Tilbake | Søkefunksjon | Nettstedskart / innhold

Morgenstjernen 1882 - 1885

https://archive.org/details/morgenstjernenet14jens/page/n5/mode/2up

Av: Andrew Jenson



fuxmtm
^hEfl
LIBRARY t
Brigham Young University g Americana Collection
■CM ICO
:<0
z-Oi
BX 8672 ,J451h V.l-4
_=o>
o i
=co
=> ; O;
>- :
S:
<: X ! O! tt.
m i
CO
■CM
ir*-
i CO
SElllSllHISESllgSlSllilSllESllKlSllllSiailSlEKlSiaglllllSSllSISlllSgllS!^
i
University Library
George H. Brimihall . Collectton on Theology
I
1 r rom
I
lCallNo..5 . '
H
Acc. No c??...?Æ
hi
^lo
J £^H^
>'
^,.^tf~&g=< ■ .^»
*-wJ=&
*S-aSilllSSil*lfl»M«(
ET HISTOBISK-BIO&EAFISK MAANEDSSEEIFT..
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 1.
JANUAR 1882.
lSTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
1850.
DE FoRSTE MISSIONÆRERS ANKOMST.
I Generalkonferencen, som afholdtes i Salt Lake City den 6te og 7de Oktober 1849, blev et betydeligt Antal Missionæ- rer kaldet til at gaa til fremmede Lande for at prædike Evangeliet og forataabne sammes Dor for flere europæiske Natio- ner. Iblandt disse kaldtes Apostel Eras- tns Snow og Ældste P. O. Hansen til Danmark og Ældste John E. Forsgren til Sverige. Nævnte Brodre forlode deres Bjærghjem i Slutningen af Okto- ber Maaned samme Aar og ankom til England i April 1850. Efter et kort Op- hold hos Brodrene og de Hellige i Stor- britannien fortsattes Rejsen til Skandina- vien, idet Ældste P.O. Hansen forlod Hull d. 8de Maj og ankom til Kjoben- havn d. 11te s. M., og Apostel Erastus Snow og Ældste John E. Forsgren samt George P. Dykes, hvilken sidstnævnte Broder Snow tog med fra England, for- lode Hull med Dampskibet „Victoria" d. 11te Juni og landede i Kjobenhavn d. 14de s. M.
BREV FRA ERASTUS SNOW.
Nogle faa Dage efter de sidstnævnte Brodres Ankomst skrev Erastus Snow
folgende Brev til Franklin D. Richards i England:
"Kjobenhavn, d. 19de Juni 1850. Kjære Broder Richards.
Det er i Dag akkurat otte Maaneder siden vi toge Afsked med vore højtel- skede Familier og Brodre i de „Helliges Stad" og sagde Farvel til den smukke Dal, hvor alle vore jordiske Haab have hjemme, for at vandre omkring i frem- mede Lande og for at bære glade Tiden- der om stor Glæde til Folk af andre Tungemaal. Efter at have rejst over otte tusinde Mile er jeg formedelst Guds Velsignelse ankommen til mit Bestem- melsessted i Sikkerhed. I disse otte Maaneder har jeg rejst længere og læn- gere bort, uden at hore et eneste Ord fra Hjemmet eller fra elskende og sande Venner, men nu. da jeg har gjort Op- hold for at tiltræde min Arbejdsmark, haaber jeg snart at blive indhentet af hjærteoplivende Nyheder fra hint "For- jættelsens Land."
Dampskibet „Victoria," som forlod Hull Tirsdag Morgen d. 11 le ds. Kl. halv syv, landede os i denne beromte Stad Fredag d. 14de ds. omtrent Kl. 10 Formiddag. Det lykkedes os at faa vor Baggage, Boger og Papirer pjennen Toldvæsenet efter en overfladisk Under-
■•■':
Erindringer fra Miss-ioken i Skandinavien.
sogelse, og Broder P. O. Hansen, som modteos paa Skibsbroen og gjorde Tjene- ste som Tolk, ledsagede os til et dansk Ho- tel, hvor vi paa et Overværelse, der blev os anvist, nedbojede os i Forening og opsendte Taksigelse til Gud samt ind- viede os til hans Tjenste i dette Land, idet vi anraabte ham om hans Beskyttelse og Velsignelser under vor Virksomhed. Da vi opdagede, at vort Hotel var et almindeligt Tilflugtssted for Spillere, Urostiftere og daarligt Selskab, hvilket altsammen var alt andet end behageligt til os, besluttede vi at opsoge et privat Spisehus eller leje os et Værelse paa et mere afsondret Sted. Vi tilbragte der- for det meste af Eftermiddagen med at vandre omkring i Staden og dens Omegn for at gjore Opdagelser. Vi besogte adskillige Familier i den Hensigt at blive bekjendte med Folkets Fclelser, og vi toge flere Værelser i Ojesyn, men fandt intet Sted, hvor ,, Arken syntes at kunne hvile." Jeg vil her bemærke, at Broder Hansen, der blev nægtet en Faders Modtagelse og kunde kun hem- meligt tale med sin Stifmoder, havde siden sin Ankomst opholdt sig hos en fjærn Slægtnings Familie, som lige- ledes nu var meget venlig mod os; men uagtet de bade os hjærteligt vel- kommen, havde de intet Værelse, som vi kunde afbenytte.
Den folgende Nat var en sovnlos Nat for mig, uagtet de andre Brtidre hvilede sig. Jeg havde været meget sosyg paa Kattegattet og mine Nerver befandt sig i en Slags feberagtig Tilstand. Spillet og Stojen fra Billiardbordene lod sig tydeligt hore i vore Soveværelser, og Kareterne, som bragte Folk til og fra Hotellet og styrtede afsted over den haarde Stenbro umiddelbart under mit Vindue, gjorde mig Uro lige til Dagens Frembrud. Selve Atmosfæren og Ste- dets Aand syntes i Sandhed gjennem Nattens Lob at antyde et Samlingssted for onde Aander. Flere Gange gik jeg frem og tilbage paa Gulvet og kastede mig derpaa atter paa min Seng, bedende alvorligt til Gud om at vejlede os, saa at vi kunde finde et fredeligt Hjem og en oprigtig Familie, hvor hans Aand kunde finde Behag i at bo og forblive saa vel
hos os som hos dem. Et saadant have vi nu fundet, og vi flyttede her til den folgende Dag; det var netop det forste Sted, vi besogte om Morgenen. Vi betale her 7 Rigsdaler om Maaneden for et bekvemt og behageligt Værelse, der er mobleret og holdes i god Orden. Desforuden betale vi 3 Rigsdaler hver om Ugen for vor Kost i Familien, hvil- ket altsammen vil belobe sig til omtrent 46 Rigsdaler om Maaneden for Bro- drene Hansen, Dykes og mig. Vi spise sammen med vor Vært Hr. Lauritz B. Malling og hans venligsindede Hustru samt en ung Dame af Rang, der er be- slægtet med Familien. De ere alle meget hoflige mod os og lytte til vore Under- visninger med stor Deltagelse; de synes at finde stor Behag i at lære os deres Sprog, og de indfinde sig ogsaa paa vort Værelse for at hore os synge og bede, uagtet de ikke forstaa, hvad vi sige, uden naar Broder Flansen bruger det danske Sprog.
Sondag Morgen (16de Juni) over- værede vi Baptistreformator Hr. Mon- sters Formsamling; denne Mand har været meget forfulgt og har endog i Lcbet af de sidste Aar været fængslet gjentagne Gange i denne Stad. Hans Væsen og Udseende tilkjendegiver Ydmyghed, Oprigtighed og gode For- standsevner. Hans Samfund er ham tilsyneladende meget hengiven. Han modtog os venligt og lovede at besoge os den folgende Dag. Samme Dags Eftermiddag blev Familien besogt af Kaptejn Simmonsen, den ovennævnte unge Dames Fader, som i lang Tid havde været Officer i Regjeringens Tjeneste og var en hojt agtet Mand. Han spiste til Middag og tilbragte Aftenen hos os. Han har givet Undervisninger i flere Sprog og taler Engelsk flydende nok til at kunne fore en Samtale. Idet vi troede, at Herren i et godt Ojemed havde bragt os sammen med ham, vare vi ikke sene til at drage Fordel af Lejligheden. Vi fik en hel Del Oplys- ninger af ham om adskillige Ting, hvorom vi onkede Underretning, og da han forlod os, ytrede han, at han var særdeles godt fornojet med Besoget og onskede at stifte nærmere Bekjendtskab
UPB
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
med os ; han indbod os ligeledes til at besoge ham i hans Hus.
Hr. Monsters Besog den folgende Dag var meget tilfredsstillende. Medens han var i Fængsel havde han erhvervet sig tilstrækkelig Kundskab om det engelske Sprog til at kunne læse og forstaa det; derimod taler han det meget ufuldkom- ment. Han fortalte os om sin Prædiken og sine Forfolgelser, hvilket vi tilfulde kunde fatte, da det havde megen Lighed med de Scener, vi selv havde gjennem- gaaet. Vi saa' strax, at Guds Aand havde lært ham mange Ting og at han prædi- kede Evangeliet i det Væsentligste samt orklarede Profetierne angaaende det Sidste-Dages Værk nogenlunde rigtigt. Vi fortalte ham til Gjengjæid, hvad Her- ren havde gjort for sit Folk i Amerika og forklarede ham Beskaffenheden of det Budskab, vi havde at bringe Folket i dette Land, samt at vi ikke vare komne for at oplose det, Herren havde gjort ved ham, men for at forkynde Noget, hvorved han og hans Venner mere overflodigen kunde smage Guds Naade og erholde mere Magt i Forening med os til at gjore et endnu storre Arbejde i Landet. Han lyttede med Interesse til vort Vidnesbyrd og onskede, at vi skulde besoge ham og Familie i hans eget Hus, hvilket vi lovede at gjore en anden Gang. Han onskede at læse Mormons Bog, naar han blev færdig med Advarselsrosten, som han nu har.
Om Tirsdagen besogte jeg i Forening med Broder Dykes Velærværdige Wal- ter Forward, Forenede Staters Minister, til hvem jeg havde et Anbefalingsbrev fra Senator Cooper. Hr. Forward havde praktiseret som Sagforer i Pittsburg, Pennsylvanien, og har tidligere været et Medlem af Præsident Harrisons Kabi- net. I Stedet for en Demagog fandt vi, at han var en Hædersmand fra ,,den gam- le Skole," aabenhjærtig og ædelmdodig. Han bad os hjærtelig velkommen og gav os ^mange Sporgsmaal med Hensyn til vort Folk og deres religiose Tro, o°- eftersom han var bekjendt med vor Hi- storie i Almindelighed, udtrykte han sig meget frisindet angaaende vore vanhelli- ge Forfolgelser i Amerika. Han on- skede, at vi skulde besoge ham fra Tid
til anden, idet han tilbod at være os til Tjeneste i hvad som helst han kunde.
Onsdag d. 19de. Broder John E. Fors- gren forlod os i Dag med vore Velsig- nelser paa hans Hoved og fuld af den Helligaand, skjondt hans Ojne vare fulde af Taarer og hans Hjærte nær ved at briste. Han rejser med Dampskib til Gefle hojt oppe paa den svenske Kyst af Ostersoen. Han vil muligvis naa sit Bestemmelsessted paa forstkommende Mandag. I nævnte Egn forventer han at træffe sin Fader, fra hvem han har varet adskilt i henved 20 Aar. Maa Her- ren give ham hans Faders Hus og en rig Host i hans Fodeland. I Eftermiddag har Ældsterne Dykes og Hansen besogt Hr. Monster og givet ham meget mere Undervisning, hvilket syntes at gjore ham meget begejstret, og han sagde, at han onskede at undersoge Sagen grun- digt og fylde hans Sind med Beviser for dens Sandhed, saa at han kunde blive i Stand til at lede sin Flok med sig. Vi have agsaa besogt nogle Andre og have bestræbt os for at saae Sæden saa godt vi kunne ved Hjælp af Broder Hansen. Den nye Konstitution eller Danmarks Grundlov, som blev proklameret d 5te Juni 1849, lover fuldstændig Religions- frihed; men de Rettigheder og Privile- gier, som skulle tilstaaes de afvigende religiose Samfund, ville senere blive nærmere bestemte af Rigsdagsforsam- lingen, som allerede nu er sammentraadt. For Bilæggelsen af Danmarks indre Stridigheder er der ligesaa daarlige Udsigter som nogensinde for. Slesvig- Holstein forbliver ubojelig, og de danske Tropper samle sig atter paa Grænsen for at fortsætte Krigen. Broder Hansen er nu i Færd med at oversætte Grund- loven paa Engelsk til mit Brug, og maaske jeg siden skal sige Mere om den. De bedes at hilse Broder Kelsey og alle de Andre paa Stjernens Kontor, og selv er de paa det Kjærligste hilset fra Deres sande og trofaste Broder i Kristo,
Erastus Snow. Adresse: Hr. L. B. Malling, Norges- gade Bredgade Nr. 196."
brev fra ældste dykes. 9de Juli. Ældste George P. Dykes
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
skrev fra Kjobenhavn til Udgiveren of Millennial Star iblandt Andet Folgende: „Vi ere alle vel, for hvilket vi ere meget taknemmelige til vor Fader i Himmelen, og vi haabe oprigtigt, at det samme er Tilfælde med Dem og Alle i Nr. 15 Wil- ton Street. Endnu have vi ikke afsted- kommet nogen stor Opvækkelse iblandt Folket offentlig, paa Grund af vor begræn- sede Kundskab om det danske Sprog. Vi gjore til samme Tid god Fremgang, og Broder Snow siger, at jeg vil blive i Stand til at prædike om en Ugestid. De vil imidlertid hore fra os en Gang imellem. Udsigterne her nu ere fuld- kommen saa gode, som kunne forventes under vore nærværende Omstændighe- der. Folket begynder at fole en Del Interesse for hvad vi sige, og mange Familier indbyde os til at aflægge dem Besog. Ja, vi faa allerede flere Indby- delser end vi kunne efterkomme ; Mange begynde at hore, „Bogens Ord", og de Fattige begynde at glæde sig i "Israels Hellige." Broder Hansen er ikke efter- laden med Hensyn til sine Pligter over for sin Nation, men arbejder af alle Kræf- ter for Folkets Velfærd. Baptisterne, om hvem Broder Snow har skrevet, voxe i Naade og Kundskab om Sandheden; deres Forstander (Hr. Monster) er vor Ven, og jeg antager, at han om faa Dage vil blive vor Broder. Vi forvente i Forening med ham mange af hans Flok. Broder Snow har i hans Selskab besogt en lille Gren af hans Menighed paa Landet. Monster underrettede Menig- heden om, hvem Broder Snow var, samt forklarede Beskaffenheden af hans Mis- sion for dem, hvilke Tidender de modtoge med stor Glæde, og de syntes at være rede til at omfavne Broder Snow som en Befrier, der var sendt langt hen fra for at bringe Frelse til dem, som sidde i Morke og Dodens Skygge. Og maa det saaledes ske, er vort oprigtige Onske og Bon i Jesu Navn. Amen.
Nyhederne angaaende Landets poli- tiske Stilling kunne De læse i de engelske Blade, og vi behove derfor ikke at skrive om den. Rigsdagen oplostes i forrige Uge og skal atter sammentræde i Oktober. Holstein Sporgsmaalet er endnu ikke afgjort, og jeg tror heller
ikke det vil blive det saa snart. Dan- skerne ere Alt, hvad jeg tænkte de vare, nemlig et meget hofiigt og ædelhjærtet Folk. Vi have modtaget et Brev fra Broder Forsgren; han opholder sig i hans Faders Hus og har det godt."
HR. MONSTERS FORHÆRDELSE.
Brodrene vedbleve at aflægge Besog og tale med Folk, hvor som helst de bleve indbudte. Ligeledes kom Mange for at besoge og tale med dem hos Hr. Mal- ling, hvor de vedbleve at bo i en længere Tid. Deres Indflydelse blev snart bety- delig iblandt Baptisternes Rækker, og Forstanderen, Hr. Peter C. Monster, der mærkede, at "Amerikanerne" (som man den Gang kaldte Brodrene) havde isinde at oprette en selvstændig Kirke eller Menighed, uafhængig af hans, for- hærdede sit Hjærte mod Sandheden, og gjorde fra den Tid af alt muligt for at modarbejde deres Indflydelse. Hans Modstand forhindrede imidlertid ikke et stort Antal af hans Samfunds bedste Medlemmer fra at slutte sig til de Sidste-Dages Hellige. De forste 15 Per- soner, som bleve dobte af Broder Snow, havde saaledes allesammen tilhort hans Menighed.
DEN FORSTE DAAB I DANMARK.
12de August. Den forste Daabshand- ling, som blev udfort ved guddommelig Myndighed i Danmark i denne Udde- ling, foretoges of Erastus Snow, som dobte 15 Personer (otte Mænd og syv Kvinder) i Oresund, omtrent J dansk Mil nord for Kjobenhavn. Iblandt dem, som bleve dobte ved denne Lejlighed, vare Ole Ulrick Christian Monster og Hustru, Johan B. Forster og Hustru, Andreas Hansen (Former) og Hustru, Hans Larsen (Pramstikker) og Hustru, Andreas Aagren, Anna Beckstrom, Marie Nielsen og Johanne Andersen. Monster var den forste Mand og Anna Beckstrom den forste Kvinde, som blev dobt. I Ugens Lob bleve elleve Andre dobte af Ældste Dykes.
FORSTE HAANDSPAALÆGGELSE OSV.
14de August. Brodrene Snow, Han- sen og Dykes tilligemed en Del af
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
de Nydøbte forsamledes i Peter Beck- strøms Hus i Store Kongensgade og Haandspaalæggelse for Annammelsen af den Helligaands Gave blev udfort i Danmark for forste Gang i denne Udde- ling. De Helliges Hjærter vare fulde af Glæde ved denneLejlighed, og de frydede sig meget paa Grund af den store Naade, som var dem vederfaret. Den 17de om Aftenen bleve Knud H. Bruun, Chr. Christiansen og Flere døbte af Dykes. Broder Bruun var den Forste af det lutherske Samfund, som annammede Evangeliets Fylde. Alle de Andre, som tidligere vare blevne dobte, havde været Baptister.
DE FORSTE BØRN VELSIGNES.
1 8de August. En Forsamling afhold- tes i Broder Hans Larsens Hus paa Kristianshavn, hvor flere Nydobte fik Haandspaalæggelse og tre Børn, Døtre af Hans og Eline Dorthea Larsen, bleve velsignede af Ældsterne. Samme Aften dobte Ældste Dykes fire Personer, iblandt hvilke var Peter Beckstrom, og den følgende Dag bleve fire Andre dobte af P. O. Hansen. I Lobetaf de efterføl- gende Uger blev der forrettet Daab næ- sten daglig.
BREV FRA ERASTUS SNOW.
19de August. Erastus Snow sendte folgende korte Skrivelse til Præsident- skabet i Liverpool:
„Kjøbenhavn, d. 19de Aug. 1850. Kjære Broder Orson Pratt!
Sædener falden i god Jord; den har slaaet dybe Rødder; den udskyder Grene og bærer Frugt. Sidste Mandag Aften dobte jeg 15 Personer, de Forste i Danmark. Vi gik til et afsides Sted en Mil (eng) udenfor Byen og dobte dem i Sundets klare og salte Vand. In- gen Forstyrrelse fandt Sted. Broder Dy- kes har senere døbt 15 Andre og Piere skulle døbes i Aften. Ældste Dykes gjor hurtig Fremgang i Sproget og udforer et godt Arbejde. Broder Hansen staar ikke tilbage. Vi have givet de Nydobte Haandspaalæggelse i tre forskjellige Moder, som vi have afholdt i dette Oje- med. Endnu have vi ingen Forsamlinger afholdt, undtagen i vort eget Værelse
og i nogle af Brodrenes Huse. Vor Prædiken udfore vi hovedsagelig i pri- vate Kredse. De Døbte ere vel grund- fæstede i Troen og standhaftige. Her- ren besøger dem med Drømme, Syner og den Helligaands Tilkjendegivelser. De ere en Blanding af dansk, svensk og tysk Herkomst, men de kunne allesam- men tale Dansk.
Deres i Hast osv.
E rasttis Snow.1''
BREV TIL PRÆSIDENTSKABET I ZION.
Et Par Dage i Forvejen skrev Erastus Snow et længere Brev til det Første Præsidentskab i Zion, hvoraf Følgende er et Udtog:
,,Kjøbenhavn, Danmark, den 17de Au- gust, 1850.
Til det Første Præsidentskab for Jesu Kristi Kirke of Sidste Dages Hellige ; Hilsen!
Elskelige Brødre! Da jeg kjender Eders store Interesse, Eders Bønner og uophørlige Nidkjærhed for Zion hjemme, samt for Guds Værks Velfærd i hele Verden, er det mig en stor Glæde nu at kunne skrive Eder til, i den Hensigt at give Eder en Beretning om Udsigterne og Tilstanden her i denne Del af Vin- gaarden, hvor det har behaget Gud og mine Brødre at anvise mig min Arbejds- mark for en kort Tid. * *
Efter at have raadfort mig med de Medlemmer af de Tolv, som vare i England, besluttede jeg at tage Ældste George P. Dykes med mig, eftersom han tidligere havde prædiket for nogle Norske i Illinois og havde erhvervet sig lidt Kundskab om deres Sprog saa vel som deres Sæder og Skikke. Min Mening var, at dersom Herren aabnede Vejen, vilde jeg sende ham til Norge for der at aabne Evangeliets Dør.
Herrens Aand syntes at lede mig til denne Stad for at begynde mit Arbejde. Fra den Tid jeg først blev beskikket har mine Tanker bestandig dvælet ved Kjøbenhavn som det bedste Sted i hele Skandinavien til at begynde Værket, og Alting har siden styrket mig i denne Overbevisning. Kjobenhavn er Dan- marks Hovedstad og var en Gang Hovedstaden for de forenede Konge-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
riger Danmark, Norge og Sverige. Det er en smuk og stærk befæstet Stad med omtrent 140,000 Indbyggere, og overgaar langt enhver anden Stad i Lan- det med Hensyn til Storrelse og Indfly- delse. Paa Grund af dens centrale Be- liggenhed paa Ostsiden af Oen Sjælland, omtrent fire danske Mile fra den svenske Kyst, staar den i let Dampskibsforbin- delse med alle de vigtigste Stæder i Norge, Sverige og Danmark. Den er for hele Nordeuropas Vedkommende Hovedsædet for Lærdom og Undervis- ning, og jeg kan tilføje for Præstelist, Gudsfornægtelse og Politik. Desuagtet besidder den, efter min Mening, mere af Frihedsaanden, end nogen anden Stad i denne Del af Verden.
Efter Adskillelsen af Sverige og Dan- mark vedblev Norge under den danske Regjering indtil Napoleons Fald, da de forenede Stormagter gav Norge til Sveriges Konge som en Slags Straf til Danmark fordi det havde sluttet Alliance med Frankrig. Siden den Tid har Norge, skondt under svensk Overherre- domme, havt sin egen Legislatur (Stor- thing) og nydt en storre Grad af politisk Frihed end de andre to Riger.
Danmarks Regjering var indtil for ganske nylig et uindskrænket Monarki. Kongen og hans Ministre baade stiftede og udovede Lovene, og den lutherske Kirkes Præsteskab havde Opsyn og Kontrol af alle Landets almindelige Skoler og Undervisningsanstalter, med Undtagelse af visse særskilte Privilegier, som vare tilstaaede Joderne og de fremmede Haandværkere, der vare ind- budte til at komme ind i Landet. Men det var ingen Fremmed tilladt at gjttre Forsog paa al vinde Tilhængere fra den evangelisk-lutherske Kirke eller prædi- ke mod nævnte Kirkes Lærdomme. Straffen for at gjore dette var Landsfor- visning, hvilken Straf i Lobet af de sidste ti eller femten Aar havde været iværksat mod flere fremmede Missio- nærer, og dette vilde efter al Sand- synlighed ogsaa have blevet vor Lod, dersom vi vare komme lidt for. Baptistreformator Hr. Peter C. Mon- ster begyndte at prædike om Ned- dyppelse, og nu tæller hans Tilhængere |
i Danmark omtrent 360. Forst blev han mulkteret, derefter fængslet, og efter at han havde udtjent sin Termin i Fængslet, prædikede han igjen, indtil Præsterne atter lode ham arrestere og indespærre. Saaledes vedblev han indtil han havde været fængslet sex Gange og tre Aar i det Hele. Imidlertid havde fransk Fi- losofi, Gudsfornægtelse og republikanske Principer vundet Fremgang i denne Stad og i hele Landet, indtil (omtrent samtidig med Revolutionen i Frankrig). Danmarks gamle Konges Dfid gav det danske Folk Lejlighed til at forandre deres Regjeringssystem.
Tronfolgeren (Frederik den. 7de) blev holdt tilbage indtil man var bleven enig om en Konstitution eller Grundlov, som blev underskreven og proklameret d. 5te Juni 1849. Denne Konstitution 'giver Folket Rigsdagen eller Legislaturen (der skal vælges af Folket) og fuldkommen saa megen politisk Frihed, som nydes i England. Pressen er tilstrækkelig fri til at vi kunne bruge den for ethvert Ojemed, som vi onske ; og medens Grund- loven beskytter og opholder den lutherske Samfund som Statskirke, giver den dog Borgerne Ret til at afvige fra den og organisere andre Samfund; men Saadan- nes Ret og Privilegier skulle nærmere bestemmes ved Lov. De gamle Love skulle overholdes indtil Rigsdagen faar ordnet de forskjellige Afdelinger af Re- gjeringen, og vedtaget alle de nodvendige Love og Regulationer for at kunne sætte den nye Grundlov i Kraft.
Lutheranismen beskyttes ved lignende Love i Norge og Sverige. For ikke længe siden bleve nogle Methodister landsfor- viste fra Sverige, og for ganske nylig bleve nogle Baptister i Nærheden of Goteborg arresterede og domte til at skulle forlade Landet. Man appellerede imidlertid Sagen til Kongen; Ansognin- ger bleve indsendte imod den afgivne Kjendelse, og for Tiden fores der en alvorlig Aviskrig i de svenske Blade des- angaaende; og jeg beder til, at den maa blive fortsat, indtil Norge og Sverige folger Danmarks Exempel. Jeg har ikke Noget imod, at Herren bruger Methodisterne og Baptisterne til at be- rede Vejen for Evangeliets Fylde, thi
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
deres Systemer ere mindre modbydelige for de Ugudelige, som derfor have storre Medfølelse for dem end for os. Hvor tydeligt kunne vi ikke i disse Ting, ligesom i enhver anden Bevægelse blandt Nationerne, se Opfyldelsen af Jesu Ord i Mormons Bog, at ,,naar disse Ting komme frem iblandt Hedningerne, skal Faderens Værk begynde iblandt Natio- nerne, for at berede Vejen for din Gjeno- prejsning, o Israels Hus."
Vi landede her d. 14de Juni. Den første Legislatur (Rigsdag), valgt ifølge den nye Grundlov, var samlet. Den adskiltes i Juli for atter at træde sammen i Oktober. Under dens første Samling var den beskjæf liget med politiske og financielle Affærer og udsatte sine Moder uden at vedtage de Love, som ere nød- vendige for at sætte den Del af Grund- loven i Kraft, som vedgaar religiøse Sam- fund. Der findes et Antal Præster i Rigs- dagen, og disse ville naturligvis udsætte enhver Handling desangaaende saa længe de kunne. Iblandt andre vigtige Forbe- dringer, som ville blive os til stor Gavn, er Afskaffelsen af det forhadte inden- rigske Passystem. Tidligere vare Lan- dets egne Borgere udsatte for Arrest og Fængsel, dersom de bleve fundne uden Pas, endog en eneste Nat, udenfor deres egen Bys eller Sogns Grænser. Denne bestandige Fornyelse af Passer, og sammes Underskrivelse og Under- søgelse af Politiembedsmændene paa et- hvert Opholdssted, samt den Ubehage-
lighed og
Bekostning, som det med
forer, har altid været en sand Plage til Enhver, som ønsker at rejse.
Vi have endnu ikke været i Stand til hverken at prædike i det danske Sprog eller, skrive for Pressen, og vi have an- set det for Visdom ikke at give Anled- ning til nogen stor Opvækkelse forend vi bleve fuldstændig organiserede og kunde tale Sproget bedre. Ældste Han- sen er nu beskjæftiget med at oversætte Brudstykker af vore Bøger, hvilke jeg har til Hensigt at lade trykke; og jeg agter, om Gud vil, snart at udgive en kort Historie om Kirkens Opkomst og Fremgang samt dens Tro og Lærdomme. Han havde i Forvejen oversat saadanne Udtog af Lærdommens og Pagtens Bog,
som jeg troede vilde være til Gavn for de Troende. Ligeledes har han revideret nogle udvalgte Stykker af Mormons Bog. Broder Hansen havde været i Amerika saa længe, at han var bleven meget usikker i sit Modersmaal, og da han ingen Bibel eller nogen anden dansk Bog havde med sig i Amerika, var (som man kunde forvente) hans Oversættelse af Mormons Bog meget ufuldkommen, og den maa nødvendigvis underkastes en fuldstændig Revision inden den sen- des til Trykken.
Sidste Mandag (d. 12te August) be- gyndte vi at dobe; vi dobte 15 den forste Aften og 11 Andre i Ugens Lob, hvilket udgjør 26 ialt.'De fleste af disse ere af Hr. Monsters Efterfølgere og de bedste han havde. Mange flere af hans Til- hængere ere Troende, medens de Ovrige ere fulde af Vrede og Harme. Hr. Monster selv, som modtog os i Begyn- delsen og gav os Lejlighed til at stifte Bekjendtskab med hans Folk, staar nu' ligesom paa en Hustinde og véd ikke, enten han skal forsage sit Folk eller Sandheden; dog vil han endnu ikke vende sig imod os og dem, som have for- ladt ham; han bruger sin Indflydelse til det Gode, og jeg haaber og beder endnu, at han maafolge efter. Iblandt de Døbte findes Tyske, Svenske og Danske ; alle forstaa imidlertid det danske Sprog; de ere vel grundfæstede og standhaftige i Troen. Vi medbragte et Exemplar af Orson Hydes tyske Værk, hvilket vi lod gaa omkring iblandt de Tyske, og naar vi fandt Nogen, som kunde læse En- gelsk, gave vi dem engelske Boger. For de Danske læste vi Broder Hansens Oversættelse af Mormons Bog, Pagtens Bog osv.
Vi have kun virket i private Kredse og i smaa Familieforsamlinger, men vi ere nu komne til det Tidspunkt, at vi ikke længere ville holde os i Skyggen, men derimod søge Kundbarhed. Vi haabe snart at finde et passende Lokale, hvor vi kunne holde vore Forsamlinger, og vi takke Gud fordi Sæden er opvoxet og har dybe Rodder, saa at Værket vil kunne sprede sig, selv om vi skulle blive landsforviste.
(Fortsættes i næste Nr.)
Redaktion sbemærkn inger.
wmti,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redaktor og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og lyve Cents om Aaret i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,
Januar 1882.
SUBSKRIPTIONSINDBYDELSE.
Medens mange interessante Beret- ninger angaaende Grundlæggelsen og Fremskyndelsen af det store Sidste- Dages Værk ere blevne offentliggjorte i de senere Aar i det engelske Sprog, og man har bestræbt sig for at bringe til al- mindeligKundskabsaadanneTildragelser, som ere beregnede paa i Særdeleshed at styrke den opvoxende Slægt i Troen paa Kristi Evangelium, saa har den skandi- naviske Del af dette Territoriums Befolkning tilsyneladende holdt sig tilbage med Hensyn til at bidrage deres Skjærv i dette ædle Ojemed, uagtet vi fole os overbeviste om, at Herrens vid- underlige Kraft og Styrelse har fulgt vore Brcdre, der have virket for Evan- geliets Forkyndelse i Skandinavien, ligesaa vel som dem, der have arbejdet for Udbredelsen af det himmelske Budskab i andre Lande. Denne Til- bageholdenhed fra vore Landsmænds Side hidorer muligvis fra den Omstæn- dighed, at der har manglet et Organ i det skandinaviske Sprog, som har virket i nævnte Retning. For at afhjælpe dette Savn har Undertegnede paabegyndt Ud- givelsen af Morgenstjernen, efter i Forvejen at have samlet en hel Del vig- tige og interessante Oplysninger om Missionen i Skandinavien, hvilke ville blive trykte i kronologisk Orden som den vigtigere Del af Bladets Indhold. Denne historiske Samling vil imidlertid kun tjene til Grundlag for den skandi- naviske Missions Historie, da vi forven- te, eftersom Værkets Udgivelse skrider
fremad, at modtage mange og vigtige Bidrag fra Brodrene, der have virket som Missionærer i de nordiske Lande, samt fra saadanne Andre, som maaske kunne indsende paalidelige Meddelelser af almindelig Interesse.
Vi have ligeledes til Hensigt at benytte en Del af Bladet til biografiske Skizzer af nogle af Kirkens ledende Mænd samt til vigtige statistiske og videnskabelige Oplysninger. Ethvert Numer vil ogsaa indeholde Nyheder fra alle Jordens for- skjellige Dele i en meget sammentrængt Form, og saa snart som Midler og Om- stændigheder tillader, vil Bladet blive prydet med Illustrationer.
Morgenstjernen vil forelObig ud- komme omtrent den lste i hver Maaned og vil med Porto iberegnet koste en Dol- lar og fem og tyve Cents om Aaret i For- skud. Med hvert tredie Hefte vil der medfolge et Præmieblad paa 16 Sider i oktav Format, indeholdende Kirkens Historie fra Profeten Joseph Smiths Dcd til de Helliges Nedsættelse i Klip- pebjærgene. Dette kan betragtes som en Fortsættelse af Joseph Smiths Lev- netslcb, udgivet af Jenson & Bruun, og kan indbindes sammen med nævnte Værk.
I Haab om, at vore Landsmænd, saa vel i Utah og omliggende Territorier som i Skandinavien, ville understotte dette Foretagende ved beredvilligt at subskribere paa Bladet samt ved at ind- sende de foronskede literære Bidrag, undertegner jeg mig,
Eders Broder i Fredens Evangelium,
Andrew Jenson.
TIL DE SKANDINAVISKE HELLIGE.
Ældste Andrew Jenson, en af Over- sætterne og Udgiverne af Joseph Smiths Levnetslob, som for nylig er kommen tilbage fra sin Mission til Danmark, hvor han arbejdede meget som Oversætter og Skriver paa den skandinaviske Missions Kontor i Kjobenhavn, er og har i længere Tid været beskjæftiget med at samle Grundstof til nævnte Missions Historie, hvilken han har til Hensigt at udgive i et Tidsskrift i den danske Sprog, tilligemed Kirkens almindelige Historie, som han
Biografiske Skizzer.
9
vil fortsætte fra det Tidspunkt, hvor Jo- seph Smiths Levnelslob holdt op. I dette hans Foretagende har han vort Bi- fald med den Forstaaelse, at han lader sit Arbejde blive undersogt og antaget af det Forste Præsidentskab, Kirkens Histo- rieskriver eller mig, for at sikre saa stor Nojagtighed som muligt.
Vi ere forvissede om, at et saadant Værk vil blive interessant og nyttigt for de Hellige i Almindelighed og navnligen for den skandinaviske Befolkning. Alle de af vore skandinaviske Brodre, som have holdt Dagboger, eller som ere i Be- siddelse af nyttige historiske Fakta, bor meddele Broder Jenson den nodvendige Oplysning derom, for paa denne Maade at hjælpe ham i hans Foretagende.
Bedende Gud at inspirere hans Sind og vejlede ham til paalidelige Underret- ningskilder, samt dueliggjore ham til at være forsigtig i sine Valg og nojagtig i sine Beretninger, saa at hans Arbejde maa tjene Gud til Ære og Herrens Folk til Gavn og Nytte, undertegner jeg mig Eders Medarbejder og Tjener i Kristo.
Erastus Snow.
Salt Lake City, d. 16de Januar 1882.
NOTITSER.
Vel indbundne Exemplarer af Joseph Smiths LevnetslOb kunne erholdes hos efterfølgende Personer for $2.50 pr. ExpL: A. W. Winberg, Salt Lake City; Rasmus Petersen, Pleasant Grove; N. J. Provstgaard, Fountain Green; Chr. N. Lund, Mt. Pleasant ; C. C. N. Dorius, Ephraim; H. P. Moller, Richfield, og Jakob Christensen, Deseret. Ligeledes paa Deseret News Office, Salt Lake City ; „Skandinaviens Stjernes" Kontor, Lo- rentzensgade Nr. 14, iste Sal, Kjoben- havn, Danmark; samt paa dette Blads Kontor.
De, som endnu restere med Betalin- gen for Joseph Smiths LevnetslOb bedes ufortøvet at indsende samme til Jenson & Bruun, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
Smukke lithografiske Billeder af Pro- feten Joseph Smith haves for Salg paa dette Blads Kontor til en Pris af 15 Cents pr. Stk.
BIOGRAFISKE SKIZZER.
ERASTUS SNOW.
Erastus Snow, sjette Stfn af Levi og Lucina Snow, er ftfdt i St. Johnsbury, Caledonia County, Vermont, d. 9de No- vember 1818. Uagtet Faderen var en retskaffen Mand, bekjendte han sig ikke til noget særskilt religiost Samfund, men Moderen fejede sig derimod til en Sekt kaldet denWesleyanskeMethodistKirke, og eftersom Broder Snow modtog gode religiOse Formaninger og Undervisnin- ger af sin Moder, blev hans Sind i en meget tidlig Alder paavirket af Religio- nen. I 1832 kom Orson Pratt og Luke Johnson til St. Johnsbury og begyndte at prædike Evangeliets Fylde. Erastus. som den Gang kun var 14 Aar gammel, troede strax deresVidnesbyrd, og d. 3die Febr. 1833 blev han, i Byen Charleston, ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige af sin ældre
Broder William Snow. To af hans ældre Brodre, William og Zerubbabel, vare allerede dttbte i Forvejen.
Broder Snow begyndte nu flittigt at undersøge Skrifterne og fik strax en in- derlig Attraa efter at prædike Evangeliet, hvorfor han d. 28de Juni 1834 blev ordi- neret til en Lærers Embede af Ældste John F. Boynton. Paa den Tid arbej- dede han paa sin Faders Landejendom i St. Johnsbury, hvor en Gren af Kirken var bleven oprettet, og han modte her regelmæssigt med de Hellige til Forsam- ling om Sendagene samt besOgte dem i deres Huse. Ligeledes foretog han fiere korte Missionsture til de omliggende Egne i Selskab med sin Fætter Gardner Snow og Andre.
Den 13de November blev han ordine- ret til Præst af sin Broder William Snow og gjorde derpaa længere Missionsrejser
10
Biografiske Skizzer.
til Staterne New York og New Hamp- shire, hvor han holdt mange Forsamlin- ger samt dtibte et betydeligt Antal. Ef- ter at han d. 16de August 1835 var ble- ven ordineret til Ældste afLuke John- son, en af de tolv Apostle, fortsatte han sin Missionsvirksomhed i New Hamp- shire og Vermont i Selskab med Wm. E. Mc Lellin, hans Broder Willard og Andre.
Den 8de Novbr. 1835 forlod han St. Johnsbury i Forening med Ældste Ha- kon Aldrich og rejste til Kirtland, Ohio, omtrent 700 Mile mod Ost. Efter en be- sværlig Reise, under hvilken de nær havde lidt Skibbrud paa EriesOen paa Grund af en voldsom Storm, naaede de deres Rejses Maal d. 3die December. Her traf Broder Snow for ftirste Gang sammen med Profeten JosephSmith, hos hvem han nu boede en kort Tid. I L0- bet af Vinteren frekventerede han Æld- sternes Skole, som afholdtes i Kirtland, og modtog det følgende Foraar sine Tvætninger og Salvelser i Herrens Hus tilligemed omtrent 300 andre Ældster. Han blev indlemmet i det fflrste Kvorum af Ældster og salvet af Alvah Beman, Præsidenten for nævnte Kvorum, hvis yngste Datter han senere ægtede. I sin unge Alder blev han saaledes meddelag- tig i de store Velsignelser, som paa den Tid udgodes over Kirkens Medlemmer og i Særdeleshed over Brødrene, som vare beklædte med det hellige Præste- domme. Paa samme Tid blev det andet Kvorum af Halvfjerds organiseret i Kirt- land, og Broder Snow blev under Ældste Lyman Shermans Hænder ordineret til at være et Medlem af samme. Derefter modtog han folgendc patriarkalske Vel- signelse under Joseph Smith sen. s Hænder:
„Broder Snow. I Jesu Navn lægger jeg mine Hænder paa dit Hoved og be- kræfter en Faders Velsignelse paa Dig. Din Fader kjender ikke Guds Orden eller det, som horer Gud til, men Gud skal være din Fader og bevare Dig fra din Ungdom af. Du er udvalgt af Gud og kaldet med en hellig Kaldelse, thi Herren har vaaget over Dig og havt sit Oje paa Dig i Evigheden. Du har On- sket at prædike Evangeliet, endog da
Du viste det ikke ; derfor skal Du for- kynde det indtil Jordens Ender; og jeg besegler paa Dig den hellige Salvelses Velsignelser, som Du har anammet. Herren skal i belejlig Tid give Dig en Livsledsagerinde og Du skal opdrage BOrn til Herren. Satan søger din Til- intetgørelse, men sæt din Lid til Gud, thi han vil bevare Dig ogdygtiggjøre Dig til at gaa fra Land til Land, saa at din Røst lig Erkenglens Røst skal høres i fjærne Lande. Du skal have Magt over Elementerne, saa at de ikke skulle faa Overhaand over Dig, og selv om Du skulde blive ført gjennem Ilden, skal dette Element ikke skade Dig, og om Du skulde bringes gjennem Vandet, skal det ikke skjule Dig, og om Du skulde blive kastet i Fængsler, skulle disse ikke kunne holde Dig, kun til din himmelske Faders Herliggjørelse. Du skal se din Gud i KjØdet og vide, at han er til. Engle skulle tjene Dig fra Tid til anden og trøste Dig under dine Lidelser, og naar dine Fjender monne forsamle sig imod Dig, skal Du have Magt til at nedkalde IldfraHimmelen til at fortæredem,dersom det gjøres nødvendigt. Du skal se stor Odelæggelse blandt Nationerne og se Blod strømme ned ad Gaderne ligesom Vand, og dit Hjærte skal fyldes af Sorg ved Synet af Enkers og Faderløses Ja- mer og Nød ; ja Du skal græde over dem og bestræbe Dig for at faa dem til at fly til Zion for Sikkerhed; men selv skal Du undgaa alle disse Odelæggelser og staa paa Jorden indtil Forlæseren kommer, samt forkynde Evangeliet saa længe der rindes en ugudelig Mand til at høre det. Du skal se denne Slægts Endeligt og komme tilZionsBjærg medFryd, bærende dine Neg med Dig, og Du skal staa iblandt de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde i hvide Klæder.
Du er en Ephramit, en Søn af Joseph, som blev solgt til Egypten, og Du har formedelst din Herkomst Rettighed til Præstedømmet og ligeledes til en Arv i Zion iblandt dine Brødre. Dine Slægt- ninge efter KjØdet skulle blive frelste tilligemed Dig, og dersom Du er trofast i Udførelsen af dine Pligter i alle Ting, skal din Fader endnu bekræfte disse Velsignelser paa Dig i Herrens Navn,
Biografiske Skizzer.
11
og da skal din Glæde blive stor. Jeg bekræfter disse Velsignelser paa Dig og besegler Dig til evigt Liv i den Herres Jesu Kristi Navn. Amen."
Efter Begavelsen i Kirtland rejste Ældsterne ud med foraget Kraft for at prædike Evangeliet, og BroderSnow for- lod saaledes ogsaa dette Sted d. 16de
April 1836 paa en Missionstur til Penn- sylvanien. Efter 8} Maaneders Fra- værelse, i hvilket Tidsrum han rejste omtrent 1600 Mile (eng.), prædikede 220 Gange, dabte 50 Personer, organiserede flere Grene af Kirken i den veslige Del af Pennsylvanien, samt fik 20 Subskri- benter paa „The Messenger and Advo- cate", et Blad, som udgaves af Kirken i Kirtland, kom han d. 29de December tilbage til Kirtland. Paa sin Tur havde han mCdt megen Modstand af Præste- skabet og lidt betydelig Forfølgelse. Saaledes undgik han (d. 22de August) kun ved Herrens Beskyttelse og Ven- ners Bistand at blive frygtelig mishand- let i Cherry Run, Armstrong County, af en P abelhob, som havde forsamlet sig for at drive ham ud af Countiet. Ved sin Ankomst til Kirtland traf han mange af sine Venner fra Osten. Hans For- ældre med Familie havde ogsaa væ- ret der paa deres Reise fra Vermont til Missouri.
I Begyndelsen af 1837 foretog Snow i Forening med Luke Johnson en kort Missionstur til Portage County, 40 Mile syd for Kirtland; derefter tilbragte han en kort Tid paa Skolen i Kirtland; siden blev han tilligemed Ældste Wm. B. Bosley sendt til Pennsylvanien igjen for at besoge de Hellige og sætte Grenene dersteds i Orden, og derefter begyndte han at studere Latin paa Højskolen i Kirtland.
Den 9de Maj forlod han atter sidst- nævnte Sted i Selskab med Wm. B. Bosley paa en længere Missionstur til Staterne mod Ost. I Andover, Ohio, havde han strax efter en Diskussion med en Hr. Roberts, en Prædikant af Con- gregationalisternes Samfund, angaaende Ægtheden af Mormons Bog. Madet varede til Kl. 12 om Natten og fik et hel- digt Udfald for Broder Snow. I Brid- geport, Franklin County, Pennsylvanien,
bleve to Stfstre, som vare meget syge af Feber, helbredede ved Guds Kraft under hans Administration. Mange flere Hel- bredelsestilfælde indtraf paa denne samt hans tidligere Missionsture. Under en Forsamling, som han afholdt i Bridge- port, blev han forstyrret af enP abelhob, der siden forfulgte ham fra Stedet og bombarderede ham med raadne Æg. I Leitersburgh, Maryland, blev han angre- bet offentlig af en Campbellit Prædi- kant, med hvem han diskuterede fra Kl. 12 Eftm. til Midnat. Denne Diskussion havde god Virkning paa Folket i Almin- delighed, da Sandheden derved kom til at skinne klarere for dem. Den 5te De- cember kom Snow tilbage til Kirtland efter syv Maaneders Virksomhed i Sta- terne Ohio, Pennsylvanien og Maryland. Han havde atter rejst over 1600 Mile, prædiket 147 Gange, dabt omtrent 40 Personer samt faaet 27 Subskribenter paa det fCromtalte Blad, som udgaves i Kirtland.
Den 2den Januar 1838 forlod han igjen Kirtland paa en ny Missionstur og over- værede et Par Dage efter en Konference af Ældster i Milton, 50 Mile syd for Kirtland. Her blev han udfordret af en Campbellit Prædikant ved Navn Hub- bard til offentlig Diskussion angaaende Beviserne for Mormons Bogs Sandhed. Snow foreslog for de Forsamlede, at han vilde fremfare ligesaa mange Beviser for Sandheden af Mormons Bog, som hans Modstander kunde for Bibelen. Dermed var Folket tilsyneladende meget godt tilfreds og Madet bestemtes til den falgende Dag; men da det skulde tage. sin Begyndelse, vilde ingen af de sex CampbellitPrædikanter,somvare tilstede, gaa ind paaSnowsForslag,hvorfor denne, der anskede at benytte enhver gunstig Ledighed til at fremlægge Sandheden, tog Forslaget tilbage og holdt Diskus- sionen alligevel. Den varede til Kl. 11 om Aftenen, og uagtet Snow blev for- nærmet paa forskjellige Maader, vandt Sandheden dog Sejr. Derefter besagte Snow Menighederne i Ohio, Pennsylva- nien og Maryland, holdt en Mængde Forsamlinger og dabte Flere. Han tog ogsaa over Potomac Floden og holdt Forsamling i Virginia. Endelig holdt
12
Biografiske Skizzer.
hanen Diskussion med en anden Camp- bellit Præst i Cookstown, Pennsylvanien, hvilken varede i to Aftener og endte med fuldstændig Sejr til Snow, uagtet hans Modstander, den Velærværdige Doktor Young, var anset for en af de dygtigste Mænd i Staten. Tilhorerne bleve helt forbausede overDiskussionensUdfald, og Broder Snow maatte ifølge deres ind- stændige Begjæring forblive der nogle Dage længere for at prædike til dem. I Slutningen af Maj Maaned modtog han et Brev fra Kirtland, hvori han blev an- modet om at komme tilbage til Ohio for at rejse til Missouri. DetteForlangende efterkom han med Glæde og tiltraadte strax Rejsen. Han ankom saaledes til Kirtland d. 3die Juni efter fem Maane- ders Fraværelse.
I Kirtland traf han sammen med Æld- sterne Kimball og Hyde, som netop vare komne tilbage fra deres Mission til Eng- land. De skulde nu rejse til Missouri, hvor til ogsaa de fleste af de Hellige i Kirtland vare i Færd med at emigrere, paa Grund af Apostasi og Forfølgelse i Ohio. I Forening med 40 eller 50 An- dre forlod Snow derfor Kirtland d. 25de Juni og reiste tillands til Wellsville ved OhioFloden, hvor fra de toge med Damp- baade ned ad nævnte Flod 950 Mile, derpaa op ad Mississippi Floden omtrent 200 Mile til St. Louis og videre op ad Missouri Floden 350 Mile til Richmonds Landingssted. Der fra rejste Selskabet 40 Mile mod Nord til Far West, hvor til de ankom d.i8dejuli. Her traf Snow sine Forældre og andre af hans Slægtninge, hvoraf nogle vare syge af Koldfeberen.
Han begyndte nu at arbejde i det Ti- melige, men maatte, daForfØlgelsen mod de Hellige strax efter brød løs, gribe til Vaaben i Forening med sine Brødre for at forsvare dem mod Pøbelen. Efter at have kæmpet for de Helliges Forsvar i Davies County, blev han selv syg af Koldfeberen, og da Far West lidt senere blev belejret af Statens Ptibelmilits var han bleven saa svag, at han næppe kunde gaa en halv Mil. Desuagtet stod han tappert paa sin Post iblandt de Øvrige Brødre for at forsvare Byen, indtil den endelig blev overgivet og de skrækkeligste Vol isgjerninger, som no-
gensinde have vanæret den amerikanske Republik, blev udøvet af en grusom og samvittighedslos Pøbel mod uskyldige Mænd, Kvinder og Børn. Under Skin- forhøret, som strax derpaa, under For- sæde af Dommer Austin A. King, af- holdtes i Richmond over Joseph Smith og de andre Brødre, som bleve tagne tilfange ved Far West, var Broder Snow ogsaa tilstede. Den 13de December blev han gift med Artemesia Beman, og han holdt Skole i Far West en Del af Vin- teren.
I Februar 1839 blev Snow tilligemed andre af Brødrene sendte af Menighe- den i Far West til Liberty, hvor Jo- seph Smith og hans Medfanger nu sadde indespærrede i Fængsel. Da Slutteren bragte Fangerne deres Aftensmad, fik Brødrene Lov til at gaa med ham ind for at tale med dem. Samme Aften gjorde de indespærrede Brødre, ifølge en Beslutning, som de havde taget Da- gen i Forvejen, et Forsøg paa at flygte, og daSlutteren gik ud, løbe de efter ham. Broder Hyrum greb fat i Døren, men inden deAndre kunde yde ham den nød- vendige Bistand, fik Slutteren og Vag- ten smækket Døren i, hvorved de be- stigende Brødre indespærredes tillige- med Fangerne.
Slutteren gjorde øjeblikkelig Aliarm og hele Byen kom i Bevægelse. En frygtelig Scene paafulgte og efter Mæng- den at dømme skulde man tro, at hele Byens Folk og Mange fra Omegnen havde samlet sig udenfor Arresten. Enhver Slags Tortur og DØdsmaade, som deres ophidsede Indbildningskraft kunde optænke, blev foreslaaet for Fangerne, saasom at sprænge Fængslet i Luften, piske dem ihjel, skyde dem, brænde dem, surre dem paa Heste, lade dem sønderrives osv. Brødrene indenfor laante Ore til alle disse Trus- ler, men de overlode sig trygt i Guds Haand og lagde sig til Hvile for Nat- ten. Imidlertid slog Herren deres Fjen- der med Uenighed, saa at de ikke for- maaede at gjennemføre nogen af deres mange Planer.
Flere af Brødrene i Fængslet henty- dede til, at de befandt sig i stor Fare, men Joseph sagde: „Frygt ikke, thi ej
Vigtige Begivenheder i i 88 i.
13
et Haar skal krummes paa Eders Ho- ved, og I skulle ikke miste saa meget som et Bidsel, en Saddel eller et Tæppe. Enhver Ting skal blive Eder tilbage- givet. I have sat Eders Liv paa Spil for vor og Evangeliets Skyld, og det er nttdvendigt, at Kirken bringer et Offer, og Herren vil modtage det."
Brftdrene skulde dernæst tages i For- hflr, men Ophidselsen var saa stor, at man ikke vovede at ffire dem frem, for den havde lagt sig noget. I denne Tid engagerede nogle af Biodrene Advoka- ter til at forsvare sig. Ældste Snow spurgte Joseph, om han ogsaa burde tage en Advokat, hvortil Joseph svarede,
at han gjorde bedst i at fore sin egen Sag. „Men", sagde Broder Snow, „jeg kjender Intet til Lovene". Joseph spurgte, om han ikke kjendte Noget til Retfærdighed, hvilket Snow bejaede. „Vel", vedblev han, „gaa og kæmp for Retfærdigheden det Bedste, Du forslaar? og anfor Blackstone og andre Forfattere af og til, og de ville tage det Alt for gode Varer." Han gjorde saa, og Resul- tatet blev, hvad Joseph sagde ; da han var færdig med sin Sag nokkedes Advoka' err. e om ham og spurgte,hvor han havde stude- ret Lovkyndighed, og tilfojede,at de aldrig havde hort et saa glimrende Forsvar. (Fortsættes.)
NOGLE AF DE VIGTIGERE BEGIVENHEDER I 1881.
8de Januar. Uagtet George Q. Cannon ved Valget den 2den November 1880 blev lovmæssig valgt til Utahs Repræsentant i de Forenede Staters 47de Kongres — han fik nemlig i8,568Stemmer, medens Mod- kandidaten, Allen G. Campbell, kun er- holdt 1,357 — udstedte Utahs nye Gu- vernor, Eli H. Murray, dog Valgcertifi- kat til Campbell, under det falske Paa- skud, at Cannon ikke var nogen Borger af de Forenede Stater. Sagen har været for Retterne hele Tiden siden og er endnu ikke afgjort.
17de Januar. Lima, Perus Hovedstad, blev indtaget af Chilinerne, hvorved en længere Krig mellem Peru og Bolivia paa den ene Side og Chili paa den anden af- sluttedes til Fordel for Chili.
20de Januar. Ældste Geo. Reynolds, som i over i Aar havde været indespær- ret i Tugthuset for Polygami, kom atter paa fri Fod, efter at have udstaaet den ham iddmte Straf.
9de Marts. Enkedronning Caroline Amalie dode i Kjobenhavn i en Alder af henimod 85 Aar. Plun var fodt i Kjo- benhavn d. 28de Juni 1796, blev formæ- let med Prins Christian af Danmark (den senere Christian den 8de) d. 22de Mai 1815 og blev Enke d. 20de Januar 1848. Hun var en meget religiøs Kvinde, god mod de Fattige og var almindelig el- sket af det danske Folk.
13de Marts. Den russiske Kejser, Alexander den 2den, blev myrdet af en nihilistisk Komplot i St. Petersborg. Kejseren var fodt d. 29de April 1818 og besteg den russiske Trone d. 2den Marts 1855. Nihilisterne havde i Lobet af de to foregaaende Aar gjort flere forgjæves Forsog paa at dræbe ham. Under Navn af Kejser Alexander den 3die besteg Storfyrst-Tronfolgeren, Alexander Alex- androwitch, der er gift med den dan- ske Prinsesse Dagmar, den russiske Trone.
31te Marts. Arveprinsesse Caroline, Datter af Kong Frederik den 6te, dode i Kjobenhavn, 88 Aar gammel. Hun var fodt d. 28de Oktober 1793, blev formælet d. iste August 1829 med Arveprins Fer- dinand og blev Enke d. 28de Juni 1863. Hun var det ældste Medlem af det danske Kongehus.
19de April. Lord Beaconsfield (Ben- jamin Disraeli), en af Englands beromte Statsmænd, dode i en Alder af 71 Aar. Flan var J&de af Fodsel.
Omtrent midt i Juni blev Utah Central- bane, Utah Sybane og Utah Syddbanes Forlængelse forenet under et Selskab kaldet „Utah Central Railway Com- pagny"med en Grundkapital af 4,225,000 Dollars. Banen er 280 eng. Mile lang fra Ogden i Nord til Frisco , Beaver County, i Syd. Foreningen traadte i
14
Vigtige Begivenheder i 1881.
Kraft d. iste Juli og skal vedvare i 50 Aar.
16de Juli. Joseph Young, afdode Præ- sident Brigham Youngs ældre Broder, dode i Salt Lake City, 84 Aar gammel. Han var fodt i Hopkinton, Massachusetts d.'7de April 1 797 og var iblandt de Forste, som annammede Evangeliet i denne Ud- deling, samt en af de forste Halvfjerds, som bleve ordinerede i Kirtland, Ohio, d. 28de Febr. 1835. Af Profeten Joseph Smith blev han kaldet til at være den OverstePræsident over alle deHalvfjerds, hvilken hoje Stilling han beholdt lige til sin Dod. Paa Grund af hans Dyd, Stand- haftighed, Nedladenhed og Godhed, hans Frimodighed for Sandhedens Sag samt hans Kjærlighed til Gud og alle gode Mennesker var han elsket af Alle, som kjendte ham.
iste August. Niels Wilhelmsen, Præ- sident for den skandinaviske Mission, dode af Stensmerter i Kjobenhavn i en Alder af 57 Aar og 3 Maaneder.
19de September. Unionens Præsident, James A.^Garfield, dode i Elberon, Long Branch, New Jersey, efter omtrent 11 Ugers Lidelser. Aarsagen til hans Syg- dom og Dod var, som bekjendt, det ufor- skammede Attendat, der af den halvfor- styrrede Politiker Charles J. Guiteau blev udovet paa ham d. 2den Juli ved Jærnbanestationen i Washington. Gar- field var fodt i Landsbyen Orange i Sta- ten Ohio, d. 19de November 1831 under fattige Kaar og varen af de Amerikanere, som ved egenFlid havde arbejdet sig selv op fra en uanseelig Stilling i Samfundet til den hoieste Embedsstilling i Landet. Han efterfulgte R. B. Hayes som de Forenede Staters Præsident d. 4de Marts 1881. Vicepræsident Chester A. Arthur overtog Regjeringens Styrelse efter hans Dod.
20de September. Kronprins Gustav af Sverige-Norge, fodt d. 16de Juni 1858, og Prinsesse Victoria af Baden, fodt d. 7de August 1862, bleve ægteviede i Karlsruhe, Baden.
28de September. John M. Bernhisel, der i flere Sessioner repræsenterede Utah ideForenede StatersKongres,dtfde i Salt Lake City. Han var fttdt i Penn- sylvanien d. 23de Juni 1799.
3die October. Apostel Orson Pratt dode i Salt Lake City i en Alder af lidt over 70 Aar. Han var fttdt i Hartford, Washington County, New York, d. 19de September 181 1, blev dtfbt af sin Broder Parley P. Pratt paa sin igaarigeFOdsels- dag (d. 19de September 1830) og havde været et Medlem af de tolv Apostles Kvorum siden d. 26de April 1835. Bro- der Pratt var ubetinget en af Kirkens bedste og dygtigste Mænd. (Se fortfv- rigt hans Biografi i Bladene.)
24de Oktober. George D. Watt, der for flere Aar siden fungerede som Kir- kens Hurtigskriver, dOde i Kaysville, Utah. Broder Watt var den FOrste, som ved Daab blev indlemmet i Kirken i England.
26de Oktober. Manzanillo, en Stad, med omt. 12,000 Indbyggere, beliggende paa Oen Kuba i Vestindien, blev næsten total 6delagt af en Orkan.
27de Oktober. Ved en Dampskibsu- lykke paa Mississipi Floden i Nærheden af Davenport, Iova, mistede omtrent 20 Personer Livet.
10de November. William Falcon- bridge, der var fedt i Derbyshire, Eng- land, d. 24de October 1780, og var altsaa 101 Aar gammel, dtfde i Salt Lake City.
14de November. Forhttret over Præ- sidentmorderen Guiteau tog sin Begyn- delse i Washington.
22de November. Det ffirste Jærnba- netog, som nogensinde gik over Græn- sen mellem de Forenede Stater og Mex- iko, kjOrte over Rio Grande paa en mid- lertidig Bro, som Texas-Mexikojærnba- neselskabet havde ladet bygge.
8de December. En skrækkelig Ilde- brand fandt Sted i Wien, Hovedstaden i Osterrig,idet det saakaldte Ringstheater nedbrændte og'omtrent 1000 Mennesker mistede Livet.
10de December. 16 Personer omkom ved en Ildebrand i Nærheden af Pitts- burg, Pennsylvanien.
December. En frygtelig Hvirvelvind, som drev Vandet fra Havet fire engelske Mile ind i Landet, gjorde skrækkelig Odelæggelse i Omegnen af Harbough og Falley i Kina. En By blev aldeles oversvømmet og Odelagt tilligemed dens 3000 Indbyggere.
Statistisk Oversigt.
15
STATISTISK OVERSIGT
Over den Skandinaviske Mission fra Aaret 1850 til 1881.
Datum.
u
o a
CD Si
cd
"5
o
cd c cd s-
o
å
c
— H-l
Si CD
.4-9
02
-o 4
s-
cd
-4-1 CO
CO
Si
CD Si CD
Si
Ci
CD
O
o a
SU CD
a
a
CD
'B
CD
Ir*
-t—>
a
o H
CD :.0
CD CD
a a
CD
CD Sh CD Si
bO
S
CD
-u
M
3
""cd Ti
p
CD
••o
A
CD
a
Ti
a s t>
CG
Si
o P4
14 Juni 1850
31 Dec. "
4
t t 35
t t
25
t
t 25
t
t t
941
135
152
*17
t
60
t
t 11
16 Nov. 1851
3
12
3
t 10
47 h
400
12 Aug. 1852
7
t
3
1036
650
28
50
6 Okt. 1853
8
48
5
92
76
83
32
1720
2003
1525
195
167
30
166
31 Dec. 1854
9
69
2
107
95
93
53
2099
2447
1528
99
783
364
36
" 1855
10
79
2
158
98
89
83
2264
2692
897
40
311
354
27
" 1856
10
94
1
311
118
118
73
2368
2988
1059
113
342
30
278
" 1857
13
142
3
403
159
140
73
2578
3853
1621
603
529
47
77
" 1858
14
125
492
184
167
88
2778
3709
1038
70
555
55
2
" 1859
15
145
2
554
191
165
82
2942
3934
929
59
263
460
40
" 1860
15
145
12
587
185
180
85
3379
4416
1107
32
240
350
67
" 1861
15
166
14
640
209
211
105
4420
5585
1954
19
455
305
44
" 1862
15
155
9
595
216
215
97
4677
5800
1977
1177
503
56
26
" 1863
15
132
10
499
198
210
100
4639
5646
1587
1061
606
57
17
" 1864
12
93
8
453
175
188
99
4539
5454
1213
601
589
95
120
" 1865
11
84
23
483
164
190
106
4445
5388
1010
13
454
580
55
" 1866
11
83
18
458
180
198
87
4036
4959
1269
831
608
74
185
" 1867
11
78
19
490
165
183
81
4022
4941
881
248
470
68
113
" 1868
9
70
12
448
163
178
83
3936
4808
1017
3
622
479
52
" 1869
9
70
16
404
14«
152
82
3866
4652
872
463
427
56
82
" 187U
7
65
15
408
148
167
61
4005
4789
853
275
359
63
19
" 1871
8
63
13
391
154
146
65
4151
4907
1021
467
332
73
31
" 1872
7
58
11
400
149
151
68
4049
4817
929
605
337
77
" 1873
7
56
22
371
143
166
73
3896
4649
980
46
793
310
61
" 1874
7
45
18
364
143
146
65
3812
4530
935
674
299
81
" 1875
7
47
23
374
140
153
69
3732
4468
818
16
583
241
72
" 1876
7
44
24
385
162
157
63
3770
4537
832
402
236
52
73
" 1877
7
45
30
419
182
160
72
3929
4762
1056
36
584
233
50
" 1878
7
46
35
458
184
196
73
4158
5069
1255
589
297
48
14
" 1879
7
44
47
456
178
198
92
4283
5207
886
368
259
57
65
" 1880
7
45
56
468
183
209
99
4404
5363
1160
549
336
92
27
" 1881
7
46
61
376
175
219
87
4390
5247
1088
656
268
62
218
3449S
36S
.1508C
11335
1688
1512
*Disse vare Nydobte, som strax emigrerede fra Sverige. f Vides ikke.
ANM. I Totalantallet af Emigrerede, som ovenfor er angivet til 15,080, ere ikke Btirn under otte Aar medregnet. Naar disse tages med, vil Antallet af vore Emigran- ter, som have forladt Skandinavien i omtrent 55 stOrre og mindre Selskaber, foroges til henved 21,000 Sjæle.
16 Blandinger.
BLANDINGER.
Et Sekund. — I et Sekund kan en Mand gaa 4 Fod, en Hest i Seletfijet 12 Fod, et Sejlskib 14 Fod, et Dampskib 18 Fod, et Rensdyr paa Isen 26 Fod, en VædelObs- hest 43 Fod, en Hare 88 Fod, et Lokomotiv 117 Fod, en 24pundig Kanonkugle 13,000 Fod, Maanen 3,300 Fod, Jorden 99,733 Fod. En Orn kan i et Sekund flyve 117 Fod, en H6g 50 og en Krage 36 Fod. Den elektriske Telegraf sender et Tele- gram med en Hurtighed af 1,520,640,000 Fod i et Sekund, eller Jorden rundt over 11 Gange. En hurtigflyvende Fugl beho'ver tre Uger til at kunne flyve rundt om Jorden.
Lyden farer gjennem Luften med en Hurtighed af 1,130 Fod i et Sekund ;langs Vandet farer den i samme Tidslængde 4,900 Fod, langs Jærn 11,090 Fod, langs Staal 17,000 Fod, langs Glas 18,000 Fod og langs Træ fra 4,636 til 17,000 Fod. Kold Luft befordrer Lyden bedre end den varme Luft.
Dødelighed Iblandt BtfRN. — 150 BOrn af hvert 1000, der bliver fedt, dCr i Lobet af det fCrste Aar efter Fedselen. 50 dor i det andet Aar; 58 i Ltfbet af de næste 3 Aar, og 19 i de derefter følgende to Aar. Altsaa dfir 277 af hvert 1000 BOrn i LObet af de fttrste syv Aar efter Fttdselen.
Den Ulærde Men Kloge Advokat. — En amerikansk Advokat, Nyrum Reynolds, som levede i det forrige Aarhundrede, blev en Dag beskyldt for Retten for sletStil og daarligBogstavering. „Gentlemen i Juryen", sagde han, „den Lærde Modstander finder Fejl ved min Stavnin' og Skrivnin' som om Sagens Retfærdig- hed beroede paa saadanne Omstændigheder. Jeg hænger mig ikke ved Udsiden af Tinorene 02: iee vil bemærke, at en Mand maa være en stor Taabe, som ikke kan stave et Ord paa mere end én Maade."
MORGENSTJERNEN,
Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson, Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25 om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina- vien. Agenter som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit.
Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt fra Jærnbanestationen.
Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
Indtil Datum ere røgende BrOdre beskikkede til at fungere som Agenter for Morgenstjernen i de forskjellige Byer, hvori de bo:
Rasmus Petersen, Pleasant Grove.
Geo. Groneman, Provo.
P. N. Anderson, Santaquin.
Thos. SOrensen, Nephi.
A. M. Berntsen, Fountain Green.
Jens Jensen (Weaver), Moroni.
Chr. N. Lund, Mt. Pleasant.
And. Rasmussen, Fairview.
Jens Christensen, Spring City.
L. M. Olson, Ephraim.
J. C. A. Weibye, Manti.
Emil Andersen, American Fork.
Efterhaanden som flere Agenter blive beskikkede, ville deres Navne blive offent- liggjorte i Bladet.
^it,- _r, QM^O ,-a?
a tf*
ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANEDSSEBIPT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 2.
FEBRUAR 1882.
ISTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 7.)
(1850 — Fortsat.) Herren har besCgt de Troende med mange Syner og Difimme og Tilkjen- degivelser af den Helligaand, og Nogle have fortalt os, at de have set os i Syner ftirend vi kom. Formedelst de- res Tro have de bragt os til at for- tælle dem Alt angaaende Indsamlingen, de Dodes Forlosning osv., og de mod- tage det Hele med stOrste Beredvil- lighed.
Om en kort Tid haaber jeg at faa mange af de NydObte spredte over Landet for at prædike Ordet. Dersom Herren vil tilstede det, skal jeg gjde ForsOg paa at faa Mormons Bog trykt i Ltibet af Efteraaret og Vinteren. Endnu har jeg ikke mange Midler for dette Ojemed, men jeg har Lcjfte om Hjælp fra England, hvorfor jeg haa- ber, at der bliver Udvej til at faa den trykt saa snart den kan blive rigtig re- videret og jeg har erhvervet mig _ saa megen Kundskab om Sproget, at jeg kan være sikker paa dens Gjengivelse paa Dansk i dens egen oprindelige Simpelhed og Sandhed.
Det store Universitets Literatur i Kjobenhavn' har længe været det le-
dende Sprog i disse nordlige Lande saa at et stort Antal af de Svenske kunne læse og forstaa Værker, som ere trykte paa Dansk ; og hvad Norge angaar, saa er Dansken det offentlige Sprog dersteds, uagtet det norske Folk have deres egne forskjellige Byg- demaal.
Jeg vilde gjærne vide Eders Me- ning angaaende Lærdommens og Pag- tens Bog, om det vil være raadeligt at gjtire ForsCg paa at oversætte og trykke den i sin Helhed, eller fra Tid til anden offentliggjore saadanne Dele af den, som Omstændighederne maatte synes at fordre, forudsat at Herren oprejser meget Folk i dette Land og aabner Vejen for os. Det Lidet, jeg har set og lært, overbevi- ser mig om, at det er ingen let Sag at oversætte Aabenbaringerne med al den Aand og Kraft, hvormed de ere skrevne paa Engelsk; thi det engelske Sprog er meget rigere paa Ord end det danske, og Sprogegenhederne i de to ere aldeles forskjellige.
Saa vidt min Erfaring og Iagttagelse strækker sig ere Danskerne et venligt og gjæstfrit Folk, i Særdeleshed de mellemste og lavere Klasser, og de
18
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
besjæles af en højere moralsk Følelse end den, der existerer i de tilsvarende Klasser i England og Amerika; og dersom jeg ikke misforstaar mine Fø- lelser, har Herren mange Folk iblandt dem.
Broder John E. Forsgren ledsagede os her til og forblev hos os nogle Dage; derpaa velsignede vi ham og sendte ham bort. Herren er nied ham og han er fuld af Tro og den Helligaand. Hans Barndomshjem, hvor hans Slægt- ninge bo, er omtrent 600 Mile (eng.) her fra i en nordostlig Retning ved Ostersøens Bredder.
Alt hvad vi have hørt fra Dalen, siden vi rejste der fra, er Eders al- mindelige Epistel af den 12te April, hvilken Hr. Livingston bragte fra Da- len til Missouri Floden. Ældste Pratt bragte den der fra til Liverpool, fra hvilket Sted man sendte mig et Pro- ve-Exemplar i et Brev, som jeg mod- tog d. 27de Juli, og efter at have gjennemlæst den, sendte jeg den til Broder Forsgren. Den var en herlig Skat til os alle.
Med Hensyn til Tidernes Tegn og Tilstanden blandt de europæiske Na- tioner, saa synes mørke Anelser an- gaaende Fremtiden at gjennemtrænge Alles Hjærter, og de forskjellige Mag- ters Regenter synes at være vidende om, at de styre „Statsskibet" paa et oprørt Hav. Danmark er for Nær- værende Gjenstand for den største Interesse. Hertugdømmerne Holstein og Slesvig, der hovedsagelig ere be- boede af Tyskere, har været i en Oprørstilstand hele Tiden siden den gamle Konges Død, og den nye Re- gjering har ikke været i .Stand til at undertvinge dem. Der har staaet flere haarde Slag, og man synes endnu at blive mere og mere desperat paa begge Sider. Den 24de og 25de Juli stod et stort Slag i Slesvig (Isted), i hvil- ket omtrent 30,000 Tropper deltoge paa hver Side. Ifølge deres egne Opgivelser mistede Danskerne omtrent 4000 Mand og Tyskerne omtrent lige saa mange; men eftersom den offici- elle Beretning holdes hemmelig for Offentligheden, er det den almindelige
Mening, at Tabet var meget større. Over 3000 Saarede bleve bragte her til Staden, hvorfor alle Hospitalerne have Udseende af Slagterhuse og Læ- gerne Slagtere.
Denne Borgerkrig vilde maaske ikke kunne forstyrre Europas Fred, naar den betragtes for sig selv alene; men der ligger en Hemmelighed derunder, som opvækker Stormagternes Inte- resse. Ved et Blik paa Kortet vil De opdage, at Danmarks Fodfæste ved Helsingør holder Nøglen til Ostersøen og inddriver Skat af alle Nationer, som drive Handel paa dens Vande. Det er Udgangsstedet for den russiske Flaa- de samt for Preussens og de andre tyske Staters Handel, saa vel som Sveriges. De tyske Stater, indbefattende Preus- sen, have til Hensigt at oprette et For- bund og bygge en Flaade, som skal kunne maale sig med de europæiske Stormagter. Man behøver Slesvig og Holstein for denne Forening, fordi deres Havne ved Nordsøen vil være et godt Leje for nævnte Flaade. Hertugdøm- mernes tyske Befolkning er af samme Mening og Ønske at afkaste det dan- ske Aag, hvori de understøttes af hele Tyskland. * * * * *
Kjære Broder! I Forening med Æld- sterne Dykes og Hansen hilser jeg Eder og Guds Hellige med inderlige Følelser af broderlig Kjærlighed; og vi bede vor himmelske Fader, at vi maa blive bevarede for atter at glæde os til- sammen i KjØdet.
Eders sande og oprigtige
Er as tus Suow.
P. S. 20de August. — Vi have døbt 34 Personer og Flere ere færdige til Daab. Et meget simpelt Brev fra Amerika angaaende Mormonerne har netop været offentliggjort i en kjøben- havnsk Avis; det er oversat fra et fransk Blad og er det første af den Slags, som har vist sig her.
E. S.
ORDINATION TIL PRÆSTEDØMMET.
25de August (Søndag). En Forsam- ling afholdtes i Hans Larsens Hus paa Kristianshavn, hvor den hellige Nadver administreredes for første Gang i Dan- mark. Ved samme Lejlighed fandt den
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
19
fSrste Ordination til Præstedcmmet Sted, idet Knud H. Bruun blev ordineret til Præst og en anden Broder til Lærer. Broder Bruun, der var bleven dttbt en Ugestid i Forvejen, skulde netop rejse til Jylland for at tage Kondition, og da Broder Snow onskede, at han sam- tidig skulde benytte den gunstige Lej- lighed til at paabegynde Evangeliets Forkyndelse' i den Del af Landet, or- dinerede han ham til en Præsts Em- bede for at han kunde have Myndighed til baade at prædike og dttbe.
BRODRENE BESttGE KULTUSMINISTEREN.
I Begyndelsen af September Maaned besOgte BrOdrene Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet og begyndte en Brevvexling med ham samt med Stadens Magistrat angaaende Hensig- ten med deres Mission til Danmark, og de bade om Tilladelse til at præ- dike Evangeliet i Fred overalt i Ri- get. Authoriteterne forlangte en kort Fremstilling af de Helliges Tro og deres Kirkes Organisation, hvilket strax blev dem tilstillet tilligemed en engelsk Mormons Bog. Kultusministe- ren fortalte Bredrene, at de kunde holde Forsamlinger i KjObenhavn, men bemærkede, at de muligvis vilde faa Besvær med Politiet, paa Grund af de Rygter, gom vare i Omltib angaaende „Mormonerne. :'
DEN F6RSTE GREN OPRETTES.
15de September. En Forsamling af- holdtes paa en lejet Sal i Vingaards- strædet, ved hvilken Lejlighed den første Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige blev organiseret i Danmark med omtrent 50 Medlem- mer. George P. Dykes beskikkedes til Forstander for Menigheden og Johan B. FOrster til Skriver. Lauritz BjOrn Malling, Ole Svendsen og Andreas Aagren udnævntes som en Komite til at forestaa Grenens timelige Forret- ninger, og blandt Andet blev det disse Brcdre paalagt at leje en passende Sal til Forsamlingsbrug. Chr. Chri- stiansen blev samtidig valgt til Menig- hedens Kasserer.
FORSGRENS MISSION TIL SVERIGE.
18de September. Om Aftenen for- samledes Menigheden for ftfrste Gang paa en Sal, som Komiteen havde lejet til Forsamlingsbrug i Lille Kongens- gade, Nr. 85. Ældste John E. Fors- gren, der samme Dag var kommen tilbage fra sin Mission til Sverige, gav en Beretning om sin Rejse. Ef- ter at han d. 19de Juni havde forladt sine Brodre i Kjobenhavn, rejste han til Gefle i Sverige, hvor han fandt en kjodelig Broder og Soster, som endnu beboede Familiens gamle Hjem. Fa- deren var fraværende paa en Rejse til Amerika og Broderen laa syg af Svindsot og var angreben i en saa- dan Grad, at Lægerne havde erklæret ham for uhelbredelig. Han fandt Sam- fundets religiose og aandelige Forfat- ning i en meget beklagelig Stilling og Lovene meget strænge og trykkende imod enhver Ting, som sigtede til nogen Forandring af den lutherske Religion. Præsterne og de hcjere Au- thoriteter holdt fast paa ved Lov at haandhæve den gamle Læres Eneret, .medens mange af de lavere Stænder torstede efter Frihed. Flere af disse begyndte at ty til Broder Forsgren for at hore hans Ord, men Præsterne og Politiet vogtede ham noje, og Ret- ten forbeholdt ham hans Rejsepas, for at han ikke skulde faa Lejlighed til at gaa ud paa Landet eller rejse til nogen anden By uden Tilladelse. Under disse Omstændigheder fastede han og bad meget til Herren om at Vejen maatte blive aabnet for ham, og i al Stilhed underviste han Flere-, som han kunde træffe sammen med. Han oversatte ogsaa Orson Pratts Skrift, der handlede om Joseph Smiths Syner og Kirkens Fremkomst, men Bogtrykkeren nægtede at trykke det, hvorfor han efterlod Manuskriptet hos nogle Troende. Imidlertid lykkedes det ham at overbevise sin Broder, som han formedelst Salvelse og Bon oprejste fra sit Sygeleje, og den 9de Juli dCbte han ham som Evangeliets ftirste Frugt i Sverige. Faa Dage derefter dfibte han sin Sflster og to Andre. Han beslqf- tede dernæst at rejse til Stockholm,
20
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
hvor han haabede at finde mere Fri- hed og bedre Lejlighed til at forkynde Evangeliet; men forend han kunde faa sit Pas paategnet og blive rejse- færdig, afgik Dampskibet, som han skulde have været med (d. 3die Au- gust), og han maatte altsaa forblive i Gerle. Strax efter fik han Underret- ning om, at et Selskab Bonder var kommen til Byen fra Landet i den Hensigt at rejse til Amerika. Han opsøgte strax disse og begyndte at prædike Evangeliet for dem. De mod- toge ham med Glæde og ønskede, at han skulde tale til dem i en vis Lund udenfor Byen. Følgelig bestemte og afholdt han en Forsamling i Lunden cl. 6te Aug. og døbte samme Dag 17 Per- soner, hvilke alle tilhørte det emigrerende Selskab. Den folgende Dag organise- rede han dem, ordinerede to af dem til Ældster og andre til Lærere, samt underviste dem om, hvorledes de skulde forholde sig ombord og hvorledes de skulde døbe deres Kammerater, der- som nogen af dem skulde ønske Daab osv. Rygtet om denne Forsamling spredte sig hurtigt blandt Byens og Omegnens Beboere, af hvilke mange i Forening med Præsterne og Politiet indfandt sig til den næste Forsam- ling. Saa længe Forsamlingen varede havde man ingen Magt til at lægge Haand paa ham, thi Guds Kraft hvi- lede baade over ham og hele Folket, men saa snart den var sluttet kom Politimesteren frem, fuld af Ondskab og Forbitrelse, og arresterede ham under de frygteligste Trusler og For- bandelser. Idet man transporterede ham ind i Byen fulgte den store Menneskemasse efter, og store Skarer fra Byen og Havnen flokkede sig til eftersom man drog frem. Ved en vis Lejlighed, da Embedsmanden ytrede Ordet „Dypperen", svang Folkemæng- den sine Hatte og raabte med be- døvende Skrig: ., Hurra for Profeten." Den folgende Dag blev han først fremfort for Politimesteren, der- næst for den fornemste Præst og: hans Medforbundne, hvilke alle dftn Ene efter den Anden, tilspurgte cg forhørte ham. Han besvarede de-
res Spørgsmaal eftersom Aanden ind- gav ham, og de bleve mere og mere beskæmmede og forlegne og vidste ikke, hvad de skulde gjøre ved ham. Han blev dernæst fremfort for Sta- dens Borgemester, hvor Alle de oven- nævnte Stormænd atter vare tilstede tilligemed Præsterne og Politiet, ogende- lig for Landkancelliets fornemste Em- bedsmænd. Her fik han igjen Lejlighed til at bære Vidnesbyrd om Sandheden, thi naarde fremkom medBeskyldningerimod ham angaaende hvad han havde sagt og gjort, forklarede han sig nærmere og bar Vidnesbyrd. Iblandt andet ,,Ondt", for hvilket man beskyldte ham, var ogsaa dette, at han havde helbredet Syge. Den fornemste Præst sendte Bud efter hans Broder for at hore dennes Forklaring; man troede nemlig, at han fremdeles var syg. Men da Broderen kom, vidnede han frimodigt om, al han nu var rask og var bleven helbredet ved Guds Kraft formedelst hans Broders Administra- tion. Lægen blev ogsaa anmodet om at undersøge ham; han erklærede, at han var rask. Ligeledes fik Lægen Ordre til at skulle undersøge Broder Forsgrens Hoved, da man lod sig for- staa med, at han muligvis var for- rykt, og de vilde gjærne have ham sendt til Galehuset; men Lægen for- talte dem med Eftertryk, at han ikke manglede Noget i Forstanden.
Alt dette forøgede deres Forlegen- hed. Forsgren var en vel klædt og anselig Mand og medbragte Rejsepas fra Washington, hvilket i Forbindelse med hans Koldblodighed gjorde dem tvivlraadige med Hensyn til at inde- spærre ham i Fængsel. Omsider be- sluttede de at sende ham til Stock- holm, ledsaget af en fuldstændig Be- retning om Alt, hvad han havde sagt og gjort i Gefle. En af Embeds- mændene foreslog, at man paa Grund af hans uforskammede Opførsel burde sende ham i Lænker, og saadanne bleve virkelig tilvejebragte i dette Ojemed; men efter nøjere Overvejelse, lod man ham under Vagt med den Paa- tegning paa hans Rejsepas, at han havde forstyrret den offentlige Fred
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
21
med at prædike i Pakhuse og under aaben Himmel for flere hundrede Men- nesker, og for endog at have dobt flere ældre Personer ved Sokysten. Paa Grund af alle disse „grove For- brydelser" skulde han forlade Gefle inden Kl. 9 den folgende Dags Mor- gen (9de August) og rejse direkte til Stockholm.
Efter hans Ankomst til Hovedsta- den blev han strax greben paany og fremfort for Rigets fornemste Politi- embedsmænd i tre efter hverandre fol- gende Dage, ved hvilke Lejligheder han atter forklarede sin Sag- os bar Vidnesbyrd om Guds store Værk. Endelig besluttede man at ville sende ham tilbage til Amerika; men da der intet Fartoj fandtes i Havnen, hvor- med de strax kunde sende ham af- sted, og da den amerikanske Minister i Stockholm ikke vilde tillade, at han blev fængslet, tillode de ham forelø- big at færdes frit omkring i Staden, men forbod ham paa det Strængeste at prædike sine Lærdomme. Imidler- tid offentliggjorde Bladene hans Op- holdsted, og han blev strax efter- scgt af Folk fra forskjellige Steder; han modtog saaledes talrige Indby- delser, aflagde mange Besog og blev omsider bekjendt vidt og bredt. Saa- ledes vedblev han at virke i omtrent en Maaned, og Mange begyndte at tro hans Vidnesbyrd; men da det kom Authoriteterne for Ore, at der fandtes Nogle, som trods det strænge Forbud havde besluttet at lade sier dobe, blev Forsgren greben paa sit Logis af Politiet Natten mellem den 9de og 10te September og bragt om- bord paa et amerikansk Fartoj, der lod færdig til at afrejse til New York. Hans Rejsepas blev paategnet til nævnte Stad og hans Rejse betalt.
Fartojet maatte imidlertid lægge til ved Helsingor for at betale den saa- kaldte Oresundstold, og Forsgren, som paa Rejsen havde vundet Kapteinens Venskab, benyttede snart Lejligheden til at forlade Fartojet og vilde strax tage afsted til Kjobenhavn; men nu blev han paany arresteret af det dan- ske Politi i Helsingor efter Tilskyn-
delse af den svenske Konsul, der havde modtaget Ordre fra sin Regje- ring om atter at lade Forsgren paagribe og bringe ombord, hvis han skulde gjore Forsog paa at undvige dersteds. Som Aarsag til hans Arrestation af de danske Authoriteter angaves, at han ikke var i Besiddelse af de til- strækkelige Midler til at kunne be- tragtes for Andet end en Lflsgænger. Heldigvis var den amerikanske Mini- ster (Hr. Forward) netop ankommen til Helsingor, og til ham henvendte Forsgren sig strax om Hjælp. Hr. Forward, som sagde, at han vilde være ansvarlig for, at Forsgren for- medelst Mangel paa Midler ikke skulde blive den danske Regjering til nogen Byrde, da han nemlig havde bemid- lede Venner i Kjobenhavn, udvirkede strax hans Lfisladelse og ledsagede ham derpaa til Hovedstaden, hvor til han ankom d. 18de og blev hjærtelig modtaget af sine Brodre, fra hvem han havde været adskilt i tre Maa- neder.
VÆRKET GJOR FREMGANG.
Septbr. Fra denne Tid af holdtes regelmæssige Forsamlinger i det lejede Lokale (Hr. Nehms Sal) i Lille Kon- gensgade Nr. 85 i Baghuset hver Sondag fra Kl. 10—12 Formiddag og fra 7—9 Aften samt Onsdag Aften fra 7I-.
Værket begyndte at gjore god Frem- gang og Mange bleve dobte; Aandens Gaver udgCdes ogsaa over de Hellige i en betydelig Grad og flere af de nydfibte Brodre bleve ordinerede til Lærere og Diakoner.
Omtrent paa samme Tid lod Era- stus Snow sit velkjendte Skrift ,,En Sandheds ROst" udgaa fra Pressen. Af nævnte Skrift, der paa en klar og forstaaelig Maade fremstiller Evange- liets forste Principer, er der indtil Datum trykt og solgt omtrent 140.000 Expl. i det danske og svenske Sprog. Med Undtagelse af et lille Skrift kaldet „En Advarsel til Folket", som Æld- ste P. O. Hansen udgav i Kjoben- havn fttr Broder Snows Ankomst var „En Sandheds Rost" det forste Skrift,
22
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
som udgaves af Kirken i Skandi- navien. Det første Oplag bestod af 2000 Exemplarer og blev trykt hos Hr. F. E. Bording, cler hele Tiden siden har trykt næsten alle de Bøger og Skrif- ter, som de Sidste-Dages Hellige have udgivet i Danmark.
FØRSTE MIRAKULØSE HELBREDELSE.
Den forste mirakuløse Helbredelse, som indtraf under Ældsternes Virk- somhed i Danmark, synes at have fundet Sted i Slutningen af Septem- ber Maaned. Broder Frederik Chri- stian Sørensen, Gjenstanden for det Skete, bor i Ephraim, Sanpete Co., Utah, og giver sin Beretning saa- ledes:
,,I mine yngre Dage var jeg en brystsvag Mand og opgiven af tre Læger for at være uhelbredelig. Dette var forend jeg annammede Jesu Kri- sti Evangelium. Da jeg annammede Evangeliet, folte jeg som om jeg kun havde en kort Tid at leve ; jeg kunde ikke gaa uden at stStte mig paa en Stok, og jeg havde en uophørlig Smerte i mit Bryst. Broder Erastus Snow raadte mig til at gaa og raadfore mig med en vis Læge i Kjøbenhavn, som havde Ord for at være særdeles dyg- tig i saadanne Sygdomme som den, der plagede mig. Dette gjorde jeg og Lægen sagde, at jeg var for gam- mel til at kunne helbredes (jeg var nemlig over 30 Aar), at jeg muligvis kunde leve endnu et Aar, men han troede ikke, at jeg kunde leve sex Maaneder. Jeg gik hjem med mine grædende Taarer, thi jeg havde Hustru og Børn, hvilke jeg elskede, og jeg Ønskede at leve for dem og Evangeliet, som jeg havde annammet, i hvilket jeg nu havde me- gen Glæde og tog stor Interesse. I Forsamlingen den følgende Søndag spurgle Broder Snow mig om hvad Doktoren havde sagt, hvilket jeg strax fortalte ham. Han bad mig at komme til sit Kontor den næste Dag, som var en Mandag. Eftersom Snow endnu ikke var det danske Sprog mægtbt, talte han med mig ved Hjælp af en Tolk.
Jeg indfandt mig paa Kontoret om Mandagen og blev anmodet om at sætte mig paa en Sofa. Da nogle an- dre Nydøbte vare tilstede blev der In- tet sagt til mig førend disse vare gaa- ede. Medens jeg sad og ventede gjorde Smerterne i mit Bryst mig urolig, og jeg ønskede at gaa hjem, men da de andre Fremmede vare gaaede, laasede Brødrene Døren af, og Broder Snow begyndte at tale til mig om Helbredel- sens Gave og spurgte mig om jeg troede Bibelen. Jeg svarede, at jeg troede, at han og de andre Brødre havde samme Myndighed som Apostlene i gamle Dage. Brødrene salvede der- paa mit Bryst og Hoved, lagde deres Hænder paa mig og velsignede mig. Da de loge deres Hænder af mit Ho- ved, ophørte Smerten i mit Bryst, og jeg har aldrig følt Noget til den siden.
Broder Snow sagde mig, at dersom jeg vilde vedblive at Øve Tro, skulde Sygdommen aldrig komme tilbage. Da jeg paa Vejen hjem til Kristians- havn, hvor jeg boede, var kommen til Borsen, begyndte jeg at tvivle og sagde til mig selv: „Men er Du
virkelig ogsaa helbredet."
For at
forvisse mig derom satte jeg min Stok op i et af Hjørnerne ved Børsens Pil- ler og svang frem og tilbage med mine Arme, hvilket jeg aldrig tidligere havde kunnet gjore uden at lide frygtelig Pine; men ved denne Lejlighed for- voldte det mig aldeles ingen Smerte, uagtet jeg slog frem og tilbage af alle Kræfter. Jeg var nu forvisset om, at jeg virkelig var helbredet.
Jeg var den Første, som blev hel- bredet i Danmark ved Guds Kraft og Evangeliets Naadegaver i denne Ud- deling. Broder Snow udtalte det Onske, at jeg skulde bære Vidnesbyrd om denne Begivenhed hvor som helst jeg fik Lejlighed der til, men altid give Gud Æren og ikke Mennesker."
BRØDRENE HOLDE RAAD.
24de Replbr. Ældstcrne Snow, Dy- kes, Forsgren og Hansen tilbragte denne Dag i Raad og Bøn, og ifølge den Helligaands Tilskyndelse blev det bestemt, at Broder Hansen skulde
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
23
begynde at revidere og omskrive sin gamle Oversættelse af Mormons Bog og berede den for Pressen, medens Snow foretog en Tur til England for at overvære en Konference og for- skaffe Midler til at lade Bogen trykke forpaa Dansk. Broder Forsgien skulde imidlertid arbejde i og omkring KjØ- benhavn og Broder Dykes rejse til Aalborg, Nørrejylland, for at aabne Evangeliets Dør i den Del af Landet. Ifølge ovennævnte Bestemmelse for- lod Snow KjØbenhavn d. 4de Oktober, med Dampskibet „Neptun" og rejste til England.
EVANGELIETS DØR AARNES I AALBORG.
Ældste George P.
8de Oktober Dykes rejste ifolge sin Beskikkelse med Dampskib til Aalborg, hvor han indtraf den 10de efter en ubehagelig Rejse. Ældste John E. Forsgren af- løste ham som Forstander for Menig- heden i KjØbenhavn. Efter hans An- komst til den gamle By begyndte han strax at prædike Evangeliet og vandt i Særdeleshed Indflydelse iblandt Bap- tistmenighedens Medlemmer, af hvilke en hel Del anammede Evangeliets Fylde. Den 27de Oktober døbte Æld- ste Dykes de første otte Personer i Aalborg, nemlig Hans Peter Jensen og Hustru, Hans Frederik Petersen og Hustru, Niels Chr. Schou og Hu- stru samt Ole Chr. Nielsen og Hu- stru. Alle disse havde tilhørt Bap- tisternes Samfund. Den 25de Novem- ber blev en Gren af Kirken oprettet i Aalborg med 23 Medlemmer, og H. P. Jensen, som allerede var bleven ordineret til Præst, blev beskikket til Forstander for samme. Flere bleve dobte strax efter, og Broder Dykes, assisteret af nogle af de nydøbte Bro- dre, begyndte at udstrække sin Mis- sionsvirksomhed paa Landet, fornem- melig nord og Øst for Aalborg.
1 et Brev,1 som Ældste Dykes den 29de November skrev fra Aalborg til J. W. Cummings og de Hellige i Shef- field Konference, England, giver han iblandt Andet følgende yderligere Op- lysninger cm hans Ankomst og Virk- somhed i Aalborg:
,, Forend Broder Snow rejste til Eng- land beskikkede han mig en Mission til dette Sted (Aalborg), som er omtrent 140 Mile (eng.) nord for KjØbenhavn. Den 8de Oktober begav jeg mig paa Rejsen her til med Dampskibet, men paa Grund af stærk Modvind naaede vi først hid den 10de. Strax efter at jeg var kommen i Land søgte jeg efter et Logis; men da jeg kun havde faa Midler, maatte jeg indrette mig derefter og lejede derfor et simpelt Værelse for 24 danske Skilling om Ugen. I dette Værelse sov jeg paa — jeg véd ikke hvad jeg skal kalde det — ■ men om Morgenen fandtes der en Mængde løst Halm paa Gulvet, og for Viuduesgardi- ner tjente en Masse Spindelvæv, som havde været der siden Sommeren. Vin- duesglasset vai saa overordentlig skident, at det var umuligt for Nogen at se ind udefra. Et saadant Hjem havde jeg til at sove i, og min Spise var i Forhold dertil. I Løbet af de første to Uger kjøbte jeg Middagsmad næsten hver Dag, men det var sjælden, at jeg fik Frokost eller Aftensmad. Paa denne Maade begyndte jeg at lægge Grund- volden, haaber jeg, til et stort og godt Arbejde i dette Land. Siden den Tid ere mine Omstændigheder imidlertid blevne bedre, thi jeg har nu lejet et godt Hus til at prædike i, og det er saa stort, at der ved Siden af Forsam- lingslokalet findes en god Beboelses- lejlighed for en lille Familie, scm jeg har taget ind hos mig. Jeg har mit eget Værelse, men spiser hos Familien. Vi have ogsaa en smuk Gaardsplads, indesluttet af et højt Plankværk, hvor vi ere i Færd med at berede en Døbe- font, som vi kunne fylde med Vand fra en i Nærheden værende Pump. Vore Daabshandlinger ville derfor ikke være udsatte for Offentlighedens Skue. Der findes to Værelser ved Siden af, hvilke vi ville bruge til Paaklædningskamre. Vi ville altsaa have Alting paa rede Haand, med Undtagelse af Daabskan- didaterne, men jeg haaber og tror, at jeg formedelst Herrens Velsignelser og Eders forenede Bonner for mig skal finde nogle af disse.
(Fortsættes i næste Nr.)
24
Redakttonskemærkninger.
J{(ot$en6tfepmn,
Et Maanedsskrift.
ANDKEW JENSON,
Redaktør og Udgiver.
SUBSKKIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Anret i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,
Februar 1882.
HVAD VI ONSKE.
Alle de af vore Søskende, som kunne give nogen paalidelig historisk Oplys- ning angaaende Missionen i Skandi- navien fra Aaret 1850 til 1855, bedes ufortovet at indsende samme til dette Blads Kontor, saa at det kan indfores i den rette kronologiske Orden. Det, som særlig tinskes, er en fuldstændig Beretning om Maaden, hvorpaa Evan- geliets Fylde først blev bragt til de forskjellige Stæder og Landsdele i Danmark, Sverige og Norge, samt Nav- nene paa de Brødre, som først for- kyndte det, naar de Forste bleve dobte og hvem de vare, nøjagtige Be- retninger om mærkværdige Helbredel- ses Tilfælde under Ældsternes Ad- ministrationer, samt alle andre Tilkjen- degivelser af Guds Gave og Kraft. Ligeledes ville vi indrykke Beskrivel- ser over vigtige Diskussionsmøder, Forfølgelser, Arrestationer, Brodrenes Indespærring i Fængsler for Evange- liets Skyld osv. Meddelelser om in- teressante Begivenheder, som have indtruffet paa Emigranternes Rejser fra Skandinavien til disse Bjærge, ville ogsaa blive antagne til Offentliggjø- relse, og kort sagt Alt, hvad der kan være af almindelig Interesse.
Vi Ønske at sige til saadanne af Brodre- ne, som ikke have nogen stor Oveise i Retskrivning, at vi forvente ikke deres Meddelelser affattede i en saa- dan Stil, at de strax kunne sendes til Pressen. Alt hvad vi forlange er en simpel og ukunstlet Fremstilling
af Begivenheder, saaledes som de have indtruffet, og saa forbeholde vi os den Ret at beskjære og omskrive det forend vi sende det til Trykken.
Vi ere i Færd med at udarbejde en Optegnelse over alle Missionærerne fra Zion, som have virket i Skandi- navien siden 1850; men vi mangle endnu nogle Oplysninger, forend den bliver fuldstændig. Det var derfor ønskeligt om alle Brodrene, som have været sendte som Missionærer her fra og som kunne give os bestemte Datum, ville sende os folgende Op- lysninger:
1. Deres fulde Navne.
2. Naar og hvor de ere fodte.
3. Den Grad af Præstedcmmet, som de bare, da de bleve sendte.
4. Deres Bopæl i Zion den Gang.
5. Naar de ankom til Kjøbenhavn og naar de begave sig paa Hjemrejsen, og endelig
6. Et Par Linier om Beskaffenhe- den af deres Virksomhed i Missionen.
Vi ville give et Exempel: Andrew Jenson, født den 11 te December 1850 i Torslev Sogn, Hjorring Amt, Dan- mark. — Præstedømme: Halvfjerds. — Bopæl: Pleasant Grove. — Ankom til Kjobenhavn den 3ote Maj 1873. — Tiltraadte Hjemrejsen den 25de Juni 1875. — Virkede som omrejsende Æld- ste i Aalborg Konference.
Saa snart vi faa Optegnelsen fuld- stændig vil den blive publiseret i Bladet-
MIRAKULOS HELBREDELSE.
Da vi i afvigte Januar Maaned fore- tog en Rejse gjennem Sanpete County i dette Blads Interesser traf vi i Mount Pleasant en ældre Søster ved Navn Mette Marie Pedersen, som vi havde stiftet Bekjendtskab med paa vor forste Mission til Danmark for omtrent otte Aar siden. Den Gang var hun en Krøbling, men nu fandt vi hende lige saa rask og stærk, som Kvinder paa hendes Alder i Almin- delighed pleje at være. At hun var bleven helbredet ved Guds Kraft, vidste vi allerede i Forvejen, men
REDAKTI3NSBEMÆRKNINGER.
25
derimod vare vi ikke bekjendte med de nærmere Omstændigheder forbundne med hendes Helbredelse. Efter hen- des Diktat nedskrev vi derfor hen- des Beretning som ftilger:
„Jeg blev fedt den 18de Januar 1817 i Norholm, en lille Landsby to danske Mile vest for Aalborg, og i 1841 eller 1842 blev jeg gift. I December 1853 blev jeg tilligemed min Mand ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, men to Aar senere faldt han fra Troen, og da jeg ikke vilde folge ham eller svigte min Religion, som jeg vidste var Sand- hed, blev vort Ægteskab hævet i 1857. Ved min egen Virksomhed ernærede jeg mig derpaa i en Række af Aar, og i 1870 arbejdede jeg paa Gaarden Lundsten i Nærheden af Landsbyen Nørre Tranders. En Aften i sidst- nævnte Aar, medens jeg som sædvan- ligt udførte mit daglige Arbejde, faldt jeg pludselig om af Udmattelse og laa paa Jorden i en længere Tid uden at kunne hjælpe mig selv op. Jeg maatte strax gaa tilsengs og var fra dette Ojeblik af en Krøbling, I Be- gyndelsen led jeg frygtelige Smerter og maatte holde Sengen stadig i hele ti Uger. Da jeg endelig blev i Stand til at staa op, maatte jeg bruge to Kjæpper for at kunne bevæge mig lidt omkring i Huset, men efter en kort Tids Forlob blev jeg nedsaget til at lægge disse til Side og anvende Krykker i Stedet. I denne kummer- fulde Stilling henlevede jeg 6J- Aar og boede al den Tid i Nørre Tranders, £ dansk Mil Øst for Aalborg-, ernærende mig saa godt jeg kunde ved adskilligt Haandarbejde. Min Religion var min bedste Trost, og jeg bestræbte mig for at opfylde mine Fligter som en Hel- lig saa godt mine Omstændigheder vilde tillade. Ligeledes levede jeg hele Tiden i Haabet om, at jeg en Gang skulde blive helbredet.
I Begyndelsen af September Maa- ned 1876 blev jeg besøgt af Brødrene Knud H. Bruun og H. P. Iversen, begge Missionærer fra Utah. Saa snart de vare komne indenfor Doren, fik Broder Bruun Oje paa mine Kryk-
ker, som stod i et Hjørne af Stuen, og spurgte Iversen, hvem der brugte dem, thi han vidste nemlig ikke, at jeg var lam. Da han fik til Svar, at det var mine og at jeg havde brugt dem i flere Aar, udviste han stor Med- følelse for mig, og han spurgte, om jeg ikke havde Tro til at blive helbre- det. Jeg svarede, at jeg folte mig forvisset om, at naar Herrens Tid kom vilde jeg nok blive stærk igjen, og endvidere, at jeg var vis paa, at det vilde ske en Gang førend jeg døde. Ældste Bruun spurgte mig, om jeg folte mig aldeles overbevist derom, og jeg svarede ja. Jeg havde nem- lig i Forvejen havt tre forskjellige Drømme, i hvilke jeg tydelig havde set, at jeg skulde kaste mine Kryk- ker fra mig og gaa, ja endog løbe ligesaa hurtigt som andre Folk. Bro- der Bruun ' foreslog nu fois -Broder Iversen, at de vilde salve mig, og med al den Tro, som de i Forening med mig kunde opdrive, true Svag- heden i Jesu Navn indtil den forlod mig.
Dette blev ogsaa strax gjort, og under Administrationen følte jeg mig gjennemtrængt af en Kraft og Ind- flydelse, som jeg aldrig tidligere havde erfaret. Saa snart Brødrene vare færdige med Salvelsen toge de afsted til Aalborg, hvor fra en Del Hellige samme Dag skulde begive sig paa Rejsen til Zion; men forend de rakte mig Haanden til Afsked, betydede Bruun mig, idet han pegede paa Kryk- kerne, at jeg nu aldrig mere maatte bruge disse. Jeg lovede at ville gjore som han sagde. Strax efter at Brø- drene havde forladt Huset rejste jeg mig op fra Stolen, hvor jeg havde siddet medens de administrerede til mig, og opdagede til min store Glæde, at jeg nu uden synderlig Anstrængelse kunde gaa over Gulvet foruden Kjæp eller Krykke. For endnu bedre at prove mine Kræfter gjorde jeg For- søg paa at træde over en hej Dør- tærskel og gaa ud af Huset. Ogsaa dette kunde jeg gjØre med storste Lethed. Fire Dage derefter gik jeg tilfods hjem fra Forsamlingen i Aal-
26
KORRESPONDANC 2.
borg, og jeg har aldrig siden havt nogen Besvær af min Svaghed.
Denne tydelige Tilkjendegivelse af Guds Kraft foraarsagede en alminde- lig Opvækkelse i Landsbyen, hvor jeg boede. Jeg var kjendt af Alle som en Krfibling, og da de nu saa' mig som en rask Kvinde og hfirte mig erklære, at det var Herren, som paa en miraku- løs Maade havde helbredet mig for- medelst Tro, Salvelse og Bfin, bleve de overordentlig forbausede. En hel Del Forsamlinger bleve strax efler af- holdte der i Egnen af Missionærerne, og Ffilgen deraf var, at 30 eller 40 Personer bleve dfibte. For at overbe- vise enhver af Landsbyens Folk om, at jeg virkelig var bleven helbredet, gik jeg .omkring fra Hus til Hus og indbod dem til at komme til For- samlingerne."
Sfister Mette Marie Pedersen emi- grerede til Utah i 1877 og bor for Nærværende i Mt. Pleasant, Sanpete County, hvor hun altid er villig til at
bekræfte Sandheden af Ovenslaaende og give nærmere Forklaring derom til Enhver, som maatte finske at hfire Beretningen fra hendes egen Mund.
NOTITSER.
For at forebygge Misforstaaelse finske vi at bekjendtgjfire, at de i Subskrip- tionsindbydelsen omtalte Præmieark kun ville blive tilsendte saadanne Abonnenter, som indsende Betalingen for Bladet i Forskud.
Den eller de, som maatte være i Besiddelse af et Exemplar af iste, 2det og 3die Oplag af den i Dan- mark til de Helliges Brug udgivne Salmebog, ville gjfire os en stor Tje- neste ved at laane eller sælge os samme. Vi behfive nævnte Boger for historisk Brug. I Særdeleshed mangle vi et Expl. af ffirste Udgave.
KORRESPONDANCE.
Manti, d. 15de Febr. 1882. Ældste Andrew Jenson. Kjære Broder.
Jeg har nedskrevet det Ffilgende tildels efler min Dagbog og tildels efter Hukommelsen, og Du har Tilladelse til at benytte samme efter eget Godtbefindende, dersom det inde- holder Noget, der kan være af Inte- resse for ,,Morgenstjernen"s Læsere.
Af Ældste George P. Dykes blev jeg d. 17de August 1850 ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste« Dages Hellige, og jeg blev saaledes et levende Vidne til nogle af de Om- stændigheder, som indtraf i Skan- dinavien i Kirkens ffirste Dage, samt saa' hvorledes Djævelen i Be- gyndelsen bestræbte sig for at for- styrre den lille Flok. Iblandt dem, som bleve dfibte den forste Uge, var en begavet ung Mand ved Navn Niel- sen tilligemed hans Fader og Sfister samt hendes Mand (Hr. Snecker). De bleve strax efter deres Daab besatte af
Mfirkets Magt og Ifibe omkring tilde andre Nydobte, skrigende: „Vi ere be- dragne; disse Mænd fra Amerika samle Folk for at ffire Krig og de sige, at vi skulle blive Konger og Præster" osv.
Dette var imidlertid ikke tilstrække- ligt til at kunne gjfire den lille Haand- fuld Hellige nogen synderlig Uro, men en kort Tid efter indtraf en Om- stændighed, som var af en alvorligere Beskaffenhed. George P. Dykes be- gyndte nemlig at fortælle os, at han var lige saa stor en Apostel som Erastus Snow, og naar nu Snow vilde sende ham til Jylland, saa var det fordi han var misundelig paa ham paa Grund af hans Fremgang i Kjfiben- havn, hvor de unge Hellige selvføl- gelig vilde forlade Troen, naar han (Dykes) forlod dem. De Hellige græd og fik virkelig Modffilelser for Bro- der Snow fordi, som de syntes, han var saa haard mod Dykes og tillige mod os, idet han vilde berfive os den
KORRESrONDANCE.
27
Mand, vi elskede saa højt. Men Broder Snow vidste hvad han gjorde og for- slod Sagen bedre end vi. Broder Dykes rejste til Aalborg og vi bestod PrBven.
I Oktober Maaned blev jeg ordine- ret til Lærer, og F. C. S6rensen og Johan A. Ahmanson bleve samtidig ordinerede til Diakoner. Ingen af os kjendte ret meget til Præstedømmets Grader; men da Ahmanson ei;farede, at hans Ordination var mindre end min, vilde han ikke modtage sit Kalds- brev, saa fornærmet blev han derover. Den samme hoffærdige Aand blev si- den Aarsag til hans Fald.
Iblandt de første kraftige Gjerninger, som ifølge min bedste Kundskab blev udfort i Danmark, var Helbredelsen af Rasmus Andersens 4-aarige Søn, som var en Krøbling og havde aldrig kunnet gaa. Han blev ved Salvelse og Haandspaalæggelse helbredet og gik derefter oprejst paa sine Fodder ligesom andre B6rn. Folket forun- drede sig storligen over at se Dren- gen gaa med sin Moder til Forsam- ling nogle faa Dage senere.
En ung Pige ved Navn Margrethe Grosseth, som var bleven døbt, blev, hver Gang hun kom til Forsamling, besat af Djævelen og rev sig i Haa- ret og Klæderne samt skreg og teede sig som en Afsindig. Vi saa' Broder Snow uddrive Djævelen af kende flere Gange, og hver Gang han var færdig laa hun som en Dåd; men efter at Brødrene havde velsignet hende med Kraft i hendes Lemmer, var hun ligesom et andet Menneske. Dette blev gjentaget ret ofte med samme Resultat i flere Uger,, indtil det tilsidst blev hende forbudt at komme paa Forsamlingerne.
En anden Pige, Petrea Petersen, der ligeledes var besat af onde Aander, blev salvet af Brødrene, hvorefter hun laa ganske bevidstlos i en længere Tid. Hun havde længe været blind, men vilde rimeligvis have erholdt sit Syn, dersom hun ikke havde givet efter for en styg hoffærdig Indflydelse og indbildt Stolthed.
Den 13de Oktober 1850 blev jeg gift med Hedvig Bruun. Vi vare det forste Par, som blev ægteviet af Kirkens Ældster i Skandinavien. Bro- der Forsgren udførte Ceremonien, da Broder Snow var fraværende paa en Tur til England. Vi vare ligeledes det forste Par, som blev gift efter den borgerlige Lov paa Raadstuen i Kjobenhavn.
Nytaarsdag 1851 blev jeg ordineret til Ældste af Erastus Snow, hvilket var den forste Ordination til det mel- kisedekske Præstedømme i Danmark. I Marts Maaned blev jeg i Forening med Præst Christian Larsen sendt til Aalborg for at hjælpe Ældste Dykes i Evangeliets Tjeneste dersteds. Vi vare de første af de nydøbte Med- lemmer, som bleve udsendte som Bud- bærere af det glade Budskab i vort Fødeland, og vi maatte lide megen Forfølgelse samt vare udsatte for stor Modstand; men Herren velsignede vort Arbejde, Mange bleve døbte, og vi glædede os storligen i Guds Gjerning. Den 25de November 1851 blev den første Person i Salling indlemmet i Kirken ved Daab. Det var en ældre Kone ved Navn Karen Høstgaard, som boede i Nærheden af Skive. Strax derefter blev et betydeligt Antal døbte i Skive og Omegn.
Jeg vil sende Dig Mere siden.
Vær paa det Venligste hilset fra din Broder i Pagten,
C/ir. Christiansen.
Coalville, d. 22de Marts 1882.
Andrew Jenson.
Kjære Broder!
Deres Brevkort af 21de ds. har jeg netop modtaget, og de to Exemplarer af ,,Morgenstjernen"s første Nummer kom mig ihænde i Søndags. Jeg er særdeles godt tilfreds med Bladets Udseende og Udstyr. Hensigten og Formaalet for dets Udgivelse er i Sandhed prisværdigt, og det burde under- stottes af alle de skandinaviske Hel- lige. Jeg skal med Glæde give det al den Understøttelse, som ligger i min Magt.
"
28
Biografiske Skizzeb.
Jeg vil anbefale Broder Andrew Pe- tersen af Wanship til at fungere som Deres Agent for Summit Stav af Zion. Han er Præsident for Hojpræsterne i hele Staven og er velbekjendt med de skandinaviske Hellige samt tager stor Interesse i deres Velfærd, og efter- som han rejser betydeligt omkring i alle Grenene, tror jeg ikke, at De vil
behove nogen anden Agent i denne Stav. Jeg er overbevist om, at han beredvilligt vil skjænke Foretagendet sin bedste Opmærksomhed.
Idet jeg onsker Dem al Held og Lykke i Deres rosværdige Foretagende undertegner jeg mig
Deres Broder i Evangeliet,
W. W. Cluff.
(erastus sxow —Fortsat.) Da Forhoret var endt fik Broder | Snow sin Frihed, og de Ovrige maatte | gaa i Kaution for hverandre indbyrdes, medens Broder Snow maatte mdestaa | for dem Alle, og de sagde, at de gjenerholdt alle deres tabte Sager, enskjondt ikke to Ting fandtes paa et Sted.
Forend ' Brfldrene forlode Liberty gave Prokuratorerne, Kjobmændene og andre af Byens fornemste Borgere Ltifte om, at de for Jordejendomme til en Værdi af 10,000 Dollars vilde sætte Fangerne paa fri Fod, men efter at Brodrene vare komne tilbage til Far West og havde fraskrevet sig deres egne Ejendomme samt faaet an- dre af de Hellige til at gjore det samme, og saaledes tilvejebragt det forlangte Belob, vilde man ikke af Frygt for PObelen indfri det givne Lofte. Imidlertid begyndte de Hellige at forlade Staten, men Broder Snow tilligemed Andre besluttede ikke at drage bort, forend Profeten og hans Medfanger vare løsladte af Fængsel. Han rejste derfor til Jefferson City i Begyndelsen af April for at paatale Fangernes Sag for Statens overste Dommere. Disse vilde imidlertid Intel gjtfre, men det lykkedes Broder Snow at komme Statssekretæren i Tale og faa nogle Papirer ordnede, ifolge hvilke Fangerne skulde flyttes fra Davies County, hvor de vare bragte i Forhor, til Boone County. Den 15de April begav Snow sig tilligemed Familie paa Vejen til Quincy, Illinois, hvor
BIOGRAFISKE SKIZZER.
(Fortsat fra Side 13.)
til de ankom d. 27de s. M. Fangerne, som d. 16de April vare undlobne fra
deres Bevogtere, vare allerede ankomne der til.
I Begyndelsen af Maj Maaned rejste Snow til Commerce, der nu var ble- ven udvalgt til et Indsamlingssted for de Hellige. Pier begyndte han at lægge Grundvolden til et Hjem, og om- trent midt i Juni flyttede han sin Fa- milie til Montrose paa den modsatte Side af Floden, hvor han havde for- skaffet sig en lille Hytte til Beboelse. Den 4de Juli 1839 tog han atter sin Rejsetaske i Haand og tiltraadte en Mission, hvortil han var bleven be- skikket i Konferencen, som afholdtes i Quincy i April Maaned. Han rejste gjennem flere Countier i Illinois, holdt flere Forsamlinger og helbredte en Del Syge, indtil det blev ham betydet i en Drcm, at hans Familie hjemme laa syg og behøvede hans Nærvæ- relse. Han rejste derfor tilbage til Nauvoo cl. 31te Juli og fandt hans Hustru, Svoger og de fleste af dennes Familie syge af Koldfeberen. De havde lidt meget, da der var Ingen til at hjælpe dem, eftersom de fleste af de Hellige paa begge Sider af Floden paa den Tid vare syge og sengelig- gende. Broder Snow gik tilligemed andre af Brodrene omkring fra Hus til Hus og salvede de Lidende, indtil han selv blev syg. I Slutningen af August var han imidlertid bleven saa stærk, at han kunde kjtfre til Quincy for at hente sin Svigermoder og PIu- strues Soster. Paa Tilbagevejen lobe
^lo
Biografiske Skizzer.
29
Hestene lobsk og væltede Vognen i en Flod, hvor Broder Snow kun ved Herrens Styrelse reddedes fra at drukne, da han nemlig blev kastet midt i Aaen under Hestene og kunde ikke hjælpe sig selv op. Denne Ubehage- lighed paafOrte ham et nyt Angreb af Sygdommen, og han maatte nu holde Sengen i flere Uger. Endelig blev han saa rask, at han kunde overvære Konferencen, som afholdtes i Com- merce i Oktober Maaned, i hvilken han blev beskikket til at være et Medlem af HOjraadet i Montrose. Baade han og Hustru bleve underkastede nye Angreb af Sygdommen, og flere Gange vare de ogsaa aldeles blot- tede for Fodemidler. I November' gjorde han et nyt ForsOg paa at gaa ud og prædike, men efter at have af- holdt nogle faa Forsamlinger, blev han atter syg og maatte ligge til- sengs i nogen Tid hos Broder Haws, der boede i Knox County, omtrent 70 Mile fra Commerce. Medens han saa- ledes selv laa i en hjælpelos Stilling, modtog han den Underretning, at hans Hustru laa dodelig syg i Commerce; men Alt hvad han kunde gjore var at bede for hende, thi ffirst d. 20de December var han i Stand til at kunne rejse hjem. Hans Hustru var da i Bedring.
Da Præsident Joseph Smith i Be- gyndelsen af Marts 1840 kom tilbage fra Washington og fortalte Snow, at hans Virksomhed behOvedes haardt i den ostlige Del af Pennsylvanien, be- sluttede denne, ifOlge Profetens Onske, at gaa til nævnte Stat saa hurtig som muligt, og han begyndte strax at træffe Forberedelser for Rejsen. Men da Sygdommen havde bragt ham i den yderste Fattigdom, havde han ingen Midler til at rejse for, og gaa kunde han ikke; dertil var han altfor svag og afkræftet. Efter en kort Missionstur til Quincy, hvor han prædikede flere Gange, og efter at han havde overværet Konferencen i Commerce d. 6te April samt ved Gaver faaet nogle Midler til ' Rejsen, tog han d. 28de April Afsked med sin Hustru og de Hel- lige og tiltraadte sin Mission. I Sel-
skab med Ældste S. James rejste han 425 Mile ned ad Mississippi Floden og omtrent 1000 Mile op ad Ohio Floden til Wellsburg i Virginia, hvor de lan- dede d. 7de Maj, og her begyndte de deres Missionsvirksomhed. Efter at have holdt en to Dages Diskussion med en Campbellit Prædikant ved Navn Mathew Clap, fortsatte Snow Rejsen længere mod Ost, bescgende de Hel- lige paa Vejen, og d. 6te Juli ankom han til Philadelphia. Han besdgte se- nere New York og Brooklyn, hvor han prædikede flere Gange, og i Au- gust gjorde han en kort Tur til Sta- ten Rhode Island, hvor en af hans kjodelige Brodre boede. Derefter holdt han en fem Dages Forsamling i New Jersey i en Skov, hvor 2000 Menne- sker vare tilstede under et af Moderne, og syv bleve dobte. Han fortsatte uaf- brudt med at prædike og dobe i Phi- ladelphia og Omegn samt i New Jer- sey til iSlutningen af SeptemberMaaned, da han modtog et Brev fra Nauvoo, der meddelte, at hans Svigermoder, hos hvem hans Hustru boede, var dtfd. Han besluttede da strax at rejse til Nauvoo for at hente sin Hustru til Pennsylvanien, og forlod derfor Phi- ladelphia cl. 30te September. Han an- kom til Commerce, som nu kaldtes Nau- voo, d. 2 1 de Oktbr. efter omtrent sex Maaneders Fraværelse, i hvilken Tid han havde rejst 5650 Mile. Efter 17 Dages Ophold i Nauvoo forlod han atter dette Sted i Forening med sin Hustru d. 7de Novbr. og rejste tilbage til sin tidligere Arbejdsmark i Penn- sylvanien. Strax efter sin Ankomst til Philadelphia lod han et lille Skrift trykke, som han havde skrevet som Svar imod en haanlig Pamflet, der var blevet udgivet mod de Hellige af en Methodist Prædikant. Hans Hustru, som boede hos en Broder William Gheen i Chester County, nedkom med en Datter, Broder Snows Forstefodte, d. 21de Januar 1841.
Med usvækket Iver fortsatte han nu sin Missionsvirksomhed, fornemmelig i Philadelphia og omliggende Countier samt New Egypt, New Jersey, og Egnene deromkring. Ligesom tidligere
30
ERINDRINGER FRA JANUAR.
holdt han Forsamlinger, dobte, besogte de allerede organiserede Grene, for- manede de Hellige, administrerede til de Syge og udforte i det Hele et stort og godt Arbejde. Under sin Virksomhed traf han ogsaa sammen med George A. Smith, der var kom- men tilbage fra sin Mission til Eng- land, samt John E. Page, Dr. Galland, Wm. Smith, Hyrum Smith, Wm. Law og Andre fra Nauvoo. De to Sidst- nævnte havde bescigt Ny England eller de cstlige Stater, og da de nu traf Bro- der Snow paa deres Hjemrejse, tfnskede de, at han skulde rejse til Salem i Sta- ten Massachussetts for at aabne Evan- geliets Dor dersteds. En Aabenbaring, som var bleven given i 18H6, sagde, at Herren havde meget Folk i nævnte Stad. Uagtet Broder Snow gjærne havde cnsket at rejse tilbage til Nau- voo dette Efteraar, og han desuden vidste, at hans lange Bortværelse vilde blive ham til betydelig Tab i timelig Henseende, besluttede han dog snart at rejse til Salem, efter at han i oprigtig Bon havde raadftirt sig med Herren desangaaende. Han forlod derfor sin tidligere Arbejdsmark, hvor han nu havde vundet mange Venner og hvor han kunde finde dem, der vilde gjtfre ham og Familie godt, og begav sig d. 16de August paa
Rejsen til en fjærn og fremmed Egn, hvor der ikke fandtes et eneste Med- lem af Kirken. Han tog sin lille Fa- milie— sinHustru og sit spæde Barn, der var sygt — til Woonsocket i Nær- heden af Providence, Rhode Island, hvor han efterlod dem hos sin Bro- der, der ikke var i Menigheden, og derpaa rejste han til Boston, hvor han holdt flere Forsamlinger og traf Broder Benjamin Winchester, der var beskikket til at være hans Medarbej- der. De havde tidligere virket bety- deligt tilsammen i Pennsylvanien. Den 3die Septbr. rejste de til Salem, en Stad med omtrent 15,000 Indbyggere, beliggende 14 Mile nordost for Bo- ston. Denne By var deres endelige Bestemmelsessted. De toge Ophold paa et af de billigste Hoteller og bade inderligt til Gud om at aabne Vejen for dem, saa at de kunde faa Lejlighed til at forkynde Evangeliet for Stadens Indbyggere. Allerede den folgende Dag lykkedes det dem at faa Frimurerhalien til at prædike i, og de holdt deres ftfrste For- samling dersteds d. 6te. Deres næste Foretagende var at lade trykke 2500 Exemplarer af en lang Adresse, rettet til Folket i Salem, i hvilken de for- klarede Evangeliets Principer.
(Fortsættes.)
ERINDRINGER FRA JANUAR.
UTAH.
Den 2den Januar flyttede Præsident John Taylor ind i det saakaldte Gardo Hus, der var bleven indrettet til Be- boelse for ham og Familie, ifftlge et enstemmigt Votum, som gaves af de Hellige i Generalkonferencen i Salt Lake City d. 9de April 1879. For at give Tilfældet et højtideligt Præg gav Præsident Taylor offentlig Audi- ence fra Kl. 11 Form. til Kl. 3 Ef- termiddag, og ikke mindre end 2000 Mennesker benyttede Lejligheden til at hilse paa den aldrende Præsident og vexle Nytaars Lykønskninger med ham. Ovennævnte Bygning, der tid- ligere var kjendt under Navn af
„Emily Palace" og opfrjrtes af vor afdode Præsident Brigham Young, er ubetinget den smukkeste Residents her i Staden.
Samme Dags Morgen som Præsi- dent Taylor flyttede ind i Gardo Huset udbrod der Ild i J. C. C. Glenfields Slagterbutik paa First South Street. Det edelæggende Element forplantede sig hurtigt til fire tilstedende Bygnin- ger, som ogsaa nedbrændte, og to an- dre i Nærheden liggende Huse bleve meget medtagne. Den hele Skade an- slaaes til over 15,000 Dollars, hvoraf kun et ubetydeligt Beløb var assu- reret. Vor Landsmand Slagter W.
ERINER1NGRR FRA JANUAR.
31
Petersen var iblandt dem, som led det storste.Tab.
I Salt Lake Stavs Kvartalskonference, som afholdtes i Salt Lake City d. 7de og 8de Januar, blev Assembly Hall ind- viet med Bon af Præsident Joseph F. Smith. Indvielsen fandt Sted d. 8de om Eftm. Denne smukke Bygning blev paabegyndt om Efteraaret 1877 og var d. 5te April 1880 saa vidt fær- dig, at man kunde anvende den til Forsamlingsbrug.
Den 9de Januar sarnmentraadte Utahs lovgivende Forsamling i Salt Lake City og organiserede sig ved at vælge Joseph F. Smith til Præsident for Raadet og F. M. Lyman til Taler for Repræsentanterne. Utahs Legislatur bestaar af 12 Raadsherrer (Councelors) og 24 Repræsentanter, hvilke vælges i Forhold til Folkemængden i de for- skjellige Countier.
Hans Frederik Petersen, en af Kir- kens længe prOvede og trofaste Mænd, dOde paa sin Bopæl i Ephraim, Sanpete Co., Utah, d. gde Januar, i en Alder af omtrent 61 Aar. Broder Petersen var fodt i Danmark d. 7de Febr. 1821 og var en af de Fcrste, som annam- mede Evangeliets Fylde i Aalborg. I September 1851 blev han af Era- stus Snow sendt til Norge paa Mis- sion, og han blev saaledes den fOrste Missionær, som prædikede Evangeliets Fylde der i Landet. Han emigrerede til Utah med det ftfrste storre Selskab af Hellige, som forlod Kjobenhavn d. 20de December 1852 under Ældste JohnE. Forsgrens Ledelse. I Ephraim, hvor han bosatte sig strax efter sin Ankomst til Utah, havde han været Tiendeskriver i 25 Aar og Postmester i 17 Aar samt beklædt mange andre Tillidsposter.
Sagen angaaende Geo. Q. Cannon, der endnu ikke har faaet sit Sæde som Utahs Delegerede til Kongressen, blev d. 10de Januar forhandlet i de Forenede Sta- ters Repræsentanthus. Uagtet flere af Medlemmerne brugte al deres Indfly- delse for at faa Modkandidaten Camp- bell indsat, fik den mere fornuftige og besindige Del af Huset dog Overvæg- ten, og Sagen blev overgivet til den
almindelige Valgkomitees Behandling, efter at varme Debatter havde været holdte paa begge Sider.
Elizabeth H. Cannon, George Q, Cannons Hustru, dode i Salt Lake City d. 25de Januar i en Alder af 46 Aar. Hendes Mand var i Washing- ton, og hun vilde ikke tilstede, at han for hendes Skyld skulde forlade sin Post i Hovedstaden, hvor hans Nær- værelse var meget nodvendig. Hun var en ædel og opofrende Kvinde. Den 29de blev hun begravet, og Præsi- denterne Wilford Woodruff, Joseph F. Smith og John Taylor holdt Taler ved hendes Baare.
TEXAS.
Den lille By Kerry paa Texas Trunk Banen nedbrændte d. 11 te Januar. Il- den var paasat og Skaden anslaaes til 30,000 Dollars.
NEW YORK.
Ved en skrækkeligjærnbanekollission, som fandt Sted d. 13de Jan. paajærnba- nen mellem Stæderne Albany og New York, bleve otte Personer dræbte og omtrent 40 saarede. Iblandt de Dræbte var Senator Wagner.
KENTUCKY.
Den iste Januar dode en mærkvær- dig 102 Aar gammel Mand ved Navn James Isom i Nærheden af Richmond. Hans Liv havde været meget eventyr- ligt. Under Krigen i 1812 boede han saaledes i en Bjærghule og tilvirkede Salpeter for den amerikanske Arme es Krudtfabrikation.
WASHINGTON, D. C.
Efter et langt og i mange Henseen- der ejendommeligt Forhor, hvilket tog sin Begyndelse d. 14de Novbr. f. A., blev Præsidentmorderen Guiteau . en- delig af Juryen erklæret skyldig i Mord. Hans Opforsel i Retten under Forhoret var en sand Skandale til den amerikanske Retsforelse.
DANMARK.
En ondartet Halssyge har hersket paa Fyen den forlobne Sommer og Efteraar.
32
ERINDRINGER FRA JANUAR.
Ifolge „Nationaltidende" har Over- marskallen nylig paa Kristiansborg Slot fundet den Seng, i hvilken Fre- derik den 6te dode paa Amalienborg. Det er en yderst tarvelig Feltseng af Jærn med Hoved og Fodstykke af Sejldug, hverken synderlig b!5d eller udstyret med storartede og kostbare Lagner og Puder.
SVERIGE.
Paa omtrent 55 Miles Afstand er der nu bleven anstillet Forsog med Telefonen. I de sidste Nætter er der nemlig telefonet mellem Stockholm og Goteborgs Statstelegraf Stationer. For- soget havde et saa heldigt Resultat, at man kunde gjenkjende Folk baade paa Tale og Sang.
Sangerinden Christina Nilssons Mand Rouzend siges at være bleven sinds- forvirret.
NORGE.
Omtrent 25,000 Personer udvandrede fra Norge i 1881, hvilket er et storre Antal end noget tidligere Aar har emigreret der fra Landet.
En frygtelig Orkan, som rasede i Hammerfest d. 19de Januar, anrettede Skade for 300,000 Kroner.
Paa Gaarden Nedre Melby i Augge- dalen (Vestre Gausdal) lever en Enke ved Navn Ingrid Poulsdatter, som er over 100 Aar gammel. Hun- skal være fOdt d. 9de Januar 1782.
OSTERRIG.
Kejseren af Osterrig vil paa egen Bekostning lade opfore et Kapel paa det afbrændte Ringtheaters Plads, hvor der aarlig skal læses Sjælemes- ser over de ved Branden Forulykkede.
MORGENSTJERNEN,
Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson, Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25 om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina- vien. Agenter, som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit.
Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt fra Jærnbanestationen.
Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
Siden det forste Numer af morgenstjernen udkom ere ffilgende Brodre, foruden de tidligere nævnte, beskikkede til at virke som Agenter for Bladet:
J. C.Petersen, 2det Ward, Salt Lake C.
L. P. Borg, 8de Ward, do.
A. Frantzen, 13de Ward, do.
J. Johnson, do. do.
J. P. Sorensen, 14de Ward, do.
P. Christensen, 19de Ward, do. Andrew Jensen, Mill Creek. A. Hintze, Big Cottonwood. Jonas Johnsen, do.
Chr. Steffensen, South Cottonwood.
Andrew Anderson, Union Fort.
Jens Osterman, Sandy.
P. N. Pehrson, West Jordan.
Andrew A. Peteisen, Lehi.
Hans C. Kofod, Levan.
And. Petersen, Summit County.
Jens Hansen, Spanish Fork.
J. P. Olsen, Scipio.
Efterhaanden som flere Agenter blive beskikkede, ville deres Navne blive offent- liggjorte i Bladet.
^.^^^s^Ww-eÉSr«^
ET HIST0HISK-BI0GSAFI3K MAANEDSSKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 3.
MARTS 1882.
lSTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN. ■
(Fortsat fi
(1850 — Fortsat.) Jeg er imidlertid midt iblandt et meget overtroisk Folk, hvis Sprog og Skikke er fremmed for mig; men Herren har hort mine Bonner, og ligeledes mine Brodres, thi jeg har nu organiseret hersteds en li- den Gren af Kirken, bestaaende af 23 Medlemmer; og I kunne ved vor Dobefont forstaa, at vi snart forvente flere. Uagtet jeg kom her til meget fattig — dog ikke aldeles pengelos, thi jeg har endnu nogle Skillinger — har Herren velsignet mit Arbejde, og dersom jeg nu ikke spiser tre Gange om Dagen, saa er det min egen Skyld. Brcdrene her er'e fattige, ligesom de fleste af vore Folk overalt i Verden, men de er særdeles gode mod mig. Jeg har forpligtet mig til at betale 100 Rigsdaler om Aaret for Huset, nemlig 50 Rdl. til d. iste Januar og 50 Rdl. til d. iste Juni. Hvor Pen- gene skulle komma fra, véd jeg ikke saa bestemt endnu; men jeg véd, at de ville blive tilvejebragte, thi Guds Aand sagde til mig: Lej Huset, samt lovede mig, at jeg skulde blive i Stand til at betale naar Tiden kom. Jeg har der- 3
a Side 23.)
for gjort det i Tro, og jeg haaber, at Aanden vil virke* paa flere velha- vende Mænd til at komme i Menighe- den og hjælpe os at bære Byrden. Modstanden her er stor, og den viser sig paa saa mange forskjellige Maader. Jeg er som en Fremmed iblandt Folket, og de vide ikke, hvor fra jeg er kommen, og visselig kunde Intet uden den al- mægtige Guds Aand have bevirket saa stor en Forandring paa. saa kort en Tid. Men jeg gaar tidlig og sildig, ja jeg kan sige Dag og Nat, gjennem Regn, Sne, Blæst og Mudder, og flere Gange, da jeg ftfrst kom her til, van- drede jeg sex Mile (eng.) efter Mid- nat forend jeg kunde finde et Sted, hvor man vilde huse mig; thi i Be- gyndelsen, da jeg gik ud paa Landet for at prædike og tale med Folket, maatte jeg gaa hjem at sove; naar jeg nu gaar ud, ville mine Venner gjerne kjtfre mig tilbage, i det mindste en Del af Vejen. For denne For- andring til det Bedre takker jeg Herren."
MENIGHEDEN I KjflBENHAVN.
Oktober. De Hellige i KjObenhavn inddeltes paa den Tid i tre Distrik-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien;
ter, der siden hver for sig afholdt re- gelmæssige Bedeforsamlinger. Ældste Forsgren ordinerede Broder Chr. Chri- stiansen til Præst og andre af Erc'- drene til Lærere og Diakoner samt or- ganiseiede et Raad i Grenen. De Hellige i Almindelighed voxede i Tro og Herrens Naade. De offentlige Me- der vare i Regelen vel besogte af Fremmede, og Mange sogte efter cg troede Sandheden. Under Broder Snows Fraværelse bleve ogsaa om- trent ti Personer tillagte Menigheden ved Daab.
MÆRKVÆRDIG HELBREDELSE.
„Mandag d. 16de Oktober," skriver Ældste Forsgren, ,, besogte jeg Bro- ber Mflnster, og ifOlge LoLle ledsagede han mig til S Oster Andersen paa Kristianshavn. Hun havde nemlig en fire Aar gammel Dreng, som ikke havde nogen Kraft i sine Underlem- mer, men slæbte sine Ben efter sig, naar han lcftede sig op paa Hæn- derne. Jeg bad Moderen at holde ham i hendes Sk;6d, medens vi udfOrte Salvelses Orcinancen og bade for ham. Dette gjorde hun, og saa snart jeg var bleven færdig, forlode vi Hu- set, efterladende Guds Ords Velsig- nelser. Moderen, som forundrede sig over, at jeg gik saa hurtigt, lagde Drengen ned paa Gulvet og ldb ud for at se efter os; men da hun opdagede, at vi fortsatte vor Gang, gik hun tilbage til sit Væ- relse og fandt, at hendes Sen gik og sprang omkring paa sine Fad- der."'
SNOW KOMMER TILBAGE FRA ENGLAND.
30te Oktober. Efter 26 Dages Fra- værelse kom Erastus Snow tilbage fra sin Tur til England, medbringende de tilstrækkelige Midler til at lade Mor- mons Bog trykke for paa Dansk.
HELBREDELSE, FORFØLGELSE OSV.
Det Fclgende er en Oversættelse fra Erastus Snows Dagbog:
,,Paa den Tid (Oktober) bleve f.ere Syge helbredede, og jeg vil nævne et eller to Tilfælde. En fire Aar
gammel Dreng, SOn af Stfster An- dersen, som havde visne Lemmer og havde aldrig kunnet gaa, blev salvet og velsignet af Ældste Fors- gren i Jesu Navn, hvorpaa hans Lemmer fik Styrke, og han voxede samt udviklede sig derefter natur- ligt ligesom andre EOrn. Han blev næsten cjeblikkelig helbredet og be- gyndte strax at gaa. En vis Ma- dame Thomsen, blev ogsaa helbredet. Hun laa i Barselseng og var meget syg af Feber to Uger efter sin Ned- komst; hendes Barn var dodt og hun var saa svag, at Lægerne ansaa hende for uhelbredelig, men en trofast S<5- ster ved Navn Andersen, som passede hende, talte med og bad for hende samt fortalte hende og Manden en hel Dtl angaaende os. Fclgelig sendte de Bud efter Broder Forsgien og mig, og vi besegte dem strax. De modtoge vort Vidnesbyrd med Glæde, og uagtet Konen ikke var i Stand til at kunne tale meget, blev hun dog fuld af Tro ved at hore vore Ord. Vi bade for og lagde vore Hænder paa hende, og hendes Smerter og Feber forlod hende cjeblikkelig. Hun stod op og paaklædte sig selv, hvorpaa hun lovede og prisede Herren". Tilligemed sin Mand og f.ere Venner blev hun strax efter dobt.
Disse tilligemed adskillige andre Hel- bredelsestilfælde og Tilkjendegivelser af den Helligaand foraarsagede en stor Bevægelse og Uro blandt Fol- ket. Da jeg vidste, at Præstelist havde stor Magt i Landet og at Satan havde Herredomme over Folkets Hjærtei , paalagde jeg de Hellige ikke .at ud- sprede disse 'ling iblandt Folket, men bruge Forsigtighed i enhver Henseende for at forhindre Ophidselse. Desuag- tet vedblev Bevægelsen at tiltage iblandt Indbyggerne eftersom Værket gjorde Fremgang. I Madame Thom- sens umiddelbare Nabolag bleve Folket overordentlig vrede, ikke alene paa hende og dem, som troede, men de forfulgte endog de Troendes uskyldige Bom, som legede i Gaarden. En af
* Dette fandt S'.ed den 14de November.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
35
Naboerne, som rasede allermest imod Sandheden, blev imidlertid angrebet af Djævelen, og efter at Lægerne for- gjæves havde bestræbt sig for at bringe ham til hans rette Forstand igjen, blev han sendt til Galehuset. Dette blev ogsaa tillagt ,, Mormonismens" Virknin- ger. Omtrent paa samme Tid vare Aviserne fyldte med gamle engelske og amerikanske Løgne, hvilke bleve oversatte og nybagte. I detfe van- hellige Arbejde toge Baptisterne virk- som Del, fordi vi havde døbt mange af deres Medlemmer. Biskoppen for Sjællands Stift, som var den ledende Biskop i Riget, udgav en Pamflet, hvori han opregnede de almindelige Løgne fra den anden Side af Atlan- terhavet. Hans Hensigt var at til- jntetgjøre Guds Værk med sin Ind- flydelse, og han troede, at det var Regjeringens Pligt at beskytte Folket mod den ,, farlige Sekt." Broder Dy- kes begyndte ogsaa at døbe i Aalborg, og Præsterne, Redaktørerne og Poli- tiet forenede sig imod os i den Del af Landet.
Jeg tog ikke til Gjensvar mod No- get af det, som blev offentliggjort imod os, men arbejdede flittigt paa at lære Sproget og hjælpe Broder Hansen med at oversætte Mormons Bog. Imidlertid vedbleve vi at cirkulere min lille Skrift („En Sandheds Rost") og holde Forsamlinger blandt de Hellige samt paa vor. Sal. Vi talte, bade, læste og sang samt hørte de Hellige fortælle deres Drømme og Tilkende- givelser af Guds Kraft, hvilket i Sand- hed var opmuntrende. Vi advertise- rede ikke vore Forsamlinger i Bla- dene, men alligevel blev vor Sal snart fuld af Tilhørere, i Særdeleshed om Aftenerne, og vi forrettede Haands- paalæggelse næsten hver Søndag; der- ■mod udførte vi mest Daabshandlin- gerne de sogne Aftener for at undgaa Forstyrrelse.
Efter en kort Tids Forl6b offent- liggjorde de kjobenhavnske Præster, at de vilde holde Aftenforsamlinger i deres Kirker, Noget, som tidligere var ukjendt der i Landet, medens de sam- tidig udtalte det Haab, at Folket da
ikke længere vilde finde nogen Und- skyldning for at overvære de „Helliges MOder." Da dette ikke havde den. forønskede Virkning, gjorde de dernæst Forsøg paa at opflamme Studenterne til som Anførere for Haandværkssven- de og Læredrenge at forstyrre og op- bryde vore Forsamlinger. Dette skete i December. Vi taalte deres Forstyr- relser, Frækhed og Bespottelser paa vor Sal i flere Aftener, idet vi be- stræbte os for at overvinde dem med Taalmodighed og Overtalelser. Vi ansøgte Magistraten og Politichefen om Beskyttelse, men Politiembedsmæn- dene saa' gjennem Fingre med Pøbe- len ligesom Kultusministeren tidligere havde betydet os, at de vilde; og me- dens de gave os gode Lofter, hvilke de aldrig opfyldte, ydede de tilsyne- ladende Pøbelen hemmelig Bistand i deres Lovløshed. Jeg ansaa det un- der disse Omstændigheder for Visdom at standse vore Aftenforsamlinger for en Tid, og vi underrettede de Hellige om vor Beslutning. Da Tiden for Af- holdelsen af clen næste Aftenforsam- ling kom, forblev saaledes alle de Troende hjemme, medens Pøbelen der- imod indfandt sig i endnu større An- tal end tidligere og udstedte store Trusler om Voldsomhed, i Særdeles- hed mod Ældste Forsgren. De om- ringede Salen, brak Døren itu og gjorde en hel Del Spektakel; men de udtømte deres Raseri paa Bygningen og hver- andre indbyrdes, medens de Hellige bade i deres Hjem. Lignende Sce- ner bleve gjenlagne eftersom de Af- tener, hvorpaa vi tidligere havde af- holdt vore Forsamlinger, indtraf. Hver Gang forøgedes Pøbelen til mange hundrede Mennesker, bestaaende af Mænd og Drenge, men ingen Kvin- der, og de gjorde altid stor Aliarm. Det Hele foregik ogsaa ganske tæt ved Politiets Hovedkvarter, uden at man der gjorde Noget 'for at standse Optøjerne.
Vi holdt os i Stilhed blandt de Hellige, som' forsamlede sig i smaa Grupper paa stille og fredelige Ste- der for at tale og bede med hveran- dre, indtil Ophidselsen havde lagt sig,
36
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
hvorefter vi fortsatte vore Forsamlin- ger paa Salen, dog kun om Dagen paa Sabbaten.
Imidlertid havde vi sendt en Depu- ■ tation med en Anstigning til Hans Majestæt Kongen, ledsaget af min lille Skrift og en Mormons Bog paa Engelsk. Kongen skjænkede Mormons Bog til Hendes Kongelige Hojhed Grevinde Danner, som sagdes at være gudsfrygtig. Bogen og medfølgende Skrivelse havde en saa alvorlig Virk- ning paa hende, baade fysisk og aandelig, at hun var upasselig i riere Dage efter, hvilket foraarsagede stor Ængstelse over hele Paladset."
BREVVEXLING MED MINISTEREN OSV.
21de November. Erastus Snow skrev fra KjObenhavn ibland Andet Folgende til Orson Pratt og Franklin* D. Ri- chards i Liverpool:
„Vi have korresponderet samt havt personlige Sammenkomster med Kon- gens Minister, som forestaaer Kirke- og Undervisningsvæsenet, og ligeledes med Stadens Magistrat, og vi have skriftlig givet dem en kortfattet For- klaring om vor Tro, vort Folks Hi- storie, Hensigten med vor Mission her til Landet osv. Denne Brevvex- ling begyndtes forend jeg rejste til England, og blev under min Fravæ- relse fortsat af Brodrene Forsoren os Hansen, men forst efter min Tilbage- komst modtoge vi et endeligt Svar. De gjorde mange ForespOrgsler og syntes at være forsigtige, men vi have holdt dem formedelst vor Tro oJeg har tidligere underrettet Eder om, at Religionsfriheden kun var und- fanget i Grundloven, og at den skulde udvikles og nærmere bestemmes af Rigsdagen, hvis Organisation fastsæt- tes i Grundloven. Der holdes nu en varm Diskussion desangaaende i Fol- kethinget — enten Barnet skal være en frifOdt Borger eller en Slags Slave
til den lutherske Kirke. Vi haabe at Sagen vil faa et heldigt Udfald ftfrend Rigsdagen oploses.
Den ovennævnte Minister for Kirke - og Undervisningsvæsenet er paa den rette Side af Sporgsmaalet. Siden min Tilbagekomst har jeg foræret ham en elegant indbunden Mormons Bog (paa Engelsk) og et Expl. af den lille Skrift „En Sandheds R6st", som jeg har udgivet paa Dansk, og han ytrede et Onske om at lære os nojere at kjende. Den beklagelige Uvidenhed med Hensyn til den hellige Skrift og den store Ligegyldighed angaaende Alt, henhørende til sand Religion, som gj5r sig gjældende iblandt Massen af det danske Folk, er ingen ubetydelig Hin- dring for vor Fremgang. Maaske ikke én Familie af tyve har en Bibel, og ikke én Person af et hundrede læser den nogensinde, med Undtagelse af enkelte Texter i deres Kirke- og Sko- leboger.
De, som have annammet Evangeliet, voxe i Naade og Evangeliets Gaver og Velsignelser. Vi have nu en rum- melig Sal til Afholdelsen af vore of- fentlige Forsamlinger, hvilke ere vel besøgte. Ligeledes have vi Bedefor- samlinger i tre forskjellige Dele af Staden. Der er betydelig Bevægelse hersteds angaaende os, lidt mere end vi onske, og en Bande af lovløse Spek- takelmagere har i den senere Tid væ- ret tilskyndet af dem, som staaiSkjul bagved, til at forstyrre vore Aftenfor- samlinger, og jeg frygter for, at vi skulle nødsages til at ophøre med dem for en liden Tid.
Da jeg rejste til England var Ældste Dykes bleven beskikket til at rejse til Jylland for at begynde Værket i denne Landsdel; Ældste Forsgren blev efterladt til at arbejde her i Staden, og Broder Hansen blev beskikket til at anvende sin Tid med at revidere sin Oversættelse af Mormons Bog og: berede den for Pressen. Ifolge de sidste Efterretninger har Broder Dy- kes, efter at have mødt megen Mod- stand, døbt 13 Personer i Aalborg, en af de vigtigste Stæder i Norre Jyl- land. Iblandt de Døbte vare tre le-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
37
kale Baptistprædikanter. Her i Sta- den er der Nogle bleven dtfbt hver Uge, og Grenen har nu omtrent 70 Medlemmer."
FORSTE MISSIONÆR PAA BORNHOLM.
Strax efter Broder Forsgrens Tilba- gekomst fra Sverige, blev det i et Raad, som Brodrene afholdt i Kjo- benhavn d. 23de Septbr., bestemt, at han skulde begynde en Missionsvirk- somhed paa Bornholm; men da han gik til Politiet for at faa de nOdven- dige Papirer i Orden, nægtede man ham Rejsepas til nævnte O, hvorfor Præst A. Aagren blev sendt derover i hans Sted. Naar denne tiltraadte sin Rejse, vides ikke bestemt, men han kom tilbage til Kjobenhavn i De- cember Maaned med den Efterretning, at Bornholmerne vare uimodtagelige for Evangeliet, og under sit Forstfg paa at forkynde samme havde han været meget forfulgt og var tilsidst bleven drevet bort fra Oen.
MEDLEMMERNES ANTAL.
31te Decbr. Ved Slutningen af Aa- ret fandtes der omtrent 135 Medlem- mer af Kirken i Danmark, hvoraf 35 i Jylland, hovedsagelig i Aalborg, og Resten i KjObenhavn og Omegn.
1851.
NYTAARSFORSAMLING.
iste Januar. De Hellige i Kjttben- havn og Omegn forsamledes til Faste og B6n paa Menighedens Sal i Lille Kongensgade, og den Helligaand blev i en rig Fylde udgydt over dem. Ved denne Lejlighed blev det for fOrste Gang paalagt de Hellige i Danmark at aner- kjende og opholde Erastus Snow i deres Tro og BOnner som en Apostel i Kristi Kirke og Præsident for de Hellige i Danmark samt de andre BrOdre i de- res respektive Stillinger. 'Ved samme Lejlighed fandt den forste Ordination til det melkisedikske Præstedømme Sted i Danmark, idet Chr. Christian- sen blev ordineret til Ældste og be- skikket til at aflose Broder Forsgren som Forstander for Menigheden i Kjobenhavn. Dette blev gjort for at give Sidstnævnte Frihed til at ud-
strække sin Virksomhed til andre Ste- der. I samme Mode blev Chr. Lar- sen ordineret til Præst.
MORMONS BOG.
5te Januar. Det forste He'fte af Mormons Bog udkom fra Trykken. Ældste P. O. Hansen havde allerede nogle Aar i Forvejen under sit Op- hold i Nauvoo oversat Størstedelen af Bogen i det danske Sprog, saa godt som. hans Evner tillod det, med den Forudfølelse, at han en Gang i Frem- tiden vilde blive kaldet til at prædike Evangeliet i sit Fodeland. Efter sin Ankomst til Kjobenhavn fuldforte han sin Oversættelse. Broder Snow havde imidlertid, under sit korte Ophold i Danmark, ved flittig Studium erhver- vet sig en temmelig grundig Kund- skab om det danske Sprog, hvilken i Forbindelse med hans naturlige Evner og Aanden af hans hoje og hellige Kaldelse gjorde ham duelig til selv at bedomme Oversættelsens Rigtighed og til at udpege saadanne Ufuldkommen- heder, som maatte have indsneget sig i samme, samt passe, at den engel- ske Texts sande Mening og Vægt be- varedes i Dansken i alle dens En- keltheder. For imidlertid at faa Ar- bejdet udfOrt saa godt og fejlfrit som muligt fandt han det nOdvendigt at engagere en tredie Person til at være behjælpelig med Oversættelsen, og da en vis Madame Mathiasen, der foruden at være i Besiddelse af en temmelig grundig Kundskab af det danske Sprog ogsaa kjendte en Del til Fransk, Tysk og Engelsk, paa den Tid forenede sig med Kirken og tilbod sin Assistance, antog Broder Snow hende til at hjælpe til med Arbejdet. Hun foretog der- paa tildels en ny Oversættelse af Bo- gen, næsten uafhængig af Broder Han- sens, hvilket Arbejde hun udforte hjem- me paa sin egen Bopæl i Staden for en rimelig Betaling. Brodrene Snow og Hansen toge nu de to Oversættelser og sammenlignede dem nttje med hin- anden samt med den engelske Over- sættelse. De foretoge en talrig Mæng- de Forandringer og Forbedringer og udfærdigede derpaa det virkelige Ma-
C8
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
r.uskript, som blev sendt til Pressen. Strax efter Broder Snows Tilbage- komst fra England toge de fat paa dette Arbejde og vedbleve næsten uaf- brudt i omtrent syv Maaneder, 'indtil Revisionen var fuldfort og Mormons Bog trykt i det danske Sprog. Kor- rekturlæsningen foretoges med største Forsigtighed af Broder Snow og Han- sen tilsammen. Til at hjælpe dem med dette Arbejde engagerede Broder Snow endvidere en vis Hr. Monrad, en erfaren Korrekturlæser og Redak- tor af et kjobenhavnsk Blad. Det forste Oplag af Bogen bestod af 3000 Exemplarer, af hvilke omtrent 200 ud- gaves i Hefter for at give alle de Hellige, af hvilke flere vare fattige, Lejlighed ti! at forskaffe sig den ved smaa Indbetalinger. Af disse Hefter udkom det første i Begyndelsen af Januar 1851 og det sidste i Slutnin- gen af Maj Maaned samme Aar. Bro- der Snow siger, at han og Broder Hansen stadig væk arbejdede omtrent 16 Timer i Døgnet, og at han, efter at de vare færdige med Arbejdet, var saa overanstrængt i saa vel legemlig som aandelig Henseende, at han fandt det nødvendigt at gjØre en Tur til England for at udhvile sig en kort Tid og samle nye Kræfter.
FORFØLGELSE I KJØBENHAVN.
Januar. Forfølgelserne mod de Hel- lige i Hovedstaden antog tilsidst en saa alvorlig Skikkelse, at man blev nød- saget til at ophore med Aftenforsam- lingerne i Lille Kongensgade, og i Stedet for disse forsamle sig til Guds- dyrkelse i private Huse hos de Hel- lige. Endog med Afholdelsen af disse smaa Forsamlinger maatte der bruges stor Forsigtighed, og man maatte sende hemmeligt Bud desangaaende til Søskende, thi fik Pøblen det at vide, vilde de ogsaa paa saadanne Steder udøve Voldshandlinger. Til- sidst fandt de Hellige sig foranledi- gede til at ansøge Kongen om Tilla- delse til atafnoldederes Møder ienaf Re- gjeringens Bygninger, men den 27de Ja- nuar modtog de en Skrivelse fraKultusmi- nisteren, hvori deres Begjæring afsloges.
FORFØLGELSE I ROESKILDE.
Omtrent paa samme Tid rejste Æld- ste John E. Forsgren og Præst A. Aagren til Roeskilde, hvor de lejede en Sal og begyndte at prædike; men efter at de havde afholdt tre Forsam- linger, blev Befolkningen ophidset af Præsterne til at forfølge Missionærerne og drive dem bort. En Pøbelhob for- samlede sig om Aftenen og begyndte at udøve Voldshandlinger i de Huse, hvor Brodrene havde faaet Indgang. De lagde ogsaa voldsom Haand paa Ældste Forsgren og førte ham gjen- nem Gaderne, idet de sloge og mis- handlede ham paa forskjellige Maader, indtil langt ud paa Aftenen, da Poli- tiet, som saa' gjennem Fingre med Pøbelen og i Virkeligheden stod i Ledtog med Voldsmændene, tog ham i Forvaring, og den følgende Dag blev baade han og Aagren sendte bort ifølge Borgmesterens Ordre. Men da Brødrene gjorde Indvendinger mod denne Bortvisning,bekjendte Borgmeste- ren, at der fandtes just ingen Lov, som berettigede ham til saaledes at sende dem bort, men han gjorde det allige- vel for at bevare Byens Fred. Dette blev protokolleret i Brødrenes Nær- værelse- Missionærerne rejste derpaa tilbage til KjØbenhavn, men begyndte strax efter en Missionsvirksomhed i Hirschholm, hvor det lykkedes dem at døbe nogle faa Sjæle, efier at de havde været underkastede betydelig For- følgelse. Flere andre Forsøg paa at leje Lokaler og afholde Forsamling i Kjøbenhavns Omegn mislykkedes.
EN GREN OPRETTES I HIRSCHHOLM.
3die Marts. En Gren af Kirken blev oprettet i Hirschholm, en lille Flække tre Mile nord for KjØbenhavn, ved Vejen til Helsingør. Omtrent sam- tidig bleve Brødrene Chr. Christian- sen og Chr. Larsen beskikkede til at rejse til Jylland for at hjælpe Broder Dykes.
MISSIONÆRER TIL ISLAND.
To Islændere, som i Vinterens Lob havde forenet sig med Kirken i KjØ- benhavn, skulde om Foraaret rejse
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
39
tilbage til deres Fædrene«, hvorfor Broder Snow ordinerede en af dem (Broder Thornton?) til Præst og Gud- mund Gudmundsen til Lærer, samt gav dem Undervisninger om, hvorle- des de skulde tale, læse, bede og virke blandt deres Landsmænd, naar de kom hjem, efter som Herren maatte aabne Vejen for dem. Disse Brødre begave sig strax paa Rejsen til Island, og efter deres Ankomst der til be- gyndte de at virke efter bedste Evne. Flere troede strax deres Vidnesbyrd, men efter at den Broder, som var bleven ordineret til Præst, havde døbt to Personer, standsede han sin Virk- somhed fordi hans Hustru blev for- hærdet og brændte hans Bøger. En kort Tid derefter druknede han. Broder Gudmundsen underrettede nu Brødrene i Kjobenhavn om det Fore- faldne og meldte ligeledes, at der fandtes 24 Personer paa Oen, som on- skede Daab, men da han som Lærer ikke havde Myndighed til at døbe dem, kunde de ikke blive indlemmede i Menigheden. Da Broder Snow mod- tog denne Efterretning følte han me- get bedrovet, thi han erindrede, at da han ordinerede Gudmundsen havde Herrens Aand hvisket til ham, at han skulde ordinere ham til Ældste, men han skjænkede ingen Opmærksomhed dertil, da den unge Mand syntes at være saa begejstret, og den anden derimod lod til at være mere alvor- lig og dybtænkende. Broder Snow on- skede nu at finde en passende Ældste, som han kunde sende til Island, og Broder P. O. Hansen meldte sig strax villig til at gaa, men i hans Forsøg paa at faa et Pas i dette Ojemed blev Formaalet for hans Rejse opdaget, og han kunde ikke faa de nødvendige Papirer ordnet. Det varede omtrent to Aar førend den nødvendige Hjælp blev sendt til Island.
DEN FØRSTE SALMEBOG.
30te Marts. Den første Salmebog til de danske Helliges Brug udkom fra Trykken. Den indeholdt kun 28 Sal- mer, der tildels vare oversatte fra Engelsk eller affattede efter engelske
Melodier. Denne lille Salmebog blev hilset med stor Glæde af de Hellige, der tidligere havde maattet bruge skrevne Sange i deres Moder og hus- lige Andagt.
Omtrent paa samme Tid udgav Erastus Snow et lille Skrift, som in- deholdt Kirkens Troesartikler og nogle vigtige Uddrag af Lærdommens og Pagtens Bog, de Helliges Lærdom- me, Præstedømmets Orden osv.
FORFØLGELSE PAA KRISTIANSHAVN.
25de April. En Sal lejedes til Me- nighedens Brug paa Kristianshavn paa Hjørnet af Dronningensgade og St.Anna Gade, lige over for Vor Frelsers Kirke, hvor regelmæssige Moder derefter af- holdtes. Ligeledes fortsattes Forsam- lingerne i lille Kongensgade efter en Tids Forlob. De samme Optrin, som havde fundet Sted paa Hr. Nehms Lokale, begyndte imidlertid ogsaa snart at vise sig paa Kristianshavn. En Flok Urostiftere indfandt sig regelmæs- sigt paa Forsamlingerne og gjorde Forstyrrelse paa forskjellige Maader. Brodrene bade nok Politiet meget venligt om at beskytte dem mod Over- last, men de fik kun det til Svar, at det var Politiets Pligt at paase Ordenes Overholdelse paa Gaden, men ikke i Husene. Broder Snow og de andre af Brodrene kom derfor til den Beslutning, at dersom de skulde have Fred, maatte de selv gjore Forsøg paa at skaffe den tilveje.
Efter dertor at have taalt Pøbelens Fornærmelser i en længere Tid, lagde man en Plan for at befrie sig for de uvelkomne Gjæster. En Aften, da Lo- kalet som sædvanligt var temmelig godt fyldt med Urostiftere, posterede Snow Brødrene J. H. Christensen og Christoffersen nede ved Døren og gav dem Ordre til paa et Signal, som han vilde give, at besørge Pøbelen uden- for. Saa snart Forsamlingen var aab- net og Broder Snow havde begyndt at tale, gav Forstyrrerne sig til at huje og skrige og gjøre almindelig Uro.
(Fortsættes i næste Nr.)
40
Redaktion skemærk n i nger.
J(lo£§enMjemen,
Et Maanedsskrlft.
ANDEEW JENSON,
Redaktfir og Udgiver.
SUBSKBIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,
Marts 1882.
ÆLDSTE CHR. CHRISTIANSENS ERFARING.
Fra Broder Chr. Christiansen i Manti have vi modtaget Ffilgende som en Fortsættelse af hans historiske Skrivel- se, der findes indrykt i dette Blads forrige Numer:
,, Efter vor Ankomst til Aalborg den 17de Marts 1 85 1 blev en Raadsforsam- ling afholdt af de Brodre, som vare ordinerede til Præstedømmet. Her for- langte Broder Dykes af os, at vi skulde beskikke ham en Mission til Slesvig, idet han forklarede, at eftersom Broder Snow havde sendt os til Aal- borg indsaa han godt, at hans Nær- værelse nu var overflodig dersteds. I vor Uvidenhed efterkom vi ogsaa hans Onske, da vi ikke forstod bedre end at vi virkelig havde Myndighed til at kunne sende ham. Sfister Sara Jensen, der var Tysk af Fodsel, blev beskik- ket til at ledsage ham som Tolk.
Den 1 8de Marts om Aftenen havde Baptislforstander Hr. Kfibner fra Ham- borg bestemt et Diskussionsmøde paa et stort Lokale, som han havde lejet i Aalborg. Han indbod alle Baptister og Fremmede til at overvære samme, idet han lovede at vilde bevise fra Bi- belen, at Mormonismen var falsk. George P. Dykes skulde optræde paa vor Side, og begge Parter gik ind paa at ville benytte ti Minuter hver ad- Gangen og ikke afvige fra Bibelen. „Mormonerne" skulde aabne MOdet med Bon og Baptisterne slutte. Da den bestemte Tid kom, var Huset
fyldt af Tilhørere og Chr. Larsen aabnede Forsamlingen. Derpaa be- gyndte Hr. Kfibner sin Forklaring, men Guds Aand stod Broder Dykes bi, saa at han aldeles tilintetgjorde sin Mod- stander, der blev beskjæmmet for hele Forsamlingen, saa at han tilsidst In- tet kunde sige. Han forglemte der- næst de Betingelser, han var indgaaet paa med Hensyn til Diskussionen, og begyndte at fortælle nogle urimelige Lfignhistorier orn Joseph Smith og om Kirkens tidligere Dage, hvorfor Dykes hævede Forsamlingen. Folket gik uroligt bort; Flere troede vor Lære og bleve strax efter dfibte. Iblandt disse var Skræddermester J. Thomsen, der siden blev et trofast Vidne om Evan- geliets Sandhed. Han bor nu tillige- med sin Familie i Mayfield, Sanpete County.
Den 27de Marts 1851 blev en Gren af Kirken organiseret i Hals med N. P. Domgaard som Forstander. Fire nye Medlemmer bleve ved samme Lejlighed tillagte Kirken ved Daab, og Nadveren blev administreret. Fjenden havde imidlertid lagt Planer for at ville fidelægge os, og da vi stege i Baaden ved Landingsstedet, hilsede Pfibelen os med en Salve af Stene; de vedbleve at kaste Stene efter os ind- til vi vare komne langt ud paa Fjor- den.
Den 14de April forlod Broder Dykes og Sfister Jensen Aalborg paa deres Mission til Slesvig.
Den 27de Oktober 1851 dfibte jeg Skræddermester Johannes M. Bohn og Hustru i Randers, hvilket var den ffirste Daabshandling, som fandt Sted der i Byen. Broder Bohn fulgte nu med mig til Aalborg, hvor han blev ordineret til Præstedfimmet og blev derefter en nidkjær Arbejder i Vin- gaarden indtil han rejste til Zion.
I December 1851 flyttede jeg min Familie til Skive for desto bedre at kunne aabne Evangeliets Dfir i den Del af Landet; men aldrig saa snart var min Ankomst bleven bekjendt ffirend hele Byen var i Bevægelse, og Folket kom i store Mængder for at hfire Noget om vor Lære. Iblandt
Biografiske Skizzer.
41
Andre kom ogsaa Skive Sognepræst Hr. Moller til mit Hus og advarede mig mod Følgerne af at prædike „Mormonismen" i hans Virkekreds. Han betydede mig, at han vilde bruge al sin Indflydelse imod mig. Jeg sva- rede, at han g.jærne maatte gjØre det- te, om han saa Ønskede, men jeg lod ham vide, at hans Magt var ikke stor, da Gud let kunde standse ham i hans Virksomhed. Han gik bort med Vrede. Forunderligt nok! han døde faa Dage efter. Herren kjender Aarsagen.
Jeg vedblev nu at prædike under stor Forfølgelse i tre Maaneder, i hvilken Tid jeg dtible 40 Personer i Skive og Omegn, iblandt hvilke vare mine
Forældre, en kjødelig Broder med sin Familie samt en anden ugift Broder og to Sostre. Derefter blev Forføl- gelsen værre, og for at frelse mit Liv maatte jeg tilsidst forlade Egnen, efter at mine Vinduer flere Gange vare blevne ituslagne med Stene og Stokke. Ogsaa de Nydøbte maatte lide stor Forfølgelse og Bespottelse, indtil de fleste af dem flyttede til Aalborg. Min Fader havde i mange Aar været en agtet Skolelærer og Kirkesanger i DØlby og Hinborg Sogne, men etter at han var døbt, blev han foragtet og forfulgt og maatte sælge sine Ejendele og flytte til Aalborg. Han blev trofast til sin DØd og ligger begrayen i LevanJuabCounty".
BIOGRAFISKE SKIZZER.
(Fortsat fra Side 30.)
(erastus snow — Sluttet.) Broder Winchester rejste derefter til . Philadelphia, men Snow vedblev at prædike fire Gange om Ugen i Fri- murerhallen, og fik ved frivillige Bi- drag af Tilhorerne Midler til at be- tale for Brugen af Lokalet. Han fik nu ogsaa talrige Indbydelser til at besøge Folket i deres Huse og be- nyttede Lejligheden til at tale med Enhver, som interesserede sig for Budskabet, han havde at forkynde. Han fik paa denne Maade strax saa mange Venner, at han ikke længere beho- vede at bo paa Hotellet, og han bad dernæst til Herren om, at En eller Andens Hjærte maatte blive aabnet til at modtage hans Familie. Hans BOn blev hOrt; en Hr. Alley, som boede i Lynn, 5 Mile fra Salem, fOlte stor Interesse for Værkets Fremme, og han tilbod godhedsfuldt, at Shows Familie maatte bo en Tid hos ham. Broder Snow rejste derfor til Woon- socket i Begyndelsen af Oktober og hentede sin Familie til Lynn, hvor de derpaa boede i fire Uger, medens Snow fortsatte sin Virksomhed i Sa- lem, og Marblehead. Siden flyttede han Familien til Salem. Foruden at tale tre Gan^re hver Søndag i Frimu-
rerhallen, prædikede han ogsaa meget i private Huse. Iblandt dem, som strede imod ham og Sandheden, var en Præst ved Navn A. G. Comings, som var RedaktOr af et religiøst Blad. Denne Mand offentliggjorde i sin Avis mange ondskabsfulde Løgne angaaende de Hellige og nægtede at indrykke Broder Snows Svar. Dette ledte til en offentlig Diskussion i Haandværks- hallen, hvor mellem 400 og 500 Men- nesker vare tilstede. Debatten varede i sex Aftener, og eftersom Interes- sen forOgedes hos Folket med hver Dag, vendte den offentlige Mening sig imod Hr. Comings, hvis Argumenter hovedsagelig var af en fornærmende Karakter.
Det Hele havde til FOlge, at mange flere begyndte at undersOge Evangeliet end tidligere, og Broder Snows Forsamlinger bleve fra den Tid af meget bedre besøgte, saa at Frimurerhallen snart ikke kunne rum- me alle dem, der kom for at høre Ordet. Tre af Byens Mænd bleve derfor paavirkede til at leje et større Lokale, som kunde rumme 600 Men- nesker, og der prædikede Snow for fuldt Hus i sex Sabbater. Den 8de November høstede han de første Frug-
42
Biografiske Skizzek.
ter af sit Arbejde i Salem, idet han dobie de fOrste fem Personer, og ved Slutningen af Februar 1842 havde han dobt 35. Den 5te Marts holdt han en Konference paa Frimurerhallen og organiserede en Gren af Kirken paa 53 Medlemmer samt ordinerede en Ældste og en Præst. Snow udvidede ogsaa sin Missionsviiksomhed til Bo- ston, hvor han hjalp Ældste Nicker- son at organisere en Gren af Kirken, samt til Marblehead, Bradford, Lynn, Pelersboro i New Hampshire og an- dre Steder. I April 1842 aflagde han et Besog til Philadelphia, hvor han overværede en Konference, der varede i 5 Dage. Efter hans Tilbagekomst til Salem blev hans fttrste Son fodt cl. iste Maj 1842. En Konference af- holdtes i Salem cl. 28de Maj, ved hvilken Lejlighed Grenen dersteds re- præsenteredes med 79 Medlemmer, men dette Antal forogedes til 90 i Juni, paa hvilken Tid nogle af dem begyndte at udvandre til Nauvoo. Snow fortsatte sin Virksomhed med særdeles god Held i Salem og omlig- gende Byer til tidlig om Foraaret 1843. Foruden de talrige Forsamlin- ger, som han afholdt, havde han flere Diskussioner med de forskjellige Sek- ters Prædikanter, hvilke altid fik et heldigt Udfald for Sandhedens Sag. Iblandt Andre kom Apostalen John C. Bennet til Salem og begyndte at holde Foredrag imod de Hellige og Joseph Smith, men Snow imodegik ham med stor Dygtighed indtil Ben- nett forlod Byen. Under Snovvs Ad- ministrationer bleve ogsaa mange Syge helbredede. Iblandt disse kunne næv- nes en Hr. Baston i Boston, som endog forend han lod sig d6be blev helbredet af en svær Feber, og en Stfster Spooner i Chelsea, som blev oprejst fra et syv Maaneders Sygeleje af Vatersot, efter at et Raad af Læ- ger havde erklæret hende for uhel- bredelig. Efter at have ordnet Me- nigheden i Salem og beskikket en Mand til at præsidere i sit Sted for- lod Snow nævnte Stad d. 9de Marts, efterladende sin Familie, og efter en heldig Rejse naaede han Nauvoo d.
11te April. Han havde denne Gang været borte i to og et halvt Aar og blev ved hans Tilbagekomst behage- lig overrasket ved at se den store Forandring, som var foregaaet i Nau- voo under hans Fraværelse. Han til- bragte nu en Maaned paa en særde- les behagelig Maade iblandt sine Bro"- dre og de Hellige i Kirkens Hoved- kvarter, og fik i denne Tid megen nyttig Undervisning. Iblandt Andet blev Lærdommen om celestialt Ægte- skab forklaret ham af Profeten Josephs egen Mund. Snows Fader, der havde faaet Tro paa Evangeliet, men var ikke bleven dobt, var hensovet i Nau- voo under SOnnens Fraværelse.
Den nte Maj forlod Snow atter Nauvoo og rejste tilbage til Salem, hvor hans Familie boede, men efter nogle Maaneders Missionsviiksomhed begav han sig tilligemed Hustru og Born igjen paa Rejsen mod Vest og ankom i god Behold til Nauvoo d. 5te November. Den folgende Vinter tilbragte han i Nauvoo, og for at 'kunne ernære sin Familie samt fuld- f6re et Hus, som han havde paa- begyndt, indlod han sig tilligemed Parley P. Pratt i en Slags Køb- mandsforretning, der var nogenlunde indbringende. Forovrigt tilbragte han en særdeles behagelig Vinter i Profe- tens og Kirkens andre ledende Mænds Selskab, og idet han bestandig var for- samlet med dem til Raad, blev han be- lært om mange Ting, som han aldrig tidligere havde kjendt Noget til. Forst paa Vinteren blev han optaget som Medlem af Frimurerlogen i Nauvoo, og han avancerede strax gjennem Logens forskjellige Grader til at blive Storme- ster. Da det nye Frimurertempel i Nauvoo indviedes d. 5te April 1844 holdt han Indvielsestalen.
I Generalkonferencen, som afholdtes i Nauvoo d. 6te April og fire efterføl- gende Dage, blev han atter kaldet til at gaa paa Mission til de Cstlige Sta- ter, hvorfor han d. 30te s. M. tog en sCrgelig Afsked med sin Familie og Profeten Joseph, hvem han aldrig mere' fik at se i dette Liv, og tiltraadte strax sin Rejse. Efter at have besbgt flere
Biografiske Skizzer.
43
af Menighederne i Massachusetts, New Hampshire, Vermont og andre Stater, afholdt han tilligemed fire af de tolv Apostle en Konference i Salem, Massachusetts, d. 6te og 7de Juli. Paa samme Tid hørte han om Josephs og Hyrums Martyrdød og begav sig da paa Hjemrejsen. Han ankom til Nau- voo d. 25de Juli og fandt de Hellige nedbøjede af Sorg over deres elskede Profets og Patriarks Mord. Han over- værede nu Konferencen i Nauvoo den 8de August, i hvilken de tolv Apostle med Biigham Young som Præsident blev anerkjendt som Kirkens højeste Myndighed, trods Sidney Rigdons For- dringer om at blive antaget som Kir- kens Leder. Broder Snow tilbragte Vinteren i Nauvoo, og uagtet hans Helbred var daarlig udførte han en hel Del offentlig Arbejde i Kirkens In- terresser foruden at forsørge sin Fami- lie. I Februar 1845 blev han beskik- ket til at foretage en Missionstur til Territoriet Wisconsin og det nordlige Illinois, og han begav sig ogsaa strax paa Vejen, men da hans Hest blev syg, maatte han uden at naa sit Rejses Maal vende tilbage til Nauvoo. Her overværede han derpaa Aprilkonferen- cen og arbejdede Noget i del Timelige, hvorpaa de Tolv sendte ham til St. Louis paa Kirkens Vegne. Efter a': han d. 17de Maj var kommen tilbage fra denne Tur overværede han Skin- forhøret, som Hancock Countys Di- striktsret afholdt i Carthage over Jo- sephs og Hyrums Mordere.
„En mere latterlig retslig Farce," skriver Broder Snow, „end den, der herblev forevist, har maaske aldrig væ- ret spillet af Lovens Haandhævere i noget Land. Jeg behøver ikke at til- føje, at de skyldige Uslinger bleve fri- kjendte, naar jeg fortæller Læseren, at Retten forkastede alle Jurymændene, som Lovens rette Embedsmænd havde valgt, og i deres Sted beskikkede de mest uvidende og bitre Pøbelledere, som de kunde finde, til at tjene som Jurymænd."
I Løbet af Sommeren og det følgende Efteraar herskede der megen Sygdom i Nauvoo og omliggende Egne, og Snow
tilligemed Familie vare betydelig an- greben af den. I September Maaned begyndte Pøbelen at forfølge de Hellige og afbrænde deres Huse 1 Omegnen af Nauvoo, og i Oktober sluttede Kirkens Authorileter en Overenskomst med Pø- bellederne om at ville forlade Staten det følgende Foraar. Fra denne Tid af anstrængte de Hellige sig af alle Kræfter for at faa Templet færdigt, saa at de, førend deres Bortrejse, kunde forrette hellige Ordinancer deri. Om- trent d. iste December fuldfortes Væ- relserne i Øverste Etage, og denne Del af Bygningen blev strax indviet for Udførelsen af Salvelser, Tvætninger, Beseglinger og Begavelser. Den 12te December modtog Broder Snow tillige- med sin Hustru sine Begavelser, og han blev derpaa kaldet til at administrere i Templet. Han skriver:
„Jeg forlod ikke Templet hverken Dag eller Nat, men fortsatte mit Ar- bejde og mine Pligter deri omtrent sex Uger i Forening med de Tolv og An- dre, som vare udvalgte i dette Ojemed. Min Hustru Artimesia arbejdede i den kvindelige Afdeling omtrent en Maa- ned.
Den 23de Januar 1846 blev Artime- sia og min anden Hustru Minerva be- seglet til mig for Tid og Evighed. Vi modtog ligeledes vor anden Salvelse.
Guds Aand, Kraft og Visdom regje- rede vedvarende i Templet, og den al- mindelige,Mening var denne, at i Løbet af de to Maaneder, som vi benyttede Bygningen til at give de Hellige deres Begavelser, bleve vi tilstrækkelig betalte for alt det Arbejde, det havde kostet at- bygge den."
Forfølgelsen mod de Hellige fortsat- tes imidlertid, og da Kirkens Ledere bestemte sig til at forlade Nauvoo i Februar Maaned, blev Snow sendt til Quincy for at gjøre Indkjob af saa- danne Varer, som Selskabet behovede at have med paa Rejsen. Efter hans Tilbagekomst fra denne Tur, blev han af Præsident Young raadt til strax at gjøre Forberedelser for sin egen og Families Rejse mod Vest. Han solgte derfor saa meget af sine løse Effek- ter, som han kunde, til en overmaade
44
BIOGRAFISKE SRIZZER.
lav Pris, og forskaffede sig saadanne Kjoretojer og Fodemidler, som han evnede, og d. 16de Februar forlod han Nauvoo, medtagende sin Familie. Ved Baadsmændenes Uforsigtighed kæn- trede Baaden, som bragte hans Ejen- dele over Floden, hvorved en hel Del af hans Gods blev odelagt. Til- med havde hans ældste Barn nær druknet.
Han efterlod Bygninger og faste Ejendomme i Nauvoo ti] en Værdi af 2000 Dollars. De fleste andre Bro- dre gjorde det samme, og disse Ejen- dele bleve overladte til en Komite, der skulde sælge samme, hvis muligt, og anvende de derved indkomne Mid- ler til de Fattiges Bortflyttelse. De Landflygtige lejrede sig forst ved Su- gar Creck, otte Mile vest for Missis- sippi Floden, hvor de i L5bet af Fe- bruar Maaned lede overmaade meget af Kulde, og saa haard var Frosten,
at Floden lagde
sig,
en Del af
Selskabet kjorte over paa Isen. Om- trent d. iste Marts begyndte de ud- drevne Hellige Rejsen fra Sugar Creek med omtrent 400 Vogne, og efter en meget besværlig Rejse, under hvilken Broder Snow og Familie var under- kastet de almindelige Lidelser og Be- sværligheder, som hele Selskabet maaUe gjennemgaa, naaede de den ostlige Arm af Grand River i Slutningen af April. Her anlagdes et midlertidigt Setlement, som de Hellige kaldte Gar- den Grove. Da Broder Snow alle* rede havde mistet flere Trækdyr paa Rejsen og hans Ftidemidler vare om- trent slupne op, fandt han det nOdven- digt at rejse tilbage til Nauvoo for ved Salg af sine Ejendele at forskaffe sig det Nødvendige. Han gav derfor sin Familie Ordre til at fortsætte Rej- sen'til Mount Pisgah, og selv begav han sig d. 14de Maj tilligemed Bro- der Edmund Ellsworth paa Tilbage- vejen og naaede Nauvoo i god Be- hold. Han fandt imidlertid, at det var en saare vanskelig Sag at sælge sine Ejendele, og ftfrst i Begyndelsen af Juli Maaned lykkedes det ham at borthandle dem for en Fjerdedel af hvad de tidligere vare værd. Han
smaa Lejre i Smaahytter og rens Komme.
betalte nu sin Gjæld, opkjobte sig to andre KjCretojer samt Fodemidler, tog sin Moder og en Enke ved Navn Al- drich og hendes Familie med og be- gav sig atter paa Rejsen mod Vesten d. 5te Juli, ledsaget af sine BrCdre William og Willard og deres Fami- lier samt Andre fra Nauvoo. I Slut- ningen af Maaneden naaede det lille Selskab Mount Pisgah, hvor Broder Snow fandt sin Familie, der med Æng- stelse havde ventet paa hans Tilbage- komst. De tolv Apostle og Kirkens Hovedstyrke havde allerede naaet Missouri Floden ved Council Bluffs, omtrent 138 Mile længere mod Vest. Efter faa Dages Ophold i Mount Pisgah begav Snow sig tilligemed Familie paa Rejsen til Missouri Flo- den, hvor de indtraf efter heldig Rej- se. Han fandt de Hellige spredte i Færd med at bygge berede sig for Vinte- De Tolv med Hoved- lejren havde taget midlertidigt Ophold omtrent tre Mile vest for Floden paa Omaha-Indianernes Land, paa et Sted, som de kaldte Cutlers Park. Broder Snow tog over Floden med sin Fa- milie og forenede sig med Hovedlej- ren dersteds d. iste Septbr.
Efter Ankomsten til Cutlers Park blev han og adskillige Medlemmer af Familien syge, og hans yngste Barn dcide d. 9de Septbr. Forst i Decem- ber Maaned var han imidlertid bleven saa rask, at han i Lobet af denne og efterfolgende Maaned kunde foretage flere Rejser ti 1 St. Joseph og andre Dele af Missouri for at tilvejebringe Fodemidler til sin egen og Andres Familier. Allerede ftir den Tid havde Hovedlejren forladt Cutlers Park og lejret sig ved Missouri Floden, hvor de indrettede de saakaldte Vinterkvar- terer.
I Januar 1847 blev en Aabenbaring given ved Præsident Brigham Young, hvilken tilkjendegav Herrens Vilje an- gaaende de Helliges Organisation for Rejsens videre Fortsættelse. Orson Pratt, Wilford Woodruff, Amasa Ly- man, George A. Smith, Ezra T. Ben- son og Erastus Snow bleve i nævnte
BIOGRAFISKE SKIZZER.
45
Aabenbaring beskikkede til at skulle organisere Folket i Kompagnier og ansætte Kaptejner over Ti, Halvtreds og Hundreder, med en Præsident og to Raadgivere over hvert Kompagni, samt kundgjore de Hellige Herrens Villie og lære dem deres Pligter.
I Overenstemmelse med denne Aa- benbaring rejste Orson Pratt og Wil- ford Woodruff til Mount Pisgah og Garden Grove, George A. Smith og Amasa Lynian til Lejrene ost for Missouri Floden, og"jEzra T. Benson og Erastus Snow til den Afdeling af Lejren, som havde taget midlertidig Ophold ved Running Water, omtrent 170 Mile nord for Vinterkvartererne. Snow og Benson begave sig paa Rejsen til dette Sted d. iste Febr. 1847 ledsaget af P. O. Rockwell og SOn. De Hellige ved Running Wa- ter modtoge BrOdrené med stor Glæde. Efter at den ncdvendige Organisation var foretaget og de nodvendige 1 11- struxer givne, vendte Snow og Ben- son tilbage til Vinterkvartererne og gjorde Forberedelser for tidligt om Foraaret at gaa med Pionererne, som ifolge Aabenbaringen skulde sendes i Forvejen for at anlægge Veje og finde Stedet, hvor Herren vilde berede de Hellige et nyt Hjem.
Den 6te April afholdtes en speciel Konference i Vinterkvartererne, og den fclgende Dag forlod Brigham Young og mange andre af Pionererne dette Sted og begyndte deres lange Rejse mod Vest. De sloge Lejr efter at have rejst 7 Mile. Den 8de April kaldte Broder Snow sin Familie tilsammen og gav dem nogle gode Formaninger. Dersom de vilde tjene Herren af de- res ganske Hjærte og lægge Vind paa Fred og Kjærlighed samt lytte til den Helligaands Hvisken og bede meget, lovede han dem, at de skulde have Magt over Sygdom og Dod samt atter blive forenet med ham i Herrens egen bestemte Tid. Megen Sygdom her- skede nemlig paa den Tid i de Helli- ges Lejre. Han lagde derpaa Hæn- derne paa sine Born og Hustruer og velsignede dem, hvorpaa han for- lod Hjemmet Kl. 3 Eftermiddag og
forenede sig om Aftenen med Pionerer- nes Hovedstyrke, der endnu laa i Lejr syv Mile ude paa Prærien.
Da vi senere have til Hensigt at give en fuldstændig Beskrivelse over Pio- nerernes ejendommelige og besværlige Rejse, ville vi kun her bemærke, at Erastus Snow og Orson Pratt vare de ftirste af Kompagniet, som satte deres Fod i Store SaltsOdal. De holdt nem- lig deres forste Indtog i Dalen foran det ovrige Selskab d. 21de Juli 1847. Hovedstyrken med Præsident Young i Spidsen ankom ftfrst d. 24de. Efter omtrent en Maaneds Ophold i Dalen, i hvilken Tid man traf enhver Forbere- delse, som kunde gjtfres, for Emigra- tionen, som fulgte efter, forlod Snow tilligemed de fleste andre af Pionererne Dalen d. 26de August paa Tilbagevejen til Vinterkvartererne, hvor til de ankom d. 31te October. Broder Snpw fandt sin Familie i en temmelig god Hel- bredstilstand. Under hans Fraværelse havde han mistet et af sine BOrn, en lille Pige 10 Maaneder gammel. Lige- ledes havde han mistet en hel Del af sine Kreature og rttrlige Ejendele, da den Mand, i hvis Hænder han havde betroet sine timelige Affærer, havde været syg det meste af Tiden.
Efter Konferencen, der afholdtes i December Maaned i Trætabernaklet, som de Hellige i en Hast havde ladet opfore i Kanesville, blev Erastus Snow tilligemed andre af BrOdrene sendt til de ostlige og mellemste Stater for at indsamle Midler fra de rige Hellige og andre godgjorende Mennesker til at hjælpe Kirkens Hovedstyrke at fort- sætte Reisen til Klippebjærgene. Ef- ter en trættende og besværlig Rejse ankom Broder Snow i Forening med Ezra T. Benson, Amasa Lyman og en anden Broder til St. Louis d. 16de Ja- nuar 1848. Paa denne Tur fandt de det raadeligst paa Grund af Forbitrelsen som allevegne herskede imod de Hel- lige, at bevare deres Inkognito, og de morede dem ofte ved at lytte til de mange fabelagtige Historier, som man allevegne fortalte dem om Mormonerne. Fra St. Louis fortsatte BrOdrene Rej- sen op ad Ohio Floden til Cincinnati,
46
BIOGRAFISKE SKIZZER.
hvor Snow forlod sine Reisefæller og gjorde en Tur alene gjennem Staterne Ohio, New York, Rohde Island og Massachusetts, overalt bestfgende Gre- nene. I Boston traf han atter sam- men med Brcdrene Benson, Appleby og J. C. Little, der bestræbte sig for at opvække Sympathi hos Folket til Fordel for de uddrevne Hellige. Oberst Thos. L. Kane fra Philadelphia var dem meget behjælpelig i dette Ærinde, da han brugte sin Indflydelse til deres Bedste baade offentlig og privat, og rejste endog til New York og Boston for at gjOre BiOdrene bekjendt med flere ledende og indflydelsesrige Mænd i disse Stæder. Paa denne Maade lyk- kedes det Ældsterne at faa betydelig Pengehjælp fra Mænd i/denfor Kirken, medens de ogsaa af Andre maatte taale grove Fornærmelser, saa snart de havde gjort deres Ærinde bekjendt. Omtrent midt i Marts Maaned 1848 begav Snow sig paa Tilbagerejsen til Vinterkvarte- rerne, hvor han indtraf d. 29de April og fandt sin Familie i temmelig gode Omstændigheder. Han og Broder Ben- son havde i Forening samlet 2000 Dol- lars i Penge til Hjælp for de Helliges Bortflyttelse, foruden Gods og Klæder til en Værdi af fiere hundrede Dol- lars. De Hellige i Vinterkvartererne vare nu i fuld Virksomhed med at gjore Forberedelser for Rejsens Fortsættelse til Dalen. Omtrent 625 Vogne med Forspænd bleve samlede og organise- rede i Kompagnier med et hundrede Vogne i hvert. Det ftfrste af disse Kompagnier forlod Elkhorn Floden d. iste Juni og det sidste d. 7de s. M. Broder Snow med Familie reiste med Præsident Youngs Kompagni, hvilket naaede Store Saltted;. 1 den 20de September.
Efter Ankomsten til Dalen maatte Snow ligesom de andre nylig Ankom- ne bo i sine Vogne, indtil han kunde faa sig et Hus bygget, og uagtet han begyndte at opfore et Saaclant, forhin- drede det kolde Vejr ham at faa det færdigt for Vinterens Komme. Det lykkedes ham imidlertid at leje et lille Værelse i Fortet, hvilket tilligemed hans Vogne tjente ham og Familie, der
talte tolv Personer, til Ly gjennem Vinteren.
I Vinterens Lob maatte han foruden at serge for sin Familie udfore en hel Del offentligt Arbejde i Kir- kens Interesser, og den 12te Fe- bruar 1849 blev han ordineret til at være en af de tolv Apostle. Char- les C. Rich, Lorenzo Snow og Frank- lin D. Richards bleve samtidig or- dinerede til Apostelembedet.
Om Foraaret og Sommeren 1849 havde Broder Snow meget at bestille i Kirkens Raad samt besogte de for- skjellige SetUementer/'der allerede vare anlagte af de Hellige baade mod Syd og Nord. Desforuden arbejdede han haardt med at hente Tommer fra Bjærgene, indhegne Marker, ploje og udftire andet almindelig Landmandsar- bejde. Hans Virksomhed gik ud paa at lægge en Grundvold for sin Families Underholdning, naar han skulde for- lade den ; thi han vidste, at de Tolv snart vilde blive spredte iblandt Jordens Nationer. Herren velsignede hans Ar- bejde, ~saa at han blev i Stand til at gjenemfftte sine Planer, og det samme var Tilfælde med Folket i Alminde- lighed. Det var meget knapt om Fode- midler i Dalen fOr Hosten, og de Klæ- der, man havde bragt med sig fra Osten, vare næsten opslidte, men Her- ren velsignede Nybyggerne med en rig PI ost, og de Tusinder af Guld- gravere, som rejste igjennem Territo- riet, bortbyttede en Mængde Vogne, Gods, Klæder, Urtekramvarer samt Agerdyrknings- og Haandværksred- skaber til de Hellige for Heste, Muler, Sadler og andre Gjenstande til stor Fordel for Nybyggerne, der saaledes bleve bedre forsynede med ovennævnte Gjenstande, end de havde været for mange Aar.
Da den provisoriske Regjering for Staten Deseret samme Sommer blev organiseret valgtes Snow til et Med- lem af den lovgivende Forsamling, og han blev ogsaa valgt til Kapellan for Nauvoo- Legionen, som paany blev dan- net under den provisoriske Regjering. I Oktoberkonferencen blev han kaldet til at gaa paa Mission til Skandinavien.
ERINDRINGER FRA FEBRUAR."
47
Vi ville her afbryde vor biografiske Skizze af Broder Snows tidligere Liv, hvilken vi have offentliggjort for at gjOre de skandinaviske Hellige be- kjendte med hans offentlige Virksom- hed forend han blev udsendt for at aabne Evangeliets DCr i vort Ftfde-
land. Senere ville vi gjflre Udtog af hans Dagbog, der indeholder mange interessante Oplysninger angaaende Rejsen til Skandinavien, og de Omstændigheder, som staa i For- bindelse med hans Virksomhed der- steds. (Fortsættes.)
ERINDRINGER FRA FEBRUAR.
UTAH.
Den 16de Februar blev den saa me- get omtalte Edmunds Eill vedtaget i de Forenede Stateis Senat efter en varm Debat, der tog sin Begyndelse Dagen i Forvejen. Det fortjener at bemærkes, at flere Senatorer paatalte Utah-Folkets Sag med stor Dygtighed og fremviste i de tydeligste Farver, at Lovforslaget var uretfærdigt og stred mod de Forenede Staters Kon- stitution; men det hjalp ikke, da de fleste af Senatorerne vare alt for fyldte med Fordom og Had mod „Mormo- nerne" til at ville lytte til noget for- nuftigt Argument til det fortrykte Folks Forsvar. Strax efter at Nyhederne om Senatets Handling blev bekjendt i Utah bleve tre Petitioner affattede til Kongressen og cirkulerede i hele Territoriet. En af disse var affattet til Underskrivning for de unge Mænd, en anden for de unge Kvinder og en tredie for Folket i Almindelighed, og i alle tre ansc'.gtes Regjeringen om at sende en Deputation, bestaaende af hæderlige og forstandige Mænd, til Utah for at underscge Foi holdene i Territoriet, ffirend man i blind Iver vedtog Love, der gik ud paa at be- rcve et uskyldigt Folk deres Frihed og Rettigheder. Men uagtet Petitio- nerne fik omtrent 75,000 Underski if- ter log Regjeringen eller Kongressen ingen Notits af Folkets Etin.
E n Mi nd ved Navn W. C. Teckett, der var beskjæftiget med at hugge Tommer i Bjærgene, blev tilligemed sin Hustru og fem Btfrn levende be- gravet ved et Sneskred i Big Cotton- wood Canyon d. 17de eller 18de Fe- bruar. FOrst nogle Dage senere fandt
man deres afsjælede Legemer i en Ttfmmerhytte under fiere Fod dyb Sne, der var overordentlig haardt sam- menpakket.
Ved Valget af Byraads-Medlemmer i Salt Lake City d. 13de Februar blev Wm. Jennings valgt til Stadens Borg- mester.
Utahs lovgivende Forsamling holdt sine regelmæssige Moder hele Maa- neden og vedtog en Mængde nyttige Lovforslag til Folkets Bedste.
Elizabeth A. Whitney, den velbe- kjendte Biskop N. K. Whitneys Enke, dtide i Salt Lake City d. 15de Febr. omtrent 81 Aar gammel. Hun havde været et trofast Medlem af Kirken siden Novbr. 1830 og var en ædel og god Kvinde. Hun var Moder til 11 E6rn, 32 EOrnebtirn og 13 BOrne- borns Bern. Hendes Mand, Biskop Whitney, dtide den 23de September 1850.
WASHINGTON, D. C.
Efter fire Timers Forhandling om Utahs Valgsag d. 25de Febr. vedtog Valgkomiteen med 10 Stemmer mod 5, at hverken Cannon eller Campbell var beretliget til noget Sæde i Re- præsentanthuset, men at Embedet skulde erklæres ledigt. De fleste af Komi- teens Medlemmer bleve enige om at reportere Sagen saaledes til Kon- gressen.
MASSACHUSETTS.
Den 1 8de Februar rasede en fryg- telig Ildsvaade i Boston. Omtient 80 SkotOjs Fabrikker eller Værksteder bleve lagte i Aske og 2000 Menne- sker gjorte arbejdsløse. Flere Per- soner mistede ogsaa Livet. Skaden
48
ERINDRINGRR FRA FEBRUAR.
anslaaes til to og en halv Million Dollars.
SYDLIGE STATER.
De Sidste-Dages Helliges Missio- nærer have i den senere Tid været underkastede betydelig Forfølgelse i de sydlige Stater. I Georgia have de endog været skudte paa.
En Mængde OversvOmmelser have anrettet uhyre Odelæggelser baade paa Menneskeliv og Ejendomme. I Særdeleshed har Missisippi Floden oversvcmmet dens Bredder og gjort overordentlig stor Skade.
ARIZONA.
De saakaldte „Cowboys" begaar stadig Lovlttsheder og udCver Vold mod de fredelige Borgere. Flere af disse ere allerede blevne dræbte af dem.
DANMARK.
Iffilge „Nationaltidende" have Jærn- bane-Entrepenttrene N. Andersen og Sommerfeldt indgivet et Andragende til Krigsministeriet om at faa Citadel- let Frederikshavn overdraget til Be- byggelse for en Aversionalsum af 8 Mill. Kroner. Planen skal gaa ud paa at ordne det nye Havneanlæg, Ostbanegaarden og en hensigtsmæs- sig Bebyggelse af Kastellet og dets Glacis i Forbindelse med den gamle By og Forstæderne.
En frygtelig Storm har anrettet stor Skade paa Sjællands Ostkyst.
Vinteren i Danmark har været usædvanlig mild dette Aar.
SVERIGE.
Friherre NordenskjcUd gjttr Forbe- redelser for en Expedition til Polar- egnene.
Der arbejdes paa en ny Ordning af det svenske Krigsvæsen.
NORGE.
Om de forfærdelige Orkaner, som i Januar og Februar Maaned have raset i det nordlige Norge, meddeler ., Norsk Mrgbl." iblandt Andet, at alene i Finmarken bleve 7 — 800 Baade 6de- iagte.
En frygtelig Storm af Nordvest, led- saget af Snebyger, brttd pludselig l«s i Bergen d. 15de Februar. Den gjorde i Lebet af nogle faa Timer stor Ska- de, især iblandt de i Havnen liggende Fartojer.
IRLAND.
Den store Misforncjelse, som her- sker i Irland paa Grund af den en- gelske Regjerings Overhojhed, synes at antage en endnu mere truende Skikkelse end tidligere. Som Frugter af det indgroede Had blev saaledes en Embedsmand ved Navn Huddy tilligemed sin Ledsager brutalt myr- det af Irlændere under deres Forsog paa at arrestere nogle Personer paa Grændsen af Mayo og Galway. Dette havde til Fttlge, at et helt Landdi- strikts Befolkning blev paa Mistanke arresteret af Authoriteterne.
ENGLAND.
Der arbejdes af alle Kræfter paa Tunnelen under Kanalen mellem Eng- land og Frankrig.
ÆGYPTEN.
Der er Udsigter til Borgerkrig i Ægypten. Nationalpartiet med Arabi Bey i Spidsen 6nske at afkaste det engelske og franske OverherredOmme.
Osterrig. N Indbyggerne i Dalmatien og Herze- govina have giort Opstand mod den osterrigske Regjering, og Krig synes at være uundgaaelig.
Fttlgende BrOdre ere beskikkede til at virke som Agenter forMoitGENSTjERNEX :
L. A. Thustrup, Payson.
Jens C. Stenhaven, Goshen.
Peter A. Nielsen, Draper.
S. Sftrensen, Elsinore.
Jacob Christensen, Deseret.
H. F. F. Thorup, iste Ward, Salt L. C.
P. C. Geertsen, Huntsville.
J. Hansen, Bear River City.
R. Nielsen, Logan.
M. C. Hansen, Mink Creek,
N. Sørensen, Heber.
Peter H. Hansen, Mayfield.
B@„ Hermed folger et Præmienumer.
-^f§-fe*N-
. cxfe
— *s*8-«-+V
1 '&--^w-~4+-!>-^%-< *
ET HIST0EI3K-BI0&RAFISS MAANEDSSKHIFT.
'Uagtet han er død, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 4.
APRIL 1882.
lSTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
(1851 — Fortsat.) Snow blev pludselig fyldt med Nid- kjærhed mod Pøbelen, og under en næsten overnaturlig Magts Indflydelse sagde han med Tordenstemme xi 1 de tilstedeværende Brødre, at dersom de vilde staa ham bi, skulde de snart rydde Værelset af de fortrædelige Ban- ditter, og samtidig gjorde han en Be- vægelse som om han vilde lægge Frakken, for med sine egne fysiske Kræfter at sætte sit Forslag i UdfØ- relse. Saa snart Pobelen saa' og hørte dette, begyndte de i største Hast at trække sig tilbage til Doren, og Brodrene Christensen og Christoffer- sen, der vare store og kraftige Mænd, toge øjeblikkelig fat og kastede dem over Rækværket ned ad Trappen og ud af Døren paa Gaden, én ad Gan- gen, indtil den Sidste var ude, og derpaa smækkede de Doren i Laas. Denne modige Handling af Brødrene foregik med en saadan Hurtighed og Alvor, at Pobelen ikke fik Tid til at tænke paa Modstand. Forst da de vare komne udenfor paa Gaden syntes de at komme nogenlunde til Fatning igjen, og gjorde da Forsøg paa at bryde Døren i Stykker ved at optage
Side 39.)
store Stene fra Gaden og kaste paa den. De ønskede naturligvis at komme ind for at hævne dem for den haarde Medfart, de havde faaet. Men Bro- drene indenfor forsvarede sig tappert indtil Politiet endelig kom tilstede og bortfjærnede Oprørerne. Derpaa af- holdtes en rigtig god Forsamling paa Lokalet, og Pobelen gjorde aldrig mere Forsøg paa at forstyrre de Helliges Møder der paa Stedet.
MORMONS BOG UDKOMMER PAA DANSK.
22de Maj. Det sidste Ark af Mor- mons Bog udkom fra Trykken og sendtes til Bogbinderen. Brødrene Snow og Hansen, som havde arbejdet saa uafbrudt paa Bogen hele Vinteren, følte sig nu befriet fra en stor Byrde og trængte haardt til Hvile. Det var den første Udgave af Bogen, som ud- kom i et fremmed Sprog.
MISSIONÆRER KALDES.
23de Maj. Ældste P. O Plansen, der nu var færdig med Mormons Bog, blev tilligemed Præst Wm. Andersen beskikket af Erastus Snow til at gaa til det sydlige Jylland paa Mission. Lige- ledes bleve Præsterne Olsen og Peter
50
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Beckstrfim,der vareSvenskeaf Ftidsel,be- skikkede til at gaa over Oresund til de skaanske Provinser, for der at gjØre et nyt Forstig paa at begynde en Missionsvirksomhed i Sverige. De bleve raadte til at gaa forsigtigt til- værks og i al Stilhed udsprede Skrif- ter samt læse for og tale med Folket privat. Brødrene Aagren og Ibsen bleve ogsaa beskikkede til at tage paa Mission til Bornholm. Ved denne Tid fandtes der omtrent 260 Medlem- mer af Kirken i Danmark, af hvilke henimod 150 i KjØbenhavn.
SNOW REJSER ATTER TIL ENGLAND.
24de Maj. Erastus Snow rejste til England, anden Gang, for at udhvile sig lidt efter det anstrængende aande- lige Arbejde, som han havde udfort de forlobne syv Maaneder i Forbin- delse med Oversættelsen af Mormons Bog, og ligeledes for at forskaffe flere Midler til at lade andre Bøger trykke for paa Dansk. Han havde beskikket Ældste Forsgren til at præsidere i hans Fraværelse. Det sidste Hefte af Mormons Bog var udkommen fra Tryk- ken to Dage for hans Afrejse.
Foruden at forestaa Oversættelsen af Mormons Bog havde Snow igjen- nem den forløbne Vinter skjænket særlig Opmærksomhed til Menighedens Raadsforsamlinger, hvilke afholdtes re- gelmæssigt hver Uge. I disse belærte han Brødrene, der vare saa unge i Pagten og havde kun liden Erfaring, om Kirkens Orden og de Pligter, som tilhore de forskjellige Grader af Præ- stedommet, hvortil en hel Del af de indfodte Brødre allerede vare ordi- nerede.
MENIGHEDEN I AALBORG.
Ældste Dykes fortsatte sin Missions- virksomhed i Aalborg og Omegn med usvækket Iver, trods den store Mod- stand og de mange Forfølgelser, han bestandig var udsat for. Den 26de Januar 1851 rejste han til Hals i Vendsyssel, hvor der allerede fandtes nogle faa Medlemmer af Kirken. Her lagde Folket voldsom Haand paa ham og gjorde endog Forsøg paa at berøve ham Livet. Man slog Vinduesruderne
ind og Tagstenene itu paa det Hus, hvor han opholdt sig, men omsider slap han dog uskadt bort fra den for- bitrede Pobel, og Evangeliet vedblev at gjore Fremgang der i Egnen. Vel besøgte Forsamlinger afholdtes i Kjeld- gaardene, Nørre- og Sonder Tranders samt paa andre Steder, medens For- følgelsen stadig rasede imod de Troen- de. I Landsbyen Sulsted i Vendsys- sel blev i Februar 1851 en af Brø- drene stenet og drevet bort fra Byen, da han gjorde Forsøg paa at prædike for Folket. I Aalborg mødte Dykes stor Modstand fra baade Lutheraner- nes og Baptisternes Side, og han blev ogsaa fremkaldt for Borgmesteren, som udspurgte ham nøjagtigt med Hensyn til hans Tro og Lære. Uagtet man ikke kunde finde nogen Sag imod barn, forbød Borgmesteren ham- dog at af- holde flere offentlige Forsamlinger, men kun tale til dem, som allerede hyldede hans Lære, indtil han hk indhentet Kultusministerens Mening om Sagen. I over tre Maaneder maatte Huset, som Ældste Dykes havde lejet til Forsamlingsbrug, derfor staa for- holdsvis ledigt, indtil endelig Mini- sterens Skrivelse indløb, hvilken atter tillod Møderne at blive afholdte.
„Paa Grund af disse Forhindringer," skriver Dykes, „blev det nødvendigt for mig at aliægge private Besog fra Hus td Plus og fra Landsby til Lands- by, for at lære Folket Livets og Sa- liggjørelsens Vej, og mange Gange, naar jeg saaledes har været ude, har Midnattens stille Time fundet mig paa Vandring over Jyllands snebedækte Høje. Dog midt under al denne Mod- stand gjorde Værket Fremgang og spredte sig til hojre og venstre, og jeg fik saa mange Indbydelser, baade ved mundtlige Bud og Breve, at jeg ikke kunde opfylde dem alle. Imidlertid havde Baptisterne skrevet til KjØben- havn og anmodet den præsiderende Ældste om at komme til Aalborg for at hjælpe dem, da deres Kirke var i Fare for at blive opbrudt. Han, hvis Navn var Rotter, havde tidligere ved Brev ordret Baptistlærerne i Aalborg til at folge efter mig fra Hus til Hus
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
51
og vise Folket Falskheden af mine Lærdomme. Han kom, og vi havde strax en privat Sammenkomst; men efter et Par Timers Samtale blev han saa urolig, at han ikke kunde vente læn- gere; han bestemte imidlertid en Dag til et Mode med mig samt Feltved, Baptisternes Forstander i Aalborg. Vi mødte ogsaa paa den bestemte Tid hos en af hans gamle Venner, men en blod Sofa blev snart et ube- hageligt Sæde for ham, og han for- lod Værelset i Vrede. Hans største Bestræbelse var nu at undgaa enhver videre Sammenkomst med mig, og det morede de Hellige at lægge Mærke til, hvor forsigtig han var i ikke at følge det Raad, han tidligere havde givet til Andre. En kort Tid efter, da jeg en Dag sad hos en af hans gamle Venner, som jeg nu havde døbt, traadte han uventet indenfor; det traf netop at han hændelsesvis kom forbi Vejret mens var ubehageligt. Han satte sig ved Siden af Kakkelovnen i det ydre Værelse, og strax efter kom jeg ind med Bibelen i Haanden og satte mig ved Siden af ham ; men min Nærværelse fik ham Øjeblikkelig til at staa op, og han gik sin Vej til ikke liden Forundring og Fornøjelse for Familien, der saaledes saa' deres tidligere Præst pludselig forsvinde un- der et Uvejr. Dette var sidste Gang eg saa' Baptistsforstander Hr. RØtter, uagtet han forblev i Byen' næsten tre Maaneder efter den Tid.
Eftersom de ikke kunde modstaa Sandheden med Bibelargumenter, Kir- kehistorie eller denne Verdens Vis- dom, begyndte Præsterne at kives ind- byrdes og at offentliggjøre Afhandlin- ger i Aviserne, hvori de beskyldte hverandre for at have handlet forkert mod mig; og de angrebe ogsaa Borg- mesterens ulovlige Handlemaade med Hensyn til at standse mine offentlige Forsamlinger; thi derved havde jeg havt Adgang til privat at fylde Landet med mine Lærdomme, og de havde nu ikke Lejlighed til at blotstille disse for Offentligheden, medens Folket ret- tede Spørgsmaal til Præsterne gjennem Bladene og vilde vide, om det, jeg
havde sagt i mine Traktater, var Sand. hed. Et stort Spørgsmaal hos dem var: ,,Har Kristi Kirke været paa Jorden siden Apostlenes Dage, eller er den paany bleven oprettet i 1830.'' * * *
Baptisterne sendte nu Bud til Ham- burg efter Hr. Købner, en af deres ledende Mænd, og bad ham komme til dem saa hurtigt som muligt, da det vilde være det eneste Middel, hvorved deres Kirke kunde frelses; thi de havde gjort Alt, hvad de kunde, og endog vedtaget en Lov til den Effekt, at hvilket som helst Medlem af deres Menighed, der gik to Gange til vore Forsamlinger eller talte to Gange med nogen af de Hellige, skulde udelukkes- fra deres Samfund. Alligevel kom de lejlighedsvis til at høre og tro Sandheden, indtil deres Menighed i Aalborg næsten blev op- brudt.
Imidlertid kom KØbner med Kid- ders og Bennetts amerikanske Løgne og saaledes bevæbnet med hans Her- res Vaaben havde han først en privat Sammenkomst med mig. I de første to Timer kunde jeg ikke bringe ham til den hellige Skrift, men tilsidst læste jeg Pauli 2det Brev til Timotheus, 4de Kap. 1-4 Vers, for ham og viste ham, hvori han nu opfyldte Pauli Profeti. Dette bragte ham til at standse lidt, og da han havde fortalt nogle Faa, at han vilde afgive MØJe om Aftenen paa mit Værelse, blev vor Samtale afbrudt. Følgelig mødte vi tilligemed nogle af de Hellige og flere af Baptisterne, iblandt hvilke vare deres ledende Med- lemmer hersteds. Vi talte vexelvis 15 Minutter hver til omtrent Kl. 11 om Natten, da Modstanderne bleve forvirrede og Forsamlingen afbrødes.' Følgen heraf var, at den følgende Dag (Lørdag) kom to Personer frem og bleve døbte. Han tilbragte det meste af Søndagen med at læse, oversætte og forklare Bennetts Historie om de Hellige osv., hvilken i og for sig selv er saa ufornuftig, at mange af hans Samfunds Medlemmer, som vare komne ind fra Landet for at hore ham, vare saa utilfredse, at man om Eftermid-
52
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
dagen saa' dem paa Gaden i ivrig Samtale med hverandre, angaaende hvor vidt det vilde være Synd eller ikke at gaa op og httre Sabbatsdagen vanhelliget med saadanne Ting, som de havde h8rt om Formiddagen. Da K8bner opdagede, at de gamle L8gne, nylig oversatte, ikke virkede saa hel- digt paa Folket, som han havde for- ventet, i Særdeleshed naar de bleve læste for Menigheden paa Sabbaten, holdt de gamle ledende Mænd et Slags Raad og bestemte, at Ktibner skulde mode mig den folgende Tirsdag Af- ten i deres Forsamlingshus, og i Over- ensstemmelse dermed sendte de mig et Par Linier samme Dags Eftermid- dag som Modet skulde holdes om Af- tenen, uden at underrette mig om Hen- sigten med Modet eller Beskaffenheden af samme. Jeg var imidlertid bleven underrettet derom fra andre Kilder, saa at jeg var forberedt for dem, da Ti- den kom. De havde bestemt, at kun nogle faa af Baptisterne og ligeledes enkelte af de Hellige skulde have Adgang til Modet. Nogle Fremmede kom imidlertid ogsaa ind, og da Bap- tisterne troede, at de vare Mormoner, og vi troede, de vare Baptister, for- bleve de der under hele Mttdet, og fflrst da dette var sluttet, opdagedes det til vor store Tilfredshed og deres Ærgrelse, at de vare Fremmede, der kom ind for at h8re Sandheden. Da Alting var færdigt, stod KObner frem og fordrede i en bydende Tone, at jeg skulde bevise, ,,at der i den apostoliske Kirke fandtes et Præste- domme, eller at særskildte Individer bleve valgte til at administrere i en Præsts Embede, saaledes som Joe . Smith havde organiseret Mormonernes TSekt." Dette var naturligvis en let Sag for mig at gjore; ikke alene kunde jeg tydelig bevise, at det var saaledes i hine Dage, men at Præ- stedømmet efter Frafaldet skulde blive gjengivet til Jorden ftfrend vor Frel- sers anden Tilkommelse. Modet fort- sattes til Kl. ii, da Kebner rejste sig op og spurgte mig, hvor længe jeg tin- skede at holde Forsamlingen, hvortil jeg svarede: „Saa længe som De vil.
Jeg staar her som et levende Vidne om Himmelens evige Sandheder, saa- ledes som de ere aabenbarede i disse sidste Dage, og jeg er til Deres Tje- neste, villig til at fortsætte her Dag efter Dag, ligesaa længe De 8nsker." Hertil svarede han, at han betrag- tede mig som en ikke omvendt Mand, og at det ikke var Umagen værd at bortOdsle Tiden med mig. Derpaa hæ- vedes Forsamlingen, og den folgende Dags Aften kom tre Personer frem og bleve dobte. En Ting, som er Omtale værd, indtraf under Diskus- sionen. Omtrent to Maaneder i For- vejen havde jeg ladet iooo Exempla- rer af bibelske Henvisninger trykke for at vise Herrens store Gjerning i de sidste Dage; disse Henvisninger havde allerede faaet stor Cirkulation iblandt Folket. Som Svar paa mit Skrift havde Baptisterne og Sweden- borgianerne i Forening affattet en Trak- tat og givet Ordre til at lade iooo Expl. af den trykke; 200 af disse vare al- lerede spredte omkring iblandt Folket, og en af dem var kommen mig i- hænde. Under Diskussionen brugte jeg denne Traktat til god Fordel. K8bner nægtede ftirst, at det var en Baptist Skrift og erklærede, at de ikke havde havt nogen Ting at bestille med dens Fremkomst, men jeg viste ham nu Follveds Navn paa Forsiden trykt med store tydelige Bogstaver, og spurgte ham, hvis Navn dette var og om vi kunde antage deres egen præ- siderende Ældstes Utalelser for Bap- tist Lærdomme. Dette foraarsagede Forvirring iblandt dem, thi han vendte sig nu til Fflltved og gav ham en dygt'g Irettesættelse for hans uvise Fremgangsmaade. Dagen efter havde Ffiltved usædvanlig travlt med at ind- samle alle de Exemplarer af hans Skrift, som han kunde faa fat paa, og forlangte hans BrOdre og Venner til at hjælpe sig og opbrænde alle, som de kunde finde. Selv gik han til Bogtrykkeren og fik Restoplaget, som han brændte. Dette har jeg hort fra paalidelige Kilder. Naar Bapti- sterne nu sige til de Hellige, at der *kke mere" skal existere noget Præste-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
53
domme, saa svare de Hellige og sige, at de (Baptisterne) have ikke alene et Præstedomme, men ofre tillige hele Biændofre.
DetNæste af Interesse,som tildrog sig, var OffentliggjOrelsen af en Afhandling i Bladene, som forklarede, at „Kobner vilde blotstille „Mormonismens" ugu- delige Hensigter ved i tre efter hver- andre folgende Aftener i Skuespiller- lokalet at læse og forklare deres tid- ligere Historie i Nordamerika Osv. osv. Den forste Aften overværedes hans Foredrag af Stadens ledende Mænd, men de andre to Aftener var der ikke ret mange tilstede. Imidler- tid havde Ministeren i Kjobenhavn skrevet til Borgmesteren om at give mig Frihed til at afholde Forsamlin- ger, ifolge den af Frederik d. /de nylig udstedte Grundlov. Borgmeste- ren skrev mig et Brev til i Overens- stemmelse med Ministerens Ordre, og medens Kobner endnu holdt Foredrag i Skuespillerlokalet, lod jeg en Be- kjendtgjOrelse indrykke i Aviserne, sigende, at jeg 'nu havde Frihed til at afholde offentlige Forsamlinger igjen. Efter den Tid vare vore Moder godt besOgte saa længe jeg forblev der. Men mange af Folket og i Særde- leshed Baptisterne begyndte nu at sige, at fordi jeg ikke optraadte mod Kobner i Skuespillerlokalet var jeg bange og turde ikke lade mine Lær- domme blotstille. Hertil svarede jeg offentlig ved atter at indrykke en Af- handling i Aviserne, hvori jeg frem- satte, at dersom Hr. Kobner vilde mode mig i en Forsamling paa et re- spektabelt Sted, vilde jeg bevise for ham og Enhver, som vilde overvære Modet, at vore Lærdomme stode i fuldkommen Harmoni med Bibelen, os: at Baptisternes Kirke var ikke Kristi Kirke; men medens hele Landet nu ventede paa et Svar fra Kobner, hOrte vi ikke Noget til ham, førend vi saa' hans Navn i Aviserne som Passager til Hamborg."
Den 17de Marts, eller omtrent paa samme Tid som KObner indfandt sig i Aalborg, ankom ogsaa BrOdrene Chr. Christiansen og Chr. Larsen fra KjO-
benhavn for at staa Broder Dykes bi i Raad og Daad. Efter sex Maane- der og tre Dages Ophold i Jylland tog Broder Dykes d. 14de April 1851 en rorende Afsked med de Hellige i Aalborg og rejste til Slesvig. Han havde lagt Grundvolden til et stort Værk i den Del af Landet, og da han rejste, talte Menigheden i Aalborg og Omegn 91 Medlemmer. Under hans Ophold dersteds havde han ogsaa la. det trykke 1000 Traktater, som om- handlede de Helliges Tro. Disse spredte han gratis omkring iblandt Folket. Ligeledes lod han 1000 bi- belske Henvisninger og 800 kronolo- giske Tabeller trykke. Foruden at sprede alle disse cirkulerede han og- saa 200 Traktater, som Snow havde sendt ham fra Kjobenhavn.
Efter omtrent en Maaneds Fravæ- relse kom Dykes d. 18de Maj tilbage til Aalborg og aflagde Menigheden dersteds et kort BesOg. Den 23de s. M. rejste han atter til Slesvig. For- end han tog afsted var Halvparten af Menigheden forsamlet med ham til Afskedsmaaltid, hvorefter der foretoger en Udflugt til Anlæget udenfor Byen. Omringet af en Halvkreds af SOsken- de og Venner oploftede Dykes nu sine Hænder til Himmelen og forene- de sig med de Hellige i Bon. Der- efter holdt han en Tale for de For- samlede og talte oplivende til de Hel- lige. Med glade Hjærter og Fryde- sang forlode de Hellige Anlæget.
FORSTE MISSIONÆRER I FREDERICIA.
10de Juni. Ældste P. O. Hansen og Præst Wm. Andersen ankom til Fredericia som Missionærer fra Kjo- benhavn, og den folgende Sondag (d^ 15de) afholdt de to smaa Forsamlin- ger paa ét stort Lokale i et Hotel, som Værten Hr. Behring lod dem af- benytte. Efter at have afholdt nogle flere Forsamlinger og dObt to Indivi- der samt ordineret Johannes Larsen til Præst rejste Hansen d. 7de Juli tilbage til Kjobenhavn.
FORFOLGELSE I AALBORG.
22de Juni. Efter at Forsamlingen, som afholdtes paa de Helliges Lokale
54
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
i Aalborg, var sluttet, kom tre Per- soner frem og begjærede Daab. H. P. Jensen og flere af Brcdrene bleve enige om at gaa og dobe dem ved hojlys Dag udenfor Byen i Fjorden. En stor Mængde Mennesker forsam- lede sig paa Stedet, og H. P. Jensen og Chr. Larsen bare Vidnesbyrd for dem. Strax opstod der en grusom Forfolgelse. Pobelen slog og mishand- lede nemlig de Hellige paa det Fryg- teligste og forfulgte dem derpaa ind i Byen til deres Forsamlingssal i Slots- gade, hvor de odelagde Dore, Vinduer, Mobler, KjOkkentOj o. s. v. samt bort- stjal baade Fodevarer og Penge. Forst Kl. ii om Natten blev PObelen ad- spredt ved Politiets Mellemkomst. Den fOlgende Dag maatte Broder H. F. Petersen, som boede paa Salen, flytte bort med sin Familie for at undgaa videre Mishandling. Samme Dag bleve flere af de Flelliges Huse beskadigede. Iblandt Andet bleve Vinduerne paa S. Thomsens Hus slaaet ind af Po- belen. Forfolgelse og Overfald af lig- nende Beskaffenhed gjentoges hver Af- ten til d. 29de Juni, og ved denne Tid havde alle de Hellige, paa meget faa Undtagelser nær, været udsatte for baade personlige Fornærmelser og Skade paa Ejendele. Der fandtes kun meget faa iblandt dem, som ikke havde faaet DOre og Vinduer slaaet ind, og de vare udsatte for Forfolgelse og Mishandling saa vel i deres Huse som paa Gader og Veje.
Den 30te Juni kom Ældste Dykes, efter at have været en Tur i England og Tyskland, tilbage til Aalborg, Det FOlgende er hans egen Beretning om BesOget: •* ,,Fra Hamborg, hvor jeg landede om Morgenen d. 27de Juni, begav jeg mig strax paa Rejsen gjennem Landet, og ved at rejse Nat og Dag lykke- des det mig at naa Aalborg, min tid- ligere Arbejdsmark, men desværre for sildigt til at frelse den lille Flok fra et haardt Stod; thi en Forfolgelses- aand var opstaaet, og Pobelen havde forsamlet sig og sonderbrudt Vinduer- ne paa de Helliges Forsamlingshus samt odelagt hele Bohavet indenfor.
Der fra havde PObelen fortsat deres Voldsomheder fra Hus til Hus, og de sondersloge Vinduerne paa næsten alle de Helliges Huse i Staden, medens de civile Authoriteter saa' paa med tilsyneladende Ligegyldighed.
Faa Dage efter at alt dette var foregaaet ankom jeg til Byen, og jeg havde ikke hOrt et Ord derom, fOr- end jeg stod ved Siden af Huset> hvor jeg saa ofte havde været for- samlet med de Hellige og hvor jeg havde prædiket Ordet til Syndere. Jeg overlader til Dem (Brevet var skrevet til Franklin D. Richards) at bedOmme mine Folelser, da jeg i Stedet for at mOde de elskede Helliges glade Smil, saa' Vinduerne og Husets Bohave son- derslaaet; men der fandtes ingen Hel- lig til at byde mig velkommen, thi det var nu ikke forundt dem at vise sig paa Gaden uden at blive fornær- met og undertiden skammelig gjen- nempryglet.
Medens jeg saaledes dybt overvejede det Skete, nærmede en Politiembeds- mand sig og bad mig ojeblikkelig at komme til Borgmesterens Kontor, hvil- ket jeg gjorde. Borgmesteren sagde mig med bestemte Udtryk, at jeg maatte helst forlade Staden strax, th1 han vilde ikke love mig Beskyttelse mod PObelen en Time. Da et Damp- skib netop laa ved Skibsbroen og skulde afrejse til KjObenhavn samme Dags Eftermiddag, gik jeg strax om- bord. Men PObelen, som havde faae* Kundskab om, at jeg var i Staden, begyndte at forsamle sig, og nogle af dem gik til Borgmesterens Kontor for at finde mig, men han fortalte dem, at han havde mig i Arresten. Andre gik til Skibet, men Kaptejnen sagde, at jeg havde forladt Fartojet og var gaaet op i Byen, og saaledes sogte de forgjæves efter mig indtil Afsej- lingstiden endelig indtraf, og da tror jeg, at over 1000 Mennesker vare forsam- lede paa Skibsbroen. Jeg forblev nede i Kahytten indtil Skibet var i sikker Afstand fra PObelen; derpaa kom jeg- op paa Dækket for at tage Situatio- nen i Betragning. Og eftersom jeg nu var befriet fra mine Fjender, gav
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
55
jeg Gud Æren. Skibet lagde til ved Hals, hvor H. P. Jensen, den præ- siderende Ældste, kom ombord. Han var bleven nødsaget til at fly fra sit Hjem for at frelse sit Liv. Den føl- gende Dag (Iste Juli) landede vi i KjØbenhavn til de Helliges saa vel som vor egen store Glæde."
Da Dykes og Jensen ankom til KjØbenhavn med den sørgelige Efter- retning om Forfølgelserne i Aalborg, var Erastus Snow endnu i England og P. O. Hansen i Jylland, men de Øvrige Brcdre forenede sig i alvorlig Faste og Bøn paa de forfulgte Sø- skendes Vegne samt holdt Raad om hvad de skulde gjore.
BREV FRA FORSGREN TIL SNOW.
Ældste Forsgren skrev følgende Brev til Erastus Snow i England angaaende Forfølgelserne i Aalborg:
„KjØbenhavn, d. iste Juli 1851.
Elskelige Broder Snow!
Da jeg ved Broder Dykes har mod- taget Nyheder fra Dem, benytter jeg med Glæde Lejligheden til at skrive Dem nogle faa Linier angaaende mig selv og Kirken her i Almindelighed. I Kjøbenhavns Gren hersker der Fred og Enighed * * * * Broder Dykes tilligemed Broder H. P. Jensen an- kom her til i Morges fra Aalborg med Dampskibet „Juno." * * * Den lille Menighed i Aalborg har været underkastet en frygtelig Storm i Lo- bet af de sidste otte eller ni Dage, hvorom Bladene maaske vil give dem Underretning førend dette Brev naar Dem. Søndag d. 22de Juni tog Æld- ste Jensen og hans Brødre i Præste- dømmet den Beslutning, at de vilde gaa og forrette Daab paa et offent- lig Sted ved Søkanten (Limfjorden', hvilket havde til Følge, at en stor Mængde Mennesker, baade Store og Smaa, Gamle og Unge, forsamlede sig paa Stedet. Brodrene Larsen og Jen- sen bare Vidnesbyrd for Mængden om Sandheden, i Overensstemmelse med Aanden af Mormons Bog, og bad Folket fly fra Djævelens Kirke, samt fortalte dem, at deres Præster, som
optraadte i Landets prægtige Templer, vare Hedninger osv.
Herover bleve de Ugudelige for- bitrede og grebe en af Brødrene, som de fremførte for den ledende Præst i Byen. Hele Pøbelen samlede sig om- kring dennes Bopæl for at se, hvad han vilde sige og .gjØre. Præsten raabte med Frygt og Rædsel: „Bort med ham." Nogle af de Hellige søgte Beskyttelse i Broder Olsens Hus, men paa Vejen der til bleve de ste- nede og kastede i Grøfterne, og Klæ- derne bleve revne af Flere. Pøbelen forføjede sig dernæst til de Helliges Forsamlingslokale og begyndte at Øde- lægge Bygningen. Alle Vinduerne bleve sonderslaaede ligesom med et eneste Slag, og Dørene reves af deres Hængs- ler. Søster Petersen, som benyttede et lille Værelse ved Siden af Lokalet, slap ud gjennem Vinduet med et Spædebarn i Armen * * * Politiet og Soldaterne i Staden bleve tilsidst udkommanderede for at skulle standse Optøjerne, men dette lod sig først gjore da Himmelens Artilleri blev sat i Virksomhed. Skarpe Lyn, frygtelig Torden og en Øsende Regn overfaldt Voldsmændene og fik dem til at sprede sig for Natten. Den følgende Dag fortsatte de deres barbariske Handlin- ger med forøget Iver; alle Vinduerne paa de Helliges Huse bleve ituslagne, og nogle af Kvinderne bleve tagne og behandlede paa en brutal Maade. Si- den Oprøret begyndte have alle de Hellige været underkastede mer eller mindre Overlast. Ældste Jensens Jærn- stoberi i Nørre Sundby har været truet, men det staar endnu. De Hel- liges Forsamlingshus blev berøvet Ta- get og en Del af Murene blev ned- revet.
I ni Dage har Byen været i en fryg- telig Oprørstilstand. Politiembedsmæn- dene kivedes indbyrdes med dem selv og ligeledes Borgerne; de lavere Klas- ser sloges med hverandre. Broder Dy- kes ankom der til i Gaar, men blev øjeblikkelig grebet og bragt ombord paa Dampskibet, saa at ingen af de Hellige kunde komme til at tale med ham.
(Fortsættes.)
56
Redaktion sisemærkni nger.
Jn,ot$enM}emen,
Et Maanodsskrift.
ANDREW JENSON,
RedaktCr og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,
April 1882.
EDMUNDS BILL. Da det er ganske sandsynligt, at Edmunds Bill, der nu er bleven til Lov, om end konstitutionsstridig, ikke alene vil være af Vigtighed for Øje- blikket, men at den i Fremtiden vil blive af historisk Betydning, ville vi her i fri Oversættelse gjengive den i sin Helhed:
ET LOVUDKAST,
Til at forandre Sektion 5352 af de Forenede Staters reviderede Love, med Hensyn til Bi- gami og andre Ting.
De Forenede Staters Senat og Re- præsentanthus, samlet til Kongres, be- stemmer herved, at Sektion 5352 af de Forenede Staters reviderede Love skal forandres saaledes, at den læses som fOlger:
Par. 1. Enhver gift Person, som i noget Territorium eller paa noget an- det Sted, hvor de Forenede Stater har uindskrænket Jurisdiktion, herefter æg- ter en Anden, enten gift eller ugift, og enhver Mand, som herefter paa en og samme Dag ægter flere end én Kvinde, er skyldig i Polygami og skal straffes med en Mulkt, der ikke maa overstige 500 Dollars, og Fængsel, der ikke maa vare længere end 5 Aar; men denne Paragraf skal ikke indbe- fatte saadanne tidligere gifte Personer, hvis Mænd eller Koner have været fraværende i fem efter hverandre fCl- gende Aar, naar Paagjældende ikke har vidst om den Fraværende var le-
vende, men derimod troede den at være dod; ej heller skal den indbefatte Saadanne, hvis tidligere Giftermaal har været oplost af en dertil bemyndiget Domstol, eller Nogen, hvis tidligere Giftermaal en lovlig Ret har erklæret ugyldigt.
Par. 2. Ovenstaaende Bestemmelse skal ikke lægge nogen Hindring i Vejen for at sagsoge eller straffe Over- trædelser, som allerede have været be- gaaede imod den Sektion af Loven, som fOrste Paragraf af dette Lovforslag forandrer.
Par. 3. Dersom nogen Mandsper- son i et Territorium eller paa noget andet Sted, hvor de Forenede Stater har uindskrænket Jurisdiktion, herefter har Samkvem med flere end én Kvinde, saa skal han betragtes som en Over- træder, og efter at hans Brode er bleven bevist, skal han straffes med en Mulkt, der ikke maa overstige 300 Dollars, eller Fængsel, der ikke maa vare længere end sex Maaneder, eller med baade Mulkt og Fængsel, ifOlge Dommerens Godtbefindende.
Par. 4. Beskyldninger for hvilke som helst eller alle de i denne Akts forste og anden Paragraf nævnte Overtræ- delser kunne blive forenede i en og samme Anklage.
Par. 5. I hvilken som helst Sag un- der de Forenede Staters Love for Bi- gami, Polygami eller ulovligt Samliv skal folgende Punkter være tilstræk- kelig Grund til at anklage hvem som helst, der er bleven udnævnt til Ju- rymand eller Suppleant: Ftirst, at han lever eller har levet i UdOvelsen af Bigami, Polygami eller ulovligt Sam- liv med flere end én Kvinde, eller at han er eller har været skyldig i Over- trædelse, som er strafbar under nogen af de ovenstaaende Paragrafer, eller iftilge Paragraf 5352 af de Forenede Staters reviderede Love, eller Loven af iste Juli 1862, betitlet „En Akt til at straffe og forhindre Udovelsen af Polygami i de Forenede Staters Ter- ritorier og paa andre Steder, samt til at misbillige og ophæve visse af Utah Territoriums lovgivende Forsamling vedtagne Love." For det Andet, at
Redaktionsbemæbkninger.
57
han tror det er rigtigt for en Mand at have flere end én levende og ikke fraskilt Hustru paa en og samme Tid, eller at have Samkvem med flere end én Kvinde; og Enhver, som fremstil- ler sig eller tilbydes som Jurymand eller Suppleant, der bliver anklaget for nogen af de ovennævnte Overtræ- delser, kan under Ed blive tilspurgt angaaende hvor vidt der er Aarsag til saadan Anklage, og andre Beviser, som ville kaste Lys paa Sagen, kunne fremføres, og Sagen skal afgjores ved Retten. Men i Henseende til det forstnævnte Punkt skal den anklagede Person ikke være tvungen til at svare, dersom han under Ed erklærer, at han vægrer sig fordi hans Svar vilde ud- sætte ham for Tiltale. Dersom han svarer saaledes, skal hans Erklæring ikke anvendes som Vidnesbyrd i no- gen Kriminalsag imod ham for no- gen Overtrædelse, som nævnes i iste og 3die Paragraf af denne Lov. Men dersom han nægter at ' svare uden at angive nogen Grund, skal han forka- stes som En, der er uskikket til at gjttre Tjeneste som Jurymand.
Par. 6. Præsidenten er herved be- myndiget til at frikjende saadanne Overtrædere, som fOrend Vedtagelsen af denne Lov have gjort sig skyldige i Bigami, Polygami eller ulovligt Sam- liv, paa saadanne Betingelser og un- der saadanne Indskrænkninger, som han maa finde for godt; men ingen saadan Frikjendelse skal forblive i Kraft, medmindre Betingelserne derfor blive iagttagne.
Par. 7. Born, som ere fOdte under saadanne bigamiske eller polygamiske Ægteskabsforhold, som kjendes under Navn af Mormon-Ægteskab, i saadanne Tilfælde, hvor Ægtevielsen er bleven udfort i Overensstemmelse med Mor- monsektens Ceremonier i nogen af de Forenede Staters Territorier, erklæres herved for ægte, forudsat at saadanne Born blive fddte inden den iste Ja- nuar 1883.
Par. 8. Ingen Polygamist, Bigamist eller nogen Mandsperson, som forer Samliv med flere end én Kvinde, og ingen Kvinde, som har Samkvem med
de i denne Paragraf beskrevne Perso- ner i noget Territorium eller paa noget Sted, hvor de Forenede Stater har uind- skrænket Jurisdiktion, skal være beret- tiget til at stemme ved Valg, som maatte blive holdte i noget saadant Territorium eller paa noget andet Sted, eller være berettiget til at vælges eller beskik- kes eller til at beklæde noget offent- ligt Embede, eller indehave nogen Tillids- eller Ærespost i, under eller for noget saadant Territorium el- ler Sted, ej hellerunder de Forenede Stater.
Par. 9. Alle Registrator- og Valg- embedsmænd af enhver Slags i Terri- toriet Utah erklæres herved for ledige, og alle Pligter, henhOrende til de Stemmeberettigedes Registrering, Ord- ningen af Valg, Antagelsen og For- kastelsen af Stemmer, Tællingen og Offentliggjorelsen af samme samt Ud- stedelsen af Valgbeviser eller andre Valgdokumenter i nævnte Territorium, skal, indtil andre Bestemmelser træffes af Territoriets lovgivende Forsamling, saasom herefter i denne Paragraf bestemmes, udfOres ifolge de Forenede Staters og nævnte Territoriums existe- rende Love af passende Personer, som skulle beskikkes til at beklæde saa- danne Embeder og udfOre saadanne Pligter af et Raad, bestaaende af fem Mænd, der skulle udnævnes af Præ- sidenten efter Senatets Vejledning og Samtykke. Ikke flere end tre af nævnte Raad skal være Medlemmer af et og samme politiske Parti; et Flertal af dem skal danne et Kvorum. Medlemmerne af nævnte Raad, der saaledes beskikkes af Præsidenten, skulle erholde 3000 Dollars hver om Aaret i Lon, og de skulle vedblive i deres Embeder indtil Territoriets lov- givende Forsamling har taget Forholds- regler for at besætte saadanne Embe- der, som heri bestemmes. Territoriets Sekretær skal fungere som Sekretær for nævnte Raad og holde en Opteg- nelse over dets Forhandlinger samt attestere dets Foretagender. Resulta- tet af Stemmegivnihgen for Medlemmer til Territoriets lovgivende Forsamling skal ogsaa indsendes til nævnte Raad,
58
BIOGRAFISKE SRIZZER.
der skal undersOge alle Indberetninger og udstede Valgbeviser til saadanne valgberettigede Personer, som have været valgte paa lovlig Maade. Disse Valgcertifikater skulle være det eneste Bevis for saadanne Personers Ret til at have Sæde i Legislaturen. Nævnte Raad af fem Mænd skulle ikke forhin- dre Personer, som i andre Henseender ere berettigede dertil, fra at stemme ved Valgene, paa Grund af deres Tro an- gaaende Bigami eller Polygami, ej heller skulle de nægte at tælle saadanne Stemmer paa Grund af Meninger, som de, der gave dem, monne nære med Hensyn til Bigami eller Polygami; men enhver lovgivende Forsamling, efter at
den er organiseret, skal have Ret til at bedtimme, hvorvidt dens Medlemmer have været lovlig valgte og ere i Be- siddelse af de nOdvendige Egenskaber. Ved. eller efter det ftfrste Mede af den lovgivende Forsamling, hvis Medlem- mer ere blevne valgte ifolge denne Lovs Forordning, kan nævnte Forsam- ling'vedtage saadanne Lovbestemmelser, som maa anses for passende og som staa i Harmoni med Territoriets orga- niske Akt samt stride ikke mod andre af de Forenede Staters Lo- ve , med Hersyn til Besættelsen af de Embeder i Territoriet, som nu ved dette Lovforslag erklæres ledige.
RASMUS PETERSEN.
Rasmus Petersen er fedt i Sandby paa Sjælland d. 28de Januar 1808 af temmelig formuende Forældre og fik som Dreng en almindelig Landsby Sko- leundervisning. Indtil han var 22 Aar gammel arbejdede han hjemme hos sine Forældre, der ejede en anselig Bondegaard, og fra sit 17de Aar be- syrede han Gaarden, da Faderen som Folge af Saar, som han havde faaet under Slaget ved Kjobenhavn d. 2den April 1801, var svagelig og uskikket til haardt Arbejde. Om Sommeren 1830 rejste han til Kjobenhavn for at ind- træde i Millitærtjenesten, men efter to og et halvt Aars Ansættelse ved 2det Livreregiment, forlod han Soldaterstan- den og tilbragte derefter omtrent 10 Aar som Tjener hos flere forskjellige Herskaber i Kjobenhavn, indtil han i 1843 ved en Grosserer Fibigers Hjælp blev etableret som Mel- og Grynhand- ler paa Gammeltorv Nr. 37. Omtrent paa samme Tid giftede han sig med Ingerline Jakobine Jakobsen, der er
fodt i LidkOping, Sverige, d. 13de Fe- bruar 1808.
Petersen var fremdeles beskjæfti- get med ovennævnte Handelsforret- ning i 1 85 1, da han og Hustru fflrst
BIOGRAFISKE SKIZZER.
(Fortsat fra Side 47.)
bleve bekjendte med Erastus Snow og
de andre Brodre, som Aaret i Forvejen vare ankomne fra Amerika. Allerede efter at have overværet to af de Sidste- Dages Helliges Forsamlinger var Sti- ster Petersen overbevist om Evange- liets Sandhed og blev selvfolgelig dobt af Ældste John E. Forsgren d. 14de Maj 1 85 1. Petersen selv blev dobt af Forsgren en Uge efter, eller d. 21de s. M. Samme Aften, som Soster Pe- tersen blev indlemmet i Menigheden ved Daab, var Erastus Snow og flere af de andre Brodre ifolge Indbydelse forsamlede i Petersens Hus, og medens de allesammen sadde ved Bordet og spiste Aftensmad, bemærkede Petersen til sin Hustru: „Véd De hvad Datum vi skrive i Dag. Erindrer Du ikke, at det netop er den 14de Maj." Ved denne Paamindelse kom hun strax en Drttm ihu, som hun havde havt et Aar i Forvejen og som hun nu fortalte det lille Selskab omtrent som folger:
,. Natten efter d. 14de Maj 1850 havde jeg en mærkværdig Drom. Jeg syntes jeg var ude at rejse og havde en lang Vej at gaa, og dog vidste jeg ikke, hvor jeg skulde begive mig hen. Hel- ler ikke saa' jeg Nogen, som kunde vejlede mig. Imidlertid kom jeg til en
Biografiske Skizzer.
59
stor gron Eng, hvor der hist og her fandtes nogle Træer, og idet jeg fort- satte min Gang naaede jeg en stor Ka- nal, hvori der fandtes dejligt klart og rindende Vand. Jeg var fremdeles alene og vidste derfor ikke, hvorledes jeg skulde komme over, hvorfor jeg blev meget bekymret, thi jeg syntes at hore en Rost, som erklærede, at hvis jeg ikke kom over Kanalen, vilde jeg blive evig fortabt. Medens jeg nu stod og græd bitterlig samt bad til Gud om at hjælpe mig, saa at jeg ikke skulde blive fortabt, fik jeg plud- selig Oje paa to unge Mænd, der strax kom hen til mig og spurgte mig hvorfor jeg græd. Jeg fortalte dem Aarsagen med Taarer i Ojnene, og de tilbode derpaa uden videre at ville hjælpe mig over. De toge mig ved hver sin Arm og bragte mig i god Behold til den anden Side. Jeg fOlte mig naturligvis meget taknemmelig for denne deres beviste Godhed mod mig, og det Næste jeg tænkte paa var, hvorledes jeg skulde kunne godtgjOre dem for deres Velgjerning. Men jeg opdagede nu til min store Bedrtivelse, at jeg Intet havde med mig, som jeg kunde give dem. Paa min Undskyld- ning desangaaende svarede de, at de ikke vilde have Noget, men ftnskede derimod, at jeg skulde huske paa dem om et Aar fra den Tid af. Dette lovede jeg med storste Beredvillighed. De gjentoge imidlertid deres Forlan- gende to eller tre Gange, og jeg lo- vede hver Gang, at jeg sikkert skulde erindre dem samt deres Velgjerning mod mig. Derpaa vaagnede jeg og fortalte strax Drommen til min Mand og forlangte af ham, at naar disse to Mænd, som jeg havde set i Drom- men og hvis Udseende jeg beskrev, kom til os, skulde han modtage dem vel og give dem det Bedste, Huset formaaede."
Nævnte Aften, efter at Stister Pe- tersen var bleven dobt, gjenkjendte hun tydeligt disse to Mænd i Br&dre- ne Erastus Snow og P. O. Hansen, der nu strax af hende og hendes Mand, som endnu ikke var dtfbt, bleve indbudte til at komme og bo hos dem.
Dette venlige Tilbud modtoge Bro- drene med Glæde, og saa snart Era- stus Snow i Begyndelsen af August Maaned (1851) var kommen tilbage fra sin Tur til England, flyttede han samt BrOdrene Hansen og Forsgren fra Fa- milien Malling til Petersens Hus, hvor de nu boede i omtrent syv Maaneder, indtil Broder Petersen tilligemed sin Familie emigrerede til Utah.
Den Aften Petersen blev dobt fulgte flere af hans Bekjendte med for at være Vidne til hvad der skulde gaa for sig. Iblandt disse var der en ung Mand ved Navn Bastion, som medens Forsgren forrettede Daabsceremon,ien affyrede et Pistolskud ud over Vandet, hvor Hand- lingen foretoges, ligesom for at ville spotte derover. Paa Hjemvejen bemær- kede nogle af Brodrene, at en eller anden Ulykke sikkert vilde ramme Fyren, der saaledes vovede at haane en hel- lig Handling. Dette lod heller ikke længe vente paa sig, thi tre Dage efter, da Bastion med et Skydevaaben gjorde Forsog paa at dræbe en Rotte i Bag- huset, gik Skuddet af i Utide og be- skadigede hans ene Haand i den Grad, at han mistede tre Fingre. Senere gik der Inflammation i Saaret, hvilket efter en kort Tids Forlob blev Aarsag til hans D«d.
Til Oktober Flyttedag maatte Peter- sen forlade sin Forretning paa Gam- meltorv, da Grossereren, for hvem han drev Forretningen, var en stor Fjende af Mormonerne og vilde ikke have Noget med saadanne Folk at bestille. Han fortsatte imidlertid en indbringende Forretning som Kornhandler i Brolæg- gerstræde Nr. 80, hvor BrOdrene frem- deles boede hos ham.
Under sit korte Ophold i Kjfibenhavn efter sin Indlemmelse i Kirken virkede Petersen flittigt i Forening med sine BrOdre for Udspredelsen af Evangeliets Principer. Han besOgte ogsaa flittigt de Hellige i deres Huse, præsiderede over en af Bedeforsamlingerne samt tog virksom Del i Menighedens finan- cielle Affærer. Han blev ligeledes un- derkastet betydelig Forfolgelse. Saa- ledes var han en Gang om Efteraaret 1851 tilstede paa en Forsamling paa
60
BIOGRAFISKE SKIZZER.
Kristianshavn, da der ligesom flere Gange tidligere blev stor Pbbeloplob. Efter at det endelig var lykkedes Brø- drene at skaffe Orden tilveje paa Lo- kalet og Forsamlingen var sluttet, be- gav Broder Petersen sig i Forening med Erastus Snow paa Hjemvejen, men da de havde gaaet nogle Skridt traf de en Vægter, som fortalte dem, at 12 Mænd stode og ventede paa dem nede ved Broen for at ville kaste dem i Vandet, naar de paa Hjemvejen gik forbi. De toge Vægterens Vink og gik hjem ad en Omvej, hvorved de undgik deres Forfølgere, der stode og ventede paa d^m til Kl. 2 om Natten. Den 31te Januar 1852 forlod Broder Petersen tilligemed sin Hustru og syv andre unge Medlemmer af Menigheden Kjobenhavn og rejste hjem til Zion som en FCrstegrfide af de mange Tu- sinder, der siden ere emigrerede fra Skandinavien. I Liverpool traf de, ef- ter at have ventet en Maaned, sammen med 19 andre emigrerende Hellige fra Kjobenhavn, og det lille Kompagni, der nu talte 28 Sjæle og stod under Ole U. C. Monsters Ledelse, forlod Liverpool i Marts Maaned og rejste over New Orleans og St. Louis til Kanesville eller Council Bluffs, hvor fra
de fortsatte Rejsen med Oxer og Vogne i Forening med et storre Antal engelske Emigranter og ankom til Saltsodalen d. 16de Oktober 1852.
Efter Ankomsten til Dalen boede Petersen og Hustru den første Vinter hos Broder Snow i Staden, og det føl- gende Foraar flyttede de ud paa den- nes Landejendom et Par Mile mod Syd, hvor de forbleve i tre Aar og dyrkede Snows Jordejendom. Som Vederlag fik de en vis Part af hvad de avlede. Derefter kjobte Petersen sig 10 Akres Land lidt syd for Snows Ejendom og byggede sig et Hus, hvor han og Fa- milie boede til Foraaret 1858, da Sol- daterne kom ind og Folket som F6lge af Fjendtlighederne rejste mod Syd. Da flyttede Petersen til Pleasant Grove, Utah County, hvor han har boet hele Tiden siden. Broder Petersen har i Lobet af de mange Aar, han har boet i nævnte By, indehavt mange forskjel- lige Tillidsposter. Iblandt Andet har han siden Efteraaret 1858 fungeret som Lærer i Wardet og omtrent ligesaa længe præsideret over den skandinavi- ske Forsamling. Han er fremdeles en af Byens ansete og agtværdige Bor- gere.
(Fortsættes.)
ÆLDSTE CHR. (J.) LARSENS SKRIVELSER.
Jeg var en af de Fire, som bleve dobte af Ældste P. O. Hansen Man- dag Aften d. 19de August 1850, og jeg erindrer endnu meget vel den Umage, som de allerede Frafaldne gjorde sig for at overtale os til ikke at gaa over til de „amerikanske falske Profeter," som de kaldte Snow og hans Br6dre; men deres Bestræbelser havde slet ingen Indflydelse paa mig, da jeg allerede havde erholdt et Vid- nesbyrd for mig selv angaaende Sand- heden af Evangeliet, som jeg for før- ste Gang havde Iført forklaret af Æld- ste George P. Dykes Torsdagen i For- vejen. SOndag d. 25de August fik jeg af Erastus Snow Haandspaalæggelse for Anammelsen af den Helligaands
Gave, og jeg erindrer, at Indsamlings- aanden hvilede paa mig, da jeg gik hjem fra Forsamlingen, Et inderligt Onske om at ville samles med et Folk, som alle troede og forstode Ordet saa- ledes som jeg nu kjendte og forstod det, kom uvilkaarligt til mit Sind; men jeg tænkte, at dette mit Onske al- drig kunde opnaaes, thi jeg havde den Gang ikke Iført et Ord om Indsam- lingen.
I Oktober Maaned blev jeg ordine- ret til Diakon af John E. Forsgren, me- dens Broder Snow var i England, og nu beevndte Fristeren for Alvor at an- gribe mig. Jeg syntes, at jeg var om- ringet af alle Djævelens Hærskarer, der fremstillede for mit Sind ethvert ondt Ord, som jeg nogensinde havde
ÆLDSTE CHR. (j.) LARSENS SKRIVELSER.
61
htirt. Jeg bad til Herren og kæm- pede mod denne ubehagelige Indfly- delse baade ved Dag og Nat, og baade hjemme og ude, indtil Sveden bogstavelig rullede mig ned ad Ryg- gen; men det var mig ikke muligt at faa • Magt over den, ftirend Broder Snow kom tilbage fra England. Da traf det en Aften i en Raadsforsamling, at han talte om onde Aanders Indfly- delse og sagde iblandt Andet, at nogle Aander kunne ikke overvindes uden ved Faste og Bon. Jeg betragtede dette som Svar paa mine Btinner til Herren og besluttede nu at faste i tre Dage og anvende denne Tid til at be- stige og opmuntre de Hellige. Da gav Herren mig Sejr over det Onde. Saa- ledes beredte Herren vore -unge Hjær- ter for det Arbejde, som han havde for os at udftire, samt inspirerede hans Tjenere til at give os saadan Ftide, som vi havde Behov.
En Gang den ftilgende Vinter sendte Præsident Snow Broder Aagren og mig til Kongen med en Anstigning, i hvilken vi bade om Beskyttelse under Afholdelsen af vore religiose Forsam- linger, thi Forfølgelsen mod os var netop meget haard paa den Tid. Det lykkedes Broder Aagren at faa Ansog- ningen og en Mormons Bog overleve- ret til Kongen.
I Marts 1851 blev jeg i Forening med Ældste Chr. Christiansen sendt til Aal- borg for at hjælpe Broder Dykes med Evangeliets Forkyndelse dersteds. Vi forlode Kjobenhavn d. I3de(?) Marts, men maatte vente to Dage i Korsor forend vi kunde faa Dampskibslejlighed til Aarhus. Paa denne Rejse forfattede Broder Christiansen den velbekjendte Salme: „Fader vor i Himlen, Dig an- raabe vi" osv. Vi ankom til Aalborg d. 17de og begyndte strax vor Missi- onsvirksomhed.
Den 22de Juni begyndte en stor For- følgelse i Aalborg, undet hvilken vor Forsamlingslokale bleve odelagt, de Helliges Vinduer ituslagne og mange af Menighedens Medlemmer frygtelig fornærmede. Om Aftenen bleve Solda- terne nok udkommanderede for at skulle underkue Oprtiret, men omtrent
samtidig med deres Ankomst til Skue- pladsen for de begaaede Voldsomheder opkom der et frygteligt Uvejr, ledsa- get af en saadan Torden og Lynild, som jeg aldrig ftir havde set Mage til. Dette fik vore Forftilgere til at flygte hver til Sit. Uagtet det for en kort Tid saa' ud som om de Hellige skulde blive aldeles tilintetgjorte, bleve Ingen tilfojede nogen videre legemlig Skade. Soster Mathilda Petersen, som laa i Barselseng i et Værelse ved Siden af Salen, maatte bæres ud af Huset. Ptibelen gjentog deres Lovltisheder de sex følgende Aftener, idet de gik fra Hus til Hus og sloge Vinduerne itu samt fornærmede og mishandlede de Hellige paa forskjellige Maader baade i Aalborg og Ntirre Sundby. Forstan- der H. P. Jensen blev nodsaget til at forlade sit Hjem og flygte til Kjo- benhavn.
Den 3die Juli, efter at Ophidselsen tildels havde lagt sig, aflagde jeg mit forste Bestig til Ntirre Sundby for at bestige de derværende Hellige og især Broder Jensens Familie, som havde fire Born syge og sengeliggende. Medens jeg stod paa Færgebroen og ventede paa Lejlighed til at komme over Fjor- den, overhtirte jeg en Samtale mellem Færgemændene, der drejede sig om at kaste mig overbord ; men jeg oploftede mit Hjærte i inderlig Btin til Gud, og da en af Mændene, som var bleven udvalgt til at skulle kaste mig ud, skred til at ville gjtire sin Gjerning, var der Noget, der slog ham tilbage, efter at han var kommen mig paa et par Alen nær, saa at han opgav sit Forsæt. Man gjorde mig derpaa ikke oftere noget Ondt. Jeg kom lykkelig og vel over Vandet, velsignede Bro- der Jensens Btirn, som alle bleve raske, og Evangeliet vedblev at sprede sig ligesom Sennepskorn, naar Stok- ken rores af en stærk Vind.
Den 16de, 17de og 18de August overværede jeg en Konference i Kjo- benhavn, i hvilken jeg blev ordineret til Ældste og i Forening med Præst Wm. Andersen beskikket til at rejse som Missionær til min Fodeegn, nemlig Greis ved Veile. Broder Snow gav
62
ERINDRINGER FRA MARTS.
mig Frihed til at besoge de Hellige i Hovedstaden gjennem Ugens Løb, saa at jeg kunde overvære Forsamlingen den følgende Søndag. Dette Tilbud modtog jeg med Glæde, men Dagen efter at jeg under Præsident Snows Hænder havde modtaget min Velsig- nelse, var der Noget, der ligesom
hviskede til mig, at jeg skulde be- nytte den allerførste Lejlighed til at gaa til min nye Arbejdsmark.
Jeg opsøgte strax Broder Snow og fortalte ham mine Følelser. Han sagde, at jeg skulde adlyde Aandens Stemme, gaa og blive velsignet.
(Fortsættes.)
ERINDRINGER FRA MARTS.
UTAH.
Utahs Legislatur hævede sine M8- cler d. iode Marts efter 60 Dages Session, den længste, der nogensinde har været holdt i dette Territorium. Der blev vedtaget 72 Lovforslag, af hvilke 16 dog bleve forkastede af Guvernøren. Iblandt Andet nægtede denne Embedsmand at underskrive en Bill, der ydede 40,000 Dollars af Ter- ritoriets Midler til Opførelsen af det allerede paabegyndte Universitet i Salt Lake City. Af de Love, der fik hans Underskrift var ogsaa en, som dannede et nyt County i det sydlige Utah under Navn af Garfield County. Utah be- staar altsaa nu af 24 Countier.
Forend Legislaturen adskiltes vedtog den nogle Resolutioner til den Effekt, at en Konvention, bestaaende af 72 Repræsentanter fra Territoriets 23 Countier, skulde træde sammen i Salt Lake City d. iode April næstkom- mende, i den Hensigt at udarbejde en Konstitution for en Statsregjering for Utah. Hensigten hermed er at ansøge Forbundsregjeringen endnu en Gang om Utahs Optagelse i Unionen som Stat.
Richard V. Morris, Biskop i 19de Ward, Salt Lake City, døde d. 12te Marts af Lungesot. Han var født i Wales d. 23de September 1830, annam- mede Evangeliet i 1849, emigrerede til Utah i 1855, og havde i fire Aar fun- geret som Biskop for 19de Ward. Han efterlader sig to Hustruer og tolv Børn.
I Løbet af Marts Maaned fandt flere Indbrudstyverier Sted i Salt Lake City,
Kaysville, Ogden, Levan og paa an- dre Steder. Nogle af Forbryderne ere blevne grebne og indespærrede i Fængsel.
WASHINGTON, D. C.
Den berygtede Edmunds Bill blev d. 14de Marts vedtaget af Repræsentanthu- set med 199 Stemmer mod 42 i bestemt samme Form, som den udgik fra Senatet. Flere Medlemmer fra den demokratiske Side af Huset foreslog nogle Foran- dringer og holdt kraftige Taler imod den, men Majoriteten modsatte sig Æn- dringer af hvilketsomhelst Slags, og vilde have den igjennem netop som den var. Følgen heraf blev en Uorden og Strid, som man næppe nogensinde for har været Vidne til i de Forenede Sta- ters Kongres. Nogle faa Dage senere blev Billen underskrevet af Præsidenten, og saaledes sattes i Kraft en af de mest uretfærdige og frihedskrænkende Love, som nogensinde har vanæret dette lov- priste Frihedens Land.
NEBRASKA.
I Begyndelsen af Marts Maaned gjorde omtrent 80 Arbejdere paa M. & B. Banen Strike, og en hel Del Andre fulgte strax deres Exempel. Da der senere engageredes Arbejdskræfter fra Plattsmonth bleve Omaha-Arbejderne forbitrede, og d. 8de Marts droge flere tusinde Mennesker ned til Arbejds- pladsen og drev de Fremmede bort med Magt samt odelagde en Del Jærn- baneselskabet tilhørende Værktøj osv. Authoriteterne i Omaha henvendte sig nu til Militæret for Hjælp, da de selv vare ude af Stand til at dæmpe Oprø- ret. Dei følgende Lørdag (d. 11te)
ERINDRINGER FRA MARTS.
63
kom derfor flere Kompagnier Soldater til Byen og Ordenen blev strax gjen- oprettet. En gammel Mand, der paa en hojst ufornuftig Maade satte sig op mod Soldaterne, siges at være den Eneste, som blev dræbt.
DAKOTA.
En forfærdelig Jærnbaneulykke fandt Sted d. 21de Marts paa Nord Pacifik Banen i Nærheden af Bismarck, Da- kota. Arbejdstoget lob nemlig af Skinnerne og styrtede 30 Fod ned i en Flod. Et betydeligt Antal Menne- sker bleve dræbte og Mange saarede.
SYDLIGE STATER.
Omtrent d. 20de Marts lede Efter- retningerne omOversvemmelserne saale- des: Mississippi Floden stiger fremde- les, og Beretningerne der fra lyde mor- kere med hver Dag. Mange Diger og Dæmninger, der hidtil havde modstaaet Stiommen, har givet efter, og de ulyk- kelige Landbeboere flokkes i tusindvis til Byerne, et Billede paa haablOs For- tvivlelse. Plantageejerne og Jordbru- gerne have faaet deres Ejendomme edelagte; Negrene have mistet det, de have, og Arbejderne deres Klæder og Værktej. Tusinder leve i Baade, paa Tommerflaader, i Skur eller i Byg- ninger, der staa paa Digerne. Mindst 36,000 Mennesker ere aldeles husvilde og henviste til det Offentliges og Re- gjeringens Barmhjærtighed. 150,000 Rationer Levnetsmidler ere allerede af- sendte, som antages at ville række Maaneden ud. De rigeste og frugtba- reste Countier i Lousiana, Mississipi, Arkansas og en Del af Tennessee ere totalt edelagte, og Aar maa hengaa f6f Sporene af OversvOmmelsen udviskes.
CENTR AE AMERIKA.
Costa Rica, en af be fem Republik- ker i Central Amerika, er bleven hjem- s6gt af et frygteligt Jordskjælv, som Odelagde fire Byer.
DANMARK.
Thingvalla Selskabets nye Dampskib „Hekla" tiltraadte d. 25de Marts sin ferste Rejse via Kristiania og Kristi- ansand til New York.
Som Exempel paa det tidlige Foraar i Danmark kan nævnes, at Bierne i det Cstlige Vendsyssel d. 20de Marts hentede BlomsterstOv hjem fra Mar- kens Blomster.
En mærkelig Jubilæum fejredes for- nylig af en Arbejdsmand i Kjobenhavn i Anledning af, at han ikke i 25 Aar havde smagt Spiritus.
SVERIGE.
Ifelge „Aftonbladet" er der i Stock- holm bleven dannet en Forening for Udbredelse af ,, Fornufttro og praktisk Kristendom." Foreningens Formaal gaar ud paa at fremme en naturvi- denskabelig og historisk Oplysning og et derpaa bygget fornuftmæssigt Guds- begreb, renset saa vel fra Statskirkens som Pietismens stridende Bestemmel- ser om Guddommen, samt Vækkelse af et praktisk religiOst sædeligt Liv, byg- get paa en fornuftig religios Felelse og Troen paa Hejheden hos Menne- sket som et Organ i den guddomme- lige Organisme.
NORGE.
Paa Grund af de voldsomme Storme, som have anrettet uhyre Odelæggelser i Finmarken, baade tillands og tilvands, er Noden overmaade stor iblandt Be- folkningen, og især blandt Fiskerne, hvis Baade næsten allesammen bleve sOnderslaaede under Uvejret. I andre Dele af Landet har der imidlertid væ- ret gjort en hel Del for at lindre NOden.
Man arbejder i denne Tid paa Re- staurationen af Haakonshallen i Ber- gen, et af de mærkeligste Fortidsmin- der i hele Norden. Denne Kongesal er nemlig opfert af Haakon HaakonsOn i Aarene mellem 1247 °g I26i og nævnes ferste Gang, da hans Son Magnus Lagabeter holdt sin pragt- fulde Kronings- og Bryllupsfest der- steds i Aaret 1261. Baade af ham og SOnnen Erik Magnussen blev Bygnin- gen stadig benyttet ligesom vel ogsaa af de folgende Konger under Selv- stændighedsperioden. Den er bygget i den tidligere engelsk-gothiske Stil, hvori de fleste af Norges store mid-
64
ERINDRINGER FRA MARTS.
delalderske Bygninger have været op- førte. Dens Demensioner ere betyde- lige, og den egentlige Hal, som op- tager Øverste Etage, er endnu den største Sal i Landet. Haakonshallen er den ældste tilbageværende Konge- bolig i hele Norden, og paa samme Tid er den den eneste virkelige Sten- bygning, som Norge nu besidder fra Middelalderen.
ENGLAND.
Dronning Victoria blev den iste Marts skudt paa ved Banegaarden i Windsor af en 27 Aar gammel Han- delsbetjent ved Navn McLean. Kug- len traf ikke. Dronningen var netop ankommen med Jærnbanetoget fra Lon- don. McLean blev strax grebet af Politiet og fort i Fængsel. Senere Undersøgelser af Forbryderen viser, at han er sindsforvirret.
IRLAND.
Den sørgeligste Tilstand vedbliver at være herskende i Irland. Flere Land- ejere ere i den senere Tid blevne myrdede af de misfornøjede Stænder, og stor Forbitrelse hersker mod den engelske Statholder P'orster, der per- sonlig har foretaget en Rejse gjennem Landet for at erkyndige sig om, hvor- vidt de talrige Raporter angaaende Mord og Attentater, som kom ham for Ore, vare sande. Han fandt, at
Beretningerne desangaaende vare ho- vedsagelig rigtige. En Mængde mis- tænkte Personer ere blevne arresterede som politiske Forbrydere og som skyl- dige i de begaaede Drab.
RUSLAND.
Nihilisterne ere fremdeles i fuld Virk- somhed, og flere hojtstaaende Embeds- mænd ere i den senere Tid blevne dræbte af dem. Czarens Liv synes allevegne at svæve i den største Fare, og Politiet har opdaget en Mængde Dynamitminer, som have været an- bragte paa saadanne Steder, hvor man kunde forvente, at han vilde passere.
Efterretninger fra St. Petersborg melde, at Jødeforfølgelserne tiltage i en frygtelig Grad; i de sydlige Pro- vinser staa saaledes hele Landsbyer Øde og forladte, og mindst 17,000 Mennesker bleve gjorte hjemløse i Løbet af en Maaned. Endvidere, skri- ves der i Aviserne, have 201 jødiske Kvinder været voldtagne og 56 dræbte, og Ejendom til en Værdi af 16 Mil- : lioner Dollars ødelagt. Den russiske Regjering synes at vende et dovt Ore til Jødernes Bønner om Beskyttelse.
GRÆKENLAND.
Det græske Ministerium har resig- neret, og Kong Georg har overdraget Tricoupes at samle et nyt Kabinet.
•TV
MORGENSTJERNEN,
Et historisk-biografisk Maanedsskrift, redigeret og udgivet af Andrew Jenson, Salt Lake City, Utah, udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster $1.25 om Aaret, portofrit tilsendt ethvert Postkontor i de Forenede Stater og Skandina- vien. Agenter, som indsende Betalingen i Forskud, erholde hvert 10de Expl. frit.
Kontor: Second West Street, mellem North Temple og First North Street, eller tre Blokker vest og en og en halv Blok nord for Deseret News Office, ikke langt fra Jærnbanestationen.
Adresse: Andrew Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
Siden Bladets Numer 3 blev trykt ere følgende BiØdre beskikkede til at fungere som Agenter for samme:
P. Anderson, Tailor, Ogden. C. O. Folkmann, Plain City.
R. Christoffersen, Lynne. J. G. Jørgensen, Koosharem.
Desforuden er Broder Poul Christensen af Salt Lake City beskikket til at fungere som vor omrejsende Agent og vil strax aflægge et Besøg til Sett- lementerne sydpaa i Bladets Interesser.
— ^§-<2-^V — n
ET HIST0EISK-BI0G3AFISK MAANEDSSKRIFT.
'Uagtet han er dod, taler han dog." — Pabley P. Pratt.
Nr. 5.
MAJ 1882.
ISTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 55.)
(1 85 1 — Fortsat.)
Det lykkedes Broder Jensen at slip- pe bort i en Baad, uhindret af hans Fjender, og han vil nu forblive hos os en kort Tid; han er fuld af Glæde og den Helligaand. Muligvis vil han gjOre ForsCg paa at faa Kongen i Tale i den Hensigt at sfige Beskyttelse for de Hellige i Aalborg.
Vi have Intet hort fra Brodrene, som for nylig ere sendte paa Mission. Vi vente snart at modtage Brev fra Dem.
Deres attid ydmyge Tjener og Bro- der i den ny og evige Pagt,
"John E. Forsgren.
Efterskrift. Forrige Uge bleve otte Personer dobte, og Værket begynder at fæste Rod iblandt den bedre Klas- se af Folket. J. E. F."
BRODER SNCWS SVARSKRIVELSE.
„Rock Ferry, d. ilte Juli 1851. Elskelige Broder! Deres Brev af
d. 1ste ds. er modtaget.
Je|
sympathiserer oprigtigt med de Hellige i Aalborg i deres Prøvelser og beder til Gud, at hans Naade maa blive dem tilstrækkelig. Jeg er forvisset om, at hvad de gjorde, blev foretaget med
de bedste Hensigter; og jeg har Tro til, at Gud tilsidst vil styre Alt til det Bedste; jeg haaber ogsaa, at det Hele maa bidrage Sit til at opvække og forene de Rettænkendes Bestræbelser til Fordel for Sandhed og Frihed.
Jeg haaber, at de Scener, som den- ne offentlige Daab havde til Folge, og Brødrenes uforsigtige Bemærknin- ger ved samme Lejlighed, maa, ihvor- vel hele Affæren er sorgelig, tjene som en nyttig Lexie til at lære alle de Hellige der i Landet Visdom i Fremtiden.
Paa saadanne Steder, hvor der her- sker en kold Ligegyldighed, kan lidt „sund Ophidselse" være gavnlig for at opvække Offentligheden til Under- søgelse, forudsat, at den kan holdes indenfor passende Grænser og Sand- heden blive fremsat for Folket. Men Danmark er ikke England eller Ameri- ka; Religionsfriheden er ikke rod- fæstet i Folkets Hjærter. De ere un- der deres Præsters Indflydelse og deres Religion hengivne, og naar deres Fo- lelser blive oprorte, ville de ikke hore Sandhedens eller Fornuftens Rost. Skjtfndt en lille Ild, tændt paa Ar- nestedet en kold Dag, er meget
66
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
behagelig, saa ville Alle indromme, at det er Daarskab at sætte Ild paa Huset, hvorved Beboerne kunne blive opbrændte eller efterladte husvilde midt om Vinteren.
Giv de Hellige i Aalborg det Raad, at de skulle fortsætte deres smaa For- samlinger og anvende dem til Bonner og Formaninger, dersom de kunne gjore det uden at paadrage sig For- fOlgelse; og dersom De kan, gjflr De bedst i at sende dem en Ældste, som ikke er kjendt derteds, til at opmuntre og tjene SCskende indtil jeg kommer, hvilket jeg haaber vil ikke vare længe."
P. O. HANSEN BESØGER AALBORG.
I et Raad, som Brodrene afholdt i KjObenhavn d. 7de Juli blev det be- stemt, at Broder P. O. Hansen, der samme Dag var kommen tilbage fra sin Missionstur til det sydlige Jylland, skulde rejse til Aalborg for at ordne Menigheden dersteds samt oplive og trtiste Medlemmerne. Han begav sig paa Rejsen den folgende Dag og an- kom til Aalborg d. 9de. Den 13de s. M. afholdtes en hemmelig Forsamling i Feltbereder Thomsens Hus, ved hvil- ken Lejlighed H. F. Petersen ordi- neredes til Ældste og beskikkedes til Forstander for Menigheden i Aalborg. Brodrene N. C. Schou, O. C. Nielsen, A. W. Winberg, A. Andersen og N. Pedersen ordineredes samtidig til Præ- ster og J. Thomsen, S. Thomsen, H. Nielsen og Jens Jorgensen til Lærere. Fortivrigt blev Menigheden i Aalborg mere fuldstændig ordnet i flere Hen- seender. Den folgende Nat blev en stor Kampsten, som vejede tre Pund, kastet ind ad Vinduet paa det Hus, hvor H. F. Petersen nu boede ved Roldbroen; den traf Vuggen, der stod paa Gulvet og hvori Petersens Spæ- debarn laa, men gjorde ellers ingen videre Skade. P. O. Hansen rejste tilbage til Kjobenhavn d. 14de Juli, men aflagde et andet Besog til Aal- borg i Slutningen af samme Maaned.
BREV TIL PRÆS. BRIGHAM YOUNG.
Under Erastus Snows Ophold i Eng-
land skrev han folgende Brev til Præsident Brigham Young angaaende Missionen i Danmark:
„Liverpool, d. 10de Juli 1851. Elskelige Præsident!
Formedelst Guds Velsignelser er det efter otte Maaneders trofast og uaf- brudt Arbejde lykkedes mig at faa Mormons Bog oversat og udgivet i det danske Sprog. Jeg hentydede til dette Foretagende i mit Brev af 17de August f. A., og jeg haaber snart at faa Lejlighed til at sende dem et Ex- emplar af Bogen.
Jeg har trykt en Udgave bestaaen- de af tre tusinde Exemplarer. Der- som der havde været noget Stere- otyp-Stoberi i Danmark, skulde jeg have ladet den stereotypere og derpaa ftfrst trykt et mindre Oplag; men Dan- mark er lidt bagefter med Hensyn til denne saa vel som de fleste andre Forbedringer. Bogen sættes nu i Cir- kulation af Brodrene samt en Bog- handler i Kjtibenhavn.
I Oversættelsesarbejdet engagerede jeg saadan Hjælp, som Herren gav mig, da jeg troede, at dette var bedre end at stole paa lærde Professorer, der ikke havde Aanden af Værket. Jeg stif- tede Bekjendtskab med flere Saa- danne, men kunde ikke blive enig med mig selv om at overlade Arbejdet til nogen af dem. Efter at Broder Han- sen havde forbedret sit Sprog ved nogle faa Maaneders Oveise, lod jeg ham omskrive og revidere hans gamle Oversættelse, og strax efter kom en dansk Dame i Menigheden, som forstod sig paa Fransk, Tysk og Engelsk, og jeg engagerede hende til at hjælpe til med Arbejdet; men jeg tiliod ikke Manuskriptet at gaa til Pressen for- end jeg var bleven tilstrækkelig be- kjendt med Sproget til, som jeg troede, selv at kunne opdage mulige Fejl i Meningen, samt givet det en grundig og kritisk Gjennemsflgelse i Forening med Hansen og den omtalte Dame en tredie Gang. Jeg tror, at jeg har gjort det saa godt, som jeg kunde un- der Omstændighederne, samt at Her- ren har antaget Arbejdet og vil tillægge det sine Velsignelser. Eftersom de
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
67
Hellige begyndte at undersøge Bogens hellige Blade, neddalede den Hellig- aand paa dem og bar Vidnesbyrd om dens Sandhed paa en vidunderlig Maade. Saaledes havde Nogle Dromme, Syner og forskjellige Tilkjendegivel- ser, hvilket bragte os til at lovprise Herrens Navn.
I September (1850) udgav jeg et lille Skrift betitlet „En Sanheds ROst til de Oprigtige af Hjærtet," indehol- dende en Skizze af Kirkens Frem- komst og Lærdomme. I Marts (1851) udgav jeg et andet Skrift, som inde- holdt Kirkens Troesartikler og nogle Uddrag af de om Præstedømmet hand- lende Aabenbaringer til Vejledning for de Hellige. Jeg udgav ligeledes en lille Samling af Sange, nemlig en Oversættelse af nogle af vore bedste engelske Salmer, der vare blevne gjengivne paa Dansk efter Melodier, som bruges i Zion. Disse Smaa- skrifter bleve os til stor Hjælp og gave de Hellige megen Glæde.
Dem, der have arbejdet i mange Aar (ligesom De har) i en kold Verden for at prædike Livets Ord, kunne, lettere end jeg kan beskrive det, gjtfre dem en Forestilling om de Folelser, som rOrte sig i vort Indre ved at hflre Zions Sange i et fremmed Tungemaal, og lige- ledes ved at hore de Hellige fortælle deres DrCmme og Syner samt bede for Zion og Præsidentskabet, de omrejsende Ældsterogde Hellige overalt paa Jorden.
Den 15de September 1850 organi- serede vi Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages Hellige i Danmark, bestaaende af 50 Medlemmer. Vi havde dObt og givet Haandspaalæggelse siden d. 12te August, men ellers kun virket privat i smaa Familieforsamlinger; thi jeg folte mig paavirket til ikke strax at gjttre noget Forsog paa et afholde offentlige Moder.
Vi fremlagde nu vor Organisation for Kultusministeren og Magistraten samt gave dem en kort Fremstilling af vor Tro. Og vi fik Tilladelse til at leje et Lokale til vor Gudsdyrkelse ; dog fortalte Ministeren os, at vi muligvis vilde mOde Hindringer fra Politiets Side.
Eldste John E. Forsgren ankom til
Kjobenhavn d. 18de September, efter at han var bleven landsforvist fra Sverige. Kort derefter blev Ældste Dykes beskikket til at begynde en Missionsvirksomhed i Aalborg i Provin- sen NOrre-Jylland, hvor han strax grundlagde en Gren af Kirken. Fttr den Tid havde jeg besluttet at sende Broder Forsgren til Bornholm, en O, der tidligere tilhOrte Sverige, hvor Fol- kets Dialekt er nær beslægtet med
•det Svenske; men Authoriteterne næg- lede paa det Bestemteste at give ham noget Pas til denne eller nogen an- den Provins. Den af Politichefen angivne Grund derfor var denne, at han ifolge den svenske Regjerings Forlangende havde paataget sig det Ansvar, at forhindre Forsgren fra at slippe ind i Sverige igjen. Som FOlge deraf har Forsgren virket i og omkring Kjttbenhavn hele Tiden siden, og han har været mig til stor Hjælp, thi han blev snart i Stand til at kunne gjOre sig forstaaelig for de Danske ligesaa godt og bedre and jeg. Desforuden findes der mange Svenske i Kjoben- havn, af hvilke flere tælles blandt vore bedste Medlemmer.
I Lobet af Vinteren blev et meget frisindet Lovforslag med Hensyn til de fra Statskirken afvigende religiose Samfund fremlagt for Rigsdagen, men det modte en saa kraftig Modstand af Biskopperne og Præsteskabet i hele
'Riget, at det tilsidst blev forkastet.
Medens denne Sag behandledes af Rigsdagen vare Aviserne fyldte med falske Beretninger om „Mormonerne," og Rigets fornemste Biskop udgav et Skrift, hvori han udforlig gjennemgik det almindelige Katalog over amerikan- ske Logne angaaende de Hellige, og han troede, det var Regjeringens Pligt at beskytte Folket mod den „farlige Sekt." Flere vidunderlige Helbredelses- tilfælde og andre Tilkjendegivelser af Guds Kraft, tilligemed den ugentlige Fordeling af 200 Ark af Mormons Bog, bidrog ogsaa til at forbitre Befolk- ningen og opvække Forftflgelses- aanden, hvilken brod los omtrent paa en og samme Tid paa alle de Steder, hvor vi vare i Færd med at udsaa Sæden.
es
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
I Aalborg, hvor de Hellige havde lejet en god Sal, standsede Borgme- steren deres Moder, og Ældste Dykes blev overfaldet af Pøbelen i en nær- liggende By (Hals), hvor han havde begyndt at døbe; det var med Nød og næppe, at han slap bort med Livet. I Roeskilde, hvor Brødrene Forsgren og Aagren havde lejet en Sal og begyndt at prædike, bleve de angrebne og mishandlede af Pøbelen samt derpaa arresterede og forviste' fra Byen af de ledende Politiembeds- mænd, medens de Familier, som havde modtaget dem, maatte udsone Straffen med Tabet af deres Vinduer og Lignende.
I Hirscholm, hvor de dernæst begyndte at virke, gik det dem næsten ikke stort bedre. I KjØbenhavn blev vor Sal og de nærmeste Gader over- fyldte af en stor Mængde Haand- værkssvende, Læredrenge, Sdmænd osv.', hvilke under Anførsel af theo- logiske Studenter gjorde Forstyrrel- ser paa vore Forsamlinger og uddelte Trusler og Fornærmelser til de Piel- lige, indtil vi tilsidst bleve nødsagede til at standse vore offentlige Moder, eftersom Politiet nægtede os Beskyt- telse.
Nogle private Huse, hvor vi afholdt smaa Forsamlinger, bleve dernæst Gjenstand for Pøbelens Hævn. Om- trent paa samme Tid bleve nogle af Kirkens Medlemmer angrebne af onde Aander, hvilke tilkjendegave deres Magt paa mange besynderlige Maader, og det tog nogen Tid førend de bleve fuldkommen overvundne. Alt dette tjente imidlertid til at lære de unge Hellige Visdom og var en god Erfaringsskole til dem. Ogsaa jeg og Broder Forsgren bleve underka- stede et heftigt og ondskabsfuldt Angreb af onde Aander i vort Værelse om Natten, noget lignende det, som Ældsterne Kimball og Plyde erfarede i Preston. Mine Cjne vare aabne, saa at jeg kunde se dem, men for- medelst ydmyg Bon erholdt ' vi Magt til at kunne modstaa og bortdrive dem fra os og vort Værelse. Det saa' i Sandhed ud som om Jordens
og Helvedes Kræfter havde forenet sig for at knuse Herrens Gjerning der i Landet, men ved megen Faste og Bøn fik vi Overmagten, og Skyerne begyndte at sprede sig.
Vi sendte en Deputation til Kon- gen med en Ansøgning, en Mormons T*°g og mit lille Skrift. En kort Tid derefter hørte jeg, at Bogen var kommen i Enkedronningens Besiddelse, Hun siges at være meget religiøs og en stor Elsker af Bibelen. Ifdlge hvad hendes Piger fortalte havde Læsningen af Bogen og den medføl- gende Skrivelse en saa forbausende Virkning paa hende, at hun var ikke i Stand til at kunne forlade hendes Væ- relse i flere Dage, hvilket spredte Frygt og Ængstelse gjennem hendes Pa~ lads.*
Vi modtoge siden den Efterretning gjennem Kultusministeien, som har Opsynet over Kirke-og Undervisnings- væsenet, at Regjeringen var villig til at lade os fortsætte vor Virksomhed og vilde ingen Hindringer lægge i Vejen for os. Strax derefter gav ogsaa Borgmesteren i Aalborg, ifølge Kultusministerens Ordre, de Hellige dersteds deres Rettigheder tilbage, og i Kjobenhavn begyndte vi derefter at nyde Fred og Ro under vore Forsamlinger. Grene bleve organise- rede i Hals og Hirscholm, og de Hell- ige formerede sig i Antal samt vox- ede i Tro og Glæde i den Helli- gaand.
Forend Rigsdagen adskiltes blev der vedtaget en Lov, som i en be- grænset Grad tillod Religionsfrihed og afskaffede den gamle Lov, der nægtede saadanne infodte Undersaat- ter, som ikke vare bestænkede, under- viste og konfirmerede i den lutherske Kirke, Ret til Giftermaal, samt be- røvede dem næsten alle andre sociale og borgerlige Rettigheder. Der er dog Intet i den danske Konstitution eller
* I Bladets Nr. 3, Side 36, hen f res denne Omstændighed til Grevinde Danner. Dette er en Fejl i Oversættelsen. Enkedronningen, til hvem Kong Frederik skjænkede Bogen, var den ifjor afdode Caroline Amalie, Chris- tian den ottendes Enke.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
69
den omtalte Lov, som i vor Guds- dyrkelse og i Udovelsen af vore re- ligiOse Rettigheder sikrer os en saa- dan Beskyttelse, som den Lovene i England og Amerika toreskriver.
Jeg tror nu, at ,,Skallen" er brudt i gamle Skandinavien og at Herrens Gjerning vil gjore Fremgang. Maaske en tidligere Mission til Danmark vilde have mislykkedes.
Mit store Ansvar og de mange Pligter samt de med Missionens Begyndelse • forbundne Omstændig- heder, hvilke til Dem og Andre maaske kunne synes ubetydelige, have hvilet paa mig som en tung Byrde. Under mit Arbejde har jeg imidlertid ofte været velsignet med oplivende Drfimme, i hvilke jeg gjentagne Gange har seet Broder Joseph Smith, Dem eller Præsident Kimball, og modtaget værdifulde Un- dervisninger. Midt under Forfølgelses- scenerne i Vinterens L(5b drømte jeg saaledes, at jeg og Brodrene vare ude at sejle paa en farlig Flod under et For- søg paa at fiske. Vort Fartøj havde hverken Damp eller Sejl, og dog blev det ved en usynlig Magt drevet sagte men sikkert fremad imod en rivende Strøm, og vi fangede Fisk hele Tiden.
Om Foraaret rejste tre Islænderne, som havde annammet Evangeliet i Kjøbenhavn, tilbage til deres FØdeo, medtagende Mormons Bog og nogle Smaaskrifter. Jeg ordinerede to af dem til Præstedømmet og gav dem Instruxer med Hensyn til at arbejde blandt deres Folk, eftersom Herren aabnede Vejen for dem. Mit Raad til dem var, at de skulde læse, bede, døbe, oversætte osv., og saa skulde en af dem komme tilbage til mig om Efteraaret. De vare Haandværkere, og Aanden hvilede i et rigt Maal paa dem.
Totalantallet af de Døbte, indbe- fattende dem, som Ældste Forsgren indlemmede i Sverige, ere omtrent 300. Af Ældster, Præster, Lærere og Diakoner, som virke i Grenene eller rejse omkring, findes der nu omtrent 25.
Henimod Slutningen af Maj beskik- kede jeg P. O. Hansen og fem Andre til at gaa ud to og to, forsynet med Boger og Skrifter, for at aabne nye Arbejdsmarker. To af disse skulde gaa til det sydlige Jylland, to til Bornholm og to til den Del af Sverige, som ligger paa den modsatte Side af Sundet fra Kjøbenhavn. De to sidstnævnte bleve raadte til at gaa til deres Venner, sprede Skrifter, læse, tale, bede og døbe i al Stilhed eller paa en saadan Maade, at de vilde hendrage Præsternes Opmærk- somhed paa dem saa lidt som mu- ligt.
Vinteren i Danmark er mild. Der falder kun lidt Sne, men megen Regn, og Vejret er som oftest tykt og taaget. Dette tilligemed mine Aandsanstræn- gelser og uafbrudte Arbejde paa Mor- mons Bog samt mine andre Pligter svækkede min Helbred i en betydelig Grad, hvorfor jeg besluttede at over- lade Præsidiet til Broder Forsgren og selv rejse til England for i Fore- ning med mine Brodre at overvære Konferencemødet i London, samt for at hvile mig en kort Tid og samle nye Kræfter ved en Forandring af Arbejde og Omgivelser. Jeg rejste der- for med Dampskib til Wismar i Tysk- land, og der fra til London, gjennem Staterne Mecklenburg-Schvverin, Hanno- ver, Belgien og en Del af Preussen med Jærnbane samt over Kanalen fra Ostende til Dover. Paa min Rejse besøgte jeg en gudsfrygtig tysk Adels- mand, som boede ved Elben, med hvem jeg tidligere havde vexlet Breve, og jeg havde ogsaa sendt ham en „Advarsels Rost" (paa Engelsk). Han bad mig velkommen til sin Familie og sagde, at han havde begyndt at oversætte AdvarselsrØsten paa Tysk. Hans Inte- resse eller Nysgjerrighed blev paavirket i den Grad, at han efter et Par Dages Forlob fulgte mig til London, men da han opdagede, at vi ikke troede paa at staa' stille og lade os dræbe, und- tagen naar vi vare nødsagede dertil, vendte han tilbage med mange guds- frygtige Fortrydelser, idet han troede, at det var aldeles umuligt at forene
70
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
„Mormonismen" med hans Ynglings- lære om Fred og Værgeloshed.
Vi havde en enterressant og nyttig Tid i London. Ældsterne John Taylor, Lorenzo Snow og Franklin D. Ri- chards vare nærværende, og ligeledes de fleste andre amerikanske Ældster. Krystalpladset og dens uhyre Sam- ling af en hel Verdens Industri var Londons store Thema, ikke at tale om hele Europas og Amerikas. Si- den Juni-Konferencen i London har jeg overværet Konferencemoder i Man- chester og Preston samt tilbragt om- trent ti Dage i Ældste Joseph W . Johnson Selskab i Preston og Clith- eroe Konferencer, hvor han udforer et godt Arbejde med at oplive de „D8de" i disse gamle Konferencer. Han onsker, at jeg skal bringe Dem en hjærtelig Hilsen.
Da den ,, femte almindelige Epistel" ankom sendte jeg den strax til Danmark for at lade den oversætte og trykke. Jeg har ogsaa Advar- selfrosten og visse Dele af Pagtens Bog i Oversætteres Hænder. Om faa Dage har jeg til Hensigt at vende til- bage, og inden Foraaret haaber jeg at bleve i Stand til at paabegynde etMaanedsskrift paa Dansk og ligeledes udgive nogle Skrifter i det svenske Sprog. Jeg skulde gj8re Vold paa mine FOlelser, dersom jeg sluttede dette Brev uden at udtrykke mit Hjærtes Taknemmelighed for den store Hjælp, som Præsidenterne Orson Pratt og Franklin D. Richards samt andre have ydet mig. Her kunde jeg nok sige et Par Ord om Broder Richards' Arbejde og Guds Naade, som har været ham tildel siden Ældste Pratts Bortrejse, men overfor Dem kunde det Intet tilfoje, da hans Arbejde taler for sig selv. Han ærer sin Stilling og paaskjonner det ham paalagte An- svar. Jeg elsker ham, og det samme gj8re alle de Hellige.
Er De saa god at overbringe min elskede Familie en inderlig Hilsen, naar de finder det belejligt, og. mod- tag selv tilligemed Deres Famile en lignende Hilsen. ,,Naar skal vi vel ses igjen?" Eko svarer ,,Naar."
Maa Israels Guds bedste Velsignel- ser hvile over Dem og hele hans Folk, og maa en god Del af den Aand, som De besjæles af, blive mig givet, beder jeg i Jesu Navn. Amen.
Deres Medarbejder i Guds Rige,
Erastus Snow. Til Brigham Young, Præsident for Jesu .Kristi Kirke af Sidste-Dages Hel- lige i hele Verden."
„MÆRKVÆRDIGE SYNER."
Den 3die August kom Erastus Snow tilbage til Kj8benhavn efter omtrent ti Ugers Ophold i England, og blev modtaget med stor Glæde af de dan- ske Hellige. Strax efter hans Tilbage- komst flyttede han tilligemed de an- dre BrOdre fra Amerika sit Logis fra Mallings Lejlighed i Bredgade til Bro- der Rasmus Petersen paa Gammel- torv Nr. 27 > hvor han strax derpaa reviderede Oversættelsen af Orsons Pratts „Remarkable Visions" og ud- gav Skriftet paa Dansk under Navn af „Mærkværdige Syner." Af nævnte interssante Skrift, der indeholder 16 tættrykte Sider i oktav Format, er der indtil Udgangen af Aaret 1881 ud- kommet 14 Oplag (36,000) paa Dansk og 6 Oplag (16,000) paa Svensk.
FfiRSTE GENERALKONFERENCE.
Strax efter sin Tilbagekomst fra England besluttede Erastus Snow at sammenkalde en Konference i den Hensigt at foretage en fuldstændigere Organisation af Kirken i Danmark samt for at give de nOdvendige In- struxer og Undervisninger til det ar- bejdende Præstedomme og de Hellige i Almindelighed for at befordre Vær- kets videre Fremgang. Brodrene, der virkede som Missionærer i de for- skellige Dele af Landet, bleve anmo- dede om at komme til KjObenhavn for at overvære samme. Angaaende denne interessante og vigtige Konfe- rence, som afholdtes paa Kristianshavn og varede fra d. 16de til d. 18de Au- gust, skriver Broder Snow saaledes i sin Dagbog:
„Over 300 Hellige, som stode i
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
71
godt Forhold til Kirken, bleve repræ- senterede; over 30 vare blevne ude- lukkede. Ældste H. P. Jensen fra Nørre Sundby, som efter Forfølgelsen dersteds og i Aalborg var bleven sendt af Ældste Forsgren til Born- holm for at hjælpe Præst Aagren, kom under Konferencen tilbage fra sin Mis- sion til nævnte O og berettede, at om- trent 17 Personer i det Hele vare blevne døbte dersteds.
Jeg skred nu i Forening med Kon- ferencen til at organisere en Gren af Kirken paa Bornholm, og ligeledes organiserede vi de Nydøbte i Nørre Jylland (Aalborg of Omegn) i tre Grene, samt indelte de Hellige i Kjo- benhavn og Omegn i to Grene; den ene of disse skulde holde Forsam- linger paa Kristianshavn, hvor et Lo- kale var bleven lejet i dette Ojemed. Jeg gav de forsamlede Hellige megen Undervisning angaaende Guds Riges og Præstedømmets Orden — dets for- skjellige Kvorumer, Embeder og Plig- ter. Ligeledes kaldte og ordinerede vi flere Ældster og andre Embedsmænd samt foreslog Kirkens almindelige Authoriteter til Antagelse of de Hel- lige i Danmark. Alle disse Forslag bleve vedtagne med varme og bered- villige Hjærter.
Det blev ogsaa vedtaget med Be- gejstring, at vi under min Bestyrelse skulde udgive et Maanedsskrift i det danske Sprog, hvilket skulde være Kirkens Organ i Skandinavien, og at en større Udgave af Salmebogen, af- fattet i Overensstemmelse med vor Tro, skulde trykkes. Ældste J. P. .Lorenzen blev beskikket til at skulle forestaa Udvalget af Salmer, og sam- tidig beskikkedes han til at præsidere over Kjøbenhavns Gren, medens Ældste Chr. Christiansen indsattes som Forstander for Menigheden paa Kristianshavn.
Ældste Forsgren blev lost fra sine nærværende Pligter i Kjobenhavn og beskikket til at tage en ung Præst med sig og rejse til Oen Falster for der at aabne Evangeliets Dør. Ældste Dykes var under sit Ophold i England bleven beskikket til at aabne en ny
Arbejdsmark i SØnder-Jylland, men Omstændighederne havde bragt ham til Aalborg, hvor han indtraf midt under Forfølgelserne, og han maatte derfor strax rejse til Kjobenhavn, hvor han havde opholdt sig til Konferen- cen, og nu ønskede han Tilladelse til at gaa tilbage og virke en Tid i og omkring Byen Slesvig for siden at rejse hjem. Da det viste sig, at han ikke kunde føle sig tilfreds med at arbejde længere i den danske Tjene- ste, blev det overladt til ham selv at bestemme naar og hvor hen han vilde gaa."
SNOW BESØGER AALBORG.
Strax efter Konferencens Slutning bestemte Broder Snow sig til at rejse til Aalborg for at sætte saadanne Ting i Orden dersteds, som maatte være nødvendigt. Følgelig forlod han KjØ- benhavn d. 26de August og ankom efter heldig Dampskibsrejse til Aal- borg den følgende Dags Morgen. Broder H. F. Petersen mødte ham paa Skibsbroen og ledsagede ham i al Stilhed omkring til de Hellige uden at de Øvrige af Folket vidste hvem han var. Han holdt nu Opbyggelses- Forsamlinger med Søskende i Aalborg, Nørre Sundby og Kjeldgaardene i Guddumlund Sogn. Paa sidnstævnte Sted afholdtes en større Forsamling d. 31te August (Søndag), ved hvilken Lejlighed en fuldstændigere Organisa- tion af Kirken i Jylland fandt Sted. De Hellige i Hals bleve saaledes nærmere organiserede til en Gren med N. P. Domgaard som Forstanden og de Hellige i Kjeldgaardene og Omegn ordnedes til en Gren og gaves Niels Pedersen til Forstander. Ældste H. F. Petersen opholdtes som Forstander for Menigheden i Aalborg, men da han nogle Dage senere sendtes paa Mission til Norge, blev Ole Chr. Nielsen ordineret til Ældste af Erastus Snow og beskikket til Forstander i hans Sted.
I Broder Snows Dagbog findes end- videre Følgende angaaende hans Be- søg til Jylland:
(Fortsættes i næste Nr.)
72
Redaktion sbemærkninger.
Jfføi§mMjemen,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
RedaktOr og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Anret i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,
Haj 1882.
Vi have fra Brodre i forskjellige Dele af Territoriet modtaget et be- tydeligt Antal historiske Meddelelser, hvilke i sin Tid ville blive offentlig- gjorte, eller i det mindste saadanne Dele af dem, som egne sig til Offentlig- gjflrelse, men Brfidrene maa ikke tro, at deres Bidrag ere forkatede fordi de ikke strax vise sig i Bladet, da vi nemlig bestræbe os for at faa Alting indfOrt i kronologisk Orden saa noj- agtigt som muligt.
Vi maa paalægge vore Soskende, som i Fremtiden skrive for Bladet, at være meget forsigtige med at an- give bestemte Datum. De maa hel- lere undlade at angive nogen sær- skilt Dag for en eller anden Begivenhed, hvis de ikke ere aldeles overbeviste om, at de erindre den rette. Noget af det Værste, som en Historiker kjender, er naar Uoverensstemmelser med Hensyn til Datum indsniger sig. Vi mangle nu Oplysninger om Mis- sionen i det sydlige Sverige fra Begyn- delsen af. Alle, som kunne be- skrive Omstændighederne og Maaden, hvorpaa Evangeliet ftjrst fik Fodfæste i Skaane og de længere mod Nord liggende Provinser, bedes at lade deres Kundskab komme os tilgode ved allerforste Lejlighed.
FORFOLGELSE I JYLLAND.
Det Folgende er en Fortsættelse af Ældste Chr. Christiansens Beretning, som findes i dette Blads Numer 3:
,, Forfølgelsen tiltog efter min Bort- rejse fra Skive, og flere af Missionæ- rerne bleve underkastede voldsom Mishandling; Andre bleve transpor- terede bort af Politiet, iblandt hvilke var John F. F. Dorius, som nu bor i Ephraim. Desuagtet vedblev Vær- ket at gjore Fremgang, hvorfor jeg uden at ænse Folkets Trusler atter besluttede at besoge Skive for at ad- ministrere i Evangeliets Ordinancer. I Forening med en yngre Broder be- gav jeg mig derfor paa Rejsen fra min Faders Hus i Dtflby d. 15de Juni 1852 KL- 1 1 5 om Aftenen og gik igjennem Skive Kl. 1 om Natten i den Tanke, at vore Fjender sov. Men heri bleve vi skuffede, thi de havde ventet paa os i tre Nætter og laa nu skjulte under en Bro, som vi skulde over. Da vi kom til Broen sprang pludselig tre Mænd paa os og kastede forst mig ned af Broen, hvor- paa de med Vold forte min Broder med dem op i Byen og mishandlede ham paa en barbarisk Maade, idet de hele Tiden troede, at det var mig, de havde fat paa. Imidlertid kom jeg til min Bevidsthed igjen, og da jeg saa', at mine Forfølgere vare borte, sprang jeg over et Gjærde og van- drede ad en Omvej omtrent en dansk Mil mod Sydvest til et Sted, hvor jeg fandt nogle Venner, som modtoge mig kjærligt; og efler at jeg havde vasket mig og var bleven opvarmet — thi jeg var nemlig gjennemvaad — sendte jeg Bud til en ældre Soster ved Navn Kiersten Smaallerup og fik hende til at bringe Efterretningen om det Forefaldne til min Faders Hus. Da hun kom der til var min Broder allerede ankommen, og han fulgte nu med hende tilbage til det Sted, hvor jeg opholdt mig. Vi fortsatte derpaa vor Rejse sydpaa. Efter at have be- sogt nogle Hellige i Nærheden af Vejle fortsatte vi Rejsen over Fyen, og vi bestemte en Forsamling til d. 26de Juni om Aftenen hos en gam- mel Soster ved Navn Gjertrud, der var Enke og boede i Nærheden af Nyborg. Her forsamledes strax en Mængde Mennesker, der næsten alle
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
73
vare stærkt berusede af Brændevin og havde Ondt isinde. Saa snart de vare komme ind i Huset, trak vi os tilbage og gik ud af en anden Dor, men Pobelen forfulgte os og toge især fat paa min Broder, som nu atter blev mishandlet paa det Frygteligste. Søster Gjertrud løb ind mellem ham og Voldsmændene for at ville beskytte ham med hendes egen Person, men dette forbitrede dem endnu mere, saa at de uden at tage Hensyn til, at hun var en Kvinde, ogsaa sloge og mishandlede hende paa en barbarisk Maade. Jeg slap saa at sige med
Skrækken, og jeg; begyndte under Guds Aands Kraft at tale til Pøbelen, idet jeg nemlig truede dem i Herrens Navn, saa at de forlode os, og vi forbleve i Huset om Natten. Jeg har siden troet, at de Mishandlinger, som min Broder paa denne Tur blev under- kastet, var Aarsagen til hans tidlige Bortgang, thi fra den Tid af led han bestandig af en ondartet Halssyge, og han døde paa Rejsen over Sletterne d. 8de August det følgende Aar (1853). Efter Tildragelsen paa Fyen ankom vi lykkelig og vel til Kjobenhavn d. 28de Juni."
UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.
I Generalkonferencen, som blev af- holdt i Salt Lake City d. 6te Oktober 1849, bleve de af de tolv Apostle, som paa den Tid befandt sig i Dalen, samt mange andre Ældster kaldede til at tage udenlandske Missioner. Nogle bleve beskikkede til at gaa til Kalifor- nien, Andre til Sydhavsøerne og, atter Andre til forskjellige Nationer i Eu- ropa, nemlig John Taylor ledsaget af to Andre til Frankrig, Lorenzo Snow og Joseph Toronto til Italien, Franklin D. Richards og syv Andre til England, John E. Forsgren til Sverige, samt P. O. Hansen og jeg til Danmark. Vi fik Ordre til strax at skulle gjore For- beredelser for Rejsen, saa at vi kunde komme over Bjærgene og Sletterne fOrend Vinterens Komme og forend Sneen skulde gjore Rejsen umulig.
Den 7de Oktober om Aftenen bleve vi kaldede tilsammen, og de Tolv bleve velsignede og beskikkede til deres respektive Missioner af det forste Præsidentskab, hvorpaa de Tolv vil- signede de andre Ældster, som paa lignende Maade vare kaldede, og pro- feterede paa deres Hoveder i Over- ensstemmelse med Aanden, som var i dem. Præsident Young profeterede paa mit Hoved, at Vejen skulde aabnes for mig fra den Tid af, og at
Herrens Engle skulde gaa for mit An- sigt for at berede Vejen hvor som helst jeg gik. Jeg skulde gaa og vende til- bage i Sikkerhed, og min Familie, skulde Intet mangle under min Fra- værelse.
Da jeg ikke havde forventet at blive kaldet paa Mission før til Foraaret, var jeg indviklet i betydelig Gjæld og mange Forretningsaffærer, men inden ti Dages Forløb var jeg desuagtet i Stand til at kunne arrangere mine Anliggender og efterlade mine Affærer i min Families Hænder i en ligesaa god Orden, som jeg tilsyneladende kunde have gjort, hvis jeg havde havt ligesaa mange Maaneder til at berede m'g '• Jeg beskikkede Broder Charley Westover til Forvalter over mine timelige Forretninger og velsignede ham og hans Hustru samt alle Medlemmerne af min Familie. Der- paa overlod jeg dem i Herens Vare- tægt og tog Afsked med min elskede Familie, min gamle Moder og nær- meste Venner om Morgenen d. 19de Oktober 1849, °S forenede mig med mine Brodre ved Mundingen af Bjærg- kløften, hvor Præsident Young modte med os og organiserede vort lille Kom- pagni for Reisen til Staterne.
Da vi alle bleve samlede bestod vort
74
Uddrag af Erastus Snows Dagbot.
Selskab af 12 Vogne, 42 Heste og Muler, 1 Karet og 35 Mænd. Dette indbefattede et Par af vore KjObmænd, der nylig vare ankomne til Dalen fra New York og St. Louis, og som nu rejste tilbage efter nye Oplag af Gods, samt flere Brodre, som skulde til Staterne i Forretningsanliggender. Iblandt de Sidstnævnte var ogsaa Bi- skop Hunter, som gik Ost for at fore- staa Fordelingen af omtrent 6,000 Dol- lars, som de Hellige i Dalen havde sammenskudt til Hjælp for de fattige Hellige, som vare efterladte tilbage i Staterne. Shadrach Roundy blev be- skikket til Kaptejn for vort lille Sel- skab og J. M. Grant til Vagtkaptejn.
Netop som vi være færdige til at begynde vor Rejse over Bjærgene an- kom en Expres, som medbragte Breve fra George A. Smith og Ezra T. Ben- son, hvilke meldte, at deres Selskaber i Nærheden af South Pass (det sydlige Pas) d. 2den Oktober vare blevne overfaldne af et frygteligt Uvejr med Sne og Storm, under hvilken om- trent 70 af deres Heste og Hornkvæg omkom. Det var med saadanne Ud- sigter at vi begyndte vor Rejse over den store Orken, medtagende kun et tilstrækkeligt Antal Oxer til at trække vore Vogne indtil vi skulde mttde Brodrene Smith og Benson. Vi modte dem og deres Selskaber ved Weber Floden og tilbragte en Nat samt en Del af den fOlgende Dag hos dem. Vi overlod dem derpaa vore Oxer og lagde Seletojet paa vore Heste og Muler samt btide vore Brodre et langt og inderligt Farvel med deres Bflnner og Velsignelser paa vore Hoveder. De vare glade ved Tanken om, at de snart skulde naa deres Rejses Maal, medens vi netop havde begyndt en Rejse paa otte eller ti tusinde Mile og begave os paa en Mission, der vilde vare i flere Aar, og med hver Dag fortes vi længere og længere bort fra den ensomme Dal, som var Central- punktet for alle vore jordiske Haab.
Vi rejste nu saa hurtigt, som vore Trækdyrs Kræfter tillode, i omtrent 10 Dage indtil vi vare komne paa den "anden Side of South Pass og
Sweet Water Bjærgene, hvilke Steder vi frygtede mest for paa Grund af den sildige Aarstid. Der fandtes endnu hist og her store Mængder Sne, som var falden i den ovenfor omtalte Storm. Efter at vi vare komne forbi disse Steder rejste vi noget sagtere.
Ved Sweet Water Floden modte vi to Oxebefordringer, som medbragte 14 Mands Baggage. Disse Mænd an- førtes af en Herre fra Virginia, der gik til Kalifornien for at stige efter Guld og havde engageret de omtalte Mcend til at arbejde for sig. Et frygteligt Uvejr syntes nu at rase paa Bjærgene, som vi netop vare gaaede over, samt paa de Bjærge, der lrjbe langs med Sweet Water Floden paa vor hSjre Side, saa det saa' i Sandhed morkt ud for nævnte Guld- gravere, som skulde vestpaa. O, tænkte jeg, hvor forskjellige ere ikke Menneskenes Motiver og Bestræbelser! Kunde Guld, selv om det laa i skyhoje Dynger, for dets egen Skyld friste mig til at forlade Hustruer, BOrn og Venner og udsætte mig for saa store Farer? Nej, men for den Belonning, som er lovet de Retfærdige, vil jeg gjore det.
Under vor Rejse over det mellem Sweet Water og Platte Floden liggen- de Hojland traf vi paa en hel Masse Sne, som nylig var falden. Ligeledes modte vi fire Mænd, som fOrte Mili- tærposten mellem Laramie og Fort Hall. De havde Dagen i Forvejen været plyndrede af Crow-Indianerne ved Platte Floden, og de fortalte os> at denne Stamme var rejst mod Ost paa en Krigsexpedition mod Cheyenne- Indianerne. Vi forsynede disse Mænd med Fodemidler og brugte derpaa alle mulige Forsigtighedsregler, for at vi ikke selv skulde blive overfaldne af de Rode.
Under hele Rejsen holdt vi bestan- dig en Vagt fire Mand stærk om- kring vore Trækdyr, naar vi laa i Lejr, hvilken Vagt vi skiftede to Gange hver Nat; dette bragte hver af os paa Forpost en Gang hver tredie Nat. Saa vidt vi kunde for- staa holdt Crow-Indianerne stadig et
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
75
vaagent Oje med os, men vor Styrke samt vor Vagts Aarvaagenhed af- skrækkede dem fra at angribe os.
For at undgaa Black Hills (de sorte Bjærge) paa den usikre Aarstid toge vi ad en mindre befærdet Vej, der 18b langs med Platte Floden, som vi derfor maatte gaa over gjentagne Gange. Vi opdagede, at denne Vej var ligesaa kort og fuldkommen saa god som den anden, undtagen naar der er Hejvande i Floden.
Da vi d. 1 2te November havde gjort Holdt om Middagen ved Platte Flo- dens Bredder bleve vi overfaldne af omtrent 200 krigerske Cheyenne-In- dianere, som vare tilhest og bevæb- nede til Tænderne for at gaa mod Crow- Stammen. Deres Nedfart fra Bak- kerne imod vor Lejr skete saa hurtigt, at vi næppe havde Tid til i et Nu at bringe vore Trækdyr bagved Vognene og stille os i en Kjæde foran Lejren, fOrend de vare lige ved os, men vor kjække Modstand og Fremvisningen af Skydevaaben, med hvilke vi vare godt forsynede, bragte dem pludselig til at gjOre Holdt; og da de intet ædlere Formaal havde for deres Overfald end at plyndre, foretrak de at adlyde vor Ordre om af lade os uhindret passere ad Vejen. Deres Hflvdinger fremkom dernæst med en Mængde Undskyldninger og onskede at tage os i Haanden og forlade os i Fred; vi fojede dem strax i dette deres Forlangende. De fortalte os derpaa, at deres Stammes Hodvedlejr laa omtrent tre Mile borte. Fra dette Sted fOrte Vejen os bort fra Floden, idet den drejede over Bjærgene til Laramie. Vi rejste omtrent syv Mile og lejrede os for Natten i Nærheden af nogle franske Handelsmænds Lejr. Disse stode i Forbindelse m«d Cheyenne-Indianerne. I Nattens Lflb kom et Parti Crow- Indianere og , bortdrev alle deres Heste samt stjal et stort Anlal ditto fra Cheyennernes Hovedlejr; og havde det ikke været for vor Vagts Paapas- senhed, vilde vi muligvis have fristet samme Skjæbne.
Den 14de November om Middagen
ankom vi til Fort John eller Fort Laramie, som det almindelig kaldes. Dette Sted var nylig bleven kjttbt af de Forenede Staters Regjering, og en stor Besætning Soldater var bleven indlagt dersteds omtrent d iste Juli sidstleden. Disse vare nu i Færd med at bygge Barakker og foretage omfattende Forbedringer, medens Regjeringen havde bragt et stort Forraad af Fedemidler, Klæder osv. der til, i den Hensigt at hjælpe de mod Vest dragende Emigranter. Major Sanderson og hans Officerer modtoge os venligt og forsynede os med saa- danne Gjenstande. som vi behovede, til IndkjObspris. Medens vi saaledes kjtibte Mel for 2 Dollars og 60 Cents pr. hundrede Pund, Sukker for 6 Cents Pundet og andre Ting i Forhold, erin- drede jeg, at vi 25 Maaneder i Forvejen paa samme Sted havde betalt 25 Cents for et Pund Mel og en Dollar for et Pund Sukker og Kaffe. Vi havde bragt saa meget Korn med os fra Dalen, at vi kunde give vore Trækdyr en lille Portion hver Dag, men nu var næsten vort Oplag forbi, hvorfor vi kjobte Mel, som vi blan- dede med den Smule Korn, vi havde tilovers, og ligeledes rOrte det i Vandet, som vi gave dem at drikke. Dette tjente som en meget god Fode for vore Heste og Muler.
Fra dette Sted rejste vi langs den sondre Side af Platte Floden via dens sydlige Arm og Fort Kearney. Natten efter d. 14de November laa vi i Lejr lidt nedenfor Fort Laramie og d. 15de saa' vi allerede Black Hills i det Fjærne og befandt os i den aabne og brede Platte Dal, som strækker sig lige til Missouri Floden. I Lflbet af denne Dag og den fol- gende Nat rasede et frygteligt Uvejr paa Bjærgene, som vi havde forladt hinsides Laramie, og en stærk Blæst fra den Kant bragte et Regnvejr over os netop paa den Tid vi sloge Lejr om Aftenen. En stor og hOj Klippevæg, under hvis Læside vi havde slaaet Lejr, ydede os imidlertid Ly mod Uvejrets Heftighed.
Den folgende Dag gik vi over
76
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
Horse Creek, droge forbi Scotts Bluffs og Roubadoux Handelshus og kom til Platte Floden igjen ovenfor Chim- ney Rock efter at det var bleven morkt.
Fra vor næste Lejrplads, efter at have forladt Chimney Rock, bleve vi d. 17de om Aftenen Ojenvidne til et Uvejr, som trak op i Ost, og en stærk Vind blæste lige imod os fra den Kant indtil Kl. 10 om Aftenen, da Vinden pludselig drejede sig om til den modsatte Side af Kompasset, saa at Uvejret slet ikke naaede os, og vor Lejr blev kun ubetydelig stænket af Regnen. Fra dette Sted til Platte Flodens sydlige Arm fandt vi Vandet bedækket med et tykt Lag Sne, som var falden nævnte Nat, og paa nogle Steder var den tredie Dagen efter en Fod dyb, uagtet den smeltede bort daglig. Da Vejen paa dette Strog var temmelig sandig, sank Vandet fra den smeltende Sne strax i Jorden og gjorde Vejen haardere, hvisaarsag vore Vogne rullede omtrent ligesaa let som sædvanligt.
Vi gik over den sydlige Arm af Platte Floden ved det Overste Vade- sted. Under denne Overgang lede vi meget af Kulde, thi omtrent Halvpar- ten af vort Mandskab maatte, for at faa hver enkelt Vogn gjennem Fly- vesandet, gaa i Vandet for at lOfte i Hjulene og trække i Rebene. Uagtet dette Vadested er omtrent 60 Mile ovenfor Platte Flodens sydlige og nordlige Arms Foreningspunkt var det kun 20 Mile fra Mundingen af Ash Hol- low, hvor vi forlode den nordlige Arm.
Den 23de sloge vi Lejr lige over for det Sted, hvor de to Flodarme forene sig, hvilket er næsten 100 Mile vest for det nye Fort Kearney (det tidligere Fort Childs), som er be- liggende tæt ved den Cverste Ende af Grand Island. Denne Nat og føl- gende Dags Formiddag sneede det stærkt i Ost, men i vor Lejr faldt der ikke Sne nok til at gjore Jorden hvid. En stærk Nordenvind blæste hele Tiden, men vor Lejr beskytte- des mod den af en Mængde Pile- træer, som voxede ved en Sump i Nærheden af Platte Floden.
Den følgende Nat fandt vi os selv lejret i Sne, der var 10 Tommer dyb. Denne Sne naaede mod Ost langs vor Rute 300 Mile og strakte sig til Missouri Floden paa 25 Mile nær; men den var dog dybest i Nærheden af Grand Island, hvor det, ifolge hvad men fortalte os i Fort Kearney, sneede uafbrudt i tre Dage og efterlod et Lag Sne 18 Tommer dyb paa jævn Jord. Vejret vedblev at være koldt, hvorfor Sneen smeltede meget sagte.
Denne Sne vilde paa Grund af vore Trækdyrs udmattede Tilstand have nodsaget os til at efterlade vore Vog- ne og sammes Indhold i Orken, der- som ikke den stærke Nordenvind, som, medens Uvejret varede, strog over Sletten tværs over Vejen, havde ligesom fejet den jævne Vej Hade og lagt Sneen i Græsset ved Siden af. Dette havde Vinden gjort saa for- trinligt, at vi kun behovede at kjOre i Sne omtrent en Femtedel af Vejen. Herved bragtes følgende gamle Ord- sprog til vor Erindring ,,Det er en daar- lig Vind, som ikke blæser noget Godt."
Da vi naaede Fortet, traf vi Bro- der Corey og hans Familie, som holdt et Slags Spisehus; vi føvede her for at hvile os selv og vore Trækdyr til anden Dagen. Officererne ved Fortet modtage os med mindre Aabenhjærtig- hed end Tilfældet var i Laramie, uagtet de til Regjeringens Priser for- synede os med Proviant til os selv somt lidt Majs og Mel til vore Trækdyr. De underrettede os om, at to Oxekompagnier, som havde bragt Proviant fra Missouri Floden til Fortet, havde for nylig begivet sig paa Tilbagevejen, det ene lige forend Uvejret brtfd føs og det andet strax efter. Disse Kompagnier banede Vej for os gjennem Sneen, hvor Vinden ikke havde formaaet at .gjore det, og vi indhentede det bageste af dem om- trent 50 Mile fra Fortet, eller strax førend vi forlode Oen (Grand Island). Strax efter fandt vi Sporet efter det forreste Tog paa det Sted, hvor det var bleven indhentet af Uvejret.
Den Vej, vj fulgte, forlod Platte Floden omtrent 100 Mile fra Fortet
Ældste Chr. (j.) Larsens Skrivelser.
77
og stak tværs over Prærien forbi Oak Grove og Salt Creek til det gamle Fort Kearney ved Missouri Floden. Vi passerede forbi mange af oven- nævnte Kompagniers Vogne, ?om de havde forladt paa Vejen; ligeledes saa' vi en hel Del af deres Oxer, som enten vare dode eller ikke i Stand til at kunne gaa længere. Vi naaede Kompagniet, der kun havde nogle faa af deres Vogne og bedste Oxer tilbage, omtrent 45 Mile fra Missouri Floden, strax efter at vi vare gaaede over Salt Creek. Om- trent paa samme Sted modte vi den kommanderende Major tilligemed hans FOlge og ledsagende Tog, som skulde til Fortet. Han fortalte os, at vi snart vilde komme udenfor Sneens Grænser, da der blev mindre og mindre Sne eftersom vi kom længere mod Ost. Dette var sildigt om Ef- termiddagen. Hele Dagen samt den foregaaende Nat havde Elementerne tydelig forudsagt, at et andet strængt Uvejr nærmede sig, og da et hojt bolgeformigt Prærieland, hvor der ikke fandtes Spor af Brænde, laa mellen os og Missouri Floden, besluttede vi at skynde os af alle Kræfter, hvorfor vi fortsatte Rejsen til Kl. 8 om Aftenen, da vi tilsidst sloge Lejr paa den aabne Prærie. Natten var meget kold og mork, og den gjennemtrængende. Vind susede
os ubarmhjærtigt om Orene. Vi bandt vore Heste og Muler til Vognene, gave dem deres knappe Rationer og gik tilsengs, ikke for at sove men for at blive varme.
Vi vare nu omtrent 35 Mile fra de gamle Barakke Spiselige,
, og ved at dele alt det som var tilbage i Lejren,
tilstrækkeligt
til
en
havde vi næppe tarvelig Frokost for os selv Trækdyr, og det mtfrke og truende Uvejr, som trak op, syntes kun at vente paa vor Bortrejse, for derpaa at bryde los for Alvor. Kb 4 om Morgenen, da Maanen stod op og spredte saa meget Lys gjennem det tykke og uhyggelige Morke, at vi kunde se Vejen foran os, vare vi atter undervejs, og uagtet en kold og bidende Vind, ledsaget af Sne, blæste os lige i Ansigtet de sidste 15 eller 20 Mile og vi. maatte kjore giennem 6 Tommer Sne forend vi naaede vor Rejses Maal, saa ankom vi dog samme Dags Aften (Fredag den , 7de December) til Barakkerne, hvor vi fik behagelig Kvarter for Natten til os selv, samt fik Plads til vore Trækdyr i Staldene. Af den eneste Familie, som boede der paa Stedet og tog Vare paa Regjeringens Forraad, fik vi hvad Proviant vi behOvede, og derpaa forene- de vi os i ydmig Btin til Gud, og takkede ham af ganske Hjærte for hans store Naade mod os.
(Fortsættes.)
ÆLDSTE CHR. (J.) LARSENS SKRIVELSER.
(Fortsat fra Side 60.)
Jeg forlod derfor Kjobenhavn d 21de August i Forening med Broder Wm. Andersen og rejste med Dampskibet til Horsens, hvor vi ankom Kl 7 om Aftenen. Her fra havde vi fire danske Mile at gaa til mine Forældres Hjem, men vi bleve enige om at marschere dette Stykke Vej allerede samme Af- ten. Paa Vejen kom vi i Samtale med en permitteret Soldat, som strax blev overbevist om Evangeliets Sandhed og blev dobt den folgende Dag. Han fik en
Mormons Bog og andre Skrifter og fortsatte med Glæde Rejsen til sit Hjem i Slesvig. Jeg vil her bemærke, at mine BrOdre Johannes og Lauritz, der ogsaa vare blevne dobte i Kjobenhavn, havde været hjemme i nogle Maaneder, men mine Forældre vare meget gjenstridige mod Evange- liet paa Grund af den Indflydelse, som Præsten havde over dem. Efter min Faders Tilladelse afholdt jeg desuagtet den fflrste Forsamling i hans
78
Erindringer fra April.
Hus d 24de August om [Eftermiddagen Kl. 2, og efter at jeg havde talt i ij Time og forklaret dem Evangeliets forste Principer overensstemmende med den Helligaands Indskydelse, samt lovet dem, at hvis der var Nogen, der havde Sporgsmaal at give mig, vildejeg besvare samme, fremstod min Fader med Taarer i Ojnene og sagde, at han troede og Cnskede at blive dobt. Min Moder og Soster samt en Gartner Beck, hvilke vare alle de Fremmede, som vare tilstede under Forsamlingen, bleve ligeledes overbeviste om Sandheden af hvad jeg havde sagt, og de bleve alle dobte og indlemmede i Menigheden samme Dag.
Jeg belærte dem nu videre om deres Pligter; vi nflde Nadveren tilsammen og havde en glædelig Tid. Saaledes blev Grundvolden lagt for Evangeliets For- kyndelse og et stort Arbejde der i Egnen.
Efter at jeg havde underrettet Præsi- dent Snow om vor Fremgang, skrev han til mig iblandt Andet Folgende: „De kan nu uden Tvivl forstaa, hvorfor Aanden virkede paa dem her i Staden til snarest mulig at begive Dem paa Rejsen til Deres Hjem, thi De er nu formedelst Herrens Naade bleven en Fader i Evangeliet til Deres Faders Hus."
ERINDRINGER FRA APRIL.
UTAH.
Den 52de Aarskonference af Jesu Kriste Kirke af Sidste-Dages Hellige, tog sin Begyndelse i det store Ta- bernakel i Salt Lake City d. 6te April Kl. 10 Form. og fortsattes de tre folgende Dage. Uagtet Vejret var meget ugunstigt havde et usædvanlig stort Antal Hellige forsamlet sig, og om Sondagen var Tabernaklet fyldt til Overflod. Talerne dvælede i Særde- leshed ved Folkets nærværende Om- stændigheder og hentydede i skarpe Udtryk til det uretfærdige Lovudkast, som Kongressen nylig havde vedtaget imod Territoriets Befolkning. De Hel- lige bleve formanede til at sætte deres Tillid til Gud og efterleve deres Religion, saa vilde Alting faa et godt Udfald. Ligeledes blev Folket raadt til ikke at handle med de KjCbmænd, som stode i Ledtog med vore Fjender og som under det nærværende Kors- tog endog havde nægtet at under- skrive en til Kongressen affattet An- sogning, hvis Retfærdighed og Bil- lighed maatte være iøjnefaldende for alle hæderlige Mennesker. Præs. Taylor holdt en særdeles kraftig og indholdsrig Slutlingstale om Sondag Eftermiddag. Iblandt Konferencens Forretningsanliggender var ogsaa Kal- delsen af 127 Missionærer til for-
skjellige Dele af Verden, nemlig 29 til de Forenede Stater, 23 til Stor- britannien, 5 til Skandinavien, 6 til New Zealand, 1 til Svejts, 2 til Tysk- land, 2 til Holland, 3 til Island, 3 til Sandwich-Oerne, 1 til Mexiko, 3 til Arizona, 30 til San Juan Settle- menterne, 15 til San Luis Dalen i Colorado, 1 til Goose Creek i Idaho, 2 til Castle Dale, Emery County, og 1 til Indianer-Agerbruget ved Malade. Iblandt de Kaldte vare folgende skandinaviske BrBdre: Til Skandina- vien: Lars Svendsen af Moroni, Soren Madsen af Milton, Chr. Poulsen af Richfield, J. B. Hesse af Monroe og John Andersen af Fillmore. Til de Forenede Stater: Niels Rasmussen af Parowan, Carl M. Nielsen af Koos- harem, Chr. Berger af Syd Cotton- wood og Mons Andersen af Lehi. Til New Zealand: Peter E. Hansen og Jens Jensen af 2det Ward, Salt Lake City. Til Island: G. Bya'rna- son, P. Waldgardson og E. Olasson af Spanish Fork. Til San Juan Settle- menterne: Lars P. Jensen og Rasmus Mikkelsen jun. af Parowan, Chr. Andersen og Chr. Makkepram af Cedar. Til San Luis Dalen, Color- ado: Carl Frederiksen, Jens Nielsen og Jens Jensen af Fountain Green, N. C. Heiselt, Henson Heiselt og
Ernidringer fra April.
79
Jens C. Kornum af Pleasant Grove, N. M. Andersen af Redmund og Carl Hansen af St. Charles. Til Castle Dale: Rasmus Justesen og Henning Olsen af Spring City.
Konventionen, der iffllge de af Utahs lovgivende Forsamling vedtagne Reso- lutioner var bleven dannet for at ud- arbejde en Statskonstitution, traadte sammen i Salt Lake City d. iode April og organiserede sig ved at vælge Jo- seph F. Smith til Præsident. Der afholdtes nu regelmæssige Moder i City Hall indtil d. 27de s M., da et meget frisindet Dokument under Navn af „Constitution of the state of Utah" blev enstemmigt vedtaget af alle Kon- ventionens tilstedeværende Medlemmer.
Et stCrre Antal Missionærer, som i Konferencen blev kaldet til at gaa paa Mission til Europa og de Forene- de Stater, forlod Salt Lake City Tirs- dag d. 11te April. Iblandt dem vare Ældsterne Lars Svendsen af Moroni, Niels Rasmussen af Parowan, Soren Madsen af Milton og Chr. Poulsen af Richfield, som skulde til Skandinavien. Disse fire Brødre ankom after heldig Rejse til Kjobenhavn d. 3die Maj og bleve strax anviste deres Arbejdsmar- ker, idet Svendsen og Madsen beskik- kedes til at arbejde i Aarhus, Ras- mussen i Kjøbenhavns og Poulsen i Aalborg Konference.
Professor J. L. Barfoot, der i mange Aar havde tungeret som Kurator for det her i Staden værende Museum, døde i Salt Lake City d. 23de April. Han var fodt i England d. 29de Marts 1 816, og havde under hans mangeaarige Ophold i Utah lagt en sjælden Flid og Aandsvirksomhed for Dagen.
Efter en overordentlig lang Nolen blev endelig Geo. Q. Cannon's Valg- sag d. 19de April fremfart til Behand- ling f de Forenede Staters Repræ- sentanthus og otte Timer anvendtes til Debat desangaaende, under hvilken Davis af Missouri, House af Tennes- see, Jones of Texas, Bragg af Wis-
consin og Moulton af Illinois holdt kraftige Taler til Gunst for Cannon og Utah-Folkets Sag og viste paa det Tydeligste, at Cannon var fuldkom- men berettiget til sit Sæde i Kongres- sen. Derimod holdt Hazleton af Wis- consin, Thompson af Iowa, Beltzoover af Pennsylvanien, Jacobs af New York, Pettibone af Tennessee, Horr af Michigan og Miller af Pennsylvanien næsten allesammen bitre Taler imod ham og bestræbte sig for at ville be- vise, at enhver enkelt Kongres havde Ret til at bestemme, hvilke Egen- skaber, der skulde gjores til Betingelse for Antagelsen eller Forkastelsen af et Medlem, eller en Delegeret fra et Ter- ritorium. Efter de otte Timers Forløb blev det Cannon tilladt at tale en Time, hvilken han benyttede med at holde en af de bedste og kraftigste Taler, som nogensinde har været holdt i de Forenede Staters Kongres til et undertrykt og uskyldigt Folks Forsvar. Alle skjænkede ham den største Op- mærksomhed, og da han gjentagne Gange hentydede til Utah-Folkets Lidelser og den Uret, de fra Tid til anden havde været underkastet som Folge af Logn og falske Beskyldninger imod dem, smeltedes flere af de til- stedeværende Medlemmer til Taarer. Desuagtet vandt Modpartiet Sejr, thi da det afgjørende Skridt foretoges, (d. 20de) stemte 123 imod ham, og kun 79 vovede at optræde paa Retfærdighe- dens og Konstitutionens Side; 89 af Medlemmerne stemte ikke. Utah blev altsaa berovet Repræsentation i Kon- gressen, ikke fordi den oprindelige Beskyldning mod Cannon, at han ikke var nogen Borger af de Forene- de Stater, blev stadfæstet, men fordi han levede i Polygami. Det er over- flødigt at bemærke, at Modkandidaten Campbell kun høstede Tab og Ær- grelse af sin taabelige Eventyr.
MISSOURI.
En forfærdelig Tornado drog d. 18de April om Aftenen henover Egnen syd for Marshall i Salina County. En Mængde Landmænds Huse og anden Ejendom blev aldeles odelagt. Torna-
80
Erindringer fra April.
doen traf paa sin Vej den lille By Brownsville og jævnede den med Jor- den. Alt hvad der laa i Stormbæltet blev splintret og hvirvlet op i Luften. Mange Menneskeliv gik tabt. Lig- nende Tornadoer have ogsaa hjem- s0.jt mange andre Steder i de Forenede Stater dette Foraar, og uhyre Oddelæg- gelser af saavel Menneskeliv som Ejendom have været Ftilgen.
NEW YORK. Cuion-Liniens nye Dampskib „Alas- ka" har gjort en Rejse over Atlanter- havet i 6 Dage og 20 Timer, hvilket, saa vidt vor Kundskab strækker sig, er den hurtigste Tur, som nogensinde er bleven foretaget over dette Ver- denshav.
DANMARK.
Vejret i April Maaned var temmelig koldt og blæsende, og Natfrosten var ogsaa undersiden ganske haard.
En hel Del Ildpaasættelser have fun- det Sted i Vejle Amt, hvorved flere sttirre og mindre Ejendomme ere blevne aldeles tidelagte.
Danmarks Handelsflaade bestod d. 31te Decbr. 1881 af 3083 Skibe med en samlet Drægtighed af 2^3, 4092 Register-Tons. Foruden disse fandtes i Kongeriget 10.900 Baade af og under 4 Register-Tons.
Paa Marmorkirken i Kjobenhavn ar- bejdes der stadig væk, og man forven- ter at faa den under Tag inden Udgan- gen af 1883.
SVERIGE.
Stockholm har nu 180,000 Indbyggere 02 Tihæxten i 1881 var over 6600. Malmo har 40,000 Indvaanere.
Et Forslag er bleven vedtaget af den svenske Rigsdag om at stryge de gamle enevoldske Fraser „Naadigste" og „Underdanigste" i Rigsdagens Skrivel- ser til Kongen, og derimod som Over- skrift skrive slet og ret „Til kongelig Majestæt," medens Underskriften skal indskænnke sig til „Paa Rigsdagens Vegne."
I Anledning af Hr. Ronzeands Dod
har Kong Oscar af Sverige sendt En- ken, den berttmte Sangerinde Fru Christina Nilsson, et inderligt Kondo- lencebrev.
NORGE.
Arbejderne paa forskjellige Steder i Norge have gjort Strike som Folge af den alt for lave Dagion.
Antallet af Emigranter fra Norge var i 1869 20,000, 1870 16,200, 1871 12,700, 1872 14,400, 1873 ii,2oo, 1874 3,900, 1875 4,200, 1876 4,700, 1877 3,500, 1878 4,900, 1879 8,860, 1880 23,200, 1 88 1 omtrent 27,000, og i Aar viser det sig, at Antallet af Ud- vandrere vil blive storre end nogen- sinde for.
IRLAND.
Halvdelen af Politikasernen i Limer- ick blev d. 3die April om Aftenen sprængt i Luften ved Dynamit. Samme Aften blev et med farligt Sprængstof ladt Gevær kastet gjennem et Vindue ind i et Værelse, hvor en Del Detek- tiver befandt sig. Flere af disse bleve farligt saarede. En Mængde Arrestationer paafulgte.
RUSLAND.
Jødeforfølgelserne i Rusland vedvare og Mishandlinger, som enhver civili- seret Nation i Sandhed maa skamme sig ved, hOre til Dagens Orden. Ogsaa Nihilistbevægelserne synes at blive mere og mere truende mod Re- gjeringen og Landets Fred.
Foruden de allerede navngivne ere følgende Brodre berskikkede til at virke som Agenter for Morgenstjernen:
J. C. Andersen, St. John, Arizona.
N. P. Hansen, Brigham City.
Fred. Christiansen, Mantua.
C. S. Winge, Hyrum.
Ola Olson, Millville.
Niels Christensen, Hyde Park.
H. J. Petersen, Smithneld.
Svend C. Nielsen, Richmond.
Sflren Jensen, Weston.
Ausr. W. Thomsen, Clarkston.
Ij. N. Christiansen, Newton.
Isaac SOrensen, Mendon.
r
c£Jk
OWO ..j^
»~@ssf
j» -k.
JD
_6) V,
ET HISTOBISE-BIOGBAHSZ MAANEDSSEMFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 6.
JUNI 1882.
ISTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 71.)
(1 85 1 — Fortsat.)
„Nogle af de Helliges Fjender havde faaet Nys om, at jeg befandt mig i den Del af Landet, og da vi om SSndagen holdt Forsamling i Kjeld- gaardene, omtrent 3 danske Mile Ost for Aalborg, kom et Sendebud til os fra en Ven i Aalborg og underrettede os om, at PObelhobe havde lagt sig paa Lur for at ville overfalde os naar vi gik tilbage til Byen om Aftenen. Paa Grund deraf adskilte vi os, og de Hellige, som boede i og omkring Aalborg, begave sig hjem ad forskjel- lige Veje, medens jeg og nogle faa Andre tOvede til næste Dag; og i Stedet for et Sammenstod mellem de Hellige og Pttbelen, blev et Selskab Baptister, som vore Fjender fejlagtigt antoge for at være,, Mormoner", overfald- ne og frygtelig mishandlede af PObelen.
I LObet af den ffilgende Uge, me- dens jeg opholdt mig hos Broder H. P. Jensen i Norre Sundby kom en Skipper ved Navn Norge og sogte sagde, at han havde og min Religion og var kommen i den Hensigt selv at lære Sagen nOjere at kjende. Jeg benyttede derpaa flere
Svend Larsen fra efter mig. Han hfirt Tale om mig
Timer til at forklare ham Evangeliets Principer og Guds Riges Orden, som var bleven aabenbaret, og han mod- tog mit Vidnesbyrd med Glæde. Da hans Farttij allerede Dagen efter skulde gaa til Norge, kaldte og be- skikkede jeg Ældste H. F. Petersen til at rejse med ham hjem for at prædike Evangeliet der i Landet. De afsejlede i Forening d. 4de September vel forsynet med Mormons Boger og Smaaskrifter. Denne Svend Larsen blev strax efter dobt af O. C. Nielsen som Evangeliets fOrste Frugt fra Norge, naar undtages de faa Norske, som tidligere vare dObte i Amerika.
Efter at have ordineret Broder Niel- sen til Ældste og stillet de Hellige i Aalborg og Omegn under hans Vare- tægt og Bestyrelse rejste jeg tilbage til Kjobenhavn, hvor jeg indtfaf d. 5te September. Da jeg kom tilbage var Broder Dykes rejst til Slesvig og Ældste Forsgren til Falster."
FoRSTE MISSIONÆRER PAA FALSTER.
4de Septbr. Ældste John E. Fors- gren og Præst John F. F. Dorius ankom til Nykjtibing paa Falster, ud- sendte fra Kjobenhavn for at aabne
82
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Evangeliets Dor paa denne O. Paa Skibsbroen modtoges de af en S6- ster Ludvigsen, det eneste Medlem af Kirken paa hele Oen. Denne SOster var en kort Tid i Forvejen bleven debt under et Besog, som hun havde aflagt til Kjebenhavn, og blev nu til stor Hjælp for Bredrene under deres Mis- sionsvirksombed paa Falster, hvorom Broder Dorius skriver saaledes i sin Dagbog:
„Efter vor Ankomst til Oen be- gyndte vi at holde Forsamlinger paa forskjellige Steder, og disse vare i Regelen godt bestigte, thi Nysgjer- righeden drev Folket til os. Vi bleve strax Gjenstand for Indbyggernes Op- mærksomhed, og Flere hyldede vor Lære, medens Mange forargedes paa den, hvisaarsag vi fik nogle Venner og mange Fjender. En luthersk Præst ved Navn Peter Koch var en af vore ivrigste Modstandere; han mftdte næslen bestandig i vore For- samlinger og sOgte paa alle mulige Maader at lægge Hindringer i Vejen for Evangeliets Fremgang, og da han endnu ikke var tilfreds hermed publi- serede han en meget styg Afhandling i „Lollands og Falsters Stifttidende" v under Overskriften „Vogter Eder for de falske Profeter." Denne Afhandling ophidsede Folket imod os i den Grad, at vi ved en vis Lejlighed nær vare blevne frygtelig mishandlede, som det Felgencle vil vise:
En Aften gik vi ud for at bestige nogle Folk, som boede i NykjObing og som onskede at tale med os om Evangeliet. Vi vare næppe komne til Stedet forend flere Personer kom ind og satte sig, og disse efterfulgtes strax af Andre; der kom Flere 02: Flere, indtil Huset var bleven aldeles fuldt* af Mennesker, der syntes at have Lyst til at gjtfre Optojer, da de strax bleve meget urolige. Det varede ikke længe forend ogsaa Gaden var fuld af Mennesker og hele Byen var i OprOr. Broder Forsgren og jeg gjorde et Par Gange Forscig paa at tale, men dette lykkedejs os ikke paa Grund af den store Tumult og Skrigen baade i og udenfor Huset. Man begyndte
nu at slaa DOre og Vinduer itu, og Mange trængte sig ind paa os, idet de udoste Trusler og Forbandelser i Mængde. Vi maatte ogsaa udstaa megen Bespottelse , men under det Hele forholdt vi os rolige og tause. Vor Stilling var visselig ubehagelig, og det saa' ud til, at Mishandling sikkert vilde blive vor Lod, men Her- ren kom os til Hjælp, saa vi slap fri. Vi bleve nemlig underrettede om, at dersom vi gik gjennem et Kammer og et Kjokken kunde vi slippe bort ubemærket af vore Fjender, og det er en Selvfolge, at vi benyttede Lejlig- heden. Saa snart vi vare borte, fjær- nede ogsaa Pebelen sig lidt efter lidt, saa at vi Kl. 11 cm Natten kunde forlade Byen ubemærket. * *
Vi forbleve paa Falster indtil Slut- ningen af Oktober Maaned, da vi for- lode Oen og rejste til Kjebenhavn for at bivaane en Konference, som skulde afholdes dersteds i November Maaned."
Den 28de November kom Broder Dorius tilligemed Præst K. H. Bruun tilbage til Falster og fortsatte Missi- onsvirksomheden paa Oen med at af- holde Forsamlinger og samtale med Folk privat. Flere troede Brcdrenes Vidnesbyrd, og d. 3die December dobte Dorius en Mand ved Navn Hans Tønnesen, der, saa vidt vides, var den fOrste Person, der ved Daab blev indlemmet i Menigheden paa Falster. Den 10de s. M. debte .Bruun tre andre Personer, nemlig Christian Nielsen, Rasmus Mysen og Rasmus Mikkelsen. Den følgende Dag traf Bredrene Bruun og Dorius sammen med John E. Fors- gren og Johan Svenson hos en rig Bon- de ved Navn Rasmus Hougaard i Landsbyen Virkede. Denne Mand var meget gjæstfri mod Brodrene og gjorde dem meget godt. Samme Aften af- holdtes en god Forsamling i hans Hus, og alle BiOdrene bleve der om Natten.
Den 14de December, som var en Sfindag, holdtes en hojtidelig Forsam- ling i Chr. Nielsens Hus, ved hvilken Lejlighed de Nydebte fik Haandspaa- læggelse, og man nede Nadveren i Forening.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
83
I den derefter folgende Uge foretog Brodrene Forsgren og Bruun en Mis- sionstur til Lolland, hvor de havde god Lejlighed til at forkynde Evan- geliet, medens Dorius og Svenson fortsatte deres Virksomhed paa Fal- ster.
John E. Forsgren skriver angaaende den ovennævnte Præst Peter Koch, at da han optraadte imod Brødrene fjerde Gang i en Forsamling, som af- holdtes i Rasmus Mysens Hus, og stred af alle Kræfter mod Evange- liets Fylde, ' stod Ældste Forsgren frem og irettesatte ham i en bydende Tone, samt erklærede i Jesu Kristi Navn, at han aldrig mere skulde have Magt til at opløfte sin Rost mod Sandheden, men derimod skulde han blive saa svag og afkræftet paa sit Legeme, at han ikke skulde kunne staa paa sine Fødder. Da Forsgren havde sagt dette, lod Præsten sit Ho- ved falde tungt paa Bordet ligesom om han skulde do. Den følgende Søn- dag gjorde han nok Forsøg paa at tale til sin Menighed i Kirken, men han kunde Intet sige. Derimod faldt han strax om, og da han prøvede paa at rejse sig op, faldt han om paa Ryggen. Fire Mænd bare ham da til sit Hus, hvorefter han i lang Tid maatte holde Sengen. Han kaldte tilsidst Borgmesteren til sig og bad ham ordre Folket til ikke at gjore,, Mor- monerne'' noget Ondt, „thi," sagde han, ,.jeg lider Helvedes Kvaler, og jeg kan ikke befri mig selv derfra. Deres Ord angaaende mig ere gaaede i Opfyldelse."
DEN FØRSTE MISSIONÆR I NORGE.
DeniiteSeptember ankomÆldsteHans Frederik Petersen som den første af de Sidsle-Dages Helliges Missionæ- rer til Norge. De nærmere Omstæn- digheder forbundne med denne Mis- sion ere folgende: Den af Snow omtalte Skipper Svend -Larsen, som sejlede mellem Aalborg og Osterrisor i Norge med Trælast, blev af en Skræddermester Olsen, som boede i førstnævnte By, underrettet om den nye Lære, som en vis Erastus Snow,
der sagdes at være en Jesu Apostel, for nylig havde bragt til Danmark. Skipper Larsen besluttede at faa denne Mand i Tale, og da Erastus Snow netop paa den Tid opholdt sig i Eg- nen, lykkedes det Larsen at træffe sammen med ham d. 3de Septbr. 1S51 i H. P. Jensens Hus i Norre Sundby. Efter en længere Samtale, under hvil- ken Larsen blev overbevist om Evan- geliets Sandhed, blev det besluttet, at Broder H. F. Petersen, som den Gang præsiderede over Menigheder, i Aalborg, skulde rejse med ham til Norge for at aabne Evangeliets Dor der i Landet. Følgelig afsejlede ban tilligemed Skipperen fra Aalborg d. 4de Septbr. og ankom efter en meget stormfuld og ubehagelig Rejse, under hvilken de to Gange maatte søge Ly i Havnen ved Frederikshavn, til Oster- risor i Norge d.uteSeptbr. 1851. Broder Petersen blev venlig modtaget i Skip- per Larsens Hus, og allerede der* følgende Dag begyndte han at bære- Vidnesbyrd for liere Personer, sortn han kom i Samtale med. Han stif- tede snart Bekjendtskab med en hel Del baade af de højere og lavere Stænder og udspredte et betydeligt Antal Boger og Skrifter, der handlede om Evangeliets Lærdomme. Iblandt Andre traf han sammen med en af Byens Præster, der blev forbauset over at høre, at de saakaldte Mormo- ner nu ogsaa vare komne til Norge. Da Broder Petersen paa Grund af sin hurtige Bortrejse fra Aalborg ikke havde faaet Tid til at forskaffe sig noget Rejsepas fra Ovrigheden der- steds, blev han fremkaldt for Byfog- den i Osterrisor, og kun ved Skipper Larsens Kaution undgik han at blive arresteret og fængslet, thi det var nemlig Ingen tilladt paa den Tid at rejse udenlands, uden at være forsynet med et saadant Dokument. I den Hensigt at forskaffe sig et Pas for- lod Petersen OsterrisØr med Skipper Larsen d. 20de Septbr. og ankom ef- ter en hurtig og behagelig Rejse til Aalborg d. 23de. Samme Aften blev Skipper Svend Larsen dobt af Ældste O. C. Nielsen. Efter at Petersen
84
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
havde forsynet sig med de nodvendige Papirer samt havde besOgt sine Slægt- ninge i Aalborg og Omegn, begav han sig den 5te Oktober i Forening med Broder Johan August Ahmansen, der var bleven sendt af Erastus Snow fra Kjdbenhavn for at ledsage ham, an- den Gang paa Rejsen til Norge, og de ankom til Osterrisor d. 7de efter en særdeles behagelig Sejlads i Skip- per Larsens FartOj. Da Skipperens Hustru ikke vilde tilstede Brødrene at bo i hendes Hus, gik de op paa en Klippe og bade ydmygeligt til Herren om at aabne Vejen for dem, saa at de maatte finde et Hjem og faa Lejlighed til at forkynde Evange- liet for Indbyggerne. Samme Aften modte de en Smed ved Navn John Olsen, med hvem Broder Petersen havde stiftet Bekjendtskab paa hans ffirste Besog til Norge. Denne Mand indbod strax Bitidrene til at gaa med sig til hans Hus, og her fandt de nu et godt Hjem. Et Par Dage senere fik Petersen Lejlighed til at prædike og bære et godt Vidnesbyrd for en stor Mængde Mennesker, som uven- tet havde forsamlet sig i Olsens Hus. De lyttede med spændt Opmærksom- hed til hvad der blev sagt. Brødrene begyndte nu at holde Bibellæsninger samt spredte Boger og Skrifter iblandt Folket og forkyndte Evangeliet for Mange, som kom ind baade fra Byen og Landet for at tale med dem. Den 17de Oktober rejste Petersen til RCd i SOndelev Sogn, hvor der fandtes et Hammerværksted, der beskjæftigede en hel Del Arbejdere. For dem bar han et trofast Vidnesbyrd, og ligeledes solgte han dem en Del Skrifter. Da han ingen Pas havde bragt med sig kunde han ikke faa Logis paa Gjæst- givergaarden, men det lykkedes ham derimod at faa Nattely hos nogle i Nærheden boende Husfolk. Hans Pas havde Politimesteren i Osterris6r for- beholdt sig. Næste Dag sejlede han med Mesteren for Maskinværkstedet tilbage til Byen, hvor han strax gjorde den Opdagelse, at John Olsens Hustru ikke længere vilde give ham eller Broder Ahmansen Husly. De fandt
imidlertid strax et andet Hjem hos Broder Svend Larsen, hvis Hustru havde forandret sine Fttlelser til Gunst for Missionærerne. I Slutningen af Maaneden rejste Ahmansen, som var bleven træt af Missionslivet i Norge, tilbage til Aalborg, og Petersen var saaledes efterladt alene i dette fjærne Land. Den 2den November holdt han den forste Forsamling i Rfid, og Da- gen efter besCgte han Eklands Jærn- værk, omtrent tre og en halv dansk Mil fra Oster ri? 8r. Her blev han ja- get ud af Mesteren og maatte gaa bort i den stærke Regn. I sit For- sttg paa at gaa over Fjeldene til Sondelev forfejlede han Vejen, men traf paa nogle Gaarde kaldet Skaavog, hvor han endelig fik Nattelogis. Om Aftenen benyttede han Lejligheden til at bære Vidnesbyrd for Folkene paa Gaarden, og han solgte dem en Del Skrifter; men om Morgenen anmodede Manden ham horligt om ikke at tale til Kvindfolkene om Mormonismen, da han muligvis let kunde forfore dem. I Sondelev kom han en Aften til at tale til en hel Del Mennesker, som havde forsamlet sig, ved hvilken Lej- lighed han nær havde overbevist en tilstedeværende Skolelærer om Sand- heden af Evangeliets Fylde. Efter hans Tilbagekomst til Osterrisor holdt han flere Forsamlinger, og d. 26de Novbr. indlemmede han de to forste Personer i Kirken ved Daab i Norge. Navnene paa de To, som bleve dobte, vare Peter Adamsen og John Olsen. Saa snart det blev bekjendt iblandt Folket, at denne Daabshandling havde fundet Sted, opstod der Cjeblikkelig Forrøgelse mod Ældste Petersen, og alleredeDagen efter (d.27deNovbr.) stor- mede fire eller fem Mænd, som i For- vejen havde forsynet sig med Brændevin nok til at gjOre dem modige, I5s paa Svend Larsens Hus, hvor Petersen opholdt sig. Efter at de under Eder og Trus- ler længe havde banket paa, brode de omsider ind i Huset. Broder Peter- sen havde dog forinden skjult sig saa godt paa et Overværelse, at de maatte forlade Huset uden at finde ham. I Haab om at faa ham fat holdt de
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
85
imidlertid Vagt i og omkring Huset indtil Kl. i om Natten. Lignende Forfolgelser fortsattes i flere af de ef- terfOlgende Aftener, men PObelen op- naaede ikke deres Hensigt at faa ham i deres Vold. Den 29de skrev Pe- tersen et Brev til Øvrigheden og for- langte Beskyttelse iftilge Landets Love. Samme Dag blev han fremkaldt for Byfogden i Forhor fordi han havde udfort Daabsordinance, uden at være anerkjendt af Øvrigheden som en der- til bemyndiget Embedsmand. Det blev ham nu paa det Strængeste forbudt at holde flere Forsamlinger eller dflbe Andre saa længe han var under Ju- stitsens Tiltale. Pflbelen havde denne Dag fast besluttet at ville bortfore ham, men ved Politiets Mellemkomst bleve de forhindrede i at gjflre dette, da det blev Folket forbudt at forsamle sis: i stOrre Antal end to eller tre Personer paa Stedet. Den iste De- cember blev Petersen anmodet af By- fogde Finne om snarest muligt at indsende sin Fuldmagt som kirkelig Embedsmand til Amtmanden i Aren- dal. Til Betjenten, som kom med denne Ordre, leverede han strax sit Kaldsbrev som Ældste og to Anbe- falingsbreve, hvilket altsammen blev sendt til Amtmanden. Aftenforfolgel- serne vedbleve indtil d. 4de Decbr., da et populært Bryllup, som højtide- ligholdtes i Byen, lagde Beslag paa Folkets Opmærksomhed. Den 7de Decbr. modte Petersen tilligemed Svend Larsen og de to nydobte Brttdre til- sammen i et Overværelse i Svend Larsens Hus, hvor Haandspaalæggelse for Annammelsen af den Helligaands Gave udfortes med de Dobte, og de fire Medlemmer nfide derpaa i Fore- ning den hellige Nadver for fCrste Gang i Norge. Ved denne Lejlighed forfattede Petersen Sangen: ,,Htir os, Immanuel, vi Dig anraabe." (Nr. 148 i den danske Salmebog.) Han havde tidligere under sit Ophold i Osterrisor skrevet Nr. 27: „O horer I Slægter paa Jorden et Ord," og Nr. 78: „Zion, naar paa Dig jeg tænker." Den folgende Dag blev han fremkaldt for Byfogden, og iffllge Skrivelse fra
Amtmanden blev det ham nu bety- det, at han maatte holde sig Kriminal- lovens 21de Kapitel, 17de og 18de Paragraf, efterrettelig. I modsat Fald truedes han med Tugthusstraf. Nævnte Lovpunkter forbode nemlig Alle, und- tagen de af Loven anerkjendte Em- bedsmænd, at udfore Daab eller no- gen anden kirkelig Ordinance.
Et Par Uger senere modtog han og- saa folgende Skrivelse fra Byfogden i Osterrisor:
„Efter Nedenæs og Robygdelagets Amts Ordre af 17de ds. tilbagesendes herved de mig under iste ds. leve- rede Dokumenter, nemlig Kaldsbrev og Anbefalingsskrivelse af 4de Sep- tember og iste Oktober 1851 samt Nr. 2 af Bladet„Skandinaviens Stjerne", med Betydning af, at Dj ikke aner- kjendes som Præst eller Forstander for nogen Dissentermenighed her i Riget, og saaledes heller ikke anses berettiget til her at foretage nogen Handling i saadan Egenskab, og at Amtet forbeholder sig nærmere at af- gjtire, hvor vidt De bliver at sætte un- der Justitsens Tiltale for den af Dem foretagne Daabshandling.
De af mig attesterede Gjenparter af de tre førstnævnte Dokumenter bedes mig tilbageleverede.
Osterrisor, d. 27de Decbr. 1851.
Finne.
Til Mormon - Skræddermester Pe- tersen."
Som Folge af disse Foretagender fra Øvrighedens Side besluttede Pe- tersen at forlade Osterristtr og vælge sig en anden Arbejdsmark.
Den 1 2te Decbr. om Aftenen Kl. 9, efter at Broder Larsens Hustru var gaaet tilsengs tilligemed hendes BOrn (Broder Larsen selv var fraværende paa en kort Rejse til Moss), forsam- ledes en stor Folkemasse udenfor Hu- set, som under frygtelige Eder og Bespottelser erklærede, at de vilde have fat paa Mormonpræsten. Efter at de længe havde banket paa, uden at der blev aabnet for dem, sprængte de tilsidst Dtiren, stormede ind i Hu- set og fordrede Petersen udleveret.
86
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Denne havde imidlertid skjult sig ganske forsigtigt inde i Skorstenen, hvor Pobelen ikke kunde finde ham, uagtet de med Lys i Haand under- søgte, som de troede, enhver Krog og HjCme i hele Huset. Fflrst da Pfl- foelen langt hen paa Natten var ble- ven adsplittet ved Politiets Mellem- komst, vovede Petersen at komme frem i en alt andet end net Tilstand fra sit uhyggelige Skjulested. Dagen efter bleve Oprflrerne indstævnede for Retten, men de bleve ikke nogensinde afstraffede. Sflndag d. 14de kom en Mand ved Navn Svend Peter Larsen fra Frederiksstad til Osterrisflr for at tale med Petersen. Denne Larsen var en opvakt Mand, og Petersen, der i flere Dage alvorligt havde bedet til Herren om at aabne Vejen, saa at han kunde komme bort fra Osterrisot 4il et Sted, hvor han kunde gjore mere godt, betragtede ham som sendt af Gud. Manden skulde til Bergen, og Petersen besluttede stiax at rejse med ham. Efter derfor at have taget en rorende Afsked med de faa Medlem- mer af Kirken i Osterrisflr forlod han nævnte By d. 16de Decbr. med Slup- pen „Den gode Hensigt", som fortes af hans nye Ven Svend Peter Lar- sen. Næste Dag naaede de Arendal, hvor Skipperen gjorde Ophold et Par Dage, og denne Tid benyttede Peter- sen til at tale med flere opvakte Folk i Byen ; iblandt disse var der en Kjflbmand Scheveland, hvem han gav et godt Vidnesbyrd og meddelte en Del Skrifter. Den 20de fortsattes Rejsen fra Arendal. Natten mellem d. 22de og 23de havde Sluppen nær sejlet paa et Skjær, og de Rejsende frelstes kun fra Undergang ved at Petersen, som havde Roret i Haand, ved en Kraftanstrængelse drejede Far- tfljet rundt. Under denne Manovre ramtes hans Hoved af Storsejlsbom- men, og han mistede sin Hue, ellers skete ingen Ulykke. Den 4de Januar 1852 naaede det lil'e Fartflj Mandal, hvor man laa til Ankers en hel Uge. Denne Tid benyttede Petersen til at stifte Bekjendtskab og tale med Fol- ket i Byen. Ved en vis Lejlighed, da
han var bleven inviteret til Middag i en Snedkermester Larsens Hus, blev Værelset pludselig opfyldt med Folk, for hvem han iffllge Opfordring be- gyndte at prædike Evangeliet. En Provst Vogt. som var en af Norges bedste Talere og en af Storthingets Medlemmer, var kommen ind under Talens Lob, og saa snart den var sluttet, bestræbte denne Mand sig for at afstedkomme Forstyrrelse iblandt de Tilstedeværende, idet han fortalte dem, at en hel Del af hvad der var bleven sagt var Usandhed. Da Petersen op- fordrede ham til at bevise, hvori det Usande bestod, bad Provsten ham at besoge sig næste Dag paa sit Kon- tor, men da han havde fremsagt sine Beskyldninger over for den hele For- samling, flnskede Petersen, at han ogsaa skulde fremfflre sine Beviser of-
fentlij
Hr. Vogt nægtede at gjore
dette under det Paaskud, at han ikke kunde huske hvad der var bleven sagt, da Talen var saa lang; derimod anstrængte han sig fremdeles for at opirre Forsamlingen, indtil den Del af Folket, som holdt med Provsten, styrtede frem tilsyneladende for at ville gribe Petersen. Manden i Huset traadte nu frem og erklærede, at ef- tersom den Fremmede var en Gjæst i hans Hus, tillod han ikke, at han blev tilfejet nogen Overlast saa længe han var under hans Tag. Derpaa fjærnede Provsten sig tilligemed sine Venner, hvorpaa Petersen samtalede længe med de Andre, som bleve tilbage. Han vandt flere Venner, af hvilke Nogle senere annammede Evangeliet. Om- trent midt i Jannuar Maaned forlod Petersen Mandal og sejlede videre med Skipper Larsen til Bergen, hvor han indtraf omtrent d. 18de. Her tilbragte han det flvrige af Vinteren og boede hos en Olbrygger Magnus, der tilligemed sin Familie behandlede ham meget gjæstfrit og venligt, uagtet de- res fattige Kaar. Da Politiet i Ber- gen ikke vilde tillade ham at holde nogen offentlig Forsamling, medmindre han lejede en stor Sal for dette Oje- med — og dette kunde han formedelst Mangel paa Midler ikke gjflre —
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
87
tilbragte han et Par Maaneder med at gaa fra Hus til Hus og tale om Evangeliet, hvor som helst Lejlighe- den tilbod sig. Han maatte leve yderst tarveligt og var flere Gange nær ved at lide ligefrem Mangel paa Livets daglige Fornodenheder. Imidlertid kom Skipper Larsen tilbage til Bergen fra Sildefiskeriet og vilde nu rejse til Kjobenhavn. Petersen gjorde sig strax færdig til at rejse med ham. De forlode saaledes Bergen i Slut- ningen af Marts Maaned og ankom til KjObenhavn ffirst i April.
„SKANDINAVIENS STJERNE".
iste Oktbr. Det ffirste Numer af „Skandinaviens Stjerne", bestaaende af et enkelt Ark i oktav Format, udkom fra Trykken. ÆldsteP. O. Hansen var ble- ven beskikket tilOversætter ogSkriver for Bladet under Erastus Snows Bestyrel- se. Stjernen var fOrst et Maanedsskrift, men ved anden Aargangs Begyndelse blev det bestemt, at den skulde udkom- me den iste og 15de i hver Maaned, i hvilken Orden den har været udgivet hele Tiden siden under de forskjellige Missionspræsidenters umiddelbare Be- styrelse.
Ved 30te Aargangs Slutning var der udkommen ialt 709 Numre eller om- trent 1,312,750 Expl. afStjernen. Om- kostningerne ved sammes Trykning har belobet sig til omtrent 5o,oooKroner.
Indtil 1877, da Udgivelsen af „Nord- stjernan" paabegyndtes i det svenske Sprog, var „Skandinaviens Stjerne" Kirkens eneste Organ i de nordiske Lande. For fOrste Aargangs Vedkom- mende var Subskriptionsprisen 24 Skilling Kvartalet eller 8 Skilling pr. Expl., men derefter blev Prisen ned- sat til 6 Skilling pr. Expl. eller en Rigsdaler og tre Mark om Aaret, og da man i 1875 forandrede Mflntsy- stemet fra de gamle danske Benæv- nelser (Rigsdaler, Mark og Skilling) til Kroner og Ore, ansattes Prisen paa Stjernen til 12 Ore pr. Expl., hvilket er den nærværende Subskrip- tionspris. Til Abonnenter i Utah sen- des den for en Dollar om Aaret, naar to Numre maa sendes ad Gangen.
Ellers
koster den
en Dol
lar og 25
Cents
aarlig.
Det
FOlgende er „Skandinaviens
Stjerne"s statistiske
Historie
indtil 30te
Aargangs Slutning:
Antal trykt
Aarg.
Aar. 1
~ttm> e.
af hvert Nr.
iste
1851—1852
12
IOOO
2den
1852— 1853
24
IOOO
3die
1853— 1854
24
1500
4de
1854— 1855
24
20C0
5te
1855— 1856
24
15CO
6te
1856— 1857
24
20CO
7de
1857— 1858
24
2100
8de
1858— 1859
24
2000
9de
1859 — 1860
24
2000
1 ode
1860— 1 86 1
24
2500
11te
1 861— 1862
24
2700
1 2te
1862— 1863
24
2500
13de
1863—1864
24
2^00
14de
1864— 1865
24
2200
15de
1865— 1866
24
2100
1 6de
1866— 1867
24
20CO
17de
1867— 1868
24
2000
1 8de
1868— 1869
24
1900
19de
1869 — 1870
24
1800
20de
1870 — 1871
24
1800
21de
1871 — 1872
24
1800
22de
1872— 1873
24
1800
23de
1873— 1874
24
1900,
24de
1874— 1875
24
2000
25de
1875— 1876
24
2000
26de
1876 — 1877
24
1500
27de
1877— 1878
25
1400
28de
1878— 1879
24
1250
29de
18 9-1880
24
1250
30te
1880— 1 88 1
24
1250
(Fortsættes.)
SUNDHEDSREGLER.
1. Staa tidlig op og tag en god Spadser- eller Ridelur fOr Frokost.
2. Spis ikke strax efter at Du er staaet op, thi saa er Maven ikke i en passende Tilstand til at modtage Fode.
3. Det er meget godt for Sundheden at faste en Del af Formiddagen og lige- ledes om Aftenen.
4. Spis ikke for meget til Frokost eller Aftensmad, men indtag den stærkere F0- de, saasom Kjfld osv., til Middagsmaden.
5. En god Regel er at staa op Kl. 6, spise Frokost Kl. 7 eller 8, Middagsmad Kl. 12 og en lille Aftensmad Kl. 6.
6. Spis sagte, tyg Maden godt og drik kun en Mundfuld ad Gangen. Det er raadeligt kun at drikke lidt under Maaltidet. Drikkevarer burde nydes en Time efter at man har spist, saa ville de bidrage til at befordre FordOjelsen.
88
Redaktion skemærkninger.
Jflo^enéifemm,
Et Maanedsskrift.
ANDHEW JENSON,
Redaktfir og Udgiver.
SUBSKKIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Aarct i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,
Juni 1882.
VOR FINANCIELLE STILLING.
Det glæder os overordentlig meget at modtage Breve fra BrOdrene Tid efter anden, i hvilke de ytre deres fuldkomne Tilfredshed med morgen- stjernen og bemærke, at dens Ind- hold er rigtig interessant osv., og tillige er vi meget taknemmelig til de af Abonnenterne, som have erlagt deres Kontingent for Bladet i For- skud, thi derved have de gjort det muligt for os at paabegynde vort Fo- retagende og fortsætte samme indtil Nærværende. Der findes imidlertid et betydeligt Antal af vore Abonnen- ter, som endnu restere med Betalin- gen for Bladets nærværende Aargang, og ihvorvel vi nCdig havde onsket at sige Noget desangaaende forend efter Ho- sten, saa ntides vi dog paa Grund af vore timelige Omstændigheder til at fremkomme med en venlig Anmod- ning til Alle, som kunne betale strax, om godhedsfuldt gjennem deres re- spektive Agenter at indsende os det lille SubskriptionsbelOb ved allerførste Lejlighed. Vi paabegyndte Udgivel- sen af Bladet næsten aldeles blottet for Midler, da vi nemlig en kort Tid i Forvejen var hjemkommen fra en længere Mission til Skandinavien. Vore Soskendes Assistance i Skikkelse af Subskriptionsbeføbets Indbetaling er derfor den eneste financielle Hjælpe- kilde, vi have til vor Raadighed.
Vi tillader os endvidere at fremkom- me med et andet Forlangende til Mor-
genstjernens Velyndere, nemlig at de bruge deres Indflydelse blandt deres skandinaviske Naboer for Bladets vi- dere Udbredelse, thi endnu have vi paa Lager adskillige hundrede Exem- plarer af de allerede udkomne Numre til at forsyne nye Abonnenter med, og for vedvarende at kunne gjennemføre Foretagendet til den nærværende lave Subskriptionspris (og maaske endog nedsætte Prisen) samt gjtfre de paa- tænkte Forbedringer fra Tid til anden, bliver det absolut nodvendigt, at vi faa Abonnenter for alle de Numre, vi tryk- ke, og saaledes forvente vi ikke at laa ret mange Exemplarer tilovers for Ind- binding efter at hele Aargangen er udkommen. Vi betænke os ikke et Oje- blik paa at sige, at Morgenstjernen burde for de Helliges Vedkommende være en velkommen Gjæst i enhver Familie, hvis Medlemmer kunne for- staa det danske Sprog, og forend dette bliver Tilfældet have vi ikke til Hen- sigt at ophore med vor Virksomhed i Henseende til at fortige vor Subskrip- tionsliste.
Vore ledende skandinaviske Brodre overalt i Utah og omliggende Territo- rier, samt Missionærerne i de Forenede Stater og Skandinavien, bedes at for- ene sig med os i vore Bestræbelser for at gjennemføre dette vort temmelig vanskelige historiske Værk, og bruge deres Indflydelse for Bladets Udbre- delse. Naar først dets Indhold og Hensigten med dets Udgivelse bliver almindelig bekjendt, saa fole vi os for- vissede om, at det overalt vil vinde Indgang og Yndest, ligesom Tilfældet er for Nærværende paa de Steder, hvor det allerede har banet sig Vej. Alt hvad vi forlange, er en Anbefaling af Bladet i Overensstemmelse med dets virkelige Værd.
Vi onske ogsaa at henlede voreLæseres Opmærksomhed paa Nødvendigheden af omhyggeligt at bevare hvert enkelt Nr. af Bladet, og ikke mindst de medfølgende Præmienumre; thi eftersom hele det historiske Læsestof bliver sam- let med stor Omhu, vil Morgenstjer- nen, som etVærk for Reference, i Frem- tiden blive af uberegnelig Værdi.
Ældste Chr. (j.) Larsens Skrivelser.
89
ÆLDSTE CHR; (J.) LARSENS SKRIVELSER.
ii.
SOndag d. 31te August 1851 holdt vi Forsamling i Broder Johansens Hus, og efter at jeg en kort Tid havde talt belærende til de faa tilstedeværende Hellige, kom hele den lutherske Kir- keforsamling ind med min gamle Sko- lelærer (Degnen) og en af Præstens Sflnner som Ledere. Jeg talte derpaa til den store Mængde og bar Vidnes- byrd om Evangeliet, hvorefter jeg- havde en lang Diskussion med Deg- nen og flere af mine Skolekammera- ter. Da de ikke hverken med Bibe- len eller sund Fornuft kunde gjendrive vor Lære, bleve de meget vrede og gjorde Optojer, og Præstens Son raabte endog udenfor: ,,Sæt Ild paa Huset og brænd hele Krammet op." Men de adskiltes tilsidst uden at gjCre os noget videre Ondt. Denne Affære bestyrkede de faa Hellige i Troen, og mine Forældre bemærkede, at de havde aldrig troet, at der fand- tes saa slette Mennesker i den Kirke, som de for havde været Med- lemmer af. Samme Dag dobte Wm. Andersen de tre ftfrste Personer i Store Lihme, og den folgende Stin- dag (7de Septbr.) holdt jeg Forsam- ling dersteds, gav de Nydobte Haandspaalæggelse samt dobte sex Andre.
Stfndag d. 21de Septbr. holdt jeg en stor Forsamling paa samme Sted hvor jeg blev imodegaaet af to Præ- ster, fire Skolelærere og hele Sognets Forstanderskab. Diskussionen fik et godt Udfald for Sandhedens Sag, thi medens de ved deres opfarende Frem- gangsmaade troede at kunne forbitre Folket mod os, aabnede det netop Ojnene paa flere af de Oprigtige, der strax efter forenede sig med os.
S0ndag d. 5te Oktober organise- rede vi Greis Gren i min Faders Hus, og min Broder Johannes Larsen beskikkedes til Forstander for samme. Efter at jeg i Forening med K. H. Bruun havde besogt dennes Fodeegn, og han havde dObt sin Moder og
S Oster, holdt vi d. 9de November en Forsamling i Lars Jensens Hus i Nærheden af Strib paa Fyen, hvor vi organiserede Fredericia Gren. Som Frugter af omtrent tre Maaneders Arbejde havde vi altsaa organiseret to Grene af Kirken med omtrent 50 Med- lemmer. Derefter (15de og 16de No- vember) overværede jeg Generalkonfe- rencen i Kjobenhavn, ved hvilken Lejlighed Fredericia Konference blev organiseret, og jeg blev beskikket til at præsidere over samme. I Maj Maaned 1852 bestfgte jeg efter Bro- der Forsgrens Begjæring de Hellige paa Falster, hvor Brttdrene og de Hellige havde været udsatte for megen raa Behandling. Det var min Hen- sigt at have lagt Vejen over Lange- land, hvor til Evangeliet havde spredt sig fra Fyen, men Aanden forbod mig dette og ledte mig til at tage med Dampskibet fra Svendborg til Gaa- bense paa Falster. Jeg havde aldrig fttr været paa nævnte O og vidste ikke, hvor de faa derværende Hellige boede, og eftersom næsten hele Oens Befolkning var i Opror mod os, var det omtrent saa meget som en Mands Liv var værd at spCrge efter dem. Paa Dampskibet fik jeg det ftfrste Be- vis for, at Aanden havde ledt mig paa rette Vej, thi der traf jeg nemlig sam- men med en Ven fra KjCbenhavn, som var godt kjendt paa Oen. Han gav mig to Rigsdaler i Rejsepenge samt gav mig Navnet paa en Præst, der senere viste mig Vej til Orupsgaard, hvor en af Kirkens Medlemmer (SOster Ludvig- sen) boede. Herren besvarede endvi- dere min B(5n ved samme Aften at sende Broder Johan Svenson til mig; han var den eneste af Missionærerne, som var bleven tilbage paa Oen efter Forfølgelserne. Omtrent samtidig bleve vi underrettede om, at Broder Peter Thomsens Gaard i Falkerslov i flere Nætter havde været omringet af Pobe- len, som havde sogt efter Brodrene og slaaet alle Gaardens Vinduer itu, og det var tilsidst gaaet saa vidt, at man
90
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
maatte leje Mænd til at gaa Vagt ved Gaarden om Natten med Gevær i Haand. Jeg kunde nu tydelig forstaa, at dersom jeg havde rejst efter min fOrste Bestemmelse, vilde jeg have gaaet lige i Fjendens Hænder. I For- ening med Broder Svenson rejste jeg nu omkring fra Sled til Sted om Nat- ten for at besoge de Hellige. Vi af- lagde ogsaa et BesCg til Laaland, hvor vi traf sammen med BrOdrene J. Jør- gensen og O. C. Nielsen, der virkede som Missionærer dersteds. Ved at kaste Lod om hvem af os, der skulde gaa til Falkerslev, faldt Lodden paa mig, hvorfor Broder Svenson og jeg rejste der til den felgende Nat. Kl. 4 om Morgenen naaede vi trætte og vaade vort Bestemmelsessted, men ved at nyde en kjærlig Modtagelse af Broder
og Stister Thomsen glemte vi snart vore Besværligheder. Den IClgende Nat fik vi de Hellige samlede, og Bro- der Svenson blev ordineret til Ældste samt beskikket til at bestyre Missionen paa Oen. Broder P. Thomsen blev ordineret til Lærer og beskikket til at vaage over de Hellige i Falkerslttv. ForOvrigt bleve to nye Grene af Kir- ken organiserede medens jeg opholdt mig paa Oen. Under min Tale til de Hellige om Natten ledte Aanden mig til at love dem, at dersom de vilde være ydmyge og tro til Herren, skulde de ikke have mere ForfOlgelse, hvilket, iftflge hvad nogle Stiskende fortalte mig 18 Maaneder senere, blev bogstavelig opfyldt. Fra Falkersltiv rejste jeg til KjObenhavn og videre der fra tilbage- til Fredericia.
UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.
(Fortsat fra Side 77.)
Uvejret vedblev at rase uafbrudt, og der faldt en uhyre Mængde Sne. I flere Dage var Vejret saa vedvarende koldt og Frosten saa haard, at Mis- souri Floden, som var fuld af Drivis og havde i ti Dage været utilgænge- lig, frtfs til om Sondagen lige neden- for Fortet, saa at vi Mandag Efter- middag kunde kjOre vore Befordringer over paa Isen; samme Aften naaede vi et af de Helliges Settlementer paa den anden Side.
Jeg kom ikke til Kundskab om Kom- mandantens og hans Togs Skjæbne, ej heller véd jeg, hvorledes det gik Guldgraverne og Postbærerne, som vi modte ved Svveet Water, men de Oxekompagnier, som vi have omtalt, bleve næsten totalt tidelagte.
Hr. Kinkeid, Kjobmanden fra St. Louis, som ledsagede os, efterlod en afkræftet Hest i det nye Ft. Kearney, og d'Hrr. Homer og Graham, som havde kjort Gods for ham til Dalen og begyndte deres Tilbagerejse med os med to Vogne og otte Heste, efter- lode en Vogn i Fort Laramie, da de
mærkede, at deres Heste bleve trætte ; siden maat'.e de efterlade tre andre Heste paa Vejen ftfrend de naaede Grand Island, og en anden, der ikke kunde gaa længere, i Ft. Kearney. De besluttede derfor at blive tilbage og rejse sammen med det Oxekompagni, som vi fCrst kom forbi, men ved at gjore dette, fristede de samme Skjæb- ne som dette, og da de endelig ankom til Missouri Floden nogle Dage efter det sidste Uvejr, havde de kun én Hest tilbage.
Alle de (jvrige af vort Selskab an- kom til Missouri Floden med alle de Dyr og Vogne, hvormed de begyndte Rejsen fra Dalen, uagtet vore Trækdyr vare magre og daarligt skikkede for en saadan Tur, da vi tiltraadte den ; thi de bedste Trækdyr, som fandtes i Dalen, vare blevne opkjCbte af Guld- graverne.
Men vi stolede paa Gud og bade daglig, at han vilde styre Elementerne til vort Bedste, og naar jeg nu over- vejer, hvorledes Uvejret har raset rundt omkring os og hvorledes vore Vogn-
Uddrag af Erastus Sxows Dagbog.
91
dæk kun bleve vaade to Gange paa hele Rejsen, med Undtagelse af den sidste Dag, samt hvorledes vore Træk- dyr, magre og forsultede som de vare, holdt ud og gjorde de haardeste Dags- rejser paa den sidste Del af Turen, saa kan jeg kun erkjende, at Herren vaagede over os for vort Bedste og opfyldte de Lofter, som han havde givet os gjennem sine Tjenere.
Intet Vogntog havde nogensinde tid- ligere gjort ForsOg paa at rejse gjen- nem Orken saa tidlig paa Aaret, og i Sandhed et eneste Uvejr kunde let have dræbt alle vore Trækdyr i deres udmagrede Tilstand, i hvilket Tilfælde vi vilde have blevet efterladte tilfods midt i Orken til at prOve paa at naa Settlementerne det bedste vi kunde.
Vor Ankomst til P ottawattamie-Lan- det, medbringende Posten fra Dalen, blev bebudet med Geværsalut og an- dre offentlige Demonstrationer, efter- som Præsident Hyde og alle de Hel- lige modtoge os med stor Glæde. Det er overflodigt at sige, at det ogsaa var et behageligt Mede for os.
Det glædede mig at finde den blom- strende By Kanesville, som man havde anlagt omkring det gamle Trætaber- nakel, samt andre af de Helliges Landsbyer, som vare i Opkomst i alle Dele af Countiet, med deres Marker vg Moller, Flokke og Hjorde; og 1. aade her og i Dalen saa' jeg tydeligt Opfyldelsen af en Profeti, som Broder Kimball udtalte i Nauvoo Tempel, forend vi forlode Illinois i 1846; nem- lig, at om fem Aar vilde dette Folk være mere iormuende, end de nogen- sinde tidligere havde været. * *
Vi tilbragte henimod tre Uger paa en meget behagelig Maade med at prædike og besOge vore Venner og 1 rOdre i Kanesville og Omegn, hvor- paa vi begave os paa Rejsen til St. Louis. Broder Jakob Gates og jeg havde kjOrt fra Dalen i en let Vogn, forspændt med et Par smaa Heste, lnilke vi nu borthandlede for friske Trækdyr. Vi toge derpaa Franklin D. Richards og Geo. B. Wallace i vor Vogn, og d. 31te Decbr. forlode vi Council Point, hvor min Broder Wil-
liam Snow og Familie boede. Vi prædikede og besogte de Hellige ved Broder Coolidges Moller ved Keg Creek samt i Savannah og St. Joseph og tilbragte en Nat hos min Broder Charles, der var bleven gift og havde nedsat sig i Atchison County, Mis- souri. De Hellige, som vi besOgte, modtoge os med Glæde samt bidroge deres Skjærv til at hjælpe os fremad paa vor Rejse. Fra St. Joseph rejste vi gjennem Plattsburgh til William Gilberts Hus, omtrent tre Mile fra Far West, hvor vi tilbragte S abba- ten. Madam Gilbert og Cynthia Beach, som boede i Nærheden af hende, vare nemlig Sostre af Broder Gates, og ligeledes gamle Bekjendte af mig. Der fra rejste vi gjennem Byerne Brunswick, Fayette, Columbia, Dan- ville og St. Charles til St. Louis, hvor til vi ankom d. 25de Januar 1850 efter omtrent 500 Miles Rejse fra Ka- nesville. Vejret var meget ustadigt og Vejene slemme, og vor Helbred blev angreben, saa at Brodrene Ri- chards, Gates og jeg selv vare upas- selige i en Ugestid efter vor Ankomst til St. Louis.
Da Broder Taylor og hans Selskab samt Broder Lorenzo Snow ankom strax efter, vare alle BrOdrene, som skulde til Europa, atter tilsammen. Ældste Richards og de fleste af dem, som skulde til England, rejste fra St. Louis til New Orleans, hvor de indskibede sig for Liverpool. De Hellige i St. Louis og New Orleans ydede gavmildt af deres Midler til at hjælpe dem, der manglede Rejsepenge. Broder Gates og jeg solgte vor Kjo- rebefordring til en lav Pris, hvorpaa vi betalte en Del Gjæld, samt kjObte nogle Urtekramvarer, som vi sendte hjem til vore Familier. Vi fandt Præ- sident N. H. Felt og de fleste af St. Louis Brodrene nydende en god Aand ; de voxede i Herren og vare ved at gjOie Forberedelser for at rejse til Dalen.
Den 1 8de Februar 1850 forlod Lo- renzo Snow og jeg St. Louis med en Dampbaad for at rejse til Pittsburg. Da Baaden den 24de om Morgenen
92
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
laa ved Landingsstedet i Cincinnati gik jeg op i Byen for at finde de Hellige, og medens jeg var borte stak Baaden af med Lorenzo samt min Bag- gage og mine Penge ombord. Jeg tog det imidlertid altsammen kold- blodigt, og da det var S tindag tovede jeg og havde en god Forsamling med de Hellige, der vare meget glade for- di jeg var bleven efterladt for deres Skyld, og de betalte beredvilligt min Rejse med Mandagsbaaden, som land- satte mig i Wheeling flere Timer ftir- end den anden Baad ankom ; vi havde nemlig sejlet forbi den paa Floden. Jeg forenede mig atter med Lorenzo og fortsatte Rejsen op ad Floden til Beaver, hvor vi gik iland og adskil- tes, idet han gik og bestigte nogle Venner, medens jeg tog med Posten til Canton for at bestige min Broder Zerubbable og Familie. Denne Rejse baade frem og tilbage var meget ube. hagelig, da Vejret var vaadt og Vejene slemme, men jeg ftilte mig vel betalt for mit Besvær, thi den 3die Marts havde jeg den Glæde at dtibe min Broder og hans Hustru; jeg beseglede ogsaa hans forrige Præstecitimme paa ham og forlod dem glade i Herren.
Broder Lorenzo og jeg bleve enige om, da vi adskiltes, at vi skulde mo- des igjen i Washington, dersom Gud vilde. Paa Vejen der lil bestigte jeg min gamle Ven Benjamin Winchester, som var falden fra sin htije Stilling under Kirkens Prtivelser, som paa- fulgte vor elskede Profets Dod. Jeg fandt ham som Cigarhandler i Pilts- burg i Pennsylvanien. Han havde tabt Aanden af Evangeliets Fylde, og hans Sind var meget morkt; desuagtet mod- tog han mig med stor Glæde og lyt- tede opmærksomt til mine Raad og Formaninger. Jeg beder til min Gud, at han maa vaagne fra sin Sltivhed, thi jeg har visselig elsket den Mand og elsker ham endnu, uagtet hans Synder.
Fra Pittsburg rejste jeg med en Dampbaad til Brownsville vedMononga- hela Floden, og videre med Posten over Bjærgene til Cumberland i Mary. land, hvor fra jeg tog med Jærnbanen
til Washington. Der til ankom jeg den nte Marts. Broder Lorenzo ankom nogle Dage senere.
Ældsterne A. Babbitt og J. M. Bernhisel, som af Deserets lovgivende Raad vare blevne sendte til Washing- ton for at repræsentere de Helliges Sag, vare her og bestræbte sig for at faa Deseret optaget i Unionen som Stat. Vi sadde i Raad med disse Brti- dre samt hjalp dem Alt hvad vi kunde. Ligeledes bestigte vi og samtalte med mange Senatorer og Repræsentanter samt flere af Regjeringens Embeds- mænd, men vi bleve fuldkommen over- beviste om, at skjtindt Flere havde Sind for at ville tilmaale vort Folk Retfærdighed, var dog Storsteparten imod os. Vi lyttede i flere Dage til Debaten i Senatet og Repræsentant- huset under Kaliforniens og Slave- sptirgsmaalets Behandling. D'Hrr. Cal- houn, Clay, Webster, Cass, Benton og Douglass deltoge i Diskussionen. Vi forskaffede os dernæst Pas fra Stats- ministeriet samt Breve osv. fra Kon- gresmedlemmer til flere europæiske Ministre.
Broder Lorenzo var nu færdig til at afsejle til Europa, men jeg onskede forst at gaa til Boston og bestige mine Venner og de Hellige i de tistlige Stater samt tilvejebringe Midler til min Rejse, thi jeg havde endnu ikke erholdt Mere end hvad jeg behtivede til at Itise Billet fra et Sted til et andet.
Broder Taylor havde tildels lovet at ville mtide os i Washington, hvilket han dog ikke gjorde. Eftersom vi gjærne tinskede at rejse over Havet tilsammen, bleve vi enige om, at Bro- der Lorenzo skulde vente nogle faa Dage længere paa Broder Taylor, medens jeg derimod strax skulde gaa tist- paa. Jeg skulde tillige foresporge mig i New York og Boston med Hensyn til den bedste Tid og det mest belej- lige Sted for vor Afsejling og sende ham Brev desangaaende til New York. Ftilgelig forlod jeg Washington Ltirdag cl. 1 6de Marts om Aftenen og ankom til Philadelphia tidlig den folgende Dags Morgen. Samme Dag overvæ- rede jeg tre Forsamlinger med de Hel-
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
93
lige i den samme Sal, i hvilken jeg saa ofte havde prædiket, i Profeten Josephs Dage. De fleste af de Hel- lige i Philadelphia vare fattige og be- redte sig til at emigrere vestpaa i April Maaned. Jeg gav dem saa- danne Raad, som Aanden indledte, hvorover de glædede sig, og til Gjen- gjæld gave de mig omtrent 15 Dollars til Hjælp til min Rejse. Om Manda- gen besttgle jeg vor gamle Ven Oberst Thos. L. Kane og havde ligeledes en Sammenkomst med den danske Minister til de Forenede Stater, som boede i Philadelphia. Derpaa rejste jeg samme Dags Eftermiddag med Jærnbanen til New York, hvor jeg tog ind til Oberst John Reese, Kjflbman- den, som kom fra Dalen i vort Sel- skab. Han og Familie modtoge mig med Glæde. Medens han var i vort Selskab blev hans Hjærte paavirket af Sandhedens Aand, hvilken han nu havde indfort i hans Familie. Jeg tOvede hos dem i to Dage og belærte dem samt flere af deres Venner, som vi besogte. Ligeledes besOgte jeg nogle faa af de Hellige og forespurgte mig paa det udenlandske Sejl- og Dampskibskontor angaaende Prisen paa Billetter til Europa osv.
Torsdag d. 21de rejste jeg med Jærn- banen fra New York til Worcester os videre til Woonsocket i Rhode Island, hvor jeg traf min Broder L. M. Snow og andre af mine Slægtninge i bedste Velgaaende.
Om Fredagen rejste jeg til Boston og Cambridgeport, hvor Præsident W. Woodruff den Gang boede. Han havde meget travlt med at gjore Forberedel- ser for at sende Levningerne af de ostlige Menigheder til Dalen i April Maaned. Lordag d. 23de ankom Præ- sident Orson Pratt med Dampskibet „Niagary" fra Liverpool paa en Rejse til Council Bluffs; vi tilbragte Sabbaten hos Broder Woodruff. Jeg havde ikke set disse Brtidre siden jeg var bleven forenet med deres Kvorum. Broder Geo. B. Wallace var ligeledes tillstede; han var paa Rejsen til England. Det var et glædeligt MSde for os alle samt for den lille derværende Menighed og
Levningen af den gamle Gren i Boston, hvis Medlemmer kom der til for at holde Gudsdyrkelse.
Efter den nOdvendige Forespørgsel ansaa jeg det for klogest at afrejse med Dampskibet „Niagary", som skul- de tiltræde Tilbagerejsen d. 3clie April og skrev i den Anledning til Broder Lorenzo Snow. Jeg tilbragte Mellemtiden med at bestfge de faa Hel- lige, som endnu fandtes i Salem og Marblehead, og blandt Andre vilde jeg ogsaa besoge Samuel Rennels, der til- ligemed sin Familie en Gang havde boet i mit Hus i Nauvoo samt havde været mine varmeste Venner; men de havde vendt de Hellige Ryggen i deres Provelses Dage og vare tilligemed deres Slægtninge vendte tilbage til deres tid- ligere Hjem. Men da Rennels nu saa', at jeg nærmede mig Huset tilligemed hans egen Broder, laasede man DOren og nægtede os Adgang. O Herre, gjor med dem, som deres Gjerninger fortjene.
Jeg besflgte ogsaa Levningen af Gre- nen i Northbridge og tilbragte Sab- baten (d. 31te Marts) hos dem. Aan- den ledte mig til at formane og irette- sætte dem skarpt, fordi de havde havt Strid og Uenighed iblandt dem. De bleve baade ydmygede og oplivede ved mit Besttg. * * *
Jeg gjorde nu Forberedelser for Rej- sen over Havet. Iblandt dem, som med glade Hjærter forstrak mig med Midler til Rejsens Fortsættelse, vil jeg nævne Sfister Mary Voice af Boston, som gav mig 25 Dollars, Orson Pratt, der gav mig 15 Pund Sterling, og Bro- der G. A. Neal af Cambria, New York, der sendte mig en Vexel for 150 Dollars, som Svar paa et Brev, jeg havde sendt ham fra Cincinnati, Ohio. Disse Penge, tilligemed flere mindre Gaver af Andre, modtog jeg faa Dage ftirend jeg forlod Boston. Her- ren belOnne dem firefold! Tiden for Skibets Afgang indtraf, og jeg havde Intet httrt fra Lorenzo eller nogen af mine Brodre, hvis Selskab jeg havde gjort Regning paa. Broder Wallace var rejst til New Bedford og var ikke færdig. Jeg begyndte derfor Rejsen foruden dem.
94
Stjernehimmelen'.
Eftersom Herren saa rigelig havde velsignet mig med Midler leverede jeg, fOrend min Afrejse, 103 Dollars til Broder Woodruff. 50 Dollars af nævnte Belob skulde han ved sin Ankomst til Missouri Floden betale Biskop Hun- ler til Eraigrationsfundet, og Resten skulde anvendes til min Families Op- hold.
Vor Rejse over Havet varede lidt over 12 Dage, og en Del af Tiden havde vi Modvind og oprort Hav. Ud for New Foundlands Banker bltve vi omringede af en uhyre Masse svfimmende Is og ligeledes store Is- bjærge. Da Kaptejnen ikke kunde
drive Skibet gjennem Isen, vendte han om og sejlede vest indtil vi vare uden- for dens Grænser, hvorpaa han tog en sydligere Kurs udenom Isen. Vi an- kom til Liverpool d. 16de April om Morgenen. Jeg havde været stisyg det meste af Vejen, hvorfor jeg var dob- belt glad, da vi naaede Kysten. Jeg blev behagelig overrasket ved at se Plantevæxten samt det grtinne Græs og Korn i Omegnen af Liverpool, i Mod- sætning til den amerikanske Kyst, som var bedækket med Sne, da Skibet den 5te April lagde til ved Halifax, uagtet dette Sted har en sydligere Beliggen- ! hed end Liverpool. (Fortsættes.)
STJERNEHIMMELEN.
Den blaa Hvælving over os, som ligner den indre Flade af en hul Halv- kugle, kalder man i daglig Tale Him- melen. I ældre Tider antog man, at denne tilsyneladende Hvælving var ubevægelig, var et Firmament, der om- gav Jorden paa alle Sider, og man troede, at Fixstjernerne vare befæstede paa denne Hvælving.
Man er nu overbevist om, at en slig Kuppel over Jorden slet ikke existe- rer, at Verdensrummet strækker sig uden Afbrydelse ud i det Uendelige i alle Retninger, og at Stjernerne svæve frit i Verdensrummet i forskjellig Af- stand fra Jorden. Himmelens blaa Far- ve hidrorer fra Indvirkningen af Jor- dens Dunstkreds paa det fra Stjernerne udstraalende Lys. Hvis Jorden ikke var omgivet af en Dunstkreds, vilde Himmelen være sort for vort Blik; men paa Grund af dennes Tilstedeværelse viser Himmelen sig mer eller mindre mOrkeblaa i Forhold til Mængden og Beskaffenheden af Luftens Vanddampe. Forestillinger om en halvkugleformet Hvælving fremkom især af den Me- ning, som vi selv have dannet os der- om. Vi formaa nemlig ikke ved den blotte Beskuelse af Stjernerne at danne os noget Begreb om deres forskjellige Afstande fra os; røgelig anse vi dem alle lige langt borte, og da vi med det
blotte Oje ikke bemærke Noget i Ver- densrummet, som gjor Indtryk af at være længere fjærnet fra os end Stjer- nerne, saa danne disse Grænserne for det frie Blik i Verdensrummet. Græn- serne for Iagttagelserne i Verdensrum- met anser man nu for selve Verdens- rummets Grænser. Paa denne Maade fremkommer Forestillingen om en halv- kugleformet Himmelhvælving, hvorpaa Stjernerne ere befæstede.
Stjernerne ere Himmellegemer lige- som Solen, og Grunden til, at de kun vise sig for os som lysende Punk- ter er kun den, at deres Afstand fra os er langt sttfrre end Solens. De Gamle kaldte dem Fixstjerner, hvilket mener ,, paahæftede", „befæstede" Stjer- ner, fordi de synes at staa ubevæge- lig stille paa en bestemt Plads af Himmelkuglen, og kun rykke fremad ved Himmelens almindelige daglige Omdrejning, idet de deltage i det fæl- les, regelmæssige Kredslob af alle Stjerner.
Ligesom Solen hver Dag staar op og gaar ned, ligesom den tilsynela- dende foretager et Kredslob om Jor- den, saaledes ogsaa de fleste Stjerner; de staa op, gjennemlobe en lavere eller hojere Bue paa Himmelen og gaa ned. Kun et ringe Antal af Stjer- nerne staa aldrig op og gaa aldrig ned,
Ernidringer fra Maj.
95
men fuldende deres daglige Kredslob omkring et vist Punkt paa Himmelen, uden at forsvinde af Synskredsen; de ere synlige til enhver Aarstid og til enhver Tid af Dognet, naar blot Him- melen er skyfri og det er tilstrække- lig mOrkt. Stjernernes daglige Kreds- lob har en Retning, der er lig den, som Solen daglig gjennemlober. Hos os, paa Jordens nordlige Halvkugle, foregaar den fOrste Halvdel af Stjer- nernes fremadskridendeBevægelse skiaat op ad, den anden Halvdel af Bevæ- gelsen skraat nedad, altid fra venstre til hojre, naar man vender Blikket lige mod dem. Dette daglige Kreds- lob foraarsages af Jordens Omdrejning, og denne tilsyneladende Bevægelse har ikke nogen Indflydelse paa Stjer. nernes Ubevægelighed. Det er forst naar der finder Forandringer Sted i deres gjensidige Stilling til hverandre, at man kan tillægge dem en selv- stændig Bevægelse.
De Stjerner, ved hvilke de Gamle ikke bemærkede nogen Forandring i deres Stilling til hverandre, kaldte de af den Grund stillestaaende Stjerner eller Fixstjerner, i Modsætning til de vandrende Stjerner eller Planeter, som forandre deres Stilling til de stille-
staaende Stjerner. Deraf kommer det, at ogsaa Solen og Maanen i tidligere Tider bleve betegnede som Planeter eller vandrende Stjerner, og bleve side- ordnede Merkur, Venus, Mars, Jupi- ter og Saturn. Ved Hjælp af meget nojagtige Maalinger, som ere blevne tagne med den nyere Tids fortrinlige Instrumenter, har man dog allerede be- mærket en selvstændisr Bevægelse af mange Fixstjerner, saa at de i Virkeligheden ikke svare til Navnet Fixstjerner. Disse selvstændige Bevæ- gelser ere imidlertid saa ubetydelige, at de slet ikke kunne iagttages med blotte Ojne, og saaledes kan det an- tages for afgjort, at en Forandring i Stjernernes indbyrdes Stillinger eller Afstand fra hverandre kan betragtes som ikke existerende for Observatio- ner med ubevæbnet Oje. Fixstjerner- nes Grupper danne de samme Figurer nu, som for Aartusinder tilbage. Denne, som det synes, fuldstændige Ubevæge- lighed gav Anledning til Forestillingen om, at Fixstjernerne vare befæstede paa den indre Flade af en hul Kugle, og at denne hule Himmelkugle drejede sig om sin Axe fra Ost til Vest i LObet af 24 Timer. (Fra „Astronomi- ens Hovedlærdomme".)
ERINDRINGER FRA MAJ.
UTAH.
Det forste af dette Aars Emigrant- selskaber fra Europa ankom efter hel- dig Rejse til Salt Lake City d. iste Maj under Ældste John Donaldsons Ledelse. Selskabet, som forlod Liver- pool d. 1 2te April, bestod ved Afrejsen af 343 Sjæle, af hvilke 325 vare engelske, skotske og walesiske Hellige, 4 Skan- dinavere, 11 hjemvendende Missionæ- rer og 3 Besogende.
Anders Christensen, der for flere Aar siden virkede som Missionær i Skandinavien, dttde af Hjærlesygdom paa sin Bopæl i Brigham City d. 4de Maj i en Alder af omtrent 48 Aar. Han var en meget god og nyttig Mand
i Samfundet og indehavde indtil sin DCd mange offentlige Tillidsposter.
Den 9de Maj forlod et mindre Sel- skab Missionærer Salt Lake City for at gaa paa Mission til Europa, de Forenede Stater og andre Dele af Verden. Iblandt dem vare J. B. Hesse, John Andersen, G. E. Byarnason og Peter Waldgardson, som rejste til Skandinavien og ankom til KjOben- havn d. 3die Juni. Hesse blev slrax beskikket til at arbejde i Aarhus og Andersen i Kjøbenhavns Konference; Byarnason blev med Waldgardson som Medhjælper beskikket til at præsidere over den islandske Mission.
Den 22de Maj holdtes Valgmoder
96
Erindringer fra Maj.
overalt i Territoriet i den Hensigt at give Folket Lejlighed til at stemme for eller imod den af Konventionen vedtagne Konstitution. Resultatet af Valget var 27,814 Stemmer for og 498 Slemmer imod Antagelsen af Konsti- tutionen.
DANMARK.
En frygtelig Explosion, hvorved Donse Krudtværk paa Nordsjælland blev fuld. stændiglagt i Ruiner, fandt Sted omtrent midt i Maj Maaned. Fabrikkens fire Moller og Tenestuen blev sprængt i Luften, og de tilstedende Fabriksbyg- ninger samt et Par andre nærliggende Huse nedbrændte. Fire Personer dræb- les, og en Mængde kom mer eller mindre til Skade.
Herregaarden Dronninggaard i Vend- syssel blev d. i6(£ Maj aldeles Cde- lagt ved en Ildebrand. 2 ROgtere til- ligemed 34 Heste og 100 Kfier inde- brændte.
SVERIGE.
Karlstens Fæstning ved Marstrand, der som bekjendt erobredes paa en saa eventyrlig Maade af Tordenskjold i 17 19, er nu rummet, idet Garnisonen afrejste d. iste Maj med det flagsmyk- kede Skib ,,St. Erik." Ved Tropper- nes Afmarch fra Fæstningen stroges Flaget 270 Aar efter at det forsle Gang var hejst der fra.
NORGE.
Torskefiskeriet i Finmarken i Aar er saa godt som ganske mislykket, og det Haab, som har været sat til denne Distriktets sædvanlige, men ogsaa ene- ste Næringskilde, som en væsentlig Slotte for Bestræbelserne for Afhjæl- pelse af Nttden blandt de Stormlidte i Distriktet, er saaledes blevet sorgelig skuffet.
Norges Frihedsdag (17de Maj) fej- redes overalt i Landet med stor Høj- tidelighed.
IRLAND.
I den senere Tid har den engelske Regjering forandret sin Optræden mod Irlænderne. De paa Mistanke fæng-
siede politiske Ledere i Irland bleve nemlig frigivne og en ny Statholder valgt. Denne fredelige Vending af Sagerne blev imidlertid fulgt af et dobbelt politisk Mord, idet Lord Fre- derick Cavendish, der nylig var bleven valgt til Hr. Forsters Efterfolger som Sekretær for Irland, og Undersekre- tæren Thomas Henry Burke Lordag d. 6te Maj blev dræbt i Phoenix Park i Dublin. Ofrene foretog en Spadser- tur i Parken, da en Vogn med fire Mænd i kjtirte op ved Siden af dem; to af disse sprang af, droge deres Knive og anfaldt de to ubevæbnede Embedsmænd, som under en voldsom Modstand bukkede under. Dette Dobbeltmord havde til Fclge, at den engelske Regjering maatte antage strænge Forholdsregler mod Irland. Moder saa vel som hemmelige Fore- ninger bleve forbudte og der lagdes betydelig Tvang paa Pressen. En Mængde Arrestationer foretoges af Saadanne, som kunne antages at være skyldige i Mordet. Store Belonninger bleve ogsaa udlovede af Regjerirgen for Meddelelser, der kunde lede til Opdagelse af Morderne.
ÆGYPTEN.
OprOret i Ægypten antager en me- get truende Skikkelse. Den i Kajro herskende Soldaterbande vil afsætte Khediven, som understottes af Bedui- nerne. Franske og engelske Krigs- skibe have faaet Ordre til at gaa til Ægypten i den Hensigt at dæmpe Oproret.
SII3ERIEN.
Ltfjtnant De Long, den savnede Of- ficer fra den amerikanske Porlardam- per „Jeanette", er omsider fundet dOd tilligemed en halv Snes af Mandska- bet, hvoriblandt flere Skandinavere. De laa alle stivfrosne nær Mundingen af Lena Floden i Siberien.
I 1 881 blev der bygget omtrent 9000 Mile paa 258 forskjellige Jærnbaner i de Forenede Stater.
Hermed folger et Præmienumer.
ms
ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANELS SKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— P årle y P. Pratt.
Nr. 7.
JULI 1882.
lSTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 87.)
(1851— Fortsat.)
GREJS GREN OPRETTES.
5te Oktbr. Grejs Gren, i Nærheden af Vejle, organiseredes med 20 Medlemmer. Præst Joh. Larsen blev beskikket til For- stander for samme. Joh. Larsen, som var bleven dobt i Kjtf benhavn d. 18de Aug. 1850 og derefter ordineret til Diakon, var tilligemed sin Broder Lauritz kommen over til deres Hjemstavn ved Grejs i April 1 85 1 for at besOge deres Forældre og Ovrige Slægtninge, som boede der- steds, samt for at prædike Evangeliet for dem. Strax efter deres Ankomst be- gyndte de at bære Vidnesbyrd for Folket og afholde smaa Forsamlinger i deres Forældres Hus samtidig med, at de brugte deres Haandværksom Skræddere. I Juni Maaned kom Ældste P. O. Han- sen og Præst Wm. Andersen til Egnen som Missionærer fra KjØbenhavn og dttbte de forste to Individer, som bleve indlemmede i Menigheden i det sydlige Jylland, nemlig Ebbe Jessen i Frederi- cia og en ældre Kone ude paa Landet. Ebbe Jessen blev dobt d. 5te Juli. P. O. Hansen ordinerede ogsaa Johannes Larsen til Præst. I August kom Ældste Chr. Larsen og Præst Wm. Andersen til Egnen, og strax efter deres Ankomst
dobte Chr. Larsen sine Forældre, Lars Johansen og Hustru, ved Grejs samt en Mand ved Navn N. R. Beck og Flere. BrBdrene begyndte nu at udstrække deres Missionsvirksomhed til de omliggende Sogne, fornemmelig til Store Lihme og Omegn, og flere gode og velbesogte For- samlinger afholdtes. Med Grenens Op- rettelse var Begyndelsen gjort til et stort Arbejde i den Del af Landet.
FORFoLGELSE PAA BORNHOLM.
24de Oktbr. Ældsterne H. P. Jensen og H. Larsen bleve efter en Forsam- ling, som de havde afholdt paa et lejet Lokale i Rflnne paa Bornholm, angrebne af en Pobel, som med Magt forte dem ud af Salen og fornærmede dem paa forskjel- lige Maader. Uagtet de fortes gjennem Mængden, der med deres Knipler og op- løftede Arme dannede en Slags Æres- port, som de maatte passere igjennem, slap de dog denne Gang fra at blive gjen- nempryglede og kom ved et Par venlig- sindede Borgeres Mellemkomst i god Behold til deres Logis. Strax efter denne Affære dftbte Broder Jensen 12 Personer. Omtrent 2D vare dobte der paa Oen i Forvejen.
EN GREN I FREDERICIA.
9de Novbr. En Gren oprettedes i
98
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Fredericia med 12 Medlemmer. Præst K. H. Bruun, der i Novbr. 1850 var an- kommen der til fra KjCbenhavn for at tage Kondition som Opvarter paa et Ho- tel, blev beskikket til Forstander for samme. Modet, i hvilket denne Organi- sation fandt Sted, blev afholdt i Broder Lars Jensens Hus i Nærheden af Strib paa Fyen.
ANDEN GENERALKONFERENCE.
Den 15de og 16de Novbr. afholdtes Kirkens anden Generalkonference i Kj8- benhavn. Vi gjengive dens Forhand- linger omtrent saaledes som de findes i „Skandinaviens Stjerne," iste Aargang, Nr. 3:
Tilstede vare: 1 af de Tolv (Erastus Snow), 2 af de Halvfjerds (Hansen og Forsgren), 7 andre Ældster, 10 Præster, 7 Lærere, 5 Diakoner samt en stor For- samling af Hellige.
Erastus Snow præsiderede.
Konferencen blev aabnet d. 15de om Eftermiddagen. Kl. 5 med Sang og B6n.
Derefter fremstod Præsident Snow og hilsede Konferencen fra Ældste John Taylor og George P. Dykes i Hamborg og sagde, at det gjorde ham ondt, at vi ikke kunde have dem iblandt os. De havde imidlertid forsikret i deres Biev, at de vilde være med os i Aanden; men de havde meget at bestille. Broder Tay- lor skulde begynde Trykningen af Mor- mons Bog paa Tysk i næste Uge, og ligeledes et Maanedsskrift, kaldet ,,Zions Panier". Han talte derpaa i Korthed om Efterretninger fra Udlandet, Mis- sionen paa det stille Havs Oer osv. Han berrettede ogsaa, at Parley P. Pratt var rejst til Sydamerika, og han have sendt to Ældster til Ny Holland. Nogle Mis- sionærer vare ogsaa udsendte af Lorenzo Snow fra England til Kalkutta og Bom- bay i Ostindien samt til Oen Malta. Gode Efterretninger vare indlObne fra Missionen i Svejts, Italien og Frankrig. Han hilste ogsaa fra Ældste Chr. Chri- stiansen i Jylland, som ikke kunde afgive M6de i Konferencen.
Ældste J. A. Ahmanson stod frem paa Præsidentens Opfordring og gav Beretning om Missionen i Norge.
Præsidenten sagde derpaa, at han
onskede at give de fremmede BrOdre Lejlighed til at tale til fælles Undervis- ning og Gavn. Mange varme og kraf- tige Taler bleve holdte til stor Opbyg- gelse og Glæde for Alle.
Det blev derpaa foreslaaet og enstem- migt vedtaget:
At Ældste O. C. Nielsen gaar til Born- holm for at præsidere over de Hellige dersteds, samt arbejder paa hele Oen hvor som helst den Helligaand vejleder ham.
At Ældste A. Aagren præsiderer over Menigheden i Hirscholm og udbreder Evangeliet i Omegnen.
At de Hellige i hele det sydlige Jylland og paa Fyen organiseres til en Konfe- rence under Navn af Fredericia Konfer- ence, og at Ældste Chr. Larsen præsi- derer over den.
At Wm. Anderson ordineres til Ældste og vedbliver i sin Tjeneste under Chr. Larsens Bestyrelse.
At Jens Hansen ordineres til Præst og gaar med Ældste Wm. Andersen.
Kl. q indkom Ældste H. P. Jensen med Beretning fra Bornholm; 12 vare clObte der siden de andre BiOdre rejste der fra.
Broder Peter Becksti tim afgav sin Be- retning om Missionen i Sverige efter Forlangende af Præsidenten, som derpaa foreslog, at Beckstrom skulde beskikkes til at arbejde i Brondbyoster og Omegn, vest for KjObenhavn, hvilket blev en- stemmigt vedtaget.
Derefter bleve Brødrene Wm. Ander- sen og Jens Hansen ordinerede, og Kon- ferencen blev hævet til den næste Dags Formiddag Kl. 10.
Søndag d. 16de, Formiddag Kl. 10.
Konferencen aabnedes med Sang og Bon.
Præsident Snow stod derpaa frem og gjentog sin Hilsen fra Bifldrene Taylor og Dykes. Han bemærkede, at Taylor havde været med i Fængslet hos Profeten Joseph Smith og denres Broder Hyrum, da de bleve myr- dede, og han selv (Taylor) blev haardt saaret, saa at han blandede sit Blod med deres. Denne Mand havde Snow forventet til Konferencen, men Herren tilstedte ikke dette denne Gang.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
99
Naar han skuede tilbage paaden Tid, da han tilligemed hans Medarbejdere forst kom til Danmark, glædede han sig inder- lig i sin Sjæl og takkede Gud for de mange Vidner, som Herren havde oprejst i dette Land. Derefter gav han en Del Undervisning med Hensyn til Menne- skets frie Villie som en Forberedelse til folgende Forslag:
At Konferencen anerkjender og op- holder Brigham Young som Profet og Seer samt Præsident for Jesu Kristi Kirke of Sidste-Dages Hellige paa hele Jorden, og Heber C. Kimball og Willard Richards som hans Raadgivere og Med- hjælpere.
At Konferencen anerkjender og op- holder de tolv Apostle i deres Kald, nemlig: Orson Hyde, Præsident, Parley P. Pratt, Orson Pratt, Wilford Woodruff, John Taylor, George A. Smith, Amasa M. Lyman, Ezra T. Benson, Charles C. Rich, Lorenzo Snow, Erastus Snow og Franklin D. Richards. — Enstemmigt ved- taget.
Derefter blev det foreslaaet af Ældste John E. Forsgren og enstemmigt vedta- get, at anerkjende og opholde Erastus Snow, hvis Vandel de Hellige kjendto som en Apostel og Præsident over de Hellige i Danmark.
Præsidenten takkede Konferencen og sammenlignede Guds Rige med et Træ, hvis Grene faar Saften gjennem Roden, og dets Frugter ens over hele Jorden; talte om Enighed og Orden samt om at gjore det bedste ,rnan kan; Gud selv kan ikke gj*5re bedre. Han viste, hvor- ledes Gud vælger sine Tjenere efter sit eget Behag osv.
Derefter blev det foreslaaet og enstem- migt vedtaget:
At anerkjende og opholde John E. Forsgren og P. O. Hansen i deres Kald.
At de Hellige i hele den nordlige Del af Jylland organiseres til en Konference under Navn af Aalborg Konference, un- der Bestyrelse af Ældste Chr. Chri- stiansen.
At de Hellige paa Sjælland, Falster, Bornholm osv. organiseres til en Kon- ference under Navn af Kjøbenhavns Konference og Bestyrelse af John E. Forsgren.
At Ældste O. Svendsen gaar tilbage til Missionen paa Vest-Sjælland med Hjælp.
At Ældste John E. Forsgren gaar tilbage til Lolland og Fa'ster for en kort 1 id med Hjælp.
At P. Lorenzen vedbliver sin Tjeneste som Forstander for Menigheden i Kjti- benhavn.
At J. H. Christensen ordineres til Ældste og vedbliver sin Tjeneste som Forstander for Menigheden paa Kri- stianshavn.
Forstander Christensen foreslog der- paa at anerkjende og opholde Menighe- dens Tjenere paa Kristianshavn i deres Kald. — Enstemmigt vedtaget.
Forstander Lorenzen foreslog dernæst at anerkjende og opholde Menighedens Tjenere i Kjobenhavn. — Enstemmigt vedtaget.
Konferencen blev sluttet med Sang og BOn for atter at forsættes om en Time.
Eftermiddag Kl. 2.
Konferencen var atter samlet og blev aabnet med Sang og Bon. Den hellige Nadver blev nu administreret, J. H. Chri- stensen ordineret og nogle Btørn velsig- nede.
Ældste H. P. Jensen talte derefter om Missionen paa Bornholm, hvorpaa det blev foreslaaet og enstemmigt vedtaget, at han skulde gaa hjem til Nflrre-Jylland og arbejde i Forening med Chr. Chri- stiansen indtil videre.
Præsidenten talte dernæst om Skrif- terne og ttnskede, at BrOdrene skulde ftile Vigtigheden af at udsprede dem, at det var nodvendigt at vedligeholde et Tids- skrift osv. Han opfordrede Brodrene af Præstedømmet til at sporge dem selv: Ransage vi Bibelen, Mormons Bog og Aabenbaringerne tilstrækkeligt? og han spurgte endelig de Hellige, om de vilde bruge deres Evner og Indflydelse til at vedligeholde ,, Skandinaviens Stjerne." Dette blev fremsat som et Forslag og en- stemmigt vedtaget. Dernæst foreslog han, at Broder Lorenzen skulde hjælpe P. O. Hansen, og at de begge skulde be- stræbe sig for at blive dygtige og duelige til at fortsætte deres literære Arbejde i Fremtiden. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Han sagde ogsaa, at han 6n--
100
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
skede at faa Pagtens Bog trykt førend han rejste og foreslog, at Mormons Bog, Pagtens Bog, Kirkens Salmebog og Tidsskriftet for Fremtiden skulde til- høre Kirken og udgives under Bestyrelse af vedkommende Præsidentskab. Dette blev ogsaa enstemmigt vedtaget.
Eftermiddagsmodet blev dernæst slut- tet med Sang og Bøn.
Aftenmødet.
Konferencen var atter samlet Kl. 7 og blev aabnet med Sang of Bøn, hvorefter Skriveren oplæste en Beretning om Kir- kens Forfatning i .Danmark, hvilken talte 12 organiserede Grene, 12 Ældster, de nødvendige Præster, Lærere og Diako- ner og mange adspredte Medlemmer, lait var der døbt 532, hvoraf 60 vare blevne udelukkede.
Det blev derpaa foreslaaet og enstem- migt vedtaget:
At K. H. Bruun og John F. F. Dorius 4 arbejder under Ældste Forsgrens Be- styrelse.
At Johan A. Ahmanson arbejder paa " est-Sjælland i Forening med Ældste O. Svendsen.
At Ole U. C. Monster ordineres til Ældste og arbejder i Staden og Omegn.
At F. C. Sørensen ordineres til Ældste og arbejder under Chr. Larsens Besty- re.se.
At Hans Hansen af Ishøj ordineres til Præst og arbejder i den Omegn.
At følgende Brodre af Kjøbenhavns og Knstianshavns Menigheder ordineres som følger: F. Møller og S. Hansen til Præster; J. C. Madsen, J. F. Hahn og C. Andersen til Lærere; B. Bjerregaard og O. Nielsen til Diakoner.
Derefter foretoges Ordination, og Præsidenten takkede Konferencen, bød Farvel og sagde, at han kunde ikke be- stemme Tiden for den næste Konference, men haabede alligevel at se de Fleste igjen, om ikke alle, førend han forlod Landet, og han bad Gud den evige Fader i Jesu Kristi Navn at velsigne de Hellige og alle oprigtige Mennesker i Danmark. Derpaa blev Konferencen sluttet med Sang og Bøn.
J. H. Christensen, Skriver. Denne Konference blev afholdt i Me- nighedens lejede Lokale paa Kristians-
havn, da Hr. Nehm omtrent paa den Tid nægtede Komiteen at leje den sin Sal længere i Lille Kongensgade. Af denneAarsag maatte de to.i Hovedstaden organiserede Menigheder i nogen Tid afholde alle deres offentlige Forsamlinger paa Kristianshavn.
MERE FORFØLGELSE PAA BORNHOLM.
November. Forfølgelserne paa Born- holm vedvarede. Broder Jens Jørgen- sen, der virkede some Missionær paa Oen, prøvede paa at afholde en For- samling i Aaker Sogn hos Broder Di- driksen d. 24de November. Da han begyndte at tale, var der Flere af de Tilstedeværende, som udstødte Trusler og Bespottelser mod ham, og der- næst lagde de Haand paa ham, trak ham uden for Huset, hvor de stødte ham, trak ham i Haaret, rev hans Frakke itu osv. Det lykkedes ham imidlertid tilsidst at slippe bort fra dem. Den følgende Dag kom Ældste O. C. Nielsen til Oen for at hjælpe Broder J. Jørgensen. En Aften da de begge spadserede ad Landevejen til Aaker, bleve de overfaldne af Nogle, som vare udsendte for at skulle fange dem og som vare bevæbnede med store Knipler i Hænderne. De sagde, at Sognets fornemste Mænd vilde tale med Brødrene og høre deres Vidnesbyrd, men da de kom til disse, bleve de truede med Prygl og for- viste fra Sognet, og de betydede dem endog med Eder, og Forbandelser, at man ikke vilde spare deres Liv, dersom de vovede oftere at komme til Aaker Sogn. Der var mellem 40 og 50 Mænd tilstede. Sognefogden lovede at beskytte dem denne Gang. Brødrene beraabte sig paa, at de ifølge Loven havde Ret til at gaa, hvor de vilde, men han vilde ikke høre dem. Derimod raabte han: „Herud med dem," og Brødrene maatte paa hans Befaling følge efter som Arrestanter. Paa Vejen var der En af hans Bande, som slog Nielsen paa Kinden, saa at Blodet strømmede ud. Da de naaede Sogneskjellet, lode de dog Missio- nærerne gaa, hvilket de strax efter syntes at fortryde, da Brødrene markede,
BlOGRAFJSKE SKIZZER.
101
at de atter bleve forfulgte. Men Her- ren slog Forfølgerne med Blindhed, saa at de ikke kunde finde deres Ofre, og paa denne JVlaade undslap
Jørgensen og Nielsen deres Fjender og fortsatte derefter deres Virksomhed paa Oen med usvækket Iver.
(Fortsættes.)
HANS PETER JENSEN.
Hans Peter Jensen er født af fat- tige Forældre i Ny Hagested ved Holbæk paa Sjælland, Danmark, den 3die Marts 1815. Da han var to Aar gammel nyttede hans Forældre til A- mager, og paa Grund af deres Fattig- dom maatte han fra sit ottende Aar selv tjene sit Brød hos Fremmede, hvisaarsag hans Skoleundervisning blev næsten aldeles forsømt; han frekven- terede saaledes kun den simple Lands- byskole i omtrent tre Maaneder. Hans Forældre havde ialt 20 Born, hvoraf dog omtrent Halvparten dode i deres Barndom. I 14 Aars Alderen blev Jensen ifølge den lutherske Kirkes Skik konfirmeret i Taarnby Kirke paa Amager, og i 1831 kom han i Smede- lære i Kjobenhavn og blev Svend i 1835. I hans Læretid var han ofte underkastet raa Behandling af sine Medarbejdere. I 1834, Aaret for han blev Svend, forenede han sig med de første saakaldte Kirketroende, som ad- skilte sig fra Statskirken i Kjoben- havn, og han forblev i Samfund med disse omtrent fire Aar, i hvilken Tid han stadig arbejdede som Smedesvend og ydede rigeligt af sine Fortjenester til sine fattigere TroesbrØdre. Han udstod ogsaa en Del Forfølgelse paa Grund af hans religiøse Anskuelser. Om Efteraaret 1839 kom to Baptist- missionærer, nemlig Onken og KØb- ner, fra Hamborg til Kjobenhavn og begyndte at prædike Baptistlæren der- steds. Forend den Tid vare Bapti- sterne slet ikke kjendte i Danmark. Jensen tilligemed 11 andre Kirke- troende bleve strax overbeviste om, at Baptisternes Lære i mange Henseen- der var bedre end den lutherske, hvor- for de d. 27de Oktober 1839 ved Daab
BIOGRAFISKE SKIZZER.
(Fortsat fra Side 60.)
bleve optagne
Samfund og
organiseret
1 nævnte til den første Baptistme- nighed i Skandinavien. Den 2den December s. A. forlod Jensen Kø- benhavn og rejste som Missionær for Baptisterne og som Smedesvend til Aalborg, hvor han derpaa arbejdede i sin Profession i i Aar. I den Tid rejste han meget • omkring som Mis- sionær og virkede af alle Kræfter for sin Læres Udbredelse. Som Frugter af hans Arbejde blev en lille Bap- tislmenighed d. iste Oktober 1840 op- rettet i Aalborg med otte Medlem- mer, der samme Dag bleve døbte. Jensen blev beskikket til deres Lærer.
Den 21de Februar 1841 begyndte han en Forretning som Smedemester paa egen Haand ved at leje et Værk- sted i Nørre-Sundby, og d. 8de April 1842 giftede han sig i en Alder af 27 Aar med Ane Marie Klausen, en Datter af Skipper Klausen i Aalborg. Med hende avlede han fire Børn, hvorefter hun d. 24de Juli 1848 afgik ved Døden. Hans Fader dode paa Amager d. iste Marts 1844.
I Slutningen af 1848 rejste Jensen som Repræsentant for Baptistmenighe- derne i Danmark til Hamborg for at overvære en stor Konference, som af- holdtes dersteds i Anledning af en Del Uenighed og Splid, som paa flere Steder havde indsneget sig i Bapti- sternes Samfund med Hensyn til visse Lærdomspunkter. Denne Konference varede i fire Uger og overværedes af ledende Baptister fra flere forskjellige Lande. Under Jensens Ophold i Ham- borg stiftede han Bekjendtskab med en ung Dame ved Navn Sara Jose- fine, en Datter af en vis Fabrikant Klausen fra Slesvig. Hun opholdt sig nemlig den Gang i Hamborg og var
102
Biografiske Srizzer.
et trofast Medlem af Baptistmenighe- den. Den derværende Forstander, med hvem Jensen efter Konferencens Slutning raadforte sig angaaende sin enlige Stilling som Enkemand, anbe- falede ham nævnte Dame som en dydig og retskaffen Kvinde, der efter al Sandsynlighed kunde blive ham en god Hustru. Hun fulgte ogsaa strax med ham hjem til hendes Forældre, der beredvilligt gave deres Samtykke til en ægteskabelig Forbindelse, og fire Uger senere bragte Faderen hende til Aalborg, hvor Jensen strax loste Kongebrev og giftede hende den 3die Marts 1849 i Faderens Nærværelse. Deres forste Son Jakob Peter, der for Nærværende er et Medlem af Httjraadet i Brigham City, blev fodt d. 20de Marts 1850.
Jensen vedblev at virke med stor Nidkjærhed for Baptistlærens Udbre- delse i Aalborg og Omegn, indtil Me- nigheden dersteds talte omtrent 300
Medlemmer. Han ofrede ogsaa mange Midler for Samfundets Vel, da han samtidig drev sin Forretning i Norre Sundby med god Held. Ligeledes fore- tog han mange mojsommelige Missi- onsrejser, uden at erholde den mind- ste Vederlag derfor, samt led megen Forfølgelse. Imidlertid opstod der at- ter Uenighed iblandt Samfundets Med- lemmer angaaende de samme Lær- domspunkter, som havde været drdf- tede af Konferencen i Hamborg, men medens Jensen med Flid arbejdede paa at bringe Enighed tilveje iblandt dem, kom Ældste Geo. P. Dykes til Aalborg som en Budbærer af Evan- geliets Fylde og begyndte at prædike. Jensen troede fOrst, at han varen falsk Lærer, men allerede efter den ftfrste Samtale med ham blev han overbevist om Sandheden, og den 27de Oktober 1850 blev han tilligemed sin Hustru og sex Andre dtfbt af Dykes som Evan- geliets forste Frugter i Nflrre-Jylland. Jensen havde været Baptist i 11 Aar. Efter hans Daab gik han strax til Bap- tisterne, som han havde ofret og virket saa meget for og som han fremdeles elskede meget hdjt, og raadte dem til atter at ffllge ham, ligesom de tidligere
havde gjort, og blive Medlemmer af de Sidste-Dages Helliges Samfund, idet han samtidig forklarede dem, at Bap- tistlæren i flere Henseender var for- kert. Nogle af dem lyttede til hans Forklaring og fulgte ham, medens de Andre forhærdede deres Hjærter, og Lederne, hvis Navne vare Foltved, Chr. Gartner og Chr. Vesterby, bleve i Særdeleshed meget forbitrede paa ham, da de nemlig fra den Tid af strede af alle Kræfter mod Evangeliets Fylde, og gik endog saa vidt, at de begyndte at forfølge dem, som vare ddbte. Foltved var bleven beskikket til Menighedens Forstander efter at Jensen havde for- ladt den.
Den 25de Novbr. 1850 blev den forste Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages Hellige i Jylland organiseret i Aalborg, og Jensen blev ordineret til Præst og beskikket til Forstander for samme. Den 3die Marts blev han or- dineret til Ældste, hvorefter han, for- uden at vaage over Menigheden i Aal- borg, foretog flere Missionsture ud paa Landet i Selskab med Dykes og flere af de nydobte Brodre. Ligeledes of- rede han betydelige Pengesummer til Evangeliets Udbredelse, og hans Hus i Norre-Sundby var et almindeligt Hjem for alle Brodrene, der virkede som Missionærer. Under deres Virk- somhed paa Landet bleve Brødrene ofte underkastede svær Forfølgelse. Saaledes fik Dykes, Jensen og Schou en haard Medfart i Lundby, en lille Landsby syd for Aalborg.
Den 22de Juni begyndte den be- kjendte Forfolgelse i Aalborg, under hvilken mange af de Hellige bleve mishandlede og megen Ejendom 6de- lagt. Pdbelen omringede Jensens Hus i NOrre-Sundby i flere efter hveran- dre folgende Nætter, sloge Vinduer og Dore itu, afreve Tagstene og paa andre Maader beskadigede hans Ejen- dom. Den sidste Aften gik Jensen ud iblandt de 40° a 5°° Mennesker, som havde omringet Huset, og talte til dem, efter at det var bleven morkt. Folket stod ganske stille og lyttede til hans Tale, men saa snart han var færdig, besluttede de at kaste ham i
Biografiske Skizzer.
103
en ved Fabrikken liggende Sandgrav, som tilhorte ham selv og var meget dyb. En venligsindet Borger ved Navn Galster frelste ham imidlertid fra denne Overlast ved at tage ham under Armen og hurtig fore ham ind i Huset. Pflbelen vedblev imidlertid at efterstræbe Jensens Liv i den Grad, at han tilsidst maatte flygte fra sit Hjem og lobe fire Mil i fem Timer fra NCrre-Sundby til Hals, hvor han med N6d og næppe slap gjennem den derværende Pobel, der strax gjen- kjendte ham, og han kom ombord paa Dampskibet, som netop sejlede forbi paa Rejse fra Aalborg til Kjciben- havn. Under sin Lobetur var han flere Gange nær ved at styrte om af Overanstrængelse og Varme, og da han endelig var kommen i Baaden ved Skibsbroen for at skulle sejle ud til Dampskibet, raabte Folket fra Land til Baadsmanden, at de skulde kaste ham i Soen;men da disse i sammeOjeblik fandt sig berigede ved et Par Daler, som Jensen stak dem i Haanden, ænsede de ikke PObelens Opfordring, men roede deres Passager i en Fart ud til Fartejet, hvor han traf Dykes, der var bleven grebet og bragt ombord paa Skibet af Politiet i Aalborg. I Forening fort- satte de nu Rejsen til Kjobenhavn, hvor de ankom den iste Juli og nod en kjærlig Modtagelse af Bredrene og de Hellige, til hvem de strax afgave en Rapport om de i Aalborg og Norre-Sund- by stedfundne Uroligheder. Det blev i Raad besluttet, at der skulde affattes et Andragende til Regjeringen om Gjen- oprejsning og fremtidig Beskyttelse, og et saadant blev ogsaa d. 14de Juli ind- leveret til Justitsministeren, der lovede at ville tage sig af Sagen, hvilket han imidlertid aldrig gjorde.
Broder Jensen virkede nu baade blandt Fremmede og Hellige i Kjttben- havn og Amager omtrent en Maaned, i hvilken Tid han i Særdeleshed bar Vidnesbyrd for mange Baptister. Der- efter blev han kaldet til at tage paa Mission til Bornholm for der at præ- dike Evangeliet og organisere en Gren af Kirken. Han forlod altsaa Kjeben- havn d. 24de Juli og ankom til Ronne
paa Bornholm den røgende Dag. Der fandtes allerede nogle faa Hellige der- paa Oen, hvilke modtoge ham med stor Glæde, og han begyndte strax at virke i Amager og paa andre Steder, vandt stor Indflydelse, holdt mange Forsam- linger, dobte Flere, organiserede en Gren af Kirken (den forste paa Born- holm), gav betydelige Pengesummer til de fattige Hellige, foruden i enhver Hen- seende at bære sine egne Udgifter og begav sig paa Tilbagevejen til Kjoben- havn, hvor han indtraf den folgende Dag og overværede Slutningen af den ftfrste Konference, som blev afholdt i Danmark. Strax derefter rejste han til Jylland og besogte sin Familie, som han fandt i bedste Velgaaende. Ligeledes fandt han sin Fabriksdrift i en trivelig Forfatning.
Den 27de August kom Erastus Snow til Aalborg, og d. 31te blev en stor Forsamling afholdt i Kjeldgaardene, hvor næsten alle de Hellige fra Aalborg og Omegn vare forsamlede. Jensen virkede derefter hovedsagelig i og om- kring Hjemmet omtrent en Maaned, men foretog dog en kort Missionstur til Jetzmark, hvor han mfidte stor Mod- stand af Baptisterne, og paa tre Ste- der blev han jaget paa Doren. Den 29de September rejste han atter til KjCbenhavn, hvor han virkede i Evan- geliets Tjeneste til d. 9de Oktober, da han anden Gang rejste som Missio- nær til Bornholm, hvor til han i For- ening* med en Broder Hans Larsen ankom d. 10de.
Efter hans Ankomst til Oen rejste han strax til Sose, hvor han fandt de Hellige i gode Omstændigheder. Han opholdt sig hos dem en Ugestid og dCbte fire Personer. Derefter rejste han til Ronne, hvor han lejede en Sal til Forsamlingsbrug og et mindre Værelse til Beboelse samt besogte flere af Stadens Store og Fornemme, for hvem han frimodigt bar Vidnes- byrd om Evangeliets Sandhed. Han havde lejet den samme Sal, som Bap- tisterne brugte, og da disse altid slut- tede deres Forsamling Kl. 5 eller 6 havde han bestemt sin fCrste Forsam- ling til Kl. 7 om Aftenen. Men nu
104
Biografiske Skizzer.
viste Baptisterne som sædvanligt deres stridige Karakter, og gjennem deres Forstander betydede de Jensen, at Sa- len var deres og at de ikke vilde romme den, selv om Politiet vilde fordre det. De overoste ham med Skjældsord, men Jensen begyndte al- ligevel at prædike, da det bestemte Klokkeslet indtraf. Efter Forsamlingen forlode Baptisterne Salen med fny- sende Vrede, uden at modbevise et eneste Ord af hvad der var bleven sagt. Men forresten gik Alting godt med den første og anden Forsamling- Imidlertid havde en af Bornholms Lærde gjort sit Navn bekjendt ved i „Rønne Avis" og „Folkevennen" at udsprede et løgnagtigt Vidnesbyrd om de Hellige og deres Lærdomme, hvil- ket havde til Følge, at hele Staden kom i Bevægelse, og ved den tredie Forsamling, som var bestemt til d. 24de Oktober, havde man havt usæd- vanlig travlt med at faa Salen oplyst og Folket forsamlet baade inden og uden for Huset, saa at næppe Nogen kunde trænge sig frem. Jensen og Larsen kom til Lokalet en halv Time fCr Forsamlingen skulde begynde og forundrede dem meget over Folkets Travlhed. Der blev strax gjort Plads for dem, og Broder Jensen spurgte de Forsamlede, om de ønskede, at der skulde tales til dem; hvis ikke, vare de villige til at tie. Men Folket raabte, at de vilde høre dem tale, hvorpaa Jensen sagde, at det glædede ham at have Lejlighed til at kunne tale til en saa stor Forsamling, men at det be- drøvede ham at se dem besjælede af en saa daarlig Aand; thi Aanden kund- gjorde ham klarligen, at de havde en daarlig Plan for, som de ventede paa at sætte i Udforelse. Derefter talte han med Kraft og Bestemthed om Evangeliets Principer, indtil der blev raabt, at man vilde vide, hvori den lutherske Lære var falsk. Jensen bad dem yære koldblodige, saa vilde han forklare dem det, hvilket han ogsaa gjorde, idet han hentydede til Barne- daab, Konfirmation og mange andre Ting, hvori man har søgt at forandre Kristi rene Evangelium. Efter at han
var færdig lod Signalet: „Herud! Her- ud!" En stor og stærk Skibstømrer traadte som Mester og Anfører frem med dette Udraab, og en Masse Men- nesker grebe fat paa Jensen og Lar- sen og slæbte dem gjennem en mel- lem Folket smal aabnet Vej, der saa' ud som en Æresport, oprejst af Stok- ke og knyttede Næver; men Herren bevarede dem fra Skade og gav dem Frimodighed, saa at de kom igjen- nem uden at blive gjennempryglede. Broder Jensen fortæller selv saaledes herom:
„Jeg syntes at staa i Paradis, med Undtagelse af, at jeg var omringet af onde Aander i Stedet for gode, hvor- af en Mængde klyngede sig fast i mine FrakkeskjØder, saa at jeg tviv- lede om at kunne beholde dem, hvil- ket jeg dog gjærne Ønskede, da jeg kun havde den ene Frak med. Mit Onske blev opfyldt, Frakken forblev hel, og jeg fik ingen Skade. To Per- soner, nemlig en Kjobmand Wulff og en Naalemager Hermandsen, trængte sig gjennem Folket til mig, tog mig En under hver Arm og ledsagede mig gjennem den forsamlede Mængde og Gaderne til mit Logis og beskyt- tede mig saa godt det stod i deres Magt. Jeg blev saaledes fri for Mis- handling, med Undtagelse af at jeg fik nogle Slag paa Oret og nogle Puf i Ryggen samt blev overspyttet. Den forsamlede Mængde ledsagede mig un- der Opsang, Hurra og Piben til mit Logis, hvor jeg paa Trappen bad Fol- ket god Nat og takkede dem for deres Folge."
Den følgende Dag (25de Oktober) bar Jensen Vidnesbyrd for Politime- steren og flere af Stadens fremragende Borgere, hvorpaa han atter rejste ud og prædikede paa Landet, men Fol- ket var nu blevet meget ophidset paa Grund af Avishistorierne og Rygtet om Affæren i Rønne. Desuagtet døbte han 17 Personer, ordnede Menighe- den og begav sig derefter paa Rej- sen tilbage til KjØbenhavn med et Sejlskib, der var ladet med Sten. Un- der Overfarten kom der en stærk Mod- vind, hvisaarsag Rejsen varede i tre
Biografiske Skizzer.
105
Dage, og i hele den Tid maatte Jen- sen baade Nat og Dag uden Senge- toj ligge paa de kolde og haarde Stene under Dækket. Sømændene kom til- sidst til den Slutning, at den vedva- rende Modvind var en Guds Straf over dem fordi de havde en „Mormon-Præst" ombord, og de prøvede paa at indbilde sig, at de muligvis aldrig vilde naa Kjobenhavn saa længe de havde ham i Fartojet, hvisaarsag de virkelig raad- sloge om at ville kaste ham overbord. Denne Beslutning satte de imidlertid ikke i Udforelse, thi Fartejet naaede KjØbenhavn i god Behold d. 15de No- vember; men da var Jensen saa med- taget af Rejsen og hans F Odder saa forfrosne, at han kun med stort Besvær kunde gaa fra Toldboden til Kristians- havn, hvor de Hellige netop den Dag vare forsamlede til Konference og lyt- tede nu med stor Interesse til Jensens Beretning om Affærerne paa Bornholm. Efter Konferencen rejste Jensen til Jylland, hvor han virkede baade time- lig og aandelig til d. 14de Febr. 1852, da han atter blev kaldet til Kjoben- havn. Han forlod denne Gang sin Kone i Barselseng og rejste tilfods til Hovedstaden, Beltene undtaget, hvor han i Konferencen, som afholdtes den 20de, 21de og 22de Febr., blev ordine- ret til Overpræst af Erastus Snow og beskikket til Raadgiver i Præsident- skabet for Kirken i Skandinavien, og samtidig blev han kaldet til at rejse til Norge for at prædike Evangeliet og grundlægge en Gren af Kirken. I samme Konference skjænkede Jensen 200 Rdl. til det vedvarende Emigra- tionsfund, Tempelfundet osv. Han til- bragte derpaa omtrent tre Maaneder hjemme.
Den 6te Juni forlod Jensen sit Hjem i Nørre-Sundby og rejste i Forening med Ahmanson til Brevig i Norge, hvor til de ankom d. 10de og begyndte strax at afholde Forsamlinger, uddele Skrifter og samtale med Folk privat. En Redaktør Trane samt Byens Præst og en Skolelærer optraadte meget fjendt- lig imod dem. Efter at have opholdt sig i Brevig i sex Dage rejste Jensen til OsterrisØr, hvor til han ankom den
1 8de Juni og blev vel modtaget af de faa Hellige, som der allerede vare døbte af Broder H. F. Petersen. Den fol- gende Dag ordinerede han Svend Lar- sen til Ældste og velsignede hans Børn. Den 20de holdt han Forsamling og administrerede Nadveren med de faa SOskende i Osterrisor, og d. 25de dobte han sex Personer samt ordine- rede to af Brødrene til Præster. Der- efter foretog han en Missionsrejse til Arendal, Kristianssand og Mandal, paa hvilke Steder han bar Vidnesbyrd for Mange. Ved Ankomsten til sidst- nævnte Sted var han meget udmattet af Rejsen, og hans Fodder vare saa fulde af Saar, at han følte sig ude af Stand til at kunne gaa længere; men da han fandt, at Folket i Byen vare aldeles uimodtagelige for hans Vidnesbyrd, be- sluttede han alligevel at begive sig paa Tilbagerejsen til Osterrisor, en Distance af omtrent 20 (?) norske Mile. Efter en venligsindet Dames Anvisning indsvob- te han sine Fødder i Klude og begav sig paa Rejsen tilfods, og mærkeligt nok, da han naaede OstewisØr d. 8de Juli, vare hans Fodder fuldkommen be- friede fra Saar, og han var ligesaa stærk og kraftig som nogensinde før. Paa denne Fodrejse indtraf en lille morsom Tildragelse, som vi ville om- tale: Efter at have vandret næsten en hel Dag over de stenrige Bjærge, kom han til en usædvanlig yndig Dal mel- lem Fjældene, hvor der ikke langt fra Vejen fandtes en lille Dam, omgivet af det dejligste Græs. Paa dette natur- skjonne Sted besluttede han at tage et forfriskende Bad i Dammen, og dette gik ogsaa ganske heldigt indtil han skulde paaklæde sig, da han til sin store Overraskelse opdagede, at alle hans Klæder, som han havde hængt i Bu- skene, vare, baade udvendig og indven- dig, bogstavelig fyldte med rode norske Myrer af overordentlig Størrelse, og i Stedet for strax at kunne tage sit Toj paa og fortsætte Rejsen, fik han nu en temmelig alvorlig Jagttur efter de smaa Uhyrer, der tilsyneladende syntes ret godt om deres nye Hjem. Han maatte tage sit Tøj Stykke efter Stykke med sig ud i Vandet, skikke Myrerne tilsøs
106
Biografiske Skjzzer.
og derpaa hænge Klædningsstykkerne over Hovedet og gaa i Land et andet Sted. Da han endelig var færdig fort- satte han Rejsen, men havde ikke gaaet ret langt, før han ved en Bøjning af Vejen pludselig fandt sig Ansigt til Ansigt med et stort vildt Dyr, som han antog for at være en Bjørn; uegge be- tragtede hinanden med den største In- teresse nogle faa Minutter, hvorpaa Bjørnen fortsatte sin Vandring ind i Skoven og Jensen stak af til Osterrisor
Jensen og Ahmanson forbleve nu i OsterrisØr omtrent en Uge, i hvilken Tid de døbte Flere samt organiserede den første Gren af Kirken i Norge, bestaaende af 18 Medlemmer. Han ordinerede ogsaa John Olsen til Æld- ste og beskikkede ham til Forstander for samme. Den 16de Juli rejste han i Forening med Skipper Svend Larsen tilbage til Brevig, hvor de lejede en stor og anseelig Sal midt i Byen og holdt flere velbesøgte Forsamlinger, der overværedes af en hel Del af Byens fremragende Borgere, indbefattendePræ- ster, verdslige Embedsmænd, Kjob- mænd osv. Under et af disse Moder havde et usædvanligt stort Antal Gejst- lige forsamlet sig baade fra Byen og de omliggende Sogne i den Hensigt at holde en Diskussion med Brødrene, og medens de talte havde en af dem usæd- vanlig travlt med at notere, hvad der blev sagt. Jensen bar et kraftigt Vid- nesbyrd for dem alle om Evangeliets Sandhed, og idet han hentydede til ham, som skrev, sagde han, at han med den levende Guds Kraft vilde nedskrive Or- dene i deres Hjærter, saaledes at de al- drig skulde kunne udslettes. Ved at hore dette lod Paagjældende øjeblikke- lig Pennen hvile og skjænkede den bed- ste Opmærksomhed til det øvrige af Ta- len. Efter at Forsamlingen var sluttet gik alle bort med Fred, og der fandtes ikke Nogen, som gjorde Indvendinger.
Brødrene Jensen og Svend Larsen besluttede nu for egne Midler at kjøbe et lille Fartøj, som de under deres Missionsrejser kunde benytte til at sejle fra et Sted til et andet, og det lykkedes dem strax for 400 Rdl. at kjøbe en af de bedste og mest
hurtigsejlende Lodsbaade, som fandtes i Norge. De gave den strax Navnet „Zions Love", hvilket Navn senere viste sig at være særdeles passende, thi det lille Fortøj blev fra den Tid af benyttet meget af Missionærerne baade i Norge og Danmark, og med Hensyn til Hurtighed kunde det, ifølge Jensens Beretning, maale sig med et hvilket som helst Sejlskib, der den Gang pløjede de nordeuropæiske Have. Brødrene toge strax deres lille Fartøj i Brug, og den første Tur, som de foretoge dermed, var en Rejse, til Frederiksstad, hvor de begyndte en Missionsvirksomhed med stort Held. De fik nemlig Indpas iblandt de Kirketsoende, af hvilke et stort Antal strax bleve døbte, og en Gren blev oprettet under Navn af Frederiksstads Gren. Iblandt de Døbte var ogsaa de Kirketroendes Forstander, der strax blev ordineret til Præstedømmet og atter beskikket til Forstander for den lille Menighed af Hellige. Opvækkel- sen blev snart betydelig i Frederiks- stad, og det samme var Tilfælde i Brevig. Efter saaledes at have grund- lagt Kirken i Norge, ofret mange Midler og beskikket Ahmanson til at præsidere over den norske Mission begav Jensen sig i Slutningen af Juli Maaned paa Tilbagerejsen til Dan- mark tilligemed Skipper Larsen i deres lille Fartøj. Undervejs bleve de udsatte for en frygtelig Storms hele Voldsom- hed, under hvilken de sejlede frem og tilbage i flere Dage, indtil deres Kompas omsider kom i Uorden, og de vidste ikke hvor de vare. Tredie- dagen fik de imidlertid Oje paa en engelsk Frigat, som de strax indhen- tede og fra hvis Kaptejn Skipper Larsen, der kunde tale lidt Engelsk, nu fik den Oplysning, at de befandt sig i Nærheden af den svenske Kyst. Den godhjærtede Kaptejn forsynede dem ogsaa med nogle Fødemidler, som de haardt behøvede, eftersom de ikke havde medbragt anden Proviant fra Norge end nogle Anchovies, thi de havde gjort Regning paa, at Rej- sen kun vilde vare omtrent 24 Timer. Som Følge af denne forkerte Bereg-
Biografiske Skizzer.
107
ning havde de lidt betydeligt af Sult. Vinden blev imidlertid mere fojelig, og Dagen efter deres Samtale med den engelske Kaptejn ankom de i god Behold til Aalborg, hvor de d. iste August overværede en Konfe- rence, og fortsatte derpaa i Forening med fiere Hellige Rejsen til Kjoben- havn. Der overværede de Konferencen d. 1 2te August, ved hvilken Lejlighed flere nye Konferencer oprettedes, og Broder Jensen blev beskikket til at fungere som omrejsende Pastor og præsidere over dem alle. Han blev ligeledes raadt til at sælge sit Jærn- stoberi og Fabrik i Norre-Sundby ved fflrste Lejlighed, hvilket han ogsaa gjorde: thi efter at have aflagt et Be- sog til Fredericia, hvor han over- værede et KonferencemOde, rejste han tilbage til Aalborg og solgte d. 14de Oktober 1852 sin samtlige Ejendom for 8100 Rigsdaler til Hr. Galster, den samme Mand, som under Forføl- gelserne i Juni Maaned det foregaaen- c!e Aar havde befriet Jensen fra et blive kastet i Sandgraven af Pobelen. Det fortjener her at bemærkes, at Broder Jensen formedelst sin Flid og Stræbsomhed samt Herrens Velsignel- ser havde hævet sig op fra en fattig og uanseelig Stilling i Samfundet til at bleve en formuende Mand. Han havde kun 11 Aar i Forvejen begyndt sin Forretning i Norre-Sundby med et almindeligt Smedeværksted, i hvilken lian beskjæftigede 2 Svende og 2 Lære- drenge, men han drev Forretningen op indtil han undertiden engagerede 100 Arbejdere og havde udtaget tre kongelige Bevillinger, nemlig en som Vognfa- brikant, en anden som Maskinfabri- kant og en tredie som Jærn-og Me- talstober, hvilke tre forskjellige For- retningsgrene i Særdeleshed blom- strede for ham paa den Tid, da han ofrede det meste af sin Tid i Missio- nens Tjeneste og ydede store Penge- summer til Kirken og andre Missionæ- rers Underholdning. Hver Gang han stiv forlod Hjemmet tog han saaledes altid et Par hundrede Rigsdaler i Lommen, hvilke han uddelte blandt de Fattige samt hans Medarbejdere i
Vingaarden. Iblandt Andet underholdt han tre Familier i Aalborg, hvis For- sorgere virkede som Missionærer. Han betalte ogsaa det meste af Lejen for Salen i Aalborg og forstrak endelig 19 Personer med Penge til at emi- * grere for.
Efter at have solgt sin Ejendom flyttede Jensen sin Familie til Sles- vig, hvor han lejede nogle Værelser i et Palads, som tilhrjrle en vis Prins, der under Krigen havde forladt sam- me. Her benyttede han den gode Lejlighed til at afholde Forsamlinger paa det lille Slot, og lagde derved Grundvolden til en Gren af Kirken dersteds. Der var den Gang ikke Lejlighed i private Huse til at af- holde M5der i Slesvig.
Efter en kort Tids Forlob rejste han tilbage til Jylland og overværede Kon- ferencemOder i Aalborg, Vendsyssel og Fredericia, hvorpaa han atter tog til KjObenhavn for at staa BrOdrene bi med Emigrationsaffærerne og, da det andet Selskab af emigrerende Hellige forlod KjObenhavn d. 20de Decbr. 1852, fulgte han med til Hamborg og var Emigranterne behjælpelig. Der- paa rejste han tilbage til sin Familie i Slesvig og opholdt sig der i tre Uger, i hvilken Tid han dobte 10 Personer, hvoriblandt sin Svigerfader og flere af hans Hustrues Slægtninge, samt organiserede en Gren ef Kirken med 27 Medlemmer. Han ordinerede ogsaa en Ældste, en Præst og en Lærer. Mange Flere troede hans Vidnesbyrd, og hans Indflydelse til- strak sin tilsidst Øvrighedens Opmærk- somhed, saa at han blev landsforvist og nodsaget til at forlade Hustru og Born og rejse til KjObenhavn. Paa Vejen tOvede han dog en Dagstid i Flensborg, hvor han overbeviste fire Personer om Evangeliets Sand- hed. Han indtraf i KjObenhavn d. 23de Januar 1853 og bestyrede der- paa Missionen indtil Snow og Hansen d. 4de Februar kom tilbage fra Eng- land, hvor til de vare rejste med Emigranterne.
Jensen virkede i KjObenhavn indtil April-Konferencen var forbi, hvorpaa
108
Biografiske Skizzer.
han besOgte de Hellige i Jylland og overværede et godt Konferencemede i Fredericia den. 17de og 18de April. Efter at have besfigt sin Familie i Slesvig rejste han i Forening med en » Broder Jorgens til Flensborg, hvor han holdt flere Forsamlinger, dflbte En samt organiserede en lille Gren af Kirken, for hvilken han beskikkede jOrgens til Forstander, efter fflrst at have ordineret ham til Ældste. I Juni foretog han en anden Missionstur til Aalborg og Vendsyssel, men kom om en Maanedstid atter tilbage til Kjobenhavn, hvor han nu forblev indtil Præsident Willard Snow i August Maaned blev syg, da han tilligemed Ældste P. O. Hansen forlod Kjobenhavn for at bringe Snow til England. Præsidenten dfide imidlertid paa Rejsen over NBrdstten d. 21de August og blev nedsænket i Soen 16 Mile fra Hull. Hansen og Jensen forsatte Rejsen til Liverpool og afgav deres Beretning om det Forefaldne for Præsident Richards. Broder John Van Cott blev beskikket til at rejse med Biodrene tilbage til Danmark for at overtage Præsidiet over den skandinaviske Mission, og Hansen og Jensen bleve beskikkede til at fun- gere som hans Raadgivere. Disse tre Brtfdre forlode Liverpool d. 30te August og ankom d. 4de Septbr. til Kjobenhavn, hvor Broder Jensen fandt sin Familie i gode Omstændigheder. Han tilbragte nu omtrent tre Maane- der i Missionens Tjeneste, og virkede hovedsagelig i Jylland, hvor han over- værede flere Konferencemoder og afsluttede ligeledes sine timelige For- retningsanliggender. Efter et Konferen- cemode, som blev afholdt i Aalborg d. 25de og 26de Septbr., overraktes ham en kostbar Guldkjæde som en venlig Erindring fra de Hellige i Aalborg. Den 10de Decbr. 1853 for- lod han Jylland for sidste Gang og rejste til Kjobenhavn, hvor han strax gjorde den Opdagelse, at hans Fjender tragtede efter hans Liv, hvisaarsag han maatte holde sig skjult iblandt de Hellige tre Dage og forlod der- paa Kjobenhavn om Natten og rejste
med Posten over Land til Hamborg, hvor han opholdt sig indtil Emigra- tionen fra Kjobenhavn i December Maaned ankom til Gluckstadt. Her forenede Jensen sig med de emigre- rende Hellige tilligemed sin Hustru, som allerede i Forvejen havde fulgt sin Mand til Hamborg; deres BOrn og Rejsegods ankom med Emigran- terne under Ældste A. W. Winbergs og Hustrues Varetægt. Fra Gluckstadt gik Rejsen over Hull til Liverpool, hvor til Selskabet ankom d. 28de December, og den 3die Januar 1854 begyndtes Rejsen over Atlanterhavet med Sejlskibet „Jesse Munn", som naaede Mundingen af Mississippi- Floden d. 16de Februar. Med Damp- baade op ad Mississippi- og Missouri- Floden naaede Emigranterne Kansas City, fra hvilket Sted man dette Aar begyndte Rejsen over Sletterne. Jensen kom til Salt Lake City d. 5te Oktober 1854 efter en temmelig besværlig Rejse. Han og Familie opholdt sig i Staden omtrent tre Uger, og rejste derpaa til Box Elder County, hvor han i Forening- med mange Flere grundlagde Brigham City. Nogle faa Familier havde dog nedsat sig der i Forvejen og bygget et lille Fort, der bestod af omtrent en halv Snes Blokhuse.
Det følgende Foraar gjorde Jensen en Rejse til Salt Lake City og havde en længere Sammenkomst med Præsi- dent Brigham Young, for hvem han gav en nojagtig Beretning om sit tid- ligere Liv, og i Særdeleshed om de Omstændigheder, som havde fundet Sted under hans senere Missionsvirk- somhed i Skandinavien. Efter at have lyttet til hans Forklaring rejste Præs- ident Young sig op og velsignelse ham. Iblandt Andet sagde han, at alle de Velsignelser, som UlhOre en Israels Æld- ste, skulde paa Betingelse af fremtidig Trofasthed blive ham tildelt, og han skulde gaa tilbage til Brigham City og virke under Bestyrelse af Lorenzo Snow, som han vilde sende derop, og han skulde blive til stor Velsignelse for sine Landsmænd. Ligeledes bad Præsident Young ham at komme til Salt Lake City for at modtage sine
Biografiske Skizzer.
109
Begavelser og faa sin Hustru beseg- tet til sig, saa snart Begavelseshuset blev færdigt. Broder jensen fulgte nøjagtigt Præsident Youngs Raad, thi "allerede samme Aar modtag han sine Begavelser under Præsident Youngs Administration, og ved samme Lejlig- hed viste han Lydighed til Loven om den patriarkalske Ægteskabsorden.
Samme Aar (1855) var Jensen Snow og andre ledende Mænd behjælpelig med at opmaale Brigham City, og han kap- pedes med en vis Broder Rees om at opføre det første Hus paa den ny op- maalte Bygrund. De to Huse bleve færdige omtrent paa en og samme Tid og vare de første Bygninger, som opfortes i Brigham City. Paa denne Tid var Jensen ligesaa fattig som no- gen af de 19, han havde hjulpet til Dalen. Alt hvad han ejede var et temmelig godt Oplag af Klæder, som han dog i Løbet af de saakaldte Græs- hopperaar maatte sælge for at forskaffe sig Livets daglige FØrnØden- heder. Tilligemed de fleste andre af Territoriets Befolkning kom han og Familie paa den Tid til at lide Mangel i den Grad, at de for at op- holde Livet maatte spise vilde Rødder og andre Ting, som endnu vare mere modbydelige. I flere Maaneder fik han og Familie ikke nogensinde deres naturlige Hunger tilfredsstillet, men maatte hver Aften begive dem hung- rige til Hvile.
Heldigvis havde Jensen bragt noget Smederedskab med sig fra St. Louis, og blev saaledes i Stand til at kunne paabegynde en Forretning som Smed og derved underholde sin Familie. Han maatte imidlertid brænde sine egne Kul af Tommer, som han selv hentede fra Bjærgene, og det nødven- dige Jærn forskaffede han sig ved at kjØre ud paa Emigrationsvejene og opsamle Jærn af Vogne, som vare blevne brændte af Indianerne.
Om Foraaret 1857 blev Jensen kaldet til at ledsage Præsident Young og et stort Følge til Salmon Floden for at besøge en lille Koloni (Fort Limhi), som var bleven anlagt af Kirken der- steds. Denne Tur, som varede fire
Uger, var særdeles lærerig og interes- sant for Broder Jensen. Senere led- sagede han Præsidenten og Følge paa en lignende Tur til det sydlige Utah, ved hvilken Lejlighed man besøgte alle de mellemliggende Settlementer.
Samme Foraar (1857) blev han kaldet til at paabegynde Agerdyrkning i den lille Dal, som ligger mellem Bjærgene fire Mile ovenfor Brigham City, hvil- ken Mission han strax paabegyndte ved at tage otte andre skandinaviske Fa- milier med sig og begynde at pløje. Medens han var borte og rejste i Præsi- dent Youngs Selskab bleve de faa Ny- byggere i Dalen overfaldne af India- nerne, der vilde røve Kreature, men in- gen af dem, som vare kaldede til at arbejde dersteds, bleve dræbte af dem, hvorimod en ældre Mænd, der paa egen Haand var beskjæftiget med at brænde Trækul i en nærliggende BjærgklØft, blev myrdet af de Rode. Ikke heller lykkedes det Indianerne at be- røve Nybyggerne deres faa Kreature. Den der senere anlagte By blev af Lorenzo Snow givet Navnet Mantua efter den i Nord-Italien beliggende Fæstning af samme Navn. Broder Jensen præsiderede over de Hellige i Mantua indtil Omorganisationen af Zions Staver fandt Sted en kort Tid forend Præsident Youngs Død.
Den 24de Juli 1857 deltog Jensen i Højtidelighederne i Cottonwood Canyon, ved hvilken Lejlighed Nyhederne om Johnstons Armee først naaede Folket i Utah ved et Expresbud, der netop var ankommen fra Osten. Samme Efteraar blev Jensen sendt til Echo Canyon i Spidsen for 100 Mænd for at deltage i Expeditionen mod Tropperne. Efter en besværlig Tid, i hvilken Jen- sens Kompagni tilligemed det øvrige af Utah-Militsen som Folge af daarlig Paaklædning led meget af Kulde og" Overanstrængelse, kom Jensen tilbage til sit Hjem Juleaften og fandt sin. Familie i Nydelsen af god Helbred, men i stor Mangel paa Livets aller- første Fornødenheder.
Da Folket det følgende Foraar for- lod deres Hjem og rejste mod Syd, paa Grund af Soldaternes Ankomst
110
Erindringer fra Juni.
til Dalen, blev Jensen beskikket til at bleve tilbage og paase, at enhver Fa- milie kom afsted. Han selv og Fa- milie fulgte derpaa efter med de Sidste og tog midlertidigt Ophold i Provo, Utah County. Da det om Sommeren blev anset for raadeligt, at Folket skulde vende tilbage til deres Hjem, fandt Jensen ved sin Til- bagekomst til Brigham City, at Ud- sigterne til en rig Host af selvsaaet •Sæd var meget lovende, og siden den Tid har Folket i den Del af Territoriet ikke manglet Brød.
Af denne korte Skizze vil det ses, at Broder Jensen lige fra den Tid af, at han forst forenede sig med de Hellige, har taget virksom Del i deres offentlige Affærer, baade af timelig og aandelig Beskaffenhed, og uagtet hans Erfaring har været mangesidig og hans Prøvelser undertiden haarde, har han aldrig svigtet den Sag, hvor- til han oprigtigt helligede sit Alt medens han endnu stod midt i sit Livs fulde Kraft og Styrke. Iblandt de Tillidsposter, som han Jiar be- klædt siden hans Ankomst til Utah, kunne nævnes, at han fra Begyndel- sen af har præsideret over alle de skandinaviske Hellige i Box Elder Stav af Zion, at han i flere Aar har fungeret som Præsident for HØjpræ- sterne i Staven, og at han, saa længe Ko-operation existerede, var en af
Direktørerne og tog umiddelbar Ledelse i forskjellige Afdelinger af samme.
Trods de mange Besværligheder, han har gjennemgaaet, og uagtet han har anvendt saa megen Tid i Offentlig- hedens Interesser, har det lykkedes ham at forskaffe sig et godt og hyg- geligt Hjem i Brigham City, og ligeides underholde en talrig Familie, der kan rose sig af 35 Sønner og Døtre, de fleste af hvilke ere i levende Live og findes bosatte omkring ham. Og hvad der endmere tjener til at forøge hans Glæde i hans nu fremrykkende Aar er dette, at hans Børn ere trofaste i Evangeliet, og flere af dem indtage allerede hæderlige Stillinger i Samfundet.
Til Slutning sender Broder Jensen en venlig Hilsen til alle de skandi- naviske Hellige i disse Bjærges Dale samt i gamle Norden, bedende til sin Gud, at den Sag, som han i sin Ufuldkommenhed var med til at be- gynde i sit Fodeland og Norge, maa vedblive at samle de Oprigtige af Hjærtet omkring sit Banner, og at alle dem, som nu have en Plads i de Hel- liges Samfund, maa forblive tro til deres Gud og hans Værk samt deres Søskende, saa at vi alle kunne møde hverandre frelste og frie i vor him- melske Faders Rige, efter at dette Livs Prøver og Gjenvordigheder ere overvundne. (Fortsættes.)
ERINDRINGER FRA JUNI.
UTAH.
Walkers Operahus, der netop var bleven fuldført, blev aabnet den 5te Juni med en Concert af det berømte Careless Orchester. Det første dra- matiske Stykke, som blev gjengivet dersteds, var Skuespillet ,,My Part- ner", som Torsdag d. 8de om Afte- nen blev spillet af et fremmed Skue- spillerselskab.
Dette Aars andet Emigrantselskab fra Europa, bestaaende af 392 Sjæle, under Ældste Wm. R. Webbs Ledelse
ankom til Ogden og Salt Lake City d. 6te Juni. Ved Afrejsen fra Liver- pool med Dampskibet „Nevada"' d. 17de Maj bestod Selskabet af 239 en- gelske skotske og walesiske, og 13S svejtsiske og tyske Hellige, samt 15 hjemvendende Missionærer. Tre Døds- fald havde indtruffet paa Rejsen.
Konventionen sammentraadte atter i Salt Lake City d. 6te Juni og vedtog den følgende Dag en til Kongressen affattet Ansøgning om Utahs Optagelse i Unionen som Stat, samt valgte fol-
Ernidringer fra Juni.
111
gende syv Mænd til strax at gaa til Washington for at forelægge samme for den endnu samlede Kongres: Wm. H. Hooper, John T. Caine, James Sharp og W. W. Riter af Salt Lake, F. S. Richards og D. H. Peery af Weber og Wm. D. Johnson jr. af Kane County. De fleste af disse rej- ste strax til Washington.
Levi W. Hancock, en af de første syv Præsidenter over alle de Halv- fjerds, dode i Washington, Washing- ton County, Utah, d. iode Juni. Han havde været et Medlem af Kirken omtrent hele Tiden siden dens Opret- telse, og fungeret som en af de syv Præsidenter siden det forste Kvorum af Halvfjerds blev organiseret i 1835.
Omtrent midt i Juni Maaned bleve Skinnerne paa Denver og Rio Grande Jærnbanen lagt til Salt Lake City.
Den 17de Juni blev Liberty Park, den af Præs. Young sydost for Salt Lake City anlagte Lund, som ifjor blev kjøbt af Byen til et Lystanlæg, ind- viet med stor Højtidelighed, i hvilken mange tusinde Mennesker deltoge. En prægtig Procession blev dannet foran City Hall, som under passende Musik drog i smuk Orden til Parken, hvor Taler holdtes af T. B. Lewis, Ben Sheeks, Wilford Woodruff, Guvernøren og Andre. Efter Forhandlingerne erklærede Borgmester Jennings Parken aabnet for Publikum.
Geo. O. Cannon kom hjem fra Wa- shington d. 21de Juni, men rejste til- bage efter nogle faa Dages Forlob.
Mary Angell Young, Enke efter af- døde Præs. Young, dode d. 27de Juni i Salt Lake City-, 79 Aar gammel. Hun var fodt i Ontario County, New York, d. 8de Juni 1803 og blev døbt i 1832. I 1834 blev hun gift med Præs. Brigham Young, med hvem hun avlede sex Bom, af hvilke de tre, nemlig Brigham Young, Luna Y. Thatcher og John W. Young, ere i Live. Hun var en god og meget af- holdt Kvinde og døde som en trofast Sidste-Dages Hellig.
Den 28de og 29de Juni vare to
store Højtidsdage for de Gamle af Salt Lake, Utah, Juab, Tooele, Davis og Weber Countier. Omtrent ioco Mænd og Kvinder, over 70 Aar gamle, vare nemlig forsamlede i Salt Lake City, hvor omfattende Forberedelser vare gjorte for at give dem et Par Dages solid Forncjelse. Den 28de holdtes der saaledes en festlig For- samling i det store Tabernakel, hvor passende Taler bleve holdte af Præs. Taylor, Geo. O. Cannon og andre af Kirkens ledende Mænd, og hvor de bedste Musikkorps i Territoriet gjor- de ypperlig Tjeneste. Samme Dags Eftermiddag gaves en fri Forestilling for de Gamle i Theatret. Den 29de fortsattes Festlighederne i Liberty Park, hvor Stadens kvindelige Hjælpefore- ninger opvartede de Gamle med en fortrinlig Dinner, og hvor man derpaa deltog i Fornøjelser af flere forskjel- lige Slags indtil langt hen paa Efter- middagen. Til Slutning blev en hel Del Gaver bortgivne til Flere, som havde opnaaet 80 Aars Alderen. Af
■
de syv tilstedeværende Pex-soner, som vare over 90 Aar gamle, var Søster Susan Liversedge af det 17de Ward den ældste. Hun var paa faa Maa- neder nær 100 Aar gammel. Delta- gerne fra Landet havde fri Rejse frem og tilbage paa Jærnbanen, og her i Staden kjørte alle de Gamle frit paa Sporvognene samt havde fri Adgang til Byens Museum osv.
WASHINGTON, D. C.
Omtrent d. 16de Juni beskikkede Præsident Arthur følgende Mænd til Medlemmer af Utah -Kommissionen: Ex-Senator Alex. Ramsey af Minne- sota, Ex-Senator Paddock af Nebras- ka, J. F. Godfrey af Iowa, Ambrose B. Carlton af Indiana og James R. Pettigrew af Arkansas. Kongressen havde i Forvejen, ifolge Forslag af Præsidenten, forhøjet deres LSn fra 3000 til 5000 Dollars om Aaret.
PræsidentmorderenGuiteau blev hængt den 30te Juni Kl. 12 og 40 Minutter Eftermiddag. En uhyre Mæ«gde Men- nesker havde i den Anledning forsam- let sig udenfor Fængslet.
112
Erindringer fra Juni*
IOWA OG KANSAS.
Forskjellige ødelæggende Storme have hjemsftgt Iowa og Kansas i den se- nere Tid. Saaledes fldelagde en Cy- klyn d. 17de Juni om Morgenen Byen Grinnell, der har omtrent 4000 Ind- byggere. Halvdelen af Byen blev lagt i Ruiner, 20 til 30 Mennesker dræbtes og over 100 saaredes. Dagen i For- vejen gik en Hvirvelvind hen over Byerne Atchison, Leavenworth Kan- sas City og flere andre Steder. Alene i Kansas City anslaas Skaden til 200,000 Dollars, og mange Menneske- liv sik tabt. I Leavenworth omblæste Taarnet paa Mount St. Marys Akade- mi, og fire unge Piger dræbtes. Tabet i nævnte By og Omegn beltiber sig til en halv Million Dollars. Atter Son- dag d. 24de Juni rasede et forfærdeligt Uvejr i visse Dele af Iowa, Illinois, Minnesota og Wisconsin, under hvilket mange Mennesker mistede Livet og megen Ejendom blev edelagt.
IRLAND.
Walter Burke, en Fætter til den myr- dede Undersekretær for Irland, blev den 8de Juni snigmyrdet tilligemed en Soldat, som ledsagede ham. Morderne ere ukjendte;' de dræbende Skud kom fra nogle Buske, bag hvilke Morderne vare skjulte.
ITALIEN.
General Ginseppe Garibaldi, den be- romte italienske Frihedshelt, afgik ved
Doden d. 2den Juni paa Kaprera, en lille O i Middelhavet ved Sardiniens Nordkyst. Han var født i Nizza af fattige Forældre d. 22de Juli 1807.
ÆGYPTEN.
Den 11te Juni fandt en blodig Gade- kamp Sted mellem Europæerne og Æ- gypterne i Alexandria, under hvilken flere hundrede Europæere bleve dræbte og Mange saarede. Ægypterne ere overordentlig hadefulde paa Grund af de udenfor Havnen liggende europæiske Krigsskibe. Europæerne flygte i Mas- sevis fra Alexandria af Frygt for nye Overfald. Alle synes at være grebne af en panisk Skræk.
Arabi Pascha*, den ægyptiske Krigs- minister og Anforer for Nationalpartiet, truer med, at hvis England og Frankrig blander sig i Ægyptens Forhold ved Landsætning af Tropper, vil han an- gribe dem, opbryde Jærnbanen, odelægge Suez-Kanalen, og i Tilfælde af Neder- lag trække sig tilbage til Orkenen, hvor 30,000 Beduinere ere rede til at under- stotte ham. De europæiske Magters Konference, der er bleven sammenkaldt i Anledning af de ægyptiske Forhold, begyndte en Række Møder i Konstan- tinopel i Slutningen af Juni Maaned.
* Pascha er en Titel, som i Tyrkiet gives alle hoje militære og civile Embedsmænd. Tegnet paa en Paschas Embedsværdighed er en Hestehale.
MORGENSTJERNEN
udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster, med Porto iberegnet, $1.25 om Aaret i Forskud. Da der endnu findes et lille Oplag af de allered/ udkomne Numre, kunne nye tiltrædende Abonnenter erholde Bladet fra Begyndelsen af, hvis de strax indgive deres Navne. Det forventes, at vore Agenter samt de ledende skandinaviske Brodre overalt ved- blivende ville bruge deres Indflydelse for Bladets Udbredelse, indtil det bliver en velkommen Gjæst i ethvert Hus, hvor de skandinaviske Sprog endnu bevarer Erindringen om gamle Norden, og hvor Evangeliets Aand stedse minder om de skjæbnesvangre Dage, som mærkede vore nidkjære og trofaste Brødres LObebane' under deres Bestræbelser for at plante Sandhedens Banner paa vort Fttdelands Jordbund.
Morgenstjernens Kontor er paa Second West Street, mellem North Temple o" First North Street, lidt syd for Universitetet.
Adresse: ANDREW JENSON,
P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.
9 4^,r_1[9^H^_.^*^>»-^fe-=fa
._n
ET HISTOaiSK-EIOGRAFISK MAANEDSSKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— P årle y P. Peatt.
Nr. 8.
AUGUST 1882.
lSTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 101.)
(1851— Fortsat.)
TILDRAGELSE I ARNAGER.
Den 2den December befandt Brodrene Jørgensen og Nielsen sig i Fiskerbyen Amager. Da dette blev bekjendt kom Folket fra andre Byer, bevæbnede med Knipler, for at ville overfalde dem; men saa snart Beboerne i Ama- ger kom til Kundskab herom, bleve de strax enige om at forsvare deres Gjæster. „Mormonerne," sagde de, „lære os at handle ret, dem ville vi forsvare." De bevæbnede sig i Hast med Oxer og saadanne andre Vaaben, som de kunde faa fat^paa, og da Enraf dem prøvede sit Gevær for at erfare, om det vilde gaa af, trak Fjenderne sig hastigt tilbage, og saaledes bleve Bro- drene befriede fra Mishandling den Gang. Forfølgelserne jbleve tdog si- denefter saa alvorlige, at Missionærerne fandt det raadeligt at forlade Oen en liden Tid, men da vare allerede om- trent 50 Personer blevne døbte der- steds. Paa Bornholm gjorde Evange- list senere glimrende Fremskridt, og kun faa Egne i Danmark have, i For- hold til Folkemængden, afgivet saa mange Sidste-Dages Hellige som den- neO.
FORFØLGELSE PAA SJÆLLAND.
December. I Brøndbyøster paa Sjælland, i Nærheden af Kjobenhavn, havde der flere Gange været afholdt Forsamling hos nogle Medlemmer af Kirken (en Skrædder Knudsen), og med Undtagelse af nogle uordentlige Personers Adfærd havde Fred og Or- den fundet Sted. Men en Aften me- dens Broder F. C. Sørensen talte om Omvendelse blev Lyset slukket, han og Broder Moller overfaldet og So- rensens Frakke sønderrevet. Sønda- gen den 14de December tildrog sig følgende voldsomme Begivenhed. Om- trent 70 Mennesker vare forsamlede i og udenfor Huset. Fire af Brødrene prædikede, den Ene efter den Anden, om de Ting, som hore til Menne- skenes SaliggjØrelse. Der vare flere af Brødrene med fra Kjobenhavn, hvoraf nogle havde deres Koner med. Efter at Forsamlingen var forbi, be- gave disse sig paa Vejen til Kjoben- havn, men bleve strax uden for Huset hilset med Stene og Kartoner af en Flok Mennesker, som havde posteret sig: for at tage imod dem. Da de kom lidt længere frem i Byen blev der givet Signal for at tilkjendegive,
114
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
at de Hellige nærmede sig. En an- den Flok gav dem derpaa en Salve af Kartofler og Stene. Da de naaede Udkanten af Byen, fandt de en stor Flok, der laa skjult i Grøfter og bag Hækker, lurende paa dem som Sti- mænd og Røvere. "Kristne" fra Brønd- byøster og Omegn forfulgte nu de Hellige med Stene, Kartofler, Snavs og Knipler, og de saa' ud som sorte Djævle, der kom ud af Jorden. Selv Bønderpigerne førte, som Djævelens Haandtlangerinder, Skytset, som de bare i deres Forklæder og Skjorter, og Karlene fra Byen lode baade Stene, Kartofler og Snavs, som de optoge af Vejen, suse dem om Grene og paa Ryggen under det gudsbespottelige Udraab: ,,Raab nu til Jeres Gud om han vil hjælpe Jer." De bleve kastede om i Snavset og gjennempryglede med Næver og Knipler. Nogle of Brødrene fik Frakkerne revet i Styk- kér, og en Stfster blev meget vold- somt behandlet. Over en halv Fjer- dingvej vedblev man at forfølge de Hel- lige, der tilsidst toge deres Tilflugt til en Gaard, der laa tæt ved Vejen, men da de ingen Beskyttelse kunde finde inde i Gaarden, matte de tage Vejen ad Marken til; de fik imidlertid atter Oje paa dem og forfulgte dem paany over Marken lige til Landevejen, hvor de atter maatte søge Ly i Pilegaarden. Folket her vilde ikke modtage dem, men paa Opfordring vejviste en Pige dem igjennem Haven ud paa Marken, saa at de tilsidst lykkelig undgik deres Forfølgere.
„I omtrent tre Kvarter", beretter En af de Lidende, „vare vi næsten aldeles overgivne til Djævelen, og Gud gav ham Magt over vort Kjod, men ikke over vor Aand. Vi kunne ikke skildre den Trængsel, vi gjen- nemgik, men saa meget er vist, at det saa' ud som om Ingen af os skulde undslippe vore Forfølgere."
En Klage blev strax indgivet til Birkedommeren, men da han havde gjen- nemlæst den, var han vred og brugte haarde Ord samt udlod sig med, at han vilde yde dem saa liden Hjælp som muligt. Endvidere, sagde han, at Fogden flere
Gange havde været has ham angående deres Forsamlinger derude; og det saa' ud som om Birkedommeren og Fogden havde Forkundskab om denne skammelige Tildragelse. I alt Fald blev der ikke skjænket videre Opmærk- somhed til Klagemaalet. De Lidende vare tolv, af hvilke nogle personlig overbragte Klagen.
KONFERENCEMODE I FREDERICIA.
Den 25de og 26de Decbr. afholdtes det første KonferencemØde i Fredericia. Rapporterne, som bleve givne, lovede gode Udsigter for Evangeliets Fremme. Iblandt Andet vare 5 døbte paa Fyen. Konferencen havde allerede 81 Me*d- lemmer. Flere Brødre ordineredes til Præstedømmet og udsendtes som Mis- sionærer til forskjellige Dele af Lan- det.
MISSIONENS ALMINDELIGE TILSTAND.
Erastus Snow skrev i Decbr. Maaned til Udgiveren af „Millennial Star":
„Siden Konferencen, afholdt i KjØ- benhavn i August sidstleden, have vi udstrakt vort Missionsarbejde til alle de vigtigste Oer og Provinser i dette lille Kongerige, og ligeledes til Norge.
Paa mange Steder her i Landet er det omtrent saa meget som en Mands Liv er værdt at annamme Evangeliet, og Enhver, som rejser omkring og prædiker Ordet, maa udsætte sig for stor Fare. Den danske Grundlov giver vel Religionsfrihed, men den er ikke nærmere udpeget ved andre tilsvarende Love, ej heller understøttet af Landets moralske Styrke, og naar und- tages Kjobenhavn og de vigtigste Han- delsstander er det næppe bekjendt, at en saadan Frihed existerer. Det ligger i Præsternes Interesse at holde Folket i Uvidenhed desangaaende, og deres Indflydelse i Landsbyerne og de mindre Stæder er næsten grænseløs. Da Størstedelen af Folket ikke læser ret meget, maa vi prædike Grundloven for at berede Vejen for Bibelen, samt prædike Bibelen for at berede Vejen for Mormons Bog. * *
Danskerne ere de gamle Golhers
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
115
og Venders virkelige Efterkommere og levende Repræsentanter; de ere dfldelige Fjender, men varme Venner. Det er ikke saa sjælden, at vi ere Vidner til Scener lig dem, der foregik i Efesus, da de fleste af Folket ,, vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen", og Intet uden Raabet: „Stor er de Efesers Diana" kunde hCres i henved to Timer. Ved saadanne Lejligheder have Dore, Vinduer, Bænke og Lignende faaet en haard Medfart, og Ældsterne og de Hellige faa ikke sjælden Prygl og deres Klæder revne itu. Men takket være Herren, som har vaaget over dem, ved de fleste Lejligheder har der aabnet sig en Udvej for dem at undfly, uden at lide stor Skade. * * *
Vi have undertiden taget vor Til- flugt til Loven, naar vi have kunnet finde ærlige Embedsmænd, som have havt Mod nok til at gjflre deres Pligt. Ved et Tilfælde her i Kjtfbenhavn, vil jeg sige til deres Ros, ble ve Overtræ- derne straffede.
Ældste Forsgren og hans Medar- bejder have trodset Stormen i flere Uger paa Oen Falster og været i stor Fare, men ved Udholdenhed have de vundet mange Venner. Udsigterne ere nu temmelig gode dersteds. * *
Gjennem mit sidste Brev fra Island erfarer jeg, at BrOdrene have været for- fulgte paa en tæt ved Hovedlandet liggende O, hvor de havde vundet sig nogle Venner og begyndt at dobe; de bleve nemlig bortdrevne fra Oen. * * *
Maaden, hvorpaa de danske Præster og Redaktorer benytte Bennetts, Cas- wells, Turners og Andres gamle Logne, er nok til at faa Bowes selv til at skamme sig, og foruden disse ameri- kanske Varer synes der at være en Overflødighed af hjemmelavet Stads. I Stedet for med mine begrænsede Mid- ler og mit ufuldkomne Sprog at gjflre For- sog paa at standse denne Tornado af Kvas, som har oversvommet Landet, har jeg ladet mig noje med at offent- liggjrjre, de Helliges Historie og Tro paa en ligefrem og tydelig Maade.
De tre fOrste Numre af „Skandina- viens Stjerne'' ere nu trykte tillige-
med flere Smaaskrifter og en lille Salmebog, og jeg venter i indeværende Uge at paabegynde Udgivelsen af Pagtens Bog. Jeg har ogsaa enga- gerelen svensk Professor til at oversætte Lorenzo Snows "Voice of Joseph," med Tillæg og Forbedringer, i det svenske Sprog.
De unge Hellige her i Landet ere al- lerede blevne temmelig godt prOvede med Apostasi, saa vel som Forfolgelse. I Folge den i vor sidste Konference afgivne Rapport ere omtrent 60 blevne udelukkede. Nogle af dem have udvist den gamle ugudelige Apostat-Aand, men de fleste ere af den Klasse, som mod- tage Sæden paa stenrig Grund og mang- le Mod til at uholde de Ugudeliges Haan og Modstand. * * *
Vi havde en udmærket god Konference d. 15de og 16de f. M. De fleste af Præstedømmet og en stor Foramling af Hellige vare tilstede. Stor Enighed og Kjærlighed herskede, den Helligaand var rigelig udgydt, Mange bleve ordi- nerede, og megen nyttig Undervisning gaves til de unge Skud af Præstedøm- met. Flere af disse have havt en al- mindelig god Skoleundervisning og kjende den hellige Skrift temmelig noje; enkelte af dem kunne endogsaa læse En- gelst, men de fleste af dem vare fattige og ulærde, da de annammede Evange- liet. De have erfaret, at Herren horer deres Bonner, og de forstaar tilstrække- ligt til at tro, gjtfre og lære som de blive befalede, og saaledes udsendes de til at prædike Omvendelse og Syndernes For- ladelse."
1852.
KONFERENCEMttDE I AALBORG.
4de Jan. Det forste Konferencemode i Aalborg afholdtes. Glædelige Beret- ninger gaves af Missionærerne om Vær- kets Fremgang. En ny Gren blev oprettet i Vendsyssel med H. P. Jensen som Forstander. Flere Brtidre bleve ordinerede til Præstedømmet og Ad- skillige kaldede til at gaa paa Mission. Saaledes bleve A. W. Winberg og A. Andersen kaldede til at virke i Randers og Omegn, J. M. Bohn og F. Jensen i Sal- ling og N. Petersen iHjorring og Omegn.
116
De Tolv Apostle.
FORFØLGELSE PAA FALSTER.
20de Januar. Bredrene K. H. Bruun, Jens Jørgensen, O. C. Nielsen og Joh. Svenson holdt Forsamling hos en agt- værdig Gaardmand i Falkerslov paa Falster. Medens Nielsen læste i Jo- hannes Evangelium, 3die Kapitel, bleve de afbrudte af en Pøbelhob, hvoriblandt der ogsaa fandtes en Præst. Lysene slukkedes og Brødrene bleve over- faldne og mishandlede paa det Gru- somste. Bruun blev i Særdeleshed frygtelig pryglet med Stokke, nedtraadt, sparket, slæbt igjennem flere Værelser ud i Gaarden og mistede sin Frakke og meget Blod. Nogle foresloge, at man skulde kaste ham i Brønden, men ved Skolelærerens Mellemkomst bleve de uenige mellem hverandre indbyrdes, hvilket gav ham Lejlighed til at slippe bort. I nogen Tid efter led Bruun alvorlige Smerter som Følge af sine Saar, men formedelst Tro og de Helli-
ges Bønner blev han strax helbredet og fortsatte derpaa sin Missionsvirk- somhed.
DE FØRSTE EMIGRANTERS AFREJSE.
Januar. Indtil den Tid havde Mis- sionærerne kun prædiket meget lidt om Indsamlingen; men hvad der tid- ligere havde fundet Sted i England og paa andre Steder, hvor Evange- liet havde været forkyndt, gjentog sig i Skandinavien. Saa snart en Person var bleven dObt og havde annammet den Helligaand ved Haandspaalæg- gelse, blev hans Forstands Ojne strax aabnet, saa at han kunde forstaa, at der maatte gives et Indsamlingssted for dem, som ønskede at tjene Herren. Da Tiden derfor kom, at Udvandrin- gen kunde begynde, havde Brødrene ingen Besvær med at faa de Nydøbte til at indse Nødvendigheden af at rejse til Zion, (Fortsættes.)
DE TOLV APOSTLE
i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige.
De folgende kronologiske og histori- ske Oplysninger angaaende Apostlene i denne Uddeling ere Frugterne af fiere Maaneders flittigt Arbejde, ikke alene af dette Blads Redaktor, men Andre, som ogsaa have skjænket Sagen bety- delig Opmærksomhed. Vi give det nu til vore Læsere som Noget, der er aldeles paalideligt baade med Hensyn til Data og Omstændigheder.
De tolv Apostles Kvorum blev først organiseret i Kirtland, Ohio, i Over- enstemmelse med en Aabenbaring, som blev given ved Profeten Joseph Smith i Juni 1829. (Se Pagtens Bog, 43de Styk- ke*) Brødrene, som udgjorde det første Kvorum, bleve d. 14de Febr. 1835 valgte af de tre Vidner til Mormons Bog, nemlig Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris, og de bleve ordinerede under Hænders Paa- læggelse af Joseph Smith jun., Oliver Cowdery og David Whitmer. De valgtes i folgende Orden: Lyman E.
Johnson, Brigham Young, Heber C. Kimbal], Orson Hyde, David W. Patten, Luke Johnson, Wm. E. McLellin, John F. Boynton, Orson Pratt, Wil- liam Smith, Thomas B. Marsh, Parley P. Pratt.
Kort efter deres Valg bleve de ordnede efter Alderen, begyndende med den ældste, som blev Kvorumets Præsident. De kom da til at staa i følgende Orden: Thomas B. Marsh, David W. Patten, Brigham Young, Heber C. Kimball, Orson Hyde, Wm. E. McLellin, Parley P. Pratt, Luke Johnson, William Smith, Orson Pratt, John F. Boynton, Lyman E. John- son.
I 1837 og 1838 fandt et stort Fra- fald Sted i Kirken, og iblandt dem, som fornægtede Troen, vare ogsaa fire af de Tolv, nemlig Luke Johnson, John F. Boynton, Lyman E. Johnson og Wm. E. McLellin. I en Aaben- baring, som blev given ved Profeten
De Tolv Apostle.
117
Joseph d. 8de Juli 1838, bleve John Taylor, John E. Page, Wilford Wood- ruff og Willard Richards kaldede til at indtage de ledige Pladser.
Kort efter de ovennævnte Fires Fald apostaserede ogsaa Thos. B. Marsh, og David W. Patten blev myrdet af PObelen i Missouri, hvisaarsag Brig- ham Young ifOlge sin Alder blev Præsident for de Tolvs Kvorum. George A. Smith og Lyman Wight valgtes til Apostle i Stedet for Marsh og Patten.
Da William Smith i 1845 og John E. Page i 1846 bleve udelukkede af Kirken indsattes Amasa M. Lyman og Ezra T. Benson til Apostle i deres Sted. (Amasa M. Lyman var allerede bleven ordineret til Apostelskabet i 1842.)
Efter at Kirkens Forste Præsident- skab var bleven omorganiseret i 1847 og Lyman Wight senere blev udelukt af Kirken, fandtes der atter fire ledige Pladser i de Tolvs Kvorum. Til at indtage disse valgtes Charles C. Rich, Lorenzo Snow, Erastus Snow og Franklin D. Richards d. 12te Febr. 1849 i Salt Lake City.
Den næste ledige Plads foraarsagedes ved Parley P. Pratts Mord d. 14de Maj 1857. Tre Aar senere ordinere- des George Q. Cannon til Apostel i hans Sted.
I Oktober-Konferencen i 1867 blev Amasa M. Lyman frataget hans Apo- stelskab, og Joseph F. Smith blev ind- sat i hans Plads.
Den 22de Juni 1868 dfide Heber C. Kimball, Præsident Youngs fflrste Raadgiver, og George A. Smith, en af de Tolv, valgtes til Raadgiver i hans Sted. Derved blev der atter en ledig Plads i de Tolvs Kvorum, som blev fyldt ved Brigham Young juniors Ordination i Oktober Maaned samme Aar.
Ezra T. Benson dtfde d. 3die Septbr. 1869, og Albert Carrington blev valgt til Apostel i hans Sted, og da Orson Hyde afgik ved DOden d. 28de Novbr. 1878 blev den derved opstaaede ledige Plads udfyldt af Moses Thatcher, som blev ordineret til Apostel i April Maaned det foldende Aar.
I Oktober-Konferencen i 1880 blev Kirkens FOrste Præsidentskab paany organiseret, idet John Taylor, George O. Cannon og Joseph F. Smith ved Konferencens enstemmige Votum valg- tes til at udgjflre nævnte Kvorum. Derved blev der tre ledige Pladser i de Tolvs Kvorum, men kun to af disse bleve fyldte ved at vælge Francis M. Lyman og John Henry Smith til Apostle.
Siden Orson Pratts Dod d. 3die Oktbr. 1881 har der foruden det FOrste Præsidentskab .kun været ti Apostle i Kirken, nemlig Wilford Woodruff, Præsident, Charles C. Rich, Lorenzo Snow, Erastus Snow, Franklin D. Richards, . Brigham Young, Albert Carrington, Moses Thatcher, Francis M. Lyman og John H. Smith.
I det FOlgende forekomme Apostlenes Navne i den Orden, efter hvilken de bleve ordinerede til Apostelembedet:
1. Lyman E. Johnson blev fodt d. 24de Oktober 181 1 i Pomfret, Wind- sor County, Vermont, dObt i Febr. 1831 af Sidney Rigdon og ordineret til Apostel da Organisationen af de Tolvs Kvorum forst fandt Sted i Kirtland, Ohio, d. 14de Febr. 1835. Han blev udelukt af Kirken d. 13de April 1838 1 Far West, Missouri.
2. Brigham Young blev fttdt d. iste Juni 1 801 i Whittingham, Windsor County, Vermont, dobt af Eleazer Miller d. 14de April 1832 og ordineret til Apostel d. 14de Febr. 1835 i Kirtland. Fra Thomas B. Marsh's Frafald i 1838 var han Præsident for de Tolv, og fra d. 27de December 1847 blev han op- holdt som Præsident for Kirken med Heber ^C. Kimball og Willard Ri- chards til Raadgivere. Denne Stilling indehavde han til sin Dttd i Salt Lake City d. 29de August 1877.
3. Heber C. Kimball blev fodt d. 14de Juni 1801 i Sheldon, Franklin County, Vermont, dobt af Alpheus Gifford i April 1832 og ordineret til Apostel d.
. 14de Febr. 1835 i Kirtland. Fra d. 27de Decbr. 1847 lil sin D"d i Salt Lake City d. 22de Juni 1868 fungerede han som Præsident Brigham Youngs fOrste RaadHver.
118
De Tolv Apostle.
4. Orson Hyde blev fodt d. 8de Jan. 1805 i Oxford, New Haven Coun- ty, Connecticut, dobt af Sidney Rig- don d. 30te Oktbr. 1 831 og ordineret til Apostel i Kirtland d. 15de Febr. 1835. Efter at have beklædt dette hoje Embede i omtrent 44 Aar dede han paa sin Bopæl i Spring City, Sanpete County, Utah, d. 28de Novbr. 1878.
5. David W. Patten blev fedt i Staten New York omtrent Aaret 1800, dobt d. 15de Juni 1832 af sin Broder John Patten og ordineret til Apostel d. 15de Febr. 1835 i Kirtland. Han blev skudt af Pebelen ved Crooked River, Missouri, d. 25de Oktbr. 1838 og dode af sine Saar samme Dag stærk i Troen.
6. Luke Johnson blev fodt d. 3die November 1807 i Pomfret, Windsor County, Vermont, dobt d. 10de Maj 1831 af Profeten Joseph Smith og or- dineret til Apostel i Kirtland d. 15de Febr. 1835. Han blev udelukt af Kirken d. 3die Septbr. 1837 i Kirt- land, men blev optaget igjen og der- paa atter udelukt i Far West, Missouri, i 1838. Han blev paany optaget i Kirken i 1846 og kom siden til Utah, hvor han dode.
7. William E. McLellin blev fedt i Tennessee (man antager i 1806), dobt i 1 83 1 paa Rejsen til Missouri og ordi- neret til Apostel d. 15de Febr. 1835 i Kirtland. Han blev udelukt af Kirken d. ute Maj 1838 i Far West.
8. John F. Boynton blev fedt d. 20de Septbr. 1 81 1 i Bradford, Essex Coun- ty, Massachusetts, debt i Septbr. 1832 af Profeten Joseph Smith og ordineret til Apostel i Kirtland d. 15de Febr. 1835. Han blev udelukt af Kirken d. 3die Septbr. 1837 i Kirtland, men blev atter optaget og udelukt anden Gang i 1838.
9. William Smith blev fedt d. 13de Marts 181 1 i Royalton, Windsor Coun- ty, Vermont, debt i 1830 eller 1831 og ordineret til Apostel d. 15de Febr. 1835 i Kirtland. Han blev frataget sit Apostelskab d. 7de Oktbr. 1845 i Nauvoo og udelukt af Kirken d. 13de samme Maaned.
10. Parley P. Pratt blev fedt d. 12te April 1807 i Burlington, Otsego Coun- ty, New York, debt i Begyndelsen af Septbr. 1830 af Oliver Cowdery og or- dineret til Apostel d. 21de Febr. 1835 i Kirtland. Han blev snigmyrdet * Nærheden af Van Buren, Arkansas, d. 14de Maj 1857.
11. Thomas B. Marsh blev fedt d. iste Novbr. 1799 i Acton, Massachu- setts, debt i Septbr. 1830 af David Whitmer og ordineret til Apostel d. 25de eller 26de April 1835 i Kirtland. Han blev udelukt for Apostasi i 1839 i Quincy, Illinois, men blev siden optaget i Kirken ved Daab og kom til Utah, hvor han dode.
12. Orson Pratt blev fodt d. 19de Septbr. 181 1 i Hartford, Washington County, New York, debt d. 19de Sep- tember 1830 af sin Broder Parley P. Pratt og ordineret til Apostel d. 26de April 1835 i Kirtland. Han dode paa sin Bopæl i Salt Lake City d. 3die Oktbr. 1 88 1, efter at have virket som Apostel i omtrent 46} Aar.
13. John Taylor blev fedt d. iste Novbr. 1808 i Milnthorpe, Westmore- land, England, dobt i 1836 af Parley P. Pratt og ordineret til Apostel d. 19de Decbr. 1838 i Far West, Missouri. Han var Præsident for de Tolv fra Brigham Youngs Dod, og siden den 10de Oktbr. 1880 har han været opholdt som forste Præsident for hele Kirken med Apostlene George Q. Cannon og Joseph F. Smith som Raadgivere.
14. John E. Page blev fedt d. 25de Febr. 1799 i Trenton, Oneida County, New York, dobt d. 18de August 1831 af Emer Harris (en Broder af Martin Harris) og ordineret til Apostel d. 19de Decbr. 1838 i Far West, Mis- souri. Han blev udelukt af Kirken d. 9de Januar 1846 i Nauvoo.
15. Wilford Woodruff blev fedt d. iste Marts 1807 i Avon, Hartford County, Connecticut, debt d. 31te Decbr. 1833 af Zerah Pulsipher og ordineret til Apostel d. 26de April 1839 i Far West, Missouri. Siden d. 10de Oktbr. 1880 har han været opholdt og aner- kjendt som Præsident for de tolv Apostle.
De Tolv Apostle.
119
1 6. George A. Smith blev fodt d. 26de Juni 1817 i Potsdam, St. Law- rence County, New York, blev døbt d. 10de Septbr. 1832 af Solomon Hum- phrey og ordineret til Apostel d. 26de April 1839 i Far West, Missouri. Han blev valgt til Præsident Brigham Youngs første Raadgiver i Oktober- Konferencen i 1868, hvilket Embede han indehavde til sin Død d. iste Septbr. 1875.
17. Willard Richards blev fodt d. 24de Juni 1804 i Hopkinton, Middle- sex County, Massachusetts, dobt d. 31te Decbr. 1836 af Brigham Young og ordineret til Apostel d. 14de April 1840 i Preston, Lancashire, England, af Præsident Young og hans Brodre af de Tolv, som paa nævnte Dag vare forsamlede der til Raad. Han var Præsident Youngs Raadgiver fra d. 27de Decbr. 1847 til hans Dod i Salt Lake City d. 11 te Marts 1854.
18. Lyman Wight blev fodt d. 9de Maj 1796 i Fairfield, Herkimer County, New York, døbt i 1830 af Oliver Cow- dery og ordineret til Apostel d. 8de April 1841 i Nauvoo. Han blev ude- lukt af Kirken d. 12te Febr. 1849.
19. Amasa M. Lyman blev fodt d. 30te Marts 1 81 3 i Lyman, Grafton County, New Hampshire, dobt d. 27de April 1832 af Lyman E. Johnson og ordineret til Apostel d. 20de August 1842 i Nauvoo. Han blev frataget sit Apostelskab d. 8de Oktbr. 1867, ude- lukt af Kirken d. 12te Maj 1870 og dode i Fillmore, Millard County, Utah, d. 4de Febr. 1877.
20. Ezra T. Benson blev fadt d. 22de Febr. 181 1 i Mendon, Woicester County, Massachusetts, dobt i 1840 og ordineret til Apostel d. 16de Juli 1846 i Council Bluffs, Iowa. Han døde i Ogden d. 3die Septbr. 1869.
21. Charles C. Rich blev født d. 21de August 1809 i Campbell County, Kentucky, døbt d. iste April 1832 af Geo. M. Hinkle og ordineret til Apostel d. 12de Febr. 1849 i Salt Lake City.
22. Lorenzo Snow blev fodt d. 3de April 1814 i Mantua, Portage County, Ohio, og ordineret til Apostel d. 12te Febr. 1849 * Salt Lake City.
23. Erastus Snow blev født d. 9de
Novbr. 1 81 8 i St. Johnsbury, Caledonia County, Vermont, døbt d. 3die Febr. 1833 af sin Broder VVm. Snow og or- dineret til Apostel d. 12te Febr. 1849 i Salt Lake City.
24. Franklin D. Richards blev fedt d. 2den April 1821 i Richmond, Berk- shire County, Massachusetts, døbt d. 3die Juni 1838 af Phineas Richards og ordineret til Apostel d. 12te Febr. 1849 i. Salt Lake City.
25. George Q. Cannon blev født d. rite Januar 1827 i Liverpool, Lanca- shire, England, døbt i Juni 1840 af John Taylor og ordineret til Apostel d. 26de August 1860 i Salt Lake City. Siden d. 10de Oktbr. 1880 har han været opholdt som Præsident Taylors første Raadgiver.
26. Joseph F. Smith blev fodt d. 15de November 1838 i Far West, Mis- souri, døbt i 1850 eller 1851 af Heber C. Kimball og indlemmet i de Tolvs Kvorum d. 6te Oktober 1867 i : Salt Lake City. Han har været opholdt som anden Raadgiver til Præsident John Taylor siden d 10de Oktbr. 1880.
27. Brigham Young jun. blev født d. 1 8de Decbr. 1836 i Kirtland, Geauga County, Ohio, døbt i 1844 af sin Fader Brigham Young og ordineret til Apostel d. 9de Oktbr. 1868 i Salt Lake City.
28. Albert Carrington blev fodt d. 8de Januar 181 3 i Royalton, Windsor County, Vermont, døbt i Juli 1841 af Wm. O. Clark og ordineret til Apostel d. 3die Juli 1870 i Salt Lake City.
29. Moses Thatcher blev født d. 2den Febr. 1842 i Sangamon County, Illinois, døbt d. 25de Decbr. 1856 af H. G. Boyle og ordineret til Apostel d. 7de April 1879 i Salt Lake City.
30. Francis M. Lyman blev født d. 1 2te Januar 1 840 i Nærheden af McComb , McDonough County, Illinois, blev døbt d. iste Juli 1848 af sin Fader Amasa M. Lyman og ordineret til Apostel d. 27de Oktbr. 1880 i Salt Lake City.
31. John H. Smith blev fodt d. 18de Septbr. 1848 i Carbunca, Pottawattamie County, Iowa, dobt d. 18de Septbr. 1856 af sin Fader George A. Smith og or- dineret til Apostel d. 27de Oktbr. 1880 i Salt Lake City.
120
Redaktion sbemærkn i nger.
J(lot§enfåjemen,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redaktør og Udgiver.
STJBSKBXPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Anret
i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,
August 1882.
TIL MISSIONÆRERNE. Det er bleven nOdvendig for os at- ter at paaminde Bredrene, som have været udsendte som Missionærer fra Zion til Skandinavien, om at indsende til os de Oplysninger, som vi forlangte i dette Blads Nr. 2. En Del af dem have for længe siden opfyldt vort Be- gjær, men Størstedelen have endnu ikke ladet h6re fra dem. Vi have forandret vor Bestemmelse lidt med Hensyn til Listens Indhold og agte nu at gjfire den lidt mere udforlig i forskjellige Henseender, end vi tidligere havde tænkt, hvisaarsag vi paany fremlægge for Brodrene de Punkter, vi onske Oplysning om:
1. Deres fulde Navne.
I
2. Naar og hvor de ere fedte.
3. Naar, hvor og af hvem de bleve dobte.
4. Naar de emigrerede til Utah.
5. Naar de ankom til Kjobenhavn.
6. Naar de tiltraadte Hjemrejsen fra Kjebenhavn.
7. En kort Beretning om deres Mis- sionsvirksomhed, medens de vare borte, og Saadanne af dem, som virkede som Missionærer forend de emigrerede til Utah, bedes ligeledes at give os en kortfattet historisk Skildring om Beskaffen- heden af deres Arbejde den Gang.
Brodrene bedes at være meget for- sigtige og give os rigtige Data samt stave Navnene paa mindre bekjendte Landsbyer, Sogne og Stæder rigtigt. Vi onske at paabegynde Trykningen af Listen ligesaa hurtigt, som vi kunne faa den fuldstændig, hvorfor vi haabe> at Alle, som interessere sig for denne Del af vort Foretagende, ikke ville holde deres Skjærv tilbage længere.
Da der sandsynligvis findes nogle af Missionærerne, som endnu ikke ere Abonnenter paa Morgenstjernen, og følgelig ikke gjennem dens Spalter kunne komme til Kundskab om vort nærværende Forlangende, bedes vore Agenter i deres respektive Byer eller Distrikter at indhente den forønskede Underretning fra Saadanne, samtidig med at de aflægge deres Besog i Bla- dets Interesse.
BIOGRAFISKE SKIZZER.
(Fortsat fra Side 110.)
JENS HANSEN.
„Jeg er den ældste Son af Hans Jørgensen og Maren Kierstine Peder- sen og blev fedt i Otterup Sogn paa Fyen, Danmark, d. 13de Oktober 1823. Paa Grund af mine Forældres fattige Kaar maatte jeg i en meget tidlig Al- der indlade mig i en Slags Handel, hvilket gjorde det nødvendigt for mig at rejse betydeligt omkring paa Lan- det, og saa snart jeg var gammel nok tog jeg fat med min Fader i haardt
legemligt Arbejde. I en Alder af om- trent 19 Aar rejste jeg til Kjoben- havn, hvor jeg i to Aar tjente hos en Grosserer. Den 10de Maj 1846 be- gyndte jeg Militærtjeneste i iste Ar- tilleriregiment, efter i Forvejen at være bleven udskrevet som Værnepligtig. Efter endt Skolegang gjorde jeg Tje- neste som Konstabel og kom senere paa Uddannelsesskolen. I Rideskolen kom jeg til Skade med mit ene Knæ, idet Hesten styrtede med mig paa en
Biografiske Skizzer.
121
saadan Maade, at jeg fik Benet fryg- telig klemt mellem Hesten og Volden, hvisaarsag jeg kom paa Lazarettet. En kort Tid derefter var jeg imidler- tid bleven stærk nok til at kunne be- give mig til Krigsskuepladsen, da Kri- gen nemlig var udbrudt mellem Dan- mark og Hertugdommerne. Med Bat- teriet Bruun landsattes jeg ved Snog- hoj, Jylland, hvor jeg modtog Hest og Sadel og blev udnævnt til Komman- dant for en Kanon. Dagen efter (den 9de April 1848) deltog jeg i Træfnin- gen ved Bov, 1 dansk Mil nord for Flensborg, hvor der fOrste Gang i den slesvigske Krig blev skudt paa Fjen- den. Siden deltog jeg i de fleste af Krigens stOrre Slag, og for udvist Tapperhed under det bekjendte store Slag ved Dybbfll i Juni 1848 blev jeg senere beæret med Dannebrogs- mændenes Hæderstegn. Da jeg om Foraaret 1850 som Soldat laa indkvar- teret i Aasum ved Odense stiftede jeg Bekjendtskab med en ung Pige ved Navn Maren Katrine Christensen, som jeg ægtede den 24de Apiil 1853. Da Krigen i Begyndelsen af 1851 var ble- ven sluttet, rejste jeg med mit Batteri til Kjflbenhavn og blev hjempermitte- ret d. 13de Marts, efter at den sej- rende Armé saa vel af Kongen som af de forskjellige Kommandanter havde modtaget mange Æresbevisninger for udvist Mod og Tapperhed. Efter at. have aflagt et kort Bestig hos mine Slægtninge paa Fyen tog jeg Tjeneste i KjObenhavn, hvor jeg strax efter stif- tede Bekjendtskab med de Sidste-Da- ges Hellige. Den første Missionær, som besogte mig paa mit Kammer, var Broder Chr. Christiansen. Under Sam- talen traf denne at lægge sin Haand paa mit Knæ, der tidligere var bleven beskadiget. Jeg tænkte strax ved mig selv, at dersom den Fremmede var en Guds Tjener, ligesom Kristi Sen- debud i fordums Dage, saa maatte den helbredende Kraft virke paa mig formedelst BerCielsen, og i denne Tro borttog jeg Bindet, som jeg havde brugt i tre Aar, og fra dette Ojeblik af var jeg fuldstændig helbredet for min Svaghed.
Jeg bad imidlertid meget til Herren om at erholde et tydeligt Vidnesbyrd angaaende Sandheden af den nye Lære, hvilket ogsaa blev mig givet, thi en Dag, da jeg havde hengivet mig til inderlig Bon, herte jeg en Rrjst, som sagde: „Dersom Du vil annamme den Lære, som Menneskene kalde Mor- monismen, skal Du prædike Evangeliet for mange Mennesker." „Skal Du prædike," sagde jeg halvt spogefuldt til mig selv, og jeg ligesom tvivlede paa det, Herrens Aand havde sagt til mig. Men min Btfn var bleven htfrt, og jeg vidste nu, hvad jeg skulde gjore.
Den 25de August 1851 blev jeg ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige af Ældste Christiansen, og da min Tid ikke var meget optaget med timeligt Arbejde, læste og studerede jeg meget i Bibelen, Mormons Bog og Kirkens andre Bo- ger, hvorved jeg erhvervede mig be- tydelig Kundskab om Evangeliets Prin- ciper. Jeg fik snart en inderlig Læng- sel efter at prædike Evangeliet, og bad ofte til Herren om at dette Privilegium maatte blive mig forundt. En Dag, da jeg var alene paa mit Værelse, og bad inderligt til Herren om at maatte blive en Arbejder i hans Vingaard, blev jeg pludselig angrebet af den Ondes Magt, som bestræbte sig for at ville Odelægge mig og bandt min Tunge, saa at jeg ikke kunde bede. Efter en haard le- gemlig Kamp lykkedes det mig imid- lertid at overvinde det Onde, og der- efter blev jeg henrykt i et Syn, i hvil- ket jeg saa' Himmelen aabne sig, og i Aanden beskuede jeg Frelseren med Naglegabene i Hænder og Ftidder, si- gende til mig: „Dine Synder ere Dig forladne og dine Bonner hOrte. Her- efter skal dit Arbejde være at bringe Sjæle til Gud indtil jeg kommer," Der- næst blev denne Verdens Mørke frem- stillet for mit Blik i Skikkelse af en dyb Brtind, gjennem hvilken jeg maatte gaa for at kunne naa min Ophøjelse. Jeg saa' ligeledes den tilkommende Verdens Herlighed, og en Krone blev sat paa mit Hoved med den Erklæ- ring, at det var Lonnen for min Tro- fasthed. Jeg var omringet af en stor
122
Biografiske Skizzer.
Skare, der ogsaa modtoge Kroner, men disse vare alle mindre end den, der blev mig skjænket. De Mange, som omgav mig, betragtede mig med et sær- deles venligt og hengivent Blik, hvor- ved jeg følte en ubeskrivelig Glæde. Under det Hele havde jeg min fulde Bevidsthed og kunde tydelig høre, hvad der foregik i Stuen nedenunder, og det indgav mig en større Glæde og Til- fredshed, end jeg nogensinde tilforn havde erfaret. Kort efter fortalte jeg det Hele til Erastus Snow, som sagde, at det var fra Herren, der havde et stort Arbejde for mig at udføre, og nt hvad jeg havde set, skulde blive mig til stor Nytte i Fremtiden. Min senere Erfaring har stadfæstet Sand- heden af hans Ord, thi det har været min Lod at gjennemgaa Prøver og Fristelser af en saadan Beskaffenhed, at det visselig vilde have blevet van- skeligt for mig at bestaa, hvis ikke dette Syn bestandig havde indgivet mig nyt Mod og forøget Styrke. I Begyndel- sen troede jeg, at den store Skare, som jeg saa' med Kroner paa Hovedet, fore- stilte dem, som formedelst min Præ- diken skulde annamme Evangeliet og gjore sig værdige til evigt Liv og Sa- lighed, men mange Aar derefter kund- gjorde Herrens Aand mig, at det havde Hentydning til min egen Familie.
I Generalkonferencen, som afholdtes i KjØbenhavn d. 15de og 16de Novbr. 1 85 1, blev jeg ordineret til Præst og i Forening med Ældste Wm. Andersen beskikket til at virke som Missionær paa Fyen. Vi begave os strax paa Vejen til vor Arbejdsmark og begyndte at tale med Folket, sælge Skrifter og afholde Forsamlinger, der almindelig vare godt besogte af nogenlunde op- mærksomme Tilhorere. En af de første Landsbyer, som vi besøgte paa Fyen var Sulkendrup. Da vi her kom ind i et vist Hus, traadte en Kone os i M6de, sigende: „Der kommer mine Brødre." Hun havde aldrig set os før, og vi havde ikke heller fortalt hende, hvem vi vare. Denne Kones Navn var Gjertrud Hansen, og jeg dobte hende strax efter (d. 5te Decbr. 1851) som den forste Frugt af mit og An-
dersens Arbejde paa Fyen. Vi be- søgte nu mine Forældre, som modtoge os med Glæde, og flere velbesøgte Forsamlinger bleve afholdte. Min Fa- der havde længe i Forvejen drømt om, at jeg skulde blive en Frelser for hans Familie, men havde aldrig forstaaet Meningen dermed. En Aften efter at jeg havde talt til en stor Forsamling gik han ud i sin Have, bøjede sine Knæ og bad inderligt til Gud om Forstand til at kunne bedomme, om det Budskab, som jeg forkyndte, var af Gud. Da han atter traadte ind i Huset blev det Tegn givet ham, at han rystede ganske forfærdeligt paa hele Legemet og følte sig uværdig til at gaa ind i det Værelse, hvor jeg sad. Med skjælvende Stemme og taarefyldte Ojne bad han mig nu om at døbe sig, hvilket Begjær blev opfyldt samme Aften. Min Moder blev døbt samtidig, og en kort Tid efter bleve fire af mine Brødre tilligemed flere Andre ogsaa indlemmede i Menighe- den ved Daab. Imidlertid begyndte en Forfolgelsesaand at vise sig i Eg- nen, og Pobelhobe organiserede sig i den Hensigt at ville skade os. En Aften, da vi som sædvanligt afholdt For- samling i min Faders Hus, omringedes Huset saaledes af en stor Skare be- rusede Mænd, der vare bevæbnede med Knipler og fortalte, at en vis Præst havde lovet dem Penge for at gjennemprygle os dygtigt. En af dem foer strax løs paa mig med en Stok, men det lykkedes mig og Andersen at slippe ud af Døren og flygte ud paa Marken. Mine Forældre, som forbleve i Huset, bleve nu Gjenstand for Pø- belens Bespottelser; man skrev med Kridt paa min Faders Ryg og gjorde en hel Del Nar af ham, men tilføjede ham ellers ingen legemlig Skade. For- følgerne løbe dernæst ud for at søge efter os, som laa skjulte i en Grøft bag et Gjærde. Her hørte vi dem bande paa det Frygteligste og erklære, at de ikke vilde gaa hjem førend de havde dræbt os. Vi bade ydmygeligt til Gud om at slaa dem med Blindhed, hvilket bogstavelig skete, thi de fandt os ikke, uagtet de søgte efter os til
Biografiske Skizzer.
123
efter Midnat. Da de endelig havde fjærnet sig gik vi ind i Huset og* sang Lovsange for Herren, og vi folte os overordentlig glade fordi vi vare agtede værdige til at blive forfulgte for Jesu Navns Skyld. Da vi følte en bræn- dende Nidkjærhed for at Alle skulle httre Vidnesbyrdet, gik Andersen og jeg hver sin Vej, idet han rejste mod Syd og jeg mod Nord. Jeg besOgte mange af mine Slægtninge og Venner, som med Glæde lyttede til mit Vidnes- byrd, og flere af dem bleve siden tro- faste Medlemmer af Guds Rige. En Dag, da jeg var paa Vejen til min Fa- ders Hjem, blev jeg, uden at vide hvor- for, paavirket af en vis Indflydelse til at skynde mig af alle Kræfter. Jeg var dog aldrig saa snart kommen in- denfor Doren ftirend jeg opdagede Aarsagen. Min Broder Jorgen Peter var nemlig bleven angrebet af en ond Aand, under hvis Virkning han rystede uafladeligt paa hele sit Legeme, og min Moder var meget bedrovet derover. Jeg stod en Tid og betragtede ham noje samt tænkte paa, hvad Aarsagen muligvis kunde være til denne uhygge- lige Tildragelse. Det forekom mig dog, at han maatte have forsyndet sig i en eller anden Retning og derved givet den Onde Lejlighed til at angribe sig. Efter en kort Samtale bekjendte han, at da Præsten havde spurgt ham, om han var bleven dflbt, havde han svaret nej. Jeg gav ham nu en lille Irette- sættelse, hvorpaa jeg, som allerede var bleven ordineret til Ældste, lagde mine Hænder paa hans Hoved og bod den Onde i Jesu Navn at forlade ham, hvilket virkelig skete i samme Ojeblik. Ved saa- ledes at se Guds Kraft tilkjendegivet, ligesom i gamle Dage, blev vor Glæde meget stor. Herren tilkommer Æren derfor.
Jeg fortsatte derpaa min Virksomhed med stort Held og blev et Redskab i Guds Haand til at bringe Mange til Sandhedens Erkjendelse. En Dag da jeg spadserede ad Landevejen mellem Nyborg og Svendborg horte jeg tæt ved min Side en Stemme, som efter at have kaldt mig ved Navn sagde: „Hvorledes tor Du vove at sige: Med
Fuldmagt fra Jesus Kristus, naar Du dober." Denne R8st havde en forun- derlig Virkning paa mig, men efter at jeg havde bedet oprigtigt til Herren kom mine Tanker til at dvæle ved Synet, som jeg havde havt, og jeg blev over- bevist om, at Fremgangsmaaden med Hensyn til Daaben var fuldkommen rigtig.
Den 16de Marts organiserede jeg den fflrste Gren af Kirken paa Fyen under Navn af Trostrup-Korups Gren. Jeg var allerede tidligere af Præst Chr. Larsen bleven beskikket til Forstander for samme.
Det faldt ogsaa i min Lod i Begyn- delsen af 1852 at blive den forste For- kynder af det glade Budskab paa Oen Taasinge, hvor jeg afholdt adskillige Forsamlinger og dttbte Flere. En af mine Forsamlinger, som jeg d. 17de Maj afholdt i Troense Skole, overvæ- redes af Præsten, Skolelæreren og næ- sten hele Byens Befolkning, men Her- rens Aand stod mig bi, saa at jeg i al Rolighed blev i Stand til at aflægge et godt Vidnesbyrd. Den folgende Dag dobte jeg de to fttrste Personer paa Oen. Senere blev jeg indbudt til at prædike paa det bekjendte Valde- mars Slot,hvor Herremanden behandlede mig meget venligt og indgav endog sit Navn som Abonnent paa „Skandinaviens Stjerne." Siden blev han dog forhær- det imod Sandheden og forbttd Folket at huse mig. Jeg gik i Skoven og fa- stede og bad for Folket, men da jeg senere konTtil Troense, vare alle DOre lukkede for mig, hvorover jeg ffilte mig meget bedrttvet, men Herrens Aand trOstede min Sjæl og syntes af sige, at Dagen skulde komme, da denne Oes Beboere skulde vide, at jeg var et Guds Sendebud, sendt til dem med det frelsende Budskab. I Forening med Ældste Andersen bestfgte jeg ogsaa ThorC, hvor vi afholdt en stor Forsam- ling i en Kro, og Folket fandt en saa- dan Behag i vor Prædiken, at de øn- skede at beskikke os til deres Præster, men da jeg en Tid efter aflagde Oen et Besog alene, blev jeg landsforvist af Sognefogden. Dette skete i Juni Maa- ned 1852.
124
Biografiske Skizzer.
Jeg fortsatte nu min Virksomhed paa Fyen, men rejste i Juli Maaned til Jylland, hvor jeg vandrede meget om- kring tilfods og overværede Konferen- cen i Aalborg d. iste August, hvor- paa jeg i Forening med flere af BrO- drene rejste med det navnkundige lille Fartoj „Zions Ltfve" til Kjobenhavn, hvor jeg derpaa overværede General- konferencen, som varede fra d. 12te til d. 16de August. I Slutningen af samme Maaned overværede jeg Kon- ferencen i Fredericia og fortsatte der- paa min Missionsvirksomhed paa Fyen og omliggende Oer med godt Held indtil jeg rejste hjem til Zion.
Under min Virksomhed paa Fyen havde jeg Lejlighed til at prædike Evangeliets ftirste Principer for næsten alle Borgerne i Svendborg. Alle lyt- tede med Opmærksomhed til min Tale, med Undtagelse af en Farver, som gjorde adskillige Indvendinger. Her- over blev Foreningens Formand htijlig fornærmet, og Farveren blev strax ud- stedt af Foreningen. Derefter besva- rede jeg en stor Mængde Sporgs- maal, som flere af de Tilstedeværende fremsatte med Hensyn til nogle løgn- agtige Rygter, der allerede den Gang vare satte i Cirkulation angaaende de Hellige.
Eftersom Mange bleve dobte op- hidsedes Folket til at forfOlge os paa flere forskjellige Steder. Ved en vis Lejlighed, da jeg holdt Forsam- ling i Svendborg, gjorde saaledes en Pflbelhob Optojer, og jeg maatte liste mig ud af en Bagdtfr, klatie over en Mur og derpaa forlade Byen og lobe ud paa Marken. Jeg blev imidlertid forfulgt af Flere, som havde svoret, at de vilde dræbe mig, men jeg fandt omsider Beskyttelse i et nærliggende Hus, saa jeg undgik den mig tiltænkte Skjæbne. Langt hen paa Natten gik jeg tilbage til Byen og lagde mig til Hvile i en Forstue, da Folket var gaaet tilsengs. I Nattens L(5b havde jeg et herligt Syn, i hvilket jeg iblandt Andet saa' Johannes den DtSber^ der kom for at trOste mig. Jeg vaagnede med stor Glæde i min Sjæl. Herren forundte mig mange Tilfælde af sam-
me Slags, og jeg syntes bestandig, at jeg* var omgivet af Herrens Engle; ja til sine Tider forekom det mig som om de hellige Væsener ventede ved min Side for at frembære mine Bonner for Herren.
Eftersom Værket gjorde Fremgang og Mange bleve dobte, var der ogsaa Nogle, som faldt fra Troen. Selv min egen Fader lod sig paavirke af onde Rygter i den Grad, at han ved en vis Lejlighed begjærede Udeluk- kelse. Herover folte jeg, som naturligt var, stor Bedrovelse, men jeg trak mig tilbage til et enligt Sted og bad ydmygeligt til Herren paa min Faders Vegne, hvilket havde den forfinskede Virkning. Efter tre Gange at have paakaldt Herren var min Fader bleven aldeles forandret. Jeg fandt ham med et saligt Smil paa Kinden og et fuld- kommen tilfreds Sind, og han forblev tilligemed min Moder trofast til sin DOdsdag. Mine Forældre forlode Danmark i December Maaned 1852, og Fader ankom til Utah det folgende Aar. Moder dode paa Rejsen over Atlanterhavet. Efter at have overladt min Plads som præsiderende Ældste over Fyen, Langeland og Taasinge til min Broder Neils Hansen, forlod jeg Danmark d. 26de December 1853 i Forening med et storre Emigrantsel- skab og ankom d. 9de Januar til Liver- pool i England, hvor min Hustru ftidte en Son, vor Forstefodte, d. 16de Jan. 1854. Efter et Par Ugers Ophold i England fortsatte vi Rejsen med Sejlskibet ,, Benjamin Adams" over Atlanterhavet og ankom til New Or- leans efter syv Ugers Forlob. Paa Overrejsen var min Hustru meget syg. Efter vor Ankomst til Kansas udbrttd Kolera i vor Lejr, og iblandt det betydelige Antal, som dode, var ogsaa min Broder jOrgen og flere af hans Bom.
Strax derefter begyndte vi vor lange Rejse med Oxer og Vogne over Slet- terne, under hvilken jeg fungerede som Lejrkaptejn. Min Broder Peder Hansen blev syg og dode nogle Dage efter at vi havde begyndt Rejsen gjennem Orke- nen, og min Hustru fik ogsaa et nyt An-
Biografiske Skizzer.
125
greb af Sygdom og dode de 29de Juli. Efter heldig Rejse ankom vi til Salt Lake City d. 5te Oktober 1854. Min Fader, som boede i 5te Ward, kom ud og modte os i Emigration Canyon; Gjensynet var i Sandhed glædeligt. Dagen efter vor Ankomst overværede jeg Konferencen i Tabernaklet, hvor jeg forste Gang saa' Præsident Brig- ham Young og fiere af de tolv Apostle. Vel kunde jeg ikke forstaa, hvad de sagde, men Synet af dem, og den Aand, som de besjæledes af, gjorde et dybt Indtryk paa mig. Efter at have boet en kort Tid hos Fader, lejede jeg mig en lille Plads i 10de Ward samt kjObte mig Bylod i 2det Ward, hvor jeg Aaret efter byg- gede et Hus. Som Enkemand be- gyndte jeg imidlertid at grunde paa det Onskelige i atter at finde mig en Livs- ledsagerinde, der ogsaa kunde indtage en Moders Plads overfor min lille S8n. Ved at grunde paa hvad der staar skrevet i 5te Mosebogs 25de Kapitel angaaende en Mands Pligt imod hans afdode Broders Enke, syntes det at blive klart for min Forstand, at jeg var pligtskyldig til at ægte min af- dtfde Broder Peder Hansen Enke; men forst efter af jeg af Præs. Jedediah M. Grant var bleven raadt til at gjore saa handlede jeg efter min Forstaaelse af Sagen og ægtede hende. Jeg fortjente Opholdet til mig selv og Familie dette Efteraar ved at tærske Hvede for Folk, men jeg var uheldig med 10 Akres Land, som jeg senere kjtfbte i Cottonwood, da jeg nemlig dyrkede det i tre Aar uden at avle Noget; jeg mi- stede ogsaa flere Kreature. Allerede i November 1854 blev jeg optaget som Medlem af det 21de Kvorum af Halv- fjerds.
Om Efteraaret 1855 kom Pigen Caroline Knudsen til Utah som Emigrant fra Danmark, og da jeg var bekjendt med hende fra Danmark aflagde hun os et BesOg. Da jeg omtrent paa samme Tid raadfflrte mig med Erastus Snow om at faa min afdode Hustru beseglet til mig for Tid og Evighed, spurgte han mig, om jeg ikke ogsaa havde til Hensigt at faa en levende Hustru be-
seglet til mig. Dette var Nogetr hvor- om jeg ikke have taget nogen Bestem- melse, men imidlertid blev ovennævnte Pige paavirket af den FOlelse, at det vilde tjene til hendes Ophojelse at blive min Hustru. Hun bad oprigtigt til Herren desangaaende og lod mig gjennem sin Broder forstaa hendes Folelser. Hun tfnskede, at jeg skulde gaa og adsporge Herrens Profet for at lære Guds Villie at kjende angaaende Sagen. Dette gjorde jeg, idet jeg ftfrst forklarede det Hele for Broder Snow, som derefter indhentede Profetens Svar til den Effekt, at det var overensstem- mende med Herrens Villie, at jeg skulde ægte Pigen, hvilket derfor skete d. 3die Februar 1856 i et indviet Værelse i Præs. Youngs Hus, og samtidig blev ogsaa min afdflde Hustru beseglet til mig for Tid og Evighed. Jeg kunde saaledes oprejse en Familie, som var min egen, og da jeg siden er bleven vel- signet med en talrig Familie, kan jeg ikke andet end betragte den som en Belonning af Herren, fordi jeg ægtede min Broders Enke i den udtrykkelige Hensigt, at opfylde Loven og gjOre min Pligt mod min afdode Broder og oprejse ham Sæd.
Da Græshopperne odelagde Sæden i 1856 var det meget knapt om Fode- midler i Territoriet, jeg tilligemed Familie maatte dele Skjæbne med de fleste andre af Folket. Jeg begav mig nok paa en Rejse nordpaa for at tjene Fodemidler eller sælge Klæder for at forskaffe mig det Allernødvendigste til Livets Ophold, men jeg blev, endog ved meget strængt Arbejde, ikke i Stand til at tjene tilstrækkeligt, hvorfor jeg maatte gaa ud i Marken og grave Redder samt samle Urter, som vi spiste, da vi nemlig i flere Uger ikke havde Brtid i Huset. Uagtet jeg i Danmark havde det godt i timelig Henseende lod jeg ikke denne overor- dentlige Fattigdom og Mangel afskræk- ke mig. Jeg bad til Herren om at bevare os fra Ddd formedelst Hun- gersnød, og han herte min Bon, thi vi bleve alle bevarede, og da Hosten omsider begyndte, gik jeg og min Hustru Caroline i Marken og plukkede
126
Biografiske Skizzer.
Ax, som Karen malede paa en Kaf- femolle. Saaledes blev vort Liv bevaret.
Efter at jeg havde boet i Salt Lake City noget over tre Aar udbrtid den saakaldte Utah-Krig, og da Nauvoo- Legionen om Vinteren 1857-1858 udru- stede sig til Forsvar i paakommende Tilfælde af Angreb, deltog jeg som Kaptejn for Ti i en Expedition til Echo Canyon. Efter min Hjemkomst ægtede jeg den 20de December 1857 Karen Andersen, som var ankommen til Dalen med et Haandkarrekompagni samme Efteraar. Fire Aar senere ægtede jeg Marie Stirensen.
Om Foraaret 1858, da de Hellige paa Grund af Krigen forlode de nordlige Settlementer og rejste sydpaa, blev jeg tilligemed Flere efterladt i Staden i den Hensigt at skulle af- brænde Alting, hvis Tropperne efter deres Ankomst til Dalen viste sig at vare fjendtlige. I Maj Maaned rejste jeg til Spanish Fork, hvor til en Del af min Familie allerede var rejst i Forvejen. Der begyndte jeg at anlægge mit nuværende Hjem, og jeg blev det følgende Foraar beskikket til Præsident for de skandinaviske Hel- lige i Spanish Fork. Jeg solgte mine Ejendele i Staden og Mill Creek.
I September Maaned 1862 aflagde jeg et Bestig til min Fader, Broder og tivrige Slægtninge i det nordlige Utah. Paa denne Rejse tilbragte jeg en Nat hos nogle Folk i Weber County, hvor en Mand bad mig gaa med ham hjem og være ham behjælpelig med at administrere til hans Datter, som var angrebet af onde Aander. Da vor Administration ikke strax syntes at have den fortinskede Virkning gik jeg udenfor Huset, faldt paa mit Ansigt og bad ydmygeligt til Gud for den stakkels Pige, hvis Stilling i Sandhed var ynkelig. Derefter gik jeg atter ind i Huset og saa' alvorsfuldt paa Forældrene og spurgte dem, om det var deres fuldkomne Onske, at denne Indflydelse skulde forlade deres lille Datter, hvortil de svarede ja. Jeg tog derpaa Pigen i Haanden og spurgte hende, om hun tinskede, at de onde Aander skulde forlade hende, hyilket
hun besvarede bekræftende. Jeg saa' hende nu stivt i Ojnene og btid den Onde i Jesu Kristi Navn at vige bort fra hende og gaa til Morris's Lejr. Pigen blev tijeblikkelig befriet, og Konen, som stod ved Doren, for- talte, at hun tydelig mærkede, at Aanden foer forbi hende ud af Doren. Der blev stor Glæde i Huset, og vi lovede og prisede Herrens Navn. Den ftilgende Dag fortsatte jeg Rejsen til Brigham City, hvor min Fader boede."
Efter sin Hjemkomst til Spanish Fork tog Broder Hansen atter fat paa saavel sine timelige som aandelige Forretninger. Herren vel- signede hans Arbejde, saa at han kunde omgive sin Familie med saa- danne Bekvemmeligheder, som kunde gjtire dem Livet nogenlunde beha- geligt, og han kunde forlade dens 20 Medlemmer i temmelig gode Omstæn- digheder, da han i April-Konferen- cen i 1865 tilligemed 18 andre skan- dinaviske Brtidre blev kaldet til at gaa paa Mission til sit Fodeland. Han forlod Salt Lake City d. 23de Maj og ankom efter heldig Rejse til Kjtiben- havn d. 20de August, og blev strax beskikket til a virke som omrej- sende Ældste paa Fyen og senere i hele Oernes Konference. Paa denne Mission afholdt han omtrent 500 For- samlinger samt overværede 8 Kon- ferencemoder, 31 Grensmtider og dtibte 40 Personer. Ved mange forskjellige Lejligheder saa' han ogsaa Herrens Kraft tilkjendegivet paa mange for- skjellige Maader. Vi ville kun nævne et Tilfælde. En ung Pige, som tjente paa Herregaarden Gyldensten paa Fyen, var meget haardt angrebet af en farlig Sygdom, og da han ikke var i Stand til at kunne bestige hende, gav han hende nogle Formaninger i et Brev. Medens hun læste hans Skrivelse ftilte hun sig gjennemtrængt af en helbredende Kraft fra Hovedet til Ftidderne, og al Smerte forlod hende, saa at hun strax kunde staa op af sin Seng og fortsætte sit Ar- bejde. Den 13de Juni 1867 forlod Hansen Danmark for at rejse tilbage
Erindringer fra Juli.
127
til sit Hjem i Utah, hvor til han ankom i Oktober Maaned s. A.
Efter sin Hjemkomst virkede han uafbrudt i fiere Aar for sin Families Underholdning samt udftfrte en hel Del offentligt Arbejde, idet han blev valgt til adskillige Tillidsposter. Om Efteraaret 1868 blev han kaldet til anden Gang at rejse tilbage til Skan- dinavien paa- Mission og forlod derfor sin Familie, der nu bestod af 36 Med- lemmer, i Spanish Fork d. 20de Okto- ber. I Forening med ni andre Mis- sionærer ankom han til Kjttbenhavn d. 20de Novbr. s. A. og blev beskikket
til omrejsende Ældste i Kjobenhavns Konference, i hvilken Kaldelse han rejste meget omkring og var med til at afholde omtrent 200 Forsamlinger. Efter endt Arbejde rejste han i 1879 med et Selskab emigrerende Hellige tilbage til sit Hjem i Spanish Fork, hvor han lykkelig og vel indtraf d. 25de September. For Nærværende fungerer han som Præsident for den skandinaviske Forsamling i Spanish Fork, er Hjemmemissionær i Utah County, Præsideit for Diakonernes Kvorum samt indtager flere andre of- fentlige Stillinger. (Fortsættes.)
ERINDRINGER FRA JULI.
UVs
UTAH.
Den 9de Juli om Aftenen ankom det tredie af dette Aars europæiske Emi- grantselskaber til Ogden, og den fol- gende Dags Eftermiddag naaede den Del af Selskabet, som skulde sydpaa, Salt Lake City. Over de to Trediedele af Emigranterne vare skandinaviske Hel- lige, som forlode Kjtibenhavn d. 16de Juni med Dampskibene ,,Albano" og „Bravo". Med det førstnævnte Skib rejste saaledes 573 Sjæle, foruden 15 hjemvendende Missionærer, nemlig Simon Christensen, Emigrationens Le- der til England, Jens I. Jensen, hans Medhjælper, samt Chr. Hogensen, Jens Hansen, Lars Nielsen, James J. Han- sen, Jakob P. Olsen, L. K. Larsen, James S. Jensen, Ole C. Tellefsen, Chr. Christensen, P. A. Lofgren, James P. Larsen, Hans E. Nielsen og Rasmus Olsen. Det mindre Skib „Bravo" med- tog 125 Emigranter samt syv Zions- ældster, nemlig N. O. Anderson, dette Selskabs Leder til England, M. Jacob- son, Sven Erickson, C. P. Warnick, Nils Henrickson, James H. Hansen og Rasmus Olsen. Efter heldig Rejse over NordsCen ankom „Albano" til Hull d. 19de tidligt om Morgenen, og Emigranterne rejste samme Dag med Jærnbanen til Liverpool og gik strax ombord paa Dampskibet „Ne- vada". „Bravo" ankom til Hull den
19de om Eftermiddagen, og de Emi- grerende naaede Liverpool den fCl- gendeNat. „Nevada" stak i Soen d. 21de Juni med ialt 933 af vore Folk ombord, nemlig 201 engelske, skotske og wale- siske Hellige, 694 Skandinavere, 2 Hollændere, 33 hjemvendende Ældster og 3 Bestigende. Hele Selskabet stod under Ældste R. R. Irvines Ledelse og ankom lykkelig og vel til New York d. 2den Juli. Der fra fortsattes Rej- sen med Jærnbanen den folgende Dag, og de Emigrerende havde en hurtig og behagelig Rejse til Utah. Et Par Btirn dOde paa Rejsen.
Den 17de Juli blev Deseret Hospital i Salt Lake City indviet ved Btin af Apostel Franklin D. Richards i Nær- værelse af Præsidenterne John Taylon Joseph F. Smith, W. Woodruff og an- dre af Kirkens ledende Mænd. Hen- sigten med sammes Oprettelse er at anskaffe et Sygehjem, hvor de Lidende kunne nyde den fornOdne Pleje under de Helliges og Præstedømmets umid- delbare Opsyn, eftersom de andre i Staden værende Hospitaler ere alle i Fremmedes Hænder. Den nærværende Hospitalsbygning er beliggende ved Fifth East Street, mellem South Tem- ple og First South Street.
Samme Dag dode Præsident John Taylors Hustru Harriet Whittaker paa
128
Erindringer fra Juli.
sin Bopæl i Salt Lake City, omtrent 66 Aar gammel.
Den 22de Juli døde Biskop Reuben Miller af Mill Creek, Salt Lake County, omtrent 70 Aar gammel.
Den 26de Juli blev Salt Lake City besøgt af 16 Avisredaktører fra Nebras- ka, og et Par Dage senere af et stort Selskab Redaktorer fra Iowa, der over- værede Gudstjenesten i Tabernaklet Søndag d. 30te.
Den 28de Juli dode Alex. C. Pyper, Biskoppen i 12te Ward, i City Creek Canyon, lidt ovenfor Salt Lake City, efter en længere Tids Sygdom. Han var født i Skotland d. 18de Maj 1828, annammede Evangeliet da han var 17 Aar gammel og kom til Utah i 1859. Han var en af Samfundets dygtigste og mest agtede Mænd.
I Juli Maaned blev Salt Lake City og andre af de større Byer i Utah be- søgt af John Robinsons verdensberømte Beriderselskab og Menagerie. Det er maaske vanskeligt at sige, om Terri- toriet hostede noget Gavn af Besøget; derimod er det aldeles sikkert, at Folket blev mange Tusinde Dollars fattigere end det var i Forvejen.
DANMARK.
Den 25de Juli afgik en dansk Nord- polsexpedition fra KjØbenhavn under Løjtnant Hovgaard.
En ny Folkehøjskole skal oprettes i Roeskildeegnen. Danmark har alle- rede omtrent 50 Højskoler.
NORGE.
Flere Oversvømmelser have fundet Sted i den senere Tid i visse Dele af Norge. I Særdeleshed har Mjosen bversteget sine Bredder og anrettet be- tydelig Skade i Hamar og paa andre Steder.
Kong Oskar har fornylig aflagt et Besøg til Kristiania, hvor han blev modtaget med stor Hyldest. Ved det norske Storthings Slutning d. 21de Juni holdt han en ganske betydnings- fuld Tale, i hvilken han tydelig til- kjendegav sine Følelser med Hensyn til den politiske Stilling i Norge.
SVERIGE.
Den 15de Juni mærkedes der et hef- tigt Jordskjælv i Luleå i det nordlige Sverige. Stødet var endnu heftigere nogle MUe længere vest.
RUSLAND.
Flere høje Personer og Officerer, mis- tænkte for at være Nihilister, ere for nylig blevne arresterede i St. Peters- borg i Nærheden af en Bygning, til- horende det hemmelige Politi. De skul- le have tænkt paa at sprænge Byg- ningen i Luften ved en Mine, som de havde lagt fra deres egen Bolig. Et Jærnbanetog med 277 Personer blev omtrent midt i Juli Maaned kastet af Skinnerne mellem Scherry og Baste- jeur; 177 Personer dræbtes, og de Ov- rige fik større eller mindre Kvæstelser.
ÆGYPTEN.
Den ute Juli begyndte Englænderne at bombardere Alexandria fra fire af deres største i Havnen liggende Krigs- skibe. Skydningen gjaldt først Fort Pharos, hvor fra Ægypterne strax be- svarede Ilden, og siden de andre Forter. De franske og amerikanske Skibe trak sig udenfor Skudvidde. Fortene bleve aldeles Ødelagte, og den store og smukke By Alexandria antændtes, dels ved Bomberne og dels af de ægyptiskeSolda- ter, som da de saa', at de umuligt kunde holde Byen, udplyndrede den og stak den i Brand. Da disse Forhold bleve bekjendte i de for Anker lig- gende Skibe gik disses samtlige Be- sætninger i Land og overtog af egen Drift Sikkerhedstjenesten i Byen under en engelsk Kaptejns Overanførsel. Ne- derlaget mellem de ægyptiske Tropper ved Bombardementet var meget stort. Med Resterne af sin Armé trak Arabi Pascha sig tilbage fra Alexandria og forstærkede sig mellem denne Stad og Kaj ro. Efter Arabis Flugt vendte Or- denen hurtigt tilbage i Byen. Under alle disse krigerske Begivenheder var den europæiske Kongres af Diploma- ter meget fredeligt forsamlet i Konstan- tinopel uden tilsyneladende at gjore Noget.
JQ
-MmM? /
ET HISTOHISK-BIOGPwAPISE MAANEDSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 9.
SEPTEMBER 18S2.
ISTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 116.)
(1852 — Fortsat.) Et storre Selskab britiske ' Hellige skulde netop forlade England i Februar Maaned 1852, og Franklin D. Rich- ards, der præsiderede over den bri- tiske Mission, skrev i den Anledning til Erastus Snow i KjObenhavn, at hvis der blandt de skandinaviske Hel- lige fandtes Saadanne, som vare fær- dige til at rejse med, kunde de have Lejlighed til at gjore saa. Da Broder Snow bekjendtgjorde dette i Kjoben- havn nogle faa Dage ftfrend Afrejsen skulde gaa for sig, fandtes der strax ni Personer, som i en Hast gjorde de nodvendige Forberedelser og forlode KjObenhavn den 31te Januar 1852 som Fcrstegroden af de mange Tusinder, der siden den Tid have forladt Skan- dinavien for at rejse til de Helliges Hjem mellem Klippebjærgene. Det lille Selskab, der bestod af Rasmus Peter- sen og Hustru samt et Plejebarn, Edward Schvaneve'ldt med Hustru og to Born, samt to unge ugifte Mænd ved Navn Wm. Knudsen og Nils Olson, rejste med Postvognen fra Kjo- benhavn til KorsOer. hvor fra de toge med Postdampskibet over Storebelt til Nyborg. Her fra fortsattes Rejsen 9
med Postvogn over Fyen og videre med samme Slags Befordringsmiddel gjennem Slesvig til Rendsborg i Hol- stein, hvor de ankom om Aftenen d. 2den Februar. Den folgende Dags Morgen fortsatte de Rejsen med Jærn- banen til Altona, hvor de bleve mod- tagne af Ældste George P. Dykes, der, efter at have opvartet dem med Mid- dagsmad, ftfrte dem ombord paa Damp- skibet „John Bull", med hvilket de d. 4de om Morgenen begyndte deres Rejse over NordsCen. After en heldig Sej- lads ankom de den folgende Dags Aften til London. Her traf de efter en hel Del Besvær Ældste Jacob Gates, som præsiderede over Londons Konfe- rence og til hvem de medbragte et An- befalingsbrev fra Erastus Snow. Med Undtagelse af Rasmus Petersen, som maatte tttve en Dagstid i London for at faa Selskabets Rejsegods gjennem Toldvæsenet, fortsatte de Dagen efter Rejsen med Jærnbanen til Liverpool hvor de nu maatte vente en hel Maaned, fordi Skibet, som de skulde have været med, allerede var taget afsted. Imidlertid ankom Snow fra KjOben- havn med 19 andre emigrerende Hel- lige, og i Forening med disse fort-
130
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
satte de Ni Rejsen fra Liverpool med Skibet „Italy" d. ute Marts.
TREDIE GENERALKONFERENCE.
Paa Grund af Erastus Snows fore- staaende Bortrejse afholdtes atter en Generalkonference i KjØbenhavn d. 20de, 21de og 22de Februar, i hvilken mange vigtige Forretninger udførtes til Bedste for de Hellige og Værkets fremtidige Udbredelse. John E. Fors- gren blev beskikket til at præsidere over Missionen efter Snows Bortrejse. P. O. Hansen og H. P. Jensen valgtes til hans Raadgivere. Betydningen af og Hensigten med det vedvarende Emigrationsfond, som var bleven paa- begyndt hjemme i Zion og hvoraf en Gren ligeledes var oprettet i Eng- land, forelagdes Konferencen, og det blev enstemmigt vedtaget ogsaa at op- rette en Gren af nævnte Fond i Skandinavien til Hjælp for de Fattiges Udfrielse. Som en Begyndelse dertil tegnedes strax et Beløb af omtrent 450 Rigsdaler, og Instruxer bleve givne om ligeledes at forelægge denne Sag for Medlemmerne i de andre Grene. Det blev ogsaa vedtaget at affatte en An- søgning til Kongen og Ministeriet om Oprejsning for de Forfølgelser og Mishandlinger, som de Hellige for deres Religions Skyld havde været udsatte for i forskjellige Dele af Lan- det, og Brødrene FL P. Jensen, J. H. Christensen og Alexander Weihe beskikkedes til en Komite til at af- fatte samme. De Hellige havde tid- ligere gjentagne Gange ansogt de min- dre Authoriteter om Oprejsning og Beskyttelse, men man havde altid laant dem et døvt Ore. Det vil erindres, at Religionsfriheden havde allerede været givet Folket nogle Aar, ifølge Grundloven af 5te Juni 1849, °S Mis- sionærerne havde saaledes fuldkom- men Ret til at prædike og dobe. Det var kun Folkets Snæverhjærtethed og Uvidenhed samt de Gejstliges Ind- flydelse, der var Aarsag til de mange grusomme Forfølgelser, som de Hel- lige vare udsatte for. Flere Brødre bleve i samme Konference kaldede til at gaa til nye Arbejdsmarker.
Iblandt disse bleve A. W. Winberg, Nils Kapson og Ola Nilson beskik- kede til at begynde en Missionsvirk- somhed i Sverige. H. P. Jenson blev ordineret til Højpræst og kaldet til at gaa til Norge for at organisere Kirken dersteds, da nogle Faa allere- de være døbte der i Landet. John F. F. Dorius ordineredes til Ældste og beskikkedes til at gaa som Mis- sionær til Aalborg Konference.
Forøvrigt gav Broder Snow ypper- lige Undervisninger og Lærdomme til de forsamlede Hellige, som han nu var i Færd med at skulle forlade. Idet han talte om Ansøgningen til Kongen sagde han, at han Ønskede, at Brodrene skulde prædike, skrive og trykke i Blade og Aviser saa me- get som muligt, saa at de Helliges Lidelser og Forurettelser kunde blive bekjendte for Kongen og Rigsdagen samt det ganske Folk. " Skulle vi do," sagde han, „da lad os ikke dø i en Vraa, men saaledes, at Alle kunne vide, at vi lide Uret og do uskyldigt"- Der fandtes nu omtrent 600 Medlem- mer af Kirken i Danmark foruden nogle faa i Norge og Sverige samt paa Island. Over 700 vare blevne døbte ialt siden Evangeliet forst brag- tes til Landet, og 26 Personer, ibe- regnet de 17, som Forsgren havde døbt i Sverige, vare rejste til Amerika.
Denne Konference afholdtes i en lejet Sal i Hotel du Nord.
AFSKEDSFEST.
Omtrent 300 Hellige og mange af deres Venner forsamledes d. 24de Febr. i den store Sal i Hotel du Nord for at deltage af et Kjærlighedsmaallid, der var bleven beredt i Anledning af Erastus Snows Hjemrejse. Efter at man havde gjort sig tilgode med en ypperlig Middagsmad og ryddet Bor- dene tilside, blev Eftermiddagen og Aftenen benyttet til at synge Fryde- sange og holde korte men kraftige Taler samt til andre for Lejligheden passende Fornøjelser. Salen var smag- fuldt dekoreret, og ved dens Øverste Ende var der anbragt en stor Krans af Evighedsblomster, hvori Joseph og
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
131
Hyrum Smilhs Billeder vare ophængte tilligemed Portræter af de amerikanske Ældster, som havde bragt Evangeliet til Landet. Ovenover havde man op- stillet flere Bannere med passende Valgsprog, iblandt hvilke et med Paa- skriften „Zions Love" tog sig særdeles godt ud. Snow skriver endvidere an- gaaende denne Fest:
„Den hele Affære syntes ^t være et frivilligt og naturligt Udbrud 'af deres (de Helliges) Hjærters Folelser, da de selv havde undfanget Planen til det Hele. Aftenens Forhandlinger vare i Sandhed rorende, og fflrend den Tid havde jeg næppe fattet Dyb- den af de Helliges Hengivenhed for mig. Medens jeg lyttede til Bro- drenes inderlige Bemærkninger om deres Kjærlighed og gode Onsker for mig, samt i mit stille Sind sammen- lignede Scenen foran mig med min Stilling, da jeg tyve Maaneder i For- vejen som en Fremmed og En, der var ubekjendt med Landets Sprog, ankom iblandt dem, folte jeg mig tilvisse rige- lig betalt for al den Moje, Ængstelse og Opofrelse, som havde fulgt min Missionsvirksomhed i Danmark."
Ogsaa de Hellige glædede dem overordentlig ved denne Lejlighed, og flere af dem bemærkede, at det var den lykkeligste Dag i hele deres Liv, uagtet de vare bedrovede over, at Bro- der Snow nu skulde forlade dem.
Til yderligere Bevis for den store Agtelse og Kjærlighed, som de danske Hellige nærede for Erastus Snow, ikke alene saa længe han var iblandt dem, men ogsaa efter at han var bortrejst, anfore vi folgende Linier af en Sang, som en af Brtfdrene forfat- tede i Anledning af John E. Forsgrens Rejse den folgende Vinter:
Farvel og hils Erastus,
En Stjerne blandt de Tolv, Hans Navn skal evig agtes
Blandt Nordens ædle Folk. Maa Gud hans Gjerning krone
Med Frugt i Tusindtal — Og sidst hos Lammet trone
I Zions Tempelhal.
PAGTENS BOG OSV.
Strax for Broder Snows Afrejse ud-
kom Pagtens Bog fra Trykken i det danske Sprog. Den blev tildels oversat fra Engelsk af den samme Madame Mathiesen, som havde hjul- pet til med Oversættelsen af Mor- mons Bog. Hun havde dog forinden forladt Kjobenhavn og var rejst til Slesvig, hvor hun udforte det meste af Arbejdet. Der fra sendte hun sit Manuskript til Broder Snow i Kjo- benhavn. Forend hendes Oversættelse blev sendt til Pressen blev den imid- lertid nOjagtig gjennemset og revide- reret af Erastus Snow og P. O. Han- sen. Den forste danske Udgave af Bogen, der, saavidt vides, bestod af iooo Exemplarer, indeholdt ikke Fore- læsningerne over Troen. Siden er der udkommen fire andre Udgaver. Omtrent samtidig med Pagtens Bog udkom en forstorret Udgave af Sal- mebogen, og ligeledes en svensk Skrift, betitlet „En Rost fran Landet Zion", der indeholdt en kortfattet Beretning om Kirkens Oprettelse, Fremgang og daværende Tilstand, samt en kort Fremstilling af de Sidste-Dages Hel- liges Tro og Lærdomme. Af dette lille interessante Værk, der bestaar af 50 Sider i oktav Format, er der se- nere udkommet flere Udgaver. Foru- den Sandheds-Rosten havde Snow ogsaa ladet flere andre Smaaskrifter oversætte. Iblandt disse kunne nævnes „Mærkværdige Syner", „Guddommelig Myndighed" (Fuldmagt) og Kirkens Troesartikler, foruden sex Numre af „Skandinaviens Stjerne". Fflr sin Af- rejse skrev han folgende korte Epi- stel, som blev trykt i Stjernen:
,,77/ alle de Hellige i Skandinavien og alle Stjernens Læsere.
Kjære Brodre og Venner! Med dette Numer ophorer mine Pligter som Redaktor og mit direkte Arbejde i dette Land, men min Bekymring for Eder vil ikke ophore her. Jeg beder min himmelske Fader og mine Bro- dre om Tilgivelse for hvad Fejl jeg maa have begaaet i mine Pligters Ud- forelse. Hele min Hensigt har været at ære Gud og gavne mine Medmen- nesker.
132
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Jeg overlader Eder til Ældste John E. Forsgrens Præsidium og Stjernens Bestyrelse til Ældste P. O. Hansen og P. Lorenzen, og alt mit Tilgode- havende samt alle Ordre paa trykte Sager skulle for Fremtiden tilstiles P. O. Hansen, Kompagnistræde Nr. 54, 4de Sal.
Mine Elskelige! Aflader ikke at bede for disse Herrens Tjenere, saa at Visdommens og Aabenbarelsens Aand maa være overfledig hos dem til Eders Gavn. Giver noje Agt paa alle deres Raad, Formaninger og Un- dervisninger, som ere satte over Eder i Herren. Fordobler Eders Flid i at udsprede Stjernen og alle andre Sa- ger, som jeg har ladet trykke iblandt Eder, saa vil Herren Eders Gud lade Eders Lys skinne midt i MOiket og give Eder megen Frugt af Eders Ar- bejde. Glæder Eder altid. Beder uden Afladelse, og giver Taksigelse for Alt. Og maa den almægtige Guds Velsignelse hvile over Eder formedelst vor Herre Jesus Kristus. Amen.
Er as tus Snow."
EN STÆRK GRUNDVOLD LAGT.
Endnu ville vi gjtire folgende Ud- tog af Snows sidste Skrivelse til Ud- giveren af ,,Millennial Star" angaa- ende Missionen i Danmark. Brevet blev skrevet i England, efter at han havde begivet sig paa Hjemrejsen:
„I LObet af mine sidste sex Maa- neders Virksomhed i Danmark har Herrens Gjerning dersteds antaget en mere organiseret og fast Skikkelse, samt har udstrakt sin Indflydelse og Magt mere end Tilfældet har været i hele den foregaaende Tid, siden vi forst begyndte at prædike der i Lan- det. De unge Ældster og Arbejdere i Vingaarden have modtaget Undervis- ninger og erhvervet sig Erfaring af en saadan Slags, at Udsigterne ere gode for Værkets videre Udbredelse og for at Bygningen vil rejse sig paa den lagte Grundvold. Formedelst den Helligaands Gave har Værket naaet sit nærværende Standpunkt trods Præ- steskabets forenede og heftige Mod- stand og næsten hele Landets Indfly-
delse. I KjObenhavn saa vel som paa andre Steder i Landet har Sagen net- op tiltrukket sig den tænkende Klasses Opmærksomhed ved Præsternes Ond- skab og P Obelens skrækkelige ForfOl- gelser, indtil de Hellige gradvis have hævet sig fra en uanselig Stilling,saaledes at de nu benytte en af de storste og mest populære Forsamlingslokaler i Staden, for en Udgft af omtrent 500 Rigsdaler om Aaret. * * *
Forfolgelse er bleven saa almindelig og Embedsmænd og Politi ere saa dove og ligegyldige for de Helliges Btfnner, at Ældsterne, som nu rejse omkring for at prædike Evangeliet, maa tage Livet i deres Haand og trodse Pobel og Mishandling, alene stolende paa Herrens Arm for deres Beskyttelse. * * *
Formedelst Herrens Forjættelser har jeg selv ingen personlig Overlast lidt, uagtet jeg flere Gange har svævet i den strjrste Fare. De indffidte BrOdre have lidt mest, men midt i deres Trængsler have de været fyldte med Glæde og den Helligaand, og enhver Scene har bragt Venner og Troende til vor Fane."
ERASTUS SNOWS HJEMREJSE.
Den 4de Marts forlod Erastus Snow KjObenhavn for at vende tilbage til sit Hjem i Dalene. Han var led- saget af 19 emigrerende Hellige, nem- lig Ole U. C. Monster med Hustru og et Barn, Chr. Råven med Hustru og tre Btfrn samt Augusta Dorius, Carl Jorgensen, Secilie Jørgensen og Johanne Andersen, alle fra Kjoben- havn, Niels Jensen med Hustru og et Barn samt Ferdinand F. Hansen og Frederik Petersen fra Hirscholm, og Hans Hansen og Bertha S. Han- sen fra Birkerod, Sjælland. Det lille Selskab rejste med Dampskibet „Sles- vig" til Kiel, hvor fra det tog med Jærnbanen til Altona, og videre med Dampskibet ,, Victoria«' fra Hamborg til Hull. Der fra fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor til de ankom d. 8de og hvor de stodte sammen med de ni Personer, som havde forladt KjObenhavn d. 31te
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
133
Januar. De 28 Hellige fra Skandina- vien forlode Liverpool med Skibet „Italy" d. 11te Marts, og ankom til New Orleans d. 10te Maj. Erastus Snovv forblev i England et Par Maa- neder for at varetage adskillige For- retninger, i hvilket Tidsrum han og- saa overværede et specielt Raad af Præstedommet i de britiske Konfe- rencer, som blev afholdt i London d. 6te, 7de, 8de og 9de« April. Den 8de Maj forlod han tilligemed Franklin D. Richards Liverpool med Dampskibet „Africa" og ankom til New York d. 20de s. M. Fra nævnte Stad fortsatte de Rejsen med Jærnbane og andre Befordringsmidler til Kanesville (det nuværende Council Bluffs), hvor Snow atter stødte sammen med sit lille skandinaviske Selskab, der med Damp- baade op ad Mississippi-og Missouri- Floden var naaet der til fra New Or- leans. Først i Juli Maaned tiltraadte Skandinaverne Rejsen over Sletterne med Oxer og Vogne i Forening med et større Antal engelske Emigranter, under Ledelse of Kaptejn Eli B. Kel- sey, og efter en temmelig heldig Rejse gjennem Orkenen ankom Selskabet til Salt Lake City i god Behold d. 16de Oktober 1852. Erastus Snow, som til- ligemed andre hjemvendende Missio- nærer afrejste fra Kanesville omtrent midt i Juli Maaned og gik forbi Kel- seys Kompagni et godt Stykke Vej ude paa Sletterne, ankom i Forening med John Taylor, Ezra T. Benson, Frank- lin D. Richards, J. M. Grant og An- dre til Salt Lake City d. 20de Au- gust 1852.
EN ANSØGNING TIL RIGSDAGEN.
I Overensstemmelse med den i Februar-Konferencen tagne Beslutning blev følgende Andragende, der fik 850 Underskrifter, indsendt til Rigsdagen:
„Som Danmarks tro Undersaatter henvende vi os allerunderdanigst, med kjærlig Tillid, til vor højtelskede Konge og hans ædle Raad i Rigsdagen. Som en Komite for de Sidste-Dages Hellige og undertegnede Undersaatter bede vi om BØnhØrelse i følgende An- dragende: At vore Personer, Gods
og Ejendom maa blive beskyttet under vor Gudsdyrkelse, ifølge den Frihed, som Grundlovens Paragraf 80 og 81 tilsiger os:
Efter at vi i mange Aar have sukket med Længsel efter den Frihed i Gudsdyrkelse, med hvilken vor Gud og Skaber har sat Mennesket i Ver- den, have vi nu ved vor kjære Lands- fader Kong Frederik den 7des og hans ædle Raads fælles Virksomhed erholdt denne Velsignelse, som vi med stor Glæde og Taknemmelighed modtoge; og det smerter os nu, at vi skulle nødsages til at besvære vor høje og agtbare Regiering med fol- gende sørgelige Tidender om hvad der i det sidste Aar hyppigt har væ- ret udøvet paa forskjellige Steder i Landet, idet mange voldsomme, mor- deriske og barbariske Mishandlinger ere foretagne mod et Folk, der ikke har gjort sig skyldig i nogen Lovs Overtrædelse; men kun har havt til Hensigt at ære vor Gud samt opholde Kongens Regjering og gode Love, ifølge vor Herres Jesu Kristi Lær- domme i det nye Testamente med al Sædelighed og Orden.
Paa Grund af flere forskjellige Op- tøjer og Overfald ved vor Gudsdyr- kelse i Aalborg, hvorom man forgjæves har henvendt sig til vedkommende Politimester Johnson dersteds om Beskyttelse, steg disse Optøjer d. 22de Juni forrige Aar i den Grad, at mange Personer af begge KjØn bleve paa det Grueligste mishandlede, et lejet Forsamlingslokale aldeles de- moleret og Alt, hvad deri fandtes af Møbler, Effekter osv., odelagt. Som et Bevis paa Voldsomheden kan be- mærkes, at to af Retten udnævnte Mænd vurderede alene Bygningens Be" skadigelse til omtrent 56 Rigsdaler. Dette forfærdelige OptØj foregik tæt ved ovennævnte Politimesters Bolig, uden at der fra Politimesterens Side foretoges Noget, uagtet han blev op- fordret dertil. Forst efter agtede Bor- geres bestemte Opfordring foranstalte- des Hjælp ved Betjente og Militæret, som allarmeredes ved Generalmarsch, og da gjorde Ende paa denne Nats
134
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
sorgelige Begivenhed; men Optojerne gjentoges de folgende otte og ni Af- tener i den Grad, at de fleste Med- lemmer af de Sidste-Dages Helliges Samfund i Aalborg og Norre-Sundby bleve personlig mishandlede og deres Ejendomme odelagte, idet Dore, Vin- duer med Sprodser og Karme osv. blive odelagte midt under Politiets Op- syn. En Klage med fuldstændig Beret- ning blev i denne Anledning ved en Komite tilstilet Justitsministeren i Juli 1 85 1, uden at man kjender noget Re- sultat deraf endnu; Ingen er bleven sin Skade erstattet; ej heller kjender man, at nogen af Forbryderne er bleven afstraffet; og siden den Tid er Intet foretaget, hverken der eller paa andre Steder, til Beskyttelse mod lignende forfærdelige Optojer.
Dette sorgelige Exempel blev forst efterlignet paa Bornholm, hvor flere Personer til forskjellige Tider ere blevne meget mishandlede og efterladte som halvdode Martyrer. Ligeledes bleve deres Ejendomme beskadigede og odelagte. Som et Exempel kan anfdres, at en fattig Fiskers Baad blev dersteds losnet af Pobelen og overladt til Btilgerne, hvori den for- svandt, og Manden led derved et Tab af omtrent 30 Rigsdaler.
Senere gjentoges disse Forfølgelser paa forskjellige Steder i Jylland. I Bastholm, pr. Hjdrring, bleve forny- lig to Personer blodigt mishandlede, to Andres Ejendomme odelagte, saa at man til Slutning endog nedreve Væggene. Paa andre Steder ere mange Personer under deres Guds- dyrkelse blevne stenede, slagne med Knipler, skudte efter med Geværer, slagne i Hovedet med Geværkolber og derefter forladte i en bevidstlos Tilstand. Paa Falster ere nylig Vold- somheder blevne foretagne, hvorved især en Person paa en grusom Mar- tyrmaade er bleven mishandlet, idet man aldeles sonderrev hans Klæder og bibragte ham mange Saar, hvor- ved han led et stort Blodtab og maatte bringes under Lægebehandling. Under disse Begivenheder var Sog- nets Præst nærværende, hvis hele
Virksomhed bestod i at tale imod de lidende og overfaldne Personer. Og- saa Husets Ejer led under denne Af- fære betydelig Skade paa sine Ejen- dele. Lignende Optojer bleve senere fortsatte paa forskjellige Steder, hvor- ved fiere Ejendomme ere blevne be- skadigede. I Brondbytfster paa Sjæl- land er ligeledes Voldsomheder ud- ovet mod 12 Personer af begge Kj6n under deres Forsamling til Gudsdyr- kelse, idet de bleve overfaldne af en P obelhob, stenede, pryglede med Stok- ke, kastede til Jorden, sparkede og" overoste med Snavs, deres Klæder revne i Stykker, og saaledes mis- handlede, at man næppe kunde gjen- kjende deres Personer. En Klage blev i Anledning deraf tilstilet ved- kommende Birkedommer, som kun dertil ytrede, at han vilde yde de Mis- handlede saa lidt Assistance eller Ret som muligt. Dette Lofte har han des- værre ogsaa opfyldt, da ikke en ene- ste af de paagjældende Personer er bleven afstraffet eller noget Resultat af Sagen kjendes.
Ligeledes har mange Optojer fundet Sted paa Kristianshavn, hvor flere Personer ere blevne mishandlede, D6re indsprængte, Vinduer ituslagne og Mobler odelagte.
Paa Kristianshavn blev for kort Tid siden en Forsamling overfaldet under Gudstjenesten, og flere Personer bleve meget mishandlede med Spark og Slag. Politiassistenten blev opfordret til et yde Assistance, hvilket da og- saa skete ved to Betjente, der und- drog sig fra at give de Lidende til- strækkelig Bistand. Desaarsag fik flere Personer deres Ansigter saa ilde tilredte, at de ikke kunde se med Ojnene. Mange lignende sorgelige Begivenheder have fundet Sted, hvil- ket vil være for vidtloftigt at om- handle her, men vi henlede vor ærede Rigsdags Opmærksomhed til medfol- gende Maanedsskrift, Side 60 ogT8o.*
Paa Grund af, at der i Forbindelse med disse forskjellige Mishandlinger ikke er givet den Ret eller Beskyt-
* 2 Expl. af „Skandinaviens Stjerne".
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
135
telse, som Grundloven tilsiger os, og for saa vidt man kjender har Ingen nogetsteds faaet den mindste Erstat- ning for lidt Tab, ej heller er nogen af de forbryderske Personer bleven afstraffet, men derimod ere de Liden- de, som have fremfflrt deres Klage? i flere Tilfælde blevne tiltalte og be- handlede som om de vare de Skyldige, og det synes som om vedkommende Embedsmænd kun have kastet et Dække over Forbrydernes Misgjerninger, des- aarsag henvende vi os som Danmarks retskafne og trofaste Undersaatter al- lerunderdanigst til vor Konge og agt- bare Rigsdag, i Tillid om at blive bonhOrte, saa at vore Personer, Gods og Ejendele maa vorde beskyttede i vor Gudsdyrkelse efter den Frihed, som Grundloven tilsiger os. I Haab om, at der snarest muligt maa fore- tages Noget til Forebyggelse mod slige Voldsomheder i Fremtiden, og bestemte Love i dette Ojemed blive foranstaltede, tegne vi os som Hans Majestæts allerunderdanigste Under- saatter.
Kjobenhavn, d. 15de Marts 1852." (Herefter fulgte 850 Navne.) Flere af Rigsdagens Medlemmer lovede at ville tage sig af de Helli- ges Sag, men da Rigsdagen strax efter adskiltes, fik man ikke Tid til at drOfte den. De Hellige fik altsaa ingen Oprejsning for hvad de havde lidt. Ej heller blev der taget Forholds- regler for deres fremtidige Beskyt- telse.
en gren af kirken paa fyen.
16de Marts. Den forste Gren af Kirken paa Fyen blev af Præst Jens Hansen oprettet under Navn af Tres- trup-Korups Gren. (Se dette Blads Nr 8, Side 122 og 123.)
EN GREN OPRETTES PAA SALLING.
Ældste Chr. Christiansen kom fra Aalborg til Salling i Slutningen af Aaret 1851 og begyndte at forkynde Evangeliet. (Se dette Blads Nr. 3, Side 40 og 41.) Den Ftfrste, som han dobte, var Karen Pedersen Htfstgaard, hvis SCn Frederik Jensen Holst var
kommen til Egnen en kort Tid i For- vejen efter selv at være bleven dttbt i Kjobenhavn. Den 12te Febr. 1852 blev Niels C. Christiansen og Hustru i Skive indlemmede i Menigheden ved Daab af Ældste Christiansen, der ogsaa strax efter dobte sine Forældre og flere af sine kjodelige SOskende samt mange Andre. Omtrent midt i April Maaned havde han saaledes d6bt ialt omtrent 25 Personer i Skive og Omegn, med hvilke han d. 18de April organiserede en Gren af Kirken. Han ordinerede sin Broder Niels C. til Præst og beskikkede ham til Forstander for Grenen. Efter der- paa at have dttbt nogle Flere rejste han tilbage til Aalborg for at und- gaa Pfibelens Efterstræbelser. Strax efter Grenens Oprettelse opstod en grusom Forfølgelse mod de Hellige i Skive. Broder N. C. Christiansens Vinduer blive saaledes flere Gange ituslagne, og tilsidst maatte ogsaa han tage sin Familie midt om Natten og forlade Byen for at frelse sit Liv. Flere andre af Kirkens Medlemmer maatte ligeledes forlade deres Hjem paa Grund af Forffilgelsen og rejse til Aalborg. Saa ophidset var Folket, at Christiansen ikke kunde vise sig paa Gaden uden at blive overfaldet eller faa Snavs og Stene i Hovedet. En Broder Frentze led ogsaa meget. Hans Vinduer bleve flere Gange itu- slagne, og det gik saa vidt, at Poli- tiet maatte ansætte en Vagt ved hans Hus om Natten. Imidlertid ankom BrCdrene John F. F. Dorius, A. An- dersen og N. Milkjær som Missionæ- rer til Salling og begyndte at afholde Forsamlinger. Dette forbitrede Folket endnu mere, og man skred strax til at lægge voldsom Haand paa dem. En Forsamling var bestemt i Dom- merby til d. 31te Maj om Aftenen, og for at naa Stedet maatte Missionæ- rerne og flere af de Hellige samt no- gle Venner gaa igjennem KjObstaden Skive, men et kort Stykke Vej paa den anden Side af Byen bleve de indhentede og overfaldne af en Pti- belhob, der anfCrtes af en vis Hatte- mager Borup. (Fortsættes.)
136
Redaktion sbemærkninger.
'emm,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redakttir og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPKIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret
i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City,4* September 1882.
VORT BLADS FREMTID.
Da vi netop er kommen tilbage fra et behageligt Bestig til de Helliges Settlementer i det nordlige Utah og sydlige Idaho, anse vi Lejligheden for passende til at udtrykke vor Tak- nemmelighed til de Mange, som baade paa denne og vore tidligere Rundrejser i Morgentsjernens Interesser have gjort os godt, samt have paa forskjel- lige Maader ydet os deres Hjælp og Indflydelse for Bladets Udbredelse. Formedelst den UnderstOttelse og Op- muntring, vi. saaledes har nydt, i Sær- deleshed af vore ledende Mænd, har vi været usædvanlig heldig med Hen- syn til at samle Abonnenter, da nem- lig de allerfleste af vore skandinaviske BrOdre og Stistre, som vi har bestigt, have forstaaet Hensigten og Meningen med vort Foretagende og handlet i Overenstemmelse dermed. Desaarsag er vort Abonnentantal voxet indtil det lille Oplag af 2000 Expl., som vi lade trykke af iste Aargang, næsten allerede har fundet Afsættelse, og Udsigterne til at kunne foretage bety- delige Forbedringer med Hensyn til 2den Aargangs Udstyr, ere saaledes meget lovende. Dersom vi i Ltibet af næste Vinter kan bringe Abonnenter- nes Antal op til 3000, hvilket burde være en let Sag iblandt de omtrent 30,000 i disse Bjærge værende Skan. dinavere, saa vil vi næste Aar, uden at forhoje Subskriptionsprisen, blive i Stand til at lade et Ark af Kirkens Historie udkomme med hvert andet Numer af Bladet, som da ogsaa vil
blive indsluttet i et net Omslag. 0°: naar vi bliver færdig med Kirkens Hi- storie, der antagelig vil komme til at udgjtire omtrent 16 Ark, har vi til Hen- sigt at forstorre selve Maanedsskriftet saaledes, at hvert Numer vil indeholde 32 Sider i Stedet for 16. Ligeledes vil vi begynde en Række Illustrationer. Enighed gjor stærk. Alt hvad der behtives for at kunne faa et godt og billigt Blad er en Forening af Kræfter omkring et og samme literære Fore- tagende. Og dersom alle de Sidste- Dages Hellige i disse Bjærges Dale ville understtitte deres Brtidre, som nu arbejde med Nidkjærked og Tro- fasthed for Folkets Bedste og Oplys- ning, ved at holde deres Blade, ville de allerfleste fremmede Aviser og Tidsskrifter, som for Tiden cirkulere saa frit iblandt os, og hvis Redak- torere og Udgivere næsten alle have Plads i vore bitreste Fjenders Ræk- ker, blive aldeles overfltidige. I Ste- det for at berige dem, som have gjort det til deres Hovedopgave at stride mod Guds Værk og berove os vore politiske Rettigheder, burde de Hellige visselig bistaa dem, som ar- bejde for vort Vel, som ere vore Venner og hvis tidligere Liv og Gjer- ninger overfltidigen har vist, at de ere paa Sandhedens og Retfærdighe- dens Side. Morgenstjernen har des- uden en saare vigtig Mission at ud- fore. Ntidvendigheden af at bringe for Dagens Lys saadanne Beretninger, som den indeholder, maa være indly- sende for enhver rettænkende Mand og Kvinde, thi bleve ikke disse Ting nu opsamlede og offentliggjorte, vilde de fleste af dem for altid gaa tabte for Efterslægten, og vore Born vilde i mange Tilfælde forblive i næsten total Uvidenhed om hvad det kostede deres Fædre og Modre i Begyndelsen at annamme og forkynde Fylden af Jesu Kristi Evangelium i denne sidste Uddeling. Guds Rige vil tilsidst tri- umfere over alle dets Fjender og de Hellige blive befriede fra de Ugude- liges trykkende Aag, og naar den Tid kommer — og den er ikke langt borte — vil Erindringen om vore Prtivelses
Uddrag af Erastus Sxows Dagbog.
137
Dage uden Tvivl blive af stor Be- tydning, og allerede nu, efter omtrent 30 Aars Forltfb, opvækker Læsningen om Kirkens tidligere Dages Begiven. heder i Skandinavien kjære og inte- ressante Minder i mange af vore be- dagede SOskendes Bryst og fylder dem med nyt Mod, samt grundfæster en Attraa i de Yngres Hjærter til at fttlge deres værdige Forældres Exem- pel og hellige dem til Kampen for den samme Sag, som deres Fædre og MOdre have kæmpet, lidt, blOdt og
véd nogle Tilfælde dtfet for. Derfor, i Betragtning af vort Blads betyd- ningsfulde Formaal, bede vi alle dets Læsere, som have Naboer, der endnu ikke holde samme, at gjore disse be- kjendte med dets Indhold og Opgave, samt paa det Venligste indbyde dem til at forene sig med os. Derved vil vi kunne gjennemfOre hvad vi ovenfor har hentydet til, og saaledes gjore Morgenstjernen tii det smuk- keste, bedste og billigste Blad af sit Slags i hele Amerika.
UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.
(Fortsat fra Side 94.)
Jeg gik strax til „Millennial Star"s Kontor og ntfd en venlig Modtagelse af Broder Orson Pratts Familie og Broder Eli B. Kelsey samt Franklin D. Richards, Joseph Toronto og P. O. Hansen, som vare ankomme fra New Orleans. De andre Brodre, som ankom tilligemed dem, havde forladt Liverpool nogle Dage i Forvejen for at begive sig til deres forskjellige Ar- bejdsmarker.
Den 1 8de April ankom Lorenzo Snovv med et Paketskib fra New York, hvilken Stad han forlod d 26de Marts, men han havde Intet hort fra John Taylor eller de andre BrOdre, som rejste gjennem Staterne paa deres Vej til Europa. Ej heller havde de httrt Noget fra mig siden vi forlode hverandre i Washington, uagtet jeg havde skrevet to Gange. Den 19de ankom Ældsterne Forsgren og Church med et Paketskib fra New York. De havde forladt nævnte Stad d. iste April, efter forgjæves at have ventet der nogle Dage paa Lorenzo. Vi op- dagede nu, at vi alle havde forladt Amerika omtrent paa en og samme Tid, uden at vide nogen Besked om hverandre, uagtet det var vor Be- stemmelse at have afsejlet tilsam- men.
Den 20de sendte Lorenzo Snow. Franklin D. Richards og jeg en Be-
retning til Kirkens Ftfrste Præsident- skab. Vi mtidte med et stort Antal af de Hellige i Liverpool om Sondagen (d. 2 1 de) og tilbragte den fOlgende Uge paa en meget behagelig Maade med at prædike og besoge de Hel- lige i Liverpool og Birkenhead. * *
LCrdag d. 27de rejste jeg og Bro- der Lorenzo til Manchester. Broder P. O. Hansen var bleven sendt til Skotland for at arbejde dersteds under Ældste Clements Præsidium indtil han fik nærmere Ordre fra mig. * * *
Fra Manchester rejste jeg til Brad- ford, hvor Ældsterne James Marsden og Geo. P. Dykes arbejdede. Jeg havde raadfort mig med Orson Pratt, da jeg traf sammen med ham i Bos- ton, og ligeledes med Brodrene Lo- renzo Snow og Franklin D. Richards angaaende det Hensigtsmæssige i at tage Ældste Dykes med mig til Dan- mark. Da jeg nu traf sammen med ham og jeg havde samtalt en Tid med ham, besluttede jeg at gjOre det, hvor- for han strax begyndte at gjore For- beredelser for at rejse med mig.
Jeg besfigte Grenene i Leeds, Brad- ford og I die * * * og senere Preston Konference^ hvor Geo. D. Watt præsiderede. Den 8de Maj præ- dikede jeg i den gamle „Cock Pit", hvor Ældsterne Heber C. Kimball og Orson Hyde holdt Fortsamlinger, da
138
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
de forst bragte Evangeliets Fylde til Storbritannien. * * *
Fredag d. iode Maj begav jeg mig paa Rejsen til Edinburg i Skotland, men paa Rejsen der til var jeg for- samlet med de Hellige i New Castle ved Floden Tyne. Ved min Ankomst til Edinburg horte jeg, at Broder Hansen havde forladt Glasgov og var kommen til Edinburg, hvor fra han var rejst til Hull, og siden videre med Dampskib til Kjobenhavn.
Jeg tovede i Edinburg fire Dage> prædikede tre Gange og besOgte Sta- dens Seværdigheder. Jeg ledsagede derpaa Broder Dunn til Dundee og Pirth, hvor en udmærket Aand gjorde sig gj ældende blandt de Hel- lige, der glædede sig meget over vort Besog. Fra Pirth rejste jeg til Glasgov den storste Stad i Skotland, hvor jeg i de Helliges rummelige Sal talte til en stor Forsamling af Hel- lige) °g vi havde en herlig Tid, da Herrens Aand i Sandhed var udgydt over os. De Hellige gave mig syv Pund Sterling til min Rejse.
Fra Glasgov rejste jeg tilbage til Liverpool, hvor jeg tilbragte nogle Dage paa en behagelig Maade, og rejste derpaa til London, hvor jeg traf sommen med Lorenzo Snow og Franklin D. Richards og tilbragte to Dage med at besdge de derværende 20 Grene af Kirken samt med at bese Stadens Seværdigheder. Jeg overværede ogsaa en stor Konference dersteds d. 2den Juni.
Den fClgende Uge ankom Ældste John Taylor fra New York og fore- nede sig med os i London. Vi havde altsaa Lejlighed til at tilbringe nogle faa Dage i hverandres Selskab fOrend vi skulde begive os til vore forskjel- lige Arbejdsmarker paa Kontinentet.
Lordag d. 8de Juni forlode vi alle London for at rejse til vore forskjellige Bestemmelsessteder. Broder Dykes °g J'eg rejste med Jærnbanen til Hull, hvor vi tilbragte Sabbaten paa en meget behagelig Maade iblandt de Hellige der paa Stedet. Broder John E. Forsgren var allerede der og ven- tede for at afsejle i Forening med os.
Vi gik ombord paa Dampskibet „Victoria", som skulde gaa til Kjo- benhavn og St. Petersborg, og afsej- lede fra Hull Tirsdag d. nte Juni om Morgenen Kl. 6J.
Forend jeg forlader Storbritannien vil jeg bemærke, at i Lobet af de 56 Dage, som jeg tilbragte i England og Skotland, har jeg rejst 1200 Mile, be- sogt mange af de vigtigste Konfe- rencer og glædet mig meget over at finde Guds Værk i en saa trivelig Forfatning, samt se de Hellige nid- kjære i gode Gjerninger, og Ældsterne fulde af Liv og Aand og udrustede med Guds Kraft, thi i Sandhed „de Syge helbredes, Djævle udkastes og de Fattige elske Evangeliet, som bliver prædiket for dem." Antallet af de Hellige i Storbritannien er heni- mod 30,000.
Vi havde en behagelig Rejse over Nordsoen, sejlede forbi Skagen om Torsdagen, passerede Helsingor ved Indsejlingen til Oresund Fredag Mor- gen og ankom til Kjobenhavn samme Dag (d. 14de Juni 1850) Kl. 10 Form. Vi havde altsaa tilendebragt den hen- imod 800 Mile lange Sorejse paa tre Dage og 3J Time.
(For ikke at gjentage hvad vi tid- ligere have skrevet, henvises Læseren nu til Erastus Snows Brev til Frank- lin D. Richards, hvilket findes i dette Blads Nr. 1, begyndende paa Side 1, og er paa det Nærmeste kopieret fra Dagbogen. Red.)
Sondag d. 23de Juni ledsagede jeg Hr. Mttnster paa et Besog til en Menighed, han havde i en Landsby (Ishoj), omtrent 10 eng. Mile fra Kj8- benhavn. Han forsklarede sine Troes- fæller, hvem jeg var og hvad jeg var kommen til Danmark for, idet han gav dem en Forklaring om det, jeg havde fortalt ham. De syntes at blive overordentlig glade derover og flokkedes omkring mig som om jeg havde været en Engel. Jeg betydede dem gjennem Hr. Monster, der gjorde Tjeneste som Tolk, at jeg havde mange Ting at fortælle dem, som jeg fra Tid til anden vilde forklare for Hr. Monster, og saa kunde han undervise
Uddrag af Erastus Snows Dagbog
139
dem derom. Jeg formanede dem til . at bede, saa at deres Hjærter maatte blive beredte til at modtage det.
I Lobet af den fOlgende Uge ved- bleve vi at besoge Hr. MOnter, Kap- tejn Simmensen, Hr. Forward og mange af Monsters Disciple samt an- dre Familier, thi vi fik snart mange Indbydelser og maatte [besvare mange SpOrgsmaal angaaende de besynder- lige Tidender, som vi bragte.
Al den Tid, vi kunde faa tilovers, benyttede vi til at studere det danske Sprog, thi vi fandt kun meget faa, som kunde forstaa Engelsk. Broder Hansen blev ved Oveise i Stand til at kune tale sit Modersmaal flydende samt revidere og rette sin gamle Over- sættelse af nogle faa Kapitler i Mor- mons Bog, saasom Kristi Prædiken til Nephiterne og nogle andre Brud- stykker, som vare mest skikkede til at læse for Folket. Jeg lod ham og- saa oversætte adskillige Aabenbaringer og Uddrag af Pagtens Bog til Nytte for dem, som troede. * * *
Den 19de Juli var jeg nærværende ved Indvielsen af en Præst i Vor Frue Kirke, en stor og smuk Bygning der er Danmarks Ære. Ved nævnte Lejlighed blev en overmaade stor Pragt og Stolthed lagt for Dagen. Kir- kens Indre er i Særdeleshed smuk. Overskuende Alteret i den Ostlige Ende staar en Marmorstatue, der forestiller Frelseren i Prædikepositur, medens der paa begge Sider af Kirkens Hoved- skib i lige lang Afstand fra hverandre findes Marmorstatuer af de tolv Apostle, hver af dem holdende en passende Insignie. Saaledes staar for Ex- empel Petrus med tre Nogler, Ma- thæus med sin Pen og Rulle osv. Ovenover disse findes i Muren flere Basreliefs, der iblandt Andet forestille unge Engle med Vinge, og foran Alteret slaar et Marmorbasin med Vand, som bruges til BOrnebestænk- ning. Medens Rigets fornemste Bi- skop, omringet af hans Præsteskab i præstelig Ornat, var beskjæftiget med Tilfældets Tjeneste, spurgte jeg mig selv: Dersom disse Marmorstatuer vare levende, hvad mon de da vilde sige
til. de forsamlede Folk og Præster? Dersom de stode frem og forkyndte de Lærdomme, som de virkede for medens de levede, hvor længe mon man vilde tillade dem at pryde denne Bygning? Jeg kom til at tænke paa, at som Ftilge af dette Præsteskabs Indflydelse og efter den selv samme Biskops Tilskyndelse var P. C. Mfln- ster bleven fængslet gjentagne Gange fordi han prædikede til Folket, at de skulde folge Jesu Exempel ved at gaa ned i Vandet og blive dtibte. Disse ere de, som, medens de tillade Folket at have Adgang til Bibelen, tillaase den og gjemme Ntiglen. Ved Synet af hvad der gik for sig udbrod jeg i mit Hjærte: Visselig, den store Moder af Vederstyggelighed, med hendes talrige protestantiske Efterkom- mere, har — efter at deres Fædre have myrdet Jesus og hans Apostle, over- traadt Lovene, forandret Skikkene, gjort den evige Pagt til Intet og bortdrevet det sidste Spor af hans Rige fra Jorden — sat deres Statuer i hendes Templer som et Minde om hendes Triumf. * * *
Sondag d. 21de Juli holdt vi en lille Forsamling hos Peter Beckstrom i Store Kongensgade. En UndersB- gelsesaand gjorde sig gjældende, i Særdeleshed iblandt Hr. Monsters Ef- terfølgere.
Den folgende Uge raadte Hr. Mon- ster sine Disciple til ikke at holde fiere Familieforsamlinger, af Frygt for Ophidselse og Forfolgelse, hvilket, han sagde, gjærne kunde have vor Lands- forvisning til Folge, og han ligesom irettesatte den store Attraa hos dem til at ville undersOge vor Lære ; men Sæden, som vi havde saaet, vedblev at fæste Rod, og omtrent d. iste August var der otte eller ti af hans Menighed, som besluttede at lade sig dObe. De gik til ham og forelagde ham deres Beslutning, men han raadte dem bestemt til ikke at gjtfre det, uag- tet han ellers ikke den Gang sagde no- get Ondt om os. Endnu viste han sig venlig mod mig, men jeg indsaa godt, at den Nidkjærhed og Interesse, som han udviste i Begyndelsen, aftog i
140
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
Stedet for at tiltage. Dog vedblev Aanden at stride med ham, og ofte, naar jeg talte med ham og bar Vid- nesbyrd om Guds sidste Dages Værk, fældede han Taarer og anerkjendte Sandheden, men senere ,, rystede han det af sig", og Satan havde ogsaa ophidset en Del af hans Efterfølgeres Hjærter imod os, uagtet de endnu kjendte meget lidt til os, og vi kunde formedelst vor Ukyndighed i Sproget ikke heller lære dem ret meget. Hr. Mønster syntes at klynge sig til sin Flok og var bange for Sandheden.
Jeg overtalte Ingen til at lade sig døbe, men holdt dem snarere tilbage, indtil Herren viste mig i en Drøm, at jeg ikke længere skulde gjore det, thi hans Aand paavirkede dem til at adlyde Ordet, som vi havde forkyndt dem. Følgelig kaldte jeg de Troende tilsammen d. nte August og lod Bro- der Hansen læse Kirkens Troesartik- ler og Pagter for dem tilligemed nogle Udtog af Aabenbaringerne. Ligeledes gave vi dem andre Instruxer og bestemte en Tid til at døbe dem.
Mandag d. 12te August om Aftenen døbte jeg otte Mand og syv Kvinder som Evangeliets første Frugter i Dan- mark * * * og i Ugens Løb bleve elleve Andre døbte. I en lille For- samling, som vi afholdt den følgende Onsdag hos Peter Beckstrom i Store Kongensgade, gave vi en Del af dem Haandspaalæggelse, og Søndagen efter fik de andre Haandspaalæggelse i to Forsamlinger, som vi afholdt i Da- gens Lob, den ene i vort eget Væ- relse, og den anden hos Broder Lar- sen paa Kristianshavn. Herren udgød sin Helligaand i rig Fylde over dem, som vare blevne døbte. Samme Dags Aften bleve fire Andre dobte, og om Mandagen endnu fire, hvilket udgjorde 32 ialt. Omtrent de tre Fjerdedele af dette Antal havde tilhørt Hr. Møn- sters Baptistkirke, hvilket fik Djæve- len til at rase forfærdeligt i de andre Baptisters Hjærter.
Iblandt dem, som Broder Dykes havde døbt den foregaaende Uge, var en begavet og rask ung Mand ved Navn Nielsen, og hans Fader samt
Søster og hendes Mand, en vis Hr. Snecker. Disse foregav at have stor Tro og at være meget fromme, og de skulde have været døbte med de Første; men da Nogle, som de ikke syntes om, ogsaa skuldes døbes, trak de sig foreløbig tilbage, og kom først et Par Dage senere til Broder Dykes, som derpaa døbte dem i Badehuset. Strax derefter begyndte de at advare os imod at annamme visse Andre, som undersøgte vore Lærdomme, men som de troede ikke vare værdige til at blive døbte. Mandag d. 19de om Aftenen kom Snecker og unge Niel- sen ind i vort Værelse og opførte sig fornærmende mod en Mand, som var kommen for at tale med os; de ud- viste en Tilbøjelighed til at ville belære mig. Jeg gav dem en mild Irettesættelse, og de forlode derpaa tilsyneladende Værelset med en for- kert Aand. Den følgende Tirsdag Nat havde jeg en Drøm, i hvilken jeg syntes, at jeg i Forening med Brodrene Dykes og Hansen var be- skjæftiget med at binde Kreature i en lang Stald samt vare ved at fodre dem, saaledes som man plejer at gjore iblandt Ny Englands Landbru- gere. Jeg fik strax Oje paa tre Tyre og en Ko ude i Gaarden, som op- førte sig helt rasende blandt de andre Kreature, idet de stødte og stangede til alle Sider. Efter at de en Tid lang havde løbet omkring i Gaarden og nærmede sig Stalddøren for at gaa ind, bad jeg Broder Dykes at aabne Døren for dem, hvilket han ogsaa gjorde, og de fore alle ind til- sammen, hvor paa Døren blev lukket. Jeg kom nu strax til at tænke paa, at de muligvis i deres Raseri let kunde stange de fredelige Kreature, som vare bundne, hvorfor jeg løb til Døren og kigede ind. Jeg opdagede da, at de, uden at gjore de bundne Kreature nogen synderlig Skade, havde løbet gjennem Stalden ind paa Tær- skeloen, og da jeg fik Oje paa Koen og de tre Tyre, vare de netop ved at fare løs paa Drengen. I samme Oje- blik vaagnede jeg. Den følgende Mor- gen, medens jeg sad og spiste Fro-
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
141
kost, modtog jeg et Par Linier fra de ovennævnte Individer, som skrev, at de ikke vilde have mere med os at bestille og tinskede ikke længere at anses som forbundne med os. Samme Aften (Onsdag) gik de tilbage til Baptistkirken, fra hvilken de ved Brev havde taget Afsked Sflndagen i Forvejen, og begyndte at lyve om os samt forværre de fjendtlige FOlelser, som allerede existerede iblandt dem. De prtivede ogsaa paa at formorke de Faa, som troede.
En meget simpel Artikel angaaende de Hellige viste sig i et af de kjd- benhavnske Blade omtrent paa samme Tid, hvilket altsammen havde et ube- hageligt Indtryk paa dem, som havde hfirt os, og var ogsaa et Sttfd til de uerfarne Hellige. Men de hævede sig snart over det Hele og glædede sig endnu mere i Sandheden end tidligere. Vi afholdt to Forsamlinger i Ugens Ltib, og Ldrdag Aften d. 24de August dobte vi otte Personer, iblandt hvilke var vor Vært Hr. Malling.
Sondag cl. 25de gave vi dem Haandspaalæggelse, som vare dobte den forgangne Uge, afholdt to For- samlinger hos de Hellige paa to for- skjellige Steder, administrerede Sakra- mentet til dem, samt ordinerede en Broder til Præst og en anden til Læ- rer. Den forste (Broder Bruun) skulde netop rejse til Fredericia i Jylland, og vi ordinerede ham til Præst, saa at han kunde have Myndighed, til at prædike og ddbe i den Dei af Lan- det.
Den 27de Juli modtog jeg den al- mindelige Epistel af det Forste Præ- sidentskab, indlagt i et Brev fra Kon- toret i Liverpool, som Orson Pratt bragte fra Kanesville. Ved Siden af de opmuntrende Nyheder, som nævnte Brev og Epistelen indholdt, var og- saa den sorgelige Efterretning, at min ældste SCn James var dckl. Dette var det Forste, jeg havde bort fra min Familie siden jeg forlod Hjem- met; den virkelige Post, som inde- holdt alle vore Familiebreve og andre Postsager til Europa, var endnu ikke ankommen, men jeg forstod, at den
ventedes med Ældsterne, som vare undervejs fra Dalen til England. Jeg ventede med Længsel paa Postens Ankomst og var bedrOvet over Tabet af min Son, som jeg elskede htijt.
Den 20de August skrev jeg atter til min Familie samt til det Forste Præsidentskab. Omtrent paa samme Tid modtog jeg ogsaa Brev fra Bro- der Forsgren i Sverige, hvori han underrettede mig, at han havde be- gyndt at d6be i Sverige, at han havde været forfulgt af Præsterne og Poli- tiet, været arresteret og sendt til Ho- vedstaden (Stockholm), hvor han var under Arrest, da Brevet blev skrevet.
Den 1 2te Septbr. modtog jeg et Brev fra Franklin D. Richards i Li- verpool, hvori var indlagt et andet fra min Familie. Ligeledes modtog jeg „Millennial Star", som indeholdt For- handlingerne af April-Konferencen i Salt Lade City, hvilket altsammen var meget oplivende.
Paa denne Tid underrettede Broder Forsgren mig ved Brev, at det var ham tilladt at gaa frit omkring i Stockholm, men det var ham ikke tilladt at prædike Evangeliet, medmin- dre han gjorde det privat, saa at Politiet ikke fik det at vide, ej heller vilde de underskrive hans Pas for at lade ham gaa ud paa Landet. Jeg sendte ham et Brev og en Del „Mil- lennial Stars" med et privat Skib og raadte ham til at komme til KjO- benhavn, hvis man ikke vilde tillade ham at blive 1 Sverige.
Faa Dage efter at jeg havde skre- vet til ham folte jeg mig noget uro- lig med Hensyn til hans Stilling og frygtede for, at den svenske Regje- 'ring enten skulle sætte ham i stræng Arrest eller sende ham bort i Smug til de Forenede Stater, hvorfor vi forenede os i Btfn til Herren, at han maatte blive udfriet og komme til os i Sikkerhed. Jeg gik tilsengs og drOmte, at jeg saa' ham staaende i Vand op til Armene og holdtes fast af En, som ieg forstod var en Em- bedsmand. Jeg syntes han var meget ængstelig for at komme hen til mig, som stod paa Strandbredden. Em-
142
Erindringer fra August.
bedsmanden syntes at vente paa Or- dre fra sin Foresatte, som jeg saa' et Stykke Vej borte omringet af en hel Del Mennesker. Han fik tilsidst sin Ordre, men jeg kunde ikke forstaa den. Broder Forsgren blev dog øje- blikkelig losladt og skyndte sig der- paa af alle Kræfter gjennem Vandet for at komme hen til mig, men fCrend han naaede udenfor Embedsmandens Rækkevidde stak denne pludselig sine Hænder under Vandet, greb ham i Benene eller Klæderne og rakte ham omkuld, saa at hans Hoved kom un- der Vandet. Jeg var Vidne til hans farlige Stilling, men kunde ikke yde ham nogen Hjælp. En anden Mand med et venligt Udseende stod i Nær- heden af dem, og til ham henvendte Broder Forsgren sig med et smerte- fuldt Raab om Hjælp. Han kom og- saa, loftede hans Hoved op af Van- det og tvang Embedsmanden til at slippe ham. Han gjorde nu atter Forsog paa at komme hen til mig, °& Jeg vaagnede. Da Broder Fors- gren d. 1 8de Septbr. kom til Kjoben-
havn og gav sin Beretning, forstod jeg Meningen af min Drom. (Se Fors- grens Mission til Sverige i dette Blads Nr 2, Side 19.) * * *
Indtil den Tid (Septbr. 1850) havde jeg ikke anset det for at være vist eller overensstemmende med Aandens Villie at leje noget Sted for Afhol- delsen af offentlige Forsamlinger, men derimod soge at vinde Venner i pri- vate Kredse, indtil vi bleve bedre be- kjendte med Lovene og Folkets Sprog. * *
Den 15de September kaldte jeg de Dobte sammen og organiserede dem med at beskikke George P. Dykes til Præsident for Grenen og Johan B. Ftfrster til Skriver, og jeg valgte ligeledes en Komite til at leje en Sal og udstyre den til For- samlingsbrug. Antallet af Medlem- merne vare omtrent 50. Komiteen lejede strax efter en passende Sal af Hr. Nehm i Lille Kongensgade,- og jeg betalte 50 Rigsdaler i Forskud for tre Maaneders Leje.
(Fortsættes.)
ERINDRINGER FRA AUGUST.
UTAH.
Ældste Emil Andersen af American Fork forlod Salt Lake City d. iste August som Missionær til Skandina- vien. Han ankom efter heldig Rejse til KjObenhavn d. 21de s. M. og blev strax beskikket til at arbejde i Kjobenhavns Konference.
Det forste Numer af „The Utah Journal", et Nyhedsblad, udkom i Logan, Cache Co., Utah, d. iste Au- gust, i Stedet for „The Logan Lead- er", der omtrent samtidig afsluttede sin LObebane. Det nye Blad vil ud- komme to Gange om Uge*.
Den 1 8de August ankom de længe ventede Utah-Kommissionærer til Salt Lake City og begyndte strax deres Virksomhed med at undersoge Ter- ritoriets Love og sætte sig nærmere
ind i Forholdene. De bleve snart enige om, at der i November Maaned, ligesom sædvanligt hvert andet Aar, skulde holdes et Valg »for at vælge en Delegeret til Kongressen fra Utah Territorium. Det Næste, man gjorde, var at træffe nærmere Forberedelser for nævnte Valg ved at beskikke en Rigistrator i hvert County tilligemed Medhjælpere i hvert Valgdistrikt til at forestaa Registreringen af de Stem- meberettigede og præsidere ved Stem- meafgivningen. Iblandt de Regler, som Kommissionærerne vedtoge med Hensyn til Valget, var ogsaa en, der foreskrev en hejst besynderlig Edsformular, som Enhver, der vil stemme, maa underkaste sig; den er affattet saaledes, at kun dem, som staa i ægteskabeligt Forhold til mere end én Kvinde, ere berOvede deres Ret til at stemme og holde Embede,
Erindringer fra August.
143
medens derimod de mest moralskfor- dærvede Mennesker, indbefattende de værste SkjOger og Horkarle, kunne baade stemme og holde Embede som gode amerikanske Borgere. Dette viser tydeligt, at det nærværende Korstog mod Folket i Utah ikke er rettet mod Usædelighed, men derimod mod den af Gud befalede Ægteskabs- orden eller, i videre Forstand, de Helliges Religion.
Til Registratorer i Territoriets 24 Countier valgte Kommissionærerne 8 „Mormoner", 7 Fremmede (Gentiles) og 9 Apostater. Kun i de mindst befolkede Countier, nemlig Emery, Juab, Kane, Rich, San Juan, Uintah og Wasatch Countier, der har en samtlig Befolkning af 12,308 Sjæle, valgtes „Mormoner" til Registratorer, medens der i alle de andre Countier, hvis samtlige Befolkning udgjrjr 131,655 Sjæle, valgtes Anti-Mormoner. Hvor vidt denne Fremgangsmaade kan betragtes som retfærdig overfor de efterfølgende Talstørrelser, kan Læse- ren selv bedomme.
I Følge de Forenede Staters sidste Folketælling i 1880 fandtes der den Gang i Utah Territorium 143,963 Ind- byggere, nemlig
120,283 „Mormoner". 14,186 Fremmede (Gentiles). 6,988 Apostater. 820 Josephiter. 1,716 Ubestemte.
Den 23de August forlod et storre Selskab Missionærer Salt Lake City for at begive sig til forskjellige Dele af Verden. Iblandt dem vare følgende Brodre, som rejste til Skandinavien: Hans J. Bruun, H. Poulsen og Jakob J. H. Jensen af Mount Pleasant, Carl E. Anderson og Hans Andersen af Logan, P. Christensen af Elsinore, Lars H. Outzen og Halvor Olsen af Richfield, C. J. Christiansen af Foun- tain Green, Jeppa Nilson af Pleasant Grove, Nils W. Anderson af Ephraim, Anders Jenson og Jeppa Monson af St. Charles, N. C. Skougaard af Koosharem, Joh. Capson af Mill Creek samt C. A. Tietjen og N. Johnson af Santaquin.
Den 29de August affattede Kirkens Første Præsidentskab en Epistel til alle de Sidste-Dages Hellige i Utah, i hvilken saa mange af Kirkens Med- lemmer, som samvittighedsfuldt kunde underkaste sig den af Kommissionæ- rerne foreskrevne Edsform, bleve raadte til at lade sig registrere og stemme ved A^alget i November Maa- ncd. Ligeledes blev hele Folket raadte til ad lovlig Vej at værne om deres konstitutionelle Rettigheder til det Yderste.
Jærnbaner i Utah. Af bredsporede Jærnbaner findes der i Utah 588 Mile, hvoraf Union Pacifik Banen har 78 Mile, Utah Central Banen 280 Mile, Salt Lake og Vestbanen 55 Mile, Echo og Park City Banen 27 Mile og Central Pacific Banen 148 Mile. Af smalsporede Jærnbaner findes der i Territoriet 301 Mile, foruden 15 Mile Sporveje (Tramways), hvoraf 75 Mile kommer paa Utah og Nordbanen, ■yj Mile paa Utah og Nevada Ba- nen, 28 Mile paa Sanpete Valley Banen, 28 Mile paa Utah Ostbanen, 90 Mile paa Denver og Rio Grande Vestbanes Hovedlinie (til Wasatchbjær- genes Top), 16 Mile og 8 Mile Spor- vej paa Bingham Banen, 14 Mile, hvoraf de 7 ere Sporvej, paa Wasatch og Jordan Valley Banen, og 20 Mile paa Pleasant Valley Banen fra Tucker til Scofield. De samtlige bred-og smalsporede Jærnbaner samt Sporveje i Utah udgjør altsaa 904 Mile. Heri er naturligvis Sporvejene i Salt Lake City ikke medregnede.
WASHINGTON, D. C.
I Begyndelsen af August Maaned vedtog Kongressen en Lov, der be- myndigede Utahs Guvernør til at be- skikke nye Embedsmænd til at indtage de Embeder, som antoges at ville blive ledige i de forskjellige Countier paa Grund af Edmunds Loven, der af- skedigede alle Registratorer og Valg- embedsmænd, og saaledes gjorde de^ almindelige August-Valg umuligt. En nærmere Undersøgelse af Territoriets Love, der bestemmer, at de fleste af I Embedsmændene skulle forblive i
144
Erindringer fra August.
deres Stillinger indtil deres Eftertræ- dere paa den ved Loven betegnede Maade blive valgte, har vist, at faa eller ingen Embeder bleve ledige i August. Kongressen sluttede sin lange Samling d. 8de August.
ÆGYPTEN.
I August Maaned fandt flere Smaa- træfninger Sted med afvexlende Held mellem de engelske Tropper og Arabi Paschas Armé, der fremdeles _ for- skandsede sig mellem Kajro og Alex- andria. Efter lang Nolen gav den tyrkiske Sultan endelig efter for Eng- lands Fordringer og erklærede Arabi for en Forræder. Denne Erklæring syntes Arabi imidlertid at modtage med storste Ro.
Som Aarsag til Krigen kan angives, at Ægypten i en Aarrække har stiftet en umaadelig Gjæld hos fiere europæ- iske Magter, navnlig i England og Frankrig. En Del af de laante Penge blev vel anvendt til Hærens og Flaa- dens Udrustning, til Kanalarbejder osv., men Storstedelen medgik dog til Khedivens Osle Hofhold, hvoraf F61- gen var, at Folket blev bebyrdet med ublu Skatter, storre end det kunde udrede. Saaledes kom den Tid, da Ægypten hverken kunde præstere Afbetaling eller Skatter, hvorfor Frank- ri^ o«' England satte Khediven under et Slags Formynderskab ved at an- bringe en Mængde Europæere i de vigtigere Dele af den ægyptiske Ad- ministration. Dette bragte Armeen i 18S0 til at gjore Oprttr, og Folgen deraf var, at Magten lidt efter lidt gik over i de Indfødtes Hænder. De Infodte, et af arabisk, tyrkisk og af mange andre Nationaliteter sammen- blandet Folk, gjorde Forsog paa at drive Europæerne ud af Landet og vedtog en ny Forfatning, der gav den hidtil raadende Khedive et Slags Raad, bestaaende af nogle af Landets bedste Mænd. Den nye Regjering anerkjendte sin europæiske Gjæld, men fordomte enhver anden europæ- isk Indflydelse i Ægypten. Nu da pten er et vigligt Led mellem Storbritanniens to store Hoveddele i
Europa og Asien, og da Herredom- met ved det ægyptiske Folks Uafhæn- gighedserklæring let kunde blive truet for England, og Ægypterne des- uden paa alle Maader have forurettet de indvandrede Europæere, var Eng- land næsten ligefrem tvungen til at tage et aktivt Skridt.
I det egentlige Ægypten, som be- staar af en Landstrimmel omtrent 1600 engelske Mile lang og 350 Mile bred mellem Middelhavet og Nilens nederste Vandfald, findes omtrent 5,500,000 Indbyggere, nemlig 4,500,000 Arabere eller Fellaher, 600,000 Bedu- inere, 10,000 Tyrkere, 150,000 Kop- tere eller Efterkommere af Landets oprindelige Befolkning (de gamle Ægyptere), 3000 Abessiniere, 40,000 Nubiere og Soudanere (Slaver), 20,000 Joder, 20,000 Grækere, 7000 Syriere, 10,000 Armeniere og henved 90,000 Fremmede af forskjellige Nationali- teter, hovedsagelig Europæere. Andre Statistikere angive den europæiske Be- folkning til 68,000. Fellaherne ere en taalmodig og fredelig Folkerace og have i sin Tid baaret deres Del af Undertrykkelse. Det tyrkiske Element fik fOrst Indgang i 15 17, da Sultan Selim den iste overvandt Mamlukerne og gjorde sig til Herre over Ægypten samt gjorde Landet til en tyrkisk Provins. Det virkelige ægyptiske Ele- ment er bevaret i den koptiske Del af Befolkningen, som ere Kristne af den gamle monofysitiske Sekt, der af Kanciliet i Chalcedon erklæredes for kjættersk i det 5te Aarhundrede.
Endnu ere fClgende Brodre blevne beskikkede til at virke som Agenter for Morgenstjernen paa de efter deres Navne angivne Steder:
Martin Jacobson, St. Charles.
N. C. Nielsen, Bloomington.
J. Johnson, Ovid.
Chr. Hogensen, Montpelier.
Chris. Johnson, Rich County.
David Jensen, Preston Ward.
Lars Larson, Willard City.
Sven Anderson, Harrisville.
J. A. Petersen, Salt Lake City.
Pouli E. B. Hammer, " "
-
ET HISTORISK-BIOGRAFISE MA ANEDS SKRIFT.
'Uagtet han er dod, taler han dog.''— Parley P. Pratt.
Nr. io.
OKTOBER 1882.
ISTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 135.)
(1852.— Fortsat.) Br8drene Dorius og Milkjær bleve i Særdeleshed ilde behandlede. Efter at Banditterne først havde gjort For- sag paa at stene dem, grebe de fat faa dem, reve Dorius' Frakke itu og stodte dem derpaa begge ud i et tæt ved Vejen værende Mosehul; men heldigvis var Vandet deri ikke dybt nok til at de kunde drukne, hvorfor de strax kom op igjen. Efter at have tilfredstillet deres Had paa Bro- drene, lod man dem tilsidst gaa, men idet Voldsmændene gik tilbage til Byen mødte de Flere, som vare paa Vejen til Forsamlingen i Dom- merby, iblandt hvilke en Mand ved Navn Chr. Willadsen fra Dølby, der den Gang ikke var et Medlem af Kirken, men strax efter blev dobt, blev paa det Frygteligste mishandlet af Pøbelen. Trods den ilde Behandling, de havde faaet, gik Missionærerne alligevel til Dommerby og begyndte deres Forsamling, men medens de vare i Færd med at aabne med Bon, blev Huset omringet af en med Stokke og andre Vaaben bevæbnet Pøbelhob, og Husmanden, som blev bange, bad de Hellige at gaa ud,
hvilket de ogsaa gjorde og bleve der- ved overladte i den rasende Pøbels Vold. De flyede dog saa hurtigt de kunde i alle Retninger, og Brodene Dorius, Milkjær og A. Andersen løbe, forfulgte af Fjenderne, over Marken og søgte omsider Beskyttelse i en nærliggende Bondegaard, men da Gaardejeren nægtede at tage dem ind, vare de atter overladte i Pobelens Hænder, der nu førte dem tilbage til Skive, omtrent en dansk Mil borte, hvor til hele den støjende Skare led- sagede dem. Da de endelig naaede Byen vare alle Indbyggerne tilsynela- dende i Bevægelse, og under Folkets Sang og Skrig fortes Missionærerne gjennem Gaderne til Herredsfogdens Kontor, hvor det lykkedes dem at faa Herredsfogded Villemus i Tale. Til ham gave Brodrene nu en troværdig Forklaring om hvorledes de havde været behandlede, og Dorius frem- viste sin iturevne Frakke. Medens dette gik for sig var hele Gaden uden- for fuld af Mennesker. Efter at have overvejet Sagen en Stund besluttede Villemus at sende Missionærerne hjem til deres forskjellige Fodesteder, hvilken Beslutning han ogsaa satte i
146
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Udforelse, uagtet dette i nærværende Tilfælde var stik imod Loven. En Mand blev strax hentet til hver af dem, og under Vagt transporteredes de derpaa fra By til By til deres Hjem. Andersen bragtes saaledes til Aalborg, Milkjær til Jetzmark og Dorius, via Viborg og Aarhus, til Kjobenhavn.
Da Efterretningen om denne Affære naaede Ældste Chr. Christiansen, der præsidereke over Konferencen, begav han sig strax paa Rejse fra Aalborg til Salling for at ordne Menighedens Anliggender dersteds, trøste de Hel- lige samt administrere i Evangeliets Ordinancer, men uagtet han gik for- sigtigt tilværks, blev han dog opdaget af de Helliges Fjender og blev tilli- gemed en anden Broder mishandlet og nødsaget til at forlade Egnen. (Se dette Blads Nr. 5, Side 72.)
WILLARD SNOWS ANKOMST.
26de April. Willard Snow, en Broder af Erastus Snow, som af Præsident- skabet i Liverpool var bleven beskik- ket til at overtage Bestyrelsen af Mis- sionen i Skandinavien, ankom til KjØ- benhavn og blev kjærligt modtaget af de danske Hellige. Han antog imid- lertid ikke sin Stilling som Præsident i praktisk Betydning førend ved John E. Forsgrens Hjemrejse de 20de Decbr. næstfølgende.
ANDET KONFERENCEMODE I AALBORG.
Den 3die og 4de Maj afholdtes atter et Konferencemode i Aalborg. Ifølge Rapporterne, som ved denne Lejlig- hed bleve afgivne, talte Aalborg Kon- ference nu 203 Medlemmer, iberegnet 35 Brødre, som vare blevne ordinerede til Præstedømmet. Siden Konference- mødet i Januar vare 70 Personer blevne døbte, og 24 Individer vare udelukkede siden Menighedens Stiftelse i Aalborg. Iblandt de mange Forslag, som bleve vedtagne af Konferencen, kunne nævnes følgende:
At J. Thomsen ordineres til Ældste og udsendes i Vendsyssel.
At J. Ottesen ordineres til Præst og beskikkes til Forstander for Jetz- mark Menighed.
At John F. F. Dorius gaar til Sal- ling og forkynder Evangeliet og med- tager N. Milkjær.
At A. J. Bohn ordineres til Præst og hjælper Ældste Skou i Tjenesten.
At N. P. Domgaard ordineres til Ældste og arbejder i Vendsyssel efter Omstændighederne.
At N. Pedersen ordineres til Præst og gaar ud paa Mission, og at C. Knudsen ordineres til Ældste og gaar med ham.
En Gren af det vedvarende Emi- grationsfond blev ogsaa paabegyndt ligesom i KjØbenhavn og Fredericia, og som en Begyndelse til samme tegnedes strax et Belcb af 261 Rdl. 3 Mk. id Sk. Forøvrigt bleve gode Lærdomme givne til de forsamlede Hellige af Ældsterne Forsgren, H. P. Jensen og Andre.
GREN I DET INDRE VENDSYSSEL.
Chr. Peter Nielsen, som var bleven d5bt d. 28 Marts 1851 i Hals at Ældste Chr. Christiansen, rejste d. iste Maj s. A. til Hjørring, hvor han tog Arbejde som Smedesvend. Han var den Første, som bar Vidnesbyrd for Folket om Evangeliets Fylde i den Del af Landet. Brødrene Jens Jørgensen og Hans Nielsen vare de første Missionærer, som bleve sendte af Menigheden i Aalborg til det in- dre Vendsyssel. Paa en Rundrejse, som disse to Brødre gjorde nord for Limfjorden mellem d. 5te og 12te August 1851, besøgte de iblandt an- dre Steder ogsaa Jetzmark, Lokken, Børglum og Hjørring, i hvilken sidst- nævnte By Broder C. P. Nielsen endnu arbejdede som Smed, og hvor der ligeledes fandtes en vis Søster Petersen. De solgte en Del Skrifter og samtalede meget med Folk om Evangeliet. Fra Hjørring rejste de til Bastholm, en lille ubetydelig Lands- by i Vrejlev Sogn, 2J dansk Mil syd for Hjørring. Her afholdt de deres første Forsamling om Aftenen d. 9de August hos en Mand ved Navn Mads Chr. Jensen, der strax begjærede Daab, men da de ikke havde Myndighed til at døbe, kunde
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
147
hans Onske ikke blive opfyldt den Gang. A. W. Winberg blev imidlertid faa Dage senere sendt der ned fra Aalborg, og han dobte Mads Chr. Jensen og Hustru som de første Frug- ter af Evangeliets Forkyndelse i det indre Vendsyssel. Broder Jensen, der for Nærværende bor i Brigham City, Utah, giver selv sin Bererning saa- ledes:
„Jeg er født i Elling Sogn, Vend- syssel, d. 4de April 1822, og jeg hyl- dede Baptisternes Lære et Par Aar fOrend „Mormonismen" kom til Dan- mark. Ganske tilfældigt traf jeg sammen med Ældste Dykes i en Baptistforsamling, som afholdtes i Aalborg, strax efter at han var an- kommen til Jylland, men han kunde den Gang kun tale meget lidt Dansk. Den første af de Sidste-Dages Hel- lige, som besøgte mig og Familie i Bastholm, var Broder C. P. Nielsen, der arbejdede som Smedesvend i Hjor- ring. Han gav mig det første Stød til nærmere at undersøge Evangeliets Principer. Strax derefter rejste jeg til Aalborg i den Hensigt at gaa til Forsamling, men da jeg var kommen til Norre-Sundby, kunde jeg ikke blive enig med mig selv, enten jeg skulde gaa og hore Baptisterne eller „Mormonerne". Imidlertid horte jeg nogle Folk skrige paa en Flok Hel- lige, som gik ned til Fjorden og skulde til Aalborg til Forsamling. Ved at nærme mig disse gjenkjendte jeg strax H. P. Jensen og fulgte nu med ham til Modet i Aalborg. Dette var d. 15de Juni 1851. Nogle Uger efter blev jeg besøgt af Brodrene Jens Jørgensen og H. Nielsen i mit Hjem, og de samtalede med mig i en længere Tid. Jeg havde nu fuldkom- men Tro paa Evangeliets Sandhed, hvorfor jeg tilligemed min Hustru blev døbt d. 17de August 1851 af Ældste A. W. Winberg, som var bleven sendt fra Aalborg til Bastholm i dette Ojemed.'"
Efter den Tid aflagde Brodrene fra Aalborg hyppigen Besøg- der til Eg- nen og afholdt en Gang imellem For- samling i Jensens Hus; dog gjorde
Værket ingen videre Fremgang førend det følgende Foraar (1852), da en hel Del bleve dobte i Taars Sogn og paa andre Steder. Samtidig opstod der .en grusom Forfølgelse mod Missionæ- rerne og de Faa, som allerede vare dobte. Forsamlingerne bleve som of- test forstyrrede og opbrudte og Brø- drene undertiden mishandlede. Dette sidste blev i Særdeleshed Tilfældet med den føromtalte Broder C. P. Nielsen efter en Forsamling, som blev afholdt i Mads Chr. Jensens Hus. Henimod en Snes Stykker af Omeg- nens unge Karle kom ved nævnte Lejlighed farende ind i Værelset, hvor Gudstjenesten holdtes, bevæbnede med Stokke, og begyndte at banke los paa Brodrene. Overfor Broder Nielsen kjendte deres Had næsten ingen Grænser, da han tidligere havde væ- ret Skolekammerat med mange af dem, og Tanken om, at han nu var bleven „Mormon", var mer end de kunde udstaa. De sønderreve hans Klæder, trak ham i Haaret og kastede ham til Jorden flere Gange, samt gjennem- pryglede ham med Stokke og knyt- tede Næver. Ved nogle kvindelige Venners Hjælp lykkedes det ham dog tilsidst at komme bort fra dem og flygte over en Bæk ud i Heden tilli- gemed fiere Andre. Alle Mads Chr. Jensens Vinduer bleve ved samme Lejlighed ituslagne og flere af hans Bøger brændte. Endnu værre huserede Pøbelen i et Nabohus, hvor Manden (Chr. Hansen) troede Evangeliet, men var endnu ikke bleven døbt, thi der slog man ikke alene Vinduerne ind, men nedrev endog nogle af Væggene samt Ødelagde en Del af Møblementet. Lignende Scener bleve ofte gjentagne, men de havde kun den almindelige Virkning, at Evangeliet gjorde hurtige Fremskridt, og allerede d. 25de Maj s. A. blev den første Gren af Kir- ken i det indre Vendsyssel organise- ret under Navn af Taars Gren med 25 Medlemmer; Mads Chr. Jensen beskikkedes til Forstander for samme.
VÆRKETS FREMGANG, FORFØLGELSE.
Det Følgende er et Udtog af Wil-
148
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
lard Snows forste Brev til Præs. S. W. Richards i England, skrevet i Kjobenhavn d. 16de Juli 1852:
„Efter at have taget Afsked med Dem og de ovrige Brodre i London rejste jeg direkte til Hull, hvor fra jeg d. 21de April afsejlede med Damp- skib, og efter en heldig Rejse over NordsCen ankom jeg til Kjobenhavn d. 26de April. Jeg traf Ældste P. O. Hansen paa Kontoret. Ældste John E. Eorsgren var netop kommen til- bage fra en Tur til Aalborg og Fre- dericia, og Ældste H. P. Jensen fra Hamborg. Disse Brtfdre havde imfi- deset min Ankomst med Længsel, og jeg nod en saa varm Modtagelse, at jeg næsten forglemte, jeg var kommen til et fremmed Land. Vi havde en glædelig Sammenkomst, og min Nær- værelse syntes at inspirere dem med forCget Styrke og nyt Mod.
Ældste Forsgren synes tilfulde at have folt det store Ansvar, som Æld- ste Erastus Snow ved sin Bortrejse lagde paa hans Skuldre. Jeg tog ham ind i mit Værelse, bad med og for ham samt trostede og velsignede ham iftilge hans Onske. Nu er han ved godt Mod og virker trofast, hvilket han har gjort hele Tiden. Han har udført et stort og godt Arbejde i dette Land, for hvilket jeg er tak- nemmelig til Herren, og jeg beder af mit ganske Hjærte, at det maa forundes ham at bringe mange Hel- lige hjem med sig og glæde sig med dem i Zion som Frugten af sit Ar- bejde.
Der har været en Del Ophidselse her, ligesom i andre Lande,# som Folge af den officielle Beretning an- gaaende de Dommere, der ere flyg- tede fra Utah. Apostater og Præster ere som sædvanlig Hovedangriberne, og de have stfgt at opHamme Be- folkningen til Fjendtlighed mod vort Kontor, men det har dog ikke havt alvorlige FOlger.
Den store Sal midt i Byen, hvori Erastus Snow holdt sin sidste Kon- ference, og hvor de Hellige agtede at have afholdt deres Meder i Vinte- rens LOb, blev dem nægtet under det
Paaskud, at man frygtede for, at den skulde blive beskadiget af Befolknin- gen, dersom „Mormonerne" bleve til- ladte at prædike Omvendelse og Syn- dernes Forladelse dersteds. Vi lejede derfor en anden Sal, fik Lejekontrak- ten udfærdiget og næsten Alt i Orden, men forend Fruen, som ejede Stedet, havde underskrevet den paa en gyl- dig Maade, traf hun at komme i Samtale med en Politibetjent, der for- talte hende en saa ynkelig Historie om os, at hun hverken turde modtage Pengene eller underskrive Kontrakten, hvilket hun dog siden fortrOd, da hendes Sal nu staar ledig. Vi gjorde ogsaa Forsttg paa at leje Baptisternes Forsamlingslokale, som Hr. Monster var ved at ville frasige sig, da han agtede at ophOre med sine Forsam- linger; men Ejeren syntes ikke at have nogen Lyst til at lade os faa den, hvisaarsag vi endnu ingen anden Sal have, end den vi hele Tiden have benyttet paa Kristianshavn. F61- gen heraf er, at et Par hundrede Hel- lige, af Mangel paa et storre Lokale, ere berovede Lejligheden til at over- være Gudstjenesten om Sondagen.
Flere af Ældsterne ere blevne arre- sterede af Politiet under forskjellige Paaskud, saasom at de vare Løsgæn- gere, Bedragere osv. ; og efter at man har transporteret dem fra Sted til Sted samt holdt dem i Fængsel eller under Bevogtning flere Dage, ere de blevne sendte til deres forskjellige Fødeegne, hvor de derpaa have begyndt at præ- dike for deres Slægtninge og Venner. En af disse, nemlig Broder Johnson, som er Svensk af Ffidsel, have vi sendt til Broder Forsgrens Hjemstavn i Sverige, da det nemlig synes, at Sæden, som Forsgren saaede der, er ved at fæste Rodder og voxe frem, thi uagtet det lykkedes Regjeringen at uddrive ham af Landet, efterlod han mange Venner, og efter hans Bortrejse kunde man ikke forhindre disse fra at tro de Ord, som han havde talt til dem. Det er bleven mig fortalt, at den svenske Konge slet ikke er gunstig stemt for at lands- forvise sine egne indfedte Undersaat-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
149
ter, saaledes som i Tilfældet med Broder Forsgren, fordi de prædike Syndernes Forladelse for Folket i Jesu Kristi Navn, ej heller vil han, at de skulle straffes uden hans Sam- tykke. * * * Vi have mod- taget et udmærket godt Brev fra Bro- der Forsgrens Fader og Venner siden Broder Johnson kom til dem. Den lille Gren dersteds voxer, og Udsig- terne ere temmelig gode.
Vi sendte to andre unge Ældster over Sundet til det sydlige Sverige, men ved Politiets Hjælp sendte Præ- sterne dem strax ud af Landet, dog ikke forend de havde døbt en ung Mand, der siden har døbt adskillige Andre og lagt Grundvolden til en liden Gren af Kirken.
Man har ligeledes gjort et nyt For- søg paa at neddæmpe ,, Mormonis- men" paa Oen Falster, hvor Broder Forsgren tidligere blev forfulgt, og hvor Ældste Bruun saa ubarmhjærtigt blev mishandlet forrige Vinter. Men „Mormonismens" Aand, som de véd, er noget slemt Stof at slukke, dersom den forst kommer godt i Brand; den er lig Ild i en Persons Ben eller lig en Fakkel i et Neg afmejet Korn; og den blusser undertiden uventet frem og brænder Manges Fingre.
Et Antal raa, lovløse Mennesker, anført af en Politibetjent, der havde en Sabel gjordet om Livet, brod for nogle Dage siden ind i Broder Thom- sens Hus paa Falster, medens dennes Familie var nærværende. Politibe- tjenten svang sin Sabel og truede Broder Thomsen paa Livet, hvem det dog lykkedes at slippe ud af Huset og skjule sig. Som Paaskud for dette Overfald angaves, at der fandtes ,,Mormon"-Missionærer skulte i Hu- set; men da de ingen saadan fandt, forlode de tilsidst Stedet, uden at have gjort nogen videre Skade, andet end at slaa Vinduerne ind og for- nærme Familien. * * *
Da jeg netop er kommen til Kund- skab om, at den Broder, til hvem Ældste Erastus Snow anbetroede den islandske Mission, er bleven Apostat og senere omkommen ved Drukning,
har jeg tænkt paa at sende Broder John F. F. Dorius derover til at ind- tage hans Plads. * * *
Omtrent 40 Personer ere blevne døbte paa Bornholm i den senere Tid, og Herrens Gjerning gjor god Fremgang der paa Oen. Et lignende Antal er dobt i Aalborg Konference, 15 alier 20 i Kjobenhavn siden min Ankomst, og Nogle i de forskjellige Grene paa Landet. Ældste Aagren døber for Nærværende paa Møen; Nogle ere blevne døbte paa NØrre- Jyllands Vestkyst i Nærheden af RingkjØbing; Ældste Bruun holder store Forsamlinger i Præstø-Egnen paa Syd-Sjælland, og Broder Skouby skriver, at Udsigterne for Evangeliets Fremgang ere gode i Nærheden af Aarhus. De vil heraf forstaa, at Værket vedbliver at spredes og for- grene sig trods den stærke Modstand, der undertiden er saa heftig, at det er forbunden med stor Fare at dobe offentlig; og dersom det opdages, at Tjenestefolk lytte til os, blive de som oftest afskedigede 5 eller deres Herrer blive besøgte og foreskrevne Regler af Præsterne.
Ældsterne ere velsignede og fulde af Iver, uagtet de fleste af dem ere unge. Broder Erastus synes at have omgivet sig med nogle haabefulde unge Mænd og grundlagt en lille Planteskole, som jeg haaber vil afgive mange frugtbærende Træer.
Ogsaa „Skandinaviens Stjerne" vin- der stadig mere Udbredelse; adskil- lige Tidsskrifter have optaget vigtige Uddrag af samme, og det glæder mig at kunne sige til deres Ros, at An- dre have udtalt sig imod religiøse Proskriptioner og personlig Forføl- gelse mod de Sidste-Dages Hellige. Det er ogsaa kommet mig for Ore, at Enkedronningen undertiden læser vore Skrifter, og det er vel bekjendt> at mange indflydelsesrige Mænd, tilli- gemed Kongen selv, ere Venner af frisindede Principer. Det er altsaa indlysende, at vi hverken ere mag- tesløse eller venneløse, uagtet vor Ansøgning til Kongen og Rigsdagen faldt igjennem og havde ikke den
150
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Virkning, som vi kunde have Ønsket. Men den har dog tildels aabnet flere Statsmænds Ojne til at se hvad der gaar for sig og været offentlig om- talt".
FJERDE GENERALKONFERENCE.
Den 1 2te August Kl. 2 om Efter- middagen tog en Generalkonference, som varede i fire Dage, sin Begyn- delse paa et stort Lokale, der i dette Ojemed var lejet paa Enighedsværn lidt udenfor Kjobenhavn. Den over- væredes af Willard Snow, John E. Forsgren, P. O. Hansen og de fleste andre af de indfødte Brodre af Præ- stedømmet samt en stor Mængde Hellige. Ifølge Rapporterne, som af- gaves, havde Værket gjort god Frem- gang i Norge, Jylland samt paa Born- holm, Lolland og enkelte Dele af Sjælland, og Udsigterne vare gode for Fremtiden. Følgende Forslag bleve forelagte Konferencen og enstemmigt vedtagne:
At Menighederne i Norge benævnes Brevigs Konference, og at Chr. Lar- sen, efter at han er bleven færdig i Fredericia, gaar til Norge og præsi- derer over samme. ,
At N. Mikkelsen præsiderer over Fre- dericia Konference.
At P. Beckstrøm ordineres til Æld- ste og tiltræder den norske Mission, og at C. Knudsen gaar med ham.
At de Hellige paa Bornholm ud- gjør en Konference og at O. Svend- sen præsiderer over samme.
At Aalborg Konference ikke over- skrider Limfjorden.
At de Hellige i Vendsyssel udgjør en Konference og at N. C. Skou præsiderer over samme.
At de Hellige paa Lolland, Falster og Møen udgjør en Konference samt at Johan Svenson præsiderer der.
At den slesvigske Mission regnes under Fredericia Konference, og at F. C. Nielsen (Tvede) ordineres til Ældste og gaar til Slesvig.
At H. C. Hansen ordineres til Ældste og arbejder under Johan Svenson tilligemed Ældste Johannes M. Bohn og A. Aagren.
At Slesvig, Fyen og Langeland fremdeles regnes under Fredericia Konference og at Ældste Wm. An- dersen, Jens Hansen og Jens Jørgen- sen arbejde i nævnte Konference.
At Ældste A. W. Winberg og Nils Kapson rejser tilbage til Sverige.
At Præst O. Olsen ordineres til Ældste og gaar til Norge.
At Menighederne paa Sjælland be- nævnes Kjøbenhavns Konference, og at Ældste P. O. Hansen bliver sam- mes Præsident.
At Ældste J. P. Lorenzen vedbli- ver at fungere som Forstander for Kjøbenhavns Gren.
At N. L. Christensen ordineres til Præst og faar Varetægten over de Fattige under Forstander Lorenzen.
At Præst H. Andersen indtil vi- dere vedbliver at arbejde i Kjøben- havns Gren.
At Ældste C. S. Hansen vedbliver at virke i sit Kald som Forstander for Kristianshavns Gren.
At Ældste F. C. Sørensen ved- bliver sin Mission paa Nordvest-Sjæl- land, Ældste K. H. Bruun paa Syd- vest-Sjælland og Ældste H. F. Pe- tersen tilligemed Ældste O. C. Niel- sen paa Vest-Sjælland. At Ældste John F. F. Dorius foreløbig arbejder paa Kristianshavn.
At L. A. Skouby ordineres til Præst og arbejder i Aalborg Konfer- ence.
At L. Justesen ordineres til Præst og indtil videre gaar med Ældste O. C. Nielsen.
At N. Larsen vedbliver under Æld- ste H. F. Petersen.
At „Skandinaviens Stjerne" fra 2den Aargangs Begyndelse, i Stedet for en Gang, udkommer to Gange om Maa- neden osv.
Ældste Hans Peter Jensen blev beskikket til at fungere som Pas- tor for de syv Konferencer, der nu vare oprettede og hvis Præsidenter mest vore unge og uarfarne Mænd. F. J. Hahn blev ordineret til Præst og beskikket til at hjælpe P. O. Hansen paa Kontoret i KjØbenhavn. Kirkens Authoriteter hjemme i Zion
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
151
samt Brodrene, som præsiderede over Missionen i Skandinavien, bleve alle anerkjendte og opholdte med enstem- migt Votum. En samlet Rapport, som blev oplæst, udviste, at der nu fandtes 1036 Medlemmer af Kirken i Skandinavien, hvoraf omtrent 30 i Sverige. 95 af Brodrene vare ordi- nerede til Præstedømmet. Efter at mange gode og belærende Taler vare holdte, sluttedes Konferencen til d. 6te April 1853.
MISSIONEN I NORGE.
Ældste Svend Larsen giver følgende Beretning om Missionen i Norge:
„Ved min Hjemkomst fra en For- retningsrejse til Ostlandet i Norge i Decbr. 185 1 fandt jeg, at Broder H. F. Petersen var afrejst fra Osterrisor paa Grund af en Forfølgelse, som havde fundet Sted under min Fravæ- relse, under hvilken hans Liv troedes at være i Fare, da Pøbelen flere Gange prøvede paa at faa ham fat for at mishandle ham. Men førend man brød ind i Huset havde han forsigtigt skjult sig inde i Kaminpiben, i hvil- ken der fandtes en Jærndor til Skor- stensfejerens Afbenyttelse, og fra det Kammer i anden Etage, hvor Peter- sen havde sin Seng, var der Adgang til Stedet. Der tænkte Pøbelen ikke paa at søge efter ham.
Jeg tilbragte hele Vinteren hjemme og virkede det bedste jeg kunde for Evangeliets Fremgang. Vi tre Med- lemmer af Kirken (Svend Larsen, John Olsen og Peter Adamsen) afholdt Fasteforsamlinger regelmæssigt hver Søndag, i hvilke vi anvendte Tiden til at bede for og med hverandre, samt til at læse i Bibelen og Mor- mons Bog og bære Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed. En Skibsforer ved Navn Hendrik Evensen, der en Tid efter annammede Evangeliet og blev trofast til sin Død, var en sta- dig Gjæst i vore Forsamlinger. Og- saa vore Hustruers Hjærter bleve op- ladte for Sandheden, og vore Sam- menkomster bleve mere og mere be- søgte af Fremmede, for hvem vi præ- dikede det bedste vi kunde. Ingen
af os havde Præstedømmet, men Her- rens Aand stod os alligevel bi, saa at vore Ord gik Mange til Hjærtet. Præsten, hvis Navn var Holm, og en Skolelærer Baun (?) besøgte ogsaa et af vore Moder, men sandsynligt i den Hensigt at ville modsige os ; de bragte en hel Flok af deres Faar med, hvilke naturligvis kom for at være Vidne til den Sejr, som deres Sjælesørgere skulde vinde' over „Mor- monerne''. Men Herren ihukom sine svage Tjenere. Jeg læste først et Stykke i Mormons Bog og bar Vid- nesbyrd om Bogens Sandhed, henvi- sende til Bibelen. Derefter talte jeg om Nødvendigheden af sand Omven- delse, Daab til Syndernes Forladelse, Haandspaalæggelse osv., hvilke Princi- pers Rigtighed jeg beviste med Hen- tydninger til Jesu og hans Apostles Lærdomme. Alle lyttede med spændt Opmærksomhed til min Tale, og ef- ter at Forsamlingen var sluttet, blev Præsten opfordret til at tale. Han stod ogsaa strax frem, men var lige- som forstummet, og medens Sveden dryppede ham af Ansigtet fremstam- mede han, at han havde Intet imod os og havde aldrig havt, hvorpaa han satte sig ned. Nu kom Skolelæreren hen til Bordet med en Del Papirer i Haanden, men han rystede over hele Legemet i den Grad, at han imod sin Villie rev sine Papirer, der sagtens indeholdt Opskrifter mod os, ned af Bordet, og han satte sig ned uden at sige et Ord. De Forsamlede betragtede alt dette med den største Forundring, men sagde Intet; tilsidt gik de alle stille og rolige deres Vej. Jeg virkede meget for Udbredelsen af Mormons Bog samt de allerede udkomme Smaaskrifter og „Skandina- viens Stjerne".. Ligeledes gjorde jeg mig bekjendt med Dissenterloven og opdagede, at ifolge denne Lov kunde et fra Statskirken afvigende kristeligt Samfund blive oprettet med sex Med- lemmer, naar disse i Forvejen vare udtraadte af Statskirken. Tre af os (John Olsen, Hendrik Evensen og jeg) lode os derfor tilligemed vore Koner udskrive af den lutherske Kirke. (Forts.)
152
Redaktion shemærkn i nger.
Jflot^mfåf
fwmti,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redaktør og Udgiver.
STJBSKRIPTIONSPHIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Aaret
i Forskud.
Enkclle Numre ti Cents.
Salt Lake City,
Oktober 1882.
ANBEFALINGSSKRIVELSE.
Som Tillæg til hvad vi som Redak- tionsbemærkning skrev i Bladets for- rige Numer indrykke vi følgende Skri- velse af Apostel Erastus Snow:
Til de skanditiaviske Hellige i Utah og omliggende Territorier.
Elskelige Søskende! Eftersom jeg er en af dem, der formedelst Guds Naade var et Redskab i Herrens Haand til at aabne Livets og: Salig- gjorelsens Dør for de skandinaviske Nationer i denne „Tidernes Fyldes Husholdning", er det med særlig In- teresse at jeg betragter den intellek- tuelle og aandelige Udvikling iblandt dem, som formedelst Tro paa Evange- liet ere indsamlede .fra Norden til disse Bjærges Dale, og ligeledes deres Efterkommere; og i den Hensigt at befordre Oplysningen iblandt vore skandii dske Søskende finder Apost- lene dec rigtigt, at Kirkens Historie samt Tidsskrifter og Nyhedsblade blive udgivne i deres eget Sprog. Paa Grund af mine andre offentlige Pligter er det mig ikke muligt at anvende saa megen Tid, som jeg kunde Ønske, paa Udarbejdelsen af de Afhandlinger, der skrives for Pres- sen, ihvorvel jeg har anvendt al den Tid, Omhu og Opmærksomhed, som jeg har kunnet, paa ,, Joseph Smiths Levnetsløb", „Morgenstjernen" og andre Værker, som have været og nu
blive publiserede med Kirkens Bifald. Udgivelsen af den Slags Literatur i Utah, som udvikler Evangeliets Grund- sætninger, forsvarer retfærdige Princi. per samt giver Folket gode historiske Meddelelser, Nyheder og passende aandelig Fode, burde understøttes og opholdes af baade Gamle og Unge iblandt alle Klasser, som kunne læse de skandinaviske Sprog. Det bedro- ver mig at erfare, at fremmede Avi- ser og Tidsskrifter, som udgives af vore Fjender, cirkulere frit overalt i Territoriet og spreder deres Indfly- delse blandt Folket, medens vore egne Skrifter langtfra nyde den Under- . stottelse, som de burde. Dette skulde ikke saaledes være. Ingen, som har vort Folks Velfærd for Oje, burde bruge deres Midler til Opholdeisen af fremmede Tidsskrifter, uden forst paa en liberal Maade at understøtte vore egne. Selv om Nogen synes, at de Blade, som udgives af vore Brødre, have Mangler, enten med Hensyn til Udstyr eller literær Fuldkommenhed* burde de alligevel understøttes baade med Midler og Folkets Tillid, indtil deres Indtægter blive saa gode, at der kan engageres bedre Hjælp. Ved Udholdenhed og forøget Anstrængelse ville de derved omsider kunne maale sig med Dagens bedste og mest po- pulære Tidsskrifter. „Bikuben" har længe kæmpet for Tilværelsen og virket under mindre gunstige Om- stændigheder med rosværdig Udhol- denhed, og medens jeg Ønsker Held og Lykke over ethvert velrettet Fore- tagende, som har gjort Udbredelsen af nyttig Kundskab og Oplysning til sin Opgave, vil jeg i Særdeleshed an- befale „Morgenstjernen" til de Hel- liges velvillige Understøttelse, bedende Gud at velsigne Broder Andrew Jen- sons Virksomhed, samt alle Andre, som skriver og' taler til Gunst for Folkets Oplysning og Udvikling i det Gode.
Med fuldkommen Hengivenhed for- bliver jeg Eders i Evangeliets Tjene- ste forbundne Broder,
Erastus Snow.
Salt Lake City, d. 12de Oktbr. 1882.
Uddrag af Erastus Snows Dagbog
153
UDDRAG AF ERASTUS SNOWS DAGBOG.
(Fortsat fra Side 142.)
Uagtet de Nyddbte vare alle ligefrem Arbejdsfolk og temmelig fattige tilveje- bragte de dog Alt, hvad der manglede til Lokalets Udstyr i Skikkelse af Ta- lerstol, Sæder osv., og vi begyndte at samle Bidrag til at betale for fremti- dig Leje. Vi afholdt vor første For- samling i Salen den 18de Septbr. om Aftenen, samme Dag som Broder Torsgren ankom. Det var en For- samling af Hellige alene, og vi vare ligesom Børn tilsammen. Jeg kunde endnu kun forstaa og tale meget lidt Dansk, hvilket ogsaa var Tilfældet med Ældste Dykes. Broder Forsgren talte en Blanding af Svensk, Dansk og Engelsk, og Broder Hansen var endnu meget uerfaren i Præsteddmmet, uagtet han havde været iblandt de Hellige i Amerika. Men Herren glæ- dede vore Hjærter overordentlig ved Udgydelsen af sin Aand, hvilken hos de Hellige syntes at fyldestgjøre i rigelig Maal for hvad vi manglede i Sprogkundskab.
Fra den Tid af begyndte vi at af- holde Forsamlinger regelmæssigt paa vor Sal hver Søndag og ligeledes hver Onsdag Aften. Strax derefter bleve ogsaa nogle af Brodrene ordinerede til Lærere og Diakoner.
Imidlertid havde jeg skrevet og ladet trykke et lille Skrift angaaende Kirkens Opkomst og Fremgang samt . Kristi Lære, hvilket jeg kaldte „En Sandheds Rost til de Oprigtige af Hjærtet." Broder Hansen oversatte det paa Dansk, og jeg lod trykke 2000 Expl. til Omdeling blandt Folket.
Den 24de September tilbragte jeg tilligemed Ældsterne Dykes, Forsgren og Hansen i Raad og Bon, og for videre at kunne fremskynde Herrens Værk i dette Land besluttede vi, i Overenstemmelse med den Helligaands Tilskyndelse, at Broder Hansen skulde begynde at revidere og omskrive sin gamle Oversættelse af Mormons Bog og berede den for Pressen, medens
jeg skulde gjdre en Tur til England for at overvære Konferencen og tilveje- bringe Midler til at lade Bogen trykke for paa Dansk. Broder Forsgren skulde under min Fraværelse arbejde i og omkring KjØbenhavn, og Broder Dykes rejse til Aalborg i Norre-Jyl- land for at prædike Evangeliet i nævnte Provins.
Følgelig gjorde jeg mig færdig til at rejse til England med det næste Dampskib, som forventedes til KjØ- benhavn fra St. Peterborg om faa Dage.
Imidlertid sendte jeg et Cirkulære omkring til Boghandlerne og For- læggerne i Hovedstadea for at for- hore, om der fandtes Nogen, der vilde udlægge Midlerne og udgive Mormons Bog, men jeg fandt Ingen, som var villig til at gjØre det.
Da Dampskibet ,, Neptun" den 4de Oktbr. ankom fra St. Petersborg paa Rejse til London, forlod jeg mine Brødre og indskibede mig. Jeg havde forventet Fartøjets Ankomst nogle Dage for og haabet at komme til England tidsnok til at overvære Kon- ferencen i Manchester d. 6te Oktober, men heri blev jeg skuffet.
Søndag d. 6te opstod der en fryg- telig Storm paa Nordsøen, en saadan, hvis Lige Kaptejnen sagde, han ikke havde set i mange Aar. Den varede næsten i tre Dage, i hvilken Tid Passagererne vareg syge og Fartojet udsat for stor Fare. Mange Gange sloge Søerne helt over Skibet, saa at Vandet styrtede gjennem Lyslugerne ned i Kahytten og vore Køjer, hvilket gjorde vor Stilling alt andet end be- hagelig. Skibet kunde slet ikke bære Sejl og næppe saa megen Damp, som behovedes til at holde det i passende Retning for Vinden. Følgen var, at vi dreves langt bort fra vor rigtige Kurs og naaede ikke London forend om Morgenen d. 10de.
Efter at have faaet min Baggage
154
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
gjennem Toldvæsenet besOgte jeg en- kelte af de Hellige og fik at vide, at Ældsterne endnu ikke vare vendte til- bage fra Konferencen. Jeg rejste der- for med Aftentoget til Leicester, hvor jeg traf Ældste Margetts, Præsident for Londons Konference, og tilbragte Af- tenen paa en meget behagelig Maade hos ham og Andre, og den felgende Dag rejste jeg med Jærnbanen til Li- verpool, hvor jeg havde den Glæde at træffe Ældsterne Pratt, Richards og andre Bredre, som havde været velsig- nede i deres Arbejde. Ældste Tay- lor havde faa Timer for min Ankomst begivet sig paa Rejsen til det sydlige England og Frankrig. Jeg tovede hos Præsident Pratts Familie til den igde, i hvilket Tidsrum jeg traf flere af Kon-' ferencepræsidenterne og andre Ældster samt flere af de Hellige i Liverpool, og jeg blev meget forfrisket i Aanden. Jeg fandt paa ,,Millennial Stars" Kontor mange oplivende Nyheder fra Staterne og de Helliges Dal, samt modtog ogsaa et Brev fra en SOster i Glasgov, hvori hun med et taknemmeligt Hjærte un- derrettede mig om, at da jeg prædikede dersteds i afvigte Maj Maaned havde hun trængt sig gjennem den store Skare af Hellige for at tage mig i Haanden, hvorved hun var bleven helbredet for en langvarig Sygdom. * * *
Efter at have raadfort mig med Æld- sterne Pratt og Richards angaaende Trykningen af Mormons Bog paa Dansk besluttede de at laane mig 200 Pund Sterling af Bogfondet i „Mil- lennial Stars" Kontor i dette Ojemed, og nogle Dage senere virkede Her- rens Aand paa Brødrene Conard og Collinson til at lade Pratt have 70 Pund Sterling paa min Regning. Af * dette BelOb gav den fOrstnævnte 50 Pund og sidstnævnte 20 Pund. Saaledes aabnede Herren hurtigt Vej- en, saa at jeg fik de nodvendige Mid- ler. Maa Herren belOnne dem fire Fold og give dem evigt Liv!
Den 19de Oktober om Eftermidda- gen tog jeg Afsked med Broder Pratt og Familie og rejste med Jærnbanen til Leicester, hvor jeg ankom sildigt om Aftenen. Jeg tilbragte den fol-
gende Dag (Sendag) med at under- vise de Hell'ge, og om Mandagen rejste jeg til Derby, hver jeg traf Ældste Jacob Gates. * * Om
Tirsdagen rejste jeg til Sheffield og traf her Franklin D. Richards, som havde forladt Liverpool omtrent paa samme Tid som jeg. * * Den
23de ledsagede jeg Ældsterne Richards og Cummings til Chesterfield, hvor en talrig Forsamling af Hellige og Frem- mede ventede paa os. Herren udgod sin Aand over os i en rig Fylde, og me- dens de Hellige bleve opbyggede, smel- tedes mange Vantro og Modstandere til Taarer under Aandens Indflydelse.
Torsdag Morgen d. 24de Oktobr. tog jeg en kjærlig. Afsked med disse mine elskede Brodre i Tjenesten og vendte atter mit Ansigt mod Dan- mark. Jeg ankom til Hull om Efter- middagen, men da Dampskibet end- nu ikke var færdig til Afsejling, til- bragte jeg Tiden med at skrive og besOge de Hellige indtil Lfirdag d. 26de om Morgenen Kl. 8g-, da jeg fra Skibsdækket hilsede Farvel til en Klyn- ge Hellige, som stod paa Strand- bredden, medens Dampskibet „Brittish Queen" fOrte mig bort fra Dokken og mine Venner, hvis Ansigter og Signaler snart tabte sig afsyne i det Fjærne.
Under Overrejsen var Vejret koldt og uroligt det meste af Tiden, men intet Mærkværdigt indtraf. Kun faa Passagerere vare med, og Skibet fflrtes af den samme Kaptejn Skuger, som befalede paa ,, Victoria", da jeg sej- lede til Danmark i Juni Maaned. Jeg blev behandlet med Venlighed og Agtelse. Vi ankom til KjObenhavn d. 30te om Morgenen.
Ældste Dykes var rejst til Aalborg, i f 6lge sin Beskikkelse, og efter at have gjennemgaaet en Del PrOver og medt betydelig Modstand begyndte han nu at vinde Venner, og der fandtes Flere, som sOgte efter Sandhe- den. Broder Hansen havde været flittig, men gjorde kun sagte Frem- gang med Mormons Bog. Ældste Forsgren havde været velsignet i sit Arbejde, og omtrent 10 vare under
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
155
min Fraværelse blevne tillagte Menig- heden ved Uaab. Moderne havde været temmelig godt besogte, og Mange troede. Broder Forsgren havde og- saa, ifolge mine Instruxer, ordineret Broder Chr. Christiansen til Præst og enkelte andre af BrOdrene til Læ- rere og Diakoner, samt organi- seret et Raad i Grenen, begyndt re- gelmæssige Bedeforsamlinger osv, og
de Hellige voxede i Tro og den Helligaand, saa at jeg havde Glæde ved min Tilbagekomst.
Paa den Tid osv. (Se dette Blads Nr. 5, Side 34.)
Imidlertid havde vi sendt en Depu- tation med en AnsOgning til Hans Majestæt Kongen, ledsaget af mit lille Skrift og en Mormons Bog paa En- gelsk. Kongen skjænkede Mormons Bog til Hendes Kongelige HCjhed En- kedronningen, som sagdes at være gudsfrygtig. Bogen og medfølgende Skrivelse havde en saa alvorlig Vir- kning paa hende, baade fysisk og aandelig, at hun var upasselig i flere I'age efter, hvilket foraarsagede stor Ængstelse over hele hendes Palads.
Omtrent midt i Januar Maaned mod- tog jeg et Svar fra Kongens Minister, hvoraf Hovedindholdet var, at medens Kongen og Ministeriet ikke var be- redt til at kunne give os særlige Rettigheder, havde de dog besluttet ikke at lægge Hindringer i vor Vej.
Den iste Januar 1851 holdt vi en Faste- og Bedeforsamling paa vor Sal og udførte forskjellige Forretninger til Bedste for Kirkens Embedsmænd og Medlemmer, der nu belob sig til omtrent 100 i Kjobenhavn og Omegn. (Se under „Nytaarsforsamling" i dette Blads Nr. 3, Side 37.)
Broder Forsgren og Præst Aagren lejede en Sal og begyndte at prædike i Roeskilde osv. (Se under „Forføl- gelse i Roeskilde" i dette Blads Nr 3, Side 38.)
Strax' derefter herte jeg ved Brev fra Ældste Dykes, at han havde væ- ret forfulgt i Hals, 20 eng. Mile fra Aalborg, hvor han havde begyndt at prædike og dobe. Efter at en Pobel- hob, der bestod af omtrent 200 Men-
nesker, havde tillaaset DCren og der- paa fornærmet ham paa næsten alle tænkelige Maader, lykkedes det ham ved nogle Kvinders Hjælp at slippe ud af en BagdCr og vende tilbage til Aalborg. (Se dette Blads Nr. 4, Side 50.)
Omtrent d. 5te Januar 1851 udgav jeg det første Hefte af Mormons Bog (Se under ,, Mormons Bog" i dette Blads Nr. 3, Side 37.)
I Marts Maaned sendte jeg Ældste Chr. Christiansen og Præst Chr. Lar- sen til Jylland for at hjælpe Ældste Dykes og arbejde under hans Besty- relse. * * *
Sondag d. 18de Maj holdtes en stor Sondagsskolefest i Vor Frue Kirke i Kjobenhavn, hvor megen Pragt blev udfoldet. Jeg overværede Højtidelig- hederne hovedsagelig for at se Kon- gen, som ved denne Lejlighed gav Mode i Uniform.
Den 20de Maj fuldendte jeg Revi- sionen af Manuskriptet til Mormons Bog, og d. 22de blev det sidste Ark trykt og overladt til Bogbinderen. Vi vare alle glade fordi vi havde faaet Bogen færdig og derved blevne be- friede fra et langt og trættende Ar- bejde. Det var den første Udgave af Mormons Bog, som udkom i et frem- med Sprog.
Herrens Gjerning havde imidlertid gjort sagte men stadige Fremskridt, indtil Antallet af de Dobte i Danmark belob sig til 260 Personer, hvoraf omtrent 150 vare i Kjobenhavn. * * * For at hvile mig lidt og samle nye Kræfter gjorde jeg nu Forderedelser for at gjore en Tur til England. Jeg beskikkede Ældste Hansen osv. (Se under „Missionærer kaldes" i dette Blads Nr 4, Side 49.)
Efter at have overladt Præsidiet over Missionen til Broder John P. Forsgren og ordnet det saaledes, at Boghandlerne og Brodrene kunde modtage indbundne Exemplarer af Mormons Bog fra Bogbinderen og begynde at udsprede samme, samt havde faaet nogle faa Exemplarer ind- bundne allerede til at tage med mig, bod jeg Bredrene og de Hellige Far-
156
Uddrag af Erastus Snows Dagbog.
vel om Eftermiddagen d. 24de Maj og rejste med Dampskibet „Obitrit" til Wismar i Tyskland, hvor vi an- kom tidligt den fOlgende Dags Mor- gen. Der fra rejste jeg med Jærnbæ- nen til Boitzenburg i Mecklenburg- Schwerin, og samme Aften gik jeg omtrent tre eng. Mile til Zahren- dorff, et Landsted, tilhorende en tysk Adelsmand (Baron von Liiken), som btfd mig et kjærligt Velkommen til sin Familie, hvoraf nogle Medlemmer tilligemed ham selv kunde tale En- gelsk. Han havde været Gjenstand for et almindeligt Had paa Grund af sine religiOse Anskuelser, der ikke stemte overens med den anerkjendte Lutheranisme. Jeg forblev hos ham i to Dage og besaa hans Godser samt samtalte frit med ham og Fami- lie angaaende Evangeliets Fylde, hvor- til de skjænkede betydelig Opmærk- somhed.
Den 27de om Eftermiddagen fort- satte jeg Rejsen med Jærnbanen til Hamborg og Altona, hvor jeg ifolge Bestemmelse traf sammen med Ældste Dykes, som var kommen der til fra Aalborg i den Hensigt at rejse med mig til England. Tidligt den folgende Dags Morgen toge vi med en Damp- baad over til Harburg paa den son- dre Side af Elben, hvor fra vi rejste med Jærnbanen gjennem Hannover og en Del af Preussen. Sildig om Af- tenen naaede vi Rhinens Bredder, og vi overnatlede i et Hotel, fra hvis Vinduer vi havde en herlig Udsigt over Rhinen og Staden Koln paa dens modsatte Bred.
Den 29de gik vi paa Flydebroen over Rhinen til Koln, og rejste der fra med Jcernbane gjennem Belgien, via Antwerpen, til Ostende, hvor fra vi toge med Postdampskibet til Dover i England. Der indtraf vi tidligt om Morgenen d. 30te. * *
Samme Dag rejste vi med Jærnbanen til London. * *
Tirsdag d. 3de afholdtes en speciel Generalkonference i London for alle Kirkens Authoriteter i Europa, hvor en Mængde Forretninger udfortes til Gavn for de britiske Menigheder.
Under dette Besog til London havde jeg den store Glæde at være i Sel- skab og sidde i Raad med de Med- lemmer af de T61vs Kvorum, som vare i Europa, nemlig John Taylor, Lorenzo Snow og Franklin D. Rich- ards, og ligeledes med de fleste andre amerikanske Ældster. Der findes om- trent 3000 Hellige i Londons Konfe- rence.
Da den store Verdensudstilling net- op paa den Tid holdtes i Krystalpa- ladset og London var fuld af Frem- mede fra næsten alle Nationer, var Tilfældet meget interessant, og vi undlod ikke at benytte Lejligheden til vort eget Gavn samt til at med- dele det evige Livs Ord til Andre.
Jeg tilbragte Tiden med at bestige Udstillingen og overvære Forsamlin- ger i forskjellige Dele af Byen til d. 11te Juni, da jeg i Forening med Ældste J. C. Hate rejste til Bir- mingham. * * * Jeg præ- dikede i Birmingham om Aftenen og rejste derpaa til Manchester, hvor jeg i Forening med Franklin D. Richards overværede et Konferencemcde d. 15de, og tilbragte derefter nogle Dage hos Broder Richards i Liverpool. * *
SOndag d. 22de besogte vi Menig- heden i Preston. * * * Fre- dag d. 27de var jeg Gjæst i et ud- valgt Selskab af Hellige i Nr. 15 Wilton Street, Liverpool, hvor ogsaa John Taylor og Lorenzo Snow vare tilstede, og vi havde en glædelig Tid. Medens vi vare samlede i Liverpool kom vi, fire af de Tolv, frem for Herren i hellige Klæder i Broder Richards Overværelse og bade for vore Familier og vore Brttdre samt for os selv, at vi maatte have Held og Lykke paa vore forskjellige Missioner. Vi bleve meget velsignede og trflstede af den Helligaand.
Stindag d. 29de overværede jeg Konferencen i Preston * * • og rejste tilbage til Liverpool om Ons- dagen.
Lordag d. 5te Juli rejste jeg til Hawkwich i Yorkshire, hvor vi til- bragte Sabbaten hos en liden Gren af Hellige og prædikede i Broder
FlXSTJERNERNE.
157
Thomas Tennants Hus, en rig Land- mand og Kreaturejer.
Da jeg endnu manglede Midler til Brug for den danske Mission og til at lade Pagtens Bog og andre Værker oversætte og trykke for, samt beho- vede ogsaa lidt til at hjælpe min trængende Familie med, fik jeg af Broder Tennant Lofte om et Laan af to hundrede Pund Sterling; men jeg bad til Herren, at lade hans Aand virke paa Manden, saa at han vilde give mig Pengene. Herren horte min Bon, thi da den bestemte Tid kom sendte han mig Pengene, ikke tillaans men som en Gave, hvorfor jeg ffllte mig meget taknemmelig, og jeg beder Gud at velsigne Broder Tennant og hans Bfirn efter ham. Efter at have prædiket paa flere forskjellige Steder rejste jeg om Onsdagen tilbage til Liverpool. * * *
Omtrent paa den Tid modtog jeg Brev fra Ældsterne Forsgren og Dykes i Kj{5benhavn (Ældste Dykes var allerede rejst tilbage til Danmark), hvori de underrettede mig om en grusom Forfølgelse mod de Hellige i Aalborg. * * *
Under mit Ophold i Liverpool pub- liserede jeg et Skrift paa 24 Sider, betitlet „One Year in Scandinavia", som gav en Beretning om den danske Mission, samt sendte en Rapport til
Præsidentskabet i Zion og begav mig d. 22de Juli paa Rejsen tilbage til Danmark. * * * Efter at have tilbragt nogle Dage i Lorenzo Snows Selskab i London forlod jeg nævnte Stad d. 29de Juli med Dampskibet „Princess Royal" og ankom til Ham- borg d. iste August. Den fOlgende Dag rejste jeg med Jærnbanen til Kiel og videre med Dampskib til Kjobenhavn, hvor jeg indtraf Sondag d. 3die August Kl. 12 Middag efter 10 Ugers Fraværelse.
Jeg nttd stor Glæde ved samme Dag at mtide i Forsamling med de Hellige, hvis Glæde næsten ingen Grænser kjendte over min Tilbage- komst. Jeg besluttede strax at sam- menkalde en Konference, som skulde tage sin Begyndelse i Kjobenhavn d. 1 6de August, hvorom jeg gav Æld- sterne og de Hellige tilbOrlig Under- retning. * * *
Vi havde en interressant og glæde- lig Tid under vor Konference, som begyndtes d. 16de og sluttedes d. 18de August. Over 300 Hellige osv. (Se under „Forste Generalkonference" i dette Blads Nr. 5, Side 70.)
(Uddraget, som findes i dette Blads Nr. 6, Side 81, er det Sidste, som Broder Snow har skrevet i sin Dag- bog angaaende sin Mission i Skandi- navien. Red.)
FlXSTJERNERNE.
Antallet af de synlige Fixsljerner lader sig ikke nojagtig angive. Med det blotte Oje ser man omtrent 5 a 6000 Fixstjerner. Antallet af de Stjer- ner, som ere synlige ved Hjælp af Teleskopet, blev af Herschel anslaaet til 30 Millioner, hvoraf 18 Millioner komme paa det hvide, lysende Belte, som kaldes Mælkevejen, og 12 Mil- lioner ere fordelte paa den ovrige Del af Himmelen. Jo storre og kraf- tigere Kikkerterne ere, desto flere Stjerner se vi gjennem dem. Betragte vi Mælkevejen gjennem en meget lys- stærk Kikkert, saa forsvinder Lys-
glansen, og i Stedet derfor skue vi en utallig Skare Stjerner, hvis Antal i Betragtning af deres uhyre Mængde ikke tælles, men kun kan anslaas, og hvoraf mange ere saa smaa, at man ftfrst maa lade Ojet udhvile sig no- gen Tid i Morke, for det er i Stand til at iagttage disse smaa lysende Punkter.
Man skjelner mellem virkelig og til- syneladende StCrrelse. Den virkelige Sttfrrelse kan ikke maales, thi ingen Stjerne ses som en Skive, men kun som et mer eller mindre klart lysende Punkt. Man plejer at antage, at
158
FlXSTJERNERNE.
Solen, som er en os forholdsvis meget nær Fixstjerne, er en Stjerne af Middelstørrelse, saa at de fleste Fixstjerner antages at være af samme Størrelse som Solen; og kun forholds- mæssig faa Stjerner ere meget større eller mindre end Solen.
Man betegner Stjernernes Klarhed, deres Lysstyrke, ved tilsyneladende Storrelse, og man 'skjelner mellem 6 Klasser Stjerner, som ere synlige for det blotte Oje, og desuden 8 Klas- ser Stjerner, som kun ere synlige gjennem Teleskopet. De klareste Fix- stjerner kaldes Stjerner af forste Stor- relse, de mindre klare Stjerner af anden Storrelse osv. indtil sjette StOr- relse. Til den sjette Størrelse hore de svageste Fixstjerner, som man er i Stand til at se med det blotte Oje ved aldeles klar Luft. Til første Klasse høre 18, til anden omtrent 6o, til tredie 200, til fjerde 500, til femte omtrent 1200 og til sjette Klasse om- trent 4000 Stjerner. Stjernerne af syvende Storrelse ere synlige gjennem et hvilketsomhelst Teleskop under gunstige atmosfæriske Forhold. Jo stærkere Teleskopet er, desto længere naaer Iagttagelsen op i Fixstjernernes bojere Klasser.
Stjernernes Klarhed er kun tildels afhængig af deres virkelige Størrelse ; thi Lyskildens Beskaffenhed og Af- standens Storrelse have ogsaa Indfly- delse paa Stjernernes storre eller mindre Klarhed. Man bør derfor hel- ler ikke antage, at de klareste Stjer- ner tillige ere de største. En mindre Stjerne kan være klarere end en storre, naar hin er os nærmere end denne.
Man kjender kun Afstanden til de færreste Fixstjerner, og disse Afstande ere saa store, at den almindelige Maade at angive dem paa ikke for- slaar her. For kun nogenlunde at kunne gjØre sig en Forestilling om disse Afstande, benytter man Lysets Hastighed som Sammenligning. Lyset gjennemlØber 41,000 danske Mil i Se- kundet, altsaa i et Aar ij Billioner, eller ij Million Gange 1 Million Mil. Denne i et Aar af Lyset gjennemløbne
Strækning kaldes Lysaar, og Angivel- ser af Afstande paa Fixstjernehimmelen angives enten i Solafstande (Solens Afstand fra Jorden som Enhed) eller i Lysaar. Den os nærmeste Fix- stjerne staar paa den sydlige Him- mel i Stjernebilledet „Centauren" og betegnes med a i Centauren; dens Afstand fra os er 3} Lysaar. Naar der altsaa foregaar en Forandring paa denne Stjerne, saa erfare vi den først 3} Aar derefter, fordi Lysstraalen bruger denne Tid om at naa fra Stjernen til os. De fjærneste Fix- stjerner ere Tusinder af Lysaar borte fra os. Men til nøjagtig at maale Fixstjerne-Afstande paa Tusinder af Lysaar, ere de Midler, som staa til Videnskabens Raadighed ikke tilstræk. kelige. Man kan kun tilnærmelses- vis angive dem. Indtil Dato har man kun maalt Afstandene af 10 Stjerner, og iblandt disse den saakaldte Polar- stjerne; dennes Afstand er 42 Lysaar. De Maalinger, som udfordres til at bestemme slige Afstande, ere forbund- ne med overordentlige Vanskelighe- der, og kun de mest fuldkomme Maaleinstrumenter ere anvendelige hertil. Man maa nemlig forst finde en meget lille Vinkel ved Maalinger, og denne Vinkel hedder Parallakse. Taagestjerner kaldes saadanne Fix- stjerner, som ere omgivne af en cir- kelrund, svagtlysende, hvidlig Glans, der betegnes som Taage. Denne Glans er stærkest i Stjernens umid- delbare Nærhed og taber sig, uden nogen bestemt Grænse, gradvis i Stjernehimmelens fælles Lys. Dette Fænomen forklares derhen, at de forskjellige Verdeners Materie samler sig, ifølge Verdenslovene, paa uende- lig mange Steder i Rummet til en* kelte Systemer, og have i hvert Fald en Bestræbelse efter at nærme sig det fælles Midtpunkt, under hvilken Proces de fortætte sig mer og mer i det tilstrommende Materies Centrum og opnaa paa denne Maade et fast Himmellegemes Konsistents. Ved Taagestjerner er Taagen den udenom Fixstjernens Kjærne svævende luftfor- mige Materie, som endnu ikke er
Erindringer fra September.
159
indgaaet i Forbindelse med den faste Kjærne. Mellem Taagestjerner, som saaledes beslaa af en Stjerne og en omgivende Taage, og Stjernetaager er der en væsentlig Forskjel.
Stjernetaagerne forekomme som hvid- lige, for det meste meget smaa Lys- skyer, som for Størstedelen kun ere synlige i de allerstærkeste Teleskoper. Gjennem de mest udmærkede Kikker- ter kan man se over 4000 saadanne smaa Skyer af alle mulige Former.
Stjernegrupper ere Fixstjernesyste- mer, som ere synlige for det ubevæb- nede Oje, og hvori man uden Hjælpemidler, eller i al Fald med Benyttelse af almindelige Kikkerter, er i Stand til at adskille de enkelte Stjerner fra hverandre. Stjernetaager, eller slet og ret kakiet Taager, kunne derimod som oftest kun opløses i
Stjerner ved Hjælp af overordentlig stærke Instrumenter. Disse Taager antages at være Fixstjerneverdener, VerdensØer, og man formoder, at disse Verdener befinde sig paa forskjellige Udviklingsstadier. Disse enkelte Fix- stjerneverdener, hvoraf der er over 4000, ere saa langt fjærnede fra hverandre, at Lyset bruger Millioner Aar for at vandre fra en Verdenso til en anden, skjondt det gjennemløber 41,000 Mil i Sekundet. Men Storreisen af disse Ger er ogsaa saa uhyre, at, forudsat vi anse den O, hvori Solen og Jorden befinder sig, for en G af Middel- størrelse, vilde Lysstraalen behøve 10,000 Aar til at tilbagelægge Afstan- den mellem et Punkt paa Grænsen af en saadan Fixstjerneverden og et andet paa den modsatte Side. (Fra ,,Astro- 1 nomiens Hovedlærdomme".)
ERINDRINGER FRA SEPTEMBER.
UTAH.
Den 3die Septbr. blev Sandy fra- skilt Union Ward og organiseret til et eget Ward med Ezekiel Holman som Biskop.
Registreringen af Stemmeberettigede begyndte Mandag d. 11 te Septbr., under Bestyrelse af de af Kommis- sionærerne beskikkede Rigistratorer, og fortsattes hele Ugen. De „Liberale" lagde alle mulige Hindringer i Vejen for Folkets Parti, og man prøvede endog paa at forhindre Kvinderne fra at blive registrerede, da man angreb Loven, der giver dem Stemmeret; men dette Forsøg mislykkedes ved Overdommer Hunters Kjendelse til Fordel for Kvinderne. I Ogden og paa flere andre Steder gik man ud paa •alle mulige Kneb for at hindre ,, Mor- monerne" og deres Venner fra at registrere. Ikke alene dem, som nu leve i Polygami, men Enhver, som nogensinde have levet i et saadant ægteskabeligt Forhold, bleve bortviste. Endog Flere, som aldrig have havt mer en Hustru, bleve nægtede Regi- stratton paa Steder, hvor Embeds-
mændene vare mere skalkagtige og fjendtlige end almindelig.
Den 1 2te Septbr. forlode 22 Missi- onærer Salt Lake City for at afrejse til Europa. Iblandt dem var der Flere, som skulde til Skandinavien.
Den 16de Septbr. udstedte Guver- nør Murray en Proklamation, hvori han beskikkede en Mængde Embeds- mænd til at indtage forskjellige Plad- ser i næsten alle Territoriets Coun- tier. De Personer, som beklæder Em- bederne for Nærværende, ere imidler- tid ikke villige til at fratræde disse og ville ikke anerkjende Guvernørens Beskikkelser, hvisaarsag Sagen vil blive behandlet af de dertil bemyn- digede Domstole. En haard Kamp forventes. Folkets Parti, der indbe- fatter Størstedelen af Territoriets Indbyggere, har engageret nogle af de dygtigste Advokater til at forsvare deres Side af Sagen.
Det fjerde Emigrantselskab fra Eu- ropa dette Aar ankom til Ogden og Salt Lake City d. 21de Septbr. Om- trent Halvdelen af Selskabet vare Skandinavere, som forlode KjØbenhavn
160
Erindringer fra September.
den 28de August med Dampskibet ,,Argo" under Ledelse af Ældste H. J.. Christiansen og fem andre hjem- vendende Ældster, nemlig C. H. Lund- berg, A. G. Johnson, Rasmus Bernt- son, C. Samuelson og C. Hansen- Efter en stormfuld og besværlig Rejse ankom Skibet d. 31te om Formidda- gen til Hull, hvor fra Rejsen samme Dags Eftermiddag fortsattes til Liver- pool. Emigranterne gik strax ombord paa Dampskibet „Wyoming" og afsej- lede fra Liverpool d. 2den Septbr. tilligemed emigrerende Hellige fra andre Dele af Europa. Hele Selska- bet bestod nemlig af 298 britiske, 287 skandinaviske og 54 svejtsiske og tyske Hellige, foruden 16 hjemven- dende Ældster og 7 Besogende. lait 662 Sjæle. Da Skandinaverne forlode Kjobenhavn talte de 292 Emigranter, men en svensk Soster tilligemed hen- des Btirn maatte formedelst Sygdom blive tilbage i Liverpool. Efter hel- dig Overrejse ankom „Wyoming" til New York d. 12te Septbr., og Emi- granterne fortsattte d. 13de Rejsen med Jærnbanen til Utah. Wm. Cooper var Selskabets Leder fra Liverpool.
SVERIGE.
I Malmo hersker betydelig Sygdom. I en eneste Uge bleve ikke mindre end 947 Tilfælde af Diarrhoe og Rodsot anmeldte, og 67 Personer dttde af nævnte Sygdom i samme Tidsrum.
NORGE.
Forstaaelsen mellem de to politiske Hovedpartier synes at være meget bitter. Det er ikke sjælden iblandt Almuen, at politisk Debat udarter sig til ligefrem Slagsmaal. Venstremæn- dene arbejde i Retning af en Re- publik og tinsker sttfrre Frihed, me- dfens det modsatte Parti (Hojre) frem- deles staar paa Kongemagtens Side.
GRÆKENLAND.
Porten er nu gaaet ind paa at lade den græsk-tyrkiske Grænse regulere efter det græske Kabinets Fordringer, og afstaar altsaa de længe omtvistede græske Provinser, der i en Aarrække har staaet under Sultanens Regjering.
ÆGYPTEN.
Efter at den engelske General Wolseley havde samlet store Troppe- masser paa Kysten, under Dækning af Krigsskibene, angreb han endelig med omtrent 15,000 Mand d. 13de Septbr. Fæstningen Tel-elKebir, hvor Arabi Pascha laa med omtrent 26,000 Tropper. De Engelske rykkede frem i sluttede Kolonner tidligt om Morgenen mod den befæstede By, der tilsyne- ladende ikke ventede noget Angreb. Ægypterne gjorde kraftig Modstand, men maatte strax vige Kamppladsen og flygte i den storste Uorden, efter- ladende omtrent 1,500 Dræbte r- og Saarede og flere tusinde Fanger samt en hel Del Skyts og Ammu- nition. Dagen efter Overrumplingen af Tel-el-Kebir blev Arabi og hans Adjutant taget til Fange i en lille Landsby og fort til Alexandria, hvor han indtil videre holdes fangen i Khedivens Palads. Under et ForhOr erklærede han, at han vidste ikke, at han havde kæmpet mod Khediven, for hvem han havde den dybeste Ærefrygt, men at han kun fulgte Folkets Kald for at værne dem mod fremmede Voldsmænd. Ægyptens gamle Ministre har udstedt en af Khediven undertegnet Proklamation til den Effekt, at den ægyptiske Armé skal oploses og hjemsendes, og at samtlige Rebel-Officerer skulle stilles for en Krigsret og straffes efter Krigsartiklernes Bydende.
Khediven, ledsaget af flere af Lan- dets fornemste Mænd, holdt sit <*hqjti- delige Indtog i Kajro d. 25de Septbr. Omtrent 150,000 Mennesker bevidnede hans Ankomst og modtage Hm nned Jubel. Han, har overdraget Onvfcrgani- sationen af den ægyptiske Arjhé til Baker Pascha.
En skrækkelig Explosion fandt d. 28de Septbr. Sted paa Jærnbanesta- tionen i Kajro, hvorved de fleste af Stationsbygningerne samt nogle i Nærheden liggende Oplagshuse ode- lagdes, og flere Personer dmebtes. Iblandt Andet fortærede Ilden en Del Krigsmaterialier og 15 FOdemidler til 25,000 Tropper.
■ må v
eCp^KSl
ET HISTOEISK-BIOGRAFISZ MAANEDSSKRIFT.
'Uagtet ban er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nr. ir.
NOVEMBER 1882.
ISTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 151.)
(1852— Fortsat.) Vi indgave nu Ansogninger baade til Stiftet (Kristianssands Stift) og Kirkede- partementet om at blive organiserede som et kirkeligt Samfund, ifølge Landets Love, men uagtet Byfogded Finne var mig behjælpelig med Skrivelsernes Affattelse og underviste mig om, hvor- ledes jeg skulde forholde mig for at erholde Regjeringens Bevilling, blev vor Begjæring dog afslaaet, thi allerede ' paa den Tid var mit Navn gjennem Aviserne blevet bekjendt over hele Norge som den Forste, der bragte „Mormonismen" til Landet. Selv Re- daktOren af „Riisor Tidende", der var en Ven af mig, optog Artikler imod os, uagtet han selv Intet havde imod Evangeliet. Da jeg bebrejdede ham derfor, svarede han mig, at han var nodsaget til at gjore det for Folkets Skyld og for at kunne beholde sin Levevej".
I Juni Maaned ankom Ældsterne H. P. Jensen og J. A. Ahmanson til Norge og begyndte først at virke i Brevig; derefter doble de Flere i O- sterrisOer, hvor de i Juli Maaned or- ganiserede den første Gren af Kirken i Norge med 18 Medlemmer. En
kort Tid derefter organiserede de en anden Gren med otte Medlemmer i Frederiksstad, hvorpaa H. P. Jensen rejste tilbage til Danmark, efterladende Ældsterne J. A. Ahmanson og Jeppe G. Folkmann til at fortsætte det paa- begyndte Arbejde. Disse to BrOdre virkede med god Held i Brevig, hvor de dflbte omtrent 15 Personer og or-' ganiserede den tredie Gren af Kirken i Norge. Inden August Maaneds Ud. gang fandtes der omtrent 50 Med- lemmer af Kirken der i Landet. (Se endvidere dette Blads Nr. 7, Side 105 og 106.)
I Generalkonferencen, som afholdtes i KjObenhavn d. 12te August 1852 og efterfølgende Dage bleve BrCdrene Chr. Larsen, Peter Beckstrom, Chr. Knudsen og Ole Hansen kaldede til at rejse som Missionærer til Norge; deres Antal blev senere foroget med Niels Hansen og John F. F. Dorius, hvilken sidstnævnte dog ved første Lejlighed skulde fortsætte Rejsen tiL Island, hvor til han var kaldet som Missionær. Nævnte BrOdre forlode Kjobenhavn d. 2den Septbr. tilligemed Svend Larsen, der med sit navnkun- dige lille Fartdj „Zions Love" skulde
162
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
ftfre Missionærerne til deres Bestem- melsessted. LOrdag d. 4de naaede FartCjet Norre-Sundby, hvor Brødrene node en venlig Modtagelse i H. P. Jensens Hus. (Jensen tilligemed Wm. Andersen havde ogsaa været med fra Kjftbenhavn.) Missionærerne tilbragte fire Dage hos de Hellige i Aalborg og NOrre-Sundby, og d. 8de Septbr. fortsattes Rejsen til Norge, men paa Grund af stille Vejr og senere Mod- vind naaede „Zions Love" med sin kostbare Ladning ikke Brevig Fjord forend d. 12te. Det var Brødrenes Hensigt at have gjort Landgang i Brevig, hvor Ahmanson og Folkmann opholdt sig og prædikede, men da de kom Byen paa en Fjerdingvej nær modte de til deres store Glæde nys- nævnte Missionærer, der tilligemed en norsk Broder ved Navn F. Andreasen kom roende i en Pram og agtede sig til Bauen paa den anden Side af Fjor- den for at bestige nogle Venner. Ah- manson og Folkmann havde været ar- resterede i fire Dage fordi de havde prædiket og dobt, og vare netop den foregaaende Dag blevne satte paa fri Fod igjen paa den Betingelse, at de der i Amtet ikke mere maatte foretage nogen Handling, som stod i Forbin- delse med „Mormonernes" Lære. De vare gaaede ind paa disse Betingelser fordi de ventede Brodrene fra Kjo- benhavn, der vare ubekjendte med Forholdene. Byens Folk vare meget forbitrede paa de Hellige, og Rygtet fortalte endog, at man vilde gjore Fors Og paa at odelægge de ankom- mende Missionærer ftfrend de kom iland, thi det var allerede bleven al- mindelig bekjendt, af der skulde komme flere „Mormonpræster" fra Danmark. Arresteres skulde idet- mindste Enhver, som forrettede Noget, henhorende til de Helliges Samfund. Brtidrene folte dem meget taknemme- lige til Herren fordi han havde styret det saaledes, at de itide bleve under- rettede om Faren og ikke gik lige i Hænderne paa Politiet i Brevig, og i Stedet for nu at sejle ind til Byen, lagde man Fartejet ind mellem Klip- perne, og Brodrene Chr. Larsen,
Svend Larsen, Ahmanson, Dorius og F. Andreasen gik iland og opsogte et enligt Sted hojt oppe paa en Klippe, hvor de i endrægtig Bon paa- kaldte Herren og bade om Visdom til at kunne handle ret under de for Haanden værende Omstændigheder. Derefter besdgte de deres Venner i Bauen og n6d en kjærlig Modtagelse, hvorpaa de gik tilbage til de andre Brodre, som ventede paa dem ved Fartojet. Der afholdtes nu et Raad ombord, i hvilket det blev bestemt, at Brodrene Ahmanson og Folkmann skulde rejse med til Frederiksstad, medens Broder Dorius skulde forblive i Brevig. Ahmanson og Folkmann, ledsaget af Chr. Larsen og Dorius, gik derpaa iland for at hente deres Toj, og de holdt om Aftenen en lille Forsamling med de faa derværende Hellige, hvem de trostede og forma- nede saa godt de kunde under Om- stændighederne. Efter at have til- bragt Natten paa den af H. P. Jen- sen lejede Sal, besogte de Dagen efter nogle af de Hellige i Byen, gave to nylig debte Sostre Haandspaalæggelse og velsignede tre BOrn, hvorpaa de samme Dags Eftermiddag atter gik ombord paa „Zions Love", og, efter- ladende Dorius i Brevig, fortsattes nu Rejsen til Frederiksstad, hvor til Mis- sionærerne ankom d. 14de. Til deres store Glæde fandt de, at de faa Hel- lige dersteds havde det godt. Samme Aften afholdt de en Opbyggelsesfor- samling med Sflskende, og ved samme Lejlighed bleve Ældste Beckstrttm og Præst Chr. Knudsen beskikkede til at arbejde i Frederiksstad og Omegn, medens Ældste O. Olsen, Præst J. G. Folkmann og Lærer N. Hansen skulde rejse Ostpaa for at aabne en ny Arbejdsmark. Det blev ogsaa vedtaget at sende en Ansogning til Regjeringen om Frihed til at prædike og udfflre Evangeliets Ordinancer un- der Beskyttelse af Landets Love.
Efter at alt det Nodvendige var ordnet i Frederiksstad sejlede Chr. Larsen, Ahmanson og Svend Larsen til Osterrisfler, hvor de opholdt dem i otte Dage, afholdt 10 Forsamlinger,
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
163
dobte syv Personer, salvede flere Syge, foretog en fuldstændigere Organisa- tion af den der allerede oprettede Gren og node stor Glæde blandt de Hellige. Da Broder Chr. Larsen var paa Politikammeret med sit Pas, blev han under Trusel om Fængsel advaret mod ikke at prædike sin Lære der paa Stedet, men derved fik han netop Lejlighed til at bære sit Vidnesbyrd for Øvrighedspersonerne.
Missionærerne toge nu en Broder Hendrik Evensen med dem og sejlede til Brevig, hvor til de ankom d. 24de Oktober. Her afholdt de fire Forsam- linger, der dog tildels bleve forstyr- rede af PObelen.
Et Par Dage efter deres Ankomst til Brevig modtog Chr. Larsen et Brev fra Brodrene i Frederiksstad, der anmodede ham om at komme der til for at hjælpe dem, hvis muligt, eller ogsaa give dem skriftlig Raad angaa- ende Menigheden, der var bleven meget velsignet, og flere Arbejdere behflvedes. Som Ffllge heraf bleve Brodrene Ahmanson og Evensen ef- terladte til at virke i Brevig og Skien, medens Chr. Larsen, Dorius og Svend Larsen begave sig paa Rejsen til Frederiksstad; de ankom til Vatter- land, i Nærheden af sidstnævnte By, d. 8de Oktbr. Her afholdt de om Afte- nen en velbesogt Forsamling og sal- vede en S oster, som var plaget af en ond Aand. Hun blev paa en miraku- l8s Maade og ved Guds Kraft hel- bredet. De modtage samtidig den Efterretning, at Ældste O. Olsen var for omtrent to Uger siden bleven ar- resteret og fængslet af Lehnsmand Juntz af Marielyst fordi han havde prædiket Evangeliet og dtibt ni Per- soner i Onso Sogn. Den følgende Dag kom de andre Missionærer til- bage fra deres forskjellige Arbejds- marker for at glæde sig et Par Dage iblandt de Hellige i Frederiksstad. Ældste Beckstrfim havde været i Kristiania, hvor han forgjæves havde sogt Audiens hos Kongen, der netop paa den Tid opholdt sig i Hovedsta- den. Brodrene nOde nu stor Glæde tilsammen, uagtet de maatte bruge den
stdrste Forsigtighed for at undgaa Øvrighedens Efterstræbelser og af- holde deres smaa Forsamlinger i Stilhed. Flere af de nyddbte Brddre bleve ligeledes, ifdlge Aandens Vid- nesbyrd, ordinerede til Tjenesten, og der fandtes allerede Mange, som el- skede Sandheden, saa at Udsigterne for en rig H6st begyndte at blive ganske lovende. Adskillige bleve ogsaa dobte.
Imidlertid begyndte øvrigheden alt mere og mere at forrøge baade Mis- sionærerne og alle de Hellige. Man- dag d. 11te Oktober bleve saaledes flere af de Nydobte indstævnede til Forhor paa Byfogded Bergs Kontor, hvor de bleve opfordrede til at give en noje og fuldstændig Forklaring om hvem der havde dObt dem, naar og hvor Handlingen var bleven foretaget, hvor ofte de havde modtaget Nadveren, hvem der havde administreret den osv. Derved blev det oplyst, at Chr. Larsen og Dorius havde uddelt Nad- veren Aftenen i Forvejen, hvorfor disse to BrOdre samme Dags Efter- middag ogsaa bleve fremforte for Øv- righeden i Forhor og noje adspurgte med Hensyn til deres Foretagender siden de vare ankomne til Norge. De bleve paa det Strængeste forbudte at udftfre nogen Handling, henhdrende til deres Tro, hvilket Forbud de imid- lertid ikke kunde love at efterkomme, thi de vidste, ligesom Apostlene for- dum, at de burde adlyde Gud mere end Mennesker. De maatte opgive deres Kaldsbreve, men bleve ellers denne Gang givne deres Frihed saa snart Forhoret var forbi. Iblandt dem, som bleve forkorte, var ogsaa For- standeren for Frederiksstads Gren, Broder J. Johansen. Han blev truet med en stor Mulkt, dersom han vo- vede at dObe eller administrere Nad- veren. Om Aftenen holdt Brodrene et Raad og besluttede atter at sende en Ansogning til Regjeringen og bede om Tilladelse til at prædike Evange- liet uantastet af Øvrigheden. Lige- ledes vilde de fremhæve de Foruret- telser og Arrestationer, som saa mange af de Hellige allerede havde
164
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
været Gjenstand for. Bredrene Svend og Emil Larsen bleve beskikkede til at indlevere Ansogningen og gjore alt muligt for at faa Audiens hos Kon- gen, der endnu var i Kristiania, saa at de selv kunde forklare ham deres Gjenvordigheder.
Imidlertid rejste Amtmanden til Kristiania og fik Fuldmagt til at arrestere og fængsle alle omrejsende Personer, der bekjendte sig til de Hel- liges Samfund, indtil Præsteskabet havde havt Tid til at afsige deres Dom, enten „Mormonerne" kunde betragtes som en kristelig Sekt eller ikke.
Vi ville nu kopiere fra Præsident Chr. Larsens Skrivelse til Willard Snow i Kjobenhavn:
„Den 13de Oktbr. om Aftenen holdt vi en Forsamling i Broder Emil Lar- sens Hus i Vatterland, hvor mange Mennesker vare tilstede. Ved denne Lejlighed fremstod en theologisk Kan- didat ved Navn Kjærulf tilligemed flere af Vantroens Brtidre, hvilke be- raabte sig paa at have Byfogdens Tilladelse til at fremtræde mod os hvorsomhelst for at forstyrre vore Forsamlinger ved at modbevise vor Lære, hvilket dog er aldeles i Mod- strid til deres egne Love. I dette Ojemed begyndte de at opregne en Mængde af de forslidte Ltigne og Be- skyldninger, som ere satte i Cirkula- tion om Profeten Joseph Smith, Mor- mons Bog osv., hvilke Ltigne for lang Tid siden have været modbeviste af Tusinder. Uagtet der flere Gange skete Opfordringer baade af Husets Ejer og mig om Rolighed og Orden indtil Forsamlingen var sluttet, efter- som jeg da var villig til at besvare ethvert Sptirgsmaal, der maatte gives mig af forstandige Folk angaaende vor Tro og Lære, vedbleve de dog med deres utidige Snak i den Hensigt at vende de Oprigliges Hjærter og Tan- ker bort fra Sandheden samt for at forstyrre Forsamlingen. Dette sidste mislykkedes dog for dem et Ojeblik, idet Herren gav mig Naade og Kraft til med den hellige Skrifts Ord at vise dem deres Vildfarelse og Falsk-
hed, hvormed de stigte at blænde og bedaare de uoplyste Sjæle, som ikke havde læst meget, eller maaske slet intet, i den hellige Skrift, men troede paa de Lærdes Tale samt paa deres Fædrenesagn og Skikke i Lig- hed med dem, som korsfæstede Frel- seren og udryddede Apostlene og de Hellige fordum. Jeg formanede derfor Enhver til selv at ransage i Bibelen (der vilde oplyse dem om, hvilken af Parterne der havde Ret) for at kunne domme for sig selv, samt sagde, at de burde tro Gud og hans Ord mere end Mennesker og deres Ord. Derefter op- fordrede jeg Kandidaten tilligemed hans Stridsmænd til i Folkets Paahtir at bevise af Bibelen, at vor Lære var saaden, som de foregave den at være, samt at deres var den rette. Dette vilde de af en vis Aarsag ikke indlade sig paa, men begyndte- atter med deres ftirnævnte Evangelium, der mere behagede Kjtidet og de vantro Tilhorere, som begyndte at gjore For- styrrelse, af hvilken Aarsag Forsam- lingen sluttedes. Strax efter kom By- fogden, hvem vi spurgte, om det var Nogen tilladt at opstaa og tale i vore Forsamlinger uden Tilladelse, da vi an- tog, at Landets Love maatte være ens for Alle, og at vi havde samme Ret som ethvert andet Troessamfund til at kræve Ovrighedens Beskyttelse, naar vi Intet foretoge os, som stod i Strid med kristelige Sædelighedsbe- greber og som kunde bevises at være strafskyldigt. Hertil ytrede Byfogden med lav Stemme: „Ja til saadan Lære". * *
Da jeg i Forening med Brtidrene Svend Larsen, Jeppe G. Folkmann og Niels Hansen den folgende Dag (14de Oktbr.) gik for at bestige Soskende paa Gaarden Ingolsrud, modte vi undervejs Birch Reichenwaldt, Amtmanden over Smaalenenes Amt, der anholdt og til- talte os i en meget brutal Tone, ja brugte endog Skjældsord, da han horte, at vi tilhtirte Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige eller „Mor- monerne". Han bed os at ftilge med ham tilbage til Frederiksstad for at fængsles, hvilket vi nægtede at gjtire,
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
165
eftersom vi ikke havde overtraadt nogen Lov, og vi troede, at Fæng- sler alene vare byggede for For- brydere, samt at Ovrigheden var an- sat for at skulle straffe Uretfærdig- hed og for at opretholde borgerlig Orden, mod hvilken vi ingenlunde havde forbrudt os; ej heller havde vi til Hensigt at ville gjtire dette, men ene og alene at lære Alle at gjore det Gode, hvilket vi erfarede var os ikke tilladt. Vi bede Farvel til Amt- manden og fortsatte vor Gang til Ingolsrud, men næppe vare vi komne indenfor Dtfren, førend Foged Ytters Son kom med 10 a 20 Bonder, der anholdt os og spurgte om, hvem vi vare samt fordrede os til at vise Pas osv. Til al Held havde jeg tilfæl- digvis faaet et Bevis fra Byfogden om, at mit Pas var indleveret i Frederiksstad, hvorfor jeg, efter at være afhort, blev føsladt med den Befaling, at jeg skulde vende tilbage til Byen. Folkmann og Niels Hansen, der havde deres Pas i Moss, hvor hen de agtede sig næste Dag, bleve uden videre Omstændigheder befalede at gaa i Arrest, og alle deres Ind- vendinger derimod vare forgjæves. Vor norske Broder, Skipper Svend Lar- sen, der ej heller havde Pas eller Pa- tent hos sig, men havde sin Baad liggende i Vatterland, blev ligeledes befalet at gaa i Arrest. Vi slutte deraf, at hvis den norske Lov er lige for Alle i saa Henseende, behOver Enhver, som skal færdes en Mils Vej fra eller til Kjobstad, at l6se Pas hvilket i Sandhed maa give Ovrighe, den meget at bestille. Efter megen Beden fik nævnte Broder Tilladelse til at gaa til Byen om Aftenen for at tilse sin Baad, paa den Betingelse, at han vilde afgive Mode den følgen- de Dag. Dette Lofte blev han imid- lertid forhindret fra at holde, thi næppe vare vi staaede op næste Dags Morgen (d. 15de Oktbr.), førend Underbyfogded Fjeldstad tilligemed en Betjent kom til os hos Broder Emil Larsen i Vatterland med Bud fra By- fogden om, at jeg og Svend Larsen skulde gaa med dem til dennes Kontor,
hvortil vi strax vare villige. Næppe havde vi aabnet Doren, forend Ordet I6d fra Byfogden til mig: ,,De er arresteret". Da jeg ikke hOrte nogen Aarsag angivet, spurgte jeg om, hvad jeg havde gjort, der fortjente Arrest. Jeg fik til Svar: „De har uddelt Nadveren og prædiket; gaa strax med Betjenten, han følger Dem". Betjen- ten, som han hentydede til, stod nemlig ved Siden af mig. Jeg spurgte der- paa, om det ikke var mig tilladt at gaa tilbage for at ordne og hente noget Tej, som vi ikke havde taget med, da jeg ikke antog, at den norske Lovs Myndighed gik saa vidt, at man kunde fængsle Mennesker, der alene bestræbte sig for at gjore Ret og Retfærdighed. Der blev mig svaret, at jeg kunde sende Bud efter Trjjet. Da jeg mærkede, at videre Tale var forgjæves, fulgte jeg med Betjenten til Raadstuen, hvor jeg blev indsat i Borgerarresten. Dette har mange Gange bragt baade mig og mine BrC- dre, som siden bleve indsatte samme- steds, til at tænke saa vel paa de første Dages Helliges Fængsling som paa de Sidste-Dages Helliges Lidelser og Forfolgelser, i Særdeleshed i det store naturlige Frihedsland Amerika, og jeg glædede mig over at være lig dem — at være værdig til at lide for Evangeliets Skyld; men jeg følte mig bedrovet over saa mange gode Sjæle, som jeg vidste tfnskede at hore os for at faa Undervisning om det, som tilhorer Guds Rige, samt lære at kjende den sande Vej, som forer til Salighed; denne Undervisning var jeg nu forhindret fra at give dem. Ligeledes fol te jeg mig forvisset om, at mine Medbrodre vilde blive under- kastede samme Skjæbne som jeg, hvilket ogsaa strax blev Tilfældet, thi Broder Svend Larsen kom et Par Timer efter under samme Bevogtning; men vi vide ingen anden Aarsag dertil, end at Byfogden begjærede Regnskab af ham for hans Tro, hvil- ken han gav ham i Overensstemmelse med den hellige Skrift. ForOvrigt havde han hverken uddelt Nadveren eller forrettet nogen af Evangeliets
16CJ
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Ordinancer her i Landet, saa det maa forundre Enhver, som læser dette, hvorfor han blev arresteret, da man ikke en Gang havde de Beskyldninger mod ham som mod mig. Vi saa' her- af, at Hensigten var kun at faa os fængslede under hvilketsomhelst Paa- skud, for derved at hindre og standse Sandhedens Fremgang. Samme Dag bleve Brodrene Dorius og C. Knud- sen tagne og satte i Arrest af Lehns- mand Printz. Uagtet førstnævnte lige- som jeg havde et Bevis, som tilkjen- degav, at hans Pas var hos Byfog- den, fortes han Dagen efter som Ar- restant til Byen, og blev sat sammen med os. Om Eftermiddagen blev Broder Beckstrom ligeledes hentet fra Vatterland af Betjentene og uden videre ForhOr indsat til os i Fæng- slet.
Vi hensadde nu i Arresten til den 1 2te og 13de Novdr., da vi bleve fremkaldte for den verdslige Ret og adspurgte om mange Ting med Hen- syn til vor Tro og Lære, hvilke Sporgsmaal vi besvarede i Overens- stemmelse med Aandens Vidnesbyrd til os. Da vore Svar ikke altid be- hagede dem, blev jeg endog truet med Vand og Brod, hvis jeg ikke be svarede dem efter deres Onske. t * Den 12te Novbr. ankom Broder Ah- manson som Arrestant fra OsterrisCer og indsattes til os i Fængslet. Vi vare altsaa sex ,, Mormoner" i en Ar- rest, nemlig to Danske, to Norske og to Svenske. Af de Norske var den ene (en Skipper J. A. Jensen) endnu ikke dobt, fordi han blev „avlet" i Fængslet. Dagen, hvorpaa dette skele var baade for os og ham en stor Velsignelse, eftersom han havde været i en skrækkelig Vildfarelse, saa at han endog sagde sig at være Guds enbaarne Son osv. Hans Forandring og Omvendelse har været et stort Vidnesbyrd til Gavn for os, efterdi det Sagn gik blandt Folket, at vor Lære var af samme Slags, hvilket derved bevistes at være falsk. En- hver kan ogsaa forestille sig, hvilken Glæde det var for os, at en saa vildfarende Sjæl kunde komme til
sand Kundskab og Lys og vidne derom for sine Medmennesker".
Det Folgende er Ældste John F. F. Dorius' Beretning: ,, Fredag d. 15de Oktober besflgte vi Broder Mons Pe- tersen og om Middagen rejste Broder Beckstrom til Frederiksstad, medens jeg og Knudsen gik til Aale i den Hensigt at holde Forsamling, men da vi kom til Stedet, kunde vi ingen faa. Henimod Aften gik vi til Kjol- bergbro, hvor der fandtes et Gjæst- giveri. Der bade vi om Logis for Natten, men da Gjæstgiver-Madamen kom til Kundskab om, at vi vare „Mormoner", sagde hun, at Amtman- den paa det Strængeste havde forbudt hende at huse den Slags Folk. Me- dens vi endnu talte med hende traadte en Person i Uniform ind fra et Side- værelse og spurgte forst mig om, hvem jeg var og om jeg havde" Pas, hvortil jeg svarede, at mit Pas laa i Frederiksstad. Han sagde derpaa: „Ja, nu er De arresteret". Dernæst spurgte han Knudsen om Pas, og da han fik samme Svar af ham som af mig, erklærede han ogsaa ham for Arrestant. Vi bleve derpaa forte ind i et Værelse, hvor vi skulde forblive indtil Forhoret var forbi, men hvor overraskede bleve vi ikke, da vi kom ind, thi hele Værelset var næsten fuldt af Soskende, som vare indstævnede i ForhOr. Ogsaa Broder O. Olsen, der havde sat fængslet en 14 Dages Tid, og Brodrene Folkmann og N. Hansen, som man havde arresteret Dagen i Forvejen og nu bragt til Kjolberg i Forhor, vare alle tre tilstede. Hvor underligt vi end vare tilmode kunde vi ikke andet end glæde os over en saadan Sammenkomst, og i Sandhed, de Folelser, som ved denne Lejlighed gjennemstrommede vore Hjærter, kunne ikke beskrives. Da Forhoret var forbi, blev Olsen sat i Arrest paa El- verhoj hos en Lehnsmand Mikkelsen, medens Folkmann, C. Knudsen, N. Hansen og jeg bleve forte i en Ar- rest hos en Lehnsmand Printz, om- trent r § Mil fra Byen. Vi havde Vagt over os hele Natten.
LOrdag d. 16de om Morgenen blev
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
167
jeg kjort fra den Arrest til Raadstuen i Frederiksstad, hvor jeg indtraf om Middagen og blev afleveret til Un- derfpgded Fjeldstad, som da forte mig op i Borgerarresten ; men hvor forun- dret blev jeg ikke ved her at træffe Bredrene Chr. Larsen og Svend Lar- sen ; de vare nemlig blevne arreste- rede den foregaaende Dag. Om Ef- termiddagen blev ogsaa Broder Beck- • strOm bragt ind til os. Han var bleven arresteret i Vatterland af en Betjent, som derpaa fulgte ham til Ar- resten. Nu havde Ovrigheden altsaa arresteret otte af os, ene og alene fordi vi havde prædiket Omvendelse og sogt at gjore vore Medmennesker godt.
I den Arreststue, hvori vi bleve indespærrede, havde en Skipper ved Navn J. A. Jensen og en Handels- borger Jakobsen været fængslede siden d. 15de Juni s. A. for Religionens Skyld; de vare Tilhængere af Me- thodismen. Jensen var dog nogle Dage forud kommen i en Arrest for sig selv, og Jakobsen blev strax efter sendt til Kristiania, hvorover vi bleve meget glade, da han var gjenstridig mod vort Vidnesbyrd og opforte sig som en fuldstændig Fanatiker.
Den 22de om Aftenen kom oven- nævnte J. A. Jensen ind til os for at være hos os i en og samme Ar. rest; vi talte meget med ham om Religion, men han vilde ikke den Gang annamme vort Vidnesbyrd.
Sfindag d. 24de om Morgenen kom Fjeldstad og hans Sen op til os, og vi talte meget med dem om Evange- liet. Broder Chr. Larsen vidnede i Særdeleshed for dem og Jensen med Aandens Kraft, og efter at Fjeldstad var gaaet ned, vedblev han at prædike for Jensen, indtil vi alle pludselig bleve gjennemtrængte af en særdeles beha- gelig Indflydelse, og en ubeskrivelig Glæde fyldte vore Hjærter. Jensen brast i en heftig Graad og erklærede sig overbevist om Sandheden af Evan- geliet, medens samtidig hans Ansigt bogstavelig skinriede af Glæde. Vi takkede og prisede nu Herren i Fore- ning samt sang Lovsange for ham
formedelst hans Godhed mod os. Det var i Sandhed en herlig Dag.
Jeg vil her bemærke, at vor Arreststue var lys og behagelig, og Fjeldstad og Familie behandlede os i enhver Henseende paa en ret galant Maade
Den 1 ode Novbr. aflagde Amtmand Birch Reichenwaldt os et BesOg i Arresten. Hans egentlige Ærinde var at spOrge os, om vi havde Noget at klage over med Hensyn til vor For- plejning. Hans Opfersel overfor os var hejst fornærmende, og han vilde næsten ikke lytte til os naar vi vilde svare ham paa hans mange vittige Sporgsmaal. Desuagtet gav han os Frihed til at komme lidt ud i den friske Luft en Gang imellem.
Den 12te Novbr. var Chr. Larsen i ForhOr næsten hele Eftermiddagen. Ligeledes bleve Brodrene Olsen, Folk- mann, Knudsen og Hansen forherte af Sorenskriver Bing. De tre sidst- nævnte Brodre vare nu blevne flyt- tede sammen med O. Olsen paa El- verhoj, hvor de sadde i en meget styg Arrest, og deres Spise var me- get simpel. Samme Dag kom Broder J. A. Ahmanson til os som Arrestant fra Osterrisoer og blev sat i samme Arrest som vi andre. Alle disse Ar- restordrer vare udstedte af Amtmand Birch Reichenwaldt. .
Den 13de November vare Bredrene Ahmanson, BeckstrOm, Emil Larsen og Johansen i Forher paa Raadstuen, og den felgende Dag blev Svend Larsen og jeg forhort sammesteds af Byfogded Berg. Vi maatte opgive, hvor ofte vi havde prædiket, hvad vi havde talt om, naar vi holdt vore Forsamlinger osv. osv.
Omtrent paa den Tid fandtes der en Soster ved Navn Emilie Halvorsen, som foregav at have Syner og mod- tage Aabenbaringer fra Gud angaaende os, og hun fortalte os mange Ting, som paa Grund af vor Ungdom og Uerfarenhed i Kirken foruroligede os i en betydelig Grad, og vi begyndte endog at fæste Tro og Tillid til hendes Aabenbaringer, hvorved Djæ- velen fik Lejlighed til at friste os. (Fortsattes i næste Nr.)
168
Redaktionsbemærkninger.
Jflot$mMfemen,
Et Maanedsskrift.
ANDSEW JENSON,
RedaktOr og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPKIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Asret
i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City, November 1882.
BETAL EDERS EMIGRATIONS- GJÆLD.
Vi have modtaget fOlgende Skrivelse til Offentliggjtirelse, og det tflr haa- bes, at ikke alene dem, som ere i Gjæld til efternævnte Fond, men En- hver, som skylder for deres Emigration, enten til . Kirken, det vedvarende Emigrationsfond eller private Individer, ville skjænke de efterfølgende Linier en alvorlig Eftertanke:
"Efter speciel Forlangende af Bro- der R. Berntson, der nylig er hjem- kommen fra Stockholm, og Præs. Fjeldsted i Rjtibenhavn om at rette nogle faa Ord til dem, som ere i Gjæld til Stockholms Emigrationsfond, tillader jeg mig gjennem Morgen- stjernen at hendrage Saadannes Op- mærksomhed til den Kjendsgjerning, at det nu er over ti Aar siden Op- rettelsen af nævnte Fond blev paa, begyndt. Paa Grund af de Helliges store Længsel efter Udfrielse fra Babylon have de beredvilligt ydet af deres Midler til Fondets Vedligehol- delse, men i de senere Aar har de haarde Tider forhindret Fortsættelsen heraf, hvisaarsag den eneste Forhaab- ning for de i Babylon efterladte Søskendes Vedkommende er rettet mod Tilbagebetalingen af Fondets ude- staaende Midler. Vi ere vel vidende om, at der findes Saadanne, som med deres bedste Villie og Flid undertiden
ikke kunne opfylde deres Forplig- telser til bestemt Tid, men vi kjende ogsaa Andre, der ere bemidlede, som tilsyneladende have forglemt alle deres Forsikringer om Ærlighed og punktlig Tilbagebetaling af de Midler, som i en vis Forstand har været Grund- volden til deres senere timelige og aandelige Lykke, Vi kunne med Rette sptfrge: Have I forglemt, med hvilken Begjærlighed I grebe efter enhver Udflugt, som kunde gjtfre Eders Ind- samling mulig? Kunne I ikke erindre, hvilke hellige Lefter I gjorde dem, som vilde hjælpe Eder eller tale. et godt Ord til Eders Bedste? Satte I ikke .Eders Ære i Pant paa, at I vilde tilbagebetale de Eder laante Midler? og underskrev I ikke villigen de Gjældsbeviser, som nu ere i Eders Kreditorers Besiddelse? Men, des- værre, „hellige Lofter", højtidelige Forsikringer og Lignende ere til Mange kun kjonne Talemaader, hvor- med de under Oprigtighedens Dække bestræbe sig for at fremme deres personlige Interesser.
Til dem, som endnu besjæles af de samme Fblelser, som de besadde da de rejste til Utah, ville vi til Op- lysning sige, at Ældste M. Nilson af Tooele County er Præsident for oven- nævnte Fond, og hans bemyndigede Agent er Broder G. O. Janson af 19de Ward, Salt Lake City; hvilken som helst af disse to Brodre ville til enhver Tid med Fornojelse modtage saadanne Beltfb, som I ere i Stand til at kunne indbetale, og vil strax indsende samme til Bestyrerne i Stock- holm. Og dersom disse Linier hæn- delsesvis skulde komme i Hænderne paa Nogen, som har forandret sine Anskuelser med Hensyn til det store Sidste-Dages Værk, saa tillad os at sige, at Eders Forpligtelser i Hen- seende til Tilbagebetaling af Emigra- tionsgjæld er lige bindende, og vi fordriste os til at haabe, at Ingen, som gjftr Fordring paa at være et hæderligt Medlem af Samfundet, vil sCge at undgaa Opfyldelsen af denne deres Retfærdigheds Pligt.
L. M. Olson."
Biografiske Skizzer.
169
Meget bliver fra Tid til anden sagt og skrevet om de Fattiges Udfrielse fra de gamle Lande, og næsten hvert Aar blive de Hellige i disse Bjærges Dale opfordrede til at yde af deres Midler til disses Hjælp. Alt dette vilde være aldeles overflødigt, dersom de Mange, der Aar efter Aar have emigreret ved Hjælp af Andres Penge, vilde tilbagebetale deres Gjæld. Alene det vedvarende Emigrationsfonds Sel- skab vilde da kunne udfrie de fattige Hellige fra alle Verdensdele, ikke at tale om de mange private Individer, som have udlaant Penge til Fattige at emigrere for i den udtrykkelige Hensigt, at saa snart de fik Mid- lerne tilbage, vilde de bruge dem til Andres Udfrielse. I mange Aar have vi med Bedrovelse lagt Mærke til den store Ligegyldighed, som mange af de Hellige have lagt for Dagen med Hensyn til Tilbagebetalingen af deres Emigrationsgjæld, og vi ere for- vissede om, at vi tale Sandhed, naar vi sige, at Herren er ikke tilfreds med en saadan Fremgangsmaade, men at han i sin Tid vil kalde saadanne Personer til Ansvar for deres ufor- svarlige Forsommelse. Den Dag i Dag findes der mange trofaste Medlemmer af Kirken i Skandinavien, som sukke under den storste Fattigdom og Elen-
dighed og have gjort det i mange Aar. Vi sporge: Hvorfor gjere de det? Tildels fordi et stort Antal af deres Troesfæller, som for mange Aar siden sukkede under lignende Omstændig- heder, men som formedelst en eller anden god og bemidlet Broders Barmhjærtighed blev hjulpet hjem til Zion, har forglemt deres Velgjerere og har aldrig tilbagebetalt de dem laante Midler, som allerede for lang Tid siden kunde have været benyttet paany til Andres Udfrielse. Dem, som forsomme deres Pligter i denne Henseende, ere derfor ligefrem ansvar- lige for meget af den Kummer og Fattigdom, som deres Soskende i de gamle Lande fra Aar til Aar maa gjennemgaa, og derfor fole vi os tilskyndede til at forene os med vore BrOdre og sige af Hjærtets Grund: Betal Eders Emigrationsgjæld, alle I, som kunne og endnu ikke have gjort det, og lad ikke Eders . SOskendes Lidelser i gamle Norden eller paa noget andet Sted i Verden opstige som et Vidnesbyrd for den al- magtige Gud mod Eder, fordi I skj6- deslest have undladt at opfylde en Pligt, som ingen Sidste-Dages Hellig bur- de forglemme, og hvis vedvarende For- sommelse, lige saavist som Solen skinner, tilsidst vil lede til Frafald og Apostasi.
BIOGRAFISKE SKIZZER.
(Fortsat fra
SVEND LARSEN.
Svend Larsen blev fedt d. 26de Januar 1816 i Kjobstaden OsterrisOer i Norge. Som eneste Barn af Lars og Trine Marie Svendsen n6d han en god Opdragelse i Hjemmet og be~ gyndte ogsaa i en meget tidlig Alder at gaa i Skole. Da han var elleve Aar gammel kom han tilses og sejlede ferst et Par Aar med sin Fader, der var Semand og ferte en Kystfarer. Siden tog han Hyre med et stene Skib i den Hensigt nærmere at ud- danne sig til Semand. Paa hans f6r- ste Tur til England blev Skibet?
Side 127.)
hvori han gjorde Tjeneste som Ka- hytsdreng, udsat for en voldsom Storm, der truede det med Under- gang, og formedelst den overhængende Fare kom den 13 Aar gamle Svend til at tænke paa, hvorledes Jesus, da Disciplene vare i HavsnOd paa Gene- sareth So, truede Stormen, saa at det blev blikstille. Ved Tanken herom fattede den unge Semand Mod, og i barnlig Enfoldighed, men med fuld- kommen Tro om BOnhorelse, bad han under Stormens Voldsomhed til Jesus om ogsaa ved denne Lejlighed at stille Vinden, saa at de ikke skulde
170
Biografiske Skizzer.
forgaa. Han blev heller ikke skuffet, thi endog fOrend han var bleven fær- dig med sin BOn havde Vinden lagt sig, og Skibet ankom strax efter i god Behold til London. Denne Tur var for unge Svend Larsens Vedkom- mende Begyndelsen til en lang So- mandserfaring, da han fra den Tid af stadig vedblev at pldje SOen i 25 Aar. Paa sine talrige Rejser besogte han mange af Jordens store og be- rdmte Stæder og var underkastet alle de Farer og Besværligheder, som Sø- mandslivet altid medfdrer. Iblandt Andet havde han flere Gange Lejlig- hed til at erfare, hvorledes et kjær- ligt Forsyn vaagede over ham og ofte frelste lians Liv. En Gang havde saaledes en Storm fOrt ham tæt ind under den svenske Kyst, og hans FartOj, som formedels Vindens Hef- tighed slet ikke kunde bære Sejl, dreves hjælpelOst nærmere og nær- mere ind mod de hoje Klipper. En Time længere, og saavel Skib som Mandskab vilde have blevet sOnder- slaaet og begravet under de fraadende BOlger. Men Larsen gik roligt ned i Kahytten og bad alvorligt til Gud om Frelse. To Minutter senere drejede Vinden sig til Nordost, og Faren var overstaaet.
Det var Skik og Brug iblandt norske SOmænd at gaa til Alters en Gang hvert Efteraar, og Larsen fulgte de Andres Exempel, indtil han ved en vis Lejlighed lagde mer end alminde- lig Mærke til Præstens Fremgangs- maade og Ord under Uddelingen af Nadveren, hvorved han blev overbe- vidst om, at Noget var forkert. Naar Præsten tilsagde de mest ugudelige Personer Syndsforladelse i Jesu Navn, uden at disse havde taget det fOrste Skridt til Omvendelse, forstod han strax, at dette var urigtigt, og fra den Tid af gik han aldrig i Kirke men nærede en sand Afsky for Præsterne, uagtet han af Naturen var af en religiOs Tænkemaade. Han be- gyndte nu at læse flittigt i det nye Testamente, men kunde ikke forstaa ret meget deraf; saa meget indsaa han dog, at det var nddvendigt for
ham at omvende sig fra sine Synder. Iblandt Andet gav det 8de Kapitel af Johannes Aabenbaring, hvor de forskjel- lige Plager omtales, ham noget alvor- ligt at tænke paa, og- da han læste, at en Trediedel af Skibene paa Havet skulde ddelægges, begyndte han at tæn- ke paa, om dette vilde ske i hans Dage.
Vi ville nu lade Broder Larsen give sin egen Beretning:
,,I Aaret 1851 var jeg bleven F0- rer af en Slup, med hvilken jeg sej- lede mellem Norge, Danmark og England, og paa mine Rejser kom jeg ofte til Aalborg, hvor jeg stiftede Bekjendtskab med en Skræddermester Olsen fra Frederikshald i Norge, hvis Hustru var Baptist. Under et af mine Besog til Aalborg kom nævnte Olsen ombord paa mit FartOj for at fortælle mig. at hans -Kone nu var bleven ddbt til sine Synders Forladelse 02: derved blevet hvad man kaldte „Mormon," samt at en fremmed Herre fra Amerika, som netop havde bragt den nye Lære til Danmark, for Tiden opholdt sig i Omegnen. Jeg beslut- tede strax at faa en Samtale med den Fremmede, hvis muligt, og alle- rede samme Aften fik jeg ham op- spurgt ved Hjælp af Olsens SOnner og traf ham i Smed H. P. Jensens Hus i Norre-Sundby. Saa snart jeg var kommen indenfor ytrede jeg, at jeg gjærne onskede at hore den fremmede Herres nye Lære. Man bad mig paa en meget hoflig Maade at sidde ned, hvilket jeg gjorde og forklarede derpaa, hvem jeg var samt hvor jeg var fra. Den fremmede Mand, som vi nu ville kalde Erastus Snow, tog Plads ved Bordet ved min Side og spurgte mig, om jeg kunde tale En- gelsk. Jeg svarede ja; men det viste sig snart, at min Kundskab om det engelske Sprog var for lille til at jeg kunde opfatte Alting, som blev sagt, naar Talen drejede sig om noget Nyt, hvorfor Broder Snow forklarede mig Evangeliets fOrste Principer i det danske Sprog, og jeg vil her be- mærke, at jeg troede ethvert Ord han sagde, thi en indre Stemme hviskede tydeligt til mig, at han var en Guds
Biografiske Skizzer.
171
Mand. Han fortalte mig ogsaa en Del om hvorledes Joseph Smith er- holdt Pladerne, som Mormons Bog oversattes fra, og han viste mig „Pearl of Great Price", hvori der fandtes Karakterer, der lignede dem, som fandtes paa Pladerne. Under Samtalen, som varede i hele to Timer, fik jeg Kundskab om mange nye Ting, som jeg aldrig fOr havde kjendt No- get til. Broder Snow spurgte mig nu, om der var Religionsfrihed i Norge, hvortil jeg svarede ja, eftersom Dis- senterloven gav alle kristne Sekter fri Religionsovelse, med Undtagelse af Jesuiter og andre Munkeordener. Snow spurgte mig, om jeg vilde tage en Broder med til Norge for at præ- dike Evangeliet, hvortil jeg svarede bekræftende, saafremt denne Broder kunde faa sit Toj og Pas færdigt samme Aften, thi ifølge Skippereden maatte man ikke bringe Nogen til Norge uden Pas. Hvis man gjorde det, udsatte man sig for at blive mulkteret. Broder H. F. Petersen blev Manden, som sendtes med mig. Vi forlode Aalborg d. 4de Septbr. 1851, men Petersen fik ikke Tid til at forskaffe sig noget Pas. Paa Over- rejsen, som paa Grund af uheldigt Vejrligt varede længe, fik jeg Lej- lighed til at tale meget med min Passager om Religion, hvorved jeg fik stOrre Oplysning, og efter vor An- komst til Norge d. 11te Septbr. gik jeg til Provst Wettergren og bad om Tilladelse for Petersen at holde For- samling i et af Skoleværelserne. Han spurgte mig strax om hvilket Religi- onsparti den Mand bekjendte sig til, og da han fik til Svar, at han var „Mormon", blev han ligesom hel be- styrtet, slog Hænderne sammen og udbrtid: „Men skal man ogsaa have disse „Mormoner" til vort fredelige Norge". Jeg tog nu Ordet og forkla- rede, at Manden var ikke kommen for at gjtire Ondt eller stifte OprOr, men for at prædike Fredens Evange- lium, saaledes som det blev prædiket i fordums Dage. Med et andet dybt Suk udbrOd han: „Jeg skal spCrge Byfogden, om det kan tillades ham at
prædike". Jeg betydede ham, at den Ulejlighed kunde han gjærne spare, da jeg netop skulde op til Byfogden i Forretning. Men da jeg strax deref- ter indfandt mig paa dennes Kontor, var Provsten allerede der. Jeg fik næppe Tid til at hilse fttrend Byfog- den begyndte:
„Goddag, Larsen. Har De bragt en Mormon med Dem?"
>Ja Jeg fiar) Hn Byfogded".
„Har han Pas"?
„Nej".
„Har De da glemt Skippereden"?
„Nej, Tiden var for kort for Man- den at faa et Pas udfærdiget, men en Hr. Thomsen i Aalborg blev bemyn- diget til at sende det med Posten til OsterrisCer, og jeg troede, at det al- lerede havde været her. Desforuden paatager jeg mig alt Ansvar for Mandens Handlinger".
"Det er Alt, hvad man kan for- lange", sagde Byfogden, idet han vendte sig til Provsten.
Jeg spurgte da: ,,Faar han Lov til at holde Foredrag i et af Skolevæ- relserne".
Byfogden svarede: „Det beror paa Provsten; dog maa han ingen offent- lige Foredrag holde".
„Maa han da", spurgte jeg, „for Exempel holde private Foredrag i mit eget Hus".
„Ja, det kan Ingen nægte"', svarede Byfogden, „men han maa slet ingen præstelige Handlinger foretage sig, saasom Daab og Nadverens Uddeling; og De maa tage ham tilbage til Dan- mark naar De rejser".
Jeg maatte naturligvis gaa ind paa alle disse Betingelser og gik nu hjem til Petersen, hvem jeg foreskrev de ham af Ovrigheden givne Leveregler. Jeg indbod ham til at bo i mit Hus og overlod ham et Værelse til For- samlingslokale. Det var min Bestem- melse at lade mig dtibe ved "min Hjemkomst, men paa Grund af By- fogdens Instruxer ansaa jeg det for klogest at holde Ord og vente indtil jeg kom tilbage til Aalborg.
Da jeg skulde have en Del Smed arbejde gjort, fik jeg Anledning til a-
t
172
Biografiske Skizzer.
bære Vidnesbyrd for Smedemester John Olsen og hans Arbejdsfolk i Osterristfer. Mesteren selv tilligemed en af hans Folk ved Navn Peter Adamsen fik snart til min store Glæde Tro paa Evangeliet, og jeg. gjorde dem bekjendt med Broder Petersen, som derpaa besogte dem og prædi- kede for dem naar som helst Lejlig- hed gaves. Jeg bar ogsaa Vidnesbyrd for mange Andre, baade Hoje og Lave, men kun faa af dem interes- serede sig for min Forklaring, hvilket forundrede mig meget, da Evangeliets Principer allerede vare blevne saa tydelige og klare for mig, men jeg havde endnu ikke lært, at uden Paa- virkningen af den Helligaand kan in- tet Menneske fatte de Ting, som hore Gud til. Den 20de Septbr. be- gav jeg mig atter paa en Rejse til Danmark, medtagende Broder Peter- sen, som skulde forskaffe sig Pas, og efter min Ankomst der til blev jeg d. 23de s. M. d6bt af Ældste O. C. Nielsen samt fik Haandspaalæggelse af Broder H. P. Jensen. Glad og lykkelig rejste jeg derpaa tilbage til mit Pljem i OsterrisOer, medbringende Brodrene Petersen og Ahmanson, som nu, forsynede med Pas, Btfger og Skrifter, vare beredte til at aabne Evangeliets DOr i Norge. (For at undgaa unødvendig Gjentagelse hen- vises Læseren nu til dette Blads Nr. 6, Side 83, 84, 85 og 86, samt Nr. 10, Side 151, og nærværende Nr., Side 161.) Den 19de Juni 1852 blev jeg ordi- neret til Ældste af H. P. Jensen, som derpaa raadede mig til at kjobe et Fartoj og sejle med Missionærerne fra Sted til Sted i Norge samt mel- lem Norge og Danmark, hvilket jeg med Beredvillighed gjorde, da jeg onskede at gjtfre Alt, hvad jeg kunde, for Evangeliets Fremgang. Jeg rejste derfor til Frederiksværn, hvor jeg kjobte en af de store Lodsbaade for 200 norske Specier og indrettede samme til en Lystjagt samt gav den Navnet „Zions Love". Den var en god Sejler og ftirte paa Mastetoppen en hvid Standart, hvori der var malet en Ltive, holdende et straalende Oje
i en gylden, bojet Hellebard, under hvilken Bogstavet Z var anbragt i blaa Farve. Det Hele var et Symbol paa Styrke og Lys, og fremstillede Zion udspredende sit Lys ved guddommelig Kraft over Nationerne.
Jeg tilbragte en længere Tid med at sejle med Brodrene fra Sted til Sted i Norge og at bære Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed. I Slutningen af Juli Maaned sejlede jeg og H. P. Jensen til Aalborg, hvor fra jeg tog en Del Hellige til' Kjtibenhavn for at overværede Generalkonferencen d. 12te August. Derefter sejlede jeg John E. Forsgren og andre af Brodrene til Fredericia og andre Steder i Danmark og derpaa tilbage til Kjobenhavn, hvor fra jeg d. 2den Septbr. afsejlede med Missionærerne, som skulde til Norge. (Se nærværende Nr. Side. 161 osv.)
Det var cl. 14de Oktbr. 1852, da jeg tilligemed Brttdrene Chr. Larsen, J. G. Folkmann og N. Hansen var paa et Bestig til Gaarden Ingolsrud, at vi bleve anholdte af Amtmand Birch Richenwaldt, og da jeg ikke kjendte ham, spurgte jeg ham om hvad Myndighed han havde til at an- holde os, hvorover han blev meget fornærmet, rev Overfrakken op i Bry- stet og fremviste sit Embedstegn samt befalede os at folge med til Frede- riksstad for at arresteres. Dette næg- tede vi at gjore, btfd Farvel og fort- satte vor Gang til Ingolsrud, hvor vi strax efter vor Ankomst paany bleve anholdte af Foged Ytters Son, som var ledsaget af en Del Btinder. Han forlangte at se vore Pas, hvilke vi ikke havde med, men jeg fortalte ham, at jeg var SkibsfOrer og saa- ledes aldrig behflvede at forevise Pas. Vi bleve befalede at gaa i Arrest, men jeg fik da endelig Lov til forst i Forening med Chr. Larsen at gaa til Vatterland for at se til mit FartOj, paa den Betingelse, at jeg den fol- gende Dags Morgen skulde m6de paa Byfogdekontoret i Frederiksstad. Jeg og Larsen gik derpaa til Vatter- land, men Brodrene Folkmann og Hansen maatte derimod strax gaa i Arrest.
Biografiske Skizzer.
173
Den 15de Oktober om Morgenen blev Ældste Chr. Larsen og jeg af Underbyfogded Fjeldstad og en Poli- tibetjent anmodet om at folge med dem til Byfogden, hvortil vi strax vare villige. Ved vor Ankomst til Byfogdekontoret blev Larsen ojeblik- kelig befalet at folge med Politibe- tjenten i Arrest, medens jeg blev anmodet om at forklare vore Troes- principer, hvilket jeg gjorde med stOrste Beredvillighed. Byfogden fik herved et Vidnesbyrd, som han sik- kerlig erindrede længe, og det burde have fritaget enhver af os for Arrest; men uagtet jeg hverken havde forret- tet Daab eller uddelt Nadveren i Frederiksstad eller Omegn, sagde By- fogden dog til mig: „Jeg er ncdsaget til at arrestere Dem. De faar ftflge med Betjenten". Hertil svarede jeg: „Hr. Byfogded! Dersom det ikke var for Jesu Kristi Vidnesbyrds Skyld, at jeg blev arresteret, skulde det blive haardt for Dem at faa mig ind i Ar- resten". Derpaa gik jeg villigt med Betjenten og sad derpaa i Fangenskab i fem Maaneder.
Fire af os, nemlig Chr. Larsen, John F. F. Dorius, P. Beckstrtfm og jeg bleve indsatte i Borgerarresten i Frederiksstad, og senere blev vort Antal forOget med J. A. Ahmanson, medens O. Olsen, C. Knudsen, J. G. Folkmann og N. Hansen bleve satte i Arrest paa Elverhej. Saaledes vare alle Missionærerne i Norge berovede deres Frihed, men forinden var Vær- ket allerede blevet saa godt grund- fæstet i Landet, at vor Fængsling knn tjente til at befordre det videre. I Lcbet af Vinteren bleve vi flere Gange indkaldte for Retlen, og paa Forlangende afgave vi Forklaring om vor Tro og Lære. De to ffirste af disse Forhor overværedes af et Par lutherske Præster. Sex Sporgsmaal med Hensyn til Lærdomme, der havde været omhandlede i „Skandinaviens Stjerne", bleve os forelagte, hvilke vi besvarede ifblge vor bedste Kund- skab. I Arresten bleve vi ofte besttgte af Fremmede, for hvem vi bare Vid- nesbyrd efter Omstændighederne. Vor
Ven Kaptejn J. A. Jensen blev, efter at have gjort en Del Modstand, over- vundet af Evangeliets Aand, og blev siden dobt. Han blev trofast til sin DCdsdag, hvilken indtraf i Ephraim d. 24de Juli 1882. Tiden i Fængslet var os ikke lang, da vi benyttede den til Sang, Skrivning og opbyg- gende Samtaler, og Arrestforvarer Fjeldstad gav os tillige al den Frihed, som stod i hans Magt. Skrivemateri- alier bleve os nok fratagne i Begyn- delsen, men ifolge min indstændige Begjæring til Byfogden bleve de os tilbagegivne.
Medens jeg sad i Fængslet, skrev jeg tre Breve til Amtmanden og gjorde med bestemte Udtryk Fordring paa at bleve udladt af Arresten, da jeg ikke havde gjort mig skyldig i nogen For- brydelse. Omsider indlCb der ogsaa Svar til Byfogden om at ltfslade mig paa den Betingelse, at jeg ikke mere maatte prædike „Mormonlæren". Den 16de Marts 1853 blev jeg derfor frem- kaldt for Byfogden og sat paa fri Fod, men da han oplæste Betingel- serne for mig, svarede jeg, at jeg aldrig skulde aflade at prædike Jesu Kristi Lære saa længe jeg levede. Byfogden sagde Intet derimod.
Efter min lange Arrest kunde jeg nu tilfulde paaskjOnne Friheden, og jeg var Herren meget taknemmelig for min Udfrielse af Fængsel. Det FOrste, jeg foretog mig, var at af- lægge BesOg iblandt de Hellige i Byen og Omegn samt hos BrOdrene der endnu sadde fængslede hos Lehns- mand Printz paa Elverhoj. De vare ved godt Mod og ventede snart at faa deres Frihed. Derefter foretog jeg en Missionsrejse til Kristiania, hvor jeg prædikede Evangeliet for Mange, og rejste derpaa i Slutningen af Marts Maaned tilbage til Frede- riksstad. Efter paany at have besogt de Hellige samt de fængslede Brfidre paa ElverhOj i Forening med Chr. Larsen, som d. 31te Marts var bleven lOsladt af Arresten, og ligeledes over- været et KonferencemOde paa Gaar- den Ingolsrud d. 6te April, sejlede jeg med „Zions LCve" tilligemed fire
174
Biografiske Skizzer.
Brodre hjem til Osterristter, hvor vi ankom cl. 12te April og fandt min Familie i bedste Velgaaende. Jeg vedblev derefter i nogen Tid at for- kynde Evangeliet i Omegnen af Hjem- met.
Den 10de Maj ankom Brodrene E. G. M. Hogan og Knud Peterson til OsterrisOer som Missionærer fra Zion og gjorde mit Hus til deres midlerti- dige Hjem. Strax derefter opstod der paany Forfølgelse mod os, og Pobe- len gjorde flere Gange ForsOg paa at storme mit Hus. Forgjæves srJgte jeg med gode Ord at tale mig tilrette med dem, men Folket vare saa forbitrede, at vi ikke en Gang kunde færdes paa Gaden uden at blive fornærmede og overdængede med Sten og Snavs. Jeg klagede flere Gange derover til Byfogden, som ogsaa lovede at holde Orden, men da han sendte Underfog- ded Niels Juel for at skulle beskytte os, holdt denne med Pobelen og gjorde Galt værre. Byfogden erklærede til- sidst, at han ikke kunde holde Orden med Politiet. Jeg gik ogsaa til Provst Wettergren og forlangte, at han som Sjælesorger skulde formane sine Tilhorere fra Prædidestolen til ikke at forfOlge eller skade os, men han svarede mig, at han vilde præ- dike som sædvanligt. Jeg forestilte ham da, at jeg ikke længere agtede at taale Fornærmelser af hans Flok, „og", sagde jeg, ,, dersom Deres Faar trænger ind i mit Hus, ville de mOde alvorlig Modstand og muligvis lObe imod en skarp Oxe, og hvis Nogens Blod bliver spildt, vil Ansvaret hvile paa Dem, fordi De har nægtet at ad. vare dem'"'. Det kom imidlertid, Her- ren være' lovet, ikke til den Yderlig- hed, thi da det blev bekjendt iblandt Pobelen, at jeg var forberedt paa at gjOre Modstand, turde Ingen være den Forste til at bryde ind, og uagtet Huset ikke saa sjælden blev omrin- get af stojende Mennesker, fore de dog alle forskrækkede tilbage saa snart jeg aabnede DOren. En Aften blev der imidlertid et frygteligt OprBr udenfor, og idet min Hustru samtidig overflste mig med Bebrejdelser inden-
for blev jeg meget mismodig, men jeg fattede strax en Beslutning, som jeg satte i Udforelse. Jeg gik nemlig ind i et enligt Værelse og bad oprig- tigt til Herren om Hjælp samt Be- frielse fra Pobelens Vold. Min BOn blev hort. Endog for jeg havde rejst mig op fra min knælende Stilling, blev det ganske roligt udenfor. Her- ren sendte en aldeles ukjendt Mand} som bortdrev Ptibelen næsten i et Ojeblik. Min Nabo H. Hendriksen stod i sin Dor og var Ojenvidne ti* hvad der foregik. Han beskrev Per- sonen som en Mand af MiddelstOr- relse.
Den folgende Dag gik jeg og Knud Peterson atter op til Byfogden og for- talte ham om OprOret samt betydede ham, hvad FOlgerne muligvis vilde blive, hvis disse Overfald bleve fort" satte. ,,Hvis De ikke ved Politiets Hjælp", sagde jeg med bestemt Tone, ,,kan standse disse Optrijer og holde Orden i Byen, saa at fredelige Folk kunne være beskyttede i deres egne Huse og paa Gaderne, saa maa De sende for Militæret, thi jeg siger Dem udtrykkeligt, at den eller de, som gjOr Forsog paa at storme mit Hus eller trænge ind, vil blive D6dens Offer". Dette blev sagt ham i Bro- der Knud Petersons og en Fuldmæg- tig Huslands Nærværelse. Nu da Byfogden mærkede, at det var Alvor, lovede han endelig at holde Orden. .En Kundgjorelse blev strax skrevet, og der sendtes Bud efter Underby- fogden og en Trommeslager, som der- paa gik igjennem alle Byens Gader og oplæste Kundgjtfrelsen, der lod paa, at hvem som helst der i Fremtiden for- nærmede eller Svede Vold mod „Mormo- nerne", vilde blive straffet og mulkteret. Byfogden lovede ogsaa at sende en Politibetjent til alle vore Forsamlinger, hvilket Ltifte han holdt som en Mand, og fra den Tid af havde vi fuldkom- men Fred. En Politibetjent Petersen, som stadig kom til vore Forsamlinger, blev strax efter overbevist om Evan- geliets Sandhed og indlemmet i Me- nigheden, hvorved han blev afsat fra sit Embede. Dernæst blev Politibe-
Biografiske Skizzer.
175
tjent Vold sendt for at skulle holde Orden, men ogsaa han fik Tro paa Evangeliet og blev dobt samt afsat fra sin Bestilling ligesom den forrige. Om Byfogden kan det med Rette siges, at han af Naturen var en god og human Embedsmand. Da han syntes, at det gik for vidt med Daabs- handlingerne, idet selve Politiet lod sig dobe, sagde han ved en vis Lej- lighed til mig i en meget godmodig Tone. „HOr, Larsen, De maa Ingen dObe". „Jeg véd det, Hr. Byfogded", svarede jeg i en ligesaa fri og god- modig Tone, „men vi gjOre det alli- gevel". Med dette Svar lod han at være tilfreds.
Den 2den August 1853 tog jeg en rOrende Afsked med BrOdrene og de Hellige i OsterrisOer og gik tilligemed min Familie og BrOdrene Chr. Lar- sen, J. G. Folkmann, John F. F. Dorius og Niels Hansen ombord i „Zions LOve", bOd mit Fodeland Far- vel og satte Kursen mod Danmark. Vi ankom til Hals den folgende Dag, hvor jeg, efter at have aflagt et Be- stig til Aalborg, efterlod min Familie hos Broder Hans Jensen, der nu er Biskop i Manti. Derefter sejlede jeg med Willard Snow og andre af Bro- drene til Kjobenhavn, hvor jeg der- paa virkede en kort Tid blandt de Hellige, og sejlede i Slutningen af September Maaned med Broder H. P. Jensen og Hustru tilbage til Aal- borg. Efter nogle Dages Forlob rej- ste jeg tilbage til Kjobenhavn med en Ladning Hellige. '
Jeg provede nu paa at sælge mit lille Fartoj, men da dette ikke lykke- des, overlod jeg det til John Van Cott, hvorpaa jeg foretog en kort Missionstur til Jylland, under hvilken jeg dObte nogle faa i Omegnen af Randers. Den 27de Novbr. forenede jeg mig med min Hustru og mine Born i Hals og rejste d. iste Decbr. i Forening med dem til Aalborg, hvor fra vi den folgende Dag afrejste med Dampskibet „Iris" ktil Kjobenhavn. Den 22de gik jeg og Familie tillige- med flere Emigranter ombord paa Dampskibet „Slesvig" og begyndte
vor lange og besværlige Rejse til Zion. Af min Familie, der ved min Afrejse bestod af syv Medlemmer, mi- stede jeg min Hustru og tre Born paa Rejsen, og kun jeg og to BOrn naa- ede Salt Lake City i levende Live d. 5de Oktbr. 1854. Jeg begrov min Hustru og to Born i St. Louis.
Dagen efter min Ankomst til Staden hejsede jeg den hvide Standart med Vaabnet Zions LOve paa min Vogn ved Hjælp af en Teltstang, hvilket bragte mig mange Bescgende, for hvem jeg maatte forklare Betydningen af Symbolet, som jeg senere solgte til en Lysthaver for en Dollar. Jeg blev venligt modtaget af de faa i Staden værende norske Familier, oOm Foraaret 1855 indhegnede jeg 10 Akres Land samt gjorde mit forste ForsOg paa at dyrke Jorden og avle mit eget BrOd. Sæden, som jeg saa- ede, kom ogsaa godt op, med Græs- hopperne sparede mig den Ulejlighed at hOste, og da jeg fristede samme Skjæbne det folgende Aar, flyttede jeg til Spanish Fork, hvor jeg forskaf- fede mig en Jordejendom og fik Lov til at bo i Broder N. BOrresens Kjælder samt blev tilladt at sove ved hans HOstak. Da de fleste af Skandi- naverne dersteds den Gang boede i Jordhytter fulgte jeg de Andres Exem. pel og grov en Kjælder, som jeg indelte i to Rum. Efter at have tilbragt 2% Aar som Enkemand tog jeg mig og- saa en Kone igjen, og blev af Biskop Butler beskikket til at præsidere over de skandinaviske Hellige i Byen.
I 1857 avlede jeg over 200 Bushels Hvede samt byggede mig et lille Hus med to Værelser i, og i 1858 ind- hegnede jeg et Par Bylodder og plan- tede en Del Frugttræer, men da min Landejendom blev Odelagt af "Salera-
176
Biografiske Skizzer.
tus" flyttede jeg i 1859 til Mount Pleasant, Sanpete County, som netop paa den Tid blev anlagt, hvor jeg har boet hele Tiden siden.
Om Foraaret 1865 blev jeg kaldet til at gaa tilbage til Skandinavien paa Mission, hvisaarsag jeg, efter at have velsignet min Familie og anbefalet den til Herrens Varetægt, forlod mit Hjem i Mt. Pleasant d. 16de Maj og tiltraadte Rejsen i Forening med Ældste C. C. A. Christensen. Efter Ankomsten til Salt Lake City fratog Soldaterne mig den ene af mine Muler, som jeg havde tilbyttet mig for Oxer, da man gjorde Fordring paa, at den var Regjeringens Ejendom. Forend jeg fik denne Affære ordnet var mit Rejseselskab, der bestod af omtrent 45 Missionærer, hvoraf de 18 skulde til Skandinavien, allerede taget afsted, og jeg indhentede det ftfrst i Echo Canyon d. 28de Maj. Efter heldig Rejse over Sletterne ankom vi til Omaha d. iste Juli, hvor jeg og Broder Christensen solgte vort Kjore- tOj for 225 Dollars og fortsatte Rej- sen med Dampbaade og Jærnbane til New York, hvor fra vi d. 15de af. sejlede med Dampskibet ., Louisiana" og ankom til Liverpool d. 28de. Over Hull, Hamborg, Kiel og KorsOer an- kom jeg tilligemed de fleste andre skan- dinaviske Missionærer til Kjobenhavn d, 2den August. Jeg blev af Præsi- dent Widerborg beskikket til at ar- bejde som omrejsende Ældste i Norge, hvisaarsag jeg strax begav mig paa
Rejsen til mit Fodeland* Den nte August ankom jeg til Kristiania og meldte mig paa de Helliges Kontor ved Munkedamsvejen. Geo. M. Brown var Konferencepræsident den Gang.
Jeg virkede nu uafbrudt som Mis- sionær, i mit Fodeland, forst paa Vestlandet og derefter paa Ostlandet, i 22 Maaneder, i hvilken Tid jeg af- holdt et stort Antal Forsamlinger, vandt mange Venner, bestfgte mine Slægtninge og tidligere Bekjendte og saa' gode Frugter af mit Arbejde. Den 11te Juni 1867 tiltraadte jeg Hjemrejsen fra Kristiania og ankom den folgende Dag til Kjttbenhavn, hvor fra jeg d. 13de Juni, tilligemed andre hjemvendende Missionærer og 290 emigrerende Hellige afsejlede med Dampskibet „Valdemar" * * *
Den 5te Oktober ankom vi lykkelig og vel til Salt Lake City, og efter at have overværet Generalkonferencen fortsatte jeg Rejsen til mit Hjem i Mount Pleasant, hvor jeg, efter om- trent 2.} Aars Fraværelse, fandt min Familie i gode Omstændigheder".
Efternævnte BrOdre ere beskikkede til at virke som Agenter for Bladet: Andrew Rasmussen, Monroe. Niels Thomsen, Glenwood. C. A. Svalberg, Gunnison, og Jens Iver Jensen, Elsinore.
Erindringer fra Oktober vil
komme i næste Nr.
MORGENSTJERNEN
udkommer omtrent den iste i hver Maaned og koster, med Porto iberegnet, en Dollar og fem og tyve Cent om Aaret i Forskud. Det forventes, at vore Agenter samt de ledende skandinaviske Brodre overalt vedblivende ville bruge deres Indflydelse for Bladets Udbredelse, indtil det bliver en velkommen Gjæst i ethvert Hus, hvor de skandinaviske Sprog endnu bevarer Erindringen om gamle Norden, og hvor Evangeliets Aand stedse minder om de skjæbnesvangre Dage, som mærkede vore nidkjære og trofaste BrCdres Lobebane under deres Bestræbelser for at plante Sandhedens Banner paa vort Ftidelands Jordbund.
Morgenstjernens Kontor er paa Second West Street, mellem North Temple og First North Street, lidt syd for Universitetet.
Adresse: ANDREW JENSON,
P. O. Box 500. Salt Lake Citv, Utah.
Q.r7i»«i
&$■? <*
ofe .
-§35^-^-^-44 °
ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANEDSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — PAÉIÆY P. Pratt.
Nr. 12.
DECEMBER 1882.
ISTE AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 167.)
(1852 — Fortsat.)
Efter en kort Tids Forlob skreve A-i til Kjebenhavn angaaende denne Sfister Halvorsen, og fra Præsident- skabet dersteds fik vi som Svar den udtrykkelige Erklæring, at hendes Aa- benbaringer vare fra Djævelen. Der- A'ed bleve vi stillede til Ro i den Henseende, og Herrens Aand oplyste samtidig vor Forstand, saa at vi selv tydelig kunde forstaa, at hendes In- spiration hidrørte fra den onde Kilde, da nemlig hendes Forudsigelser ikke gik i Opfyldelse.
Den 5te December blev Peter Beck- strom løsladt af Arresten ved Hjælp af Brødrene Emil Larsen og Forstan- der Johansen, som gik i Kaution for ham. Vi mente, at naar han var paa fri Fod kunde han virke i al Stilhed iblandt de Hellige og vore Venner. Samme Dag modtog Svend Larsen et Brev fra sin Kone i Osterrisoer, hvil- ket indeholdt den sorgelige Efterret- ning, at to Br8dre, nemlig H. Even. sen og Halvor Taargremsen vare omkomne paa Søen.
Den 6te December fik Bro.der Chr. Larsen og jeg Tilladelse til at besøge de Hellige i Byen under Ledsagelse
af en Politibetjent. Slige Smaature fik vi Lov til at gjore en Gang imel- lem, naar gamle Fjeldstad var ved godt Humør. Ligeledes fik nogle af Soskende adskillige Gange Lov til at besøge os i Arresten, hvilket altsam- men var oplivende for os og gav os lidt Adspredelse".
BREV FRA WILLARD SNOW.
Den 2den September skrev Willard Snow fra Kjebenhavn iblandt Andet Felgende:
Strax efter at jeg havde sluttet mit Brev til Dem af 16de Juli. modtoge vi en Skrivelse fra Ældste Chr. Chri- stiansen, Præsident for Aalborg Kon- ference, hvori han underrettede os om en alvorlig Forfølgelse, som nylig havde fundet Sted mod de Hellige i Salling, under hvilken 12 eller 15 af vore Soskende maatte flygte fra deres Hjem til Aalborg for at finde Be- skyttelse. Nogle af dem have siden taget Ophold i Kjebenhavn, iblandt hvilke kunne nævnes Ældste Chri- stiansens Fader og Moder. Det synes, at hverken Alder eller Kjøn blev sparet, men at Alle uden Forskjel vare Gjenstand for Pøbelens Fornær-
178
Erindringer fra Misstonen i Skandinavien.
melser og Voldsomheder. Under For- følgelserne blev Ældste A. Andersen taget med Magt og transporteret over til en lille ubeboet O, hvor han maatte forblive, indtil Forsynet syntes at bestunstige hans Bortkomst, og Lav- vande i Limfjorden gjorde det muligt for ham at slippe der fra.
Efter at have modtaget denne Ef- terretning, besluttede jeg, ifølge Æld- ste Christiansens bestemte Forlan- gende, at besøge Aalborg for at over- være Konferencemødet, som skulde afholdes dersteds d. iste August. Li- geledes troede jeg, at det kunde være gavnligt for min Helbred at gjØre en. Udflugt for at indaande den friske Søluft samt bevæge mig i det Frie paa Landet. I Forening med Ældste Forsgren rejste jeg derfor til Aalborg.
Dagen forend Konferencen tog sin Begyndelse kom Ældste H. P. Jen- sen hjem fra Norge, hvor han i Fore- ning med Ældsterne J. A. Ahmanson °g JePPe " G. Folkmann havde ar- bejdet i omtrent to Maaneder og oprettet to blomstrende Grene af Kirken. * * *
Konferencen varede i tre Dage, i hvilken Tid god Orden herskede, og mange gode Undervisninger bleve givne. Flere bleve kaldede til Præ- stedømmet, og alle Tilstedeværende bleve styrkede og oplivede; den Hel- ligaand hvilede over de Hellige i stor Fylde, og deres Forfølgelser syn- tes at opfriske dem til Erindring om deres Pligter for Herren, samt tjente til at gjØre dem stærkere i den ny og evige Pagts Baand.
Efter at have stiftet Bekjendtskab med mange af de jyske Hellige og tilbragt over en Uge paa en meget behagelig Maade iblandt dem, forlod jeg Aalborg tilligemed omtrent 30 Hellige; og Skipper Svend Larsen, som en kort Tid i Forvejen var bleven døbt og havde kjobt et lidet Fartøj, i hvilket han bragte Broder Jensen hjem fra Norge, gav os alle fri Rejse til KjØbenhavn. Han sej- lede ogsaa Ældsterne til Fredericia for at overvære Konferencen dersteds d. 20 August, og i Morges rejste han
her fra med sex Brødre, som ere kaldede til at virke som Missionærer i Norge. Dette. Fortøj, som Broder Larsen kalder ,.Zions Løve", udgjor for Nærværende hele „Mormon"- Flaaden i disse nordiske Farvande.
Vor Generalkonference i KjØben- havn var godt bescgt og varede fire Dage; gode Undervisninger bleve givne. En fuldstændig Rapport fra alle Grenene -udviste,, at Værket havde gjort stadig Fremgang, og at Kirken i Skandinavien nu tæller 934 (1036) trofaste Medlemmer; 90 ere blevne ordinerede til Præstedømmet, Nogle ere hensovede og Andre emigrerede. 20 Brødre bleve i Konferencen kal- dede til Præstedømmet, og vi udvi- dede ogsaa Kirkens Organisation. Broder Erastus Snow organiserede den i tre Konferencer (Kjøbenhavns, Fredericia og Aalborg), og vi have organiseret fire andre, nemlig Born- holms, Lollands, Vendsyssels og Bre- viars Konference. * Der er altsaa nu syv Konferencer i Skan- dinavien, uden at indbefatte de faa Hellige i Sverige.
Enighed og Nidkjærhed synes at gjØre sig gjældende blandt Ældsterne, som virke af alle Kræfter og kappes om at gjØre mest godt.
Jeg maa ikke forglemme at med- dele Dem, at Ældste Ole Svendsen fra Bornholm bivaanede Konferencen med et blaat Oje, hvorom jeg vil give dem nærmere Forklaring. * * * (Be- retningen om den af Snow her omtalte Forfølgelse vil senere vise sig i Æld- ste C. O. Folkmanns Biografi. Red.) Vi have netop modtaget et Brev fra Broder Forsgrens Fader og Ældste Mikael Johnson i Sverige, hvoraf Ho- vedindholdet er, at Ældste Johnson havde begyndt at døbe, hvilket havde til Følge, at han blev arresteret og sendt til Stockholm. Vi have raadet ham til at gjØre ligesom Paulus gjorde fordum, nemlig appellere sin Sag til Landets højeste Authoriteter, naar han blev fremstillet for Politiet, Dommerne eller Magistraten, og ikke forlade Landet, førend han personlig havde fremlagt sin Sag for Kongen;
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
179
og dersom han blev landsforvist, da efterlade hans Vidnesbyrd iblandt Folket og komme til os i Fred.
Det sidste Nr. af ..Skandinaviens Stjernes" iste Aargang er nu trykt og indeholder et smukt Billede af Profeten Joseph Smith. Vi have be- sluttet at lade 2den Aargang udkom- me to Gange om Maaneclen, nemlig d. iste og 15de i hver Maaned.
Vi have opgivet Tanken om at sende et Selskab Emigranter afsted i Efteraaret. Dem, som vare færdige til at rejse, have vi udsendt til at arbejde i Vingaarden indtil Vinteren, og da vil Broder Forsgren overtage Ledelsen af hele Kompagniet, og ftire dem alle hjem til Zion".
ÆLDSTE JOHNSON I SVERIGE OSV.
Det Følgende er fra Willard Snows Skrivelse til S. W. Richards af 24de September:
„De vil erindre, at mit forrige Brev berettede om Ældste Johnson, som var under Arrest i Sverige fordi han havde dtfbt nogle faa i Nærhe- den af Gene. Han blev bragt til Stockholm, hvor han forlangte at blive forhtirt, men efter at de i saa- danne Tilfælde almindelige Forberedel- ser vare gjorte, underrettede Politiet ham om, at hans Papirer fra Gefle vare tilstrækkelige til at sende ham vi- dere. Folgelig blev han sendt i Læn- ker, og en Del af Vejen mellem to Tyve, gjennem Landet til MalmO, en Vejlængde af omtrent 600 engelske Mile (?), hvor han ankom i en af- mattet og forhungret Tilstand, da han havde levet omtrent en Maaned paa omtrent 10 Ores Værdi af grovt BrOd om Dagen, og desforuden lidt Kulde og Mishandlinger. Efter hans An- komst til Mahno blev han kastet i et gammelt Fængsel eller Slot, som synes at være bygget til Indespær- ring af Fanger i Krigstid. Der blev han en kort Tid efter bestigt af en luthersk Præst, som, for at hjælpe ham ud af hans Gjenvordigheder, til- bod ham et behageligere Værelse og lovede at ville være ham behjælpelig med at komme paa Hojskolen, dersom
han atter vilde forene sig med Lu- theranerne, frasige sig „Mormonis- men" og ophore at prædike den Lære. Præsten havde nemlig opdaget, at Broder Johnson var i Besiddelse af betydelig Oplysning. Johnson svarede, at Præsten fik ham til at tænke paa Personen, som var hos Jesus paa Bjærget, da denne hungrede. „Hvad", sagde den forbausede Theolog, ,, lig- ner De Dem selv ved Jesus og mig ved Djævelen. De skal strax ud af Landet". Politiet bragte ham derfor over Sundet og overleverede ham d. 9de Septbr. til Ovrigheden i Kjoben- havn, uagtet Broder Johnson er en indfCdt Svensker og var ligesom Æld- ste Forsgren hverken bleven forhOrt eller dftmt af nogen Domstol ifolge Landets Love. Beskyldningen mod ham er, at han har dtibt adskillige agtede Borgere ifOlge deres eget For- langende. Ældste Forsgrens Broder og Suster samt en .af dem, som Bro- der Johnson dobte i Sverige, ankom her til omtrent paa samme Tid.
Vi modtoge ogsaa et Brev fra Æld- ste Ahmanson i Norge, hvori han un- derrettede os om, at han og Ældste Folkmann havde været arresterede i Brevig. En vis Præst dersteds, som kom til Kundskab om, at Mange lyt. tede til Ældsternes Prædiken og at et betydeligt Antal var bleven d6bt, havde sammenkaldt et offentligt Mode, hvori han ophidsede Folket til Vrede mod de Hellige ved at gjentage for dem de almindelige LOgne og ond- skabsfulde Fortællinger, som havde været indrykkede i Aviserne, saasom, at en Mand i England, under Fore- givende af at dobe, havde druknet en Person, at en „Mormon", som var bleven dtfbt et eller andet Sted i Danmark, havde dræbt sin Kone osv. Desforuden fortaltes den gamle Spaul- dings Historie samt Noget om det aandelige Konesystem, og, kort sagt, det samme Slags Tant, som en præste- lig Lejesvend altid soger at binde Pub- likum paa Ærmet. Dette gjorde Hori- zonten temmelig stormfuld over de Helliges Hoveder en kort Tid, men Præsident Chr. Larsens samt de andre
$v
180
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Brødres Ankomst til Landet d. 12te September gav dem nyt Mod".
KONFERENCEMODE PAA BORNHOLM.
Den 6te og 7de November afholdtes det første Konferencemode paa Born- holm under Ældste O. Svendsens Præsidium, ved hvilken Lejlighed flere Brod re bleve valgte og ordinerede til Præstedømmet. Der fandtes nu 90 Medlemmer paa Oen, hvilke alle stode i godt Forhold til Kirken.
ANDET EMIGRANTSELSKAB.
En inderlig Attraa til at ville emi- grere til Zion blev mer og mer ål- mindelig iblandt de skandinaviske Hellige, og Brødrene, som i en læn- gere Tid havde været beskjæftiget med at gjøre de nødvendige Forbe- redelser for et større Selskabs Afrejse, bestemte Afgangstiden til henimod Slutningen af December Maaned, efter at have opgivet en tidligere lagt Plan om at sende Nogle afsted om Efter- aaret. Følgelig begyndte Emigranterne fra de forskjellige Konferencer at forsamle sig i KjØbenhavn først om Vinteren, og Mandag d. 20de Decbr. gik 293 Hellige (Børn iberegnet) om- bord paa Dampskibet „Obotrit" og afsejlede fra Toldboden om Eftm. Kl. 4. En stor Mængde Mennesker, der havde forsamlet sig paa Bryggen, støjede, skrege og bandede uophørligt fordi saa mange af deres Landsmænd forlode Landet i den Hensigt at rejse med den svenske ,, Mormonpræst" (som de kaldte Ældste Forsgren) til Amerika. Efter en ubehagelig og stormfuld Rejse naaede ,,Obotrit" Kiel om Aftenen d. 22de. Den følgende Dag fortsattes Rejsen med Extratog til Hamborg, hvor en stor og be- kvem Sal og Bespisning var beredt for Alle. Den 24de om Eftm. gik Emigranterne ombord paa Dampski- bet ,,Lion", som skred ned ad Elben til Cuxhaven, hvor Kaptejnen paa Grund af Taage lod Anker kaste, og nu fejredes Juleaften ombord med Sang og Fornøjelse. Om Morgenen d. 25de lettedes der Anker, og ,,Lion" gik ned til Flodmundingen, men kun- de formedelst den stærke Blæst ikke
naa ud i rum SØ førend om Natten Kl. 12, da man sejlede ud ved Maa- neskin. Tidligt om Morgenen d. 26de gik Skibet forbi Oen Helgoland, og ikke længe efter begyndte det atter at blæse fra Sydvest, hvilken Blæst tiltog mere og mere, indtil der den næste Dag blev en saadan Orkan, at gamle Sømand erklærede, at de al- drig havde set en saadan før. Kom- mandobroen nedbrødes, og en Del af Skibets Reling samt noget paa Dæk- ket staaende Gods søndersloges og skylledes overbord, men ellers tog hverken Skibet eller Immigranterne nogen videre Skade. Om Aftenen d. 28de, da det var blevet stille Vejr, ankom Skibet til Hull i England. Omtrent 150 Fartøjer vare forliste paa Nordsoen i ovennævnte Storm, og Folket i Hull bleve højlig forbau- sede over „Lions" lykkelige Ankomst i Havn. Alle havde nemlig troet, at det var gaaet under ligesom alle de andre Skibe. Fra Hull rejste de emigrerende Hellige d. 29de med Jærn- banen til Liverpool, hvilken Stad de naaede Kl. 9 om Aftenen, efter 8j Ti- mers Kjørsel. I Liverpool var der Logis oy; Spise beredt for Emigran- terne, der nu talte 297 Sjæle. Den iste Januar 1853 gik de ombord paa Skibet ,,Forest Monarch", der strax efter blev halet ud af Dokken og lagt for Anker i Floden Mersey, hvor det paa Grund af Storm og Mod- vindrblev liggende til d. 16de. Imid- lertid døde 3 af Selskabet, nemlig en gammel Mand af Alderdomssvaghed, en ung Pige af Lungesot og et lidet Barn af Troske; to Pigebørn vare blevne fedte og tre nye Medlemmer optagne. En Mand, som var bleven bidt af en Hund, blev efterladt i Li- verpool, men skulde besørges med næste Skib. En Nat blev Sibet ind- viklet med et andet Fartøj og led betydelig Skade, og nogle faa Dage senere kom det i Drift og slæbte begge Ankerne, indtil det var nær ved at støde paa Grund, men det blev reddet ved to Dampfartøjer, som ilede til Hjælp. Den 16de Januar afsejlede Selskabet fra Liverpool, under Besty-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
181
relse af Ældste John E. Forsgren og dennes Raadgivere, Brødrene Chr. Christiansen og J. H. Christensen. Ældsterne Willard Snow og P. O. Hansen, som ledsagede Selskabet til Li- verpool, rejste nu tilbage til Kjobenhavn. Rejsen over Atlanterhavet var begun- stiget med behageligt Vejr; men det var blikstille en Del af Tiden, og i flere andre Henseende var det besværligt nok for de Emigrerende. Saaledes var Kosten meget daarlig, og der blev 'lige- ledes Mangel paa fersk Vand, hvilket altsammen provede de Helliges Taal- modighed. Fire DOdsfald fandt Sted paa Overrejsen og tre Born ftfdtes. Den 8de Marts ankom Skibet i god Be- hold til Mundingen af Mississippi- Floden, hvor 5 af Selskabet dede; ved Ankomsten til New Orleans cl. 16de Marts dOde 2 Andre, og en Familie, som apostaserede, blev dersteds. Fra sidsnævnte Stad forsattes Rejsen med Dampbaad op ad Mississippi-Floden til St. Louis, hvor til Emigranterne an- kom d. 31te Marts. Her foretoges Ind- kjfib af Telte og andre Fornødenheder, som behovedes for Rejsen over Sletterne, og efter omtrent en Maaneds Ophold, i hvilket Tidsrum 6 dtfde og 2 Par bleve ægteviede, rejste de med Dampbaad omtrent 200 Mile længere op ad Floden til Keokuk i Iowa, hvor de for forste Gang opsloge denes Telte og laa lejrede i nogle Uger. Der modtoge de ogsaa deres Kjfirebefordringer, be- staaende af Oxer og Vogne. Nogle af Skandinaverne, som ikke fandt Be- hag i den amerikanske Maade at kjeire Oxer paa, nemlig i Aag, for- færdigede selv Seletoj til deres Træk- dyr paa dansk Vis, men aldrig saa snart havde Oxeme faaet dette paa, forend de satte afsted i vild Fart over- GrOfter og Gjærder, medens Stumper af Vognene stiftedes i alle Retninger. Mange af Oxerne havde nemlig al- drig været brugte fttr. Mærkeligt nok kom Ingen slemt tilskade, mén Skan- dinaverne lærte snart, at den ameri- kanske Maade at kjore Oxer paa var under de nærværende Omstændigheder den bedste, og de bortbyttede derfor beredvilligt Seletejet for Aaget. Med
34 Vogne og omtrent 130 Oxer be- gyndte Selskabet i Slutningen af Maj Maaned Rejsen mod Vest, og efter 3 Ugers besværlig Rejse naaedes Coun- cil Bluffs, hvor en Familie og en ugift Soster apostaserede og forlod Selskabet. Efter nogle Dages Hvile dersteds gik Kompagniet d. 27de Juni over Missouri-Floden og fortsatte Rejsen gjennem Orkenen, under hvil- ken Flere dtfde, Andre fodtes og Enkelte tabte Troen, paa Grund af Rejsens Besværlighed. Endelig ankom Selskabet lykkeligt og vel til Salt Lake City d. 30te Septbr. 1853, og d. 4de Oktober bleve alle Emigranterne dtibte af Erastus Snow til Fornyelse af deres Pagt, samt af Præsident Young raadte til at sprede sig til forskjellige Dele af Territoriet, da de derved hurtigere vilde opbygge Zion, end ved at nedsætte dem alle paa et og samme Sted. De fleste af dem bo- satte sig i Sanpete-Dalen. (Fortsættes.).
Lyset bestaar af tre forskjellige Farver, nemlig Rodt, som giver Hede. Gult, som giver Lys, og Blaat, som frembringer kemiske Virkninger. Dis.se tre forenet danne en farveltis Masse.
Lyset farer omtrent 192,000 engelske eller 41,000 danske Miie i et Sekund. Det kunde saaledes fare Jorden rundt i den 8de Del af et Sekund. Endvi- dere gaar Lyset Fra Maanen til Jorden i omt. 1 Sek.
Fra Solen
u t.
it
8 Min.
Fra Ju
piter
.. LI
u
52 —
Fra U
rånus
(( <<
a
0
limer
Fra Fixstjerner af iste StOrre:
se
3
til
12 Aar
Fra
a
af 2den
StCnel
se
20 Aar
Fra
a
af 3die
u
30 Aar
Fra
tC
af 4de
(i
45 Aar
Fra
t;
af 5te
E(
66 Aar
Fra
u
af 6te
;t
96 Aar
Fra
u
af 7de
il
180 Aar
Fra
te
af 1 2te
ii
4000 Aar.
Sir William Herschel erklærer, idet han beskriver Teleskopens Magt til at gjen nemtrænge det store Verdens- rum, at Lyset fra den glimrende Taageplet, som han saa' ved Hjælp af sin store Kikkert, maatte i det mindste have brugt 1,900,000 Aar til at naa vor Jord.
182
Redaktionsbemærkninger.
j{l®l§mttfwmn,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redakttir og Udgiver.
SUBSKKIFTIONSPKIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om A«ret i Forskud.
Enkel/e Numre ti Cents.
Salt Lake City,
December 1882.
MÆRKVÆRDIG HELBREDELSE.
Da vi er personlig bekjendt med de fleste af ffllgende Beretnings Under- skrivere, og véd, at de ere gode og r3aalidelige Mænd, tor vi dristigt an- befale Skrivelsen som Noget, der er aldeles troværdigt:
"Om Foraaret 1852, da Evangeliet fOrst begyndte at gjttre Fremgang i det indre Vendsyssel, fandtes der iblandt Andre en temmelig stor Fami- lie i Stenbroen i Taars Sogn, som lod sig dtfbe, iblandt hvis Medlemmer vi ville nævne Broder Peter Chr. Jen- sen, der nu fungerer som Biskop for Mantua Ward, Box Elder County, Utah. Broder Jensen havde en 83 Aar gammel Bedstefader ved Navn Christen Christensen, som i flere Aar stadig havde holdt Sengen og var paa Grund af sin hoje Alder meget svag og afkræftet. Da de yngre Med- lemmer af Familien annammede Evan- geliet, var han ikke strax færdig til selv at lade sig dtibe, men vedblev uafbrudt at læse i Bibelen, hvis Ind- hold han sammenlignede noje med de af de Sidste-Dages Hellige udgivne Skrifter. Saaledes hengik Sommeren, men en Dag om Efteraaret kaldte han sin Sons Hustru til Sengen og hviskede til hende, at han nu onske- de .at blive indlemmet i Menigheden ved Daab. Dette hans Begjær blev ham strax tilstaaet, og. Peter Chr. Jen- sen, hans SOnnesCn, tilligemed en an-
den Broder bar ham ud af Huset og omtrent 500 Alen ned ad en Bakke til en lille Bæk, hvor Ældste Mads Chr. Jensen forrettede Daabshandlin- gen. Saa snart han var bleven dObt, rakte BrOdrene deres Hænder frem for at ville hjælpe ham op af Van- det, men han undslog sig deres Bi- stand og sprang ved egen Hjælp og tilsyneladende med sttirste Lethed op ad den stejle Skrænt, der var omtrent 6 -Fod boj, og lCb derpaa op- ad Bakken, som Brodrene havde baa- ret ham ned ad, saa let som en Hind; og han kom hjem til Huset fttrend no- gen af de Andre, der havde fulgt ham til Dttbestedet. Hans Ungdomskræfter syntes pludselig at være vendte tilbage, og i Stedet for at gaa tilsengs igjen blev han nu bemægtiget af en overor- dentlig Nidkjærhed til at ville vandre ud og forkynde Evangeliet for sine Slægtninge. En ubehagelig Tungho- righed, som han havde lidt af i en længere Tid, forlod ham samtidig, og hans Hukommelse og Forstandsevner styrkedes paa en mærkværdig Maade, saa at han med stor Klarhed kunde fremsætte Evangeliets Principer for de Mange, han indlod sig i Samtale med, og bære et kraftigt Vidnesbyrd om Sandheden af hvad han havde annammet samt om sin mirakulose Helbredelse fra sin tidligere Svaghed. Altid var han fuld af guddommelig Glæde, og i Særdeleshed naar han vidnede for Folk om Evangeliet, hvi- lede der ham altid et lyksaligt Smil paa Kinden. Folket i Almindelighed, men navnligen hans Naboer og Be- kjendte, bleve hejlig forbausede over den gamle Mands Evner og Nidkjær- hed, og i Særdeleshed over hans Helbredelse. At det bragte en Del af dem til en nærmere Understtgelse af Evangeliets Principer og til at slutte Pagt med Herren, er en Selv- følge.
Indtil han emigrerede fra Danmark om Efteraaret 1853 vedblev gamle Christen Stenbroen, som man almin- delig kaldte ham, næsten uafbrudt at vandre omkring fra Sted til Sted for at prædike Evangeliet, og flere Gange
Fakta Angaaende Mennesket.
183
gik han 3 a 4 danske Mile om Da- gen. Han kunde løbe som en ung Dreng, og Saa nidkjær var han, at han næppe havde Tid til at sove om Natten. Da saa endelig Tiden kom, at han skulde emigrere, var han saa ivrig for at komme afsted, at han ikke vilde vente til Vognen blev fær- dig, men spadserede foran det ovrige af Selskabet flere Mile tilfods ad Aalborg til. Det blev imidlertid ikke hans Lod i dette Liv at betræde Zions Jordbund, thi han døde stærk i
Troen og mæt af Dage under Rej- sen op ad Mississippi-Floden Dagen før Skibet naaede New Orleans, hvis- aarsag han blev begravet i Land. Denne mærkværdige Olding var født i Stenbroen d. 10de Novbr. 1769.
Vi Undertegnede, som vare person- lig bekjendte med Broder Chr. Chri- stensen, bevidne herved, at ovennævnte Beretning om ham er sandfærdig. Peter C. Jensen, M. C. Jensen,
J'orgen Petersen, L. C. Jensen,
Lars C. Christensen, H. P.Jensen".
FAKTA ANGAAENDE MENNESKET.
En voxen Mands almindelige Vægt er omtrent 140 Pund.
En Benrad vejer i Almindelighed 14 Pund.
Der findes 245 Ben i det menneske- lige Legeme, indbefattende de 32 Tæn- der og de 9 Horeknokler.
Benraden er en Tomme kortere end den levende Mand.
En almindelig Mands H jaerne vejer 32 Pund; en Kvindes 2:] Pund.
En Mands Hjærne er mere end dobbelt saa stor som noget Dyrs.
En Engelskmand vejer i Alminde- lighed 150 Pund, en Franskmand 136 Pund, en Belgier 140 Pund.
En Engelskmands almindelige Højde er 5 Fod 9 Tommer (engelsk Maal), en Franskmands 5 Fod 4 Tommer, en Belgiers 5 Fod 6| Tomme.
En Mand aander omtrent 20 Gange i et Minut eller 1200 Gange om Ti- men.
En Mand forbruger omtrent 10 Potter Luft i et Minut, 600 Potter om Timen eller 14,400 Potter om Dagen.
En Mand afgiver aarlig til Vege- tationen 124 Pund Kulstof.
Et Menneskes Puls slaar 120 Gange i Minuttet i Barndommen, 80 Gange i Manddomsalderen og 60 Gange i 60 Aars Alderen. Kvinder- nes Puls slaar hurtigere end Mænde- nes.
Hjærtet banker 75 Gange i et Mi-
nut og sender henved 10 Pund Blod gjennem Blod og Pulsaarene ved . hvert Slag; Hjærtet banker 4 Gange for hver Gang vi aande. Det cirku- * lerende Blod vejer omtrent 28 Pund.
540 Pund eller omtrent 255 Potter Blod gaar gjennem Hjærtet om Ti- men; alsaa 12,960 Pund eller 6,120 Potter i 24 Timer.
Omtrent 60 Pund Blod gaar gjen- nem Nyrerne hver Time.
Der findes 174,000,000 Huller eller Celler i et Menneskes Lunger, hvil- ke kunne dække en Overflade, der er 30 Gange større end det menneske- lige Legeme.
2500 Kvadrattommer kan anslaas som Overfladen af en Mands Legeme af almindelig Storrelse. ■
Hver Pore paa Menneskets Legeme er omtrent Tomme lang, og man har talt saa højt som 3528 Porer paa 1 Kvadrattomme af Haandfladen. Der findes omtrent 7,000,000 i en Mand af almindelig Størrelse.
Der findes i det menneskelige Le- geme omtrent 1,750,000 Tommer, eller 145,833 Fod, eller 24,300 Favne, eller 28 engelske Mile Porer.
Henved 2 Pund foleslos Uddunst- ning eller Sved forlader det menne- skelige Legeme i rrVer 24 Timer.
Det menneskelige Legemes almin- delige Temperatur er 98 Grader F. eller omtrent 30 Grader R.
Eftersom Luftens Tryk er 14 Pund
184
Verdens Sprog og Alfabeter.
paa hver Kvadrattomme, saa bærer et Menneske omtrent 30,000 Punds Vægt — omtrent 15 Tons.
Et Menneskes almindelige Levetid er 38 Aar i Staden og 55 Aar paa Landet.
VERDENS SPROG OG ALFABETER.
Der siges, at de forskjellige Na- tioner paa Jorden tale omtrent 88 forskjellige Fællessprog, men disse kunne alle henføres til et meget mindre Antal Grundsprog, der igjen deles af de Sprogkyndige i tre Klasser, rtemlig:
1. Indo-Germanisk, indbefattende de gamle klassiske Sprog, saa vel som de nyere europæiske Tungemaal.
2. Sanskrit (Hinduernes gamle Sprog), indbefattende alle de indiske Sprog- arter.
3. Semitisk, indbefattende det he- braiske og arabiske Sprog.
Man siger, at der findes 937 asia- tiske Tungemaal, 587 europæiske, 276 afrikanske og 1264 amerikanske. Ikke mindre end 3064 Sprog-Vokabularier opregnes af M. Aldelung, men saa vidt Anvendelsen af dem i daglig Tale angaar, formindskes de stadig i Antal.
Af alle Sprog er det Hebraiske det ældste og mest poetiske, det Latinske det rigeste paa Ord og mest klangfulde, det Græske det kraftigste og mest ophojende. Disse tre kaldes i Almin- delighed ,,de dttde Sprog".
Af de nyere Sprog er Kinesisk det vanskeligste, Italiensk det blodeste, Spansk det prægtigste, Fransk det mest dannede og lidenskabelige og Engelsk det kraftigste og mest ordrige.
Det engelske Alfabel har 26 Bog- staver, det franske 25, det hebraiske, kaldæiske og syriske 22, det græske
24, det latinske 25, det spanske 27, det italienske 20, det danske 28, det norske 2'8, det arabiske 28, det per- siske 31, det tyrkiske 23f det georgin- ske 36, det koptiske (gammel-ægyp- iske) 32, det muskovitiske 43, det slaviske 27, det hollandske 26, det æthiopiske 222, det tartariske 222, det bengal-indiske 21, og det sanskritiske 28.
Det engelske Sprog bestaar af om- trent 60,000 Ord (indbefattende Af- ledningsord, Sammensætninger, gram- matikalske Bojm'nger osv.) og foruger bestandig sit Ordforraad. Det siges at indeholde omtrent 20,000 saxiske Ord med 9000 af latinsk eller ro- mersk Oprindelse. Omtrent 2,500 Ord ere afledede fra det Græske, tillige- med et betydeligt Antal fra Tysk, Valesisk, Spansk, Dansk og Ara- bisk; ligeledes nogle Ord fra de toutoniske, gothiske, hebraiske, sven- ske, portugesiske, flamiske, runiske, ægyptiske, persiske, cimbriske og kinesiske Sprogarter.
Af de forskjellige Ordklasser har det engelske Sprog 2 Artikler (Kjen- deord), omtrent 30,000 Substantiver (Navneord), 10,000 Adjektiver (Tillægs- ord), 40 Pronominer (Stedord), 10,000 regelmæssige Verber, 170 uregelmæs- sige Verber, 3600 Adverbier (Biord), 69 Præpositioner (Forholdsord), 19 Konjunktioner (Bindeord) og 68 In- terjektioner (Udraabsord).
ERINDRINGER FRA OKTOBER.
UTAH. Halvaarskonferencen for Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige tog sin Begyndelse i Assembly Hall, Salt Lake City, d. 6te Oktober Kl. 10 porm. og fortsattes med to Forsam-
linger daglig indtil Stfndag d. 8de. Om Lordagen og Sttndagen benytte- des det store Tabernakel. Talerne vare: F. M. Lyman, Daniel H. Wells, Brigham Young, Moses Thatcher, John H. Smith, Erastus Snow, Joseph
Erindringer fra Oktober.
F. Smith, George Q. Cannon, Wil- ford Woodruff og John Taylor. Saa- danne Raad og Formaninger, som Folkets nærværende Omstændigheder og Tarv gjorde nødvendig, bleve givne under Indflydelsen af en stor Fylde af Guds Aand, og alle For- samlingerne vare gode og opbyg- gende. 78 Missionærer bleve kaldede, nemlig 24 til Storbritannien, 22 til Skandinavien, 1 til Svejts og Tysk- land, 24 til de Forenede Stater, 2 til Sandwich-Oerne, 3 til Frankrig og 2 'til ' Holland. Foruden disse vare 60 Missionærer, hvis Navne ogsaa bleve oplæste, kaldede siden April- konferencen og havde allerede begivet sig til deres forskjellige Arbejdsmarker, nemlig, 15 til Storbritannien, 22 til Skandinavien, 5 til Svejts og Tyskland, 16 til de Forenede Stater, t til Sand- wich-Oerne og 1 ti i New Zealand. (Navnene paa de 22 skandinaviske Brødre, som allerede ere rejste, fore- komme i dette Blads Nr. 9, Side 142 og 143 samt i nærværende Nr. Side 186.) Af andre Forretninger, som bleve udførte, kunne nævnes, at Abram H. Cannon, en Son af George O. Cannon, blev kaldet til at ind- tage den ene af de to ledige Plad- ser, som i nogen Tid har existeret iblandt dé syv Præsidenter over alle de Halvfjerds.
En Konvention, bestaaende af Dele- gerede fra de forskjellige Countier i Territoriet, mødte sammen i Salt Lake City d. 12te Oktober for at udnævne en Delegeret til Kongressen. Pifter Afholdelsen af fire Møder blev John T. Caine den følgende Dag enstem- migt valgt som Kandidat ti! dette Embede, efter at man i Forvejen havde vedtaget en Del Grundsætnin- ger, der tydelig tilkjendegave de An- skuelser, som Størsteparten af Fol- ket i Territoriet nærer ined Hensyn til den nærværende politiske Situation. De saakaldte „Liberale" valgte om- trent samtidig Philip T. Van Zile til Modkandidat. Det Næste, som blev gjort, var at afholde politiske Møder overalt i Territoriet, hvori de to Kan- didater selv toge virksom Del, tilli-
gemed de mest indflydelsesrige poli- tiske Talere, som kunde opdrives paa begge Sider. Disse Møder, der, hvad Folkets Parti angik, udmærkede sig med Begejstring og Alvor, fortsattes lige indtil Valgdagen.
Den 13de Oktober bleve Ældsterne George Teasdale og Heber J. Grant ved Aabenbaring kaldede til at ind- tage de to ledige Pladser i de tolv Apostles Kvorum, og Seymour B. Young til at fylde den endnu ledige Plads som en af de syv Præsidenter for de Halvfjerds. Disse tre Brødre bleve ordinerede til deres Embeder d> 16de s. M. 1
Over 60 Missionærer, hvis* Bestem- melsessteder vare Storbritannien, Skan- dinavien og de sydlige Stater, for- lode Salt Lake City Tirsdag Mor- gen cl. 17de Oktober, under Ledelse af Ældste George C. Lambert. De skandinaviske Brodres Navne ere følgende: Andrew H. Anderson af Hutitsville, Carl A. Ek, Christian Lar- sen, Andrew Peterson og Bengt M. Ravsten af Logan, C. H. Steffensen og- Olaus Johnson af South Cottonwood, N. P. Petersen af Richfield, Andrew J. Hansen af Big Cottonwood, Gustaf H. Anderson af Grantsville, Jens Olsen, Søren Petersen, James P. Olson, Jens P- Jensen, Thomas S. Lund og Lars Peter Ovesen af Ephraim, John Olson af Moroni, Carl Jensen af Red •• mund, And. Amundsen af South Jor- dan, Søren Sørensen af Elsinore, og Andrew Anderson af Union. Alle disse bleve kaldede i Oktober-Kon- ferencen.
Natten mellem d. 19de og 20de Oktober blev en berygtet Kvinde ved Navn Nellie T. Wilder snigmyrdet i First East Street, Salt Lake City. Flere Personer bleve arresterede paa Mistanke og forhørte, men de kunne ikke bevises at være skyldige. En Mængde Indbrudstyverier fandt og- saa Sted i SaU Lake City i Oktober Maaned, og det blev tilsidst nødven- digt at ansætte en extra Politistyrke i hvert Ward af Staden om Natten for at standse dette Uvæsen.
Melvina Harvey, Enke efter Wil-
186
Erindringer fra November.
lard Snow, dttde paa hendes Bopæl i 13de Ward. Salt Lake City, d. 24de Oktober, omtrent 71 Aar gammel. Hun havde været Enke i 29 Aar. Vore skandinaviske Søskende ville •erindre, at hendes Mand, der præside- rede over den skandinaviske Mission,' dode paa en Rejse over Nordsoen d. 21 de August 1853; hans Legeme blev sænket i Havet nogle fra Mile fra Hull.
DANMARK.
Ældsterne M. Rosenlund af Mt. Pleasant, L. P. Johnson af Hooper- ville, A. O. Anderson af Glenwood og Peter Andersen af Morgan County, som i forening med andre Missio- nærer forlode Salt Lake City d. 12te September ankom lykkelig og vel til Kjflbenhavn d. 3die Oktbr. Rosenlund og A. O. Anderson bleve beskikkede til at arbejde i Skaane Konference, Johnson i Gcteborgs og Peter Ander- sen i Kristiania Konference. Det stOrre Selskab Missionærer til Skandinaven, som afrejste d. 23de August, ankom til Kjobenhavn om Aftenen d. 12te Septbr. og modtoge strax deres Be- skikkelser som folger: Lars H. Out- zen og P. Christensen beskikkedes til at arbejde i Aalborg Konference; Hans J. Bruun, Hans Poulsen, Jacob J. H. Jensen, Chr. J. Christiansen og Hans Andersen i Aarhus Konfe- rence; N. C. Skougaaid .og Halvor Olsen i Kristiania Konference ; Jeppa Nilson, Charles A. Tietjen og John Capson i Skaane Konference; Jeppa Monson og Anders Jenson i Gote- borgs Konference, samt N. W. An- derson, Nils Johnson og Carl E. Anderson i Stockholms Konference.
Den ilte Oktobr. var det 100 Aar siden den bekjendte danske Folkedig-
ter og Forkæmper for det danske Folks Nationalitet og Frihed, Sten Stensen Blicher, fedtes. I den An- ledning afholdtes en Fest paa Him- melbjærget, hvor en MindestOtte ved samme Lejlighed blev afslOret til Ære for Digteren, der dtide stille og næ- sten ubemærket d. 28de Marts 1848. Hans Fortjenester ere forst blevne vurderede af Efterslægten.
SVERIGE. I Marstrands Havn ere for Tiden Dykkere beskjæftigede med at optage Kanoner m. M., som antages at skrive sig fra den Tid, da Henrik Danck- ward i Juli Maaned 17 19 overleve- rede Fæstningen Carlsten til Torden- skjold, ved hvilken Lejlighed Sven- skerne sænkede et Krigsfartoj i Hav- nen. En Kanon, som den 30te Sep- tember optoges, bærer Aarstallet 1681.
ENGLAND.
Den fOrste Ligbrænding, der no- gensinde er forrettet i England, fandt Sted i London d. 12te Oktober. Det var to Lig, der paa denne Maade reduceredes til Aske.
ÆGYPTEN.
Efter Arabi Paschas Fald har Khe- diven i Forening med de engelske Officerer arbejdet paa at ordne Lan- dets indre Forhold, og man har paany organiseret den ægyptiske Armé, over hvilken Kommandoen er bleven over- ladt til Baker Pasha. Arabi er bleven fremstillet for en Krigsret, hvor han selv forsvarede sin Sag paa en due- lig Maade, da man forst senere til- lod ham at faa to engelske Advo- kater til at forsvare sig. En hel Del andre Officerer og fremragende civile Personligheder, der deltoge i OprCret, ere ogsaa blevne fængslede.
ERINDRINGER FRA NOVEMBER.
UTAH.
Ved Valget d. 7de November blev- et slorre Antal Stemmer givet for Delegerede til Kongressen end ved no- get tidligere Valg i Utah. Folkets Kan-
didat, John T. Caine, fik saaledes 23,039 Stemmer og de ,, Liberales" Kandidat, Philip T. Van Zile, 4884. Den 16de November bleve Stemmer- ne talte af 5 af Utah-Kommissionæ-
Erindringer fra November.
187
rerne dertil beskikkede Mænd, i Nær- værelse af 4 af Kommissionens Med- lemmer, der, trods de „liberale" Ad- vokaters Protest, strax underskreve et Certifikat, der erklærede John T. Caine valgt med en Majoritet af 18,155 Stemmer. Hermed var Kom- missionærernes Arbejde i Utah foreld" bigt forbi, hvorfor de ogsaa strax efter rejste tilbage til Osten for atter at mode sammen i Washington d. 15de Decbr.
Det femte og sidste af dette Aars Emi »rantselskaber fra Europa ankom lykkelig og vel til Ogden og Salt Lake City d. 10de November. Den skandinaviske Del af samme, bestaa- ende af 108 eller 109 Sjæle, forlod Kjobenhavn d. 13de Oktober med Dampskibet „Cato'*, under Ledelse af Ældste P. O. Hansen samt tre andre hjemvendende Ældster, nemlig Lars N. Larson, Jens Jenson og A. O- An- derson. Efter heldig Overfart over Nordstten ankom Selskabet til Hull d. 1 6de og fortsatte samme Dag Rej- sen med Jærnbane til Liverpool, hvor det blev forenet med 279 engelske, skotske og walesiske Hellige samt 24 fra Storbritannien hjemvendende Missionærer, og forlod nævnte Stad med Dampskibet „Abyssinia" d. 21de Oktober, under Ældste George String- fellows Ledelse. Rejsen over Atlan- terhavet varede, paa Grund af ugun- stigt Vejr og Modvind, i 13 Dage, men Selskabet naaede dog New York i god Behold d. 3die November. Fra denne Stad fortsattes Rejsen samme Aften vestpaa med Jærnbanen. Et enkelt Dødsfald indtraf iblandt de Emigrerende, idet et 2 Aar gammelt Barn dode i Nærheden af Laramie- Der har i lang Tid ikke været saa stor en Emigration af Hellige fra Europa som i Løbet af indeværende Aar.
General Phil. Sheridan, ledsaget af sin Hustru samt General Thompkins og Oberst Gregory, ankom til Salt Lake City d. 28de November paa en Inspektionstur til Militærstationerne i Territoriet. Den følgende Dag afrejste han og Selskab til Beaver County for
at besøge det derværende Fort Ca- meron.
Syv Lag Sten, der tilsammen udgjør 8 Fod 9 Tommer i Hcjde, er dette Aar bleven lagt paa Tempelmuren i Salt Lake City, hvilket gjor denne 75 Fod hej. Kun 6 Lag mere behøves til at bringe Bygningen op til hvor Tag- tømmeret skal ligo-e.
ARKANSAS.
Et Jordskjælv har fornylig fundet Sted i Fayetteville i Arkansas. Ry- stelsen varede i 14 Sekunder og var hele denne Tid temmelig stærk. Gul- vene i Husenes ovre Etager syntes ligesom at hæve sig, Murene svajede, Vinduesruderne klirrede, og Møbler og andet Husgeraad kastedes om hver- andre. Alt, hvad som ' havde Ben at gaa paa, ilede ud af Husene i den Tanke, at Bygningerne vilde styrte sammen, hvilket dog heldigvis ikke skete. Den ved Rystelsen anrettede Skade var ikke stor.
NORDVESTLIGE STATER.
Demokraterne have sejret over Re- publikanerne ved November-Valget i flere af de nordvestlige Stater.
DANMARK.
Missionærerne, som forlode Salt Lake City d. 17de Oktober, ankom efter heldig Jærnbanerejse til New York d. 22de s. M., hvor fra de d. 24de afsejlede med Dampskibet „Wyoming" og ankom til Liverpool d. 3die No- vember. Der fra fortsatte de skandi- naviske Missionærer Rejsen ti] Kjø- benhavn, hvor de ankom lykkelig og vel d. 6te November og modtoge deres Beskikkelser som folger: J. P. Jensen og Jens Olsen beskikkedes til at arbejde i Kjøbenhavns Konference; Søren Sørensen, L. P. Ovesen, T. S. Lund og N. P. Petersen i Aalborg Konference; A. J. Hansen, Carl Jen* sen, Chr. Larsen og S. Petersen i Aarhus Konference; A. Amundsen, O. Johnson og C. H. Steffensen i Kristiania Konference; C. A. Ek og A. Peterson i Stockholms Konference; G. H. Anderson, B. M. Ravsten og A. H. Anderson i Gøteborgs
188
Erindringer fra November.
Konference, og J. P. Olson, A. An- derson og John Olson i Skaane Kon- ference.
En særdeles smuk Statue af Niels Ebbesen, Danmarks tapre Befrier fra den tyske Grev Geerts Herredomme, afsløredes paa Torvet i Randers cl. 2den November under stor Højtide- lighed.
NORGE.
De nylig stedfundne Valgsmands- Valg i Norge har givet Venstrepar- tiet Flertallet af Stemmer i forskjel- lige af Landets Distrikter. Den-ne Sejr har foraarsaget megen Forbitrelse iblandt Højrepartiet.
VESTINDIEN.
Den skrækkeligste Orkan, der no- gensinde har hjemsSgt Vestindien, hærjede Buelta Abajo i November Maaned. Forud for Stormen gik en tung trykkende Luft, medens Himme- len var bedækket med svære tunge Skyer. Om Eftermiddagen skyllede Regnen ned i Stromme, Vindsted paa Vindstod foer igjennem Luften, Træer oprykkedes med Roden, og de forfær- dede Beboere styrtede ud af deres Huse og sogte, tilligemed Husdyrene og Skovenes vilde Dyr, sin Frelse i en ilsom Flugt. Stenbygninger, Huse og Hytter jævnedes med Jorden, store Træer slyngedes hoit op i Luften, og de Saaredes og Doendes Skrig blan- dede sig med Orkanens Raseri. Be- nar del Reed er næsten odelagt, ' San Juan og Martinez ere 1500 og i Hectande del Balle 300 Privathuse og Pakbygninger odelagte, medens næsten hele Consolacione del Sur ligger i Ruiner. I Distriktet Guane er ikke mindre end 2000 Privatbyninger og Varehuse styrtede sammen, og i San Jose staar ikke et eneste Hus. Vei- ene ere ufremkommelige ved omstyr-
tede Træer, Broer ere revne bort og Tusinder af Husdyr druknede. Tobaks- hosten saa vel som alle Landmands- produkter er totalt odelagt, og Be- folkningen i et af de rigeste Distrik- ter i Cuba ser sig nu truede af en Hungersnød. 30 Lig ere hidtil fund- ne, men man er bange for, at Tallet paa de Omkomne er langt større.
ÆGYPTEN. Næppe er en Krig forbi førend en anden synes at true delte ulykkelige Land. En saakaldet falsk Profet i Spidsen for den vaabendygtige Be- folkning af Sudan*, og støttet af nog- le Kanibalstammer fra Mellem-Af- rika, siges at have anrettet et fuld- stændigt Nederlag i 7 blodige Slag paa 3 ægyptiske Guvernører. Ægyp- terne have 8000 Dræbte, Saarede og Fanger, og have desuden mistet en Mængde Vaaben, deriblandt 5000 Remmington Rirler. Den falske Pro- fet lader hælde kogende Talg i Fan- gernes Ojne og Oren og piner dem paa alle mulige Maader, og Kanibal- stammerne æde bogstavelig de Ofre, der falde i deres Hænder, saa fremt de ikke anerkjende den falske Profet som en sand Profet og Kalif. Det paastaas, at denne Fanatiker daglig vinder Skarer af Tilhængere, og at han allerede er paa Vejen mod Kajro.
Ifølge de nyeste statistiske Beret- ninger udgives paa Jorden 34,274 Avi- ser, der udkommer med et aarligt Numerantal af 10,592,000,000, eller sex Aviser for hver Mand, Kvinde og Barn pr. Aar. Der udgives 4020 dag- lige Aviser og 18,274 ugentlige.
* Sudan er et stort Landskab i Central- Afrika, hovedsagelig beboet af Negere og Fellataer.
RETTELSER.
Side 19, 2den Spalte, 5te L. f. n., staar „ode", les , ,19de".
" 36, iste " 10te L. f. o., staar „Grevinde Danner" læs, „Enkedronningen".
" 109, 2den " 7de L. f. o., staar „Samme Foraar (1857)", læs „Om Foraaret 1863"
" 118, iste " 2den L. f. n., staar „13de", læs „ 12te".
" 118,2den " 10de L. f. n., staar „Januar", læs „Februar".
" 123, 2den " 13de L.f. o., staar „Præst", læs „Præsident".
" 127, iste " 8de L. f. o., staar „1868", læs „1878".
MORGENSTJERNEN
Et historisk-biografisk Maanedsskrift.
ANDEN AARGANG.
„Skriv Dig alle de Ord, som jeg haver talet til Dig, i en Bog"- — Jep. 80, 2.
Redigeret og udgivet af Andrew Jensom
SALT LAKE CITY, UTAH.
TRYKT HOS „DESF.RET NEWS COMPANY .
1883.
INDHOLD.
SIDE.
AabenLaring og Frqfeti om Krig 149
Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evig- hed, indbefattende Flerkoneri 173, 177
Aarets fJrste Emigrantselskab 112
Aarets tredie Emigrantselskab 128
Abrahams Bo^ 98
Agenter beskikkes 48, 64
Befalinger til Kirken angaaende Daab 169
Bibeloversættelse. Et Uddrag af en — 145
Betragtninger ved Aargangens Slutning 182
Biografiske Skizzer:
O. N. Liljenqvist 25, 37
Niels Wilhelmsen (med Billede) 107, 121,
133, 151
Billeder fra Abrahams Bog 99, 103, 106
Biskop E. Hunters Dod 186
Broderkjærlighed 120
Den skandinaviske Mission 48
Det forste Bryllup (Poesi) 128
Dcdsfald 15, 16, 32, 46, 47, 48, 62, 80, 126,
127, 158, irg, 186, 187
Et Uddrag af en Bibeloversættelse 145
En Nogle til Johannes Aabenbaring 147
Emigranters Ankomst 112, 126, 158, 159, 183 Erindringer fra Missionen i Skandinavien:
Missionærers Ankomst 1
En Gren i Slesvig, Overfald paa Born- holm, osv 1
Brcdrene i Norge 3
Laasby Gren opretles 6
Generalkonference i Kjobenhavn 6
Brev fra Willard Snow 7
Ældster forvises fra Sverige 18
Pobeloplob i Gothersgade 19
De fyrste Grene oprettes i Sverige 20
Johan Svensons Fængsling 21
En Gren oprettes i Flensborg 22
Kolera udbryder i Kjobenhavn 22
Retsforfølgelse i Sverige 22
Skaane Konference oprettes 23
Falske Rygter osv 23
. .Mormonismen" i Rigsdagen 34
En speciel Generalkonference. osv 34
W illard Snovvs Dod 35
Ældste Van Cotts Beskikkelse 37
SIDE.
Brev fra John Van Cott 37
Kontoret flyttes 50
Den sjette Generalkonference 50
Flerkoneriets Offentliggjcrelse 51
Tredie Emigrantselskab 51
Det fjerde Emigrantselskab ^3
Missionen i Danmark 54
Stillingen i Norge 55
Politiforfolgelser i Sverige 55
P.O. Hansen præsiderer 65
Forsamlingerne i Kjobenhavn 65
Forfolgelse og Mishandling. 65
Ovrighedens Efterstræbelse: i Sverige 66
En Gren oprettes i Kristiania 67
Uvejr i Danmark osv 68
Besog af Franklin D. Richards 68
Det femte Emigrantselskab 69
Generalraad i Kjobenhavn 71
Brev fra ]ohn Van Cott 114
Stræng Vinter 115
Ældsterne forfolges i Skaane 116
En Gren oprettes i Stockholm 117
Værket trives i Norge 117
Evangeliets Fremgang i Danmark 117
Daniel Spencers og Joseph A. Youngs
Bestig 118, 129
Fra Kirkens Lvrdomme og Fagter 169
H. C. Hansens Beretning 9
Indbinding af Beger 121
Johannes Aabenbaring. En Negle til — 147
John Van Cotts Dod 48
Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Helliges
Opkomst 171
Kirkens Historie 120
Kirkens 53de Aarskonference 79
Maaden, hvorpaa Nadveren administreres 169
Marskal Andrew H. Burts Mord 158
Medlemmernes Pligter, efter at de ere op- tagne ved Daab 169
Missionærer udsendte fra Zion til Skandi- navien 10, 57, 74, 140, 179, 183
Mose Syner 81
Mose Skrivelser 83, 97
IV
Indhold.
side.
Notitser. 25, 48, 64, 72, 78, 80, 112, 144,
160, 176 Nyheder 16, 32, 46, 63, 80, in, 126, 158, 186
Om Navneforandring 56
Poesi 36, 128, 157, 178
Præsident Niels Wilhelmsens dodelige Bort- gang 153
Præsident Niels Wilhelmsen i Begravelse 155
Punktlighed 24
Solen 72
SII)K_
Sandhed (Poesi) 178
Troes-Artikier , 172
Uddrag af Joseph Smiths Levnetslob 149, 161 Uddrag af en Aabenbaring osv 170
Vort Modersmaal 8
Wm. H. Hoopers Dod 32
.Eldster'nes, Præsternes, Lærernes, Diako- nernes og Kristi Kirkes Medlemmers Pligter 170
%JHk$ ,.
^-,.^SSM?*si-«^
»-§^^-^-^v — f?
"£T>fZ^^J <^£ TIT ;Y T^ T>W1^ ftP.
ET HISTOEISK-BIOGRAFISK MAANELSSKRIFT.
"Uagtet ban er dod, taler han dog." — Parley P. Pkatt.
Nr. i.
JANUAR 1883.
2DEN AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra iste Aargang, Side 181.)
1853-
MISSIONÆRERS ANKOMST.
Den 4de Februar kom Willard Snow og P. O. Hansen tilbage fra deres Tur til England, ledsaget af Ældste Hans Peter Olsen, der var udsendt som Missionær fra Zion for at skulle hjælpe Brtfdrene i Danmark, og d. 12te s. M. ankom Ældsterne Erik G. M. Hogan og Knud Peterson til Kjobenhavn som Missionærer fra Utah. Deres endelige Bestemmelsessted var Norge.
EN GREN I SLESVIG, OVERFALD PAA BORNHOLM OSV.
Fttlgende Brev fra Willard Snow til Præsident S. W. Richards i Eng- land er oversat fra ,,Millennial Star'"', 15de Aargang, Side 186, 187 og 188:
„Kjobenhavn, d. 20de Febr. 1853. Elskelige Broder S. W. Richards!
Da jeg i Forening med Broder P. O. Hansen lykkelig og vel er kom- men tilbage her til * * og da vi nu have hvilt os lidt, vil jeg atter tage min Pen for at give dem videre Underretning om Missionen i disse Lande.
Som De nok erindrer forlod Liverpool omtrent d.
jeg ude Januar og
ankom samme Dags Aften til Hull, hvor jeg fandt Brtfdrene Piersey (H. P. Olsen) og Hansen ventende paa mig. Vi bleve uundgaaelig opholdte i Hull til d. 27de, og derefter havde vi en behagelig men langsom Rejse over Nordsoen. Da vi ankom til Hamborg, fandt vi, at Dampskibsfarten paa Kjobenhavn havde ophort, hvisaar- sag vi bleve nodsagede til at fort- sætte Rejsen tillands.
Efter at vi havde tilbragt en meget behagelig Nat hos Broder Carn, rejste vi med Jærnbanen til Rendsborg, hvor fra vi den fclgende Dags Morgen toge med Postvognen og kjiirte gjen- nem Slesvig og over Fyen samt en Del af Sjælland til Roeskilde. Der fra rejste vi med Jærnbane til Kjobenhavn, hvor vi ankom d. 4de Februar temmelig trætte, efter at have rejst tre Dage og Nætter uden SCvn eller Hvile.
Ved vor Hjemkomst finder jeg, at „Mormonismen" endnu ikke er d6d i Skandinavien, men lig et kraftigt Gjæringsmiddel vedbliver den at virke blandt Folket, og fra Tid til anden bryder den frem lig en flammende Ild paa forskjellige Steder, trods alle de Forsog, som blive gjorte for at
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
slukke den og hindre dens Udbre- delse.
En ny Gren af Kirken, bestaaende af omtrent 30 Medlemmer, er bleven oprettet paa et nyt Sted i Slesvig siden jeg forlod England. Folket der- steds har hidindtil været særdeles nid- kjært imod os, og Politiet har gjort alt muligt for at hindre Ældsterne fra at rejse omkring og prædike iblandt Folket. Nogle af BrOdrene ere ogsaa blevne landsforviste. Ældste H. P- Jensen, scm paa en Rejse fra Ham- borg til KjObenhavn bescgte sin Hu- stru, der bor i Kjobstaden Slesvig, fik Tilladelse til at opholde sig i Byen nogle fra Dage, i hvilken Tid han dobte Adskillige, men fik næppe Tid til at organisere dem og sætte Grenen i Orden, forend Politiet var ham i Hælene og tvang ham til at forlade Byen.
Omtrent 15 Personer ere blevne dobte af Ældste Bruun paa Vest- Sjælland og et lignende Antal i Fredericia. Paa Falster ere 20 flere blevne dobte og omtrent ligesaa mange paa Born- holm. Paa sidstnævnte O have Bro- drene gjennemgaaet en anden PObel- affære, men da jeg anser det for unOdvendigt at give Dem alle Enkelt- hederne desangaaende, vil jeg kun bemærke, at en Flok raa Karle modte sammen, skjulte dem en Stund i Nær- heden og stormede derpaa Huset (hvor SOskende holdt deres lille Forsam- ling), opbrOde Medet, dreve Ældsterne ud af Huset og sloge dem med Stokke og Knipler, indtil de næppe kunde se med Ojenene. Tilsidst flygtede de, blodige og forslagne som de vare, for at frelse Livet, og skjulte dem i en lille Skov, hvor de fik Lejlighed til at vaske dem og forbinde deres "Saar. Derpaa gik de bort glade og tak- nemmelige fordi Ingen var bleven dræbt eller slemt lemlæstet.
Denne Affære lignede meget For- folgelsen, som fandt Sted i Salling fOrend jeg rejste til England, ved hvilken Lejlighed to af Brodrene, som skulde emigrere til Amerika, kom for at sige Farvel til deres Venner og So- skende. Men netop som de, efter at
have afholdt en lille privat Forsam- ling, skulde sætte sig tilbords for at nyde nogle Forfriskninger, kom omtrent et Dosin stærke Mænd ind og spurgte fOrst, om hvem de vare og hvad deres Ærinde var, hvorpaa de begyndte at prygle dem og dreve dem ud af Huset, slæbte dem gjennem Snavs og Mudder og vedbleve at mishandle dem indtil Klokken 12 om Natten, da de, bedæk- kede med Snavs og Blod, bleve forte ind i et andet Hus (en Kro, hvor de i flere Timer bleve haanede og be- spottede paa alle mulige Maader); og for end mere at latterliggjOre dem bleve Kvinderne kaldte op af deres Senge for at skulle se, hvorledes „Mor- moner" saa' ud. Efter at have til- budt dem Tobak sigende, at de maatte nyde saadan Fode, som man havde til dem, transporteredes de til Sognefogden, som sagde, at han ikke kunde beskytte dem. * * *
Omtrent 50 bleve under min Fra- værelse tillagte Menigheden ved Daab i KjObenhavn, saa at Grenen hersteds nu har ligesaa mange Medlemmer, som den havde "forend Emigrationen, og maaske flere, hvilket i Sandhed giver mig stor Glæde og Trost. Vi have nu en stor og anseelig Sal til at prædike i. Den fOrste Sabbat efter min Tilbagekomst tror jeg, at vi havde den stfcrste Forsamling, som jeg nogensinde har set siden jeg kom her til. Jeg har mærket, at min Aand har svævet over dette Kontor og denne Stad hele Tiden mens jeg har været her, og 'jeg har Haab om, at mange af de gode Sjæle, som bo her, endnu ville komme til Sandheds Eskjendelse og annamme Evangeliets Fylde.
Den 1 2te ds. ankom Brodrene Knud Peterson og E. G. M. Hogan, som ere beskikkede til at virke i den norske Mission, her til Staden raske og vel og fulde af Aanden. Jeg kan forsikre Dem, at mit Hjærte glæder sig over at faa denne betimelige Hjælp — disse tre BrOdre fra Zion, thi jeg har længe fOlt en stor Trang for flere trofaste Zionsældster, som kunne tale Dansk og de andre Sprog, som bruges i disse Lande. * *
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Sidste Søndag havde vi en god Dag. Brødrene Hogan og Peterson prædikede i det norske Sprog, og Broder Piersey (H. P. Olsen) talte med Færoernes, Broder Jensen med iysk og Broder Han- sen med kjØbenhavnsk Dialekt; Andre talte paa Svensk. Min Tale var for- modentlig lidt blandet, men vi havde en udmærket god Forsamling, siden hvilken sex flere ere blevne døbte.
Den ute ds. begyndte et meget koldt og stormfuldt Vejrligt; Oresund er nu aldeles tilfrossen, og man paa- staar, at der i de sidste 20 Aar ikke har været en saa kold Vinter her tillands. Brodrene Peterson og Hogan ere der- for nødte til at opholde sig her en Tid, men saa snart Vejret tillader det, ville de fortsætte deres Rejse til Norge.
Siden min Tilbagekomst har jeg modtaget Breve fra de otte Ældster, som bleve fængslede i Norge i Oktober Maaned sidstleden. Af deres Skrivel- ser, der giver Beretning om deres Skjæbne indtil d. 4de Februar, erfarer jeg, at de den Gang alle vare i Fæng- sel, undtagen Broder Peter Beckstrom, som var bleven løsladt paa den Be- tingelse, at han ikke maatte prædike „Mormonlæren." Disse Ældster have nu sat arresterede i over fire Maaneder og været forhørte atter og atter. Be- skyldningen mod dem er, at de have administreret Nadveren og udfort Daabs- ordinancen i Jesu Navn; men deres Anklagere synes nu ikke at vide, hvad de skulle gjøre ved dem. Nogle mene, at man burde have ladet dem være i Fred fra først af; Andre forlange, at de skulle løslades, saa at Landets Præster kunne tilintetgjøre Bedrageriet i of- fentlig Debat, medens det lutherske Præsteskab synes at være i den største Forlegenhed angaaende, hvor vidt „Mor- monerne" kunne betragtes som en „kristelig Sekt'' eller ikke. Dersom de anerkjende os for "Kristne", have Ældsterne Lov til at prædike og døbe ligesaa godt som Statskirkens Præste- skab. Til mig er det visselig morsomt at betragte, hvor haardt saakaldte Kristne og kristne Nationer prøve paa at gjøre det til en Bftjde, der fortjener Død Fængsel og Landsforvisning, at
en Israels Ældste administrerer i Kristi Evangeliums Ordinancer i Jesu Navn, na'ar de „Kristne" selv ikke en Gang gjore Fordring paa at vær*e kaldede af Gud som Aaron var.
Det er bleven mig fortalt, at denne Sag er gaaet fra Kirkedepartementet til Kongen, og jeg haaber, at den snart vil bleve behandlet, thi mange staa nu færdige til at lade sig døbe, saa snart Ældsterne blive løsladte af Fængsel, og saa snart det bliver lovligt for dem at administrere i Evangeliets Ordinancer, uden at blive mulkterede, fængslede el- ler landsforviste derfor. Jeg er over- bevidst om, at dersom Sløret kunde bleve borttaget fra Folkets Ojne, og der kunde blive Lejlighed til at præ- dike for dem, vilde Tusinder flokke sig till Faarestien og annamme Ordet med Glæde. Men Mørket skjuler Jorden og Dumhed Folkene, i Overensstemmelse med Profetens Ord; og de mindre op- lyste Klasser ere hildede i Blindhed under Præsteskabets Magt og Indfly- delse.
Jeg véd ikke, hvorledes Omstændig- hederne ville dreje sig i Fremtiden, men jeg vil vedblivende haabe til det -Bedste og berede mig for det Værste, saa godt jeg kan, og saa overlade til Herren at styre Alt efter hans Raad og Villie.
Brodrene her forene dem med mig i at sende en kjærlig Hilsen til Dem og alle de engelske Hellige og Israels Ældster. Willard Snow.
BRØDRENE I NORGE.
Den 4de Januar bleve Missionærerne, som sadde fængslede i Frederiksstad og paa Elverhøj i Norge atter frem- førte i Forhor. Omtrent 50 Vidner vare indstævnede, hvilke alle bleve nøjagtigt adspurgte i det Haab, at Ov- righeden skulde kunne opdage Noget i Brodrenes Foretagender, for hvilket man kunde domfælde dem; men Vid- nerne afgave alle den bestemte Er- klæring, at Missionærerne vare de sæ- deligste og skikkeligste Mennesker, baade i Handel og Vandel, som de nogensinde havde kjendt. Dette og et lignede Forhør d. 14de holdes i Kjol-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
bergbro, hvor Brødrene Dorius- og Knudsen forst bleve arresterede. Den 19de Januar og 17de Februar afholdtes igjen Forhor' over dem paa Raadstuen i Frederiksstad, men alt hvad man kunde bevise imod dem var, at de havde forrettet adskillige af Evange- lists Ordinancer i Overensstemmelse med Bibelens Forskrifter. Desugtet blev en Indstilling til Dom oplæst for dem under Forhoret d. 17de Februar. Den lød paa, at de skulde betale 16 Lod S6lv eller 8 Specier hver i Mulkt samt betale Sagens Omkostninger; end- videre skulde de udrede Arrestomkost- ningerne for den Tid, de havde været fængslede. En Erklæring af Departe- mentstidenden fra Kirkedepartementet, der gik ud paa at gjore dem til ukri- stelige og nægte dem Beskyttelse under Dissenterloven, blev ogsaa op- læst for dem. Denne Erklæring var støttet paa en Mængde falske Beskyld- ninger og Fordrejninger af de Helli- ges Lære. Brodrene skreve derefter et Svar paa nogle af de urimeligste Beskyldninger og vedlagde samme som et Indlæg til Akterne d. 21de Februar, da det sidste Forhor blev holdt, men dette Indlæg tog Dommeren ingen vi- dere Notits af, ej heller af Brødrenes egne og Vidnernes Forklaringer, efter- som han henholdt sig strængt til de gejstlige Authoriteters afgivne Erklæ- ringer, hvisaarsag BrBdrene bleve dømte i Lighed med Indstillingen.
Underretsdommen ^blev Fangerne for- kyndt d. 4de Marts, men i Ste- dette for at modtage den, indankede de deres Sag til de højere Retter.
Den 1 6de Marts indlob der en Skri- velse fra Amtmanden om, at Svend Lar- sen kunde blive løsladt paa den Be- tingelse, at han ikke maatte udføre nogen Handling, henhørende til „Mor- monernes" Lære. Da han havde sin Familie i OsterrisØer ansaa han det for klogest at modtage dette Tilbud, hvor- for han blev løsladt af Arresten samme Aften.
Den 31te Marts blev Chr. Larsen løsladt af Fængslet uden Kaution, ifølge en Skrivelse, som han d. 23de s. M. have indgivet til Amtet desangaaende.
Den 23de April blev Overretsdom- men forkyndt de endnu fængslede BrØ- dre. Den lod ligesom Underrests- dommen, og Amtmanden havde selv indanket den for Højesteret. Med Dom- men fulgte en Skrivelse fra Amtman- den, der gik ud paa, at de Brodre, som endnu sadde arresterede, kunde blive ldsladte, dersom de ville forplig- tige dem til ikke at foretage de Hand- linger, som hørte til deres Samfund. Men ftfrend de antoge dette Tilbud om Frihed indsendte de følgende Skri- velse:
,,Til det høje Smaalenenes Amt.
I Anledning af det høje Amts Skri- velse, som fulgte den os d. 23de ds. forkyndte Overretsdom, og hvori vi til- . bydes Løsladelse af Fængsel mod at forpligte os til ej at foretage nogen Handling, vedkommende vort Samfund, ville vi ærbødigst bemærke:
Vi ere det hoje Amt meget for- bundne for den tilbudte Frihed og ville gjærne benytte os af samme, hvis vi som- frie Mænd kunde rejse hvor hen vi ville, med Løfte om at indstille os til rette Tid hersteds for at modtage den os muligvis tildømte Straf. Vi indgaa paa ej at handle mod Evangeliets Grundsætninger efter vor i Løsladelse. Kunne vi tillades at gaa ud paa foranførte Betingelser, er det vel; hvis ikke, faa vi med Taalmodig- hed oppebie Sagens endelige Udfald.
Ærbødigst J. A. Ahmanson, J. F. F. Dorius, Jeppe G. Folkmann, O. Olsen, Chr. Knudsen, IV. Hansen.
Frederiksstads Raadhus d. 24de April
i8S3-<;
Den 4de Maj kom en Svarskrivelse fra Amtmanden saalydende:
"Fra Smaalenenes Amt.
Uagtet de arresterede Mormonpræ- dikanter, som det af Herr Byfogdens Skrivelse af 25de og 30te f. M. erfares, ikke have villet udtrykkelig forpligte sig til, saa vidt de sattes paa fri Fod, at afholde sig fra alle Handlinger af den Slags, for hvilke de ere domfældte, antages det dog, efter Sagens nuvæ- rende Stilling det Hele, at være overvejende Grunde for at løslade dem
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
af Arresten mo*d vedbflrlig Advarsel om, at de ved at gjore sig skyldige i nogensomhelst saadan ulovlig Han- dling, strax ville paafore sig ny retslig Forfølgning, uden at der fortivrigt paa- lægges enten dem eller de tidligere Los- ladte nogen Forpligtelse med Hensyn til Opholdsted i Mellemtiden, indtil der kan blive Sporgsmaal om Højesterets- dommens Exekution. Ved derfor at anmode Herr Byfogden om at bevirke den i ommeldte Henseende fornodne Forfojning truffen for samtlige Angjæl- dendes Vedkommende, skal jeg med Hensyn til den i Deres sidste Skrivelse indeholdte Forespørgsel ikke undlade at ytre, at det Udfald, Justitssagen imod Mormonerne har faaet ved den til Hoj- esteret indankede Overretsdom, vist- nok ikke i retslig Henseende endnu kan have forandret sig, men at det for- ovrigt væsentlig maa bero paa de spe- cielle Omstændigheder i Tilfælde, hvor Sporgsmaal kan opstaa om Ansvar for dem, hvor vidt dette med Strænghed, bor gjtires gjældende, hvilket, forment- lig i al Fald ikke bor undlades, saa snart deres Religionstivelse maaskegaar udenfor det rent Private eller giver no- gensomhelst Anledning til Forargelse.
Moss, d. 3die Maj 1853.
Birch Reichemvaldt.ii
„Efter at vi ndje havde overvejet ovenstaaende Skrivelse," beretter Æld- ste Dorius", samt havde havt en Sam- tale med de fængslede Brtidrene paa Elverhtij, og det ligeledes var Chr. Lar- sens Onske, at vi skulde modtage dette Tilbud om Frihed, bleve vi enige med hverandre om at gaa ud af Arresten.
Den 5te Maj om Formiddagen forlode vi derfor Raadstuen og gik til Forstan- der J. Johansens Hus, hvor vi node en kjærlig Modtagelse. Samme Aften var et betydeligt Antal Brtidre forsamlet i Raad. De fleste af os talte, og vi vare overordentlig glade fordi vi nu, efter et halvt Aars Fængsling, atter kunde samles med hverandre og tale om Guds Riges Anliggender.
Jeg vil her bemærke, at medens vi sadde i Arresten indsendte vi adskil- lige Skrivelser for at tilbageslaa de Ltigne, som bleve rettede mod os.
Foruden Stiskende var der ogsaa flere Fremmede, som besogte os i Arresten. Iblandt disse vil jeg især nævne en Mand ved Navn Carl Widerborg. Han besogte os allerede i November Maaned og be- stræbte sig fra den Tid af, saa vel ved Læsning af vore Skrifter som ved at stige Selskab med Soskende, for at gjtire sig bekjendt med vor Lære. Han var en Mand med et fordomsfrit Sind. Da han stiftede Bekjendskab med os, var han Kjobmand i Frederiksstad, men havde tidligere været Skolelærer og ofret sin Ungdom til Studium, hvisaar- sag han var i Besiddelse af gode Kundskaber. Desuagtet udmærkede han sig ved sin store Ydmyghed, og den store Kjærlighed, han udviste mod os. Han gav os mange Raad med Hen- syn til at fore vor Sag, da han ogsaa var godt bevandret i politiske Anlig- gender. Endog forend han blev dobt virkede han meget for Sandhedens Ud- bredelse. Som Bevis herpaa vil jeg bemærke, at han i Januar Maaned rejste til Kristiania ene og alene for at paatale vor Sag for Kirkedepartementet. I Sandhed vi glædede os meget over denne trofaste Ven, som vi havde vun- det os, og vi gjorde os store Forhaab- ninger om ham.
Han blev dtibt d. 4de Marts 1853, og den folgende Dag besogte han os i Ar- resten, hvor vi ordinerede ham til Præst. Fra den Tid af virkede han i Forening med de Brodre, som vare paa fri Fod (navnlig Broder Beckstrtim) for at ud- brede Evangeliet, og deres Arbejde var saa frugtbære n de, at da vi kom ud af Arresten talte Menigheden dob- belt saa mange Medlemmer, som den gjorde da vi bleve berovede vor Fri- hed. Heraf ses det tydeligt, at hvad Gud den Almægtige vil have udfort kan intet Menneske forhindre. Uden Tvivl tænkte Amtmand Birch Reichen- waldt samt de andre Embedsmænd, at de ved at kaste os i Fængsel snart vilde gjore Ende paa „Mormonismens" Fremgang i Norge, men han tilligemed alle Andre, som havde havt denne Forhaabning, bleve i Sandhed skuffede i deres Forventning."
Saa snart Ældste Beckstrom var kom-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
men paa fri Fod fortsatte han sin Mis- sionsvirksomhed med god Held, indtil han d. 28de April atter blev arresteret af Byfogded Berg fordi han ikke vilde ophOre med at prædike Evangeliet. Han fik imidlertid snart sin Frihed igjen. Efter at Svend Larsen blev lOsladt gjorde han en Missionsre.jse til Kristiania og virkede derefter ho- vedsagelig i OsterrisOer og Omegn.' Kort efter at Præsident Chr. Larsen kom ud af Arresten afholdt han et Konferencemode paa Gaardén Ingols- rud, hvilket var det forste Konference- mede, som blev afholdt i Norge. Foruden ham vare 6 andre Ældster samt 3 Præster, 1 Lærer og et bety- deligt Antal Hellige tilstede. Kirkens Authoriterer bleve ved denne Lejlighed foreslaaede til Opholdelse for fOrste Gang i Norge, og en Del Forretninger udfortes til Bedste for Værkets videre Fremgang der i Landet. Ue forsam- lede Hellige havde en glad Dag.
Den 10de Maj, faa Dage efter at de sidste Brodre bleve losladte af Fængsel, ankom Ældsterne Knud Peterson og E. G. M. Hogan tilligemed C. C. N. Dorius til OsterrisOer. Peterson og Hogan vare omtrent tre Maaneder i Forvejen ankomne til Danmark fra Utah og bleve saaiedes de forste Mis- sionærer fra Zion, som gjæstede Norge. Disse Brodres Ankomst gave de løs- ladte Missionærer nyt Mod, og fra nu af begyndte Værket at gjOre god Frem- gang i Norge. BrCdrene virkede med den storste Flid, aabnede nye Arbejds- marker, holdt mange Forsamlinger og dobte et betydeligt Antal, trods Poli- tiets Forbud og Pobelens Fornærmelser. I Særdeleshed i Frederiksstad bleve BrOdrene eftertragtede og fornærmede af Befolkningen, idet Ovrigheden der- steds nægtede at yde dem nogen Beskyttelse. I OsterrisOer rasede og- saa Forfølgelsen i en stor Grad, indtil endelig Byfogden tog sig af Sagen og udstedte en Proklamation til Fordel for de Hellige. Det vil erindres, at Overretsdommen, der erklærede de Sidste-Dages Hellige for ukristelige, faldt ikke forend henimod Slutningen af Aaret.
LAASBY GREN OPRETTES.
Den 24de Marts blev en Gren af Kirken oprettet i Laasby, mellem Aar- hus og Silkeborg, med 13 Medlemmer, hvilke alle havde tilhørt Baptisternes Samfund. Præst Jens Christiansen beskikkedes til Forstander.
GENERALKONFERENCE I KjflBENHAVN.
Den 6te, 8de og 10de April afholdtes den 5te Generalkonference i Kjoben- havn. Gode Rapporter om Evangeliets Fremme bleve aflagte. Trods den store Forfølgelse, som næsten overalt mOdte Missionærerne i Jylland, havde Værket spredt sig helt op til Skagen, og overalt hvor det kom frem, satte det ROre iblandt Folket. I Omegnen af Aarhus, hvor Folket tidligere havde vist sig meget haardnakket mod Evan- geliet, vare adskillige Personer blevne dObte, og en Gren paa 13 Medlemmer var bleven organiseret under Navn af Laasby Gren. Paa Lolland og Falster mOdte Evangeliet stor Modstand, og megen ForfOlgelse herskede imod dem, som annammede det. Det var bleven en almindelig Skik, at Alle, som bleve „Mormoner" paa nævnte Oer, skulde have deres Vinduer ituslagne. Mel- lem 20 og 30 Personer vare blevne dcibte der siden den forrige General- konference. I Kjøbenhavns Konference havde ForfOlgelsen ikke været saa stor, og Mange, navnlig paa Vest- Sjælland samt i og omkring Hoved- staden, vare blevne tillagte Kirken i den senere Tid. I det sydlige Sve- rige havde Værket ogsaa gjort Frem- gang, trods al den ForfOlgelse, de Hel- lige mOdte fra Ovrighedens Side der i Landet. De Helliges Antal i Sverige belOb sig nu til 110, hvoraf omtrent 80 vare blevne dObte siden forrige KonferencemOde; endnu var der ikke organiseret nogen Gren af Kirken der- steds. Paa Island, hvor Broder Gud- mundsen havde maattet arbejde alene, havde der ogsaa været betydelig For- fOlgelse, og Udsigterne for Værkets Fremme vare just ikke meget lovende paa denne fjærntliggende O. Ældste Lorenzen skulde snart begive sig did for at hjælpe Broder Gudmundsen.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
I denne Konference blev det enstem- migt vedtaget at anerkjende og op- holde Willard Snow og hans Raad- givere (P. O. Hansen og H. P. Jensen) som et Præsidentskab over de Hellige i Skandinavien, N. C. Schou som Præ- sident for Vendsyssels Konference, Joh. Larsen for Aalborg Konference, A. Andersen for Fredericia Konference, P. O. Hansen for Kjtibenhavns Konfe- rence, C. G. Larsen for Bornholms Kon- ference, J. Svenson for Lollands Konfe- rence, Chr. Larsen for Brevigs Konfe- rence, Overpræst E. G. M. Hogan som Præsident over hele den norske Mission med Ældsterne Knud Peterson og Chr. Larsen som Medhjælpere, Ældste A. W. Winberg som Præsident over den svenske Mission, J. P. Lorenzen over Missionen paa Island, H. P. Ol- sen fra Zion som Missionær i Dan- mark osv. Det blev ogsaa vedtaget, at Ebbe Jessen, O. C. Olsen og O. N. Liljenqvist skulde ordineres til Æld- ster.
Der fandtes nu 1331 Hellige i Skandi- navien, hvoraf 1 1 33 i de 6 danske Kon- ferencer, 88 i Norge og 110 i Sve- rige. •
BREV FRA WILLARD SNOW.
Kjtibenhavn, d. 13de April 1853.
Kjære Broder S. W. Richards !
En kort Tid efter at jeg havde skrevet Dem mit sidste Brev af 20de Februar aflagde jeg, iftflge Indbydelse, et Be- sog hos en Broder i en af Forstæ- derne, i Selskab med Ældste Knud Peterson. Efter at Aftensmaden var tilende, kom nogle faa af SCskende ind for at tilbringe Aftenen i Sam- taler, Sang og Bon, men netop som vi vare i Færd med at aabne vor Forsamling, traadte omtrent ti mis- tænkelige Mænd ind ad Dtiren. Vi fortsatte imidlertid vor Gudstjeneste med at bede og synge som sædvan- ligt, hvorpaa Ældste Peterson gjorde nogle faa Bemærkninger, men han blev strax afbrudt og satte sig ned. Broder Christensen stod dernæst frem og sagde, at vi havde forsamlet os til et privat Mede for at tilbede Herren og anmodede vore fremmede
Venner om at lade os fortsætte vor Gudsdyrkelse uden Forstyrrelse. De svarede, at de vare Kristne ligesaa vel som vi andre; og Cnskede at vide, om Paulus ikke lærte, at det var bedre at gifte sig end at lide Brynde. Jeg talte ogsaa faa Ord til dem, haabende derved at vinde tilstrækkelig Indfly- delse til at kunne forhindre dem fra i det mindste at foretage nogen Volds- handling, men Alt til ingen Nytte. Jeg saa', at det var deres Hensigt at opbryde Forsamlingen, hvorfor jeg sluttede den. Dog i Stedet for nu at gaa deres Vej, truede de med, at de ikke vilde forlade Huset ftfrend de havde pisket allermindst tre af os. Manden i Huset, Broder Poulsen, bad dem venligt om ikke at tilfoje hans Venner, hvem han havde ind- budt for at tilbringe Aftenen hos ham, noget Ondt, og ikke fornærme dem i hans eget Hus og i hans egen Nær- værelse, men det hjalp ikke. De be- gyndte at gjtire Optojer, sloge en eller to af Brodrene til Jorden og sparkede en ældre Mand ved Navn Jensen i Hovedet og i Siden paa en hojst brutal Maade. Jeg stod og vog- tede deres Bevægelser indtil en Lej- lighed gaves mig at liste mig bort, og efterladende min Overfrakke i Sø- strenes Hænder slap jeg ud af den ene Dor, medens Ældste Peterson kom heldigt ud af den anden. Ældsterne Hogan og Piersey (H. P. Olsen) slap ogsaa uskadte bort.
Broder Poulsen begyndte at anlægge Sag imod Voldsmændene, idet han indleverede en lovlig Anklage til Poli- tiet, der efter an Maaneds Betænkning dog raadte ham til ikke at drive Sagen videre, for at han ikke skulde paadrage sig værre Forfølgelse i Frem- tiden.
Siden brød en anden Mand ind i Poulsens Hus, medens denne var fra- værende, og pryglede hans Hustru, efterladende hendes Ansigt meget for- slaaet, saa at hun overværede vor Konferencemode med et forbundet Hoved. Hendes Ansigt er endnu sort
og blaat.
(Fortsættes.)
8
Redaktionsbemærkninger.
Jflot^enMjemen ,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redaklor og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSFRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Anret i Forskud, med sex Prcrmieblade.
En Dollar for Bladet alene.
Salt Lake City,
Januar 1883.
VORT MODERSMAAL. Vort lille Blad kan nu skue tilbage paa det forste Aar af sin LObebane, og at domme efter den almindelige Yndest, som det allerede har vundet iblandt vore Landsmænd, synes Udsig- terne for dets Fremtid at være ganske lyse. Som bekjendt er Bladets Hoved- opgave for Nærværende at bringe for Dagens Lys saadanne Beretninger, som kunne lægge Grundvolden til den skandinaviske Missions Historie, og un- der vore Bestræbelser for at gjtire dette tro vi at udfore en hellig og vigtig Pligt, hvis virkelige Værd muligvis vil blive paaskjonnet bedre i Fremtiden end den er for Øjeblikket. Ved Offent- ligjorelsen af hvad der har været trykt i Bladets forste Aargang have vi lagt særlig Vægt paa at faa Alting aldeles rigtigt i historisk Henseende, thi eftersom Morgenstjernen i Frem- tiden vil blive at betragte som et Referenceblad Onske vi at gjtfre den til Authoritet for enhver Begi- venhed af Vigtighed, som den omhand- ler, og hæve dens Paalidelighed over al Tvivl. Desforuden bestræbe vi os for, efter bedste Evne, at skrive den paa tydeligt og rent Dansk, thi vi tro, at naar vi som et skandinavisk Folk benytte vort Modersmaal i Tale eller Skrivning, bfir vi bruge det saa rent og ublandet som muligt, da det i modsat Fald taber sin smukke og tiltalende Klang og er ligefrem mod-
bydeligt for Oret. Selv om vi lægge os nok saa meget efter at opnaa Kyndighed i Anvendelsen af det en- gelske Sprog, finde vi aldrig nogen Nodvendighed for at glemme vort Modersmaal eller fordærve det ved paa en hojst upassende Maade at blande det med Engelsk, uagtet dette i mange Tilfælde bliver gjort. Hvor sjælden er det ikke, for Exempel, at vi i vore skandinaviske Forsamlinger have den Fornojelse at lytte til en Taler, som fremsætter sine Tanker og Meninger paa rent Svensk, Norsk eller Dansk! og omvendt, hvor yndigt og behageligt er det ikke, naar det sker en Gang imellem! Langt borte som vi nu ere fra de Lande, hvor vi ' ftirst saa' Dagens Lys, har vort Moders- maal en egen Klang, som det engelske Sprog med al sin Ordrigdom og For- trinlighed i mange Tilfælde ikke kun- ne opveje. Det taler til Sjælens In- derste paa en Maade, som intet andet Sprog foTtnaar, og opvækker hos os de kjæreste og behageligste Minder. Landsmænd og Landsmændinder ! Lader os værne om de Sprog, hvor- med vor Barndomstunge ffirst blev fortrolig. Og medens vi drikke dybt af vort Adoptivlands Tungemaal og gjtire os bekjendte med dets Sæder og Skikke, lader os ikke forglemme det Gode og Erindiingsværdige, som vi lærte ftfrend Adlydelsen af Guds Srjns Evangelium ffik os til at vende Ryg- gen til vore Fædres Arnesteder i gamle Norden og sflge et nyt Hjem paa denne Side af det store Verdenshav. Indtil Herren giver os det rene, fuld- komne og guddommelige Sprog til- bage— det Sprog, som vi antage, at Fader Adam og Moder Eva talte i Edens Have — saa ere de skandina- viske Sprog ligesaa gode som mange andre af Nutidens Tungemaal, og ved at bevare vorKundskab om dem, paa samme Tid som vi foroge vort in- tellektuelle Forraad i andre Henseen- de, gjCre vi simpelthen en Pligt, som vi skylde os selv og vore Efterkommere og som Fremtiden for Manges Vedkom- mende vil vise at være af overordentlig stor Nytte.
REDAKTIONS13EMÆRKNIXGER.
o
H. C. HANSENS BERETNING. Salina, d. 15de Decbr. 1882. Ældste Andrew Jenson.
Kjære Broder! Jeg sender Dem fol- gende Beretning om mit fOrste Be- kjendtskab med „Mormonismen":
Allerede i mine Drengeaar følte jeg en Tilbøjelighed til at ville paakalde Gud og bede ham om Oplysning, og efter at jeg i mange Aar havde faret tilsøs i amerikanske Skibe, og havde for en Tid tilhørt Baptisternes Sam- fund, blev Evangeliets Fylde mig for- kyndt paa følgende Maade:
En Broder Peter Clemensen, som var det første danske Medlem af Kir- ken og boede i Boston, Massachusetts, fortalte mig, at Gud havde oprejst en Profet til at paabegynde Tidernes Fyldes Husholdning, og Aanden vidnede for mig i samme Ojeblik, at det var Sandhed. Jeg gjorde derefter en Rejse til Liverpool i England, og da jeg kom tilbage, blev det mig fortalt i Stimændenes Herberge, at der i Sta- den fandtes Nogle, som prædikede Evangeliet i sin Fylde. Jeg gik strax og hflrte en af dem, nemlig Fader Nickerson, prædike, og da Forsamlingen var sluttet, meldte jeg mig til Daab. Dette skete i 1842. Guds Aand hvilede nu paa mig i en stor Grad og fyldte min Sjæl med en hidtil ukjendt Glæde, °o Je& ønskede strax at rejse til min Broder P. O. Hansen, som endnu op- holdt sig i Kjobenhavn. Jeg fandt og- saa et Fartøj, som skulde til Stettin i Preussen, og jeg tog Hyre med samme i det Haab, at jeg skulde faa Lejlig- hed til at komme iland i KjØbenhavn. Men dette skulde ikke lykkes mig; Skibet standsede ikke under Sejladsen gjennem Oresund, hvorfor jeg maatte nøjes med at sende min Broder et Brev, indeholdende en kort Beretning om Kirkens Gjenoprettelse. Da jeg kom til Stettin modtog jeg den glæde- lige Efterretning fra min Broder, at han forstod og troede hvad jeg havde skrevet. Da jeg kom tilbage til Bos- ton følte jeg et uimodstaaeligt Begjær for at ville rejse til Nauvoo i den Hensigt at blive bekjendt med Pro-
feten. Jeg tog derfor Hyre som Ma- tros med et Skib, som gik til New Orleans, hvor fra jeg rejste med en stor Dampbaad til St. Louis. Her, for- talte en af mine Kammerater mig, laa der en Dampbaad, fuld af „fordømte Mormoner." Jeg opdagede strax3 at det var et Selskab af vore Emigranter fra Boston under Erastus Snows Ledelse og at Baaden var „The Maid of Iowa," som ejedes af Joseph Smith og som han senere skjænkede til Templets Opførelse. Jeg fulgte med Selskabet til Nauvoo, hvor jeg strax stiftede Be- kjendskab med Profeten Joseph og be- gyndte at arbejde paa Templet. Der var jeg særdeles velkommen, da der fandtes Ingen, som forstod sig tilstræk- keligt paa at spidse Toug eller gjøre Brug af Tallier og deslige. Efter en kort Tids Forløb rejste jeg tilligemed andre Brødre langt op ad Mississippi- Floden efter Fyrretræ til Templet, men da vi havde været der en kort Tid, sagde Aanden til mig en Dag, da jeg var ene i Hytten, at jeg skulde begive mig til Boston. Jeg adlød den stille og sagte Røst, og da jeg kom til Nauvoo ordinerede Ældste George A. Smith mig til det melkisedekske Præstedomme, hvorpaa jeg fortsatte Rejsen via New Orleans og ankom til Boston i Marts 1844. Jeg fik strax at vide, at min Broder var der, og en kort Tid efter havde jeg den Glæde at døbe ham og gjøre ham bekjendt med de derværende Hellige. Derefter rejste jeg tilbage til Nauvoo, og lad mig her bemærke, at dette var den mindeværdige Sommer, da Profeten og hans elske- lige Broder blev myrdet for Sandhe- dens Skyld. Jeg saa' de to Martyrer ligge i deres Blod, og jeg er det eneste danske Medlem af Kirken, der har set Profeten Joseph Smith og hans Broder Hyrum. Ved Nytaarstid 1846 modtog jeg min Begavelse i Templet og afrejste i Heber C. Kimballs Kom- pagni, da Kirken forlod Illinois. Ef- ter at vi havde overvintret ved Mis- souri-Floden blev jeg kaldet til Pio- nerkorpset og ankom til Store Saltsødal d. 24de Juli 1847.
//. C. Hansen.
10
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
Nr.
Navne.
IC *
II 12
(2)
li
18
19
20
21 22
23 24
25 26
27
28
29 30 31 32
33 34
36
Præste- dømme.
Peter O. Hansen Erastus Snovv John E. Forsgren Geo. P. Dykes Willard Snow H. P. Olsen
E. G. M. Hogan Knud Peterson
9 John Van Cott
F. D. Richards Daniel Spencer Joseph A. Young Hector C. Haight Ezra T. Benson John Kay Joseph W. Young John Y. Greene Iver N. Iversen Asa'Calkin Jabez Woodard John Van Cott O. N. Liljenqvist C. A. Madsen C. C. N. Dorius S. Christoffersen P. Beckstrttm K. H. Bruun H. P. Lund J. F. F. Dorius H. Olin Hansen H. C. Hansen A. Christensen A. M. Lyman C. C.Rich Jesse N. Smith W. VV. Cluff J. P. R. Johansen (2)A. M. Lyman (2)C. C. Rich Geo. O. Cannon Joseph F. Smith S. H. B. Smith John Smith Hans C. Hansen
A. W. Winberg Johan Svenson C. Holberg C. W. West
B. Young jun. S. L. Sprague John Gray Geo. M. Brown John E. Evans (2)Geo.Q. Cannon John W. Young
Bopæl i Zion.
Ankom til Kjobenhavn.
26 April 4 Feb. 12
4
27
9
cc
Sept.
tt
Sept. »i
ti
10 Sept. t< (<
[6 Aug.
CC I<
tf Cl
Okt. 20 April
23 Nov.
et u
3 Sept-
Halvfjerds SaltLake City 11 Maj Apostel Salt Lake City 14 Juni Halvfjerds SaltLake City Hejpræst Iowa H6jpræt>t Salt Lake City HalvfjerdsjSaltLake City Hejpræst iBountiful Halvfjerds Lehi Halvfjerds Salt Lake City Apostel Ogden Hejpræst Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Hojpræst Farmington Apostel Salt Lake City Halvrjerds Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Pleas't Grove Hejpræst Sa't Lake City Hejpræst Salt Lake City Halvfjerds SaltLake City Halvfjerds Goshen Halvfjerds SaltLake City Halvfjerds Ephraim Halvfjerds Manti Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Pleas't Grove Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Ephraim Halvfjerds Hyrum Havlfjerds Weber Co. Halvfjerds Brigham City Apostel Salt Lake City- Apostel Salt Lake City Hejpræst Parowan Halvfjerds Provo Halvfjerds Provo Apostel Salt Lake City Apostel Salt Lake City Apostel Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City X" Halvljerds Salt Lake City t" Patriark Salt Lake City E" Halvfjerds Manti j 1 7 Sept
Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Ogden Hojpræst Ogden Hejpræst Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Provo Ældste Salt Lake City Apostel Salt Lake Cityjio, Aug Hejpræst Salt LakeCityji 1 Maj
1850
1852
Til'raadte
Hjemrejsen
fra Kjobhn.
Arbejdstid.
24 Nov. 1 8:54 4J- Aar 4Mar. 1852 1 A. 8 M 20 Dec. 1852 #23 Juli 1852 1*8 Aug.1853
185326 Dec. 1853
Nov. 1854
29 Nov. 1 855
29Jan. 1856
1854 1855
1856 1857
1859
i Aar Omt. 2 A. 1 A. 4 M. Omt. 11 M.
1 A. 10 M.
2 A. 10 M. 2 A. 4 M.
5 Okt. 18548 Dage 11 Okt. 1855 il Okt. 1855 "4 Feb. 1858 14 Okt. 1856 14 Okt. 1 8561
4 Feb. 1858 Omt. A
M. 2 D. M. 2. D. A. s M.
M.
M.
4D. 4D.
Dec. 1857 20 Feb. i8;8
Omt. 4 M. Omt. A. Faa Dage
10 Dage
cc (I
(( u
et cc
n n
24 Sept tt tt
10 Okt.
n Jan.
21 Aug.
16 Sept,
t<
tt Juli
tt
8 Auj
29 Okt. 1858
30 April 1859 : 9 Maj 1 862 2i- Aar
21 April 1 862 2 A. 5 M. 1860 15 April i862|i A. 7 M. 3oAprili862J2 A. 8 M. 18 April 1862 1 A. 7 M. April 186312 A. 7 M. April 18632 A. 7 M. 30 April 1863:2 A. 8 M. 30 April 18632 A. 8 M. 9 Maj i86i|Omt. 8 M. 9 April 1862 Omt. ih A. April i863!Omt. 2% A. 4 Nov.i86oOmt. 25 D. 4 Nov.i86o|Omt. 25 D. 1 3 April 1864)3 A- 3 M- 20 April 1 863 2 A. 3 M. 10 April i854|2 A. 3 M.
cc
te
cc
IC
CC
1862
te
25 Okt. 1861 25 Okt. 1861
tt tt
2 M. 4 D. 2 M. 4 D. 21 Sept. 1862 15 Dage 21 Sept. 1862 15 Dage 21 Sept.1862'15 Dage 13 April 1 864' 1 A. .7 M. April i8530mt. 7 M. 4 Maj 18652 A. 8 M. 4 Maj 1865:2 A. 8. M. April 1 864; 1 A. 7 M. Juli 1 863 Faa Dage Juli 1863 Faa Dage || 25 Maj 18662 A. 9 M. Maj i864!0mt. 9 M. II 2 Juni 18662 A. 9 M. April i864JOmt. 9 M. 21 Sept. 1 863 1 M. 2 D. 186424 Maj 1864 13 Dage
1863
11
CC
CC
*Bes6gende. f Ankom til Kristiania. II Fra Hamborg.
j Ankom til Korscer.
gFra Liverpool. Han arbejdede en Del af 1 iden i Tyskland.
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
11
i. I Forening- med Erastus Snow oversatte han Mormons Bog og flere Smaaskrifter paa Dansk samt skrev for „Skandinaviens Stjerne. " Han rejste hjem som Leder for det 5te Selskab af emigrerende Hellige fra Skandinavien.
Peter O. Hansen er fodt d. 11te Juni 1818 i Kjobenhavn, Danmark, rejste til Amerika i 1843, blev d6bt af sin Broder H. C. Hansen i Bos- ton d. 7de Marts 1844, rejste deref- ter til Nauvoo og senere til SaltsC- dalen. Han bor nu i Manti, San- pete County, Utah.
2. Han forestod Oversættelsen af Mormons Bog, Pagtens Bog og flere Smaaskrifter, grundlagde Kirken i Danmark -samt paabegyndte Udgivel- sen af „Skandinaviens Stjerne".
Erastus Snow er fedt d. 9de No- vember 1 81 8 i St. Johnsbury, Cale- donia County, Vermont, og blev d6bt af sin Broder William Snow d. 3die Februar 1833. Det fe'.gende Aar begyndte han sin Missionsvirksom- hed, hvilken han næsten uafbrudt har fortsat hele Tiden siden. (Se for- ovrigt hans Biografi i dette Blads fOrste Aargang. ) Han bor nu i St. George, Utah.
3. Han virkede ftirst i Sverige, hvor fra han blev landsforvist; deref- ter arbejdede han i Danmark og præ- siderede over Missionen en kort Tid efter Erastus Snows Hjemrejse. Selv rejste han hjem som Leder for det forste sterre Selskab af emigrerende Hellige fra Skandinavien.
John Erik Forsgren er fodt d. 7de November 1816 i Gefle, Sverige, kom tiisfis da han var g Aar gam- mel og besogte Nordamerika for forste Gang i 1832. > Elleve Aar se- nere, efter at have foretaget flere lange Sørejser til Europa, Syd- Amerika og andre Steder, blev han bekjendt med de Sidste-Dages Hel- lige i Boston, hvor han blev dfibt af Ældste Wm. McGhen d. 16de Juli 1843. Det fo'gende Aar rejste han til Nauvoo, hvor >han stiftede Bekjendtskab med Profeten Joseph. Siden deltog han som Medlem af
„Mormon-Batallionen" i Expeditionen til California og ankom til SaltsOda- len i Oktober 1847. Han bor nu i Salt Lake City, men er ikke længere noget Medlem af Kirken.
4. Han virkede fflrst i Forening med Erastus Snow i Kjebenhavn, derefter blev han sendt til Aalborg, hvor han grundlagde den forste Gren af Kirken i Jylland, og rejste deref- ter til Slesvig.
George Parker Dykes antages for Nærværende at bo i Arizona.
5. Han præsiderede over Missionen efter Forsgren indtil han blev syg og begav sig paa Rejsen til England, men dttde paa Nordsoen d. 21de August 1853. Hans Legeme blev sænket i Havet.
Willard Snow var fedt d. 6te Maj 181 1 i St. Johnsbury, Caledonia County, Vermont, blev dttbt i 1833, rejste det folgende Aar til Missouri som et Medlem af Zions Lejr, blev i 1835 ordineret til et Medlem af det forste Kvorum af Halvfjerds, udforte derefter flere Missioner til forskjellige Dele af de Forenede Stater og kom i 1847 ^1 Utah, hvor han beklædte flei'e vigtige Stillinger og var iblandt Andet Raadgiver til Præsidenten for Salt Lake Stav af Zion, da han blev kaldet paa Mis- sion til Europa.
6. Han virkede paa Bornholm, præ- siderede en Del af Tiden over Kon- ferencen dersteds og rejste hjem som Leder for det 4de Emigrantselskab.
Hans Peter Olsen blev fedt d. 7de Juni 1822 i Thorshavn paa Fær- oerne. Han forlod sin Fodeo da han var 17 Aar gammel og rejste tilses. Paa sine Rejser kom han til Amerika, hvor han stiftede Be- kjendtskab med de Sidste-Dages Hellige, blev debt og rejste for- modentlig til Utah i 1851. ' Han dede i Arizona d. 24de Oktober 1865.
7. Han virkede i Norge og præsi- derede en Del af Tiden over Kon- ferencen dersteds.
Erik G. M. Hogan var fodt i Juni 1802 i Tins Præstegjæld, The-
12
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
lemarken, Norge, emigrerede til Amerika i 1837 og bosatte sig med Familie i La Selle County, Illinois; senere flyttede han til Lee County, Iowa, hvor han i 1842 eller 1843 blev d6bt af Gudmund Haugaas. Om Foraaret 1846 begav han sig paa Rejsen gjennem Orkenen tilli- gemed Familie og ankom, efter 2.1 Aars besværlig Rejse, til SaltsOdalen om Efteraaret 1848. Han dode d. 22de Juli 1876 i Bountiful, Davis County, Utah.
8. Han virkede i Norge og præsi- derede over Konferencen dersteds efter Hogan; rejste hjem som Leder for det 6te Emigrantselskab.
Knud Peterson er fedt d. 8de Maj 1824 i Hardanger, Norge, rejste til Amerika i 1837 og blev dobt af Wm. Leavith i Illinois d. 12te Sep- tember 1843, virkede i nogle Maa- neder som Missionær i Wisconsin og Illinois og rejste til Utah i 1849. Han præsiderer for Nærværende over Sanpete Stav af Zion og bor i Ephraim, Sanpete County, Utah. g. Han præsiderede over Missionen efter Willard Snow.
John Van Cott er fedt d. 7de September 1814 i Canaan, Columbia County, New York, blev d6bt af Parley P. Pratt i September 1843, rejste til Nauvoo i 1846 og ankom til Saltsodalen d. 25de September 1847. Han fungerer for Nærværende som en af de syv Præsidenter for alle de Halvfjerds og bor i Nær- heden af Salt Lake City, Utah. Franklin D. Richards, der præ- siderede over den britiske Mission, kom over paa et kort Besog fra England.
* Daniel Spencer, Præsident Frank- lin D. Richards Raadgiver, og Joseph A. Young, Præsident Brigham Youngs ældste Sfln, kom over paa et kort Besog fra England. De overværede et Konferencemode i Kjebenhavn og flere Forsamlinger paa Sjælland, samt aflagde et Besog til Stockholm, Sve- rige.
10. Han præsiderede over Missio- nen efter John Van Cott.
Hector C. Haight var fedt d. 17de Januar 1810 i Windham, Greene Coun- ty, New York, og blev debt af Isaac C. Haight i 1845. Han d6de i Farmington, Davis County, Utah, ef- ter i Forvejen at have fornægtet Troen.
* Ezra T. Benson og John Kay kom fra England paa BesOg. De over- værede Forsamlinger i Kjebenhavn, Geteborg, Stockholm, Vejle, Aalborg osv.
11. Han arbejdede det meste af Tiden paa Kontoret i Kjebenhavn og rejste hjem paa Grund af Utah-Krigen.
Joseph W. Young var fedt d. 12te Jan. 1829 i Mendon, Monroe Coun- ty, New York. Han dede i Harris- burgh, Washington County*, Utah, d. 7de Juni 1873.
12. Han virkede i Jylland og rejste hjem paa Grund af Utah-Krigen.
John Young Greene blev fedt i 1828 og annamede Evangeliet i hans Ungdom, kom til Saltsedalen som en af Pionererne d. 24de Juli 1847, efter at have kjert Præsident Brig- ham Youngs Vogn hele Vejen over Sletterne. Han dode d. 24de Maj 1880 i Salt Lake City.
13. Han virkede som omrejsende Ældste i Missionen, men mest paa hans Fodeo Als; rejste hjem paa Grund af Utah-Krigen.
Iver N. Iversen blev fodt d. 1 1 te Marts 1 82 1 paa Oen Als i Hertug- dømmet Slesvig, rejste som en ung Mand til Amerika, hvor han an- nammede Evangeliet. Han dede d. 19de August 1860 i Pleasant Grove, Utah County, Utah.
* Asa Calkin, Præsident for den europæiske Mission, kom over paa et BesCg fra England. Han overværede Forsamlinger i Kjebenhavn, Stockholm, Geteborg, Kristiania osv.
Jabez Woodard, Præsident for den svejtsiske og italienske Mission, kom til Kjobenhavn paa et kort Beseg fra England. — Han dede d. 2den Marta 1870 i Milton, Morgan County, Utah. (2) Han præsiderede over Missionen efter Hector C. Haight. (Se Nr. 9.)
14. Han virkede som omrejsende
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
13
Ældste i hele Missionen og rejste hjem som Leder for det 17de Emi- grantselskab.
Ola Nilson Liljenqvist er fttdt d. 23de Septbr. 1825 i Ignaberga, Skaane, Sverige, blev dttbt af Wm. Ander- sen d. 4de Septbr. 1852, virkede som Missionær i omtrent 4} Aar, det meste af Tiden som Præsident for Kjobenhavns Konference, og emi- grerede til Utah i 1857. Han fun- gerede i mange Aar som Biskop i Hyrum, Cache County, Utah, hvor han endnu bor.
15. Han virkede som Pastor for Aalborg og Vendsyssels Konferencer og rejste hjem som Leder for det 15de Emigranrselskab.
Christian August Madsen er fttdt d. 23de Juli 1822 i Nærheden af Kjtibenhavn, Danmark, blev dobt af O. N. Liljenqvist d. 16de April 1854, virkede som Missionær i Sverige og Danmark i omtrent 3 Aar, forst som Præsident for Stockholms Konfe- rence og derefter som Pastor for Fyens, Fredericia, Aalborg og Vend- syssels Konferencer; han emigrere- de til Utah i 1858. For Nærvær- ende fungerer han som Biskop i Gunnison, Sanpete County, Utah.
16. Han arbejdede som omrejsende Ældste i Norge.
Carl Christian Nikolai Dorius er fodt d. 5te April 1830 i Kjoben- havn, Danmark, blev dobt af sin Broder John F. F. Dorius d. 2den Januar 1852, arbejdede som Mis- sionær i Norge i omtrent 4J Aar og emigrerede til Utah i 1857. Han virker nu som Biskop i Ephraim, Sanpete County, Utah.
17. Han virkede som Pastor for Aarhus og Skive Konferencer.
Støren Christoffersen er fodt d. 5te Marts 1819 i Bastrup, Sørbymagle Sogn, Soib- Amt, Sjælland, Danmark, blev dobt af John E. Forsgren d. 8de Decbr. 1851, fungerede i 2 Aar som Forstander for SOnder-Overdrevs Gren og emigrerede til Utah i 1855. Han bor nu i Manti, Sanpete Coun- ty, Utah.
18. Han arbejdede i de svenske Konferencer.
Peter Beckstrom var fedt d. 23de Maj 1819 i Nærheden of Lands- crona, Skaane, Sverige, blev dobt af George P. Dykes d. 17de August 1850, virkede som Missionær i Dan- mark og Sverige i omtrent 2 Aar og emigrerede til Utah i 1 853-1854. Han dtide d. 5te Februar 1870 i St. George, Utah.
19. Han præsiderede over Frederi- cia og Fyens Konferencer.
Knud Hansen Bruun er fodt d. iste Januar 1821 i Nord-Slesvig, blev dobt af George P. Dykes d. 17de August 1850, virkede som Mis- sionær i henved 3 Aar og emigrerede til Utah i 1 853-1 854. Han bor for Nærværende i Nephi, Juab County, Utah.
20. Han virkede fOrst som omrej- sende Ældste i hele Missionen, senere som Pastor for Kjobenhavns, Lollands og Bornholms Konferencer og rejste hjem som Leder for det 19de Emi- grantselskab.
Hans Peter Lund var fodt d. 16de Juli 1821 i Nex8 paa Bornholm, Danmark, blev dobt d. 17de Septbr. 1853, virkede som Missionær i om- trent 4 Aar, en Del af Tiden som Præsident for den norske Mission, og emigrerede til Utah i 1858. Han dcde d. 19de Juni 1880 i Hunts- ville, Weber County, Utah.
21. Han virkede som omrejsende Ældste i Norge.
John Frederik Ferdinand Dorius er fodt d. 15de Juni 1832 i Kjoben- havn, Danmark, blev dObt af Chr. Christiansen d. 15de Decbr. 1850, virkede som Missionær i Danmark og Norge i omtrent 6 Aar og emi- grerede til Utah i 1857. Han bor for Nærværende i Ephraim, Sanpete County, Utah.
22. Han virkede i Nor^e
23. Han virkede som omrejsende Ældste i Norre-Jylland.
Hans Chr. Hansen er fedt d. 3die Maj 1820 paa Langeland, Danmark, blev dobt af Andreas Aagren d. 14de Jan. 1852 og emigrerede til
14
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
Utah i 1852-1853. Han bor nu i Plain City, Weber County, Utah.
24. Han virkede som omrejsende Ældste i og senere som Pastor for Norre-Jyllands Distrikt, rejste hjem som Leder for et lille Selskab Hel- lige.
Anders Christensen var født d. 16de Maj 1834 i Vraa, Hjørring Amt, Danmark, blev døbt af Adolph J. Bohn d. 27de Juli 1852, arbejdede som Missionær i flere Aar og emigrerede til Utah i 1856 (?). Han dode d. 4de Maj 1882 i Brigham City, Utah. Amasa M. Lyman og Charles C. Richj som den Gang præsiderede over den europæiske Mission, kom fra Eng- land paa et Besog. De overværede KonferencemOder i Kristiania og Stock- holm samt Forsamlinger i KjØbenhavn, Gøteborg og paa andre Steder.
25. Han præsiderede over Missio- nen efter John Van Cott.
Jesse Nathaniel Smith, en Søn af Silas og Mary Smith, er fodt d. 2den Decbr. 1834 i Stockholm, St. Lawrence County, New York, blev dobt af Patriark John Smith d. 13de August 1843 i Nauvoo, rejste til Utah i 1847, blev om Efteraaret 1851 kal- det som Missionær til i Forening med Andre at grundlægge Paro- wan, Iron County, var et Medlem af Utahs Legislatur i 1 854-1 856 osv. For Nærværende præsiderer han over Eastern Arizona Stav af Zion og bor i Snowflake, Apache County, Ari- zona.
26. Han tilbragte de første to eller tre Maaneder i Slagelse paa Sjælland med at studere det danske Sprog, og efter to Maaneders Forlob begyndte han allerede at tale offentlig paa Dansk. Om Foraaret blev han be- skikket til omrejsende Ældste i hele Missionen, og rejste derefter meget omkring i de danske Konferencer; gjorde ogsaa en Tur til Sverige og Norge. Han rejste hjem som Leder for det 1 8de Emigrantselskab af Hel- lige fra Skandinavien.
William Wallace Cluff, en Son of David Cluff og Betsey Hall, er fodt d. 8de Marts 1832 i Willoughby, Ge-
auga (nu Lake) County, Ohio, blev døbt af Peter Shirts i Juni 1842, rejste med sine Forældre til Utah i 1850 og bosatte sig i Provo. I 1854 blev han sendt paa sin første Mission, nemlig til Sandwich-Oerne. For Nærværende bor han i Coal- ville, Summit County, Utah, og præsiderer over Summit Stav af Zion.
27. Han præsiderede i to Aar over Fredericia Konference og et Aar i Norge.
Johannes Peter Rasmus Johansen er ffidt d. 10de April 1824 i Lindved, Vejle Amt, Jylland, Danmark, blev dobt af Chr. Larsen d. 7de Decbr. 1851, virkede som Forstander for Grejs Gren i omtrent 2 Aar og emigrerede til Utah i 1853-1854. For. Nærværende fungerer han som Biskop i Provo, Utah County, Utah.
* Amasa M. Lyman og Charles C. Rich kom anden Gang til Skan- dinavien paa Besøg fra England. De overværede Konferencemoder i Vend- syssel, Aalborg, Malmø, Kjobenhavn, Odense, Vejle. Aarhus og Kristiania.
* George Ouayle Cannon, Præsident for den europæiske Mission, Joseph F. Smith, en Søn af Hyrum Smith, og Samuel H. B. Smith, en Søn af Joseph Smiths Broder Samuel H., kom over paa et Besøg fra England. De over- værede et Konferencemode i Aalborg samt Forsamlinger i Aarhus og Kjo- benhavn.
28. Paa Grund af sin mindre gode Helbred arbejdede han mest paa Kon- toret i Kjøbenhavn.
John Smith, en Søn af Hyrum Smith, er født d. 22de Septbr. 1832 i Kirtland, Ohio, blev døbt af John Taylor i 1841 og ankom til Utah i 1848. Han fungerer fremdeles som Patriark for hele Kirken og bor i 14de Ward, Salt Lake City, Utah.
29. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg og Vendsyssels Kon- ferencer.
Hans Christian Hansen er født d. 23de Novbr. 1806 i Kjobenhavn, Dan- mark, tog tilsøs i en ung Alder og besøgte Amerika flere Gange paa sine
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
15
Rejser. Under et kort Ophold i Bos- ton blev han bekjendt med de Sidste- Dages Hellige og blev dobt dersteds af Ældste F. Nickerson i Juni eller Juli 1842. Det fOlgende Aar rejste han til Nauvoo og kom til Dalen som en af Pionererne i Juli 1847. Nu bor han i Salina, Sevier County, Utah.
30. Han virkede, som omrejsende Ældste i Norre-Jylland, senere i hele Missionen og rejste hjem som Leder for det 22de Emigrantselskab.
Anders Wilhelm Winberg er fOdt d. 13de April 1830 i Lund, Skaane, Sverige, blev dObt af John E. Fors- gren d. 23de Febr. 1851, virkede som Missionær i Danmark og Sverige i omtrent to Aar, og organiserede de forste Grene og den fOrste Konfe- rence i Sverige, da han af Præsident Willard Snow var kaldet til at præsi- dere over den svenske Mission; han emigrerede til Utah i 1853-1854 og bor nu i Salt Lake City, Utah.
31. Han virkede som omrejsende Ældste i hele Sverige.
Johan Svenson var fOdt d. 28de Oktbr. 1828 i Skankhult, Malmahus Læn, Sverige, blev dflbt af Geo. P. Dykes d. 15de Septbr. 1850, virkede trofast som Missionær i Sverige og Danmark i flere Aar, en Del af Tiden som Præsident for Lollands Konfe- rence, og emigrerede til Utah i 1856. Han dode d. 24de Juni 1881 i Salt Lake City, Utah.
32. Han arbejdede som omrejsende Ældste i Goteborgs og Skaane Konfe- rence.
Christoffer Holberg er fOdt d. 15de Marts 1821 i Skaberso, Skaane, Sve- rige, blev dObt af Lars Jorgensen d. 28de Decbr. 1856 og emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende bor han i Mill Creek, Salt Lake County, Utah.
* Chauncey W. West og Brigham Young jun., en SOn of Præsident Brig- ham Young, aflagde et kort Besog til Skandinavien fra England.
33. Han arbejdede fOrst i Kjøben- havns Konference, præsiderede derefter en kort Tid over Missionen efter Jesse N. Smith o«: blev siden Raad^iver til
C. Widerborg. Han rejste hjem som Leder for det 23de Emigrantselskab. Samuel Lindsay Sprague er fOdt d. 23de Marts 1843 i Lowell, Nor- folk County, Massachusetts og blev dttbt i 1 85 1. Han bor for Nærvæ- rende i Salt Lake City, Utah, men er udelukt af Kirken.
34. Han virkede en Tid i Fredericia Konference og senere i Norge.
John Gray er fOdt d. 16de Septbr. 1845 i Nauvoo, Hancock County, Illi- nois, og blev dObt i 1853. Han bor for Tiden i Salt Lake City, Utah.
35. Han virkede fOrst som omrej- sende Ældste i Norge og præsiderede senere over Konferencen dersteds.
George Mortimer Brown er fodt i Macedonia, Hancock County, Illinois, d. 5te April 1842, blev dobt af A. H. Perkins om Sommeren 1851 i Pot- tawattamie County, Iowa, og rejste til Utah i 1852. Han bor for Nær- værende i Provo, Utah County, Utah.
36. Plan virkede fOrst i Skaane Konference og arbejdede derefter paa Kontoret i Kjobenhavn.
John Evan Evans er fodt d. 15de Novbr. 1844 i Lancaster, Lancashire, England, og blev dObt i August 1854. For Nærværende opholder han sig i San Francisco, California.
* Geo. O. Cannon kom anden Gang fra England paa BesOg til Skandina- vien. Han overværede Forsamlinger i Kjobenhavn og Goteborg, samt Kon- ferencemOder i Stockholm, Kristiania og Kjobenhavn.
* John W. Young, en Son af Præ- sident Brigham Young, kom i Selskab med Jesse N. Smith over fra Eng- land paa et kort uventet Besog til Skandinavien. (Fortsættes.)
Norman J. Bliss, en af Utahs tid- ligste Nybyggere, blev d. 13de Decbr. dræbt ved at bleve kastet ned fra et Læs HO, da hans Heste lObe lobsk i Toquerville.
Broder Chr. Christensen dOde i Dese- ret, Millard County, Utah, d. 12te Novbr. som FOlge af et Slag, han tre Dage i Forvejen havde faaet al" en Mule.
16
Nyheder.
NYHEDER.
Utah. O. F. Strickland, der i Overdommer McKeans Tid fungerede som assisterende Dommer og udmær- kede sig ved sin store Fjendskab mod „Mormonerne", blev kastet til Jorden ved et Anfald af Apoplexi d. 4de Decbr. i Salt Lake City. Paa Grund af sine usle Omstændigheder har han i flere Aar været Gjenstand for almindelig Medynk. Apostel Al- bert Carrington kom d. 13de Decbr. tilbage fra sin 5te Mission til England, efter 2 Aar og 2 Maaneders Fravæ- relse. Han præsiderede over den britiske Mission, og blev aflost af Apostel John Henry Smith, der for at indtage hans Plads forlod Salt Lake City d. 28de Oktbr. og ankom til Liverpool d.
19de Novbr. De Liberale i Utah
have sendt en Ansøgning til Regje- ringen, for at forhindre John T. Caine fra at faa sit Sæde som Utahs Repræsentant i Kongressen.
Washington, I>. C. Kongres- sen sammentraadte atter d. 4de Decbr. Præsidenten nævner igjen Polygamiet i sit Budskab, men foreslaar, at Kongres- sen ikke skal befatte sig med mere Lov- givning desangaaende førend Virk- ningen af de allerede vedtagne Love nærmere erfares. Denne Udtalelse er formodentlig grundet paa Utah- Kom- missionens nogenlunde sandfærdigeRap- port til Regjeringen af 13de Novbr.
angaaende Stillingen i Territoriet.
Senator Saunders fremlagde d. 20de Decbr. et Lovforslag i Kongressen om Utahs Optagelse i Unionen som Stat.
Arkansas. En Ildebrand Ødelag- de fornylig 60 Forretningsbygninger i New Port. Skaden anslaas til 250,000 Dollars.
Ohio. En Ildebrand i Toledo Ode- lagte d. 15de Decbr. et helt Foret- ningskvarter midt i Byen. Den anret- tede Skade vurderes til 650,000 Dollars.
Bfew York. En Ildebrand i New York Ødelagde d. 14de December 60 Jærnbanevogne og anden Ejendom til en Værdi af J- Mill. Dollars.
New Hampshire. En stærk
Jordrystelse fandt Sted i New Hamp- shire d. 19de Decbr., men den gjorde ingen videre Skade.
Danmark. Forskjellige Dele af Danmark blev Natten mellem d. 5te og 6te Novbr. hjemsøgt af en heftig Storm, som gjorde stor Skade baade paa Søen og Landet. -— Rovmorderen Anders Nielsen Sjællander blev paa en hojst skammelig Maade henrettet ved Halshugning paa Lolland d. 22de Novbr.
England. Den 7de Decbr. blev London hjemsøqt af en skrækkelig Ilde- brand, der Odelagde Ejendom til en Vær- di af omtrent 15 Mill. Dollars. Siden 1666 har Englands Hovedstad ikke været Skuepladsen for en saa frygte- lig Ildsvaade.
Tyskland. En Tunnel er fornylig bleven færdig under Elben mellem Hamborg og Oen Steinwarder; den er omtrent 2500 Fod lang og har kostet omtrent 5 Mill. Dollars.
Ægypten. Arabi Pascha kjendte sig d. 2den Decbr. selv skyldig i Oprør. Krigsretten domte ham til Doden, men Khediven forandrede Dommen til Landsforvisning paa Livstid. De med ham anklagede Førere for Oprøret bleve ligeledes dømte og deres Straf af Khediven forandret til livsvarig
Forvisning. : 500 Personer, der vare
beskyldte for Deltagelse i Myrderiet og Ildpaasættelsen i Alexandria, ere blevne løsladte, da man ikke kunde bevise deres Skyldighed.
DODSFALD. Artemesia Snow, Apostel Erastus Snows Hustru, døde i St. George, Utah, d. 21de Decbr., medens hendes Mand var fraværende paa en Missi- onstur til Arizona. Den Afdøde var fddt d. 3die Marts 181 9 og blev gift med Erastus Snow i Far West d. 13de Decbr. 1838. Hun var Moder til 1 1 Børn — 8 Sønner og 3 Døtre — og døde som en trofast Sidste-Dages Hellig, elsket og agtet af Alle, som kjendte hende.
ET HISTORISE-BIOGRAFISK MAANEDSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Pariæy P. Pratt.
Nr. 3-
MARTS 1883.
2UEN AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 23.)
(1853— Fortsat.)
Jeg har havt en lang og behagelig Samtale med en af Rigsdagens Med- lemmer— nemlig Oen Bornholms Re- præsentant — angaaende Religionsfrihe- den samt om vore Lærdomme i Al- mindelighed. Han bemærkede tilsidst, at skjondt han ikke havde saa meget imod vor Liere, og Forskjellen mel- lem os egentlig ikke var saa meget stor, saa Onskede han dog, at jeg ik- ke skulde bruge min Indflydelse over hans Stister (som var „Mormon'' og sad og lyttede opmærksomt til vor Samtale), for at faa hende til at for- lade sin gamle Moder3 ^samt hendes Brodre og Sostre, og rejse bort med „Mormonerne", hvortil hun havde stor LysU Jeg svarede, at dersom han var bange for at betro hans Soster til „Mormonerne", maatte han helst lade sig dobe og rejse med os, og saaledes selv beskytte hende; men han burde ikke under nogen Omstændighed be- stræbe sig for at overtale hende til ikke at tro de Lærdomme, som jeg havde lært hende, eller forlade den Tro, som "en Gang er overantvordet de Hellige".
Jeg har udgivet et andet N urner af 3
„Mormons Bogs guddommelige Tro- værdighed", og jeg venter at faa en revideret Udgave af Salmebogen fra Trykken til d. 12te August, da Kon- ferencemOdet i Kjobenhavn vil tage sin Begyndelse.
Jeg har ikke httrt Noget fra den islandske Mission siden Ældste Lo- renzen rejste her fra i April Maaned, men netop i dette Ojeblik har jeg modtaget et Brev fra Broder Chr. Lar- sen, som skriver, at alle Brodrene i Norge nu ere lCsladte af Fængsel paa Kaution eller bindende Betingelser; de ere dog tilladte at rejse ud paa Lan- det og have private Samtaler eller Moder med deres Venner. Men da Loven forbyder Afholdelsen at nogen offentlig Forsamling indenfor lukkede Uore, kunne Ældsterne jo ikke for- hindre Folket fra at komme ind og hore dem, og Nogle tro, hvad de sige. De have allerede dtibt over 50 Per- soner siden de kom ud af Fængslet. Fire af Ældsterne ere idOmte en Mulkt paa 8 norske Specier hver for at have forrettet Daab, og de skulle desuden betale Sagens Omkostninger, medens Præsterne opægger Folket til Mod- stand, og Andre forstyrrer deres For-
34
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
samlinger med Ptfbeloplob og Volds- handlinger, hvorom jeg dog ikke kan meddele dem Enkelthederne, da mit Brev er fuldtskreven, men jeg skal skrive igjen naar jeg faar en fuldstæn- digere Beretning om Forhorene. De maa ikke heraf drage den Mening, at Ældsterne ere domte af de hojere Retter, men jeg haaber, de snart ville blive det og faa Frihed til at prædi- ke, eller blive landsforviste ligesom fra Sverige. Hvis dette sidste, sker, vil jeg bruge dem paa andre Steder".
,, mormonismen" i rigsdagen.
Den 16de Juli blev Sptirgsmaalet angaaende de Sidste-Dages Helliges Ret til at udbrede deres Lære i Dan- mark behandlet af Rigsdagen i KjO- benhavn. Diskussionen desangaande omtales saaledes j „Flyveposten", Nr. 163:
„ I Folkethingets Lfirdagsmtide d. 16de Juli stillede Justitsraad Hjorth den Forespørgsel til Kultusministeren, om Regjeringen havde truffet eller ag- tede at træffe Foranstaltninger imod Mormonismens Udbredelse. Hjorth gjorde opmærksom paa den faste Or- ganisation og store Udbredelseslyst, som fandtes hos Mormonerne. Paa 1000 Menighedsmedlemmer kom 38 Ældster, 59 Præster, 40 Lærere og 17 Diakoner. Han tvivlede ikke paa, at jo Mange af redelig Overbevisning hang ved de urimelige Fabler, hvoraf den mormonske Lære bestaar, men hos Man- ge var vistnok verdslige Hensyn de overvejende. Det var ikke hans Hen- sigt at paakalde den verdslige Magt imod en Religionssekt; men han on- skede en kraftig Udtalelse af Regje- ringen om, at Mormonismen var noget Fordærveligt og Falskt. Den simple Mand lagde megen Vægt paa hvad Regjeringen mente og sagde. Saa længe som Folkekirken ikke havde nogen Forfatning manglede den et Organ for en saadan vægtig Udtalelse.
Hvad Kultusministeren svarede syntes at være omtrent Folgende: Regjerin- gen var ikke befOjet til at forhindre Mormonismens Prædiken, men havde blot at fflre Kontrol med, at dens Til-
hængere Intet foretoge imod Orden og Sædelighed. Denne Kontrol fortes over dem af Justitsministeriet. Han On- skede, at Folkekirken vilde optræde med mere Kraft imod Sekten.
Hass mente, at Mormonerne maatte have fuldkommen Frihed i Liv og Lære, selv til at tage flere Koner; dette Sidste var jo ogsaa tilladt Muhame- danerne. Skulde en Muhamedaner ikke have Ret efter Grundloven ti j at bo her Landet med sine flere Koner.
Linberg talte den fuldstændige Reli- gionsfriheds Sag. P. Hansen mente, at Mormonerne skulde have Lov til at dyrke Gud for dem selv, paa hvad Maade de vilde, men de skulde ikke have Lov til drage Landet rundt for at lokke Tilhængere til sig. Denne sidste Ytring fandt levende Modsi- gelse fra flere Sider af Thinget. Lind- berg onskede ved denne Lejlighed blot at nedlægge det Vidnesbyrd imod Mor- monismen, at naar den siger sig selv at være grundet paa en Aabenbaring, som skal være sket for nogle faa Aar siden, saa kan den ikke være Et med den gamle iShundredaarige Kristen- dom".
EN SPECIEL generalkonference osv.
Scindag d 14de August afholdtes en speciel Generalkonference i Kjoben- havn, ved hvilken Lejlighed nogle vig- tige Sager droftedes, og Broder H. P. Jensen, der for en kort Tid havde været suspenderet fra sit Embede, blev atter beskikket til W i Hard Snows anden Raadgiver, efter at han Aftenen i Forvejen havde fornyet sin Pagt ved Daab. Ældste O. N. Liljenqvist blev samtidig opholdt og anerkjendt som Præsident for et specielt Hojraad,' der var bleven organiseret af Præsident Snow i Kjobenhavn for at skulle un- dersøge visse vanskelige Sager, som vare fremkomne for Menigheden.* Ældste C. S. Hansen, der tidligere havde præsi- deret over Kjøbenhavns Gren, var af- gaaet ved Doden d. 24de Juli. Bro- der Liljenqvist efterfulgte ham som Forstander.
* Mere herom vil siden blive offentliggjort.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
35
WILLARD SNOWS DOD.
Det Folgende er oversat fra „Mil- lennial Star", 15de Aargang, Side 598 og 599:
„Det er bleven vor tunge Lod at meddele vore Læsere den sttrgelige Nyhed, at Ældste Willard Snow for- lod dette Liv d. 21de August ombord paa Dampskibet „Transit", tilsøs, om- trent 80 Mile (engelske) fist fra Hull, paa sin Rejse til Liverpool. Fra Æld- sterne P. O. Hansen og H. P. Jen- sen, som ledsagede ham, have vi er- holdt folgende Enkeltheder:
Ældste Snow havde overværet Kon- ferencemodet for Kjøbenhavns Kon- ference d. 1 2te og 13de August samt en speciel Generalkonference d. 14de, og var ved sin sædvanlige Helsen. Men om Aftenen d. 15de, da han talte til et Raad af Ældster, blev han saa voldsomt angrebet af et Ildebefindende, at han ikke kunde vedblive. Aarsagen til Sygdommen var tilsyneladende Over- anstrængelse af baade Sind og Legeme, thi han havde ingen legemlig Sygdom. Ved Ældsternes Administration ned han stor Lindring og besluttede at rejse til Liverpool, samt anmodede Ældsterne Hansen og Jensen om at berede dem til at ledsage ham. Han havde det godt gjennem Nattens Lfib, men den folgende Morgen viste det sig, at han var meget stærkt angre- bet. I Lcbet of Dagen blev han flere Gange værre, hvorfor det blev anset ncdvendigt at sende Bud efler en Læge. Det blev da tilraadet at bringe ham paa Hospitalet, kvilket ogsaa skete (d. 16de). Den 18de var han saa meget i Bedring, at han kunde begive sig paa Rejsen til Liverpool, og uden tilsyneladende Besvær gik han ombord paa Dampskibet.
Medens han var ombord blev han atter angrebet af Sygdommen i den Grad, at han ikke vidste, hvad der foregik, og han udviste betydelig Sinds- forvirring. Alt hvad der gjordes for ham syntes ikke videre at gavne ham, uagtet han i Mellemstunder lod til at have betydelig Lindring. Om Lor- dagen d. 20de spiste han med tilsyne- ladende god Appetit, men Sondag Mor-
gen (d. 21de) var han værre igjen og forblev aldeles bevidstlos hele Da- gen; dog anede Ingen, at hans Døds- stund var saa nær. En almindelig Svækkelse indtraadte, og Kl. 5 om Eftermiddagen sov han ganske rolig. Omtrent to Timer efter at han var faldet i Sovn syntes hans Aandedræt at blive noget besværlig, dog kun for nogle faa Ojeblikke, hvorefter han atter sov saa rolig som et lidet Barn. Lidt for Kl. 8 om Aftenen drog han sit sidste Aandedræt, uden at Æld- ste Hansen, som da vaagede over ham, kunde mærke den ringeste An- strængelse eller videre Bevægelse.
Iftilge Kaptejnens Onske blev Æld- ste Snows Lig samme Nat nedsænket i den vaade Grav med de til et saa- dant Tilfælde tilsOs henhOrende Cere- monier. Vi forstaar, at alle Ombord- værende skjænkede Liget og dets ^ Begiavelse al den Ære og Opmærk- somhed, som kunde forventes under saadanne Omstændigheder.
Willard Snow var noget over 42 Aar gammel. Han var en Broder af Apostel Erastus Snow samt af Zerubba- bel Snow, en af Dommerne i de Forenede Staters højeste Ret i Terri- toriet Utah. Han havde været et , Medlem af Kirken næslen fra dens forste Oprettelse og tog Del i de fleste prOvende Scener, som de Hel- lige har maattet gjennemgaa. Han var tidligere et Medlem af det forste Kvo- rum af Halvfjerds, og ligeledes et Medlem af Zions Lejr, som marsche- rede under Profeten Joseph fra Kirt- land lil Missouri i Aaret 1834. Æld- ste Snow udførte ogsaa flere Mis- sioner i de Forenede Stater og præ- dikede Evangeliet i forskjellige Dele af Landet.
Idet han fulgte Kirken fra Sted til Sted ankom han ogsaa til Saltsødalen, hvor han med Ære beklædle forskjel- lige Embeder. Saaledes var han et Medlem af HØjraadet, senere Raad- giver til Præsidenten for Staven i Store Saltsøstad, Medlem af Komiteen for det vedvarende Emigrationsfund, Magistrat i den provisoriske Regje- ring over Staten Deseret og Oberst-
36
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Løjtnant i Nauvoo-Legionen, og d. 6te August i 85 i blev han valgt til Repræsentant til den lovgivende For- samling i Territoriet Utah.
I en Generalkonference, som afhold- tes i Store Saltsøstad, begyndende d. 7de Septbr. 1851, blev Ældste Snow kaldet til at gaa paa Mission til Eng- land. Da vi selv samtidig modtog en lignende Beskikkelse, rejste vi over Sletterne og Havet i hans Selskab og ankom til Liverpool d. 29de De- cember næstfølgende. Strax derefter blev han beskikket til at virke i Fore- ning med Ældste Robert Campbell i den pastorale Varetægt over Menighe- den i Skotland, hvor han forblev i henved tre Maaneder.
Omtrent ved samme Tid opholdt Erastus Snow, Præsident over den skandinaviske Mission, sig i England paa sin Hjemrejse til Store Saltsødal, 02 Ældste Willard Snow blev cl. 18de Marts 1852 beskikket til hans Efter- træder i Præsidiet over Missionen. Den 2 1 de April afrejste Willard med Dampskib fra Hull og ankom til KjØ- benhavn d. 26de s. M. Fra den Tid af arbejdede han nidkjært og trofast i Udførelsen af sine byrdefulde Pligter, hvilket kan ses af hans Breve, som fra Tid til anden have være offentlig- gjorte i ,,Millennial Star".
Paa Grund af Ældste Snows Bevidst- løshed i hans sidste Ojeblikke efter- lod han ingen Besked eller Medde- lelse til sin Familie eller Venner, hvilket vil gjøre Skjæbnen desto tun- gere for hans Familie og Bekjendte i de fjærntliggende Dale ved Saltsøen, naar de modtage den sørgelige Efter- retning om hans uventede Bortgang fra denne Tilværelse. Under denne Forsynets smertefulde Styrelse sympa- thiserer vi af ganske Hjærte med den Afdodes efterladte Familie, Slægtninge og Venner i Zion, og deltager i den Sorg, som vil fylde deres Barm, naar den sørgelige Efterretning naaer deres Oren. Og vi er forvisset om, at det ikke er os alene, som føler saaledes, thi de mange tusinde Hellige paa de britiske ()er, i Skandinavien og andre Dele af Europa ville sorge med deir,
som sørge. Men vi haaber, at sor- gende Slægtninge og Venner ville blive opholdte af ham, som er Enkernes Trøst og de Faderløses Forsørger, og at hans Helligaands milde Indflydelse maa virke som en Trostens Balsam for de Bedrøvede.
Kirken i Almindelighed og den skan- dinviske Mission i Særdeleshed vil fole et stort Tab ved Ældste Snows Død. Hans utrættelige Flid i Forkyn- delsen af vor Herres Jesu Kristi Evangelium, og hans stærke Attraa for Zions Opbyggelse og Forfremmel- sen af IgjenlØserens Rige vil gjØre hans Navn dyrebart for Tusinder, som monne begræde hans tidlige Bortgang fra denne Jammerdal.
„Vi sørge ikke som de Andre, der ikke have Haab". Uagtet vor Broder er borttaget fra os virker han endnu med det samme evige Præstedømme, som han besad paa Jorden (kun i en højere Virkekreds) for Gjennem- førelsen af samme ophøjede Formaal, nemlig alle Tings Gjenoprettelse. End- skjØndt hans Legeme sover i den vaade Grav, lever hans Aand og ind- tager en ophøjet Plads iblandt de oplyste Væsener, som virke for Salig- hed i Aandernes Verden, og snart vil han formedelst Jesu Kristi Forlos- nings Kraft komme frem paa Opstan- delsens Morgen, iført et herligere Legeme, til i Udødelighed at regjere paa den rensede Jord iblandt Jordens Største og Bedste, og for at nyde Lønnen for sit jordiske Arbejde. „Sa- lige ere de Dode, som do i Herren". 5 W. Richards".
Følgende Digt blev forfattet i Anled- ning af Willard Snows Dcd og ind- rykt i „Skandinaviens Stjerne", 2den Aargang, Nr. 24:
Mel. : Om Danemarks Kvide der lod en Sang osv.
For nylig et sorgeligt Budskab Lod
I Nordenland; I lii Budskab det bragte 0111 W'illards Dcd
Fra fremmed Strand. Han efter Arbejdet Hvilen har funden, Legemet sover nu Dcdningeblundtn, Men Aanden i Paradis lever.
Biografiske Skizzer.
37
Af Herren bemyndiget var han sendt
Til kolde Nord, Og virked' iblandt os som Fri siden t
Med Livets Ord, Indtil han elsket og savnet af Mange Hensov i Haib om sin Arv at erlange, Naar Herlighedsdagen oprinder.
En elskelig Broder var Willard Snow
Og trofast Ven ! Talentet i Jorden han ej nedgrov,
Men gav det hen Til sine Venner for Renter at vinde, Herren til Ære — og derfor hans Minde Hojaglet iblandt os skal v.tre.
Sin Hustru i Zion med fire Smaa
Han efterlod; Dog ej de Forladte alene staa,
Thi Gud er god. Han vil dem hjælpe og atter forsamle Baade med Willard og alle de Gamle, Som nu paa Opstandelsen vente.
C. C. A. Christensen.
ÆLDSTE VAN COTTS BESKIKKELSE.
Strax efter at Brodrene P. O. Hansen og H. P. Jensen vare ankomne til Liver- pool og havde afgivet deres sfirgelige Beretning om Willard Snows dodelige Afgang, blev Ældste John Van Cott, der virkede som anden Raadgiver til S. W. Richards, Præsident over den europæiske Mission, beskikket til at rejse
med Ældsterne Hansen og Jensen tilbage til Danmark for at overtage Bestyrelsen af den skandinaviske Mis- sion. Disse tre Brodre forlode Liver- pool d. 30te August og ankom til KjObenhavn d. 4de September. Ældste Chr. Larsen, der præsiderede over Kjøbenhavns Konference, havde be- styret Missionens Anliggender under Hansens og Jensens Fraværelse.
BREV FRA JOHN VAN COTT.
Faa Dage efter Brødrenes Ankomst afsendte Præsident John Van Cott følgende Skrivelse til England:
„KjØbenhavn, d. 9de September 1853. Præsident S. W. Richards.
Kjære Broder! I Forening med Æld- sterne Hansen og Jensen forlod jeg, ifølge Forudbestemmelse, Hull d. iste September, omtrent Kl. 4 om For- middagen, ombord paa .,Archimedes". Soen var ganske rolig indtil henved Middagstid, da det begyndte at blæse, og Havet var desaarsag noget oprørt under det Øvrige af Overfarten. Vi ankom til Hamborg d. 3die og fort- satte samme Dag Rejsen via Kiel til Kjobenhavn, hvor vi lykkelig og ^el ankom d. 4de.
(Fortsættes i næste Nr.)
BIOGRAFISKE SKIZZER.
(Fortsat fra
(Olaf Nilson Liljenqvist— Sluttet.) Med denne Beslutning gik jeg til Sengs, faldt i Søvn og drømte, at jeg stod og skuede ud over en meget stor Slette, som jeg skulde over; men ved nøjere Undersogelse fandt jeg, at det var en stor bundles Sump eller Mose med en jævn Overflade. Medens jeg stod i me- get dybe Tanker og vidste ikke, hvor- ledes jeg skulde komme over, kastede jeg et Blik ned paa Jorden foran mine Fødder og opdagede der en lille fast Plet, der var stor nok til at sætte en Fod paa. Dette faste Punkt syntes at komme op nedenfra, og medens jeg støttede den ene Fod der paa, kom et
Side 32.)
andet fast Punkt tilsyne, hvorpaa jeg kunde sætte den anden Fod; saaledes kom den ene Plet frem efter den an- den, indtil jeg var kommen over den store og farlige Sump. Jeg troede forst, at jeg var alene, men da jeg var kommen over, saa' jeg tilbage og opdagede da, at jeg næsten i Hælene var efterfulgt af Andre, og at Stien var fuld af Mennesker. Ja jeg syntes, at en næsten uendelig Række af smukke Personer fulgte efter mig. Jeg forstod Drømmens Mening og var godt tilfreds. Den lærte mig, at jeg ikke skulde tage nogen Forudbeslutning med Hen- syn til hvad jeg vilde gjore, thi Her-
38
Biografiske Skizzer.
ren vilde undervise mig derom fra Tid til anden, eftersom Omstændig- hederne maatte fordre.
I Generalkonferencen, afholdt i KjC- benhavn d. 6te Oktober 1853, blev jeg beskikket til Præsident for Kjøben- havns Konference. Den indbefattede hele Sjælland, den storste og mest folkerige O i Danmark, tilligemed Hovedstaden. I November Maaned gjorde Broder Van Cott Akkort med en Skibsreder (Hr. Balin), om at bringe vore Emigranter til England, forud- sat at han (Balin) kunde faa Alting desangaaende ordnet til en bestemt Dag. Hr. Balin rejste til England for at tilvejebringe Skibene, men kom ikke tilbage fOrend to Dage efter den be- stemte Tid, hvorfor Præsident Van Cott, der var ængstelig for at faa Emigranterne afsted saa hurtig som muligt, sluttede en anden Akkort med Hr. Ryberg, en Broderson af Hr. Balin. Emigra- tionen, som talte omtrent 700 Sjæle, forlod Kjttbenhavn henimod Slutningen af December, og Præsident Van Cott ledsagede Selskabet til Liverpool. En Morgen, medens Præsidenten var fraværende, kom Broder P. O. Han- sen til min Bopæl og fortalte, at Hr. Balin var meget vred over Van Cotts Handlemaade imod ham og truede med Hævn. Hansen, der var bange for, at no- get Ondt skulde hænde, sagde, at Balin onskede at tale med mig. Aldrig saa snart var han gaaet, forend Hr. Balin selv kom ind. Efter at han havde fortalt mig, hvem han var, spurgte han, om ikke jeg kunde mode ham paa hans Kontor Kl. 6 om Eftermiddagen og tage Forstanderen for Kjobenhavns Gren med mig. Jeg lovede at gjOre saa. FOlgelig mOdte jeg og Forstan- der O. C. Olsen, ifolge Bestemmelse, og efter at vi havde taget Sæde i hans store elegante Kontor, fremkom han med en lang Liste af Be- skyldninger mod Præsident John Van Cott og foreslog, at vi skulde afsætte vor Præsident, og i hans Sted beskikke hans Raadgiver P. O. Hansen, som egentlig bestyrede Missionen under Van Cotts Fraværelse. Bevæhnet med disse Beskyldninger, i Forbindelse med
vor Indflydelse over de Hellige, vilde vi, efter hans Mening, kunde gjore denne Forandring med storste Lethed. Jeg skal ikke gjttre noget Forsog paa at gjengive Samtalen, som udvex- ledes mellem denne Hr. Balin og mig i over fire Timer, men lad det være nok at sige, at han baade prOvede paa at kjtibe os for Penge og at gjfire os bange, og da han ikke kunde opnaa sin Hensigt derved, sogte han at over- tale os. Han var en kristnet JOde, og en mere listig og snu Person har jeg aldrig truffet sammen med. Selv havde jeg ikke kunnet tale med Præsi- dent Van Cott, medens han var i KjObenhavn,og folgelig var jeg ubekjendt med hans Forretningsanliggender, og den Eneste, der kjendte dem, syntes at være fuld af Frygt og onde Anelser. Men netop den Aften erfarede jeg Sandheden af Jesu Ord til sine Dis- ciple: ,,Naar de overantvorder Eder (for Fyrster og Konger), da sfirger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale, thi det skal gives Eder i den samme Time". Dette var Tilfældet med mig den Aften. Ved de Svar, som lagdes i min Mund ved denne Lejlighed, lærte je^ Mere angaaende sande og rigtige Evangeli-Principer, og i Særdelshed om Præstedømmets Orden, end jeg nogensinde tidligere eller sildigere har lært i lige lang Tid. Hr. Balin truede med at ville bruge sine Midler og sin Indflydelse for at opbryde os. Han vilde offentliggjOre sine Beskyldninger i Bladene og i vore Forsamlinger. I Stedet for at be- skytte os med Politiet og Militæret) som han foregav at have gjort, vilde han nu kaste vor Præsident i Fæng- sel og bruge alle mulige Midler til vor Oplosning og Adsplittelse osv. osv. Hertil svarede jeg, at Værket var af Gud, og at det ikke laa i Menneskets Magt at opbryde det. Efter den Aften horte jeg ikke mere til Hr. Balins Planer. Naar jeg siden mttdte ham paa Gaden i Kjobenhavn, tog han altid Hatten af og bukkede ærbfidigt for mig, og naar Præsident Van Cott derefter ved en eller anden Lejlighed havde et eller to Dosin Passagerer
Biografiske Skizzer.
39
at sende til England eller Staterne, sendte han altid mig til Balin for at akkordere med ham om deres Rejse, hvilket altsammen blev udfort tilfredsstillende og med den bedste Forstaaelse.
I 1854 gjorde Guds Værk blomstrende Fremskridt i Skandinavien, og iblandt de mange gode og ædle Sjæle, der indkom i Menigheden, kunne nævnes Niels Wilhelmsen, C. A. Madsen og mange Andre, som bleve dobte i Kjtt- benhavn.
Apostel Franklin D. Richards, Præ- sident for den europæiske Mission, besogte Kjobenhavn i Sommerens Lob, og jeg vil her nævne en Profeti, som han ytrede i mit Hus. En Dag, me- dens vi sadde ved Middagsbordet, sagde Broder Richards til mig: „Ældste Liljenqvist! De vil forblive her to eller tre Aar længere for at hjælpe Broder Van Cott, eller hvem som helst, der skal præsidere. De og Deres Familie skulle alle leve og komme til Zion, hvor De vil blive personlig bekjendt med Præsident Brigham Young, hans Raadgivere, de tolv Apostle og mange Tusinde af de Hellige, samt modtage Deres Begavelser og Velsignelser. Og efter at De har tilbragt omtrent to Aar i Zion vil De blive kaldet til at fort- sætte Deres Arbejde her i Skandina- vien". Denne Forudsigelse blev op- fyldt til det sidste Bogstav. Aaret 1854 hengik med at prædike, dobe og varetage saadanne andre Pligter, som tilhorte mit Embede som Præsident for Kjøbenhavns Konference. I Aaret 1855 bleve Guds Velsignelser udgydte i rig Fylde paa vort Arbejde, uagtet vi fra Tid til anden bleve underkastede For- folgelser. I dette Aar havde vi et me- get behageligt BesOg af Daniel Spen- cer og Joseph A. Young. Ved Slut- ningen af Aaret blev Præsident Van Cott lBst med Tilladelse til at rejse hjem, efter at han med Ære og Vær- dighed havde tilendebragt en af de vigtigste Missioner, som nogensinde er bleven udfort af vore Ældster i Skan- dinavien. Hector C. Haight aflflste ham som Præsident for Missionen d. iste Januar 1856. Om Sommeren 1856 aflagde
Præsident Hector C. Haight, *Carl Widerborg og jeg et Besog til Eng- land, ifolge Indbydelse fra Præsident Franklin D. Richards. Orson Pratt og Ezra T. Benson vare netop ankomne fra Zion for at skulle tiltræde Præsident- skabet for den europæiske Mission som F. D. Richards' Efterfølgere. Den eneste Ubehagelighed, som jeg for mit Vedkommende erfarede under dette Besog, var, at jeg kun forstod meget lidt Engjelsk. Desuagtet stiftede jeg behageligt Bekjendtskab med mange af de engelske Missionærer. Længere hen paa Sommeren aflagde Ezra T. Benson og Ældste John Kay os et Besog i Skandinavien. Benson prædi- kede i en stor Sal (Collogeum) til om- trent 2000 Mennesker, og John Kay sang ,,Dear Zion". Adskillige Avisre- ferenter, som forstode Engelsk, vare tilstede, og de indgave meget gunstige Rapporter og Meninger om Aposte- lens Prædiken og Kays Sang. Broder Widerborg gjorde Tjeneste som Tolk. Den sidste Prædiken, som Benson holdt under sit BesOg, var i Haugerup paa Sjælland. Han kaldte paa mig til at fungere som Tolk, og uagtet det var mit fCrste Forsfig i den Retning, hvilede Guds Aand over mig i den Grad, at jeg paa en næsten mirakulos Maade kunde gjengive hele Bensons Prædiken saa kraftig og tydelig, at alle de Til- stedeværendes Hjærter bragtes til at jub- le af Glæde.
Under min Missionsvirksomhed i Kjobenhavn havde jeg i fire Aar en Plads helliget og indviet til Bon paa et Sted mellem Voldene tæt ved En- den af Gothersgade, hvor jeg underti- den gik flere Gange om Dagen for at bede, og ikke saa sjælden tilbragte jeg ogsaa en Fastedag dersteds. Hver Gang gik jeg uantastet forbi Skildvag- ten, der havde Ordre til ikke at lade Nogen passere, undtagen Officerer og Soldater. Mange glade og lykkelige Timer har jeg tilbragt paa dette en- lige Sted. En himmelsk Salighed og ubeskrivelig Fryd hvilede over mig, naar jeg her dvælede i B8n til Fa- deren, og bad ham om Visdom til at handle ret under de besynderlige
40
Biografiske Skizzer.
Omstændigheder, som den Gang om- gave os i KjObenhavn. Ved en vis Lejlighed, da jeg folte mig meget ned- trykt paa Grund af den grumme For- folgelse, der rasede mod os, gik jeg som sædvanligt til denne indviede Plet, og medens jeg laa paa mine Knæ og anraabte Naadens Trone om Mod og Kraft til at bære den tunge Byrde, horte jeg en Rflst, der lfld ligesaa tydelig som naar en Mand taler til en anden, sigende: ,, Vær ved godt Mod; Alt er vel". Jeg stod op, og fyldt med Guds Kraft gik jeg nu ned i Gothers- gade, der var fuld af Folk, som marscherede ned til Skandinavisk Ho- tel, hvor vore Forsamlinger afholdtes. De fleste af den der forsamlede Mængde havde Ondt isinde, men jeg fOlte mig i Besiddelse af Kraft nok til at overvinde dem alle. Den storste Uorden herskede, men uden at Nogen i dette Ojeblik kjendte mig, gik jeg gjennem hele Pobelskaren, der fyldte Gaarden, Porten og Gaden udenfor, og da jeg kom op paa vort Forsam- lingslokale i 2den Etage, var dette fuldt af Fredsforstyrrere af den værste Slags. Men saa snart jeg aabnede min Mund og begyndte at tale, for- stummede al Uorden. Gjennemtrængt af Guds Aand og Kraft bar jeg nu Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed, indtil de Forsamlede bleve saa stille og rolige som Midnattens Slummer, og mange af de Tilstedeværende bleve siden dttbte. Jeg kunde nævne mange lignende Tilfælde, men jeg maa nu for- lade disse skjCnne og behagelige Sce- ner fra min tidligere Erfaring i „Mor- monismen" og vende mit Ansigt mod det forjættede Land.
Den 1 8de April 1857 forlod jeg Kjflbenhavn tilligemed min Hustru og fire Born, Theodore, Oscar, Josephine og Harold; den sidstnævnte var tre Maaneder gammel. Da vi stege i en Drosche for at kjore til Dampskibs- broen, bleve vi omringede af en Pobel hob, der gjorde ForsOg paa at berove os Bornene; og det vilde ogsaa have lyk- kedes dem at gjtire dette, hvis ikke Politiet i Tide var kommen os til Hjælp. Jeg blev beskikket til Leder
for Selskabet til England, og etter tre Dages Rejse ankom vi i god Behold til Grimsby, hvor vor livlige Ven, Broder John Kay, mtfdte os. Vort Selskab bestod af omtrent 540 Sjæle. I Liverpool gik vi ombord paa Sejl- skibet „Westmoreland" fra Philadelphia, og efter s)v Ugers SOrejse ankom vi til nævnte Stad. Den ftirste Nyhed, som blev os meddelt ved vor Ankomst, var, at Parley P. Pratt var bleven snigmyrdet, og at Præsident Buchanan havde sendt en stor Armé op mod „Mormonerne". Fra Philadelphia rejste vi med Jærnbane til Iowa City. Her blev jeg beskikket til at skulle gaa med Haandkarrekompagniel til Flo- rence, medens min Familie skulde tage med Vognkompagniet. Fra Flo- rence havde jeg Lejlighed til at rejse i min Families Selskab til Salt Lake City, hvor vi ankom d. 13de Septem- ber. Vi passerede forbi Buchanans Armé paa Sletterne, men da Solda- terne rejste paa den sondre Side af Platte-Floden og vi paa den nordre, saa' vi dem ikke. Vi modte imidlertid Joseph W. Young, som var paa Vejen til Europa for at kalde alle Utah- Missionærerne hjem. Jeg tilligemed min Hustru og fire Born naaede Zion i bedste Velgaaende, i Overensstemmelse med Franklin D. Richards' Forudsi- gelse.
Efter at vi havde hvilet os i nogle Dage blev jeg kaldet til at gjtire en Tur til Echo Kanyon. Jeg kjtfrte 25 Mands Baggage paa en lille Vogn, og saa var Vognkassen endda næppe halv fuld. Da jeg havde været i Echo Kanyon i sexten Dage kom der Bud efter mig, at jeg skulde komme tilbage til Salt Lake City, efterdi min Hustru var bleven saa syg, at man troede ikke hun kunde leve. Det tog mig kun nogle faa Timer med at kjtfre til Staden, og ved min Ankomst opdagede jeg, at vor gode Ven Era- stus Snow og hans kjærlige Familie j havde vaaget over min Familie Nat og Dag lig saa mange Engle. Saa snart min Hustru havde samlet Kræfter nok til at kunne tale sagde hun til mig, at hun laa for DOden, og vilde allerede
Biografiske Skizzer.
41
have været borte, dersom ikke Erastus Snow havde kaldt hende tilbage til Li- vet. Hun fortalte, at Doden var ube- skrivelig stid, og at hun havde intet Onske for at komme tilbage. Lige- ledes sagde hun, at to Sostre, hvis Navne hun ikke kunde erindre, havde bestfgt og vaaget over hende, og den Indflydelse, som de bragte med dem, var af en himmelsk Beskaffenhed. Vi ere senere komne til Kundskab om, at disse to Stistre vare Moder Whit- ney og Melvina Snow (Willard Snows Hustru). Min Kone blev rask igjen.
Forst paa Sommeren fandt den saa- kaldte Flytning Sted, idet de Hellige forlode deres nordligere Settlementer og rejste sydpaa. Jeg tilbragte det meste af Sommeren mellem Provo og Salt Lake City, beskjæftiget med at flytte Folk frem og tilbage. Om Vin- teren 1858 til 1859 flyttede jeg til Spanish Fork, og det folgende For- aar bosatte jeg mig i Goshen. Den 8de September 1859 modtog jeg et Brev fra Præsident Young, hvori jeg blev kaldet lil at gaa tilbage til Skandinavien paa Mission, og jeg blev anmodet om at indfinde mig i Salt Lake City tidsnok lil at kunne begive mig paa Rejsen d. 19de. Hvis jeg kunde blive færdig, skulde jeg sende Besked tilbage med den Mand, som bragte mig Bud. Mit Svar var, at jeg vilde gaa.
Den 13de September 1859 forlod jeg, i Lydighed til Præsidentens Kald, min Bopæl, der var saa simpel, at den næppe kunde kaldes et Hjem. Hvor besynderligt var nu ikke Frank- lin D. Richards' Forudsigelse bleven opfyldt! Expeditionen til Echo Kan- yon, de Helliges Flytning og det Privilegium at ledsage Apostlene syd- paa, gjorde mig bekjendt med Stor- stedelen af de Hellige tilligemed Præsi- dent Young og hans Raadgivere samt de tolv Apostle. Ligeledes var hele min Familie i Live, og dens Medlem- • mers Antal var stttrre end i 1854. Familien ledsagede mig til Spanish Fork, hvor jeg tog Afsked med Hu- stru og Bttrn og tilbragte den ftflgende Nat hos vor gamle Ven Knud Peter-
son og hans kjærlige Familie i deres smukke og behagelige Bopæl i Lehi. Dagen efter ankom jeg til Salt Lake City, hvor jeg fandt et godt Hjem i Broder Erastus Snows Hus samt besrjgte Præsident Young og John Van Cott. Her kom jeg til Kund- skab om, at otte Missionærer vare kaldede, nemlig N. V. Jones, Milo Andrus, Jacob Gates, Elias Black- burn og William Gibson til Stor- britannien, Bertram til Frankrig og John Van Cott og jeg til Skandina- vien. Vi modtoge vore Velsignelser d. 1 8de og tiltraadte Rejsen d. 19de September 1859. Den 20de om Af- tenen blev vor Lejr organiseret med Kaptejn William H. Hooper som Præsident; han skulde rejse til Wash- ington som Utahs Delegerede til Kongressen. Nogle Kjttbmænd, som havde været i Salt Lake City og solgt deres Varer, valgte at rejse til- bage i vort Selskab med deres Penge for Sikkerheds Skyld. Alle de Rej- sende forsynede dem med lette Vogne og gode Trækdyr, med Undtagelse af mig, der maatte nrjjes med at sidde paa Ryggen af en Mule hele Vejen og ride bag efter Vognene, hvilket ofte paatvang mig et hurtigere Ridt end jeg fandt Behag i, især naar Vejen forte os ned ad Bakken. En- hver Rejsende, som er kommen over Sletterne, véd jo, at man ikke kan faa en Mule til at forlade Selskabet. Dersom mine Rejsekammerater ikke kjendte mig paa noget Andet, saa vidste dog Enhver, hvem jeg var paa Grund af min Mule. Efter 28 Rej- sedage ankom vi til Omaha d. 18de Oktober, og ingen af Selskabet var mere lykkelig end jeg over nu at kunne forandre min Stilling fra Mu- lens Ryg til hvilkensomhelst Plads paa en Dampbaad. Vi toge en hjær- telig Afsked med Kaptejn Hooper, idet han fortsatte Rejsen ned ad Flo- den til St. Louis, medens vi (Mis- sionærerne) toge med Jærnbanen fra Ouincy.
Sex af Ældsterne, nemlig Jones, Gates, Andrus, Blackburn, Van Cott, og jeg afsejlede fra Amerika med
42
Biografiske Skizzer.
Dampskibet „Europe"; men en saadan Storm, som vi erfarede paa Overrej- sen, har jeg aldrig siden set Magen til, uagtet jeg har rejst meget tilses og er kommen over Atlanterhavet fem Gange. Jeg kunde ikke staa paa mine Fodder forend vi naaede den irske Kanal. Da Lodsen kom ombord viste han os Stedet, hvor et Damp- skib, der tre Dage i Forvejen var an- kommen fra Australien med 900 Pas- sagerer, havde stedt mod. en Klippe og i faa Ojeblikke gaaet under med Mand og Mus; ikke en eneste Sjæl var bleven reddet. Mange af de Omkomne vare paa Hjemrejsen med deres i Udlandet fortjente Skatte. Ifølge Bladene vare over tre hun- drede forskjellige Slags Fartejer blevne Ødelagte i denne Storm. Vi ankom til Liverpool d. 13de November og nod en venlig Modtagelse af Asa Calkin, Præsident for den europæiske Mission og den eneste Utah-Ældste, som den Gang var paa Mission i Udlandet fCrend vor Ankomst.
Efter et Par Dages Hvile fortsatte Van Cott og jeg Rejsen til Kjoben- havn via London, hvor vi besogte den amerikanske Konsul, fra hvem Van Cott erholdt sit Rejsepas. Fra London toge vi med Jærnbanen til Hull, hvor fra vi rejste med Damp- skib til Hamborg. Vi ankom til Kjobenhavn d. 23de Novbr., hvor vi mødte vor gamle fortrolige Ven, Bro- der C. VViderborg, der havde præsi- deret over den skandinaviske Mission siden Utah-Ældsterne bleve hjemkal- dede. Altsaa var jeg nu kommen til- bage efter to Aar og otte Maaneders Fraværelse.- Jeg var den første af de Ældster, som havde annammet Evan- geliet i Skandinavien, der vendte til- bage og vidnede om Zion. Min Til- bagekomst gav Anledning til stor Forbauselse hos Mange, der troede, at Ingen, som en Gang var kommen til Klippebjærgene, kunde nogensinde komme levende der fra. Efter vor Ankomst overtog Van Cott Bestyrel- sen af Missionen, og jeg blev beskik- ket til at rejse omkring i hele Mis- sionen, for at prædike og sætte de
forskjellige Konferencer i Orden un- der Missionspræsidentens Bestyrelse. Jeg gik strax til Magistratens Kon- tor og meldte min Ankomst. Alle Embedsmændene og Skriverne forlode deres Sæder og Skriveborde og om- ringede mig aldeles for at byde mig velkommen. Jeg tilbragte en behage- lig Tid hos dem og vidnede om Zion samt fortalte dem om min Er- faring under mit Ophold dersteds. Jeg rejste omkring og prædikede til store Forsamlinger i Danmark, Sverige og Norge, og i Løbet af det første Aar efter min Ankomst bleve henimod 2000 Personer dobte. Om Sommeren 1860 ankom adskillige skandinaviske Missionærer fra Utah, iblandt hvilke kunne nævnes C. A. Madsen og Brødrene Dorius. Paa mine Rejser i Skaane, Sverige, traf jeg en ung Ældste ved Navn N. C. Flygare, som til- trak sig min Opmærksomhed. Jeg skrev til Van Cott, at jeg havde fun- det den rette Mand til at præsidere over Stockholms Konference. Hans Beskikkelse til denne Stilling paa- fulgte faa Dage derefter. Flygare præsiderede med Ære over nævnte Konference i tre Aar, og siden har han tvende Gange præsideret over hele Missionen. For Nærværende er han en af Ogdens ledende Mænd samt fungerer som Raadgiver til Præ- sidenten for Weber Stav af Zion. Ligeledes stiftede jeg behageligt Be- kjendtskab med Bredrene W. VV. Cluff og Jesse N. Smith, der siden begge have præsideret over den skandinavi- ske Mission. Jeg fortsatte min Virk- somhed med vedvarende Held indtil Foraaret 1862, da jeg blev I6st med Tilladelse til at rejse hjem.
I April Maaned 1862 forlod jeg Kjobenhavn anden Gang og tiltraadte Rejsen til Zion som Leder for det fjerde og sidste Selskab Hellige, som forlod Skandinavien om For- aaret 1862 for at rejse til Zion. Jeg begav mig paa Rejsen med meget taknemmelige Felelser, fordi Herrens Velsignelser og Naadegaver havde været os saa rigelig tildelte, medens vi bare vort Vidnesbyrd for mange
Biografiske Skizzer.
43
Tusinder, og vi ffilte som om vore Klæder paa Dommens Dag vilde være rene for Folkets Blod. Herren havde velsignet vore svage Bestræbelser med mesjen Frugt; dog erkjendte vi, at H Osten var stor og Arbejderne faa. Efter vor Ankomst til Hamborg bragte en Dampbaad os fem Mile ned ad Elben til et Sted, hvor det tyske Sejlskib „Athenia'-' laa for An- ker. Vi gik strax ombord paa nævnte FartOj og begyndte vor lange Sejlads. Forend vi naaede New York bleve vi til vor store Sorg bekjendte med Forskjellen mellem de tyske og engelske Love med Hensyn til at udstyre et Emi- grantskib for sin lange Sorejse. For det Fflrste blev det Drikkevand, som toges ombord fra Elben, raaddent ftirend vi naaede vort Bestemmelsessted. Provi- anten var af en meget daarlig Kvali- tet, og Maaden, hvorpaa Maden blev tillavet, gjorde den endnu daarligere; desforuden var der ikke mere end det Halve af hvad vi behfivede. Kaptejnen fortalte mig, at han i 26 Aar havde bragt Emigranter over Atlanterhavet. Han viste mig de Haandjærn, som han plejede at bruge til Emigranterne, naar de ikke vilde underkaste sig hans Villie, og fortalte mig, at han brugte at berOve de smukkeste Piger deres Haar. Derpaa betydede han mig, at han vilde be- handle os paa lignende Maade, dersom vi ikke vilde ære ham som den eneste Befalingsmand samt lade være med at klage over den Behandlingsmaade, vi fik. En SCndag Eftermiddag, efter at vi havde sluttet vor Gudstjeneste, truede han med at ville kaste mig overbord; og jeg antager, at han og- saa vilde have gjort det, hvis han havde vovet det. Aarsagen til hans Forbitrelse var formodentlig Misun- delse, fordi han ingen Indflydelse havde over de Hellige. Som den sandsyn- lige FOlge af daarlig Fttde og raad- dent Vand udbrttd Mæslingerne iblandt os> 0S 35 Dodsfald fandt Sted. Efter at have tilbragt syv Uger paa Havet ankom vi endelig til New York, hvor fra vi rejste videre med Jærnbane og Dampskib til Florence. Horace S.
Eldredge var Kirkens Emigrationsagent i New York, o:r han ordnede Alting godt for os. I Florence tflvede vi i en længere Tid, og Adskillige dOde. De fire Selskaber, som havde forladt Hamborg, bleve her forenede til to, og C. A. Madsen blev beskikket til Kaptejn for det ene og jeg for det andet, medens John Van Cott præsi- derede over begge, eftersom vi rejste i kort Afstand fra hinanden. Vi an- kom lykkelig og vel til Salt Lake City d. 22de September 1862.
Nogle faa Dage senere blev jeg, efter over tre Aars Fraværelse, forenet med Hustru og Born i Goshen. De vare alle vel, men en mindre i Antal, da det yngste Barn, en Pige, der var to Aar gammel da jeg rejste, var dod under min Fraværelse.
I Generalkonferencen, afholdt i Okto- ber Maaned samme Aar, onskede vor el- skede Ven Ezra T. Benson, at jeg skulde komme til Cache Dalen. Han kaldte mig, sagde han, ved sit Apo- stelskabs Myndighed. Jeg gik ind til Præsident Young for at raadftfre mig med ham desangaaende. Han raadte mig til at gaa og sagde, at jeg vilde faa det godt hos Broder Benson. I November Maaned ankom jeg med min Familie til Logan, og Præsident Benson vilde nu, at jeg skulde ned- sætte mig i Hyrum, hvor jeg derpaa kjObte mig et lille Blokhus, der var 14 Fod langt og 12 Fod bredt. Jeg betalte 150 Dollars derfor og betrag- tede mig selv som formuende, da der, endog af saadanne Huse, kun fandtes meget faa. Nogle af Nybyggerne havde sogt Ly under Jorden. Jeg kjobte mig 10 Akres Agerdyrknings- land og provede min Lykke som Land- mand. Om Sommeren 1863 blev Bi- skop Calvin Bingham kaldet som Mis- sionær til Bear Lake Dalen, og jeg blev beskikket til Biskop i hans Sted.
Det blev mig fortalt, at det næ- sten kunde betragtes som en Umulig- hed at aabne Blacksmiths Fork Kan- yon. Om Foraaret 1864 foretog, jeg tilligemed Jttrgen, Niels og Hans E. Nielsen og Andre en Rejse derop tilhests. • Vi fulgte en Indianersti og
44
Biografiske Skizzer.
red omtrent fire Mile op i Bjærgklof- ten. Medens vi befandt os paa et Højdepunkt, hvor de med Tømmer rigt beklædte Bjærgsider vare synlige for os, udbrod jeg med Taksigelse til Gud, sigende, at han havde beredt os en Overflødighed, dersom vi blot vilde række vore Hænder frem for at modtage det. Jeg tog nu en fast Beslut- ning med Hensyn til Aabningen af nævnte Bjærgkloft, der siden har spillet en saa vigtig Rolle i Hyrums og hele det nordlige Utahs Historie. Da Præsident Young en Tid derefter aflagde et Besog til vor By spurgte jeg ham, om han ansaa det for raa- deligt at bane en ny Vej gjennem denne Bjærgkloft til Vejen, som gaar fra Ogden til Bear Lake Dalen. Han svarede med stor Eftertryk, sigende: ,, Biskop! Dersom De kan bane Vej der igjennem, vil det blive Kilden til stor Velstand for Dem og Deres Folk". Om Foraaret 1873 begyndte vi det store Foretagende. Jeg havde ikke en Dollar, men troede fuldt og fast, at jeg nok skulde blive i Stand til at betale, saa snart Arbejdet blev gjort; og det skete saa. En Dag kom et Sendebud fra Arbejdernes Lejr og betydede mig, at min Nærværelse var nødvendig. I mindre en femten Minutter toe jeg afsted og kom ikke tilbage fer- end Arbejdet var fuldfort. En Son- dag Morgen kom en af Brod rene til mig og sagde: „Det Arbejde, De her gjør, er et National-Arbejde, og Ingen uden en Nations Regjering vilde gjore Forsøg paa at udrette no- get Saadant; det vil ikke betale sig*'. Han spurgte, om han maatte gaa hjem; jeg svarede ja. Den Ene efter den Anden kom og bad om Tilla- delse til at gaa hjem. Jeg tillod dem alle at gaa, indtil O. L. Mc- Bride, Peter Christiansen og omtrent et Dosin Drenge vare ene tilbage hos mig. Jeg henvendte mig til dem og sagde; „Ville ogsaa I forlade mig?" Svaret var: „Nej, ikke saa længe De er her". Jeg følte mig lidt mis- modig, thi jeg havde troet, at hele Arbejderselskabet bestod af udvalgte,
Mænd, der vilde staa mig bi til det Sidste. Jeg gik nu op paa Bjærget for at fremlægge mine Bekymringer for den Almægtige, men i samme Ojeblik som jeg aabnede min Mund for at bede, forekom det mig. at Brødrene Benson, Heber C. Kimball og mange Andre være nærværende hos mig. og i Stedet for at klage og sørge blev min Bedrøvelse forandret til Glæde, og jeg folte Trang til at sige: „Her er godt at være". Jeg gik ned fra Bjærget, stærk som en Love, og sagde til Brodrene: „Jeg kan holde det ud endnu en Uge". Derpaa bestræbte jeg mig for at oplive de Andre. Den føl- gende Dag (Mandag), netop som vi havde spist Middagsmad, ankom en Mand med et Brev, som han overrakte mig. Dets Indhold var Følgende: „Kan Præsident Young og Selskab kjore over Deres Vej om to Uger fra førstkommende Onsdag paa deres Rejse til Bear Lake. Behag at svare". Jeg skrev det betydningsfulde Ord „Ja" paa Brevet og gav det tilbage til Sendebudet, som nu spurgte, om jeg- havde noget Bud at sende hjem. Jeg svarede: „Nej, fortæl blot Brødrene, at de raaa komme ud af Kuben". Vi fuldførte Arbejdet; Præsident Young tilligemed sit Selskab kjorte over Vejen til den bestemte Tid og slog Lejr ved Rock Creek. kan kaldte Lejrstedet efter mit Navn og kaldte mig ind i sit Telt to Gange for at velsigne mig og Folket. Ligeledes ytrede han sin Forundring over, at saa faa Folk havde udrettet et saadant Arbejde. Om Mor- genen, da vi adskiltes paa det Sted, hvor den nye Vej forenede sig med den ieldre Bear Lake Vej, kaldte han mig til sin Karet og velsignede mig den tredie Gang.
Af de mange offentlige Embeder og Tillidshverv, som have været mig anbetroede, vil jeg kun nævne, at jeg i 1870 blev valgt til Borgmester for Hyrum, og da den Forenede Orden blev indfort i Cache Dalen, blev jeg valgt til Præsident for samme i Hyrum, samt beskikkedes til Vice-Præsident for County- Organisationen. Den 23de August 1872 blev jeg valgt til en af
Biografiske Skizzer.
45
Direktørerne for Utah Nordbanen, hvilken Stilling jeg indehavde i tre Aar. Den 22de Juni 1873 blev jeg- ordineret til Patriark under Hænders Paalæggelse af Brigham Young og flere af de Tolv; John Taylor var Mund. Om Sommeren 1874 blev jeg beskik- ket til Præsident for ,,Cache Valley Lumber Company".
I Generalkonferencen d. 6te April 1876 blev jeg kaldet til anden Gang at gaa paa Mission til Skandinavien, og Fredag Morgen d. 5te Maj tog jeg Afsked med min Familie og tiltraadte Rejsen til Europa, efter at jeg i For- vejen havde beskikket James McBride til at fungere i mit Sted som Bi.^kop. Den 6te Maj forlod jeg Ogden i Fore- ning med 24 andre Missionærer, som skulde til forskjellige Dele af Europa, og da vi havde rejst et kort Stykke Vej forsamlede Brødrene sig og Ønske- de, at jeg skulde overtage Ledelsen af Missionærkompagniet, hvilket jeg gjor- de. Vi havde en behagelig Rejse og ankom til KjØbenhavn d. 3die Juni. Min gamle Ven," Præsident N. C. Flyg- are, mødte os ved Jærnbanestationen og ledsagede os til Kontoret, hvilket endnu var paa samme Sted, hvor vi tidligere havde vort Hovedkvarter. Det var nu 14 Aar 1 Maaned og 14 Dage siden jeg sidst forlod den skandina- viske Kyst. Det følgende Dag (Søn- dag) rejste jeg i Forening med Præsident Flygare til Malmø, Sverige, og prædikede til en stor P'orsamling. Den 19de Juni modtog jeg min Beskikkelse fra Albert Carrington som Præsident for den skandinaviske Mission. Jeg besøgte alle Konferencerne en Gang og de fleste af dem to Gange i Aarets Løb, og omtrent 1100 Sjæle bieve tilagte Me- negheden ved Daab. Under mine Rejser i Sverige blev jeg paavirket af den Ide, at et Tidsskrift burde udgives i det svenske Sprog, og vi besluttede, at det første Numer af samme skulde under Navn af „Nordstjernan" udkom- me d. iste Januar 1877 i samme Stør- relse og Format som ,, Skandinaviens Stjerne", samt at det skulde udgives to Gange om Maaneden. Vi fik strax 500 Abonnenter. Jeg beskikkede Ældste J.
C. Sandberg til Medredaktør og over- lod Udgivelsen af Bladet i Gøteborg til hans Bestyrelse.
I 1877 blev A. W. Carlson fra Salt Lake City kaldet af Kirkens Præsident- skab til at gaa til Skandinavien for at oversætte Mormons Bog paa Svensk. Han ankom til KjØbenhavn d. 27de September og begyndte strax at skrive for „Nordstjernan", hvis Kontor var bleven forflyttet fra Gøteborg til Kjo- benhavn. Mormons Bog udkom paa Svensk i 1878. Jeg blev løst fra mit Arbejde i Skandinavien i Slutningen af November Maaned 1877, og efter at have besøgt Slægtninge og Venner rejste jeg hjem om Foraaret 1878, af- gav min Beretning til Kirkens Præsi- dentskab og blev meget venligt mod- taget af Præsident Taylor. Efter min Hjemkomst tiltraadte jeg atter min Funk- tion som Biskop i Hyrum og beklædte dette Embede indtil d. 3die Septbr. 1882, da jeg med gjensidig Tilfredshed og under den bedste Forstaaelse blev lost, efter at have præsideret over Hy- rum Ward i over- 19 Aar, i hvilken Tid Byen var voxet fra et halvt Dosin Blok- huse og nogle Kjældere til den største By i Cache Dalen, Logan undtaget. Vor smukke, romantiske Beliggenhed tiltrækker sig næsten enhver Rejsendes Opmærksomhed. Kun nogle faa Dage siden blev det bemærket af en af Dalens ledende Mænd, idet han stod og betrae- tede Byen, at den var et levende Monu- ment, der vidnede utvetydigt om dens Grundlæggers (Liljenqvist) Visdom og Duelighed, og bemærkede, at Broder Liljenqvist kun havde én Fejl; hvis han kunde overvinde den, vilde Vejen være aaben for ham til allevegne a'. gjØre Godt. Jeg føler imidlertid, at denne Kompliment var bedre end jeg fortjener, da jeg véd mig selv i Besiddelse af flere Fejler, ligesom alle andre skrøbe- lige Mennesker, men jeg véd tillige, at Gud har været mig naadig. I Løbet af mine 30 Aars Virksomhed for det Of- fentliges Vel[jhar jeg altid havt for Oje at gjØre mine Medmennesker Godt og op- bygge Guds Rige paa Jorden, medens min egen eller Families Interesser og Fordel sjælden har været taget i Be-
46
Nyheder.
tragtning. Jeg er derfor omgivet af oprigtige og varmhjærtede Venner, som fole stor Interesse for mit Velfærd og Ønske, at jeg maa blive trofast indtil En- den. Disse gøde Onsker folge mig bestandigt, og de ere mig af større Værd end Guld og Rigdomme. Jeg håaber at leve saaledes i Fremtiden, at Aanden og Kraften af mit patriarkalske Embede maa hvile paa mig, saa at jeg kan blive et Redskab i Guds Haand til at trøste
de Sørgende og styrke de Svage. Jeg vil nu slutte med min varmeste Hilsen til alle mine skandinaviske Brodre og Søstre, som ville tjene Herren. Jeg véd, at dette Værk er af Gud og vil bestaa evindelig, og jeg onsker at efterlade dette mit Vidnesbyrd til alle Mennesker som et Minde efter mig, naar jeg bliver hjemsamlet til mine Fædre. .Hyrum, d. 15de September 1882.
O. N. Liljcnqvist.
NYHEDER.
Utah. I Ugen mellem d. 14de og 20de Januar var Frosten usædvanlig haard i næsten hele Territoriet. Om Fredagen d. 19de, da Kulden naaede sit Højdepunkt, udviste Fahrnheit-Ther- mometret i forskjellige Settlementer 30 — 40 Grader under Nul, og i nogle af Minebyerne var det endnu meget koldere. I mange Aar har der ikke
været en saa haard Frost i Utah.
Den 29de Januar blev Brigham Mur- phy, 16 Aar gammel, dræbt ved et Vaadeskud lidt syd for Salt Lake
City. Betydelige Forbedringer og
Reperationer foretages i denne Tid
paa Salt Lake Theatrets Indre.
Fem Røvere (Frank Francis, Ormus Nay, Frank Hawley, Sylvester Earll og Erastus Andersen) gjorde tidligt om Morgenen d. 22de Januar Forsøg paa et plyndre det mod Ost gaaende Passagertog paa Central Pacifik Ba- nen, omtrent otte Mile Ost for Te- coma Stationen i Nevada. Expres- mand Alexander Ross, der med stor Tapperhed og sjældent Mod forsvarede Expresvognen i tre Tiner, forhindrede Roverne fra at opnaa deres Hensigt. Mange Skud vexledes, og Ross blev saaret. Det regukere Posttogs An- komst forskrækkede Banditterne, der tilsidst toge Flugten. To bevæbnede Kompagnier (det ene under Ledelse af Sheriff Turner af Provo) bleve strax organiserede o-g sendte afsted efler Roverne, der tilsidst opdagedes og toges tilfange i Antelope Bjærgene, omtrent 50 Mile nordvest for Deseret,
Millard County, Utah, og d. 30te Janu- ar bleve de bragte til Salt Lake City og indespærrede i Fængsel. Hawley og Nay, der gjorde Modstand førend de overgave sig, bleve haardt saarede af Sheriffens Posse, hvisaarsag de ind- lagdes paa Hospitalet. Faa Dage senere bleve fire af dem sendte til Nevada, hvor Forhoret over dem skal holdes. Nay ligger fremdeles syg paa
Hospitalet. Paa Grund af Tøvejret,
som pludselig indtraadte d. 14de Fe- bruar, blev den Østlige Del af Salt Lake City oversvømmet med Vand, der gjorde betydelig Skade paa de lavere liggende Ejendomme. Samme Dag blev Henry Selander, otte Aar gam- mel, knust tildøde i Cothams Møbel- fabrik i 16de Ward, Salt Lake City.
Jacob Jensen, en 11 Aar gammel
Son af Hans Jensen af Goshen, frøs ihjel i Nærheden af nævnte By d. 19de
Januar. Den 24de Januar lob et
Lokomativ paa Denver og Rio Grande Vestbanen af Skinnerne og rullede ned ad en lille Bakke, hvorved Lokoma- tivføreren og en Bremser dræbtes paa Stedet, og to Andre bleve haaidt saa- rede. Ulykken tilskreves Lokomativ-
forerens Uforsigtighed. 1 Weber Stavs
Kvartalskonference, som afholdtes i Og- den d. 20de og 21de Januar, blev Lewis D. Shurtliff beskikket til Præsi- dent for Staven med Charles F. Mid- dleton og N. C. Flygare som Raad-
givere 1 Kvartalskonferencen, som
afholdtes i Nephi, Juab County, d. 27de og 28de Januar, blev Wm. Pax- •
Nyheder.
47
man af American Fork beskikket til Præsident for Juab Stav af Zion, i Stedet for George Teasdale, der var bleven valgt til Apostel. En Dan- sker ved Navn H. E. Eriksen blev overkjert og dræbt i Nærheden af Lo- gan d. 1 2te Februar. " Washington, I>. C. Siden Geo. O. Cannon blev forbudt at tage sit Sæde har Utah ikke været repræsen- teret i Kongressen. Paa Grund heraf stemte Folkets Parti ved November- valget for, at John T. Caine ikke ale- ne skulde repræsentere Territoriet i den 48de Kongres, men ogsaa i den sid- ste Session af den 47de- Denne Sag blev forst behandlet af Valgkomitteen, der i Kongressens Underhus reporterede til Gunst for Caine og Utah-Folkets Sag, og d. 17de" Januar blev det ham tilladt at tage den sædvanlige Ed og faa sit Sæde i Kongressen Dom- mer Black holdt d. iste Februar en kraftig Tale til Medlemmerne af Ju- stitskomitteen, i hvilken han paa en tydelig og fyndig Maade udpegede de konstitutionelle Rettigheder, som til- horer Indbyggerne i de Forenede Sta- ters Territorier.
Californaa. Ved Explosionen af en Krudtmolle i Birkley mistede 40
Kinesere og en Hvid Livet. Ved
en Jærnbaneulykke paa Syd Pacifik Banen i Nærheden af Tehichipa dræb- tes 21 Personer, og mange Andre bleve farligt kvæstede.
JKow York. En Mængde gamle franske Guldmynter, der bærer Aars- tallene 1739, 1744 og 1751, ere nylig fundne af Thomas Brown i Franklin, hvor et gammelt Fort en Gang stod. Dromme ledte Brown paa Spor efter Skatten, der er værd 27,000 Dollars.
Ohio. Ohio- og Mississippi-Floder- ne have oversvommet deres Bredder og anrettet frygtelige Odelæggelser i Ohio, Kentucky, Tennessee og andre Stater.
Danmark. Syv Redningsmænd, alle Læsoboer, omkom d. 30te Decem- ber under deres Forsog paa at redde Besætningen fra Briggen ,, Flora" af Laurvig, der var strandet nord for Læso. Grosserer A. Gamél udruster
en ny Expedilion, der skal afgaa til Foraaret med den Opgave at finde den forsvundne „Dymphna" Expedition.
Sverige. Forberedelse gjores for Anlæggelsen af en Jærnbane i Norr- land. Den skal begynde ved den svensk-norske Rigsgrænse i Egnen om Torneaa Morads og gaa over Kirnavara og Lunonavara til Gellivara og der fra til Luleaa. En Sidebane skal ogsaa bygges til Haparanda.
Xorge. Det gamle Kristiania er snart forsvundet. Endnu kan man hist og her, endog i selve Byen, finde et og andet Exemplar af disse underlige Træhuse, som karakteriserede Byen j dens oprindelige tarvelige Skikkelse, men ellers have disse maattet vige Pladsen for nyere og mere tidssvaren- de Bygninger.
England. Man tror nu endelig at være kommet paa Spor efter Lord F. Cavendish' og Understatssekretær Burkes Mordere.
Tyskland. Dampskibet „Cimbria" af den direkte Hamburger Linie sank d. 20de Januar i Nordsoen, efter at være paasejlet af den engelske Dam- per ,, Sultana." Over 400 Mennesker antages at være omkomne. Kun 39 Personer vides at være landsatte med en liden Baad ved Cuxhaven og nogle faa paa andre Steder.
Svejts. Et Jordskjælv fandt 'Sted d. 1 8de Januar fra Bjærgskraaningen paa den sydlige Side af Fernanges Dalen. Landsbyen Marais blev aldeles odelagt. Samtlige Indvaanere reddede sig ved Flugten.
Spanien. Roveruvæsenet synes at blomstre paa den mest frodige Maade. Der gaar ikke en Dag, uden at der meldes om overfaldne Postforere, Plyn- dring af Banker og offentlige Kasser, Kirkeran og Rovmord, trods at Riget foruden en Hær har udrustet ikke mindre end 14 Gendarmeregimenter.
Preussen, Prins Frederik Karl, en Broder af Kejser Wilhelm, dode d. 22de Januar i Berlin i sit 83de Aar. Kejser Wilhelm og Fyrst Bis- marck ere begge syge.
Rusland. Czaren og de enkelte Medlemmer af det russiske Kabinet
4S
Nyheder.
have modtaget nihilistiske Varsels- skrivelser, hvori fremsættes Fordring om en hel ny Statsforfatning. Paa offentlige Pladser er der paa en ufor- klarlig Maade bleven opslaaet Plakaten hvori Publikum anmodes om at holde sig fra saadanne Steder, hvor Hoffet viser sig.
Forskjclligt. I Januar Maaned bleve 700 Personer brændte tildode °S 75 dræbte ved Explosioner; 1500 druknede i de europæiske Oversvøm- melser, 500 mistede Livet ved forliste Skibe, og 200 bleve dræbte ved andre Ulykkestilfælde, saa vidt det allerede er bleven bekjendt. Det var en Maaned
rig paa Ulykker. Den beromte
svenske Sangerinde Christina Nilsson besttger i denne Tid de storre Stæder i Amerika. Hun er nylig rejst gjen- nem Utah paa sin Rejse til Kalifor- nien.
gele i Evangeliets Tjeneste. I Aarets Lob ere ogsaa 1769 Forsamlinger blevne afholdte hos Fremmede.
DEN SKANDINAVISKEMISSION.
Ifolge den statistiske Rapport over den skandinaviske Mission for 1882, som findes i „Skandinaviens Stjerne", Nr. 6 (32te Aarg.), bestaar Missionen for Nærværende af 7 Konferencer og 45 Grene. Der findes 83 Ældster fra Zion, samt 331 andre Ældster, 183 Præster, 183 Lærere, 76 Diakoner og 4183 Med- lemmer — lait 4956 Medlemmer og Embedsmænd, foruden Missionærerne fra Zion. 990 bleve dobte i Aarets LCb, 285 udelukkede, og yy dode. 794 Medlemmer emigrerede til Zion det for- lobne Aar, foruden 368 Bflrn og Per- soner, der ikke vare dtibte, hvilket forfl- ger de Emigreredes Antal til 1 162 Sjæle, der afrejste fra Kjfibenhavn og Liver- pool i tre storre og nogle mindre Par- tier. En anden statistisk Missionsrap- port udviser, at der lejes 27 Forsam- lingslokaler i Missionen, og der findes 12 Søndagsskoler, 22 kvindelige Hjælpefor- eninger, 1 1 unge Mænds og to unge Kvinders Foreninger; 1782 holde „Skandinaviens Stjerne" og „Nordstjer- nan" og 745 „Ungdommens Raad- giver". Af Boger og Skrifter er der i 1882 solgt for 9838 Kroner og 22 Ore. Foruden de 83 Utah-Ældster vare 40 andre Missionærer stadigt beskjæfti-
DODSFALD.
Ældste John Van Cott, en af de syv Præsidenter over alle de Halv- fjerds, dtfde paa sin Bopæl i Nærheden af Salt Lake City, d 18de Februar om Morgenen Kl. 7 og 20 Min., efter en længere Tids Sygdom.
,,Det vil være vanskeligt", skriver „Deseret News", ,,at finde en mere ex- emplarisk eller samvittighedsfuld Mand end Broder Van Cott. Han var en af dem, hvis Karrekter og Formaal var saa dadelfrit, at vi betvivle, at hans Vandel nogensinde har været Gjen- stand for den mindste" Mistanke".
Som bekjendt har Van Cott tvende Gange præsideret over den skandina- viske Mission, og vi skulle senere have Lejlighed til udførligere at om- tale ham i Morgenstjernen. Hans Begravelse fandt Sted d. 20de fra As- sembly Hall, Salt Lake City. Præsi- denterne Joseph F. Smith, Wilford Woodruff og John Taylor talte ved hans Baare.
MORGENSTJERNEN
udkommer d. iste i hver Maaned og koster en Dollar om Aaret i Forskud med Porto iberegnet. Gamle Abon- nenter betale 25 Cents extra for Kir- kens Historie. Folgende Brcdre ere beskikkede til at virke som Agenter for Bladet:
And. Hansen, Granite.
And. Johnson, Union.
A. O. Gelte, Sandy.
Niels Nielsen, American Fork.
T. C. Steffensen, South Cottonwood.
Jasper Petersen, Castle Dale.
J. P. Andreasen, Eden.
Wm. F. Jensen, Newton.
S. P. Christensen, Salem.
Desforuden er Anton M. W. Niel- sen beskikket til at virke som vor omrejsende Agent, og besoger for Nær- værende Settlementerne i Utah og Sanpete Countier.
ylfev
-ET HISTORISK-EIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 4.
APRIL 1883.
2UEN AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side t,7-)
(1853— Fortsat.) Ved vor Ankomst til KjObenhavn modtes vi paa Skibsbroen af mange af de Hellige, som havde forsamlet sig for at byde os velkommen. Jeg har stiftet Bekjendtskab med dem saa godt jeg har kunnet, og de ere meget kjærlige til mig, thi de have med Længsel ventet paa, at Nogen skulde komme. Ældste Snows Dod har været et stort Tab for dem; jeg tror, at han var elsket af de Hellige, og de betragtede ham som en Fader. Han havde vist ikke en eneste Uven her. Men uagtet hans Bortgang var dem et tungt Slag, bærer de dog Byrden taalmodigt. De synes at være forenede og meget nidkjære for Guds Gjerning. Det var i Sandhed glæde- ligt for mig at lytte til deres Lov- sange, thi uagtet jeg ikke kunde for- staa Ordene, vare dog Melodierne yndi- ge og beregnede paa at gjore mig vel tilmode. De Hellige her ere saa gode, som de forstaa at være. Jeg tror, at her findes Tusinder, som end- nu ville annamme Evangeliet, thi Mange synes at være ærlige, og jeg fOler mig glad naar jeg ser dem. Og dersom jeg kunde forstaa deres 4
Sprog, vilde jeg endnu fole mig be- dre tilfreds, thi da kunde jeg prædike til dem. Men det giver særegne Felelser at være forsamlet med to eller tre hundrede Hellige og ikke i Stand til at kunne tale forstaae- ligt til dem, uden ved Hjælp af en Tolk.
Den 1 2te September.
Jeg overværede Forsamling i Gaar paa Salen. De Hellige syntes at glæde dem, og de ere meget punkt- lige til at overvære Moderne. Tre fik Haandspaalæggelse. Mange Frem- mede være tilstede, hvilke skjænkede god Opmærksomhed til hvad der blev sagt. Jeg glædede mig meget, uagtet jeg blot kunde forstaa meget Lidt.
Jeg har netop hOrt fra Sverige. Djævelen er tilsyneladende ikke dod endnu der i Landet, thi BrOdrene maa ofte fole hans trykkende Haand gjen- nem .hans Haandtlangere. Det FOl- gende vil nærmere forklare Sagen- BrOdrene i Lund afholdt Forsamlinger, hvorover Politiet blev uroligt, og Borgmesteren skrev til Kongen for at indhente dennes Mening om hvad de skulde gjOre ved „ Mormonerne". Til Svar spurgte Kongen, hvad Skade
50
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
det kunde gjore, at Folk dyrkede Gud, samt bemærkede, at for saa vidt „Mormonerne" ikke overtraadte Loven, men fttrte et moralsk Levnet, kunde Politiet ikke forhindre dem fra at holde Forsamlinger. Men i samme Provins paa et Sted, som kaldes Sjo- nabiick, vare Politiembedsmændene mere rænkefulde, mindre retfærdige og ikke saa villige til at raadfore dem med Kongen angaaende en saa vigtig Sag som de Sidste-Dages Helliges Ret til at holde M tider, hvorfor de toge Raad af Præsterne, og i Over- enstemmelse med samme opbrod man de Helliges Forsamlinger. Dette blev gjort ved forst at slaa Dorene itu og derefter forbyde de Hellige at afholde Forsamlinger eller bede mere. Der- paa holdt Politimændene Vagt omkring Huset for at se, om Nogen alligevel vo- vede at bede. Folgen var, at de opdagede Adskillige, som i Lighed med Daniel fordum bade til Herren, trods det givne Forbud. Politiet gik derpaa ind i Huset og uddelte Stokkeprygl til dem, som ikke vilde fornægte Troen. To eller tre fornægtede deres Religion for at undgaa Mishandling. Paa Grund af denne Forfølgelse ere sex af Brø- drene komne til Kjobenhavn for Be- skyttelse. Saaledes synes Tilstanden at være for Nærværende i Sverige.
Efterretningerne fra Norge ere til syneladende mere gunstige. Missio- nærerne dobe af og til. Jeg skal be- gynde en Brevvexling med Brodrene dersteds, og saa snart jeg bliver bedre bekjendt med Tilstanden, skal jeg un- derrette Dem derom.
Jeg forbliver stedse Deres i den evige Pagt forbundne Broder,
John Van Cott".
KONTORET FLYTTES.
Den 21de September skrev Præsi- dent Van Cott fra Kjtibenhavn til Udgiveren af „Millennial Star-', at det havde lykkedes ham at erholde en mere passende Lejlighed for „Skan- dinaviens Stjernes" Kontor paa rime- lige Vilkaar. Den nye Lejlighed var beliggende ved Gothersgaden Nr. 29, ganske tæt ved Kongens Nytorv. Han
skrev ogsaa, at Forsamlingerne i Hoved- staden vare godt besogte baade af Hellige og Fremmede, samt at Ind- samlingsaanden var fremherskende blandt de Hellige og at dobbelt saa mange som dem, der rejste Aaret forud, beredte sig til at emigrere til Vinteren.
DEN SJETTE GENERALKONFERENCE.
Den 6te Oktober afholdtes atter en Generalkonference i Kjtfbenhavn un- der John Van Cotts Præsidium. De fleste Konferencepræsidenter og andre Ældster samt en talrig Forsamling' af Hellige vare tilstede. Præsident Van Cott, der endnu ikke kunde tale Dansk, havde opskrevet nogle gode Lærdomme og Formaninger, som P. O. Plansen oversatte og oplæste for de Forsamlede. Ældsterne A. W. Win- berg, Præsident for den svenske Mis- sion, Johan Svenson, Præsident for Lollands Konference, og C. G. Lar- sen, Præsident for Bornholms Kon- ference, afgave Beretning om deres Missioner. Uagtet de alle havde modt megen Modstand vare dog Flere blevne tillagte Menigheden, og Evan- geliet vandt stadig Udbredelse. Æld- ste Winberg havde sat arresteret fire Dage i Sverige for Evangeliets Skyld. Iblandt de Forretninger, som udfortes af Konferencen, kunne nævnes Ftil- gende: Chr. Larsen, C. C. A. Christen- sen og C. G. Larsen beskikkedes til at arbejde i Norge under E. G. M. Kogans Ledelse; Petter Bjtirk, Petter Petterson, Petter Oman, Nils Jtfnsson, Jeppe Jeppeson, Ola Nilson, Olaf Lovendahl, Johannes Bjork, Nils Johan Oman og Johan Rosengren bleve be- skikkede til at arbejde i Sverige under Winbergs Bestyrelse. O. N. Liljenqvist beskikkedes til Præsident for Kjøbenhavns Konference og L. A. Schouby og John F. F. Dorius til at arbejde under hans Bestyrelse. H. P. Olsen beskikkedes til Præsident for Bornholms Konference og Jeppe G. Folkmann til at arbejde under hans Vejledning. Johan LiljenstrCm og F. C. Hansen beskikkedes til at arbejde i Lollands Konference under Johan Svensons Bestyrelse.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
51
FLERKONERIETS OFFENTLIGGJORELSE.
Af et Brev, som John Van Cott skrev til Præsident S. W. Richards d. 20de Oktober 1853, gjør vi føl- gende Udtog:
„Vi publiserede Aabenbaringen om det celestiale Ægteskab d. iste Okto- ber. Den blev vel modtaget af de Hellige, og jeg har ikke hort, at de Vantro har angrebet den. Dog har den eller noget Andet vækket Inte- resse for vor Sag, thi vor Sal har været fuld hver Søndag siden, og de Fremmede skjænke vor Prædiken god Opmærksomhed.
Siden vi flyttede Kontoret er Efter- spørgslen for „Skandinaviens Stjerne" bleven storre, og vi har forøget vort Abonnentantal betydeligt. Ligeledes have vi faaet større Afsætning for vore Bøger. Vi ere i Færd med at oversætte det 3die Numer af „Mor- mons Bogs guddommelige Trovær- dighed", og vi agte snart at lade det trykke. En ny Salmebog er ligeledes i Trykkerens Hænder, men dens Ud- givelse gaar kun langsomt for sig.
Vor Generalkonference afholdtes d. 6te ds. og var godt besøgt. En god Aand gjorde sig gjældende. Vi be- skikkede tre erfarne Ældster til at arbejde under Ældste Hogans Be- • styrelse i Norge, samt ti ÆZldster og Præster til at hjælpe Ældste Winberg i Sverige. Udsigterne for Værkets Ud- bredelse i Sverige blive bestandig lysere. Vi foretoge ogsaa nogle Be- skikkelser til Fordel for de danske Konferencer. Rapporterne fra de for- skjellige Konferencer ere gode og vise, at Værket gjor Fremgang. Vor stati- stiske Rapport for Halvaaret, endende cl. 6te Oktober, tilkjendegiver saale- des, at 975 ere blevne døbte i nævnte Tidsrum. Nye Arbejdsmarker aabnes allevegne. Jeg hørte fra Norge i Gaar; de Hellige dersteds døbe Mange. At dømme efter de nuværende Udsigter vil der blive storre Religionsfrihed i Norge end i Danmark, da man tror, at Jesu Kristi Kirke vi blive aner- kjendt som en kristelig Kirke.
Jeg ser Intet, som han forhindre
denne Mission fra at maale sig med Missionen paa de britiske Oer; giv den blot Tid til at voxe. 41 Personer ere bleve døbte i Kjøbenhavns Gren siden jeg kom her til. Vi gjore vort Bedste for at bekjendtgjØre Sandhe- den for Folket. Dersom de Rige og Stolte ikke ere villige til at ydmyge dem og annamme den eller agte Herrens Tjenere for hvad de ere, vide vi, at de ærlige Fattige ville gjØre det med Glæde. Dette giver os Haab, og vi bede, at enhver Skranke, som forhin- drer Sandheden fra at have Adgang til de Oprigtige af Hjærtet, maa blive ryddet tilside. Jeg ser Intet, som burde gjore os mismodige i mindste Maade, men Meget til at opmuntre os, thi Alting synes at være gunstigt, og Herren kroner sine Tjeneres Ar- bejde med Held".
TRED1E EMIGRANTSELSKAB.
En Del af de nydøbte skandinaviske Hellige vare nogenlunde bemidlede, hvisaarsag de gjorde Forberedelser for at sælge deres Ejendomme og rejse til Zion saa hurtig som muligt. De ved- varende Forfølgelser, som næsten alle- vegne rasede imod Kirkens Medlem- mer, gjorde Længselen efter Zion desto storre, og hellere end tove vilde Mange giærne sælge deres Ejendomme for halv Pris, naar blot de kunde faa til- strækkelige Midler til at udrede Rej- sens Omkostninger. Broderkjærlighe- den gav sig ogsaa tilkjende i sin skjonneste Skikkelse, og under dennes behagelige Indflydelse ihukom de Vel- havende deres fattige Troesfæller med den Hjælp og Bistand, som altid har karakteriseret Guds Hellige. Hundre- der af Fattige, der ved egen Hjælp ikke havde de fjærneste Udsigter til Udfri- else fra Babylon, bleve saaledes hjulpne til at emigrere af deres mere bemid- lede Brødre. Igjennem „Skandinaviens Stjerne" gaves de nødvendige Instruxer til Emigranterne, der næsten alle uden Undtagelse vare helt ubekjendte med Rejselivet. Iblandt dem fandtes der nem- lig Snese, som næppe nogensinde havde været længere borte fra deres Hjem end til nærmeste KjØbstad. Det var
52
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
derfor ingen let Sag for Brodrene, some vaagede over de forskjellige Grene og Konferencer, at faa Alting ordnet for de Bortdragende, og navn- ligen paahvilede der de præsiderende Brodre i Kjobenhavn et stort Ansvar i den Henseende. Henimod Juletid var det imidlertid lykkedes Præsident Van Cott at faa sluttet de nOdvendige Kon- trakter med Skibsredere osv., og d. 22de December (1853) om Eftermidda- gen Kl. 2 afsejlede Aarets fflrste Sel. skab, bestaaende af 300 Sjæle, fra Kjfi- benhavn med Dampskibet „Slesvig", under Ledelse af Ældste Chr. Larsen. En stor Mængde Tilskuere havde samlet sig paa Bryggen for at bevidne „Mormonernes" Afrejse, og betydelig Forbitrelse derover gav sig tilkjende. Da Ældste P. O. Hansen efter Ski- bets Afgang gik tilbage til Kontoret blev han saaledes forfulgt af en PObel- hob, der slog ham over Hovedet med en Stok og kastede ham til Jorden; men uagtet han blfldte stærkt, vare hans Saar ikke farlige.
Efter heldig Rejse ankom Skibet til Kiel om, Morgenen d. 23de. Den fol- gende Dag rejste Emigranterne med Jærnbanen til Gliickstadt, hvor de kom op paa en stor Sal og node varme Drikke, medens nogle af Brfidrene bragle Rejsegodset ombord paa Damp- skibet ,,Oueen of Scotland", hvormed Selskabet d. 25de begyndte Rejsen over Nordsoen. Vejret var særdeles godt for den sildige Aarstid, og intet Uheld in traf paa Overrejsen. Kun et lidet Barn dode og blev begra'vet i Havet. Den 27de om Aftenen ankom . Selska- bet til Hull, men Emigranterne kom forst i Land den folgende Dags Mor- gen. En Broder Peder Jensen fra Hals dtide ved Ankomsten og blev begravet i Land. Om Onsdagen d. 28de fort- sattes Rejsen med Jærnbane til Liv- erpool, hvor de Emigrerende opvarte- des med varm Suppe og fik flere Be- kvemmeligheder, som de ikke havde nydt siden de forlode Kjobenhavn. Den iste Januar 1854 gik de ombord i Sejlskibet „Jesse Munn", og d. 3die s. M. afsej- lede de tilligemed nogle faa tyske Hellige fra Liverpool. Hele Selskabet
stod under Ældste Chr. Larsens Le- delse, og ifolge hans Beretning havde de en lykkelig Rejse over Atlanter- havet, da de ikke erfarede Fylden af Vindenes og Vandenes Magt, og hver- ken Kulde eller Varme trykkede dem. De ankom til Mundingen af Mississip- pi-Floden d. 16de Februar, ,,og'c, skri- ver Ældste Larsen, „det blotte Syn op ad Floden bringer vore Hjærter til at brænde af Tak til ham, der er vor store Gud og Fader; og jeg for min Del maa sige, at jeg allerede har set saa meget af Amerika, at selv om jeg ikke var „Mormon", vilde jeg ikke forblive i Danmark."
Under Overrejsen afholdtes der of- fentlig Gudstjeneste hver SOndag og Onsdag, og hver Aften og Morgen holdtes' der Btin i de forskjellige Di- strikter, der hver havde sin Forstander. Fire Brodre havde dannet sig et lille Musikkorps, og ved deres Melodier bidroge de meget til at dræbe Rejsens Kedsommelighed. Der indtraf tolv DOdsfald ombord, nemlig to Voxne og ti smaa B8rn. Tre Par bleve ægte- viede.
Mandag d. 10de Februar ankom .Jesse Munn" med sin kostbare Lad- ning til New Orleans, hvor Chr. og Svend Larsen strax sluttede Akkort med en Kaptejn Brown om at bringe Selskabet til St. Louis, og LOrdag d. 25de fortsattes Rejsen op ad Missis- sippi-Floden med Dampbaaden ,,St. Louis".
Paa Grund af usædvanlig Lavvande i Floden gik Rejsen langsom, og forme- delst Omskiftelse af Klimat og Leve- maade udbrod der Sygdom iblandt Emigranterne, hvilken krævede flere Ofre. Efter Ankomsten til St. Louis i Missouri d. 11te Marts lejedes der Huse til de Hellige, som ventede dersteds en Maanedstid, indtil det andet skan- dinaviske Emigrantselskab under H. P. Olsen ankom. I dette Tidsrum maatte alter flere bukke under for den dræbende Sygdom. I St. Louis bleve de ■ to Selskaber sammensmeltede til et, og H. P. Olsen overtog Ledelsen af det Hele, hvorpaa Rejsen fortsattes videre mod Vest.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
53
DET FJERDE EMIGRANTSELSKAB.
Mandag d. 26de December (1853) forlod 378 skandinaviske Hellige Kjo- benhavn med Dampskibet „Ejderen" for at rejse til Zion. Præsident John Van Cott ledsagede dem til England, og Ældste H. P. Olsen, der i omtrent 10 Maaneder havde virket som Mis- sionær paa Bornholm, rejste med som Leder hele Vejen til Utah. Efter en behagelig Sejlads over Ostersoen an- kom Skibet tidlig den folgende Dags Morgen til Kiel, hvor Emigranterne maatte opholde dem i nogle Dage; denne Tid tilbragte, de med Haand- arbejde, Læsning, Sang og Bon, og flere Gange afholdtes der ogsaa For- samlinger. Den 30te December rejste de med Jærnbanen til Gliickstadt, hvor de opholdtes til d. 7de Januar (1854) fordi Havnen og Floden var tillagt med Is. Her lagde de Hellige stor Taalmodighed for Dagen, thi uagtet de 1 bleve forhindrede fra strax at fortsætte deres Rejse, hverken knurrede eller klagede de over Guds Styrelse, men fastede og bade meget, at der maatte aabnes Udvej, for dem, hvilket ogsaa skete til deres store Glæde. Under Op- holdet i Gliickstadt benyttede de en god Sal og havde det saa godt, som Omstændighederne tillode. Omtrent Kl. 6 om Morgenen d. 7de gik Sel- skabet ombord paa Dampskibet „Tran- sit", og skjondt der var betydelig Is i Floden slap Far tojet dog heldigt igjen- nem. Efter en meget heldig Rejse over NordsOen ankom Emigranterne til Hull den 9de Kl. 3 Eftem. Samme Dags Aften omtrent Kl. 6 fortsattes Rejsen med Extratog til Liverpool, hvor man indtraf Kl. 2 den folgende Dags Morgen næsten alle vel; dog fandtes der nogle Born, som lede af Forkjtflelse. De Rejsende fik i Liv- erpool bekvemme Opholdssteder, hvor de nOde Kost og Logis, indtil de efter et Par Ugers Forlob gik ombord, men de maatte gjenmemgaa den tunge Skjæbne, at deres Bom formedelst Forkjolelse fik Feber, og 22 af dem dode tilligemed to Voxne. De, som saaledes maatte miste deres Nærmest- paartirende, bare deres haarde Prove
med den Taalmodighed, som udmær- ker Guds Born.
Den 22de Januar gj.k Selskabet til- ligemed nogle faa tyske Hellige om- bord paa Sejlskibet „Benjamin Adams" og blev den 24de synet af Lægen, der erklærede 15 Personer for at være uskikkede til at rejse med, hvorfor de bleve bragte iland for siden at sendes til New Orleans, naar de bleve raske nok til at kunne rejse. „Benjamin Adams" afsejlede fra Liverpool d. 28de og ankom til New Orleans d. 22de Marts, efter en heldig Sorejse paa 45 Dage. Otte Personer dode paa Havet, nemlig to meget gamle Folk og sex Born; to bleve fodte og ni Par ægteviede. Den 25de Marts forlod Sel- skabet New Orleans med Dampbaaden „L. M. Kennet" og ankom d. 3die April til St. Louis. Paa denne Rejse herskede der betydelig Sygdom iblandt Emigranterne og 14 dode.
I St. Louis, hvor der den Gang fandtes en stor Gren af Kirken, traf Selskabet sammen med det forrige skandinaviske Kompagni, under Chr. Larsens Ledelse, og fortsatte Rejsen med en anden Dampbaad op ad Mis- souri-Floden til Kansas City, som dette Aar var bleven valgt til Udrustnings- sted for de Hellige, som skulde drage over Sletterne. Emigranterne lejrede dem i Nærheden af Westport, og d. 9de Maj blev Kompagniet organiseret for Rejsen gjennem Orkenen. H. P. Olsen anerkjendtes som Selskabets Leder og Præsident, Chr. Larsen som Kompagni-Præst (Chaplain), Bent Niel- sen som Vognmester, Jens Hansen fra Fyen som Lejrkaptejn og P. P. Thom- sen fra Falster som Vagtmester. Kom- pagniet, der bestod af 69 Vogne, blev indelt i sex mindre Kompagnier med 10 a 12 Vogne i hvert, og over hvert af disse beskikkedes en Kaptejn. Hver Vogn var forspændt med 4 Oxer og 2 KCer. Desforuden havdes en Del Reserveoxer. Til hver Vogn var der fra 10 til 12 Personer. Ældsterne C. Capson, A. Andersen, P. Beckslrom, Jens Jorgensen, A. W. Winberg og V. Valentinsen beskikkedes til Kap- tejner over de sex Afdelinger. Oxer,
54
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Vogne, Telte og andet Rejseudstyr, som Emigranterne tildels kjobte i St. Louis og tildels i Kansas City og Omegn, kostede meget mere end man havde ventet, hvisaarsag Flere kom til at mangle Midler og kunde ikke forskafte sig det NOdvendige. De Be- midlede, iblandt hvilke kunne nævnes Bent Nielsen fra Sjælland og P. P. Thomsen, lagde imidlertid deres Gav- mildhed for Dagen paa en rosværdig Maade, og Ingen bleve efterladte til- bage i Staterne for Midlers Skyld.
I Slutningen af Maj Maaned valg- tes, en ny Lejrplads omtrent otte en- gelske Mile vest for Kansas City, fra hvilket Sted Emigranterne tiltraadte den lange Rejse over Sletterne Tors- dag d. 15de Juni.
Selskabet drog ad en ny men kor- tere Vej end Emigranterne tidligere havde rejst. Da de vare komne om- trent 20 Mile fra Kansas City gjordes der Holdt, og man raadslog om hvad der skulde gjflres, da det viste sig-, at de Fleste havde for store Læs. ■ Denne Ubehagelighed var FOlgen af at tage lor meget Rejsegods med, trods de givne Raad desangaaende. Broder Olsen foreslog at gaa til Lea- venworth City, som kun laa omtrent 30 engelske Mile fra Lejrpladsen, for at tale med Orson Pratt, der i Egen- skab af sin Stilling som Emigrations- agent opholdt sig i nævnte By. Dette blev gjort, og Pratt forstrak Selskabet med Midler til at kjobe 50 Oxer for. Derpaa fortsattes Rejsen.
Nogle faa Dages Rejse vest for Ft. Kearney mfldte Selskabet d. 5te Au- gust Apostel Erastus Snow samt flere Ældster fra Dalen, som skulde gaa til Staterne paa Mission. Broder Snow holdt Forsamling med de skan- dinaviske Hellige og talte til dem i deres eget Sprog, hvilket glædede dem meget.
Af alle de Kompagnier, som dette Aar gik gjennem Orkenen, led det skandinaviske Selskab mest af Syg- dom (Kolera), men under Opholdet paa Lejrpladsen ved Westport og paa Dampbaadene var Dodeligheden storst. Snese faldt som Ofre for dens dræ-
bende Indflydelse, og Mange maatte be- graves af deres Venner og efterlevende Slætninge uden Ligkister paa de 6de Sletter. Saa stor var DOdeligheden iblandt dem, at af de omtrent 680 Sjæle, som forlode Kjtibenhavn den. foregaaende Vinter, naaede kun lidt over 500 deres Bestemmelsessted. Resten bukkede under for Sygdom og Rejsens Mtijsommeligheder. De Efter- levende naaede Salt Lake City lykke- lig og vel d. 5te Oktober 1854. 1854.
MISSIONEN I DANMARK.
,,I Danmark", skriver Præsident John Van Cott til" S. W. Richards i et Brev af 13de Januar 1854, „er der mere Religionsfrihed end i nogen anden Part af Missionen. Jeg kan sige, at Ud- sigterne ere smigrende allevegne, hvor Herrens Tjenere have faaet Indgang, uagtet de komme i Modstrid med den uvidende Fordom, som altid besjæler dem, der hade Guds Aabenbaringer. Det er ikke en Bevisforelses-Mod- stand, vi mode, thi Ingen vover at bevæge Tungen i den Hensigt, men Oppositionen bestaar af Haan og For- agt, bedovende Skjældsraab og un- dertiden Stinderbrydelse af DOrene paa vore Forsamlingslokaler; en Gang imellem ere Enkelte endog modige nok til at staa op paa Bænkene under Forsamlingerne og roge Cigarer med deres Hatte paa. Dette synes at være den stfirste Modstand. Sen- dagen ffirend det forste Selskab Emi- granter forlod Kjobenhavn forrige Aar bevidnede jeg en saadan Scene; men jeg antager, at Djævelen var vred, fordi vi samme Dag indlemmede el- leve nye Medlemmer i Kirken ved Haandspaalæggelse, og han Cnskede muligvis at gjore et af hans for dette Land særegne stærke Modstands-ForsCg. Vor Sal var overfyldt af Mennesker, og Hundreder gik bort og tovede paa Gaden fordi de ikke kunde slippe ind. Jeg kom til den Slutning, at denne store Menneskemasse havde forsamlet sig fordi en Del Mænd og Drenge stojede og skrege ganske for- færdeligt, da de Hellige forlode For- samlingsstedet. Denne Stojen fængs-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
55
ler Forbigaaendes Opmærksomhed bedre end mange Kirkeklokker, thi Ga- den foran vort Forsamlingslokale fyl- des derved af Mennesker, som standse for at erfare, hvad der er paa Færde. At de derved opdage, hvor de Sidste- Dages Hellige afholde deres Forsam- lingerer, er en Selvfølge, og de komme derfor ofte ind af Nysgjerrighed, hvis endelige Resultat ikke sjælden blivei'j at de ledes til at annamme Sandhe- den. Flere dObes hver Uge, og jeg ser Intet, som kan forhindre Værkets hurtige Fremskridt, indtil de Oprig- tige af Hjærtet i Danmark blive talte iblandt Pagtens B6rn.
STILLINGEN I NORGE.
Med Hensyn til Udsigterne for Vær- kets Fremme i Norge kan jeg ikke tale saaledes som jeg gjorde i min Skrivelse af 20de Oktober f. A. Sporgs- maalet med Hensyn til Religions- friheden har i lang Tid været under Droftelse af Norges Authoriteter, og Rapporter af en smigrende Beskaf- fenhed bleve fra Tid til anden satte i Omlob. Men, desværre! Scenen har forandret sig. Sagen, som blev bragt paa Bane formedelst Brodrenes lange Indespærring i Fængsel, er til- sidst bleven afgjort imod dem, hvilket paalægger dem en stor Mulkt eller Fængsel. Ovrigheden er desaarsag bleven mere stræng og umedgjorlig end nogensinde ftir, og Brcdrene have ikke Lov til at nævne „Mor- monismen", langt mindre prædike den. Skulde nogen af dem, som de under- vise og læse med i Bibelen, linde for godt at forraade dem, vilde det udsætte dem for øjeblikkelig Mulkt eller Fængsel. Ingen Barmhjærtighed vises Nogen, som bekjender sig til de Sidste-Dages Helliges Tro. En af de i Oktober-Konferencen beskikkede Ældster var ankommen til Norge forende jeg horte hvad der var sket, og de andre to vare paa Vejen did. Efter at jeg var kommen til Kund- skab om Rettens Kjendelse imod os, ansaa jeg det ikke for Visdom, at de skulde gaa, da en af dem (Chr. Lar- sen) ved hans Ankomst øjeblikkelig
vilde blive kastet i Fængsel, eftersom han var en af dem, der tidligere havde været fængslet og var kun bleven losladt saa længe Sagen om Religions- friheden var under Behandling. Jeg skrev derfor til dem og gav den ene (Chr. Larsen) Tilladelse til at emigrere og beskikkede den anden (C. G. Lar- sen) til Præsident for Bornholms Kon- ference i Stedet for Ældste H. P. Olsen, som jeg havde kaldet til at gaa hjem som Forer for de emigre- rende Hellige. Dersom Herrens Tje- nere havde Frihed til at prædike Evangeliet i Norge, vilde Tusinder annamme samme. Jeg raadte Æld- sterne E. G. M. Hogan og K. Peter- son til ikke at opgive Forsøget, men vedblive at bede om Frihed indtil de fik den, og ellers ikke give Authori- teterne nogen Ro. Ligeledes bad jeg dem at bruge Forsigtighed under deres Samtaler osv., saa at Lovens Haand ikke skulde kunne naa dem.
POLITIFORFØLGELSER I SVERIGE.
I Sverige har Værket gjort god Fremgang trods Øvrighedens Efter- stræbelser. Uagtet man sendte nogle af Missionærerne til Kjobenhavn blom- strede ,, Mormonismen" alligevel. Au- thoriteterne forbode Ældsterne at rejse hvor de vilde, og tvang nogle af dem til at forblive i Byen under stræng Politiopsigt. Dersom nogen af dem opdagedes i Færd med at undervise Folket, blev en Mulkt paa 25 sven- ske Rigsdaler strax Følgen, eller og- saa 26 Dages Fængsel paa Vand og Brod uden Mellemrum, hvilken Straf adskillige af Brodrene have lidt. 28 Dages Fængsel paa Vand og Brød betragtes, ifølge Loven, for ensbety- dende med Dødsstraf. I nogle Til- fælde ere Brodrene blevne tildelte Stokkeprygl. Flere at de Missionærer, som sendtes til Sverige fra Oktober- Konferencen, ere bleve tvungne til at forlade Landet, og de ere nu emigre- rede. Udsigterne for Værkets videre Fremgang ere dog temmelig gode. *
* * Vi have Navnene paa 678 Sjæle, som udvandrede i Slutningen af forrige Aar". (Fortsættes.)
56
Redaktionsbemærkninger.
Jdot§enMfemen,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
RedaktOr og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPKIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om A*ret i Forskud, med sex Præmieblade.
En Dollar for Bladet alene.
Salt Lake City,
April 1883.
OM NAVNEFORANDRING.
Det har været en almindelig Skik iblandt vore skandinaviske Soskende, at de efter deres Ankomst her til Ter- ritoriet have forandret deres Navne i saadanne Tilfælde, hvor Sonnen eller Datteren iftilge gammel skandinavisk Skik ikke havde samme Efternavn som Faderen. Man har troet, at denne Forandring paa det Bestemteste var tilraadt af Kirkens Authoriteter, hvisaarsag de Hellige ugjærne, men for at være lydige til Raad, have under- kastet sig den derved opstaaede Ubeha- gelighed, uden dog i Virkeligheden at ane, hvilken Forvirring og Usikkerhed det beredte dem selv og Andre. Det Hele synes imidlerted at brero paa en Misforstaaelse. Efter at vi i vort hi- storiske Fag havde truffet paa saa mange Vanskeligheder og været ledt paa Vildspor saa ofte samt havde er- faret, at der herskede en almindelig Utilfredshed desangaande, besluttede vi at indhente en Forklaring om Sa- gen hos netop de af Kirkens ledende Mænd, som vi troede havde foreslaaet Navneforandringen. Vi forklarede for dem det Ubehagelige i at Personer, som havde betalt deres Tiende og Ofringer i de gamle Lande og ofte vare vidtloftig omtalte i Kirkens Boger og Protokoller dersteds, forandrede deres Navne efter Ankomsten her til, da de i saadanne Til- fælde aldrig i Historien kunde vente at blive betragtede som de samme Perso-
ner. Svaret var, at Hensigten havde al- drig været, at Saadant skulde finde Sted, da det Uhensigtsmæssige deri jo maatte vare iøjnefaldende for En- hver, men man onskede kun at ind- prente det skandinaviske Folk, at for Slægtregister og Optegnelsers Skyld var det ubetinget heldigst, at Bornene havde samme Efternavn som Foræl- drene, og derfor Onskede man gjærne, at Skandinaverne skulde optage den for Amerika og de fleste andre civi- liserede Nationer almindelige Skik, at vælge et Familienavn og beholde samme. Da vi derpaa forklarede, at den Skik at giveBornene Faderens Fornavn til Efter- navn, med en Tilfojning af Ordet „son" eller „sen", allerede horte til det For- svundne, og at man i det mindste i Danmark for længe siden havde antaget Familienavne, blev jeg betydet, at dette var Alt hvad der forlangtes, og Kirkens Authoriteter vilde derfor ikke tilraade nogen videre Forandring; dog for frem- tidig Vejlednings Skyld skulde de foretrække, om vedkommende Hellige ved Nedskrivningen af deres Navne i Begavelseshuset vilde fttje deres Faders Efternavn til deres eget i Parentheses, men ellers var der ingen Nødven- dighed for at bruge det i Forretnings- anliggender eller deres daglige Liv. Dette var bestemt saaledes som vi selv havde opfattet Sagen, og vi tro, at de allerfleste af vore skandinaviske SOskende ville indse det Fornuftige og Rimelige heri. Vi vil give et Exempel. Dersom en Mand hedder Christian Jensen, og hans Fader hedder Jens Jakobsen, saa kan han indgive sit Navn Christian Jensen (Jakobsen), men aldrig bruge Jakobsen ved an- dre Lejligheder, hverken i Tiende-BO- gerne eller Ward-Optegnelserne, kun i saadanne Protokoller, hvor der bliver Tale om Undersøgelse af Slægtregister. Vi haaber, at denne korte Forkla- ring vil svare til Hensigten, og at vore skandinaviske SCskende i Frem- tiden ikke mere ville ulejlige hverken dem selv, deres Venner, Legislaturen eller vi Historieskrivere med denne hojst ubehagelige og forvirrende Navne- forandring.
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
57
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 15.)
Nr.
Navne.
Præste- dømme.
Bopæl i Zion.
Ankovi til Kfobenhavn.
Tiltraadte
Hjemrejsen
fra Kjdbhn.
Arbejdstid.
37 Carl Widerborg 38'George W. Gee 39 John Sharp jun
4c
■2-
42
43 44
45 46
47 48
49 50 5' 52 53 54
II
57
Joseph H. Felt Daniel H. Wells Niels Wilhelmsen Chr. Christiansen SOren Iversen Peter Hansen Niels Nielsen Morten Lund Hans Jensen Hals Anders Nielsen Fred. C. Sorensen Anders Larsen Svend Larsen Hans Hansen Chr. O. Folkmann John Fagerberg Gustaf A. Olson Lars Peter Edholm C. C. A.Christensen
58Jens Hansen
59 Fred. C. Andersen
* (2) B. Young jun.
* (2) John W. Young
60 Johan P. Wretberg
61 S. Gudmundsen
62 Lauritz Larsen
63 C. D. Fjeldsted
64 O. C. Olsen
65 M. Mortensen 66Jens Johansen 67 George K. Riis 68:Samuel Petersen 6gjens Jensen 70JA. C. Grue
71 C. C. Asmussen 72, Hans Petersen (2) Jesse N. Smith 73 Carl Lavsen 74john Holmberg 75JJohn Ehrngren 76,Eric Peterson
77 Ericjohan Pehrson
78 John H. Hougaard 79Jacob H. Jensen 80L. P. Borg
81 Hans P.Olsen
* Albert Carrington *L. W. Shurtliff
82JPeter Madsen
83 Mons Andersen
84 SOren Chr. Thure 85^. C. Christensen
H6j præst
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
B.Y.Raad.
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds;
Halvfjerds]
Halvfjerdsi
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds!
Halvfjerds!
Halvfjerds;
Havlfjerds
Ældste
Halvfjerdsj
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Hflj præst
Hej præst
Ældste
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Ældste
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Ældste
Ældste
HCj præst
Halvfjerds
Ældste
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Ældste
Apostel
HOjpræst
Halvfjerds
Halvfjerds
Hoj præst
HCj præst
Ogden Provo
Salt Lake City Salt Lake City Salt Lake City St. Charles Ephraim Salt Lake City Hyrum
Brigham City Fount'nGreen Manti Manti Ephraim Weber Mt. Pleasant Hyrum Plain City Ephraim Salt Lake City- Weber Mt. Pleasant Spanish Fork Salt Lake City Salt Lake City Salt Lake City Salt Lake City Fairview Spring City SugarhouseW Gunnison Gunnison Salt Lake City- Salt Lake City Salt Lake City Salt Lake City Salt Lake City Salt Lake City Hyrum Parowan Salt Lake City Salt Lake City- Salt Lake City Salt Lake City Tooele Co. Manti
Salt Lake City Salt Lake City Fount'nGreen Salt Lake City Salt Lake City Provo Lehi Ephraim Mt. Pleasant
31 Juli i( ti
2 Nov. 20 Marts 10 Maj
2 Aug.
1864
li
a
n a li II li
20
il
11
i: (I a (i
tt
ti n ti II li tt
23 "
17 Juni
n "
18 Juli
27 Juli k tt
|3I
.( K
tt 11
tt li
(i li
il II
il li
il li
Efteraar
Aug. 19 Sept. 18 Maj
29 Juni
1 1 n
10 Juli
(C (C
2 Aug.
19 Dec.
25 April n ii
5 Juni
Il II tt ti
1865
tt
il tt II
tt II tt ti tt ti (( (( II ti li II II ti II ti
1866
(< n
1867 a
11
a
tt
11
11
■ a
1868 t<
1869
Cl
tt
11 11
1870
u
II II II li
Sept. Januar 26 Dec. 26 Dec. 11 Maj 13 Juni 13 Juni 13 Juni
Juni f I funi t25 "Maj
Juni
3 Juni 3 Jun' 867 el.
3 Juni 3 Juni
Maj
Juni
3 Juni 3 Juni
Maj
3 Juni
20 Okt. 7 Juli
7 Juli
Maj o Juli Juli
5 Jul'> o Juli
5 Juli o Juli o Juli 5 Juli 5 Juli 3° Aug. Maj
0 Juli
5 Juli
5 Juli
23 Juni
23 Juni
21 Juni 15 Juli •5 Juli 21 Juni
15 Juli 3 Maj
16 Maj 16 Maj 23 Juni 3° Aug.
1 Sept. 23 Juni
18684 A. 2 M. i866:Omt, il A. 18654 A. 1 M. 1865 Omt. 9M.
1865 1867 1867 1 867- 1
Da
A.
10 M.
1 A. 10 M A. 10 M 18682 A. 10 M r866!Omt. 11 M i866iOmt. 10 M 18682 A. 10 M i867!i A. 10 M
1 867 1 A. ,10 M
1 868 1 el. 2 Aar 1867 1 A. 10 M 1867I1 A. i868!2 A. 18682 A. 1867J1 A. 1867 1 A. 18682 A. 1 8671 A. 18661 A. 1866 1 1 866 1
10 M.
9 M.
10 M. 10 M. 10 M.
9 M.
10 M. 2 M.
Maaned. Maaned. i868|i A. 10 M. i8690mt. 2 A. i87olOmt. 3 A. i87ojOmt. 3 A. i8690mt. 2 A. i87oOmt. 3 A. Omt. 2 A. Omt. 2 A. Omt. 3 A. Omt. 3 A. Omt. 5 A. Omt. % A. Omt. Ti M. A. 10 M. A. 2 M. Aar Aar Aar
A. 1 M. Aar 1872'Omt. 3 A. i87oOmt. 2 A. 1 870 Omt. 5 M. 1 870 2 1 Dage
1870 21 Dage
1 87 1 Omt. i A. 18722 A. 3 M. 187 1 1 A. 3 M. 1871'Omt. 1 A.
1869 1869 1870 1870 1872 1868 1869 1870 1870 1871 1 871 1872 1870 1870J1
*Besogende.
-fFra Hamborg.
58
Missionærer udsendte era Zion til Skandinavien.
27- Han præsiderede over Missionen i omtrent fire Aar.
Carl Widerborg blev fedt d. i ile Maj 1814 i Geteborg, Sverige, debt af Svend Larsen d. 4de Marts 1853, virkede en kort Tid som Missionær i Norge og derefter som Oversætter paa Kontoret i Kjobenhavn i flere Aar, indtil han i 1858 blev kaldet til at præsidere over Missionen efter Hector C. Haight. Han emigrerede til Utah i 1860. Widerborg dode i Ogden, Utah, d. 1 2te Marts 1869.
38. Han virkede i Sverige. George W. Gee er fedt d. 9de
Oktober 1841 i Ambrosia, Lee Coun- ty, Iowa, kom til Utah i 1851 og blev dobt af Jacob Weiler den fel- gende Vinter. Han bor fremdeles i Provo, Utah County, Utah.
39. Han virkede som Missionær i Sverige.
40. Han virkede som Missionær i hele Danmark.
Joseph Henry Felt er fedt d. 9de Maj 1840 i Salem, Essex County, Massachusetts, blev debt af N. H. Felt d. 9de Maj 1848 og rejste med sine Forældre til Utah i 1850. For Nærværende fungerer han som Raad- giver til Biskoppen i 11te Ward, Salt Lake City, og præsiderer lige- ledes over de unge Mænds "jensi- dige Uddannelsesforeninger i Salt Lake Stav af Zion. * Daniel H. Wells, som præsidere- de over den europæiske Mission, kom tilligemed Ældste George Reynolds fra Kontoret i Liverpool over paa en For- retningstur fra England.
41. Han virkede som omrejsende Ældste i hele Missionen og var Raad- giver til C. Widerborg; rejste hjem som Leder for det 26de Emigrantsel- skab.
Niels Wilhelmsen blev fedt d. 21de April 1824 i Feuling, Skanderborg Amt, Jylland, Danmark, blev dobt af Frederik Phister i Kjobenhavn d. 30te Aug. 1854, virkede som Missionær i Danmark i omtrent sex Aar, i hvilken Tid han beklædte nogle af de vigtigste Stillinger i Missionen og var iblandt Andet
Raadgiver til Præsident C. Wider- borg. Han emigrerede til Utah i 1 861. Ældste Wilhelmsen dede un- der sin sidste Mission til Skandi- navien d. iste August 1881.
42. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg og Vendsyssels Kon. ferencer og var senere Distriktspræsi- dent for NOrre-Jyllands Distrikt.
Chr. Christiansen er fedt d. 7de Oktbr. 1824 i DOlby Sogn, Salling, Jylland, Danmark, blev dobt af Geo. P. Dykes d. 17de August 1850, vir- kede som Missionær i over i Aar, en Del af Tiden som den forste Præsident for Aalborg Konference, og emigrerede til Utah i 1852-1853. For Nærværende bor han i Manti, Sanpete County, Utah.
43. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i Aarhus og Frederi- cia Konferencer og præsiderede senere over Fredericia Konference.
Seren Iversen er fodt d. 5te Ja- nuar 1825 i Rans, Vejle Amt, Jyl- land, Danmark, blev debt af F. C. SOrensen d. 7de Decbr. 1851, vir- kede som Missionær og Forstander for Store Lihme Gien i omtrent i£ Aar og emigrerede til Utah i 1853- 1854. For Nærværende bor han i 2det Ward, Salt Lake City, Utah.
44. Han virkede ferst som omrej- sende Ældste paa Fyen, Lolland, Fal- ster, MOen og de mindre omliggende Oer, og præsiderede senere over Oer- nes Konference.
Peter Hansen er fedt d. 6te April 1825 i Nærheden af Næstved paa Sjælland, Danmark, blev dobt af Niels Nielsen d. 7de Juli 1857, ar- bejdede i to Aar som Forstander for Roholte Gren og emigrerede til Utah i 1 861. For Nærværende bor han i Bennington, Bear Lake Coun- ty, Idaho.
45. Han virkede som omrejsende Ældste paa Sjælland og Bornholm og senere som Præsident for Bornholms Konference; rejste hjem som Leder for det 24de Emigrantselskab.
Niels Nielsen er fedt d. 12te Marts 1 81 6 i Haugerup, Sjælland, Danmark, blev debt af Ole Larsen
MlSSIQNÆREk UDSENDTE FRA ZlON TIL SKANDINAVIEN.
59
d. ute Juni 1855 °& emigrerede til Utah i 1857, medtagende en hel Del fattige Hellige for sine Midler. For Nærværende bor han i Brigham City, Utah.
46. Han virkede fOrst som omrej- sende Ældste i og senere som Præ- sident for Vendsyssels Konference.
Morten Lund er fodt d. 12te April 1822 i Jylland, Danmark, blev debt af O. P. Smith d. 14de Maj 1854 og emigrerede til Utah i 1855-1856. For Nærværende fungerer han som Raadgiver til Biskoppen i Fountain Green, Sanpete County, Utah.
47. Han virkede fOrst som omrej- sende Ældste i og senere som Præ- sident for Aalborg Konference; der- efter præsiderede han over baade Aal- borg og Aarhus Konferencer og senere over alle Konferencerne i Danmark. Han rejste hjem som Leder for det 28de Emigrantselskab.
Hans Jensen Hals er fedt d. 24de Juni 1829 i Hals, Aalborg Amt, Danmark, blev debt af Johan Peter Bentsen d. 18de Febr. 1853, virke- de som Missionær i otte Maaneder og emigrerede fra Danmark i 1853. For Nærværende fungerer han som Biskop i Manti, Sanpete County, Utah.
48. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i og senere som Præ- sident for Aarhus Konference.
Anders Nielsen er fedt d. 8de Marts 1834 i Kaihauge, Skander- borg Amt, Danmark, blev debt af Chr. Larsen i 185 1, viikede som Missionær i to Maaneder og emi- grerede til Utah i 1852-1853. Han er senere bleven udelukt Kirken.
49. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i og senere som Præ- sident for Fredericia Konference; der- efter præsiderede han over Kjoben- havns Konference.
Frederik Christian Se.rensen er fOdt d. iste Juni 1819 i Wallered, Hirscholm Sogn, Frederiksborg Amt, Sjælland, Danmark, blev debt af Geo. P. Dykes d. 24de August 1850, virkede som Missionær i Jylland og paa Sjælland i omtrent 2 Aar og emigrerede til Utah i 1 852-1 853. Han
bor nu i Ephraim, Sanpete County, Utah.
50. Han var omrejsende Ældste paa Lolland, Falster og Moen ; senere præsiderede han over Fredericia Kon- ference.
51. Han virkede som omrejsende Ældste i Norge.
Svend Larsen er fodt d. 26de Januar I816 i Osterrisor, Norge, blev dObt af O. C. Nielsen d. 23de Septbr. 1 85 1, virkede en Del som Missionær i Norge samt sejlede be- tydelig omkring med de andre Mis- sionærer i sit lille FartOj „Zions Love"' og emigrerede til Utah i 1853-1854. Han bor fremdeles i Mt. Pleasant, Sanpete County, Utah.
52. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste paa Sjælland og præ- siderede derefter over Vendsyssels Kon- ference.
Hans Hansen er fedt d. 23de April 1831 i Kajerod, Birkerod Sogn, Fre- deriksborg Amt, Sjælland, Danmark, blev d6bt af Ole U. C. Monster d. iste Juni 1851 og emigrerede til Utah i 1852 med det ferste Emi- grantselskab af Hellige fra. Skandi- navien. Han bor nu i Hyrum, Cache County, Utah.
53. Han virkede ferst som omrej- sende Ældste i Norge og senere som Præsident for Goteborgs Konference.
Christoffer Olsen Folkmann er fedt d. 8de Febr. 1827 paa Born- holm, Danmark, blev debt af Jens Jergensen d. 29de Novbr. 1851, vir- kede som Missionær i omtrent 6 Aar, afvexlende paa Bornholm, Lol- land, Falster og M6en, og i det sidste Aar præsiderede han over Fredericia Konference; han led me- gen Forfelgelse; emigrerede til Utah i 1858. Han bor for Nærværende i Plain City, Weber County, Utah.
54. Han arbejdede forst som om- rejsende Ældste i det sydlige Sverige og derefter som Præsident for Skaane Konference. Senere præsiderede han over alle de svenske Konferencer.
Johan Fagerberg er fodt d. 20de Januar 1831 i Sverige, blev dobt af N. B. Adler d. 6te Novbr. 1853,
60
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
virkede som Missionær i Sverige i flere Aar og emigrerede til Utah i 1861. 55. Han arbejdede ftfrst som om- rejsende Ældste i det sydlige Sverige og fungerede derefter som Præsident for Skaane Konference; senere præ- siderede han over alle Konferencerne i Sverige.
Gustaf A. Olson er ffidt d. 21de August 1828 i Lund, Sverige, blev dobt af Lauritz Nils'on d. 23de Juni 1855 i Kjobenhavn, virkede i tre Maaneder som Missionær i Dan- mark og derefter mellem S og 6 ■ Aar i Sverige, hvor han i de to sidste Aar præsiderede over Stock- holms Konference; emigrerede til Utah i 1 86 1. Nu bor han i Ogden, Utah.
56. Han virkede ftirst som omrej- sende Ældste i det nordlige Sverige; derefter præsiderede han over Stock- holms og Norrlands Konferencer.
57. Han virkede forst som omrej- sende Ældste og senere som Præsi- dent i Norge.
Carl Christian Anton Christensen er fodt d. 28de Novbr. 1831 i Kjo- benhavn, Danmark, blev dobt d. 26de Septbr. 1850 of Geo. P. Dykes, vir- kede som Missionær i Danmark og Norge i omtrent 4} Aar, de sidste to Aar som Præsident for Brevigs Konference, og emigrerede til Utah i 1857. Han bor for Nærværende i Ephraim, Sanpete County, Utah.
58. Han virkede ftirst som omrej- sende Ældste paa Fyen og senere i hele Oernes Konference.
Jens Hansen er ffidt d. 13de Ok- tober 1823 i Otterup Sogn paa Fyen, Danmark, blev dobt af Chr. Chri- stiansen d. 25de August 1 85 1, vir-# kede som Missionær i over to Aar og emigrerede til Utah i 1853-1854. For Nærværende bor han i Spanish Fork, Utah County, Utah. (Se for- Ovrigt hans Biografi i dette Blads iste Aarg., Nr. 8.)
59. Han virkede ffirst som omrej- sende Ældste i Norge, derefter som Præsident for GOteborgs Konference og fuldendte sin Mission i England.
Fred. Chr. Andersen er ftfdt d.
16de Januar 1840 i Ullerup paa Fy- en, Danmark, blev dObt af Peter Petersen d. 24de August 1858 og emigrerede til Utah i 1859. For Nærværende bor han i Salt Lake City, Utah.
* (2) Brigham Young jun. (Se for- an Nr. 33), der nu var Præsident for den europæiske Mission, og hans Bro- der John VV. Young (Se foran Nr. 37) kom ever paa et Besog fra Eng- land. De overværede Forsamlinger i Kjttbenhavn, Kristiania, Goteborg og Stockholm, hvorpaa de rejste til St. Petersborg i Rusland.
60. Han præsiderede en Tid over Gtfteborgs Konference og virkede der- efter som omrejsende Ældste i nævnte Konference.
Johan Petter Wretberg er ffldt d. 15de Maj 1822 i Borgholt, Oster- gotland, Sverige, blev dObt af N. P. LindelOf d. 24de Marts 1856, virkede som Missionær i Gtiteborgs Konference i omtrent 7 Aar og emi. grerede til LTtah i 1863. For Nær- værende bor han i Sugarhouse Ward i Nærheden at Salt Lake City, Utah.
61. Han virkede ftirst som omrej- sende Ældste og derefter som Præsi- dent i Norge.
Saamun Gudmundsen er ffidt d. 13de Maj 1831 i Hvideseid Præ- stegjæld, Ovre-Thelemarken, Norge, blev d'tfbt af Forstander Johan Johan- sen i Frederiksstad d. iste Oktbr. 1854, virkede som Missionær i Norge i omtrent 6 Aar, de tre sidste Aar som Præsident for Brevigs Konfe- rence, og emigrerede til Utah i 1 861. For Nærværende bor han i Springville, Utah County, Utah.
62. Han præsiderede fflrst over Aar- hus Konference, derefter over baade denne og Fredericia Konference og senere som omrejsende Ældste i hele Missionen.
Lauritz Larsen er fedt d. 25de Jan. 1834, i Grejs, Vejle Amt, Jyl- land, Danmark, blev dobt af Chr. Christiansen d. 23de Novbr. 1850 i Kjtibenhavn, virkede som Missionær i Jylland og paa Fyen i omtrent sex
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
01
Aar, en Del af Tiden som Præsi- dent for Vendsyssels Konference, og emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende fungerer han som Raad- giver til Biskoppen i Spring City, Sanpete County, Utah.
63. Han præsiderede en Tid over Aalborg Konference, var derefter om- rejsende Ældste i hele Missionen og senere Præsident i Norge.
64. Han virkede ftirst som omrej- sende Ældste i og senere som Præ- sident for Stockholms Konference; rejste hjem som Leder for det 29de Emigrantselskab fra Skandinavien.
Ole Christoffer Olsen er fedt d. 7de Febr. 1825 paa Bornholm, Dan- mark, blev dobt d. 15de Marts 1852, virkede som Missionær paa Bornholm en kort Tid og præsi- derede derefter over Kjebenhavns Gren i omtrent 3} Aar; emigrerede til Utah i 1857. Han fungerer for Nærværende som Biskop for May- field Ward, Sanpete County, Utah.
65. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i og senere som Præ- sident for Oernes Konference.
66. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i Vendsyssel, præsiderede derefter over Konferencen dersteds osr
o
fungerede senere som Præsident for Aalborg og Vendsyssels Konferencer, der paa den Tid bleve sammenlagte. Jens Johansen er fedt d. 25de- Decbr. 1836 i Nidlflse, Holbæks Amt, Sjælland, Danmark, blev debt af A. Andersen d. 18de Juni 1855, virkede som Missionær paa Sjæl- land i i Aar og emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende bor han i 2det Ward, Salt Lake City, Utah.
67. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i og senere som Præsi- dent for NorrkOpings Konference.
George Kofod Riis er fedt d. 12te Marts 1830 paa Bornholm, Danmark, blev debt af C. G. Larsen' d. 18de September 1853 og emigrerede til Utah i 1853— 1854. Nu bor han i 2det Ward, Salt Lake City, Utah.
68. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i Skaane og senere som Præsident for Gcteborgs Konference.
Samuel Petersen er fedt d. iste Decbr. 1827 paa Bornholm, Dan- mark, blev debt af Anders Ibsen om Sommeren 1852 og emigrerede til Utah i 1 852-1 853. For Nærvæ- rende fungerer han som Biskop i 2det Ward, Salt Lake City, Utah.
69. Han virkede fOrst som omrej- sende Ældste i Fredericia og Aarhus Konference og præsiderede senere over Aalborg Konference.
Jens Jensen er fodt d. 7de Juni 1841 i Haugerup, Petersborg Sogn, Soro Amt, Sjælland, Danmark, blev debt af Ole Larsen d. 21de Maj 1855 og emigrerede til Utah i 1857. Han bor for Nærværende i 2det Ward, Salt Lake City, Utah.
70. Han arbejdede forst i det Timelige i Danmark og Norge, vir- kede derefter som omrejsende Ældste i Norge og præsiderede tilsidst over jCnkepings Konference.
Arne Christensen Grue er fedt d. 23de Novbr, 1 83 1 i Norge, blev dobt i 1859 °g emigrerede til Utah nogle Aar senere. Han bor nu i Nærheden af Ogden, Utah.
71. Han ankom fra New Zealand, hvor han havde virket som Missionær i nogle Maaneder og dobt 6. Han ar- bejdede hovedsagelig i Kjobenhavn.
Carl Christian Asmussen er fedt d 20de Maj 1825, blev dobt af E. H.' Grove d. 29de Septbr. 1864 i Lon- don, England, og emigrerede til Utah i 1866. Han bor fremdeles i Salt Lake City, Utah.
72. Han virkede som omrejsende Ældste i Kjebenhavns Konference.
(2). Jesse N. Smith (Se Nr. 25) præsiderede over Missionen efter C. Widerborg.
73. Han præsiderede over Kjøben- havns Konference.
74. Han virkede som Præsident for Skaane Konference.
75. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i Stockholms Konfe- rence og præsiderede siden over J6n- kopings Konference.
76. Han præsiderede over Stock- holms Konference og rejste hjem som Leder før det 35te Emigrantselskab.
62
Missionærer udsendte fra Zion tie Skandinavien.
Eric Peterson er fedt d. iste Juli 1826 i Ostergtttland, Sverige, blev dobt af Joh. Larson d. 18de Decbr. 1856, virkede som Missionær om- trent il Aar og emigrerede til Utah i 1858. For Nærværende bor han i Levan, Juab County, Utah.
77. Han præsiderede over Norrko- pings Konference.
78. Han virkede som Præsident for Aarhus Konference.
John H. Hougaard er fodt d. 10de Novbr. 1842 i Virkede paa Falster, blev dobt af Jens Hansen Wodskov d. 23de Septbr. 1 861 og emigrerede til Utah i 1862. For Nærværende bor han i Manti, Sanpete County, Utah.
79. Han virkede en Tid som omrej- sende Ældste i og senere som Præsi- dent for Aalborg Konference.
Jacob H. Jensen er fedt d. 6te Decbr. 1845 i Haugerup, Petersborg Sogn, Soro Amt, Sjælland, Danmark, blev dobt af Ole Larsen d. 14de December 1856 og emigrerede til Utah i 1857. Han bor nu i Salt Lake City, 80. Han virkede fCrst som omrej- sendeÆldste i Norge og senere i Skaane. Lars Peter Borg er fodt d. 3die Septbr. 1833 i Anderslef, Malmahus Læn, Skaane, Sverige, blev dobt af Jens Jenson d. 20de August 1857, vir- kede som Missionær i omtrent il Aar i Skaane og Norrkopings Konferencer og emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende bor han i Salt Lake City. 81. Han virkede i Aarhus Konfe- rence, men var ellers kommen til Skan- dinavien i Forretningsanliggender.
Hans Peter Olsen er fedt d. 30te Maj 1S33 i Jylland, Danmark, blev dobt at Lars Nielsen d. 20de Juni 1853, virkede som Missionær i om- trent 4$ Aar og emigrerede til Utah i 1858. For Nærværende bor han i Fountain Green, Sanpete County,
Utah.
* Albert Carrington, en af de tolv Apostle og Præsident for den europæ- iske Mission, og L. VV. Shurtliff kom over paa et Beseg fra England. De be- sogte Malmo, Norrkoping, Stockholm, GOteborg og Kristiania samt overværede en Generalkonference i Kjebenhavn.
82. Han præsiderede over Aarhus Konference.
83. Han præsiderede en Tid som midlertidig Præsident for Konferencen i Norge og virkede senere som omrej- sende Ældste dersteds.
Mons Andersen er fedt d. 8de Februar 1829 i Ringsager, Hede- marken, Norge, emigrerede til Ame- rika i 1848 og bosatte sig i Wis- consin. I 18^2 begav han sig paa Rejsen til Kalifornien, men da han d. 25de Juni s. A. paa Vejen did kom til Salt Lake City og strax efter horte Orson Pratt prædike, blev han overbevidst om Sandheden af de Sidste-Dages Helliges Lære, hvorfor han d. 9de Juli 1852 lod sig debe af Robert T. Kurton og bosatte sig iblandt de Hellige. For Nærværende bor hans Familie i Lehi, Utah Co., Utah, medens han selv er fraværende Hjemmet paa en Mission til de Forenede Stater.
84. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
SOren Christensen Thure var fedt d. 17de Decbr. 1896 i Harritslev, Hjorring Amt, Danmark, blev debt af Jens C. Thomsen d. 28de Januar 1856 og emigrerede til Utah i 1862. Han dede d. 29de Decbr. 1877 i Ephraim, Sanpete County, Utah.
85. Han virkede i Aalborg Kon-
ference.
(Fortsættes.)
DODSFALD.— Sven Anderson, en af vore Agenter for ,, Morgenstjernen", dede paa sin Bopæl i Harrisville, Weber County, Utah, d. 6de Oktbr. 1882, efterladende sig Hustru og tre Bom. Den AfdOde var fedt d. 8de Septbr. 1816 i Skaane, Sverige, annammede Evangeliets Fylde i 1862 eller 1863 02 emigrerede til Utah i 1868.
Anders Frantzens Hustru Trine Marie dode d. 8de Marts 1883 i 13de Wardj Salt Lake City, efter to Ugers Sygeleje. Den Afdode, som var en trofast Hustru, en kjærlig Moder samt et elsket og agtet Medlem af Kirken, var fOdt d. 24de Juni 1835 i Grenaa, Dan- mark, og emigrerede til Utah i 1864.
Nyheder.
63
NYHEDER.
Utah. El Selskab Missionærer af- rejste d. 27de Februar fra Salt Lake
City til de sydlige Stater. Sagen
mellem Franklin D. Richards, County- Dommer af Weber County, og J. N. Kimball, hans af Guvernør Murray udnævnte Eftertræder, angaaende Be- siddelsen af Dommerembedet, blev forst behandlet af iste Distriktsret (Ogden), hvor assisterende Dommer Emerson afgav Kjendelse til Fordel for Kimball. Richards appellerede Sa- gen til Territoriets Højesteret, hvor Emersons Kjendelse blev stadfæstet. Da man nu vilde indskyde Sagen til de Forenede Staters Overret i Wash- ington tog Modpartiet sin Tilflugt til alle mulige Kunstgreb for at forhin- dre dette. Desuagtet afgav Retten den iste Marts den Kjendelse, at Sa- gen kunde appelleres. Det vil altsaa blive de Forenede Staters Overret, som maa afgjore, hvor vidt Guver- nor Murray skal fungere som Ene- voldsregent i Utah, eller Folket skal have en Stemme med, om hvem der skulle være deres Embedsmænd. Den foreliggende Sag kan betragtes som en Provesag for alle de andre åf Guvernttren beskikkede Embedsmænd. - — -En 94 Aar gammel Kone (Moder Liversage Horrocks) dOde i Milt Creek i Begyndelsen af Marts Maaned.
Geo. O. Cannon og John T.
Caine kom hjem fra Washington om Aftenen d. 16de Marts. Bornekop- perne grassere i Panguitch.
Idaho. GuvernOr Neil, en bitter Fjende af „Mormonerne", er bleven atsat fra sit Embede. John N. Irvin af Idaho er beskikket til hans Efter- træder.
Wyoming. En Forbryder ved Navn Packer, der for nogle Aar si- den dræbte fem Rejsekammerater og tildels spiste deres Kjod, er nvlig bleven arresteret i Nærheden af Ft. Fetterman.
Dakota. Elleve Personer omkom ved en Ildebrand, som Natten mellem d. 10de og ute Marts lagde et Spise-
og Logis-Hus i Brownsville ved Home- stake-Jærnbanen i Aske.
Nebraska. Plattsmouth ved Mis- souri-Floden hjemsCgtes d. 17de Fe- bruar af en Ildsvaade, der lagde en vig- tig Del af Byens Forretningskvarter i Aske. Skaden anslaas til 40,000 Dol- lars.
Mellem-Staterne. OversvOmmel- serne langs Ohio-Flodens Bredder har anrettet ganske forfærdelige Ode- lagelser. Hele Byer ere næsten totalt , bortskyllede, Hundreder af Mennesker omkomne, og Titusinder ere husvilde og hjælpelose. I en eneste Kulmine, der pludselig fyldtes med Vand, omkom 300 Arbejdere. Regjeringen har bevilget store Pengesummer til at afhjælpe den Ojeblikkelige Ned, og fra mere pri- vate Kilder er der ogsaa indkom- met betydelig Hjælp saavel i Skik- kelse af Penge som Proviant.
New York. Fra lutherske Me- nigheder i New York er iværksat en Subskription i det Ojemed at rejse et storartet Mindesmærke for Dr.
Martin Luther. Den 20de Februar
omkom 14 Brjrn ved Ildebrand i en Skole i Staden New York.
Washington, D. C1. Den 21de og 23de Febr. gjorde Senator Ed- munds forgjæves Forstfg paa at faa et nyt anti-Polygami Lovforslag ved- taget. Det gik hovedsagelig ud paa at berove alle Kvinderne i Utah deres Stemmeret samt tvinge gifte Koner til at vidne imod deres Mænd i Polygamisager. Flere af Senatorer- ne optraadte kraftigt derimod, me- dens Lovudkastets Ophasnand og hans Venner vare helt forvirrede. Kongressen sluttede sine Meder d. 3de Marts, efter at have vedtaget en hel Del nyttige Lovforslag.
Sandwich - Oer 11 e. Den 12te Febr. fandt en stor Højtidelighed Sted i Honolulu i Anledning af Kong Kal- akanas Kroning.
Sverige. Den lille By Villestad i Værheden af Lund blev d. 25de
Februar lagt i Aske.
Kun 32 nogne
64
Nyheder.
Skorstene staa tilbage, hvor der før var en blomstrende By.
Norge. Den 17de Februar aab- nedes Storthinget i Kristiania i Nær- værelse af Kongen, Dronningen og Prins Oscar. I sin Aabningstale fore- slog Kongen, iblandt Andet, større selvstændige Rettigheder for Dissen- tere.
Slesvig. De tyske. Authoritet&r i Nord-Slesvig vil tvinge alle danske Undersaatter dersteds, som i Aaret 1883 fylde deres 20de Aar, til at indtræde i preussisk Militærtjeneste eller ud- vandre. Dette har vakt stor Misfor- nojelse i Danmark, hvis Regjering har gjort Indlæg i Sagen, og SpØrgs- maalet desangaaende er nu forelagt det preussiske Indenrigsministerium.
England. Den 15de Marts gjordes der Forscg paa at sprænge nogle af Regjeringens Bygninger i Westminster i Luften. Intet Menneskeliv gik tabt, men Bygningerne bleve beskadigede for 4000 Pund Sterling. Omtrent samtidig blev ,,Times"s A viskontor rystet i sin Grunvold af en Dynamit- sprængming, og d. 17de Marts blev Lady Florence Dixie i Nærheden af Windsor overfaldet at to i Kvinde- dragt klædte Voldsmænd, der vilde have berevet hende Livet, hvis ikke hendes ledsagende store Hund havde frelst hende. Alle disse Ugjerninger tillægges politisk Betydning og troes at være forøvede af Irlændere.
Irland. En frygtelig Hungers- nød hersker i Onedore County. Di- striktslægen beretter, at SmaabØrn i Hundredvis do" af Hunger, og at der i hvert Hus findes syge Folk. Hvis der ikke snart ad offenllig Vej bringes Hjælp staar hele Befolknin- gen i Fare for at do af Hunger. Ogsaa i Donegal, Clare, Mayo, Gal- way og Cenemara er Noden stor.
Belgien. Et Hus, hvor Anarki- sterne holdt hemmelige Moder, blev for nylig omringet af Politiet og taget i Besiddelse. En Mængde Pa- pirer, som fandtes, udviste, at den anarkiske Bevægelse er forgrenet over hele Europa. Der fandtes ligeledes iblandt Andet en fuldstændig Plan til at
myrde den russiske Czar pas Rejsen til Kroningen i Moskov.
Italien. Fra Italien skrives, at Noden blandt den fattigere Befolk- ning er forfærdelig. Fattigdom og j Arbejdsløshed gjor Stillingen ubeskri- velig elendig. De bedre stillede og mere energiske forlade Landet for andetsteds at soge sig et Hjem, og blot de Allerfattigste og mest uvi- dende blive tilbage og synke stedse dybere og dybere ned i Elendighed. Selv naar der er Arbejde at faa er Lønnen aldeles utilstrækkelig til dermed at underholde en Familie. Jord- arbejdere faa saaledes ikke mere end 18 Dollars om Aaret; med Kost og Logis kun 7 Dollars. Paa nogle Steder har hverken Trusler eller Bønner kunnet formaa Arbejderne fra at spise Vindruer og anden Frugt, som de samle, og de ere derfor blevne tvungne til at bære Mundkurve.
Forliste-Dampskibe. Det dan- ske Dampskib ,, Axelhus'' stødte d. 26de Januar paa et Skjær lidt Øst for Ryvinges Fyr (Norge) paa en Rejse fra Kjobenhavn til Stavanger. Med Undtagelse af to Personer, som druk- nede, kom baade Mandskabet og Pas- sagerer i Land, dog i en meget for- kommet Tilstand. Dampskibet,, Hek- la" af Thingwalla Linien strandede ud for Laurvig paa Norges Ostkyst d. 17de eller 18de Februar paa Rej- sen fra Kjobenhavn til New York. Mandskabet og Passagererne bleve red- dede. Dampskibet „Navarra" sank
i Nordsoen d. 7de Marts paa en Rejse fra Kjobenhavn til Leith. Af de om- bordværende 81 Personer bleve kun 16, nemlig 6 af Mandskabet og 10 Passagerer, reddede. Alle de øvrige, hvoraf de fleste vare skandinaviske Udvandrere, fandt deres Død i Bøl- gerne. De Reddede, der tildels frel- stes af et tililende Dampskib og til- dels af en Fiskerbaad, kom iland i Hull og Nord-Holland.
Jens Jensen er beskikket til Agent for „Morgenstjernen'' i Colo- rado.
4^,^>>4"®&=$-~ ±
... ^bo .,
>-g£=< ." ^v — °
ET HISTOEISK-BIOGEAHSK MAANELSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 5.
MAJ 1883.
2UEN AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 55.)
(1854 — Fortsat.)
P. O. HANSEN PRÆSIDERER.
Under Præsident John Van Cotts Fraværelse i England, i Tidsrummet mel- lem d. 26de December 1853 og d. 10de Februar 1854, havde Ældste P. O. Hansen Varetægten over Missio- nen. En lærerig Epistel, som han paa den Tid skrev til de Hellige i Skandinavien, findes i ,, Skandinaviens Stjerne" 3die Aarg., Side 129.
FORSAMLINGERNE I KjOBENHAVN.
Den 3die Maj 1854 indgav Præsi- dent John Van Cott atter en Beret- ning til Præsidentskabet i Liverpool om Missionen i Skandinavien. Det Folgende er et Udtog:
„Ved min Tilbagekomst fra Eng- land d. 10de Februar horte jeg, at Forstyrrelserne i vore Forsamlinger her i Staden (Kjobenhavn) vedbleve at tiltage i den Grad, at Mederne bleve opbrudte et Par Gange, og Bry- derne saa' sig nodsagede til at op- hore med Eftermiddags-Gudstjenesten samt forandre Klokkeslettet for Mfl-' derne om Formiddagen, saa at de kunde afholdes saa tidligt, at kun faa af Djævelens Haandtlangere vilde finde 5
det belejligt at indfinde sig. Foran- dringen havde tildels den foronskede Virkning; dog have vi været udsatte for Forstyrrelser mer eller mindre hele Vinteren, ihvorvel Intet af nogen alvorlig Beskaffenhed har fundet Sted. Ved et Par Tilfælde sendte vi Bud efter Politiet, men i Stedet for at komme og gjore deres Pligt, sendte de os den Besked, at de havde nok at bestille foruden at passe paa „Mormo- nerne". Vi kom derfor til den Slut- ning, at det bedste, vi kunde gjOre, var at tage Vare paa os selv, hvor- for vi beskikkede otte stærke Mænd til at holde Orden paa Salen under Gudstjenesten. Dette har indtil Nær- værende havt den foronskede Virk- ning, og vi have begyndt vore For- samlinger igjen som sædvanligt.
FORFØLGELSE OG MISHANDLING.
De Fremmede synes at lægge bety- delig Interesse for Dagen. Mange undersoge Sagen grundigt, ikke alene i Kjobenhavn, men overalt i Konfe- rencen, og forresten gjor en almin- delig Understtgelsesaand sig gjælden- de i hele Danmark. Stor Nid- kjærhed besjæler dem, som ere be-
66
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
skjæftigede i Evangeliets Tjeneste, og de ere ikke faa. Mange nye Ar- bejdsmarker ere aabnede og adskillige nye Grene organiserede i den senere Tid. En Aften i Marts Maaned bleve saaledes 21 Personer døbte i en af Grenene.
Ikke alene voxe de Hellige i Antal, men ogsaa i Kundskab. Herrens Tje- neres Arbejde krones med Held i denne Del af Vingaarden, uagtet de mode mange Vanskeligheder og maa gjennemgaa stor Forfølgelse. At blive slaaede over Hovedet med Stokke samt sparkede og slæbte i Hoved- haaret paa Gaden fra Hus til Hus, horer til Dagens Orden, og dette i et Land, hvor Folket gjØr Fordring paa at være Kristne, da de 30 alle ved Be- stænkning gjordes til Lutheraner, da de ■ vare otte Dage gamle. Man tror, at Præsterne opægge dem, som begaa disse Voldshandlinger. Jeg kan imid- lertid tale til Ros for nogle faa af Lovens Haandhævere, der i adskillige Tilfælde have idømt Overtræderne stor Mulkt og forsikret Brodrene om Beskyttelse. Ved andre Tilfælde, naar de Hellige have klaget til Ovrigheden og bedet om Gjenoprejsning for tilføjet Skade, have de kun faaet Fornærmel- ser af Embedsmændene. De vil heraf forstaa, at mange af Folket her tillands kunne i den Henseende sammenlignes med andre saakaldte kristne Na- tioner.
øvrighedens efterstræbelser i
SVERIGE.
De Hellige i Danmark, og de, som ere kaldede til at virke for sammes Udbredelse dersteds, blive dog ikke bekjendte med hvad Lidelser og For- følgelser ved Fængsling osv. har at sige, i Sammenligning med mange af vore Brødre i Norge og Sverige. Sproget er for ufuldkomment til at kunne be- skrive Alt, hvad de der gjennemgaa for Sandhedens Skyld og for at vise Lydighed til Himmelens Forlangender. Jeg skal ikke gjoie Forsøg paa at skildre de talrige Exempler paa Li- delse og Vold i nævnte Riger, men vil nævne nogle faa, for at De kunne
bedømme de Følelser, som besjæle Sandhedens Modstandere hersteds samt forstaa Aanden, som de drives af. I Sverige betragtes det for en lige- frem Forbrydelse at lade sig døbe, og man straffer de Døbte med Mulkt og Fængsel. For Tiden sidder to al- drende Personer, en Mand og hans Kone, arresterede i Malmø, idømte en Straf paa 16 Dages Vand og Bi Ød, for ingen anden Forbrydelse end, at de lode dem døbe til deres Synders For- ladelse. Man har berøvet dem deres vanlige Klædedragt og ladet dem iføre en afskyelig Klædning, ligesom Forbry- dere, der have begaaet en eller anden Skjændselsdaad. Tilmeder Dragten me- get ubekvem at bære. Ved en anden Lejlighed blev en ung Dame døbt, hvorom Præsterne fik Kundskab, og strax lode de hende arrestere. Hun blev mulkteret 35 svenske Rigsdaler, og hvis hun ikke betalte dem, skulde hun gaa i Fængsel. Hendes Forældre gik ind paa at betale Mulkten, hellere end at se hende fængslet.
Enhver, som der tillands annammer Evangeliet, véd hvad det har at sige og hvad Følgen deraf vil blive, hvis det opdages. Men de lade dem døbe alligevel og overlade Følgerne i Her- rens Haand. Mellem d. 15de Januar og d. 15de April ere 51 Personer blevne døbte, og tre nye Grene organi- serede. Uagtet Ældsterne gaa meget forsigtigt tilværks, blive deres Foreta- gender endda ofte opdagede, og de maa lide derfor. Medens Konference- præsidenten, Ældste Lundblad, var ude at besøge Grenene blev han saaledes i forrige Uge arresteret, bragt til Mal- mø og kastet i Fængsel. Beskyldningen mod ham var Løsgængeri, men det er bleven mig fortalt i Dag, at han mulig- vis vil blive frikjendt.
Jeg er bleven underrettet om, at to Brødre for nylig ere blevne arresterede af Politiet i Nærheden af Kristiansstad. Begge bleve ubarmhjærtigt slagne med Kjæppe, saa at den Ene blødte vold- somt, og den Andens Arm opsvulmede ■saaledes, at man maatte skjære Frakær- men itu for at faa Armen ud. I denne Tilstand bragtes de paa en
Erindringer fra Missionen i Skandinavien. 67
kunne faa Lejlighed til at anmelde
Vogn, kjttrtes til Malmø, og der kas- tet i Fængsel.
Der ere nu fem Hellige i Fængsel i Sverige, og sexten Andre, baade Mænd og Kvinder, som bleve arreste- rede af Politiet fordi de havde holdt Forsamlinger, læst samt modtaget og udfort Evangeliets Ordinancer, ere kun paa fri Fod ved at have stillet Kau- tion. De bleve domte som Sabbats- overtrædere osv., da de jo havde mtidt tilsammen om Sondagen, og de bleve mulkterede fra 35 til 110 svenske Rigsdaler hver, eller fra 16 til 25 Dages Fængsel paa Vand og Brod. Brodrene, der ikke vare tilfredse med Dommen, appellerede Sagen til en hojere Ret, der dog bekræftede Under- rettens Kjendelse. Derpaa appellerede de til Kongen, hvor Sagen nu forelig- ger. En venligsindet Politiembeds- mand har underrettet Bredrene om, at Kongen har skrevet til Politimesteren i Malmo og gjort Forespørgsel angaa- ende Sagen. Han tinskede at vide, hvorledes han kunde betragte det for Sabbatsovertrædelse, at Folk forsam- lede sig for at tilbede Herren eller udfore saadanne Handlinger, som stem- mede overens med Jesu Kristi Exem- pel. Brodrene ere af den Mening, at Kongen ikke vil godtkjende Rettens Kjendelse i Sagen.
For at kunne nyde lidt Frihed har et betydeligt Antal af de svenske SOskende i den senere Tid emigreret til Kjobenhavn. Jeg forstaar, at Mange i Sverige ere Troende, og hvis de kunde faa Frihed, vilde Udsigterne for Evangeliets Fremme der i Landet være meget gode.
EN GREN OPRETTES I KRISTIANIA.
Jeg vil nu tale om Norge, thi jeg tror, at Bredrene dersteds gjore det overordentlig godt, naar man tager i Betragtning, hvad de maa kæmpe imod i Skikkelse af Politi, trykkende Love og en Mængde lonnede Præster, som vogte enhver Lejlighed til at sætte de mod Religionsfriheden stridende Love i Kraft paa dem. De gaa endog saa vidt, at de engagere Mænd, foruden Politiet, til at vogte Ældsterne for at
dem. De have flere Gange arresteret Brodrene, der undertiden ere blevne mulkterede eller fængslede, og ved andre Lejligheder slupne fri. Ældste Peterson har været arresteret flere Gange i Kristiania, men hver Gang har det lykkedes ham at undgaa Mulkt og Fængsel, og han har nu oprettet en Gren dersteds med ni Medlemmer. Jeg er siden kommen til Kundskab om, at den allerede har 15 Medlem- mer, med Udsigter til snart at faa mange flere. Nogle faa ere ogsaa dobte i Drammen, hvor en Gren snart ventes at blive oprettet. I sidstnævnte By er Folket saa interesseret for Sandheden, at 65 Personer udenfor Kirken underskrev en AnsOgning, som vore BrOdre havde affattet og hvor i de bade om Religionsfrihed. Ifolge mit Raad sendte de Ansogningen til Stor- thinget, men endnu kjender jeg ikke Resultatet deraf.
Den Del af det norske Folk, som have Ojnene tilstrækkelig aabne til at kunne begynde at se Sandheden, op- fordre deres SjcelesOrgere til at træde frem som Mænd med deres bibelske Argumenter, om de have nogen, for paa den Maade at tilintetgjore de Lærdomme, som de Sidste-Dages Hellige forkynde, og ikke nedlade dem til at anvende Landets Love og ethvert andet Paafund for at hindre Folket fra at blive bekjendte med No- get, som er baade bibelsk og fornuf- tigt; men Præsterne ere for kloge til at komme frem til en ærlig Strid. IfOlge Rapporterne fra Nor^e ere 56 blevne debte i LObet af de sex Maa- neder, endende d. 6te April. Mange tro, og Udsigterne vilde være gode, hvis der var Frihed.
Jeg har htirt fra Island, men Udsig- terne dersteds ere ikke bedre end tid- ligere.
I hele den skandinaviske Mission er der bleven debt 612 i Halvaaret, endende cl. 6te April. En Freds- og Enighedsaand er fremherskende, og de Hellige i Almindelighed ere villige til at lyttte til Raad, og benytte enhver Lejlighed til at samle nyttig Kundskab
68
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
samt til at virke af alle Kræfter for. Guds Riges Fremgang.
Vi forvente, at et stort Arbejde vil blive udfort i Aar, hvis ikke for mange af vore Ældster blive tagne til Militærtjenesten — Noget, som jeg, grundet paa de nærværende Udsigter, nærer Frygt for. Under alle Omstæn- digheder er det vor Beslutning at ville gjore Alt, hvad vi kunne med Guds Hjælp, og overlade Resultatet til ham".
I
UVEJR I DANMARK OSV.
et Brev fra Præsident Van Cott,
skrevet i KjObenhavn d. 21de August til Præsident S. W. Richards, findes iblandt Andet Følgende berettet:
„Jeg er netop kommen tilbage fra en Tur til Sverige, hvor jeg overvæ- rede et Konferencemode i Malmø. Lokalet var fuldt af Tilhorere, og da det var paa et lidt afsides beliggende Sted bleve vi slet ikke forst} nede. En ny Gren blev organiseret, og nogle faa Ældster og Præster bleve udsendte for at prædike. Fem Personer bleve dobte i Aftes. Jeg talte nogle faa Ord til de Hellige paa daarligt Dansk, men efter Forsamlingen fortalte man mig, at de forstode ethvert Ord, jeg sagde. Dette er i Sandhed opmuntrende til mig. Dersom vi blot kunde faa Religionsfrihed i Sverige, vilde et stort Arbejde blive udfort dersteds. Saale- des som det nu er gjor Værket allige- vel Fremgang og vil vedbleve dermed, trods al Modstand. De Hellige ere trofaste til deres Pagter.
I Kjøbenhavns Gren blive Mange dobte, og Udsigterne ere visselig gode i Danmark; de Hellige voxe i Tro og Kundskab.
Den 15de ds. om Aftenen rasede her en frygtelig Storm, ledsaget af Torden og Lynild, som gjorde stor Skade baade i Staden og paa Landet. Mange Kjældere bleve tildels fyldte med Vand, Sæden blev odelagt, Træer rykkede op med Roden, og andre, som maalte fra 12 til 18 Tommer i Gjen- nemsnit, fandtes afbrudte. I Særdeles- hed lagdes Mærke til et Træ, som var omgjordet med Jærnbaand og havde trodset Stormene i et helt Aar-
hundrede; dette maatte ogsaa give efter for de orkanagtige Vindstod. Der
siges, at man i Mands Minde ikke har kjendt et saadant Uvejr i Danmark. Til de Ugudelige var det skrække- ligt, og Mange have siden ytret, at de troede, at Verdens Ende var kom- men. Jeg kan sige, at jeg følte Glæde, uagtet Bygningerne rystede, Regnen styrtede ned i Strømme, Lynene glim- tede og Tordenen skraldede som om Jorden skulde briste, efterladende en stærk svovlagtig Lugt efter sig".
BESØG AF FRANKLIN D. RICHARDS.
Den 27de Septbr. ankom Apostel F. D. Richards, som præsiderede over den europæiske Mission, til Kjobenhavn paa Bestig. Denne Visit beskriver Broder Richards selv saaledes:
„Vort korte Besøg til Kjobenhavn var særdeles interessant af forskjellige Grunde. Efter at vi havde passeret Tre Kroner sejlede vi ind i Havnen uader to eller tre hundrede Kanoners Rækkevidde. Disse Kanoner, der saas paa begge Sider af Indsejlingen, varierede i Kaliber fra 36 til 74 Pund. Fremvisningen af Saadanne er den fOrste almindelige Hilsen, hvormed de kristne Nationer paa Kontinentet aner- kjende alle Naboer og Fremmede, som komme til deres Grænser. Vi be- fandt os snart i Danmarks gamle og berOmte Hovedstad samt i Ældsterne Van Cotts og Hansens behagelige Sel- skab, hvilket var dobbelt kjært fordi Forvirringens Tæppe ikke var draget imellem os, og vi havde desuden vir- ket tilsammen i Zions Staver. Forme- delst disse Brodres Kjærlighed bleve vi i Stand til at kunne nyde begræn- sede Samtaler med vore BrOdre, og vi aflagde korte Besøg hos de Hellige.
Vi bleve ogsaa begunstigede med glædelige Hilsener og Haandtag af BrOdre og Søstre fra Island, Norge, Tyskland samt de forskjellige Provin- ser af Danmark og Sverige. Evange- liet har allerede banet sig Vej til Stockholm, Sveriges Hovedstad; og en almindelig Redebonhed til at ville annamme dets hellige Sandheder mær- ker dets Fremgang allevegne der i
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
69
Riget, medens Værket i Kjobenhavn og omliggende Egne har antaget en fastere og kraftigere Skikkelse. Visse Indflydelser, som til sine Tider have virket imod dets Fremgang, ere for- svundne, hvorved Præstedommet har faaet en saadan Forogelse af Aand og Styrke. som aldrig tidligere har været Til- fældet siden Missionen blev paabegyndt.
Ældste P. O. Hansen, som nu har arbejdet der i omtrent fire Aar, vil vende tilbage til sin Familie i Zion med den tilstundende Emigration. Hans Piads paa Kontoret vil blive fyldt af Ældste Carl Widerborg, en af de Ftirste, som annammede Evangeliet i Norge og som har været kastet i Fængsel for Sandhedens Skyld.
Ældste Van Colt vil fortsætte sin Virksomhed som Præsident for Mis- sionen endm.i et Aar. * * * Uagtet hans Helbred, paa Grund af Overanstrængelse og hans Forstig paa at lære et fremmed Sprog, er svækket, nyder han en desto sttirre Fylde af Guds Aand, der gjtir ham mægtig og stærk, og alle de Hellige prise Herren for sin Tjeners Arbejde iblandt dem".
Efter nogle faa Dages Ophold hos Brtidrene og de Hellige i Kjobenhavn rejste Præsident Richards d. 5te Okto- ber tilbage til England.
det femte emigrantselskab.
Den 23de, 24de og 27de November afrejste lidt over 500 (?) skandinaviske Hellige fra Kjobenhavn med Damp- skibene ,, Slesvig", „Cimbria" og "Gej- ser", under Ledelse af Ældsterne P. O. Hansen og Erik G. M. Hogan. De mindre Selskaber med „Slesvig" og „Gejser" lagde Vejen over Kiel, Hamborg og Hull til Liverpool, hvor til de efter heldig Rejse ankom d. 27de November og 7de December. Det sttirre Selskab, bestaaende at omtrent 300 Sjæle, som rejste med „Cimbria" og som skulde gaa direkte til Hull, havde derimod en hoist ubehagelig Rejse over Nordstien. „Cimbria" for- lod Kjtibenhavn cl. 24de Novbr. og ankom den følgende Dag til Frederiks- havn paa Jyllands Ostkyst, hvor 149 Emi- granter fra Aalborg og Vendsyssels
Konferencer kom ombord. Sejladsen fortsattes fra sidstnævnte By d. 26de under smukt Vejr og gunstige Om- stændigheder; men henimod Aften be- gyndte en stærk Nord vestvind, der om Natten forøgedes til en svæi Storm, som oprtirte Havet i den Grad, at Kaptejnen, som var en dygtig og er- faren Stimand, ansaa det for klogest at vende om og soge Ly i den næi meste Havn, og den folgende Dag naaede Fartojet Havnen Kleven ved Mandel i Norge. Kleven er en særdeles god naturLig Havn, omgivet af hoje og stejle Klipper, der betragtedes med ligesaa stor Interesse af de danske Hellige som en Skibsladning „Mor- moner" af Indbyggerne i Mandal. I nævnte Havn laa Emigranterne rolige og trygge i. flere Dage, medens Nord- soen rasede udenfor. De gik ogsaa iland og holdt Gudstjeneste, hvilken overværedes af mange af Byens Folk> hvoraf Nogle strax efter bleve over- beviste om Evangeliets Sandhed.
Da Vejret syntes at blive bedre stak „Cimbria" atter 1 Stien d. 7de Decbr., og man haabede nu at kunne fortsætte Rejsen til England; men den lille Rolighed i 'Vejret, som var ind- traadt, var kun et Havblik foran et stærkere Udbrud af Stormen, der op- vaagnede med fornyede Kræfter og giorde det umuligt for dem at komme længere end omtrent halvvejs til Eng- land. Forst efter at en Del af Skand- seklædningen og nogle Kister, som stode paa Dækket, vor ituslaaet, blev det anset for raadeligt at vende om igjen og atter stige Havn. Eftersom Vinden, Stien og Strommen i Havet gjorde det farligt at styre mod Norge igjen maatte man gaa helt tilbage til Frederikshavn, hvor Skibet ankom d. 9de om Aftenen. Emigranterne be- fandt dem da i en noget forkommen Tilstand, men med Undtagelse af et Par Individer, der ikke vilde være med længere, bare de Hellige deres haarde Kaar med rosværdig Talmodighed. I Frederikshavn toge de fleste af Passa- gererne iland for at vederkvæge og hvile sig efter den strænge Stitur, og de bleve liggende der flere Dage, i hvil-
70
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
ken Tid Vejret og Vinden vedvarende var ugunstigt. Paa dette Sted havde Missionærerne aldrig tidligere kunnet faa Indgang, men Emigranterne holdt flere Forsamlinger iland og gjorde et godt Indtryk paa Indbyggerne.
Den 20de November tilod Vejret dem at gjore et tredie Forsog paa at naa England, men Natten mellem d. 21de og 22de rejste der sig en stærkere Storm end nogensinde for og tvang „Cim- bria", der i disse Storme viste sig som et godt Soskib, til tredie Gang at vende om, efter længe at have kæmpet mod de oprorte Elementer. Kl. 2 om Eftermiddagen drejede Vin- den sig til Held og Lykkke mod Nord, hvorfor den flinke Kaptejn, der nær var bleven mismodig, atter blev i Stand til at kunne vende sit Skibs Forstavn mod England, og den 24de ved Mid- dagstid kastedes der Anker i Hum- ber-Floden. Den foigende Dag rejste Selskabet med Jærnbanen fra Hull til Liverpool, hvor man traf sammen med de to mindre Selskaber, som allerede havde været der i flere Uger
Den 7de Januar 1855 afsejlede Ski- bet „James Nesmith" fra Liverpool med 441 Sjæle af de Hellige ombord (hvilke alle paa en nær vare fra Skandi- navien), under Ledelse af Ældste P. O. Hansen, der efter omtrent 4.} Aars Virksomhed i Danmark vendte tilbage til sit Hjem i Zion. Under hans Op- hold i de nordiske Lande havde han virket trofast i Forening med Erastus Snow og de Brodre, som efterfulgte denne i Præsidiet af Missionen. Ef- ter at Mormons Bog, Pagtens Bog og nogle Smaaskrifter vare blevne trykte oversatte han for „Skandinaviens Stjerne", og da han rejste overlod han denne sir; Post til Ældste C. Widerborg.
Resten af de skandinaviske Emigran- ter, omtrent 70 i Antal, afsejlede fra Liver- pool d. 17de s. M. med Klipperskibet „Charles Buck", under Ledelse af Erik G. M. Hogan. En Del britiske Hellige rejste med samme Skib. Ældste Hogan havde under sit omtrent 20 Maaneders Ophold i Skandinavien virket hovedsage- lig i Norge og præsideret en Del af Tiden over den norske Mission.
„James Nesmith" ankom efter en særdeles hurtig og heldig Rejse over Atlanterhavet til Mundingen af Mis- sissippi-Floden d. 18de Februar. 13 Dodsfald indtraf paa Overrejsen. I New Orleans, hvor til Skibet ankom d. 23de, gik de fleste af Emigranterne ombord paa den rummelige Damp- baad „Oceana", med hvilken de d. 24de fortsatte Rejsen op ad Mississippi- Floden til St. Louis, hvor til de an- kom den 7de Marts. Paa denne Flod- rejse dode 7 af de Hellige. Fra St. Louis rejste 150 af Selskabet d. 10de s. M. med en mindre Dampbaad til Veston for at fortjene Penge til Rej- sens Fortsættelse, og 175, under Le- delse af Ældste P. O. Hansen, forlode samme By d. 12te med Dampbaaden „Clara" i den Hensigt at rejse til Atchison. Paa Grund af Lavvande i Missouri-Floden nodsagedes de imidlertid til at gjore Landgang i Leavenworth, hvor de ventede ind- til Hogans Selskab ankom. Under Opholdet i Leavenworth dode 20 Personer, og efter at de havde valgt sig en ny Lejrplads udbrod Kolera i Selskabet og bortrev 9 Personer. Den 22de Maj flyttede man til Mormon Grove, omtrent 5 eng. Mile vest for Atchison, en Plads, som var bleven valgt til Udrustningssted for Rejsen over Sletterne dette Aar.
Klipperskibet „Charles Buck" an- kom til New Orleans omtrent d. 14de Marts, hvor fra Emigranterne fortsatte Rejsen d. 16de med Dampbaaden „Michigan" og naaede St. Louis d- 27de Marts. Fra sidstnævnte Stad rejste omtrent 40 af Skandinaverne d. 31te under Hogans Ledelse og traf et Par Dage senere sammen med Han- sens Selskab i Leavenworth.
Den Del af de skandinaviske Emi- granter, som samme Aar rejste helt op, tiltraadte Rejsen over Sletterne i Juni Maaned og ankom til Salt Lake City i god Behold d. 7de September. De af Emigranterne, som ikke havde Midler til at rejse helt op dette Aar, forbleve i St. Louis og paa andre Steder i Staterne for at fortjene Penge til Rejsens Fortsættelse.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
71
GENERALRAAD I KJØBENHAVN.
Den 28de, 29de og 30te Decbr. afholdtes et stort Generalraad, som var sammenkaldt i den Hensigt at er- fare Missionens Tilstand paa de for- skjellige Steder, og give nødvendige Raad og Instruxer til det arbejdende Præstedømme osv. Missionspræsiden- ten, John Van Cott, de fleste Konfe- rencepræsidenter og nogle at de om- rejsende Ældster vare tilstede.
O. N. Liljenqvist, som præsiderede over Kjøbenhavns Konference, beret- tede, at der i hans Arbejdsmark vare døbte 500 Individer i Løbet af det sidste 1} Aar. Der fandtes i hans Konference 15 Grene, hvoraf 14 vare paa Sjælland. Hver, af disse Grene havde en Forstander. Desuden arbej- dede 6 omrejsende Ældster til Præste- dømmets og de Helliges Belærelse, og under dem syv andre Ældster foru- den det Svrige Præstedømme i Menig- hederne. Han kunde ogsaa med Sand- hed sige, at de Hellige trivedes godt og vare besjælede af Nidkjærhed til at tjene Herren. Eftersom Hosten var stor og Arbejderne faa behøvedes der sex flere trofaste Ældster til at arbej- de i Konferencen. Han bevidnede sin Tilfredshed med Kjobenhavns Menig- hed og sammes Forstander, Ældste Olsen, der viste sig som en trofast Hyrde for sin Hjord. De Hellige voxede, trivedes og tiltoge saavel i aandelig som i timelig Hensende, hvor- paa han havde ufejlbare Beviser, idet de vare villige til at ofre efter deres Evne af det Timelige til det, som gjordes fornødent, og ved deres Gav- mildhed vare endog mange Fattige blevne hjulpne til Zion.
Ældste J. Jensen, Præsident for Aalborg Konference, berettede, at der i nævnte Konference fandtes otte Grene og mange unge Brødre, som arbejdede i Vingaarden. Evangeliet havde paa sine Steder gjort god Frem- gang i den senere Tid, og et bety- deligt Antal var bleven døbt. Der Herskede ogsaa en Del Forfølgelse. Saaledes bleve nogle Brødre, som sendtes til Viborg for at aflægge Vid- nesbyrd, fængslede og sendte tilbage.
Han behøvede flere Ældster til at arbejde i Konferencen.
Præsidenten for Lollands Konfe- rence, Johan Svenson, hilsede fra de Hellige i sin Virkekreds, der ind- befattede Lolland, Falster og Møen, hvor der fandtes syv Grene af Kir- ken. Han vidste, at Herren havde velsignet ham og de Arbejdere, som havde været trofaste, men han trængte til flere Ældster for at Værket kunde gaa stærkere fremad. Missionærerne maatte undertiden gjennengaa haarde Prøver; dog var det bedre nu i Kon- ferencen, end da han begyndte at arbejde der. Paa Møen var den haar- deste Mission, fordi Folket lod sig ophidse til Forfølgelse af Præsterne. Han havde ofte erfaret Fjendernes Had og Efterstræbelser, men ved Guds Hjælp var han lykkelig undgaaet Farerne. Han kunde Ønske tre Ældster til Hjælp ved Arbejdet. Konferencen havde for Nærværende 103 Medlemmer, og Tilstanden var saaledes, at Præ- stedømmet ikke led nogen Nød, fordi der i Almindelighed i de Egne, hvor Brødrene arbejdede, fandtes Søskende, som kunde huse dem og afhjælpe deres timelige Fornødenheder. Han antog, at der efterhaanden vilde op- rejses flere Menigheder paa Lolland og Falster, hvor *der nu herskede en mere fredelig Aand end paa Møen og hvor der fandtes Mange, som yndede de Sidste-Dages Helliges Lære.
Lauritz Larsen, som præsiderede over Vendsyssels Konference, bragte ligeledes en venlig Hilsen fra de i hans Konference værende Hellige, hvilke voxede og næredes ved Herrens Aand og Kraft, og Værket gjorde god Fremgang; Mange bleve oplyste om Evangeliets Sandhed og lagte til Me- nigheden. Konferencen bestod af otte Grene og havde omtrent 257 Med- lemmer. 10 Brødre vare udsendte, to og to, for at prædike Evangeliet, og der var Haab om, at Flere snart vilde blive døbte. Skrifterne læstes med Begjærlighed, og der var solgt en Mangde „Sandheds Røster" til Frem- mede.
(Fortsættes.)
72
Redaktionsbemærkninger.
Jiioi^enMjmnm ,
Et Maanedsskrifl.
ANDREW JENSON,
Redaktør og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSFRIS:
En Dollar og fem og lyve Cents om Anret i Forskud, med sex Præmieblade.
En Dollar for Bladet alene.
Salt Lake City,
Maj 1883,
NOTITSER.
Dersom alle Abonnenterne, som end- nu restere med Betalingen for 2den Aargang, ville indsende deres Kontin- gent, skulle vi i Bladets Nr. 7 blive i Stand til at paabegynde en Række Il- lustrationer.
Skulde Nogen opdage Fejler i Mis- sionærlisten, bedes man ufortovet at ind- sende os Oplysning derom, saa at de kunne blive rettede ved Aargangens Slutning.
SOLEN.
Solen, som er Lys- og Varmekilden for alle Planeterne og tolgelig ogsaa for vor Jord, er en. Fixstjerne; den ser kun meget stOrre og mere glim- rende ud end alle andre Stjerner, fordi den er os længt nærmere.
Solens Middelafstand fra Jorden er cirka 20,009,000 danske Mile, og Forskjellen mellem den stdrste og den mindste Afstand afviger kun om- trent 345,000 Mile (danske) fra Mid- delafstanden. Lyset gjennemlCber Vej- en mellem Solen og Jorden i 8 Mi- nutter 18 Sekunder; Lyden vilde bruge 14 Aar og Dampvognen 350 for at tilbagelægge den samme Vejlængde. 104 Sollegemer stillede ved Siden af hver- andre vilde udfylde Mellemrummet mel- lem de to Himmellegemer.
Solens Diameter er cirka 192,000 danske Mile og betragtet som Vin- kelstørrelse paa Himmelen udgjttr den 32 Minutler. Dens Diameter er om- trent 112 Gange saa stor som Jordens.
Solens Overflade er omtrent 12,500 Gange stflrre end Jordens, og hvis Solen var en hul Kugle vilde i-V Mil- lion Kugler af StOrrelse som Jorden kunne rummes i den. Fra Solens Midt- punkt til dens Overflade er Afstanden næsten dobbelt saa stor som fra Jor- den til Maanen. Solens Vægtfylde er imidlertid i Gjennemsnit noget ringere end Jordens.
Solens Masse er 355,000 Gange tun- gere end Jordens og næsten 700 Gan- ge tungere end samtlige Paneters; dens Vægt er omtrent 48,000 Kva- drillioner Centner. (Dette Tal har 29 Cifre.) Men da Solen er \ Million Gange storre end Jorden, og dens Masse kun 355,000 Gange tungere end Jordens, saa er dens Masse gjen- nemsnitlig kun saa tæt som Jor- dens Masse. Den gjennemsnitlige Tæthed af Solens Masse er omtrent lig Brunkullets.
Den Vej et Legeme tilbagelægger ved Faldet paa Jorden er 15 Fod i det fbrste Sekund, paa Solen 410 Fod, og et Legeme af et Punds Vægt paa Jorden vilde veje 27 Pund paa Solens Overflade. Et Menneske af \ Centners Vægt vilde, henflyttet paa Solen, veje omtrent 40 Centner. Sekundpendulet maatte paa Solen have en Længde af omtrent 80 Fod. Denne Virkning af Solmassens Tiltrækningskraft er imid- lertid forskjellig paa de forskjellige Steder af Solens Overflade; saaledes er der Forskjel, om vi befinde os un- der Solens Ækvator eller ved Polerne; thi Solens Omdrejning om sin Axe (Rotationen) frembringer, ligesom en- hver Rotation, Slyngkraft, og jo læn- gere det om Omdrejningsaxen rote- rende Punkt er fjærnet fra Polerne, desto stflire er Slyngkraften. Denne modvirker imidlertid Tiltrækningskraf- ten, saa at alle Gjenstande paa Solen ere lidt lettere ved Ækvator end ved Polerne.
Solens Omdrejning om sin Axe varer 25J Dag og sker i samme Retning som Jordens, nemlig fra Vest til Ost paa den Side, som er vendt fra os, og fra Ost til Vest paa den mod- satte.
Solen.
73
Solens Rotation er kjendelig paa de Pletter, som ere synlige paa dens Overflade og som samtidigt rykke fra Ost til Vest. Disse Solpletter blive sædvanlig forst synlige paa den ost- lige Rand, gaa dernæst tværs over Skiven og forsvinde paa den vestlige Rand. En saadan Plet bliver imidler- tid paa et og samme Sted paa Solen og ser kun ud som den flytter sig paa Grund af Solkuglens Rotation. Af Retningen af disse Pletters tilsy- neladende Bane slutter man sig til Beliggenheden af Solens Axe og Ækvator.
Solpletterne, der ses som mørke- brune Pletter paa Solskiven, ere af meget forskjellige Størrelser; man har iagttaget dem fra nogle Kvadratmiles Størrelse indtil en Flade 16 Gange saa stor som Jordens Overflade og af de mest forskjellige Former. * * * Ved Anvendelse af meget stærke Instrumenter har man iagtta- get Strfimminger i Pletterne, først en drejende, hvirvlende Bevægelse indadtil og dernæst, at Lyset udbreder sig lidt efter lidt over Pletten, saa at denne tilsidst ganske forsvinder. Un- dertiden kan en Solplet bevare sit Udseende under flere Omlob, hvori- mod de fleste forsvinde eller skifte Form efter faa Dages Forløb.
Antallet af de Pletter, som samti- digt ere synlige paa Solskiven, er me- get forskjelligt; i Løbet af u Aar forøges og formindskes Antallet af Pletterne. Paa den Tid, hvor et Maximum fandt Sted, hvor altsaa de fleste Pletter samtidig vare synlige, har man talt indtil 80 Pletter paa en Gang, dels enkelte Pletter, dels i Plettegrupper; paa den derimod, da et Minimum fandt Sted, hvor altsaa de færreste Pletter kunde ses, har man i Løbet af flere Maaneder ikke opdaget en eneste Plet paa Solskiven. 1870 og 1881 vare Maximum Aar. De fleste Pletter findes i en Zone, som ligger mellem 3 og 40 Grader nord og syd for Solens Ækvator. Nærmere ved Ækvator og Polerne har man kun yderst sjælden set Plet- ter. Dette synes imidlertid ikke at
have været Tilfældet i alle Aarhun- dreder.
Solpletterne opstaa ved Afkøling af Substantser som paa Grund af den høje Temperatur ere tilstede i Gas- form i Solens Atmosfære. Disse Gasar- ter blive udstødte med et Tryk af flere hundrede tusinde Atmosfærer fra Solens Indre, hvor der rimeligvis hersker en Hede af nogle Millioner Grader. Afstanden fra Sollegemet og Indvirk- ningen af det kolde Verdensrum frem- bringe nu en gradvis Afkoling af disse tildels metalliske Gasarter, som der- ved blive mørkere, tættere og tungere og søge tilbage til Sollegemet. Denne Proces staar i Forbindelse med Solens Skin.
I ældre Tider var den Anskuelse mest fremherskende, at Solen var et brændende Legeme, en fast, glødende Masse, omgivet af et Ildhav; men siden Slutningen af forrige Aarhun- drede er den Mening mest almindelig, at Solen bestaar af en fast, mørk, kugleformig Kjærne, omgivet af en ly- sende Atmosfære (Fotosfæren), og denne Fotosfære antog man at være i en fosforecerende eller elektrisk Tilstand. I den nyeste Tid er man ved spek- tralanalytiske Undersøgelser af Sol- straalerne kommen til den Antagelse, at en virkelig Gløden af Substantser paa Solens Overflade finder Sted. Spektralanalytiske Forskninger have allerede godtgjort, at der i Solen findes: Barium, Zink, Kobber, Kobalt, Nikkel, Jærn, Mangan, Krom Magne- sium, Kalcium, Natrium, Ilt og Brint. Som Følge af Solens Hede ere ogsaa Metallerne der i en luftformig Til- stand, hvorved de blande sig med Solens Atmosfære, at hvilken navnlig hvid- glødende Brint er en væsentlig Be- standdel; de Dele af disse Gasarter, som ved Tryk slynges udenfor Solat- mosfæren, frembringe de rosenrøde Flammer ved Solens Rand, de saa- kaldte „Protuberantser", som tidligere kun vare synlige ved Solformørkelser, men som ved Hjælp af de i den nyeste Tid opfundne Instrumenter ere synlige til enhver Tid, naar de ere tilstede. (Fra „Astronomiens Hovedlærdomme".)
74
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 62.)
AV,
86
(2)
87 88
89
9c
Navne.
P. O. Thomassen William W. Cluff N. C. Edlefsen Peter Brown Peter F. Madsen Erik Magnus Caste
S. Eidredge
H
Lorin Fair (2) Knud Peterson 91 J. C. A. VVeibye 92Chr. Willadsen
93 Christian Madsen
94 Poul Dehlin
95 Poul Poulsen 96Anthon H. Lund 97 Neils P. Jensen 98 A. P. SOderberg 99 C. F. Schade
00 P. C. Christensen
01 Jens Mikkelsen
02 Mathias Nilson
03 S. Christiansen
04 P. C. Carstensen
05 N. P. Lindelflf (2)Erastus Snow Erastus W. Snow
06 Chr. G. Larsen
07 Lars S. Andersen 08 John Frantzen
09 Nils Anderson
10 Andrew Jenson
11 MagnusByarnason
12 Loptur Johnson
13 Even Torgesen
14 Andrew S. Nielsen i) Peter O. Hansen
15 P. C. Geertsen lejens Hansen 17 C. S. Winge
fohn Anderson
Præstc- d'omme.
Bopæl i Zion.
Halvf jerdsiSalt Lake City Hoj præst Provo HOj præst O vid Ældste Coalville Halvfjerds Brigham City Halvf jerdsjSalt Lake City Halvf jerdsSalt Lake City HOjpræst jOgden Halvfjerds' Ephraim HalvfjerdsJManti Halvfjerds'Ephraim HalvfjerdsGunnison Halvf jerdsMt. Pleasant Halvfjerds! Fount'n Green Halvf jerdslEphraim
Mt. Pleasant Salt Lake City Huntsville
Ankom til Kfobenhavn
Arbejdstid.
'9 20 21
122
123 124
(2)
Knud Petersen Samuel Johnson John F. Oblad (2) Jos. F. Smith George F. Gibbs Junius F. Wells P. Hansen A. R. Andersen C. J. Gustafson IS. Christoffersen
125 Sflren Petersen 126N. C. Flygare i27john M. Larsen
Ældste Halvfjerds Halvfjerds HalvfjerdsjManti HOj præst SpanishFork Halvfjerds Tooele Ældste Founl'nGreen Halvfjerds Ogden Halvfjerds Plain City Apostel St. George HOjpræst St. George Hej præst Ephraim Halvfjerds Ephraim Halvfjerds Spring City Halvfjerds! Ephraim Halvfjerds Pieas' t Grove Hojpræst Spanish Fork Hojpræst Spanish Fork HOjpræst Tooele Halvfjerds' Ephraim Halvfjerds1 Fairview Halvfjerds; Huntsville Halvf jerdsTJrigham City Halvfjerds Hyrum Halvfjerds Grantsville Halvf jerdsLoijan Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City-I " " Apostel Salt Lake City|22 Maj Halvfjerds Salt Lake City Halvf jerds Salt Lake City Ældste (Huntsville Halvfjerds Lehi HavIfjerdsjSaltLake City Hojpræst Manti Halvfjerds Huntsville Halvf jerds^Ogden HalvfjerdsjSalt Lake City
cc
CC
(( cc CC CC
CC CC
CC
(C
10 Juni 15 Nov,
C< CC
cc cc
CC CC
29 "
-5 Juni 18752 25 Juni 1875J2
-- r 1 ■ . O^ .Ir
" 25 juni 1875I2 A. I M.
« 10 Juli 1874 1 A. 1 M.
" 10 Juni 1874I1 A. 1 M.
" 10 Sept. 18752 A. 4 M.
" 28 Au?. 1874 1 A. t, M.
28 Aug. 1874 1 A.
Sept. i°: 25 "
A. 4 M. 3 M. 3M.
" Sept. 1875^ A. 3 M.
" 25 Juni 1875!! A. 7 M.
" !i8 Juni 1874 Omt. 7 M.
" I28 Aug. i874|Omt. 9 M.
" J22 Jupi 18762 A. 7 M.
" |22 Juni 18762 A. 7 M.
" 1 8 Okt. 1875 Omt. 11 M.
cc :->8Aurr 18-7,1 Omf n M
I
CC CC
20 Juni 22 Nov,
7 M. .2 juni 18762 A. 7 M. 8 Okt. 1875 Omt. 11 M. |28Aug i8740mt.9M. : 874 29 Maj 18747 Dage " 29 Maj 18747 Dage 29 Maj 18747 Dag
CC
cc
CC CC
CC CC
CC CC CC CC CC CC
29 Maj 18747 Dage
i875(?),Omt.iA.(?) 22 juni 1876 1 A. 7 M. 22 Juni 1876 1 A. 7 M. 22 Juni 1 876 1 A. 7 M.
7 Sent. 1876 1 A. 10 M. 22 Juni 1876 1 A. 7 M.
7 Sept. 1 876 1 A. 10 M.
*Besogende.
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
75
86. Han arbejdede som Oversæt- ter paa Kontoret i KjObenhavn.
Peter O. Thomassen er fOdt d. 29de August 1836 i Drammen, Norge, og blev dobt af Carl Widerborg d. 9de Juni 1854. To Aar senere blev han kaldet til at arbejde paa „Skan- dinaviens Stjernes" Kontor i KjOben- havn, hvor han derpaa virkede uaf- brudt som Oversætter i syv Aar. I nævnte Tidsrum arbejdede han ogsaa flittigt paa at indfOre Harmonisang i de Helliges Forsamlinger og fungerede i sex Aar som Leder for Sangkoret i KjObenhavns Gren. Han emigrerede til Utah i 1863. For Nærværende bor han i Salt Lake City, Utah. (2). William W. Cluff (Se Nr. 26) præsiderede over Missionen efter Jesse N. Smith. Om denne sin Mission skriver han selv: „Jeg besCgte de fleste af Konferencerne i Danmark, Sverige og Norge, og nOd stor Glæde og Tilfredshed under mit Arbejde iblandt de Hellige og Folket i Almin- delighed. Det Bekjendtskab, jeg den Gang stiftede, vil staa mig i den kjæreste Erindring saa længe jeg lever''.
87. Han virkede som omrejsende Ældste i hele Missionen og præside- rede senere over Odense Konference.
Niels Chr. Edlefsen er fedt d. 3die Januar 1827 i Nærheden af Odense paa Fyen, Danmark, blev dobt af
I Peter Petersen d. 3die Februar 1858, virkede som Missionær i omtrent 4 Aar, forst som Forstander og omrej- sende Ældste paa Fyen, derefter som Præsident for Aalborg og senere for Kjøbenhavns Konference. Han emigrerede til Utah i 1864. For Nærværende bor han i Logan, Cache County, Utah. 88. Han arbejdede som omrejsende Ældste i og senere som Præsident for Kristiania Kcnference.
89. Han præsiderede over Kjøben- havns Konference.
Peter F. Madsen er fodt d. 10de Aug. 1843 paa Lolland, Danmark, blev dObt af Jens Jensen d. 17de Novbr. 1856, emigrerede fra Dan- mark i 1 857 og ankom til Utah i
1860. For Nærværende bor han i Brigham City, Utah.
90. Han virkede i Stockholms Kon- ference.
* Horace S. Eldredge og Lorin Farr kom over paa Besog fra England. De overværede et Konferencemode i KjObenhavn og en Forsamling i Mal- mo. Farr besOgte ogsaa Norge.
(2). Knud Peterson (Se Nr. 8) præsiderede over Missionen efter W. W.' Cluff.
91. Efter at have bestfgt sine Slægtninge i Jylland virkede han som omrejsende Ældste i Norge en kort Tid og præsiderede derefter over Konferencen dersteds i et Aar og ti Maaneder; rejste hjem som Leder for det 38te Emigrantselskab.
Jens Christian Andersen Weibye er fOdt d. 26de Septbr. 1824 i Vejby, Hjorring Amt, Danmark, blev dobt af Jens Peter Jensen d. 16de April 1854, virkede uafbrudt som Missionær i 7 Aar i Vendsyssel, de sidste tre Aar som Præsident for Konferencen, og emigrerede til Utah i 1862. For Nærværende virker han som Tiendeskriver i Manti, Sanpete County, Utah.
92. Han besOgte sine Slægtninge i Jylland.
Chr. Willadsen er fodt d. 6te April 1811 i Jylland, Danmark, blev dobt af Chr. Christiansen i Juli 1852 og emigrerede til Utah i 1853 — 1854. Han bor fremdeles i Ephraim, Sanpete County, Utah.
93. Han præsiderede over Aarhus Konference.
Christian Madsen er fodt d. 12te Aug. 1837 paa Nordvest-Sjælland, blev dObt af Jens Hansen d. 6te Juni 1854, virkede som Missionær paa Sjælland i omtrent 5$ Aar og præsiderede deretter et Aar over KjObenhavns Gren; emigrerede til Utah i 1862. Han bor for Nær- værende i Manti, Sanpete County, Utah.
94. Han præsiderede over Skaane- Konference.
Poul Dehlin var fedt cl. 4de Maj 1830 i Skaane, Sverige, blev dobt af
76
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
N. B. Adler d. iode Aug. 1857 og emigrerede til Utah i I859. Han døde d. 5te Juni 1855 i Mt. Pleas- ant, Sanpete County, Utah.
95. Han arbejdede i Aalborg Kon- ference, fornemmelig i Vendsyssel.
Poul Poulsen er fodt d. 19de Septbr. 1845 i Vejby, Hjørring Amt, Danmark, blev dobt af Jens C. Kor- num d. 29de Januar 1862 og emi- grerede til Utah i 1862. For Nær- værende fungerer han som Biskop i Richfield, Sevier County, Utah.
96. Han arbejdede som Forretnings- forer paa Kontoret i Kjobenhavn.
Anlhon Henrik Lund er født d. 15de Maj 1844 i Aalborg, Jylland, Danmark, blev dobt af Jakob Julander d. 15de Maj 1856 og udsendtes som Missionær, da han var 13 Aar gam- mel. Efter 5 Aars Missionsvirk- somhed emigrerede han til Utah i 1862. Han bor fremdeles i Ephraim, Sanpete County, Utah.
97. Han besøgte sine Slægtninge i Sverige; er senere bleven Apostat.
98. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i JØnkopings og siden i Stockholms Konference.
99. Han præsiderede over Aarhus Konference.
Chr. F. Schade er født d. 13de April 1827 i Landsbyen Kornum, Aalborg Amt, Danmark, blev døbt af N. C. Edlefsen d. 18de Juni 1862 og emigrerede til Utah i 1864. For Nærværende bor han i Hunts- ville, Weber County, Utah.
100. Han præsiderede over Aalborg Konference.
Peder Chr. Christensen er født d. 8de Juni 1830 i Asaa, Dronning- lund Sogn, Hjørring Amt, Danmark, blev døbt af Niels M. Petersen d. 24de Oktbr. 1859, virkede som Mis- sionær i Vendsyssel et Aar og emi- grerede til Utah i 1861. Han bor nu i Mayfield, Sanpete County, Utah.
101. Han besøgte sine Slægtninge i Jylland.
102. Han præsiderede over Stock- holms Konference.
103. Han besøgte sine Slægtninge. Søren Christiansen er fodt d. 26de
Decbr. 1830 i Solberg ved Aarhus, Danmark, blev dobt af Niels Chri- stiansen d. 20de Juni 1857 og emi- grerede til Utah i 1860. Han bor nu i Fountain Green, Sanpete County? Utah.
104. Han virkede som omrejsende Ældste i og senere som Præsident for Kjøbenhavns Konference.
Peter Cornelius Carstensen er fodt d. 17de Decbr. 1833 i HolebØl tæt ved Flensborg i Hertugdømmet Sles- vig, blev dobt af P. C. Geertsen d. 29de Novbr. 1859, virkede som Missionær i Danmark i omtrent 3.} Aar, en Del af Tiden som Præsi- dent for Fyens Konference, og rejste i Slutningen af 1863 til England; hvor han virkede som Missionær i nogle Maaneder. I 1864 emigrerede han til Utah. For Nærværende bor han i Ogden, Weber County, Utah.
105. Han præsiderede over Gøte- borgs Konference.
N. P. Lindelof er født d 19de April 1830 i Landscrona, Skaane, Sverige, blev dobt af Chr. Christi- ansen d. 11te April 1854, virkede som Missionær i omtrent 6 Aar, forst i Danmark og senere i Sverige, og emigrerede til Utah i 1861. Han bor nu i Logan, Utah. * Erastus Snow (Se Nr. 2) og hans Son Erastus W. Snow kom til Skandi- navien paa en Rundtur gjennem Europa. Erastus Snow overværede Forsamlinger i Aalborg, Hjørring, Randers, Odense 02: Slagelse samt KonferencemØder i Stockholm, Kristiania og Malmø. Søn- nen ledsagede ham til Stockholm og Kristiania og rejste derpaa tilbage til England.
106. Han præsiderede over Missio- nen efter Knud Peterson.
Christen Grejs Larsen er født d. 17de Decbr. 1828 i Grejs, Vejle Amt, Jylland, Danmark, blev døbt af A. Aagren i Kjobenhavn d. 15de Marts 1 85 1 , medens han var i Mili- tærtjeneste. Allerede som Soldat prædikede han uafbrudt for sine Kammerater, og efter sin Permis- sion virkede han som Missionær i omtrent 40 Aar, det meste af Tiden
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
77
som Præsident for Bornholms Kon- ference. Han emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende fungerer han som Præsident for Emery Stav af Zion og bor i Castle Dale, Emery County, Utah. 107. Han præsiderede i Norge ef- ter J. C. A. VVeibye.
Lars S. Andersen er fodt d. 16de April 1829 i Auby paa Fyen, Dan- mark, blev dobt af Lars Jensen d 6te Febr. 1852, vi, kede som Missio- nær .i Fredericia Konference om- trent 2 Aar og emigrerede til Utah i 1856. For Nærværende fungerer han som Bishop i Ephraim, San- pete County, Utah.
108. Han virkede som forretnings- fOrer paa Kontoret i Kjobenhavn.
John Frantzen er fodt d. 11 te Marts 1837 i Kristiania, Norge, blev dobt af Carl Fjeld d. 10de Aug. 1856 og emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende fungerer han som Raadgiver til Biskoppen i Spring City, Sanpete County, Utah.
109. Han præsiderede over Skaane Konference.
Nils Anderson er fedt d. 26de Novbr. 1835 i Lund, Malmahus Læn, Sverige, blev dobt af E. G. Erik- son d. 23de Januar 1853, virkede som Missionær i Skaane Konference omtrent 2 Aar og emigrerede fra Sverige i 1855. Han bor fremdeles i Ephraim, Sanpete County, Utah.
1 10. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg Konference, afholdt omtrent 250 Forsamlinger og dobte 32 Personer.
Andrew Jenson er fedt d. 11 te Decbr. 1850 i Torslev Sogn, Hjor- ring Amt, Danmark, blev dobt af C. W. J. Hæcker d. 2den Febr. 1859 °g emigrerede til Utah i 1866. Han bor nu i Salt Lake City, Utah. in. Han virkede som Missionær paa Island.
Magnus Byarnason er fedt d. jdie August 1815 paa Island, blev debt af J. P. Lorenzen d. 3die Juni 1853 og emigrerede til Utah i 1857-1859. Han bor fremdeles i Spanish Fork, Utah County, Utah.
112. Han virkede som Missionær paa Island.
Loptur Johnson var fedt d. 24de Juli 1814 paa Island, blev dobt af J. P. Lorenzen d. 3die Juni 1853 og emigrerede til i Utah 1857— 1859. Han blev dræbt ved et Ulykkestil- fælde d. 20de August 1874 i Nær- heden af Spanish Fork, Utah Countv Utah.
113. Han virkede som omrejsende Ældste i Norge.
Even Torgesen er fodt d. 22de August 1819 i Sigdal i Nærheden af Drammen, Norge, blev dobt af John F. F. Dorius d. 18de Februar 1855, virkede som Forstander for Drammens Gren i omtrent tre Aar og emigrerede til Utah i 1863. For Nærværende virker han som Lærer i Ephraim, Sanpete County, Utah.
114. Han virkede som omrejsende Ældste i Aarhus Konference.
Andrew S. Nielsen er fodt d. 27de August 1844 i Nærheden af Spen- drup, Randers Amt, Jylland, Dan- mark, blev debt af J. M. Christen- sen d. 31te Marts 1807 og emigre- rede til Utah i 1867. For Nærværende fungerer han som 2den Raadgiver til Biskoppen i Chester, Sanpete County, Utah.
(2). Peter O. Hansen (Se Nr. 1) virkede forst som omrejsende Ældste i KjObenhavns Konference og præsi- derede senere over Aalborg Konfe- rence.
115. Han virkede ferst som omrej- sende Ældste i og senere som Præsi- dent for Aarhus Konference.
Peter Christian Geertsen er. fedt d. 26de Juli 1837 i Gjotterup, Hanher- red, Thisted Amt, Jylland, Dan- mark, blev dobt af M. C. Christen- sen d. 5te Novbr. 1854, blev strax udsendt paa Mission og virkede derpaa uafbrudt i Evangeliets Tje- neste i omtrent 9} Aar, nemlig 3$ Aar i Vendsyssels Konference, 3 Aar i Fredericia Konference og 3 Aar som Præsident for Aarhus Kon- ference, hvorefter han i 1864 emi- grerede til Utah. Han bor fremdeles i Huntsville, Weber County, Utah.
78
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
116. Han virkede i Kjobenhavns Konference.
Jens Hansen er fodt d. 2den Juli 1827 paa Bornholm, Danmark, blev dobt af C. G. Larsen i Febr. 1853 og emigrerede fra Danmark i Decbr. s. A. Han bor fremdeles i Brigham City, Utah.
117. Han arbejdede forst som om- rejsende Ældste i Norge og præside- rede derefter over Aalborg Konfe- rence i to Maaneder.
Christoffer S. Winge er fodt d. 11te Febr. 1835 i. Nærheden af Drammen, Norge, blev dobt af A. Frantzen d. 17de August 1858 og strax udsendt som Missionær. Han virkede tre Aar i Norge, derefter et Aar som omrejsende Ældste i Aarhus Konference og senere som Præsident for Skive Konference; emigrerede til Utah i 1863. Han bor fremdeles i Hyrum, Cache County, Utah.
118. Han virkede som omrejsende Ældste i og senere som Præsident for Stockholms Konference.
1 1 g. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i og senere som Præsi- dent for Kjobenhavns Konference.
120. Han arbejdede fOrst som om- rejsende Ældste i og senere som Præsident for Goteborgs Konference.
121. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i og senere som Præ- sident for Stockholms Konference.
John Frederik Oblad er fedt d. 10de Novbr. 1841 i Oster-Aker, SOdermanland, Sverige, blev dObt af Gustaf A. Olsen d. iste April 1859, virkede som Missionær i Stock- holms Konference i omtrent 4 Aar og emigrerede til Utah i 1865. Han bor nu i 9de Ward, Salt Lake City, Utah.
* Joseph F. Smith, Præsident for den europæiske Mission, George F. Gibbs og Junius F. Wells, en Son af Daniel H. Wells, kom over fra Eng- land paa et Besog. De overværede KonferencemOdet i Kjobenhavn d. 23de og 24de Maj.
122. Han virkede i Kjobenhavns Konference.
123. Han virkede forst som omrej- sende Ældste i NOrre-Jylland og præsiderede senere over Aarhus Kon- ference.
Andrew Rasmus Andersen er fodt d. 9de Marts 1844 i Veddum, Aal- borg Amt, Danmark, blev dobt af Johan Andersen d. 13de Marts 1861 og emigrerede til Utah i 1862. Han fungerer for Nærværende som 2den Raadgiver til Biskoppen i Lehi, Utah County, Utah.
124. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i og derefter som Præsident for Skaane Konference.
C. J. Gustafson er fodt d. 11te April 1842 i Wadstena, OstergOt- land, Sverige, blev dobt af N. C. Flygare d. I3te Decbr. 1862 og emigrerede til Utah i 1866. Han bor fremdeles i Salt Lake City, Utah. (2). Sflren Christoffersen (Se Nr.
17) virkede som omrejsende Ældste i
Kjobenhavns Konference.
125. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i og senere som Præsident for Kristiania Konference.
126. Han præsiderede over Stock- holms Konference omtrent et Aar og efterfulgte derpaa C. G. Larsen som Præsident for hele Missionen.
Nils Chr. Flygare er fedt d. 3die Febr. 1841 i Nærheden af Ystad, Skaane, Sverige, blev dObt af C. Nilson d. 5te Septbr. 1858, virkede som Missionær i Sverige i omtrent 6 Aar, fOrst i Skaane Konference og senere som Præsident for Stock- holms Konference, og emigrerede til Utah i 1864. Han fungerer for Nærværende som 2den Raadgiver til Præsidenten for Weber Stav af Zion og bor i Ogden, Utah.
127. Han virkede som omrejsende Ældste i Kjobenhavns Konference.
(Fortsættes.)
6®" I alle Tilfælde, hvor de biogra- fiske Notitser mangle, have paagjæl- dende BvOdre forsOmt at indgive deres Beretning. Lad saadanne Missionærer, som endnu kunne komme i Tide, handle klogere og indsende deres Bi- drag ufortovet.
Kirkens 53DE Aarskonference.
79
KIRKENS 53de AARSKONFERENCE.
Konferencen tog sin Begyndelse i Assembly Hall, Salt Lake City, d. 6te April Kl. 10 Form. Præsident John Taylor, Ældste Jacob Gates og Præsident Henry Herriman prædikede- Om Eftermiddagen, da Konferencen fortsattes i det store Tabernakel, holdt Apostel Erastus Snow en særdeles kraftig og belærende Tale.
Lørdag d. 7de om Formiddagen oplæstes en Rapport over de unge Damers gjensidige Uddannelses Fore- ninger og Søndagsskolerne. Der findes i de forskjellige Staver af Zion 322 Søndagsskoler, 35,178 Elever, 5977 Embedsmænd og Lærere. Total- antallet af Embedsmænd, Lærere og Elever er 41,155, eller en Tilvæxt af 1400 siden forrige Aar. After nogle Bemærkninger af Præsident Taylor med Hensyn til at indgive mere fuld- stændige Rapporter i Fremtiden, end Tilfældet havde varet hidindtil, talte Apostlene Franklin D. Richards og Albert Carrington meget belærende til Konferencen.
Om Eftermiddagen oplæstes Nav- nene paa 51 Missionærer, der siden Oktober-Konferencen vare kaldede til at gaa paa Missioner. Af disse vare 13 kaldede til Storbritannien, 46 til de Forenede Stater, 1 til Holland og 1 til Arizona. Iblandt dem fandtes føl- gende Skandinavere, som vare rejste til de Forenede Stater: Ephraim Jensen af Brigham City, Søren Jakobsen af Mt. Pleasant og Jens Jensen af Mendon. Desforuden kaldtes 109 andre Mis- sionærer, som strax skulde tage af- sted, nemlig 33 til Storbritannien, iblandt hvilke var L. P. Lund, en Skan- dinaver, fra Pleasant Grove, 36 til de Forenede Stater, af hvilke Andrew Lot Jensen af Moroni, Chr. F. Chri- stiansen af Kanosh, And. Hendriksen af Levan, Lars Jakobsen af Provo, James Andrew Anderson af Hyrum og Niels L. Lund af Mount Pleasant vare Skandinavere, 1 til Kanada, 5 til Svejts og Tyskland, 1 til Sandwich- Oerne, 3 til New Zealand, 1 til Ari-
zona og 2 til Mexiko, samt 27 til Skandinavien, hvis Navne ere føl- gende :
Andrew Andersen af Ephraim.
Carl Johan Christiansen, Ephraim.
Chr. Nielsen, Upper Portneuf, Idaho.
Niels Larsen, Montpelier, Idaho.
Søren Jakobsen, Mount Pleasant.
Frederik Ludvigsen, Gunnison.
Martin Christoffersen, Salt Lake City.
Ole Sørensen, Fountain Green.
John P. Ibsen, Mantua.
Gustaf L. Rosengren, Union.
Jørgen Hansen, Provo.
Fred. Julius Christiansen, Mayfield.
Hans Poulsen, Plain City.
Andrew Christiansen, Fairview.
Martin Jensen, Mantua.
Hakon Anderson, Kanosh.
George Daniel Olsen, Fillmore.
Emil Erickson, Spring City.
Christian Nielsen, Spring City.
Joseph Monson, Richmbnd.
Samuel P. Nielsen, Smithfield.
Thorwald A. Thoresen, Hyrum.
Charles J. A. Lindqvist, Logan.
John H. Andersen, Jun., Logan.
Daniel Brown, Levan.
August Svenson, Spanish Fork.
Charles W. Knudsen, Brigham City.
Apostlene Moses Thatcher og George Teasdale prædikede om Eftm. Regn- skaber over Templerne i Manti og Logan bleve ligeledes oplæste. Indtil Datum er 447,942 Dollars og 28 Cents bleven anvendt til Opførelsen af Templet i Logan og 437,572 Dol- lars og 31 Cents til Templet i Manti.
Konferencen fortsattes og sluttedes med to Forsamlinger Søndag d. 8de. Præsidenterne Joseph F. Smith og Geo. O. Cannon samt Apostel F. M. Lyman holdt kraftige Taler om For- middagen, og Præsident John Taylor holdt en belærende Slutningstale om Eftermiddagen, da en Beretning fra Rivisions-Komiteen ogsaa blev oplæst. 12 andre Missionærer bleve kaldede, nemlig 3 til Storbritannien, 5 til de Forenede Stater, 2 til Sandwich-Oerne
80
Nyheder.
samt L. M. Bood af Salt Lake City og Lars Peter Jensen af Mayfield til Skandinavien.
Vejret i Konferencedagene var sær- deles gunstigt, hvisaarsag alle
Me-
derne vare rigtig godt bestfgte, og de fleste Tilstedeværende vare enige om, at det i alle Henseender var en af de bedste Konferencer, som de no- gensinde havde overværet.
NYHEDER.
Utah. Den 2 1 de Marts fandtes Li- gene af to Drenge, Wm. Holt og David Barney, i Bjærgklflften i Nærheden af Parowan. Drengene havde Natten i Forvejen lagt sig til at sove under en overhængende Klippe, der faldt ned
paa dem og knuste dem tildode.
En ung Dreng ved Navn Gustaf Lar- sen faldt pludselig dOd om paa Gaden i 1 8de Ward, Salt Lake City, d. 29de Marts. Et Par Uger i Forvejen var han bleven bidt af et Insekt, hvilket antages at have foranlediget Blodfor- giftning, der voldte hans Dod. Den
30te Marts blev det sidste Spiger paa Denver og Rio Grande Banens vest- lige Gren drevet i Nærheden af Green River, hvorved Denver og Salt Lake City blev sat i direkte Jærnbane For- bindelse med hinanden. Nogle Sol- dater fra Fort Douglas gjorde d. 31 Marts Forstorrelse paa East Temple Street, Salt Lake City, og fornærmede flere fredelige Borgere samt et Par Politibetjente. Adskillige af Soldaterne
arresteredes. Den 3die April ankom
50 Emigranter fra de sydlige Stater
til Salt Lake City. Den 10de April
afrejste omtrent 90 Missionærer fra Salt Lake City for at begive sig til forskjellige Dele af Europa og de For- enede Stater. Iblandt dem var der 23, som rejste til Skandinavien. Deres Navne ere som felger: Christian Niel- sen af Portneuf, Jorgen Hansen af Provo, Joseph Monson af Richmond, L. M. Bood af Salt Lake City, An- drew Christiansen af Fairview, Niels Larsen af Montpelier, Geo. D. Olsen af Fillmore, Hakon Anderson af Ka- nosh, G. L. Rosengren af Union, Chas. W. Knudsen af Brigham, Martin Jen- sen og John P. Ibsen af Mantua,
Emil Erickson og Christian Nielsen af Spring City, T. A. Thoresen af Hy- rum, F. Ludvigsen af Gunnison, Fred. J. Christiansen og L. P. Jensen af May- field, Andrew Andersen af Ephraim, Samuel P. Nielsen af Smithfield, John H. Andersen og C. J. A. Lindqvist af Logan og Hans Poulsen af Plain City.
Wyoming. Den i forrige N urner omtalte Morder og Menneskeæder Pa- cker er bleven dømt til Doden.
Preussen. Et storre Antal lærde Selskaber og Videnskabsmænd i Ber lin har vedtaget et Forslag, ifolge hvil ket det nordlige Ishav omkring Kap Tscheljuskin ved den siberiske Kyst fremtidig skal benævnes Nordenskjolds- havet, til Ære for Sveriges berOmte Nordpolsfarer.
Italien. Det ildsprudende Bjærg Ætna paa Sicilien har begyndt et nyt Udbrud. Vældige RogsOjl'er vælte ud fra Bjærgets Indre, og dette tilligemed Jord skjælv har vakt stor Skræk i Nabolaget. Peru. Byen Iquique der har omt 35,000 Indbyggere ramtes af en frygtelig Ildsvaade d. 9de Marts. Ejendom odelag. des til en Værdi af 10 Millioner Dollars. Palæstina. Et Selskab, som for en længere Tid siden blev oiganise ret i Europa i den Hensigt at virke for Palæstinas Bebyggelse af J rider, er nu i Færd med at træffe Forbere delser for Anlæggelsen af en jodisk Koloni dersteds. Forelobig skal den bestaa af kun 50 Familier,
jggg"Dersom vare Agenter slrax kunne indsende de endnu udestaaende Midler for 2den Aargang, ville vi i Nr. 7 opvarte vore Læsere med vor forste Illustra- tion—et Billede af vor afdøde Broder N. Wilhelmsen.
.^,_- ^-fcssj— ^~-v-»-^i:
,, cA>Q .
Kiæra&ffiaiS! m
ET HISTORISK-BIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Pakley P. Pratt.
Nr. 6.
JUNI 1883.
2DEN AARG.
MOSE SYNER.
Aabenbaret til Seeren Joseph i 1830.
Herrens Ord, som han talede til Moses paa en Tid, da Moses blev fort op paa et meget hOjt Bjærg; og han skuede Gud Ansigt til Ansigt, og han talede med ham, og Guds Herlighed hvilede paa Moses; derfor kunde Moses taale at beskue hans Aasyn.
Og Gud talede til Moses, sigende: Se, jeg er Herren, Gud den Almægtige, og evigt er mit Navn; thi jeg er uden Dages Begyndelse og Aars Ende; og er dette ikke evigt? Og se, Du er min Son; derfor se, og jeg vil vise Dig mine Hænders Gjerninger, men ikke alle; thi mine Gjerninger ere uendelige, og ligesaa mine Ord; thi de ophOre aldrig. Derfor kan intet Men- neske se alle mine Gjerninger, med- mindre han ser al min Herlighed; og intet Menneske kan se al min Herlighed og derefter forblive i Kjfldet paa Jorden. Og jeg har et Værk for Dig, Moses, min Stin! og Du er i min Enbaarnes Lignelse; og min Enbaarne er og skal være Frelseren, ihi han er fuld af Naade og Sandhed; men der er ingen Gud uden mig, og alle Ting ere for mit Aasyn, thi jeg kjender dem alle. Og nu se, denne ene Ting viser jeg Dig, Moses, min Son, thi Du er
i Verden, og nu viser jeg det til Dig.
Og det skete, at Moses saa' og skuede Verden, hvorpaa han var skabt; og da Moses saa' Verden og dens Ende samt alle Menneskenes Born, som ere og blive skabte deraf, forundrede han sig storligen. Og Herren bortdrog sin Nærværelse fra Moses, saa at hans Herlighed ikke hvilede over Moses, der blev efterladt alene. Og da han var efterladt alene, faldt han til Jorden. Og det varede mange Timer fOrend Moses atter erholdt sin naturlige Styrke som et Menneske; og han sagde til sig selv: Nu véd jeg, at Mennesket er Intet, hvilket jeg aldrig havde tænkt; men nu har mine Ojne set Gud; dog ikke mine naturlige Ojne, men mine aandelige Ojne; thi mine naturlige Ojne kunde ikke have set; thi jeg vilde have visnet og dtiet i hans Nærværelse; men hans Herlighed hvilede paa mig, og jeg saa' hans Ansigt, thi jeg blev forklaret for ham.
Og nu skete det, at da Moses havde sagt disse Ord, se, da kom Satan og fristede ham, sigende: Moses, Men- neskets SOn, tilbed mig. Og det skete, at Moses saa' paa Satan og sagde:
82
Mose Syner.
Hvem er Du? thi se, jeg er en Guds S6n i hans Enbaarnes Lignelse ; og hvor er din Herlighed, at jeg skulde tilbede Dig? thi se, jeg kunde ikke beskue Gud, uden at hans Herlighed kom over mig, og jeg blev forklaret for hans Aasyn. Men jeg kan som et naturligt Menneske se paa Dig. Er det visselig ikke saaleles? Velsignet være min Guds Navn, thi hans Aand har ikke ganske forladt mig; ellers, hvor er din Herlighed? thi til mig er det Morke, og jeg kan skjelne mellem Dig og Gud; thi Gud sagde til mig: Tilbed Gud, og ham alene skal Du tjene. Vig bort, Satan! bedrag mig ikke; thi Gud sagde til mig: Du er efter min Enbaarnes Lignelse. Og ligeledes gav han mig Befalinger, da han kaldte mig ud af den brændende Tornebusk, sigende: Paakald Gud i min Enbaarnes Navn, og tilbed mig. Og atter sagde Moses: Jeg vil ikke aflade at paakalde Gud ; jeg har andre Ting at adspttrge ham om, thi hans Herlighed har været over mig, og det er Herlighed til mig ; derfor kan jeg skjel- ne mellem ham og Dig. Vig bort, Satan!
Og da Moses havde sagt disse Ord, raabte Satan med hoj Rost; og han rystede Jorden og bed, si- gende: Jeg er den Enbaarne, tilbed mig. Og det skete, at Moses begyndte at frygte saare ; og da han begyndte at frygte, saa' hans Helvedes Bitterhed. Desuagtet erholdt han Styrke ved at paakalde Gud, og han befalede, si- gende: Vig bort, Satan ! thi denne ene Gud, hvilken er Herlighedens Gud, vil jeg alene tilbede. Da begyndte Satan at skjælve, og Jorden rystede; og Moses fik Kraft og paakaldte Gud i den Enbaarnes Navn, sigende til Satan: Vig bort. Og det skete, at Satan raabte med hoj R6st, med Graad og Jamren og Tænders Gnidsel, og veg bort fra Moses, saa at han saa' ham ikke.
Og se, Moses bar Vidnesbyrd om dette, men paa Grund af Ugudelighed findes det ikke iblandt Menneskenes B8rn. Og da Satan havde forladt Moses skete det, at Moses, som var fuld af den Helligaand, hvilken bærer Vidnesbyrd om Faderen og SOnnen,
opløftede sine Ojne til Himmelen, og da han paakaldte Guds Navn, saa' han atter hans Herlighed, thi den hvilede paa ham, og han horte en Rost, sigende: Salig er Du, Moses, tni Jeg> den Almægtige, har udvalgt Dig, og Du skal blive stærkere end mange Vande; thi de skulle adlyde din Befaling som om Du var Gud; og se, jeg er med Dig, ja til dine Dages Ende; thi Du skal udfri mit Folk, mit udvalgte Israel, fra Trældom.
Og det skete, medens Resten endnu talede, at han kastede sine Ojne mod Jorden og saa' hele dens Overflade; og der var ikke en Partikel deraf, som han ikke saa' og beskuede ved Guds Aand. Og han saa' ligeledes dens Indbyggere, og der var ikke en Sjæl uden han saa' den, og han beskuede dem formedelst Guds Aand. Og deres Antal var stort, ja de vare utallige som Sandet ved Havets Bred. Og han saa' mange Lande, og hvert Land blev kaldet Jord, og der vare Beboere paa deres Overflade.
Og det skete, at Moses paakaldte Herren og sagde: Sig mig, jeg beder Dig, hvorfor disse Ting ere saa, og hvorved Du dannede dem? Og se, Guds Herlighed omstraalede Moses, saa at Moses stod i Guds Nærværelse, og han talede med ham Ansigt til Ansigt, og den Herre Gud sagde til Moses: I mit eget Ojemed har jeg skabt disse Ting. Her er Visdom, og den forbliver i mig. Ved min Magts Ord har jeg skabt dem, hvilket er min enbaarne Son, som er fuld af Naade og Sandhed. Og jeg har skabt utallige Verdener, og jeg har tillige skabt dem i min egen Hensigt, og ved Sonnen, som er min Enbaarne, har jeg skabt dem. Og den fCrste Mand af alle Mennesker har jeg kaldet Adam, hvilket er mange. Men jeg giver Dig kun en Beretning om denne Jord og sammes Indbyggere; thi se, mange Verdener ere forgangne for- medelst min Magts Ord, og der ere ogsaa mange, som nu staa, og de ere utallige for Mennesket, men for mig ere alle Ting talte, thi de ere mine, og Jeg kjender dem.
Mose Skrivelser.
83
Og det skete, at Moses talede til Herren, sigende: Vær barmhjærtig mod din Tjener, o Gud! og sig mig Noget angaaende denne Jord og dens Indbyggere, og ligeledes om Himlene, og da vil din Tjener være tilfreds. Og den Herre Gud talede til Moses, sigende: Himlene ere mange, og de kunne ikke tælles for Mennesker, men de ere talte til mig, thi de ere mine, og ligesom en Jord skal forgaa tilligemed dens Himle, saa skal en anden fremkomme, og der er ingen Ende paa mine Gjerninger, ej heller paa mine Ord.
Thi se, det er min Gjerning og Ære
at tilvejebringe Udødelighed og evigt Liv for Mennesket. Og nu, Moses, min Søn, jeg vil tale til Dig angaa- ende den Jord, hvorpaa Du staar; og Du skal skrive det, som jeg taler; og paa en Tid, da Menneskenes Born ville agte mine Ord for Intet og bort- tage mange af dem fra Bogen, som Du skal skrive, se. da vil jeg oprejse en Anden ligesom Dig, og de skulle da atter haves iblandt Menneskenes Børn, ja iblandt saa mange, som ville tro. Disse Ord bleve talede til Moses paa Bjærget, hvis Navn ikke vil blive bekjendt iblandt Menneskenes Børn. Og nu blive de talede til Dig. Amen.
MOSE SKRIVELSER.
Aabenbaret til Seeren Joseph i December 1830.
Og det skete, at Herren talede til Moses, sigende: Se, jeg aabenbarer Dig Noget angaaende denne Himmel og denne Jord; skriv de Ord, som jeg skal tale. Jeg er Begyndelsen og Enden, den almægtige Gud; ved min Enbaarne har jeg skabt alt dette; ja i Begyndelsen skabte jeg Himmelen og Jorden, hvorpaa Du staar. Og Jorden var foi mlos og tom ; og jeg lod Mørke fremkomme over Afgrunden, og min Aand svævede oven over Vandene, thi jeg er Gud. Og jeg, Gud, sagde: Vorde Lys; og der blev Lys. Og Jeg> Gud, saa' Lyset, og dette Lys var godt. Og jeg, Gud, adskilte Lyset fra Mørket; og jeg, Gud, kaldte Lyset Dag, og MCrket kaldte jeg Nat; og dette gjorde jeg ved min Magts Ord, og det skete som jeg sagde. Og der blev Aften og Morgen den første Dag.
Og atter sagde jeg, Gud: Der vorde et Firmament midt i Vandet, og det skete saa, ligesom jeg sagde. Og jeg sagde: Lad den skille mellem Vand og Vand, og det skete saa. Og jeg, Gud, dannede Firmamentet eg gjorde Skilsmisse mellem Vandene, ja de store Vande under Firmamentet fra Vandene, som vare ovenfor Firma- mentet, og det skete ligesom jeg
sagde ; og jeg, Gud, kaldte Firma- mentet Himmel. Og der blev Aften og Morgen den anden Dag.
Og jeg, Gud, sagde: Vandene un- der Himmelen forsamles til et Sted, og det skete saa. Og jeg, Gud, sagde: Der blive tort Land, og det skete saa; °g Jeg> Gud, kaldte det tone Land Jord, og Vandenes Forsamling kaldte jeg- Hav; og jeg, Gud, saa', at Alt, hvad jeg havde gjort, var godt. Og jeg, Gud, sagde: Lad Jorden frem- bringe Græs, Urter, som give Sæd, Frugttræer, som bære Frugt efter sit Slags, og Træer, som give Frugt og som have sin Sæd i sig paa Jorden, og det skete saa, ligesom jeg sagde. Og Jorden frembragte Græs; enhver Urte udgav Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags. Og jeg Gud saa', at Alt, havd jeg havde gjort, var godt. Og der blev Aften og Morgen den tredie Dag.
Og Jeg> Gucl, sagde: Der vorde Lys paa Himmelens Firmament til at gjore Skilsmisse imellem Dagen og Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar. Og de skulle være til Lys paa Himmelens Firmament, til at lyse
84
Mose Skrivelser.
over Jorden; og det skete saa. Og jeg, Gud, gjorde to store Lys, det stSrre Lys til at regjere Dagen og det mindre Lys til at regjere Natten. Det storre Lys var Solen, og det mindre Lys var Maanen. Og Stjer- nerne bleve ogsaa gjorte ifolge mine Ord. Og jeg, Gud, satte dem paa Himmelens Firmament til at lyse over Jorden, Solen til at regjere Dagen og Maanen til at regjere Natten, og lil at skille mellem Lyset og MCrket. Og jeg, Gud, saa', at Alt, hvad jeg havde gjort, var godt; og der blev Aften og Morgen den fjerde Dag.
Og Je8> Gud, sagde: Vandet frem- bringe mangfoldigen vrimlende Dyr, so>: have Liv, og Fugle, som skulle flyve over Jorden imod Himmelens aabne Firmament. Og jeg, Gud, skabte store Hvalfiske og allehaande levende og rorende Dyr, som Vandene frembragte mangfoldigen efter deres Slags, og allehaande Fugle med Vin- ger efter sit Slags. Og jeg, Gud, saa', at Alt, hvad jeg havde skabt, var godt. Og jeg, Gud, velsignede dem, sigende: Vorder frugtbare og mangfoldige og fylder Vandene i Ha- vet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden. Og der blev Aften og Morgen den femte Dag.
Og jeg, Gud, sagde: Jorden frem- bringe levende Dyr efter sit Slags, Kvæg, krybende Ting og vilde Dyr paa Jorden efter deres Slags, og det skete saa. Og jeg, Gud, gjorde vilde Dyr paa Jorden efter deres Slags, og Kvæg efter sit Slags, og Alt, hvad der kryber paa Jorden, efter sit Slags. Og jeg, Gud, saa', at alle disse Ting vare gode. Og jeg, Gud, sagde til min Enbaarne, som var hos mig fra Begyn- delsen: Lader os gjore Mennesket i vort Billede, efter vor Lignelse, og det skete saa. Og jeg, Gud, sagde: Lader dem regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Kvæget, og over al Jorden, og over enhver krybende Ting, som kryber paa Jorden.
Og jeg, Gud, skabte Mennesket i mit Billede, jeg skabte ham i min Enbaarnes Billede; Mand og Kvinde
skabte jeg dem. Og jeg, Gud, vel- signede dem og sagde til dem: Vor- der frugtbare og mangfoldige og op- fylder Jorden, og gjOr den Eder un- derdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over enhver levende Ting, som be- væger sig paa Jorden. Og jeg, Gud, sagde til Mennesket: Se, jeg har givet Eder alle Urter, som give Sæd, som ere paa hele Jordens Overflade, og allehaande Træer, i hvilke skulle være Træers Frugt, som give Sæd; de skulle være Eder til Fode. Og til alle Dyr paa Jorden og alle Him- melens Fugle og til Alt, hvad der kryber paa Jorden, hvilket jeg skjæn- ker Liv, skal gives allehaande rene Urter til Fode. Og det skete saaledes som jeg sagde. Og jeg, Gud, saa' Alt, hvad jeg havde gjort, og se, det var altsammen meget godt. Og der blev Aften og Morgen den sjette Dag.
Saaledes bleve Himmelen og Jorden fuldkommede, og alle deres Hærskarer; og paa den syvende Dag fuldendte jeg, Gud, min Gjerning og Alt, hvad jeg havde gjort; og jeg hvilede paa den syvende Dag fra al min Gjer- ning; og Alt, hvad jeg havde gjort, var fuldendt; og jeg, Gud, saa', at de vare gode; og jeg, Gud, velsignede den syvende Dag og helligede den, fordi jeg paa den Dag hvilede fra al min Gjerning, som jeg, Gud, havde skabt og gjort.
Og nu siger jeg Dig, at disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes paa den Dag, da jeg, den Herre Gud, skabte Himmelen og Jorden, og enhver Plante paa Marken, førend den kom i Jorden, og enhver Urte paa Marken, for den voxede frem; thi jeg, den Herre Gud, skabte alle Ting, hvorom jeg har talet, aandelige, for de bleve naturlige paa Jordens Overflade; thi jeg, den Herre Gud, havde ikke ladet det regne paa Jorden. Og jeg, den Herre Gud, havde skabt alle Menneskenes Bfirn, men endnu ikke en Mand til at dyrke Jorden; thi i Himmelen skabte jeg dem; og der var endnu intet Kjfid
Mose Skrivelser.
85
paa Jorden, ej heller i Vandet, ej heller i Luften; men jeg, den Herre Gud, talede, og der opgik en Damp af Jorden og vandede hele Jordens Over- flade. Og jeg, den Herre Gud, dannede Mennesket af Jordens Støv og blæste Livets Aande i hans Næse; og Men- nesket blev til en levende Sjæl, det første Kjod paa Jorden, og ligeledes det første Menneske. Desuagtet vare. alle Ting skabte før; men de vare aandelig skabte og dannede efter mine Ord.
Og ]'eg> den Herre Gud, plantede en Have mod Osten i Eden, og der satte jeg Mennesket, som jeg havde dannet. Og af Jorden lod jeg, den Herre Gud, opvoxe allehaande Træer, naturligt, hvilke vare behagelige for Mennesker at se; og Mennesket kun- de se dem. Og de bleve ogsaa leven- de Sjæle; det var aandeligt den Gang, jeg skabte det, thi det forblev i den Sfære, hvori jeg, den Herre Gud, skabte det, ja alle Ting, som jeg beredte til Menneskets Brug; og Men- nesket saa', at det var godt til Fode. og jeg, den Herre Gud, plantede og- saa Livets Træ midt i Haven, og ligeledes Kundskabens Træ paa Godt og Ondt; og jeg, den Herre Gud, lod en Flod udgaa af Eden til at vande Haven, og der fra deltes den og blev til fire Hovedstrømme. Og jeg, den Herre Gud, kaldte den første Pison, hvilken løber om det ganske Land Havilah, hvor jeg, den Herre Gud, skabte meget Guld, og Guldet af det samme Land var godt; der er Bdel- lion og Onyx Stenen. Og den anden Flods Navn blev kaldet Gihon, hvil- ken omløber hele Landet Æthiopien. Og den tredie Flods Navn var Hid- dekel, hvilken gaar Østen for Assyrien. Og den fjerde Flod var Euphrates.
Og jeg, den Herre Gud, tog Men- nesket og satte ham i Edens Have til at dyrke og bevare den. Og jeg, den Herre Gud, bød Mennesket, si- gende. Du maa frit æde af alle Træer i Haven; men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt skal Du ikke æde. Dog maa Du selv vælge, thi det er Dig givet; men husk paa, at jeg for-
bod det, thi paa den Dag, Du æder deraf, skal Du visselig do. Og jeg, den Herre Gud, sagde til min En- baarne: Det er ikke godt for Men- nesket at være alene, derfor vil jeg gjØre ham en Hjælper.
Og af Jorden havde jeg, Flerren, gjort alle Markens Dyr og alle Him- melens Fugle og befalede, at de skul- de komme til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem ; og de vare alle le- vende Sjæle, thi jeg, Gud, blæste Livs- aande i dem og bod, at hvad Adam kaldte hvert levende Dyr, det skulde være dets Navn. Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne, men der fandtes ingen Hjælper for Adam. Da lod jeg, den Herre Gud, en dyb Søvn falde paa Adam, og han sov; °g Jeg tog et af hans Ribben og luk- te med Kjødet i Stedet derfor. Og Ribbenet, som jeg, den Herre Gud, havde taget fra Manden, gjorde jeg til en Kvinde, og bragte hende til Manden. Da sagde Adam: Jeg véd nu, at det er Ben af mine Ben og Kjod af mit Kjod; hun skal kaldes Mandinde, fordi hun blev taget af Manden. Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru; og de skulle være et KjØd. Og de vare begge nøgne, Manden og hans Hustru, og bluedes ikke.
Og jeg, den Herre Gud, talede til Moses og sagde: Satan, hvem Du befalede i min Enbaarnes Navn, er den Samme, som var fra Begyndel- sen; han kom til mig, sigende: Be- tragt mig, send mig; jeg vil være din Søn, og jeg vil forløse hele Menne- skeslægten, saa at ikke en eneste Sjæl skal fortabes, og jeg vil visselig gjore det; derfor giv mig din Ære. Men se, min elskelige Søn, som var min Elskede og Udvalgte fra Begyn- delsen, sagde til mig: Fader, din Villie ske, og din være Herligheden evindelig. Derfor, fordi Satan gjorde Oprør mod mig og sogte at tilintet- gjØre Menneskets Handlefrihed, hvil- ken jeg, den Herre Gud, havde givet ham, og fordi jeg skulde give ham min egen Magt ved min Enbaarnes
86
Mose Skrivelser.
Magt, bevirkede jeg, at han blev kastet ned, og han blev Satan, ja Djævelen, al Løgnens Fader, til at bedrage og forblinde Menneskene, og til at lede dem fangne efter sin Vil- lie, ja, saa mange, som ikke vilde lytte til min Rtist. Og Slangen var træskere end alle Dyr paa Marken, hvilke jeg, den Herre Gud, havde gjort. Og Satan, som havde draget mange efter sig, virkede paa Slangens Hjærte og sOgte ogsaa at forfore Eva, thi han kjendte ikke Herrens Hen- sigter, hvorfor han sOgte at tilintet- gjore Verden, og han sagde til Kvin- den: Ja, har Gud sagt, at I ikke skulle æde af alle Træerne i Haven? (Og han talede med Slangens Mund.) Og Kvinden sagde til Slangen: Vi maa æde af Træernes Frugt i H aven ; men af Frugten af det Træ, som Du ser midt i Haven, har Gud sagt: I skulle ikke æde deraf, ej heller rflre det, at I ikke skulle de. Og Slan- gen sagde til Kvinden: I skulle vis- elig ikke d8; thi Gud véd, at paa hvilken Dag I æde deraf, da skulle Eders Ojne oplades, og I skulle blive som Guder, kjendende Godt og Ondt. Og da Kvinden saa', at Træet var godt til Fode, og at det var behage- ligt for Ojet, og et onskeligt Træ til at gjttre hende vis, tog hun af Frug- ten og aad deraf, og gav ogsaa til sin Mand, og han aad. Og Begges Ojne oplodes, og de vidste, at de havde været ntigne. Og de syede Figenblade tilsammen, og gjorde sig Forklæder.
Og de horte Guds Herrens Rost som de gik i Haven, der Dagen var sval; og Adam og hans Hustru gik bort for at skjule sig for Guds Aasyn mel- len Træerne i Haven. Og jeg, den Herre Gud, kaldte paa Adam og sag- de til ham: Hvor gaar Du hen? Og han sagde: Jeg hOrte din ROst i Ha- ven, og jeg var bange fordi jeg saa', at jeg var nogen, og jeg skulte mig. Og jeg, den Herre Gud, sagde til Adam: Hvem sagde Dig, at Du var nftgen? Har Du spist af det Træ, om hvilket jeg bod Dig, at Du ikke skulde æde, og om Du gjorde det, skulde
Du visselig dtt? Og Manden sagde: Kvinden, som Du gav mig og befale- de at forblive hos mig, gav mig af Træets Frugt, og jeg aad.
Og jeg, den Herre Gud, sagde til Kvinden: Hvad er det, Du har gjort. Og Kvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.
Og jeg, dert Herre Gud, sagde til Slangen: Fordi Du har gjort dette skal Du være forbandet fremfor alt Kvæg og fremfor alle Markens Dyr. Du skal gaa paa din Bug og æde Stuv alle dit Livs Dage. Og jeg vil sætte Fjendskab imellem Dig og Kvin- den, imellem din Sæd og hendes Sæd; han skal sonderknuse dit Hoved, og Du skal saare hans Hæl.
Til Kvinden sagde jeg, den Herre Gud: Jeg vil meget mangfoldiggjCre den Kummer og din Undfangelse. Med Smerte skal Du fode Btirn, din At- traa skal være til din Mand, og han skal herske over Dig.
Og )eSi den Herre Gud, sagde til Adam: Fordi Du har lyttet til din Hustrues Rtist, og har ædt af det Træes Frugt, om hvilket jeg befalede Dig, sigende: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Sorg skal Du æde deraf alle dit Livs Dage. Torne og Tidsler skal den frembringe Dig, og Du skal æde Urter paa Marken. I dit Ansigts Sved skal Du æde BrOd, indtil Du bliver til Jord igjen — thi Du skal visselig dO — thi Du er taget deraf; Du var StoV, og Du skal blive til S tov igjen.
Og Adam kaldte sin Hustrues Navn Eva, thi hun blev alle de Levendes Moder; thi saaledes har jeg, den Herre Gud, kaldet den fOrste af alle Kvin- der, hvilke ere mange. Og jeg, den Herre Gud, gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iforte dem.
Og jeg, den Herre Gud, sagde til min Enbaarne: Se, Mennesket er blevet som en af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand for ogsaa at tage af Livets Træ, og æde og leve evin- delig, vil jeg, den Herre Gud, for-
Mose Skrivelser.
87
vise ham af Edens Have til at dyrke Jorden, hvor fra han var taget; thi saa vist som jeg, den Herre Gud, lever kunne mine Ord ikke vende tomt tilbage, thi ligesom de udgaa af min Mund. saaledes skulle de opfyldes. Derfor drev jeg Mennesket ud, og jeg satte Cherubim fisten for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte til alle Sider, til at vogte Vejen til Livets Træ.
(Og disse^ ere de Ord, som jeg ta- lede til min Tjener Moses, og de ere sande efter min Villie, og jeg har talet dem til Dig, se til, at Du ikke viser dem til Nogen, undtagen dem, som tro, indtil jeg befaler Dig.) Amen.
Og det skele, efter at jeg, den Herre Gud, havde uddrevet dem, at Adam begyndte at dyrke Jorden og at re- gjere over alle Markens Dyr og at æde sit Brod i sit Ansigts Sved, saaledes som jeg, Herren, havde be- falet ham. Og Eva, hans Hustru, ar- bejdede ogsaa med ham. Og Adam kjendte sin Hustru, og hun fodte ham Sfinner og Dotre, og de begyndte at mangfoldiggjores og at opfylde Jor- den. Og fra den Tid af begyndte Adams Sfinner og Dotre at dele sig, to og to, i Landet, samt begyndte at dyrke Jorden og passe Kreature, og de avlede ogaa Sonner og Dfitre.
Og Adam paakaldte Herrens Navn, og ligeledes Eva, hans Hustru; og de horte Herren Rfist i Retning af Edens Have, talende til dem; men de saa' ikke Herren, thi de vare udelukke- de fra hans Aasyn. Og han befalede dem, at de skulde tilbede Herren deres Gud og ofre de Ffirstefodte af deres Flokke som et Offer til Herren. Og Adam var lydig til Herrens Be- falinger.
Og efter mange Dage aabenbarede en Herrens Engel sig for Adam og sagde: Hvorfor ofrer Du Offer til Herren? Og Adam sagde til ham: Jeg véd det ikke, men Herren be- falede mig. Da talede Englen og sagde: Dette er et Forbillede paa Ofringen af Faderens Enbaarne, som er fuld af Naade og Sandhed. Der- for skal Du gjore Alt, hvad Du gjfir,
i Sfinnens Navn, og Du skal omven- de Dig og paakalde Gud i Sonnens Navn evindelig.
Og den Helligaand, som bærer Vid- nesbyrd om Faderen og Sfinnen, faldt paa Adam paa den Dag, sigende: Jeg er Faderens Enbaarne fra Be- gyndelsen, herefter og evindelig, paa det at ligesom Du er falden, Du maa vorxle forlfist, og hele Menneskeslæg- ten, ja, saa mange, som ville.
Og paa den Dag velsignede Adam Gud, og han blev fuld af den Hellig- aand og begyndte at profetere an- gaaende alle Jordens Slægter, sigende: Velsignet være Guds Navn, thi for- medelst min Overtrædelse ere mine Ojne blevne aabnede; i dette Liv skal jeg have Glæde, og i Kjodet skal jeg atter se Gud.
Og Eva, hans Hustru, hfirte alle disse Ting og var glad, sigende: Der- som det ikke var for vor Overtrædelse, vilde vi aldrig have faaet Sæd og vilde aldrig have kjendt Godt og Ondt eller smagt Glæden over vor Gjenlfisning og evigt Liv, hvilket Gud giver alle Lydige.
Og Adam og Eva velsignede Guds Navn, og de kundgjorde alle Ting for deres Sfinner og Dfitre. Og Satan kom iblandt dem, sigende: Jeg er og- saa en Guds Son; og han befalede dem sigende: Tro ikke. Og de troede ikke, og de elskede Satan mere end Gud. Og fra den Tid af begyndte Menneskene at blive kjodelige, san- selige og djævelske.
Og Gud Herren kaldte paa Men- neskene allevegne ved den Helligaand og befalede dem, at de skulde om- vende sig. Og saa mange, som troede paa Sfinnen og omvendte sig fra deres Synder, skulde blive frelste ; men dem, som ikke troede og ikke omvendte sig, skulde fordommes. Og Ordene udgik fra Guds Mund med Bestemt- hed, hvorfor de maa opfyldes.
Og Adam undlod ikke at paakalde Gud; ej heller Eva, hans Hustru. Og Adam kjendte sin Hustru Eva, og hun undfik og fodte Kajn og sagde: Jeg har faaet en Mand af Herren; derfor maaske han ikke vil forkaste hans Ord.
88
Mose Skrivelser.
Men se, ogsaa Kajn vilde ikke h8re, thi han sagde: Hvem er Herren, at jeg skulde kjende ham. Og hun und- fik igjen og fOdte hans Broder Abel. Og Abel lyttede til Herrens Rttst. Og Abel blev en Faarehaarde, men Kajn en Agerdyrker. Og Kajn elskede Satan mere end Gud. Og Satan befalede ham, sigende: Gjor et Offer til Herren.
Og det skete efter en Tids Forlob, at Kajn bragte et Offer til Herren af Jordens Frugter. Og Abel bragte og- saa frem af sin Hjords Førstefødte, og af deres Fedme. Og Herren tog Hen- syn til Abel og hans Offer, men til Kajn og hans Offer tog han ingen Hensyn. Og Satan vidste dette, og det behagede ham. Og Kajn blev meget vred, og hans Ansigt falmede. Og Her- ren sagde til Kajn: Hvorfor er Du vred, og hvorfor er dit Ansigt falmet. Dersom Du gjor Godt, skal Du blive antaget, men dersom Du ikke gjflr Godt, da ligger der Synd for Dfiren, og Satan finsker at have Dig; og dersom Du ikke lytter til mine Bud, vil jeg overgive Dig, og det skal gaa Dig efter hans Begjær. Og Du skal regjere over ham, thi fra nu af skal Du blive Fader til hans Lcgne. Du skal kaldes Fortabelse, thi Du var ogsaa til ffirend Verden blev skabt. Og i kommende Tider skal der siges, at disse Vederstyggelighe- der nedarvedes fra Kajn; thi han for- kastede det stttrre Raad, som mod- toges fra Gud. Og dette er en For- bandelse, som jeg vil lægge paa Dig, medmindre Du omvender Dig. Og Kajn blev vred og lyttede ikke mere til Herrens Ord, ej heller til hans Broder Abel, som vandrede i Hellig, hed for Herren. Og Adam og hans Hustru sorgede ogsaa for Herren paa Grund af Kajn og hans Brttdre.
Og det skete, at Kajn tog en af sine Brfidres Dotre til Hustru, og de elskede Satan meie end Gud. Og Satan sagde til Kajn: Sværg til mig ved din Hals, og dersom Du aaben- barer det, skal Du do; og sværg dine Brodre ved deres Hoveder og ved den levende Gud, at de ikke aaben- bare det, thi dersom de aabenbare
det, skulle de visselig do; og Mette i den Hensigt, at din Fader ikke skal fra det at vide, og jeg vil i Dag overgive din Broder Abel i dine Hænder. Og Satan sværgede til Kajn> at han vilde gjOre som han (Kajn) befalede. Og alle disse Ting bleve gjorte i Hemmelighed. Da sagde Kajn: Visselig jeg er Mahan, Mester af denne stor Hemmelighed, for at jeg kan myrde og faa Vinding. Derfor blev Kajn kaldet Mester Mahan, og han glædede sig i sin Ugudelighed.
Og Kajn gik ud i Marken og tale- de med sin Broder Abel. Og det skete, at medens de vare i Marken stod Kajn op imod sin Broder og dræbte ham. Og Kajn folte stolt af hvad han havde gjort og sagde: Jeg er fri; min Broders Flokke ville vis- selig falde i mine Hænder.
Og Herren sagde til Kajn: Hvorer Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg véd ikke; er jeg min Broders Vogter? Da sagde Herren: Hvad har Du gjort; din Broders Blods Rttst raaber til mig fra Jorden ; og nu skal Du være forbandet paa Jorden, som har opladt sin Mund til at modtage din Broders Blod af din Haand. Naar Du dyrker Jorden, skal den ikke yder- mere give Dig sin Formue. En Flygt- ning og et Udskud skal Du være paa Jorden.
Og Kajn sagde til Herren: Satan fristede mig paa Grund af min Bro- ders Flokke. Og jeg var ogsaa vred, fordi Du antog hans Offer og ikke mit; min Straf er storre end jeg kan bære. Se, Du har i Dag uddreve1 mig fra Herrens Ansigt; fra dit An- sigt skal jeg være skjult, og jeg skal være en Flygtning og et Udskud paa Jorden; og det vil ske, at hvo, som fin- der mig, vil slaa mig ihjel for min Ugu- deligheds Skyld, thi mine Gjerninger ere ikke skjulte for Herren. Og jeg, Herren, sagde til ham: Hvo, som ihjelslaar Dig, ham skal det hævnes syvfold. Og jeg, Herren, satte et Mærke paa Kajn for at Ingen, som ham fandt, skulde ihjelslaa ham.
Og Kajn blev udelukt fra Herrens Ansigt, og tilligemed sin Hustru og
Mose Skrivelser.
89
mange af sine Brodre boede han i Landet Nod, Osten for Eden. Og Kajn kjendte sin Hustru, og hun undfik og ffidte Enok, og han avlede ogsaa mange Sflnner og Dtitre. Og han byggede en Stad, og kaldte Sta- dens Navn efter sin ældste Sons Navn Enok.
Og til Enok blev Irad fOdt og andre Sonner og DOtre. Og Irad avlede Mahujael og andre Stinner og Dotre. Og Mahujael avlede Methusael og an- dre Sttnner og DOtre. Og Methusael avlede Lamek. Og Lamek tog sig to Hustruer; den Enes Navn var Ada, og den Andens Zilla. Og Ada ftidte Ja- bal; han var Fader til dem, som boede i Telte; og de holdt Kvæg. Og hans Broders Navn var Jubal, som var Fa- der til alle dem, der legede paa Harpe og Orgel. Og Zilla fOdte ogsaa Tu- bal-Kajn, som underviste all Kunstar- bejdere i Messing og Jærn. Og Tu- bal-Kajns Stister kaldtes Naama.
Og Lamek sagde til sine Hustruer Ada og Zilla: Httr min Rost, I La- meks Hustruer, mærker min Tale; thi jeg har slaget en Mand ihjel, mig ti] et Saar, og en ung Mand, mig til Skade. Dersom Kajn skal hævnes syv Fold, saa skal Lamek visselig hævnes syv og halvfjerdsindstyve Fold; thi Lamek havde gjort Pagt med Sa- tan, efter Kajns Vis, hvorved han blev Mester Mahan, Mester af den store Hemmelighed, som Satan administerede til Kajn; men Irad, Enoks Son, som kjendte deres Hemmelighed, begyndte at aabenbare den til Adams Sonner, hvorfor Lamek i sin Vrede slog ham ihjel, ikke for at erholde Vinding lige- som Kajn, der ihjelslog Abel, men han slog ham ihjel for Edens Skyld.
Thi fra Kajns Dage var der et hem- meligt Forbund, hvis Gjerninger ud- førtes i Morket, og Enhver af dem kjendte sin Broder. Derfor forbandede Herren Lamek og hans Hus samt Alle, som havde gjort Pagt med Satan; thi de holdt ikke Guds Befalinger, hvilket mishagede Gud, og han administerede ikke til dem, thi deres Gjerninger vare Vederstyggeligheder, der begyndte at sprede sig iblandt alle Menneskenes
Sflnner. Dog bleve disse Ting ikke omtalte iblandt Menneskenes Stinner og Dotre, fordi Lamek havde fortalt dem som en Hemmelighed til sine Hu- struer; men disse gjorde Oprflr mod ham og fortalte disse Ting allevegne, og havde ikke Medlidenhed; derfor blev Lamek foragtet og kastet ud, og han kom ikke iblandt Menneskenes Sonner, for at han ikke skulde dfl. Og saaledes begyndte Morkets Gjerninger at formere sig iblandt alle Menneske- nes SOnner.
Og Gud forbandede Jorden med en svar Forbandelse og vrededes over de Ugudelige, ja over alle Menneskenes Sonner, som han havde skabt; thi de vilde ikke lytte til hans Rttst, ej hel- er tro paa hans enbaarne Son, ja ham, som han erklærede skulde komme i Tidens Midte, og var beredt for Jor- dens Dannelse.
Og saaledes begyndte Evangeliet at blive prædiket fra Begyndelsen; thi det blev forkyndt af hellige Engle, som udsendtes fra Guds Aasyn, og ved hans egen ROst og ved den Helli- gaands Gave. Og paa denne Maade bleve alle Ting bekræftede til Adam ved en hellig Ordinance; Evangeliet blev prædiket og en Beslutning ud- sendt, at., det skulde blive i Verden indtil dens Ende. Og saaledes var det. Amen.
Og Adam lyttede til Guds Rost og kaldte paa sine Stinner til at omvende sig. Og Adam kjendte atter sin Hu- stru, som ftidte en Son, og han kaldte hans Navn Seth. Og Adam prisede Guds Navn, thi han sagde: Gud har beskikket mig en anden Sæd, i Ste- det for Abel, som Kajn ihjelslog. Og Gud aabenbarede sig for Seth, som ikke var gjenstridig, men ofrede et antageligt Offer, ligesom hans Broder Abel. Og ham blev ogsaa en S8n fCdt, og han kaldte hans Navn Enos.
Da begyndte disse Mænd at paa- kalde Herrens Navn; og Herren velsignede dem, og en Bog til Ihukom- melse blev holdt, hvori der skreves i Adams Sprog; thi til saa mange, som paakaldte Gud, blev det givet at skrive ved Inspirationens Aand. Og de lærte
90
Mose Skrivelser.
deres Born at læse og skrive, thi de havde et Sprog, som var rent og ube- smittet.
Os dette Præstedømme, som var i Begyndelsen, skal ogsaa findes ved Verdens Ende. Denne Profeti ytrede Adam, da han var paavirket af den Helligaand, og et Slægtregister blev holdt ove"r Guds Born. Og dette var Adams Slægters Bog, sigende: Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse. Ef- ter sit eget Legems Billede skabte han dem, Mand og Kvinde; og han velsig- nede dem og kaldte deres Navn Adam paa den Dag, de bleve skabte; og de bleve levende Sjæle i Landet paa Guds Fodskammel.
Og Adam var et hundrede og tre- dive Aar gammel og avlede en Son i sin egen Lignelse, efter sit eget Bil- lede, og han kaldte hans Navn Seth. Og Adam levede, efter at han havde avlet Seth, otte hundrede Aar, og han avlede mange Sonner og Dotre. Og Adams ganske Alder, som han levede, blev ni hundrede og tredive Aar; og han d6de.
Seth var et hundrede og fem Aar gammel og avlede Enos; og han pro- feterede alle sine Dage og underviste sin Sfln Enos om Herrens Veje, hvor- for Enos ogsaa profeterede. Og Seth levede, efter at han havde avlet Enos, otte hundrede og syv Aar og avlede mange Sflnner og Dotre. Og Men- neskenes Born vare talrige i hele Landet. Og i de Dage havde Satan stort Herredomme iblandt Menneskene og rasede i deres Hjærter; fråden Tid af blev der Krige og Blodsudgydelse, og en Mands Haand var imod hans egen Broder, til at dcide ham, paa Grund af hemmelige Gjerninger, der sog- te efter Magt. Og Seths ganske Alder blev ni hundrede og tolv Aar, og han dode.
Og Enos var halvfemsindstyve Aar gammel, da han avlede Kenan. Og Enos tilligemed Resten af Guds Folk kom ud af Landet, som kaldes Shulon, og boede i et Forjættelsens Land, som hans kaldte efter sin egen Sons Navn Ke- nan. Og Enos levede, efter at han havde
avlet Kenan, otte hundrede og femten Aar, og avlede mange Sonner og DC- tre. Og Enos' ganske Alder blev ni hundrede og fem Aar, og han dode. Og Kenan var halvfjerdsindstyve Aar gammel, da han avlede Mahalaleel; og Kenan levede, efter at han havde av- let Mahalaleel, otte hundrede og fyrre- tyve Aar, og avlede Sonner og Dotre. Og Kenans ganske Alder blev ni hun- drede og ti Aar, og han dode.
Og Mahalaleel var fem og tredsinds. tyve Aar gammel, da han avlede Ja- red. Og Mahalaleel levede, efter at han havde avlet Jared, otte hundrede og tredive Aar, og avlede Sonner og Do- tre. Og Mahalaleels ganske Alder var otte hundrede og fem og halvfemsinds- tyve Aar, og han dode.
Og Jared var et hundrede og lo og tredsindstyve Aar gammel og avlede Enok. Og Jared levede, efter at han havde avlet Enok, otte hundrede Aar, og avlede Sonner og Dotre. Og Ja- red underviste Enok om alle Guds Veje. Dette er Adams Sonners Slægtli- nie; og Adam, med hvem Gud selv talede, var Guds Son. Og de vare Retfærdigheds Prædikere, der talede, profeterede og kaldte paa alle Men- nesker, allevegne, til at omvende sig. Og Menneskenes Born bleve belærte om Tro. Og Jareds ganske Alder blev ni hundrede og to og tredsinds- tyve Aar, og han dode.
Og Enok var fem og tredsindstyve Aar gammel, da han avlede Methuse- lah. Og det skete, at Enok vandrede i Landet iblandt Folket; og medens han vandrede omkring nedsteg Guds Aand fra Himmelen og hvilede paa ham; og han horte en Rost fra Him- melen, sigende: Enok, min Son, profeter til dette Folk og sig til dem: Omvender Eder, thi saa siger Herren: Jeg er vred paa dette Folk, og min grumme Vrede er optændt imod dem, thi deres Hjærter ere blevne haarde, deres Uren ere slove til at hore, og deres Ojne kunne ikke se langt bort. I disse mange Slægter, lige siden den Dag, da jeg skabte dem, have de vandret bort fra den rette Vej og fornægtet mie samt s6gt deres egne Raad i
Mose Skrivelser.
91
Mflrket; og i deres egne Vederstyg- geligheder have de begaaet Mord, og de have ikke holdt de Befalinger, som jeg gav deres Fader Adam. Derfor have de forsværget dem selv, og ved deres Eder have de bragt DOd over dem selv; og et Helvede har jeg be- redt for dem, dersom de ikke omven- de sig; og dette er en Beslutning, som jeg kundgjorde ved Verdens Begyn- delse ved min egen Mund ; og ved mine Tjeneres, dine Fædres ROst, har jeg bestemt det, ja, saaledes som det skal kundgjOres i Verden indtil dens Ende.
Og da Enok havde httrt disse Ord, bojede han sig til Jorden for Herren og talede for Herren Aasyn, sigende: Hvorfor har jeg fundet Naade for dit Ansigt; jeg er kun en Dreng, og alt Folket hader mig, og jeg har en tung Udtale, hvorfor er jeg din Tjener?
Og Herren sagde til Enok: Gaa og gjOr som jeg har befalet Dig, og In- gen skal gjennemstikke Dig. Aabn din Mund, og den skal fyldes, og jeg vil give Dig Evne til at tale; thi alt Kjod er i min Haand, og jeg vil gjOre som jeg finder for godt. Sig til dette Folk: Vælg i Dag at tjene Gud Her- ren, som skabte Eder. Se, min Aand hviler paa Dig, hvorfor jeg vil stad- fæste alle dine Ord; og Bjærgene skulle fly for dit Aasyn, og Floderne vil jeg forandre fra deres Lob; Du skal for- blive i mig og jeg i Dig; derfor van- drer med mig.
Og Herren talede til Enok og sagde til ham: Salv dine Ojne med Ler og vask dem, saa skal Du se. . Og han gjorde saa. Og han saa' de Aander, som Gud havde skabt; og han saa' ogsaa Ting, som ikke ere synlige til det naturlige Oje; og. fra den Tid af spredtes det Sagn i Landet: En Seer har Herren oprejst til sit Folk.
Og det skete, at Enok gik ud i Landet iblandt Folket, og han stod paa Hojene og de httje Steder og raabte med boj Rflst, og vidnede imod deres Gjerninger; o^ alle Mennesker fornærmedes over ham. Og de kom frem for at hOre ham paa de hoje Ste- der, sigende til Teltmændene: Forbliv
I her og tag Våre paa Teltene, me- dens vi gaa hen for at beskue Seeren, thi han profeterer, og der er noget Be- synderligt i Landet; en vild Mand er kommen iblandt os.
Og det skete, at da de htfrte ham, lagde Ingen Haand paa ham; thi Frygt kom over Alle, som htfrte ham; thi han vandrede med Gud. 'Og der kom til ham en Mand, hvis Navn var Mahijah, og sagde til ham: Sig os tydeligt, hvem Du er og hvor fra Du kommer. Og han sagde til dem: Jeg er kommen fra Kenans Land, mine Fædres Land, et Retfærdigheds Land indtil denne Dag. Og min Fader un- derviste mig om alle Guds Veje. Og det skete, at medens jeg rejste fra Ke- nans Land ved Havet mod Ost saa' jeg et Syn; og se, jeg saa' Himlene, og Herren talede til mig og gav mig Be- falinger, hvorfor jeg, for at vare lydig til Guds Befalinger, taler disse Ord.
Og Enok vedblev sin Tale, sigende: Herren, som talede med mig, er Him- melens Gud, og han er min Gud og Eders Gud, og I ere mine BrOdre; hvorfor raadftire I Eder med Eder selv og fornægte Himmelens Gud?
Himlene skabte han; Jorden er hans Fodskammel, og sammes Grundvold er hans. Se, han lagde den, og en Mang- foldighed af Mennesker har han ladet fremkomme paa dens Overflade. Og skjondt Dtiden er kommen over vore Fædre kjende vi dem, og vi kunne ikke nægte det; vi kjende endog den ftirste af Alle, nemlig- Adam. Thi vi have skrevet en Bog til Ihukommelse iblandt os, efter det MOnster, som er givet ved Guds Finger; og det er givet i vort eget Sprog.
Og da Enok talede Guds Ord skjæl- vede Folket og kunde ikke staa for hans Aasyn; og han sagde til dem: Formedelst Adams Fald ere vi til, og ved hans Fald kom Doden ; og vi ere blevne Deltagere i Elendighed og Ve. Se, Satan er kommen iblandt Menne- skenes BOrn og frister dem til at til- bede ham, og Menneskene ere blevne kjOdelige, sanselige og djævelske, og de ere udelukkede fra Guds Nærværelse. Men Gud har forkyndt vore Forfædre,
92
Mose Skrivelser.
at alle Mennesker maa omvende sig.
Og han kaldte paa vor Fader Adam ved sin egen R6st, sigende: Jeg er Gud; jeg skabte Verden og Menne- skene forend de vare til i Kjfidet. Og han sagde ogsaa til ham: Dersom Du vil vende Dig til mig og lytte til min Rtist, og tro og omvende Dig fra alle dine Overtrædelser, og blive dobt i min enbaarne Stfns Navn, han, som er fuld af Naade og Sandhed, hvilken er Jesus Kristus, det eneste Navn, der skal gives under Himmelen, ved hvilket Salighed skal komme til Menneskenes Born, da skal Du annamme den Hel- ligaands Gave; og Du skal bede om alle Ting i hans Navn, og hvad som helst Du beder om, skal vorde Dig givet.
Og vor Fader Adam talede til Her- ren og sagde: Hvorfor er det, at Men- neskene skulle omvende sig og blive dobte i Vand? Og Herren sagde til Adam: Se, jeg har tilgivet Dig din Overtrædelse i Edens Have. Derved kom det Sagn ud iblandt Folket, at Guds Stfnhar udsonet for oprindelig Synd, hvorfor Forældrenes Synder ikke kunne hjemsoges paa BOrnenes Hove- der, thi disse ere gjenlbste fra Ver- den Begyndelse af.
Og Herren talede til Adam, sigende: For saa vidt som dine Born ere und- fangne i Synd, saaledes undfanges ogsaa Synden i deres Hjærter, naar de begynde at voxe til, og de smage det Bitre, for at de kunne lære at paa- skjonne det Gode. Og det er givet dem at kjende Godt fra Ondt; derfor have de deres egen Frivillie; og jeg har givet Dig en anden Lov og Be- faling. Derfor lær Eders Born, at alle Mennesker, overalt, maa om- vende sig, ellers kunne de ingen- lunde arve Guds Rige; thi intet Urent kan bo der eller være i Guds Nærvæ- relse; thi i Adams Sprog er hans Navn Hellighedens Mand, og hans Enbaarnes Navn er Menneskenes Son, ja, Jesus Kristus, en retfærdig Dom- mer, som skal komme i Tidens Mid- te. Derfor giver jeg Eder den Be- faling, at I skulle frit lære Eders Born
disse Ting og sige: Formedelst Over- trædelse kom Faldet, hvilket Fald bringer Dod; og eftersom I bleve fodte til Verden ved Vand og Blod og Aan- den, som jeg har skabt, og blev af Sttfvet en levende Sjæl, saaledes maa
1 ogsaa fedes igjen til Guds Rige af Vand og Aand og renses ved Blod, ja, Blodet af min Enbaarne, for at I kunne blive helliggjorte fra al Synd og nyde det evige Livs Ord i denne Ver- den og evigt Liv i den tilkommende Verden, ja Udedelighedens Herlighed ; thi ved Vandet holde I Budet, ved Aanden ere I retfærdiggjorte, og ved Blodet ere I helliggjorte; derfor er den givet til at forblive hos Eder; den er Himmelens Vidne, Trosteren, den udodelige Herligheds Fredsgiver, alle Tings Sandhed, den, som oplyser og levendegjor alle Ting, som kjender alle Ting og har al Magt ifolge Vis- dom, Barmhjærtighed,;Sandhed, Retfær- dighed og Dom.
Og nu se, jeg siger Dig: Dette er Saliggjorelsens Plan for alle Menne- sker, igjennen min Enbaarnes Blod, han, som skal komme i Tidens Midte. Og se, alle Ting have deres Lignel- se, og alle Ting ere skabte til at skulle bære Vidnesbyrd om mig, ja baade timelige og aandelige Ting, Ting, som ere i Himmelen oventil, og Ting, som ere paa Jorden, og Ting, som ere i Jorden, og Ting, som ere under Jorden, baade oventil og nedcntil; Alt bærer Vidnesbyrd om mig.
Og det skete, da Herren havde talet med Adam, vor Fader, at Adam raabte til Herren, og han blev bort- fort af Herrens Aand, og blev bragt ned i Vandet, blev nedsænket under Vandet og bragt frem op af Vandet- Og paa denne Maade blev han dobt. Og Guds Aand neddalede paa ham,
02 saaledes blev han fttdt af Aanden og blev levendegjort i sit Indre. Og han horte en Rost fra Himmelen, si- gende: Du er dObt med Ild og med den Helligaand. Dette er Faderens og Sonnens Vidne fra nu af og for evigt, oe Du er efter hans Orden, som var uden Dages Begyndelse og Aars Ende, fra al Evighed til al Evighed.
Mose Skrivelser.
93
Se, Du er Et i mig, en Guds Sen; og saaledes kunne alle blive mine SOnner. Amen.
Og det skete, at Enok vedblev sin Tale, sigende: Se, vor Fader Adam lærte om dette, og Mange troede og ere blevne Guds Sonner; men Mange troede ikke, hvorfor de ere omkomne i deres Synder og skue fremed med Frygt og i Pine, ventende paa, at Guds Vredes brændende Harme skal blive udgydt over dem. Og fra den Tid af begyndte Enok at profetere, sigende til Folket: Medens jeg van- drede og stod paa Stedet Mahujah og raabte til Herren, kom der en Rost ud af Himmelen, sigende: Vend om 0g gaa 0p paa pj,.;-gv; Simeon. Og det skete, at jeg vendte om og gik op paa Bjærget; og som jeg stod paa Bjærget, saa' jeg Himlene aabne sig, og jeg blev iklædt Herlighed, og jeg saa' Herren; han stod foran mig;, o£ talede med mig Ansigt til Ansigt, ligesom ea Mand taler med en an- den. Og han sagde til mig: Se, og jeg vil vise Dig Verden igjennem mange Generationer.
Og det skete, at jeg i Dalen Shum saa' et stort Folk, som boede i Telte, hvilket var Shums Folk. Og atter sagde Herren til mig: Se; og jeg skuede mod Nord, og jeg saa' Cainans Folk, som boede i Telte. Og Herren sagde til mig: Profeter; og jeg pro- feterede, sigende: Se, Cainans Folk, som ere talrige, skulle gaa frem til Krig mod Shums Folk, og de skulle slaa dem, at de maa blive fuldstæn- dig Odelagte. Og Cainans Folk skulle dele sig i Landef, og Landet skal blive go'.dt og ufrugtbart, og intet andet Folk end Cainans Folk skal bo der; thi se, Herren skal forbande Landet med stor Hede, og sammes Goldhed skal vedvare for altid, og en sort Hud kom paa alle Cainans Bern, saa at de bleve foragtede iblandt alle Folk.
Og det skete, at Herren sagde til mig: Se; og jeg saa' og beskuede Sharons Land, Enoks Land, Omners Land, Henis Land, Shems Land, Haners Land, og Hanannihahs Land,
og alle deres Indbyggere. Og Herren sagde til mig: Gaa til dette Folk og sig til dem: Omvender Eder, saa at jeg ikke skal komme og slaa Eder med en Forbandelse, og I de. Og han gav mig den Befaling, at jeg skulde dobe i Faderens Navn, og Sonnens, som er fuld af Naade og Sandhed, og den Helligaands, som bærer. Vidnesbyrd om Faderen og Sonnen.
Og det skete, 'at Enok vedblev at prædike Omvendelse til alle Folk, undtagen Cainans Folk; og saa stor var Enoks Tro, at han anfOrte Guds Folk, da deres Fjender kom imod dem til Slag. Og han talede Herrens Ord, og Jorden skjælvede, og Bjær- gene flyede paa hans Befaling; og Vandfloderne bleve fOrte ud af deres Lob; og Levernes BrOlen hortes ud af Orken; og alle Folk frygtede saare, saa kraftige vare Enoks Ord, og saa kraftigt var det Sprog, som Gud havde givet ham. Der kom ogsaa et Land op af Havets Dyb; og saa stor var den Frygt, som kom over Guds Folks Fjender, at de flyede og stode langt borte, og de gik ind paa Landet, som kom op af Havets Dyb. Og Landets Kæmper stode ogsaa langt borte, og der udgik ea Forbandelse over hele Folket, som stred imod Gud; og fra den Tid af var der Krige og Blods- udgydelse iblandt dem; men Herren kom og boede hos sit Folk, og de levede i Retfærdighed. Og saa stor var Herrens Herlighed, som hvilede over hans Folk, at Guds Frygt var over alle Nationer. Og Herren vel- signede Landet, og de vare velsig- nede paa Bjæfgene og de heje Steder og gjorde Fremgang.
Og Herren kaldte sit Folk Zion, fordi de vare af et Hjærte og et Sind og levede i Retfærdighed; og der fandtes ingen Fattige iblandt dem; og Enok vedblev sin Prædiken i Ret- færdighed til Guds Folk, Og det skete i hans Dage, at han byggede en Stad, som blev kaldt Hellighedens Stad, ja Ziox. Og det skete, at Enok talede med Herren, og han sagde til Herren: Visselig skal Zion
94
Mose Skrivelser.
bo i Sikkerhed for bestandigt. Men Herren sagde til Enok: Zion har jeg velsignet, men Resten af Folket har jeg forbandet. Og det skete, at Her- ren viste Enok alle Jordens Indbyg- gere; og han saa' og se Zion blev efter en Tids Forlob optaget til Him- melen. Og Herren sagde til Enok: Se min Bolig for altid.
Os Enok saa' Resten af Folket, som vare Adams SOnner; og de vare en Blanding af hele Adams Slægt, med Undtagelse af Kajns Sæd; thi Kajns Sæd var sort og havde ikke Plads iblandt dem. Og efter at Enok havde set Zion optaget til Himmelen saa' han alle Jordens Nationer; og der fremkom Slægt efter Slægt; og Enok var hoj og oploftet, ja i Fa- derens og Menneskenes SOns Skjfld; og se, Satans Magt var overalt paa Jorden. Og Enok saa' Engle nedstige fra Himmelen; og han hOrte en hoj ROst, sigende: Ve, Ve over Jordens Indvaanere! Og han saa' Satan med en stor Lænke i sin Haand, og den indhyllede hele Jorden i Mflrke; og Satan saa' op og lo, og hans Engle glædede sig. Og Enok saa' Engle nedstige fra Himmelen, bærende Vid- nesbyrd om Faderen og Sonnen; og den Helligaand faldt paa Mange, som ved Himmelens Magt blive optagne til Zion.
Og det skete, at Himmelens Gud beskuede Resten af Folket og græd. Og Enok bar Vidnesbyrd derom og sagde: Hvorfor græde Himlene og udgyde deres Taarer som Regn paa Bjærgene? Og Enok sagde til Her- ren: Hvorledes er det, at Du kan græde, da Du er hellig og vedbliver fra al Evighed til al Evighed. Der- som det var muligt for Mennesket at tælle Jordens StOv, ja Millioner Klo- der lig denne, vilde det ikke være en Begyndelse til dine Skabelsers Antal; o* dine Hænder ere fremdeles ud- strakte; Du er der, og det Skjod er der; og Du er ogsaa retfærdig; Du er stedse barmhjærtig og kjærlig; Du har taget Zion til dit eget SkjOd, fra alle dine Skabelser, fra al Evig- hed til al Evighed, og kun Fred,
Retfærdighed og Sandhed er din Tro- nes Bolig, og uendelig Barmhjærtig- hed skal gaa for dit Ansigt; hvorledes er det, at Du kan græde.
Herren sagde til Enok: Se disse dine BrOdre, de ere mine egne Hæn- ders Gjerninger, og jeg gav dem deres Kundskab paa den Dag, da jeg skabte dem; og i Edens Have gav jeg Men- nesket sin Handlefrihed; og til dine BrOdre har jeg sagt og ligeledes givet Befaling, at de skulde elske hver- andre, og at de skulde vælge mig, deres Fader; men se, de have ikke Kjærlighed; men de hade deres eget Blod, og min Forternelses Ild er optændt imod dem; og i min ivrige Mishag vil jeg sende Floden over dem, thi min frygtelige Vrede er optændt imod dem. Se, jeg er Gud; Hellig- hedens Mand er mit Navn; Raads Mand er mit Navn, og ligsiedes er mit Navn Endlos og Evig. Derfor kan jeg udrække mine Hænder og holde alle de Skabelser, som jeg har gjort; og mine Ojne kunne ogsaa gjennemskue dem; og iblandt alle mine Hænders Gjerninger har der ikke været saa stor Ugndelighed som iblandt dine Brodre; men se, deres Synder skulle være paa deres Fædres Hoveder; Satan skal være deres Fader^ os: Elendighed skal blive deres Dom; og alle Himle skulle græde over dem, ja alle mine Hænders Gjerninger; hvorfor skulle ikke Himlene græde, naar de se, at disse skulle lide? Men se, de, som dine Ojne nu beskue, skulle omkomme i Floden; og se, jeg vil indespærre dem; et Fængsel har jeg beredt for deiti. Men han, som jeg har udvalgt, har bOnfaldt for mit Aasyn, hvorfor han lider for deres Synder, hvis de ville omvende sig paa den Dag, da min Udvalgte skal vende tilbage til mig; men indtil den Dag skulle de være i Pine. Derfor skulle Himlene græde, ja alle mine Hænders Gjerninger.
Og det skete, at Herren, talede til Enok og fortalte ham alle Menne- skenes Gjerninger, hvorfor Enok vidste det; og han saa' paa deres Ugudelig- hed og Elendighed og græd samt
Mose Skrivelser.
95
udstrakte sine Arme; og hans Hjærte svulmede som Evigheden, hans Ind- volde pinedes af Medynk, og hele Evigheden rystede. Og Enok saa' ogsaa Noa og hans Familie, at alle Noæ Sonners Efterkommere skulde blive frelste med en timelig Frelse, hvorfor Enok saa', at Noa byggede en Ark; og Herren smilede paa den og holdt den i sin egen Haand; men over Resten af de Ugudelige kom Floden og opslugte dem. Og da Enok saa' dette, led hans Sjæl Bitterheds Kvaler, og han græd over sine Brodre og sagde til Himlene: Jeg vil ikke lade mig trOste. Men Herren sagde til Enok: Opleft dit Hjærte og var glad, og se. Og det skete at Enok saa', at fra Noa nedstammede alle Jordens Slægter; og han raabte til Herren, sigende: Naar skal Herrens Dag komme? Naar skal den Retfærdiges Blod udgydes, at alle de, som sorge, kunne blive helligjorte og faa evigt Liv? Og Herren sagde: Det skal ske i Tidens Midte paa Ugudelig- hedens og Hævnens Dag. Og se, Enok saa' Menneskenes Sons Komme i Kjedet; og hans Sjæl glædede sig, sigende: Den Retfærdige er ophrjjet, og Lammet er slagtet fra Verdens Begyndelse af; og formedelst Tro er jeg i Faderens Skjod, og se, Zion er hos mig.
Og det skete, at Enok beskuede Jorden ; og han hOrte en R6st fra dens Indre, sigende: Ve, Ve over mig, Menneskenes Moder. Jeg er i Pine, jeg er træt paa Grund af mine Berns Ugudelighed ! Naar skal jeg hvile og blive renset fra den Urenhed, som er udgaaet af mig? Naar vil min Skaber helliggjore mig, at jeg maa hvile, og Retfærdighed forblive en Tid paa mig? Og da Enok horte Jorden jamre sig, græd han og raabte til Herren, sigende: O Herre! vil Du ikke have Medlidenhed med Jorden? Vil Du ikke velsigne Noæ Bern? Og det skete, at Enok vedblev at raabe til Herren, sigende: O Herre! jeg beder Dig i din Enbaarnes Navn, ja Jesus Kristus, at Du vil være barm- hjertig mod Noa og hans Sæd, saa at
Jorden ikke mere skal blive oversvom- met af Vandfloden. Og Herren kunde ikke nægte ham, hvorfor han gjorde Pagt med Enok og svor ham med en Ed, at han vilde standse Floden, at han vilde kalde paa Noæ Born ; og han kundgjorde den uforanderlige Beslutning, at saa længe Jorden stod skulde der altid findes en Levning af hans. Sæd iblandt alle Nationer. Os: Herren sagde: Velsignet er han, igjen- nem hvis Sæd Messias skal komme; thi han sagde: Jeger Messias, Zions Konge, Himmelens Klippe, der er udstrakt lig Evigheden; og den, som kommer ind ad Porten og stiger op ved mig, skal aldrig falde; derfor sa- lige ere de, om hvem jeg har talet, thi de skulle komme frem med evige Glædessange.
Og det skete, at Enok raabte til Herren, sigende: Skal Jorden hvile naar Menneskenes S6n kommer i Kjo- det? Vis mig dette, jeg beder Dig. Og Herren sagde til Enok: Se; og han saa' og beskuede Menneskenes Srjn oploftet paa et Kors, efter Menne- skers Vis; og han horte en hej Rost; og Himlene bleve tilslorede, og alle Guds Skabelser sorgede; og Jorden sukkede, Klipperne revnede, og de Hel- lige opstode^g bleve kronede med Herligheds Kroner ved Menneskenes Sons hejre Haand, og saa mange af Aanderne, som vare i Fængsel, kom frem og stode ved Guds hejre Haand, og Resten blev tilbageholdt i M6r- kets Lænker indtil den store Dags Dom. Og Enok græd igjen og raabte til Herren, sigende: Naar skal Jorden hvile? Og Enok saa' Menneskenes Son opstige til Faderen; og han paa- kaldte Pierren, sigende: Vil Du ikke igjen komme til Jorden? Thi efterdi Du er Gud og jeg kjender Dig, og Du har sværget til mig og befalet mig at bede i den Enbaarnes Navn; Du har skabt mig og givet mig Ret til din Trone, og dette ikke af mig selv, men formedelst din egen Barmhjærtighed : derfor beder jeg Dig, om Du ikke igjen vil komme til Jorden.
Og Herren sagde til Enok: Saa sandt jeg lever skal jeg komme i de
96
Mose Skrivelser.
sidste Dage, i Ugudelighedens og Hævnens Dage, for at opfylde den Ed, jeg har svoret Dig angaaende Noæ BOrn. Og Dagen kommer, da Jorden skal hvile; men for den Dag skulle Himlene formorkes, og et Sl6r af Morke skal indhylle Jorden; Him- lene skulle ryste og ligeledes Jorden, og stor Trængsel skal der være iblandt Menneskenes Born; men mit Folk vil jeg bevare; og Retfærdighed vil jeg sende ned fra Himmelen, og Sandhed vil jeg bringe frem af Jorden, for at bære Vidnesbyrd om min Enbaarne, om hans Opstandelse fra de Dtide, ja om alle Menneskers Opstandelse. Og jeg vil lade Retfærdighed og Sandhed fare hen over Jorden lig en Over- svømmelse, for at indsamle mine egne Udvalgte fra Jordens fire Hjorner til et Sted, som jeg skal berede, en hellig Stad, saa at mit Folk kan omgjorde sine Lænder og se hen til min Tilkom- melses Tid; thi der skal mit Taber- nakel være, og det skal kaldes Zion, et nyt Jerusalem. Og Herren sagde til Enok: Da skal Du og hele din Stad mode dem der, og vi skulle modtage dem i vort Skjtid, og de skulle se os. Og vi skulle falde dem om Halsen, og de skulle ligeledes falde os om Halsen, og vi skulle kysse hver- andre; og der skal min Bolig være, og det skal kaldes Zion, som er udkom- men fra alle Skabelser, som jeg har gjort, og i en Tid af et tusinde Aar skal Jorden hvile.
Og det skete, at Enok saa' Menne- skenes Sons Tilkommelse i de sidste Dage, for at bo paa Jorden i Retfær- dighed i en Tid af et tusinde Aar. Men fftr den Dag saa' han stor Træng- sel iblandt de Ugudelige; og han saa' ogsaa Havet, at det var oprort og Menneskenes Hjærter forsmægtede, idet de med Frygt ventede paa den almæg- tige Guds Dom, som skulde komme over de Ugudelige. Og Herren viste Enok alle Ting, ja lige til Verdens Ende; og han saa' de Retfærdiges Dag, deres Forlosnings Time, og annammede en Fylde af Glæde. Og alle Zions Dage, i Enoks Dage, vare tre hun- drede og fem og tredsindstyve Aar.
Og Enok og hele hans Folk vandrede med Gud, som boede midt i Zion; og det skete, at Zion fandtes ikke, thi Gud tog den op til sit eget SkjOd; og fra den Dag af sagdes der: Zion
ER FLYGTET.
Og alle Enoks Dage vare fire hun- drede og tredive Aar.
Og det skete, at Methuselah, Enoks SOn, blev ikke optaget, paa det at Herrens Pagter, som han sluttede med Enok, kunde blive opfyldte; thi han gjorde visselig den Pagt med Enok, at Noa skulde komme af hans Læn- ders Frugt. Og det skete, at Methuse- lah profeterede, at alle Jordens Na- tioner skulde udspringe fra hans Læn-
v
:ca:
han folte
aer gjenuuTi stolt deraf. Og der blev en stor Hungersnod i Landet, thi Herren for- bandede Landet med svar Forbandelse, og mange af dens Indbyggere dode.
Og det skete, at Methuselah var et hundrede og syv og firsindstyve Aar gammel, da han avlede Lamek. Og Methuselah levede, efter at han havde avlet Lamek, syv hundrede og to og firsindstyve Aar, og avlede Sonner og DOtre ; og Methuselahs ganske Alder blev ni hundrede og ni og tredsindstyve Aar, og han dOde.
Og Lamek var et hundrede og to og firsindstyve Aar gammel, da han avlede en Son, som han kaldte Noa, sigende: Denne SOn skal trCste os i vor Gjer- ning og vore Hænders Arbejde, paa Grund af Jorden, som Herren har for- bandet. Og Lamek levede, efter at han havde avlet Noa, fem hundrede og fem og halvfemsindstyve Aar, og avlede Sflnner og Dotre. Og Lameks ganske Alder blev syv hundrede og syv og halvfjerdsindstyve Aar, og han dode.
Og Noa var fire hundrede og halv- tredsindstyve Aar gammel, da han av- lede Japhet; og to og fyrretyve Aar se- nere avlede han Sem med hende, som var Moder til Japhet, og da han var fem hundrede Aar gammel avlede han Kam.
Og Noa og hans SOnner lyttede til Herren og gave Agt paa hans Ord, hvorfor de bleve kaldte Guds Stfnner. (Fortsættes paa Side 97.)
ET HISTORISK-BIO&RAHSE MAANEDSSKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 7.
JULI 1883.
2DEN AARG.
MOSE SKRIVELSER.
Aabenbaret til Seeren Joseph i December 1830. (Fortsat fra Side 96.)
Og da disse Mænd begyndte at for- mere sig paa Jorden, og Dotre bleve dem fddte, saa' Menneskenes Sonner, at deres Dotre vare skjonne, og de toge sig Hustruer eftersom de behagede. Og Herren sagde til Noa: Dine S8n- ners Dotre have solgt sig selv, thi se, min Vrede er optændt imod Menne- skenes Sonner, da de ikke ville lytte til min Rost. Og det skete, at Noa profeterede og lærte hvad der horte Gud til, ja saaledes som det var i Begyndelsen. Og Herren sagde til Noa: Min Aand skal ikke trætte med Mennesket evindelig, thi han skal vide, at alt Kjod skal do; dog skulle hans Dage være et hundrede og tyve Aar; og dersom Menneskene ikke omvende sig, vil jeg sende en Vandflod over dem.
Og i de Dage vare der Kæmper paa Jorden, og de sogte efter Noa for at borttage hans Liv; men Herren var med Noa, og Herrens Kraft hvilede paa ham.
Og Herren ordinerede Noa efter sin egen Orden og befalede ham, at han skulde gaa og forkynde hans Evan- gelium til Menneskenes Born, saaledes som det blev givet til Enok. 7
Og det skete, at Noa kaldte paa Men- neskene, at de skulde omvende sig; men de lyttede ikke til hans Ord; og efter at de havde hort ham, kom de optil ham, sigende: Se, vi ere Guds Sonner; have vi ikke ægtet Menneske- nes Dotre? Og æde og drikke vi ikke, og tage og give vi ikke tilægte? Og vore Hustruer fode os Bom, hvilke ere mægtige Mænd, ja meget navnkundige Mænd, lig dem, der levede i gamle Dage. Og de lyttede ikke til Noæ Ord.
Og Gud saa', at Menneskenes Ugu- delighed var bleven stor paa Jorden, og de vare alle oploftede i deres Hjærters Tankers Paafund, der var ond bestan- dig.
Og det skete, at Noa vedblev at prædike for Folket, sigende: Lytter og giver Agt paa mine Ord, tror og om- vender Eder fra Eders Synder 02 bliver dobte i Jesu Kristi, Guds Sons, Navn, ligesom Eders Fædre gjorde, og I skulle annamme den Helligaands Gave, saa at I kunne faa alle Ting aaben- barede ; og dersom I ikke gjore dette, vil Floden komme over Eder. Desuag- tet horte de ikke, og det angrede Noa, og hans Hjærte pi nede?, fordi Herren
98
Abrahams Bog.
havde skabt Mennesket paa Jorden, og det bedrøvede hans Hjærte. Og Her- ren sagde: Jeg vil Odelægge Menne- sket, som jeg har skabt, af Jorden, baade Mennesker og Dyr, krybende Ting og Fugle under Himmelen; thi det angrer Noa, at jeg har skabt dem og at jeg har gjort dem; og han har paakaldt mig fordi de have efterstræbt hans Liv.
Og saaledes fandt Noa Naade for Herrens Ojne; thi Noa var en retfær-
dig Mand og fuldkommen i sin Tid; og han vandrede med Gud tilligemed hans tre Sønner, Sem, Kam og Japhet. Jorden var fordærvet for Guds An- sigt og var fyldt med Vold. Og Gud saa' paa Jorden, og se, den var for- dærvet; thi alt Kjod havde fordærvet sin Vej paa Jorden. Da sagde Gud til Noa: Alt Kjods Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold, og se, jeg vil odelægge alt Kjod fra Jorden.
ABRAHAMS BOG.
Oversat fra Papyrus af Joseph Smith.
En Oversættelse af nogle ældgamle Optegnelser, som ere komne os i Hænde fra Katakomberne i Ægypten og som indeholde Abrahams Skrivelser, skrevne medens han var i Ægypten, kaldet Abrahams Bog, skrevet af ham selv paa Papyrus. „ Times and Seasons," ylie Aarg., Side 704.
1 Kaldæernes Land, i min Faders Hjem, indsaa jeg, Abraham, at det var nødvendigt for mig at erholde et an- det Hjem, og da jeg fandt, at der var større Lyksalighed, Fred og Hvile for mig, søgte jeg efter Fædrenes Velsig- nelser samt den Myndighed, hvortil jeg skulde ordineres for at kunne for- valte samme; thi da jeg selv havde været en Efterfolger af Retfærdighed og tillige Ønskede at komme i Besid- delse af stor Kundskab, at blive en større Efterfolger af Retfærdighed og besidde større Kundskab, at blive en Fader til mange Nationer, en Freds- fyrste ; og da jeg diskede at modtage Undervisninger og holde Guds Bud, blev jeg en retmæssig Arving, en Høj- præst, besiddende den Myndighed, som Fædrene havde; den blev bekræftet paa mig fra Fædrene, thi den kom ned fra Fædrene, lige fra Tidens Begyndelse, ja fra selve Begyndelsen eller for Jor- dens Dannelse og til nærværende Tid; og denne Myndighed, den Førstefødtes Myndighed, besegledes paa det første Menneske, nemlig Adam eller første Fader, og kom gjennem Fædrene til mig.
Jeg tragtede efter min Beskikkelse
til Præstedømmet, ifølge Guds Forord- ning til Fædrene med Hensyn til Ef- terkommerne. Efterdi mine Forfædre havde vendt sig bort fra deres Retfær- dighed og fra de hellige Bud, som Herren deres . Gud havde eivet dem, og dyrkede Hedningernes Guder, næg- tede de aldeles at lytte til min Røst; thi deres Hjærter higede efter at gjøre Ondt og vare aldeles hengivne til Elkenahs Gud, Libnahs Gud, Mahmack- rahs Gud, Korash's Gud og Faraos, Kongen af Ægyptens, Gud; derfor vendte de deres Hjærter til Hednin- gernes Ofringer, idet de ofrede deres Børn til deres stumme Afguder 02 lyttede ikke til min Røst, men stræbte efter at berøve mig Livet ved Elke- nahs Præsts Haand. Elkenahs Præst var ogsaa Faraos Præst.
Og paa den Tid var det Faraos, Kongen af Ægyptens, Præsts Skik at ofre til disse fremmede Guder paa det Alter, som var bygget i Landet Kaldæa, baade Mænd, Kvinder og Børn. Og det skete, at Præsten, efter Ægypternes Skik, ofrede til Faraos Gud, og ligele- des til Shagreels Gud; og denne Sha- greels Gud var Solen. Og Faraos Præst ofrede et Barn, som et Takof-
Abrahams Bog.
30
fer paa Alteret, som stod ved den Hoj, man kalder Potifars Hoj, ved den Overste Ende af Sletten Olishem. Og paa én Gang havde denne Præst paa dette Alter ofret tre Jomfruer, Dfitre af Onitah, der var af kongelig Her- komst og nedstammede i lige Linie fra Kam. Disse Jomfruer bleve opof- rede paa Grund af deres Dyd; de vilde ikke boje sig for at tilbede Guder
af Træ eller Sten; derfor bleve «Te dræbte paa dette Alter, og det blev udffirt paa ægyptisk Vis.
Og det skete, at Præsterne angrebe mig med Vold for ogsaa at ihjelslaa mig paa det samme Alter, ligesom de havde gjort ved disse Jomfruer; og for at I kunne danne Eder et Begreb om, hvorledes dette Alter saa' ud, vil jeg henvise Eder til Billedet ved Be-
ET BILLEDE FRA ABRAHAMS BOG. Nb. i.

\
^-iV\\vTv
S^zLLLLL ////7/777TT2 // / /
jjimiiM///////7////7/7mrrrTrrrr77^
— — ^ '^^^— ^^^^^^—-^— . ■ '11 IT — I in .»__'/ f / / / ^
TM-iriDiHi
I
Forklaring over ovenstaaende Billede.
Fig. i. Herrens Engel.— 2. Abraham ligger fastgjort paa et Alter.— 3. Elke- nahs Afgudspræst gjor Forsog paa at opotre Abraham.— 4. De afgudiske Præ- sters Ofteralter, staaende foran Elkenahs, Libnahs, Mahmackrahs, Korash's og. Faraos Guder.— 5. Elkenahs Afgud.— 6. Libnahs Afgud.— 7. Mahmackrahs Af- gud.—8. Korash's Afgud.— 9. Faraos Afgud.— 10. Abraham i Ægypten.— 11. Dette skal fremstille Himmelens Piller, saaledes som Ægypterne forstode det. — 12. Raukeeyang, som betyder Udstrækning eller Firmamentet over vore Hove- der; men i nærværende Tilfælde og i Forbindelse med dette Æmne mente
Ægypterne, at det skulde betyde bhaumau (det er rende til det hebraiske Ord Shaumahveem.
hoj eller Himlene), sva-
100
Abrahams Bog.
gyndelsen af denne Optegnelse. Det lignede i Formen et Sengested, saa- ledes som Kaldæerne brugte det; og det stod foran Elkenahs, Libnahs> Mahmackrahs og Korash's Guder, og ligeledes en Gud, som lignede Faraos, Kongen af Ægyptens, Gud. For at I kunne forstaa, hvorledes disse Guder saa' ud, har jeg gjengivet deres Ud- seende i de Figurer, som findes ved Begyndelsen af denne Beretning; og denne Slags Figurer kaldes af Kaldæ- erne Rahleenos, hvilket betyder Hiero- glyfer.
Og da de lagde deres Hænder paa mig og vilde ofre mig og tage mit Liv, se, da oploftede jeg min Rost til Herren min Gud; og Herren lyttede og horte, og han fyldte min Sjæl med et Syn af den Almægtige, og hans Nærværelses Engel stod for mig, og Øjeblikkelig lOste han mine Baand ; og hans Røst lod til mig, sigende: Abra- ham! Abraham! se, mit Navn er Jeho- vah; jeg har hørt Dig og er kommen ned for at befrie Dig og for at fore Dig bort fra din Faders Hus og fra alle dine Slægtninge til et fremmed Land, som Du ikke kjender, og dette vil jeg gjØre fordi de have vendt deres Hjærter fra mig for at dyrke Elkenahs Gud, Libnahs Gud, Mahmackrahs Gud, Korash's Gud og Faraos, Kongen af Ægyptens, Gud; derfor er jeg kommen ned for at bestige dem og odelægge ham, som har opløftet sin Haand imod Dig, Abraham, min Søn, for at tage dit Liv. Se, jeg vil lede Dig ved min Haand, og jeg vil udvælge Dig til at bære mit Navn, ja din Faders Præste- domme, og min Kraft skal være over Dig. Det skal gaa Dig ligesom Noa; ved din præstelige Virksomhed skal mit Navn blive kjendt paa Jorden for evigt; thi jeg er din Gud.
Se, Potifars Høj var i Landet Ur i Kaldæa. Og Herren nedbrød Elkenahs Alter og Landets Guders Altre, og ode- lagde dem aldeles samt slog Præsten, saa at han dode; og der var stor Sorg i Kaldæa og ligeledes ved Faraos Hof, og Farao betyder Konge af kongeligt Blod. Og denne Konge af Ægypten var en Efterkommer af Kam og var
kjodelig beslægtet med Kanaaniterne. Af denne Oprindelse vare alle Ægyp- terne, og saaledes blev Kanaaniternes Blod bevaret i Landet.
Ægypten blev først opdaget af en Kvinde, som var en Datter af Kam og en Datter af Ægyptus, hvilket i det kaldæiske Sprog betyder Ægypten, som atter betyder det, der er forbudt. Da denne Kvinde opdagede Landet stod det under Vand, og hun bosatte senere sine Sønner i det, og saaledes udsprang fra Kam hin Slægt, som bevarede For- bandelsen i Landet. Den første Re- gjering i Ægypten blev oprettet af Farao, den ældste Son af Ægyptus, Kams Datter, og det var efter samme Regje- ringsform som Kams, nemlig den pa- triarkalske. Farao, som var en retfær- dig Mand, grundlagde sit Rige og domte sit Folk med Visdom og Ret- færdighed alle sine Dage, idet han al- vorligt søgte at efterligne den Orden, som Fædrene havde grundlagt i de første Slægter, i de Dage, da den forste patriarkalske Regjering existe- rede; ja under Adams Regjering samt Noæ, hans Fader, som velsignede ham med Jordens og Visdommens Velsig- nelser, men forbandede ham hvad Præstedømmet angik.
Da nu Farao var af den Slægtlinie, hvorigjennem han ingen Ret havde til Præstedommet, uagtet Faraoerne gjær- ne foregav at have nedarvet det fra Noa gjennem Kam, se, derfor blev min Fader forledt af deres Afguderi; men jeg skal herefter forsøge paa at fremstille Tidsregningen, som lober til- bage fra mig lige til Skabelsens Be- gyndelse; thi Optegnelserne ere komne i mine Hænder, og jeg har dem i min Varetægt indtil denne Dag.
Nu, efter at Elkenahs Præst var ihelslagen gik disse Ting i Opfyldelse, som vare blevne mig fortalte angaa- ende hele Landet Kaldæa, at der skulde opstaa Hungersnød i Landet. I Over- ensstemmelse hermed kom der Hun- gersnød i hele Landet Kaldæa, og min Fader led svarlig af Hungersnøden, og han opgav de onde Planer, som han havde fattet imod mig, om at tage mit Liv. Men Fædrenes, nemlig Patriar-
Abrahams Bog.
101
kernes, Optegnelser angaaende Præste- dømmets Rettigheder bevarede Herren min Gud i mine egne Hænder, hvor- for jeg indtil denne Dag har været i Besiddelse af Kundskaben om Skabel- sens Begyndelse, og tillige om Plan- terne og Stjernerne, saaledes som disse Ting vare blevne aabenbarede til Fæ- drene. Og jeg skal prøve paa at skrive nogle af disse Ting i denne Opteg- nelse lil Bedste for mine Efterkom- mere.
Og den Herre Gud lod Hungersno- den bleve meget svar i Landet Ur, saa at min Broder Haran dode; men Te- rah, min Fader, levede endnu i Ur i Kaldæernes Land. Og det begav sig, at jeg, Abraham, tog Saraj til Hustru, og min Broder Nehor ægtede Milka, og de vare begge Dotre af Haran. Og Herren sagde til mig, Abraham: Drag ud af dit Land og fra din Slægt og din Faders Hus til et Land, som jeg vil vise Dig. Derfor forlod jeg Lan- det Ur i Kaldæa tor at gaa til Ka- naans Land; og jeg tog Lot, min Bro- dersøn, og hans Hustru, og Saraj, min Hustru, og min Fader fulgte ogsaa ef- ter mig til det Land, som vi kaldte Haran. Og Hungersnoden lagde sig; og min Fader tøvede i Haran og boede der, da der vare mange Flokke i Ha- ran; og min Fader vendte sig atter til sit Afguderi og forblev derfor i Ha- ran.
Men jeg, Abraham, og Lot, min Bro- derson, bade til Herren, og Herren viste sig for mig og sagde til mig: Staa op og tag Lot med Dig, thi jeg har be- sluttet at tage Dig bort fra Haran og gjØre Dig til en Budbærer af mit Navn til et fremmed Land, hvilket jeg vil give din Sæd efter Dig til evig Arv og Eje, naar de ville lytte til min Røst; thi jeg er Herren din Gud; jeg bor i Himmelen, og Jorden er mit Fodskam- mel; jeg udstrækker min Haand over Havet, og det adlyder min Røst; jeg lader Vinden og Ilden være min Tri- umfvogn; jeg siger til Bjærgene: Flyt- ter Eder her fra, og se, de blive bort- tagne af en Hvirvelvind i et Ojeblik, pludselig. Mit Navn er Jehovah, og jeg kjender Enden fra Begyndelsen,
derfor skal min Haand være over Dig, og jeg vil gjØre Dig til en stor Na- tion, og jeg vil velsigne Dig overmaade °S gj°re dit Navn stort blandt alle Nationer; og Du skal blive en Velsig- nelse til din Sæd efter Dig, saa at de i deres Hænder skulle bære dette Em- bede og Præstedømme til alle Nationer; Og jeg vil velsigne dem formedelst dit Navn, thi saa mange, som annamme
i dette Evangelium, skulle kaldes efter dit Navn; og de skulle blive regnede blandt din Sæd og skulle staa op og velsigne Dig som deres Fader; og jeg vil velsigne dem, som velsigne Dig, og forbande dem, som forbande Dig; og i Dig (det vil sige, i dit Præste- dfimme) og i din Sæd (det vil sige, dit Præstedomme) — thi jeg giver Dig det Løfte, at denne Rettighed skal ved-
I blive at være din og tilhøre din Sæd efter Dig (det vil sige, den bogsta- velige Sæd eller Legemets Sæd) — skulle alle Jordens Slægter blive velsignede, ja, med Evangeliets Velsignelser, hvilke ere Frelsens Velsignelser, ja det evige Livs.
Og efter at Herren havde ophørt at tale til mig og havde borttaget sit An- sigt fra mig, da sagde jeg i mit Hjærte: Din Tjener bar søgt Dig alvorligt; nu har jeg fundet Dig. Du sendte visselig din Engel for at udfrie mig fra Elkenahs Guder, og det vil være godt for mig at lytte. til din Røst; lad derfor din Tjener staa op og drage bort med Fred. Og jeg, Abraham, tilligemed Lot drog bort, saaledes som Herren havde befalet mig; og jeg, Abraham, var to og tredsindstyve Aar gammel, da jeg drog ud af Haran. Og jeg tog Saraj, som jeg havde taget til Hustru, da jeg boede i Ur i Kaldæa, og Lot, min Brodersøn, og al vor For- mue, som vi havde samlet os, samt de Sjæle, vi havde vundet i Haran, og rejste frem ad Vejen til Kanaans Land; og vi boede i Telte som vi droge frem- , ad, hvorfor Evigheden var vort Dække og vor Klippe og vor Frelse, da vi rejste fra Haran igjennem Landet Jer- shon for at komme til Kanaans Land. Og jeg, Abraham, byggede et Alter i Landet Jershon og ofrede til Herren;
1|>2
Abrahams Boc.
og jeg bad, at HungersnOden maatte blive bortvendt fra min Faders Hus, saa at de ikke skulde omkomme; og derpaa droge vi fra Jershon igjennem Landet til Stedet Sichem, som var be- liggende paa Morehs Sletter; og vi vare allerede komne paa Grænserne af Kanaaniternes Land; og jeg ofrede der paa Morehs Sletter og paakaldte Her- ren i inderlig Bon, fordi vi allerede vare komne til denne afgudiske Na- tions Land.
Og Herren viste sig for mig som Svar paa min Bon og sagde til mig: Til din Sæd vil jeg give dette Land. Og jeg, Abraham, stod op fra Alteret, som jeg havde bygget til Herren, og flyttede der fra til et Bjærg Ost for Bethel, hvor jeg opslog mit Telt med Bei-hel mod Vesten og Ai mod Os- tes- Der byggede jeg et andet Alter til Herren og paakaldte atter Herrens Navn.
®g JeS> Abraham, fortsatte Rejsen og drog fremdeles mod Syden; og der var stadig HungersnCd i Landet, hvor- for jeg, Abraham, besluttede, at gaa ned til Ægypten for at opholde mig der en Tid; thi Hungersnoden blev meget trykkende. Og det begav sig, da jeg var nær ved at drage ind i Ægypten, at Herren sagde til mig: Se, Saraj, din Hustru, er en meget smuk Kvinde at se paa; derfor vil det ske, at maar Ægypterne se hende, da ville de sige: Hun er hans Hustru; og de ville dræbe Dig, men lade hende leve: derfor gjOr saaledes: Lad hende sige til Ægypterne, at hun er din SOster, og'Du skal leve. Og det skete, at jeg, Abraham, fortalte min Hustru Saraj alt det, som Herren havde sagt mig — der- for beder jeg Dig, sig til dem, at Du er min Sfister, saa det maa gaa mig vel for din Skyld, og jeg skal leve ved din Hjælp.
Og jeg, Abraham, havde Urim og Tfammmim, som Herren min Gud havde givet mig i Ur i Kaldæa; og jeg saa' Stjernerne, at de vare meget store, og at en af dem var nærmest ved Guds Trone; og der vare mange store Stjerner i Nærheden af denne; og Herren sagde til anig: Disse ere de styrende Stjer-
ner, og Navnet paa den store er Ko lob, fordi den er nær ved mig; thi jeg er Herren din Gud; jeg har sat denne til at styre alle dem, som htfre til samme Orden som den, hvorpaa Du staar. Og Herren sagde til mig ved Urim og Thummim, at Kolobs Omdrejnings Ti- der og Aar vare efter Herrens Orden, og at en Omdrejning var en Dag for Herren, ifolge hans Beregningsmaade, og denne var et tusinde Aar, ifolge den Tidsregning, som er given til den Pla- j net, paa hvilken Du staar,. Dette er Beregningen af Herrens Tid, iftilge Ko- lobs Beregning.
Og Herren sagde til mig: Den Planet, som er det mindre Lys — mindre end det, som skal regjere Dagen — ja Nat- ten, er over eller er stfirre end den, hvorpaa Du staar, hvad dens Tidsreg- ning angaar, thi den bevæger sig i sin Orden sagtere; dette er i den rette Orden, fordi den staar oven for Jorden, hvorpaa Du staar; derfor ere dens Tiders Beregning ikke saa mange, hvad Antallet af dens Dage, Maaneder og Aar angaar. Og Herren sagde til mig: Abraham, disse to Virkeligheder existere, og Du ser dem med dine Ojne; det er givet Dig at vide, hvor- ledes Tiderne beregnes, og de be- stemte Tider, ja den Tid, som er be- stemt for den Jord, hvorpaa Du staar, og den Tid, som er bestemt for det sttfrre Lys, som er sat til at regjere Dagen, og den bestemte Tid for det mindre Lys, som regjerer Natten.
Og den Tid, som er bestemt for det mindre Lys, er, hvad dets Tidsregning angaar, længere end Tidens Beregning paa den Jord, hvorpaa Du staar; og hvor disse to Virkeligheder existere skal der existere en anden Virkelighed over dem; det vil sige: der skal ex- istere en anden Planet, hvis Tids Be- regning skal endnu være længere; og saaledes skal Tidens Beregning paa en Planet være overordnet den af en anden Planet, indtil Du kommer nær til Kolob, hvilken Kolob er efter Her- rens Tids Beregning; og denne Kolob er sat i Nærheden af Guds Trone til at regjere alle de Planeter, der tilhore den samme Orden, som den, hvorpaa
ÉT BILLEDE FRA ABRAHAMS BOG
Nu. 2.
Fie. I. Kolob som belyder den fflrsle skabelse, ii.l-i mest den celesiiale eller Guds Bolig; den foisle i Kegjering, men den sidste med Hensyn til Tidsregning. Denne Tidsregning er eller celestial lid, hvilken celeslial Tid reener en Dag til cn Kubit. En Dag paa Kolob er lig et tusil efter 1 idsi egningen paa denne Jord, sum af Ægypterne kaldes Jahoh-eh.
Fig s. Staar nærmest Kolob og kaldes al Egypterne Oliblish, som er den næst- storste regjerende Skabelse, i Nærheden af det celesiiale eller det Sted, livoi Gud bor, og holder ligeledes Magt. ns Nagler i Henseende ttlandie Planeter. Dette aaben- barede Gud td Abraham, da han oliede paa et Aiter.som han havde bygget til Herren
Fig. 3. Uetle skal foresiille Gud, sid- dende paa sin Trone, ifOrt Herlighed .... Magt med en Krone af evigt Liv paa sit Hoved, hvilken ogsaa fremstiller del hel- lige Præstedfimines store Nogleord, saale- des s. .111 det blev aabenbaret Id Adam i Edens Have, og ligeledes til Seth, Noa
FORK1 hun.. OVEB OVENSTAABNDE BILLEDE.
Melkisedik, Abraham og Alle, til hvem
1 I 1 tedommet blev aabenbaret.
Fig. 4. Svarer lil det hebraiske Ord !
,*fuk«yang, hvilket betyder Udstrækning eller Himlenes Firmament, ligeledes en ægyptisk l.ihigur, dér betegnet et Tusinde og som svarer til Oliblish', Tidsregning, Hvilken er ens med Kolob i dens Omdrej- ning Og Tidsregning.
Fie 5. K.iUI.-s paa Ægyptisk Enish- go-on-dosh; denne er ogsaa en af de re- gjerende Planeter og er. iirtlge Ægypternes Sigende, Solen, der faarsil Lys fra Kolob igjennem Kae e-vanrash, hvilken er den slore Nogle, eller med andre Ord, den re- gerende Magt, s, .ni regierer f. men andre nxsljerner eller saakaldte sii.lesiaaende Planeler, tilligemed Floeese . Ile 1 Maani n Joulen og Solen i deres aarlige Omdrej- ninger. Denne Planel faai sinMagtgjen- neiiiKli-Hos-is.es eller Hall ko ka. 1 - am, de Stjerner, muh Numrene 22 og J| fore- stille og som modtage Lis fra KoloBs Om- drejninger.
Fig. 6. Fremstiller Jorden med dens fire Kvarterer.
I- ig. ;. I- lemsiiiiei Gud, som siddei paa sin I i.nie og »åbenbarer gjennem Himlene Præsteddmmets store NBglcord, o» lige- ledes den Helligaands Tegn lil Abraham i en Dues Skikkelse.
lig. 8. I udeholdet- Ski ift, som ikke kan aabenbaies til Verden, men skal -ives i Guds hellige Tempel.
Fig. q. Burde ikke aabenbaresfor nær- værende 'I id.
Fig. 10. Ikke heller.
Fig, 1 1. Ikke heller. Dersom Verden kan udfinde disse Numre, saa lad det ske Amen.
Figurerne 12, 13, 14, 15, ,r,, 17,18,10 og 20 ville blive aabenbarede i Heriens egen bestemte lid.
Ovenstaai 11de 1 iversæltelse er givet saa vidt vi for Nærværende have Ret til at give samme.
» Oml. ', Ali 1..
w
CL
l-D
CL BT. i-r< !? CL
ro 70 iJ-1 « ro
n
Ct
I*
' re
er -rer p «~— 5 5- S-t
o
00.
ae
O P |3
3 F8 3 "C • - O 5 — n>
>rrf re :
HM f/l . ■
3
3 tt 3 3 n - pi ^ —i
er g 3 ^ , c: p > 3 - «> : S3 f»rt o -M?" 3 crEraq're < «=oq d 6
„ „ H 5 3 P fl
P « p re n> P <
rEl^.SN
'^»Lop
n
Cl (T) En
CC
re
er -.
p ZS CL
re
o-ap
d crc_ Er.aA hh E:
'1> S" I — l "
ro ~ _;
er o
. P- Cl " W C ►** rt> "O s* Cl CL V. t- jd ro - p P p Cl
s --- re "
CT.O
c™-
re
ro — . -
0> O Q
r^'Gro
en
Cl3
r re Cj
f^B. 2oq'_£
p JT^'S'ro'Jq' 3 '£. ro ro s 2
t e_. 3 3 ^
Cl en CL 3 S '
nO^-^N^^^m^^^CL 9«! crq - er.
fD 3
-! tn n> a=r-)7C! 1 O ■
o-1 a
^ 1 J
.Æ CO
3 g ro * S g 2.1 --
O B
C/) HJ '
O ' B !-s P
" c C!« C-mW re — .-*,
« g 2^^^ o-w p^
J> p S{ w » g ro 2^--;
H'tO ^ tn £ „ ~(i)^ ° t>°S a — 3 - ro
?T P a „>■» d" ja'
,io r JQ
os S
3 CL
« l- "■ 3 P S; . n " >j<
er s a p p å - 75
>. -r-, a jo. cl 3 ro s a 0
DO si»'i S 3 Cl- Cl —
2 P r TJ3 rt ni ? 3 O
o
3
>
n" 3
< ro
tn p
3
3
ro
<: ro o *>
O- ro 3
O O ^3
<. < er ctq'- ro ro < ,2
__ 3 tn — 3 — ro ro -s
3
[13
. ro
P 2> ro E
w -j _
n Cl > < ^ fo H ro
»Or',-
"" ro CL tn
« F8 3" ro
5J "
a ™
ro
ro J2. rt <
^ ro
p P C. p
cr
s^
p M
ro -
Cl
n 5s
ro _
—. co ro -
3 — tn
r1 M O
w
> >
>
?>
C/1
W C
o
Abrahams Bog.
103
Du staar. Og det er givet Dig at kjende den bestemte Tid for alle Stjernerne, som ere satte til at give Lys, indtil Du kommer nær Guds Trone.
Saaledes talede jeg, Abraham, med Herren Ansigt til Ansigt, ligesom en Mand taler med en anden. Og han for- talte mig om sine Hænders Gjerninger; og han sagde til mig: Min SCn! min Son! (og hans Haand var udrakt) se, jeg vil vise Dig alle disse. Og han lagde sin Haand paa mine Ojne, og jeg saa' disse hans Hænder Gjerninger, hvilke vare mange; og de mangfoldiggjordes for mine Ojne, og jeg kunde ingen Ende se paa dem. Og han sagde til mig: Dette er Shinehah, hvilket er So- len. Og han sagde til mig: Kokob, hvilket er Stjerne. Og han sagde til mig: Olea, hvilket er Maanen. Og han sagde til mig: Kokaubeam, hvilket be- tyder Stjernerne eller de store Lys, som vare paa Himmelens Firmament. Og det var om Natten, da Herren sagde til mig: Jeg vil mangfoldiggjOre Dig og din Sæd efter Dig lig disse Stjerner; og dersom Du kan tælle Sandkornene, saaledes skal Antallet af dine Efterkommere blive.
Og Herren sagde til mig, Abraham: Jeg viser Dig disse Ting forend Du gaar ned til Ægypten, paa det Du maa forkynde alle disse Ord. Dersom to Ting existere, og den ene er over den anden, saa skal der være storre Ting over dem igjen; derfor er Kolob den storste af alle de Kokaubeam, som Du har set, fordi den er mig nærmest. Nu dersom der existere to Ting, den ene over den anden, og Maanen er over Jorden, saa kan det ogsaa være, at en Planet eller en Stjerne kan existere over den; og der er Intet, som Her- ren din Gud skal beslutte i sit Hjærte at ville gjore, uden han ogsaa skal gjflre det. Saaledes har han gjort den storre Stjerne; ligesom der ogsaa kan existere to Aander, og den ene være mere forstandig end den anden, saa har dog disse to Aander, uagtet den ene er mere forstandig end den anden, ingen Begyndelse; de existerede fflr; de skulle ingen Ende have; de skulle
existere siden, thi de ere gnolaum eller evige.
Og Herren sagde til mig: Eftersom disse Virkeligheder existere, at der ere to Aander, den ene mere forstandig end den anden, saa kan der ogsaa være en anden, som er endnu forstandigere end de. Jeg er Herren din Gud; jeg er mere forstandig end dem alle. Her- ren din Gud sendte sin Engel for at udfrie Dig af Elkenahs Præsts Hænder. Jeg bor midt iblandt dem alle ; og der- for er jeg nu kommen ned til Dig for at kundgjore Dig om mine Hænders Gjerninger, og hvori min Visdom over- gaar dem alle; thi jeg regjerer i Him- melen oventil og paa Jorden nedentil med al Visdom og Forsigtighed over alle de Fornuftvæsener, som dine Ojne have set fra Begyndelsen. Jeg kom ned i Begyndelsen, midt iblandt alle de Fornuftvæsener, som Du har set.
Og Herren havde vist mig, Abra- ham, Fornuftvæsenerne, som vare orga- niserede f6r Verden blev, og iblandt disse vare mange af de Ædle og Store; og Gud saa' disse Sjæle, at de vare gode, og han stod midt iblandt dem, og han sagde: Disse vil jeg gjOre til mine Fyrster; thi han stod midt iblandt dem, som vare Aander, og han saa', at de vare gode. Og han sagde til mig, Abraham: Du er én af dem; Du blev udvalgt f6r Du blev fedt. Og der stod En iblandt dem, der var Gud lig; og han sagde til dem, der vare med ham: Vi ville gaa ned, thi der er Rum der, og vi ville tage af disse Materier og danne en Jord, hvorpaa disse kunne bo; og vi ville prove dem dermed og se, om de ville gjore alle Ting, hvad som helst Herren deres Gud skal befale dem; og de, der holde deres forste Provestand, skulle foreges; og de, der ikke holde deres fCrste Prevestand, skulle ikke faa Her- lighed i det samme Rige med dem, der holdt deres forste Prevestand; og de, der holde deres anden PrOvestand, skulle Herlighed vorde tildel evinde- ligen.
Og Herren sagde: Hvem skal jeg sende? Og En, der var lig Menne- skenes Son, svarede: Her er jeg, send
104
Abrahams Bog.
mig. Og en Anden svarede og sagde: Her er jeg, send mig. Og Herren sagde: Jeg vil sende den Forste. Og den Anden blev vred og holdt ikke sin forste Provestand ; og paa den Dag fulgte Mange efter ham. Og da sagde Herren: Lad os gaa ned. Og de gik ned i Begyndelsen, og de (det vil sige, Guderne) organiserede og dannede Him- lene og Jorden. Og Jorden var, efter at den var dannet, 6de og tom, fordi de ikke havde skabt Noget uden Jor- den. Og MOrket rugede over Afgrun- den og Gudernes Aand svævede over Vandene.
Og de (Guderne) sagde: Bliv Lys, og der blev Lys. Og de (Guderne) saa' Lyset, og det var klart; og de adskilte Lyset, eller bevirkede, at det blev adskilt fra Mtirket; og Guderne kaldte Lyset Dag, og Morket kaldte de Nat. Og det skete, at fra Aftenen til Morgenen kaldte de Nat, og fra Morgenen til Aftenen kaldte de Dag; og dette var det forste, eller Begyn- delsen af det, som de kaldte Dag og Nat.
Og Guderne sagde ogsaa: Der blive et udstrakt Firmament midt imellem Vandene, og det skal skille mellem Vand og Vand. Og Guderne boer- drede det udstrakte Firmament saaledes, at det adskilte Vandene, som vare ne- denfor det udstrakte Firmament fra Vandene, som vare ovenfor det ud- strakte Firmament; og det skete saa, ligesom de havde befalet. Og Guderne kaldte det udstrakte Firmament Him- mel. Og fra Aften til Morgen kaldte de Nat; og fra Morgen til Aften kaldte de Dag. Og dette var anden Gang, at de kaldte det Nat og Dag.
Og Guderne befalede, sigende: Van- dene under Himmelen samle sig til et Sted og Jorden fremkomme tOr; og det skete saa, ligesom de befalede; og Guderne kaldte Jorden ttfr, og det sam- lede Vand kaldte de store Vande; og Guderne saa', at de bleve adlydte. Og Guderne sagde: Lad os berede Jorden til at frembringe Græs; Urter, som give Sæd; Frugttræer, som bære Frugt efter sit Slags, hvis Sæd af sig selv frem- bringer sin egen Lighed paa Jorden;
og det skete saa, ligesom de befalede. Og Guderne dannede Jorden, saa at den kunde frembringe Græs af dets egen Sæd, og Urterne, saa de kunde frembringe Urter af deres egen Sæd, givende Sæd efter sit Slags, og Jorden til at frembringe Træer af deres. egen Sæd, givende Frugt, hvis Sæd alene kunde frembringe af sit eget Slags; og Guderne saa', at de bleve adlydte. Og det skete, at de talte Dagene; fra Af- tenen til Morgenen kaldte de Nat, og fra Morgenen til Aftenen kaldte de Dag; og dette var den tredie Gang.
Og Guderne organiserede Lysene paa Himmelens Firmament, og lode dem gjore Skilsmisse mellem Dag og Nat, og dannede dem til at være Tegn for Aarstider, for Dage og for Aar, og satte dem til at være Lys paa Him- melens Firmament; og det skete saa. Og Guderne organiserede de to store Lys, det stfirre Lys til at regjere Da- gen og det mindre Lys til at regjere Natten; med det mindre Lys satte han ogsaa Stjernerne; og Guderne satte dem paa Himmelens udstrakte Fir- mament til at lyse over Jorden, og til at regjere over Dagen og over Nat- ten, og at skille imellem Lyset og Morket. Og Guderne vaagede over disse Ting, som de havde befalet, ind- til de adlude. Og det skete, at fra Aften til Morgen var det Nat og fra Morgen til Aften var det Dag; og dette var fjerde Gang.
Og Guderne sagde: Lad os berede Vandene til at frembringe mangfoldi- gen rorlige Dyr, som have Liv; og Fuglene, at de kunne flyve over Jor- den i det aabne Himmelrum. Og Gu- derne tilberedte Vandene, at de kunde frembringe store Hvalfiske og enhver levende Skabning, som bevæger sig, hvilke Vandet skulde frembringe i Over- flødighed efter deres Slags, og enhver bevinget Fugl efter deres Slags. Og Guderne saa', at de vilde blive adlydte og at deres Plan var god. Og Gu- derne sagde: Vi ville velsigne dem og lade dem blive frugtbare og mangfol- diggjCre sig, saa at de kunne fylde Vandene i Havene, eller de store Vande; og lade Fuglene formere sig paa Jor-
Abrahams Bog.
105
den. Og det skete, at fra Aftenen til Morgenen kaldte de Nat, og fra Mor- genen til Aftenen kaldte de Dag; og dette var femte Gang.
Og Guderne beredte Jorden til at frem- bringe levende Dyr efter sit Slags, Kvæg, Krybdyr og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa, ligesom de havde sagt. Og Guderne dannede Jorden til at frembringe Dyr efter sit Slags, og Kvæg efter sit Slags, og allehaande Krybdyr paa Jorden efter deres Slags. Og Guderne saa', at de vilde adlyde. Og Guderne raadforte sig med hverandre og sagde: Lader os gaa ned og danne Mennesket i vort Bil- lede, efter vor Lignelse, og vi ville give dem Herredomme over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Kvæ- get, og over hele Jorden, og over et- hvert Krybdyr, som kryber paa Jorden. Og Guderne gik ned for at danne Men- nesket i deres eget Billede, i Guder- nes Billede dannede de dem, Mand og Kvinde skabte de dem; og Guderne sagde: Vi ville velsigne dem. Og Gu- derne sagde: Vi ville lade dem blive frugtbare og mangfoldige og opfylde Jor- den, og gjOre den sig underdanig, og have Herredomme over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over et- hvert levende Dyr, som bevæger sig paa Jorden. Og Guderne sagde: Se, vi ville give dem alle Slags Urter, der bære Sæd, som skulle gro paa hele Jordens Overflade, og ethvert Træ, som bærer Frugt, ja Træets Frugt, som af- giver Sæd til dem, ville vi give, og det skal tjene dem til Fflde, og til alle Dyr paa Jorden, og til alle Himmelens Fugle, og til alle krybende Ting paa Jorden; se, vi ville give dem Liv, og vi ville ogsaa give dem alle grOnne Ur- ter til Fode, og alle disse Ting skulle saaledes blive organiserede. Og Gu- derne sagde: Vi ville gjOre alle Ting, som vi have sagt, og organisere dem; og se, de skulle være meget lydige. Og det skete, at fra Aften til Morgen kaldte de Nat, og fra Morgen til Aften kaldte de Dag, og de regnede det den sjette Gang.
Og saaledes ville vi fuldende Himlene og Jorden og alle deres Hærskarer. Og
Guderne sagde iblandt sig selv: I den syvende Tidsperiode ville vi fuldende vort Arbejde, som vi have raadslaget om; og vi ville hvile i den syvende Tidsperiode fra alt det Arbejde, vi have raadslaget om. Og Guderne besluttede at hellige den syvende Tidsperiode, fordi de i den syvende Tidsperiode vilde hvile fra al deres Gjerning, som de (Guderne) raadsloge iblandt sig selv at danne, og de helligede den. Og saa- ledes var deres Bestemmelse paa den Tid, da de raadsloge iblandt sig selv at danne Himlene og Jorden.
Og Guderne kom ned og dannede disse Himlenes og Jordens Generatio- ner, i Overensstemmelse med Alt, hvad de havde sagt angaaende enhver Plante paa Marken, ffirend den fandtes paa Jorden, og alle Markens Urter, forend de groede; thi Guderne havde ikke ladet det regne paa Jorden paa den Tid, da de raadsloge om at gjore dem, og havde ikke dannet Mennesket til at dyrke Jorden; men der opgik en Damp af Jorden og vandede hele Jordens Over- flade. Og Guderne dannede Mennesket af Jordens Stdv, og tog hans Aand, (det vil sige, Menneskets Aand) og satte den i ham, og han aandede Livs- aande i hans Næse, og Mennesket blev en levende Sjæl.
Og Guderne plantede en Have i Eden mod Osten, og der satte de Menne- sket, hvis Aand de havde iftirt Lege- met, som de havde dannet. Og af Jorden lod Guderne opvoxe alle Træer, som ere behagelige for Synet og skik- ket til FOde; ogsaa Livets Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt. Og der udgik en Flod af Eden til at vande Haven, og derfra deltes den og blev til fire Hoved- strømme. Og Guderne tog Manden og satte ham i Edens Have for at dyrke den og bevare den. Og Guderne be- falede Mennesket, sigende: Af alle Træer i Haven maa Du frit æde, men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt skal Du ikke æde; thi paa den Dag, Du æder deraf, skal Du visseligen do. Og jeg, Abraham, saa', at det var ifOlge Herrens Tid, hvilken er efter Ko- lobs Tid; thi endnu havde Guderne
106
O
o
m <•
<
tf
tf
fe
W Q W
-1
t— t
H
W
tf
Forklaring over ovensta aende Billede, i. Abraham sidder paa Faraos Trone, efter Kongens Indbydelse. Paa Ho- vedet bærer han en Krone, som forestiller Præstedømmet og er et Sindbil- lede paa det store Præsidentskab i Himmelen, med Retfærdighedens og Dom- mens Scepter i sin Haand.
2. Kong Farao, hvis Navn gives i Karaktererne over hans Hoved.
3. Betyder Abraham i Ægypten, hentydende til Abraham, som det er givet i Nr. 9 af „Times and Seasons". (Ogsaa som det er fremstillet 1 denne Bogs
forste Billede.) . „ ,
4. Faraos, Kongen af Ægyptens, Prins, som det er skrevet over hans Haand.
5. Shulem, en af Kongens fornemste Opvartere, saaledes som Karaktererne over hans Haand forklarer.
6. Olimlah, en Slave, sem tilhorer Prinsen.
Abraham giver Undervisning om Astronomi ved Kongens Hol.
Niels Wilhelmsens Biografi.
107
ikke beskikket Adam sin Bereg- ning.
Og Guderne sagde: Lader os gjore en Hjælper for Manden, thi det er ikke godt for Manden at være alene; der- for ville vi gjore ham en Hjælper. Og Guderne lod en dyb Stfvn falde paa Adam, og han sov, og de toge et af hans Ribben og lukte med Kjodet i Stedet derfor; og af det Ribben, som Guderne havde taget fra Mennesket, dannede de en Kvinde, og ledte hende til Adam. Og Adam sagde: Dette er Ben af mine Ben og Kjod at mit Kjod; nu skal hun kaldes Mandinde, fordi
hun er taget af Manden; derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Mo- der, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være et KjOd. Og de vare begge nOghe, Manden og hans Hustru, og bluedes ikke.
Og Guderne dannede af Jorden alle Dyr paa Maiken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Adam, for at se, hvad han vilde kalde dem; og hvad Adam kaldte hver levende Skab- ning, det skulde være dens Navn. Og Adam gav alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne, og for Adam blev der fundeten Hjælper.
NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.
Iblandt de gode og trofaste Mænd, som have virket for Evangeliets Ud- bredelse i Skandinavien, kunne vi med Agtelse nævne vor afdOde Ven og Bro- der, Niels Wilhelmsen; og eftersom han var saa almindelig bekjendt af de skandinaviske Hellige, og tillige var meget afholdt paa Grund af sine for- trinlige Egenskaber og sin Trofasthed indtil Enden, antage vi, at en temme- lig udforlig Beretning om hans Liv og Virksomhed vil være af Interesse for Morgenstjernens Læsere. Om hans tidligere Liv gjOr vi fdlgende Udtog af en Beretning, som han selv skrev forend han emigrerede til Utah i 1861:
„Jeg er fedt d. 21de April 1824 i Landsbyen Feuling, Skanderborg Amt, Norre- Jylland, Danmark. Min Faders Navn var Wilhelm Christensen og min Moders Navn Else, en Datter af Niels Back. Mine Forældre havde tre Born, nemlig to Dfltre, Ane Katrine og Chri- stiane, samt en Stfn, Skriveren af denne Beretning. Jeg var deres yngste Barn. Min Fader dode da jeg var to og et halvt Aar gammel, hvisaarsag jeg ikke erindrer Noget om ham; men det er mig en Glæde at kunne sige, at hans Navn nævntes med Agtelse af Alle, som senere fortalte mig Noget om ham.
Mine Forældre bekjendte sig til den lutherske Lære, og min Moder lod mig
derfor oplære i samme Tro. Jeg mod- tog min Skoleundervisning hos Lærer Morten Lassen i Aastrup, og senere i Feuling, samt blev ifolge den lutherske Kirkes Skik konfirmeret i Feuling Kirke, da jeg var i mit 14de Aar, efter at have faaet et halvt Aars Forberedelse hos Sognepræsten, Hr. Thommerup. Her- ren havde givet mig gode Evner til at lære, og jeg vandt derfor altid mine Læ- reres Velvillie og Yndest, hvilket ind- gav mig Mod til at gjOre videre Frem- gang. Disse mine Lærere vare gode Mænd, og maa Herren velsigne dem for alt det Gode, jeg annammede igjen- nem dem!
Efter at min Moder havde levet som Enke i n Aar, i hvilken Tid hun med Omhu havde sorget for sine BOrns Op- dragelse, afhændede hun sin Gaard til en Mand ved Navn Peter Rasmussen Sondergaard, paa den Betingelse, at hun skulde have Aftægt fra Gaarden saa længe hun levede. Min forste Er- faring med Hensyn til at tjene mit Brod hos Fremmede var en Kondition hos denne Mand. Begge mine Sflstre, som vare ældre end mig, havde alle- rede tjent i længere Tid. Ane Katrine blev senere gift med Albrecht Jensen fra Aastrup og fik det efter Omstæn- dighederne godt, skjflndt de ikke vare formuende. Christiane ægtede Peter Mikkelsen af Feuling, hvor de bleve
108
Niels Wilhelmsens Biografi.
Ejere af en Gaard og havde deres gode Udkomme.
Jeg tjente fremdeles for mit Brfid hos Fremmede og glædede mig ved at komme hjem en Gang imellem for at bestige min gamle Moder, som elskede mig med en sand Moders fulde Kjær- lighed; hun flyttede omsider til hendes Datter Christiane, hvor hun havde det godt i hendes sidste Dage.
I mit to og tyvende Aar blev jeg ud- skrevet til Soldat, og med rOrte Folel- ser forlod jeg min gamle Moder, og Ovrige Slægtninge samt min Fodeegn, og mOdte d. iode Maj 1846 i Kjoben- havn ved det iste Artilleri-Regiment. Jeg blev opstillet iblandt de flvrige Re- krutter i Strandgadens Kaserne paa Kristianshavn, hvor vi bleve inddelte, og jeg blev ansat ved 7de Batteri under Kaptejn Baggesen. Skoletiden varede i næsten sexten Uger. Paa den Tid havde Underofficererne Lov til at bruge Stokken og prygle Soldaterne, hvilket de heller ikke forsOmte at benytte sig af; og jeg kan sige med Sandhed, at i omtrent 13 Uger var der ikke en Re- krut, som kunde sige sig fri for Prygl en eneste Dag. Men saa kom der en kongelig Befaling gjennem Krigsmini- steriet, at ingen Soldat maatte tildeles Sttid eller Slag, uden ifolge Kommando. Delte gjorde en stor Forandring, og der faldt ingen Prygl i de sidste tre Uger paa Exercerpladsen, der tildels var paa Laboratoriet og tildels paa Amager Fælled.
Skoletiden var snart forbi, og jeg fik da Permission i 25 Dage, som jeg be- nyttede til atbesoge mit Hjem i Jylland, hvor jeg blev venligt modtaget af mine Venner. Min gamle Moder omfavnede mig og græd af Glæde ved atter at se mig. Efter de 25 Dages Forlflb maatte jeg afsted igjen, og Afskeden syntes ved denne Lejlighed at være haardere end forste Gang. Min Moder slyngede sine Arme omkring mig, idet hun hulkende udbrod: ,,Jeg anbefaler Dig Gud ; hold Dig nær til ham; jeg vil ikke faa Dig at se mere i dette Liv." Og hun talte Sandhed. Min Svoger Peter Mikkelsen kjOrte mig til Skanderborg, hvor fra jeg spadserede til Aarhus og sejlede der fra
med Dampskibet ,, Iris" til KjBbenhavn. Jeg meldte mig atter ved mit Batteri, og jeg blev strax ansat som Oppasser hos Major Heltzen, der den Gang var Premiermajor ved Strandgadens Kaser- ne. Derved blev jeg fritaget fra den almindelige Militærtjeneste.
Fra min Barndom af var der nedlagt en Spire til Gudsfrygt i mit Sind; min Moder tilhorte ikke de saakaldte Hel- lige, men fandt Glæde og Trflst ved at bede til Gud og ved at læse Bibelen og andre gode Btfger. Hun holdt hen- des Morgen- og Aftenbonner regelmæs- sigt, og vi BOrn maatte gjOre det samme. Dette opvakte mit Sind og indgav mig Lyst fra min Ungdom af til at læse Guds Ord. Jeg tinskede mange Gange, at jeg kunde blive Prædikant, og naar jeg var ene udbrod jeg ofte: „O, kunde jeg blot blive Præst! saa skulde jeg formane mine Medmennesker til det Gode og straffe det Onde". „Men, nej," tænkte jeg saa, ,, Du er fattig". Og jeg fældede ofte Taarer ved Tanken om, at Skjæbnen havde dannet det saaledes for mig.
Medens jeg var Oppasser hos Majo- ren havde jeg mit Arbejde og mit Soveværelse for mig selv. Her hen- gav jeg mig ofte til alvorlige Betragt- ninger, og mine Barndomsdrømme op- vaagnede paany hos mig; men da jeg alt for godt indsaa det Umulige for mig at kunne blive Præst, kom jeg paa den Tanke, at jeg muligvis kunde blive Skolelærer. Denne Ide modne- des mere og mere hos mig, og jeg besluttede omsider at indgive en An- "sogning til Kongen om Tilladelse til at blive gratis indsat paa et Semina- rium for at uddannes til Skolelærer, naar min Tjenestetid var forbi. Jeg tog en fast Beslutning desangaaende, skrev min Ansogning og lod den gjen- nemlæse af en Herr Jtirgensen, som var Overlærer ved den klassenske Le- gatskole i Strandgadens Kaserne paa Kristianshavn, for at den kunde blive rettet med Hensyn til Form og Stil. Jeg skrev ligeledes til Pastor Thomme- rup, som havde konfirmeret mig, og indhentede hans Erklæring; han anbe- falede mig paa det Bedste. Jeg vil
Niels Wilhelmsens Biografi.
109
her indfore min Ansøgning ordret, thi den har berøvet mig flere Timer af min natlige Hvile; desforuden er den mig et kjært Minde fra hin Tid:
„KjØbenhavn, d. 5te Juni 1847. Konstabel ved iste Artilleri-Regi- ments 7de Batteri, Niels Wilhelmsen, udskreven af Feuling Sogn, Skander- borg Amt, og mødt til Tjeneste d. 10de Maj 1846, nu 23 Aar gammel og i Besiddelse af gode Skolekundskaber, søger allerunderdanigst om, at han til Foraaret næste Aar, som Gratist, maatte indlægges paa Jonstrups Seminarium, for der at uddannes til Skolelærer. Allerunderdanigst conciperet og skre- vet af Suplikanten selv.
Til Kongen!
Allernaadigste Konge! Fra det Oje- blik af, at jeg var i Stand til selv at kunne danne mig et Begreb om Li- vets Betydning for Mennesket som nyt- tig Statsborger, dvælede Tanken altid kjærest ved Skolefaget; ja, det var virkelig det Maal, hvorefter jeg i mine ungdommelige Drømme stræbte, og jeg tør nu, uden at være ubeskeden, for- mene, at mine Bestræbelser den Gang heller ikke vare ganske frugtesløse; i det mindste gav min Skolelærer og Præst mig mange opmuntrende Beviser paa deres Erkjendelse af min Flid og Fremgang, og som et Exempel herpaa tillader jeg mig allerunderdanigst at vedlægge en Kopi af det Vidnesbyrd, som blev mig meddelt ved min Kon- firmation.
Efter min Konfirmation maatte jeg arbejde for mit Brød, men ved Siden heraf forglemte jeg aldrig at læse eller at fortsætte hvad jeg havde lært, saa- ledes at jeg med Sandhed tør sige, at om jeg end ikke altid gik frem i Kund- skaber, gik jeg dog aldrig tilbage i min Skolelærdom. Men Maalet naaede jeg dog alligevel ikke, thi jeg var fat. tig og kunde desaarsag ikke udrede Gebyret for Undervisningen paa Semi- nariet, hvorfor jeg i Maj f. A., da jeg var 22 Aar gammel, maatte, som ud- skreven Rekrut, mode ved iste Artil- leri-Regiment i Kjobenhavn, og saa- ledes i Stedet for boglige Sysler lære
Værget at haandtere. Dog heller ikke her glemte jeg min kjæreste Lyst og mit Haab. Hvor liden Tid den militære Tjeneste end levnede mig, arbejdede jeg dog stedse paa at dueliggjøre mig til det fjærntliggende Maal.
Men, Deres Majestæt, at ikke de flittigste, de mest anstrængende Be- stræbelser, den inderligste Lyst og de reneste Tilbøjeligheder, skal have været en ufrugtbar, en blot ungdommelig Drom, uden gavnlig Betydning for Livet, vover jeg allerunderdanigst at bede De- res Majestæt, allernaadigt at tillade, at jeg til Foraaret næste Aar maatte gratis indlægges paajonstiups eller et andet kongeligt Skolelærer-Seminarium, for der at uddannes til Almueskole- lærer. Til den nævnte Tid næste Aar vilde jeg da have lagt de befalede tvende Aar til Tjeneste
Allerunderdanigst
Niels Wilhelmsen,
Konstabel ved iste Artilleri-Regiments 7de Batteri".
Pastor Thommei ups Erklæring fulgte med som Bilæg, og da jeg ligeledes erholdt det iste Artilleri-Regiments An- befaling gik Ansøgningen ind til Kon- gen, og omtrent tre Uger efter kom Resolution tilbage gjennem Regimentet, som betydede mig, at det var mig til- ladt at indstille mig som Gratist til den første forestaaende Prøve paa det konge- lige Seminarium Jonstrup. Der vilde blive betalt for mig i tre Aar for den kongelige Jordebogs Kasses Regning. Dette var en af de Dage, som jeg al- drig glemmer; nu syntes jeg, at min Lykkesol var oprunden paa en skyfri Himmel, mine Forhaabninger vare lyse for Fremtiden, og nu vilde jeg tage fat paa Arbejdet for at naa det attraaede Maal.
Jeg henvendte mig strax til Overlærer Jørgensen og fortalte ham den glade Tidende, at nu var min Tilladelse stad- fæstet med Kongens egen Haand, og han syntes at blive ligesaa glad der- over som jeg. Han tilbod strax at ville berede mig til den forestaaende Ad- gangsprøve paa Seminariet, og for at vinde mere Tid maatte jeg forlade Major
110
Niels Wilhelmsens Biografi.
Heltzen og gaa til aktiv Tjeneste. Majo- ren knurrede fordi jeg vilde forlade ham, for, som han sagde, ,,ikke at blive Andet end Skolelærer"; og naar han var vred kaldte han mig allerede Herr Skolelærer; han var undertiden lidt vanskelig, men i det Hele taget en god Mand.
Jeg begyndte nu at gaa i Skole hos Overlærer Jørgensen, der gjorde sig al mulig Umage for at indprente mig de fornødne Kundskaber, som udfor- dredes til Proven. Det gik meget godt; Uger og Maaneder svandt hen, og Dagen for Adgangsprøven, der vat- bestemt til d. 1 8de og 19de April 1848, nærmede sig. Men nu indtraadte der store Hindringer. Efterretningen om Krigens Udbrud mellem Danmark og Tyskland gjenlod nemlig i hele Ri- get, og Alle opfordredes til at gribe til Vaaben i Forsvar af Konge og Fæ- dreland. Den 1 6de April fik vort Bat- teri Ordre til at skulle møde og mod- tage Lønning og Marschpenge for Rej- sen fra KjØbenhavn til Oen Als; jeg var iblandt dem, som skulde afsted. Da vi vare blevne færdige til Afmarsch traadte jeg hen til min Kaptejn og paamindede ham om den mig givne kongelige Tilladelse til at maatte frem- stille mig til Adgangsprøven, og jeg Ønskede, at denne Tilladelse maatte komme mig tilgode. Kaptejnen yndede min Anmodning og tilstod mig Per- mission paa den Betingelse, at naar Proven var endt skulde jeg strax møde ved mit Batteri paa Als. Herover blev jeg inderlig glad, og jeg fik nyt Haab. Den 17de April 1848 toge iste og 7de Batteri afsted til Als, og jeg rejste samtidig til Jonstrup med mange Lyk- ønskninger af Overlærer Jørgensen. Efter at jeg var ankommen der til og var bleven meldt til Seminariets For- stander, Professor Jensen, beklagede han mig, idet han lod mig tilkjende- give, at jeg ikke kunde optages fordi jeg var værnepligtig; thi ifølge en ministeriel Befaling var allerede Semi- nariets ældste Klasse udkommanderet. Dette var et tungt Slag for mig; i dette Ojeblik syntes al min Stræben at være forgjæves og alle mine Forhaabninger
tilintetgjorte. Med bedrovet Sind vend- te jeg tilbage til KjØbenhavn.
Efter min Tilbagekomst til Hoved- staden fortalte jeg Overlærer Jorgen- sen, hvorledes det var gaaet mig og be- klagede mig for ham. Han trøstede mig og sagde: „Det Gode, Du har lært, er ikke spildt, men brug det ret." Jeg lovede ham dette. Maa Gud velsigne ham! Han lærte mig meget godt.
Jeg gik derpaa til Regiments-Kom- mandøren, Oberst v. Fensmark, og for- talte ogsaa ham min Skjæbne samt bad nu om at maatte blive forenet med Batteriet, som laa paa Als. Men Guds Veje vare ikke mine Veje. Obersten sagde, at han vilde prøve mig som Skriver, „thi", tilføjede han, ,, kunde Du være Skolelærer, kan Du vel ogsaa skrive". Altsaa kom Overlærer Jør- gensens Ord mig allerede nu til pas- sende Anvendelse med Hensyn til det Gode, jeg havde lært; thi jeg blev strax antaget ved Parolen og ansat paa iste Artilleri-Regiments Skriver- stue i Strandgadens Kaserne.
Uagtet jeg nu fik det meget godt var jeg ofte bedrovet fordi mine Pla- ner vare tilintetgjorte. Jeg var ikke længere den Tankefulde, som jeg tid- ligere havde været, thi jeg slog mig mere los og fulgte den rivende Strøm, der har ført saa mangen en Yngling ned i Fordærvelsens Dyb. Jeg havde nok meget at bestille, men havde ved Siden af betydelig Frihed, hvilken jeg ikke altid havde Forstand paa at bruge ret. Saaledes gik jeg meget i Byen, som det hedder i KjØbenhavn, og blev meget hengiven til Dans, hvorved jeg bortøsiede mange Penge, spildte megen Hvile og stiftede undertiden Bekjendt- skab, der var mig til ingen Nytte.
Om Vinteren 1849 modtog jeg den sorgelige Efterretning, at min kjære, gamle Moder havde omskiftet det Time- lige med det Evige. Hun døde d. iste December 1849.
O, Moder! Den Gang var det mig forbudt at staa ved dit Leje, at lukke dine Ojne og følge Dig til dit sidste Hvilested. Du elskede mig med en Moders fulde Kjærlighed.
(Fortsættes.)
Nyheder.
111
NYHED 3R.
l'lali. En Storm, som rasede Nat- ten mellem d. 23de og 24de April, anrettede betydelig Ødelæggelse paa forskjellige Steder i Territoriet. Flere Vaaningshuse og Udbygninger ned- blæste eller bleve slemt beskadigede. Træer oprykkedes med Rode, og ad- skillige Personer kom til Skade. Det tor Haandværkernes Brug oprejste Stillads omkring det Ostlige Taarn af Logan Tempel blæste ned, og de ned- styrtende TOmmerstykker gjorde fem
Huller gjennem Templets Tag.
Fort Cameron, der for nogle Aar siden blev anlagt i Nærheden af Beaver med en Bekostning af 200,000 Dollars, blev d. 30te April solgt til John R. Murdock for 5800 Dollars. Hensigten er at indrette de af Re- gjeringen opforte Bygninger til en Undervisningsanstalt. 21 Missionæ- rer forlode Salt Lake City d. 15de Maj for at rejse til Europa, de For- enede Stater og Kanada. Folgende BrOdre rejste til Skandinavien: Ole SOrensen af Fountain Green, Daniel K. Brown af Levan, Niels Petersen af Bloomington, Martin Christoffersen af Salt Lake City, August Svenson af Spanish Fork, L. F. Svalberg af Gunnison og Charles John Christen- sen* af Ephraim. John Vink, ogsaa en Skandinaver, skulde til Rusland
paa Mission. En ung Dame ved
Navn Belle Harris fra Beaver blev d. 18de Maj indespærret i Tugthuset i Nærheden af Salt Lake City, fordi hun i Retten i Beaver, under Be- handlingen af en Polygamisag for Dommer Twiss nægtede at besvare et upassende SpOrgsmaal, som man rettede til hende angaaende hendes ægteskabelige Forhold. Dommeren betragtede hendes Vægren som Rin- geagt mod Retten og domte hende derfor til Tugthusstraf, uden at angive
*I Morgenstjernens Nr 5, Side 79, næv- nes han for Carl Johan Christiansen, hvilket er forkert. Det er en Sin af Ældste C. C. A. Christensen af Ephraim.
nogen bestemt Fængselstid. I. deres blinde Iver mod Polygami gjOre nogle af disse fjendtlige Dommere sig skyldige i store Fejlgreb.
Kansas. Wyandotte og Omegn blev d. 13de Maj hjemsogt af en frygtelig Tornado, der Odelagde mange Huse og anden Ejendom. Ogsaa i det vestlige Missouri, hvor Byen Or- onago blev total odelagt, og paa andre Steder anrettede den stor Odelæg- gelse, og mange Mennesker omkom.
Wisconsin. Byen Racine blev d. 1 8de Maj hjemsOgt af en Cyklon, der Odelagde omtrent 150 Huse og anret- tede uhyre Skade i andre Henseender. Cirka 20 Personer dræbtes paa Stedet, og Mange saaredes. Et skrækkeligt Uvejr, ledsaget af Torden og Lynild, drog omtrent samtidig* over forskjellige Dele af Illinois og Missouri.
Massachusetts. Et interessant Væddemaalsridt har for nylig fundet Sted i Bosten mellem Ryttere paa Heste og ditto paa tohjulede Veloci- peder (bicycles). Man tilbagelagde ialt 900 Mile i 60 Timer, fordelte paa 6 Dage — 10 Timer om Dagen. Hestene vandt med 12 Mile.
Kanada. Parlamentsbygningen i Quebec nedbrændte i Slutningen af April. Ilden, der antages at være paasat af Fenier, opkom nær Biblio- theket, af hvis 30,000 Bind kun en Trediedel reddedes.
Syd-Amerika. I April Maaned blev Chili hjemsOgt af stærke Jordry- stelser. I Antiquia styrtede den store Kathedrålkirke sammen, og i Colomba og i mange andre Byer er megen Ødelæggelse sket, og mange Menne- skeliv gaaet tabt.
IVorgc. Storthingets Kirkekomite har udtalt sig mod „Mormonernes" Andragende om fri ReligionsOvelse. Den har med 5 Stemmer indstillet til Vedtagelse Regjeringens Forslag om udvidet Ret for Dissentere fra Stats- kirken. Minoriteten (alle Venstre- mænd) er imod Regjeringens Forslag,
"2 Nyheder.
at Dissenterpræster skulle have Ret til at udfore Ægtevielser.
Danmark. Den 3<3ie Maj afgik en arktisk Expedition fra KjØbenhavn
til
Undersøgelse af det nordlige og
vestlige Grenland.
Irland. Pavens Indblanding i Ir- lands politiske Affærer har givet An- ledning til bitre Udtalelser af flere irsk- amerikanske Blade, der opfordrer Paven til at passe sine egne Affærer som Hoved for den katholske Kirke, og ikke befatte sig med Irlands Poli- tik. Joe Brady, en af Phønix Park
Morderne, blev hængt d. 14de Maj. Forhorere fortsættes over Personer, der have taget direkt eller indirekt Del i Mordet paa Lord Cavendish og Hr. Burke. Fem Mennesker ere alle- rede dømte til Doden, men af disse er det kun blevet oplyst, at to have taget aktiv Del i Mordet. Irlæn- derne i de Forenede Stater have ved- taget Resolutioner imod den engelske Regjering til Forsvar for deres un- dertrykkede Landsmænd paa deres FædreneØ.
Rusland. Czaren Nihilisterne betydeligt om at benaade alle de nu sidde i Fængsel og ere dømte til Dødsstraf, samt at løslade en hel Del Andre, som have været idømte Fæng- sel for længere eller kortere Tid.
AAKETS FØRSTE EMIGRANTSELSKAB.
Den 30te April ankom det første af dette Aars Emigrantselskaber fra Europa til Salt Lake City. Kompag- niet, der bestod af 352 Sjæle, nemlig 235 engelske, skotske og walesiske, samt 103 skandinaviske Hellige, 13 hjemvendende Ældster og 1 Besøgen- de, forlod Liverpool d. 11te April med Dampskibet „Nevada" og ankom til New York d. 22de s. M. Den følgende Dag fortsattes Rejsen vest- paa med Jærnbanen. De 103 skandi- naviske Emigranter, tilligemed Ældster- ne N. R. Lindahl (Selskabets Leder), Oluf C. Larsen, Jens P. Jensen, Hans C. Hansen og Joseph R. Linvall, af- rejste fra KjØbenhavn d. 6te April
har formildet ved et Lofte Nihilister, der
med Dampskibet „Cato"
ankom
til Hull d. 9de. Der Rejsen med Jærnbanen hvor de bleve forenede tiske Hellige under Ledelse af David McKay.
fra fortsattes
til Liverpool,
de bri-
Ældste
med
1 nært
Billede
J8@~ NOTITSER. ~©g
Vore Agenter, som indlagt
værende Numer modtage et
af Ældste Niels Wilhelmsen, bedes
ufortøvet at indsende os en Liste
over saa mange af Abonnenterne, som
have betalt for 2den Aargang, da vi
til alle Saadanne ville sende Billedet
gratis med næste Numer. Alle Andre
kunne faa det portofrit tilsendt ved
at betale 15 Cents derfor. Denne
Forskjel vil blive nøjagtig gjennem-
fØrt som en retfærdig og billig
Pligt mod dem, som have erlagt deres
Kontingent for Bladet i rette Tid.
Vi ere i Færd med at lade det øvrige af Kirkens Historie trykke strax, saa at Abonnenterne kunne faa hele Bo- gen udleveret paa en Gang, hvorom Mange have udtalt deres Onske, for paa denne Maade lettere at kunne faa den indbunden forend Arkene bleve tilsmudsede. Af denne Aarsag fulgte der intet Præmieark med Juni-Nume- ret, uagtet det var trykt i rette Tid. Abonnenterne for 2den Aargang ville modtage de dem endnu tilkommende fire Ark, saa snart de alle blive tryk- te; og de, som forinden bestemme sig til ogsaa at subskribere paa Bladets 3die Aargang, kunne erholde de sidste sex Aar samtidig, ved at betale for nævnte Aargang til Nytaaret.
Endnu kunne nye tiltrædende Abon- nenter erholde alle de udkomne Num- re af 2den Aargang. Ingen skandi- navisk Sidste-Dages Hellig burde være foruden den. Prisen er kun en Dollar om Aaret i Forskud, da vi ikke kunne forsyne flere nye Subskri- benter med Kirkens Historie. Oplaget deraf er nemlig forbi. Alle Ordre for Bladet samt Pengeanvisninger bedes adresserede til
ANDREW JENSON,
Salt Lake City, Utah. P. O. Box 500.
mmå v
sff-^5^ — -^
,_£&
SafflDirøBBnBBHHHI!
-v+-?r- ^^-ii-«~^^=-^-^-5>^
^^•J^-V-^
ET HISTOEISK-BIOGBAFISK MAANEDSSKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 8.
AUGUST 1883.
2DEN AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 71.)
(1854— Fortsat.)
N. Nilson, Præsident for Skaane Kon- ference, afgav ligeledes Rapport. Der fandtes otte smaa Grene i Skaane, foruden to længere oppe i Sverige, samt 15 Ældster. Der behøvedes ogsaa flere Missionærer. Brodrene i hans Konference bleve ofte arresterede, piskede og behandlede som Misdædere efter Landets saakaldte kristelige Love; men uanset alt dette folte han sig dog tilfreds og glad i Arbejdet, da Herrens Kraft og Aand gjorde sig gjældende, saa at der havde hersket taalelig Fred i Forsamlingerne, især i MalmO, og de, som kom for at gjore Forstyrrelse, bleve ofte slagne af Sandhedens Magt. Den svenske Mis- sion trængte formedelst Lovenes Haard- hed og Embedsmændenes Ubarmhjer- tighed til Brødre, som havde Mod og som i Et og Alt vilde stole paa Her- rens Kraft og Hjælp, og ikke vare bange for denne Verdens Herrer, eller for Fængsel, eller for Menneske- nes uretfærdige Straffe.
Ældste J. Jørgensen, Præsident for
Fredericia Konference, ytrede sin
Glæde over Evangeliets Fremgang i
hans Arbejdsmark, men paa Grund af 8
dens store Udstrækning, idet dem ind- befattede Fyen, Langeland og det sydlige Jylland, krævedes der mange og trofaste Arbejdere; han Ønskede gjærne at erholde fire Ældster mere end dem, han allerede' havde, hvis muligt. De Hellige vare, eftersom de lærte deres Pligter, villige til at betale Tiende og ofre deres frivillige Gaver til Emigrationsfondet og Tempel- fondet. Skrifterne interesserede dtm meget; Begjærligheden efter at læse dem tiltog, og de spredte Lys og Kundskab blandt de Hellige.
Præsidenten for Bornholms Kon- ference, C. G. Larsen, ytrede i et livligt Foredrag sin Glæde og Tak- nemmelighed til Gud fordi han ku»de fremstaa og bevidne, at Tilstanden paa Bornholm var god. Herrens Tjenere, som arbejdede der, og den sttirste Part af de Hellige, vare tio- faste ; de lede ikke saa megen For- følgelse som forhen af de Udenfor- staaende, thi Herrens Aand fifc alt mere og mere Magt over Modstanden, saa vel den, der kom fra Folket, som den, der kom fra Religionslærere, der ved kunstig Tale og løgnagtige Historier sogte at modarbejde Lyset
114
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
og Guds Rige, som desuagtet skrider frem. Han havde i det Hele de bedste Forhaabninger om Missionen.
Ældste Erickson, som havde arbej- det paa forskjellige Steder i Sverige, forklarede, at han havde udstaaet megen Trængsel og Forfølgelse, saa vel af Folket som af Præsterne og Øvrighederne. Sverige var et haardt Land fordi man der ikke havde Frihed til at dyrke Gud i Overenslemmelse med Kristi Evangelium, men uagtet den store Tvang, som herskede, begyndte Flere i Sveriges mellemste Provinser at annamme Troen og in- teressere sig for vore Skrifter. Saa- Iedes vare Nogle blevne døbte i Skara- borgs Læn og ligeledes En i Stock- holm. Udsigterne vare efter Omstæn- dighederne taalelige, og Ældster med friske Aands- og Legemskræfter vilde, ifølge hans Mening, kunne udrette meget godt paa den allerede aabnede Mark.
Da Præsidenten for den norske Mission, Ældste Knud Peterson, ikke var tilstede, blev en af Ældste C. C. A. Christensen affattet skriftlig Rap- port oplæst for Raadet. Ifølge denne Beretning var Tilstanden i Norge, uagtet Lovenes Haarhed, temmelig god og forhaabningsfuld. Om end Frem- gangen i de først organiserede Menig- heder ikke var saa glimrende, var der dog organiseret en ny Gren i Kri- stiania, der for Tiden talte 50 Med- lemmer; ligeledes en mindre Gren i Drammen. I Stavanger, hvor Knud Peterson havde arbejdet en Tid, havde man ogsaa faaet Indgang, og en Gren var bleven oprettet, idet sex Individer vare blevne døbte, og Ældste C. C. N. Dorius var kaldet til at arbejde der- steds. C. C. A. Christensen og John F. F. Dorius arbejdede for Tiden i Kristiania og Omegn, og Ældste Mathias Olsen i Drammen. Herrens Tjenere bleve en Gang imellem trak- terede med j Vand og Brod, fordi de prædikede Omvendelse og Daab til Syndsforladelse, men de toge med Glæde mod dette Traktement, der forøgedes for hver Gang, de ankla- gedes, og gik ud igjen for at forkynde
Frelsens Evangelium, taknemmelige fordi de agtedes værdige til at lide Trængsel for Kristi Skyld. De norske Hellige vare trofaste, og Folket i Almindelighed vilde gjærne hore Ordet, dersom der var fuldkommen Religi- onsfrihed. Ligesom paa alle andre Steder vare Religionslærerne de vær- ste til at modsætte sig Sandheden, og eftersom de ikke selv kunde hæmme den, toge de Politi og Fængsel til Hjælp.
Præsident John Van Cotts Mening var, at Sverige burde for Tiden deles i tvende Konferencer, saaledes at den mellemste Del af Landet, indbefattende Stockholm, kom til at udgjøre en Kon- ference for sig selv. Efter at Æld- sterne Nilson og Ahmanson, ifølge Op- fordring, havde udtalt deres Følelser til Gunst for denne Forandring, blev Forslaget paa Raadets sidste Dag en- stemmig vedtaget, og den nyoprettede Konference blev kaldet Stockholms Kon- ference; den skulde begynde med Kal- mar Gren og indbefatte det mellemste Sverige tilligemed Hovedstaden. Det blev endvidere bemærket, at den nye Konferences nordlige Grænse kunde udvides for Nærværende saa langt som Herren behagede at aabne Vejen. Æld- ste Jønson blev beskikket til at over- tage Bestyrelsen af samme.
Ifølge den statistiske Rapport over hele Missionen, som blev oplæst, fand- tes der nu i Skandinavien 2447 Med- lemmer. Af disse vare 1101 i Kjøben- havns, 252 i Aalborg, [ 257 i Vend- syssels, 241 i Fredericia, 103 i Lol- lands, 114 i Bornholms, 189 i Brevigs (Norge), 177 i Skaane og 48 i Stock- holms Konference, samt 5 paa Island. Efter at mange nyttige Lærdomme og Instruxer vare blevne givne af Præsident Van Cott, Ældsterne C. Widerborg og J. A. Ahmanson samt flere af de andre tilstedeværende Brødre, sluttedes Raadet om Eftermiddagen den 30te.
1855.
BREV FRA JOHN VAN COTT.
„KjØbenhavn, d. 3die Januar 1855. Præsident F. D. Richards. Kjære Broder! Indlagt sender jeg
Erindringeb fra Missionen i Skandinavien.
115
Dem en statistisk Rapport over den skandinaviske Mission. * De vil deraf se, at omtrent 900 Sjæle eie tillagte Menigheden ved Daab siden d. 6te April. * * * Da vi netop have afholdt Generalraad, i hvilket vi horte fuldstændige Rapporter fra alle Konferencerne, er jeg i Stand til at kunne give Dem en Beretning om Mis- sionens nærværende Tilstand.
I Norge medes Ældsterne fremdeles med megen Modstand. De maa ofte aflægge Besog til Fængslerne, inden- for hvis Mure de leve paa Vand og Bred for at have prædiket Evangeliet. Men saa snart de komme paa fri Fod igjen tage de med Glæde fat paany. For hver Gang de arresteres bliver Straffen storre. De underkate sig Lo- vens Haand uden at knurre, betale Gjælden, men ere fremdeles lydige til deres Mesters Kaldelse og vedblive at prædike Evangeliet med usvækket Iver. Deres Arbejde krones med Held; Sand- heden bryder frem tilhejre og ventre, et betydeligt Antal er indgaaet i Pagt med deres Gud, og Udsigterne ere lovende. Der findes nu 50 Hellige i Kristiania, hvilke ere forenede og glæde sig meget i Sandheden samt skue fremad med Tro til den Dag, da disse store Hindringer skulle blive fjærnede, saa at Evangeliet uhindret maa blive prædi- ket. * * *
I Sverige gaar Herrens Værk fremad, skjondt Modstanden er stor. Embeds- mændene, som der forvalte Lovene, ere ikke halvt saa humane som Øvrig- hedspersonerne i Norge, hvor de ikke alene ere beskedne, men vise endog vore Ældster en vis Grad af Agtelse. Dette kan ikke siges om Ovrigheden i Sverige, thi der behandles Ældsterne, dersom de komme under dens Behand- ling,ved alle Tilfælde lig Tyve og Rovere, og de ere sikre paa at blive lænkede sammen med en Tyv, dersom en Saa- den haves ved Haanden; hvis ikke, benyttes den næstværste Forbryder. En saadan Behandling, der gjentages atter og atter, lære Ældsterne at gaa forsigtigt tilværks. Desuagtet have de ved Udhol- denhed faaet omtrent 140 dobte siden d. 6te April og oprettet en ny Gren. Vi have
nu ogsaa organiseret en ny Konfe- rence i Sverige. Den indbefatter Stock- holm, hvisaarsag vi kalder den Stock- holms Konference. Jeg har beskikket en Præsident og raadt ham til at nedsætte sig som Haandværksmand (han er nemlig Skrædder), saa at de ikke kunne drive ham bort, og paa samme Tid vaage over Konferencen og udbrede Værket ved alle mulige Midler. Og eftersom det trykte Ord er en væsentlig Hjælp for Sandhedens Udbredelse er jeg i Færd med at lade SandhedsrOsten oversætte paa Svensk, og jeg agter at trykke 2000 Exemplarer til Udbredelse i Sverige, hvor jeg haaber, at Skriftet vil gjOre meget godt. Rapporterne fra de forskjelli- ge Konferencer i Missionen ere opmun- trende. Alt er Enighed, Fred og Frem- gang. De Hellige have uindskrænket Tillid til Præstedømmet samt ere for- enede og lydige og arbejde flittigt for Værkets Udbredelse. Allevegne, hvor vi have faaet Fodfæste, udvides vore Arbejdsmarker. Baade i Stæderne og paa Landet findes der Mange, som undersøge Sagen, og her i KjOben- havn er vor Sal overfyldt hver Sab- bat. Ni fik Haandspaalæggelse sidste Sondag. Fremmede overvære Forsam- lingerne med Ojensynlig Interesse, og Mange kjObe vore Skrifter. Alt ud- viser, at Sagen vil trives og gjOre Fremgang. Værket er Herrens, og In- tet kan standse hans Haand, indtil hans Hensigter blive fuldbyrdede. * * John Van Cotl".
STRÆNG VINTER.
Vinteren i 1 854—1 855 var temmelig haard i Skandinavien, hvilket foraar- sagede betydelig Arbejdsloshed, der igjen havde Mangel og Ned til Folge iblandt den arbejdende Klasse. Da de fleste Hellige vare fattige, er det en Selvfolge, at de maatte dele Skjæbne med de Ovrige, thi paa samme Tid som Arbejdet slap op for de Fleste bleve Fedemidlerne dyrere, eftersom al Sefart standsedes i flere Maaneder paa Grund af Is i Farvandene. Oresund frCs saaledes aldeles til, saa at der blev betydelig Færsel mellem Sverige og
116
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Sjælland paa Isen. Ikke forend midt i April Maaned (1855) kunde Sofarten paa KjObenhavn atter begynde, og endnu senere blev den aabnet fra Stock- holm og Kristiania.
ÆLDSTERNE FORF6LGES I SKAANE.
Ffllgende Brev er oversat fra „Mil- lennial Star", 17de Aarg., Side 492 osv:
„Kjflbenhavn, d. 13de Juli 1855. Præsident F. D. Richards.
Kjære Broder! Indlagt sender jeg Dem den skandinaviske statistiske Rap- port for Halvaaret, endende d. 30te Juni. * * * De vil se, at
450 ere blevne dflbte og sex nye Grene oprettede i Lfibet af Halvaaret. Hvor meget den haarde Vinter og sammes almindelige Foiger har tjent til at hindre Værkets Udbredelse, kan De selv bedomme ligesaa godt som jeg; men hvis der var Intet værre end det- te, kunne det betragtes som noget Ubetydeligt. Men vi have noget Værre at kæmpe med. Paa mange Steder blive nemlig Bredrene jagede som om de vare vilde Dyr, og de, sorn med Glæde vilde huse Brodrene, der ere ude paa Missioner, og afhjælpe deres Fornødenheder, vove i mange Tilfælde ikke at gjOre det, paa Grund af de strænge Love, som existere, og den Lyst, som Mange udvise med Hensyn til at sætte dem i Kraft. Landets Love beskytte Præsterne, og da disse ikke have andre Modstandsvaaben, med Undtagelse af Ltigne, benytte de sig af Lovene, og de ere altid Ho- vedlederne ved alle Retsforfølgelser. Love, som have været unyttige 1 flere Tidsaldere, biinges nu i Brug, efter- som de nuværende ikke svare til Hen- sigten for at kunne gjennemføre disse lfinnede Præsters djævelske Planer, hvilke Præster ere bange for at tabe deres Flok alier rettere deres aarlige LOnning.
Mange af Brodrene ere blevne ar- resterede og landsforviste fra Sted til Sted; Andre have været mulkterede og fængslede, hvilket Sidste i Særdeles- hed er Tilfældet i Skaane Konference. I LObet af Marts Maaned blev en
Broder ved Navn Isgren dersteds arresteret, kastet i Fængsel og deref- ter fremført for Retten, hvor han blev domt til at skulle betale en stor Mulkt for ingen anden Forbrydelse, end at han havde prædiket Evangeliet og ladet en Forsamling afholde i sit Hus. Ligeledes bleve tre andre Brfldre ar- resterede, nemlig Lars Larson, P. Jon- son og O. Mattson. De bleve trans- porterede til en Kro, og medens de vare under Bevogtning bleve de en hel Nat udsatte for de groveste Fornær- melser. Nogle af deres Forfølgere vilde tvinge dem til at drikke Bræn- devin og foreslog tillige, at man skulde gjennemprygle dem ; men Andre traad- te frem til deres Forsvar og vilde ik- ke tillade det. To af Brodrene bleve tilsidst frikjendte, medens Broder Lar- son bragtes til Malnrfø, indesluttet i Fængsel i flere Dage og derpaa sat paa fri Fod. Nogle faa Dage der- efter fangede de Konferencepræsidenten Nils Nilson paa samme Sted. Man truede ham paa Livet, men medens to Mænd vare i Færd med at føre ham til den samme Kro, hvor man tidligere havde havt de andre Brodre, spillede han dem et Puds. 1 et ubevogtet Ojeblik slap han nemlig ud af deres Hænder, og da han var hurtigere til— bens end de, kunde de ikke indhente ham. I deres Ærgrelse herover grebe de en anden Broder, som boede i Nabolaget, og bankede ham frygteligt. Broder C. A. Stenstrom blev i Juni Maaned arresteret i Nærheden af Halm- stad, fængslet en kort Tid og deref- ter transporteret til sit Hjem. Mange Andre ere i den senere Tid blevne bragte frem for Retten, fordi de hav- de ladet afholde Forsamlinger i deres Huse, og Andre, fordi de havde over- været disse Forsamlinger. Øvrighe- den behandler dem som om de vare store Overtrædere og har mulkteret nogle af dem fra 30 til 120 svenske Rigsdaler hver. Den 26de Juni blev Broder A. Isgren arresteret og domt til 25 Dages Fcengsel paa Vand og Brod. Mange flere af Brodrene for- vente en lignende Behandling, og jeg er netop kommen til Kundskab om,
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
117
at Ældste A. Nyborg- ogsaa blev ar- resteret d. aden ds. og dømt til 25 Dages Fængsel paa Vand og Brod.
I Malmo, hvor Missionærerne hidind- til have holdt store Forsamlinger hver Søndag, og hvor Folket lagde stor In- teresse for Dagen over for Værket, og Mange tillagdes Menigheden, har Poli- tiet, formedelst Præsternes Tilskyndelse, opbrudt Mederne og forbudt de Hellige at forsamle sig i større Antal end Loven tillader, nemlig 10 paa Sted. Politiet har advaret Brodrene om ikke at aabne deres Hu^e til Afholdelse af Forsamlin- ger ; thi dersom de gjore det, udsætte de sig for en Mulkt af 300 svenske Rigs- daler. Følgen heraf er, at en Mængde smaa Forsamlinger afholdes for at sikre sig inden for Lovens Grænser, men de ere mindre offentlige end tidligere.
I Malmø og paa andre Stedei hengaa ikke mange Dage uden at en eller riere af Brodrene bliver slaaet omkuld paa Ga- den ; Andre blive stenede ogderes Klæder revne af de Ugudelige, som uubryder : "Mormonerne have ingen Ret"; og dette er visselig Sandhed paa Steder, hvor et lønnet Præsteskab regjerer. Men uag- tet alle disse Tildragelser findes der mange Opiigtige, som onske at tjene Herren, og de ville blive indsamlede i Faarestien.
EN GREN OPRETTES I STOCKHOLM.
I Stockholms Konference er Forfol- gelsen ikke saa stor. I Lobet af Vinte- ren og Foraaret beskikkede jeg fire Brodre til at gaa did og arbejde. En Gren, bestaaende af otte Medlemmer, er bleven organiseret i Stockholm. Ikke saa faa undersøge Sagen, og der findes mange Baptister, som ere meget nid- kjære for deres Religion og have ofret Meget for deres Troes Skyld. Vore Brodre have samtalet med adskillige af dem, og en af deres Præster indbod to af vore Missionærer til at komme og have en Samtale angaaende vor Reli- gion. Da de ankom til det bestemte Sted fandt de to andre Baptistpræster nærværende. Sex Timer anvendtes til Debat angaaende vor Religions Prin- ciper, og Præsterne, som ikke kunde modstaa saa store Bibelsandheder, kom
omsider til den Slutning, at der stod temmelig meget "Materielt" i Forbin- delse med "Mormonernes" Lærdomme. Bi od rene i Sverige virke med megen Nidkjærhed, og jeg har god Tro til, at Herrens Væik vil vinde stor Udbredelse der i Landet.
VÆRKET TRIVES I NORGE.
Efterretningerne fra Norge tyde paa, at Værket dersteds aldrig har været i en mere blomstrende Forfatning end nu for Tiden. I Krisliania afholde Brodrene (uagtet det er imod Loven) offentlige Forsamlinger, hvilke ere godt besøgte. Politiet er overbærende og sige : "Lad Mormonerne være i Fred ; de ere skik- kelige, mene det godt og forvolde os intet Besvær." Jeg antager, at Politiet vil vedblive at være gunstig stemt imod os indtil Præsterne træde frem.
Uagtet Loven ikke sættes i Kraft i Krisliania er dette dog Tilfældet paa an- dre Steder. 1 Frederiksstad blev Ældste J. Johansen arresteret i Januar Maaned og mulkteret 40 Specier, som han betalte med Fængsel paa Vand og Brød. Lærer Fleishe.r (?) blev ogsaa mulkteret 10 Specier, hvilke han betalte paa lignende Maade. Ligeledes blev P,ræst B. Peter- sen arresteret og sad i Fængsel fra den 20de Januar til den 15de Marts; dog fik han kun Vand og Bred i fem Dage. I Marts (?) Maaned bleve Ældsterne C. C. A. Christensen og C. C. N. Dorius arre- sterede og senere mulkterede. Alle disse Mulkter osv. bleve Brodrene idømte fordi de havde prædiket Evan- geliet og forrettet Daabsordinancen.
EVANGELIETS FRFMGANG I DANMARK.
I Danmark er der storre Frihed, men alligevel er der betydelig Forfølgelse paa mange Steder. Forsamlinger ere blevne opbrudte hist og her, og mange af Brødrene, som have været ude paa Missioner, vide hvad det betyder at blive arresteret og fængslet med det Privile- gium at leve paa Vand og Brod. Over 20 have været arresterede i Kjoben- havns Konference siden min Ankomst her til Landet. Nogle have sat i Fæng- sel i flere Uger, og Andre ere blevne transporterede til deres Fødebyer eller
118
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
stadige Opholdssteder. Nogle af dem ere dog sendte tilbage til deres beskikkede Arbejdsmarker og Forholdsregler tagne for at de ikke atter skulle blive bortviste. Disse Arrestationer have fundet Sted under Beskyldning af Løsgængeri, eftersom det ikke var muligt at finde nogen anden Lov, der kunde naa dem. Men uagtet Mørkets Magt er stor, og Modstanderen virker uafbrudt ved Hjælp af sine Haandtlangere (de lønnede Præ- ster) for at standse Herrens Værk, gjør det alligevel Fremgang. Nye Arbejds- marker aabnes med gode Udsigter, nye Medlemmer tillægges Kirken hele Tiden, og mange Fremmede lytte til Vidnes- byrdet. Brodrene af Præstedømmet ere i Almindelighed meget trofaste og paa- lidelige, og de have min fulde Tillid ; thi jeg kan bevidne, at de arbejde tro- fast for Guds Riges Opbyggelse. Naar Noget forlanges af dem, tage de fat med forenede Kræfter, og de Helliges Samvirken tilligemed de gode Følelser, som gjøre sig gjældende, og Guds Kjær- lighed i deres Hjærter, bevirker, at de gjØre alt det Gode, de kunne. Vore Skrifter læses med Interesse af de Hellige samt mange Fremmede og gjØre meget godt. Vi have gjort alt muligt for at udsprede det trykte Ord, og i de sidste sex Maaneder er Meget blevet gjort i denne Henseende i Forbindelse med det mundtlige Vidnesbyrd og andet Arbejde. Herren vdd. hvad Frugter det vil bære, og uagtet de Døbtes Antal ikke er saa stort, som jeg kunde have ventet, vil jeg, ifolge min Dømmekraft, vove at sige, at Missionen er i en sund og blomstrende Forfatning og har gode Fremtids Udsigter. I Kjobenhavn have vi vel besøgte Forsamlinger hver SØn- dag, og der hersker god Orden. Mange Fremmede overvære Moderne og lytte til vor Prædiken med tilsyneladende Interesse. * * *
John l 'an Cott.
DANIEL SPENCERS OG JOSEPH A. YOUNGS BESØG.
Den 9de September ankom Daniel Spencer, Raadgiver til Præsidenten for den europæiske Mission, Joseph A. Young, Præsident Brigham Youngs
ældste Son, og Hector C. Haight (der kom lige fra Utah og afløste senere John Van Cott som Præsident for den skan- dinaviske Mission) til KjØbenhavn. De to Førstnævnte kom over paa et Besøg, hvorom Ældste Daniel Spencer giver folgende Beretning i et Brev, som han den 17de Oktober 1855 skrev til Præsident Franklin D. Richards :
"Den 6te September Kl. 3 Eftra. gik vi (Spencer Haight og Young) om- bord paa Dampskibet De syntes alle at være saa glade over at se os, uagtet de ikke kunde tiltale os paa et Sprog, som vi forstode ; men ved Hjælp af Van Cott og Widerborg, der gjorde Tjeneste som Tolke, lærte vi Bredrenes Følelser at kjende. Efter et kort Ophold paa Kontoret bleve vi led- sagede af Æklsterne Van Cott og Wider- borg til Sidstnævntes Bolig, hvor vi node en venlig Modtagelse at Sostrene Widerborg og Nielsen, der strax be- redte os en udmærket Aftensmad, hvor- paa vi forfojede os til vort Logis.
Tidlig den folgende Dags Morgen aflagde mange af Sostrene os Besøg ; de bragte os Æbler og Pærer samt indbøde os til at komme og spise hos dem. Her vilde jeg gjærne nævne Navne, men den,
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
119
Kjærlighed og Gjæstfrihed, som vi sidenefter bleve tildelte af de skandi- naviske Hellige, var saa almindelig overalt, hvor vi færdedes, at det vilde være uretfærdigt at nævne En, uden at omtale dem alle. Jeg vil derfor kun sige, at de hele Tiden, medens vi opholdtos iblandt dem, gjorde alt muligt for vor Behagelighed og Hygge samt for at gjore os lykkelige.
De forste tre Dage anvendte vi til at bese KjØbenhavn og besoge de derboen- de Hellige.
Den 13de bleve vi af Ældste Van Cott og Broder Liljenqvist, Præsident for Kjøbenhavns Konference, indbudte til at besøge nogle af Grenene paa Syd- og Vest-Sjælland, omtrent 14 danske Mile fra KjØbenhavn. Følgelig rejste vi Kl. 8 om Morgenen med Jærnbanen til Roeskilde. Her besøgte vi Domkirken, hvor vi saa' nogle af de prægtigste Monumenter, som jeg nogensinde har set ; det blev os fortalt, at mange af dem havde kostet Million amerikanske Dol- lars hver. De vare tilvirkede af det fineste Slags italienske Marmor, og ud- styrede med næsten utallige Billeder, udgravne paa den kostbareste Maade. Desforuden var Bygningen forskjonnet med en stor Mængde Billedhuggerar- bejde af de bedste Kunstnere. Vi besøgte ogsaa Prinsens Palads, hvor en rig og smuk Samling af Billeder op- bevares.
Kl. 11 Form. forlode vi Roeskilde og rejste med den kongelige Postvogn omtrent 24 engelske Mile til en Landsby, hvor der fandtes en liden Gren af Kir- ken, med hvis Medlemmer vi holdt For- samling om Aftenen og nøde en kjærlig Modtagelse. Vi talte alle i Mødet, og Ældste Van Cott var vor Tolk. Efter Forsamlingen bleve Ældsterne Van Cott og Young inviterede til at overnatte hos en rig Gaardmand, og de fulgte strax med ham hjem. Dagen efter ledsagede denne Mand og hans Hustru os til en anden Forsamling, som afholdtesomtrent 18 engelske Mile der fra, og hvor en stor Mænade Hellige og Fremmede vare til- stede. Herrens Aand var i rig Fylde udgydt over os, hvisaarsag vi havde en interessant og nyttig Forsamling.
Nævnte Gaardmand er tilligemed sin Hustru siden bleven dobt.
Den 15de rejste vi omtrent tredive engelske Mile til Kjobstaden Hol- bæk, hvor vi overnattede hos Broder Nils Garff, der behandlede os meget venligt.
Den 16de, som var Sabbat, overvæ- rede vi en særdeles god Forsamling med en Mængde Hellige, der vare overmaade glade over vort Besog og syntes uvillige til at skilles fra os.
Den 17de begave vi os paa Rejsen tilbage til Kjobenhavn, idet vi toge en vestligere Retning langs Fjorden til Roeskilde. Ved de danske Kyster ses hist og her store Høje, der, efter hvad man fortalte os, indeholde de jordiske Levninger af dem, som i Oldtiden faldt 1
Slat.
Kl. 1 om Eftermiddagen
ankom vi til Roeskilde, efter at have rejst omtrent 40 engelske Mile. Her skiftede vi Befordringsmidler, idet vi efterlode Fjædervognen og toge med Jærnbanen til Kjobenhavn, hvor vi ind- traf Kl. 4 Eftm. Paa vor Tur havde vi rejst over 100 engelske Mile giennera Oens Agerdyrkningsdistrikter. Landet er i en fortrinlig Kulturtilstand og er meget smukt. Paa sine Steder ser man Egne, der have meget tilfælles med det vestlige Amerikas Sletter, medens man paa andre Steder har bolgeformige Landskaber, og hist og her Skove, som Indbyggerne have anlagt. Markerne ere i Almindelighed ikke indhegnede, og Folket tojre deres Heste, Køer og Faar paa Kløvermarkerne for at græsse. Agerdyrkningsmaaden og Avisredska- berne, som nu ere i Brug, maa vist have havt sin Oprindelse for flere hundrede Aar siden, med kun liden eller ingen Forbedringer siden. Det Samme kan siges om det danske Folk i alle deres forskjellige Livsbeskjæftigelser, for saa vidt som jeg havde Lejlighed til at kunne bedømme dem.
Da Konferencemodet for Kjøbenhavns Konference skulde afholdes den 19de til- bragte vi Lørdagen med at besoge de Hellige og bese Stadens offentlige An- læg og Lysthaver, hvilke vi fandt meget smukke.
(Fortsættes.)
120
Redaktionsbemærkninger.
JmtgeriMfemm,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redaktttr og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Anret i Forskud, med sex Præmieblade.
En Dollar for Bladet alene.
Salt Lake City,
August 1883.
BRODERKJÆRLIGHED.
Den frygtelige Ildebrand og Explosion, som Natten mellem den 20de og 21de Juni her i Staden odeiagde Ejendom til en Værdi af omtrent 90,000 Dollars, var el næsten ruinerende Slag til flere af vore Brodre, hvoiaf kun Enkelte havde assureret for mindre Belob i Forhold til Tabet. Iblandt de Hjemsøgte kunne nævnes vore Landsmænd Sørensen og Carlquist, som mistede næsten hele deres Oplag af Mftbler og reddede ikke en Gang deres Regnskabsboger. Des- uagtet ville de den iste August aabne en ny Møbelforretning i Nr. 1231, First South Street, hvor de, atter faldbyde Varer, som de siden Branden have mod- taget fra Osten.
Vi Ønske at henlede vore Læseres Op- mærksomhed paa dem og bruge vor Ind- flydelse til deres Bedste, idet vi betragte det som en broderlig Pligt for deres Venners og Brødres Vedkommende, at de hjælper dem til atter at sætte deres Forretning i Gang, efter den lidte Skade, ved at unde dem deres Sonning.
] Forbindelse hermed ville vi ogsaa nævne Brodrene H.B Clawson og C. R. Savage, som efter Branden have aabnet Forretninger paa andre Steder i Byen. Clawsons Tab ved lldsvaaden belob sig til omtrent 30,000 Dollars og Savages til henimod 12,000 Dollars. Disse tilli- gemed andre Skadelidte ere vor Sog ning værd, og vi have saaledes her en
ypperlig Lejlighed til at vise vor sande Broderkjærlighed.
KIRKENS HISTORIE.
Siden Trykningen af Mokgenstjer- nens sidste Numer har vi havt Planen om Udgivelsen af Kirkens Histoi ie under mo- den Overvejelse, og vi er tilsidst kommen til den Slutning, at det vil være heldigst, baade for vort eget og Abonnenternes Vedkommende, at sælge de sidste sex Ark af samme uafhængig af Morgen- stjernens 3die Aargang, og saaledes ikke gjore Fortsættelse af Subskriptio- nen paa Bladet til Betingelse for Erhol- delsen af nævnte Numre, der ere værd 50 Cents med Porto iberegnet. Vi for- venler al blive helt færdig med Tryk- ningen af Værket til den iste Oktober, hvisaarsag alle Abonnenter kunne er- holde samme fuldstændigt ved forinden eller senere at indsende Ordre desan- gående til vore Agenter og: betale de 50 Cents ved Numrenes Modiagelse, eller, om de skulde foretrække det, ved Indle- veringen af deres Ordre. Hvis der findes Nogen, som ikke interesserer sig for at komme i Besiddelse af de sidste Ark, vil vi gjærne opkjobe de af Saadanne modtagne forste Ark ved at tage dem i Afbetaling paa vort Blads 3die Aargang; thi der har allerede været en Del Efter- spørgsel efter nævnte Ark, uden at vi have været i Stand til at kunne tilveje- bringe dem. Vort Oplag af Kirkens Historie, 2000 Expl. stort, har nemlig vist sig at være for lille.
Vi ville give 50 Cents for de Numre, som Abonnenterne have modtaget eller tilkommer med MORGENSTJERNENS iste og 2den Aargang, hvis de ere rene og ubeskadigede, og de kunne indleveres til vore respektive Agenter, der ville paase, at Paagjældende faar den lovede Erstat- ning. Det tør haabes, at denne Ordning vil give almindelig Tilfredshed. Ved saaledes enten at kjobe eller sælge, og holde alle Arkene samlede, mene vi at kunne bevare de 2000 Expl. fra Under- gang, og vi tillade os endvidere at raade Enhver, som sikrer sig Værket, til strax at lade Arkene indbinde i en Bog, enten særskilt eller sammen med Joseph Smiths Levnetslob.
Niels Wilhelmsens Biografi.
121
INDBINDING AF BOGER.
Vi besOrge Indbinding af Bøger til røgende Priser, alt efterBindets Beskaf- fenhed:
Joseph Smiths Levnetslfib: 35 Cents, 60 Cents og 1 Dollar.
Kirkens Historie: 35 Cents, 50 Cents og 75 Cents.
Joseph Smiths Levnetslob og Kir- kens Historie i et Bind: 50 Cents, 75 Cents og 1 Dollar og 25 Cents.
Notitser. „Preceptor" er Navnet paa en nylig udkommen lille Bog, skreven af Eldste John Nicholson, til Vejledning for unge Studerende, angaaende Evan- geliets fOrste Principer. Vi anbefaler den paa det Bedste til de skandinaviske
Hellige, som kunne læse Engelsk.
Indbundne Expl., af Joseph Smiths Levnetslob til $ 2.50 og $ 3 00 pr. Expl., findes.til Salgs paa Morgenstjernens Kontor. Ingen flere sælges forelflbig paa maanedlige Afdrag.
NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.
(Fortsat fra Side 110.)
Hvor ofte indprentede Du mig ikke Gudsfrygt i mit barnlige Sind? Jo, Du lærte mig at bede til min Gud. Du er fri for Ansvar. Du gjorde Alt for at op- drage mig i Tugt og Herrens Formaning. Jeg har siden staaet ved dit Gravkam- mer, som gjemmer dit Stuv, med det glade Haab og den faste Overbevisning i mit Hjætte, at Du er gaaet ind til din Guds Hvile, og en Gang skulle vi samles for ikke mere at adskilles. Fred med din Aand!
Tre Aar hengik, Krigen var forbi ; den endte med Sejr til de danske Vaaben, og der var atter Fred i gamle Danmark. Min Stilling var forbleven uforandret indtil jeg den 24de August 1852 blev per- mitteret fra Militærtjenesten. Der ind- traadte nu et nyt Afsnit i mit Liv. Jeg var civil Mand og havde ingen For- bindelse med Nogen; men idet jeg saa- ledes stod ene og alene begyndte jeg at tænke paa Fremtiden, og det forekom mig, at det var paa hoje Tid, at jeg lagde en bedre Grundvold end den, jeg tidligere havde bygget paa. Efter min Permis- sion tog jeg Tjeneste hos Kammerherre Heltzen, hos hvem jeg tidligere var Op- passer, da han var Premiermajor i Strandgadens Kaserne. Jeg var hos ham i omtrent tre Maaneder; men da jeg ikke yndede at være Tjener, beslut- tede jeg at ombytte Liberiet med en Haandværkerdragt, hvorfor jeg gav mig
i Lære hos Murmester Arentzen, hos hvem jeg gjorde Svendstykke som Mur- svend og blev meddelt Lærebrev den 28de Oktbr. 1853.
En Tid i Forveien havde jeg forlovet mig med min nuværende Hustru Ane Kirstine, fedt Nielsen, med hvem jeg havde været bekjendt i nogle Aar, og den 5te Maj 1854 bleve vi ægteviede som Mand og Hustru i Vor Frue Kirke i Kjobenhavn.
Jeg arbejdede nu med mit Haandværk og folte mig lykkelig i mit Hjem. Jeg havde god Fortjeneste, og min Opmærk- somhed var hovedsagelig henvendt paa det Timelige. Imidlertid aflagde jeg i Pintsen i Forening med min Hustru et Bestig hos hendes Forældre i Haugerup; hendes Faders Navn var Mathias Hem- mert, og han havde en Stenhugger ved Navn Ludvig i Logis, med hvem jeg om Aftenen samtalede meget om Religion; men uagtet jeg troede mig i Besiddelse af gode Kundskaber, slog han mig altid af Marken med bibelske Sandheder.
Jeg arbejdede i Forening med en Mur- svend ved Navn C. C. Christensen, der ogsaa holdt af at tale om Religion. Han omtalte et Samfund, kaldet de Sidste- Dages Hellige, som foregav at have an- nammet Myndighed fra Gud ved Aaben- baring og debte omvendte Mennesker til Syndsforladelse. Han sagde, at han troede, at de forkyndte Sandheden, thi
122
Niels Wilhelmsens Biografi.
han havde besflgt deres Forsamlinger i en lang Tid og havt Adgang til deres Raadsforhandlinger, og han indbod nu mig til at gjore ham Selskab næste Gang han gik, hvilket jeg ogsaa lovede at ville gjore, uagtet jeg den Gang ikke troede, det var Noget, som vedkom mig. Det var en Mandag Aften Kl. 8 — Datoen erindrer jeg ikke — at jeg lovede at ville mode Christensen ved Skandinavisk Hotel, hvor de Hellige den Gang havde Forsamlingssal i Mellembygningen. Jeg kom lidt for ham og gik straxop; men da jeg kom til D6ren blev jeg spurgt, om jeg var Medlem af Samfundet. Jeg svarede naturligvis nej. Ja, saa kunde jeg ikke komme ind. Jeg vendte derpaa om for at gaa ned, men paa Trapperne mfidte jeg Christensen, hvem jeg fortalte min Skjæbne. Han troede mig ikke, og gik derfor ogsaa op, men han maatte snart erfare Sandheden af mine Ord ved at blive transporteret udenfor med et Par kraftige Næver. Med ikke de bedste Folelser gik vi nu begge hen ad Gothers- gade; med Et standsede Christensen og udbrod: Næste Gang, jeg kom i de Helliges Forsamling, er mig en mindeværdig Dag. Jeg blev gjennemtrængt af saadanne Folelser, som jeg umulig kan udtrykke
eller beskrive. Efter at de havde sunget om ((Zions Haab" og derpaa bojede deres Knæ for Herren og aabnede Forsamlin- gen med B8n, ffllte jeg Lyst til ogsaa at ville boje mig, men jeg vovede det ikke. Efter Bonnen fremtraadte en Mand, der syntes at tilhore Arbejdsklassen, og bar Vidnesbyrd om det sidste Dages Værk, som Gud havde begyndt paa Jorden, og hans Ord fandt Indgang til mit Hjærte, thi den Helligaand virkede allerede paa mig. Han sagde, at Herren havde aabenbaret sig fra Himmelen, og at hans Bud lod til alle Mennesker, at de skulde omvende sig fra det Onde og blive dObte i Vand til deres Synders Forladelse af En, som havde Myndighed fra Herren. Jeg ftilte mig overvundet af denne Sand- hed, thi Aanden vidnede for mig, at jeg var en Synder; og jeg lovede i mit stille Sind, at jeg vilde omvende mig frådet Onde. Jeg fttlte mig uvilkaarlig til- trukket af dette Folk og gik bort med Glæde samt med den faste Beslutning, at jeg nærmere vilde undersOge Lær- dommen, og dersom den var Sandhed, vilde jeg adlyde den.
Imidlertid kom min Svigermoder ind fra Haugerup og var meget bedrovet, „thi", sagde hun, ,,min Mand (Hemmert) begynder at blive Hellig, og jeg kan ikke være i Huset' for dette hellige Pak; han vil gaa over til Mormonerne og rejse til Amerika". Hun vilde nu raadfore sig med mig, om hvad hun skulde gjore. Jeg svarede hende, at hun blot skulde forholde sig rolig og ikke være saa æng- stelig, thi „Mormonismen" var ikke saa slet, som hun forestillede sig; og for Husfreds Skyld raadede jeg hende til at lade hendes Mand have sin egen Villie. Jeg lod hende imidlertid ikke forstaa, at jeg selv havde Tro paa samme Lære. Hun blev meget forbauset over mine Ord, thi hun havde forventet den samme Dom fra mig, som hun selv havde fældet over sin Mand. Forovrigt rejste hun trostet hjem, thi hun havde stor Til- lid til mine Ord.
Jeg fdlte mig nu bekymret over, hvor- ledes min Hustru vilde blive tilmode, naar hun erfarede, at jeg havde Tro paa uMormonismen' En Sdndag tog jeg hende med ned i Byen (vi boede nemlig
Niels Wilhelmsens Biografi.
123
paa Nørrebro), og da vi vare komne til Skandinavisk Hotel, spurgte jeg hende, om hun ikke havde Lyst til at hore uMormonerne". Hun svarede: „Mormo- ner, hvad er det?" Jeg forklarede, at det var et helligt Folk, og det var godt at hore deres Prædiken. Vi gik da op og overværede Forsamlingen ; min Hu- stru sad med spændt Opmærksomhed hele Tiden, hvorover jeg følte stor Glæde. Jeg kjøbte en SandhedsrØst, og da jeg, idet vi gik ned, spurgte min Hustru, hvorledes hun syntes om det, svarede hun, at det var jo sandt altsam- men og Guds Ord. Vi ransagede der- efter begge flittigt i Bibelen om Aftenen, naar jeg kom hjem fra mit Arbeide, og sammenlignede dens Indhold med Sand- hedsrøsten, som jeg havde kj >bt. Vi bleve fuldkommen overbeviste om Evan- geliets Sandhed og indsaa NØdvendig- heden af at blive døbte.
En Aften, da jeg kom hjem fra Arbej- det, sad en Mand hjemme og ventede paa mig. Hans Navn var Frederik Phister, og han hilsede fra min Hustrues Slægtninge i Haugerup samt fortalte, at nu vare mine Svigerforældre døbte, og min Svoger Wilhelmsen i Slagelse tillige- med Hustru stod Daaben nær. Derpaa spurgte han mig, om ikke ogsaa jeg syn- tes det var rigtigt at adlyde Evangeliet. Jeg svarede jo og spurgte ham, om han havde Myndighed til at forrette Daabs- ordinancen, hvorpaa han viste mig sit Kaldsbrev som en Præst i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige. Der- med var jeg tilfreds, og vor Daab blev da bestemt til den følgende Dags Aften.
Da jeg om Morgenen kom paa Arbejde fortalte jeg Christensen om min Beslut- ning. Han sagde: <Aftenen kom, og Frederik Phister og hans Hustru indfandt sig; ligeledes Chri- stensen. Efter at vi havde sunget en Sang spredtes strax nogle morke Skyer,
som havde hvilet over min Hustru, og henimod Midnat gik vi til Vandet. Jeg blev først dobt, derpaa min Hustru; og da Christensen havde bevidnet den hoj- tidelige Handling sagde han: uDet er best, at jeg ogsaa slutter Pagt med Herren", hvorpaa han blev dobt. Dette var den 30te August 1854. Den følgende Søndag (3die Septbr.)fik vi Haandspaa- læggelse.
Jeg vil nu nævne de forskjellige Stillin- ger, som jeg har indtaget siden jeg ind- kom i Kirken:
Den 27de Novbr. 1854, omtrent tre Maaneder efter at jeg var bleven dobt, blev jeg ordineret til Diakon og beskik- ket til at arbejde i Distriktet H, i Kjo. benhavns Gren, under Ældste P. Chri- stensens Bestyrelse.
Den 29de Januar 1855 blev jeg ordine- ret til Præst og beskikket til at arbeide i Distriktet C, under Ældste Jensens Be- styrelse.
Den 27de April blev jeg ordineret til Ældste og beskikket til at præsidere over Distriktet K.
Den 17de August blev jeg udsendt paa Mission som omrejsende Ældste paa Nord-Sjælland og til at præsidere over Helsingørs og Høsterkjobs Menigheder.
Den 2den Januar 1854 blev jeg beskik- ket til omrejsende Ældste paa hele Sjæl- land.
Den iste Januar 1857 blev jeg af Mis- sionspræsident H. C. Haight kaldet til at præsidere som Pastor over Kjøben- havns, Fyens, Lollands og Bornholms Konference, og den iste' Februar 1858 blev jeg beskikket til at være iste Raadgi- ver til Præsident C. Widerborg og Med- lem af Præsidentskabet over den skan- dinaviske Mission.
Ved at beklæde alle disse Stil- linger i Kirken har jeg været stillet under forskjellige Omstændigheder,. som har givet mig betydelig Erfaring, og Herren har velsignet mig meget, hvorfor han være æret og priset i al Evighed. Jeg kan bevidne, at de Mænd, som jeg har arbejdet under, baade Brødrene fra Zion og dem, som Herren har oprejst af Landets egne Sønner, ere Guds Tjenere og have Menneskeslægtens Velfærd for Oje. De, som jeg umiddelbart har arbej-
124
Niels Wilhelmsens Biografi.
det under, ere Præsidenterne John Van Cott, Hector C. Haight, C. Widerborg og atter John Van Cott, og jeg onsker, at Herrens bedste Velsignelser maa b'ive dem tildel baade i Tiden og Evig- heden. Maa det saa ske for dem og for mig og alle Oprigtige af Hjærtet, er min Bon. Amen".
Hermed slutter Broder Wilhelmsen sin Beskrivelse over sit tidligere Liv og begynder at holde Dagbog, der herefter vil tjene som Ledetraad i vor Beretning om ham.
Medens han næsten uafbrudt rejste omkiing i Evangeliets Tjeneste boede hans Familie i KjObenhavn og havde det ofte meget smaat med Hensyn til time- ligt Ophold. Han havde allerede to Born med sin Hustru, nemlig Elise Wilhelmine, født den 6te Febr. 1855, og Christian William, fodt den 25de Decbr. 1857, Begge disse bo for Nærværende i St. Charles, Bear Lake County, Idaho.
Den 20de Jannar 1859 forlod Ældste Wilhelmsen Kjobenhavn for al gjote en Rundtur til Konferencerne. Han ankom samme Dag til Odense paa Fyen, hvor han overværede Konferencemtfde den 22de og 23de s. M., hvorpaa lian besogte nogle Hellige paa Landet. En Broder Rasmus Hansen, der led af Koldfeberen, blev helbredet under hans Administra- tion. Derefter begav han sig paa Rej- sen til Vejle i Jylland med Postvogn. Hans Rejseselskab bestod af en Proku- ratoi og en Pastor Melby fra Middelfart. Uden straxatane, hvem Wilhelmsen var, indlod Præsten, der tilhorte de saakaldte „Opvakte", sig i en ivrig Samtale med Prokuratoren, og omsider drejede Talen sig om <(Mormonerne", hvem den Lov- kyndige troede vare enfoldige og dumme Mennesker, medens Præsten mente, at deres Lære var et fint Bedrageri, ledet af nogle faa kloge Hoveder. Wilhelm- sen spurgte derpaa Præsten om hvori han mente, at Bedrageriet bestod. Hvis det laa i Læren, vilde han saa gjærne, om Præsten vilde nærmere udpege det. Præsten svarede ham ikke paa hans SpOigsmaal, men sagde i en opbragt Tone: „Min Herre! det forekommer mig, at De hylder dette forfærdelige Be- drageri, disse afskyelige Lærdomme.
Er De ikke Mormon"? (Jo, jeg er", svarede Wilhelmsen i en venlig Tone. Præsten henvendte sig da til Prokurato- ren, sigende: <(Har han ikke bedraget os? Er han ikke en af de samme Be- dragere"? og Præsten syntes at geraade i Raseri. Wilhelmsen tog Fordel af Tilfældet og indvendte : uDet er særde- les heldigt, at der er en lovkyndig Mand tilstede; lad ham nu være vor Dommer og afgjore, om jeg har sagt Noget, hvor- ved Præsten kan have Ret til at stemple mig som en Bedrager". Prokuratoren svarede „Ingenlunde, men denne Herre har snildelig udforsket af os, hvad Dom vi fælde over Mormonismen". Præsten maatte bede Wilhelmsen om Forladelse, tog ham i Haanden og tilstod, at han havde beskyldt ham for det, han ikke kunde bevise. Han var glad for at slippe ud ved den næste Station. Efter at Præsten var gaaet, bemærkede Pro- kuratoren til Wilhelmsen, at han just ikke yndede Pastor Melbys Grundsæt- ninger, men han vilde ikke gjore ham imod, fordi det var deres Præst.
Den 30te Januar afholdtes Konference- mtide i Vejle. Da Eftermiddagsmodet var sluttet vare Brodrene blevne meget torstige, hvorfor Konferencepræsidenten, P. Nielsen, skjænkede Noget af en Fla- ske i to Glas til Ældste Wilhelmsen og sig selv, i den Formening, at det var Rodvin. Det var allerede morkt, og for at slukke deres stærke TOrst drak Brodrene Ind- holdet af Glassene i et Drag, uden at smage derpaa. Ved Undersøgelse op- dagede de nu, at de havde drukket sort Blæk, hvilket var meget giftigt, og kun ved i en Hast at tage Opkast- ni ngsnvdler, som fik dem til at kaste op voldsomt i et Par Timers Tid, til- intetgjordes Giftens Virkning, og deres Liv var frelst.
•Derefter besSgte Wilhelmsen sine Slægtninge i Feuling; hans Sttster Christiane var meget opbragt imod ham, fordi han vidnede for Folket i hans Fodeby om Evangeliets Sandhed, hvorover hun skammede sig; men da hun kom til Kundskab om, at han snart vilde rejse fra dem til Amerika, smeltedes hun og hans dvrige Slægt- ninge til Taarer. Nu fortsattes Rejsen
Niels Wilhelmsens Biografi.
125
til Aalborg, hvor der afholdtes et godt Konferencemode d. 13de Februar. Den fOlgende SOndag afholdtes der Konfe- rencemOde i Aalborg for Vendsyssels Konference, ved hvilken Lejlighed Ældste J. C. A. Weibye beskikkedes til Præsident for Konferencen, i Stedet for P. A. Fjeldsted, der skulde emi- grere. Derpaa rejste Wilhelmsen til- bage t'A KjObenhavn, hvor han ind- traf d. 22de Februar.
Han var nu travlt beskjæftiget i nogen Tid med at ordne Alting for den forestaaende Emigration, som for- lod KjObenhavn d. iste Apiil. Han gjorde ved samme Lejlighed en Tur til England (dog ikke i Emigranternes Selskab), hvor han stiftede behageligt Bekjendtskab med flere af de engelske Missionærer, samt fik Lejlighed til at besoge Verdensstaden London og beskue flere af dens Seværdigheder. I Selskab med Præsident Widerborg, der havde ledsaget Emigrantselskabet .til England, og J. Woodard kom han d. 20de April tilbage til KjObenhavn. Tre Dage for hans Tilbagekomst, eller d. 17de April, var hans Hustru lykkelig nedkommen med en Son, som fik Navnet Joseph jabez.
Strax derefter gjorde han en Tur til Jylland, hvor han overværede et Kon- ferencemOde i Vejle, blev skudt efter af en P Obelhob under en Forsamling i Horsens og overværede Konference- mOder med de Hellige i Skive-Egnen samt i Aalborg og RavnshOj (Vend- syssel). Paa sidstnævnte Sted sal- vede Brodrene en hel Del Syge, der alle bleve helbredede formedelst Guds Kraft og PræstedOmmets Fuldmagt. Wilhelmsen kom tilbage til Kjoben- havn d. 9de Juni og gjorde derefter flere INIissionsture ud paa Sjælland, aflagde et Par BesOg til Sverige samt gjorde korte Visiter til Falster og andre Steder. Paa sin forste Tur til Sverige, for at overvære et Konfe- rencemOde i Nærheden af Lund, blev han frygtelig syg og maatte, uden at mOde med de Hellige, rejse tilbage til Kjobenhavn, hvor han derpaa var sengeliggende et Par Uger. Han blev helbredet formedelst Salvelse og BOn.
Den 19de November rejste han fra KjObenhavn til Nyborg paa Fyen, hvor han mOdtes af Konferencepræsident C. P. Ronnow, i hvis Selskab han gik til Strandtved, hvor der var bestemt Forsamling for Fremmede, nemlig hos en Skrædder Jens Nielsen. Sognets Præst, Pastor Kisby, var ogsaa ind- budt til Forsamlingen, og han havde overtalt Manden i Huset til at over- drage ham Myndigheden om Aftenen. Da Præsten indfandt sig til bestemt Tid, var Huset allerede fuldt af Folk, og Pastoren gjorde snart Brodrene og Forsamlingen opmærksom paa, at han præsiderede i Mandens Hus, hvorpaa han begyndte sin Tale med at for- tælle, at han ikke var kommen til- stede med sin gode Villie, men fordi han troede, at det var hans Pligt at gjOre det, saa at man ikke kunde sige om ham, at han var en Leje- svend, der flyede fra Faarene, naar Ul- vene kom iblandt dem. Han forma- nede Folket til at stOtle Kirkens Grundpille, som var Barnedaaben, hvor- om han havde paamindet sine Menig- heder i 22 Aar. ,}Her ere nu an- komne tre Mormoner, som forkaste Barnedaaben", sagde han med Efter- tryk, ,,og ville, at baade I og jeg skulle omdodes, ellers, sige de, gaa vi lige lukt ned til Helvede". Og paa denne Maade bestræbte han sig for at op- hidse Folket imod BrOdrene, og sagde derpaa, at han ikke vilde tillade Mor- monerne hverken at bede, synge el- ler prædike, men kun give en af dem Lejlighed til at fremsætte deres Grun- de imod Barnedaabens Gyldighed. Ordet blev overladt til Broder Wil- helmsen, der udbad sig samme Rettig- hed som Præsten, nemlig at bede til Gud fOrend han begyndte sin Tale. Men dette nægtede Præsten. Wilhelm- sen henvendte sig da til Folket med Tilladelse til at bede, og strax hortes der Stemmer fra Forsamlingen, at det maatte da vel være Enhver tiladt at bede til Gud. Præsten indvendte, at han (Præsten) kunde bede i Menig- hedens Navn, men Wilhelmsen ikke, da han havde ingen Menighed. Wil- helmsen svarede, at han ikke vilde
126
Nyheder.
bede i Menighedens Navn, men i Jesu Kristi Navn, hvorpaa han bojede sig og bad til Herren om at velsigne ham med Overbevisningens Aand, saa at han maatte blive i Stand til at kunne beskæmme Sandhedens Mod- standere. Derefter begyndte han at tale med stor Kraft og Tydelighed, og beviste klart af Bibelen, at Born vare uskyldige for Gud. Præsten afbrOd ham og anfOrte Skriftstedet, om hvor- ledes MOdrene bragte deres smaa Born til Kristus for at han skulde lægge sine Hænder paa dem og vel- signe dem osv. Wilhelmsen sva- rede strax: „Det samme gjore og-
saa vi, men Kristus dobte dem ikke, og vi gjore ikke heller**'. Han for- klarede endvidere, at Troen kommer ved Horelse, og Hfirelsen sker ved Guds Ord, som bliver prædiket, samt at Kristus udsendte sine Apostle for at lære Folk og siden dobe dem. Her afbrod Præsten ham atter og spurgte ham, om han kunde læse Græsk, hvortil Wilhelmsen svarede: ,;Nej, men jeg- kan læse Dansk, og Herren vil visse- lig paa en kommende Dag dtimme os retfærdigt efter det, vi kunne forstaa, og ikke efter Noget, som vi ikke for- staa".
(Fortsættes i næste Nr.)
NYHEDER.
Utah. En 1 8 Aar gammel Skandi- nav fra Mill Creek ved Navn Johannes Olsen blev dræbt ved et Sneskred i Mill
Creek Kanyon den 22de Maj. Den
saakaldte uEmpire Flouring Mill" i City Creek Kanyon blev total odelagt ved en Ildsvaade den 22de Maj, hvorved Kirken led et Tab af omtrent 23,500 Dollars.
Richard Fowler, en Smed, blev
den 28de Maj under en Trætte skudtog dodelig saaret af en Slagter ved Navn David Gallifant. Fowler, der var 35 Aar gammel og havde Hustru samt flere BOrn, dode den 30te. Gallifant maatte
selvfølgelig vandre i Fængsel.
Ældste Hans Peter Jensen dode paa sin Bopæl i Brigham City den 29de Maj, efter et kort Sygeleie (Se hans Biografi i dette Blads iste Aargang, Side 101- no). Dette Aars andet Emigrant- selskab fra Europa, som forlod Liverpool den 16de Maj og landsattes i New York den 27de s. M., ankom til Salt Lake City den 3die Juni. Under Rejsen gjen- nem Wyoming brodes den ene Axel af en læsset Jærnbanevogn, hvorved fem Fragtvogne kastedes af Skinnerne, men ingen af Emigranterne kom til Skade. Selskabet, der udgjorde omtrent 400 Sjæle, bestod hovedsagelig af britiske, tyske og svejtsiske Hellige; 12 Skan- dinaver vare ogsaa med. J. B. Car-
rington, der udgav sig for Læge og havde
i nogen Tid opholdt sig i Salt Lake City, blev anklaget for Bigami, hvorfor han blev arresteret forhort og tilsidst fri- kjendt af Kommissionær Gilchrist den 7de Juni, uagtet hans Skyldighed tyde- lig bevistes. Aarsagen var, at han ikke varuMormon"! Vore Læsere bedesat sammenligne denne Kjendelse med Sa- gen mod Konen Belle Harris. Er der en Lov for (IMormoner" og en anden for Ikke-Mormoner? Ved Kantrin- gen af en Baad paa Utah-SOen den 11te Juni druknede fem unge Mennesker fra det lille Settlement Benjamin i Utah
County. Et Bygningsselskab blev
den 1 2te Juni organiseret i Salt Lake City under Navn af <(Zions Benefit Bud- ding Society" med T. G. Webber som Præsident. Hensigten med nævnte Sel- skabs Organisation er, at hjælpe de mindre Bemidlede til at komme i Besid- delse of egne Huse og Hjem. Hoved- . kapitalen skal bestaa af en Million Dollars, der deles i 10,000 Aktier, hver paa 100 Dollars. Vor Landsmand Bro- der A. W. Carlson er en af Direktorerne.
En frygtelig Ildsvaade, som udbrfid
ved Midnatstide mellem den 20de og 21de Juni paa HjCrnet af Main Street og South Temple Street, Salt Lake City, odelagde Ejendom til en Værdi af omtrent 67,000 Dollars, hvoraf der var assureret for henved 30,000 Dollars.
Nyheder.
127
Explosionen af en Del Krudt, som stod Natten over paa H. B. Clavvsons Ejen- dom, anrettede desforuden Skade for omtrent 25,000 Dollars, og havde nær sat Ild paa Tabernaklet og Tiendegaarden. De nedbrændte Bygninger ere Kirkens Raadhus (Council House), bygget i 1850, H. B. Clawsons Ejendom, C. R. Sav- ages Kunst Bazar, Stirensen og Carl- quists Mobel-Handelshus, Elias Morris's Billed- og Stenhugger Værksted samt nogle mindre Bygninger. Ilden anta- ges at være paasat. Biskop L. E.
Harrington af American Fork, en af Kirkens dygtige og trofaste Mænd, dode den 21de Juni i en Alder af omtrent 67
Aar. Forhenværende Biskop David
Evans dode paa sin Bopæl i Lehi, Utah
County, den 23de Juni. Sagen an-
gaaende Belle Harris's ulovlige Inde- spærring i Tugthuset blev, ifølge en habeus corpus Skrivelse, undersøgt af Territoriets Overret den 22de og 25de Juni. I Stedet for at blive fri- kjendt af de fungerende Dommere, eller i det mindste faa Lov til at komme ud paa Kaution, sendtes hun tilbage til Tugthu- set, hvor den modige Kvinde tilligemed sit lille Barn imidlertid nyder en god Be- handling. ■ De Forenede Staters Uaf- hængighedsdag, den 4de Juli, fejredes paa den vanlige Maade i Territoriet. En stor Del af Hovedstadens Indbyggere deltoge i Festlighederne i Fort Douglas, medens mange Tusinder bivaanede For- nøjelserne paa ^Washington Square", hvor iblandt Andet den første Balonop- stigning, som er bleven foretaget i Salt Lake City, fandt Sted. Ogsaa i Settle- menterne mindedes Dagen ved passende
Festligheder. To unge Mænd ved
Navn D. C. Rich og Rudolph Smith gjorde den 10de Juli Forsøg paa at plyn- dre Zions Sparebank i Salt Lake City. Rich gav Kassereren et Slag i Hovedet og stjal omtrent 200 Dollars. Begge For- brydere bleve strax arresterede og kaste- de i Fængsel. Den 11 te Juli havde
de Gamle fra Salt Lake County en beha- gelig Udflugt til Provo. Mellem 500 og 600 Personer over 70 Aars Alderen del- toge i samme tilligemed mange yngre.
Iowa. Den iste Juni anrettede et frygteligt Uvejr stor Skade i Council
Bluffs og Omegn. En Tornado gjorde den 10de s. M. stor Odelæggelse i flere af de vestlige Stater.
Indiana En Cyklon gjorde den 28de Maj, stor Skade i Terre Haute, Edinburg og paa andre Steder. Omtrent samtidig hærjedes Wisconsin, Illinois og andre vestlige Stater, af Storme og Uvejr, der foruden Anrettelse af Odelæggelse paa Ejendom berøvede om- trent 100 Mennesker Livet og saarede 500 eller 600 Andre.
Missouri. William E. McLellin, en af de første tolv Apostle i denne Ud- deling, men som senere blev Apostat, døde i Independence, Jackson County, den 24de April.
Cjieorgia. Ældste John T. Alexan- der, der arbejdede som Missionær i Georgia, blev d. iste Juni overfaldt, skudt paa og haardt saaret af tre maske- rede Mænd, medens han gik gjennem en Skov i Nærheden af Plainsville i Gor- don County. Voldsmændene havde Øjensynlig til Hensigt at ville myrde ham, og det var næsten et Mirakel, at han und- gik den ham tiltænkte Skjæbne. Han begav sig strax efter paa Hjemrejsen og ankom den nte Juni, under Ældste Sa- muel J. Parrish's Varetægt, til Salt Lake City, hvor hans Forældre bor.
iew York. Den store Kæmpebro over East River, mellem New York og Brooklyn, blev den 24de Maj høitidelig aabnet i Nærværelse af en næsten utal- lig Menneskemasse. Det er den største Bro i Verden.
Tennessee. Nogle Mormon-Mis- sionærer bestemte i Maj Maaned Konfe- rencemode i et Skolehus, men da de nogle Dage senere kom for at afholde samme, fandt de, at en Pøbel, under An- førsel af en „kristen" Præst, havde ned- brændt Skolehuset.
Danmark. De skandinaviske Mis- sionærer, som afrejste fra Salt Lake City den 10de April, ankom lykkelig og vel til Kj0benhavnden4de Mai, og modtoge deres Beskikkelser som følger: Andrew Andersen, Geo. D. Olsen, Andrew Christiansen og Jørgen Hansen beskik- kedes til at at arbejde i Kjøbenhavns Konference, Fred. Ludvigsen og P. L. Sherner i Aarhus Konference, F. J.
128
Det FCrste Bryllup.
Christiansen, Niels Larsen, C. W. Knud- sen, Chr. Nielsen af Portneuf og Lars Peter Jensen i Aalborg Konference, Thorwald A. Thoresen, Joseph Monson, H. Poulsen, John P. Ibsen i Kristiania Konference, Hakon Anderson, Lars M. Bood, G. L. Rosengren og C. J. A. Lind- qvist i Stockholms Konference, S. P. Nielsen og E. Erickson i Gøteborgs Konference, samt Chr. Nielsen af Spring City og John H. Andersen i Skaane Konference.
Irland. Michael Fagan, en af Phønix- Park Morderne, blev hængt i Kil- mainham Fængsel den 28de Mai, trods hans Paaberaabelse om, Uskyldighed.
Kiislaiiri. Kejser Alexander den 3dies Kroning fandt Sted under stor Højtidelighed og Pragt den 27de Maj i Moskov.
AARETSTKEDIE EMIGRANTSELSKAB.
Den 15de Juni forlod 503 Hellige KjØ- benhavn med Dampskibene (4Pacific" og ,,Milo", tilligemed folgende hjemven- dende Missionærer: Hans O. Magleby, Kompagniets Leder, A. C. Nielsen, L.
P. Christensen, Soren C. Petersen, Niels Hejlesen, Andrew Hansen, Tho- mas C. Christensen, J. M. Christensen, Morten Rasmussen, L. Svendsen, Tel- lef Israelsen, Bent Larson, Hans O. Hansen, Andrew Eliason, Salomon Pe- terson, L. P. Johnson, James Yorgason og Hakon Anderson. Begge Skibene ankom efter en stormfuld Overrejse til Hull den 18de, hvor fra Rejsen fortsattes med Jærnbanen til Liverpool. Her ble ve Skandinaverne forenede med 171 britiske Hellige og fire hjemvendende Missionærer, og afsejlede fra Liverpool den 20de Juni med Dampskibet uNe- vada", som den iste Juli ankom til New York, hvor fra Reisen samme Dag fort- sattes med Jærnbanen mod Vest. En Del af Selskabet ankom til Ogden om Aftenen den 7de Juli, medens Resten ankom den følgende Dags Morgen. Den Del af Emigranterne, som skulde sydpaa, ankom til Salt Lake City den 8de ved Middagstid. Et lille engelsk Barn dode i Omaha, og en gammel svensk Broder døde strax efter Togets Ankomst til Salt Lake City.
DET FORS TE
{Skrevet for MoRQ
Af Evighedens Morgengry
Vor Klode rulled ung og ny
Og tog sin Plads blandt Gudeslægtens Riger
Og under tusind Harpers Klang
Samt Millioners Frydesang
Vor Fader Adam denne Jord bestiger.
Her blev hans Riges Grundvold lagt —
Kataren i sin Hojtidsdragt
Velkommen bod ham her sit Hjem at bygge
Og Himlens Engle, da de saa'
Vor Jord blandt tusind Stjerner smaa,
Beundrede det nye Himmelsmykke.
Og Dyrene i Tusindtal
Kom til ham i hans Rlomstersal,
Og Navn han kunde for dem alle finde.
Han saa", at Alt var saare godt,
Og ,,Enling" fattedes d r blot,
Der fandtes tj paa Jorden nogen Kvinde
Saa, i den skyggefulde Lund
Faldt Manden i en salig Blund —
Han ser paa Tidens Str.Jm en Baad at glide.
Ephraim, i Juni 1883. S
BRYLLUP.
ENSTJF.RNEN.)
Han ser en Skare komme nær,
Som i Triumf en Kvinde bær — -
Og, vaagen, ser han Eva ved sin Side.
Da fejredes en Bryllupsfest,
Hvor Herren selv var Parrets Præst,
Og Myriader Engle Vidner stode.
,,Bliv frugtbar!" Lod det store Bud,
Udtalt af Universets Gud,
,,Og opfyld med Jert Afkom denne Klode"..
Her stod det f Jrste ædle Par,
Som i sit Skj id vor Skjæbne bar;
For Herrens Ansigt brodefri de træde.
Et Amen og Halleluja
Af Himlens Kor istemmes da,
Mens al Naturen raaber hojt af Glæde.
Det var i Ti lens Morgengry,
Da Jorden selv var ung og ny,
Og Synd og Dod var ukjendt paa vor Klode,
At dette forste Bryllup stod
I Paradis ved Li. els l'lod;
Og Fred paa hele Jorden den Gang bo'de.
C. C. A. Christensen.
c|^.. ^Sfl &S==i— ^TrJ
♦i
ET HISTORISE-BIOGRAFISK MAANEDSSKHIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 9.
SEPTEMBER 1883.
2DEN AARG.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 119.)
(1855 — Fortsat.) Den 19de Kl. 10 Form. modte vi med de Hellige i en meget rummelig Bygning, som var overfyldt med Folk. Konferencens Præsident, Ældste Lil- jenqvist, præsiderede. Alle tilstede- værende Utah-Ældster talte og bare Vidnesbyrd om hvad de vidste og havde set. Vi forklarede, at vi vare fortro- lige Bekjendte og Venner af Brodrene Joseph Smith og Brigham Young og vidste,« at de vare Guds Profeter, som havde Fuldmagt fra Jesus Kristus til at forvalte i Guds Hus's Ordinancer, at de besadde det hellige Præstedom- me, og at vi havde set de Syge blive helbredede, de Dove bragte til at hore, de Blinde til at se, og de Halte til at gaa formedelst dette Præ- stedømmes Kraft ved Hænders Paa- læggelse og Salvelse med Olie, samt at alle Jordens Oprigtige, Sagtmodige og Ydmyge, som havde hort dette Evan- gelium prædiket, glædede sig og pii- sede Gud. Disse Vidnesbyrd havde god Virkning, og Nærværelsen af Pro- feten Brighams S8n, Ældste Joseph A. Young, hvis forstandige Aasyn og vise Fremgangsmaade var iøjnefal- dende, bidrog Sit til at stadfæste 9
Sandheden af vore Ord. Ogsaa de kraftige Taler, som Ældsterne Van Cott, VViderborg, Liljenqvist og mange andre indfodte Ældster holdt under Herrens Aands uimodstaaelige Kraft, tændte ligesom en Ild i alle Tilstede- værendes Hjærter, hvilket skinnede gjennem deres Aasyn lig Middags- solen.
Uagtet vi ikke kunde forstaa de indfodte Brodres Sprog, men maatte stole paa Ældsterne Van Cotts og Widerborgs Godhed med Hensyn til at oversætte for os, var Konferencen os usædvanlig interessant og vil længe blive erindret iblandt vore lykkelige Dage. Da Forsamlingen var sluttet syntes ingen af de tilstedeværende Hellige at kunne forlade Huset førend de havde hilset os med et smilende Ansigt og givet os et hjærteligt Haand- tryk. Konferencen varede i tre Dage, og alle Forsamlingerne vare godt be- sogte.
Under vort Ophold i Kjobenhavn overværede vi adskillige Præstedoms- mtider o« Forsamlinger af Hellige. Vort stadige Onske var at erfare den skandinaviske Missions Stilling og Ud- sigter for Fremtiden, og det glæder
130
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
mig at kunne sige, at den gode Or- den i Forsamlingerne, den tilborlige Agtelse, som bliver enhver Embeds- mand tildel paa sin Plads, Maaden, hvorpaa Protokoller og Btfger holdes, og den Fred og Enighed, som gjennem- trænger de Helliges Hjærter, overtræf- fes ikke engang af de ældste Konfe- rencer i England. De Hellige ere meget punktlige og rede til at efter- komme ethvert Forlangende fra de præsiderende BrOdre; de ere gavmilde til at give og stærke i Troen. De fleste af dem, soin have annammet Evangeliet her i Landet, ere agtede Landmænd og Haandværkere, og det var Saadanne, som undersogte Sand- heden og bleve dobte overalt hvor vi rejste. Uagtet Ældsterne have mødt. megen Modstand fra Præster, Pøbel og strænge Love, naar de have prædi- ket Evangeliet offentlig, ere dog Man- ge blevne tillagte Kirken det forløbne Aar, og jeg tror, at Tiden ikke er langt borte, da denne vil blive den vigtigste Mission i Europa.
I Forening med Ældsterne Van Cott, Haight, Young, Widerborg, Liljenqvist og vor flinke Vært tog jeg den 21de en KjØretur fem engelske Mile ud paa Landet for at bevidne et> fore- stillet Slag mellem Kongen og Prins Ferdinand med omtrent 15,000 Solda- ter. Slaget varede fire eller fem Timer under en uafbrudt Skydning- med Kano- ner og Smaaskyts. Efter at det ene Parti havde retireret og ladet sig drive omtrent fem engelske Mile, del- toge begge Partier af Brod og Vin og adspredte sig, uden at efterlade Nogen død paa Kamppladsen. Un- der vor Kjoretur den Dag — en Hellig- dag — iblandt saa mange Folk, *og forøvrigt under hele vort Ophold i Kjøbenhavn og paa vore Rejser paa Oen Sjælland, saa' vi ikke en eneste beskjænket Person, ej heller hørte vi et ondt Ord udtalt, men Enhver pas- sede tilsynedadende sine egne Affærer.
Medens Officererne deltoge af Brod og Vin traadte vi tæt hen til det Sted, hvor Kongen var, ikke for at slaas — tro ikke dette, thi vi vare fulde af Fred og Kjærlighed til alle Menne-
sker— men for at kunne bedomme hans Hjærtes Tanker. Hans Udseende til- kjendegav, at han var en ligefrem, sel- skabelig og ærlig Mand, fordringslos og ikke ærgjærrig, villig til at alle Mennesker skulde nyde deres Ret.
Dagen hengik meget behagelig. Ef- tersom vi havde en Karet til vor Raadighed kunde vi gaa eller kjøre efter Behag, og vor flinke Vært gjorde sig al mulig Umage for at forklare os Alting. Jeg vil her bemærke, at den venlige og hoflige Behandling, vi node af ham og hans Frue, var vis- selig meget smuk, og vi kunne ikke Andet end erindre dem med den største Agtelse.
Tiden fra den Dag til den 24de til- bragte vi med at besoge Stadens Museer og andre offentlige Steder, og ligeledes flere Hellige. Tidligt om Morgenen den 24de — samme Dag som vi skulde begive os paa Rejsen til Stockholm — sendte vi Bud efter vore Rejsepas, som vi havde overleveret i Politimesterens Hænder Dagen efter vor Ankomst til Kjøbenhavn. Budet kom tilbage med den Besked, at Politiembedsmændene ønskede min og Ældste Youngs Nærværelse. Følgelig indfandt vi os paa Kontoret, hvor Politimesteren aabnede mit Rejsepas og spurgte om, hvem af os det til- hørte. Jeg svarede, at det var mit. Han betydede mig derpaa, at det duede ikke, eftersom det var dateret i 1852, og at jeg skulde have kom- met lige til Kjobenhavn. Jeg fortalte ham, at dette var jeg ikke vidende om. Han spurgte mig derpaa, hvor jeg havde tilbragt Tiden siden mit Rejsepas blev udfærdiget. Hertil sva- rede jeg: „Hovedsagelig i England". Jeg spurgte ham derpaa, om mit Rejse- pas var ufærdiget i den sædvanlige lov- lige Form. Han svarede, at det var. Derpaa spurgte jeg, om det kun var gyldigt til en vis bestemt Tid. Han svarede ja. Jeg bad ham derpaa, om han vilde være saa god at fortælle mig, hvor naar det var blevet ugyldigt. Dette svarede han mig ikke paa, men spurgte mig om min Beskjæftigelse og mit Bestemmelsessted. Efter at have
\%
ii
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
131
opholdt os omtrent en halv Timestid for at sende Bud til vor Vært efter dennes Bevis for, at vi havde be- talt vor Kostregning, samt havde ret- tet nogle faa Sporgsmaal til Ældste Young, tillod Politimesteren os at tage vore udfærdigede Papirer og gaa vor Vej.
Kl. 5] om Eftermiddagen afrejste jeg tilligemed Ældsterne Van Cott og Young med et Dampskib til Gøteborg paa vor Rejse til Stockholm. Ældste Haight foretrak at forblive i KjØben- havn. Vejret var smukt og vor Rejse behagelig. Vi ankom til Gote- borg, omtrent 30 danske Mile fra KjØbenhavn, d. 25de Kl. 10 Form. Vi toge ind paa et Hotel, hvor vi dog kun spiste Middagsmad, da vi samme Aften gik ombord paa Dampe- ren, som den følgende Dags Morgen skulde afsejle til Stockholm.
Gøteborg har 30,000 Indbyggere, men syntes ikke at være noget livligt Sted. * * Da der ingen
Hellige fandtes dersteds har Ældste Van Cott siden gjort Forberedelser for en eller flere Ældsters stadige Ophold i Byen.
Den 26de om Morgenen Kl. 5$ forlode vi Gøteborg ombord paa et smukt Jærndampskib for at sejle op ad Floderne, Indsøerne og Kanalerne gjennem Sverige til Stockholm, en Vej- længde af omtrent 400 engelske Mile. Vi sejlede over omtrent 20 forskjel- lige Indsøer, og ved Hjælp af kun- stige Sluser hævedes og sænkedes Skibet omtrent 400 Fod. De smukke Søer tilligemed de maleriske Land- skaber, som mødte Ojet paa Floder- nes, Indseernes og Kanalernes Bred- der, det livlige Rejseselskab og den behagelige Sejlads (naar undtages nogle faa Timers Blæst og oprørt Stt, der tjente som en lille Foran- dring i Programmet) gjorde i Sandhed Turen interessant og fornøjelig. Lan- det, hvor igjennem vi rejste, syntes at være tyndt befolket, og Indvaanernes Hovedbeskæftigelse var Udskibning af Tommer, da Landet er fuldt af Skove.
Paa dette Vandsystems højeste Punkt
ligger den lille By Charlottenborg, hvor der findes adskillige Moller. Vi besøgte en af Savmøllerne, hvor vi saa' sex Vogne med to Tømmerstokke paa hver, og Save nok satte i Gang til at fuldføre Savningen ved en eneste Gjennemskjæring, med Und- tagelse' af at firskjære Brædderne eller Plankerne i Siderne.
Ved Udløbet af den store Indsø paa dette Sted er hvad man kalder det ostlige Niagara Vandfald, der siges ikke at være undei ordnet nogeb undtagen Niagara Vandfaldet i Staten New York.
Den 28de Kl. 34 Eftm. ankom vi til Stockholm, hvor vi toge ind paa Paris Hotel, der er beliggende ved et smukt Torv over for Kongens Palads med det kongelige Theater tilvenstre. Efter at have ordnet det Nødvendige for vort Ophold paa Hotellet besøgte Van Cott Ældsterne, som virkede i Staden. Han lod dem ogsaa bestemme en Forsamling for de Hellige om Aftenen, hvilken vi selv- følgelig overværede og bleve modtagne af Søskende med stor Glæde.
Det er kun faa Maaneder siden, at der blot fandtes en eneste Hellig i Staden. Da Ældste Van Cott kom til Kundskab om Stillingen sendte han Ældste Jonson fra KjØbenhavn til at virke iblandt Folket dersteds, og eftersom hans Arbejde kronedes med Held sendte Van Cott strax efter en anden Ældste der til. Begge disse virke nu i Stockholm, og Grenen tæller 18 Medlemmer. To Andre bleve tillagte Menigbeden medens vi opholdt os der, og Flere, som havde Tro paa Evangeliet da vi rejste bort, ere siden blevne døbte; en af dem var en Baptistpræst, som havde stor Indflydelse iblandt Folket.
Forsamlingerne bleve, medens vi vare der, afholdte i agtede Borgeres Huse, som ikke tilhørte Kirken; men de havde specielt forlangt, at de Hellige skulde samles bos dem. Uagtet Landets Love forbyder flere end ti at forsamle sig paa et og samme Sted til Foredrag, oversteg vore Tilhorere dette Antal betydeligt, men
132
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Husejerne vare fuldkommen villige til at paatage sig Ansvaret derfor.
Saa vidt jeg kunde forstaa finsker Folket i Almindelighed Religionsfri- hed. En kongelig Embedsmand vil ikke straffe en Overtræder af Loven mod Religionsfriheden, medmindre han af Frygt drives dertil. Med Undtagelse af Lutheranerne, som for Nærværende er den regjerende Magt i Landet, vil Folket gjærne have denne Lov afskaf- fet. Kunde dette opnaas have vi Grund til at forvente, at dette Land vilde afgive flere Medlemmer til Guds Rige end nogen anden Nation, som jeg kjender. Folket i Almindelighed har Udseende af at være oprigtigt, og næsten alle ere stærke Bibeltroende. De ere ydmyge, fredelige og flittige. Da Ældste Van Cott, fuld af den Hellig- aand, talte til de Forsamlede, kunde vi se Sandhedskærlighedens Indfly- delse, og Taknemmelighed til Gud skinnede i ethvert Ansigt, baade hos Medlemmer og Ikke-Medlemmer. Da Grenen er lille have Ældsterne været ntidsagede til at arbejde i det Timelige for deres Ophold, men fra nu af agte de at anvende det meste af deres Tid i Evangeliets Tjeneste. Deres Fremgangsmaade er at aflægge Bestig fra Hus til Hus og samtale med Alle, som de træffe paa, sprede Traktater og andre Skrifter, forandre deres Forsam- lingssteder hver Sabbat og specielt indbyde Venner og gode Folk til at overvære dem. Grenen er fuldstændig organiseret og dens Protokoller rigtigt paabegyndte. Ældste Van Cott vil snart indsende en Ansogning til Kon- gen af Sverige til Fordel for de svenske Hellige og bede om Frihed, saa at de kunne tillades at dyrke deres Skaber, ifølge deres Hjærters Onsker, naar de ikke gjtire Indgreb i Andres Rettighe- der. " * * *
Efter at have bestigt de Hellige gik vi tilbage til vort Logis, hvor vi alle nedknælede for Herren og takkede ham, fordi han havde bevaret os fra Fare paa vor Rejse, og fordi vi havde nydt en god Helbred hele Tiden, samt for den Glæde og Fryd, han havde givet de Faa, som der i Staden vare
komne til Kundskab om Kristi Evan- gelium, saaledes som det er blevet aabenbaret i vore Dage. Vi nedbade ogsaa Guds Velsignelser over Kongen og Folket og bad Herren, at lade Re- gjeringsaffærerne blive styrede og ord- nede saaledes, at Folket kunde dyrke ham efter hans Helligaands Vejled- ning, samt at han vilde berede Vejen for sine Tjenere, som nu virkede der, og de, som siden maatte blive oprej- ste til at arbejde i den Del af hans Vingaard, saa at de Sagtmodige og Ydmyge i Landet maatte glæde sig i hans Sons. Jesu Evangeliums Fylde. Vi helligede Regjeringen, Landet og Folket til Zions Opbyggelse og bade, at Fred og Frihed maatte blive grund- fæstet paa hele Jordens Overflade. Vi fc'ilte os alle lykkelige i at paakalde Herren ved denne Lejlighed, og vor Tro er, at Værket der vil faa et nyt Stod fremad.
Efter at vi havde besogt Kongens Palads og de mest interessante Steder i Staden toge vi Afsked med de Hel- lige, efterladende dem vore Velsignel- ser. Under vort Bestig havde de udvist de stærkeste Tegn paa deres Kjærlig- hed og Venskab for os.
Om Morgenen Kl. q, d. 4de Oktober, forlode vi Stockholm ombord paa Dampskibet ,,Borea" og sejlede om- trent 450 engelske Mile i Osterstien til Ystad, hvor til vi ankom d. 6te. Ystad er en lille svensk Kjtibstad, hvor vi forstode, at der fandtes nogle faa Hellige, men da vi kun gjorde et Par Timers Ophold havde vi ikke Tid til at bestige dem. Vi gik dog op imellem Bakkerne, et kort Stykke Vej fra Byen, og nedknælede for Herren i Bon, bedende ham at velsigne Folket der paa Stedet, og lade Arbejdere ud- gaa i den Del af hans Vingaard for at forkynde Livets og Frelsens Ord til Folket. Vi gik tilbage til Hotellet og spiste Frokost. Der paa gik vi ned til Dampskibet, som ftirte os til Kjtibenhavn, hvor vi indtraf Kl. 5 samme Dags Aften, sunde og glade, og bleve budte hjærtelig velkomne af Ældsterne Haight og Widerborg samt de Hellig-e. Vi havde været borte
Niels Wilhelmsens Biografi.
133,
fra Kjflbenhavn i 12 Dage og havten fornojelig Tur for vort eget Vedkom- mende, og vi haabe den var ogsaa til Gavn for Andre. Til Ældsterne Van Cotts og Liljenqvists Venlighed og Gavmildhed kunne vi tilskrive en stor Del af vor Rejses Behagelig- hed.
Det glæder mig at kunne sige, at Ældste Van Cott har gjort saa megen Fremgang i at lære det danske Sprog, at han er i Stand til at tale flydende offentligt, og kan udfore alle de til hans Embede henhorende Forretninger. Den Nidkjærhed og Omsorg, som han har udvist for den skandinaviske Mis- sions Velfærd, har han anset for at være af stOrre Vigtighed end sit eget Helbred og Legeme, hvisaarsag hans fysiske Kræfter ere en Del nedbrudte, og han foler sig retfærdiggjort i at modtage Deres venlige Tilbud om at lose ham fra Missionens Ansvar. Han vil rejse her fra med hele Folkets uinskrænkede Tillid og Velsignelser.
Ældste Haight har gjort særdeles god Fremgang i den korte Tid, han har været her, med Hensyn til at lære Sproget, og jeg tvivler ikke paa, at han snart vil blive i Stand til at sam- tale og udfore Forretninger paa Dansk.
Vi anbefalede ham til de Hellige, naar han skulde overtage Præsidiet, og vi forsikrede dem om, at han var en Guds Mand, fuld af Velsignelser til dem, og vilde blive en Fader til de Hellige, dersom de vilde efterkomme hans Lærdomme og Undervisninger. Han ble'v vel modtaget af Søskende, og vi efterlode ham glad og lykkelig.
I mine Bemærkninger til Præstedøm- met og de Hellige i Kjobenhavn be- nyttede jeg Lejligheden til at takke dem paa Deres Vegne for den Bered- villighed, hvormed de havde efter- kommet Deres Forlangende til dem gjennem deres Præsident John Van Cott, og forsikrede dem om, at Deres Velsignelser var over dem, og at De bad altid til Herren for deres Frem- gang og Velfærd. Da jeg tog afsted sendte Mange varme Hilsener med ti 1 Dem »
Om Morgenen d. 11 te Oktober sendte vi Bud til den tidligere omtalte Politi- mester efter vore Rejsepas; han sendte dem ufortøvet, og Kl. 10^ Form. forlod jeg tilligemed Ældste Young Kjtiben- havn paa Rejsen til Hull via Kiel, Al- ton a og Hamborg. * V i ankom til Hull d. 16de".
(Fortsættes.)
NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.
(Fortsat fra
Præsten fortalte nu, at Bibelen var forkert oversat paa dette Sted. Wil- helmsen spurgte ham, om han virkelig troede, at Bibelen var forkert, hvortil han svarede ja. Mange af de Tilstede- værende begyndte at knurre, da de hørte dette, og det lod fra flere Munde: ,, Præsten siger, at Bibelen er forkert". Wilhelmsen henvendte sig nu til Fol- ket og spurgte, om de troede, at Bibelen var forkert. „Nej, nej", gjen- ldd det fra alle Dele af Værelset. „Præsten", vedblev Wilhelmsen, „for- talte os i Begyndelsen af sin Tale, at han havde været Præst i 22 Aar og prædiket Bibelens Ord, og nu siger
Side 126.)
han, at Bibelen er forkert. Skulle vi da nødes til at tro, at Præsten har prædiket Logn for Eder i saa mange Aar". Herover blev Forsamlingen meget alvorlig. Præsten traadte frem og spurgte, om de troede Mormonerne bedre end ham. „Nej", hørtes der fra nogle Enkelte. ,,Det er da godt", vedblev han, „nu ville vi slutte For- samlingen. Derpaa gik Pastor Kisby og hans Venner, men mange Oprig- tige bleve tilbage, og de bebrejdede Manden i Huset fordi han ikke var Mand i sit eget Hus. Ligeledes kunde de forstaa, at Præsten ikke formaaede at forsvare sin Barnedaab ,af Bibelen.
134
Niels Wilhelmsens Biografi.
En Mand ved Navn Niels Plenius fra Kissendrup tilbød nu Brodrene, at de maatte gjærne komme og holde For- samling hos ham, hvilket da blev bestemt til den næste Aften. Over 100 Mennesker kom tilstede, og et godt Vidnesbyrd blev aflagt, Pastor Kisby forbod Folket i sit Pastorat (fra Prædikestolen) at huse eller bespise „Mormonerne", hvilket dog ikke havde den tilsigtede Virkning, thi mange af Folket fik derved Ojnene op og forstode, at et saadant Forbud ikke harmonerede med Kristi Lære om at elske vore Fjender osv. Efter at have overværet Konferencemøder i Odense og Vejle rejste Wilhelmsen d. 6te December tilbage til KjØbenhavn, hvor han til sin store Glæde mødte sine gamle Venner John Van Cott og O. N. Liljenqvist, der faa Dage i Forvejen vare ankomne fra Zion.
Den 22de, 23de og 24de December afholdtes et Generalraad i KjØben- havn, hvilket overværedes af det ledende Præstedømme fra hele Missionen. Mange Forandringer bleve gjorte, og en Del af Brodrene, som trofast havde arbej- det i Evangeliets Tjeneste, bleve løste med Tilladelse til at emigrere til For- aaret, men dette skulde ikke blive Broder Wilhelmsens Lod endnu. John Van Cott, der var kommen fra Zion for at skulle afløse Ældste C. Wider- borg som Præsident for Missionen, Ønskede at beholde Broder Wilhelm- sen, der paa Grund af sin Trofasthed og Nidkjærhed havde erhvervet sig Alles uindskrænkede Tillid og Agtel- se, samt var anseet for at være en af Missionens stærkeste Støtter. For altid at kunne have ham ved Haan- den som en vfs og erfaren Raadgiver beskikkede Van Cott ham til Præsi- dent for Kjøbenhavns Konference, hvis Bestyrelse han overtog d. iste Januar 1860.
Kjøbenhavns Konference var den største Konference i Missionen med Hensyn til Medlemmernes Antal, hvis- aarsag dens Præsidents Pligter vare mange og ofte byrdefulde, men Bro- der Wilhelmsen rygtede sit Kald med Ære og blev til stor Velsignelse for
de Hellige ved sine vise og venlige Raad samt exemplariske Optræden. Han tilbragte det meste af sin Tid i KjØbenhavn, men besøgte ogsaa Gre- nene paa Landet fra Tid til anden. Hans Familie, og navnligen hans Hu- stru, led undertiden af Sygdom, og han fristede ogsaa den tunge Skjæbne at blive berøvet sin Son Joseph Jabez, der døde d. 12te F'ebruar og blev begravet paa Holmens Kirke- gaard. Den 17de April flyttede han sin Familie fra Gernersgade Nr. 5, hvor de havde boet i tre Aar, til Lorentzensgade Nr. 10, iste Sal, tæt ved Siden af Missionskontoret.
I KjØbenhavn, hvor der fandtes saa mange Hellige, der bestode af alle Klasser, var Misundelse og Bagta- lelse tilbøjelig til at ville vile sig fra Tid til anden, og Broder Wilhelmsen havde meget at belære de uerfarne Hellige om, med Hensyn til deres Pligter mod hverandre og deres Brodre i Præstedømmet, i denne Hen- seende. Ligeledes maatte de Unge og Ugifte vaages over med stor Omhu, da de bestandig Ønskede at forlove sig og slutte Forbindelser, hvilket som oftest ledte dem til Overtrædelse os: Fald. Det krævede derfor al den Vis- dom og Forstand, som de præside- rende Brødre kunde erholde fra Her- ren, for at holde Menigheden i en sund og karsk Tilstand.
En Del Sygdom herskede ogsaa i KjØbenhavn paa den Tid, og Præsi- dent Wilhelmsen blev ofte opfordret til at gaa og salve de Lidende, der ved mange Lejligheder bleve Øjeblikkelig helbredede. Ved et vist Tilfælde salvede han en Søster, som laa og vred sig i frygtelige Krampetræknin- ger. Hun blev Øjeblikkelig befriet derfra, stod op paa sine Fødder og var rask. En Broder ved Navn Mor- ten Rasmussen, som ogsaa led meget af Krampe og ligefrem var besat af onde Aander, ønskede at blive salvet. Præsident Wilhelmsen og to andre Brødre besøgte ham d. 6te Juli 1860, og de gik alle fire til Stranden for at døbe den Lidende for sin Helbredelse. Efter at de vare ankomne til Døbe-
Niels Wilhelmsens Biografi.
135
stedet bojede de sig ned og begyndte at paakalde Herren, hvorpaa de onde Aander begyndte at puste og hvæse ud af Rasmussens Hals. Broder H. Anderson gik ud i Vandet for at dobe ham, men i samme Ojeblik som han blev nedladt under Vandet grebe de onde Aander fat paa ham i den Grad, at han blev aldeles stiv og maatte holdes med Magt. Efter Daaben blev han salvet, og Broder Wilhelmsen truede det Onde i Jesu Kristi Navn, indtil det forlod ham, og der var ikke et Træk deraf tilbage i hans Legeme.
Den 2den Maj 1860 tog Wilhelm- sen en rorende Afsked med sin for- trolige Ven, Ældste C. Widerborg, der nu efter syv Aars trofast Mis- sionsarbejde rejste hjem til Zion som Leder for et storre Selskab emigre- rende Hellige. Den 3die Septbr. an- kom Brodrene C. A. Madsen, C. C. N. Dorius, K. H. Bruun, H. P. Lund og andre Ældster til Kjoben- havn som Missionærer fra Zion, og lidt senere paa Aaret aflagde Apost- lene Amasa M. Lyman og C. C. Rich et Besttg til Skandinavien. Om de Sidstnævnte skriver Wilhelmsen saaledes i sin Dagbog for 3die Novbr. 1860:
,,I Dag node vi den Glæde at have to Herrens Apostle, Amasa M. Lyman og Charles C. Rich, samt Præsident Van Cott til at spise Middag hos os. Min Hustru havde tilberedt en Gaas for disse Guds Mand, der gave os deres Velsignelse og Onskede os en lykkelig Rejse tit Zion til Foraaret. Broder Lyman sagde, at naar vi kom til Zion vilde han bespise os med en god Ged, thi han havde mellem 4 a 500 Geder. De forbleve hos os indtil hen paa Aftenen".
Som et Exempel paa den oprigtige, ydmyge og barnlige Aand, som altid besjælede Broder Wilhelmsen, anfore vi folgende fra hans Dagbog:
„Mandag den 24de (December 1860). Hjemme i Dag. Juleaften. Min Hu- stru havde stegt en Gaas, og Præsi- dent Van Cott var tilbords hos os; han bemærkede, at den smagte for- træffeligt, hvilket jeg bejaede. Takket
være Herren for hans Miskundhed mod os; vi fOlte os mere lykkelige end vi vilde havde gjort, hvis vi havde ejet flere Tonder Guld og ikke været meddelagtige i Evangeliets Velsignel- ser. Vi glædede os visselig under Guds Aands Indflydelse".
Endelig, efter omtrent syv Aars uafbrudt Arbejde i Missionens Tje- neste, blev det Ældste Wilhelmsen til- ladt at emigrere til Zion tilligemed sin Familie, som d. 15de Marts 1861 forogedes med en Son, der fik Nav- net Dan Nephi. (Han bor for Nær- værende hos sine tivrige Soskende i St. Charles.) Men hvor skulde Mid- lerne komme fra? Han havde Intet selv. Det lykkedes ham imidlertid at laane de nodvendige Penge af for- muende Brttdre i Kirken, og der vare ogsaa Flere, som gave ham mindre Belob til Rejsen. Iblandt dem kan nævnes Peter Andersen af Gundso- lille, der gav ham 200 Rdl., uagtet han den Gang ikke var i Menigheden. Denne Mand, som mange andre af Missionærerne erindre med Taknemme- lighed, bor for Nærværende i Bear River City, Utah.
Wilhelmsen overlod Præsidiet af Kjobenhavns Konference til Ældste P. W. Poulsen, og efter at have ordnet det Nodvendige for sin og Families Emigration forlod han Kjobenhavn d. 9de Maj 1861 tilligemed omtrent 560 andre emigrerende Hellige, og efter en heldig Rejse over Land og Vand an- kom han lykkkelig og vel med Hu- stru og Bom til Salt Lake City i Septem- ber Maaned s. A.
Det var hans Bestemmelse at have nedsat sig i Sanpete County, hvor hans Kones Soster boede og havde et Hus staaende rede for Familien, men fOrend han var færdig til at begive sig paa Rejsen did traf han en Dag Erastus Snow, som spurgte ham, om han ikke havde Lyst til at tale med Præsident Young. Dette havde han naturligvis ikke Noget imod, hvorfor han strax fulgte med Snow op paa Præsidentens Kontor og blev forestillet for Brigham Young, der i Samtalens Lob raadede Wilhelmsen til at nedsætte sig i We-
136
Niels Wilhelmsens Biografi.
ber Dalen, hvor man paa den Tid var i Færd med at anlægge Settle- menter. Dette efterlod ham ikke læn- gere i Tvivl om, hvad han skulde gjtire. Efter faa Dages Forlob var han tilligemed Familie paa Vejen til Weber Dalen, og fem Dages Rejse bragte dem til det Sted, hvor Morgan City nu er beliggende. Her boede han i et Telt indtil henimod Juletid, da han for en Frak og nogle andre Klædnings- stykker, som han havde medbragt fra Danmark, kjøbte et lille Blokhus, der manglede baade Dore, Vinduer og Gulv. Han lavede selv en Dtir og et Vindue og indrettede Huset saa hyg- geligt som muligt til Beboelse. I den- ne simple Hytte boede Familien i tre Aar.
Det folgende Aar (1862) blev Sæden i Weber Dalen Odelagt af Frosten, hvisaarsag der blev Mangel paa Fode- midler i den fattige Nybygd. For at tjene Noget til sin Families Ophold maatte Wilhelmsen tærske Hvede for Biskoppen med Plejl paa gammel dansk Vis. Midt paa Vinteren slap imidlertid Settlementets Forraad af Levnetsmidler helt op, og han tog der- for over Bjærgene med en tohjulet Kærre til Sessions, hvor han kjflbte 500 Pund Mel for sit bedste Sæt Toj fra Danmark. Paa Tilbagerejsen hav- de han nær frosset ihjel paa Toppen af Bjærgene. Den 11te Juni 1863 blev Familien foroget med en Datter, The- resia, der nu er gift og bor i St. Charles.
Efter en Tids Forlob opstod der Forviklinger angaaende et Stykke Land, som Wilhelmsen ifolge Raad havde optaget, og omsider blev det ham berovet paa en uretfærdig Maade, efter at han havde dyrket det i tre Aar og døjet meget Ondt. Han var Raadgiver til Biskoppen i Settlementet og tog virksom Del i alle de Forret- ninger og Besværligheder, som altid staa i Forbindelse med Anlæggelsen af Nybygder i dette Bjærgland.
Imidlertid traf han Broder C. C. Rich, hvis Bekjendtskab han tidligere havde stiftet i Kjøbenhavn. Denne havde netop tilligemed flere Andre paa-
begyndt Bebyggelsen af Bear Lake Dalen, og han raadede Wilhelmsen til at komme over og hjælpe dem. Dette besluttede han sig ogsaa strax til at gjore, hvorfor han om Efteraaret 1864 flyttede fra Weber til Bear Lake Dalen og nedsatte sig i St. Charles, der net- op om Foraaret var blevet paabegyndt. Her byggede han et Blokhus med et Værelse i, hvor hans Familie boede i syv Aar. Hen paa Efteraaret rejste han tilligemed nogle andre Brødre over Bjærgene til Logan i Cache Coun- ty, for at faa Hvede til Vinterforraad. Det lykkedes dem strax at erholde den- ne, men saa maatte de vente i tre Uger ftfrend Molleren (der havde saa travlt med at male for Fragtmændene, som bragte Mel til Minerne) kunde faa Tid til at male deres Hvede. Dette, uventede Ophold havde til Folge, at det lille Selskab paa Tilbagerejsen bleve overfaldne af en frygtelig Snestorm paa Bjærgene mellem Mink Creek og Bear Lake Dalen. De vare aldeles fndsnee- de i fem Dage, og Broder Wilhelmsens Fødder fros i den Grad, at han ikke kunde bruge Sko i et halvt Aar derefter. I en fortvivlet og ynkelig Stilling an- kom endelig Selskabet til Dale«, efter at Brodrene dersteds vare komne til Kundskab om deres Skjæbne og havde sendt dem Hjælp.
Det folgende Foraar (1865) kom Wil- helmsen en Dag hjem fra en Jagttur, og blev overrasket ved Modtagelsen af et Brev fra C. C. Rich. Ved at aabne samme læste han ogsaa) følgende:
,, Præsidentens Kontor, Great Salt
Lake City, d. 10de April 1865.
Kjære Broder!
, De underrettes herved om, at De i en Generalkonference af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige er bleven kaldet til at gaa paa en Mission til Europa for at prædike Evangeliet. De bedes at indfinde Dem her i Staden d. iste Maj næstkommende, udrustede med Midler til Rejsen. Jeg forbliver Deres Broder Brigham Yotmg".
Der var kun faa Dage til Forbere- delse, thi han bestemte sig strax til at ville mode til bestemt Tid, hvis muligt,
Niels Wilhelmsens Biografi.
137
uagtet han ikke havde Midler til Rej- sen, ej heller til sin Families Ophold. Denne bestod nu af Hustru og fire Børn, hvoraf den ældste (Wilhelmine) var 10 Aar gammel og den yngste (Theresia) ij Aar gammel, samt Pigen Kierstine Margrethe Steffensen, som han senere ægtede. Han efterlod kun Fa- milien 30 Pund Mel, uagtet der endnu vilde hengaa tre Maaneder forend For- bindelsen kunde aabnes mellem Bear Lake og Cache Dalen, thi det maa erin- dres, at paa den Tid avlede man ikke det nødvendige BrØdstof i den kolde Dal, hvor St. Charles og andre Settle- menter vare anlagte, hvorfor man maatte kjobe Hvede fra andre Steder. Wilhelmsen efterlod tildels sine time- lige Affærer i en ung Mands Hænder; et Par Koer og nogle Oxer var hele hans Kreaturbesætning.
,,Den 24de April 1865", skriver han, "forlod jeg mit Hjem, min Familie og Venner i Bear Lake Dalen. Afskeds- scenen opvakte Følelser i mit Indre, som Ingen kan forstaa uden dem, som selv have erfaret noget Lignende. Jeg forlod Paris den følgende Dags Morgen, efter at have overnattet hos Præsident C. C. Rich, og i Forening med to andre Brødre, Hunt og Nord- strand, tiltraadte jeg Rejsen over Bjærgene paa Snesko. Da Broder Nordstrand, som var en gammel Mand, blev træt og afmægtig førend vi naaede Toppen af Bjærgene, ble ve vi nød- sagede til at tilbringe Natten i Sneen, efter at vi havde rejst 15 engelske Mile.
Onsdag d. 26de toge vi atter vore Snesko paa og fortsatte Rejsen. Ved Middagstid ankom vi til Franklin, det nordligste Settlement i Cache Dalen. Efter at vi havde hvilet os en halv Timestid og efterladt Broder Nord- strand til at komme senere, fortsatte Broder Hurit og jeg Rejsen til Logan, hvor vi bleve venligt modtagne af Biskop Maughan, der gav mig 14 Dollars og 75 Cents til min Rejse. Ligeledes besøgte jeg den følgende Dag andre af de Hellige i Logan som ogsaa vare meget gode og kjær- lige mod mig. Herren velsigne Biskop
Maughan og de Andre, som ydede mig Hjælp!
Fredag d. 28de besøgte jeg Præsi- dent Ezra T. Benson, med hvem jeg i Dagens Løb tog en Kjoretur for at bese Byen samt hans ny Melmølle og andre Maskinerier. Da jeg forlod ham gav han mig sin Velsignelse. Lørdag d. 29de Kl. 10 Formiddag for- lod jeg Logan med en KjØrebefor- dring i Selskab med BrØJrene Wm. B. Preston, C. W. Penrose, P. Hansen, og H. Hansen, som ogsaa skulde gaa til Europa paa Mission. Vi overnat- tede i Mendon, hvor jeg blev meget venlig behandlet af Broder Nikolaj Sørensen.
Søndag d. 30te. Vi forlod Mendon Kl 6 om Morgenen. Da vi vare komme Brigham City paa en engelsk Mil nær, besluttede de andre Brodre at lejre sig for Natten, hvorfor jeg, der var ængstelig for at komme til Salt Lake City til d. iste Maj efter Bestemmelse, forlod dem og fortsatte Rejsen tilfods. Jeg passerede gjennem Brigham City ved Solnedgang og gik hele Natten. Kl. 4 den følgende Dags Morgen ankom jeg til Ogden, hvor Søster Widerborg stod op af sin Seng og lod mig ligge i samme for at hvile mig lidt. Hun behandlede mig som en Moder. Herren velsigne hende derfor! thi jeg var visselig træt og hungrig. Hun var meget glad over, at jeg skulde gaa til Skandinavien paa Mis- sion fordi hendes Mand var der.
Efter et Par Timers Hvile bød jeg Søster Widerborg Farvel og fortsatte min Vandring tilfods. Jeg ankom til Salt Lake City Kl 9 om Aftenen, efter at have rejst 88 Mile tilfods med kun to Timers Hvile. Samme Aften meldte jeg min Ankomst paa Præsident B. Youngs Kontor.
Dagen efter (d. 2den Maj) modtog jeg mine Velsignelser og blev under Hænders Paalæggelse beskikket til min Mission til Skandinavien George A. Smith udtalte Velsignelsen. Jeg for- blev i Staden til d. 24de Maj, i hvil- ken Tid jeg vexelvis boede hos Bro- drene Jens Hansen og P. O.Thomas- sen. Jeg modtog ogsaa mine Begå-
138
Niels Wilhelmsens Biografi.
velser i Herrens Hus. Ligeledes gjorde Herren Udveje for mig, saa at jeg erholdt hvad jeg behovede til min Rejse, der antoges at ville koste 250 Dollars".
I Forening med et storre Selskab Missionærer, som ogsaa skulde til Eu- ropa, forlod Wilhelmsen Salt Lake City d. 24de Maj. Kompagniet stod under Biskop Wm. B. Prestons Ledelse. Ef- ter en heldig Rejse gjennem Orkenen ankom Missionærerne i god Behold til Omaha d. 30te Juni. Her tilbragtes nogle faa Dage, som Wilhelmsen be- nyttede til at bestige Adskillige, som tidligere havde været Medlemmer af Kirken, hvorpaa han tilligemed flere af Brodrene d. 5te Juli rejste ned ad Mis- souri-Floden til Wyoming, der var ble- ven valgt til Udrustningsted for Emi- granterne, som skulde gaa over Slet- terne. Her traf Missionærerne sammen med et skandinavisk Emigrantselskab, som netop var ankommen under A. W. Winbergs Ledelse, og tilbragte flere Dage paa en behagelig Maade iblandt Landsmænd og Venner. Den 9de Juli fortsatte Missionærerne Rejsen ned ad Missouri-Floden til St. Joseph, Mis- souri, hvor fra de rejste med Jærnba- nen via Quincy, Chicago, Detroit, Nia- gara Vandfald og Albany til New York. Efter Ankomsten til sidsnævnte Stad d. 13de Juli gjorde de strax de nod- vendige Forberedelser for deres Rejse over Havet, og d. 15de forlode de New York medjDampskibet „Louisiana". Et Par af Brodrene, som havde kjobt en Flaske Brændevin hver i New York for at ville benytte som et Middel mod Sosygen, aabnede disse, efter et Par Dages Rejse fra Land, og opdagede da til deres store Ærgrelse, at de snu New Yorkere havde solgt dem raaddent Vand i Stedet for Brændevin. Fortfvrigt gik Rejsen over Havet godt, og d. 28de Juli ankom Skibet i god Behold til Liv- erpool, hvor fra de skandinaviske Bro- dre, nemlig N. Wilhelmsen, Chr. Chri- stiansen, Soren Iversen, Peter Hansen, Niels Nielsen, Morten Lund, H. Jen- sen Hals, Anders Nielsen, F. C. So- rensen, Anders Larsen, Svend Larsen, Hans Hansen, C. O. Folkmann, John
Fagerberg, Gustaf A. Olson og L. P. Edholm fortsatte Rejsen via Hull, Ham- borg, Liibeck og Korsoer til Kjoben- havn, hvor de ankom lykkelig og vel d. 2den August og bleve paa det Ven- ligste hilsede velkommen af Præs. C. Widerborg og de andre Brodre paa Kontoret i Lorentzensgade Nr. 14. Den folgende Dag bleve Brodrene anviste deres forskjellige Arbejdsmarker; Æld- ste Wilhelmsen blev beskikket til om- 4 rejsende Ældste i hele Missionen. ** Vi ville ikke indlade os paa Enkelthe- derne af denne Mission, der var rig paa vigtige Begivenheder, men dog af en temmelig almindelig Beskaffenhed. Lad det vare tilstrækkeligt at sige, at Broder Wilhelmsen lagde den samme Ydmyg- hed, Nidkjærhed og Trofasthed for Da- gen, som havde karakteriseret ham un- der hans tidligere Missionsvirksomhed i Skandinavien; han rejste næsten uaf- brudt som Præsident Widerborgs Re- præsentant omkring i de forskjellige Konferencer, raadede og underviste det arbejdende Præstedomme, prædikede til Hellige og Fremmede og efterlod altid en god Tnflydelse hvor som helst han færdedes. Han gjorde flere Rejser til Sverige og foretog ligeledes en længere Rundtur i Norge, hvor Ældste C. C. A. Christensen virkede som Konferen- cens Præsident. I Maj 1866, da tre storre Emigrationsselskaber afrejste fra Hamborg, var han meget virksom med Hensyn til at ordne Alting for de bort- dragende Hellige, og var i enhver Henseende en udmærket S totte til Præsident Widerborg. Undertiden blev han tilligemed andre af Brodrene un- derkastet betydelig Forfølgelse, men formedelst Herrens Hjælp og en vis Fremgangsmaade lykkedes det ham altid at undgaa Mishandling. Mange Syge bleve helbredede under hans Admini- strationer, og Guds Kraft hvilede stedse over ham naar han prædikede Evange- liet, saa at hans Ord i Almindelighed gik de Oprigtige til Hjærtet, og han blev saaledes et Redskab i Herrens Haand til at bringe Mange til Sandhe- dens Erkjendelse.
Om Sommeren 1867 blev han lost fra sin Mission med Tilladelse til at
Niels Wilhelmsens Biografi.
139
rejse tilbage til sin Familie i Zion, hvorfor han d. 13de Juni tiltraadte Hjemrejsen fra Kjfibenhåvn som Leder for 290 emigrerende Hellige, i Fore- ning med hvilke han ankom til Salt Lake City d. 5te Oktober samme Aar. Paa Rejsen over Sletterne blev Kom- pagniet) omtrent tre Uger forend An- komsten til Dalen, overfaldet af et frygteligt Uvejr ved Sweet Water, under hvilket Wilhelmsen fik Betæn- delse i sine Ojne, der opsvulmede indtil han blev aldeles blind, og i denne ubehagelige Stilling naaede han Salt Lake City, hvor til hans Hustru allerede var ankommen fra Bear Lake Dalen for at modtage ham ; men han kunde ikke se hende. Efter tre Ugers Hvile og Forplejning blev han imid- lertid saa rask, at han i Forening med hende kunde begive sig paa Rejsen til deres Hjem i Bear Lake Dalen, hvor de indtraf i November Maaned. Under hans Fraværelse havde hans Hustru, ved at bruge en forstandig og Økonomisk Fremgangsmaade, klaret sig forholdsvis godt i timelig Henseende, og det var endog lykkedes hende at faa et andet Værelse bygget til deres lille Blokhus.
Forend han begav sig paa Hjem- rejsen fra Salt Lake City blev hans Hustru beseglet til ham for Tid og Evighed i Herrens Hus, og d. 27de Juni 1868 ægtede han Pigen Kierstine Margrethe Steffensen, som havde op- holdt sig i Familien siden d. ^die Maj 1859, to Aar førend Wilhelmsen emigrerede fra Danmark. Med hende avlede han fire Born, nemlig Benja- min, født d. 24de August 1869, Anna Eleonore, fodt d. 10 Decbr. 1871 og ddd d. 29de Juni 1874, Nelson Ed- ward, f6dt d. 23de April 1874, og Orson, fodt d. 18de Februar 1877.
Efter sin Hjemkomst fra Missionen i 1867 tog han strax fat paa legemligt Arbejde og virkede uafbrudt som Land- mand for sin Families Ophold i 12 Aar, i hvilken Tid han gjennemgik alle de Besværligheder og Prøver, som Nybyggerne i Bear Lake Dalen maatte erfare i tidligere Aaringer. Han opofrede imidlertid meget af sin
Tid i Publikums Interesser, da han altid var anbetroet mange Tillidshverv. I flere Aar fungerede han saaledes som første Raadgiver til Biskop John A. Hunt i St. Charles, og da Omor- ganisationen af Bear Lake Stav fandt Sted i 1877 blev han beskikket til Præsident for Hojpraesternes Kvorum i Staven, samt var et Medlem af HØj- raadet og rejste meget omkring som Hjemmemissionær. Som verdslig Em- bedsmand fungerede han i flere Aar som Fredsdommer og County- Kom- missionær.
I April-Konferencen 1879 blev han atter kalket til at gaa tilbage til Skandinavien paa Mission — denne Gang for at præsidere over Missionen, men paa Grund af sin Hustru Ane Kierstines Ildebefindende blev det ham tilladt at opsætte sin Afrejse i nogle Maaneder. Herren havde vel- signet ham og Familie betydeligt i timelig Hensende, saa at han nu kunde forlade sine Kjære i temmelig gode Omstændigheder. Den 21de Juli 1879 forlod han sit Hjem og Familie samt sine talrige Venner i St. Charles for at tiltræde sin Rejse til Danmark. Han skriver i sin Dagbog med Hens 11 til Afskeden, at Ingen kunde forstaa de Følelser, som vare fremherskende ved denne Lejlighed; dog tænkte vist- nok ingen af de Tilstedeværende paa, at det var sidste Gang, det skulde forundes ham at se sin Familie i Kjodet. Efter en heldig Rejse over Bjærgene i Selskab med Brodrene James Hart og L. Laker ankom han til Logan, hvor han overværede Højtideligheden d. 24de Juli og var om Aftenen for- samlet med en Del Skandinaver paa „Øen" til et behageligt Selskab. Den røgende Dag rejste han med Toget til Salt Lake City, hvor han d. 26de modtog sine Velsignelser og sin Be- skikkelse, samt Instruxer af Præsident John Taylor, og d. 29de begav han sig tilligemed Ældste O. C. Sonne fra Men- don paa Rejsen til Skandinavien. De ankom til New York d. 3die August, af- sejlede der fra d. 5te med Dampskibet „Wisconsin" og ankom d. 15de til Liver- pool. (Sluttes i næste Nr.)
140
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 78.)
Nr,
Navne.
Præste- dømme.
* (3)Joseph F. Smith Apostel •F. M. Ly man *Johu H. Smith »M. H. Hardy
* E. N. Freeman
128 C. Jensen
129 H. P. Iversen i3oTheo. Didriksen
131 Samuel Byarnason
132 Mads Christensen
133 Mons Petersen (2) K. H. Bruun 134J. A. Anderson
135 R. N. Jeppesen
136 Hans Thunnesen 1 37 John C. Sandberg 1 38 John N. Larson 139 Erik M. Larsen
Bopæl i Zion.
(2) (2) 42
43 44
43 46
47 48 49 5° 51 52
53
54 55
Salt Lake City Høj præst jFillmore Halvf jerds Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Ogden Hoj præst Ephraim Halvfjerds Washington HØjpræst Spanish Fork Halvfjerds Spanish Fork HalvfjerdsJFarmington Halvfjerds.Provo Halvf jerds Nephi Halvfjerds Ephraim Halvfjerds Mantua Gunnison Salt Lake City
Højpræst Halvfjerds
Halvfjerds|Moroni
140 Sven Nilsson
141 Erik F. Branting 2)A.. Carrington
Ernest J. Young Arta D. Young James Sharp B. W. Carrington
0. N. Liljenqvist John F. F. Dorius Jens Keller Nils J. Gronlund Axel Tullgren Søren Jensen Ola Hanson Søren P. Neve R. Christensen NielsM. (Petersen) Ola Olson Alfred Hansen
1. C. Thoresen Jens C. Nielsen J. E. Christiansen Bendt Jensen
56 Jons Anderson
57 John Petersen
58 Carl Olsen
59 Bengt Nilson 60 Jacob Rolfsen
61 A. F. Petersen
62 A. W. Carlson
63 A. Hendriksen
64 O. A. T. Forssell
65 J. F. Olson
66 Rasmus Nielsen
67 Wm. Christensen
68 W. Petersen
69 J. E. Lindberg 7ojohn Larsson 71 J. A. Ekman
Halvfjerds Halvfjerds
Ankom til Kfubenhavn.
Tiltraadte
Hjemrejsen
fra Kfobhn.
22 Maj
cc (i
187528 Maj 28 Maj 28 Maj 28 Maj 28 Maj
Arbejdstid.
c;
cc
24
CC CC
CC
CC
cc
5 Juni 7 Nov.
27
CC CC
U
CC CC
3 Juni
CC CC
Salt Lake City
Tooele HalvfjerdsjSalt Lake City Apostel Salt Lake City 20 April 1876 Halvf jerds Salt Lake City Halvf jerds Salt Lake City Halvf jerdslSalt Lake City Halvtjerds Salt Lake City Højpræst Hyrum Halvfjerds Ephraim Halvfjerds|Mantua HalvfjerdsjSalt Lake City Halvfjerds opring City Halvfjerds Salt Lake City Halvfjerds Logan Halvf jerdslSalt Lake City Halvfjerds! Bear Ri v'rCity Højpræst iRichfield Halvfjerds Millyille HalvfjerdsLogan Halvfjerds] Hyrum HalvfjerdsjMoroni Ældste JEphraim Halvfjerds BearRiv'rCity Halvf jerdsjEphraim Halvfjerds Spring City Havlfjerds'Mayfield Halvfjerds Cedar City HalvfjerdsjMt. Pleasant Hojpræst Lehi Halvfjerds Salt Lake City HØjpræst JLevan Halvfjerds'Salt Lake City Halvfjerds Salt Lake City Højpræst Logan Ældste Fairview Halvfjerds Salt Lake City Halvfj erds Tooele
1875 7 Dage 18757 Dage 18757 Dage 18757 Dage 1875I7 Dage
A. Omt. A. A.
2i Juni 1877 2 A. 21 Juni 1877 2 A f23 Augi876 1 A -j-23 Augi876 1 A 8 Sept.1876 Maj 1876 13 Sept.1877
21 Juni 1877
22 Juni 1876 21 Juni 1877 13 Sept. 1877
8Sept. 1876 21 Juni 1877 21 Juni 1877 2i Juni 1877 19 Maj 1876
CC
cc
9
10
17
CC
Okt.
CC
CC CC CC CC CC CC CC CC
19 Maj 19 Maj 19 Maj 19 Maj £23 Apr.1878 24 Juni 1878
1876 1876 1876 1876
1 M.
1 M.
3 M.
3 M.
3 M.
11M.
10 M.
7 M. Omt. 7 M. 1 A. 7 M. 1 A. 10 M. Omt. 10 M. 1 A. 7 M. 1 A. 7 M. 1 A. 7 M. Omt. 1 M. Omt. 1 M. Omt. 1 M. Omt. 1 M. Omt. 1 M.
1 A. 10 M.
2 A. 21 D.
2 Decbr."
CC CC CC
CC CC CC
2 Juni 1877
cc cc ci
c, cc cc
cc cc cc
26 "
CC CC
27 Sept. 27 Nov.
Ældste Ældste
Gunnison Salt Lake City
CC
CC CC
CC CC CC
CC CC CC CC CC CC CC
«
CC CC CC
CC CC
21 Juni 1877 Omt
8 Sept.1876
7 Sept. 1878 17 Maj 1878 24 Juni 1878 17 Maj 1878 24 Juni 1878 24 Juni 1878 24 Juni 1878
7 Sept. 1878
7 Sept. 1878 23 Juni 1879
7 Sept.1878 21 Juni 1878 23 Juni 1879 23 Juni 1879 23 Juni 1879
7 Sept.1878
23 Juni 1879 7 Sept 1878 7 Sept.1878
24 Juni 1878
1 A. Omt. 3 M. 2 A. 3 M. 1 A. 11 M. Omt. 2 A. A. 11 M. Omt. 2 A. Omt. 2 A. 1 A. 8 M. 1 A. 11 M.
A
2 A 1
1
11 M. 7 M.
A. 9 M.
A. 7 M. Omt. 2 A. Omt. 2 A. Omt. 2 A. 1 A. 3 M. Omt. 2 A. 1 A. 3 M.
Omt Omt
23 Juni 1 879:1 A.
A.
A.
A.
Omt
30 Aug. 1879 30 Aug. 1879 23 Juni 1879 Foraaret '78 23 Juni 1879 1 Sept. 1879 23 Juni 187
1 A.
7 M. 7 M. 9M. 9 M. 7 M.
6M.
A. 7 M. A. 10 M. A. 7 M.
*Besjgende. fFra Liverpool. JFra Aarhus.
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
141
* Joseph F. Smith (Se foran Nr. 28 og 122), Francis Marion Lyman, en S8n af Amasa M. Lyman, John Henry Smith, en Sfln af Geo. A. Smith, Milton H. Hardy og E. N. Free- man kom over paa et Besog fra England. De overværede Konferen- cemOdet i Kjebenhavn d. 22de og 23de Maj.
128. Han virkede fttrst som omrej- sende Ældste i og senere som Præsi- dent for Aarhus Konference.
Christen Jensen er fedt d. iste Septbr. 1823 i Brandstrup, Randers Amt, Jylland, Danmark, blev debt af Peter Larsen d. 23de Septbr. 1862 og emigrerede til Utah i 1863. For Nærværende bor han i Red- mund, Sevier County, Utah.
129. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg Konference og dobte omtrent 110 Personer.
Hans Peter Iversen er ft>dt d. 24de Septbr. 1835 i Vestbjerk, Skan- derborg Amt, Jylland, Danmark, blev debt af H. P. Olsen d. iste April 1854, virkede som Missionær i Fre- dericia Konference i 4J Aar, men af denne Tid sad han arresteret i ni Maaneder i Skjærum paa 'est- kysten af Jylland, tilligemed en Bro- der L. Larsen ; han emigrerede til Utah i 1859 og bosatte sig i Mount Pleasant, Sanpete County. I 1861 rejste han i Forening med mange Andre som Nybygger til det syd- lige Utah og nedsatte sig i Wash- ington, Washington County, hvor han fremdeles bor.
130. Han præsiderede over den is- landske Mission.
Theodor Didriksen er fodt d. 25de . Marts 1828 paa Island, blev dobt d. 17de Febr. 1855 og emigrerede til Utah samme Aar. Han bor fremdeles i Spanish Fork, Utah County, Utah.
131. Han virkede som omrejsende Ældste paa Island.
132. Han præsiderede over Aalborg Konference.
Mads Christensen er fedt d. 24de Marts 1825 i Blands paa Lolland, Danmark, blev debt af Niels Ras-
mussen d. 23de Jan. 1857 og emi- grerede til Utah i 1857. Han bor frem- deles i Farmington, Davis County.
133. Han arbejdede paa Kontoret i Kjebenhavn og rejste hjem paa Grund af timelige Anliggender.
Mons Petersen er fodt d. gde Maj 1821 i Frederiksstad, Norge, blev dobt af O. Olsen d. 27de Septbr. 1852, arbejdede paa Kontoret i KjC- benhavn i omtrent 4} Aar (fra 2den Marts 1864 til 13de Juni 1868) og emigrerede til Utah i 1868. Han bor for Nærværende i Nærheden af Provo. (2). K. H. Brunn (Se Nr. 19) vir- kede forst som omrejsende Ældste i Aarhus Konference og siden som Præ- sident for Aalborg Konference.
134. Han virkede som omrejsende Ældste i Goteborgs Konference.
John August Anderson er fedt d. 1 8de Decbr. 1844 i Malmo, Sverige, blev debt af N. Larson d. 4de April 1858 og emigrerede til Utah i 1863. Han *bor fremdeles i Ephraim, Sanpete County, Utah.
135. Han virkede som omrejsende Ældste i Kjebenhavns Konference.
136. Han virkede som omrejsende Ældste i Kjobenhavns Konference.
Hans Thunnesen er fodt d. 15de Novbr. 1831 i BrOndbyvester paa Sjælland, Danmark, bliv dobt af Jergen Jørgensen d. 30te Maj 1857, virkede som Missionær i Danmark i flere Aar og emigrerede til Utah i 1861. Han dode d. 16de Septbr. 1881 i Gunnison, Sanpete County.
137. Han præsiderede over GOte- borgs Konference og paabegyndle i Januar 1877 Udgivelsen af „Nord- stjernan" i Goteborg, under Missions- præsident O. N. Liljenqvists Bestyrelse.
John Christian Sandberg er fedt d. 14de Novbr. 1837 i Flyinge Kongs- gård, Skaane, Sverige, blev debt af N. Rosengren d. iste August i86r, virkede som Missionær i omtrent 4 Aar, de sidste i.V Aar som Præsi- dent for Goteborgs Konference, og emigrerede til Utah i 1865. Han bor fremdeles i Salt Lake City.
138. Han virkede som omrejsende Ældste i Skaane Konference.
142
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
John N. Larson er født d. 21de Juli 1828 i Skaane, Sverige, blev dobt af Carl Capson d. 21de Marts 1853. virkede en kort Tid som Missi- onær i Skaane Konference og emi- grerede til Utah i 1855. Han bor fremdeles i Moroni, Sanpete County.
139. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg Konference og se- nere i Norge.
140. Han virkede som omrejsende Ældste i og senere som Præsident for Skaane Konference.
141. Han virkede som omrejsende Ældste i og senere som Præsident for Stockholms Konference.
Erik Ferdinand Branting er født d. 20de Juli 1836 i Thorshalla, Sodermanland, Sverige, blev dobt af T. A. Halgren d. 29de Oktbr. 1859, virkede som Missionær i Stock- holms Konference i omtrent to Aar, en Del af Tiden paa Gotland, og emigrerede til Utah i 1864. Han bor fremdeles i Salt Lake City. * Albert Carrington (Se foran Nr. 82), Ernest Young og Arta D. Young, to af Præs. B. Youngs Sønner, James Sharp og B. W. Carrington besøgte, paa en Rundrejse til Kontinentet, Kon- ferencerne i den skandinaviske, tyske og svejtsiske Mission, De overværede KonferencemOder i Kjobenhavn, Gøte- borg, Stockholm og Kiistiania.
(2). O. N. Liljenqvist (Se Nr. 14) præsiderede over Missionen efter N. C. Flygare.
(2). John F. F. Dorius (Se Nr. 21) virkede først som omrejsende Ældste i hele Missionen og senere som Præsident for Kiistiania Kon- ference.
142. Han virkede som omrejsende Ældste i Kjøbenhavns Konference.
143. Han virkede hovedsagelig blandt sine Slægtninge i Skaane.
Nils J. Grønlund er fodt d. 13de Oktbr. 1844 i Gryby i Nærheden af Lund, Skaane, Sverige, bleve døbt af Peter Nilson d. 18de Septbr. 1865 og emigrerede til Utah i 1869. Han bor nu i 17de Ward, Salt Lake City, Utah, og driver Købmands- forretning.
144. Han virkede i Stockholms Kon- ference, hovedsagelig i Finland.
145. Han præsiderede over Aarhus Konference og virkede senere med god Held paa Bornholm.
Søren Jensen er fodt d. 14de Juni 1838 i Hvirring, Skanderborg Amt, Danmark, blev dObt af Jens Hansen d. 1 2te Oktober 1857, virkede som Missionær af og til i to Aar 0°- emigrerede til Utah i 1860. For Nærværende bor han i Nærheden af Salt Lake City, Utah.
146. Han virkede som omrejsende Ældste i Gøteborgs Konference.
147. Han præsiderede over Kjøben- havns Konference.
Søren P. Neve er fedt d. iste Januar 1839 i KjØbstaden Thisted> Jylland, Danmark, blev døbt af F. Berthelsen i 1861 og emigrerede til Utah i 1 863-1 864. For Nærværende bor han i Salt Lake City, Utah.
148. Han virkede som omrejsende Ældste i Aarhus Konference.
149. Han præsiderede forst over Kiistiania og senere over Aalborg Konference.
Niels Mortensen (Petersen) er fedt d. 12te Novbr. 1819 i Lynget, Albæk Sogn, Hjørring Amt, Dan- mark, blev dobt af P. A. Fjeldsted d. 24de Oktbr. 1858, virkede som Missionær i omtrent 3.} Aar og emigrerede til Utah i 1862. Han bor fremdeles i Richfield, Sevier County, Utah.
150. Han virkede først som omrej- sende Ældste i og senere som Præsi- dent for Skaane Konference.
Ola Olson er født d. 10de Decbr. 1842 i Skaglinge, Skaane, Sverige, blev døbt af C. Nilson d. 29de Januar 1860, virkede som Missionær i Skaane Konference i omtrent 4J Aar og emigrerede til Utah i 1866. Han bor fremdeles i Millville, Cache County, Utah.
151. Han var først omrejsende Ældste i og senere Præsident for Stockholms Konference.
152. Han arbejdede et Aar paa Kontoret i KjØbenhavn og præsiderede samtidig over Kjøbenhavns Gren samt
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
143
rejste en Del omkring i alle de danske Konferencer. Senere præsiderede han over GOteborgs Konference.
Ingwald C. Thoresen er fedt d. 2den Maj 1852, emigrerede til Utah i 1863 og blev dobt af H. Poulsen d. 14de Aug. 1869. Han bor for Nærværende i Hyrum, Cache County, Utah.
153. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i og senere som Præsident for Aarhus Konference.
Jens Christian Nielsen er fedt d. 10de Aug. 1830 i Faaborg Sogn, Ribe Amt, Jylland, Danmark, blev debt d. iste Febr. 1852 af A. W. Winberg i Vejle, virkede som Mis- sionær i Forening med Daniel Carn og George Reiser i Hamborg et Par Aar, indtil han tilligemed Ældste Reiser blev arresteret og landsfor- vist. Derefter virkede han som Missionær paa Sjælland, senere i England og de Forenede Stater, og emigrerede til Utah i 1855. Han bor fremdeles i Moroni, Sanpete County, Utah.
154. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg Konference.
John E. Christiansen er fodt d. 20de Septbr. 1851 i Kjobenhavn, Danmark, emigrereds med sine For- ældre til Utah i 1852— 1853 og blev dobt d. 29de Septbr. 1859 af sin Fader Chr. Christiansen i Ephraim. Han bor fremdeles i Ephraim, San- pete County, Utah.
155. Han virkede som omrejsende Ældste i Kjebenhavns Konference.
Bendt Jensen er fodt d. 18de Oktbr. 1832 i VasingerOd, Frederiksborg Amt, Sjælland, Danmark, blev debt af N. Andersen paa Amager d. 1 1 te Maj 1861, virkede som Missionær paa Sjælland i omtrent to Aar og emigrerede til Utah i 1864. For Nærværende bor han i Nærheden af Logan, Cache County, Utah.
156. Han virkede som omrejsende Ældste i Goteborgs og derefter i Aal- borg Konference; siden præsiderede han over Skaane Konference.
Jons Anderson er fedt d. 29de April 1883 i Lund, Skaane, Sverige, blev
dobt af Carl Capson d. 27de Juli I&53 °S emigrerede til Utah i 1853— 1854. Han bor fremdeles i Ephraim, Sanpete County, Utah.
157. Han virkede som omrejsende Ældste i Kristiania Konference.
John Petersen er fedt d. 5te Jan. 1842 1 Kristiania, Norge, blev debt af Carl Fjeld d. 24de Decbr. 1855 og emigrerede til Utah i 1 855-1 856. Han bor fremdeles i Spring City, Sanpete County, Utah.
158. Han virkede f6rst som omrej- sende Ældste i Skaane Konference og præsiderede senere over Landscrona Gren.
Carl Olsen er fodt d. 27de Maj
1833 i Nebbelef, Fars Herred, Sverige, blev d6bt i Kjobenhavn d. 26de Januar 1859 a^ Hans P. Moller og emigrerede til Utah i 1861. Han bor fremdeles i Mayfield, Sanpete County, Utah.
159. Han virkede som omrejsende Ældste i Skaane Konference.
Bengt Nilson er fodt d. 28de Septbr.
1834 i Lomma, Malmahus Læn, Sveri- ge, b-lev debt af Lars Larson d. 15de April 1854, emigrerede til Amerika det felgende Efteraar i P. O. Han- sens Emigrantselskab, men maatte formedelst Mangel paa Midler for- blive i Staterne indtil Efteraaret 1856, da han rejste til Utah. For Nærværende fungerer han som 2den Raadgiver til Biskoppen i Cedar City, fron County, Utah,
160. Han virkede fOrst som omrej- sende Ældste i og derefter som Præ- sident for Kristiania Konference.
Jacob Rolfsen er fedt d. 23de Marts 1828 i OsterrisOer, Norge, blev dobt af N. C. Poulsen d. 25de Januar 1858, virkede en kort Tid som Forstander for Risoer Gren og emigrerede til Utah i 1861. Han bor fremdeles i Mount Pleasant, San- pete County, Utah.
161. Han virkede i Norge og præsi- derede det meste af Tiden over Frederiksstads Gren.
Andrew F. Petersen blev fedt d. 13de Oktbr. 1823 i Modum Præste- giæld, Buskeruds Amt, Norge, emi-
144
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
grerede til Amerika i 1848, blev dobt af Tore Torstensen d. 14de Novbr. 1840 i Pottawattamie Coun- ty, Iowa, og rejste til Utah i 1850. Han afgik ved Doden i Lehi, Utah County, Utah, d. 17de April 1881.
162. Han arbejdede paa Kontoret i KjObenhavn, oversatte Mormons Bog paa Svensk og præsiderede en kort Tid over Missionen efter Liljenqvist.
August Wilhelm Carlson er fodt d. 28de August 1844 i Cailscrona, Sverige, blev dobt af J. C. Sand- berg d. 15de Marts 1863, virkede som Missionær i Goteborgs Konfe- rence omtrent J Aar, derefter som Regnskabsforer paa Missionskon- toret i Kjebenhavn i to Aar og senere som Regnskabsforer paa Kontoret i Liverpool henved 4^ Aar. Han emi- grerede til Utah i 1871. For Nær- værende fungerer han som Raadgiver til Biskoppen i 19de Ward, Salt Lake City.
163. Han virkede baade i Norge og Danmark, hovedsagelig iblandt sine Slægtninge.
Anders Hendriksen er fedt d. 8de Marts 1830 i Drammen, Norge, emi- grerede til de Forenede Stater i 1854, blev dObt af Hans Kofod i Marts 1860 og rejste til Utah samme Aar. For Nærværende bor lian i Levan, Juab County, Utah.
164. Han virkede som omrejsende Ældste i Stockholms Konference, en Del af Tiden i Finland, hvor fra han blev landsforvist af den russiske Re- gjering.
Olof Alfred Theodor Forssell er fodt d. 24de Septbr. 1844 i Bjærg- staden Sala, Westmanland, Sverige, blev dobt i Stockholm d. 10de Oktbr. 1865 og emigrerede til Utah i 1866. For Nærværende vir- ker han som Lærer i 20de Ward, Salt Lake City, Utah.
165. Han virkede som omrejsende Ældste i Goteborgs Konference.
166. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg og derefter i Aar- hus Konference; senere præsiderede han over sidstnævnte Konference.
Rasmus Nielsen er fodt d. 19de
Febr. 1835 * Haarup, Linaa Sogn, Skanderborg Amt, Jylland, Dan- mark, blev dobt af Niels Sorensen Vad d. 17de Maj 1854, virkede som Missionær i Danmark omtrent 5! Aar, en Del af Tiden som Præsi- dent for Skive og siden for Aal- borg Konference, og emigrerede til Utah i 1 861. For Nærværende fun- gerer han som 2den Raadgiver til Biskoppen for 5te Ward i Logan, Cache County, Utah.
167. Han virkede forst i Aarhus Konference og præsiderede senere over Kjobenhavns Konference.
168. Han virkede i Kjobenhavns Konference og rejste hjem paa Grund af daarlig Helbred.
Waldemar Petersen er fodt d. 17de April 1848 i Kjobenhavn, Danmark, blev dobt af Carl Jorgensen d. 14de Decbr. 1865 og emigrerede til Utah i 1866. Han bor fremdeles i Salt Lake City, Utah.
169. Han arbejdede i Gfiteborgs Konference.
170. Han virkede forst som omrejsende Ældste i og senere som Præsident for Stockholms Konference, afholdt om- trent 340 Forsamlinger og dSbte 40 Personer.
John Larsson er fodt d. 27de Aug. 1848 i Norrby Sogn, Westmanland, Sverige, blev dobt af Swen J. Lars- son i Upsala d. 23de Febr. 1866 og emigrerede til Utah i 1869. Hans nærværende Bopæl er i Gun- nison, Sanpete County, Utah.
171. Han virkede som omrejsende Ældste i Stockholms Konference.
Johan August Ekman er født d. 15de Decbr. 1833 i Hogstad, JOn- krjpings Læn, Sverige, blev døbt af John F. Oblad paa Gotland d. 15de Febr. 1864, virkede som Missionær i Stockholms Konference i omtrent J Aar og emigrerede til Utah i 1869. Han bor fremdeles i Salt Lake City, Utah. (Fortsættes.)
Morgenstjernen udgives af An- drew Jenson, Salt Lake City, Utah, ! udkommer cl. iste i hver Maaned og j koster $1.25 om Aaret i Forskud.
ET HISTORISK-EIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. io.
OKTOBER 1883.
2DEN AARG.
ET UDDRAG AF EN BIBELOVERSÆTTELSE.
Nemlig det fire og tyvende Kapitel af Matthæi Evangelium, begyndende med det tre og tyvende Kapitels sidste Vers., efter Kong Jacobs Oversættelse. .
Af Profeten, Seeren og Aabenbakeren Joseph Smith.
Thi jeg siger Eder, at I skulle fra nu af ikke se mig og vide, at jeg er den, som Profeterne have skrevet om, indtil I skulle sige: Velsignet er den, som kommer i Herrens Navn i Him- melens Skyer med alle sine hellige Engle. Da forstode hans Disciple, at han atter skulde komme til Jorden, efter at han var bleven forherliget og kronet ved Guds hfijre Haand.
Og Jesus gik ud og forlod Templet, og hans Disciple kom til ham for at h6re ham, sigende: Mester, vis os angaaende Templets Bygninger, efter- som Du har sagt: De skulle omstyrtes og lades Eder ode. Og Jesus sagde til dem: Se I ikke alt dette, og forstaa 1 det ikke? Sandelig siger jeg- Eder: Der skal her paa dette Tempel ikke blive Sten paa Sten tilbage uden den jo skal nedbrydes.
Og Jesus forlod dem og gik op paa Oliebjærget. Og som han sad paa Oliebjærget, kom hans Disciple i Enrum til ham, sigende: Sig os, naar skal alt dette ske, som Du har sagt an- gaaende Templets Odelæggelse og Joderne, og hvad Tegn skal der være
paa din Tilkommelse og Verdens Ende, eller de Ugudeliges TilintetgjO- relse, hvilket er Verdens Ende?
Og Jesus svarede og sagde til dem: Vogter Eder, at Menneskene ikke skulle bedrage Eder, thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: Jeg er Kristus, og de skulle bedrage Mange. Da skulle de overantvorde Eder til at martres og slaa Eder ihel, og I skulle hades af alle Folk for mit Navns Skyld ; og da skulle Mange forarges, og den Ene forraade den Anden. Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forfore Mange, og efterdi Uretfær- dighed skal blive mangfoldig, vil Kjær- ligheden blive kold, men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, skal blive salig.
Naar I derfor se Odelæggelsens Veder- styggelighed, som er omtalt af Profeten Daniel angaaende Jerusalems Odelæg- gelse, da skulle I staa paa det hellige Sted; hvo, som det læser, han fatte det. Da flyer paa Bjærgene, hvo som er i Judæa, og hvo, som er paa Taget, han fly der fra, og vende ikke tilbage for at hente Noget af sit Hus; ej heller
146
Et Uddrac; af en Bibeloversættelse.
vende den, som er paa Ageren, tilbage for at hente sine Klæder. Men ve de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage; derfor beder Herren, at Eders Flugt ikke skal ske om Vin- teren, ej heller paa Sabbaten; thi i de Dage skal der være stor Trængsel over Jfiderne og Jerusalems Beboere, en saadan, som forhen aldrig er bleven sendt over Israel eller Verden fra Begyndelsen af deres Regjering og indtil denne Tid, ej heller skal den nogensinde atter blive sendt over Israel. Alt dette, som er vederfaret dem, er kun Begyndelsen til Smer- terne, som skulle komme over dem, og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da vilde intet Kjtid blive frelst, men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes, ifolge Pagten.
Se, dette har jeg talet til Eder an- gaaende Jodevne; og om derfor Nogen kort efter disse Dages Trængsel, som skal komme over Jerusalem, siger til Eder: Se, her er Kristus, eller der, •da tror ham ikke. Thi falske Kristi og falske Profeter skulle fremstaa og gjtfre store Tegn og Undergjerninger, for om muligt at forftire selv de Ud- valgte, dem, som ere udkaarede iftflge Pagten. Se, jeg taler dette til Eder for de Udvalgtes Skyld; og I skulle ogsaa hOre Krige og Rygter om Krige. Ser til, at I ikke forskrækkes, thi alt det, jeg har sagt Eder, maa ske, men Enden er ikke endda.
Se, jeg har sagt Eder det forud; derfor, om de sige til Eder: Se, han er i Orkenen, da gaar ikke ud; se, han er i Lønkamrene, da tror det ikke; thi ligesom Morgenlyset kommer fra Osten og skinner indtil Vesten og dækker hele Jorden, saaledes skal ogsaa Menneskenes SOns Tilkommelse være; og nu vil jeg vise Eder en Lignelse: Se, hvor Aadslet er, der forsamles Or- nene; saaledes skulle ogsaa mine Ud- valgte samles fra Jordens fire Hjorner. Og de skulle hflre om Krige og Rygter om Krige. Se, jeg taler for mine Udvalgtes Skyld; thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige imod Rige; der skal være Hunger og Pestilense
og Jordskjælv paa forskjellige Steder; og atter, fordi Uretfærdighed skal blive mangfoldig, vil Kjærligheden blive kold; men hvo, som bliver stand- haftig indtil Enden, skal blive salig. Og dette Riges Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnes- byrd for alle Folk, og da skal Enden eller de Ugudeliges Odelæggelse komme ; da skal Odelæggelsens Vederstyggelig- hed, som er omtalt af Profeten Daniel, komme. Og kort efter disse Dages Trængsler skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Lys, og Stjer- nerne skulle falde fra Himmelen, og Himmelens Krjofter skulle rystes. San- delig, siger jeg Eder, den Slægt, i hvilken dette skal ske, skal ikke forgaa, ftfrend alt det, jeg har talet, er blevet opfyldt. Omendskjondt de Dage skulle komme, da Himmelen og Jorden skulle forgaa, skulle mine Ord dog ingen- lunde forgaa, men de skulle alle vorde opfyldte.
Og, som jeg for sagde, efter de Dages Trængsel og efter at Himmelens Kræf- ter ere blevne rystede, skal Menne- skenes SOns Tegn vise sig i Himme- len, og alle Jordens Slægter hyle; og de skulle se Menneskenes SOn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. Og hvo, som bevarer mit Ord, skal ingenlunde blive be- dragen, thi Menneskenes Son skal komme, og han skal sende sine Engle foran sig med Basunens stærke Lyd, og de skulle samle de Overblevne af hans Uddalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Lærer en Lignelse om Figentræet: Medens Grenene endnu ere unge og ud- skyde Blade, da vide I, at Sommeren er nær forhaanden, saaledes skulle ogsaa mine Udvalgte forstaa, naar de se alt dette, at han er nær, ja lige for Doren. Men om den Dag og Time véd Ingen ; nej, end ikke Guds Engle i Himmelen, uden min Fader alene. Men ligesom det var i Noæ Dage, saaledes skal det ogsaa være ved Menneskenes Sons Tilkommeise; thi det skal være med dem, ligesom det var i de Dage for Syndfloden,
En Nogle til Johannes Aabenbaring.
147
indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken; de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, og agtede det ikke, fOrend Syndfloden kom og tog dem alle bort; saaledes skal ogsaa Menneskenes Stfns Tilkommelse være.
Da skal det opfyldes, som er skre- vet, at i de sidste Dage skulle To være paa Ageren; den Ene skal annammes og den Anden lades tilbage, og hvad jeg siger til En, det siger jeg til alle Mennesker; vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Time Eders Herre kommer. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, paa hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Hus, men vilde være rede. Derfor værer og I rede, thi Menneskenes Son kommer paa den Time, som I ikke mene.
Hvo er vel den tro og snilde Tjener>
hvem hans Herre har sat til Bestyrer over sit ganske Hus for at give dem Mad i rette Tid? Velsignet er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, finder at gjoije saaledes; og sandelig siger jeg Eder, han skal sætte ham til Herre over alt sit Gods. Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjærte: Min Herre tOver at komme, og begynder at slaa sine Med- tjenere og at æde og drikke med de Drukne, saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer* og paa den Time, som han ikke véd, og slaa ham srjnder, og give ham sin Del med Ojenskalke ; der skal være Graad og Tænders Gnidsel, og da kommer de Ugudeliges Ende, ifolge Mose Profeti, som siger: De skulle blive afskaarne fra Folket, men Jordens Ende er ikke endda, men om kort Tid.
EN NOGLE TIL JOHANNES AABENBARING.
Af. Joseph Smith.
Sfi'orgsmaal. — Hvad er det Glarhav, som Johannes omtaler i Aabenbaringens 4de Kapitel, 6te Vers?
Svar. — Det er Jorden i dens hellig- gjorte, udødelige og evige Tilstand.
Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved de fire Dyr, som omtales i samme Vers?
Sv. — De ere figurlige Udtryk, som Aabenbareren Johannes benytter sig af i siri Beskrivelse af Himmelen, Guds Paradis, Menneskets, Dyrenes, Kryb- dyrenes og Himmelens Fugles Lyksa- lighed, thi det, som er aandeligt, er lig det, der er timeligt, og det, som er timeligt, ligner det, som er aande- ligt. Menneskets Aand ligner dets Person, hvilket ogsaa er Tilfældet med Dyrets Aand og enhver anden Skab- ning, som Gud har skabt.
Sp. — Indskrænke de fire Dyr sig til fire enkelte Dyr, eller repræsentere de Klasser.
Sv. — De indskrænke sig til fire en- kelte Dyr, hvilke bleve viste Johannes som en Forestilling ef Dyrklassernes
Herlighed i deres tilkommende Orden eller Skabelses Sfære, i Nydelsen af deres evige Lyksalighed.
Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved de Ojne og Vinger, som Dyrene havde?
Sv. — Deres Ojne ere en Forestilling af Lys og Kundskab; det vil sige: de ere fulde af Kundskab, og deres Vin- ger forestille Magt til at kunne be- væge sig, handle osv.
Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved de fire og tyve Ældster, som Johannes om- taler?
Sv. — Vi skulle forstaa, at disse Æld- ster, som Johannes saa', vare Ældster, som havde været trofaste i Evangeliets Arbejde og vare dOde; de havde til - hørt de syv Menigheder og vare i Guds Paradis, da Johannes saa' dem.
Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved Bo- gen, som Johannes saa', der var beseg- let med syv Segl i Ryggen?
Sv. — Vi skulle forstaa, at den inde- holder Guds aabenbarede Villie, Hem- meligheder og Gjerninger — hans Hus- holdnings skjulte Ting angaaende
148
En Nogle til Johannes Aabenbaring.
denne Jord — i Lobet af dens syv tu- sinde Aars eller dens timelige Tilvæ- relse.
Sp.— Hvad skulle vi forstaa ved de syv Segl, hvormed den var forseg- let?
Sv. — Vi skulle forstaa, at det første Segl indeholder hvad der tilhorer det første tusinde Aar, det andet hvad der tilhOrer det andet tusinde Aar, og saa fremdeles indtil det syvende.
Sp.— Hvad skulle vi forstaa ved de lire Engle, som omtales i Aabenba- ringens 7de Kapitel, iste Vers?
Sv. — Vi skulle forstaa, at de ere fire Engle, udsendte fra Gud og givet Magt over Jordens fire Dele til at frelse Liv og odelægge ; disse ere de, som have det evige Evangelium at overgive til alle Nationer, Slægter, Tungemaal og Folk, samt have Magt til at tillukke Himlene, at besegle til Livet og . nedkaste til Mørkets Re- gioner.
Sp.— Hvad skulle vi forstaa ved Englen, som opstiger fra Solens Op- gang, omtalt i Aabenbaringens 7de Kapitel, 2det Vers?
Sv. — Vi skulle forstaa, at Englen, som opstiger fra Solens Opgang, er den, til hvem den levende Guds Segl er Sp.— Naar skal det udfores, som om- tales i Kapitlet?
Sv. — Det skal udfores i det sjette tusinde Aar, eller ved Aabningen af det sjette Segl.
Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved Beseglingen af de et hundrede og fire og fyrretyve Tusinde af alle Is- raels Stammer, tolv tusinde af hver Stamme?
Sv. — Vi skulle forstaa, at de Beseg- lede ere Hejpræster, ordinerede til Guds hellige Orden for at administrere aet
evige Evangelium; thi de ere de, som ere ordinerede fra alle Nationer, Slæg- ter, Tungemaal og Folk, af Englene, til hvem Magt er givet over Jordens Nationer, til at bringe saa mange, som ville komme, til den Førstefødtes Me- nighed.
Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved Ba- sunblæsningen. som omtales i Aaben- baringens 8de Kapitel?
Sv. — Vi skulle forstaa, at ligesom Gud skabte Verden i sex Dage og fuld- endte sin Gjerning paa den syvende Dag og helligede den, og ligeledes dan- nede Mennesket af Jordens Støv, saa- ledes vil ogsaa Gud Herren hellig- gjØie Jorden i Begyndelsen af det sy- vende tusinde Aar, og fuldkomme Menneskets Frelse og domme alle Ting; og han skal forløse alle Ting, undtagen det, som han ikke har forbe- holdt sig Magt over, naar han skal have beseglet alle Ting indtil alle Tings Ende; og de syv Engles Basu- ning er Forberedelsen og Fuldforeisen af hans Arbejde i Begyndelsen af det syvende tusinde Aar — Vejens Bere- delse forend Herrens Tilkommelses Tid.
Sp.— Naar vil det, som beskrives i Aabenbaringens qde Kapitel, blive ud- fort ?
Sv. — Det skal udfores efter Aabnin- gen af det syvende Segl, førend Kristi Tilkommeise.
Sp. — Hvad skulle vi forstaa ved den lille Bog, som Johannes aad, ifølge Be- retningen i Aabenbaringens 10de Kapi- tel?
Sv. — Vi skulle forstaa, at det var en Mission og en Beskikkelse for ham at samle Israels Stammer; se, det er Elias, som, ifølge hvad der er skrevet, skulde komme for at gjenoprette alle Ting.
Sp. — Hvad forstaas ved de to Vidner, som omtales i Aabenbaringens 11te Ka- pitel?
Sv. — De ere to Profeter, som skulle oprejses til det jødiske Folk i de sidste Dage, paa deres Gjenoprettelses Tid, og de skulle profetere til Jøderne, efter at de ere samlede og have bygt Staden Jerusalem i deres Fædres Land.
Aabenbari.vg og Profeti om Krig.
149
AABENBARING OG- PROFETI OM KRIG.
Givet ved Seeren Joseph d. 25DE December 1832.
Sandelig, saa siger Herren angaa- ende de Krige, der om kort Tid ville komme, begyndende med Syd-Caroli- nas Opror, som tilsidst vil ende med mange Sjæles Dod og Fordærvelse.
Dagen vil komme, då Krig skal blive udost over alle Nationer, begyn- dende paa det Sted.
Thi se, de sydlige Stater skulle fraskille sig de nordlige Stater, og de sydlige Stater ville paakalde andre Nationer, især Storbritannien, som det kaldes, og de skulle ogsaa paakalde andre Nationer for at kunne forsvare sig mod andre Nationer; og saaledes skal Krig blive udost over alle Nationer.
Og det skal ske efter mange Dage, at Slaver skulle opstaa imod deres Herrer, og de skulle opstilles og oves til Krig.
Og det skal ogsaa ske, at „Lev- ningen" * som er tilovers i Landet,
*Lamaniterne.
skal Ove og ordne sig til Krig og være saare vrede, og de skulle plage Hedningerne med en stor Plage.
Og saaledes skulle Jordens Beboere stirge formedelst Sværd og Blodsud- gydelse; og ved Hunger og Plager, og Jordskjælv, og Himmelens Torden, og ligeledes ved de heftige og skarpe Lyn skulle Jordens Beboere bringes til at fole den almægtige Guds grumme Vrede og straffende Haand, indtil den Fortærelse, som er forkyndt, har gjort fuldkommen Ende paa alle Natio- ner;
Saa at de Helliges Raab og de Helliges Blod ikke mere skal opstige af Jorden for den Herre Zebaoths Oren for Hævn over deres Fjender.
Staar I derfor paa hellige Steder, og lader Eder ikke bevæge indtil Heriens Dag kommer; thi se, den kommer hasteligen, siger den Herre Zebaoth. Amen.
UDDRAG AF JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB.
Indeholdende en Beretning om hans fbrste Syner og A åbenbar inger, og hvorledes
han opdagede og erholdt Guldpladerne, som indeholdt Mormons
Optegnelse. — Dens Oversættelse. — Ha?is Daab og
Ordination af Englen.
Paa Grund af de mange Rvgter, som ere satte i Omlob af ildesindede Personer i Henseende til Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages Helliges Op- komst og Fremgang, hvilke alle af deres Forfattere have vare beregnede paa at skulle stride imod Kirkens Karakter, og dens Fremgang i Verden, er jeg bleven tilskyndet til at skrive denne Historie, for derved at tilfreds- stille den offentlige Mening og gjore Alle, som soge efter Sandheden, be- kjendte med de virkelige Tildragelser, saaledes som de ere foregaaede, baade med Hensyn til mig selv og Kirken, for saa vidt jeg er i Besiddelse af Kundskab desangaaende.
I denne Historie vil jeg fremstille de forskjellige Begivenheder med Hen- syn til denne Kirke, i Sandhed og Retfærdighed, saaledes som de ere skete, eller som de for Nærværende existere, nu i det ottende Aar siden nævnte Kirkes Oprettelse.
Jeg blev fodt i Aaret et tusinde otte hundrede og fem efter Kristi Ffldsel, paa den tre og tyvende Dag i December, i Byen Sharon, Windsor Counly, Staten Vermont. Min Fader Joseph Smith s- en. forlod Staten Vermont og flyttede til Palmyra, Ontario (nu Wayne) County, i Staten New York, da jeg var i mit tiende Aar. Omtrent fire Aar efter min
150
Uddrag af Joseph Smiths LevnetslAt?.
Faders Ankomst til Palmyra flyttede han sin Familie til Manchester i samme County. Hans Familie bestod af elleve Sjæle, nemlig: min Fader Joseph Smith, min Moder Lucy Smith, hvis Faders Navn var Solomon Mack, mine BrCdre Alvin (som nu er d6d), Hyrum, mig selv, Samuel Harrison, William og Don Carlos, samt mine SSstre Sophronia, Catherine og Lucy. I det andet Aar efter at vi vare flyttede til Manchester opstod der paa det Sted, hvor vi boede, en ualmin- delig Vækkelse blandt Folket i reli- gi8s Henseende. Det begyndte med Methodisterne, men blev snart almin- deligt iblandt alle Sekterne i den Egn, ja den hele Landsdel syntes angreben deraf, og store Hobe fejede sig til de forskjellige religiose Partier, hvilket gjor- de en ikke ringe Bevægelse og Ad- skillelse iblandt Folket. Nogle strede for Methodisternes Tro, Andre for Presbyterianernes og atter Andre for Baptisternes. Thi Kj ærlighed, som de,
uagtet
den store der vare om- vendte til disse forskjellige Troessam- fund, udviste, da de vare blevne om- vendte, og den store Iver, som de respektive Gejstlige lagde for Dagen, hvilke vare virksomme i at foranstalte og afstedkomme den overordentlige Scene af religiOs Opvækkelse, i den Hensigt at faa Alle omvendte (som de behagede at kalde det), og lade dem foje sig til hvilken Sekt, de dnskede, saa viste det sig dog, da de Omvendte begyndte at fordele sig — Nogle til et Parti og Andre til et andet — at de til- syneladende gode Ftilelser, baade hos Præsterne og de Omvendte, vare mere forstilte end virkelige, thi en meget slem forvirrende Scene paafulgte; Præsterne stredes med hverandre, og de Omvendte ligesaa, saa at al deres gode Forstaaelse, hvis nogensinde der var nogen, tabtes i en Ordkrig og en Strid om Meninger.
Jeg var da i mit femtende Aar. Min Faders Familie blev vundet for den presbyterianske Tro, og fire af dem fCjede sig til den Kirke, nemlig min Moder, mine Brodre 'Hyrum og Samuel, og min SOster Sophronia.
Medens denne Bevægelse fandt Sted blev mit Sind opvakt til alvorlig Be- tragtning og stor Urolighed; men end- skjCndt mine Tanker vare dybe og ofte smertelige, saa holdt jeg mig dog uden- for alle disse Partier, uagtet jeg be- sftgte deres forskjellige Forsamlinger saa ofte som Lejlighed gaves. Men efter nogen Tids Forltib begyndte jeg at helde noget lil Methodisternes Sekt, og jeg fOlte nogen Attraa til at forenes med dem; men Forvirringen og Striden imellem de forskjellige Partier var saa stor, at det var umuligt for saa ungt et Menneske som jeg, og saa ubekjendt som jeg var med Mennueskene og Ver- den, at komme til noget bestemt Re- sultat om, hvem der havde Ret og hvem der havde Uret. Jeg var fiere Gange stærkt bevæget i mit Sind, thi Striden og Tumulten var saa stor og uophor- lig. Presbyterianerne strede imod Bap- tisterne og Methodisterne, og anvendte alle deres Kræfter til Ræsonnementer og Sofisterier, for at bevise deres Mod- standei es Vildfarelser, eller i det mindste at faa Folk til at tænke, at de vare vild- farende. Baptisterne og Methodisterne vare paa den anden Side ligesaa ivrige i at stadfæste deres egne Læresætnin- ger og gjendrive alle andre.
Midt i denne Ordstrid og Tumult sagde jeg ofte til mig selv: Hvad er der herved at gjfire? Hvilket af alle disse Partier er ret, eller ere de allesammen forkerte? Dersom noget af dem er ret, hvilket er det da, og hvorledes skal jeg kjende det?
Medens jeg stred under Byrden af disse Vanskeligheder, læste jeg en Dag Ftflgende i Jakobs Brev, i Kap. 5 V.: „Dersom nogen af Eder fattes Vis- dom, han bede af Gud, some giver Alle gjærne og bebrejder ikke, saa skal det gives him". Aldrig gjorde noget Skriftsprog stærkere Indtryk paa et Menneskes Hjærte, end dette den Gang gjorde paa mit. Det syntes at trænge ind med stor Kraft i ethvert af mit Hjærtes FClelser. Jeg overvejede det atter og atter, vidende forvist, at der- som Nogen trængte til Visdom fra Gud, saa var det mig; thi jeg vidste ikke, hvad jeg skulde gjOre, og uden jeg kunde faa mere Visdom end jeg da
Niels Wilhelmsens Biogafi.
151
havde, vilde jeg aldrig faa det at vide ; thi Religionslærerne i de forskjellige Sekter forstode det samme Skriftsprog saa forskjelligt, at de tilintetgjorde al Tillid i at besvare SpOrgsmaalet ved at henvise til Bibelen. Endelig kom jeg til det Resultat, at jeg enten maatte forblive i Morke og Forvirring, eller gjttre som Jakob anviste, nemlig bede til Gud med den Forvisning, at der- som han gav Visdom til dem, der fat- tedes den, og vilde gjærne give og ikke bebrejde, da kunde jeg sejre. Og saa- ledes begav jeg mig overensstemmen- de med denne min Beslutning (at bede til Gud) til Skoven, for at gjore et ForsOg. Det var en dejlig, klar Mor- gen tidlig om Foraaret 1820. Det var den forste Gang i mit Liv, at jeg gjorde et saadant Forsog, thi midt i al min Længsel havde jeg dog aldrig hid- indtil gjort ForsOgpaa at bede med Ord. Efter jeg var kommen til det Sted, hvor jeg for havde besluttet at gaa hen, og havde set "mig omkring og fundet mig alene, knælede jeg ned og begyndte at opsende mit Hjærtes Onskertil Gud. Næppe havde jeg gjort dette, forend jeg blev overvældet af en Magt, der var mig ganske ubekjendt og som havde en saa- dan forbausende Indflydelse over mig, at den bandt min Tunge, saa jeg ikke kunde tale. Et tykt Morke omgav mig, og det forekom mig en kort 1 id, som om jeg pludselig skulde lilintetgjores. Men jeg anvendte alle mine Kræfter, for at an- raabe Gud om at udfrie mig af denne Fjendes Magt, som havde overvældet m'S> °g i det Ojeblik jeg var nær ved at synke i Fortvivlelse og over- give mig til Tilintetgjflrelse (ikke til en indbildt TilintetgjOrelse, men til et
virkeligt Væsens Magt fra den usete Verden, hvilket havde en saa forfær- delig Kraft, som jeg aldrig for havde erfaret hos noget Væsen), netop i dette' forfærdelige Ojeblik saa' jeg en Lysstotte lige over mit Hoved klarere end Solen, hvilken dalede ned, indtil den faldt paa mig. Ikke saa snart saa jeg den, forend jeg folte mig befriet fra den Fjende, som holdt mig bun- den. Da Lyset hvilede paa mig, saa' jeg to Personer, hvis SkjBnhed og Her- lighed overgaar al Beskrivelse, staa- ende over mig i Luften. En af dem talede til mig, kaldte mig ved Navn og sagde, idet han pegede paa den Anden: „De/itie er min elskelige Son, hor ham." Min Hensigt med at gaa og adspCrge Herren var, at faa at vide, hvilken af alle Sekterne var den rette, saa jeg kunde vide, til hvilken jeg skulde foje mig. Ikke saa snart blev jeg derfor Herre over mig selv, saa at jeg var i Stand til at tale, forend jeg spurgte de Personer, som stode ovenover mig i Lyset, hvilken af Sekterne var den rette, (thi den Gang var det endnu ikke fal- det mig ind, at de alle vare urigtige), og hvilken jeg skulde fOje mig til? Svaret var, at jeg ikke maatte foje mig til nogen af dem, thi de vare alle for- kerte, og den Person, som tiltalede mig, sagde, at al deres Troesbekjen- delse var en Vederstyggelighed for hans Aasyn, og at disse Troesbekjendere vare alle fordærvede: ,,De drage nær til mig med deres Mund og ære mig med Læberne, men deres Hjærter ere langt fra mig. De lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskebud og have Gudfryg- tigheds Skin, men fornægte dens Kraft". (Fortsættes paa Side 161.)
NIELS WILHELMSENS BIOGRAFI.
(Sluttes fra
Fra Liverpool rejste de via Hull, 1 Hamborg, Kiel og KorsCer til Kjo- benhavn, hvor de ankom d. 19de Au- gust og blevc venligt modtagne af Præsident N. C. Flygare, Ældste An- drew Jenson og andre af Brtidrene. Da Emigrationen, hvormed Præs. Flyg-
Side 139.)
are rejste hjem, afgik fra KjObenhavn d. 30te August, overtog Ældste Wil- helmsen paa nævnte Dag Bestyrelsen af Missionen. At han fattede det store Ansvar, som blev ham paala^t, fremgaar tydeligt af folgende Bemærk- ninger af hans Dairbog:
152
Niels Wilhelmsens Biografl
,, SCndag d. 30te. Præsident N. C. Flygare overleverede mig Missionens Regnskaber, og saa vidt jeg kan for- staa er Alting i den bedste Orden. Maa Herren, min Gud, være min Til- flugt og Hjælper, saa at jeg maa kunne varetage de ansvarsfulde Pligter, som nu paahvile mig, til hans Ære og Her- lighed, er min Bon i Jesu Navn. Amen. Emigranterne, under N. C. Flygares Le- delse, forlode KjobenhavnKl. 5 Eftm."
Broder Wilhelmsen satte sig snart ind i Missionens Anliggender og var strax i fuld Virksomhed; og samme Efteraar gjorde han sin første Rund- tur omkring til Konferencerne, idet han d. 27de og 28de Septbr. overværede KonfeiencemØde i Kristiania, d. 4de og 5te Maj i Stockholm, d. 1 1 te og 12te Maj i Kjøbenhavn, d. 18de og 19de Maj i GØtebØrg, d. 25de og 26de Maj i Aalborg og d. iste og 2den Juni i Aarhus. Da han efter Hjem- komsten fra Aarhus blev syg sendte han Ældste Andrew Jenson til Malmø for at repræsentere ham i Konference- mødet, som afholdtes dersteds d. 8de og 9de Juni. Efter det derved stif- tede Bekjendtskab viste det sig, at alle Konferencerne vare i en sund og tri- velig Forfatning og præsideredes over af gode og paalidelige Ældster fra Zion. Ligeledes vare de allerfleste af Gre- nene under umiddelbar Bestyrelse af Utah-Ældster, af hvilke der paa den Tid (efter August-Emigrationens Af- rejse) fandtes 47 i Missionen.
Da der i Kjobenhavn samt paa an- dre Steder i Missionen var en hel Del unge og middelaldrende Mænd, som behøvede at forøge deres Kund- skab med Hensyn til Evangeliets Principer, Kirkens Orden osv., blev det anset for raadeligt at organisere unge Mænds Foreninger i nogle af de større Grene, efter samme Monster som saa- danne vare oprettede hjemme i Zion. Følgelig blev den første unge Mænds gjensidige Uddannelses Forening i Skan- dinavien organiseret i Kjobenhavn d. 19de Novbr. 1879 med Ældste Andrew Jenson som Præsident, Lignende Fore- ninger bleve strax efter oprettede i de fleste andre storre Grene, og
meget Godt er siden blevet udfort gjennem disse Foreningers Virksomhed.
Næsten i alle Grenene af den skan- dinaviske Mission fandtes der et storre Antal Søstre end Brødre, og det har vist sig næsten gjennemgaaende, at S8- strene have været fuldkommen saa nid- kjft're som de fleste af Brodrene i Udfftrelsen af deres Pligter i alle Hen- seender. Det Gavnlige og Onskvær- dige i at faa kvindelige Hjælpefore- ninger organiserede i Skandinavien paa saadanne Steder, hvor det var belejligt for Søstrene at møde tilsammen, var derfor iøjnefaldende, thi der fandtes mange Fattige, som tiltrængte Hjælp og Opmuntring paa forskjellige Maa- der, og i Særdeleshed var dette Til- fældet i KjØbenhavn og i nogle andre Grene. Efter en speciel Indbydelse af Præsidentskabet forsamledes derfor et stort Antal af de kjøbenhavnske Sø- stre paa Forsamlingslokalet i Store Regnegade Torsdag Aften d. 20de Novbr., hvor Organisationen af den første kvindelige Hjælpeforening i Skandinavien fandt Sted, for hvilken en ældre Søster, Johanne Kristine Nordstrøm, valgtes til Præsident. For- eningen fik snart over 100 Medlem- mer og begyndte en Virksomhed, der siden har baaret de bedste Frugter og er, saa vidt vi véd, endnu i en trive- lig Forfatning. Lignende Foreninger bleve i Løbet af Vinteren organiserede i de fleste andre Grene i Missionen.
I Forbindelse med ovennævnte Fore- ningers Organisation opstod Tanken om at udgive et lille Maanedsskrift i de unge Helliges Interesse. Planen blev forelagt Wm. Budge, som den Gang præsiderede over den europæiske Mis- sion, og fik hans Bifald, hvorpaa Vær- ket strax blev paabegyndt. Det første Numer af „Ungdommens Raadgiver", udkom derfor d. 6te Januar 1880. Ældste Andrew Jenson. var bleven beskikket til Redaktor under Præs. Wilhelmsens Bestyrelse. Der blev kun trykt 800 Expl. af de første to Numre, men Abonnentantallet steg snart til mel- lem 1 1 00 og 1200. Prisen var meget billig — kun 6 Ore pr Expl. Dette Blad, der strax syntes at blive afholdt iblandt
Niels Wilhelmsens Biografi.
153
de Hellige, har nu snart fuldendt sin 4de Aargang.
Den 6te April 1880 afholdtes højti- delige Forsamlinger i alle Grenene i den skandinaviske Mission i Anledning- af Kirkens 5oaarige Jubilæum. Om den i Kjebenhavn ved denne Lejlighed afholdte Forsamling skriver Wilhelm- sen saaledes:
„Sostrene af Hjælpeforeningen havde pyntet Salen meget smagfuldt, og Kl. 8£ var Lokalet aldeles overfyldt med Hellige og Fremmede. Efter Sang og B6n oplæste Ældste Andrew Jenson et poetisk Digt,* som han selv havde forfattet i Dagens Anledning, hvorpaa han talte til Forsamlingen angaaende Kirkens Historie og; viste paa en ty- delig og kraftig Maade, hvorledes Her- ren havde vaaget over sit Folk og sin Kirke, der i Lobet af de nu hen- rundne 50 Aar er voxet fra sex Med- lemmer til omtrent 200,000, og hvor- ledes Herren paa en mirakuløs Maade havde bevaret sine Hellige gjennem Forfølgelser, Fattigdom og Lidelser. Forstander H. Funk, Konferencepræ- sident C. C. Asmussen og jeg talte derefter til de Forsamlede; vi bare alle kraftige Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed under den Almægtiges In- spiration samt takkede og prisede Her- rens Navn, og Alles Hjærter jublede af Glæde. Dette Mede vil længe blive erindret af de tilstedeværende Hel- lige og Venner".
I April og Maj Maaneder aflagde Præsident Wilhelmsen sit andet Besog til Konferencerne og overværede Kon- ferencemeder i Aalborg, Aarhus, Malme, Kjebenhavn, Kristiania, Stockholm og Norrkeping.
„Den 1 ode Juni 1880", skriver Ældste Andrew Jenson, „begyndte jeg i Fore- ning med Præsident Wilhelmsen at revidere Mormens Bog. Det vil erin- dres, at Bogen fOrst blev oversat paa Dansk af Apostel Erastus Snow og Ældste P. O. Hansen, og at den ferste danske Udgave udkom i 1851 i Kje- benhavn; en anden Udgave udkom i
*Dette findes i ,, Skandinaviens Stjerne", 30te Aarg., Side 255 og 256.
1858. Da hele Oplaget af disse to Udgaver nu var udsolgt blev en tredie Udgave nOdvendig, men forend en saa- dan kunde trykkes ansaas det for Vis- dom at inddele Bogen i Kapitler og Vers, samt forsyne den med Henvis- ninger ligesom den nyeste engelske Udgave, og desforuden give den en grundig Revision i andre Henseender, eftersom det danske Sprog med Hen- syn til Orthografi og Stil havde for- andret sig betydeligt siden 1 85 1. Dette viste sig at være et besværligere Fore- tagende, end man paa Forhaand kunde indse, og tog meget længere Tid. Hver Sætning og hvert Vers blev noj- agtig sammenlignet med den engelske Udgave, hvilket blev gjort paa feigende Maade: Efter at jeg allerede i Forvejen havde afmærket Bogen i Kapitler og Vers læste jeg et eller flere Vers ad Gangen for Præsident Wilhelmsen, som saa' efter i den engelske Udgave, hvor- paa han sædvanlig oplæste det samme for mig paa Engelsk, medens jeg saa' ef- ter i den danske Oversættelse. Paa denne Maade sikrede vi os mod mu- lige Fejler, og efter at jeg havde ned- skrevet saadanne Forandringer, som vi vare bleve enige om, samt havde fo- retaget de nOdvendige Rettelser i Or- thografien, læste vi videre. Saaledes sadde vi ofte fra tidlig Morgen til sil- dig Aften, og vare ofte saa ivrigt be- skjæftigede med vort Arbejde, at vi næppe havde Tid til at tale med Be- sCgende eller overvære Forsamlin- gerne. Det maa erindres, at Revisionen af Mormons Bog var extra Arbejde, og at de andre Forretninger, som stode i Forbindelse med Missionens timelige og aandelige Tarv, kunde have lagt Beslag paa hele vor Tid og Opmærk- somhed, dersom vi kun skulde have arbejdet i det for saadan Beskjæftigelse vanlige Antal Timer. Som det var for os fandt Midnattens stille Time os ofte i fuld Virksomhed, længe efter at de andre BrOdre vare gaaede tilsengs, og naar vi saa endelig lagde os var Sindet gjærne saa fuldt at Ideer, at vi fandt det vanskeligt at erholde den naturlige Hvile, som vi saa hårdt til- trængte. Endelig bleve vi cl. iste
154
Niels Wilhelmsens Biografi.
April 1 88 1 færdige med Revisionen af Bogen, og d. 31te Maj blev det sidste Ark trykt F'aa Dage senere modtoge vi de fOrste indbundne Exemplarer af Bogen, der kan betragtes som en af de smukkeste og best udstyrede BOger, som ere blevne udgivne af vore Brodre i Skandinavien. Foruden Mormons Bog optryktes nye Oplag af flere af de tidli- gere udgivne Smaaskrifter, men fOrend vi sendte dem til Trykkeren reviderede vi dem med stor Omhu, da det viste sig, at mange Fejler havde indsneget sig ved tidligere at have været optrykte saa mange Gange.
Den 5te Juli 1880 afrejste en stor Emi- gration fra KjObenhavn; med denne fulgte Broder C. A. F. Orlob, som havde varet Medhjælper paa Kontoret. Efter hans Hjemrejse vare vi kun tre tilbage til at gjOre hele Kontorar- bejdet, nemlig Præsident Wilhelmsen, Andrew Jenson og Gustaf Petterson, Oversætter for ,,Nordstjernan".
Med August-Emigrationen rejste Kon- ferencepræsident C. C. Asmussen hjem, og Ældste Hans Funk blev beskikket til hans Eftertræder.
Om Sommeren 1880 havde vi Besog af Præsident Wm. Budge samt Æld- sterne Moroni Snow og L. E. Mar- tineau fra England. I deres Selskab foretog Præsident Wilhelmsen en Rund- rejse i Missionen og besOgte Kristi- ania, Stockholm, Trollhætten, Gtiteborg og MalmO. Paa disse Steder samt i KjObenhavn afholdtes der gode og vel besogte Forsamlinger. Præsident Budge er en dejlig Mand, og han vandt de skandinaviske Helliges Tillid og Agtelse under sit Besog.
Om Efteraaret gjorde Præsident Wilhelmsen sin tredie Rundrejse til alle Konferencerne. Jeg ledsagede ham til Aalborg og Aarhus, og vi havde ypperlige Forsamlinger, under hvilke kraftige Vidnesbyrd bleve aflagte. I Januar Maaned (1.881) blev Ældste Gustaf Petterson angrebet af en ondartet Brystsyge, der tiltog i en saaden Grad, at han omsider maatte gaa tilsengs og stod aldrig op mere; thi efter flere Maaneders svære Lidelser afgik han d. i3ie April v^i 13 ilr. o; blev
begravet d. 18de s. M. paa KjOben- havns vestre Kirkegaard. Den AfdOde, der var omtrent 31 Aar gammel, var en god og trofast Arbejder, en sand Sidste-Dages Hellig og meget afholdt af os alle. Hans Dod gjorde et dybt Indtryk paa os, og saa vidt jeg véd var han den Forste, som nogensinde dOde paa Kontoret i KjObenhavn.
Men hans dOdelige Bortgang var kun ForlOberen for et endnu haardere Slag. Præsident Wilhelmsen havde i en længere Tid lidt af Stensmerter, som han maaske tildels havde paa- draget sig ved Overanstrængelse og ved at skjænke for liden Opmærksomhed til sin egens Persons Pleje; thi han var en af de Mænd, som tænkte al- lermindst paa sin egen Bekvemmelig- hed, naar Guds Riges Anliggender fordrede hans Opmærksomhed. Paa sin fjerde og sidste Rundrejse til Konferencerne om Foraaret 1881 led han store Smerter, og det vedblev at blive værre med ham hele Tiden, indtil han, efter at vi lykkelig og vel havde faaet Aarets storste Emigrant- selskab afsted d. 20de Juni, bestemte sig til at stige Raad hos en vis be- romt Læge, der vilde, at han skulde indlægge sig paa et Hospital, for der at kunne nyde den passende Forplej- ning. Efter betydelig Overvejelse be- stemte han sig til at gjflre dette, hvorfor jeg d. 21de Juli Kl. 4 Eftm. fulgte ham til Kommunehospitalet i KjObenhavn. Han overleverede alle Missionens Anliggender, som han sagde, trygt i mine Hænder under sin Sygdom, og bad, at Herren maatte give mig Visdom og Kræfter til at vare- tage samme. Uagtet jeg ikke for et Oje- blik syntes at ane, at der var nogen Fare for hans Liv, blev jeg dog paa Hjemvejen fra Hospitalet overvældet af de mest tungsindige FOlelser, og da jeg var kommet ind paa Kontoret maatte jeg lukke DOren og sOge Lindring i Graad. Derpaa bad jeg inderligt til Herren paa min elskede Broders Vegne og tog fat paa mit Arbejde. Jeg vil nu slutte Præsident Wilhelmsens biografiske Skizze med folgende Redaktionsbemærkninger, som
Niels Wilhelmsens Biografi.
155
jeg efter hans Død lod indrykke i „Skandinaviens Stjerne", 30te Aarg. Side 344—348:
„PRÆSIDENT NIELS WILHELMSENS DØDELIGE BORTGANG.
Det er i Dag bleven vor tunge Lod, at meddele Stjernens Læsere det sørgelige Budskab, at Præsidenten for den skandinaviske Mission, vor elskede og højt agtede Broder, Niels Wilhelm- sen, afgik ved Døden her i Staden den iste August om Morgenen Kl. 6, efter 10 Dages Sygeleje og haarde Lidelser. Broder Wilhelmsen havde i omtrent et helt Aar lidt af Sten- smerter, og da hans Lidelser i den senere Lid bestandig bleve storre, fandt han det omsider nødvendigt at underkaste sig Lægebehandling. For at dette kunde ske paa den heldigste Maade, indlagde han sig den 21de Juli paa Kommunehospitalet her i Staden, og den følgende Søndag (d. 24de Juli) blev han, uagtet han undgik den almindelige Slags Operation, dog underkastet Lægebehandling af en saadan Beskaffenhed, at han i Løbet af de to eller tre derefter følgende Dage led de frygteligste Smerter. Hans Tilstand syntes imidlertid gradvis at blive bedre, og henimod Slutningen af Ugen var der tilsyneladende de bedste Udsigter for, at han snart skulde blive rask igjen samt blive i Stand til at fortsætte sin velsignel- sesrige Virksomhed. Men Natten mel- lem Lordag og Søndag (30te — 31te Juli) blev han heftig angreben af Feber, og Underlivs-Inflammation af en alvorlig Beskaffenhed indtraadte. Da vi som sædvanlig besogte ham Søndag Morgen, laa han i store Smerter og havde havt en ualmindelig stræng Nat. For første og sidste Gang hen- tydede han nu til Muligheden af sin Bortgang og gav os derfor nogle Instruxer med Hensyn til hans Begra-. velse og Missionens Anliggender. Dog bemærkede han, at han ikke troede han skulde do, men det var godt at være forberedt paa det Værste. ,,Og", sagde han, ,,jeg er ikke bange for at do, men jeg skulde Ønske at se min
Familie forst. Dersom jeg dør, saa er det Herrens Villie." Om Efter- middagen, da vi atter besogte ham, syntes han at være lidt bedre, og da vi gav ham Haanden til Afsked, laa han med "»sit sædvanlige venlige Smil paa Kinden; lidet anede vi, at dette var sidste Gang, det skulde forundes os at tale med ham i levende Live, thi vi troede bestemt, at vi den føl- gende Morgen skulde finde ham bety- delig bedre. Men Herrens Tanker ere ikke altid vore Tanker. I Sand- hed Guds Handlemaade med Dødelig- hedens Børn ere højst besynderlige, og mange Gange aldeles ubegribelige for Mennesker i Kjodet. Da vi Mor- genen efter kom, paa Hospitalet for atter at besøge ham, fandt vi kun Liget af vor elskede Broder. Han var nemlig hensovet blidt og rolig, uden tilsyneladende Smerter, tre Timer før vi kom tilstede. Sin fuldkomne Bevidst- hed beholdt han lige til det Sidste, og han talte paa sin almindelige Maade med dem, som plejede ham, indtil han næsten pludselig begyndte at drage sit Aandedræt besværligt, og efter faa Minutters Førløb var han ikke mere. Ingen af Brødrene vare hos ham i hans sidste Ojeblikke, men det manglede dog ikke paa Pleje eller Omhu fra deres Side, som vaagede over ham.
Vi skulle ikke gjØre Forsøg paa at skildre den Virkning, som Kundskaben om hans DØd bibragte os. Ved slige Lejligheder taler det menneskelige Hjærles ommeste Følelser sit eget ejendommelige Sprog, medens Tungen staar stille, og Ord eller Pen kunne Intet udrette. Vor hedengangne Broder og Præsident var elsket af sine Brødre og de Hellige i disse Lande med en Hengivenhed og Kjærlighed, som kun have være Faa tildel. Hans behagelige Optræden, hans vise og faderlige Ord, hans venlige Smil og hans exemplariske Liv kunde ikke Andet end forskaffe ham varme Ven- ner, hvor som helst han bevægede sig og stiftede Bekjendtskab, og dette ikke alene iblandt de Hellige, men ogsaa iblandt dem, som ikke tilhøre
156
Niels Wilhelmsens Biografi.
vort Samfund. Han var en af den Klasse af Mænd, om hvem det med Sandhed kan siges, at desto nøjere man lærte ham at kjende, desto mere kom man til at elske og agte ham.
Vi betragte det næsten for aldeles overflødigt at sige Noget til Præsi- dent Wilhelmsens Berommelse; hans Liv og Gjerninger ere saa vel bekjendte baade iblandt de Hellige hjemme i Zion og her i disse Lande, at kun meget Lidt kan siges i denne Hen- seende, som ikke allerede er bekjendt. Nidkjær, trofast og standhaftig som han var, baade i Medgangens og Modgangens Time, have vistnok kun faa Mænd i denne Kirke fremvist Magen til. Og dersom Frelserens Ord: ,,Vel, Du gode og tro Tjener! Du har været tro over Lidet, jeg vil sætte Dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde", kan være anven- deligt over for noget Menneske, saa maa det i Sandhed være det i Til- fældet med denne gode og trofaste Herrens Tjener. Efter det ndje Be- kjendtskab, som vi under vor Samvir- ken i de forlobne to Aar have havt med ham her i Skandinavien, kunne vi med Bestemthed sige, at hans Tanker og Studium forst og fremmest var henvendt paa Guds Riges Anlig- gender samt paa Udforeisen af de mange Pligter, som tilhørte hans høje og hellige Kald. Som Præsident over Missionen tillod han aldrig sine per- sonlige Følelser at raade, men ved alle Lejligheder, enten ved Beskikkel- sen af Brodre til de særskilte Stil- linger i Konferencerne, eller ved Ord- ningen af nogen anden af Kirkens Anliggender, lod han sig altid vejlede af Guds Aand, af hvilken han bestan- dig nød en stor Fylde; og han tænkte kun lidt paa sine egne per- sonlige Bekvemmeligheder, hvor det gjaldt at virke for Evangeliets eller Guds Riges Fremme. Den Udholden- hed og Nidkjærhed, som han i Løbet af det sidste Aar lagde for Dagen under vor fælles Arbejde paa Revi- sionen af Mormons Bog, medens han næsten bestandig var underkastet svære legemlige Lidelser, er et evigt
talende Bevis for hans Hengivenhed og Kjærlighed for Guds Rige og for Forfremmelsen af Sandhedens store Sag. Aldrig ville disse Dage kunne gaa os af Minde!
Uagtet Broder Wilhelmsens Bort- gang har havt til Fdlge, at hans Familie har mistet en tro og hengiven Ægtemage og en kjærlig og elskende Fader, at den skandinaviske Mission har mistet en vis og trofast Leder og hele Kirken en af dens store og ædle Mænd, faa fole vi dog ikke til at sdrge som dem, der have intet Haab. Nej, hvis vi forblive trofaste, skulle vi alle gjense vor elskelige Broder paa Opstandelsens herlige Morgen, og hans nu sorgende Familie, for hvilken vi nære clen dybeste Deltagelse og Sympathi, skulle da atter blive gjenforenede med ham; ja, paa den Tid, da Røsten skal hores indtil Jordens yderste Ender: „Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Sejr?"
LR.ESIDENT WILHELMSENS BEGRA- VELSE.
SSndag den 7de dennes ved Middags- tid begyndte de Hellige og sorgende Venner at samles til det paa Kirke- gaarden opfdrte smagfulde og meget hensigtsmæssige Kapel, for at vise vor kjære hensovede Broder og Ven, Præ- sident Wilhelmsen, den sidste Ære.
Vi ville her bemærke, at fem af Brodrene havde om Onsdagen lagt Liget i Kisten, iført den hvide præste- lige Klædedragt, som henhorer til det Præsteddmmes Orden, hvoraf den Af- døde var et Medlem, og at Liget var til Skue samme Dags Eftermiddag
fra Kl. 3—7-
Kisten, der nu indeholdt clen af os alle faa højt elskede Mands jordiske Levninger, stod paa en sort draperet Forhøjning i den dverste Ende af Ka- pellet, og baade Kisten og Forhøj- ningen var bogstavelig bedækket med Blomster og Kranse, hvoraf mange vare særdeles smagfulde og kostbare. Iblandt det, som mest tildrog sig vor Opmærksomhed, var en stor Krans af Palmegrene med et blaat og et gult
Niels Wilhelmsens Biografi.
157
Silkebaand— et Sindbillede paa den svenske Nationalitet — hvorpaa fandtes følgende Indskrift: „Från Sørjande Wanner i Stockholm". Indendi denne var der anbragt en smuk Krans, rige- lig besat med hvide Blomster, med Indskriften: ,, Farvel fra hans Med- hjælpere paa Kontoret. De som kjendte Dig best, elskede Dig mest". Paa den ene Side af Kisten læstes : ,, Farvel fra de unge Brødre"', og paa den anden Side: „Farvel fra Søstrene". Paa Fodenden af Kisten læstes: „Sangkorets sidste Farvel". Disse Indskrifter fandtes paa hvide Silkebaand, hvilke vare befæ- stede paa smukke og passende Kranse. Desforuden lagde vi Mærke til en an- selig Krans fra Søsterforeningen i Aarhus, med et paa Rim affattet Vers. Klokken i Efterm. begyndte Højti- delighederne under Ældste Andrew Jensons Bestyrelse. Koret afsang først en i Dagens Anledning forfattet Sang, hvorefter Ældste H. Funk opsendte en Bon. Korte men rørende Taler holdtes derpaa af Ældsterne S. Chri- stensen, L. M. Olson, C. Jensen, H. Funk og Andrew Jenson. Koret sang derefter Salmen Nr. 218: „Den store hvide Flok vise"osv. Processionen.blev dernæst ordnet. Vejlængden fra Ka- pellet til Graven var omtrent 450 Alen. Kisten blev baaren af de sex tilstede- værende Konferencepræsidenter: L. M. Olson, H. Funk, C. Jensen, S. Chris- stensen, O. N. Stohl og N. B. Adler. Umiddelbart efter Kisten fulgte den afdøde Præsidents Medhjælpere paa Kontoret, Ældsterne Andrew Jenson og Hugo Pettersson. Efter dem fulgte de andre tilstedeværende Brodre fra Zion, nemlig P. O. Hansen, H. J. Christian- sen, Martin Jakobson, C. P. Warnick, L. N. Larson, J. C. Olsen, R. Christof- fersen, Jens Hansen og R. Olsen. Der. næst Medlemmerne af Sangkoret, og efter dem de Øvrige af de tilstedevæ- rende Hellige og Venner, som marsche- rede i god Orden fire og fire. Blandt de Sidsnævnte saa' vi Bogtrykker F. E. Bording, Emigrationsagent Wm. Han- sen, Bogbinder A. F. Hjorhoy, Skræd- dermester C. F. W. Køhn og flere Andre. Efter Ankomsten til Graven,
indtog Sangkoret sin Plads tilhøjre og afsang Salmen Nr. 228: ,,I Morgen- lysets gyldne Glans forklaret Graven staar" osv. Ældste H. J. Christian- sen opsendte derefter SlutningsbØnnen, nedbedende Himmelens Beskyttelse over Graven og dens kjære Indhold. Ældste Jenson takkede de Tilstede- værende for deres Nærværelse og ud- viste Opmærksomhed for vor henso- vede Ven og Broder, hvorefter Mæng- den, der talte omtrent 400 Personer, passerede forbi Graven for at kaste det sidste Blik derned, og derpaa gik hver til sit i Fred. *
Maa Broder Wilhelmsens jordiske Tabernakel nu hvile i Fred og ufor- styrret til den førte Opstandelses her- lige Morgen".
Følgende Sany- blev forfattet af en Søster Sofie Hansen og afsunget ved Præsident Wilhelmsens Baare:
Stor er din Visdom, Himlens Herre,
At granske den vi ej formaa,
Og hvad er vi, at vi tor knurre
Imod dit vibe J'ader-Raad;
Naar Sorgens tunge Skygger stige,
Vi spcirge vel sa;i mangt: ,,Hvor naar
Vil disse sorte Skyer vige?"
Naar Skjatibnen tit os synes haard.
Her ved vor elskte Broders Baare
Forsamles vi for Dig, o Gud,
Og, skjondt med tunge Vemods Taare,
O Herre, komme vi ihu,
At Du os stedte her i Live
Kun for at faa des storre Lon,
Og at vort Stov til Stov maa blive
Og Aanden gaa til Gud igjen.
Dit Værk, o Broder, tro Du endte Og længtes hjem til /ions Havn, Men Himlens Herre bedre kjendte, Hvad tjente til dit sande Gavn. Dog, Broder, vi vil mindes 1 enge Dit Raad og dine milde Smil, Du ramte Hj i rtets bedste Strængr Hver Gang Du udskod Ordets til.
Et bedre Hjærte ingensinde
Har banket i en „Israel".
Til os Du gav et herligt Minde
Og Himlens Drot din ædle Sjæl.
Dog stands al Graad og tor hvert Oje,
Vi modes jo en Sang med Dig,
Og vist Du smiler fra det Hoje
Cg hvisker: „Græder ej for mig".
158
Nyheder.
NYHEDER.
Utall. Den 24de Juli fejredes paa forskjellige Maader i Utah. I Salt Lake City holdtes to store Konserter i det store Tabernakel, hvor de forskjel- lige i Territoret værende Nationali- ter repræsenteredes med Sange og Børn, iklædte deres respektive Landes Nati- onaldragter. Ogsaa hjemme kompo- neret Musik foredroges. Paa Washing- ton „Square" fandt Bycicle-KaplØb-
ning og Balonopstigning Sted.
John Robinsons Cirkus gjæstede Terri- toriet i Juli Maaned. Forestillinger gaves i Salt Lake City d. 25de og
26de Juli. Den 28de Juli blev en ung
Mand, en Sporvognskusk ved Navn Richard S. W. Andrew, dræbt ved et Vaadeskud i Godbe, Pitts og Kos. Apothek i Salt Lake City; han var- en anseet og afholdt Mand, og en betydelig Sum Penge blev senere
samlet til Fordel for hans Enke.
David C. Rich, den ene af de For- brydere, som d. 10de Juli overfaldt Hr. Schettler i Zions Sparebank, kom paa fri Fod ved at hans Broder Joseph E. Rich stillede det fordrede Belob i Sikkerhed for ham. Efter hans Los- ladelse viste han imidlertid en saa slet Opførsel, at han d. 30te Juli atter indsattes i Arresten i Salt Lake
City. Et lille Selskab Hellige fra
Island, bestaaende af 18 Sjæle, an- kom til Salt Lake City d. 30te Juli under Ledelse af Ældste John A. Sutton. De afsejlede fra Liverpool med Dampskibet „Wisconsin" d. 14de s. M. og havde havt en be- hagelig Rejse; de toge senere til Spanish Fork, Utah Co., deres oprindelige
Bestemmelsessted. Logans Byem-
bedsmænd gjorde i Juli Maaned For- so^ paa at forbyde Salg af berusende Drikke i deres Stad; men Territoriets Overret afgav en Kjendelse, der tillod Salonholdere at diive deres Trafik. Folgen deraf var, at fire Saloner
snart aabnedes i Logan. Den 2den
August vedtog Salt Lake Citys Byraad en Lov, der bestemte, at alle Huse og Ejendomme i Salt Lake City skulde
numereres ligesom i andre storre
KjØbstæder. Et Skybrud i Bjær-
gene gjorde d. 5te August uhyre stor Skade i Kanab, Kane County. Næsten hele Afgrøden paa Marken Ødelag- des. Den 6te August holdtes Valg
i Utah for Medlemmer af den lov- givende Forsamling og County Em- bedsmænd. Overalt bleve Folkets Kan- didater valgte med stor Majoritet.
En mellem lire og fem Aar gammel Son af Hans Petersen af Bear River City, Box Elder County, blev d. 18de August dræbt ved et Ulykkestilfælde, hvorved han tik en Høtyv stuk- ket ind i Hovedet. Den 16de Au- gust og efterfølgende Dage blev Salt Lake City besegt af et stort Antal Frimurere (Knights Tempiars) fra forskjellige Stater af Unionen.
En ung Dame ved Navn Ellen
Lewis blev dræbt i Provo d 20de August ved et Skud, som blev affyret af en Politibetjent efter en bortlø- bende Arrestant. Den unge Dame
havde kun været gift i to Uger.
John Schild Kneckt, en gammel Svejtser, blev d. 23de August funden liggende død i en Grøft i den syd- vestlige Del af Salt Lake City. Man-
-Marskal Andrew
den var drikfældig.- H. Burt blev d. 25de August dræbt og skudt i Salt Lake City af en Neger,som han vilde arrestere. Negeren, der ogsaa saarede Vandmester Wilcken, blev strax greben og hængt af den forbitrede Befolkning. Broder Burt, der fungerede som Biskop i 21de Ward af Salt Lake City, var en af Samfundets bedste og dygtigste Mænd, og hans Død kastede en Skygge over hele Folket. Samme Dag tog en organiseret Pøbelhob John Murphy, som faa Dage i Forvejen (d. 22de Aug.) havde ladet en Mand i Park City aflive, ud af Fængslet i Coalville, og bragte ham til Park City, hvor
de strax hængte ham. Den 26de
August, medens et Selskab unge Mænd var ude paa Jagt i Nærheden af Tooele, blev Alvin Henson, som havde
Nyheder.
159
lagt sig i et Krat og fejltoges for et Daadyr, skudt og dræbt af en af sine
Kammerater. En Skandinav ved
Navn Christian M. Iversen begik Selvmord ved Skydning d. 31te August i Washington, Washington Co.
Utah. Belle Harris, som havde sat
indespærret i Tugthuset siden cl. 18de Maj, blev d. 31te August løsladt paa Forlangende af Grandjurien i Beaver. Hun har i enhver Henseende under sin lange Fængselstid vist sig som en modig og uforfærdet Kvinde, urokke- lig i sin Overbevisning om Ret og Uret. En Ildsvaade Ødelagde ind- hostet Sæd for 5000 Dollars i den lille Indianerby Washakie, Box Elder
County, d. 3die Septbr. Tidlig om
Morgenen d. 4de Septbr. fandtes Søster Henriette FærnstrØm liggende død i en Vandgroft i Nærheden af hendes Bopæl tæt ved de varme Kilder, Salt Lake City. Hun havde i den senere Tid hyppigt været udsat for en Slags Svimmelhed, og det antages, at hun under en Besvimelse var falden i
Grøften og druknet Natten forud.
I. et specielt Mode af Byraadet, af- holdt d. 6te Septbr., blev William G. Phillips beskikket til Marskal i Salt Lake City, i Stedet for afdode
Andrew H. Burt. En af Feramorz
Little opført Bygning ved 13de VVards Skolehus blev d. 6te Septbr. indviet og af Æjeren overleveret til Biskop Atwood som en Gave til Fordel for Wardets Fattige. Bygningen, der er inddelt i mindre Beboelseslejligheder,
har kostet 5000 Dollars. J. VV.
Dearing, en Fyrboder ved Denver og Rio Grande Jærnbanen, som d. 9de Septbr. tilligemed en Kammerat var beskjæftiget med et fiske i Jordan - Floden, tæt ved Bjærgpynten, 20 Mile syd for Salt Lake City, blev dræbt og frygtelig lemlæstet ved en Explosion af en Del medbragt Krudt og andet Skyts. Broder Søren Jensens Hu- stru, Anna Johanne Katrine Jensen, blev om Aftenen d. 10de Septbr. saa frygtelig forbrændt ved Væltningen af en Petroleumslampe, at hun efter skrækkelige Lidelser døde den føl- gende Dags Morgen. Den Afdode var
29 Aar gammel og ankom her til Territoriet fra Danmark for fem Aar siden. Den verdensberømte Prædi- kant Henry Ward Beecher, som be- søgte Salt Lake City paa en Gjen- nemrejse fra Kalifornien, holdt et Foredrag I Salt Lake Citys Theater
Tirsdag Aften d. 11te Septbr. Dette
Aars fjerde europæiske Emigrantselskab ankom til Salt Lake City Mandag d. 17de Septbr. Den skandinaviske Afde- ling af samme, bestaaende af 284 Sjæle, forlod Kjøbenhavn d. 24de August tilli- gemed følgende hjemvendende Ældster: Hans A. Hansen, Selskabets Leder, Hans Andersen, A. L. Andersen, J. C. Frost, Henry C. Jensen, Fredet ik Peter- son og John N. Olsen.
Wyoming. Den berygtede Mor- der „Bill" Hickman døde i Lander City, Svveetwater County, d. 21de Au- gust.
fidalio. De Forenede Staters Præ- sident, Chester A. Arthur, foretog i August Maaned en Lystrejse til Yel- low Stone Park og andre berømte Ste- der i Vesten, ledsaget af et stort Følge. Flan kom tilbage til Washing- ton d. 7de Septbr.
'Moutaiiii. Den 8de Septbr. blev det sidste Spiger paa Nord Pacifik Banen drevet under stor Højtidelighed i Mullens Pass, omtrent 100 Mile vest for Helena, og den store Nationalbane erklæret aaben. Allerede d. 24de Au- gust var Banen saa vidt færdig, at det iørste Tog kunde passere over samme. Xordvestlige Stiller. Cykloner, Tornadoer og Ødelæggende Storme an- rettede i Juli og August Maaneder stor Odelæggelse i Staterne Minnesota, Illinois, Iowa, Wisconsin, samt i Ter- ritoriet Dakota og paa andre Steder.
Iowa. Postmasler Clingman i Polk City blev d. 11te Juli dræbt af to Ban- ditter. Hele Omegnens Beboere satte sig i Bevægelse efter Morderne, der den følgende Dag fandtes i en Skov. En af dem blev strax dræbt og den anden kastet i Fængsel.
Missouri. Den berygtede Bandit og Morder Frank James blev d. 6te Septbr. frikjendt af Grandjurien i Gal- latin, Davis Co., men da nye Beskyld-
160
Nyheder.
ninger fremkom imod ham, er han fremdeles i Fængsel.
Washington, D. C. Den berømte Statsmand Jeremiah S. Black, der i Fjor forsvarede Utah-Folkets Sag i Washing- ton, døde dersteds d. 19de August.
Massachusetts. Den navnkun- dige Dværg, ' bekjendt under Navn af General Tom. Thumb, døde d. 15de Juli paa sin Bopæl i Middleboro. Han var fodt i Bridgeport, Connecticut, d. 4de Jan. 1838.
New Foiindlands Banker blev fornylig hjemsøgt af et frygteligt Uveir, der Ødelagde omtrent 100 Fartøjer og berøvede over 80 Mennesker Livet.
Vestindien. Et Jordskælv fandt Sted paa den Danmark tilhorende O St. Thomas d. 27de August.
Sverige havde, ifølge officiel Beret- ning, en Befolkning af 4,579,114 Sjæle ved Slutningen af forrige Aar.
Norge. En Ildebrand d. 5te Au- gust Ødelagde de to Trediedele af Fre- deriksværn og Staværn. Skaden an- slaas til omtrent .] Million Kroner. En Tid i Forvejen (d. 2den Juli) blev ogsaa Drammen hjemsøgt af en Ilds- vaade, hvorved flere Mennesker mi- stede Livet.
Danmark. Kirsten Pils Kildes 300 Aars Jubilæum fejredes d. 24de Juni ved en Fest paa Dyrehavsbakken.
Et russisk Kapel blev d. 9de
Septbr. indviet i KjØbenhavn i Nær- værelse af Kejseren og. Kejserinden af Rusland. Kongen og Dronningen af Grækenland, Prindsesse Alexandria og alle den danske Kongefamilies Med- lemmer.
Kngland. Ældste Shadrach Jones fra Willard City, Box Elder County, Utah, der virkede som Missionær i Wales, døde dersteds d. 24de Juni. Han var 50 Aar gammel.
Italien. Den lille vulkanske O Ishia, søm ligger i Bugten ved Neapel, blev Lørdag d. 28de Juli hjemsøgt af et forfærdeligt Jordskjælv, hvorved om- trent 8000 Mennesker mistede Livet.
^Egypten. I Juli og August døde omtrent 25,000 Mennesker af Kolera i Ægypten.
Ostindien. Paa Oen Java fandt
d. 25de August og efterfølgende Dage et af de forfærdeligste Jordskjælv Sted, som er kjendt i Historien. Omtrent 100,000 Mennesker omkom. Java er en af de store SundaØer i det ostin- diske Arkipelag; dens Størrelse er 140 danske Mile lang og fra 9 til 26 Mile bred, og har omtrent 20 Millioner Ind- byggere.
I Albanien er et Opror i fuld Virk- somhed mod den tyrkiske Regjering.
6@~ NOTITSER. ~®a Med nærværende Numer sendes de sidste 10 Ark af Kirkens Historie til alle Abonnenterne, som have tegnet sig baade for nævnte Værk og Mor- genstjernen. De første fire Ark (Nr. 7, 8, 9 og 10) tilhore Bladets 2den Aargang, medens de sidste Ark be- tales med
50 Cents extra
paa vort Kontor eller til vore Agenter i deres respektive Distrikter. Skulde der findes Nogen, som ikke Ønsker de sidste Ark, ville vi gjærne afkjobe dem de Ark, de allerede have modtaget, for at vi kunne bevare alle Exeni- plarerne af det lille Oplag i fuldstæn- dige Bøger. Vi betale 50 Cents i Subskription paa 3die Aargang for de første Ark, hvis de ere nogenlunde rene og ubeskadigede,. Vore Agenter ere bemvndiMorgenstjernen redigeres og ud- gives af Andrew Jenson, udkommer den iste i hver Maaned og koster $1.25 om Aaret. Nye tiltrædende Abon- nenter kunne erholde alle de udkomne Numre af 2den Aargantr.
— V
£— ve
-♦^ f?
ET HISTORISK-BIOGRAFISK MAANEDSSKHIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. ii.
NOVEMBER 1883.
2DEN AARG.
UDDRAG AF JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB.
Indeholdende en Beretning om hans f'orste Syner og Aabenbaringer, og hvorledes han opdagede og erholdt Guldpladerne, som indeholdt Mormons Opteg- nelse.—Dens Oversættelse. — Hans Daab og Ordination af Englen.
(Fortsat fra Side 151.)
Han foib5d mig atter at feje mig til nogen af dem, og mange andre Ting sagde han til mig, som jeg ikke kan skrive om denne Gang. Da jeg kom til mig selv igjen, fandt jeg mig lig- gende paa Ryggen, skuende opad mod Himmelen.
Nogle faa Dage efter at jeg havde dette Syn, var jeg hændelsesvis i Sel- skab med en af Methodisternes Prædi- kanter, og da jeg talede med ham om Religion, fik jeg Anledning til at for- tælle ham om Synet, jeg havde havt. Men hvor forbauset blev jeg ikke ved hans Adfærd; han behandlede ikke alene min Beretning loselig, men med stor Foragt, og sagde, at det var Alt- sammen af Djævelen, at der ikke skete noget Saadant som Syner og Aaben- baringer i disse Dage, at alt Saadant havde ophfirt med Apostlene, og at slige Ting vilde ikke mere ske.
Hvorledes det var eller ikke, saa mærkede jeg snart, at min Fortælling havde vakt stor Fordom imod mig iblandt de Religiose og foraarsagede en Forfølgelse, der vedblev at tage til; og omendskjflndt jeg var en uanseelig
Dreng paa 14 a 15 Aars Alder, og mine Omstændigheder i Livet saadanne som gjorde mig ringe og ubetydelig i Verden, lagde dog fornemme Mænd Mærke nok til mig, til at opvække den offentlige Stemning imod mig, der foraarsagede en stærk Forfølgelse, som efterhaanden blev almindelig iblandt alle Sekterne; Alle vare enige om at forfølge mig.
Det har ofte bragt mig til alvorligt at overveje, baade den Gang og siden, hvor forunderligt det var, at en simpel Dreng paa lidt over fjorten Aars Al- der, og som tillige var nodsaget til at erhverve sig et tarveligt Udkomme ved sit daglige Arbejde, skulde anses for vigtig nok til at hendrage de Stores Opmærksomhed paa sig i Datidens mest populære Sekter, og skabe i dem den stærkeste Forfølgelses- og Mod- standsaand. Men enten det var forun- derligt eller ikke, saa var det dog saa- ledes, og det foraarsagede mig ofte stor Sorg, thi jeg vidste, at hvad der end kunde indvendes, havde jeg dog havt et Syn. Jeg har siden tænkt, at jeg følte ligesom Paulus, da han forsva-
162
Uddrag af Joseph Smiths LevnetslØb.
rede sig for Kong Agrippa, og fortalte om det Syn, han havde, da han "saa' et Lys og hørte en Røst", men der var ikkun Faa, som troede ham; Nogle sagde, at han talede Usandhed, Andre at han var gal, og blev derfor haanet og bespottet; men alt dette tilintet- gjorde ikke Virkeligheden af hans Syn. Han havde set et Syn, han vidste han havde, og al Forfølgelse under Him- melen kunde ikke forandre det; og om end de vilde forfølge ham til Døden, vidste han dog, og vilde vide til sit sidste Ojeblik, at han havde baade set et Lys og hørt en Røst tale til ham, os den hele Verden kunde ikke faa ham til at tænke eller tro anderledes. Saaledes var det ogsaa mad mig; jeg havde virkelig set et Lys, og midt i det Lys to Personer, og de eller en af dem talede virkelig til mig, og omend- skjøndt jeg blev hadet og forfulgt, for- di jeg sagde, at jeg havde set et Syn, var det ikke desto mindre sandt, og medens de hadede og forfulgte mig, samt talede allehaande Ondt imod mig uforskyldt, fordi jeg sagde det, fttlte jeg mig drevet til at sige i mit Hjærte: Hvi forfølges jeg, fordi jeg fortæller Sandheden? Jeg har virkelig set et Syn; og hvo er jeg, at jeg kan imod- staa Gud? Eller tænke Menneskene at faa mig til at nægte det, jeg virke- lig har set? thi jeg havde set et Syn; jeg vidste det, og jeg vidste tilli- ge, at Gud var vidende derom, hvilket jeg ikke kunde nægte, ej heller turde jeg gjøre det. I det mindste vidste jeg, at dersom jeg gjorde det, vilde jeg for- synde mig imod Gud, og komme under Fordummelse.
Jeg var nu tilfredsstillet i mit Sind, for saa vidt som den sekteriske Verden angik; jeg foistod, det var min Pligt ikke at føje mig til nogen af Par- tierne, men forblive som jeg var, indtil jeg havde erholdt nærmere Underret- ning. Jeg havde fundet Jakobs Vid- nesbyrd at være sandt, at et Menneske, der mangler Visdom, kan bede til Gud, og faa og ikke blive bebrejdet.
Jeg vedblev i min almindelige Næ- ringsvej indtil den 2 ide September 1823, og led i al den Tid svær For-
folgelse af alle Klasser, baade religiøse og ikke religiøse, fordi jeg vedblev at paastaa, at jeg havde set et Syn. Jeg var meget ung, og blev forfulgt af dem, som burde have været mine Ven- ner, og behandlet mig paa en venlig Maade; og dersom de troede, at jeg var bleven bedraget, burde de have stræbt paa en rigtig og kjærlig Maade at vinde mig tilbage. Saaledes udsat for allehaande Fristelser og i alt Slags Selskab faldt jeg ofte i daarlige Vild- farelser, der viste Ungdommens Svag- hed og Menneskets fordærvede Natur, og maa med Bedrøvelse sige, at jeg ofte ledtes i adskillige Fristelser til Nydelsen af mange Begjærligheder, som vare anstødelige for Guds Aasyn. Som Følge heraf følte jeg mig ofte fordom t af min Samvittighed for min Svaghed og Ufuldkommenhed, og om Aftenen den 21de September, efter at have begivet mig til Hvile, oploftede jeg mit Hjærte i Bøn og Paakaldelse til den Almægtige om Tilgivelse for alle mine Synder og Daarligheder, samt at det maatte blive mig tilkjendegivet, hvorledes min Tilstand og Stilling var for ham; thi jeg havde fuld Tillid til at faa en guddommelig Aabenbarelse, ef- tersom jeg for havde havt en.
Medens jeg saaledes paakaldte Gud, saa' jeg et Lys vise sig i Værelset, hvilket blev ved at forstærkes, indtil Værelset var lysere end om Middagen, da strax en Skikkelse viste sig ved min Seng, staaende i Luften, thi hans Fødder berørte ikke Gulvet. Han var iført en lys Kjortel, hvilken var over- ordentlig hvid. Det var en Hvidhed, som overgik alt Jordisk, jeg nogensin- de havde set; ej heller tror jeg, at no- get Jordisk kunde gjøres saa overor- dentligt hvidt og skjønt. Hans Hæn- der vare nøgne, og ligeledes hans Arme, til lidt ovenfor Haandledet; og ligeledes vare hans Fødder og Ben nøgne til lidt over Anklerne. Hans Hoved og Hals vare ogsaa bare. Jeg kunde se, at han ingen andre Klæder havde paa end denne Kjortel, da den var aaben, saa jeg kunde se hans Bryst.
Ikke alene var hans Kjortel overor- dentlig hvid, men hans hele Person
Uddrag af Ioseph Smiths LevnetslOh.
163
var langt skjonnere end man kan be- skrive, og hans Aasyn i Sandhed som Lynet. Værelset var overordentlig lyst, men ikke saa meget klart, som umid- delbart omkring hans Person. Da jeg forst saa' ham, blev jeg bange, men Frygten forlod mig snart. Han kaldte mig ved Navn og sagde, at han var et Sendebud, sendt fra Gud til mig og at hans Navn var Moroni; at Gud havde en Gjerning for mig at udrette, og at mit Navn skulde haves for Ondt og Godt iblandt alle Nationer, Stam- mer og Tungemaal. Han sagde, der var en Bog henlagt, hvilken var skre- ven paa Guldplader, som gav Beret- ning om de forrige Beboere af denne Verdensdel, og hvor fra de kom. Han sagde ogsaa, at den indeholdt det evige Evangeliums Fylde, som det blev givet af Frelseren til de gamle Indbyggere paa dette Land. Ligeledes at der var tvende Stene gjemte tilligemed Pla- derne, indfattede i Solv (hvilke Stene, fæstede til en Brystplade, udgjorde hvad der kaldes Urim og Thummim), og at de, der besadde og brugte disse Stene, vare disse, som i gamle og for- rige Tider kaldtes Seere, og at Gud havde beredt dem til Bogens Oversæt- telse.
Efter at have fortalt disse Ting, be- gyndte han at oplæse af det gamle Testamentes Profetier. Forst læste han en Del af Malakiæ 3die Kap., hvor- paa han læste det 4de eller sidste Ka- pitel af samme Profeti, dog ikke ganske som det læses i vore Bibler. I Stedet for at læse det forste Vers som det læses i vore Boger, læste han saaledes: „Thi se, Dagen kommer, der brænder som en Ovn, da skulle alle Hovmodige og Enhver, som gjor Ugudelighed, være som Halm, thi de, der komme, skal opbrænde dem, siger den Herre Ze- baoth, og skal hverken lade dem Rod eller Gren"; og det 5te Vers læste han saaledes: „Se, jeg vil aabenbare Eder Præstedommet ved Elias, Profetens Haand, forend den store og forfærde- lige Dag kommer". Han læste ogsaa det næstfdlgende Vers anderledes: ,,Og han skal plante de Forjættelser, som gaves Fædrene, i Bornenes Hjærter, og
BOrnenes Hjærter skulle omvendes til deres Fædre, at ikke al Jorden skal blive aldeles Odelagt. naar han kom- mer".
Derpaa læste han det 11te Kapitel af Esaias, og sagde, at det var ved at blive opfyldt. Han læste ogsaa det 3die Kapitel af Apostlenes Gjerninger, 22de og 23de Vers, ganske som det staar i vort nye Testamente. Han sagde, at hin Profet var Kristus, men Dagen var endnu ikke kommen, ,,da hver Sjæl, som ikke hOrer den Profet, skal udryddes af Folket", men at den snart vilde komme.
Han læste ogsaa det 2det Kapitel af Joel fra det 28de til sidste Vers, og sagde, at dette heller ikke var op- fyldt endnu, men snart vilde blive. Og han sagde endvidere, at Hednin- gernes Fylde snart skulde indgaa. Han læste mange andre Skriftsteder, og forklarede mange Ting, som ikke kan nævnes her. Og atter sagde han til mig, at naar jeg fik disse Plader, om hvilke han havde talet — thi Tiden var endnu ikke kommen, da de kunde erholdes — da skulde ieg ikke vise dem til noget Menneske, ej heller Brystpladen med Urim og Thummim, kuns alene til dem, som jeg skulde blive befalet at vise dem til ; dersom jeg alligevel gjorde dette, skulde jeg blive fordærvet. Medens han talede med mig, blev jeg henrykt i et Syn, saa at jeg kunde se Stedet, hvor Pladerne vare skjulte, og det saa klart og tyde- ligt, at jeg gjenkjendte Stedet, saa snart jeg kom der til.
Efter denne Underretning saa' jeg, at Lyset i Værelset begyndte at sam- les omkring dens Person, der havde talet til mig, og det vedblev saaledes, indtil Værelset atter var morkt, und- tagen netop omkring /tam, og strax saa' jeg ligesom en Gang aaben lige ind i Himmelen, og han steg op, ind til jeg ikke længere kunde se ham, og Værelset var atter, som frjr dette him- melske Sendebud kom ind.
Jeg laa og tænkte paa denne beyn- derlige Scene, og forundrede mig saare meget over det, som var bleven mig fortalt af dette overordentlige Sende-
164
Uddrag af Joseph Smiths LevnetslOr.
bud, da jeg midt i mine Betragtninger pludselig blev vaer, at mit Værelse atter begyndte at blive lyst, og et Ojeblik efter stod det samme himmelske Sende- bud igjen ved min Seng. Han begynd- te atter at tale til mig, og gjentog de selvsamme Ting som ved hans ffirste BesOg uden mindste Afvigelse, hvor- efter han fortalte mig om svare Dom- me, som skulde komme over Jorden med stor Odelæggtlse, ved Hunger, Sværd og Pestilense, og at disse gruelige Straffedomme vilde komme paa Jorden i denne Slægt. Da han havde talet disse Ting, opfor han igien ligesom ffir.
Nu havde det gjort saa dybt Ind- tryk paa mig, at Sovnqn ganske havde forladt mig, og jeg laa overvældet af Forbauselse over det, som jeg havde baade set og hOrt; men hvor bestyr- tet blev jeg ikke, da jeg alter saa' det samme Sendebud ved min Seng, og hSrte ham gjentage sin Tale til mig, og tilfCjede en Advarsel for mig, sigen- de, at Satan vilde, formedelst min Faders fattige Omstændigheder, prove paa at friste mig til at tragte efter Pladerne for Vindings Skyld. Dette forbed han mig, idet han sagde, at jeg ikke maatte have noget andet Ojemed med at faa Pladerne end at forherlige Gud, og ikke fremskyndes af noget andet Motiv end det, at op- bygge Guds Rige, ellers kunde jeg ikke faa dem. Efter dette tredie Be- s6g steg han atter op til Himmelen ligesom for, og jeg var atter overladt til at grunde paa disse besynderlige Ting, som jeg nylig havde erfaret, da næsten strax efter det himmelske Sende- bud var opfaren tredie Gang Hanen galede, og jeg fandt, at det var Dag- gry, saa hans Besog og Taler til mig maa have optaget det Hele af den Nat. Kort efter stod jeg op, og gik som sædvanligt til mit daglige nodvendige Arbejde; men da jeg begyndte at ar- bejde, fandt jeg mig saa afkræftet, at jeg aldeles ikke var i Stand dertil. Min Fader, som arbejdede tilligemed mig, mærkede, at der var noget Usædvan- ligt ved mig, og bod mig gaa hjem, hvorpaa jeg begav mig paa Vejen til
Huset; men da jeg vilde stige over Gjærdet, for at komme ud af Marken, hvor vi vare, forlode mine Kræfter mig ganske, og jeg faldt til Jorden, og havde for en Tid slet ingen Be- vidsthed om nogen Ting. Det Forste, jeg kan erindre, var en Rfist, der talte til mig og kaldte mig ved Navn, hvor- paa jeg slog Ojnene op, og saa' det samme Sendebud staaende over mit Hoved, omgivet af Lys ligesom for. Han sagde da Alt til mig, som han havde fortalt mig Natten forud, og befalede mig at gaa til min Fader, og fortælle ham om de Syner, jeg havde set, og de Befalinger, jeg havde mod- taget.
]eg adlod, og gik tilbage til min Fader paa Marken og fortalte ham det Hele. Han svarede mig, at det var fra Gud, og bfid mig gaa og gjore som Sendebudet havde befalet. Jeg forlod Marken, og gik til det Sted, hvor Sendebudet havde sagt mig, at Pladerne laa i Forvaring, og paa Grund af Synets NOjagtighed, som jeg havde havt desangaaende, kjendte jeg Stedet, saa snart jeg kom der til. Ganske tæt ved Landsbyen Manchester, Ontario County, New York, findes en HCj af betydelig StOrrelse og den hojeste i Nabolaget. Paa Vestsiden af denne Hoj eller Bakke, ikke langt fra Top- pen, under en Sten af betydelig Stfir- relse, laa Pladerne forvarede i en Sten- kiste; denne Sten var tyk og rundag- tig i Midten paa den flverste Side, og tyndere imod Kanterne, saa at den midterste Del af den var synlig over Jorden, men Kanterne vare helt omkring bedækkede med Jord. Jeg bortryddede Jorden og fik mig en Stang, som jeg stak ind under Kanten af Stenen og hævede den op uden megen Anstræn- gelse. Jeg kigede ned, og der saa' jeg virkelig Pladerne, de Urim og Thummim samt Brystspandet, ligesom Englen havde sagt. Kisten, hvori de laa, var dannet ved at sammenfSje Stene med et Slags Cement. Paa Bunden af Kisten laa to Stene paa- tværs, og paa disse laa Pladerne og de andre Ting ved dem. Jeg gjorde Forsøg paa at tage dem op, men det
Uddrag af Joseph Smiths Levnetslob.
165
blev mig forbudt af Sendebudet, som atter underrettede mig om, at Tiden til at bringe *dem frem endnu ikke var kommen, ej heller vilde den komme forend fire Aar fra den Tid af; men han sagde, at jeg skulde komme til Stedet bestemt om et Aar fra den Tid af, og han vilde mOde mig der, samt at ieg skulde vedblive at gjOre saa ind- til Tiden kom, da jeg skulde faa Pladerne.
Efter hvad jeg var bleven befalet, gik jeg ved Enden af hvert Aar, og fandt hver Gang det samme Sendebud der, og modtog Undervisning og Lærdom af ham ved hver Sammenkomst, angaa- ende hvad Herren vilde lade ske, og hvordan og paa hvad Maade hans .Rige skulde bestyres i de sidste Dage.
Ua min Faders timelige Omstændig- heder vare meget begrænsede, vare vi nødsagede til at arbejde med vore Hænder som Daglejere og paa anden Maade, eftersom vi kunde faa Lejlighed, undertiden vare vi hjemme og underti- den ude, og ved bestandig at arbejde, forskaffede vi os en tarvelig Underhold- ning.
I Aaret 1824 mOdte der min Faders Familie en stor Gjenvordighed derved, at min ældste Broder Alvin dode. I Ok- tober Maaned 1825 fæstede jeg mig til en gammel Mand ved Navn Josiah Stoal, som boede i Chenango County i Staten New York. Han havde hort Noget om en Solvmine, som havde været aabnet af Spanierne i Harmony, Susquehannah County i Pennsylvanien, og havde, fo- rend jeg begav mig i hans Tjeneste, gravet, for om muligt at opdage Minen. Efter at jeg kom til at være hos ham, tog han mig med iblandt de Andre af hans Folk til at grave efter Sfllvminen, ved hvilket jeg vedblev at arbejde næsten en Maaned, uden at vi havde noget Held i vort Foretagende, og til- sidst fik jeg den gamle Herre overtalt til at holde op med Gravningen. Her- af opkom den almindelige Historie om, at jeg har været Skattegraver.
Medens jeg var saaledes sysselsat, logerede jeg hos en vis Isaac Hale der- steds, hvor jeg for forste Gang saa' min Kone, som var hans Datter. Den
1 8de Januar 1827 bleve vi ægteviede, medens jeg endnu var i Hr. Stoals Tjeneste.
Da- jeg endnu vedblev at sige, at jeg havde set et Syn, blev Forfølgelsen ved, og min Svigerfader og hans Fami- lie vare meget imod vort Giftermaal. Jeg var derfor nodsaget til at tage hende andensteds hen, og vi toge til Squire Tarbills Hus i Syd Bainbridge, Chenango County, New York. Strax efter vort Giftermaal forlod jeg Stoal og gik til min Fader, i Forening med hvem jeg arbejdede den Sommer.
Endelig kom Tiden, da jeg skulde have Pladerne, tilligemed Urim og Thummim samt Brystspandet. Paa den 22de Dag i September 1827 gik jeg som sædvanligt, naar et Aar var omme, til Stedet, hvor de vare forvarede, og det samme himmelske Sendebud over- gav dem til mig med den Erklæring, at jeg skulde være ansvarlig for dem, og dersom jeg lod dem komme fra mig af Mangel paa Omhu, eller formedelst Forsrjmmelse, skulde jeg blive forkastet, men dersom jeg vilde anvende al min Flid paa at bevare dem, indtil han (nem- lig Sendebudet) skulde forlange dem, da skulde det gaa godt.
Jeg kom snart til at kjende Aarsa- gen, hvorfor jeg havde faaet saa stræng Befaling til at tage Vare paa dem og hvorfor Sendebudet havde sagt, at naar jeg havde gjort hvad der var forlangt af mig, vilde han komme efter dem; thi aldrig saa snart var det blevet be- kjendt, at jeg havde dem, frjrend man gjorde sig den stOrste Ulejlighed for at faa dem fra mig; man anvendte alle de Rænker og Kunstgreb, der kunde opfindes, i dette Ojemed. Forfølgelsen blev mere bitter og stræng end tidli- gere, og Mange vare bestandig paa Vagt for at berove mig dem, hvis mu- ligt; men formedelst Guds Visdom for- bleve de sikre i mine Hænder, indtil jeg med dem havde gjort hvad der var forlangt af mig; og da Sendebudet, ifolge Foranstaltning, kom efter dem, overgav jeg dem til ham, og han har dem i sin Varetægt indtil denne Dag, hvilken er den anden Dag i Maj 1838.
Opsidhelsen vedblev imidlertid, og
166
Uddrag af Joseph Smiths LevnetslOb.
Rygter med deres tusinde Tunger var hele Tiden sysselsatte med at ud- brede falske Historier om min Faders Familie og mig, og dersom jeg skulde nedskrive en Tusindel deraf, vilde det fylde hele BOger. Forfølgelsen blev imidlertid saa utaalelig, at jeg blev nBdsaget til at forlade Manchester og rejse med min Hustru til Susquehan- nah County i Staten Pennsylvanien, Medens vi, der vare meget fattige og paa Grund af Forfølgelsen imod os ingen Udsigter havde til at kunne for- bedre vore Kaar, vare i Færd med at gjore Forberedelser for Rejsen, fandt vi, midt i vore Trængsler, en Ven i en o-od Mand ved Navn Martin Harris, som kom til os og gav mig halvtredsinds- tyve Dollars til Hjælp i vor Nod. Herr Harris var en agtet Landmand, som boede i Palmyra, Wayne County, i Staten New York. Ved denne be- timelige Hjælp blev jeg i Stand til at naa mit Bestemmelsessted i Pennsyl- vanien, og strax efter min Ankomst der til begyndte jeg at afskrive Skrift- tegnene, som vare paa Pladerne. Jeg afskrev et betydeligt Antal, og ved Hjælp af Urim og Thummim oversatte jeg nogle af dem. Dette Arbejde ud- forte jeg i den Tid fra jeg kom til min Svigerfaders Hus i December Maaned til næstfølgende Februar.
I Februar Maaned kom den tidli- gere nævnte Martin Harris til vor Bo- lig, fik de Skrifttegn, som jeg havde afskrevet fra Pladerne, og rejste med dem til Staden New York. Angaaende hvad der skete med ham og Skrift- tegnene vil jeg henvise til hans egen Beretning, saaledes som han fortalte det til mig efter sin Tilbagekomst. Plan berettede som ffilger:
>Jeg rejste til Staden New York og viste de Skrifttegn, der vare blevne oversatte, samt Oversættelsen deraf, til Professor Anthon, en Mand, der var bckjendt for sin store Sprogkyndighed. Professor Anthon sagde, at Oversæt- telsen var rigtig, ja mere rigtig end Noget, han tidligere havde set oversat fra Ægyptisk. Jeg viste ham derpaa de, der endnu ikke vare oversatte, og han sagde, at de vare ægyptiske, kaldæiske,
assyriske og arabiske Skrifttegn, samt at de vare ægte Karakterer. Han gav mig et skriftligt Bevis til at bevidne for Folket i Palmyra, at de vare ægte Skrifttegn, og at Oversættelsen af den Del deraf, som var oversat, ligeledes var rigtig. Jeg tog Beviset, stak det i min Lomme og var netop i Færd med at forlade Huset, da Herr Anthon kaldte mig tilbage og spurgte mig, hvorledes den unge Mand kom til Kundskab om, at der vare Guldplader paa det Sted, hvor han fandt dem. Jeg svarede, at en Guds Engel havde aabenbaret ham det.
Da sagde han til mig: Lad mig se det Bevis. Folgelig tog jeg det op af min Lomme og gav ham det, hvorpaa han tog det, og rev det i Stykker, si- gende, at der ikke var noget Saadant nu som Engles Sendelse, og at om jeg vilde bringe ham Pladerne, vilde han oversætte dem. Jeg fortalte ham, at en Del af Pladerne var forseglet, og at det var mig forbudt at bringe dem. Han svarede: Jeg kan ikke læse en forseglet Bog. Jeg forlod ham og gik til Doktor Mitchell, som bekræftede hvad Profesor Anthon havde sagt baade med Hensyn til Skrifttegnene og Over- sættelsen".
Den 5te April 1829 kom Oliver Cowdery til mit Hus, hvilket var den fOrste Gang jeg saa' ham. Han for- talte mig, at han havde været Skole- lærer i det Nabolag, hvor min Fader boede, og da min Fader var en af dem, som sendte Bfirn til hans Skole, tog han Kosten en Tid i min Faders Hus, og medens han var der, fortalte Familien ham, hvorledes jeg havde faaet Pladerne, og derfor var han kom- men for at faa Mere at hore af mig.
De>i 7de April, hvilket var to Dage efter Cowderys Ankomt, begyndte jeg at oversætte Mormons Bog, og han begyndte at skrive for mig.
Vi vare fremdeles beskjæftigede med Oversættelsen da vi paa en vis Dag i den paafOlgende Maaned (Maj 1829) gik ud i Skoven for at bede og ad- spfirge Herren angaaende Daab til Syndsforladelse, som vi fandt omtalt i Oversættelsen af Pladerne. Medens
Uddrag af Joseph Smiths LevnetslOb.
167
vi saaledes bade og paakaldte Herren, nedsteg et Sendebud fra Himmelen i en klar Sky, som lagde sine Hænder paa os o°- ordinerede os, sigende: „Paa Eder, mine Medtjenere, besegler jeg det aaronske Præstedomme i Mes- siæ Navn, hvilket Præstedomme holder Nbglerne til Engles Betjening og Om- vendelsens Evangelium, samt til Daab i Vand til Syndsforladelse; og dette skal aldrig niere blive borttaget fra Jo? den, indtil Levi Sonner alter frem- bære Offer for Herren i Retfærdighed". Han sagde, at dette aaronske Præste- domme havde ikke Fuldmagt til at
lægge Hænder paa for den Helligaands Gave, men at det siden kulde gives os; og han befalede os at gaa og blive dobte, og sagde, at jeg skulde dtfbe Oliver Cowdery, og derefter skulde han dflbe, mig.
FOlgelig gik vi og bleve dobte; fttrst dobte jeg ham, og derefter dobte han mig, hvorefter jeg lagde mine Hæn- der paa hans Hoved og ordinerede ham til det aaronske Præstedomme, og derefter lagde han sine Hænder paa mig og ordinerede mig til det samme Præstedomme, thi saaledes var det os befalet.*
* Oliver Cowdery beskriver disse Begiven- heder saaledes: ,, Disse vare Dage, som al- drig kunne glemmes. At sidde under en Rost, som blev dikteret af Himmelens Inspiration, opvakte den dybeste Taknemmelighed i delte Bryst ! Dag efter Dag vedblev jeg uhindret at nedskrive fra hans Mund, eftersom han oversatte Historien eller Optegnelsen, som kaldes Mormons Bog, ved Hjælp af Urim og Thummim eller Udtyderne, som Nephi- terne kaldte dem.
.Her at omtale Mormons og hans trofaste Son Moronis interessante Beretning om et Folk, der en Gang var elsket og yndet at Herren, vilde, selv med faa Ord, overgaa hvad jeg for Tiden har til Hensigt at gjo're; jeg vil derfor opsætte det indtil siden, og, som jeg sagde i Begyndelsen, nærmere for- klare nogle faa Tildragelser, som staa i umid- delbar Forbindelse med denne Kirkes Op- komst, hvilket maaske vil være interessant til nogle Tusinder, der midt under de For- domsfuldes Foragt og Hykleres Bagtalelse ere traadte frem og have annammet Kristi Evangelium.
Intet Menneske med sund Fornuft kunde oversætte og skrive den Undervisning, som Frelseren gav Nephiterne angaaende den be- stemte Maade, hvorpaa Menneskene skulde opbygge hans Kirke, og i Særdeleshed da Fordærvelsen havde udbredt en Uvished over alle religii'se Skikke og Systemer, som Menneskene udovede, uden at attraa det Privilegium at vise Hjærtets Villighed ved at blive begravne i den vaade Grav som ,,en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kriste Opstandelse'1'.
Efter at have skrevet den Beretning, som er given angaaende Frelserens Tjeneste iblandt de Overblevne af Jakobs Sæd paa dette Kontinent, kunde det med Letl ed ses, at
Morket skjulte Jorden og Dunkelhed Fol- kene, ligesom Profeten forudsaa. Ved videre Eftertanke var det let at se, at midt i den store Strid og Urolighed angaaende Religion var der Ingen, som havde Myndighed fra Gud til at forvalle Evangeliets hellige Hand- linger. Thi der kunde med Rette sporges: Have Mænd, som fornægte Aabenbaring, Myndighed til at handle i Kristi Navn, naar hans (Kristi) Vidnesbyrd er inte* mindre end Profetiens Aand, og hans Reli- gion har været grundfæstet, opbygget og ved- ligeholdt ved umiddelbar Aabenbaring fra Gud i enhver Tidsalder, naar han har havt et Folk paa Jorden? Dersom disse Sandheder vare begravne og omhyggelig skjulte af Mænd, hvis Kunstgreb vilde have været i Fare, der- som de en Gang tillodes at skinne for Men- neskenes Ansigt, saa vare de ikke længere skjulte for os; og vi ventede kun paa, at den Eefaling skulde giv. s os: Staa op og lad Eder dobe.
Dette Onske havde vi ikke næret længe forend det blev opfyldt. Herren, som er fuld af Naade, og altid villig til at besvare den Ydmyges oprigtige Ben, nedlod sig til at tilkjendegive os sin Villie, efter at vi, afsides fra Menneskers Bolig, havde paakaldt ham med megen Iver. Fludselig talede For- løseren Fred til os, idet hans Rost kom lige- som ud af Evigheden, medens Sloret ad- skiltes, og en Guds Engel, ilort Herlighed, kom ned og meddelte det saa længselfuldt forventede Budskab samt' Noglerne til Om- vendelsens Evangelium. Hvilken Glæde ! Hvil- ket Under! Hvilken Bestyrtelse ! Medens Verden var i Uro og Forvirring, medens Millioner vare som en Blind, der foler efter en Væg, og medens Menneskene i Almin- delighed hvilede paa Uvished, saa' vi med vore Ojne, og vore Oren horte, ligesom
168
Uddrag af Joseph Smiths Levnetslob.
Dette Sendebud, som ved denne Lej- lighed besOgte os og paalagde os dette PræstedOmme, sagde, at hans Navn var Johannes, den Samme, som i det nye Testamente kaldes Johannes den Dober, og at han handlede under Be- styrelse af Peter, Jakob og Johannes, der holdt det melkisedikske Præste- dommes Nogler, hvilket Præstedømme, han sagde, skulde i sin Tid blive os paalagt, samt at jeg skulde blive kal- det til at være den forste Ældste og han (Oliver Cowderv) den anden. Det var paa den 15de Dag i Maj 1829 da vi bleve dobte og ordinerede under Sendebudets Haand.
Strax efter at vi vare komme op af Vandet, efter at vi vare blevne dobte, node vi store og herlige Velsignelser fra vor himmelske Fader. Aldrig saa snart havde jeg dobt Oliver Cowdery fOrend den Helligaand faldt paa ham,
og han stod op og profeterede om mange Ting, som snart skulde ske. Og atter, saa snart jeg var bleven dobt, fik jeg ogsaa Profetiens Aand, og da jeg stod op, profeterede jeg om Kirkens Opkomst og mange andre Ting, henhorende til Kirken og denne Menneskeslægt. Vi bleve fyldte med den Helligaand og frydede os i vor Sa- ligheds Gud.
Eftersom vor Forstand nu var bleven oplyst, begyndte vi at kunne forstaa Skrifterne, og den sande Mening af de mere hemmelighedsfulde Skriftsteder bleve opklarede for os i en Grad, som vi aldrig fOr havde kunnet opnaa, ej heller nogensinde tænkt paa. Vi bleve imidlertid nOdsagede til at dOlge, at vi vare blevne dobte og havde an- nammet PræstedOmmet, paa Grund af den ForfOlgelses Aand, som allerede havde vist sig i Nabolaget. Vi vare
i det kiareste Da_;slys ; ja klarere end Glansen af Solens Straaler, som da i Maj Maaned udbredte sin Pragt over Naturen! Hans Stemme, skjondt mild, gjennemtrængte vort Indre, og hans Ord: „Jeg er Eders Medijener" borttog al Frygt. Vi lyttede, vi saa', vi beundrede ! Det var en Engels Rost fra Herligheden; det var et Budskab fra den Allerhøjeste. Og da vi horte den, glædede vi os, medens hans Kjærlighed brændte i vor Sjæl, og vi bleve indhyl- lede i den Almægtiges Syn Hvor var der Rum for Tvivl? Intetsteds. Uvished var flygtet, Tvivl var nedsunken for al- drig mere at opstaa, medens Indbildskhed og Bedrageri havde taget Flugten for bestan- dig!
Men tænk, kjære Broder, tænk videre for et Ojeblik, hvilken Glj.de der fyldte vore Hjærter, og med hvilken Forundring vi maa have bojet os (thi hvem vilde ikke have bojet Knp for en saadan Velsignelse?) da vi, under hans Haand, annammede det hel- lige Præstedomme, idet han sagde: „Paa Eder, mine Medtjenere, »besegler jeg i Mes- siæ .Navn dette Præstedomme og denne Myn- dighed, som skal forblive paa Jorden, saa at Levi Sonner endnu maa frembære e'. Of- fer for Herren i Retfærdighed".
Jeg skal ikke gjore Forsog paa at skildre Dem mit Hjrertes Folelser, ej heller den ma- jestætiske Skjonhed og Herlighed, som om- ringede os ved den Lejlighed; men De kan
tro mig, naar jeg siger, at hverken Jorden el- ler Mennesket med Tidens Veltalenhed kan ikl.ede Sproget paa en saa interessant og op- hojet Maade som denne hellige Person. Nej. Ikke heller har denne Jord Magt til at give den Giede, skjænke den Fred eller fatte den Visdom, som de forskjellige Sætninger inde- holdt, eftersom de udtaltes ved den Hellig- aands Kraft! Mennesket kan vel bedrage sine Medmennesker, Bedrageri kan folge efter Bedrageri, og d<_n Ondes Bdrn have Magt til at forfore de Daarlige, og Uforstandige ind- til Mængden underholdes alene ved Opdig- telser, og Frugten af Falskhed forer den Van- vittige, ligesom med en rivende Strom, til sin Grav; men en eneste Berøring af hans Kjærligheds Finger, ja en Herligheds Straale fra den ovre Verden, eller et Ord af Frelse- rens Mund, fra Evighedens Skjcid, gjor det Hele til Intet og udsletter det af Sindet for bestandigt. Erkjendelsen af, at vi befandt os i en Engels Nærværelse, samt Visheden om, at vi horte Jesu Rost og den rene Sandhed, som den kom fra en hellig Person, diktere1 ved Guds Villie, er til mig Noget, som ikke kan beskrives, og jeg skal altid betragte den- ne Tilkjendcgivelse af Frelserens Godhed med Forundring og Taksigelse, medens det er mig tilladt at tove her; og i de Boliger, hvor Fuld- kommenhed bor og Synd aldrig kommer, haaber jeg at tilbede paa den Dag, der aldrig faar Ende". ,, Times and Scasons" , 2den Aarg. Nr. /, Side 20/.
Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.
169
flere Gange blevne truede med Over- fald, og dette endog af Religionsbe- kjendere. De bleve kun forhindrede i Udførelsen af deres Hensigter om at ville overfalde os formedelst den Ind- flydelse, som min Svigerfaders Fami- lie havde iblandt dem; thi min Hu- sfrues Slægtninge vare nu (under gud-
dommelig Styrelse) blevne meget ven- ligsindede mod mig og hadede PObel- vold samt vare villige til, at det skulde tilstedes mig at fortsætte mit Oversæt- telsesarbejde uden Forhindring; der- for tilbOd-e og lovede de os Beskyt- telse imod al ulovlig Adfærd, saa vidt det stod i deres Magt.
FRA KIRKENS LÆRDOMME OG PAGTER.
Befalinger til Kirken angaaende Daab.
Ingen kan optages i Kristi Kirke, uden han er gammel nok til at svare for Gud, og er i Stand til at kunne omvende sig.
Alle de, som ydmyge sig for Gud, som finske at blive dobte, som frem- komme med et sønderknust Hjærte og en angergiven Aand, og som vidne for Menigheden, at de have i Sandhed omvendt sig fra deres Synder, og ere villige til at paatage sig Jesu Kristi Navn, med en fast Beslutning om al ville tjene ham indtil Enden, og i Sand- hed udvise ved deres Gjerninger, at de have annammet Kristi Aand til deres Synders Forladelse, skulle ved Daab optages i hans Kirke.
Daaben skal forrettes paa folgende Maade med alle dem, der omvende sig: Den Mand, som er kaldet af Gud og har Fuldmagt fra Jesus Kristus til at dobe, skal gaa ned i Vandet med det Menneske, der har fremstillet sig til Daab, og sige, idet han kalder det ved Navn: Med Fuldmagt fra Jesum Kri- stum dober jeg Dig i Faderens, Son- nens og den Helligaands Navn. Amen. Da skal han nedlade det Menneske under Vandet og bringe det op igjen af Vandet.
Medlemmernes Pligter, efter at de ere optagne ved Daab.
Ældsterne eller Præsterne skulle have tilstrækkelig Tid til tydelig at forklare dem alle Ting med Hensyn til Kristi Kirke, forend de deltage i den hellige Nadver eller konfirmeres ved Haands- paalæggelse af Ældsterne, saa at Alting kan ske i Orden. Og Medlemmerne
skulle ved en gudelig Vandel og Frem- gangsmaade vise for Menigheden og for Ældsterne, at de ere værdige der- til, saa at der maa være Gjerninger o^ Tro, i Overensstemmelse med de helli- ge Skrifter — vandrende i Hellighed for Herren.
Maaden, hvor paa Nadveren admini- . sireres.
Det bor Menigheden at samles ofre for at nyde BrOdet og Vinen til Ihu- kommelse om den Herre Jesus; og Ældsten eller Præsten skal admini- strere det; og paa denne Maade skal han gjore det. Han skal nedknæle med Menigheden og paakalde Faderen i alvorlig Bon, sigende: O Gud, Du evige Fader, vi bede Dig i din Sftns Jesu Kristi Navn at velsigne og hellig- gjore dette Brfld for alle de Sjæle, som nyde deraf, at de maa æde det til Ihukommelse om din SOns Legeme, og vidne for Dig, o Gud, Du evige Fa- der, at de ere villige til at paatage sig din Sons Navn, og bestandig erindre ham, og holde hans Bud, som han har givet dem, saa at hans Aand altid maa være hos dem. Amen.
Maaden, hvorpaa Vinen administre- res: Han skal ogsaa tage Kalken og sige: O Gud, Du evige Fader, vi bede Dig i din Sons Jesu Kristi Navn at velsigne og helliggjOre denne Vin for alle de Sjæle, som drikke deraf, at de maa gjOre det til Ihukommelse om din Sons Blod, som blev udgydt for dem, paa det at de maa vidne for Dig, o Gud, Du evige Fader, at de altid ihu- komme ham, saa at de maa have hans Aand hos dem. Amen.
170
Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.
Æ Ids ternes, Pi (esternes, Lærernes, Dia- konernes og Kristi Kirkes Medle?n- mers Pligter.
En Apostel er en Ældste, og det er hans Kald at dobe og ordinere andre Ældster, Præster, Lærere og Diakoner, at administrere Brfldet og Vinen (Sind- billeder paa Kristi Legeme og Blod), at bekræfte de Døbtes Indlemmelse i Kir- ken ved Haandspaalæggelse for Daaben med Ild og den Helligaand, i Overens- stemmelse med Skrifterne, at lære, for- klare, formane, dobe og vaage over de Hellige, at stadfæste Menigheden ved Haandspaalæggelse og ved at meddele den Helligaand og overtage Ledelsen af alle Forsamlinger.
En Ældste har Ret til at forrette en Hojpræsts Tjeneste, naar denne ikke er tilstede.
Ældsterne skulle bestyre Forsamlin- gerne, saaledes som den Helligaand le- der dem, i Overensstemmelse med Guds Bud og Aabenbaringer.
Præstens Pligt er at prædike, lære, forklare, formane og døbe, at admini- strere den hellige Nadver, at besoge ethvert Medlems Hus og formane dem til at bede i Ord og i Tanker samt op- fylde alle deres Pligter i Familien ; han kan ogsaa ordinere Andre til Præ- ster, Lærere og Diakoner, og han skal overtage Ledelsen af Forsamlingerne, naar deringen Ældste er tilstede; men naar der er en Ældste tilstede, skal lian kun prædike, lære, forklare, for- mane og dobe, samt besoge ethvert Medlems Hus og formane dem til at bede i Ord og i Tanker og opfylde alle Familie-Pligter. I alle disse Em- bedspligter skal Præsten komme Æld- sten til Hjælp, dersom Tilfældet kræ- ver det.
Lærerens Pligt er at vaage over Me- nigheden bestandigt, at være hos dem og styrke dem samt paase, at der in- gen Udyd er i Menigheden, ej heller Udestaaelse imellem Nogen; ej heller Løgn, Bagtalelse, eller ond Tale. Han skal ogsaa paase, at Menigheden ofte møder sammen, og at alle Medlemmerne gjØre deres Pligt. Og han skal over- tage Ledelsen af Forsamlinger i Æld- stens og Præstens Fraværelse, og burde
altid hjælpes i alle sine kirkelige Em- bedspligter af Diakonerne, om det be- høves. Men hverken Lærerne eller Diakonerne have Mvndighed til at døbe, administrere Nadveren eller lægge Hænder paa; de skulle imidlertid ad- vare, forklare, formane, lære og indbyde Alle til at komme til Kristus.
Alle Medlemmer i Kristi Kirke, der have Born, skulle bringe dem frem for Menigheden til Ældsterne, som da skul- le lægge deres Hænder paa dem i Jesu Navn og velsigne dem i hans Navn.
Ethvert Medlem af Kristi Kirke, som begaar Synd eller findes skyldig i Overtrædelse, skal behandles som Skriften siger.
Uddrag af en A åbenbaring, given i Juli 1830.
Se, dette er efter min Visdom; forun- drer Eder derfor ikke, thi den Time skal komme, da jeg vil drikke af Vin- træets Frugt med Eder paa Jorden, og med Moroni, som jeg har sendt Eder, for at aabenbare Mormons Bog, der indeholder mit evige Evangeliums Fylde, og hvem jeg har anbetroet Nøglerne til Optegnelsen paa Ephraims Træ; ligeledes med Elias, hvem jeg har an- betroet Noglerne til at tilvejebringe alle Tings Gjenoprettelse, eller Gjen- bringeren af Alt, hvad der er talet ved de hellige Profeters Mund, siden Verdens Begyndelse, angaaende de sidste Dage; ligedes med Johannes, Zakariæ Søn, hvilken Zakarias Elias besogte og gav den Forjættelse, at han skulde faa en Søn, at hans Navn skulde være Johannes, og at han skulde være fuld af Eliæ Aand, hvilken Johan- nes jeg har sendt til Eder, mine Tjenere Joseph Smith jun. og Oliver Cowdery, for at ordinere Eder til dette første Præstedømme, som I have have annammet, saa at I maa være kaldede og ordinerede ligesom Aaron, og lige- ledes Elias, hvem jeg har anbetroet Noglerne til den Magt at vende Fæ- drenes Hjærter til Børnene og Borne- nes Hjærter til Fædrene, at ikke hele Jorden skal blive slagen med Band; og ligeledes med Joseph og Jakob, og Isak og Abraham, Eders Fædre, ved
Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.
171
hvem-Forjættelserne forblive; og lige- ledes med Mikael eller Adam, Alles Fader, Alles Fyrste, den Gamle af Dage; og ligeledes med Peter, Jakob og Johannes, som jeg har sendt til Eder, ved hvem jeg har ordineret og bekræftet Eder til at være Apostle og særdeles Vidner om mit Navn, og til at bære Noglerne til Eders Tjeneste og til de samme Ting, som jeg aaben- barede for dem, hvem jeg har anbe- troet Noglerne til mit Rige og en Evan- geliets Husholdning for sidste Gang og Tidernes Fylde, i hvilken jeg vil samle Alt under et Hoved, baade det, som er i Himmelen, og det, som er paa Jorden ; og ligeledes med alle dem, som min Fader har givet mig af Verden. Glæder Eder derfor i Eders Hjærter. fryder Eder, omgjorder Eders Lænder og tager min fulde Rustning paa, at I kunne være i Stand til at gjore Mod- stand paa den onde Dag og bestaa, efter at have overvundet Alt. Staar derfor omgjordede om Eders Lænder med Sandhed, ■ i forte Retfærdigheds Pantser, Eders Ffldder ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium, som jeg har sendt mine Engle at an- betro Eder. Griber Troens Skjolde, med hvilke I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile, og tager Saliggjorelsens Hjelm og min Aands Sværd, hvilken jeg vil udgyde over Eder, og mit Ord, som jeg aaben- barer Eder; værer enige med Hensyn til Alt, hvad I ville bede mig om, forbliver tro indtil jeg kommer, saa skulle I vorde optagne, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være. Amen.
Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages Helliges Opkomst.
Kristi Kirkes Oprettelse i disse sidste Dage, som er et tusinde otte hundrede og tredive Aar siden vor Herres og Frelsers Jusu Kristi Komme i KjrJdet, da den blev retteligen organiseret og stiftet, i Overensstemmelse med Lan- dets Love efter Guds Villie og Befa- linger, i den fjerde Maaned og paa den sjette Dag i den Maaned, som kaldes April, hvilke Befalinger bleve givne til Joseph Smith, den Yngre,
der var kaldet af Gud, og ordineret til en Jesu Kristi Apostel, til at være den fOrste Ældste i denne Kirke, og til Oliver Cowdery, som ogsaa var kal- det af Gud til at være en Jesu Kristi Apostel, til' at være den anden Æld- ste i denne Kirke, og ordineret under Josephs Haand, og dette ifolge vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade; ham ske al Ære, baade nu og til evig Tid. Amen.
Efter at det tydeligt var tilkjende- givet denne fCrste Ældste, at hans Syn- der vare ham forladte, blev han atter indviklet i Verdens Forfængeligheder; men efter at have omvendt og ydmy- get sig alvorligt, aabenbarede Gud sig, for hans Troes Skyld, for ham ved en hellig Engel, hvis Ansigts Anseelse var som Lynet, og hvis Klæder vare rene og hvide over al anden Hvidhed, og gav ham Befalinger, der inspirerede ham. Han fik Magt fra det Hoie til ved Midler, der forud vare beredte, at oversætte Mormons Bog, der indehol- der et faldent Folks Historie og Jesu Kristi Evangeliums Fylde til Hed- ningerne, og til Joderne ogsaa, hvilket var givet ved Aandens Kraft, som er bekræftet for Andre ved Engles Vid- nesbyrd, og er ved dem forkyndt for Verden, hvilket beviser for denne, at de hellige Skrifter ere sande, og at Gud inspirerer Mænd og kalder dem til sit hellige Arbejde i denne Tid og Slægt, lige saavel som i de gamle Dage, hvorved vises, at han er den samme Gud i Gaar, i Dag og evindeligen. Amen.
Og da der nu gives saa store Vid- nesbyrd, skal Verden ved dem blive domt, ja saa mange, som herefter kom- me til Kundskab om dette Værk; og de, der annamme det i Tro, og Ove Retfærdighed, skulle faa det evige Livs Krone; men de, der forhærde deres Hjærter i Vantro, og forkaste det, dem skal det blive til deres egen Fordom- meise, thi Gud Herren har talet det; og vi, Kirkens Ældster, have hfirt og bære Vidnesbyrd om hans herlige Ma- jestæts Ord, som bor i det Hoie; ham ske al Ære evindeligen. Amen.
Heraf vide vi, at der er en Gud i
172
Fra Kirkens Lærdomme og Pagter.
Himmelen, som er evig og uden Ende, fra Evighed til Evighed, den samme uforanderlige Gud, den, som dannede Himmelen, Jorden og alle Ting, som i dem ere, at han skabte Mennesket, Mand og Kvinde, efter sit eget Billede og i sin egen Lignelse, og gav dem den Befaling, at de skulde elske og tjene ham, den eneste levende og san- de Gud, og ham alene skulde de til- bede. Men ved Overtrædelsen af disse hellige Love blev Mennesket sandseligt og djævelsk, og blev det faldne Men- neske.
Derfor hengav den almægtige Gud sin enbaarne Son, som det er skrevet i de Skrifter, der ere givne angaaende ham; han led Fristelser, men agtede dem ikke; han blev korsfæstet, dtøde og opstod igjen den tredie Dag; han opfor til Himmelen, for at sidde hos Faderens h tøjre Haand og regjere med almægtig Kraft efter Faderens Villie, paa det at saa mange, som vilde tro og lade sig dtøbe i hans hellige Navn og udholde i Troen til Enden, skulde blive salige. Ikke alene de, som troe- de efter at han kom i Midten af Tiden, i Kjodet, men alle de fra Begyndel- sen af, ja saa mange, som vare til fo- rend han kom, og som troede paa de hellige Profeters Ord, der talede som de bleve inspirerede af den Helligaands Gave, og visseligen vidnede om ham i alle Ting, skulde have det evige Liv, saa- vel som de, der efter hans Komme monne tro paa Guds Gaver og Kald ved den Helligaand, hvilken vidner om Fade- ren og Stønnen; hvilken Fader, Støn og Helligaand er en Gud, almægtig og evig, uden Ende. Amen.
Vi vide, at alle Mennesker maa om- vende sig og tro paa Jesu Kristi Navn; de maa tilbede Faderen i hans Navn, og udholde i Tro paa det samme Navn indtil Enden, ellers kunne de ikke blive salige i Guds Rige. Vi vide ogsaa, at Retfærdiggjorelse ved vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade er rigtig og sand, og at Hellig- L;jtørelse ved vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade er rigtig og sand for alle dem, der elske og tjene Gud med al deres Magt, Sind og Styrke.
Men det er muligt, at Mennesket kan falde fra Naade og vige af fra den levende Gud; lad derfor Menigheden vogte sig og altid være varagtig i Btønnen, at den ikke falder i Fristelse; ja lader endog dem, som ere hellig- gjorte, tage sig i Vare. Vort Vidnes- byrd er, at disse Ting ere sande og over- ensstemmende med Johannes Aaben- baring; vi hverken lægge til eller tage bort af hans Profeties Bogs Ord, de hellige Skrifter eller Guds Aabenba- ringer, som komme herefter ved den Helligaands Gave og Kraft, Guds Rtøst eller Engles Sendelse. Og Gud Her- ren har talet det, og hans hellige Navn ske al Ære og Magt og Her- lighed, baade nu og til evig Tid. Amen.
Troes- Artikler.
„Times and Seasons" jdie Aarg., Side jog.
Vi tro paa Gud, den evige Fader, og paa hans Støn Jesus Kristus, og paa den Helligaand.
Vi tro, at Menneskene ville blive straffede for de'es egne Synder og ik- ke for Adams Overtrædelser.
Vi tro, at alle Mennesker kunne blive frelste formedelst Kristi Forso- ning ved at adlyde Evangeliets Love og Ordinancer.
Vi tro, at disse Ordinancer ere: i) Tro paa den Herre Jesus Kristus.
2) Omvendelse.
3) Daab ved Begravelse i Vand til Syndernes Forladelse.
4) Haandspaalæggelse for Annam- melsen af den Helligaands Gave.
Vi tro, at en Mand maa kaldes af Gud ved Profeti og Haandspaalæggel- se til at prædike Evangeliet og for- rette sammes Ordinancer, gjennem dem, som have Myndighed.
Vi tro paa den samme Organisa- tion, som fandtes i den oprindelige Kirke, nemlig med Apostle, Profeter, Hyrder, Lærere, Evangelister osv.
Vi tro paa det evige Evangeliums Kræfter og Gaver, saasom Tungemaals- gaven, Profeti, Aabenbaring, Syner, Helbredelse, Udlæggelsen af Tunge- maal osv.
Vi tro, at Bibelen er Guds Ord, for saa vidt som den er rigtig oversat.
Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.
173
Vi tro ogsaa, at Mormons Bog er Guds Ord.
Vi tro alt det, som Gud har aaben- baret, alt det, som han nu aabenbarer, og vi tro, at han endnu vil aabenbare mange store og vigtige Ting, henho- rende til Guds Rige.
Vi tro paa den virkelige Indsam- ling af Israel og paa Gjenbringelsen af de ti Stammer, at Zion vil blive opbygget paa dette Fastland (Amerika), at Kristus vil personlig regjere paa Jorden i et tusinde Aar, og at Jor- den vil vorde fornyet og faa dens paradisiske Herlighed.
Vi fordre den Rettighed, uforstyrret at dyrke Gud den Almægtige i Over- ensstemmelse med vor egen Samvittig-
heds Bydende og indrCmme alle Menne- sker den samme Rettighed; lad dem til- bede hvorledes, hvor og hvad de behage.
Vi tro, at det er rigtigt at være Konger, Præsidenter og Ovrigheder underdanige samt at adlyde, ære og opretholde Lovene.
Vi tro, at Enhver bor være retskaf- fen, sanddru, kysk, maadeholden, vel- gjOrende, dydig, oprigtig og gjore Godt til Alle. I Sandhed, vi kunne sige med Paulus, at vi „tro Alt", vi „haabe Alt", vi have udstaaet Meget, og vi haabe ved Guds Hjælp at blive i Stand til at "udholde Alt". Vi efter- tragte Alt, hvad der er dydigt, elsk- værdigt, prisværdigt og godt.
Joseph Smith.
AABENBARING OM ÆGTESKABSPAGTENS EVIGHED, INDBEFATTENDE FLERKONERI.
Given ved Seeren Joseph i Nauvoo,
Sandelig, saa siger Herren til Dig, min Tjener Joseph, at eftersom Du har begjæret af mig at vide og for- staa, i hvilken Forstand jeg Herren retfærdiggjorde mine Tjenere Abraham, Isak og Jakob, som ogsaa Moses, David og Salomon, mine Tjenere, med Hensyn til den Grundsætning og Lære, at have mange Hustruer og Medhu- struer:
Sku og se, jeg er Herre'n din Gud, og jeg vil svare Dig angaaende denne Sag; Bered derfor dit Hjærte til at an- namme og adlyde de Lærdomme, jeg er i Begreb med at give Dig; thi alle de, hvem denne Lov er aaben- baret, maa adlyde samme ;
Thi se, jeg aabenbarer Dig en ny og evig Pagt, og dersom I ikke for- blive i den Pagt, da ere I fordOmte; thi Ingen kan forkaste denne Pagt, og dog tilstedes at komme ind til min Herlighed;
Thi alle de, der ville have nogen Velsignelse af min Haand, skulle ad- lyde den Lov, der blev bestemt som Betingelse for den Velsignelse, hvil- ken blev indstiftet fOrend Verdens Grundvold blev lagt.
Hancock County, d. 12te Juli 1843.
Og angaaende den nye og evige Pagt, den blev indstiftet for min Herligheds Fylde, og den, som annammer en Fylde deraf, maa og skal adlyde den Lov, eller fordommes, siger den Herre Gud.
Og sandelig siger jeg Dig, at Betin- gelserne i denne Lov ere disse: Alle Pagter, Overenskomster, Kontrakter, Forpligtelser, Eder, Lafter, Handlin- ger, Forbindelser eller Forhaabninger, som ikke ere skete, indgaaede og beseg- lede ved Forjættelsens Helligaand, saa- vel for Tiden som for al Evighed, og det tilmed i megen Hellighed ved Aa- benbaring og Befaling af min Salvede, hvem jeg har beskikket paa Jorden til at have denne Magt (og jeg har beskikket min Tjener Joseph til at have denne Magt i de sidste Dage, og der er aldrig mere end En paa Jorden ad Gangen, hvem denne Magt og dette Præstedømmes NOgler er anbetroet), ere af ingen Gyldighed, Magt eller Kraft i og efter de DOdes Opstandelse; thi alle Overenskomster, der ikke ere gjorte i denne Hensigt, ere tilende, naar Menneskene ere dode.
Se, mit Hus er et Ordenshus, siger den Herre Gud, og ikke et Forvirringshus.
174
Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.
Vil jeg annamme et Offer, siger Her- ren, som ikke er sket i mit Navn?
Eller vil jeg modtage af din Haand> hvad jeg ikke har beskikket?
Og vil jeg befale Dig Noget, siger Herren, uden ved Lov, ligesom jeg og Faderen beskikkede Dig frjrend Verden blev til?
Jeg er Herren, din Gud, og jeg giver Dig den Befaling, at Ingen skal komme til Faderen uden ved mig eller ved mit Ord, hvilket er min Lov, siger Herren.
Og alle Ting i Verden, enten de ere anordnede af Mennesker eller af Troner, enten de ere Fyrstendommer, eller Magter, eller Ting, af hvad Navn de end monne være, der ikke ere til ved mig eller ved mit Ord, siger Her- ren, skulle omstyrtes, og ikke være til efter at Menneskene ere dttde, hver- ken i eller efter Opstandelsen, siger Herren din Gud;
Thi det, der vedbliver at være til, er bleven tii ved mig, og hvad der ikke er bleven til ved mig, skal ry- stes og tilintetgjOres.
Dersom derfor en Mand tager en Hustru tilægte i Verden, og han ikke tager hende tilægte ved mig eller ved mit Ord, og han indgaar en Pagt med hende saa længe han er i Ver- den, og hun med ham, da har deres Pagt og Ægteskab ingen Gyldighed, naar de ere dode og ude af Verden; derfor ere de ikke bundne ved nogen Lov, naar de ere ude af Verden.
Derfor hverken ægter aller tager man tilægte, naar man er ude af Verden, men bekikkes til at være Engle i Himmelen, hvilke Engle ere tjenst- gjttrende Tjenere for dem, som have gjort sig værdige til en langt stCrre, ja en overordentlig og evig Herlighed ;
Thi disse Engle adlode ikke min Lov; derfor kunne de ikke formeres, men maa forblive enlige, uden Op- hojelse i deres Salighed i al Evighed, og ere fremdeles ikke Guder, men Guds Engle til evig Tid.
Og atter sandelig siger jeg Dig, der- som en Mand tager en Hustru tilægte, og gjor Pagt med hende for Tid og Evighed, og den Pagt ikke er ved
mig, eller ved mit Ord, hvilket er min Lov, og ikke er beseglet ved Forjæt- telsens Helligaand af ham, hvem jeg har salvet og beskikket til denne Myn- dighed, da er den ikke gyldig eller i Kraft, naar de ere udgangne af Ver- den, fordi de ikke ere forenede ved mig, siger Herren, ej heller ved mit Ord. Naar de ere ude af Verden er den ikke gjældende længere, fordi Eng- lene og Guderne ere beskikkede der, hvem de ikke kunne komme forbi; de kunne derfor ikke arve min Herlighed, thi mit Hus er et Ordenshus, siger den Herre Gud.
Og atter siger jeg Dig, dersom en Mand tager en Hustru tilægte ved mit Ord, hvilket er min Lov, og ved den nye og evige Pagt, og det bliver dem beseglet ved Forjættelsens Hel- ligaand af ham, der er salvet, og hvem jeg har givet denne Magts og dette Præstedommes Ntfgler, og der siges dem: I skulle komme frem i den fdrste Opstandelse — og om det skal være efter den forste Opstandelse, saa i den næste Opstandelse — og arve Troner, Kongeiiger, Fyrstendommer, Magt og Vælde, alt det HOje og alt det Dybe, da skal det skrives i Lammets Liv- sens Bog, at han ikke skal begaa noget Mord, hvorved han vilde udgy- de uskyldigt Blod. Og dersom I for- blive i min Pagt og ikke begaa noget Mord, hvorved der udgydes uskyldigt Blod, skal alt det vederfares dem, som min Tjener har beseglet paa dem for Tid og al Evighed; og det skal være i fuld Kraft, naar de ere udgangne af Verden, og de skulle gaa forbi Englene og Guderne, som ere satte der, til deres Ophdjelse og Herlighed i alle Ting, ligesom det er bleven be- seglet paa deres Hoved, hvilken Her- lighed skal være en Fylde og Fort- sættelse af Slægterne til evig Tid.
Da skulle de være Guder, fordi de leve evindeligen ; derfor skulle de være til fra Evighed til Evighed, fordi de blive ved; da skulle de være over alle Ting, fordi alle Ting ere dem under- givne. Da skulle de være Guder, fordi de have al Magt, og Englene ere dem underdanige.
Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.
175
Sandelig, sandelig siger jeg Dig, uden 1 adlyde »min Lov, kunne I ikke opnaa denne Herlighed;
Thi den Port er snæver og den Vej er trang, der fflrer til Ophåjelse og Livenes Fortsættelse, og der er Faa, som linde den, fordi I annamme mig ikke i Verden, ej heller kjende I mig;
Men dersom 1 annamme mig i Ver- den, da skulle I kjende mig og an- namme Eders Ophojelse, og hvor jeg er, skulle ogsaa I være.
Thi dette er evige Liv, at kjende den eneste vise og sande Gud, og Jesus Kristus, hvem han har udsendt. Det er mig. Annam derfor min Lov.
Den Port er vid og den Vej er bred,] som forer til Doden, og der ere Mange, som gaa ind ad den, fordi de annamme mig ikke, ej heller holde de min Lov.
Sandelig, sandelig siger jeg Dig, der- som en Mand tager en Hustru tilægte efter mit Ord, og de blive beseglede ved Forjættelsens Helligaand, efter min Bestemmelse, og han eller hun begaar hvilkensomhelst Synd eller Overtræ- delse af den nye og evige Pagt, eller nogen Slags Gudsbespottelse — og ikke begaar Mord, hvorved der udgydes uskyldigt Blod — skulle de dog komme frem i den fOrste Opstandelse og ind- gaa til deres Ophojelse; men de skulle tilintetgjOres i Kjodet og overgives til Satans Tugtelse indtil Forlosningens Dag, siger den Herre Gud.
Bespottelse imod den Helligaand, som ikke skal tilgives, hverken i eller udenfor Verden, bestaar deri, at man be- gaar Mord, hvorved uskyldigt Blod ud- gydes, og at man bifalder min Dod efter at have annammet min nye og evige Pagt, siger Gud Herren; og den, der ikke forbliver i denne Lov, kan ingen- lunde indgaa til min Herlighed, men skal fordommes, siger Herren.
Jeg er Herren din Gud, og vil give Dig mit hellige Præstedømmes Lov, som den blev anordnet af mig og min Fader, forend Verden blev til.
Abraham annammede Alt, hvad han annammede, ved Aabenbaring og Be- faling, ved mit Ord, siger Herren, og
er gaaet ind til sin Ophojelse og sid- der paa sin Trone.
Abraham annammede Forjættelser om sin Sæd og sine Lænders Frugt — af hvis Lænder Du, min Tjener Joseph, er — hvilke^ Forjættelser skulde bestaa saa længe hans Efterkommere vare i Verden; og for Abrahams og hans Sæds Vedkommende skulde de ved- blive udenfor denne Verden; baade i Verden og ude af Verden skulde de tiltage og blive saa utallige som Stjer- nerne, eller dersom Du vilde tælle Sandene paa Havets Bred, kunde Du ikke tælle dem.
Denne Forjættelse er ogsaa din, fordi Du nedstammer fra Abraham, og Forjættelsen blev given Abraham; og ved denne Lov bliver min Faders Gjerninger fortsatte, hvorved han her- liggjor sig selv.
Gak derfor og gjfir Abrahams Gjer- ninger; adlyd min Lov, og Du skal vorde salig.
Men dersom Du ikke adlyder min Lov, kan Du ikke annamme min Faders Forjættelser, hvilken han gav Abra- ham.
Gud befalede Abraham, og Sara gav Abraham Hagar til Hustru. Og hvor- for gjorde hun det? Fordi dette var Loven, og fra Hagar stamme mange Folk. Dette var derfor iblandt Andet en Opfyldelse af Forjættelserne.
Var Abraham derfor under Fordom- meise? Sandelig jeg siger Dig nej; thi jeg Herren befalede det.
Abraham blev befalet at ofre sin Son Isak, uagtet der var skrevet: Du skal ikke slaa ihjel. Men Abra- ham adlod, og det blev regnet ham til Retfærdighed.
Abraham erholdt Medhustruer, og de ffldte ham Bom, og det blev ham regnet til Retfærdighed, fordi de vare ham givne, og han efterlevede min Lov, ligesom og Isak og Jakob ikke gjorde Andet, end hvad der blev dem befalet; og fordi de ikke gjorde An- det end hvad der blev dem befalet, ere de indgangne til deres Ophojelse, ifolge Forjættelserne, og sidde paa Troner, og ere ikke Engle, men Guder.
David erholdt ogsaa mange Hustruer
176
Aabenbaring om Ægteskabspagtens Evighed.
og Medhustruer, som ogsaa Salomon, min Tjener Moses, og mange andre af mine Tjenere, fra Skabelsens Be- gyndelse til denne Tid, og de syn- dede ikke i Noget, uden i det, de ikke annammede af mig.
Davids Hustruer og Medhustruer ble- ve ham givne af mig ved min Tjener Nathans og andre Profeters Haand, der havde Nøglerne til denne Magt, og i Intet af alt dette syndede han imod mig, uden i Tilfældet med Urias o°- hans Hustru; derfor er han falden fra sin Ophojelse og har annammet sin Del; og han skal ikke erholde dem ude af Verden, thi jeg gav dem til en Anden, siger Herren.
Jeg er Herren din Gud, og jeg gav Di"-, min Tjener Joseph, en Beskkikelse, oOg da Du har begjæret at vide om Hor — sandelig, sandelig siger jeg Dig, dersom en Mand annammer en Hustru i den nye og evige Pagt, og hun er hos en anden Mand, og jeg ikke har beskikket hende ved den hellige Salvelse, da har hun bedrevet Hor, og skal gaa til Fordærvelse.
Dersom hun ikke er i den nye og evige Pagt, og er hos en anden Mand, da har hun bedrevet Hor;
Og dersom hendes Mand, værende under et Løfte, er hos en anden Kvinde, da har han brudt sit Lofte og bedrevet Hor.
Og dersom hun ikke har bedrevet Hor, men er uskyldig, og ikke har brudt sit Lofte, og hun véd det, og jeg aabendarer det for Dig, min Tjener Joseph, da skal Du have Magt, ved mit hellige Præstedømmes Kraft, til at tage hende og give hende til ham, som ikke har bedrevet Hor, men væ- ret tro, thi han skal sættes til at her- ske over Mange.
Thi jeg har overdraget Dig Præste- dømmets N6gler og Magt, hvorved jeg gjenopretter alle Ting og tilkjendegiver Dig alle Ting i rette Tid.
Sandelig, sandelig siger jeg Dig, at hvadsomhelst Du besegler paa Jorden, skal være beseglet i Himmelen, og
hvadsomhelst Du binder paa Jorden i mit Navn og ved mit Ord, siger Herren, skal være evig bundet i Him- melen; og hvem Du forlader Syn- derne, dem skulle de for evig være forladne i Himmelen; og hvem Du beholder Synderne paa Jorden, dem skulle de beholdes i Himmelen.
Og atter, sandelig siger jeg Dig, at hvem Du velsigner, vil jeg velsigne, og hvem Du forbander, vil jeg for- bande, siger Herren; thi jeg er Her- ren din Gud.
Og atter, sandelig siger jeg Dig, min Tjener Joseph, at hvadsomhelst Du giver paa Jorden, og til hvem Du giver Nogen paa Jorden, ved mit Ord og efter min Lov, skal ledsages med Velsignelse og ikke med For- bandelse, og med min Magt, siger Herren, og skal være uden Fordøm- melse paa Jorden og i Himmelen.
Thi jeg er Herren din Gud, og vil være med Dig indtil Verdens Ende og igjennem al Evighed. Thi sande- lig, jeg besegler din Ophojelse paa Dig og bereder Dig en Trone i min Faders Rige hos Abraham, din Fader.
Se, jeg har set dine Opofrelser og vil tilgive Dig alle dine Synder; je^ har set dine Opofrelser i Lydighed mod det, som jeg har befalet Dig; gak derfor, og jeg vil berede Dig en Udvej, ligesom jeg annammede Abra- hams Offer i hans Søn Isak.
Sandelig siger jeg Dig, jeg giver min Tjenerinde Emma Smith, din Hu- stru, hvem jeg har givet Dig, den Be- faling, at hun ikke skal tage Del i det, som jeg befalede Dig at tilbyde hende, thi jeg gjorde det, siger Her- ren, for at prove Eder alle, lige som jeg provede Abraham, og for at be- gjære et Offer af din Haand ved Pagt og Opofrelse. (Fortsættes paa Side 177.)
Morgenstjernen redigeres og ud- gives af Andrew Jenson, Salt Lake City, Utah, udkommer d. iste i hver Maaned og koster #1.25 om Aaret i Forskud.
fiiiP Alle Abonnenter, som endnu re- stere med Betalingen for Bladet, be- des at indsende deres Kontingent uop- holdelig.
ET HISTORISK-BIOGRAFISE MAANEDSSKEIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.
NR. 12.
DECEMBER 1883.
2DEN AARG.
AABENBARING OM ÆGTESKABSPAGTENS EVIGHED, INDBEFATTENDE FLERKONERI.
(Fortsat fra
Og min Tjenerinde Emma Smith skal annamme alle dem, som ere givne min Tjener Joseph, hvilke ere dydige og rene for mig; og de, der ikke ere rene, men have sagt, at de vare rene, skulle gaa til Fordærvelse.
Thi jeg er Herren din Gud, og I skulle adlyde min Rost; og jeg giver min Tjener Joseph at være Herre over Meget, thi han har været tro over Lidet, og fra nu af vil jeg styrke ham.
Og jeg befaler min Tjenerinde Em- ma Smith at forblive hos og holde sig til min Tjener Joseph, og ikke til nogen Anden. Men dersom hun ikke adlyder denne Befaling, skal hun gaa til For- dærvelse, siger Herren ; thi jeg er Her- ren din Gud, og vil lade hende gaa til Fordærvelse, dersom hun ikke adlyder min Lov.
Men dersom hun ikke vil adlyde den- ne Befaling, da skal min Tjener Joseph gjflre Alt for hende, ligesom han har sagt; og jeg vil velsigne ham og for- mere ham, og give ham hundrede Fold i denne Verden, af Fædre og MOdre, Brodre og SOstre, Huse og Agre, Hu- struer og Born, og evige Livs Kroner i de evige Verdener.
12
Side 176.)
Og atter, sandelig siger jeg Dig, lad min Tjenerinde tilgive min Tjener Jo- seph hans Fejl, og da skulle hendes Fejl tilgives hende, hvori hun har syn- det imod mig, og jeg, Herren din Gud, vil velsigne hende, og formere hende og glæde hendes Hjærte.
Og atter, siger jeg, min Tjener Joseph lade ikke sin Ejendom komme ud af hans Hænder, at ikke en Fjende skal komme og Cdelægge ham; thi Satan sdger at Odelægge. Jeg er Herren din Gud, og Joseph er min Tjener; sku og se, jeg er med ham, som jeg var med Abraham, din Fader, til hans OphOjelse og Herlighed.
Nu, med Hensyn til Præstedømmets Lov, da er der mange Ting, som hen- hore dertil.
Sandelig, dersom en Mand bliver kal- det af min Fader, ligesom Aaron, ved min egen Rost, og ved hans Rost, som mig sendte, og jeg har begavet ham med dette Præstedflmmes NCgler og Myndighed, og han gj8r Noget i mit Navn efter min Lov og ved mit Ord, da begaar han ikke Synd, og jeg vil retfærdiggjore ham.
Lad Ingen derfor antaste eller an-
178
Sandhed.
gribe min Tjener Joseph; thi jeg vil retfærdiggjore ham; thi han skal bringe det Offer, som jeg fordrer af ham for hans Overtrædelser, siger Herren din Gud.
Og atter, hvad PræsleclOmmets Lov angaar — dersom Nogen giver en Jom- fru Ægteskabsløfte, og han Ønsker at ægte en Anden tillige, og den FOrste giver sit Samtykke dertil, og han da ægter den Anden, og de ere Jomfruer og ikke have givet nogen anden Mand Lofte, da er han retfærdiggjort. Han kan ikke bedrive Hor, thi de ere ham givne, thi han kan ikke bedrive Hor med det, der tilhorer ham og ingen Anden;
Og hvis ti Jomfruer blive ham givne ved denne Lov, kan han ikke bedrive Hor, thi de tilhore ham, de ere givne til ham; derfor er han retfærdiggjort.
Men dersom nogen af de ti Jom- fruer, efter at hun er ægteviet, findes hos en anden Mand, da har hun be- drevet Hor og skal gaa til Fordær- velse; thi de ere ham givne i den Hensigt at formere og opfylde Jorden, ifOlge min Befaling, samt for at opfyl- de min Forjættelse, der blev given af min Fader forend Verdens Grundvold
blev lagt, og til deres egen Ophojelse i de evige Verdener, at de maa fode Menneskers Sjæle; thi derved fort- sættes min Faders Gjerning, til hans Forherligelse.
Og atter, sandelig, sandelig siger jeg Dig, dersom Nogen, der har Noglerne til denne Magt, har en Hustru, og han lærer mit Præstedommes Lov, hvad disse Ting angaar, da skal hun tro og administrere til ham; hvis ikke skal hun gaa til Fordærvelse, siger Herren din Gud, thi jeg vil fordærve hende; men jeg vil herliggjflre mit Navn ved alle dem, der annamme og efterleve min Lov.
Derfor skal det være lovligt for mig, dersom hun ikke annammer denne Lov, at han annammer Alt, hvad jeg Her- ren, hans Gud, vil give ham, fordi hun ikke troede og gav ham efter mit Ord, og hun bliver da Overtræderen, og han er fri for Saras Lov, som gav til Abraham efter Loven, da jeg befalede Abraham at tage Hagar til Hustru.
Og nu, hvad denne Lov angaar, san- delig, sandelig siger jeg Dig, jeg vil aabenbare Dig Mere herefter, lad der- for dette være nok for denne Gang.
Se, jeg er Alpha og Omega. Amen.
SANDHED.
O sig, hvad er Sandhed ! Den ædleste Skat —
Ej kjobes for Rigdom og Guld.
Naar Troner er sunket i Glemselens Nat,
Og Satan berov.s sin Vælde saa brat,
Vil Jorden af den vorde fuld.
Ja sig, hvad er Sandhed ! Den skjonneste Dyd, Som Guder og Folk kan opnaa. Den findes i Havet, paa Bj Brg og i By, Den straaler fra Stjernernes Hære i Sky — Et Bytte, som Alle kan faa. Tyrannernes Scepter skal brydes i Hast, Naar de kæmpe mod Frihed og Ret, Men Sandh.-dens Pille bestandig staar fast, Dens Grundvold ej rokkes — dens Anker ej brast, Dens Kæmper ej kues saa let. Saa sig, hvad er Sandhed ! Fra forst og til sidst Den er Summen af Alt, som bestaar. Skjondt Himlen og Jorden omdannes forvist, Skal Sandheden stande og ej lide Brist- Den sejrer og aldrig forgaar.
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
179
MISSIONÆRER UDSENDTE ERA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 144.)
Tiltraadte
Nr.
Navne.
Præste-
Bopæl i Zion.
Ankqpi til
Hjemrejsen
Arbejdstid.
domme.
Kj'ubenhavn.
fra Kj'obhn.
172
John A. Quist
Halvfjerds
BigCottonw'd
27 Nov. 1877
23 Juni 1879
1 A. 7 M.
173
Jens Christensen
Ældste
Spring City
u << cc
23 Juni 1879
1 A. 7 M.
(2)
N. C. Flygare
Hej præst
Ogden
9 Jan. 1878
3oAug. 1879
1 A. 8 M.
174
T. A. Halgren
Ældste
Ogden
1 Juni "
7 Sept. 1878
Omt. 3 M.
l75
L. P. Nelson
Halvfjerds
Provo
CC Cl CC
30 Aug. 1879
1 A. 3 M.
176
Ole Ellingsen
Halvfjerds Lehi
11 Sept. "
5 Juli 1880
1 A. 10 M.
William Budge
Hojpræst
Paris
22 " "
29Sept. 1878
7 Dage
177
N. P. Rasmussen
Ældste
Levan
24 " "
5 Juli 1880
1 A. 10 M.
178
Goudy Hogan
Hojpræst
Orderville
CC CC CC
S Juli 1880
1 A. 10 M.
179
George Frandsen
Halvfjerds Mt. Pleasant
CC Cl CC
5 Juli 1880
1 A. 10 M.
180
Lars Svendsen
Hojpræst
Moroni
CC CC CC
2 April 1880
1 A. 7 M.
181
J. A. Halvorsen
Halvfjerds
Salt Lake City
CC CC CC
5 Juli 1880
1 A. 10 M.
182
Chr. Jensen ■
Halvfjerds
Mt. Pleasant
CC CC CC
S Juli 1880
1 A. 10 M.
183
N. M. Andersen
Ældste
Ephraim
-, - CC CC
5 Juli 1880
1 A. 10 M.
184
L. M. Olson
Ældste
Ephraim
CC C CC
29 Aug. 1881
2 A. 11 M.
(2)
Jens Hansen
Halvfjerds
Spanish Fork
20 Nov. "
30 Aug. 1879
Omt. 9 M.
185
Anders Peter Rose
Halvfjerds
Hyrum
CC CC Cl
28 Aug. 1880
1 A. 9 M.
186
Gustav Andersen
Halvfjerds
Hyrum
CC Cl CC
30 Aug. 1879
Omt. 9M.
187
C. H. Monson
Halvfjerds Richmond
:c cc cc
5 Juli 1880
1 A. 8 M.
188
Peter Andersen
Ældste
Echo
CC CC CC
8 Juli 1880
1 A. 8 M.
189
C. M. BergstrOm
Halvfjerds
Salt Lake City
cc cc cc
■5 Juli 1880
1 A. 8 M.
190
Jonas Halvorsen
Halvfjerds
Richmond
Cl IC CC
28 Aug. 1880
1 A. 10 M.
191
Anders Hanson
Halvfjerds
West Jordan
Cl CC CC
28 Aug. 1880
1 A. 10 M.
192
Ola Nilsson
Ældste
Millville
Cl CC CC
5 Juli 1880
1 A. 8 M.
J93
Charles Anderson
Halvfjerds
Grantsville
CC Cl 11
5 Juli 1880
1 A. 8 M.
194
Andrew Hammer
Hojpræst
Mill Creek
20 Maj 1879
S Juli 1880
1 A. 2 M.
(2)
C. C. Asmussen
Halvfjerds
Salt Lake City
-), ic cc
28 Aug. 1880
1 A. 3 M.
tø
Andrew Jenson
Halvfjerds Pleas't Grove
11 Juni "
7 Sept. 1881
2 A. 3 M.
5ir
P. D. S. Lund
Hojpræst
Spring City
CC CC CC
23 Juni 1879
12 Dage
(2)
Niels Wilhelmsen
Hejpræst
St. Charles
19 Aug. "
j5i Aug. 1 88 1
Omt. 2 A.
!95
Ole C. Sonne
Halvfjerds
Mendon
CC CC CC
28 Aug. 1880
Omt. 1 A.
190
John Eyvindson
Ældste
Spanish Fork
12 Sept. "
f8 Juli 1881
1 A. 10 M.
197
Jacob B. Johnson
Ældste
Spanish Fork
CC CC CC
+8 Juli 1881
1 A. 10 M.
198
Carl J. Oberg
Ældste
Salt Lake City
30 " "
Juni [880
Omt. 9 M.
199
Chr. Jensen
Ældste
Moroni
CC CC CC
29 Aug. 1 881
1 A. 11 M.
200
C. A. Christensen
Ældste Fount Green
CC CC CC
5 Juli 1880
Omt. 10 M.
201
L. C. Mariager
Ældste Kanab
CC CC CC
20 Juni 1881
1 A. 9 M.
202
E. 0. Bylund
Ældste
Santaquin
c .- CC CC
20 Juni 1881
1 A. 9 M.
203
Niels Thomsen
Ældste
Ephraim
CC II CC
2 April 1880
Omt. 7M.
204
N. C. Larsen
Halvfjerds Manti
cc cc cc
5 Juli 1880
Omt. 10M.
205
ChristenL. Hansen
Hojpræst Gunnison
CC CC CC
5 Juli 1880
Omt. 10M.
206
Christian Olson
Ældste iFairview
CC Cl CC
20 Juni 1881
1 A. 9 M.
207
N. B. Adler
Halvfjerds Spring City
CC CC CC
29 Aug. 1881
1 A. 11 M.
208
Mons Nilsson
Halvfjerds Ephraim
CC IC CC
20 Juni 1 88 1
1 A. 9 M.
209
Ludvig Suhrke
Halvfjerds,Soda Springs
CC CC CC
|;25Dec.i88i
2 A. 3 M.
210
H. F. F. Thorup
Halvfjerds'Salt Lake Citv
11 Nov. "
20 Juni 1881
1 A. 7 M.
211
John T. Thorup
Ældste
Salt Lake City
CC CC CC
20 Juni 1881
1 A. 7 M.
212
Ole N. Stohl
Havlfjerds
Brigham City
cc cc cc
29 Aug. 1881
1 A. 9 M.
213
Jacob Hansen
Ældste
BearRiv'rCity
CC CC CC
20 Juni 1881
1 A. 7 M.
214
Peder Nielsen
HalvfjerdsjWashington '
CC CC CC
28 Aug. 1880
Omt. 9M.
215
Hans Funk
Hejpræst Lewiston
29 Nov. "
29 Aug. 1881
1 A. 9 M.
216
Isaac SOrenseu
HalvfjerdsMendon
C. CC CC
20 Juni 1881
1 A. 7 M.
217
Peter Nilsson
Ældste
Smithfield
CC CC CC
20 Juni 1881
1 A. 7 M.
218
A. L. Skanchy
Hej præst
Logan
2oDecbr."
29 Aug. 1881
1 A. 8 M.
219
Fred. Lundberg
Ældste
Logan
cc cc cc
20 Juni 1 88 1
1 A. 6 M.
220
Peter A. Nielsen
Ældste
Draper
7 Jan. 1880
20 Juni 1 881
J
Omt. \ A.
-Besogende. |Fra Island. jFra Hamborg. Dode.
180
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
172. Han var ftfrst omrejsende Æld- ste i og senere Præsident for Gøte- borgs Konference; rejste hjem som Le- der for det 50de Emigrantselskab.
John Anderson Quist er fodt d. 9de Decbr. 1845 i Nærheden af Kongelf, Bohus Læn, Sverige, blev dtfbt af F. W. Bondnivier d. 7de Juni 1863 i NorrkOping, virkede som Missionær i omtrent sex Aar, tre Aar i Norge og den ovrige Tid i Goteborgs Konfe- rence; og emigrerede til Utah i 1869. Han bor fremdeles i Big Cottonwood, Salt Lake County, Utah.
173. Han virkede en Tid som omrej- sende Ældste i Aarhus Konference og derefter som Præsident for Aalborg Konference.
Jens Christensen er ffidt d. 16de Januar 1838 i Trv, Torslev Sogn, HjOrring Amt, Danmark, blev dobt af Jens Nielsen d. 2den Juni 1861, vir- kede i omtrent to Aar som Missionær i Vendsyssel og emigrerede til Utah i 1863. Han bor fremdeles i Spring City, Sanpete County, Utah. (2). Nils Chr. Flygare (Se Nr. 126) præsiderede over Missionen.
174. Han virkede hovedsagelig i Fin- land (Stockholms Konference) og rejste hjem for daarlig Helbreds Skyld.
Truls A. Halgren er f6dt d. 5te Januar 1835 i KlBrup, i Nærheden af Malm«, Sverige, blev debtaf L. Nil- son d. 26de Aug. 1858, virkede som Missionær i Stockholms Konference i over 5 Aar, ftirst i Vestmanland, der- efter som den forste Missionær paa Gen Gotland, og senere som omrej- sende Ældste i hele Stockholms Kon- ference, emigrerede til Utah i 1864. Hans Hjem er fremdeles i Ogden, Utah.
175. Han virkede i Skaane Konfe- rence, hovedsagelig i Kristianstads og Carlcronas Grene.
Lars Peter Nelson er fodt d. 25de August 1835 i Onnestad, Kristianstads Læn, Sverige, blev dttbt d. 8de Novbr. 1852 af J. H. Christensen og emigre- rede til Utah i 1853 — 1854. Han bor for Nærværende i Provo, Utah County, Utah.
176. Han virkede som omrejsende Ældste i Norge.
* William Budge, Præsident for den europæiske Mission, kom fra England paa BesCg. Han overværede Forsam- linger i Aarhus og Kjobenhavn.
177. Han virkede ftfrst paa Lolland og Falster og præsiderede derefter over Aalborg Konference; rejste hjem som Leder for det 52de Emigrantselskab.
Niels Peter Rasmussen er fodt d. 27de Oktbr. 1843 i Nykjdbing paa Falster, Danmark, blev dobt af P. C. Nielsen d. 3die Juli 1861, virkede som Missionær paa Falster i omtrent et halvt Aar osj emigrerede til Utah i 1862. Han bor for Nærværende i Levan, Juab County, Utah.
178. Han virkede som omrejsende Ældste i Norge.
Goudy Hogan, en Son af Erik G. M. Hogan, (Se Nr. 7) er fodt d. 16de Septbr. 1 828 i Tins Præstegjæld,Thele- marken, Norge, emigrerede med sine Forældre til de Forenede Stater i Ame- rika i 1837, blev dobt af John Killian i Januar 1843 og rejste til Utah i 1848. Han bor fremdeles i Orderville, Kane County, Utah.
179. Han virkede i Aarhus Konfe- rence, hovedsagelig paa Fyen.
George Frandsen er fflclt d. 31 te Maj 1834 paa Langeland, Danmark, blev dttbt af Lars Jensen d. 27de Novbr. 1855 og emigrerede til Utah i 1855. For Nærværende fungerer han som Biskop for Price River Ward. Emery County, Utah.
180. Han virkede en Tid som For- stander for Aarhus Gren og derefter som Præsident for Aarhus Konference.
Lars Svendsen er fodt d. 16de Oktbr. 1826 i Jylland, Danmark, blev dobt af Hans Jensen d. 7de Marts 1856 og emigrerede til Utah i 1858. Han bor fremdeles i Moroni, Sanpete County, Utah.
181. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i Norge og præsiderede senere over Skaane Konference.
John Anton Halvorsen er ffidt d. 3die August 1842 i Vaale Præstegjæld, Jarlsberg og Laurvik Amt, Norge, blev dobt af Bengt M. Ravsten d. 8de Marts 1866, virkede som omrejsende Ældste i Skaane Konference i 4 Aar
Missionærer udsendte fra Zion tie Skandinavien.
181
og emigrerede til Utah i 1870. Han bor for Nærværende i 4de Ward, Salt Lake City.
182. Han virkede som omrejsende Ældste i to Grene af Kjøbenhavns Kon- ference.
Chr. Jensen er fedt d. 7de Juni 1835 paa Lolland, Danmark, blev debt af Axel Tulgren d. 5te Novbr. 1854 og emigrerede til Utah i 1856. Han bor fremdeles i Mount Pleasant, Sanpete County, Utah.
183. Han virkede i Aalborg Konfe- rence, forst i Vendsyssel og derefter som Forstander for Aalborg Gren.
Niels M. Andersen er fedt d. 8de April 1850 i Hune Sogn, Hjørring Amt, Jylland, Danmark, blev dobt af P. C. Andersen d. 8de April 1858 og emigrerede til Utah i 1861. Han dode paa Deseret Hospital (Salt Lake City) d. 13de Septbr. 1883.
184. Han virkede i et Aar som om- rejsende Ældste og derefter i to Aar som Præsident for Stockholms Kon- ference.
Lars Magnus Olson er fedt d. 17de Maj 1851 i Arvika, Sverige, blev debt af Ole Hansen d. 27de Septbr. 1865 og emigrerede til Utah i 1868. Han bor fremdeles i Ephraim, Sanpete County, Utah. (2). Jens Hansen (Se Nr. 58) virkede
som omrejsende Ældste i Kjøbenhavns
Konference.
185. Han virkede fOrst i Aalborg Konference og senere i Aarhus Kon- ference. (
Anders Peter Rose er fedt d. 8de Novbr. 1828 i Vejle, Jylland, Dan- mark, blev debtaf P. Nielsen d. 16de Juli 1860, virkede nogle faa Maaneder som Missionær og emigrerede til Utah i 1 861 . Hans Bopæl er fremdeles i Hyrum, Cache County, Utah.
186. Han virkede som omrejsende Ældste i Norge.
187. Han virkede som omrejsende Ældste i Goteborgs Konference.
Chr. H. Monson er fodt d. 16de Juni 1837 i Nærheden af Frederiksstad, Norge, blev debt af Svend Larsen d. 4de April 1853, virkede i Evangeliets Tjeneste i Drammens Gren et Par
Aar og emigrerede i 1857. Han bor for Nærværende i Richmond, Cache County, Utah.
188.. Han virkede som omrejsende Ældste i Norge.
189. Han virkede som omrejsende Ældste i Stockholms Konference.
Carl Magnus BergstrOm er fedt d. 7de Marts 1833 i Carlstad, Sverige, blev dobt af J. P. Wrelberg i Marts 1 861 og emigrerede til Utah i 1862. Han bor fremdeles i Salt Lake City,' Utah.
190. Han virkede som omrejsende Ældste i Aalborg Konference og senere som Præsident i Norge.
191. Han virkede som omrejsende Ældste i Skaane Konference.
Anders Hanson er fodt d. 18de Januar 1838 i Valdby, Malmabus Læn, Sverige, blev debt af Jens Jenson d. 10de Maj 1857, virkede som Missio- nær i Skaane Konference i omtrent to Aar og emigrerede til Utah i 1861. For Nærværende bor han i West Jor- dan, Salt Lake County, Utah.
192. Han virkede som omrejsende Ældste i Skaane Konference.
Ola Nilsson er fedt d. 3die April 1836 i Ostra Odaslef, Skaane, Sverige, blev debt af Peter Nilsson d. 4de Febr. 1864 og; emigrerede til Utah i 1865. Han bor for Nærværende i Millville, Cache County, Utah.
193. Han virkede som omrejsende Ældste i og senere som Præsident for Goteborgs Konference.
194. Han virkede i Norge. Andrew Hammer er fodt d. 15de
Juli 1816 i OsterrisOer, Norge, blev dobt af Jens Olsen i Novbr. 1853 og emigrerede til Utah i 1854. Han bor for Nærværende i Mill Creek, Salt Lake County, Utah. (2). Carl C. Asmussen (Se Nr. 71) præsiderede over Kjøbenhavns Konfe- rence.
(2). Andrew Jenson (Se Nr. 1 10) ar- bejdede paa Kontoret i KjObenhavn og bestyrede Missionen en kort Tid efter Wilhelmsens Ded.
P. D. S. Lund kom til Danmark for at besOge sine Slægtninge.
(Fortsættes paa Side 183.)
182
ReDAKTIONSHEM/KRKNINGER.
tfwnm,
Et Maanedss'.irift.
ANDREW JENSON,
Redakter og Udgiver,
STJBSKRIPTIONSPBIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om A «rct i Forskud, med sex Præmieblade.
En Dollar for Bladet alene.
Salt Lake City,
December 1883.
BETRAGTNINGER VED AAR- GANGENS SLUTNING.
Med nærværende Nuraer slutter Mor- genstjernen sin 2den Aargang, hvis Indhold, saavidt vi véd, har givet al- mindelig Tilfredshed. Vi har ikke alene indlOst alle vore Lofter, som vi gav vore Abonnenter ved Aargangens Begyn- delse, men tillige offentliggjort vigtige Afhandlinger, som vi den Gang ikke havde til Hensigt at trykke for Nær- værende. I Stedet for kun at indrykke Abrahams Bog med Illustrationer, som vi lovede, har vi saaledes givet en Over- sættelse af hele det hojst interessante Værk „Pearl of Great Price"(Den koste- lige Perle), som aldrig tidligere har været udgivet som et samlet Hele paa Dansk. Dette haaber vi har vundet vore Læse- res Bifald, selv om det har gjort mer eller mindre Indgreb i Offentliggjorelsen af „Erindringer fra Missionen i Skandi- navien", der imidlertid vil komme til sin fulde Ret i tredie Aargang. Selv foler vi os særdeles tilfreds med Missionær- listen, der indeholder en Mangfoldighed af paalidelige Datum, som vil blive af stor Betydning for Reference i Frem- tiden. I alle Tilfælde, hvor de korte biografiske Oplysninger mangle, er Skyl- den ikke vor, men deres, hvis Pligt det var at have indsendt dem. L^den at have til Hensigt at dadle eller kaste Skygge paa vore Landsmænd, der besidde en Mængde særdeles gode Egenskaber, kan vi næppe undlade i Forbindelse hermed
at bemærke, at der hos mange af dem findes en næsten utilgivelig SlOvhed og Ligegyldighed for Alt, hvad der hen- hrjrer til Literatur og Oplysning, og naar enkelte af vore Troesfæller, som ere komne fra andre Dele af Verden, ved visse Lejligheder have udvist en Slags Ringeagt over for vor Nationalitet, og ved deres Ord og Handlinger noksaa tydeligt have tilkjendegivet deres Me- ning om, at vi staa paa et lavere Udvik- lingstrin end „visse Andre", nodes vi næsten til at indromme, hvor nfidig vi end ville, at denne deres Tænkemaade heller ikke er aldeles uden Grund. At de allerfleste af os, som have annammet Evangeliet, tilhorte den saakaldte lavere Klasse, paa Grund af vor Fattigdom og ringe Undervisning, er Noget, som vi ikke kunne eller ville nægte, men idet vi, formedelst vor Lydighed til Evangeliets Principer, ere blevne bragte til et frit Land, hvor vi ikke længere ere under- trykkede, men have Rettigheder i Lig- hed med andre frie Mænd og Kvinder, er det ikke nodvendigt, at vi altid skulle forblive fattige og uvidende. Tværtimod skulde vi drage den storst mulige For- del af vore nye Omgivelser, og prflve paa at indhente saa meget som muligt af den Uddannelse og Undervisning, som af naturlige Grunde blev os nægtet i vore yngre Aar. Vare vi fattige og under- trykkede fflr, er det Herren velbehage- ligt at velsigne os med „det ovrige For- nødne", efter at vi forst have sogt „Guds Rige og hans Retfærdighed". Vare vi uoplyste fOr, er Herrens Ord nu til os, at vi skulle „studere og lære, blive be- kjendte med alle gode BCger, med Sprog og Tungemaal og Folk". (Pagtens Bog 90de Stk., 15de V.; ny Udgave). Det ses altsaa tydeligt, at Herren ikke onsker, at hans Folk skulle forblive i den Stilling, som de fleste af dem vare i, da de fflrst bleve dragne ind i Evangeliets Net, men at de skulle gjfire Fremgang ved Stu- dium og Virksomhed, indtil vi, ligesom Præsident Taylor siger, overgaar Ver- den ligesaa meget med Hensyn til viden- skabelig Oplysning, som vi nu gjore i Henseende til vor Kundskab om Frels- ningsplanen og Evangeliets Principer. Som et skandinavisk Folk ere vi vel-
Missionærer udsendte fra Zion tie Skandinavien.
183
signede af Herren med en ligesaa god Forstand og ligesaa lette Fatteevner, som andre Folk. Alt hvad vi mangle er Udvikling. Lad os derfor bygge paa den Grundvold, som vor himmelske Fa- der har lagt for os, og anvende i det mindste en liden Del af vor Tid til at læse og samle Kundskab, saa at vi ikke i nogen Henseende skulle staa tilbage for andre Nationaliteter.
Vi burde alle bestræbe os for at lære det engelske Sprog, igjennem hvilket vi ville annamme de fleste af vore Vel- signelser, uden derfor at glemme vort Modersmaal. Morgenstjernen gjor Fordring paa at have en særdeles vig- tig Mission at udføre hvad vore skan- dinaviske SOskendes Oplysning angaar, og derfor burde den beredvilligt under- stottes og læses af alle rettroende Sidste- Dages Hellige af skandinavisk Her- komst. Den gjor Fordring paa at være aldeles paalidelig i alle sine Beretnin- ninger, og naar den til næste Aar vil udkomme to Gange om Maaneden, med et Indhold, der vil blive endnu mere omfattende, forskjeliigt og interessant end tidligere, og den desuden vil blive udstyret med smukke originale Billeder, tror vi, at den vil være Alt, hvad der med Rimelighed kan forlanges, og blive
fuldkommen tilfredsstillende for Alle, hvis Smag ikke er bleven fordærvet ved Læsning af lav og fordærvende Literatur, eller af andre Aarsager. Læs forfivrigt ,, Indbydelsen" paa dette Numers sid- ste Side. '
EMIGRANTERS ANKOMST.
Den 19de Oktbr. forlod 122 skandi- naviske Emigranter KjCbenhavn med Dampskibet „Milo", under Ledelse af Ældste Hans JtJrgensen, samt fOlgende andre tilbagevendende Zionsældster: V. L. Sherner, Chr. Poulsen, Niels Larsen, Anders Jenson fra St. Charles, J. D. Olsen og John Wink. Efter en storm- fuld Rejse over Nordsoen ankom Sel- skabet sildig om Aftenen d. 22de til Hull, hvor fra Rejsen fortsattes med Jærnbanen til Liverpool den fClgende Dag. Her indlogeredes Emigranterne paa „Temperance Hotel", Duke Street Nr. 75, indtil den 27de, da de gik om- bord paa Dampskibet „Wisconsin" til- ligemed nogle engelske Emigranter, og afsejlede fra Liverpool samme Dags Eftm. Trods det urolige Vejr og stærke Modvind landsatte., Wisconsin"sin kost- bare Ladning i New York d. 7de Novbr. Den 8de fortsatte de Hellige Rejsen vestpaa med Erie-Jærnbanen og ankom efter en heldig Rejse til Ogden, Utah, om Aftenen d. 14de. Den 15de ved Mid- dagstid naaede den Del af Selskabet, som skulde sydpaa, Salt Lake City i god Behold.
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
(2). Niels Wilhelmsen (Se Nr. 41) præsiderede over Missionen efter N. C. Flygare, udgav en ny og forbedret Ud- gave af Mormons Bog paa Dansk og dflde af Stensmerter i KjObenhavn d. iste August 1881.
195. Han virkede i Aalborg Konfe- rence, hovedsagelig i Frederikshavns og Sæby Grene.
Ole C. Sonne er fedt d. 2den Febr. 1822 i Klitgaard, Aalborg Amt, Jyl- land, Danmark, blev dobt af Rudolf Glode d. 2den April 1856, virkede en Tid som Missionær i Aalborg Kon- ference og emigrerede til Utah i 1858. Han bor for Nærværende i Mendon, Cache County, Utah.
Side 181.)
196. Han præsiderede over den is- landske Mission.
197. Han virkede paa Island i For- ening med Eyvindson.
Jacob Baldvin Johnson er fodt d. 21de Maj 1843 i Hunavandsyssel paa Island, emigrerede til Amerika i 1876 og opholdt sig nogle Maaneder i Manitoba (en af Islændere beboet Landsdel i de engelske Besiddelser). I 1877 rejste han til Utah og ankom d. 8de Aug. til Spanish Fork, hvor han blev dftbt d. 6te Septbr. næstføl- gende og hvor han fremdeios bor.
198. Han virkede forst i Stockholms og senere i GOteborgs Konference.
199. Han arbejdede fttrst som For-
184
MlSSIOX.ERR UDSENDTE FRA ZlON TIL SKANDINAVIEN.
stander for Aarhus Gren og præsiderede siden over Aarhus Konference.
Christen Jensen er født d. 28de Oktbr. 1 848 i Farre, Skanderborg Amt, Jylland, Danmark, emigrerede til Utah i 1862 og blev døbt paa Rejsen d. 27de Juni i Florence. Han bor fremdeles i Moroni, Sanpete County, Utah.
200. Han præsiderede over Randers Gren af Aarhus Konference.
Chr. Anton Christensen er født d. 20de Febr. 1836 i Tolstrup, Skander- borg Amt, Jylland, Danmark, blev døbt af S. Petersen d. 25de Aug. 1859 og emigrerede til Utah i 1861. Han bor fremdeles i Fountain Green, San- pete County, Utah.
201. Han arbejdede i Aalborg Kon- ference, forst som Forstander for Hjør- ring og derefter for Aalborg Gren; han døbte 23.
Laurence C. Mariager er fedt d. 8de Oktbr. 1848 i Vinneberg Skole, Hjor- ring Amt, Danmark, blev dobt af J. C. A. Weibye d. 23de April 1860 og emi- grerede til Utah samme Aar. Han bor fremdeles i Kanab, Kane County, Utah og fungerer som County-Skriver for Kane County.
202. Han virkede som omrejsende Ældste i Stockholms Konference.
E. O. Bylund er fodt d. 10de Januar 1840 i Sverige, blev døbt af L. P. Peterson d. 8Je Juni 1862, virkede som Missionær i omtrent to Aar og emigrerede til Utah i 1864. Han bor fremdeles i Santaquin, Utah County, Utah.
203. Han virkede i Kjøbenhavns Kon- ference, hovedsagelig paa Lolland og Falster, og rejste hjem paa Grund af daarlig Helbred.
204. Han virkede i Aalborg Konfe- rence, fornemmelig paa Thyland.
Niels Chr. Larsen er fodt d. 18de Januar 1843 ' Gjerum Sogn, Hjørring Amt, Danmark, blev dobt af Niels Christensen (Lie) d. iste Jan. 1862, virkede som Missionær i fire Aar, først i Vendsyssel og senere i Aalborg Kon- ference, døbte omtrent 100 Personer og emigrerede til Utah i 1868. Han bor fremdeles i Manti, Sanpete County, Utah.
205. Han virkede i Aalborg Konfe- rence, mest i Vendsyssel.
Christen L. Hansen er fodt d. 27de De<:br. 1820 i Vinneberg- Sogn, Hjør- ring Amt, Danmark, blev dobt af Soren Jensen d. 7de Aug. 1853, vir- kede som Missionær i Vendsyssel i 5.} Aar og emigrerede til Utah i 1859. Han bor fremdeles i Gunnison, San- pete County, Utah.
206. Han virkede i Stockholms Kon- ference.
Christian Olson er født d. 23de Febr. 1 841 paa Gotland, Sverige, blev dobt af John F. Oblad- d. iste Januar 1864, virkede som Missionær paa Gotland i omtrent et Aar og emigrerede til Utah i 1868. Han bor fremdeles i Fairview, Sanpete County, Utah.
207. Han virkede en kort Tid som omrejsende Ældste i Skaane og præside- rede derefter over Skaane Konference.
Nils B. Adler er fodt i Malmø, Sve- rige, blev dobt af A. W. Winberg d. 15de Juni 1853, virkede i flere Aar som Missionær og emigrerede til Utah i 1858. Han bor for Nærværende i Spring City, Sanpete County, Utah.
208. Han virkede som omrejsende Ældste i Skaane Konference.
Mons Nilsson er født d. 19de Decbr. 1834 i Skaane, Sverige, blev døbt d. 6te April 1860 og emigrerede til Utah i 1862. Han bor fremdeles i Ephraim, Sanpete County, Utah.
209. Han virkede i den tyske Del af Missionen, fornemmelig i Kiel, Ham- borg og Liibæk, og var flere Gange fængslet for Evangeliets Skyld. I Kiel grundlagde han en Gren af Kirken.
Ludvig Suhrke er født i Mecklen- burg-Schwerin, Tyskland, d. 1 1 te Maj 1 837, blev døbt i Frederiksstad, Norge, i 1864 af Peter Petersen og emigrerede til Utah i 1866. Han bor for Nær- værende i Soda Springs, Oneida Co., Idaho.
210. Han arbejdede i Kjøbenhavns Konference, hovedsagelig som Forstan- der for Syd og Vest Sjællands Gren.
Herman F. F. Thorup er født i KjØ- benhavn, Danmark, d. 19de April 1849, blev døbt d. 25de Aug. 1861, virkede som Missionær paa Syd Sjælland i om-
Missionærer udsendtefra Ziox til Skandinavien.
185
trent k Aar. emigrerede fra Danmark i 1868 og ankom, efter nogle Maane- ders Ophold i Stålerne, til Utah i Au- gust 1869. Han bor for Nærværende i iste Ward, Salt Lake City.
211. Han virkede i Aarhus Konfe- rence, fornemmelig paa Fyen, i omtrent g Maaneder; derefter arbejdede han i Aalborg Konference og præsiderede det meste af Tiden over Hjorting Gren.
John Theobald Thorup er fod ti Kj6- benhavn, Danmark, d. 25de Maj 1856, blev debt af sin Fader H. A. Thorup d. 3die Aug. 1866 og emigrerede til Utah i 1868. Han bor for Nærværende i iste Ward, Salt Lake City, Utah.
212. Han virkede en Tid som omrej- sende Ældste i og senere som Præsident for Goteborgs Konference.
Ole Nilson Stohl er fedt d. 9de Novbr. 1835 i Malmo, Sverige, blev dobt af Johan Anderson d. 16de Jan. 1854 og blev i 1855 udsendt som Mis- sionær. Han virkede ferst paa Sjæl- land, Danmark, derefter i Stockholms Konference, og da Norrkopings Kon- ference blev oprettet i 1858 beskikke- des han til sammes Præsident. Denne Stilling indehavde han i fire Aar til han i 1862 emigrerede til Utah. Hans nærværende Bopæl er i Brigham City, Utah.
213. Han virkede i Kjobenhavns Kon- ference, fornemmelig paa Lolland og Falster.
Jacob Hansen er fodt d. 21de Novbr. 1842 i Klovtofte, Kjobenhavns Amt, Sjælland, Danmark, blev dobt af Jens Jensen d. 2den Juli 1866 og emigrerede til Utah i 1867. Han bor fremdeles i Bear River City, Box Elder County, Utah.
214. Han virkede i Aarhus Kon- ference.
Peder Nielsen blev fodt d. 22de Febr. 1813 i KrOllerup, Vejle Amt, Jylland, Danmark, blev dCbt af A. Andersen d. 3die Marts 1853, emigre- rede til Utah i 1854, og bosatte sig i Ephraim, Sanpete County. I 1861 blev han kaldet til at gaa som Missio- nær og Nybygger til det sydlige Utah, hvor han senere beklædte mange vig- tige Tillidsposter. Han afgik ved Do-
den som en trofast Sidste-Dages Hel- lig d. 9de April 1883 paa sin Bopæl i Washington, Washington Co., Utah.
215. Han arbejdede i og præsiderede senere over Kjøbenhavns Konference.
Hans- Funk er fodt d. 15de Maj 1839 paa Bornholm, Danmark, blev dobt af C. G. Larsen d. 4de Novbr. 1855 og emigrerede til Utah i 1861. Han bor fremdeles i Lewiston Ward, Cache County, Utah.
216. Han arbejdede i Kjobenhavns Konference, fornemmelig som Forstan- der for Nordvest Sjællands Gren.
Isaac Sorensen er fedtd. 24de Febr- 1840 i Haugerup, Soro Amt, Sjælland, Danmark, blev debt af A. Andersen d. 1 8de Juni 1855 og emigrerede til Utah i 1857. Han bor fremdeles i Mendon, Cache County, Utah.
217. Han arbejdede i Geteborgs Kon- ference, hovedsagelig i Halmstads Gren.
218. Han udferte en særdeles god Mission i det nordlige Norge, hvor han virkede som Forstander for Trond- hjems Gren.
219. Han virkede i Goteborgs og se- nere i Stockholms Konference.
Frederik Lundberg er fedt d. 26de April 1855 i Trollhætten, Elfsborgs Læn, VestergOtland, Sverige, emigre- rede med sine Forældre til Utah i 1862 og blev debt af sin Fader Solo- mon Lundberg i Logan d. 10de Setbr. 1866. Han bor fremdeles i Logan, Cache County, Utah.
220. Han arbejdede i Kjobenhavns Konference, hovedsagelig paa Bornholm.
Peter Anton Nielsen er fedt cl. 12te Maj 1845 i Odense paa Fyen, Danmark, blev debt af Knud Petersen d. 22de Febr. 1862, virkede som Missionær paa Sjælland i omtrent 2} Aar, en Del af Tiden som omrejsende Ældste i hele Kjobenhavns Konference, og emi- grerede til Utah i 1865. Han bor fremdeles i Draperville, Salt Lake County, Utah.
TILLÆG.
Nr. 56. Lars Peter Edholm er fedt d.
25de Juli 1825 i Jemtland, Sverige, blev
debt af A. M. Nordfors om Efteraaret
1859, emigrerede fra Skandinavien i 1860
186
Nyheder.
og ankom til Utah i 1861. For Nærvæ- rende bor han i Milton, Morgan County, Utah.
Nr. 88. Peter Brown er ffidt d. 24de Septbr. 1840 i Frederiksstad, Norge, emi- grerede tilligemed sine Forældre til Utah i 1854 — 1855. Under Rejsen blev han om Sommeren 1855 dObt i Missouri- Floden. For Nærværende bor han i Coalville, Summit County, Utah.
Nr. 98. Anders Pontus SOderborg (ikke S6derberg)er fodt d. 6te Febr. 1831 i Goteborg, Sverige, blev dobt af John Van Cott d. 2den Juli 1860, virkede i omtrent fire Aar som Missionær, det fdrste Aar som Konferenceskriver og de sidste tre Aar som Præsident for GOteborgs Konference; emigrerede til
Utah i 1864. For Nærværende bor han i 19de VVard, Salt Lake City-
Nr. 120. Samuel Johnson er fodt d. 25de Marts 1 831 i Tegneby Sogn, GOte- borgs Læn, Sverige, blev dodt af Ma- thias Nilson d. 13de Jan. 1857 i Gote- borg, virkede som Missionær af og til i omtrent fem Aar og emigrerede til Utah i 1862. For Nærværende bor han i 7de Ward, Salt Lake City, Utah.
Nr. 144. Axel Tullgren er fedt cl. ute April 1826 i DcSmmelstrup, Halmstad Læn, (Halland) Sverige, blev dobt af John E. Forsgren i Kjtibenhavn i 1850, vir- kede som Missionær paa Sjælland i omtrent to Aar, og emigrerede til Utah i 1854 — 1S55. Han bor for Nærværende i Spring City, Sanpete County, Utah.
NYHEDER.
Utalt. En skandinavisk Pige ved Navn Josephine Petersen, 19 Aar gam- mel, som tjente i 11 te Ward, Salt Lake City, forbrændte sig saa slemt om Afte- nen d. 15de Septbr., at hun den følgende
Dag afgik ved Doden. General VV.
T. Sherman ankom d. 22de Septbr. til
Salt Lake City paa et BesOg. L. T.
Pritchett, en Brændevinshandler, blev om Aftenen d. 15de Septbr. dræbt i Mt. Pleasant, Sanpete Co., af en ukjendt
Haand. J. M. Barlow, et Expresbud
for Utah og Nordbanen, begik Selvmord ved Skydning d. 26de Septbr. i Ogden.
Biskop Charles E. Robison, af Mont-
pelier, Bear Lake Co., Idaho, dOde d. 26de Septbr. i Whitlaker, Syd Carolina, hvor han virkede som Missionær. Hans Legeme blev sendt til Montpelier, hvor Begravelsen fandt Sted. Hans Fader, Lewis Robison, dode den paafolgende iste Novbr. i Salt Lake City, lidt over 67 Aar gammel. Betty Green, en al- drende Dame, blev overkjort og dræbt af et Jærnbanetog i American Fork d.
iste Oktober. Halvaarskonferencen,
som begyndtes i Salt Lake City d. 5te og sluttedes den 7de Oktbr., var særde- les vel besogt og interessant. Kraftige Taler bleve holdte og gode Lærdomme
givne. 92 Missionærer bleve kaldede, hvoraf 44 skulde gaa til de Forenede Stater, iS til Storbritannien, [9 til Skan- dinavien, 6 til Svejts og Tyskland, 1 til Rusland. 2 til Osterrig, 1 til Kanada 02 1 til Indianer-Territoriet. Over 20 af disse Brcdre havde allerede begivet sig til deres Arbejdsmarker, medens en Del begave sig paa Rejsen d. 9de Oktbr.
og Andre d. 16de s. M. John S. Full-
mer sen., en af Kirkens ledende Mænd i dens tidligere Dage, dtfde i Springville, Utah Co., d. 8de Oktbr., 76 Aar gam- mel. Edward Hunter, Kirkens præ- siderende Biskop, d6de paa sin Bopæl i Salt Lake City d. 16de Oktbr., 96 Aar "og 4 Maaneder gammel. Begravelsen fandt Sted fra Assembly Hall d. 19de.
En Ildebrand odelagde Causey, Har-
kins & Kos. Sktijteloberbygning paa West Temple Street i Salt Lake City d.
27de Oktbr. Tab 10,000 Dollars. Wm.
Ferguson, af Meadow Creek, Millard Co., blev d. 2den Novbr. af Vanvare skudt og dræbt af sin Fætter, medens de to vare
paa Dyrejagt sammen i Bjærgene.
Den 8de Novbr. blev den sidste Sten for nærværende AarsVedkommende lagt paa Tempelmuren i Salt Lake City. Murene ere nu 85 Fod og 4 Tommer hoje og 6
Rettelser.
187
Fod tykke paa poppen samt færdige til
at modtage Tagtommerct. Apostel- C.
C. Richdode paa sin Bopæl i Paris, Bear Lake Co., Idaho, d. 17de Novbr. i en Alder af 74 Aar.
Indiana. S. R. Marks og D. F. Davis, to „Mormons-Missionærer, der virkede i Staten Indiana, ble ve Nat- ten mellem d. 12te og 13de Septbr. over- faldne, tjærede og fjærede af omtrent 53 Voldsmænd i Nærheden af Laurel, Franklin Co., for ingen anden Aarsag, end at de havde prædiket Evangeliet.
Ollio. I Cleveland er man i Færd med at organisere et hemmeligt Forbund, der skal virke for Polygamiets Under- trykkelse i Utah.
Danmark. Man er for Nærvæ- rende sysselsat med at undersøge Bund- forholdene i Middelfart Sund i den Hen- sigt at anlægge en fast Bro over Lillebelt.
Sverige. En ny Telegrafkabel er med en Bekostning af 85,000 Kroner ble- ven nedlagt over Oresund mellem Hil- desborg i Sverige og Vedbæk paa Sjæl- land, Danmark.
Xorge. Dymphna Expedition ankom lykkeligt og vel til Varde" d. 10de Ok- tober, efter at have tilbragt mange Maa- neder i Isen.
Ægypten. El Mhadi, den saakaldte falske Profet, har i en længere Tid sta- dig omgivet sig med bevæbnede Skarer for at imodstaa de ægyptiske Tropper, og flere Smaakampe have tidligere fun- det Sted,- men for nylig stod et af- gjttrende Slag i Nærheden af Elobeid, i hvilket El Mhadi med omtrent 30,000 Mand aldeles Odelagde den ægyptiske Hær (omtrent 10,000 Mand stærk) under Hicks Pasha.
Forsk jelligt. Reformatoren Martin Luthers 400-aarige Fødselsdag blev d. 10de Novbr. fejret med passende Fester næsten overalt i den civiliserede Ver- den. I Eisleben, Tyskland, hans FOde- by, fandt et prægtigt historisk Optog og
andre Højtideligheder Sted. Portoen
paa Breve blev, ifolge et af Kongressen vedtaget Lovforslag, d. iste Oktbr. ned- sat fra 3 Cents til 2 Cents overalt i de Forenede Stater.
DODSFALD.
Alma Lorentzo, SOn af Svend C. Niel- sen, dflde i Richmond, Cache Co., Utah, d. 10de Oktbr. 1883, i en Alder af om- trent 17 Maaneder.
Jens Osterman dflde paa sin Bopæl i Sandy, Salt Lake Co., d. 20de Oktbr. af Inflamation.
Side
5) >>
RETTELSER.
2den Spalte, 19de L. f. o., staar „spidse", læs „splidse". H. C. Haight var en Halvfjerds (ikke Hojpræst). E. T. Benson og John Kay afrejste fra Korsfler (ikke Kjobenhavn).
Knud Peterson er fodt d. 13de Maj (ikke d. 8de); han blev dflbt i 1842 (ikke 1843).
iste Spalte, 12te L. f. n., staar „18de Decbr.", læs „8de Decbr.". L. P. Borg emigrerede i 1860 (ikke 1857). Sflren Christensen Thure blev fodt i 1796 (ikke 1896). 67, 2den Spalte, 6te L. f. o , staar „arresteret", læs „fremkaldt for Retten". Efter Ordet „nu" i 9de L. f. o., læs „i Forening med Æfdste C. C. A. Christensen".
Samuel Johnson virkede som Missionær i 1 A. 11 M. (ikke 11 M.). Soren Petersen og John M. Larsen tiltraadte Hjemrejsen fra Kjoben- havn d. 8de Septbr. (ikke d. 7de). iste Spalte, 3die L. f. o., staar „1855", læs „1877".
iste Spalte, 21de L. f. o., staar „Kristiania", læs „Næss, Hedemarken". 2den Spalte, 21 de L. f. o., staar „den", læs „din". 2den Spalte, 3die L. f. o., staar ,, fra'-', læs „faa". iste Spalte, 9de L. f. o., staar „fremed", læs„fremad". iste Spalte, 6te og 7de L. f. o., staar „Planterne", læs „Planeterne", iste Spalte, 31te og 32te L. f. o., staar „boerdrede", læs „beordrede". 2den Spalte, 25de L. f. o., staar „han", læs „de". 2den Spalte, 11 te L. f. n., staar „him", læs „ham". Morgenstjernens iste Aargang, Side 119. staar, at Joseph F.Smith er fodtd. 15de Novbr. 1838. Dette er forkert; han er fod l d. 13de Novbr. 1838.
9> 10.
12.
15,
62.
74-
76,
77, 86,
88,
93. 101,
104, i;o.
INDBYDELSE TIL SUPSKRIPTION
PAA
MORGENSTJERNENS TREEIE AARGANG.
Fra Nyiaar (1884) vil MORGENSTJERNEN udkomme to Gange om Maane- den 1 samme Sførrelse som tidligere, og med et net dobbelt Omslag. Medens den første Del af Bladet, ligesom forhen, vil indeholde Fortsættelsen af „Erindringer fra Missionen i Skandinavien", biografiske Skizzer og andre historiske Afhandlinger, vil den sidste Del af samme særlig blive helliget Nutidens Interesser og omhandle Dagens vigtigste SpOrgsmaal, samt vil indeholde Rejsebeskrivelser, videnskabelige Afhandlinger, Korrespondance og Nyheder fra alle Lande i sammentrængt Form. Ligeledes vil hvert afAarets 24 Numre blive prydet med et originalt Billede af en eller anden af vore ledende Mænd, foruden et særdeles smukt og vel udfort Staalstik af Apostel Erastus Snow, der vil ledsage Aargangens første Numer. Desforuden v;i Bladet fra Nytaar af blive trykt med aldeles nye Typer og vise sig i en fuldstændig nv Dra«-t, som vi, med stor Bekostning, har forskrevet fra Osten. At alle disse Forbedringer ville medføre store Udgifter er en Selvfølge. (Alene et af Billederne vil saaledes koste mellem 200 og 300 Dollars.) Men idet vi stole paa en foroget Til-, slutning af Skandinaverne i Utah samt omliggende Stater og Territorier ser vi os i Stand til at kunne sende MORGENSTJERNEN portofrit til Abonnenter overalt i de Forenede Stater for
TO DOLLARS OM AARET I FORSKUD,
hvilket altsaa vil blive Prisen for 3die Aargang. Uagtet denne Forhojelse i Sub- skriptionsprisen er MORGENSTJERNEN ligesaa billig som de bedste Tidsskrif- ter, der i omtrent samme Storrelse og med lignende Udstyr udkomme paa Engelsk i vort Territorium. Dette burde visselig være tilfredsstillende til Enhver, naar man overvejer, at den Del af Folket, som forstaar og læser de skandinaviske Sprog, næppe udgjOr en Tiendedel af hele Territoriets Indbyggerantal, medens de en- gelske Blade have hele Befolkningen at virke iblandt.
Vi haabe, at de allerfleste af vore Brodre og Sostre, som have subskriberet paa de nu allerede udkomne to Aargange, fremdeles ville være med, og eftersom de have hjulpet os med at lægge en god Grundvold, Cnske vi gjærne, at de nu ogsaa skulde htfste Gavn af den allerede vundne Erfaring og have Bladet, naar Tiden endelio' kommer, at vi ser os i Stand til at kunne udstyre det paa en sjyrdeles for- trinli°- Maade. Ligeledes haaber vi, at Bladets Velyndere i Almindelighed, og vore Agenter og ledende Brodre i Særdeleshed, ville bruge deres Indflydelse for MOR- GENSTJERNENS videre Udbredelse, saa at vi ikke skal bebyrdes med Gjæld eller mano-le det Nødvendige, medens vi, efter bedste Evne, trofast og uafbrudt virker for vore Landsmænds og Landsmændinders Velfærd samt for Guds Gjernings Fremme paa Jorden.
jgST" For at vise vor Erkjendtlighed mod dem, som altid optylde deres Forplig- telser i rette Tid, vil 3die Aargang blive tilsendt Alle, som betale ,$1.75 derfor til os eller vore Agenter inden den iste Januar 1884. Det bemærkes endvidere, at de Hellige og vore Venner i de skandinaviske Lande, som subskribere gjennem de respektive Konferencepræsidenter, kunne erholde Bladet, uden Omslag, for 6 Kroner pr. Aargang, eller 25 Ore pr. Expl. Subskriptionen er i alle Tilfælde bindende for hele Aargangen. *%£&
Vore Agenter bedes allervenligst at indsende Lister over Subskribenterne paa 3die Aargang snarest muligt. Alle Ordre, Breve og Pengeanvisninger bflr
adresseres til
ANDREW JENSON.
P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.
MORGENSTJERNEN
Et historisk-biografisk Tidsskrift.
TREDIE AARGANG.
Og Bagerne bleve opladte * * * ; oq de Dode bleoi d'ånite efter det, som var skrevet i Bogerne efter deres Gjerninger. Aab. 20, 12.
Redigeret og udgivet af Andrew Jenson.
SALT LAKE CITY, UTAH.
TRYKT HOS »DESERET NEWS COMPANY
1884.
INDHOLD.
Anbefaling
S [DK
,. 64
Biografiske Skizzer:
Wm. Andersen (med Billede) 4, 9
C. O. Folkmann (med Billede)38, 42, 57, 73
Jesse N. Smith (med Billede) 105
Christian A. Madsen 120
J. C. A. Weibye (med Billede) 147
Hans Jensen Hals (med Billede) 217
N. C. Flygare (med Billede) 231
Wm.W. Cluff (medBillede) 247
H. F. Petersen (med Billede) 267
P.N.Anderson (medBillede) 313
P. O. Hansen 330
Blandinger 32, 48
De første Hellige i Sverige 27
Den ædelmodige Tyrk 14
Dødsfald 32, 47, 128, 192, 224
Emigranters Ankomst 160, 224
Emigration fra Skandinavien 371
En Kamp i en Luftballon 141
En mærkelig Statistik 167
En Zionsrejse.... 253, 262, 299, 314, 364, 374 Erindringer fraMissionen i Skandinavien:
Det sjette Emigrantselskab (1855) .... 1
Syvende Generalkonference 3
John Van Cotts Hjemrejse (1856) 17
Forfølgelse paa de danske Oer 17
Arrestation , Ansøgning til Kong
Oscar osv 19
Missionens almindelige Tilstand 19
Det syvende Emigrantselskab 20
Præs. Haights første Beretning 34
C. C. A. Christensen i Norge 35
Religionstvang i Sverige 36
Jlaight arresteres i Malmø 36
Udgivelse af Bøger 37
Benson og Kays Besøg 49
Tiendelovens Indførelse 51
Det ottende Emigrantselskab (1857) • . 52
Det niende do. 53
Aarhus og Skive Konferencer oprettes 53
Daabstvang afskaffes i Danmark osv. 53
Reformation 55
Flere Missionærers Ankomst 65
Generalraad i Kjøbenhavn 65
Haights og Youngs Hjemrejse (1858) 65
Det tiende Emigrantselskab 66
Generalraad i Kjøbenhavn 67
C. Widerborg præsiderer 68
SIDE
Asa Calkins Besøg 69
C. Widerborgs Beretning (1859) 69
Det ellevte Emigrantselskab 81
Sundswalls Konference osv 83
Raad til de Hellige 84
Missionskontoret i Kjøbenhavn 84
Van Cotts og Liljenqvists Ankomst.. 85
Et andet Generalraad 85
John Van Cott præsiderer ( 1860) 85
Det tolvte Emigrantselskab 86
Den svenske Salmebog 97
Ti Missionærers Ankomst 97
Besøg af Lynian og Rich 97
Tiendens Anvendelse 98
Katekismus for Børn 98
Aarets Arbejde 99
Zionsældsters Ankomst (1861) 113
En Gren paa Gotland 113
Det trettende Emigrantselskab 113
Ly man og Rich' andet Besøg 115
Ældste Anders Christensen 130
Missionen i Hamborg 131
En forbedret Salmebog 133
Pasloven. Finland, Samsø osv 133
Missionens største Emigration (1862) 133
Det fjortende Emigrantselskab 135
Det femtende do. 145
Det sextende do. 162
Det syttende do. 162
John Van Cotts Hjemrejse 163
Forvisning fra Hamborg 163
Geo. Q. Cannnons Besøg 163
Flere Ældsters Ankomst 166
Missionens Blomstringstid 166
Det attende Emigrantselskab (1863) 177
Det nittende do. 180
Det tyvende do. 180
Amerikanske Ældster 181
Geo. Q. Cannons andet Besøg 181
Forfølgelse, Krig osv 181
Konferencers Opløsning (1864) 182
Det 21de Emigrantselskab 182
S. L. Sprague præsiderer 183
Ældste Widerborg som Præsident .... 183
Ældste Thomas Taylor 193
Brødre i Hamborg (1805) 193
Det 22de Emigrantselskab 193
Nitten Missionærers Ankomst 196
Norrlands Konference 196
Erfaringer i Missionslivet 196
Ældsters Afløsn. og Beskik. (1866) 197 Præs. Widerborg som Arrestant 197
IV
Indhold.
SIDE
Det 23de Emigrantselskab 199
Det 24de do. 210
Det 25de do. 211
Brødrene Youngs Besøg 212
Generalraad osv 213
Besøg af F. D. Richards (1867) 214
Det 26de Emigrantselskab 214
Ti Missionærers Ankomst 215
Emigration i 1868 (1868) 215
Det 27de Emigrantselskab 215
Det 28de do. 225
Præsident Widerborgs Hjemrejse.... 227
Jesse N. Smiths Ankomst 228
Hungersnød i Sverige (1869) 241
Det 29de Emigrantselskab 242
Ni Missionærers Ankomst 243
Præsident Carringtons Besøg (1870) 243
Ti Missionau-ers Ankomst 243
Konferencer opb æ ves 243
Det 30te Emigrantselskab 243
TV". W. Cluff bliver Præsident 244
Søndagsskoler oprettes 244
Det 31te Emigrantselskab 244
Fremgang i Sverige 244
Odense Konference (1871) 257
Besøg af Eldredge og Farr 257
Knud Peterson bliver Præsident 257
Det 32te Emigrantselskab 258
Et Forsamlingshus i Norge 258
Det 33te Emigrantselskab 259
Det34te do. 259
Norge, Vand og Brød osv 260
Syv Missionærers Ankomst (1872) 260
Det 35te Emigrantselskab 260
Det 36te do. 261
En Missionærs Lidelser 261
Erastus Snows Besøg (1873) 273
Sytten Missionærers Ankomst 275
Det 37te Emigrantselskab 275
Det38te do. 275
Den islandske Mission (1874) 276
G. Gudmundsons Beretning 278
Th. Didriksons Beretning 282
Joseph F . Smiths Besøg 285
Det 39te Emigrantselskab 286
Syv Missionærers Ankomst 286
Det 40de Emigrantselskab 287
Kjendelse af Rigsdagen 289
Præsident Smiths Besøg (1875) 290
Femten Misionærers Ankomst 291
Det 41de Emigrantselskab 291
N . C . Flygare præsiderer 292
Det 42de Emigrantselskab 292
Forsamlingslokale i Aarhus (1876) ... 292
De første Missionærer i Finland 293
Albert Carringtons Besøg 294
Sexten Missionærers Ankomst 294
Det 43de Emigrantselskab 294
Det 44de do. 295
Aarhus Konference 295
, ,Nordstjernan ' ' (1877) 305
SIDE
Atten Missionærers Ankomst 306
Det 45de Emigrantselskab 307
Det 46de do. 307
A. W. Carlson præsiderer 307
Lyse Udsigter i Sverige 307
Uskyldige Fornøjelser 308
Flygares og Andres Ankomst (1878) 309
Mormons Bog paa Svensk 309
Det 47de Emigrantselskab 311
Det 48de do. 311
Det 49de do. 311
TVm. Budges Besøg 321
Forfølgelse og Fattigdom 321
Arrestationer og Forfølgelse (1879) . . 322
Missionærers Ankomst 323
Det 50de Emigrantselskab 323
Det 51de do. 324
N. Wilhelmsen præsiderer 324
Bibelske Henvisninger 324
Kvindelige Hjælpeforeninger 325
Unge Mænds Foreninger 326
,, Ungdommens Raadgiver'- (1880).. 327
Missionen i Finland 327
Jubilæum 329
Missionærers Ankomst 329
Det 52de Emigrantselskab 329
Wm . Budges andet Besøg 337
Det 53de Emigrant selskab 344
Det 54de do 344
Missionen paa Island (1881) 345
Gustaf Petterssons Død 347
Den tyske Mission 348
Missionærers Ankomst 356
Ny Udgave af Mormons Bog 356
Det 55de Emigrantselskab. 356
Præsident Wilhelmsens Død 357
Generalraad i Kjøbenhavn 357
Det 56de Emigrantselskab 358
C. D. Fjeldsted præsiderer 358
Det 57de Emigrantselskab 358
Ældsternes Lidelser i Norge 358
Andrew Jensons Beretning 359
Kronologi 1882—1884 363, 369
Et Mindesmærke 80
Evas Drøm (Poesi) 144
Indianeren og Tyven 320
Jorden 221, 228
Korrespondance :
C. A. Ek (Stockholm) 89
Jacob Christensen (Deseret) 90
Søren Jensen (St. John) 207
Mindefulde Tanker (Poesi) 288
Missionærer udsendte fra Zion til Skan- dinavien 245, 351
Notitser 32, 80, 96, 112, 128, 144, 160, 176,
192, 208, 224, 250, 272, 288, 303, 336
Nyheder 16, 31, 47, 64, 79, 95, 111, 128, 143,
154, 191, 223, 240, 272, 287, 303, 320, 352, 376
Alfabetisk Missionærliste.
< SIDE
Planeterne 94
Planeterne Merkur og Venus 109
Planeterne Mars og Planetoiderne (med
Billede) 118
Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og
Neptun (med Billeder) 138
Poesi 144, 288
Prospektus 304
Præsten og Kamelen 319
Præsidenter over den skandinaviske
Mission 376
Redaktionsbemærkninger :
Et nyt Korstog 8
Indbydelse til Alle 24
De tre Nephiter 24
Om Missionens Historie 40
Begavelser 40
Agenter for Morgenstjernen 41
Arbejdsløsheden 56
Vor Rejse nordpaa 72
Venner og Fjender 88
Bogtrykker F. E. Bording 104
Kirkens Aarskonf erence 120
Misundelse 136
Logan Tempels Indvielse 1G8
SIDE
Herrens Templer 184
Værkets Afslutning 200
Uhøflighed i Hjemmet 216
Myrderiet i Tennessee 264
Besøg til Emery County 296
Halvaarskonferencen 312
Slutningsbemærkninger 373
Skarpsindig Iagttagelse 319
Solsystemet 12, 45
Staternes Oprindelse 80
Statistisk 64
Statistisk Oversigt osv: Danmark 350
do. Sverige 367
do. . Norge 368
Tempelblokken i Salt Lake City (med
Billede) 93
Templet i Logan 174
Universitetet i Salt Lake City (med Billede) 201
Ældste C. C. A. Christensens Beretning
186, 203
do. Carl Fjelds Beretning 90
do. Lars Poulsens Død 95
•^ «•» *-
ALFABETISK MISSIONÆRLISTE.
Amundsen, Andrew (249)
Andersen, A. L. (278)
Anderson, Niels O. (228), er fodt d. 20de Septbr. 1846 i Slemminge, Skaane, Sverige, emigrerede med sine Forældre til Utah i 1856 og blev dobt i Ephraim af Joseph Clemmens i 1857.
Berntzon, Ras. (236) . BOrresen, Niels H. (271) Budge, Wm. (Efter 234) .
SIDE
245
351
245
245 245 245
Christensen, Chr. (272) . . . 245
Christensen, John (227), er fodt d. 4de Juli 1846 i Aalborg, Danmark, blev dobt af A. Andersen d. 29de Decbr. i85i og emigrerede til Utah i 1862 245
Christensen, J. M. (256), blev fadt d. 8de Jan. 1846 i Hornstrup Sogn, Vejle Amt, Danmark, dobt d. 31te Maj 1863 og emigrerede til Utah i 1867 245
Christensen, Lars Peter (260), er
SIDE
fodt d. 17de Jan. 1837 i Gunnerup, VrejlevSogn, Hjørring Amt, Dan- mark, blev dobt af Jens Chr. Ostenkjær d. 8de Septbr. 1858, virkede i omtrent et Aar som Mis- sionær i Vendsyssels Konference og emigrerede til Utah i 1861. . 245
Christensen, Simon (230), er fodt d. 13de Aug. 1846 i Nfirre-Bindslev, Hjørring Amt, Danmark, blev dobt af Hans Jensen Hals d. 28de Juni 1867, virkede i omtrent 4 Aar som Missionær i Aalborg Konfe- rence, og emigrerede til Utah i 1 87 1. For Nærværende fungerer han som Raadgiver til Biskop Horne i Richfield, Sevier County, Utah 245
Christensen, Thomas C. (280), er fodt d. 17de Juni 1825 i Torslev Sogn, Hjørring Amt, Danmark, blev dobt af N. C. Tollestrup d. 6te Marts 1857 ved Strandby, vir- kede som Forstander for Elling Gren, Vendsyssels Konference, i
VI
Alfabetisk Missionærliste.
SIDE
et Aar og emigrerede til Utah i
1859 351
Christiansen, Hans Jacob (224), er
ffldt d. 9de Jan. 1848 i Roeskilde, Danmark, blev dobt af M. Wil- lumsen i KjObenhavn d. 26de Decbr. 187 1 og emigrerede til
Utah i 1872 245
Christoffersen, Rasmus (259) . 245
Uahle, John (234), er fedt d. 16de Novbr. 1837 i Kvindherreds Præ- stegjæld, Bergens Stift, Norge, blev dCbt af O. Orstad i Trond- hjem d. 12te Oktbr. 1858, virkede som Missionær i Norge omtrent to Aar, i hvilket Tidsrum han var tre Gange fængslet for Evange- liets Skyld, og emigrerede til Utah i 1862. .... 245
Eliason, Andrew (274), er fodt d. 14de Marts 1838 i Alingsås, Els- borgs Læn, Sverige, blev dobt af Christoffer Holberg i GOteborgd. 13de April 1863 og emigrerede til Utah i 1865 351
Erikson, Sven (241) . . . 245
Fjeldsted, Christian Daniel (Efter 265), er fedt d. 20de Febr. 1829 i KjObenhavn, Danmark, blev dobt af Samuel S. Hansen d. 20de Febr. 1852, virkede som Missio- nær i omt. 4 Aar, en Del af Tiden som Præsident forAalborg Konfe- rence, og emigrerede til Utah i 1858. I April-Konferencen 1884 blev han valgt til en af de syv Præsidenter over alle de Halv- fjerds 245
Frost, Jens Christian (276) . 351
Hammer, Pauli Edmund Balthazer (240), er fedt d. 28de Juli 1839 i Faaborg paa Fyen, Danmark, blev dobt d. 20de Novbr. 1860 og emi- grerede til Utah i 1861. Han er nyligkommen tilbage fra en anden Mission til Europa. . . . 245
Hansen, Andreas (281), blev fodt d. iste Aug. 1844 i Topheden, Skjæ- ve Sogn, HjOrring Amt, Dan- mark, blev dObt af O. C.Ovesen
SIDE
d. 28de Marts 1864, virkede som Missionær i Vendsyssels Konfe- rence omt. 3 Aar og emigrerede til Utah i 1867. Han virker for Nærværende som Raadgiver til Biskop Johnson i Redmund, Se- vier Co., Utah 351
Hansen, Christian (287). . . 351 Hansen, Hans A. (286) . . . 351 Hansen, H. C. (282) . . . 351 Hansen, H. O. (Se efter 286) . 351 Hansen, Jens (257), er fOdt d. 15de Marts 1837 i GjerslOv, Holbæks Amt, Sjælland, Danmark, blev dobt af J. P. Thyggesen d. 5te April 1857, virkede som Missio- nær paa Sjælland i omt. 4 Aar og emigrerede til Utah i 1862. Han virker nu som Raadgiver til Bi- skoppen i Mill Creek, Salt Lake
Co., Utah 245
Hansen, John (251) . . . 245 Hansen, James J. (250), er fadt d. 8de Novbr. 1844 i KajerOd, Birke- rod Sogn, Frederiksborg Amt, Sjælland, Danmark, emigrerede fra Danmark i 1855, blev dobt i St. Louis, Missouri, i Marts 1856, og ankom til Utah s. A. . . 245 Hansen, James H. (246), er fodt d. 14de Maj 1848 i Nærheden af Vor- dingborg paa Sjælland, Danmark, emigrerede med sine Forældre til Utah i 1853 — 1854, og blev dobt i
Ephraim i 1856 245
Hansen, Peter O. (Efter 240) . 245 Hejlesen, Niels (269), er fodt d. 19de Febr. 1849 i Nærheden af Hjor- ring, Vendsyssel, Danmark, emi- grerede med sine Forældre til Ulah i 1864 og blev dobt af H. Jensen Hals d. 27de Oktbr. 1870
i Manti 245
Henrikson, Nils (237), er fodt d. 15de Septbr. 1824 i Nærheden af Landscrona,Skaane, Sverige, blev dobt af O. A. Andelin d. 27de Febr. 1864 og emigrerede til Utah
i 1866 245
Hogensen,Chr. (233), er fodt d.gde Febr. 1830 i Lier Sogn, Buskeruds Amt, Norge, blev dobt af O. C. Larsen d. 24de April 1858 og emi- grerede til Utah i 1859. . . 245
Alfabetisk Missionækliste.
VII
245
245 35i
SIDE
Israelsen, Tellef (265), er født d. 18de Febr. 1826 i Trondenæs, Tromsø Amt, Norge, blev døbt af Niels Johan Hartvigsen d. 3die Jan. 1 861, og emigrerede til Utah i 1864 245
Jacobsen, Jens (255), blev født d. 15de Aug. 1838 i Burlof Sogn, Malmahus Læn, Sverige, og dobt d. 2den Juni 1861, virkede som Missionær paa Fyen, Falster og Møen i omtrent to Aar og emigre- rede til Utah i 1866.
Jakobson, Martin (238), er født d. 11te April 1834, blev dobt af N. C. Flygare d. 27de Juni 1861 og emigrerede til Utah i 1862.
Jensen, Henrik C. (289)
Jensen, James S. (253), er født d. 2den Oktbr. 185 1 i Sporring, Aar- hus Amt, Jylland, Danmark, blev dobt af N. Jørgensen i 1862 og emigrerede til Utah i 1863. . 245
Jensqn, Jens (245), er født d. 12te Febr. 1829! Felestad, Malmahus Læn, Sverige, blev døbt af Poul Dehlin d. 8de Jan. 1859, virkede som Missionær nogle Maaneder og emigrerede til Utah i 1860. . 245
Jensen, Jens Iver (231), er fodt d. 8de Aug. 1846 i Jerslev, Hjørring Amt, Danmark, blev dobt af N. Mortensen (Petersen) d. 5te Juni 1861, virkede som Missionær i Vendsyssels Konference i omt. to Aar og emigrerede til Utah i 1867. Nu fungerer han som 2den Raadgiver til Biskoppen i Elsi- nore, Sevier County, Utah. . 245
Jensen, Jens P. (262) . . . 245
Johnson, A. G. (229), blev fodt d. 17de Novbr. 1831 i Kirkafalla, Skaraborgs Læn, Sverige, døbt af John Bjørk cl. 2den Oktbr. 1856 og emigrerede til Utah i 1861. Han er for Nærværende Medlem af Hojraadet i Tooele StavofZion. 245
Jørgensen, Hans (254), er født d. 25de Septbr. 1845 i Lille Kappen- dri'.p. Odense Amt, paa Fyen, Danmark, blev dobt af Ældste Peter Nielsen d. 21de Jan. 1863, virkede som Missionær i fire Aar,
de tre første Aar i Vendsyssels og det sidste Aar i Aalborg Konfe- rence, og emigrerede til Utah i 1868. . . Jørgensen, Jørgen (258), er født d. 18de Novbr. 1820 i Kjobenhavn, Danmark, blev dobt af Hans Han- sen i Ishøj d. 21de Jan. 1856, vir- kede som Forstander for Ishøj og Helsingørs Menigheder i flereAar og emigrerede til Utah i 1862. Han virker for Nærværende som iste Raadgiver til Biskop P.Jen- sen i Ovid, Bear Lake County, Idaho
Larsson, Anders(27o), er født d. 22de Maj 1830 i Malmø, Sverige, blev døbt af Hans Lundblad d. 20de Maj 1854 og emigrerede samme Aar til de Forenede Stater. Han rejste til Utah i 1860 og bosatte sig i Ephraim, Sanpete County. I 1861 blev han kaldet til at gaa som Missionær og Nybygger til det sydlige Utah, og bosatte sig i Washington, Washington Coun- ty, hvor han fremdeles bor.
Laisen, Bent (283), er fodt d. 24de Septbr. 1825 i Osterrisøer, Norge, blev dobtaf Ole Jørgensen d. 10de Septbr. 1864, emigrerede til Ame- rika i 1865 og kom til Utah i 1868.
Larsen, James P. (247), er født d. 11te Marts 1842 i Vendsyssel, Danmark, blev døbt af F. Jensen d. 18de Novbr. 1855 °S emigre- rede til Utah i 1859.
Larsen, Lars K. (221), er født d. 5te Novbr. 1847 i Hadeland, Kristi- ans Amt, Norge, blev døbt af Ole Petersen Belte d.6te Septbr. 1866 og emigrerede til Utah i 1868.
Larson, Lars N. (244), er født d. 8de Juni 1826 i Skaane, Sverige, blev døbt af N. Nilson d. 2den April 1853 ogemigrerede til Utah i 1857.
Larsen, O. C. (263)
Lindahl, Nils Rasmussen (243), er fodt d. 1 8de Maj 1837 i Stora S ve- dale, Malmahus Læn, Sverige, blev dobt af Johan Halmsted d. 16 Septbr. 1857, virkede som Mis- sionær i Skaane Konference i 4
SIDE
245
245
245
351
245
245
245
245
VIII
Alfabetisk Missionærliste.
side Aar og 3 Maaneder, og emigre- rede til Utah i 1862. . . .245 Linvall, Joseph R. (261) . . 245 Lundberg, Carl Hendrik (225), er fodt d. 10de Oktbr. 1836 i Dals- land, Sverige, blev døbt af Jens Petersen d. 15de Novbr. 1861 i Frederikshald, Norge, virkede i flere Aar som Forstander for Fre- derikshalds Gren og emigrerede
til Utah i 1866 245
Lofgren, P. A. (232) . . . 245
Madsen, Hans (226), er født d. 30te Januar 1840 i Rostrup, Aalborg Amt, Danmark, blev døbt af Æld- ste Klingbeck d. 17de Jan. 1856 og emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende fungerer han som Præsident for de unge Mænds Forening i Marrotts Ward, We- ber County, Utah. . . . 245
Magleby, Hans Olsen (273), er født d. 14de April 1835 i Dragor paa Amager, Danmark, blev døbt af Nils Thuesen i Kjobenhavn d. 24de Oktbr. 1855, virkede som Missionær i 3 Maaneder paa Ama- ger og derefter 1 omtrent 2h Aar som omrejsende Ældste i Norge, hvor han flere Gange var arreste- ret og fængslet for Evangeliets Skyld. Han emigrerede til Utah i 1859 og rejste over Sletterne med Haandkarrer. . . .351
Martineau, L. R. (Efter 234) . 245
Mortensen, Lars (288) . . .351
Nielsen, A. C. (277) ... 351 Nielsen, Hans Enock (248), er fedt d. 3die Jan. 1833 i Høsterkjob, Sjælland, Danmark, blev dobt af Jeppe Jessen om Foraaret 1853 og emigrerede til Utah i 1853— 1854. 245 Nielsen, Lars (239), er fodt d. 3die Maj 18491 Jylland, Danmark, blev dObt i Maj 1857 og emigrerede til Utah i 1859 245
SIDE
Olsen, Jens Christian (252), er født d. 25de Jan. 1841 i Eskildsdrup paa Falster, Danmark, blev dobt af Mads Jørgensen d. 3die Maj 1857, virkede som Missionær paa Lolland i omtrent 4 Aar og præ- siderede derefter et Aar over Fre- dericia Konference; emigrerede
til Utah i 1864 241;
Olsen, J. P. (242) ... 245 Olson, John N. (285) . . .351 Olsen, Ras. (264) . . . 245
Peterson, Frederik (284) . . 351 Peterson, Salomon (267), er født d. 7de Novbr. 1845 i Orryd Sogn, JØnkØpings Læn, Sverige, blev døbt af C. Andersen d. 29de Decbr. 1866 og emigrerede til
Utah i 1868 245
Petersen, Søren Chr. (268) . 245
Rasmussen, Morten (279)
351
Samuelsen, Chas.(235), er født d. 8de Jan. 1830 i Lomarod Sogn, JØn- kØpings Læn, Sverige, blev dobt af Chr. L. Hansen d. 18de Maj 1857, virkede som Missionær i Danmark og Sverige i omtrent 2 Aar og emigrerede til Utah i 1 862. 245 Snow, Moroni (Efter 234) . . 245 Sundwall, Peter (266) . . 245
Tellefsen, Ole Chr. (223), er født d. 25de Decbr. 1836 i Kristiansand, Norge, blev dobt af H. Thoresen d. 30te Septbr. 1860 i Kristiania og emigrerede til Utah i 1864. . 245
Warnick, Carl Peter (222), er født d. 5te April 1850 i Nærheden af Skofde, Vestergotland, Sverige, blev døbt af A. F. Warnick i April 1866 og emigrerede til Utah i 1866 245
Yorgason, James (274)
245
MORGENSTJERNEN.
Et Histori sk- Biografisk Tidsskrift.
tlUagtet han er dod, taler han dog.'1'' — Paruet P. Pratt.
Nr. 1.
DEN 1ste JANUAR 1884.
3dik Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra 2den Aargang, Side 133.)
( 1855— Fortsat, )
Den 29de Novbr. afrejste -137 skan- dinaviske Hellige fra Kjobenhavn med Dampskibet „Loven", under Ledelse af Ældste Knud Peterson, der nu efter en lang og trofast Mis- sionsvirksomhed i Norge vendte til- bage til sit Hjem i Zion. Efter en heldig Rejse ankom Selskabet til Kiel, hvor fra det tog med Jærnbanen til Gluckstadt, der fra med Dampskib til Grimsby i England og videre med Jærnbanen til Liverpool. Her bleve Skandinaverne forenede med omtrent 75 britiske og italienske Hellige og gik ombord paa Sejlskibet „John J. Boyd". Angaaende Rejsen over At- lanterhavet giver Ældste C. R. Sa- vage f digende Beretning:
,,Vi afsejlede fra Liverpool Ons- dag d. 12te December (1855), Kl. 7 Form., og havde en behagelig Sej- lads ned ad den irske Kanal. Den folgende Fredag Morgen saa' vi Kap Clear, og i tre Dage derefter var Vej- ret smukt og Vinden fojelig, hvilket gav os Lejlighed til at gjore Forbere- delser for Ordenens og Renlighedens Vedligeholdelse under Sorejsen. Uag-
tet vort Selskab bestod af Danske, Svenske, Norske, Islændere, Italie- nere, Engelske, Irske og Skotske har de antagne Regler vist sig virksomme nok til at vedligeholde en god ind- byrdes Forstaaelse Iblandt os. Di! Hellige bleve ved Trompet-Signal kaldede til Bon hver Morgen og Af- ten. Ligeledes afholdtes der For- samlinger ombord, i hvilke der tal- tes paa Dansk, Engelsk og Italiensk. I det hele taget node vi Livet for- træffeligt, uagtet de mange Storme og Orkaner, som vi bleve under- kastede næsten under hele Overrej- sen. Omtrent midtvejs paa Atlan- terhavet traf vi Klipperskibet „Louis Napoleon", som var paa Rejse fra Baltimore til Liverpool med Mel. Da vi nærmede os Skibet (d. 12te Jan.) var det i en synkefærdig Tilstand, eftersom det havde mistet alle Ma- ster og Sparrer samt faaet en Del af Skanseklædningen slaaet ind. Kap- tejnen og Mandskabet onskede at for- lade Vraget, hvorfor de (3G Mand ialt) toges ombord paa vort Skib. Denne Forstærkning var til stor For- del for os, eftersom det strænge Vejr,
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
del for os, eftersom det strænge Vejr, Sygdom og Overanstrængelse havde gjort et betydeligt Skaar i vore So- mænds Rækker.
Vi havde megen Sygdom ombord, thi Meslingerne udbrode iblandt os og krævede mange Ofre iblandt de Skandinaviske ; dog hovedsagelig Born. Vi mistede tre Born i den engelske og italienske Af deling. Vej- ret blev værre efter at vi vare komne over New Foundlands Banker, saa at vi tre Gange dreves tilbage til Gulf- strommen, og mange af Stimændene fik Frost i Lemmerne. Vor Kaptejn blev overtroisk paa Grund af Rej- sens Langvarighed og befalede, at ingen Sang maatte finde Sted om- bord. Styrmanden sagde, at alle Skibe, som havde Præster med, vare altid sikre paa at f aa en ubehagelig Rejse. Herren htirte imidlertid vore Bonner, og i hans egen belejlige Tid naaede vi vort Rejses Maal, thi om Aftenen d. 15de Februar laa vi sikre til Ankers i Nærheden af NeAV York, efter 6G Dages Sejlads fra Liverpool. Vort Vandforraad var næsten forbi, da vi ved vor Ankomst kun havde Vand nok ombord til en Dag. Pro- vianten, hvora der var tilstrækkelig, var temmelig god. Da vi toge Lodsen ombord fortalte han os, at mange Ulykker havde fundet Sted, og at en Mængde Skibe vare forliste i Januar og Februar Maaneder. Vi havde gjort Rejsen uden at forlise en eneste Sparre. Vi kunne derfor med Sand- hed sige, at vi have været velsignede, og at vor lange Stirejse har tjent til vort Gavn paa forskjellige Maader." Den lGde Februar (1856) gik Emi- granterne iland i New York, og efter nogle faa Dages Ophold paa Castle Garden fortsatte de (d. 21de eller 22de Febr. ) Rejsen med Jærnbanen ver Dunkirk og Cleveland til Chi-
cago. I sidstnævnte By fordelte Sel- skabet sig, iftilge Forudbestemmelse, saaledes, at en Afdeling, bestaaende af omtrent 150 Sjæle, rejste til Bur- lington i Iowa, en anden til Alton i Illi- nois, og en tredie til St. Louis. De fleste af dem, som rejste til Burling- ton og Alton maatte formedelst Man- gel paa Midler forblive der til det f 61- gende Aar, og Nogle endnu længere.
Ældste Chr. Christiansen, som var udsendt som Missionær fra Utah for at præsidere over de skandinaviske Hellige i Grænsestaterne, giver ftil- gende Beretning om den Afdeling, som forblev i Burlington :
„Den 29de Februar ankom om- trent 150 skandinaviske Emigranter til Burlington, Iowa, for at stilles under min Varetægt, da de ikke havde Midler til at kunne fortsætte Rejsen til Utah dette Aar. Jeg hjalp dem med at faa deres Ttij over Missis- sippi-Floden paa Isen og bragte dem til et Hus, der tilhorte en Apostat ved Navn Thomas Arthur, af hvem jeg havde lejet et Værelse til Emigran- ternes Afbenyttelse — det eneste jeg kunde faa i hele Byen. Samme Dag opvartede Burlingtons Avisredaktti- rer Publikum med den Nyhed, at B}ren var bleven indtaget af „Mor- monerne" ! Uden Venner og Penge stod jeg nu midt iblandt mine fattige Stiskende, og gode Raad vare visse- lig dyre. Det hakkedes mig dog at skaffe en Del af Brodrene Arbejde som Brændehuggere paa Landet, hvor jeg ligeledes lejede tomme Huse til Beboelse for de Hellige, der under- tiden fik Majsmel, Flæsk og andre Fodevarer i Betaling for deres Ar- bejde forud. De unge Karle oe Pierer skaffede jeg Konditioner, og alene i Burlington fik 50 af dem Plads. Jeg lejede ogsaa Vogne og kjorte Nogle til Montrose og Keokuk for at stige
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
om Arbejde, og i mindre end en Uge fra Emigranternes Ankomst til Bur- lington havde alle de Arbejdsdygtige faaet Beskjæftigelse. Men der fand- tes en Del Syge, for hvis Forplejning der skulde sorges, og dertil mang- lede jeg Midler. En af Emigran- terne havde nok 20 Dollars i Guld, men da han var Vantro nægtede han at laane mig eller nogen Anden Pen- gene til Brug for de Syge ; han docle imidlertid faa Dage derefter, hvor- paa hans Enke laante mig Pengene, og saaledes fik vi forelobig Hjælp til de Lidende. Jeg skred strax til at organisere de Hellige til Grene, over hvilke jeg beskikkede Forstandere. Alt lykkedes fortræffeligt, og i Lobet af en kort Tid fortjente Emigranterne tilstrækkelige Midler til at kunne fortsætte Rejsen til Zion. Jeg kjen- der Ingen, som blev tilbage, und- tagen en Familie, somapostaserede." Den Del af Selskabet, som rejste til St. Louis, ankom til nævnte Stad d. 10de Marts og fortsatte efter en Tids Forlob Rejsen op ad Missouri- Floden til Florence, hvor fra over 250 skandinaviske Hellige, under Knud Peter sons Ledelse, tiltraadte Rejsen over Sletterne med Oxer og Vogne i Juni Maaned, i Forening med nogle engelske Emigranter, og ankom til Store Saltsodal lykkelig og vel d. 20de September.
Syvende Gener alkonference.
Den 27de, 28de, 29de og 30tc De- cember afholdtes atter en General- konference i Kjobenhavn. Den over- væredes af Præsident J. Van Cott 02: hans Eftertræder Hector C. Haiffht, Konferencepræsidenterne C. C. A. Christensen (Norge), Aake Jonson (Stockholm), N. Nilson (Skaane), Lauritz Larsen (Vendsyssel) og Jo- hannes Larsen (Aalborg) samt mange
andre Ældster og en stor Forsam- ling af Hellige.
Rapporterne, som bleve aflagte ved denne Lejlighed, udviste, at Værket gjorde god Fremgang i de forskjel- ligc Dele af Missionen, og at Mange vare tillagte Menigheden ved Daab i det forlobne Aar. Der havde ogsaa været en Del Forfolgelse. Øvrig- heden havde arresteret nogle af Bro- drene paa Sjælland under det Paa- skud, at de ikke havde Pas. Saa- ledes havde Ældste Gudmundsen sat fængslet i en længere Tid, og det var ham ikke tilladt at tale med Nogen uden Fangevogteren ; tilsidstblev han domt til at skulle tjene som Soldat i fire Aar, hvilken lange Tjeneste han nylig havde begyndt i Kjobenhavn. En Broder Jens Madsen var af Politiet bleven sendt til Jylland, hans Hjemstavn, og Broder Lin- delof til Sverige. Ældste Christian A. Madsen var formedelst Pobel- oplob bleven nodsaget til at forlade Præsto og drage til Store Heddinge, i hvilken Egn han havde begyndt at vinde Indgang. Ligeledes havde man vundet Indgang paa Sejero, hvor Ældste Land og flere Brodre havde været. Paa Lolland, især paa den vestlige Del, herskede en god Aand. Dog havde to Brodre sat arresterede en Tid, hvilket imidler- tid fik et godt Udfald, idet de havde faaet Lejlighed til at vidne om Evan- geliets Sandheder for deres Bevog- ter e, hvoraf en tilligemed sin Kone kort efter blev dobt. Ældste J. Jen- sen var for en kort Tid siden bleven livsfarlig mishandlet paa Lolland, men Voldsmændene vare blevne dragne til lovligt AnsA^ar. To an- dre Overfaldssager vare ogsaa under Politiets Behandling, thi Stiftamt- manden havde givet Brodrenes bil- lige og retfærdige Klager Gehor og
"Wil: iam Andersen.
paalagt Ovrighederne at drage Volds- mændene til Ansvar. Paa Born- holm, hvor Ældste C. G. Larsen præ- siderede, gjorde Værket god Frem- gang. Ogsaa paa Fyen syntes Evan- geliet at sprede sig ; der var organi- seret en ny Gren, saa at der nu fand- tes tre Grene dersteds, Langeland iberegnet. En Forsamlingssal var lejet i Odense, hvor en Broder Mol- ler var bleven beskikket til at ar- bejde. I Jylland havde Missionæ- rerne vundet Indgang i de fleste Kjobstæder langs Ostkysten, og Evangeliet begyndte ogsaa at ud- brede sig ad Slesvig til. Næsten overalt i Missionen trængte man til flere trofaste Arbejdere. Ved Af- stemningen for de præsiderende Bro- dres Anerkjendelse bleve folgende Brodre opholdte med enstemmigt Votum: Hector C. Haight som Præ-
sident over Missionen efter John Van Cotts Hjemrejse, J. A. Ahmanson som omrejsende Ældste i hele Mis- sionen, C. Widerborg som Oversæt- ter paa Kontoret, O. N. Liljenqvist som Præsident for Kjobenhavns, Jo- hannes Larsen for Aalborg, Lauritz Larsen for Vendsyssels, J. Jorgen- sen for Fredericia. J. Svenson for Lollands, C. G. Larsen for Born- holms. C. C A. Christensen for Bre- vigs, Aake Jonson for Stockholms og Nils Nilson for Skaane Konference. Desforuden bleve mange Forandrin- ger gjorte med det arbejdende Præ- stedomme. Fredericia Konference, der var for stor, deltes i to Dele, idet Fyen og Langeland blev organi- seret til en særskilt Konference under Navn af Fyens Konference, og Æld- ste Peder Nielsen beskikkedes til sammes Præsident. (Fortsættes.)
WILLIAM ANDERSEN.
Jeg er fodt d. 23de Decbr. 182G i Kjobenhavn, Danmark. Mine For- ældre tilhorte den lutherske Kirke, og min Fader, hvis Navn var Hans Andersen, dode da jeg var sex Aar gammel, hvisaarsag Moder maatte sorge for min og tre Soskendes Op- dragelse. Hun fortjente Opholdet til os ved Spinding og andet Arbejde. Da jeg var omtrent 15 Aar gammel blev jeg ved Daab indlemmet i Bap- tistmenigheden i Kjobenhavn, for hvilken P. C. Monster var Forstan- der. Baptisterne vare meget forsig- tige med Hensyn til hvem de optoge i deres Menighed, og jeg maatte tre Gange sidde paa en Stol for en stor Forsamling forend man vilde antage mig som Medlem. Jeg var ung og ikke mesjet bekjendt med Bibelens
Indhold, men jeg var oprigtig og onskede at blive frelst, hvilket var Aarsag til at jeg henvendte mig til Hr. Monster om Raad desangaaende. Paa den Tid var der ikke Religions- frihed i Danmark, og hvis Nogen dobte i den aabne So var man tem- melig sikker paa at komme i Politiets Hænder. Derfor havde Baptisterne anskaffet sig et stort Dobekar af Blik, hvori jeg tilligemed Flere blev dobt, efter at jeg i Forvejen havde været med til at fylde det med Vand, som vi bar op paa 2den Sal. Forend vi bleve dobte afklædte vi os, og ifortes derpaa en lang hvid Kjole, hvorpaa vi nedknælede og bleve der- efter dobte af J. P. Lorenzen, der se- nere annammede Kvangeliets Fylde og rejste til Utah. men vendte strax
William Andersen.
efter tilbage til Danmark, hvor han fremdeles bor. Vi fik ikke Haands- paalæggelse, thi den Gang brugte Baptisterne ikke denne Ordinance. Efter at vi vare blevne dobte ind- fandt Politiet sig og vilde have vore Navne. Mig kunde de imidlertid ikke finde, men strax efter gik jeg frivilligt op paa Politikammeret og spurgte Betjentene, om de havde sogt efter en 15 Aar gammel Dreng ved Navn William Andersen. De svarede ja, hvor- paa jeg sagde : „Det er mig." Formodentlig paa Grund af min Al- der lod de mig gaa, men nogle af de andre Bap- tister bleve ka- stede i Fængsel og fratagne nogle af deres Ejende- le. Vi bleve for- budte at afholde Forsamling i Sta- den, hvorfor vi gik udenfor Byen og samlede os til Andagt paa Fælleden, men og- saa der kom Politiet efter os og for- bod os at prædike. Jeg tilligemed tre Andre blev siden valgt til at gaa omkring i Kjobenhavn og uddele Traktater samt lade Folket vide, hvor vi afholdt vore Forsamlinger. Herved bleve vi ofte udsatte for raa Behandling, men vi folte os glade og lykkelige over at lide Forfolgelse for hvad vi troede var ret. Da imidler- tid Forfølgelsen omsider lagde sig til- dels opstod der Uenighed iblandt os •med Hensyn til visse Lærdomspunk- ter, og vi adskilte os i tre Partier, idet vi med Flid ransagede og læste
mig til det mindre Parti, der senere blev bekjendt under Navn af ,,De Fuldkomne". Dette Parti troede iblandt Andet, at det var Synd at fore Krig og gribe til Vaaben mod Fjender, støttende sig til folgende Skriftsted : . .De, som gribe til Sværd, skulle omkomme ved Sværd. "(Matth. 2G. 52.) Og atter: „Elsker Eders Fjender, gjorer dem godt, som Eder hade" osv. (Matth. 5,44.) Vi troede ogsaa, at det var Synd at sværge, da
der staar skre- vet: „I skulle al- deles Intet svær- ge" (Matth. 5, 34.) Derimod troede vi, at det var ret at 'ægge Hænder paa de Syge, at vaske hverandres Fod- der og nyde Kj ær- ligheds Maaltider tilsammen for- end vi deltoge i Nadveren . Dog erkj endte vi, at vi manglede No-
WILLIAM
t • —
ANDESSEN
eet
i Bibelen hver for sig.
Jeg sluttede
hvorfor vi fastede og bade til Herren om at aabenbare os sin Villie, thi vi 6n- skede at forene os med hans sande Kirke, hvis en saadan fandtes paa Jorden. Havde vi den Gang hort Tale om de Sidste-Dages Hellige i Amerika, vilde vi vist have skrevet til dem for at komme til Kundskab om deres Læres Beskaffenhed.
Der udbrod imidlertid Krig imel- lem Danmark og Tyskland, og jeg blev i Lighed med mine Jævnal- drende udskreven til Soldat, men jeg tik Edward Schvaneveldt, som nu bor i Weston, Oneida County, Idaho, til at skrive en Ansogning til Ministe- riet om at blive fritagen fra at gaa "i
William Andeuskn.
Krig, da det var imod min Tro og Overbevisning baade at krige oggjore Ed. Medens jeg ventede paa Svar fra Ministeriet blev jeg indkaldt til Tjeneste og kom paa Militærskolen. Omsider indlob det Svar, at jeg kunde blive fri for Eden, da man vilde tage mit Ja i Stedet. Men dette var netop hvad jeg ikke kunde give dem. I min religiose Iver præ- dikede jeg for Soldaterne og raabte Omvendelse til dem, indtil de bleve forhærdede og lagde voldsom Haand paa mig, thi ingen af dem vilde mod- tage mit Vidnesbyrd. En Aften, da vi netop vare i Færd med at begive os til Hvile, aflaasecle de saaledes Doren, toge fat paa mig og begyndte at rive og slide i mine Arme og Ben paa en brutal Maade. Derpaa lagde de mig paa et Bord og sloge mig med Sabelskederne ; da de omsider lod mig gaa, kunde jeg næsten ikke staa paa mine Ben. Herover tabte jeg dog slet ikke Modet, thi jeg satte min Lid til Herren, og eftersom jeg nu havde vidnet for de menige Sol- dater troede jeg ogsaa, det var min Pligt at prædike for Officererne, hvorfor jeg en Dag, da vi vare ude paa Fælleden for at exercere, tog nogle Traktater med mig og uddelte dem iblandt Soldaterne og samtidig gav jeg en til en Officer. Denne blev imidlertid rasende, trak sin Sa- bel og svang den over mit Hoved som om han vilde hugge mig ned, medens jeg hele Tiden stod og saa' ham stivt ind i Ojnene. Tilsidst blev han træt af at holde Sabelen og sagde til mig: ,,Gaa din Vej," hvilket jeg selvfolgelig gjorde. Jeg folte mig meget bedrovet over mine Medmen- neskers Ugudelighed, og en kort Tid derefter gjorde jegForsog paa atfaa Kong Frederik den Syvende i Tale, men det lykkedes mig ikke at faa
Audiens. Ved en vis Lejlighed, da viexerceredepaa Norrefælled, stodte jeg min ene Haand paa et Gevær. Haanclen opsvulmede betydeligt, og jeg kom paa Hospitalet. Da jeg atter blev vel nægtede jeg at tage mit Gevær igjen — ikke paa Grund af Stodet, jeg tidligere havde faaet, men jeg benyttede Lejligheden paa Grund af min religiose Overbevis- ning. Jeg betydede min Lojtnant, at jeg hverken kunde eller vilde gaa i Krig eller udgyde Blod. Dette havde til Folge, at jeg blev bragt i Hovedvagten paa Kongens N}^torv, hvor jeg sad indespærret i omtrent fem Uger. Uagtet jeg kun fik 16 Skilling om Dagen til at leve af, spa- rede jeg dog to Skilling daglig til at kjobe mig en Bibel for. Det var Ingen tilladt at besoge mig, men jeg kunde se ud af Vinduet gjennem Jærngitteret, at min gamle Moder gik paa Gaden og græd samt vred sine Ilænder i halv Fortvivlelse for min Skyld. Dette gjorde mig meget ondt ; jeg var saa hojt oppe i Huset, at jeg ikke kunde tale til hende, ej- heller havde jeg nogen Pen eller Pa- pir hos mig. Det lykkedes hende dog at sende mig en Skjorte, ved hvis Haandled hun havde indsyet en Stump Blyant og lidt Papir, som jeg siden benyttede til stor Tilfredshed for os begge. Naar Moder derefter kom paa Gaden udenfor skrev jeg paa en lille Lap Papir, bandt en Traad derom og kastede det ud til hende paa Gaden. Saaledes under- rettede jeg hende om mit Befindende. Jeg benyttede forovrigt min Tid til at læse i Bibelen, hvilket blev mig til stor Nytte, da jeg senere blev sendt paa Mission.
Efter at jeg havde sat indespærret i hen ved fem Uger blev jeg domt til fem Dages mork Arrest, og morkt
William Andersen.
var det visseligt ; thi jeg kunde ikke se en Haand for Ojet. Medens jeg sad der fik Moder Tilladelse til at komme og besoge mig. Hun sagde med Taarcr i Ojnene, at hun hellere vilde se mig gaa i Krig end sidde i dette morke Hul. Men dette var ikke min Mening. Jeg vilde hellere lide Doden end udgyde Blod. Min Moder var en god Kvinde, men havde ingen Kundskab om Eeligion.
Efter min morke Arrest blev jeg tilligemed en anden Baptist ved Navn Peter Nielsen, der ogsaa var indkaldt til Tjenesten, fort til Tojhuset, hvor vi tilbragte 1-1 Dage i Vagten uden Sengklæder eller Noget, hvorpaa vi kunde hvile vort Hoved. Min Bibel, som jeg stedse bragte med mig, var den eneste Hovedpude, vi havde. Dernæst bleve vi domte til at skulle ligge krum i 24 Timer, under hvilken Tortur vore Hænder og Fodder bleve bundne tilsammen. Siden domtes vi til 5 Dages Vand og Brod, og der- efter til 20 Dages Vand og Brod. Peter Nielsen, der var ældre end jeg, blev tilsidst permitteret og rejste hjem, hvorefter jeg igjen var alene Strax derpaa blev jeg domt til 12 Eottenslag, fordi jeg ikke vilde ar- bejde paa Sabbaten. Jeg bar ogsaa denne Lidelse med Taalmodighed, og jeg blev siden fritagen fra Sab- batsarbejde og tilladt at gjore Vagt- tjeneste paa Kasernen i Stedet, dog uden Gevær, som jeg fremdeles be- stemt nægtede at bære. Efter al den Mishandling, jeg nu var bleven under- kastet, vare Officererne blevne over- beviste om, at jeg ikke lod mig tvinge til at gjore Noget imod min Tro og Overbevisning, men at jeg foretrak Doden fremfor at gaa i Krig. Jeg havde ogsaa to Sostre, som gjorde alt muligt for at formilde Officererne imod mig, og man sogte saaledes hel-
ler ikke at tvinge mig mere, men til- lod mig at arbejde paa Sadelmager- værkstedet indtil min Tjenestetid var forbi. Fra den Tid af kunde jeg i Lighed med andre Værnepligtige anvende mine Fritimer efter eget Behag. Strax derefter giftede jeg mig med Marie Larsen, som jeg havde været bekjencft med i flere Aar, men da vi ingen Tro havde til de lutherske Præsters Myndighed toge vi ud paa Landet til Ishoj, hvor vi bleve ægteviede af' en Hans Han- sen, der var Forstander 'or en Me- nighed af de saakaldte Fuldkomne. Hele Ceremonien bestod af en Bon for mig og Forlovede, hvilket var al den Ægtevielse vi fik indtil vi bleve gifte 'or Tid og Evighed efter vor Ankomst til Salt Lake City.
I Juni Maaned 1850 horte jeg, at nogle fremmede Missionærer vare an- komne rra Amerika, og jeg besluttede strax at komme dem i Tale. Det lykkedes mig ogsaa strax at finde dem i Bredgade, hvor de havde lejet et Værelse af Hr. Malling, og her havde jeg en længere Samtale med Apostel Erastus Snow. Han kunde den Gang ikke tale meget Dansk, men han rakte mig et dansk Testa- mente, hvori han ved Hjælp af sit engelske Testamente viste mig en Mængde Skriltsteder, som han bad mig at læse. Medens vi saaledes vare beskjæftigede traadte en Sko- mager ved Navn Nielsen og en Ba- gersvend, som hedte Snecker, ind i Værelset. De vare begge blevne dobte et Par Dage i Forvejen og bad nu Broder Snow, at han ikke skulde have Noget med mig at bestille, da jeg ikke var hans eller deres Selskab værdig. Snow svarede dem ikke i Begyndelsen, men saa' alvorsfuldt paa dem ; siden bebrejdede han dem (Fortsættes paa Side 9.)
Redaktionsbkmækknixoer.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster TO DoLLAKS OM AAKET I FoKSKUD.
Salt Lake City, d. 1ste Januar 1884
ET NYT KORSTOG. Atter sjmes et Uvejr at trække op overZion og dens Indbyggere. Paany synes vor Saligheds Fjende og lians aandelige Hærskarer at være travlt beskjæftigede med at inspirere de- res Medarbejdere i K jodet til at fore- tage et nyt Korstog mod de Hellige i disse Bjærge. Endnu en Gang sy- nes et lejet Præsteskab og samvittig- hedsløse Politikere at have gjort ,, Mormon " - Sporgsmaalet til deres Hovedopgave og svoret, at der ..ikke længere skal gives Tid", men at de Hellige maa , , fornægte Gud eller do" . Thi saaledes stiller Forholdet sig fra vort Standpunkt betragtet. I de For- enede Staters Kongres, som sammen- traadte d. 3die Decbr. sidstleden, er der allerede fremlagt adskillige Lov- forslag imod Utah, der hovedsagelig gaar ud paa at berove Territoriet sin Legislatur og i Stedet derfor indsætte etRaad,bestaaendeaf nogle afUnions- præsidenten beskikkede Mænd, der skal vende op og ned paa alle Territoriets Anliggender, vedtage en Mængde ny Love, og samtidig for- kaste de gamle — kort sagt, indfore et nyt Regjeringssystem, der, hvad Undertrykkelse og Strænghed angaar, maaske kunde stille selv den russiske Enevoldsmagt i Skyggen. Det er i
det mindste beregnet paa at skulle bringe vort Samfunds bedste og dyg- tigste Mænd i Landflygtighed eller Fængsel. Selv Præsident Arthur, der ellers har været anset for en kold- blodig og fornuftig Mand, har ladet sig forlede af Mormonhadernes Klage- skrig i den Grad, at han i sit aar- lige Budskab til Kongressen netop har foreslaaet Oprettelsen af et saa- dant Raad. i den foregivne Hensigt at undertrykke Flerkoneriet i Utah. Ligeledes har en hemmelig Forening, som organiseredes i Cleveland. Ohio. d. 27de Oktober, og som allerede har talrige Forgreninger i forskjellige Dele af Staterne, holdt et Antal Mo- der, i hvilke man har sogt at und- fange nye Midler til Behandlingen af ,, Mormon' '-Sporgsmaalet. Mange af Landets Præster, iblandt hvilke tæl- les den navnkundige Prædikant Tal- madge, have udtalt sig til Gunst for en hurtig og kraftig Anvendelse af Ild og Sværd, og dette, mærkelig nok, synes at vinde almindelig Gjenklang hos en storre Del af de Forenede Staters Befolkning, medens kun en Mindrepart er gunstig stemt for en blidere Fremgangsmaade.
Det er bedrøveligt, at vort Aclop- tivlands ledende og indflydelsesrige Mænd. der i mange andre Henseende synes at have temmelig klare Be- greber om hvad der tjener til Repu- blikkens Gavn, skulle henrives af saa- danne vanvittige Ideer, og at de i deres blinde Iver for at undertrykke en Sag. som er dem modbydelig, saaledes skulle onske at træde Lov og Ret under Fodder. Tror man endnu, efter saa mange forgjæves Forsoe; i de forløbne Aartusinder. at Nogens religiøse Overbevisning kan tilintetgjores ved Vaabenmagt? Mon ikke en dybere Overvejelse vil aabne Folkets Forstand til en bedre Op-
William Andersen.
eller sunde og grundede
fattelse af Sagen og bringe dem paa samme Tanke som Vel. Henry Ward Beecher, der nylig besogte vort Terri- torium, at de bedste Vaaben, som kunne anvendes mod ,. Mormonerne" og Polygamiet, er Guds Ords Sværd. Thi kan man ikke med Beviser fra den hellige Skrift, fornuftige Argumenter, paa Naturens Love og sande Kjends- gjerninger, overbevise os om, at vore religiose Anskuelser ere forkerte, og- saa i Henseende til Ægteskab, vil An- vendelse af Vaabenmagt eller under- trykkende Love visselig kun tjene til at bestyrke de Hellige i deres Tro, Og det vil vise sig, at der i Utah fin- des Tusinder, ja Titusinder, som hel- lere ville do for deres Overbevisning, end fornægte deres Tro eller forraade deres Venner og Troesfæller.
Imidlertid frygte vi ikke for Ud-
faldet.
Menneskene kunne ikke
maale Arm med den Almægtige, og vi ere derfor forvissede om, at de Hellige i Længden ikke ville tabe Noget, hvad der saa end bliver gjort. Hvis vi efterleve vor hellige Religion,
ere tro til Gud og hans Gjerning samt til hverandre indbyrdes, vil Herren kæmpe for sin Sag paa sin egen Maade, og tilsidst vil Guds Rige, hvis Fremgang man nu saa flittigt soger at hemme, udstrække sin Re- gjering til Jordens yderste Ender, og de nærværende Besværligheder ville da være at regne som en Drom, der minder om vore Provelses Dage — den Gang Guds Rige i sin Barn- dom kæmpede for Tilværelsen midt i en sy ndig og ugudelig Verden.
Lordag d. 17de sidstleden kom vi tilbage fra en kort Rejse sjalpaa. under hvilken vi overværede skandi- naviske Forsamlinger i Draper, Spa- nish Fork, Salem, Santaquin og Goshen. Til vore Brodre og Sostre, hvis Gjæstfrihed og kjærlige Folelser gjorde Rejsen saa behagelig, sender vi vort Hjærtes Tak, og ligeledes til alle dem, som ved deres Tillid og Understottelse har gjort Udgivelsen af MORGENSTJERNEN til en Mu- lighed indtil Nærværende. Vi for- vente fremdeles deres Medvirken.
WILLIAM ANDERSEN.
(Fortsat fra Side 7.)
Jvsning. skab mod
paa en venlig Maade fordi de havde lornærmet mig og lod dem forstaa, at jeg var kommen for at soge Op- Aarsagen til deres Fjend- mig var. at vi tidligere som Baptister ikke stemmede over- ens i vore religiose Anskuelser. Efter at de havde jjærnet sig spurgte Bro- der Snow mig. om jeg kunde forstaa, hvad Aand de vare drevne af. At han derpaa betydede mig. at de vare besjælede af den Ondes Aand tjente mig som Vidnesbyrd lor. at han var i Besiddelse af Guds Aand. En kort
Tid efter ble ve disse to Personer ude- lukkede a' Menigheden. Fra den Tid af besogte jeg flittigt de Helliges Forsamlinger og læste Sandheds- rosten, som Broder Snow udgav, samt subskriberede paa Mormons Bog og undersogte Lærdommen grun- digt. Imidlertid blev jeg syg, kom paa Hospitalet og var Doden nær, da Brodrene Snow og P. O. Hansen, ifolge min Husfrues Anmodning, kom og besogte mig. Broder Snow spurgte mig, om jeg troede hvad der stod i Bibelen angaaende de Syges Ilelbre-
10
William Andersen-,
delse ved Salvelse og Bon. Jeg sva- rede, at jeg troede det altsarnmen, og jeg bad dem lægge deres Hænder paa mig og bede til Gud i Jesu Kristi Navn for mig, at jeg maatte blive rask igjen. De gjorde saa, og jeg blev strax bedre. Faa Dage derefter tog jeg bort fra Hospitalet. Efter den Tid besogte jeg flittigt de Hel- liges Forsamlinger og bad meget til Herren samt ransagede uafladeligt i Skri. terne. Den 26de Januar 1851 blev jeg dobt af Ældste Chr. Chri- stiansen, og strax e, ter blev jeg ordi- neret til Lærer og beskikket til at besoge Menighedens Medlemmer i Kjobenhavn. Da vore offentlige For- samlinger bleve hyppigt forstyrrede af'Pobelen, og Politiet ikke gjorde sin Pligt, blev jeg tilligemed John E. Forsgren sendt til Kongen for al ham at soge Beskyttelse mod Pobelvold. Men vi bleve ikke tilstedte Audiens. Da jeg var den Eneste af det tid- ligere nævnte Baptistsamfunds Min- drepart, som havde annammet Evan- geliet, tog Broder Snow mig med til Landsbyen Ishoj, hvor Forstanderen boede. Vi bleve vel modtagne af Samfundet, og en kort Tid derefter bleve de alle dobte. I Juni 1851 led- sagede jeg Ældste P. O. Hansen paa en Missionstur til Jylland, og i Fre- dericia fandt vi en lille Menighed af det Baptistsamfund, som jeg kort i Forvejen havde tilhort. De vare for- medelst Forfolgelse indsamlede til Fredericia fra forskjellige Steder i Landet og levede i en Slags forenet Orden, da de havde deres timelige Ejendele til'ælles og spiste alle ved et og samme Bord. De vare imid- lertid ikke meget modtagelige for Evangeliet. Vi besogte ogsaa K. H. Bruun, som var bleven ordineret til Præst i Kjobenhavn og nu tjente paa et Beværtningssted i Fredericia. I
Begyndelsen af Juli Maaned rejste jeg over til Fy en 'or at besoge nogle Venner, og jeg blev saaledes den forste af de Sidste-Dages Helliges Missionærer, som gjæstede nævnte O. Mit Jorste Missionsforetagende dersteds var at uddele Skrifter og tale med adskillige Folk om Evange- liet paa en Markedsdag i Kjobstaden Middelfart. Derefter gik jeg fra Hus til Hus og fra By til By, vidnende allevegne om Evangeliets Fylde. Efter at Hansen var rejst til Aalborg bestemte jeg en Forsamling til den folgende Sondag, og jeg fik Broder Bruun til at skrive Forsamlingsstedet paa nogle Sedler, som jeg spredte iblandt Folket. Sondag Morgen kom, og jeg modte med min Bibel, men strax traadte en Mand frem og for- bod mig at holde Forsamling, da han ejede Stedet, og Manden, som jeg havde faaet Tilladelse af, kun var Lejer. Jeg fortalte den allerede ^orsamlede Menneskemasse, hvad der var hændt, men da de vare uvillige til at adsprede sig fulgte de mig til Broder Ebbe Jessens Hus, som blev aldeles omringet af Mennesker. Efter et Postbuds Op 'ordring var jeg ved at ville tale til dem, da Politiet ind- fandt sig og betydede mig, at de ikke kunde forsvare mig mod Mængden, der havde Ondt isindé mod mig. Jeg tog derfor en Haandfuld Smaaskrif- ter, som jeg kastede ud over Folke- mængden, og medens man var i Færd med at samle dem op benyttede jeg Lejligheden til at slippe ud af Bag- doren, og ved Hjælp af en Smed, som viste sig venlig mod mig, skjulte jeg mig i et lille Værelse ovenpaa et Klædeskab, ved Siden af en Side Flæsk. Der laa jeg i god Behold, medens Pobelenforgjæves sogte efter mig og truede endog med at ville rive Huset ned, hvis ikke Ejeren aaben-
William Andersen.
11
barede mit Gjemmested. Tilsidst fjærnede Voldsmændene sig, og jeg selviolgelig ogsaa, efter at den flinke Smed havde givet mig Middagsmad. Dagen efter begav jeg mig, efter mine Venners Op 'ordring, paa Rejsen til Kjobenhavn, hvor jeg overværede Generalkon'erencen i August 1851, og strax derefter blev jeg sendt med Ældste Chr. Larsen tilbage til Jyl- land. I Grejs og Omegn, hvor Bro- der Larsens Slægtninge boede, fik vi temmelig godt Fod'æste og dobte et betydeligt Antal. De to Forste, som bleve dobte paa Fyen, vare Helene Thomsen og Lars Nielsen. De bleve begge dobte af K. H. Bruun d. 5te Oktbr. (1851) ; dog vare enkelte fra Fyen tidligere blevne dobte i Frederi- cia. Efter at have overværet General- konferencen i Kjobenhavn i Novbr. 1851, hvor jeg blev ordineret til Ældste, gjorde jeg i Forening med Præst Jens Hansen, der nu bor i Spanish Fork, en Missionsrejse til Fyen og andre af de danske Oer. Trods den store Forfolgelse udforte vi et godt Arbejde. Medens andre af Brodrene ofte bleve mishandlede undgik jeg nu altid denne Skjæbne ved gjentagne Gange at blive ad- varet af Herren mod overhængende Farer. Ved et Tilfælde skulde jeg saaledes en Sondag Morgen forlade Svendborg for at afholde Forsamling hos en Soster Gjertrud, der boede en Mils Vej fra Nyborg, men skjondt jeg flere Gange tog min Bylt under Armen for at gaa, forbod Herrens Aand mig at tage afsted indtil om Mandagen, og da opdagede jeg, at en rasende Pobelhob havde omringet Soster Gjertruds Hus Aftenen forud for at ville have mig fat, eftersom de vidste, at jeg skulde komme dertil ; de mishandlede et Par andre tilstede- værende Brodre.
Jeg overværede ogsaa Generalkon- ferencen i Kjobenhavn d. 12te Aug. 1852, hvorefter jeg blev sendt som den forste Missionær til Langeland, for der at aabne Evangeliets Dor. Efter min Ankomst til Oen besogte jeg de lutherske Kirketroende, der modtoge mig venligt og aabnede de- res Huse til Afholdelse af Forsamlin- ger ; dog vare de sene til at annamme Evangeliet. Jeg saaede imidlertid Sæden, medens andre af Brodrene siden efter hostede Frugterne ved at dobe adskillige af dem, som jeg havde prædiket for. Jeg blev lost fra denne Mission med Tilladelse til at rejse til Zion, hvorfor jeg tilligemed Hustru og et Barn emigrerede med Forsgrens Kompagni, som forlod Kjobenhavn d. 20de Decbr. 1852. Med Glæde for- lod jeg det Land, hvor jeg for Religio- nens Skyld havde været hadet, spot- tet og mishandlet siden jeg var 15 Aar gammel. Under Rejsen gjennem Orkenen blev jeg overkjort af en tunglæsset Vogn, men blev helbredet formedelst Salvelse og Bon. Efter Ankomsten til Salt Lake City bleve alle vi Emigranter dobte til Fornyelse af vor Pagt i City Creek, og de fleste af Selskabet rejste til Sanpete, me- dens jeg fik Arbejde en Tid hos en Mand i Mill Creek. Siden virkede jeg som Professionist i Staden, hvor jeg blev ordineret til en af de Halvfjerds, og korte for forste Gang en Mand tale i Tungemaal. Forsamlingen, i hvil- ken dette fandt Sted, afholdtes i 14de Wards Skolehus.
Imidlertid dode min Kone efter to Aars Sygeleje. Saa kom den Tid, da Græshopperne odelagde Afgroden i Dalene, og jeg maatte ligesom de Ovrige spise Tidselrodder og andre Urter for at bevare Livet. Da Flyt- ningen sydpaa fandt Sted i 1858, paa Grund af Johnstons Armé, blev jeg
12
Solsystemet.
sat til at holde Vagt i Staden. Jeg skulde have deltaget i Expeditionen til Echo Canyon, men da jeg led af en styg Gevæxt paa den ene Arm, ansaas jeg for uskikket dertil. Ved en heldig Operation af to dygtige Læger blev jeg senere befriet fra denne Ubehagelighed.
Strax derefter forlod jeg Salt Lake City i Forening med ..Fader" Rhodes og omtrent 20 Andre og rejste, ifolge Præsident Youngs Raad, 40 engelske Mile ostpaa til en lille Dal, der gjen- nemstrommes af Weber- og Provo- Floden samt Beaver Creek. og her grundlagde vi det nuværende Kamas Prairie. Indianerne, der benyttede Ualen til Græsning for deres Krea- turer, nodte os senere til at forlade Stedet, men nogle af os vendte atter tilbage og fortsatte vort Nybygger- arbejde. Dog maatte vi i mange Aar kæmpe haardt for at bringe Landet ind under Kulturens Omraade. Fro- sten odelagde gjentagne Gange vor Sæd, og vore Kreature dode af Kulde. Den Smule Hvede, som vi avlede eller kunde forskaffe os, maatte vi som oftest male paa Haandkværne, da der ingen Moller fandtes i 40 Miles Af-
stand. Vor Afgrode blev ligeledes opædt af „Crickets", og Indianerne dreve os endnu en Gang fra vore Be- siddelser. Tilsidst flyttede jeg min Familie til Parleys Park. hvor jeg fortjente Opholdet ved at kjore Brænde til Salt Lake City, men da
Krigen
med de Rode endelig var
forbi, flyttede jeg tildels tilbage til Kamas.
For nogle Aar siden fristede jeg den haarde Skjæbne at fryse mine Fodder under et Forsog paa at gaa over Bjærgene tilfods. Efter frygte- lige Lidelser slap jeg med at miste alle mine Tæer og Hælene paa begge Fodder. Længe derefter maatte jeg bruge Krykker, men nu kan jeg med Forsigtighed gaa foruden Kjæp eller Stotte.
Mit Liv har saaledes hidindtil været tornefuldt og skjæbnesvan- gert. men jeg har. takket været Her- ren, bevaret Troen, saa at min At- traa og Higen fremdeles staar til at opbygge Guds Rige paa Jorden. Herren forunde, at jeg maa blive tro- fast indtil Enden, for da at arve Liv- sens Krone.
William Axdehsen.
Til vort Solsystem horer foruden Solen, som er Centrallegemet : Pla- neter, Maaner, Kometer og forskjel- ligt formede Samlinger af Ver- densstof.
Planeter ere kugleformede, faste Legemer, ligesom Jorden, der ogsaa er en Planet, af forskjellig Storrelse. Man skjelner mellem „store Plane- ter" og ,,smaa Planeter", eller slet og ret mellem ..Planeter" og .,Pla- netoider" eller ..Asteroider".
SOLSYSTEMET.
De store Planeter ere kjendelige ved deres rolige Lys, ved at de vise sig i Form af en Skive, naar de be- tragtes gjennem Kikkerter, og ved deres tydelige Bevægelse mellem Fix- stjernerne. Planetoiderne derimod se aldeles ud som meget smaa Fix- stjerner, ere kun synlige med Tele- skoper og adskille sig kun fra Fis- stjernerne ved deres paafa blende Pladsforandringer.
.Man kjender nu X store Planeter
Solsystemet.
lo
og omtrent 220 Planetoider. Plane- terne ere sandsynligvis fremstaaede af Dunst-ringe, som have losrevet sig fra den oprindelig gasformige Sol- kugle paa Grund af dennes Rotation. De vandre nu omkring Solen som deres Centrallegeme, hvor fra de faa deres Lys og Varme, og hvorved de efterhaanden blive skikkede til at tjene til Opholdssted for Livet i sine forskjellige Skikkelser.
Maanerne ere ligesom Planeterne kugleformede, faste Legemer af for- skjellig Storrelse. Man kalder dem ogsaa undertiden Biplaneter, i Mod- sætning til Planeterne, som man da betegner som Hovedplaneter ; ende- lig benævnes de ogsaa ,, Drabanter" eller „Satelliter".
Maanerne adskille sig derved fra Planeterne, at de ikke som disse van- dre omkring Solen, men derimod omkring Planeterne og bevæge sig med disse, altsaa indirekte omkring Solen.
Man kjender nu sikert 18 Maaner, til hvilke ogsaa Jordens Maane hen- regnes. Der nævnes ogsaa under- tiden nogle andre Maaner, men med Hensyn til disse er det usikkert, om de ere virkelige Maaner eller meget smaa Fixstjerner.
Maanerne vise sig, med Undtagelse af den os nære Jordmaane, som smaa Fixstjerner ; de fleste af disse ere kun synlige ved Hjælp af overor- dentlig stærke Kikkerter, og kun kjendelige som Drabanter derved, at de folge med Planeterne paa disses Fremrykning mellem Fixstjernerne og samtidig dermed rotere omkring Planeterne.
Kometerne bestaa sandsynligvis af utallige meget smaa Legemer, som ere loselig forenede og som et sam- let Hele bevæge sig om Solen. Disse smaa Legemer, der nærmest kunne
betegnes som Verdensstov, foraar- sage ved deres Bevægelse mellem hverandre uophorlige Forandringer i deres Sammenstillinger, ligesom an- dre Himmellegemer, frembringe for- skjellige Modifikationer i de enkelte Smaadeles Stillinger mod hverandre. Det er ogsaa muligt, at der ved mange Kometer linder en storre g j en- sidig Tilnærmelse Sted af de for- skjellige sammenhorende Smaadele, hvorved der opstaar en virkelig eller ogsaa kun en optisk, tilsyneladende Fortættelse.
Kometerne vise sig enten som en rund, mer eller mindre klar, ensfor- mig, hvidlig Taage, eller som en Taage med et lysere Sted nær ved Midtpunktet, hvilket betegnes som Kometens Kjærne, eller endelig som en Taage med Kjærne og Hale. Taagen findes altid ved Kometerne. Kjærnen er som oftest ikke nojagtig i Centrum. Halen har undertiden Forgreninger, og i nogle Tilfælde findes der flere Haler. De fleste Ko- meter ere usynlige for det blotte Oje, og kunne kun ses gjennem Tele- skoper ; i sidste Tilfælde kaldes de teleskopiske Kometer.
Man kan antage, at de fleste af Kometerne have deres Oprindelse fra Solen, og at de ovrige ere vandrede fra andre Solsystemer ind i vort. De sidstnævnte komme fra det yderste Fjærne, bevæge sig omkring Solen og vende derpaa tilbage til det fæl- les Verdensrum for at finde et bli- vende eller ogsaa et kun forelobigt Opholdssted i et andet Solsj'stem. Det kan ogsaa hændes, at disse frem- mede Himmellegemer ved særegne Attraktionsforhold indlemmes i vort Solsystem, og derpaa vedblive at be- væge, sig i afsluttede Baner omkring Solen indenfor Solsystemets Græn- ser. De Kometer, der kredse om
u
[Des ælel iodige Tyrk.
Solen, have for det meste meget lange Omlob stider ; de bruge Aar- hundreder, ja Aartusinder til Fuld- endelse af et Omlob. Kun ved nogle enkelte Kometer har man været i Stand til at beregne deres Omlob ved Iagttagelser, idet de en eller flere Gange have fuldendt deres Omlob, svarende til Beregningerne, hvilket er blevet konstateret ved Iagttagel- ser. De Kometer, hvis Tilbagekomst er bleven beregnet eller allerede paa- vist ved Iagttagelser, kaldes „perio- diske Kometer".
Kometerne belyses af Solstraa- lerne, og idet de kaste disse Straaler tilbage til os, vise de sig mer eller mindre lysende. Hvor vidt Kome- terne forovrigt ogsaa ere selvlysende Legemer, er endnu ikke bleven paa- vist ; men da Kometerne ere saa lys- svage, at de ikke mere ere synlige i en Afstand af over 90 Millioner dan- ske Mile, saa er man vel berettiget til at antage, at de ikke have noget eget Lys, men udstraale reflekteret.
Antallet af Kometer kan ikke be- stemt angives ; de fleste Kometer ere teleskopiske, og mange af dem nærme sig formodentlig ikke nok til Jorden til overhovedet at kunne iagttages, selv ikke ved Anvendelse af de stær- keste Kikkerter. Forst i de sidste 270 Aar, siden Kikkertens Opfindelse (1608), har man kunnet iagttage de teleskopiske Kometer, og siden den Tid har man set omtrent 600 Kome- ter. Omtrent 250 Kometbaner ere blevne mer eller mindre nojagtig be-
stemte, Omlobstiderne af omtrent 30 Kometer beregnede, og 8 ere blevne sete ved deres Tilbagekomst.
Kometerne staa ikke i nogen di- rekte Forbindelse med Planeterne og Maanerne ; de nærme sig undertiden tilfældigvis til disse og komme der- ved ud af deres Bane, medens de selv ikke have den ringeste Indflydelse paa Planeterne og Maanernes Baner.
Verdensgrundstoffet ses enten ved dets Indtrædelse i Jordens Atmos- fære, hvorved det bliver glodende, forbrænder og lyser, og viser sig dels som enkelte Stjerneskud, dels som store Stjerneskudsværme, eller ogsaa i Form af lysende Striber, idet de kaste Solstraalerne tilbage, som for Exempel i Zodiakallyset. Man antager, at disse Stofsamlinger be- væge sig omkring Solen og have Form af Ringe, eller Bingdele, eller ogsaa skyagtige Former.
Ringene, som have losnet sig fra den oprindelige gasformige, meget store, roterende Solkugle, og som ovenfor bemærket indeholdt Grund- stoffet til Planeternes Dannelse, kunde ogsaa vedblive at beholde Ringformen, eller de kunde have ad- skilt sig i flere Ringdele eller ende- lig i uendelig mange, meget smaa Partier. De fuldstændige Ringe give nu Anledning til Fænomener som Zodiakallyset, Ringdelene foraarsage Stjerneskudsværme, og de smaa ad- spredte Stofskyer afgive Materialet til de enkelte sporadiske Stjerne- skud.
-*«>>»■■
DEN ÆDELMODIGE TYRK.
En dodsdomt Forbryder i Dama- skus blev fort til Retterstedet for at skulle behandles efter Loven. Me- dens Doden saaledes stirrede ham i
Ansigtet blev han overvældet af den dybeste Sorg ved Tanken om, at han ikke havde talt med sin Hustru og sine Born, siden han blev domt til
Den ædelmodige Tyrk.
15
Doden, og altsaa slet ikke havde taget nogen Afsked med dem. I sin Sjæle- angst oploftede han derfor sine Hæn- der og udbrod: ,,Men er der da ikke iblandt de mange, der her ere til- stede, en Eneste, som har et saa ædelt Hjærte, at han vil give Sik- kerhed for mig, medens jeg gaar og besoger min Hustru og mine Born endnu en Gang forend jeg dor?"
Vognen, hvorpaa Forbryderen sad, standsede, og den storste Stilhed herskede iblandt den forsamlede Mængde, thi den ulykkelige Mands indstændige Bon og inderlige Begjæ- ring havde gjort et dybt Indtryk paa Alles Hjærter.
Pludselig traadte en adelig Tyrk ud af Mængden og spurgte Forbry- deren: ,,Hvor er din Familie?"
,,I Salahije," svarede han.
,,Hvor lang Tid tror Du. at Du be- hover til at besoge din Familie for sidste Gang ?' 'spurgte Tyrken videre.
„Allerlængst en Time," udbrod den Dodsdomte.
,,Og vil Du komme tilbage her til om en Time."
, , Ja, jeg vil, " svarede Forbryderen.
,,0g vil De," sagde Tyrken, hen- vendende sig til Skarpretteren, „op- sætte Dodsdommens Fuldbyrdelse en Time?"
„Det er mig tilladt at gjore saa," svarede han, „men," tilfojede han i en bestemt Tone, „overvej grundigt hvad De er i Færd med at gjore, thi dersom han ikke kommer tilbage, no- des jeg til at afhugge Deres Hoved i Stedet for hans."
„Jeg tror ham paa hans Ord," sagde den godmodige Tyrk. „Lad ham kun gaa og bind mig! Jeg underkaster mig den Betingelse, som De har nævnt."
Med stor Bestyrtelse, og dog med inderlig Sympathi, betragtede Folke- mængden den Mand, som udviste en saa sjælden Ædelmodighed. For- bryderens Lænker bleve strax los- nede og paalagte Tyrken. Den fri- slupne Fange var snart langt borte, og de hosstaaende Mennesker fyld- tes med Angst og Frygt, hvilken blev mere og mere pinlig eftersom Timen hurtig henrandt. „Vil han
holde sit] Ord?" hviskede Nogle. Andre bade til Gud for den uskyl- dige Mand, hvis Hoved maatte falde, dersom Forbryderen viste sig trolos.
Den "domte Mand lob hurtigt" til Salahije. Grædende trykkede han endnu en Gang sin Hustru og sine Born til sit Bryst ; derpaa sled han sig los fra dem, og begav sig skynd- somt paa Vejen tilbage til Stedet, hvor Processionen havde gjort Holdt og ventede paa ham. Men under- vejs bemægtigedes han af onde Tan- ker. Skulde han ikke frelse sit Liv ved at fly til Bjærgene? Han stod stille nogle Minutter, indtil hans be- dre Folelser endelig vandt Sejr. „Han har taget min Plads, stolende paa mit Ord! Nej !" udbrod han da, „han har udvisten saa sjælden Ædel- modighed ; jeg tor ikke handle tro- lost mod ham."
Afskeden med hans Familie havde været meget haard og bedrovelig for ham, og havde medtaget længere Tid end han havde gjort Regning paa, og hans Tvivlraadighed paa Vejen, under hans Hjærtes Kamp mellem Sandhed og Troloshed, havde ligeledes optaget nogle faa af de kostbare Minutter.
„Timen er forbi," sagde den strænge Skarpretter til den ædel- modige Tyrk. De har givet Deres Liv til Pris for en uværdig Mand, og De maa do i hans Sted."
Processionen bevægede sig nu sagte hen til Retterstedet, midt under Folke- mængdens Graad og Bedrovelse. Selv Skarpretterens Hjærte bevæge- des til Medynk ; men Dommen var jo bleven erklæret, Dodsordren given ham, og han turde derfor ikke give Fangen sin Frihed.
Meget sagtere end sædvanlig nær- mede Processionen sig Retterstedet, og mange vare de Ojne, som med den storste Ængstelse spejdede til- bage ; men han, som de forventede, kom ikke. Den uskyldige Mand, der havde troet paa Forbryderens Æres- og Sandhedsord, syntes ikke længere at have nogen Udsigt til Befrielse.
Man var nu ankommen til Retter- stedet. Den ædelmodige Tyrk var bleven afklædt til Livet, og hans
1G
Nyhedkis.
Hals var allerede gjort bar, da et gjennemtrængende Skrig hortes et Stykke Vej borte. ,, Stop ! stop ! " raabte Folket, og Skarpretteren lod sit Sværd glide tilbage i Skeden.
,,Ja, det er ham! det er ham!" raabte Folket med Glæde, og næsten i samme Ojeblik styrtede den dods- domte Mand sig næsten aandelos midt ind iblandt Folket.
„Lad ham los !" raabte han, me- dens han endnu var langt borte ; „her er jeg, henret mig."
Men Skarpretteren var nu bleven ligesaa stærkt bevæget i sit Sind som den omkring ham staaende Folke- mængde. Han losnede den ædel- modige Tyrks Hænder, for hvis Fod- der Forbiyderen kastede sig og tak- kede ham for sin udviste Ædelmodig- hed. Skarpretteren bandt imidlertid ikke Forbryderen, men sagde: „Folg mig til Paschaen," og de fulgte ham tilligemed den hele Folkemængde til Paschaen, til hvem Skarpretteren nu fortalte Alt. hvad der var hændt.
Paschaen vendte sig til den Domte og sagde: „Tal; sig os hvorfor Du ikke benyttede den gode Lejlighed, som Du havde, til at erholde din Frihed?"
Forbiyderen kastede sig ned foran Paschaen og bekjendte, at han havde nolet, at han havde gjennemgaaet en haard Kamp med sig selv. „Men," sagde han, „jeg kunde ikke og turde ikke gjengjælde denne gode Mands Ædelmodighed med saadan skjæn- dig Utaknemmelighed, og saaledes berove alle Muselmænd deres Tillid til Sandhed og Ære."
,.I)u har talt ligesaa ædelt som Du har handlet." sagde Pashaen, „og nu vil ogsaa jeg vise Ædelmodighed. Gaa hjem ! Du er fri ! Din Forbry- delse er Dig tilgivet."
Denne Beretning om en muhame- dansk Tyrk, der udviste en saa stor og selvopofrende Ædelmodighed, er meddelt af en sandkedselskende Mand, som var tilstede da det Hele fandt Sted.
NYHEDER.
Utah. En ung Mand ved Navn Richard Bybee skjod sig selv ved en uforsigtig Behandling af et ladet Gevær d. 1ste Decbr. i Slaterville, Weber Co. — En gammel Mand ved Navn Benjamin Bartlett blev over- kjort af en Sporvogn tæt ved Theatret i Salt Lake City d. 1ste Decbr. Han dode Dagen eiter. — Den 13de Decbr. rapporterede Marskal Wm. G. Phillips til Postmester John T. Lynch, at alle Husene i Salt Lake City vare numere- rede som Forberedelse for den frie Postomlevering. — Fragtkrigen mel- lem Union Pacifik og Denver og Rio Grande Jærnbaneselskaberne har bragt Priserne paa Fragt mellem Omaha og Salt Lake City ned til 25 Cents pr. 100 Pund. — Lars Johan- sen af Spring City, Sanpete Co., dode d. 9de Decbr. 1883, omtrent 92 Aar gammel.
Washington, D. C. De Forenede Staters 48de Kongres aabnedes d.
3die Decbr. Utahs Delegerede, John T. Caine, modtog Eden og fik sit Sæde d. 4de.
Iowa. Cedar Rapids blev d. 7de Decbr. hjemsogt alen Udsvaade, der ode'agde Ejendom til en Værdi af 100,000 Dollars.
Indiana. I Omegnen af'Laurel. hvor to „Mormon"-Missionærer for en kort Tid siden bleve tjærede og fjærede, har Evangeliet siden gjort god Fremgang.
Irland. Tilstanden i Irland bliver bestandig værre og Striden mellem den katapJfske og protestantiske Be- ,'olkning aftint de ,'orskjellige politiske Partier hæltigere og hæltigere. Hen- rettelsen af en amerikansk Irlænder ved Navn Patrick O'Donnell d. 17de Decbr. i London, .'or at have skudt en Englænder Carey, har tjent til endmere at forbitre Erlands katho! ske Befolkning.
mm.
Et Historisk- Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han ar doet, taler han dog."— Pa&lex P. Pratt.
Nr. 2.
Den /ode Januar i 884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Sule 4.)
185 G. John Van Cotts Hjemrejse.
Den 29de Januar tog Præsident John Van Cott en rorende Afsked med Brødrene og de Hellige i Kjø- benhavn og tiltraadte sin Hjemrejse. Han ankom til Liverpool d. 4de Fe- bruar, og under hans Ophold der- steds indgav han en temmelig udfor- lig Beretning om den skandinaviske Mission til Franklin D. Richards. Følgende er et Udtog af samme :
,,Paa Grund af vor elskelige Bro- der Willard Snows Dod blev det nød- vendigt, at Nogen skulde beskikkes til at præsidere i hans Sted. Præ- sident S. W. Richards og hans Raad- giver Daniel Spencer toge strax Sagen under Overvejelse, hvilket havde til Følge, at jeg blev beskikket til mid- lertidig Præsident, eller indtil de Tolv eller det Første Præsidentskab iZion skulde bestemme det anderledes. Jeg tog strax af sted til min Arbejdsmark Og ankom til Kjobenhavn d. 4de September 1 H ~> : ; . Imod min Forvent- ning os for visse Grunde, som jeg endnu er ubekjendt med. lod man mig forblive i denne Stilling til d.
lste Januar 185G, saa at jeg opholdt mig der i over to Aar og fire Maa- neder, i Stedet for en kort Tid, som først var Bestemmelsen.
Uagtet dette tilsyneladende er en lang Tid har den syntes kort til mig, hvilket maaske kan tilskrives mine mange Forretninger og mit store An- svar. Skjøndt min Lod blev kastet i et fremmed Land og iblandt et Folk, hvis Sprog jeg i Begyndelsen var ubekjendt med, har jeg dog vir- ket med betydelig Tilfredshed, thi jeg har bevidnet Herrens Gjernings stadige Fremgang. Den Helligaand har ledsaget Værket og baaret Vid- nesbyrd om Sandheden. Den har styr- ket og opholdt Herrens Tjenere un- der prøvende Omstændigheder, samt dygtiggjort dem til at kæmpe med de modstridende Magter og sejre.
#■*
FoKKOI.OEI.SK PAA DK DANSKE ØER <>SV.
I Danmark hor man gjort et al- mindeligt (og næsten samtidigt paa de forskjellige Steder) Forsøg paa at forhindre vore Ældster fra at præ- dike og rejse omkring for at sprede det trykte Ord. Planen var, at arre-
18
Erindringer fra Missionen i Skaneinavien.
stere dem under Paaskud af Løs- gængeri eller andre formodede Over- trædelser, saasom Fejler i deres Rejse- pas osv. I adskillige Tilfælde skred Øvriglieden ogsaa til at foretage Arre- stationer , skjøndt Brødrene ikke havde overtraadt Loven, men vare udgangne som det evige Evangeliums Budbærere og den levende Guds Tje- nere, ifølge hans Befalinger. De sto- lede paa Landets Grundlov, som lover dem Beskyttelse i deres religiøse Ret- tigheder, og giver dem Frihed til at dyrke Gud ifølge deres Samvittigheds Bydende, og naturligvis ogsaa til at prædike Rigets Evangelium uden Pung og Taske.
Sidste Efteraar arresterede Øvrig- heden Ældste Jens Madsen og sendte ham til Jylland, hvor han siden blev beskikket til at arbejde i Vendsyssels Konference. Ældste N. P. Lindeløf blev ligeledes arresteret, mishandlet og sendt til Sverige. I vor General- konference, som strax efter afhold- tes, blev han beskikket til at arbejde i Goteborg i Stockholms Konference. Jeg havde tidligere besluttet at sende ham did og kom siden til Kundskab om, at han længe havde ønsket at gaa der til og arbejde. Følgelig har det, som Øvrighederne tiltænkte os som Ondt, havt Godt til Følge. ***
I Lollands Konference har der været betydelig Forfølgelse. Nogle af Indbyggerne ere saa stygge, at de synes ikke at have nogen Agtelse for hverken Gud eller Landets Au- thoriteter ; følgelig ere Herrens Tje- nere ofte blevne ilde behandlede. En omrejsende Ældste ved Navn J. Jensen blev overfalden af en Pøbel- hob og slagen indtil de antoge, at han var dod. Medens han laa i en hjælpeløs Tilstand (dog ved sin fulde Bevidsthed), holdt Voldsmændene Raad om hvorledes de bedst kunde
blive af med ham, men hans Venner kom da tilstede og reddede ham. Personerne, som havde mishandlet ham, bleve arresterede, og Jensen blev besøgt af en Læge, som under- søgte hans Saar og erklærede, at han var dødelig saaret og indgav en Læge- attest til Øvrigheden til den Effekt, Lægen ordrede Medicin til ham, som han dog nægtede at tage, thi han be- nyttede sig af Evangeliets Ordinan- cer, hvorved han tik øjeblikkelig Lin- dring, og tilsidst gjenvandt han sin Helsen og Styrke, men bærer frem- deles sine Ar.
Ved at undersøge Sagen blev Øv- righedspersonerne helt forbitrede paa Forbryderne og forsikrede dem, at de skulde lide den fulde Straf, som Loven foreskrev, hvilket uden Tvivl (at dømme efter de sidste Efterret- ninger) ogsaa vil blive Tilfældet.
Flere andre Ældster dersteds have med Nød og næppe sluppet bort fra dem, som have søgt at mishandle dem. Døre og Vinduer ere blevne indbrudte, og Brødrene efter jagede lig vilde Dyr. En omrejsende Ældste ved Navn Guhl er gjentagne Gange bleven truet paa Livet. Pøbelen søgte at overfalde ham om Natten naar han rejste fra en Gren til en anden, og en Nat, da de troede sikkert, at de havde ham fat, mishandlede de en Mand, der ikke var i Menigheden, og havde nær dræbt ham. Jeg nævner dette Tilfælde som et af de mange, hvori Herrens Tjenere have været beskyt- tede fra deres Fjenders Magt, og hvorved det paatænkte Onde er fal- det paa deres Hoveder, som maaske have fortjent det. Siden disse Ting fandt Sted paa Øerne ere Ældsterne gaaede frem med fornj'et Kraft og Styrke, stolende mere tillidsfuldt paa den Almægtiges Arm. som saaledes har befriet dem. De fremtræde med
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
19
Mod og bære Vidnesbyrd om Sand- heden : Herrens Aand ledsager Ordet til Mange Oprigtiges Overbevisning.
Arrestation, Ansøgning til Kong Oscar osv.
I August Maaned sidstleden blev Ældste Nils Nilson, Præsidenten for Skaane Konference, Sverige, arre- steret, da han var ude i Konferencen en Dags Rejse fra Malmø. Han blev lænket paa Hænder og Fødder, sat paa en tohjulet Kærre ved Siden af en Tyv og bragt til Malmø. Paa et- hvert Stoppested undervejs bekjendt- gjordes det, at han var en,,Mormon"- Ældste ; følgelig blev han gjort til Gjenstand for Spot og Fornærmelser. Politiet lod hans Haar afklippe og kastede ham i Fængsel, hvor fra han dog efter faa Dages Forløb slap fri.
Da Authoriteterne bleve strængere i Løbet af Sommeren tillod man ikke de Hellige at afholde offentlige For- samlinger, saaledes som de tidligere havde gjort, men uagtet alt dette kunde de ikke forbyde Herrens Aand at virke paa de Oprigtige, som søgte efter Sandheden. Ældsterne gjorde Alt, hvad de under deres indskræn- kede Omstændigheder kunde, for at oplyse Folket, og tilsidst blødgjorde Herren Authoriteternes Hjærter, saa at de Hellige atter kunde begynde at holde offentlige Møder uden Forstyr- relse. Mange Fremmede kom tilstede, og Herrens Værk fik fornyet Styrke. I Løbet af det sidste Halvaar bleve 78 døbte i Skaane Konference, og Udsigterne for Værkets videre Frem- gang vare overordentlig lovende.
Ogsaa i Stockholm har Værket lyse Udsigter; Mange undersøge „Mor- monismen", og Flere ere venligsin- dede. To Ældster bleve beskikkede til Goteborg, og ifølge de sidste Efterretninger der fra synes Værket snart at ville faa Fodfæste dersteds.
Paa de norske og svonske Helliges Vegne sendte jeg en Ansøgning til deres Konge, Oscar den Første. Hen- sigten dermed var at ansøge om Religionsfrihed, bedende hans Maje- stæt om at skjænke de af hans Under- saatter, som tilhørte Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, Ret til at administrere i Evangeliets Ordinan- cer, i Overensstemmelse med det nye Testamente. Dersom blot de Hel- lige kunde faa denne Frihed, vilde Herrens Værk udbrede sig til højre og venstre, thi der findes Oprigtige af Hjærtet der i Tusindvis.
Missionens almindelige Tilstand.
I Norge har Værket blomstret og gjort stadig Fremgang under Ældste Knud Petersons vise Raad ; han har arbejdet trofast der i Landet i om- trent tre Aar. Han blev løst fra sin Mission for at vende tilbage til sin Familie i Zion og for at overtage Le- delsen af de Hellige, som emigre- rede i November sidstleden. Han havde vundet de Helliges Tro, Tillid og Velsignelser. Ældste C. C. A. Christensen blev beskikket til hans Eftertræder i Præsidiet over den norske Mission.
Efter tidligere Bekjendtgjørelse forsamledes vi i Kjøbenhavn og af- holdt en Generalkonference d. 27de, 28de, 29de og 30te Decbr. (1855) for at vi kunde faa fuldstændige Rap- porter fra Konferencepræsidenterne og for at min Eftertræder, Ældste Hector C. Haight, kunde faa bedre Lejlighed til at blive personlig be- kjendt med disse samt med de om- rejsende Ældster, samt blive fortro- lig med Missionens Tilstand. Mange af de omrejsende Ældster vare nær- værende og ligeledes alle Konference- præsidenterne, undtagen dem, som præsiderede i Sverige og Norge,
20
Erindringer fha Missionen i Skandinavien.
hvilke Brødre formedelst det ugun- stige Vejrligt og andre Omstændig- heder fandt det umuligt at afgive Møde. Vi modtoge imidlertid skrevne Rapporter fra dem.
Præsidenternes og de omrejsende Ældsters Beretninger vare i det Hele taget gunstige. Fred og Enighed herskede iblandt de Hellige, de vare i Almindelighed villige til at give Agt paa deres Undervisninger, som vare beskikkede til at præsidere over dem. De voxede i Tro og Kundskab, og benyttede ethvert Middel i deres Magt til at faa Oplysning om de Ting, som henhører til deres Frelse, samt vare i Almindelighed villige til at gjøre alt muligt for baade i timelig og aandelig Henseende at fremrulle Herrens Gjerning.
Brødrene af Præstedømmet vare forenede og havde et godt Begreb om det dem paahvilende Ansvar ; følge- lig virkede de med stor Iver og Ud- holdenhed. Den villige og lydige Aand, som de udviste, tilkjendegav tydeligt, at Zions Aand var hos dem. Formedelst Herrens Velsignelser og Præstedømmets trofaste Arbejde har den skandinaviske Mission blomstret, og jeg føler Trang til at udtrykke mit Hjærtes Taknemmelighed til Brø- drene og alle de Hellige for deres Tillid og forenede Bestræbelser i at opbygge Guds Rige der i Landet.
De Hellige modtoge med Glæde Ældste Ilaight som deres Præsident og lovede at opholde ham som saa- dan. Han udtrykte sin store Til- fredshed over at tinde Missionens tinancielle Affærer i en trivelig For- fatning, og han vilde tage fat paa sit Arbejde med Glæde. Han gjorde god Fremgang med Hensyn til at lære Sproget, og uden Tvivl vil han suart blive i Stand til at kunne belære de Hellige i deres eget Timgemaal.
Under mit Ophold i Skandinavien ere to Konferencer og 3] Grene af Kirken blevne oprettede. Den 6te Oktbr. 1853 talte Kirken dersteds 200:> Medlemmer, og d. 31te Decbr. 1855 2692; 1650 Sjæle ere emigre- rede i dette Tidsrum.
Udsigterne for Herrens Værks Fremme i Skandinavien ere saaledes gode. trods de mange Hindringer. Vore Skrifter have vundet stor Udbre- delse, været meget eftersøgte og blive læste med stor Interesse ; de ville ganske vist blive Midlet til at bringe Mange til Sandhedens Erkjendelse.
Ældste C. Widerborg har arbejdet trofast paa Kontoret i Kjøbenhavn siden September 1854. Han har gi- vet fuldkommen Tilfredshed, og Her- ren har velsignet ham i Udførelsen af sine Pligter og vil fremdeles gjøre det, *** John Van Cott."
Det syvende Emigraxtselskab.
Under Anførsel af Ældste J. A. Ahmanson afrejste 161 emigrerende Hellige fra Kjøbenhavn d. 23de April med Dampskibet ,,Rhoda". Rejse- ruten gik over Kiel, Hamborg og Grimsby i England til Liverpool, hvor til Selskabet ankom lykkelig og vel d. 29de s. M. Søndag d. 4de Maj afsejlede 163 skandinaviske Emi- granter fra Liverpool med Skibet ,,Thornton", tilligemed omtrent 600 Hellige fra Storbritannien. Hele Sel- skabet stod under Best3^relse af Æld- sterne James (i. Willie med Milieu Atwood. J. A. Ahmanson og Mose- Clough som Medhjælpere. Under Sørejsen viste Kaptejn Collins sig som en betænksom og venliff Mand. idet han tilstod Emigranterne al den Frihed og alle de Privilegier, som kunde forlanges, og roste dem meget for deres Kenlighed og gode Orden, samt deres Villighed til ;it efter-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
21
komme hans Forlangende. lian gav ogsaa Brodrene uindskrænket Frihed til at prædike og holde Forsamlinger ombord, og i Forening med Lægen og Officererne lyttede han mange Gange opmærksomt til Brødrenes Prædiken samt istemte ofte Zions Sange.
Der herskede betydelig Sygdom iblandt Emigranterne . af hvilke mange vare gamle og svagelige Folk. Syv Dødsfald (af hvilke to skandi- naviske Børn), tre Fødsler og to Ægtevielser fandt Sted ombord.
Den 14de Juni ankom det smukke Skib ..Thornton" til New York. og en lille Dampbaad bragte Emigran- terne iland til Castle Garden, hvor de bleve hjærteligt modtagne af John Taylor og N. II. Felt, Den 17de Juni forlode de New York og ankom d. 19de til Dunkirk. hvor de gik om- bord paa Dampskibet ,, Jersey City" og sejlede til Toledo, hvor de ankom d. 21de ; den følgende Dag vare de i Chicago. I Toledo bleve Emigran- terne meget uvenligt behandlede af Jærnbanearbejderne og underkastede mange Ubehageligheder som Folge deraf. Den 23de forlod Selskabet Chicago i to Afdelinger. (Den ene Afdeling afgik nogle Timer senere end den anden.) Ved Pond Creek kom man til Kundskab om, at Broen ved Rock Island var stj^rtet ned. me- dens et forudgaaende Tog k jørte der- over. Erastus Snow og andre Brødre fra Utah befandt sig paa Toget da Ulykken skete, men slap uskadte der- fra. Emigranterne forlode Pond Creek d. 26de og ankom samme Dag til Iowa City, en By med omtrent • >000 Indb^yggero, der den Gang var Jærnbanens vestlige Endepunkt og var samme Aar bleven valgt af Kir- kens Agenter til Udrustningssted for de Hellige, som skulde over Sletterne.
For at saa mange af de fattige Hel-
lige som muligt kunde faa Lejlighed til at emigrere paa billige Yilkaar, foreslog Kirkens første Præsident- skab i sin 13de almindelige Epistel, som blev underskreven i Salt Lake City d. 29deOktbr. 1855, at de Emi- granter, som i 1856 bleve hjulpne af det vedvarende P2migrationsfund, skulde gaa over Sletterne med Haand- karrer. Følgelig blev denne billige, men højst besværlige Rejsemethode, dette Aar prøvet for første Gang. Det første Haandkarre-Kompagni under Anførsel af Ældste Edmund Ells- worth afrejste saaledes fra Iowa City d. 9de Juni. Omtrent 100 skandi- naviske Emigranter udgjorde 5te Af- deling af det 4de Kompagni, som under J. G. Willies Anførsel forlod Iowa City d. 16de Juli. J. A. Ah- manson var Leder for den skandina- viske Afdeling. Af en interessant og udførlig Beretning, som Ældste John Jaques i 1878 skrev for „Salt Lake Herald" angaaende Haand- karre-Kompagiiiernes Rejse overSlet- ternei 1856, gjør vi følgende Udtog : , ,Fem Haandkarr e-Kompagnier (alle ,, Mormon" -Emigranter og hoved- sagelig fraEuropa) gik over Sletterne i 1856. De første tre anførtes af Kap- tejnerne Edmund Ellsworth, D. D. McArthur og Edmund Bunker. Da de tiltraadte Rejsen tidligt paa Aaret bleve disse tre Kompagnier ikke underkastede noget strængt Vinter- vejr, hvorfor de ankom til Salt Lake City efter forholdsvis ubetydelige Lidelser og i en temmelig god Sund- hedstilstand. Kaptejn Ellsworth s Kompagni forlod Iowa City d. 9de Juni og Florence d. 19de Juli, og ankom til Store Saltsøstad d. 26de Septbr. Kaptejn McArthurs Kom- pagni, som forlod Iowa City d. Ilte Juni og Florence d. 24de Juli, ankom til Salt Lake City samtidig med Kap-
22
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
tejn Ellsworths Selskab. Ved Af- rejsen sagdes nævnte Kompagnier at bestaa af omtrent 497 Sjæle, 100 Haandkarrer, o Vogne, 24 Oxer, 4 Muler og 25 Telte. Bunkers Kom- pagni, bestaaende af omtrent 300 Sjæle, forlod Iowa City d. 23de Juni og Florence d. 30te Juli ; det ankom til Salt Lake City d. 2den Oktbr.
Ellsworths og McArthurs Kompag- nier, der bestode af de første Emi- granter fra noget Samfund eller Na- tion, som gik over Sletterne med Haandkarrer, nød en højtidelig Mod- tagelse ved deres Ankomst til Salt Lake City d. 2Gde Septbr. (1856). Guvernør Young, H. C. Kimball, D. H. Wells og mange andre Borgere i Kareter, adskillige Herrer og Damer tilhest tilligemed en Del af Kaptejn H. B. Clawsons Landsedrager-Kom- pagni samt Hornmusiken under Wm. Pitts Ledelse droge dem imøde, men gjorde Holdt da de vare komne Foden af det lille Bjærg paa 1$ eng. Mil nær. Guvernør Young og H. C. Kimball kjørte videre for at møde Ellsworths Kompagni. Saa snart Emigranterne ankom bleve de be- værtede med Meloner, og medens dette gik for sig ankom ogsaa McAr- thurs Kompagni. Fra dette Sted til den aabne Plads i Staden iagttoges følgende Processions-Orden: Landse- dragerne, Damer tilhest, Guvernør Youngs, Heber C. Kimballs og D. H. Wells' Kareter, Musikkorpsene, Ellsworths og Mc Arthurs Kompag- nier, Borgere i Kareter og tilhest. Førend Processionen naaede Staden blev den storligen foroget af Mænd, Kvinder og Børn tilfods og tilhest. Processionen ankom til den aabne Plads ved Solnedgang, og Guvernør Young holdt en Tale til Emigranterne. Det fjerde Haandkarre-Kompagni anførtes af James G. AVillie med
Millen Atwood som Medhjælper. Dette Kompagni tiltraadte Rejsen temmelig sildig paa Aaret, og led som Følge deraf betydeligt ; dog ikke i den Grad som det femte eller sidste Kompagni ; thi det fjerde Kompagni ankom til Salt Lake City førend det femte havde forladt Devils Gate. ** Kaptejn Willies Haandkarre-Kom- pagni forlod Lejrpladsen i Nærheden af Iowa City d. 15de Juli og bestod af omtrent 500 Sjæle, 5 Muler, 12 Par Oxer, 120 Haandkarrer, 25 Telte og 5 Vogne. Hver Passager var til- ladt at medtage 17 Punds Bagage, indbefattende Sengetøj. Under deres Ophold i Lejren ved Iowa City havde Mændene beskjæftiget sig med at fabrikere Haandkarrer og Oxeaag, og Kvinderne med at lave Telte. I Fort Des Moines forærede en Hr. Chas. Good Kompagniet 1 5 Par Børne- støvler. Paa forskjellige Steder un- der Rejsen gjennem Iowa udviste Be- folkningen betydelig Fjendskab mod Kompagniet, der gjentagne Gange truedes med personlig Vold. De Rej- sende bleve ogsaa fortrædigede af en Posse med en Undersøgelsesskrivelse, der var udstedt paa Grund af nogle opdigtede Beskyldninger. Flere Per- soner forlode Kompagniet under Rej- sen gjennem Iowa. Haandkarrerne vare ikke meget gode, og nogle af Axlerne vare næsten helt overslidte da Kompagniet d. Ilte August ankom til Florence.
Efter at have repareret Haandkar- rerne og gjort andre Forberedelser forlod Emigranterne, der nu talte 425 Sjæle, Florence d. lGde, efter at fire „uafhængige" Vogne havde sluttet sig til dem, og samlede sig ved Papil- lion-Floden, hvor fra de droge mod Vest d. 18de. Den 28de blev en æl- dre Mand ved Navn Wm. Haley borte fra Kompagniet, og fandtes ikke før-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
23
end den næste Dags Morgen. Han havde været ude hele Natten, udsat for den gjennemblodende Regn, men han kom sig snart igjen. Den 29de naaede Kompagniet et Sted, hvor et stort Antal Omaha-Indianere vare lej- rede ; de vare meget venlige, solgte en Del Boffelkjod til Emigranterne, indbød Lejrens Embedsmænd til at besøge deres Lejr og behandlede dem gjæstfrit. Da de kom til Stedet, hvor de Mænd, som tilhørte A. W. Babbits Vogntog, vare blevne dræbte, tildæk- kede Kompagniet deres Grave.
Om Morgenen d. 4de Septbr. op- dagede man, at tredive eller flere end de halve af Oxerne vare bortløbne den foregaaende Nat i en „Stampede",' og Kompagniet gjorde to Dages Op- hold for at søge efter dem, men for- gjæves. Under dette Ophold besøgte A. W. Babbitt, A. O. Smoot og O. P. Rockwell Lejren og trøstede Emi- granterne saa godt de kunde. Den 6te lagde man Aag paa nogle vilde Ar- kansas-Køer, som skulde hjælpe de levnede Oxer at trække Vognene, medens Joseph Elder og Andrew Smith toge ud for at søge efter de bortløbne Trækdyr. Den 8de mødte Selskabet Henry Banichter, en afske- diget Soldat fra Fort Laramie,som for- talte, at Cheyenne-Indianerne havde dræbt Thomas Margetts og James Cowdy tilligemed Hustru og Barn omtrent 70 Mile længere vest, medens han (Banichter) var gaaet bort for at hente noget Bøffelkjød, som han og Margetts havde skudt et Par Mile borte. Det antoges, at Fru Margetts var bleven bortført som Fange af In- dianerne. Den 12te indhentedes Kom- pagniet af F. D. Richards og Selskab i tre Kareter tilligemed de to Mænd, Elder ogSmith, ved North Bluff Creek. Samme Aften og den følgende Dags Morgen talte Richards og andre af
Brødrene opmuntrende til Selskabet, og Wm. C. Dunbar sang adskillige Sange for at trøste og oplive dem. Samme Dags Morgen satte Kompag- niet ovef Platte Floden, idet Richards' Selskab gik foran. Den 15de mødte man adskillige Arapahoe-Indianere, som holdt Vagt over Emigranterne den Nat, da de havde fortalt dem, at Sioux-og Cheyenne-Indianerne havde angrebet et stort Emigranttog og dræbt mange af Emigranterne. Den første Frost, som var meget haard, indtraf Natten efter d. 7de Septbr. Samme Dag blev Ellen Cantwell bidt af en Klapperslange, som havde ti Klapper og blev senere dræbt, men Biddet havde ikke Døden til Følge for Pigen. Den 18de savnedes en Kvinde ved Navn Stewart. Flere af Mændene gik ud for at søge efter hende, men hun indfandt sig i Lejren førend de kom tilbage, skjøndt i en meget forkommen Tilstand, efter at have været ude hele Natten og været underholdt med en kraftigUlvemusik. Den 28de mødtes Jonathan Grims- haws Kompagni, bestaaende af om- trent 100 Sjæle. Ved forskjellige Lejligheder anvendtes betydelig Tid til at reparere Haandkarrerne.
Kompagniet ankom til Fort Lara- mie d. 30te, hvor de fire ,, uafhæn- gige" Vogne lodes tilbage for at for- ene sig med et efterfølgende Vogn- tog, og hvor Emigranterne ligeledes erholdt et lille Oplag af Fødemidler. To Kvinder, af hvilke den ene strax efter blev gift, forbleve i Fortet. Ved dette Fort og ligeledes ved Platte Bridge (Platte-Broen) havde F. D. Richards kjøbt nogle Bøffelhuder til Willies og Martins Kompagnier. Sel- skabet forlod Fortet d. 1ste Oktbr. og mødte samme Dag Parley P. Pratts Selskab af Missionærer.
(Fortsættes paa Side 33.)
24
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Sireet,
Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud.
Adresse: P. O. Box oOO'.
Salt lake City, d. 15de Januar 1884.
INDBYDELSE TIL ALLE.
Da nu Bladet har begyndt at ud- komme to Gange om Maaneden fin- der Udgiveren det umuligt at faa Tid til at foretage Rundrejser til Settlementerne, som tilforn. Ikke heller finder vi det raadeligt at inga- gere nogen omrejsende Agent, efter- som der allerede er beskikket dyg- tige og indflydelsesrige lokale Agen- ter i de allerfleste Byer og Settle- menter i Territoriet. Til disse samt til alle ledende og vise Mænd iblandt Skandinaverne er det, at vi henven- der os ved denne Lejlighed, bedende dem venligt om deres Medvirken. MORGENSTJERNEN burde findes i enhver eneste Familie, hvor vort Sprog tales, og i Betragtning af Bla- dets kostbare Udstyr — nye Typer, den bedste Slags Papir, et særdeles smukt Staalstik, 24 Træsnit, foruden den ikke alene interessante, men nyt- tige og værdi fulde Læsning ; Alt til en Pris, der mer end maaler sig med Territoriets engelske Blade af samme Størrelse og Udstyr — tror vi at kunne forvente en almindelig Tilslutning. Hvis ikke dette sker, har vi over- vurderet Skandinavernes Intelligence og Smag for god Literatur og Op- lysning. Ari haaber, at Agenterne, uden Undtagelse, ville aflægge et nyt Besøg hos enhver eneste skandina-
visk Familie i deres respektive Di- strikter, oggjore Alt muligt for at for- øge Subskriptionslisten. For at kunne gjennemfore alle vore Planer for nær- værende Aars Vedkommende maa vi have i det mindste 300 flere Abon- nenter end vi havde i fjor. Vi tør love. at vi til Punkt og Prikke skal opfylde vore Forpligtelser overfor Abonnenterne, hvis blot disse ville gjennem'bre deres Del af Program- met. Landsmænd og Landsmænd- inder! Lad os for en Gangs Skyld vise. hvad Enighed kan udrette.
DE TRE NEPHITER.
Da Jesus efter sin Opstandelse be- søgte Nephiterne paa det amerikan- ske Fastland, udvalgte han tolv Dis- ciple eller Apostle iblandt dem, lige- som han gjorde før sin Korsfæstelse i Jodeland. Strax førend han opfoer til Himmelen tredie Gang kaldte han disse tolv Diciple til sig og spurgte dem: „Hvad begjære I af mig, efter at jeg er gaaet til Faderen?" Med Undtagelse af Tre svarede de: ,,Vi ønske, at vor Tjeneste, hvortil Du har kaldet os, maa have en Ende, efter at vi have levet et Menneskes Alder, saa at vi maa snarlig komme til Dig i dit Rige." Jesus svarede: „Salige ere I, fordi I ønske dette af mig; derfor skulle I, efter at I ere to og halvfjerdssindstyve Aar gamle, komme til mig i mit Rige." Derpaa vendte han sig til de Tre og sagde : „Hvad ville I, at jeg skal gjøre for Eder, naar jeg er gaaet til Faderen ?" Men da disse ikke vovede at sige ham, hvad de onskede, sagde Jesus til dem : . .Se, jeg kjender Eders Tan- ker, og I have ønsket det samme som Johannes, min Elskede, begjæ- rede af mig, han, som var med mig i min Tjeneste forend jeg blev ophøjet
RkDAK I IONSBEMÆRKNfNGER.
2i
af Jøderne. Derfor efe I saligere, thi I skulle aldrig smage Døden, men I skulle leve og se alle Faderens Gjerninger for Menneskenes Børn, ja, indtil Alt skal blive fuldkommet efter Faderens Villie, naar jeg skal komme i min Herlighed med Him- melens Kræfter." (Tredie Nephis Bog, 28de K.. 1—7 V. Læs hele Kapitlet, )
Historieskriveren i Mormons Bog vedbliver sin Beretning med at sige. at disse tre Nephiter bleve optagne til Himmelen , hvor de saa' og hørte uudsigelige Ting, og at de derefter fortsatte deres Missionsvirksomhed iblandt Folket paa Jorden. End- videre berettes der, ,,at de bleve ka- stede i Fængsel af dem. som ikke til- hørte Kirken. Men Fængslerne kunde ikke holde dem. thi de revnede. De bleve nedkastede i Jorden, men de sloge Jorden med Guds Ord, saa at de formedelst hans Magt bleve ud- friede af Jordens Dyb ; derfor kunde de ikke grave Grave dybe nok til at holde dem. Og tre Gange bleve de kastede ind i en brændende Ovn. men toge ingen Skade. Og to Gange bleve de kastede ind i vilde Dyrs Huler, og se, de legede med Dyrene, ligesom et Barn leger med et diende Lam, og toge ingen Skade."
Mormon, som levede fire hundrede Aar efter, beretter, at han saa' dem, og at de havde tjent ham. Ligeledes siger han. at de skulde være iblandt Hedningerne i de sidste Dage. men at disse ikke skulde kjende dem.
Efter det store og forfærdelige Slag ved Højen Cumurah skriver Moroni. Mormons Søn, at der var Ingen i hele Landet, som kjendte den sande Gud, uden de treDiciple, som Herren paa Grund af Ugudeligheden ikke vilde tilstede at forblive hos Fol- ket. ..Og.'- skriver Moroni. ,,om de
ere i Landet, ved intet Menneske, men se, min Fader og jeg have set dem. og de have undervist os."
At disse tre nephitiske Apostle endnu findes paa Jorden, er der ingen Tvivl om. Mange baade i og uden- for Kirken haAre baaret Vidnesbyrd om, at de have set og talt med Mænd, der i mange Henseende synes at svare til vore Ideer og Forestillinger om dem. og af de talrige Beretninger, som vi have læst og hørt fortælle desangaaende, synes Følgende, som j nylig har været offentliggjort i , ,Dese- I ret News" efter et brasiliansk Blad, kaldet ,,Anglo Brazilian Times", ;tt i fortjene en Plads i Morgenstjernen. Beretningen er nogle Aar gammel :
,.Et Brev, som er modtaget i San- tos, S. Paulo (Brasilien), fra en Søn. som bor i Batataes, indeholder efter- følgende Beretning : ,,En Mand, som vogtede Kvæg paa Prærien, omtrent 25 Mile her fra (Batataes), kom til en Klippe, hvori der fandtes en Aab- ning. Han gik ind i denne og be- fandt sig strax i en overordentlig Hule, der med Lethed kunde rumme et tusinde Mennesker. I en tilstø- dende Hule, som aabnede sig fra den første, opdagede han en stor Dam. og i Nærheden af sammes Bund skin- nede Noget, der lignede en Diamant. I samme Øjeblik hørte han en yndig Musik, men betaget af Frygt flygtede han i Hast. Ifølge Hyrdens Fortæl- ling begave flere Personer sig til Hulen i den Hensigt at ville øse Van- det op af Dammen for at sikre sig Diamanten ; og efter en Del Arbejde lykkedes det dem ogsaa at sænke Vandet til Stedet, hvor det Klare saas, men da fandt man i Siden af Klippemuren en Dør, som de skøde aaben. Derpaa saa' de en mørk Gang. men da de samtidig tik Øje paa en Mand i blaa Klæder, turde
2 G
Redaktioxsbemærkxixger.
ingen af dem begive sig derind. Per- sonerne, som saa' og fortæller dette, ere paalidelige Mænd. I Morgen (d. 18de Marts) agter omtrent 20 vel be- væbnede Mænd, forsynede med Lyg- ter og Blus, at begive sig til Stedet. Jeg tager Del i Expeditionen, og vil sende Dig en Beretning om hvad der indtræffer med næste Post."
Resultatet af Expeditionen fortæl- les i et følgende Brev, dateret Bata- taes d. 1ste April 1867: „Jeg skulde, ifølge mit Løfte, have skrevet Dig til strax efter min Tilbagekomst, for at underrette Dig om Udfaldet af vor Expedition, men jeg har været i en saadan forvirret Sindstilstand hele Tiden siden, at jeg næppe nu kan begynde at fortælle Dig, hvad der skete. Vi begave os paa Rejsen ved Solopgang anden Dagen efter at jeg havde skrevet til Dig. Vort Selskab bestod af 21 Personer, alle vel be- væbnede med Geværer, Pistoler og Sværd, samt medførende et Bære- muldyr, læsset med Fødemidler og et godt Oplag af Rum til Forfrisk- ninger. Efter en lang Dags Ridt ankom vi til Klippens Nærhed, hvor Indgangen til Hulen snart fandtes, og skjondt Solen var ved at gaa ned og vi vare temmelig trætte, beslut- tede vi dog at vove en Undersøgelse efter at have spist Aftensmad. Følge- lig toge i vi en Hast Sadlerne af vore Muldyr, som vi slap ud paa Græs, medens vi derpaa satte os ned at spise og samtale ved Lejrilden. De medbragte Drikkevarer bidroge Sit til at oplive Humøret, og vi tilbragte Tiden i interessante Samtaler og med at fortælle Historier indtil Maanen stod op, hvorpaa vi begave os hen til den store Klippe i Nærheden, i hvil- ken vor Vejviser strax udpegede os Hulens Indgang ; denne var lille og tæt ved Jorden. Efter at have tændt
vore Blus gik vi ganske forsigtigt ind, og jeg tilstaar, at jeg følte mig be- synderlig tilmode, da jeg skulde ned i den dybe Hule, som Blussene kun tildels oplyste. Xi holdt os tæt til hverandre, tildels af Frygt for Noget, som vi ikke vidste hvad var, og til- dels fordi vi anede, at vi muligvis kunde træffe vilde Rovd}^r ; vi holdt ogsaa stadig vore Vaaben foran os. Men med Undtagelse af en Mængde Flaggermus, der, forstyrrede ved vor Indtræden, færdedes omkring os, saa' vi intet Levende. Hulen, der var aflang i Form, syntes at være omtrent 40 Fod høj, og Gulvet skraa- nede nedad fra Indgangen til den modsatte Ende, hvor vi fandt Aab- ningen til den anden Hule, der var meget større end den første, og vor Belysning tabte sig i dens uhyre Ud- strækning. Vi toge ikke Tid til nær- mere at undersøge den, eftersom Dammen laa foran os med dens vid- underlige Dør, der strax fængslede Alles Opmærksomhed, thi der var den, trods den virkelige eller fore- givne Mistro, som nogle af Selskabet havde ytret om dens Tilværelse. Med Forsigtighed, og ikke uden Frygt, aabnede vi den, og loran os saa' vi dernæst den lange Gang, svagt op- lyst af et stjerneligt Skin ved den modsatte Ende, hvilket tilkjendegav, xit Gangen var omtrent en Braka* høj og omtrent ligesaa bred. Begej- strede af Haabet om videre Opdagel- ser forglemte vi nu al Frygt, idet vi med Hanerne spændte paa vore Skydevaaben trængte videre frem. Efter at vi havde gaaet omtrent 50 Brakaer aabnede Gangen sig pludse- lig til en lille Hule, der lignede et Kammer, oplyst af Noget, der saa' ud som en uhyre Diamant, hvis Lys
* Omtrent 7 danske Fod.
De første Hellige i Sverige
27
viste os et lille Stenbord, omkring hvilket paa Klippestole sad tre mid- delaldrende Mænd med ædle Ansig- ter, iførte lange blaa Dragter, der vare fastbundne om Bærernes Liv med hvide Belter, som prangede med Guldstjerner samt med store, blod- rode Karbunkler. De vidunderlige Individer vare tilsyneladende fordy- bede i Indholdet a'' Ruller, som laa udfoldede foran dem, og de syntes ikke ved Tilkjendegivelsen af noget udvortes Tegn at være vidende om vor Nærværelse. Vi betænkte os paa at tiltale dem, thi uagtet de tilsyne- ladende vare levende Væsener, var der Noget saa udtryks I uldt i deres Udseende, at vi følte os fyldte med Ærefrygt og Beundring. Tilsidst kunde Jose Luiz de Paula Silva (som man almindelig kalder Mata-Diabo, fordi han synes hverken at rygte Himmelen, Jorden eller Helvede) ikke modstaa Fristelsen til at nærme sig Bordet for at undersøge den præg- tige Skat, som laa glimrende i en smuk Glans af mange Farver paa et lavt og tyndt Fodstykke, staaende
midt paa Bordet. Da de besynder- lige Væsener endnu ingen Bevægelse gjorde, blev han mere modig, saa at han vovede at række Haanden over Bordet og røre ved den glimrende Skat. Øjeblikkelig og samtidig hæ- vede de tre Læsere deres Hoveder og — , men jeg kan ikke sige, hvad der virkelig landt Sted. Det fore- kom mig som om en I rygtelig, uimod- staaelig Vind indhyllede os og førte os afsted ; jeg husker ikke Mere ! Da min Bevidsthed kom tilbage fandt jeg mig selv og mine Kammerater liggen- de paa Jorden, hvor vi havde spist Aftensmad ; vi vare uskadte, men al- deles forvirrede i Sindet. Den føl- gende Morgen undersøgte vi atter Omegnen. Den uhyre Klippe var endnu der, men Indgangen til Hulen var forsvunden. Vi undersøgte Klip- pen rundt omkring, og bankede for- gjæves paa alle Steder for at opdage en hul Lyd. Efter en hel Dags frug- tesløs Undersøgelse vendte vi, i en forvirret og underlig Sindsstemning, tilbage til Batataes. Dette, Fader, var Udfaldet af vor Expedition."
•4 «♦► »-
DE FORSTE HELLIGE I SVERIGE.
Peter Adolf Forsgren, en Søn af Johan Olaf og Anna Christina Fors- gren, er født d. 26de Juli 1826 i Gene, Sverige. Hans Moder døde i 1832, da han var omtrent 6 Aar gam- mel, og da Faderen, der var Sømand, sjælden var hjemme, bleve Børnene hovedsagelig opdragne hos Frem- mede, og Peter fik kun en tarvelig Skoleundervisning. Da han var ti Aar gammel begyndte han at arbejde paa et Linnedfabrik i Gefle, hvor han forblev i omtrent fire Aar. Derpaa fik han Ansættelse paa et Sejldugs-
fabrik, hvor han arbejdede som For- mand, da hans Broder John om Som- meren 1850 kom til Landet som Mis- sionær fra Amerika og begyndte at prædike Evangeliets Fylde. John havde omtrent 20 Aar i Forvejen for- ladt Hjemmet som Sømand, og uag- tet hans Slægtninge vare overordent- lig glade over hans Tilbagekomst, bleve de dog alle forbausede over at se ham optræde iblandt dem som Prædikant. Han havde nemlig paa sine Rejser truffet sammen med de Sidste-Dages Hellige i Amerika, hvor
28
De første Hellige i Sverige.
lian i Aaret 1843 var bleven døbt og derefter rejst til Nauvoo osv. Nu var han tilligemed Apostel Erastus Snow og to andre Brødre kommen tilbage for at paabegynde en Mis- sionsvirksomhed i sit Fødeland. Han beg3rndte strax at prædike for sine Slægtninge og Andre, og det varede ikke længe førend han allevegne blev omtalt som en falsk Profet, der var kommen fra Amerika for at bedrage Folk. Hans Broder Peter, der blev paavirket af de imod Broderen cirku- lerende Bygter, lod sig derfor bort- skræmme en Tid fra at lade sig døbe, uagtet han virkelig troede, at Evan- geliet, saaledes som Broderen for- kyndte det. var sandt. Men medens han saaledes vaklede og ikke vidste. enten han skulde gaa i Daaben eller ikke, blev han en Dag, medens han stod og arbejdede ved en Yæv i Fabrikken , pludselig angrebet af voldsomme Smerter og Krampe i Maven, saa at han blev aldeles hjælpe- løs. Hans Lunger bleve dernæst, an- grebne i den Grad. at Alle, som saa' og hørte ham, erklærede paa det Be- stemteste, at han umulig kunde leve. [ en næsten livløs Tilstand blev han baaret op til sin Broder John, der havde lejet sig et Værelse i Staden. Denne øvede sig i stor Tro til Her- ren, paa sin døende Broders Vegne, og paa en mirakuløs Maade blev han formedelst Salvelse og Bøn strax hel- bredet fra sin Sygdom ; thi faa Dage senere var han stærk nok til at kunne gaa svensk Mil til Havnen udenfor Byen og der blive døbt til sine Syn- ders Forladelse. Dette skete d. 10de Juli 1850, og Broder Peter Adolf Forsgren blev altsaa den Forsti', som blev døbt ved guddommelig Myndig- hed i de skandinaviske Lande i denne Uddeling, thi det var over tre Uger senere, at Erastus Snow døbte de
første 12 Personer i Kjobenhavn. Samme Aften fik han Haandspaalæg- gelse. Denne Daabshandling blev snart vidt og bredt bekjendt ; Peter Forsgren blev Gjenstand for Folkets Kuriositet og Samtaler, og den al- mindelige Mening var, at han var bleven vanvittig, thi man troede ikke, at Nogen med sund Forstand kunde lade sig døbe med Neddyppelsens Daab i vore Dage. Iblandt hans iv- rigste Modstandere var ogsaa hans egen Søster Erikka, som dog strax efter selv blev døbt. Da hans Bro- der blev arresteret og bragt i Forhør fremkaldte man ogsaa Peter for Ret- ten, for at han skulde afgive sit Vid- nesbyrd med Ilensjm til sin Helbre- delse, thi iblandt de mange Beskyld- ninger, som bleve fremførte imod John E. Forsgren, var ogsaa dette, at han havde helbredet Syge. Da Peter bar frimodigt Vidnesbyrd om, at han virkelig var bleven helbredet formedels Guds Kraft ved sin Bro- ders Administration, blev en tilstede- værende Læge, hvis Navn var Nord- blad, anmodet om at skulle under- søge ham, hvilket han ogsaa gjorde ved Hjælp af sine Instrumenter, og erklærede derpaa, at han var aldeles rask. Peter vedblev at bære Vid- nesbyrd om Evangeliets Fylde til Mange, og i Særdeleshed til sine Med- arbejdere paa Fabrikken, men da det var imod Loven at prædike, kastede han blot op i Testamentet og lod dem selv læse de af ham fundne Skrift- steder. Han vandt snart en Del Ven- ner. Imidlertid kom hans Fader, som havde været i Amerika for at soge efter sin Søn John. tilbage fra sin Tur, og om Sommeren 1851 rejste han til Kjøbenhavn, hvor han strax blev døbt. Derpaa rejste han tilbage til Gefle, og der blev stor Glæde i Familien. Ingen uden Forsgren og
Dk første Hellige i Sverige.
29
hans Søster samt to Andre bleve døbte der i Egnen forend Ældste Mikael Johnson i 1852 kom der til som Mis- sionær fra Danmark. Denne døbte en ældre Kone og et Par Andre i Helsingland, hans Fodeegn. Men da Broder Johnson efter en kort Tids Forlob blev landsforvist og sendt i Lænker til Malmø, blev Evangeliets videre Udbredelse foreløbig standset i den Del af Landet. Det var for- beholdt Skaane og de andre sydlige svenske Provinser at blive „Mormo- nismens1- Vugge for Sveriges Ved- kommende, og ikke forend flere Aar derefter fik .Missionærerne Fodfæste i de nordlige Provinser. I Septem- ber Maaned 1852 forlod Peter Adolf og hans Søster Erikka deres Fødeegn og rejste til Kjobenhavn, hvor fra de i December s. A. emigrerede til Utah i John E. Forsgrens Kompagni. Peter nedsatte sig i Brigham City. hvor han fremdeles bor og er en af Byens agtede og paalidelige Mænd. lian fungerer dersteds for Nærvæ- rende som 1ste Raadgiver til Biskop- pen i 1ste Ward samt beklæder tiere andre Tillidsposter.
Christina Erikka Forsgren er født d. 26de April 1820 i Gefle, Sverige. Da hun var ti Aar gammel begyndte hun at tjene ude hos Fremmede, og da hendes Broder John korn tilbage fra Amerika i 1850 tjente hun hos en Grosserer i Gefle. Hun blev meget forbauset over at se ham, thi Alle havde troet, at han var død, efter- kom de i mange Aar ikke havde hørt fra, ham. Noget af det Første, han fortalte sin Søster var, at han var sendt af Gud for at skulle frelse sin Familie og Slægtninge, og at han ikke havde forglemt hvad hans Moder havde forlangt af ham paa sit Døds- leje, nemlig at han skulde sørge for, at hans yngre Soskende ikke hen-
faldt til Ugudelighed. Nu kom han for at opfjdde denne Formaning. Glæden over at se sin Broder, efter saa mange Aars Fraværelse, var ube- skrivelig, og hun var paa en mærk- værdig Maade bleven forberedt for hans Komme. I Januar Maaned 1850. eller omtrent sex Maaneder før hans Ankomst, var hun nemlig en Dag. medens hun sad i Kirken, bleven paavirket af en alvorlig Bekymring med Hensyn til sin Sjæls Frelse, og i det Øjeblik Præsten betraaclte Præ- dikestolen blev hun overvældet af en bes3rnderlig Fornemmelse — en Slags Mathed, der begyndte i Hove- det og trængte sig gjennem hele Legemet til Fødderne. Hendes le- gemlige Kræfter forlod hende alde- les, og hun blev henrykt i et Syn, i hvilket hun tre Gange saa" en stor sort Hund, som hun troede skulde forestille Djævelen, og dette fik hende til at tage den Beslutning, at hun al- drig mere vilde gaa ind i den luther- ske Kirke. Derefter hørte hun en Røst, som sagde, at den nærværende Kristendom var forkert, men at der d. 26de Juni næstkommende skulde komme en Mand med tre Boaer, os. Alle, som vilde frelses, inaatte tro den Lære, han forkyndte. Røsten sagde endvidere, at Enhver, som blev frelst, maatte rejse langt bort over Havet. Først da man sang den sidste Salme i Kirken vendte hendes natur- lige Kræfter tilbage igjen.
Da hendes Broder John paa den i Synet nævnte Dag ankom til Egnen anerkj endte hun strax. at han var Manden, og at Bibelen, Mormons Bog og Pagtens Bog, som han bragte med sig, vare de tre Boger, hun havde set i S}'net. Desuagtet gjorde hun betydelig Modstand en kort Tid, men det varede ikke længe forend hun under sine Samtaler med Broderen
30
De første Hellige i Sverige.
blev gjennemtrængt af en besynder- lig Glæde og Tilfredshed, og hun øn- skede at overgive sig aldeles i Her- rens og sin Broders Hænder samt vise Lydighed til Evangeliet, hvorfor hun d. 4de August 1850 lod sig døbe. I samme Øjeblik som hender Broder nedlod hende under Vandet saa' hun et klart Lys oven over sig, og en ube- skrivelig Glæde fjddte hendes Sjæl. Da hun samme Aften fik Haandspaa- læggelse blev hendes Forstands Øjne opladte, saa at hun forstod Evange- liets Principer tydeligt og klart, og naar hun derefter læste i den hellige Skrift var der Noget, der ligesom hviskede hende i Øret og udlagde Skrifterne for hende.
Efter Mikael Johnsons Ankomst blev hun ved en vis Lejlighed opfor- dret til at komme op og tale med Provsten, der vilde overtale hende til at forlade ,, Mormonismen". For at ydmyge og chikanere hende tvang man hende til at marschere mellem to Politibetjente til Provstens Bolig, hvor hun dog forsvarede sig med stor Frimodighed og bar et kraftigt Vid- nesbyrd for Provsten og andre Til- stedeværende,hvoraf Resultatet blev, at Provsten, som mente at kunde have overbevist hende om Falsk- heden af ,, Mormonismen", blev al- deles^ beskæmmet af hende, og han var meget glad over, at hun endelig vilde gaa sin Vej.
Da hendes Fader om Høsten 1851 var i Kjøbenhavn havde John givet ham et Vink om Flerkoneriet, som blev udøvet iblandt de Hellige i Zion, og efter at han var kommen tilbage til sit Hjem underrettede han Dat- teren derom. Hun havde den Gang I ustemt sig til aldrig at ville gifte sig og havde en sand Modbydelighed for Ægtestanden. Det var derfor ikke saa underligt, at Lærdommen
om celestialt Ægteskab gjorde et be- synderligt Indtryk paa hendes Sind. Den følgende Nat laa hun vaagen hele Tiden og grublede over den nye Lærdom, og den følgende Dag kunde hun heller ikke tænke paa noget Andet, men om Aftenen førend hun begav sig til Hvile bad hun inderligt til Herren om at tilkjendegive hende, om Lærdommen var fra ham, saa at hun atter kunde faa Sindsro os: blive tilfreds. Medens hun endnu sad paa sine Knæ saa' hun to Personer, iforte lange hvide Klæder, staaende i Skik- kelse af hvide Skyer foran sig ; den ene var en Kvinde, medens den an- den syntes at være en ældre Mand med et skaldet Hoved. I samme Øje- blik hørte hun en Røst, som sagde, at den ældre Personlighed skulde blive hendes tilkommendeÆotemaoe. Hun foer forfærdet op og trak sig tilbage i Værelset, hvorpaa Kvinde- skikkelsen gik forbi hende og syntes at forsvinde i et tilstødende Værelse, medens den mandlige Skikkelse nær- mede sig hende mere og mere. indtil en Medtjenerinde aabnede Døren, og Synet forsvandt. Hun blev saaledes efterladt til at gruble over det Be- synderlige, som hun just havde set, og Tanken om, at hun, som var en dydig og moralsk Pige, nogensinde skulde ægte en Mand, der allerede havde en Hustru i Forvejen, var hende aldeles modbydelig, ihvorvel hun af Synet kom til den Slutning, at Flerkoneriet var rigtigt. Efter sin Ankomst til Utah i 1853 gik hendes Syn bogstavelig i Opfyldelse, thi hun blev netop anden Hustru til en ældre Mand, med hvem hun endnu lever som et trofast Medlem af Kirken i Brig- ham City, Box Elder County. Utah. Søster Erikka er den første Kvinde, som annammede Evangeliets Fylde i Skandinavien i denne Uddeling.
Nth: DEK.
31
Efter at Faderen Johan Olaf Fors- gren var bleven døbt i Kjobenhavn d. 29de August 1851, rejste han tilbage til Gene i det Haab at kunne vinde nogle af sine Slægtninge for Evange- liet, men da dette mislykkedes ham paa Grund af Forfølgelse, tog han atter tilsøs og vedblev at rejse i for- skjellige Farvande af og til i flere Aar om Sommeren , medens han
holdt Skole om Vinteren. I 1863 emigrerede han til Utah ved sine Børns Hjælp, og boede nu hos sin Søn Peter i Brigham City til sin Død, hvilken indtraf i Februar 1880. Han var født d. 17de Oktbr. 1793 i Gefle, Sverige, og begyndte sit Sømandsliv i en ung Alder. Tre af hans fire Børn annammede Evan- geliet.
■« «•» »•
NYHEDER.
Utah. William Roll af Syd Morgan begik Selvmord d. 19de Deebr. ved Forgiftning. — To unge Mænd fra Mountain Green, Morgan Co., omkom i et Sneskred d. 18de eller 19de Decbr. — Broder Jens Hendriksen fra Hunts- ville kom af dage ved at blive overkjort af en tungiæsset Vogn i Ogdeit Kan von d. 19de Decbr. — Lorenzo M. Richards, en Son af Apostel F . D . Richards og en af < )gdens dyg- tige Mænd, dode i Ogden d. 21de Decbr. — Elisabeth Thompson Groesbeck, N. Groes- becks Hustru, dode i Salt Lake City d. 28de Decbr. — Den 1ste Januar antændtes Tom- meret i Utah Central Kulmine i Pleasant Valley af et Kakkelovnsror. Ilden forplan- tede sig hurtigt igjennem den lange Tunnel, og af 5 Mænd, som arbejdede i Minen, om- kom de to, nemlig John Mc Lean og hans Son, medens de andre tre med Nod og næppe undkom med Livet. — Medens Vejret i Utah d. 5te Januar var særdeles mildt og behage- ligt, stod Therniometret i Omaha 34 Grader F. under Nul. I andre Dele af de nordvest- lige Stater var det omtrent ligesaa koldt. — Det 20de Warcls nye Forsamlingshus (Salt Lake City) blev indviet om Aftenen d. 6te Januar med Bon af Præs. Geo. Q. Cannon. Samme Dags Aften blev ogsaa Forsamlings- huset i 10de Ward indviet. — Peter C. Chri- stoffersen af Pleasantville, Weber Co., blev skudt og dræbt, da han d. 9de Jan. var i Færd med at lade; sit Gevær. —Tidlig om Morgenen d. 13de Januar blev en Jærnbane- arbejder ved Navn Alfred Coop overkjort og frygtelig lemlæstet af en Jærnbanevogn i Ogden. Ilandode forst Dagen citer. — Utahs Legislatur sammentraadte i Salt Lake City d. 14de Januar. Dagen efter oplæste Guver- nøren sit Budskab, der hovedsagelig tilraadte Forkastelsen af Territoriets nuværende Love og Vedtagelsen af nye, hvis Hovedformaal skulde være at afskaffe Polygami i l'tah.
Washington D. C. Præsident Arthur har benaadet Sergeant John A. Mason, der ved Krigsretsdom var idomt 8 Aars Fængsel- straf, for at have gjort Forsog paa at skyde Præsidentmorderen Guitean d. Ilte Septbr. 1881.
Idaho. En ung Mand ved Navn Thomas G. Parker, Son af Biskop Parker af Egin. blevd. 1ste Jan. skudt og dræbt af sin 10 Aar gamle Svoger, Moroni Smith, der haand- terede en Pistol uforsigtigt. Den Af dode var samme Dags Formiddag bleven gift og op- holdt sig, da Ulykken skete, hos sin Hu- sfrues Forældre et Par Timers Tid forend de skulde begive sig til Bryllupsdansen.
Colorado. Den 21de Decbr. styrtede et stort Sneskred ned over et Spisehus i Nær- heden af Ouray. Huset blev aldeles begra- vet tilligemed alle dets Beboere, ialt 11 Mand. Da tililende Folk kom til Hjælp vare 6 af de Ulykkelige allerede dode.
Pennsylvanien. Thomas L. Kane, en af de Helliges bedste Venner og Forsvarere, og særlig bekjendt i Kirkens Historie fra sit hi- storiske _ Foredrag, betitlet ,, Mormonernes Tog i Orkenen efter deres Uddrivelse fra Nauvoo ' ' , dode i Philadelphia d . 2Gde Decbr.
Sverige. Forskjellige i Sverige oprettede Foreninger arbejde flittigt paa at forbedre Arbejdsklassens financielle Kaar.
Norge. Ved et frygteligt Jordskred, som d. 19de Novbr. fandt Sted i Ullensaker, mi- stede flere Mennesker Livet.
Danmark. Den 10de Decbr. ankom Dymphna-Expeditionen til Kjobenhavn fra sin lange Togt til Polarhavet. Det var d. 26de Juli 1882 at Expeditionen tiitraadte Rejsen.
iSvejts. Ved et Sammenstod mellem to Dampskibe paa Genfersoen omkom omtrent 30 Mennesker i Slutningen af Deebr.
32
Blandinger.
Italien, r en i llom nylig afholdt viden- skabelig Konference, der bivaanedes af Re- præsentanter fra næsten alle civiliserede Lande, blev man enig om visse Forandringer i Henseende til den geografiske Beregning- af Længdegrader. Det blev saaledes bestemt at forkaste Benævnelsen , , ostlig og vestlig Længde", som hidindtil bar været brugelig, og simpelhen regne fra Greenwich, England, ost rundt om Jorden til Begyndelsespunktet — 360 Grader. Man blev ogsaa enig om at begynde den astronomiske Dag fra Greenwich Kl. 12 Midnat i Stedet for Kl. 12 .'Middag.
Rusland. Da Kejseren af Rusland for- leden med et stort Folge vendte tilbage fra en Jagtudflugt til Slottet Gatechina, blev han skudt paa af formodede Nihilister. 3 Kug- ler traf Kejserens Slæde, hvoraf den ene blev siddende i Selvherskerens Skulder. Forbry- derne flygtede til en nærliggende Skov. Og trods den skarpeste Forfolgning undkom de.
Kina. Siden Krigen blev erklæret mel- lem Frankrig og Kina har flere Træfninger fundet Sted med afvexlende Held. De Kranske have indtaget den| befæstede By Soutay.
DODSFALD.
Ældste Thomas Sorensen afgik ved Doden paa sin Bopæl i Ncphi, Juab (Jo., Utah, d. 30te Deebr. 1883, efter tre Dages Sygeleje.
Afdode blev fodt d. 16de Deebr. 1840 i Tranberg, Aarhus Amt, Danmark, af for- muende Forældre. Han tik en almindelig Skoleundervisning og var af en religios
Tænkemaade fra sin tidligste Ungdom af, deltog i Krigen mellem Danmark og Preussen i 1864, giftede sig i en Alder af 26 Aar med Ane Marie Knudsen, og arvede strax efter sin afdode Faders Gaard, der var beliggende 1 dansk Mil syd for Aarhus og var værd 20,000 Rigsdaler. Han liedbrod strax Gaar- dens gamle Bygninger og opforte nye i Ste- det, var i det Hele taget en fremadskridende Mand, og fungerede i flere Aar som Sogne- foged i Tranberg Sogn. U 1S75 stiftede han sit . forst e Bekjendtskab med de Sidste-Dages Helliges Missionærer, og blev % Aar senere, eller d. 20de Juni 1875. dobl af Ældste P. C. Geertsen, omtrent to Aar derefter solgt«' han Gaardeu for 48,000 Kroner og flyttede til Aarhus, hvor han boede indtil han emigre- rede til Utah Vi Aar senere. Da der i 1876 gjordes Forberedelser for Opforeisen af en Forsamlingsbygning til Menighedens Brug i Aarhus, laante han 5200 Kroner til Aktie- selskabet, som byggede den, foruden 500 Kroner, som han tog Aktier for. Forend han emigrerede fra Danmark tilligemed Hu- stru og 5B6rn i Juni 1879 betalte ban 8900 Kroner i Kjendonistiende,foruden40i) Kroner i Indtægtstiende, og han hjalp omtrent 40 Personer til at emigrere til Zion. Efter An- komsten til Utah bosatte han sig forst i Lehi og senere i Nephi, hvor han boede og drev Forretning som Kjobmand, indtil han hen- sov blidt og roligt i Haabet om en herlig Op- standelse. Han efterlader sig Hustru og G Born. Vi er Broder Thomas (i. Schroderaf Nephi forbunden for en Del af ovenstaaende Beretning.
BLANDINGER.
FOLKKM.ENGDKN I UTAH. IlOlge dell sid- ste Folketælling i 1880 fandtes der i Utah 143,963 Mennesker, hvoraf 74, 509 Mænd og 09,454 Kvinder. Af den samlede Folke- mængde vare 99,969 fodte i de Forenede Sta- ter og 43,994 i fremmede Lande. Atter del- tes Folkemængden i 142,423 Hvide. 232 Sorte, 501 Kinesere og 807 Indianere. Af den fra fremmede Lande indvandrede Befolkning i Territoriet vare 100 fodte i Afrika, 1 i Asien. 40 paa 6er i Atlanterhavet, 133 i Australien. 1040 i Svejts, 22 i det egentlige Gsterig, •"> i Belgien, ■"> i Bobinen, 103(> i britisk Amerika, i i Central Amerika, 502iKina, 92 paaOen Kuba. 77!H i Danmark, 22 paa uangivne Ste- der i Europa, 129 i Frankrig, 885 i det tyske Kejserdomme, 26,579 i Storbritannien (19,654 i England, 1321 i Irland. 3201 i Skotland. 2390 i M'al.s og 13 paa uangivne Steder). 2 i
Grækenland, 141 i Holland. 7 i Ungarn. 138 i Italien. 5 i Luxemburg. 1 paa Oen .Malta. 17 i Mexiko, 1214 i Norge, 7 paa det stille Havs Oer, 16 i Poland, 4 i Portugal, r>4 i Rusland. 30 paa Sandwich- Oerne, 12 i Syd-Amerika, 70 i Spanien, 3750 i Sverige. 17 i Indien. 8(1 i Tyrkiet, 7 i Vestindien og 23 paa Havet.
Raai> Til. I ERFARNE. Man siger, at .Maj er den uheldigste Maaned til at indgaa Ægte- skab i. De andre uheldige Maaneder ere: Juni. Juli. August, September. Oktober. November, December, Januar. Februar. Marts og April. ..Du er en rigtig ( ;ris. Karl." ...Moder, hvad hedder (irisens Moder?'-'
ØS" Hermed folger et Billede af Præsi- dent Willard Suow.
MORGENSTJERNEN
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 3.
Ben 1ste Februar 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 23.)
(1856— Fortsat.) Fra Iowa City til Florence var Kompagniets daglige Ration ti Unzer Mel tilligemed lidt Urtekramvarer til liver Person. Da det forlod Flo- rence var det provianteret for næsten 60 Dage med 1 Pund Mel om Dagen til hver Voxen og det halve til Børn. Omtrent otte Mile vest for Laramie bleve Rationerne nedsatte til 14 Un- zer til en Mand, 12 Unzer til en Kvinde, 8 Unzer til et Barn og 4 Unzer til et Pattebarn. Den 12te Oktober bleve Rationerne endvidere formindskede til 10 i Unze til Mænd, 9 til Kvinder, 6 til Børn og 3 til Pattebørn. Paa den Tid begyndte mange af Mændene at blive udmat- tede. Den sidste Ration Fødemidler, som Kompagniet havde, blev uddelt d. l!)de ved Sweet Waters femte Overgangssted. Samme Dag faldt der betydelig Sne. Den 20de mødte Kompagniet C. II. Wheelock, Jo- seph Young og to andre Mænd med den glade Nyhed, at Geo. D. Grant med Hjælpevogne vare i Nærheden, og d. *de, medens de Smaa græd for Brød, mødtes 14 Vogne med Mel, 3
Løg, samt Klæder, Sengetøj, Sko osv. Her var Sneen fra 6 til 10 Tommer dyb. *** Den 1ste Novbr. mødtes mere Hjælp, og den 2den rejste Kom- pagniet forbi Fort Bridger (et „Mor- mon "-Fort eller Settlement), og Da- gen efter mødte det Hjælpevogne, som vare bestemte for de sidste Kom- pagnier. *** Den 9de ankom Kom- pagniet til Salt Lake City, og Emi- granterne bleve strax forsørgede og bragte i bekvemme Huse. Nogle af dem havde frosne Hænder og Fød- der, men alt muligt blev gjort for at lindre deres Lidelser. Efter at have forladt Fort Bridger blev Kompag- niet hjulpet fremad af omtrent 50 Vogne.
Under meget af Rejsen lede Emi- granterne af Diarrhoe. Følgelig vare Mange Syge og maatte kjøre førend Hjælp erholdtes. Mange Andre, som ogsaa vare udmattede, maatte nægtes det Privilegium at kjøre. Et stærkt Snevejr, ledsaget af en bi- dende Nordenvind, overfaldt Kom- pagniet medens det rejste over Rocky Ridge og gjennem South Pass ; des- uagtet rejste man den Dag 16 Mile
34
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
og trak fremdeles Haandkarrerne. Dette var den skrækkeligste Dag af hele Rejsen, thi 15 Personer døde som Følge af Udmattelse, Mangel og Udsættelse for Kulden og Uvejret. Undertiden døde Saadanne om Nat- ten, som havde trukket deres Haand- karrer hele Dagen. Antallet af Døds- fald i Kompagniet under Rejsen fra Liverpool til Salt Lake City ansloges til 77, hvoraf 66 døde mellem Iowa City og Salt Lake City. Ogsaa tre Fødsler og tre Ægtevielser fandt Sted."
Foruden Kaptejnerne Hunts og Hodgetts Kompagnier, var der mange andre Vogntog, som dette Aar gik over Sletterne med Emigranter, og de fleste af disse Tog behøvede mer eller mindre Hjælp fra Dalene førend de naaede deres Rejses Maal. Nogle af de mere bemidlede Emigranter, som kom over Havet med „Thorn- ton", rejste over Sletterne med de bageste Vogntog og udstode skrække- lige Lidelser førend de naaede deres Bestemmelsessted.
Præs. Haights første Beretning.
I Juli Maaned aflagde Præsident Heetor C. Haight et Besøg til England for at overvære en stor Raadsf orsam- ling, som blev afholdt i Birmingham d. 21de, 22de og 23de Juli 1856 og overværedes af de fleste præsiderende Ældster i hele den europæiske Mis- sion. Broder Haight var ved denne Lejlighed i Stand til at kunne afgive en meget gunstig Rapport over den skandinaviske Mission. Under hans Ophold i England skrev han under Dato af 10de Juli et langt Brev til Udgiveren af „Millennial Star", hvoraf vi hidsætte Følgende :
„Den skandinaviske Mission var i en blomstrende Forfatning, da jeg d. 1ste Januar 1856 afløste Ældste
John Van Cott, hvis trofas'te Arbejde de Hellige her paaskjønne ; og jeg har bestræbt mig for at vedligeholde den gode Orden, som jeg fandt op- rettet, og videre søgt at fremme Sa- gen, hvormed jeg er forbunden. Jeg- kan med Sandhed sige, at Herren har velsignet mine svage Bestræbel- ser i enhver Henseende, og det glæ- der mig ligeledes at kunne berette, at Præstedømmet, med kun lidt Und- tagelse, trofast har sat de givne In- struxer i Udførelse, og de Hellige i Almindelighed have været lydige og med Beredvillighed udført det, som har været dem paalagt, hvorved de have lettet mit Arbejde meget. Det omrejsende Præstedømme har i Sær- deleshed meget at kæmpe med for- medelst den Modstand, der paa for- skjellige Steder undertiden viser sig i Skikkelse af Forfølgelse, Fængs- ling, Pøbelvold osv, som Følge af de bindende Love, eller rettere et snæ- verhjærtet Præsteskab, som tilskyn- der de civile Authoriteter og Folket til Udøvelsen af næsten umenneske- lige Handlinger imod de Hellige, i Særdeleshed i Sverige.
Skandinavien bestaar af tre for- skjellige Riger, hvis Befolkning, skjøndt nær beslægtet, leve under f or- skjellige Regjeringsformer og frem- byder tre forskjellige Nationaltræk, som Herrens Tjenere maa gjøre sig fortrolige med, og i hver af de tre Lande maa de gaa frem med al den Forsigtighed og Visdom, som Erfa- ring, Trofasthed og Guds Aands Vejledning kan lære dem.
Danmark, som har en frisindet Grundlov, har hidindtil vedligeholdt sin Forrang i den skandinaviske Mis- sion, og sender Missionærer til de andre Lande, i Særdeleshed Kjøben- havns Gren, som tæller 800 Medlem- mer og er Hovedkvarteret, hvor Æld-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
35
sterne kunne søge Tilflugt i Tilfælde af Besværligheder og Forfølgelse. Der nyde de Hellige større Frihed end paa Landet, hvor Øvrigheden prøver paa at hindre Ældsterne fra at sprede Sandheden ved at anvende en Lov, som forbyder Enhver at rejse uden Pas eller at opholde sig paa noget Sted, uden at være Embeds- mænd af en eller anden Slags eller at drive Forretning eller Handel, An- vendelsen af denne Lov har under- tiden til Følge, at Ældsterne blisre fængslede eller sendte tilbage til de- res respektive Hjem. De søge natur- ligvis at undgaa saadanne Ubehage- ligheder ved at sikre sig Pas, naar de kunne faa dem, hvilket dog ikke altid er Tilfældet, eller ved at tage Tje- neste, da de derved faa Beskyttelse. Et andet Slags Forsøg paa at hin- dre eller standse Guds Riges Frem- gang i Danmark er blevet gjort i Lol- land- og Falsters Stift af en vis Hr. Wickfeldt, som indsendte en Ansøg- ning til Kongen, bedende om, at For- holdsregler maatte blive tagne for at standse det skrækkelige Bedrageri, ., Mormonismen". Nævnte Ansøg- ning fik flere hundrede Underskrifter j iblandt Almuen, og da den blev over- rakt Hs. Majestæt Kongen af en Deputation, svarede Kongen paa en høflig Maade, ,,at han vilde tage Sa- gen under Overvejelse, da Spørgs- maalet desangaaende længe havde lagt ham paa Sindet. " Dette Fore- tagende har givet Anledning til en interessant Afhandling i det demo- kratiske (?) Partis ledende Blad, hvis Redaktør imødegik Ophavsman- den til den mod Grundloven stridende Ansøgning, visende ham og dens Underskrivere deres Uvidenhed med Hensyn til visse Paragrafer i Grund- loven, og latterliggjorde dem for at tage Skridt imod deres egne Inter-
esser og Religionsfrihed, vildledte af nævnte Wickfeldts Indflydelse. Re- daktøren raadte dem til at holde sig Grundloven hellig og ukrænket og lade det lau-de og vel lønnede Præste- skab fortsætte Krigen mod „Mor- monerne" med aandelige Vaaben. „Thi," sagde han, „dersom Præste- broderskabet ikke kan forsvare Stats- kirken og dens Principer uden Øvrig- hedens Hjælp, saa lad den gaa til Grunde."
I Fredericia Konference, Jylland, have nogle Gejstlige faaet Politiet til at bringe Ældsterne for Retten under den Beskyldning, at de, som vore Skrifter beviser, lære, at Polygami er et ret og moralsk Princip. Vore Ælclster forsvarede sig meget godt og sagde, at de anerkjendte den pa- triarkalske Ægteskabsorden som en Guds Forordning, at de Hellige i Utah udøvede denne Lov, hvorimod de i Adspredelsen hverken udøvede den, ej heller havde Ret til at gjøre det, men underkastede sig de Skikke og Ægteskabslove, som vare gjæl- dendeideLande, hvori de leve. Brø- drene forlangte, at deres Anklager skulde bevise, at Læren om Fler- koneri var umoralsk og stridende mod det gamle og nye Testamente. Det vil blive interessant at erfare, hvad Rettens Kjendelse vil blive i Sagen. Jeg er overbevist om, at det vil have Godt til Følge. Trods al Slags Modstand er Kirken i Danmark bleven forøget med 343 Medlemmer i det forløbne Halvaar.
C. C. A. Christensen i Norge.
Med Hensyn til Missionen i Norge kan jeg sige med megen Tilfredshed, at Ældsterne, som virke der, gjøre et udmærket godt Arbejde. Ældste C. C. A. Christensen, der blev beskik- ket til Ældste Knud Petersons Efter-
36
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
træder som Præsident, har styret Konferencen paa en meget vis Maade. Evangeliet trænger sig frem, og be- gynder at faa Indpas paaforskjellige nye Steder formedelst Brødrenes Tro- fasthed og Udholdenhed, hvilke med Beredvillighed og Glæde lide Fæng- selstraf fra Tid til anden, hellere end at opgive deres Prædiken og Døben. Øvrigheden er nogenlunde taalsom, især i Kristiania ; og selv naar Lovene sættes i Kraft, behandles Ældsterne med en vis Grad af Agtelse og Hu- manitet. 56 Medlemmer ere blevne tillagte Menigheden i Norge i det sidste Halvaar.
Religionstvang i Sverige.
I Sverige har Statskirken og Præste- skabet saa stor Indflydelse, under- støttet af de gamle f rihedskrænkende Love og sammes strænge og nøjag- tige Gjennemf øreise, at Folket leve under Frygt og Undertrykkelse og have ingen Eeligionsfrihed, hvilket gjør det meget besværligt at sprede Evangeliet. Ældsterne der i Lan- det have i Sandhed en stræng Mis- sion. Desuagtet synes det, at Her- ren i sin Barmhjærtighed mod det adspredte Israel dersteds har virket paa Folkets Sind, saa at en Attraa for Religionsfrihed er opvaagnet i fuld Kraft. Forskjellige Sekter og Partier ere opkomne, i Særdeleshed i Stockholm, og sammes Medlemmer ansøge Regjeringen om fri Religions- øvelse. Iblandt de Sekter, som have gjort mest Fremgang, ere Baptister- ne ; de synes at bryde Vejen for an- dre Dissentere, og jeg tror, at den lovgivende Forsamling i dens næste Rigsdag bliver nødsaget til at drøfte Sagen om Religionsfriheden. Under disse Bevægelser have vore Ældster virket i Stockholm, Skaane og paa andre Steder med mer eller mindre
Held, og Grenen i Hovedstaden voxer. Politiet, som kom til Kund- skab om Værkets Fremgang, bragte Ældsterne for Retten, og da det op- dagedes, at Præsidenten for Stock- holms Konference , Ældste C. A. Madsen, var en Dansker, og havde ingen anden Beskjæftigelse end at prædike Evangeliet, landsforviste de ham og sendte ham til Kjøbenhavn i Maj Maaned. Jeg beskikkede øje- blikkelig et Antal Ældster, som ere Haandværkere og Svenske af Fødsel, til at rejse til Stockholm og andre Steder, og jeg raadte dem til aller- først at sikre sig Rettighed til stadigt Ophold ved at tage Arbejde eller Tjeneste hos Saadanne, som drive en eller anden Slags Forretning, og saaledes beskyttede arbejde i Evan- geliets Tjeneste, eftersom Omstæn- dighederne vilde tillade. Ved at virke paa denne Maade og ved at sprede det trykte Ord, haaber jeg, at Evangeliets Dør om en kort Tid vil blive aabnet paa forskjellige Ste- der der i Landet, thi Folket i Almin- delighed ere meget begjærlige efter at høre og læse. Trods de ugunstige Omstændigheder bleve 35 Personer i det sidste Halvaar døbte i Sverige.
Haight arresteres i Malmø.
Som et temmelig godtExempel paa den nærværende Tilstand i Sverige vil jeg berette, at jeg i Selskab med Ældste C. Widerborg gjorde en Tur over Øresund til Malmø i Skaane, for at overvære et Konferencemøde d. 28de Marts, og vi forsømte ikke at sikre os Rejsepas. Politiet, som af nogle af vore Fjender var bleven underrettet om, at de Hellige vare forsamlede til Møde, kom strax ind og opbrød Forsamlingen, hvorfor de Hellige nødsagedes til at adsprede sig. Politiet tog vore Navne og gik deres
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
37
Vej, men kom snart tilbage for at søge efter os ; desuagtet undgik vi dem. Om Eftermiddagen fik Broder Widerborg vore Pas paategnede for den følgende Dag at vende tilbage til Kjøbenhavn, og ban rejste om Afte- nen Kl. 8 med Præsidenten for Skaane Konference, Ældste N. Nilson, til et Sted udenfor Byen for at fuldføre Konferencens Forretninger. Da vi bavde faaet vore Pas paategnede, troede jeg mig fuldkommen sikker og forblev derfor paa Konferencens Kontor, men faa Minutter efter at Brødrene vare tagne afsted, kom Politiet og forte mig som Arrestant til Politistationen, og eftersom Bro- der Widerborg bavde vore Pas med sig, maatte jeg forblive under Be- vogtning indtil han kom mig til Hjælp, hvilket skete efter et Par Timers Forløb. Det blev os tilladt at forlade Byen Dagen efter uden videre Forhindring.
Udgivelsen af Bøger osv.
Ved at kaste et Blik tilbage paa det sidste Halvaars Arbejde i Mis- sionen og overveje Værkets Frem- gang paa de forskjellige Steder, samt de gode Fremtids Udsigter, kan jeg ikke undlade at udtrykke min Tak- nemmelighed til vor himmelske Fader for hans Barmhjærtighed og Godhed, °g jeg er ligeledes Tak skyldig til Herrens Tjenere, som ere stillede over mig, for de nyttige Instruxer, jeg har modtaget fra dem. Vore ærede Blade, ,, Deseret News", ,,The Mormon" og ,,Millennial Star" have været uvurderlige Kilder, hvorfra jeg har valgt Afhandlinger til Over- sættelse for „Skandinaviens Sjerne", der tilligemed alle vore andre danske Skrifter læses med stor Interesse af de Hellige. Jeg har udgivet en an- den Udgave af Advarselsrøsten paa
Dansk ; ligeledes Pagtens Bog, hvor- til jeg har føjet Forelæsningerne over Troen og det alfabetiske Register, saa den danske Udgave nu indeholder det samme som den engelske. I dette saa vel som andet Arbejde paa Kontoret har jeg havt en trofast Støtte i Ældste C. Widerborg, som har arbejdet til min Tilfredshed. Da Arbejdet har forøget sig betydeligt, fandt jeg det nødvendigt i April Maaned at kalde en ung, norsk Bro- der ved Navn P. O. Thomassen til at hjælpe os paa Kontoret ; og dersom han bliver ved som han har begyndt, synes han at ville blive en duelig Medhjælper. Jeg kan ligeledes sige, at Ældste O. N. Liljenqvist og de forskjellige Konferencepræsidenter have været trofaste og forenede med mig i vore Bestræbelser for at frem- rulle Guds Rige. Jeg betragter det som en stor Velsignelse og et Privi- legium at præsidere over saa godt et Folk, og mit største Ønske er, at vel- signe og gjøre dem godt ved Hjælp af Herrens Aand.
De skandinaviske Hellige nære stor Attraa for at emigrere og blive ind- samlede med deres Søskende i Zion, hvor de mere fuldstændigt kunne blive underviste om Livets og Salig- gjørelsens Vej. De glæde sig over den ny antagne Rejsemethode med Haandkarrer, eftersom saa mange flere derved hvert Aar kunne blive udfriede fra Undertrykkelsens Land, og de frygte slet ikke for Turen over Sletterne.
Den gunstigste Aarstid for vore Emigranter at forlade Kjøbenhavn paa, synes at være om Foraaret i Stedet for Efteraaret, saa vidt jeg kan forstaa, naar Alting tages i Be- tragtning, saasom den lange og mere farefulde Rejse over Havet om Vin- teren, Omkostningerne ved Emigran-
38
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
ternes Ophold i de vestlige Stater, hvis de ikke skulde faa Arbejde, og den skadelige Indvirkning paa deres Helbred i et fremmed Klimat, der- som nogle Maaneders Ophold i Sta- terne skulde blive nødvendigt førend de kunne fortsætte deres Rejse. ***
Jeg vil til Slutning nævne, at de Hellige ere meget nidkjære for at lære det engelske Sprog. Flere Sko- ler ere allerede oprettede i dette Øje-
med, og jeg har prøvet paa at efter- komme Deres Instruxer desangaaen- de, hvilket vil blive til stor Gavn for de Hellige.
Fra indlagte statistiske Rapporter vil De se, at 484 Medlemmer ere blevne døbte i det forløbne Halvaar. I Mel- lemtiden fra d. 30te Juni 1854 til d. ;50te Juni 185G er der bleven døbt ialt 2183 Sjæle."
(Fortsættes paa Side 49.)
-<-»♦•-»-
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
Christoffer Olsen Folkmann blev født d. 8de Febr. 1827iAaker Sogn, paa Bornholm, af Forældrene Jørgen Christoffersen og Gjertrud Kristine Folkmann. Hans Fader var Smed af Profession og ernærede sin Familie ved sine Hænders Arbejde. Chri- stoffer var den femte af sine For- ældres syv Børn, og Forældrene, som tilhørte den lutherske Kirke, vare gudsfrygtige Folk , hvisaarsag de gave deres Børn en god religiøs Op- dragelse og foregik dem med et godt kristeligt Exempel. Christoffer selv var i sin Barndom af en religiøs Tænkemaade og læste med stor Inter- esse i Bibelen. Han fik ogsaa en al- mindelig god Skoleuddannelse, uag- tet Undervisningen i Almueskolerne paa Bornholm den Gang stod paa et temmelig lavt Udviklingstrin.
Efter at Christoffer, ifølge den lu- therske Kirkes Skik, var bleven kon- firmeret, kom han i Januar 1845 i Smedelære hos Jens Nielsen i Rønne, hvor han forblev i to Aar og lærte Professionen ; siden arbejdede han for Smedemester J. Sanne i Kjøb- staden Allinge, indtil han blev syg og kom i December Maaned 1847 hjem til Forældrene og bestyrede fra
den Tid af sin Faders Værksted. Den 20de Novbr. 1848 døde hans Moder i en Alder af omtrent 59 Aar. Vi ville nu kopiere fra Broder Folk- manns egen Beretning. Han skriver :
„Jeg gjorde gode Fremskridt i min Profession og havde mange Arbejds- kunder, som elskede mig højt, og jeg glædede mig iblandt mine Venner, men mit Hjærte søgte bestandigt efter Noget, som var bedre.
Om Sommeren 1851 hørte jeg, at nogle Religionslærere, som man kaldte „Mormoner", vare komne til vor 0, og de holdt Forsamling i Nærheden af min Faders Hus. Jeg fik strax en inderlig Længsel efter at ville høre dem, og d. 12te Oktbr. 1851 over- værede jeg første Gang en af deres Forsamlinger, som afholdtes hos Hr. Didriksen i Aakirkeby ; Ældsterne H. P. Jensen og A. Aagren prædi- kede. Jeg kan ikke beskrive den Virkning, som disse Mænds Vidnes- byrd havde paa mig, men jeg syntes dog, at Ældste Jensen var for haard i sine Udtalelser, da han ligefrem erklærede, at man lærte et falskt Evangelium i de lutherske Kirker ; dog besluttede jeg og min Broder Peter, da vi gik hjem fra Forsamlin-
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
39
gen, at vi vilde omvende os fra vore Synder, uden derfor at blive „Mor- moner".
Min ældre Broder Jeppe, som og- saa havde faaet Attraa til at ville høre de Hellige, indbød Missionæ- rerne til at afholde Forsamling i sit Hus, ved hvilken Lejlighed han sam- menkaldte sine Naboer og Slægtninge. Ældste H. P. Jensen og Lærer Jens Jørgensen prædikede. Jeg havde Lyst til at protestere imod dem, men jeg blev bestan- dig slaget af Mar- ken med bibelske Beviser, hvilket tjente til at over- bevise mig om ,. Mormonismens" Sandhed og hav- de den Virkning, at jeg nu mere end nogensinde før ransagede i den hellige Skrift. Den 7de Novbr. var der atter Forsamling hos min Broder Jep- pe, hvor min Fa- der,BroderPeter, Svoger P. M. Piil Slægtninge vare tilstede. Ældste H. P. Jensen talte med stor Kraft og hav- de stor Indflydelse over Folket, efter hvilket min Broder Jeppe, hans Hu- stru, min Fætter Anders Ibsen og Hustru, samt Trine Johnson begjæ- rede Daab. Disse fem gik ned til Stranden og bleve døbte af H. P. Jensen i Nærværelse af mange af dem, som havde overværet Forsam- lingen. Ved at se Daabshandlingen saaledes blive forrettet paa den op- rindelige Maade gjennemtrængtes jeg af for underlige Følelser , og stor G læde fyldte min Sjæl, men jeg frygtede
CHRISTOFFER O. FOLKMANN.
og flere af mine
for, at min Broders Kone ikke kunde taale det kolde Vand, thi hun havde længe været plaget af en uren Aand og en Slags Krampe, som ingen Læge havde kunnet befrie hende for. Men til min store Forundring blev hun nu ved Daaben helbredet for denne Syg- dom. En kort Tid derefter blev min Svogers Forældre, Henning P. Piil, tilligemed Hustru og Datter døbte.
Ældste Jensen rejste derefter til Kjøbenhavn for at overvære en Gene- ralkonference, og der begyndte at blive et stort Røre blandt Folket paa Bornholm. Jeg blev bespottet af Mange fordi jeg vilde høre paa „Mormonerne", og fordi jeg talte vel om dem samt læste deres Skrif- ter. Sognefog- den og Andre gik endog saa vidt, at de truede mig med at ville fra- tage mig deres Søgning, hvis jeg lod mig døbe til „Mormon".
Broder J. Jørgensen, som Ældste Jensen før sin Bortrejse havde ordi- neret til Præst, vedblev at holde For- samlinger, hvilke jeg stadig besøgte og fik derved mere og mere Tro. Den 24de Novbr. holdt han saaledes For- samling hos Broder Didriksen i Aa- kirkeby, men her blev han forstyrret af en Pøbelhob, som trak ham ud af Huset, rykkede ham i Haaret og rev hans Frakke itu. Omsider lykkedes det ham i Forening med min Broder Jeppe at løbe bort fra Forfølgerne og komme i god Behold til min Faders (Fortsættes paa Side 42.)
40
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Februar 1884
OM MISSIONENS HISTORIE.
Flere af vore Abonnenter bave ved forskjellige Lejligbeder rettet det Spørgsmaal til os, om bvor naar vi venter at blive færdig med den skan- dinaviske Missions Historie. Vi sva- rer, at bvad Afbandlingen „Erin- dringer fra Missionen i Skandinavien" angaar, vil den blive fuldendt i nær- værende Aargang, medens vi ved- blivende agter at offentliggjøre bio- grafiske Skizzer af vore ledende Mænd samt indrykke saadanne historiske Artikler fra Tid til anden, som kan bave almindelig Interesse. Men vi har en Mængde særdeles vigtige fær- digskrevne Beretninger, som vil vise sig i 3die Aargang, nogle med og andre uden Billeder, og da nærvæ- rende Aargangs Indhold er en Fort- sættelse og Fuldendelse af hvad der har været trykt i de to foregaaende Aargange, burde alle de gamle Abon- nenter fortsætte deres Subskription i det mindste et Aar længere, saa at de kunne faa hele Historien samlet. Endvidere bør en Del af de her- efter udkommende Billeder for Ind- holdets Skyld sammenbindes med 1ste og 2den Aargang. Vi gjentage vor Opfordring til vore ledende og ind- flydelsesrige Mænd om deres Med- virken. Vore Udgifter for dette Aars
Vedkommende ere meget store, i Be- tragtning af de omfattende Forbe- dringer, og vi behøver mere Tilslut- ning end vi hidindtil har havt. Lad Eders skandinaviske Naboer læse et Expl. af Eders Blad, for at blive be- kjendte med dets Indhold, Opgave og Udstyr. Morgenstjernen er nu for Tiden det billigste og bedst ud- styrede Blad af sit Slags, som ud- kommer i Territoriet. Abonnenterne betale kun en Ubetydelighed for det literære Arbejde, da Subskriptions- prisen nemlig er nøjagtig beregnet efter Udgilterne. Redaktøren ofrer sig udelukkende for sin historiske Yndlings-Opgave, og med særlig In- teresse for sine Landsmænds Oplys- ning arbejder han tro fast og uafbrudt med forholdsvis meget smaa Indtæg- ter, medens han har de allerbedste Lejligheder til at kunne tage fat paa andet Arbejde, der i financiel Hen- seende vilde være meget mere løn- nende.
BEGAVELSER.
Medlemmerne af den saakaldte om- organiserede Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, almindelig kal- det Josephiter, foregive at tro, at Begavelser af den Beskaffenhed, som nu meddeles i Herrens Hus i Salt Lake City og Templet i St. George, ikke bleve givne i Joseph Smiths Dage, uagtet der endnu findes mange ældre Mænd og Kvinder iblandt os, som stadig bære Vidnesb}rrd om det modsatte og erklære, at de have modtaget deres Begavelser tilligemed Præstedømmets Nøgler ved Joseph Smiths egen Administration, eller un- under hans umiddelbare Bestyrelse. Skulde der findes Nogen, som allige- vel tvivle om Sandheden heraf, hen- vise vi dem til følgende Uddrag af Joseph Smiths Levnetsløb:
Red aktionsbemærkninger .
41
„Onsdag d. 4de Maj (1842) til- bragte jeg i mit Privatkontor (saa- ledes kaldet, fordi jeg her opbevarer mine hellige Skrifter og Oversættel- ser af gamle Oltidsoptegnelser) i Eaad med James Adams , Hyrum Smith, Newel K. Whitney, George Miller, Brigham Young , Heber C. Kimball og Willard Richards. Jeg belærte disse Brødre om Præstedøm- mets Orden, forrettede Tvætninger, Salvninger og Begavelser, og med- delte Nøgler, henhørende til det aaron- ske Præstedømme, og derefter igjen- nem alle Grader til den højeste Orden i det melkisedekske Præstedømme, samt belærte dem om de Grundsæt- ninger, hvorved ethvert Menneske kan sikre sig en Fylde af de Velsig- nelser, der ere beredte for den Første- fødtes Menighed, og naa en evig Plads i Elohims Nærværelse. I dette Raad blev den gamle Orden indført for første Gang i disse sidste Dage. Disse Belærelser vare af aandelig Natur og ville i Tidens Løb blive meddelte alle de Hellige i denne Hus- holdning, saa snart de ere beredte til at annamme samme og et passende Sted er anskaffet i dette Øjemed. Lad derfor de Hellige være nidkjære for at faa Templet (Nauvoo Tempel) opført saa vel som andre Templer, naar Gud derom giver Befaling. Lev i Ydmyghed, Taalmodighed og Tro, saa Gud kan aabenbare sin Vil- lie til os i sin rette Orden." (Mill. Star, 19de Aarg., Side 391. Joseph Smiths Levnetsløb, Side 322.)
„Fredag d. 26de Maj (1843), Kl. 5 Eftm. mødte jeg paa Overværelset i Raad med min Broder Hyrum, Brig- ham Young, Heber C. Kimball, Wil- lard Richards, Dommer James Adams, Biskop N. K. Whitney og William Law ; jeg gav disse Brødre deres Be- gavelser, samt underviste dem om
Præstedømmet, den ny og evige Pagtosv." (Mill. Star, 21de Aarg., Side 170.)
AGENTER FOR , , MORGENSTJERNEN ; <
Følgende Brødre ere bemyndigede Agen- ter for Morgenstjernen i deres respek- tive Byer:
N. Nielsen, American Fork.
Chr. Beck, Alpine.
Christoffer Hansen, Alma.
And. Poulsen, Alta.
N. P. Hansen, Brigham City.
Jacob Hansen, Bear River City.
N. C. Nielsen, Bloomington.
A. Hintze, Big Cottonwood.
Jonas Johansen, do.
Jasper Petersen, Castle Dale.
J. Jensen, Colorado.
Jacob Christensen, Deseret.
P. A. Nielsen. Draper.
M. Jensen, Ephraim.
J. I. Jensen, Elsinore.
J. P. Andreasen, Eden.
A. M. Berntsen, Fountain Green.
Chr. Andersen, Fillmore.
C. A. Svalberg, Gunnison.
N. Thomsen, Glenwood.
J. C. Stenhaven, Goshen.
Sven Erickson, Grantsville.
And. Hansen, Granite.
N. Christensen, Hyde Park.
I. C. Thoresen, Hyrum.
P. C. Geertsen, Huntsville.
R. Andersen, Heber.
J. G. Jørgensen, Koosharem.
H. C. Kofod, Levan.
A. A. Petersen, Lehi.
R. Nielsen, Logan.
R. Christoffersen, Lynne.
J. C. A. Weibye, Mauti.
J. Jensen, Weaver, Moroni.
A. Rasmussen, Monroe.
C. N. Lund, Mount Pleasant.
F. Christiansen, Mantua.
Ola Olson, Millville.
I. Sørensen, Mendon.
C. Hogensen, Montpelier, Idaho.
P. H. Hansen, Mayfield.
M. C. Hansen, Mink Creek, Idaho.
A. Jensen, Mill Creek.
T. G. Schrøder, Nephi.
L. N. Christiansen, Newton.
P. Andersen, Ogden,
J. Johnson, Ovid, Idaho.
R. Petersen, Pleasant Grove.
Geo. Groneman, Provo.
L. A. Thustrup, Payson.
C. O. Folkmann, Plain City.
42
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
Daniel Jensen, Preston Ward, Idaho.
H. P. Miller, Richfield.
J. Johnson, Redmund.
S. P. Nielsen, Richmond.
P. N. Anderson, Santaquin.
N". Frederiksen, Salem.
P. Mikkelsen, Spring City.
J. P. Olsen, Scipio.
Jonas Mattson, Salina.
Jens Hansen, Spanish Fork.
H. J. Petersen, Smithfield.
A. O. Gelte, San dy.
M. Jacohson, St. Charles, Idaho.
T. C. Steffensen, South Cottonwood.
O. Aakeson, South Jordan.
Erik Larsen, St. John, Arizona.
J.
A.
O.
H.
J.
R,
A.
J.
J.
P.
A.
S.
P.
II.
L.
A.
X. Skovsen, Sprmgerville, Arizona. Petersen, Summit County. Petersen, Snowville. F.F. Thorup, Salt Lake City
C. Petersen, Borgqvist, Frantzen. P. Sørensen, A. Ekman, Christensen,
do. do. do. do. do. do.
(lste Ward). (2det Ward). (10de Ward). (13de Ward). (14de Ward). (18de Ward). (19de Ward).
Johnson, Union Fort. Jensen, Weston, Idaho N.Pehrson, West Jordan. P. Iversen, Washington. M. Larsen, Willard. Mortensen, Wales.
-*-»♦-*-
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
(Fortsat
Hus, hvor de skjulte sig; men Pøbe- len omringede strax Huset og vilde have Brødrene fat, hvilket min Fader dog ikke vilde tilstede. Af Frygt for, at min Fader ikke skulde formaa at holde Voldsmændene ude, flygtede Brødrene ud af en Bagdør og løbe til min Broder Jeppes Hus. Saadanne Forfølgelser gjorde mig stærkere i Troen, thi jeg bragte derved Sand- heden af Apostlen Pauli Ord i Erfa- ring, naar han siger, at „Alle, som ville leve gudeligen i Kristo Jesu, skulle forfølges" ; dog havde jeg endnu ikke Mod nok til at lade mig døbe.
Jeg blev imidlertid raadet til at nedbøje mig for Gud og bede med egne Ord, hvilket jeg aldrig tidligere havde gjort. I Lydighed til denne Formaning begyndte jeg en Aften paa mine bøjede Knæ at paakalde Herren i mægtig Bøn, hvorved Mør- kets Magt forlod mig, og jeg blev fyldt med uudsigelig Glæde samt en inderlig Attraa efter at blive døbt. Herren velsignede mig ligeledes med gode og mærkværdige Drømme, hvilke tjente mig til stor Trøst under
fra Side 30.)
I Forfølgelserne, som stadig tiltoge, indtil Pøbelen ligefrem tragtede de Hellige efter Livet.
Ældste O. C. Nielsen ankom paa den Tid til Øen for at skulle hjælpe Præst Jørgensen i Evangeliets Tje- neste. Disse to Brødre besøgte mig i min Faders Hus d. 27de November og talte en hel Del med mig om Reli- gion. Om Aftenen begave de sig paa Vejen til Aaker, hvor de havde bestemt Forsamling hos en Mand ved Navn Ole Peterson. Medens de spadserede ad Landevejen forbi Carl Thorsens Hus bleve de anholdte af nogle Mænd, som vare paa Spor efter dem, og strax forsamledes en Skare af omtrent 50 Mand, som derpaa under Sognefogdens Bestyrelse trans- porterede Brødrene ud af Sognet og truede dem paa Livet, hvis de nogen- sinde kom tilbage. Broder Nielsen fik ogsaa et Slag paa den ene Kind med en Stok.
Da jeg saa', at Pøbelen havde gre- bet Brødrene, fik jeg min Læredreng (Morten Engel) og Broder Didriksen til at gaa med mig ud for at søge efter dem, i den Hensigt at yde dem
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
43
Hjælp, hvis de vare blevne mishand- lede. Men idet vi gik henad Vejen kom to Bonder ved Navn Jørgen Kæmpe og Peder Nielsen kjørende imod os ; de slap øjeblikkelig deres Heste og grebe fat paa os, men da vi siede os løse fra dem slog Jørgen Kæmpe mig med sit Piskeskaft og raabte af fuld Hals: „Her er Mor- moner." „Hvor! hvor!" lød det fra en Pøbelhob, som kom os imøde paa Vejen, medens vi i samme Øjeblik begyndte at løbe nordpaa for at komme bort fra dem. ,,De løbe nordpaa," svarede Jørgen Kæmpe, og strax saa' vi en stor Skare forfølge os. Pludselig fik vi en Ide ; da Raa- bet ,,de løbe nordpaa" gjentoges fra Mund til Mund, istemmede vi og- saa: ,,De løbe nordpaa;" og vi kom saaledes forbi dem, uden at de gjen- kjendte os. Efter at vi havde gaaet 1£ Mil fandt vi til vor store Glæde baade Nielsen og Jørgensen hos Jeppe Bentsen i Sose Kl. 4 om Morgenen ; de vare begge vel samt glade og tak- nemmelige til Herren for deres Be- frielse af Fjendernes Hænder.
Den 29de Novbr. gik jeg tillige- med min elskelige Broder Jens Peter Folkmann til Amager, hvor vi begge bleve døbte af Jens Jørgensen ved Amager Strand. Det var en smuk, klar Aften, som jeg aldrig kan glem- me. Samme Nat gik vi tilbage til Faders Hus. Tidligt den følgende Dags Morgen, d. 30te Novbr., havde jeg Besøg af mine Arbejdskunder, som opsagde mig deres Arbejde for Fremtiden og betalte deres Regnin- ger, idet de betydede mig, at ingen „Mormon" skulde have Noget at be- stille for dem ; de havde allerede hørt, at jeg var bleven døbt. Hen paa Formiddagen gik jeg og min Broder Peter atter til Amager og overværede en Forsamling samt fik
Haandspaalæggelse for Annammel- sen af den Helligaands Gave. Bro- der Nielsen prædikede med stor Kraft, og' min Sjæl var glad. Ved samme Lejlighed blev min Broder Jeppe ordineret til Præst og beskik- ket til Forstander for Menigheden.
Min Fætter Anders Ibsen ordine- redes samtidig til Præst og Ole Pe- tersen til Lærer ; de beskikkedes til at være Forstanderen behjælpelig. Da vi gik hjem vrimlede det med Folk paa Markerne , som , bevæbnede med store Knipler, lurede paa Brø- drene for at ville prygle dem naar de forlode Byen, men til Held og Lykke vare de forblevne i Amager, hvor fra de paa Grund af den stedse til- tagende Forfølgelse agtede ved første Lejlighed at begive sig paa Rejsen til Kjøbenhavn. Saa snart jeg var kommen hjem blev jeg underrettet om, at jeg var indstævnet til at skulle møde for Retten paa Raadstuen i Nexø Dagen efter.
Den 1ste Decbr. gik jeg derfor til Nexø og mødte paa Raadstuen, hvor Klagen, der lød paa, at jeg havde slaget Jørgen Kæmpe, da jeg d. 27de Novbr. mødte ham og Peder Nielsen paa Vejen, blev oplæst for mig. Jør- gen Kæmpe fremviste ogsaa en Dok- tor-Attest paa en Knude, som han havde i Hovedet, og som han foregav, at jeg havde bibragt ham med et Slag af en Stok. Peder Nielsen vid- nede, at han hørte Slaget, men kunde ikke sige, hvem af os det var, som slog. Byfogden tiltalte mig derpaa i en stræng Tone, idet han troede mig skyldig ifølge de afgivne Vid- nesbyrd. Men jeg fik nu Lejlighed til at forklare min Side af Sagen og beviste ved Hjælp af Jens Didrik- sen og M. Engel, at det var Jørgen Kæmpe og Peder Nielsen, der over- faldt os,* og at Førstnævnte slog mig
44
Christoffer O. Folkmanxs Biografi.
med sit Piskeskaft, men at jeg ikke slog igjen osv. Ityfogden forstod da strax hele Sammenhængen og be- gyndte at revse Jørgen Kæmpe, der dog ikke vilde tilstaa, at han havde slaget mig, hvorimod han tilbod at ville gjøre Ed paa. at jeg havde sla- get ham. Han fremviste ogsaa sin iturevne Vest som Bevis for, at jeg havde gjort Forsøg paa at ville be- røve ham sine Penge. Denne højst urimelige Forklaring kunde Byfog- den dog let gjennemskue, og han gav ham en vel fortjent Irettesættelse, medens han frikj endte mig. De, som kj endte Jørgen Kæmpe, forsik- rede, at han altid havde den omtalte Knude i Hovedet, og at han havde taget Doktor-Attest alene for at faa Vidnesbyrd imod mig.
Den 2den Decbr. stormede en stor Pøbelhob, bestaaende hovedsagelig af Bønder, ned i Fiskerbyen Ama- ger, i den Hensigt at ville gribe Brø- drene Nielsen og Jørgensen, som endnu opholdt sig dersteds i Broder Jens Nielsens Hus. Pøbelen, der var bevæbnet med Knipler, omringede Huset og forlangte Missionærerne udleverede ; men herover bleve nogle af Fiskerne højlig fornærmede og sagde : „Nej, det skal ikke ske ; lad os bevæbne os og drive Bønderne bort, holde Fred i vor By og forsvare Mormonerne, thi de lære os jo ikke noget Galt." I en Hast bevæbnede et betydeligt Antal af dem sig med Øxer, Knipler, Jærnstænger osv. , og En aff}7rede et Skud af sit gamle Gevær. Bønderne, som ikke havde gjort Regning paa en saadan Mod- stand, bleve snart enige om at for- føje sig bort snarest mulig, medens de havde Lemmerne i Behold , og saaledes bleve Brødrene befriede for Mishandling. Iblandt dem, som ved denne Lejlighed optraadte til deres
Forsvar, kunne nævnes Didrik Funk (Lund), Mons P. Ibsen og P. Poul- sen, som alle bo i Plain City, samt Jens Kofod, Lars Thorsen, Hammer og Andre. De fleste af dem annam- mede senere Evangeliets Fylde.
Strax efter Affæren i Amager, rejste Missionærerne til Kjøbenhavn, hvorover vi følte os bedrøvede, thi vi vare endnu alle „spæde Kviste", og min Broder Jeppe, som var ble- ven beskikket til vor Forstander, var den Ringeste af os med Hensyn til Skolekundskaber, hvisaarsag nogle af Brødrene ogsaa fristedes over, at han skulde være vor Lærer, men Herren styrkede og dueliggjorde ham til sin Kaldelse, saa at han snart vandt de Helliges Tillid og Kjærlighed, og vi bleve meget velsignede. Paa den Tid talte Menigheden paa Bornholm omtrent 30 døbte Medlemmer for- uden Børn. Familierne vare føl- gende: Jens Nielsen (den Første, som blev døbt paa Øen) og Hustru, Jeppe Bentsen med Hustru samt en Søn og to Døtre, Jørgen Hansen til- ligemed Kone og Konesøster, Jens Didriksen og Kone samt en anden Sø- ster i hans Hus, min Broder Jeppe, som var Forstander, hvis Kone var rejst til Kjøbenhavn (hvor hun troede bedre at kunne ernære sig, da hen- des Mand for Fremtiden skulde ofre, sig for Evangeliets Tjeneste), H. P. Piil med Kone og Datter, H. P. Pe- dersen og Kone, Trine Johnson, Ni- kolaj Bejer og Hustru samt en ældre Kone ved Navn Karen, min Broder Peter og jeg samt min Fætter Anders Ibsen og Kone, Ole Petersen og Kone og min Faders Tjenestepige Cecilia.
Vore Forfølgere levede nu i det Haab, at de havde gjort Ende paa „Mormonismen", hvad Bornholm an- gik, thi Lærerne, som de havde jaget bort, troede de ikke vovede at vende
Solsystemet.
45
tilbage mere, og de besluttede, at ingen af de Døbte skulde faa Noget at bestille ; ej heller vilde de sælge os Nogenting, medmindre vi lovede at forkaste ,, Mormonismen". Da de fleste af os vare fattige og saaledes afhængige af vore Hænders Arbejde for vort timelige Ophold, troede de at kunne tvinge os paa den Maade. Men deres Forhaabning slog Fejl. Kun H. P. Pedersen og Kone for- nægtede Troen fordi Præsten lovede dem Understøttelse, og de henfaldt atter til deres gamle Last, Drukken- skab.
Iblandt de øvrige af os var Kjær- ligheden stor. Vi mødte ofte sam- men til Bøn, og afholdt smaa For- samlinger , i hvilke vi nøde stor Glæde. Vi hjalp ogsaa hverandre i timelig Henseende saa godt vi kunde, og desforuden oprejste Herren os Venner, som lode os faa Fødemidler enten for eller uden Betaling. Selv anvendte jeg en Del af min Tid til at vidne for mine Venner, og smedede forresten.
Jeg bad meget til Herren om for- øget Kundskab angaaende Evange- liet, da der var flere Ting, jeg ikke kunde forstaa. Saaledes tænkte jeg meget paa de Dødes Opstandelse, thi
jeg kunde ikke begribe, hvorledes vi atter kunde erholde de Legemer, som Ormene fortærede. Men saa drømte jeg en Nat, at jeg saa' min afdøde Moder træde frem med samme Ud- seende som hun havde, da hun døde, og idet jeg betragtede hende, blev hun iført hele sin Ungdoms Skjønhed. Samtidig hørte jeg en Røst, sigende : Saaledes er de Dødes Opstandelse. Derpaa vaagnecle jeg med stor Glæde i Hj ærtet, og fra den Tid af nærede jeg ikke længere Tvivl med Hensyn til dette Æmne.
Den 25de Decbr. (Juledag) havde vi Forsamling i min Faders Hus, ved hvilken Lejlighed jeg talte offentligt for første Gang. Herrens Aand stod mig bi i den Grad, at baade jeg selv og Tilhørerne bleve højlig forbausede over min Prædiken. En Del Frem- mede vare tilstede og iblandt dem nogle af mine tidligere Ungdomsven- ner. Endnu var jeg ikke bleven or- dineret til Præstedømmet. Den føl- gende Dag havde vi ogsaa Forsam- ling, og saaledes tilbragte vi Julen, uagtet vore forrige Venner gjorde Nar af os fordi vi ikke, som sædvan- lig, højtideligholdt Julen med Gil- der, Dans, Svir og Kortspil.
(Fortsættes.)
SOLSYSTEMET.
Tiltrækningskraft, Svin<;kijaft og Centr albevæge ls e . De Legemer, som befinde sig i Sol- systemet, enten for bestandigt eller kun for en Tid, tiltrækkes af Solen, ifølge visse Love. Den Kraft, som udøver denne Tiltrækning, kaldes Tiltrækningskraft eller Attraktions- kraft. Tager man hovedsagelig Hen- syn til den derved frembragte Stræ-
ben paa de tiltrukne Legemer, saa kal- des denne Kraft : Centripetalkraft, Tyngde, Gravitation.
Foruden Centripetalkraften blive Legemerne ogsaa paavirkede af en anden Kraft, hvis Stræben gaar ud paa at f jærne dem fra Solen ; denne Kraft kaldes Svingkraft, Centrifugal- kraft og Tangentialkraft. Disse for- [ skjellige Betingelser svare til for-
46
SOLSYSTKMET.
skjellige Anskuelser af Virkningerne af en og samme Kraft.
Centripetal- og Centrifugalkraften i Forening bevirke Legemets Central- bevægelse, og naar deres Styrke staar i et bestemt Forhold til hinanden, maa vedkommende Legeme uophør- lig beskrive en krumlinet Bane om Tyngdepunktet, Systemets Centrum ; disse Kræfter kaldes derfor ogsaa Centralkræfter.
Vi kjende ikke Tiltrækningskraf- tens Natur, kun saa meget vide vi : overalt hvor der er Masse, der er ogsaa Tiltrækningskraft, og denne Kraft stiger i samme Forhold som Massens Størrelse tiltager. Paa Grund af Tiltrækningskraften nærme to Legemer sig hinanden, og hvis f. Ex. det ene af disse Legemer er 1000 Gange tungere, eller indeholder 1000 Gange mere Masse end det andet, og Afstanden mellem de to Legemer er 1001 Mil, saa nærmer det letteste af de to Legemer sig 1000 Mile henimod det tungeste, medens dette kun nær- mer sig 1 Mil henimod hint. Man forudsætter imidlertid, at intet tredie Legeme paa nogen Maade indvirker paa begge Legemerne, og at der kun er taget Hensyn til Virkningen af Massens Størrelse.
Foruden Massen har ogsaa Afstan- den Indflydelse paa Tiltræknings- kraften. Antage vi, at et Legeme er saa overordentligt tungt, at alle de andre Legemer, som ere under dets Indflydelse, i Forhold til det kunde kaldes uendelig lette, som f. Ex. Jorden og en Sten, saa behøver man kun at tage Hensyn til det lettere Legemes Afstand fra det tungere. I dette Tilfælde danner man sig den Forestilling, at Kraften saa at sige udstrømmer fra Centralpunktet, ud- breder sig over større og større Rum og taber i Styrke i Forhold til som
den fjærner sig fra Kilden. I Virke- ligheden formindskes Tiltræknings- kraftens Styrke i kvadratisk Forhold til Afstanden fra Centralpunktet ; saaledes har den i dobbelt Afstand kun en Fjerdedel, i tredobbelt Af- stand en Niendedel, i firdobbelt Af- stand en Sextendedel osv. af den oprindelige Styrke.
Oprindelsen til Svingkraften er os ubekjendt ; vi vide f . Ex. ikke, naar og hvorledes Jorden fik den første Im- puls til sin fremskridende Bevægelse. Men idet vi se Svingkraften midt i dens Virksomhed, forstaa vi vel dens Forhold til Tiltrækningskraften. Et Legeme, som en Gang var sat i Be- vægelse, vilde, hvis ingen Hindring var tilstede, vedblive at bevæge sig retlinet fremad, uden nogensinde at standse. Ved Centralbevægelsen ytrer Tangentialkraften sig i Lege- mets Stræben efter at antage en ret- linet Bevægelse, medens 'lyngden be- virker Legemets stedsevarende Fald. Resultatet af denne Samvirken er : Legemets Løb i en krumlinet Bane. Krumningens Størrelse eller Form er afhængig af de respektive Forhold mellem Tangentialhastigheden og Faldhastigheden. I hvert Sekund ryk- kerjorden omtrent 4 danske Mil frem- ad i sin Bane og falder en Ubetyde- lighed mer eller mindre end 1;} Linie mod Solen. Herefter bestemmes Krumningen af Jordbanen, som ikke er ens paa alle Punkter, men forholds- vis af- og tiltagende ; med andre Ord : Jordbanen er ingen Cirkelbue, men en Ellipse.
Den, som uforbeholdent roser det, han agter at kjøbe, og den, som op- regner Fej lerne ved det, han ønsker at sælge, bør grundlægge en ær- lig Handelsforretning tilsammen. — La rater.
Nyheder.
47
NYHEDER.
Utah. Omfattende Forberedelser blive gjorte for Nærværende i Iron County til i en nær Fremtid at fabrikere Jærnvarer efter en stor Maalestok. Biskob Thomas Taylor har for nylig kjobt en 20 Mile lang Jærnbane af et Selskab i Nevada med tilsvarende Lokomo- tiver og Vogne, som skal nedlægges mellem Jæruværkerne og Kulminen i Cedar City Kanyon. — En lille skandinavisk Pige ved Navn Wahlquist forbrændte sig forleden ved Væltningen af en Kulolielampe saa slemt, at hun d. 14de afgik ved Doden. — En 85 Aar gammel Mand ved Navn Thomas Morris i Farmers Ward begik Selvmord ved Hæng- ning d. 17de Januar. — Et i Salt Lake City nylig oprettet lokalt Telegrafsystem paabe- gyndte sin Virksomhed d. 21de Januar. — Den 21de Januar var Soster Eliza R. Snow Smith 80 Aar gammel. Et udvalgt Selskab, be- staaende af omtrent 200 Personer, højtidelig- holdt hendes Fodselsdag med en passende Underholdning i Social Hall. — Jærnbanekri- gen mellem Union Pacifik og Denver og Rio Grande Banen er endelig forbi. De gamle Fragtpriser ere atter indforte. — Beskyldnin- ger af den mest ondartede Slags ere frem- komne imod Utahs Guvernor, Eli H. Mur- ray. I Stedet for at blive gjenvalgt til Gu- vernor, som han har havt Haab om, synes Udsigterne derimod at tyde paa, at han snart vil faa sin Afsked paa , ,graat Papir' '. — Liget af en ung Svensker fandtes forleden i Nær- heden af Ogden. Ved nærmere Underso- gelse viste det sig, at den Afdode havde skudt sig selv. -Difteritis grasserer i Pleasant Grove, Utah County, og har allerede krævet adskil- lige Ofre. Alle offentlige Moder ere forelobig si andsede og alle mulige Forholdsregler tagne for at hindre den smitsomme Sygdoms videre Udbredelse. — De fleste Medlemmer af Utah- Kommissionen er kommen tilbage til Ter- ritoriet.— Brigham Youngs Akademi i Provo nedbrændte om Aftenen d. 27de Jan. Tabet er 15,000 Dollars. Ilden antages paasat.
"Washington D. C. Senator Cullom af Illinois holdt d. Ilte Jan. en lang Tale i Se- natet til Fordel for Vedtagelsen af sit nye Lovforslag, der gaar ud paa at tilintetgjore Utahs nærværende Regjeringog i Stedet der- for organisere et lovgivende Raad, bestaaen- de af Guvernoren og ni Andre. Senator Brown af Georgia imodegik Cullom og hans l 'dkast paa en særdeles duelig og kraftig Maade .
Massachusetts. Dampskibet ,, Colum- bus" lob d. 18de Januar, under sin Rejse fra Boston til Savannah, paa et Klippeskjær
ved ,,Devils Bridge"' ud for Gay Fyrtaarn. 100 Mennesker druknede.
Danmark. Et nyt Telefonanlæg mellem Aarhus og Skanderborg er nu i fuld Gang. — En orkanagtig Storm hjemsogte Hanherred, Jylland, d. 25de Decbr. f . A.
Sverige. Et stærkt Jordstod foltes d. 15de Decbr. ved Carlsværk og Gustafsberg paa Aloen.
Norge. Paa Gaarden Skomarken paa Tyristranden blev en Tjenestepige mistænkt for Barnefodsel i Dolgsmaal og Ombringelse af Barnet. Uagtet Pigen paastod sin Uskyldig- hed, idet hun fastholdt, at hun fremdeles var frugtsommelig, blev hun, efter at have været undersogt af et Par ukyndige Læger, kastet i Fængsel, hvor hun sad stemplet som Barnemorderske i en lang Tid indtil hun om- sider nedkom med et Barn, der dode strax efter Fodselen. Saa blev hun da endelig fri- kjendt udennogensomhelst Erstatning. Hvil- ken Skjænsel ! Naar vil saadanne Love blive satte i Kraft i civiliserede Lande, som straf- fer mandlige Forforere i Stedet for deres forholdsvis uskyldige kvindelige Ofre?
DODSFALD.
Andreas Aagren, en af de forste 15, som bleve dobte af Erastus Snow i Kjobenhavn, afgik ved Doden paa sin Bopæl i Nephi, Juab Co., d. 14de Januar, efter en langvarig Syg- dom. Broder Aagren var fodt d. 19de Juni 1820 ved Sæbyholm, i Nærheden af Lands- crona, Sverige og blev opdraget i Helsing- borg, hvor hans Fader bosatte sig som Smedemester. I en Alder af 16 Aar rejste han til Kjobenhavn og gav sig i Skomager- lære. Efter at han var bleven Mester i Faget giftede han sig og forenede sig med Bap- tisternes Samfund. I 1850 stiftede han Be- kjendtskab med Erastus Snow, af hvem han, tilligemed 14 Andre, blev dobt ■cl. 12te August s. A. Om Sommeren 1851 blev han sendt som den forste Missionær til Bornholm, hvor han afholdt adskillige Forsamlinger og (liJbte nogle faa. Senere virkede han betyde- ligt som Missionær i Kjobenhavn og paa Sjælland; ligeledes var han den Forste, som forkyndte Evangeliets Fylde paa Moen. I December 1852 emigrerede han med Fors- grens Kompagni til Utah. Han forste Ægte- skab var barnelost, men med hans anden Hustru avlede han syvBorn, af hvilke de lire endnu lever. Han havde i flere Aar været svagelig og næsten blind, uhu han forblev urokkelig i Troen og dode som en trofast Sidste-Dages Hellig.
48
Blandinger.
BLANDINGER.
Det engelske Sprog bestaar af 40,000 Ord, foruden de talrige Af- ledningsord, Sammensætninger og grammatikalske Bqjelser, hvilke ikke findes i de almindelige Ordboger. Storstedelen af Ordene i det engelske Sprog, indbefattende de simpleste og mest bekjendte Udtryk, ere tagne fra det angelsaxiske Tungemaal, medens de andre hovedsagelig ere tagne fra det latinske eller de gamle Romeres Sprog. Nogle Ord ere ogsaa tagne fra de franske, celtiske, græske, tyske og danske Tungemaal. De alminde- lige Navne paa Steder og Gjenstande ere tagne fra det Britiske og Saxiske; Benævnelse for Kunst og Literatur samt de skjonne Videnskaber fra La- tinen samt fra Fransk og Italiensk, og videnskabelige Udtryk fra Græsk. Sproget, som paa Chaucers og Spen- cers Tid, var overmaade fattigt paa Ord, overgaar nu det franske, spanske og italienske Sprog med Hensyn til Ordforraad, da det Franske kun inde- holder omtrent 33,000, det Spanske 30,000 og det Italienske 35,000 Ord. Det Engelske har faaet sin Ordrig- dom fra næsten alle forskjellige Sprog, eftersom Handelsforbindelsen med an- dre Lande og Tungemaal har udvidet sig og den menneskelige Civilisation har vunden Fremgang. Latinske Ord bleve meget frit indfdrte af Præste- skabet, etter at Kristendommen var bleven grundfæstet i Storbritannien, og ligeledes af andre lærde Mænd, efter den Opvækkelse i Studiet af det græ- ske og romerske Sprog, som fandt Sted i det 15de og 16de Aarhundrede. Franske Ord tilfojedes hovedsagelig af Normannerne, efter at disse havde erobret England, og omtrent i Be- gyndelsen af det 17de Aarhundrede
begyndte Sproget at paatage sig sin nuværende Skikkelse, siden hvilken Tid det ikke har været underkastet nogen væsentlig Forandring, uagtet mange græske og latinske Ord ere blevne indfdrte, hovedsagelig i Lobet af det nærværende Aarhundrede, for at afhjælpe Trangen til nye Udtryk, som Kunstens og Videnskabernes hur- tige Udbredelse har gjort nodvendigt.
Det engelske Sprog, som er et Side- skud af det Angelsaxiske, er en af de plattyske Dialekter, hvilken udgjor den germaniske (tyske) Klasse af den teutoniske (garn meltyske) Gren af det japetiske* eller indo-europæiske Sprog.
Det japetiske Sprog kan inddeles i sex Hovedgrene, nemlig:
1. Indiansk. 2. Persisk. 3. Cel- tisk. 4. Græsk-Latin. 5. Teutonisk. 6. Slavisk.
Det teutoniske eller gammeltyske Sprog deles i to Klasser, nemlig ger- manisk og skandinavisk.
Planeten Jupiter er 1 255 Gange storre end Jorden.
Assessoren: ,,Har den Anklagede tidligere været straffet?"
Den Anklagede: „Ja, jeg har to Gange været gift.
Læreren: ,,Naa, min Dreng, hvor-
meget gjor 25 minus 25
Ved Du det ikke ? Hvis Du havde 25 Ore i Lommen og tabte dem, hvad havde Du saa?"
Drengen: „Et Hul."
* Japetisk Sprog, ogsaa japhetisk Sprog, en fællos Benævnelse for de fleste europæi- ske Sprog. Benævnelsen er efter Noas Son. Japhet, som man har troet at gjenrinde i Grækernes Japetos, hvoraf kommer Formen japetisk; japetisk Æt kaldes ogsaa iransk eller kaukasisk eller indo-europæisk .Et.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.
Uagtet lian er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.
Nr. 4.
Den /5de Februar 188 i.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 38.)
(1856— Fortsat.) Bensons og Kays Besøg.
Den 10de Septbr. ankom Apostel Ezra T. Benson og Ældste John Kay til Kjobenhavn paa et Besøg fra Eng- land. En kortfattet Beretning an- gaaende deres Rejser i Missionen findes i „Skandinaviens Stjerne", 6te Aargang, Side 40 og 41, men vi ville her gjøre et Udtog af deres egne Meddelelser desangaaende. let Brev, som de skrev til Præs. Orson Pratt strax efter Ankomsten til Kjø- benhavn, hedder det iblandt Andet :
, ,Efter 3 Timers Jærnbanerejse fra Kor søer ankom vi til Stationen i Kjo- benhavn. Broder Haight og adskil- lige andre af Brødrene ventede der paa os, og vi kjørte i en Drosche til Broder Haights Bopæl, hvor vi mod- toges med Glæde og have hele Tiden siden følt os ligesaa meget hjemme som vi have paa noget Sted siden vi forlode vort Bjærghjem. Vor An- komst blev ved Ældsternes Virksom- hed snart bekjendtgjort i Staden, og Kl. X om Aftenen bleve vi forestil- lede for 600 eller 700 Sidste-Dages Hellige. Broder Benson prædikede til dem paa sin vanlige aandrige
4
Maade, hvilket bragte deres Hj ærter til at fryde sig, og det syntes som om de forstode ethvert Ord, vi sagde til dem. Broder Haight har Aanden af sin Mission og er elsket af alle de Hellige. Broder Widerborg nyder ogsaa Herrens Aand og er en god Tolk. Ældste Benson tror, at vi kunne udføre omtrent ligesaa meget godt som hvis vi kunde f orstaa deres eget Sprog."
Efter Tilbagekomsten til Liverpool indgave Benson og Kay til Præsident Pratt følgende Beretning om deres Besøg til Skandinavien :
„Den 14de Septbr. overværede vi Forsamling i Kjøbenhavn i en stor og rummelig Sal og prædikede til omtrent 1000 Mennesker. Herrens Aand var rigelig udgydt. Vi mødte ogsaa med de Hellige og talte til dem d. 15de. Den 17de forlode vi Kjøbenhavn i Forening med Æld- sterne Haight og Widerborg, og efter en meget stormfuld Sørejse*** an- kom vi til Gøteborg Kl. 5J om Mor- genen d. 18de. Vi gik til Ældste Frantz T. Grønbergs Hus, hvor vi spiste Middagsmad. Om Eftermid- dagen lod han alle de Hellige i Gre-
50
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
nen, bestaaende af syv Sjæle, tillige- med omtrent fem Fremmede, som vare fredelige, forsamle sig i sit Hus. Medens vi vare beskjæftigede i Bøn tilsammen hørte vi Fodtrin af Nogen. som kom ind i Værelset, men vi skjænkede ingen videre Opmærk- somhed dertil, førend vi bleve fær- dige med Bønnen, og da fandt vi tre store Politibetjente i vort Selskab, af hvilke den forreste talte nogle Ord til Grønberg, hvorpaa han satte sig ned ved Bordet, nedskrev alle vore Navne og forlangte at se vore Rejsepas. En Broder, som boede nogle faa Mile borte og havde intet Pas, toge de til Politistationen, og befalede, at alle vi Andre skulde ad- sprede os. Efter deres Bortgang- tovede vi en lille Stund, trøstede de Hellige, medens vi bode dem Farvel, og lagde Hænder paa et sygt Barn, efter Forlangende af dets Moder, som dos: ikke var i Kirken. Avisredak- tørerne omtalte vor Forsamling og bemærkede, at den unge Mand, som fortes til Stationen, var saa fuld ,, Mormonismen", at han prædikede for Rettens Embedsmænd. Førend vi forlode Gøteborg lagde vi Hænder paa Broder Grønberg, som var For- stander for Grenen, og velsign« ham. Han har været fremkaldt for Politiet mange Gange, fordi han præ- diker Evangeliet, men han føler sig stærkere nu end nogensinde før.
Den li)de tiltraadte vi Rejsen op ad Gøtaelven for at tage gjennem Landet til Stockholm. En saadan Sørejse mellem Gøteborg og Sveriges Hovedstad frembyder de skjønneste og mest storartede Udsigter. Man passerer igjennem 75 Sluser og over syv Indsøer, og naaer en Højde af 308 } Fod over Havets Overflade. Der tindes adskillige interessante Steder paa Vejen, saasom Vandfald, store
Indsøer, stadselige Bygninger og den prægtige Fæstning Carlsborg, der har Bekvemmeligheder til .'50, 000 Sol- dater. Vi ankom til Stockholm ved Midnatstid d. 22de.
Stockholm er en smuk Stad ; den er bygget paa syv Øer og er bleven endmere interessant ved dens præg- tige Bygninger, skjønne Anlæg og de talrige Øer i den smukke Bugt. Vi besøgte Slottet og saa' en Mængde smukke Værelser, kunstige Malerier og Statuer. Vi overværede Forsam- ling d. 24de og talte ved Hjælp af Broder Widerborg som Tolk til de omtrent 30 forsamlede Hellige. Den følgende Dag afsejlede vi fra Stock- holm med Dampskibet „Ganthiod", og ankom d. 28de tidligt om Mor- genen til Ystad, efter en ubehagelig Rejse. Paa Landingsstedet fandt vi Kvinder, som ventede paa Damp* skibet for at gjøre Tjeneste som Bæ- rere og Portnere. To af dem bare vor Bagage paa en Bærebor til Ho- tellet. Samme Dag fortsatte vi -Rej- sen tilvogns igjennem et Agerdyrk- ningsdistrikt til Malmø, hvor vi be- søgte Konferencepræsidenten og ga ve barn saadanne Instruxer, som vi an- saa for passende. Dagen efter. <1. 29de, rejste vi til Kjobenhavn. Vi ville her bemærke, at Værket er i Færd med at faa et godt Fodfæste i Sverige. Uagtet de strænge Love mod Religionsfriheden og Politiets Aarvaageubcd spredes Evangeliet hurtigt i Landet, thi der findes alle- rede 21 Grene og omtrent 440 Med- lemmer i Sverige.
Om Aftenen d. .">0te prædikede vi til en stor Forsamling i Kjøbenhavn; et betydeligt Antal Fremmede vare tilstede. Pol telen prøvede af alle Kræfter paa at afstedkomme For- styrrelse uden for. men med liden Held. Vi prædikede der igjen d.
Erindrinoek fra Missionen i Skandinavien.
51
lste Oktober, og den følgende Dag havde vi i Selskab med omtrent 20 Hellige en fornøjelig Tid med at be- søge Sorgenfri Slot og det hoslig- gende Anlæg. Den 4de Kl. 7 om Morgenen forlode vi Kjobenhavn for at gjøre en Tur til Jylland. Vi rejste med Jærnbane til Korsøer og videre der fra med Dampskib,*** men vi havde ikke sejlet langt førend Ma- skineriet gik i Stykker, hvorfor vi maatte gaa ombord paa en anden Damper, der førte os til Aarhus, hvor til vi ankom Kl. G Eftm. Samme Aften fortsatte vi Rejsen i en Karet til Horsens, hvor vi indtraf tidligt den følgende Dags Morgen. Den ote rejste vi til Vejle, hvor vi mødte med de Hellige fra to Konferencer (Fredericia og Fyens) og prædikede til dem. Omtrent .'300 Personer vare tilstede. To eller tre Urostiftere prøvede paa at opbryde vor Forsam- ling, men det lykkedes dem ikke.
Den Gte var det Broder Kays Fød- selsdag. Han er 39 Aar gammel. 5 Fod 92 Tommer høj, vejer 238 Pund og føler udmærket godt.
Vi forlode Vejle d. 7de og ankom til Aalborg d. 8de, efter at have rejst 100 Mile (eng.) med Postvogn. Den lide mødte vi med omtrent 400 Hel- lige, da Medlemmerne fra to Kon- ferencer, nemlig Aalborg og Vend- syssels, vare forsamlede her. Mo- derne fortsattes d. 10de, og en Del Fremmede vare tilstede. Aftenen tilbragte vi i Præsidentens Bolig med at undervise de Hellige. Den føl- gende Dag afrejste vi med Dampskib til Kjøbenhavn, hvor vi indtraf d. 12te Kl. 11 Form. Undervejs be- mærkede Kaptejnen til Broder Ben- son, at „Mormonerne" førte de bedste Mænd og Kvinder ud af Landet. Vi overværede Forsamling samme Aften og talte til de Hellige.
Den 13de ved Middagstid forlode vi atter Kjobenhavn i Forening med Brødrene Haight, Liljenqvist og Lar- sen og' rejste til Soro, hvor fra vi kjørte med Karet til Haugerup. Her havde vi atter Forsamling og talte til de Hellige.
Den 14de Kl. 10 Form. forsam- ledes de Hellige og Naboerne i et stort Hus, som tidligere havde til- hørt en Broder Nielsen, men da han solgte samme forbeholdt han sig Ret til at holde tre ,,Mormon"-Forsain- linger deri. Vi prædikede for Fol- ket, og de glædede sig meget over hvad de hørte. Her sagde vi Farvel til Brødrene Haight og "YViderborg samt de Hellige og rejste meel Jærn- banen til Korsoer. Kl. 10^ Eftm. for- lode vi nævnte By, efter at have taget en hjærtelig Afsked med Bro- der Liljenqvist, som ledsagede os der til. Vi ankom den følgende Dags Morgen til Vejle, hvor fra vi fort- satte Rejsen med Jærnbane til Ham- borg. *** Der fra afsejlede vi d. 16de med Dampskibet , ,Brittannia" o«- ankom til Hull d. ISde. ■■ ''*
De Hellige i Skandinavien ere et godt Folk, fulde af Tro og Guds Aand. Værket er i en trivelig og sund Forfatning. At det maa rulle fremad indtil enhver ærlig Sjæl i hele Skandinavien er udsamlet af Babylon, beder Eders Medarbejdere i Evangeliet
Ezra T. Benson, John Kay."
TiENDELOVENS INDFØRELSE.
I de sidste tre Maaneder af Aaret 1856 blev Tiendeloven almindelig indført iblandt de Hellige i Skandi- navien. Flere Afhandlinger om dens Hensigt og Beskaffenhed offentlig- gjordes i „Skandinaviens Stjerne", og det omrejsende Præstedømme gave . de nødvendige Undervisninger
52
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
desangaaende i Konferencemøderne og Forsamlingerne samt privat. De Hellige i Almindelighed modtoge denne Lov med Beredvillighed, og Skandinaverne som et Hele have siden den Tid, baade i de gamle Lande og efter Ankomsten til vort Bjærgland, været at regne iblandt de mest Punktlige med Hensyn til sam- mes nøjagtige Overholdelse.
1857. Det ottende Emigrantselskab.
Den 18de April Kl. 2 Eftm. afsej- lede 536 Sjæle fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,L. N. Hvidt", under Ledelse af Hector C. Haight, som ledsagede dem til England. Efter en heldig Sejlads ankom Skibet til Grimsby i England d. 21de om Efter- middagen. Der fra fortsattes Rej- sen den følgende Dag med Jærn- banen til Liverpool, hvor Emigran- terne, tilligemed fire fra England hjemvendende Utah-Ældster, gik om- bord paa Skibet „Westmoreland" og afsejlede fra Liverpool d. 25de April. Om Aftenen d. 24de, medens Skibet laa for Anker ude paa Rheden, bleve fem Par ægteviede, nemlig C. C. A. Christensen og Elisa Haarbye, John F. F. Dorius og Karen Frantzen, C. C. N. Dorius og Elen G. Rolf sen, Lauritz Larsen og Anne M. Thom- sen, Jacob Bastian og Gjertrud Pe- terson. Mathias Cowley blev af Præsidentskabet i Liverpool beskik- ket til Leder for Selskabet med Henry Lunt og O. N. Liljenqvist som Raad- givere. De Hellige inddeltes i fire Distrikter under Bestyrelse af Æld- sterne G. W. Thurston, Lorenzo D. Rudd, C. G. Larsen og C. C. N. Dorius. Følgende Orden iagttoges under Overrejsen: Emigranterne gik tilsengs mellem Kl. 9 og 10 om Afte- nen og stode op omtrent Kl. 5 om
Morgenen. Der afholdtes Bøn hver Morgen og Aften, og, for saa vidt det lod sig gjøre, ogsaa om Middagen. Søndagene anvendtes til Faste, Bøn og Prædiken. Skoler bleve ligeledes organiserede i hvert Distrikt for at undervise de Hellige om det engelske Sprog. Et Musikselskab dannedes, og de Hellige deltoge ofte i Dans og andre uskyldige Fornøjelser. Sund- hedstilstanden iblandt Emigranterne var god, og kun to smaa Børn samt en 82 Aar gammel Mand døde under Overrejsen. Et Barn blev født d. 3die Maj, som fik Navnet Decan Westmoreland efter Kaptejnen og Skibet. Efter en særdeles heldig Rejse, der varede i 3G Dage, ankom Selskabet d. 3 lte Maj til Philadelphia, hvor det modtoges af Ældste Angus M. Cannon, der under John Taylors Fraværelse fungerede som Emigra- tionsagent, og gjorde de nødvendige Foranstaltninger til Selskabets Rejse gjennem Staterne. Den 2den Juni fortsattes derfor Rejsen med Jærn- banen via Baltimore og Wheeling til Iowa City, som ogsaa i 1857 var Ud- rustningssted for de Hellige, der rejste over Sletterne. Hertil ankom de d. 9de. Paa Jærnbaneturen døde en Broder Hammer fra Bornholm og tre Børn. Omtrent d. 15de Juni be- gyndte en Del af Selskabet Rejsen over Sletterne fra Iowa City med et Oxetog, under Ældste Mathias Cow- leys Ledelse, medens en anden Af- deling omtrent samtidig tiltraadte Rejsen med Haandkarrer , under Ældste James P. Parks Anførsel. Flere af Emigranterne , som ikke havde Midler nok til at kunne rejse til Dalen dette Aar, forble ve i Sta- terne for at fortjene Penge til Rej- sens videre Fortsættelse senere. Oxe- toget, der bestod af 198 Sjæle, •">! Vogne, 122 Oxer og 28 Køer. ankom
Erindiuxger fra Missionen i Skandinavien.
53
til Florence d. 2den Juli i en temme- lig god Sundhedstilstand, men da Haandkarre-Kompagniet naaede der til Dagen efter, vare flere af de der- med følgende Emigranter syge for- medelst Forandring af Kost og Klima samt Anstrængelse, hvorfor et Raad blev sammenkaldt d. 4de for at tao-e deres Stilling i Overvejelse. Det blev tilsidst enstemmigt vedtaget, at Kom- pagniet strax skulde fortsætte Rej- sen, og at Alle, som ikke vare i Stand til at kunne marsehere, skulde for- blive tilbage for ikke at blive Selska- bet til Byrde. Oxetoget rullede af- sted fra Florence d. Ote Juli, og Haandkarre-Kompagniet, der bestod af 330 Sjæle, 68 Haandkarrer, tre Vogne og 10 Muler, fortsatte Rejsen d. 7de under Ledelse af Ældste Chr. Christiansen, der vendte hjem fra en Mission til de vestlige Stater. Den 13de Septbr. ankom begge Kompag- nier lykkelig og vel til Salt Lake City.
Det niende Emigrantselskab.
Aarets anden Emigrationsafdeling, bestaaende af 286 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn d. 20de Maj, og ankom til Liverpool d. 24de. II. C. Haight ledsagede Selskabet til England. I Forening med et stort Antal emigre- rende Hellige fra den britiske Mis- sion afsejlede Selskabet fra Liver- pool med Skibet „Tuscarora" tidligt om Morgenen d. 30te Maj, under Ledelse af Richard Harper, der assi- steredes af Joseph Stapleton og C. M. Funck som Raadgivere. Efter en behagelig Rejse paa omtrent fem Uger ankom „Tuscarora" til Phila- delphia d. 3die Juli. Der fra fort- sattes Rejsen med Jærnbanen mod Vest til Burlington i Iowa, hvor fra Emigranterne spredte sig for at søge Beskjæftigelse og fortjene Penge til Rejsens videre Fortsættelse til Dalen.
• I April-Konferencen, afholdt i St. Louis, Missouri, blev det vedtaget, at de skandinaviske Hellige skulde flytte fra St. Louis og Alton (Illi- nois) til Omaha og Florence, hvilke Steder den Gang vare i stærk Op- komst, og de Hellige kunde faa god Arbejdsfortjeneste dersteds , indtil de kunde drage længere vestover. Denne Flytning blev strax iværksat, og efter en kort Tids Forløb havde næsten alle Skandinaverne forladt Missouri. Omtrent samtidig anlag- des en Del midlertidige Settlementer paa Vejen til Utah, vest for Florence, efter Præsident Youngs Anvisning.
Aarhus og Skive Konferencer oprettes.
I Juni og Juli Maaneder gjorde Præsident Hector C. Haight en Tur til Fyen og Jylland. Under hans Be- søg til sidstnævnte Sted bleve to nye Konferencer oprettede dersteds, af hvilke den ene kaldtes Aarhus Kon- ference og fik Lars Chr. Geertsen til Præsident, og den anden, som gaves Navnet Skive Konference, overlodes til L. Jakobsens Varetægt.
Daabstvang afskaffes i Dan- mark osv.
Af et Brev, som Hector C. Haight d. 16de Juli 1857 skrev til Præsident Or son Pratt i England, hidsætte vi Følgende :
,,I Danmark nyde vi nu større Frihed end tidligere, baade med Hen- syn til Prædiken og Udspredelsen af det trykte Ord. Da jeg først kom her til for omtrent 1} Aar siden skete det ofte , at Ældsterne bleve pi- skede, pryglede og drevne fra deres Arbejdsmarker, men jeg opdagede snart, at Brødrene selv paadroge sig meget af denne Forfølgelse ved deres haarde Prædiken, Irettesættelser og skarpe Hentydninger til baade Præ-
54
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
ster og Folket angaaende deres Reli- gion. Jeg raadte dem til at gaa frem i Kjærlighedens og Sagtmodighedens Aand og forkynde Evangeliets simple Sandheder samt gjore Folket be- kjendt med de Principer og Materia- lier, hvormed de kunde opføre en bedre Bygning, forend de begyndte at nedrive den gamle. De have været lydige til mit Raad, og kunne nu besøge mange Stæder og Lands- byer, hvor de tidligere vare bange for at komme. Ved at bruge denne forsigtige Fremgangsmaade ere Æld- sterne blevne i Stand til at tilintet- gjøre meget af den imod os existc- rende Fordom, og vore Fjender have ytret sig gjennem Bladene, at „Mor- monismen" var i Aftagende, og at der var Intet mere at frygte for, da den snart vilde uddø, medens vi paa samme Tid døbte to for hver en vi tidligere havde dobt. Jeg vil lige- ledes omtale, at et Lovforslag * blev
* Dette Lovforslag underskreves af Kon- gen i følgende Form:
, ,V! Frederik den Syvende, af GudsNaade Konge til Danmark etc. etc., gjore vitter- ligt, at Rigsdagen har vedtaget og vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
Par. 1. De i Korordningen af 30te Maj 1828, Par. "> og 6, anordnede Tvangsmidler for Forældre, der ikke inden den i bemeldte Forordnings Par. 1 foreskrevne Frist ei'ter- komme den dem paahvilende kirkelige For- pligtelse til at lade deres nyfødte Børn døbe, skulle for Fremtiden bortfalde.
Par. i. De i Par. 1 omtalte Tvangsmidler Tille derimod fremdeles komme til Anven- delse paa saadanne Forældre, naar de ikke i det Seneste et Aar efter Barnets Fødsel for Sognets Præst og Kirkebetjent opgive det Navn, de ville have Barnet tillagt, til Ind- førelse i Kirkebøgerne, og skal da en Afskrift af disse, for saa vidt Hårnet ikke senere maatte blive døbt. i alle borgerlige Forhold træde i Stedet for Daabsattest.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Inder Vor Kongelige Haand og Segl. Frederik R.
(L. S.)
Hall.
vedtaget i Rigsdagen sidste Vinter, som gav Forældre Frihed til at lade deres Born døbe eller lade være, efter eget Behag ; tidligere var Daa- ben en Tvangssag. Vi tro, at dette vil tjene til Gavn for Evangeliets Udbredelse i Danmark, hvor Alting, under de nærværende Omstændig- heder, er i en tilfredsstillende For- fatning, og hvor 700 Sjæle ere blevne døbte i det forløbne Ilalvaar.
I Sverige ere Omstændighederne anderledes. Ældsterne blive endnu ofte arresterede og fremførte for baade civile og præstelige Myndig- heder, samt blive mulkterede og fængslede paa Vand og Brød, og mishandlede paa Grund af de strænge Love. Et kongeligt Forslag om en Slags begrænset Religionsfrihed er for nylig blevet forelagt Rigsdagen i Stockholm, men det er tvivlsomt, at det vil blive vedtaget i nærværende Session, da Lovgiverne ikke ere til- fredse med de mange Indskrænknin- ger, som det indeholder. *f Det svenske Folk i Almindelighed længes efter Samvittigheds- og Gudsdyrkel- sesfrihed, da der findes mange Fra- faldne fra Statskirken, men Præste- skabet er bange for, at for megen Frihed skal gives Folket, der, efter deres Mening, ere udsatte for at blive bedragne af fremmede Omvendelses- prædikanter. Trods hele den for- enede Modstand spredes Evangeliet og finder Vej til mange Oprigtiges lljærter, og Udsigterne ere opmun- trende i de* to Konferencer (Skaane og Stockholms), der nylig ere blevne besøgte af Broder C. vViderborg, som jeg sendte der til for at assistere de indfødte Ældst er i G jennemf ørei- sen af mine Instruxer i Henseende til
*+ Forslaget blev forkastet af tre Stænder, nemlig Adelen, Præsterne og Bønderne, og blot antaget af en Stand (Borgerne).
Erindringer fkv Missionen i Skandinavien.
55
Værkets videre Udbredelse. Han fandt, at Brodrene gjorde det godt under Omstændighederne, og Herren havde velsignet deres Arbejde, da 216 vare døbte i det sidste Halvaar. Norge er et Klippeland, og de Hel- lige der maa, lignelsesvis talt, ud- hugges af Klipperne. Det koster Ældsterne meget Arbejde, og næsten ethvert nyt Medlem maa kjobes med Mulkt og Fængsling. Den eneste For sk j el mellem Sverige og Norge er, at Authoriteterne i Norge ere mere humane og tillade aldrig Bro- drene at blive mishandlede, uagtet de ere nøje med Hensyn til at sætte Lovene i Kraft. 82 Medlemmer ere tillagte Menigbeden i den Del af Mis- sionen, hvilket forøger Antallet af Døbte i hele Skandinavien til 998 i det forløbne Halvaar. To nye Kon- ferencer (Aarhus og Skive) og 2!) Grene ere for nylig blevne organi- serede. Disse Tillæg tilligemed Aa- rets Immigration, bestaaende af 829 Sjæle, viser, at Herrens Gjerning gaar fremad i disse nordlige Lande.
Ældsterne og de Hellige i Almin- delighed ere nidkjære i at bære Vid- nesbyrd og udsprede det trykte Ord ; de ere ogsaa lydige med Hensyn til at efterkomme ethvert Forlangende og give Agt paa Herrens Profeters Raad. Ligeledes ere de dlige til at lære det engelske Sprog, og Skoler ere oprettede i dette Øjemed, hvor Omstændighederne vil tillade det. Næsten allevegne i Missionen findes der allerede Nogle, som kunne læse, forstaa og tale lidt Engelsk.
Vore Skrifter læses med stor Inter- esse af baade Hellige og „Syndere'', og „Skandinaviens Stjerne" holdes af mange indflydelsesrige Mænd uden for Kirken.
Vi have oversat Deres nylig ud- givne Skrifter (Evangeliets sande
Grundsætninger) paa Dansk, og de ere allerede trykte. Vi haabe, at de viiie tjene til videre Udbredelse af de store og herlige Principer, som De saa omstændelig fremstiller og forklarer. ' '
Reformation. Den vel bekjendte Reformation, som paabegyndtes i Zion i 1856 og fortsattes det følgende Aar indtil alle de trofaste Hellige havde fornyet deres Pagt ved Daab, blev ogsaa ind- ført iblandt de Hellige i Adspredel- sen. Efter at et Brev fra Præsident Brigham Young til Orson Pratt (der præsiderede over den britiske Mis- sion) angaaende Reformation og en længere Redaktionsartikel om samme Æmne var bleven offentliggjort i „Skandinaviens Stjerne" af d. 1ste Marts 1857, lagde Ældsterne alvor- ligt Haand paa Reformationsværket. De præsiderende Brødre viste selv Exemplet ved at fornye deres Pagt ved Daab, hvorefter de Hellige i Al- mindelighed bleve gjendøbte. Det havde nyt Liv og forøget Nidkjær- lied til Følge overalt i Missionen ; de Hellige, hvoraf mange vare blevne slove og ligegyldige for Efterlevelsen af deres Religion, omvendte sig nu fra deres Synder og toge fat med fornyede Bestræbelser, medens og- saa en Del „visne Grene" bleve af- skaarne fra „Træet". Ældsterne vare fra den Tid af fyldte med større Kraft, Visdom og Nidkjærhed, og. ved deres forøgede Indflydelse og endrægtige Samvirken fik Værket et kraftigt Stod fremad, hvilket iblandt Andet bevistes derved, at 998 nye Medlemmer bleve tillagte Kirken ved Daab i de første sex Maaneder af Aaret (1857), et større Antal end der nogensinde tilforn var bleven døbt i Missionen i et lignende Tidsrum. (Fortsattes paa Side 65.)
56
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster
To Dolears om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Februar 1884
ARBEJDSLØSHEDEN.
For Tiden hersker der betydelig Arbejdsløsbed i Salt Lake City. Skjøndt dette mer eller mindre er Tilfældet livert Aar i Løbet af Vin- termaanederne, føles Trykket deraf maaske haardere i Aar end tidlige- re, paa Grund af de flaue Tider og den stadig tiltagende Folkemængde. Iblandt de Arbejdsløse findes et be- tydeligt Antal af vore skandinaviske Brødre, som nylig ere ankomne til vort Bjærgbjem, og vi indrømme, at det er en højst ubehagelig Skuffelse, at de ved deres Ankomst ikke kunne finde nogen Beskjæftigelse, da de derved let kunne faa det Indtryk, at der er ingen Plads til dem og at deres Nærværelse her ikke er nødvendig. Vi forstaar tildels at sympathisere med disse vore nykomne Søskende, og var det muligt for os at skaffe dem Arbejde, skulde det være os en sand Fornøjelse at gjøre saa. Men dette er ikke muligt her i Staden eller Ter- ritoriets større Byer. Hjælpemidlet maa altsaa komme fra en anden Kilde.
Utah er omtrent 83,000 eng. Kva- dratmile stort, og skjøndt Største- parten af dette Areal bedækkes af høje Bjærge, findes der ikke saa faa frugtbare Dale, i hvilke man antager,
at der er Plads til flere Gange saa mange Indbyggere, som for Tiden findes i Territoriet. Der er nemlig store Strækninger af disse Dale, som endnu enten ere aldeles ubeboede eller meget tyndt befolkede, og til saadanne Steder ønske vi at hendrage vore arbejdsløse Søskendes fremti- dige Opmærksomhed. Uden nøjere Overvejelse tør vi frit sige til Mange : Rejs paa Landet, faa Eder et Stj'kke Jord, byg en Kjælder eller en lille Træhytte derpaa, ligesom saa mange af Eders Brødre tidligere har gjort. saa slippe I fri for at betale Husleje og I kunne arbejde for Eder selv, uden at være udsatte for Fornærmel- ser af strænge Formænd eller ufol- somme Arbejdsherrer. Ved Arbej- de, Flid og Sparsommelighed ville I voxe med Nybygden, og naar denne saa om faa Aar bliver til en anseelig By ville I eje Eders Andel af dens gode Jorder, dens smukke Huse og skjønne Haver, og desuden tilkomme den Ære, at I vare med til at gjøre alle disse Forbedringer. Alt dette kan opnaas af enhver flittig Person med almindelige Evner, som tør vove Forsøget og har Taalmodighed nok til at kunne vente en kort Tid paa Frugterne af sit Arbejde.
Vi fordrister os til at nævne Emery, Sevier, Piute og andre Coun- tier som passende Egne, hvor der endnu findes enten aldeles uoptagne Jorder eller Ejendomme, som kunne erholdes paa meget billige Vilkaar. Der er ligeledes Bear Lake Valley og andre Steder i det sydlige Idaho, som fremb3rder mange Fordele for Emigranter. Overvej Sagen, Lands- mænd og Landsmændinder ! og vær ikke bange for at rejse paa Landet, selv om Eders hele Fortid har været tilbragt i Europas eller Amerikas større Stæder.
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
57
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
(Fortsat fr
De faa Hellige paa Bornholm be- gyndte det nye Aar (1852) med Glæde. Vi vidnede for Naboer, Slægt- ninge og Venner, og vi begyndte saa smaat at afholde Forsamlinger blandt Fremmede, medens de Ugudelige be- standig hadede og forfulgte os. Den 18de Januar afholdt mine Brodre Jeppe og Peter samt min Fætter Ib- sen Forsamling hos C. Munk i Val- lensgaardshusene ; men en Del Pøbel forsamlede sig og truede dem til at forlade Huset samt slog dem med Knipler og drev dem som Kreaturer omtrent ]- Mil. Min Broder Jeppe og Fætter Ibsen bleve haardt mis- handlede, og min Broder Peter mi- stede meget Blod som Følge af et Slag, der tilføjedes ham i Hovedet med en Knippel af en Mand ved Navn Mikkel Brogaard. Denne Mand (Brogaard), som var en af de værste Mormonhadere paa Øen, henfaldt senere til Drukkenskab, gik fra For- standen og hængte sig. Brødrene glædede sig over, at de vare vær- dige til at lide for Kristi Navns Skyld, og de bleve meget styrkede i Troen derved. De klagede ogsaa til Byfoged Smith i Nexø over den dem tilføjede Mishandling ; denne Embedsmand advarede Forfølgerne imod at gjøre Saadant mere.
Jeg var bestandig Brødrene be- hjælpelig med Afholdelsen af For- samlinger, og vi vandt mange Ven- ner. Min Broder Jeppe døbte ogsaa lire Personer, men Andre, som vare Troende, foretrak at opsætte deres Daab indtil der ankom Brødre fra Kjøbenhavn.
Den 20de, 21de og 22de Febr. af- holdtes Generalkonference i Kjøben-
a Side 45.)
havn, hvor til min Broder var rejst for at afgive Beretning om Missionen paa Bornholm. Ved denne Lejlig- hed blev Ældste Ole Svendsen be- skikket til at rejse til Bornholm for at virke dersteds i Forening med min Broder Jeppe og A. Ibsen. Vi hil- sede Broder Svendsens Ankomst med Glæde, og strax derefter døbtes et betydeligt Antal paa Øen. Saa- ledes bleve ikke mindre end ti Per- soner indlemmede i Menigheden ved Daab om Aftenen d. 13de Marts og sex den følgende Dags Aften. I Juni Maaned rejste min Broder Jeppe til Kjøbenhavn, hvor han blev be- skikket til at gaa paa Mission til Norge.
Den 10de Juli afholdt vi en stor Forsamling hos Broder H. P. Piil for at fejre Menighedens Fødselsdag paa Bornholm, thi det var netop et Aar siden, at de første fire Personer bleve døbte paa Øen. Ved denne Lejlighed var Ældste John E. Fors- gren hos os. Han var kommen over paa et Besøg fra Kjøbenhavn og var den første Zions-Ældste, som gjæ- stede Øen. Den følgende Dag af- holdtes Forsamling hos J. Bentsen, hvor Anders Ibsen ordineredes til Ældste og beskikkedes til Forstander for Menigheden. Jeg blev ordineret til Præst og beskikket til Grenens Skriver og Bogagent samt til at gaa lidt paa Mission. Min Broder Peter ordineredes til Lærer ; ligeledes bleve Andre ordinerede til forskjellige Grader af Præstedømmet. Samme Aften afholdtes en stor Forsamling under aaben Himmel hos Anders Møller i Vestermarie, hvor Brødrene Forsgren og Svendsen vare blevne
58
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
opfordrede til at afgive Møde for at forsvare deres Lære mod Luther- anerne, Grundtviganerne og Bap- tisterne. Flere hundrede Mennesker vare tilstede. Medens Forsgren talte med stor Kraft blev han afbrudt af en Hr. Brant, som raabte : ,,Nu har han ikke Guds Aand." Ældste Svend- sen fik Lejlighed til at tale og frem- stille vor Lære i et klart Lys. Vore sekteriske Modstandere, som ved dette Tilfælde vare blevne enige om at stride mod os, bleve tilsidst ind- byrdes uenige og talte imod hver- andre. En Baptistpræst ved Navn Nielsen blev ved at prædike saa længe der var et Menneske tilbage paa Pladsen.
Folket havde besluttet at drive ..Mormonerne" ud i en Dam, som var beliggende tæt ved Forsamlings- stedet, og der rigtig dykke os, men det l_ykkedes os at slippe bort fra vore Forfølgere, hvorpaa vi gik til Broder Bentsen Hus og fortsatte vor Gudstjeneste. Ældste Forsgren af- holdt flere andre Forsamlinger og forblev hos os til d. 17de Juli, da han rejste tilbage til Kjøbenhavn.
Indtil den Tid havde jeg anvendt det meste af min Tid med at arbejde som Smed, og mine Kunder begyndte gradvis at komme tilbage til mig, men fra nu af rejste jeg betydeligt omkring med Broder Svendsen for at prædike Evangeliet. Den 22de Juli forrettede jeg min første Daabshand- ling, idet jeg døbte Hans Feter Holm. Samme Dag ankom min Fætter O. C. Olsen, som havde annammet Evan- geliet i Kjøbenhavn, paa et Besøg til Øen, og i hans Selskab tilbragte jeg
da flere Dage med
at besøge Arore
Slægtninge. Den 30te befandt vi os saaledes hos hans Svoger H. P. Han- sen i Rønne, og vi begyndte at vidne for ham og Familie om Sandheden,
da det strax rygtedes i Byen, at „Mormonerne" vare der, hvisaarsag en stor Mængde Mennesker forsam- ledes i og udenfor Huset, og en Gar- versvend Bruun begyndte at mis- handle Broder Olsen og mig. Da optraadte en Garver Wolff til vort Forsvar, idet han ryddede Stuen og drev Folket ud, hvorpaa Værten til- laasede Døren, og saaledes bleve vi befriede for videre Mishandling. Den følgende Dag rejste Broder Olsen til- bage til Kjøbenhavn.
Ældste Svendsen og jeg besluttede at gaa til Tindstad den Aften (d. .'ilte Juli), og undervejs bevogte vi Hr. J.
eofc, som havde forlangt at have Forsamling, men ved Ankomsten der til opdagede vi, at Hensigten dermed var at faa Lejlighed til at mishandle os, hvorfor vi afsloge Tilbudet. Vi spurgte nu om Vejen til Tindstad, og en Mand ved Navn Holst var meget flink til at vise os denne, men aldrig saa snart havde lian gjort det, førend han løb omkring som et Djævelens Sendebud og underrettede Naboerne, der havde besluttet at mishandle os, om vor Nærværelse. Vi kom snart til Tindstad og gik ind til en Gaard- mand ved Navn "Wallentin Wallen- tinscn, hos hvem vi tidligere havde afholdt to store Forsamlinger, og Manden havde den Aften besluttet at lade sig døbe. Ilenimod Aften indfandt en Del Fremmede sig, som gik og saa' paa Kreaturerne, under det Foregivende, at de ønskede at kjøbe. Imidlertid gik vi ind i Dag- ligstuen og samtalede med min Bro- ders Kone, Søster Folkmann, som havde bragt os noget rent Tøj, men vi forstode strax, at de Fremmede havde Ondt isinde imod os og be- gyndte at lægge Planer for at ville mishandle os. Vi bade til Herren i vort stille Sind om at beskytte os, thi 'der
Cebistoffib O. Folkmanxs Eiogkafi.
59
var intet Haab om at kunne undfly, da man allerede havde sat Vagt om Gaarden, og Mængden blev bestan- dig større. Omsider kom nogle af Voldsmændene ind og bade os at komme uden for, da der vare nogle „Mormoner", som ønskede at tale med os, men vi nægtede at efter- komme deres Opfordring, da vi tyde- ligt nok indsaa, hvad Hensigten var. I næste Øjeblik stormede Draban- terne ind. og en Smed ved Navn Hans Ibsen (Walleniinscns Svoger) greb fat paa Broder Svendsen for at ville trække barn ud. Flere af de Andre kom Smeden til Hjælp, og man trak Svendsen i Haaret, hvoraf meget rykkedes af, rev hans Klæder (baade Frak, Benklæder og Vest) itu samt slog ham med Knipler ; men de kunde ikke trække ham ud af Døren.
Faa samme Tid tog Wævest Peter Holm fat paa mig og vilde føre mig ud. Han trak min Frakke, Vest og Krave i Stykker, og Feter Wævest traadte frem og begyndte at slaa mig paa en umenneskelig Maade med en Tyrepisk. Wævest Feter Holm hen- tede sig ogsaa et Stykke Brænde, hvormed han slog mig tiere Huller i Hovedet, af hvilke Blodet strømmede i Mængde. Andre gjorde kraftige Forsøg paa at ville trække mig uden for, men det lykkedes dem ikke, uagtet Mange havde fat paa mig.
Wallentinsen, der var bleven helt forvirret over det Forefaldne, ved- blev at raabe om Fred og Orden, indtil der endelig blev et Øjebliks Stilstand, hvilken vi benyttede til at liste os ud af Værelset for at skjule os. Broder Svendsen kom ind i et Mælkekammer, og jeg skjulte mig paa Loftet. Men aldrig saa snart kom Voldsmændene til Kundskab om, at vi havde skjult os førend de be-
gyndte at søge efter os. Strax kom ogsaa nogle af dem op paa Loftet, hvor jeg laa, og skjøndt de søgte for- gjæves to Gange fandt de mig den tredie Gaug, og i samme Øjeblik som de fik mig fat gave de sig til at skrige og raabe af Glæde, ligesom naar et Rovdyr glæder sig over at have fun- det et Bytte. De trak mig nu ned ad Trappen og ud i Gaarden, hvor de øjeblikkelig kastede sig over mig og sloge mig med Knipler paa en gru- som Maade, indtil jeg faldt om og besvimede samt var nær ved at op- give Aanden. Da jeg atter kom til Bevidstheden og oplod mine Øjne. fandt jeg mig liggende uden for For- ten, og jeg kunde i det klare Maane- skin se mit Blod fl^yde henad Jorden. Jeg fik Kraft til at bede omtrent som følger: ,,0 Gud, Du evige Fader, jeg beder Dig i Jesu Kristi Navn at være naadig mod mig og annamme min Sjæl i dit Rige, samt forbarme Dig over mine Fjender, thi de vide ikke, hvad de gjøre." Her blev jeg- afbrudt af en i Nærheden staaende Drabant, som raabte : „Vær nu ikke for hellig, ellers skal jeg gi'e Dig," og saa ytrede han en frygtelig Ed. Andre toge imidlertid mit Parti, og en Mand ved Navn Christoffersen sagde: ,, Betænk dog, hvad I gjøre og spar hans Liv ; han er dog vor Landsmand." Flere bleve derover forbitrede paa ham, og han undgik kun Mishandling ved at løbe fra dem og skjule sig bag en Busk. Wallen- tinsen og en af Drabanterne bare mig nu ind i Huset, hvor de vaskede Blo- det af mig og standsede dets videre Udstrømning ved at hælde Eddike i Saarene. Efter at de havde forbun- det mig, begyndte en af Forfølgerne at rose mig og mine Forældre, idet han hentydede til, hvor skikkelige vi havde været, og først nu vare blevne
60
Christoffer O. Folkmanxs Biografi.
saa forvildede. Han sagde, at Alt, hvad der behøvedes for Frelse, var at holde de ti Bud. Jeg spurgte, om de ti Bud da gav ham Tilladelse til slaa Folk ihjel. Jeg kom derefter tilsengs, men jeg kunde ikke ligge paa mit Hoved formedelst Saar og Ømhed.
Man begyndte atter at søge efter Svendsen, som de endnu ikke havde fundet, men han laa godt be- varet i Mælkekammeret, thi Konen havde lukket Døren og taget Nøglen i Lommen. I et tilstødende Kam- mer fandt de imidlertid Søster Folk- mann, som ogsaa havde skjult sig. Over at finde hende udstødte Pøbe- len et højt Glædesskrig, thi de troede først, at det var Svendsen ; men da de saa' , at det var en Kvinde, bemær- kede en af dem, at hun ikke var værd at slaa paa, men en Anden bandte paa, at hun skulde have lidt med, fordi hun var saa kjæk, og saa gav han hende et Slag paa Panden, saa at der blev en stor Knude der- efter. Drabanterne styrkede sig nu ved at nyde Brændevin, hvorpaa de gave sig til at synge og drikke, men de vare dog slet ikke tilfredse fordi de ikke kunde finde Svendsen. En af dem kom til mig, som laa i Sen- gen, og vilde true mig til at sige, hvor han var. Da jeg ikke kunde gjøre dette, vilde han slaa mig, men en Anden traadte til og sagde, at jeg havde faaet Prygl nok. Dernæst vilde de true mig til at love, at jeg ikke mere vilde komme til Tindstad ; men jeg sagde: ,,Lad mig først komme her fra."
Omsider fjærnede Pøbelen sig uden at finde Broder Svendsen, hvorpaa Wallentinsen aflaasede Dørene og gik tilsengs, men Fjende« bevogtede Gaarden til Kl. 4 om Morgenen. Da Alt var bleven stille kom Svendsen
ud fra sit Skjulested og gik bort. Medens Voldsmændene vare i Færd med at mishandle mig, sendte Wal- lentinsen Bud efter Sognefoged Lars Peter Dahl med sin Søn, der med- bragte to Heste for at denne Em- bedsmand kunde indfinde sig saa hurtigt som muligt ; men han næg- tede paa det Bestemteste at komme. Da Wallentinsen ræsonerede med Drabanterne og tryglede om Fred, angave de, at Politimester Garde, Amtmanden og Kammerherre Wage- ner havde givet dem Tilladelse til at prygle ., Mormonerne" saa meget de vilde, ja endog slaa dem ihjel.
Om Morgenen (d. 1ste August) prøvede jeg paa at staa op, men jeg kunde ikke gjøre det uden at be- svime. Henved Middagstid var jeg dog bleven saa stærk, at jeg kunde forlade Sengen og gaa til Rønne, hvor jeg tog Doktor- Attest samt med- bragte en Klage, som Wallentinsen havde skrevet til Politimester Garde angaaende det Forefaldne. I denne Klage navngav han Voldsmændene og gav en tydelig og sandfau'dig Be- retning om hele Affæren. Klagen var underskrevet af Vallentinsen, Svendsen og mig, og d. 2den August overrakte jeg samme til Politimester Garde, der strax overøste mig med en Mængde Skjældsord og vilde ikke have Noget med Sagen at gjøre. Jeg sendte derfor Bud efter Wallentin- sen, og da han kom maatte Politi- mesteren endelig love at indstævne Forbryderne.
Den 3die August døbte Broder Svendsen min Svoger P. M. Piil, som nu bor i Mount Pleasant, San- pete County, og min Søster Chri- stiane. Jeg vedblev at rejse omkring i Forening med Broder Svendsen for at prædike, og vi afholdt flere smaa Forsamlinger, medens Forfølgelsen
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
GI
vedblev at rase uafbrudt. Den Gte omringedes Broder N. Pedersens Hus i Rønne af en Pøbelhob, som troede, at vi vare der. Man stormede Huset, sprængte Døren og søgte i enhver Krog for at finde os, men heldigvis var der ikke andre Fremmede til- stede end Søster Folkmann, som laa skjult i Sengen. Broder Pedersen sendte Bud efter Politiet, der, for at tilfredsstille Pøbelen, hjalp til med at ransage.
Den 7de rejste Brødrene Svendsen og Ibsen til Kjøbenhavn for at over- være Konferencemødet dersteds d. 12te August. Jeg havde besluttet at rejse med, men maatte blive tilbage for at overvære Forhøret, som skulde holdes over Forbryderne, der mis- handlede os i Tindstad. Følgelig mødte jeg d. 9de August for Retten i Rønne imod de Indstævnte, der forinden personlig havde opirret Fol- ket i Byen, saa at en stor Mængde Mennesker forsamlede sig omkring Raadstuen. Forhøret tog sin Begyn- delse under Forsæde af Politimester Garde, men strax efter traadte Pøbe- lens Formand ind og forbød ham at fortsætte Forhandlingerne. Samtidig blev Mængden rasende uden for og gjorde sig færdig til at ville storme Raadhuset, hvorfor Forhøret blev hævet. Wallentinsen kom ud og blev forfulgt paa Gaderne, indtil det om- sider lykkedes ham ved sine Venners Hjælp at skjule sig hos Kjøbmand Madsen.
Jeg forlangte at blive paa Raad- stuen som Arrestant Natten over og bad Øvrigheden om Beskyttelse, men da de helst vilde være af med mig, førte man mig ud af en Bagdør og gjennem Gaarden ; da jeg kom ud paa Gaden blev jeg opdaget og gre- bet af Pøbelen, der slog mig saa at Blodet strømmede mig ned ad An-
sigtet. Det lykkedes mig dog at slide mig løs fra dem, hvorpaa jeg løb gjennem hele Folkemængden tilbage til Raadstuen og bad atter Politiet om Beskyttelse, hvilket de ogsaa endelig lovede mig. Men efter nogle Minutters Forløb raabte Pøbelen uden for, at de vilde visitere Raad- stuen, og hvis der fandtes nogen „Mormon" der, skulde han ud og slaas ihjel. Tilsidst fandt Politiet sig nødsaget til at hjælpe mig over en høj Mur ind i et Gjemme, hvor til der fandtes ingen Indgang. Der, omgivet af Mure og under aaben Himmel, laa jeg til Midnat og tak- kede Herren for min Befrielse, me- dens Pøbelen ransagede Raadstuen samt hujede og skrege udenfor, men de fandt ingen „Mormon". Da Alt var bleven stille og roligt Kl. 12 om Natten kom jeg ud fra mit Skjule- sted, og en Politibetjent fulgte mig uden for Byen. Min Redning hin skjæbnes vangre Nat skylder jeg i Særdeleshed Arrestforvarer Petersen, som var den, der skjulte mig i det lille Gjemme. Efter at Politibetjen- ten havde forladt mig gik jeg vildt, og først om Morgenen naaede jeg Jeppe Bentsens Hus i Sose i en hungrig og udmattet Tilstand. Men her fandt jeg Hvile og Vederkvægelse, hvor- for jeg takkede og prisede Herrens Navn.
Jeg kom siden til Kundskab om, at samme Nat som jeg blev efter- stræbt i Rønne bleve de Hellige i Tindstad og i Øster Larsker tvungne af Fjenden til at forlade deres Huse og skjule sig i Skoven( Almindingen), thi Fjenderne havde besluttet at gaa fra Hus til Hus og dræbe „Mormo- nerne", i hvilken Hensigt de havde udrustet sig med Geværer og andre dodbringende Vaaben. Men Herren bevarede os alle. hvorfor han til-
62
Christoffer O. Folkmaxns Biografi.
kommer Ære i al Evighed. Jeg gik derefter omkring og besøgte de Hel- lige i al Stilhed, og d. 22de havde vi en god lille Forsamling hos min Svo- ger P. M. Piil, hvor en Del Frem- mede vare tilstede, og Herrens Kraft var over os.
Den 28de August rejste jeg med Dampskib til Kjobenhavn, hvor jeg derpaa tilbragte nogle Dage paa en særdeles glad og behagelig Maade iblandt Brødrene og de derværende Hellige. Jeg rejste tilbage til Born- holm d. 12te September.
Den 14de vare omtrent alle de born- holmske Hellige forsamlede i Pavillo- nen (Prinsehuset) i Skoven Almin- dingen, hvor vi havde en sand Glædesfest med Faste, Bøn og Præ- diken. De Hellige bleve her under- rettede om, at de i den nylig af- holdte Generalkonference i Kjøben- havn vare blevne organiserede til en Konference under Navn af Born- holms Konference med Ole Svendsen som Præsident.
Den 4de Oktbr. afholdtes den før- ste Baadsforsamling siden Konfe- rencens Oprettelse under Svendsens Præsidium. Flere Sager bleve be- handlede, og det blev bestemt at a (holde Baadsforsamling den første Mandag i hver Maaned. Den 6te kom Wallentin Wallentinsen til os og bad os om al komme og døbe ham og Familie : han havde ikke havt nogen Sindsro siden Overfaldet hos ham fandt Sted, og han var bange for, at hans Naboer skulde slaa ham ihjel førend han blev døbt. Vi efter- kom strax hans Begjæring, og Kl. 2 den følgende Nat blev han tillige- med Hustru og Son døbt af O. Svend- sen, uhindret af vore Fjender, der dog hele Tiden lurede paa os. Vi havde Fred hele den Maaned. og vi virkede med Flid for Evangeliets Ud-
bredelse, afholdt flere Forsamlinger og døbte Adskillige.
Den 6te Novbr. begyndte det før- ste Konferencemøde paa Bornholm hos Wallentinsen i Tindstad. O. Svendsen præsiderede. Efter at nogle Taler vare holdte af Svendsen, Ibsen og Andre blev Ældste A. Ibsen løst fra at være Forstander og tilladt at emigrere, hvorpaa jeg blev ordineret til Ældste og beskikket til Forstan- der i hans Sted; min Broder Peter blev ordineret til Præst, og Flere bleve ordinerede til forskjellige Embeder. Da vi vare omtrent færdige med vore Forhandlinger kom en af vore Ven- ner ved Navn J. Jørgensen og under- rettede os om, at vore Fjender vare ved at gjore Forberedelser til at overfalde os. Vi gjorde os derfor færdige i en Hast og forlocle Gaar- den, efter at have bestemt den næste Forsamling hos Broder J. Nielsen i Amager. Vi gik ind i Skoven og sang Lovsange for Herren. Den føl- gende Dag mødte en talrig Forsam- ling af Hellige og fredelige Frem- mede hos Broder J. Nielsen. Huset var overfyldt af Tilhørere, men vi havde Fred og god Orden medens vi udførte Resten af Konferencens For- handlinger. Gode Vidnesbyrd bleve ogsaa givne, og Nadveren admini- streredes. Jeg var Skriver i Konfe- rencen.
Paa clen Tid gjorde nogle af de Hellige Forberedelser til at emigrere til Zion, og iblandt dem, som skulde rejse, var ogsaa Præsident O. Svend- sen, med hvem jeg tog en hjærtelig Afsked i Slutningen af November Maaned, tilligemed følgende Fami- lier, som vare de første Hellige, der emigrerede fra Bornholm: Anders Ibsen (min Fætter) med Hustru og tre Børn. Christian Munk med Hu- stru og Børn, Henning P. Piil med
Christoffer O. Folkmaxns Biogkafi.
63
Hustru og Datter, Hans Piil med Hu- stru og to Born, Hans Pedersen med Hustru og to Born, Jens Pedersen Marker med Hustru og to Born, Jeppe Bentsen med Hustru, Son og Datter, Niels Pedersen med Hustru og Born, Peter Petersen og Johan Pedersen, ialt 25 Voxne og 11 Born. Efter Emigranternes Afrejse blev jeg syg o»' maatte holde Sengen i nogle Dage, men saa snart jeg blev rask igjen fortsatte jeg min Missions- virksomhed med godt Held. Den 6te Decbr. havde jeg Raadsforsamling i min Faders Hus, ved hvilken Lejlig- hed jeg inddelte Menigheden i Di- strikter og gave de i Konference- mødet ordinerede Brodre Anvisning til at vaage over de Hellige og holde Bonforsamlinger i de forskjellige Di- strikter. Den 26de s. 31. traf jeg min elskelige Broder C. G. Larsen i min Faders Hus. Han var beskik- ket til at præsidere over Konferen- cen og var ankommen til Øen d. 24de. T Forening med ham tog jeg nu fat med fornyet Anstrængelse for videre at fremskynde Herrens Gjerning paa Bornholm. Held og Lykke fulgte vore Bestræbelser, og vi bleve Red- skaber i Herrens Haand til at bringe Mange til Sandhedens Erkjendelse, saa at Menigheden stadig forøgedes med nye Medlemmer, trods Forføl- gelsen, der næsten uafbrudt rasede imod os. Herrens Kraft lagdes oesaa for Dagen ved forskjellige Lejlig- heder under vore Administrationer, hvilket tjente til at bestyrke baade vor egen og de Helliges Tro. Jeg vil nævne et Tilfælde med en 70 Aar gammel Kvinde, Anders Madsens Konemoder i Clemmensker Sogn, som blev døbt i Begyndelsen af Aaret 1853. Denne Kone havde ligget syg i en lang Tid og lidt af Krampe og Smerter, indtil hendes Hænder og
Fodder vare blevne saa fortrukne, at hun hverken kunde gaa eller staa, ej heller udfore nogetsomhelst Slags Arbejde. Men da hun hørte Brodre- nes Vidnesbyrd, troede hun strax Evangeliet og begjærecle Daab, hvor- for man bar hende til Vandet, og Præst P. Pedersen døbte hende. Da Broder C. G. Larsen og jeg, der begge kj endte hende i Forvejen, d. 7de Januar kom for at eåve hende Haandspaalæggelse, bleve vi derfor meget forundrede over at finde hende siddende oppe, bcskjæftiget med at spinde, medens hun stadig prisede Herren for hans store Naade mod hende ; thi hun var bleven fuldkom- men befriet fra sine Smerter, o°- hendes Lemmer vare ikke længere stive som tilforn. Som Bevis herpaa viste hun os, hvorledes hun nu kunde lægge Hænderne paa sin Nakke, me- dens hun tidligere ikke kunde fore dem til Munden, naar hun skulde spise. Husets øvrige Beboere troede og gave Gud Æren. Vi gave hende Haandspaalæggelse og glædede os over, at Herren stadfæstede Ordet med ledsagende Tegn, ligesom i gamle Dage.
Det rygtedes snart i Sognet, at den gamle Kone var bleven rask, og Præ- sten, saa snart han fik det at vide, aflagde hende personlig et Besøg for at forhøre, hvorledes det hængte sammen. Paa hans Spørgsmaal om Maaden, hvorpaa hun var bleven rask, svarede hun, idet hun samtidig pri- sede Herren : „Jeg er bleven døbt med Kristi Daab, og derfor er jeg- rask." Præsten forundrede sis: 02: overvejede Sagen en Stund, medens han gik frem og tilbage paa Gulvet, men tilsidst ytrede han, at det ikke var Guds Kraft, som havde helbredet hende, men det kolde Bad.
(Sluttes i meste Nr. )
64
Nyhede k.
NYHEDER.
Utah. Den 28de Januar fremlagde Sena- tor Hoar et nyt anti-mormonsk Lovforslag i Kongressen, der i Strænghed overgaar Alt, hvad der endnu i Skikkelse af ukonstitutio- nel og frihedskrænkende Lovgivning har væ- ret vedtaget imod Utah. — Omtrent Kl. 5 om Aftenen d. 2den Fehr. opdagedes Ild i As- sembly Hall, Salt Lake City. Den blev strax slukket uden at anrette nogen videre Skade. Ilden hidrorte fra en af Skorstenene. — Et Passagertog paa Denver og Bio Grande Jærn- banen lob af Skinnerne d. 3die Febr. om- trent fire Mile vest for Ogden. Lokomotivet styrtede ned i et omtrent 80 Fod dybt Hul, som var dannet ved Bortskyllingen af Jorden under Skinnerne. Postvognen splintredes aldeles. Ingen dræbtes, men flere af Tog- personalet bleve slemt kvæstede. — Peter Carlson og Son af Logan bleve levende be- gravne i et Sneskred i en Bjærgkloft i Nær- heden af Logan d. 6te Febr. Deres Lig fand- tes den folgende Dag. — Frivillige Bidrag til Opforeisen af en ny Akademibygning i Provo stromme ind fra alle Kanter. Forelobig be- nyttes Bankbygningen og Tabernaklets Kjæl- deretage til Skolebrug.
Colorado . En skrækkelig Explosion fandt Sted om Morgenen d. 24de Januar i Crested Butte Kulmine, Gunnison County, hvorved omtrent GO Mennesker mistede Livet.
Ohio og Vest Virginia . Paa Grund af det stadige Kegnvejr er Vandet i Ohio-Flo- den samt dens Bifloder steget til en ualmin- delig Hojde, og forfærdelige Ulykker ere an- rettede i Pittsburg, Wheeling og paa andre Steder. I Wheeling alene ere lo, 000 Men- nesker husvilde, da en stor Del af Staden staar under Vand.
Nor^e. Telegrafen melder, at en frygte- lig Ildebrand har hjemsogt Laurvig.
Sverige. Det verdensberømte Tænd- stikkerfabrik i Jonkoping, som netop havde taget et nyt Sæt forbedrede Maskinerier i Brug, sattes atter i Gang d. 27de November sidstleden . Den forste Dag fabrikeredes der en Million Æsker Tændstikker, og de fol- gende Dage naaede man gjennemsnitlig 994,000 Æsker daglig. Det var et interessant Syn at se de store Tommerbjælker gaa ind ad den ene Ende af Fabrikken og en ved- varende Kække af vel indpakkede Æsker komme ud ad den anden.
Danmark. Et dansk Dampskibsselskab er i Færd med at bygge syv nye Dampskibe, som skulle fare regelmæssigt mellem Dan- mark og Italien.
Rusland. 33,000 DSdsfald fra Difteritis fandt Sted i Rusland i Aarene 1878 til 1882.
Afrika. De ægyptiske Tropper, som forfulgte ( )prorerne ind i Sudan, have lidt et skrækkeligt Nederlag i Nærheden af Trin- kitat. Deres Tab angives til 2000 Do de og Saarede.
STATISTISK. Den statistiske Rapport over Missionen i Skandinavien udviser, at 851 Sjæle i Aaret 1883 bleve tillagte Menigheden ved Daab, hvoraf 370 i Sverige, 338 i Danmark, 127 i Norge og 10 paa Island. C. D. Fjeldsted præsiderer fremdeles over Missionen med Anton II. Lund, Peter Sundwall samt en ung svensk Broder som Medhjælpere paa Kon- toret i Kjobenhavn. Emil Andersen præsi- derer over Kjøbenhavns, J. B. Hesse over Aarhus, Soren Sorensen over Aalborg, N. C. Skougaard over Kristiania, C. A. Ek over Stockholms, B. Ravsten over Goteborgs og C. A. Tietjen over Skaane Konference. Der findes for Nærværende 83 Missionærer fra Zion i Missionen, hvoraf 41 i Danmark, 30 i Sverige og 12 i Norge — det selvsamme Antal Utah-Ældster, som fandtes i Skandinavien ved Slutningen af Aaret 1882.
ANBEFALING.
Ifolgc Anmodning af lir. Anton Pedersen har jeg gjennemset forste Hefte af hans ,, Salmer med Melodier'', og som mange - aarig Sanglærer blandt Skandinaverne, tror jeg mig i Stand til at kunne bedomme dette hans Værk. Jeg kan derfor med Sandhed sige, at hvis Enden bliver Begyndelsen lig, ville Skandinaverne her faa en Samling af Me- lodier, dels kjendte dels nye, som ere let og smagfuldt harmoniserede, saa at Sangkor nu lettelig kan oprettes i alle Settlementer uden at afskrækkes af den evindelige og ofte fejl- agtige Nodeskrivning. Hr. Pedersen er en fremragende Musiker med betydelige prak- tiske Evner, hvad de fleste af Skandinaverne allerede véd, og er derfor denne sin Opgave fuldkommen voxen. Alle de gamle Melo- dier ville blive benyttede, og til Salmer, som hidindtil ikke har kunnet synges i Kor, er Musik dels bleven samlet, dels komponeret. Naar Værket er længere fremskredet, haaber jeg at kunne stadfæste det ovenfor Anførte, og haaber tillige, at mine Landsmænd ville villigt understotte et saa stort og fortjenst- fuldt Foretagende.
Salt Lake City. d. 3die Febr. 1884. p. O. Thomassen.
HGENSTJEflNEN.
Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 5.
Den 1ste Maris 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 55.)
(1857— Fortsat.) Flere Missionærers Ankomst.
Den 16de August ankom Ældsterne Joseph W. Young, John Y. Green og Iver N. Iversen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Dalen. De havde tilligemed andre Missionærer forladt Salt Lake City d. 23de April og til- bagelagt Rejsen over Sletterne i 48 Dage uden Heste, Muler eller Køer, idet de selv trak deres Proviant, Sengetøj, Telte, Kogetøj osv. paa Haandkarrer. En udførlig Beret- ning om denne interessante, eventyr- lige Rejse findes i „Skandinaviens Stjerne", 7de Aargang, under Over- skriften „Uddrag af Ældste Joseph W. Youngs Dagbog."
Generalraad i Kjøbenhavn.
Den 4de og 5te Septbr. afholdtes et Generalraad i Kjøbenhavn, som overværedes af Præsident Heetor C. Haight og Ældste C. Widerborg, tre fra Zion nylig ankomne Missionærer (Joseph W. Young, John Y. Green og Iver N. Iversen), og omtrent 200 Medlemmer af Præstedømmet, hvor- iblandt følgende præsiderende Æld-
5
ster: C. A. Madsen, Pastor over Jyl- lands Distrikt, og Konferencepræsi- denterne L. Eriksen (Kjøbenhavn), P. A. Fjeldsted (Vendsyssel), C. D. Fjeldsted (Aalborg), L. C. Geertsen (Aarhus), L. Jakobsen (Skive), C. O. Folkmann (Fredericia), S. P. Guhl (Fyen), M. Jørgensen (Lol- land), H. Jensen (Bornholm), H. P. Lund (Brevig i Norge), N. B. Adler (Skaane) og L. Nilsson (Stock- holm).
Iblandt de mange Forretninger, som bleve udførte i dette Raad til Gavn for Værkets videre Fremgang i Skandinavien, kan nævnes Oprettel- sen af en ny Konference i Sverige under Navn af Gøteborgs Konference, for hvilken Ældste Mathias Nilson beskikkedes til Præsident. Adskil- lige Brødre bleve kaldede og beskik- kede til Tjenesten, og gode Raad og Undervisninger bleve givne det ar- bejdende Præstedømme.
1858. Haights og Youngs Hjemrejse. Hector C. Haight, der nu havde præsideret over den skandinaviske
fi6
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Mission i omtrent to Aar og en Maa- ned, og Joseph W. Young, som i Løbet af de faa Maaneder, han til- bragte i Skandinavien, hovedsagelig havde arbejdet paa Missionskontoret, og egentlig var bestemt til Haights Afløser som Præsident, forlode Kjø- benhavn d. 4de Februar for at rejse tilbage til deres Bjærghjem. Ældste John Y. Green, der virkeke en kort Tid som Missionær i Jylland, havde allerede begivet sig paa Hjemrejsen i den foregaaende December Maaned. Efter Opfordring ydede de skandina- viske Hellige meget gavmildt af deres Midler til at bestride Omkostnin- gerne ved Brødrenes Hjemrejse. Paa Grund af Fjendtlighederne, som vare udbrudte mellem Utah og de For- enede Stater, bleve næsten alle Mis- sionærerne i Udlandet hjemkaldede, og Missionsarbejdet overlodes til de indfødte Ældster. I Overensstem- melse med en fra Præsident S. W. Richards i Liverpool indløben Be- skikkelse overlod Haight derfor Præ- sidiet af den skandinaviske Mission til Ældste Carl Wiclerborg, der alle- rede havde arbejdet i flere Aar som Oversætter paa Kontoret i Kjøben- havn. Han tiltraadte sin Stilling som Præsident d. 1ste Febr. med Æld- sterne Niels Wilhelmsen og P. O. Thomassen som Raadgivere.
Det tiende Emiorantselskab.
Omtrent 75 Emigranter samledes i Korsøer d. 20de Februar i den Hen- sigt der fra at tiltræde Rejsen til Zion over Kiel og Hamborg ; men da Isen havde standset Dampskibsfarten mellem Korsøer og Kiel maatte Emi- granterne tage over Storebelt til Fyen og rejse gjennem Nyborg, Odense, Assens, over Lillebelt, gjen- nem Haderslev og Apenrade til Flens- borg, hvor de bleve uretfærdigt be-
handlede af en Vært, der tog over 65 Rigsdaler for at opvarte de Emi- grerende med en Kop Kaffe og Tve- bakker samt en Pot 01 hver. Fra Flensborg fortsattes Rejsen med Jærnbane til Hamborg, hvor til Sel- skabet ankom d. 23de og fandt Elben tilfrossen, saa at Udsigterne til strax at kunne fortsætte Rejsen vare meget daarlige. Det lykkedes imidlertid Emigrationsagenten, som mødte dem i Flensborg, at træffe Foranstaltnin- ger for deres Udskibning fra Bremer- hafen, hvisaarsag de afrejste fra Hamborg d. 3die Marts og kjørte paa Vogne til Bremerhafen, hvor de indtraf den følgende Dag, og afsej- lede strax med Dampskib for at rejse til England. Selskabets Fører var Ældste Iver N. Iversen, som paa Grund af Utah-Krigen allerede nu vendte tilbage til sit Bjærghjem, efter at have virket det meste af sin Mis- sionstid blandt sine Sla'gtninge paa Øen Als, hvor han døbte tre Per- soner. C. A. Madsen og C. O. Folk- mann bleve beskikkede til hans Med- hjælpere og Raadgivere. Præsident C. Widerborg ledsagede Selskabet til Hamborg. Iblandt de Emigre- rende vare ogsaa følgende Brødre, der havde virket som Missionærer i forskjelligeDele af Missionen: C. D. Fjeldsted, H. P. Lund, N. B. Adler, N. C. Poulsen, L. Gøranson, A. P. Øman, A. Andersen, II. P. Olsen, P. P. Mejlhede, A. Nielsen, O. C. Sonne, M. C. Gregersen, Knud Svend- sen, R. Olsen, Niels Petersen og L. Svendsen. De tre førstnævnte havde tilligemed C. A. Madsen og C. O. Folkmann præsideret over Konfe- rencer.
Formedelst Storm, Modvind og Is bleve Emigranterne, efter 4J Dages Omtumlen paa Nordsøen samt efter at have lidt betydelig Søsyge, nød-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
67
sagede til at vende tilbage til Bre- merhafen for at indlade mere Kul. Under dette Ophold i Bremerhafen døde Søster Anna Louise Madsen, der i en længere Tid havde lidt af daarlig Helbred. Hun døde d. 10de Marts, og d. Ilte gjorde man Forsøg paa at komme gjennem Isen, men dette lykkedes ikke førend d. 12te, da Skibet endelig slap ud i rum Sø, og nu gik Rejsen heldig til Hull, hvor til Emigranterne ankom d. 14de. Den følgende Dag fortsattes Rejsen med Jærnbane til Liverpool, hvor de Emigrerende laa indkvarterede paa et Emigranthotel indtil d. 18de, da de gik ombord paa Sejlskibet ,,John Bright" og afsejlede fra Liverpool d. 22de. Efter 32 Dages heldig Rejse ankrede de i New York d. 23de April. Foruden Skandinaverne (der nu talte 80 Sjæle) og 9 engelske Hel- lige, var der omtrent 600 irske Emi- granter, som ikke tilhørte Kirken, med samme Skib. Paa Søen døde en ung Pige fra Jylland og et lidet Barn. Landgangen fandt Sted d. 24de.
Fra New York fortsatte Selskabet Rejsen d. 26de April og tog med Jærnbanen via Dunkirk, Buffalo, Cleveland og Chicago til Iowa City, hvor det indtraf d. 1ste Maj. Her blev Kompagniet opløst, og de unge, ugifte Brødre, 14 i Antal, begyndte deres Rejse vestpaa d. 9de Maj med 4 Vogne, forspændte med Muler, under Anførsel af Hector C. Haight. I Florence bleve de sammensmeltede med et Antal hjemvendende Missio- nærer og Andre, efter hvilket Kom- pagniet bestod af 40 Brødre med 13 Vogne og 47 Muler og Heste under Ledelse af H. S. Eldredge. Efter 39 Dages Rejse fra Florence ankom de til Salt Lake City d. 9de Juli.
De andre af Emigranterne ventede
en Tid i Iowa City og Omegn ; en Del af dem begyndte dog omtrent midt i Juni Maaned deres Rejse til Bjærgene under I. N. Iversens Le- delse og ankom til Dalen d. 20de Septbr., medens de Øvrige (to Fa- milier undtaget) under Ledelse af Kaptejn Homer, C. O. Folkmann og Andre begave sig paa Rejsen lidt senere i Forening med nogle engelske Emigranter og ankom til Dalen d. 6te Oktober.
Generalraad i Kjøbenhavn.
Den Ilte, 12te og 13de Maj 1858 afholdtes et Generalraad i Kjøben- havn under Præsident Widerborgs Bestyrelse. De fleste Konference- præsidenter vare tilstede samt mange af de andre ledende Brødre i Missio- nen, men ingen Utah-Ældster vare nærværende, da disse vare alle hjem- rejste. Ved denne Lejlighed bestod Missionen af 13 Konferencer, nemlig 9 i Danmark (Kjøbenhavns, Aalborg,. Vendsyssels , Fredericia , Lollands,. Bornholms, Fy ens, Aarhus og Skive), 3 i Sverige (Skaane, Stockholms og Gøteborgs) og en i Norge (Brevig). Men førend Raadet sluttedes d. 13de Maj, blev en ny Konference oprettet i Sverige under Navn af Norrkøpings- Konference. Den blev organiseret af en Del af Stockholms Konference og bestod af Linkøpings, Calmars og Wexjø Læn samt Vestgotland mel- lem Wenern og Wettern. Ældste Ola Nilson beskikkedes til Præsi- dent. Iblandt de mange Brødre, som bleve kaldede til Evangeliets Tje- neste i Raadet, vare ogsaa to unge norske Skippere, som nylig vare blevne døbte ; de bleve, ifølge deres eget Ønske, kaldede til at paabegynde en Missionsvirksomhed i det nordlige Norge. De i Raadet afgivne Rap- porter udviste, at Værket var i en
68
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
trivelig Forfatning og gjorde stadig Fremgang.
C. WlDERBORG PRÆSIDERER.
Under Præsident C. Widerborgs vise og faderlige Ledelse virkede Missionærerne i 1858 med stor Nid- kjærhed, og da de stadig vandt mere og mere Erfaring samt brugte en visere Fremgangsmaade end tidligere, bar deres Arbejde sine gode Frugter. Nye Arbejdsmarker bleve ogsaa aab- nede paa mange forskjellige Steder og flere Grene oprettede. Konfe- rencerne deltes ligeledes i Distrikter, og en omrejsende Ældste beskikke- des i ethvert af disse til at hjælpe det lokale Præstedømme i Grenene. Paa Grund af Arbejdsløsheden vare mange af de fattige Hellige stedte i stor Nød for Livets daglige Ophold, og Ældsterne lede under deres lange Fodrejser ofte Mangel, da de Hellige vare for fattige til at opholde dem, og de fleste Fremmede vare for haard- hjærtede til at gjøre en Herrens Tje- ner godt. De mere bemidlede Hel- lige vare imidlertid meget gavmilde ; de betalte deres Tiende og ydede meget liberalt af deres Midler til Missionens Ophold, samt til Afbe- taling af den Gjæld, som flere af Konferencerne havde paadraget sig, tildels paa Grund af de haarde Tider og tildels formedelst nogle af de præsiderende Brødres mindre hen- sigtsmæssige Anvendelse af de Mid- ler, som de havde til deres Raadig- hed. I Juli Maaned aflagde Præsi- dent Widerborg et Besøg til England for at indhente de nødvendige Raad af Præsidentskabet i Liverpool, hvor- paa han foretog en Rundrejse til de forskjellige Konferencer i Missionen i den Hensigt at give de præsiderende Brødre de nødvendige Instruxer og Undervisninger.
I Danmark havde Forfølgelserne nu for det meste ophørt, især paa saadanne Steder, hvor Evangeliet allerede havde været prædiket i en længere Tid. Dog hændte det en Gang imellem, at de løgnagtige Hi- storier, som cirkuleredes om de Hel- lige, ophidsede Folket til at anvende Pøbelvold imod Brødrene, især i Be- gyndelsen af Aaret, medens den saa- kaldte Utah-Krig gik for sig, og Avi- serne vare fulde af alle Slags Beret- ninger, der vare beregnede paa at vildlede de Uvidende med Hensyn til „Mormonernes" Hensigter og Mo- tiver.
I Sverige bleve Missionærerne sta- dig væk arresterede og fængslede. Baade Mænd og Kvinder, som til- hørte Menigheden, bleve ofte mulk- terede for kun at have været nær- værende i de Helliges Forsamlinger. Konferencemøder og alle større For- samlinger, som kunde vække Opsigt, maatte holdes om Natten, og den største Forsigtighed bruges for ikke at tiltrække sig Politiets Opmærksom- hed. Et saadant hemmeligt Konfe- rencemøde blev afholdt i Malmø d. 16de Juni. De Hellige forsamledes Kl. 12 om Natten, udførte Konferencens Forretninger og adspredte sig i al Stilhed Kl. 5 om Morgenen. I Stock- holm lykkedes det Politiembedsmæn- dene at opdage de Helliges Forsam- lingssted. Strax blev de faa Hellige, som vare forsamlede til Gudsdyr- kelse, adspredte, hvorpaa Politiet laasede Døren, tog Nøglen i Besid- delse, fremkaldte Konferencepræsi- denten for Retten og forbød ham at holde flere Forsamlinger, samt truede ham med Landsforvisning osv.
„Den Fremgangsmaade, som i Al- mindelighed bruges imod de Hel- lige", skriver Præsident Widerborg, ,,er denne: Saa snart det bliver be-
Erindringer frv Missionen i Skandinavien.
69
kjeudt, at en Person har annammet vor Tro, bliver han eller hun strax fremkaldt for Præsteskabet, forhørt, advaret og truet. Dersom Paagjæl- dende saa ikke vender tilbage til Statskirkens Skjød, bliver Politiet anmodet om at holde Øje med den for at benytte den første Lejlighed til at fængsle den eller faa den dømt og mulkteret. De skinhellige Præ- ster have begyndt den tilstyneladende kristelige Fremgangsmaade , ikke alene at besøge de , , forvildede Faar" , men ogsaa bede for dem i Kirkerne, ligesom de gjøre for de Syge, og saa of- f entliggjør man deres Navne fra Præ- dikestolen, for at andre af deres gode Medskabninger ogsaa kunne bede for dem. * Som et slaaende Exem- pel paa den religiøse Intolerance i Sverige vil jeg nævne, at sex Kvin- der, som for nylig udtraadte af den lutherske Kirke og antoge Katholicis- men, bleve landsforviste fra deres Fædreland. Dersom det nu var hændt „Mormonerne", vilde sandsynligvis Intet have blevet sagt derom, men fordi det var , ,Moderskjøgens" Børn, som bleve saaledes behandlede, har det foraarsaget et almindeligt Røre i hele Kristenheden, og man proteste- rer ivrigt imod en saadan Handle- maade af Kristne imod Kristne. Pengebidrag indsamles til de For- viste.*** Dette vil uden Tvivl aabne en varm Debat om Religionsfrihedens Nødvendighed, og en eller anden modig Mand vil forhaabentlig, under Guds Aands Inspiration, optræde til Forsvar for Folkets naturlige Rettig-
* Den virkelige Hensigt med denne offent- lige Beden var at gjøre de Hellige mere al- mindelig kjendte, afskyede og forhadte. I enkelte Egne indgik Sognenes formuende Mænd det Forbund med hverandre, at de hverken vilde sælge Noget til dem, som gik over til ,, Mormonismen" eller give dem Arbejde.
heder og Privilegier. Jeg kan tyde- ligt se Herrens Haand i disse Be- vægelser. ***
I Norge gjør Værket sagte, men sikre Fremskridt. Ældsterne blive ofte arresterede, men saa snart de blive udladte af Arresten, prædike de af alle Kræfter og med større Iver end nogensinde før."
Asa Calkins Bbsøg.
I Begyndelsen af Oktober ankom Asa Calkin, Præsident for den euro- pæiske Mission, tilKjøbenhavn, hvor han overværede en Forsamling af Hellige d. Sclie Oktober. Derefter gjorde han i Selskab med Præsident Widerborg en Rundrejse i Missionen og overværede Forsamlinger i Gøte- borg, Stockholm og Kristiania ; de kom tilbage til Kjøbenhavn d. 24de, og d. 29de begav Calkin sig paa Rej- sen tilbage til England via Belgien og Frankrig.
1859.
C. WlDERBORGS BERETNING.
Et specielt Raad, som overvære- des af de præsiderende Brødre af den europæiske Mission, afholdtes i Bir- mingham, England, d. 1ste og 3die Januar. Præsident C. Widerborg, som ogsaa var nærværende, gav ved denne Lejlighed en interessant Be- retning om den skandinaviske Mis- sion, hvoraf cl et Følgende er et Udtog :
,,Den skandinaviske Mission ind- befatter tre Kongeriger : Danmark, Sverige og Norge. Uagtet Indbyg- gerne i disse tre Riger tilhøre en og samme Folkestamme, have de dog fordelt sig i flere mindre Stammer, hvis Sæder, Skikke, Love og Sprog ere meget forskjellige. Desaarsag udfordres der stor Forsigtighed og Visdom i alle vore Bevægelser for at kunne gjøre Fremgang med Evan-
70
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
geliet Forkyndelse. I Danmark er Folket storligen velsignet med baade politisk og religiøs Frihed, sammen- lignet med Fortiden. I Løbet af det sidste Halvaar ere vi næsten slet ikke blevne forstjTrede. Det Eneste, som kunde bemærkes er, at Øvrigheden undertiden paa et eller andet Sted søger at hindre Brødrene i at prædike. Naar en Ældste flytter fra et Sted til et andet maa han have sin Sknds- maalsbog paategnet af Præsten i det Sogn, hvor han sidst har boet, og naar han saa ankommer til et andet Sogn, maa han ogsaa melde sig hos den derværende Præst og faa sin Bog retmæssig paategnet, thi ellers har han ingen Pet til at opholde sig i Egnen. Naar han melder sig og Præ- sten faar hans Forretning at vide, nyder han alt andet end en venlig Modtagelse, men Præsten kan dog ikke forhindre ham fra at prædike Evangeliet, da Danmarks Grundlov tillader Enhver at vælge sin egen Religion. Loven, som forbyder fri Religionsøvelse, er nemlig tilbage- kaldt, og Enhver kan nu døbe deres Børn eller lade være efter eget Behag. Jeg kan sige, at Herren har storligen velsignet Danmarks Indvaanere, og naar jeg skal bære et sandt Vidnes- byrd om dem, maa jeg sige, at de i Almindelighed ere et godt, uskyldigt og ærligt Folk. I Sverige har man meget mere at kæmpe med, og Æld- sterne ere underkastede mange Li- delser, uagtet Forfølgelsen i det for- løbne Halvaar ikke har været saa haard som tidligere. Jeg vil her nævne, at Biskoppen i Skaane, hvor vor største Konference i Sverige er organiseret, har udstedt et Budskab til Præsterne, hvilket forbyder disse at forfølge vore Ældster med Politiet. Derimod raader han dem til at besøge de stakkels bedragne Folk, som have
annammet ,, Mormonismen", tale til dem, prædike for dem i Kirkerne og prøve paa at drage dem tilbage til den „hellige evangeliske Religion". Jeg er visselig glad over, at de ville bede for os, hvilket er meget bedre end at sende en Politibetjent efter os og kaste os i Fængsel. I Norge, der kan betragtes som en besynderlig Nation, er vor Stilling anderledes. Folket dersteds have en vis Agtelse for deres Medmennesker, og de be- handle i Almindelighed vore Ældster paa en artig Maade, medens de sam- tidig sige : ,,Vi kunne ikke lade Eder prædike som I behage." Den Gang vort Missionsarbejde paabegjmdtes i Norge, havde jeg den Ære at arbejde der i to Aar, i hvilket Tidsrum jeg blev arresteret tre Gange. Men jeg enedes altid særdeles godt med Dom- merne, thi naar jeg blev fremført for Skranken spurgte de mig: ,,Har De prædiket?" ,, Ja, jeg har." „Har De døbt Nogen?" „Ja, jeg har." „Men De véd jo nok, at dette er imod Lan- dets Love." „Ja, jeg véd det, men det er i Overensstemmelse med Guds Love." „Ja, men vi maa dømme Dem efter Landets Love. ' ' , , Meget godt ; gjør De blot Deres Pligt, og jeg vil gjøre min." Vi vare meget artige og høflige mod hverandre. Jeg ærede dem i deres Stilling, og til en vis Grad agtede de mig i min. De gave mig de bedste Værelser, de havde i deres Fængsler, samt rene Lagener, og de besøgte mig flittigt for at se, om jeg havde Vand og Brød nok. Jeg erin- drer, at jeg i Løbet af de første fire Dage, som jeg tilbragte i Fængsel, var saa interesseret i at læse vor Kir- kes Skrifter, at jeg næppe vidste, om det var fire Dage eller fire Minutter. Jeg var den Gang forholdsvis et Barn i Kirken, og Herrens Aand aabnede min Forstands Øjne samt
Erindringer vrå. Missionen i Skandinavien.
71
viste mig Ting henhørende til dette Værk. Min Glæde derover var saa stor, at jeg ænsede ikke Fængslet. Tiden hengled særdeles behageligt, og uagtet min Kost var Vand og Brød, blev jeg fed i Fængslet — aandelig fed, mener jeg. Stillingen i Norge er endnu omtrent den samme. Brø- drene døbe og faa Vand og Brød i Betaling. Men dersom man fængs- ler en Ældste, sende vi dem strax en anden. Dette forstaar Folket ikke. De vide ikke, at vi kunne meddele Præstedømmet til Mænd og udsende dem eftersom Nødvendigheden for- drer det. Naar Alt tages i Betragt- ning gjøre Ældsterne et særdeles godt Arbejde. De ere villige til at lide Meget for Evangeliets Skyld, og de Hellige glæde sig i Sandheden. Udsigterne for Emigration fra Norge ere ikke gode. Der findes næppe mere end en eller to Personer, som have mere Midler end de behøve til deres daglige Ophold. Men uagtet deres Fattigdom kan jeg bære det Vidnesbyrd om dem, at de ere gode, ærlige og oprigtige. Værket be- gyndte først i Danmark, dernæst i Sverige og sidst i Norge. I hele Missionen have vi i Løbet af Aaret 1858 døbt 1038 Sjæle, nemlig 619 i Danmark, 184 i Norge og 235 i Sve- rige. For Nærværende er der 2492 Medlemmer af Kirken i Danmark, 4G1 i Norge, 756 i Sverige — ialt 3709. Omtrent 5400 Rigsdaler blev betalt i Tiende og Tempeloffer if jor, og henved 550 Rigsdaler indkom for Bøger. *** Sektismen er den store Hindring for Evangeliets Fremgang i Skandinavien. Der findes mange Sekter og Partier, og Folket er meget religiøst ; man er nemlig gaaet fra en Yderlighed til en anden ; thi selv Bjærgbeboerne, hos hvem en offent- lig Sammenkomst i gamle Dage
næjDpe kunde blive tilendebragt uden Vold, Blodsudgydelse og Mord, ere nu saa hellige og fulde af „Kristen- dom", at de næppe tør se op med Øjnene. Dog findes der mange Op- rigtige iblandt dem, og min Sjæl be- drøves ofte over dem, fordi de ikke annamme Evangeliet. Under mine Samtaler med dem have de Intet at indvende mod de Lærdomme, vi for- kynde, men de høre saa meget Ondt om os, at de tro, at vi ere et slet Folk. Desuagtet samle vi bestandig nogle Oprigtige fra deres Rækker. Min Mission er omtrent 2100 eng. Mile lang, med forskjellig Bredde ; thi Landet gjennemskjæres af Bjærge, Have og Indsøer. Af den Grund er det meget kostbart at sprede Evan- geliet, thi det er ikke paa ethvert Sted, at Folket ere gjæstfrie nok til at ville huse og bespise vore Ældster. Undertiden maa Brødrene give Skrif- ter og Bøger i Vederlag for Logis og Mad.
Tiendeloven vinder mer og mer Antagelse af de trofaste Hellige, som adlyder den med Glæde, men den har ogsaa været Midlet til at rense Kirken fra nogle visne Grene.*** Vi begynde at tro, at vi have faaet et godt Fodfæste. Vanskelighederne ryddes mere og mere af Vejen, og vore Ældster ville snart blive erfarne Mænd. Jeg er slet ikke mismodig, thi naar Alt overvejes ere Udsigterne for Herrens Værks Fremme i Skan- dinavien bedre end nogensinde før. Landets Øvrigheder ere ikke saa for- bitrede paa os som de tidligere vare, da de begynde at forstaa, at vi ikke ere saa slette, som de havde forestil- let sig. Kirkens Bøger og Skrifter læses med Interesse af Fremmede, og selv om de ikke gjøre andet Gavn, give de Folket Vaaben i Hænde mod Statskirken. (Fortsættes.)
72
Redaktionsbemærknlnger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster
To Dolears om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Marts 1884
VOR REJSE NORDPAA.
Fredag d. 15de Febr. forlod vi Salt Lake City for at gjøre en Rundrejse gjennem Territoriets nordlige Settle- menter i Morgenstjernens Interes- ser. Vi tog med Denver og Rio Grande Jærnbanen til Ogden, hvor vi om Aftenen talte i en skandinavisk Forsamling. Den følgende Dag be- søgte vi i Forening med Ældste C. F. Diesen en Del af vore Lands- mænd i Ogden, og Søndag d. 17de tilbragte vi i Lynne, hvor vi talte i to Forsamlinger og blev behandlet meget venligt og gjæstfrit af Broder R. Christoffersen og hans godhjær- tede Hustru. Om Mandagen skulde vi have reist til Cache Dalen, hvor vi havde bestemt en Række Forsamlin- ger, men da den nyfaldne Sne paa Højdepunktet mellem Caehe og Box Elder Countier havde standset al Jærnbanefærsel paa Utah- og Nord- banen, kunde vi ikke komme frem, hvorfor vi tilbragte et Par Dage med at besøge de skandinaviske Hellige i Hooperville og West Weber. Om Natten mellem d. 20de og 21de Fe- bruar naaede vi endelig Richmond i Cache Dalen, hvor vi Torsdag d. 21de talte i en velbesøgt skandinavisk For- samling, og havde en behagelig Tid. I denne By bor omtrent 50 skandi-
naviske Familier. Et ypperligt Sang- kor, under Ledelse af Broder August S. Schou, er her i fuld Virksomhed og bidrager Meget tii at gjøre de skandinaviske Forsamlinger i Rich- mond gode og interessante. Næsten alle Skandinaverne der i Byen subskri- bere paa Morgenstjernen, hvilket vi villigt tilskriver Ældste S. C. Niel- sens utrættelige Virksomhed i Bla- dets Interesser og den betydelige Grad af Intelligence og su d Dømme- kraft, som synes at udmærke vore Landsmænd i nævnte By. Efter en venlig og gjæstfri Modtagelse i Æld- ste Nielsens Hus, kjørte han os om Fredagen til Smithfieid, hvor vi i Forening med Broder H. J. Petersen besøgte Skandinaverne og tog den følgende Dag til Hyde Park. Søndag d. 24de kjørte Broder N. Christensen os til Logan, hvor vi talte i en stor Forsamling om Formiddagen og lyt- tede til en udmærket Tale af Apostel Moses Thatcher om Eftermiddagen. De følgende to Dage tilbragte vi i Logan med at aflægge Besøg fra Hus til Hus i Forening med Ældste R. Nielsen, cg da vi endelig forlod Byen for at rejse hjem, kunde vi rose os af 121 Abonnenter paa Morgenstjer- nen i denne smukke Stad, der tæller over 150 skandinaviske Familier iblandt sine bedste og flittigste Bor- gere. Vi fik her Lejlighed til at tage det saa meget omtalte Logan Tempel i Øjesyn, og vi skal senere give vore Læsere en Beskrivelse over denne prægtige Bygning, der nu er næsten fuldført og færdig til Indvielse. Om Eftermiddagen d. 26de kjørte vi til- ligemed Brødrene R. Nielsen og C. L. Olsen til Hyrum, hvor vi over- værede en skandinavisk Forsamling, besøgte en Del af Folket, fik 45 Abon- nenter paa Morgenstjernen og rejste derpaa tilbage til Hovedstaden d. 28de.
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
73
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
(Fortsat fr
Den 23de Januar 1853 afholdt vi Forsamling hos Gaardmand Svend Monsen. Manden var troende, men Konen og Børnene vare meget vrede og vilde ikke være i den Stue, hvor Forsamlingen holdtes. Strax for- samledes der en Del Slægtninge og Naboer, bevæbnede med Knipler, for at ville mishandle os, men vi holdt vor Forsamling i Korthed og kom bort førend Nabolagets værste Dra- banter kom tilstede. Idet vi sagde Farvel til Manden raabte en gammel Matrone af fuld Hals : „Forfør ham ikke! forfør ham ikke!" Vi kom lykkelig og vel fra Stedet, endskjøndt de skrege og raabte efter os af alle Kræfter.
Den 30te s. M. holdt vi Forsam- ling hos A. Madsen i Klemmensker Sogn, hvor den syge Kone var bleven helbredet. Der var Djævelen ble- ven vred, thi da vi havde aabnet vor Forsamling og Broder Larsen be- gyndte at prædike for de mange til- stedeværende Søskende og Venner, blev han pludselig afbrudt af en Pøbelhob, som havde samlet sig i en nærliggende Dal i Lyngen og nu stor- mede frem mod Huset lig Stimænd og Røvere. Den tidligere omtalte P. Wævesten viste sig strax som An- fører og bød Larsen med en frygte- lig Ed at holde sin Mund, hvilket han ogsaa gjorde. Wævesten begyndte da uden videre at slaa, og den efter- følgende Skare fulgte hans Exem- pel, medens de skrege: „Ville I gaa tilbage til vor Tro ?' ' osv. Uden For- skjel sloge de løs med deres Knipler paa hvem som helst de kunde faa fat paa. Det lykkedes mig at komme ud, efter at jeg havde faaet nogle Slag i
aSideG3.) '
Hovedet, men Broder Larsen blev frygtelig mishandlet og fik et stort Hul slaget i Hovedet, saa at Blodet randt ham ned i Ansigtet. Omsider slap han clog ogsaa ud, og det lyk- kedes os tilsidst med megen Anstræn- gelse at løbe bort fra vore Fjender. Vi gik ind i Skoven og skjulte os en Tid, hvorefter vi gik til Broder P. Pedersen og fik vore Saar forbundne. Vi salvede Saarene med Olie, og de lægtes snart. Foruden Larsen og jeg bleve følgende Brødre mishandlede : P. Pedersen, Jørgen Hansen, Frede- rik Øman, Johan Øman, W. Wallen- tinsen, A. Bech og Søster Wallentin- sen. Flere Andre bleve ogsaa pæg- lede i en mindre Grad.
Trods disse Mishandlinger fortsatte vi vort Arbejde iblandt Folket, men vi lærte at gaa forsigtigt tilværks, hvorfor Herren holdt sin beskyttende Haandover os, uagtet de mange Pla- ner, som lagdes for at tilføje os Ondt.
Den l(3de April rejste jeg i For- ening med Broder Larsen til Kjøben- havn, hvor vi indgave Beretning om den bornholmske Mission. Is i Far- vandene hindrede os fra at overvære Generalkonferencen, som afholdtes en kort Tid i Forvejen. Under vort Op- hold i Kjøbenhavn nøde vi stor Glæde iblandt de Hellige og Brødrene der- steds. Broder Larsen døbte ogsaa Rigsdagsmand Sonnes Søster. Bro- der H. P. Olsen fra Zion og min Fæt- ter O. C. Olsen ledsagede os tilbage til Bornholm, hvor til vi ankom d- 29de April. De nævnte to Brødre vare i Generalkonferencen blevne be- skikkede til at virke som Missionærer paa Bornholm. Jeg rejste nu be- tydeligt omkring i Forening med min
74
Cheistoffeu O. Folkmanns Biografi.
Fætter Olsen og døbte Mange. Iblandt dem kunne nævnes to Gaardmænd, nemlig J. Jørgensen og Jens Ibsen, der nu bor i Box Elder County, som vi døbte tilligemed deres Familier KL 12 om Natten mellem d. 8de og 9de Juni 1853. Saa snart vi havde forladt dem og det rygtedes, at de vare blevne døbte, bleve alle Yin- duerne paa deres Gaarde ituslagne og de underkastedes stor Forføl- gelse.
Den 14de og 15de August afholdtes Konferencemøde hos Broder Beck i Østermarie, ved hvilken Lejlighed Konferencen deltes i tre Grene, nem- lig Aaker Gren, for hvilken jeg blev beskikket til Forstander, Rønne Gren med Broder Bistrup som Forstander, og Svanike Gren, som fik W. Wal- lentinsen til Forstander. Efter den Tid gjorde Værket glimrende Frem- skridt. Forfølgelsen lagde sig lidt, Forsamlinger afholdtes allevegne, og Mange bleve døbte. Undertiden mødte vi Modstand fra Præsterne og Skolelærerne, der ofte indfandt sig i vore Forsamlinger for at gjøre Mod- stand, men Herren stod sine svage Tjenere bi, saa at de Lærde altid bleve beskæmmede.
Den 27de August traf jeg min kjære Broder Jeppe, der havde vir- ket som Missionær i Norge i 1J Aar og sat i Fængsel paa Elverhøj om- trent 6 Maaneder af nævnte Tid, fordi han havde døbt nogle Faa til Synder- nes Forladelse. Han havde visselig lidt meget for Evangeliets Skyld, og Gjensynet mellem ham og os var meget glædeligt.
Medens jeg i Forening med min Broder Peter d. 10de September var paa Vejen til Rønne, kom en Mand os imøde med en Knippel i Haanden for at ville mishandle os, men vi kom lykkeligt bort fra ham. Denne Mand
brak strax efter sin Arm under et Forsøg paa at stjæle Pærer.
Den 1ste Oktbr. afsejlede jeg i Forening med II. P. Olsen, C. G. Larsen og andre Brødre fra Born- holm, og efter en stormfuld Sejlads ankom vi om Aftenen til Kjøbenhavn, hvor vi overværede Generalkonfe- rencen d. Gte. I et Raad, som af- holdtes d. 10de s. M. , blev jeg be- skikket til at arbejde i Lollands Kon- ference under Johan Svensons Be- styrelse, og d. 13de begav jeg mig paa Rejsen til min nye Arbejdsmark i Selskab med Johan Svenson og andre Missionærer. Vi gjorde Landgang ved Koster paa Møen, hvor der fand- tes fire Medlemmer af Kirken i Spejls- by. Tre Andre bleve døbte i Raaby- lille af Svenson d. 15de, og Dagen efter organiseredes en Gren af Kir- ken paa Møen med de syv Medlem- mer. Et Par Dage senere maatte vi paa Grund af Bøndernes Trusler for- lade Øen og rejse over til Falster, men vi vendte snart tilbage igjen og fortsatte vor Virksomhed med godt Held. Omtrent midt i December Maaned gjorde jeg en Tur til Kjø- benhavn for at tage Afsked med mine bornholmske Søskende og Venner, som skulde emigrere til Zion. Iblandt dem var min Broder Jeppe og Hu- stru, min Svoger P. M. Piil og hans Hustru (min Søster Christiane), W. Wallentinsen med Familie, Jens Niel- sen og Familie, Jørgen K. Riis samt mange Andre, som jeg var meget godt bekjendt med. Emigranterne afrejste fra Kjøbenhavn d. 22de Decbr., og nogle Dage senere rejste jeg tilbage til min Arbejdsmark paa Møen. Jeg fortsatte derpaa min Virksomhed paa de tre Øer, Lolland, Falster og Møen, indtil jeg i Slutnin- gen af April 1854 blev løst fra at arbejde dersteds og beskikket til atter
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
75
at virke som Missionær paa Born- holm. Vi gik bestandig fra By til By, holdt store Forsamlinger, vandt mange Venner samt underkastedes en Del Forfølgelse og mødte en Del Modstand fra Præsternes Side. Den lste Marts besøgte vi saaledes en Gaardmand ved Navn A. Kry Id, hvor Præsten Vollike og en Skolelærer Klausen netop vare i Færd med at overtale Manden til ikke at tro „Mor- monismen''. Kryld havde en kort Tid i Forvejen kjøbt et af vore Skrif- ter, og ved Læsningen deraf var han kommen til at bylde vor Lære. Da vi uventet traadte ind, blev Præsten helt forskrækket, men Kryld bemær- kede: „Tab ikke Modet, Hr. Pastor ! fordi disse gode Mænd kommer ind. ' ' „Nej," gjenmælede Præsten i en meget sagtmodig Tone, „jeg flygter ikke for dem, som blot kunne slaa Legemet ihjel. ' ' Efter en lille Pause indlod jeg mig, ifølge Værtens Ønske, i Samtale med Præsten, og en hel Del af Naboerne forsamlede sig for at høre Diskussionen. Vi holdt os til Evangeliets første Principer, og jeg beviste min Tro af Bibelen, hvilket jeg ogsaa forlangte, at han skulde gjøre, men da han Intet kunde hente derfra til Bevis for Barnedaabens Rigtighed blev Folket utaalmodigt, og eftersom jeg vidnede for Præsten til Omvendelse blev han meget vred, hvorfor han i sin Ivrighed kjøbte Skrifter af mig for 4 Mark 8 Skil- ling, hvilke han derpaa opbrændte, sigende : „Nu fik jeg da den Djævel brændt." Derpaa forlod han Huset med megen Harme. Folket, som be- vidnede dette, tabte Tilliden til deres Præst, og en tilstedeværende Gaard- mand ved Navn C. Brodersen, som blev Troende derved, blev døbt et Par Dage derefter.
Den 28de Marts døbte jeg en 80
Aar gammel Kone, Moder til N. Pe- dersen, som formedelst Alderdoms- svaghed stadig havde holdt Sengen et Aar og havde mistet baade Synet og Hørelsen. Hun glædede sig meget, sagde hun, ved at have oplevet den Tid, som hendes Fader havde talt saa meget om, da Guds Tjenere skulde vandre om for at prædike lige- som i gamle Dage. Uagtet hun var blind, saa' hun mange Ting, thi hun kunde bestandig se Aanderne, der sang og læste for hende.
Ifølge min nye Beskikkelse begav jeg mig strax paa Rejsen til Bornholm, hvor til jeg ankom d. ote Maj 1854, og den følgende Dag blev jeg venligt modtaget af min Fader, som endnu boede paa Limensgade, men han havde solgt sit Hus i den Hensigt at emigrere til Zion, uagtet han endnu ikke var døbt.
Som omrejsende Ældste paa hele Øen, derefter som Forstander for Svanike Gren og senere som Forstan- der for Rønne Gren rejste jeg stadig omkring i Forening med Præsident C. G. Larsen, H. P. Møller samt Andre og prædikede Evangeliet i omtrent 2 Aar og 9 Maaneder uaf- brudt, med Undtagelse af en kort Tid om Høsten 1854 og 1855, da jeg arbejdede i det Timelige. I dette Tidsrum gjorde Herrens Gjerning stadig Fremgang, og jeg følte mig meget lykkelig og glad under mit Arbejde. Herrens Kraft fulgte sta- dig vor Virksomhed, de Syge ble ve helbredede, Djævle uddrevne og Guds Aand udgydt over de Troende i en stor Fylde. Jeg vil kun omtale et Tilfælde. Den 17de Juni 1855 be- søgte jeg og min Broder Peter en Broder A. Andersen, hvis Hustru var haardt plaget af en uren Aand ; hen- des Ansigt var helt fordrejet og Sin- det forvirret. Vi ble ve enige om, at
76
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
jeg tilligemed min Broder Peter skulde lægge Hænder paa hende, hvilket vi ogsaa gjorde. Vi truede den onde Aand i Jesu Navn og bød den at forlade hende samt lovede hende en rolig Nats Hvile, thi hun ha.vde i en længere Tid ikke kunnet sove. Herren viste visselig sin Kraft ved denne Lejlighed, thi Alt skete ifolge mine Ord. Den onde Aand forlod strax Søster Andersen, som blev fuldkommen rask og sov roligt hele Natten.
I Juli 1855 arbejdede jeg tillige- med Præsident C. G. Larsen paa Soldatergaard en Ugestid med at høste. Her vandt vi en saadan Ind- flydelse over Husets Beboere, at vi fik dem til at bøje sig og bede i For- ening med os, samt afstaa fra Ban- den, Brændevinsdrik osv. Manden behandlede os mere lig Herrer end Arbejdsfolk og overlod aldeles Høst- arbejdet til os og Broder Hans Munk, som nu bor i Logan, idet han tillod os at gjøre som vi vilde. Vi arbej- dede temmelig haardt og bleve snart, til Husbondens store Tilfredshed, fær- dige med Høsten, hvorpaa han for- anstaltede et passende Gjæstebudfor os samt lod os faa to Kareter og Pro- viant til at kjøre i Skoven med for at more os. Da alle Arbejdsfolkene vare „Mormoner" havde vi en for- nøjelig Udflugt med Sang, Dans, Leg og Bøn. Tilsidst gav Manden, der egentlig var Fritænker, os dobbelt saa stor Dagløn som Andre fik.
I en Raadsforsamling, som afhold- tes hos Hans Kofod i Amager d. 7de Septbr. 1856, blev Tiendeloven ind- ført iblandt de Hellige i Bornholms Konference. Den 24de Decbr. s. A. blev min Fader døbt.
Uagtet jeg havde faaet Tilladelse af min Præsident til at emigrere og havde allerede indsendt Haandkarre-
penge osv. , modtog jeg i Begyndel- sen af 1857 en Skrivelse fra Præsi- dent Hector C. Haight, hvori jeg underrettedes om, at jeg var bleven beskikket til at præsidere over Frede- ricia Konference.
Den 28de Januar 1857 tog jeg der- for Afsked med min Familie og Ven- ner og begav mig paa Rejsen til min nye Arbejdsmark. Den 7de Febr. ankom jeg til Vejle i Jylland, hvor jeg traf Ældste Jens Jørgensen, som jeg skulde afløse. I hans Selskab rejste jeg betydelig omkring og blev bekjendt med de Hellige i Konferen- cen. Den 6te Marts havde vi en Yd- mygelses- og Bekjendelsesdag, og d. 7de begyndte vi den bekj endte Reformation. Broder J. Jørgensen dobte mig, og senere døbte vi Æld- sterne og alle de Hellige til Fornyelse af deres Pagt. Herved fremkom der nyt Liv iblandt de Hellige, og Evan- geliet gjorde stor Fremgang. Her- rens Kraft hvilede over mig i en stor Grad under min Virksomhed iblandt de Hellige og Sandhedens Venner i Fredericia Konference.
I Begj^ndelsen af Februar Maaned 1858 modtog jeg et Telegram fra Præsident Hector C. Haight, der gav mig Frihed til at emigrere, hvis jeg kunde tilvejebringe de nødvendige Midler. Uagtet jeg ikke havde en eneste Rigsdaler svarede jeg pr. Tele- gram, at han nok maatte nedskrive mit Navn paa Listen. Broder II. P. Olsen, der nu bor i Fountain Green, laantemig senere Penge til min Rejse. Den 14de Februar tog jeg Afsked med de Hellige og mine Venner i Jyl- land for at rejse til Zion, og den føl- gende Dag ankom jeg til Kjøbenhavn, hvor fra jeg tilligemed andre Emi- granter afrejste d. 20de med Jærn- banen til Kor søer, der var Samlings- stedet for det lille Emigrantselskab,
Christoffer O. Folkmanks Biografi.
77
som dette Aar drog fra Skandinavien til Zion. Ældste Iver N. Iversen beskikkedes til Leder for Selskabet med C. A. Madsen og jeg som Raad- givere. Efter en haard Rejse ankom vi den lode Marts til Liverpool, hvor vi opholdt os i nogle Dage. Den 18de Marts blev jeg gift med Elia Mecella Funk, med hvem jeg i en længere Tid havde været forlovet. Samme Dag gik vi ombord paa Sejl- skibet ,,John Bright" og afsejlede fra Liverpool d. 22de. Vi ankom til New York d. 24de April, hvor fra vi fortsatte Rejsen med Jærnbanen til Iowa City. Her traf vi II. C. Haight og andre Brødre fra Zion.
Eftersom en Hær Soldater var gaaet op for at føre Krig mod Utah blev det ikke anset for raadeligt, at Kom- pagniet skulde rejse videre førend der blev sluttet Fred. Kun de unge, ugifte Brødre fik Lejlighed til at rejse op sammen med Missionærerne. Jeg blev kaldet til at præsidere over Familierne og Søstrene, som bleve tilbage. Vi lejede strax en Land- ejendom og havde allerede begyndt at dyrke Jorden paa amerikansk Vis, da der pludselig indtraadte en For- andring. Fred var nemlig bleven sluttet imellem de Forenede Stater og Utah, og vi fik Ordre til strax at udruste os for Rejsen over Sletterne. Emigrationsagent Joseph W. Young sendte en Broder Homer fra Cres- cent City til os for at skulle være os behjælpelig med Indkjøb af Oxer og Vogne. Efter faa Dages Forløb vare vi færdige og begave os paa Rejsen over Iowas Sletter med vore uvante Kjørebefordringer. Vi havde stor Besvær med at kjøre de vilde Oxer, og flere Gange, naar de vare ude at græsse, løbe de fra os og skjulte sig i Skovene, men jeg havde den særdeles Gave, at naar ingen
Anden kunde finde dem, kunde jeg gaa lige til Stedet, hvor de vare. Paa Grund af det stærke Regnvejr vare alle Aaer og Bække meget opsvul- mede, hvisaarsag vi paa mange Ste- der døjede meget med at komme over, thi Broerne vare bortskyllede over- alt. Flere Gange maatte vi benytte nogle af vore bedste Vognkasser som Færgebaade og dermed bringe vor Bagage over. Paa flere Steder svøm- mede Oxerne over, og vi trak Vog- nene bagefter ved Hjælp af lange Reb. Paa et Sted kom vi til en falde- færdig Bro, men vi lagde nogle af Plankerne tilrette og trak Vognene over med Haandkraft. Aldrig saa snart havde vi faaet den sidste Vogn over førend Broen flød væk med Strømmen.
Endelig naaede vi Florence, hvor vore sex Vogne bleve forenede med fem andre. Broder Homer blev anerkjendt som vor Kaptejn, og jeg beskikkedes til Kappelan og Præsi- dent for de Danske med C. D. Fjeld- sted som minRaadgiver og Medhjæl- per. Strax efter at vi havde forladt Florence bleve vi overfaldne af et voldsomt Tordenvejr, medens vi laa lejrede til Middag. Lynet slog ned i Kaptejnens Telt og strakte flere derværende Personer til Jorden. I Særdeleshed blev en ung Pige ramt af den elektriske Kraft, saa at hun faldt om som en Død. Broder Ho- mer raabte paa mig og bad mig komme for at salve hende, hvilket jeg ogsaa gjorde. Hun kom snart til sin Bevidsthed igjen, men var en Del forbrændt, saa at hun i flere Dage maatte holde Sengen. Efter faa Øjeblikkes Forløb kaldte Ho- mer atter paa mig og anmodede mig om at salve sin lille Søn, der endnu laa som om han var død. Jeg lagde Hænder paa ham samt bad for ham,
78
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
og Livstegn begyndte strax at vise sig. Efter at jeg havde aandet ham i Munden kom han tillive, og den følgende Dag drev han Køer. Mange af Brødrene bleve efter en Tids For- løb syge, men jeg og Broder Fjeld- sted administrerede til dem, og de bleve snart raske. Tilsidst blev jeg selv syg af Koldfeber, som rystede mig i en længere Tid.
Under Rejsen gjennem Black Hills fik jeg en Dag Øje paa et stort tørt Træ, som stod ved Siden af Vejen, hvorpaa jeg fandt Følgende ned- skrevet :
„Jørgen C. Folkmann blev borte her i disse Bakker, og Undertegnede gik tilbage og ledte efter ham i to Dage ; men vi fandt ham ikke, hvor- for vi føle stor Sorg.
J. P. folkmann^ N.Kragerup.11
Min Fader havde emigreret fra Danmark om Foraaret 1857, og da han brugte sine Midler til Missionæ- rernes Ophold samt til min Broder Peters Emigration, havde han ikke Mere tilovers, end at han nødsagedes til at rejse over Sletterne med Haand- karrer. Jeg følte mig, som rimeligt var, overmaade bedrøvet over den sørgelige Meddelelse om hans for- modede Død, men ved Ankomsten til Zion fandt jeg til min store Glæde Fader i bedste Velgaaende, og han fortalte mig da Følgende om sin Bortebliven i Ørken: En Dag me- dens Kompagniet, som han rejste med, kjørte gjennem Black Hills og hans Søn Peter samt Hustru kjørte deres Haandkarre, følte Fader sig lidt upasselig og kunde saaledes ikke gaa saa hurtigt som Kompagniet kjørte, hvorfor han blev en Del bagefter og tog tilsidst en fejl Vej, saa at han forvildede sig i Ørken. Han van- drede derefter om i de sorte Bakker i tre Dage og fandt intet Andet at
spise end nogle faa Bær, som han plukkede. Den anden Dags Aften følte han sig meget syg og udmattet, hvorfor han lavede sig en Seng af tørt Græs og lagde sig ned for at dø. Den næste Morgen følte han sig imid- lertid udhvilet og bedre tilpas, hvis- aarsag han fortsatte sin Marsch og kom omsider til Platte-Floden, som han vadede over. Paa den anden Side mødte han en „Mountaineer", en hvid Mand, der kom kjørende med sin Indianerkone. Denne Mand tog strax min Fader op i sin Vogn, bragte ham til sit Telt og plejede ham saa godt som muligt ; den følgende Dag bragte han ham til Rejsekompagniet, hvor man havde opgivet altHaab om at finde ham.
Den 6te Oktober ankom vi lykkelig og vel til Salt Lake City, hvor vi nøde en kjærlig Modtagelse af vore Venner. Den følgende Vinter boede jeg og Hustru i Lehi, og om Foraaret 1859 flyttede vi til ., Weber Bottom", hvor jeg hjalp til med at lave en 7 engelske Mile lang Vandkanal samt lagde i Forening med Andre Grund- volden til Plain City."
Dersom Pladsen kunde tillade det skulde vi ønske at fortsætte Broder Folkmanns interessante Levnetsbe- skrivelse og følge ham gjennem dens mangesidige Enkeltheder indtil Nær- værende, men paa Grund af de mange Beretninger, som ere indsendte af Andre for Optagelse i Bladet, maa vi afslutte vor Beretning om ham med at tilføje Folgende :
I Marts Maaned 1859 lejrede Brø drene Jeppe, Peter og Christoffer Folkmann sig tilligemed andre Ny- byggere paa et Sted omtrent 8 Mile nordvest for Ogden, hvor de op- maalte en By, der strax efter organi- seredes under Navn af Plain City med W. Raymond som Præsident og
Nyheder.
79
Collet og J. G. Folkmann som Raad- givere, men eftersom det ikke lykke- des de driftige Nybyggere at faa deres Kanal færdig i rette Tid, blev deres nedlagte Sæd opbrændt af Sol- varmen, og da Høsttiden kom, var der Intet at høste. For at tjene Noget til Føden maatte Christoffer og Peter lave 10,000 Adobis for Biskop West i Ogden. I Oktober Maaned s. A. flyttede Christoffer Folkmann til Og- den, hvor han arbejdede som Smed indtil April 1863, da han flyttede til- bage til Plain City. Imidlertid havde han mistet sin elskede Hustru, som døde i Ogden d. 4de Decbr. 1860, efterladende sig en Søn, George D. Folkmann, der var født d. 22de April s. A. og nu bor i Plain City. Efter at have henlevet omtrent 16 Maaneder som Enkemand giftede han sig d. 15de Marts 1862 med en norsk Pige ved Navn Caroline Ugland, med hvem han siden har avlet 8 Børn, hvoraf kun 3 ere ilive. Paa samme Tid som han ægtede hende fik han sin afdøde Hustru Elia beseglet til sig for Tid og Evighed samt erholdt sine Begavelser.
Den 10de Septbr. 1864 døde hans Fader i Plain City paa sin 72aarige Fødselsdag som Følge af en Kvæ- stelse, han Dagen i Forvejen havde faaet ved at falde ned af en Vogn,
medens Oxerne vare i Færd med at løbe løbsk.
I Generalkonferencen, som afhold- tes i Salt Lake City i April 1865, blev Broder Folkmann tilligemed mange Andre kaldede til at gaa til- bage til Skandinavien paa Mission, og efter at have gjort de nødvendige Forberedelser for Rejsen tog han d. 20de Maj en rørende Afsked med sin Familie og tiltraadte Rejsen. Efter Ankomsten til Kjøbenhavn d. 2den August blev han af Præsident C. Widerborg beskikket til at virke i Norge, hvor han derpaa, efter at have besøgt sin Fødeø Bornholm, ar- bejdede som omrejsende Ældste ind- til Maj 1867, da han blev beskikket til at præsidere over Gøteborgs Konfe- rence. Under sin Virksomhed i Norge døbte han 48 i det nordenfjeldske Distrikt, indbefattende Trondhjem, og oprettede en Gren af Kirken i Namsos, der ved hans Bortrejse talte 26 Medlemmer. Hele Distriktet havde i Maj 1867, da han rejste der fra, 102 Hellige, organiserede i tre Grene. Efter at have præsideret over Gøteborgs Konference i omtrent et Aar blev han løst med Tilladelse til at vende tilbage til sin Familie i Zion, hvorfor han i Maj Maaned 1868 tiltraadte Hjemrejsen som Leder for et større Selskab emigrerende Hellige.
NYHEDER.
Utah. Ved Valg foi- Byembedsmænd i Salt Lake City d. Ilte Pebr. blev James Sharp valgt til Stadens Borgmester med over- vældende Majoritet. 5 Raadsherrer (Alder- men), 9 Raadmænd (Couneelors), 1 By skri- ver (Recorder), 1 Kasserer, 1 Marskal og 1 Skatteligner og Indkræver valgtes samtidigt. Det liberale Parti viste sig temmelig søvnigt. — Medlemmerne af Naboterritoriet Wyo- mings Legislatur tilligemed et betydeligt Antal andre fremragende Herrer og Damer
fra Cheyenne, Laramie og andre Steder an- kom til Salt Lake City paa Besøg d. Ude Febr. om Aftenen. De bleve paa Territo- riets og Stadens Bekostning indkvarterede paa tiere Hoteller og tilbragte to Dage paa en behagelig Maade i vor Hovedstad og Fort Douglas. Den 10de begave de sig paa Til- bagerejsen til Wyoming. — Fred. Holst, en 25 Aar gammel Dansker, blev funden døende paa en af Gaderne i Salt Lake City d. 18de Febr. Hans Død foraarsagedes ved at drikke
80
Nyheder.
Alkohol.— Den 24de Febr. blev Granger or- ganiseret til et "Ward af Salt Lake Stav af Zion med Daniel McEay som Biskop og A. Sørensen og John Bawden som Raadgivere. —Ældste Henry C. Fowler døde paa sin Bo- pæl i 20de Ward, Salt Lake City, d. 25de Febr. Henry G. Newman fra Pleasant Grove døde i Salt Lake City d. 15de Febr.
Ohio. Den 14de Febr. var Ohio-Floden ved Cincinnati omtrent 72 Fod dyb. Der- efter begyndte Vandet at falde, men de over- svømmede Distrikter bleve da hjemsøgte af Storme og Uvejr, hvorved en Mængde af de allerede næsten faldefærdige Bygninger jæv- nedes med Jorden, og et betydelig Antal Men- nesker omkom.
Washington, D. C. En Del retslige Dokumenter, som indeholdt Beviserne for Guvernør EliH. Murrays lovløse Handlinger paa den Tid, da han fungerede som Mar- skal for Kentucky, ere blevne stjaalne fra Hr. Springers Komiteværelse. Man tror, at en eller anden af Guvernørens Venner har begaaet Tyveriet som et sidste Forsøg paa at frelse denne Embedsmand fra Skandale og Ruin .
Afrika. Oprørerne urider El Mahdis Ind- flydelse indtoge Sinkat i Begyndelsen af Fe- bruar og ødelagde aldeles den hele Besætning af Soldater. Dette synes at have bragt den engelske og ægyptiske Regjering til en fuld- komnere Bevisthed om Stillingen. En Af- deling br-itiske Tropper har nu gjort Land- gang i Trinkitat og bereder sig til at angribe Osman Digma, der er Anfører for omtrent 10,000 af ,,den falske Profets" bevæbnede Tilhængere .
Forskjelligt. Et meget s-tort Antal Mord ere blevne forøvede i de Forenede Stater i Løbet af de sidste faa Maaneder.— Præste- skabet er for Tiden meget ophidset over , , Mormon-Spørgsmaalet ' ' .
STATERNES NAVNEOPRINDELSE.
Maine har faaet sit Navn af Provinsen Maine i Frankrig. New Hampshire efter Hampshire i England. Vermont efter grønne Bj ærg (paa Fransk: verd monts) . Massaschu- setts, indiansk Navn, betyder: Landet om- kring de store Haver. Rhode Island kald- tes saa, fordi man indbildte sig, at det lig- nede Rhodos. Connecticut er indiansk og betyder en lang Tid. Delaware har faaet sit Navn efter Floden Delaware. New York kaldtes saa til Ære for Hertugen af York, hvis Broder Karl II gav ham det Land. New Jersey er opkaldt efter Oen Jersey i den en- gelske Kanal. Pennsylvanien har sit Navn efter William Penn, og Sylvanien stammer fra det latinske , , sylva' ' eller , , silva, < ' Skov. Virginia har Navnet efter Dronning Elisa-
beth, ugift (virgin) Dronning (virgo: Jom- fru). Carolina har sit Navn efter Karl I, Georgia efter Georg II. Florida kommer af det latinske , , flos ' ' (flor) , en Blomst . Ala- bama kommer af et græsk Ord : Hvilens Land. Louisiana er opkaldt efter Ludvig (Louis) XIV. Mississippi har Navn efter Floden, det er indiansk og betyder Vandets Fader. Arkansas er dannet efter Ordet Kansas, ry- gende Vand, med den franske Forstavelse ,,ark", enBue. Tennessee ex indiansk: Flo- den med en stor Bøining. Kentucky ogsaa indiansk: ved Hovedet af Floden. Ohio er Scbawmet-Indianernes Navn for: den smukke Flod. Michigan er opkaldt efter Søen Michi- gan, indiansk: en Line til at fange Fisk i. Indiana er opkaldt efter Indianerne. Illinois kommer af det indianske Ord, ,illini" (Mænd) med det franske Tillægsord , , ois " : en Mand- stok. Wisconsin siges at være den indianske Benævnelse paa en brusende Storm. Mis- souri er ogsaa et indiansk Ord og betyder urent efterMissouri-FlodensgrumsedeFarve. Kansas, som nævnt: rygende Vand. Iowa, indiansk: de Søvnige. Minnesota et sky- dækt Vand.
ET MINDESMÆRKE.
Den 24de December 1883 rejstes der paa Assistents Kirkegaard i Kjøbenhavn et Monu- ment paa Præsident N. Wilhelmsens Grav. Udgifterne derved bares af de i Skandinavien nu arbejdende Missionærer fra Utah. Ældste A. J. Anderson udførte Arbejdet. Det Føl- gende er fra „Skandinaviens Stjerne":
„Monumentet er lavet af lys Bremersten. Paa Sokkelen er udhuggen en fritstaaende Egestamme, hvor fra to Grene med smukt udhugne Blade slynge sig til Toppen paa Overstj'kket . Nederst paa Overstykket er anbragt Deserets Symbol: en Bikube, ud- huggen i hvidt Marmor; paa Midten er ind- fattet en Marmorplade, hvorpaa findes i store, smukke Bogstaver følgende Indskrift: , , Niels Wilhelmsen, født d. 21de April 1824. død d. 1ste August 1881. Et Minde rejst ham af mange Venner." Højere oppe paa Overstykket er anbragt to foldede Hænder ogsaa udhugne i hvidt Marmor. ' '
J£å§~ I Tilfælde, hvor biografiske Skizzcr fortsættes gjennem flere Numre af MORGEN- stjekxen, og der altsaa ingen Lejlighed gi- ves til Indførelse af nye Billeder, ville saa- danne senere blive tilsendte Abonnenterne paa løse Blade. Der vil udkomme ialt 25 Billeder i Aarets Løb, Erastus Snows Por- træt iberegnet. JEffl
Intet som helst Hensyn tages til <>i S'.gelse af Bladet, naar ikke den skyldige Kontingent for den henrundne Tid medfølger.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioorrafisk Tidsskrift.
• Uagtet han er db'd, taler han dog.''''— Parley P. Pratt.
Nr. 6.
Den fode Marts 188 i.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 71.)
(1859— Fortsat.) Statskirken har, efter min fuld- komne Overbevisning, ikke saa stor Magt som den havde da vi først kom til Landet. I Sverige har man for nylig vedtaget en Lov, der til en vis Grad vil berøre vore Forsamlinger. Skjøndt den ikke forbyder os at have privat Gudsdyrkelse, giver den Præ- sten og Øvrigheden Ret til at være nærværende og til at mulktere os, dersom de høre Noget sagt imod hvad de kalde den rene evangeliske Reli- gion — det vil sige imod Statskirken. Men jeg haaber, at vi maa have Vis- dom nok til at kunne undgaa slige Vanskeligheder. Dersom de lægge Planer og anvende Midler til at op- holde deres Systemer, ville vi ogsaa lægge Planer til vort Gavn."
Det ellevte Emigkantselskab.
Til de skandinaviske Helliges store Glæde indløb der i Slutningen af Aaret 1858 en Skrivelse fra Præsi- dent Young, der meldte, at Emigra- tionen, som paa Grund af Utah- Krigen havde været standset, atter kunde begynde, og at de Hellige
havde Frihed til at gaa over Sletterne enten med Haandkarrer eller Oxer og Vogne. Præsident Widerborg og hans Medarbejdere gjorde strax de nødvendige Forberedelser for et større Selskabs Udvandring, og da de bemidlede Hellige paa en særde- les gavmild Maade hjalp de Fattige, blev man i Stand til at kunne udruste et Selskab, bestaaende af 355 Sjæle, nemlig 224 Danske, 113 Svenske og 18 Norske, som af sejlede fra Kjøben- havn med Dampskibet ,,L. N. Hvidt" d. 1ste April. Vejret var meget uroligt og stormende, især de to før- ste Døgn, men da Kaptejnen kastede Anker de to første Nætter og var i andre Henseender forsigtig i sin Fremgangsmaade , forefaldt ingen anden Ulempe for Passagererne end den almindelige Søsyge. Præsident C. Widerborg og Ældste N. Wilhelm- sen ledsagede Selskabet til England. Den 5te April om Aftenen naaede Fartøjet Mundingen af Humber- Floden, hvor der kastedes Anker til den følgende Dags Morgen Kl. 6, da Skibet gik ind i Dokken ved Grimsby. Emigranterne gjorde strax Landgang,
82
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
og samme Dag Kl. 12 Middag fort- satte de Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor til de ankom Kl. 8 om Aftenen. Den 7de April forte en liden Damp baad de Hellige ud til det store todækkede Paketskib „William Tapscott," ført af Kaptejn Bell. Her bleve Emigranterne ordnede og or- ganiserede i forskjellige Afdelinger samt anviste deres Pladser og Køjer. De skandinaviske Hellige indtoge den ene Side af Skibet og omtrent 3(50 engelske og svejtsiske Hellige den anden Side. Alle bleve organiserede og ordnede i 10 Kvarterer, 5 engelske og 5 skandinaviske, hver med sin præsiderende Ældste, hvis Pligt var at paase Renlighed og Orden osv. Som Præsident over det Hele beskik- kedes Ældste Robert F. Neslen, og hans Raadgivere vare Ældsterne Henrj' II. Harris og George Rowley. Under dem præsiderede Ældsterne S. P. Gukl. J. F. Klingbeck, P. A. Fjeldsted, Anders Petersen, Lars Nilsson og Morten Petersen over Skandinaverne. SomTolke fungerede C. Jeppesen og Niels Jacobsen og som Kokke H. O. Magleby og Anton Petersen. Mandag d. Ilte April let- tede Skibet Anker og blev bugse- ret ud tilsøs med sin kostbare Lad- ning af 726 Sjæle. Zions Glædes- sange løde overalt i Skibet, da det stak i Søen, men disse efterfulgtes siden af et Kor af den i de første Dage saa almindelige Søsyge, hvori næsten alle af ganske Hjærte deltoge. Forøvrigt var Overrejsen meget be- hagelig ; kun en Person døde, og dette var en (52 Aar gammel svensk Søster (Inger Olson), som havde været syg oe svaselio- i fire Aar. Derimod fodtes to Børn af engelske Mødre, og 19 Par bleve ægteviede ombord, nemlig 5 engelske, 1 svejtsisk og 13 skandi- naviske Par. Under hele Rejsen
kaldtes Emigranterne til Bøn hver Morgen og Aften Kl. 8, og hver Søn- dag afholdtes tre Forsamlinger paa Dækket samt to Aftener om Ugen Forsamlinger i hvert Kvarter. Rej- sens Ensformighed blev ogsaa oplivet ved Sang, Musik, Dans, Lege osv., hvori de Yngre naturligvis toge den fornemste Del , medens de Ældre morede sig med at være Tilhørere og Tilskuere. Føreren for Selskabet, Ældste R. F. Neslen, skriver: „Rej- sen i det Hele taget var en af de be- hageligste af de fem, som jeg har gjort over Atlanterhavet, paa Grund af det gunstige Vejr, den ypperlige, gode Orden, og de almindelig gode Følelser, som uafbrudt herskede under hele Rejsen. *** Jeg følte, at det i Sandhed var et ansvarsfuldt Hverv at have Varetægten over et Selskab, sammensat af Folk fra saa mange Lande, talende ni forskjellige Tungemaal og med ejendommelige Sæder og Skikke ; men formedelst den Trofasthed og Agtpaagivenhed, som de Hellige lagde for Dagen, fandt jeg snart, at Byrden var langt lettere, end jeg havde ventet ; og ved vor Ankomst hid (New York) erklærede Lægerne og Embedsmæn- dene, at vi vare den bedst ordnede og pynteligste Emigration, som no- gensinde var landet i denne Havn." Efter 31 Dages Rejse ankom Sel- skabet til New York og landsattes i Castle Garden den 14de Maj. Alle- rede samme Dag fortsatte de fleste af Emigranterne Rejsen med en Damp- baad op ad Hudson-Floden til Al- bany, hvor de ankom den følgende Dags Morgen. Der fra gik de samme Dag med Jærnbanen via Niagara til Windsor i Kanada, hvor de d. 16de satte over Floden til Detroit, og fortsatte strax Rejsen med en anden Jærnbane til Quincy, hvor de
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
83
ankom den følgende Dags Formiddag og gik ombord paa en Dampbaad, der førte dem til Hannibal. Her over- nattede de i Banegaarden og afgik med Toget d. 19de om Morgenen til St. Joseph, hvor de ankom d. 21de. Om Eftermiddagen gik de ombord paa Dampbaaden ,,St. Mary", som bragte dem til Florence. Her til ankom de d. 25de om Morgenen. Hele Rejsen gjennem Staterne var ad en Vej, som ingen af de tidligere Emigrationsselskaber var gaaet. Ved Ankomsten til Florence inddeltes de Hellige i Distrikter og Grene, og Præ- sidenter ansattes til at vaage over dem ; under deres midlertidige Op- hold dersteds afholdtesBønforsamlin- ger to Gange ugentlig i hvert Distrikt. Den 1ste Juni inddeltes de skandi- naviske Haandkarre-Emigranter i tre Kompagnier med H. O. Magleby, Jens Jensen og Mathias Nilson som Kaptejner, og i Forening med en- gelske Hellige tiltraadte de Hejsen fra Florence d. 9de Juni. Hele Sel- skabet bestod af 235 Sjæle med 60 Karrer og stod under Geo. Bowleys Ledelse. Til hver Karre var der fra lire til sex Personer, 20 Pund Tøj og halv Proviant til hver. Otte Vogne, forspændte med Oxer, fulgte efter med den øvrige Proviant og for at give de Trætte eller Syge Lejlighed til at kjøre. Efter en heldig Rejse naaede Kompagniet Salt Lake City Søndag d. 4de Septbr. Saa snart det blev bekjendt, at det nærmede sig, strømmede Tusinder af Stadens Indvaanere Emigranterne i Møde, og ledsagede af to Musikkorpse droge de modige Vandrere gjennem de med Tilskuere opfyldte Gader til Union Square, hvor de bleve budte hjærte- lig velkommen af de jublende Skarer, og Apostel E. T. Benson holdt en Tale til dem. Rigelige Forsyninger
af alle Slags Levnetsmidler bleve bragte Emigranterne paa Foranstalt- ning af Biskopperne fra de forskjel- lige Wards. Modtagelsen var meget rørende, og de ankomne Hellige bleve snart adspredte og gjæstfrit behand- lede i deres Beslægtede, Venners og Bekjendtes Boliger.
Et Oxetog, bestaaende af omtrent 56 Vogne, organiseredes af henved 380 skandinaviske og engelske Hel- lige og inddeltes i fem Afdelinger, der hver fik sin Kaptejn, medens Ældste Robert F. Neslen blev beskikket til Fører for det Hele. De. fem Kap- tejner over 10 Vogne hver vare : G. D. Keaton, C. Kidgell, S. P. Guhl, L. Nilsson og C. Jeppesen. Selska- bet forlod Florence d. 26de Juni og ankom, efter heldig Rejse, til Salt Lake City d. 15de Septbr. Sex Dødsfald og tre Fødsler fandt Sted undervejs, og 24 af Trækdyrene døde paa Rejsen af Sygdom og Forgift- ning. Iblandt de Døde var Ældste P. A. Fjeldsted, som havde præside- ret over Vendsyssels Konference.
Sindsvall Konference ost.
Intet af særdeles Vigtighed foregik i Aaret 1859. Evangeliet gjorde sta- dig Fremgang, og i Aarets Løb tillag- des 929 Personer Menigheden ved Daab i de tre nordiske Riffer, nemb> 541 i Danmark, 235 i Sverige og 153 i Norge, medens ogsaa et betydeligt Antal bleve udelukkede. Saa flittige vare de gode Hellige til at opfylde deres Pligter, at Præsident Wider- borg i Aarets Løb kunde sende om- trent 11,000 Rigsdaler i Tiende og omtrent 900 Rigsdaler i Bogpenge til Kontoret i Liverpool. Præs. Wider- borg tilligemed Ældste N. Wilhelm- sen rejste betydeligt omkring i Mis- sionen og besøgte de forskjellige Konferencer, medens P. O. Thomas-
84
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
sen næsten uafbrudt arbejdede paa Kontoret i Kjøbenhavn. Gode og trofaste Ældster præsiderede over de forskjellige Konferencer. I Dan- mark hørte Forfølgelse nu til Sjæl- denheder, medens Brødrene i Norge stadig væk bleve arresterede og fængslede paa Vand og Brød. Kri- stiania var dog en Undtagelse fra denne Regel, thi der havde Øvrig- heden lært de Hellige nøjere at kjende som Mænd og Kvinder, der vare exemplariske og dydige i al deres Opførsel, og man lod dem derfor saa nogenlunde være i Fred.
Formedelst Politiets Efterstræbel- ser maatte de Hellige i Sverige frem- deles holde deres Forsamlinger i Hemmelighed , men Arrestationer vare langtfra saa hyppige som før, og i Skaane havde Forfølgelsen næ- sten ophørt ligesom i Danmark. I Gøteborg gjorde en Provst Wiesel- gren alt muligt for at ophidse Be- folkningen mod Brødrene ved sine Foredrag og forvendte Fremstil- linger af ,, Mormonismen". Præ- sident Widerborg besøgte alle de svenske Konferencer i Sommerens Løb, og Konferencemøder afholdtes i Malmø, Norrkøping, Stockholm og Gøteborg. Under Mødet i Stockholm d. 12te Juni organiserede Præsident Widerborg Sundsvall Konference i det nordlige Sverige og beskikkede Ældste Carl E. Lindholm til Præsi- dent for samme. Den nye Konfe- rence, der ved dens Oprettelse kun talte 26 Medlemmer , indbefattede Norrland helt op til den russiske Grænse, og dermed var det Hele af de tre skandinaviske Riger inddelte i Grene og Konferencer.
Raad til de Hellige.
De Hellige bleve i 1859 belærte om det Hensigtsmæssige i, at de selv efter
bedste Evne sammensparede Penge til deres Rejse til Zion, hvilket Raad blev efterfulgt med saa stor Bered- villighed, at Præsident Widerborg allerede d. 30te Juni i sin Rapport til Præsidentskabet i Liverpool kunde bemærke, at han af saadanne sam- mensparede Midler allerede havde indsat i Banken 302!) Rigsdaler. Siden den Tid ere de fattige Hellige i Skandinavien stadig blevne paa- mindede om at bruge en økonomisk og forstandig Fremgangsmaade ved Brugen af deres Fortjenester, og Hundreder, som ingen Udsigter havde til at kunne emigrere paa anden Maade, ere derved blevne i Stand til at hjælpe sig selv, uagtet Saadant syntes at være umuligt førend de prøvede derpaa.
MlSSIONSKONTORET I K.TØBENHAVN.
I Oktober Maaned (1859) flyttedes Missionskontoret eller „Skandinavi- ens Stjernes" Kontor ind i den vel bekj endte Lejlighed i Lorentzens- gade Nr. 14, 1ste Sal, der nu uaf- brudt har været benyttet af de Sidste- Dages Hellige for et og samme Brug i omtrent 25 Aar.
Strax efter Erastus Snows og Med- brødres Ankomst til Kjøbenhavn i Juni 1850 lejede de et Værelse af Karetmager J. B. Malling i Bredgade (tidligere Norgesgade Bredgade) Nr. 190, hvor de boede indtil August 1851, da de efter Snows Tilbagekomst fra England fandt et Hjem hos Bro- der Rasmus Petersen paa Gammel- torv Nr. 37. Siden flyttede de med Broder Petersen (der fik Opsigelse fordi han var „Mormon") til Bro- læggerstræde Nr. 80, hvor de boede indtil Petersen i Slutningen af Januar 1852 emigrerede til Zion. Imidlertid var Ældste P. O. Hansen bleven gift, hvorfor man sikrede sig en Lejlighed,
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
85
der var stor nok baade til Kontor og Familiebrug, i Kompagnistræde Nr. 54, 4de Sal. Her boede Brodrene til April 1853, da de nyttede til Gothers- gade Nr. 28, 2den Sal, hvor der og- saa lejedes Forsamlingslokale. Efter John Van Cotts Ankomst flyttede de til en bedre Lejlighed i Forbygnin- gen af samme Gaard, og Kontorets Adresse blev nu Gothersgade Nr. 29, 3die Sal, indtil Nytaar 185G, da Præ- sidentskabet atter skiftede Hoved- kvarter og tog en Lejlighed i Store Strandstræde Nr. 78, Stuen tilhojre. Omtrent tre Maaneder senere eller til April Flyttedag (185(5) flyttedes Kontoret til Lorentzensgade Nr. 504 A 5, Stuen tilvenstre, hvilken Lejlig- hed benyttedes i lk Aar. Til Ok- tober Flyttedag (1857) anskaffede H. C. Haight en ny Lejlighed i Nr. 504 D 5, i Stuen, samme Gade, hvor de boede i to Aar, indtil Præsident Widerborg i Oktober 1859 flyttede Missionskontoret op paa 1ste Sal af samme Bygning, eller ind i den nu benyttede Lejlighed, hvor til Adres- sen den Gang var Lorentzensgade 504 D 5, 1ste Sal tilvenstre. Ved Husenes Omnumerering i Kjøben- havn ved Nytaarstid 1860 blev Adres- sen forandret fra 504 D 5 til det nærværende Nr. 14.
Van Cotts og Liljenqvists Ankomst. Ældste John Van Cott og O. N. Liljenqvist ankom til Kjøbenhavn d. 23de Novbr. som Missionærer fra Zion. Van Cott kom for anden Gang at overtage Bestyrelsen af Missionen. Liljenqvist var den første af dem, som havde annammet Evangeliet i Skandinavien, der vendte tilbage til sit Fødeland som Missionær fra Zion.
Et andet Generalraad. Den 22de, 23de og 24de Decbr. af- holdtes et Generalraad i Kjøbenhavn,
ved hvilken Lejlighed gode Rappor- ter om Værkets Udbredelse i Skan- dinavien gaves af Konferencepræsi- denterae J. C. A. Weibye (Vendsys- sel), H. Jensen (Aalborg), Gustaf A. Olson (Stockholm), L. C. Geert- sen (Aarhus), Rasmus Nielsen (Skive), P. Nielsen (Fredericia), O. Nilson (Norrkøping), R. Berntson (Gøte- borg), J. Fagergren (Skaane, C. P. Rønnow (Fyen), H. M. Nissen (Lol- land), M. Andersen (Bornholm) og L.Eriks-en (Kjøbenhavn). Disse Rap- porter udviste, at Missionen var i en trivelig Forfatning. Et Par Brødre i Stockholms Konference maatte til- bringe Julen i Fængsel, fordi de havde prædiket Evangeliet. Siden nævnte Konference blev organiseret, havde den afgivet tre Skud, nemlig Gøte- borgs, Norrkøpings og Sundsvalls Konferencer. John Van Cott talte paa Dansk i Raadet, og gode og be- lærende Taler holdtes af Præsident C. Widerborg, Ældsterne O. N. Liljenqvist, N. Wilhelmsen, P. O. Thomassen og Andre. En Del Brø- dre bleve løste fra deres Missioner med Tilladelse til at emigrere til For- aaret. (Se forøvrigt „Skan. Stjerne", 9deAarg., Side 138.)
1860. John Van Cott præsiderer.
Den 1ste Januar 1860 overtog John Van Cott paany Bestyrelsen af den skandinaviske Mission, idet han afløste C. Widerborg, der fik Lejlighed til at hvile sig lidt og besøge sine Slægtnin- ge, førend han tiltraadte sin Rejse til Zion. I henved syv Aar havde han arbejdet trofast og uafbrudt i Evan- geliets Tjeneste, og de to sidste Aar præsideret over Missionen. Saa el- sket og afholdt var han af sine Med- arbejdere i Præstedømmet og de Hellige i Almindelighed, at man følte
86
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
det som et tungt Slag, da han skulde forlade dem. I hans sidste Beret- ning til Liverpool talte han til stor Berømmelse for Brødrene N. Wil- helmsen og P. O. Thomassen, der havde fungeret som hans Raadgivere og tilligemed Konferencepræsiden- terne været hans fornemste Støtter samt havde udvist den største Nid- kjærhed og Trofasthed i deres for- skjellige Arbejder. John Van Cott valgte ingen Raadgivere, men beskik- kede O. N. Liljenqvist til omrejsende Ældste i hele Missionen, samt Æld- sterne P. O. Thomassen og Carl Lar- sen til sine Medhjælpere paa Kon- toret. Carl Larsen havde allerede arbejdet paa Kontoret siden d. 1ste Juli 1859. N. Wilhelmsen var ble- ven beskikket til Præsident for Kjø- benhavns Konference.
Det tolvte Emigrantselskab.
Den 2den Maj Kl. lf Eftermiddag afsejlede 182 danske, 80 svenske og 39 norske Hellige, ialt 301 Sjæle, fra Kjøbenhavn med det n}?e preussiske Skruedampskib,, Pauline", under Le- delse af Præs. C. Wiclerborg, der nu selv emigrerede. Efter tre Dages heldig Rejse, under hvilken kun faa af Emigranterne bleve søsyge, ankom Selskabet til Grimsby d. 5te. Fra denne By rejste de med Jærnbanen til Liverpool, hvor de indtraf Søndag Eftermiddag d. 6te og toge ind i et Hotel i Paradise Street. Mandag d. 7de gik de ombord paa det store Paketskib „William Tapscott", Kap- tejn Bell — samme Fartøj og Kap- tejn, som Aaret forud bragte Emi- granterne over Atlanterhavet. For- uden de skandinaviske var der 85 svejtsiske Hellige samt et stort Sel- skab walesiske og engelske Søskende ombord, iblandt hvilke sidstnævnte Brødrene A. Calkin og Thomas Wil-
liams med deres Familier befandt sig, saa at det samlede Antal Emigranter udgjorde omtrent 730 Sjæle. Asa Calkin blev beskikket til Præsident for Selskabet med Wm. Budge og C. Widerborg som Raadgivere. Desfor- uden deltes Kompagniet i 9 Distrik- ter eller Kvarterer. Som Distrikts- præsidenter over Kvarterer i den skandinaviske Afdeling fungerede L. Eriksen, assisteret af II. Jensen, Mads Poulsen fra Kjøbenhavn, assi- steret af Carl Fjeld fra Norge, Æld- ste Christensen , Dannebrogsmand, assisteret af Poul Stærk fra Lands- crona, Jons Jonsson fra Malmø, assi- steret af Søren Møller, og Ingvardt Hansen fra Aarhus, assisteret af Nis- sen fra Lolland. S. M. Løvendahl blev beskikket til Vagtkaptejn og Nils Larson fra Skaane til Kok.
Fredag d. 11 te Maj stak „Wm. Taps- cott", der var en udmærket Sejler, i Søen, men paa Grund af en Del Modvind varede Overrejsen i 35 Dage. Der herskede god Enighed og Or- den ombord ; hver Morgen og Aften holdtes der Bøn, og hver Søndag Gudsdyrkelses-Forsamling paa Dæk- ket. Paa Grund af Søen, Forkjølelse og forandret Diæt herskede der be- tydelig Sygdom iblandt de Emigre- rende, og 10 Dødsfald indtraf, af hvilke de fleste vare iblandt Skandi- naverne. Fire Børn bleve fødte om- bord og ni Par ægteviede, iblandt hvilke H. C. Heiselt og Larsine Lar- sen fra Vendsyssels Konference. Den 3die Juni begyndte Kopperne at vise sig iblandt Emigranterne, uagtet alle Børn, som ikke havde været vaccine- rede i deres respektive Lande, vare blevne vaccinerede ombord d. 19de Maj . Syv Tilfælde indtraf, men Ingen var livsfarlig angrebet. Den 15de Juni ankom „Wm. Tapscott" til Kva- rantænepladsen udenfor New York.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Lægen kom strax ombord og erklæ- rede, at Skibet maatte ligge i fire Dages Kvarantæne for at se, om nogle nye Tilfælde skulde vise sig. Dagen efter (d. 16de) bleve næsten alle Emigranterne samt Skibets Be- sætning vaccinerede af to Læger, me- dens Koppepatienterne bragtes iland paa en Dampbaad og indlagdes paa Hospitalet. Den 20de landsattes Emigranterne i Castle Garden, og den følgende Dags Aften fortsatte de Rejsen med Dampbaaden ,, Isaac Newton" op ad Hudson-Floden til Albany, hvor til de ankom d. 22de. Der fra fortsattes Rejsen via Roches- ter til Niagara, hvor der gjordes syv Timers Ophold, saa at Emigranterne fik Lejlighed til at beskue det store Vandfald samt den prægtige Hænge- bro over Floden. Nu fortsattes Rej- sen langs Erie-Søens nordre Bred til Windsor, over Floden til Detroit, og videre med Jærnbane til Chicago, som naaedes d. 25de Juni. Fra Chi- cago rejste Emigranterne med Jærn- bane til Quincy, der fra med Damp- baad ned ad Mississippi -Floden til Hannibal, der fra med Jærnbane til St. Joseph, hvor 13 Personer bleve indlagte paa Hospitalet, men bleve helbredede og stærke nok til at kunne rejse med Kompagniet den følgende Dag op ad Missouri-Floden til Flo- rence, hvor man indtraf om Natten mellem d. 30te Juni og 1ste Juli.
George Q. Cannon, som var Emi- gration sagent dette Aar, ordnede Al- ting fortræffeligt for Rejsen gjennem Ørken. Der fandtes i Florence en Del tomme Huse, hvori de Emigre- rende fik midlertidigt Ly mod den brændende Sol, medens de nødven- dige Forberedelser gjordes for Rej- sen over Sletterne. Et Haandkarre- kompagni, bestaaende af 12G Sjæle med 22 Karrer og G Vogne, tiltraadte
Rejsen vestpaa fra Florence d. Gte Juli under Ledelse af Kaptejn Oscar O. Stoddard. Forøvrigt var Kom- pagniet- delt i tre Afdelinger under Ældsterne D.Fishers (?), A. Christen- sens og Carl Fjelds umiddelbare Be- styrelse. Efter 81 Dages Rejse, der udmærkede sig ved de for ethvert Haandkarrekompagni uundgaaelige Prøver, Besværligheder og Anstræn- gelser, ankom Selskabet til Salt Lake City i god Behold d. 24de Septbr. En Del Sygdom herskede undervejs, og man mistede en Del af Træk- dyrene, hvilket gjorde den sidste Del af Rejsen temmelig besværlig. Aarets sidste Oxekompagni, hvormed en Del af de skandinaviske Emigranter rej- ste over Sletterne, forlod Florence lidt senere end Haandkarrekompag- niet og ankom til Salt Lake City d. 5te Oktbr. Det bestod af omtrent 400 Sjæle med 55 Vogne, 215 Oxer og 77 Køer og stod under Ledelse af Wm. Budge, men den skandinaviske og svejtsiske Afdeling stod under C. Widerborgs Bestyrelse og rejste en Del af Vejen fraskilt det øvrige af Selskabet. Fire Dødsfald og fire Føds- ler indtraf paa Rejsen fra Florence.
Et Selskab af engelske og skandi- naviske Hellige, som havde været midlertidigt bosatte paa forskjellige Steder i de Forenede Stater, hoved- sagelig Iowa og Nebraska, afrejste fra Florence den 3die Juli. Kom- pagniet, der bestod af 123 Sjæle, stod under en Ældste John Taylors Le- delse, medens den skandinaviske Af- deling anførtes af Ældste Jens Peter Christensen, der i omtrent fem Aar havde opholdt sig i Staterne og præ- sideret et Aar over en dansk Gren af Kirken i Alton, Illinois. Efter en meget heldig Rejse over Sletterne ankom Selskabet til Salt Lake City d. 17de Septbr. (Fortsættes.)
88
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgiues af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Seconcl West Street, Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i hver Maaned og koster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake Gity, d. 15de Marts 1884.
VENNER OG FJENDER.
„Eftersom vi have Lejlighed lader os gjøre det Gode mod Alle, men mest mod Troens Egne" (Gal. 6, 10.) Denne Formaning blev given af Apostlen Paulus til Gaiaterne i for- dums Dage, men den er ligesaa an- vendelig paa Guds Hellige i vor Tid. Skjøndt Kristi Religion endvidere lærer os at elske vore Fjender, at velsigne dem, som os forbande, gjøre dem godt, som os hade osv. , er der intet Bud, som byder os at elske vore Fjender med den Hengivenhed, som vi elske prøvede Venner, eller skjænke samme Tillid og Opmærk- somhed til Forrædere og Syndere, som vi beredvilligt skjænke vore egne Troesfæller og Bundsforvandte i Kristo. Paulus skriver til Korin- thierne : „Drager ikke i et fremmed Aag med Vantro, thi hvad Fælles- skab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørke?*** eller hvad Delagtighed haver en Troende med en Vantro?" (2 Kor. 2, 14. 15.) Selve Læren om Indsamlingen er tildels grundet paa dette Princip, naar det hedder : „Gaar bort fra hende, I mit Folk ! at I ikke skulle blive delagtige i hendes Synder, og at 1 ikke skulle rammes af hendes Plager." I Lydighed til denne Be-
faling rejste vi til Zion. Pifter at de Hellige havde været fordrevne, mis- handlede, slagne og nogle af dem myrdede i Ohio, Missouri, Illinois og andre Stater fandt de tilsidst et Asyl i disse Bjærge i en aldeles ubeboet Ørken, hvor ingen Anden den Gang tænkte paa at nedsætte sig. Aar hengik. Ved haardt Arbejde, Spar- sommelighed og Flid samt Herrens Velsignelser blev Utah et behageligt Land at bo i, hvorfor det ogsaa til- trak sig Andres Opmærksomhed, og Flere, som ikke vare Medlemmer af Kirken, søgte hid, ikke for at tjene Herren, men for at tjene Penge. De Hellige undede beredvilligt disse Kjøbmænd deres Søgning og gjorde i Begyndelsen, hvad Handel angik, kun ringe Forskjel mellem dem og deres egne Brødre ; men i Tidens Længde begyndte de fremmede Her- rer, som imidlertid vare blevne rige paa de Helliges Bekostning, at lægge ondskabsfulde Planer imod deres Velgjørere, indtil Folket, for at be- skytte sig selv mod deres Overgreb, fandt det raadeligt at oprette en Slags Handelshuse, som vare deres egne, og det blev anset for Visdom at trække deres Søgning tilbage fra dem, der begyndte at vise sig som For- rædere mod Folkets almene Vel. Denne Bevægelse forbitrede de Fremmede, der hele Tiden siden have undfanget og lagt allehaande Planer og Snarer imod Kirkens Au- thoriteter og den Del af Utahs Ind- byggere, som tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, og det er en Kjenclsgjerning, som Ingen tør nægte, at disse selvsamme Kjøbmænd og Handlende, som skylde vort Folk næsten Alt hvad de ere, samt afdan- kede Politikere , samvittighedsløse Embedsjægere og Andre have, for- medelst deres Løgne og Bagvaskelser,
Korrespondance.
89
været den indirekte Aarsag til næsten alle de politiske Besværligheder, som vi have lidt under i de senere Aar. Saadanne Individer burde vi efter den ATundne Erfaring, som forstan- dige Mænd og Kvinder, ikke under- støtte blandt os eller give vore Penge, som de bruare til Skade for vore In- teresser. Vi have fuldkommen Eet til at kjobe hvad vi behøve af vore Brødre, der sælge Varer ligesaa bil- ligt som de Andre og behandle os i Almindelighed mere ærligt. Vi for- drister os til at sige, at hvis alle de Sidste -Dages Hellige i Utah vilde gjøre dette fra nu af, skulde det ikke vare længe førend mange af vore bitreste og maaskemest indflydelses- rige Fjender vilde pakke sammen og forlade os, thi naar de ikke længere kunne tjene Penge her, ville de be- give sig andre Steder hen. Den nu- værende Krisis i Forretningsgangen yder en gunstig Lejlighed til Gjen- nemførelsen af denne Plan. Paa Grund af de lave Fragtpriser er der nemlig bleven indført flere Kjøb-
mandsvarer til Territoriet, end der for Nærværende er Penge til at kjøbe for, og man venter, som en naturlig Følge deraf, at flere Forretningshuse ville gaa fallit inden lang Tid. Vort Motto er : Lad os understøtte vore Venner og Brødre ved at kjøbe vore Varer af dem, og lad vore Fjender passe sig selv. Gaa de fallit, vil Samfundet Intet lide derved ; selv have de, efter vor Mening, fortjent en saadan Skjæbne. Morgenstjer- nen har fra først af indtaget en be- stemt Holdning i denne Eetning, hvisaarsag de Avertissementer, som forefindes i Bladet, kunne tjene vore Landsmænd til Vejledning ved deres Handel her i Staden. Med Benæv- nelsen „Fjender" mener vi dem, som arbejde imod Majoriteten af Utah-Folkets Vel, understøtte ukon- stitutionelle Love samt bruge deres Midler og Indflydelse for at under- trykke et allerede haardt prøvet og uskyldigt Folk. Muligvis have vi nogle Venner iblandt dem, som ikke ere Medlemmer af Kirken.
KORRESPONDANCE.
Stockholm, d. 14de Febr. 1881.
Kjære Broder Andrew Jenson !
Da det maaske kan interessere Dem at høre Lidt fra os i denne Del af Herrens Vingaard, vil jeg meddele, at Stockholms Konference bestaar af 8 Grene og 1176 Medlemmer. 13 Zionsældster tilligemed 15 af Lan- dets egne Sønner arbejde uafbrudt i Evangeliets Tjeneste. De ere alle gode og trofaste Mænd, fulde af Tro og Haab. De fleste af dem holde Visdomsordet, hvad Drikkevarer an- gaar, og Gud har storligen velsignet
vort Arbejde, hvilket det Efterføl- gende udviser: I Aaret 1883 og H Maaned af indeværende Aar have vi solgt Bøger, Skrifter og Stjerner til en Værdi af 3980 Kroner samt af- holdt 800 a 900 Forsamlinger, for- uden dem, der afholdes regelmæssigt i de 5 Forsamlingslokaler, som lejes i Konferencen, og for hvilke der aar- lig betales 3519 Kroner i Leje. I samme Tidsrum ere 219 Personer blevne døbte og 97 emigrerede. Vi have ogsaa gode Forhaabninger om Værkets videre Fremgang, da Folket er fredeligt og Mange have Tro paa
i»0
Ældste Carl Fjelds Beretning.
Evangeliet. Sandt nok, ere vi paa forskjellige Steder blevne forbudte at prædike eller Folket er blevet ad- varet imod os, men dette har kun havt til Følge, at Brødrene have spredt sig videre omkring og fundet mange nye Arbejdsmarker, hvor Be- folkningen har modtaget dem med Glæde. Her i Hovedstaden have vi al den Frihed, vi kunne ønske, og vi afholde Forsamlinger saa ofte vi ville. Hver Søndag er Salen fyldt til Træng- sel af opmærksomme og fredelige Tilhørere. Nye Medlemmer blive be- standigt indlemmede ved Daab, og vi haabe, at Mange endnu ville komme og glæde sig i Guds Søns Evangelium. For min egen Del er jeg Herren meget taknemmelig fordi jeg er reg- net værdig til at arbejde for Forfrem- melsen af det store Sidste -Dages Værk. Deres Ven og Broder,
C. A. Ek.
Deseret, d. 24de Febr. 1884.
Ældste Andrew Jenson,
Kjære Broder ! Deres Raad til vore nylig ankomne Landsmænd i Morgenstjernens Nr. 4 er meget godt. Hvis vore arbejds- løse Søskende, som opholde sig i
Salt Lake City og andre større Byer, ville rejse til nyere Settlementer, kunne de strax forbedre deres Stil- ling betydeligt. Her er for Exempel Deseret, en Nybygd, hvor der findes en Overflødighed af godt Agerdyrk- ningsland ; meget af dette er endnu uoptaget, og en Del kan kjøbes paa meget rimelige Vilkaar. Vi have her havt en Del Vanskeligheder at kæmpe med ligesom paa andre Steder, og i Særdeleshed har vor Dæmning over Sevier-Floden, hvor vi udtager Vand til at vande vore Marker med, for- voldt os meget Besvær, men vi tror nu at have overvundet det Værste. Vi avlede meget godt if jor. Befolk- ningen i vor By bestaar hovedsagelig af gode og længe prøvede Sidste- Dages Hellige, og vi have Plads til mange flere af samme Slags. Vi trænge saaledes haardt til en Smed, en Skomager, en Murer og andre IIaandværkere,som visselig ville finde det fordelagtigt at nedsætte sig her. Morgenstjernen giver almindeligTil- fredshed, og jeg ønsker den Held og Lykke i Fremtiden. Den burde vis- selig holdes og læses af alle vore skandinaviske Søskende.
Deres Broder i Pagten,
Jacob Christensen.
ÆLDSTE CARL FJELDS BERETNING.
Jeg er født d. 26de Januar 1825 i Drammen, Norge, af fattige For- ældre. Da min Fader var hengiven til Drik maatte min Moder sørge for Familiens Ophold. I en Alder af ni Aar forlod jeg mit Hjem og fik Ar- bejde hos en Skibskaptejn ved Navn Ankersen, hos hvem jeg opholdt mig indtil jeg var 15 Aar gammel, da jeg blev konfirmeret ifølge den lutherske
Kirkes Skik. P^ftersom jeg fra min tidligste Ungdom af maatte tjene mit Brød hos Fremmede, var jeg hoved- sagelig min egen Skolelærer ; des- uagtet syntes jeg at lære ligesaa meget som mine Jævnbyrdige, der gik i Skole hele Tiden. Dette bragte i det mindste en stakkels Skolelærer (hos hvem jeg havde faaet nogle faa Dages Undervisning) i Erfaring
Ældste Carl Fjelds Beretning.
91
mange Aar derefter, da jeg aflagde ham et Besøg paa en Tid, da Folk begyndte at kalde mig „Mormon- Kaptejnen". Idet jeg forklarede ham Forskjellen mellem „Mormonis- men" og Lutheranismen fik han ondt og kunde kun svare mig med nogle dj^be Sukke. Omsider sagde han dog: „O Carl! jeg véd ikke, hvor Du har lært det altsammen."
Efter min Konfirmation rejste jeg- tilsøs i omtrent tre Aar, hvorpaa jeg- kom i Lære paa Eidsfos Jærnværk og blev Jærnstøber i 1844. To Aar senere blev jeg gift, og i 1851 rejste jeg til Drammens Jærnstøberi. Aaret efter (1852) læste jeg først i Avi- serne om „Mormonerne" i Frederiks- stad, hvorledes Missionærerne bleve indkaldte for Retten og forsvarede sig saa frimodigt, samt beviste Ugyl- digheden af Barnedaaben og andre Lærepunkter i den lutherske Reli- gion. I Særdeleshed fængsledes min Opmærksomhed ved Beretningen om Jærnstøber H. P. Jensens kraftige Vidnesbyrd om „Mormonismens" Sandhed. At en Jærnstøber kunde tilintetgjøre Præsters og Politiem- bedsmænds Argumenter, følte jeg som Fagmand mig stolt af, og jeg syntes nu, at Jærnstøberne vare blevne til Noget. Jeg fortalte mine Arbejdskammerater, hvad jeg havde læst i Avisen, og ytrede til dem. at vi jo slet ikke vare døbte. Herover bleve de næsten helt rasende, og dette ere de endnu, saa vidt jeg véd.
Men nu vilde jeg til Danmark. Efter at jeg havde korresponderet med en Jærnstøber Christensen i Aar- hus angaaende Arbejde forlod jeg min Fødeby Drammen samt min Fa- milie og begav mig paa Rejsen til Danmark. Yi frøs imidlertid fast i Kristiania Fjord, hvisaarsag vi ikke naaede den lille Kjøbstad Ebeltoft i
Jylland førend d. 20de Decbr. To Dage senere kom vi til Aarhus, men da der paa Grund af den haarde Frost intet Arbejde fandtes, beslut- tede jeg tilligemed en Rejsekamme- rat at tnge sydpaa for at forsøge min Lykke. Vore Penge vare slupne op og vi vare i et fremmed Land, men jeg maa sige, at et bedre Folk end dem, jeg traf i Jylland, har jeg al- drig fundet. Vi gik igjennem Skan- derborg, Horsens og Vejle til Kol- ding, hvor jeg arbejdede nogle Uger, og fortsatte derpaa Rejsen over Bel- terne samt Fyen og Sjælland til Kjø- benhavn, hvor vi ankom d. GteFebr. 1853. Her fik jeg, efter betydelig Søgen, Arbejde hos O. M. Bock, en Jærnstøber paa Kristianshavn, hos hvem C. D. Fjeldsted, der for Tiden præsiderer over den skandinaviske Mission, havde taget Arbejde en Ugestid i Forvejen. Som Skjæbnen vilde have det, bleve vi to — Fjeld- sted og Fjeld — Arbejdskammerater, og da jeg erfarede, at han var „Mor- mon", blev jeg inderlig glad, thi jeg- havde saa længe ønsket at tale med en Saadan. Vi kom derfor snart i en fortrolig Samtale, og det varede ikke længe førend jeg blev overbevist om, at „Læren" var Sandhed, tak- ket være min kjære Broder Fjeld- steds Vidnesbyrd. Denne Mand, som jeg med Rette kan kalde min Fader i „Mormonismen", kan jeg aldrig glemme.
Den 6te April 185<> blev jeg af Sandgraver Hansen ved Daab ind- lemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages Hellige og fik Haandspaalæg- gelse den følgende Søndag (d. Ode April) af P. O. Hansen. Jeg havde i Forvejen gaaet flittig til Forsamlin- gerne, hvor jeg iblandt Andre stif- tede Bekjendtskab med Jærnstøber Jensen, som jeg havde hørt saa megen
92
Ældste Carl Fjelds Beretning.
Tale om i Norge samt med Zionsbrø- drene E. G. M. Hogan og Knud Pe- terson, der nu præsiderer over San- pete Stav of Zion. Jeg havde stor Interesse for at tale med disse to Mænd, da de begge vare ægte Nord- mænd og havde været i Zion. Dog tænkte jeg den Gang ikke paa, at jeg siden skulde blive saa fortrolig og godt bekjendt med dem. Imid- lertid fik jeg Brev fra min Hustru, som anmodede mig om at komme hjem til Norge, hvilket Begjær jeg opfyldte, og d. 17de Maj blev jeg atter forenet med min Familie, der under min Fraværelse var nyttet til Eidsfos. Strax efter rejste jeg dog til Kristiania, hvor jeg d. 2den Juni 1853 begyndte at arbejde paa Åkers mekaniske Værksted. Her traf jeg mange gamle Bekj endte, og jeg lod nogle Smaaskrifter og min lille Salme- bog, som jeg havde bragt med mig fra Danmark, samt det nye Testa- mente gaa rundt iblandt Støberne og Smedene, indtil disse Bøger vare ligesaa sorte som vi selv vare. Des- foruden bar jeg efter bedste Evne Vidnesbyrd for Alle, som jeg kom i Berørelse med, og jeg fik mange Ven- ner. Den Første, som jeg havde en fortrolig Samtale med om Religion, var P. O. Thomassen af Salt Lake City, der er saa godt bekjendt iblandt de skandinaviske Hellige. Han sagde strax: ,, Mormonerne" have Ret, thi saasom de lære, staar det i Bibelen." Imidlertid hengik Sommeren, og jeg modtog et Brev fra Broder C. D. Fjeldsted i Kjøbenhavn, hvori han underrettede mig om Præsident Wil- lard Snows og Forstander Hansens Død. I Oktober Maaned ankom Ældste Knud Peterson til Kristiania, ledsaget af en ung Ældste ved Navn Mathias Olsen. Han vidste ikke, hvor jeg var, og heller ikke vidste jeg,
hvor han var, men han fandt mig alligevel ; hvorledes dette gik til, skal jeg dog lade Peterson selv forklare. Han fulgte imidlertid med mig hjem, og samme Aften holdt han Forsam- ling i mit Hus, og prædikede for mine Kammerater — Støberne og Sme- dene — der efter Forsamlingen alle toge ham i Haanden og takkede ham for Talen. Om Morgenen bandte de paa, at det var den bedste Prædiken, de nogensinde havde hørt. En Uges- tid derefter kom Ældste C. C. A. Christensen til Kristiania, og nu gik vi for Alvor løs paa Norges Hoved- stad. Forsamlinger bleve afholdte paa forskjellige Steder i Byens Ud- kanter, og den Første, som blev døbt, var min gamle Arbejdskammerat Jo- hannes Olsen, der nu bor i Salt Lake City. Strax efter bleve Flere døbte af Broder C. C. A. Christensen, og da Knud Peterson var fraværende paa en Tur til Danmark med nogle Emigranter, blev Kristiania Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige organiseret af Ældste CC. A. Christensen sildig om Aftenen d. 8de December 1853 med ni Medlem- mer, og Carl Joh. E. Fjeld blev or- dineret til Præst samt beskikket til Forstander for samme ; denne Stil- ling indehavde jeg indtil jeg d. 24de April 1860 forlod Kristiania for at emigrere til Zion.
Samme Aften som Grenen blev op- rettet bleve min Hustru og Madame Granholm døbte og konfirmerede og mine tre Børn velsignede. Det Hele udførtes af C. C. A. Christensen, der hin mindeværdige Aften fortalte os, at et stort Værk vilde blive udfort i Kristiania. Denne Forudsigelse er ogsaa gaaet i Opfyldelse, thi Guds Gjerning har, som allerede er vel be- kjendt, havt god Fremgang der i Staden, som siden har været Hoved-
Tempelblobken i salt lake city.
93
sædet for den norske Mission. Uag- tet vi vare velsignede med en god Øvrighed bleve vi dog, formedelst Præsternes Tilskyndelse, satte paa Vand og Brod en Gang imellem, da Landets Love vare imod os. Saa- ledes nod ogsaa jeg et Par Gange den Ære at have fri Kost og Logis indenfor Fængselsmurene. De Brø- dre, som under mit Ophold dersteds præsiderede over Konferencen, vare Erik G. M. Hogan, Knud Peterson, C. C. A. Christensen, Hans P. Lund og S. Gudmundsen. Desforuden vare vi velsignede med mange udmærkede
Missionærer fra Danmark, iblandt hvilke kunne nævnes Brødrene Carl C. N. og John F. F. Dorius, H. O. Magleby, A. Frantzen, N. C. Poulsen og Andre. Flere af dem spiste ogsaa en Del Vand og Brød. Dette tænker jeg kan være Nok fra mig, og her- med sendes en venlig Hilsen til alle Morgenstjernens Læsere og Redak- tør, om ikke at forglemme
Cabl J. E. Fjeld. [Ældste Fjeld emigrerede til Utah i 18G0 og bosatte sig, strax efter An- komsten her til, i Lehi, Utah County, hvor han fremdeles bor. red.]
TEMPELBLOKKEN I SALT LAKE CITY.
Text til det medfølgende Billede.
Den 3die August 1847, faa Dage efter Pionerernes Ankomst til Saltsø- dalen,begyndte man at opmaale Store Saltsøstad, og Udgangspunktet var Tempelblokken, der blev opmaalt allerførst og indeholder, ligesom de fleste andre Kvarterer eller Blokker i Staden, 10 Akres Land. Den høje Mur, som endnu indeslutter Pladsen, blev bygget i 1854. Indenfor denne ligger Templet, der er under Op- førelse, Tabernaklet, Assembby Hall og Begavelseshuset. Dette sidst- nævnte, der blev indviet d. 5te Maj 1855, ligger paa Blokkens nordvest- lige Hjørne og ses ikke paa Billedet. Den første Bygning, der opførtes paa Tempelblokken, var det gamle Taber- nakel, som blev indviet d. Gte April 1852. Det var en af raa Mursten op- ført Bygning, 12G Fod lang og 64 Fod bred, der kunde rumme omtrent 2500 Mennesker. 1 1877 maatte den vige Pladsen for den nuværende Assembly Hall, der opførtes paa det Sted, hvor det gamle Tabernakel stod.
Det nærværende store Tabernakel,
der er 250 Fod langt
og
150 Fod
bredt, blev først benyttet til Forsam- lingsbrug i 18G7. Dets uhyre Tag, der er hvælvet uden en eneste Pille, hviler paa 40 Sandstenssøjler. Det har Siddepladser til 12,000 Personer, men kan rumme omtrent 15,000. Templet er 186 Fod langt fra Øst til Vest og 99 Fod bredt fra Nord til Syd. Grunden til samme blev ind- viet og Arbejdet paabegj^ndt d. 14de Februar 1853. Hjørnestenen lagdes under stor Højtidelighed d. Gte April s. A. Murene ere for Nærværende højere end Billedet udviser. Der vil blive tre Taarne paa hver Ende af Bygningen. Stenhuggerarbejdet gaar rask for Haanden, og det antages, at kun faa Aar ville hengaa førend Templet vil blive færdigt og indviet ; vi tør ogsaa haabe, at de Hellige da ville blive tilladte at modtage deres Velsignelser og Begavelser indenfor dets Mure i Fred, uforstyrrede af deres Fjender.
!)4
Planeterne.
Baadhuset, en af Sandsten og Ado- bis solid opført Bygning, der ogsaa ses paa Billedet, var beliggende paa den modsatte Side af Gaden fra Tem- pelblokkens sydostlige Hjørne. Den blev opført i Aarene 1849 og 1850, og benyttedes til Afholdelse af min-
dre Præstedømsmøder indtil den blev ødelagt ved Branden d. 21de Juni f. A. Murene af denne historiske Bj-gning staa endnu, men forhaabent- lig vil der med det Første blive op- ført en stor og anseelig Bygning paa Pladsen.
PLANETERNE.
Den nærmeste Planet ved Solen er Merkur, og, ordnet efter deres Af- stand fra Centrallegemet, følge der- næst: Venus, Jorden, Mars, Planet- oiderne, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Planeterne deles enten i de øvre og nedre Planeter, eller i indre, mellemste og ydre Grupper.
Nedre Planeter kaldes de, hvis Baner ligge indenfor Jordens, nemlig Merkur og Venus. Øvre Planeter ere de, hvis Baner omslutte Jordens, nemlig Mars, Planetoiderne, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Til den indre Gruppe høre Mer- kur, Venus, Jorden og Mars ; den mellemste Gruppe bestaar af samt- lige Planetoider ; den ydre Gruppe indeholder: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Man skjelner mellem de øvre og de nedre Planeter, fordi visse Fæno- mener finde Sted enten udelukkende ved disse eller ved hine. Indre Kon- junktion, Gjennemgang over Solski- ven, Morgen- og Aftenstjerne og største Elongation ere Fænomener, som kun finde Sted ved de nederste Planeter.
For at gjøre sig et Begreb om in- dre Konjunktion tænker man sig, at S (Fig. 1) er Solens Plads, i? Jor- dens Plads og Cirklen udenom S en nedre Planets Bane. Naar nu Pla- neten, set fra Jorden, staar i samme
Betning som Solen, saa befinder den sig enten i U (mellem Jorden og So- len), eller i O (hinsides Solen) ; hint kaldes nedre Konjunktion, dette øvre Konjunktion. Ved disse Lejlighe- der gaar Planeten sædvanligvis forbi Solen ovænforel- ler nedenfor Sol- skiven, og kun i sjældne Tilfæl- de hænder det, at Planeten ved sin nedre Kon- junktion lige- som bevæger sig over Solskiven, eller at Plane- tens Gjennem- gang rinder Sted.
De nedre Planeter vise sig aldrig i stor Afstand fra Solen ; staar en saadan op før Solen, kaldes den Mor- genstjerne, og gaar den ned efter Solen , hedder den Aftenstjerne. Denne Betegnelse anvendes imidler- tid fortrinsvis paa Venus. E i Fig. 1 er et Punkt i Jordbanen. Betragter man en nedre Planet fra E, saa er det klart, at den ikke kan ses i større Afstand fra Solen end Berøringslinien EA eller EM antyder, og befinder Planeten sig i A, saa er den i største østlige Elongation. I første Tilfælde er den Aftenstjerne, i andet Tilfælde Morgenstjerne. Medens Planeten
Nyheder.
95
bevæger sig fra A til 3/ gjennem C7, synes dens Bevægelse tilbageløbende
En Planets Bevægelse efter Him- meltegnenes Rækkefølge, altsaa fra Vest til Øst, kaldes retløbende (di- rekte). Bevægelsen i modsat Ret- ning, altsaa fra Øst til Vest, tilbage- løbende (retrograd). Enhver Pla- netbevægelse vilde, hvis den kunde iagttages fra Solen (heliocentrisk), ske efter Himmeltegnenes Række- følge, altsaa retløbende, men betrag- tet fra Jorden (geocentrisk), kunne Planetbevægelserne i isse Tilfælde være retrograde. Ja, det Tilfælde kan endog indtræffe , at Planeten, paa Grund af Jordens Stilling til den, synes at staa stille, at den er statio- nær. Dette sidste Tilfælde indtræf- fer, naar Retningen af Planetens Bevægelse falder sammen med Iagt- tagerens Synslinie. I Nærheden af Punkterne A og M er Planeten sta- tionær, den synes at staa stille ; ved A nærmer den sig Jorden; ved M fjærner den sig fra den, i begge Til- fælde næsten i samme Retning som Synslinien. I sin Bevægelse fra A til M gjennem U er Planeten tilbage- løbende, den bevæger sig, betragtet fra Jorden, fra Øst til Vest, imod Himmeltegnenes Rækkefølge.
Iblandt de Fænomener, som de øvre
Planeter frembyde, er dette, at kun disse komme i Opposition til Solen og i Kvadratur. Man forestille sig nem- lig, at S er Solens Plads (Fig. 2), Cirklen gjennem E Jordbanen, A O M C en øvre Planets Bane. Naar Jorden er i E og Planeten i C, saa er Planeten i Konjunktion, staar Pla- neten i O, saa er den i Opposition til Solen, da Jorden befinder sig mel- lem Planeten og Solen. Naar Jorden er i E og Planeten i A eller M, saa er Planeten i Kva- dratur, ved A i østlig, ved M i vestlig Kvadratur, og kulminerer i første Tilfælde om Afte- nen, i sidste om Morgenen. Disse Konstellationer af Sol 0°; Planeter findes i Reglen angivne i Almanak- erne ved særegne Tegn. Planeter- nes Inddeling i Grupper er begrun- det paa virkelige Overensstemmelser mellem Planeter hørende til samme Gruppe, som f. Ex. med Hensyn til Størrelse, Tæthed, Fladtrykthed, Om- løbshurtighed og Ækvators Hældning- mod Ekliptika. Disse Overensstem- melser erkj endes let af Meddelel- serne om de enkelte Planeter.
Fig. 2. Jordbanen og Jupiterbanen .
NYHEDER.
Ved et frygteligt Sneskred ved den
Utah
nye Emma Mine i [Nærheden af Alta d. 7de Febr. . ble e 12 Personer dræbte.
Virginia. Ved en Explosion i Pocahon- tas d. 13de Marts dræbtes 150 Minearbejdere.
Danmark. Biskoppen over Sjællands Stift, Hans Lassen Martensen, døde i Kjø- benhavn d. 3die Febr. Han varfødt d. 19de Ang. 1808 i Flensborg.
Norge. Storthinget sammentraadte i Kri- stiania d. lste Febr. Minister Sehner er al Rigsretten bleven dømt uværdig sin Post som Minister og Medlem af det kongelige Baad.
Afrika. De britiske Tropper vandt d. 13de Febr. en anden Sejr over de arabiske Oprørere i Nærheden af SuaMn, Nedre Nu- bien.
ÆLDSTE LAKS POULSENS DOD.
Broder Lars Poulsen afgik ved Døden paa sin Bopæl i Ephraim, Sanpete Co., Utab, d. 17de Febr. 3884 efter 7 Ugers Sygeleje.
Den Afdøde var født paa Jegindø, Thisted Amt, Danmark, d. 19de Maj 1819 af for- muende Forældre og blev i en Alder af 27 Aar gift med Karen Olsen. Paa Grund af
96
Nyhedek.
Sygelighed søgte han Gud i en ung Alder, og var altid af en religiøs Tænkemaadc. Om Efteraaret 1851 blev Jegindø besøgt af Ældste A. Andersen fra Fredericia, den første af de Sidste-Dages Helliges Missionærer, som gjæ- stede 6en; denne kom strax til Poulsens Hus og forblev der om Natten. Næsten ved den allerførste Samtale tik baade Poulsen og Hustru Tro paa Evangeliets Fylde. Ander- sen holdt en Del Forsamlinger i Poulsens Hus, og da Oen det følgende Foraar blev besøgt af tiere Missionærer blev han tillige- med sin Hustru og Svigermoder døbt d. 7de April 1852 af Ældste Chr. Christiansen som de første Frugter af Evangeliets Forkyn- delse paa Jegindø. En kort Tid derefter bleve fem eller sex Andre døbte, saa at der var ialt ni Hellige paa Oen. En heftig For- følgelse opstod, og hele Befolkningen kom i et saadant Køre over , , Mormonernes ' ' Frem- gang, at Missionærerne, som vovede at be- søge Oen en Gang imellem, ligefrem svævede i Livsfare og bleve ikke sjælden mishandlede. Saaledes blev Ældste A. Andersen en Nat overfaldet i Chr. Olsens Hus af en Pøbelhob, der først slog ham paa en brutal Maade, hvorpaa man roede ham ud til en i Nær- heden liggende lille O kaldet Hensilts Fugle- holm, hvor der ingen menneskelig Bolig fandtes , men derimod en stor Mængde Fugle . Der maatte han vandre omkring i tiere Ti- mer, indtil det endelig lykkedes ham at finde et Sted, bvor han kunde vade iland til Thyholm. Imidlertid var en nærliggende Herregaards Tjenestefolk blevet underrettet om hans Nærmelse, hvorfor de satte efter ham i et Morads for at ville tilføje ham videre Mishandling, men uagtet han allerede var betydelig medtaget af Kulde og Anstræn- gelse, løb han bort fra dem og skjulte sig i et Krat. Omsider listede han sig frem fra sit Skjulested ognaaede endelig en simpel Hytte, hvor han nød Vederkvægelse og bar Vidnes- byrd om Evangeliet, hvilket havde til Følge, at en ung Pige, som Poulsen senere tog med til Amerika, blev døbt en kort Tid derefter. En anden Gang bleve Brødrene Niels Peder- sen og Chr. Villadsen arresterede paa Oen og førte til Nykjøbing paa Mors, den nær- meste Kjøbstad. Her bleve de forhørte og løsladte, hvorpaa de øjeblikkelig rejste til- bage til Jegindø og prædikede igjen. For at forhindre Missionærernes Besøg blev hele Oens Befolkning omsider enig om, at Ingen maatte lade deres Baade blive brugte til at færge dem over Fjorden. Denne Plan lyk- kedes saa vidt, at i bele to Maaneder var det ikke muligt for nogen Missionær at komme til Jegindø, ikke heller kunde Poulsen og de andre af Oens Hellige komme over til deres Troesfæller paa Salling. Præsten, Skole-
læreren og andre indflydelsesrige Mænd paa Oen søgte imidlertid baade ved Trusler og gode Ord at drage de nydøbte Hellige tilbage til Lutheranismen, og det lykkedes dem og- saa at overvinde fire af dem, men Poulsen og Familie forbleve urokkelige i Troen, hvor- ved næsten alle deres Slægtninge bleve deres bitreste Fjender. Ved en vis Lejlighed blev Poulsen indkaldt for Sognets Forstanderskab for at skulle forklare sin Tro. Han bar da et trofast Vidnesbyrd om PXangeliets Sand- hed for dem alle. Hans Ord gjorde et saa alvorligt Indtryk paa Præsten, at denne blev angrebet af en Slags Rørelse i den ene Side, der senere blev Aarsag til hans Død. Skjøndt Missionærerne senere hen kom til at besøge Oen, blev Forfølgelsen tilsidst saa grusom, at Broder Poulsen saa' sig nødsaget til at sælge sin Gaard, der var værd 5000 Rigsdaler, for halv Pris og rejse bort. Den 1ste August 1852 forlod han derfor sin Fødeø som en Flygtning for Evangeliets Skyld tilligemed sin Familie og rejste i aaben Baad omtrent 20 danske Mile ned ad Limfjorden til Aal- borg, hvor de indtraf efter en stormfuld Rejse. Paa Grund af Koleraen maatte de tage Ophold i en simpel Hytte udenfor Byen. Hele Familien bestod af Poulsen og Hustru samt hendes Moder og fire Børn. Efter en Tids Forløb aflagde han tilligemed en Broder Jens Pedersen fra Hals et Besøg til Jegindø som Missionær, ved hvilken Lejlighed hans Fader tilbød ham en hel Gaard med fidd Be- sætning som en Gave, dersom han blot vilde forlade ,, Mormonismen", bringe sin Fami- lie tilbage og forblive paa Oen, men i Stedet for at modtage dette Tilbud bød han Farvel til sine Slægtninge for sidste Gang, thi i No- vember Maaned s. A. rejste han til Kjøben- havn og emigrerede til Zion med Forsgrens Kompagni, medtagende en Del Fattige for sine Midler. Paa Rejsen døde hans Kone- moder samt Pigen og to Børn. Med Hustru og to Børn ankom han til Utah aldeles blot- tet for Midler og bosatte sig strax i Ephraim, hvor han boede indtil han døde som en tro- fast Sidste-Dages Hellig, agtet og elsket af Alle, som kjendte ham.
Vi have til Anmeldelse modtaget et Expl. af , , Directory of Ogden City and Weber County", samlet og udgivet af Leo Ilæfeli og Frank J. Cannon. Det er et meget anbe- befalelsesværdigt lille Værk og indeholder mange vigtige historiske Oplysninger samt er en fuldstændig Vejviser for Forretningsver- denen.
Ugr Det medfølgende Billede af Jens Han- sen bør indbindes med MORGEXSTJERXENS lste Aargang, paa Side 120, hvor hans Bio- grafi begynder.
MOrøNSTOfiM.
Et Historisk-Biosrrafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han dog.''''— Pakley P. Pratt.
Nr. 7.
Den 1ste April 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fr
(1860— Fortsat.) Den svenske Salmebog. I den første Halvdel af 1860 blev en Salmebog til Brug for de Hellige i Sverige udgivet paa Svensk. Den udarbejdedes af en Ældste Jonas Engberg under Missionspræsidentens umiddelbare Opsj'n og Bestyrelse. Første Udgave, bestaaende af 2000 Expl., indeholdt 126 Salmer. Tre andre Udgaver af Bogen ere siden blevne trykte, nemlig 2den Udgave, bestaaende af 4000 Expl. , i 1863 af Jesse N. Smith, 3die Udgave (3000 Expl.) i 1873 af Knud Peterson, og 4de Udgave (3000 Expl.) i 1881 af N. Wilhelmsen. De tre sidste Ud- gaver indeholder 252 Salmer — dob- belt saa mange som første Udgave.
Ti Missionærers Ankomst.
Den 3die Septbr. ankom følgende Brødre til Kjøbenhavn som Missio- nærer udsendte fra Zion til de skan- dinaviske Lande : C. A. Madsen, C. C. N. Dorius, S. Christoffersen, P. Beckstrøm, K. H. Bruun og H. P. Lund. John F. F. Dorius og H. O. Hansen rejste direkte fra England til
a Side 87.)
Norge, hvor de vare kaldede til at virke, og ankom til Kristiania d. 4de Septbr. Ældsterne A. Christensen og H. C. Hansen, der formedelst Mangel paa Midler havde opholdt sig længere paa Pejsen end de Andre, ankom til Kjøbenhavn d. 24de Septbr. , efter en ganske eventyrlig Pejse. Alle disse Brødre havde tidligere- (førend de emigrerede til Zion) vir- ket som Missionærer i Skandinavien, og deres Tilbagekomst til deres Føde- land som Vidner om Zion hilsedes med Glæde af de Hellige i Missionen.
Besøg af Lyman og Rich.
Den 10de Oktbr. ankom Apostlene Amasa M. Lyman og Charles C. Rich, der præsiderede over den europæiske Mission, til Kjøbenhavn paa et Besøg til Skandinavien. Efter at have over- været Forsamlinger paa Nørrebro og Enighedsværn (Kjøbenhavn) rejste de tilligemed Præsident Van Cott til Kristiania i Norge, hvor Brødrene C. C. N. og J. F. F. Dorius virkede og hvor de overværede Konference- møde d. 19de og 21de Oktbr. Der fra rejste man til Gøteborg, hvor de
98
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
holdt Forsamling, og rejste da til Stockholm. Her overværede de et Konferencemøde d. 28de og kom d. 2den Novbr. tilbage til Kjøbenhavn, hvor de Søndag d. 4de atter talte til en stor Forsamling af Hellige og Fremmede paa Enighedsværn, og be- gav sig samme Dags Aften paa Til- bagerejsen til England. Disse to Apostles Besøg i Missionen oplivede de Hellige meget. (Se ,,Skan. Stj.", 10de Aarg., Side 5G.)
Tiendens Anvendelse.
Indtil Slutningen af Aaret 18G0 blev en Del af den i den europæiske Mission indkomne Tiende anvendt til Missionærernes Ophold, Rejseom- kostninger, Grenes og Konferencers Udgifter osv. , men ifølge en Skri- velse fra Præsident Brigham Young, dateret Salt Lake City, d. 1 3de Septbr. 18G0, til Præsidenterne Amasa M. Lyman og Charles C. Rich, blev det Ældsterne forbudt at anvende Tien- den i nævnte Øjemed. Det hedder i Brevet: „Tienden skal krediteres dem, som betale samme, til den sid- ste Hvid, og Ældsterne maa ikke elske Penge, men maa paa det Nøj- agtigste altid underkaste hver Skil- ling af Tienden de Instruxer, som udgaaher fra (Zion), og under ingen Omstændigheder benytte den uden saadanne Instruxer. Ældsterne by- des uden Undtagelse at rejse omkring og prædike uden Pung eller Taske, ligesom de Ældste fordum, og skulle derfor i alle Tilfælde underholde sig selv saa vidt muligt og paa ingen som helst Maade være de Hellige eller Guds Værk til Byrde." Denne Skrivelse blev offentliggjort i „Skan- dinaviens Stjerne" af 1ste Decbr., og den nye Tingenes Orden blev strax indført i den skandinaviske Mission. Fra den Tid af maatte det
arbejdende Præstedømme underholde sig selv ved timeligt Arbejde eller ved frivillige Gaver fra de Hellige. De forskjellige Grenes og Konferen- cers Udgifter maatte bæres paa lig- nende Maade, hvilket ofte ikke var nogen let Sag, da de allerfleste Hel- lige vare fattige. Det satte ogsaa Missionærernes Tro alvorligt paa Prøve, og Flere, som ikke havde Tro nok til at rejse omkring uden „Pung og Taske", ble ve ifølge deres eget Forlangende løste fra Missionsarbej- det, medens de mere indflydelsesrige og nidkjære Ældster fortsatte deres Virksomhed ligesaa iha^rdigtfom tid- Ugere, og Herren aabnede altid Vejen for dem, saa at de yderst sjælden manglede det Nødvendige til deres timelige Ophold. Efter Indførelsen af denne Orden blev det umuligt for Nogen at arbejde uden den rette Aands Indflydelse , thi Brødrene maatte gaa frem paa en saadan Maade, at deres Arbejde kunde for- skaffe dem Guds og hans Helliges Yndest. En stor Del af den derefter indkomne Tiende blev anvendt til de Fattiges Udfrielse, medens ligeledes betydelige Summer bleve sendte til Zion og der brugte til Templets Op- førelse og andre Ting, som tjente til Rigets Fremme.
Katekismus for Børn.
I Begyndelsen af December Maa- necl udkom en dansk Oversættelse af John Jaques fortrinlige lille Værk , .Katekismus for Børn". Bogen over- sattes af Ældste P. O. Thomassen, og det første Oplag bestod af :S000 Expl. ; et andet, der ligeledes bestod af 3000 Expl., udgaves af Knud Pe- terson i 1872. Denne Bog har været brugt betydeligt i de i den skandi- naviske Mission oprettede Søndags- skoler for de Helliges Børn.
Jesse Nathaniel Smith? Biogra.fi.
99
Aarets Arbejde. I Aaret 1860 bleve 1107 Personer døbte i den skandinaviske Mission, hvilket var et større Antal end der var bleven døbt i noget foregaaende Aar siden Missionens Begyndelse.
Ved Slutningen af Aaret vare 12 Brø- dre fra Zion beskjæftigede i Evan- geliets Tjeneste, foruden et stort Antal andre trofaste og duelige Æld- ster af Landets egne Sønner.
(Fortsættes paa Side 113.)
JESSE NATHANIEL SMITHS BIOGRAFI.
Jeg er født af gode Forældre d. 2den Decbr. 1834 i Stockholm, St. Lawrence County, New York. Mine Starnmeforældre paa Faders Side vare : Silas Smith og Mary Aikins, Asahel Smith og Mary Duty, Samuel Smith og Priscella Gould, Samuel Smith og Bebecca Curtis, og endelig Robert Smith, der tilligemed sin Hu- stru kom fra England i 1G66 og bo- satte sig i Topsfielcl, Massachusetts. (Se Joseph Smiths Levnetsløb, Side 1.) Paa mødrene Siden vare mine Bedste- forældre Nathaniel Aikins og Mary Tupper, hvis Forældre vare Solomon Aikins og Dorcas Whitcomb ; deres Forældre kom fra England. Begge mine Bedstefædre deltoge i Revolu- tionskrigen , og Nathaniel Aikins tjente under General Washingtons umiddelbare Kommando. Asahel Smith var en gudfrygtig Mand, der havde Syner ; han profeterede, at Noget skulde udkomme af hans Slægt, som vilde gjøre hans Navn bekjendt med Ære for Efterslægten. Da hans Søn Joseph (Profetens Fader) og Sønnesøn Don Carlos besøgte ham i min Faders Hus kort før sin Død i 1830, medbringende Mormons Bog, ■og forkyndte ham Evangeliets Fylde, modtog han Vidnesbyrdet med Glæde og bemærkede, at han altid havde ventet, at det sande Evangelium vilde fremkomme i sin Tid. Han døde faa Dage derefter, 86 Aar gammel.
Hans Hustru flyttede til Kirtland med min Fader i 1836, og døde strax efter sin Ankomst der til i en Alder af 93 Aar. Paa Grund af hendes Alderdom ssvaghed blev hun ikke dobt, uagtet hun troede.
Min Fader Silas troede Evangeliet
i næsten fem Aar førend han blev et
«
Medlem af Kirken, men formedelst den Modstand, som Moder samt hans ældre Børn og andre Slægtninge ud- viste, opsatte han sin Daab indtil om Sommeren 1835, da han blev døbt af Hyrum Smith. Ved Fami- liens Flytning til Kirtland var Moder et Medlem af Presbyterianernes Sam- fund, men blev døbt af Hyrum Smith d. 18de Juli 1837.
Den 13de April 1838 forlod min Fader Kirtland med sin Familie for at rejse til Far West, Missouri, men tog midlertidigt Ophold i Nærheden af Mount Vernon, Knox Co., Ohio. Om Efteraaret fortsattes Rejsen, men ved Ankomsten til Huntsville, Mis- souri, mødte vi en Mand, der havde en Gjenpart af Guvernør Boggs' Ud- ryddelsesordre, som han læste for os. Den lød paa, at alle „Mormonerne" i Far West skulde forlade Staten, og at Alle, som vare paa Vejen der til, skulde vende tilbage under Døds- straf. Nogle, som alligevel fortsatte Rejsen, bleve fratagne deres Kjøre- befordringer og piskede med Vald- nødstokke. Da vi efter et Par Dages
100
Jesse Nathaxiee Smiths Beografi.
Ophold erfarede, at en Pøbelhob be- redte sig til at angribe os, vendte vi om og bleve snart indhentede af An- dre, der i Lighed med os selv flyg- tede for deres Liv.
En Mand ved Navn Isaac Russell, der gjorde Fordring paa at have Myndighed fra Kirkens Authoriteter i Far West, samlede et betydeligt Antal af disse Flygtninge omkring sig, og bosatte dem paa Mississippi- Flodens vestre Bred i Staten Mis- souri, hvor de byggede Træhytter og gjorde Forberedelser for Vinteren. Da vi ikke kunde faa vort Korn ma- let, maatte vi i flere Uger opholde Livet ved hovedsagelig at spise kogt Majs. Paa dette Sted døde min sex Aar gamle Broder John Aikins Smith formedelst Udsættelse for* Slud og Kulde. Vi opdagede imidlertid, at Russell handlede uden retmæssig Myndighed, hvorfor Lejren opbrødes i Februar 1839 og satte over Floden. I Pittsfield, Illinois, hvor vi gjorde Ophold, tilbød en vis Thomas Ed- wards Brødrene Jorder paa billige Vilkaar, hvorfor de besluttede at ned- sætte sig der foreløbigt. Da Andre forenede sig med os blev en Gren af Kirken organiseret dersteds. En kort Tid derefter overværede Fader en Konference i Commerce (senere Nauvoo), Hancock County, Illinois, hvor han traf sammen med Profeten Joseph og mange andre af de Hellige. Han vendte tilbage med den Bestem- melse at ville flytte sin Familie til Nauvoo, men blev syg og døde d. 13de Septbr. 1839, næsten 60 Aar gammel. Han havde været ordine- ret til Ældste og senere til Højpræst.
Efter Faders Død flyttede Moder til Nauvoo, hvor vi bleve venligt modtagne af vore Slægtninge, og Moder, som var Lærerinde, aabnede strax en Skole, hvorved ogsaa jeg fik -
en Del Undervisning ; hun belærte mig ligeledes om Evangeliets Prin- ciper samt om at øve Tro paa Gud og bede til ham. Den 13de August 1843 blev jeg døbt af John Smith, som ogsaa gav mig Haandspaalæggelse. Jeg var i Nauvoo da Joseph og Hyrum rejste til Carthage, hørte Guvernør Fords Tale til Folket i Nauvoo paa hin skjæbnesvangre Dag, da Profeten og hans Broder bleve myrdede, samt saa' Martyrernes Lig efter at de vare henklædte til Begravelse.
I Februar 1846 begyndte den store Udvandring, idet Kirkens Ledere droge vestpaa, ledsagede af saadanne af de Hellige, som kunde udruste sig selv for Rejsen. Moder tilbragte Sommeren tilligemed sine Børn om- trent sex Mile vest for Nauvoo i Lee County, Iowa. Medens vi opholdt os dersteds angreb Pøbelen de sidste Hellige i Nauvoo og drev dem over Floden. Kirkens Kjørebefordringer, som kom fra Council Bluffs for at hente dem, medtog ogsaa Moders Familie. Vi ankom til Winter Quar- ters (senere Florence) d. 30teNovbr. 1846, og i Vinterens Løb gjorde jeg en Tur til Missouri efter Korn.
Førend Græsset spirede om For- aaret var jeg i flere Uger beskjæf- tiget med at nedhugge Ælmetræer, saa at Kvæget kunde friste Livet ved at æde Knopperne. Pionererne til- traadte Rejsen mod Vest i April 1847, og i Juni Maaned bleve de efterføl- gende Kompagnier organiserede i Nærheden af Elk Horn Floden, hvor Jacob Wetherby blev dræbt af India- nerne. Vi rejste i flere Kompagnier med 50 Vogne i hvert. Perregrine Sessions var Kaptejn for vort Kom- pagni, der egentlig var kjendt under Navn af Parleys Lejr. Jeg kjørte Onkel John Smiths Oxebefordring. Interessen blev stor iblandt os, da vi
Jesse Nathaniel Smiths Biografi.
101
naaede Bøffellandet, og en Dagmaatte vort Tog vente over en Time, medens en stor Bøffelhjord passerede over Vejen foran os. Vi fulgte i Pione- rernes Spor langs Platte-Flodens nor- dre Bred. I Black Hills mødte vi nogle Brødre, som havde været Med- lemmer af Mormonbatallionen og nu vendte tilbage til deres Familier. Efter at vi vare gaaede gjennem South Pass mødte vi Pionererne ved Little San dy paa deres Tilbagerejse til Winter Quarters. En Forsamling blev afholdt, og oplivende Beretnin- ger givne om Dalen og omliggende Egne. John Smith blev foreslaaet til Præsident for Staven, som skulde op- rettes dersteds ; ligeledes blev det nævnt, hvem der skulde være Med- lemmer af Højraadet. Willard Ri- chards erklærede, at de havde fun- det Stedet, hvor de Hellige skulde samles, at de havde opmaalt en Stad og givet den Navnet Great Salt Lake City (Store Saltsøstad). Pionererne tøvede hos os en Dag.
Den 25de Septbr. (1847) ankom vi til Dalen, hvor vi fandt en Afdeling af Mormonbatallionen, som havde overvintret i Pueblo ; ligeledes nogle faa Hellige fra Staten Mississippi, som havde forenet sig med oven- nævnte Afdeling Soldater ved Arkan- sas-Floden. Settlementet bestod af et Fort, bygget af Adobis, som om- sluttede 10 Akres Land. Der fand- tes en Port paa hver af Fortets fire Sider, men ellers ingen andre Aab- ninger end Skydehuller. Fortet blev senere udvidet med 10 Akres Land mod Syd og ligeledes 10 Akres mod Nord ; Husene vendte Facaden til de saaledes dannede Firkanter.
Det blev snart indlysende, at der vilde blive stor Mangel paa Føde- midler førend man kunde gjøre sig Haab om nogen Høst, og næsten Alle
maatte derfor leve paa knappe Ratio- ner ; dette var i Særdeleshed Tilfæl- det i vor lille Familie, da vi ikke fik halv saa megen Føde som vor Natur krævede. Der fandtes kun meget faa Køer hos os, og da de fleste af disse havde hjulpet til at trække Vogne over Sletterne, gave de os kun meget liden Mælk. Heldigvis var Vinteren 1847 — 48 særdeles mild, og Arbejdsoxerne fandt Græs nok ude. Vore Huse bestod hovedsagelig af Træhytter uden Gulv ; Tagene vare flade og bestod af runde Træstykker og Jord. En stor Mark blev ind- hegnet og Sæd udsaaet. Det første Forsøg paa at vande Jorderne mis- lykkedes, men ved Øvelse gik det omsider ganske heldigt. Derefter kom de bekjendte „Crickets", som begyndte at opæde Afgrøden, og uden Tvivl vilde de have ødelagt det Hele, hvis ikke store Flokke af smukke Maager vare komme fra hinsides Saltsøen og slugt dem.
De første Møller i Dalen vare af den simpleste Slags og manglede Sigtemaskinerier ; da Hveden des- uden var fuld af Brand, blev Melet alt andet end godt. Meget af Majsen var frossen og Melet daarligt i For- hold. Kun ganske ubetydeligt Grønt- sager kunde erholdes, og at faa Kar- tofler hørte næsten til Umulighederne, paa Grund af det Vanskelige i at er- holde Sæd. Frugt var ukjendt hos os, med Undtagelse af Rønnebær, som vi undertiden kjøbte af India- nerne. Flæsk havde man ikke i no- gen Slags Skikkelse, og kun meget lidt andet Kjød. Man fangede nok lidt Fisk i Utah-Søen, men det var langt fra tilstrækkeligt til at tilfreds- stille Mangelen.
Saa lille var det tilsyneladende Forraad af Tømmer i Bjærgene, at Ingen blev tilladt at nedhugge noget
102
Jesse Nathaniel Smiths Biografi.
gro nt Træ, medmindre den største Nødvendighed fordrede det, men med Præsident Youngs Ankomst til Dalen om Efteraaret 1848 skete en Foran- dring i denne Henseende. Han kæve- de Forbudet mod Tømmerkugningen, idet kan erklærede, at der vilde blive mere end nok til Alle — en Forud- sigelse, som den Gang syntes køjst urimelig. Han profeterede ogsaa, at de saa forkadte „Crickets" vilde om faa Aars Forløb aldeles forsvinde, saa at der næppe skulde blive et Exemplar af dem tilbage. Jeg kan bevidne Sandkeden af kansOrd, uag- tet en saadan Profeties Opfyldelse den Gang stred mod al menneskelig Sandsynligked.
Kirken blev nu mere fuldstændig organiseret og Udsigterne for Frem- tiden lysere. Tilladelse blev givet Folket til at forlade Fortet, og man begyndte at bygge paa Bylodderne. Brownsville (det nuværende Ogden) og Provo anlagdes, og Jordbrugerne begyndte at sprede sig. Min Broder Silas og jeg prøvede vor Lykke der, hvor Davis County senere blev or- ganiseret.
Den 6te Juli 1851 blev jeg ordine- ret til en Ældste af Patriark John Smitk, og det følgende Efteraar blev jeg tilligemed min Broder kaldet af Præsident Young til at gaa til Paro- wan for at være Nybyggerne dersteds bekjælpelig med Landets Opdyrk- ning. I Maj Maanecl 1852 ægtede jeg Emma S. West. I 1853 udbrød en Indianerkrig, og vort Settlement var under Belejringstilstand i flere Maaneder ; jeg deltog selvfølgelig tilligemed andre Borgere i Krigens Besværligkeder. I Begyndelsen af Marts 1854 modtog jeg mine Bega- velser i Salt Lake City, og d. 12te s. M. blev jeg ordineret til en af de Halvfjerds af Josepb Young; jeg fik
Plads i det 9de Kvorum. Omtrent samtidig udnævnte Utaks Legislatur mig til Distriktsadvokat, og jeg gjorde samtidig Tjeneste som County Skri- ver for Iron County. Om Vinteren 1854—55 koldt jeg Skole. Det føl- gende Foraar organiserede Præsident Young en Stav af Zion i Parowan med Jokn C. L. Smitk som Præsident og James H. Martineau og jeg som Raadgivere. Ved August - Valget blev jeg udkaaret til Repræsentant i den lovgivende Forsamling, som sam- mentraadte i Fillmore. Samme Aar blev min Afgrøde aldeles ødelagt af Græskopper. Da Præsident Jokn C. L. Smitk var afgaaet ved Døden, blev Staven omorganiseret af Apostel Geo. A. Smitk med Wm. H. Dame som Præsident og Calvin C. Pendle- ton og jeg som Raadgivere. Jeg blev ogsaa beskikket til at præsidere over Højpræsterne i Parowan.
1 Begyndelsen af 185G, medens jeg opkoldt mig i Salt Lake City, udbrød en anden Krig med Utak-Indianerne. Præsident Young gav Ordre til at op- bryde alle mindre Nybygder i det sydlige Utak og lade sammes Ind- byggere slutte sig til de større Settle- menter. Jeg var kans Sendebud ved denne Lejlighed, og kom kjem efter en meget kold og farlig Rejse, under kvilken Rygtet kavde ladet mig dræbe af Indianerne.
Den følgende Vinter koldt jeg atter Skole og udførte Missionsarbejde i Settlementerne. Jeg var behjælpe- lig ved Flytningen af det offentlige Maskinværksted fra Salt Lake City til Parowan, da den saakaldte Flyt- ning paa Grund af Soldaternes An- komst fandt Sted i 1858. Fra d. 21de Maj 1858 til Selskabet kom til- bage var jeg med Wkite Mountain Expeditionen, og ved en vis Lejlig- ked'j,var jeg stedt i stor Livsfare,
Jesse Nathaniel Smiths Biografi.
103
idet jeg og en Kammerat blev om- ringet af 16 Indianere, der vilde plyn- dre os. Vi viste imidlertid Tegn til at ville slaas, hvilket blev vor Frelse. Ifølge Beskikkelse undersøgte jeg de øvre Dale, som findes ved Sevier- Flodens og Bio Virgins Udspring og indgav en Bapport desangaaende til Kirkens Historieskriver. I Febr. 1859 blev jeg valgt til Borgmester i Parowan og det følgende Foraar hjalp jeg til med Anlæggelsen af Miners- ville i Beaver County.
Medens jeg d. 12te Septbr. 1860 var beskjæftiget med Høstarbejde i Miner s ville Marker modtog jeg et Brev fra Geo. A. Smith, der under- rettede mig om, at jeg var kaldet til at gaa paa en Mission til Europa, og at Missionærerne skulde forlade Salt Lake City d. 25de s. M. I en Hast ordnede jeg mine Affærer og begav mig den følgende Dags Morgen paa Vejen til Parowan. Jeg overlod mine Forretninger i min Broders Hænder og forlod Hjemmet d. 17de. Ved Ankomsten til Salt Lake City blev jeg underrettet om, at min Arbejds- mark skulde være Skandinavien. Efter at have modtaget min Beskik- kelse og Velsignelser rejste jeg over Sletterne tilligemed 50 andre Æld- ster, som skulde paa Mission til for- skjellige Dele af Verden. Iblandt disse vare Apostlene Orson Pratt, Erastus Snow og Geo. Q. Cannon. Vi ankom til Florence efter en stræng Rejse, der varede i 40 Dage. Der solgte vi vore Kjørebefordringer og toge med den sidste Dampbaad, som gik ned ad Missouri-Floden dette Aar, til St. Joseph, hvor fra vi rejste med Jærnbanen til New York. Efter at have besøgt nogle Slægtninge paa Vejen, afrejste jeg tilligemed 14 an- dre Ældster fra New York d. 1ste Decbr. med Dampskibet „City of
Baltimore" som Mellemdækspassa- gerer, og efter 12 Dages stormfuld Rejse ankom vi til Liverpool, hvor vi meldte os hos Præsidenterne Lyman og Rich. Da jeg ikke ønskede at forlade England førend Præsident Cannon ankom, gjorde jeg en Tur ind i Landet, hvor Joseph F. og S. H. B. Smith arbejdede som Missio- nærer. Hos det amerikanske Ge- sandtskab i London erholdt jeg Rejse- pas, og da jeg ligeledes var forsynet med min Beskikkelse fra Præsident- skabet i Liverpool til at skulle ar- bejde i den skandinaviske Mission, afsejlede jeg fra London d. 1ste Jan. 1861 i Selskab med W. W. Cluff og J. P. R. Johansen. Sørejsen gjaldt Rotterdam, den nordligste Havn paa Kontinentet, som den Gang var fri for Is. Formedelst det daarlige Vejr varede det fire Dage førend vi kom over, og saa løb Damperen paa Grund i Mundingen af Floden Meuse (Maas), uagtet en ombordværende Lods havde Skibet under sin Kommando hele Ti- den. Eftersom vi havde betalt Rej- sen 20 Mile længere, ventede vi paa Højvande, men da der ingen Udsig- ter vare for Skibet at komme flot saa snart, gik vi iland med Baaden, som skulde hente Proviant. Vi ankom til Brielle, en befæstet Stad i Holland, fra Landsiden. Her talte Folket Fransk, og vi havde en Del Besvær med at gjøre os forstaaelige for Ind- byggerne. I det frygtelig kolde Vejr satte vi over Rhinens Flodmun- dinger i en Isbaad. Paa den nordre Side af nævnte Flod var Tysk (egent- lig Hollandsk) Landets Hovedsprog. Vi lejede en Karet og kjørte til Ley- den ad en meget smal Vej, der var omtrent 10 Fod højere end det om- liggende flade Land og bevoxet paa begge Sider med Træer. I Le}rden (Fortsættes paa Side 105.)
104
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste April 1884.
BOGTRYKKER F. E. BORDING.
Den 3die Februar sidstleden døde Hr. Bogtrykker F. E. Bording paa sin Bopæl i Kjøbenhavn, Danmark, i en Alder af 66 Aar. Siden 1850, da Erastus Snow og hans Medbrødre først stiftede Bekjendtskab med den Afdøde, har han, paa nogle enkelte Undtagelser nær, trykt alle de Bøger og Skrifter, som have været udgivne af de Sidste-Dages Hellige i Skandi- navien, og de forskjellige Missions- præsidenter, som have gjort Forret- ning med ham, give ham alle det Vidnesbyrd, at han var en særdeles behagelig Mand atomgaasmed, samt at han gjorde sit Arbejde godt og samvittighedsfuldt. Under vor Mis- sionsvirksomhed i Kjøbenhavn for noget over to Aar siden gav han os en Afskrift af den Del af sine Regn- skabsbøger, som vedgik hans Arbejde for Kirken, hvoraf fremgik, at han indtil d. 30te Juni 1881 havde trykt omtrent 1,840,750 Bøger og Skrifter paa Dansk og 275,600 ditto paa Svensk — ialt 2,122,350, for hvilket han havde modtaget i Betaling om- trent 100,000 Kroner. Dette var iberegnet de udgivne Tidsskrifter, ,, Skandinaviens Stjerne", „Nord- stjernan" og „Ungdommens Raad- giver". Naar man nu tillægger, hvad
der sandsynligvis har været trykt siden Juli 1881 kan man med et rundt Tal anslaa, at Hr. Bording i sin Leve- tid har leveret omtrent 2i Millioner Bøger og Skrifter til Missionskon- toret i Kjøbenhavn, hvilket samtidig kan give Læseren et Begreb om, hvad vore Missionærer i Skandinavien have udført med Hensyn til at sprede det trykte Ord iblandt Folket, thi næsten alle disseBøgerog Skrifter, der handle om Evangeliets Principer, ere blevne solgte eller bortgivne til Folket i de tre nordiske Riger. Hvem er der, som har gjort mere for deres Læres Udbredelse, og hvilket Samfund læg- ger større Iver og Oprigtighed for Dagen end de Sidste-Dages Hellige? Til nærmere Oplysning hidsættes Følgende :
Boger og Skrifter trykte hos Hr. F.
E. Bording fra Se.ptbr. 1850
til Juni 1881.
DANSKE :
Mormons Bog. . . . 8,000 Expl.
Pagtens Bog . . . .6,800 -
En Advarsels Røst . . 7,000 -
Salmebog .... 28,500 -
Evang. sande Grunds. . 5,000 -
Katekismus for Børn . . 6,000 -
Engelsk Læsebog . . 3,000 -
Det ceiestiale Ægteskab 3,000 -
Smaaskrifter, omt. . 436,700 -
„Skan. Stjerne" . 1,312,750 -
„Ungd. Raadgiver" . 24,000 -
1,840,750 Expl.
SVENSKE :
Mormons Bok. . . . 3,000 Expl.
En Varnande Rost . . 5,500 -
En Rost fran Landet Zion 7,000 -
Evang. sanna Grunds. . 2,000 -
Kateches for Barn . . 3,000 -
Sangbocker .... 12,000 -
Smaaskrifter, omtrent 137,100 -
„Nordstjernan", omt. 106,000 -
275,600 Expl.
Jesse Nathaniel Smiths Biografi.
105
JESSE NATHANIEL SMITHS BIOGRAFI.
(Foi'tsat fra
naaede vi Jærnbanen. Kulden var saa stræng, at Togene gik meget uregelmæssigt, og paa et Sted maatte vi vente i hele otte Timer paa Togets Afgang. Vi frøs en hel Del og mang- lede passende Forplejning, da vi nem- lig rejste i 3die Klasses Vogne for- medelst Mangel paa Penge. Om Af- tenen d. Ilte Jan. 1861 ankom vi til Kjøbenhavn og meldte os strax til Præsident John Van Cott. Jeg blev først udsendt til at rejse sammen med O. N. Liljen- qvist, som var om- rejsende Ældste i hele Missionen ; siden blev jeg be- skikket til at ar- bejde i C. A.Mad- sens Pastorat, der bestod af Aal- borg og Vendsys- sels Konferencer. Jeg blev meget venligt og kjær- lighedsfuldt be- handlet af Alle, som jeg kom i Berørelse med, dog i Særdeleshed af Ældste Anthon H. Lund , som hjalp mig i mine Bestræbelser for at lære det danske Sprog. Jeg forblev i denne Egn i omtrent tre Maaneder, og stiftede behageligt Bekjendtskab med mange Hellige. Derefter tilbragte jeg en Tid i Broder K. H. Bruuns Pastorat, der bestod af Fredericia og Fyens Konferencer. Medens jeg arbejdede dersteds f oer Nyhederne om Expedi- tionen mod Morrisiterne over Landet, hvilket foraarsagede betydeligt Fra- fald iblandt de danske Hellige. Jeg havde visselig stor Glæde under
Side 103.)
mit Arbejde iblandt Folket, og det var med taknemmelige Følelser, at jeg kom til Kundskab om, at min Nærværelse gav de lokale Ældster forøget Styrke og Trøst til de Hellige. Hele syv Maaneder hengik, efter at jeg havde forladt Hjemmet, inden jeg modtog noget Brev fra min Fa- milie, der syntes at tro, at jeg var rejst saa langt bort, at det ikke nyt- tede at skrive til mig.
At Rigdom og Fattigdom skulde dele Danmarks Indvaanere i to særskilte Klas- ser, var jeg for- beredt paa ; men den ejendomme- lige Klassefor- skjel, som existe- rer mellem Bor- gerne, der bebo Kjøbstæderne, og Bønderne paa Landet, forekom mig mere besyn- derlig. Borgerne vare fulde af Stolthed og Vantro, skjondt overordentlig høflige ; Bøn- derne vare et enfoldigt, gudfrygtigt Folk, som forstod den hellige Skrift og troede den. Jeg behøver næppe at tilføje, at 99 Hundrededele af dem, som annammede vort Vidnesbyrd, tilhørte Bondestanden.
Da jeg ved Juletid 1861 befandt mig i Aarhus Konference, over hvil- ken Ældste P. C. Geertsen præside- rede, blev jeg af Præsident Van Cott kaldet til Missionskontoret i Kjø- benhavn. Jeg gjorde her Studerin- gen af det danske Sprog til min sær- lige Opgave og ledsagede Van Cott
SMITH.
106
Jesse Nathaniel Smiths Biografi.
paa sine Rejser i Emigrationens Inter- esser samt overværede regelmæssigt vore Forsamlinger i Kjobenhavn,kvor der ofte vare 400 Personer tilstede.
Søndag d. lGde Marts 1862 for- klarede Præsident Van Cott i et Kon- ferencemode, der overværedes af næsten 1000 Hellige, at jeg var ble- ven beskikket af Præsident Young til at skulle være hans (Van Cotts) Eftertræder ; dette vandt Forsamlin- gens Bifald, da et enstemmigt Votum blev givet. Paa den Tid fandtes der 5157 Embedsmænd og Medlemmer i Missionen, indbefattende 9 Ældster fra Zion. Næsten Alle, som havde Midler dertil, vare emigrerede. W. W. Cluff og H. P. Lund bleve be- skikkede til omrejsende Ældster i Missionen. I Løbet af Sommeren bleve vi besøgte af Præsident Can- non og Hustru, samt Ældsterne Jo- seph F. og S. H. B. Smith, ledsaget af Patriark John Smith, der kom for at arbejde i Missionen. I Selskab med disse Brødre overværede jeg Konferencemøder i Aalborg, Aarhus og Kjøbenhavn. Jeg ledsagede og- saa Præsident Cannon og Hustru paa en Tur gjennem Tyskland, Holland og Svejts. Ved min Tilbagekomst fandt jeg, at der under min Fravæ- relse havde været en Del Pøbelopløb ved Forsamlingerne i Kjøbenhavn.
I Aaret 1862 emigrerede 1177 Medlemmer af Kirken, indbefattende 8 Ældster fra Zion, foruden Børn under 8 Aars Alderen, men vore Ar- bejdskræfter bleve atter styrkede ved Ankomsten af 4 Ældster fra Dalene i Septbr. Maaned.
Ved Hjælp af Ældste Jonas Eng- berg reviderede jeg den svenske Salmebog og lod en ny Udgave ud- gaa fra Trykken. Ligeledes revide- rede jeg den danske Lærdommens og Pagtens Bog og lod trykke en ny
Udgave af samme. „Skandinaviens Stjerne", for hvilken Ældste P. O. Thomassen var Oversætter, havde den Gang omtrent 2400 Abonnenter.
I 1863 udvandrede over 1000 Med- lemmer af Kirken foruden Børn. Hele Grenen i Hamborg emigrerede for Kirkens Midler, og jeg ledsagede Udvandrerne til Liverpool.
I Selskab med W. W. Cluff besøgte jeg de Hellige i Norge, hvor Æld- sterne C. C. N. og J. F. F. Dorius præsiderede over Konferencen. Føl- gende Eaad, som Geo. A. Smith gav mig i et Brev, fandt jeg meget nyt- tigt : ,,Hold korte Taler og korte Bøn- ner ; vær fuld af Bønnens Aand naar Du prædiker, saa vil Du altid have Held med Dig."
Jeg arbejdede for Alvor paa atfaa det arbejdende Præstedømme i Mis- sionen til at afholde sig fra Nydelsen af stærke Drikke og Tobak. Brugen af Tobak var i Særdeleshed fremher- skende i Landet. Jeg var ogsaa meget heldig med at indkassere Arv og andre Midler for Personer i Utah, fra hvem jeg havde Fuldmagt. Da vor Sag blev angrebet paa en haanlig Maade af en anonym Korrespondent i Stadens Dagblade, lod jeg indrykke flere Forsvarsskrivelser , fremsæt- tende vor Side af Sagen. Under- tiden blev jeg forfulgt paa Gaderne af Drenge, som raabte efter mig og skrege: „Mormonpræsten".
Ældsterne C. W. West og Brig- ham Young jun. besøgte Kjøbenhavn om Sommeren 1863, og i August Maaned s. A. , da Præsident Geo. Q. Cannon atter aflagde os et Besøg, led- sagede jeg ham til Sverige og Norge. Ved vor Tilbagekomst afholdtes et Generalraad i Kjøbenhavn.
Jeg underhandlede med flere Skibs- redere om at føre vore Emigranter til England ; og det lykkedes mig
Jesse Nathaniel Smiths Biografi.
107
tilsidst, med Morris og Ko., at slutte en bedre Akkort end der nogen- sinde tidligere var bleven gjort. Ældste Carl Larsen oversatte for Stjernen efter at P. O. Thomassen var emigreret i April 1863 ; senere kom Broder Mons Peterson over fra Norge og arbejdede paa Kontoret. I August Maaned ankom ogsaa fire unge Ældster fra Zion. Paa Grund af Medlemmernes Aftagende i Antal paa forskjellige Steder fandt vi det raadeligt at reducere de danske Kon- ferencer fra 9 til (3.
Staden Kjøbenhavn beviste mig gjennem dens bemyndigede Embeds- mænd den Ære at give mig Stemme- ret, et Privilegium, som jeg ikke havde eftertragtet. Skjøndt Staden paa den Tid talte over 150,000 Ind- byggere, var der kun 9138 stemme- berettigede Borgere. Denne Ret ord- nedes formodentlig efter Ejendoms- besiddelsen, og Aar sagen, hvorfor man gav mig Stemmeret, var sand- synligvis den, at jeg betalte Skat af noget Kirken tilhorende Ejendom. Jeg stemmede imidlertid ikke.
I Begyndelsen af 1864 udbrod der Krig mellem Danmark og Preussen angaaende Slesvig-Holstein Spørgs- maalet. Flere af vore unge Ældster maatte paa Grund heraf give Afkald paa Evangeliets Tjeneste og gaa i Kongens. Jeg hjalp dog flere af de Værnepligtige til at emigrere førend de bleve indkaldede. Krigen gjorde den almindelige Rejserute over Kiel og Hamborg umulig, hvorfor vi i 1864 sendte vore Emigranter via~Li- beck til Hamborg, efter atter at have sluttet Akkort med Morris og Ko. om at befordre dem. 601 Medlem- mer foruden Børn emigrerede dette Aar, og dog var der ifølge Rappor- terne 5454 Medlemmer tilbage i Mis- sionen, hvilket udviste, at Tilgangen
ved Daab holdt Skridt med Emigra- tionen.
Præsident Cannon underrettede mig om ved Brev, at jeg ved min Hjemrejse skulde overlevere Missio- nen til Samuel L. Sprague, hvilket jeg derfor gjorde. Ældste Thomas Taylor blev sendt over fra England for at være mig behjælpelig med Emigrationen. Da jeg modtog Mis- sionen var der en Underbalance af 874 Rigsdaler, men ved Indtægterne fra Salget af Bøger og Skrifter blev jeg i Stand til at betale denne Gjæld og overlade Missionen gjældfri til min Eftertræder.
Den 13de April 1864 forlod jeg Kjøbenhavn med Aarets sidste Emi- grantselskab, for at rejse hjem, men da jeg under Opholdet i Liverpool modtog Brev angaaende visse Over- trædelser, sendte Præsident Cannon mig tilbage til Danmark for at under- rette Brødrene om det Forefaldne og lade dem undersøge, hvor vidt det Onde havde spredt sig. Ældste John W. Young ledsagede mig paa denne Tur. Jeg forlod atter Kjøbenhavn d. 24de Maj og gjorde derefter i Sel- skab med Geo. Q. Cannon, John W. Young, W. W. Riter og John Sharp jun. en Lysttur gjennem Holland, Tyskland, Svejts og Frankrig.
Efter Tilbagekomsten til Liverpool begav jeg mig strax paa Hjemrejsen, idet jeg sejlede over Atlanterhavet med Dampskibet ,,Australasian". I Wyoming hjalp jeg Brødrene med at udruste Aarets sidste Vogntog ; selv rejste jeg over Sletterne i Joseph W. Youngs Kompagni. Indianerne vare fjendtlige dette Aar, og vi saa' flere Steder, hvor de havde angrebet Rej- sende og brændt Stationerne. Ved Ankomsten til Salt Lake City afgav jeg en Beretning om min Mission til Præsidentskabet, og ankom til mit
108
Jesse Nathaniel Smiths Biograei.
Hjem iParowan d. 22de Oktbr. 1864. Jeg fandt min Familie i stor Fattig- dom. Brugen af Alt hvad jeg ejede havde næppe kunnet forskaffe dem Opholdet, men jeg lejede senere en Landejendom og avlede godt.
Af de offentlige Stillinger, som jeg indehavde i de følgende Aar, vil jeg nævne, at jeg blev valgt til Regi- ments-Adj utant for Iron Militær- distrikt samt fungerede som County- skriver, og i Januar 1866 blev jeg valgt til Dommer i Countiet. I dette Aar havde vi atter Krig med Utah- Indianerne. Sevier Landet, indbe- fattende hele Egnen syd for Gunni- son, blev organiseret tilPiute Militær- distrikt, for hvilket jeg udnævntes til Oberst, og det blev min Pligt at organisere sammes Milits, hvilket jeg gjorde og indgav Rapport desan- gaaende til Hovedkvarteret i Salt Lake City. I Aarets Løb deltog jeg i sex Krigsexpeditioner, for hvilke jeg udrustede mig selv med Hest, Vaaben og andet Udstyr, uden nogen- sinde at erholde den mindste Beta- ling derfor. Det følgende Foraar bleve de sidste Settlementer i Piute Militærdistrikt forladte af Indbyg- gerne.
I 1868 forlod jeg Hjemmet for at gjøre en anden Missionstur til Skan- dinavien og blev i Salt Lake City be- skikket til at skulle præsidere over den skandinaviske Mission. Jeg- rejste i Forening med Albert Car- rington med Postvogn fra Salt Lake City til Laramie, hvor fra vi rejste med Jærnbane til New York. Efter en usædvanlig heldig Sørejse ankom vi til Liverpool, hvor vi traf Præsi- dent F. D. Richards, Ældste C. Wi- derborg og Andre. Et Raad blev afholdt, og under Drøftelsen af Emi- grationsspørgsmaalet udtalte jeg den Mening, at vi ikke burde sende flere
af vore Emigranter over Havet med Sejlskibe, men udelukkende befordre dem med Dampskibe, hvorved Døde- ligheden som Følge af smitsom Syg- dom, Søsyge og andre Lidelser kunne forventes at ville ophøre. Fra Liver- pool rejste jeg via London, Hamborg, Kiel og Korsøer til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom d. 19de Septbr. Jeg blev venligt modtaget af C. D. Fjeldsted, der var omrejsende Ældste i Missio- nen, samt af andre Bekj endte og Ven- ner. Rapporterne udviste, at der nu fandtes 12 Ældster fra Zion og 4808 Medlemmer af Kirken i Missionen, over hvilken jeg derefter præside- rede i to Aar. I dette Tidsrum gjorde Værket god Fremgang. Mange bleve døbte, og næsten 1100 Medlemmer emigrerede til Zion foruden Børn. Jeg indførte Kvartalsopgjørelse med alle Bogagenter og foretog adskillige andre Forandringer i Missionens An- liggender. Broder J. S. Peterson arbejdede paa Kontoret og Ældste Carl Larsen hjalp til med Emigra- tionsvæsenet. C. D. Fjeldsted blev Præsident for Konferencen i Norge, og Lauritz Larsen var omrejsende Ældste i hele Missionen. Præsident Carrington og Ældste L. W. Shurt- liff besøgte Skandinavien om For- aaret 1870, og jeg ledsagede dem paa et Besøg til de vigtigste Konfe- rencer.
Den 21de Juni s. A. ankom Ældste W. W. Cluff for at blive min Afløser, og jeg overleverede ham Missionen uden Gjæld, uagtet der ved min An- komst var 134:3 Rigsdaler Under- balance. Den 15de Juli forlod jeg Kjøbenhavn tilligemed i) andre Æld- ster og et Selskab Emigranter, for hvilket jeg var Leder. Vi rejste over Havet med Dampskibet „Minnesota" og havde en behagelig Rejse baade over Land og Vand. Da vi nærmede
Planeterne Mekkuu og Venus.
109
os Salt Lake City mødte vi det Første Præsidentskab , den præsiderende Biskop og andre fremragende Bor- gere, som kom ud for at byde os vel- kommen og ledsage os ind i Staden. Jeg gav en Beretning om min Mis- sion i det gamle Tabernakel, hvor jeg talte i baade det engelske og danske Sprog.
En kort Tid efter min Hjemkomst ledsagede jeg, ifølge Indbydelse, Præ- sident Young paa en Undersøgelses- expedition til Pahreah-Floden. Jeg gjorde senere Tjeneste som County- skriver og Fredsdommer, organi- serede en Forening for Kreaturtillæg og gjorde i Selskab medErastus Snow og Andre en Undersøgelsestur gjen- nem Territoriet Arizona.
Da jeg blev kaldet til at præsidere over Øst Arizona Stav af Zion, flyt- tede jeg en Del af min Familie til Snowflake, Apache County, hvor jeg sikrede mig Agerdyrkningsland. Jeg var behjælpelig med Stavens Organi- sation, og Lorenzo H. Hatch og Oscar Mann beskikkedes til mine Raad- givere. Jeg vendte tilbage til Utah og var Medlem af Utahs lovgivende
Forsamling om Vinteren 1882, efter hvilket jeg solgte min Ejendom i Parowan og flyttede til Arizona. Ved min Ankomst her til var der en saa- dan Mangel paa Levnetsmidler, at jeg fandt det nødvendigt at tage Akkort paa et Stykke Jordarbejde paa Atlantik og Pacifik Jærnbanen i Nærheden af Kontinentets højeste Punkt i New Mexiko. Siden blev jeg af Arizonas Guvernør beskikket til Countydommer. I Oktober-Kon- ferencen 1883 blev jeg kaldet til Mis- sionær iblandt Lamaniterne, og da Apostlene B. Young og H. J. Grant besøgte Arizona i Indianermissionens Interesser, ledsagede jeg dem paa deres Rejser samt under deres senere Besøg til Stavens forskjellige Settle- menter. I andre Henseender har jeg taget virksom Del i alle de Forbedrin- ger, som ere blevne gjorte i dette Nybyggerland, saasom Oprettelsen af Handelshuse, Opførelsen af Møller osv. Af organiserede Grene eller Wards i Øst Arizona Stav af Zion kunne nævnes : Snowflake, Woodruff, Taylor, Erastus, St. John, Orner, Amity, Bush Wallej^ og andre.
-«-«♦>->-
PLANETERNE MERKUR OG VENUS.
Merkur er af alle Planeter den, som er Solen nærmest ; dens Middel- afstand der fra er kun omtrent 7f Millioner geografiske Mil. Dens Afstand i Perihil er 6, i Aphel 9 i Millioner Mil ; følgelig afviger dens elleptiske Bane meget fra Cirkelfor- men. Ved den øvre Konjunktion fjærner den sig omtrent 29J Millio- ner Mil fra Jorden og nærmer sig ved den nedre Konjunktion til en Af- stand af omtrent 10 i Millioner Mil. Banens Beliggenhed afviger ikke
ubetydelig fra Jordbanens ; Merkur- banens Hældningsvinkel mod Eklip- tika er omtrent 7 Grader. Den Strækning, som tilbagelægges af Pla- neten i hvert Omløb, udgjør omtrent 50 Millioner Mil, og da dette sker i 88 Dage, saa gjennemløber den næ- sten 7 Mil i hvert Sekund. Den sideriske Omløbstid er 87 Dage 23 Timer 15 Minutter og 46 Sekunder. Merkur er sjælden synlig og van- skelig at se, fordi den altid gaar ned kort efter Solnedgang og staar op
110
Planeteene Merkur og Venus.
kort før Solopgang ^den/f j æraer sig aldrig mere end 27 f Grader fra So- len ; dette er dens største Elongation. Den kan altsaa ikke komme i Oppo- sition, til Solen, aldrig gaa gjennem Meridanen ved Midnat, og kan al- drig gaa ned eller staa op mere end 2 Timer efter eller før Solnedgang og Solopgang. I nedre Konjunktion har den en tilsyneladende Størrelse af 13 Sekunder, i øvre af 41- Sekun- der. Naar den er synlig, lyser den med en stæi'k, hvid Glans.
Merkurs Diameter er 640 Mil. 19 Merkurkugler ere saa store og 13 h Merkurkugler saa tunge som Jord- kuglen. Merkur er altsaa næsten 1 4-10 Gange saa tæt som Jorden. Gjenstande paa Merkurs Overflade tiltrækkes kun halvt saa meget som paa Jordens Overflade. Nogle af de yderst sjældne og vanskelige Iagt- tagelser af Merkurpletterne gav An- ledning til den Antagelse, at der er store Bjærgkjæder paa denne Pla- nets Overflade, som indhylles i en Atmosfære, og til Bestemmelsen af Rotationstiden til 24 Timer 5 Minut- ter. Lysvexlinger, analoge med Maanens, kunne tydelig paavises paa Merkur, om end ikke skarpt afgræn- sede. Ved sin største Elongation viser den sig næsten halvt oplyst ; i den øvre Konjunktion (svarende til Fuldmaanens Stilling) kan den ikke ses paa Grund af Sollyset; i den nedre Konjunktion er den undertiden synlig som en cirkelrund lille, sort Skive paa Solskiven ; dette Fænomen benævnes Merkurgjennemgang.
Efter hvert Forløb af 115 Dage 21 Timer (synodisk Omløbstid) træder Merkur i nedre Konjunktion med Solen. Denne Konjunktion maa ske i Nærheden af en Knude i Merkur- banen, naar Planeten skal gaa tværs over Solskiven, hverken over eller
under samme. I de første Dage af Maj og November befinder Jorden sig i sin Bane i Merkurbanens Knude- linie. Naar nu Merkur paa samme Tid træder i nedre Konjunktion med Solen, saa finder en Gjennemgang Sted. Gjennemsnitsvarigheden af en saadan Gjennemgang er 5 Timer. I hvert Aarhundrede finde omtrent 13 Merkurgjennemgange Sted. I dette Aarhundrede ville endnu to Gjen- nemgange indtræffe, nemlig d. 10de Maj 1891 og cl. 10de Novbr. 1894. Da Venus er større end Merkur og kommer Jorden nærmere, naar den er i nedre Konjunktion, saa kunne Iagttagelser af Venus i Almindelig- hed foretages med Instrumenter af ringere Styrke end de, som anvendes ved Merkurgjennemgange, og de Re- sultater, som kunne udledes af Venus- gjennemgange, have mere virkeligt Værd for astronomiske Beregninger, end Maalinger af Merkurgjennem- gange.
Venus, hvis Middelafstand fra Solen er 14 i- Millioner Mil (danske eller geografiske), har en kun lidet fra Cirkelformen afvigende Bane, som hælder 3 Grader 24 Minut- ter imod Ekliptika og gjennemløber denne Bane i 224 Dage 16 Timer 49 Minutter 7 Sekunder. I nedre Kon- junktion nærmer den sig Jorden ind- til en Afstand af 5 Millioner Mil, medens dens Afstand fra Jorden i øvre Konjunktion er 34'. Millioner Mil. Venus' Lysvexlinger ere sær- deles tydelige. I sin øvre Kon- junktion (Fuld-Venus) er den me- get nær ved Solen og derfor usyn- lig i omtrent 14 Dage. I sin nedre Konjunktion (Ny- Venus) bliver den kun synlig naar en Gjennemgang fin- der Sted, da den gaar forbi Solskiven og ses som en lille, mørk Cirkelskive L paa Solskiven. Dette finder Sted,
Nyheder.
111
medens Planeten er i sin retrograde Bevægelse (som varer 41 — 43 Dage) fra Øst til Vest. I hvert Aarhun- drede finde næppe to Venusgjennem- gange Sted. I dette Aarhundrede indtraf disse d. 9de Decbr. 1874 og 6te Decbr. 1882. For at en Gjen- nemgang kan finde Sted er det nød- vendigt, at den nedre Konjunktion sker i Nærheden af en af Banens Knuder, i et Punkt i Ekliptika, som ligger højst 1 Grad 49 Minutter før eller efter Knuden. I Nærheden af dens største Elongation (48 Grader vest eller øst for Solen), i Nærheden af „første'- eller „sidste Kvarter", vender Venus under meget gunstige Lysforhold sin oplyste Side imod os ; den skinner da i sin største Glans og er undertiden endog synlig ved høj- lys Dag. Dette indtræffer omtrent 36 Dage før og efter den nedre Kon- junktion, og en saadan indtræffer altid efter hvert Forløb af 583 Dage 22 Timer (synodisk Omløbstid). Før denne er Venus Aftenstjerne (Hespe- rus), og efter samme Morgenstjerne (Lucifer) ; Aftenstjerne fra øvre til nedre Konjunktion, og Morgenstjerne fra nedre til øvre Konjunktion. I øvre Konjunktion viser Venus sig meget lille (indtil 9] Sekunder), i nedre meget stor (indtil 65 Se- kunder).
Venus' Diameter er 1670 Mil ; føl- gelig er den næsten ligesaa stor som Jorden. Med Hensyn til den fysiske Beskaffenhed synes der at være en stor Lighed mellem Jorden og Venus. Jordens Tæthed er i Almindelighed
saa stor, at 5 Kubikfod Vand veje ligesaa meget som 1 Kubikfod Jord af Middeltæthed ; Vægtfylden af Ve- nus' Masse er 4J Gang større end Vandets. Tiltrækningskraften (Le- gemets Vægt) er paa Venus' Over- flade 85-100 saa stor som paa Jordens Overflade, og et Legeme paa Venus falder i første Sekund 13 Fod, paa Jorden 15 Fod. 129 Venuskugler veje saa meget som 100 Jordkugler, og 1 1 5 Venuskugler optage det samme Rum som 100 Jordkugler. Paa Over- fladen af Venus er der store Bjærg- kjæder og høje Bjærge ; denne Pla- net er ligesom Jorden omgiven af en Atmosfære og har, som Følge deraf, ogsaa Morgen og Aftendæmring. En Omdrejning, et Døgn, varer paa Ve- nus 23 Timer 21 Minutter. Det er for- bundet med store Vanskeligheder at undersøge disse Forhold, da de Plet- ter, der tjene som Ledepunkter ved disse Iagttagelser, ikke ere skarpt begrænsede paa Venusskiven. Iagt- tagelser paa Mars ere paalideligere og lettere at foretage.
Jordens Middelafstand fra Solen er, ifølge de anstillede Iagttagelser af Venusgjennemgangene i 1761 og 1769 og de paa disse støttede Bereg- ninger, omtrent 20 Millioner Mil. Men Iagttagelser, foretagne til andre Tider, have udvist en mindre Af- stand. Forskjellige Iagttagelser af Mars udvise en Middelafstand af 19,778,'300 Mil. Jordens fysiske Be- skaffenhed og Ejendommeligheder skulle vi udførligt omhandle senere i en særlig Afhandling.
-*«•> ►
NYHEDER.
Utah. Den lovgivende Forsamling endte sin Session sildig om Aftenen d. 14de Marts, efter at have arbejdet med Flid og Duelighed for Territoriets Interesser og vedtaget en
Mængde nyttige Love, af hvilke nogle under- skreves og andre forkastedes af Guvernøren. Denne Embedsmand nægtede iblandt Andet at underskrive Appropriationsbillen førend
112
Nyheder.
Legislaturens Medlemmer strøg et Beløb paa 50,000 Dollars, som man havde bevilget til Fuldførelsen af Deserets Universitet. — Den 17de, 18de, 19de og 20de Marts afholdtes Forhør i 3die Distriktsret (Salt Lake City) over Broder Andrew Petersen, af Wanship, Summit County, der var beskyldt for ulov- lig Stemmeafgivning. Da Sagen blev over- ladt til Jurymændene kunde disse ikke blive enige om at afgive nogen Kjendelse. — Det store Tabernakel i Salt Lake City har faaet Gasbelysning, og vil i en nær Fremtid ogsaa blive forsynet med Varmeapparater, saa at Forsamlinger vil kunne afholdes dersteds om Vinteren lige saa vel som om Sommeren. — James H . Spiking begik Selvmord ved Hæng- ning i Cedar City d. 19de Marts.
England. Man har fundet Dynamit un- der Posthuset i Birmingham og andre offent- lige Bygninger. Det er en Selvfølge, at Mis- tanken henledes paa Irlænderne og tilskri- ves politiske Ojcmed.
NAYLOR & PIKES VOGNFORRETNING. Naylor og Pike er det eneste i Salt Lake City værende Firma af sit Slags, hvis Med- lemmer alle tilhøre Kirken, og vore skandi- naviske Brødre og Søstre, som komme ind til Konference, ville ikke kunne finde noget bedre Sted til at foretage deres Indkjøb af Vogne, Plove og alle Slags Avisredskaber end hos dem. De ere Eneagenter for de be- rømte Cooper-Vogne, der ved Udstillingen i Oktober 1879 tik følgende Anerkjendelse af en Komite, bestaaende af F. Armstrong, J. li. Miller og fem andre af Territoriets dyg- tigste Landmænd: ,, Deres Komite, beskik- ket til at skulle undersøge indførte Maskine- rier, Vogne, Kareter og alle Slags Avisred- skaber paa Udstillingen, beretter, atCooper- Vognene iblandt alle andre Vogne ere, ifølge vor Dømmekraft, de, som egne sig bedst til Brug i vort Bjærgland og Klimat, hvisaarsag vi anbefale dem som saadanne til det ærede Publikum . ' ' Brødrene Naylor og Pike for- handle ogsaa Vogntømmer af det allerbedste Slags, og vi tør dristigt anbefale dem til vore Landsmænds Erindring.
BOGHANDLER JAMES DWYER er gaaet fallit og har udnævnt Horace G. AVhitney til sin Kommissær til at forestaa Fallitboets Udsalg. Paa Grund af dette for Broder Dwyer beklagelige Tilfælde, der hovedsagelig kan tilskrives det fornylig sted- fundne Salg af Bøger fra Pierces Fallitbo til overordentlig lave Priser, har Publikum nu den allerbedste Lejlighed til at kunne sikre sig gode og nyttige Bøger, da det store Op- lag af religiøse, videnskabelige, historiske og underholdende Værker samt alle andre
Slags Bøger og Skrifter, som forefindes, nu ville blive solgte til Indkjøbspris og derunder. Vore Landsmænd og Landsmændinder burde benytte sig af dette højst gunstige Tilbud og forskaffe sig saadanne Bøger, som kunne tjene dem til Oplysning og Undervisning. Stedet er, som allerede er de Fleste bekjendt, Main Street Nr. 76 S.
FIRMAET L. D. & A. YOUNG.
Iblandt Salt Lake Citys blomstrende For- retningshuse, hvis udstrakte Virksomhed og vel grundede Ry berettiger dem til vor bedste Omtale, nævne vi med Fornøjelse det vel bekjendte Firma L. D. & A. YOUNG, der driver en af de fuldstændigste og smukkest udstyrede Sko- og Støvleforretninger i Ve- sten. Lorenzo D. og Alonzo Young, Fir- maets Medlemmer ere to af afdøde Præsident Brigham Youngs Sønner, og i Samtale med de unge Herrer forleden kom vi til Kund- skab om, at de i Juni 1881 begyndte deres Forretning paa deres nuværende Sted i Main Street Nr. 44, overfor Hooper og Eldredges Blok, at de kjøbe deres Varer direkte fra Fabrikkerne og i saa store Oplag, at de kunne sælge til de allerlaveste Priser, at deres Varer ere vel assorterede og af de mest forskjellige Slags, indbefattende Mænds, Drenges, Da- mers og Børns Skotøj, fra de stærkeste og tungeste til de letteste og fineste Udgaver; de have, kort sagt, Alt, hvad der tilhører en fuldstændig Forretning af sit Slags. Kun- der ere altid sikre paa at faa den fulde Værdi for deres Penge, og naar der indestaas for Ægtheden af Varerne, er Firmaet altid an- svarligt for hvad der loves. Det er os des- aarsag en Fornøjelse at kunne anbefale Brø- drene Young til det skandinaviske Publi- kums velvillige Erindring.
SANDBERG & BURTON. Et nyt og paalideligt Firma, bestaaende af vor bekjendte Landsmand J. C. Sandberg, en af Territoriets første og mest erfarne Mø- belhandlere, samt "VVillardC. Burton og W.S. Burton, to af Biskop R. T. Burtons Sønner, har nylig begyndt en stor Møbelforretning paa South Teniple Street Nr. 108 W. De ere Mænd, som altid have været interesserede i Hjennneindustri, og deres nærværende For- maal er at understøtte samme saa meget som muligt. Det er os derfor en sand Fornøjelse at anbefale Firmaet Sandberg og Burton til vore skandinaviske Søskende.
Til Anmeldelse have vi modtaget: ,, The Herald Piet orial Annual for 1884", indeholdende en hel Del vigtige politiske, historiske og videnskabelige Oplysninger med en Mængde smukke Illustrationer. Til Salgs paa ,, Herald Office" for 50 Cents.
MOfiGENSTJEfiNEN.
Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.
Nr. 8.
Den fode April i 884.
3clie Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
[Rettelse : Efter Ordet „hvilket" i forrige Numer, Side 99, 1ste Spalte, 4de Linie fra oven, læs: „paa et Par Undtagelser nær".]
1861.
ZlONSÆLDSTERS ANKOMST.
Den Ilte Januar ankom Ældsterne Jesse N. Smith, Wm. W. Cluff og J. P. R. Johansen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion, efter en meget ubehagelig Rejse fra England. (Se Jesse N. Smiths Biografi i Numer 7.)
En Gren paa Gotland.
I Begyndelsen af Aaret lykkedes det to Ældster, som under Apost- lene Lyman og Rich' Besøg til Stock- holm i den foregaaende Oktober Maaned vare blevne beskikkede til at gaa som Missionærer til Øen Got- land, at aabne Evangeliets Dør der- steds ; de døbte først fire Personer o«; derefter flere. Om Sommeren 1861 blev en Gren af Kirken oprettet paa Øen.
Gotland er den største af de til Sverige hørende Øer og ligger 8 svenske Mil fra Sveriges Østkyst i den dybeste Del af Østersøen. Den
Side 99.)
har en Størrelse af omt. 26 svenske Kvadratmil og cirka 52,500 Ind- byggere.
Det trettende Ejiigrantselskab.
Den 9de Maj Kl. 8 om Morgenen afgik 565 skandinaviske Hellige, be- staaende af 373 Danske, 64 Norske og 428 Svenske, fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Waldemar", under Le- delse af John Van Cott, som led- sagede Selskabet til England. H. Olin Hansen rejste ogsaa hjem med dette Kompagni tilligemed Ældsterne Niels Wilhelmsen, Jens Nielsen, Gu- staf A. Olson, Saamund Gudmund- sen, C. W. J. Hecker, A. Frantzen og Andre, der havde virket i længere Tid som duelige og nidkjære Missio- nærer i den skandinaviske Mission. Efter heldig Rejse ankom Emigran- terne d. 10de om Morgenen til Kiel. Her fra gik de med Extratog til Al- tona, hvor de indtraf ved Middags- tid. I Altona bleve de delte i to Selskaber, af hvilke det ene, bestaa- ende af 400 Hellige, strax indskibede sig paa Dampskibet „Britannia" og afsejlede Kl. 3 Eftm. til Hull, hvor
114
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
det ankom d. 12te. Det andet Sel- skab blev indkvarteret i en stor Sal til næste Dag, da det afgik med Dampskibet „Eugenia" Kl. 3 Eftm. , og efter en særdeles hurtig og be- hagelig Rejse ankom det d. 13de om Morgenen til Grimsby. Kaptejn Wharton, Føreren af ,,Eugenia';, ud- viste al den Omhu for Passagererne, som de kunde ønske, medens det Modsatte var Tilfældet med Kaptej- nen paa „Britannia". Begge Af- delinger stødte atter sammen i Grims- by, hvor de indlogeredes godt og be- kvemt til d. 14de om Morgenen, da de med Extratog afgik til Liverpool, hvor de ankom Kl. 2 samme Dags Eftermiddag, og Kl. 4 bleve de til- ligemed 450 engelske og tyske Emi- granter bragte ombord paa Sejlski- bet ,,The Monarch of the Sea", det største Skib Emigranterne endnu havde rejst med. Det var ligeledes det største Selskab emigrerende Hel- lige, som nogensinde rejste over At- lanterhavet paa et og samme Skib. Den lGde om Morgenen blev Kom- pagniet organiseret af Præsidenterne A. M. Lyman, C. C. Rich og Geo. Q. Cannon, som beskikkede Ældste Jabez Woodard fra Svejts til Præsi- dent og H. Olin Hansen og Niels Wilhelmsen til hans Raadgivere. Kl. 11 om Formiddagen lettede Skibet Anker, og under tordnende Hurra- raab toges der Afsked med Brødre og Venner, som bleve tilbage. Sel- skabet blev senere inddelt i ti eller elleve Distrikter — de Skandinaviske i 7 og de Engelse og Tyske i 3 eller 4, der hver blev beskikket en Præ- sident. De ti Distriktspræsidenter vare Edward Read, John J. W. Wal- lace, Horace Pegg, P. Nielsen, S. Gudmundsen, G. A. Olson, A. G. Ømann, L. C. Geertsen, J. Fager- berg og R. Nielsen ; den sidste var
tillige Marskal for de Skandinaviske. E. L. T. Harrison var Hovedsekre- tær, medens L. C. Geertsen funge- rede som Skriver for de Danske. Under Overrejsen bleve Emigran- terne venligt behandlede af Skibets Officerer og Mandskab. Provianten var rigelig og af fortrinlig Kvali- tet, men Emigranterne havde stor Besvær med at faa Maden tillavet, thi der fandtes kun et Kjøkken til dem alle, og Turen til Madlavning kom kun omtrent o Gange om Ugen til hver Familie. De Syge bleve op- vartede med Vin og 01. Til de Voxne blev der kogt Sago, og de smaaBørn fik Mælk. Ni Dødsfald indtraf paa Rejsen fra Kjøbenhavn til New York, de fleste af disse vare Børn. 14 Par bleve ægteviede og fire Børn fødtes. Af de Gifte vare 1 1 Par Skandinavi- ske, og iblandt dem kunne nævnes A. Frantzen af Aarhus Konference og Maren Mortensen af Kjøbenhavns Konference, Saamund Gudmundsen og Ellen Marie Mørch af Brevigs Konference samt C. W. J. Hecker og Karen Marie Madsen af Vendsyssels Konference. Vejret var under hele Sejladsen temmelig gunstigt ; dog maatte Fartøjet kæmpe med betyde- lig Modvind og to Dage med Storm. Man kom ogsaa tæt forbi to store Isbjærge, hvoraf det ene var omtrent 200 Fod højt. Paa New Foundlands Banker var Skibet nær ved at over- sejle en stor Fiskerbaad (en Skon- nert), men Taagen lettede, saa at den blev reddet. Den 19de Juni ankom „The Monarch of the Sea" til New York, hvor Emigranterne bleve mod- tagne af Brødrene Jones og Williams og strax indlogerede paa Castle Gar- den. Apostel Erastus Snow, som og- saa var der for Tilfældet, talte til Skandinaverne i det danske SjDrog. Fra New York rejste Kompagniet i
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
115
to Selskaber, hvoraf det første ankom til Florence cl. 1ste Juli og det andet lidt senere. Rejseruten var omtrent den samme som Aaret forud.
Forberedelser for Rejsen gjennem Ørken bleve strax gjorte, og Alle, som ikke havde Midler til at kunne rejse over Sletterne med egen Befor- dring, kom med Kirkens Vogne, der i 18G1 for første Gang i noget større Antal bleve udsendte fra Dalen til Missouri-Floden for at hjælpe de fat- tige Hellige hjem. De fleste af de skandinaviske Emigranter, der bleve saaledes hjulpne, rejste i Kaptejn John R. Murdocks Kompagni, som forlod Florence i Begyndelsen af Juli og ankom til Salt Lake City d. 12te Septbr. De mere bemidlede Emi- granter forlode Florence nogle Dage senere end Murdocks Kompagni med omtrent 60 Vogne forspændte med Oxer. Efter at have rejst nogen Tid deltes Kompagniet i to Afdelinger, og en Ældste Porter beskikkedes til Kaptejn for det ene. Søndag Af- ten d. 22de Septbr. ankom Selskabet lykkelig og vel til Salt Lake City.
Mellem 4000 og 5000 Emigranter rejste over Sletterne til Utah i nævnte Aar. Kirken udsendte til de Fat- tiges Hjælp 200 Vogne med fire Par Oxer for hver, medbringende 150,000 Pund Mel og anden Proviant. Der- ved bleve omtrent 1900 Hellige, som ikke havde Raad til atkjøbeOxer og Vogne selv, hjulpne frem, og Flo- rence blev rømmet af alle dem, som ønskede at komme til Dalen.
Lyman og Rich' andet Besøg.
Den 20de August ankom Apost- lene Amasa M. Lyman og C. C. Rich til Hamborg for at gjøre en længere Rundrejse i den skandinaviske Mis- sion. Præsident Van Cott mødte dem i Hamborg, hvor de besøgte
nogle faa Hellige, og rejste derpaa via Kiel og Korsøer til Kjøbenhavn, hvor til de ankom d. 21de om Mor- genen. , Broder Lyman led af en Slags Inflammation i Ansigtet, men blev snart befriet derfra ved Ældste P. W. Poulsens betimelige Hjælp. Den 22de forlode Apostlene (ledsaget af Præs. Van Cott) Kjøbenhavn med Dampskibet „Dania" og ankom den følgende Dag til Aalborg. Vi ko- piere nu fra Lyman og Rich' Breve til „Millennial Star":
,,Om vor Rejse fra Kjøbenhavn til Aalborg behøve vi kun at sige, at Broder Van Cott var med os, og at vi tilbragte Natten meget behageligt i uforstyrret Søvn. Omtrent Kl. 7 om Morgenen (d. 23de) ankom vi til Aalborg, hvor Ældsterne C. A. Mad- sen og L. Larsen mødte os og bøde os velkommen samt ledsag-ede os til Sidstnævntes Bopæl. Her traf vi Ældsterne Jesse N. Smith og H. C. Hansen. I Dagens Løb havde vi Be- søg af flere Hellige, som hilsede os velkommen med et godt dansk Haand- tryk, hvilket, i Parentheses bemær- ket, er ingen betydningsløs eller lige- gyldig Handling ; thi disse Nordens ædle Folk med varme Hj ærter og mandige Skikkelser kunde blot give deres Sjæls ømmeste Følelser Luft i et kraftigt Haandtryk, der paa en umiskj endelig Maade tolkede deres ærlige og oprigtige Venskab. Spro- get tillod dem ikke at udtrykke deres Følelser for os paa anden Maade.
Dagen efter vor Ankomst til Aal- borg bleve vi forsynede med en Ka- ret, hvormed vi skulde rejse ud paa Landet, og Kl. 4 om Eftermiddagen satte vi over Limfjorden i en liden Baad, medens vor Karet og Heste færgedes over i en større. Derefter kjørte vi til Hjørring ad en meget god Landevej, gjennem et fladt og
116
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
paa sine Steder noget bølgeformigt Landskab, der har en Del Lighed med det store Vestens Prærier. Lig disse mangler det Tommer ; kun hist og her findes der mindre Klynger af Landets Bogeskove i Modsætning til det grønne Løvværk, som omgiver et betydeligt Antal af de hvide Vaanings- huse, der beboes af den fornemmere Klasse Agerdyrkere. Denne For- skjellighed var meget behagelig og tjente til at bryde den Ensformighed, som ellers vilde møde den Rejsendes Øje. Paa flere Steder, hvor Landets bølgeformige Besfaffenhed danner Højdepunkter, findes talrige runde og aflange Høje, der ligner dem, som ere saa almindelige paa visse Dele af det amerikanske Kontinent ; deres Udgravning aabenbarer ogsaa lig- nende historiske Beviser for deres Oprindelse og Brug. De vigtigste Steder i Landet staa i Telegraffor- bindelse med hverandre.
Jordsmonnets Beskaffenhed er ma- gert, naar det sammenlignes med Jorderne i Utahs Dale, og Sand ud- gjør en væsentlig Bestanddel af sam- me, hvisaarsag den Afgrøde, som det afgiver, kun tildels gjengjælder den ihærdige Jordbruger for sit haarde Arbejde og giver ham blot Midler ihænde til det Allernødvendigste. Efter en Kjøretur paa 29 engelske Mile ankom vi til Hjørring, hvor vi bleve budte velkommen af Præsi- denten for Vendsyssels Konference, Ældste Weibye, hos hvem vi fik Kvarter.
Søndag d. 25de rejste vi omtrent 11 Mile til en Gaard, der bestyredes af en Hr. Petersen ; denne havde o-odhedsfuldt overladt sin Lade til de Hellige for Afholdelse af et Konfe- rencemøde. Kl. 10 Form. vare om- trent 500 Hellige forsamlede. Der fandtes ialt omtrent 600 Hellige i
Konferencen. Broder Rich, jeg selv, Broder Van Cott og adskillige Med- lemmer af det lokale og omrejsende Præstedømme prædikede. En god Aand var fremherskende, og Udsig- terne for store Tillæg til Kirken i denne Landsdel vare meget gode. * Da Konferencen var forbi, vendte vi tilbage til Hjørring. Tidligt om Mor- genen d. 2Gde toge vi en kort Spad- sertur for at indaande den friske Morgenluft, og fra et Højdepunkt i Nærheden af Byen havde vi en be- hagelig Udsigt over det omliggende Land, der syntes at bestaa af en ud- strakt Slette, som kun afbrødes lidt hist og her af Højder eller Bakker, der laa udfoldede for vort Blik rundt om os, indtil det Hele tabte sig for Øjet imod den klare blaa Horizont i det Fjærne. Fra vor behagelige Siddeplads paa Hjørring Bakke kunde vi ogsaa se Nordsøens blaa Over- flade mod Nordvest. Vi kom tilbage fra vor Spadsertur forfrisket og i passende Orden til at kunne nyde Frokosten, som vor venlige Vært havde beredt os. Paa vor Rejse til- bage til Aalborg tilbragte vi to Næt- ter hos nogle Gaardmænd paa Lan- det, hvilket ikke var uden Interesse
* Dette Konferencemøde afholdtes i For- pagter Petersens Lade paa Tidemanshohn, en Herregaard i Taars Sogn. Syv Zions- brødre, nemlig Apostlene Lyman ogRich, Missionspræsident John Van Cutt samt Æld- sterne Jesse N. Smith, C. A. Madsen, A. Christensen ogH. C. Hansen, vare tilstede, foruden i omrejsende .Eldster, 20 Forstan- dere, omtrent 450 Hellige og 50 Fremmede. Man havde en sand Festdag. Apostlenes Taler paa Engelsk oversattes af Ældste A. Christensen paa Dansk, og vigtige Under- visninger gaves de [Hellige samt det arbej- dende .Priestedømme. Paa den Tid havde Vendsyssels Konference 'sin Blomstrings- periode. Alene ||i [det foregaaende Kvartal havde man døbt 108 Sjæle, og Alting holdtes i den fortrinligste | Orden under Præsident' -/. c. A. Weibyes vise og duelige Ledelse.
Erindring ek fra Missionen i Skandinavien.
117
for os, da det gav os Lejlighed til at faa et Indblik i Bøndernes Leve- maade, og gjøre os bekjendte med nogle af de Ejendommeligheder, som udmærker Indbyggerne i den nord- lige Del af de Danskes Rige. *
Bøndernes Huse ere meget lige- frem og simple ; i Almindelighed ere de ikke besværede med noget over- flødigt Møblement, ikke en Gang med Trægulv. Men i mange af disse Hyt- ter (hvis lave Loft bestandig paa- minder den Besøgende om, at det ikke er godt at holde Hovedet for højt), med deres smudsige og fattige Udseende, udgyder en munter og glad Venskabsaand sit oplivende Lys, og naar Senge redtes paa Jordgulvet (naar undtages et rigeligt Kvantum rent Halm) i Husets bedste Værelse, gav det den Rejsende Lejlighed til at tænke paa den simple Modtagelse, som bliver Syndernes Ven tildelt, men i Søvn kunde man snart for- glemme det simple Leje, hvorpaa han finder Hvile. Straatag bedække de fleste af Agerdyrkernes Huse ; nogle af de mere Bemidlede have Tegl paa deres Vaaninger. Det er iblandt denne haardføre og fattige Klasse at Evangeliet for Nærværende
* Den første af de to fætter tilbragte de amerikanske Brødre hos Søren Bidstrup, i Aasted Sogn, og den anden Nat hos Chri- stoffer Thomsen i Gaardsholt, Voer Sogn. Det var første Gang, at Folket i det indre Vendsyssel havde Lejlighed til at se levende Apostle, og det er en Selvfølge, at et saadant Besøg tiltrak sig betydelig Opmærksomhed, [ndvaanerne beskuede Brødrene Rich og Lyman med den største Interesse og For- undring. Mon ogsaa de virkelig vare Apostle? tænkte man. Dog var deres Nær- værelse især en sand Glædestid for de Hel- lige og deres Venner. Avisredaktørerne glemte ikke at underrette Publikum om den ,, vigtige Begivenhed", og da Brødrene se- nere ankom til Aalborg, blev det Rygte cir- kuleret og troet af Mange, at Brigham Young selv var i Staden.
vinder sine Disciple — et standhaftigt og paalideligt Element, der er vel skikket til at fremskynde det store Vestens Udvikling, og vil trives i det verdensberømte Land, under hvis Skygger Jordens Frelste skulle hvile i fuldkommen Nydelse af den Fri- hed, som Evangeliet lover Sand- hedens oprigtige Tilbedere.
Vi vendte tilbage til Aalborg, hvor vi forbleve til Søndag d. 1ste Septbr., da vi afholdt Konferencemøde med de Hellige af Aalborg Konference, der tæller 462 Medlemmer. Vi havde en god Tid, og Mødet afholdtes ude paa Landet, omtrent 4 Mile (eng. ) fra Aalborg hos Broder P. C. Chri- stensen i Nørre Uttrup.
Vi tøvede hos de Hellige i Aalborg til d. 3die Kl. 5 Eftm., da vi (Lyman, Rich, Van Cott, Jesse N. Smith og H. C. Hansen) bøde Farvel til vore kjære Venner paa Limfjordens Bred og rejste med Dampskibet „Dania" til Kjøbenhavn, hvor til vi lykkelig og vel ankom d. 4de om Morgenen, Her forbleve vi til d. 7de, da vi (Lyman, Rich og Van Cott) toge over Øresund til Malmø i Sverige, og afholdt Dagen efter et meget interessant Konferencemøde med de Hellige af Skaane Konference, der tæller 010 Medlemmer. Den 9de rejste vi tilbage til Kjøbenhavn, og d. 14de og 15de havde vi dersteds et meget behageligt og tilfredsstillende Konferencemøde. Omtrent 900 af Konferencens 1130 Hellige vare til- stede. Efter at Møderne vare slut- tede forlængede vi vort Ophold i Kjøbenhavn til d. "ilde, da vi (Ly- man og Rich) i Forening med Præs. Van Cott og Jesse N. Smith rejste med Jærnbane til Kor søer, der fra med Dampskib til Nyborg paa Fyen og videre med Karet til Odense, omtrent (Fortsættes paa Side 129.)
118
Planeten Mars og Planetoiderne.
PLANETEN MARS OG PLANETGUDERNE.
Mars, der næsten altid ses som en oplyst cirkelrund Skive og kun sjælden viser en ubetydelig Afvi- gelse fra Cirkelformen, saaledes som Merkurs og Venus' Faser, er den Planet af den indre Gruppe, hvis Af- stand fra Solen er storst. Mars' Af- stand fra Solen er i Perihil 27:], i Aphel 33} og dens Middelafstand 30? Millioner Mil. Den nærmer sig Jorden indtil 7J Millioner Mil, og dens største Afstand fra os er 53 j Millioner Mil.
Marsbanen afviger i Form betyde- ligt fra Cirklen, af hvilken Grund Kepler benyttede den til sine Under- søgelser af Planeternes Løb, og op- dagede derved Planeternes Ellipse- form. Marsbanens Hældning mod Ekliptika er 1 Grad 51 Minutter, og den fuldender hvert Omløb i 686 Dage 22 Timer, tilbagelægger altsaa næsten 34 Mil hvert Sekund, og drejer sig om sig selv i 24 Timer 37 Minutter 30 Sekunder. Den bruger 779] Dage for at naa fra en Opposi- tion til den næste, og er tilbage- løbende fra 62 til 81 Dage. Mars- ækvatorens Hældning mod Planetens Bane er 28 Grader, hvorved For- skjellen paa Mars' Aarstider bliver noget større end Tilfældet er paa Jorden. I fysisk Henseende er Mars rimeligvis den af alle Planeterne, som ligner Jorden mest.
Mars' Diameter er 882 Mil, og dens Maal paa Himmelen er mellem 25? og 3} Buesekunder, i Forhold til dens større eller mindre Afstand fra Jorden. I Sammenligning med Jor- den er dens Overflade omtrent }, dens Kubikindhold næsten $, dens Tæthed næsten |, dens Tiltræknings- kraft ? af Jordens. Mars skinner
altid med en rødlig Glands, hvoraf man slutter sig til Tilstedeværelsen af en Atmosfære. Under gunstige Omstændigheder er den den klareste af alle Stjerner paa Venus nær, kla- rere end Jupiter og langt klarere end Sirius. De mørke Pletter paa Mars' Overflade, som kun ere lidet forander- lige, vise tydelig Omdrejningstiden, Ækvators, Aksens og Polernes Belig- genhed. (Fig. 3.) Ved Polerne fin-
des der tydelig fremtrædende hvide Pletter, svarende til vore Polaregnes Sne- og Ismarker. Naar Mars' nord- lige Halvdel har Sommer, bliver den hvide Plet ved Nordpolen mindre og atter større om Vinteren. Det samme Fænomen kan iagttages paa den syd- lige Halvdel. Ved Polerne er Mars lidt fladtrykt som Jorden. Poldia- meteren er omtrent 4 Mil kortere end Ækvatordiameteren.
Mars afslutter altsaa Planeternes indre Gruppe, og i længere Afstand fra Solen træffe vi paa den anden Gruppe, 'kaldet den mellemste Grup- pe, der.bestaar af et stort Antal smaa Himmellegemer, som bevæge sig om- kring Solen. De kaldes „Planet- oider", ogsaa ,, smaa Planeter" eller „Asteroider". Den første af disse blev opdaget af den italienske Astro- nom Piazze d. 1ste Januar 1801, og
Planeten Mars og Planetoiderne.
119
indtil Nærværende har man opdaget mellem 2 a 300. I Begyndelsen gav man Planetoiderne et Tegn ; men da Antallet af nyopdagede Planetoider tiltog stærkt, blev man enig om, ikke fremtidig at anvende noget særegent Tegn, men kun at numerere Planet- oiderne i den Eækkefølge, som de bleve opdagede.
Beregnet efter deres Middelafstand fra Solen er Flora, den 8de af Pla- netoiderne, som blev opdaget, Solen nærmest og Camilla længst borte derfra. Hins Middelafstand er 43!, dennes 76 Millioner Mil. Flora kan nærme sig Mars indtil næsten 4 Mil- lioner Mil, og Camilla kan komme Jupiter nær paa omtrent 15 Millio- ner Mil.
Planetoidernes Baner afvige i Al- mindelighed betydeligt fra Cirkel- formen, og de ere alle, ligesom de storre Planeter, retløbende, for saa vidt man kun tager Hensyn til deres virkelige og ikke til deres tilsyne- ladende Bevægelse ; og hvis man tænkte sig henflyttet til Solen, vilde man bemærke en uafbrudt Bevægelse fra Vest til Øst saavel af Planet- oiderne som af Planeterne. De have en Middelhastighed af 2 a 3 Mil i Sekundet, i Forhold til deres større eller mindre Afstand fra Solen. De- res Omlobstider variere mellem 3 og 7 Aar.
Planetoiderne ere meget smaa, den størstes, nemlig Vestas Diameter er 50 Mil, Hestias kun 3} Mil. Bestemmelse af Planetoidernes Stør- relse sker ikke ved Udmaaling af Vinkler, men ved at maale Lysstyr- ken i Forhold til Afstanden fra Jor- den. Selv i de stærkeste Kikkerter vise Planetoiderne sig kun som Lys- punkter, ikke som Skiver, med Und- tagelse af Vesta, Ceres og Pallas, som under overordentlig gunstige
Omstændigheder vise en meget lille Skive.
Planetoiderne kjendes ikke paa de- des Form- eller Lysstyrke, men kun paa deres Bevægelser mellem Fix- stjernerne. Naar de nærme sig Mars eller Jupiter, saa afvige de fra deres Bane, men have selv ikke nogren kjendelig Indvirkning paa de større Planeters Løb. Man antager, at Mas- sen af samtlige Planetoider næppe udgjør en Hundrededel af vor Maa- nes Masse.
Man har ikke noget sikkert Fjend- skab til Planetoidernes fysiske Be- skaffenhed, men rimeligvis ere de dannede af lignende Stoffer, som de, der findes i Solen. Nogle Planetoider vise Foranderlighed i deres Lys- styrke, hvoraf man kan slutte sig til Tilstedeværelsen af en Atmosfære.
Planetoiderne ligge ikke alene hver- andre meget nær, men ere ogsaa sam- menslyngede i hverandre som Ringe, der ikke kunne adskilles, saaledes at flere Baner have Form af en Kjæde af Ringe, som dog ikke ere ordnede Side om Side, men have et fælles Centralpunkt. Dette Centralpunkt, som ligger i Solen, indlemmer Pla- netoiderne i Solsystemet og hentyder til deres Oprindelse.
Efter en vis Forklaring ere Planet- oiderne Resterne af en sprængt Pla- net ; efter en anden Antagelse ere de opstaaede af en af de Dunstringe, som for Myriader af Aar siden løste sig fra Solens Kugle, der den Gang var i en Tilstand af ophedet Dunst- form, og at denne Ring atter har delt sig i mange Smaadele, som i Tidens Løb da have fortættet sig til faste Legemer. Den første Opfat- telse staar i Modstrid med denKjends- gjerning, at man ikke er i Stand til ved Beregninger at aflede Planet- oidernes Baner af en fælles Bane.
120
Christian A. Madsens Biografi.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de April 1884.
KIRKENS AARSKONFERENCE
tog sin Begyndelse i Tabernaklet i Salt Lake City Fredag d. 4de April Kl. 10 Form. og varede i tre Dage. Kraftige og belærende Taler bleve holdte af Apostlene Geo. Teasdale, F. M. Lyman, Moses Thatcher, Al- bert Carrington, F. D. Richards, Lo- renzo Snow, Brigham Young, Era- stus Snow og W. Woodruff samt Præsidenterne Geo. Q. Cannon, Jo- seph F. Smith og John Taylor. Da Kirkens Authoriteter bleve fore- slaaede til Opholdelse Søndag Efter- middag blev John W. Taylor med
enstemmigt Votum anerkjendt som en Apostel til at indtage den ledige Plads i de Tolvs Kvorum. C. D. Fjeldsted blev opholdt som en af de første syv Præsidenter over alle de Halvfjerds i Stedet for afdøde John Van Cott, og Wm. B. Preston blev udnævnt til at indtage afdøde Ed- ward Hunters Plads som Kirkens præsiderende Biskop. 94 Ældster bleve kaldede til at gaa paa Mission tii forskjellige Dele af Verden. Af disse skulde 29 gaa til Storbritan- nien, 7 til Skandinavien, nemlig Chri- stian F. Olsen fra Hyrum, Waldemar Petersen fra Salt Lake City, Peder Mikkelsen og Peter P. Dyring fra Manti, James Nilson fra Brigham City, James Olson fra Logan og Niels Petersen Clove fra Hillsdale, 41 til de Forenede Stater, 3 til Svejts og Tyskland, 6 til New Zealand, o til Sandwich-Øerne og 3 til Indianer- Territoriet. Vejret i Konference- dagene var særdeles godt og behage- ligt, og alle Møderne vare godt be- søgte. De i Tabernaklet nylig an- bragte Varmerør vedligeholdt en pas- 1 sende Temperatur hele Tiden.
CHRISTIAN AUGUST MADSENS BIOGRAFI.
Ældste Andrew Jenson.
Min kjære Broder ! De hellige Gaver, hvormed Herren har velsig- net og beredt Mange, og næsten uden Undtagelse for at lette Modtagelsen af Evangeliets Vidnesbyrd, forbliver i de Helliges Hjærter en vedvarende Paamindelse om, at det var Herren, som satte os i Stand til at kunne modtage Evangeliet, og at naar det kom til os ved hans Tjenere, vare vi forberedte derpaa og hilste det med Glæde. Herren tilkommer Taksigel- sen og Æren. Amen.
Derfor, hvad som helst jeg ihu- kommer eller har nedskrevet af mit Livs Historie, som indeholder et Vid- nesbyrd om Herrens kjærlige Forsyn, vil jeg efter min bedste Evne med- dele i denne Skrivelse.
Den 23de Juli 1822 blev jeg født paa Højgaard, to danske Mil nord for Kjøbenhavn i Danmark. Da jeg var fire Aar gammel lærte min Moder mig at bede til Herren. Jeg erin- drer en Aften, da hun bøjede sig ved
mit Leje for jeg havde
at bede med
mig,
at
en meget stor Glæde for-
Christian A. Madsens Biografi.
121
bundet med Bønnen, og Erindringen derom er endnu vel bevaret i mit Sind. Hvad eller hvordan det var, véd jeg ikke bestemt, men den over- ordentlige Glæde vedblev i min Erin- dring som et Lys paa min Sti, og op- muntrede mig fra den Tid af til at søge Herren i Bøn.
I min Skoletid førte jeg en Dagbog, som begyndte med en Bøn til Abra- hams, Isaks og Jakobs Gud. Jeg erindrer, at paa den Tid gjorde Læs- ningen om ,, Joseph og hans Brødre" et varigt Indtryk paa mig ; ja det blev til mig en udvalgt Læsning, som jeg ofte tyede til for Opbyggelse.
Omtrent 15 Aar gammel sendte min Fader mig til et større Landbrug for bedre at lære Jorddyrkning og Avlsbrug. Paa den Tid begyndte jeg at tørste efter Kundskab om Her- rens Veje. Usikkerhed derom be- kymrede mig og gav mig Skrupler, under hvilke ikke sjælden endog Frygt for Fortabelse tog mig i Be- siddelse med en Magt, som om den skulde ødelægge mig. Men afvex- lende blev jeg styrket ved Indfly- delse fra den gode Kilde. En Nat vaagnede jeg og saa' en Person staa- ende i en bøjet Stilling over mig, hvorved jeg følte mig meget trøstet og opmuntret. Jeg troede, at det var en god Aand, som vaagede over mig. Men mine religiøse Skrupler vedbleve, og en vis Aften da jeg alene paa mit Værelse led af større Sindsbevægelser end nogensinde før og syntes, at det var mere end jeg kunde udholde, bad jeg oprigtigt til Herren om at befrie mig fra Byrden, som plagede mig. Henimod Midnat faldt jeg i Søvn, træt paa Legeme og Sjæl ; da jeg atter vaagnede, følte jeg stor Glæde.
Paa den Tid, eller noget efter, læste jeg Benjamin Franklins Liv og
Levnet samt andre Værker om de nordamerikanske Nybyggere. Ikke skal jeg forsøge paa at beskrive de Sjælsgav.er, som bleve mig givne i Forbindelse med Læsningen af disse Værker. Jeg blev paavirket af en profetisk Sindsstemning, som alt imellem lyder i min Sjæl — • en Gjen- klang af Glædens Nydelser, som sprudler i Inderlighedens ubeskrive- lige Lyksalighed fra de evige Boli- ger. Det var dog ikke alene Læs- ningen af disse Værker, som bragte denne lykkelige Sindsstemning, men, som jeg nu forstaar det, var det Ga- ver fra Herren, forbundet med Læs- ningen, for at berede mig for det Tilkommende, samt for at give mig et Vidnesbyrd om Herrens kjærlige Forsyn.
For en Tid indtil jeg blev omtrent 20 Aar gammel havde jeg stor Ag- telse for denne Verdens Storhed og Herlighed ; og jeg begyndte alvorligt at tænke paa, hvorledes jeg kunde vinde Indflydelse iblandt Menne- skene ; til at begynde med, i min Omgangskreds. Forskjeliige poli- tiske Ledere, som paa den Tid op- traadte i Skandinavien, vare mig Mønstre til Efterfølgelse. Paa den Tid var jeg Forvalter paa General- adj utant Kammerherre Fensmarks Landejendom (Farumgaard). Denne Mand inspirerede mig ikke alene med denne Verdens Ambition, men ind- trængende overbeviste han mig om, at Storhed og Verdens Anerkjendelse gik Haand i Haand med Moralitet og en ædel og højsindet Fremgangsmaade. Han begejstrede mig med hvad en kortsynet Verden kalder ædel Stolt- hed. Jeg studerede Agerbrug, In- dustri, Statsøkonomi og Politik af de bedste skandinaviske og tyske Vær- ker med megen Flid, og da jeg havde megen Fremgang i næsten Alt hvad
122
Christian A. Madsens Biografi.
jeg foretog mig, syntes jeg i mine Ungdomsforhaabninger at kunne se Verden aabne sig for mig. Jeg bad sjældnere til Herren, tænkte mindre paa ham og mere paa Verden og blev indsnæret i Dyrkelsen af denne Ver- dens Gud, samt higede efter dens glimrende Herlighed. Jeg bojede mig med megen Ærefrygt for Alt, hvad der havde denne Verdens An- erkjendelse. I Sandhed! jeg kan sige, at jeg allerede i denne unge Alder tilnærmelsesvis vidste hvad det var at tilbede Verdens Afguder.
Men Herren i sin Naade kaldte paa mig igjen. Det mærkeligste Tids- punkt i min Levetid, før jeg annam- mede Fredens Evangelium, indtraf just efter nævnte Tid, da jeg næsten var tabt i Verdens Dyrkelse. Det er vanskeligt for mig at beskrive, hvor- ledes Herren nu begyndte at haand- tere mig ; men at jeg var en Gj en- stand for hans kjærlige Opmærksom- hed, ydmyger og inspirerer mig med Taknemmelighed indtil denne Dag. Ligesom jeg hidtil syntes at have været i Stand til at kunne udføre næsten Alt, hvad jeg foretog mig, saaledes syntes jeg nu at være kraf- tesløs til at udføre Nogenting. Jeg véd, at denne min nye Prøvetid be- gyndte med Træthed paa Sjæl ogLege- me samt Ulyst til Alt ; jeg var klagmo- dig, forsagt og tilnærmelsesvis tilin- tetgjort. Paa den Tid faldt Søren Kir- kegaards Skrifter ,, Enten — Eller" og „Stadier paa Livets Vej" i mine Hænder. Det Første bragte mig dy- bere ind i Sorgens og Fortabelsens Nat ; det Andet gav mig maaske Ad- spredelse. Men i dette Fortabelsens glædeløse, mørke og trættende Ens- formighedens Øde, da Haabløsheden syntes at tage mig i fuld Besiddelse, blev jeg saa at sige overrasket af andre Beviser paa Herrens Miskund-
hed, ved ganske nye og uventede Paavirkninger. Men, som sagt, det er vanskeligt for mig at beskrive hvorledes disse kom ; og medens jeg oplevede dem, kjendte jeg dem ikke ; kun Pagtens Børn, som have oplevet dem, kunne forstaa det. Jeg saa' Verdens Herligheds Fald og JJnder- gang samt Babylons Forvirring, dei næsten satte alle menneskelige Ind- retninger i Staa ; Menneskenes Fore tagsomhed blev umuliggjort ; Jærn- baner, Søfart og Industri standsede ; Uorden, Kaos, Anarki, Vold, Plyn- dring og Grusomhed herskede. Jeg saa' denne Verdens Kegjeringers Storhed og Magt tilintetgjort samt Verdens endelige Undergang. Alt dette var ikke Syner saaledes som man læser dem ud af en Bog ; thi med dem fulgte ikke alene en Virk- ning af Sorg og Angest, men ogsaa legemlige og aandelige Smerter, i hvilke jeg oplevede profeti- ske, kommende Begivenheder. Un- der dette blev jeg paa en eftertryk- kelig Maade helbredet i en høj Grad, om ikke aldeles, fra Verdens Afguds- dyrkelse.
Kammerherre Fensmark troede, at jeg havde en sammensat Legems- og Sjælssygdom og foreslog mig, at jeg skulde rejse udenlands, hvorfor jeg den Sommer gjorde en Tur til Tysk- land og Belgien. Det var nu klart og tydeligt for mig, at min Agtelse for og Dyrkelse af denne Verdens Storhed var omtrent forbi ; mit Sind fængsledes af et misantropisk Blik paa Tilværelsen. Politisk var jeg bleven Demokrat og var overbevist om, at Profeten Samuel havde Ret, da han disrekommanderede Konge- magten til Israels Børn. Jeglvttede ofte med stor Interesse til min Fa- ders Udlæggelser af Johannes Aaben- baringer, og hans Forventninger om
Christian A. Madsens Biografi.
123
deres Opfyldelse i en nær Fremtid, endogsaa i hans Levedage. Jeg tænkte nu oftere paa Herren og be- kymrede mig mindre om Verden.
I 1846 rejste jeg til Sverige, og i 1848 og 49 deltog jeg som Frivillig i den dansk-tyske Krig, hvorfra jeg kom tilbage til Sverige, og Verden begyndte da igjen at friste mig. Jeg bad i Regelen til Herren paa et der- til bestemt Sted hver Aften før jeg gik til Hvile. Jeg bad hojt og inder- ligt, at han vilde bevare mig fra Ver- dens Tillokkelser, som nu baade po- litisk og socialt dog fristede mig min- dre end tidligere. Saaledes levede jeg i Stilhed (som Bestyrer af et af Kammerherre Hallenborgs Godser i Skaane) indtil Efteraaret 1853, da min Fader besogte mig, hvilket blev det vigtigste Vendepunkt i min Livs- historie.
I 1852 og 1853 underrettede min Moder mig forskjellige Gange om, at Fader havde antaget en ny Religion, kaldet „Mormonismen". I Somme- rens Løb blev jeg besøgt af en Mand (Ældste Winberg), som ønskede Underretning om min Fader — om jeg havde hørt fra ham, og om jeg vidste, naar han vilde komme over fra Kjobenhavn for at besøge mig. Jeg lovede at lade ham vide, naar min Fader kom, dersom han vilde give mig sin Adresse. Hertil gav han mig intet Svar, men tog Afsked. Jeg erindrer, at jeg betragtede Bro- der Winberg nøje, fordi jeg formo- dede, at han var et Medlem af det samme nye Religionssamfund som Fader.
Min Fader besøgte mig i Oktober 1853, og jeg var meget glad ved hans Ankomst; jeg havde en profetisk Forudfølelse af, at han havde noget Godt og af stor Vigtighed at bringe mig. Jeg gav nøje Agt paa hans
Udseende og Adfærd. Hans Blik var klart og mere bestemt end tid- ligere, og der var en stor og tiltræk- kende Forandring i hans Ansigtsud- tryk. Der hvilede over samme et stille, tilfreds og lykkeligt Smil, som var meget indtagende og gjorde mig videbegjærlig efter at kjende Aar- sagen til Forandringen. Under de første Dage af hans Besøg rejste vi omkring og besøgte Naboer og besaa' Godset. Der var ingen Tale om Reli- gion. Min Faders forandrede Ud- seende og Adfærd gjorde mig meget begj ærlig efter at vide og forstaa, hvordan denne Forandring var af- stedkommet. Den anden Morgen efter hans Ankomst kom jeg ind paa hans Værelse og fandt ham læsende i religiøse Skrifter og Traktater, hvor- med Bordet var bedækket. Jeg læste Titlen paa nogle af dem og saa', at det var Mormonskrifter. Jeg bad ham at bevare dem godt, saa at Ingen skulde se dem her, fordi der fand- tes nogle „Mormoner" i Nærheden (Sjonabacks Gren), som vare an- sete for meget foragtelige Menne- sker. Fader pakkede strax Skrif- terne ned i sin Kuffert, og vi gik til Frokost. Men min Videbegjærlighed tiltog, og efter ethvert besvaret Spørgsmaal forøgedes Begj ærlig- heden efter at vide mere.
Efter at have været med Fader ude i Besøg den følgende Dag, spurgte jeg ham om Aftenen, om han var optaget i Mormonsamfundet. Da han havde besvaret mit Spørgsmaal, vil det være vanskeligt for mig at beskrive, hvad der foregik i mit Sind. Som jeg nu forstaar det, saa var der en Strid i mit Indre mellem Løgn og Sandhed ; der var en Modsigelse imellem Vid- nesbyrdet i min Faders Udseende og hvad jeg havde hørt af Andre om de Sidste-Dages Hellige — de berygtede,
124
Christian A. Madsens Biografi.
uværdige og fordærvede „Mormoner". Var min Fader blevet bedraget ? Var han paa sin gamle Alder blevet en Lettroens Bolt? Men hvordan kom da det ophøjede Sjælsudtryk i hans Aasyn? Kunde Saadant være en Frugt af bedragerisk Indflydelse? Umuligt. Jeg kj endte Intet i min Tilværelse af et saa uensartet Resul- tat mellem Aarsag og Virkning. Efter en lang Taushed, under hvilken Fa- der betragtede mig med en venlig, selvbesiddende Sikkerhed, der var baade meget veltalende og overbevi- sende, var mit første Spørgsmaal til ham : , ,Har Du i , , Mormonismen' ' er- faret „den Guds Kraft til Salighed", som Bibelen vidner om, at Kristi Evangelium besidder?" Fader be- svarede dette Spørgsmaal meget til- fredsstillende. I mine Bønner havde jeg ofte adspurgt Herren om, at hvis noget dødeligt Menneske kunde op- naa det „Højeste", kunde dajegop- naa det? Og mit Sind hvilede dun- kelt paa det Skriftsted: „Evangeliet er en Guds Kraft til Salighed for alle dem, som tro" ; fordi jeg i min Erfaring havde lært, at om jeg skulde kunne opnaa hvad jeg dunkelt tænkte var det „Højeste", behøvede jeg Kræfter, som jeg endnu ikke var i Besiddelse af. Efter at Fader til- fredsstillende havde udlagt dette Skriftsted for mig og baaret Vidnes- byrd til dets Sandhed, vedbleve vi indtil Klokken var fire om Morgenen at tale om Evangeliet og Guds Higes Oprettelse paa Jorden i disse sidste Dage. Førend jeg gik til Hvile er- klærede jeg til Fader, at jeg troede hans Vidnesbyrd og vilde indgaa i Pagten ved Daab til Syndernes For- ladelse. Fader græd af Glæde og meddelte mig, at Herren havde forud givet ham den Forvisning, at jeg vilde annamme Evangeliet.
Den følgende Vinter var mig en Glædens Tid. Jeg drak af Sand- hedens rene Kilder. Aabenbaringens Lys skinnede i min Sjæl med den ubeskrivelige Tilfredshed, som kun kjendes ved Nydelsen deraf. Jeg blev døbt i Kjøbenhavn d. 16de April 1854 af Ældste O. N. Liljenqvist, og modtog Haandspaalæggelse Dagen efter af Præsident John Van Cott og Fader.
Mit første Embede i Kirken var Skriver i Sjonabåcks Gren. I Maj Maaned 1854 blev jeg ordineret til Præst, og i den følgende Oktober til Ældste. Jeg forblev i min Stilling paa Kammerherre Hallenborgs Gods (Rydgaard) til Oktober 1855. Ind- til den Tid prædikede jeg Evange- liet i Omegnen hemmeligt og døbte Mange. Vi holdt Forsamlinger om Natten i Huse og i Skove, som vi bedst kunde, og havde mange glæde- lige Timer. I November 1855 blev jeg kaldet til omrejsende Ældste paa Sydsjælland, og i Februar 1856 blev jeg beskikket til Præsident for Stock- holms Konference, men blev lands- forvist i Maj samme Aar. De Om- stændigheder, som syntes at have foranlediget min Landsforvisning, vil jeg nævne i Korthed. De første Troende, som ble ve døbte efter min Ankomst, vare iblandt Kongens Hof- folk ;foruden de Døbte var der Andre, som troede, hvilke foraarsagede ikke liden Opvækkelse paa Slottet. Jeg følte advaret og blev paamindet om at være forsigtig, men Flere, som vare ansatte paa Slottet, bleve til- lagte Minigheden, og det hemmelige Politi begyndte at vise os særdeles Opmærksomhed. De overværede vore Forsamlinger og vogtede mine Foretagender, men vare høflige og artige i deres Adfærd. Jeg tillige- med Ældsterne Cederstrøm og Ømann
Christian A. Madseks Biografi.
125
bleve kaldede til et privat Møde med Statholderen, og vi bleve hver for sig adspurgte om vor Tro og vore Religi- onsøvelser. I det sidste Møde blev der givet mig 10 Dage til at gjøre mig rejsefærdig i, men ved Anmod- ning blev det forlænget til 1G Dage. Jeg blev affordret mit Æresord paa, at jeg frivilligt vilde adlyde min Dom, uden at noget Politi behøvede at følge med mig fra Stockholm til Kjøbenhavn, hvor til jeg ankom d. 18de Maj. Jeg vedblev at præsidere over Stockholms Konference indtil d. •20de Aug. 1856.
Den 14de Septbr. blev jeg af Præ- sident H. C. Haight beskikket til at arbejde som Pastor i Fyens, Frede- ricia, Aalborg og Vendsyssels Konfe- rencer. I denne Mission tilbragte jeg nogle af de glædeligste Dage af min Levetid. Herrens Aand arbej- dede meget iblandt Folket. Evan- geliet blev prædiket med Niclkjær- hed ; de omrejsende og præsiderende Ældster arbejdede med Trofasthed i Herrens Vingaard. Høsten var stor, og mange gode Sjæle bleve indlem- mede i Kirken. Allerede min Rap- port af 28de Maj 1857 udviste, at siden d. 14de September 1856 vare over 500 Sjæle blevne tillagte Menig- heden, og 24 nye Grene blevne or- ganiserede i Pastoratet. Fra den Tid og indtil jeg blev løst fra min Mission d. 26de Jan. 1858, med Til- ladelse til at emigrere til Zion, var der fremdeles en rig Høst af Sjæle, uden at jeg bestemt kan angive An- tallet af Indlemmede i Kirken ved Daab. Under vor Hjemrejse vare vi paa Overfarten fra Bremerhafen i en Orkan paa Nordsøen i 3 i Dage og Nætter, og paa Grund af Kulmangel maatte vi gaa tilbage til Bremer- hafen, hvor min elskede Hustru Anna Louise døde og blev begravet. Vi
vare ialt 75 Hellige i Kompagniet fra Skandinavien, under Anførsel af Ældste Iversen fra Pleasant Grove. Den Ilte Marts forsøgte vi atter at gaa ucl, men maatte vende tilbage igjen formedelst Is. Den næste Dag kom vi igjennem Isen og naaede Hull d. 14de og Liverpool d. 15de. Den 18dc gik vi ombord paa Skibet „John Bright", d. 22de løftede vi Anker, og d. 24de April ankom vi til New York. Iowa City naaedes d. 1ste Maj. Jeg tilligemed 13 andre Brø- dre gik over Sletterne med General H. S. Eldredges Kompagni ; han førte os igjennem med Duelighed og Forsigtighed i 37 Dage. De fleste af de andre Emigranter gik med Kap- tejn Homers Kompagni nogen Tid efter. Vi, som rejste med Eldredges Kompagni, arriverede i Salt Lake City d. 9de Juli 1858. Homers Kom- pagni ankom til Staden d. 6te Oktbr. Efter vor Hjemkomst bleve Anna Maria Sørensen og Maria Christen- sen beseglede til mig. Maria Chri- stensen døde samme Efteraar af Bjærgfeber. Min Hustru Anna blev ogsaa angrebet af samme Sygdom og var Døden nær, men blev oprejst i nogle f aa Minutter ved Herrens Kraft. Præsident Young forpagtede mig et Stykke Land paa Kirkens Landejen- dom i Nærheden af Salt Lake City. Den 22de Januar 1859 blev jeg ordi- neret til en af de Halvfjerdsindstyve og fik Plads i det 57deKvorum. Jeg arbejdede som Lærer i det 10de Ward, under Biskop Pettegrew, fra d. 18de Decbr. 1858 indtil jeg blev kaldet i Konferencen den 6te April 1860 til at gaa paa Mission til Europa. I For- ening med andre Ældster begyndte jeg Rejsen fra Mill Creek d. 26de April. Joseph W. Young var Kap- tejn, Joseph Woolley Vognmester, og jeg blev kaldet til Kapellan for
126
Christian A. Madsens Biografi.
Selskabet, der bestod af omtrent 40 Missionærer og 22 Vogne med fire Par Oxer for hver Vogn. Dette var det første Forsøg paa at sende Emi- grationsvogne her fra til Florence og tilbage igjen samme Sommer, med- bringende Emigranter. Vi naaede Florence, efter en heldig Kejse, d. lste Juli og St. Louis d. Gte. I Sel- skab med Brødrene Dorius og Lund ankom jeg til New York d. 18de Juli. Vi forlode New York d. 3die August, ankom til Liverpool d. 26de s. M. og til Kjøbenhavn d. 3clie September. I den irske Kanal bleve vi d. 25de August overfaldne af en Orkan, som truede med at ville kaste os paa Klip- perne ved den walesike Kyst ; men efter at nogle Ældster havde bedet til Herren, lagde Stormen sig. Det samme Skib (,,Middlesex") forliste under dets næste Overrejse paa samme Sted ; men da var der ingen af Israels Ældster ombord.
Den 26de August blev jeg tillige- med Brødrene Dorius af Ephraim, S. Christoffersen af Manti, H. P. Lund af Salt Lake City, H. C. Han- sen af Plain City og K. H. Bruun af Nephi beskikket af Præsidenterne Ly- man og Rich til at gaa til Skandinavien, hvor vor elskede Broder John Van Cott præsiderede anden Gang. Han beskikkede mig igjen til at arbejde som Pastor i Aalborg og Vendsyssels Konferencer, og d. Ilte September var jeg i min Arbejdsmark, hvor jeg fandt Brødrene J. C. A. Weibye og Rasmus Nielsen som Konference- præsidenter samt et Antal andre Æld- ster, som visselig ikke sov paa deres Post ; her tilbragte jeg atter en kort Tid af mit Liv i den glædeligste Be- skjæftigelse, som en Israels Ældste kan have, nemlig at prædike Sand- hedens Evangelium og bringe Sjæle ind i dets Net. Afdøde Ældste A.
Christensen fra Brigham City assi- sterede mig i denne Mission. Her- rens Aand arbejdede meget paa Fol- ket dersteds, hvor jeg blev igjen hil- set og budt velkommen af mange gamle Venner fra min tidligere Mis- sion i samme Arbejdsmark. En god, flittig, virksom, venlig, ydmyg og nidkjær Aand existerede iblandt de Hellige, og Interessen for Herrens Værks Fremme og Udbredelse var stor. Præstedømmet fra Konference- præsidenterne til Diakonerne udviste en overordentlig Virksomhed og In- teresse for Guds Riges Fremme, ved hvilken de sikrede dem et Forraad af Velsignelser, der vil blive ihukommet af ham, som uddeler til Enhver efter sine Gjerninger ; ja endog Søstrene gik igjennem Byerne paa Landet, fra Hus til Hus, og udspredte Kirkens Skrifter i stor Mængde. Den vel- villige og kjærlighedsf ulde Aand, der herskede iblandt de Hellige, var en sand Afspejling af den Aand, som besjælede vor elskede og nu heden- gangne Præsident John Van Cott. Jeg véd, at de Hellige, som kjendte denne Mand, bevarer ham i glædelig Ihukommelse. Det var i Sandhed en Glædens Tid, en Herrens Besøgel- sesdag for den skandinaviske Mis- sion, som til mig ere Glanspunkter i mit Livs Erindringer, paa hvilke jeg skuer tilbage med megen Tak- nemmelighed til Herren.
Den ualmindelige Fremgang, som Herrens Værk havde i disse Aar, kan ses af de statistiske Rapporter. I Tidsrummet mellem d. Ilte Septem- ber 1860 og d. 5te April 1862 bleve alene 814 Sjæle tillagte Aalborg og Vendsyssels Konferencer, og der emi- grerede 652. Den 5te April blev jeg af Præsident John Van Cott beskik- ket til at samle de udvandrende Hel- lige fra Jylland, og bringe dem pr.
Christian A. Madsens Biggrafi.
127
Dampskib over Kiel til Hamborg. Den 8de April ankom jeg til Ham- borg med 732 Emigranter. Præsi- dent Van Cott havde her samlet dette Aars skandinaviske Emigration, be- staaende af 155G Sjæle. Han lejede i Hamborg fire store Sejlskibe, som bleve bekvemt indrettede, og de vare forsynede med udmærket god Pro- viant til at bringe vore Emigran- ter til New York. Det mislykke- des imidlertid Præsident Van Cott at leje et engelsk Dampskib, som skulde have mødt os til den Tid i Hamborg. Om det havde ankommet i rette Tid, vilde det have blevet det første Dampskib til at bringe et større Kompagni af de Hellige over Havet. Vi traf Præsident Van Cott i Ham- borg ved vor Ankomst d. 8de April, og samme Dag blev jeg beskikket til at gaa ombord paa Skibet , , Franklin' ' med omt. 400 af vore Emigranter og blive deres Leder til Florence. Ældste O. N. Liljenqvist blev beskikket til Anfører paa et andet Skib, H. C. Hansen fra Plain City paa et tredie, og S. Christoffersen fra Manti paa et fjerde Skib. Vi lettede Anker d. 15de April. Under Overrejsen bort- reves en Del smaa Børn af Meslin- gerne, som vare blevne bragte om- bord uden Ældsternes Vidende, Vi ankom til New York d. 29de Maj, forlod denne Stad d. 31te og ankom til Florence cl. 9de Juni. General Eldredge var dette Aars Emigrations- agent. Vi nød en udmærket Behand- ling af Jærnbaneembedsmændene, som maatte bruge megen Forsigtig- hed og Omhu, for at føre os sikkert gjennem den Del af de vestlige Sta- ter, hvor Oprørskrigen den Gang hærjede Landet.
I Florence assisterede jeg vor el- skede og nu hedengangne Broder Joseph W. Young med at udstyre
Emigrant - Kompagnierne for Slet- terne. Paa den Tid var der omtrent 6000 Emigranter i Florence. Ældste Joseph W. Young beskikkede mig d. 13de Juli til Kaptejn for 45 Emi- grantvogne. ÆldsteLiljenqvists Kom- pagni, saa vel som mit eget, bleve hædrede med at have Ældste John Van Cott til vor Overopsynsmand, saa vi igjen havde den Glæde at blive under hans ædle og vise Ledelse. Vi forlode Florence d. 15de Juli, og efter en meget heldig Rejse arrive- rede vi d. 23de September i Salt Lake City.
I Overensstemmelse med Præsi dent Youngs Raad rejste jeg, efte^ at have gaaet gjennem Herrens Hus med Helene Einarsen, til Gunnison. Her begyndte jeg strax at opdyrke mig en Landejendom, og under mit Ophold her har jeg været hædret med mine Brødres Tillid, idet jeg har be- klædt næsten alle saadanne civile osr militære Tillidsposter, som et County har at give til sine Medborgere. Jeg har saaledes fungeret som Fredsdom merNotariusPublikusJJdvalgsmana, Postkommandant og Stabschef for Brigaden ; og i kirkelig Henseende har jeg været Medlem af Højraadet og territorial Hjemmemissionær, ind- til jeg i Maj 1877 blev indsat som Biskop her i Gunnison. I alle disse Stillinger har jeg lært Noget om Nød- vendigheden af at holde sig nær til Herren, og jeg haaber at have er- hvervet mig de Helliges og Herrens Tjeneres Tillid og gode Villie.
Nu er Tiden kommen, da vor Be- kjendelse skal prøves, og vi have nu Lejlighed til at vise, om vi ville holde alle Zions Love, om vi frygte Gud mere end Mennesker, om vi ville gaa fremad til Fuldkommenhed og gjøre vor Udvælgelse sikker. I Alt glæde vi os i alle Tings Gjenopret-
128
Nyheder.
telsestid, og se i længselsfuld For- ventning- fremad til Herrens anden Tilkommeise, vidende, at han ikke forhaler sin Gjenkomst, men til den
bestemte Tid vil han komme, fulgt af sine mange Tusinde Hellige. Deres ydmyge Broder
C. A. Madsen.
NYHEDER.
Utah . Den verdensberømte Adelina Patti tilligemed det hende ledsagende Opera-Sel- skab sang i Tabernaklet i Salt Lake City d. lste April. — Patriark John Rowberry døde af Iljærtesygdoni d. 4de April paa sin Bopæl i Tooele, Tooele Co.
Washington, D. C. En Ansøgning fra Utahs lovgivende Forsamling, i hvilken Terri- toriets sande Tilstand og Guvernørens slette I landlemaade forklaredes, blev d. 27de Marts forelagt Senatet.
Ohio. Forbitrelsen over en Mordsag i Cincinnati udartede sig d. 28de Marts til en almindelig Opstand mod Politiembedsmæn- dene og Militæret, hvis Hjælp tilkaldtes. I liere Dage var Staden i en fuldkommen Op- rørstilstand, og tiere Skjærmysler fandt Sted, under hvilke omtrent 50 Mennesker bleve dræbte og flere hundrede saarede. Raad- huset nedbrændtes af Pøbelen.
Kentucky. En Cyklon anrettede stor Skade i Kentucky, Tennessee og Ohio d. 25de Marts.
New York. Madame Anna Bishop Schultz, den i sin Tid verdensberømte Sangerinde, døde i New York d. 25de Marts. For nogle Aar siden besøgte hun Salt Lake City.
Sverige. I Skaane er der for nylig gjort, et meget interessant Fund af Oldsager ved Udgravningen af et Vandbasin i Nærheden af Esløf. En overordentlig stor Mængde Gjenstande forarbejdet af Sten — saa mange, at der er nok til at rumme et ret anseligt Museum — er opdaget. Man antager, at den Folkestamme, der boede omkring Esløf for tre a fire Aartusinder tilbage, har drevet en Industri med at fabrikere Værktøj, Vaaben, Ornamenter osv. af Sten. Fundet er saa meget mere mærkeligt, som Flertallet er lavet af en næsten gjennemsigtig Flinte- stens Art, der ikke længer tindes der paa Egnen.
Danmark. CD. Fjeldsted er løst fra Præsidiet over den skandinaviske Mission, med Tilladelse til at rejse hjem, og Anthon H. Lund er beskikket til hans Eftertræder.
HER ER VERDENS LOB.
Redeligheden er rejst ud af Verden, og Oprigtigheden er gaaet tilsengs. Fromheden
har forstukket sig, og Retfærdigheden kan ikke tinde Vej. Hjælperen er ikke hjemme, og Menneskekjærligheden ligger syg. God- hjærtigheden sidder i Arrest, og Troen er temmelig svag. Dyden gaar omkring og betler, og Sandheden er for længe siden be- gravet. Kreditten er bleven latterlig, og Samvittigheden hænger paa Væggen. — Taal- modigheden overvinder Alt. (Efter et dansk Blad.) Indsendt af II. F. F. THORUP.
FIHMAET J. W. SUMMERHAYS & Co. bestaar af Brødrene Summerhays og Morris, begge gode Mænd i Kirken, som drive en betydelig Forretning med Huder, Læder, Peltse, Uld osv. De eje ogsaa et Faareskins- garveri i det, 19de Ward, hvor omtrent 600 Huder garves hver Uge. Ved at understøtte dette Firma, hvis Hovedopgave er at fremme Hjemmeindustri og give Beskjæftigelse til deres Brødre, ville vore Landsmænd netop gjøre hvad Ret er. De betale de højeste Pri- ser for Huder, Uld og Alt dertil henhørende, som bringes til Staden. Deres Kontor er lidt syd for Utah Central Jærnbanestation.
DODSFALD.
Oliane Hansen, en Datter af Ole Svendsen, døde i Manti, Sanpete Co., Utah, d. 22de Marts 1884, efterladende sig fire smaa Børn. Hun var født d. 10de Juni 1858 i Spanish Fork.
Til Anmeldelse have vi modtaget:
„Deseret Sunday School Union Music Book", indeholdende et stort Udvalg af for- trinlige Sange med Musik til Brug i Søndags- skolerne. For Salg paa ,, Juvenile Instruc- tors" Kontor for 35 Cents.
„Salmer med Melodier", 2det Hefte, ud- givet af Anton Pedersen, P. O. Box 721, Salt Lake City. Alle vore musikelskende Skandiuavere i Utah og omliggende Terri- torier burde subskribere paa nævnte Værk. der anbefales paa det Varmeste af Fagkyn- dige, og lover at ville gjøre en stor Foran- dring til det Bedre i Henseende til Indførelse af Musikharmoni i de skandinaviske For- samlinger.
MOfiGENSTOfiNEN.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog.'1''— Pakley P. Pratt.
Nr. 9.
Den 1ste Maj 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
(1861— Fortsat.) 18 Mile (eng.), gjennem et særdeles smukt og veldyrket Land, fuldt af Rigdommens sande Elementer ; alle- vegne stirrede det blide Landskab os venligt imøde. De veldyrkede Gaarde, med deres. skjønne Skov- og Plantevæxter, erindrede os om Eng- lands og Skotlands rigeste Distrikter.
Ved vor Ankomst til Odense bleve vi modtagne af Konferencepræsiden- ten, Ældste Rønnow, som kjærlig- hedsfuldt afhjalp vore Fornøden- heder. Her mødte vi ogsaa Distrikts- præsident K. H. Bruun. De Hel- lige vare glade over at se os, og Alle kappedes om at gjøre os deres Følel- ser begribelige ved at gjøre alt mu- ligt for Befordringen af vort Vel under vort Ophold iblandt dem.
Den 22de mødte vi i Konference med de fyenske Hellige, som talte 170 i hele Konferencen, og d. 27de forlode vi i Forening med Ældsterne Bruun og Rønnow vore Venner i Odense og kjørte i en aaben Karet samt ad en god Landevej til Brastrup. Dette var den behageligste og inte- ressanteste Kjøretur, vi have havt 9
Side 117.)
paa denne Side af Atlanterhavet. Det hele Land. som vi rejste igjen- nem, fremviste et smukt Kystbillede af landlig Elskværdighed og Skjøn- hed. Da vi ankom til vort Bestem- melsessted bleve vi budte hjærtelig velkommen af Broder Andersen og Familie, og vi tøvede hos dem til den følgende Dags Morgen, da vi, ved vor Værts Godgjørenhed, bragtes til Middelfart, hvor vi forlod e Øen og rejste til Jylland. I Middelfart op- vartedes vi med Middagsmad af en Søster og en troende Familie, der siden efter blev døbt. Værket gjør god Fremgang paa Fyen. Der synes at være en god Høst i Vente, og flit- tige Arbejdere, som ere den gode Sag hengivne, virke dersteds uafbrudt.
Efter vor Landstigning paa Jyl- lands Kyst bragte en anden Kjøretur os til Vejle, beliggende ved en Fjord af samme Navn. Der bleve vi ven- ligt modtagne af Broder Johansen, Præsidenten for Fredericia Konfe- rence, og d. 20de overværede vi et behageligt og interessant Konference- møde i Vejle. Arbejdet i den Egn gaar godt fremad.*- ***
130
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Fra Vejle rejste Brødrene til Aar- hus, hvor der afholdtes Konference- møde d. 5te og 6te Oktbr. Derefter toge de til Kjøbenhavn, hvor fra de afrejste d. 9de til Norge. Et Kon- ferencemøde begyndtes i Kristiania Fredag d. Ilte og fortsattes Søndag d. 13de. Efter at have tilbragt otte Dage i Norge, i hvilket Tidsrum Brø- drene modtoge de uomstødeligste Be- viser for de norske Helliges Gjæst- frihed og Broderkj ærlighed, rejste de tilbage til Kjøbenhavn, hvor fra Ly- man og Rich d. 25de begave sig paa Rejsen tilbage til England. De an- kom til Liverpool d. 29de Oktbr. Apostlene besøgte ialt otte af Mis- sionens femten Konferencer og vare særdeles vel tilfredse med deres Be- søg iblandt de Hellige i Skandi- navien.
Ældste Anders Christensen
arbejdede trofast og flittigt samt med godt Held i Aalborg og Vendsyssels Konferencer, under Bestyrelse af Ældste C. A. Madsen. Senere af- løste han denne som Pastor for de unævnte to Konferencer. Medens de allerfleste af vore Missionærer i Skan- dinavien som oftest have været me- get sendrægtige og ligegyldige med Hensyn til at indgive Beretninger om hvad Herren brugte dem som ydmyge Redskaber i sin Haand til at udføre, saa var Broder Christensen i denne Henseende en exemplarisk Mand. Han skrev nemlig en Række interes- sante Breve og Meddelelser til Ud- giveren af „Millennial Star", i hvilke han gav nøjagtige Underretninger om hvad der fandt Sted i hans Ar- bejdsmark ; men da disse Breve alle- rede ere i Trykken og sandsynligvis i sin Tid ville finde en Plads i Kir- kens Historie, ville vi ikke her gj en- give nogen Oversættelse deraf, men
kun anføre Følgende af en Skrivelse, som han d. 4de Januar 18G1 skrev til Præsident C. C. Rich :
„Vendsyssel er et mærkværdigt Steel ; det grænser mod Vest til Nord- søen, mod Nord til Skagerak og mod Øst til Kattegattet ; mod Syd adskil- ler Limfjorden clet fra det øvrige Jyl- land. Paa den Tid, da de Romersk- Katholske gjorde deres Erobringer i Tyskland og disse nordlige Lande, lykkedes det dem aldrig at indtage denne Landsdel, som nu kun har en Befolkning af omtrent 90,000, men paa den Tid ikke nær saa mange. Det modige Folk frygtede ikke for de truende Tyranner, men grebe til Vaaben imod deres Fjender, hvorved de omsider bleve i Stand til at befrie deres lille Vendsyssel fra de ubudne Gjæster ; følgelig fik Katholicismen aldrig Fodfæste her, og det gamle Sagn siger derfor ogsaa, at den nor- dre Side af Limfjorden var Retfær- dighedens nordre Grænse. Naar man betragter Folkets Stilling og ser deres Gjæstfrihed, Venlighed og Fri- sindethed synes man tydelig at kunne se de gode Frugter af. at de aldrig have været under Moderkirkens Ind- flydelse. Et større Antal har i For- hold til Folkemængden været døbte her end paa noget andet Sted, som jeg kjender, og der findes endnu Mange, som tro Evangeliet. Mange af de, som blive døbte, have været bemidlede og vist sig meget gav- milde med Hensyn til at hjælpe Æld- sterne at sende de Fattige til Zion.*** Jeg har visselig aldrig fundet bedre Hellige end dem, der bo her. Kon- ferencepræsidenten, Broder AYeibye, som er født i Vendsyssel, er en nid- kjær Mand og har stor Indflydelse iblandt sine Landsmænd."
De fleste af Broder Christensens andre Breve til „Millennial Star"
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
131
findes i nævnte Blads 23de og 24de Aargang.
Missionen i Hamborg.
Den 22de Maj kom Præsident John Van Cott tilbage fra sin Tur til Eng- land, hvor til han havde ledsaget Emigranterne. Under hans Ophold i Liverpool blev det bestemt, at Ham- borg, som tidligere havde tilhørt den tyske, skulde indlemmes i den skan- dinaviske Mission. I Juni Maaned sendte Van Cott derfor Ældste P. V. Poulsen fra Kjøbenhavn til Hamborg for at underrette de faa derværende Hellige om ovennævnte Forandring, og han ordinerede en af Brødrene til Ældste. En Maaneds Tid senere blev Ældste George Petersen fra Kjøbenhavn beskikket til Forstander for Hamborg Gren, om hvis tidligere Historie Ældste G. Pegau giver føl- gende interessante Beretning :
„Apostlen John Taylor kom i Sommeren 1851 fra Paris til Ham- borg, for at indføre Evangeliet i Tyskland, og Ældste George P. Dy- kes sendtes fra Kjøbenhavn her til for at være ham behjælpelig. De begyndte strax at udgive Maaneds- skriftet ,,Zions Panier", af hvilket der dog kun udkom fire Numre, dels som Følge af de civile Authoriteters Modstand, dels af Mangel paa de fornødne Midler.
Efter at Brødrene Taylor og Dykes havde maattet forlade Hamborg, an- kom Ældste Daniel Carn fra Zion her til i Foraaret 1852, og denne Bro- der var, ifølge sit Kaldsbrev, den første Præsident for den hamborgske Mission. I Forening med nogle Sprogkyndige oversatte han Mor- mons Bog og Advarsels-Røsten paa Tysk. I Sommerens Løb bleve de første Menigheder oprettede i Ham- borg, Flensborg, Slesvig og flere Ste-
der, og Udsigterne for Guds Rige vare meget lovende. Otte til ti Æld- ster sendtes Br. Carn til Hjælp, hvilke alle vare af de Halvfjerdsindstyves Kvorum.
Nu blev der ogsaa oprettet en preusisk Mission, med Ældste Orson Spencer som Præsident, Forfatteren af „Patriarkalsk Orden", hvilket Skrift udgaves paa Tysk i 1854. Orson Spencer tog sin Residents i Berlin, men blev efter et Par Dages Forløb landsforvist og rejste derfor tilbage til Liverpool, hvor han skrev en Peti- tion til Kong Frederik Wilhelm den Fjerde i Januar 1853.
I Hamborg bleve de første Hellige tidlig plagede af Politiet, og Ældste D. Carn blev i Efteraaret 1852 næg- tet at opholde sig der længere i Mis- sionsanliggender ; hans Pas blev ud- færdiget, og det blev ham betydet øjeblikkelig at forlade Staden. Han protesterede mod denne vilkaarlige Behandling og paaberaabte sig andre Sekters uforstyrrede Virksomhed i Hamborg, men da Intet hjalp, sagde han, at han ikke vilde rejse paa Poli- tiets Forlangende, men ønskede sit Pas udfærdiget af den højeste Au- thoritet i Hamborg. Resultatet af denne Vægring var, at Broder Carn blev kastet i Fængsel, men ved den amerikanske Konsuls Hjælp, til hvem han havde henvendt sig, kom han atter paa fri Fod. Han vedblev frem- deles at paastaa, at kun ifølge Sena- tets Beslutning vilde han forlade Byen, og heri blev han kraftig under- støttet af Konsulen. Efter nogle Maaneders Forløb opfyldte Senatet hans Ønske, og han begav sig derfor til Altona, hvor han nedsatte sig, og fra dette Sted besørgede han Missio- nens Affærer i Hamborg og Omegn.
Den første Emigration her fra fandt Sted i 1853. Paa en Missionstur til
132
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Slesvig kom Broder Carn atter i Kol- lission med Politiet. Han blev arre- steret under Paaskud af, at hans Pas ikke var i tilbørlig Orden, og blev i det Hele taget behandlet paa en højst inhuman og brutal Maade. Man var imidlertid saa naadig at give ham Valget mellem 16 Rdlr. Mulkt, 8 Dages Fængsel eller 50 Rottingslag. Senere rejste han til Boitzenburg i Meckleuburg-Schwerin, men da han vilde stige ud af Jærnbanevognen, blev han modtaget af en Politiem- bedsmand, der lod ham sætte ind i en anden Vogn og under Bevogtning af nogle Gendarmer transportere over Grænsen til Lauenburg. Her slap de ham, og hans Opfordring at føre ham til nærmeste By eller Gjæst- givergaard blev upaaagtet. Han maatte altsaa paa egen Haand løbe om ved Nattetid i en ukjendt Egn, indtil han fandt Husly.
Saaledes endte Br. Carns Mission i Aaret 1853 ; i paafølgende Januar Maaned forlod han Hamborg. I disse to Aar var Menigheden voxet til 30 a 40 Medlemmer, af hvilke Nogle, som allerede bemærket, emigrerede, An- dre faldt fra. Paa Grund af Opposi- tionens Styrke blev Arbejdet tildels standset, men nogle faa Hellige stode endnu i Hamborg By, hvilke havde været trofaste under alle Omskiftel- ser i Aarenes Løb.
I Februar 1 854 kom Ældste George C. Riser fra Zion og indtog Br. Carns Plads, men hans Mission var af kort Varighed, da en Del Apostater baade offentlig og hemmelig virkede imod ham, og da der paa denne Tid til- lige ankom et skandaløst Brev fra en Apostat ved Navn Binder i St. Louis, som var blandt de første Emigranter, brød Oppositionen ud i aaben For- følgelse og Vold, som bevirkede 15 Individers Udelukkelse af Kirken.
Disse fik Politiet paa deres Side, og Søndag Formiddag d. 13de August 1854 blev Forsamlingen afbrudt af 10 a 12 Politibetjente, der erklærede Brødrene G. C. Riser og Jens Chr. Nielsen for Arrestanter og optegnede alle de Tilstedeværendes Navne. Nævnte to Brødre bleve efter tre Ugers Arrest landsforviste, medens tre fire andreBrødre idømtes en Mulkt af 200 Mark Kurant, fordi de havde tilladt Forsamlinger i deres Huse. Ved Ansøgning til Senatet bleve de imidlertid fritagne for Mulkten, men forbødes under Tugthusstraf at fort- sætte med Forsamlingerne. Præsi- dent Riser tog alle Bøger, Skrifter og Protokoller med sig til Liverpool, og indsatte en Forstander til at vaage over Menigheden (der den Gang be- stod af 29 Medlemmer) med den In- strux, hverken at afholde Forsamlin- ger, døbe eller forrette andre af Kir- kens Ordinancer.
I Slutningen af September s. A. besøgte Apostlen Franklin D. Ri- chards de Hellige i Hamborg og op- muntrede og formanede dem paa det Bedste, samt lovede dem Udfrielse fra Babylon. To Familier paa fjor- ten Personer emigrerede ved egen Hjælp. I 1855 blev den hamborgske Mission henlagt til den svejtsiske, over hvilken Ældste Daniel Tyler den Gang præsiderede. Samme Aar faldt atter Nogle fra i Hamborg, hvoriblandt den af Præsident Riser indsatte Forstander. Nu var der kun Faa tilbage af den af Br. Carn oprettede Gren og Ingen af det mel- kisedekske Præstedømme. I Slut- ningen af 1855 blev Præsidenten i Svejts, Daniel Tyler, afløst af Ældste John L. Smith fra Zion. I Somme- ren 185G blev Hamborg med Omegn atter en selvstændig Mission under Bestyrelse af Ældste Carl G. Maeser,
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
133
der havde sit Ophold i London, men blev det følgende Aar paany under- lagt Svejts, hvor imidlertid Præsi- John L. Smith var bleven afløst af Ældste Jabez Woodard. I Februar 1858 besøgtes de Hellige i Hamborg af Præsidenten for den skandina- viske Mission, C. Widerborg, som or- dinerede en af Brødrene til Ældste. I Maj 1859 fik de Besøg af Præsi- dent Jabez Woodard, og i Sommeren 1800 kom Ældste J. Willi fra Svejts herop for at reformere de Hellige ved Daab."
En forbedret Salmebog.
I August Maaned udkom en for- størret og forbedret Udgave af den danske Salmebog. 30 af de ældre Salmer bleve forkastede og erstat- tede med nye, og næsten alle de af de ældre Salmer, som man beholdt i Bogen, bleve betydeligt omarbejdede af Ældste P. V. Poulsen. Endvidere indførtes der 71 flere Salmer end i den forrige (5te) Udgave. Disse bleve tildels oversatte fra Engelsk og tildels omarbejdede efter danske og svenske lutherske Salmebøger. Man indrykkede ligeledes en delvis For- tegnelse over Salmernes Forfattere.
Pasloven, Finland, Samsø osv.
I 18G1 bleve 1954 Personer tillagte Kirken ved Daab i den skandinaviske Mission. Omtrent 2000 Forsamlin- ger bleve afholdte hos Fremmede og en Mængde Bøger og Skrifter solgte. „Skandinaviens Stjerne" havde hen- ved 500 Abonnenter udenfor Kirken. Næsten allevegne havde Ældsterne god Fremgang og mange nye Ar- bejdsmarker bleve aabnede. Endog til Finland, som hører under Rus- land, sendte man en Ældste, der rejste omkring som Forretningsmand og prædikede eftersom der gaves Lej- lighed. I Sverige og Norge, hvor
Pasloven var bleventilbagekaldt, syn- tes Friheden at vinde mere og mere Indgang, og Kongen selv var efter en Udenlandsrejse tilsyneladende ble- ven mere frisindet end tidligere. I Danmark var der paa sine Steder op- staaet lidt Forfølgelse igjen. Saa- ledes var det i en længere Tid næsten umuligt at afholde Forsamlinger i Aalborg paa de Helliges derværende Lokale, paa Grund af Pøbeloptøjer. Intetsteds i hele Missionen spredtes Evangeliet bedre end i Vendsyssel, hvor næsten ethvert Sogn og hver Landsby afgav sin Kontingent til Medlemsantallets Forøgelse. Om Sommeren 1861 sendte P. V. Poul- sen, Præsident for Kjøbenhavns Kon- ference, Ældste Østerlin og Præst Lars Petersen til Samsø for at aabne Evangeliets Dør dersteds. I Løbet af den følgende Vinter bleve mange Skrifter solgte, et betydeligt Antal Forsamlinger afholdte og tre Per- soner døbte paa Øen. En alminde- lig Længsel efter at emigrere til Zion gjorde sig gjældende iblandt Med- lemmerne af de forskjellige Grene og Konferencer, og Forberedelser bleve gjorte om Vinteren 1861-62 for en usædvanlig stor Udvandring. 1862.
Missionens største Emigration.
Antallet af de udvandrende Hellige fra Skandinavien var i 1862 større end i noget foregaaende eller senere Aar, idet ikke mindre end 1556 Sjæle rejste hjem til Zion i fire forskjellige Selskaber, som udskibedes fra Ham- borg. Emigranterne bleve dette Aar befordrede af Hr. Robert M. Sloman i Hamborg, som lod de Hellige fra Aalborg, Aarhus, Fredericia, Skive og Fyens Konferencer afhente med Dampskibet ,,Albion" d. 6te og 7de April, og paa samme Tid afgik Damp- skibet ,, Aurora" med cirka 100 Emi-
134
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
granter fra Kjøbenhavn til Kiel, fra hvilket Sted de i Forening med de allerede ankomne Jyder toge med Jærnbanen til Altona, hvor de strax gik ombord paa Sejlskibene „Frank- lin" og „Humboldt". Den 14de April afgik omtrent 500 Hellige fra Kjø- benhavn til Kiel med Dampskibet ,,Albion" og Resten, cirka 250 Sjæle, med Dampskibet „Aurora" d. 17de. Strax efter Ankomsten til Altona gik de ombord paa Sejlskibene „Elec- tric" og „Athenia".
Emigranterne, som saaledes rejste over Atlanterhavet med de fire oven- nævnte Skibe, stødte atter sammen i Florence, hvorfra de mindre Bemid- lede fortsatte Rejsen til Dalen med Kirkens Vogne, medens de Andre, som vare i Stand til at kunne gaa op med egne Befordringer, bleve or- ganiserede i to uafhængige Kompag- nier. Det ene af disse anførtes af Ældste C. A. Madsen og bestod af 264 Personer, 40 Vogne, 14 Heste, 174 Oxer, 99 Køer, 37 Kvier, 7 Kalve, 6 Hunde og 10 Høns, samt med- bragte 22 Telte, 32 Komfurer, 5 Re- volvere og 37 Rifler. II. C. Hansen var Vagtkaptejn og J. C. A. Weibye Sekretær for dette Kompagni, der inddeltes i 6 Afdelinger, over hvilke Søren Larsen, J. C. A. Weibye, N. Mortensen (Lynge), Thomas Lund, Lauritz Larsen og Chr. H. Grøn fun- gerede som Kaptejner ; den Først- nævnte havde 5 Hestebeforclringer under sin Varetægt, medens de andre fem havde 8 Oxevogne hver.
Det andet Kompagni, der ligeledes bestod af omtrent 40 Vogne med til- svarende Trækdyr, Køer osv., an- førtes af O. N. Liljenqvist, og John Van Cott blev ansat til Overopsyns- mand for begge Kompagnier, som brøde op fra Florence d. 14de Juli. De første Dage var det noget be-
sværligt, da Oxerne, der ikke altid vilde bystre de uvante Kuskes Kom- mando, løbe fra Vejen adskillige Gange, men ved lidt Øvelse gik det snart bedre. Rejseruten fra Florence var via Elkhorn River, Loup Fork, Wood River, Willow Lake, Rattle- snake Creek, Fort Laramie, Upper Platte Bridge, Devils Gate, South Pass, Green River osv. til Salt Lake City, hvor til Selskabet lykkelig og vel ankom_ d. 23de Septbr. Forøvrigt giver Ældste J. C. A. Weibye, fra hvis Dagbøger vi egentlig have er- holdt det meste af vor Underretning om Emigrationen i 1862, følgende Forklaring om Rejsen over Sletterne: „Kaptejn C. A. Madsen raadte os til at medtage flere Nødvendigheds- gjenstande, hvilket vi ogsaa gjorde, og vi vare vel organiserede da vi be- gyndte Rejsen fra Florence. I Be- gyndelsen tilbagelagde vi kun faa Mile om Dagen, hvilket var godt for os, som vare uvante til at drive Oxer. Vi havde i Almindelighed gode Lejr- pladser ; kun enkelte Gange maatte vi overnatte'paa Steder, hvor der ikke fandtes Vand. Paa de fleste Steder var der Græs i Overflødighed til vore Kreaturer, og undertiden ogsaa Brænde nok, men en . stor Del af Vejen maatte Søstrene nøjes med at koge og stege. Maden ved tørrede Solsikker og Kreaturgjødning. De fleste af os maatte gaa hele Vejen, og nogle af Søstrene kjørte kun over de større Floder ; over de mindre Vandløb maatte mange af dem vade ligesom Mændene. Ikke sjælden bare vi Brødre Søstrene og Børnene over Floderne og Bækkene i vore Arme eller paa Ryggen, naar man frygtede for, at Oxerne ikke kunde trække Vognene over. Vi fulgte vore Lede- res Raad nøjagtigt, og derfor gik det os godt, thi vi kunde ikke læse i
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
135
nogen Bog om hvorledes vi skulde bære os ad, hverken paa Sørejsen, der varede i 51 Dage, eller under Rejsen gjennem Ørken, som varede i 71 Dage. Vejret var temmelig godt medens vi rejste over Sletterne, og en god Aand herskede iblandt os. Kompagniets Sundhedstilstand var ogsaa god, og kun et Dødsfald ind- traf i Ørken. Vi holdt altid god Vagt og mistede kun faa Kreaturer."
Om Ankomsten til Salt Lake City skrives der Følgende i ,, Deseret News" af 24de Septbr. 1862 :
„Kaptejnerne Madsens og Liljen- qvists uafhængige Kompagnier af skandinaviske Hellige, bestaaende af omtrent 500 Personer med 80 Vogne og cirka 600 Kreaturer, ankom fra Sletterne i Gaar Eftermiddags. Emi- granterne ere i en god Sundhedstil- stand, og deres Kreaturer i fortrin- lig Orden. Ifølge Ældste Van Cotts og Kaptejn Madsens Beretninger have disse to Kompagnier, som rejste til- sammen det meste af Vejen fra Mis- souri-Eloden, havt en særdeles hel- dig Rejse ; de mistede kun 7 eller 8 Trækdyr, og det eneste Uheld, som indtraf var, at en Vognstang brødes ved O ver stigningen af Bjærgene nær Rejsens Ende. Dette taler til Ros ikke alene for Kaptejnerne, men og- saa for Kuskene, af hvilke kun to eller tre havde kjørt Oxer førend de tiltraadte den lange, møjsommelige Rejse, som de nu saa lykkelig have tilendebragt."
Af de skandinaviske Emigranter, som gik over Sletterne med Kirkens Vogne, rejste 384 Personer med Kaptejn John R. Murdocks Kom- pagni, som forlod Florence d. 24de Juli og ankom til Salt Lake City d. 27de Septbr. Hele Kompagniet be- stod af 65 Vogne og omt. 700 Sjæle. 14 Dødsfald, 2 Giftermaal og 2 Føds-
ler fandt Sted paa Rejsen. En anden AfdelingSkandinaver rejste overSlet- terne med Kaptejn Joseph Hornes Kompagni (Kirkens tredie Oxetog), bestaaende af omt. 570 Sjæle med 52 Vogne, som forlod Florence d. 29de Juli og ankom til Salt Lake City d. lste Oktbr. En tredie Afdeling rejste over Sletterne med Kirkens fjerde Oxetog (Kaptejn Ansel P. Harmans Kompagni), som ankom til Salt Lake City d. 5te Oktbr. Dette Kompagni havde Meslinger med, og led betyde- ligt af denne Sygdom under den første Del af Rejsen. Omtrent 15 Børn døde. To Børn bleve ligeledes dræbte ved en Vogns Væltning.
Kirken sendte ialt 6 Kompagnier (der tilsammen bestod af 262 Vogne, 293 Mænd og 2880 Oxer samt med- bragte 143,315 Pund Mel) til Mis- souri-Floden efter fattige Emigranter i 1862.
Som Tillæg til Ovenstaaende ville vi nu give en kort Beretning om de enkelte Kompagniers Rejse fra Ham- borg til Florence. De udgjorde den 14de, 15de, 16de og 17de Skibslad- ning Hellige fra Skandinavien, eller
1 ) Det fjortende Emigrantselskab.
Sejlskibet, ,Humboldt' ' , Kaptejn H. D. Boysen, afsejlede fra Hamborg d. 9de April med 323 Emigranter, under Bestyrelse af Ældste II. C. Hansen, der nu efter omtrent II Aars Mis- sionsvirksomhed vendte tilbage til sit Hjem i Zion. Efter heldig Sørejse ankom Selskabet d. 20de Maj til New Yorks Havn, hvor fra Rejsen fortsattes med Jærnbane og Damp- skib til Florence, der var Udrust- ningssted for Rejsen over Sletterne. Selskabet naaede Florence i Begyn- delsen af Juni Maaned. 14 Personer døde paa Havet og paa Jærnbanen. (Fortsættes paa Side 145.)
136
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Maj 1884.
MISUNDELSE.
Dersom vi skulde foretage os at udpege nogen almindelig Fejl hos det skandinaviske Folk i Amerika, saa tror vi at kunne nævne Misundelse som en medfødt Svaghed hos Mange, der have bibeholdt visse af deres Traditioner og Fordomme fra de gamle Lande. I hele Europa har Befolkningen fra Arilds Tid været inddelt i Klasser, idet man har skjel- net mellem Adel, Gejstlighed, Bor- gere, Bonder osv., og hvis en Mand var fodt Bonde, maatte han nødven- digvis forblive Bonde saa længe han levede, uden at turde gjøre sig noget Haab om at svinge sig op til en Plads iblandt de saakaldte højere Stænder ; i det mindste hørte en saadan Over- gang til Sjældenhederne, og skete det en Gang imellem, at en Person fra de underordnede Samfundsklas- ser blev hævet til Anseelse og Vær- dighed iblandt Folket, saa maatte enten Paagjældende lægge ualmin- delige Evner for Dagen, eller og- saa af særskilte Grunde blive fore- trukket og fremhævet af en eller anden af de Store. Anderledes er det i de amerikanske Fristater, som kan rose sig af flere „selvgjorte" (selfmade) Mænd end nogen anden Nation paa Jorden. Her findes ingen
Adel. Gejstligheden, skjøndt den udøver sin mægtige Indflydelse, er ikke tilbedt saaledes som Tilfældet var i de gamle Lande ; her er ingen Forskjel mellem Borger og Bonde; Alle ere lige. Konstitutionen kj en- der ingen Rangforskjel, og endnu har Folkeaanden i denne Henseende ikke krænket Grundloven i nogen væsentlig Grad. Man lægger her ingen videre Vægt paa hvad en Mand har været, under hvilke Omstændig- heder han er født, om han er af ade- lig eller simpel Herkomst, om hans Forældre vare rige eller fattige ; men Spørgsmaalet er : Hvad er han i Dag ? Hvad ere hans Evner? og hvad er han skikket for? Den frie ameri- kanske Aand tillader Enhver med lige Evner at have lige Rettigheder paa Livets store Skueplads, og hvis en Mand ved sin Flid og Duelighed kan hæve sig fra en lavere Stilling i Samfundet til en højere, saa lyk- ønsker den ægte Amerikaner ham desto mere og føler stolt af sit Land, der saaledes formedelst sine fortrin- lige Institutioner gjør Sligt muligt, og man er tilbøjelig til at give en Saadan Fortrinet fremfor Andre, der ere fødte under gunstigere Omstæn- digher. Men saa er det ikke med mange af Europæerne , Skandina- verne iberegnet, der ofte uden mind- ste Grund ere misundelige paa hver- andre ; og naar en eller anden iblandt dem tager lovlig Fordel af Omstæn- hederne og begynder at gjøre Frem- gang, har Nogle tilsyneladende den største Interesse for at holde ham til- bage ; de bagtale ham undertiden, fremhæve alle hans virkelige og ind- bildte Fejler, tilskrive hans Hand- linger de allersletteste Motiver og vil ham i næsten enhver Henseende til- livs. „Skomager bliv ved din Læst" er et gammelt Ordsprog, som nok er
Redaktionsbemærkninger.
137
sandt til en vis Grad, men kan let blive misforstaaet. En Mand, der som Haandværker, Landmand eller Lignende allerede er i sit naturlige Element, skulde ikke forlade dette og tage fat paa Noget, han ikke er og aldrig kan blive skikket for, men en Person, der ved at aabne sine Øjne i et frit Land opdager, at ban henslæber sin Tilværelse med et Fag, som er ham trist og uskikket, gjør fuldkommen Eet, om han lægger sig efter noget Andet, som er mere over- ensstemmende med hans naturlige Evner og Lyst, og naar han saa gjør Fremgang og vinder sine Laurbær, skulde vi ikke være snæverhjærtede og ondskabsfulde nok til at misunde ham sin Lykke, fordi vi kj endte ham som fattig, og kjende hans Her- komst, eller af nogen anden lignende Grund. Slig Misundelse er ikke fra Gud. Misundelse er en hæslig Last en Slags Vanvittighed, der har ledt Mange til Fordærvelse — en Udyd, som burde være aldeles ukjendt iblandt de Sidste-Dages Hellige.
Den skandinaviske Befolkning i Utah og omliggende Territorier voxer, hvert Aar bringer nye Sværme her til fra de nordiske Riger, og allerede udgjør vi en væsentlig Del af Ind- byggerantallet. Tiden er saaledes ogsaa for Haanden, da flere af vore Brødre ville blive valgte til frem- staaende Stillinger i Samfundet, og dersom vi ville vort c";et Vel 02: handle som fornuftige Mænd og Kvin- der, bør vi, i Stedet for at være mis- undelige derover, understøtte dem, skjænke dem vor Tillid og gode Fø- lelser og arbejde i Forening med dem for Guds Riges Fremme og Folkets Vel. Kirkens Authoriteter have, saa vidt vi forstaa, slet ingen Tilbøjelig- hed til at ville overse eller nedsætte vor Nationalitet, men snarere hæve
den. Det er os selv som ere vore værste Fjender i den Henseende, thi formedelst den iblandt Skandinaverne existerende indbyrdes Misundelse og Jalousi ere flere gode Mænd, som kunde have blevet Guds Gjerning og hans Folk til Ære og Nytte, blevne holdte tilbage, og den idelige Mod- stand, de have mødt af dem, som burde været deres Venner og under- støttet dem, have bevirket, at de svigtede deres ædle Hensigter og skjænkede Opmærksomhed til noget Andet.
Landsmænd ! lad os drikke dybere af den frie Aand, som karakteriserer Guds sande Folk og som besjæler en stor Del af Indbyggerne i dette Fri- hedsland, der er stort nok til at vi alle kunne leve inden dets Grænser. Lad os bestandig erindre, at Andres Lykke ikke hindrer os i at gjøre Fremgang, men vi behøve ikke at ind- bilde os, at vi ved at lægge Hindrin- ger i Vejen for Andres Lykke, be- fordrer vor egen. Ingensinde har Nogen i denne Kirke vedvarende kun- net opbygge sig selv paa Andres Ruin. Kun ved at leve og lade leve og tilstaa Andre de samme Rettig- heder, som vi selv fordre, kunne vi have Haab om Fremgang. Lad os Skandinavere, der som direkte Efter- kommere af gamle Israel besidde en Mængde gode Egenskaber og smukke Karaktertræk, lægge til Side alt det Onde, som vi have nedarvet fra et fordomsfuldt og egennyttigt Heden- skab, og lad os være frisindede, varm- hj ærtede og vore Venner hengivne, lette hverandres Byrder ved gj en- sidigt Venskab og Hjælp, samt gaa Haand i Haand med hverandre ad Livets tornebestrøede Vej, indtil v1 som Sejrherrer over Kjødet og det Onde og som frelste Væsener faa en Plads i vor himmelske Faders Rige.
138
Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
PLANETERNE JUPITER, SATURN, URANUS OG NEPTUN.
Jupiter er, uagtet dens store Afstand, næsten ligesaa klar som Mars, og overtræffes kun af Venus, naar denne straaler allerklarest. Dette forklares derved, at man antager, at Jupiters Masse reflekterer Lyset be- dre end Mars.
Jupiter har fire Maaner, hvilke, paa Grund af Jupiters store Afstand fra os, og da de staa meget nær ved den lyse Planet, ikke ere synlige for det blotte Øje.
Jupiters Middelafstand fra Solen er 103 Millioner Mil, i Perihel 108, i Aphel 98 Millioner Mil. Dens Af- stand fra Jorden varierer mellem 78 og 128 Millioner Mil.
Jupiters tilsyneladende Diameter (Jorden nærmest) er 51 Sekunder, den mindste (Jorden fjærnest) 30 Se- kunder. Jupiter er meget fladtrykt, og som Følge deraf er Poldiamete- ren mindre end Ækvatordiameteren ; dennes Middellængde er 40 Sekun- der, Poldiameteren kun 37 Sekunder.
Jupiters virkelige Diameter er ved Ækvator 19,200 og fra Pol til Pol 17,900 Mil. Middeldiameteren er saaledes 18,550 Mil. Jupiter er 1255 Gange større end Jorden, og Solen er 980 Gange større end Jupiter. Jupiter er den største af alle Plane- terne, men er ikke saa tæt som Jor- den, dens gjennemsnitlige Tæthed er kun omtrent 1 af Jordens ; den har saaledes, trods sin Størrelse, kun 305 Gange saa stor en Masse som Jor- den, medens Solens Masse er 10-17 Gange større end Jupiters. Jupiter indeholder i af samtlige andre Pla- neters Masse. Legemernes Vægt og Faldhastighed paa Planetens Over- flade, afhænge af vedkommende Pla- nets Masse og Størrelse, men blive ogsaa paavirkede af Rotationshastig-
heden. En Gjenstand, som vejer 1 Pund paa Jorden, vilde paa Jupiter veje 2 Pund ved Ækvator og 2J Pund ved Polerne, og Faldhastigheden er 32 £ Fod under Ækvator og ved Po- lerne 40 Fod i det første Sekund, medens Faldhastigheden paa Jorden kun er 15 Fod.
En Omdrejning af Jupiter om sin Akse varer 9 Timer 55 Minutter 26 Sekunder. Den tilbagelægger hvert Sekund lf Mil i sin Bane, og den bruger 11 Aar 313 Dage til et Omløb, i hvilken Tid den drejer sig 10,472 Gange om sin egen Akse. Jupiter- aaret har følgelig 10,472 Dage.
Paa Grund af Stillingen af Ækva- tors Akse til Banen maa der være mindre For sk j el paa Aarstiderne paa Jupiter end paa Jorden, og den hur- tige Omdrejning har desuden den Virkning, at Dagens Varme og Nat- tens Kjølighed ikke kunne stige i den Grad som paa Jorden, hvor Læng- den af Nat og Dag er meget større. Tilstanden der vil vel tilnærmelses- vis ligne et evigt Foraar.
Ved Hjælp af de stærkeste Kikker- ter ser man paa Jupiters Skive dels mørke, dels lyse Striber og Pletter
Fig. i. Planeten Jupiter.
(Fig. 4.) Striberne ligge næsten pa- rallele med Ækvator og have udva- skede Rande. I Nærheden af Po-
Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
139
lerne og ved Planetens østlige og vestlige Rand blive Striberne utyde- ligere, hvoraf man slutter, at Jupi- ter er omgivet af en tæt Atmosfære. Striberne og Pletterne antager man at være skyformede Legemer i en elastisk flydende Tilstand, men at disse Skyer ere af en tættere Beskaf- fenhed end Jordens Skymasser. Ju- piters sydlige Halvdel har under- tiden et graat Skjær, til andre Tider bedækket med hvide Skyer og skin- ner saa atter senere med klar Glans. Af dette fremgaar, at Jupiters At- mosfære maa være i en idelig Bevæ- gelse, da disse foranderlige Fæno- mener ere synlige i saa betydelig Afstand.
Saturns Middelafstand fra So- len er 188 i Millioner Mil, i Perihel 178 og i Aphel 199 Millioner Mil; dens største Afstand fra Jorden er 219, dens mindste 159 Millioner Mil.
Saturns sideriske Omløb er 29 Aar 167 Dage, og det synodiske Omløb varer 1 Aar 12 Dage 20 Timer. I hvert Sekund gjennemiler Saturn om- trent 1} Mil.
Saturns tilsyneladende Ækvatore- aldiameter er mellem 15 i og 21a Se- kunder, i Forhold til Afstanden fra Jorden. Polardiameteren mellem 14 og 20 Sekunder. Den virkelige Dia- meter er 15,600 Mil under Ækvator og 14,050 Mil fra Pol til Pol. Saturn er 700 Gange større og 95 Gange tungere end Jorden.
Saturns gjennemsnitlige Tæthed er kun i af Jordens eller i af Vandets Vægtfylde (svarende til Fyrreveddets Vægt). Uagtet Saturns betydelige Storrelse blive Gjenstandene paa dens Overflade dog ikke meget stærkt til- trukne, ere altsaa ikke meget tunge. Den gjennemsnitlige Vægt af en Gjenstand, som paa Jorden vejer 100 Pund, vilde paa Saturn veje 110 Pund,
under Ækvator kun 90 Pund, ved Polerne derimod 125 Pund. Følgelig er der ogsaa en stor Forskjel mellem Faldhastigheden under Ækvator og ved Polerne: under Ækvator er den 14 Fod og ved Polerne 19 Fod i det første Sekund. Grunden til denne Forskjel er Planetens stærke Flad- trykthed og hurtige Rotation.
Saturn fuldender en Omdrejning om sin Akse i 10 Timer 29 Minutter 17 Sekunder, hvilket er Længden af dens Dag.
Udenom Saturnkuglen svæve frit 3 Ringe, som ligge i et og samme Plan. Nærmest om Saturnkuglen er der et tomt Rum, og i en Afstand af omtrent 2000 Mil fra Saturns Over- flade svæver den første, temmelig mørke Ring, til hvilken en anden og meget tysere Ring slutter sig, uden kjendeligt Mellemrum. Denne Ring er 3600 Mil bred og omt. 50 Mil tyk.
Fig. 5. Planeten Saturn.
Uden om denne Ring svæver en tre- die, i en Afstand af 400 Mil fra den anden. Denne tredie Ring er 2000 Mil bred og omt. 40 Mil tyk, og har flere koncentriske mørke Striber, hvoraf man slutter, at den bestaar af flere smalle Ringe. Iagttagelserne af disse Ringe og Mellemrummene ere kun mulige med de allerstærkeste Teleskoper. Disse Ringe synes at bestaa af en fast Masse og lyse der- ved, at de tilbagekaste Solstraalerne ;
140
Ppaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
hvor cle ikke beskinnes af Solen ere 'de usynlige, og de kaste Skygger paa Saturnkuglen, ligesom den ogsaa ka- ster sin Skygge paa Kingene. Paa det Sted, hvor Skyggen er, finder der en Solformørkelse Sted. For- øvrigt reflektere Kingene Sollyset bedre end selve Saturnkuglen, det vil sige, de ere lysere end Kuglen. Saturn har otte Maaner.
Uranus, opdaget af W. Herschel d. 13de Marts 1781, og først benævnt „Georgstjerne", „Herschel", „Cy- bele", og senere paa Bodes' For- slag kaldet „Uranus", er i Aphel 400, i Perihel 3G0 Millioner Mil, alt- saa i Middelafstand 380 Millioner Mil fra Solen.
Uranusbanen, der er næsten 2400 Millioner Mile lang, afviger ubetyde- ligt fra Cirkelformen. Dens Hæld- ning mod Ekliptika er kun 46} Mi- nut ; Uranus viser sig derfor altid i Nærheden af den tilsyneladende Sol- bane. Den bevæger sig med en Hastighed af omtrent 1 Mil i Se- kundet.
Uranus' mindste Afstand fra Jor- den er 340, dens største 420 Millio- ner Mil. Dens tilsyneladende Dia- meter varierer fra omt. 4 til o Sekun- der, i Forhold til Planetens Afstand fra Jorden ; Uranus er derfor kun synlig som en Stjerne af sjette Stør- relse i meget klart Vejr. Uranus' virkelige Diameter er 7500- Mil, den er saaledes ligesaa stor som* 83 Jord- kugler, men 15 af disse have ligesaa megen Masse som hin.
Uranus' gjennemsnitlige Vægtfylde er kun J af Jordens. En Gjenstand, som vejer 100 Pund paa Jorden, vilde paa Uranus veje 75 Pand. Fald- hastigheden paa Uranus i det første Sekund er 11 Fod.
Paa Uranus kan man ikke opdage Pletter, hvorved man kan beregne
Omdrejningstiden og Rotationsha- stigheden, men af Beliggenheden af Uranusmaanernes Baner slutter man sig til Ækvators Beliggenhed. Ifølge denne Antagelse er Uranusækvato- rens Hældning mod Ekliptika 99 f Grader og følgelig omtrent 99 Gra- der mod Uranusbanen.
Uranus, hvis sideriske Omløbstid er 84 Aar 5 Dage 19 Timer 41 Mi- nutter 36 Sekunder, har, paa Grund af, at Ækvators Akse næsten ligger i Banens Plan, en skarp Modsætning mellem Aarstiderne. Solen skinner i 42 af Jordens Aar uafbrudt ved Uranus' Nordpol, og i de derpaa føl- gende 42 Aar, da den bestandigt skin- ner ved Sydpolen, ses den slet ikke ved Nordpolen, og omvendt ses den ikke ved Sydpolen i de 42 Aar, den skin- ner ved Nordpolen. Solen staar alt- saa omtrent i Nærheden af Zenith vexelvis baade ved Nordpolen og Syd- polen saa længe Sommeren varer paa et af disse Steder. Følgelig hersker der paa Uranus en varm Sommer- temperatur i en Række af Aar, og dernæst i mange Aar en Kulde, som vilde tilintetgjøre alt jordisk Liv, i Forening med et Mørke, som Plane- tens Maaner kun formaa at formind- ske i meget ringe Grad. Uranus har fire Maaner, som ere blevne sete flere Gange.
Forudsat at Uranus er beboet af levende og tænkende Væsener, vil Solen for disse Beboere vise sig om- trent saa stor som Venus ses af os, naar den er i sin stærkeste Glans ; men da Lysstraalerne ere direkte og ikke reflekterede, saa er deres Virk- ning kun omtrent 360 Gange svagere end paa Jorden. Forøvrigt er Virk- ningen afhængig af Uranusmateriens Modtagelighed for Lys og Varme, saa at man ikke behøver at betragte det som afgjort, at der paa Grund af
En Kamp i en Luftballon.
141
den lange Nat og Kulde hersker en evig Død paa Planeten. Organisk Liv er i Stand til at udvikle sig under de mest forskjellige Forhold. Man kan efter al Rimelighed slutte, at der ogsaa er levende Væsener paa den yderste af denne Gruppe, nemlig paa Neptun.
Neptun, som forst blev bemær- ket af Galle d. 23de Septbr. 1846, efter at Leverrier, paa Grund af Af- vigelser i Uranus' Lob. havde bereg- net Pladsen for den hidtil ukj endte Planet og meddelt Galle Resultatet, har en Afstand fra Solen af 606 Mil- lioner Mil i Aphel, i Perihel 594 Mil- lioner Mil. Dens Middelafstand er 600 Millioner Mil. Neptuns største Afstand fra Jorden er 626, dens mindste 574 Millioner Mil.
Neptuns tilsyneladende Diameter er omt. 2 1 Sekunder, dens virkelige Diameter er omt. 7000 Mil. Den er 68 Gange større end Jorden, og dens Masse er omtrent lig 220 Jordkloder ; dens gjennem snitlige Vægtfylde er af Jordens, og et Legeme, som paa Jorden vejer 100 Pund, vilde påa
Neptun veje 80 Pund. Sollyset er paa Neptun 900 Gange svagere end paa Jorden, jnen desuagtet dog stær- kere end Fuldmaanens Skin.
I hvert Sekund gjennemløber Nep- tun en Strækning af omtrent f Mil, og fuldender et Omløb om Solen i 164 Aar 188 Dage. Dens Banes Hældning mod Ekliptika er 1 Grad 47 Minutter. Man har ikke været i Stand til at paavise Ækvators Belig- genhed, ligeledes fattes alt Kjend- skab til Rotationshastigheden og Pla- netoverfladens fysiske Beskaffenhed. Nogle Astronomer tro at have be- mærket en Ring 'udenom den, men dette har endnu ikke bekræftet sig. Saa meget er derimod sikkert, at den i det mindste har e n Maane.
Det er muligt, at endnu andre Pla- neter i større Afstand end Neptun styres af Solen i deres Bane, og man kan med Sikkerhed antage, at Rum- met mellem Neptuns og Solsystemets yderste Grænse gjennemvandres af Kometer, af hvilke nogle undertiden komme i Jordens Nærhed og blive synlige for os.
EN KAMP I EN LUFTBALLON.
skipperske Madame Godards Mand fortæller en interessant Luftfart — den næstsidste, han gjorde — sam- men med en Partikulier, som var Passager. Vejret var gunstigt og Ballonen steg hurtigt og meget højt.
Da de vare komne et godt Stykke op. spurgte Godard Passageren, der havde betalt 1000 Franks, hvilket Indtryk Sejladsen gjorde paa ham.
„Slet Intet," svarede denne la- konisk.
„Jeg beundrer Dem, De er den Første, som i en saadan Højde ikke har følt Ildebefindende."
„Lad os stige endnu højere," sva- rede den Anden med beundringsvær- dig Flegma.
Godard udkastede Ballast og Bal- lonen steg endnu højere.
„Hvad føler De nu?"
„Intet, slet Intet, ingen Frygt, intet Ildebefindende," svarede den Rejsende i en saa utilfreds Tone, som om han var bleven meget skuffet.
„Saa meget desto værre," sagde
142
En Kamp i en Luftballon.
Godard smilende, „jeg kan ikke mere indjage Dem nogen Frygt. Vi ere stegne højt nok og maa tænke paa Tilbagerejsen.
„Paa Tilbagerejsen?" ,,Ja vist, det vilde være farligt at stige endnu højere."
„Faren skrækker mig ikke, jeg vil endnu ikke stige ned."
„Hvad siger De?" spurgte Godard noget forbauset.
„Jeg vil højere, bestandig højere ; jeg har betalt tusind Franks, for at fremkalde en Følelse hos mig, og jeg vil have den. Vi ville ikke stige ned, før jeg føler et Indtryk."
Godard smilede, thi han ansaa det Hele for en Spøg ; men hans Led- sager greb ham i Struben og sagde : „Vil De stige højere eller ikke? jeg vil have et Indt^k."
Godard ansaa sig i dette Øjeblik for fortabt.
Han betragtede sin Ledsager, og dennes stive, vildt opspilede Øjne overbeviste ham om, at hans Led- sager var en — Vanvittig.
Hvorledes skal man bringe en Van- vittig til Fornuft? Hvem skal hjælpe En højt oppe i Luften? Dersom den ulykkelige Luftskipper endda havde havt Vaaben ; men til en Rejse gj en- nem Luften medtager man ingen skarpladte Pistoler ; man frygter in- tet røverisk Overfald mellem Him- mel og Jord. Jorden var 1500 Me- tres under dem, Tanken om en Ud- styrtning skrækkelig, og dog kunde en Bevægelse af den Rasende for- anledige dette. Hr. Godard over- vejede et Øjeblik sin Stilling.
„O, Kjæltring," sagde den Van- vittige, „Du vil gjøre Dig lystig over mi«? Du har modtaget 1000 Franks af mig, og jeg skulde ikke føle noget Indtryk ? Men nu skal Du danse og jeg vil le."
Den Vanvittige havde stor Muskel- kraft og Godard tænkte derfor slet ikke paa at forsvare sig.
„Hvad forlanger De af mig?" sagde han i en rolig, underdanig Tone.
„Jeg vil more mig, altsaa se, hvorledes Du støder Kulbøtter, naar Du styrter ned," sagde Manden med raa Latter. „Men først vil jeg have den omtalte Pirring. Jeg vil ride paa Rebkransen."
, , Ulykkelige ! ' ' raabte Godard, „De vil styrte ned. En Svimmelhed vil gribe Dem !"
, ,Ikke et Ord ! ' ' raabte den Van- vittige, „eller jeg kaster Dig ned."
„Bind i det mindste et Tov om Li- vet, for at De kan staa i Forbindelse med Ballonen."
Denne Forholdsregel forekom den Vanvittige indlysende og han sam- tykkede. Da han var befæstet til Tovet klatrede han som et Egern op ad Strikkerne, og ankommen til Bal- lonen satte han sig rolig overskrævs paa Kransen, som han havde sagt. Derpaa udstødte han et Triumfskrig og trak en Kniv op af Lommen.
„Hvad har De i Sinde?" udbrod Godard, der frygtede, at han vilde beskadige Ballonen.
„Jeg vil gjøre mig det bekvemt," raabte den Vanvittige, medens han overskar det Tov, som Godard havde bundet ham om Livet. Et Vindstod maatte styrte den Ulykkelige i Af- grunden. Godard lukkede Øjnene for ikke at se Noget. Den Vanvit- tige klappede i Hænderne af Hen- rykkelse og stødte med Hælene mod Ballonen, som om han havde havt Sporer til at fremskynde Farten.
„Og nu," skreg han, „ville vi more os. Du vilde stige ned, godt, Du skal komme ned, og det hurtigere end Du tror."
Nyheder.
143
Godard havde ikke havt Tid til at gjøre en Bevægelse eller sige et Ord. Endnu før han kunde gjætte den For- ryktes djævelske Hensigt havde den Vanvittige overskaaret tre . . . fire af de sex Strikker, i hvilke Gondolen hang ved Ballonen.
Den lille Baad hang allerede helt til den ene Side, thi den hang kun ved to Strikker, man kan sige ved en Traad.
Godard vilde have været fortabt, dersom han ikke med alle sine Kræf- ter havde holdt sig fast ved denne. Den Vanvittiges Kniv nærmede sig den sidste Strikke ; endnu et Øjeblik og* Alt vilde have været forbi.
„Tillad mig blot et Ord," raabte Godard.
„Nej, der er ingen Naade," hylede den Vanvittige.
„Jeg forlanger ingen Naade, tvært- imod."
„Hvad vil Du da?"
„Vi ere i dette Øjeblik kun 1500 Metres i Højden."
„Naa, det vil være rask, naar Du falder saa dybt."
„Men det er ikke dybt nok."
„Hvorledes?" sagde den Vanvit- tige forbauset.
„Min Erfaring har lært mig, at en saaclan Højde ikke er tilstrækkelig til at dræbe et Menneske, og jeg vil hel- lere dø end være en Krøbling. Jeg forlanger kun, at de viser mig den Naade, at styrte mig ned fra en Højde af 3000 Metres."
„Tilstaaetj" udbrød den Vanvit- tige smilende.
Godard holdt heltemodigt sit Ord. Han udkastede en stor Mængde Bal- last ; Ballonen steg i en eneste Se- kund 200 Metres.
Medens den Vanvittige med tru- ende Mine vaagede over denne Ope- ration, tænkte Luftskipperen paa at udføre en anden Bevægelse. Blandt de Strikker, som vare konserverede, bemærkede Godard den, hvormed man aabner Ventilen ; han trak deri og Gassen strømmede ud. Virknin- gen indfandt sig snart ; lidt efter lidt blev den Vanvittige bedøvet.
Ballonen dadlede langsomt ; Dra- maet var forbi.
Da Godard havde faaet sikkert Fodfæste, hævnede han sig ikke, men kaldte den Vanvittige tillive og bragte ham med bundne Hænder og Fødder til den nærmeste Galeanstalt.
(Af Ej. Av.)
NYHEDER.
Utah. Daniel Mathieson, en af Parowans gamle og agtværdige Borgere døde, d. 22de Marts paa sin Bopæl i Parowan, Iron Co. — Den 15de April afrejste et stort Selskab Mis- sionærer fra Salt Lake City til forskjellige Dele af Europa og de Forenede Stater. Iblandt dem vare de fleste af de i Konferen- cen kaldte Brødre til Skandinavien. Selska- bet ankom til New York d. 21de om Morge- nen.— Præsidenterne John Taylor og Geo. Q. Cannon og andre af Kirkens ledende Mænd forlode Salt Lake City d. 17de April for at besøge Jærnværkerne i Iron County og gjøre en Bundrejse gjennem Territoriets syd- lige Del. — Medens nogle Skoledrenge d. 18de April legede under et gammelt Bowery i
Manti, SanpeteCo., styrtede noget af Træ- værket ned paa flere af Drengene, som alle bleve mere eller mindre kvæstede.— Lørdag d. 19de April sildig om Aftenen blev en Kvinde i Ogden dødelig saaret af en Japane- ser, der strax blev grebet af Politiet og ka- stet i Fængsel. Kl. 3 den følgende Dags Mor- gen blev Fængslet omringet af en organise- ret Pøbel, som brød ind i Cellen, tog For- bryderen ud og hængte ham i Fængselsgaar- den. Den saarede Kone, hvis Navn var Elizabeth Gudgell, døde om Mandagen.— En døvstum Mand blev overkjørt og dræbt af et Tog paa D. og R. G. Banen d. 22de April — E. R. S. Smith har fratraadt sin Stilling som tffæsident for Deseret Hospital.
144
Evas Drøm.
England. Den 22de April Kl. 9 34 Form. fandt et Jordskjælv Sted i det sydlige Eng- land. Et Kirketaarn og en Mængde Fabrik- skorstene styrtede ned, Husene ravede, Kogekar og Glasvarer sønderbrødes, og be- tydelig Skade anrettedes. Forslu-ækkelsen iblandt Befolkningen var stor.
AMERIKANSKE AVISER I 1884.
Af D'Herr Geo. P. Rowell&Co.s „Ame- rican Newspaper Directory ' ' , nu i Pressen , ses det, at Antallet af Aviser og Tidsskrifter af alle Slags, som for Tiden udgives i de For. Stater og Kanada, løber op til 13,402. Dette er en Forøgelse af KiOO for de sidste 12 Maaneder, og viser for et Tidsrum af 10 Aar en Forøgelse af 5618. Tilvæxten i 1874 over det foregaaende Aars samlede Antal var 493. Under sidst afvigte Aar har de daglige Blade formeret sig fra 1138 til 1254; de ugentlige Blade fra 9062 til 10,028, og de maanedlige Blade fra 1091 til 1499. Den største Forøgelse har fundet Sted i de vestlige Stater. Illinois f . Ex. opviser nu et Antal af 1009 imod 904 ifjor, medens Missouri underholder 604 imod
523 i 1883. Andre ledende vestlige Stater vise ligeledes en stor Forøgelse i Bladlitera- turen. Det samlede Antal Aviser i Staten New York er 1523 imod 1399 i 1883. Kanada har bidraget betydeligt til den almindelige Forøgelse.
J^- TIL ABONNENTERNE. JBffl Alle, som endnu restere med Betalingen for Bladet, bedes ufortøvet at indsende sam- me, hvis muligt. Hensigten eratgjøre MOR- GENSTJERNEN TIL ET UGEBLAD I 1885,
uden at forhøje Subskriptionsprisen, hvis Omstændighederne ville tillade det, og ved at komme i Besiddelse af de udestaaende Midler strax, kunne vi itide gjøre de nødven- dige Forberedelser. Der findes endnuNogle, som skylde for 2den Aargang og Kirkens Historie, og disse i Særdeleshed burde be- tragte det som en ligefrem Pligt, ufortøvet at opgjøre med vore Agenter eller sende Beta- lingen direkte til Bladets Kontor. Yi gjør Fordring paa, at vi trofast opfylder vor Del af Programmet; vilde blot alle Abonnenterne paa deres Side gjøre ligesaa.
-«-<♦>-+-
EVAS DROM.
(Et Idyl.)
Fra Himlen udstødt — Mørkets Fyrste
svæver Mod den for Adam nylig skabte Jord; Hvor — fra Guds Paradis — mod Himlen
hæver Naturens Lovsang sig i saligt Kor.
Snart hendør Fuglesangens sidste Toner, Og Solen Afsked tager med et Kys : Den fulde Maane over Skovens Kroner Sig viser blid, som Nattevagt og Lys.
Og sidst, to rene Sjæle nerren prise; Thi Eva ved sin Adams Side stod ; Med Tak til ham af Livsens Træ de spise Og spejle sig i Livsens klare Flod.
Lovprisende Guds underfulde Yeje, Hans Kjærlighed opfylder Begges Sind, Tii ogsaa de paa bløde Blomsteiieje I søde Drømme saligt slumre ind.
Da nærmed' Satan sig; Hans Ojne lued' .
I disse To han Hævnens Ofre saa' ;
I Disses Fald en Verdens Fald han
skued', Uskyldige som her for ham de laa.
Forsigtig tog han Plads ved Kvindens Side — Men hun i Drømme Lysets Engel ser —
Haus sleske Ord i hendes Oren glide,
Og Smigrens Gift hun drikker med Begjær.
, , O Eva ! " — kvad han — , , Himlens skjønne
Datter ! — Du Jordens Dronning ! — Adams ædle Brud ! Din store Fremtid Du vist næppe fatter ; Thi Du skal en Gang blive lig en Gud.
Nu er Du vistnok hele Jordens Glæde, Men dog, med al din Ynde, kun et Lam — Af KUnkskabs -Træets Frugt Du burde æde, Da vilde Du ophøje Dig og ham.
I Havens Midte Herren derfor satte Det skjønne Træ, hvoraf man Visdom faar — Hvoraf man samler Kundskabs rige Skatte Og G o d t og O n d t , som Herren selv f orstaar .
Hvad er vel Herren selv paa Himlens Trone, Om ikke u i n d s k r ic n k e t var haus Magt ? — Hvad Værd for ham en himmelsk Konge- krone, Som ikke Kundskabs Sejre ham har bragt?' '
Saa talte Lucifer med Englestemme, Og derpaa skyndsomt Stedet han forlod; Men Eva kunde ikke Drømmen glemme, Da aarle hun om M n-genen opstod.
C. C. A. Christensen.
MOfiGENSTJBfiM.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog.'''' — Parley P. Pratt.
Nr. 10.
Den 15de Maj 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 135.)
(1862— Fortsat.) 2) Det femtende Emigrantselskab.
Den lode April afsejlede Skibet , ,Franklin' ' , Kaptejn Robert Murray, fra Hamborg med 413 emigrerende Hellige, der næsten alle vare fra Aal- borg og Vendsyssels Konferencer og anførtes af Ældste C. A. Madsen, der nu vendte hjem fra sin Mission til Skandinavien. Han valgte J. C. A. Weibye til sin første og L. Lar- sen til sin anden Raaclgiver. Kom- pagniet deltes i otte Distrikter, over hvilke Brødrene J. C. Therpe, J. C. Kornum, N. Mortensen. L. P. Fjeld- sted, C. P. Borregaard, J. C. S. Frost, T. Larsen og J. Andersen præsiderede. J. F. Mortensen blev beskikket til Tøjmester, A. H. Lund til engelsk Tolk og C. Andersen til Vagtmester.
Ældste J. C. A. Weibye giver føl- gende nøjagtige Beskrivelse over Sø- rejsen:
,,Vi gik ombord paa „Franklin" Tirsdag d. 8de April om Aftenen, og C. A. Madsen beskikkede mig til at uddele Køjerne til Emigranterne. Disse Køjer, hvoraf der fandtes 160,
vare saa brede, at tre Personer mage- ligt kunde ligge i hver, Side om Side. Efter at have ordnet vort Tøj fik vi Proviant udleveret ; denne bestod af Kjød, Flæsk, Ærter, Bønner, Kar- tofler, Byggryn, Risengryn, Svesker, Sirup, Æddike, Peber, Kaffebønner, The, Sukker, Smør, Rugbrød og Bi- skøjter, Vand, Hvedemel til Pande- kager, Sild, Salt og Olie til Lam- perne. Vi brændte 11 Lamper hver Aften ; sex af disse tilhørte Skibet og fem Emigranterne. Vi hyrede en extra Kok (Christensen) i Hamborg for 90 Rdl., og desforuden gjorde to af vore egne Brødre (Stærk og Skouby) Tjeneste som Kokke. Af vor Proviant fik vi lavet god Mad, saasom Ærter, Sødsuppe, Risengrød og Byggrynsgrød. Vi fik saaledes Sødsuppe om Søndagen, Ærter om Mandagen, Risengrød om Tirsdagen og Onsdagen, Ærter om Torsdagen, Byggrynsgrød om Fredagen og Sild og Kartofler om Lørdagen.
Nogle af Emigranterne havde Mes- lingerne med hjemmefra, og disse spredte sig snart over hele Skibet, saa at ikke mindre end 40 Personer,
IO
146
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
mest Børn, vare angrebne paa en Gang. Desforuden lede de fleste Emi- granter i kortere eller længere Tid af Diarhoe , hvilket udmattede os meget. Vi tabte ogsaa Smagen for Biskøjterne, men omsider lærte vi at lægge dem i Vand eller The i 8 eller 12 Timer, hvorved de bleve bløde som dansk Sigtebrød. Til de Syge blev der to Gange om Dagen kogt enten Havresuppe, Rissuppe, eller Sagosuppe, og næsten hver Dag blev der bagt Pandekager i Hundredevis til de Syge og dem, som ikke fandt Behag i Biskøjter. Ligeledes blev der ofte bagt Hvedebrød til de Gamle, som ikke kunde tygge det haarde Skibsbrød. Vi holdt Raad hver Af- ten, og god Renlighed vedligeholdtes. Tre Gange om Ugen vaskede vi Dæk, og to Gange under Overrejsen blev der røget med Tjære.
Fredens Aand regjerede iblandt os, og kun meget faa Udestaaelser fandt Sted. Kaptejnen og Mandskabet (3 Styrmænd, 1 Tømrer og 16 Matroser) vare meget humane mod os, hvilket ogsaa kan siges om Kaptejnens Tje- ner, den sorte Opvarter (Steward), den sorte Kok, som stegte for os i hans Fritid tilligemed vor egen Kok, Christensen.
Vi holdt undertiden Forsamlinger paa Dækket og undertiden paa Mel- lemdækket. Næsten hver Morgen Kl. 5 blev der blæst i Klarinet eller spillet paa Hamonika som Signal til at staa op, og der blæstes ogsaa Kl. 7 om Morgenen og Kl. 82 om Afte- nen til Bøn. Vi dansede næsten dag- lig paa Dækket til Musik af nogle af vore Brødre og flere af Skibets Be- sætning, som kunde spille. Vi havde det saaledes ganske fornøjeligt, naar fraregnes den Sorg, der nedtyngede os paa Grund af de Mange, som døde af Meslingerne. Indtil Dato (27de
Maj) er der død 3 Voxne og 43 Bøf n, næsten alle af Meslingerne, og i disse Dage ere Skulderkopperne udbrudte iblandt os ; fire Tilfælde have alle- rede vist sig. Vi have omtrent havt Modvind hele Tiden, ellers kunde vi allerede have været i New York, thi „Franklin" er en udmærket Sejler. Vi have kun havt megen lidt Søsyge iblandt os."
Torsdag d. 29de Maj om Formid- dagen ankom „Franklin" til New Yorks Havn. Emigranterne kom snart ombord paa en Transportbaad, for at skulle gaa iland, men ved An- komsten til Skibsbroen ved Castle Garden blev det forbudt dem at komme ind, fordi Flere endnu vare syge af Meslingerne. Efter at 18 af de Syge vare blevne indlagte paa et Sygehus, maatte de derfor gaa om- bord paa „Franklin" igjen, og for- blive der i to Nætter 'og en Dag. Endelig blev det dem d. 31te Maj om Eftermiddagen tilladt at gjøre Land- gang i Castle Garden, hvor de bleve modtagne af C. C. Rich, John Van Cott og andre Brødre.
En Del af de fattige Emigranter havde ikke Penge nok til at kunne rejse længere, men ved de formuende Søskendes Gavmildhed indkom der ved Sammenskud Midler nok til at Alle kunne fortsætte Rejsen fra New York d. 31te Maj Kl. 9 om Aftenen med et extra Jærnbanetog. Selska- bet ankom den følgende Dags Morgen (lste Juni) til Albany. Der fra gik Rejsen videre med Jærnbane via Sy- racuse, Rochester, Niagara Vandfald, Windsor , Detroit og Chicago til Quincy,hvor fra de rejste med Damp- baad til Hannibal, og videre der fra med Jærnbane til St. Joseph, hvor de indtraf d. 6te Juni. Den følgende Dag gik de ombord paa Dampbaaden (Fortsættes paa Side 161.)
J. C. A. Weibyes Biografi.
147
J. C. A.
WEIBYES BIOGRAFI.
Jens Christian Andersen Weibye er født Søndag d. 26de*Septbr. 1824 i Vejby Sogn, BørglurnHerred, Hjør- ring Amt, Danmark, af Forældrene Anders Pedersen Weibye og Maren Nielsdatter. Han var det sjette eller yngste Barn af sin Faders andet Ægteskab. Forældrene bekj endte sig til den lutherske Kirke, og Faderen, der af Profession var Skrædder, Rokkedrejer og Hjulmand samt en god Landmand, var af en gudfrygtig Tænkemaade og levede et moralsk Liv. Han var til- lige en oplyst Mand, der for- stod at skatte Un- dervisning, hvor- for han holdt sine Børn flittigt i Skole, og for- manede dem be- standigt til det Gode. Hans eget værdige Exempel havde tillige den bedste Virkning paa Børnene, der havde Ord for at være de bedste i Byen. Broder Wei- bye var i fire Aar øverst i Skolen og udmærkede sig i Særdeleshed frem- for sine Jævnbyrdige i Regnekun- sten, hvilket var hans Yndlingsstu- dium. Forældrene besluttede derfor ogsaa at sende ham paa et Kontor eller i Handelslære, men da Faderen, efter flere Aars Sygelighed, afgik ved Døden d. 31te Maj 1837, blev denne Plan ikke gjennemført, og Weibye maatte altsaa nøjes med den Under- visning, som Almueskolerne formaae- de. I Oktober 1838 blev han ud- skrevet af Skolen, gik derefter til
j. c.
Præsten, som det hedder, og blev ifølge den lutherske Kirkes Skik kon- firmeret i Vejby Kirke d. 7de April 1839. Faa Dage derefter, nemlig d. lste Maj 1839, døde hans Moder i en Alder af 5Gi Aar, og Weibye kom strax derefter, ifølge hans ældre Søskendes Ønske, i Skrædderlære, skjøndt han selv aldrig havde nogen rigtig Lyst dertil. Desuagtet lærte han Skrædderprofessionen i Tids- rummet mellem November 1839 og
November 1841, hvorpaa han
brugte Professio- nen i 6 Aar og havde bestandig to eller tre Lær- linge i Arbejde.
I 1847 gjorde han en Tur til Kjøbenhavn for at bese Hovedsta- dens Seværdig- heder og indhen- te nogle Oplys- ninger i Henseen- de til Tilskjæring af Klædedragter osv., men han vendte efter tre Ugers Forløb atter tilbage til Jylland, hvor han med to Drenge til Hjælp siden rejste om- kring fra Sted til Sted og syede for baade Fornemme og Bønder. I 1848 gjorde han en Tur til Odense paa Fyen og besøgte en af sine Brødre, der laa syg efter Slaget ved Isted. Han besøgte ligeledes en anden Bro- der, som var Soldat i Randers. Den 16de Marts 1849 mødte han selv i Aalborg for at tjene Kongen som Trajnkusk. Efter to Ugers Øvelse kom han til Fyen og var beskjæf- tiget i nogen Tid med at lave Patro-
WEI15 yk .
148
J. C. A. Weibyes Bio&raei.
ner paa Arsenalet i Nyborg ; der- efter var han Oppasser for Doktor P. Blickert i Middelfart i fire Maane- der, siden kom han til Reserve Mun- deringsdepotet i Odense, hvor han var beskjæftiget som Skriver og Skrædder i omtrent 15 Maaneder. I Januar 1851 sendtes han paa et Ærinde til Grevskabet Lærkenborg paa Sjælland, og i den følgende Maj Maaned blev han hjempermitteret fra Flensborg, efter at have tjent Kon- gen i to Aar og to Maaneder.
Efter sin Hjemkomst til Vejby d. 15de Maj 1851 tog han atter fat paa Skrædderprofessionen og fik snart fuldt op at bestille, men han følte sig ikke tilfreds ; den Ondes Magt syn- tes allevegne at friste ham, og han tænkte en hel Del paa at ville rejse til Amerika, hvilken Tanke dog først skulde realiseres mange Aar derefter.
I Juli 1851 hørte han for første Gang Tale om „Mormonerne", da Beretningen om Forfølgelserne i Aal- borg nemlig paa den Tid spredtes omkring i Landet, men han tænkte da ikke paa at undersøge deres Lære. Den 15de Juni 1852 syede han Svendstykke hos Skræddermester Winther i Aalborg og blev tilkjendt Karakteren „Godt". Den 30te Juni forlod han Aalborg som Svend og rejste til Randers, hvor han arbej- dede i en Maaneds Tid ; derpaa tog han til Kjøbenhavn og arbejdede der- steds paa forskjellige Værksteder, hvor han saa' en hel Del Ugudelig- hed. Han søgte ogsaa efter „Mormo- nerne", men fandt Baptisterne i Ste- det, hvis Lære han ikke syntes om. Under sit Ophold i Hovedstaden blev han ligesom inspireret til at forfatte en meget forbedret Tilskjæringsme- thode, og lod trykke 500 Reduktions- Skemaer til Skræddermaal, hvoraf han solgte mange til andre Skræd-
dere i Kjøbenhavn og i Jylland og senere i Salt Lake City. Ofte, naar Andre om Aftenen turede i Vellyster, lagde han sig tankefuld paa sin Sofa i sit Logis og overvejede Menneskets elendige og faldne Tilstand, og under disse dybe Betragtninger tog han iblandt Andet den Beslutning at for- lade Hovedstadens Larm og Bulder og rejse tilbage til Jylland, hvilket han ogsaa gjorde og ankom til Vejby d. 30te Novbr. 1852.
Han begyndte nu atter at sy for Bønder og Fornemme, idet han brugte den hurtige og sikre Tilskjærings- maade og fik saa meget at bestille, at han holdt to Svende og en Lære- dreng. Saaledes vedblev han indtil d. 5te Febr. 1854, da han første Gang gik til Mormonforsamling hos Chr. Sørensen paa Sejlstrup Mark og hørte Konferencepræsident Lauritz Larsen samt Forstander Jens Peter Jensen prædike. Han troede strax deres Vidnesbyrd og begyndte at kjøbe Bøger af dem samt subskriberede paa „Skandinaviens Stjerne" ; dog tilbragte han 10 Uger med grundigt at studere alle de af „Mormonerne" udgivne Skrifter, hvis Indhold han nøje sammenlignede med Bibelen, indtil han d. 16de April 1854, efter at have overværet et Konf erencemøde i Villestrup, hvor Ældste J. A. Ah- manson og Andre prædikede, lod sig døbe af Ældste Jens Peter Jensen. Den følgende Dag fik han Haands- paalæggelse af Lauritz Larsen i Kon- ferencemødet i Villestrup.
Saa snart han fortalte sine Slægt- ninge og Venner, at han var bleven døbt, begyndte en stor Strid imod ham, men han stod fast i Troen og kunde altid forsvare sig mod ethvert Angreb. Den 15de August 1854 blev han ordineret til Lærer af Præ- sident Lauritz Larsen og beskikket
J. C. A. Weibyes Biografi.
149
til Distriktspræsident og Skriver i Harritslev Gren samt til at gaa lidt paa Mission. I den følgende Okto- ber Maaned fik han en mere udstrakt Mission, og d. 31te Jan. 1855 blev han ordineret til Præst af Ældste P. C. Jensen og beskikket til at gaa paa Mission i Forening med Diakon Lars Andersen fra Vraa. Den 30te April be- skikkede Lauritz Larsen ham en Mis- sion i Hjørring Gren under Forstan- der J- P. Christensen, og d. 6te Maj udførte han sin første Daabshand- ling, idet han døbte Else Marie Chri- stensen. Den 29de Juli blev han ordineret til Ældste af J. A. Ahman- son ; d. 2den Aug. blev han beskik- ket til omrejsende Ældste i Hjørring og Harritslev Grene, og d. 14de Oktbr. til Forstander for Nap stjert Gren, der talte 48 Medlemmer. Denne sidstnævnte Stilling beklædte han i 9 Maaneder, i hvilken Tid han døbte 17 og havde et godt Hjem hos Thos. C. Jensen i Napstjert. Den 9de Juli 185G blev han i et Konferencemøde, som afholdtes i Anders Krats Hus i Hjørring, løst fra at være Forstander for Napstjert Gren og beskikket til omrejsende Ældste i Napstjert, Fre- derikshavns, Mosberg og Hørme- sted Grene. Under Eftermiddags- mødet samme Dag begyndte den for- samlede Pøbel at sprøjte Vand paa de Hellige og rykke dem i Klæderne, naar de gik ind og ud af Dørene, og om Aftenen blev Huset aldeles omrin- get af Pøbel, som nedlod sig til at ud- øve Voldshandlinger imod Brødrene, indtil Præsident Larsen sendte Wei- bye og N. C. Heiselt efter Politiet. De bleve forfulgte, spottede og haa- nede af den ugudelige Hob, baade før og efter at de havde fundet Be- tjenten, som vel gik med dem, men udrettede Intet, thi efter at han var gaaet bleve 17 Vinduesruder itu-
slagne med 21 Stene, som Brødrene fandt i Værelset om Morgenen. 30 af de Hellige tilbragte Natten i Hu- set, og den følgende Dag fortsattes Konferencemødet for de aabne Vin- duer.
Den 9de Oktbr. overværede "Wei- bye et Konferencemøde i Gyldsdorffs store Dansesal i Aalborg, hvor han første Gang saa' en Herrens Apostel. Ezra T. Benson var nemlig tilstede tilligemed Ældste John Kay, Mis- sionspræsident II. C. Haight og an- dre Brødre samt omt. 400 Hellige. Den Ilte Oktbr. præsiderede Apo- stel Benson i et Raad, som afholdtes i Nissens Gaard i Aalborg og varede i fire Timer. Her bleve mange vig- tige Lærdomme givne. Ældste C. Widerborg gjengav paa en meget duelig Maade Apostlens Tale paa Dansk. Han var meget rørt og ta- lede undertiden Engelsk, idet han vendte sig til Apostlen, og under- tiden Dansk, vendende sig mod For- samlingen. Herrens Aand var til- stede i en stor Fylde, og saa udtryks- fulde vare Widerborgs Ord, at næsten hele Forsamlingen, Benson og Kay iberegnet, græd af Glæde over den store Naade, som var blevet dem vederfaret. Omtrent 50 Hellige vare tilstede ved denne Lejlighed.
I et Konferencemøde, som d. 14de og 15de Decbr. afholdtes Aos Søren Christensen Thura i Harritslev, blev Weibye beskikket til omrejsende Ældste i hele Konferencen, der den Gang bestod af 15 Grene fordelte paa 4 Distrikter. Ifølge Præsident L. Larsens Ønske flyttede han da til Hjørring, som var beliggende mere midt i Konferencen, for at han der kunde hjælpe til med Konferencens Bogregnskab. Præs. Larsen beskik- kede ham ogsaa til at forestaa Emi- grationens financielle Anliggender,
150
J. C. A. Weibyes Biografi.
medens Larsen, som skulde emigrere til Foraaret, var fraværende paa et Afskedsbesøg til sine Slægtninge i Grejs og Vejle.
Den 17de Jan. 1857 kom Præs. Larsen tilbage, ledsaget af Ældste Peter A. Fjeldsted, som skulde være hans Eftertræder som Præsident for Vendsyssels Konference ; han modtog samme efter Larsen d. 16de Febr. Faa Dage i Forvejen (d. 12te Febr.) var Weibye bleven beskikket til Bog- agent for hele Konferencen.
Den 17de Marts blev Reformatio- nen paabegyndt i Vendsyssels Kon- ference, idet et Møde under Pastor C. A. Madsens Præsidium blev af- holdt i Hjørring, og L. Larsen, P. A. Fjeldsted, J. C. A. Weibye, L. C. Geertsen, C. W. J. Hecker, N. C. Heiselt, Chr. Hansen og P. C. Geert- sen, som vare tilstede, bekj endte deres Fejler og fornyede deres Pagt ved Daab. Siden bleve omtrent alle de Hellige i Konferencen døbte til Fornyelse af deres Pagt.
Den 16de Juli 1851 blev Weibye beskikket til omrejsende Ældste i lste Distrikt, som bestod af Harrits- lev, Hjørring, Mygdal, Sindal, Taars og Særritslev Grene, da en Omrej- sende i hele Konferencen for Øje- blikket ansaas for overflødig, og ban fortsatte sin Missionsvirksomhed uaf- brudt. På*a den Tid fastede og bade Brødrene meget for at erholde mere Kraft fra Herren til at stride mod den betydelige Modstand, og Weibye fastede ved enkelte Lejligheder flere Dage ad Gangen. Forsamlingerne bleve i de Dage jævnlig forstyrrede af Pøbel, der dog sjælden brugte Vold, men bespottede og haanede de Hellige. Ved en Lejlighed, da Wei- bye prædikede til omt. 150 Menne- sker i Mygdal, toge nogle Fredsfor- styrrere et Vindue ud, der hvor Brø-
drene vare, og kastede en Eiskost samt noget Sne ind paa Bordet foran dem. Ved en anden Lejlighed ka- stede man en Hund paa Bordet til Ældsterne, medens de prædikede. Flere Præster og Skolelærere, der endnu ikke vare blevne fortrolige med Umuligheden af at modbevise „Mormonismen", indfandt sig fra Tid til anden i Forsamlingerne som Opponenter, men de bleve altid be- skæmmede. Alt hvad de nogensinde formaaede at gjøre var at ophidse Folket til Voldshandlinger eller For- nærmelser imod Brødrene. Ikke sjæl- den raabte man efter Missionærerne, naar de gik ad Landevejene, og det traf ogsaa nok, at deres Hujen og Skrigen ledsagedes af Stene eller an- dre haarde Gjenstande, som vare be- regnede paa at skulle tilføje dem legemlig Skade. Adskillige Gange blev Weibye tituleret med de smukke Navne: Tyv, Kjæltring, Sjælemorder osv., og ved et Par Lejligheder af- fj^rede man Geværskud efter ham.
I Begyndelsen af Marts 1859 mod- tog Weibye en Skrivelse fra Præsi- dent Widerborg, i hvilken han blev beskikket til at overtage Bestyrelsen af Vendsyssels Konference efter P. A. Fjeldsted, der blev tilladt at emi- grere, og d. 7de Marts, da Broder Fjeldsted tog Afsked, tiltraadte han sit nye Embede. Paa den Tid be- stod Konferencen af fire Distrikter, inddelte i 19 Grene, med 66 Ældster, 8 Præster, 17 Lærere, 8 Diakoner og 296 Medlemmer, ialt 395 Sjæle. Der fandtes et Konference-Bogfond paa omt, 400 Rdl., og Intet skyldtes for Bøger eller Skrifter til Kontoret i Kjøbenhavn. I Slutningen af Marts Maaned ledsagede han Emigranterne fra Vendsyssels Konference til Kjø- benhavn, og i den efterfølgende Juni Maaned rejste han atter til Hoved-
J. C. A. Weibyes Biografi.
151
staden og overværede Generalraadet dersteds d. 2-lde og 25de Juni. Lige- ledes overværede han Generalraadet i Kjøbenhavn d. 22de og 23de Decbr. s. A. , ved hvilken Lejlighed 13 Kon- ferencepræsidenter vare tilstede og John Van Cott overtog Bestyrelsen af Missionen efter C. Widerborg.
Fra den Tid af gjorde Evangeliet i Vendsyssel bedre Fremgang end nogensinde før. Mange hundrede Forsamlinger bleve afholdte, flere nye Grene oprettede og Mange døbte. De Tegn, som skulle følge de Tro- ende, ledsagede Brødrenes Virksom- hed allevegne, og en Mængde Syge bleve helbredede ved Herrens Kraft fra Tid til anden ; ja disse herlige Tilkjendegivelser af Guds Godhed indtraf saa ofte, at man tilsidst ingen videre Mærke lagde dertil, men gav Gud Æren og lovpriste hans hellige Navn for hans store Naade imod dem. Ældste C. A. Madsen, der præside- rede over Aalborg og Vendsyssels Konferencer som Pastor, tilbragte meget af sin Tid i Vendsyssel og gave Brødrene og de Hellige mange ypper- lige Raad og Undervisninger. Lige- ledes var Ældste A. Christensen fra Zion til stor Velsignelse der i Egnen. De omrejsende Ældster og Forstan- derne arbejdede ogsaa trofast og med Iver, og de Hellige som et Hele gjorde Meget for at fremme Værket. De Formuende ydede beredvilligt af deres Midler til Missionærernes Op- hold og Konferencens Udgifter. Saa- ledes gav en Broder Niels Morten Pedersen (Lyngets) i store Bjørn- lund flere hundrede Rigsdaler i dette Øjemed.
„Indbyggerne i Vendsyssel," skri- ver Ældste Weibye videre, ,,er et godt Folk, de gjorde Missionærerne meget Godt. I de mange Aar, jeg virkede som Missionær iblandt dem,
betalte jeg yderst sjælden for Logis eller Spise, og hos de Hellige betalte jeg aldrig, skjøndt de fleste af dem vare ubemidlede, men de havde et varmt Hjærte og gjorde alt muligt for at afhjælpe Brødrenes Fornøden- heder. Da der saaledes om Foraaret 1862 blev gjort Opfordring om Hjælp til nogle af Brødrenes Hjemrejse, jeg selv iberegnet, ydede de Hellige i Vendsyssel saa gavmildt af deres Midler, at der indkom næsten flere Penge end der behøvedes."
Ifølge Præsident John Van Cotts Raad giftede Weibye sig d. 16de April 1860 med Søster Sisilie Marie Pedersen fra Rakkeby. De bleve ægteviede af Byfoged Uttenreiter paa Raadstuen i Hjørring. Som Frugt af dette Ægteskab blev deres Datter Anemine født d. 10de Febr. 1861.
I Maj 1861 ledsagede Weibye Emigranterne fra Vendsyssels Kon- ference til Kjøbenhavn og Hamborg, og i August • afholdtes et udmærket godt Konferencemøde i Tidemans- holms Lade, Taars Sogn, hvor Apost- lene Lyman og Rich samt fem andre Zionsbrødre vare tilstede. Man havde ogsaa et Aftrædelsesværelse for Brø- drene, og Forpagter Petersen og Hustru, der vare særdeles gavmilde og gave Brødrene gratis al den Mælk de vilde drikke, tog ingen Betaling for Brugen af Laden til Konference- mødets Afholdelse.
Ved Slutningen af Aaret 1861 fand- tes der 662 Medlemmer af Kirken i Konferencen. Af disse var der 115 Par eller 230 Sjæle af gifte Folk, 9 Enkemænd, 36 Enker, 18 Mænd, som havde vantro Hustruer, 62 Koner, som havde vantro Mænd, 2 Mænd, som vare fraskilte deres Koner, 8 Koner, som vare fraskilte deres Mænd, 58 Karle, 131 Piger, 46 Drenge mellem 8 og 15 Aar og 62
152
J. C. A. Weibyes Biografi.
Piger mellem 8 og 15 Aar. 355 Per- soner vare blevne døbte i Aarets Løb.
Den 2den April 1862 overleverede Weibye Vendsyssels Konference til sin af Præsident Van Cott beskik- kede Eftertræder H. C. Høgsted, der havde arbejdet som omrejsende Æld- ste under C. A. Madsens Bestyrelse.
, , Jeg havde , ' ' hedder det i Broder Weibyes Dagbog, „arbejdet i Vend- syssels Konference i 7 Aar, uden at være løst for at tage timeligt Arbejde. Jeg havde missionæret og solgt Skrif- ter fra Hus til Hus, været Distrikts- præsident i en Gren, Forstander for en Gren, omrejsende Ældste i et Di- strikt, omrejsende Ældste i hele Kon- ferencen, Bogagent for hele Konfe- rencen i 5 Aar (fra 1857-62) og fun- geret som Konferencepræsident i 3 Aar. Jeg havde i min Missionstid solgt Bøger og Skrifter i Konferencen for 1400 Rdl., holdt mange hundrede Forsamlinger og udført følgende Or- dinancer: Døbt 92, konfirmeret ved Haandspaalæggelse 96, ordineret til forskjellige Grader af Præstedømmet 103, reformeret ved Daab 146 og velsignet 48 Børn samt salvet mange Syge, hvoraf flere ble ve øjeblikkelig helbredede. Under min lange Mis- sionsvirksomhed erfarede jeg meget, og mine Prøver vare mange og for- skjellige. Jeg var ofte hungrig, men led aldrig Nød, blev ofte haanet, be- spottet, udskjældt og truet paa Livet samt jaget ud af Husene, men fik aldrig Prygl.
I de tre Aar jeg var Præsident gjorde jeg en Rundrejse i Konferen- cen hver Maaned, og da der fandtes 4 a 5 Distrikter og fra 19 til 22 Grene, havde vi Distriktsmøde hver Søndag i et af Distrikterne og i Al- mindelighed 4 eller 5 Forsamlinger hver Uge. Jeg var tilstede i næsten alle Distriktsmøderne og mange For- '
samlinger i Grenene, og overværede saaledes omt. 600 Forsamlinger i de nævnte tre Aar, og jeg prædikede næsten i dem alle. I samme Tids- rum blev der i Konferencen døbt 628 og udelukt 133 ; 323 emigrerede. Af disse udvandrede 13 i 1860, 100 i 1861 og 210 i 1862. Da jeg emigre- rede var der 744 Medlemmer i Konfe- rencen.
Jeg var meget velsignet med gode omrejsende Ældster og Forstandere samt andre Brødre i Præstedømmet. Endog flere af Søstrene bleve ud- sendte to og to for at sælge Skrifter. En Gang havde vi ikke mindre end 14 saadanne Søstre ude, iblandt hvilke var min Hustru Marie, og de gjorde et godt Arbejde. Æren for den store Fremgang, som Guds Værk havde paa den Tid, tilkommer derfor ikke En eller Faa, men de Hundreder af Hellige, som bare Vidnesbyrd til Tu- sinder, og vi opfyldte visselig den Del af Skriften, som siger: ,,Den, som bliver overbevist, advarer sin Næste." I Vendsyssel er der visse- lig et godt Folk, og Flere have adlydt Evangeliet dersteds end paa nogen anden Plet af Jorden af samme Stør- relse og Folkemængde."
Da Weibye annammede Evangeliet havde han 400 Rdl. i Sparekassen foruden en Del Haandpenge og gode Klæder, men efter sin Daab betalte han først sin Ejendomstiende (40 Rdl.) ; derefter gav han 100 Rdl. til Emigrationens Sparefond, og det Øv- rige gik til Missionærerne ; da han efter et Aars Forløb blev kaldet til Missionær, vare saaledes alle hans Midler brugte, hvorfor han ligesom de andre Ældster maatte vandre om- kring uden Penge, stolende paa Gud og gode Mennesker for sit Ophold.
Den 5te April 1862 forlod Broder Weibye Hjørring med sin Familie og
J. C. A. Weibyes Biografi.
153
begav sig paa Rejsen til Zion. Samme Dag ankom de til Aalborg, hvor de stødte sammen med de andre Emi- granter fra Vendsyssels og Aalborg Konference (omt. 460 i Antal) ; den følgende Dag gik alle ombord paa Dampskibet „Albion" og afsejlede fra Aalborg Kl. 4 Eftm., medens Skibsbroen var fuld af Tilskuere. Skibet anløb Aarhus og Fredericia, hvor det optog flere Emigranter. Ved Ankomsten til Kielerf jord d. 7de om Aftenen løb Skibet paa Grund med den ene Ende, og for at faa det flot igjen maatte de omt. 700 ombord- værende Emigrater gaa over i den ene Side af Skibet og siden til Agters. Man gjorde Landgang Kl. 9 om Af- tenen og den følgende Dag (8de April) afrejste Emigranterne med extra Jærnbanetog til Altona. Samme Dags Aften gik de ombord paa Sejl- skibet ,. Franklin".
Da en fuldstændig Beretning om dette Selskabs Rejse findes anden- steds i Bladet, vil det her kun være nød- vendigt at bemærke, at Broder Wei- bye under hele Rejsen lagde en sær- deles Omhu og Nidkjærhed for Dagen til Emigranternes Bedste. Han var deres nøjagtige Regnskabsfører og Kasserer, saa det var ikke uden Grund, at Kaptejn C. A. Madsen i et Raad, som afholdtes i Florence d. 12te Juli, erklærede, at Weibye var hans bedste Støtte og Ven i hele Lejren. Den haardeste Prøve, som ramte ham og Hustru paa Rejsen, var Tabet af deres kjære Barn, Ane- mine, 1} Aar gammel, som døde d. 5te Juni i Prairie City, i Nærheden af Quincy, Illinois, og blev begravet i Hannibal, Missouri. Hun havde været syg siden Afrejsen fra Ham- borg.
Den første Nat efter Ankomsten til Salt Lake City tilbragte Weibye
og Familie i deres Telt paa 8de Wards aabne Plads ; derefter gjorde de en Tur til Plain City, paa hvilken Rejse de besøgte en Del Bekjendte og Ven- ner. Efter at de vare komne tilbage til Staden boede de atter i deres Telt, som de opsloge i A. P. Kroghs Have i 2det Ward, og siden i Erik Peter- sons Have i 10de Ward. Den 4de Oktbr. fornyede de deres Pagt ved Daab, og d. 15de Novbr. blev Wei- bye, ifølge John Van Cotts Anbe- faling, ordineret til en af Præsiden- terne over det 65de Kvorum af Halv- fjerds.
I Løbet af Efteraaret arbejdede Weibye i otte Dage ved Biskop A. O. Smoots Sirupsmølle, og siden gra- vede han Gullerødder for Præsident Brigham Young. Forøvrigt brugte han sin Skrædderprofession om Vin- teren og boede i A. P. Jespersens Hus i 10de Ward. Om Sommeren 1863 var hans Beskjæftigelse af en meget forskjellig Beskaffenhed. Saa- ledes arbejdede han 18 Dage paa Vejen i Big Cottonwood Canyon, pil- lede Bark for Garveriet, arbejdede i Præsident Youngs Have og ved Bi- skop Smoots Sirupsmølle, samt grov Huller til Stensøjlerne af det store Tabernakel. Den 13de Juni modtog han tilligemed sin Hustru sine Be- gavelser i Herrens Hus, og i Løbet af den følgende Vinter ordinerede han 19 Brødre til Medlemmer af det 65de Kvorum af Halvfjerds.
Den 17de Oktbr. 1863 forlod Wei- bye Salt Lake City tilligemed sin Familie og rejste til Gunnison, San- pete County, hvor han boede hos sin Søster i en lille Jordhytte, medens han gravede en Kj ælder, som var hans egen ; denne var 1 6 Fod lang og 12 Fod bred ; men da de havde boet i den en Maaneds Tid nyttede de d. 3die Decbr. til Manti, hvor de
154
J. C. A. Weibyes Biografi.
boede hos Marcus Tro uisen til d. 5te April 1864. I Løbet af Vinteren prøvede Weibye paa at lære Sko- niagerprofessionen. Han kjøbte og- saa et gammelt Adobis-Hus (i hvilket der kun fandtes to Vinduesruder) samt 10 Akres Land. For Huset skulde han betale 100 Dollars i Hvede og Kreaturer, og for Landet gav han sit Rejsetelt. Han kjøbte ligeledes et Faar og et Lam for et Uhr, som en Broder A. P. Krogh havde foræret ham. I Løbet af Sommeren (1864) reparerede han sit gamle Hus, plan- tede en Del Træer, dyrkede sin Jord, hvorpaa han avlede 44 Bushels Hvede og 30 Bushels Havre, og brugte des- foruden sin Skrædderprofession.
Den 15de Januar 1865 blev et Brev fra Præsident Young oplæst i en of- fentlig Forsamling i Manti. Man øn- skede Frivillige til at gaa til Colorado- Floden som Nybyggere. Weibye be- stemte sig strax til at rejse did, solgte sit Hus og Agerdyrkningsland, forskaffede sig 2 Par Oxer, 1 Vogn, 2 Køer og Proviant til i Aar og var færdig til Afrejsen, da Indianerkri- gen, som netop udbrød paa den Tid, gjorde Foretagendet umuligt. Han kjøbte derfor den følgende Sommer 1 Bylod, 20 Akres Agerdyrknings- land og 23 Akres Høland i Richfield, hvor til han flyttede sin Familie om Efteraaret (1865). En lille uanse- lig Kjælder tjente Familien til Be- boelse i dens nye Hjem.
Den 1ste Jan. 1866 blev Weibye af Biskop Higgins beskikket til Tiende- skriver i Richfield. Han var tidligere bleven valgt til Skriver for de 70ty ves Massekvorum dersteds, og senere valgtes han til Kvorumets Præsident. Af andre offentlige Stillinger, som han indtog under sit Ophold i Rich- field, kunne nævnes, at han funge- rede som County-Skriver og Skat-
mester, var Vandmester i Richfield samt Medlem af Komiteer osv. Han gjorde ogsaa Forsøg paa at drive For- retning som Kjøbmand, men da In- dianerkrigen forhindrede Ind- og Ud- førsel af Gods og et Par Oversvøm- melser ligeledes ødelagde en stor Del af hans Varer, tabte han i Stedet for at tjene ved Handelen.
I 1866 bleve de mindre Settlemen- ter Monroe, Glenwood, Salina og an- dre Nybygder langs Sevier-Floden, formedelst Indianerurolighederne, opbrudte, og Indbyggerne flyttede til de større Byer mod Nord, saa at Richfield om Sommeren var det eneste beboede Settlement i Sevier County. Omtrent 100 Mænd bleve sendte fra Utah og Salt Lake Countier tii at hjælpe Nybyggerne, og 20 bevæb- nede Mænd maatte hver Dag ledsage Byens Kreaturer paa deres Græs- gange.
Imidlertid bleve Indianerne mere og mere nærgaaende ; de havde alle- rede dræbt flere Personer og røvet en Del Kreaturer. Hver Gang en Nybygger i Richfield vovede sig uden- for Byen var han i Fare for at blive skudt, og naar man uundgaaelig maatte gjøre Forbindelser med Settle- menterne mod Nord, skete det ved at rejse tilsammen i store bevæbnede Kompagnier. Men en saadan pinlig Belejringstilstand blev naturligvis alt for besværlig i Længden for de for- holdsvis fattige Nybyggere, og det blev derfor anset for klogest at rømme Settlementerne i Sevier Dalen indtil Indianerkrigen fik Ende. Om For- aaret 1H67 gjorde man altsaa, i Over- ensstemmelse med Præsident Youngs Raad, Forberedelser for at forlade Richfield. Et stort Antal Vogne fra Sanpete og andre Steder sendtes ud for at hjælpe Folket bort, og „d. 20de April," skriver Broder Weibye, „Kl.
J. C. A. Weibyes Biografi.
155
11 Form. forlode vi Richfield med 130 Vogne, medbringende vore Krea- turer og det meste af vore andre rør- lige Ejendele. Det var i Sandhed et besynderligt Skue at se disse mange Vogne med Flokke af Køer, Kalve, Faar, Lam, Svin og Hunde drage hen ad Landevejen, og samtidig betragte vore tomme Huse, som vi havde for- ladt alene for Indianernes Skyld. En Del af Folket var bortrejst med GO Vogne nogle Dage i Forvejen."
De fleste af dem, der saaledes maatte forlade deres Hjem, rejste til Sanpete County, hvor de forenede deres Kræfter med de derværende Indbyggere, som ogsaa vare udsatte for Indianernes Angreb. Weibye tog til Manti, hvor hans Familie allerede i Forvejen havde nydt en venlig Mod- tagelse i L. C. Kjærs Hus. Siden kjøbte han en Bylod i Mount Plea- sant i den Tanke at opslaa sin Bopæl dersteds. Han lavede nogle Adobis, lagde Grundvolden til et Hus, og arbejdede i Høstens Tid for Andre. Imidlertid døde F. C. Robinson , Tiendeskriveren i Manti, og Broder Weibj^e, der havde indlagt sig stor Berømmelse af Broder A. M. Mus- ser for sin Duelighed som Tiende- skriver i Richfield, blev nu tilbudt den ledige Plads i Manti. Han mod- tog beredvilligt dette Tilbud, og da han ved Indianerbesværlighederne i Sevier County havde mistet næsten hele sin Formue, kjøbte Biskop A. J. Moffltt ham den Byggeplads i Manti, som han endnu bebor. Den kostede den Gang kun 150 Bushels Hvede, som Weibye afbetalte med Arbejde. Den 15de Novbr. flyttede han sin Fa- milie ind i et gammelt Stenhus, der tildels stod paa Gaden og tildels paa Lodden, som var i en meget forsømt Tilstand, men den nye Ejer begyndte strax at ordne det Nødvendige, og
Enhver, som besøger Broder Wei- bye i sit nuværende Hjem i Manti, kan selv bedømme, hvor vidt det har lykkedes ham at opbygge sig et smukt og behageligt Hjem paa Pladsen.
Weibye var snart i fuld Beskjæf- tigelse som Tiendeskriver, og i den paafølgende Vinter blev han af Post- departementet i Washington beskik- ket til Postmester i Manti ; dette skete ved Ansøgning gjennem Utahs Dele- gerede W. II. Hooper. Ifølge Æld- ste A. M. Massers Ønske lærte han ligeledes tildels den Kunst at tele- grafere. Af og til, naar hans offent- lige Forretninger tillod det, brugte han sin Skrædderprofession samt ud- førte andet Arbejde af forskjellig Beskaffenhed.
Den 23de Septbr. organiserede Præsident Young en Gren af Pro- feternes Skole for den sydlige Ende af Sanpete County, og Weibye blev optaget som Medlem af samme. Et Par Maaneder senere valgte H. Jen- sen ham til sin 2den Raadgiver i Præsidiet over de skandinaviske For- samlinger i Manti. Det følgende Aar byggede han sig et Stenhus, 26 2 Fod langt og 24 Fod bredt samt viste Ly- dighed til Aabenbaringen, som blev given ved Profeten Joseph Smith d. 12te Juli 1843. Om Sommeren 1870 udførte han tilligemed sin Hustru Marie en Del Ordinancer for afdøde Slægtninge i Begavelseshuset i Salt Lake City. Under samme Besøg til Staden mødte han med det 65 Kvo- rum af Halvfjerds, for hvilket han nu var den ældste Præsident, da John L. Dunyon og Thos. C. Armstrong vare blevne forkastede for Overtræ- delse og Apostasi. Ældsterne Sa- muel Johnson og A. W. Brown bleve d. 7de Maj 1870 beskikkede til at ind- tage de ledige Pladser.
lf>6
J. C. A. Weibyes Biografi.
Den 3die Marts 1871 modtog Wei- bye et Brev fra Biskop KnudPeterson iEphraim, der underrettede ham om, at han var kaldet til at gaa paa Mis- sion til Skandinavien, og at han burde være færdig til Afrejse fra Salt Lake Citjr i Begyndelsen af April. I Ly- dighed til denne Kaldelse gjorde han strax de fornødne Forberedelser og velsignede sin Familie, med hvem han tog en rørende Afsked d. 30te Marts. Folket i Manti gav ham 75 Dollars til sin Rejse. Efter at have mod- taget sin Beskikkelse og sine Velsig- nelser i Salt Lake City forlod han nævnte Stad i Forening med Knud Peterson, A. H. Lund, P. Dehlin, C. Madsen, C. Willadsen og P. Poulsen, og efter heldig Rejse over Land og Vand ankom de til Kjøbenhavn d. 6te Maj ; her bleve de venligt mod- tagne af Præsident W. W. Cluff og Ældste P. O. Thomassen. Weibye blev beskikket til at arbejde i Norge, men forinden blev det ham tilladt at besøge sine Slægtninge og Venner i Jylland, hvisaarsag han tilbragte om- trent 9 Uger i Aalborg Konference og rejste da tilbage til Kjøbenhavn, hvor han modtog de nødvendige In- struxer fra Præsident Peterson.
„Den 19de Juli 1871," skriver Ældste Weibye, „fulgte Brødrene Knud Peterson, P. O. Thomassen og A. H. Lund mig til Dampskibet „Aarhus", som førte mig til Kristia- nia. Det var med rørte Følelser, at jeg tog Afsked med mine kjære Brø- dre i Kjøbenhavn for at rejse til et fremmed Land og virke iblandt et Folk, som jeg ikke kjendte. Den 20de om Aftenen Kl. 11 ankom jeg til Kristiania, og da Ingen mødte mig fra Kontoret, fik jeg en ung Mand til at ledsage mig til T. Gerners i Tomtegade Nr. 7, hvor jeg fik et al- mindeligt godt Logis, men da jeg kun
ejede 10 Sk. i danske Penge, maatte jeg om Morgenen lade mit Tøj staa hos Hr. Gerners medens jeg opsøgte Østerhausgade Nr. 27, hvor Præs. Peter Brown bød mig velkommen og sendte en Mand efter mit Tøj samt betalte for mit Logis. Jeg var saa blottet for Midler, at jeg maatte laane 10 Dollars af Præsident Peter- son i Kjøbenhavn til at betale min Rejse til Kristiania og kjøbe et Par Støvler for. Tre Dage efter min An- komst eller Søndag d. 23de Juli for- samledes omtrent 400 Personer i de Helliges nye Forsamlingssal i Kri- stiania, som ved denne Lejlighed var smukt dekoreret med Blomster og Grønt og blev indviet med Bøn af Konferencepræsident Peter Brown. Hundreder af de gode norske Hellige hilsede mig nu velkommen paa det Hjærteligste, og jeg fik talrige Ind- bydelser til at besøge dem i deres Huse.
Den 31te Juli forlod jeg Kristiania i Forening med II. II. Berg, Forstan- der for Trondhjems Gren, for at be- søge de Hellige i denne langt mod Nord liggende Stad. Vi rejste med Jærnbanen til Ejdsvold, der fra med Dampskib op ad Mjøsen til Lille Hammer og videre tilfods op ad Guldbrandsdalen og over Dovref jeld, hvor vi vare omgivne af evig bedæk- kede Snebjærge ; ja der fandtes end- og Sne i Vejgrøfterne, hvor vi van- drede. Fra Støren rejste vi med Jærnbane til Tronclhjem, hvor vi be- søgte de Hellige og afholdt mange gode Forsamlinger i Staden og sam- mes Omegn til d. 21de Aug. , da jeg over Østerdalen begav mig paa Rej- sen tilbage til Kristiania, hvor jeg indtraf d. 27de August. Fra Kri- stiania til Trondhjem er der 72 dan- ske Mil.
Den 1ste Septbr. rejste jeg med
J. C. A. Weibyes Biografi.
157
Dampskib til Frederiksstads Gren, og besøgte i Forening med Forstander Emil Nøkleby de Hellige i Frederiks- stad og Omegn. Jeg gjorde ogsaa en Tur til Sarpsborg og senere til Frederikshald, havde flere Forsam- linger med de Hellige og besøgte Fortet Frederikssten, hvor Karl den Tolvte af Sverige blev dræbt af de Norske i 1718. Her har man en her- lig Udsigt over en Del af Sverige og Norge. Jeg rejste nu tilbage til Sarpsborg og gik over Glommen paa Hængebroen, den største Bro i Norge, og videre til Frederiksstad. Den 18de Septbr. rejste jeg med Dampskibet „Oslo" tilbage til Kristiania, og faa Dage senere modtog jeg fra Præsi- dent K. Peterson i Kjøbenhavn min Beskikkelse som Præsident for Kri- stiania Konference. Efter at have aflagt et Besøg til Drammen, hvor jeg besøgte de Hellige, overværede jeg Konferencemødet i Kristiania d. 8de Oktbr. og overtog samme Dag Bestyrelsen af Konferencen efter Pe- ter Brown, som begav sig paa Hjem- rejsen fra Kristiania cl. 10de med 24 Emigranter.
Kristiania Konference bestod den Gang af 6 Grene, med et samlet Medlemsantal af omt. 750 Sjæle. N. C. Skougaard præsiderede over Kri- stiania Gren, Jonas Johansen over Frederiksstads, Olaf J.Andersen over Drammens, Anton Olsen over Hade- lands, Guldbrand Torgesen over Sta- vanger og II. H. Berg over Trond- hjems Gren.
Da jeg selv var Bogagent for Kon- ferencen og tillige forestod Kristiania Grens Regnskaber, eftersom Forstan- deren boede langt udenfor Byen, og jeg desuden havde meget at varetage med Gaarden, hvor der boede 11 Fa- milier, maatte jeg, efter at have til- traadt min nye Stilling, opholde mig
det meste af Tiden i Kristiania ; dog foretog jeg kortere Rejser en Gang imellem til de nærmest liggende Grene. Den 13de April rejste jeg saaledes med Jærnbanen til Skarnæs Station, hvor Broder Anton Olsen mødte mig, og vi gik over Glommen paa Isen, holdt flere Forsamlinger i Odalen og besøgte mange Hellige. Albert Durre, Lensmandens første Hjælper, var paa vort Spor for at ville arrestere os fordi vi havde for- rettet Evangeliets Ordinancer, men det lykkedes ham ikke at finde os. Strax derefter aflagde jeg ogsaa et Besøg til Frederiksstad og Drammen.
Den 25de og 26de Maj afholdtes Konferencemøde i Kristiania, ved hvilken Lejlighed Præsident K. Pe- terson og Ældste A. H. Lund be- søgte os. Omtrent paa den Tid blev IL II. Berg arresteret i Trondhjem og sad fængslet paa Vand og Brød i fem Dage, fordi han havde udført nogle af Evangeliets Ordinancer. Ligeledes fik Broder Emil Nøkleby Vand og Brød i Drammen fra d. 16de til d. 23de Maj for at have forrettet Daab.
Den 18de Juni 1872 afrejste 26 Emigranter fra Kristiania for at rejse til Zion, og i den følgende Maaned besøgte jeg de Hellige paa Hedemar- ken og i Odalen. I August ledsagede jeg 16 Emigranter til Kjøbenhavn, og efter min Tilbagekomst til Kri- stiania d. 3die Septbr. besøgte jeg flere af Grenene og hjalp Brødrene med at afholde Forsamlinger i Frede- riksstad, Sarpsborg, Drammen, Aren- dal, Brevig, Frederikshald, Thisted- dalen, Hadeland og paa mange andre Steder. Saaledes hengik Vinteren og Foraaret.
Den 22de Maj 1873 ankom Apostel Erastus Snow tilligemed sin Søn E. W. Snow og Præsident Knud Peter-
158
J. C. A. Weibyes Biografi.
son til Kristiania ; de overværede Konferencen d. 24de og 25de, ved hvilken Lejlighed Odalens Gren blev oprettet og gode Lærdomme gaves. Den 26de rejste de besøgende Brødre til Kjøbenhavn, og i Slutningen af Juni rejste jeg selv til Kjøbenhavn med 33 norske Emigranter, som til- ligemed et større Selskab emigre- rende Hellige fra de andre Konfe- rencer afsejlede fra Kjøbenhavn d. 27de Juni under Ledelse af Erastus Snow og K. Peterson med to Damp- skibe. Derefter rejste jeg til Jyl- land og besøgte i Forening med Æld- ste Andrew Jenson, der nylig var ankommen som Missionær fra Zion, en Del af mine Slægtninge i Vend- syssel. Den 7de Juli kom jeg til- bage til Kristiania med Dampskib fra Frederikshavn.
Den 17de Juli ankom Brødrene Lars S. Andersen og John Frantzen til Kristiania. Førstnævnte Broder var bestemt til min Afløser, og efter at have besøgt nogle af Grenene i hans Selskab og ordnet Konferencens Affærer, overleverede jeg samme til ham og forlod Kristiania d. 26de August med Dampskibet „Excellen- cen Toll", tilligemed 28 Emigranter, for at begive mig paa Hjemrejsen. Aftenen førend min Afrejse vare om- trent 70 Hellige forsamlede for at byde mig Farvel. Sangkoret fore- drog ved denne Lejlighed nogle af deres smukke Numre, og jeg havde den Ære at blive Modtageren af flere Erindringsgaver, der tilkjendegav de Helliges gode Følelser for mig. Jeg ankom med mine Emigranter til Kjø- benhavn d. 27de August."
Som Leder for det 38te Emigrant- selskab af Sidste-Dages Hellige fra Skandinavien, om hvis farefulde Rejse Læseren senere vil blive bekjendt, forlod Broder Weibye Kjøbenhavn d.
29de August og ankom til Salt Lake City d. 29de Septbr. Kl. 11 om For- middagen. Her modtoges han af sin Hustru Marie og sin Datter Grethe samt hendes Mand, og efter at have overværet Halvaarskonf erencen fort- satte han Rejsen til Sanpete i For- ening med sin Hustru og ankom til Manti d. 12te Oktbr. Her blev han paa det Hjærteligste budt „Velkom- men hjem" af Slægtninge og Venner, og Manti Musikkorps gav ham en Serenade om Aftenen. Han havde været fraværende Hjemmet i 2 Aar 6 Maaneder og 12 Dage og havde hele Tiden nydt en god Helbred. Derimod havde Familien været hjem- søgt af en Del Sygdom. Medens han var borte havde hans Hustru Marie og Datter Grethe bestyret Postkontoret i 6 Maaneder, og ved Flid og haardt Arbejde lykkedes det hans Hustru at holde Hus, Have og Ager.dyrkningsland i god Orden ; hun havde ogsaa forskaffet flere Husgj en- stande samt havde Penge tilovers at overlevere sin Mand, da hun mødte ham, blottet for Midler, i Salt Lake City. Siden sin Hjemkomst fra Missio- nen har Weibye beklædt mange vig- tige Embeder og Tillidsposter. For Nærværende er han saaledes Tiende- skriver i Manti, assisterende Sekre- tær for Templet, første Præsident for det 65de Kvorum af Halvfjerds, der siden den nye Omorganisation er lo- kaliseret i Gunnison, Mayfield, Petty- ville og Fayette, Kasserer for adskil- lige Bygningsforetagender , Raad- giver til Biskop H. Jensen i Præsi- diet over de skandinaviske Forsam- linger i Manti, Agent for næsten alle Blade og Tidsskrifter, som udgives af Brødre i Kirken osv. . Han er ganske vist en af Countiets vigtigste Mænd, og gjør Guds Rige og sin Na- tion Ære.
Nyheder.
159
NYHEDER.
Utah. Ebenezer Hanks, tidligere Medlem af Mormon-Batallionen, døde paa sin Bopæl i Graves* Tillage, Piute County, d. 4de April, 09 Aar gammel. — En god og frem- ragende Indianer, kaldet , .Little Soldier", som i mange Aar har været vel kjendt iblandt de Hellige, samt har tilhørt Kirken siden 1874: og modtaget sine Begavelser, døde i sit Telt i Nærheden af Ogden d. 22de April og blev under stor Højtidelighed begravet d. 24de. — Ældste Rudger Clawson blev arreste- ret af Marskal Ireland i SaltLake City d.24de April beskyldt for Polygami. Han stillede strax den forlangte Kaution (3000 Dollars) og kom atter paa fri Fod. — Pater Hyacinthe, den berømte franske Taler, aflagde Utahs Hovedstad et Besøg i Slutningen af April Maaned. Han holdt Foredrag i Episkopal- kirken om Aftenen d. 25de April og atter Søndag Aften (d. 27de) angaaende Poly- gami samt overværede Gudstjenesten i Taber- naklet Søndag d. 27de og forlod Staden d. 28de. I en Samtale med Ældste John Nichol- son indrømmede han, at der fra Bibelen in- gen Beviser kunde hentes imod Flerkoneriet, men at det stred mod en dannet Kristenheds Begreber.— Broder "Wm.H.Whim, Raadgiver til Biskoppen i Lehi, døde pludselig d. 26de April af Underlivs-Inflammation. — Den 27de April om Morgenen gjorde nogle Soldater en hel Del Optøjer i Ilte Ward, Salt Lake City. — Den 27de April blev en Gren af Kirken organiseret i Eureka, Juab County, af Apo- stel Geo. Teasdale, Præsident Wm. Paxman og andre ledende Mænd, som vare nærvæ- rende.— Et nyt Forhør over Hopt eller Wel- come, som for nogle Aar siden dræbte den unge John Turner fra Provo, begyndte i 3die Disti-iktsret, Salt Lake City, d. 30te April og fortsattes de følgende Dage . Betydelig For- bitrelse herskede iblandten Del af Befolknin- gen over Rettens Forhaling i Henseende til at faa Morderen afstraffet, thi der synes ikke at være nogen Tvivl om, at han er skyldig. — Salt Lake Stavs Kvartalskonference afholdtes i Salt Lake City d. 2den, 3die og 4de Maj. Der er nu 39 Wards i nævnte Stav af Zion, nemlig 21 i Staden og 18 paa Landet. — Man tænker snart paa at anlægge en Jærnbane fra Milford, Beaver County, til Jærnværkerne i Iron County, en Vejlængde af omtrent 50 Mile.— B. B. Bitner, som blev alvorlig kvæ- stet og fik sin Kj ørebefordring splintret ved at komme i Kollission med et Utah Central Jærnbanetog d. 20de Decbr. sidstleden, har anlagt Sag imod Jærnbaneselskabet for 10,000 Dollars i Skadeserstatning.
Washington, D. C. Utah-Kommissio- nen havde en Sammenkomst med Præsident
Arthur d. 29de April. Iblandt de Forslag, som forelagdes, var, at en Del af de Embeds- mænd, som nu vælges af Folket i Utah, skulde beskikkes af Federal - Regjeringen eller Territoriets Guvernør.— Adskillige Lov- forslag imod Utah ere blevne forelagte baade i Senatet og Repræsentanternes Hus, men endnu er ingen af dem bleven vedtaget.
Ohio. En skrækkelig Cyklon hjemsøgte Montgomery og Greene Countier d. 27de April .
New York . En Ildebrand i Staden New York ødelagde Ejendom til en Værdi af 250, 000 Dollars d. 29de April.
Vestindien . En Explosion af nogle Krudt - magasiner, hvorved mange Mennesker mi- stede Livet og megen Ejendom ødelagdes, fandt Sted i Antonio, tæt ved Havana, d. 29de April.
Kina. Krigen mellem Frankrige og Kina synes nu foreløbig at være endt, da Freds- betingelser, der gjør Fraukrige til Protektor over Tongking og Anam, ere blevne under- skrevne af begge Nationers Repræsentanter.
Forskjelligt. I det sidste Aarstid har Konventioner været afholdte i de Forenede Stater med Hensyn til Tiden. Ifølge en vis Inddeling af Landet i 5 Distrikter skulde Salt Lake City antage hvad nævnte Konven- tion kalder , ,Mountain or Standard Time' ( . hvilken er 28 Minutter foran vor nuværende Tid. Vi skulle altsaa have Middag naar vore efter Solen regulerede Uhre viser 11.32. Byraadet i Salt Lake City blev strax enig om i Forening med Jærnbanekompagnierne at antage denne Forandring, og Klokken i , ,City Hall ' ' blev Natten før d. 1ste Maj sat 28 Minutter fremad. — Et stort Antal Mord, Selvmord, Røverier, Udspaasættelser, Ex- plosioner, Storme, Cykloner osv. osv. have fundet Sted paa forskjellige Steder af de Forenede Stater i den forløbne Maaned. — Delegerede ere blevne valgte i de forskjellige Stater og Territorier til at deltage i den re- publikanske Konvention i Chicago for Præ- sidentvalg.— Dampskibet „State of Flo- rida" kolliderede d. 18de April med et Bark- skib midt paa Atlanterhavet. Begge Far- tøjerne sank, og af 167 paa Damperen ombordværende Mennesker bleve kun 44 reddede. Desforuden gik 12 under med Barkskibet.— Dampskibet ,, Nevada", som bragte vore Emigranter fra Liverpool til New York, stødte d. 4de Maj paa Tilbagerejsen sammen med Dampskibet ,, Romano", der sank efter en Times Forløb; men Passage- rerne og Mandskabet kom lykkelig ombord paa „Nevada", som ogsaa blev betydelig beskadiget og inaatte tage til St. Johns
160
Nyheder.
NcwFoundland, for Reparation .—Den plud- selige Overgang fra koldt til varmt Vejr har foraarsaget, at Sneen i Bjærgene smelter i en Hast, saa at Floderne og alle Vandløb sti- ger i en betænkelig Grad. Stor Skade er saaledes anrettet paa forskjellige Steder i Utah ved Oversvømmelser.
EMIGRANTERS ANKOMST.
Aarets første Emigrantselskab fra Europa, der indbefattede 95 skandinaviske Emigran- ter (hvilke i historisk Orden udgjør det 66de Selskab af emigrerende Hellige fra Skandi- navien siden Missionens Oprettelse), ankom til Ogden d. 27de April, og 85 af dem arri- verede i Salt Lake City om Morgenen d. 28de, efter en hurtig og heldig Rejse. Det eneste Uheld, som indtraf paa Rejsen, var, at en 4 Aar gammel engelsk Dreng ombord paa , , Nevada' ' tik fat paa en Flaske Brændevin, som han drak, og fik derved Iljærnebetæn- delse, hvoraf han døde.
Af Kompagniets skandinaviske Afdeling forlode 82 Sjæle Kjøbenhavn Fredag d. 4de April under C. D. Fjeldsteds Ledelse med Dampskibet „Milo" . Følgende andre Zions- ældster rejste hjem med dette Selskab: P. Sundwall, som i 2 Aar og 7 Maaneder havde arbejdet fom Forretningsfører paa Kontoret i Kjøbenhavn, John Andersen, der havde virket som Forstander for Bornholms Gren i henimod 2 Aar, S. Madsen, der havde ar- bejdet i Aarhus Konference, og W. Ander- son, som blev løst af det Første Præsident- skab paa Grund af sin Hustrus Sygdom. Samme Dag (d. 4de April) forlod et lille Sel- skab norske Hellige Kristiania, under Le- delse af Ældste A. Amundsen (som vendte tilbage fra sin 2den Mission til Norge) og rejste direkte til England, hvor det stødte sammen med den øvrige Emigration. „Milo" ankom til Hull d. 7de om Morgenen, og samme Dag fortsattes Rejsen til Liverpool, hvor Skandinaverne, der nu bestod af »5 Sjæle, bleve forenede med 207 britiske Hel- lige samt 11 hjemvendende Missionærer og afsejlede fra Liverpool d. Ode med Damp- skibet , , Nevada' ' , der ankom til New York d. 19de om Aftenen. Den følgende Dag bleve Emigranterne landsatte i C'astle Garden og fortsatte Rejsen Mandag d. 21de med Jærn- bancn vestpaa. Hele Kompagniet bestod, ved Afrejsen fra Liverpool, af 319 Emigran- ter og 17 hjemvendende Missionærer.
S. W. DARKE gyndte en Handelsforretning med faste Ejen- domme samt satte sig ind i Landvæsenet , efter i Forvejen at have studeret og gjort For- beredelser for en saadan Stilling. Omtrent tre Maaneder senere indgik Wm, Fuller i Kompagniskab med Darke og Forretningen begyndte at udvidde sig hurtigt. Hr. Darke har bestaaet sin Examen som Advokat og kan føre Sager for alle de Forenede Staters Domstole. Rob. T. M. Ewan er nu ogsaa et Medlem af Firmaet, hvis specielle Opgave er Lov- og Landvæsens Anliggender, ind- befattende Kjøb og Salg af faste Ejendomme. Formedelst deres ærlige Behandling over fol- deres Kunder have de sikret sig Folkets Til- lid, og Skandinaverne kunne trygt betro dem deres Anliggender. Uhrmager J. S. Jensen i samme Butik vil gjøre Tjeneste som Tolk for dem, som ikke kunne tale Engelsk.
MIDDEL MOD FORFANGENHED.
Broder A. J. Erickson af Spring City anbe- faler, efter egen praktisk Erfaring, følgende Middel mod Forfangenhed (Bloating) : Saa snart man opdager at et Kreatur er bleven forfangen fastbinder man en Kjæp i sammes Mund, saa at denne kan holdes aaben, hvor- paa man slaar et Reb om Dyrets Hoved og binder det fast til en Stolpe . Tag derpaa en Spandfuld iskoldt Vand, øs deraf med en Kop og hæld langsomt paa Dyrets Ryg over Nyrerne; gnid det samtidig ind i Skindet med Haanden. Tag derpaa en Thekopfuld fint Salt og gnid det godt ind paa samme Sted, hvor der tidligere hældtes Vand. Hvis der saa ikke, efter et Par Minutters Forløb, ind- træffer en Forandring til det Bedre, gjen- tager man Behandlingsmaaden, først med Vandet og siden med det andet Halve af Sal- tet, og man bliver tilsidst ved med Vandet indtil Dyret er blevet rask. Broder Erickson forsikrer, at dette Middel er ufejlbarligt, og han har personlig reddet Dyr, som næsten vare døde førend han begyndte med sin Be- handling.
Til Anmeldelse have vi modtaget Nr. 2 af ,,Tulledge's Quarterly Magazine", som er fyldt med meget interessant Læsestof, iblandt hvilket kunne nævnes: Daniel H. Wells med Staalstik, Wilford Woodruffs Autobiografi, Spanish Forks Historie (hvori findes en særdeles smuk Afhandling om Skan- dinaverne i Utah) , Slaget ved Nauvoo, Raads- herre Raleigh med Staalstik, Regnbuens Fænomener, Salt Lake Citys Historie med Staalstik af Borgmester Jedediah M. Grant osv. Vore engelsklæsende Søskende ville tinde Nr. 2, som bestaar af 224 Sider Læse- stof og koster en Dollar, værd Pengene.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Pari-ey P. Pratt.
Nr. 11.
Den 1ste Juni 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 146.)
(1862— Fortsat.) ,, Westwind" og afsejlede fra St. Joseph om Aftenen Kl. 10. Efter at have tilbragt Pintsen ombord paa en alt andet end behagelig Maade, da der kun var meget daarlig Plads til saa mange Folk paa det forholdsvis lille Fartøj, ankom Selskabet til Flo- rence Mandag d. 9de Kl. 10 om Af- tenen. H. C. Hansens Kompagni, som kom over Havet med ,,Hum- boldt", var allerede ankommen der- til en Uge i Forvejen. Iblandt de 48 Personer (3 Voxne og 45 Børn) af Madsens Kompagni, som døde paa Sørejsen, var Broder Jens Andersen fra Veddum i Aalborg Konference, som med sine Midler havde hjulpet mellem 60 og 70 Fattige til at emi- grere. Han døde paa Nordsøen d. 25de April , strax efter at Skibet havde forladt Cuxhaven. Paa Rej- sen fra New York til Florence døde to Børn, hvoraf det ene var J. C. A. Weibyes li Aar gamle Pigebarn ; 11 Personer (4 Voxne og 7 Børn) døde endvidere under Opholdet i Florence, og en ung Pige i Ørken, hvilket ud- gjorde 62 Døde af dette ene Kom-
pagni mellem Hamborg og Salt Lake City.
Tirsdag d. 10de Juni opsloge Emi- granterne deres Telte lidt nord for Florence, de nødvendige Indkjøb af Oxer, Vogne, Køer osv. foretoges, og andre nødvendige Forberedelser gjordes for Rejsen over Sletterne. De, som skulde rejse med Kirkens Vogne, bleve organiserede i Messer for at modtage Proviant fra Kirken, og Nogle, som vare blevne Apostater og havde været opsætsige under Sø- rejsen, forlode Selskabet for at for- blive i Staterne. Iblandt disse vare Smed J. P. Jakobsen, Lauritz Larsen fra Højen, Christoffer Thomsen fra Gaardsholt og Andre med deres Fa- milier. De øvrige af Emigranterne bleve liggende i Lejr i flere Uger førend de tiltraadte Rejsen over Slet- terne. Faa Dage førend de brøde op fra Florence blev denne By (d. 7de Juli) hjemsøgt af en frygtelig Orkan, ledsaget af Regn, Torden og Lynild, hvorved to Brødre bleve dræbte, og Ældste Joseph W. Young blev saa forslaaet i Hovedet og Ansigtet af en Vognkasse, som blæste ned paa
162
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
ham, at man bar ham bort i en ube- vidst Tilstand, men han blev rask igjen efter en Tids Forløb. Emi- granternes Telte og Vogntage fik en slem Medfart ved denne Lejlighed.
3) Det sextende Emigrantselskab.
Under Ledelse af Søren Christof- fersen afsejlede 336 Emigranter fra Hamborg d. 18de April med Sejl- skibet „Electric", Kaptejn H. C. Johansen. Efter heldig Overrejse ankom de d. 5te Juni til New York, hvor de Dagen efter stødte sammen med Liljenqvists Kompagni, i For- ening med hvilket de d. 9de fortsatte Rejsen til Florence. Der til ankom begge Selskaber d. 19de Juni.
4) Det syttende Emigrantselskab.
Den 21de April afsejlede 484 emi- grerende Hellige fra Hamborg med Skibet,, Athenia", Kaptejn D. Schel- ling, under Ældste O. N. Liljenqvists Ledelse. Følgende Uddrag af en Skrivelse, som Broder Liljenqvist skrev til Præs. Jesse N. Smith i Kjø- benhavn, ombord paa „Athenia" d. 4de Juni 1862, omtaler de nærmere Omstændigheder forbundne med Overrejsen :
,,I Dag er det den 40de Dag siden vi forlode Gliickstadt, og vi vide endnu ikke, naar vi komme til Land ; men jeg haaber, Tiden vil blive kor- tere i New York, end den er her, og vil derfor begynde min Beretning nu; kun vilde jeg ønske, at jeg havde noget Glædeligt at meddele Dem.
Den 25de April Kl. 5 om Morge- nen forlode vi Gliickstadt og befandt os inden Middag i Nordsøen. Vi styrede nord om Skotland, havde smukt og behageligt Vejr over Nord- søen, naaede Skotland cl. 29de om Eftermiddagen og passerede Fyr- taarnene om Aftenen. Inden Mid- nat vare vi paa Atlanterhavet. Vi
havde den Gang føjelig Vind i flere Dage, med temmelig stærk Søgang, og Søsygen var almindelig. 14 Dage efter vor Afrejse fra Gliickstadt havde vi sejlet Halvvejen, men her be- gyndte Lykkens Hjul at dreje sig. Havde vi hidtil havt god Vind, fik vi nu Modvind eller slet ingen. Kap- tejnen styrede stadig sydpaa, indtil vi naaede Golfstrømmen, 300 eng. Mile syd for New Foundlands Ban- ker, det vil sige for fire Uger siden. Her fik vi saadant Blikstille næsten en hel Uge, at knapt en Fjær rørte sig, og Vandets og Luftens Tempe- ratur varierede mellem 17 til 20 Gra- der R. Denne pludselige Overgang fra det kjølige Nord, tilligemed det daarlige Vand, som fordærvedes Dag for Dag i Varmen, gjorde, at Syg- dommen, som allerede fandtes iblandt os, greb voldsomt omkring sig. Mes- lingerne, som vare blevne førte om- bord og allerede havde krævet nogle Ofre blandt Børnene, bortrev 33 af de Smaa, og selv flere af de Voxne lede af Mavepine og Diarrhoe. Den første Vind, vi fik, benyttede Kap- tejnen til at naa et koldere Klima. Nu ere vi alle raske, baade Store og Smaa, takket være ham, som holder Alt i sin Haand. Fem Voxne døde, nemlig Ole Nielsen, -57 Aar gammel, Kirstine Poulsen, 29 Aar, Hans Niel- sen fra Amager, 52 Aar, Ane Niel- sen, 70 Aar, og Kaisa Janson, 65 Aar. Kaptejnen har ladet Havresuppe koge til de Syge om Morgenen, Risengrød om Formiddagen og undertiden Sago- suppe om Eftermiddagen."
Den 6te Juni ankom „Athenia" til New York, hvor man traf S. Chri- stoffersens Kompagni, som var an- kommen Dagen i Forvejen. Begge Selskaber fortsatte d. 9de Rejsen med Jærnbanen til Florence, hvor de indtraf lykkelig og vel d. 19de Juni.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
163
John Van Cotts Hjemrejse. Efter at have besørget den store Emigration afsted fra Hamborg, rej- ste Præsident Jotin Van Cott tilbage til Kjøbenhavn og gjorde Forberedel- ser for sin egen Rejse. Ifølge In- struxer fra Præsident Brigham Young overlod han Bestyrelsen af Missionen til Ældste Jesse N. Smith (der alle- rede havde virket som Missionær i Missionen omtrent 16 Maaneder), og d. Ode Maj tog han en kjærlig Af- sked med Brødrene og de Hellige i Kjøbenhavn og begav sig paa Hjem- rejsen. Han havde denne Gang præ- sideret over den skandinaviske Mis- sion i omt. 2 Aar og 4 Maaneder eller siden d. 1ste Januar 1860; han var meget afholdt af de skandinaviske Hellige, hvis Karaktertræk han nøje havde lært at kjende, og han forstod at vinde Folkets Venskab. Den 13de s. M. ankom han til Liverpool, hvor fra han den følgende Dag i Forening med Apostlene A. M. Lyman, C. C. Rich, Geo. Q. Cannon og Andre af- sejlede med Dampskibet ,,Kangaroo" til New York. Her stødte de sam- men med ]en Del af den skandina- viske Emigration ; fra Florence rejste Van Cott med Madsens og Liljen- qvists Kompagnier til Green River, hvor de indhentedes af Lyman, Rich, W. H. Hooper, Jos. W. Young og Andre, som kjørte med Hestebefor- dringer. Med disse Brødre rejste Van Cott den øvrige Del af Vejen til Salt Lake City, hvor til han ankom d. 16de Septbr.
Forvisning fra Hamborg.
I September Maaned maatte G. Pe- tersen, som tidligere omtalt, forlade Hamborg af Mangel paa timeligt Ar- bejde, uden hvilket ingen Udlænding maatte opholde sig TStaden, hvorfor Præs. Jesse N. Smith i Oktober be-
skikkede G. Pegua til Petersens Ef tertræder som Forstander for Ham- borg Gren, der nu kun talte 6 Med- lemmer. Pegua holdt en offentlig Forsamling d. 2den Novbr. og vir- kede saa godt han kunde til d. 19de Decbr. , da han blev arresteret for at have prædiket ,, Mormonismen". Den følgende Dag blev han fremført for det høje Senat, hvor han, efter at Sagen var drøftet, fik Ordre til øje- blikkelig at skulle forlade Hamborg og aldrig sætte sin Fod der mere ; i modsat Tilfælde blev der lovet ham stor Straf. Broder Pegua maatte føl- gelig forlade Staden og søge Tilflugt i Altona, men da Øvrigheden der- steds forenede sig med Politiet i Ham- borg, blev han ogsaa efter faa Dages Forløb bortvist fra Altona. Derpaa rejste han til J}dland. Det følgende Foraar ( 1863) emigrerede de faa Hel- lige i Hamborg til Zion for Kirkens Midler.
Geo. Q. Caxnons Bnsøf;.
Torsdag d. 4de Septbr. ankom Geo. Q. Cannon, Præsident for den euro- pæiske Mission, og Hustru samt Æld- sterne John Smith, Samuel H. B. Smith og Joseph F. Smith til Ham- borg fra England. De to Sidstnævnte ledsagede Præsident Cannon paa et Besøg til Skandinavien, medens John Smith kom for at arbejde i Missionen. En kort Beskrivelse over deres Rej- ser findes i „Skandinaviens Stjerne" 12te Aarg. , Side 8 og 9, men det Føl- gende er Præs. Cannons egen Beret- ning, oversat fra „Millennial Star" :
,,I Hamborg, hvor vi mødte Æld- ste Jesse N. Smith, Præsident for den skandinaviske Mission, som var kommen fra Kjøbenhavn for at mod- tage os, fandt vi Ældste Petersen, en Dansker, som var bekjendt med det tyske Sprog og var derfor bleven
164
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
sendt her til som Missionær fra Dan- mark. Der fandtes kun faa Med- lemmer af Kirken i denne Stad, og disse vare meget fattige, hvorfor han havde fundet det nødvendigt at ar- bejde i det Timelige for at faa Op- holdet. Hans Beskjæftigelse havde slaaet ham Fejl faa Dage førend vor Ankomst, og han ventede næsten hvert Øjeblik paa Ordre fra Stadens Authoriteter til at skulle forlade dens Grænser, thi en Mand „uden Pung og Taske" kan ikke opholde sig ret længe i Hamborg. Øvrigheden for- langer nemlig, at Enhver, som op- holder sig dersteds, skal have en eller anden regelmæssig Beskjæf- tigelse, hvorved han kan ernære sig, eller et tilstrækkeligt Beløb Penge til et Aars Ophold. Dersom han hver- ken har Beskjæftigelse eller Penge, tager Politiet ham strax under Be- handling og marscherer ham udenfor Stadsmurene. Ingen Herrens Tje- ner, som strængt vilde adlyde Guds Befalinger, kunde opholde sig i Ham- borg ; selv Jesus og de Tolv, som han valgte i Jerusalem, vilde have faaet en slem Medfart, dersom Hamborg i dens nærværende Orden havde exi- steret i deres Dage, og de havde vo- vet at prædike dersteds. Det for- bausede os derfor ikke, da vi siden hørte, at Ældste Petersen blev nød- saget til at rejse fra Staden kort efter at vi havde forladt ham.
Fra Hamborg rejste vi ikke lige til Kjøbenhavn, Missionens Hovedkvar- ter, thi Præsident Smith havde be- stemt et Konferencemøde i Aalborg til Søndag d. 7de Septbr. , hvorfor vi (om Aftenen d. 5te) toge med Jærn- banen til Kiel, der fra med Damp- skib'til Kor søer, hvor vi traf Broder W. W. Cluff om Morgenen d. 6te, og vi rejste strax med et andet Damp- skib til Aarhus. (Her blev Selska-
bet paa det Hjærteligste modtaget af Præs. P. C. Geertsen og mange Hel- lige. ) Samme Dags Eftm. forlode vi Aarhus og kjørte med Deligencen til Aalborg*, hvor vi arriverede Søndag d. 7de om Morgenen Kl. 5. Vore Forsamlinger med de Hellige og Ven- ner den Dag vare meget interessante. Alle vare meget glade over at se os, og det Eneste, som gjorde Skaar i vor Fornøjelse, var vor Uformuenhed til at kunne tale med dem i deres eget Sprog, men da Ældsterne Smith, Cluff og Christensen, som vare hos os, kunde tale meget godt Dansk, gik det ganske godt. Ældste A. Christensen oversatte i alle vore Mø- der og var meget velsignet i dette hans Arbejde. Paa Tilbageturen overværede vi et Konferencemøde i Aarhus d. 10de Septbr. Det var en Glædens Tid for de Hellige, og at de nøde vort Besøg bevistes tydeligt af deres glade Ansigter og deres Kjær- lighed mod os. Fra Aarhus rejste vi med Dampskib til Korsøer og der fra med Jærnbane over Øen Sjælland til Kjøbenhavn, hvor til vi ankom d. Ilte, og d. Ude Septbr. overværede vi et Konferencemøde i en stor Sal, som var lejet for Tilfældet og hvor
* Brødrene vare ved Ankomsten til Aal- borg meget trætte af den anstrængeude Rejse, men Ældsterne A. Christensen og N. C. Edlefseu gjorde Alting saa behageligt for dem, at de snart følte sig hvilte og talte ud- mærket godt i Konferencemødet om Søn dagen. Den følgende Dag tilbragtes med at besøge flere af de Hellige samt med at gjøre en Tur op paa Skovbakken og bese Byen. Tirsdag Morgen d. 9de forlode Brødrene Aalborg og ankom til Aarhus den følgende Nat Kl. 1. 300 Hellige og Fremmede over- værede Konferencemødet dersteds Onsdag d. 10de . Da Brødrene om Torsdagen afgik med Dampskibet , , Stjernen ' ' , for at rejse tii Kor- søer, var Strandbredden fyldt af de kjærlig- hedsfulde Hellige, som kom tilstede for at vinke de Besøgende Farvel. Generalraaddt i Kjøbenhavn overværedes af 12 Zionsældster
og over hundrede indfødte Ældster.
Erindringer fra Missionen^! Skandinavien.
165
omtrent 1000 Hellige og Fremmede vare tilstede. Den 15de og 16de mødte vi med Præstedømmet i Gene- ralraad. Brodrene fra Missionens forskjellige Dele, som udelukkende vare beskjæftigede i Evangeliets Tje- neste, vare tilstede, med Undtagelse af En eller To, hvis Arbejdsmarker vare saa langt borte, at Indbydelsen til Raadet ikke kunde naa dem itide. Saa gavnligt var dette Konference- raad til Alle, os selv iberegnet, at de to Dages Forsamlinger alene var rige- lig Erstatning for vor Rejse. Æld- sterne behøvede Undervisninger om mange Ting, og Guds Aand var ud- gydt over os, saa at vore Hj ærter inspireredes til at give og modtage Herrens Villie angaaende dem. Vi mødte atter med de Hellige i Kjøben- havn d. 21de, og samme Dags Aften begave vi os paa Rejsen til Holland og Svejts over Hamborg.
Under vort Ophold i Danmark ud- vistes os den størst mulige Venlighed af Alle, som vi kom i Berørelse med. De Hellige syntes at kappes med hverandre om at gjøre det behageligt for deres besøgende Brødre. Alle Ældsterne, som talte offentlig, nøde Frihedsaanden i stor Fylde. Vi kunne visselig ikke erindre, at vi nogensinde have følt større Frihed til at tale eller havt mere af Belærelsesaanden end vi havde ved adskillige Lejlig- heder under vort Ophold i Danmark. Folket syntes at lytte med den stør- ste Opmærksomhed til Alt, hvad der blev sagt ; deres Attraa efter at høre og den Tro, de udøvede, satte Æld- sterne i Stand til at forklare dem Sandhedens Principer. Missionærer- nes Arbejde har god Fremgang i den skandinaviske Mission, thi Folket an- nammer Ordet med Glæde, naar det bliver prædiket til dem. Der findes imidlertid mange Steder i Sverige og
Norge, hvor Ældsterne ikke kunne prædike eller forrette nogen af Evan- geliets Ordinancer uden at udsætte sig for Fare, og de blive ikke sjælden kastede i Fængsel. Desuagtet spre- des Værket, og eftersom mere fri- sindede Ideer og Anskuelser gradvis bane sig Vej og der ere Udsigter for, at Regjeringerne ville skjænke Fol- ket større Frihed, tør det haabes, at Tiden er ikke fjærn, da Ældsterne ville blive i Stand til uhindret at præ- dike Evangeliets Principer i disse Nationer. Dersom den Dag kommer, ville Tusinder træde frem og an- namme Sandheden med Redebonhed og Taknemmelighed. I Danmark er der betydelig Frihed, hvilket har været Tilfældet siden Erastus Snow først bragte Evangeliet der til. Fol- ket i Almindelighed have kun liden Agtelse for eller Tillid til deres gamle religiøse Vejledere, og de have ikke præstelige Traditioner og Indflydel- ser at kæmpe med i saa stor en Grad som Folket har i de Lande, hvor Præstelist raacler. Imidlertid ere de ikke fri for onde Indflydelser. Satan er paa ingen Maade bunden der i Landet, hvilket Folket nok saa tyde- ligt beviser ved den Medfart, de give de Hellige en Gang imellem. Naar Indvaanerne organisere sig til Pøbel- hobe, ere de meget grusomme og be- tænke sig ikke paa at overøse deres Ofre med de største Fornærmelser. Som en Almindelighed ere de ved saadanne Lejligheder tilbøjelige til at blive meget ondskabsfulde og ra- sende ; de tale kun lidet og ere al- deles døve for Bevisførelse eller Fornuft.
Ældsterne dersteds have mange Vanskeligheder at kæmpe med naar de prædike Evangeliet. Det er et meget koldt Land om Vinteren, og at rejse fra Sted til Sted — ofte i Sne — ■
166
Erindringer fha Missionen i Skandinavien.
for at besøge de Hellige uden noget andet Befordringsmiddel , end det, Naturen har givet, fordrer et fast og taalmodigt Sindelag, en stærk Natur og et raskt og kraftigt Legeme. Den Slags Føde, som den fattigere Klasse i Almindelighed nyder, er meget grov. Det vilde vistnok forskrække mange af vore Ældster og de Hellige i Eng- land, dersom saadan Føde, som Mange spiser i Danmark, blev frem- sat for dem i den Hensigt, at de skulde nyde et Maaltid deraf. Evan- geliet vil ikke alene gavne mange af de skandinaviske Hellige aandeligt, men ogsaa timeligt. Det samme kan imidlertid siges om andre Lande end Skandinavien. Men under vore Rej- ser i Danmark bleve vi stærkt paa- virkede af hvad vi saa' og hørte for- tælle om den almindelige Levemaade dersteds. Folket maa lære meget før- end de kunne forstaa at paaskjønne de Velsignelser, som Gud har givet dem, og anvende dem rettelig. I denne Henseende vil Indsamlingen blive gavnlig for de Hellige. Hjem- førelsen til Zion vil gavne dem i en- hver Henseende, dersom de ville handle ret. Iblandt Andet vil deres legemlige Skjønhed forøges ; de ere allerede sunde og kraftigo, men eu kjøn Legemsbygning og smukke An- sigter vil blive almindeligt iblandt de Hellige, som indsamles til Zion. Her- rens Aands himmelske Indflydelse, forenet med gunstigere Omstændig- heder og en bedre Kost, vil netop have denne Virkning. Det er der ligesom i andre Lande, at Herren ud- samler det bedste og reneste Element til sit eget Brug ; hans Aand virker paa de Oprigtige og Rene af Hjær- tet, og det er dem, som annamme Sandheden. Med disse vil han bygge sig et Folk og et Navn paa Jorden. Ud af alle Nationer, hvor Evangeliet
prædikes, vil Herren samle et Folk, som skal blive den stærkeste Magt, der nogensinde har havt Tilværelse paa Jorden. Skandinavien vil uden Tvivl afgive sin Del af det Element, hvoraf hint mægtige Rige skalbestaa." Flere Ældsters Ankomst.
Den 17de Septbr. ankom Ældsterne A. W. Winberg, Johan Svenson, Chri- stoffer Holberg og Hans C. Hansen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion, medens Præs. Cannon og Sel- skab endnu opholdt sig i Hovedstaden. Missionens Blomstringstid.
Dersom det med Sandhed kan siges, at den skandinaviske Mission nogen- sinde har havt hvad man med et figurligt Udtryk kunde kalde en Blomstringsperiode, saa var denne i Aarene 1861 og 1862, hvilket kan ses af den statistiske Oversigt, som fin- des i Morgenstjernens 1ste Aarg. , Side 15. I Aaret 1861 bleve, som tid- ligere anført, 1954 Personer tillagte Kirken ved Daab, og i 1862 bleve 11)77 dobte. I Missionens Historie har man hverken før eller senere op- naaet en saa rig Høst af Sjæle. Ved Slutningen af Aaret 1862 havde Mis- sionens 15 Konferencer eller 155 Grene* (trods den store Emigration om Foraaret) et samlet Antal af 5800 Medlemmer, af hvilke 595 vare Æld- ster, 216 Præster, 215 Lærere og 97 Diakoner. Af Zionsbrødre var der 14 i Missionen, nemlig Jesse N.Smith, Missionens Præsident, W. W. Cluff og H. P. Lund, omrejsende Ældster i hele Missionen, A. Christensen, Pa- stor for Aalborg og Vendsyssels Kon- ferencer, C. C. N. og J. F. F. Dorius, Missionærer i Norge, K. H. Bruun, Pastor for Fredericia og Fyens Kon-
* 1 1801 var der l(i(i Grene, det højeste An- tal i Missionens Historie, men der var dog ikke saa mange Medlemmer som i 1802 paa ■215 nær.]
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
167
ferencer, P. Beckstrøm, Missionær i de svenske Konferencer, J. P. R. Johansen, Præsident for Fredericia Konference, A. W. Winberg, omrej- sende Ældste i Jylland, Johan Sven- son og Christoffer Holberg, omrej- sende Ældster i Sverige, Hans C. Hansen, Missionær i Aalborg og Vend- syssels Konferencer, og John Smith, Medhjælper paa Kontoret i Kjøben- havn. Ældste P. V. Poulsen præsi- derede over Kjøbenhavns Konference, der havde 1202 Medlemmer, N. C. Edlefsen over Aalborg Konf . med 350 Medl., H. C. Høgsted over Vendsys- sels Konf. med 685 Medl., J. P. R. Johansen over Fredericia Konf. med 278 Medl., J. Hansen over Lollands Konf? med 182 Medl., P. C. Nielsen over Bornholms Konf. med 87 Medl., P. C. Carstensen over Fyens Konf. med 185 Medl., P. C. Geertsen over Aarhus Konf. med 296 Medl., C. S. Winge over Skive Konf. med 82 Medl. , C. C. N. Dorius over Kristiania Konf . med 908 Medl., N. Rosengren over Skaane Konf. med 757 Medl., N. C. Flygare over Stockholms Konf. med 220 Medl. , A. P. Søderborg over Gøte- borgs Konf. med 214 Medl., L. Nils- son over Norrkøpings Konf. med 299 Medl., A. Svedlund over Sundsvalls Konf. med 47 Medl. og G. Pegau som Forstander for Hamborg Gren med 8 Medl. Foruden de nævnte præsiderende Brødre fandtes der i alle Konferencerne en Mængde om- rejsende Ældster, Forstandere og an- dre Missionærer, der arbejdede med en Flid og Udholdenhed, som gjorde dem og Guds Gjerning Ære.
I Gøteborg, Sverige, hvor ingen videre Fremgang havde været gjort i nogen Tid, lykkedes det Præsident A. P. Søderborg om Sommeren 1862 at leje et nyt Forsamlingslokale og begynde at prædike igjen, trods Po-
litiets Efterstrædelser. Broder An- ders Børjeson blev omtrent paa samme Tid dømt til 300 Rdls. Mulkt eller 28 Døgns Vand og Brød for at have prædiket Evangeliet, og en an- den Broder blev dømt til 25 Rdls. Mulkt eller 14 Dages Fængsel for samme „Forbrydelse".
I Norge maatte ogsaa fire Brødre i Juli Maaned sidde i Fængsel paa Vand og Brød, for at udsone Mulkter, som bleve dem idømte den foregaaende Vinter for Prædiken og Daab. Præ- sident C. C. N. Dorius foretog i Som- merens og Efteraarets Løb en Rund- tur i Konferencen, og rejste saa langt nord som til Hadseløerne. I Konfe- rencemødet, som afholdtes i Kristia- nia d. 18de Oktbr., blev det vedtaget, at den norske Mission ikke længere skulde kaldes Brevigs Konference, eftersom Missionens Hovedsæde var Kristiania, men at den for Fremtiden skulde kaldes „Kristiania Konfe- rence". (Fortsættes paa Side 177.)
En mærkelig Statistik.. Da man undersøgte de efterladte Papirer hos en i Regjeringskontorerne i Berlin ansat Skriver, der nylig af- gik ved Doden i en Alder af 74 Aar, fandt man en statistisk Opgjørelse over Alt, hvad han havde skrevet i sit 40-aarige Kontorliv. Han maatte daglig skrive 40 Sider, hver paa 24 Linier; det giver, i de 15,000 Dage, han ofrede i Statens Tjeneste, 600,000 Sider eller over 14 Millioner Linier og omtrent en halv Milliard Bogstaver. Naar Bogstaverne bleve ordnede efter hinanden vilde de kunne udgjøre en Linie, der kunde trækkes tre hun- drede Gange rundt om Berlin. Til Udførelsen af dette Arbejde havde han kun brugt en Spand Blæk. Hans Bevægelse for at dyppe Pennen havde optaget to Maaneder af hans Liv.
168
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i hver Maaned og koster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Juni 1884.
LOGAN TEMPELS INDVIELSE.
Lørdag d. 17de Maj 1884 oprandt yndig og behagelig i Logan, der netop skulde opleve en af sine betydnings- fulde og vigtige Mærkedage. Na- turen smilede med tilsyneladende Velbehag paa den smukke Dal, der netop paa denne Aarstid var iklædt sin skjønneste Foraarsdragt og frem- bød et Skue, som visselig maatte be- hage enhver Iagttageis Øje. Alle- rede tidligt paa Morgenstunden var der et almindeligt Røre iblandt de mange Tusinder, som havde forsam- let sig fra næsten alle Territoriets Dele for at være nærværende ved Indvielsen af et' Tempel, der nu skulde finde Sted for fjerde Gang i de Sidste - Dages Helliges Historie. Alles Fjed var rettet mod Bakken, paa hvis Top den hvide Tempelbyg- ning knejsede i majestætisk Stolthed og fyldte enhver trofast Zions Ven med Ærefrygt og Beundring. Et forenet Musikkorps, som havde sta- tioneret sig lidt syd for Bygningen, lod sine smukke Toner blande sig med den friske Morgenluft, og der var snart en meget stor Folkemængde forsamlet. Desværre havde kun et mindre Antal af de mange Tilstede- værende været heldige nok til at sikre sig Adgangskort, uden hvilken Ingen
blev tilladt at komme ind i Templet. Præcis Kl. 10 aabnedes Dørene paa den østre Ende af Bygningen, og f Time senere havde det præsiderende Præstedømme indtaget deres Pladser paa Forhøjningerne i den østre og vestre Ende af den store Sal, medens Tilhørerpladsen var fyldt med om- trent 1200 Personer. Iblandt de cirka 200 Brødre, som havde Plads paa Forhøjningerne, var det Første Præ- sidentskab, 9 af de Tolv (W. Wood- ruff, Lorenzo Snow, Erastus Snow, F. D. Richards, A. Carrington, M. Thatcher, Geo. Teasdale, H. J. Grant og J. W. Taylor) samt andre af Kirkens højere Authoriteter tillige- med mange Stavspræsidenter , Bi- skopper, Raadgivere osv. Kl. '10. 45 kaldtes Forsamlingen til Orden af Præsident John Taylor, der, efter Af syngningen af en Hymne af Logan Sangkor, opsendte følgende Indviel- sesbøn :
„O Gud, Du evige Fader, alle Tings Skaber, baade synligt og usynligt, vor Tilværelses Ophav, Livets Herre og Giver, vi anraabe Dig, saasom Du har lært os, i din elskelige Søns Jesu Kristi Navn, vor Frelser og Forløser, og sige : ,, Vor Fader, Du som er i Himlene ! Helliget vorde dit Navn ; Komme dit Rige; Ske dinVillie, som i Himmelen, saa og paa Jorden." Vi anerkjende din Magt; vi bøje os for din Myndighed og ære dit hellige Navn.
Vi, nogle faa af dine Skabninger, have, ifølge dine Befalinger og i Ly- dighed til dine Love og dit Ord, byg- get dette Hus til Dig, o Gud, efter din Tjener Brighams Beslutning og Plan, for at det kunde blive ,,et Or- dens Hus, et Bedehus" og et an- tageligt Sted for Dig, hvori vi kunne tilbede Dig i Overensstemmelse med din Villie, dine Love og de Principer,
Redaktionsbemærkninger .
169
som Du har aabenbaret, og blive nøjere bekjendte med din Villie samt blive belærte om hellige Ordinancer og udføre samme, og ligeledes for at dit Folk kunde blive underviste om alle de Videnskaber og Oplysninger, som tilhøre baade dette og det til- kommende Liv.
Det har behaget Dig, o Herre Gud, vor himmelske Fader, at aabenbare Dig i vore Dage, og ved at vise Dig og din elskelige Søn Jesus Kri- stus, vor Frelser og Forløser, til din Tjener Joseph, har Du tilkjendegivet, at Du lever. Ved at aabne Himlene, ved din Herlighed og ved din egen Røst aabenbarede Du Dig for ham, og idet Du pegede paa vor herlige Forløser, som var hos Dig, erklærede Du, at han var din elskelige Søn, i hvem Du havde Velbehagelighed, og Du befalede din Tjener Joseph at høre ham.
Det har ogsaa behaget Dig gjen- nem ham og dit hellige Præstedømme, som har levet paa Jorden og endnu existerer i Himlene, at gjengive det evige Evangelium i sin Fylde, Rig- dom, Magt og Herlighed, med det hellige Præstedømme og sammes Nøgler, tilligemed Tidernes Fyldes Husholdning, som har været om- talt af alle de hellige Profeter siden Verdens Begyndelse, paa hvis Op- rettelse vore Forfædre have ventet med Længsel, for at vi, saa vel som din Tjener Joseph, kunde komme i Besiddelse af Kundskab om Dig og dine Love, gjennem det hellige Præ- stedømmes Kraft og det evige Evan- gelium, som frembringer Liv og Udødelighed samt aabner Forbindelse mellem Himmelen og Jorden, og gjen- nem hvilket, som Du har sagt, „Gud skal give Eder (de Hellige) Kund- skab ved sin Helligaand, ja ved den Helligaands Gave skal han give Eder
Kundskab, som ikke har været aaben- baret siden Verdens Begyndelse."
Du befalede din Tjener Joseph i Landet Ohio at bygge et Hus til Dig, sigende: „Organiserer Eder, bereder Alt, hvad nødvendigt er, og indretter et Hus, ja et Bedehus, et Fastehus, et Troens Hus, et Hus til Lærdom, et Hus til Herlighed, et Ordens Hus, ja et Guds Hus." Og da dette Hus var færdigt, viste Du Dig for dine Tjenere Joseph Smith og Oliver Cow- dery samt andre af det hellige Præste- dømme, og i din Herligheds Klarhed aabenbarede Du ham overordentlig store og ædle Principer. Du sendte ogsaa din Tjener Moses, som fordum indsamlede dit Folk Israel fra Ægypti Land, for at overgive Nøglerne til Indsamlingen af de sidste Dages Is- rael, og ligeledes sendte Du Elias, som overleverede Evangeliets Hus- holdning fra Abrahams Dage, og lige- ledes Profeten Elias, som havde Nøg- lerne til den Husholdning, som om- tales af Malakias og som skal „vende Fædrenes Hjærter til Børnene, og Børnenes Hjærter til deres Fædre." Og Du indførte den Gang et Begyn- delsesarbejde i Forbindelse med dit Folks Tvætning og Salvelse. Lige- ledes befalede Du din Tjener Joseph at bygge et Hus i Nauvoo, hvori større Kundskab om dit hellige Præ- stedømme kunde blive meddelt, si- gende: „Thi der findes ikke noget Sted paa Jorden, hvor han kan komme og gjengive Eder det, som var tabt eller som han har taget bort, nemlig Præstedømmets Fylde, thi der er ingen Døbefont paa Jorden, hvori mine Hellige kunne døbes for dem, som ere døde." Som det er skrevet: „Sandelig, derfor siger jeg Eder, at Eders Salvelser, Eders Tvætninger, Eders Daab for de Døde, Eders høj- tidelige Forsamlinger, Eders Ihukom-
170
Redaktionsbemærkninger.
melser om Eders Ofringer ved Levi Sønner, Eders Orakler i Eders hel- lige Steder, hvori I erholde Tilsagn, Eders Skikke og Rette til Begyndel- sen af Aabenbaringerne og Zions Grundlæggelse, og alle hendes Myn- digheders Ære, Herlighed og Bega- velser ere beskikkede formedelst mit hellige Huses Anordninger, hvilket Hus mit Folk befales altid at bygge til mit hellige Navn." Hint Hus blev paabegyndt af din Tjener Jo- seph og fuldført af din Tjener Brig- ham og de Tolv, og i dette aaben- baredes mange store og herlige Prin- ciper og Ordinancer, som tidligere vare blevne meddelte nogle udvalgte Faa, førend din Tjener Josephs Død. Og da Du gav en staaende Befaling til dit Folk, at de altid skulde bygge Huse til dit bellige Navn, lod din Tjener Brigham (efter at dit Folk vare komne til dette Land, ja Zions Land) , i Overensstemmelse med denne Befaling og dine Meddelelser til ham, et Hus opføre i St. George i dette Territorium, hvori mange her- lige Principer ere blevne udviklede og meget Arbejde udført baade for de Levende og de Døde. Vi have saaledes ogsaa nu fuldført dette et andet Hus, som vi i Dag hellige og indvie til Dig, for at vi kunne blive bedre beredte til at gjøre din Villie, administrere dine Ordinancer, rense og undervise din Kirke samt oplægge og grundfæste dit Zion paa Jorden, hvilket Du har bestemt skal udfores i Tidernes Fyldes Husholdning. Vi erkjende, o Herre Gud, vor Svaghed og Uværdighed for Dig, samt vor Uduelighed til at kunne gjøre Noget uden din Vejledning og Hjælp ; men da Du har givet os en Befaling, til- ligemed Andre, have vi bygget dette Hus og overgiver det til Dig, idet vi bede, at Du vil antage det i din Søns
Jesu Kristi Navn, vor Herre og For- løser. Vi indvie Grunden, hvorpaa det er bygget, samt den omkring samme liggende Grund, der er kjendt under Navn af Tempelblokken; vi indvie Grundvolden, hvorpaa Byg- ningen hviler, samt Stenene, Kalken, Dørene, Trapperne, Vinduerne, Gul- vene, Hængslerne og Laasene, Loftet og Taget, Malingen og Prydelserne, Forhøjningerne til det hellige Præste- dømmes Brug, Døbefonten og de der- med forbundne Værelser, og ligeledes alle Værelserne, som ere bestemte til Udførelsen af Ordinancer og andre Ting, Varmeapparaterne og Møble- mentet og enhver Gjenstand i Huset fra Grundvolden til Taarnene deraf. Vi indvie det Hele til Dig, Herre Gud, og bede, at det maa være et helligt Sted, hvori dine Ordinancer kunne udføres og dit Præstedømme arbejde i Overensstemmelse med din hellige Lov samt din Villie og dine Hensigter med Menneskenes Børn. Thi Du, o Gud, er Ophav til de Principer, som ere blevne udviklede til Menneskeslægtens Velsignelse, Frelse og Ophøjelse, og Du har ind- stiftet dine hellige Ordinancer til dit hellige Præstedømmes Begavelse, og til Gavn for de Levende og de Døde, paa det at dine Tjenere kunne udgaa til Jordens Nationer, udrustede med Kraft fra det Høje , og som dine Sendel >ud bære Vidnesbyrd om Frelse til hele Adams Familie, ifølge dine Ord. Og for at dit Folk ved dit Huses Ordinancer maa kunne blive beredt til at arve Troner, Herredøm- mer, Magt, Fyrstendømmer og Op- højelse i de evige Verdener. Og lige- ledes for at dine Hensigter angaaende de Dodes Forlosning kunne blive nøjagtigt fuldbj-rdede efter din Lov, saa at dine Ordinancer i dette dit hellige Hus maa blive udførte til
Redaktionsbemærkningek.
171
Frelse for dem, som ere døde uden Kundskab om Evangeliet, og at dine Tjenere og Tjenerinder, som skulle administrere i dine hellige Ordinan- cer, saaledes kunne blive Frelsere paa Zions Bjærg, i Overensstemmelse med din Tjener Malakiæ Ord, naar han siger, at det er nødvendigt, at Fædrenes Hjærter skulle vendes til Børnene og Børnenes Hjærter til Fæ- drene, og at et sammenbindende, for- enende Led, i Overensstemmelse med nyere Aabenbaring, maa sammen- knytte de Levende og de Døde i bro- derlig og patriarkalsk Forhold efter den hellige Orden, som existerer hos Guderne. Maa et Eniglieds- og Fæl- lesskabs-Baand blive knyttet mellem Himmelen og Jorden ; thi Du har sagt, at Fædrene uden os ikke kunne blive fuldkomne, og at vi ikke heller kunne blive fuldkomne uden dem. Vi bede Dig derfor, o Gud, at de, som administrere her, maa arbejde med Forsigtighed, Visdom og For- stand, samt med Renhed, Dyd og Ære for Dig og udføre deres Pligter paa en antagelig Maade i dette dit Tempel paa Jorden.
Og vi bede Dig ogsaa, vor Fader, at dit hellige Præstedømme i Himme- len maa hjælpe dit Præstedømme paa Jorden, ja det Præstedømme, som er efter Guds Søns Orden, efter Mel- kisedeks Orden og efter et evigt Livs Kraft, som administrerer i Tid og Evighed. Maa det efter din Vejled- ning og efter din Villie meddele os sand Kundskab om alle Love, Skikke og Ordinancer, samt aabenbare os, hvorledes og til hvem vi skulle ad- ministrere, saa at en fuldkommen Enighed og Harmoni maa blive til- vejebragt mellem Præstedømmet paa Jorden og Præstedømmet i Himme- len, hvis vi ere værdige dertil. Og vil Du oplære os mere fuldkomment
om din Villie, dine Love og dine Or- dinancer samt aabenbare os Sand- hedens og Kundskabens Skatte an- gaaende de Levende og de Døde, saa at vi, kjendende din Villie, maa kunne udføre den paa Jorden som den bli- ver udført i Himmelen.
Og da Du iblandt Andet har sagt angaaende dit Hus, at vi deri skulle søge flittigt og lære hverandre Vis- doms Ord, ,,ja udsøger Visdoms Ord af de bedste Bøger, søger Lærdom ved Læsning og ved Tro," og Du har indvidere befalet, at vi skulle gjøre os bekjendte med „alle gode Bøger, med Sprog og Tungemaal og Folk," samt komme i Besiddelse af Kundskab om Nationer, Riger, Re- gjeringer og Love, og Du har erklæ- ret, at der skal komme en Tid, ,,da Intet skal skjules for dit Folk, da de skulle se, enten der er en eller flere Guder, da alle Troner og Herre- dømmer, Fyrstendømmer og Magter skulle aabenbares og forlenes alle dem, som have været trofaste i Jesu Kristi Evangelium. Og om der er Grænser for Himlene, Havene, det tørre Land, Solen, Maanen og Stjer- nerne, skal det aabenbares i Tider- nes Fyldes Husholdning, saavel som Tiden for deres Omdrejning, alle beskikkede Dage, Maaneder og Aar og disses Længde samt Lovene for deres Tilværelse og deres forskjel- lige Grader af Herlighed. Alt skal aabenbares, ifølge den Bestemmelse, som toges i Evighedens Raad af alle Guders Gud før denne Verden skab- tes — Alt, som holdtes tilbage indtil Jordens Fuldkommeise, da enhver Trofast skal indgaa til Guds evige Hvile og udødelige Nærværelse." Og da al Visdom er hos Dig, og al Lys, Sandhed og Forstand udgaar fra Dig, anraabe vi Dig ydmygeligt om at lade dine Velsignelser hvile
172
Redaktionsbemærknin« ;e k .
paa dette Hus, saa at det i Sandhed maa blive et Hus til Lærdom under din Vejledning, Anvisning og Inspi- ration. Og da Du gav Universet dets Love og er Verdens Skaber og Styrer samt maaler disses Tider og Omdrejninger, saa bede vi Dig, at en større Kundskab om Dig og dine Love maa blive givet i dette Hus, og at en Begyndelse til Tilkjendegivel- sen af det, som din Tjener Joseph taler om, maa finde Sted. Derfor bede vi Dig, at naar dit Folk drage nær til Dig efter den hellige Orden, som Du har beskikket og aabenbaret, Du da vil hore deres Bønner og smile med Velbehag paa deres Begjærin- ger, som blive fremførte i Overens- stemmelse med dine Ord, din Villie og din Lov. Og dersom vi ere reg- nede værdige dertil, og det er i Over- ensstemmelse med din Villie og Hen- sigt og ikke uforeneligt med den hellige Orden, som existerer iblandt Guderne eller som Du har beskikket, saa bede vi Dig, at din Nærværelse maa være hos os. Vi bede Dig ogsaa, at din Søns Jesu Kristi, vor Frelsers, Nærværelse maa være her, og at den Helligaand, Trøsteren, maa stedse være vor Vejleder og Læremester, samt at dine hellige Engle maa faa Tilladelse til at besøge denne hellige Bolig, og have Samkvem med dit Præstedømme til Bedste for de Le- vende og de Døde.
Vi bede Dig ogsaa, eftersom Du har aabenbaret mange Ting, at Du ogsaa vil give os større og fuldkom- nere Kundskab om de telestiale, ter- restriale og celestiale Herligheder, samt de Love, Regler og Grænser, som regjere dem, og de Pligter og Ansvarligheder, der tilhøre hver af dem, for at vi kunne blive i Stand til bedre at forstaa vore Pligter, An- svarligheder og Forpligtelser mod
alle Mennesker i deres forskjellige Livsstillinger og Forbindelser, og ligeledes mod denne Nation og andre Nationer paa Jorden, saa at vi kunne handle retfærdigt, forsigtigt og for- standigt i alle de forskjellige For- bindelser i Livet, henhørende til so- ciale, religiøse, politiske og andre Pligter, som paahvile os. Maa vi altid tilfulde forstaa den Stilling, vi indtage overfor denne Nation og an- dre Nationer samt Verden i Almin- delighed ; og maa vi mere fuldkom- ment forstaa vore Pligter mod de Levende og Døde, de Ugudelige og Fordærvede, samt de Hæderlige og Oprigtige iblandt Menneskene ; lige- ledes mod Dig, vor himmelske Fader, Jesus, den ny Pagts Midler, den Gamle af Dage og det hellige Præste- dømmes forskjellige Ordener, Kvo- rumer og Organisationer samt mod vore Brødre i Almindelighed her i Zions Land.
Vi bede Dig at velsigne den Na- tion, i hvilken vi leve, og sammes Styrere, thi vi ere overbeviste om, o Herre, at medens stor Ugudelighed og Fordærvelse hersker i alle Sel- skabskredse, findes der Hundreder og Tusinder af hæderlige Mennesker, som ønske at gjøre hvad ret er og ville forsvare Frihedens Principer samt Menneskenes Rettigheder, og som ikke ville eller kunne bifalde den Fremgangsmaade, som bruges af de Tankeløse og Uvidende, der synes at have saa stor Lyst til at ville skade dit Folk, skjondt mange af dem, for- medelst de cirkulerende Løgne og falske Fremstillinger, ikke forstaa den Stilling, dine Børn indtage, ej heller de Principer, som styre dem. Oplys Du deres Forstand, vi bede Dig, og led dem paa Livets Vej. Velsign alle de Oprigtige, de Rene og D^ydige, som søge at forsvare og
Redaktionsbemærkninger.
173
opholde de herlige Frihedsprinciper, som indeholdes 'i de Forenede Staters Konstitution, og som stride imod Tyranni, slet Regjering og Under- trykkelse, og befri denne Nation, o Gud, fra den Vanære at plyndre og røve et dydigt, uskyldigt og guds- frygtigt Folk, under Lovens Dække, i aabenbar Krænkelse af deres kon- stitutionelle Rettigheder , fordi vi frygte og ære Dig og dine Love ; men maa dette Hus blive bevaret til os som et helligt Sted, hvor vi kunne til- bede Dig og administrere dine Ordi- nancer, blive belærte om dine Love samt Universets Love, indbefattende denne Verden og andre Verdener, saa at dine Børn kunne blive uddan- nede i de højere Undervisningsgrene, baade i filosofisk, sproglig, natur- videnskabelig og theologisk Hen- seende.
Velsign de Ærlige og Oprigtige i hele Verden, og led de Vildfarende ind paa Retfærdighedens Vej, og efterdi Du har besluttet, at skrækkelige Straffedomme skulle ramme de Ugu- delige, overlade vi dem i din Haand, o Gud, og ønske at rette os efter din Villie.
Bevar os, o Gud, i disse Bjærges Dale, og lad ikke vore Fjender og dine Fjender triumfere over dit Folk, og tillad dem ikke at bringe os i Trældom, thi Du, o Herre, kjender, at vi bestræbe os for at gjøre din Villie og efterleve dine Love ; bevar os derfor i Nydelsen af vore Fri- heder og Rettigheder, og befri os for Tyranniets og Undertrykkelsens tru- ende Magt, thi vor Tillid, o Gud, er til Dig.
Vi bede Dig at velsigne din Kirkes Raad og Authoriteter : Det Første Præsidentskab, de Tolv med deres Raad, Patriarkerne, Stavspræsiden- terne, Højraadene og Biskopperne,
tilligemed de Halvfjerds, Højpræ- sterne, Ældsterne, Præsterne, Læ- rerne, Diakonerne og alle din Kirkes Kvorumer og Authoriteter med deres Hjælpere og tilhørende Organisatio- ner, saasom de kvindelige Hjælpe- foreninger, Søndagsskolerne, Børne- og Uddannelsesforeningerne og alle Mænd og Kvinder, som virke for Zions Velfærd. Velsign alle vore Venner, som ikke ere af os, men hvis Attraa er at opholde Dyd, Retskaf- fenhed, Ære og Frihed. Vi bede Dig ogsaa at velsigne dem, som have hjulpet til at opføre dette Hus: Byggekomiteen, Arkitekterne, Super- intendenterne og Arbejdsmændene i alle deres forskjellige Fag, som med deres Virksomhed og Talenter have bidraget til Opførelsen af denne Byg- ning som en Bolig for Dig, o Gud. Velsign Staverne i dette Tempel- distrikt, og Enhver, som har ydet af sine Midler til Templets Opførelse, eller som paa nogen Maade har støt- tet Foretagendet. Lad Guds Frygt hvile over dit ganske Folk. Bevar dem i Efterlevelsen af Ærens, Dy- dens, Sandhedens og Retskaffen- hedens Principer samt i Guds Kjær- lighed, at de maa være dine Velsig- nelser værdige. Lad Folket prise Dig, o Gud, lad hele Folket prise Dig. O Herre, vor Gud, hør os i Himlene og svar os paa Jorden, at Zion maa gjøre sig rede og blive op- lyst, og at Guds Herlighed maa hvile over den. Maa dit Folk være be- varet fra Verdens Vildfarelser, Stolt- hed, Daarskaber og Fordærvelse, saa at de maa gjøre Fremgang og ud- mærke sig i ethvert Princip, hen- hørende til Oplysning, Dyd, Ære, Retskaffenhed og Renhed, indtil Zion bliver hele Jordens Pris og Herlighed, og en Begyndelse bliver gjort til din Villies Fuldbyrdelse paa Jorden som
174
Templet i Logan.
den sker i Himmelen. Vi bede Dig om alt dette og indvie dette Hus til Dig, tilligemed os selv, vore Hu- struer, vore Børn, vore Huse, vore Jorder, vore Flokke og Hjorder samt vore Besiddelser for Tid og al Evighed i din Søns Jesu Kristi Navn. Amen." Koret sang dernæst en anden Salme, og Præsidenterne Geo. Q. Cannon og Joseph F. Smith holdt Taler, hvorpaa Koret sang en Hymne, som var ble- ven forfattet for Lejligheden af Evan Stephens. Præsident Wilford Wood- ruff og Apostel Lorenzo Snow talte i Korthed, efter hvilket hele Forsam- lingen, ledt af Præsident Taylor,
raabte „Hosianna for Gud og Lam- met." Slutningshymnen blev nu af- sungen, og Patriark John Smith slut- tede med Bøn.
De Tilstedeværende bleve derpaa tilladte at passere to og to i fuld- kommen Orden gjennem forskjellige Dele af Templet, under umiddelbar Vejledning af Præsident Taylor (som gik foran), hans Raadgivere og de Tolv.
Indvielsesceremonierne bleve gjen- tagne Søndag d. 18de og Mandag d. 19de, og de fleste af dem, som øn- skede det, fik saaledes Lejlighed til at være tilstede ved et af Møderne.
TEMPLET I LOGAN.
Denne smukke og prægtige Byg- ning, som netop er fuldført og ind- viet, har en yndig Beliggenhed i den østre Del af Logan paa et Stykke Højland, hvis jævne Overflade er omtrent 90 Fod højere end Taber- nakelblokken og 4,650 Fod over Ha- vets Overflade, samt overskuer det omliggende Land fra Paradis-Bjær- gene mod Syd til Marsk-Dalen i Idaho mod Nord, en Distance af 60 Mile. Fra Templets Taarne kan man se Byerne Providence. Millville,ILyrum, Paradise, Wellsville, Mendon, New- ton, Weston, Oxford, Lewiston, Smithfield, Hyde Park og Benson. Clarkston , Franklin og Richmond ses ikke formedelst mellemliggende Bjærge. Da Præsident B. Young- valgte Pladsen bemærkede han, at det var det smukkeste Sted for Op- førelsen af et Tempel, som han kj endte eller nogensinde havde set paa alle sine Rejser. Denne Mening er siden bleven godkjendt af næsten Alle, som have besøgt Stedet. Ud-
sigten fra Taarnene er ubeskrivelig skjøn og elskværdig. Ikke alene møder Iagttagerens Blik det dejligste Billede af Byer og Marker i en af Utahs frugtbareste Dale, men ogsaa de stolte og majestætiske Bjærge, som paa alle Kanter omgive denne. Mod Øst hæver saaledes Wasatch- bjærgenes kæmpemæssige Tinder sig til en Højde af fra 8000 til 12,000 Fod over Havets Overflade. Begrænsende Synskredsen mod Syd staar Bjærget James, 12,000 Fod højt ; mod Sydvest taarner den 9660 Fod høje „Logan Peak" over Mendon og Wellsville, og længere borte, bag ved Willard City, hæver ,,Ogden Peak" sig til en Højde af 12,600 Fod over Havet. I Maj 1877 aflagde Præsident Brig- ham Young, hans Raadgivere og flere af de Tolv et Besøg til Logan for at bestemme og indvie Tempelgrunden. Den 16de og 17de Maj blev derfor Tempelblokken opmaalt af Jesse W. Fox og J. H. Martineau, og Fredag d. 18de Maj Kl. 12 Middag blev
Templet i Log an.
175
Grunden indviet ved Bøn af Apostel Orson Pratt, i Nærværelse af det Første Præsidentskab og en stor For- samling af Hellige. Samme Dag blev Grunden brudt. C. O. Card blev senere udnævnt til Superintendent for Bygningens Opførelse til at virke under Vejledning af Apostlene, som boede i Tempeldistriktet, bestaaende af Cache, Box Elder og Rich Coun- tier i Utah samt Bear Lake County i Idaho.
Udgravningen til Grundvolden paa- begyndtes d. 28de Maj 1877, og cl. 20de Juli begyndte man Murarbejdet paa den ved Templets Nordside lig- gende Sidebygning, der er bestemt til Maskinerier, Kjøkken, Kontor og Modtagelsesværelser, og er 80 Fod lang, 36 Fod bred og 23 Fod høj.
Nedlægningen af Templets Hjørne- stene betragtedes som en betydnings- fuld og vigtig Begivenhed, og Tusin- der af Sidste-Dages Hellige indfandt sigpaaTempelpladsend.l7deSeptbr. 1877 for at overvære de dermed for- bundne Ceremonier. Den sydøstre Hjørnesten blev lagt af Præsident John Taylor, og Apostel F. D. Rich- ards opsendte Indvielsesbønnen ; den sydvestre Hjørnesten lagdes af den præsiderende Biskop Edward Hunter, med Bøn af hans første Raadgiver L. W. Hardy ; den nordvestre Hjørne- sten blev lagt af Geo. L. Farrell, Præsident for Højpræsternes Kvo- rum af Cache Stav, med Indviel- sesbøn af Stavspræsidenten Moses Thatcher, og den nordøstre Hjørne- sten blev lagt af A. P. Rockwood, en af de syv Præsidenter over de Halvfjerds, med Bøn af H. S. Eld- redge, ligeledes en af de syv Præsi- denter over de Halvfjerds. Pas- sende Bemærkninger bleve gjorte over hver Sten.
Templet er 171 Fod langt, 95 Fod
bredt og 86 Fod højt til Taget, med et 100 Fod højt ottekantet Taarn paa hvert Hjørne og et stort firkantet Taarn paa hver Ende, hvoraf det vestre er 165 Fod og det østre 170 Fod højt til Toppen af Vindfløjen. Massive Skraapiller ere sammenbyg- gede med Murene, og det Hele er en smuk Prøve paa godt og solidt Ar- bejde. Det vil maaske være vanske- ligt at sige, til hvilken Slags Arki- tektur Templet henhører. Dog i Betragtning af Taarnene og Tinderne paa Murene kan det passende hen- regnes til den saakaldte Fæstnings Stil. Det har et rent, frit og tiltræk- kende Udseende og forener Ynde og Storhed i skjøn Harmoni.
Stenene, som anvendtes til Byg- ningen, er en meget haard og mørk Slags Sandsten. En Del Kalksten fra Hyde Parks Nabolag brugtes til Buerne over og Siderne af Døre og Vinduer, og en stor Mængde lyse Sandsten fra Bjærgene ved Franklin i Idaho bleve benyttede til Sokler, Strækkelag og Kapstene paa Mure og Taarne. Al Sten-, Sand- og Kalk- kjørsel betaltes efter Vægt ved Mod- tagelsen, hvorved Enhver fik nøj- agtigt hvad han tilkom for sit Ar- bejde — en Plan, som tidligere var bleven prøvet ved Logan Tabernak- lets Bygning, og fandtes at være meget besparende og tilfredsstillende.
Stenbrudene, hvor fra man erholdt Størsteparten af Stenene, ere belig- gende omtrent fem Mile nordøst for Logan i hvad der kaldes „Green Canyon". Det er en meget haard og stærk Slags Sten, som vil vare i Aar- hundreder. Da de vare for haarde til at kunne tilhugges med glatte Sider, bestaar Tempelmurene kun af almindeligt Kampstens Murarbejde, med Undtagelse af Hjørnerne, Bu- erne osv.
176
Templet i Logan.
Kalken, som brugtes til Bygnin- gen, blev brændt i Templets Kalkovn i Logan Canyon, omtrent fire Mile fra Byen, og er af fortrinlig Kvalitet. Murene ere pudsede og malede med hvid Maling, med en lille Tilsætning af Rødt, og Bygningens Ydre frem- viser saaledes en smuk lys, blegrød Farve.
Arbejdet paa Bygningens Indre er særdeles godt udført. En Arkitekt fra Østen, som for en kort Tid siden tog det i Øjesyn, erklærede, at en Del af det gjorte Snedkerarbejde kunde sammenlignes med noget af det Bedste, han nogensinde havde set.
Gulvene ere hvidmalede, og næsten alle belagte med hjemmelavede Gulv- tæpper. Nogle af Værelserne ere rigt udstyrede med Forgyldninger, og Dekorationerne i enkelte af dem ere i Sandhed beundringsværdige for deres Renhed, Skjønhed og Smag. Vor Landsmand Broder Weggeland samt Armitage og Kirkham fortjene visselig stor Ros for det af dem ud- førte Arbejde. Der er med Rette fem Etager i Bygningen, skjøndt dens Ydre kun udviser tre. Trappe- gangene findes i de ottekantede Taarne paa Bygningens fire Hjørner. Varmerør ere anbragte i næsten alle Værelserne.
Templets største Hal, der almin- delig kaldes Forsamlingshallen, er 104 Fod lang og 80 Fod bred og kan rumme 1500 Personer ; dog er der næppe Siddepladser til saa mange.
Af det store Antal Værelser, i hvil- ket Bygningens Indre er inddelt, vil en Del blive benyttet til Skolebrug for Studerende og Klasser, som efter- tragte en højere Uddannelse i de for- skjellige Kunst- og Videnskabsgrene. Ved Siden af sit religiøse Brug vil Templet altsaa være at betragte som et Universitet af den højeste Orden.
De Kvadrater, hvoraf Logan be- staar, ere inddelte i otte Lodder med en Åker Land i hver, og Tempel- grunden bestaar af en bel Kvadrat eller Blok, med Undtagelse af det sydvestre Hjørne, der ejes af en Udenforstaaende. Pladsen er plan- mæssigt udlagt i Gange, Græsplæ- ner, Blomsterbeder osv. og vil i sin Tid blive smuk, eftersom Træerne og den nu spæde PJantevæxt faar Tid til at voxe til.
To eller tre vigtige Industrifore- tagender udartede sig fra Templets Bygning. En af disse er en Sav- mølle, beliggende ved den øverste Ende af Logan Canyon, hvor næsten alt Tømmeret, som brugtes til Byg- ningen, blev skaaret, foruden en stor Mængde Brædder og Planker, som solgtes for Penge, der saa anvendtes til Templet. Ogsaa det tidligere om- talte Kalkbrænderi beskjæftigede i flere Aar et betydeligt Antal Arbej- dere og brændte ikke alene den Kalk, som brugtes til Templet, men mange tusinde Læs, som solgtes for rede Penge til Templets Fordel.
Mange af Arbejderne ydede fri- villigt Uger og Maaneder af deres Tid gratis, men de fleste fik en al- mindelig Dagløn. Nogle af dem bleve lønnede af de respektive Byer, som de repræsenterede, medens An- dre betaltes fra Tempelbestyrelsen med saadan Betaling, som kunde til- vejebringes eller som indkom i fri- villige Gaver. John Parry var Me- ster-Murer indtil Murarbejdet var omtrent færdigt, da han døde, og blev efterfulgt af Wm. Williams. Jas. Quayle var Mester-Snedker, T. O. Angell jr. Arkitekt og C. O. Card Superintendent over det Hele.
(J3P Beretningen om Tenipelindvielsen har denne Gang fortrængt Nyhederne, som vil vise sig i næ.ste Numer. jg£
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.
Nr. 12.
Den fode Juni 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
1863.
Det attende Emigrantselskab.
Dette Emigrantselskab, der bestod af 633 Sjæle, afrejste fra Kjøben- havn i to Afdelinger ; den første af disse forlod nævnte Stad d. .20de April og rejste over Kiel til Altona, hvor fra en Del af Emigranterne rejste med Dampskibet „Tiger" til Hull og en anden Del med Damp- skibet ,,Lord Cardigan" til Grimsby. Fra disse to Stæder fortsattes Rej- sen med Jærnbanen til Liverpool. Den anden Afdeling forlod Kjøben- havn d. 23de April og ankom til Kiel den følgende Dags Morgen, afrejste samme Dag med et Extratog til Ham- borg, hvor Emigranterne bleve ind- logerede paa et stort Udvandrings- hus, indtil Baggagen blev bragt om- bord paa det store og smukke Damp- skib „Grimsby", paa hvilket de samme Dags Aften gik ombord. Den 25de om Morgenen fortsattes Rejsen, og efter to Dages heldig Sejlads over Nordsøen ankom Selskabet til Grims- by d. 27de. Dagen efter fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor de skandinaviske Emigranter
12
Side 167.)
tilligemed 113 engelske Hellige gik ombord paa Paketskibet „John J. Boyd". Med de 633 skandinaviske Emigranter udgjorde det samlede Antal 766 Sjæle. Selskabet blev or- ganiseret af Præsident Geo. Q. Can- non, og Wm. W. Cluff beskikkedes til Kompagniets Leder med Æld- sterne K. H. Bruun og W. S. Baxter som Raadgivere. Senere deltes Sel- skabet i syv Distrikter. Skibet af- sejlede fra Liverpool om Aftenen d. 30te April, men lagde til Ankers ude paa Strømmen indtil den følgende Dags Morgen (d. 1ste Maj), da Rej- sen over Atlanterhavet begyndte. Sørejsen var behagelig og varede kun 29 Dage. Emigranterne fik god og rigelig Proviant. Hver syvende Dag blev der uddelt til hver Person : 1£ Pund Risengryn, 2 Pund Ærter, 1 Pund Flæsk, 2 Pund Kjød, 3 Pund Kartofler, 3 Pund Havremel, Pund The, 2 Lod Peber, 2 Lod Sennep, Pot Æddike og engelske Hvedebiskøj- ter. Desforuden fik de Syge samt de Gamle og Børnene Mælk, Sago, Vin, Melis og Bullion fra Kaptejnens Kjøkken. „Broder Cluff," skriver
178
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Ældste P. O. Thomassen, „skilte sig fra sit vanskelige Hverv som Fører til Alles ensstemmige Tilfredshed. Sundhedstilstanden var fortræffelig, kun 4 a 5 Personer døde paa Havet. Det Ensformige paa Rejsen blev en Dag behagelig afbrudt ved Synet af otte mægtige Isbjærge, som vuggede sig i majestætisk Storhed paa den spejlklare Flade, straalende i det op- livende Solskin som Krystal. Der fulgte en næsten vinterlig Kulde med dem, og for at gjøre Illusionen om Nord-Ishavet end mere skuffende, saa' man fem Hvalfiske tumle sig omkring Skibet , kastende Vandet som sprudlende Fontæner højt i Vejret."
Den 29de Maj ankom ,,John J. Boyd" lykkelig og vel med sin kost- bare Ladning til New Yorks Havn, og Søndag d. 1ste Juni gik Emigranterne iland til Castle Garden ; samme Dags Aften fortsattes Rejsen til Albany og videre til Florence. Rejseruten var den samme som de foregaaende Aar.
P. O. Thomassen skriver: ,,Jærn- baneturen var langt behageligere end vi havde tænkt os, thi vi standsede ofte og længe i de større Byer vi passerede, saa vi baade fik røre Be- nene, bese Landet og tilfredsstille vor altid voxende Appetit. En gam- mel Konduktør, som havde kjendt Joseph, var galant nok til at standse Toget, da vi ankom til Palmyra i Staten New York, hvor Joseph først optraadte. Han viste os Huset, hvor vor uforglemmelige Profet boede, og Skoven, hvori Englen aabenbarede sig for ham, samt Højen Cumorah, hvor han fandt Mormons Bogs Pla- der. Som en Løbeild foer denne Meddelelse fra Vogn til Vogn, og Enhver, som paa nogen Maade kunde komme ud af Vognene, maatte ud
for at tage disse for os saa dyrebare Minder i Øjesyn og plukke Blomster og Straa til Erindring om denne glade Stund. Atter lød Lokomotivpiben, og strax efter suste vi videre mod Maalet for vor Rejse."
Den 12te Juni ankom Selskabet lykkelig og vel til Florence, hvor det stødte sammen med det efterfølgende Selskab af Emigranter, og de fleste af dem rejste i Forening med disse over Sletterne med tre af Kirkens Oxe- kompagnier, hvoraf det første under Kaptejn John B. Murdocks Anførsel tiltraadte Rejsen fra Florence d. 29de Juni og ankom til Salt Lake City d. 29de August. Det andet, under An- førsel af Kaptejn J. M. Sanders, afrejste fra Florence d. 6te Juli og ankomtil Salt Lake City d. 5te Septbr. Det tredie, under Kaptejn W. B. Prestons Ledelse, afrejste fra Flo- rence d. 10de Juli og ankom til Salt Lake City d. 9de Septbr. Kirken sendte ialt ti Kompagnier fra Dalene til Florence dette Aar for at bringe de fattige Hellige hjem og hente Fragt. De skandinaviske Emigran- ter, som gik over Sletterne med egne Befordringer, forlode Florence i J. R. Youngs Kompagni d. 7de Juli og an- kom til Salt Lake City d. 12te Septbr. Dette Kompagni havde d. 28de Juli en frygtelig „Stampede", under hvil- ken alle deres Oxer satte afsted med Vognene over Prærien i fuld Fart. Nogle af Emigranterne dræbtes og Flere bleve slemt saarede.
Ældste A. Christensen giver i et Brev til Jesse N. Smith følgende Beretning om Prestons Kompagni: ! ,,Af Kompagniet, som bestod af 300 Personer foruden Kuskene, dode kun tre Børn, som vare sygelige førend vi begyndte Rejsen over Sletterne. Flere bleve overkjørte fordi de ikke vare forsigtige nok, og deres Død
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
179
syntes at være vis, men ved Tro og Bøn ere de alle blevne helbredede, med Undtagelse af en svensk Pige, der brækkede sit ene Ben nogle Dage førend vi ankom her til (Salt Lake City). Den varme og tørre Aarstid bevirkede, at Vandet i Platte-Floden og ligeledes i Sweet Water blev næ- sten opbrændt paa mange Steder. Vore Kreaturer bleve holdte i god Orden hele Vejen, men en pludselig Sygdom dræbte omtrent 25 af dem, da vi kom til Sweet Water. Med disse faa Undtagelser gik Rejsen over Sletterne heldig af. Foruden vore 55 Vogne, der vare vel belæssede med Maskinerier og Passagerer, var der 12 Vogne, der ejedes af Brødre, som fulgte med vort Selskab.*** Enighed og broderlig Kjærlighed her- skede, og det især blandt Brødrene fra Skandinavien. Kuskene vare venlige og beredvillige til at afhjælpe ethvert Savn, de kunde, for de Hellige."
Ældste P. O. Thomassen, som, efter at have ligget i Florence sex Uger, begav sig paa Rejsen over Slet- terne med Kapt. Nebekers Kompagni d. 25de Juli, tilligemed andre skan- dinaviske og engelske Emigranter, giverfølgende interessante Beretning:
„Det Kompagni, jeg gik med, talte ikke mindre end 70 Vogne, næsten alle forspændte med 8 Oxer. Det er mærkværdigt at se, med hvilken Lethed Kuskene styre deres tunge Læs og lange Række af Trækdyr uden Tømme eller Seletøj, kun ved Hjælp af en lang Pisk.
Rejsen over Sletterne var heldig, men ensformig, og med Glæde saa' de Fleste hen til Aftenen for at faa udhvilt sine rrætte Lemmer, men Ungdommen maatte først have sig en munter Svingom, som ikke afbrødes før Hornets Toner kaldte til Aften-
bøn ; da forstummede al Sang og Musik, Dansen ophørte og den dybe- ste Stilhed herskede, medens en af de Ældste opsendte sin Tak til den Algode for hans naadige Styrelse.
Der indtraf Intet af Særdeleshed paa Sletterne i vort Kompagni, men d. 16de August fandt vi et Bøffel- ben (det eneste Skrivematerial i Ør- kenen), hvoraf meddeltes os, at et foregaaende Kompagni, bestaaende af over 50 Vogne, kjørte løbsk d. 28de Juli, ved hvilken Lejlighed tre Personer dræbtes og flere bleve al- vorlig kvæstede. Navnene paa disse — alle fra Skandinavien — har jeg ikke ku.: net erfare.
Samme Dag, vi fandt Benet, blev der en storartet Slettebrand, som ud- bredte sig fra en af Lejrildene i vort Kompagni til det yppige, mandshøje Græs. Det var et imponerende Skue at se det mægtige Flammehav bølge afsted for den stærke Vind opad Højene og nedad Dalene i en Ud- strækning af mange Mile, medens en Mængde Antiloper, skræmmede af Ilden, søgte Tilflugt iblandt vort Kvæg, hvor de ikke saa snart bleve opdagede, før Enhver, der havde en Bøsse eller Revolver, kom paa Fød- derne for at nedlægge de stolte Dyr ; de fleste undslap imidlertid, takket være deres rappe Ben.
Den 21de Aug. blev en tysk Søster ramt af Lynilden og faldt død om ; et lille Nøgleknippe, som hun bar om Halsen, var sporløst forsvundet, og dette har rimeligvis ledt Straalen til hende. Naar undtages et lille Hul i Hovedet og et lille Mærke under den ene Fod, fandtes der ingen Beska- digelse paa hendes Legeme, saa man maa antage, at Lynet er gaaet lige igjeunem hende. Det samme Lyn slog syv Oxer til Jorden, men ska- dede dem ikke.
180
Erindringer fea Missionen i Skandinavien.
Endelig d. 24de Septbr. ankom vi til de Helliges trygge Hjem med glade Hjærter og trætte Fødder efter den lange Vandring i Amerikas Ud- ørkener. Det var et behageligt og velgjørende Syn, at se den smukke Stad ligge udbredt for vor Fod, da vi slap ud af ,,Parleys Kanyon" — et vildt Bjærgpas, 12 eng. Mile langt. Staden overtraf langt mine Forvent- ninger i Udstrækning og Skjønhed ; Gaderne ere meget brede og beplan- tede med Træer, der have naaet en anselig Størrelse ; Husene ere natur- ligvis alle nye og byggede i en net, ja mange endog i elegant Stil."
Det nittende Emigrantselskab.
Dette Selskab af emigrerende Hel- lige fra Skandinavien forlod Dan- mark i to Selskaber ; det ene af disse, som bestod af Emigranterne fra Kri- stiania, Lollands og Bornholms Kon- ferencer, forlod Kjøbenhavn d. 30te April. Samme Dag optog en Dam- per de Hellige fra Vendsyssels, Aalborg, Skive, Aarhus, Fredericia og Fyens Konferencer ved Stæderne Aalborg, Aarhus og Fredericia ; disse to Hold samledes i Hamborg, hvor de bleve indskibede paa Dampskibet „Roland", og rejste til Grimsby i England, hvor til de ankom d. 3die Maj efter en ualmindelig heldig Rejse.
Den (5te Maj ankom 681 af Emi- granterne til Liverpool, hvor 644 skandinaviske og 13 engelske Hellige gik ombord paa Paketskibet ,,B. S. Kimball", Kaptejn H. Dearborn, og 37 Skandinavere paa Paketskibet „Consignment". Ældste A. Chri- stensen blev beskikket til at præsi- dere over det sidstnævnte lille Hold. Præs. Geo. Q. Cannon organiserede Selskabet paa ,,B. S. Kimball". Ældste H. P. Lund blev beskikket til Præsident over Kompagniet med
Ældsterne P. Beckstrøm og C. S. Winge som Raadgivere. Ældste P. V. Poulsen blev valgt til Selskabets Skriver. Kompagniet deltes i 7 Di- i strikter med en Præsident og en Vagtkaptejn og andre Medhjælpere i hvert af disse. Begge Skibe afsej- lede fra Liverpool d. 9de Maj. Fire Dødsfald indtraf paa Overrejsen, to Børn bleve fødte og følgende Par ægteviede : C. S. Winge og Ane Ma- ; rie Salvesen, Joh. Næss og Kristine j Andersen, Jørgen Dinesen og Kristine Christensen, Søren Petersen og Ane Nielsen, L. M. Poulsen og Kristine Wejbel, J. H. Hendriksen og Maren Rasmussen, R. Nielsen og Maren Sø- rensen, S. G. Bergstrøm og Johanna Engstrøm, P. C. Steffensen og Ma- riane Berthelsen, S. J. Christensen i og Ane M. Nielsen, Niels Larsen og Wilhelmine Høvinghoff.
Lørdag d. 13de Juni om Aftenen kastede Skibet ,,B. S. Kimball" An- I ker i New Yorks Havn, og d. lode ! kom Emigranterne i Land. Samme Dags Aften fortsattes Rejsen med i Jærnbanen til Albany (hvor en Sø- i ster Westenskov nedkom med et vel- i skabt Drengebarn) og videre til Flo- rence, hvor fra Rejsen over Sletterne begyndtes i Forening med det fore- | gaaende Selskab fra Skandinavien. Skibet ,,Consignment" med de 37 skandinaviske Hellige ombord ankom efter heldig Sørejse, som varede en Maaned og 12 Dage, til New York d. 20de Juni. Derfra fortsattes Rejsen strax med Jærnbane til Florence.
Det tyvende Emigrantselskab.
144 skandinaviske Hellige (mest Norske), som ikke vare færdige til at rejse med ,,B. S. Kimball" og „Consignment", afsejlede fra Liver- I pool d. 23de Maj paa Paketskibet „Antarctic" tilligemed 342 andre
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
181
Emigranter fra England, Skotland, Irland, Wales, Frankrig, Holland, Svejts, Tyskland og Italien. Ældste John Needham blev beskikket til Præsident for Kompagniet med Æld- sterne Philip de la Mare og Samuel H. B. Smith som Raadgivere. Æld- sterne C. C. N. og J. F. F. Dorius, som nu vendte tilbage fra deres Mission i Norge, præsiderede over den norske Afdeling. Nogle døde paa Overrej- sen, iblandt hvilke fire norske Børn. Den 10de Juli kom Emigranterne iland til Castle Garden, New York, og fortsatte samme Dag Rejsen til Al- bany og der fra videre til Florence. Antallet af de Hellige, som emi- grerede fra Skandinavien i 1863, ird- gjorde 1458 Sjæle, foruden 8 hjem- vende Missionærer, nemlig Wm. W. Cluff, H. P. Lund, P. Beckstrøm. K. H. Bruun, A. Christensen, C. C. N. Dorius, J. F. F. Dorius og H. C. Hansen, der alle i kortere eller læn- gere Tid havde virket trofast i Mis- sionen. Endvidere emigrerede P. O. Thomassen, som havde arbejdet i flere Aar paa „Skandinaviens Stjernes" Kontor, tilligemed Familie, samt P. V. Poulsen, N. Rosengren og C. S. Winge, der havde virket som Konfe- rencepræsidenter.
Amerikanske Ældster.
I Juli Maaned aflagde C. W. West og Brigham Young jun. et Besøg til Kjøbenhavn paa en Tur fra England til Fastlandet (Se ,,Skan. Stj.". 12te Aarg., Side 346), og d. 8de Aug. ankom fire unge amerikanske Missio- nærer, nemlig Samuel L. Sprague, John Gray, George M. Brown og John E. Evans. Sprague blev be- skikket til at arbejde i Kjøbenhavns, Evans i Skaane, Brown i Kristiania og Gray i Fredericia Konference. Brø- drene Sprague og Brown lagde sig
efter og lærte Sproget samt udførte et godt Arbejde, men de andre to ble ve efter en kort Tids Forløb hjem- sendte for Overtrædelses Skyld.
Geo. Q. Cannons 2det Besøg.
Apostel George Q. Cannon, Præ- sident for den europæiske Mission, ankom til Kjøbenhavn d. 19de Aug. paa sit andet Besøg til Skandinavien. I Forening med Præsident Jesse N. Smith besøgte han Gøteborg, Stock- holm og Kristiania, hvor han over- værede Forsamlinger og talte til de Hellige, og cl. 18de og 19de Septbr. overværede han et Generalraad i Kjø- benhavn, der overværedes af de fleste præsiderende Brødre i Missionen. (Se,, Skan. Stj. ",13de Aarg., Nr. 1.)
Forfølgelse, Krig osv.
Nogle af dem, som emigrerede fra Danmark det foregaaende Aar og havde endt Rejsen i Omaha og Om- egn som Apostater, skreve løgn- agtige Breve tilbage til deres Be- kjendte, hvilket ophidsede Folket til Forfølgelse imod Missionærerne, der ved adskillige Lejligheder udsattes for slem Behandling, thi Præsterne og andre „Nidkjære" locle flere af disse Breve, med deres egne Forkla- ringer tilføjede, trykke i Aviser og Smaaskrifter, som uddeltes gratis iblandt Folket.
Den 15de Novbr. 1863 døde Kong Frederik den Syvende af Danmark, hvilket gav Anledning til fornyede Tvistigheder angaaende Slesvig-Hol- stein Spørgsmaalet, og tilsidst endte det med en blodig Krig. Iblandt de danske Værnepligtige, som indkald- tes til Krigstjenesten, var en Del unge Missionærer, der saaledes bleve tvungne til foreløbig at give Afkald paa Evangeliordets Forkyndelse og tage Vaaben i Haand for at værge om Fædrelandet. Enkelte af Brø-
182
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
drene bleve ogsaa hjulpne til at emi- grere førend de indkaldtes. Alt dette standsede tildels Værkets Fremgang i Danmark for en lille Tid, hvorimod Brødrene havde god Held med sig paa mange Steder i Sverige, hvor flere interessante Tildragelser indtraf i Missionærernes Erfaring. I Sødra Rørum, Skaane, fik en luthersk Præst saaledes det Indfald, at „Mormo- nerne" gjærne kunde prædike i hans Kirke. Da en talrig Mængde havde forsamlet sig i Kirken og Brødrene vilde tale til dem, slog Præsten i et Bord med en Hammer, hvorved han overdøvede Taleren ; derpaa tog han en græsk Bibel frem og bad Brø- drene at læse i den ; men da Brø- drene ikke forstode Græsk og vist heller ingen af de Tilstedeværende, hævedes Mødet, og Hver gik til Sit; mange af de Forsamlede vare dog kede af at blive holdte for Nar af Præsten, hvis Hensigt kun var at faa større Offer end sædvanligt, da han vidste, at Mange vilde indfinde sig for at høre „Mormonerne" prædike i en luthersk Kirke. I Aarets Løb bleve 177 Sjæle døbte i Norge. 621 i Sverige og 789 i Danmark.
Den 17de Decbr. begav Præsident Jesse N. Smith sig paa en Rejse til Liverpool, England, hvor han d. 31te Decbr. og de efterfølgende Dage, overværede et stort Generalraad af Præstedømmet i den europæiske Mission. Præsident Geo. Q. Can- non, 4 Missionspræsidenter, 11 Di- striktspræsidenter , 2G Konference- præsidenter, 72 omrejsende Ældster og 4 Brødre fra Kontoret i Liverpool vare tilstede ved denne Lejlighed. 1864. Konferencers Opløsning.
Ved Nytaarstid blev Skive Konfe- rence opløst og delt saaledes, at den Del af samme, som laa nord for Lim-
fjorden, de smaa Øer i Fjorden ibe- regnede, kom til at tilhøre Aalborg- Konference, og den Del, som laa syd for Fjorden, tillagdes Aarhus Konfe- rence. Endvidere bleve Fyens og Lollands Konferencer slaacde sam- men til en, under Navn af Øernes Konference med Ældste S. J. Jonas- sen som Præsident. Lidt senere blev Øen Bornholm, som tidligere havde udgjort en Konference for sig selv. underlagt Kjøbenhavns Konference.
Det 21de Emigrantseslkab.
Den 10de April Kl. 5 Eftm. afgik det svenske Dampskib ,,L. J. Bager" fraKjøbenhavn med 350 Emigranter, der vare fra Sverige og Norge samt Nogle fra Fredericia Konference, og d. 13de om Morgenen Kl. 7 afgik det engelske Dampskib „Sultana" med 353 Personer fra det øvrige Dan- mark, med Undtagelse af Nogle fra Fredericia Konference, der paa Grund af Krigen maatte tage direkte til Hamborg. Det første Selskab var under Ældste J. P. R. Johansens Bestyrelse og det sidste under umid- delbar Ledelse af Præsident Jesse N. Smith. Ældste John Smith, der paa Grund af mindre god Helbred havde arbejdet paa Missionskontoret, og Christoffer Holberg, som havde ar- bejdet i Sverige, vendte ogsaa tilbage til deres Bjærghjem med dette Kom- pagni, og følgende Konferencepræsi- denter emigrerede: N. C. Edlefsen, P. C. Geertsen, 1*. C. Carstensen, N. C. Flygare, A. Svedlund, J. Hansen, L. Nilsson, A. P. Søderborg og J. C. Olsen. Desforuden udvandrede flere omrejsende Ældster, som havde ar- bejdet med Nidkjærhed for at ud- sprede Sandheden. Rejseruten var via Liibæk. Hamborg, Grimsby til Liverpool.
Tirsdag d. 26de April klareredes
Erusdkinger fra Missionen i Skandinavien.
183
Sejlskibet „Monarch of the Sea", Kaptejn Kirkaldi, og d. 28de afsej- lede det fra Liverpool med 973 Sjæle ombord. Patriark John Smith blev beskikket til Kompagniets Præsident med Ældsterne John D. Chase, J. P. R. Johansen og Parley P. Pratt som Raadgivere. Ældster beskikkedes ligeledes til at præsidere over de for- skjellige Kvarterer, i hvilke Emigran- terne bleve inddelte. Under Over- rejsen herskede betydelig Sygdom, og en Del Dødsfald indtraf, hvoraf de fleste dog vare Børn. Om Morgenen d. 3die Juni ankom Skibet „Monarch of the Sea*' til New York, og Emi- granterne bleve strax landsatte i Castle Garden. Samme Dags Aften befordredes de med Dampskib til Al- bany, der fra med Jærnbane til St. Joseph og videre med Dampbaad til Wyoming, hvor fra de fleste skandi- naviske Hellige rejste til Dalen med Kirkens Vogne, der i 18G3 sendtes til et Antal af 170 til Missouri-Eloden efter Fattige. Omtrent 400 Skandi- navere rejste saaledes over Sletterne med Wm. B. Prestons Kompagni, be- staaende af omt. 50 Kirke vogne, som forlod Wyoming først i Juli og ankom til Salt Lake City d. 15de Septbr.
W}Toming, der blev valgt af Emi- grationsagenterne Joseph A. og John W. Young til Udrustningspladsi Ste- det for Florence, var en Landsby, be- liggende ved den vestre Bred af Mis- souri-Floden paa en høj Bakke, omt. 6 engelske Mile ovenfor Nebraska City og henved 50 engelske Mile nedenfor Florence. Den havde en sund Belig- genhed, og Indbyggerne i dens Nær- hed vare meget ordentlige Menne- sker. Der fandtes et godt Landings- sted, som bestod af Grus og Sten, hvilket er sjældent at finde ved Mis- souri-Floden. Vejlængden fra Wyo- ming til Salt Lake City var 20 eng.
Mile kortere end fra Florence, og ved de Helleges Landstigning der- steds sparedes en Flodrejse af 80 til 90 eng. Mile.
S. L. Sprague præsiderer.
Ældste Jesse N. Smith, der rejste tilbage til sit Hjem i Zion dette Aar, havde arbejdet trofast i Skandinavien i tre Aar og tre Maaneder, og i de to sidste Aar præsideret over Missionen. Ifølge Instruxer fra Præs. B. Young overlod han Præsidiet af Missionen til Ældste Samuel L. Sprague, som der- efter bestyrede samme i omtrent fire Maaneder indtil Ældste Widerborgs Ankomst.
Onsdag d. Ilte Maj ankom Ældste Jesse N. Smith ganske uventet til- bage til Kjøbenhavn, ledsaget af John W. Young. Nogle af Missionærerne i Skandinavien vare faldne i Hors Overtrædelse, og Broder Smith blev sendt over fra England for at erfare, hvor vidt det Onde havde spredt sig og foretage den nødvendige Ordning førend han rejste hjem til Zion. Den 24de Maj forlod han atter Kjøben- havn.
Ældste Widerborg som Ppæsident.
Den 31te Juli ankom Ældste Carl Widerborg til Kjøbenhavn, udsendt af det Første Præsidentskab i Zion til at gaa til Skandinavien og over- tage Bestyrelsen af Missionen anden Gang. Det var kun omtrent fire Aar og to Maaneder siden han havde for- ladt Kjøbenhavn for at emigrere til Zion. Han tiltraadte sin Stilling som Præsident d. 1ste Aug. med S. L. Sprague og A. W. Winberg som Raadgivere. Geo. W. Gee, som kom med Widerborg, og John Sharp jun., som ankom til Kjøbenhavn d. 2den Novbr. , vare de eneste Missionærer, foruden Widerborg, som kom fra Zion i 18(54. (Fortsættes.)
184
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeret og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i hver Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Juni 1884.
HERRENS TEMPLER.
Siden Kirkens Oprettelse have de Sidste-Dages Hellige paabegyndt otte Templer. Fire af disse ere blevne fuldførte og indviede, to ere for Ti- den under Bygning og to, nemlig Templet i Independence og Templet i Far West, Missouri, bleve foreløbig opgivne paa Grund af Forfølgelsen mod de Hellige.
TEMPLET I INDEPENDENCE.
Det første Tempel, som de Hellige fik Befaling af Herren til at bygge, var i Independence, Jackson County, Missouri. Grunden til samme blev indviet d. 3die Aug. 1831 med Bøn af Profeten Joseph Smith, efter at Landet Dagen i Forvejen var blevet helliget og indviet til de Helliges Ind- samling. Paa Grund af Forfølgel- serne, som strax efter udbrøde imod Menigheden i Jackson County, blev ikke en Gang Grundvolden lagt til dette Tempel, men i sin Tid vil det blive opført paa det af Herren selv betegnede Sted i Zions Centerstav.
TEMPLET I KIRTLAXD.
Den 23de Juli 1833 blev Hjørne- stenen lagt til et Herrens Hus i Kirt- land, Ohio, og d. 27de Marts 1836 blev det højtidelig indviet ved Bøn af Profeten Joseph Smith. Dette
Tempel er en Stenbygning, 80 Fod lang og 60 Fod bred med 50 Fod høje Mure og et 110 Fod højt Taarn. Indvendigt bestod det oprindelig af to Hovedhaller, hvoraf hver var 65 Fod lang og 55 Fod bred med fire Forværelser, og i øverste Etage fem Skoleværelser. I dette Tempel aaben- barede Frelseren, Moses, Profeten Elias og mange Engle sig for Præ- stedømmet, og vigtige Nøgler bleve overantvortede Profeten Joseph. Brø- drene bleve ogsaa i Hundredevis be- tjente af Engle. Kirtlands Tempel staar endnu, men er i en forfalden Til- stand og i Hænderne paa ,,Joseph- iteine", der gjøre Fordring paa Ejen- domsret.
TEMPLET I FAR WEST.
Den 3die Juli 1837 blev Grunden brudt til et Tempel i Far West, Missouri, og d. -Ide Juli 1838 blev Hjørnestenen til samme lagt. Det skulde være 110 Fod langt og 80 Fod bredt, men blev ikke bygget, da de Hellige strax efter bleve uddrevne fra Missouri.
TEMPLET I XAUVOO.
Efter Kirkens Bosættelse i Illinois blev Hjørnestenen lagt til et Tempel i Nauvoo d. 6te April 1811. Den 30te April 1846 var det saa vidt fær- digt, at det blev privat indviet ved Bøn af Joseph Young ; den følgende Dag blev det offentlig indviet ved Bøn af Or son Hyde. En stor Del af de Hellige havde den Gang allerede forladt Nauvoo og draget vestpaa, men forinden havde mange af dem modtaget deres Begavelser i Temp- lets øverste Etage, der var bleven indviet d. 30te Novbr. 1845.
Dette Tempel var beliggende paa den højeste og mest imponerende Stilling i Nauvoo og var bygget af fin Kalksten. Det havde 30 Søjler, ni
Redaktionsbemærkninger .
185
paa hver Side og sex ved hver Ende ; hver af disse var paa Toppen prydet med en Kapitæl, paa hvilken var ud- hugget et Menneskeansigt, omgivet af Straaler, samt to Hænder, hol- dende en Trompet. Det var 128 Fod langt og 88 Fod bredt ; fra Gulvet til Taget var det 65 Fod, og hele Højden fra Grunden til Toppen af Spiret var 165 Fod. Døbefonten var i Grundetagen og understøttedes af 12 Oxer.
Den 19de Novbr. 1848 satte en ondskabsfuld Person Ild paa dette Tempel, hvorved Træværket ned- brændte; d. 27de Maj 1850 ned- blæste Murene under et frygteligt Uvejr, og Stenene bleve derefter bort- kjørte og brugte til andre Bygninger. Der er nu aldeles intet Spor tilbage af den prægtige Bygning, hvis Op- førelse kostede de Hellige omtrent § Million Dollars.
TEMPLET I SALT LAKE CITY.
Den 14de Febr. 1853 blev Tempel- pladsen i Salt Lake City indviet, og d. 6te April s. A. blev Hjørnestenen lagt til Templet, der er 186} Fod langt og 99 Fod bredt. Der vil blive tre Taaine paa den østre og ligeledes tre paa den vestre Ende af Bygnin- gen foruden en Mængde mindre Taarne. Da denne Bygning har været beskrevet saa ofte, ville vi ikke her indlade os paa Enkeltheder desangaaende. Det er det største af alle de Templer, som endnu have været paabegyndte af de Hellige i denne Uddeling.
TEMPLET I ST. GEORGE.
Torsdag d. 9de Novbr. 1871 blev Tempelblokken i St. George indviet ved Bøn af Præsident Geo. A. Smith, og samme Dag blev Grunden brudt af Præsident Brigham Young. Dette Tempel, hvis nedre Del indviedes d.
lste Jan. 1877, er omt. 141 Fod langt og 93 Fod bredt, Murene 84 Fod høje fra Grunden til Toppen af Bryst- værnet, og Taarnet er 135 Fod højt. Grundvolden er bygget af vulkanske Sten, medens selve Bygningen er op- ført af en Slags rød Sandsten. Det Hele har kostet omt. 800,000 Dollars. Den virkelige Indvielse af hele Byg- ningen fandt Sted d. 6te April 1877 ; Præsident Daniel H. Wells opsendte Indvielsesbønnen. I dette Tempel har allerede et stort Arbejde været udført for baade Levende og Døde.
TEMPLET I MANTI.
Den 25de April 1877 blev Tempel- pladsen i Manti indviet ved Bøn af Præsident Brigham Young, og d. 30te s. M. blev Grunden brudt. Hjørne- stenen lagdes d. 14de April 1879, men forinden var meget Arbejde ble- vet udført med at tilberede Pladsen og bygge Terrassemure omkring For- siden af Højen, hvorpaa Templet har en særdeles skjøn og romantisk Be- liggenhed. Dette Tempel er omtrent 171 Fod langt og 95 Fod bredt. Mu - rene ere omtrent 82 Fod høje til Taget. Det østre Taarn vil blive 179 Fod og det vestre 169 Fod højt. Bygningen er allerede under Tag og ventes at blive færdig om et Par Aar.
TEMPLET I LOGAX.
Grunden til dette Tempel blev ind- viet d. 18de Maj 1877 og Hjørneste- nen lagt d. 17de Septbr. s. A. Byg- ningen, der er 171 Fod lang, 95 Fod bred med 86 Fod høje Mure og to Taarne, 170 og 165 Fod høje, blev indviet Lørdag d. 17de Maj 1884, hvilket, paa en Dag nær, var syv Aar siden Grunden blev indviet. Dets Opførelse har kostet omtrent } Mil- lion Dollars. (Læs Beskrivelsen i forrige Numer af Morgenstjernen, Side 174—176.)
18G
C. C. A. Christensens Bkrktxink.
ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSENS BERETNING.
[£ Jeg er født d. 28de November 1831 i Kjøbenhavn. Min Fader Mads Christensen kom fra sit Hjemsted (Durup paa Salling i Jylland) til Hovedstaden for at udtjene sin Værne- pligt som Infanterist, og efter at Tjenestetiden var forbi tog han pri- vat Tjeneste, hvorved han blev be- kjendt med min Moder Dorthea Kri- stiane Christensen og giftede hende i Begyndelsen af Aaret 1831. De beg}'ndte en lille Handel, som dog ikke lykkedes. Mine Brødre (Niels August, født d. 10de Juni 1834, Mads Frederik Teobald, født d. 10de Marts 1837, og Otto Edward Wilhelm Thor- wald. født d. 13de Februar 1841) ud- gjorde, tilligemed mig, min Faders Afkom ; thi vi havde ingen Søster, hvilket jeg ofte hørte min Moder beklage sig over. Eftersom jeg der- for voxede op, maatte jeg saa godt jeg kunde, hjælpe hende med man- gen kvindelig Husgjerning, og hun havde denne Hjælp nødig, da Fattig- dom ofte gjorde det nødvendigt for hende at være ude for at tjene Noget til Hjælp for os der hjemme. Fader var en meget ulærd Mand, og hans Arbejde bragte ham i Selskab med den laveste Klasse af Arbejdsstan- den. Han havde ingen moralsk Grundvold at holde sig paa, og gav derfor efter for sine Omgivelser samt begyndte at nyde berusende Drikke, hvisaarsag Armod med dets Følger tog Bolig hos os meget tidlig. Under disse prøvende Omstændigheder dro- ges vore barnlige Følelser stedse nærmere til vor lidende Moder, som i alle Henseender var et Exempel paa Gudsfrygt og Hengivenhed i et altstyrende Forsyn. Hun søgte og fandt sin Trøst i Religionen og sine Børns og Medmenneskers Medfølelse;
ved sin Taalmodighed og Hengiven- hed lagde hun i sin sørgelige Skjæbne Grundvolden til sine Børns væsen- ligste Karaktertræk. Hun var selv af meget fattige Forældre født i Kjø- benhavn 1806, og saaledes opvoxet medens Krigen, Bombardementet og Hungeren hærjede Danmarks gamle Hovedstad, og dertil blev hun alle- rede fader- og moderløs da hun kun var otte Aar gammel, og fik derfor slet ingen Skolegang ; ikke destomin- dre lærte hun sig selv baade at læse og skrive ; thi hun var af Naturen begavet med gode Anlæg, endog for Musik og især for Afbildning, hvil- ket hun meddelte os. Vort Legetøj forfærdigedes hjemme af hende, idet hun med Sax og Papir frembragte næsten Alt, hvad vi forlangte til Tidsfordriv, medens vi vare Smaa, og vi holdtes derfor fra at lege paa Gaderne, som ofte har saa daarligc Følger. Derved udvikledes tillige vore egne Anlæg, og vi kunde snart overgaa vor moderlige Læremester. Mine Brødre bleve alle mere eller mindre musikalske. Selv tog jeg mere Interesse i det, som frydede Øjet, og blev tilsidst Maler, efter først at have udstaaet to Aar som Snedkerlærling under stræng, ofte grusom Behandling.
Jeg mindes min Moder fortælle en Drøm, som hun havde da jeg var mel- lem to og tre Aar gammel, og som siden altid syntes at være hende en Kilde til Trøst i hendes Modgangs- dage. Hun drømte, at hun var i et elegant Værelse, hvor, iblandt andre Gjenstande. et tilsløret Maleri tildrog sig hendes Opmærksomhed. Nysgjærrig drog hun Sløret tilside, fla hun forskrækkedes ved at føle en Ilaand paa sin Skulder, og idet hun
C. C. A. Christensens Beretning.
187
vendte sig om, saa' hun en Herre af høj Rang staaende bag sig. Han sagde til hende i en beroligende Tone: „Bliv ikke forskrækket, gode Kone ! Véd De, hvis Billede det er, De betragter?" Hun svarede nej, og ventede en Irettesættelse fordi hun havde taget Sløret tilside, men i Stedet for lagde han venligt sin Haancl paa hendes lille Drengs Hoved, som stod ved hendes Side, og sagde : „Dette er min Datter, og jeg er kom- men for at gjøre Dem og deres Barn lykkelige i Fremtiden." „Lykkelig i Fremtiden," lød bestandig i hendes Sjæl som en velsignet Stemme fra det Høje og fandt Gjenklang i vort Barnehjærte hver Gang hun fortalte os Drømmen i Nødens Dage. Da det syntes allermørkest for hende, drømte hun, at hun bragte mig ind paa en velgjørende Stiftelse, som kaldes Op- fostringshuset, og hvor god Skole- undervisning, saavel som alt andet Nødvendigt gives fattige, velrekom- menderede Børn paa det Offentliges Bekostning. Drømmen var inspi- reret, thi skjøndt hendes Broder havde været opdraget paa samme Stiftelse for 40 Aar siden, havde det aldrig faldet i hendes Tanker at søge der hen for sine Børn, da Stiftelsen var for „Forældreløse". Hun tænkte paa den „lykkelige Fremtid", som var lovet hendes Barn, indgav en vel anbefalet Ansøgning og fandt ingen Hindringer i Vejen, hvorfor jeg blev optaget der d. 4de Decbr. 1842, og blev der til April 1846. Mine Brødre fulgte alle i mit Fodspor gjennem denne Opdragelsesanstalt. Da jeg var omtrent 14 Aar gam- mel, og medens jeg endnu var paa Opfostringshuset, tildrog sig en Be- givenhed, som havde betydelig Ind- flydelse paa min Fremtid. Fn Dame, Frøken Sylling, kom en Dag ind paa
Skolen med Forstanderen for at finde en Dreng, som kunde udklippe Pro- fil-Billeder af Papir, uden at tegne. Jeg blev fremført for hende, og med en lang Papir sax (den eneste i Sko- len) aflagde jeg Prøven paa min Identitet. Jeg blev anmodet om at komme til hendes Bopæl, saa snart jeg havde Fritid, hvilket jeg ogsaa gjorde den følgende Søndag, og blev da paa det Venligste modtaget af Enke-Admiralinde Brown og hendes Selskabsdamer, Frøkenerne Sylling og Harbo. De betydede mig, at de ønskede at se mig uddannet som Kunstner, og vilde hjælpe mig med deres Indflydelse og Midler, hvilket Tilbud jeg modtog med Glæde. Ved deres Hjælp fik jeg Plads paa Kunst- akademiet, hvor jeg gjorde gode Fremskridt indtil Evangeliets Ind- førelse i Danmark, som da lagde Be- slag paa min hele sjælelige Kraft, og „Kunsten gik i Glemme" i mange Aar, uden Tvivl til Bedrøvelse for mine Velgjørere.
Om Sommeren 1850 ankom Brø- drene E. Snow, P. O. Hansen, J. E. Forsgren og G. P. Dykes til Kjøben- havn. Som bekjendt fandt cle deres første Venner blandt Baptisterne. Min Moder havde tilhørt dette Sam- fund maaske et Par Aar, og var blandt de Første, som troede og ad- løde Evangeliet. Jeg havde den Gang ingen Tro paa nogen Religion, dog lærte min Kjærlighed for min Moder mig at agte oprigtige Men- nesker af alle Religionssamfund ; Hyklere afskyede jeg. For at føje hende gik jeg derfor med hende til Forsamling. Dette Skridt var af- gjørende ; thi jeg annammede Evan- geliet og blev døbt af Geo. P. Dykes d. 26de Septbr. 1850.
Skjøndt jeg brændte af Begjær- lighed efter at blive udsendt som
188
C. C. A. Christensens Beretning.
Missionær, lig mange andre Brødre, som vare blevne indlemmede i Kir- ken senere end jeg, maatte jeg dog lade mig nøje med at virke som Dia- kon i Kjøbenhavns Menighed, indtil min Læretid var udløben. I Januar 1853 bestod jeg min Svendeprøve med Udmærkelse, og blev strax efter ordineret til Præst og beskikket til at arbejde som Missionær sammen med Ældste K. H. Bruun. Vor Ar- bejdsmark var det sydvestlige Sjæl- land, med Hovedkvarter i Nærheden af Slagelse, i den saakaldte „Søndre Overdrevs Gren". Vi fandt snart vor vigtigste Arbejdsmark i Nær- heden af Korsøer, hvor en Gren paa omtrent 30 livlige Medlemmer blev organiseret i Løbet af nogle Uger ; jeg blev foreløbig indsat som For- stander. Dog rejste jeg alligevel om blandt Folket og tilbød dem Evan- geliet ; jeg saa' ogsaa Frugter af mit Arbejde.
Jeg var den Gang 21 Aar gammel ; min Ungdom syntes at gjøre et gun- stigt Indtryk paa Folket, og jeg blev i Almindelighed vel modtaget. I Juli eller August fik jeg Tilladelse til at forblive i Kjobenhavn, tildels for at forskaffe mig nogle nødvendige Klæ- der. Jeg hjalp da Broder J. M. Bohn med at revidere en ny Udgave af Salmebogen, og forfattede ved samme Lejlighed nogle nye Sange. Mit allerførste Forsøg i Poesi var Sangen : „Lovpriser vor Frelser med Jubel og Sang."
Imidlertid indtraf en sørgelig Be- givenhed i den skandinaviske Mis- sions Historie, nemlig Præs. Willard Snows Død. Jeg var nærværende i Raadsforsamlingen, da han fik det første Anfald af det Slag, som endte med hans Død, og aldrig har jeg før eller senere hørt eller følt Satans Magt give sig tilkjende i den Grad,
som hin sørgelige Aften. Han faldt med de Ord: „Djævelen har begjæ- ret Willard". Han var en ædel Sjæl, overbærende med Andres Fejl, og opofrede uden Tvivl sit Liv som Følge deraf.
Med Præsident John Van Cott be- gyndte et nyt Liv i Missionen, og mange Brødre bleve kaldede og sendte ud i Vingaarden i Oktober-Konfe- rensen 1853. Jeg blev ordineret til Ældste og beskikket til at gaa til Norge, skjøndt jeg havde gjort Reg- ning paa at emigrere i Følge med min Moder og Broder Frederik. Jeg gjorde mig færdig saa hurtig som muligt, tog Afsked med min Moder d. 19de Oktbr. 1853 og gik ombord i Dampskibet „Nordkap". (Jeg saa' aldrig min Moder siden, thi hun døde i Salt Lake City i Septbr. 1855.) Om Morgenen d. 21de Oktbr. saa' jeg første Gang Norges Klippekyst. Indtrykket var ikke indbydende, og da jeg steg iland søgte jeg strax hen i en lille Skov, som laa i kort Afstand fra Kysten, hvor jeg i ydmyg Bøn indviede mig til Herrens og det Folks Tjeneste, som jeg nu var kommet iblandt. Dette foregik ved den lille By Moss, hvor jeg skulde oppebie en anden Damper, der bragte mig til Frederiksstad, den Gang Missionens Hovedkvarter. Jeg blev paa det Hjærteligste modtaget i Broder Wi- derborgs Hus, hvor jeg ogsaa traf Præsident E. G. M. Hogan og Ældste C. C. N. Dorius. Samme Aften hold- tes en Raadsforsamling, og jeg blev anvist Arbejdsmark i Kristiania, Nor- ges Hovedstad, for der at være Æld- ste Knud Peterson behjælpelig ; han var nemlig rejst dertil nogle Dage før min Ankomst. Da Broder Dorius og en vis Hans Larsen vare beskikkede til at gaa til Drammen, en anden stor By, og deres Vej faldt ligesaa let
C. C. A. Cl RISTENSENS BERETNIN -i.
189
igjennein Kristiania, blev det bestemt, at vi skulde følges ad, da denne Lar- sen en karrig Pebersvend , havde lidt Penge og nogle Bekjendte langs Vejen, som vi agtede at drage Fordel af, men vi fandt siden, at hans Be- kjendte ikke gav os Andet end en ondartet, væmmelig Sygdom til at begynde med. Efter en møjsomme- lig Fodrejse ankom vi alle tre til Kri- stiania Søndag Aften d. 3die Novbr. Vi opsøgte og fandt Ældste Knud Peterson, og indlogerede os den Nat paa samme Sted, som han boede. Mine Penge vare næsten alle for- brugte. Peterson havde det kun lidt bedre og syntes modløs, skjøndt en en Mand var bleven døbt Aftenen før vor Ankomst, som Frugt af Carl Fjelds Vidnesbyrd. Øvrigheden syn- tes at være meget mistroisk mod de Sidste-Dages Hellige, og især mod Missionærerne, og uden Penge og tilsyneladende uden Venner forekom det os umuligt at kunne opholde os paa Stedet.
Imidlertid fortsatte Broder Dorius sin Rejse til Drammen, og jeg i Følge med en Broder Mathias Olsen (som havde Slægtninge og Bekjendte i og omkring Kristiania, og derfor var bleven sendt for at være Peter- son behjælpelig) rejste ud paa Lan- det for at finde Ophold og muligvis bringe Evangeliets sande Principer til Folkets Kundskab ; men vi fandt kun liden Opmuntring ved dette For- søg. Jeg solgte mit Uhr for sex Spe- cier, og ved Hjælp af disse Midler og nogle faa meget fattige Venners Godgjørenhed existerede jeg omtrent en Maaned. Vi nøjedes ofte med kun et Maaltid om Dagen og tyggede Nel- liker i Mellemtiden for at bedrage Maven. Ved et Vandspring, hvor der fandtes et Billede af Rebekka, tilfredsstillede vi vor Tørst. Næppe
drømte hin venlige Oldtids-Rebekka om, at hendes Billede skulde med sin Krukke endnu i de sidste Dage hu- svale smægtende Herrens Tjenere. Ved Bøn i en lille Skov søgte vi ofte Herren om at hjælpe os til at faa Fodfæste, men i Begyndelsen syntes Alt at gaa imod os. Den første Dag efter min Ankomst (medens jeg ind- leverede mit Pas paa Politikamme- ret) fulgte saaledes mit Kaldsbrev som Ældste uforvarendes med, og røbede vore Hensigter, som vi havde tænkt at holde hemmelige. Samme Dag afgjorde Landets ,, Højeste Ret' ', at „Mormonerne" vare at anse som ,,Ikke-Kristelige", og stilledes der- for udenfor Lovenes Beskyttelse. Vi (Peterson og jeg) bleve strax ind- kaldte for Politimesteren, Hr. Mor- genstjerne, som lod os vide vor Stil- ling lige over for Lovene, og truede os med stræng Straf, dersom vi efter denne Advarsel foretog os Noget, som kunde kaldes „ulovlig Religi- onsøvelse". Han lod os ogsaa vide, at hans Betjente vilde holde et vaa- gent Øje med os. Saaledes stode Sagerne da Tiden nærmede sig for Emigrationens Afgang, og Brødrene Peterson og Olsen rejste bort mod Slutningen af November, og jeg blev ene tilbage. Aftenen før disse Brø- dres Afrejse døbte M. Olsen to eller tre Individer, ligesom han ogsaa havde døbt Andre før. De faa Hel- lige vare yderst fattige Smede og Jærnstøbere — Broder Fjelds Med- arbejdere, og hans Nidkjærhed bar sin Frugt. Om Natten mellem d. 8de og 9de December døbte jeg to Kvinder og konfirmerede dem, samt velsignede nogle Børn, ordinerede C. Fjeld til Præst og beskikkede ham til Forstander for Kristiania Gren, som jeg samtidig organiserede med ni Medlemmer. Ved denne Lej lig-
190
C. C. A. Christensens Beretning
hed var Herrens Aand rigelig udgydt over os, og jeg profeterede Noget om denne Grens Fremtid, som siden er bogstaveligt opfyldt. Den Gang un- drede jeg mig over mine egne Ord, og tvivlede næsten paa deres Opfyl- delse, thi kun paa faa Steder i den skandinaviske Mission har saa mange Hindringer stillet sig i Vejen for Evangeliets Indførelse som der, men næst Kjøbenhavn har Kristiania Gren dog siden været den mest begunsti- gede i de tre nordlige Lande.
Efter at denne vigtige Part af Fro- grammet var tilende forlod jeg Sta- den ved Daggry, og rejste tilfods til Frederiksstad, eftersom mine Penge vare slupne op, og jeg troede det bedst at unddrage mig Politiets Op- mærksomhed. Jeg vendte tilbage de første Dage af Januar 1854, og mod- tog den første Søndag et Besøg af Broder Dorius fra Drammen. Vi vare overmaade glade ved at se hin- anden, og bestemte os til at afholde en lille Forsamling for vore Søskende og nogle faa indbudne Venner, men saa hemmeligt som muligt. Dette var i en Udkant af Byen, hvor vi troede os nogenlunde sikre for For- følgelse. Den lille Stue var fuld af vore Venner, og jeg var ved at ville opgive Numeret paa en Salme for at begynde vor Forsamling paa sædvan- lig Maade, da tre Politibetjente plud- selig viste sig i Døren, fulgt af en Flok Nysgjerrige. Vi vare i Fælden, og ingen Udvej syntes mulig, men i mit stille Sind bad jeg Herren at hjælpe mig Den fornemste Betjent henvendte sig til mig med de Ord : ,,Hr. Christensen! vi ere udsendte fra Politimesteren for at overvære Deres Forsamling." Jeg svarede, at vi ikke havde nogen Forsamling, men at vi vare her blot for at tale sammen om Religion eller andre Æmner, efter-
som Samtalen maatte føre det med sig? og jeg bad høfligt de uvelkomne Herrer at sidde ned, hvor de kunde finde Plads. Medens denne lille For- styrrelse holdt paa at lægge sig, fik jeg en Tanke. — Inspireret? Ja ! Thi den samme Tanke meddeltes Broder Dorius, og vi forstode begge øjeblik- kelig vor Part. Han paatog sig en sandhedssøgende Lutheraners Rolle, og jeg, som var kjendt, beholdt min egen. En livlig Debat begyndte, hvori jeg naturligvis altid sejrede over min formentlige Modstander, til stor Forundring for alle de Tilstede- værende. Ingen uden jeg kjendte Broder Dorius, thi Politiet ankom saa tidligt, at jeg ikke havde faaet Tid til at introducere ham. Efter om- trent et Par Timers Diskussion, under hvilken næsten alle Evangeliets Prin- ciper vare blevne drøftede og stad- fæstede af Bibelen, erklærede jeg mig træt og upasselig formedelst den kvalme Luft i det lille overfyldte Værelse, og Politiet bød mig venligst Godnat. Atter ansaa jeg det rigtigst at blive usynlig for Politiet og fulgte derfor den følgende Dag med Dorius til Drammen. Da Brødrene Knud Peterson og Widerborg kort efter ankom til Kristiania, bleve de frem- kaldte for Politimesteren og ad- spurgte, om de vidste Noget om mit Opholdssted, men de vare i saa Hen- seende „enfoldige som Duer", „thi", sagde Br. Peterson, „Christensen rejser hele Landet rundt, som De selv vtd, og det er ikke godt at holde Øje med ham." Br. Peterson maatte dog love Hr. Morgenstjerne at an- mode mig om at opgive Navnet paa den unge Herre, som disputerede med mig hin Søndag, men jeg op- fyldte aldrig denne Begjæring.
Broder Dorius havde vundet nogle varmhjærtede Venner i Drammen,
Nyheder.
191
og i Forening afholdt vi mange vel- besøgte Forsamlinger. Vi gjorde og- saa flere Nætter Forsøg paa at for- rette Daab, men kunde ikke finde Vand. Alt var Is, uden den dybe Flod, der løber gjennem Byen. I Midten af Februar bleve vi begge arresterede, og da vi ikke vilde love at ophøre med vor Virksomhed som Missionærer, indsattes vi i Fængsel ; dog vil jeg sige til Politimesterens Ros, at han behandlede os med Ag- telse og gav os den bedste Celle, der var, og tillige gav han vore Venner Frihed til at besøge os og afhjælpe vore Fornødenheder. Vi tilbragte her omtrent tre Uger ; studerede flit- tig Kirkehistorie og Bibelen, og disse Dage henrandt hurtigt og behageligt for os. Vore Venner Dahle og John- son vare især opofrende og lode os Intet tilbage at ønske uden Friheden
til at fortsætte vort Arbejde. Jeg skrev paa Væggen i vor Celle :
,,Her i Arresten Vi sidder næsten Som Fugl i Bur. I Ro vi sidder, Mens Tiden glider Sin vante Tur. Den Nyt ej bringer, Men kuns forringer Vor Appetit For slige Bure, Med nøgne Mure Og Jærnstakit."
Omsider faldt vor Dom, som lød paa 10 Specier i Mulkt og paalagde os at betale Sagens Omkostninger. Dommen udsonede vi siden med fem Dages Fængsel paa Vand og Brød, og Omkostningerne paafaldt det Of- fentlige, da vi ingen Ejendom be- sadde.
(Sluttes i næste Numer.)
NYHEDER.
Utah. David Gallifant, som d. 28de Maj
f. A. skjød Richard Fowler, blev d. 13de Maj kjendt skyldig af Grand Jurien i 3die Distriktsret, og d. 17de s. M. blev han af Overdommer Hunter dømt til 5 Aars Tugt- husstraf .—Et Tog paa Denver & Rio Grande Jærnbanen styrtede ned i et Gab, foranlediget ved Bortskyllingen af en Bro, i Nærheden af Thistle Station d. 12te Maj. Lokomotiv- føreren dræbtes og andre af Togpersonalet saaredes. — Et mindre Selskab Nybygger- Missionærer til St. Johns, Arizona, iblandt hvilke var vor Landsmand Søren Jensen af Farmers Ward, forlod Salt Lake City med D. & R. G. Jærnbanen d. 20de Maj.— De første Ægtevielser, som foretoges i Logan Tempel, fandt Sted d. 21de Maj. Tre Par bleve viede, nemlig E. Y. Taylor og Rida Colebrook, F. Y. Taylor og Elisabeth Camp- bell, M. E. Cowley og Abbie Hyde. De to førstnævnte Brudgomme ere Sønner af Præ- sident John Taylor. — Nellie White fra Wan- ship, Summit County, som var indstævnet som Aldne i en Polygamisag, nægtede d. 22de Maj at svare paa visse Spørgsmaal, som bleve rettede til hende i 3die Distriktsret, og blev derfor indespærret i Tugthuset. — John B. Gough, den verdensberømte Maadeholds-
Prædikant, holdt Foredrag i Theatret i Salt Lake City om Aftenen d. 23de Maj. Han skulde ogsaa have talt i Tabernaklet i Ogden, men formedelst hans spydige Udtalelser mod ,, Mormonerne" blev hans Engagement der- steds ikke opfyldt. — Kirkens Authoriteter have besluttet at gjøre et nyt Forsøg paa at aabne en Missionsvirksomhed i Ostindien. Ældste Wm. Willis, som i 1851— 1855 var paa Mission i dette fjærne Land, er bleven kaldet til atter at gaa did, ledsaget af andre Æld- ster. En Dr. Geo. H. Booth, et Medlem af Kirken, som er her paa Besøg fra Ostindien, vil ledsage Missionærerne til deres Arbejds- mark.—Broder P. O. Thomassen, af Salt Lake City, mødte med et Uheld under en Kjøretur i Liberty Park cl. 1ste Juni, hvor- ved hans ene Skulder kom af Led. Nogle Dage senere underkastede han sig Dr. W. F. Andersons Behandling og er nu i god Be- dring.—Vandet i Utahs større Floder er i Aar højere end det har været i mange fore- gaaende Aar. Betydelig Skade er allerede anrettet, og der er Udsigter for, at Vandet vil stige endnu højere. Den 5te Juni af- holdtes et specielt Biskopsmøde i Salt Lake City for at raadslaa om Forholdsregler til at beskytte Byens lavere Kvarterer, der trues
192
Nyhider.
med Oversvømmelse fra Floden Jordan. Det blev vedtaget, at hvert Ward skulde sende alle de Arbejdsmænd og Kjøretøjer, som kunde opdrives, til at opkaste Dæmninger og Diger langs Flodbredden. — Morderen Fred. Welcome, som d. 5te Maj blev erklæret skyl- dig af Grand Juryen og d. Ode s. M. dømt af Overdommer Hunter til at skydes d. 13de Juni, har appelleret sin Sag til Territoriets Overret. — En saadan Masse Orme (Caterpil- lars), som for Tiden tindes i Salt Lake City, har man aldrig- set Magen til i Utah. Landet er bogstavelig skjult af disse væmmelige In- sekter, der uvilkaarlig faar En til at tænke paa Plagerne i Ægypten.
Arizona. Vore Nybyggere i St. Johns have havt en Del Besværligheder med Ko- hyrderne (Cowboys) i Byens Nabolag. Disse have nemlig flere Gange angrebet Byen og skudt paa Indbyggerne.
New York. En Del Bankfalliter have fundet Sted i New York, hvilket har havt temmelig alvorlige Følger i Forretningsver- denen. Marine Bank var den første, som lukkede sine Døre, og den efterfulgtes strax af Grant og Wards Bankhus, hvis fornemste Mand var ingen Anden end forhenværende Præsident U. S. Grant.
Norge. Forslaget om at give Kvinden Adgang til alle Examiner ved Universitetet og Ligeberettigelse til alle Universitetets Sti- pendier og Legater, er vedtaget i Odels - t tunget.
England. En stærk Afdeling Marinesol- dater udrustes for at sendes til Ægypten, hvor Oprørskrigen endnu langtfra synes at være endt.
Osterrig. Broder August Besinger fra Providence, Cache County, sidder fængslet i Prag, Bøhmen, for at have prædiket Evan- geliet.
Sicilien. Politiet paa 6en Sicilien har nylig opdaget en mau-kværdig Morderklub i Nærheden af Palermo, der bestod af 59 Med- lemmer, som med Ed havde forpligtet sig til at myrde og plyndre til egen Fordel. De paatoge sig ligeledes mod Betaling at udføre Mord for andi-e Personer. En Afdeling af Klubben, der bestod af 45 Medlemmer og havde sit Hovedsæde i Sacarazzi, har i nogle Maaneder dræbt 30 Personer. Med- lemmerne af begge Klubber ere arresterede, og deres Forhør skulde finde Sted d. Ole Maj.
Spanien. En Jærnbanebro over en Flod i Spanien brast og Toget faldt i Elven. Om- trent 100 Mennesker dræbtes og Mange saarédes.
PROFESSOR O. S. FOWLER, den verdensberømte Frenolog og Filosof, holdt Foredrag i Walkers Operahus, Salt Lake City, d. 3die,4de, 6te, 7de og 8de Juni.
Denne agtværdige gamle Mand, der kan be- tragtes som Ophavsmand til Frenologiens praktiske Anvendelse, er født d. Ilte Oktbr. 1809 i Cohocten, SteubbenCo., New York. og er altsaa henimod 75 Aar gammel. Han virker for Nærværende for Oversættelsen af sine Værker i flere udenlandske Sprog — iblandt disse Svensk og Dansk. Trods hans fremrykkende Alder synes hans Aandsevner at være ligesaa friske som nogensinde før, og gjennem alie hans Foredrag spores sund Dømmekraft. Han er en modig Forsvarer af sine Theorier, om ogsaa disse komme i Modstrid til de almindelig antagne Ideer. Fra Salt Lake City rejser han til Denver.
DODSFALD.
Ole Ulrik Christian Mønster, den Første, som ved Daab blev indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige i Danmark, afgik ved Døden i Pettyville, Sanpete Co., Utah, d. 13de Maj 1884, efter et langvarigt og smertefuldt Sygeleje. Han blev begravet under stor Højtidelighed i Manti d. 14de Maj. Byens Musikkorps, der hovedsagelig bestaar af Skandinavere, spillede, og Brødrene H. Jensen, A. J. Moftitt, J. C. A. Weibye og Andre talte ved hans Baare.
Den Afdøde var født d. 2den Maj 1808 paa Gammel Estrup ved Grenaa, Jylland, Dan- mark, rejste tilsøs da han var 14 Aar gammel, tog Styrmandsexamen i 1833 og giftede sig s . A . med Marie Kristine Amthin og bosatte sig i Kjøbenhavn. Han vedblev at fare til3øs i flere Aar derefter og var ligesom andre Sø- mænd meget ugudelig, men blev omvendt paa en næsten mirakuløs Maade i 1840 paa en Rejse til Brasilien. To Aar senere føjede han sig til Hr. Mønsters Baptistmenighed i Kjøbenhavn, og forblev et Medlem af samme til d. 12te Aug. 1850, da han tilligemed 14 Andre blev døbt af Erastus Snow som den første Frugt af Evangeliets Forkyndelse i Danmark. Han blev strax efter ordineret til Præstedømmet og virkede en kort Tid som Missionær i Hirschholm, men emigrerede til Utah i 1852 som Leder for det første Sel- skab af Hellige fra Skandinavien. Han bo- satte sig i Salt Lake City, hvor han præside- rede i den skandinaviske Forsamling. 1 1858, da Soldaterne kom ind, flyttede han til Manti. Han var blind og døv i flere Aar før sin Død og manglede ogsaa lidt paa Forstanden. Hans Hustru, der blev døbt samtidig med ham selv, var født d. 22de Maj 1810 i Kjø- benhavn og døde i Manti d. 13de Septbr. 1876. Mønster og Hustru avlede 7 Børn til- sammen, hvilke alle ere døde, med Und- tagelse af en Søn (Adolf Valdemar), der nu bor i Pettyville og i hvis Hus Broder Mon- ster døde.
MORGENSTJERNEN.
Et Histori sk- Bioorafisk Tidsskrift.
■Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.
Nr. 13.
Ben 1ste Juli 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 183.)
( 1864— Fortsat. ) Ældste Thomas Taylor, der af Præsidentskabet i England blev sendt til Skandinavien i den Hen- sigt, at han skulde afløse Jesse N. Smith som Præsident for Missionen, ankom til Kjøbenhavn i Marts Maaned men da Instruxer strax efter indløb direkte fra Præsident Young til den Effekt, at S. L. Sprague skulde præ- sidere, begav Ældste Taylor sig paa Tilbagerejsen til England d. 13de April, efter at have været til storHjælp ved Udrustningen af Aarets Emigra- tion samt havde assisteret Præsident Smith betydeligt paa forskjellige
Maader.
1865.
Brødre i Hamror*;. Ældste G. Pegau aflagde i Begyn- delsen af Aaret et Besøg til Holstein og Hamborg og døbte to af Broder Everets Familie i Herrnfeldt ved Gliickstadt, hvor han ligeledes af- holdt en Del Forsamlinger. Da imid- lertid Politiet begyndte at skjænke ham mer end ønskelig Opmærksom- hed, maatte han snart fjærne sig og rejse til Jylland igjen. '3
I Marts Maaned rejste Præsident Widerborg til Hamborg, hvor han mødte Ældste Geo. Reynolds, der var sendt fra Kontoret i Liverpool for at skulle være Præs. Widerborgr behjælpelig med at gjøre Forbere- delser for et skandinavisk Emigrant- selskabs Afrejse fra Hamborg dette Foraar. Broder Reynolds ledsage- des af Ældste Joseph H. Felt, der var udsendt som Missionær fra Zion og beskikket til at arbejde i den skandinaviske Mission. I Forening med Widerborg ankom han til Kjø- benhavn d. 20de Marts og blev be- skikket til at arbejde i Danmark.
Det 22de Emigrantselskab.
Torsdag d. 4de Maj Kl. 1 Eftm. afrejste 557 Sjæle fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Aurora" og an- kom den paafølgende Morgen Kl. 7' til Kiel, hvor fra Rejsen samme Dags Eftermiddag fortsattes med Jærn- banen til Hamborg. Der bleve de strax indskibede paa det amerikanske todækkede Paketskib ,,B. S. Kim- ball'*, ført af Kaptejn Dearborn. Ved Ankomsten til Hamborg mødtes Sel-
194
Erindringer fra MrssiONEN i Skandinavien.
skabet af Præsident Daniel H. AVells og Ældste Geo. Reynolds fra Eng- land; de vare begge tilstede ved Emigranternes Indskibning. Søndag d. 7de afholdtes Forsamling ombord paa Skibets rummelige Dæk, ved hvilken Lejlighed Præsident Wells ved Bøn helligede Skibet, dets Kap- tejn, Mandskab og Passagerer til Her- ren samt gav gode Raad og Lær- domme til de Hellige. Ældste A. W. Winberg beskikkedes til Leder for Selskabet med John Svenson og H. C. Høgsted som Raadgivere. Ski- bet blev inddelt i otte Kvarterer og Forstandere indsatte over hvert af disse. Iblandt de Emigrerende vare følgende Konferencepræsidenter : H. C. Høgsted fra Kjøbenhavns, S. Jen- sen fra Aalborg, G. Pegau fra Fre- dericia, P. O. Holmgren fra Stock- holms, J. C. Sandberg fra Gøteborgs og S. Nilson fra Skaane Konference.
Mandag d. 8de Kl. IH Form. let- tede ,,B. S. Kimball" Anker og blev bugseret af en Dampbaad ned ad Elben til Gluckstadt, hvor Præsident Widerborg samt Ældsterne Sprague og Brown, som havde ledsaget de Emigrerende fra Kjøbenhavn, toge Afsked og rejste tilbage til nævnte Stad, tilligemed Præsident D. H. Wells og Ældste Reynolds.
Onsdag d. 10de afsejlede Emigran- terne fra Gluckstadt, og da Kaptej- nen troede, at det kolde Klima vilde være gavnligt for Sundheden, tog han Ruten nord om Skotland. Med Und- tagelse af en eneste Dags Storm var Vejret særdeles behageligt under Overrejsen. Kaptejnen var flink mod Emigranterne, og de Syge fik god Forplejning. Der serveredes kogt Mad til Alle tre Gange om Dagen. Tre Voxne døde paa Søen tilligemed omtrent 25 Børn af Mes- lingcr og Skarlagensfeber. Foruden
de Hellige rejste en Del tyske Emi- granter med samme Skib. Medens der blandt hine existerede Enighed og Kjærlighed hele Tiden, levede disse, der bestode af Lutheraner , Bap- tister og Methodister, sammen som ,, Hunde og Katte", skriver Chri- stoffer J. Kempe ; „Nogle trættedes med hverandre eller sloges, Andre spillede og bandede, og atter Andre prædikede, saa der var en fuldkom- men Forvirring iblandt dem."
Den 14de Juni ankom Skibet til New Yorks Red, og d. 15de gik Emigranterne i Land til Castle Gar- den. Samme Dags Eftermiddag fort- satte de fleste af dem Rejsen med Jærnbanen via Albany, Niagara, De- troit og Chicago til Quincy, hvor til de ankom d. 20de. Her bleve de, lige- som de foregaaende Selskaber, fær- gede over Floden, og maatte da til- bringe to Dage og Nætter i en Skov paa Missourisiden uden Telte eller andet Ly, medens Regnen næsten uafbrudt styrtede ned i Strømme. De havde nok i en Hast opført nogle Rishytter, men disse ydede dem kun liden Beskyttelse. Aarsagen til dette Ophold var, at Broerne vare bort- skyllede paa Jærnbanen, hvorpaa de skulde rejse videre. Endelig fort- sattes Rejsen d. 22de med nogle meget simple og urene Jærhbane- vogne til St. Joseph, hvor Selskabet indtraf den følgende Dag. Den 25de afgik de med Dampbaad op ad Mis- souri-Floden og ankom til Wyoming d. 26de, medbringende Ligene af tre Personer, som vare døde under Flod- rejsen. Fire døde paa Rejsen mel- lem New York og St. Joseph.
Flere af Emigranterne havde kun betalt deres Rejse til New York, og maatte foreløbig forblive der, indtil Ældste Thomas Taylor, der funge- rede som Kirkens Emigrationsagent
EllINDUINGEK FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
195
i 1865, med stor Selvopofrelse fik gjort Udveje for at Alle kom til Wyo- ming. Men da Kirken i dette Aar ingen Vogne sendte til Missouri- Floden efter de Fattige, og Trækdyr vare meget dyrere end tidligere, maatte nogle af Emigranterne for- blive i Wyoming og Omegn til det følgende Aar. Ældste Taylor arran- gerede det imidlertid saa godt som muligt, ved at opkjøbe Oxer og læsse hver Vogn (der blev forspændt med tre Par Oxer) med 1000 Pund Fragt og 2000 Pund for de Hellige. Saa- ledes kom omtrent 150 Personer op, som ellers havde maattet blive til- bage. En Vogn paa Udrustnings- stedet kostede 200 Dollars og et Par Oxer 150 Dollars i 1865. Der hen- gik omtrent fem Uger førend Alting var ordnet, saa at Rejsen over Slet- terne kunde begynde. I dette Tids- rum lede Emigranterne meget af den trykkende Varme, og Flere døde. En dansk Broder ved Navn Lars Peter- sen, omtrent 30 Aar gammel, som havde hjulpet henimod 20 fattige Hellige til at emigrere, druknede i Weeping Water, en Flod ^Nærheden af Wyoming, hvor han tilligemed Flere gik hen for at bade. Han blev begravet under stor Deltagelse d. 29de Juni.
Den 31te Juli afrejste de fleste skandinaviske Emigranter fra Wyo- ming i et Kompagni, bestaaende af 45 Vogne, trukne af Oxer, der or- ganiseredes d. 1ste Aug. 1865 ved at beskikke Miner G. Atwood til Kap- tejn, C. B. Taylor til assisterende Kaptejn, A. W. Winberg til Kapel- lan og Tolk, John Svenson til Kom- missær og Medhjælper til Winberg, og John Gendrup til Skriver. H. C. Høgsted, H. Hansen, C. J. Kempe og John Everet beskikkedes til Kap- tejner over Ti. I Beg}rndelsen kjørte
man sagte, da Vejene vare meget daarlige formedelst den megen Regn, som var falden.
Den 19de Septbr. passerede Kom_ pagniet forbi Fort Laramie, og tre Dage senere (d. 22de), da man netop var i Færd med at lejre til Middag, og nogle af Brødrene vare beskjæf- tigede med at drive Trækdyrene ned i en Skov for at vande dem, styrtede pludselig 14 eller 16 vel bevæbnede Indianere ned ad Banken bag om Skoven og gjorde Forsøg paa at røve Kreaturerne, men da Brødrene øje- blikkelig aabnede en kraftig Ild paa dem, og de forskrækkede Kreaturer løbe tilbage til Lejren, opnaaede de ikke deres Hensigt. Derimod bleve syv af Brødrene saarede med Kugler og Pile, og en Kvinde fra Kjøben- havn ved Navn Grundtvig, som nø- lede noget bag efter Kompagniet, blev bortført af de Røde. Hvad hen- des Skjæbne siden er bleven, vides ikke. De saarede Brødre kom sig alle igjen. Allerede nogle Dage i Forvejen havde Indianerne, der dette Aar vare meget fjendtlige og dræbte mange Rejsende, overfaldet Kom- pagniets Kreaturer medens de græs- sede om Natten og faaet dem til at gjøre „Stampede". Men efter to Dages Søgen fandt man alle Træk- dyrene igjen, med Undtagelse af tre.
Imidlertid var Ældste Taylor ble- ven færdig med Emigrationens Ud- rustning i Wyoming og passerede forbi alle Kompagnierne paa sin Rejse til Dalen, hvor han tilveje- bragte 44 Vogne, forspændre med Muler, og rejste tilbage med disse for at hjælpe Emigranterne ind. Atwoods Kompagni, der lykkelig og vel an- kom til Salt Lake City d. 8de Novbr. , fik dog ingen anden Assistance fra disse Hjælpebefordringer end noget Proviant.
196
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Nitten Missionærers Ankomst.
Den 2den Aug. ankom følgende Brødre (16 i Antal) til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion. De vare kaldede i April-Konferencen og havde forladt Salt Lake City d. 24de Maj : Niels Wilhelmsen, Chr. Christiansen, Søren Iversen, Peter Hansen, Niels Nielsen, Morten Lund, Hans Jensen Hals, Anders Nielsen, Frederik Chri- stian Sørensen, Anders Larsen, Svend Larsen, Hans Hansen, Christoffer O. Folkmann, John Fagerberg, Gustaf A. Olson og Lars Peter Edholm.
Den 20de s. M. ankom ligeledes Ældsterne C. C. A. Christensen og Jens Hansen fra Zion, og d. 23de Frederik C. Andersen. Alle disse Zionsbrødres Ankomst gav Værket i Skandinavien et godt Stød fremad. (Om deres Beskikkelser og Missions- virksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 57—60.)
NORRLANDS KONFERENCE.
I et Konferencemøde, som afhold- tes i Stockholm d. 28de og 29de Oktbr. og overværedes af Præsident Widerborg samt Ældsterne Sprague, J. H. Felt, John Sharp jun., G. A. Olson, Geo. W. Gee og Andre, blev den nordlige Del af Sverige organi- seret under Navn af Norrlands Kon- ference, og Ældste L. P. Edholm beskikket til sammes Præsident. Sundsvalls Konference var nogle Maaneder i Forvejen bleven opløst og tillagt Stockholms Konference. Den nye Konference blev ogsaa se- nere tillagt Stockholm.
Erfaringer i Missionslivet. I Sverige kom Missionærerne jævn- lig i Kontakt med de saakaldte Læ- sere, som gjorde Fordring paa at være mere hellige og staa Kristus nærmere end andre af Statskirkens Medlemmer. De paatage sig meget
alvorlige Ansigter og fornægtede Nød- vendigheden af Evangeliets Ordinan- cer, kun bekjendende, at de vare store Syndere og maatte frelses formedelst Kristi Forsoning og Guds Naade alene, uden nogensomhelst Anstræn- gelse eller Fortjeneste fra deres Side. Det var og er fremdeles næsten umu- ligt at samtale med denne Slags Mennesker om Religion, da de be- standig aandeliggjøre Skriftens Ord og ere uimodtagelige for al fornuftig Bevisfølelse.
I Norge gjorde Værket temmelig god Fremgang, især i Kristiania, hvor en Ældste Isaksen havde en Sam- tale med Storthingets Formand, som raadte de Hellige til at indsende en Ansøgning til det i Session værende Storthing om at erholde samme Fri- heder som andre kristelige Dissen- tere. Ifølge dette Raad indsendte de norske Hellige en passende Peti- tion, vel forsynet med Underskrifter og ledsaget af et Expl. af alle Kir- kens Bøger, men intet Resultat op- naaedes derved. Politiembedsmæn- dene vare imidlertid meget „over- bærende" med Brødrene og saa' gjærne gjennem Fingre med deres Daabshandlinger og Forrettelsen af andre Evangeli-Ordinancer, som de meget godt vidste bleve udførte sta- dig væk. Kun en Gang imellem maatte Øvrigheden, næsten tvungen dertil af Præsterne, fængsle Missio- nærerne og traktere dem med Vand og Brød.
Samuel L. Sprague og Broder O. II. Berg aflagde om Sommeren et Besøg til Askø, en lille 0 ved Lol- lands Nordkyst, der har omtrent 250 Indbyggere. De lejede en Mand til at ro dem over. Paa Rejsen maatte de forbi en ubeboet 0, der benytte- des til Græsgang, og tilfældigvis var det samme Dag, som Kvæget skulde
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
197
Hyttes der fra, hvorfor der var sam- let en stor Hob Mennesker. Da de hørte, at der var En, som skulde ro to „Mormonpræster" over til Askø, tilbøde de ham tre Mark, dersom han vilde landsætte dem paa den lille 0, men han var retskaffen nok til at afslaa deres Begjæring. De sejlede dem derfor imøde og prøvede paa at faa Baaden under, hvilket dog ikke lykkedes dem. Brødrene bare Vid- nesbyrd til Flere paa Askø, men af- holdt ingen Forsamling. Paa Lol- land og Falster afholdt Missionæ- rerne flere Forsamlinger paa Steder, hvor der en kort Tid i Forvejen havde været en Del Forfølgelse.
1866. Ældsters Afløsning og Beskikkelse.
Den 5te Januar overværede Præ- sident Widerborg et Generalraad af de præsiderende Ældster i den euro- pæiske Mission. Raadet begyndtes i Birmingham, England, d. 5te Jan. og varede fire Dage. Ved denne Lejlighed bleve Brødrene S. L. Spra- gue, G. M. Brown, John Sharp jun. og Joseph H. Felt løste fra at ar- bejde i den skandinaviske Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Ældste Geo. W. Gee, som havde ar- bejdet i Sverige, blev kaldet til at præsidere over Norwich Konference i England. Den 16de Jan. kom Præ- sident Widerborg tilbage til Kjø- benhavn.
I Begyndelsen af Aaret 1866 blev det anset for Visdom at indsætte Zionsbrødre til Præsidenter for de forskjellige Konferencer. Tidligere havde de fleste af disse Pladser været fyldte af andre indfødte Ældster, og Brødrene fra Utah havde derved havt bedre Lejlighed til at kunne rejse omkring og prædike. Ved denne Forandring beskikkedes Niels Niel-
sen til at præsidere over Kjøben- havns, Peter Hansen over Øernes, F. C. Sørensen over Fredericia, An- ders Nielsen over Aarhus, H. Jensen Hals over Aalborg, M. Lund over Vendsyssels, John Fagerberg over Skaane, G. A. Olson over Norr- køpings, F. C. Andersen over Gøte- borgs, L. P. Edholm over Stockholms og Norrlands og C. C. A. Christen- sen over Kristiania Konference.
Pr.es. Widerborg som Arrestant.
I en Skrivelse fra C. Widerborg til Præsident B. Young jun. i England af 17de Marts hedder det :
,,Her i Kjøbenhavn have vi havt et Angreb af Modstanderens Haandlan- gere, der troede at kunne slaa et vældigt Slag mod vor Menighed. En eller anden ondskabsfuld Person, maaske en gammel Apostat, fik Politi- øvrigheden til at lade mig arrestere d. 8de ds. paa den falske og lave Be- skyldning, ,,at jeg sidste Sommer havde gjort Forsøg paa at forføre en ung Pige, samt havde gjort mit Bedste for at overtale hende til at antage ,, Mormonismen". (Nævnte Pige var paa mit Kontor to Gange for at høre om Brev fra hendes Moder, der emi- grerede afvigte Foraar. )
Under Forhøret fortalte jeg Dom- meren, ,,at Beskyldningen var en nederdrægtig Plan, lagt af en eller anden hemmelig Fjende i den Hen- sigt at skade mit Rygte og min Ind- flydelse, samt for at kaste en Skygge over os som et religiøst Samfund ; men at denne Fjende vilde forfejle sit Maal, da hverken han eller nogen Anden kunde bevise, at jeg havde gjort mig skyldig i nogen Slags Usædelighed i Løbet af de otte Aar, jeg havde boet i Kjøbenhavn." Her- rens Aand dygtiggjorde mig ved denne Lejlighed til at forsvare baade
198
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
mig selv og ,, Mormonismens" Prin- ciper paa en duelig Maade.
Iblandt andre Ting forespurgte de sig om vor Organisation hersteds : hvor talrige vi vare, hvor mange der havde emigreret siden Indførelsen af de Sidste-Dages Helliges Principer i Danmark osv. Jeg gav dem en sand- færdig Underretning desangaaende og sagde, at vi arbejdede ikke i Mør- ket, men at Folket var vel bekjendt med alle vore Handlinger.
Mine Skrivere, Brødrene M. Pe- tersen og A. W. Carlson, bleve for- hørte, og da deres Vidnesbyrd stem- mede aldeles med mit eget, endog med Hensyn til det vigtige Punkt, at jeg aldrig var alene paa Kontoret, men at en af dem idetmindste altid var tilstede ad Gangen, og intet Ondt kunde bevises imod mig, blev jeg løsladt d. 13de ds.
Under videre Samtale med Øvrig- hedspersonerne, spurgte jeg dem, hvorledes de kunde tro mig skyldig i en saadan nederdrægtig Handling? Deres Svar var : „Fordi Rygtet for- tæller om I Mormoner, at I ere efter Kvinderne, og have den besynderlige Institution Polygami iblandt Eder." Efter at have udbedt mig Tilladelse til at give min Forklaring desangaa- ende, fremstillede jeg dem Sagen i Evangeliets Lys, idet jeg henviste dem til Bibelen og forklarede, hvad Guds Lov var iblandt hans udvalgte Folk, Patriarkerne og Profeterne for- dum. Jeg fortalte dem, at vi af- skyede den ejendommelige Institution i Kristenheden kaldet „bevilget Pro- stitution" , og at vi betragtede ulovlig Omgang mellem Kjønnene som en stor Forbrydelse, der alene kunde bødes for med Udgydelsen af Blod. Jeg spurgte dem, om det ikke vilde være bedre for Samfundet, dersom en Mand havde Rettighed til hæder-
ligt at opholde mere end en Kone i ægteskabeligt Forhold tilligemed deres Afkom, i Stedet for at prosti- tuere Tusinder og atter Tusinder af Kvinder, saaledes som nu er Tilfæl- det i Kjøbenhavn og andre civilise- rede Lande, hvilket ledte til Fordær- velse, Vanære, Sygdom og mange Slags Forbrydelser? Jeg bemærkede, at jeg hellere vilde se min Datter som fjerde eller femte Kone til en hæderlig Mand, eller ogsaa død og begravet, end se hende som en pri- viligeret Hore iblandt de Kristne. Ligeledes fortalte jeg dem, at jeg aldrig havde kjendt et bedre Sam- fund end „Mormonerne" i Utah og var glad ved at have Lejlighed til at vende tilbage til et saadant Folk, naar jeg havde udført det Arbejde, som fordredes af mig her i Landet. De lyttede medTaalmodighed til Alt, hvad jeg sagde, og bemærkede kun, at de foretrak deres egne Institu- tioner.
Siden min Frifindelse er jeg ofte bleven bevæget til Taarer ved de mange Beviser paa Venskab, Hen- givenhed og Agtelse, som er bleven udvist mod mig, ikke alene af de Hellige, men ogsaa af Udenforstaa- ende, som have kjendt mig i flere Aar og som sagde, at de troede det Hele var .Æreskjænderi. I Aftes havde vi en stor Forsamling af Frem- mede og Hellige paa vor Sal hersteds. Jeg gav en kort Beretning om mit Forhør og prædikede for de Tilstede- værende om Evangeliets Principer. saaledes som de ere blevne aaben- barede til Joseph Smith, hentydende til de Forfølgelser, som Guds Folk havde lidt og fremdeles vilde lide indtil Guds Rige skulde faa Over- herredømmet. Medens jeg talte, stode Taarerne i Manges Øjne, og jeg haa- ber, at de Sandheder, som udtaltes
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
199
den Aften under Guds Aands Over- bevisning, gjennemtrængte mangt et Hjærte og vil have gode Følger. Jeg takker Gud, min himmelske Fader, for hans beskyttende Haand over mig, thi han har visselig udfriet mig af mine Fjenders Hænder og givet mig Lejlighed til at bære et trefast Vidnesbyrd om hans Værk og om hans Folk for Politiembedsmænd, Dommere og mange Andre. Herrens Tjenere have maattet gaa og præ- dike til Aanderne i Fængsel, hvorfor saa ikke prædike i Menneskenes Fængsler paa Jorden?
Jeg har nu fuldstændig gjenvun- den min Helbred og Styrke, efter at have været noget syg og svækket for- medelst min Indespærring i en Celle i fem og en halv Dag. Jeg er fuld af Haab om vor herlige Sag, og ved den Almægtiges Hjælp er jeg fast bestemt paa at fortsætte Kampen mod Mørkets Magter som en god Krigs- mand under Kristi Banner, indtil Riget vinder Sejr."
Den 20de Febr. blev Præsident Widerborg tilligemed begge hans Skrivere (M. Petersen og A. W. Carlson) anmodede om at møde i Retten, hvilket de gjorde, og Dom- meren afgav sin Kj endelse som følger: ,,Hr. Widerborg! Det er mig en stor Fornøjelse, her i Nærværelse af Ret- tens Embedsmænd og disse to Vidner af Deres eget Samfund, at erklære Dem fri for den mod Dem anførte Beskyldning. Deres Anklager be- kjendte her i Retten i Gaar, at hen- des Beskyldning var aldeles falsk og kun beregnet paa Æreskjænderi. Dette var netop hvad jeg troede fra Begyndelsen af, og skjøndt jeg ikke sympathiserermed ,, Mormonismen", er det mig en Glæde at frikjende Dem fra den falske Beskyldning og gjenoprejse Deres Karakter i Publi-
kums Øjne". Denne Affære, skjøndt ubehagelig, tjente til at befordre Værkets Fremgang i Kjøbenhavn. Fra den Tid af vare Forsamlingerne bedre besøgte end tidligere , og Mange, som aldrig forhen havde skjænket „Mormonismen" nogen Op- mærksomhed , begyndte flittigt at undersøge Evangeliets Principer.
Det 23de Emigrantselskab.
Da Udskibningen af Emigranterne i 1865 gik saa heldigt af, besluttede Præsidentskabet i Liverpool og Kjø- benhavn, at den større skandinaviske Emigration ogsaa i 1866 skulde af- gaa fra Hamborg direkte til New York, i hvilket Øjemed Præsident B. Young jun. og Ældste John W.Young personlig gjorde en Rejse til Ham- borg i Maj Maaned, for i Forening med Præsident Widerborg at ordne det Nødvendige desangaaende. Den første Afdeling af Aarets Emigran- ter afsejlede saaledes fra Kjøben- havn d. 17de Maj med Dampskibet „Aurora" og ankom den følgende Dags Morgen til Kiel, hvor fra de rejste med Jærnbanen til xiltona. Der fra bleve Kvinderne og Børnene bragte i en lille Dampbaad til Ham- borg, medens Mændene spadserede tilfods, og de Rejsende tilbragte Nat- ten paa et stort Emigrationshus i Hamborg. Dagen efter (d. 19de) gik de ombord paa det todækkede Paketskib „Kenilworth", Kaptejn Brown. Tirsdag d. 22de kom flere Emigranter ombord, som havde for- ladt Kjøbenhavn Dagen forud, og d. 23de sejlede Skibet nogle Mile ned ad Elben, hvor der atter kastedes Anker. Den 24de kom Præsident Widerborg samt Ældsterne N. Wil- helmsen og C. Christiansen ombord og organiserede Selskabet ved at (Fortsættes paa Side 209.)
200
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgiues af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Juli 1884.
VÆRKETS AFSLUTNING.
Om sex Maaneder eller med Ud- givelsen af 12 Numre mere, dette iberegnet, vil Morgenstjernen, ifølge den nuværende Bestemmelse, have fuldendt sin historiske Løbebane. For sidste Gang vil vi derfor aller- venligt anmode vore skandinaviske Søskende om at støtte Foretagendet til dets Afslutning, baade ved finan- ciel Hjælp og literære Bidrag. Vi har arbejdet trofast hele Tiden, siden vor Hjemkomst fra vor sidste Mis- sion til Skandinavien, paa at samle de historiske Afhandlinger, som have vist sig i Bladet fra Tid til anden, og uagtet vi langtfra bos Folket i Almindelighed har fundet den Inter- esse, som vi forventede, eller den Op- muntring, som et saa møjsommeligt og mangesidigt Foretagende kunde behøve, føler vi os ganske godt til- freds med Udfaldet. Saa meget er allerede samlet og tildels trykt, som i Fremtiden vil give den skandina- viske Mission sin Plads i Kirkens Hi- storie, skjøndt mange af Brødrene, der have havt Erfaring og kunde give vigtige og interessante Bidrag, have forsømt at lade høre fra sig. I sin Tid vil Hovedindholdet af hvad der er samlet, blive oversat paa Engelsk og vise sig i den almindelige Kirke-
historie, der forhaabentlig snart vil udkomme i Trykken. Dersom der imidlertid ere flere af vore Brødre og Søstre, som ville være med, have de endnu en Lejlighed til at indsende deres Bidrag, men de maa i saa Til- fælde ikke forhale Tiden længere. Vi har Plads til en Del Mere, end det vi allerede har modtaget til Indryk- ning i Bladet.
Vi tillader os athendrage Opmærk- somheden paa mirakuløse Tilkende- givelser af Guds Kraft i de skandi- naviske Helliges Erfaring, hvorom de hidindtil indsendte Meddelelser have indeholdt for Lidet. Det skulde glæde os, hvis vi inden Aarets Ud- gang kunde erholde Enkelthederne ved flere saadanne Tilfælde til Ud- arbejdelsen af en særskilt Afhand- ling, som vi har paabegyndt og som vil blive trykt, hvis „Nok" bliver os meddelt til at berettige sammes Of- fentliggjørelse.
Morgenstjernens 1ste, 2den og 3die Aargang vil blive at betragte som en Bog eller som et Reference- værk, der vil tjene som en Lede- traad gjennem den skandinaviske Missions Historie fra 1850 til 1884. Ingen enkelt Aargang vil have sin fulde Værdi, men naar de tre ere samlede, vil det Hele indeholde flere paalidelige og nøjagtige Datum, sta- tistiske Oplysninger og historiske Meddelelser end noget andet Værk, der hidindtil har været udgivet af Nogen i denne Kirke. Det vil der- for være ønskeligt baade for Udgive- ren og Abonnenterne, at Alle, som have 1ste og 2den Aargang, tage 3die Aargang med, men hvis de ikke ønske dette eller have tilstrækkelig Inter- esse for Værket til at bære den der- med forbundne Udgift, ville de gjøre os og de nye tiltrædende Abonnenter en Tjeneste ved at sælge os deres 1ste
Universitetet i Salt Lake City.
201
Aargang, hvoraf vi mangle mellem 200 og 300 Expl. Vi betaler fuld Pris derfor, enten i Subskription paa 3die Aarg. eller med Bøger, som vi have til Salgs. Enhver, som har 1ste ! Aargang at undvære, kan for samme | erholde Morgenstjernen fra nu af til Aargangens Slutning, men saa | maa alle Numrene være tilstede, og
enten leveres til vore respektive Agen- ter eller indsendes til vort Kontor.
Og tilsidst maa vi allervenligst an- mode Enhver, som resterer med Be- talingen for Bladet, at indsende samme ved allerførste Lejlighed, saa at vi kunne betale vor Gjæld og gjøre de nødvendige Forberedelser for næste Aars Virksomhed.
UNIVERSITETET I SALT LAKE CITY.
Den 28de Febr. 1850, omtrent 2 Aar efter Territoriets første Bebyg- gelse, vedtog den provisoriske Regje- ring et Lovforslag, som dannede ,, Staten Deserets Universitet", og samme Lov blev stadfæstet af Terri- toriet Utahs lovgivende Forsamling d. 4de Oktbr. 1851. Direktionen, bestaaende af en Kansler (Chancel- lor) og 12 Direktører (Regents), holdt sit første Møde d. 13de Marts 1850 under Kansler Orson Spencers i Præsidium, og i Novbr. s. A. blev Universitetet først aabnet for Stude- rende. Formedelst Pengemangel og andre Aarsager blev Undervisningen imidlertid strax nedlagt, og Univer- sitetet existerede kun af Navn til Novbr. 1867, da det under D. O. Calders Bestyrelse aabnedes som et Handelskollegium, men d. 8de Marts 1869 blev det under Dr. John R. Parks Præsidium mere fuldstændig; organiseret i sin nuværende Form, som en videnskabelig, seminarisk og klassisk Undervisningsanstalt.
Indtil Nærværende har Universite- tet ingen passende Bygning havt til Undervisning, men for omtrent fire Aar siden bevilgede Territoriets Le- gislatur 20,000 Dollars til Opforeisen af en saadan, og Salt Lake City gav Institutionen den vel bekjendte 16de
Wards aabne Plads, hvorpaa den smukke Bygning, som vort Billede fremstiller, nu er opført. Skjøndt de 20,000 Dollars, som Territoriet gav, kun forslog til at bygge Grund- etagen for, og Guvernøren tvende Gange har nægtet at anerkjende de af Legislaturen senere bevilgede Be- løb til Bygningens Fuldførelse, er denne dog bleven bygget ved frivil- lige Bidrag af formuende Mænd samt ved Laan, indtil den nu er saa vidt færdig, at den kan tages i Brug ved Begyndelsen af det næste Skoleaar til førstkommende August.
Den nye Universitetsbygning, der er at regne iblandt Utahs største og kostbareste Bygninger, er 130 Fod lang og 94 Fod bred. Murene ere 53 Fod høje til Taget, og det flade Tag ovenpaa Hovedbygningen er 62 Fod over Grunden. Det største Taarn er 106 Fod højt til Toppen af Vind- fløjen, og Observatoriets Dæk er 80 Fod fra Grunden. Hovedindgangen er paa Bygningens Østside, og det over samme fremskydende Taarn er 100 Fod højt. J. H. Burton er at nævne som Arkitekt. Der findes 17 Værelser i Grundetagen, 1 1 i Stue- etagen, 10 paa første Sal og 7 i øver- ste Etage. Desforuden er der flere Taarnkamre — altsaa omtrent 50
202
Universitetet i Saj,t L.vkk City,
7.
y
y.
7.
C. C. A. Christensens Beretning.
203
Værelser i hele Bygningen, og disse ville paa faa Undtagelser nær alle blive anvendte til Undervisningsbrug i dens mange forskjellige Grene.
Universitetets nærværende Kansler er Præsident Geo. Q. Cannon, og føl- gende Brødre fungere som Direk- tører: Wm. Jennings, James Sharp, Robert T. Burton, D. O. Calder, John T. Caine, Horace S. Eldredge, Geo. J. Taylor, JohnR. Park, Joseph
F. Smith, Feramorz Little, Henry Dinwoodey og L. J. Nuttall. Under- visninarsfakultetet bestaar af JohnR. Park, Joseph B. Toronto, Joseph T. Kingsbury. O. Howard, J. H. Paul,
G. M. Ottinger, Evan Stephens, J. L. Rawlins, D. C. Young og A. André.
Siden 187G ere 175 Seminarister udgaaede fra Universitetet, nemlig 3G i 1870, 22 i 1877, 30 i 1878, 14 i 1879, M i 1880, 18 i 1881, 1G i 1882, 5 i 1883 og 20 i 1884. Ikke saa faa af disse ere af skandinavisk Herkomst.
Vi have givet Ovenstaaende Plads i Morgenstjernen for at hendrage vore Landsmænds Opmærksomhed
paa de gode Lejligheder, Territoriet nu har at opbyde, til vore Sønners og Døtres Undervisning. Forældre, som ikke havde Lejlighed eller Mid- ler i deres Ungdom til at kunne er- holde en god Uddannelse i lærde Skoler, burde have desto større Inter- esse for, at deres Børn kunne blive sendte til saadanne nu, for at disse kunne blive i Stand til at hæve deres Fædres Ry ; og lad os her bemærke, at Tiden snart vil komme, da mange af Samfundets viseste, lærdeste og bedst uddannede Mænd og Kvinder ville blive at tælle iblandt de, som ere fødte af skandinaviske Forældre. Landsmænd ! som have Midler til Eders Raadighed, send Eders Søn- ner og Døtre til Universitetet i Salt Lake City eller andre af Territoriets lærde Undervisningsanstalter, saa snart de have gjort de nødvendige Fremskridt i de almindelige Skoler, saa at de kunne faa en Uddannelse, der vil gjøre dem selv, deres For- ældre, deres Nationalitet og Guds Rige Ære.
ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSENS BERETNING.
(Fortsat fra
I Maj 1854 blev jeg sendt til Fre- derikshald, hvor der var en Broder samt to eller tre Venner, men jeg fandt det nødvendigt at tage Arbejde med min Profession for at kunne op- holde mig i Byen, da dette tillige gav mig god Anledning til at komme i Berørelse med Folket og tale med i dem. Blandt de faa Venner var Fa- milien Haarbye, hvis eneste Datter Elisa jeg senere giftede. Da Brø- drene ansaa min Nærværelse mere nyttig i Kristiania, blev jeg samme Efteraar paany indsat i mit forrige
Side 191.)
Element dersteds, og jeg fandt en livlig Interesse for Sandheden, me- dens vore Forhør havde givet Politi- øvrigheden bedre Begreber om os og vor Religion. Flere af vore Brø- dre havde forandret sin tidligere Levemaade i den Grad, at Politiet nødtes til at anerkjende Omvendel- sens værdige Frugter hos disse Mænd. Skjøndt Lovens Bogstav var imod os, vare Øvrighedspersonerne nu blevne vore Venner og gjorde os ingen Ulej- lighed, uden naar Præster eller andre Egoister nødte dem dertil, ligesom
204
C. C. A. Christexsens Beretninu.
Jøderne fordum gjorde Pilatus. Poli- tiet tirrede Præsterne til Gjengjæld, og om Vinteren 1854 — 55 kom saa- ledes en Række .offentlige Debatter i Stand, i hvilke Præsterne bleve meget medtagne. Ældste Knud Peterson og jeg vare Evangeliets Repræsen- tanter, og Eilert Sundt, Ole Vig og Jensenius, understøttede af flere Præ- ster, vare vore Modstandere. Hin Søndags Kamp gjentoges i stor Maalestok, og Byens fornemste Em- bedsmænd, indbefattende Hr. Mor- genstjerne, vare tilstede. Cæsars Ord: Veni, vidi, vid kunne her an- vendes, kun med den Forskjel, at Herren tilkommer Æren. Sandheden triumferede.
Et af vore Emigrantselskaber blev under en Storm tvunget til at søge ind i Mandals Havn, hvor de opholdt sig en Uge. Dette syntes at bebude en Lejlighed til Evangeliets Indfø- relse dersteds. Knud Peterson, som nu var Konferencepræsident, beskik- kede derfor mig til denne Mission, samt lod mig medtage en indfødt Broder, Lars Petersen, tildels for at kunne arbejde i det Timelige for min Understøttelse, om nødvendigt. Da jeg gik for at udtage mit Pas, spurgte en Betjent mig, halvt i Spog, om jeg havde døbt Mange, og, Sandheden tro, svarede jeg uforbeholdent: Ja! Han sagde da, at han kunde ikke give mig Pas før han havde talt med Po- litimesteren, og efter nogle Minutters Forløb kom han tilbage og lod mig vide, at jeg var arresteret. Jeg inde- spærredes den Nat sammen med en Tyv. Han var dog et uskadeligt Væsen og lystrede mig, da jeg op- fordrede ham til at knæle ned i Bøn, hvilket han vist næppe nogensinde før havde gjort. Jeg sammenlignede min Stilling med en Herrens Tjeners i de Fordømtes Fængsel. Alt var
lyst for mig — -jeg var selv lys. For ham derimod var det anderledes, Frygt og Bevidstheden om sin Skyl- dighed gjorde Alt mørkt. Under Forhøret den næste Dag indstævne- des en nydøbt Familie, som jeg selv havde opgivet. Vort Møde i denne Stilling for Retten var meget inter- essant og rørende. Konen greb begge mine Hænder, og med Taarer bad hun Gud velsigne mig for hvad jeg nu syntes at skulle lide. Man- dens Følelser udtryktes mere mode- rat, men i samme Retning og gjorde et dybt Indtryk. Mandens Navn var Mikael Petersen.
Strax efter at Forhoret var sluttet, blev jeg tilbudt min Frihed mod Kaution, hvilket jeg modtog og havde saaledes Anledning til at fortsætte min Virksomhed uden Indskrænknin- ger, indtil min Dom faldt for denne Overtrædelse. Ti Speciers Mulkt var Straffen. Jeg udsonede ogsaa denne Dom med Fængsel paa Vand og Brød, og ved en venlig Tjenestepiges Mellemkomst fik jeg noget Smør, Ost og Hvedebrød til Forandring. Hun havde været paa vore Forsam- linger, og blev i høj Grad forundret ved at finde mig i Arrest (thi hun tjente hos Arrestforvareren), og gav sig derfor til at græde, men da hun saa' mit gode Humør, blev hun ogsaa bedre tilmode og forstod, at lidt bedre Fødemidler vilde gjore mig mere godt end hendes Taarer.
Omsider blev jeg, mod Slutningen af Marts Maaned, færdig til at be- gynde Rejsen til Mandal. Endnu vare Vandene tilfrosne, og jeg satte afsted tilfods med en Slæde, som en Dreng forærede mig til at befordre min temmelig tunge Vadsæk paa. Solens Straaler begyndte nu at smelte Sneen, som atter fros om Natten og gjorde Vejene glatte som Glas paa mange
C. C. A. Christensens Beretning.
205
Steder, og paa andre Steder tørre eller solede om Dagen. Træt som jeg blev ved at slæbe mig og mit Læs op ad de lange, stejle Bjærgveje, for- søgte jeg at age nedad, men endte mange Gange med en ufrivillig Kol- bøtte, naar min Slæde pludselig stop- pede i sin lynsnare Fart paa et bart Sted i Vejen. Rejsen var eventyrlig, men ikke morsom.
Da jeg endelig naaede Øster- risør, omtrent 30 danske Mile fra Kristiania, var jeg glad ved at finde en lille Menighed af varmhjærtede Hellige, som snart bragte mig til at glemme mine Besværligheder, og efter et Par Ugers Hvile fortsatte jeg Rej- sen videre med Dampskib til Mandal, hvor man ventede saa store Ting. Med store Forventninger følger næ- sten alletider store Skuffelser ! Saa- ledes ogsaa der ; thi det var os næppe muligt at finde Tag over Hovedet for Betaling, og det viste sig, at det kun var ,, Mormonernes' v Penge og ikke deres Tro, som Mandaliterne vare interesserede for. Broder Lars Pe- tersen, der var Hjulmager, fandt Be- skjæftigelse i Nærheden af Byen og holdt sig saaledes fast, medens jeg vendte tilbage nogle Mil til den store By Kristiansand og tog atter Maler- arbejde for at faa Fodfæste. Begge disse Stæder vare ufrugtbare, og efter en Sommers Arbejde saa' vi kuns nogle Faa adlyde Evangeliet i Kri- stiansand og Ingen i Mandal. Dette var i 1855, og da Præs. Knud Pe- terson vendte sine Fjed mod Zion, som Fører for et Kompagni Emi- granter, blev jeg beskikket som hans Efterfølger, hvilken Stilling jeg be- holdt indtil Foraaret 1857, da jeg emigrerede. I Liverpool bleve fem af Missionærerne gifte med deres udkaarede Ledsagere. Min Hustru Elisa og jeg var det ene Par. Saa-
ledes begyndte to vigtige Epoker i mit Liv samtidigt — Rejsen og Ægte- skabet. Om denne Tid skrev jeg en Gang :
„Vi var paa Havet i Uger fem.
Hvor det bruste !
Og saa paa Jærnbanen kom vi frem,
Saa det suste.
Til Iowa gik det i Galop,
Og der vi gjorde et lille Stop ;
Thi vi lejrede."
Hei fra (Iowa) fortsattes Rejsen med Haandkarrer. Selskabet talte omtrent 600 Sjæle da vi begyndte. Mange bukkede under for denne Rej- ses Besværligheder, men vi naaede omsider vort Maal, Salt Lake City, d. 13de Septbr. 1857, med det dan- ske Flag vajende fra min Haand- karre. Maalet var nu naaet ; men hvilket Maal den Gang ! Med bund- løse Sko og pjaltede Klæder paa et levende Skelet befandt jeg mig i et Land, hvor Lidet uden Brødet pro- duceredes, og som den Gang var i Belejringstilstand. Gaderne vare næsten tomme, Hylderne i de faa Butikker ligesaa. Der fandtes ingen Penge og intet Arbejde. Regjerin- gens Tropper vare paa Territoriets Grænser og næsten Enhver i Begreb med at gaa til en Kamp paa Liv og Død. Jeg tilstaar, at jeg følte mod- løs, men dog ikke ganske udenHaab. Jeg søgte Arbejde hos Malerne, men deres Potter vare tørre og tomme. Omsider fik jeg Arbejde som Mur- haandtlanger. Jeg syntes, at Kalke- truget vilde knuse baade Aand og Legeme paa en Gang, og sank i Knæerne, til stor Morskab for nogle mindre fintfølende Arbejdskammera- ter ; men jeg kom op igjen! Ar- bejde vanærer Ingen !
Efter nogle Ugers Ophold i Hoved- staden, besluttede jeg at opsøge mine Brødre : thi to af dem vare paa et
206
C. C. A. Christensens Beretninf.
eller andet Sted i Territoriet, men i hvilken Retning, vidste jeg ikke. Jeg opsøgte først Knud Peterson i Lehi og lærte af ham, at min Broder Fre- derik var i Cedar Dalen, kun 18 engelske Mile fra Lehi. Jeg gik strax did og fandt min Broder i Færd med at tærske Hvede med et Par unge Oxer, som han netop skulde til j at vænne til Aaget. Vort Møde var Overraskende og Gjensynet fryde- fuldt. Jeg følte mig igjen lykkelig. Samme Efteraar hentede han mig og min Hustru derud, og saaledes korn jeg til at faa mit Hjem i det senere saa bekjendte Camp Floyd. Min Broder tog mig med til at brænde Trækul — atter en ny Skole for en Maler! Med meget Arbejde fik vi et Læs af denne Vare færdig og kjørte den til Salt Lake City ; et Dusin Smede vilde kjøbe, men Ingen havde Penge eller Kjøbmandsgods at betale for den. Tilsidst fik vi et Oxeaag og en Ordre paa Læder hos en Garver i 19de Ward. Men jeg maatte gjøre fem eller sex Rejser fra Cedar Dalen til Staden førend jeg fik Læderet. Tilsammen vilde dette have udgjort en Vejlængde af hen- ved 600 Mile, eller mere end Halv- vejen over Ørkenen. Med Foraaret kom Flyttetiden for Utahfolket. De nordlige Settlementers Beboere flyt- tede alle mod Syd, og vi i Cedar Dalen flyttede til Lehi. Vi vare saaledes atter hjemløse. Mange even- tyrlige Næringsveje forsøgte jeg me- dens jeg opholdt mig i Lehi, men en af dem var uheldig for mig. I For- ening med en anden Broder havde jeg nemlig paataget mig at skrælle Garverbark oppe i Bjærgene, om- trent 2a Mile borte. Jeg huggede Øxen i Foden og blev arbejdsudygtig i o a 6 Uger, medens min hele For- tjeneste beløb sig til et Par Under-
b e n k 1 æ d e r, thi Manden havde ikke andre Smaa penge. Mine ydre Benklæder havde jeg maattet binde fast om Benene, da de vare flagrende Laser, og mit næste Kostume var et Par stribede ditto, forfærdigede af Vaaret af vor eneste Dyne. Jeg blev næsten en Gjenstand for Misundelse da jeg viste mig i mine Striber.
Med Armeens Ankomst og det For- lig, som kom i Stand mellem Regje- ringen og vort Folk, kom Penge og Arbejde for Alle, som vilde arbejde, og bedre Tider for mig. Jeg flyttede atter tilbage til Cedar Dalen, hvor jeg saa' mange Exempler paa Men- neskets Svaghed formedelst Penge- nes Magt. Jeg saa' forhen gode Sidste-Dages Hellige blive hengivne til forskjellige Laster som Følge af denne pludselige Forandring. ,,Slet Selskab fordærver gode Sæder''! Min Længsel efter atter at slippe ud af Babylon var saa stor som nogen- sinde ; thi der var visselig et ugude- ligt Babel. Saa snart jeg derfor havde sammensparet Penge nok til at forskaffe mig et Par Oxer og en gammel Vogn, pakkede vi op og flyt- tede til Sanpete Dalen, hvor netop flere nye Settlementer paabegjmdtes, og jeg slog mig ned paa det Sted, hvor Mount Pleasant nu staar. Vi medbragte en sex Uger gammel Pige, vort første Barn. I denne Dal har jeg boet hele Tiden siden, og har bevidnet dens Opkomst, Udvikling, Prøvelser, Indianerkrig, Græshop- per, Tørke osv. , men jeg er lykkelig ved at have mit Hjem blandt de Hel- lige og se mig omgivet af en stor Familie i Nydelsen af Livets almin- delige Goder, som Frugten af mit Arbejde.
I 1865 blev jeg tilligemed flere andre Brødre kaldet til at tage en Mission til Skandinavien, fra hvilken
Korrespondance.
207
jeg vendte tilbage i 18G8, efter 3? Aars Fraværelse. Jeg præsiderede de to sidste Aar over Kristiania Kon- ference. Jeg havde den Glæde at bringe mine gamle Svigerforældre og min ældste Broder August med mig hjem ; jeg fandt Alt vel ved min Hjemkomst, uden mit gamle Hus, som stod faldefærdigt. Den store
Pacifik Jærnbane, som netop da an- lagdes, skaffede mig dog snart Mid- ler til at bøde paa nogle af de føle- ligste Mangler, og saaledes kan jeg- sige, at Taalmodighed og Nidkjær- hed ere uskatterlige Egenskaber hos Menneskene, og at Herren vil altid hjælpe, naar man selv gjør hvad man kan. C. C. A. Christensen.
KORRESPONDANCE.
St. Johns, Arizona, d. (Jde Juni 1884.
Andrew Jenson,
Kjære Broder ! Ifølge Aftale vil jeg i Dag give Dig en kort Beskrivelse over Rejsen her til, samt om Byen, Klimaet osv. her- steds. Vi havde en meget behagelig Rejse ; det mest Beundringsværdige i mine Øjne var D. & R. G. Jærn- banens slangeformige Bøjninger op ad et højt Bjærg i Colorada, hvor man kunde sidde i Banevognenes Vin- duer og se tre Tog foruden vort eget ; det ene af disse var maaske 150 og det andet 300 Fod nedenfor og det tredie et godt Stykke ovenfor os. Alle tre Tog stode paa et og samme Banespor. Aarsagen var denne, at vi stoppede et Par Dage i Price Ca- nyon fordi to Broer vare upasserlige formedelst Højvande. Jeg vil her bemærke, at der paa Bjærget, hvor- over Banen gaar, laa Sne og Is flere Fod dyb. Det højeste Punkt paa Banen kaldes Marshalls Pass og er 10,852 Fod over Havets Overflade. Egnen, som vi passerede igjennem paa en Strækning af 13 a 1400 Mile igjennem Utah, Colorado, New Mexiko og Arizona, er næsten aldeles øde og ubeboet, og meget deraf er ogsaa uskikket til Beboelse. For flere hun- drede Mile findes flade Strækninger uden Vand og Græs ; dog maaske
noget deraf i Fremtiden kan blive vandet, hvis man graver Kanaler. Allevegne, hvor der findes Vand, er der Settlementer , ja ethvert lille Stykke Jord, som paa nogen Maade kan vandes, er optaget, tildels af Hvide og tildels af Indianere ; sidst- nævnte florere hovedsagelig i Arizona , hvor de have store Gedde- og Faare- flokke samt dyrke Jorden, om end paa en meget møjsommelig Maade. De ere tildels civiliserede. St. Johns er beliggende omtrent 15 eng. Mile vest for New Mexikos østlige Grænse. og er omtrent 2000 Fod højere end Salt Lake City ; dette forklarer Aar- sagen til det tempererede Klima her- steds, uagtet vi ere 6 a 700 Mile læn- gere mod Syd end Utahs Hovedstad. Al Sæd hos os er fra 4 til 5 Uger sildigere end hos Eder. Endnu har jeg ikke følt nogen synderlig Hede, hvilket kan tilskrives det Faktum, at en behagelig, kjølig Vind rejser sig omtrent midt paa Formiddagen og blæser fra Sydvest indtil henimod Aften, da den gradvis aftager. Denne Vind vedbliver indtil Regntiden (der varer i to eller tre Maaneder) ind- træffer i Juli. I dette Tidsrum, som er i den varmeste Aarstid, regner det | imidlertid ikke uafbrudt. Vinteren i siges at være mild og behagelig, og i det fryser sjælden Is til en Tommes
208
Korrespondance .
Tj'kkelse. Jeg har fundet mange gode, varmhjærtede Hellige hersteds, og til Ære for Skandinaverne vil jeg sige, at af de herværende 20 Lærere ere omtrent de halve Skandinavere.
Sæden i Almindelighed staar godt her. Jordbunden er af en rødlig eller brunagtig Farve, noget lig Jordsmon- net i Morgan County, Utah, men er ikke aldeles fri for Mineral. Hvad vi mangler mest er Føde til Kreaturerne i den tørre Aarstid. Man siger, at der er tilstrækkeligt naar Regntiden begynder, og at der findes gode Græs- gange omtrent 10 Mile fra Byen, men det er for langt borte for Malkekøer og Arbejdsheste. Man har begyndt at plante Lucerne, som voxer temme- lig godt. Der er ogsaa Tømmer i Overflødighed og af bedste Slags hen- imod 25 Mile fra Byen. Brænde findes mellem 5 og 10 Mile her fra ; det er mest Ceder, hvoraf jeg har set flere tusinde Akres. Vandet er ikke af den bedste Slags til Husbrug, men det kan maaske blive bedre med Tiden. Vi tælle nu omtrent 100 Fa- milier. Det værste Element, som existerer hersteds, er vel det Mexi- kanske. St. Johns har saaledes om- trent 150 Mexikanere og maaske 50 Hvide, som ikke tilhøre Kirken. Iblandt disse sidste, hvis mørkeste Side sandsynligvis er den indvendige, findes to eller tre Prokuratorer, en katholsk Præst, en Postmester, nogle Billiard- og Salonholdere samt en Del andre meget ryggesløse Menne- sker, iblandt hvilke kunne nævnes de berygtede „Cowboys". Det er gan- ske almindeligt her, naar man kom- mer op i Byen, at se Personer baade tilfods og tilhest med skarpladte Pi- stoler ved Siden samt et Belte om Livet, fuldt besat med Kobberpatro- ner. De gamle Slags Skydevaaben, hvor til man bruger Knaldhætter, ere
ansete for ubrugelige her, hvor Alle ere bevæbnede til Tænderne med den bedste Slags Vaaben. Der udgives to Aviser i St. Johns ; den ene redi- geres af vore Folk, og den anden er ikke ulig „Salt Lake Tribune", men gaar dog mere aaben tilværks, idet den i forrige Uge ligefrem erklæ- rede, at den eneste Maade, hvorpaa man kunde blive fri for „Mormon- erne", vilde være at hænge vor Bi- skop og Avisredaktør tilligemed alle Polygamister. Jeg maa nu slutte. Af det Skrevne kan Du gjøre Dig et Slags Begreb om Tilstanden her. Med venlig Hilsen fra mig selv og Hustru tegner jeg mig
Din Broder i Evangeliet,
Søren Jensen.
PAALIDELIGE FIRMAER.
Med Fornøjelse hendrage vi vore Læseres Opmærksomhed paa Firmaet Bockholt A: Cummings, hvis Avertissement fandtes før- ste Gang i Nr. 11 af MORGENSTJERNEN. Vore Landsmænd ville hos dem være sikre paa ærlig og reel Behandling.
Hardy Brothers & Burton er et andet paalideligt Firma, hvis Medlemmer bestaar af to af Biskop L. TV. Hardys og en af Bi- skop R. T. Burtons Sønner. De ere unge. haabefulde Mænd, som ere bestemte paa at ville vinde Publikums Tillid ved en ærlig og oprigtig Fremgangsmaade.
Firmaet H. J. Grant & Ko. bestaar af Apostel H. J. Grant samt hans Broder og Svoger. I Stedet for at kjøbe Maskinerier, Vogne eller Avisredskaber hos Fremmede, burde vore Landsmænd handle med dette nye Firma, der lover at gjøre Ret mod alle deres Kunder.
BOGNYT.
„Gospel Philosophy ", en af Ældste J. II. TVard skrevet Bog paa 216 Sider, er netop udkommen fra „Juvenile Instructor" Office. Den fremhæver Gudsfornægtelsens Urime- ligheder paa en særdeles duelig Maade, og forklarer den smukke Harmoni, som exi- sterer mellem Evangeliet, Videnskab og Hi- storie. Bogen, der koster 75 Cents og kan faas i alle Boglader i Salt Lake City, burde læses med grundig Eftertanke; af alle sand- hedselskende Mennesker, og især af de {Jnge.
MORGENSTJERNEN.
Et Histori sk- Biografisk Tidsskrift.
''Uagtet han er dod, taler han dog.''''— Parley P. Pratt.
Nr. 14.
Den Idde Juli 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 199.)
(1866— Fortsat.) beskikke Samuel L. Sprague til Præ- sident, med Morten Lund som Med- hjælper. F. Berthelsen valgtes til Skriver og O. H. Berg til Vagtkap- tejn. Emigranterne bleve endvidere delte i 42 Messer, der hver blev be- skikket sin Præsident. Den 25de Maj afsejlede Skibet med 684 Sjæle ombord, hvoraf 583 vare fra Dan- mark, 23 fra Norge, 73 fra Sverige og 5 fra Tyskland. Rejseruten nord om Skotland valgtes, og en Dag var man saa nær Norge, at Emigranterne kunde se dette Lands Klipper. Shet- land- og Orkneyøerne passeredes, og Vinden var god de første tre Uger ; siden blev der idelig Modvind og Taage i hele fem Uger, hvilket gjorde Rejsen kedelig og langvarig. Kap- tejn Brown og det øvrige Skibsmand- skab behandlede de Hellige venligt og gav dem al den Frihed, som kunde forlanges. Provianten var upaaklage- lig, og de Syge fik en temmelig god Forplejning. Elleve eller tolv Per- soner døde under Overrejsen. Iblandt disse var en yngre Mand, der med Frivillie og Forsæt sprang overbord
14
d. 15de Juli, netop som man be- gyndte at kunne se Land. Et For- søg paa at redde ham ved at kappe en Baad mislykkedes. Den følgende Nat kastede Skibet Anker ved Staten Island, og d. 17de gik Emigranterne under den frygtelige Varme i Land til Castle Garden.
Ældste Thomas Taylor, der atter fungerede som Kirkens Emigrations- agent i 1866, havde havt meget Be- svær med at træffe de nødvendige Forberedelser for Emigranternes Be- fordring fra New York til Wyoming, thi de forskjellige Jærnbanekompag- niers Agenter, hvis Baner udgik fra New York, vare blevne enige om at ville spekulere paa „Mormonernes" Bekostning, og forlangte derfor en meget høj Pris for Emigranternes Transportation. Tilsidst lykkedes det dog Ældste Taylor, efter en Rejse til Boston, at slutte en fordelagtig Akkort for deres Befordring ad en aldeles ny Rute, der var flere hun- drede Mile længere, men betydelig billigere end den tidligere mere di- rekte Rute. Samme Dags Aften som ,,Kenilworths" Kompagni var gaaet
210
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
i Land til Castle Garden fortsatte Emigranterne derfor Rejsen med et stort Fragtdampskib til New Haven i Staten Connecticut, hvor til de an- kom om Morgenen d. 18de. Efter nogle faa Timers Ophold dersteds begyndte Jærnbanerejsen mod Nord gjennem Staterne Connecticut, Mas- sachusetts og Vermont til Montreal i Kanada. Her maatte Selskabet lade sig nøje med at tage Plads i nogle meget simple Fragt- ogKreaturvogne, i hvilke de kjørte gjennem Kanada langs St. Lawrence-Floden samt Sø- erne Ontario og Erie til St. Clair- Floden. Om Aftenen d. 20de Juli løb Toget af Skinnerne i Nærheden af Port Hope paa Bredden af Ontario- Søen, men formedelst et kjærligt Forsyns mirakuløse Styrelse kom Ingen til Skade. Emigranterne bleve færgede over St. Clair-Floden til Port Huron i Michigan, hvor de fik bedre Vogne og kjørte derpaa via Chicago til Quincy. Her førte en Damper dem over Floden til Mis- sourisiden, hvor de fandt midlertidig Ly for den brændende Sol i en hos- liggende Skov. Under Opholdet der- steds druknede en ung Dreng ved Badning i Floden. Efter en ube- hagelig Kjørsel gjennem Missouri, hvor Befolkningen ved Stationerne gjorde alt muligt for at fornærme Emigranterne, ankom Selskabet til St. Joseph d. 27de. Her gik de om- bord paa en Dampbaad og sejlede i to Dage op ad Missouri-Floden. Paa denne højst ubehagelige Flodrejse bleve de tilføjede næsten alle mulige Slags Fornærmelser af den ondskabs- fulde Besætning. Endelig naaede Selskabet Wyoming Søndag d. 29de Juli om Formiddagen, og samme Dag lejrede de Rejsende sig paa Høj- derne i og omkring Byen.
Kirkens Vogne, som i 18f>6 bleve
sendte i et Antal af omt. 450 til Mis- souri-Floden efter Fattige, havde allerede ventet en Tid paa Emigran- terne i Wyoming, hvisaarsag de nød- vendige Forberedelser bleve gjorte i en Hast for Rejsen over Sletterne. En Del af Aarets tre skandinaviske Emigrantselskaber, som kom over Havet med „Kenilworth", ,,Hum- boldt" og „Cavour", rejste over Sletterne med Kapt.Rawlings Oxetog, som forlod Wyoming d. 2den August, og ankom til Salt Lake City d. 1ste Oktbr. , en anden Del med Kapt. P. Nebekers Tog, som forlod Wyoming d. 4de Aug. og ankom til Salt Lake City d. 29de Septbr., en tredie Del med Kapt. Scotts Tog, som forlod Wyoming d. 8de Aug. og ankom til Salt Lake City d. 8de Oktbr. , og den fjerde eller sidste Afdeling med Kapt. Åbner Lovvrys Tog, som afrejste fra Wyoming d. 13de Aug. og ankom til Salt Lake City d. 22de Oktbr. Kun meget faa af de skandinaviske Emi- granter rejste over Sletterne med egen Befordring. Dødeligheden iblandt Kompagnierne paa Sletterne var temmelig betydelig dette Aar, især i det sidste Tog, der hjemsøgtes af Kolera, som bortrev omtrent 70 af Emigranterne. Omtrent 10 døde i Rawlings', 30 i Nebekers og 30 i Scotts Kompagni. Det var det sidste Aar, at Emigranterne rejste hele Vejen fra Missouri -Floden til Salt Lake City med Oxer og Vogne, thi Union Pacifik Banen var allerede under Bygning og blev det følgende Aar aabnet flere hundrede Mile mod Vest.
Det 24de Emiørantselskab.
Den 28de Maj afrejste et stort Sel- skab Hellige fra Kjøbenhavn, og 201 Sjæle af disse bleve i Hamborg em- barkerede paa det norske Skib ,,Ca-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
211
vour", Kaptejn Floyn, under Præ- sidium af Ældsterne Niels Nielsen, Jens Gregersen og C. F. Rundqvist. De afsejlede d. 1ste Juni og havde paa Grund af Modvind, Vindstille og Taage en meget lang Overrejse, uag- tet Skibet gik den kortere Vej gjen- nem Kanalen mellem England og Frankrig. Emigranterne vare ind- delte i fire Distrikter under Brødrene Gregersens, Rundqvists, Jacobsens og Ole Nielsens Præsidium. To gamle Søstre, der havde været syge i flere Aar, samt to Børn døde paa Overrejsen. „Cavour" ankom til New York i Slutningen af Juli Maa- ned, og Emigranterne fortsatte strax Rejsen ad samme Rute som „Kenil- worths" Kompagni havde taget og an- kom til Wyoming d. Ilte August.
Allerede ombord paa „Cavour" ud- brød Kolera iblandt Emigranterne. Den viste sig først i en Broder L. Larsens Familie, hvoraf de fleste Med- lemmer senere døde, men først under Jærnbanerejsen udbrød den for Al- vor og krævede det ene Offer efter det andet. Den stygge Behandling, som de Rejsende node, bidrog ogsaa en hel Del til den store Dødelighed. Strax førend Togets Ankomst til St. Joseph gik der tillige Ild i en Jærn- banevogn, og det var med Nød og næppe, at man kunde faa de Syge ud førend de bleve brændte. Ved An- komsten til sidstnævnte By maatte et Antal Syge og Døende efterlades i de ondskabsfulde Indbyggeres Hæn- der, uden at deres Venner vidste, enten man begrov dem levende eller toge dem af Dage med Vold, thi Fol- ket dersteds vare saa hadefulde paa de Hellige, at de ligefrem syntes at tørste efter deres Blod. Under Rej- sen op ad Missouri-Floden døde ni Personer, af hvilke fire bleve be- gravne den ene Nat og fem den an-
den, og da Selskabet ankom til Wyo- ming blev der ingen Tid til Hvile, thi det sidste Tog af Kirkens Vogne havde allerede ventet længe paa Kom- pagniets Ankomst, og det var saa sildig paa Aaret, at man ikke turde opsætte Rejsen over Sletterne læn- gere, hvis man skulde gjøre sig Haab om at komme over Bjærgene dette Aar. Altsaa maatte det med Kolera befængte Emigrantselskab i den stør- ste Hast gjøre sig færdig for den be- sværlige Ørkenrejse, og Kompagniet under Kaptejn Lowry forlod Wyo- ming, som allerede bemærket, d. 13de Aug. med 60 Vogne.
Skulde dette Selskabs Rejse gjen- nem Ørkenen beskrives og skildres i sine Enkeltheder, vilde det maaske udgjøre et af de sørgeligste Kapitler af Kirkens Historie, men det er be- dre at tillukke Synet og ikke opfriske Mindet om Noget, der er saa bedrø- veligt og hjærteskjærende. I sin Tid vil imidlertid Meget blive offent- liggjort , som hidindtil har været skjult: dog først naar de Mange, som bukkede under paa Rejsen, faar Lejlighed til selv at indgive Beret- ning om deres Gjenvordigheder og Lidelser, ville vi faa en fuldstændig Historie om Rejsen gjennem Ørken.
Det 25de Emigrantselskab.
Aarets tredie Emigrationsafdeling, bestaaende af 328 Sjæle, blev ind- skibet paa Sejlskibet „Humboldt", Kaptejn Boysen, og organiseredes under Ældsterne George M. Brown, Sven S. Jonassen og Christian Han- sen. Det afsejlede fra Hamborg Kl. 4 Eftm. d. 2den Juni. Ogsaa dette Skib gik nord om Skotland, og d. 6te Juni passerede det Shetland-Øerne med Kap Tetsit tilhøjre og den lille 0 Fair tilvenstre. I Begyndelsen vare de Fleste søsyge. Ved New
212
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Foundlands Banker vare de omgivne af en uigjennemtrængelig Taage, og med Undtagelse af de første 10 Dage havde de Modvind det meste af Tiden. Kompagniet var inddelt i fire Distrik- ter, der igjen deltes i ni mindre Af- delinger eller Kvarterer med hver sin Præsident. Foruden de Hellige var der 60 til 70 andre Emigranter ombord. Kaptejnen, der var meget venlig mod de Hellige, tilstod, at han aldrig havde set et saa godt Emigran- gelskab før, og han var meget god mod de Syge, som han sendte Mad fra sin egen Kahyt. Fem Personer, nemlig to Voxne og tre Børn. døde ombord. Den 18de Juli ankom „Humboldt" lykkelig og vel til New York, og Emigranterne fortsatte strax efter Rejsen med Dampskib og Jærn- bane til Wyoming, hvor de ankom d. 1ste August.
Brødrene Youngs Besøu.
„Efter Emigrations-Forretninger- nes Afslutning," skriver Præsident Widerborg, „havde vi den Glæde at møde Præsidenten for den europæi- ske Mission, B. Young jun., og hans Broder John W. Young i Hamborg d. 15de Juni sidstleden for tilsammen med dem at gjøre en Tur gjennem den skandinaviske Mission. Over Liibæk og Korsøer begave vi os til Kjøbenhavn, hvor vi ankom d. 17de om Formiddagen og besøgte om Efter- middagen de Helliges Forsamling, hvor Ældste F. C. Sørensen bød os Velkommen. Brødrene Young gave gode Lærdomme og Raad til den tal- rigt forsamlede Menighed og opmun- trede den til trofast at opfylde sine Pligter som Herrens Tjenere og Tje- nerinder. De paafølgende Dage be- saas Stadens Mærkværdigheder og smukke Omegn, og d. 23de toge vi med Dampskib til Kristiania i Norge
og landede der den paafølgende Dag Kl. 8 om Aftenen, og bleve modtagne af Ældsterne N. Wilhelmsen og C. C. A. Christensen, der søgte at gjøre os Opholdet saa behageligt som muligt.
Et Par gode Forsamlinger med de Hellige afholdtes og flere behagelige Udflugter foretoges for at beskue nogle af de pittoreske Egne, hvorpaa Norges Klippeland er saa rigt, hvor- iblandt vi ville nævne „Krogkleven" og „Hønefossen" paa Ringerige, det snedækte „Goustafjeld" og den be- rømte „Rjukanfos" i Thelemarken. Den 5te Juli afgik vi med Dampbaad til Frederikshald, besaa Frederiks- stens Fæstning og Stedet, hvor Karl den Tolvte endte sin krigeriske Løbe- bane, fortsatte Rejsen der fra til Strømstad og videre til Gøteborg, hvor vi stege i Land Kl. 8 om Afte- nen d. 6te og traf sammen med Æld- ste F. C. Andersen, der foranstaltede en Forsamling med de Hellige der- steds den paafølgende Dags Aften. Efter endt Forsamling gik vi ombord paa Dampbaaden „Wadstena", for at rejse den yndige Kanalrute til Stockholm. Dampbaaden afgik Kl. 3 om Morgenen d. 8de, og begunsti- gede af et smukt og stille Vejr havde vi rig Anledning til at bese Troll- håttan og Gotaelvens Vandfald og at nyde Passagen over de prægtige Ind- søer Wenern og Wettern, hvis spejl- blanke Flade reflekterede den azur- blaa Himmel og det glimrende Sol- lys. Vi forsømte heller ikke at bese Motalas mekaniske Værksted, der ved sine mangfoldige Maskinerier og travle Virksomhed vidnede om, til hvilken Højde Industrien har udvik- let sig i Sverige. Efter at have pas- seret igjennem Sødertelje - Kanalen giede vi ind i den smukke Målaren, besaaet med sine utallige skovbe-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
213
voxede Øer og Holme, og fik snart Øje paa Stockholm, der har en male- risk Beliggenhed og gjør et godt Ind- tryk paa Beskueren. Vi landede d. 10de Kl. 9 om Formiddagen, og efter at have sikret os Logis, toge vi i Sel- skab med Ældste L. P. Edholm en Tur omkring i Staden. Den paaføl- gende Dag besaa vi Industriudstil- lingen, som var meget smagfuldt arangeret, og hvor der fandtes mange udmærkede Produkter baade fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den 12te afholdt vi et Møde med de Hellige, ligeledes d. 15de. I Mel- lemtiden gjorde vi Udflugter til Djur- gaarden, Ulriksdal, Haga og Drott- ningholm, aflagde Visit hos den ameri- kanske Minister for at f aa vore Passe viserede til Rusland, ligeledes hos den russiske General- Konsul, og d. 17de om Morgenen afsejlede vi med Damp- skibet „Aura" til St. Petersborg og ankom der d. 20de Kl. o om Efter- middagen, efter undervejs at have berørt Stederne Abo, Helsingfors og Wiborg i Finland. St. Petersborg er en smuk Stad, vel anlagt ved Flo- den Newa med brede Gader, aabne Pladser og paladslignende Huse. Vi besaa ' Stadens Mærkværdigheder, hvoriblandt det kejserlige Vinter- pallads, Eremitagen, Kasan-Kirken, Isaaks-Kirken med sin ægte forgyldte Kuppel, hvis Top vi naaede efter at have steget op ad 530 Trappetrin, og hvor fra man har en henrivende Ud- sigt over den vidtløftige Stad og dens Gmegn. Store Skatte af Guld og Ædelstene ere ophobede i Palad- serne, Museerne og Kirkerne, me- dens man næppe f aar se en Sølvmynt cirkulere iblandt Folket, men Papir- og Kobberpenge. Russerne ere et høfligt og omgjængeligt Folk ; de højere Stænder ere meget dannede, men den simple Russer synes endnu
at staa paa et meget lavt Kulturtrin ; dog har den nuværende Kejser Alex- ander den Anden gjort et stort Skridt til Folkets Fremme, idet han har gjennemført Livegenskabets Op- hævelse.
Fra St. Petersborg gjorde vi en Tur til det gamle Moskov, Czarernes Ho- vedstad indtil Peter den Store. Her er ogsaa meget Seværdigt, især Krim- lin med Czarernes gamle Palads, som det ikke lykkedes Napoleon den Før- ste at sprænge i Luften. Staden har en Overflod af Kirker, hvis Kupler, Taarne og Minaretter, hvoraf vi talte over 300, tildels ere ægte forgyldte og give et storartet Skue. Fra Moskov vendte vi tilbage til St. Petersborg og afgik der fra d. 27de med Expres- toget paa Jærnbanen direkte til Ber- lin, Hovedstaden i Preussen, hvilken vi naaede d. 29de Kl. 6 om Morgenen. Samme Dags Eftermiddag toge vi pr. Jærnbane til Potsdam, besaa den kongelige Families Sommerpaladser, og returnerede om Aftenen til Berlin, hvis Slotte og Museer vi gjennemgik den paafølgende Dag. Kl. 11 om Aftenen afgik vi pr. Exprestog til Hamborg, hvilken Stad Brødrene Young forlode d. 1ste dennes for med Dampskib at afrejse til England, og d. 2den ankom vi tilbage til Kjø- benhavn vel tilfreds med vor Tur, styrket paa Aand og Legeme og rede til at fortsætte vort Arbejde i den skandinaviske Mission."
Generalraad osv.
Den 6te og 7de Oktbr. afholdtes et Generalraad i Kjøbenhavn, som overværedes af 2 Højpræster og 14 af de Halvfjerds samt et stort Antal Ældster og Hellige fra Kjøbenhavns Konference. De ved denne Lejlig- hed afgivne Rapporter udviste, at Værket gjorde god Fremgang. I
214
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Norge var der nu omtrent 1000 Hel- lige. Ældste L. P. Edholm havde sendt en Ældste til Sveriges nord- ligste Stad, Haparanda (113 Mile nord for Stockholm), hvor En alle- rede var bleven døbt. Værket havde god Fremgang i Norrkøping, Lin- køping og paa andre Steder i Sve- rige. En Broder havde nylig besøgt de_ faa i Slesvig-Holstein værende Hellige, men var bleven uddreven af Gendarmerne, efter at tre nye Med- lemmer vare blevne tillagte Menig- heden. En Broder J. T. Pytcher beskikkedes til at arbejde som Mis- sionær dersteds.
Den eneste Ældste, som i Aarets Løb udsendtes fra Zion til Skandina- vien, var Ældste Johan P.Wretberg, der ankom til Kjøbenhavn d. 18de Juli og beskikkedes til Præsident for Gøteborgs Konference.
1867. Besøg af F. D. Richards. Den 12te Januar ankom Præsident F. D. Richards til Kjøbenhavn paa Besøg fra England. I Forening med Broder Widerborg, som mødte ham i Hamborg, gjorde han en Rundrejse gjennem Sverige og besøgte alle de derværende Konferencer, samt af- holdt Forsamlinger i Malmø, Jøn- køping, Norrkøping, Stockholm og Kjøbenhavn. Da Vejret ikke tillod dem at besøge de danske Konferen- cer eller Norge, afrejste Richards fra Kjøbenhavn d. 12te Febr. Wider- borg ledsagede ham til Hamborg.
Det 26de Emigrantselskab.
Da Kirken i 1867 ingen Vogne sendte for at hente de fattige Emi- granter, blev der kun Lejlighed for Saadanne at emigrere, som havde Midler til at kunne hjælpe sig selv helt op. Hele Aarets Emigration fra Skandinavien talte derfor ogsaa
kun 290 Sjæle, som forlode Kjøben- havn d. 13de Juni med Dampskibet „Waldemar" tilligemed følgende hjemvendende Zionsældster : N. Wil- helmsen, Chr. Christiansen, L. P. Edholm, Anders Nielsen, Hans Han- sen, Søren Iversen, Jens Hansen, F. C. Sørensen, Gustaf A. Olsen og Svend Larsen, hvilke Brødre havde arbejdet i Missionen siden deres An- komst i August 1865. Efter heldig Rejse ankom „Waldemar" til Hull i England d. 16de. Der fra fortsattes Rejsen den følgende Dag med Jærn- banen til Liverpool, hvor fra de skan- dinaviske Emigranter tilligemed 190 engelske Hellige afsejlede d. 21de med det prægtige Dampskib „Man- hatten" af 2000 eng. Tons Drægtig- hed og udrustet til at føre 1000 Passa- gerer. Ældste Archibald N. Hill beskikkedes til Præsident for Sel- skabet med Ældsterne N. Wilhelm- sen, James Ure og Francis Platt som Medhjælpere. De Hellige fik Plads fra Agterenden indtil Midtskibs for sig selv og inddeltes i 7 Kvarterer, over hvilke Ældsterne C. Christian- sen , A. Nielsen, L. P. Edholm, Stephen Hales, Gustaf A. Olson. Jens Hansen og Henry Cooper præsi- derede. R. R. Anderson fra Kon- toret i Liverpool beskikkedes til Skri- ver. Omtrent 700 andre Emigranter vare med. Det var det første skan- dinaviske Emigrantselskab, som rej- ste over Atlanterhavet med Damp- skib. Efter 12 2 Dages Rejse ankom „Manhatten" til New York d. 4de Juli. Den følgende Dag (5te Juli) gik Emigranterne i Land til Castle Garden, og fortsatte Rejsen med Dampbaad op ad Hudson-Floden til Albany ; der fra rejste de med Jærn- bane via Niagara (hvor de overnat- tede og fik saaledes en ypperlig Lej- lighed til at se det store Vandfald),
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
215
Detroit og Chicago til St. Joseph, hvor fra de rejste med Dampbaad til Omaha. Der døde tre skandinaviske Børn. Fra Omaha rejste Emigran- terne med Union Pacifik Banen, der nu var under Bygning, til North Platte, 291 Mile vest for Omaha, hvor fra Rejsen efter fire Ugers Forløb begyndtes over Sletterne med et Oxe- tog under Kaptejn Leonard G. Rices Ledelse. Kompagniet ankom lykke- lig og vel til Salt Lake City d. 5te Oktbr.
Ti Missionærers Ankomst. Den 27de Juli ankom Ældsteine Lauritz Larsen og S. Gudmnndsen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion, og d. 31te s. M. ankom otte andre, nemlig C. D. Fjeldsted, O. C. Olsen, M. Mortensen, Jens Johan- sen, George K. Riis, Samuel Peter- sen, Jens Jensen og A. C. Grue. (Om deres Beskikkelser og Missions- virksomhed se dette Blads 2den Aar- gang, Side 57, 60 og GI.)
1868. Emigrationen i 1868. I 1868 gjordes der en almindelig Kraftanstrængelse i Zion for at ind- samle Midler til de Fattiges Ud- frielse, og store Summer bleve sendte til Storbritannien for at hjælpe tro- faste Hellige hjem, især Saadanne, som havde staaet længe i Menig- heden. Desforuden sendtes Kirkens Vogne for sidste Gang til Enden af Jærnbanen for at hjælpe de Fattige gjennem Ørken. Skjøndt næsten ingen af de i Zion indsamlede Penge kom de Hellige i Skandinavien til- gode, blev dog et Antal af 820 Sjæle i Stand til at emigrere i 1868, nemlig omt. 544 Danske, 209 Svenske, 63 Norske og 4 Tyske.
Det 27de Emigrantselskab. Af ovennævnte Antal forlode 104
svenske Hellige Gøteborg d. 29de Maj med Dampskibet ,,Hero", under Ældste C. O. Folkmanns Ledelse, og ankom d. 31te s. M. til Hull, hvor de ved Landstigningen den følgende Dag traf sammen med et lille Antal danske Hellige under Præsident Widerborgs Anførsel og fortsatte Rejsen med Jærnbanen til Liverpool. Samme Dags Aften (1ste Juni) an- kom Ældste C. C. A. Christensen fra Norge til Liverpool med nogle norske Hellige, og d. 3die Juni gik Alle ombord paa Sejlskibet „John Bright". Kaptejn John Towart. Æld- ste James McGaw blev af Præsident Richards beskikket til Præsident for Selskabet, der bestod af 176 skandi- naviske og flere hundrede britiske Hellige, med C. O. Folkmann og F. C. Andersen til Raadgivere. De skandinaviske Hellige, der fik Plads paa det nedre Dæk, bleve endvidere stillede under Ældste C. C. A. Chri- stensens umiddelbare Ledelse. Den 4de Juni afsejlede Selskabet fra Liverpool.
Bestemmelsen var, at Emigran- terne dette Aar skulde have rejst over Atlanterhavet med Dampskibe, men paa Grund af de høje Priser, som forlangtes for disse, maatte man tage tiltakke med Sejlskibe for at de mindre Bemidlede kunde komme med. Under Overrejsen herskede ubetyde- lig Sygdom, og kun en gammel Sø- ster fra England, som kom syg om- bord, døde. Et svensk Par blev ægteviet. Kaptejnen var særdeles venlig og forekommen mod de Hel- lige. Den 13de Juli ankom Selska- bet lykkelig og vel til New York, og den følgende Dags Aften fortsattes Rejsen videre med Jærnbane via Chicago til Omaha, og der fra med Union Pacifik Banen til Laramie. (Fortsættes paa Side 225.)
216
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgiues af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Loke City, Utah,
udkommer d. Ute og 16de I huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Juli 1884.
UHØFLIGHED I HJEMMET.
Der gives næppe noget styggere eller større Onde i et Hus, end den uhøflige Maade, hvorpaa Medlem- merne i mange Familier saa ofte op- træde imod hverandre i Tale og Manerer. Det saa ofte knurrende, uhøflige ,,Ja" eller „Nej", hvormed Manden besvarer et af hans Hustru i en venlig Tone fremsat Spørgsmaal, har, især hvor det er bleven til en Vane, mange sørgelige Følger. Det fører først og fremmest til en kold Udtryksmaade hos begge Parter, som naturligvis ikke tjener til at fremme Kjærlighed og Husfred ; der- som der desuden findes Børn i Fami- lien, ville disse enten tidligere eller sildigere følge det givne Exempel, og den Kjærlighed og Hengivenhed, som skulde findes i enhver Familie, vil da omsider aldeles forsvinde.
Den Ligegyldighed, som ofte ud- vises, naar det drejer sig om Ud- førelsen af Smaapligter, og Maaden, hvorpaa disse altfor ofte udføres, taler tydeligt nok uden Ord. Man- den gaar uvasket og med uredt Haar, Konen sjokker om uden Sko paa, iført en smudsig Kjole. Det er alt- sammen godt nok hjemme, hvor ingen Fremmede ere tilstede, mener man, men netop paa den Maade næ-
res Husfredens værste Fjende ogsaa Dag for Dag. Manden kommer træt og sulten hjem fra sit Arbejde ; men Hustruen, der har havt Hjemmet og Børnene at tage Vare paa, har ingen Aftensmad og Intet færdigt. Han bliver derover gnaven og begynder at omtale sit strænge Dagsarbejde. Hustruen føler sig bebrejdet herover, optager det som Beskyldning imod hende for Ladhed og bliver vred. Et Skjænderi kommer i Gang. Fre- den bliver forstyrret og Hjemmets Hygge forsvinder fra alle Sider.
Mange Hjem ere fulde af Solskin, naar der ere Fremmede tilstede, men uhyggelige og kolde naar Familien er alene tilsammen. Dette er en meget sørgelig Tilstand. For at gjøre Hjem- met rigtig tillokkende bør Husmode- ren fremfor alt vise sig fra den mest tiltrækkende Side ; det vil falde hende let, dersom hun for Alvor vil forsøge derpaa, og det vil ogsaa snart gjøre Hjemmet tiltrækkende. Et venligt Ord eller to fra hende naar Manden kommer hjem om Aftenen, træt af Dagens Besvær, maaske oven i Kjø- bet plaget af Bekymringer for deres fælles Vel, vil ofte bevirke, at Braa- den uddrages af hans Sind og 'op- vække blidere Følelser, saa at han ogsaa vil bestræbe sig for at vise en Venlighed og Hensynsfuldhed, der mere end noget Andet vil bestyrke Ægteskabsbaandet. Dette gjælder ikke alene Talen, men Opførelsen i det Hele taget. Utaalmodighed, daarlig Opførsel og Raahed i Hjem- met leder snart til gjensidig Foragt, og naar det kommer saa vidt, da er der lidet eller intet Haab om Red- ning. Et venligt Ord finder altid et godt Sted, og Familiekredsen er visselig ingen Undtagelse fra denne Regel. (Indsendt af H. Jørgensen, Pleasant Grove.)
Hans Jensens Hals.
217
HANS JENSEN HALS.
Jeg, Hans Jensen Hals, en Søn af Peder og Margrethe Jensen, er født i Hals, en Flække ved Mundingen af Limfjorden i Jylland, Danmark, d. 24de Juni 1829. Jeg blev, som de Fleste i Danmark, oplært til et Med- lem af den Lutherske Kirke, og i mine Drengeaai arbejdede jeg til- dels hjemme hos mine Forældre med Avlsbruget, da min Fader havde Jord og Kreaturer, og jeg gjorde ogsaa nogle Sørejser paa Kysten.
Da jeg var syt- ten Aar gammel udbrød Krigen mellem Danmark og Hertugdøm- merne. Jeg blev taget til Orlogs og udkommande- ret med Fregat- ten „Bellona". som havde i) G Ka- noner og en Be- sætning af 355 Mand. Vi afsej- lede fra Kjoben- havntv« Helsing- ør , Skagen og Vestkysten til de tyske Havne, Cux- hafen og Bremerhafen, og krydsede nær Helgoland, i Forening med sex Fregatter, to Dampskibe, en Korvet og en Skonnert. Fregatten „Bel- lona" var Kommandørskib og havde følgelig Kommandør Steen A. Bille ombord.
Vor Forretning bestod i at fange tyske Skibe, af hvilke vi toge i hun- dredevis. Et lidet Søslag gik for sig mellem tre tyske Dampskibe, som kom ud af Elben, og Korvetten „Val- kyrien". Jeg stod netop da paa Udkig og var den Første, der saa' Kanonernes Røg og hørte deres Tor-
hvilket fik mig til at tænke
HANS JEXSEN HALS.
den. Strax gav jeg Rapport til Offi- cererne. Dampskibet „Gejser" kom øjeblikkelig „Valkyrien" til Hjælp, og Tyskerne retirerede op ad Elben. Mine tolv Maaneders Erfaring om- bord i Fregatten lærte mig meget med Hensyn til Lydighed og Orden. Der var i Begyndelsen af Aaret 1852 en Del Røre i Hals angaaende Religionen. Baade Baptisterne og „Mormonerne" lede Forfølgelse,
Er det det ret for os Kristne at for- følge de Vild- farende, i Stedet for at oplyse dem? Eller ere vi vild- farende og de Andre have Sand- heden? Disse Ting beskjæfti- gede mit Sind i længere Tid. Jeg havde ikke Lej- lighed til at høre Nogen af Missio- nærerne prædike, men kom endelig i Samtale med en vis Jakobsen, som gav mig det Raad, at jeg skulde ransage Bibelen og bede til Gud i Løndom, hvilket jeg ogsaa gjorde, og da kom jeg til Overbevisning om, at Luthers Lære ikke var i Overensstemmelse med Kristi sande Evangelium. Jeg forstod da Fra- faldet og Oprejsningen af Israels Hus i de sidste Dage, og ventede med Længsel efter at se en af Guds Tjenere. Efter omtrent to Maane- ders Forløb blev jeg tilsagt at møde til Søsessionen i Aalborg, hvor jeg led den første Forfølgelse for Sand- heden, da jeg nægtede at drikke
218
Hans Jensen Hals.
Snapser med mine gamle Venner. Otte til tolv Stykker grebe fat paa mig og bare mig henimod Aaen for at kaste mig i Vandet, og en fem hundrede Matroser fulgte efter. Ved Eanden af Aaen fik jeg et Ben Jøst, og de erfarede da, at der ikke var Noget i min Religion, som forhin- drede mig fra at forsvare mit Liv.
Den 18de Febr. 1853 kom to Mis- sionærer til Hals, nemlig Carl C. N. Dorius og J. P. Bentsen, og afholdt Forsamling. Efter dens Slutning blev jeg indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige ved Daab, for hvilket jeg var meget taknemme- lig. Omtrent sex Uger derefter blev mine Forældre indlemmede i Kirken af Broder Dorius. Jeg blev da kal- det til at gaa paa Mission i den øst- lige Del af Vendsyssel, og blev siden- efter sendt med Jens Andersen fra Aalborg til Thyland, Mors og Salling. Vi udspredte Skrifter og holdt For- samlinger hvor Lejlighed gaves. Jeg døbte fire Personer i en Landsby i Himmerland, hvilket var mit første Foretagende af den Slags.
Faders Ejendom blev solgt samme Aar, og vi emigrerede i December Maaned. Min Fader døde i Hulls Havn og blev taget i Land og begra- ven paa Kirkegaarden dersteds. Da vi kom nær Øen Cuba blev jeg gift med Maren Eriksen fra Hals.
Efter at vi havde forladt New Or- leans blev Baaden smittet med Ko- lera, og mange af de Hellige bleve angrebne. 1 Forening med Ældste Niels C. Skou fra Aalborg salvede og velsignede jeg mange af de S}rge, og Flere bleve helbredede ; men Dødens Engel krævede sine Ofre iblandt os indtil vi naaede langt ud i Ørken, hvor vi mødte et Missionærselskab. Deriblandt var Apostel Erastus Snow. Idet han talede til os sagde han :
„Det bedrøver mig at erfare, at der er saa mange døde iblandt Eder, og at saa mange endnu ere syge, men jeg byder, som en Jesu Kristi Apo- stel, Kolerasygen at forlade dette Kompagni, og om I ville øve Tro, skal ingen flere dø iblandt Eder af denne Sj'gdom fra denne Stund af." Det skete som han havde sagt.
Under vort Ophold af en Maaned i St. Louis gjorde jeg Bekjendtskab med to Matroser og forkyndte dem Evangeliet i en Tid af tre Dage, hvorpaa jeg døbte dem begge i Flo- den om Aftenen. Disse to Personer havde været i Amerika i tre eller fire Aar og talte godt Engelsk ; de bleve | derfor vort Selskab til megen Nytte, da vi ellers kun havde to, som for- stode Engelsk.
Min Moder døde i Kansas af Ko- lera, og jeg havde en yngre Broder, Lauritz, omtrent 10 Aar gammel, som kom fra os i Begjmdelsen af Rejsen i Ørken og blev optaget af et mexikansk Kompagni, som førte ham til New Mexiko. Sytten Aar der- efter skrev han et Brev til alle Countyskriverne i Utah, hvilket vor Skriver i Manti, Broder Reid, læste i Profeternes Skole. Derved kom jeg til at korrespondere med min Broder og erfarede, at han var en oplyst Mand, som havde beklædt et Embede som Count3Tskriver i Las Animas County , Colorado, men havde anvendt det meste af sin Tid som Kjøbmand. Siden kom han tillige- med sin Kone og en Tjener til Utah i Besøg. De annammede Evange- liet og bleve alle tre døbte af Apostel Erastus Snow. Min Broder blev ogsaa strax ordineret til Ældste og rejste tilbage til sit Hjem i Trinidad, Colorado , prædikede Evangeliet, døbte Nogle, organiserede en Gren af Kirken og emigrerede til Arizona.
Hans Jensen Hals.
219
Derefter blev han sendt paa Mission iblandt Indianerne og siden til St. Luis Dalen samt deltog i Anlæggel- sen af Settlementer dersteds. Han har siden prædiket meget og døbt Flere samt anvendt mange Midler i Kirkens Tjeneste blandt de der- værende Mexikanere og Andre.
Efter at jeg havde boet i Manti, Sanpete County, en Del Aar blev jeg om Foraaret 1865 kaldet til at gaa til Danmark som Missionær og af- rejste fra Salt Lake City i Forening med 23 andre Skandinavere d. 24de Maj i Kaptejn W. B. Prestons Kom- pagni. Da vi ankom til New York begyndte vi at se Verdens Bedrage- rier i en stor Grad. Vi maatte saa- ledes betale to Dollars Personen for at blive kjørte til et Hotel, hvilket ellers kun kostede 10 Cents. Næste Dag bleve vi barberede for GO Cents Personen, og en af Brødrene betalte endda 10 Dollars extra for hans Bar- bering. En anden af Brødrene blev narret alle sine Penge fra. Flere kjøbte Vin for at klare sig mod Sø- sygen, men fandt senere urent Vand i Flaskerne. Under vort to Dages Ophold i New York saa' vi mere Be- drageri og Ondskab end jeg havde bevidnet i de tolv Aar, jeg havde boet i Utah.
Vi bleve kjærligt modtagne paa Kontoret i Livei'pool af Præsident Daniel H. "Wells, som gav os god Underretning om vor Rejse videre samt gav os mange gode Raad.
Den 2den August ankom vi til Kjøbenhavn, hvor Præsident C. Wi- derborg gav enhver af os sin Arbejds- mark i Skandinavien. Jeg blev be- skikket til at virke i Aalborg Konfe- rence som omrejsende Ældste, hvil- ken Stilling jeg indtog for en Tid af to Maaneder, da jeg blev kaldet til at præsidere over Konferencen. Jeg
fandt den dybt nedsunken i Gjæld, men i Løbet af de to Aar, jeg var der, fik vi Gjælden betalt, og gjorde almindelig god Fremgang. Ved Emigrationens Afgang i 1867 blev jeg ogsaa kaldet til at være Præsi- dent i Aarhus Konference og modtog Konferencen efter Ældste Anders Nielsen i en god Stilling. Da flere Brødre ankom fra Zion i August Maaned, blev jeg afløst i Aalborg af Ældste C. D. Fjeldsted og i Aarhus af Ældste Lauritz Larsen, og jeg blev da beskikket til omrejsende Pa- stor for alle de danske Konferencer. Dette var mig en interessant Mission. Jeg havde mit Hovedkvarter paa Kontoret i Kjøbenhavn, rejste og overværede alle Konferencemødér og regulerede Præstedømmet. Jeg lagde Vendsyssels Konference under Aal- borg, og Fredericia under Aarhus, for at lette Byrden for de Hellige.
Paa den Tid ankom en vis Fru Ingerød, en Apostat, fra Utah til Kjøbenhavn. Hun var en snedig „Djævel", der begyndte at holde Foredrag der i Staden, og publise- rede falske Historier om Folket i Utah. Broder Halvorsen og jeg gik og besøgte hende, og vi gjorde hende mange Spørgsmaal. Hun havde Me- get at sige angaaende Morderengle og Mishandlinger i Utah. Hendes Indflydelse bragte Pøbel og Forføl- gelse til vore Forsamlinger, hvorfor jeg gik til den amerikanske Minister, Mr. Jemmings, og forlangte Hjælp og Beskyttelse. Jeg foreviste mit Borgerbrev som Borger i de For- enede Stater, og min Bestalling fra Guvernøren som Oldermand i Manti City. Han lovede mig den forøn- skede Bistand, gav mig Rejsepas og et Anbefalingsbrev til Kjøbenhavns Bestyrelse som en amerikansk Bor- ger, der var i Landet i lovlig Forret-
220
Hans Jensen Hals.
ning. Jeg tog Broder Carl C As- mussen med til Politikammeret til Assessor Hertz. Under Samtalen lovede han os Hjælp, og berammede et Byraadsmøde til om Aftenen, hvor bemeldte Frue da skulde give hendes Foredrag. Jeg skulde være hemme- ligt tilstede. Hun mødte med Provst Rohde som sin Ven og talte en Time. Provsten blev nægtet Lejlighed til at tale, men fik en kort Skrivelse læst, som var til hendes Forsvar. De bleve da ledte ud af Salen, og jeg blev fremstillet som en „Ypperste- præst" fra Utah, og fik Lejlighed til at tale i f Time, som jeg benyttede til at forklare de virkelige Forhold i vort Territorium, og beviste Falsk- heden af hendes P'oredrag ifølge naturlige Principer. Hun havde iblandt Andet sagt, at Folket i Utah levede af Kliddet, medens Brigham Young og hans Familie spiste alt Melet, at Folket var uhyre fattigt, men at Kjøbmænclene havde lige. saa pæne Butikker, som der fandtes i Kjøbenhavn, at naar Nogen' sendte et Brev, som ikke var efterset bleve de haardt straffede, og om Nogen vilde rejse bort, saa blev han strax taget og fik Halsen overskaaret ; siden bleve Saadanne traadte ihjel osv. osv.
Mit Arbejde i Danmark var nu til- ende, efter at jeg havde holdt eller overværet 518 Forsamlinger og ud- ført mange af Evangeliets Ordinan- cer. Jeg blev da beskikket til at føre den forestaaende Emigration, som afgik fra Kjøbenhavn d. 13de Juni 1868. Men ved Afgangen bleve vi, formedelst en i Rigsdagen ved- taget Lov, stoppede, og Præsident Widerborg, Lauritz Larsen og jeg bleve arresterede. Dagen efter fik vi imidlertid Hjælp fra Emigrations- agent Bølle og bleve frikj endte for
Overtrædelse af Loven, samt bleve meget honet behandlede af Politiet og Øvrigheden.
Rejsen gik heldigt til Liverpool, hvor 300 Engelske bleve tillagte Emi- grationen, som da udgjorde omtrent 1000 Sjæle. Jeg blev givet en en- gelsk Broder, James Smith;som første og en svensk ved Navn J. F. Fager- berg som anden Raadgiver. Vi af- rejste med Sejlskibet „Emerald Isle' ' , og havde et Apparat ombord til at destillere salt Vand til ferskt, men da Maskineriet gik i Stykker den første Gang det blev brugt, overtalede jeg Kaptejnen til at sejle tilbage til Queenstown i Irland for at blive for- synet med Vand. Jeg rejste med Kaptejnen paa Jærnbanen til Cork for at erholde Fade, eftersom vi ikke kunde faa nok i Queenstown. I disse Fade blev Vandet fordærvet, hvilket foraarsagede megen Sygdom i Sel- skabet. To Voxne og 35 Børn døde under Rejsen over Atlanterhavet, og flere Syge bleve indlagte paa Hospi- talet ved vor Ankomst til New York.
Vi rejste paa Jærnbanen til Ben- ton City i Nebraska, hvor vi bleve modtagne af Kirkens Vogne; Kom- pagniet blev delt. De engelske Hel- lige rejste med et Muletog og de skandinaviske med et Oxetog. Vi naaede Salt Lake City d.25de Septbr., hvor jeg afleverede Emigrationen, og d. 3die Oktbr. naaede jeg mit Hjem i Manti. Hans Jensen Hals.
Som Tillæg til Ovenstaaende kunne vi ikke undlade at gjøre nogle Be- mærkninger om en Mand, der besid- der saa mange for det skandinaviske Folk ejendommelige Egenskaber og Karaktertræk. Broder Hans Jensen Hals, der nu fungerer som Biskop for Mantis søndre Ward, kan betragtes som en af de bedste Repræsentanter
Jorden.
221
i Utah af den Klasse Nordboer, som har afgivet det meste skandinaviske Element til Guds Rige. Uden nogen fin Uddannelse eller ualmindelige Evner optræder han paa sin egen naturlige Maade, hvor som helst man ser ham, og udtaler sin Mening fri- modigt og uden Hykleri, naar Om- stændighederne fordrer det. Paa- lidelig og ærlig som han er i alle sine Forretninger, er det derfor ganske naturligt, at hans Medborgere have betroet ham en Mængde Tillidsposter, hvilke han aldrig har forraadt eller vanæret. Han besidder det varme og ædle skandinaviske Hjærte, som altid vil forsvare de Uskyldige og Svage og kæmpe mod Undertryk- kelse og T3a-anni af enhver Skik- kelse. Som en Biskop i Zion kjen- der han kun til Brugen af det hellige Præstedomme, ifølge „Retfærdig- hedens Principer", og det vilde vist væfe haardt for ham at indtage en underordnet Stilling til Nogen, som ikke holdt sig samme Regel nogen- lunde efterrettelig. Fortrolig med den skandinaviske Tilbageholdenhed er han ikke den, som søger efter Embede, men naar Embedet søger Manden, er han altid paa Pladsen, og han er ikke at regne iblandt dem, som ere bange for at afgive sinKjen- delse uafhængig af nogen Anden —
en Dyd, som Enhver med alminde- lige Evner og sund Dømmekraft i burde eftertragte. Der er allerede for mange Hyklere i Kristi Kirke, som tror at kunne svinge sig op til høje og anselige Stillinger ved at smigre for deres Foresatte og lade Munden løbe over med Lovprisnin- ger og Ros, medens Hjærtet er fuldt af Ondskab og Hykleri samt slette Hensigter. Men Tiden vil komme, da Hyklerne i Zion ville blive for- skrækkede og drage andensteds hen, og der vil en Gang blive Efterspørg- sel efter karakterfaste og sandru Mænd og Kvinder — Personer, som aldrig have forraadt deres Brødre eller Venner, og som aldrig have brudt deres hellige Pagter med Gud, men som stedse, efter deres bedste Kundskab, have staaet paa Sand- hedens og Retfærdighedens Side, og som i Medgang og Modgang, Fattig- dom og Rigdom, Forfølgelse og Fred, hjemme og ude, altid ere de samme. Det vilde være for meget at tillægge Broder Jensen eller nogen anden dødelig Mand disse Egenskaber til Fuldkommenhed, men han er en af dem, der visselig er berettiget til vor bedste Tillid og Venskab som en ægte varmhj ærtet Skandinav, en tro- fast Ven og et exemplarisk Medlem af Guds Rige.
JORDEN.
Jorden har Form af en Kugle, som er lidt fladtrykt paa to ligeoverfor hinanden liggende Steder.
Det ser i Virkeligheden ud, som om Jorden var en noget ujævn rund Flade, omgiven af et uendeligt Hav, i hvilket Himmelhvælvingens Rand sænker sig. Denne barnlige An-
skuelse havde allerede i Oldtiden ind- præget sig dybt i Folkeaanden ; den dannede Grundlaget for Verdens- betragtningen, indtil det senere blev bevist, at Jorden var en Planet, hø- rende til Solsystemet. I Begyndel- sen var denne Sandhed kun nogle faa Filosofers og deres Venners Ejen-
222
Jokden .
dom, men lidt efter lidt blev den tilgjængelig for Alle. Nufortiden véd saa godt som Enhver, at Solen er Centrallegemet, om hvilket alle Planeterne bevæge sig, at Jorden ogsaa er en Planet, og at den i Al- mindelighed ligner de andre. Til Planeternes almindelige Egenskaber hører da ogsaa Kugleformen. Man søgte efter Beviser for denne Lære og fandt dem paa forskjellig Maade. Den Skygge, som Jorden kaster paa Maanen og hvorved Maaneformør- kelser opstaa, er altid rund ; man har omsejlet Jorden i mange forskjellige Retninger (den første Jordomsejling udførtes af Magelhaens i Aaret 1519) ; ved at rejse fra Nord mod Syd, vil man efteihaanden se Stjernerne paa den sydlige Horisont hæve sig, og atter sænke sig naar man rejser mod Nord.
Jordens Ækvatorealdiameter er 1719 Mil, Polardiameteren derimod kun 1713 Mil. Dens Areal er 9,280,000 Kvadratmil, og dens Ku- bikindhold 2,659,120,000 Kubikmil. Jordens Omkreds under Ækvator er 5400 geografiske Mil. Da Ækvator, som enhver anden Cirkel, indeholder 360 Grader, saa har en Grad under Ækvator en Længde af 15 Mil.
De med Ækvator parallelløbende Bredecirkler blive mindre, jo læn- gere de ligge fra Ækvator, indtil de tilsidst smelte sammen i et Punkt i hver af Polerne. # Medens saaledes 1 Grad under Ækvator indeholder 15 Mil, har 1 Grad paa 20 Graders geo- grafisk Bredde kun 14 Mil, paa 60 G. 7 2 Mil og paa 89 G. kun en Femte- del Mil, saa at hele Bredecirklen her ikke indeholder mere end 72 Mil.
Bjærgenes Højder og Fordybnin- gerne i Havet, af omtrent 1 Mils Størrelse, ere aldeles forsvindende i Sammenligning med Jordens Stør-
relse. Paa en Model af Jorden af omtrent } Meters Størrelse eller af næsten 1 Fod i Diameter, vilde selv de højeste Bjærge kun være gj en- givne en Femtedel Millimeter høje. altsaa se ud som Støvgran, der vare faldne paa Modellen.
Enten drejer Himlen sig i 24 Timer fra Øst til Vest omkring Jorded, eller ogsaa drejer Jorden sig i samme Tid om sig selv. Den første Bevægelse er kun tilsyneladende, den sidste derimod Arirkelig, og Beviserne der. for ere : Jordens Fladtrykthed ved Polerne, at frit faldende Kugler træffe Jordens Overflade øst for den lodrette Linies Fodpunkt, Norden- vindens Overgang til Nordostvind (paa den nordlige Hemisfære) og Søndenvindens Forandring til Syd- vestvind, de Foucaultske Pendulfor- søg osv. Desuden er det usandsyn- ligt, at alle de utallige Himmellege- mer i det umaadelige Verdensrum skulde dreje sig om den forholdsvis lille Jord med en Hastighed, hvorom vi næppe kunne gjøre os nogen til- nærmelsesvis Forestilling, medens ved Antagelsen af Jordens daglige Omdrejning, den deraf følgende Ha- stighed falder indenfor Grænserne af de i Astronomien hyppigt forekom- mende Bevægelseshastigheder. Naar man betragter et vist Punkt paa Him- melen, en Fixstjerne, som Udgangs- punkt for Bestemmelsen af Dagens Længde, og antager at et Døgn varer fra Fixst jernens Gjennemgang i Me- ridianen til den næste Gjennemgang, saa er Døgnets Længde kun 23 T. 56 M. 4 S. Dette Tidsrum kaldes en Stjernedag. At Soldagen er noget længere, kommer deraf, at Solen til- syneladende rj'kker frem mod Øst mellem Stjernerne og saaledes, naar den f . Ex. i Dag gaar igjennem Meri- dianen samtidig med en Stjerne, vil
Nyheder.
223
den i Morgen først gaa gjennem Meridianen 3 M. 56 S. senere.
Ethvert Punkt under Ækvator gjennemløber ved Jordens daglige Omdrejning 1500 Fod i Sekundet, naar man regner 24,000 Fod paa en geografisk Mil ; jo større et Punkts Afstand er fra Ækvator, desto lang- sommere er dette Punkts Bevægelse ved den daglige Omdrejning, saa- ledes at under 50 Graders Bredde et Punkt kun gjennemløber 960 Fod i Sekundet. Betegnes derimod Be- vægelsen i Grader, saa er Bevægel- sen ens for alle Steder paa Jorden. I 4 Minuter tilbagelægges 1 Grad, altsaa Cirklens 360 Grader i . 24 Timer.
For hver Grad længere mod Øst viser Uret 4 Minuter senere. Be- gyndelsen af en hvilken som helst
Dag eller Dato regnes fra Østkap i Behringsstrædet.
I hvert Sekund bevæger Jorden sig omtrent 4 Mil fra Vest til Øst; i Løbet af en Dag meget nær 1 Grad ; den faldender et Omløb, altsaa 360 Grader, i 365 D. 6 T. 9 M. 9 S. Dette Omløb kaldes det sideriske Aar ; det tropiske eller Solaaret varer 365 D. 5 T. 48 M. 46 S. I sin elliptiske Bane er Jorden om Vinteren nær- mere Solen end om Sommeren, og Solskiven ser større ud om Vinte- ren end om Sommeren ; den tilsyne- ladende Diameter er 32 M. 36 h. S. i Perihel og 31 M. 32 S. i Aphel. Dette er et tydeligt Bevis paa, at Jorden er Solen nærmest ved Vinter- tid, og heraf følger nødvendigvis en hurtigere Fremskriden af Jorden i sin Bane. (Fortsættes.)
NYHEDER.
Utah. Den 21de Maj blev Grunden brudt for den nye Akademibygning i Provo. — Den 5te Juni ble ve to nye Wards organiserede i Logan af det for en stor Del af Skandinavere beboede Distrikt, kjendt mider Navn af Logan Island, nemlig Logans 6te Ward med A. L. Skanchy som Biskop og J. E. Fogg og H. A. Hansen som Raadgivere, samt 7de Ward med Isaac Smith som Biskop og N. P. Lindeløf og Ephraim Mikkelsen som Raad- givere.—Joseph Biddlecome, som d. 26de Novbr. 1871) dræbte Charles Jensen i Nær- heden af Bush Lake, Tooele Co., blev d. 7de Juni i 3die Distriktsret dømt til Tugt- husstraf paa Livstid. — Ældsterne Wm, Wil- lis, Henry McCune og Milson Pratt, Missio- nærer til Ostindien, afrejste fra Salt Lake City d. 10de Juni, ledsagede af Dr. Geo. H. Booth. — Morderen Fred. Welcome, som skulde have været skudt d. 13de Juni, blev næsten i sidste Ojeblik foreløbig frelst fra Henrettelse ved en Opsættelses-Skrivelse fra Sekretær Thomas, og hans Sag gaar nu til Landets højeste Bet. — Martin H. Peck, en af Kirkens ældste Medlemmer og trofaste Mænd, døde paa sin Bopæl i 17de Ward, Salt Lake City, d. 17de Juni. — Major Chritehlow, en vel kjendt Borger af 10de Ward, Salt Lake City, blev overkjørt og frygtelig lemlæstet i
Nærheden af D. & R. G. Jærnbanestation d. 21de Juni; han døde efter svære Lidelser d. 28de s. M.— Lars Petersen, en Skandinav, blev funden død i en Mine i Tintic d. 23de Juni.— Nicholas Groesbeck, en af Territori- ets rigeste Mænd, døde paa sin Søn Johns Bopæl i Salt Lake City d. 29de Juni. Broder Groesbeck var født d. 5te Septbr. 1819 i Sta- ten New York og kom til Utah i 1856.— David Orson Galder, Raadgiver til Angus M. Can- non, Præsident for Salt Lake Stav af Zion, døde ved Lake Point d. 3die Juli, efter en længere Tids Sygdom, og blev begravet fra Tabernaklet i Salt Lake City Søndag d. 6te. Broder Calder var født d. 18de Juni 1823 i Thurso, Nord-Skotland, annammede Evan- geliet i 1840 og emigrerede til Utah i 1853. Han havde i mange Aar været en virksom og fremragende Mand i Kirken .— Bortskyllingen af en hel Del Jord i Price River Canyon har standset al gjennemgaaende Trafik paa D. & R. G. Jærnbanen.
Washington, D. C. En Lov, kjendt under Navn af Hoar Billen, der gjør store Indgreb i Utah-Folkets Rettigheder, blev d. 18de Juni vedtaget i de Forenede Sta- ters Senat.
Illinois. Den republikanske Konvention, der sammentraatlte i Chicago d. 31te Maj og
224
Nyheden.
fuldendte sit Arbejde d. Gtc Juni, nomine- rede Jas. G. Blaine fra Maine til Præsident og John A. Logan fra Kansas til Vice-Præsi- dcnt for de Forenede Stater.
England . , , The Cock Pitt < < , den Byg- ning, hvori de første Missionærer til England afholdt deres Forsamlinger i Preston i 1837, styrtede sammen d. 9de Juni. Bygningen havde længe været i en forsømt og faldefær- dig Tilstand.
Tyskland. Ældste Win. C. A. Smoot, der virkede som Missionær i Bajern, blev fængslet og derefter landsforvist i Maj Maaned.
Forskjelligt. Koloraen raser i Syd- Frankrig, Spanien, Kina og Japan. — En Komplot skal være stiftet i Berlin, Preussen, med den Opgave at stikke Ild paa offentlige Bygninger.— Kongen af Holland ligger for Døden. — Den belgiske Regjering har nylig sendt en officiel Indbydelse til alle Landes Regjeringer om at deltage i Verdensudstil- lingen, der skal aabnes i Antwerpen cl. 2den Maj 188o.
EMIGRANTERS ANKOMST;
Aarets andet europæiske Emigrantselskab ankom til Salt Lake City Søndag d. 1ste Juni. Selskabet, der bestod af 139 britiske og 135 svejtsiske og tyske Hellige samt 13 hjemven- dende Missionærer, afsejlede fra Liverpool med Dampskibet ,, Arizona" d. 17de Maj og ankom til New York d. 16de s. M. Æld- ste E. H. Williams var Leder for Kompag- niet, der havde en meget hurtig og heldig Rejse.
Aarets tredie Emigrantselskab fra Europa ankom til Ogden og Salt Lake City Søndag d. 29de Juni. Den skandinaviske Afdeling. der udgjorde det 07de Emigrantselskah fra Skandinavien , forlod Kjøbenhavn med Damp - skibene ,, Panther" og ,,Milo" Fredag d. Gte og Mandag d. 9de Juni, medens den norske Afdeling (47 Sjæle) rejste direkte til England . , , Milo ' ' ankom til Hull Torsdag d . 12te . Samme Dagfortsatte Emigranterne Rej - sen til Liverpool, hvor de tilligemed en Del britiske Hellige gik ombord paa Dampskibet ,, Arizona" og afsejlede Søndag d. 15de om Morgenen . Efter en meget hurtig og ganske behagelig Overrejse ankom det prægtige Skil) til New York Mandag d. 23de. Landgangen til Castle Garden fandt Sted samme Dag, og om Aftenen fortsattes Rejsen med Ja-rn- banen vestpaa. Hele Selskabet bestod af 531 Sjæle, nemlig 406 skandinaviske og 100 britiske Emigranter samt 25 hjemvendende .Missionærer, iblandt hvilke vare følgende skandinaviske Brødre : J. P. Jensen, Niels Rasmussen, John Capson, Jeppe Nibmi. Mels Johnson, Peter Mikkelsen, Halver Ol-
sen, .1. B. llesse, . 1>. Petersen, L. H. Outzen, C. J. Christiansen, Hans Poulsen, ■Jacob J. H. Jensen, N. C. Schougaard, Beter Andersen, Mons Rosenlund, Jeppe Monsun,, Chas. E. Anderson, A. II. Ander- son, Thomas S. Lund, P. Christensen og Wm. Petersen. Ephraim II. Nye var Præ- sident for Kompagniet.
DODSFALD.
Broder A. C. Petersen døde i Manti, San- pete Co., Utah, d. 9de Juni 1884. Han var født paa Oen Mors, Nørre -Jylland, Dan- mark, d. 25de Maj 1819, annammede Evan- geliet om Efteraaret 1858 og blev strax der- efter kaldet til Missionstjenesten og tilbragte meget af sin Tid i de tre følgende Aar med at prædike Evangeliet. Eftersom han var en Mand, der var almindelig året og agtet i Samfundet samt havde tidligere taget en virksom Del i Datidens ledende Spørgsmaal, havde han ikke liden Indflydelse iblandt Folket og blev derfor et Redskab i nerrens Haand til at bringe mange af sine Slægtninge og Venner til Sandhedens Erkjendelse. Han forlod Danmark tilligemed sin Familie (Kone og tre Børn) om Foraaret 1N>2; to af Bør- nene døde paa Søen af Meslinger. Ved hans blide og ædle Karakter samt nedladende og venlige Væsen vandt han ogsaa mange Ven- ner i Utah,Og han døde, som han altid havde levet, en god og trofast Sidste-Dages Hellig. Syv Børn og to Børnebørn modtage ham i Evigheden, og Hustru, to Børn og fire Børnebørn, hvis Trøst og Glæde han altid havde været, begræde hans Bortgang.
J. H. Hougaard.
Mette Marie Petersen (Skjellet) døde paa sin Bopæl i Elsinore, Sevier Co., Utah, d. 9de Juni 1884, efter to Ugers haardt Sygeleje. Den Afdøde, der var et trofast og elsket Medlem af Kirken, og var kjendt af Hundre- der af de Hellige for sin Nidkjærhedi at bære vidnesbyrd om Sandheden, hendes Godhed til Missionærerne i Danmark og hendes exemplariske Vandel, var født d. 27de Juni 1829 i Solholt, Skjæve Sogn, Vendsyssel, Danmark, blev døbt d. 20de Juni 1861 og emigrerede til Utah i 1873 i Forening med hendes Mand Niels Petersen Skjellet, med hvem hun avlede fire Børn: en Søn, som døde for nogle Aar siden, og tre Døtre. Hun var Præsident for den kvindelige Hjælpeforening i Elsinore omt. 2 Aar og var højlig agtet og elsket af Alle, som kjendte hende. J. I. Jansen.
(JEf^ Vore skandinaviske Venners Opmærk- somhed henledes specielt til Avertissemen- tet om Udflugten til Provo og Nephi paa Omslaget af nærværende Xumer.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk- Biografisk Tidsskrift.
Uagtet han er db'd, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nr. 15.
Den 1ste August 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
( 1868— Fortsat. )
Jærnbanerejsen fra New York til Omaha kostede 14 Dollars, og til Enden af Jærnbanen paa Sletterne 35 Dollars, men de, som vilde ar- bejde paa Union Pacific Banen, bleve befordrede den hele Vej for 14 Dollars.
Den 23de Juli ankom Selskabet til Laramie, 573 Mile vest for Omaha, som den Gang var Udrustningsplads for Rejsen over Bjærgene. Iler mødte Kirkens Vogne Emigranterne, og de fleste af Skandinaverne rejste op med Kapt. H. Haights Kompagni, som for- lod Laramie d. 27de Juli og ankom til Salt Lake City d. 24de August. To Dødsfald indtraf iblandt de sven- ske Hellige under Rejsen over Bjær- gene. Ældste Folkmann fungerede som Præsident for Skandinaverne og Kapellan for hele Selskabet. C. C. A. Christensen tilligemed nogle nor- ske Hellige rejste op med Kaptejn Murdocks Kompagni, der forlod La- ramie lidt før Haight og ankom til Salt Lake City d. 19de Aug. Vogn- lejen fra Enden af Jærnbanen til Salt Lake City var 29 Dollars.
Side 215.)
Det 28de Emigeantselskab. Lørdag d. 13de Juni afrejste om- trent G30 Emigranter fra Kjøben- havn med Dampskibet ,,Hansia", efter at Brødrene havde havt en Del Besvær med Politiet i Kjøbenhavn angaaende Udvandringen. Tirsdag d. 16de ankom Selskabet til Hull, hvor fra de samme Dags Aften fort- satte Rejsen med Jærnbanen til Li- verpool. Her indlogeredes Emigran- terne paa syv forskjellige Hoteller, hvor de, paa en eneste Undtagelse nær, fik alt andet end en pæn Be- handling, og da man d. 19de gik om- bord paa Sejlskibet ,,Emerald Isle", bleve de fornærmede paa næsten alle mulige Maader. Den 20de Juni af- sejlede Selskabet, der talte 627 Skan- dinavere og omtrent 250 engelske Hellige, fra Liverpool, under Besty- relse af Ældsterne Hans Jensen Hals som Præsident, med J. Smith og John Fagerberg som Raadgivere. Æld- ste Peter Hansen blev beskikket til Proviantforvalter for Skandinaverne, og Ældste Mons Petersen, der nu emigrerede efter en fire Aars trofast Missionsvirksomhed paa Kontoret i
226
Erindring ek fka Missionen i Skandinavien.
Kjøbenhavn, til Skriver og Regn- skabsfører. (Atten andre skandina- viske Emigranter afsejlede dette Aar med andre Skibe, dels fra Hamborg og dels fra Norge).
Den 2Gde Juni sejlede Skibet ind i Havnen ved Queenstown for at ind- tage Vand, eftersom en ombord- værende Maskine, der skulde destil- lere salt Vand til ferskt, ikke duede. Medens Skibet laa her fik Broder Hans Jensen og James Smith Lejlig- hed til i Forening med Kaptejnen og Skibslægen at gjøre en Tur med Jærnbanen til Cork. Den 29de fort- sattes Sejladsen fra Queenstown, men Overrejsen blev alt andet end be- hagelig. Emigranterne bleve meget raadt behandlede af Skibets Officerer og Mandskab, og kun ved Broder Hans Jensens kraftige Optræden lyk- kedes det dem at erholde en Del af den Ret, som tilkom dem ifølge den indgaaede Kontrakt. Ved en vis Lej- lighed, da første Styrmand ondskabs- fuldt overfaldt en Søster Sander, greb Jensen fat paa ham og sled ham bort samt tiltalte ham skarpt for sin Daarskab, hvorved Søfolkene stim- lede kampfærdige til, men Enden blev dog, at Styrmanden fik en dyg- tig Irettesættelse af Kaptejnen, hvem Broder Jensen mindede om sine Løf- ter i Liverpool. Næppe havde noget tidligere Emigrantselskab af Hellige fra Skandinavien lidt saa meget som dette, der ogsaa blev det sidste Sel- skab, som rejste over Havet med Sejlskib, thi fra den Tid af have kun Dampfartøjer været benyttede til de Helliges Transportation. Det var ikke alene den stygge Behandling, som de Hellige ombord paa ,,Eme- rald Isle" bleve tildelte af Office- rerne og Mandskabet, der gjorde Rej- sen saa ubehagelig og sørgelig, men Vandforraadet, som man havde ind-
taget i Queenstown, blev snart raad- dent, saa at et stort Antal af Emi- granterne bleve syge, og ikke min- dre end 37 Dødsfald indtraf paa Søen. Vel var det Meslinger, som bortrev de fleste af Børnene, men det raadne Vand, som alle maatte drikke, var dog den virkelige Aarsag til den store Dødelighed.
Den Ilte August ankom Skibet til Mundingen af New Yorks Havn, og 30 af de Syge bragtes i Land til Sta- ten Island ; den følgende Dag bleve 8 andre Syge landsatte, og endelig kom de øvrige af Selskabet, efter tre Da- ges Kvarantæne, i Land til Castle Gar- den d. 14de. Samme Dag førte en Dampbaad Emigranterne nogle Mile op ad Hudson-FIoden, hvor de fik Plads under et Skur ved Jærnbane- stationen, og opholdt sig der et Par Dage medens Tøjet blev vejet. Under dette Ophold døde en Dreng. Den 17de begyndtes Jærnbanerejsen fra New York, og Ruten var via Niagara Vandfald, Detroit og Chicago til Council Bluffs, hvor til de ankom d. 21de. Dagen efter satte de over Floden med Dampbaad og fortsatte derpaa Rejsen med Union Pacifik Banen til Benton, omt. 700 Mile vest for Omaha, hvor de ankom cl. 2;">de om Morgenen. Her mødte Kirkens Vogne de Emigrerende og kjørte dem til deres Lejrplads ved Platte-Floden, omt. G Mile fra Benton, hvor de for- bleve til d. 31te Aug., da de skandi- naviske Hellige tiltraadte Rejsen over Bjærgene med et Oxetog under Kap- tejn J. G. Holmans Anførsel, medens de engelske Emigranter omtrent sam- tidig toge afsted med et Muletog. H. B. Clawion fungerede dette Aar som Kirkens Emigrationsagent, og den Partiskhed, som saa ofte har været lagt for Dagen paa Grund af Nationalitet, endog iblandt de Hel-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
227
lige, gav sig ogsaa tilkjende ved denne Lejlighed, thi ikke alene kom de britiske Hellige med et Muletog, der rejste hurtigt og gav Emigran- terne Lejlighed til at kjøre, medens Skandinaverne maatte tage tiltakke med de kjedelige Oxebefordringer, samt gaa tilfods det meste af Vejen, men de britiske Hellige fik ogsaa meget bedre Proviant end Skandi- naverne. Sygdommen vedblev des- uden at grassere iblandt de fra Søen af saa medtagne Udlændinge, og Dø- den krævede omtrent 30 Ofre paa Eejsen mellem New York og Salt Lake City, hvor til den efterlevende Rest af det 28de Emigrantselskab fra Skandinavien endelig ankom cl. 25de Septbr.
Dette Kompagni afsluttede Emi- grationen fra Europa med Sejlskibe, Oxer og Vogne. Den besværlige Zionsrejse, under hvilken saa mange ædle og brave Nordens Sønner og Døtre bukkede under, hørte nu til det Forbigangne, og det var heller ikke for tidligt, at en Forandring fandt Sted, thi Hundreder og Tusin- der af det 19de Aarhundredes bedste Mænd og Kvinder, som forlode deres Fædreland, Slægt og Venner alene i den Hensigt at drage til Zion, ifølge Guds Befaling, vare i de henrundne Aar faldne som Ofre for den besvær- lige Rejses Overanstrængelser og Strabadser, og deres udmagrede Le- gemer bleve enten sænkede i Havets Dyb eller stedte til Hvile paa de øde Sletter, hvor deres enlige Grave be- vogtedes af tudende Ulve i Stedet for elskende Venner. Hvor ofte have ikke ømme Forældre med bristende Hjærter lukket Øjnene paa deres Kjære, naar de, martrede af Smerter, tilsidst maatte opgive Aanden ! Og hvor mangen en graahaaret Olding, hvis Hu og Længsel stod til Zion,
maatte ikke, med Øjet rettet did, til- sidst opgive sit Yndlingshaab om nogensinde at komme der til i dette Liv, og træt og udmattet lægge sig ned for at dø ! De Efterlevende ville aldrig forglemme hine Sorgens Dage. Vi, som slap igjennem med Livet, mindes endnu stedse de mørke Timer^ da vi uden Ligkister maatte begrave vore Fædre og Mødre, vore Brødre og Søstre, vore Hustruer og Børn samt vore Elskere og trofaste Ven- ner i den vilde Ørken, medens vi selv ofte vare saa afkræftede, at vi næppe paa en passende Maade kunde ud- føre denne vor sidste Pligt mod de kjære Hedengangne, thi undentiden havde vi næppe Kræfter nok til at kunne gjøre Gravene saa d}^be, at Li- gene kunde blive bevarede fra de graadige Ulve og andre af Ørkenens Rovdyr. Mange af os kunne ogsaa erindre Tider, da vi, syge og mod- løse, selv svævede mellem Liv og Død og ikke vidste, om vi skulde blive det næste Offer. Lad Læse- ren, som en Slutningsscene, forestille sig en otte Aar gammel Pige med hule Øjne, blege Kinder og slank Form, staaende ved Lejrilden paa Bredden af den ensomme Platte-Flod; spejdende i Tusmørket ud over de udstrakte Sletter, idet hun nønner;
Ved Orkenens Floder jeg grædende staar, ThiTaaren den rinder ved Tanken om Mo 'er, Som døde paa Havet, mens jeg var saa syg. Og Fader, der altid var kjærlig og god, Han segnede om ved den ensomme Flod, Hvor over han ofte mig bar paa sin Ryg, Og Anna, min Søster, samt Peter, min Rro'r Blev' begge begravet paa Sletten i Gaar. O, hvor det er ensomt! jeg længes af Dage, Thi nu er jeg ene tilbage.
Præsident Widerborgs Hjemrejse.
Præsident Widerborg, som led- sagede Emigrationen til England, kom tilbage til Kjøbenhavn d. 29de Juni og var derefter syg i nogen Tid.
228
Jokden.
Siden blev han indkaldt for Retten fordi han havde fungeret som Emi- grationsagent, uden at have rettet sig efter en ny Lov, der en kort Tid i Forvejen var traadt i Kraft, men vi ved ikke, om han kom til at betale Mulkt.
I Begy udelsen af September Maaned modtog: han en Skrivelse fra Præsi- dent Brigham Young, i hvilken han blev løst fra sin lange Mission, med Tilladelse til at rejse hjem, og det blev ham endvidere tilladt at begive sig paa Hjemrejsen strax, dersom han overlod Missionens Forretninger mid- lertidigt i en paalidelig Broders Hæn- der, indtil hans beskikkede Eftertræ- der Jesse N. Smith ankom. I Lydig- hed til disse Instruxer opgjorde Wi- derborg alle Kontorets Regnskaber, indsatte Ældste C. D. Fjeldsted til midlertidig Bestyrer, og begav sig paa Hjemrejsen fra Kjøbenhavn i Begyndelsen af September. Et Par Dage efter hans Ankomst til Liver-
pool arriverede Jesse N. Smith fra Amerika, i hvis Selskab han tilbragte tre Dage , hvorpaa han tilligemed Præsident Franklin D. Richards af- sejlede til Amerika d. 12te med Dampskibet ,,China'" og ankom til Salt Lake City d. 1ste Oktbr. Æld- ste Widerborg havde denne Gang præsideret over den skandinaviske Mission i omtrent fire Aar og en Maa ned.
Jesse N. Smiths Ankomst.
Den 19de Septbr. ankom Jesse N. Smith anden Gang fra Zion som Mis- sionær til Skandinavien, denne Gang for at afløse C. Widerborg som Præsi- dent for Missionen. Ældste Hans Petersen fra Hyrum var ankommen en Maanedstid tidligere som Missio- nær fra Zion.
I 1868 blev Fredericia Konference ophævet og tillagt Aarhus Konfe- rence, og Vendsyssels Konference blev tillagt Aalborg Konference. (Fortsættes paa Side 241.)
JORDEN.
(Fortsat fra
Solstraalerne have tilvisse mere Kraft paa et Legeme, naar det er i Solens Nærhed, end naar det samme Legeme befinder sig i en stor Afstand der fra ; men en langt større Virk- ning udøver den større Tilnærmelse til Solstraalernes lodrette Fald paa Horisontplanet; Solens høje Stand om Sommeren bevirker den større og dens lave Stand om Vinteren den ringere Varmeudvikling paa Jorden. Men denne Solens højere eller lavere Stand paa Horisonten er afhængig af Jordens Plads i sin Bane, da Jord- axen uforandret vedligeholder en og samme Stilling, den samme Retning mod en bestemt Fixstjerne under sit
Side 2230
Omløb omkring Solen. Paa Grund af denne uforandrede Stilling af Jord- axen er Nordpolen og den nordlige Halvkugle, paa den Tid, vi have Sommer (Jordens længste Afstand fra Solen), vendt mod Solen, medens naar vi have Vinter (Jordens korteste Afstand fra Solen) Nordpolen og den nordlige Halvkugle er vendt fra So- len. Ved denne Nordpolens Hæld- ning mod Solen foraarsages ikke alene Solens højere Stand over Horisonten, men ogsaa, at Solen daglig staar en længere Tid over samme. Om Somme- ren varer Dagen i Danmark 17] Time, om Vinteren kun omtrent 6} Time. og dertil kommer endnu, at Sol-
Jorden.
229
straalerne skinne med mere Kraft om Sommeren end om Vinteren. Det er imidlertid kun tilfældigt, at Perihel og Vinteren, Aphel og Sommeren træffe sammen, og i Tidernes Løb vil der ske en Forandring deri. Periheliets Plads rykker nemlig om- trent 1 Grad frem i Jordbanen hvert 58 Aar ; nu staar Jorden den 1ste Januar i Perihel, men om 10,500 Aar vil Jorden staa i Perihel den 1ste Juli, til hvilken Tid Perihel og So- lens højeste Stand paa Himlen ville træffe sammen.
Jordaxens Endepunkter ere Nord- polen og Sydpolen. Midt imellem disse tænker man sig dragen Ækva- tor-Linien, som deler Jordens Over- flade i to lige store Halvdele. Paral- lel med Ækvator ligge de saakaldte Bredecirkler, og baade paa den nord- lige og den sydlige Halvkugle er en af disse „Vendekredsen", en anden , , Polarkredsen" . Vendekredsens Afstand fra Ækvator og Palarkred- sens Afstand fra Polen er lig med Ekliptikens Hældning. Indenfor Vendekredsene ligger den ,,hede Zone", mellem Vendekredsen og Po- larkredsen den ,, tempererede Zone", mellem Polerne og Polarkredsen den „kolde Zone". Den ene Halvdel af den hede Zone ligger paa den nord- lige, den anden Halvdel paa den syd- lige Halvkugle, og paa hver af de to Hemisfærer ligger der en tempe- reret og en kold Zone. Fra Vinte- rens (astronomiske) Begyndelse, da Solen har sin laveste Middagshøjde paa Horisonten, tiltager Solens dag- lige Middagshøjde bestandig indtil Sommerens (astronomiske) Begyn- delse, til hvilken Tid den har sin største Middagshøjde. Paa dette Tidspunkt vender Solen sig mod Syd (paa den nordlige Halvkugle) og sti- ger ned til den sydlige Vendekreds.
I Løbet af Aaret staar Solen om Middagen i Zenith over de Steder, som ligge mellem Vendekredsene, ved vor Sommers Begyndelse staar Solen i Zenith over alle de Steder, som ligge under den nordlige Vende- kreds, altsaa under 23 Grader 27 Minutter 22 Sekunder nordlig geo- grafisk Brede. Solen staar aldrig i Zenith over de Steder, som ligge i den tempererede Zone, men den staar op* og gaar ned hver Dag (o: i min- dre end 24 Timer eller i Løbet af en Jordomdrejning). Polarkredsene danne i saa Henseende en Grænse. Indenfor denne ligge nemlig Steder, for hvilke Solen i Løbet af flere Jord- omdrejninger ikke gaar ned om Som- meren og ikke staar op om Vinteren. Jo længere et Sted ligger fra Polar- kredsen henimod Polen, desto flere Jordomdrejninger kunne følge paa hverandre, før Solen staar op og gaar ned for dette Sted. Ved selve Po- lerne er Solen, naar man ikke tager Hensyn til Refraktionen, uafbrudt 6 Maaneder over og 6 Maaneder under Horisonten.
Luften, som omgiver Jorden, har den Egenskab at bryde Lysstraa- lerne, o: at aflede dem fra deres ret- linede Vej, saaledes at Solen viser sig over Horisonten, omendskjøndt den i Virkeligheden endnu staar under den. Refraktionen bevirker, at den øverste Solrand bliver synlig paa Horisonten, naar den staar 2 Grad under den. Ved den forenede Virkning af Refraktionen og Dæm- ringen (Solstraalernes Refiex fra Atmosfæren) forkortes den lange Nat ved Polerne, som ellers vilde vare 6 Maaneder, til 2J Maaned. Ved Nordpolen begynder Dæmrin- gen omt. den 29de Januar ; den 19de Marts staar Solen op og skinner til den 24de September, derpaa varer
230
Jorden.
Dæmringen til omtrent d. 12te No- vember, og derefter følger Natten, som imidlertid hyppig afbrydes ved Nordlys og tildels ved Maaneskin.
Ved Sydpolen er der det samme Forhold i Dag- og Natlængden som ved Nordpolen, kun at dette finder Sted paa den modsatte Tid af Aaret, o: med en Tidsforskjel af et halvt Aar. Naar den nordlige Halvkugle har den længste Dag, saa er det den længste Nat paa den sydlige, ogcom- vendt, naar den nordlige Hemisfære har den længste Nat, saa har den sydlige den længste Dag. Paa samme Maade finder der en Modsætning Sted med Hensyn til Aarstiderne.
Paa den nordlige Halvkugle be- gynder det astronomiske Foraar den 20de Marts, naar Solen i sin opsti- gende Gang staar i Ækvator, Som- meren den 22de Juni, naar Solen staar over den nordlige Vendekreds, Efteraaret den 2ode September, naar Solen paa sin nedstigende Gang er naaet tilbage til Ækvator, og Vin- teren den 22de December, ved Solens Stand over den sydlige Vendekreds. Som Følge af Periheliets Stilling til Vædderpunktet ere Aarstiderne paa Jordens nordlige Halvkugle saaledes fordelte: Foraar 92 Dage 22 Timer, Sommer 93 Dage 14 Timer, Efteraar 89 Dage 17 Timer, Vinter 89 Dage 1 Time.
Ved Begyndelsen af enhver Aars- tid træder Solen ind i et bestemt Himmeltegn ; ved Foraarets Begyn- delse i Vædderens Tegn, ved Som- merens Begyndelse i Krebsens, ved Efteraarets Begyndelse i Vægtens, Og ved Vinterens Begyndelse i Sten- bukkens Tegn. Disse Tegn træffe imidlertid ikke nu sammen med Stjernebillederne af samme Navn, men ethvert Himmeltegn falder om- trent sammen med det nærmest mod
Vest liggende Stjernebillede. For omtrent 2100 Aar siden traf Himmel- tegnene sammen med Stjernebille- derne af samme Navn ; men Foraars- punktet eller Vædderpunktet rykker hvert Aar omtrent 5 1 Buesekunder frem i Ekliptika ; dette udgjør 30 Grader (et Tegns Udstrækning) i 2150 Aar, og i 25.800 Aar et helt Omløb i Ekliptika.
Paa Grund af den Indvirkning Solsystemets Legemer udøve paa den ikke aldeles kuglerunde, men ved Po- lerne fladtrykte Jord, foraarsages en uafbrudt Tilnærmelse af Ækvator- planet mod Banens Plan, hvorved bcfffje disse Planers fælles Diameter drejer sig mod Vest, idet hele Jord- kuglen og med den dens Axe vender sig. En Følge deraf er, at Polar- stjernen ikke vedblivende er nogen bestemt Stjerne ; nu er Kynosura i den lille Bjørn Polarstjerne, men om 10,000 Aar vil Jordaxen næsten være rettet mod Vega i Lyren, og Vega vil da være Polarstjerne. En anden Følge af denne Jordaxens Svingning er, at Stjerner paa den sydlige Hori- sont, som nu ere usynlige paa vor Bredegrad, efterhaanden ville blive synlige paa vor Horisont, f. Ex. det sydlige Kors, men tillige, at Stjerner, som nu ere synlige, efterhaanden ville forsvinde, f. Ex. den store Hund.
Et Steds geografiske Brede er den mellem vedkommende Sted og .Æk- vator liggende Del af dette Steds Meridian. Breden varierer mellem 0 og 90 Grader S}Tdlig eller nordlig, fra Ækvator henimod Polerne. Skjæ- ringspunktet af Meridianen og Æk- vator tjener til Bestemmelse af den geografiske Længde.
Et Steds geografiske Længde er
Afstanden af dette Steds Meridian
fra Meridianen paa Øen Ferro, 20
i Grader vest for Paris. Den geogra-
N. C. Fltgares Autobiografi.
231
fiske Længde, som maales ved Jor- dens Ækvator, med Ferro-Meridia- nen, den store Meridian som Ud-
gangspunkt, regnes indtil 360 østlig, eller 180 Grader østlig og 180 Gra- der vestlig.
N. C FLYGARES AUTOBIOGRAFI.
Idet jeg nedskriver disse Linier, bar jeg ikke til Hensigt at omtale Enkelthederne i mit Livs offentlige eller private Erfaring, men kun i Kortbed berøre nogle af de vigtigere Begivenheder. Jeg skal heller ikke sige Andet, end hvad der er fuld- kommen sandt, ej heller tilskrive mig selv eller Andre Ære for Noget, som vi ikke have udført.
Jeg blev født i Ruthsbo i Nær- heden af Ystad, Sverige, d. 3die Fcbr. 1841 og var den anden Søn af Christian og Anna Nilsson Flygare. Paa min Faders Side nedstammer jeg fra en Militærfamilie, og min Bedstefader Johan Lorents Flygare kæmpede iblandt de Allierede mod den store Napoleon, men paa mø- drene Siden er jeg Efterkommer af en sund, stærk og dydig Bondefamilie.
Min Eader døde d. 25de Jan. 1843 i en Alder af 28 Aar, da jeg kun var to Aar gammel, og min eneste Bro- der Carl fem Aar gammel. Ved haardt Arbejde, Flid og Udholden- hed lykkedes det vor Moder at for- tjene Opholdet til os samt at give os en god Almueskoleundervisning. I 14 Aars Alderen blev jeg konfirmeret som et Medlem af den Lutherske Kirke. Jeg var ifølge nævnte Kir- kes Skik bleven bestænket som et otte Dages gammelt Barn.
Efter min Konfirmation maatte jeg forsørge mig selv, og jeg arbejdede en Del som Agerdyrker samt lærte Snedkerhaandværket i Kjøbstaden Lund. Under mit Ophold dersteds
havde jeg i August Maaned 1858 An- ledning til at gjøre en Tur til Malmø for at besøge nogle af mine Slægt- ninge, og fik derved Lejlighed til første Gang at høre en „Mormon- ældste" prædike. Hans Tale gjorde et dybt Indtryk paa mig. Jeg sik- rede mig samtidig nogle af de Sidste- Dages Helliges Bøger, som jeg gjen- nemlæste meget grundigt efter min Tilbagekomst til Lund, og da jeg var vel bekjendt med Bibelens Indhold, blev jeg strax overbevist om Evan- geliets Sandhed. Jeg bad ogsaa meget oprigtigt til Gud, som hørte mine Bønner og gav mig et Vidnes- byrd, der har været stærkt og urok- keligt indtil Nærværende. Der fand- tes en liden Gren af Kirken i Lund, og jeg opdagede snart Stedet, hvor den afholdt sine Forsamlinger. Jeg overværede adskillige af disse og blev tilsidst d. 5te Septbr. 1858 ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige af C. Nilsson, der ogsaa gav mig Haandspaalæg- gclse samme Dag. Jeg følte stor Glæde og Tilfredshed ved min nye Religion, thi jeg vidste, at den var den eneste sande Religion paa Jor- dan. Forfølgelse begyndte imidler- tid snart, først fra mine Medarbej- dere paa Værkstedet og siden fra min Mester, der gjorde alt muligt for at faa mig til at forlade „Mor- monismen", men hans Forsøg vare frugtesløse. Man gav mig derpaa Valget mellem „Mormonismen" og min Arbejdsplads, „thi", sagde Me-
232
N. C. Flygares Autobiografi.
steren, „dersom jeg beholder Dig længere, bliver alle mine Arbejdere Mormoner." Adskillige af dem havde nemlig allerede begyndt at overvære vore Forsamlinger. Jeg forlod følge- lig Pladsen, men paa mit Afskeds- brev skrev Mesteren, at jeg havde været ærlig, flittig og paalidelig, og blev afskediget fordi jeg var gaaet over til „Mormonerne". Dette skrev han i den Hensigt at forhindre mig fra at faaBeskjæftigelse andensteds, thi Ingen vilde med sit Vidende give nogen „Mormon" Arbejde.
Jeg gjorde nu den Opdagelse, at jeg kun havde faa Venner undtagen mine Troesfæller, der afskyedes og hadedes af Alle. Ved min Opsigelse var jeg næsten blottet for Alt, og Udsigterne for mig vare alt andet end lyse, men Israels Gud, til hvis Tjeneste jeg havde viet mig, for- glemte mig ikke.
I Oktober 1858 blev jeg ordineret til Diakon og i Konferencemødet, som afholdtes i Malmø den næstføl- gende 28de November, blev jeg kal- det til at arbejde som Missionær i Ystad Gren. I tre Maaneder fra den Tid af var jeg hovedsagelig beskjæf- tiget med at sprede Traktater og Skrifter i nævnte Gren, hvor Folket var meget haardt og ugjæstfrit. Jeg led derfor ofte meget af Hunger og Kulde. En Del af Tiden rejste jeg i Selskab med Ældste N. Larsson, og ved en vis Lejlighed blev Huset, hvori vi overnattede, omringet af en Pøbelhob, som truede med at vHle dræbe os, dersom vi ikke øjeblikke- lig forlode Byen. Vi slap uskadte bort derfra.
I et Konferencemøde, som afhold- tes i Malmø d. 22de Febr. 1859, blev jeg ordineret til Ældste af J. Fager- berg, som den Gang præsiderede over Skaane Konference, og jeg l Itv le
skikket til Forstander for Svedala Gren, der var kjendt under Navn af „Søster-Grenen"; thi af dens cirka 40 Medlemmer vare kun fem eller sex Mænd. Medens jeg præsiderede dersteds gjennemgik jeg først den ejendommelige Erfaring at afholde offentlige Forsamlinger og prædike Kristi Evangelium for blandede Til- hørere. Naar det tages i Betragt- ning, at jeg kun var en 18 Aars gam- mel Dreng, der af Naturen var und- seelig og tilbageholdende, var det visselig ingen let Opgave, men Guds Aand hvilede mægtigt paa mig, saa at jeg kunde tale i Timevis om Evan- geliets Principer. Jeg arbejdede i Svedala Gren i tre Maaneder og blev derefter (d. 25de Maj 1859) sendt som Missionær til Provinsen Ble- kinge, hvor jeg skulde virke i For- ening med P. Eskilson, men da det var i den travle Sommertid, kunde vi kun Lidet udrette. Efter tre Maaneders Ophold i Carlshamn blev jeg løst fra min Mission, hvorpaa jeg arbejdede som Snedker i tre Maane- der for at tjene mig Noget til Klæ- der, thi jeg havde omtrent opslidt disse jeg havde. En Broder N. Eo- senløf i Karleby, Svaluf Gren, gav mig Arbejde, og under Opholdet der- steds fungerede jeg som Lærer og' Grenens Skriver. Den 26de Febr. 1860 overværede jeg tilligemed N. Larson og N. Bosengren et Distrikts- møde i Billeberga. Efter Forsam- lingen mødte vi med nogle faa Hel- lige i Landsbyen Anneløf. Sildig om Aftenen blev Huset, hvori vi vare, omringet af en Pøbel, bestaaende af stærke og desperate Mænd, bevæb- nede med store Knipler. Det lyk- kedes dem at bane sig Vej ind i Huset, og for at frelse Stedets Be- boere og de forsamlede Hellige fra Pøbelvold besluttede vi Missionærer
X. C. Flygares Autobiografi.
233
at forlade Huset og tage Følgerne. I samme Øjeblik som vi naaede Lande- vejen horte vi en skarp Fløjten, hvil- ket var Signalet til øjeblikkeligt An- greb. Jeg fik et Slag over Hovedet med en stor Stok, hvilket fældede mig til Jorden og berøvede mig Be- vidstheden for et Øjeblik. Mine to Ledsagere slap uskadte bort og løbe tilbage til Huset. Jeg kom imidler- tid snart til mig selv igjen og var i Færd med at ville rejse mig op, da en anden Mand traadte frem for at prygle mig, men en Søster løb ham i Armene og for- hindrede ham fra at slaa til. Der- ved fik jeg Tid til at komme bort og løbe tilbage til Huset, hvor Pø- belen bevogtede os til Midnat, da det lykkedes os at slippe bort, og vi gik derpaa tre svenske Mile til K jøbstadenLund .
X. C. FLYGARE,
Jeg havde nu besluttet at emigrere til Utah, eftersom jeg havde mod- taget en Arv efter min Fader, men ifølge Præs. Fagerbergs Forlangende bestemte jeg mig til at forblive læn- gere og arbejde i Evangeliets Tje- neste. Jeg blev derfor d. 8de Marts 1861 kaldet til at virke som omrej- sende Ældste i Landskrona og Svaluf Grene samt til at præsidere over førstnævnte Gren, hvor Værket i en længere Tid ikke havde gjort nogen videre Fremgang, og de Hellige havde
heller ikke noget Forsamlingsloka- le. Samme For- aar lejede vi en smuk Sal. Jeg udstyrede den med Bænke og andetMøblement, som jeg selv la- vede, og vi be- gyndte strax at afholde Forsam- linger. Disse bleve godt be- søgte, og Mænd, som havde været
Ved Ankomsten dertil vare vi meget trætte og udmattede, thi det var en meget stormfuld Nat.
Den 29de Febr. 1860 blev jeg kal- det til at virke som Missionær iNev- linge og Wiggarums Grene, hvor jeg arbejdede i Forening med P. Lund- gren i omtrent tre Maaneder. Den 31te Maj 1860 blev jeg kaldet til at præsidere over Wiggarums Gren, og d. 30te Novbr. s. A. blev jeg For- stander for Hørby Gren, hvor jeg arbejdede indtil d. 8de Marts 1861. Meget af Tiden rejste jeg i Selskab med C. G. Bjelke, en meget trofast og virksom Missionær. Vi afholdt mange Forsamlinger og døbte nogle faa Personer.
de Helliges værste P"jender, kom nu til vore Forsamlinger og tilbød at ville beskytte os, dersom vi skulde blive forulempede. Vi begyndte og- saa at døbe, og vor lille Flok voxede med hver Uge. Dette forbitrede Byens Præsteskab, og jeg fik Besøg af Kirkeraadet og Politiet, som for- bød mig at holde Forsamlinger me- dens Tjenesten i Kirkerne gik for sig. Ligeledes blev jeg fremkaldt for Pastor Brodin, med hvem jeg havde en lang Samtale. Da han erfarede, at han ikke kunde forsvare sig mod Evangeliets Principer, blev han meget forbitret og sagde, idet han lukkede Døren efter mig: ,,Herr Flygare er sjelve Satan." Jeg fortsatte med
234
N. C. Fltgares Autobiografi.
at afholde Forsamlinger næsten dag- lig, og var meget velsignet i mit Ar- bejde. Ligeledes afholdt jeg en Del Forsamlinger i Anneløf, hvor jeg nogle Maaneder i Forvejen var ble- ven saa brutalt behandlet, og Mange bleve døbte der i Byen og Omegn. En Del af Tiden virkede jeg i For- ening med P. Beckstrøm, den anden Utahældste, som besøgte Sverige. J. E. Forsgren var den første.
O. N. Liljenqvist, omrejsende Æld- ste i hele Missionen, kom til Lands- krona d. 18de Aug. 1861 og forblev hos os et Par Dage. Vi afholdt en Forsamling og havde en udmærket god Tid under hans Besøg, hvorom han skriver saaledes i sin Biografi : ,,Paa mine Rejser i Skaane, Sverige, traf jeg en ung Ældste ved Navn N. C. Flygare, som tiltrak sig min Opmærksomhed. Jeg skrev til Van Cott, at jeg havde fundet den rette Mand til at præsidere over Stock- holms Konference. Hans Beskik- kelse til denne Stilling indtraf faa Dage derefter. Flygare præsiderede med Ære over nævnte Konference i tre Aar, og siden har han tvende Gange præsideret over hele Missio- nen. For Nærværende er han en af Ogdens ledende Mænd samt fungerer som Raadgiver til Præsidenten for Weber Stav af Zion."
En ung Mand ved Navn A. Hagel- qvist blev sendt for at skulle hjælpe mig med Missionsarbejdet, men han faldt i Overtrædelse med en ung Søster, for hvilket han blev udelukt af Kirken. Han blev meget fjendt- ligsindet mod mig og truede med at berøve mig Livet. Kort efter døde han af Børnekopperne.
Den 17de Septbr. 1861 modtog jeg Brev fra Præs. John Van Cott, da- teret Kjøbenhavn d. 12te Septbr. , tilligemed en Beskikkelse, der lød
paa, at jeg skulde gaa til Stockholm og præsidere over den derværende Konference. Mit næste Skridt blev derfor at tage Afsked med de Hel- lige i min frugtbare Arbejdsmark, hvor jeg havde tilbragt saa mange behagelige Timer, og begive mig til en ny og ukjendt Virkekreds. Jeg rejste først til Malmø, hvor jeg mødte min gode Ven, Præsident N. Rosen- gren, en ung, duelig og haabefuld Mand, med hvem jeg i flere Aar havde været forbundet i Evangeliets Tjeneste. Efter at have budt ham Farvel afsejlede jeg fra Malmø med Dampskibet „Dana" d. 23de Septbr. og ankom til Stockholm d. 26de s. M. Ældste P. Beckstrøm modtog mig meget venligt og overleverede mig Konferencens Bøger og Ejendele, som var efterladt i hans Varetægt af C. J. Sundback, der havde præside- ret over Konferencen en kort Tid, men var bleven løst. Efter faa Dages Forløb tog Broder Beckstrøm bort for at besøge Norrlands Konfe- rence, og jeg prøvede paa at gjøre mig fortrolig med det ansvarsfulde Arbejde, som nu paahvilede mig. Jeg fandt mange gode og trofaste Ældster, som arbejdede meget nid- kjært som Missionærer i Konferen- cen, og jeg vil nævne Følgende: T. A. Hallgren og M. Cederstrøm som virkede paa Gotland, N. P. Lund- blud i Nerike, E. F. Branting i Søder- manland, P. O. Holmgren i Gestrik- land , L. J. Henstrøm i Dalarne, Augustson i Vermland og A. J. Ny- len i Stockholm samt mange andre Brødre, som arbejdede trofast for Evangeliets Udbredelse i mere lokale Kredse. Jeg fandt ogsaa nogle af en anden Slags, iblandt hvilke jeg vil omtale C. E. Malmstrøm, der var bleven sendt som Missionær til Øre- bro. Han havde beskjæftiget sig
N. C. Fltgakes Autobiografi.
235
med at skrive en Bog imod Kirken og bavde allerede overtalt Enkelte til at tro paa sine falske Ideer. Jeg rejste til Ørebro d. 10de Oktbr. og holdt et Raad med Menigbedens Med- lemmer, ved bvilken Lejlighed Malm- strøm og to Andre, bleve udelukkede af Kirken. Dette tilintetgjorde bans Indflydelse, og man børte ikke mere Tale om hans Bog.
I P'orening med Broder N. P. Lund- blad gjorde jeg en lang Missionstur gjennem Nerike og en Del af Vester- gøtland. Vi afholdt et stort Antal Forsamlinger og vandt mange Ven- ner. Efter min Tilbagekomst til Stockholm virkede jeg meget ivrigt for at sprede Evangeliet der i Sta- den, og vort Antal forøgedes bestan- digt. Det lykkedes mig ogsaa at leje en bedre Sal til Forsamlingsbrug ; hidindtil havde vi holdt vore Møder i et større Beboelsesværelse, hvor kun faa Fremmede kunde faa Plads naar de Hellige mødte tilsammen.
I November 1861 gjorde jeg en Tur til Gotland, hvor nogle faa allerede vare blevne døbte af Broder Hallgren i Visbys Nabolag. Den 12te Novbr. afholdt vi den første „Mormonfor- samling" i Visby, siden bvilken Tid Mange have annammet Evangeliet i nævnte Stad. Jeg foretog i Januar 1862 en betydningsfuld Missionstur gjennem Sødermanland , Vestman- land, Dalarne og Gestrikland, og aflagde regelmæssige Besøg til de forskjellige Grene, medens jeg til- bragte Mellemtiden i Stockholm, hvor vi gjorde god Fremgang. Jeg indehavde Stillingen som Præsident for Stockholms Konference indtil Foraaret 1864, da jeg blev hæderligt løst af Præs Jesse N. Smith med Til- ladelse til at emigrere til Utah. Me- dens jeg præsiderede i Stockholm ledsagede jeg tre Emigrantselskaber
til Kjøbenbavn, samt overværede tvende Generalkonferencer dersteds. Da jeg forlod Stockholm cl. 28de Marts 1864 havde de Hellige et rum- meligt Forsamlingslokale at møde i, og de havde ogsaa et godt Sangkor. C. L. Eriksson blev min Eftertræder.
Medens jeg præsiderede i Stock- holm indtraf en lille Omstændighed, som jeg vil omtale for at vise ,,Mor- monældsternes" Trofasthed og Hen- givenhed for Guds Sag. Ifølge Sve- riges Love maatte enhver ung Mand, som havde opnaaet 21 Aars Alderen, møde til at „exera bevaring". Da jeg ikke ønskede at undgaa dette, repor- terede jeg min Nærværelse til de retmæssige Officerer, og om Foraaret 1862 og 1863 gjorde jeg Tjeneste i Militsen, i hvilket jeg fandt stort Behag samt vandt en Del Udmær- kelse. Ved en vis Lejlighed, da vi gjorde Parade for Kong Karl den Femtende og Følge, hendrog Løjtnant Lowen Hans Majestæts Opmærksom- hed til mig, og efter Kongens Ordre blev jeg kaldt frem fra Gelederne, og Hans Majestæt tilbød mig det Privi- legium at gaa i Militærskolen for at blive uddannet til Officer i Militsen. Jeg gav ham intet bestemt Svar, men gjorde Honør og vendte tilbage til min Plads. Faa Minutter senere kom Kongen personlig hen til mig og gjentog sit Tilbud. Han kaldte mig atter frem af Geledet, spadse- rede lidt med mig og søgte at over- tale mig til at modtage Tilbudet, idet han bemærkede, at jeg begik en Synd mod mig selv, hvis jeg afslog samme. Da jeg ikke ønskede at afslaa Kon- gens Gunst Ansigt til Ansigt med ham svarede jeg, at jeg vilde over- veje Sagen og efterlade Svar hos Regimentets Major.
Alle I, som kjende „Mormonæld- sterne", ville uden videre Betænk-
236
N. C. Flygarts Autobiografi.
ning sige, at jeg afslog et Tilbud, som kunde have blevet Midlet til stor Udmærkelse og Anseelse for mig i Armeen, men aldeles have forandret mit Livs Løbebane. Det er maaske et slaaende Exempel paa Tusinder af lignende Tilfælde i unge Ældsters Erfaring. De have ofte afslaaet de mest fristende Tilbud om Opnaael- sen af verdslig Ære og Berømmelse, idet de have foretrukket at prædike Evangeliet uden Pung og Taske. Nutidens populære Prædikanter tale foragteligt om „Mormonældsterne", men de, som kjende disse unge Mænd, ere ikke bange for at sam- menligne deres Hengivenhed og kri- stelige Selvopofrelse med et hvilket som helst Præsteskab i Verden.
Jeg forlod Kjøbenhavn d. 13de April 1864 med et stort Selskab Emi- granter. Vi rejste 1'2'aLubæk, Ham- borg og Grimsbyjil Liverpool, hvor vi indtraf d. 21de s. M. og gik om- bord paa det store Paketskib ,,Mon- arch of the Sea", som havde 973 af vore Emigranter ombord. Vi afsej- lede fra Liverpool d. 28de April og ankom til New York d. 3die Juni. Vi havde en temmelig gunstig Over- rejse, men der herskede betydelig Sygdom iblandt Børnene, af hvilke 34 eller 35 døde ombord, og deres døde Legemer sænkedes i Havets Dyb. Patriark John Smith var vor Fører, og jeg havde Bestj^relsen af et af Distrikterne samt gjorde mit Bed- ste for at hjælpe de Syge og Døende. Det prægtige Skib forliste det føl- gende Aar med omtrent 1000 irske Emigranter ombord, hvilke alle om- kom. Fra New York rejste vi op ad Hudson-Floden til Albany, der fra med Jærnbane via Buffalo, Detroit, Chi- cago og Quincy til St. Joseph og vi- dere med Dampbaad op ad Missouri- Floden til Wyoming, hvilken By jeg
forlod d. 4de Juli i Kaptejn W. B. Prestons Oxetog. Da Vognene vare haardt læssede, maatte Emigranterne gaa tilfods næsten hele Vejen. Vi ankom til Salt Lake City d. 15de Septbr. , meget trætte og udmattede, efter en 1000 Miles møjsommelig Ørkenrejse.
Den 23de Septbr. 1864 ægtede jeg- Julia Wetterlind, og efter omtrent en Maaneds Ophold i Salt Lake City flyttede jeg til Ogden, hvor jeg har boet hele Tiden siden, med Und- tagelse af tre Aar, som jeg tilbragte i Plain City. Jeg tog Beskjæftigelse som Kontrahent og Bygmester, hvil- ken Forretning jeg har fulgt det meste af den Tid, jeg har tilbragt i Utah.
Den 17de Aug. 1874 modtog jeg en Skrivelse fra Præsident Brigham Young, der meddelte, at jeg var ble- ven valgt til at gaa paa en Mission til Skandinavien, samt at det forven- tedes, at jeg kunde begive mig paa Rejsen strax efter Oktober - Konfe- rencen. Jeg blev derfor ordineret til et Medlem af det 4de Kvorum af Halvfjerds d. 6te Oktbr. og modtog min Velsignelse og Beskikkelse under Orson Pratts Hænder d. 10de s. M.
Den 28de Oktbr. forlod jeg Ogden i Selskab med ti andre Missionærer, af hvilke syv skulde gaa til Skandi- navien og tre til Storbritannien. Vi havde en ganske behagelig Overrejse og ankom til Kjøbenhavn d. 22de Novbr. , hvor jeg for første Gang traf sammen med min agtede Ven C. G. Larsen, som den Gang præsi- derede over Missionen. Jeg blev beskikket til at præsidere over Stock- holms Konference med Anmodning om strax at begive mig did, da Præ- sident J. F. Oblad var bleven løst med Tilladelse til at rejse hjem for- medelst daarlig Helbred. Jeg til-
N. C. Flybåres Aitomogkafi.
237
bragte en Dag ved Øveds Kloster, Skaane, hos min Moder, som var meget glad over at se mig efter ti Aar og otte Maaneders Fraværelse. Den 28de Novbr. ankom jeg til Stock- holm, hvor jeg derpaa virkede i syv Maaneder, indtil jeg d. 15 de Juni 1875 blev kaldet af Præsident Joseph F. Smith til at præsidere over den skandinaviske Mission. John Ander- son fra Grantsville blev min Afløser i Stockholm, og jeg begav mig strax paa Rejsen til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom fire Dage før C. G. Larsens Afrejse. Jeg følte tilfulde det store Ansvar, som paalagdes mig, men tog med Ydmyghed fat paa mine Plig- ters Udførelse, og Herren velsignede mig og dueliggjorde mig for min Stilling. Det følgende Efteraar led- sagede jeg 168 Emigranter til Liver- . pool, England, og returnerede til Kjøbenhavn via London, Rotterdam og Hamborg. Jeg tilbragte nogle Dage i London og besaa denne store Verdensstads Seværdigheder. Lige- ledes tilbragte jeg nogle faa Dage i Hamborg hos min Broder Carl, som jeg ikke havde set i 11 i Aar. Han var Formand for Hanse - Byggesel- skabets meget omfattende Værkste- der. Jeg ankom til Kjøbenhavn i Begyndelsen af Oktober og besøgte kort derefter alle Konferencerne i Missionen samt overværede Konfe- rencemøder i Stockholm, Gøteborg, Kristiania, Malmø, Aalborg, Aarhus og Kjøbenhavn. Den 20de Oktbr. blcve to svenske Ældster (C. A. og J. E. Sundstrøm) sendte til Finland for der at aabne Evangeliets Dør. Det lykkedes dem ogsaa at døbe nogle faa i dette fjærne Land.
Størstedelen af Vinteren 1875 og 1870 tilbragte jeg i Kjøbenhavn, hvor jeg skjænkede særlig Opmærksom- hed til Udgivelsen af Bøger og Skrif-
ter. Jeg udgav saaledes „Evange- lii sanna Grundsatser" paa Svensk samt lod nye Oplag trykke af flere Smaaskrifter i det danske og svenske Sprog. I Maj Maaned 1876 aflagde jeg et andet Besøg til cle svenske Konferencer og Norge i Selskab med Præsident A. Carrington og andre Ældster fra den britiske Mission. Derefter besøgte jeg de danske Kon- ferencer alene. Den 21de Juni 1876 blev jeg løst for at skulle rejse hjem, efter at have præsideret over Missio- nen omtrent et Aar. O. N. Liljen- qvist, som nylig var ankommen til Kjøbenhavn, blev min Eftertræder. Da jeg gav ham Haanden til Afsked, sagde han til mig: ,, Farvel, Broder Flygare, Du vil blive min Afløser." Jeg lagde ingen videre Vægt paa denne Bemærkning, men 18 Maane- der senere var jeg ganske rigtigt til- bage igjen for at afløse ham. I sine Afskedsbemærkninger i „Stjernen" sagde Broder Liljenqvist: „Min ag- tede Forgænger, Præsident Flygare, har bestyret denneMission med meget Held ; Herrens Velsignelse har hvilet over ham og alle hans Bestræbelser, og han vender nu tilbage til sit Hjem med Herrens Velsignelser, hans Brø- dres Tilfredshed og de Helliges Kjær- lighed som Løn for hans Arbejde, og efterlader Missionen i en god og sund Tilstand. Gid Guds Velsignel- ser fremdeles maa ledsage ham."
Jeg forlod Kjøbenhavn d.22de Juni 1876 som Fører for omt. 400 Emi- granter og ankom til Liverpool d. 26de. Den 28de gik jeg ombord paa Dampskibet „Idaho", som skulde bringe 636 af vort Folk over de store Vande. Præsident Carrington be- skikkede mig til Præsident for Kom- pagniet med George L. Farrell og J. U. Stucki som Raadgivere. Vi havde en særdeles heldig Rejse og
238
N. C. Flygarks Auxoiiosrafi.
ankom til Ogden, Utah, d. 18de Juli 1876.
Den 28de Maj 1877 blev jeg ordi- neret til en Højpræst og beskikket til Biskop for Ogden fjerde Ward med Edwin Stratford og Winthrop Farley som Eaadgivere. I Oktober s. A. gjorde jeg ei?Turtil St. George, hvor jeg havde Lejlighed til at ud- føre hellige Ordinancer i Herrens Tempel. Jeg kom tilbage til Ogden i November, og Dagen efter min Hjemkomst modtog jeg Brev fra Præsident John Taylor, som ønskede at tale med mig. Jeg rejste til Salt Lake City d. 14de Novbr., og Præ- sident Taylor spurgte mig strax, om jeg var villig til atter at gaa til Skan- dinavien for at præsidere over Mis- sionen og udgive Mormons Bog paa Svensk samt redigere „Nordstjer- nan". Jeg svarede bekræftende og sagde, at jeg til enhver Tid var vil- lig og færdig til at gjorc det, som jeg blev kaldet til at udføre. Den 4de Decbr. blev jeg velsignet til min Mission under Hænders Paalæggelse af Præs. John Taylor samt Apost- lene Orson Pratt og Joseph F. Smith. Jeg opgjorde mine Forretningsaffæ- rer i en Hast, og forlod mit Hjem og min Familie i Ogden d. 1 1te Decbr. 1877 og rejste via New York, Liver- pool, London, Rotterdam og Ham- borg til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom d. Ode Jan. 1878. Her mødte jeg min gamle Ven O. N. Liljenqvist samt Ældste A. W. Carlson, som be- handlede mig meget venligt. Jeg overtog strax Bestyrelsen af Missio- nen, og Broder Carlson begyndte at oversætte Mormons Bog. Hidindtil havde han været beskjæftiget med „Stjernernes" Udgivelse og havde tillige bestyret Missionen en kort Tid under Liljenqvists Fraværelse. I Marts Maaned 1878 begyndte vi at
| udgive Mormons Bog i Pamfletform, og vi fuldendte vort Arbejde, saa at Broder Carlson kunde begive sig paa Hjemrejsen i September. Jeg udgav ogsaa et nyt Oplag af den danske Salmebog samt en Mængde Smaa- skrifter. V. Rohde oversatte for „Skandinaviens Stjerne" og C. G. Pettersson tildels for „Nordstjer- nan". Jeg gjorde tre Rundture til de forskjell ige Konferencer og led- sagede 381 Emigranter til Liverpool i Juni 1879. Den 2den Septbr. blev jeg løst af Præsident Wm. Budge med Tilladelse til at rejse hjem. Min Afløser var den gode og ædle Mand N. Wilhelmsen, som efter Guds al- vise Styrelse maatte lægges til Hvile i Danmarks Jordbund, efter henimod to Aars trofast Arbejde. Ved min Afrejse fra Liverpool som Fører for et Emigrantselskab, bestaaende af 361 Sjæle, skreves Følgende i „Mil- lennial Star" :
„Ældste Flygare , Kompagniets Præsident, har under denne sin Mis- sionsvirksomhed, der varede omtrent et Aar og otte Maaneder, præsideret over den skandinaviske Mission. Han har virket med stor Flid oEfter en meget heldig Rejse ankom vi til Ogden d. 28de Septbr. 1879.
N. C. Fj.YGARE< AUTOIMOGUAFI.
239
Jeg indtog atter min Stilling som i Biskop for fjerde Ward, over hvilket mine to Raaclgivere havde præsideret under min Fraværelse. Om Vinte- ren 1879 — 1K80 arbejdede jeg i Zions ko-operative Handelshus (Z.C. M.I. ) som Udsalgsmand, og den følgende Sommer byggede jeg den store og smukke Z. C. M. I. Bygning i Ogden. Jeg fuldforte det indvendige Arbejde af samme, saa at Bygningen kunde tages i Brug i Februar 1881. Super- intendent S. W. Sears lejede mig derefter til at bestyre Husets Detail- Departement, hvilken Beskjæftigelse jeg fulgte i nogle Maaneder.
Ved Valget i Februar 1881 blev jeg indstemmet til et Medlem af Ogdens Byraad, og blev ligeledes be- skikket til Bygningsinspektør. Om Sommeren 1881 byggede jeg i For- ening med Watson Brødrene i Salt Lake City den saakaldte ,, Hooper and EldredgeBlock" paaMainStreet. Ligeledes byggede jeg Peerys Byg- ning paa Main Street i Ogdeh. Ved Grundlæggelsen af Nationalbanken i Ogden d. 2den Deebr. 1881 blev jeg valgt som en af dens Direktører og er senere bleven gjenvalgt til samme Stilling tre Gange. Om Vinteren 1881 — 1882 havde jeg Bestyrelsen af Z. C. M. I. Urtekram- og Jærn- vare-Departcment i Ogden, og da D. H. Peery nedlagde sit Embede som Præsident for Weber Stav af Zion, og L. W. Sburtliff blev indsat i bans Sted, blev C. F. Middleton og jeg valgte til dennes Eaaclgivere. Om Sommeren 1883 blev jeg udnævnt til Direktør for Ogden Jærnbaneselskab, i Febr. 1884 til Direktør og Kasserer for „Ogden Herald Publishing Com- pagny', og d. 1ste Marts til Medlem af en Komite, bestaaende af Syv, til
Lat bygge et nyt Tabernakel i Ogden.
og Superintendent for nævnte Byg- ning, der antages at ville koste om- trent 100,000 Dollars.
Hermed slutter jeg denne Forkor- telse af mit Livs Historie og vil sige, at jeg føler mig taknemmelig til Gud, min himmelske Fader, for alle hans Velsignelser mod mig. Priset være hans hellige Navn. Amen.
N. C. Flygare.
E. W. Tulledge, der for nogle Aar siden gjorde en Beskrivelse over Og- dens ledende Mænd, skriver saaledes om Præsident N. C. Flygare: „Bi- skop Flygares Forretningsforbindel- ser sætter ham i Stand til at være til Nytte for sine Landsmænd, der alle- vegne ere kjendte for deres Flittig- hed og Duelighed i deres forskjellige Arbejdsforetagender. Han tager en dyb Interesse i deres Velfærd, giver dem gode Raad, skaffer dem Ar- bejde, naar det er ham muligt, og bringer dem saaledes, efter deres Ankomst til Utah, ind paa en Bane, hvorved de kunne fortjene Opholdet.
Biskop Flygare er en smuk Mand af Udseende, er næsten sex Fod høj, med en kraftig Legemsbygning og et fast, mandigt Ansigt. Han er til- visse et fortrinligt Exemplar af den svenske Race. Af Karakter og Sinde- lag er han en solid og oprigtig Mand, gavmild i sin Omgang med Andre og overbærende som en Biskop i Kir- ken. Vi samstemme fuldkommen med Fader Liljenqvists Mening, naar han siger, at Biskop Flygare er en af de bedste Repræsentanter af det skandinaviske Folk i Utah."
Det dybeste Sted i Atlanterhavet er, ifølge de indtil Dato gjorte Undersøgelser, omtrent 100 Mile øst for Øen St. Thomas, hvor Vandet er 45G1 Favne dybt.
240
Nyheder.
NYHEDER.
Utah. Den 4de Juli blev mindet med passende Højtideligheder i flere af Utahs Settlementer, dog ikke førend man tilbage- kalder nogle af de uretfærdige Love, som har berøvet Territoriets Indbyggere en Del af sine Rettigheder, vil Begejstringen hos os naa nogen stor Højde. Vi kunne nemlig ikke højtideligholde Amerikas Frihedsdag som „bundne-', men som frie Mænd og Kvinder. Giv os blot Religionsfrihed ! — En Tornado hjemsøgte en Del af Summit County d. 6te Juli. En lille syv Aar gammel Pige, tilhørende etExkursions-Selskab, blev dræbt af et nedstyrtende Træ. Andre kom mer eller mindre til Skade.— Nelly White fikd. 7de Juli atter sin Frihed samtidig med Grand- Juriens Afskedigelse. Hun har sid- det indespærret i Tugthuset siden d. 22de Maj. — En Savmølle, tilhørende ,, United Order Manufaeturiug and Budding Com- pany" i Logan, Cache County, nedbrændte d. 8de Juli. Tabet anslaas til 12,000 Dol- lars.—Et Slagsmaal mellem Politiet og nogle Fredsforstyrrere fandt Sted udenfor „Tri- bune" Trykkeriet i Salt Lake City om Afte- nen d. Ilte Juli. Flere af Politiembedsmæn- dene bleve slemt mishandlede, men sejrede dog tilsidst, saa at fem af Oprørerne bleve arresterede og senere mulkterede. — Guver- nør Murray, som under sin lange Fraværelse fra Territoriet er bleven beskikket paany til Utahs Guvernør, ankom til Salt Lake City d. 14de Juli.— Misforstaaelsen mellem D. & R. G. Jærnbanes Ejere og Embedsmænd er tildels bilagt, saa at gjennemgaaende Tog atter have begyndt at gaa, og det op- revne Banespor ved Grand Junction er ned- lagt igjen. Det første Tog vest fra ankom under Folkemængdens store Jubel til Grand Junction d. 15de Juli. —Deseret Hospital flyttede d. 17de Juli fra Campbell Bygningen i 12te Ward til den gamle Universitetsbyg- ning i 17de Ward, Salt Lake City.— Broder A. J. Allen, en agtet Borger af Draperville, Salt Lake County, blev d. 17de Juli stanget tildøde af en rasende Tyr. —Indbrudstyverier have været meget hyppige i Salt Lake City i den senere Tid.— Omtrent 500 Gamle, over 70 Aars Alderen, samt en Del yngre Led- sagende, havde d. 22de Juli en behagelig Udflugt til American Fork, Utah County.
Washington, D. C. De Forenede Sta- ters 48de Kongres sluttede sin første Session d. 7de Juli.
Illinois. Den demokratiske Konvention, som sammentraadte i Chicago d. 7de Juli, valgte d. Ilte s. M. Guvernør Grover Cleve- land af New York til Kandidat for Præsi- dent og Thos. A. Hendricks af Indiana til
Vice-Præsident for de Forenede Stater. Der er al Udsigt for en haard og alvorlig Valg- kamp i November.
Iowa. Den nye Prohibitiouslov i Iowa traadte i Kraft d. 4de Juli. Nogle Salooner lukkedes om Aftenen d. 3die; enkelte vilde slet ikke lukke. Der træffes allerede For- beredelser for at indsmugle berusende Drikke. I nogle Byer have Saloonerne ud- hæugt Skilte med forskjellige Indskrifter, saasom : , , Farvet Regnvand " , , , Mumm ' ' , ,,Søskum", „Lemonade", „Mineralvand", ,,Kjærnemælk" , , .Ormedræber" , ,,St. Frohms Olie" og lignende Navne. Brygge- rierne og Saloonholderne have subskriberet et betydeligt Pengebeløb for at bekæmpe Prohibitionsloven .
Brittisk-ColiimMa. Ved en Explosion i Wellington Minen ved Nanaimo d. 1ste Juli mistede 24 Minearbejdere Livet, og Mange bleve haardt kvæstede.
Danmark. Resultatet af Folkethings- valgene i Danmark d. 25de Juni antyde en stadig Fremgang i frisindet Retning, idet Venstrepartiet har faaet flere Rigsdags- mænd valgte end nogensinde før. Ministe- riet Estrup reddede kun 19 Tilhængere og maa nu optage Kampen mod 82 Oppositions- mænd. Iblandt Andet ere to Socialdemokra- ter blevne valgte, hvilket maa betragtes som en stor Sejr for Arbejdsklassen.
Norge. N. C. Sehougaard, Præsident for Kristiania Konference, og Ældste P. O. Olsen bleve i Slutningen af Maj Maancd hver idømte 65 Kroners Mulkt, iberegnet Sagens Omkostninger, for „ulovlig Religionsøvelse". Broder Olsen havde nemlig døbt et Par Per- soner til Syndsforladelse, medens Præsident Sehougaard kun havde prædiket Evangeliet. Var det for 100 Aar siden kunde der vel være Tale om Forsvar for en saadan intollcrant og frihedskrænkeuclo Kjendelse fra de norske Myndigheders Side, men det er visselig nu en Skamplet paa det ellers frihcdselskende Norge, at det straffer Herrens Tjenere for at handle bogstaveligt efter Skriftens Ord.
Frankrig. Koleraen vedbliver at ud- brede sig i Frankrig. Dødeligheden har hid- indtil været størst i Toulon og Marseille.
-Ægypten. Port Said er for nylig bleven hjemsøgt af en Ildsvaade, hvorved omtrent 1500 Huse nedbrændte.
Forskjelligt. Antallet af Regjerings- embedsmænd af alle Slags i de Forenede Stater var ved sidste Folketælling 67,081. Deraf vare 55,772 fødte i Amerika, 5133 i Ir- land, 2667 i Tyskland, '1696 i England, 745 i Bi-ittisk-Amerika og Resten i andre Lande — deraf 274 i Dan mark, Sverige og Norge.
MOBGENSTJBflNBN.
Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nr. 16.
Den 1b de August 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 228.)
1869. Hungersnød i Sverige.
En Broder S. J. Larsson, der vir- kede som Missionær i Smaaland, Sve- rige, skriver i et Brev til Præsident Jesse N. Smith, dateret Daadesjø, Smaaland, d. 15de April 1869, Føl- gende :
,,Da jeg i 1863 var paa Mission i Dalarne, tænkte jeg, at der ingen Steder kunde være daarligere end der. Men Dalfolket havde Mælk til deres Barkbrod, og her faar Folket paa mange Steder kun Vand til deres Mosbrød. I Gaar Aftes blev der næg- tet mig Logis paa Grund af, at de ikke kunde sælge mig noget Mad. Jeg sagde, at jeg vilde være foruden Mad, naar jeg blot fik Logis for Nat- ten. ,,Ja, da kan det gaa an at for- blive her," var Svaret. I Dag gik jeg til et andet Sted og bad om at faa lidt Mad at kjøbe. Madmoderen svarede : , , Vi have ikke Andet at spise end fem smaa Brødkager, som vi have bagt af Hasselknopper og lidt Rug- mel." Jeg bad om at faa en Kage at kjøbe, men de sagde: ,,Vi have
kun dette Lidet, og vi kunne ikke rå
sælge Noget. ' ' Jeg gik da til et andet Sted, og her har jeg faaet to Slags Brød, det ene Slags er bagt af Byg- avner og lidt Rugmel, og det andet af Lyng og Rugmel. Folkene sagde, at de havde bagt Brød af Lav (en Slags Mos), men det havde de maatte holde op med, thi de bleve syge af at spise det. Hasselknopper er det Bedste, thi dem koge de Grød og Velling af, og det blive de ikke syge af at spise. Her knuses og males Ben for at lave Brød deraf, men kun Hungeren kan formaa Menneskene til at spise saadant Brød, som de have her paa mange Steder. Her dør mange Kreaturer ; her, hvor jeg sid- der og skriver % ere tre Kreaturer døde paa en Maaned. Her er stor Jammer iblandt Folket. Der er vel kommen Penge, som ere skjænkede til de Nødlidende, men paa mange Ste- der er det bleven mere til Forban- delse end Velsignelse, paa Grund af, at de, som ere blevne anbetroede til at modtage og uddele Gaverne til de Nødlidende, have ikke givet dem Noget, uden at de arbejdede først og siden fik Betaling. Hos de Fattio-e
242
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
er opstaaet Vrede over denne Frem- gangsmaade.
Megen Besværlighed og Trætte er opkommen angaaende Gaverne, Mange have sagt: ,,Ak, om vi kunde skrive og sætte det i Aviserne, saa at Publikum kunde se. hvor haardt der handles mod os fattige Stakler." Midt i Fattigdommen skal Folket be- tale Skat til Statskassen, og have de ikke Penge til at betale med den be- stemte Dag, saa skriver Politiembeds- manden deres Kreaturer, Møbler og hvad de have. En Ko, som er fyrre- tyve Rigsdaler værd, bliver skreven til otte Rigsdaler ; kan Stakkelen ikke betale til den bestemte Dag, saa sæl- ges Koen, om det saa er den eneste han har."
Det 29de Emigrantselskab.
Da Jærnbanen nu var færdig helt op til Utah og Rejsen over Sletterne med Trækdyr hørte til det Forbi- gangne, og da Præsidentskabet i Liverpool endvidere blev enig om, ikke at sende flere Emigranter over Havet med Sejlskibe, begyndte et nyt Afsnit af Emigrationens Hi- storie. Det drejede sig ikke længere om en besværlig Rejse af 5 a 6 Maa- neders Varighed for at komme fra Europa til de Helliges Forsamlings- sted mellem Bjærgene, men derimod fordredes der flere Midler end tid- ligere, da Rejsen ma'atte betales helt op af Emigranterne selv. Dette blev naturligvis til Hinder for Mange. Desuagtet gjordes der i den første Halvdel af Aaret Forberedelser for et større Selskabs Udvandring, og et Kompagni, bestaaende af 507 Sjæle, foruden fem hjemvendende Missio- nærer, nemlig O. C. Olsen, S. Gud- mundsen, J. Johansen, Geo. K. Riis og Hans Petersen, afrejste fra Kjø- benhavn d. 10de Juli. En heftig
Storm, som overfaldt Skibet i Nær- heden af Skagen, gjorde det nødven- digt at vende om og kaste Anker i Læ af Land, men den 12te fortsattes Sejladsen, og d. 14de om Eftermid- dagen ankom Selskabet til Hull i England. Kl. 10} samme Dags Aften fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor til Emigranterne an- kom d 15de om Morgenen Kl. 6« De gik strax ombord paa Dampskibet ,, Minnesota" og afsejlede fra Liver- pool samme Dag Kl. 11 f. O. C. Olsen var Selskabets Leder med S. Gudmundsen 0£ J. Johansen som Raadoåvere. C. Halvorsen fungerede som Kompagniets Vagtkaptejn og J. B. Hesse som hans Assistent. End- videre inddeltes Emigranterne i fire Distrikter, over hvilke G. K. Riis, H. Petersen, P. T. Nystrøm, der og- saa var Kompagniets Skriver, og L. Johansen præsiderede. Den halve Del af Skibet, fra Midten til For- stavnen, blev overladt til de Helliges Afbenyttelse, den anden Halvdel var optaget af omtrent 600 andre P^mi- granter, saa der var ialt henved 1200 Passagerer ombord, foruden en Be- sætning af 125 Mand. De ugifte Brødre bleve anviste Plads forude,. Familierne i Midten og de ugifte Søstre midtskibs. Der afholdtes Bøn i de forskjellige Distrikter Kl. 7 om Morgenen og Kl. 8 om Aftenen. Under Overrejsen bleve fire Par ægte- viede. Ubetydelig Sygdom herskede og Ingen døde. Efter 18 Døgns hel- dig Rejse ankom ,, Minnesota" til New York Onsdag d. 28de Juli. Den folgende Dag (d. 29de) fortsatte Emigranterne Rejsen med Jærnbanen fra New York, og d. fite August an- kom de lykkelig og vel til „Taylors Switch" ved Ogden. To Børn døde paa Jærnbanerejsen. Det var det første skandinaviske Selskab, som
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
243
rejste helt op med Jærnbane. Eej- sen fra Kjøbenhavn til Ogden varede kun 27 Dage. Fra Ogden befordre- des Emigranterne syd og nord med Kjørebefordringer, da Banen endnu ikke var færdig til Salt Lake City.
Ni Missionærers Ankomst.
I 1869 ankom ni Missionærer fra Zion til Skandinavien. Den første af disse var Carl Larsen, som ankom til Kjøbenhavn cl. 18de Maj ; derefter (d. 29de Juni) ankom John Holm- berg, John Ehrngren, P^ric Peterson og Eric Johan Pehrson ; d. 10de Juli ankom John H. Hougaard og Jacob H. Jensen, d. 2den Aug. L. P. Borg og d. 19de Decbr. Hans P. Olsen. (Om deres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg. , Side 57, 61 og 62).
1870. Præsident Carkingtons Besø<;.
Mandag d. 25de April ankom Præ- sident A. Carrington, ledsaget af Ældste L. W. Shurtliff til Kjøben- havn. I Forening med Præsident Jesse N. Smith besøgte de Malmø, Norrkøping, Stockholm, Gøteborg og Kristiania, paa hvilke Steder der af- holdtes gode og opbyggelige For- samlinger. Efter Tilbagekomsten til Kjøbenhavn afholdtes dersteds d. 15de Maj en stor Forsamling, hvor til de ledende Brødre i de elanske Konferencer samt Skaane vare ind- budte, og man havde en behagelig Tid Den 16de Maj begave Brø- drene Carrington og Shurtliff sig paa Tilbagerejsen til England.
Ti Missionærers Ankomst.
Den 5te Juni ankom Ældsterne Pe- ter Madsen, Mons Andersen, Søren Chr. Thure og M. C. Christensen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion. P. O. Thomassen ankom d.
12te Juni, fftn. W. Cluff d. 21de s. M., N. C. Edlefsen d. 2den Juli samt
j Peter Brown og Peter F. Madsen d.
; 5te Juli. Med Undtagelse af Erik
i Magnus Caste, som ankom d. 4de Decbr., vare disse alle de Missio- nærer, som i 1870 udsendtes fra Zion til de skandinaviske Lande. (Om disse Brødres Missionsvirksomhed se
i dette Blads 2den Aarg., Side 57, 62, 74 og 75.)
Konferenceu ophæves.
Omtrent d. 1ste Juli blev Øernes ■ Konference ophævet, idet den Del af | samme, som indbefattede Fyen og Langeland, tillagdes Aarhus Konfe- rence, og det Øvrige, nemlig Lol- land, Falster og Møen, blev tillagt Kjøbenhavns Konference. Omtrent samtidig bleve Gøteborgs og Norr- kopings Konferencer sammenlagte til En under Navn af Jønkøpings Kon- ference. Et Par Aar senere blev imidlertid Navnet forandret til den nuværende Gøteborgs Konference. Efter denne Forandring fandtes der kun syv Konferencer i hele Missio- nen, nemlig Stockholms, Jønkøpings og Skaane i Sverige, Kjøbenhavns, Aarhus og Aalborg i Danmark og Kristiania Konference i Norsre.
Det 30te Emigrantseeskab. Under Anførsel af Præsident Jesse N. Smith, der nu efter en trofast Missionsvirksomhed, atter vendte til- bage til sit Hjem i Zion, afrejste 348 emigrerende Hellige fra Kjøbenhavn d. 15de Juli, tilligemed følgende an- dre Zionsældster: C D. Fjeldsted, Jens Jensen, M. Mortensen, Samuel Petersen, Carl Larsen, E. J. Pehrson, John H. Hougaard og L. P. Borg. Ældste Lauritz Larsen afrejste no°-le Dage tidligere, da han havde Forret- ninger at varetage i England. Emi- granterne ankom til Hull om Aftenen
244
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
d. 18de Juli, og Kl. 1 samme Nat af- gik de med Toget til Liverpool, hvor de ankom Tirsdag d. 19de om Mor- Senen Kl. 8. Ida Kirstine Outzen, 7 Aar gammel, døde paa Jærnbanen og blev begravet i Liverpool. Ons- dag Morgen (d. 20de) indskibedes Selskabet tilligemed 7 engelske Hel- lige og to hjemvendende Missionærer paa Dampskibet „Minnesota", der afsejlede samme Dags Eftermiddag. Foruden de Hellige var der 350 irske og tyske Emigranter ombord, hvilke dog vare helt fraskilte de Andre. Efter heldig Rejse ankom „Minne- sota" d. 1ste August til New York, hvor fra Rejsen fortsattes med Jærn- banen den følgende Dag, og Onsdag d. 10de August naaede man lykkelig og vel Salt Lake City. Præsiden- terne Young, Wells og Smith samt andre fremragende Mænd mødte dem mellem Ogden og Salt Lake City, og ved Ankomsten til Staden bleve de modtagne af Biskop Hunter ogAndre.
W. W. Cliff bliver Præsident. Ældste W. W. Cluff, der tidligere (^861— 1863) havde arbejdet i Mis- sionen og nu atter var bleven udsendt til Skandinavien, denne Gang for at præsidere over Missionen, afløste Jesse N. Smith som Præsident ved dennes Hjemrejse d. 15de Juli. (Se hans Biografi i indeværende Numer). Søndagsskoler oprettf.s. Om Efteraaret grundedes i Kjø- benhavn den første Søndagsskole i den skandinaviske Mission ; den or- ganiseredes paa samme Maade som lignende Skoler i Zion med en Besty- rer og to Medhjælpere eller Raad- givere. Skolen inddeltes i Klasser, hver bestaaende af sex eller otte Ele- ver med sin egen Lærer eller Lærer- inde. Lignende Skoler, der siden den Tid have gjort meget godt i Mis-
sionen og fremdeles ere i fuld Virk- somhed, oprettedes strax derefter i alle Missionens større Grene.
Det 31te Emigrantselskab.
Et lille Selskab, bestaaende af 19 Sjæle, under en Ældste Walters Le- delse, afgik fra Kjøbenhavn d. 3die Septbr. og ankom til Liverpool om Aftenen d. 8de. Det engelske Sel- skab, som de skulde have rejst sam- men med, var allerede afsejlet, hvis- aarsag de maatte vente i nævnte Stad til d. Ilde, da de tilligemed nogle faa britiske Hellige afsejlede med Dampskibet „Nevada". En hjemvendende Missionær fra Eng- land ved Navn Richard Smith led- sagede Selskabet fra England.
Paa Grund af Midlernes Knaphed baade i Skandinavien og Utah var Emigrationen fra Europa i 1870 for- holdsvis lille. Et stort Antal af de, som emigrerede, bleve dog hjulj)ne hjem af Venner i Zion.
Fremgang i Sverige.
Evangeliet havde i 1870 meget bedre Udbredelse i Sverige end i de andre skandinaviske Lande, thi me- dens 438 Individer bleve tillagte Menigheden i førstnævnte Land, døb- tes kun 299 i Danmark og 110 i Norge. Der aabnedes ogsaa bestan- digt nye Arbejdsmarker i Sverige. Kun i Yestmanland var der en Del Forfølgelse, og Forstanderen i Vester- aas blev tvende Gange idømt Mulkt — første Gang 75 og anden Gang 100 Rdl. Rigsmynt. I Danmark var Folket næsten overalt meget sløvt og ligegyldigt for Evangeliets Prædi- ken, medens der i Norge ikke fand- tes et tilstrækkeligt Antal Ældster til at fremsk}'nde Værket saa hur- tigt, som kunde være ønskeligt.
(Fortsættes paa Side 257.)
MlSSIOÆRER UDSENDTE FRA ZlON TIL SkANDINAVIE
245
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsættelse fra 2den Aarg., Side 186.)
Tlltraadte
AV.
Navne.
Præste-
Bopæl i 7.ion.
Ankom
til
Hjemrejsen
Arbejdstid.
domme.
Kjobenh
iv n.
fra Kjobhn.
221
I. ars K. Larsen
Ældste
Hyrum
4 Maj
1880
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
222
C. P. Warnick Halvfjerds
Pleas't Grove
IC (i
CC
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
223
Ole C. Tellefsen iHejpræst
Hyrum
U (f
CC
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
224
H. J. Christiansen Ældste
Logan
II II
CC
28 Aug. 1882
2 A. 3 M.
22C
C. H. Lundberg Ældste
Logan
(( (I
CC
28 Aug. 1882
2 A. 3 M.
226
Hans Madsen Ældste
Ogden
il 11
IC
r4 0kt. 1881
1 A. 5 M.
227
John Christensen Ældste
Biigham Cit)
II II
"
April 1881
Omt. 11 M.
228
N. 0. Anderson Halvfjerds
Ephraim
II II
"
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
229
230
A.G.Johnson iHojpræst
Grantsville
CI IC
II
28 Aug. 1882
2 A. 3 M.
Simon ChristensenlHOjpræst
Richfield
IC II
IC
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
23'
Jens I. Jensen iHejpræst
Elsinore
CC IC
Cl
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
232
Peter A. Lefgren jÆldste
Huntsville
21 "
IC
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
233
Chr. Hogensen Halvfjerds
Montpelier
IC II
cc
16 Juni 1882
2 A. 1 M.
234
John Dahle Ældste
Logan
cc cc
cc
29 Aug. 1881
1 A. 3 M.
9f>
i2)William Budge
Hojpræst
Paiis
17 Juli
11
12 Aug. 1880
26 Dage
s
Moroni Snow
Ældste
St. George
cc cc
IC
12 Aug. 1880
26 Dage
*
L. R. Martineau Ældste
Logan
IC IC
CI
12 Aug. 188026 Dage
235
Chas. Samuelsen
Ældste
Santaquin
14 Sept.
CC
28 Aug. 1882!! A. 11 M.
236
Rasmus Berntzon
Halvfjerds
Logan
11 !>
"
28 Aug. 1882
1 A. 11 M.
237
Nils Henrikson
Hojpræst
Richfield
ci cc
IC
16 Juni 1882
i A. 9 M.
238
Martin Jakobsen
Halvfjerds
St. Charles
ci 1:
II
16 Juni 1882
1 A. 9 M.
239
Lars Nielsen
Ældste
Fount. Green
IC cc
CC
16 Juni 1882
1 A. 9 M.
240
P. E. B. Hammer
Halvfjerds
Salt Lake City
II CC
c:
|i80kt. 1881
1 A. 1 M.
(3)
Peter O. Hansen
Halvfjerds
Manti
6 0kt.
IC
[3 Okt. 1882
Omt. 2 A.
241
Sven Erikson
Halvfjerds
Grantsville
IC CC
IC
16 Juni 1882
1 A. 8 M.
242
J. P. Olsen JÆldste
Salt Lake City
cc cc
IC
16 Juni 1882
1 A. 8 M.
243
N. R. Lindahl Halvfjerds
Union Fort
6 Nov.
I;
6 April 1883
2 A. 5 M.
244
L. N. Larson Halvfjerds
Moroni
C, CC
CC
13 Okt. 1882) A. 11 M.
245
Jens Jenson Halvfjerds
Monroe
II IC
CI
13 Okt. 18821 A. 11 M.
24b
James H. Hansen Ældste
Ephraim
ci cc
11
16 Juni i882'i A. 7 M.
247
[arnes P. Larsen Ældste
Ephraim
IC CC
1;
16 Juni 18821 A. 7 M.
248
Hans E. Nielsen Hojpræst
Hyrum
CI II
cc
16 Juni 18821 A. 7 M.
249
And. Amundsen Ældste
South Jordan
CI CC
cc
20 Juni 1881 Omt. 7 M.
250
James J. Hansen
Halvfjerds
Hyrum
CC CI
CC
16 Juni I8821! A. 7 M.
251
John Hansen
Halvfjerds
South Jordan
CI CI
cc
[3 Maj i88i!Omt. 6 M.
252
Jens C. Olsen
Halvfjerds
Salina
13 "
11
14 Okt. 1881 Omt. 11M.
253
James S. Jensen
Hejpræst
Redmund
f 24 Dec
CC
16 Juni 1882 Omt. \ A.
254
Hans JCrgensen
Ældste
Pleas't Grove
16 Maj
1881
19 Okt. i883'2 A. 5 M.
255
Jens Jacobsen
Ældste
Fount. Green
(C CC
CI
[i Maj i8830mt. 2 A.
256
J. M. Christensen
HCj præst
Moroni
IC CC
II
[5 Juni i883'2 A. 1 M.
2S7
Jens Hansen '
Halvfjerds
Mill Creek
CC Cl
■ c
16 Juni 1882 I A. 1 M.
258
Jorgen JCrgensen
Hojpræst
Ovid
IC CC
CI
29 Aug. 1 881 Omt. 3M.
259
R. Christoffersen
Httj præst
Lynne
II CI
IC
il Maj 1883 Omt. 2 A.
260
L. P. Christensen
Hejpræst
Richfield
II CI
IC
15 Juni i883l2 A. 1 M.
261
Joseph R. Linvall Halvfjerds
Paris
CC Ci
cc
6 April 1883 1 A. 11 M.
262
Jens P. Jensen Halvfjerds
Hyrum
IC II
ic
6 April 1883:1 A. 11 M.
263
0. C. Larsen Ældste
Ephraim
IC li
IC
6 April 18831 A. il M. 16 Juni 18821 A. 1 M.
264
Rasmus Olsen IHejpræst
Draperville
CI CI
ic
26 c
Tellef Israelsen IHojpræst
Hyrum
§Maj
CC
15 Juni i883'2 A. 1 M.
(2)
C. D. Fjeldsted Halvfjerds
Logan
1 Sept.
IC
4 April 18842 A. 7 M.
266
Peter Sundvvall Ældste
Fairview
CC IC
CC
4 April 1884I2 A. 7 M.
267
Salomon Peterson Ældste
Santaquin
CC IC
II
15 Juni 18831 A. 9M. 15 Juni 1883!! A. 9 M.
278
S. Chr. Petersen Ældste
Elsinore
cc c-
CC
269
Niels Hejlesen Ældste
Glenwood
CI CC
IC
15 Juni 18831 A. 9M.
270
Anders Larsson Hejpræst
Washington
CC CC
II
16 Juni i882jOmt. 9 M.
271
Niels H. B6rresen;Halvfjerds
Spring City
c; ci
IC
11 Maj 1883 1 A. 8 M.
272
Chr. Christensen
Halvfjerds
BigCottonw'd
C IC
IC
16 Juni 1882
Omt. 9 M.
*Bes6gende. ("Til Aarhus. JFra Hamborg.
gTil Norge.
240
Missionærer udsendte fra Zion til Skandinavien.
221. Han virkede iKristiania Kon- ference, hovedsagelig i Drammen.
222. Han virkede i Skaane Konfe- rence, fornemmelig i Helsingborgs og Kristianstads Grene.
223. Han virkede i Norge som Forstander for Arendals Gren, led en Del Forfølgelse og sad fire Dage fængslet paa Vand og Brød for at have afholdt Forsamling.
224. Han virkede i og præsiderede senere over Kjøbenhavns Konference.
225. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference.
226. Han virkede i Aarhus Kon- ference, hovedsagelig i Randers Gren.
227. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
228. Han virkede i Skaane Kon- ference.
229. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference, en Del af Tiden som Præsi- dent over samme.
230. Han præsiderede over Aal- borg Konference.
231. Han virkede først i Aalborg og derefter i Aarhus Konference; siden præsiderede han over sidst- nævnte Konference.
232. Han arbejdede i Stockholms Konference.
233. Han præsiderede det meste af Tiden over Kristiania Konference.
234. Han virkede i Norge, hoved- sagelig i Stavangers,, Drammens og Frederiksstads Grene.
*(2). William Budge (Se foran Nr. 177), Moroni Snow, en Søn af Erastus Snow, og Lyman R. Mar- tineau, som arbejdede paa Kontoret i Liverpool, kom fra England paa et Besøg til Skandinavien. De over- værede Forsamlinger i Kristiania, Stockholm, Gøteborg, Malmø, Kjø- benhavn og andre Steder.
235. Han arbejdede i Gøteborgs Konference.
236. Han arbejdede først i Gøte- borgs og præsiderede senere over Stockholms Konference.
237. Han virkede i Skaane Konfe- rence.
238. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i og senere som Præsident for Skaane Konference.
239. Han virkede som Forstander for Vejle Gren af Aarhus Konference.
240. Han arbejdede først i Kjø- benhavns Konference og senere i den tyske Del af Missionen, fornemmelig i Hamborg.
(3). Peter O. Hansen (Se Nr. 1 og foran Nr. 115) arbejdede tildels paa Kontoret i Kjøbenhavn og tildels som omrejsende Ældste i Kjøben- havns Konference.
241. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference.
242. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
248. Han arbejdede først som Mis- sionær i Ørebro, senere som For- stander for Eskildstuna Gren, og til- sidst præsiderede han i otte Maane- der over Stockholms Konference.
244. Han arbejdede i Skaane Kon- ference.
245. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference.
246. Han virkede i Kjøbenhavns Konference, fornemmelig paa Syd- og Vest-Sjælland og Bornholm.
247. Han virkede i Aalborg Kon- ference, fornemmelig i Vendsyssel.
248. Han virkede i Aalborg Kon- ference, hovedsagelig paa Thyland.
249. Han virkede i Norge.
250. Han virkede en Tid som For- stander for Aarhus Gren af Aarhus Konference, og senere præsiderede han over Nordøst-Sjællands Gren af Kjøbenhavns Konference.
251. Han virkede i Aarhus Kon- ference.
William W. Cliffs' Autobiografi.
247
"252. Han virkede forst som For- stander for Stavanger Gren i Norge og senere præsiderede han over Lol- land-Falster Gren af Kjøbenhavns Konference.
253. Han arbejdede i Aarhus Kon- ference, og virkede en Del af Tiden som Forstander for Randers Gren.
254. Han arbejdede tildels som Missionær paa Fyen og tildels som Oversætter paa Missionskontoret i Kjøbenhavn ; rejste hjem som Leder for det 65de Emigrantselskab.
255. Han arbejdede i Aarhus Kon- ference.
256. Han virkede først som Mis- sionær i Aarhus Konference og fun- gerede senere som sammes Præsident.
257. Han virkede i Kjøbenhavns Konference, fornemmelig paa Syd- og Vest-Sjælland. (Han havde vir- ket som Missionær et Aar i de For- enede Stater førend han kom til Danmark).
258. Han virkede i Kjøbenhavns Konference og rejste hjem paa Grund af Sygdom.
259. Han arbejdede i Kjøbenhavns Konference, hovedsagelig paa Nord- vest-Sjælland.
260. Han arbejdede i Aalborg Kon- ference, Størstedelen af Tiden som sammes Præsident.
261. Han arbejdede i Stockholms Konference, hovedsagelig i Fin- land.
262. Han arbejdede i Aalborg Kon- ference.
263. Han virkede i Norge.
264. Han virkede i Kjøbenhavns Konference.
265. Han arbejdede i Nordland, Norge.
(2). Christian Daniel Fjeldsted (Se Nr. 63) præsidedede over Mis- sionen.
266. Han virkede som Forretnings- fører paa Kontoret i Kjøbenhavn.
267. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference, en Del af Tiden som For- stander for Norrkøpings Gren.
268. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
269. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
270. Han arbejdede i Skaane Kon- ference.
271. Han virkede i Norge.
272. Han virkede i Kjøbenhavns Konference.
• «»•»»-
WILLIAM W. CLUFFS AUTOBIOGRAFI.
Jeg blev født i Willoughby, tre Mile fra Kirtland, Ohio, d. 8de Marts 1832, som det femte af min Faders tretten Børn. Jeg havde nemlig en Søster og ti Brødre, samt en Halv- broder efter min Faders andet Ægte- skab. Mine Forældre vare fra Sta- ten New Hampshire og nedstammede fra Pilgrimfædrene, der først an- lagde Boston. Vore Forfædre kom tildels fra Tyskland og tildels fra England.
Mine Forældre forenede sig med Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige omtrent paa den Tid jeg blev fodt, og da jeg var henved tre Aar gammel nyttede de til Kirtland, hvor de Hellige den Gang var i Færd med at bygge det første Tempel i denne Uddeling. Hint Tempel samt Pro- feten Joseph Smith staar endnu saa klart i min Erindring, som om det kun var et Aar siden jeg saa' det.
Da de Hellige i 1838 forlode Kirt-
248
WlLUAM W. ClAJFFS AlTOBTOORAFI.
land for at udvandre til Missouri be- gav mine Forældre sig ogsaa paa Rej- sen did, men da vi naaede Spring- field, Illinois, blev hele Familien syg, med Undtagelse af Fader og Moder samt min ældre Broder David, hvor- for vi maatte forblive i Springfield indtil det følgende Foraar, da vi hørte om de Helliges Uddrivelse af Missouri samt deres Nedsættelse i Illinois. Vi nyttede derfor til Com- merce (senere Nauvoo) i Aaret 1839.
Jeg var tohr Aar gammel da Pro- feten Joseph og hans Broder Hyrum bleve myrdede i Carthage Fængsel. Uagtet jeg var saa ung, gjorde denne sørgelige Begivenhed et dybt og va- rigt Indtryk paa mit Sind. Jeg saa' ogsaa deres Lig samme Dag som de bleve bragte til Nauvoo og medens de laa til Skue i Mansion Huset, og jeg følte mig gjennemtrængt af den overordentlige Sorg og Bedrøvelse, som bemægtigede sig hele Folket ved hin Lejlighed.
Tidlig om Foraaret 1846 forlod mine Forældre deres behagelige Hjem i Nauvoo og begav sig paa deres lange og besværlige Rejse mod Vest. De gjorde flere Gange Ophold under- vejs og byggede sig midlertidige Hytter, men flyttede stadig længere vestpaa indtil de endelig naaede Salt- sødalen d. 5te Oktbr. 1850. Vi ned- satte os i Provo strax efter denne Bys Anlæggelse.
Da Ute-Indianerne paaførte ~Ny- byggerne i vore sydlige Settlementer Krig, rejste jeg til Sanpete Dalen som Frivillig under Oberst Conover og deltog i en Træfning med India- nerne tæt ved Udspringet af den Bjærgstrøm, som løber gjennem Man ti.
I April-Konferencen 1854 blev jeg kaldet til at gaa paa en Mission til Sandwich-Øerne i Forening med 17
andre Ældster, iblandt hvilke vare Joseph F. Smith, John T. Caine, Wm. E. Pack og P^dward Partridge. Jeg forlod mit Hjem i Provo d. 10de Maj og rejste i Selskab med Præsi- dent Brigham Young og omtrent 50 Andre til Cedar City, Iron County, som paa den Tid var det sydligste Settlement i Utah. Det var paa denne Tur at Præsident Young sluttede Forbund med den navnkundige Indi- anerhøvding Walker, hvilket endte Krigen med Ute-Indianerne. Freden blev sluttet i Indianernes Lejr ved Chicken Creek, Juab County.
Vort Missionærselskab rejste gjen- nem Ørken ad den sydlige Vej til San Bernardino i Syd-Kalifornien, og videre der fra tilsøs til San Francisco, hvor vi traf Ældste Geo. Q. Cannon samt tre andre Brødre, der netop vendte tilbage fra deres Mission til Sandwich-Øerne. Vi naaede Hono- lulu i Slutningen af August Maaned. Ældste Philip B. Lewis, som præsi- derede over Missionen, fordelte os paa de forskjellige Øer. Det blev saaledes min Lod at forblive paa Øen Oahu, og jeg gik til Landsbyen Wai- kana og tog Ophold hos en indfødt Ældste ved Navn Kanaka, medens- jeg lærte Sproget. Jeg studerede og læste meget for at blive bekjendt med denne besynderlige Folkeraces Sprog, Sæder og Skikke, thi jeg er- kj endte, at jeg var bleven udsendt for at prædike Livets og Frelsens Evangelium til dem. Formedelst Her- rens Velsignelser var jeg efter tre Maaneders Forløb i Stand til at kunne begynde at tale offentlig i deres For- samlinger.
I de omtrent fire Aar, som jeg til- bragte i Missionen, arbejdede jeg paa Øerne Oahu, Maui og Hawaii, hoved- sagelig under John T. Caines og Joseph F. Smiths Præsidium, og vi
William W. Cluffs Autobiografi.
249
havde den Glæde at indlemme mange Hundreder i Kirken ved Daab.
Medens jeg arbejdede paa Øen Oahu døde Kamebameha den Tredie, Kongen af Sandwich-Øerne, og jeg var nærværende ved bans Begravelse. Ligeledes bevidnede jeg Ceremoni- erne ved hans Eftertræder Leholeho Kamehameha den Fjerdes Kroning. I 1858 blev jeg løst fra min Mission med Tilladelse til at rejse tilbage til mit Hjem i Zion, hvor til jeg ankom d. Ilte Juni 1858.
Om Efteraaret 1800 blev jeg kal- det til i Forening med Ældsterne Jesse N. Smith og J. P. R. Jo- hansen at gaa paa Mission til Dan- mark, og d. 27de September for- lode vi Salt Lake City tilligemed omtrent 50 andre Missionærer ***. I Leeds , Eng- land , tilbragte jeg nogle Dage paa en meget behagelig Maade seph F. og S. H. bejdede dersteds som Missionærer. Fra London rejste vi via Rotterdam, Hamborg, Flensborg, Odense og Kors- øer til Kjøbenhavn, hvor vi ankom d. Ilte Jan. 1861, efter en lang, kold og besværlig Rejse fra England. Præsident John Van Cott modtog os venligt og kjærlighedsfuldt paa sit behagelige Kontor i Lorentzensgade Nr. 14.
Dagen efter vor Ankomst, som var en Søndag, gik vi til Forsamling, og for første Gang i vort Liv hørte Jesse N. Smith og jeg en E vangeli-Prædi- ken i det danske Sprog. Vort Haab
WILLIAM W
hos Brødrene Jo- B. Smith, der ar-
om nogensinde at kunne blive i Stand til at prædike Evangeliet i dette Sprog var visselig svagt den Gang. Den store Sal, hvori Mødet afhold- tes, var fuld af opmærksomme og intelligente Tilhørere. Efter For- samlingen kom de Hellige frem, den Ene efter den Anden, og hilsede os „Velkommen til Danmark" med det betydningsfulde og varme skandina- viske Haandtryk, som ikke lader sig misforstaa, og vi følte os da forvis- sede om, at vi vare iblandt Venner. Jeg blev beskikket til at arbej- de i Kjøbenhavns Konference paa Øen Sjælland, og Mandag d. 14de Jan. rejste jeg med Toget til Sla- gelse, hvor jeg ved Stationen blev modtaget af en Ældste Mad- sen. Jeg fandt et Hjem i Slagel- se hos Broder og Søster Berthel- sen, som vare meget gode mod mig og gjorde alt muligt for min Bekvemmelighed og Hygge. Med den største Flid og Alvor lagde jeg mig efter Sproget, hvormed de Hel- lige ogsaa vare mig behjælpelige i enhver Henseende, og formedelst Herrens Velsignelser blev jeg i Stand til at gjøre det første Forsøg paa at bære mit Vidnesbyrd paa Dansk i en Bønforsamling , omtrent sex Uger efter min Ankomst til Landet. Fra den Tid af benyttede jeg enhver Lej- lighed jeg havde til at tale i Møderne. Der indtraf imidlertid hyppigt mange morsomme Tildragelser som Følge af min Ufuldkommenhed i Sproget, og jeg erindrer i Særdeles-
■p'tfQP. CLUFF.
250
William W. Clufes Autobiografi.
hed et Tilfælde, som fandt Sted i en Forsamling, der afholdtes i Skjelsk- ør, ved hvilken Lejlighed Stedets Provst, Byens Borgmester og et An- tal andre Embedsmænd vare nær- værende. Efter at Broder Madsen havde sluttet sin Tale bad Provsten om Tilladelse til at sige Noget, hvil- ket med Beredvillighed tilstedtes ham, men i Stedet for at prøve paa at modbevise de Lærdomme, som Ældste Madsen havde omtalt, be- gyndte han omtrent som følger : „Hvad denne unge Mand har sagt, er altsammen gode bibelske Lær- domme, men dette er ikke den virke- lige Mormonisme : det er derimod den underfundige Fremgangsmaade, som disse Mormonpræster bruge for at bedrage deres Tilhørere. Mormonis- men her i Danmark og Mormonismen i Utah ere nemlig to meget forskjel- lige Ting." Efter derpaa at have gjort et meget usselt Forsøg paa at skildre den gamle forslidte Spauld- ings Historie vedblev han, henven- dende sig til Folket: „Naar I en Gang komme til Utah, kunne I aldrig komme der fra igjen ; I kunne ikke saa meget som skrive tilbage ti' Eders Venner, uden Eders Breve først skulle undersøges af Brigham Young. Man gjør Eder ogsaa lige- frem til Slaver. I Utah findes saa- ledes kun meget faa Trækdyr, hvor- for man pløjer ved Menneskekraft. Baade Mænd og Kvinder iføres Sele- tøj og maa trække Ploven i Stedet for Dyr." Mange andre lignende usle og urimelige Forklaringer op- vartede han Tilhørerne med, indtil min Taalmodighed tilsidst blev ud- tømt, og jeg afbrød ham med at spørge: „Hvorledes véd Du det?" Deiover blev Provsten overmaade forbitret og sagde i en opbragt Tone: „Hvorledes tør De være saa neder-
drægtig at sige Du til mig?" Bro- der Madsen prøvede paa at gjore en Undskyldning for mig, idet han for- klarede, at jeg var en Amerikaner og havde blot været i Danmark en kort Tid, og desforuden gjorde man i Amerika ingen Forskjel mellem Klasser. Provsten benægtede imid- lertid Sandheden heraf og sagde, at min Tiltale var ment som en Fornær- melse. Borgmesteren begj^ndte da at tale med og sagde, at det var sandt. at der i Amerika ingen saadan Klasse- forskjel existerede, og han troede ikke, at nogen Fornærmelse var til- tænkt af den amerikanske Herre. Der- paa fulgte en længere Debat mellem Provsten og Borgmesteren, hvorefter jeg, saa godt jeg kunde, forklarede det Urimelige i Provstens naragtige Angivelser, i Særdeleshed med Hen- syn til Pløjningen. Jeg sagde, at der behøvedes i det mindste tolv Mænd til at kunne trække saa meget som en Hest, og da der i Alminde- lighed behøvedes to Heste til at pløje, skulde der følgelig fire og tyve Mænd I til at trække en Plov. I Utah, hvor I den almindelige Dagløn for en Ar- bejdsmand var to Dollars, vilde det altsaa koste 48 Dollars for en Dags Pløjning, ikke at tale om Mændenes Kost og andre Udgifter, medens paa samme Tid almindelige Arbejdsheste kunde kjøbes for 50 a 60 Dollars Stykket. En Landbruger maatte der- for, hvis Provstens Beretning var sand, betale ligesaa meget for tre Dages Pløjning med Mænd, som han kunde kjøbe et godt Spænd Heste for ! Uagtet jeg maa have udtalt mig med stor Ufuldkommenhed i Sproget, syntes Folket tilfulde at forstaa mig og gottede sig fortræffe- ligt over min Forklaring, thi mange af dem raabte uvilkaarligt af fuld Hals: „Bravo" og klappede i Hæn-
William W. Cliffs Autobiografi.
251
derne, hvilket forbitrede Provsten i den Grad, at ban tog sin Hat og foer ud af Værelset som en Besat.
Efter at Orden var bleven tilveje- bragt fortsatte vi vor Forsamling. Tilhørerne, der hovedsagelig bestode af Fremmede, indbefattende Borg- mesteren og de andre Embedsmænd, forble ve indtil vi vare færdige.
Det følgende Foraar blev Jesse N. Smith beskikket til John Van Cotts Eftertræder som Præsident over Mis- sionen og jeg blev beskikket til om- rejsende Ældste i alle Konferencerne, i hvilken Stilling jeg virkede indtil jeg blev løst med Tilladelse til at rejse hjem om Foraaret 1863. Da jeg var bleven tilstrækkelig mægtig i Sproget til at kunne fremsætte mine Idér for Folket havde jeg stor Glæde under mit Missionsarbejde ; ja jeg kan sige, at jeg aldrig i mit Liv har været mere glad og fornøjet end da jeg rejste omkring som et Jesu Kristi Sendebud iblandt det skandinaviske Folk. De Hellige vare saa gode, kjærlige og gjæstfrie mod mig, at Erindringen om dem og deres Gjer- ninger er Noget af det Kjæreste, som jeg indtil Nærværende kan lade mine Tanker dvæle ved.
Om Sommeren 1861 besøgte Apost- lene Amasa M. Lyman og C. C. Rich Skandinavien og gjorde en Rundrejse i Missionen. De vare meget vel til- fredse med den blomstende Tilstand, hvori de fandt de forskjellige Konfe- rencer. Det følgende Efteraar kom Apostel Geo. Q. Cannon, ledsaget af sin Hustru samt Ældsteime Joseph F. Smith og S. H. B. Smith, over fra England for at besøge de Hellige i Skandinavien. Overalt hvor de kom frem bleve de modtagne af de Hel- lige med stor Glæde, og de Besøgende gave mange gode Raad til det arbej- dende Præstedømme.
Da jeg rejste hjem i 1863 var jeg Leder for Aarets skandinaviske Emi- granter, cler afsejlede fra Liverpool med Sejlskibet „John J. Boyd" d. 30te April. Ved Ankomsten til Flo- rence fandt vi Feramorz Little og Louis S. Hill som Kirkens Emigra- tionsagenter travlt beskjæftigede med at udruste Kompagnierne for Rejsen over Sletterne. Jeg blev kaldet til at hjælpe dem og forblev derfor paa Udrustningsstedet indtil det sidste Tog var taget afsted. Brødrene Little og Hill samt jeg og tre Andre forlode tilsidst Florence med to lette Vogne, hver forspændte med fire Muler, samt en lille Fjæddervogn, trukket af to Heste. Vi kjørte forbi flere af Emigranterne og ankom til Salt Lake City i Slutningen af Au- gust Maaned, efter at have tilbage- lagt Vejen mellem Florence og Salt Lake City i 24 Dage uden at skifte Trækdyr ; det var den næst hurtigste Tur, som indtil den Tid havde været gjort over Sletterne.
Strax efter Oktober-Konferencen rejste jeg til Pine-Dalen, Washing- ton County, og ægtede Ann Whipple, Eli Whipples Datter, en ung Dame, med hvem jeg var forlovet førend jeg rejste paa min Mission.
I Løbet af den følgende Vinter blev Ældste Knud Peterson og jeg be- skikket til at arbejde som Hjemme- missionærer iblandt de skandinaviske Hellige i Utah, Juab og Sanpete Countier. Vi besøgte alle de større Byer i nævnte Countier, afholdt en Mængde Forsamlinger, traf mange af vore gamle Venner og havde i det Hele taget en meget behagelig Tid iblandt de skandinaviske Hellige, som vi i Almindelighed fandt i Be- siddelsen af Evangeliets Aand og i Færd med at bygge sig hyggelige og gode Hjem i deres Adoptivland. Alle
252
WlU.IAM W. CLUFFS AUTOBIOGRAFI.
indrømmede, at de vare at regne iblandt Landets bedste Borgere.
btrax efter min Tilbagekomst fra denne Tnr blev jeg atter kaldet til at gaa til Sandwich-Øerne, og d. 10de Marts 1864 forlod jeg Salt Lake City i Forening med Apostlene Ezra T. Benson og Lorenzo Snow samt Æld- sterne Joseph F. Smith og Alma L. Smith. Vi rejste med Posten til San Francisco og videre med Dampskib til vort Bestemmelsessted. Plensig- ten med vor Mission var at ordne en Del Vanskeligheder og Forretnings- anliggender, som en vis Walter M. Gibson havde indviklet de indfødte Hellige i. Efter at det var lykkedes os at ordne Alting tilfredsstillende, og vi havde gjort en Tur til alle Øerne samt omorganiseret Grenene og Konferencerne, blev Broder J. F. Smith og jeg løste for at rejse hjem, eftersom vi saa nylig havde været paa Mission i Europa. Apostlene Benson os; Snow forbleve kun en Maanedstid paa Øerne hos os. Vi naaede Hjemmet i December, efter omtrent ni Maaneders Fraværelse, under hvilken min ældste Søn Wil- liam Wallace blev født.
Den følgende Februar (1865) blev jeg af Præsident Brigham Young be- skikket til præsiderende Biskop i Morgan, Summit og Wasatch Coun- tier, og i Maj 18G5 flyttede jeg min Familie til Coalville, Summit County. hvor jeg fremdeles bor.
I Maj 1871 blev jeg atter kaldet til at gaa paa Mission til Danmark, og til at gjøre mig rejsefærdig blev der kun givet mig sex Dage. Jeg ankom til Kjøbenhavn d. 21de Juni og fandt Præsident Jesse N. Smith paa Kontoret i vort gamle og vel- bekj endte Hovedkvarter Lorentzens- gade Nr. IL Missionen var i en fortrinlig og blomstrende Tilstand.
Præsident Smith begav sig paa Hjem- rejsen strax efter min Ankomst, og jeg blev hans Eftertræder i Præsi- diet over den skandinaviske Mission. Ældste P. O. Thomassen var min Medhjælper som Oversætter for „Stjernen". Al den Tid, jeg mulig- vis kunde faa tilovers fra mit Ar- bejde paa Kontoret, anvendte jeg til at besøge Konferencerne i Danmark, Sverige og Norge, og jeg fandt alle- vegne nidkjære og duelige Ældster. som vare fulde af Tro og gode Gjer- ninger. Som en naturlig Følge deraf glædede de Hellige sig i Evangeliet, og Værket havde god Fremgang i alle Missionens forskjellige Dele.
Om Foraaret 1871 havde vi Besøg af H. S. Eldredge, Præsident for den europæiske Mission. Han var led- saget af sin Hustru samt Ældste Lorin Farr. Under deres Ophold be- søgte vi mange af Konferencerne og havde en meget behagelig Tid.
Efter omtrent et Aars Virksomhed blev jeg afløst af Ældste Knud Pe- terson, og jeg rejste hjem med Aarets Emigrant selskab.
Da Organisationen af Zions Staver fandt Sted en kort Tid før Præsident Youngs Død, blev jeg beskikket til at præsidere over Summit Stav. Mens jeg har boet i Coalville har jeg repræsenteret Summit County i Utahs lovgivende Forsamling i otte Sessio- ner ; de tre Gange var jeg Medlem af det lovgivende Raad (Council), og sidste Gang valgtes jeg til Præsident for samme.
I begge Territoriets konstitutio- nelle Konventioner, afholdte i Utah i den Hensigt at antage en Konstitu- tion eller Grundlov, som Forbere- delse for Utahs Optagelse i Unionen som Stat, havde jeg den Ære at være en af de Delegerede. Jeg har altid taget en virksom og vigtig Del i
En Zionsiiejse.
253
alle C'ountiets vigtigere Industrifore- tagender. Iblandt Andet var jeg Præsident for Coalville og Echo Jærn- baneselskab samt Vice-Præsident og Superintendent for Summit County Jærnbanekompagni.
Ved Paabegyndelsen og Udviklin- gen af Countiets Kulminer samt i vore ko-operative Handelsforenin-
gers Virksomhed har jeg altid taget stor Interesse. At fremme og udvikle Countiets Hjælpekilder og opmuntre Folket til at forskaffe sig behagelige, hyggelige og lykkelige Hjem har været min særlige Opgave, og jeg- har havt den Glæde at se betydelig Held følge de fleste af mine Bestræ-
belser.
Wm. W. Cluff.
EN ZIONSREJSE.
Naturen smilede venligt paa en lille dansk K jøbstad * en smuk og be- hagelig Maj-Morgen i Aaret 1866. Solen spejlede sig venligt i Katte- gattets blaa Vover ; den grønne Skov, der netop havde iført sig sin smukke Foraarsdragt, dannede et dejligt Billede med den lyngbegroede Bakke i Baggrunden, og fra de løv- rige Bøgetoppe kvidrede Tusinder af Fugle, der med deres forskjellige og ejendommelige Melodier hilsede den varme Aarstids Tilbagekomst. I Kjøbstaden var der betydeligt Liv og Røre. De faa derværende Butik- ker vare fulde af Folk, og de handels- lystne Kjøbmænd snakkede op og ned med de formuende Bønder, der netop vare komne til Staden for at faldbyde deres Varer.
„Der rejser Mormonen," lød det pludselig, som en Afvexling fra den almindelige Samtale, fra en i en Bu- tiksdør staaende Gadedreng, der, at dømme efter hans slebne Udtale, havde hjemme i Kjøbstaden, og strax vender en halv Snes Bønder sig om og ser en almindelig Bondevogn, be- læsset med fire eller fem Mennesker og et Par simple Rejsekufferter ; den
* Sæby i Vendsyssel.
kjørte i modsat Kctning til alle de andre Vogne. „Mormonen," spør- ges der, „hvem er han?" ,,Jo," siger Drengen nok saa beskeden, „det er en Mormon, som har boet her i Byen et Par Aarstid, der nu tilligemed sin Familie rejser til Ame- rika, hvor Mormonernes Himmerige jo er. " „Javel! saa lyk paa Rej- sen," skriger en af Bønderne efter de Forbikjørende. „Hils Brigham Young," istemmer en Anden. „I drukner allesammen paa Havet," „I gaar lige til Helvede," og andet Lig- nende lød det fra forskjellige Munde, medens en mere besindig og god- hjærtet Landsmand udbryder, idet han sukkende tilkaster Bondevognen et medlidende Blik: „O, de Stakler! det er Synd, de skal der over og trække Ploven. ' ' , ,Til Helvede med de Gamle, de burde have bedre For- stand," bemærker Kjobmanden, „men de stakkels Børn er at be- i klage." „Ja, det har Du Ret i," istemmer Husets Frue, der netop var traadt ind i Butikken, „de stakkels Børn, de skal derover at være Trælle for Brigham Young."
Imidlertid var Vognen naaet Ud- kanten af Byen og rullede ganske sagte op ad den lille Bakke, der ad- skiller Byen fra Landet. De Rej-
254
Ex ZlOKSREJSE.
sende ænclsede ikke de forskende Blikke, som tilkastedes dem og sva- rede ikke paa de Eaab, hvormed de hil sedes af den udenfor Butikken samlede Folkemængde, thi det var ikke forste Gang. at de havde været haanede og bespottede for deres Reli- gions Skyld.
Den lille Familie, som netop var i Færd med at forlade Fædrelandet og begive sig paa Rejsen til Zion, be- stod af en middelaldrende Mand og hans Hustru, samt to Børn, af hvilke den ene var en 15 Aar gammel Dreng med lyst Haar, der, medens Vognen kjørte ud af Byen, vendte og drejede sig til alle Sider og syntes at nyde Livet fortræffeligt, og den anden hans fire Aar gamle Broder, der sad og lænede sig op til sin Moder. Befordringen tilhørte en med Vadmelsklæder og tyk Vinterlme pyntet Bondemand, der havde Plads paa Vognens første Sæde, og syntes at tage større Hensyn til sine Heste end til Tiden, thi Kjørselen gik me- get langsomt for sig.
I tolv lange Aar havde den ud- vandrende Familie havt Øjet rettet mod Vesten, thi saa længe havde de tilhørt de Helliges Samfund, og disse Aar havde ikke udmærket sig ude- lukkende med Solskinsdage, thi Fa- milien var fattig ; men dette var ikke det Værste ; andre Gjenvorcligheder og Prøver havde ofte gjort dem Livet trist og ubehageligt, og deres Glæde var ikke liden over at kunne komme bort fra et Sted, hvor de havde set saa mange kummerfulde Dage. Den yndige Natur, som frydede sig i Maj- solens varme Straaler, gjorde derfor heller intet Indtryk paa dem, thi Byen, som de netop havde forladt, gjemmede Intet, som de kunde læn- ges efter. I de to Aar. de havde boet der, havde de saa at sige været
ganske alene, thi ingen Andre der- steds delte deres Troesanskuelser. Deres Slægtninge og tidligere Nabor. som boede ude paa Landet, havde alle været kolde og frastødende lige siden de sluttede sig til „Mormonis- men", og kun faa Taarer vare blevne fældede paa nogen af Siderne da der toges Afsked.
Hele Dagen lang gled Bondevog- nen sagte hen ad den haarcle Lande- vej. Kun Kusken tog sig en Snaps eller to ved de mellemliggende Kroer, medens Emigrantfamilien nøjedes med de tarvelige Fødemidler, de med- bragte i deres simple Madkasse. Sex danske Mile vare tilbagelagte da Af- tenen kom, og man rullede i Tus- mørket gjennem Flækken Nørre- sundby samt paa Pontonbroen over Limfjorden til Aalborg, hvor Rejsen endtes foran et gammelt Hus i Bi- spensgade. Bondemanden var den følgende Dag glad ved at kunne be- give sig tilbage til sit Hjem i gamle Vendsyssel.
Aalborg er en gammeldags By med snævre og krogede Gader og havde i 1866 omtrent 12,000 Indbyggere. Nu er Indvaanerantallet betydelig større. I de Sidste-Dages Helliges Historie har denne By fra først af været af stor Betydning ; det var saaledes her, at Ældste Geo.P.Dykes i 1850 grundlagde den anden Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige i Skandinavien, et Par Maa- neder efter at den første var bleven oprettet i Kjøbenhavn, og det var ogsaa her, at de i dette Blad omtalte grusomme Forfølgelser imod de Hel- lige fandt Sted. Men efter faa Aars Forlob forandrede Folkestemningen sig til det Bedre. Ældsterne gik og- saa frem med mere Forsigtighed og Visdora, og Forfølgelsen ophørte næ- sten aldeles. Den lille Menighed
Ex ZlOXSKKJSE.
255
voxede indtil den talte flere hun- drede Medlemmer, og hele Tiden siden har den hævdet sit Ry som en af de storste Grene af Kirken i Jyl- land. Paa Grund af Bj^ens centrale Beliggenhed og dens regelmæssige Dampskibsforbindelse med Kjøben- havn har Aalborg fra Begyndelsen af været det Sted, hvor de udvan- drende Hellige fra Aalborg og Vend- syssels Konferencer har begyndt deres første Søtur paa deres lange Pilgrimsrejse til Zion, og her har Mange, som næppe nogensinde tidligere havde været længere fra Hjemmet end til nærmeste Kjøb- stad, først stiftet Bekjcndtskab med Rejselivets Besværligheder og væn- net sig til Omstændigheder, som de ikke paa Forhaand kunde gjøre sig noget Begreb om. Den første Ud- skibning af Hellige fra Aalborg fandt Sted sildig om Efteraaret 1852, og næsten hvert efterfølgende Aar har bevidnet et eller flere Selskabers Af- rejse der fra ; ved et Tilfælde (1862) naaede Udvandrernes Antal omtrent 500 Sjæle. I 1866 var Emigratio- nen fra det nordlige Jylland ogsaa temmelig stor.
Da den omtalte Familie fra Vend- syssel indtraf , var der allerede et stort Antal andre Emigranter ankomne fra de to Konferencers forskjellige Grene, og de vedbleve at arrivere, Familie efter Familie, indtd omtrent 200 udvandrende Hellige vare for- samlede, og den rummelige Sal i Bi- spensgade, der var lejet for Tilfæl- det, blev besat fra Ende til Ende med Kasser, Kufferter, Vadsække, Sengetøj, Madkurve, Bliktøj og andet Rejseudstyr. Om Natten laa de Emi- grerende udstrakte paa det haarde Gulv og nøde saadan Hvile, som var muligt under de uvante Omstændig- heder. Imidlertid herskede der tem-
melig god Orden, og de bedste Fø- lelser lagdes for Dagen. Man havde nemlig tidligere været belærte om Nødvendigheden af at øve sig i Taal- modighed, hvilket Raad snart fandt passende Anvendelse, thi Barneskrig, Sang, Musik, højrøstet Tale, Omflyt- ning af Kasser, Bliktøj og deslige foraarsagede en Støj og Tumult, som var nok til at irritere almindelige Mennesker. Allerede der paa Salen holdtes regelmæssige Aften- og Mor- genbønner under Bestyrelse af dertil beskikkede Brødre, og den bekjendte „Mormon-Disciplin" indførtes i sin Helhed.
Saaledes hengik en Ugestid ; den til Afrejsen bestemte Dag ankom, og fra den tidlige Morgenstund af gjordes der Forberedelser for at gaa ombord paa det smukke Dampskib „Dania", der laa ved Bryggen. Det var den 16de Maj 1866. Mange af de 200 Udvandrere skulde for første Gang sætte deres Fod paa et Damp- skib, og Flere havde aldrig set et saadant før. Stemningen var derfor livlig. Glæden spejlede sig i Alles Ansigter, og man lagde ikke videre Mærke til de ha anende Udtryk eller ligefremme Skjældsord, som udsend- tes af Mængden, der havde forsam- let sig paa Skibsbroen for at bevidne Bortrejsen af de stakkels Mormoner, som man sagde lidet anede den skrækkelige Skjæbne, der ventede dem i det fjærne Utah.
Klokken er halv fem om Eftermid- dagen. Dampskibsfløjten lyder første Gang. Der bliver Travlhed paa Ski- bet, thi en stor Mængde Venner. Slægtninge og varmhjærtede Troes- fæller, som ere med ombord for der at tage den endelige Afsked, begive sig i Land. En saadan „Mormon"- Afsked er baade romantisk og inter- essant. Der er som oftest ingen
256
Ex ZlONSKEJSE.
Graad, skjøndt der fældes Taarer. Der er udvortes Sorg men indvortes Glæde. Kun er der virkelig Bedrø- velse tilstede, naar Forældre efter- lader Børn, og Mænd efterlader Hu- struer, eller omvendt, men igjennem det Hele lyser der et sikkert I-Iaab om snarlig Gjensyn. I de fleste Til- fælde, hvor Skilsmisse mellem Fa- miliemedlemmer finder Sted, trøster man sig med Gjenforening „til næste Aar', thi de Udvandrende lover med Haand og Mund, at deres første Be- stræbelse, efter Ankomsten til Zion, skal blive at samle Midler til de Efter- ladtes Udfrielse. Dampskibsfløjten blæser anden Gang. Nu følger en hurtig Afsked mellem dem, som nødig forlader deres Venner. „Far- vel Broder!" „Farvel Søster!" „Hils mine Venner i Zion ! ' ' „Gud velsigne Dig!" „En lykkelig Rejse!" „Glem ikke os i Babylon. ' ' „Skriv endelig saa snart I kommer derover," er iblandt de mange Ytringer, som ud- tales med det sidste Haandtryk, me- dens Skibsofficererne utaalmodigt ud- bryder : „Nu Folk, i Land med Jer ; Alle, som ikke skulle med, thi nu skal Skibet sejle." Dampen er oppe, og man har allerede ladet de store Hjul dreje sig et Par Gange rundt for at erfare, om Maskineriet er i Orden. Tredie Gang lyder Damp- skibsfløjten. I en Hast gaar de sid- ste Ikke-Passagerere i Land ; Skibs- broen tages ind, den prægtige Dam- per lægger fra Land, en Klynge unge Søskende begynder at istemme „Far- vel, Farvel, vort Fødeland vi byde" ; Hatte og Huer hæves mekanisk i Vej- ret, medens Farvel endnu en Gang lyder fra Skib og Brygge ; en uaf- brudt Viften med hvide Tørklæder vedligeholdes, indtil det stolte Fartøj med sin kostbare Ladning ved en Bøj- ning af Fjorden har lagt en Bakke
mellem sig og Vennerne paa Bryg- gen. Sejladsen ned ad Limfjorden er meget behagelig, Vejret smukt og Luften klar. Emigranterne der ere ved Perlehumør, samtale, synge, spad- sere,klatre tilvejrsog betragte Lands- byerne i Vendsjssel og Himmerland, indtil man naar Hals, en liden Flække ved Fjordens Udmunding i Katte- gattet, hvor en liden Baad landsæt- ter et Par præsiderende Brødre, som have ledsaget Selskabet fra Aalborg. Strax efter befinder man sig paa det aabne Kattegat, Solen sænker sig bag den vestlige Horizont, de lave Bak- ker ved Jyllands Østkyst blive snart usynlige og Tusmørket falder paa. Vinden rejser sig lidt efter lidt, og Damperen begynder saa smaat at an- tage urolige Bevægelser. Nogle af Familierne søge ned i Holdet for at stede Børnene til Hvile, medens de Yngre prøve paa at foretage Spad- sereture paa Dækket : men dette vil ikke rigtig lykkes, thi som Dækspas- sagerer har man jo ingen Adgang til Skibets Agterende eller Promenade- dækket, og Forstavnen er fuld af Stude, Svin og Faar, der slet ikke synes at nyde Sejlturen i deres bundne Stilling. En uhyggelig Stank udgaar desuden fra deres Kvarter, medens den opvarmede Luft fra Ma- skineriet gjør et S3'geligt Indtryk paa Emigranterne. (Fortsættes.)
Notitser. Vi tillade os at hendrage vore Læ.seres speeielle Opmærksomhed paa det lille Avertissement i indeværende Numer om hjemmefabrikerede Svovlstikker. Eroder L. Dahlquist & Co. fortjene vor Søgning, og da deres Varer ere ligesaa gode, om ikke bedre, end de indførte, burde Enhver, som har Onske for at ville understøtte Hjemmciudu- stri, altid kjøbe af disse hjemmelavede Svovl- stikker, der rindes til Salgs i de fleste Han- delsboer.
, , Nyheder' ' vil udkomme i næste Nunier. Vore Agenter bedes allervenligst at indsende Opgjørclse og Penge snarest muligt.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han dog."— Paeley P. Pratt.
Nr. 17.
Den 1ste September 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 244.)
1871. Odexse Konference osv. Ved Nytaarstid organiseredes Di-
strikterne Fyen, Slesvig og Holstein til en ny Konference under Navn af Odense Konference, og Ældste N. C. Edlefsen, der tidligere virkede som omrejsende Ældste i bele Missionen, beskikkedes til sammes Præsident. Efter omtrent U Aars Forløb blev den nye Konference imidlertid op- bævet og tillagt Aarbus Konference. Vinteren i Begyndelsen af Aaret var temmelig stræng i Skandinavien. Paa Grund af Is og Sne var saaledes baade Dampskibs- og Jærnbanefart standset i en længere Tid, og selv Isbaadene kunde undertiden ikke komme over Belterne mellem Sjæl land, Fyen og Jylland. Under den store Arbejdsløslied, som Vinterens Strængbed afstedkom, lede mange af de fattige Hellige stor Mangel og Nød.
Bksø<; af Eldredge OG Farr.
Præsident Horace S. Eldredge med Hustru samt Ældste Lorin Farr an- kom til Kjøbenhavn d. 7de April fra n
en Rejse gjennem Italien og Svejts. De overværede et Konferencemøde paa Enigbedsværn d. Ode og 10de s. M., og d. 16de bivaanede Eldredge en Forsamling i Malmø, medens Farr gjorde en Tur til Norge og besøgte nogle af sin Hustrues Slægtninge i Frederiksstad, samt afboldt i For- ening med Konferencepræsident Pe- ter Brown en Forsamling dersteds.. Den 22de kom ban tilbage til Kjø- benbavn og afrejste samme Dags Aften til Hamborg. Præsident El- dredge bavde allerede forladt Kjø- benhavn to Dage i Forvejen.
Knud Peterson bliver Præsident.
Den 6te Maj ankom Ældsterne Knud Peterson, J. C. A. Weibye, Cbr. Willadsen, Chr. Madsen, Poul Deblin, Poul Poulsen og Anthon H. Lund til Kjøbenhavn som Missionæ- rer fra Zion. Den 28de s. M. ankom ogsaa Niels P. Jensen, og d. 4de Decbr. Ældste A. P. Scxlcrborg. (Om disse Missionærers Virksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74, 75 og 76.) Ved W. W. Cluffs Hjem- rejse d. 23de Juni blev Knud Peter-
258
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
son hans Afløser som Præsident for den skandinaviske Mission.
Det 32te Emigrantselskab.
Fredag d. 23de Juni Kl. 6J Aften afsejlede det første Kompagni af Aarets Emigranter, bestaaende af 387 Sjæle, under Ledelse af Præsident W.W.Cluff, med Dampskibet ,,Hum- ber" fra Kjøbenhavns Toldbod. For- uden Cluff rejste følgende hjemven- dende Zionsældster med Selskabet: Peter Madsen, Mikkel C.Christensen, John Holmberg og John Ehrngren. Selskabet ankom d. 2Gde til Hull, hvor fra Rejsen fortsattes med Jærn- banen til Liverpool den følgende Nat. Efter Ankomsten til sidstnævnte Stad d. 27de om Morgenen gik Emi- granterne (397 Sjæle, indbefattende en skotsk Familie) strax ombord paa Dampskibet „Minnesota", som Ons- dag d. 28de afsejlede til New York, hvor Selskabet efter 14 Dages heldig Sejlads landsattes i Castle Garden d. 12te Juli. De ankom til Havnen Af- tenen forud- En 56 Aar gammel Søster døde af Tæring d. 5te Juli og blev begravet i Søen. Foruden de Hellige rejste omt. 400 tyske, irske og engelske Emigranter over Havet med samme Skib. Dagen efter Emi- granternes Ankomst til New York udbrød en skrækkelig Kamp dersteds mellem Orangemændene og Irlæn- derne, hvorved mange Mennesker dræbtes, og et stort Antal saaredes, men de Emigrerende lede ingen Over- last derved. Fra New York fortsat- tes Rejsen d. 13de med Jærnbanen til Ogden, hvor til Kompagniet ankom d. 21de Juli. Her opløstes Selska- bet,idet nogle af Emigranterne samme Aften rejste til Salt Lake City. An- dre toge nordpaa ; Nogle forbleve i Ogden og Omegn. Rejsen fra Kjøben- havn til Utah varede altsaafire Uger.
Et Forsamlingshus i Norge.
Den 1ste Novbr. 1870 besluttede Peter Brown, som den Gang præsi- derede over Kristiania Konference, i Forening med Brødrene i Kristiania Gren at lade opføre et Hus ved Hjælp af Ældste Engebregt Olsen som Byg- mester. Husets øverste Etage skulde indrettes til Forsamlingslokale for de Hellige i Kristiania, medens første og anden Etage skulde indrettes til Familielejligheder og udlejes, for saa- ledes at udrede Renter, Afdrag, Skat- ter og øvrige Udgifter. Der begynd- tes paa Grundvolden d. Ode s. M., og med Undtagelse af de to koldeste Vintermaaneder gik Arbejdet rask for Haanden indtil det blev fuldført i Juli 1871. Ældste Olsen, der var en dygtig Bygmester, gjorde Alt, hvad han formaaede, for at faa Huset saa solidt og smukt samt saa indbrin- gende som muligt.
Den 23de Juli (1871) blev For- samlingslokalet i Husets øverste Etage indviet under stor Højtidelig- hed, ved hvilken Lejlighed omtrent 400 Hellige og Fremmede vare for- samlede. Iblandt Andre vare 75 af Frederiksstads Grens Medlemmer til- stede ; de vare ankomne til Hoved- staden med et dertil lejet Dampskib. Nogle faa fra Drammen vare ogsaa nærværende. Salen var festlig smyk- ket med Blomster, Løv og Kranse, hvilket i Forening med det gode Sangkor og det nye Fys-Harmonika gjorde et højtideligt Indtryk paa de Forsamlede. Efter at Forsamlingen var kaldet til Orden og Salmen „Morgenen saa dejlig oprinder paany" var afsungen, blev Indvielsesbønnen opsendt af Præsident P. Brown. Paa Opfordring oplæste Forstanderen Navnene paa alle dem, der havde bidraget til Lokalets Udstyr. De fri- villige Gaver til samme beløb sig til
Erindring ku fra Missionen i Skandinavien.
259
omtrent 125 Specier. Under Tjene- sten afholdtes passende Taler af Præ- sident P. Brown, J. C. A. Weibye, M. Andersen, C. Andersen, H. H. Berg, M. Christoffersen, C. Grønbæk. E. Hartvigsen, E. Nøkleby og A. Olsen. Bygmester Olsen blev over- rakt en smuk Bibel som Erkjendtlig- hed for sit Arbejde, og man havde en sand Festdag, der aldrig forglem- mes af dem, som vare tilstede.
Dette var det første Forsamlings- hus, som er bleven bygget af de Hel- lige i den skandinaviske Mission. De fleste af Pengene, som anvendtes til dets Opførelse, laantes paa forskjel- lige Steder ; saaledes et større Beløb af Hypothek-Banken i Kristiania. De forskjellige Konferencepræsidenter, som siden den Tid have præsideret i Norge, have havt Bygningen under deres Bestyrelse, men der var af for- skjellige Grunde flere Gange Fare for, at den skulde komme ud af de Helliges Hænder, indtil Præsident John Taylor skred til Hjælp med Kirkens Midler, saa at Gaarden nu er sikret. Den paa samme endnu hvilende Gjæld afbetales i aarlige Afdrag, og om nogle Aar vil Ejen- dommen forhaabentlig blive befriet fra enhver financiel Byrde. Bygnin- gen er 60 Fod lang og 33 Fod bred, og bestaar af en Kjælderetage, Stue- etage samt 1ste og 2den Sal. For- uden Forsamlingslokalet, der er stort og rummeligt, og har 12 Fag Vinduer (6 paa hver Side), har 2den Sal ( 3die Etage) Kontor og Soveværelse for Konferencepræsidenten. I Forsam- lingslokalet, som er 43 Fod langt og 30 Fod bredt, er der en Forhøjning for en Del af Præstedømmet og en præg- tig Talerstol samt et Galleri for Sang- koret, der paa den Tid Lokalet ind- viedes bestod af omtrent 40 Medlem- mer. Byggegrunden kjøbtes af Gros-
serer N. O. Young d. 7de Novbr. 1870 for 850 norske Specier. Hele Ejendommen er værd omtrent 30,000 Kroner; den var i 1881 assureret for over 26,000 Kroner.
Det 33tk Emigrantselskab. Den 1ste Septbr. Kl. 31 Eftm. af- sejlede Aarets 2det Emigrantselskab fra Kjøbenhavns Toldbod med Damp- skibet ,,Humber", tilligemed tre hjemvendende Zionsældster, nemlig Chr. Willadsen, Søren C. Thure og E. M. Caste. Ældste Anthon H. Lund ledsagede Selskabet til Liver- pool, hvor fra Emigranterne, tillige- med flere engelske Hellige, afsejlede med Dampskibet „Nevada" under John I. Harts Ledelse. Manda«- d. 18de September ankom Selskabet til New York og fortsatte strax Rejsen vestpaa med Jærnbane til Ogden, hvor det indtraf om Aftenen d. 27de Septbr. De af Emigranterne, som skulde sydpaa, toge samme Aften med Utah Central Jærnbanen til Salt Lake City.
Det 34te Emigrantselskab.
Aarets tredie Emigrationsafdeling, bestaaende af 71 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn d. 13de Oktbr. med Dampskibet „Najaden", under Le- delse af Ældsterne Peter Brown, N. C. Edlefsen samt Ældste N. P. Jen- sen, hvilken Sidstnævnte havde be- søgt sine Slægtninge i Skaane. I Liverpool blev Selskabet forenet med omt. 230 britiske Hellige, og afsej- lede, under Ledelse af Geo. H. Pe- terson, fra Liverpool Onsdag d. 18de med Dampskibet,, Nevada". Ældste Peter Brown havde Bestyrelsen af den skandinaviske Afdeling. Efter en temmelig stormfuld Rejse ankom Selskabet d. 1ste Novbr. lykkelig og vel til New York, hvor fra Rejsen fortsattes d. 3die med Jærnbane via
260
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Pittsburg. Chicago og Omaha til Og- den. Ude paa Sletterne ved Lodge Pole Station sad Toget fast i Sneen i tolv Timer. Tilsidt lykkedes det ved Hjælp af fire Lokomotiver med Sne- plove at faa Banen ryddet, saa at Toget kunde komme igjennem. Kom- pagniet ankom til Ogden og Salt Lake City d. Ilte Novbr.
Norge — , Vand og Brød osv.
I 1871 bleve 1021 Personer tillagte Menigheden ved Daab i Skandina- vien, af hvilke 435 i Danmark, 464 i Sverige og 122 i Norge. I sidst- nævnte Land bleve flere af Brødrene fængslede og idømte Vand og Brod for Prædiken og Daab. Saaledes sad Ældste M. Christoffersen paa Vand og Brød i tre Dage i Frederiksstad for at have døbt en Pige, hvis Moder, der ikke var i Menigheden, fik Poli- tiet ved Skolelærerens og Præstens Hjælp til at arrestere ham. Broder J. Johansen var ogsaa Arrestant i
Hadeland.
1872.
Syv Missionærers Ankomst.
Den 28de Maj ankom til Kjøben- havn følgende Missionærer fra Zion for at arbejde i den skandinaviske Mission : C. F. Schade, P. C. Chri- stensen, J. Mikkelsen, Mathias Nil- son, Søren Christiansen, P. C. Car- stensen og N. P. Lindeløf. (Om deres Virksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74 og 76.)
Det 35te Emigrantski.skab.
Fredag d. 21de Juni Kl. 4 Eftm. afsejlede Aarets første Emigrations- kompagni, bestaaende af 3!)7 Sjæle, under Ældste Eric Petersons Le- delse, fra Kjøbenhavn med Damp- skibet „Otto". Brodrene Anthon H. Lund, Poul Poulsen og S. Christian- sen rejste ligeledes hjem med dette Selskab, der, efter heldig Rejse, an-
kom til Liverpool d. 25de. Skandi- naverne (396 i Antal) tilligemed 28 britiske og 22 hollandske Hellige gik strax ombord paa Dampskibet „Ne- vada" og afsejlede fra Liverpool d. 2fide Juni. Den 10de Juli ankom de til New York, hvor fra de fortsatte Rejsen med Jærnbanen den følgende Dag og ankom til Salt Lake City d. 27de Juli Kl. 11 Aften. De bleve midlertidig indkvarterede i Musik- hallen, hvor Aftensmad var beredt for dem af deres skandinaviske Ven- ner. Fire Børn døde paa Jærn- banerejsen.
Som et Exempel paa hvorledes Emi- grantselskaberne undertiden bleve behandlede af de mod de Hellige fjendtligsindede Indbyggere i Sta- terne kopiere vi Følgende af en Skri- velse fra Broder A. H. Lund :
,,I Chicago opholdt vi os nogle faa Timer. Pøbelen dersteds var meget bitter. Broder Peterson gik med nogle af de unge Brødre ned til Ba- gage-Vognene for at passe paa Tøjet, thi det skulde overføres paa andre Vogne ;medens han overlod mig Vare- tægten over Emigranterne. Jeg sagde til en Fyr, som vilde trænge sig ind i Vognene, at han havde Ingenting der at bestille, hvorfor han truede mig paa Livet, sværgende, at jeg ikke skulde slippe levende fra Chicago. Det var en Samling af det værste Pak, jeg har været iblandt, og en Mængde Lommetyve sværmede om- kring os. En Broder blev frastjaalet 28 Dollars, og flere Andre mistede Et og Andet. Frovianthandlere og Frugtsælgere gjorde • deres Forret- ning saa indbringende som mulig, idet de ikke toge det saa nøje med Vexelpengene. Saaledes havde en af vore Folk kjøbt Noget, men fik ingen Penge tilbage. Sælgeren sagde, han havde givet tilbage, men da vor Bro-
ERINDRINGER FRA MlSSIONEN I SKANDINAVIEN.
261
der paastod det Modsatte, og jeg havde ingen Grund til at antage, at han sagde Usandhed, klappede jeg i Hænderne og bad alle Emigranterne ikke at kjøbe Mere, før Manden havde faaet rigtig tilbage, hvad de strax efterkom. De kan tro, at Op- trækkeren blev slukøret, da al Han- del pludselig ophørte. Han fandt det bedst at betale Manden sine Penge, og jeg hørte Ingen klage over ham senere.
Vi havde ikke Vogne nok i Chicago, saa vi vare ved at skulle blive der til næste Morgen, men vi foretrak at be- nytte et Par Godsvogne for at slippe bort fra denne Røverrede, endskjøndt det havde sine Vanskeligheder at stille dem tilfreds, som maatte ind i nævnte Vogne, men Alle indsaa dog Nødvendigheden af at slippe væk jo før jo heller. Vi standsede fem en- gelske Mil udenfor Byen, hvor Bro- der Peterson naaede os næste Dag.
I Omaha bleve vi omringede af en Flok Apostater, som søgte at opvække Forstyrrelse. Bageren, som jeg havde telegraferet til, havde ikke skaffet os Brød nok, saa vi havde kun et halvt Brød til Mands, og da det var Søn- dag, var der heller ikke Meget at faa hos de andre Bagere. I Cheyenne fik vi dog ny Forsyning af frisk Brød."
Det 36te Emigrantselskab.
Den 30te August Kl. 1 Eftm. af- rejste 260 Sjæle fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Cato", tilligemed føl- gende hjemvende Zionsældster : P. O. Thomassen, Chr. Madsen, A. C. Grue og Mons Andersen. Den 2den Septbr. ankom Selskabet i det dej- ligste Solskin til Hull, hvor der spi- stes Aftensmad paa Hr. Lararus' Hotel, og den paafølgende Dag kjørte de med Jærnbanen til Liverpool, hvor de ankom d. 3die omt. Kl. 11 Form.
Søstrene kjørte strax i Omnibusser til Dampskibet „Minnesota", me- dens Brødrene arbejdede med Los- ning og Ladning af Godset. Om Aftenen Kl. 9 gik Alle ombord, og den følgende Dag (Onsdag d. 4de) afsejlede Skibet fra Liverpool. Geo. W. Wilkins beskikkedes til Kompag- niets Leder. Ingen Dødsfald fandt Sted under Overrejsen, men derimod to Fødsler. Den 16de ankrede Ski- bet udenfor Castle Garden og d. 17de gik Emigranterne i Land. Onsdag d. 18de afrejste de med Jærnbanen vestpaa via Pittsburg, Chicago og Omaha og ankom til Salt Lake City d. 26de om Aftenen. Et Barn døde paa Jærnbanerejsen og blev begra- vet i Chicago.
Midtvejs mellem Salt Lake City og Ogden mødtes Selskabet af Præsi- denterne B. Young og D. H. Wells og andre ledende Mænd, som strax gjorde en Tur gjennem alle Vognene og hilsede paa deres fremmede Sø- skende fra hinsides Havet. Ved An- komsten til Staden førtes Emigran- terne til Musikhallen, hvor et godt Aftensmaaltid var beredt for dem. I Løbet af de to følgende Dage op- løstes Kompagniet, idet Venner og Slægtninge førte Emigranterne til midlertidige Hjem.
Omtrent 20,000 Rigsdaler sendtes fra private Individer i Zion til fat- tige Slægtninges og Venners Ud- frielse i 1872.
En Missionærs Lidelser.
Evangeliet vedblev at gjøre god Fremgang i Sverige, i Særdeleshed i Stockholms Konference, hvor 165 bleve døbte i Aarets Løb. Men en Del af Brødrene bleve strængt for- fulgte og Nogle fængslede. En Mis- sionær i Stockholms Konference blev saaledes idømt en Mulkt paa 175
262
En Zionskejse.
Rdl. for at have bevidnet, at Joseph Smith var en sand Profet. Da han ikke havde Midler til at kunne be- tale dette Beløb, maatte han udsone det med 14 Dages Vand og Brød. Dette var en haard Straf, og Fange- vogteren spurgte ham flere Gange, om han ikke følte sig for svag til at udholde det paa en Gang, da han i saa Fald kunde hvile sig et Par Dage, men dertil havde den nidkjære Mis- sionær ikke Tid ; han vilde skynde sig at blive færdig med sin Straf, saa at han atter kunde gaa ud og præ- dike Kristus og ham korsfæstet, samt Brigham Young, hans Profet. Han bad derfor Gud at velsigne sit Vand og Brød, og hans Bøn blev hørt, saa at han følte sig stærkere da han for- lod Fængslet, end da han kom dertil, hvilket forbausede Fangevogteren og Andre, som fulgte med ham op ad Gaden. Øvrigheden følte siden skam-
fuld over Behandlingen og beskyldte Præsterne for at være Aarsag dertil, medens disse viste Beskyldningen til- bage paa Øvrigheden ; begge Parter sjmtes at forstaa, at det var en daar- lig Plan at forsvare deres Lærdomme paa en saadan Maade, men deres Had mod „Mormonerne" overvandt deres bedre Dømmekraft. Det var et af de mange Beviser for, at Øvrig- hedens Trusler ikke kunne afholde en Herrens Tjener fra at lyde Gud mere end Menneskene.
I Danmark gjorde man flere hel- dige Forsøg paa at missionære paany i de gamle Arbejdsmarker, hvoraf flere i en længere Tid kun havde baaret meget liden Frugt, og det tyk- kedes at bringe nyt Liv i flere af de ældre Grene, medens man ogsaa fandt det nødvendigt at udelukke en Del kolde og ligegyldige Medlem- mer. (Fortsættes paa Side 271.)
EN ZIONSREJSE.
(Fortsat fra Side 25G.)
,,0! jeg faar Ondt!" udbryder en ung Søster fra Aalborg. Næsten i samme Øjeblik aabner hun uvil- kaarligt Munden, og det gode Mid- dagsmaaltid, som hun spiste til Af- sked, er i næste Øjeblik Havets og Fiskenes Ejendom. En ung Broder, maaske hendes Forlovede, iler hende til Hjælp, men det Hele er over- staaet, siger hun ; hun føler meget bedre samt ler hjærtelig ad hele Af- færen ; dog kun for nogle Minutter, thi Scenen gjentager sig, og denne Gang er det værre end første Gang. ,,Lad mig gaa ned i Holdet," siger hun, og ledsaget af sin Velynder be- giver hun sig hen til Nedgangen. Men o ! hvilket Syn ! Der nede iblandt Familierne har Søsygen be-
gyndt for Alvor. Opkastning, Støn- nen, Klagen og Jamren høres i alle Hjørner. Luften er formelig for- pester, og det unge Par vender øje- blikkelig om i Forskrækkelse. Nej, derned vilde den unge Pige da ikke ; altsaa synker hun halv afmægtig ned paa en Bænk foran den store Dampkjedel, hvor hun gjærne kunde have slumret, hvis det ikke var for de utaalmodige Studes Nærhed.
Den unge „Mormon" fra Sæby vankede omkring ganske alene. Un- der Rejsen fra Aalborg til Hals holdt han stadig Udkig baade til Luvard og Læ, og han holdt sig heller ikke Skibsregelen saa nøje efterrettelig, eftersom han vovede sig op paa Agterdækket iblandt Kahytspassage-
En Zionsrejse.
263
rerne, der strax antastede ham og gjorde ham det ene Spørgsmaal efter det andet angaaende sit Rejseselskab. Han besvarede disse saa godt han kunde, indtil man begyndte at ville holde ham tilgode, saa trak han sig fornærmet tilbage og svarede dem med den dybeste Taushed. Han ind- tog derefter en Slags ophøjet Stilling til Luvart, hvor han kunde indaande den friske Søluft og kigede efter Land saa længe han kunde øjne det; der- paa gjorde han en Tur ned i Holdet for at spørge.til Forældrenes Befin- dende, og tilbragte siden hele Nat- ten paa Dækket, hvor han stiftede Bekjendtskab med en Jævnaldrende, der ligesom han selv var interesseret i at gjøre Iagttagelser, og der var ikke Tale om Søvn. Anholts Fyr var næsten den eneste Afvexling, som Natten frembød. Omsider be- gyndte Morgendæmringen at vise sig, og man kunde se den sjællandske Kyst tilhøjre. Endelig stod Solen ogsaa op, men umuligt ! den stod jo op i Vester. Vor unge Jyde stude- rede længe derpaa, men efter at have bragt alle sine filosofiske Evner og sin geografiske Kundskab til prak- tisk Anvendelse fattede han, at det var Skibet, som nu sejlede mod Syd ind mod Helsingør, medens man ved Solnedgang Aftenen forud sejlede mod Øst. Det varede imidlertid længe inden Kompasset rigtig vilde ordne sig efter hans Indbildnings- kraft, thi han syntes immer, at Ski- bet sejlede østpaa.
,,Nu ere vi ved Helsingør, og vi kunne se Sverige," raabtes der ned i Holdet. Dette havde et alminde- ligt Røre iblandt Familierne til Følge. Der nede havde man havt alt andet end en behagelig Nat, thi uagtet Vej- ret havde været ganske godt, var der lidt Luftning, og Skibet havde gyn-
get en Del i Nattens Løb, saa at Sø- sygen var temmelig almindelig, men nu gled „Dania" jævnt hen over Øresunds blanke Flade, og En efter En kom Emigranterne ud af Holdet. Den yndige Kyst tog sig fordelagtig ud mod den opgaaende Sol, og den forsvundne Nats Ubehageligheder vare snart forglemte. Øen Hveen passeredes, og en Mængde Taarne, Møller og store Bygninger viste sig i det Fjærne forude. ,,Der har vi Kjøbenhavn," udbrød en af Emi- granterne, som havde været i Dan- marks Hovedstad før. „Kjøben- havn! Kjøbenhavn!" gjentoges der fra Mund til Mund, og der blev en almindelig Klatren og Udstrækning af Halse for at tage denne historiske By i Øjesyn, thi de allerfleste af de Emigrerendekjendte kun deres Lands Hovedstad af Navn. Skibet kom nærmere og nærmere, Klampenborg til højre, Tre Kroner til venstre samt en Mængde Fartøjer og flere Gjen- stande, som Emigranterne slet ikke vidste Navne paa, passeredes. Om- sider aabnedes en Bro foran Skibet. Der var en Del Tale om Toldboden, store Pakhuse, gamle Orlogsskibe osv. , og faa Minutter senere lagde „Dania" til ved Qvæsthusbroen. Landgangen fandt Sted strax, og Emigranterne fik midlertidig Ly un- der en Del Skyggetræer paa St. Annæ Plads, indtil en Broder viste dem op i en af Byens snævre Gader, hvor Brødrene fra Kontoret havde lejet en rummelig Bagsal til Emigranter- nes Afbenyttelse under deres korte Ophold i Hovedstadeu. Kl. 7 om Morgenen d. 17de Maj vare de alle komne til Ro paa dette temmelig fredelige Sted, hvor mange af de Rejsende søgte den Hvile, som den foregaaende Nat havde nægtet dem.
264
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeret og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Sireet, Salt Lalce City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de I huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste September 1884.
MYRDERIET I TENNESSEE.
Siden Joseph Smiths Dage har Be- folkningen i de Forenede Stater til- S3rneladende ikke været saa for- bitrede paa de Hellige som for Nær- værende. Næsten overalt i Unionen, hvor vore Missionærer have virket, have de i den senere Tid været tru- ede med Vold, Mishandling og Ud- ryddelse, dersom de ikke strax op- hørte med at forkynde deres Lære, og paa mange Steder ere disse Trus- ler blevne satte i virkelig Udførelse paa flere forskjelligc Maader ; men ingen Steder har Raseriet naaet en saa dan Højde som i Tennessee, hvor Søndag d. 10de August bevidnede et af de blodigste Optrin, som nogen- sinde har fundet Sted i den ameri- kanske Nations Historie i Skikkelse af religiøs Forfølgelse. Paa den nævnte Dag var en liden Gren af Kir- ken fredelig forsamlet til Gudstje- neste i James Condors Hus ved Cane Creek, Lewis County, Tennessee, da 13 Personer af en maskeret Pøbel- hob, bestaaende af omtrent 40 Men- nesker, omringede Huset, og dræbte fire af Brodrene, samt saarede en Kvinde. Det Følgende er frit over- sat fra ,, Deseret News" : • ,,Wm. S. Berry fra Kanarra, Iron County. og Henry Thompson fra
Scipio, Millard County, virkede som Missionærer i Lewis County, og havde bestemt Forsamlingen i Condors Hus, da de uforventet bleve besøgte af John H. Gibbs fra Paradise, Cache County, og Wm. H. Jones fra Brig- ham City, Box Elder County, saa der var ialt fire Utahældster forsam- lede ved Cane Creek paa den sørge- lige Dag. Tre af disse, nemlig Gibbs, Thompson og Beny mødte i Condors Hus kort før Forsamlingen skulde begynde, og da flere Venner kom ind, gave de sig til at synge Salmer og tale med de Besøgende.
Ældste Jones havde taget ind i en Hr. Thomas Garrotts Hus, omtrent en Mil fra Condors, for at læse en trykt Tale for ham og Familien. Lidt før Forsamlingstiden begav han sig paa Vejen til Condors Hus, men var ikke kommen ret langt, førend han blev omringet af en maskeret Pøbel- hob, bevæbnet med Geværer og Pi- stoler, som tvang ham til at stige over et Gjærde ind i en Majsmark, gjennem hvilken de dreve ham foran dem, idet de gjentagne Gange stødte ham i Ryggen med deres Bøssepiber. Da de vare komne til Udkanten af Skoven efterlode de en Mand til at bevogte ham, og med Ordre til at skyde ham ned, hvis han gjorde For- søg paa at undvige. Men Ældste Jones indlod sig strax i Samtale med sin Bevogter, der tillod ham at løbe bort saa snart Skydningen hørtes fra Condors Hus, hvor til Pøbelen strax begav sig efter at have forladt Jones. Idet de omringede Stedet grebe nogle af Banditterne Ejeren James Conder, som stod ved Gjærdeporten, og holdt ham fast, medens de Øvrige stor- mede frem mod Huset. Condor raabte til sine Sønner, som vare ude i Haven, at de skulde tage deres Ge- værer frem. En af Mændene, David
Redaktionsbemækkningek.
265
Hinson, traadte foran de Andre ind i Huset, gik tværs over Værelset og var i Færd med at nedtage et Gevær, som hang over Bagdøren, da unge Martin Condor traadte til, men Hin- son var ham saa meget i Forkjøbet, at han fik Vaabnet ned og skød Æld- ste Gibbs, som faldt død om. Medens Martin Condor nu prøvede paa at vriste Bøssen fra Hinson blev en Ge- værpibe rettet mod Ældste Thomp- son, men da Ældste Berry greb fat paa samme med begge sine Hænder og holdt den fast, fik Ældste Thomp- son Lejlighed til at løbe ud af Bag- døren og undfly til Skoven, medens en anden Bandit skød Ældste Berry, der døde uden et Suk. Medens alt dette foregik kæmpede Martin Con- dor og Hinson uafbrudt om Geværet. Hinson drog en Revolver paa Condor, men Skuddet gik ikke af, hvorfor en anden Morder dræbte Condor med et velrettet Skud, og Hinson traadte da ud af Frontdøren. Netop i dette Øjeblik kom J. R. Hudson, Martin Condors Halvbroder, ned fra Loftet, hvor han havde været efter sit Gevær. To Mænd grebe fat paa ham og prø- vede paa at holde ham fast, men det lykkedes ham at slide sig tilstrække- lig løs til at han kunde skyde David Hinson. Da denne faldt raabte En : „Jeg vil have Hævn," og skød øje- blikkelig Hudson, der døde en Time senere. Efter at Hudson var skudt løb en Del af Pøbelen udenfor hen til Vinduet og affyrede en Salve ind i Værelset. Nogle af Skuddene saa- rede Søster Condor i det ene Ben, og andre bleve siddende fast i Ældste Berrys afsjælede Legeme. Pøbelen trak sig derpaa tilbage, medtagende Hinsons Lig.
De fleste af Morderne havde gjort sig aldeles ukjendelige ved Masker, fantastiske Hatte samt lyse
Frakker og Benklæder, og vare mere eller mindre berusede af stærke Drikke."
Ældste W. S. Berry, den ene af Martyrerne, blev født d. 8die Febr. 1838 i Dresden, Weakley County, Tennessee, og mødte altsaa sin Mar- tyrdød i sin Fødestat. Som ung Dreng flyttede han med sine Foræl- dre til Nauvoo, hvor han gjennemgik de skrækkelige Forfølgelser, som fandt Sted mod de Hellige i Illinois, og kom til Utah i 1848. Plan boede en Tid i Cottonwood og siden i Spanish Fork. For 15 Aar siden flyttede han til Kanarra, Iron County, hvor han var anset for en af Stedets bedste, paalideligste og dygtigste Borgere, og var i flere Aar Raadgiver til Biskoppen. Han efterlader sig to Hustruer og 13 Børn, hvoraf den æld- ste er 21 Aar, og den yngste, der er født siden Faderen rejste paa sin Mission, er tre Maaneder gammel. Begge Berrys Bedsteforældre kæm- pede i Uafhængighedskrigen, og hans Fader deltog i Krigen i 1812. Mode- ren, der er 81 Aar gammel, lever endnu i Kanarra. To af Berrys Brø- dre bleve dræbte af Indianerne i Washington County for 18 Aar siden. Familien Berry var iblandt Staten Tennessees Grundlæggere.
John H. Gibbs, den anden af de myrdede Utahældster, var omtrent 29 Aar gammel og boede i Paradise, Cache County, hvor han efterlader sig Hustru og tre Børn. Plan var født i Wales d. 28de Juli 1853.
James Condor er Ejer af en Avls- gaard, bestaaende af omtrent 300 Akres Land, beliggende ved Cane Creek, og anses for en formuende Mand. Hans Hustru, hvis Pigenavn var Melinda Carroll, har tidligere været gift med en Mr. Hudson, med hvem hun avlede en Søn, James Riley,
266
Redaktionsbemækkmnger.
den ene af de Dræbte. Efter hen- des første Mands Død giftede hun sig paany med James Condor, med hvem hun havde Sønnen Martin, en anden af Martyrerne, og to Døtre, nemlig Rachel Ann og Lovisa Jane. Countysheriffen John Carroll er Sø- ster Condors kjødelige Broder.
I Begyndelsen af nærværende Aar blev en blomstrende Gren af Kirken grundlagt ved Cane Creek, hoved- sagelig ved Ældste Gibbs' Virksom- hed, og et Forsamlingshus af Træ blev bygget af de Hellige dersteds, men hele Tiden siden Evangeliet fik Fodfæste i Egnen have Ældsterne hyppigt været truede med Mishand- ling og Død af Nabolagets pøbel- agtige Indbyggere, og d. Ilte Maj sidstleden afbrændte en bevæbnet Pøbelhob saaledes ogsaa Forsam- lingshuset. Det var den Gang Be- stemmelsen, at Ældsterne, som vir- kede i Countiet, skulde dræbes eller uddrives, men da de Hellige havde for mange Venner, iblandt hvilke var Countiets Sheriff, lod det sig ikke gjøre den Gang.
David Hinson, den af Pøbelens Parti, som blev dræbt, var en om- trent 30 Aar gammel lokal Prædi- kant, tilhørende Methodisternes Sam- fund. Han boede ved Brushy Fork, omtrent syv engelske Mile fra Con- dors Hus, og var sandsynligvis Pøbe- lens Anfører.
Den ældre Condor blev døbt for flere Aar siden, og hele Familien var venligsindet mod Ældsterne, men ingen andre af dem bleve døbte før- end d. 31te Jan. sidstleden, da Me- linda Condor samt hendes ældste Datter Rachel Ann, 18 Aar gammel, og Søster Condors ældste Søn John Riley, 27 Aar gammel, bleve indlem- mede i Menigheden ved Daab. Mar- tin Condor blev døbt paa sin 20aarige
Fødselsdag tilligemed sin yngre Sø- ster Lovisa Jane.
Broder Condors Søn Martin og Halvbroderen John Riley Hudson havde altid været Ældsternes hen- givne Venner ; de havde saaledes ofte bevæbnet sig og rejst omkring med Missionærerne for at beskytte dem. Pøbelen, der jævnlig truede Æld- sterne, vare bange for disse to unge Mænd, som altid holdt et ladet Ge- vær hængende over hver af Condor- husets tvende Yderdøre. Den paa Stedet oprettede Gren talte 31 Med- lemmer førend Blodbadet fandt Sted. Af disse havde Ældste Gibbs døbt de 22 siden Januar Maaned. Hele Settlementet ved Cane Creek, hvis Indbyggere, paa faa Undtagelser nær, alle ere Medlemmer af Kirken, har henved 20 Huse og er beliggende om- trent 16 Mile syd for Centreville, en Station ved Nashville og Tuscaloosa Jærnbanen. Det er et ujævnt og skovrigt Landskab.
De martyrede Brødre bleve alle begravne af Grenens efterlevende Hellige Dagen efter at Mordet fandt Sted, og først en Uge senere lykke- des det Ældste B. H. Roberts, Præ- sidenten for Tennessee Konference, tilligemed Andre at naa til Conders Hus i forklædt Tilstand og opgrave Ældsterne Berrys og Gibbs' Lig, med hvilke de strax begave sig paa Rejsen til Utah. Det er en Selvfølge, at de maatte udføre denne sørgelige Pligt om Natten, og dog vilde det sandsynligvis have kostet dem Livet, hvis de ikke vare gaaede vildt og var kommen fra Stedet ad en forkert Vej, thi en Pøbelhob, der havde faaet Nys om deres Nærværelse, havde lagt sig paa Lur ved Vejen for at ville dræbe dem.
Fredag d. 22de August ankom Ligene med Denver og Rio Grande
H. F. Petersens Biografi.
267
Jærnbanen til Utah. I Provo blev Kisten, som indeholdt Broder Berrys Lig, transporteret til et Utah Central Tog og sendt syd paa til Kanarra, medens Ældste Gibbs' jordiske Lev- ninger befordredes mod Nord til Paradise i Cache County Ved alle
Jærnbanestationerne vare storeFolke- masser forsamlede for at vise deres Deltagelse, og samtidig med Begra- velsesceremonierne Søndag d. 24de Aug. Kl. 2 Eftm. i Kanarra og Para- dise afholdtes Memorialmøder i alle de Helliges Settlementer.
H. F PETERSENS BIOGRAFI.
Hans Frederik Petersen blev født d. 7de Febr. 1821 i Landsbyen Svend- strup pr. Aalborg i Jylland, Dan- mark. Den 25de Juni 184;*) blev han gift med Helene Mathilde (Schmidt) Denke, som var født d. 22de Novbr. 1821. Hans Forældre vare Peder Nielsen og Maren Pedersdatter, og hans Kones Forældre Rudolph Denke og Ane Kirstine Mylendorph.
Broder Petersen og Kone bleve ved Daab indlemmede i Jesu Kristi Kirke af Sidste - Dages Hellige d. 27de Oktbr. 1850 i Aalborg af Ældste George P. Dykes, og d. 20de Jan. 1851 blev Petersen ordineret til Læ- rer. Kort derefter opsagde han, ifølge Brødrenes Raad, sin Plads som Skriver paa Konsul Herskens Kontor i Aalborg, og blev da beskikket til at vaage over de Hellige i Aalborg samt til at holde Skole for deres Børn, thi Forfølgelsen mod Menig- heden var allerede bleven saa stræng, at Medlemmernes Børn ikke længere kunde gaa til Byens Skoler, hvor de bleve haanede og mishandlede af de andre Børn og undertiden af Læ- rerne selv.
Den Ilte April 1851 blev Petersen tilligemed Ældsterne Geo. P. Dykes ogH. P. Jensen førte for Politiretten angaaende Skolesagen. Øvrigheden var meget forbitret ved Tanken om, at de Hellige vilde holde deres egen
Skole. Flere Spørgsmaal bleve ret- tede til Broder Petersen med'Hensyn til hans Dygtighed som Lærer osv., men han besvarede dem paa en saa mesterlig Maade, at de høje Herrer snart fandt det klogest at sige saa lidet desangaaende som muligt.
Andre Planer maatte nu undfanges for at forhindre de Hellige fra selv at undervise deres Børn, og disse lod heller ikke længe vente paa sig. Allerede d. 20de Maj næstfølgende modtog Broder Petersen et Brev fra Politimesteren, hvori han af Skole- bestyrelsen blev forbudt at holde Skole, fordi han ikke havde faaet deres Tilladelse, samt fordi det var stridende mod en gammel Lovforord- ning. Uagtet dette Forbud stred mod Grundloven, der tillod privat Religionsundervisning , maatte de Hellige dog ophøre med deres Skole.
Den 25de s. M. blev Petersens Datter Georgine Dorcas født. Hun var en Glæde og Trøst til ham saa længe han levede, og modtog hans sidste Velsignelse her i Livet nogle faa Timer før hans Død.
Evangeliet blev nu prædiket med megen Flid i Aalborg og Omegn, og den gode Sæd begyndte mere og mere at fæste Rod. Til samme Tid bleve Mørkets Magter mere ophidsede mod de Hellige, og forsøgte paa alle Maa- der at hindre Værkets Fremgang.
2C8
H. F. Petersens Biografi.
Det Følgende finder jeg optegnet i en liden Lommebog, hvori Broder Petersen beskrev mange interessante Begivenheder, som foregik iblandt de Hellige paa den Tid :
,,Den 22de Juni havde vi General- forsamling hele Dagen, og mange Sø- skende vare tilstede. Omtrent Kl. G om Eftermiddagen gik Menigheden ud til Fjorden, næsten I Mil øst for Byen (Aalborg), for at døbe tre Per- soner, som begjærede Optagelse i Menigheden. Efter at vi vare ud- gangne, fulgte en stor Mængde Men- nesker efter os til Stedet, hvor Daabshandlingen skulde udføres, og da vi vare an- komne der til kom en uhyre Menneskemasse tilstede, og der blev strax Uor- den, Bespottelse, Trængsel, Stød og Skubben, saa at vi formedelst Mængdens Rase- ri maatte opgive at forrette Daab. Brødrene C. Larsen og H. P. Jensen talte lidt til de Forsamlede, bare Vid- nesbyrd om Guds Ord og Saliggjø- relsens Evangelium, medens Mæng- den støjede, bespottede og gjorde Spetakkel med korte Mellemrum, i hvilke de lyttede til hvad der blev sagt. Omsider forlode vi Pladsen under megen Trængsel ; nogle af os bleve trukne af sted og u der Mæng- dens Forhaanelser, Slag og Stød førte ind i Byen, hen til Prov- stens Bolig, hvor man vilde, at vi skulde forsvare vor Sag og bevise hvad vi havde sagt om Statskirken, nemlig, at den ikke var Kristi Kirke,
hvilket forresten tydeligt viste sig paa dens Medlemmers Frugter ; men der blev intet Synderligt udrettet hos Præsterne. Strax derefter for- samlede sig en uhyre stor Menneske- mængde i Slotsgaden og udenfor For- samlingslokalet, dels som Tilskuere og Bespottere og dels som virkelige Banditter, der skrede til Voldsom- heder. Efter megen Bespottelse og Trængen ind og ud af Værelserne bleve mange af dem oppustede af Satans Aand til at gribe fat paa flere tilstedeværende Brødre, som bleve
slagne og haardt mishandlede.Man traadte ogsaa paa Halsen af Broder J. Thomsen, og jegblevgjennem- pryglet, stødt og rykket i Haaret samt voldsomt forslaaet paa Le- gemet. Idet jeg holdt mig tilbage det bedste jeg kunde for ej at blive slæbt ud i- blandt dem, vare de nær ved at brække min ene Arm paa Dørkarmen, medens Broder Thorasen havde fat i den anden Arm og holdt mig tilbage af alle Kræfter ; men han var nær ved at give Slip, da min Svigermoder kom løbende og vilde befrie mig ; hun blev strax greben af nogle andre og slæbt bort ved Haar og Arme. Derpaa ilede min Kone til og befriede sin Moder, og da hun samtidig blev vaer, at jeg var i Pøbelens Ilænder, prøvede hun ogsaa paa at befrie mig, idet hun raabte, at jeg var hendes Mand, men da de intet Hensyn toge dertil, strøg hun en af Voldsmæn- dene paa Kinden, nemlig den, som
TERSEN.
H. F. Petersens Biografi.
260
hun syntes var den grusomste. For- modentlig havde hendes syge Ud- seende (thi hun var endnu ikke rask efter Barselsengen) slaaet eller be- væget ham til Medlidenhed, thi han gav efter, og jeg fik derved Magt til at rive mig løs fra de Øvrige og løbe ind i Sovekammeret tilligemed min Kone og flere Søskende. Broder Thomsen rev sig ogsaa løs og kom med stor Hast ind til os. Med Magt holdt vi nu Døren lukket indtil de sprængte den itu. Min Kone raabte bestandig paa mig, at jeg skulde frelse mig ved at springe ud af Vin- duet, men jeg kunde ikke bekvemme mig til at lade hende og vort spæde Barn i Faren, og selv løbe væk. Til- sidst fandt jeg det imidlertid raade- ligt at gjøre saa, som den eneste Ud- vej, thi jeg saa' tydeligt, at jeg hver- ken kunde forsvare hende eller mig selv, hvorfor jeg overlod min Fami- lie i Guds Haand, og sprang ud paa Gaden gjennem et Vindue. Jeg flyg- tede gjennem Gaden og ind i en Have bag ved samme Hus, hvor jeg skjulte mig under en Stikkelsbærhæk Der kunde jeg høre temmelig tyde- ligt, hvad der foregik inde i Huset. Min Kone forblev i Værelset en lang Tid, og Ingen rørte hende, indtil et Par Stene bleve kastede ind ad Vin- duerne ; da maatte hun flygte med Barnet op til Betjent Frandsens Bo- lig. I al den Tid sad jeg i Haven og hørte paa Ødelæggelsens Værk, thi Pøbelen rev, splintrede og slog itu Vinduer, Døre, Borde, Bænke, Kjøk- kentøj &c. Men jeg blev trøstet og glædet i Trængslens Time. Medens jeg sad i Haven, bekymret for min Kones og mit Barns Sikkerhed, hørte jeg min Svigermoder sige, at hun kunde ikke vide, hvor jeg var bleven af. Deraf sluttede jeg, at min Kone og Barn vare frelste.
Pøbelen fortsatte Ødelæggelsens Værk indtil Klokken var imellem 11 og 12 om Natten, da et stærkt Uvejr trak op, ledsaget af Lyn, Torden og Regn. Omtrent samtidig blev der blæst Appel og Soldaterne rykkede ud, men de kom først tilstede efter at Ødelæggelsen var tilendebragt ; en Vagt blev sat til at bevogte det de- molerede Hus indtil Dagens Frem- brud. Da Alt blev roligt klatrede jeg imidlertid Kl. imellem 12 og 1 over Plankeværket til Gaarclen og søgte op til Frandsens, hvor jeg til vor store Glæde fandt min Kone og Barn. Jeg var fuld af Taknemme- lighed til vor himmelske Fader, der saa naadig bevarede os, i en saa fare- fuld Tid, fra alt Ondt, saa at vi ikke toge mindste Skade paa noget Lem. Den følgende Dags Aften bleve flere Steder spolerede af de ugudelige Mennesker , iblandt hvilke var J. Thomsens Hus paa Gravensgade, og saaledes vedblev man omtrent hver Aften indtil cl. 29de at . ødelægge Ejendele, saa at de fleste af Menig- hedens Medlemmer havde faaet deres Vinduer ituslaaede og paa mange forskjellige Maader vare blevne for- urettede."
Den 13de Juli blev Broder Peter- sen ordineret til Ældste af P. O. ( Hansen og beskikket til Forstander for Menigheden i Aalborg. Den 3clie Septbr. gik han i Forening med Apo- stel Erastus Snow til Nørre-Sundby for at tale med H. P. Jensen. Det var her, at den norske Skipper, Svend Larsen, først opsøgte Broder Snow for at tale med ham angaaende Evan- geliet. Skipperen blev snart over- bevist om Sandheden og spurgte, om Snow ikke ogsaa vilde besøge Norge ? ,,Strax derpaa," skriver Broder Pe- tersen, „blev den Beslutning taget, — formedelst Aandens Vidnesbyrd
270
H. F. Peteksens Biografi.
til Broder Snow og tillige i mit eget Hjærte — at jeg skulde rejse til Norge for at gjøre en Begyndelse til Evangeliets Forkyndelse og Kristi Kirkes Opbyggelse i dette Land."
Næste Dag gik Petersen derfor ombord paa Skipperens lille Fartøj, og efter en noget ubehagelig og lang- varig Rejse ankom de til Østerrisør i Norge. Svend Larsen tilbød Broder Petersen at bo hos sig saa længe han var der i Byen. Den følgende Dag begyndte han at besøge Folket og sælge eller bortgive Smaaskrifter. Den 13de gik Skipperen til Provsten og begjærede ligefrem, om det ikke var tilladt at holde Forsamling i Byens Borgerskole om Søndagen. Provsten blev helt forbauset over dette uventede Forlangende og spurgte, om der virkelig var kom- men Mormoner til Byen? „Forme- delst min hastige Bortrejse fra Aal- borg," skriver Broder Petersen, ,,fik jeg intet Rejsepas med mig, hvorfor jeg blev bragt for By fogden og ad- spurgt om, hvorledes jeg turde komme til Norge uden Pas ? Jeg for- klarede dem Aar sagen, men nu vilde de vide Hensigten med mit Komme
om det var for at holde offentlige
Taler? Jeg svarede, at om det ikke var mod Landets Love, ønskede jeg det gjærne, men jeg vilde holde mig Lovene efterrettelig, og hvis jeg ikke maatte holde offentlige Forsamlinger, vilde jeg samtale privat med Saa- danne, som vilde høre Noget om den Tro og det Haab, jeg havde annam- met. Formedelst Svend Larsens gode Kaution blev det mig tilladt at for- blive der for Nærværende, men om jeg ikke snart kunde skaffe Pas, skulde jeg rejse tilbage ved første Lejlighed. Jeg fortsatte derpaa med at udsprede Skrifter iblandt Folket, samt at forkynde Evangeliets Sand-
heder for dem. Jeg var ogsaa hos den danske Konsul og vidnede om Sandheden for ham og flere andre Herrer. Ligeledes aflagte jeg en Visit hos Provst Wittergren og vid- nede for ham.
Tiden var nu kommen, at jeg skulde skaffe mit Pas, og da jeg ingen havde modtaget, maatte jeg d. 20de Septbr. rejse med Skipper Larsen tilbage til Danmark for at hente det. Efter en heldig Rejse ankom vi d. 23dc til Aalborg, og samme Aften blev Skip- per Svend Larsen døbt af Ældste Ole Christian Nielsen.
Den 5te Oktbr. forlode vi atter Aalborg. Da vi ankom til Hals gik vi -i Land og logerede hos Broder Domgaard om Natten. Den paa- følgende Morgen, da vi fortsatte Rej- sen, fik vi temmelig stærk Søgang, men d. 7de ankom vi i god Behold til Østerrisør."
Efter Petersens Tilbagekomst til Norge, forsynet med Rejsepas, be- gyndte han strax at holde offentlige Forsamlinger, Mange kom for at høre ham og undersøge Evangeliets Prin- ciper, og eftersom Værket gjorde Fremgang, blev Mørkets Magter op- hidsede og søgte at forstyrre Herrens Tjenere, men desto mere Præsterne advarede Folket mod Brødrene, desto flere kom der for at høre og tale med dem. Følgende finder jeg i den lille Dagbog :
„Onsdag d. 26de Novbr. 1851 havde jeg den Glæde at døbe to Mænd, nemlig Peter Adamsen og John Olsen. Sidstnævntes Kone var tilstede ved Daaben og ligeledes Svend Larsens Kone. Larsen selv var fraværende paa en Rejse til Dan- mark. Den følgende Aften begyndte Forfølgelsen for Alvor. De Onde syntes ligefrem at kunne lugte, at der havde været Daab. En Pøbel-
H. F. Petersfns Biografi.
271
komplot kom paa Benene, anført af et ungt Menneske ved Navn Knud Olsen, en Broder til en anden Olsen, som troede vor Lære ; han var meget opbragt fordi jeg forførte hans Bro- der, som han sagde ; men Ondskabet kom, efter Sigende, egentlig fra hans Moder, som af al Magt søgte at op- irre ham. Angriberne havde beruset sig ved stærke Drikke. Den 29de blev jeg kaldt i Forhør fordi jeg havde døbt uden først at være aner- kjendt af Øvrigbeden i Landet, og jeg blev nu forbudt at døbe og af- holde Forsamlinger.
Søndag d. 7de Decbr. forsamledes vi, nemlig : Brødrene S. Larsen, Peter Adamsen, John Olsen og jeg paa et Overværelse hos Broder Larsen. Adamsen og Olsen fik Haandspaa- læggelse, efter at jeg først havde forklaret dem hvad der angaar Kristi Kirke ; derpaa nøde vi alle Fire i Forening Sakramentet for første Gang i Norge, og jeg takkede og prisede min himmelske Fader for denne Dag og denne velsignelsesrigeTime. Her- ren være lovet ! thi han har hørt og bønhørt min Bøn."
Den 12te Decbr. omtrent Kl. 9 om Aftenen blev Svend Larsens Hus, hvor Petersen opholdt sig, omringet af raa og støjende Folk. Døren blev sprængt, Pøbelen stormede ind i Huset os fordrede Broder Petersen udleveret. De fik Lyset tændt og søgte at opdage hans Gjemmested. De ledte overalt i Huset, undtagen i den snevre Skorsten, hvor Broder Petersen sad nok saa trygt, indtil Faren var overstaaet. Pøbelen sprængte Døren to Gange i Nattens Løb, men de fandt ikke ham, de søgte.
Petersen besluttede nu at rejse til Bergen, og d. 16de Decbr. afsejlede han med en Svend P. Larsen, som havde opsøgt ham i Østerrisør for
at tale med ham om Evangeliet. Han aflagde Vidnesbyrd angaaende Evan- geliets Sandheder i Bergen, Aren- dal, Mandal og paa andre Steder, indtil han i Begyndelsen af 1852 rejste tilbage til Danmark, hvor han blev kaldet til at arbejde paa Vest- Sjælland. Der virkede han til d. 20de Decbr. s. A., da han i Forening med mange Andre sagde Farvel til Danmark og rejste til Zion under J. E. Forsgrens Ledelse.
Kort efter hans Ankomst til Dalene flyttede han til Ephraim, Sanpete County, hvor han boede til sin Død. Han var en af Byens ledende Mænd, og beklædte flere Embeder. Han var saaledes Byens Postmester i om- trent 18 Aar, Tiendeskriver i 25 Aar og Præsident for Ældsternes Kvo- rum i 17 Aar. I 1877 blev han valgt som 1ste Raadgiver til Biskop L. S. Andersen.
De efterfølgende Sange, som findes i den danske Salmebog, ere forfat- tede af Broder Petersen, nemlig :
Nr. 27. O, hører, I Slægter paa Jorden, et
Ord. ,, 59. Opløft dit Hoved, Jesu Brud. , , 78. Zion, naar paa Dig jeg tænker. ,, 79. Zion er vor Rejses Maal. ,, 114. Kom, lad os nu, Venner, i Kjær- ligheds Aand. ,, 144. Kom Alle, som elske Immanuels
Navn. ,, 148. Hør os, Immanuel, vi Biganraabe.
I Fortegnelsen over Forfatternes Navne i Salmebogen siges der, at Marie J. Sordrup har forfattet Nr. 59, men det er en Fejltagelse. Æld- ste J. M. Bohn nævnes som Forfatter af 148, hvilket ogsaa er forkert, da Broder Petersen netop forfattede denne til at bruge ved Haandspaa- læggelsen af de første to, han havde døbt i Norge. Nr. 59 var den første Sang som han forfattede efter at han var kommen i Kirken.
Til Slutning kan det med Sandhed
272
Nyheder.
siges, at Ældste Hans Frederik Pe- tersen var en exemplarisk Mand i alle sine Foretagender ; han var en Ven af de Fattige og Trængende, samt en nidkjær Arbejder for Guds Riges Fremme ; og Herren velsignede.
ham rigelig baade aandelig og time- lig for hans Trofasthed. Efter om- trent tre Ugers Sygeleje hensov han roligt og uden Smerte paa sin Bopæl i Ephraim d. 9de Jan. 1882.
John E. Christiansen.
NYHEDER.
Utah. En liden otte Aar gammel Pige forbrændte *ig saa slemt ved en Ildebrand i Ogden d. 19de Juli, at hun døde den føl- gende Nat. — Pionerernes Ankomst til Store Saltsødal (nu 37 Aar siden) blev mindet med passende Højtideligheder i de forskjellige Settlementer d. 24de Juli. — Leonard W". Hardy, første Raadgiver til Kirkens præsi- derende Biskop, døde paa sin Bopæl i Sugar House Ward d. 31te Juli. Han blev født d. 31te Decbr. 1805 i Bradford, Essex County, Massachusetts, døbt af Orson Hyde d. 2den Decbr. 1832 og havde i mange Aar været en af Kirkens dygtige og ledende Mænd. Hans og Præsident W. W. Taylors Begravelse fandt Sted Søndag d. 3die Aug. fra Taber- naklet i Salt Lake City.— Orson K. Whitney, en af ,, Mormon' '-Pionererne fra 1817, døde paa Deseret Hospital d. 31te Juli. Han val- en Søn af Biskop Newel K. Whitney og blev født d. 30te Jan. 1830 i Kirtland, Ohio.— \rm. W. Taylor, en af de syv Præsidenter over alle de Halvfjerds, døde paa sin Bopæl i Salt Lake City d. 1ste Aug., efter faa Dages Sygeleje. Den Afdøde, der var en Søn af Præsident John Taylor og blev født d. Ilte Septbr. 1853 i Salt Lake City, var en meget duelig og retskaffen ung Mand, agtet og el- sket af Alle, som kjendte ham.— John D. Tilford af Lewiston, Cache County, kom af Dage paa en sørgelig Maade d. 2den Aug. ved sine Hestes Ustyrlighed. — I Eureka, Tintic, faldt Martin Schweigert, en til Terri- toriet nylig ankommen tysk Broder, d. 7de Aug. 60 Fod ned i en Mine, hvor han var beskjæftiget som Minearbejder, uden at brække et eneste Ben. Han blev bragt til Deserel Hospital i Salt Lake City, hvor han nu er i god Bedring.— En 12 Aar gammel Dreng ved Navn Luke Preeee af 17de Ward, Salt Lake City, druknede ved Badning i Flo- den Jordan d. 13de Aug. Hans uig blev fundet d. 17de s. M. liere Mile nedenfor hvor Ulykken fandt Sted.— James Coult af Ilte Ward, Salt Lake City, druknede for- medelst Kæntringen af en Baad paa Soen i (alders Lysthave tæt ved Salt Lake City d. 15de Aug.— Biskop Wm. H. Dame af Iron County døde pludselig paa sin Bopæl i Para-
goonah d. 10de Aug. — En Spanier ved Navn Antoine jog en Dolk i Livet paa en Mr. Ran- dall, under en Trætte i en Saloon i Salt Lake City, d. 18de Aug. Forbryderen blev arre- steret.— Et lille Emigrantselskab af Hellige fra Europa ankom til Salt Lake City d. 18de Aug. under Ledelse af to hjemvendende Ældster, nemlig H. W. Attley og Samuel Milton. — Martin Rasmussen, en Skandinav, blev dødelig saaret af Joseph Curtis med en Lommekniv i Lennnington, Millard County, d. 19de Aug. Rasmussen døde strax efter; Curtis blev arresteret og ført til Provo. — Omtrent 600 forældreløse Børn fra Salt Lake City havde en behagelig Udflugt til Black Rock ved Saltsøen d. 23de Aug., under Be- styrelse af de Gamles Komite.
SEARS & LIDDLE, First South Street Nr. 22, Salt Lake City, er et Firma, som vi trygt kunne anbefale til vore Landsmænd, som komme til Staden for at handle. Intet- steds i Byen haves bedre Maling, Vindue- glas og andet Lignende, end hos dem. Des- foruden betales der den højeste Pris for de forskjellige Landmandsprodukter.
Brødrene L. D. og A. YOUNG, som vi tid- ligere have omtalt, er nu bedre end nogen- sinde før i Stand til at kunne imødekomme deres Kunder og sælge alle Slags Støvler og Sko til de billigste Priser. Efter egen Er- faring tør dette Blads Udgiver dristigt hen- lede Publikums Opmærksomhed paa dette Firma, hvis Butik er i Main Street Nr. 44. De, der en Gang blive bekjendte med de fortrinlige Varer, som falbydes dersteds, ville handle der bestandigt.
JAMES DYVYER er ogsaa i Forretning igjen, og har allerede sin forrige Butik, der er bleven restaureret og betydelig udvidet, temmelig godt fyldt med alle til Bog- og Papirhandelen henhørende Varer. Ved at unde ham vor Søgning ville vi kunne hjælpe ham til Kræfter igjen og give ham Lejlighed til atter at vise sin Forretningsduelighed. De haarde Tider samt hans fornemste Han- delsbetjents Bedrageri var Grunden til, at han irik fallit.
MORGBNSTJEfiNEN.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.
Nr. 18.
Den 15de September 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
1873. Erastus Snows Besøg.
Den 15de Maj ankom Apostel Era- stus Snow tilligemed sin Søn Era- stus AV. Snow til Kjøbenhavn paa et Besøg, angaaende hvilket Broder E. Snow giver følgende Beretning :
,, Samme Dags Eftermiddag som vi forlode Præsident A. Carrington i Berlin mødte vi Ældste C. H. Wil- cken og hans Broder ved Liibæk Sta- tion ; vi nøde deres Selskab til den følgende Dags Eftermiddag, da vi rejste med Dampskib til Kjøbenhavn, hvor vi indtraf den følgende Dags Morgen. Vi bleve budte Velkom- men paa „Skandinaviens Stjernes" Kontor af Ældste P. F. Madsen fra Brigham City, men Præsident Knud Peterson var rejst til Stockholm. Vi hvilede os en Dagstid, hvorpaa vi toge med Damper over Øresund til Malmø og rejste der fra med Jærn- bane til Stockholm, hvor vi traf Præ- sident K. Peterson og Ældste Ma- thias Nilson, der præsiderede over Stockholms Konference, samt et Par andre Ældster fra Amerika, og lige- ledes et stort Antal Hellige, forsam- 18
Side 262.)
lede til Konference. Præsident Pe- terson havde netop sluttet sin Bøn, i hvilken han bad for vor lykkelige Ankomst, da vi viste os i Døren. Vi havde tre Eorsamlinger om Lørdagen (d. 17de Maj), to om Søndagen og to om Mandagen. En udmærket Aand herskede. Der vare Repræ- sentanter tilstede fra de nordligste Grene i Sverige samt nogle faa Per- soner fra Finland. Møderne afhold- tes i en smuk Sal midt i Byen. De Hellige syntes at være den gode Sag meget tro og hengivne, samt vare fulde af Glæde og den Helligaand. Otte eller ti Personer bleve døbte under vort Ophold i Staden.
Det er over 21 Aar siden jeg tid- ligere var i Skandinavien, og da jeg den Gang hovedsagelig studerede det danske Sprog, følte jeg mig noget fremmed iblandt dem, som talte Svensk ; dog kunne de fleste af de svenske Hellige forstaa en religiøs Prædiken i det danske Sprog. Jeg har allerede flere Gange talt til de svenske Hellige paa Dansk, og en Del af dem have forstaaet mig. Selv forstaar jeg ikke det svenske Sprog
274
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
tydeligt, men tilstrækkeligt til, at jeg nogenlunde kan følge med Talerne.
Vi ankom til Stockholm midt under de Højtideligheder, som afholdtes i Forbindelse med Oscar den Andens Kroning, og Byen var ved denne Lejlighed fuld af fremmede Gjæster. Vejlængden fra Malmø til Stockholm er omtrent 450 engelske Mile, og Jærnbanen gaar igjennem et koldt og ufrugtbart Landskab, hvor der hist og her findes lidt Granskov samt Klipper og Indsøer ; kun nogle faa Landsbyer, omgivne af Agerland, passeredes paa denne Tur. Sæden begyndte netop at spire frem da vi rejste der igjennem, skjøndt Jorden var bedækket med nyfalden Sne.
Onsdag Morgen d. 21de forlocle vi Stockholm med Exprestog. Vi sov om Natten i Karl stad o? ankom til Kristiania den følgende Dag ved Middagstid. Grenen dersteds tæller omt. 350 Medlemmer, og Konferen- cen er den næststørste i Missionen. Her findes ogsaa den bedste Forsam- lingssal og et udmærket Sangkor. Konferencekontoret er i samme Hus som Salen, og hele Bygningen, der er opført af de Hellige, er Kirkens Ejendom. Konferencemøderne vare vel besøgte om Lørdagen (d. 24de Maj), Søndagen og Mandagen, og Alle syntes glade og lykkelige. Jeg finder hele Missonen i en trivelig For- fatning, og medens jeg daglig gjør Fremskridt i Sproget, udretter jeg hvad Godt jeg kan, medens jeg prø- ver paa at gjenvinde min Helbred."
Efter Kouferencemødet i Kristia- nia rejste Brødrene Snow i Forening med Præsident K. Peterson tilbage til Kjøbenhavn, hvor fra Erastus W. Snow d. 28de Maj begav sig paa Rejsen tilbage til England.
Den 30te Maj ankom følgende Brø- dre fra Zion til Kjøbenhavn : C. G.
Larsen og John Frantzen fra Spring City, L. S. Andersen, N. Anderson, E. Torgesen og A. S. Nielsen fra Ephraim, Andrew Jenson fra Plea- sant Grove, samt Magnus Byarnason og Loptur Johnson fra Spanish Fork. Samme Dags Eftermiddag (d. 30te Maj) afholdtes der et Generalraad paa Kontoret i Kjøbenhavn, i hvilket C. G. Larsen, efter E. Snows For- slag, beskikkedes til K. Petersons Eftertræder som Præsident for Mis- sionen ved dennes Hjemrejse. Det blev ogsaa foreslaaet og vedtaget, at Ældste L. S. Andersen skulde afløse J. C. A. Weibye som Præsident for Kristiania Konference, og at N. An- derson skulde blive P. Dehlins Efter- træder som Præsident for Skaane Konference. Ældste John Frantzen beskikkedes til P. F. Madsens Af- løser som Medhjælper paa Kontoret i Kjøbenhavn. Ældsterne Loptur Johnson og Magnus Byarnason be- skikkedes til Missionærer paa Island, Ældste Andrew Jenson til Missionær i Aalborg Konference under Konfe- rencepræsident P. C. Christensens Ledelse, Ældste A. S. Nielsen til Missionær i Aarhus Konference un- der C. F. Schades Bestyrelse, Æld- ste E. Torgesen til Missionær i Norge under Weibyes Ledelse, og omrej- sende Ældste i Kjøbenhavns Konfe- rence P. C. Carstensen til P. F. Mad- sens Afløser som Præsident for nævnte Konference. Det blev end- videre bestemt, at Ældsterne P. F. Madsen og P. Dehlin skulde have Tilladelse til at rejse hjem med Aarets første Emigration, og at Æld- ste J. C. A. Weibye skulde rejse hjem som Leder for den anden Emi- gration, tilligemed omrejsende Æld- ste i Stockholms Konference, A. P. Søderborg.
Søndag d. 1ste Juni overværede
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
275
Erastus Snow Konferencemødet i Malmø, hvorpaa han i Forening med Ældsterne C. G. Larsen og L. S. Andersen aflagde et Besøg til Jyl- land, hvor de afholdt Forsamlinger i Aalborg, Hjørring, Randers, Aarhus, samt i Odense og Slagelse. Derefter tilbragte Broder Snow nogle Dage i Kjøbenhavn, indtil han d. 27de Juni tiltraadte Tilbagerejsen til England med Emigrantselskabet. Hans Besøg i Skandinavien var meget opmun- trende til de Hellige, der alle tid- ligere kjendte ham af Navn som Mis- sionens Grundlægger, men kun meget faa af dem havde nogensinde set ham personlig. Han gav gode Raad og Undervisninger til det arbejdende Præstedømme og de Hellige i Al- mindelighed overalt, hvor han af- lagde Besøg. .
Sytten Missionærers Ankomst.
Foruden C. G. Larsens ovennævnte Selskab af Zionsbrødre (ni i Antal), ankom følgende Ældster i 1873 til Skandinavien som Missionærer fra Zion: Peter O. Hansen, som ankom til Kjøbenhavn d. 10de Juni, P. C. Geertsen, Jens Hansen fra Brigham City, C. S. AVinge og John Ander- son d. 15de Novbr., og Knud Peter- sen, Samuel Johnson og John F. Oblad d. 29de Novbr. (Om deres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74, 76, 77 og 78.)
Det 37te Emigrantselskab.
Den 27de Juni afrejste 870 emi- grerende Hellige fra Kjøbenhavn med Dampskibene ,, Pacific" og ,,Milo". Apostel Erastus Snow samt Præsident Knud Peterson og Ældsterne P. F. Madsen og Poul Dehlin, hjemvendende Missionærer, rejste med dette Selskab. Det først- nævnte Skib, som dampede ud af
Havnen Kl. 12} Eftm. og hvor paa de Hellige stode under Apostel Snows Ledelse, ankom til Hull d. 30te om Morgenen Kl. 8]. Et Barn fødtes under Overrejsen. Samme Dag fort- sattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor de strax gik om- bord paa Dampskibet „Wisconsin". „Milo", som afsejlede fra Kjøben- havn tre Timer senere end „Pacific", og hvorpaa Præsident K. Peterson selv havde Varetægten over de Hel- lige, ankom til Hull Tirsdag d. 1ste Juli, 24 Timer senere end det andet Skib. Samme Dags Aften Kl. 9 naaede Emigranterne Liverpool, hvor de ogsaa gik ombord paa „Wiscon- sin", som d. 2den Juli af sejlede med 97G Sjæle, under Ledelse af David O. Galder, med Assistanse af Knud Peterson, P. F. Madsen, S. S. Jones og P. Dehlin. Der var nemlig 104 engelske Hellige med. Efter heldig Overrejse ankom Selskabet til New York d. 15de Juli. Passagerernes Antal var bleven forøget med endnu et Barn , som fodtes ombord paa „Wisconsin", samt formindsket med to, idet en Broder Knud Mortensen bortkom i Liverpool og et Barn kom af Dage ved Uforsigtighed. Fra New York fortsattes Rejsen strax med Jærnbane vestpaa, og Selskabet ankom til Salt Lake City d. 24de Juli.
Det 38te Emigrantselskab.
Den 29de August afrejste Aarets 2den Emigration, bestaaende af 219 Sjæle, fra Kjøbenhavn, tilligemed to hjemvendende Zionsældster, nemlig J. C. A. Weibye, Selskabets Leder, og A. P. Søderborg, med Dampski- bet „Pacific", som ankom til Hull d. 1ste Septbr. ved Middagstid. Den paafølgende Nat fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor man indtraf d. 2den om Morgenen
276
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Kl. 6 og gik strax ombord paa Damp- skibet „Wyoming", tilligemed et stort Antal britiske Hellige. Hele Selskabet fik Biskop J. B. Fairbanks til Præsident, og J. C. A. Weibye, A. P. Søderborg og E. W. Snow be- skikkedes til hans Medhjælpere. Af- rejsen fra Liverpool skete d. 3die Septbr. Kl. 5 Eftm., men et Par Ti- mer senere gik en Del af Maskineriet i Stykker, hvilket sinkede Pejsens Fortsættelse to Dage. Derpaa gik Alting godt indtil d. 15de, da Skibet omtrent Kl. 6 Eftm. løb fast i en Sand- banke i Nærheden af Sable Island, 700 eng. Mile fra New York. Kap- tejnen sendte strax odie Styrmand med fem andre af Skibets Besæt- ning i Land efter Hjælp, og affyrede flere Nødskud og 14 Raketter. Man kastede derpaa Jærn, Telegraftraad og andre tunge Varer overbord, hvormed Skibet var ladet, til en Værdi af 40,000 Dollars, hvilket i Forening med det indtrædende Høj- vande løftede Skibet ved Midnatstid, efter at det havde siddet fast i om- trent sex Timer. Den udsendte Baad kom ikke tilbage, men da Vej- ret var gunstigt og Søen rolig, troede man, at de sex Mand vare komne vel- beholdne i Land eller ombord paa et andet Fartøj. Den 16de fortsattes Sejladsen, og Skibet passerede Sable Island i omtrent to engelske Miles Afstand med Øen tilvenstre. Efter at Faren var overstaaet samledes Zionsbrødrene til Taksigelse og Bøn i Salonen. De fleste af Emigranterne fattede næppe, hvor stor Faren havde været.
Den 19de ankom Skibet til Kva- rantænepladsen ved New York, og d. 20de kom Emigranterne i Land til Castle Garden. Samme Dags Efter- middag Kl. 5 fortsattes Rejsen med Jærnbanen via Philadelphia, Pitts-
burg, Chicago og Omaha til Ogden, hvor Selskabet ankom Søndag d. 28de Septbr. om Aftenen Kl. 8. Den paa- følgende Dag rejste den Del af Emi- granterne, som skulde sydpaa, til Salt Lake City. Et lille Barn døde paa Jærnbanerejsen og blev begra- vet i Altoona, Pennsylvanien.
1874. Den islandske Mission. I 1853, da Ældste J. P. Lorenzen fra Kjøbenbavn besøgte Island, or- ganiserede han en Gren af Kirken paa Vestmanøen d. 19de Juni med sex Medlemmer, meu siden den Tid havde intet videre Missionsarbejde været udført paa denne fjærntlig- gende 0. lait bleve omtrent tolv Per- soner døbte, og elleve af disse emigre- rede fra Island i 1857. To af dem apo- staserede paa Vejen, men de andre ni ankom, efter et og et halvt Aars Op- hold i Staterne, til Utah i 1859 og bosatte sig i Spanish Fork, Utah County, hvor fra de tidligere omtalte Brødre, Loptur Johnson og Magnus Byarnason, bleve kaldede som de første Zionsældster til deres Fødeø. Den 7de Juli 1873 forlode disse to Brødre Kjøbenbavn og ankom d. Ude s. M. til Vestmanøen, deres Be- stemmelsessted, hvor de strax be- gyndte at besøge Folket og vidne for dem i deres Huse. I Begyndel- sen bleve de temmelig vel modtagne af deres forrige Bekjendte og Slægt- ninge, men det varede ikke længe førend Præsternes Nidkjærhed blev vækket imod dem. En af Pastorerne advarede saaledes sin Menighed of- fentlig fra Prædikestolen mod „Mor- monerne", samt afholdt to Forsam- linger, i hvilke han fortalte alle de Løgnhistorier, han havde hørt om Joseph Smith og de Hellige. I De- cember Maaned gik han endog saa
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
277
vidt, at han indgav Ansøgning til Dommeren om at undersøge, hvor Ældsterne havde været i Husene for at tale med Folk om deres Lær- domme, for paa denne Maade at faa Missionærerne belagte med Arrest.
,,De maa ikke tro," skriver saa- ledes Ældste Loptur Johnson til Præ- sident C. G. Larsen i Kjøbenhavn, ,,at der her hersker fuldkommen Religionsfrihed ; thi allerede tre Gange have vi været indstævnede for Retten tilligemed fem Vidner, som alle maatte aflægge Ed, uagtet de ikke kunde anklage os for nogen Overtrædelse af Landets Love. Næste Gang skulde vi stævnes til Doms, men da det nu er over to Maaneder siden, nære vi det for- trøstningsfulde Haab, at det Hele vil dø hen. De gode Herrer tænkte vist at komme os tillivs, men da vi have gaaet forsigtigt frem og ikke over- traadt nogen Lov, haabe vi, at deres Rænker ville være uskadelige for vort Vedkommende. Deres Hensigt var at forbyde os at besøge Folkene i deres Huse og undervise dem i Evangeliets Principer ; men de have til deres Skuffelse ei faret, at dette vil være forgjæves, da Lovene ikke forbyde noget Saadant ; derimod for- byde de Afholdelse af offentlige For- samlinger, hvilket vi heller ikke have gjort. Vi have alligevel ikke sparet paa at bære vort Vidnesbyrd, naar og hvor der har været Anledning der- til ; og Mange ere efter vor Indkal- delse for Retten blevne mere ivrige efter at høre vore Lærdomme. Ingen er endnu bleven døbt, men vi haabe, at Flere ville komme, naar Foraaret indtræder, saa en Gren kan blive op- rettet her, inden vi drage her fra.
Hvis vi kunde give dem Haab om snarlig Udfrielse, er der Mange her, som vilde annamme Evangeliet. Paa
Fastlandet har vor Virksomhed til Dato kun været lidet udbredt, men til Foraaret agter jeg at tage derover igjen for at forkynde Kristi Evan- gelium.
Efter al Sandsynlighed vil der i Fremtiden blive Arbejdsmark aaben for flere Missionærer paa disse Øer. Landet er udstrakt, og de fleste af Indvaanerne ere af de Fattige, som altid have vist sig mest villige til at annamme Frelsningsplanen.
Jeg kan med Sandhed sige, at jeg føler glad og tilfreds paa min Mis- sion. Herrens Aand har assisteret os til paany at aabne Evangeliets Dør paa vor Fædrenejord ; og vort Haab er, at vi skulle se en Del Frugter af vort Arbejde, naar vi atter vende til- bage til vort Hjem i Zions Dale. Vort Ønske er ikke at skulle opleve en anden saa stræng Vinter i dette Land. Vi kunne ikke sige Andet, end at de fleste af vore Medmenne- sker have bevist os meget Godt.
Da vore Midler ere opslupne, have vi taget ud paa Fiskeri for at for- tjene Noget til Husly og Livsophold. Vi behøve Penge, da vi selv maa an- skaffe os vore Fornødenheder. De, som have Tro paa Evangeliet, ere saa fattige, at vi ingen Understøt- telse kunne vente fra denne Kant — derfor lad os arbejde den ene Time og undervise den anden ; thi dette var jo Kristi Lærdomme."
Vinteren 1873—1874 var meget stræng paa Island, saa at gamle Folk paa Vestmanøen ikke kunde erindre sig en saadan tidligere, og paa Fast- landet var den endnu strængere. I Loptur Johnsons Soveværelse var der ofte syv Graders Frost, da der ingen Kakkelovn fandtes i hele Huset. Efter mange Lidelser og stor Taal- modighed lykkedes det dog tilsidst Johnson og Byarnason at døbe syv
278
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Personer paa Vestmanøen (Island), og de oprettede en lille Gren af Me- nigheden dersteds d. 20de Maj 1874, over hvilken de beskikkede Ejnar Ejrikson, en af de Nydøbte, til For- stander, efter i Forvejen at have ordineret ham og en anden Broder (Ejnar Johnson) til Ældste. Der- paa begave de to Missionærer sig paa Tilbagerejsen til deres Hjem i Zion. De forlode Vestmanøen d. 27de Juni tilligemed 11 Personer, hvoraf kun en var Medlem af Kir- ken. De andre ti bleve døbte efter Ankomsten til Spanish Fork. Det lille Selskab rejste til England med Sejlskibet „Hennina", og i Liverpool bleve de forenede med en Del bri- tiske Hellige og rejste over Atlanter- havet med Dampskibet „Nevada". Efter Johnsons og Byarnasons Hjem- rejse døbte Forstander Ejrikson tre Kvinder • af sine egne Slægtninge, hvilket forøgede Medlemmernes An- tal i den islandske Mission til 10, og senere bleve Flere døbte. Der af- holdtes nu Forsamlinger regelmæs- sigt hver Søndag i Forstanderens lille Hus, men det var knapt saa stort, at de ti Personer kunde staa derinde. Det var imidlertid ikke muligt at faa noget andet Sted til Forsamlingsbrug, thi de Hellige vare alle fattige, og Nogle havde næppe den daglige Føde. Fattigforstande- ren nægtede ogsaa at yde dem Hjælp, som tilhørte „Mormonerne".
Det følgende Aar (1875) ankom Brødrene Theodor Didrikson og Sa- muel Byarnason til Island. Efter at have besøgt Grenen paa Vestmanøen og ordineret tre Brødre til Præste- dømmet dersteds, henvendte de deres Opmærksomhed til Fastlandet, hvor de tidligere Missionærer endnu ikke havde virket, naar undtages Æld- sterne M. Byarnason og L. Johnson
som aflagde et kort Besøg der til i 1873. Efter flere Maaneders haardt Missionsarbejde lykkedes det Brø- drene Didrikson og Byarnason at vinde fire Personer, som dog ikke bleve døbte førend efter deres An- komst til Utah. Om Efteraaret 1876 rejste Missionærerne tilbage til deres Hjem i Zion, og over tre Aar hengik førend to andre Ældster sendtes der til. Som Bidrag til den islandske Mis- sions Historie hidsættes Følgende :
G. Gudjiundsons Beretning.
„Jeg Gudmund Gudmundson blev født d. 23de Marts 1825 i Artumen, Odda Sogn, Rangarvattnsysla, Is- lands Sønderamt. Vi vare ialt elleve Søskende, af hvilke to døde i en ung Alder ; jeg var den yngste Søn. Mine Forældre vare ærlige og gudfrygtige Mennesker, gjæstfrie og godhjærtede mod Alle efter deres bedste Evne, uagtet de ikke vare rige. Omtrent otte Aar gammel kom jeg i Gjørtler- lære, og da jeg havde lært denne Profession samt var bleven gjort til Lutheran ved Konfirmation, blev jeg paa en besynderlig Maade tilskyndet til at rejse til Staden Kjøbenhavn for at lære Guldsmedprofessionen. Jeg forlod saaledes min Fødeø samt Slægt og Venner og rejste til Danmark, da jeg var omtrent 15 Aar gammel. Mine Forældre vare allerede begge døde, og jeg følte mig ene og forladt i Verden. Kun faa Bekjendte havde jeg og næsten ingen Venner ; ikke heller var jeg i Besiddelse af Midler, men det lykkedes mig endelig at komme i Guldsmedlære for fem Aar med det Løfte, at hvis jeg opførte mig til min Mesters Tilfredshed, skulde jeg faa et halvt Aars Afslag, hvilket jeg ogsaa ærligt fik, og blev udskrevet med god Anbefaling efter at have gjort mit Svendstykke.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
279
Omtrent et Aar hengik, og jeg tog Arbejde som Guldsmedsvend. Jeg kom imidlertid til at logere sammen med en god Ven ved Navn Thorarin Haflidason, som nylig var bleven Snedkersvend. Hans Faders Broder var min ældste Søsters Mand. Han var den Forste, som talte til mig om den vidunderlige Sekt, kaldet,, Mor- monerne", idet han fortalte mig, at han havde været i deres Forsam- linger og hørt dem prædike, og han ønskede nu, at jeg ogsaa skulde gaa og høre dem. Men jeg bandte og sværgede paa, at jeg vidste, at det Hele var Vrøvl og Fantasi, og at alle disse forstyrrede Gjendøbere kun vare religiøse Sværmere osv. Om- sider lod jeg mig dog overtale til at lytte til min Vens sagtmodige Be- mærkninger, da jeg vel vidste, at hvad jeg havde sagt angaaende disse Mennesker var ugrundet, eftersom jeg aldrig havde set en eneste Sjæl af dem eller hørt deres Lærdomme. Jeg lovede altsaa min Ven, at jeg vilde komme og høre dem, hvilket jeg ogsaa gjorde deu følgende Sab- bat. De Helliges Forsamlinger af- holdtes den Gang i Lille Kongengade, paaNemsSal, og jeg stjal mig op ad Trappen med „Livet i Hænderne", frygtende for, at nogle af mine Be- kjendte skulde se mig hos disse for- skrækkelige Mennesker. Endelig kom jeg da lykkelig og vel op paa Salen, og jeg lyttede med spændt Opmærksomhed til hvert Ord, som kom fra Talerens Mund under For- samlingen. Vor dyrebare og ædle Ven, Broder Erastus Snow, talte, og skjøndt hans Prædiken den Gang var meget vanskelig at fatte, eftersom han endnu var ufuldkommen i det danske Sprog, gjorde hans ærlige og fromme Ansigt, der straalede af fa- derlig Kjærlighed, et dybt Indtryk
paa mig. Der var Noget saa behage- ligt ved hans Udseende, som indgød Tillid og Ærbødighed for hans Per- son. Jeg kunde den Gang have taget ham hjærtelig ved Haanden og ud- brudt af mit ganske Hjærte : Gud velsigne Dig! Du ædle Gudsmand! Ligeledes fandt jeg overmaade stor Behag i at se den Forekommenhed og Kjærlighed, som lagdes for Da- gen, og naar jeg saa' disse Menne- sker hilse paa hverandre med den Varme og Hengivenhed, som jeg se- nere nøjere lærte at kjende, saa blev jeg storligen forundret, thi det var uligt hvad jeg havde bevidnet hos alle andre Sekter, saa vidt jeg var bekjendt med dem. Tilmed vare de saa venlige mod Fremmede, som kom for at høre dem. Jeg bestemte mig strax til at ville ransage deres Lære, og efter deres Raad og Undervisning bad jeg i Hjærtets Oprigtighed til Gud om at give mig sin Aand, saa at jeg kunde fatte og forstaa hvad jeg skulde gjøre. Følgen deraf var, at jeg snart blev overbevist om Sand- heden, og jeg begjærede Daab. Dette var om Vinteren, og der var tyk Is paa Vandet. _ Broder C. Christian- sen udførte Daabsordinancen i Nær- værelse af John E. Forsgren, O. C. Olsen og Andre, og da jeg kom op af Vandet følte jeg i Aand og Sand- hed som et nyt Væsen. En ubeskri- velig Lyksalighed gjennemtrængte min hele Sjæl. Jeg blev konfirmeret under Ilænders Paalæggelse af Era- stus Snow, P. O. Hansen og Andre.
En kort Tid derefter blev jeg be- skikket til at gaa som Missionær til mit Fædreland (Island) tilligemed min Ven Thorarin Haflidason. Han blev ordineret til Præst og jeg til Lærer ; dette skete om Vinteren 1851, om jeg erindrer ret. Broder Tho- rarin toer ikke med samme Skib som
280
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
jeg, men rejste nogle Uger i For- vejen. Efter fire eller fem Ugers Sejlads landede vi i Vestmanøens Havn, der er omtrent 12 hundrede engelske Mile fra Kjøbenhavn. Paa Øen, der er beliggende omtrent 12 eng. Mile fra Fastlandet, var der den Gang tre Kjøbmandsbutikker samt en udmærket god Havn, der er indesluttet rundt omkring, saa at der kun er en smal Munding, hvor Ski- bene gaa ind og lægge fast tæt un- der de lodrette Klippebjærge, som ' danne en høj Mur paa Havnens Nord- side, og hvori Myriader af Søfugle bygge deres Reder. Vestmanøerne udgjør et eget Kirkesogn og har om- trent 400 Indbyggere.
Strax efter at vi havde sat vore Fødder paa Land, kunde vi mærke, at vi ikke vare saa bjærteligt vel- komne som vi uvilkaarlig vilde have været, dersom vi ikke havde været ,, Mormoner", thi vor Ankomst var allerede bebudet over hele Landet, og den gamle Spauldings Historie samt andre Løgne vare offentliggjorte i Landets Aviser, med Advarsel og Proklamation fra Landets Biskop og højeste Embedsmænd, advarende Folket imod os, idet man kaldte os de falske Frofeter, der nu, i Over- ensstemmelse med Profeternes For- udsigelse, vare komne for at vildlede og forføre Folket osv. Folket blev paa det Strængeste forbudt at mod- tage os eller lytte til vor Tale. En af disse Proklamationer var særlig sendt til Præsterne og Øvrigheden paa Vestmanøen. Følgelig bleve vi strax indstævnede og paa det Alvor- ligste forbudte at udbrede vor Lære, og da der i de Dage ingen Lov var vedtaget om Religionsfrihed paa Is- land, bleve vi nødsagede til at være meget forsigtige, for at vi ikke skulde styrte os selv eller Andre i nogen
Ulykke ved at handle imod Landets Love. I al Stilhed besøgte vi vore Venner i deres Huse Nogle be- gyndte snart at undersøge vor Lære og Flere troede vort Vidnesbyrd. De Første, som bleve døbte paa Øen, var vor Ven Bendikt Hansen og Hu- stru Ragnhild Hansen, som nu begge ere døde. Dernæst blev Søster Helga Johnsdatter (nu Søster Didrikson i Spanish Fork) dobt, og andre Tro- ende bleve døbte efter en kort Tids Forløb. Imidlertid druknede Broder Thorarin tilligemed fire eller fem Andre, som vare ude at fiske i en lille Fiskebaad, som vi paa Islandsk kalde „Jul". En heftig Storm op- stod, og den lille Baad blev opslugt af Søens rædsomme Kæmpebølger, saa at hver Sjæl i den omkom.
Broder Thorarin havde giftet sig med en ung og dygtig Pige, som blev en bitter Fjende af „Mormon- ismen", og udøvede mange Trusler mod hendes Mand. Iblandt Andet erindrer jeg, at hun havde faaet fat paa Broder Erastus Snows Portræt, som Broder Thorarin havde faaet i Kjøbenhavn, og i sit Raseri tog hun og kastede det ud i Søen, idet hun indbildte sig, at det var et Afguds- billede, som hendes Mand tilbad. Det er en Misforstaaelse naar man fortæller, at vor Ven Thorarin døde som Apostat. Nej, til vor heden- gangne Broders Ære vil jeg be- kjendtgjøre, at han ingenlunde døde som Apostat, men tværtimod døde standhaftig i Troen paa alle de Lær- domme, Ordinancer og Aabenbarin- ger, som vi kjendte til i hine tidlige Dage. Men han havde en haard Kamp at stride, thi hans unge Kone, som han elskede meget højt, stred imod og bebrejdede ham paa det Haardeste, i Forening med Præsten og Svigermoderen, som var en bitter
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
281
Hader af vor Lære. Vor stakkels Broder vidste derfor næppe hvad han skulde gjøre ; han bad, græd og fa- stede ofte, haabende at overvinde den stærke Modstand, og med Sagt- modighed overvinde det Onde med det Gode. Men ak ! han blev kaldet fra Skuepladsen, og om Nogen sør- gede bitterlig og græd over Tabet af en ædel og godmodig Sjæl, da gjorde jeg. Det er derfor en hellig Pligt overfor vor hedengangne Ven, at den Misforstaaelse med Hensyn til hans foregivne Apostasi bliver opklaret.
Med Hensyn til at beskrive Guds vidunderlige Styrelse med mig paa Missionen, da vilde det tage mange Numre af vor Stjerne, om jeg skulde forklare det Hele, og det vilde maaske ikke være interessant for Folket i Al- mindelighed, skjøndt det sikkert vilde være det for Mange. Jeg kan ikke give Dato af mit Mission sliv, da jeg har mistet mine Dagbøger, der inde- holdt en kortfattet Beskrivelse der- om ; men maaske nogle af vore gode Brødre i Spanish Fork kunne ind- sende det Manglende til Stjernens Redaktør.
Da Broder Johan P. Lorenzen kom til vor 0 i 1853 modtog jeg ham med aabent Hjærte og gjorde Alt, hvad der stod i min Magt, for at gjøre ham Livet saa behageligt som muligt, men han kunde ikke udrette Meget med Hensyn til at undervise om noget Lærdomsprincip iblandt de Indfødte, hvoraf de Fleste, især i disse enlige Dage, ikke kunde forstaa det danske Sprog ; dog gjorde han det bedste, han formaaede, og Ingen kunde for- lange Mere. Strax efter hans An- komst til Øen samlede vi vore Ven- ner tilsammen i al Stilhed, og vi bleve enige om at begive os ad for- skjellige Veje til at vist bestemt Sted, som vi havde valgt, fordi vi betragtede
det som den fortræffeligste Plads for et Møde under Omstændighederne. Det var i en yndig, rundagtig Dal, som Naturen havde omringet med høje Bjærgmure. Midt i denne na- turskjønne Dal fandtes en lille græs- begroet Slette, saa jævn som et Bræddegulv, indeholdende omtrent 20 Akres Land eller maaske mere, hvor vi forsamlede os, idet vi kom tilstede En ad Gangen, for ikke at vække Opsigt iblandt vore Modstan- dere og Forfølgere. Her i det Frie, med den blaa Himmel over vore Ho- veder, oprækkede vi vore Hænder mod det Høje og bade til Faderen i Jesu Navn, at han vilde velsigne og helliggjøre den yndige Plet Jord, indenfor disse skjønne Bjærgvægge, for vor Gudsdyrkelse. Derpaa blev jeg ordineret til Ældste under Bro- der Johan P. Lorenzens Hænder, som var bemyndiget af den skandinaviske Missions Præsidentskab til at udføre denne Handling. Vi sang Salmer og bade Bønner, og jeg oversatte Broder Lorenzens Tale paa Islandsk. Hvor mange der ved hin højtide- lige Lejlighed vare forsamlede i denne mindeværdige Dal kan jeg ikke med Bestemthed erindre, men dette véd jeg, at Alle, som der vare til- stede, senere bleve døbte, og de fleste af dem ere den Dag i Dag tro- fast# Medlemmer af Kirken, bosatte i Spanish Fork, Utah County. Mit Opholdsted paa Øen var hos en vis Mand ved Navn Loptur Johnson ; han var nidkjær og ivrig i at forsvare vor Lære, hvilket tjente til ubeskri- velig Forbausclse for Øens Indbyg- gere, da denne Mand var i stor Ære og navnkundig iblandt Landets Ind- byggere baade fjærn og nær. Han havde saaledes flere Gange været valgt som Althingsmand fra Vestman- øen, hvilket er det samme som en af
282
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
vore Repræsentanter til Legislaturen. Han havde ogsaa fungeret som Degn og Forligskommissær, samt indehavt mange andre Tillidsposter, og det kan med Sandhed siges om ham, at han var det værdigt, thi han var en ret- skaffen, oprigtig og troværdig Mand. Hans Familie annammede ogsaa Vid- nesbyrdet, og ere bosiddende i Utah, men Broder Loptur døde efter at han var kommen tilbage fra sin Mission til Island, hvilken Mission han ud- førte med Ære og Værdighed, til- ligemed Broder Magnus Byarnason. Fra denne lille Begyndelse ere vi (Hellige fra Island) allerede voxede til maaske noget over et hundrede Sjæle, iberegnet Unge og Gamle, hvilke ere bosiddende i Spanisk Fork. Iblandt disse kan nævnes vor ædle Broder Theodor Didrikson, som med stor Nidkjærhed forsvarede Herrens Sag længe førend han blev døbt, og var alletider rcdebond til at tage vort Parti, hvilket vi aldrig kan glemme.
Efter min Mission paa Island vir- kede jeg i flere Aar som Missionær i Danmark, og jeg har erfaret og gjen- nemgaaet adskillige Ting for Evan- geliets Skyld, samt maaske tildels for min egen uvise Fremgangs- maades Skyld, men jeg vil Intet skrive derom. Hvad jeg har oplevet og prøvet er maaske til større Qavn eller Skade for mig selv end nogen Anden. Men jeg glemmer aldrig mine Brødre, som jeg først prædikede Evangeliet for paa Island, ej heller hine tykkelige Dage, som jeg tilbragte der for 30 Aar siden, uagtet de vare blandede med Sorg og Besvær samt en Del Lidelser og Prøvelser. Men Evangeliet er det samme velsignede Sandhedsord, som det altid har væ- ret, og altid vil blive fra Evighed til Evighed. Amen."
i Ovenstaaende Beretning blev ind- sendt af Broder Gudmundson kort førend hans Død.
Th. Didriksons Beretning.
„Jeg Theodor Didrikson blev født af fattige Forældre d. 25de Marts 1828 i Øst-Landeyjun, Raugarvattn- sysla, Island. Min Moder havde tolv Sønner og en Datter med sin første Mand, som døde da de fleste af Bør- nene vare meget unge, men saa ind- gik hun Ægteskab paa ny og fik en Søn, da hun var over 50 Aar gam- mel. Dette hendes yngste Barn an- nammede Evangeliet paa Island og emigrerede til Utah i 1882 tilligemed sin Kone og fem Børn, men døde kort efter at have naaet sit Bestem- melsessted, Spanish Fork.
Da jeg var fire Aar gammel fik jeg et nyt Hjem hos en Bonde ved Navn Olaf Johnson, hos hvem jeg tilbragte fire Aar. Siden var jeg hos H. John- son, en anden Bonde, indtil jeg var 22 Aar gammel. Paa den Tid da Brødrene G. Gudmundson og Tho- rarin Haflidason kom til Island i 1851 tjente jeg hos en Præst. Disse Brødre døbte nogle Faa og lagde Grundvolden til Missionsarbejdet paa Vestmanøen. Da jeg først hørte disse to Sidste-Dages Hellige præ- dike det evige Evangelium, syntes jeg, at de havde overnaturlig Fri- modighed, og de fremførte saa mange Beviser til Stadfæstelse af deres Tro og Grundsætninger, at Ingen kunde modsige dem af Bibelen, hvilken Bog jegansaa for det eneste rette Vaaben, som burde anvendes imod dem. Der- for tænkte jeg det var Umagen værd at ransage deres Lære, og bruge det Lys, som Herren havde skjænketmig, samtgjøre som Apostlen siger: „Prø- ver Alt, beholder det Gode. ' ' Jeg gik derfor tre Gange til deres Forsam-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
283
linger, hvorved der lagdes en Grund- vold i mig for min Tro. Men til samme Tid blev jeg bekymret, og frygtede for, at hvis jeg antog den nye Lære, kunde jeg maaske ikke udstaa det Had og de Løgne, som den overalt modte. Ikke destomin- dre ydmygede jeg mig i Bøn til Her- ren, og bad oprigtig til ham om at give mig et Vidnesbyrd for mig selv, hvis det var den ene rette Religion. Min Tro var meget svag, og jeg for- ventede næppe, at Herren vilde høre min Bøn ; dog forekom det mig, at dersom han saa' og hørte alt det Onde, som Menneskene gjorde, saa kunde han vel ogsaa se og høre det Gode. Hver Gang jeg bad fik jeg mere og mere Vidnesbyrd om ,, Mor- monismens" Sandhed, hvorfor jeg en Aften bestemte mig til at lade mig døbe den næste Morgen, thi jeg troede, at jeg vilde blive ulykkelig, hvis jeg skulde træffe at dø førend jeg blev døbt. Dette var midt i Fe- bruar Maaned 1855, og det var en haard Frost. Om Natten drømte jeg, at jeg var ude i en vild Ørken, hvor der herskede et stort Mørke, der syntes at blive tættere og tæt- tere, indtil jeg fik Øje paa en styg, sort Oxe, som løb mod mig og gjen- nemborede mig med sine Horn, samt rystede mig paa disse, saa at jeg syntes at gjenneragaa en stræng Død. Da jeg vaagnede, vidste jeg ikke om Drømmen var fra Herren til at ad- vare mig mod at lade mig døbe, eller fra Djævelen til at skrække mig. Jeg bad derfor til Herren, at jeg maatte faa at vide hvad jeg burde gjøre, men jeg følte ligesom før, at jeg skulde gaa i Daaben, hvorfor jeg bestemte mig til at blive døbt Dagen efter. Senere paa Natten fik jeg atter en Drøm, i hvilken jeg syntes at befinde mig i en lille Indsø, der
var fuld af Skorpioner, Slanger og liere Indsekter, der vilde stikke og bide mig. Jeg kunde hverken svøm- me eller gaa under, hverken leve eller dø, og jeg syntes at kunne for- sfaa, at dette var de Fordømtes Pine- sted. Foran mig var der et højt Bjærg, der naaede op til Skyerne, saa at Ingen kunde se eller høre mig. Jeg gav mig til at græde og bede, og i det samme fik jeg Øje paa en Mand, der kom i Himmelens Skyer, iført hvide Klæder, hvilke jeg kjender bedre nu end den Gang ; han kom frem paa Bjærgranden foran Stedet, hvor jeg laa, og rakte mig sin Haand, hvorpaa han løftede mig op til sig, og efter at have tilkastet mig et ven- ligt Smil, gik han bort uden at sige et Ord. Jeg vaagnede og var meget bekymret over denne Drøm. Endnu var jeg ikke kommen i Pagten, men havde bestemt mig til at annamme Daab. Hvad mon da Hensigten kunde være med disse Drømme, der fyldte mig med Frygt og Rædsel ? Jeg bad atter til Herren om at vejlede mig, og tredie Gang bestemte jeg min Daab til den følgende Dag. Jeg gik tilsengs meget tankefuld. Jeg véd ikke, om jeg var falden i Søvn eller ikke, da jeg fornam Noget, som kom paa mine Fødder, og bevægede sig op over mit Legeme indtil jeg blev aldeles magtesløs. Det greb mig om Struben, og jeg vidste, at det kunde og vilde kvæle mig. Jeg bad til Herren om at blive befriet fra det Onde, som plagede mig, og da jeg kom til Bevidsthed, eller maaske vaagnede, saa' jeg en sort Skygge løbe fra min Seng, ud igjennem Dø- ren. Jeg rystede af Frygt, og var helt vaad af Sved, som om jeg havde været neddyppet i Vand. Aldrig, hverken før eller senere, har jeg er- faret noget Lignende i Søvne.
284
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Over denne sidste Drøm blev jeg meget glad, fordi jeg af den for- stod, at det var Satan, der søgte at skræmme mig fra at lade mig døbe, og nu gjorde jeg Alvor af Sagen. Trods det ublide Vejr og andre Ube- hageligheder gik jeg samme Nat i Snevejret og den haarde Frost ud og blev døbt af Loptur Johnson d. 17de Februar 1855.
Jeg mærkede snart, at der var foregaaet en stor Forandring med mig. Jeg holdt saaledes op med at bande, og skjøndt Alle skjændte paa mig, blev jeg ikke vred som tidligere. Jeg adskiltes nu fra mine Slægtninge og Venner og rejste til Kjøbenhavn, hvor jeg opholdt mig i fire Maane- der. Derefter rejste jeg med et stort Selskab af Hellige til Liverpool.
Da Skibet „John J. Boyd" var færdigt til Afsejling over Atlanter- havet, kom Apostlene John Taylor og F. D. Richards ombord ; de holdt Taler, som jeg ikke forstod, men jeg saa' mange af de Tilstedeværende græde. Sidenefter blev det oversat af Knud Peterson. Talens Hoved- indhold var, at vi vilde have en lang og stræng Rejse, og nogle af os maatte dø, men hvis vi forbleve flit- tige til Bøn, samt taalmodige, lydige og fredsommelige, skulde vi erkjende Herrens hjælpende Haand, naar vi kom i Land. Overrejsen varede om- trent 10 Uger eller 70 Dage. Hen- ved 50 Mennesker døde paa Skibet. Vi reddede Besætningen af et Fartøj, som var ved at synke. Vort Oplag af Vand og Kul slap næsten op, og Provianten var saa utilstrækkelig, at vi fik kun halv Portion Mad eller mindre en Del af Tiden. Jeg blev syg og maatte holde Sengen i mange Dage, og flere Gange troede jeg, at mit jordiske Livs Ende var for Haan- den.jJ.Da vi læm til New York var
Isen netop drevet væk for en eller to Dage siden. Havnen havde været blokeret længe, saa at Ingen havde kunnet komme i Land dersteds. Nogle af Emigranterne toge midler- tidigt Ophold i de vestlige Stater, men jeg rejste samme Aar til Utah med et Haandkarre-Kompagni, som jeg undlader nærmere at omtale. Det følgende Aar bosatte jeg mig i Spanish Fork, hvor jeg har havt mit Ophold hele Tiden siden.
I April-Konferencen 1875 blev jeg i Forening med Broder S. Byarnason kaldt til at gaa paa Mission til Island. Vi afrejste her fra i Slutningen af April og kom til Island d. 2den Juni med Postdampskibet „Diana". Paa Vestmanøen, hvor der var en liden Gren af Hellige, under Broder E. Ej- riksons Præsidium, tilbragte vi fem Uger. Vi ordinerede tre Brødre til Præstedømmet, og opmuntrede de Hellige til Trofasthed, Flittighed i Bonnen osv. Derefter toge vi over til Fastlandet og bare Vidnesbyrd om Evangeliet hvor hen vi kom. Men Størstedelen af Indbyggerne havde ikke hørt Andet om de Hellige end de modbydeligste Løgne om Joseph Smith og „Mormonerne", og vare altsaa meget fordomsfulde imod os. John D. Lees Sag var desuden under Behandling den Gang, og Redaktø- rerne havde i Forbindelse dermed mange Ting at fortælle Folket gjen- nem Aviserne. Vi bade dem om at indrykke Gjensvar fra os, men det vilde de ikke. Ikke heller var der Nogen, som vilde trykke et lille Skrift (Indbydelse til Guds Rige), som vi havde oversat paa Islandsk, hvorfor jeg sendte Manuskriptet til Kjøbenhavn tilligemed 30 Kroner til Trykkeløn, hvilket Beløb jeg maatte tage af den lille Sum, jeg havde til at leve af. Præsident Flygare sendte
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
285
mig 1000 Exemplarer af det trykte Skrift, men der var saa mange Tryk- fejl deri, at jeg ikke kunde sælge det, hvisaarsag jeg maatte give det bort til Saadanne, som vilde have det. Der findes kun en Religionssekt paa Island , nemlig Lutheranerne, og Folket, der har en fast Karakter, hænger meget haardt ved deres gamle Tro. Flere uheldige Forsøg have været gjorte af andre Sekter paa at faa Fodfæste paa Øen. Selv Katho- likerne, som have bygget en præg- tig Kirke paa det smukkeste Sted i Hovedstaden Reykjavik, have ind- til Nærværende ikke kunnet gjøre nogen Fremgang. Vi rejste gj en- nem en stor Del af Landet og bare Vidnesbyrd for Mange samt talte med 20 Præster, af hvilke flere vare meget bitre og uhøflige imod os og vor Religion. To Studenter fulgte, ved en vis Lejlighed, med os flere engelske Mile og udskjældte os for Alt, hvad de kunde ; den ene af dem slog endog Hatten af Broder Byarna- son og bankede hans Hest samt bad os at hilse Djævelen. Nogle Maane- der derefter døde den ene af disse Studenter i den By, hvor vi opholdt os om Vinteren ; den Anden huggede sig med en Le, og blev sengeliggende i lang Tid.
Iblandt de Mange, som kom til os for at høre om vor Tro, var der Flere, som forundrede sig storligen ved at erfare, at vi virkelig troede paa Fade- ren, Sønnen og den Helligaand ; thi de havde hørt saa mange slette og hæslige Fortællinger om „Mormo- nerne", at de troede intet Saadant muligt. Mange erkj endte, efter at have hørt vor Forklaring, at vor Lære var bedre og rigtigere end deres, samt indsaa, at den lutherske Reli- gion ikke var rigtig, men kun fire Personer annammede vort Vidnebyrd
og emigrerede til Utah. To af disse, nemlig J. B. Johnson og P. Valgard- son, have senere været udsendte som Missionærer til Island.
Vi sendte Ældste John Eyvindson paa Nordkanten af Øen for at mis- sionære dersteds, men der var Ingen, som vilde annamme hans Vidnes- byrd. Da vi fik Tilladelse til at vende tilbage til Utah den næste Sommer, forlode vi Island d. 10de August 1876 og naaede vort Hjem d. 16deSeptbr. Efter min Hjemkomst forfattede jeg i Løbet af to Vintre en Bog paa 160 Sider, eller omtrent saa stor som Parley P. Pratts Advarsels - Røst. Denne lille Bog, der indeholder alle voreIIovedlærdomme,undtagenPoly- gami og Tiende, blev trykt i Kjøben- havn og bragt til Island i 1879 af Ældsterne John Eyvindson og Jacob B. Johnson. Med Undtagelse af det ovenfor omtalte lille Skrift, er denne Bog den eneste, som vore Ældster have udgivet paa Islandsk. Mange have senere erkjendt, at de ved dens Hjælp ere blevne i Stand til at kunne forstaa Sandheden.
De Islandske, som have annammet Evangeliet, ere indtil Nærværende (Febr. 1883) 80 Voxne, og af disse ere henved ti blevne Apostater. lait er der kommen omtrent 110 Personer fra Island til Utah tilligemed deres Børn."
Joseph F. Smiths Besøg.
Fredag d. 22de Maj ankom Joseph F. Smith, Præsident for den euro- pæiske Mission, ledsaget af Æld- sterne Junius F. Wells og George F. Gibbs, til Kjøbenhavn paa et kort Besøg. De overværede Konference- mødet for Kjøbenhavns Konference d. 23de og 24de Maj, havde selv en fornøjelig Tid samt glædede de Hel- lige og det arbejdende Præstedømme
286
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
med deres Besøg. Allerede d. 29de s. M. begave de sig paa Tilbagerej- sen til England.
Det 39te Emigrantselskab.
Den 18de Juni afrejste fra Kjø- benhavn Aarets første Emigration, bestaaende af 703 Sjæle, foruden føl- gende hjemvendende Missionærer : P. C. Carstensen, C. F. Schade, P. C. Christensen, M. Nilson og Jens Hansen. Emigranterne afgik i to Kompagnier, hvoraf det første, be- staaende af 517 Sjæle under Ledelse af P. C. Carstensen, afsejlede med Dampskibet „Milo", og det a tdet (186 Sjæle under C. F. Schades Be- styrelse) med Dampskibet „Hum- ber". ,,Milo" ankom til Hull Man- dag Formiddag d. 22de, og Emi- granterne fortsatte samme Dag Rej- sen til Liverpool. ,,Humber" havde en saa stormfuld Rejse over Nord- søen, at man maatte kaste en Del Kreaturer overbord, men ankom dog lykkelig og vel til Hull d. 22de om Aftenen, og den følgende Dag naaede Emigranterne Liverpool, hvor alle de skandinaviske Hellige tilligemed en Del andre Emigranter gik ombord paa Dampskibet „Idaho", som af- sejlede fra Liverpool Onsdag d. 24de om Eftermiddagen. Der var ialt omtrent 810 Hellige ombord, medens henved 300 Fremmede havde Plads forude. P. C. Carstensen beskikke- des til Leder med Assistanse af Brø- drene John Clark og Geo. F. Gibbs.
Man havde smukt Vejr paa hele Overrejsen, med Undtagelse af en Dag (30te Juni), da det stormede temmelig stærkt. Bølgerne rullede som store Bjærge, og en mægtig Sø slos: over Skibet, hvis Mellemdæks- luge hændelsesvis stod aaben. Van- det strømmede derfor ned under Mellemdækket i saadan Mængde, at
man tilsidst havde det særegne Syn at se Madkasser osr Kurve frit oa uhindret flyde omkring. Man maatte tage sin Tilflugt til Køjerne indtil Rummet var øst læns. En beun- dringsværdig Ro var udbredt over de Hellige ved denne Lejlighed, men anderledes var det med de fremmede Emigranter, der betoges af stum For- tvivlelse og Modløshed. Kaptejn Forsyth bemærkede saaledes ogsaa den følgende Dags Morgen ved Fro- kostbordet, at han om Natten havde maatte gaa ned til de Fremmede og berolige dem, eftersom de af fuld Hals skrege ograabte: „Fortabt, for- tabt." Men han havde koldblodigt forestillet dem, at der var slet ingen Fare, thi der var for mange „Mor- moner" ombord til at Skibet skulde gaa under. En katholsk Præst, der var tilstede, følte sig fornærmet over Kaptejnens Forklaring og gjorde Ind- vendinger, men Kaptejnen bemær- kede, at han nu havde ført „Mor- monerne" sikkert over Atlanterhavet i 18 Aar, og han havde aldrig hørt, at noget Fartøj var gaaet under med dem
Den 6te Juli ankom Selskabet til New York, og den følgende Dag fort- satte de Rejsen fra Jersey City. Den lode naaede de Ogden og Salt Lake City i god Behold. To Børn døde paa Rejsen af Mæslinger.
Sex Missionærers Ankomst.
Kun sex Ældster ankom til Skan- dinavien i 1874 som Missionærer fra Zion. Af disse arriverede P. Han- sen til Kjøbenhavn d. 20de Juni, og C. J. Gustafson, S. Christoffer- sen, Søren Petersen, N. C. Flygare og John M. Larsen d. 22de Novbr. (Om deres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74 og 78.)
Nyheder.
287
Det 40de Emigrantselskab. Aarets 2den Emigrationsafdeling, bestaaende af 214 Sjæle, foruden 4 hjemvendende Missionærer, nemlig N. P. Lindeløf, Kompagniets Leder, And. S. Nielsen, John F. Oblad og C. S. Winge, afrejste fra Kjøben- havn med Dampskibet „Cato" d. 27de August. De ankom til Hull d. 31te Kl. 11 Form. og rejste samme Dag med Jærnbanen til Liverpool, hvor de tilligemed 320 britiske og nogle faa tyske, svejtsiske og hol- landske Hellige, ialt 553 Sjæle, gik ombord paa Dampskibet „Wyo- ming", der afsejlede fra Liverpool Onsdag d. 2den Septbr. og ankom til New York d. 14de. Ældste John C.
Graham var Leder for hele Selskabet, med Assistanse af N. P. Lindelof, R. W. Heyborne og ni andre Zionsbrø- dre. Chr. Glæde fra Aalborg maatte med Kone og et Barn efterlades i Liverpool formedelst Sygdom. Den 15de fortsatte Selskabet Rejsen med Jærnbanen fra New York vestpaa og ankom til Salt Lake City Onsdag d. 23de Septbr.
I Aaret 1874 emigrerede ialt 915 Sjæle fra Skandinavien, af hvilke 515 vare fra Danmark, 302 fra Sverige og 98 fra Norge, foruden ni hjem- vendende Missionærer og et Antal af 11 Personer fra Island, som toge di- rekte over til Liverpool.
(Fortsættes paa Side 289.)
NYHEDER.
Utah. Nathanial A . Woodbury, der havde virket som Skolelærer i 2det Ward, Salt Lake City, blev fundet død i Nærheden af Park City d. 26de August. Hans Lig hlev bragt til Salt Lake City, og der begravet nogle Dage senere. — Madam Eva Wahlstrøm af 17de Ward, Salt Lake City, fandt et lille, nyfødt Pigebarn udenfor sin Dør om Afte- nen d. 27de August. En lignende Foræring fandtes foran Wm. Hennefers Hus i 13de Ward den følgende Dags Aften. I begge Tilfælde medfulgte Skrivelser, hvori de ulyk- kelige Mødre bade de i-espektive Kvinder at modtage og opdrage deres Uskyldige. Saa- danne uhyggelige Omstændigheder vare ukjcndte i vort Territorium, indtil for nogle faa Aar siden. — Geo. Stevans, en Fremmed fra Texas, hlev dræht og frygtelig lemlæstet af en Bjørn ved Weber-Floden, i Nærheden afCoalville, om Aftenen d. 30te Aug.— Det nye Forsamlingshus i 3die Ward, Salt .Lake City, blev indviet om Aftenen d. 31te Aug. — I Stavskonferencen, som afholdtes i Castle Dale, Emery County, d. 31te Aug., hlev et nyt Ward organiseret ved Ferron Creek, under Navn af Molen Ward, med Lyman S. Beach som Biskop og H. P. Rasmussen og J. D. Killpack som Raadgivere. — Søster Margaret T. Smoot, Præsident A. O. Smoots Hustru, døde paa sin Bopæl i Provo, d. 1ste Septbr., efter en længere Tids Sygdom. — Overdommer Hunter er bleven afløst af C. S. Zane. — James Roskclley, en ung Missio-
nær, som arbejder i de sydlige Stater, blev skudt paa og saaret i den ene Arm i Lee Valley, Tennessee, d. Sdc Aug. Ugjernings- manden, en Neger, blev strax greben og kastet i Fængsel. Lidt tidligere var unge Roskelley tilligemed en Medarbejder bleven bombarderet med Stene medens de gik igjen- nem en Skov.
Ohio. En Ildebrand ødelagde Ejendom for 1?A Million Dollars i Cleveland d. 7de Septbr.
New York. Charles J. Folger af Præsi- dent Arthurs Kabinet døde i Geneva, New York, d. 4de Septbr.
Tennessee. Anti - Mormonerne i Lewis County have advaret Alle, som tilhøre de Sidste-Dages Helliges Samfund, om at for- lade Landet inden 30 Dage.
Alabama. Ældste J. J. Fuller, en æl- dre Missionær, blev Natten mellem d. 17de og 18de Aug. pisket af en Pøbelhob i Lau- derdale County for at have prædiket Evan- geliet. Lauderdale County grænser mod Staten Tennessee, hvor de fire Brødre nylig bleve dræbte.
Danmark. T Ugen mellem d. 10de og 17de Aug. blev Kjøbenhavn gjæstet af mel- lem 1000 og 2000 Læger og Videnskabsmænd fra forskjellige Dele af den civiliserede Ver- den. Endog Repræsentanter fra det fjærne Japan vare tilstede. Besøget var i Anled- ning af den saakaldte Lægekongres, der af- holdes regelmæssigt hvert tredie Aar i en af
288
Mindefulde Tanker.
Verdens større Stæder. Denne Gang.havde man valgt Kjøbenhavn til deres Samlingssted. Aabningsfesten afholdtes i Industriforenin- gens store Sal Søndag d. 10de Aug., og hele den efterfølgende Uge udmærkede sig med en Række passende Festligheder og Viden- skabsmøder.
BOGNYT. „Representative TVomen of Utah" er Titlen paa en god og interessant Bog, som er skreven af Søster A. J. Croche- ron, og indeholder biografiske Skizzer af flere af Territoriets ledende Kvinder, iblandt hvilke kunne nævnes E. R. Snow Smith, ZinaD. H. Young, Prescendia L. Kimball,
PhæbeW. Woodruff, Emmeline B. Wells, Bathsheba W. Smith og 15 Andre. For 75 Cents sendes Bogen portofrit til Enhver, som skriver til Mrs. A. J. Crocheron, Salt Lake City, Utah. Den sælges ogsaa i Bogladerne.
Notits. Sidste-Dages Hellige, som øn- ske at engagere en duelig Musiklærer, vil finde det raadeligt at stifte Bekjendtskab med Broder H. J. Hill, der er beredt til at kunne give Undervisninger i Elevernes Hjem paa de rimeligste Vilkaar. Missionærers Børn undervises for halv Pris.
Adresse: H. J. Hill, P. O. Box 423, Salt Lake City.
« ■♦> *■
MINDEFULDE TANKER.
En maaneklar Aften i Juli.
Fuldmaanen straaler, forsølver Byen Mens Stjerner funkle, og Alt er tyst, Kjøl't vifter Vinden, og klar er Skyen; Jeg sidder ene i stille Lyst Ved grønne Buske og høje Træer, Med Vandets Brusen mig ganske nær.
De raske Bølger
Min Tanke følger, Mens kjære Minder jeg atter ser.
Jeg taler til dem i Fantasien :
O ! Bølger hvor hen vel rulle I?
Bestandig fremad foruden Bien
I skylle Alting saa let forbi .
Var nu Sylfide mit hele Jeg,
Jeg fulgte med paa den vaade Vej —
Maaskc til Vandet
I Fødelandet I godhedsfuldt vilde føre mig.
Da vilde atter til Fødestedet Og fordums Bolig jeg vende mig, Saa barnlig, nysgjerrig forberedet Paa Meget, der har forandret sig. I ti Aar Tiden henrullet har, Og mangen Livstraad den overskar,
Mens trygt jeg vandred'
Her uforandret Ved Troens herlige Lys, saa klar.
I denne Stund, for mit indre Oje, Afspejles Meget fra Ungdoms Vaar. Jeg mindes Tider og Steder nøje, Ser Dancs Have i Blomsterflor, Og hører skummende Bølgers Lyd, Der bruste frem til mit Ojes Fryd,
Mens Nordenvinde
I Bøg og Linde Gjenløde mægtigt fra Nord til Syd.
Jeg iugter Duften fra Kløverenge Ser Kilder mellem Forglemmigej, Samt Rugen bølge i frodigt Vænge, Mens Roser hegne den alfar' Vej. I Bøgelunde ved Midnatstid Gjør Nattergalen sin beste Flid.
Den Triller hæve,
Og Alfer svæve I Dans blandt Sivene hid og did.
Ja, Mangt og Meget man kan erindre Fra Landet, hvor først man Lyset saa'. Og ingen Jordisk formaar at bindre De Gaver, Herren i En nedlaa. Ej slukkes kan Fantasiens Lys, Der li ved' op baade før og nys.
Selv Dødens Billed'
Det tidt formilded' — Den Syge luiled' i salig Dys.
Taknemlig Sløret jeg vil nedrulle For disse Minder, og er saa fro, At Herren fandt, jeg var værd at skulle Til Zion vandre formedelst Tro. Her først man lærer at skatte ret Forsynets Planer med Mennesket.
Profeter høres,
Guds Bud afsløres, Som forhen aldrig vi kjendte det.
Vi se, hvad Enighed, fælles Iver, Blandt Zions Bjærge udvirke kan, At Herrens Bistand ej udebliver, Hvor Tro og Lydighed ret slaar an. Mens Fjender lure i Hævn og I Lid For alt det Gode at splitte ad.
Vi Templer bygge
I Fredens Skygge Og tjener Herren, som han os bad.
Tiiiconk Mikkelsen.
Et Historisk- Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nr. 19.
Den 1ste Oktober 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra (1874— Fortsat.)
K.IENDELSE AF RIGSDAGEN.
Om Efteraaret 1874 faldt det Øv- righeden i flere af Danmarks Kjøb- stæder ind at ville forbyde „Mor- monernes" Missionærer at afholde Forsamlinger. Sagen blev overladt til Rigsdagen, som tog den under Be- handling d. 10de Novbr. En varm og livlig Debat, som varede til Kl. G om Aftenen, paafulgte, og Venstrepar- tiet, der vare inde for, at „Mormo- nerne" skulde have deres Ret lige- som andre Folk, gik endelig af med Sejren. I Løbet af Debatten gik en af Medlemmerne saa vidt i sit For- svar af „Mormonerne", at han er- klærede, at Mormonældsterne havde gjort ti Gange mere for at oplyse Folket om Religion end alle de lu- therske Præster tilsammen, og en Anden sagde, at han fandt det urig- tigt og upassende for Rigsdagens ærede Medlemmer at ulejlige sig meget angaaende religiøse Spørgs- maal, hvilket tilkom Præsterne at afgjøre, og disse burde kunne bevise for Folket, hvad der var Ret eller Uret.
'9
Side 287.)
Missionen i Sverige og Norge.
I Norge bleve Ældsterne paa de fleste Steder tilladte at prædike nogen- lunde uforstyrret i 1874. Dog blev en Broder Petersen i Drammen idømt en Mulkt af 10 Spd. for at have for- rettet Daab, og ligeledes blev en Broder i Odalen beværtet med Vand og Brød for at have uddelt Nadveren. Den 3die Marts (1874) afholdtes en Forsamling i Laurvik, hvor 200 Til- hørere, og deriblandt tre Præster, vare nærværende, thi det sagdes at være den første Mormonforsam- ling, som nogensinde havde været afholdt i Byen. Efter at Brødrene havde aflagt et kraftigt Vidnesbyrd, raabte en af Sjælesørgerne: „Falske Profeter", men strax gjenmælede en af de Fremmede: „Bevis det, Hr. Pastor." Han forsøgte ogsaa at efterkomme Opfordringen, men kom yderst uheldig ud af sin Bevisførelse. Tilsidst henvendte han sig til Husets Ejer, som var Enke og ikke i Kirken, og forbød hende at lade „Mormon- forsamlinger" afholde i hendes Hus. Hendes Svar var: „Da jeg var syg og fattig, kom De aldrig til mig ; nu
290
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
behøver jeg Dem ikke." Og i det samme kundgjorde en af Brødrene, at næste Forsamling vilde blive af- holdt sammesteds den paafølgende Torsdag Aften Kl. 7}. Broder C. S. Winge blev strax efter indkaldt for Betten i Laurvik, anklaget for at have prædiket Evangeliet, men da han fremlagde sit amerikanske Bor- gerbrev, lode de ham gaa.
Medens Værket vedvarende gjorde god Fremgang i Stockholms Konfe- rence, hørte Forfølgelse ogsaa til Bugens Orden. „Lørdag d. 7de Fcbr. 1874," skriver saaledes Præ- sident Mathias Nilson, „tog jeg i Sel- skab med Brødrene Lundholm og Brulin en Tur til en lille By ved Navn Mariefred i Sødermanland. Vi gjorde Holdt udenfor Byen hos en Broder, hvor vi om Aftenen havde den Glæde ved Daab at indlemme tre Personer i Menigheden. Søndag Formiddag havde vi en Forsamling for vore der i Nærheden boende Sø- skende ; og om Eftermiddagen havde vi indbudt til en stor Forsamling, men den var ikke vel begyndt, førend nogle Oprørsstiftere, som havde sam- let sig, vilde med Vold og Magt for- jage os der fra. Ophavet til denne Fredsforstyrrelse var en derboende Laugretsmand, hvis Datter og Svi- gersøn havde annammet Evangeliet. Lucifer havde bevæget denne Stak- kel til i Forening med nogle af hans „kristne" Medbrødre, bevæbnede ni ed Brændevinsflasken og store Knortestave, at omvende de „vild- farende Mormoner". Lederne for denne hæderlige Skare vare en for- drukken Skomager ved Navn Gyllen- sten og en afdanket Gjæstgiver fra Mariefred ved Navn Ramslet. Dette Selskab fulgte os med en skrigende Musik til en i Nærheden liggende Gjæstgivergaard, hvor vi toge Skyds
for at komme bort fra dem. Vi havde nu 1} Mil gjennem en Skov, inden vi naaede næste Gjæstgiver- sted ; og da vi vare komne et lille Stykke ind i Skoven , gik Broder Lundholm tilbage til et Sted i Sko- ven og døbte En til. Siden vendte han om og indhentede os paa Gjæst- givergaarden Kl. 1 om Morgenen. Der fra fortsatte vi videre til Søder Telje og med Jærnbanen til Stock- holm.
Vore Forsamlinger her i Stock- holms Gren ere saa godt besøgte, at vi om Søndagsaftenerne mangle Plads til Tilhørerne. De Fleste, som i dette Kvartal ere blevne døbte, ere fra denne Gren. Igaar Aftes bleve otte døbte, af hvilke de sex ere unge og raske Mænd. Jeg er Herren in- derlig taknemmelig, thi han har vel- signet og belønnet vore Bestræbelser. Her hersker Enighed og en god Aand blandt de Hellige i Almindelighed."
I Staden Westeraas bleve to Brø- dre paa Præsternes Anklage idømte en Mulkt af respektive 75 og 100 Rdl., eller, i modsat Fald, at udsone samme med Vand og Brød.
1875. Præsident Smiths Besøg.
Lørdag d. 22de Maj ankom Jos. F. Smith, Præsident for den europæiske Mission, ledsaget af Ældsterne F. M. Lyman, John H. Smith, M. IL Hardy ogE. N. Freeman til Kjøbenhavn paa et Besøg fra England. De over- værede Konferencen, som samme Dags Aften begyndtes paa de Hel- liges Forsamlingssal i Frederik den Syvendes Gade og fortsattes om Søn- dagen i Hr. Restauratør M. Hansen- Gissemanns store Selskabslokale, Bianko Lunos Sideallé, Frederik- berg. Præsident Smith skriver:
„Om Søndagen forsamledes vi i en
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
291
ny og meget smuk Sal, der kunde rumme 600 Mennesker, som var fuld af Tilhørere om Formiddagen, og fyldt til Trængsel om Eftermiddagen og Aftenen. Jeg har aldrig set Folk lytte til Ældsternes Vidnesbyrd med større Opmærksomhed end ved denne Lejlighed. Konferencen var mærk- værdig for den udmærkede Aand, som herskede, og det store Antal Mennesker, som vare tilstede. Det var visselig en Glædens Tid. De ind- fødte Ældster talte med stor Frihed og Kraft. Mandag Aften gav Sang- koret en Koncert. Om Onsdagen (d. 26de) afholdt vi Præstedøms- møde, hvilket overværedes af om- trent 50 Brødre af det lokale Præste- dømme og 15 Ældster fra Zion. Efter at de forskjellige Rapporter vare afgivne, talte Præsident C. G. Larsen og jeg til de Forsamlede, og J. Frantzen gjorde Tjeneste som Tolk for mig. Vi havde atter en herlig Tid, og Ældsterne følte sig vel og lykkelige i deres Arbejder.
Vi havde den Fornøjelse at se Kon- gerne og Dronningerne af Danmark og Sverige ; det svenske Kongepar var nemlig paa Besøg til det danske."
Fredag d. 28de Maj afrejste de Besøgende fra Kjøbenhavn med Dampskib til Stettin-
Femten Missionærers Ankomst.
I 1875 udsendtes femten Brødre fra Zion for at arbejde som Missio- nærer i den skandinaviske Mission. De ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden: C. Jensen, H. P. Iversen, Theo. Didrikson og Samuel Byarna- son d. 24de Maj, Mads Christensen og Mons Petersen d. 5te Juni, K. H. Bruun, J. A. Anderson, R. N. Jeppe- sen og Hans Thunnesen d. 17de Novbr., og John C. Sandberg, John N. Larson, Erik M. Larsen, Sven
Nilsson og Erik F. Branting d. 27de Novbr. (Om deres Missionsvirksom hed se dette Blads 2den Aarg. , Side 140—142.)
Det 41de Emigrantselskab.
Den 25de Juni om Morgenen Kl. 3 afsejlede Aarcts første Emigration, bestaaende af 658 Sjæle, fra Kjøben- havn med Dampskibene „Pacific" og „Cato". Førstnævnte Skib med- tog 383 Hellige fra Kristiania, Kjø- benhavns og Skaane Konferencer, som stode under Ledelse af Præsi- dent C. G. Larsen og medfølgende Ældster, John Frantzen, L. S. Ander- sen og N. Anderson. Det andet Skib „Cato" medtog 275 Hellige, som vare fra Aarhus, Aalborg, Stock- holms og Gøteborgs Konferencer, hvilke stode under Ledelse af Æld- ste P. C. Geertsen med Assistanse af Ældste Andrew Jensou. Begge Ski'be ankom Mandag cl. 28cle til Hull, hvor fra Rejsen fortsattes samme Dag med Jærnbanen til Liver- pool. Her gik Emigranterne tillige- med 98 engelske Hellige og en hjem- vendende Missionær (M. L. Wil- liams) ombord paa Dampskibet „Idaho", Kaptejn Beddoe, som af- sejlede fra Liverpool Onsdag d. 30te Juni. C. G. Larsen blev af Præsi- dent Joseph F. Smith beskikket til Fører for hele Selskabet med de andre hjemvendende Missionærer (J. Frant- zen, L. S. Andersen, N. Anderson, P. C. Geertsen, Andrew Jenson og M. L. Williams) som Medhjælpere. Kompagniet blev inddelt i 6 Distrik- ter med hver sin Præsident, og An- drew Jenson fungerede som Vagt- kaptejn. Efter heldig Overrejse an- kom Selskabet til New York d. 14de Juli. Jærnbanerejsen begyndtes fra Jersey City cl. 15de, og d. 22cle an- kom Selskabet lykkelig og vel til
292
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Ogden og Salt Lake City. En 73 Aar gammel svensk Søster døde paa At- lanterhavet d. 7de Juli og blev be- gravet i Søen, og et 15 Maaneder gammelt Barn døde før Ankomsten til Ogden d. 22de Juli. En ung, norsk Søster ved Navn Caroline Hal- vorsen maatte efterlades i New York formedelst Sygdom, men hun kom senere til Utah.
N. C. Flygare præsiderer.
Ved Præsident C. G. Larsens Hjem- rejse med Emigrantselskabet d. 25de Juni blev Ældste N. C. Flygare, som havde præsideret over Stock- holms Konference, hans Afløser som Præsident over den skandinaviske Mission.
Det 42de Emigrantselskab.
Aarets 2det og sidste Emigrant- selskab, bestaaende af 163 Sjæle, hvoraf de fleste vare Danske, afrejste fra Kjøbenhavn d. 10de Septbr. med Dampskibet „Hero" tilligemed to hjemvendende Missionærer, nemlig P. O. Hansen og Even Torgesen. Præsident N. C. Flygare ledsagede Selskabet til England. Emigranterne ankom til Hull d. 13de, og til Liver- pool om Morgenen d. 14de efter at have rejst over England med Jærn- bane om Natten. Samme Dag gik Emigranterne ombord paa Damp- skibet „Wyoming"', tilligemed 118 engelske Hellige og sex hjemven- dende Missionærer. Afrejsen fra Liverpool fandt Sted d. 1 5de Septbr. , og R. V. Morris beskikkedes til Præ- sident for Selskabet med de andre hjemvendende Zionsbrødre som Med- hjælpere. Præs. Joseph F. Smith, der var bleven afløst af A. Carring- ton, rejste ogsaa hjem med dette Sel- skab, der ankom til New York d. 27de Septbr. og til Ogden og Salt Lake City Tirsdag d. 5te Oktbr.
Ældste Samuel Johnson tilligemed tre Emigranter forlod Kjøbenhavn d. 8de Oktbr.
1876.
Forsamlingslokale i Aarhus.
En Tid efter at de Hellige i Norge havde bygget sit Hus til Forsamlings- brug og Beboelseslejligheder i Kri- stiania, gjorde Menigheden i Aarhus, under Konferencepræsident C. F. Schades Bestyrelse, et lignende For- søg med Broder K. Emmertsen som Bygmester, men Foretagendet vilde ikke rigtig lykkes, hvorfor det paa- begyndte Hus senere blev Broder Emmertsens private Ejendom. I 1875 — 7G, efter at Ældste A. K. An- dersen havde afløst P. C. Geertsen som Konferencepræsident, lagdes der imidlertid atter Haand paa Værket, og Brødrene i Aarhus organiserede sig til et Aktieselskab med Thos. Sørensen som Formand. Lejlighed gaves derpaa de Hellige til at tage Aktier i Bj'gningen, og Præsident Andersen tegnede sig først paa Li- sten for 100 Kroner, dernæst Thos. Sørensen for 500 Kroner. Der ind- betaltes paa denne Maacle omt. 2000 Kroner, foruden 800 Kroner, som vare blevne indskudte til den tid- ligere paabegyndte Bj^gning, hvilke Penge ogsaa anvendtes til det nye Foretagende. En Byggegrund blev derpaa kjøbt i det nye Kvarter af Byen, som en Tid i Forvejen var bleven udlagt i Nærheden af Jærn- banestationen. I Løbet af Vinteren og Foraaret 1876 toges der fat paa Husets Opførelse med K. Emmert- sen som Bygmester, og det blev alle- rede færdigt samme Aar. Bygnin- gen er tre Etager høj, og Forsam- lingssalen, der kan rumme omtrent 300 Personer, er i øverste Etage, medens der i de to andre Etager er fpw Beboelseslejligheder, foruden
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
293
Værelser til Konferencepræsiden- tens og Missionærernes Afbenyt- telse ; disse ere i anden Etage. Der er desuden nogle smaa Værelser i en mindre Bygning i Baggaarden. Hele Ejendommen, der er bekjendt som Borupsgades Nr. 14, kostede omtrent 18,000 Kroner, iberegnet 2000 Kro- ner, som man betalte Prokurator Winge i Aarhus for Byggegrunden. Thos. Sørensen laante Aktieselska- bet 5200 Kroner, og det øvrige Beløb erholdt man af Kreditforeningen paa meget rimelige Vilkaar. Det tør haabes, at den oprindelige Plan, der gik ud paa, at Ejendommen ved aar- lige Afbetalinger skulde arbejde sig i de Helliges Hænder, vil blive gjen- ncmført, saa at den, ligesom Øster- hausgade Nr. 27 i Kristiania, om- sider maa blive Kirkens retmæssige Ejendom.
De første Missionærer i Fineand.
I Konferencemødet, som afholdtes i Stockholm d. 2den og 3die Oktbr. 1875, blev en ny Gren oprettet i Vermland, og to Missionærer sendtes der til. To andre Brødre, nemlig C. A. og J. E. Sundstrøm, bleve sendte paa Mission til Finland, hvor Evangeliet ikke før havde været præ- diket. Uagtet den store Modstand, som de overalt mødte paa Grund af den borgerlige Lovs Strænghed mod fremmede Troesbekjendelser, lykke- des det dem dog at afholde flere For- samlinger, men det varede ikke længe førend Præsten var paa Spor efter dem og forbød dem at prædike eller holde tiere Moder. For at holde sig indenfor Lovens Grænser maatte Brø- drene derfor prædike og bære Vid- nesbyrd for deres indbudte Venner i en siddende Stilling, hvilket ogsaa gik meget godt, efter at de bleve vante dertil, og Folket lyttede i
Almindelighed med spændt Opmærk- somhed til deres Forklaringer. I Løbet af Sommeren bleve fire Per- soner døbte i Omegnen af St. Niko- lajstad. Den første Daabshandling fandt Sted d. 7de Maj. Noget senere blev en lille Gren oprettet i Finland, og Ældste Axel Tu ligren fra Zion sendtes derover i Oktober (1876) for at paaskynde Missionsarbejdet. Føl- gende Uddrag af et Brev, som han cl. 19de Decbr. 1876 skrev til Præsi- dent O. N. Liljenqvist i Kjøbenhavn, skildrer Forholdene i Finland:
„Jeg har tilligemed Broder Sund- strøm været 16 Mile imod Nord, og vi have havt Forsamlinger hos Bap- tisterne og hos Nogle, som kaldes de Troende, samt i de Byer, vi passe- rede. Jeg tror, at Mange ville an- namme vor Religion i sin Tid, naar der bliver arbejdet en Del paa dem, thi Folket er i en meget lav, uvidende Tilstand med Hensyn til Eeligion. Den gamle Surdejg synes de bedst om, thi her er ikke mange Partier ; det eneste her findes er Baptisterne, og de have kun megen liden Frem- gang. Vi gjorde os meget bekjendt med Folket, hvor vi droge frem, saa at jeg tror, vi have gode Udsigter for Fremtiden. Nogle Dage efter at jeg skrev det sidste Brev til Dem, havde en af Søstrene kaldet Nogle tilsam- men, og vi havde en lille Forsamling ; men hendes Isætter, der var bleven hende fjendsk, fordi hun var gaaet over til vort Samfund, ilede strax til Præsten og underrettede ham om vor Forsamling. Denne kom da tillige- med en Doktor og søgte at forstyrre os, og to Dage derefter sendte Gu- vernøren to Politibetjente efter os, der førte os til ham. Han modtog os meget barskt og forbød os at præ- dike samt paalagde Politibetjentene at vogte os. Han var saa venlig at
294
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
tilbyde os Arrest og truede os med, dersom vi ikke vilde børe op med at prædike, at sende os til Sibirien ; men jeg tænker, at hans Magt stræk- ker sig ikke nær saa langt. Vi droge derefter mod Nord og ere nylig komne hjem. Vi vide os ikke sikre noget Øjeblik, uden at jo en Politi- betjent kommer og arresterer os, thi Præsten her i Staden har fyldt alle Aviserne med alle Slags Løgne, (jeg sender indlagt et lille Uddrag af e i af dem), saa at hele Helvede synes at rase imod os, og Præsten har skre- ven saa mange Løgne, saa at Folk, som vi have talt med, skammer sig paa hans Vegne, at han vil udbasune saadanne haandgvibelige Usandheder. Men vi ville med Herrens Hjælp være taalmodige og lide, hvad der skal mode os Her er ingen Reli- gionsfrihed, og Loven er saa stræng, at vi ingen Skrifter tør sælge, uden at risikere at blive arresterede. Præ- sten var her og tog de Bøger, som den Søster havde kjøbt ifjor. Jeg har paa Grund heraf kun solgt meget faa Skrifter, men bortgivet nogle, for ret at sprede Ordet iblandt Folket. Jeg haaber, at der snart vil blive given større Frihed, thi d. 28de Januar skal Rigsdagen samles, og den Deputerede her fra Staden er en meget liberal og frisindet Mand. Lige nu har Stadsfiskalen og to Po- litibetjente været her og taget en Del af vore Skrifter for deraf at undersøge vor Lære, hvorefter de ville levere os dem tilbage, saa at jeg for Nærværende ikke ved, hvor- ledes Udfaldet vil blive, men jeg haaber paa det Bedste. Alt hvad de kunne gjøre, er at uddrive os af Lan- det og sende os bort."
Albert Carringtons Besøg.
Albert Carrington, Præsident for
den europæiske Mission, ledsaget af Hustru og Søn samt Ældsterne Er- nest I. Young og Arta D. Young) to af Præsident Youngs Sønner), James Sharp og B. W. Carrington ankom til Kjøbenhavn paa Besøg til Skan- dinavien d. 20de April. De over- værede Konferencemøder i Kjøben- havn d. 22de og 23de April, i Gøte- borg d. 2(Jde og 30te April, i Kristia- nia d. 6te og 7de Maj og i Stockholm d. 13de og 14de Maj. Fra Stock- holm rejste de Besøgende tilbage til Kjøbenhavn, hvor fra de den 19de Maj fortsatte Rejsen til Tyskland og Svejts. Sexten Missionærers Ankomst.
I Aaret 187G blev Zionsældsternes Antal i Skandinavien forøget med sexten nye Missionærer fra de Hel- liges Hjem. De ankom i følgende Orden til Kjøbenhavn: O. N. Liljen- qvist, John F. F. Dorius, Jens Kel- ler, Nils J. Grønlund, Axel Tull- gren, Søren Jensen, Ola Hanson og Søren P. Neve d. 3die, R. Christen- sen d. 9de og Niels Mortensen (Pe- tersen) d. 10de Juni, Ola Olson, Al- fred Hansen og I. C. Thoresen d. 17de Oktbr., og Jens C. Nielsen, John E. Christiansen og Bendt Jen- sen d. 2den Decbr. (Om disse Brø- dres Virksomhed i Missionen se dette Blads 2den Aarg., Side 140—143.)
Det 43de Emigrantselskab. Aarets første skandinaviske Emi- gration, bcstaaende af 405 Sjæle, for- lod Kjøbenhavn cl. 22de Juni med Dampskibet „Otto", tilligemed føl- gende hjemvendende Zionsældster : N. C. Flygare, Kompagniets Leder, K. Petersen, John Anderson, C. J. Gustafson, A. R. Andersen, S. Chri- stoffersen (Hansen) og R. N. Jeppe- sen. Ligeledes Joh. A. Bruun, der havde arbejdet som Oversætter paa
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
295
Kontoret i Kjøbenhavn. Efter om- trent 63 Timers Sejlads ankom „Otto" til Hull d. 25de om Morge- nen Kl. 9, og den paafolgende Dag rejste Selskabet med Jærnbanen til Liverpool, hvor de, tilligemed nogle tyske, svejtsiske og engelske Hellige og flere hjemvendende Missionærer, gik ombord paa Dampskibet „Idaho" og afsejlede fra Liverpool d. 28de. N. C. Flygare blev beskikket til Præ- sident for hele Selskabet, med Geo. L. Earrell, J. U. Stucki og W. H. Maughan som assisterende Præsi- denter. John Anderson og A. R. Andersen beskikkedes til Kapellaner for de skandinaviske Hellige. Sel- skabet ankom til New York d. 10de Juli om Morgenen, netop i Tide til at se Røgen fra Ruinerne af det gamle, velbekjendte Castle Garden, der var brændt Aftenen i Forvejen. Havde ikke Modvind forlænget Rejsen en Dag, vilde Selskabet sandsynligvis have faaet sit Rejsegods ødelagt i Ildsvaaden, ligesom nogle andre Emi- granter, der opholdt sig paa Castle Garden, da Ilden udbrød. Samme Dag (d. 10de) fortsatte Selskabet Rejsen med Jærnbane fra Jersey City og ankom til Ogden d. 18de s. M. Et dansk Barn, som havde været syg i sex Maaneder, døde i Pittsburg.
Det 44de Emigrantselskab.
Fredag d. 8de Septbr. Kl. 7 Form. afgik 150 Sjæle fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Caraeo", tilligemed føl- gende hjemvendende Missionærer: S. Petersen, Kompagniets Leder, M. Christensen, John M. Larsen, N. J. Grønlund og J. N. Larson. Efter 61 Timers Sejlads ankom „Camco" til Hull Søndag d. 10de Kl. 8 Eftm. Den følgende Dag rejste Emigran- terne til Liverpool, hvor de, tillige- med omtrent 150 andre emigrerende
Hellige og fleie hjemvendende Mis- sionærer, gik ombord paa Dampski- bet „Wyoming" og afsejlede der fra d. 13de samt ankom efter 10 Dages heldig Rejse til New York d. 23de. W. L. Binder var Leder for hele Sel- skabet, der fortsatte Rejsen med Jærnbanen fra Jersey City d. 25de, og ankom til Salt Lake City d. 3die Oktbr. Et Dødsfald indtraf paa Jærnbanercjsen.
Aarhus Konference.
I Aarhus By bleve 18 til 20 Brø- dre om Vinteren 1876 og 1877 be- skikkede til efter endt Dagsarbejde at gaa ud et Par Timer, to og to, fra Dør til Dør, for at sælge Skrifter og faa Lejlighed til at tale med Folket. Desforuden blev en ung Broder be- skikket til udelukkende at missionære i Byen. Der sendtes ogsaa Missio- nærer til Langeland og Samsø, hvor Evangeliet ikke havde været prædi- ket i flere Aar. En Gang imellem bleve Missionærerne opfordrede af Gejstligheden til offentlig Diskussion. Et saadant Tilfælde indtraf i Aarhu3 Konference, hvor Præsident A. R. Andersen og Ældste K. H. Bruun, ifølge Opfordring fra Stedets Præst, overværede et Diskussionsmøde i Tranberg Skole cl. 27de Febr. 187G. Diskussionen mellem Præsten og Skolelæreren paa den ene og de om- talte Brødre paa den anden Side fik et heldigt Udfald for Sandhedens Forsvarere. Præsten aabnede Mø- det, som varede omtrent tre Timer, med at oplæse faa Ord hist og her af de Helliges Bøger, men derefter blev man enig om, at hver Side skulde benytte ti Minutter ad Gangen. Præ- stens Forsøg paa at forklare, hvor fra han havde sin Myndighed, fik et for ham meget uheldigt Udfald.
(Fortsættes paa Side 305.)
29 G
Redaktioxsbejiærkninger.
Morgenstjernen
redigeret og udgioes af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og koster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Oktober 1884.
BESØG TIL EMERY COUNTY.
Fredag d. 29de August forlod vi Salt Lake City i Selskab med Præsi- dent Josepb F. Smith og Hustru samt Apostel Erastus Snow og Hustru, og rejste med Denver og Rio Grande Jærnbanen til Price Station, en Vej- længde af 124 engelske Mile. Denne Tur var meget interessant, især for os, som ikke tidligere havde rejst den Vej. Medens Toget bev<æger sig henad den smalsporede Bane, der planmæssigt snoer og drejer sig om- kring de talrige Bjærgpj'nte og kæmpemæssige Klippevægge, kom- mer det ene maleriske Bjærgparti tilsyne efter det andet, og man under næppe sine Øjne den mindste Hvile af Frygt for, at et eller andet Natur-Kunstværk skal undgaa Ens Opmærksomhed. Bestigningen af Wasatchbjærgene begyndes ved Mun- dingen af Spanish Fork Canyon, hvor man befinder sig i en Højde af om- trent 4700 Focl over Havet. Stig- ningen er imidlertid ganske let ind- til man 15 Mile oppe i Bjærgkløften naaer Thistle Station, hvor Spanish Fork Floden dannes ved Foreningen af Thistle og Clear Creek. Langs sidstnævnte Strøm er Stigningen be- tydelig indtil man kommer til Clear Creek Station, hvor der, foruden
Banekompagniets Bygninger, findes flere Forrctningshuse. Her fik vort Tog et extra Lokomotiv, hvormed Hensigten snart blev os begribelig, thi nu gik det først rigtig opad. Paa syv Miles Distance st''-or man nem- lig 1180 Focl tilvejrs, indtil man ved Soldiers Summit befinder sig paa Toppen af Wasatchbjærgene, 7480 Fod over Havets Overflade. Dette danner Vandskjellet mellem det store indre Basin, hvor Vandløbene paa Vestsiden, efter deres hurtige Løb, tilsidst forsvinde i Store Saltsø og en Del mindre Indsøer, medens disse paa Østsiden bane sig Vej til det stille Hav gjennem Green- og Colo- rado-Floden.
Nu vender vort extra Lokomotiv tilbage, og Nedstigningen begynder. Syv Mile fra Bjærgryggen naar man Pleasant Valley Junction, hvor der findes en Slags Forretningsby, i hvil- ken dog Drikkehusene, at dømme efttr deres Antal, spille den for- nemste Rolle. Fra dette Sted gaar en Sidebane 17 Mile mod Syd til de berømte Kulminer i Pleasant Valley, hvor fra Utahs Hovedstads Befolk- ning faar en stor Del af deres Kul- forsyning. Strax neden for Pleasant Valley Junction dannes Price River ved Foreningen af Fish Creek og en anden Biflod, hvis Navn vi ikke fik at vide ; men ned gjennem Price Ri- ver Canj'on blev Rejsen først rigtig interessant, thi her forekommer en saadan Mængde Naturskjonheder, i Lignelse af Taarne, Slotsruiner, Klippespidse, lodrette Klippevægge, m. M., i saa hurtig Følgerække, at man næppe kan mætte sig ved Synet af en Gjenstand førend Opmærksom- heden henledes paa en anden. Ved Castle Gate Station passerer Toget imellem to lodrette Klippevægge, hvoraf den tilvenstre er mest iøjne-
Red aktionsbkmæhkxingek.
297
faldende, du den, kun nogle faa Fod tyk, men flere bundrede Fod høj, skyder frem aldeles bar fra det bag ved liggende Bjærg. En eller anden Eventyrer har anbragt et Par Smaa- flag paa sammes Spids, der fra Vogn- vinduerne visselig ser meget impone- rende ud.
Gjennem Price River Canyon fore- kommer ogsaa de skarpeste Jærn- banebøjninger, som vi nogensinde har set, og man har uvilkaarlig en vis Ængstelse for sin Sikkerhed, naar Toget i en Hurtighed, der naar op til 40 Mile i Timen, farer ned ad disse, og man bliver uafbrudt slyn- get fra den ene Side af Sædet til den anden. Er man forvoven nok til at staa paa Platformen for desto lettere at kunne gjore Iagttagelser, maa man med næsten al sin Legems- styrke holde fast med begge Hænder, for at vedligeholde sin Forbindelse med Toget.
Nogle Mile nedenfor Castle Gate beg}'nder Bjærgpasset gradvis at ud- vide sig, og ved Price Station, hvis Elevation er 5500 Fod over Havet, har man naaet en aaben Dal, om man egentlig kan kalde det en Dal, og Smaahytter samt opdyrkede Jorder ses langs Strømmen. Ved Stationen modtoges vi af vor gamle Ven Geo Frandsen, der fungerer som Biskop for de omtrent 50 Familier, som bo spredte i en Strækning af hen ved 14 Mile langs Price River. Man har imidlertid valgt en Bygrund tæt øst for Jærnbanestationen, hvor det bed- ste Forsamlingshus, som findes i Emery County, allerede er ligget, og en Del af de spredte Nybyggere har til Hensigt at flytte sammen til Efteraaret. Efter at have spist Aftensmad forlod vort Rejseselskab Price Station med to lette Kjøre- befordringer, hvoraf den ene tilhørte
Biskop Frandsen, og den anden Bro- der N. T. Guyman. Begge Ejerne gjorde Tjeneste som Kuske. Fra Klokken G til Klokken 11 om Afte- nen tilbagelagde vi derpaa i det dej- ligste Maaneskin omtrent 25 Mile i sydvestlig Retning over et ujævnt, bakket Landskab, indtil vi naaede Huntington, den største By i Coun- tiet. Her tilbragtes Natten.
Den følgende Dags Morgen fort- sattes Rejsen 10 Mile længere syd- paa til Castle Dale, „Hovedstaden" i Emery County, der er smukt belig- gende paa Nordsiden af Cottonwood Creek. Her bleve vi venligt mod- tagne af Præsident C. G. Larsen og andre af Emery Stavs ledende Mænd, og Kvartalskonferencen, der varede i to Dage og afholdtes i et godt og rummeligt Bowery, tog sin Begyn- delse Kl. 10 Form. Samme Dags Aften afholdtes Forsamling i Orange- ville, en By med 53 Familier, belig- gende tæt ved Foden af Bjærgene, tre Mile vest for Castle Dale. Da Forsamlingen var sluttet om Søn- dagen kjørte vi tilbage til Hunting- ton, hvor der afholdtes Forsamling om Aftenea, og den følgende Dag fortsattes Rejsen # til Price River, hvor fra Brødrene Smith og Snow tilligemed deres Hustruer rejste med Toget til Colorado, og vi vendte til- bage til Salt Lake City.
Castle Dalen er meget vidtløftig os er vanskelig at beskrive. Mod Vest begrænses den af Wasatchbjær- gene, og den er omtrent 70 Mile lang fra Nord til Syd, men det er vanske- ligt at sige, hvor dens Østgrænse er, thi saa langt Øjet kan naa, ser man en Afvexling af lave Bjærge og ud- strakte Sletter. Naar man fra et af Højdepunkterne skuer ud over Eg- nen, ser det Hele ud som et smukt, jævnt Landskab, med hist og her et
298
PvEDAKTIONSBEM .¥. KKMNGER.
Bjærg eller ea Bakke, hævende sig op af Sletten, men ved at rejse der- igjennem finder man det anderledes, thi ofte naar man tror sig omgivet af jævne, flade Strækninger, er man i næste Øjeblik paa Kanten af en Banke, flere hundrede Fod høj, eller man stirrer ned i en Fordybning som Vandet har dannet under de i Bjær- gene forekommende Skybrud, der sen- der storeVandmasser ned over Landet.
Jordsmonnet i Dalen er no<2;et ler- agtigt og er ligesom dødt, hvisaarsag det i sin udyrkede Tilstand kun frem- bringer liden Plantevæxt — ikke en Gang „Sagebrush" trives godt. Men naar Landet pløjes, vandes og ud- luftes, bliver det Aar for Aar mere og mere frugtbart, og allerede nu avles der ligesaa mange Foid af Hvede, Havre og andre Sædarter, som man i Almindelighed realiserer i andre af Utahs Dale. Kartofler og de fleste Rodfrugter trives godt. Ligeledes er der Udsigter for, at Frugttræer ville voxe fortrinligt, efter at sammes Plantning bliver mere almindelig. Vi saa' ogsaa nogle ganske gode Exemplarer af Vin- druer, som voxede i Orangeville.
Der er allerede henimod 400 Fami- lier eller 2000 Indbyggere i Emery Coiint}', og Plads for mange flere. I Castle Dale er man saaledes i Færd med at optage mere Land, og ube- midlede Nybyggere kunne her sikre sig gode Jordlodder ved simpelthen at arbejde paa den nye Kanal, som skal graves for at faa Vandet der til. Ogsaa i Muddy, det sydligste Settle- ment i Dalen, samt i Huntington og Ferron, og forresten i alle Dalens Settlementer, er der Plads for flere Nybyggere. Der er ialt otte Settle- menter, beboede af de Hellige, i Countiet, iberegnet Moab ved Grand Floden, omtrent 120 Mile øst for de
andre Settlementer. Omtrent Halv- delen af Indbyggerne ere Skandina- ver, og en stor Del af de præside- rende Brødre, iblandt hvilke fire Biskopper ere vore Landsmænd.
Vi kan ikke undlade at omtale Castle Dalen som et passende Ny- byggerland for saadanne Sidste- Dages Hellige, som endnu ikke have sikret sig tilfredsstillende Hjem i vort Territorium. Vi kjender fiere af vore Landsmænd, som have boet mange Aar i Utahs ældre Bj-cr, og der endnu ikke eje en Fodbred Land, som de kunne kalde deres eget. Der- som Saadanne, og ligeledes nykomne Emigranter, vilde gaa til en Egn som Castle Dalen og finde sig i at arbejde under de for Nybyggere sædvanlige Forhold, vilde de om kort Tid kom- me i Besiddelse af gode Hjem, og være bedre tilfredse end de i Almin- delighed ere saa længe deres Om- stændigheder tvinge dem til bestan- dig at arbejde for Andre. I Castle Dalen findes der endvidere en Be- folkning af Hellige, som ere i Besid- delse af Evangeliets rette Aand og som ville byde andre af deres Troes- fæller velkommen. Vore arbejdsløse Brødre i Salt Lake City og andre af Utahs større og ældre Byer, til hvis specielle Gavn vi har skrevet Oven- staaende, ville, efter vor Mening, gjøre vel i at skjænke Sagen mere end almindelig Opmærksomhed.
Lad ingen Sidste-Dages Hellig tabe Modet og tænke, at deres Nærværelse i vort Bjærghjem er overflødig, og at der er Intet for dem at gjøre, saa- længe de store Landstrækuinger i Emery County og andre Dale mangle Nybyggere i Tusindvis. Og naar disse Steder blive fyldte med Indvaa- nere, ille andre Staver af Zion blive organiserede , hvor til de Hellige kunne indsamles.
En Zionsrejse.
299
EN ZIONSREJSE.
II.
For Folk, som aldrig havde set en stor Kjøbstad før, var Kjøbenhavn en Verdensstad af ualmindelig Stør- relse. Fn saadan Uendelighed af høje Bygninger, smukke Paladser, prægtige Slotte, skjønne Anlæg m. M., overgik Alt, hvad de fleste af de jyske Emigranter nogensinde havde drømt om, og de faa Timer, som man tilbragte i Staden, bleve derfor og- saa vel afbenyttede til at beskue de mange Seværdigheder, uagtet de præsiderende Brødre havde advaret de uvante Kejsende mod at vove sig saa langt ud i Staden, at de skulde forvilde sig og ikke kunne finde til- bage igjen. Den unge Jyde fra Sæby holdt sig imidlertid ikke dette Raad saa nøje efterrettelig, eftersom han allerede havde rejst betydeligt omkring i Jylland, og han troede sig fuldkommen i Stand til at finde Vejen hvor som helst, selv i Kjøbenhavn. Til stor Ængstelse for Forældrene, benyttede han saaledes det meste af Tiden, under Opholdet i Staden, til at gjøre Iagttagelsesture. Fra Kon- gens Nytorv, som han strax fandt og valgte som Udgangspunkt, gjorde han Udflugter til Stadens fire Porte, Amagerport iberegnet, samt til Ama- lienborg Slot, Havnen og nogle af Kirkerne. Han tog sigr ogsaa en lang Spadseretur paa Volden mellem Nørre- og Vesterport, thi den Gang vare Voldene omkring Kjøbenhavn endnu ikke sløjfede. Endelig for- vildede han sig i et af Stadens ældre Kvarterer, hvor Gaderne ere mest krogede, men fandt omsider Gothersgade, ad hvilken han banede sig Vej til Kongens Nytorv, og kom tilbage til Emigrantsalen netop som hans Rejsefæller vare i Færd med at
forlade denne og begive sig til Told- boden, hvor nu alle gik ombord paa det lille Dampskib ,, Aurora", som dampede ud af Havnen Kl. 1 om Eftermiddagen. Foruden Selska- bet, som kom med „Dania,,' vare og- saa Emigranterne fra Aarhus Kon- ference med, samt nogle fra andre Dele af Missionen — maaske henved 400 Sjæle ialt. Sejladsen om Efter- middagen langs den sjællandske Kyst var meget behagelig. Dragør paa Amager , Kjøge Bugt , hvor Niels Juel vandt sin berømte Sejr over de Svenske i 1G77, det romantiske Møens Klint og andre Seværdigheder holdt Stemningen livlig iblandt Passage- rerne. Vejret Var desuden meget behageligt, idet Luften var klar og næsten ikke en Vind rørte sig. Emi- granterne tilbragte derfor Natten i behagelig Hvile.
Tidligt den følgende Dags Morgen (18de Maj) naaede „Aurora" Mun- dingen af den naturskjønne Kieler- fjord, hvor der kastedes Anker en kort Tid, hvilken benyttedes af Emi- granterne til at gjøre Toilette og træffe Forberedelser for Landgangen. Den holstenske Kyst tog sig særdeles yndig ud i den dejlige Morgenstund, og ikke saa faa Bemærkninger bleve gjorte med Hensyn til Tyskernes Graadighed i at berøve Danmark denne frugtbare Landsdel under den omtrent to Aar i Forvejen tilende- bragte Krig, som kostede Udgydel- sen af saa mange tapre „Jensers" Blod.
Lidt efter Solnedgang sejlede man ind i Fjorden og lagde til ved Skibs- broen. Landgangen fandt Sted i god Orden, og Alle spadserede til den nærliggende Jærnbanestation, hvor Emigranterne toge den temmelig
300
En ZiON-iUEJSK.
store tredie Klasses Ventesal i Be- siddelse og opholdt sig der i nogle Timer. Imidlertid foretoges atter Udflugter, men her skulde Udvan- drerne allerede faa en lille Forsmag paa hvad det vil sige at rejse i Ud- landet, thi her viste deres Moders- maal sig næsten ubrugbart. Alt var tysk, og den smukt beliggende By, med sine 30,000 Indbyggere, gav slet ikke det behagelige Indtryk som Kjøbenhavn, netop fordi den var tysk. Heldigvis fandtes der nogle iblandt Emigranterne, som kunde tale Sproget; saaledes Flere, som havde tilbragt en kort Tid som Krigs- fanger i Tysklaud, under den sidste Krig. Efter Saadanne blev der nu stor Efterspørgsel, naar Nogen skulde ud i Bjen for at gjøre Indkjøb, og for en eneste Dag spillede enhver Tysktalende en Rolle som Kompag- niets Stormænd og Uundværlige. Den altid nysgjærrige Sæbynit bjærgede sig uden Tolk, da han ingen Lomme- skillinger havde til sin Raadighed, og hvor fristende Tyskernes Lække- rier og Sukkergodt end saa' ud, maatte han være foruden. Og for- resten var der heller ingen stor Efterspørgsel efter danske Penge. De indskrænkede Smaahandlere vilde næsten ligesaa gjærne have en tysk Mark som en dansk Rigsdaler. Idet mindste var man udsat for at faa omtrent ligesaa meget for Marken som Daleren, skjondt den ene var værd omtrent tre Gange saa meget som den anden.
Ved Middagstid vare Emigran- terne nogenlunde hj-ggcligt indret- tede i en lang Række tredie Klasses Jrernbanevogne, og bestemt Klokken 12 rullede Toget ud fra Kiel Station. En større Part af Rejseselskabet skulde nu for første Gang have den Fornøjelse at kjøre ,.med Damp-
vognen,'- som Jyderne kaldte Loko- motivet, thi det maa erindres, at endnu vare Jærnbaner langtfra al- mindelige i Danmark, og i Jylland, de fleste af Emigranternes tidligere Hjem, vare Randers og Skive de to nordligste Jærnbanepunkter den Gang. Naar man derfor i Løbet af tre Timer tilbagelagde de omtrent 14 danske Mil fra Kiel til Altona, havde Mange af de Emigrerende Grund til at kunne erklære nok saa livsglade, at nu havde de da aldrig i deres Liv faaet en saa hurtig Kjøre- tur før. At sige, at de nøde Turen fortræffeligt, vilde kun give et svagt Begreb om den Begejstring, som især de Yngre følte under denne deres første Jærnbanerejse.
Klokken 3 om Eftermiddagen bru- ste Toget ind i den prægtige Station i Altona, hvor Emigranterne forlode Jærnbane vognene i god Orden, og spadserede under den almindelige Vejledning ned til Elbens Bred, hvor en lille Damper laa i Beredskab til at føre Kvinderne og Børnene samt de Svage og Syge op ad Floden til Hamborg, medens Mændene maatte gaa der til tilfods. At den unge Jyde var iblandt de Gaaendes Tal, er en Selvfølge, og i sin Ivrighed for at opdage „Hamborg Port", som han havde hørt saa meget Tale om, havde han nær faldet i Elben, da han ikke vogtede sine Fødder ; men en saadan Port, som hans Fantasi havde dan- net, saa' han ikke, og naar han gjorde sig fri nok til at forespørge sig desangaaende hos sine ældre Med- rejsende, lo man kun af ham, thi uden at se noget afstikkende Grænse- skjel havde man forladt Altona, og var allerede et godt Stykke inde i Hamborg, hvor de Rejsende bleve behageligt indkvarterede i et rum- meligt Emigrationshus, og Kaffe og
En Zionskejse.
301
store, runde, tykke Rugmelsboller serveredes dem til Aftensmad.
Den følgende Dags Morgen (Lør- dag d. 19de Maj) blev der atter Be- vægelse ,,i Lejren", thi nu skulde man ombord paa det store Skib, som man kaldte det. Snart var hele Kom- pagniet udkommanderet, og en kort Marsch førte det til Bryggen, hvor en lille Dampbaad ventede, og paa denne gik man nok saa fornøjede om- bord. Strax efter gled den sagte ud fra Skibsbroen, og iblandt den store Mængde Skibe fik man da ogsaa Øje paa en stor Tremaster, som viste sig at være gamle „Kenihvorth", der skulde blive Udvandrernes Hjem i Løbet af de følgende Par Maaneder. Damperen lagde forsigtig til ved Siden af den. En Rebstige ned- hængtes, op ad hvilken de til Saa- dant uvante Rejsende maatte klatre, En ad Gangen. Det varede længe førend cle Sidste kom ombord, men endelig naaede Alle op. Det var et todækket Fartøj, og paa begge Dæk var der indrettet midlertidige Køjer, som vare anbragte ved begge Sider af Skillevæggen, der delte Rummet i Midten langsskibs, samt langs Yder- væggene. Der fandtes altsaa fire dobbelte Rækker af Køjer paa hvert Dæk, og hver Køje var bred nok til tre Personer. Paa det nedre Dæk var det imidlertid saa overordentlig mørkt, at man næppe kunde se en Ilaand for Øjet. Kun i Lugernes umiddelbare Nærhed var der Lys- forbindelse med den ydre Verden. Saa snart dette blev bekjendt, be- gyndtes et sandt Væddeløb om at sikre sig de bedste Pladser, men Sel- skabets midlertidige Ledere maatte her træde frem med Myndighed og paase, at Orden og gode Følelser be- varedes. Hvorledes det virkelig gik til, husker den unge Jyde ikke, men
han tilligemed Forældre og nogle Be- kjendte vare heldige nok til at faa en god lys Plads tæt ved Forlugen paa første Dæk. Andre knurrede rigtignok fordi de maatte tage til- takke med mindre oplyste Kvarterer, men der var Intet at gjøre ved det, thi Alle kunde jo ikke være paa et og samme Sted. Man fik nu travlt med at bringe Sengetøj og Rejsekas- ser ned. Der spistes Middagsmad og Aftensmad ombord, og de travle Udvandrere tilbragte den første Nat ombord paa „Kenilworth" fornøjede og glade.
Om Morgenen tidlig var der atter Røre iblandt de Ombordværende. Nu først havde man Tid til i Ro at betragte sine Omgivelser. Hvilken yndig Morgen, ogPintsesøndag oven- ikjøbet. Men der vankede rigtignok ingen Skovtur, ihvorvel mange af Kompagniets yngre Medlemmer læng- tes i Land for at foretage Spadsere- ture paa de med Krat og Skov be- Aroxede Volde, som omgave Hamborg. Enkelte, der heldigvis vare i Besid- delse af klingende Mønt, fik ogsaa dette deres Ønske opfyldt men den unge Jyde, der ikke ejede en Skil- ling, maatte ligesom de fleste Andre forblive ombord, hvor Højtidsdagen tilbragtes saa behageligt som man kunde forvente under Omstændig- hederne. Der afholdtes iblandt An- det Forsamling, og Selskabet blev midlertidigt ordnet. Forøvrigt kunde man glæde sig over den smukke Ud- sigt mod Nord, hvor Hamborg med sine smukke Bygninger, store Palad- ser, høje Kirker og stadselige Monu- menter opbød Alt, hvad der kunde tilfredsstille Øjet. Hamborg havde paa den Tid omtrent 270,000 Ind- byggere, og det tilstødende Altona, der indtil to Aar i Forvejen var en under dansk Overhøjhed staaende
302
En Zionsrejsk.
Kjøbstad, omtrent 42,000. Sidst- nævnte Stad tog sig ikke saa fordel- agtig ud fra det Sted, hvor ,,Kenil- worth" laa for Anker, da den var tildels skjult bag en Bakke, men saa var der en utallig Mængde Fartøjer, store og smaa, som Emigranterne aldrig kunde blive trætte af at be- tragte. Hen paa Formiddagen min- dede den højtidelige Ringning fra Hamborgs og Altonas talrige Kirker ligeledes de ombordværende Udlæn- dinge om, at de endnu befandt sig i et saakaldt kristent Land. l"yskerne ere jo Lutheraner ligesom Danskerne, endskjøndt man under de sidste Krige myrdede hverandre paa det Grusomste. En saadan indbyrdes Fjendskab mellem Trocsfæller kan maaske forsvares fra den faldne Kri- stendoms Standpunkt, men under Belysningen af Evangeliets sande Aand er det et afgjørende Bevis for, at et stort Frafald og Apostasi fra den sande Lære har fundet Sted, thi Guds Rige er ikke splidagtigt med sig selv, hverken om sine religiøse eller politiske Forholde.
Mandagen kom og gik, Tirsdagen ligeledes, og Livet ombord begyndte at blive noget kedeligt. Man havde mættet sig med Synet af Hamborg og Omgivelser og længtes nu blot efter at komme afsted. En anden Afdeling Emigranter, der hovedsage- lig vare fra Sverige og Norge, ankom endelig Tirsdag Aften, og dermed var Selskabets Antal fyldt. Det talte 684 Sjæle foruden Skibets Besæt- ning. Om Onsdagen (2ode Maj ) blev „Kenilvvorth" bugseret nogle Mile ned ad Elben, hvor der atter kaste- des Anker foran nogle smukke Vil- laer og Smaaborge, som havde en henrivende Beliggenhed paa Skraa- ningen af den højt kultiverede Bakke paa Holstein Siden. Det flade Han-
nover paa Sydsiden fremviste der- imod intet Tdtrækkende.
Den følgende Dag (Torsdag d. 24de) kom Præsident C. Widerborg samt Ældsterne N. Wilhelmsen, C. Christiansen og andre Brødre om- bord; en Forsamling afholdtes, og Kompagniet organiseredes ved at be- skikke Ældste S. L. Sprague til Præ- sident med Morten Lund som hans Medhjælper. Sprague var en ameri- kansk Ældste, der under sin to Aars Missionsvirksomhed i Skandinavien havde erhvervet sig en god Kund- skab om det danske Sprog. Morten Lund var en hjemvendende dansk- født Missionær, som havde virket et Aar i Jylland. En Broder F. R. E. Berthelsen valgtes til Skriver og Ældste O. H. Berg til Vagtkaptejn. Emigranterne inddeltes i 42 Distrik- ter eller Messer med hver sin Præsi- dent, hvis Pligt det skulde være at hente Mad fra det fælles Kjøkken til deres respektive Distrikter samt holde Bønner Morgen og Aften i hvert sit Distrikt, og ligeledes skulde de passe Benlighedens og Ordenens Vedligeholdelse. Forøvrigt gaves gode Lærdomme, og Skibet indvie- des med Bøn af Præsident Wider- borg, der lovede, at Fartøjet lykke- lig og vel skulde naa sit Bestemmel- sessted med sin kostbare Ladning, hinsides det store Verdenshav.
Om Morgenen d. 25de forlode Brødrene Widerborg, Wilhelmsen og Christiansen Skibet, efter at have taget en rørende Afsked med de Emigrerende, og gik i Land med en lille Baad. Lidt over Middag lette- des der Anker, og den lange Sørejse begyndte. En lille Damper bugse- rede gamle „Kenilvvorth" ned til Elbens Munding. Kl. 9 om Aftenen passeredes Cuxhaven, og ved Mid- natstide sejlede Skibet stolt forbi
Nyheder.
303
Øen Helgoland. Vejret var smukt, Søen rolig og de Ombordværende lykkelige. Naar de atter skulde have Lejlighed til at sætte deres Fødder
paa Landjorden, haabede de at be- finde sig i Josephs Arveland — det store Amerika, hvorom de saa ofte
havde sunget.
-+*+*->-
NYHEDER.
Utah. En HaglstortB, der ødelagde Sæd og anden Ejendom til en Værdi af flere Tu- sinde Dollars, hjemsøgte Circle Valley, Piute County, d. 2den Septbr.— H. E. Merrill af Smithfield, Cache County, blev dræbt ved et Vaadeskud d. 12te Septbr. En lignende Skjæbne ramte en ung Mand ved Navn Wm. Swift af 10de Ward, Salt Lake City, paa en Jagttur mellem Sandy og Draperville d. 14de s. M. Han døde to Dage derefter. — I et of- fentligt Møde, som for nylig afholdtes i 8de Distrikts Skolehns, Salt Lait City, i den Hen- sigt at træffe de nødvendige Forberedelser for Opførelsen af en større Bygning til Skole- brug, stemmede alle de saakaldte Liberale imod Foretagendet, der af den Grund umu- liggjordes for Tilfældet. De Liberale indtog samme Stilling i et Møde, som afholdtes i et lignende ( jemed i 7de Wards Forsamlings- hus d. 15de Septbr. Dette viser, hvem der er Oplysningens Venner. — Aarets fjerde Emigrantselskab ankom lykkelig og vel til Sait Lake City Onsdag d. 17de Septbr. Størsteparten af sammes skandinaviske Af- deling forlod Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Panther" Mandag d. 25de og ankom, efter heldig Kejse over Nordsøen, til Hull Torsdag d. 28de om Aftenen. Den følgende Dags Morgen gik Emigranterne i Land og fortsatte Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor et lille Selskab norske Hellige, der havde for- ladt Kristiania d. 22de Aug. tilligemed Brø- drene O. Johnson og P. F. Dyring, bleve for- enede med dem, og alle gik ombord paa Dampskibet „"Wyoming", der afsejlede fra Liverpool d. 30te. Ved Afsejlingen derfra bestod Selskabet af 193 britiske, 50 svejtsiske og tyske og 222 skandinaviske Hellige, samt 31 hjemvendende Missionærer, hvoraf 14 vare fra Skandinavien, nemlig: Emil Andersen, Leder for den skandinaviske Afdeling, C. A. Tietjen, A. Anderson, James F. Olsen, John Olson, S. Sørensen, L. F. Ovesen. H. J. Bruun, S. Petersen, C. Larsen, A.J.Han- sen, O. Johnson, Gustaf Anderson og F. F. Dyring. Skibet ankom til New York om Af- tenen d. Ode (Tirsdag). Onsdag Morgen gik de Emigrerende i Land i Castle Garden og fortsatte Rejsen den følgende Nat fra Jersey City.— Et Lig blev fundet i Nærheden af de varme Kilder nord for Salt Lake City d.
17de Septbr. Det viste sig at være "Wm. Goodwin (en Søn af den berygtede W. B. Goodwin, „Salt Lake Tribunes" Redaktør), som sporløst forsvandt for en Maanedstid siden ; han havde begaaet Selvmord.— Ældste John Nicholson holdt et kraftigt Foredrag om Myrderiet i Tennessee og dets Aarsager i Salt Lake Theater om Altenen d. 22de Septbr. Man erindrer aldrig tidligere at have set den rummelige Bygning saa propfuld af opmærksomme Tilhørere.— Det første Nu- mer af , .Parry's Literary Journal" er ud- kommet. — Kjøbmand Geo. W. Davis er gaaet fallit.
Arizona. Wm. N. Fifcs Hustru blev myrdet d. Ilte Septbr. i Chirieahua-Bjærgene af en Mexikaner, der tiggede. Morderen blev strax efter grebet og hængt.
Tennessee. Befolkningen i Tennessee vedbliver at sende .Eldsterne det ene Tru- selsbrev efter det andet.
Alabama. Ved en Explosion i Eufaula, Barbour County, d. 15de Septbr., bleve hen- ved 30 Personer dræbte og en Mængde Bom- uld ødelagt.
Minnesota. En frygtelig Cyklon hjem- søgte den østlige Del af Minnesota d. Ode Septbr.
Kina. Under de Franskes Bombarde- ment af Arsenalet ved Foo Chow (en Stad omtrent saa stor som Chicago) og Fæstnin- gerne lang« Min-Floden ødelagdes Ejendom til en Værdi af 10 Millioner Dollars.
Notits. Vore ærede Agenter bedes aller- venligst om nu ufortøvet at indsende Penge og Opgjørelse, da vi, som oinstaaende Pro- spektus udviser, vil virke sammen med en Kompagnon til næste Aar. Førend det nye Firma begynder sin Virksomhed, burde alle gamle Regnskaber for Morgenstjernen, Kirkens Historie og Joseph Smiths Levnets- løb være opgjorte, saa at Forvikling og Ind- blanding ikke skal forekomme i Firmaets Forretnings væsen. Vi har betalt Renter af laante Penge hele Tiden siden vi begyndte Udgivelsen af Bladet, formedelst nogle af Abonnenternes Sendrægtighed i at betale. Enkelte skylde endnu for første Aargang.
OQP De lovede Billeder ville alle vise sig inden Aargangens Slutning. Jjgfl)
.'504 PKOSI'KKTrS.
PROSPEKTUS.
I en længere Tid har det været et almindelig næret Ønske blandt den skandinaviske Befolkning i Klippebjærgene, at et Nyhedsblad, der svarede til Nutidens Fordringer, kunde blive udgivet. Forskjellige Forsøg i denne Ketning have været gjorte, men uden at have, som det synes, mødt den Bi- stand af Befolkningen, som ethvert saadant Foretagende nødvendigvis kræ- ver for at kunne lykkes.
Det er desuagtet i Tillid til den Understøttelse og Velvillie, som ethvert saadant fortjenstfuldt Forsøg har Krav paa at fordre og forvente, at Under- tegnede med Kirkens Autboriteters Bifald og Anbefaling har besluttet fra lste Januar næstkommende at paabegynde Udgivelsen af et Ugeblad i stort Folio-Format, trykt paa fint, godt Papir med nye smukke Typer. Bladet vil indeholde friske Nyheder, særlig fra Skandinavien og Klippebjærgene, viden- skabelige Afhandlinger af ansete Forfattere, underholdende og belærende Smaafortællinger og Anekdoter, osv. Det vil blive redigeret i en frisindet Aand, der er i Overensstemmelse med Kristi sande Lære, og vil i det Hele taget hellige sig til det Formaal at fremme og forædle det skandinaviske Pu- blikums aanclelige Liv, saavel i social, politisk og religiøs Henseende, som i Alt, hvad der kan tjene til at forædle og ophøje Mennesket, og bringe det nærmere det Maal, hvortil enhver ædel Mand og Kvindes Hu stræber.
Da Morgenstjernen med indeværende Aargangs Slutning tror at have løst sin væsentligste Opgave ved at bringe saadanne historiske og biografiske Oplysninger frem for Dagens Lys og overleveret dem til Efterverdenen, som ellers truede med at gaa tabte, vil det efter Nytaar kun udkomme maa- nedlig i Forbindelse med det nye Blad, der, med Ældste P. O. Thomas- sens Tilladelse, vil blive benævnet UTAH POSTEN. Morgenstjernen vil ikke ganske tabe sit hidtil havte Formaal for Øje, men vil skjænke en be- tydelig Del af sin Plads til Taler af Kirkens ledende Mænd (deriblandt og- saa skandinaviske) og andre saadanne Artikler og Afhandlinger, som for- tjene at opbevares. Det vil medfølge frit til alle forudbetalende Abonnenter.
Subskriptionsprkerne ville blive følgende:
UTAH POSTEN & MORGENSTJERNEN et Aar i Forskud S2.2o. ,, ,, ,, 6 Maaneder i ,, 1.15.
5 5 5 5 5 5 "55 55 "O •
MORGENSTJERNEN alene - et Aar i Forskud 1.00.
Vi udbede os vore ærede skandinaviske Brødres Bistand og Samvirken, og ønske tillige, at de, som hidtil have virket som Agenter for Morgen- stjernen, ville overføre deres Interesse paa det nye Blad, forsikrende Pu- blikum om, at der fra vor Side ikke vil blive sparet hverken paa Arbejde eller Omhu for at fremme et Foretagende, der baade hvad Udstyr og Ind- hold angaar skal være det skandinaviske Folk værdigt.
Bestillinger kunne strax indgives til vore Agenter eller direkte til os, og Navnelister bedes indsendte senest den 15de December.
Haabende at erholde den Understøttelse og Opmuntring, vort Fore- tagende fortjener, undertegne vi os
Eders Brødre i Evangeliet,
ANDREW JENSON, C. A. F. ORLOB. Salt batte City, cl. lste Oktbr. 1884.
Al Korrespondance adresseres og alle Pengeordre gjøres betalbare til
JENSON & ORLOB.
P. O. Bos 500. PAT/T I.AKE CITY, UTAH.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
'Vagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nr. 20.
Den fdde Oktober 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
1877. , ,Nordstjernan' ' .
Eftersom Evangeliets Fylde vandt større og større Udbredelse i Sve- riges nordligere Provinser, hvor Ind- byggerne ikke kunde læse eller for- staa Dansk, blev det omsider en iøjnefaldende Nødvendighed, at et Tidsskrift eller Organ for de svenske Hellige blev udgivet i deres eget Sprog. Præsident O. N. Liljenqvist, som selv er Svensk af Fødsel og alt- saa forstod sine Landsmænds Tarv i saa Henseende, tog derfor i 1876 de nødvendige Forberedelsesskridt for Udgivelsen af „Nordstjernan", hvis første Numer udkom d. 3die Jan. 1877 i Gøteborg, med O. N. Liljen- qvist som Udgiver og Ældste J. C. Sandberg som Medhjælper. Føl- gende Anmeldelse desangaaende fin- des i „Skandinaviens Stjerne", 26de Aarg., Side 109:
Samtidig med dette Numer af „Skandinaviens Stjerne" udkommer det første Numer af , ,Nordstjernan' ' , et Organ udgiven i det svenske Sprog, der i Lighed med det danske Organ vil virke i Kirkens Interesse, for Ud-
side 295.)
spredelsen af Evangeliets Sandheder iblandt Nordens Beboere. Det an- tages maaske af Mange, at de skan- dinaviske Folk tale omtrent det samme Sprog og lettelig forstaa hver- andre baade i Tale og i Skrift, men, uden at indlade os paa nogen yder- ligere Drøftelse af dette Spørgsmaal, ville vi kun sige, at den større Del af det svenske Folk, som vi have havt Lejlighed til at forkynde Evan- geliet for, ikke forstaar en Taler i det danske Sprog og kun i en ringe Grad forstaar vore Skrifter i samme. Ungdommen kan snart lære det, men ikke saaledes med de Ældre ; og det er et Faktum, at kun Faa interessere sig saa meget for de himmelsendte Sandheder, at de for deres Skyld gjøre sig Umage for at lære et frem- med Sprog, og eftersom Evangeliet begynder at trænge ind iblandt den svensktalende Befolkning i de tid- ligere svenske Østersøprovinser, have vi følt os tilskyndede til at udgive et Tidsskrift i deres eget Sprog, saa at de Hellige og Alle, som søge efter Sandheden, kunne glæde sig ved at læse og tilfulde forstaa, hvad Pro-
20
306
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
feter og Apostle forkynde paa Jor- den i vor Tid ; at de maa kjende Ti- dernes Tegn, og at de Oprigtige af Hjærtet maa faa Kundskab om Her- rens Veje og blive ledede til Sand- heds Erkjendelse. Som en Følge heraf formindskes Antallet af vore Subskribenter paa „Skandinaviens Stjerne", men vi haabe, at vore Brø- dre i Danmark og Norge, som saa længe have havt det Privilegium at have et Organ i deres eget Sprog, ved hvis Hjælp Evangeliets Sand- heder ere blevne bragte til mange af deres Landsmænd og Slægtninge, som nu glæde sig i samme, ville vise deres Erkjendtlighed herfor, ved at forøge deres Bestræbelser for at for- mere Subskribentantallet paa „Skan- dinaviens Stjerne", og ligeledes at vore svenske Brødre ville anstrænge sig til det Yderste, saa at det skrevne Ord, som undertiden taler, hvor vi maa tie, som raader og vejleder den, som maaske ikke vilde lytte til vor Bøst, kan blive udspredt, og det frelsebringende Budskab kan i Tale eller Skrift blive forkyndt for alle Folk."
De første 17 Numre af „Nordstjer- nan" (der udkommer to Gange om Maaneden i samme Størrelse og For- mat som , Skandinaviens Stjerne", men trykkes med latinske Typer), bleve trykte paa „Forpostens" Aktie- Bolags Trykkeri i Gøteborg, Sverige, under Ældste J. C. Sandbergs umid- delbare Opsyn, men da han det føl- gende Efteraar rejste hjem, nyttedes Bladets Redaktion til Missionens Hovedkontor i Kjøbenhavn, og dets Trykning, ligesom alle andre af Kir- kens Bøger og Skrifter, overlodes til Bogtrykker F. E. Bording dersteds. I 1877 og 1878 trykkedes der 1000 Expl., i 1879 og 1880 800 Expl. og i 1881 850 Expl. af Bladet, der til
Nytaaret (1885) vil have fuldendt sin ottende Aargang. „Nordstjer- nan" har udført sin Mission vel ind- til Nærværende. Siden dens Paa- begyndelse har Værket faaet mere og mere Fremgang i Nord- og Mel- lem-Sverige, og Stockholms Konfe- rence har i flere Aar været den største og mest blomstrende Konference i hele Missionen. Det er i Særdeles- hed der, at Befolkningen ikke for- staar det danske Sprog, thi saa længe Skaane og de sydligere svenske Pro- vinser var „Mormonismens" frugt- bareste Jordbund, svarede de danske Bøger og Skrifter nogenlunde til Hen- sigten, hvilket Faktum kan paavises som Grund til, at et svensk Organ ikke blev paabegyndt før. Som Med- arbejdere ved „Nordstjernan" under de forskjellige Missionspræsidenters Bestyrelse kunne nævnes J. C. Sand- berg, der forestod Udgivelsen af de første 17 Numre i Gøteborg i 1877, A. W. Carlson (1877 og 1878), der blev sendt fra Zion for at oversætte Mormons Bog paa Svensk, Gustaf Pettersson (1878—1881), som døde paa Kontoret i Kjøbenhavn d. 13de April 1881, Hugo D. E. Pettersson (1881 — 1883), der emigrerede i Juni 1883, og Olof Hellqvist, som for Nærværende arbejder paa Kontoret.
Atten Missionærers Ankomst.
Missionærerne, som i 1877 udsend- tes fra Zion til Skandinavien, ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden : Jøns Anderson, John Petersen, Carl Olsen og Bengt Nilson d. 2den Juni, Jacob Rolfsen og A. F. Petersen d. 26de Juni, A. W. Carlson d. 27de Septbr., og A. Hendriksen, O. A. T. Forssell, J. F. Olson, Ras. Nielsen, Wm. Christensen, Wm. Petersen, J. E. Lindberg, John Larsson, J. A. Ekman, John A. Quist og Jens Chri-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
307
stensen d. 27de Novbr. (Om deres Missionsvirksomked se dette Blads 2den Aarg., Side 140, 143, 144, 179 og 180.)
Det 45de Emigrantselskab.
Den 21de Juni afrejste Aarets før- ste Emigration, bestaaende af 471 Sjæle foruden 8 hjemvendende Mis- sionærer,fra Kjøbenhavn med Damp- skibene ,,Argo" og „Pacific". De hjemvendende Ældster vare E. F. Branting, J. A. Anderson, Sven Nils son, Chr. Jensen, H. P. Iversen, Erik M. Larsen, H. Thunnesen og J. Keller. Søndag d. 24de Juni an- kom begge Skibene til Hull, ,,Argo" om Morgenen Kl. 9 og „Pacific" om Eftermiddagen Kl. 8. Landgangen og Rejsen med Jærnbanen til Liver- pool fandt Sted den følgende Dag, og ved Ankomsten der til gik Emi- granterne strax ombord paa Damp- skibet „Wisconsin", tilligemed et Selskab tyske, britiske, svejtsiske og hollandske Hellige. Biskop John llowberry beskikkedes til Kaptejn for hele Selskabet, medens Broder Branting vedblev som Kaptejn for Skandinaverne. „Wyoming" afsej- lede fra Liverpool d. 27de Juni og ankom til New York d. 7de Juli. Fra New York fortsattes Rejsen med Jærnbanen samme Dag vestpaa, og d. 14de Juli ankom Emigranterne til Ogden og Salt Lake City. Tre skan- dinaviske Par bleve gifte undervejs, og en Timestid efter Ankomsten til Salt Lake City nedkom Martin Chri- stensens Kone fra Aalborg Konfe- rence med en Datter.
Det 46de Emigrantselskab.
Torsdag d. 13de Septbr. afsejlede 211 skandinaviske Hellige under Le- delse af J. C. Sandberg og K. H. Bruun (hjemvendende Missionærer) fra Kjøbenhavn med Dampskibet
„Argo", som efter heldig Rejse over Nordsøen ankom til Hull d. 17de Kl. 8 Form. Samme Dag fortsattes Rejsen til Liverpool, hvor Emigran- terne tilligemed henved 260 britiske Hellige og 10 andre hjemvendende Missionærer gik ombord paa Damp- skibet „Wisconsin", som afsejlede fra Liverpool d. 19de og ankom til New York d. 30te Septbr. Hamil- ton G. Park var Fører for hele Sel- skabet; J. C. Sandberg og K. H. Bruun fungerede som hans Raad- givere. Fra New York fortsattes Rejsen samme Dag med Jærnbanen til Ogden og Salt Lake City, hvor til Selskabet ankom Lørdag Aften d. 6te Oktbr. Skandinaverne bleve ved Ankomsten modtagne af deres Lands- mænd, der havde beredt et Aftens- maaltid for dem i Skandinavernes Forsamlingssal. En lignende Mod- tagelse gaves det foregaaende Sel- skab.
A. W. Carlson præsiderer.
I November Maaned indløb der en Skrivelse fra Præsident John Taylor, dateret Salt Lake City d. 27de Oktbr. , ifølge hvilken Ældste O. N. Liljen- qvist blev løst fra Præsidiet over den skandinaviske Mission med Til- ladelse til at vende tilbage til sit Hjem i Zion, og Ældste A. W. Carl- son beskikkedes foreløbigt til hans Eftertræder. Omtrent d. 1ste Decbr. tiltraadte Ældste Carlson sin nye Stilling, som han indehavde indtil N. C. Flygares Ankomst fra Zion d. 9de Januar næstfølgende, medens Ældste Liljenqvist tilligemed Hustru tog til Jylland og tilbragte det meste af Vinteren i Aarhus, hvor fra de d. 23de April (1878) begave sig paa Rejsen til deres Hjem i Zion.
Lyse Udsigter i Sverige. Værket vedblev at gjøre god Frem-
308
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
gang i StockholmsKonf erence. Iblandt de Mange, som bleve døbte, var og- saa en Del paalidelige og duelige unge Mænd, som strax bleve ordi- nerede til Præstedømmet og udsendte paa Mission, og i Forening medUtah- ældsterne havde de stor Indflydelse iblandt Folket. „Stockholms Dag- blade," skriver ogsaa Præsident O. N. Liljenqvist, ,, giver en fuldstæn- dig Beretning om vort Missions- arbejde i Skandinavien, og Stock- holms Konference i Særdeleshed, ind- befattende statistiske Rapporter, vor Kirkes Organisation, dette Aars Emi- gration, Broder Carlsons Mission i Forbindelse med Oversættelsen af Mormons Bog osv. Nogle af de le- dende kjøbenhavnske Blade have op- trykt samme. En anden lang Af- handling blev trykt sidste Mandag (26de Oktbr.) i „Norrkoping Tid- ning", lig den først omtalte, med flere Tilføjninger, saasom en nøjagtig Angivelse af Tid og Sted for vore Forsamlingers Afholdelse i Stock- holm. Den forklarer ligeledes visse af vore Lærepunkter paa en honet Maade. Disse Avisartikler ere saa forskjellige fra hvad de pleje at være, at jeg næsten maa undres over, hvad der gaar af Redaktørerne; men maaske Bladreferenterne, som over- værede vore Møder i Stockholm og Norrkøping, bleve overvundne af den gode Aand, som der herskede. Jeg tror ikke, at saa mange Frem- mede af alle Klasser nogensinde tid- ligere have mødt i vore Forsamlin- ger, som under Konferencemødet i Norrkøping, thi de ni Tiendedele af vore Tilhørere vare Ikke -Medlem- mer, som lyttede med stor Opmærk- somhed. Lejligheden for Evange- liets Prædiken har vist aldrig været bedre end den er for Nærværende i Sveriges mellemste og nordlige Pro-
vinser ; vi trænge meget haardt til flere Missionærer."
Uskyldige Fornøjelser.
De Sidste-Dages Hellige have vist den kristne Verden, at Dans og andre uskyldige Fornøjelser kunne nydes af gudhengivne og oprigtige Menne- sker, uden i nogensomhelst Maade at være syndigt eller have daarlige Følger. Erfaring har imidlertid og- saa lært de præsiderende Brødre i Skandinavien, at den de Helliges Samfund der tilhørende Ungdom er udsat for større Farer, og de unge Brødre og Søstre fristede til at tage upassende Friheder, mere end Ung- dommen i Zion. Af den Aarsag har det til forskjellige Tider været nød- vendigt at nægte de Hellige i Ad- spredelsen visse Fornøjelser, som vilde have været aldeles tilladelige, hvis Deltagerne ikke, førend de an- nammede Evangeliet, havde været under en syndig og ugudelig Verdens Indflydelse. Desuagtet gjordes der alt muligt for at give de Unge pas- sende Adspredelse, og til sine Tider arrangeredes der Danse, Koncerter og festlige Sammenkomster i de større Grene, hvor man havde pas- sende Lokaler til at Medlemmerne kunne forsamle sig. Om Julen 1877 havde Menigheden i Kjøbenhavn, ligesom i flere foregaaende samt efter- følgende Aar, saaledes en fornøjelig Tid, hvorom Ældste A. W. Carlson skriver Følgende til Udgiveren af ,,Millennial Star":
,,Vi tilbragte en meget behagelig Jul her i Kjøbenhavn. Sangkoret, som bestaar af henimod 30 af vore unge Brødre og Søstre, gav en Kon- cert kort før Helligdagene, hvilket havde til Følge, at Søndagsskolens Elever, omtrent 70 i Antal, flk et prægtigt Juletræ til deres særdeles
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
309
Fordel anden Juledag, efter den paa Salen afholdte Examen. Broder S. P. Neve og Søndagsskole-Superinten- denten (V. Rohde) havde været me- get flittige med at tilvejebringe pas- sende Presenter til alle Eleverne og Lærerne ; de gjorde sig ligeledes al Umage for at faa Træet pyntet og udstyret, og det var visselig meget smukt, da de fik det færdigt. De kan ogsaa tro, at de Smaa dansede omkring samme med glade Hjærter. Uden Tvivl vilde de have ønsket at fortsætte dermed hele Natten, hvis de ikke havde vidst, at Træet gjemte Gaver til dem, og de vare naturlig- vis begjærlige efter at erholde disse. Efter en Stund bleve ogsaa Gaverne uddelte, og Glæden iblandt de Smaa naaede da sit Højdepunkt. Fornøjel- sen varede til Sengetid, da Alle skil- tes ad, særdeles tilfredse med deres Eftermiddag og Aften. Den føl- gende Dags Aften gav Sangkoret en rigtig interessant Underholdning; den var saa god som nogen, jeg har over- været paa denne Side af Atlanter- havet, naar maaske undtages de for- trinlige Koncerter, som Sangkoret i Liverpool plejede at arrangere for ti Aar siden under vor Ven Hr. Davies' Vejledning. Sangkoret havde des- uden en Aften til dem selv paa Salen i Forening med deres Venner, og fornøjede sig fortræffeligt i en tre Timers Tid ; endelig ordnedes en sel- skabelig Underholdning for alle de Hellige Nytaarsaften, men Lokalet var ved denne Lejlighed saa o vel- fyldt, at de Forsamlede formedelst Varme og Usundhed maatte sprede sig førend den sædvanlige Tid. Des- uagtet fornøjede de fleste sig ganske fortrinligt i hverandres Selskab."
1878. Flygakes og Andkes Ankomst. Efter en for Aarstiden heldig Rejse '
ankom Ældste N. C. Flygare fra Utah til Kjøbenhavn d. 9de Januar. Han var af Kirkens Præsidentskab bleven beskikket til at præsidere over den skandinaviske Mission og tiltraadte denne Stilling strax efter sin Ankomst, idet Ældste A. W. Carlson, som foreløbig havde præsi- deret, overlod ham alle Missionens Regnskaber.
Foruden Ældste Flygare ankom i 1878 21 andre Missionærer fra Zion for at arbejde i den skandinaviske Mission. De ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden : T. A. Halgren og L. P. Nelson d. 1ste Juni, Ole Elling- sen d. Ilte Septbr., N. P. Rasmus- sen, Goudy Hogan, George Frand- sen, Lars Svendsen, J. A. Halvorsen og Chr. Jensen d. 24de Septbr., L. M. Olson og N. M. Andersen d. 25de Septbr., Jens Hansen, Anders Peter Rose, Gustav Andersen, C. H. Mou- son, Peter Andersen, C. M. Berg- strøm, Jonas Halvorsen, Anders Han- son, Ola Nilsson og Charles Ander- son d. 20de Novbr. (Om alle disse Brødres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 179—181.)
Mormons Bog paa Svensk.
Efter Præsident Flygares Ankomst blev Ældste Carlson i Stand til mere stadigt at kunne fortsætte sit Ar- bejde paa Oversættelsen af Mormons Bog i det svenske Sprog. I Marts Maaned udkom det første Hefte af samme, ogallerede det følgende El'ter- aar var hele Bogen, hvoraf der tryk- tes 8000 Expl. med en Bekostning af omtrent 4128 Kroner, udkommen fra Pressen, saa at Ældste Carlson kunde begive sig paa Hjemrejsen i Septem- ber Maaned. Omtrent 600 Subskri- benter modtoge Bogen i heftevis. Det Følgende er Ældste A. W. Carl- sons egen Beretning: ,,I Aaret 1877
310
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
indsaa Ældste O: N. Liljenqvist, som den Gang præsiderede over den skan- dinaviske Mission, at det paa Grund af Evangeliets stadige Fremgang i Sverige var nødvendigt, at Mormons Bog blev trykt i det svenske Sprog, og han kaldte J. C. Sandberg, som paa den Tid virkede i Sverige, til sin Hjælp ved Oversættelsen af samme ; men Broder Sandberg blev strax efter løst fra sin Mission for at rejse hjem, og Intet videre blev gjort til den føl- gende Vinter, da det faldt i min Lod at tage Sagen i Haand. Den 16de Aug. 1877 blev jeg nemlig af Præsi- dent Brigham Young kaldet paa en speciel Mission for at oversætte og udgive Mormons Bog i det svenske Sprog. Instruxerne til mig vare, at jeg skulde udgive Værket i Lighed med den ny engelske Udgave, som paa den Tid forberedtes til Udgivelse af Or son Pratt i Liverpool. Jeg for- lod New York d. 28de Aug., Dagen før Præsident Youngs Død, og ved min Ankomst til Liverpool erfarede jeg, at Orson Pratt havde faaet Ordre til at komme hjem i Forening med Joseph F. Smith, som Følge af Præ- sident Youngs Død, og Udgivelsen af den nye engelske Udgave maatte der- for opsættes indtil videre. Eftersom jeg havde stolet paa denne Udgave til at oversætte fra, og det var usik- kert naar den nu vilde blive ud- givet, laante Broder Pratt mig velvil- ligt en af sine Bøger, som allerede var afmærket i Kapitler og Vers, og for at være aldeles sikker paa at faa den bestemt ligesom detExpl., han selv skulde brnge, bleve de to nøjagtigt sammenlignede, i hvilket Arbejde jeg havde Broder Pratts due- lige Hjælp saa længe hans Tid tillod det, og siden blev jeg assisteret af Broder F. S. Richards. Da de af Broder Pratt udarbejdede Henvis-
ninger vare for vidtløftige og talrige til at jeg kunde kopiere dem i den korte Tid, jeg havde til min Raadig- hed, efterlodes de i Liverpool, ven- tende paa nærmere Ordre fra de Tolvs Raad.
Ved min Ankomst til Kjøbenhavn, en Maaned efter at have forladt New York, behøvede Præsident Liljen- qvist min Hjælp ved Udgivelsen af „Nordstjernan", som var bleven nogle Numre bag efter siden Broder Sandbergs Hjemrejse ; og da der vare mange andre Ting forbundne med Missionen, som tiltrængte Opmærk- somhed strax, blev jeg ikke i Stand til at kunne arbejde ret meget paa Oversættelsen af Mormons Bog før- end Januar 1878, da Ældste N. C. Flygare ankom og overtog Bestyrel- sen af Missionen. Jeg tog da fat paa Arbejdet af alle Kræfter. Fol- ket havde ventet Bogen Aaret forud, og Mange, som gjorde Forberedelser for at emigrere, ønskede gjærne at erholde den førend de rejste eller faa den tilsendt med Aarets første Immigration. Til Fordel for Saadanne blev det derfor bestemt, at udgive en Del af Oplaget i Pamfletform, eller i Hefter, der indeholdt G4 Sider hver, og at paabegynde Trykningen saa snart Oversættelsen var saa vidt fremskreden, at vi kunde holde Sæt- teren vedlige med Manuskript. Det første Hefte udkom i Marts 1878, og det ellevte og sidste i August s. A. Et stort Antal Expl. bleve indbundne og solgte strax ; hele Udgaven bestod af 3000 Expl. Det vilde have været umuligt at udføre Arbejdet i saa kort en Tid, hvis ikke Præsident Flygare havde ydet mig fortrinlig Hjælp. I Forening med mig sammenlignede han Oversættelsen med den engelske Udgave samt hjalp mig med et læse første Korrektur. Bogen indeholder
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
311
676 Sider foruden Indholdsforteg- nelsen. Den blev trykt paa godt Papir med store, nye Typer, inddelt ti Kapitler og Vers ligesom de sidste engelske Udgaver, men uden Hen- visninger, hvilke ifølge Instruxer fra det Første Præsidentskab først ville vise sig i en fremtidig Udgave."
Det 47de Emigrantselskab.
Fredag d. 17de Maj Kl. 9 i Form. afrejste 66 Sjæle, nemlig Ældsterne S. P. Neve og S. Jensen, Søster Neve og 63 Emigranter, fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Cato" og ankom til Havnen ved Hull om Aftenen d. 20de Maj. Den følgende Dags Mor- gen gik Selskabet i Land og fortsatte Rejsen med Jærnbane til Liverpool, hvor det blev forenet med omtrent 300 andre emigrerende Hellige og hjemvendende Missionærer, og af- sejlede fra Liverpool med Dampski- bet „Nevada" d. 25de. Ældste Thos. Judd beskikkedes til Præsi- dent med S. P. Neve og L. Howells som Raadgivere. Under Overrejsen nedkom en af de skandinaviske Sø- stre d. 30te med et Drengebarn, som blev givet Navnet Nevada Atlantic Larsen. Efter heldig Sørejse ankom Nevada til New York cl. 5te Juni. Den 6te fortsattes Rejsen med Jærn- banen fra Jersey City vestpaa, og Kompagniet ankom lykkelig og vel til Salt Lake Citj- d. 13de Juni.
Det 48de Emigrantselskab.
Fredag d. 21de Juni afrejste 55 Emigranter fra Kjøbenhavn med det engelske Dampskib „Huinber", og d. 24de s. M. afgik 446 Personer med Dampskibet ,,Cameo", ialt 501 Sjæle, deri indbefattet syv hjemvendende Missionærer, nemlig B. Jensen, N. Mortensen (Petersen), J.F.F. Dorius, O. Olson, R. Christensen, O. Han-
son og A. Hendriksen. Ældste V. Rohde fra Missionskontoret var iblandt Emigranternes Tal. Det før- ste Selskab, der var under B. Jen- sens Ledelse, ankom til Hulls Havn Mandag Aften d. 24de og fortsatte den følgende Dag Rejsen med Jærn- banen til Liverpool. Det andet Sel- skab under Bestyrelse af N. M. (Pe- tersen) ankom efter 51$ Times Sej- lads til Hull cl. 26de om Aftenen Kl. 11 2, og naaede den følgende Dag Liverpool, hvor de to skandinaviske Selskaber, tilligemed omtrent 70 bri- tiske Hellige og fire hjemvendende Missionærer, gik ombord paa Damp- skibet „Nevada" og afsejlede fra Liverpool cl. 29de. John Cook be- skikkedes til Præsident med N. M. (Petersen) og O. Olson som Raad- givere. Under Overrejsen døde Jo- seph E. Hyde, en Missionær fra Zion, der havde virket i England, men havde været syg hele Tiden under sit Ophold dersteds. Han døde d. 5te, men hans Lig blev indpakket i Is og sendt til hans Hjem i Utah. Desforuden døde et sex Maaneder gammelt skandinavisk Barn. Den 10de Juli ankom „Nevada" til New York, og cl. 18de s. M. naaede Emi- grantselskabet Salt Lake City.
Det 49de Emigrantselskab.
Lørdag cl. 7de Septbr. afrejste 218 Emigranter samt otte hjemvendende Missionærer fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Bravo". Selskabet stod under A. W. Carlsons Ledelse, og de andre hjemvendende Zions- ældster vare: Alfred Hansen, Axel Tullgren, I. C. Thoresen, J. E. Chri- stiansen, A. F. Peterseu, T. A. Hal- gren og B. Nilsson. Tirsdag d. 10de ankom Selskabet til Hull og Dagen efter til Liverpool.
(Fortsættes paa Side 321.)
312
Redaktionsbemærkninger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Loke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de I hver Maaned og koster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Oktober 1884.
HALVAARSKONFERENCEN.
Halvaarskonferencen tog sin Be- gyndelse i Tabernaklet i Salt Lake City Lørdag d. 4de Oktbr., Kl. 10 Form., og fortsattes de tre følgende Dage med udmærket gode Forsam- linger. Iblandt de mange Æmner og Principer, som Talerne dvælede ved, kunne nævnes Hjemmeindustri, Præ- stedømmets Orden, vor sociale og politiske Stilling, Visdomsordet, de Helliges Pligter mod Gud samt deres Fjender og hverandre indbyrdes osv. Præsident Taylor beviste ved Oplæs ningen af statistiske Rapporter og an- dre Beretninger, hvor dybt den ame- rikanske Nation var falden, og hvor urimeligt det var for et saa ugudeligt og fordærvet Folk at ville prøve paa atreformere deHellige i disse Bjærge. Han beviste ogsaa, at der iblandt den lille Del Ikke-Mormoner i Utah ud- øvedes ti Gange flere Forbrydelser end iblandt hele den Del af Befolk- ningen, der tilhørte Kirken, og dog var der ingen Ende paa vore Fjen- ders Raab imod de Helliges saakaldte Usædelighed (Polygami). Han tyde- liggjorde ligeledes Guvernørens og andre Federal-Embedsmænds Over- greb samt forklarede, hvorledes de havde fordrejet Lovene, saa at de mest faldne og lastefulde Mennesker
nøde deres uindskrænkede Rettig- heder som amerikanske Borgere, me- dens Samfundets hæderligste, bedste og dydigste Mænd og Kvinder vare forbudte at stemme eller tage Del i Selvstyrelsen, fordi de vovede at vise Lydighed til G uds Befaling ved at ægte flere Hustruer. Da Kirkens Autho- riteter om Søndagen (ote April) bleve foreslaaede til Opholdelse, blev Æld- ste John Morgan valgt til en af de første syv Præsidenter over de Halv- fjerds, i Stedet for afdøde W. W. Tay- lor, og John Q. Cannon til at indtage afdøde Biskop L. W. Hardys Plads som anden Raadgiver til Biskop W. B, Preston. Om Mandagen og Tirs- dagen bleve 84 Missionærer kaldede, nemlig 18 til Storbritannien, 28 til Skandinavien, 6 til Svejts og Tysk- land, 15 til de Forenede Stater, 7 til New Zealand, 4 til Sandwich-Øerne, 2 til Mexiko og 4 til Hindustan. Fjorten af disse vare allerede af- rejste til deres Arbejdsmarker. De til Skandinavien kaldede Brødre vare Hans Christensen fra Richfield (alle- rede rejst), J. Jeppson fra Brigham City, N. Hansen fra Manti, R. Borg- qvist, S. A. Wannberg, J. P. Mor- tensen og C. G. Anderson fra Salt Lake City, C. Christiansen, C. N. Lundsten og N. C. Christensen fra Levan, M. S. Mattson fra St. Charles, T. C. Petersen fra Ovid, T. R. Schrø- der fra Nephi, M. P. Madsen fra Ephraim, A. C. Anderson fra Red- mund, C. Andersen fra Ogden, N. Anderson fra Morgan County, A. K. Anderson, C. J. Strømberg, P. M. Anderson, J. A. Eliason og A. G. Sandberg fra Grantsville, Ras. P. Marquerdson fra Elsinore, N. P. Pe- terson fra Pleasant Grove, John J. Johnson fra Logan, And. Olsen fra Gunnison, og Lars Toolsen og Peter W. Peterson fra Smithfield.
P. N. Andersons Beretning.
313
P. N. ANDERSONS BERETNING.
Jeg blev født d. 12te Maj 1829 i Ørup, Malraahus Læn, Sverige, og begyndte at tjene for mit Brød hos Fremmede da jeg var otte Aar gam- mel. Efter min Konfirmation i den lutherske Kirke gav jeg mig i Murer- lære i Malmø som en 18 Aars Dreng. I 1848 deltog jeg i militære Øvelser, men kom ikke, som Bestemmelsen var, til at deltage i Krigen, der den Gang førtes mellem Danmark og Tyskland. Da Koleraen det føl- gende Aar ud- brød i Malmø, rejste jeg hjem til min Fader og begyndte at ar- bejde som Murer paa egen Haand. I November 1854 giftede jeg mig.
Omtrent paa den Tid vandt „Mormonismen" betydelig Udbre- delse i Omeg- nen, og nogle
fil
i>. x.
af mine Slægt- ninge, der havde annammet Evange- geliets Fylde, emigrerede til Zion samme Aar. I Løbet af den følgende Vinter blev jeg bekjendt med en af de første , , Mormonmissionærer ' ' , som virkede i Skaane, nemlig Ola Matt- son, og efter min første Samtale med ham, kunde jeg næsten ikke tænke paa Andet end den „nye Religion". Efter hans Raad gik jeg om Foraaret (1855) til Malmø, omtrent to svenske Mile fra vort Hjem, hvor jeg over- værede et Konferencemøde, og d. 19de April 1855 blev jeg tilligemed Hustru døbt af Præst Ola Mattson, der var Forstander for Valby Gren.
Kort derefter blev jeg kaldet til at fungere som Skriver i Grenen. Den 8de Septbr. blev jeg ordineret til Lærer, og d. 8de Maj 1856 til Præst. Medens jeg senere virkede som Di- striktspræsident i Lyngby blev jeg Paaskesøndag arresteret tilligemed Anders Isgren og fremført for Kron- lænsmanden, fordi vi prædikede Om- vendelse til Folket. Isgren blev sendt til Malmø, men jeg blev fri- kjendt. Siden blev jeg i Forening med Ola Pehrson sendt til Lands- byen Hyllynge for at holde For- samling. Mange Mennesker kom tilstede for at se og høre „Mormo- nerne", og uag- tet flere af dem ønskede at gjøre Forstyr relse, lyk- kedes det mig un- der Guds Aands Kraft at tale til dem i 1$ Time. Endelig traadte en vis Inspektør Hagmand frem og sagde med skjæl- vende Stemme Noget til Folket om Kristus i Hjærtet, samt erklærede, at vi vare Satans Børn og Mørkets Djævle. Da jeg ikke kjendte ham spurgte jeg ham, om hvem han var. „Hvem jeg er, skal Du snart faa at vide," gjenmælede han, og i samme Øjeblik greb han mig som en Rasende fat i Haaret med begge Hænder, trak mig frem over Bordet samt raabte til Politiet om at tage Vare paa mig, thi nu var jeg arresteret. Men under Samtalens Løb gave de os vor Fri- hed med den Advarsel, at hvis vi kom til Stedet oftere, skulde vi ste-
ANDERSOX.
314
En Zionsrejse.
nes tildøde. Politiet fulgte os der- paa ud af Byen.
Ikke længe efter denne Tildragelse blev jeg løst fra min Mission for at rejse til Zion. I Forening med andre Emigranter forlod jeg og Familie Kjøbenhavn d. 20de Maj 1857 og rejste over Atlanterhavet med Sejl- skibet „Tuscarora". En af de Tre, som døde under Overrejsen, var vor lille 18 Maaneder gamle Søn. Ved Ankomsten til Philadelphia d. odie Juli mødtes vi af Christian Højer, som ledsagede os til Burlington, Iowa. Her underkastedes vi mange Lidel- ser og Ubehageligheder. Strax efter Ankomsten nedkom min Hustru med et Pigebarn, og da der var stor Knap- hed for Huslejligheder maatte vi i en Tidlang ligge paa Marken, udsat for den brændende Solhede. Endelig lykkedes det os at leje en Hytte, hvor vi boede sammen med en anden Familie. Jeg fik først Arbejde paa Jærnbanen, og siden kløvede jeg
Brænde, men det var i det Hele taget besværligt for os, der ikke forstode Sproget og vare ukj endte med Fol- kets Sæder og Skikke. I Stedet for at kunne tjene Penge til Pejsens Fortsættelse strax, maatte flere af os tilbringe flere Aar i Staterne før- end vi kunde rejse til Saltsødalen.
Efter en kort Tids Forløb flyttede vi otte engelske Mile ud fra Byen, hvor jeg fungerede som Skriver for den der oprettede Gren, og her boede vi i to Aar, i hvilket Tidsrum vi tjente saa meget, at vi i 1859, i Forening med en anden Familie, kunde rejse til Omaha. Denne Rejse var meget besværlig ; vi kjørte med en gammel Vogn og ejede kun en Oxe hver. Vore Kvinder maatte vade over Vand- løbene, hvoraf flere vare meget dybe og strømmede saa stærkt, at de ved Hjælp af Reb, hvis ene Ende var bundet til Vognen og den anden fast- gjort om Livet, maatte sikre sig mod at blive bortførte med Strømmen.
-+-•♦>-*-
EN ZIONSREJSE.
III.
Morgenen efter at „Kenilworth" havde forladt Elbmundingen kigede Emigranterne forgjæves efter den tyske Kyst ; kun Helgoland viste sig endnu som en lille sort Prikke til- agters, men ogsaa denne blev snart usynlig, saa at Muligheden af at komme saa langt ud paa Havet, at man ikke kunde se Land til nogen af Siderne, blev nu virkeliggjort for første Gang for mange af Emigran- terne. Overalt hvor man vendte sig, saas kun den store Nordsøes blanke Vover. Da Ruten nord om Skotland valgtes, sejlede man i nordvestlig Retning for fulde Sejl, thi der var
kun lidt Vind de første to Dage. Trediedagen blev der imidlertid be- tydelig Luftning, der udartede sig til en stærk Vestenvind, og Søen be- gyndte at blive urolig. Det store Fartøj antog samtidig saadanne Be- vægelser, at Fodfæstet blev usikkert paa Dækket, og Søsygen almindelig. En efter En begave Emigranterne sig til deres respektive Køjer, hvor man prøvede paa at finde Lindring ved at indtage en horizontal Stilling, men førend de kunde gjøre dette i Ro maatte Flere gjennemgaa en ny Erfaring. Trods det givne Raad var der nemlig Mange, som havde for- sømt at surre deres Kufferter til-
En Zionsrejse.
315
strækkelig fast, hvilket havde til Følge, at da Skibet begyndte at gynge, toge de lose eller uforsvar- ligt tilsnørede Kasser sig en Tur hen paa Naboernes Terræn. Mændene maatte altsaa kaste op i et Øjeblik og fastgjøre Kasser i det næste. De havde havt god Tid til at gjøre dette da de ventede i Elben. Imidlertid tiltog Vinden gradvis, indtil det om Onsdagen (30te Maj) formelig stor- mede, og Skibet kastedes som en Boldt over de kæmpemæssige Søer samt dreves ud af sin Retning saa meget, at man omsider kunde se de norske Fjelde i omtrent GO Graders nordlig Bredde. Under denne Storm var Søsygen temmelig s'.ræng, og Mange havde gjærne givet omtrent Alt, hvad de ejede, hvis de kunde have formaaet Skibet til at ophøre med sine Bevægelser. Iblandt de yderst Faa, som ikke vare syge, var den unge Jyde, der ligefrem morede sig ved at gaa ud for Forenden af Skibet, hvor G}rngningen var stær- kest. Paa sine senere Rejser fra og til Europa har han imidlertid fristet samme Skjæbne som de fleste Andre — han er ikke længere søstærk. Det har vist sig ofte, at Børn og gamle Folk sjælden lide saa meget af Sø- sygen som stærkere og middel- aldrende Mennesker. Dagen efter sagtnede Yinden samt drejede sig til et bedre Hjørne, og Skibet blev i Stand til at kunne tage sin rigtige Kurs mod Vest. Den 1ste Juni pas- seredes Ørkney-Øerne, saa at „Kenil- worth" allerede samme Aften be- fandt sig paa Atlanterhavet.
Et Selskab emigrerende Hellige er i Almindelighed vel organiseret, og den gode Orden som sædvanlig ved- ligeholdes, har frelst Manges Liv. Paa „Kenilvvorth" iagttoges følgende Regler : Klokken sex om Morgenen
stod Emigranterne op og vaskede dem, og Kl. syv spiste de Frokost. Denne bestod af The og Rugbrød, og senere, da Rugbrødet, efter tre Ugers Forløb, slap op, af The og Biskøj- ter, lavede af Havre-, Rug- og Hvede- mel. Kl* 8 blev der holdt Bøn i hvert Distrikt, Kl. 112 spistes Mid- dagsmad, Kl. 4$ Eftm. uddeltes der Brød eller Biskøjter, og lidt senere spistes Aftensmad. Kl. 8 holdtes der Aftenbøn, og Kl. 9 gik man tilsengs. Disse forskjellige Tider angaves ved Signal af en Hornblæser, hvis Musik efter en Tids Forløb dog blev almin- delig hadet paa Grund af dens Ens- formighed.
Al Maden tillavedes i usædvanlige store Kogekar i et Kjøkken oven paa Dækket, hvor fra den hentedes af de 42 Distriktspræsidenter, som atter uddelte den til de forskjellige Per- soner eller Familier i deres respek- tive Messer. Naar Kokken, en ond- skabsfuld Tysker, der ikke sjælden var i Klammeri med Brødrene, var nogenlunde ved Humør, blev Maden temmelig godt tillavet ; undertiden var den dog sveden og næsten uspi- selig. Sødsuppe, Risengrynsvælling, Ærtesuppe, Kjødsuppe, Sild og Kar- tofler var iblandt de almindelige Ret- ter, som severedes i tilstrækkelig Kvantitet til at Enhver med alminde- lig Apetit kunde faa Alt, hvad de be- høvede. Til de Syge blev der ud- delt Havresuppe, Salep, Vin osv. fra Kaptejnens Kjøkken. Denne Bespis- ningsmaade var imidlertid ikke al- mindelig paa Udvandringsskibe den Gang ; thi de fleste foregaaende Emi- grantselskaber fik de forskjellige Slags Fødemidler udleverede i raa Tilstand, og saa havde de respektive Familier Lejlighed til at faa lavet hvad de ønskede, naar deres Tur til Kogning kom
316
En Zionsrejse.
Under hele Overrejsen holdtes der hver Nat Vagt ved alle Nedgangene, hvilket udførtes af Brødrene skifte- vis, og Ingen af Emigranterne, i Sær- deleshed Kvinderne, tillodes at op- holde sig paa Dækket efter Kl. 9 om Aftenen ; ej heller blev ejet Nogen af Søfolkene tilladt at komme ned iblandt Passagererne. Kaptejnen, hvis Navn var Brown, og de fleste af Mandskabet, vare for øvrigt venlige mod Emigranterne, naar undtages Kokken, der bestandig prøvede paa at afstedkomme Ulykker. Ved et Tilfælde, da han var i Færd med at udskjælde Folket som sædvanligt, og en af Brødrene svarede ham paa Tysk, blev han saa forbitret, at han kastede en tom Tønde efter denne, sigtende efter Hovedet, men den traf ikke. For dette sit Overgreb fik han dog en Revselse af Kaptejnen, og siden opførte han sig lidt bedre.
Stræng Opsyn overholdtes paa Renlighedens Omraade og for Beva- relsen af Sundheden. En eller flere Gange om Dagen maatte Enhver paa Dækket for at faa frisk Luft, og de, som vare saa syge og svTage, at de ikke med egen Hjælp kunde gaa op ad Trapperne, bleve 3'dede passende Bistand. Sygdommen var derfor hel- ler ikke stor, skjøndt 12 Personer døde under Overrejsen. Iblandt disse var Broder C. Christensens Kone fra Thy land, der døde d. 23de Juni og blev ligesom de andre sæn- ket i Havet. Liget blev omhyggelig indsyet i stærk Sejldug og lagt paa et langt Bræt, hvis ene Ende anbrag- tes paa Fartøjets Reling. En Sten af tilstrækkelig Vægt til at synke Legemet meget dybt blev fastbun- den til Ligets Fødder, og da Alt var færdigt, løftedes den indre Ende af Brættet forsigtigt i Vejret, saa at Liget gled sagte af ud i Søen. Dette
er den almindelige Begravelsesmaade tilsøs, og det antages, at Ligene i de fleste Tilfælde synke saa dybt, at Fiskene ikke kunne gjøre dem nogen Skade, samt at de i oprejst Stilling flyde omkring i mange Aar inden For- raadnelse indtræder. De fleste andre Dødsfald ombord paa „Kenilworth" indtraf iblandt Børnene. Hvad der under den sidste Del af Rejsen maa- ske mere end noget Andet bidrog til Sygelighed var Skibets ferske Vand- beholdning, der blev aldeles raad- dent, saa at Stanken deraf forplan- tede sig til alle Skibets Dele, og dog maatte man drikke deraf daglig for at kunne redde Livet.
En lang Sørejse vilde altid være kjedsommelig formedelst dens Ens- formighed, hvis ikke der var Noget til at oplive Gemytterne. Hos et vel organiseret Selskab af Sidste- Dages Hellige sørgedes af den Grund altid for, at Emigranterne fik saadan passende Adspredelse, som Omstæn- dighederne tillode, og Kompagniet ombord paa ,,Kenihvorth" var ingen Undtagelse fra denne Regel. Næsten hver Dag, naar Vejret tillod det, til- bragte saavel Gamle som Unge en Del af Tiden paa Dækket i Dans og uskyldige Lege, under hvilke den allerbedste Forstaaelse i Almindelig- hed gjorde sig gjældende, og alle Deltagere morede sig fortræffeligt. Desforuden gjenløde oplivende Sange og Salmer bestandig fra Skibets for- skjellige Dele. Dog manglede man det, som mange andre af de Helliges Emigrantselskaber have kunnet for- nøje sig over, nemlig et godt Sang- kor. De faa Instrumenter, som hav- des ombord, vare i stadig Brug, men de beløb sig kun til et Par Violiner, et Blæseinstrument og maaske et halvt Dusin Harmonikaer, der brug- tes saameget, at Musikken fra disse
En Zionsrejse.
317
tilsidst blev kjedelig. De mere Til- bageholdne beskjæftigede sig navn- lig med Læsning, og da Kompagniet ingenlunde var daarligt forsynet med Bøger, og man laante hverandre med største Beredvillighed, behøvede in- gen af de Læselystne at kjeie sig over Tiden. At studere Engelsk be- tragtedes som Noget af det Aller- nødvendigste, og her var den unge Jyde med. Førend man naaede Ame- rika havde han allerede lært en hel Del ved at passiare med en engelsk Matros, som holdt Vagt ved Vand- tønden paa Dækket, og han troede sig omsider en udmærket god En- Sfelsktaler. At man lo ad ham, var ham ligegyldigt, naar kun Hensigten opnaaedes, og forresten ler Ameri- kanerne jo ikke ad Udlændiges „ge- brokne" Sprog for at gjøre Nar ad dem, men ,, fordi det er godt for Sundheden at le en Gang imellem. "(?) Amor var ogsaa med og gjorde god Lykke. Ikke saa faa Par bleve ægteviede under Overrejsen, og de fleste vare Resultater af Bekjendt- skaber, stiftede ombord. Giftefær- dige unge Mænd og Kvinder kunde jo heller ikke ønske sig nogen bedre Lejlighed til at træffe deres Valg end netop ombord paa et saadant Udvan- dringsskib, hvor man saa nøje kunde lære hverandre at kjende, og hvor næsten Enhver hellere end gjærne vilde indlade sig i Samtaler for at faa Ende paa Tiden. Men det for- tjener at bemærkes, at Selskabelig- heden ingenlunde gik udenfor Søm- melighedens Grænser, og Kompag- niets moralske Levnet var upaaklage- ligt. Iblandt andre Udvandrere, der ikke beherskedes af religiøse Moti- ver, vilde det muligvis have været anderledes. I det Hele taget var den indbyrdes Forstaaelse paa „Kenil- worth" god. Enighed, Kjærlighed
og Harmoni var raadende. Om Søn- dagene holdtes der Forsamlinger paa Dækket, under hvilke Guds Aand var rigelig udgydt, og Brødrene gave gode Raad og Lærdomme til de Hel- liges Opmuntring og Trøst.
Indtil Midten af Juni Maaned var Vinden føjelig, og „Kenilworth" havde naaet midt ud paa Atlanterhavet ; men saa opstod der en tyk Taage, der tilligemed idelig Modvind varede omtrent tre Uger, hvilket blev Aar- sag til Rejsens Langvarighed. Far- tøjet var heller ingen god Krydser, saa sagde idet mindste Søfolkene , hvis- aarsag det næsten ingen Steder kom, naar Vinden var imod. Tilsidst blev Kaptejnen bange forlsbjærge og for at komme New Foundland for nær, thi man havde i al den Tid, Taagen varede, ikke set Solen længe nok til, at han ved Hjælp af sine Instrumen- ter kunde bestemme, hvor han var. Han drejede derfor mod Syd, men da endelig Taagen lettede lidt, op- dagede han, at han endnu var om- trent midt paa Atlanterhavet. Efter den 7de Juli blev Vinden føjelig, saa at den kjedsommelige Krydsning kunde ophøre og Forstavnen vendes lige mod New York. Om faa Dage begyndte man derfor at nærme sig Amerikas Land, og Vejret forandrede sig næsten pludseligt fra en nordisk Kulde til en tropisk Varme. Den 12te Juli kom der Lods ombord, oe: om Morgenen d. lode udbasunedes den glædelige Nyhed, at Søfolkene kunde se Land i deres Kikkerter. Som en Løbeild foer denne Med- delelse fra den ene Ende af Skibet til den anden, og Alles Øjne bleve rettede mod Nordvest, hvor man gan- ske rigtigt hen paa Eftermiddagen saa' en sort Stribe langs Horizonten, som man sagde var Kysten af Long Island. Glæden iblandt Emigran-
318
En Zionsrejse.
terne blev ubeskrivelig. Siden de d. lste Juni passerede Ørkney-Øerne havde de intet Andet set end det vilde Hav, samt et eller andet Fartøj en Gang imellem. Hvor kjærkom- ment Synet af det grønne Land nu var bleven ! Paa en Gang glemtes den lange og kjedsommelige Rejse. De Syge bleve som ved Tryllekraft helbredede, og Flere, som havde op- givet Haabet om at holde ud til Rej- sens Ende, fik pludselig nyt Haab og bestemte sig til at leve — og de le- vede. Anderledes var det med et ungt Menneske, der led af periodiske Vanvittighedsanfald. I det Øjeblik der blev Tale om, at Land var i Sigte, banede han sig Vej igjennem de sam- menstimlede Mennesker og hoppede overbord, tro til en fix Ide, han havde faaet om, at han aldrig vilde se Ame- rikas Land. En Baad kappedes i største Hast, og Skibet drejedes om- kring, men den Ulykkelige var og blev borte. Han var muligvis ble- ven et Bytte for en Stime store Fisk, der netop den Dag fulgte Skibet. Man lagde forresten Mærke til, at strax førend de forskjellige Dødsfald indtraf, fulgte gjærne en Mængde Hajer og andre Storfisk i Skibets umiddelbare Nærhed, ligesom om de forventede et Offer. Den Ulykke- lige havde ingen Nærpaarørende om- bord, hvisaarsag hans bedrøvelige Endeligt intet vedvarende Skaar gjorde i Selskabets Glæde. Hen- imod Aften sejlede „Kenilworth" gan- ske tæt ved Long Islands Kyst, Sand}^ Hook passeredes, og Kl. 12 om Nat- ten kastedes der Anker paa Kvaren- tænepladsen ved Staten Island.
Om Morgenen d. 16de vare Emi- granterne tidligt paa Benene. De skulde nu rigtigt mætte sig ved Synet af det Land, hvor til de havde læng- tes saa længe efter at komme, og
hvorom de i deres Fødelande havde sunget og glædet sig saa mange Gange. „Hvilket yndigt Land," gjenlød det næsten fra alle Munde, da en efter en Anden stak Hovedet ud af Storlugen. Og det var Sand- hed. Fra Kvarentænepladsen at skue ud over Bugten eller den store Natur- havn ved New York, omgivet, som. den er, af Stæder, Landsbyer, Vil- laer, Skov osv, er ligefrem hen- rivende, og netop ved Dagens Frem- brud , da deu friske Morgenvind bragte en behagelig Duftning fra det Grønne ud til Skibet, gav Alting det behageligste Indtrj'k.
Kl. 7 Form. kom der Doktor om- bord, og efter at alle Emigranterne havde passeret forbi ham og han havde forvisset sig om, at der ingen smitsom Syge var ombord, lettedes der Anker og „Kenilworth" sejlede ind i Havnen, men lagde sig atter tiL Ankers tæt udenfor Castle Garden. Kunde Emigranterne nu blot have kommet i Land strax, havde Alt været godt, men af en eller anden Aarsag kunde dette ikke ske., thi de maatte ligge der hele Dagen, udsatte for den brændende Solhede, der blev stærkere og stærkere, jo længere det gled op ad Dagen. Til de Ombord- værende, som indtil for faa Dage siden havde været i den kolde Taage i Nærheden af Isbjærge, var denne pludselige Forandring næsten utaale- lig. Flere af de allerede saa stærkt medtagne Patienter fra Søen fik saa- ledes ogsaa nye Angreb af Sygdom- me, som siden kostede dem Livet. Ældste Thomas Taylor, der funge- rede som Kirkens Emigrationsagent dette Aar, kom strax ombord, led- saget af en Ældste W. H. Folsom, men det lykkedes ham ikke at faa Selskabet i Land førend den følgende Dags Formiddag, da man i en Varme >
Skarpsindig Iagttagelse.
319
der endnu var langt stærkere end den foregaaende Dag, endelig bød gamle „Kenilworth" Farvel for in- gensinde mere at se det (thi Skibet
forliste kort Tid efter), og gik om- bord paa en lille Damper, der land- satte den lykkelige Skare Nordboer i Castle Garden ved Middagstid.
SKARPSINDIG IAGTTAGELSE.
Præsten og Kamelen.
En muhamedansk Præst mødte en Gang paa sin Rejse i Ørkenen to Kjøbmænd.
,,Have I ikke mistet en Kamel?" spurgte han Kjøbmændene. ,,Jo, vi have," lød Svaret. „Var den ikke blind paa det højre Øje og lam paa det ene Bagben?" spurgte Præsten. ,,Jo, ganske rigtigt," svarede Kjøb- mændene. ,, Havde den ikke mistet en af sine Fortænder?" spurgte Præ- sten videre. ,, Jo," var Svaret. „Var den ikke belæsset med Hvede paa den ene og Honning paa den anden Side?" vedblev Præsten. , , Jo," gjen- tog Kjøbmændene, „og eftersom Du har set den bortkomne Kamel for- nylig og lagt saa nøje Mærke til dens Udseende, saa formode vi, at der er Mulighed for Dig at kunne bringe -os paa Spor efter den."
„Mine Venner," sagde Præsten, „jeg har aldrig set Eders Kamel eller hørt den omtale af andre end Eder selv."
„Dette er i Sandhed en besynder- lig Historie," bemærkede Kjøbmæn- dene. „Hvor ere Juvelerne, som ud- gjorde en Del af dens Ladning?"
„Jeg har aldrig set hverken Eders Kamel eller Juvelerne, der udgjorde en Del af Ladningen," gjentog Præsten.
Uden videre grebe de nu Præsten, og fik ham i største Hast bragt for den nærmeste Kadi (Dommer), hvor man dog efter et meget nøjagtigt
Forhør og forsigtig Undersøgelse hverken fandt Spor af Juvelerne eller kunde opdrive mindste Bevis imod ham for Tyveri eller Falskhed.
Medens man derpaa begyndte at forberede sig paa at tage Præsten under Forhør for Troldom, rejste denne sig, og paa en meget rolig Maade tiltalte han nu Raadet saa- ledes:
„Jeg har moret mig storligen over Eders Forbauselse og maa na- turligvis indrømme, at der er Aarsag til den Mistanke, man har fattet imod mig ; tillad mig at bemærke, at jeg har levet længe og alene, og at jeg ofte har funden ypperlig Lejlighed for Iagttagelser, selv midt i Ørke- nen. Jeg vidste, at jeg havde set Spo- ret af en Kamel, som var bortkom- men fra dens Ejer, eftersom jeg ikke kunde opdage menneskelige Fodtrin tilligemed Kamelens. Jeg vidste ogsaa, at den var blind paa det ene Øje,fordidenkunhavdeafædtPlante- væxten paa den ene Side af Stien, samt at den maatte være lam paa et af sine Ben, begrundet paa, at et af disse næppe havde berørt Sandet. Jeg formodede ligeledes, at den maatte have mistet en Tand, da der allevegne, hvor den havde ædt, stod en lille Part uberørt i Centrummet, hvor den havde bidt. Med Hens}7n til hvad der udgjorde dens Last, da indsaa jeg tydeligt ved Myrernes Travlhed i at samle Hvedekjærner, og de med Honning tilsmurte Spi-
320
Nyhedek.
fluer, at den maatte have været lastet med Hvede paa den ene og Honning paa den anden Side."
Indianeren og Tyven.
En nordamerikansk Indianer fandt ved en vis Lejlighed, da han vendte tilbage til sin Hytte, at detDyrekjød, han havde ophængt for at tørres, var bortstjaalet. Efter først at have ob- serveret Alt, hvad han kunde, om- kring selve Hytten, satte han afsted gjennem Skoven, for at komme paa Spor efter Tyven.
Paa sin Vandring mødte han nogle Folk (hvide), hvem han spurgte, om de ikke havde set en kort, gammel, hvid Mand, bærende et kort Gevær, og havende en lille, korthalet Hund med sig, hvorpaa han forsikrede dem, at den saaledes beskrevne Person havde stjaalet hans Dyrekjød. De Tilspurgte ønskede derpaa meget nysgjærrigt at vide, hvorledes han
kunde saa nøjagtigt beskrive en Per- son, hvem han aldrig havde set.
Indianeren svarede : ,, Jeg véd, at Tyven er en lille Mand, eftersom han havde set sig nødsaget til at dynge Stene op, for paa disse at kunne naa Dyrekjødet fra den Højde, jeg havde hængt det. At han er en gammel Mand véd jeg af de korte Skridt, han havde taget, hvilket jeg lagde Mærke til i de tørre Blade i Skoven, og at han er en hvid Mand véd jeg deraf, at han paa sin Gang havde holdt sine Tæer lige, hvilket vi Indianere aldrig gjøre. Jeg lagde ogsaa Mærke til, at hans Gevær maatte have været kort, at dømme fra det Sted, Kolben havde staaet, og Stedet, hvor den øverste Del af Løbet havde stødt Barken af det Træ, mod hvilket det lænede. At hans Hund var lille og korthalet véd jeg af dens korte Skridt og af det Mærke i Støvet, hvor den havde siddet."
-«-••«-►-
NYHEDER.
Utah. Den 23de Septbr. havde Taber- nakel-Sangkoret fra Salt Lake City en be- hagelig Udflugt til Nephi, Juab County. — Ved Udnævningen af Mænd til at tjene i den nu organiserede Grand Jury i tredie Di- striksret bleve alle ,, Mormoner", som ikke vilde erklære sig imod Polygami, forkastede, og Mænd af de laveste Karaktertræk, nogle af hvilke man samlede op paa Gaden, bleve valgte og indsvorne som Jurymænd d. 27de Septbr., under Dommer Zanes Præsidium. — TV. F. Williams, en ung Mand fra Mill Creek, dræbte sig selv ved et Vaadeskud d. 27de Septbr. under en Jagttur i Bjærgeue. — M. Goldsticker, en Slagter, begik Selvmord ved sin afdøde Kones Grav paa Salt Lake City Kirkegaard d. 29de Septbr. — Liget af Charles Button, Kjøbmand i Salt Lake City, blev fundet i Floden Jordan d. 30te Septbr. lian havde begaaet Selvmord samme Dag. — Ved Explosionen af en Savmølles Dampkje- del i Big Cottonwood Canyon d. 1ste Oktbr. blev unge John Smith dræbt og flere Andre mer eller mindre kvæstede.
Colorado. Ved et Sammenstød paa Den- ver og Rio Grande Jærnbanen, 17 Mile syd for Denver, cl. 30 Septbr. bleve 30 Personer saarede,
Ohio. Præsidentkandidaterne Blaine og Cleveland, som rejse omkring og holde poli- tiske Taler i Ohio og andre Stater, blive overalt modtagne af Befolkningen med den største Begejstring.
Vestlige Stater. Vore Ældster i Wil- son County, Tennessee, ere blevne truede paa Livet, hvis de ikke forlade Egnen. I Indiana tiltager ogsaa Forfølgelsen mod Mis- sionærerne, der ved forskjellige Lejligheder ere blevne bombarderede med raadue Æg, og fra Spring Lake, Michigan, ere de blevne fordrevne med Voldsmagt.
Danmark. Kristiansborg Slot i Kjøben- havn blev tildels ødelagt ved Ild d. 3die Oktbr. De værdifulde Samlinger bleve reddede.
Storbritannien. Den britiske Kanon - baad „Wasp" løb fornylig paa Grund og sank nord for Irland: r>0 Mennesker omkom.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioorafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han dog.''1— Parley P. Pratt
Nr. 21.
Den 1ste November 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 311.)
(1878— Fortsat.) I Liverpool gik de skandinaviske Emigranter, tilligemed 321 britiske og 57 svejtsiske og tyske Hellige samt elleve hjemvendende Missio- nærer, ombord paa Dampskibet „Wyoming", og afsejlede fra Liver- pool d. 14de Septbr. Henry W. Naisbitt, der under Præsident Jos. F. Smiths Fraværelse havde besty- ret den europæiske Mission en Tid, blev beskikket til Selskabets Leder, med D. Mc Arthur og Alfred Hansen som Raadgivere. (Carlson forblev i Liverpool indtil det næste engelske Emigrantselskabs Afrejse.) Den 25de Septbr. ankom „Wyoming" til New York. En gammel, dansk Bro- der døde Dagen førend Ankomsten der til, og blev sænket i Havet, og under Overrejsen havde man tre Dages Storm, hvorved Emigranterne lede meget af Søsyge. Efter heldig Jærnbanerejse ankom Selskabet til Salt Lake City d. 3die Oktbr.
Wm. Budges Besøi;.
Præsidenten for den europæiske Mission, Wm. Budge, ankom via
2t
Hamborg (hvor Præsident N. C. Fly- gare mødte ham) og Aarhus til Kjø- benhavn Mandag d. 23de Septbr., efter at have overværet de Helliges Forsamlinger i Aarhus. I Kjøben- havn overværede han to Forsamlin- ger samt et Møde af Missionærer paa Missionskontoret d. 25de. Den 29de Septbr. forlod han atter Kjøbenhavn og vendte over Hamborg og Lon- don tilbage til Liverpool.
Forfølgelse og Fattigdom.
I visse Dele af Sverige fik Vær- ket ligesom nyt Liv. I Gøteborgs Konference bleve ogsaa nogle af Brø- drene fremkaldte for Retten 02 mulk- terede for at have afholdt offentlige Forsamlinger, men Brødrene appel- lerede deres Sag til en højere Dom- stol, hvor den blev tilsidesat, uden at Mulkten eller Sagsomkostningerne bleve indkrævede. Denne Retsfor- følgelse foraarsagede et Røre paa Stedet, og Mange kom formedelst samme til at undersøge Evangeliet, hvilket havde til Følge, at et bet}'de- ligt Antal blev døbt, og en blom- strende Gren oprettedes. Ældsterne
322
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
i Sverige mødte i Aarets Løb dog næppe som en Almindelighed saa megen Modstand fra Øvrigbedens Side som tilforn ; men derimod bleve flere af Missionærerne i Norge fængs- lede og satte paa Vand og Brød for at have prædiket Evangeliet.
Præsident Flygare havde stor Med- lidenhed med de fattige Hellige, som i mange Aar havde længtes efter sin Udfrielse fra Babylon. I sine Skri- velser til Præsidentskabet i Liver- pool og Andre hentyder han ofte til den store Nød og Fattigdom, som herskede iblandt dem, samt beskrev deres gode Karaktertræk og Trofast- hed paa en sandfærdig Maade. „De Hellige i Skandinavien," skriver han ved en vis Lejlighed, ,,ere visselig et godt Folk ; de efterleve i Alminde- lighed deres Religion efter deres bedste Kundskab, og ere forenede i broderlig Kjærlighed samt fremvise stor Tillid til Brødrone, som ere kal- dede til at vaage over dem. Disse gjøre til Gjengjæld Alt, hvad der staar i deres Magt, for at velsigne og trøste de Hellige. Det store Spørgs- maal iblandt de Hellige er: Hvor- ledes skulle vi komme til Zion. Mange have staaet i Kirken fra 15 til 25 Aar, og ere blevne gamle, men ikke trætte af at virke for den gode Sag. De have i Sandhed vist over- for Verden, Gud og Engle, at de elske Sandheden, og det tør derfor haabes, at Skandinaverne i Zion, som almindelig ere formuende, ikke ville forglemme deres fattige Slægtninge og Venner i deres Fødeland. De Hellige her have deres største Haab om Udfrielse rettet mod Zion, hvor fra de forvente Hjælp." 1879. Arrestationer og Forfølgelse.
I Jylland aabnedes flere nye Ar- bejdsmarker paa Steder, hvor Evan-
geliet ikke før havde været prædi- ket, og en hel Del tyske Bøger og Skrifter bleve solgte eller bortgivne i Slesvig-Holstein, tilhørende Aarhus Konference. Paa forskjellige Steder i Danmark, hvor Øvrigheden gjorde deres Bedste for at faa Loven imod Bissekræmmerhandel til at passe paa , , Mormonmissionærernes" Skrif tsæl- geri, bleve Brødrene ved adskillige Lejligheder arresterede for at sælge Boger og Skrifter. En ung Missio- nær i Aalborg Konference ved Navn J. P. Sørensen sad saaledes fem Dage fængslet for at have gjort sig skyldig i denne „Forbrydelse".
Ældste C. H. Monson, der virkede som Missionær i Gøteborgs Konfe- rence, udførte om Sommeren et ud- mærket godt Missionsarbejde i Wing- aker og Omegn, hvor sexten Per- soner bleve døbte i Juni Maaned.
I Stockholms Konference bleve Missionærerne ofte indstævnede for Kirkeraadet og forbudte at prædike, men naar de bleve forbudte at præ- dike i en B}r, gik de til en anden. Der var betydelig Røre i visse Dele af Landet angaaende religiøse Spørgs- maal, og Mange bleve i Drømme og Syner anmodede om at gaa og høre de Sidste-Dages Hellige og lade sig døbe af Ældsterne.
,,I Upsala Gren," skriver Ældste L. M. Olson til Præsident Budge i Liverpool af 19de Febr. 1879, „have vore Brødre i Løbet af de sidste tre og en halv Maaneder havt 14 An- modninger om at møde for Kirke- raadet for at have talt offentlig. For Udeblivelse efter den første Indstæv- nelse er Mulkten kun en Krone, hvor- for vi sjælden tager nogen Notits deraf, for saaledes at undgaa Ad- varslen, og Mulkten er saa lille, at den aldrig bliver indkrævet. For at holde sig den anden Indstævning
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
323
uefterrettelig er Mulkten fem Kro- ner, og den Indstævnede bliver af- hentet af Politiet. Vi tvinges der- ved til at afgive Mode og modtage Advarslen, men love aldrig at op- høre med vort Arbejde som Sand- hedens Budbærere."
Præsident N. C. Flygare skriver: ,,De svenske Love give Præsten og Kirkeraadet i hvert Sogn Ret til at forbyde Enhver at prædike Lær- domme, som de tro kunne lede til „Splid i Kirkesager" . Dersom Nogen prædiker Andet end „ren Lutheran- isme", udsætter han sig for at blive fremkaldt for Kirkeraadet, og der modtage en Advarsel mod at præ- dike i Sognet. Dersom han ikke agter Advarslen, er han udsat for at blive arresteret og idømt Mulkt, der varierer fra 100 til 300 Kroner. Dersom han ikke vil eller kan betale Mulkten, maa han udsone den med Fængsel paa Vand og Brød. I Aaret 1878 blev et betydeligt Antal af Brødre saaledes behandlede, thi in- gen af dem vare villige til at betale Mulkten. En sad fængslet i 12 Dage. Denne Forfølgelse fra Gejstlighedens og Øvrighedens Side tjente dog, som sædvanlig, til Værkets videre Frem- skyndelse."
Den 10de April blev en Broder Johansen i Stockholms Konference fængslet og dømt til 10 Dages Vand og Brøds Fængsel, fordi han havde prædiket Evangeliet. Ingen Skaan- somhed blev vist ham, endskjøndt han var en svag Krøbling, som gik paa Krykker. Den 20de Decbr. blev en Broder Erik Pettersson fra Tierp indsat i samme Fængsel for en lig- nende Forbrydelse. At han havde Hustru og Børn, der lede Nød som Følge af hans Indespærring, tog man intet Hensyn til.
Som en Undtagelse fra den almin-
delige Forfølgelsesmaade fra Øvrig- hedens Side fortjener at bemærkes, at en Broder i Østhammer blev ind- kaldt for Øvrigheden fordi han havde aabnet sit Hus til Gudsdyrkelse, men da der ingen Lov fandtes, hvorefter han kunde domfældes, begjærede han 25 Kroner i Erstatning for Tid og Besvær, som Indkaldelsen havde for- voldt ham, hvilket ogsaa blev ham bevilget.
Missionærers Ankomst.
I 1879 udsendtes 30 Missionærer fra Zion til Skandinavien. De ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden: Andrew Hammer d. 20de Maj, C. C. Asmussen d. 23de Maj, Andrew Jen- son, (ledsaget af P. D. S. Lund), d. Ilte Juni, Niels Wilhelmsen og O. C. Sonne d. 19de Aug., John Eyvind- son og Jacob B. Johnson d. 12te Septbr., Carl J. Oberg, Chr. Jensen, C. A. Christensen, L. C. Mariager,
E. O. Bylund, Niels Thomsen, N. C. Larsen, Chr. L. Hansen, Chr. Olson, N. B. Adler, Mons Nilsson og Lud- vig Suhrke d. 30te Septbr., H. F.
F. Thorup, John T. Thorup, O. N. Stohl, Jacob Hansen og Peder Niel- sen d. Ilte Novbr. , II. Funk, Isaac Sørensen og Peter Nilsson d. 29de Novbr. samt A. L. Skanchy og Fred. Lundberg d. 20de Decbr. P. A. Nielsen tilbragte nogle Uger hos sine Slægtninge paa Fyen og kom ikke til Kjøbenhavn førend d. 7de Jan. 1880. (Om disse Brødres Missions virksom- hed se dette Blads 2den Aarg., Side 179, 181, 183, 184 og 185.)
Det o 0de Emigrantselskab.
Den 23de Juni afsejlede 381 skan- dinaviske Hellige fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Cato" samt føl- gende hjemvendende Zionsældster : John A. Quist, Selskabets Leder, J. Anderson, J. Rolfsen, W. Christen-
324
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
stensen, J. C. Nielsen, Jens Chri- stensen, C. Olsen, J. A. Ekman, O. A. T. Forssell, J. E. Lindberg, J. Pe- tersen og P. D. S. Lund. Præsi- dent Flygare ledsagede Selskabet til England. Efter heldig Pejse over Nordsøen ankom „Cato" til Hull d. 26de Juni om Aftenen, og Emigran- terne fortsatte strax Pejsen til Liver- pool, hvor de tilligemed 145 britiske og 83 tyske og svejtsiske Hellige samt to hjemvendende Ældster gik om- bord paa Dampskibet „Wyoming", afsejlede fra Liverpool'd. 28de Juni, ankom til New York d. 8de Juni, begyndte Jærnbanerejsen den føl- gende Dags Aften og ankom lykke- lig og vel til Salt Lake City d. lGde Juli om Aftenen. W. N. Williams var Leder for Selskabet med H. Flamm og J. A. Quist som Raad- givere. Rejsen over Atlanterhavet var stormfuld og Søsygen iblandt Passagererne almindelig. Et skan- dinavisk Spædebarn døde i New York, og en gammel Broder fik Skade paa sit Ben under Jærnbanerejsen ; ellers gik Alting godt.
Det 51de Emigrantselskab.
Med Dampskibet „Albion" afrej- ste 103 skandinaviske Hellige fra Kjøbenhavn d. 30te Aug. Følgende hjemvendende Zionsældster ledsa- gede dem : N. C. Flygare, Selskabets Leder, J. F. Olson, L. P. Nelson, Rasmus Nielsen, Jens Hansen og G. Andersen. Emigranterne fra Stock- holms Konference, 24 i Antal, under Ledelse af Ældste John Larsson, an- kom, paa Grund af ugunstigt Vejr- ligt, først til Kjøbenhavn Dagen efter og afrejste d. 1ste Septbr. Kl. 1 Eftm. med Dampskibet „Aurora" til Kiel, hvor fra de over Hamborg fortsatte Rejsen til Hull i England. Her bleve de forenede med de andre Emigranter,
der efter en stormfuld og højst ube hagelig Rejse over Nordsøen vare ankomne der til Onsdag Aften d. 3die Septbr. De stockholmske Hellige med Dampskibet „Argo" ankom til Hull Torsdag Morgen d. 4de Septbr., strax efter at Selskabet fra „Albion" var gaaet i Land. De to Afdelinger bleve forenede ved Hulls Jærnbane- station og rejste d. 4de med Jærn- banen til Liverpool, hvor de gik om- bord paa Dampskibet „Wyoming" og afsejlede, tilligemed 188 briti- ske og 5 hollandske Hellige samt 9 hjemvendende Ældster, fra Liver- pool d. 6te Septbr. N. C. Flygare beskikkedes til Leder for hele Kom- pagniet med Thomas Child og Ras. Nielsen som hans Raadgivere. Under Overrejsen erfarede Emigranterne d. 8de Septbr. en stærk Kuling, under hvilken Søerne gjentagne Gange skyl- lede over Dækket. Den 16de Septbr. om Aftenen ankom Selskabet til New York, og den følgende Dag fortsat- tes Rejsen med Jærnbanen vestpaa. Onsdag d. 24de ankom Selskabet til Ogden og Salt Lake City.
Foruden de ovennævnte Emigrant- selskaber afrejste syv danske Emi- granter fra Kjøbenhavn d. 17de Oktbr. med Dampskibet „Stettin". Fra Liverpool rejste de videre med et engelsk Selskab.
N. Wilhelmsen præsidereh. Ved Ældste N. C. Flygares Hjem- rejse med Emigrantselskabet d. 30te August, blev Ældste N. Wilhelmsen hans Eftertræder som Missionens Præsident. (Se hans Biografi i dette Blads anden Aargang. )
Bibelske Henvisninger.
Allerede i den skandinaviske Mis sions tidligere Dage udarbejdede Ældste Knud Peterson en lille „Bi- belske Henvisninger", der senere
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
325
blev betydelig forstørret og optrykt mange Gange, men da den i tiere Hen- seender viste sig mangelfuld over- for de Krav, som Missionen i dens mere udviklede Forhold stillede, und- fangede Præsident N. C. Flygare Ideen til en forbedret Udgave, i hvil- ken de vigtigste Skriftsteder angaa- ende de forskjellige Lærdomsprin- ciper skulde optikkes i deres Hel- hed tilligemed Henvisningen. Hans paabegyndte Arbejde fuldførtes af Ældste Andrev Jenson, og den før- ste Udgave af Bogen, der bestod af 66 Sider i Duodez Format, udkom fra Trykken i Novbr. 1879. Oplaget, der bestod af 2000 Expl., udsolgtes i den korte Tid af tre Maaneder, hvisaarsag et andet Oplag, bestaa- ende af 2000 Expl. , udkom i Marts 1880, og et tredie, forbedret Oplag paa 5000 Expl. i 1881. En tilsva- rende svensk Udgave (2000 Expl.) tryktes i Slutningen af 1879, og et andet Oplag, bestaaende af 3000 Expl., i 1881. Bogen koster kun 25 Øre. Dens rigelige Afsætning tjener som Bevis for, at den svarer til Hensigten.
Kvindelige Hjælfeforeninger.
„Ifølge en speciel Indbydelse havde en stor Forsamling af de Sidste-Dages Helliges Kvinder for- samlet sig paa Forsamlingslokalet i Store Regnegade Nr. 26, Torsdag Aften d. 20de Novbr., tilligemed Brødrene N. Wilhelmsen, C. C. As- mussen, Andrew Jenson og H. F. F. Thorup.
Forsamlingen aabnedes med Sang og Bøn, hvorefter Ældste Andrew Jenson, ifølge Opfordring, forkla- rede i Korthed for de Tilstedevæ- rende, at Hensigten med dette Møde var, at organisere her i Kjøbenhavn en „Kvindelig Iljælpeforening", hvis
Formaal skulde være, at virke for gjensidig og almindelig Forbedring, Oplysning og Uddannelse iblandt de Hellige, at understøtte de Fattige, ophjælpe og opmuntre de Svage i Troen og paa alle passende Maader være Præstedømmet og Brødrene saa behjælpelig som muligt i at belære Søstrene om Dyd, Hellighed, Ret- skaffenhed, og forfremme dem i alt det, som er ædelt, godt og velbehage- ligt i Herrens Øjne. Han foreslog derpaa følgende Personer til at ind- tage de forskjellige Embedsstillinger '. Foreningen: Johanne Kristine Nord- strøm til Præsident, med Kierstine Holm og Anette Sofie Andersson til sine Raadgivere , Anna Elizabeth Nielsen og Kristine Nielsen til Se- kretærer og Inger Marie Jensen til Kasserer. Alle disse Forslag bleve ved enstemmigt Votum vedtagne. Præsident Wilhemsen gav derefter nogle gode og passende Raad og Undervisninger til de forsamlede Søstre, og blev efterfulgt af Brø- drene C. C. Asmussen og Andrew Jenson. En god Aand var tilstede, og Alle følte vel.
Torsdag Aften, d. 27de Novbr. af- holdt Foreningen sit andet Møde. Efter at en Del Bemærkninger med Hens}'n til Vigtigheden af det Ar- bejde, som var blevet Søstrene paalagt ved Oprettelsen af denne Forening, var bleven gjort, skrede Brødrene Wilhelmsen, Asmussen og Jenson til, under Haandspaalæggelso og Bøn, at velsigne Søstrene, som vare blevne valgte til de forskjellige Embeder, og beseglede Aanden af deres Kaldelse paa dem. Lejlighed blev derpaa given til Alle, som øn- skede at føje sig til Foreningen, at melde sig for Indskrivning. 63 Indi- vider indgave deres Navne. 18 Sø- stre bleve ligeledes valgte som Læ-
326
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
rere til at besoge. de Hellige i Grenens forskjellige Kredse og Afdelinger. Nogle af Søstrene talte derefter i Kortbed til Forsamlingen, bvorpaa de tilstedeværende Zionsbrødre be- nyttede det øvrige af Tiden og ned- bad sluttelig Herrens Velsignelser over Foreningen og dens Virksom- hed. Efter Forsamlingen indkom 12 Kroner i frivillige Gaver som en Begjaidelse til Oprettelsen af et Pengefond." (Ung. Raadg.)
Af lignende Foreninger, som se- nere med samme Formaal oprettedes i flere af Missionens storr.e Grene, kunne nævnes Hjælpeforeningen i Aarhus, som organiseredes d. Ilte Febr. 1880 med Johanne Marie Pe- tersen som Præsident, Foreningen i Stockholm med Lovisa Fagergren som Præsident, Foreningen i Vest Sjællands Gren (Kjøbenhavns Kon- ference) med Karen Sofie Rasmus- sen som Præsident, Foreningen i Aalborg med Gjertrud Marie Jesper- sen som Præsident (oprettet i Aug. 1880), Foreningen i Malmø, som op- rettedes d. 14de Septbr. med Bengta Nilsson som Præsident, Foreningen i Upsala Gren, (Stockholms Konfe- rence), oprettet cl. 29de Novbr. 1880, og Foreningen i Odense (Aarhus Konference), som oprettedes d. 29de Maj 1881 med Christiane Jeppesen som Præsident.
Unge Mænds Foreninger.
,,I et almindeligt Raad, som af- holdtes paa de Sidste-Dages Helliges Forsamlingslokale i Store Regnegade Nr. 20, Onsdag d. 19de Novbr. f. A., blev det foreslaaet, og ved enstem- migt Votum vedtaget, at organisere i Kjøbenhavn en Forening af unge Mænd, efter samme Mønster og i samme Øjemed som ,, Young Mens Mutual Improvement Associations"
hjemme i Zion. Det blev ligeledes vedtaget, at Foreningen skulde be- staa af Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, som ikke vare over 50 Aar gamle.
Præsident N. Wilhelmsen foreslog dernæst at vælge Ældste Andrew Jenson til Foreningens Præsident, hvilket enstemmigt vedtoges, hvor- efter denne valgte Ældste Gustaf Pettersson til sin første og Diakon Fred. Andersen til sin anden Raad- giver. Ældste C. A. F. Orlob blev valgt til Sekretær og Ældste S. C. Jensen til Kasserer.
Den følgende Onsdag, d. 26de Novbr., afholdt Foreningen sit før- ste Møde, ved hvilken Lejlighed de valgte Embedsmænd, under Plaands- paalæggelse af Præsidenterne N. Wilhelmsen og C. C. Asmussen , bleve velsignede og beskikkede til deres forskjellige Stillinger i For- eningen. Indskrivning af Medlem- mers Navne fandt dernæst Sted, hvorefter de nødvendige Instruxer og Formaninger bleve givne af Bro- drene Wilhelmsen, Asmussen og Jen- son. Som en Begyndelse til Opret- telsen af et Pengefond indkom, efter Forsamlingen, 10 Kroner." (Ung. Raadg.)
Lignende Foreninger bleve strax efter organiserede i de fleste af Mis- sionens større Grene. Saaledes blev en Forening organiseret i Kristiania d. 20de Jan. 1880 med Carl E. Thor- stensen som Præsident, (egentlig en Omorganisation af en tidligere exi- sterende Forening), en anden i Aar- hus d. 13de Febr. 1880 med Peter Andersen som Præsident, en tredie i Randers d. Ilde Marts med J. C. Andersen som Præsident, osv. En Forening oprettedes ogsaa i Aalborg d. 2den Jan. 1881 med Lars Jakobsen som Præsident.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
327
Adskillige af disse Foreninger toge •saa snart som muligt de nødvendige Skridt for at forskaffe sig Bøger til gjensidigt Brug. Et Bibliothek, be- staaende af 80 Bind, aabnedes saa- ledes af Kjøbenhavns Grens For- ening d. 28de Juli 1880, og nogle af de andre Foreninger fulgte det værdige Exempel.
1880. , , Ungdommens Raadgiver. ' ' I Forbindelse med Oprettelsen af de ovennævnte Foreninger opstod Tanken om at udgive et lille Maaneds- skrift i de unge Mænds og Kvinders samt Søndagsskolernes Interesse i Skandinavien. Planen vandt almin- delig Bifald, hvorfor det første Nu- mer af ,. Ungdommens Raadgiver", et ottesidigt Maanedsskrift i oktav Format, udkom fra Trykken d. 6te Januar 1880. Der tryktes 800 Expl. af de to første Numre, men da Bla- det vandt større Udbredelse end man havde forventet, maatte man med Nr. 3 forøge Antallet til 1000 Expl. Ældste Andrew Jenson blev beskik- ket til Redaktør under Mission spræ- siclentens Bestyrelse. Til Nytaaret (1885) vil B! ad et have fuldendt sin 5te Aargang. Det koster 72 Øre om Aaret eller 6 Øre pr. Expl. Til Abonnenter i Amerika sendes det portofrit for 35 Cents aariig.
Missionen i Finland.
I Slutningen af Aaret 1877 blev Ældste O. A. T. Forssell sendt til Finland for at hjælpe Broder Tull- gren, og gjennem Vinterens Løb lyk- kedes det dem at afholde en Del Forsamlinger og at døbe nogle faa, saa at Grenen talte 24 Medlemmer, men i Slutningen af Marts 1878 bleve de landsforviste af den russiske Re- gjering. Den følgende Sommer blev Ældste T. A. Hallgren sendt til Fin-
land, men han blev syg og maatte rejse tilbage til Stockholm. Et Aars- tid hengik derpaa førend den næste Missionær, Ældste P. O. Pettersson, som nu bor i Salt Lake City, blev sendt derover. Denne Broder giver selv følgende Beretning om sin Virk- somhed :
„Medens jeg arbejdede som Mis- sionær i Norrland, Sverige, modtog jeg cl. 16de Aug. 1879 en Skrivelse fra Stockholm, i hvilken jeg blev kaldet til at gaa paa Mission til Fin- land, og i Lydighed til denne Kal- delse forlod jeg sidstnævnte Stad d. 27de s. M. for at begive mig til min nye Arbejdsmark. Jeg ankom til Nikolajstad d. 3die Septbr. Førend Laudstigningen kunde finde Sted blev alt Passagerernes Tøj visiteret af Toldvæsenet, men jeg havde gan- ske forsigtigt indpakket en Del af Kirkens Bøger paa Bunden af min Rejsekuffert, og ovenpaa dem havde jeg lagt et Stykke Pap, der lignede Kassens Bund, saa at Toldbetjentene ikke saa' andet end nogle af mine private Bøger, som jeg havde lagt iblandt mit øvrige Rejsetøj. Men i en mindre Vadsæk havde jeg 5 Hef- ter af Mormons Bog, som de toge fra mig, for, som de sagde, nærmere at undersøge dem. Jeg gjorde strax en Rejse nordpaa langs Søkysten til Jacobstad, hvor jeg traf tre Med- lemmer af Kirken, nemlig en Fami- lie Passander og en Enke ved Navn Granholm, hvilke bleve meget glade ved min Ankomst. Søster Granholm havde to Uger i Forvejen forudset mit Besøg i en Drøm, hvisaarsag hun vidste hvem jeg var, saa snart hun saa' mig.
I Forening med Broder Passander gjorde jeg dernæst en Tur ud gjen- nem nogle Sogne og missionærede samt besøgte nogle af hans Slægt-
328
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
ninge. Derefter vendte jeg tilbage til Nikolaj stad og forlangte af Told- betjenten at faa mine Mormons Bogs Hefter tilbage ; men han fortalte mig, at de vare overleverede til en Doktor der i Staden ved Navn Ranke, for at skulle undersøges. Jeg indfandt mig snart hos denne Herre, og da han ikke vilde levere dem til mig, bad jeg ham at sende dem til Stock- holm, efter en Adresse, som jeg gav ham, hvilket han ogsaa gjorde ved at rekommendere Pakken saaledes, at der blev fuld Brevporto at betale for den. Hensigten dermed var na- turligvis at plyndre „Mormonerne", thi den højst overflødige Porto beløb sig til 10 Kroner. Men da jeg havde faaet Nys om Doktorens Beslutning, underrettede jeg Præsident L. M. Olson i Stockholm derom, og da Pak- ken kom, nægtede han derfor at be- tale den forlangte Porto, hvisaarsag den blev sendt tilbage til Afsen- deren, der da selv maatte løse den med 14 finske Mark.
I Begyndelsen af Oktober rejste jeg tilbage til Stockholm og over- værede Konferencemødet, hvorpaa jeg atter rej.-te til Finland, og denne Gang landsattes jeg i Helsingfors, Provinsens Hovedstad. Jeg ankom der til d. 18de Oktbr. og rejste samme Dag to svenske Mile ud paa Landet, for at besøge de adspredte Hellige, men jeg fandt, at de fleste af dem havde fornægtet Troen, thi af de tretten et Aar i Forvejen døbte Med- lemmer der i Fignen, vare kun tre tro- faste, nemlig en Broder og to kjøde- lige Søstre. En af Søstrene havde erholdt et stort Vidnesbyrd om „Mor- monismens" Sandhed ved at blive salvet af Brødrene Forssell og Tull- gren, saa at hun strax kom sig af en Sj'gdom, Lægerne havde erklæret for uhelbredelig. Efter at have afholdt
nogle Forsamlinger og spredt en Del Skrifter i Nabolaget begav jeg mig paa en 120 svenske Mile lang Rejse nordpaa, helt op til Grænsen mellem Finland og Sverige, og passerede gjennem Ekenæs , Aabo, Nystad, Bjørneborg, Christinestad, Nikolaj- stad, Ny Carleby, Jacobstad, Gamle Carleby, Brahestad, Uleaborg, Tor- nea, Haparanda og en Del mindre mellemliggende Kjøbstæder. Jeg bar Vidnesbyrd om Evangeliet overalt, hvor jeg kunde faa Lejlighed dertil. Paa denne Rejse kom jeg igjennem „Pur finmarken", hvor jeg ikke for- stod Folkets Sprog. Fra min Land- gang i Helsingfors og til cl. 17de Maj 1880 vandrede jeg tilfods 375 sven- ske Mile, og i Maj Maaned rejste jeg tilbage til Stockholm og overværede Konferencemødet d. 22de og 23de Maj. En Broder L. J. Carlson blev nu givet mig til Medhjælper, og i Forening med ham gjorde jeg en tredie Missionstur til Finland. Vi ankom til Nikolajstad d. 23de Juni, og virkede uafbrudt til d. 28de Septbr., da vi afrejste fra Aabo til Stockholm. I Konferencemødet d. 2den og 3die Oktbr. bleve vi begge løste, og en Broder Ekenberg beskik- kedes til Forstander for Finlands Gren i mit Sted. Imidlertid vare otte Personer blevne døbte, 35 For- samlinger afholdte og Bøger og Skrif- ter solgte for 100 Kroner. Jeg be- søgte ialt 16 af Finlands Kjobstæder. Tre Gange blev jeg forvist fra de Steder, hvor jeg opholdt mig, og den ene Gang gav man mig kun otte Timer til at gjøre mig rejsefærdig i. I hele Missionen havde jeg ikke noget Sted, hvor jeg kunde opholde mig eller hvile i Fred, thi hvert Øjeblik kunde jeg vente en Politiembeds- mand med en Bortvisningsordre, og jeg maatte altid efterkomme en saa-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
329
dan, thi det maa erindres, at der ikke er Religionsfrihed i Finland, af hvis omtrent 2 Millioner Indbyggere kun henved 200,000 kunne tale Svensk, uagtet dette egentlig er Landets Forretningssprog. Min Mission var hovedsagelig til den svensktalende Befolkning, der for Størstedelen bor i Stæderne og; Sognene langs den finske Bugt. I et Sogn kan saa- ledes næsten hele Befolkningen være svensk, og Skoler samt Gudstjeneste holdes i det svenske Sprog, medens Alt i det tilstødende Sogn er Finsk, hvoraf jeg forstod meget lidt."
Jubilæum.
I Anledning af Kirkens 50-aarige Jubilæum afholdtes højtidelige For- samlinger d. Gte April overalt i Mis- sionen, hvor de Hellige havde Lej- lighed til at kunne forsamle sig. (Om Mødet i Kjøbenhavn se dette Blads 2den Aargang, Side 153.)
Missionærers Aakomst.
I 1880 ankom 34 Missionærer fra Zion til Skandinavien, nemlig Lars
K. Larsen, C. P. Warniek, Ole C. Tellefsen, H. J. Christiansen, C. H. Lundberg, Hans Madsen, John Chri- stensen, N. O. Anderson, A. G. Johnson, Simon Christensen og Jens I. Jensen, som ankom til Kjøben- havn d. 4de Maj, Peter A. Løfgren, Chr. Hogensen og John Dahle d. 21de Maj, C. Samuelsen, Ras. Bernt- zon, Nils Henrikson, Martin Jakob- son, Lars Nielsen og P. E. B. Ham- mer d. 14de Septbr., P. O. Hansen, Sven Erikson og J. P. Olsen d. Gte Oktbr., N. R. Lindahl, L. N. Lar- son, Jens Jenson, James H. Hansen, James P. Larsen, Hans E. Nielsen, And. Amundsen, James J. Hansen og John Hansen d. Gte Novbr., Jens C. Olsen d. 13de Novbr. og J. S. Jensen (til Aarhus) d. 24de Decbr.
(Om disse Brødres Virksomhed se Side 245 og 246.)
Det 52de Emigrantselskab.
Mandag d. 5te Juli Kl. 6 Eftm. af- sejlede Dampskibet „Leo" fra Kjø- benhavn med 248, og nogle Minutter senere „Cato" med 346 emigrerende Hellige ombord. Paa „Leo" befandt sig de Hellige fra Aalborg, Aarhus og Kristiania Konferencer, under Ældste N. P. Rasmussens Ledelse, og paa „Cato" Emigranterne fra Stockholm?, Gøteborgs Skaane og Kjøbenhavns Konferencer, under Le- delse af Ældste John A. Halvorsen De andre hjemvendende Zionsbrø- dre, som rejste hjem med dette Sel- skab, vare: Charles Anderson, C. H. Monson, C. M. Bergstrøm, Chr. Jen- sen, C. L. Hansen, N. M. Andersen, Geo. Frandsen, N. C. Larsen, C. A. Christensen, Goudy Hogan, Ole El- lingsen, Ola Nilson og Andrew Ham- mer. Ældste P. Andersen fra Norge rejste paa Grund af indtrufne Om- stændigheder først et Par Dage se- nere, og rejste over Atlanterhavet med Dampskibet „Arizona". Begge Skibene ankom til Hull cl. Ode, „Cato" om Formiddagen og „Leo" om Eftermiddagen. Emigranterne rejste samme Dag med Jærnbanen til Liverpool og gik ombord paa Dampskibet „Wisconsin", tilligemed 113 briti-ke Hellige og fem fra Stor- britannien hjemvendende Ældster. Kompagniet blev organiseret med N. P. Rasmussen som Præsident , og John A. Halvorsen og Hugh Findley som hans Raadgivere. Goudy Hogan beskikkedes til Kapellan for de Skan- dinaviske og C. II. French til Kom- pagniet Skriver. Den 10de afsej- lede „Wisconsin" med sin kostbare Ladning fra Liverpool, og ankom til New York-s Havn d. 20de om Aftenen.
330
Peteij O. Hansens Aatobiografi.
Den følgende Dags Morgen gik Emi- granterne i Land til Castle Garden, og d. 22de begjmdtes Jærnbanerej- sen vestpaa. Selskabet ankom i god Behold til Ogden om Aftenen d. 24de Juli. Et fire Maaneder gammelt Barn døde under Jærnbanerejsen og blev begravet i Pittsburg. Derimod blev Selskabet, der ved Afrejsen fra
Liverpool talte 757 Sjæle, indbefat- tende de engelske Hellige, forøget med En ombord paa „Wisconsin", da Hans Petersens Hustru fra Aar- hus Konference nedkom med en Datter d. 19de Juli. Carl A. Sund- strøm og Emma Erickson bleve ægte- viede ombord d. 16de Juli.
(Fortsættes paa Side 337.)
PETER O. HANSENS AUTOBIOGRAFI
Mine Forældres Navne vare Ole Peter Hansen og Martha Margrete Osmundsen. Min Fader nedstam- mede paa fædrene Siden fra Skaane og paa mødrene Siden fra Sjælland ; min Moder var af norske Forældre. Jeg blev født i Danmarks Hoved- stad, i de saakaldte Nyboder, hvilke bleve byggede i Kong Kristian den Fjerdes Tid til Boliger for hans kjære faste Søfolk. Der havde ogsaa alle mine mandlige Slægtninge boet ; thi min Broder, min Fader, min Far- fader, min Farbroder, min Morfader og mine Morbrødre, ja endog min Stedmoders Fader og Svoger, vare alle i kongelig Søtjeneste, og jeg var to Gange nær ved at indgaa i Tjene- sten ogsaa, men det skete ikke. Min Broder og jeg vare paa Grund af en gammel Rettighed frifødte, det vil sige : ikke pligtskyldig at tjene imod vor egen Villie. Jeg var oplært til at agte min Faders Myndighed, hvil- ket tilligemed min sønlige Kjærlig- hed gjorde, at jeg i en høj Grad underkastede mig hans Villie, uag- tet det var aldeles modstridende mit Hjærtes Ønsker. Ikke desto mindre gjorde jeg i Aaret 1841 et alvorligt Forsøg paa at komme til at nyde den Fornøjelse at gjøre en Kejse som ung Matros med en Fregat, som blev be-
stemt til at omsejle Kap Horn eller passere igjennem Magellanstrædet. Men efterdi jeg endnu ikke var myn- dig, saa kunde jeg ikke hverves uden min Faders Samtykke, og med Bedrø- velse maatte jeg opgive dette min Sjæls inderlige Ønske.
Lad mig her i Forbigaaende be- mærke, at eftersom jeg var født og opdraget blandt Orlogsfolket, saa var det naturligt for mig at højagte og elske just ikke ligefrem Sølivet, men Orlogs væsenet. Det var mit valgte Element, og endnu beskuer jeg intet Flag med saa høj en Grad af Velbehag, som det danske Split- flag.
Da det mislykkedes mig at blive hvervet til Fregatten, gik jeg tilfods til Helsingør og gjorde en Rejse der fra med et hollandsk Fartøj til Riga og tilbage igjen. Siden tog jeg med en preusisk Brig til Brest, hvor en Del af den franske Flaade ligger. Senere rejste jeg med en norsk Skon- nert til Kristiansand i Norge, og der fra med en dansk Jagt til Nyborg, og derefter over Korsøer til Kjøben- havn.
Lige siden mit 16de Aar, da jeg blev undervist til at blive en god Kristen, havde jeg mere eller mindre ønsket at kjende Sandheden angaa-
Peter O. Hansens Autobiografi.
331
ende den hellige Skrift og særlig Evangeliet. Fra mine Forældre haA'de jeg just ikke nedarvet noget synderligt sekterisk Begreb om Reli- gionen, og ved at ransage Skriften, paakalde Gud og søge efter Sand- heden blev jeg aldeles frisindet og agtede alle Religionspartier lige ens, menende at ingen af dem var andet end forkvaklede, unyttige Levninger. Saalunde vare mine religiøse An- skuelser, 0£ hvad det Timelige angik, da var jeg betynget i mit Sind over min Faders Uvillighed, men haabede med Tiden at opnaa mit Ønske.
Men Guds Hensigter med mig vare anderledes. Efter at jeg længe for- gjæves havde ventet min Broders Komme, som en Befrier til at hjælpe mig bort til Amerika, kom han ende- lig da jeg var bleven 25 Aar gam- mel. Men ikke tilsyne; thi han var paa et Skib paa Vejen til Slettin. Men idet han passerede Kjøbcnhavn fik jeg et Brev fra ham. I dette Brev gjorde han mig opmærksom paa, at Kristi Kirke forlængst var omstyrtet, men vilde atter blive op- rettet i de sidste Dage. Han fortalte mig, at dette var nu sket — at Gud havde oprejst en Profet osv.
Denne Beretning var for mig en meget velkommen Tidende, og jeg betvivlede ikke et eneste Ord deraf.
Under min Broders Ophold i Øster- søen vexledc vi adskillige Breve, og det blev da min faste Beslutning at rejse til Bosten i Araerika, for at ad- lyde Evangeliet. Jeg troede sikkert, at Herren vilde berede en Udvej for mig, hvilket han ogsaa gjorde, idet en højtstaaende Søofficer gav mig et Anbefalingsbrev til Overlodsen i Hel- singør, hvori han anmodede ham om at skaffe mig en fri Overrejse med et Skib til Boston. Dette blev ud- ført sex Dage efter min Ankomst til
Helsingør, da et amerikansk Skib kom ned fra Rusland paa sin Hjem- rejse til Boston. Dette var sidst i August Maaned 1843. Vi sejlede nordom Skotland, efterdi vi skulde til Sydney i Nova Scotia for at lade med Stenkul. Vi havde megen Mod- vind og uroligt Vejr, hvorfor Rejsen varede i ni Uger ; men ogsaa dette tjente mig til Gode, da det gav mig Tid til at lære Sproget saa godt, at da jeg kom til Boston d. 1ste Novbr. behøvede jeg aldeles ikke Nogen til at tolke for mig.
Det første Menneske jeg mødte, da jeg forlod Skibet, var en Arbejds- mand, som søgte Beskjæftigelse. Jeg spurgte ham angaaende det Skib, som min Broder havde været med, da han skrev til mig, og han over- raskede mig, idet han pegede paa detnærmestliggende Fartøj, sigende : ,,Der ligger det." Jeg gik strax om- bord, men fik den ubehagelige Efter- retning, at min Broder havde forladt Skibet for fire Uger siden ; og Ingen vidste, hvor han var. Jeg tyede da til det Herberge, hvor han plejede at opholde sig. Værten og hans Hu- stru samt to voxne Børn vare Con- gregationalister. De vidste meget vel, at min Broder var rejst til Nau- voo, og ligeledes hvor „Mormonerne" holdt deres Forsamlinger, men de mente, at det vilde være Synd af dem at bekjendtgjøre det for mig. Da jeg ikke havde hørt eller læst om , Mormons' eller „Latter-day Saints<; erholdt jeg derfor ikke den Gang mere Kundskab om den store Sag, som var bleven aabenbaret for mig.
Efter Anvisning fra en Mand i Helsingør gjorde jeg Akkord med en god Mand, som var Baadebj^gger- mester. Jeg arbejdede for ham i elleve Maaneder, og havde under mit Ophold i Boston hele Vinteren og den
332
Pkteu O. Hansens Autobiografi.
paafølgende Sommer et hyggeligt Hjem og en venlig Omgang. Men først i Marts 1844 kom min Broder og fandt mig beskjæftiget med at gjennemsave Egeplanker. Vi havde da ikke set hinanden i 8} Aar. Den 7de havde han den Fornøjelse at dobe mig, ikke langt fra Baadebyggerens. Han rejste tilbage til Nanvoo, og jeg forblev hvor jeg var indtil den 9de Oktbr.
Imidlertid indtraf den sørgelige Begivenhed, at Profeten Joseph og hans Broder Hyrum bleve dræbte. Ældste Brigham Young var i Boston to eller flere Gange den Sommer.
I Oktober Maaned afrejste jeg fra Boston tilligemed 10 Andre, hvor- iblandt var den første Dansker i Kir- ken, nemlig Peter Clemensen, som kort efter faldt fra. Min Broder er den anden Dansker i Kirken, og Deres ringe Skribent den tredie. Jeg ankom ene til Nauvoo d. Gtc Decbr., og et Par Uger efter rejste jeg i Forening med tre andre Brødre til New Orleans for at arbejde paa Skibene der gjennem Vinterens Løb. I Maj Maaned 1845 kom jeg atter op til Nauvoo, og Præsident Young øn- skede mig da til at paabegynde Over- sættelsen af Mormons Bog paa Dansk Jeg efterkom hans Ønske og syslede dermed i fem eller sex Maaneder.
Jeg var imidlertid bleven et Med- lem af det syvende Kvorum af Halv- fjerds, og om Efteraaret blev jeg og min Broder beskikket til Dørvogtere i Templet, hvor vi modtoge vore Be- gavelser. Efter Nytaar bleve Alles Tanker henvendte paa den forestaa- ende Udvandring. Jeg havde sluttet mig til Heber C. Kimball og hans Familie og fulgte med dem paa hin storartede Rejse. Den 12te Febr. roede vi paa Pramme over den store Flod Mississippi, og samledes til
Lejren ved Sugar Creek. Snart efter blev det saa koldt, at Floden tillag- des med Is, og de øvrige Vogne kjør- tes over paa Isen. Den 1ste Marts flyttede vi tre engelske Mil og laa atter stille i to Uger, fordi det reg- nede daglig, og et saa nyt Land var jo saa godt som uden Veje. Rejsen gik meget langsomt, og da vi ud paa Sommeren havde naaet langt ind i den ubeboede Del af Iowa modtoge vi den sørgelige Efterretning, at de i Nauvoo Efterladte vare blevne over- faldne. Senere naaede vi Missouri- Floden, og da en Del af os vare kom- ne over Floden, ankom fem Office- rer fra Regjeringen og forlangte 500 af vore Mænd til at gaa i Tjenesten som Soldater og marschere til Mexiko. Jeg var ved den Lejlighed 13 Mile fra Hovedkvarteret, og red der hen for at tilbyde min Tjeneste, men da Broder Kimball helst vilde, at jeg ikke. skuide gjøre det, efterkom jeg hans Ønske. En af de fem Officerer var Oberst Kane. Han blev stærkt angrebet af Koldfeberen, og maatte forblive i vor Lejr i en længere Tid. Ogsaa jeg led meget af samme Sygdom.
Medens vi laa i Vinterkvarter var jeg ikke rigtig karsk, og uagtet jeg var udskrevet til Medlem af Pioner- korpset blev jeg ikke en af dem, thi jeg var uskikket til Rejsen da de toge afsted. Men i Juni Maaned var jeg i Stand til at kjøre, og i September betraadte jeg for første Gang Store Saltsødal.
Den paafølgende Vinter forekom mig meget lang. En Aarsag var, at vi maatte leve paa knappe Rationer. En Bid Ulvekjød smagte godt nok den Gang, og i Pløjetiden spiste jeg mig flere Gange mæt paa vilde Sted- moderblomster. I Maj blev jeg sendt tilbage med Oxer og Vogn for at
Petib O. Hansi ns Atjtobiosrz.i'i.
833
møde Broder Kimball, som skulde komme oster fra. Jeg afrejste med fire Ugers Proviant, nemlig: 29 Pund Bogkvedemcl, 7 Pund tørt Kjød, 3 Pund Smør og lidt blød Ost. For at spare paa Provianten spiste jeg mange vilde Løg. En Dag laa vi stille og skød et Par Bøfler for Kjø- dets Skyld. Bear River havde vi noget Besvær med at komme over ; ligeledes Green River.
Da vi naaede Platte-Floden maatte nogle af os ligge stille i syv Uger, i hrilken Tid vi for en stor Del maatte spise tørt Kjød i Stedet for Brød, hvoraf jeg blev temmelig fed ; men j vi havde ogsaa Køer at malke. Da jeg blev samlet med Kimballs Fami- lie fulgte jeg med dem vest paa ind- til en vis Dag, da de laante Vogne og Oxer efter Løfte skulde sendes tilbage, og i Stedet for at komme til Dalen igjen, blev jeg derfor sendt med to Vogne og tolv Oxer til Potta- wattamie. Jeg skilte den mindste Vogn ad og læssede den paa den større, undtagen Baghjulene, som jeg lod løbe bagefter. Læsset var let for tolv Oxer ; dog varede Rejsen otte Uger. Først paa Vinteren op- holdt jeg mig et Sted, hvor jeg talte med Oliver Cowdery, og siden et andet Sted, hvor fra jeg tidlig om Foraaret gjorde en Rejse ned til St. Joseph i Missouri ; og da Foraaret kom begav jeg mig i Forening med sex Andre paa Rejsen til Saltsødalen med Vogne tilhørende Broder Kim- ball. Dette var den Sommer, da saa mange guldtørstige Mennesker ilede af sted til Guldlandet ( Kalif ornien). Paa Grund af deres Ukyndighed døde mange af deres Trækdyr undervejs.
Da lærte jeg at kjende den stille sagte Røst. Thi den sagde mig, at det var Tid for mig at rejse til- bage til mit Fødeland for der at kund-
gjøre Evangeliet. Jeg aabenbarede det for Broder Kimball, og han for- talte det til Præsident Young, og følgelig blev jeg i Oktober-Konferen- cen 1849 kaldet og sendt. Jeg af- rejste paa samme Tid som Broder Erastus Snow af de Tolvs Kvorum, og vi naaede Pottawattaniie efter syv Ugers Rejse. Der fra toge vi til St. Louis og idere gjennem Staterne og over Atlanterhavet til England.
Efter Ankomsten til Liverpool raad- førte de nys ankomne Apostle sig med Præsident O. Pratt, og jeg blev foreløbig sendt en Tur til Skotland for at prædike for de Hellige, som da udstyrede mig med nye Klæder og Rejsepenge. Jeg ønsker, at mine Landsmænd skulle vide. at den bri- tiske Mission har været en god Fo- stermoder til den skandinaviske. Til Kjøbenhavn ankom jeg med en Dam- per fra Hull d. Ilte Maj 1850, og søgte strax hen til et Sted, hvor jeg vidste, at jeg vilde blive venligt mod- taget, og hvor jeg kunde træffe sam- men med min gode Stedmoder. Jeg vidste, at det ikke nyttede for mig at gaa til min Faders Hus.
Nødvendige Forretninger holdt Præsident Snow en Tid længere i England. Jeg skrev til ham et Par Gange, og han skrev til mig. Jeg lod ham vide, at jeg havde gjort Be- kjendtskab med nogle Baptister osv. Da han ankom, vare Ældsterne Fors- gren og Dykes med ham. Jeg mod- tog dem og førte dem til et Hotel, og næste Dag lejede vi et Værelse hos en Familie. Strax begyndte mine Bekj endte at besøge os for at faa Undervisning, og deres Antal tiltog indtil endelig en Del af dem beslut- tede at lade sig døbe. Den første Daabshandliug blev da udført d. 12te Aug. af Præsident Snow. Vi er- holdt snart Kultusministerens Sam-
334
Peteu O. Hansens Autobiografi.
tykke og Tilladelse til at holde For- samlinger, og vi benyttede os deraf.
Efter at Broder Forsgren var af- rejst til Sverige blev Ældste Dykes sendt til Aalborg for at forsøge sin Lykke blandt Baptisterne dersteds, og han opbyggede snart en trivelig Gren af Kirken. Broder Snow skrev da den velbekjendte Sandhedsrøst, og lod mig oversætte den til Tryk- ning paa Dansk. Jeg var imidlertid bleven gift, i Overensstemmelse med Præsident Youngs Iiaad, og da min Kone hørte os tale om at finde en paalidelig Bogtrykker, anbefalede hun lir. F. E. Bording, paa hvis Trykkeri næsten alle Missionens Bø- ger og Skrifter siden ere blevne trykte. Førend jeg blev gift gjorde jeg en Tur til Fredericia og døbte den Første dersteds, en Murer Ebbe Jessen, som nu arbejder paa Temp- let her i Manti. Jeg brugte en Del af min Tid til at oversætte hvad Bro- der Snow skrev til de Helliges Trøst og Undervisning, og til at fremme Værket. Jeg havde ogsaa oversat og fremdeles oversatte nogle af ,,Zions ypperlige Sange", hvilke siden bleve trykte. Efter en Tids Forløb rejste der sig en haard For- følgelse i Aalborg, saa at Broder Dykes og Forstanderen maatte flygte til Kjøbenhavn ; og det blev bestemt, at jeg skulde rejse derover, fordi Ingen kjendte mig der, og i al Stil- hed trøste Menigheden samt ordne dens Sager saa godt som muligt. Jeg klædte mig som Sømand, besøgte de Hellige og holdt en Forsamling med Brødrene i en Bagstue, hvori jeg foretog de nødvendige Beskikkelser, og Alt gik godt.
Da Missionens Kontor blev opret- tet bandt mit Arbejde mig til Kjø- benhavn. Men deri fandt jeg lige- saa sror Glæde som i at rejse om-
kring. At oversætte fra det Engelske og skrive for „Stjernen" var mig et meget kjært Arbejde. Mormons Bog havde jeg oversat det meste af i Nau- voo, og havde medbragt Manuskrip- tet. Dette behøvede at gjennemses og rettes, og med Undtagelse af nogle faa Blade blev det originale Manu- skript brugt til at sætte efter. Og eftersom Broder Snow var det engel- ske Sprog mægtigt, og Peter O. var godt inde i det Danske, saa véd jeg forvist, at vi med Aandens Bistand uarbejdede en upaaklagelig Oversæt- telse af den hellige Bog. Men jeg er ikke tilbøjelig til at tilskrive Jom- fru Mathieseu nogen videre Ros des- angaaeude ; thi havde hendes Plan lykkedes hende, vilde Bogen ikke have været .Nogenting værd. Dog mener jeg ikke hermed at lægge Last paa dette Menneske. Hun forstod ikke, hvem der havde sendt hende. Men hendes Mission var nok nødven- dig ogsaa. Imidlertid gav det mig en Del Ærgrelse, thi Broder Snow havde paalagt mig at bevare den for Mormous Bog ejendommelige, gam- meldags Stil i Oversættelsen, men denne lærde Dame vilde indbilde ham, at jeg ikke var dygtig nok, samt søgte paa samme Tid at bøje Stilen efter Nutidens Smag.
Da vi bleve færdige med Bogen beredte Broder Snow sig til at rejse hjem. Længslen efter at samles med Moderkirken viste sig allerede da iblandt de nydøbte Hellige, og 28 Sjæle begave sig paa Vejen i to Hold i Begyndelsen af 1852. De traf sam- men i England og naaede Saltsø- dalen lykkelig og vel.
Det andet Emigrantselskab fra Skandinavien afrejste sent om Efter- aaret under Ledelse af Ældste Fors- gren, og jeg nød det Previlegium at følge med til Liverpool, fordi min
Peter O. Hansens Autobiografi.
335
Kone og mit første Barn var iblandt de Udvandrende. Barnet var da fem Maaneder gammelt, og forend jeg saa' ham igjen var han tre Aar. Broder Willard Snow, som da var Præsident over Missionen, rejste og- saa med til Liverpool. Da jeg kom tilbage til Kontoret fandt jeg, at Bro- der Hahn, med lidt Hjælp af Bro- drene Weihe og Lorenzen, havde ud- fort Alting efter mine foreskrevne Bestemmelser, hvorover jeg blev me- get glad. Af „Skandinaviens Stjerne" og andre Skrifter maatte vi udgive flere og flere, eftersom Missionen ud- bredte sig overalt, hvor Lejlighed gaves til at forkynde Evangeliet.
Om Sommeren 1853 bortrev Kolera over 5000 af Hovedstadens Beboere i en Tid af to Maaneder, og der- iblandt var min Fader. Han gik bort med Had i sit Hjærte mod mig og min Mission. Kort derefter skete det, at en Broder, der indtog en høj Stilling, fandtes at have overtraadt det sjette Bud. Dette blev e.i saare uhyggelig Sag, og gjorde os megen Sorg. Samtidigt med dette indtraf et andet sørgeligt Tilfælde, idet min daværende bedste Ven, Præsident W. Snow, blev syg og sindsforvirret og forlangte at blive ført til Liver- pool, ledsaget af begge sine Kaad- givere, nemlig mig og H. P. Jensen. Vi gjorde efter hans Ønske, men før vi naaede England, blev han over- vunden af en grusom Feber, der havde Døden til Følge ; og eftersom Kaptejnen ikke turde føre Liget til Land fordi Kolera grasserede i Kjø- benhavn, maatte vi lade det ned- sænke i den vaade Grav, iført det til Præstedømmet hørende Underklæ- der. Vi fortsatte vor Rejse ligefuldt. Der var da ingen af de Tolv i Europa, men Ældste Samuel W. Richards præsiderede. Vi gave ham en nøj-
agtig Underretning om alt det Fore- faldne, hvilket var hverken mer eller mindre end et kraftigt Angreb af Mørkets Magter paa den spæde blom- strende Mission. Præsidenten blev slagen og maatte dø. Der vare fire andre af Herrens Salvede, to i Norge og en paa Bornholm, men de havde nok at gjøre, hvor de vare, og kunde ikke komme mig til Hjælp. De vid- ste næppe, hvorlunde det stod til med os, og den Lille maatte udføre Kam- pen alene, med Undtagelse af den usynlige Hjælp, uden hvilken ingen almindelig Mand kunde have udholdt en saadan Storm. Broder Van Cott blev beskikket til at rejse med os til Kjøbenhavn og at overtage Missio- nens Bestyrelse, hvortil han snart viste sig særdeles duelig. Efterdi han var ukjendt med vort Sprog, maatte han naturligvis gjøre Brug af mig som Tolk. Dette vakte en Del Misundelse, og der dannede sig en hemmelig Sammenrotteise mod mig ; en Klage blev skreven og fremlagt for Præsidenten. Dette var meget uhyggeligt, men jeg vidste mig fri for nogensomhelst Overtrædelse eller uredelig Handling, og derfor fryg- tede jeg ikke mine uerfarne Angri- beres dumdristige Adfærd. Min Præ- sident raadede mig til ikke at blive vred, og Sagen blev drøftet af ham med megen Visdom, saa at den ond- skabsfulde Plan, som var lagt for at skade mig, blev aldeles til Intet. Dette var en af mit Livs haardeste Prøver, men ingenlunde vilde jeg nu sælge den for nogen Pris.
Sildigt om Efteraaret afgik den tredie Emigration under Ledelse af H. P. Olsen. H. P. Jensen rejste til samme Tid, men Præsidenten valgte ingen ny Raadgiver i hans Sted. Vi havde da en glædelig Tid, og Mis- sionen trivedes og voxede stærkt.
536
Plteu O. Hansens Aittobiogkafi.
Sidst i November 1854 afgik den næste Emigration under min Ledelse ; de fra Aalborg og Vendsyssels Kon- ferencer indskibedes i Frederikshavn. Formedelst en meget stærk Storm fra Sydvest naaede vi ikke England før Juleaften. Vi laa i Mandals Havn i ti Dage, og siden i Frederiksbavn i elleve Dage. Til vor Rejse fra Li- verpool kunde jeg ikke faa noget Skib, der var stort nok, hvorfor jeg maatte efterlade henved et Hun- drede af Selskabet i Broder Hogans Varetægt.
Efter sex Ugers Sejlads naaede vi New Orleans. Tolv døde paa Atlan- terhavet og nogle paa Mississippi- Floden. I St. Louis traf vi Ældste E. Snow, samt kjøbte Vogne, Telte, Komfurer og andet Rejseudstyr. Der maatte vi ogsaa dele os som bedst vi kunde, efterfom mange Midler vare medgaaede i Norge og Frederiks- havn. Saa mange, som vare i Staud til at fortsætte Rejsen, fulgte mig, og efter at vi havde begravet tyve paa et Sted og en anden Snes paa andre Steder, kjørte vi den gode, gamle Vej over Sletter og Bjærge til Store Saltsødal. Jeg fandt Kone og Barn i Broder Kimballs Hus.
Det følgende Aar boede jeg paa Antilope-Øen i Saltsøen og vogtede Præsident Kimballs Faar. Den Vin- ter var meget stræng. Det paaføl- gende Efteraar forlod jeg Øen og rejste til Provo. Da kom Reforma- tionen, og jeg blev i en Drøm til- raadet at ty til min Broder, hvorfor jeg solgte min Ejendom i Provo og flyttede til Manti. Jeg har ligeledes boet andre Steder, og er bleven be- kjendt med mange Mennesker. Jeg har ogsaa i de sidste ti Aar været to Gange tilbage til Danmark, og gjort Tjeneste som Præsident for Aalborg Konference, omrejsende Ældste og
Oversætter paa Kontoret i Kjøben- havn. Jeg havde stor Glæde i mit Arbejde. Ved min Afløsning fra mine to sidste Missioner faldt det ogsaa i min Lod at føre Emigrantselskaber hjem. Fra 1875 til 1877 gjorde jeg Tjeneste i Begavelseshuset i Salt Lake City, og efter Præsident Brig- ham Youngs Død tog jeg, efter hans Antydning, mit Ophold i Manti, hvor jeg fremdeles bor. P. O. Hansen.
BOGNYT. Til Anmeldelse have vi mod- taget følgende Bøger fra , , Juvenile Instruc- tors" Trykkeri: „The Heroines of Mor- mondom", indeholdende meget interessante Skildringer af flere fremragende Kvinder i Kirken og koster 25 Cents; „The Tennessee Massacre", et Foredrag, som nylig blev af- holdt af Ældste John Nicholson i Theatret i Salt Lake City, Pris 20 Cents, og „ Why we practise Plural Marriage", skreven af en ,,Mormon"-Hustru og Moder, Pris 25 Cents.
, , Utah Gazetteer ' ' er Navnet paa en værdi - fuld Bog, forfattet og samlet af Robert "W . Sloan og udgivet af „Herald Printing and Publishing Company", Salt Lake City, be- staaende af omtrent G50 Sider tæt trykt Læse- stof. Den giver en fuldstændig historisk, kronologisk, statistisk og videnskabelig Be- skrivelse over Utah som et Hele, samt Ter- ritoriets forskjellige Countier og de aller- fleste af Byerne, med Navneregister over alle Embedsmænd, saavei verdslige som kirke- lige; ogsaa et fuldstændigt Forretningsregi- ster for hele Territoriet samt en omfattende Vejviser for de fire største Byer i Territoriet, nemlig Salt Lake City, Ogden, Logan og Provo. Det er paa en Gang en Bog, der ved første Ojesyn anbefaler sig selv til enhver Elsker af sandfærdig og paalidelig Oplysning, og den indeholder omtrent Alt, hvad der tidligere har været trykt i mindre Værker af samme Slags. Vi kunne ikke Andet end an- befale dette højst nyttige Værk til alle For- retningsmænd, Embedsmænd og Publikum i Almindelighed, som det bedste Værk af sit Slags, der nogensinde har været publi- seret i Utah. Bogen er til Salgs i Stadens Boglader, samt paa „Herald Oftiee'', Hjør- net af West Temple og lst South Street, og koster $3.50 pr. Expl.
Vore ærede Agenter anmodes endim en Gang allervenligst om at indsende Penge og Opgjørelse.
MOrøNSTJETON.
Et Historisk-Bioorrafisk Tidsskrift.
'Uagtet han er åod, taler han dog.'1'1 — Faiu.ey T. Pratt.
Nr. 22.
Den 1 5de November 1 '884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 330.)
(1880— Fortsat.) Wm. Budges andet Besøg.
Den 17de Juli ankom Wm. Budge, Præsident for den europæiske Mis- sion, ledsaget af Ældsterne Moroni Snow og L. R. Martineau til Kjøben- havn paa Besøg. Om deres Rejser i Missionen giver Ældste Snow føl- gende interessante Beretning, som blev trykt i „Millennial Star":
„Vi ankom til Hamborg fra Bre- men Lørdag d. 17de Juli, Kl. 8 og 30 Minutter Form., og fortsatte strax Rejsen med Jærnbane til Kiel, en By smukt beliggende ved Kieler- Fjord, der aabner sig i Østersøen. Fra denne B}' rejste vi med Damp- skib til Korsøer, og paa vor Sejlads, der varede omtrent sex Timer, sej- lede vi langs Kysten af Langeland og Fyen og ankom til Korsøer paa Sjællands Vestkyst Kl. 6} Eftm. Der fra rejste vi med Toget til Kjøben- havn, hvor vi blevc venligt modtagne af Præsident Wilhelmsen og andre Utahældster, der alle saa' godt ud, og vare meget glade over at kunne byde Præsident Budge velkommen til Skandinavien.
Søndag Formiddag besøgte vi Kjø- benhavns Grens Søndagsskole, og havde Lejlighed til at beskue de aabne, forstandige Ansigter, som ud- mærkede disse vakre Børn, der til- hørte Guds Hellige i Danmark. Salen var smykket med Blomster og Grønt i Anledning af vort Besøg, og over Forhøjningen var anbragt et Banner med Inskriptionen: ,,We wclcome to Scandinavia President William Budge." Ved Salens modsatte Ende var et stort amerikansk Flag udfol- det. Præsident Budge talte en kort Tid td Børnene, og hans Bemærk- ninger bleve oversatte af Ældste An- drew Jenson, til Alles store Tilfreds- hed.
Inden Forsamlingen Kl. 2 Eftm. begyndtes toge vi en Spadseretur gjennem den smukke Kongens Have, der stoder op til Rosenborg Slot. Vi lagde Mærke til, at Sabbaten ikke overholdtes meget nøje i Kjobenhavn, eftersom alt Slags Arbejde udførtes paa den Dag ligesaa vel som de andre Dage i Ugen. Man gaar endog saa vidt, at der bygges paa Kirker om Søndagen. Hvor modstridende er
22
338
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
ikke dette til Bibelens Lærdomme, som Folket foregiver at tro !
Kl. 2 Eftm. var Salen, der kunde rumme omtrent 250 Mennesker, fyldt med Hellige og Fremmede, og Præ- sident Budge talte til de Forsamlede. Han udtrykte sin Glæde over at møde sammen med dem, og takkede for den Modtagelse, de havde beredt ham og hans Brødre. Forøvrigt talte han om Evangeliets Kræfter og Vel- signelser. Hans Bemærkninger over- sattes paa Landets Sprog af Ældste Jenson. Om Aftenen talte Broder Martineau og jeg en kort Tid og efterfulgtes af andre Ældster. En udmærket god Aand herskede hele Dagen, og vi nøde alle stor Glæde. De Hellige i Danmark synes at være saa ydmyge og oprigtige . at det er umuligt at føle andet end godt i deres Nærværelse. Herrens Aand er vis- selig udgydt over de Hellige i Skan- dinavien.***
Om Mandagen begyndte vi vor Rundtur i Staden, idet vi besøgte det oldnordiske Museum, Vor Frue Kirke, Fisketorvet osv., og om Afte- nen Tivoli, en meget populær For- nøjelseshave, hvor Beridderselska- ber, Gymnastikkunstnere, Theatre, Restaurationer , Musikkorpse osv. osv. kappes om at underholde det livsglade Publikum. Adgangsbillet- ten til Haven koster kun en Ube- tydelighed. Alting i og omkring ■ Staden vidner om Orden og Renlig- hed, og jeg maa tilstaa, at mine forud- fattede Forestillinger om Kjøben- havn ere blevne meget forandrede siden vor Ankomst her til.
Tirsdag d. 20de besøgte vi Thor- valdsens Museum, cler gjemmer en Mængde værdifuldt Billedhugger- arbejde og Kunstgjenstande. Dette Museums Grundlægger var den be- rømte danske Billedhugger Bertel
Thorvaldsen, som rejste til Italien for at fuldende sine Studier, og ud- førte under sitOphold dersteds mange af de skjønne Arbejder, som nu pryde Museet. Iblandt de mange smukke Exemplarer af Maler- og Billedhuggerarbejde, som fortjene at nævnes, er en særdeles vel udført Venus-Statue af kostbart Marmor, og en lignende Statue, der fremstil- ler Haab. Om Eftermiddagen rejste vi med Toget et Par danske Mile ud til Klampenborg ved Øresunds Bred- der. Dette er Kjøbenhavnernes yn- dede Udflugtssted, der udmærker sig ved skjønne Lunde, Græsplæner, Blomsterhaver, Badehuse osv. Me- dens vi spadserede under Træernes- behagelige Skygge, kjørte Kong Kri- stian den Niende, Kronprinsen og andre af Landets Store forbi os i aabne Kareter. Den kongelige Fa- milie synes her at være meget af- holdt.
Den følgende Dag besøgte vi det zoologiske Museum, en udmærket Samling, der indeholder mange værdi- fulde Gjenstande fra Natur verde- nen, indbefattende Skeletter af nogle uhyre Hvalfiske fra Grønland. Et af de interessanteste Steder i Kjøben- havn for Turister er Kunstgalleriet (Malerisamlingen), en af de bedste i Europa. Jeg har besøgt mange saadanne i England og ligeledes Cor- coran Kunstsamlingen i Washington i de Forenede Stater, men saadanne Malerier, som fremvises i Kjøben- havn, har jeg ikke set paa noget an- det Sted. Iblandt Andet findes der et Billede i Legemsstørrelse af Kri- stian den Anden, en blodtørstig, dansk Monark, i Fængsel. Naar man betragter dette Maleri, bliver man i Tanken ført helt tilbage til denne Konges Dage og ser ham tyde- ligt vansmægte bag sin Celles jærn-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
339
gitrede Vinduer. Det mest inter- essante Stykke til os var et Maleri, som fremstillede en Mormonmissio- nær, der staar med Bibel i Haand, ivrigt beskjæftiget med at prædike Evangeliet til Husets forbausede Be- boere. To unge Mænd staa ved Bordet, læsende en Traktat, og en gammel Mand samt en ung Dame indtager en siddende Stilling med Øjnene stivt fæstede paa Ældsten, mens han tolker dem Livets og Frel- sens Ord.
Fredag Morgen bød vi Farvel til Ældsterne Asmussen, Jenson og an- dre Brødre i Kjøbenhavn og gik om bord paa Dampskibet „Kristiania". Kl. 9 Form. sejlede vi ud af Sundet, ledsaget af Præsident Wilhelmsen. I Dagens Løb passerede vi et Slot (Kronborg), beliggende paa Sjæl- lands Nordspids, der ifølge Shake- speare er Stedet hvor Hamlet saa' sin Faders Gjenfærd. Om Aftenen nær- mede vi os den svenske Kyst og sej- lede ind i Fjorden, ved hvilken Gøte- borg er beliggende. Kysten bestaar af nøgne Stene, med utallige Gjen- nemskjæringer og Indløb samt en uhyre Mængde Klippeøer, der med enkelte Undtagelser ere blottede for al Plantevæxt. Eftersom vi sejlede længere ind i Fjorden saas hist og her en enlig Fiskers Hytte som tro- nede paa en eller anden Klippctop, eller hvilte i Kløfterne mellem Klip- perne paa Steder, hvor den spar- somme Plantevæxt tilsteder et Fod- fæste. Hist og her langs Kysten viser sig smaa grønne Pletter, der synes at være beskyttede mod den barske Vind og de frygtelige Bølger af deres ujævne Omgivelser, og en venlig Fiskerby ligger halv skjult i en afsides Krog. Tømmer, Brænde og Fisk er Landets fornemste Udfør- selsartikler. Vi gjorde et kort Op-
hold i Gøteborg og fortsatte derpaa vor Rejse.
Da vi den følgende Dags Morgen kom op paa Dækket, viste Norges Kyst sig paa begge Sider, thi vi sej- lede just op ad Kristiania Fjord. Landet her er meget ujævnt ligesom Sverige, men Højderne ere bevoxede med Fyrretræer. Fjorden er fuld af smaa Klippeøer. Omtrent 50 eng. Mile fra Håret naaede vi Kristiania, hvor vi mødte Ældsterne J. Halvor- sen, C. Hogensen og Larsen. Kri- stiania er ikke saa tæt sammenbyg- get som de fleste europæiske Stæder af samme Størrelse, men ligner mere de amerikanske Byer derved, at Smaahaver og Frugttræer hist og her omgive Vaaningshusene, af hviike mange ere byggede efter Nutidens kunstige Stil og ere meget smukke.
Om Søndagen (d. 25de) holdt vi Forsamlinger i Staden. Den første af disse begyndtes Kl. 10 Form. i de Helliges Forsamlingssal i Øster- hausgade Nr. 27. Jeg antager, at det er det bedste Lokale, som benyt- tes af de Hellige i Europa. Det er omtrent 40 Fod langt og 30 Fod bredt med hvælvet Loft omtrent 20 Fod højt i Midten, er smukt udstyret og har Siddepladser til omtrent 350 Per- soner. I Anledning af vort Besøg var det ogsaa meget smagfuldt deko- reret. Hele den anselige Bygning, i hvis øverste Etage Salen findes, tilhører Kirken, og Konferencekon- toret er i samme Etage som Forsam- lingslokalet. Ældste Martineau var den første Taler ; han efterfulgtes af Præsident Budge, der udtalte sin Tilfredshed over den venlige Mod- tagelse, som tildeltes os. Præsident Wilhelmsen gjorde Tjeneste som Oversætter. Kl. 5 Eftm. havde vi atter Forsamling, da jeg benyttede en kort Tid, og Præsident Wilhelm-
340
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
sen kom os atter til Hjælp som Tolk. Præsident Budge holdt derefter en lærerig og kraftig Tale.*** Om Af tenen gaves der en lille Koncert, ved hvilken Lejlighed Sangkoret foredrog flere smukke Sange paa en særdeles dygtig Maade. Deres unge Leder fortjener stor Ros, og ligeledes Med- lemmerne, der lagde betydelig Talent for Dagen. Søndagsskolens Sang- kor, der bestaar af Børn fra sex til tolv Aar gamle, foredrog ogsaa nogle Stykker paa en saa vellykket Maade, at de samme Præstationer vilde have gjort Folk af en modnere Alder Ære. Præsident Budge takkede Sangerne paa Selskabets Vegne for deres be- hagelige Underholdning. Herrens Aand tilkjendegav sig i Sandhed iblandt de Hellige, og vi glædede os overordentlig.
Mandag Morgen oprandt smuk og dejlig, og omtrent Kl. 11 Form. sik- rede vi os en Befordring, som kjørte os til Frognersætteren, Toppen af en Bakke, beliggende omtrent otte en- gelske Mile nordvest fra Staden. Paa Vejen til dette smukke Sted pas- serede vi Kongens Have og Norges Universitet, en Klynge ukunstlede, men værdige Bygninger, hvor Pro- kuratorer og Præster fabrikeres til Hjemme-Forbrug. Da vi ad snævre Veje kjørte gjennem Markerne , havde vi Lejlighed til at se Frem- gangsmaaden ved den norske Hø- bjergning. Stolper med fremstaa- ende Knager paa Siderne sættes i Jorden, og paa disse lægges der Træ- stænger. Græsset slaaes og rives, hvorefter den nederste Stang lægges paa og Høet hænges derover. En anden Stang lægges dernæst oven- over den første, og mere Hø kastes derop. Paa denne Maade ophænges Høet til tre Stængers Højde, hvorved det bliver godt gjennemtørret, efter-
som Luften har fri Cirkulation imel- lem Stængerne. Rug- og Havreavlet saa' mindre godt ud, og forresten bliver ikke meget af Jorden i Norge anvendt til Avlsbrug. Vi kjørte op ad en smal Vej gjennem Lunde paa Bakkens Side, der har noget tilfæl- les med vore Bjærgkløfter i Utah. Omtrent en Mil fra Toppen maatte vi efterlade vor Kjørebefordring og begive os tilfods til det højeste Punkt, hvor der findes et Tommerstillads, omtrent 30 Fod høj. Vi bestege dette og nøde derpaa en storartet og henrivende Udsigt over Landet i 40 til 50 Miles Omkreds. Otte Mile mod Syd og Sydost ligger Kristiania Fjord venlig udfoldet for vort Blik, med sine to Arme, hvoraf den ene aabner sig i Skagerak mod Syd. Fjorden er bestrøet med smukke, skovbevoxede Øer, og paa den nor- dre Side ligger Norges Hovedstad glimrende i Solskinnet, som netop bryder frem gjennem Skyerne. Mod Øst, i omtrent fire Miles Afstand, spej- ler Solen sig i det krystalklare Marie- dalsvand, der begrænses rundt om- kring af skovrige Høje. Langt nede ved Højens Fod mod Sydvest ligger to smaa Indsøer, halv skjulte mel- lem de grønne Træer, som voxe langs deres Bredder. Mellem dem og os strækker en smal Dal sig mod Nordvest, fuld af smukke Landste-
t
der og blomstrende Gaardbrug. Mod Vest og Nord ses kun store, skovbe- voxede Høje, saa langt Øjet kan naa. Slottet er en anden Gjenstand af Interesse til Turisten. Det ligger paa et Højdepunkt i den vestre Del af Staden. Man naar det fra Øst- siden ad en bred Alé, ved hvis øver- ste Ende og lige foran Paladset staai en kollossal Bronze Rytterstatue af Johan (Bernadotte), Konge af Norge. Paladset omgives af en smuk Lyst-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
341
have, smagfuldt anlagt med Gange og Blomsterbeder. Paa Bakkens højeste Punkt ligger selve Slottet, en temmelig ligefrem Bygning at se til udvendig, men meget rigt udsty- ret indvendig. Den er firkantet og bedækker omtreut f Akres Land, samt har to Fløje, der løbe vestpaa fra Hovedbygningen, en ved hver Ende ; den nordre af disse indehol- der Paladsets private Kapel. I Slot- tet findes 192 Værelser, og det Hele vedligeholdes af Staten med stor Be- kostning, men Kongen beærer det kun to eller tre Dage om Aaret med sin Nærværelse. Mellem det norske Folk og Kongen er Forstaaelsen alt andet end god.
I Universitetsgaarden saa' vi en gammel Baad, som for nylig blev funden 56 Mile inde i Landet, oppe i Bjærgene. Den er omtrent 75 Fod lang og 20 Fod bred og af en meget besynderlig Form. Man tror, at den har tilhørt en af de gamle Søkonger, og er maaske 1000 Aar gammel, thi det er bekjendt, at intet Skib efter den Facon har været bygget siden Aaret 1015. Baaden er bygget af Egeplanker, særdeles godt sammen- naglede, og synes at have trodset mange Havbølger samt Tidens Ælde.
Onsdag Morgen begave vi os paa Rejsen til Sverige med Jærnbanen. Vi kjørte langs Glommen mange Mile. Ved denne Flod findes noget af Nor- ges bedste Agerdyrkningsland, men Egnen er egentlig meget ujævn og hovedsagelig bedækket med Skov. Tømmer, som nedhugges, flydes ned ad Strømmen i store Mængder, hvor- paa det udskibes til fremmede Lande. Tømmer, Brænde og Fisk er her, ligesom i Sverige, Landets Hoved- produkter. Eftersom vi nærmede os den svenske Grænse blev Landet mere klippefuldt og øde. Utallige
Indsøer, hvoraf nogle ere temmelig store, ligge langs vor Vej. Kl. 3 Eftm. stoppede vi i Charlottenlund i Sverige, hvor vi spiste Middag paa svensk Vis, hvilket bestaar i, at En- hver sikrer sig en Talerken fra den fælles Dynge og tager derpaa af de paa Bordet anbragte Fødevarer efter Behag. Man spiser da i en staaende Stilling eller sætter sig ved et af Siddebordene. Det er forholdsvis billigt at rejse i disse Lande, og man kan faa en udmærket god Middags- mad for en meget rimelig Betaling. I Nattens Løb gjorde vi nogle faa Timers Ophold i Laxaa, og ankom til Stockholm den følgende Dags Mor- gen Kl. 10. Brødrene L. M. Olson og P. A. Løfgren mødte os omtrent 12 Mile fra Staden.
Om Eftermiddagen toge vi med en lille Dampbaad til Belvedere- Taarnet, nogle faa Mile øst for Sta- den. Efter Landstigningen gik vi op ad Bakken, der er bedækket af en yndig Lystskov, og i Midten af denne ragede et Murstens Taarn, som oprindelig byggedes for et Ob- servatorium, omtrent 60 Fod i Vejret. Fra Toppen af dette havde vi den herligste Udsigt. Ved at benytte et Teleskop opdagede vi et prægtigt Slot, som hæver sine høje Taarne højt over Træernes Toppe omtrent 14 Mile mod Øst. Mod Vest og Nordvest ligger den smukke Stad Stockholm, bygget tildels paa flere Øer i Mælaren ved Sveriges Østkyst. Denne Sø er omtrent 80 Mile lang og fra 35 til 50 Mile bred, og den har over 1260 større og mindre Øer, der ere bedækkede med Skov. Talrige Broer ere byggede over de smalle Sunde med flere Svingbroer, som aabnes naar de større Skibe skulle passere. Staden har cirka 165,000 Indbyggere, og er et Vidunder af
342
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Renlighed og Orden. Den gjennem- skjæres af talrige Kanaler, der be- færdes af en Mængde smaa Dampere og Baade, som føre Passagerer fra Sted til Sted. Naar man beskuer Byen fra Taarnet har den visselig et Udseende, der minder om Venedig. Af dens mange prægtige Bygninger er Slottet det mest imponerende. Det er en stor, firkantet Bygning, som bedækker omtrent 61 Akres Land, iberegnet de aabne Pladser foran, og er beliggende paa en lille 0, midt i Staden. Museet for Kunst 0£ Oldsasrer er en anden storartet Prøve paa Bygningskunsten og kal- des Skandinaviens Stolthed. De her opbevarede Samlinger ere meget om- fattende, og iblandt dem findes en Mængde Gjenstande fra Stenalde- rens Tid. Ligeledes træffer man her nogle af de bedste Produkter fra Kunstmalerens Pensel og Billedhug- gerens Mejsel. Fra Mosebakken, et højt Punkt imod Vest, faar man en god Udsigt over Staden i kortere Af- stand. Ved vore Fødder ligger der et Fisketorv, hvor levende Fisk, der oppevares i Vandbeholdere, sælges til Lysthavende. Langt borte mod Nordost ligger et Antal gule Byg- ninger paa en Bakke, omgivne af Græsplæner og Klynger af Træer. Dette er Hospitalet, hvor nogle af vore Søstre ere beskjæftigede som Sygeplejersker, og hos hvem vi til- bragte en behagelig Eftermiddag.
Tusmørket varer meget længe paa denne Breddegrad, og 2} Grad læn- gere mod Nord kan man se at læse ved Midnatstid. Endnu lidt længere nord ses Solen hele Natten.
Vi glædede os meget iblandt de Hellige i Stockholm og afholdt fire Forsamlinger med dem, to i Ugens Løb og to om Søndagen. Søndag Aften talte Præsident Budge om de
Fristelser, som de Hellige der i Lan- det vare udsatte for, og de over- ordentlige Anstrængelser, som kræ- vedes for at modstaa dem. I Zion ere Fristelserne af en anden Beskaf- fenhed, og kun de, som efterlevede Evangeliets Principer og modstode Fristelsen her, kunde have Haab om at forblive tro til deres Pagter i Zion. Han talte med stor Frihed, og hans Bemærkninger oversattes til de Hel- lige af Ældste Olson. Salen, der kan rumme omtrent 250 Mennesker, var smukt dekoreret, og vel fyldt af baade Hellige og Fremmede. Den samme Aand, som karakteriserer Guds Hellige i andre Lande, viste sig og- saa her, og skjøndt vort Tungemaal ikke var forstaaeligt, kunde Hjær- tets Sprog lettelig fattes af dem, som efterlevede deres Religion og nøde Guds Aand, hvilken kjender vore hemmeligste Tanker og kan gjøre dem forstaaelige til hvem den vil.
Jeg vil nu nærmere beskrive Slot- tet, der indeslutter en uhyre Gaards- plads i Midten. Ved den østre og vestre Ende fremskyde Sidefløje, der ere 105 Fod lange og 51 Fod brede ved Hjørnerne, undtagen mod Syd- vest, hvor der findes en Fløj bygning i Skikkelse af en Bue. Vi besøgte først den Del af Slottet, hvor de Sam- linger som Professor Nordenskjøld samlede i „Vega" i 1879, forefindes. Derpaa gik vi ind i Paladset fra Vest- siden og passerede gjennem Kongens og Prinsernes Værelser. De ere me- get elegant udstyrede, og det vilde være mig umuligt at beskrive dem alle ; men jeg vil i Forbigaaende nævne Viktoria-Hallen, det Værelse, hvor de fremmede Gesandter fore- stilles for Kongen. Det er en stor Sal, omtrent 70 Fod lang og 30 Fod bred, pragtfuldt udstyret med kost- bar Tapetsering af purpurrødt Silke-
E RIND KINGER FRA MlSSIONEN I SKANDINAVIEN.
343
fløjel, rigt broderet med Guld, og Loftet er af hvidt Stukko, piydet med forgyldede Kroner. Paa den søndre Mur hænger det største Spejl- glas i Sverige ; det er en Gave fra Napoleon den Tredie til Karl den Femtende. Paa Belysningens Om- raade findes elegante Lyskroner med Glasbrændere og Plads til flere hun- drede Voxlys Præsident Budge nød den Ære at sidde paa Sveriges Trone, en massiv Stol af Sølv, som Dron- ning Christina modtog som Foræring af Grev de la Gardie i 1634. Slots- bygningen blev paabegyndt i 1259 og fuldførtes i det 17de Aarhun- drede ; den nedbrændte tildels i 1697, men paa Ruinerne rejstes den nær- værende Bygning. I det kongelige Bibliothek saa1 vi et gammelt Exem- plar af Bibelen, som blev funden i Prag, da denne Stad erobredes af Svenskerne under tredive Aars Kri- gen. Den er skreven paa 300 Æsel- huder, og det tog 500 Aar, fra det niende til det trettende Aarhundrede, at skrive den. Mange andre værdi- fulde Bøger forefindes.
Om Tirsdagen tidligt om Morge- nen begave vi os paa Rejsen med Jærnbanen til Gøteborg. Paa vor Vej kom vi gjennem nogle gode Agerdyrkningsdistrikter, men Lan- det er næsten overalt klippefuldt og bedækket med Skov. I Skøfde kom Kronprinsen paa Toget og kjørte til Herrejunga. Da han forlod Toget fik vi Lejlighed til at betragte Hans kongelige Højhed i kort Afstand. Vi ankom til Gøteborg Kl. 10} om Afte- nen og modtoges af Ældste O. N. Stohl, som præsiderer over Konfe- rencen. Den følgende Dags Morgen rejste vi med Dampskib til Troll- hættan, 50 Mile op ad Gøtaelven. Paa denne Tur nøde vi den gode Ud- sigt over Egnene langs denne Flods
Bredder. Nærmest Floden er Lan- det lavt og sumpcagtigt, men der findes Gaarde mellem denne og Bak- kerne paa begge Sider. Paa de la- vere Strækninger langs Flodens Bred- der voxer der Græs, og vi saa' Mænd og Kvinder vade i Vandet op til Li- vet, beskjæftigede med at slaa Hø og bære det i Land. Omtrent to Mile fra Trollhættan naaede vi Gøta- kanalen, som paa dette Sted er om- trent 110. Fod højere end Fjorden. Opstigningen sker ved Hjælp af en Mængde storartede Sluser, der ere udhugne i de faste Klipper ; hver Sluse hæver Fartøjet fra ti til tolv Fod. Der findes to Sæt af disse Sluser Side om Side. Fra Overenden af dette Kæmpeværk fører Kanalen, der ogsaa her er udhugget i de faste Klipper, den Rejsende omtrent r$ Mil til Byen, hvor den atter forener sig med Floden, der fremviser flere naturskjønne Vandfald i Byens umid- delbare Nærhed. Disse blive altid besøgte af Turister. Paa denne Flods Bred er ogsaa Kongsgrottan, en lille Grotte, hvor flere Konger og fyrstelige Personer have ladet deres Navne udhugge i Klippen ; nogle af disse datere sig fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede.
Nedenfor Sluserne traf vi sammen med Ældste C. H. Lundberg, og om Aftenen holdt vi en god Forsamling med den lille Gren af Hellige der paa Stedet. Mange Fremmede vare ogsaa tilstede. Den næste Dag vendte vi tilbage til Gøteborg og mødte med de Hellige til Forsamling om Aftenen, da vi atter havde en be- hagelig Tid. Om Fredagen gjorde vi en Rundtur gjennem Byen, der er den næststørste Stad i Sverige. Vi besøgte Fisketorvet og Haverne, der ere behagelige Udflugtssteder paa en varm Sommerdag.
344
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Kl. G Eftm. gik vi ombord paa Dampskibet „Aarhus" og afsejlede til Kjøbenhavn, hvor til vi ankom den næste Morgen Kl. 6. Vi pas- serede Kronborg og Helsingør netop som vi kravlede ud af vore Køjer. Flere af de danske Blade have om- talt vort Besøg til Kjøbenhavn paa en meget honet Maade."
Førend Rejseselskabet tiltraadte Turen til Norge og Sverige bestem- tes der en anden Forsamling i Kjø- benhavn. Følgelig lejedes en stor Sal i Rømersgade Nr. 22, hvor en stor Forsamling af Hellige og Frem- mede mødte Søndag d. 8de Aug. Kl. 10 Form. samt Kl. 2 Eftm., ved hvilken Lejlighed henved 300 Men- nesker vare tilstede. Om Aftenen afholdtes en tredie Forsamling paa de Helliges eget Lokale i Regnegade.
Den følgende Dags Formiddag af- holdtes etPræstedømsmøde paa Kon- toret i Lorentzensgade Nr. 14, hvil- ket overværedes af 20 Brødre fra Zion. Tirsdag d. 10de rejste de engelske Brødre tilligemed Præsi- dent Wilhelmsen og Ældste Andrew Jenson til Malmø, hvor en Forsam- ling afholdtes om Aftenen. Dette var det syttende og sidste Møde, som de besøgende Brødre overværede i Skan- dinavien, og Torsdag d. 12te afrejste de med Dampskibet „Titania" til Stettin, hvor fra de gjennem Tysk- land og Holland begave sig tilbage til Liverpool.
Det 53de Emigrantselskab.
Den 28de Aug. afsejlede Damp- skibet „Otto" fra Kjøbenhavn med 128 Sjæle foruden sex hjemvendende Missionærer, nemlig Jonas Halvor- sen, Selskabets Leder til England, C. C. Asmussen, A. P. Rose, An- ders Hanson, O. C. Sonne og Peder Nielsen. Fem Emigranter vare af-
rejste til Liverpool to Dage i For- vejen, og en Broder F. Svenson med Hustru og Børn fra Gøteborgs Konfe- rence afrejste til England over Kiel og Hamborg d. 30te, og traf sam- men med Selskabet i Liverpool. Disse i Forening med de hjemven- dende Missionærer forøgede Selska- til 147 Sjæle, der alle naaede Liver- pool i god Behold d. 31te Aug., og bleve indkvarterede paa to Hoteller, hvor de forbleve i to Dage. Den 3die Septbr. gik de, tilligemed 138 engelske og 38 tyske Hellige samt nogle engelske Missionærer, ombord paa Dampskibet „Nevada". John Rider blev beskikket til Præsident for Kompagniet, med Geo. H. Tay- lor og Peter Reid til Raadgivere. Skibet var inddelt i Kamre med Plads til 24 Personer i hvert ; for hvert af disse Kamre blev der udnævnt en Ældste med to Hjælpere til at vare- tage de Helliges Tarv. Skibet af- sejlede fra Liverpool d. 4de Septbr. og ankom til New York Onsdag d. 15de s. M. efter en temmelig stormfuld Rejse. En Broder fra Svejts døde ombord d. 1 1te Septbr. og blev begra- vet i Havet. Den 25de Septbr. ankom Selskabet lykkelig og vel til Ogden.
Det 54de Emigrantselskab.
Et lille Selskab Emigranter, be- staaende af 22 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Cato" d. 15de Oktbr. og ankom (via Hull) til Liverpool, tidsnok til at afgaa der fra med Dampskibet „Wisconsin" d. 23de s. M. , i Forening med et større Selskab britiske, tyske svejt- siske, italienske og hollandske Hel- lige. John Nicholsen beskikkedes til Leder for hele Selskabet, der lyk- kelig og vel ankom til New York d. 2den Novbr. og til Salt Lake City Torsdag d. Ilte Novbr.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
345
Ældster arresteres i Danmark.
Flere af Missionærerne bleve i Aarets Løb arresterede i alle tre Riger. I Sverige og Norge fængs- ledes de for at prædike og udføre Evangeliets Ordinancer, og i Dan- mark, hvor man paa Grund af Reli- gionsfriheden ikke kunde straffe dem for at prædike eller døbe, lod man dem arrestere for at sælge Skrifter. Ældsterne H. Funk og L. P. Møller bleve saaledes arresterede paa Samsø og sadde fængslede i tre Dage fordi de havde solgt Skrifter, Saa snart de vare komne ud af Fængslet døbte de en Familie paa Øen, og senere bleve Andre døbte dersteds.
Stockholms Konference vedblev immer at være foran. I Løbet af den foregaaende Vinter (1879 — HO) af- holdtes 646 Forsamlinger i Fremme- des Huse. Der døbtes 171 Sjæle, og 5709 Bøger og Skrifter solgtes.
Missionærerne i Hedemarken og Odalen i Norge bleve dette Aar me- get forfulgte af Præsterne, Øvrig- heden og Politiet ; man arresterede og transporterede dem fra Sted til Sted samt bragte dem i Forhør, men da det ikke kunde bevises, at de havde gjort sig skyldige i nogen Brøde, bleve de endelig løsladte, hvorpaa de strax fortsatte deres Missionsvirksomhtd.
1881. Missionen paa Island.
Efter Ældsterne Didriksons og Byarnasons Hjemrejse i Aug. 1876 med tre eller fire Emigranter, der endnu ikke vare døbte, vedblev For- stander Ejrikson og Medbrødre at virke efter bedste Evne paa Vest- manøen, hvor de døbte en Del. Lige- ledes døbte de den Første paa Fast- landet, en Kvinde, som senere for- nægtede Troen. De næste Missio-
nærer, som udsendtes fra Zion til Island, vare John Eyvindson og Ja- cob B. Johnson, som d. 12te Septbr. 1879 ankom til Kjøbenhavn, hvor de forbleve et Par Maaneder, indtil den af Ældste Th. Didriksen skrevne Bog (Se Side 285) blev trykt paa Islandsk. Oplaget bestod af 2000 Expl., og Præsident Wilhelmsen en- gagerede en islandsk Student til at hjælpe til ved Korreturlæsningen. Efter at Eyvindson var bleven be- skikket til præsiderende Ældste over den islandske Mission og Johnson til hans Medhjælper, forlode disse to Brødre Kjøbenhavn d. 8de Novbr. (1879) og ankom til Reykjavik, den fornemste By paa Island, d. 23de s. M. De begyndte strax efter deres Ankomst at forkynde Evangeliet ved at gaa fra Hus til Hus, men de fandt Folket i Almindelighed uimodtage- lige for Sandheden, og paa Grund af de mange falske Rygter og Beskyld- ninger, der, saavel paa denne fjærne 0 som næsten overalt i den civilise- rede Verden, ere satte i Omløb om de Hellige som et Folk, vare Indbyggerne fyldte med Fordom og Had mod dem. Det var derfor næsten umuligt for Brødrene at finde Nogen, som vilde aabne deres Døre for Afholdelsen af Forsamlinger, og det var med Nød og næppe, at de kunde forskaffe sig Livets Fornødenheder iblandt Be- folkningen, thi der fandtes kun Faa, som havde Tro til at gjøre en Her- rens Tjener noget Godt. De mødte ogsaa betydelig Modstand fra Præ- sternes og de verdslige Myndig- heders Side, og i Løbet af den første Vinter lykkedes det dem kun at af- holde 5 Forsamlinger. I Begyndel- sen af April Maaned døbtes de første tre Personer i Reykjavik, hvilket næsten satte hele Byen i Bevægelse, og Brødrene kunde i en længere Tid
346
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
næppe gaa paa Gaden uden at blive overfaldne og stenede af Pøbelen. Endelig bleve de ogsaa grebne af Politiet , beskyldte for Løsgængeri og andet Lignende, og fængslede i to Dage, hvorpaa de bleve løsladte med Ordre til, at de skulde tage Ar- bejde, da man i modsat Fald vilde tvinge dem til at forlade Landet. For at undgaa Politiets Efterstræbel- ser maatte Broder Eyvindson faa en paalidelig Mand til at anerkjende sig som sin Tjenestekarl, og Broder Johnson gav sig til at fiske en kort Tid. Senere bleve de paa Grund af de tidligere Beskyldninger dømte til at skulle betale 200 Kroner i Mulkt ; men de appellerede deres Sag til Øens højeste Eet, hvilken fuldstæn- dig frikjendte dem og gav dem Fri- hed til at prædike saa meget de øn- skede, naar de blot ikke lærte umo- ralske Lærdomme, og dette havde de naturligvis ikke til Hensigt at gjøre. I Maj Maaned 1880 rejste Broder Eyvindson til Vestmanøen, hvor ban fandt de faa derværende Søskende under saa gunstige Omstændigheder, som man kunde forvente ; de fleste af dem vare gode og trofaste Hellige. Under hans Ophold der paa Øen, hvilket varede omtrent en Maaned, døbte han 3 Personer og afholdt nogle faa Forsamlinger. Et lille Sel- skab Hellige, bestaaende af 16 Sjæle, emigrerede fra Øen til Zion d. 22de April samme Aar, og d. 6te Juni af- rejste der 4 Andre til samme Sted, under Ejrik Ejriksons Ledelse. Det første Selskab, der anførtes af Æld- ste Ejnar Johnson, afsejlede fra Liverpool d. 30te April med Damp- skibet „Wisconsin", og det sidste med Dampskibet „Nevada" d. 26de Juni. Efter at Brødrene i Løbet af Sommeren havde arbejdet en Del i det Timelige for at forskaffe sig Mid-
ler til uafbrudt at kunne fortsætte Missionsvirksomheden gjennem Vin- teren, toge de om Efteraaret atter fat med fornyede Kræfter og præ- dikede Evangeliet hvor som helst de kunde faa Lejlighed dertil. Ved Be- gyndelsen af Marts Maaned havde de allerede afholdt 16 Forsamlinger og ved Daab indlemmet 5 nye Medlem- mer i Menigheden. I Februar rejste Broder Eyvindson atter til Vestman- øen, hvor han derpaa holdt 18 For- samlinger og døbte 8 Personer ; han vendte tilbage til Reykjavik d. 8de Maj. I sidstnævnte By havde Bro- der Johnson imidlertid under bety- delig Forfølgelse virket efter bedste Evne og døbt 7. Den 30te Maj for- lod et lille Selskab Hellige, bestaa- ende af 10 Personer, Vestmanøen for at rejse til Zion. Dette efterlod kun 1 Ældste og 7 Medlemmer i den Del af Missionen. Den 7de Juli forlode Ældsterne Eyvindson og Johnson Reykjavik, ledsaget af 22 emigre- rende Hellige ; de ankom til England tidsnok til at afrejse fra Liverpool til New York med Dampskibet „Ne- vada" d. 16de s. M. Saavidt vi kunne forstaa af Broder Eyvindsons Breve, døbte han i Forening med Broder Johnson ialt omtrent 28 Personer under sit Ophold paa Island ; de ar- bejdede under meget ugunstige For- hold og vare underkastede mange Forfølgelser samt betydelig Savn og store Besværligheder ; desuagtet fort- satte de deres Virksomhed med Taal- modighed og Udholdenhed og Her- ren kronede deres Bestræbelser med Held, og de havde den Glæde at se en Del Frugter af deres Arbejde. Før deres Afrejse beskikkede de den eneste tilbageblivende Ældste til at præsidere over den lille islandske Gren, der den Gang talte omtrent 18 Medlemmer.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
347
Om Sommeren 1882 ankom Æld- sterne Gesli E. Byarnason og Peter Valgardson, ledsaget af Broder Ejri- kur Olafsson, fra Zion til Island. De virkede trofast og nidkjært i om- trent 13 Aar og døbte 22 Perse ner; 18 emigrerede med Olafsson. De efterlode omtrent 19 døbte Hellige i den islandske Mission, af hvilke syv Kvinder paa Vestmanøen. Men da ingen af de faa Brødre paa Fastlan- det ere ordinerede til Præstedømmet, har der følgelig ikke været nogen Organisation siden de sidstnævnte Brødres Hjemrejse. Det er imidler- tid ganske rimeligt at antage, at an- dre Missionærer snart ville blive sendte did, og at Mange endnu ville annamme Evangeliet paa denne fjær- ne 0. Mange af de islandske Hel- lige, som nu bo i Spanish Fork, Utah County, bleve ikke døbte førend efter deres Ankomst der til. Der er om- trent 30 Familier ialt, og der holdes islandske Forsamlinger regelmæssigt hver Uge under Ældste Th. Didrik- sons Præsidium.
Gustaf Petterssons Død.
Det Følgende er fra ,, Skandina- viens Stjerne" 30te Aarg., Side 240: ,,Vor elskelige Broder ÆMste Gustaf Pettersson døde paa dette Kontor d. 13de April Kl. 5 og 15 Minutter Eftm. af Lungesvindsot, efter om- trent tre Maaneders Sjgeleje. Han hensov blid og rolig uden nogen til- syneladende Smerte.
Broder Pettersson var født i Ske- devi, Sverige, d. 18de Febr. 1850, og blev ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige d. 6te Febr. 1870. En kort Tid der- efter blev han ordineret til Diakon og allerede samme Efteraar ordine- redes han til Ældste og udsendtes som Missionær i Stockholms Konfe-
rence. Efter at have virket med Flid og Nidkjærhed i nævnte Konference i omtrent to Aar, en Del af hvilken Tid han præsiderede over Norrlands Gren, blev han om Efteraaret 1878 kaldet til at arbejde paa Kontoret i Kjøbenhavn, og kom som Følge af denne Beskikkelse her til Staden i September Maaned s. A. Fra den Tid af og til han blev syg, eller i om- trent to og et halvt Aar, arbejdede han trofast og flittigt som Overrætter for „Nordstjernan", samt udførte andre Forretninger paa Kontoret. Formedelst hans Trofasthed, Yd- myghed og Villighed til at udføre Alt, hvad der blev forlangt af ham, vandt han Brødrenes og de Helliges uddelte Tillid og Agtelse, og han var højt elsket af Alle, som kjendte ham. Selv elskede han sin hellige Religion med en inderlig Hengivenhed og le- vede i enhver Henseende et Liv, som sømmer sig en sand Sidste-Dages Hellig. Under hans Sygeleje havde han stor Længsel efter Zion og talte bestandig om Rejsen til de Helliges Forsamlingssted ; han syntes ikke at ane, at hans jordiske Løbebane saa snart skulle have Ende. Ifølge hans Forlangende blev han adskillige Gange salvet, og "hver Gang syntes hans Smerter derved at blive lindret, men den tilsyneladende Bedring, der indtraadte, blev ligesaa ofte afløst af heftigere Angreb af Sygdommen, hvilket tydelig tilkjendegav, at Her- ren havde til Hensigt at bortkalde ham til en anden og bedre Virke- kreds hinsides Sløret. Maa hans jor- diske Legeme hvile i Fred, indtil det skal gjenforenes med hans udødelige Aand paa Opstandelsens Morgen!" Begravelsen fandt Sted anden Paaskedag d. 18de April paa Kjøben- havns vestre Kirkegaard. Mange Hel- lige og Fremmede vare nærværende.
348
Erindringer fra Missionen i Skandinavien1.
Den tyske Mission. „Ifølge min Beskikkelse," skriver Ældste L. Suhrke til Præsident N. Wilhelmsen under Datum af lGde November 1880, „rejste jeg i Okto- ber Maaned 1879 til mit Fødeland, Tyskland, og begj'ndte først at prædike i min Fødeegn (Rambo i Schwerin- Mecklenburg), hvor jeg afholdt adskillige Forsamlinger og døbte En. Herover blev imidlertid en Del af Folket ophidset imod mig og meldte mig til Politiet, hvilket havde til Følge, at jeg maatte til- bringe 48 Timer i Fængsel. I Marts Maaned 1880 rejste jeg til Aarhus, hvor jeg opholdt mig en Maanedstid og overværede Foraarskonferencen, som afholdtes dersteds d. 24de og 25de April ; her blev jeg beskikket til at begynde en Missionsvirksomhed i Slesvig-Holstein, hvor der den Gang kun fandtes to Familier, som tilhørte vort Samfund. I Begyndelsen af Maj Maaned ankom jeg til Kiel, hvor jeg strax lejede mig et Værelse og bad Politiet om Tilladelse til at af- holde Forsamlinger. Da dette ikke blev mig tilstedt, begyndte jeg min Virksomhed med at gaa fra Hus til Hus for at tale med Folket privat, samt benyttede flere Lejligheder til at bære mit Vidnesbyrd for Saadan- ne, som jeg kunde træffe paa Lande- vejene, Torvene, ved Havnen eller paa andre Steder. Jeg fandt Flere, som troede mit Vidnesbyad, og først i Juni Maaned havde jeg den Glæde at døbe de første fire Personer i Kiel. Imidlertid stiftede jeg Bekjendtskab med en anset og temmelig selvstæn- dig Borger ved Navn Frederik Max Dahlen, som indbød mig til at komme og bo hos ham. Dette Tilbud mod- tog jeg naturligvis med Glæde, og kort derefter døbte jeg ham tillige- med hele hans Familie. Denne Bro-
der har hele Tiden siden været til stor Gavn og Nytte for Evangeliets videre Udbredelse i Kiel og Omegn, thi ikke alene har han været over- ordentlig gjæstfri mod mig og Bro- der Gothe, som i August Maaned blev sendt over fra Sverige for at hjælpe mig, men har selv lagt den største Nidkjærhed for Dagen i at tale om Evangeliet for Alle, som ere komne i hans Hus. Jeg fortsatte uafbrudt min Virksomhed i Kiel for et Par Maaneder og døbte ialt om- trent 20 Personer. Da dette kom til Øvrighedens Kundskab blev jeg, uag- tet der er Religionsfrihed i Landet, indstævnet for den offentlige Politi- ret, hvor man gav mig adskillige Spørgsmaal angaaende hvem jeg var, hvad jeg var kommen for osv. Jeg svarede dem ligefrem, at jeg var Mis- sionær fra de Sidste-Dages Helliges Samfund i Utah, og var kommen for at prædike Jesu Kristi Evangelium. Staatsrath Lorensen fandt imidlertid for godt at tilskrive Præsidenten for Provinsen Slesvig-Holstein, at jeg var til Byrde og Besvær for Folket i Kiel, samt misrepræsenterede og løj om mig paa andre Maader, hvilket havde til Følge, at der fra Provinspræsi- denten indløb Skrivelse om, at jeg skulde landsforvises. Jeg blev følge- lig anden Gang ordret op paa Politi- kammeret, hvor man nu betydede mig, at jeg maatte forlade Landet inden to Dages Forløb. Da jeg vid- ste, jeg Intet havde gjort, hvormed man med Rette kunde tvinge mig til at forlade Landet, efterkom jeg ikke de.:ne uretfærdige Befaling, hvisaar- sag jeg et Pr.r Dage senere blev be- lagt med Arrest, og efter at jeg havde været fængslet i to Dage blev jeg under Vagt transporteret over Grænsen til Hamborg, hvor man slap mig løs. Dette skete i Slutningen af
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
349
Juli Maaned. Jeg forblev kun et Par Dage i nævnte Stad, hvorpaa jeg rejste direkte tilbage til Kiel og fort- satte min Missionsvirksomhed i Stil- hed for fire eller fem Dage, i Løbet af hvilke syv eller otte Personer bleve dobte. Authoriteterne fik til- sidst Underretning om min Tilbage- komst, og efter at de forgjæves havde søgt efter mig med 35 Politibetjente, lykkedes det dem omsider at faa mig fat, og jeg blev selvfø'gelig strax sat i Arrest igjen. Jeg sad nu fængslet i 17 Dage, hvorpaa jeg anden Gang blev transporteret til Hamborg med det Løfte, at hvis jeg kom igjen tre- die Gang, vilde man sende mig til Amerika. Da jeg ikke ansaa det for Visdom at gaa tilbage lige strax un- der disse Omstændigheder, begyndte jeg at udbrede Evangeliet i Hamborg ved at gaa fra Hus til Hus. Jeg til- bragte en Uges Tid i denne Stad, stiftede Bekjendtskab med flere gode og oprigtige Mennesker, og døbte Fire i Altona. Imidlertid blev jeg indbudt til at overvære Konference- mødet i Kjøbenhavn, og jeg begav mig strax paa Kejsen der til. Da jeg længtes efter en Lejlighed til at be- søge de Hellige i Kiel, besluttede jeg at tage denne Vej, og det tykkedes mig ogsaa i forklædt Tilstand at forlade Jærnbanestationen dersteds uden at blive gjenkjendt, og jeg til- bragte nu nogle faa Dage paa en særdeles behagelig Maade i de Hel- liges Selskab. Alt vilde formodent- lig have gaaet heldigt, dersom jeg ikke var bleven forraadt i Politiets Hænder af Nogle, som havde fore- givet at være vore Venner. Saasnart Myndighederne fik at vide, at jeg var i Byen, blev jeg paany arresteret og maatte derpaa tilbringe 38 Dage i Fangenskab. Denne Tid tilbragte jeg paa en efter Omstændighederne
behagelig Maade med at læse, synge og bede. Herren trøstede mig i mine enlige Timer og gav mig den indre Ro og Tilfredshed, som altid følge dem, der lide for Jesu Vidnes- byrds Skyld. Medens jeg sad i Fængsel havde jeg Lejlighed til at tale med flere højtstaaende Personer i Samfundet, til hvem jeg forklarede, hvor uretfærdigt og ulovligt jeg blev behandlet, men fordi den Ene fryg- tede for den Anden, turde de ikke tage mig i Forsvar. Jeg havde lige- ledes Lejlighed til at prædike Evan- geliet for Fangevogteren og Andre. Den llteNovbr. blev jeg endelig sat paa fri Fod, uden man var villig til at erkjende mig for uskyldig eller paa den anden Side bevise, at jeg jeg havde overtraadt nogen af Lan- dets Love, hvilket jeg opfordrede dem til at gjøre. Jeg begav mig saa atter paa Rejsen til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom den 13de ds. Jeg kan med Sandhed sige, at jeg har følt mig glad og lykkelig under Alt, hvad jeg har gjennemgaaet. Jeg véd, jeg har lidt for en retfærdig Sag, og er overbevist om, at det Hele vil tjene til Herrens Værks Fremme i Tysk- land. Der findes nu omtrent 45 Hel- lige i Kiel og Omegn, og Udsigterne for Fremtiden ere meget lovende. Om faa Dage agter jeg at rejse til- bage til Hamborg for der at fort- sætte min Virksomhed."
I Konferencemødet, som afholdtes i Aarhus d. 30te og 31te Oktbr., me- dens Ældste L. Suhrke endnu sad fængslet i Kiel, organiseredes en Gren af Kirken under Navn af Sles- vig-Holsteins Gren med Ældste Ola Gøthe som Forstander. Samtidig blev Ældste Suhrke beskikket til at arbejde som Missionær i Hamborg, naar han atter kom paa fri Fod.
(Fortsættes paa Side 353.)
350
Statistisk Oversigt.
STATISTISK OVERSIGT
OVER DEN SKANDINAVISKE MlSSION FRA AARET 1850 TIL 1883. (.Fortsættelse fra 1ste Aargang, Side 15.)
1 o
<1>
N
C
CD
O
s-
y
.
tH
di
c3
rø
HD
CP
h3
O o t-,
cu C
-
0) CO
a>
co
Ol G O
ti ti
c
•i-i
,0
CO
-4-i
O)
(i
0)
-4-i
3
CD H3
0)
Datum.
Vi =3 O
W
o
S-
CO
P4
h9
S
cu
Total
s w
1— (
«
U
O
PQ
Indtil 1881.
34499 3631.
11335 i
1512 125
31 Dec. 1882
7
45
83
331183
183 76 4183 4956
990J
794
285
77
,, 1883 7
44
83
284144
HM! 713868 4563
i i
851
711
239
70
224
1
36340
363 16585
1 1859
1835
1861
DANMAHK. *
14 Juni 1850 31 Dec. ,, 16Nov. 1851 12Aug. 1852 6 Okt. 1853 31 Dec. 1854 1855 1856 1857 1858 1859 1860 1861 1862 1863 1864 1865 1866 1867 1868 1869 1870 1871 1872 1873 1874 1875 1876 1877 1878 1879 1880 1881 1882 1883
3 6 6 6 7 7
9 106 9 102
12
?
40 53 60 66
97 95 102 80 56 35 31 30 28 23 24 22 20 16 16 17 17 14 16 17 17 17 16 16 15
2
8
11
9
5
3
15
12
10
7
8
8
7
6
13 110 15 !13 12 13 26 28 31 45 41
12 9
73 80 122 242 296 357 364 376 404 360 280 244 26(! 238 250 227 196 204 202 197 175 154 167 170 171 186 185 186 125 108 88
v
v
60
80
72
88
95
93
80
74
97
96
85
79
88
84
66
64
62
66
63
70
59
55
50
63
93
82
69
65
57
61
36
I I
y ?
71
78
y
27 48
66 65 82 5. 9043 9649
88J45
8843
109 64
103 45
10242
7449
7154
7443
67|40
6337
5434
6021
5629
69 31
132 471
966 1706
? 1475 1747)2033 18292154 17412204
72 64
24 21
7125 82 33
81
101
83
33 30 38
8041 8836 7728 83 34
1793 1897 1935
2138 2795 2751 2605 2426 2372 2124 2036 1967 1885 1843 1889 1843 1755 1754 1707 1775 1886 1842 1807 1842 1841 1660 1490
2317
2492
2512
27 li)
3469
3355
3114
2872
2851
2563
2459
2358
2231
2 1 94
2239
2210
2085
2048
2020'
2123|
2264
2241
2182
2214
2147
1934
1731
132
400
57(
1153
1196
656
700
1117
619
541
66«
1297
1142
789
525
533
692
457
521
401
299
435
418
456
446
358
462
636
597
343
500
470
413
354
121
38
22 3
35
29
21 1 41 22 15
23
28 193 639 262 113 500
62 186 158 328 865 602 349 236 521 208 417 218 150 235 296 472 363 280 212 389 389 210 279 32!) 348 399 20302 37810236
p
60 44 113 316 287 243 38!) 367 315 238 179 300 335 265 317 348 232 205 214 145 128 111 126 108 87 99 111 15« 114 159 131 147 98
6489
y
9 24 35 24 25 38 37 23 54 33 26 32
,; ^
2!)
2!)
28
48 41
241
34'
34
21
18
31
25
37
18
24
22
83
269
77
11
7 65 61 96
68
s 7
67 13
24
42 53
59 107
3«
9961228
*Indbefattet den islandske Mission samt Missionen i Hamborg i 1861 og 180:'
MlSSIOÆRER UDSENDTE FRA ZlON TIL SKANDINAVIEN.
351
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsættelse fra Side 247.)
Nr.
Navne,
273 Hans O. Magleby 274'James Yorgason 275'Andrew Eliason 276JJ. C. Frost
277 A. C. Nielsen
278 A. L. Andersen
279 MortenRasmussen
280 T. C. Christensen
281 Andreas Hansen
282 Hans C. Hansen
283 Bent Larsen
284 Frederik Peterson
285 John N. Olson
286 Hans A. Hansen (2) H. O. Hansen
287 Christian Hansen
288 Lars Mortensen
289 Henrik C. Jensen
Præste- dømme.
Halvfjerds
Ældste
Ældste
Halvfjerds
Hfij præst
Ældste
Halvfjerds
Halvfjerds
Højpræst
Hoj præst
Ældste
Ældste
Ældste
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Bopæl i Zion.
Ankom til Kjobenhavn .
Monroe
Moro ni
Logan
Ephraim
Ephraim
Ephraim
Mt. Pleasant
Mt. Pleasant
Redmund
Gunnison
Monroe
Grantsville
West Jordan
Logan
Hyrum
Biigham Cit) City City
Biigham Brigham
r Sept.
(C 1.
u 1. S Nov.
1881
«
(i
ti 15
ti
(;
il ti
7 Dec.
IS il
i. 1< (i <(
u (1 11 1. l< [« u 11 11 11
'Jiltraadte Hjemrejsen fra Kj'oblin.
15 Juni 15 Juni 15 Juni
24 Aug. 15 Juni 24 Aug. 15 Juni 15 Juni 15 Juni
6 April 15 Juni 24 Aug
4 Aug. 24 Aug. 15 Juni 28 Aug. 1 1 Maj 24 Aug.
Arbejdstid.
I 883 I A
1883
1883
1883
1883
18S3
1883
1883
1883
1883
1883
1883
1883
1883
1883
1883 1883
I A. 1 A. 1 A. 1 A. 1 A. 1 A. I A. 1 A. 1 A. 1 A. ( A. 1 A. ( A. t A. Omt 1 A. 1 A.
10 M. 10 M. 10 M. 9 M. 7 M. 9 M.
M.
M.
M.
M.
M.
M.
M.
M.
M. M.
M.
M.
273. Han virkede en Tid i Norge, fornemmelig i Trondhjems Gren, og præsiderede siden over Kjøbenhavns Konference.
274. Han virkede i og præsiderede siden over Skaane Konference.
275. Han virkede i og præsiderede siden over Gøteborgs Konference.
276. Han virkede først i Kjøben- havns og siden i Aalborg Konfe- rence.
277. Han virkede i Aarhus og siden i Kjøbenhavns Konference, en Del af Tiden som Forstander for Syd- vest-Sjællands Gren.
278. Han virkede i Aarhus Konfe-
rence.
279
rence.
280
Han virkede i Aarhus Konfe-
Han virkede i Aalborg Konfe- rence som Forstander for Frederiks- havns Gren.
281. Han virkede i Aalborg Konfe- rence, en Del af Tiden som Forstan- der for Sæby Gren.
282. Han virkede i Kjøbenhavns Konference.
283. Han virkede i Norge, en Del
af Tiden som Forstander for Aren- dals Gren.
284. Han virkede i Gøteborgs Konference.
285. Han virkede i Skaane Konfe- rence.
28G. Han virkede i og præsiderede siden over Kristiania Konference.
(2). H. O. Hansen (Se Nr. 22, 2den Aarg., Side 10), virkede i Norge.
287. Han virkede som omrejsende Ældste i Kjøbenhavns Konference og blev løst tidlig formedelst daarlig Helbred.
288. Han virkede i Kjøbenhavns Konference, en Del af Tiden som Forstander for Nord-Sjællands Gren.
289. Han virkede først i Kjøben- havns Konference og senere i Norge.
BEM. Hermed sluttes Missionær- listen, der nu er bragt op til Slut- ningen af Aaret 1881. Vi har an- strængt os betydelig for at faa den fuldstændig, hvilket ogsaa er lykke- des os, naar undtages enkelte bio- grafiske Notitser, som trods vo:e gjentagne Anmodninger ikke ere
352
Nyheder.
blevne indsendte. Alle, som ere komne os ibænde, men endnu ikke ere offentliggjorte, ville vise sig i Indholdsfortegnelsen ved nærværen- de Aargangs Udgang. Af frem- ragende besøgende Brødre til Skan- dinavien have vi forglemt Apostel Franklin D. Richards' andet Besøg til Danmark i 1808. Ved denne Lejlig- hed ankom han til Kjøbenhavn d. 10de Jan. og tiltraadte Tilbagerej- sen d. 12te Febr. Ogsaa Ældste Tho- mas Taylor, der ankom til Kjøben- havn omtrent d. 23de Marts 1864 og rejste igjen d. 13de April næstfølgen- de. Vi have ogsaa forbigaaet enkelte skandinaviske besøgende Brødre, der kun rejste tilbage for at besøge deres
Slægtninge eller for at varetage pri- vate Forretninger. Af de 289 Mis- sionærer, som Listen indeholder, ere 139 fødte i Danmark, 85 i Sverige, 36 i Norge, 1 i Finland, 6 paa Island, 1 paa Færøerne, 2 i Slesvig, 1 paa Als, 1 i England, 1 i Skotland, 1 i Tyskland og 15 i de Forenede Stater. Femten af Brødrene, nemlig John Van Cott, Jesse N. Smith, W. W. Cliiff, Knud Peterson, S. Christoffer- sen, K. II. Bruun, O. N. Liljenqvist, J. F. F. Dorius, N. C. Flygare, Jens Hansen, C. C. Asmussen, Andrew Jenson , Niels Wilhelmsen , C. D. Fjeldsted og H. O. Hansen, have ud- ført to, og En, nemlig P. O. Hansen, tre Missioner til Skandinavien.
NYHEDER.
Utah. John Dunn af Salt Lake City blev d. 13de Oktbr. overkjørt og dræbt i Mundin- gen af Emigration Canyon. — Rudger Ciaw- sons Polygamisag blev fremkaldt i tredie Distriktret d. 15de Oktbr., og efter en hel Del Besvær lykkedes det Dommer Zane og hans Embedsbrødre at faa en Jury organi- seret, som de troede svarede til deres Hen- sigt. En Mængde Vidner indstævnedes, iblandt hvilke vare Præsident John Taylor, Geo. Q. Cannon samt andre af Kirkens le- dende Mænd, men i Forhøret fremkom In- tet, som beviste Clawson skyldig. Mandag d. 20de benyttedes af Prokuratorerne til Argumenter, og om Tirsdagen overlodes Sagen til Juryen, der efter 11 Timers Session ikke kunde enes om nogen Kjendelse, thi 8 stemte for „Skyldig" og 4 for Frifindelse. Følgelig afskedigedes Jurymændene og For- beredelser gjordes øjeblikkelig for et nyt Forhør, da man imidlertid havde fundet Lydia Spencer, Clawsons formodede anden Kone. Efter Sammensætningen af en ny Jury, der endnu var mere fjendtlig end den foregaaende, begyndtes det andet Forhør om Fredagen, men Lydia Spencer vægrede sig ved at optræde som Vidne i Sagen, hvis- n årsag hun blev sendt til Tugthuset, hvor hun maatte tilbringe Natten mellem Fredag og Lørdag. Da hun atter Lørdag Form. fremførtes for Retten bekjendte hun, ifølge
hendes Venners Raad, at hun var Rudger Clawsons Hustru, hvilket forandrede Sagens Udseende fuldstændigt. Uden videre Argu- menter overlodes den til Juryen, der efter 17 Minutters Konsultation bragte ind en Kjendelse af ,, Skyldig' ' . Men da Forsvars- siden strax udfærdigede de nødvendige Pa- pirer for at appellere Sagen til en højere Ret, blev Dommens Afsigelse foreløbig opsat til d. 3die Novbr. og Clawson løsladt mod (ipoo Dollars Kaution til den Tid. — Ur. G . Guivors Lade i 21de Ward, Salt Lake City, ned- brændte d. 17de Oktbr. Tab 500 Dollars.
Wisconsin. Et stort Haudelshus ned- brædte i Milwaukee d. 23de Oktbr. Tab 500,000 Dollars.
Ohio . Et Jærnbanetog styrtede ned fra en Bro, 50 Fod høj, i Nærheden af Cincinnati d. 18de Oktbr. Et betydeligt Antal Passage- rer dræbtes og saaredes.
New York. Carthage, en Landsby i den nordre Del af Staten, brændte d. 20de Obtbr. 30 Huse ødelagdes.
Kina. Der har staaet en blodigt Slag mellem de Franske og Kinesiske ved Lands- byen Kep. I Landsbyen alene blev over G00 af Indbyggerne dræbte.
-Ægypten. Oberst Steward og en Afde- ling Soldater, tilhørende den engelske Armé, løb paa Grund med en Dampbaad i Nilen, og bleve myrdede af Araberne.
MOfiGBNSTJBBNEN.
Et Histori sk- Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pkatt.
Nr. 23.
Den 1ste December 1 884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra
(1881— Fortsat.)
Ældste Chr. Jensen, som præside- rede over Aarhus Konference, be- søgte Kiel i Begyndelsen af 1881, hvor han i Forening med Forstander Ola Gothe afholdt Forsamlinger med de Hellige. Han besøgte ligeledes Hamborg, hvor Ældste L. Suhrke virkede med Nidkjærhed. Det var ham ikke tilladt at afholde offentlige Forsamlinger , men da han havde vundet flere Venner, som gjærne vilde høre hans Vidnesbyrd, brugte han følgende Fremgangsmaade: Han indbød sine Venner og begyndte sin lille Forsam lingpaa sædvanlig Maade; derpaa prædikede han for dem, sid- dende paa en Stol. Dette kaldte han Aftenunderholdninger , og Loven kunde jo ikke forbyde ham at „sam- tale med Folk."
,, Efter at have forladt Kjøbenhavn d. 23de Novbr. 1880," skriver Æld- ste L. Suhrke til Præsident N. Wil- helmsen, „rejste jeg tilbage til Ham- borg, hvor jeg fortsatte min Missions- virksomhed med at besøge Folket i Husene, lige fra Kjælderen til 5te Sal. Jeg prøvede ogsaa paa at leje et For-
^3
Side 349.)
samlingslokale, men dette lykkedes mig ikke. Under mine Besøg fra Hus til Hus stiftede jeg Bekjendt- skab med mange Folk og fandt Flere, som vare modtagelige for Evangeliet ; jeg døbte ogsaa nogle Faa. Dette sidste kom snart til Politiets Kund- skab, hvilket havde til Følge, at jeg blev anholdt og bragt for Retten, hvor jeg maatte svare paa en Mængde Spørgsmaal angaaende vor Lære osv.; det blev mig ligeledes paa det Stræn- geste forbudt at prædike og døbe i Fremtiden, og man befalede mig at forlade Hamborg inden 24 Timer. Jeg svarede, at jeg ikke kunde komme bort saa hurtigt, hvorfor de truede mig med at ville sende mig til Eng- land eller Amerika. Jeg henvendte mig til den amerikanske Konsul o°- forklarede det Hele for ham, men han svarede mig, at skjøndt min Sag var retfærdig, kunde han Intet gjøre for mig. Jeg opholdt mig derfor kun et Par Dage længere i Hamborg, hvilken Tid jeg benyttede til at døbe nogle Flere ; derpaa rejste jeg i April Maaned 1881 til Liibæk, hvor jeg har fundet en ny og bedre Arbejdsmark."
354
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Efter at have virket en kort Tid i Liibæk aflagde Ældste Suhrke atter et Besøg til Kiel, hvor han paany blev arresteret og kom først efter ornt. syv Ugers Arrest atter paa fri Fod, og rejste derpaa til Kjøben- havn. Men da han strax efter blev løst fra sin Mission med Tilladelse til at rejse tilbage til sit Hjem i Zion, og begav sig paa Hjemrejsen over Hamborg, blev han endnu en Gang arresteret og sad fængslet indtil d. 25deDecbr., da det endelig lykke- des ham at komme bort fra Tyskland og rejse til Utah.
Ældste P. E. B. Hammer fra Salt Lake City, der havde virket som Mis- sionær i Kjøbenhavns Konference, blev om Foraaret 1881 beskikket til at rejse til Slesvig-Holstein for at hjælpe Brødrene Suhrke og Gothe, da han nemlig var det tyske Sprog mægtigt. Han rejste strax til Ham- borg, hvor fra han d. 3die Juni skrev Følgende til Præsident Wilhelmsen : , Efter at Broder Suhrke var ble- ven forvist her fra Staden var Alting stille o°" roligt i omtrent en Maaned. Den 15de Maj gik jeg til Altona for der at overvære Forsamling tredie Gang med de Hellige og nogle faa indbudte Venner. Denne Gang bleve vi imidlertid forraadte af falske Ven- ner, og vi havde ikke faaet Tid til at begynde vor Forsamling, førend tre hemmelige Politibetjente indfandt sig, hvilke strax ncdskreve vore Navne og holdt Forhør over os, En ad Gan- gen, i et tilstødende Værelse. Der lagdes Beslag paa nogle af vore Bø- ger, som laa paa Bordet, og de er- klærede mig for deres Arrestant. jeg fulgte strax med dem til Statio- nen, o«- efter at man havde visiteret mig og frataget mig mine Sager, hvoriblandt flere Breve paa Dansk og Engelsk, hvilke de lod oversætte,
blev jeg indsat i Fængsel, hvor jeg nu tilbragte 9 Dage. Derpaa blev jeg fremført for Retten og erklæret uskyldig. Imidlertid havde de aabnet min Kuffert, som stod i Ham- borg, og taget mine Beskikkelser samt en Del Breve og Dokumenter af forskjellige Slags, hvilke de lige- ledes lod oversætte og nedskrive. Jeg fik dem tilbage i Retten. Der- efter oplæste de et Landsforvisnings- dekret for mig, hvilket jeg maatte underskrive, og derpaa transporte- rede de mig over den preussiske Grænse og slap mig endelig løs i Hamborg d. 24de Maj. Det Næste, man gjorde, var at skrive i Bladene om, hvorledes de nu havde faaet Bugt med ,, Mormonismen' '. Jeg be- gyndte desuagtet at virke ganske for- sigtigt her i Staden, og Alt gik godt i fire Dage ; men d. 28de begyndte det atter at ulme om Ufred. En civilklædt Mand besøgte nemlig de to Steder, hvor jeg havde afholdt mine to halvoffentlige Forsamlinger. Han havde gjort mange Spørgsmaal om mig og sagt iblandt Andet, at man ikke heller vilde have mig i Hamborg. Næste Dag blev der sendt en anden Mand til det Sted, hvor man tidligere havde røvet Brevene af min Kuffert, med en Seddel, hvor- paa der stod, at jeg skulde møde paa „Staadtshuset", da Statsenato- ren ønskede at tale med mig ; men endnu har jeg ikke været der. Jeg er fremdeles paa fri Fod, men h vor- længe dette Privilegium skal for- undes mig, kjender jeg ikke. Der- som jeg bliver forvist her fra, agter jeg at gaa til Liibæk og fortsætte min Virksomhed der, indtil jeg faar nærmere Instruxer fra mine Fore- satte. Forøvrigt føler jeg mig glad og lykkelig under mine Omstændig- heder, og jeg ønsker at gjøre alt det
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
355
Gode, jeg kan, for Udspredelsen af Sandheden her i denne Stad, eller hvor som helst jeg skal blive kaldet til at virke. I Arresten prædikede jeg Evangeliet for de andre Fanger, og jeg havde megen Samtale med en af de tjenstgjørende Embedsmænd, over hvem jeg vandt en god Indfly- delse. Jeg vandt endog hans Tillid i den Grad, at han bestemte sig til at sende et af sine Børn med mig hjem til Zion, naar jeg rejste til- bage."
Forstander Ola Gothe, som ankom til Kjøbenhavn d. 20de Juli, beret- tede Følgende :
„Jeg ankom til Kiel i August forrige Aar for at være Ældste L. Suhrke bekjælpelig med at for- kynde Evangeliet i Slesvig-Holstein. Ved min Ankomst der til var der allerede døbt omtrent 30 Personer og til Dags Dato ere ialt henimod 70 Personer indlemmede i Menigheden ved Daab. Under mit Ophold i den Del af Landet har jeg hovedsagelig virket i Kiel og Omegn. Da de fleste af de Hellige n}'lig vare indkomne i Menigheden og havde kun liden Er- faring, lod jeg mine vigtigste Bestræ- belser gaa ud paa at tilvejebringe Tillid og god Forstaaelse iblandt dem indbyrdes samt at oplyse dem om Evangeliets Principer. Vor Virk- somhed i den Retning kronedes ogsaa mere og mere med Held, og det lyk- kedes os at faa en fuldstændig Or- ganisation oprettet iblandt dem. Vi afholdt regelmæssige Forsamlinger hver Søndag og desforuden en Gang midt i Ugen. Disse overværedes i Regelen af mellem 20 til 30 Perso- ner, iblandt hvilke der af og til vare nogle Fremmede. Vore Forsamlinger maatte imidlertid holdes med den største Forsigtighed, thi saavel de politiske som religiøse Embedsmænd
bevogtede vore Bevægelser med stor Omhu og ønskede gjærne at standse vor Fremgang. Det lykkedes os imidlertid at undgaa deres Bestræ- belser i en lang Tid, og først om Søn- dagen d. 10de Juli, da vi som sæd- vanlig vare forsamlede til Gudsdyr- kelse, kom en af de saakaldte hem- melige Politibetjente ind og opskrev alle de Tilstedeværendes Navne (der var mellem 15 og 20 Personer), hvor- paa han befalede mig at følge med sig. Jeg blev strax kastet i Fæng- sel, og den følgende Dag stilledes jeg i Forhør. Klagens Hovedind- hold syntes at dreje sig om, at jeg havde læst i Bibelen offentlig og for- klaret dens Indhold. Jeg spurgte, om det skulde anses for en Forbry- delse at læse i Bibelen ; men man be- tydede mig strax, at de ikke havde til Hensigt at indlade sig i nogen reli- giøs Diskussion med mig. Jeg blev nu ført tilbage til Fængslet, hvor jeg maatte tilbringe 9 Dage. Derpaa blev jeg atter (d 19de Juli) bragt i Forhør, og man oplæste et Lands- forvisningsdekret for mig, hvori det blev mig paalagt strax at forlade Lan- det, fordi, som de sagde, jeg for- kyndte en Lære, som de ikke kunde bruge. Jeg benyttede Lejligheden til at sige dem, at enten de kunde bruge den eller ikke, var den dog Jesu Kristi sande Lære og den ene- ste, som kunde forsvares ved Hjælp af Bibelen. Efter atter at have været indespærret i Fængslet i nogle Timer, førte de mig samme Dags Aften om- trent Kl. 10 ombord paa Dampskibet „Aurora", med hvilket jeg rejste til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom lykke- lig og vel den følgende Dag og blev venligt modtaget af Brødrene paa Kontoret."
Den Ide Septbr. forlod Ældste Gothe atter Danmark for at fortsætte
356
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
sin Virksomhed i Slesvig- Holstein. Snart mødte han en Gendarm, som uden videre forlangte at se hans Pa- pirer, og da han ingen Fejl fandt ved dem, forlangte han at se hans Penge. Gothe beretter: „Jeg kom da til at tænke paa, hvorledes Guds Tjenere bleve udsendte i gamle Dage uden Pung og Taske, men nu er det ikke muligt for dem at gaa ud uden Penge, selv om Frelseren kom, vilde Lan- dets Embedsmænd gribe og inde- spærre ham, om de fandt ham uden Penge. Man kan saaledes sige, at enhver guddommelig Lov og Skik er bleven forandret. Jeg var heldigvis forsynet med lidt Penge og fik der- for gaa i Fred, og jeg fortsatte min Rejse (mest tilfods) til Kiel. I Landsbyen Sattrup traf jeg Venner, som jeg havde været hos før, meget gode Folk. Gud velsigne dem ! Jeg havde stor Lyst til at holde en For- samling i den By, og vi bestemte at mode næste Dags Aften. Man for- talte mig, at Præsten der var, hvad man kalder troende. Jeg besøgte Præsten, men fandt ham uden „Dan- nelse" og „Humanitet", og blev op- vartet med ,,Haanlatter og djævelske Grimasser". Aanden bød mig tie, hvorfor jeg gik der fra sigende, at maaske den Tid vilde komme, da han gjærne skulde ønske at høre, hvad. han nu forkastede. Forsamlingen blev holdt uagtet Præstens Trudsler. Jeg kom til Kiel d. lGde og var der en Uge inden Politiet fik det at vide. Jeg blev da anholdt og ført i Fæng- sel paany, hvor jeg da maatte til- bringe 23 Dage. Den 18de Oktbr. blev jeg anden Gang landsforvist fra Preussen og bragt ombord paa det til Kjøbenhavn afgaaende Skib. En voldsom Storm forsinkede Skibet, saa det først kom til Kjøbenhavn d. 22de om Middagen, og da jeg var
svag af Fangekosten, led jeg meget af Søsyge."
I Slutningen af Aaret 1881 blev den slesvig-holsteinske Gren tillagt Nordtysklands Konference af den tyske og svejtsiste Mission, hvor- under den fremdeles henhører.
Missionærers Ankomst. De 38 Missionærer, som i 1881 ud- sendtes fra Zion til Utah, ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden : Hans Jørgensen, Jens Jacobsen, J. M. Christensen, Jens Hansen, Jørgen Jørgensen, R. Christoffersen, L. P. Christensen, Joseph R. Linvall, Jens P. Jensen, O. C. Larsen og R. Olsen d. 16de Maj. Desforuden Tellef Is- raelsen, som rejste direkte til Norge. C. D. Fjeldsted, Peter Sundwall, Salomon Peterson, S. C. Petersen, Niels Hejlesen, A. Larsson, N. H. Børresen , C. Christensen , H. O. Magleby, James Yorgason og An- drew Eliason ankom d. IsteSeptbr. , J. C. Frost, A. C. Nielsen, A. L. Andersen, M. Rasmussen, Th. C. Christensen, A. Hansen, H. C. Han- sen, B. Larsen, F. Peterson og John N. Olson d. 5te Novbr. , H. A. Han- sen og H. O. Hansen d. 15de Novbr. og C. Hansen, L. Mortensen og H. C. Jensen d. 7de Decbr. (Om disse Brødres Virksomhed se Side 245 — 247 og 351.)
Ny Udgave af Mormons Bog.
En njr og forbedret Udgave af Mormons Bog (den tredie Udgave paa Dansk) udkom i Kjøbenhavn i 1881. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 153 og 154.)
Det 55de Emigrantselskab. Mandag d. 20de Juni afsejlede 601) Emigranter, tillligemed 12 hjemven- dende Missionærer, fra Kjøbenhavn med Dampskibene „Cato" og „Hero '. !■ Førstnævnte Skib medførte de Hel-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
357
lige fra Gøteborgs og Skaane Konfe- rencer, ialt 147 Sjæle, der stode under Bestyrelse af Ældsterne Mons Nils- son,Peter Nilsson og Fred. Lundberg. Sidstnævnte Skib medbragte 462 Sjæle fra Stockholms, Kjøbenhavns, Aarhus, Aalborg og Kristiania Kon- ferencer samt følgende hjemven- dende Zionsbrødre: P. A. Nielsen, Selskabets Leder, L. C. Mariager, H. F. F. Thorup, Jakob Hansen, Isaac Sørensen, John T. Thorup, Chr. Olson, E. O. Bylund og A. Amundsen. Torsdag d. 23de ankom begge Skibene i god Behold til Hull, og samme Dag fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor Emigranterne samme Aften gik om- bord paa Dampskibet „Wyoming", der afsejlede Lørdag d. 25de. For- uden Skandinaverne var der 14G britiske Hellige med, samt syv fra Storbritannien hjemvendende Mis- sionærer og en Besøgende. Ældste Samuel Roskelley blev beskikket til hele Selskabets Leder, medens Brø- drene P. A. Nielsen, L. C. Mariager og H. F. F. Thorup beholdtes som et Præsidentskab for den skandina- viske Afdeling. Efter heldig Sørejse ankom „Wyoming" til New York d. 7de Juli, og den følgende Dag fort- satte Emigranterne Rejsen med Jærn- banen og ankom til Ogden d. 15de. Her delte Selskabet sig, idet omtrent Halvparten af Emigranterne samme Dags Aften rejste til Salt Lake City, medens de Øvrige rejste nordpaa eller forbleve i Ogden. Et Barn døde under Jærnbanerejsen gjennem Staterne.
Præsident Wilhelmsens Død.
Den 1ste Aug. døde Præsident N. Wilhelmsen paa Kommunehospitalet i Kjøbenhavn. En udførlig Beskri- velse om hans Sygdom, Død og Be-
gravelse findes i dette Blads 2den Aarg., Side 154 — 157.
Generalraad i Kjøbenhavn.
Det Følgende er fra „Skandina- viens Stjerne" 30te Aarg., Side 348:
„I Raadet, som afholdtes paa dette Kontor Mandag d. 8de Aug. (1881), vare følgende Zionsbrødre tilstede : Ældste Andrew Jenson ; Konference- præsidenterne II. Funk, L. M. Olson, C. Jensen, S. Christensen og O. N. Stohl, samt Ældsterne P. O. Hansen, H. J. Christiansen, Jens Hansen, R. Christoffersen, J. C. Olsen, J. Jør- gensen, Rasmus Olsen, Martin Ja- kobson og C. P. Warnick. Hensig- ten med dette Raad var hovedsagelig at tage saadanne Bestemmelser og Forholdsregler med Hensyn til Mis- sionens midlertidige Bestyrelse, som kunde anses for nødvendige. Uagtet Ældste Andrew Jenson havde faaet de allernødvendigste Instruxer fra Præsident Wilhelmsen før dennes Død og alle Missionens Affærer vare ham anbetroede, saa ønskede han dog gjærne at vide sine Brødres Følelser med Hensyn til Sagen og saadanne andre Ting, som maatte blive fore- lagte Raadet. Efter at alle de til- stedeværende Brødre havde udtalt sig paa en fri og uforbeholden Maade angaaende Situationens hele Beskaf- fenhed, blev det foreslaaet af Ældste P. O. Hansen og enstemmigt ved- taget af hele Raadet at anerkjende og opholde Andrew Jenson som Be- styrer for den skandinaviske Mis- sion, indtil Præsident Wilhelmsens Afløser ankom, eller indtil Præsident Carrington i Liverpool eller Kirkens Authoriteter hjemme i Zion bestemte det anderledes. Derefter udtalte flere af Brødrene sig til Gunst for at oprejse et Monument paa Præs. Wilhelmsens Grav og give alle de
358
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Hellige i Missionen Lejlighed til at 3>xle Bidrag for dette Øjemed. Det blev imidlertid vedtaget at indhente Præs. Carringtons Mening førend dette Foretagende blev iværksat. Tre af Brødrene udvalgtes som en Komite til paa Raadets Vegne at af- fatte en Skrivelse, der skulde til- kjendegive de herværende Brødres dybe Deltagelse og Sympatbi for Præsident Wilhelmsens efterladte Familie ; en Gjenpart af nævnte Skri- velse skulde ogsaa sendes til „Dese- ret News" og ,,Bear LakeDemocrat" for Offentliggjørelse. Efter at en Del andre Spørgsmaal vare blevne fremlagte og besvarede, sluttedes Raadet. Fuldkommen Enighed og god Forstaaelse gjorde sig gjældende blandt Brødrene, og da Ældsterne, som havde været samlede i Staden for at udføre en tung og sørgelig Pligt, strax efter rejste tilbage til deres forskjellige Arbejdsmarker, forlode de os med de bedste Følel- ser og med den faste Beslutning, at de vilde fortsætte deres Virksomhed for Guds Riges Fremme med uaf- brudt Nidkjærhed."
Det 56de Euigrantselskab.
Mandag cl. 29de Aug. Kl. 11 h Form. afrejste 270 emigrerende Hel- lige fra Kjøbenhavns indre Rbed med Dampskibet „Pacific ', under Ledelse af Ældsterne L. M. Olson, Hans Funk og Chr. Jensen. Fem andre, hjemvendende Zionsbrødre , nemlig O. N. Stohl, N. B. Adler, A. L. Skancky, John Dahle og J. Jørgen- sen fulgte ogsaa med, tilligemed Sø- ster Frederika Nilsson fra Tooele, Utah, som havde været i Sverige paa Besøg hos sine Slægtninge. Hele Selskabet bestod altsaa af 279 Sjæle. Efter heldig Rejse ankom „Pacific" til Hull, England, d. 1ste Septbr. og
fortsatte strax Rejsen med Jærn- banen til Liverpool, hvor fra de til- ligemed 311 britiske og 37 svejtsiske og tyske Hellige samt 13 hjemven- dende Zionsældster afsejlede d. 3die Septbr. med Dampskibet „Wyoming" og ankom til New York d. 13de Septbr. Den 14de fortsattes Rejsen med Jærnbanen mod Vest, og Sel- skabet ankom l3Tkkelig og vel til Salt Lake City d. 21de Septbr. En en- gelsk Søster, 07 Aar gammel, døde i Nærheden af Evanston d. 20de, og et Barn fødtes af engelske Forældre paa Atlanterhavet. Ældste James Finlayson var Leder for hele Sel- skabet fra Liverpool.
C. D. Fjeldsted præsiderer.
Den odie September overtog Ældste C. D. Fjeldsted Bestyrelsen af den skandinaviske Mission, og virkede som Præsident til d. 4de April 1881, da han efter en trofast Missionsvirk- somhed begav sig paa Hjemrejsen.
Det 57de Emigrantselskab.
Den 14de Oktbr. afrejste 32 emi- grerende Hellige fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Milo" under Ledelse af Ældsterne Hans Madsen og J. C. Olsen. Efter heldig Rejse over Nord- søen og gjennem England blev det lille Selskab i Liverpool forenet med et stort Antal britiske Hellige, under L. R. Martineaus Ledelse, og afsej- lede fra nævnte Stad d. 22de Oktbr. med Dampskibet „Wisconsin", der ankom til New York d. 2den Novbr. Emigranterne fortsatte Rejsen den følgende Dag med Jærnbanen vest- paa. Efter heldig Rejse ankom de d. Ilte Novbr. til Ogden og Salt Lake City.
Ældsternes Lidelser i Norge.
„Forstanderen for Arendals Gren, Broder Tellef sen, ' ' skriver Præsident
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
359
Chr. Hogensen under Datum af 28de Novbr. (1881), ,,har i Langesund, som ligger i hans Distrikt, fordristet sig til at prædike Jesu Kristi Evan- gelium, (Bibelens Lærdomme), og er derfor bleven indkaldt af Øvrig- heden, og er bleven ilagt en Mulkt af 32 Kroner, foruden Sagens Om- kostninger, som er GO Kroner — ialt 92 Kroner, hvilket han ved Dom- mens Forkyndelse nægtede at betale, og nu venter han Ordre fra Amt- manden, hvilken formodentlig bliver ,,Vand og Brød".
I Bergens store By, hvor Evange- liet før ikke har nydt nogen god Modtagelse, er i Sommer organiseret en Gren, som jeg tror vil tage til og blive stor, om Arbejdere kunne hol- des der. Broder Magleby ligger s}'g i Trondhjem, og har skrevet om at faa en Medhjælper, hvorfor en af Brø- drene vil rejse der til sidst i denne Uge. I Frederikshald har Politiet indkaldt den der præsiderende Æld- ste, fordi har har, som de kalder det, holdt Gudstjeneste og Søndags- skole, og døbt en 15 Aars Gut. Han var 5 Dage paa Politikammeret i Forhør. De forlangte ham til at fremlægge Menighedens Bøger, hvil- ket han nægtede at gjøre, og blev derfor ført ned i en mørk Kjælder, hvor hau da var indespærret i li Time. Han venter jo ogsaa lidt ,,Vand og Brød".
Her i Kristiania har Øvrigheden været meget human. Vi nyder al den Frihed vi ønsker til at prædike og udføre vore Forretninger. Her holdes to Forsamlinger hver Søndag paa vort eget Lokale, og mange hol- des udenbys, som i Almindelighed ere godt besøgte. Unge Mænd ud- sendes som Søndagsmissionærer, og de ere til stor Nytte for Værkets Fremskyndelse. Deli kvindelige
Hjælpeforening her gjør meget Godt for de Fattige og Syge. Ligeledes er Søndagsskolen en stor Velsignelse for Ungdommen."
Andrew Jensons Beretning.
Strax efter min Ankomst til Kjø- benhavn d. Ilte Juni 1879 blev jeg beskikket til at virke som Forstander for Kjøbenhavns Gren, hvilken Stil- ling jeg indehavde i otte Maaneder. men uagtet Hensigten var, at jeg skulde have benyttet en Del af Tiden til at studere, hvortil Præsident Tay- lor gjennem Præsident Wm. Budge i Liverpool havde givet Anvisning, blev min Tid saa aldeles optaget med Arbejde paa Kontoret og med Grenens almindelige Anliggender, at jeg kun fik nogle faa Timers Under- visning hos en privat Lærer, indtil jeg i Maj Maaned 1880 blev løst fra Forstanderskabet, hvorpaa jeg til- bragte omtrent tre Maaneder med at studere det danske Sprog osv. Om- trent d. 1ste Maj tog jeg fat paa Oversættelsesarbejdet for ,, Skandi- naviens Stjerne", og lidt senere be- gyndte jeg i Forening med Præsident Wilhelmsen at revidere Mormons Bog, under hvilket Arbejde det mest fortrolige Venskab opstod mellem Præsidenten og mig, og jeg kom til at elske ham med en ligefrem sønlig Hengivenhed, hvilke Følelser han til- fulde syntes at gjengjælde. Han var visselig en god og ædel Mand.
Da vort fælles Arbejde tidligere har været temmelig nøjagtigt be- skrevet i Morgenstjernen, vil jeg kun tilføje, at da Præsident Wil- helmsen d. 21de Juli 1881 begav sig paa Hospitalet, overlod han Missio- nens Anliggender til mig, og bemær kede samtidigt, at han følte sig gan- ske tryg hvad Forretningerne angik, da jeg havde vundet hans uindskræn-
360
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
kede Tillid. Jeg tog strax fat paa mit extra Arbejde, og var fra den Tid af til min Afrejse beskjæftiget fra tidlig Morgen til sildig Aften med de forskjellige Forretninger, som tid- ligere havde krævet to Mænds hele Tid og Opmærksomhed. Men jeg var slet ikke utilfreds fordi der var meget at bestille ; min eneste Bekym- ring var for min elskede Broders Befindende, og jeg besøgte ham re- gelmæssig en eller to Gange om Dagen. Konferencepræsident H. Funk samt Medarbejder paa Kon- toret H. D. E. Pettersson vare mie saa behjælpelige som de vel kunde være under de prøvende Omstændig- heder. Jeg vil ikke omtale den sørge- lige Scene, som fandt Sted i Nr. 14, da vi om Morgenen d. 1ste August kom til Kundskab om Præsidentens Død. Naar ældre og erfarne Mænds Følelser finde Udbrud i Graad, kan det i Almindelighed antages, at noget Alvorligt er hændt, og at deres Hjær- tes ømmeste Strænge ere berørte. Saa snart vi havde overvundet det første Udbrud af Sorg telegraferede jeg det Forefaldne til Præsident Al- bert Carrington i Liverpool samt til de forskjellige Konferencepræsiden- ter i Missionen, og samme Dag sendte jeg dem alle nøjagtig Underretning ved Brev samt indbød en Del af Brø- drene i Missionen til at komme til Kjøbenhavn for at overvære Begra- velsen. Derpaa bestilte vi Ligkiste til vor afdøde Broder og kjøbte en Begravelsesplads til ham paa Assi- stents Kirkegaard. For denne be- talte jeg 72 Kroner, og saa fik vi Skjøde for 20 Aar med Ret til For- nyelse. Imidlertid ankom de ind- budte Brødre til Staden, og efter at Begravelsen havde fundet Sted Søn- dag d. 7de Aug. sammenkaldte jeg den følgende Dag alle Brødrene til
et Generalraad paa Kontoret, i hvil- ket saadanne Ting forhandledes, som de indtrufne Omstændigheder havde gjort nødvendige. Jeg skrev lige- ledes en kort Epistel til de Hellige, hvilken jeg lod indrykke i Stjernen, og efter at Brødrene vare rejste til- bage til deres forskjellige Arbejds- marker begyndte jeg at skjænke om- hyggelig Opmærksomhed til Missio- nens financielle Anliggender. Jeg udarbejdede saaledes en nøjagtig Fortegnelse over alle Kontorets Ak- tiver og Passiver, hvorved Alt viste sig at være i den bedste Orden, og den eneste Ubehagelighed, vi maatte friste, var, at Missionens Penge, der hovedsagelig tilhørte private Indivi- der, stod i Sparebanken (Bikuben), og indtil en Fuldmagt erholdtes fra Wilhelmsens Familie i Utah, maatte de gaa i Skifteretten, men ved Hjælp af en Prokurator Larsen, som tidligere havde ydet os professionel Hjælp, samt ved at erholde en foreløbig Fuldmagt fra Præsident Carrington i Liverpool, lykkedes det mig at faa tilstrækkelige Midler i Hænde til at sende den forestaaende Emigration afsted. Denne, der talte 270 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn d. 29de Aug., ledsaget af otte hjemvendende Mis- sionærer, iblandt hvilke var H. Funk, der havde præsideret over Kjøben- havns Konference. Jeg maa tilstaa, at. jeg følte mig noget ene og forladt, da jeg havde taget Afsked med dette Selskab og selv maatte blive tilbage. Allerede havde jeg været borte fra Hjemmet længere end nogen anden Missionær, som da var i Skandina- vien. Iblandt de Skrivelser, som jeg i Løbet af den korte Tid, jeg besty- rede Missionen, modtoge fra Præs. Carrington i Liverpool, var ogsaa Følgende: ,,Jeg er godt tilfreds med den Maade, hvorpaa De varetager
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
361
Missionens Anliggender, og hvad In- struxer angaar har jeg kun dette at sige for Nærværende: Gjør frem- deles det Bedste De kan under Om- stændighederne, indtil en Eftertræ- der til Præsident Wilhelmsen ankom- mer fra Zion. Det glæder mig at høre, at Hospitalets Folk vare saa gode mod Ældste Wilhelmsen under hans Sygdom, og jeg sanktionerer hvad De har gjort med Hensyn til at kjøbe et Begravelsessted til hans jor- diske Levninger. Det glæder mig ogsaa, at Brødrene have været saa beredvillige til at staa Dem bi, og jeg foreslaar, at De sikrer Dem hvad Hjælp De behøver iEmigrationstiden osv. ved at kalde til Deres Bistand saadanne af Brødrene, som De finder for godt. I disse Anliggender haa- ber jeg, at de maa være vejledt af Guds Helligaands ufejlbarlige Raad"
Torsdag d. 1 ste Septbr. ankom 1 1 Ældster fra Zion, iblandt hvilke var C. D. Fjeldsted, der af det Første Præsidentskab var beskikket til at præsidere over den skandinaviske Mission. Jeg tog strax fat paa Op- gjørelsen af alle Regnskaber og over- leverede ham Missionen cl. 3dié s. M. Den følgende Dag (Søndag) holdt jeg min Afskedsprædiken til de Hel- lige i Kjøbenhavn, ved hvilken Lej- lighed de kjærligste Følelser lagdes for Dagen, og det viste sig, at jeg havde vundet de Helliges Tillid og Agtelse, hvorom de talrige smaa For- æringer, som bleve mig overrakte, bare tydeligt Vidnesbyrd.
Onsdag d. 7de Septbr. Jeg drak i Hast en Kop Choeolade, som vor ny Husholderske havde lavet til Af- sked, hvorpaa jeg tilligemed Broder Fjeldsted og Andre kjørte i en Drosche til Jærnbanestationen.- Her fandt vi en Del Søskende forsamlet for at byde mig Farvel, og efter at
have taget de fleste af dem i Haan- den og vexlet nogle faa venlige Ord med dem, forlod jeg Kjøbenhavn Kl. 7 Form. Afskeden med Brødrene og de Hellige paa Kontoret samt ved Stationen overvældede mine Følelser trods de allerkraftigste Modstræbel- ser. Vi ankom til Korsøer Kl. 9} Form. Her gik jeg strax ombord paa Dampskibet ,, Adler" og afsej- lede efter 15 Minutters Ophold, efter- ladende Brødrene Fjeldsted og Chri- stiansen paa Strandbredden. At skulle skilles fra disse mine to sidste Venner, som havde ledsaget mig saa langt paa min Rejse, fyldte mig for et Øjeblik med Vemod, thi jeg skulde nu efter to Aar og fire Maaneders Missionsarbejde, i hvilken Tid saa mange af mine Brødre vare ankomne og hjem rejste, selv tage af sted gan- ske alene. Efter at have spadseret frem og tilbage paa „Adlers" Dæk en kort Tid og kastet et sidste Blik paa den danske Kyst, for nu tredie Gang at rejse til det fjærne Vest, gik jeg ned i Kahytten og nød en forfriskende Søvn, hvortil jeg ogsaa trængte meget haardt, thi jeg havde næsten slet ikke sovet de to sidste Nætter, jeg tilbragte i Kjøbenhavn. Kl. 45 Eftm. ankom Skibet til Kiel, og jeg fortsatte strax efter Rejsen med Jærnbanen til Hamborg, hvor jeg indtraf Kl. 9 om Aftenen. Her skulde jeg passere Toldvæsenet, men uagtet jeg ikke kunde tale Tysk, lyk- kedes det mig ved Vink og Haands- bevægelser at formaa Betjentene til ikke at visitere min Rejsekasse, der var saa vel tilsnørret, at jeg ikke let kunde aabne den. Kl. 11 om Afte- nen forlod jeg Harburg Stationen i Hamborg, og efter at have kjørt over Elben paa en prægtig Bro, fortsattes Jærnbanerejsen gjennem Slettelan- det Hannover. Konduktøren var saa
3G2
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
venlig at overlade mig en første Klas- ses Kupé til ene Afbenyttelse, uagtet jeg kun havde anden Klasses Billet. Jeg sov derfor udmærket godt det meste af Natten, og saa' derfor hel- ler ikke Bremen, som vi rejste forbi henimod Morgenen.
Torsdag d. 8de. Efter at have passeret gjennem Munster, Dussel- dorf og andre større Stæder ankom Toget til Køln, den gamle, historiske Preusserby , Kl. 8 om Morgenen, efter at have kjørt over Rhinen paa en lang og stærk Jærnbanebro, der er bygget paa fem mægtige Piller. Alt hvad jeg af Seværdigheder fik Øje paa i denne berømte Stad, var den store Domkirke, som ligger gan- ske tæt ved Jærnbanestationen. Efter en halv Times Ophold i Køln fortsat- tes Rejsen gjennem smukke og vel opdyrkede Landskaber, og Kl. 10 Form. ankom vi til Aachen, en af Tysklands ældste og mærkeligste Stæder. Lidt senere naaede vi den belgiske Grænse ved Herbesthal. Vi kjørte derpaa gjennem de belgiske K jøbstæder Verviers, Luttich og Leu- ven og ankom til Hovedstaden Brys- sel Kl. 2£ Eftm. Denne smukke Stad, med regelmæssige Gader, har en romantisk Beliggenhed, og har omtrent 300,000 Indbyggere. Her spiste jeg mit eneste Maaltid i Bel- gien, idet jeg tog Middagsmad paa Jærnbanehotellet, for hvilken man tog en temmelig høj Betaling. Kl. 3} Eftm. forlode vi Bryssel og an- kom til Ostende Kl. 6, efter at have passeret gjennem den mærkværdige Stad Gent, der er bygget paa 25 ved 85 Broer forenede Smaaøer, og er beliggende ved Floden Schelde ; den har omtrent 150,000 Indbyggere. Vi kom ogsaa gjennem Briigge, Hoved- staden i den belgiske Provins Vest- flandern. I Ostende, som er en be-
fæstet Stad ved Nordsøen med 25 000 Indbyggere og har regelmæssigDamp- skibsforbindelse med England, gik jeg ombord paa Dampskibet ,,Parle- ment Beige", og afsejlede fra Hav- nen Kl. 82 Aften. Efter en heldig og hurtig Overrejse ankom vi til Dover i England Kl. 1-} om Natten. Distancen fra Ostende til Dover er G3 engelske Mile. Sidstnævnte er en befæstet Stad med ca. 40,000 Ind- byggere ; den har en henrivende Be- liggenhed og flere historiske Minder. Fredag d. 9de. Jeg slap atter gjennem Toldvæsenet uden at aabne min Rejsekasse, og efter et kort Op- hold i Dover kjørte vi med et hurtigt Tog 70 eng. Mile til London, som vi naaede Kl. 4 om Morgenen. Da Dover Toget stoppede ved Cannon Street, lejede jeg en Drosche og kjørte i denne et Par Mile gjennem Londons Gader til Euston Station. Gjærne havde jeg villet tilbringe nogle Dage i denne Verdens største Stad for at beskue dens mangfoldige Seværdigheder, men der var ingen Tid der til, hvis jeg efter Bestem- melsen skulde komme til Liverpool tidsnok til at afgaa med Dampskibet ,, Arizona" om Lørdagen. Kl. 5 2 om Morgenen forlod jeg derfor London, og efter en hurtig Kjørsel gjennem Englands Mellemprovinser ankom jeg til Liverpool Kl. 10] Form. Jeg gik strax til Missionskontoret i Islington Nr. 42, hvor jeg blev venligt mod- taget af Præsident Carrington og Medarbejdere. Jeg gav ham min Beretning om Missionen i Skandina- vien, og tilbragte Natten paa Kon- toret, forlod Liverpool den følgende Dags Eftermiddag og ankom til New York Mandag d. 19de. Det hurtig- sejlende Dampskib „Arizona" til- bagelagde ved denne Lejlighed de 2779 Mile fra Queenstown til Sandy
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
363
Hook i 7 Dage 8 Timer og 34 Minut- ter, hvilket er den næsthurtigste Tur, som noget Fartøj indtil Nærværende har gjort over Atlanterhavet. Jeg- var den eneste Repræsentant af de Helliges Samfund ombord, men blev behandlet høfligt og godt af de andre Passagerer, hvoraf de fleste tilhørte de mest dannede Kredse i Amerika og England.
Strax efter Ankomsten til New York besøgte jeg Kirkens Agent, Ældste James H. Hart, der modtog mig me- get venligt, og efter at have spist Aftensmad i Forening med ham paa Grand Central Hotel ledsagede han mig til Jersey City, hvorfra jeg Kl. Si om Aftenen fortsatte min Kejse med Jærnbanen vestpaa, og jeg an- kom lykkelig og vel til Ogden d. 24de Septbr. om Aftenen. Den følgende Dags Morgen rejste jeg til Salt Lake Oity, og om Eftermiddagen til mit Hjem i Pleasant Grove. Jeg gjorde Rejsen fra Kjøbenhavn til Salt Lake City i omtrent 1G Rejsedage, hvilken er den hurtigste Tur, som nogen af vore Missionærer endnu har gjort mellem disse to Stæder.
Vi vil nu slutte „Erindringer fra Missionen i Skandinavien" med en kortfattet kronologisk Optegnelse for Aarene 1882, 1883 og 1884.
1882.
Foraaret. Flere Missionærer i Frede- rikshalds og Arendals Grene i Norge bleve fængslede paa Vand og Brød for at have forrettet Evan- geliets Ordinancer.
3die Maj. Ældsterne Lars Svend- sen fra Moroni, Niels Rasmussen fra Parowan, Søren Madsen fra Milton og Chr. Poulsen fra Rich- field ankom til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion.
3die Juni. Ældsterne John B. Hesse fra Monroe, John Andersen fra FiJmore, og Gesli E. Byarnason, Peter Valgardson og Ejrikur Olafs-
son fra Spanish Fork ankom til Kjøbenhavn som Missionærer til Skandinavien.
16de Juni. 608 Sjæle (58de Emi- grantselskab) afrejste fra Kjøben- havn med Dampskibene ,,Albano" og „Bravo". (Se dette Blads 1ste Aargang, Side 127.)
26de Juni. Ældsterne Byarnason og Valgardson ankom til Reykjavik, Island.
21de Aug. Ældste Emil Andersen ankom til Kjøbenhavn som Missio- nær fra Utah.
28de Aug. Aarets 2den Emigra- tipnsafdeling (det 59de Emigrant- selskab), bestaaende af 292 Sjæle, forlod Kjøbenhavn med Dampski- bet „Argo", under Ledelse af Ældste H. J. Christiansen. (Se dette Blads 1ste Aarg. , Side 159.)
12te Septbr. Ældsterne L. H. Out- zen fra Richfield, P. Christensen fra Elsinore, H. J. Bruun, H. Poul- sen og J. J. H. Jensen fra Mount Pleasant, C. J. Christensen fra Fountain Green, H. Andersen fra Logan, N. C. Skougaard fra Grass Valley, H. Olsen fra Richfield, Jeppa Nilson fra Pleasant Grove, C. A. Tietjen fra Santaquin, John Capson fra Mill Creek, Jeppa Monson og Anders Jonson fra St. Charles, N. W. Anderson fra Ephraim, Nils Johnson fra Santa- quin og C. E. Andersen fra Logan ankom til Kjøbenhavn som Missio- nærer fra Zion. (Se dette Blads lste Aarg., Side 186.)
3die Oktbr. Ældsterne M. Rosen- lund, Peter Andersen, L. P. John- son og A. O. Anderson ankom til Kjøbenhavn som Missionærer fra Utah. (Se dette Blads lste Aarg., Side 186.)
13de Oktbr. Aarets tredie og sidste Emigration (60de Emigrantselskab) af Sidste-Dages Hellige fra Skan- dinavien, bestaaende af 108 Sjæle, under Ledelse af Ældste P. O. Hansen, afrejste fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Cato". (Se dette Blads lste Aarg., Side 187.)
6te Novbr. Ældsterne J. P. Jensen, Jens Olsen, L. P. Ovesen, T. S. Lund, S. Petersen og J. P. Olson fra Ephraim, N. P. Petersen fra
364
En Zionsrejse.
Richfield, A. J. Hansen fra Big Cot- tonwood, C. Jensen fra Redmnnd, C. Larsen fra Logan, A. Amund- sen fra South Jordan, O. Johnson og C. H. Steffensen fra South Cot- tonwood, C. A. Ek, A. Peterson og B. M. Ravsten fra Logan, A.
H. Anderson fra Huntsville, A. Anderson fra Union Fort, John Olson fra Moroni og S. Sørensen fra Elsinore ankom til Kjøbenhavn som Missionærer fra Utah. (Se dette Blads 1ste Aarg , Side 187.) (Fortsættes paa Side 369.)
EN ZIONSREJSE.
IV.
Castle Garden bestaar af en Klynge Bygninger, romantisk beliggende paa Spidsen af Øen Manhattan, og ad- skilt fra Staden New York af et lille Anlæg. Den største og mærkeligste af dem er en stor rundagtig Bygning med et uhyre Tag, der hviler paa en Mængde Piller, og fra Havnen har dens Ydre noget tilfælles med et gammeldags Slot. Dens Indre be- staar hovedsagelig af et overmaade stort Rum, hvis Gulv er inddelt i flere Afdelinger, saa at adskillige Emigrantkompagnier kunne opholde sig der paa en og samme Tid, uden at blandes sammen. I den Side af Bygningen, hvor Landgangen finder Sted, er der et Indskrivningskontor, forbi hvilket Emigranterne En for En passerer, og Navne, Alder, Natio- nalitet, Haandværk osv. nedskrives. Derpaa slippes man ind i Bygnin- gens Centrum, hvor der er Udsalg af • Brød og saadanne andre Spisevarer, som anses for sunde og passende for Emigranter, og hvor fra disse har Adgang til Buegangene oppe i Byg- ningen, baade indvendig og udven- dig. I det Hele taget giver Castle Garden et gunstigt Indtryk paa Ny- kommere, og Millioner, som have indvandret til Amerika fra de for- skjellige Lande i den gamle Verden, mindes stedse denne ejendommelige Bygning med Velbehag, thi der satte
de først deres Fod paa et Land, der siden har befordret deres Lykke og er derved blevet dem kjært. Emi- grantselskabet fra „Kenilworth" fandt sig snart til Rette i den store Bygning, hvis fortrinlige Ventila- tion, grundet paa dens særegne Stil, virkede helbredende paa Nordboerne, af hvilke mange nær havde omkommet af den forfærdelige Varme under Landgangen. En af Sygdom stærkt medtaget ung Pige døde ombord i den lille Dampbaad, som førte Sel- skabet i Land, og fire eller fem Andre vare mere døde end levende da de bares ind i Sygeværelset ; men der bleve de strax underkastede Læge- behandling, der, ihvorvel den var meget raa og brutal, havde den for- ønskede Virkning, thi Patienterne kom sig allesammen, efter næsten bogstavelig at have været indpakkede i Is. Det Øvrige af Selskabet var imidlertid beskjæftiget med at ind- tage deres første Forfriskninger i Amerika, men Mange bleve noget skuffede ved Smagen af det saa længe forventede amerikanske Hvedebrød, der syntes at indeholde alt for mange Dele Salt. Men det gik bedre efter at de bleve vante dertil. Det blev ogsaa tilladt Adskillige i Løbet af Eftermiddagen at gjøre Spadsereture op i Staden, men Tumulten, Støjen og Trængslen paa Broadway skræm- mede de Fleste tilbage igjen. New
En Zionsrejse.
365
York syntes alt for vidtløftig for Per- soner, som ikke forstode Landets Sprog. Ikke heller skulde Opholdet paa Castle Garden vare ret længe, thi Emigrationsagent Thomas Taylor havde allerede arrangeret det Nød- vendige for Rejsens Fortsættelse, og Kl. 10 samme Dags Aften som Emi- granterne vare komne i Land forlode de New York, efter at have spadseret flere engelske Mile gjennem Stadens Gader til et Sted ved East River, hvor de gik ombord paa et uhyre stort Fragtdampskib, der strax af- sejlede til New Haven i Staten Con- necticut, hvor til det ankom den føl- gende Dags Morgen ved Solopgang. Denne korte Sørejse gik heldig, men Emigranterne tilbragte en ubehage- lig Nat, thi der fandtes ingen Be- kvemmeligheder ombord for Passage- rer ; de Fleste kunde saaledes slet ikke finde Plads til at ligge ned, og kun nogle Faa, som klatrede oven- paa Fragtgodset, nøde en Smule Søvn i Nattens Løb.
New Haven er en By med omtrent 50,000 Indvaanere, beliggende ved Long Islands Sund. ca. 60 eng. Mile fra New York i nordostlig Retning. Her begyndte Emigranterne deres lange Jærnbanerejse. En Række 2den og 3die Klasses Vogne stode parate til deres Afbenyttelse, og et Par Timer efter Ankomsten rullede det lange Tog ud fra New Haven. Ruten var mod Nord gjennem Sta- terne Connecticut, Massachusetts og Vermont til Montreal i de britiske Besiddelser. Mange smukke Stæder og Landsbyer passeredes i disse Ny Englands Stater, men i Særdeleshed tiltrak Vermonts grønne Bjærge sig Danskernes Opmærksomhed, thi det var første Gang, at disse havde set et virkeligt Bjærgparti. Det var og- saa i denne Stat, at Profeten Joseph
Smith var født, og man passerede Sharon i Windsor County, hans Føde- by, i nogle faa Miles Afstand. Efter at have kjørt over St. Lawrence-Flo- den paa den prægtige Viktoriabro ankom Selskabet Torsdag d. 19de Juli ved Middagstid til Montreal, en Stad med omtrent 100,000 Indbyg- gere. Her skulde der skiftes Tog ; men hvilke Vogne man fik til Rejsens Fortsættelse ! Der var ikke Tale om 3die Klasses Passagervogne, der vilde have blevet betragtet som en sand Luxus, men ligefrem Fragt- og Kreaturvogne, hvoraf de sidste i Særdeleshed vare saa modbydelige, som de vel kunde være. Men Sel- skabet havde kun Valget mellem at benytte disse eller vente i flere Dage, og efter moden Overvejelse beslut- tede Kompagniets Ledere derfor at tage til Takke med Fragtvognene, hvorfor de føjelige Skandinaver kla- trede ind i de skumle „Kasser", efter i Forvejen at have renset dem saa godt de kunde, og fandt sig i deres Skjæbne. Allerede om Efter- middagen var Selskabet atter under- vejs, og nu begyndte Rejsen mod Vest langs St. Lawrence-Floden og de store Indsøer. Siden de forlode New York havde de rejst mod Nord- ost, og Montreal var længere fra deres Rejses Maal end New York, men uagtet den lange Omvej var Ruten billigere end den mere direkte. Under de to Dages Rejse gjennem Kanada maatte Emigranterne friste en anden Ubehagelighed. De Papirs- penge, som de havde faaet i New York, vare nemlig ikke antagelige i de britiske Besiddelser, hvor engel- ske Penge var den gangbare Mønt, og de havde desaarsag den største Besvær med at faa det Nødvendige til Livets Ophold. Med betydeligt Tab lykkedes det dem dog at bort-
366
En Zionsrejse.
bytte en Del af deres amerikanske „Greenbacks" for engelske Penge.
Kjørselen i Fragtvognene var just ikke saa slem endda, thi Lokomotiv- føreren kjørte saa nogenlunde for- sigtigt med sin Ladning af Sjæle gjennem Kanadas Urskove. Hele Landet var den Gang meget tyndt befolket. Men hist og her havde ]Sybyggerne ryddet Tømmeret af Vejen, og der fandtes enlige Træ- hytter i de talrige smaa Aabninger, samt en Del Landsbyer og nogle faa Kjøbstæder langs Jærnbanen. Af Stæderne vare Cornwall, Prescott, Brockville, Kingston, Coburg, Port Hope, Windsor, Toronto, og Rich- mond de vigtigste.
Om Natten mellem d. 20de og 21de Juli, medens Toget rullede afsted langs Ontario - Søen og havde alle- rede sagtnet sin Fart før Ankomsten til Port Hope, løb det pludselig af Skinnerne. Et forfærdeligt Stød paa- fulgte, og flere af Passagererne, der laa udstrakte paa Gulvet i Fragt- vognene, bleve kastede med saa stor Voldsomhed mod Enden af disse, at de halvvaagne sprang i Vejret og rakte Haanden mekanisk til Hoved- issen, hvis Kollission med Vogntøm- meret efterlod alt andet end en be- hagelig- Fornemmelse. Om Morge- nen, da Dagslyset kastede sit første Skjær paa Skuepladsen, saa' man først hvilken skrækkelig Ulykke, der let kunde have ramt Kompagniet. Banesporet var opbrudt paa flere for- skjellige Steder, og Toget stødt i tre eller fire Afdelinger. Langt foran stod Lokomotivet tilligemed tre eller fire Vogne ; lidt bag efter en halv Snes andre Vogne, og dernæst en større Afdeling af Toget paa Toppen af en stor Fyldning, der skraanede helt ned til Søen. En af Vognene, der var indrettet som et Slags Hospi-
tal for de Syge, stod lige paa Nippet til at vælte ned af Skraaningen, efter- som Baghjulene vare drejede en halv Gang omkring. Det maa visselig til- skrives et kjærligt Forsyns Styrelse, at Ingen kom til Skade.
Kl. 3 om Eftermiddagen var Banen tilstrækkelig repareret til at Toget kunde kjøre videre, og efter 2-1 Ti- mers Kjørsel ankom det til St. Clair- Floden, som adskiller Kanada fra Staten Michigan. Emigranterne med deres Bagage blev strax færget over Floden med en Dampbaad til Port Huron, hvor de atter befandt sig indenfor de Forenede Staters Græn- ser, og hvor deres Papirspenge igjen vare brugbare og Behandlingsmaa- den mere human. Imidlertid til- bragtes Natten i et stort Pakhus.
Den følgende Dag (23de Juli) KL 1 Eftm. fortsattes Rejsen i gode og hyggelige Vogne, og efter at have pas- seret gjennem Albion, Battle Creek, Galesburg , Kalamazoo , Lawton , Michigan City, Chicago og andre Stæder i Staterne Michigan, Indiana og Illinois, ankom Selskabet d. 26de om Morgenen til Quincy, hvor det færgedes over Floden til Missouri- Siden. Her gjorde man nogle Timers Ophold i den nærliggende Skov og fortsatte clerpaa Rejsen gjennem Mis- souri, hvor Befolkningen endnu var meget fjendtlig mod de Hellige, og da man ved Telegrafen blev under- rettet om, at der var et Selskab „Mor- moner" i Vente, havde store Folke- hobe forsamlet sig ved de forskjel- lige Stationer. Disse søgte altid at yppe Trætte og ulejlige Emigran- terne paa alle mulige Maader. Et Par Vognvinduer sloges ind med Stene, og paa et Sted gjorde man endog Forsøg paa at rive Banesporet op, for saaledes at kaste Toget af Skinnerne. (Fortsættes.)
Statistisk Oversigt.
367
STATISTISK OVERSIGT
OVER DEN SKANDINAVISKE MlSSION FRA AARET 1850 TIL 1883.
(Fortsættelse fra Side 350.)
SVERIGE.*
Datum.
G
p
O
14 Juni 1850 31Dec. ,, 16 Nov. 1851 12Aug. 1852 6 Okt. 1853 31 Dec. 1854 1855 1856 1857 1858 1859 1860 1861 1862 1863 1864 1865 1866 1867 1868 1869 1870 1871 1872 1873 1874 1875 1876 1877 1878 1879 1880 1881 1882 1883
. • •
....
1
5
2
10
2
13
2
20
3
25
4
10
5
35
5
36
5
47
5
58
5
60
5
42
4
39
4
38
4
39
4
38
4
39
3
36
3
36
3
35
3
32
3
21
3
23
3
23
3
23
3
22
3
20
3
20
3
21
3
21
3
21
c o
S!
ri
p.
I p
i
1 1
3 3 2 5 3 6 3 5 4 4 4 6 5 7 8
14 15 15 22 21 25 30
p.
%
p o> *-> ' c O) o
p
O)
03
I
?
10 1512
21
L9
43 21 7352
86 128 141 154 153 139 127 129 143
■^ QJ
O
.
0J
t3
Pi
03 "ol
o
4J >>
H
• r-4
3
'S
r .
H
&
71
70 63 70 75 73 64 49 68
16269
146 144 136 125
71 53 52 68
12059 11064 116,62 12862
128 154
76 58
s; v
9 3 1511 2216 36 24;
4330 45;23| 5125
58281 7136 80|44! 77,4li
8o;4o!
8433 7632
71:35
5538 5831
5528 58'25 58J29 4930|
49 27 4119 44!22, 65126, 75,34
158J66 158(75 167]73!9l|40
142718785 136 75(72j34 1788 1207475,321744
y
93
186
274
402
541
526
594
722
978
1202
1289
1296
1258
1220
1305
1324
1320
1488
1535
1510
1470
1329
1357
1317
1328
1553
1722
1818
1807
I
o
30 116
225 340 504 726 756 860 1002 1288 1537 1625 1605 1556 1548 1644 1647 1610 1765 1811 1772 1731 1586 1623 1581 1606 1868 2064 2189 2142 2105 2045
•73
o P
Pi O
PQ
20
35 160 206 163 238 367 235 235 283 462! 640 621 509 331 390 320 397 371 438 464 389 399 307 322 270 315'. 57l|. 462 540.. 479. 455. 370.
11
10
26
37 44
27
19
7
1
17
2
82 22
64
6
61
53
73
276
361
224
164
210
18
144
201
93
181
257
260
230
151
128
139
160
128
229
266
343
222
v
6
31
11
35
62
85
115
83
77
98
131
200
244
188
193
173
225
164
154
172
168
161
159
112
115
98
127
119
126
103
104
103
11764187 47653942
?
2
1
40
4
2
3
9
6
13
71
13
5
6
4
1
21
16
24
37
15
13
22
17 11 21 30 19 22 26 39 23 21 25 14 24 35 33 37 37
16 14 22 6 46
24
581
48
28
8
25 124
8 68
618
»Indbefattet Missionen i Finland fra 1870.
368
Statistisk Oversigt.
STATISTISK OVERSIGT
OVER DEN SKANDINAVISKE MlSSION FRA AARET 1850 TIL 188.").
NORGE.
Datum.
u a
CP t-t
ep
SM
a o
ep § ep
å o
N
03 Ih Sh
t-i CP
-t-3
CO
'C
Ældster.
ep
CO
1 ~
ep
CO
u
h-5
C co
G O
M
a
S
Medlemmer.
Totalantal.
6
O
G
CO
ep
>>
s
T3
p
u
CP
H
a
S "cd
D
cg
CP*
T3
CP
*a
>>
u
o
pq
14 Juni 1850
|
31 Dec. "
!
1
16Nov. 1851
1
1
V
152
166
1
40 181 189
39 212 126
1
12Aug. 1852 6 0kt. 1853
...
2 3 6
2 1
9 12
9 3
?
7 6
? 4 2
23 37
5
1
43
31 Dec. 1854
62
18
,, 1855
6
15
7
8
7
161
198
78
27
32
1
9
, 1856
, 1857
8 11
26 34
9 12
14 14
6 6
225 244
280 310
121 137
37 55
2 3
39
10
, 1858
13
49
20
28
9
355
461
184
47
2
73
5
, 1859
13
62
41
32
14
413
562
153
30
16
62
4
, 1860
14
3
70
4841
17
519
695
156
49
29
35
8
, 1861
17
2
824244
13
647
828
195
27
54
28
7
, 1862
17
2
824541
16
724
908
195
2
36
72
!»..
, 1863
16
2
804028
14
745
907
177
98
71
9
, 1864
16
2
823237
9
817
977
179
13
28
80
14
, 1865
14
5
8827(39
12
815
981
146
54
75
4
9
, 1866
15
3
77128 40
11
692
848
187
100
67
!)
144
, 1867
11
3
78|3040
9
681
838
104
22
65
17
10
, 1868
9
2
75 2844
11
645
803
99
61
4!)
12
12
, 1869 . 1
7
3
643343
10
661
811
100
7
44
49
6
, 1870 1
7
3
683049
9
674
830
116
32
60
•>
, 1871 1
7
2
642335
8
727
857
122
51
32
6
6
, 1872
7
1
83
2024
12
696
835
122
52
58
14
20
, 1873
8
3
86
2036
20
671
833
125
61
53
11
2
, 1874
7
3
94
'26 33|l4
729
896
182
2
81
32
8
, 1875 , 1876
7 7
1
3
79 87
'28 '23
33 34
17 11
668 678
825 833
138 100
152 62
42 22
15
7
1
, 1877
6
4
94
31
35
17
715
892
105
41
56
24
n i
, 1878
7
7
114 36
30
17
763
960
87
36
40
12
3
• ..i.
, 1879
7
6
113;34'40 20
754
961
81
30
26
8
16
, 1880
8
6
115
45 38
18
744
960
120
41
51
20
9
, 1881
9
!)
109
47 44
16
742
958
139
61
34
11
35
, 1882
8
13
87
47
34
14
735
917
122
103
34
16
10
, 1883
8
12
76
3438 5
1
634
787
127
90
38
11
i i8
4274
255
1584
1428
258l472
BEM. Se Mere om Emigrationen fra Skandinavien i næste Numer.
MOfiGENSTJEfiNEN.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
. "Uagtet han er dod, taler han dog." — Parley P. Pratt.
Nr. 24.
Den 1 5 de December 188A.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 364.)
1883.
10de Marts. Pastor Eltsholtz fra Horsens holdt en ophidsende Tale mod „Mormonerne" i Odense paa Fyen.
6te April. Aarets første Emigration af skandinaviske Hellige, (61de Emigrantselskab) bestaaende af 103 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Cato", under Ældste N. R. Lindahls Ledelse. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 112.)
4de Maj. 24 Ældster fraZion, nem- lig A. Andersen, J. D. Olsen, A. Christensen, J. Hansen, F. Lud- vigsen, P. L. Sherner, F. J. Chri- stiansen, N. Larsen, M. Jensen, C. W. Knudsen, C. Nielsen (Port- neuf), L. P. Jensen, T. A. Thore- sen, J. Monson, H. Poulsen, J. P. Ibsen, H. Anderson, L. M. Bood, G. L. Rosengren, C. J. Lindquist, S. P. Nilson, E. Erikson, C. Nil- son (Spring City) og J. H. Ander- son ankom til Kjøbenhavn. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 80 og 127.)
Ilte Maj. Et lille Selskab Emigran- ter (62de Emigrantselskab), be- staaende af ca. 12 Personer for- lod Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Bravo", tilligemed fire hjemven- dende Zionsældster, nemlig Lars Mortensen, Rasmus Christoffersen, 24
Jens Jacobsen og Niels H. Børre- sen. Ved Ankomsten til Liver- pool bleve de forenede med et større Selskab britiske, tyske og svejtsiske Hellige, som afsejlede fra Liverpool med Dampskibet „Nevada" d. 16de Maj. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 126.)
5te Juni. Otte Zionsældster, nemlig D. K. Brown, O. Sørensen, N. Pe- tersen, C. J. Christensen, M. Chri- stoffersen, L. F. Swalberg, Aug. Svendsen og John Wink ankom til Kjøbenhavn. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 79 og 111.) Brown beskikkedes til at arbejde i Aal- borg, Sørensen i Aarhus, Peter- sen i Kjøbenhavns, Christensen og Christoffersen i Kristiania, og Swalberg, Svendsen og Wink i Stockholms Konference.
15de Juni. Aarets 2den større skan- dinaviske Emigration (63de Emi- grantselskab), bestaaende af 503 Sjæle, under Ældste H. O. Magle- bys Ledelse, afrejste fra Kjøben- havn med Dampskibene „Pacific" og „Milo". (Se dette Blads 2den Aarg., Side 128.)
Ilte Juli. Apostel John H. Smith, Præsident for den europæiske Mis- sion, og Ældste James Wrathall ankom til Kjøbenhavn paa Besøg. De besøgte og overværede For- samlinger i Kjøbenhavn, Malmø,
370
ERINDB INGER FRA MlSSIONEN I SKANDINAVIEN.
Stockholm og Kristiania, og be- gave sig paa Rejsen til Stettin, Tyskland, d. 30te Juli.
14de Juli. Et Kompagni islandske Hellige, bestaaende af 18 Perso- ner, afsejlede fra Liverpool, Eng- land, med Dampskibet „Wiscon- sin", under Ejrikur Olafssons Ledelse.
24de Aug. Et Emigrantselskab, be- staaende af 291 Sjæle, indbefat- tende syv hjemvendende Missio- nærer (64de Emig. ),forlod Kjøben- havn. (Se 2den Aarg., Side 159.)
28de Septbr. Ældste Anthon H. Lund fra Ephraim ankom til Kjø- benhavn og beskikkedes til at ar- bejde paa „Skandinaviens Stjer- nes" Kontor.
19de Oktbr. Aarets sidste Emigra- tion (65de Emigrantselskab), be- staaende af 98 Sjæle, under Æld- ste H. Jørgensens Ledelse, afrejste fra Kjøbenhavn med Dampskibet „Milo". I Liverpool bleve ca. 24 norske Hellige, som ogsaa afgik fra Kristiania d. 19de, forenede med Selskabet. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 183.)
7de Novbr. Sex Utahældster, nem- lig H. D. Petersen, som beskikke- des til at arbejde i Skaane, Mons Monson, Oley Oleson i Stockholms, Albin C. Andersen, Aug. Valen- tine, Lars Larsen i Kjøbenhavns, og Ole Hansen i Aarhus Konfe- rence, ankom til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion. 13de Novbr. Fire Utahældster an- kom til Kjøbenhavn og modtoge deres Beskikkelser som følger: John H. Andersen fra Logan be- skikkedes til at arbejde i Gøte- borgs, Andrew P. Rehnstrøm fra Huntsville i Stockholms, F. Chri- stensen fra Fairview i Kjøben- havns og N. C. Martensen fra Huntsville i Aarhus Konference. 24de Decbr. Et Monument rejstes paa afdøde Præs. N. Wilhelmsens Grav i Kjøbenhavn. (Se Side 80.) Ved Slutningen af Aaret arbejdede der i Missionen 83 Zionsældster og 37 andre Ældster tilligemed 90 Søndagsmissionærer. I Aarets Løb bleve 851 døbte.
1884.
4de April. Aarets første Emigra- tion (66de Emigrantselskab), be- staaende af 95 Sjæle, foruden flere hjemvendende Missionærer, afrej- ste fra Kjøbenhavn, under Ledelse af Ældste C. D. Fjeldsted. (Se Side 160.) Ved Fjeldsteds Hjem- rejse overtog Ældste A. H. Lund Bestyrelsen af Missionen.
6te Maj. Ni Ældster, nemlig W. Petersen fra Salt Lake City, C. F. Olsen fra Hyrum, F. F. Hintze fra Big Cottonwood, Jens Nielsen fra Brigham City, Hans Christensen fra Richfield, Peter Mikkelsen og Peter R. Dyring fra Manti, Jens Olsen fra Logan og Søren Chri- stensen fra Deseret, ankom til Kjøbenhavn.
30te Maj. Brødrene N. C. Schou- gaard og Peter Olsen blev af Kri- stiania Byret dømte til at betale 40 Kroner i Mulkt samt 25 Kroner i Sagsomkostninger hver, for at have forrettet Daab.
4de Juni. Ældste P. E. B. Ham- mer, som havde virket en Tid som Missionær i Østerrig, ankom til Kjøbenhavn og beskikkedes til at arbejde i Aarhus Konference.
6te Juni. 71 Emigranter, tilligemed Ældsterne J. P. Jensen, Selska- bets Leder, N. Rasmussen, John Capson, Jeppa Nilson, Niels John- son og Peter Mikkelsen, afrejste fra Kjøbenhavn til England.
9de Juni. Et Emigrantselskab, be- staaende af 295 Sjæle samt føl- gende hjemvendende Zionsældster forlod Kjøbenhavn : J. B. Hesse, Selskabets Leder, P. Christensen, N. P. Petersen, L. H- Outzen, C. J. Christiansen, Hans Poulsen, Jacob J. H. Jensen, N. C. Schou - gaard, Peter Anderson, Th. S. Lund og W. Peter-sen. I Liver- pool blev dette Selskab forenet med de ovennævnte 71 Sjæle samt 47 norske Hellige, og det Hele ud- gjorde det 67de Selskab fra Skan- dinavien, bestaaende af 198 dan- ske, 146 svenske og 62 norske Emigranter (ialt 406), samt 22 hjemvendende Ældster. (Se Side 224.)
Emigration fra Skandinavien.
371
8de Juni. Ældste C. H. Steffensen kom ud fra Arresten i Drammen, hvor han havde sat fængslet i fem Dage for at have administreret Nadveren i Trocdhjem.
Juli. En Broder Blom blev af Hofretten i Finland dømt til 597 Mark i Mulkt og 913 Mark i Om- kostninger for at have udspredt Skrifter og døbt to Kvinder om Sabbaten.
5te Aug. John Henry Smith, Præ- sident for den europæiske Mission, og Ældste Geo. C. Lambert an- kom til Kjøbenhavn paa Besøg. De overværede Forsamlinger i Aar- hus, Aalborg, Gøteborg og Malmø og begave sig paa Tilbagerejsen til England d. 15de Aug.
22de Aug. Omt. 20 Emigranter for- lode Kristiania ; d. 25de s. M. afrej- ste 215 Sjæle fra Kbhn. (S. 303.)
EMIGRATION FRA SKANDINAVIEN.
j£
i i
tf.
Emg.
x%
Afgangs- sted.
i
2
3 4
5 6
7 8
9
io
li
12
13
'4
15 16
'7 18
19
20
21 22
23
24
25 26
27 28 29 30 3i 32 33 34 35 36 37 3«
39 40
4i
42 43 44
28
297
300
•378 510
437 163
540
298
80 1
355
312
365! 1
323 1 413 1 336 484
633 681
144 703
557 684
201 328
290 10
J76 3
627 3
598 5
357 10
\% 389 170
7' 396 260 872 219 700 214 660 168 398,
150
Liverpool, do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. do.
do.
Hamborg.
do. *
do.
do. Liverpool.
do.
do.
do. Hamborg.
do.
do.
do. Liverpool.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
11 Marts 16 Jan.
3 Jan.
28 "
7 "
12 Dec.
4 Maj 25 Apr. 30 Maj 22 Mar. 11 Apr. 11 Maj
16 Maj'
9 Apr.
15 •
18 "
21 "
30 April
9 Maj
23 «
28 April
8 Maj
25 Maj
1 Juni
2 "
21 Juni
4 Juni
20 "
15 Juli
20 "
14 Sept.
28 Juni
6 Sept.
(8 Octbr
26 Juni
4 Sept.
2 Juli
3 Sept.
24 Juni
2 Sept.
30 Juni
'15 Sept.
28 Juni
'13 Sept.
(C
1863
ti
1864
1852 Italy
i853Forest Monarch i854[Jesse Munn
" Benjamin Adams i855James Nesmith*
" John J. Boyd 1856'Thornton 1857 Westmoreland
" Tuscarora 1 858 John Bright
1 859 William Tapscott
1860 William Tapscott
1 861 Monarch oftheSea
1862 Humboldt " Franklin
Electric
Athenia
John J. Boyd
B. S. Kimball §
Antarctic , Monarch oftheSea 1865! B. S. Kimball i866Kenilvorth
Cavour
Humboldt
1867 Manhattan
1 868 John Bright " Emerald Isle
1868 Minnesota
1870 Minnesota " Nevada
1871 Minnesota '• Nevada
" Nevada
1872 Nevada
" Minnesota
1873 Wisconsin " Wyoming
1874 Idaho
" Wyoming
1875 Idaho
" Wyoming
1876 Idaho _
" IWyoming
O. U. C. Mflnster J. E. Forsgren C. Larsen H. P. Olsen
F. O. Hansen K. Petersen
J. A. Ahmanson
0. N. Liljenqvist Richard Harper f
1. N. Iversen
P. A. Fjeldsted + C. Widerborg
H. O. Hansen
N. Wilhelmsen H. C. Hansen
A. Madsen Christophersen
, N Liljenqvist W. W. Clufif H. P. Lund C. C. N. Dorius || John Smith
A. W. Winberg S. L. Sprague N. Nielsen
G. M. Brown N- Wilhelmsen
C. C.A.Christensen H. Jensen Hals O. C. Olsen J. N Smith
B. N. Walter W. W. Cluff C.Willadsen og A. Peter Brown
E. Peterson
C. Madsen K. Peterson
J. C. A. Weibye P. C. Carstensen N. P. Lindelfif C. G. Larsen P. O. Hansen N. C. Flygare S. Petersen
Henv.
:i32 :i8o
:5i = 53
70 :i :2o 152
:53 :66
:82
:86
3:n3
:i35
:i45 :i02 1162
177 180 180 182
193 199
210
211
214
215
225
242
243 244 258
259
259 260
261
275
275
286
287
:2gi
1292
:294
:295
372
Emigration fra Skandinavien.
en
Emg
S "i
Afgangs- sted
Afgang
stid.
FartOj.
Leder.
Henv.
45
479
8
Liverpool.
27 Juni
1877
Wisconsin
E. F. Branting
3:307
46
21 1
2
do.
19 Sept.
0
Wisconsin
J. C. Sandberg
3:3°7
47
66
2
do.
25 Maj
1878
Nevada
S. P. Neve
3-311
48
495
7
do.
29 Juni
u
Nevada
N. M. (Petersen)
3:311
49
213
7
do.
14 Sept.
IC
Wyoming
Alfred Hansen
3-3^
5°
381
1 1
do.
28 Juni
1879
Wyoming
J. A. Quist
3:323
5[
127
6
do.
6 Sept.
((
Wyoming
N. C. Flygare
3:324
52
594
15
do.
10 Juli
1880
Wisconsin
N. P. Rasmussen
3:329
53
14J
6
do.
4 Sept.
(<
Nevada
J. Halvorsen
3:344
54
22
do.
23 Okt.
«(
Wisconsin
J. Nicholsoa ^1
3:344
55
609
12
do.
25 Juni
1881
Wyoming
P. A. Nielsen
3:356
56
270
8
do.
3 Sept-
H
Wyoming-
L. M. Olson
3:358
57
32
2
do.
22 Okt.
(t
Wisconsin
H. Madsen
3:358
58
694
22
do.
21 Juni
1882
Nevada
S. Christensen
1:127;
3:363
59
287
6
do.
2 Sept.
((
Wyoming
H. J. Christiansen
1:159;
3:363
60
109
4
do.
21 Okt.
((
Abyssinia
P. 0. Hansen
1:187;
3:363
61
103
5
do.
n Apr.
1883
Nevada
N. R. Lindahl
2:112;
3:369
62
12
4
do.
16 Maj
tt
Nevada
B. E. Rich ••
2:126;
3:369
63
503
18
do.
20 Juni
'(
Nevada
H, O. Magleby
2:128;
3:369
64
282
7
do.
29 Aug.
(C
Nevada
H. A. Hansen
2:159;
3:370
65
117
7
do.
27 Okt.
((
Wisconsin
H. Jorgensen
2:183;
3:370
22031
— • — ■
E. G.
En Del af Selskabet rejste over Havet med "Charles Buck", under Ledelse af
M. Hogan. Kun 441 kom med "James Nesmith.-"' + Der var ingen særskilt skandinavisk Leder. I Ogsaa S. P. Guhl, J. F. Klingbeck og Andre.
27 af dette Selskab rejste over Atlanterhavet med "Consignment", under Ledelse af A. Christensen.
Ogsaa J. F. F. Dorius.
De Skandinaviske havde ingen særskilt Leder. ** Der var ingen særskilt skandinavisk Organisation.
I'
Bemærkninger. Ved Numereringen af de forskjellige Emigrantselska- ber har vi som Grundlag taget Hensyn til de Skibe, som have ført Kompag- nierne over Atlanterhavet, uden at lægge videre Mærke til hvor mange Eartøjer, der have bragt dem til det endelige Udskibningssted. Ethvert Kompagni, som har havt en Organisation, enten Antallet har været stort eller lille, har vi regnet for et Selskab, hvorimod vi har forbigaaet adskillige mindre Kompagnier, som ere rejste tildels paa egen Haand. Ikke heller ere de forskjellige smaa islandske Selskaber medregnede. I ovenstaaende For- tegnelse nævnes kun Lederen for den skandinaviske Afdeling, hvor der ere blandede Nationaliteter i et og samme Kompagni, der da gjærne har havt et fælles Præsidentskab. Afgangsstedet er det, hvor fra de nævnte Fartøjer have begyndt Rejsen over Atlanterhavet. Ved at sammenligne Antallet af Sjæle i de forskjellige Kompagnier med den mere fuldstændige Beretning om hvert enkelt Selskabs Rejse i Missionens Historie, vil der findes Uover- ensstemmelser. Undertiden er Antallet større og undertiden mindre ved Afrejsen fra Liverpool end fra Kjøbenhavn. Dette maa tilskrives Forandrin- ger, som ere indtrufne undervejs. Hvor Antallet formindskes, hidrører det som oftest fra, at enkelte Personer formedelst Sygdom og Død ikke have fortsat Rejsen, og hvor Antallet er størst i Liverpool, er Grunden almindelig den, at Adskillige ere rejste direkte til England (for Exempel fra Norge), uden at lægge Vejen over Kjøbenhavn Ved at gjøre et løst Overslag over dem, som have emigreret paa egen Haand, iberegnet Islænderne, kan An- tallet af udvandrende Sidste-Dages Hellige fra Skandinavien til Zion i Aarene 1852 — 1883 uden Overdrivelse angives til 22,500 Sjæle, hvilket kun er IG9 flere end de 65 Selskaber indbefatter.
Redaktionsbemærkninger.
373
Morgenstjernen
redigeres eg udgiues af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street, Salt Ldke City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de l huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de December 1884.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
Endelig, efter omtrent tre Aars stadigt Arbejde, er det lykkedes os at fuldføre vore Afhandlinger om den skandinaviske Missions Historie. Hvor vidt vi har løst Opgaven til- strækkeligt, rnaa overlades til det store Publikums Bedømmelse. Det er imidlertid en Kjendsgjerning, som Fremtiden vil skatte, at de nu ud- komne tre Aargange af Morgen- stjernen indeholde flere paalidelige Datum og troværdige historiske Med- delelser af sit Slags, end noget andet Værk, der tidligere har været ud- givet af de Hellige i denne Uddeling, og ved at lade det Hele indbinde, ville Abonnenterne først rigtig kunne paaskjønne hvad de have faaet for deres Penge. Saadanne andre histo- riske Meddelelser fra Missionen i Skandinavien, som herefter maatte blive os tilsendte for Offentliggjø- relse, ville komme til at vexle Plads med Talerne i Morgenstjernens fremtidige Aargange.
Medens vi nu allervenligst takker vore Agenter og ledende Brødre samt det skandinaviske Publikum i Almin- delighed for den Bistand, de have ydet os indtil Nærværende, haaber vi, at deres Interesse maa opvækkes i en endnu større Grad til Fordel for
vort fremtidige Foretagende. Et Ugeblad lig det, vi i Forening med en anden Broder agter at paabegynde til Nytaaret, burde finde Adgang til de allerfleste skandinavisk-amerikan- ske Hjem i det store Vesten, i Særde- leshed, hvor det Engelske endnu ikke er bleven Familiesprog. Vi ville prøve paa at kunkurrere med de skandinaviske Blade i Østen hvad friske og interessante Nyheder an- gaar, og om vi end ikke lige strax kunne give vore Abonnenter saa meget Læsestof som enkelte af disse, haabe vi at gjøre et Udvalg, som vil være meget mere passende over for Utah-Skandinavernes Tarv og Om- stændigheder. Ældste C. A. F. Orlob, vor tilkommende Medarbej- der, har havt en længere Erfaring som Oversætter paa Missionskontoret i Kjøbenhavn, og har i Løbet af de sidste Aar beklædt en meget ansvars- fuld Plads i Forbindelse med et af de driftigste Forretningskompagnier i Logan, Utah. Desforuden synes han at være i Besiddelse af saadanne Evner, som vil kunne komme til pas- sende Anvendelse ved Udgivelsen af et Nyhedsblad. I Betragtning heraf, og uden at lægge for meget Vægt paa vor egen begrænsede Erfaring som Journalist, vover vi at gjøre os nogenlunde gode Forhaabninger om at kunne gjennemføre vort nye Pro- gram til vore Landsmænds og Lands- mændinders Tilfredshed. Vil nu blot disse bidrage deres Del !
Det er os ligeledes en Fornøjelse at kunne bekjendtgjøre, at Præsident C. D. Fjeldsted af Logan, Cache County, har paataget sig at virke som omrejsende Agent for ,,Utah Posten", og han er berettiget til at handle som Firmaet Jenson & Orlobs Repræsentant i alle Henseender.
Vi har ogsaa sluttet Akkord med
374
En Zionsrejse.
Deseret News Company for In( bia- ding af Bøger. Den almindelige Pris for Indbindingen af Morgenstjer- nens tre Aargange i ét godt Bind er $1.50, men ifølge vor Kontrakt kunne vi besørge dem indbundne for det Halve, nemlig 75 Cents. Abonnen- terne bedes indsende Ordre strax.
Vi betale fremdeles fuld Pris ($100) for 1ste Aargang, paa de tidligere tilbudte Vilkaar. Alle udestaaende Beløb ville efter d. 1ste Decbr. næst- kommende blive indkasserede med 10 Procent Tillæg, undtagen i Til- fælde, hvor anden Overenskomst er truffen.
-*->♦*-►-
EN ZIONSREJSE.
(Fortsat fra
Lokomotivføreren var en ligefrem Djævel i Menneskeskikkelse. Han morede sig saaledes over at martre de stakkels Emigranter ved at ma- nøvrere med Toget frem og tilbage, uden at der var den mindste Nød- vendighed derfor, samt ved at stoppe det pludseligt eller sætte det i Gang i en saadan Hast, at Mange, som stode op, bleve ved adskillige Lejlig- heder kastede hovedlæns paa Vog- nenes Gulv. Derved bleve Flere slemt forslaaede. Tilsidst stødtes heldigvis Lokomotivet i Stykker, saa at Føreren, efter Sigende, fik en Irettesættelse af sine Foresatte, og derpaa kjørte han lidt mere forsig- tigt den øvrige Del af Vejen. Det var under disse Omstændigheder intet Under, at Emigranterne om Morgenen d. 27de Juli hilsede deres Ankomst til St. Joseph med Glæde, thi her endte de deres Jærnbanerejse I Løbet af de ti Dage, siden de for- lode New York, havde de tilbagelagt omt. 1700 engelske Mile. Men det Værste var tilbage. En to Dages Flodrejse adskilte dem endnu fra deres Venner ved Udrustningsstedet Wyoming. Efter to Timers Ophold i St. Joseph gik de ombord paa Dampbaaden „Denver" og afsejlede Kl. 5 Eftm. Men hvilken Rejse, og
Side 366.)
hvilken brutal Behandling! Baade Officerer og Mandskab paa dette Far- tøj syntes at være yderst fjendtlig- sindede, og benyttede derfor enhver Lejlighed til at støde, skubbe og ud- skjælde de stakkels Emigranter, der ikke tillodes ande:i Plads end imel- lem det uhyggelige og smudsige Fragtgods. I det Hele taget var Baaden meget for lille til saa mange Mennesker. De eneste humane Ame- rikanere ombord vare nogle første Klasses Passagerer, der om Dagen opholdt sig paa Dækket oven over. Nogle af disse kastede Smaakager og Sukkergodt ned til de forhungrede Emigrantbørn, der stillede sig med bedende Blik og aabne Munde paa et Sted, hvor de kunde tiltrække sig de ,, fine Herrers" Opmærksomhed. Be- tydelig Sygdom herskede ombord og Nogle døde, men endelig oprandt Befrielsens Time, thi Søndag Morgen d. 29de Juli løb Dampbaaden med et voldsomt Stød ind mod Landings- pladsen ved Foden af den temmelig høje Bakke, hvorpaa Wyoming er be- liggende. Om faa Minutter vare Emi- granterne i Land og modtoges af flere amerikanske Brødre , hvor- iblandt et Antal af Kirkens Kuske, der allerede havde ventet længe ved Udrustningsstedet paa Emigranter-
En Zionsrejse.
375
nes Ankomst. Med glade Hjærter rettede de trætte Eej sende deres Fjed op til Landsbyen, i hvis Nær- hed de den følgende Dag, da deres Rejsegods kom, opsloge deres Telte eller byggede sig Rishytter til Be- skyttelse mod den brændende Sol. For første Gang siden de forlode deres Hjem i gamle Norden syntes de nu at kunne aande frit og bevæge sig efter Behag, og "Wyomings Bak- ker gjenløde allerede samme Aften af de Helliges Taksigelsessange. De erkjendte, at den Almægtige havde bevaret dem paa deres farefulde Rejse over Havet og beskyttet dem mod deres Fjender, som under deres Jærnbane- og Flodrejse havde villet dem Ondt. Nu følte de sig allerede trygge under deres Venners kjærlige Omsorg.
Den begrænsede Plads, som vi har til vor Raadighed, tillader os kun i Forbigaaende at omtale Rejsen gjen- nem Ørken. Da det allerede var sil- dig paa Aaret bleve Forberedelser for samme gjorte i en Hast, og et Par Dage efter Selskabets Landstigning ved Wyoming rullede det første Kom- pagni af Kirkens Vogne, under Kap- tejn Rawlins, afsted vestpaa med Emigranter. Et andet Kompagni fulgte efter d. 4de s. M., under Kapt. Nebeker, og et tredie under Kapt. Scott d. 8de. Med dette sidste fulgte Familien, hvoraf den unge Jyde var et Medlem. Han var iblandt dem, som gik tilfods omtrent hele Vejen over Sletterne, thi kun Kvinder og Børn samt ældre og skrøbelige Mænd bleve tilladte at kjøre en Del af Vejen.
Den første Halvpart af Rejsen var over de udstrakte Sletter, hvor der var Græs og Vand i Overflødighed, men meget lidt Brænde, og af Man-
gel paa andre brændbare Stoffer maatte Emigranterne lave deres Mad ved Hjælp af tørret Kreaturgjødning. I Begyndelsen forekom dette Mange modbydeligt, men det var dog slet ikke Rejsens værste Gjenvordighed. I Førstningen var Varmen temmelig trykkende, og Mange bleve angrebne af Klimatfeber samt andre Sygdom- me, hvilke krævede omtrent 30 Ofre i Kapt. Scotts Kompagni. Dette var dog forsvindende sammenlignet med Dødeligheden i det efterfølgende Selskab, der ogsaa hovedsagelig be- stod af Skandinaver.
Efter at man d. 5te Septbr. havde passeret Fort Laramie førte Vejen gjennem et Bjærgland, og da det gled hen paa Efteraaret begyndte Vejret at blive koldt. Kompagniet udsattes ogsaa for en voldsom Sne- storm, da det rejste gjennem South Pass. Ved denne Tid vare Tiæk- dyrene blevne meget udmagrede, formedelst den daarlige Græsning, og Emigranterne maatte, i Stedet for at kjøre naar de bleve trætte, hjælpe Oxerne ved af alle Kræfter at skyde paa Vognene op ad Bakkerne.
Eftersom Vejret blev koldere, skærpedes de Rejsendes Appetit, men samtidig maatte der spares paa Provianten, saa at Sult, forenet med Overanstrængelse og Kulde, gjorde den sidste Del af Rejsen meget ube- hagelig. At vade over de iskolde Bjærgstrømme, var maaske noget af det Værste, og den unge Jyde glem- mer saaledes aldrig den kolde Sep- tember Morgen, da han med sine bare Ben brød Isen og derpaa maalte Vandet i Green River. Omsider naaede de trætte Vandrere deres Rej- ses Maal. En smuk Eftermiddag i Oktober rullede Kaptejn Scotts Kom- pagni ud fra Mundingen af Parleys Canyon, og fra Toppen af det neden-
376
Nyheder.
for liggende Højland nøde de tid- ligere Nordboer for første Gang den Glæde at beskue Store Saltsøstad, der ligesom smilede dem venligt imøde fra dens skjønne Beliggenhed ved Bjærgets Fod mod Nordvest. Skjøndt Staden den Gang var lille og uanselig, sammenlignet med hvad
den nu er, gav den de ankommende Hellige et Indtryk, som aldrig siden har kunnet udslettes af Hukommel- sen. Kompagniet holdt sit Indtog i Staden d. 8de Oktbr., akkurat fem Maaneder efter at Familien, som er gjort til Grundlag for denne Beret- ning, forlod deres Hjem i Jylland.
NYHEDER.
Utah. John Connelly, imod hvem Grand- juryen havde anlagt Sag for Polygami, blev forhørt i tredie Distriktsret d. 29de Oktbr. og efterfølgende Dage, men da det blev be- vist, at Giftermaalet fandt Sted for over tre Aar siden, blev han frikjendt d. 1ste Novbr. — Paul A. Schettler døde paa sin Bopæl i 12te Ward, Salt Lake City, d. 3die Novbr.— Rudger Clawson blev d. 3die Novbr. dømt til 4 Aars Tugthusstraf og 800 Dollars Bøde, nægtet at give Kaution og sendt til Fængsel . Han appellerede sin Sag og prøvede paa at faa sin Frihed ved Udtagelsen af en Habeus- corpus Skrivelse, men Territoriets Overret, som undersøgte Sagen d.l4de og 15de Nobvr., nægtede ham dette, hvorfor han atter maatte gaa i Fængsel. — En Dansker ved Navn Hans Ottesen blev myrdet i Manti, Sanpete Coun- ty, d. 3die Novbr.— John W. Irons og Dr. A. Fowler bleve arresterede d. 3die Novbr. for at have gjort sig skyldige i Fosterfordri- velse. Ofret var Lizzie Evans, en Pige, som Irons havde forført. Sagen blev undersøgt i Politiretten d. Ilte Novbr. og følgende Dage, og Irons og Fowler bleve tilladte at give $5000 Kaution hver, indtil Sagen kunde behandles af Grandjuryen. Imidlertid ægtede Irons Pigen.— Ved Nationalvalget d. 4de Novbr. vandt Demokraterne Sejr; Grover Cleve- land blev valgt til de Forenede Staters næste Præsident og Thomas A. Hendricks til Vice- præsident. Valget i Utah for Deligerede til Kongressen gav 22,120 Stemmer for John T. Caine og 2,215 for de Liberales Kandidat R. Smith.— Sagen mod Joseph H. Evans, an- klaget for Polygami, blev behandlet i 3die Distriktsret d. 6te og 7de Novbr. Han blev funden skyldig og dømt d. 8de Novbr. til 3M Aars Tugthusstraf og 250 Dollars i Bøde. Da det ogsaa blev ham nægtet at give Kau- tion, sendtes han strax til Fængslet. — Et skandinavisk Emigrantselskab, bestaaende af 84 Sjæle, ankom til Salt Lake City d. 9de Novbr., under Anførsel af C. A. Ek— En stærk Jordrystelse bemærkedes d. 10de
Novbr. i det nordlige Utah og sydlige Idaho. — Dr. D. B. McKinzie døde paa St. Marks Hospital i Salt Lake City, d. 12te Novbr.
Japan . En stor Part af Yokohama blev d. 15de Oktbr. ødelagt af en Stormflod.
Tyskland. W. C. A. Smoot, der virkede som Missionær i Holstein, blev d. 15de Septbr. arresteret i Kiel for at have døbt en ung Kvinde. Han sad fængslet indtil d. 7de Oktbr., da han blev frikjendt og løsladt, men desuagtet forvist fra Byen .
-4 ««» »»
Præsidenter over den skandina- viske Mission.
Nr,
Navne.
Fra
1
Erastus Snow
14 Juni 1850
2
John E. Forsgren
4 Marts 1852
3
Willard Snow
20 Dec. 1852
4
John Van Cott
Aug. 1853
5
Hector C. Haight
1 Jan. 1S5G
6
C. Widerborg
lFebr. 1858
(2)
John Van Cott
1 Jan. 1860
7
Jesse N. Smith
Mai 1862
*
Samuel L. Sprague
13 April 1864
(2)
C. Widerborg
1 Aug. 1864
(2)
Jesse N. Smith
Sept. 1868
8
Wm. W. Cluff
15 Juli 1870
9
Knud Peterson
23 Juni 1871
10
Chr. G. Larsen
27 Juni 1873
11
Nils C. Flygare
25 Juni 1875
12
O. N. Liljenqvist
22 Juni 1876
*
A. W. Carlson
Dec. 1877
(2)
Nils C. Flygare
Jan. 1878
13
Niels Wilhelmsen
30 Aug. 1879
*
Andrew Jenson
1 Aug. 1881
14
Chr. D. Fjeldsted
3 Sept. 1881
15
Anthon H. Lund
4 April 1884
* Midlertidige.
M
rpm i
H

s

Ol
L u
j% historisk-bio grafisk Maanedsslirift.
FJERDE AARGANG.
„Dersom dette Raad eller dette Værk er af Menneskene, bliver det for- styrret; men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det." — Gamaliel.
Redigeret af A Jenson o* udgivet af Winberg & Jenson-
SALT LAKE CITY, UTAH.
TRYKT HOS ,, DESERET NEWS COMPANY".
1885.
MORGENSTJERNEN.
E T MAANEDSSKRIFT.
KUaglet han er dod, taler han dog. "— Parlky P. Pratt.
Nr. 1.
JANUAR 1885.
4de Aar g.
TALE AF ÆLDSTE O. N. LILJENQVIST.
Afholdt i den skandinaviske Forsamling i Logan, Søndag d. Sdie Aug. 1884.
(Nedskrevet af C. A. F. Orloh.)
Jeg erkjender, at det er et an- svarsfuldt Hverv at fremtræde og tale til de Sidste-Dages Hellige, og i Særdeleshed naar jeg betragter Stor- heden af dette Arbejde og det sidste Dages Værk og de Helliges Erfaring i disse mange Aar. Vor egen Svag- hed i at fremsætte vore Tanker og Idér, og den korte Tid, vi have at møde i, og det Lidet, vi kunne erindre af det vi høre, bringer mig til at bede i mit Hjærte, at Herren vil inspirere vort Sind og vore Tanker ; thi der er Intet, som kan glæde og tilfredsstille vor Aand eller den indre Person, som vi kalde vor Sjæl ; der er Intet, som vil tilfredsstille os, uden en ren og uforfalsket Føde ovenfra fra Lyse- nes Fader, inspireret af hans hellige Aand. Naar vi ere fyldte med den, føle vi os mættede og som om vi aldrig skulde tørste mere. Med denne Indledning vil jeg overlade mig til Herrens Styrelse og Vejledning, haa- bende, at han vil skjænke os sin Aand de Øjeblikke, vi skulle være til- sammen.
Naar vi sidde i vore Forsamlinger
og lytte til Tonerne af de gamle Sange, som vi i saa mange Aar have sunget i vort Fædreland, er der vel næppe nogen af os, der kan undgaa at føle i sit Indre, som om vor Aand blev kaldt til Live, og vi begynde uvilkaarhgen at gjøre os selv det Spørgsmaal: Hvorledes er det muligt, hvorledes er det sket, at vi fra vore forskjclligc Fødelande ere blevne samlede hid til disse Bjærge, En af en Stad og To af en Slægt? Be- gynde vi at spørge hverandre, siger En : Jeg er den Eneste af min Slægt ; og en Anden : Jeg alene repræsen- terer hele min Slægt ; den Tredie siger : Det gjør jeg ogsaa, og den Fjerde siger ligesaa. Jeg har en Broder, og jeg har en Søster; de ere gode Folk, men de have ingen Smag for Evangeliet — ingen Tro derpaa ; jeg alene er bleven tilovers, jeg alene er kommen i Besiddelse af den Kund- skab, vi nu have, om vort Ærinde og vor Stilling her paa Jorden. Tan- ken derom bringer os til at skjælve paa Grund af det store Ansvar, der paahviler os, og vi gjøre os selv det
Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.
Spørgsmaal — : og, Brødre og Søstre, lad det trænge ind til vore Hjærters Inderste: Er det en Hændelse, at vi ere her? Er det kun et Tilfælde, at vi have annammet Evangeliet, og ere komne her til? Eller har Herren Noget med dette at gjøre? Jeg er kommen til den Overbevisning, at næsten Intet af det der sker, er en Hændelse eller et Tilfælde, men at den Stilling, vi indtage paa Jorden, var beredt og tydelig forstaaet før vi kom her. Herren forudkjendte alle Ting, omendskjøndt vi ikke hermed sige, at vi ikke have Handlefrihed til at vælge mellem Godt og Ondt, annamme eller forkaste ; men Her- ren forudkjendte, at vi vilde an- namme Evangeliet og blive hjemsam- lede til de Helliges Steder. Dette paaminder mig om Profeten Joseph Smiths Ord, naar han siger, at der- som vi ikke gjøre vor Pligt med Hen- syn til at forløse vore Døde, vil vort Ansvar blive stort, ja, vi ville blive fordømte. Vi ere udkaarede til at repræsentere vore Slægtninge i disse Dage, og der er ingen Tvivl i mit Hjærte om, at dette var tydeligt for- staaet i de evige Verdener førend vi bleve fødte. Vore Slægtninge se hen til os og have en fuldkommen For- staaelse om, at vi ere de Udkaarede til at repræsentere dem paa Jorden, og at modtage det hellige Præste- dømme for og i deres Sted. De vare villige til at komme her til i den mørke Tidsalder og tage Legemer, og det blev dem lovet, at der vilde komme en Tid, da de skulde have Stedfortrædere her paa Jorden, som skulde modtage det hellige Præste- dømme og udføre Evangeliets Ordi- naneerfordem. Vi forstaa jo, at Evan- geliet indbefatter en Kode eller Række Love og Ordinancer. Med denne Forstaaelse er det tydeligt og klart.
at den ene Slægt efter den anden kom og gik, og omendskjøndt de ikke kjendte den rette Sammenhæng i Kjødet, forstode de det før de kom til Verden fra de himmelske Raad, hvor Alting var bestemt for Men- neskeslægtens Frelse. Min Erfaring har lært mig, at gode og ædle Men- nesker have været paavirkede af en Aand, der har tilhvisket dem, at der er et Noget herefter — en Aand, som har vidnet for dem, at der var et bedre Liv efter dette ; men angaa- ende det virkelige Sammenhæng har Verden været ganske uvidende. Der er kun sammenlignelsesvis Faa, til hvem denne Kundskab er bleven meddelt. Frelseren ligner denne Kundskab ved en Mand, som saa' en kostbar Perle og solgte Alt, hvad han ejede, for at erholde den ; og disse, Gamle og Unge, Fattige og Ringe- agtede, Krøblinge og Svage komme alle op til disse Bjærge. Mange have udvist Forundring over, at dette var Zion. Jeg kan tydelig se paa mangt et Individ, at Alt, hvad han tragter efter i Zion, er at befordre sine time- lige Vilkaar, eller prøve paa at ud- finde Folkets Ufuldkommenheder. Nogle ere saa hellige, at de ikke tør smile om Søndagen. Saaledes var ganske vist vore Fædres Opfattelse af Religion. Før vi annammede Evan- geliet læste vi i Bibelen, men vi for- stode ikke hvad vi læste. Vi troede, at vi tilbade Gud, naar vi for Exein- pel ikke tillode os selv at børste vort Skotøj om bøndagen ; saadant maatte gjøres Lørdag Aften. Søndag Mor- gen Kl. 7 samledes Familien, og man læste sin Morgenandagt med dyb Alvor ; men uden at have noget sik- kert Haab om at blive bønhørt ; ingen Aand vidnede for dem, at deres Bøn var stegen op for den Almægtiges Trone og bleven hørt.
Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.
3
De, der komme her til i den Tro at finde et fuldkomment Folk efter deres egen Maalestok, ville finde, at de i deres eget Fædreland have set nogle mere fuldkomne Folk, end vi mangen Gang se her ; men om de ikke bedømme deres Mission fra et højere Standpunkt, ville de finde, at de have bygget paa en falsk Grund- vold, der vil styrte sammen. I, Sø- skende, som have annammet Evan- geliet, kunne bevidne, at da vi først hørte dets Røst lyde i vore Øren, kjendte vi Røsten ; det var Noget, som vi syntes at være bekjendte med, og vi havde ikke Fred fra den Time af til vi havde adlydt dens Kalden. Vi ere komne her til med den Mis- sion paa vore Skuldre at lægge Grund- volden til et Folk, som vil være tro- fast, naar Herren skal oprykke Na- tionerne med Rod og Gren. Forjæt- telsen er ikke til dem, undtagen paa den Betingelse, at de ville adlyde Evangeliet. Forjættelsen er til alle Jordens Beboere paa samme Betin- gelse ; men hvor mange er der, som kunne bære det Vidnesbyrd, at baade Eders Fader og Moder, Søster og Broder have kunnet forstaa det. Ofte maa der siges: Vi alene kunne se det. Det er ikke altid de mest Stadige, eller de, der ere mest al- vorlige om Søndagen, men maaske tværtimod de mest livlige og muntre. Jeg erindrer godt, at jeg tidt fulgte med mine Slægtninge til deres Kirke, men den Maade, hvorpaa de tilbade Gud, kunde aldrig vinde mit Bifald. Den Trøje kunde jeg ikke faa paa ; men naar jeg følte mig bekymret i mit Sind, søgte jeg ud i Skoven, og der talte jeg med Herren paa min egen Maade.
Vi ere komne her paa Jorden med den Mission paa vore Skuldre at lægge Grundvolden til de kommende
Slægter, hvor forunderligt dette end monne synes os i vore Øjne. Dette erindrer mig om en Mand, jeg traf sammen med forleden. Han havde været med til at bygge Kirtlands Tempel, og var endnu blandt de Le- vendes Tal. Om denne Mand kunde skue ind i Fremtiden, vilde han føle sig uendelig lykkelig ved at se sine Efterkommere udbrede sig paa Jor- den saa talrige, at han ikke kunde tælle dem. Han var den eneste af el'.eve Brødre, som Herren brugte til at berede for Fremtiden. Forestil Eder, at I stod paa en Bro, der ledte over en Flod og skuede ned ad Strøm- men, og I vilde have ligesom et Bil- lede af Eders Efterkommere : Strøm- men vilde synes at udflyde fra Eder og tabe sig i det Fjærne som en Masse, I ikke kunne begribe. Vende I Eder derimod omkring og se op mod Strømmen, se I Eders Fortid ; og gaa I mod Strømmen til dens første Udspring, som ender i en liden Bæk, har I et Billede af Eders eget Ud- spring, eller Slægternes Begyndelse. Denne Mand kan siges at repræsen- tere Strømmen, Fortiden og Frem- tiden ; han staar som Hovedet for det Afkom, han efterlader sig, og som vil fortsættes hvor han ender. Men om det ikke skulde blive ham for- undt at leve længe nok ; om han skulde nedlægge sit Legeme i Gra- ven før han havde fuldført s i t Ar- bejde, vilde han alligevel være af- hængig af de Levende for Velsignel- ser, som han ikke havde modtaget. Uagtet han kan have været i Kirt- lands Tempel, vil han dog være af- hængig af de Levende for saadanne Velsignelser, som han ikke modtog, men om hans Liv havde været sparet lidt længere, maaske han kunde have erholdt dem ; og om nogen af Eder skulde gaa bort før Eders Gjerning
4
Tale af Ældste O. N. Liljen^vist.
er endt, vil det bero paa Eders Børns Trofasthed, om Eders Arbejde skal blive fuldført i rette Tid. Her er det, Søskende, at vor Mission paa Jorden er saa vigtig, at vort Liv maa være bevaret, saa at vi maa fuldføre den Gjerning, som vor Fader har paalagt os. Jeg tror ikke, at nogen af os har vore Bryllupsklæder i Or- den førend det er udført, og tro I, at vi kunne indgaa til Herrens Bryl- lups Nadver, uden at have vore Bryl- lupsklæder? Hvad er vore Bryllups- klæder? Saalænge der endnu er en eneste Ordinance, som ikke er fuld- ført, ere vore Bryllupsklæder ikke i Orden. Jesus siger: „Søger først Guds Rige og dets Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting tillægges Eder." Søger først Guds Rige og dets Ret- færdighed eller Ordinancer, saa skulle alle disse Ting tillægges Eder. Jeg tror ikke, Brødre og Sø- stre, at vi ville indgaa til den store Bryllupsnadver, ej heller tror jeg, at vi ville komme frem paa Opstandel- sens Morgen, uden vi have adlydt alle de Ordinancer, Bud og Love, der tilhøre vor Ophøjelse, ja, indtil vi have vore fulde Brjdlupsklæder. Naar vi betragte dette fra et saa- dant Synspunkt, forstaa vi bedre vor Mission paa Jorden, og vi behøve da ikke at spørge : Er jeg alene kom- men til Zion for at skaffe mig Hus og Ejendom, eller er jeg kommen her for andre Hensigter? Det synes at være indlysende, at Ingen af vore Fædres Hus vilde erholde Evange- liets Velsignelser uden os eller en anden i vort Sted, og om vi skulde forsømme vore Pligter, vilde det da ikke være meget naturligt, at naar vi komme i Aanderncs Verden, ville de, som havde Tilværelse paa Jorden i de mørke Tidsaldre, og som have set ned til os som Frelsere paa Zions
Bjærg, sige til os : Hvorfor skuffede Du os? Du er den største Overtræder af os alle. Vi gjorde hvad vi kunde, men Du havde det evige Præstedøm- mes Lys, og dog elskede Du de Ting, der hørte Verden til, mere end vor Frelse. Du maa nu gaa ned og ikke tilstedes at gaa os forbi. Profeten Joseph siger, at hvis vi ikke se til vore Dødes Forlosning, vil vort An- svar blive stort. Hvad sige I nu, Brødre og Søstre, om de Aander, som endnu ikke have havt Tilværelse paa Jorden? Erindre I Forjættelsen, som blev givet til Abraham, Isak og Jakob? Hver Gang Herren prøvede Abraham til det Yderste, gav han ham en ny Forjættelse. Hvad sagde han til ham ? „Ser Du Stjernerne paa Himmelen? Om Du kan tælle dem, saa kan Du dog ikke tælle dit Af- kom." Her er Haab for de Trofaste, de, der ville følge i hans Fodspor. Vi ere her, ikke for at fuldføre en saadan Mission som de Gamle, der vare paa Jorden før os, ej heller har nogen saadan været givet til Menne- sket i Almindelighed, som den, der er givet til os.
Nu, Brødre og Søstre, ville vi have vor Oppaærksomhed henvendt paa andre Ting, paa dette Liv og dets Bekymringer, eller ville vi fæste vort Øje paa det Mærke eller det Maal, for hvilket vi ere komne her paa Jorden? Jeg kan ikke Andet end se paa Eder med den største Agtelse ; jeg føler mig ikke bekymret for at de Sidste-Dages Hellige ville forfejle deres Mission. Det er kun et Tids- spørgsmaal med os, naar vore Brø- dres hele Opmærksomhed vil blive henvendt paa de Ting, der høre til vor Mission. Efterhaanden som de Hellige modtage Aanden af deres Kaldelse, ville de mere og mere be- gynde at føle Vigtigheden deraf.
Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.
Vore unge Mænd skulde lære et Haandværk, være flittige og stræb- somme, bygge Byer og Stæder, samt i det Hele taget ogsaa lægge Vind paa de Ting, som høre denne Jord til. Zion skal opbygges og vinde Herlighed og Magt. Det er rigtigt, at den unge Mand og unge Pige skulde føle Ansvaret og Vigtigheden af deres Mission og opfylde Befalin- gerne samt være virksomme og spar- sommelige, men der er en anden Ting, der ogsaa er rigtig, nemlig, at den ældre Mand og Kvinde, som har gjennemgaaet haarde Prøvelser, som har vandret over Sletterne for at naa Zion og som kom her til Utah, da der ikke fandtes Byer og Stæder som nu, skulle have lidt Hvile, og deres Trængsler skulde formindskes eller ophøre ; og jeg vil sige til dem : Herren vil velsigne Eder, og der er bedre Dage i Vente for Eder inden I skulle samles med Eders Fædre og til den Gud, som gav Eder Livet. Før I gaa her fra, bed til Herren og sig: Fader, lad mig kjende mit Ærinde og min Mission paa Jorden ; lad mig forstaa, hvorfor Du sendte mig hid ; lad ikke en Time af mit Liv gaa tabt ; lad ikke de Bekymringer, som henhøre til mit legemlige Liv, begrave et Pund af det Ansvar, der paahviler mig til at forløse mine Fædre !
Herren har prøvet dem paa for- skjellige Maader, enten ved at præ- dike Evangeliet eller gaa over Slet- terne med Oxetog, eller at arbejde paa Kanalerne, eller lave Veje, eller bygge Huse, Byer eller Templer. I have opdraget Eders Børn, og I have været trofaste i Alt, men der er endnu én Ting, hvormed I kunne sætte Kronen paa Værket : Betragt ikke Eders Mission som fuldendt, før i Eders Fædre ere forløste. Det vilde
være bedrøveligt, om vi skulde for- glemme det Ansvar, der paahviler os med Hensyn til dette. Hvis vi ere komne de ni Tiendedele af Vejen, og der kun er én Tiendedel tilbage, ville vi ved den ene Tiendedel, hvis vi ere trofaste, sætte Kronen paa Vær- ket ved at blive adopterede til en Fader, der holder Præstedømmet, saa at naar Tiden kommer, at vi skulle forlade dette Liv, vi da kunne sige : Fader, jeg bar fuldkommet Maalet, holdt dine Bud, udført Alt, hvad Du fordrede af mig, og mod- taget alle de Ordinancer, som høre Evangeliet til. Fader, iklæd mig nu med den Herlighed, som jeg havde hos Dig, før Verdens Grundvold blev lagt !
Vi have ikke vandret i Fuldkom- menhed for Herren, men i al vor Svaghed og Ringhed holde vi Sejren i Dag ved at vi have adlydt den Lov, som Verden foragter, og som des- værre ikke heller er saa højagtet blandt os selv, som den burde være : men dog er Sejren vor. En Søster siger : Jeg har holdt Moder Saras Lov. Vil ikke Moder Sara sige til en saadan Søster : Datter, Du bar gjort vel, og Du har ikke gjort nogen større Opofrelse end jeg gjorde ; tag Plads ved mit Bord? De ville komme fra Syd og Nord, Øst og Vest og sidde tilbords hos Abraham, Isak og Jakob, og Moder Sara vil sidde ved Abrahams Side. I maa adlyde Saras Lov, hvis I ønske at sidde tilbords med dem, og naar I adlyde den og alle andre Love, saa have I Eders Bryllupsklæcler i Orden, og da er det fuldbyrdet, som omtales i Johan- nes Aabenbaring: „Han, som sejrer, ham vil jeg give et nyt Navn, og jeg vil gjøre ham til en Pille i mit Tem- pel, og han skal have sin Faders Navn skrevet i sin Pande." I ville
6
Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.
blive Konger og Præster. Den Tid skal komme, da de Udvalgte ville modtage disse Velsignelser, og der- som vi søgte ham, som vi burde, vilde det maaske ske i vore Prøvelses Dage paa Jorden.
Vi sige nu, at vi have haarde Tider. Aar sagen er den, at vi ere blevne saa vante til at faa Alt, hvad vi øn- skede os. Der er maaske mange blandt os, som blot behøvede at ønske en Ting for at faa den. Amerika er det mest udvalgte af alle Lande paa Jorden, og dog er der næppe nogen Nation, hvor der forholdsvis ere saa Faa, der eje deres egne Hjem som her. Der siges, at der ere ti Millio- ner Husejere i Frankrig mod fire Millioner her. Aarsagen er, at næsten hele Forretningsverdenen kontrolle- res af nogle faa Mænd. Herren har i sin Barmhjærtighed tilladt de nær- værende haarde Tider at komme over Landet, for at give os Lejlighed til at overveje vor sande Mission paa Jorden. Maaske vi vilde have været i den samme Tilstand, og været undertrykket af nogle faa Mænd, dersom ikke Herren i sin Visdom havde skjult den kostelige Perle for de Rige og Mægtige, og aaben baret den for de Umyndige og Smaa. Han kunde ikke have skjult den for de Vise, dersom Alle kunde have set den paa Vejen, og de Ydmyge og Ringe vilde aldrig have faaet Del i den ; de Rige vilde have taget den fra os. Herrens Veje ere forunderlige. Klager ikke over haarde Tider. Lad os benytte dem til at søge Her- ren for at lære vor Mission paa Jor- den at kjend'e ; den er nærmere til os end al Verden og dens Herlighed.
Det glæder mig at kunne tale en halv Times Tid til Eder om disse Ting for at lede Eder paa den rette Vej. Det falder mig slet ikke be-
synderligt naar jeg ser en ung Mand paa tyve Aar blive bortkaldt fra os. Herrens Haand er forbunden der- med. En af Præsident Taylors Søn- ner blev for nogle faa Dage siden kaldt bort efter tre eller fire Dages Sygeleje, kun lidt over tredive Aar gammel. Han var en af de syv Præ- sidenter over alle de Halvfjerds, og en meget lovende ung Mand. Dette siger os i et tydeligt Sprog, at Her- ren vil kalde sine Tjenere her fra dette Liv efterhaanden som han be- høver dem paa et andet Sted. Jo flittigere vi ere her, jo Flere ville de behøve der. Vi have nu et andet Tempel her i Logan, hvor Arbejdet er begyndt. Der er Noget, som vid- ner for os naarsomhelst vor jordiske Mission er tilendebragt og Budska- bet lyder : Kom til din Hvile og Fred ; Du raaa nødvendigvis udføre din Mission. Kom, Du repræsenterer dine Fædre paa Jorden, Du har og- saa en Gjerning at udføre i Aander- nes Verden, som er til din Ophøjelse. Lad Enhver tage Advarsel af dette. Dersom vi antage, at Herren ikke kjender eller tilfulde forstaar vore Tanker og vore Handlinger, ere vi visselig fejltagne.
Søskende, rejs op i Herrens Kraft og gjør Fordring paa de Velsignel- ser, som han har forjættet os: ,,Jeg fordrer dem af din Haand, o Herre, om jeg er værdig for Dig. Hvis ikke, da tilkjendegiv for mig, hvad jeg skal gjøre for at blive værdig!" Rejs op i Herrens Kraft, I Repræ- sentanter af Herrens Hus ! I ere af Josephs Sæd, den Joseph, som blev solgt til Ægypten. Opløft Eders Hoveder ; glæder og fryder Eder, og spørg ikke Eders Medmennesker, om I skulle adlyde Herrens Love. Glem ikke Eders Dødes Forløsning. Men lad mig tilføje, at en Person maa
N. R. Lindahls Biografi.
først gjøre sig værdig til sine egne Velsignelser, før han kan modtage dem for de Døde. Der er Ingen, som kan faa Velsignelser for sine hedengangne Fædre og Mødre før- end de have været værdige til at er- holde dem for sig selv. Deraf se vi Vigtigheden af at stride og kæmpe for at blive her indtil vi kunne mod- tage Alt, saa at vi, naar vi gaa til vore Fædre, ikke skulle blive til- spurgte : Hvorfor udførte Du ikke
Alt for mig? og da blive nødte til at svare: Nej, jeg gav min Op- mærksomhed til Jordelivets Anlig- gender ; jeg fik ikke engang selv mine Velsignelser da jeg var paa Jorden ; jeg søgte dem ikke, og nu er jeg her ligesom Du, afhængig af Andre.
Maa Gud velsigne os, at vi maa være trofaste og sætte Værd paa den Mission, som han har givet os, er min Bøn i Jesu Navn. Amen.
< «•» »-
N. R. LINDAHLS BIOGRAFI.
Jeg Nils Rasmussen Lindahl blev født d. 18de Maj 1837 i Store Sve- dale, to svenske Mile øst for Malmø, Sverige. Min Fader Nils Rasmus- sen var en rig Bonde, som besad en stor Landejendom og havde stor An- seelse iblandt Almuen. Han var en Mand, som i mange Henseender hand- lede efter eget Tykke, og hverken Præst eller andre Embedsmænd syn- tes at turde irettesætte ham derfor. Med min Moder Bengta Hansdatter havde han syv Børn, af hvilke jeg er den ældste af de fire, som endnu leve. Min Fader døde i 1848, da jeg var 11 Aar gammel, og fra den Tid af maatte Moder selv sørge for sine Børns Underholdning og Opdragelse, hvilket blev hende en vanskelig Op- gave. Formedelst Sorg og Bedrøvelse blev hun tilsidst aldeles fortvivlet, og det Lidet, hun ejede af jordiske Mid- ler, gik snart i Løbet, saa at hendes fire Børn maatte ud blandt Fremmede paa hvert sit Sted for at blive op- dragne paa Sognets Bekostning. Jeg blev modtaget af en rig Herremand ved Navn August Antonson ved Lindholmen, hvor jeg erholdt min bedste Opdragelse fra mit 13de til
mit 20de Aar. Han var en særdeles god Ven til min Fader, og gjorde mig meget godt. Jeg var meget afholdt af Herskabet formedelst min Ærlig- hed og Flid, og man holdt mig tre Vintre i Skole førend jeg blev kon- firmeret.
Da jeg var omtrent 17 Aar gam- mel blev jeg forflyttet til Herreman- dens Landbrugs- Institut Elinedahl, for at skulle lære Landvæsenet, saa at jeg siden kunde forestaa en af hans Gaarde. Fra dette Institut har jeg faaet Navnet Lindahl. Dette var om Foraaret 1855, og min Ungdoms Fremtid saa' paa den Tid meget lys og lovende ud. Men den følgende Sommer traf jeg for første Gang sammen med de Sidste-Dages Hel- liges Missionærer, hvilket blev et fuldstændigt Vendepunkt i mit Livs Historie. De Første, jeg hørte præ dike, var Broder N. B. Adler, som bor i Spring City, Sanpete County, Utah, og en Skræder Erikson, hvis nuværende Bopæl er i 1ste Ward, Salt Lake City. En kort Tid der- efter erholdt jeg et Vidnesbyrd om, at Værket var af Gud, og at jeg ikke kunde blive frelst uden at ad-
8
N. R. Lindahls Biografi.
lyde samme. Jeg led derfor stor Bekymring og Uro i en længere Tid, thi Verden var mig kjær, og jeg fryg- tede dens Had og Foragt, samt var bange for at miste min gode Plads. Saaledes hengik to Aar, men da jeg var bleven 20 Aar gammel overvandt jeg endelig alle Hindringer, og d. 16de Septbr. 1857 blev jeg ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige af Johan Holm- sted i Store Svedale ; jeg fik Haands- paalæggelse d. 20de s. M. af N. B. Adler. Alle mine tidligere lyse Ud- sigter i Verden bleve nu fordunklede, og alle mine forrige Venner, Herre- manden og hans Frue iberegnet, bleve mine værste Fjender: efter deres Mening var jeg formedelst An- tagelsen af den nye Lære bleven udygtig til al god Gjerning. Stedets Sjælesørger sendte Bud til mig, at han ønskede at tale med mig snarest mulig, og jeg indfandt mig ogsaa snart hos ham. Han gjorde sin Flid for at overbevise mig om Falskheden i ,, Mormonismens" Lærdomme, men uagtet det kun var tre Uger siden jeg var blevet døbt, lykkedes det mig at forsvare Evangeliet Principer paa en saadan Maade, at Præstens tidligere Sorg og Bekymringer over min „Vildfarelse fra den rette Vej", som han kaldte det, blev forandret til stor Vrede og Bitterhed. Hans Bestræbelser paa at omvende mig vare og forbleve frugtesløse.
Efter den Tid arbejdede jeg for en Gartner Møller i Malmø, hvor jeg flittigt besøgte de Helliges Forsam- linger og studerede Kirkens Skrifter grundigt. Den 9de Novbr. 1857 blev jeg ordineret til Lærer, samt beskik- ket til Missionær blandt de Hellige i Malmø Gren, og i December næst- følgende blev jeg i et Konference- møde, som afholdtes i Walby, be-
skikket til Skriftsælger i Svedale og Sallerupps Grene. Den 10de Jan. 1858 blev jeg ordineret til Præst og beskikket til Skriver i Grenen, og d. l«de Marts kaldet til Ældste og For- stander for Svedale Gren. I denne Stilling virkede jeg i tre Maaneder, og siden fungerede jeg som Forstan- der for Lyngby Gren i otte Maane- der, derefter som omrejsende Ældste i Kristianstads Læn (tre Grene) i tre Maaneder, siden i Helsingborgs og Kullabergs Grene i 15 Maaneder, og derefter et Aar i Lund, Walby og Gaarstaangs Grene i et Aar, hvorpaa jeg blev løst med Tilladelse til at rejse til Zion.
Den 13de April 18G2 emigrerede jeg fra Malmø ; jeg rejste over At- lanterhavet med Sejlskibet ,,Athe- nia", tilligemed et større Selskab emigrerende Hellige, under O. N. Liljenqvists Ledelse. Rejsen gjen- nem Ørken gjorde jeg i Kaptejn Hornes Kompagni og ankom til Salt Lake City d. 1ste Oktbr.
Efter fem Maaneders Ophold i Sta- den, i hvilken Tid jeg arbejdede for George Thatcher i 1ste Ward, rejste jeg til Moroni, Sanpete County, hvor jeg d. 19de Marts 1863 ægtede Kjer- sti, Per Larsons Datter ; siden flyttede jeg til Ephraim, hvor jeg boede i to Aar, og i de tvende Vintre, som jeg tilbragte der, tærskede jeg 2000 Bushels Sæd med Plejel. Jeg ar- bejdede meget haardt for at gjøre lidt Fremgang i timelig Henseende.
Om Foraaret 1865 blev jeg i For- ening med Andre kaldet til at gaa som Nybygger til Circle Valley ved Sevier Floden, omtrent 100 Mile syd for Ephraim. Her oplevede jeg baade glade og sørgelige Dage ; jeg arbejdede flittigt med at opdyrke nyt Land og bygge en Kjælder til Be- boelse. Da jeg havde høstet min
N. B. Lindahls Biografi.
Afgrøde det første Aar og sat min Sæd og Hø i Stakke, kom der Ild 1 disse, og næsten det Hele opbrændte, saa at mit Sommerarbejde ødelagdes Paa samme Tid vare Indianerne blevne fjendtlige og overfaldt flere af de Helliges sydlige Settlementer, samt dræbte flere af vore Brødre og stjal mange Kreaturer. Vor lille Nybygd, der bestod af omtrent 70 Familier, blev saaledes ogsaa besøgt af disse uhøflige Gjæster, og vi maatte tage kraftige Forholdsregler for at forsvare os imod dem. Brø- drene bleve orga- niserede paa mili- tærvis og inddelte i Vagtskifter ; om Dagen holdt vi Vagt over vore Kreaturer, og om Natten i selve Sett- lementet. Alle vaa- bendygtige Mænd maatte staa paa Udkig hver tre- die eller fjerde Dag. Paa en vis Dag om Efteraaret kom Indianerne under Black Hawk ned fra Bjæigene og dræbte fire af Brødrene samt bortførte Størstedelen af Settlementets Kreaturer og en Del Heste, men da jeg kun ejede en ene- ste Ko, mistede jeg ingen. I Løbet af den følgende Vinter tærskede jeg atter Hvede med Plejel for at for- tjene Brød til min Families Ophold, da min Afgrøde var opbrændt, og denne Hvede maatte jeg male paa Haandkværne, og undertiden paa Kaffemøller.
Om Foraaret 186G tog jeg atter fat paa Opdyrkningen af nyt Land samt lavede Adobes og hjalp til med at b}Tgge Fort, thi det var ikke længere
N. k. i.
raadeligt for os at bo paa vore Bylod- der. Vi flyttede derfor alle vore Blokhuse sammen i en Firkant, hvor vi lettere kunde forsvare os mod de Rødes Angreb.
I Løbet af Sommeren, medens Af- grøden stod i fuld Flor, og vi havde befæstet os ganske godt, fik vi Besøg af Præsident D. H. Wells, som raadte os til at flytte tilbage til Sanpete eller andre Steder, thi han troede ikke, at vi vare stærke nok til at kunne holde Stand mod Indianerne. Strax efter ankom der ogsaa Befordringsmidler, ledsagede af vel bevæbnet Milits. fra Sanpete, som derpaa flyttede os bort fra Circle Valley, der med alle vore Huse og Forbedringer over- lodes som et Bytte for Indianerne. De neste af Folket, k som tidligerehavde boet i Ephraim, toge atter Ophold dersteds, medens jeg flyttede tilMo- roni, hvor jeg om Foraaret 1867 kjøbte mig et Hus og forpagtede John N. Larsons Jord- ejendom. Om Efteraaret kom Græs- hopperne og lagde deres Æg samt ødelagde det meste af Afgrøden.
Om Vinteren 1868—69 arbejdede jeg paa Jærnbanen i Weber Canyon, hvor jeg led meget af Kulde og paa- drog mig en Sygdom, der holdt mig sengeliggende en Del af Sommeren. Om Foraaret 1870 flyttede jeg i Forening med Andre til Wales, et lille Settlement, beliggende omtrent fire Mile sydvest for Moroni. Her optog jeg noget Land og arbejdede haardt for at opdyrke og indhegne
10
N. R. Lindahls Biografi.
samme, men efter alle mine Bestræ- belser, kom atter Græshopperne og ødelagde hele min Afgrøde, hvorved jeg blev nødsaget til ogsaa at forlade dette Hjem og begive mig til Saltsø- dalen for at søge Arbejde. I Cotton- wood fik jeg Beskjæftigelse med at tærske Ærter og arbejdede ogsaa paa et Teglværk. Om Foraaret 1871 hyttede jeg med min Familie til Santaquin, Utah County, men tog selv om Sommeren atter tilbage til Cottonwood og arbejdede paa At- woods Teglværk. Det følgende Efter- aar kjøbte jeg den Ejendom, som jeg endnu besidder i Union Ward.
I Oktober-Konferencen 1880 blev jeg kaldet til at gaa til mit Fødeland paa Mission. Jeg modtog mine Vel- signelser under Apostel Orson Pratts Hænder, og ban blev under Aandens Paavirkning ledt til at give mig store og herlige Forjættelser, hvilke bleve bogstavelig opfyldte.
Den 12te Oktober forlod jeg Salt Lake City i Forening med omtrent 50 andre Missionærer, af hvilke over Halvdelen skulde til Europa. Paa Atlanterhavet havde vi bestandig Modvind, saa at Overrejsen varede i 13 Dage, men da vi ankom til Liver- pool fik vi Grund til at anerkjende Herrens Styrelse deri, thi der havde lige før vor Ankomst raset en for- færdelig Storm paa de engelske Ky- ster, under hvilken en Mængde Far- tøjer og Menneskeliv vare gaaede tabte. Endog i Havnene reve Ski- bene sig løse, og mange, som laa til Ankers, dreves mod Kysterne og søndersloges. Havde vi ikke for- medelst et kjærligt Forsyns Styrelse været holdte tilbage af Modvinden, kunde det Fartøj, vi rejste med, let have fristet samme Skjæbne. Den 6te Novbr. naaede vi, som vare kal- dede til Skandinavien, Kjøbenhavn,
°g Jeg blev strax af Præsident Wil- helmsen beskikket til at arbejde i Stockholms Konference, med Tilla- delse til først at besøge mine Slægt- ninge og gamle Barndomsvenner i Skaane. Efter 18 Aars Fraværelse var Gjensynet af disse visselig inter- essant og glædeligt. Min eneste kjødelige Søster kunde ikke kjende mig førend hun hørte mig tale, hvor- paa hun omfavnede mig, næsten hen- r}'kt af Glæde. Efter tre Maaneders Ophold i Skaane rejste jeg til Stock- holm, og blev af den daværende Præ- sident L. M. Olson beskikket til at arbejde i Orebro Gren, hvor det lutherske Præsteskab i en længere Tid havde forfulgt Missionærerne. Overpræsten, en vis Hr. Kejsar, havde nemlig faaet i Hovedet, at han i sit Pastorat vilde udrydde alle Sekter og Partier, som vare afvegne fra Statskirken, og han begyndte med dem, som han antog for at være de svageste af dem alle, nemlig „Mormonerne". I en længere Tid havde han sysselsat sig med at ind- kalde Brødrene for Kirkeraadet, og nogle af dem havde han faaet fængs- let og mulkteret, fordi de vovede at prædike Kristi Evangelium i Orebro. Præsident Olson raadte derfor Brø- drene til at rejse bort, En efter en Anden, eftersom de bleve indkaldte et vist Antal Gange, og saa sendte han bestandig nye Missionærer did. Dette gav Provst Kejsar fuldt op at bestille meil at sammenkalde Kirke- komiteen, thi han fandt sig immer Ansigt til Ansigt med nye Mod- standere.
Da jeg ankom til Orebro maatte Brødrene, som vaagede over Grenen, holde sig ude paa Landet, eftersom de gjentagne Gange havde været ind- kaldede for Kirkeraadet og truede med Fængsel og Mulkt, hvis de op-
N. R. Lindahls Biografi.
11
traadte i Staden. Desuagtet beslut- tede jeg at afholde Forsamling der- steds, og Søndag d. 27de Febr. 1881 afholdt jeg to saadanne, hvilke vare talrigt besøgte af Fremmede og Hel- lige. Provstens Fuldmægtig og to Politibetjente indfandt sig ogsaa for at skulle fange Brødrene, men til deres Skuffelse var det atter en ny ,, Mor monpræst", som var kommen. Jeg havde netop fremstaaet for at begynde min Prædiken, da disse Herrer traadte ind. Jeg bød dem strax velkommen og anmodede dem om at tage Plads ved min Side, hvil- ket de høfligt frabad sig, da de fore- trak at forblive ved Døren. Derpaa fortsatte jeg min Tale, og Forsam- lingen var meget opmærksom. Jeg bar mit Vidnesbyrd under den Hel- ligaands Indflydelse og Præstedøm- mets Kraft, saa at Præsten og Politi- betjentene bleve højlig forbausede, og da jeg var færdig gik de deres Vej uden at sige et Ord. Siden den Tid have de Hellige i Orebro ikke havt nogen Forfølgelse.
Jeg vil her bevidne, at Guds Kraft var rigelig udgydt over Eders ringe og svage Medtjener under hans Be- stræbelser for at forsvare Kristi Evangelium. Værket gik godt fremad i Løbet af de tre Maaneder, jeg vir- kede i Orebro og Omegn, og jeg havde den Glæde at se gode Frugter af mit og Medbrødres Arbejde.
Den 21de og 22de Maj havde vi Konferencemøde i Stockholm, ved hvilken Lejlighed jeg blev løst fra min Mission i Orebro og beskikket til Forstander for Eskilstuna Gren. Her havde jeg to Medhjælpere til at sælge Skrifter og bistaa mig i at af- holde Forsamlinger. Jeg arbejdede i denne Gren i 14 Maaneder, i hvil- ken Tid 60 Personer bleve døbte, og Tusinder fik baade mundtligt og
skriftligt Vidnesbyrd. I Særdeles- hed gjorde vi god Fremgang i Streng- nas, hvor jeg vil omtale et Tilfælde, ved hvilket Guds Kraft aabenbare- des paa en særdelig tydelig Maade.
Da jeg første Gang besøgte Streng- nas d. 6te Juli 1881 stiftede jeg Bekjendskab med en Søster ved Navn Josephine Sundstrøm, som i en længere Tid havde været senge- liggende, og Sygdommen havde til- sidst sat sig fast i hendes ene Fod. Hun bad mig at salve hende med Olie og bede for hende i Jesu Navn, hvilket jeg ogsaa gjorde, dog først efter en Del Overvejelse, thi Foden saa' saa farlig ud, at jeg næpp*e vid- ste, om jeg havde tro nok til at gjøre det. Men Gud den Almægtige aner- kjendte min Handling og hørte min Bøn. Hun blev strax bedre, og faa Dage efter var den syge Fod ligesaa karsk som den anden, og fra den Tid af hørte jeg hende aldrig klage over, at hun var syg.
Iblandt de mange andre Helbre- delsestilfælde vil jeg endnu nævne et, som d. 26de Juni 1882 fandt Sted med en Søster Maria Olin. Hun havde i Barselseng været behandlet af Stadens Læger, der ved Brugen af Instrumenter havde tilføjet hende indvendig Skade. I hele sex Uger havde hun ligget i de største Smerter, og da der ingen Forandring indtraf med hende til det Bedre, besluttede man at sende bende til Hospitalet for at hun kunde blive underkastet en Operation. Men da hun frygtede for, at dette vilde koste hende Livet, bad hun sin Mand P. A. Olin om at sende Bud efter mig og anmode mig om at komme og administrere til hende, thi hun havde Tro til at blive helbrebet ved Guds Kraft. Jeg sal- vede hende med Olie og bad for hendes Helbredelse i Jesu Navn.
12
N. R. Lindahls Biografi.
Virkningen indfandt sig øjeblikkelig ; og idet hun prisede og lovede Gud, erklærede hun, at hun ikke alene befandt sig bedre i legemlig Hen- seende, men følte sig ligesom nyfødt baade paa Aand og Legeme. Hendes Kræfter tiltoge fra den Time af Dag for Dag. I 1883 emigrerede hun i Forening med sin Mand og tre Børn til Utah, og bor nu i 19de Ward, Salt Lake City.
Jeg glædede mig meget i Eskils- tuna Gren ved at bevidne Tilkjende- givelsen af Guds Kraft ved mange andre Tilfælde, som Følge af mine Administrationer. Herren kronede visselig mine Bestræbelser med store Velsignelser.
Ved Tummelstad, en Herregaard, som ligger i Stenqvista Sogn, ind- lemmede jeg „Befalingsmanden" og hans Hustru i Menigheden, samt Skovjægeren og Husjomfruen, hvil- ket vakte stor Opsigt i Nabolaget, og Præsten og Øvrigheden forbød Fol- ket aldeles at lade nogen „Mormon- missionær" afholde Forsamling, idet de skræmmede dem med Trusler om , store Bøder. Men der var en Gaards- f oged ved Spaanga Herregaard , i Nær- heden af Tummelstad, som trods det strænge Forbud besluttede at høre mit Vidnesbyrd om „Mormonismen", og han indbød derfor en Del Venner til at møde i sin Stue. Jeg maatte sidde paa en Sofa og tale til dem, eftersom man ikke turde lade nogen almindelig Forsamling afholde, og saaledes benyttede jeg en Timestid. Jeg besluttede derpaa i Overensstem- melse med Frelserens Ord, naar han byder sine Disciple at være snilde som Slanger og enfoldige som Duer, at gjøre Brug af en Slags List. Jeg bad saaledes Gaardsfogden om Til- ladelse til at gaa hen til Bordet, hvor jeg bedre kunde se ved Lampelyset,
og synge en Sa'me. Dette havde han jo ikke Noget imod ; og efter at have sunget, spurgte jeg, om det var mig tilladt at bede en Bøn. „Ja, be- vares," svarede han, „der kan da ikke være noget Ondt i at Herren beder." Altsaa holdt jeg Bøn, og derpaa fik jeg Tilladelse til at synge en anden Salme. Dernæst sagde jeg til de Forsamlede, at hvis de nu øn- skede at høre Mere om „Mormonis- men" maatte de give mig Lov til at staa paa mine Fødder. Med største Beredvillighed fandt Gaardsfogden sig ogsaa i dette, og vi havde derpaa en rigtig god Forsamling.
I et Kirkesogn ved Navn Listad havde Evangeliet ogsaa god Frem- gang. Her besøgte jeg ved en vis Lejlighed et Læsermode, efter at jeg Aftenen i Forvejen havde afholdt Forsamling. Stedet hedte Johannes- lund. Efter at jeg havde havt en kort Diskussion med de saakaldte Talere eller Præster, kaldte man endelig Forsamlingen til Orden, men først da blev der rigtig Uorden. Jeg tog Plads midt for Taleren og fæstede mine Øjne stivt paa ham. Fifter at have aabnet Forsamlingen, ligesom vi altid gjøre, med Sang, Bøn og Sang, tog Prædikanten sin Bibel frem for at søge efter en Text, me- dens jeg hele Tiden saa' ham fri- modigt i Ansigtet. Han saa' paa mig, saa i Bibelen, dernæst paa mig igjen, og saaledes blev han ved indtil han blev aldeles forstyrret og luk- kede Bogen, idet han samtidig for- kyndte Folket, at der ingen Prædi- ken kunde blive afholdt den Dag, thi deres Fred var bleven forstyrret. Forsamlingen blev opløst, og Hus- ejeren, der tillagde mig Skylden, blev meget vred paa mig. Men kort derefter holdt jeg atter Forsamling der paa Stedet og dobte Husejeren
Tilkjestdegivelser af Guds Kraft.
13
og hans Hustru samr, flere af Na- boerne.
Den 16de Aug. (1882) overtog jeg Bestyrelsen af Stockholms Konfe- rence, hvortil jeg visselig følte min Svaghed og Ufuldkommenhed, thi Konferencen var stor, og Ansvaret som Præsident tilsvarende. Men Herren styrkede mig atter og fuld- kommede sin Kraft i min Skrøbelig- hed. Værket gjorde god Fremgang
under mit Præsidium, og d. 16de Marts 1883 overleverede jeg den til min Eftertræder Ældste C. A. Ek, hvorpaa jeg, efter paany at have besøgt Slægt og Venner i Skaane, rejste tilbage til mit Hjem i Zion. Jeg blev af Missionspræsident C. D. Fjeldsted beskikket til Leder for Emi- grantselskabet, som forlod Kjøben- havn d. 5te April og ankom til Salt Lake City d. 30te s. M. N. R. Lindahl.
TILKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.
Ved at læse de af Missionærer ind- givne Beretninger fra Tid til anden i de forskjellige Tidsskrifter og Bø- ger, som udgives iblandt de Hellige i disse Dale. kan det synes som at Herrens Kraft ikke har ledsaget vore Brødres Bestræbelser i de skandina- viske Lande i samme Grad som Til- fældet har været paa andre Steder, eftersom vi yderst sjælden se noget Mærkværdigt fra de fra vore Føde- lande hjemvendende Missionærer. Men Grunden er simpelthen denne, at vore Brødre i dette saa vel som i alt Andet af offentlig Beskaffenhed ere meget tilbageholdne og synes at foretrække den beskedne Stilling at være forholdsvis ukjendte, fremfor at se deres Navne fremhævet for Offentligheden. Vi betænker os ikke paa at sige, at denne Tilbageholden- hed i mange Tilfælde grænser til Yderlighed, thi Intet kan tale til For- svar for at lade vort Lys, selv i Skik- kelse af personlig Erf åring, „sætte under en Skjæppe", naar Frelseren tydeligt byder os at sætte det „paa en Lysestage", saa at det kan „skinne for alle dem, som ere i Huset-'. Der- som Nogen har været Redskaber i Guds Ha and til at udføre nogen kraf-
tig Gjerning i Jesu Navn, bør de lade det blive almindelig bekjendt, ikke for at erhverve sig personlig Berømmelse, men for at Guds Navn kan blive forherliget, og det Vidnes- byrd, som allerede er fremlagt for Verden, kan blive mangfoldiggjort, saa at Alle kunne se, at det Haab, som er i os, er grundet paa virkelig Erfaring.
Med disse Indledningsord ville vi paabegynde en Række Exempler paa Tilkjendegivelsen af Guds Kraft i Forbindelse med Evangeliets Prædi- ken i disse sidste Dage, haadende, at Brødrene og de Hellige i Almin- delighed, som læse disse Beretninger, der allerede ere indgivne, ville ved- blive at indsende andre, indtil vi kunne tælle disse Beviser paa Guds Naade og Godhed i Hundredevis.
1.
En Søster Marie Katrina Nilson, S. P. Nilsons Hustru, af Hooper, Weber County, Utah, beretter, at hun under et Konferencemøde, som afholdtes i Norrkøping, Sverige, om Sommeren 1861 blev angrebet af en frygtelig Sygdom, der gjennem- trængte hendes hele System og for-
14
TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.
aarsagede saa voldsomme Smerter, at hun sj'ntes som om hendes jordiske Tilværelse pludselig skulde afslut- tes. Strax bleve fire eller fem af de tilstedeværende Ældster tilkaldte, iblandt hvilke var Broder S. Johan- sen, der nu bor i Salt Lake City. Efter at de havde salvet hende med Olie, og begyndt at bede for hende, følte hun sig paavirket af en besyn- derlig Kraft eller Fornemmelse, der først begyndte i Hovedet og derpaa udbredte sig til alle Legemsdele, ind- til det naaede Fødderne, og i samme øjeblik var hun aldeles gjenvunden til sin sædvanlige Helbred. Under Administrationen følte hun sig lige- ledes gjennemtrængt af en uudsige- lig Glæde og himmelsk Lyksalighed, der vedblev under hele Eftermid- dagsforsamlingen og gjorde Indtryk af Noget, der var hævet over alt Jordisk.
Søster Nilson beretter indvidere, at hun mange Gange siden har været helbredet fra Sygdomme formedelst Guds Kraft under Ældsternes Ad- ministration, samt at hun ved andre Tilfælde, siden hun annammede Evangeliets Fylde, har havt en For- smag paa den himmelske Glæde, som venter de Trofaste.
Broder Martin Nielsen fra Logan, Utah, giver følgende Beretning:
„Jeg kan bære Vidnesbyrd om Sand- heden af Jakobs Brevs 5te Kap. , 14de og 15de Vers, hvor det hedder: ,,Er Nogen iblandt Eder syg, han kalde til sig de Ældste af Menigheden, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn ; og Troens Bon skal frelse den Syge, og Herren skal oprejse ham, og haver han begaaet Synder, skulle de for- lades ham."
Jeg har bevidnet flere Tilkjende- givelser af Guds Kraft, baade i mit eget Hjem i Kjøbenhavn samt iblandt de Hellige dersteds. Min egen Hu- stru var saaledes tvende Gange an- grebet af en ond Magt, der truede med at ville tilintetgjøre hende. Halvt fortvivlet raabte hun, at dersom hun ikke fik Lindring, maatte hun dø. Første Gang kæmpede jeg selv med det Onde og salvede min Hustru flere Gange, men først efter at have bedet flittigt hele Dagen lykkedes det mig omtrent Kl. 4 om Eftermiddagen at f aa Overhaand over Fordærveren, der i Lydighed til min Administration i Jesu Navn, tilsidst bortveg. Jeg er aldeles overbevist om, at det var Herren, som hørte min Bøn og til- kjendegav sin Kraft til min Hu- strus Helbredelse.
Da hun blev angrebet anden Gang sendte jeg Bud til Missionskontoret i Lorentzensgade Nr. 14 efter en af Brødrene. Ældste H. O. Magleby indfandt sig strax og spurgte min Hustru, om hun havde Tro til at blive helbredet, hvortil hun svarede bekræftende. Derpaa salvede han hende med Olie paa den sædvanlige Maade samt bad for hende og truede Sygdommen i den Herres Jesu Navn- Den forlod hende strax, og hun var helbredet fra den Stund af.
Jeg vil ligeledes omtale en mira- kuløs Tilkjendegivelse af Guds Kraft, som indtraf i Kjøbenhavn under Brø- drene N.Wilhelmsens, AndrewJensons og C. C. Asmussens Administration, i Nærværelse af mange Hellige og Fremmede. Et ungt Menneske, som var besat af Djævelen, blev helbre- det med en saadan Kraft, at hele Huset ligesom rystede, da Guds og Djævelens Magt maalte Kræfter. En Tid efter blev det samme Menneske paany angrebet, og Brødrene Asmus-
TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.
15
sen og Jenson administrerede til ham med samme Virkning.* Jeg erklæ- rer, at i disse Tilfælde lagdes det hellige Præstedømmes Kraft tydeligt for Dagen, og havde disse Brødre, som saaledes truede den Ondes Magt, ikke været Herrens Tjenere, vilde det have gaaet dem ligesom Skevas syv Sønner, der omtales i Apostlenes Gjerninger, 19de Kap., 13de til 17de Vers. Under min Virksomhed som Kredslærer i Kjøbeuhavn bevidnede jeg mange andre mærkværdige Til- fælde af samme Slags."
3. Søster Christoffersen, Ældste R. Christoffersens Hustru, af Lynne,
* De nærmere Omstændigheder forbundne med denne Tildragelse ere følgende: Den unge Mand, som Broder Nielsen omtaler, havde gjort sig skyldig i en vis Overtrædelse, hvorved Mørkets Magt havde faaet Anled- ning til at plage ham. Han havde liere Gange anmodet Brødrene om at salve sig, men da han i Almindelighed betragtedes for en Overtræder, vare de ikke villige til at gjøre det. Omsider tik han dog Brødrenes Sam- tykke til at fornye sin Pagt ved Daab, efter at et Par af disse havde fastet og bedet i Forening med ham en hel Dag. Samme Dags Alten, Søndag d. 14de Septbr. 1879, efter at Forsamlingen var sluttet, bad han atter om at blive salvet, hvilket blev ham tilstedt. Han var derpaa ganske rolig me- dens jeg administrerede Olien, og ligeledes medens Brødrene Wilhelmsen, Asmussen og jeg, efter at have lagt vore Hænder paa hans Hoved, paany bekræftede ham et Med- lem af Kirken samt beseglede hans tidligere Præstedømme (en Lærers Embede) paa ham, men da vi dernæst truede Sygdommen, som han led af, blev han pludselig angrebet af Djævelen med fordoblet Magt, der fordrejede hans Ansigt og Lemmer i en overordentlig Grad og rystede ham paa det Frygteligste. Han skar ligeledes Tænder og udstødte nogle uhyggelige Lyd. Vi fortsatte imidlertid vor Administration, og med al den Tro og Myn- dighed, som vi vare i Besiddelse af, bød vi det Onde at vige, hvilket ogsaa skete i Over- ensstemmelse med vore Ord. Da vi vare færdige følte vi os trætte og afkræftede, og i Særdeleshed var dette Tilfældet med Præ- sident Wilhelmsen, der var Mund under
Weber County, Utah, beretter Føl- gende :
„Søndag Formiddag d. 7de Juni 1874, medens min Mand sad ved Bordet i Færd med at spise Frokost, og jeg gjorde den nødvendige Op- vartning, blev vor Opmærksomhed pludselig hendraget paa en Dynge Klid, der stod paa Bordet ved Siden af min Mands Talerken. Den vakte øjeblikkelig vor største Forbauselse, og jeg kastede uvilkaarlig Blikket mod Loftet for at se, om der fandtes noget Hul, hvorigjennem noget Saa- dant kunde komme. Men jeg blev snart overbevistom, at dette ikke var muligt, da det nye Loft var godt
Administrationen. Han var saa mat, at han næppe kunde gaa ned ad Trapperne, og han var syg i tre Dage derefter. Skjøndt det var et ubehageligt Tilfælde, takkede og pris ede vi Herrens Navn for en saa tydelig Tilkjende- givelse af sin Kraft.
Da Broder Asmussen og jeg anden Gang administrerede til samme Person (Søndag d. 16de Novbr. s. A.) var jeg Mund. Saa snart vi vare færdige med at bede for den Syge første Gang, angreb den onde Magt ham endnu frygteligere end ved det tidligere Til- fælde, ligesom om den vilde trodse os og vise, at den endnu var tilstede. Manden sprang endog op fra sit Sæde og fægtede med Armene i Luften samt gjorde andre uhyggelige Bevægelser. Vi lagde derpaa atter vore Hænder paa hans Hoved og truede det Onde i Jesu Navn med høj Røst og med Præstedømmets Magt og Myndighed, indtil Vi overvandt det, og Manden gik glad og rolig bort. Men da han siden igjen lod sig overvinde af sine kjødelige Lyster, blev han atter et Offer for samme Magt, og Brødrene nægtede at administrere til ham oftere. Om- trent 30 Hellige og Fremmede, som vare sene til at forlade Forsamlingen, vare tilstede ved begge Tilfælde.
Siden den Tid har jeg næret en sand Ræd- sel for at true onde Aander hos Personer, som formedelst et lastefuldt Levnet selv have indbudt dem; thi ved saadanne Tilfælde vil det Onde altid trodse Præstedømmets Magt, og omendskjøndt det som oftest maa vige for Ojeblikket, vil det benytte den allerførste Lejlighed til at vende tilbage igjen og udøve sin tidligere Myndighed. Andrew Jenson.
16
TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.
sammenpløjet, og desforuden havde vi ikke en eneste Haandfuld Klid hverken paa Loftet eller noget andet Sted i Huset. Medens vi begge med Forundring betragtede den mystiske Dynge, der var meget smukt formet og endte med en skarp Spids opad, hørte min Mand en sagte Stemme, som hviskede : „Tag Vare paa Eders Hvede." Strax efter traadte en er- faren Møller ind i Stuen, til hvem vi fortalte det Hele. Han undersøgte Klidet nøje og opdagede, at det var en Blanding af Hvede, Byg og Havre; ligeledes fandtes der fem hele Hvede- kjærner deri. Dernæst tog jeg en Blikdaase frem, hvori jeg siden har gjemt den særegne Skat, som jeg ikke vil skille mig ved for nogen Pris. Jeg gjemmer den som et Minde om et virkeligt Mirakel, der sandsyn- ligvis blev givet i et vist Øjemed. Flere Gange siden har jeg gjort For- søg paa at opstille Klidet i en Dynge, lig den oprindelige, men jeg har ikke kunnet gjøre det.
Efter at min Mand var gaaet til Forsamling om Formiddagen bad jeg alvorligt til Herren, om at til- kjendegive mig Hensigten med den vidunderlige Tildragelse, og Aanden tilhviskede mig tydeligt, at dersom vi vilde tage Vare paa vor Hvede, skulde vi aldrig mangle Brød. Dette er bleven opfyldt, thi uagtet vi have set knappe Tider, have vi aldrig manglet det Nødvendige til Livets Ophold.
Da vi først bosatte os i Utah (vi emigrerede i 1861) vare vi meget fattige ; vi arbejdede saaledes haardt for Naboerne og fik Sirup i Betaling. En af Lorin Farrs Koner gav mig nogle Blommer, som jeg kogte i Sirup og lavede en Slags Syltetøj, hvilket vi gjemte i en Krukke. Vi begyndte at spise af den om Efteraaret, og skjøndt vi havde mistet vor eneste Ko, og saaledes næsten ikke havde Andet at spise til Brødet end det omtalte Syltetøj, varede det dog hele Vinteren og til Juli Maaned den føl- gende Sommer. I dette Tidsrum havde vi desuden mange Besøgende, der spiste hos os. Det var et af de mange Exempler paa, at Herren har formeret de Helliges knappe Ratio- ner, naar de have manglet.
Græshopperne ødelagde i Løbet af tre efter hverandre følgende Aar næ- sten hele vor Afgrøde. Ved en vis Lejlighed stod jeg tilligemed min Mand og vogtede de graadige Dyr medens de opaad det meste af vor Hvede, som snart var moden. Der var kun et lille, firkantet Stykke til- bage, da min Mand, der følte sig sørgmodig og nedstemt i Sindet over Udsigterne til at skulle miste den sidste Smule Avl, trak sig tilbage og bad inderligt til Herren om at dette lille Stykke Hvede maatte blive be- varet. Da han nogle Minutter se- nere gik tilbage til Stedet, vare alle Græshopperne bortfløjne og Sæden sparet." (Fortsættes.)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, historiske Afhandlinger osv. , ud- gives af Jenson & Orlob, Salt Lake City, og udkommer den 1ste i hver Maaned som Følgeblad til Utah Posten, tilligemed hvilken den koster $2.25 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor : Second West Street Nr. 154 N.
Adresse : Jenson & Orlob, P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.
Uagtet han er db'd, taler han dog."— Pari/et P. Pratt.
Nit. 2.
FEBRUAR 1885.
4de Aarg.
TALE AF ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSEN.
Afholdt i den skandinaviske Forsamling i Salt Lake City,
Onsdag Aften den Ilte Febr. 1885.
(Stenograferet af C. A. F. Orloh.)
Mine Brødre og Søstre ! Det brin- ger mig en sand Fornøjelse at møde tilsammen med Eder i denne Aften- stund og i en saa stor Forsamling, og dog fortæller man mig, at under al- mindelige Omstændigheder, under gunstigere Vejrforhold, er Besøget langt talrigere. Dette er for mig et Vidnesbyrd om, at de Hellige, der komme her til fra de gamle Lande, ikke tabe den Interesse for Evange- liet, som de havde der, endskjøndt vi i Begyndelsen have mangeVanskelig- heder, ved de forandrede Forhold, at bekæmpe, idet vi ikke kunne forstaa Sproget, og saaledes vanskeligt kunne følge de Begivenheder og Spørgs- maal, der umiddelbart angaa os. Ved at vi ikke forstaa Sproget, kunne vi ikke tilfulde nyde den Glæde at overvære de offentlige Forsamlinger i Tabernaklet og lytte til Apostles og Profeters Røst. Under disse Om- stændigheder nødes vi altsaa til at gjøre det næstbedste, og det viser sig, at vore skandinaviske Brødre og Søstre, naar de ikke kunne forstaa det
ny Sprog, dog i det Mindste sørge for at benytte det gamle, og i dette Sprog søge at tjene Herren og holde hans Befalinger ligesaa godt som før. Herren forstaar alle Sprog ; han for- staar naar vi dyrke og paakalde ham i vort Modersmaal. Han forstaar os, han kjender os, ser vore lønligste Tanker, og føler ligesaa stor Inter- esse i vor Gudsdyrkelse, som i noget andet Folks.
I den Tid, hvori vi leve, under de besynderlige Forhold, Zion nu er stillet i, er det mere end almindeligt nødvendigt for os at følge med de Forhold og Begivenheder, der om- give os. Det er Tidernes Tegn, der gaa i Opfyldelse , derfor er det be- tydningsfuldt for os at søge at ud- forske Grundene og Aarsagerne til de Begivenheder, der daglig finde Sted, og de Forhold, hvorunder Zion nu befinder sig, og som ere vidt for- skjellige fra de, som nogensinde havde existeret før Kirken blev op- rettet i denne sidste Uddeling. Vi kunne læse i de gamle Skrifter an-
18
Taee af Ældste C. C. A. Christensen.
gaaende Guds Kirke i gamle Dage, samt de Trængsler, Prøvelser og For- følgelserne Hellige den Gang maatte undergaa. Vi kunne ogsaa gjennem- læse vor egen Kirkes Historie i denne Uddeling, i de Aar, som ere for- gangne, og lære en Del derfra. Vi leve i Dag i en ligesaa betydnings- fuld Tid, som nogensinde har været. Der var en Tid, som var tildels lig denne, hvorom Frelseren talte, da han advarede sine Disciple om sit eget Endeligt. Han henviste til de gamle Skrifter, hvor der siges, at Menneskene skulde slaa Hyrden og Hjorden skulde adspredes. Han hen- tydede herved til sin egen Lidelse og Død og de Helliges Adspredelse over hele Jorden. Dette var paa en Tid, som for Disciplenes Øjne saa' mørk ud, og de følte sig fortabte. De vare bedrøvede og talte med hver- andre om, hvorledes det nu skulde gaa. De havde nu i tre, fire Aar hver Dag været under deres store Herres og Mesters umiddelbare Vej- ledning. I Alt kunde de spørge ham til Raads, ja selv hans blotte Nær- værelse var dem Nok, thi de følte da, ved den Inspiration og Indfly- delse, der udstrømmede fra ham, som om de kunde gaa gjennein Liv og Død, Ild og Sværd ; Intet kunde formaa dem til at forsage ham eller knække deres Mod. Men nu var han lagt i Graven, og denne var om- given af en Vagt af romerske Sol- dater for at forhindre dem fra at komme det nær. Som de nu stode og talte med hverandre, se da stod Herren selv for dem og begyndte at tale til dem og oplode Skrifterne for dem. De kjendte ham imidlertid ikke, og drømte kun Lidet om, at Jesus saa' saaledes ud i sin op- standne Skikkelse, og først da han gik med dem ind i Huset, og de bøde
ham Brød, og han velsignede det, se, da oplodes deres Syn og de kjendte ham, men da forsvandt han. De sagde da til hverandre: Brændte ikke vore Hjærter i os, da han talte til os paa Vejen og oplode Skrifterne for os. De havde havt en underlig Følelse i deres Hjærter, som de ikke kunde gjøre sig selv Rede for. De kjendte ham ikke, før han begyndte at bryde Brødet og velsigne det. Disciplene bleve sidenefter, paa Grund af Forfølgelse, spredte i alle Retninger, men i Stedet for at under- kue Herrens Værk, som de arbej- dede for, og den Gjerning, som de- res Herre ogMester havde lidt Døden for, saa blev denne Forfølgelse Mid- let til yderligere at grundfæste den, og herfra skriver sig den gamle Talemaade, at ,, Martyrenes Blod er Kirkens Sæd." Jo mere de bleve drevne — jo mere de bleve forfulgte, bagtalte, beløjede og mishandlede, desmere Fremgang vandt de, og des- mere Interesse vakte de blandt det Folk, hvorhen de bleve drevne, ikke af eget Valg, men fordi de vare nød- sagede dertil, paa Grund af de tryk- kende Omstændigheder, der omgave dem. Dette bevægede dem til at søge Tilflugt blandt fremmede Folke- slag.
Vi finde i vor nærværende Tid, at Satans Magt igjen er i Virksomhed. Vi finde mange af vore ledende Brø- dre nødsagede til at forlade deres Hjem, skjule sig eller forlade Landet. De ere Kirkens ledende Mænd, dens Støtter, de mest fremragende blandt os, der troligen fulgte Herrens Be- falinger, der have gjennemgaaet de største Prøvelser, og saa gode Mænd, som vor Kirkes Historie kan opvise ; det er dem, som vi ikke kunne finde nu, som vi ikke se omkring os, saale- des som vi ere vante til. Om vi øn-
Talk af Ældste C. C. A. Christensen.
19
skede deres Bistand med et godt Raad eller vi søgte Oplysning om Et eller Andet, som vi kunde have Grund til at søge til dem for, vilde vi ikke kunne finde dem. Vi læse om, at der var en Tid talt om i gamle Dage, da Aposle og Profeter og hellige Mænd vare nødsagede til at skjule sig og søge Tilflugt i Klippernes Kløfter og klæde sig i Dyrenes Huder og paa forskjellige Maader søge at omgaa deres Forfølgere som bedst de kunde. Det var for deres Tros Skyld og fordi de havde gjort, som Herren befalede dem, men ikke for deres Ugudelig- heds 8k3dd, eller Uærlighed, eller slet Vandels Skyld ; de maatte gjore det for deres Tros Skyld. Verden forstod dem ikke. Vi kunne let faa et Indblik i hvorledes Saadant kan gaa til. Da de Rige og Mægtige, Jordens Herrer, Myndighederne, Po- litiøvrighederne og Andre ikke havde Love, der vilde passe paa de Hellige, saa udstedte de andre selv, som de vare visse paa maatte bringe de Hel- lige til at blive Overtrædere. Vi kunne gaa tilbage til Daniel, og i hans Historie finde et Sidestykke her- til. Kong-en udstedte den Gang Love, der vare beregnede paa at faa Daniel og andre hellige Mænd til at br}7de dem og vise, om de vilde ad- lyde Gud mere end Menneskene. Daniel var en vis Mand, endskjøndt han kun, var ført til Babylon, som en Træl, havde han ved Studium og In- spiration fra det Høje vidst at drage Nytte af alle de Hjælpekilder, han i sin Ungdom kunde skaffe til sin Raa- dighed. Han var en udmærket ung Mand. Han frygtede Herren og søgte Visdom ved at studere de hellige Profeters Udsagn. Foruden det var han vel bekjendt med det Lands Love, hvori han befandt sig, og da han desuden var vel bevandret i alle
Videnskaber, og forstod det babylo- niske Riges politiske Situation, blev han snart en af Landets fornemste. Mænd, og Kongen valgte ham til sin første Minister samt søgte hans Raad i alle vigtige Sager. Dette vakte, som naturligt var, Misundelse hos visse Mænd, hvis Dannelse, for at op- naa Stillinger i Staten, havde kostet mange Penge. Daniel i al sin Stor- hed og med al den Indflydelse, han havde hos den kongelige Regjering. frygtede dog Herren mere end Kon- gen og vilde aldrig opgive sit Forhold til Herren. Da hans Fjender derfor tilsidst havde prøvet forskjellige Midler, besluttede disse Hofkavale- rer at faa udstedt en Lov, som de viste Daniel vilde overtræde. De forlangte af Kongen, at han skulde udstede en Lov, der i treclive Dage skulde forbyde ethvert Menneske i Riget at bede til noget andet Væsen end Kongen. Daniel tog ingen Hen- syn til denne Befaling, men bad tre Gange om Dagen, ligesom han pleiede til sin Gud, cler bor i Himlen, og han gjorde det ikke i Løndom, men luk- kede sit Vindue op, saa at alle kunde se ham. Følgerne blev, at Kongen lod ham kaste i Løvekulen, hvor den visse Død syntes at stirre ham imøde ; men Herren sendte sine Engle til at beskytte ham. Kongen var imidler- tid ængstelig og urolig, thi han vid- ste, at den Gud. som Daniel tilbad, var mægtig, og kunde, om han vilde, beskytte Daniels Liv. Han kunde derfor ikke faa hverken Søvn eller Hvile gjennem Natten, og tidlig om Morgenen stod han op og gik til Lø- vekulen og raabte: 'Daniel, hvor er Du?' og som han havde forventet, svarede Daniel: 'Se her er jeg'. Nu saa' Daniels Fjender, at Herrens Magt var tilstede, saa at sige midt i Dødens Afgrund. Dem, som havde
20
Tale af Ældste C. C. A. Christensen.
besluttet at bringe Daniel sin sikre Undergang i Møde, bleve selv kastede i Løvekuglen, og de havde neppe naaet Kulens Bund, før Løverne havde sønderrevet dem. Saaledes som det gik den Gang, saaledes har det gaaet ved andre Lejligheder. Den Gang, da Kong Herodes lod ud- gaa den grumme Befaling, at alle Børn under to Aar skulde dræbes, og hvor uden Tvivl mange Tusinde af de uskyldige Smaa maatte lide Døden, se da udfriede Herren paa gin egen Maade Jesus Barnet ved at befale dets Forældre at flygte til Ægypten og saaledes undslap det Herodes'Hænder. Vi kunne saaledes ge, at hvad de gjorde for at standse ogtilintetgjøre Herrens Planer, havde den modsatte Virkning. Et Sted si- ges der profetisk: ,,Af Ægypten kaldte jeg min Søn.'" Havde ikke Herodes udstedt denne Mord-Order, vilde aldrig denne Profeti være ble- ven opfyldt. Saaledes kunne vi se Guds uudgrundelige Veje for at ud- føre sine Hensigter og faa sine for- udberegnede Planer satte i Udførelse. Enhver Ting falder ud paa den rette Maade, saaledes som bestemt. Der er sagt i de hellige Skrifter (Rom. 11. 26) at Befrieren skal udgaa fra Zion og afvende Ugudelighed fra Jakob. Dersom dette er Tilfældet, maa der være Noget at befri dem fra. Zion blev undertrykt, dets Fjender fik Overmagt over Guds Børn og bragte stor Nød og Sorg og Modgang, ligesom over Israels Børn i Ægypten. Vi leve paa en Tid, da det synes, som om vore Fjender have lagt og grundet deres Planer paa en saare fiffig og snedig Maade for at berede vor Undergang, og det synes næsten ogsaa umuligt, at slippe det faste Tag, vore Fjender have faa et i os. Her har Herren gjennem sine
Tjenere givet os en vis Befaling, som vi skulle adlyde. Efter at der nu er hengaaet fyrretyve Aar siden den Befaling blev given, og vi have ad- lydt den og Landets øvrige Love, kommer Landets Øvrigheder og de, som skulde være Folkets Beskyttere, og haandhæve Lovene, og hvis Pligt ogsaa er Frihedens og Konstitutio- nens Overholdelse, og disse Herrer ere de første til at undertrykke dem. De gaa til Værks og udstede Love, som udelukkende ere bestemte for de Sidste-Dages Hel ige og for ingen andre. Vi kunne ikke undre os over, at de finde paa Love, der passe for alle ; og denne Lov har ogsaa Anvendelse paa alle de Territorier, der staa under Kongressens umiddel- bare Jurisdiktion og ikke Utah alene. Men for at nu ingen andre end de Sidste Dages Hellige skulle lide un- der den, have de faaet sammensat en Ed, hvorefter Enhver, der ønsker at stemme, maa sværge paa, at han ikke har levet sammen med mere end en Person ad Gangen under ægteskabe- lige Forhold, medens de udenfor Ægteskabet kunne bære dem ad lige- saa galt, som de lyster. Denne Ed er formuleret saaledes, at Enhver som overtræder Forbudet udenfor Ægtestanden, er anset lige med den bedste og hæderligste Mand i de Forenede Stater, medens derimod den Mand, som trofast opfylder Guds Bud og følger Patriarkernes Exempel,og hæderligen forsørger sin egen Familie og er villig til i Tro og Gjerninger at gjore Alt, hvad han kan for sine Medmenneskers Vel, for ham er Stemmeretten forbrudt, om det endogsaa er bevist, at Tyve, Horkarle, Bedragere og de laveste Uslinger kunne stemme, medens en Sidste-Dages Hellig maa sværge, at han ikke har overtraadt det sjette
Tale af Ældste C. C. A. Christensen.
21
Bud under ægteskabelige Forholde. Er dette ikke det samme Princip og den samme Aand, der gik igjennem Daniels Fjenders Handlinger, da de forbød at bede til noget andet Væsen end Kongen. Maaske mange adløde Forbudet om ikke at maatte holde Bøn i tredive Dage, tænkende at det kunde ogsaa være det samme, og maaske Mange af os i Dag vilde tænke iigesaa. Herren kj ender vore Hjærter og Tanker. Der er saa Mange af os der ikke holder Bøn hver Dag foruden dette Forbud og maaske da kun ved Maaltiderne nogrle faa
C?
Ord, og dersom i vor Tid en Konge eller Øvrighed eller Senator Edmunds eller Kongressen skulde vedtage en Lov, der forbød os at holde Bøn i tredive Dage, vilde vi maaske synes, at det var da ikke saa farligt. Men denne store Mand, Kongens første Minister, hvem Mange saa op tilmed Ærefrygt, ansaa det for sin Pligt, ikke at bøje sig for Kongens Bud. Han frygtede Gud mere end Kongen o_ Landets Lov. Saaledeser det og- saa med os som Sidste Dages Hellige. Vi have Gud og Kongressen at vælge imellem.
Der var en Tid, da det hed sig i denne Kirke: Den, som holder Guds1 Bud, behøver ikke at bryde Laudets Love. Dette tilhørte en Tid, da Ingen tænkte paa at over- træde Landets Love, thi der var ingen Love den Gang, der kom i Mod- strid med Guds Love, og det var kun Pøbelen der den Gang turde eller ville bryde Lovene. Tingene stiller sig anderledes i Dag end de gjorde for tredive eller fyrretyve Aar siden, og det viser en nedadgaaende Retning i Folket som et Hele, naar vi se hvad Kongressen uden mindste Samvittig- hedsskrupler kan udføre. Den føl- ger med Strømmen, den samme
Strøm der, en Gang raabte: Kors- fæst, korsfæst ham ! Saaledes er det ogsaa med os, som et Folk. Vi betinde os i samme Stilling og under lignende Forhold som Fortidens Hel- lige. Verden var dem ikke værd. De vare for gode, for hellige. Ver- den kunde ikke taale at have dem i sin Midte, derfor korsfæstede man dem. Paa samme Maade søge de nu at ombringe de Sidste-Dages Hellige, paa alle lovlige og ulovlige Maader, og hver Dags Begivenheder gaa ud paa at bevise, at der er ingen Ret for de Hellige, der er intetsomhelst Privilegium, der til- hører dem ; det er kun deres Antal og deres Sammenslutning paa et Sted, der gjør det lidt mere ubekvemt at behandle dem, end om de kun havde været nogle Faa, da de saa blot behøvede som før at sende en Pøbelhob efter dem, for at brænde deres Huse og drive dem ud i Ørke- nen med Udsigter til at omkomme der. Da de Sidste-Dages Hellige kom her til, var det ikke efter deres eget Valg, at de maatte flygte og forlade de rige og blomstrende Stater Missouri og Illinois og fly til disse tørre og nøgne Bjærge. Det var ikke deres eget Valg men Guds, thi han havde det Alt forudbestemt i sin store Plan. Vi kunne se Skrif- ternes Opfyldelse i at vi kom til disse Bjærge. Profeten Mika siger, at, ,,i de sidste Dage skal Herrens Huses Bjærg være beredt paa Bjær- genes Top, og det skal ophøjes over Højene, og Folk skal løbe til det. Og mange Hedninger skal gaa og sige : Kom, og lad os gaa op til Her- rens Bjærg, til Jakobs Guds Hus, at han maa . lære os om sine Veje, og vi maa vandre paa hans Stier. Thi fra Zion skal udgaa en Lov, og Her- rens Ord af Jerusalem. Have vi ikke
22
Tale af Ældste C. C. A. Christensen.
vore Templer byggede paa Højene Komme ikke alle Folkeslag løbende her til? Ikke fra én Nation men af de forskjellige Tnngeraaal over hele Jorden. Vi havde allesammen hørt om Zion før vi kom her, men vor Hensigt med at komme her til, var at høre Mere om Zion. Vi havde hørt Tale om hellige Pagter og Ordi- nancerog Begavelser, der kun kunde erholdes paa visse hellige Steder. Derfor ere vi komne her til, at vi kunne opbygge Templer, hvori vi kunne indgaa og udføre hellige Or- dinancer for os selv og hedengangne Slægtninge, paa det at Profeten Malakiæ Ord maa gaa i Opf3rldelse, at Fædrenes Hjærter skulle vendes til Børnene og Børnenes Hjærter til deres Fædre.
Hvad jeg her har sagt, har været os fortalt mange Gange, og derfor har Brødre, hvem vi have sendt ud i Verden, en anden Mission at udføre, lidt forskjellig fra vor. De ere ud- sendte som Fiskere, for attiske, og Jægere, for at jage de Oprigtige af Hjærtet, og bringe dem op til Zion. for at lære mere om Guds Veje og vandre mere retteligen paa hans Stier. I Zion vilde Herren skjænke os Hyrder efter sit eget Hjærte, som skulde føde os med Kundskab og Forstand. Vi kunne selv se, at i alt dette opfyldes Herrens bestemte Ord gjennem sine Tjeneres Mund, og alt dette var forud beregnet i hans Pla- ner, ligesom Ingeniøren naar han lægger Planen — til en Jærn banen, for Exempel — han vil da sætte en Pind paa den ene Side af Floden og saa En paa den anden Side, saa En lidt op ad Bjærget, og siden En i en Kløft, og atter En nede i Dalen. Si- den kommer Arbejdsmanden med sine Redskaber og opfylder Fordyb- ningerne, bygger Dæmninger og pla-
nerer Grunden ; saa der omsider er en jævn Vej, hvorpaa Svellerne kunne lægges og Skinnerne fæstes til, og nu er Banen færdig til at mod- tage Jærnbanetoget. Men Ingeniø- ren var der først, og Planen blev lagt, før Arbejdet kunde paabe- gyndes.
Saaledes er det ogsaa med vor himmelske Fader. Før denne Jord blev dannet, vare vi hos ham ; da det blev besluttet at danne denne Jord, vidste vi hvad Hensigten var dermed, vi forstode det klart ; vi frydede og glædede os, og Morgenstjernerne sang tillige, da denne Jord rullede ind i sin Tilværelse, omtrent som den nu er.
Vi kunde den Gang se Forskjellen mellem Guds Frelseplan og Lucifers Plan ; vi havde Visdom nok til at stille os paa Emanuels Side og ind- gaa en højtidelig Pagt, at vi vilde staa ved hans Side og udkæmpe Stri- den, og til Belønning herfor skulde vi blive frelste og ophøjede og blive lig vore Fædre. Vi kunde uden Tvivl den Gang, førend vor Hukom- melse blev tagen fra os for en liden Tid, forklare os Abrahams, Noahs, Enoks, Profeternes og Apostlenes Mission ; vi havde Kundskab derom. Vi hørte Kristi Røst, da han paa Kor- set udbrød. „Det er fulbragt!" Vi forstode, at et Offer var bragt, men enten dette var os til Sorg eller Glæde, er ikke godt at sige. Lige- ledes forstode vi, da Kristus udbrød paa Kalvari ., Fader jeg overgiver min Aand i dine Hænder!" Vi for- stod uden Tvivl, hvad Udfaldet vilde blive ; vi saa' Helvedes Magter tri- umfere for en liden Tid ; vi følte Sympathi med vore Brødre og Søstre, der maatte lide i de Dage ; vi følte til at staa dem bi ved vore Bønner til vor himmelske Fader, og vi fandt,
Tai.e af Ældste C. C. A. Christensen.
23
•at vore Brodre derved fik Kraft nok til at gjennemgaa Alt, og hellere nedlægge deres Liv, end at give tabt og ikke vende tilbage med Sejr. Vi vare uden Tvivl den Gang i Aander- nes Verden; men ikke som nu, i dø- delige Tabernakler. For to Tusind Aar siden vare vi i vor Faders og Moders Nærværelse : vi havde vor Mission lagt længere fremme i Tiden, da vi skulde komme her til denne Klode for at udvirke vor egen Gjen- løsning. Vi havde uden Tvivl den Gang ligesom her vore Sorger og Glæder og vore intime Fortrolige og Venner. Vi vare vist ikke mere fremmede for hverandre end nu. Maaske vore Hustruer og Ægtefæl- ler, Forældre og Børn, forbundne til hverandre ved Pagter, som vi ikke kjende til nu. Vi finde, for Exem- pel at Patriarkerne og andre ledende Mænd, lig Abraham, fik Forjættelser, at i deres Sæd skulde alle Jordens Slægter velsignes, og at Frelseren skul- de fødes af deres Efterkommere. Lig- nende Forjættelser ere givne til os, naar vi modtage vore Begavelser ; vi blive lovede at erholde Abrahams Velsignelser og blive Middel i Her- rens Haand til at frelse vore For- fædre og blive til Velsignelse for vore Ffterkoinmere. Dette viser, fra vort Synspunkt, at der maa, før vi kom her, have været en Forstaa- else, en Pagt eller Forening, der vare stærkere bundne, end de, der nu binde Eder.
Vi kj endte hverandre, elske- lige Brødre og Søstre, og uden Tvivl under Herrens Styrelse og de rette Authoriteter fik vor Mission paa visse Steder og Tider,hvorivinu finde os. Hvorfor bleve vi Sidste- Dages Hellige ikke alle fødte i Sta- ten New York? Eller hvorfor blev Joseph fc mith ikke født i Skan-
dinavien? Hvorfor blev det ikke gjort saaledes, at Alle, som blive Sidste-Dages Hellige, Alle, som havde gjort Pagt med Gud i de for- rige Tidsaldre, kom her ned i denne Uddeling for at blive hans Forsvarere og adlyde Evangeliets Principer og Love? Hvorfor bleve vi ikke alle fødte paa én Tid og ét Sted, og saa- ledes til en Magt, stor nok til at gj en- nemføre visse Love? Herren kan best forklare dette. Og dog tror jeg at kunne se Aarsagen.
Den trofaste Abraham kaldes alle Troendes Fader, og i hans Sæd skulde alle Jordens Slægter velsignes. Ikke ét Folk, eller kun én Nation, men alle, alle Jordens Slægter. Vi finde, at igjennem de Forfølgelser, som denne udvalgte Sæd har gjennem- gaaet her paa Jorden, blev Israel taget til Fange og ført i Trældom. I Abrahams Dage var der Krig mel- lem hans nærmeste Slægt eller Na- boer. Den mærkeligste Stamme (Josephs) af den udvalgte Sæd blev ved Ægteskab blandet med Ægyp- terne og saaledes blev det israelitiske Blod blandet med det ægyptiske, og er det den Dag i Dag. Vi finde ved at gjennemsøge Historien, at det jødiske Folk blev ført fangen til Babylon, men at mange af dem flyg- tede bort derfra igjen. De ti Stam- mer eller rettere ni og en halv Stam- me gik nordpaa til Nordenlandene, og Ingen viste, hvor de bleve af, før nu i de sidste Dage, da vi ere sam- lede tilsammen her, og Patriarkerne lægge deres Ilænder paa vore Hove- der og velsigner os, og til vor store Forbauselse erklære, at mange af os, ere Efterkommere af Israel ; og i Almindelighed af Josephs Stamme, af Ephraims Lænder. Skjøndt vi ere født i de nordiske Lande og tale et andet Sprog, finde vi dog efter
24
Talk af Ældste C. C. A. Christensen.
Alt, at vore Forfædre levede mange Tusinde Mile ' fra de Steder, hvor Evangeliet fandt os. Vore egne Folketraditioner om Odin og Aserne pege i den Retning, og vi finde, at vore Forfædre ere komne fra det indre Asien eller Rusland i Nærhe- den af det kaspiske Hav, et Sted, der kaldtes Asgaard eller Asaland, efter hviket de toge Navnet Aser. Naar vi lede op i de jødiske Optegnelser finde vi, at de sidste traditionelle Spor af de ti Stammer netop ere tabte i disse Egne.
I de Dage var Rusland et stort Skovland, med Moser og ufremkom- melige Moradser, og derfor tabte man dem snart ogsaa af Hukommelsen. De gik imidlertid nordpaa, men Nogle bleve uden Tvivl tilbage paa Vejen ; hele Familier ere muligvis blevne gifte med de ældreindbyggere, der havde beboet Landet i flere Hun- drede Aar. Men flere Grene af disses Efterkommere naaede omkring Østersøen til de nuværende skandi- naviske Lande og spredte sig ud og blandede sig med de gamle Indbyg- gere, og forplantede sig op til vore Dage. Derfor er det ikke Noget at forundre sig over, at vi ere af Israels Hus, naar vi erindre Abrahams For- jættelse, at i hans Sæd skulde alle Jordens Slægter velsignes. Det var ikke Abrahams egne Beregninger, som gjorde alt dette, eller tilfældige Omstændigheder alene, men Om- stændigheder, der vistnok vare me- get ubehagelige i mange Tilfælde, og beregnede paa at rykke op med Rod og Gren. Men det blev Midlet til at bringe dem did, hvor vi nu finde Sporet af dem igjen.
Nu ere vi samlede her i Zion ; vi have været her i disse Bjærge i en 30 — 40 Aar, og Herren har i Sinde at forløse os fra vore Fjender, men
han vil først tillade dem at gaa til en vis Grænse. Vi kunne godt ligne vore Fjender ved den taabelige Mand, der tabte et Seneps- korn i sin Have. Kornet voxede op og spredte sine Grene og bar Frø, men i Stedet for at oprykke Planten ganske forsigtigt, slog han i sin Vrede til den med sin Stok, saa at Frøet spredtes over hele Haven. Maaske ville de gjore ligesaa her, saa at vi ikke alene sprede os over hele dette Territorium, men ogsaa til de om- liggende Territorier, og tilsidst finde de os tilbage i Jackson Couuty, Mis- souri. Herren kan afstedkomme saa- danne Begivenheder, der ville tilintet- gjøre vore Fjenders Planer, skjøndt det vil være meget ubehageligt at skulle forlade vore Familier, som vi elske og have levet sammen med og opholdt i saa mange Aar. Men Her- rens Haand er i dette, og noget For- underligt vil blive Resultatet, saa at de Vises Visdom skal forgaa derved, og de Forstandiges Forstand skjule sig. Dette staar i Forbindelse med Lignelsen, som Herren fremsatte om Stenen, som Bygmesteren forstødte, ,,Se jeg sætter i Zion en Anstøds- sten og en Forargelsesklippe, og det skal ske, at hver den, som støder sig paa denne Sten, skal sønderstødes, men hver den, som den falder paa, skal den knuse." Ligeledes: ,,Den Sten, som Bygningsmændene for- skøde, er bleven til en Hovedhjørne- sten." Dette er sket af Herren og underligt for vore Øjne.
Nu, vi finde, at der er Noget i Zion, der er en Anstødssten, som Frelseren sagde ; men vore Fjender ville ikke kunne flytte den ; den maa blive der saalænge Herren finder for godt. Vi maa ikke tabe Modet ; ikke frygte mere end Daniel gjorde, da Kongen forbød ham at bede. Han
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
25
frygtede Gad og aabnede sine Vin- duer for at Alle kunde se ham. Jeg vil ikke sige, at vi just skulle gjøre som han i dette Stykke, men vi skulle ikke frygte og skjælve for at tjene Gud mere end Menneskene. Vi have annammet Forjættelserne ; vi have indgaaet Pagter, der ville bringe os alle Velsignelser, om vi ikke lade dem slippe os afhænde ; de ere lige- som Vexlerne paa en Bank ; saalænge vi have dem, kunne vi trække paa
Banken, men miste vi dem, er vor Indtægtskilde derved standset. Her- ren har tilsikret os Løfter og Forjæt- telser, men det er paa Betingelser af, at vi vise Lydighed.
Brødre og Søstre, lad os holde os nær til Herren og tjene ham, elske hverandre og stræbe fremad i Alt, hvad der kan fremme os i det Gode, og fuldende vor Bane her paa Jor- den til Herrens Ære. At dette maa ske, er min Bøn i Jesu Navn. Amen !
ÆLDSTE JACOB J. M. BOHNS AUTOBIOGRAFI.
Naar vi om os selv vort Levnetsløb skrive, Vi gjærne godt Vidnesbyrd søge at give, Vi Fejler og Svagheder dunkelt berøre, Thi Saadant kun Smærte til Hjærtet os føre. Men den, som er ærlig og ydmyg i Sinde, Ham Herren vil hjælpe til Sejren at vinde; Thi Gud han alene hans lljærte fuldt kjender, Til ham han i Kampen for Styrke sig vender. Og Aanden, den rene, den varme, med Lys, Med Iver og Styrke og Kjærligheds Kys, Med Seglet paa Kronen og Livenes Arv, Samt Lægedoms Balsam til Legemets Tarv, Gud sender i Naade, og Støvet bli'r stærk, Til at fremme Guds .Ere og Saligheds Værk.
Foruden Guds Bistand vi længst var bort- gangen Fra Vejen, den trange, fra Præstedoms
Rangen ; Og Borgerskabs Brevet til Livenes Stad Vi havde forloret, og sørgende sad. Men nu vi i Ilaabet og Troen kan sjunge Med Fryd udi Hjærtet og jublende Tunge: , .Pris være vor Gud, som af Naade os
kaldte; Ved ham vi skal sejre og blive udvalgte. ' '
Jeg Jacob Johannes Martinus Bohn blev født i Aalborg, Danmark, d.27de April 1823 af Forældrene Andreas Sebastian Bohn og Dorthea, født Kuhn. Min Fader havde været Mili- tær fra sin Barndom indtil sit 30te Aar, da han blev udnævnt til Løjt- nant i Armeen, hvilken Ansættelse han frasagde sig og tog sin Afsked. Han havde erhvervet sig megen Kund-
skab, og var derefter Skolelærer mange Aar. Omtrent i sit 31te Aar blev min Moder nedlagt paa et lang- varigt Sygeleje, som foraarsagede, at min Fader begyndte at ydmyge sig for Gud og grundede paa den hellige Skrift, som dog i Stedet for at give ham Fred, Trøst og Lys, ved Mør- kets Indflydelse bibragt den Ide, at han var den største af alle Syndere, foruden Haab om Frelse. Han bad alligevel meget til Herren og for- manede idelig sine Elever til at frygte Gud, og ved Poesi og Afbildninger af den korsfæstede Frelser, som og med Formaninger til Alle, han kom i Berørelse med, anstrængte han sig at omvende dem til at tro paa den Herre Jesus. Til samme Tid syntes næppe en Straale af det evige Livs Haab og Glæde at skinne ind i hans beklemte Bryst. I en saadan Til- stand henlevede han omtrent fem Aar, i hvilken Tid han ofte, til min Moders store Bedrøvelse, fjærnede sig fra Hjemmet og skjulte sig i Sko- vene for der at faste og tilbede Gud, og han var ofte borte mange Dage, uden at min Moder vidste, om han var levende eller død. Endelig kom
26
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
han hjem en Dag og sagde: ,,Nu har jeg gjort et Løfte til Gud, om at faste og bede indtil han aabenbarer sig for mig, hvadenten til Frelse eller Fortabelse, thi jeg kan ej udholde længere at leve i saadan Uvished." Min stakkels Moder — en ærlig Sjæl — som da ingen aandelige Begreber havde, græd og sagde, at saa vilde han dræbe sig selv, thi han vilde al- drig faa Aabenbaring fra Gud derom. Han gik derpaa ned i Kj ælderen un- der Huset og lagde sig ned paa det kolde Stengulv, hvor han anraabte Gud om Naade og bad inderligt, at Herren, som aabenbarede sig for Patriarkerne og Profeterne, vilde aabenbare sig for ham og fortælle, om han kunde erholde Syndsfor- ladelse.
Efter at han havde været et Døgn i Kjælderen, stedse bedende, hid- kaldte Moder to af Byens frommeste Præster, som kom ned og fandt ham liggende, fremførende sin Klage for den Almægtige ; de trøstede ham og smigrede ham med hans rene, moral- ske Liv, at hans Sorg var altfor over- spændt, og at han kunde finde fuld Forvisning i Bibelen om Frelse, og at Jesus havde lidt for Syndere, men at Gud aldrig aabenbarede sig mere for Mennesket. Han svarede, at han havde lagt sin Sag for Gud, som har Almagt i Himlen og paa Jorden, og som aldrig forandres ; derefter prø- vede de med Magt at rejse ham op, men han var en stor og tung Mand, og de kunde ikke gjøre det, hvorfor de maatte gaa bort med uforrettet Sag. Uagtet hans Lemmer vare op- svulmede, vedblev han i trende Døgn saaledes at anraabe Gud.
Hvad jeg her beretter er efter min Moders Meddelelse til mig, da jeg, syv Aar efter min Faders Død, søgte at kundgjøre Baptistlæren for hende,
men som hun ikke kunde tro. Moder bemærkede: „Jeg kan næppe tro, at Guds rigtige Kirke, som din Fader spaaede om, er Baptisterne." Jeg havde vel hørt om Faders forunder- lige Ideer, som Alle kaldte dem ; men denne Aftenstund fortalte Mo- der grædende om hans Sjæls Li- delser og sagde til mig: „Efter at din Fader saaledes havde været i Kjælderen i tre Døgn kom han op til mig syngende af Glæde, men et forunderligt Lys skinnede om hans Ansigt, som næsten forfærdede mig, idet han udbrød : 'O, Dorthea ! Hjælp mig at lovprise min Forløsers Navn, thi nu ved jeg forvist, at mine Syn- der eie mig forladte.'"
Senere fortalte han, at efter at han længe havde paakaldt Herren, blev han omringet af et forunderligt Mør- ke, som syntes at ville fortære ham, og dernæst saa' han en Afgrund aabne sig for ham, og han saa' Mørk- hedens Fyrste samt utallige onde Aander, der truede med at drage ham ned i Afgrunden ; men han ved- blev, da han ikke længere kunde bede med Ord, at anraabe Herren i sit Sind om Frelse, da med Et en skinnende Glans oplyste den mørke Kj ælder, og i L3^sets Midte lod Frel- seren sig tilsyne og sagde: „Andreas ! dine Synder ere Dig forladte, staa op i Fred!"
Han havde fra den Stund af et ro- ligt Sind og frydede sig i Gud, og søgte at leve et helligt Liv, for hvil- ket han blev bespottet af Verden. Førend hans Opvækkelse blev han kaldet den høje eller smukke Bohn, men nu blev han kaldt til sin Døds- stund den hellige Bohn, og hans Børn bleve af Byens andre Børn ti- tulerede den hellige Bohns Unger.
Forsaavidt jeg kan fatte, ved at mindes hans Samtaler med mig, havde
Ældstk J. J. M. Bohns Biografi.
27
han mere Aabenbaring fra Gud, og i Særdeleshed da min Moder var i Om- stændigheder, før jeg fødtes, sagde han en Dag, da Jordemoderen var tilstede: „Madame Clamer, min Hu- stru vil føde Tvillinger ; den første vil være en Datter, som Herren snart vil tage til sig igjen, men den anden vil være en Søn, som skal leve og se Guds himmelske Rige blive opret- tet paa Jorden, og hans Navn skal være Johannes ; han skal prædike Guds Riges Evangelium og lede Mange i Guds Rige." At jeg har prædiket Evangeliet for Tusinder og prædiker endnu, er vist, og at jeg har ledet Nogle i Guds Rige, er ogsaa sandt ; men om der med Ordet Mange menes et meget stort Antal, da er jeg bange for, at jeg, i det mindste her i Livet, ikke kan opfylde min Eaders Profeti ; men maaske de 72 Sange, som jeg i min Ufuldkommen- hed har forfattet og som endnu fin- des i den danske Salmebog, tillige- med de oversatte svenske, hjælper mig i at kundgjøre Sandheden i Skan- dinavien, og om saa er, tilkommer Gud og Lammet Æren 02; Prisen derfor i al Evighed !
Min Fader døde d. 22de Marts 1837, 54 Aar gammel, rolig og i Tro paa Løftet om Syndsforladelse.
Jeg havde saaledes en stræng reli- giøs Opdragelse og lærte tidlig at bøje mig paa mine Knæ for min Ska- ber. Jeg kom i Militærtjeneste da jeg var 13 Aar gammel, og førend jeg fyldte mit 14de Aar mistede jeg min høj teis!; ede Fader. Da jeg se- nere blev omgivet af de Ugudelige og udsat for Satans List, blev intet af det Gode, min Fader havde søgt at indplante i mit Sind, tabt; men Troen paa Gud og Sjælens Udødelig- heder, samt at Menneskets oprigtige Bønner blive hørte og besvarede af
Gud, forlod mig aldrig. Til Stad- fæstelse heraf havde jeg havt saa mange Beviser, og omendskjøndt de fleste af mine Kammerater sølede sig med Tobak og Brændevin, holdt jeg mig fra Nydelsen deraf, og har al- drig brugt deraf indtil denne Dag, da jeg er omtrent 62 Aar gammel.
Om Foraaret 1842 besøgte jeg, til- dels af Nysgjerrighed, Baptist-For- samlingen i Aalborg, hvor en Mand ved Navn Morten Hassing stod og prædikede ;han var meget begejstret, og Taarerne rullede ham ned ad Kin- derne ; han havde skaldet Hoved og et langt Skjæg, saa at jeg strax sam- menlignede ham med ApostlenPetrus, efter de Afbildninger, der gives af denne ; han prædikede om Verdens Ugudelighed, imod Barnedaaben m. M., hvilket gjorde et stærkt Indtryk paa mig, og strax tog jeg den Be- slutning, at jeg aldrig vilde bande eller tage Herrens Navn forfængelig mere, hvilket jeg holdt fra den Stund af.
Jeg begyndte nu at paakalde Her- rens Navn om Bistand til at omvende mig fra mine Synder, og jeg tillige- med flere af vore ældre danske Brø- dre og Søstre, som vare iblandt de Første, der annammede Evangeliet i Aalborg, forsamlede os til Sang og Bøn i Forstander Føltveds Hus hvor vi glædede os storligen i Herren, efter den Kundskab vi havde. Jeg- var endnu Militær og var muligvis underkastet Straf ved at lade mig gjendøbe, som de Lutherske kaldte det ; men jeg troede paa Rigtigheden af at frygte Gud mere en Mennesker, og lod mig derfor ved Daab ind- lemme i Baptist-Samfundet om For- sommeren samme Aar (1842), Jeg var nu især meget kjed af Soldater- livet og bad til Herren om at aabne Vejen, saa at jeg kunde blive løst for
28
Ældste J. J. M. Bon ns Biografi.
samme, og ved Reduktionen af Ar- meen i August 1842, erholdt jeg og- saa min Frihed, netop fordi jeg var hvad man kaldte hellig ; ellers havde jeg ikke den Gang bleven fri for Tjenesten.
Jeg fik strax Ansættelse som Skri- ver paa Byens Kæmnerkontor, og senere erholdt jeg Plads paa By- og Herreds-Kontoret i Nibe, som første Kontorist. Jeg maatte imidlertid holde min Religion hemmelig, og be- gyndte at studere Retsvæsenet, til hvilket jeg havde god Anledning, da jeg førte Protokollen i alle Sager ; jeg tænkte at tage juridisk Examen. men jeg fandt, at det var vanskeligt at frygte Gud og være populær Ju- rist, og da især mine Troesbrødre skulde sagsøges for Gjendaab, be- gjærede jeg min Afsked, som Can- celliraad Lynge efter megen For- maning og Modsigelse omsider gav mig med en hæderlig Anbefaling, da han indsaa, at jeg ikke vilde blive paa Kontoret.
Jeg valgte nu Handværkslivet, og da jeg fra min Barndom af havde øvet mig i Brodering og senere som Militær i S3rning, var, saa at sige den første Frakke, jeg havde til- skaaret og syet, mit Svendestykke, som jeg forfærdigede paa Aalborg Skræderlaughus, og som efter megen Kritik blev antaget med bedste Karakter, da jeg var 22 Aar gammel.
Ved idelig at grunde paa Skriften og sammenligne Baptisterne med Guds fordums Hellige, fandt jeg omsider, at de manglede Kraft og den Glæde i Aanden og Kjærlighed, hvormed Guds Tilbedere skulle kjen- des. Jeg fremstod og talte derom for Forsamlingen, sigende: „Guds Apostle i fordums Dage tiltalte de Troende saaledes : I Herrens Elske- lige — I Hellige i Herren, og sagde:
Glæder Eder i Herren altid ; samt betydede dem, at den fuldkomne Kjærlighed skulde bortdrive Frygten. Men naar vi prædike sige vi : Kjære Syndere, eller allerbedst: Kjære Sjæle, og den, der kan tilsyneladende hyle og græde mest og kalde sig selv (vel at mærke ikke af nogen Anden) den største Synder og den sorteste Skurk, samt aldrig smile eller spøge, men have et langt Ansigt, bliver blandt Baptisterne regnet for at den bedste Sjæl." Dette sagde jeg var Hykleri for Gud. Jeg blev iv- rig modsagt, og især var der en af vore kjære gamle Brødre, som har været her i Zion ligesaa længe som jeg, der sagde, at Broder Bohn vilde binde Syndens Sovepuder un- der deres Arme. Nogle udtraadte af Menigheden tilligemed mig, og de for deres Leder, indtil
an saa mig
jeg, efter at have læst og grundet paa Swedenborgs Skrifter ej længere kunde tro, at Gud havde nogen Kirke paa Jorden.
Jeg rejste derpaa fra Aalborg som Professionist, og efter at have set mig en Del omkring, blev jeg un- der mit Ophold i Randers bekjendt med og kort efter giftede min endnu levende Hustru, Jomfru Marie Peter- sen, med hvem jeg har havt to Søn- ner og fire Døtre, hvoraf den første- fødte Søn og tre Døtre ere levende.
Strax efter vort Bryllup rejste jeg til Kjobenhavn, hvor jeg fik Ansæt- telse i det største Skræder-Etablis- sement i Staden, indtil jeg gjorde Mesterstykke i September Maaned 1850. Jeg vil her bemærke, at jeg en Søndagmorgen, nemlig Dagen før- end jeg skulde paa Laugshuset for at tilskjære mit Mesterstykke, hæn- delsesvis blev underrettet om, at nogle Mænd vare just ankomne fra Amerika, foregivende at være
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
29
Apostle, og som besøgte Baptisterne m. M. Jeg fandt Ældsterne Erastus Snow og P. O. Hansen paa deres Bopæl i Norgesgade, og præsenterede mig selv til dem som en Sandheds- søger, der ønskede at blive bekjendt med deres Lære. Broder Erastus Snow saa' paa mig med et gjennem- trængende Blik, men kunde ej tale med mig, hvorimod Broder Hansen fortalte mig, at deres Lære var grun- det paa Aabenbaring, hvortil jeg sva- rede, at jeg som Swedenborgianer ogsaa troede, at Gud vilde give mere Aabenbaring ; men de havde ikke synderlig Tid for Samtale, da de netop skulde gaa til Forsamling. Jeg fik altsaa ikke mere Lys den Gang.
Efter at jeg var bleven færdig med mit Mesterstykke rejste jeg til Randers, hvor min Hustrus Familie boede og nedsatte mig som Skræder.
Det paafølgende Foraar (1851) kom en vis Broder Hans Nielsen igjennem Randers, og da han havde hørt om mig fra min Broder A. J. Bohn, der var Jernstøber-Formand for Broder H. P. Jensens Støberi i Nørresundby ved Aalborg, besøgte han mig, og han vilde vel ogsaa have vidnet Sandheden for mig ; men maa- ske jeg den Gang desværre ikke troede ham klog eller lærd nok til at kunne lære mig Noget, saa jeg ikke indlod mig stort i Samtale med ham. Han efterlod imidlertid sin Mormons Bog hos mig, som jeg gjennemlæste med Forundring, blandet med Tro og Tvivl.
Kort efter sendte min Broder en anden Missionær, nemlig Broder Chr. Christiansen, til mig; hans kjærlige og aabne Væsen vandt strax min Fortrolighed, men idet han vid- nede om, at Guds Kirke var paa Jorden, rystede jeg med Hovedet og sagde: „Det glæder mig at tale
med en Mand, som elsker Gud, men angaaende Guds Kirke, da er den ej at finde paa Jorden ; thi de romerske Kejsere have ihjelslaget Guds Apostle og Hellige, og Paven har drevet Kirken i Ørken.
Broder Christansen forundredes og sagde: ,, Tror De dette". Jeg sagde, at jeg kunde bevise det fra Bibelen, samt at i de sidste Dage skulde Guds Hus bygges paa Bjær- genes Top osv., og tilsidst, at Kund- skab skulde skjule Jorden, ligesom Vandet skjuler Havets Bund, Jeg havde ingen dansk, men en tysk Bi- bel, som jeg tog frem og henviste til Esaias 2det og Mikas 4de Kapitel samt andre Skriftsteder. Men alt dette skulde jo have en aandelig Ud- læggelse. Broder Christiansen sagde derpaa: ,, De er en besynderlig Mand, thi De prædiker for mig, hvad jeg er udsendt for at prædike til Dem ; men nu vil jeg sige Dem, at de sidste Dage, som omtales, er den nuværende Tid, og at at dette Rige eller Guds Hus paa Bjærgenes Høj- der bliver nu opbygget. Derefter fortalte han mig om Præstedømmets Gjengivelse ved Joseph Smith, der, ligesom Kristus og Guds Tjenere fordum, beseglede Sandhedens Vid- nesbyrd med sit Blod. Jeg havde hørt Lidt derom i Forvejen, men det sidste Vidnesbyrd gjorde mere Ind- tryk paa mig. Jeg var dog saa for- blindet med de farlige sweden- borgianske Udlæggelser af Ordet, at jeg tvivlede og rystede med Hovedet, trods Christiansens tydelige Forkla- ringer, hvorfor han sagde .- ,,De er i en farlig Stilling med den Kund- skab, De har," og spurgte endvidere, om jeg turde benægte at Joseph Smith var en Guds Profet, hvortil jeg svarede Nej ; men sagde: ,,Jeg vil bede den Almægtige Gud at give
30
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
mig Lys i denne vigtige Sag.'' Bro- der Christansen kunde inaaske i Aanden føle, at jeg ønskede at være alene, og gik ud i B3^en, hvorpaa jeg strax i mit Kammer paakaldte Her- ren i alvorlig Bøn, og saa vidt jeg erindrer brugte jeg omtrent disse
Ord
,,0, himmelske Fader: for-
barm dig over mig, Du, som er naa- dig og har Almagt baade i Himlen og paa Jorden, og som aldrig for- andres. O! giv tilkjende for mig om din Kirke findes paa Jorden, og om den nu n^rdede Joseph Smith var oprejst af Dig til at være din Profet og grundlægge dit Rige, for atogsaa jeg kan blive en Borger i samme, og ved din Naade omvende mig fra alle mine Synder og tjene Dig af ganske Hjærte til mine Dages Ende."
Jeg havde ikke sluttet min Bøn, førend en besynderlig og behagelig Varme begyndte fra min Hovedisse at gjennemtrænge mit hele System, ledsaget af en Overbevisning, om at Guds Kirke var paa Jorden, og Jo- seph Smith dens Grundlægger.
Da Broder Christiansen kom til- bage kunde han vel forstaa, at jeg havde faaet et Vidnesbyrd fra Gud og modsagde ham ikke mere, men jeg var dog ikke beredt for Daaben, thi de swedenborgianske fint spundne Rænker omsnørede min ganske Sjæl. Jeg skal bemærke, at af alle falske Lærdomme er Swedeuborgianismen en af de allerfarligste at være hildet i ; thi den forkaster Læren om tre Personer i Guddommen, Forløsnin- gen ved Kristi Blod og Legemets Opstandelse, men herer, at Gud har aabenbaret sig i Skabelsen som Fa- deren, og ved her paa Jorden at have prædiket Sandheden og bort- taget Djævlenes Magt til at fare i Mennesket og pine Sjæl og Legeme, er han betragtet som Sønnen. Ved
Kristi Blod, som renser fra Synden, menes Ordet. Legemet vil aldrig mere forenes med Aanden, men ved Opstandelsen menes Aandens Ud- gang af Legemet til Aandeverdeneu, hvor Aanden skal fremadsknde til Kundskab og Salighed, eller gaa den modsatte Vej til Uvidenhed og Elendighed og blive en Djævel. Ved den Helligaand viser Gud sin mo- ralske Indflydelse paa Mennesket, samt i alle Tings Opholdelse og Til- værelse. Aand og Elementer ere to forskjellige Ting og benævnes det Timelige, som kan ses og føles, og det Aandelige og Himmelske, som kaldes Substancer. Læseren kan saaledes se, at jeg var propfuld af falske Ideer, som i Fantasiens Uendelighed løftede Tanken, lig Luftballoner, op mod det uendelige Ingenting, og var lig glinsende Sæ- bebobler, der nu maatte briste for Sandhedens Berørelse. Min gamle Moder, som vel ogsaa før var moralsk og meget ærlig, men som ikke brød sin Hjerne med Religion, havde strax annammet Sandheden og kom fra Aalborg for at besøge mig; hun var meget ydmyg og bedende, og vi gik i linrum tilsammen og paakaldte Herren. Min Moder kom i Forening med min Broder Adolf Joseph Bohn og Familie til Zion d. ote Oktbr. 1854. Hun levede tre Aar der og døde paa sin 70-aarige Fødselsdag, i Ilaabet om det evige Liv. I For- ening med min Datter har jeg udført Ordinancer for mine Forældre i Her- rens Hus.
Jeg kæmpede med mig selv endnu i flere Maaneder, men tilsidst skrev jeg til bemeldte Broder Christiansen i Kjøbenhavn om at komme og døbe mig. Han kom til Randers d. 28de Oktbr. 1851. Jeg havde allerede vundet betydelig Anseelse hos de
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
31
Store og Embedsmændene i Randers, og var af Stiftsamtmanden valgt til Præses i en Skrædersag, som to Gange havde været for Højesteret og en Gang for en Komite af Skræ- dere, men nu endelig for sidste Gang skulde afgjøres ved en Over- komite, og medens Broder Christian- sen sad hjemme i mit Hus og ventede for at døbe mig, var jeg for sidste Gang forsamlet med Oldermanden og to andre Skrædere for at afgjøre Sagen. Efter at jeg havde forfattet Domskonklusionen og vi havde underskrevet samme, bød jeg D'Herr. Skrædere Farvel, og de saa' mig al- drig mere.
Da jeg kom hjem sagde min Hu- stru, til min store Glæde, at hun ogsaa vilde døbes, og vi bleve begge døbte i den kolde og mørke Nat, udenfor Byen under et heftigt Regn- vejr. Vi fik Haandspaalæggelse da vi kom hjem igjen og frydede os i Herren. Næste Morgen rejste jeg med Broder Christiansen til Aalborg og blev med Glæde modtaget af Søskende, og især af dem, som i fordums Dage tilligemed mig vare Baptister. To Dage efter blev jeg ordineret til Præst. Jeg flyttede strax med min Familie til Aalborg, og i Forening med andre Brødre gik jeg ud og prædikede Evangeliet, først i Omegnen, og senere i Jetzmark, Vendsyssel, hvor jeg ved Juletider døbte syv Personer. Mit Legeme havde været svagt i flere Aar, men efter Daaben blev jeg ved Præste- dømmets Bøn nogenledes styrket og vandrede mange Mile i Vendsyssel, vidnende om Evangeliet fra Hus til Hus. Ved Nytaarstider stod jeg en Nat i den kolde Nordsø over en halv Time og døbte 13 Personer. Da min Dagbog er bortkommet kan jeg ej nøjagtigt beskrive min korte Mis-
sions Virksomhed. Men Poesiens Gaver, som Herren havde givet mig, kunde nu ikke ligge sovende i mit Bryst, thi jeg begyndte strax at for- fatte Sange om det store Sidste-Da- ges Værk, og naar jeg, hungrig og træt, satte mig ned ved Vejsiden, fremtog jeg min Dagbog og, efter at have paakaldt Herrens Navn, følte jeg mig ofte tilskyndet til at give mig Musikens Gudinde i Vold, ind- til jeg havde nedskrevet en Sang eller nogle Vers. Den første Sang, jeg forfattede, var: „Stem op i Fryd, o Zions Sønner, ';og jeg vedblev, ind- til jeg havde tredsindstyve Sange.
Den 12te Aug. 1852 blev jeg i Ge- neralkonferencen i Kjøbenhavn ordi- neret til Ældste og kaldet til at gaa til Lolland og Falster, over hvilken Konference Joh. Svenson i lang Tid præsiderede. Det var et haardt Sted at gaa til for en Mand med et svagt Legeme, da stor Forfølgelse netop rasede der mod de Hellige, og Bro- der Knud FI. Bruun var nyligen med Nød og næppe undsluppet der fra med Livet. Men jeg stolede paa Herren og blev paa forunderlige Maader bevaret fra vore Fjenders Vold. Jeg skal her blot berøre nogle faa Tilfælde :
I Forening med en Broder Poul- sen, som senere blev arresteret og sad i Fængsel en Tid paa Lolland, under Paaskud af Løsgængeri, be- søgte vi en Mand ved Navn Jensen, der senere har boet i Ephraim, San- pete County. Han var Skovfoged da han og Familie begyndte at søge efter Sandheden, og hans Hustru især havde stor Tro paa Evangeliet. Da vi ved en vis Lejlighed i Jule- dagene sad og samtalede med vore Venner dersteds, kom Vester Utter- levs Sognefoged, i Forening med fem eller sex andre Mænd, ind i Husetog
32
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
forlangte Brændevin, hvilket Jensen sagde, han ikke havde. Derefter spurgte de om hvad det var for Karle, der vare i Huset. Jeg tog Ordet og svarede, at vi vare Evangeliets For- kyndere, hvortil en af Mændene be- mærkede: „Ja, min Sandten, det kan jeg vel tro, thi han der (pegende paa Poulsen) sagde forleden Dag til mig, at jeg vilde gaa til Helvede. Jeg tog Ordet og sagde, at han vistnok havde misforstaaet ham, og bemær- kede tillige, at Poulsen var ung og uerfaren, samt at han maaske imod sin Villie havde udtrykket sine Fø- lelser med upassende Ord. I samme Øjeblik vendte jeg mig til Poulsen og sagde: „Du maa altid erindre, at vi ikke ere udsendte for at fordømme, men at forkynde Saliggjørelsens Vej." Disse faa Ord, talte i Sagtmodighed, formildede Manden, som før brusede af Vrede. Den samme Mand havde Sommeren forud forbandet Broder Forsgren, Svenson og mig, da vi gik paa Gangstien gjennem hans med store Sten opfyldte Græsgang; og han sag.le nu til de Andre : „Jeg kan se, at denne er en fornuftig Mand, men han (Poulsen) er en uforstandig Dreng.'' Jeg fik nu lidt mere Mod og sagde, at dersom de ønskede det, vikle jeg fra Bibelen bevise Rigtig- heden af vor Lære. Dertil gave de deres Bifald, og efter at jeg havde talt og læst for dem en liden Stund, kunde jeg forstaa, at tre eller fire af dem bleve venligsindede mod os og
især Frederik, den vrede Mand. Sognefogden og de Andre kunde der- for ikke gjøre os Fortræd.
Efter at jeg havde aflagt et langt og godt Vidnesbyrd for dem gik de bort i Fred, medtagende deres store Egestokke, som de sandsynligvis havde skaaret for at ville kristne os med dem. Da ogsaa vi vare i Færd med at forlade Huset sagde Jensen til os: „Det er bedst, at I forblive her i Nat, thi maaske de lurer paa Eder i Skoven, og da kunne I ikke binde dem med gode Ord." Vi tak- kede for Tilbudet og bleve der Nat- ten over.
Samme Nat drømte jeg, at jeg vandrede alene, og min Vej førte igjennem en Lund, i hvilken Træerne stode meget tætte. Et stortUhyre kom efter mig og jeg løb af alle Kræfter for at komme ud, hen paa den anden Side af Træerne, men de vare saa tæt indviklede med fine Snorer, at jeg maatte gjøre mange Bevægelser og Omdrejninger for at komme ud, men omsider lykkedes det mig at komme ud paa fri Mark, og derpaa vaagnede jeg. Jeg fortalte min Drøm til Broder Poulsen og sagde, at Djævelen vilde søge at fange og skade mig ved Præstelist; men at jeg havde set, at Herren vilde bevare mig. Vi rejste strax til Thoreby, hvor der vare 13 Medlemmer af Menigheden. Vi prædikede i to For- samlinger og døbte syv Personer.
(Fortsættes.)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografisk?: S'Æi'-Zfr, historiske Afhandlinger osv., ud- gives af Jenson & Orlob, Salt Lake City, og udkommer den 1ste i hver Maanecl som Følgeblad til Utah Posten, tilligemed hvilken den koster $2.25 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor: Second West Street Nr. 154 N.
Adresse : Jenson & Orlob, P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.
MORGENSTJERNEN
ET MAANEDSSKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog.''1 — Pari-by P. Pratt.
Nb. 3.
MARTS 1885.
4de Aarg.
TALE AF APOSTEL ERASTUS SNOW,
afholdt i Logan Tabernakel, Lørdag Eftermiddag den 2. Februar 1884.
(Fra Deseret Nevis.)
Den Herre Jesu-Kristi nære Komme. — De Hellige skulle ikke tro, at han forsinker sit Komme. — Arbejdet, der skal udføres. — Templer allerede byggede, og mange flere ville endnu blive byggede.— De Dødes Forløsning. — Ezekiels Syn om Da- len, der var fuld af tørre Ben. — Hvor- længe vil det vare at fuldføre Arbejdet? — Endtil hver Sjæl har havt Lejlighed til at annamme og adlyde Evangeliet. — Men vil Herren opsætte sit Komme til alt dette Arbejde er fuldført? — Ingenlunde. — Jo- seph Smiths Mission paa Jorden og bag- Sløret. — Endnu en Mission. — Joseph Smiths Opstandelse nær forHaanden. — Meningen af Tidtrykket ,,den første Op- standelses Morgen".— Slutning.
Jeg er bleven opfordret til at tale, men i det jeg forsøger at følge Op- fordringen, føler jeg, at min Tale vil blive nøgen, undtagen det beha- ger Herren at inspirere min Forstand med hans Hellige Aand. Jeg véd, at der er Tro i Folkets Hjærter, og at Herren er i Stand til at give os Ord til Opbyggelse og Trøst. Jeg maa imidlertid sige, at jeg ikke har noget særligt paa mit Sind at tale til mine Brødre og Søstre.
De Sidste-Dages Hellige erkjende, at hvert Aar bringer os nærmere
Herrens Komme ; at hver Maaned, hver Uge og hver Dag, der drage over vore Hoveder, bringer os nær- mere de store og vigtige Begiven- heder, der maa finde Sted, og at det bør os ikke at give Plads i vore Hjær- ter for Ufølsomhed og Ligegyldig- hed, og sige til os selv : Herren op- sætter sit Komme, og i Morgen vil blive som i Dag og langt rigere, og den næste Slægt vil blive som denne, og som Verden har vedblevet at rulle fremad og Slægter have op- staaet og Slægter have gaaet, saa vil det være med os og vore Børn. Jeg siger, at vi bør ikke give Plads for saadanne Tanker, der tilhøre Van- troende, som ikke kjende Gud, som ikke ere blevne begunstigede med Aabenbaringens Lys, som ikke have udtydet Tidernes Tegn; thi vi ere ikke Mørkets Børn men Lysets. Lys er kommet til os. Vi ere blevne ud- kaldte fra Mørket til Lyset. Vi ere blevne overførte fra Mørkets Rige til Guds kjære Søns Rige, og derfor maa og bør det kunne siges om os, som St. Paulus sagde om de Hellige : ,,T
34
Tale ak Apostel Erastus Snow.
ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde, som en Tyv, overraske Eder. ' ' Det er skrevet, og vi forvente at se det opfyldt over de Vantro og de Ondes Hoveder, at Herren vil over- komme dem som en Tyv om Natten. ,,Paa den Time," sagde Frelseren, „som I ikke mene, kommer Menne- skens Søn. Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende, at give dem Mad i Tide? Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kom- mer, vil finde saaledes at gjøre. Sandelig siger jeg Eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods. Men dersom nogen ond Tjener vil sige i sit Hjærte : min Herre tøver at komme, og begynde at slaa Medtjenerne, men at æde og drikke med Dran- kerne, saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke ved, og skal hugge ham i to, og give ham sin Del med Øjen- skalke." Nu, det er ikke umuligt, ejheller usandsynligt, at der vil være nogle blandt de Sidste-Dages Hellige, som ere kaldte af Gud og beskik- kede til dette Værk, og som ere satte over deres Medtjenere for at give dem Mad i rette Tid, der ville be- findes forsømmelige, som ville have forglemt deres høje og hellige Kal- delse, som ville have tilsidelagt deres Kjærlighed til Retfærdighed, som ville have bleven sløve og ligegyl- dige i at gjøre Godt, og som ville have givet sig hen til at æde og drikke med de Drukne og ihjælslaa deres Medtjenere ; men saa sandt som Saa- danne findes blandt Guds Tjenere, saa sandt ville de blive overtagne naar Herrens Dag kommer, og deres Del vil blive med Øj enskalke og Van- tro. Men vi haabe noget Bedre af Israels Ældste, Stavs-Præsideuterne,
Biskopperne, Højraadsmedlemmerne, Højpræsterne, de Halvfjerds, Præ- sterne, Lærerne og Diakonerne og af alle de Sidste-Dages Hellige ; thi vi ere alle blevne delagtiggjorte i Præ- stedømmet, og Herrens Velsignelser ere direkte og indirekte blevne os tildelte.
Vort forestaaende Arbejde er stort, og overordentlig meget er endnu tilbage at blive udført ifølge Profetierne : — Israel maa hjemsam- les, Jerusalem gjenopbygges, Zion grundfæstes, Herrens Vingaard be- skjæres og de raadne Grene afhug- ges og kastes i Ilden, medens de gode Grene skulle podes og deltage i Olietræets Rod og Saft. Der er et stort Arbejde at blive fuldført paa Jorden ; men Herren har sagt ved sine Tjeneres Mund, at han vil for- korte sit Værk i Retfærdighed i at opbygge hans Rige i de sidste Dage. Sandt, naar Herren taler, maaler han ikke Tiden som vi. Der var en Tid, i Kirkens Barndom, da vor For- stand var saa indskrænket i Modsæt- ning til nu, saa at vi forventede vor Herres hastige Komme og hans store Værks Fuldførelse før denne Tid. Men eftersom vor Forstand og vore Ideer udvidede sig, begyndte vi at fatte, at vi kun vare Børn i vore Me- ninger og Følelser, Ideer og For- ventninger, og vi se hvorledes Her- ren har formeret Israel og udvidet sit Værk ; og nu se vi hen til saa me- get mere at blive udført, at vor For- stand er tilbøjelig til at udsætte Ti- den for Herrens Dag til en fjærn Fremtid. Der var en Tid, da vi saa hen til at faa ét Tempel. De tidli- gere Aabenbaringer givne til de Sid- ste-Dages Hellige, forudsagde ét Tempel i Zion, og den Gang var Zion, i vore Tanker, et lille Sted ved Missourifloden i Jackson County,
Talk af Apostel Era^tus Snow.
35
det vestlige Missouri, en By og nogle faa omliggende Landsbyer, eller en Landstrækning der maaske kunde være saa stort som et County. Da vi først hørte Evangeliets Fylde prædike af de første Ældste og læste Aabenbaringerne givne ved Profeten Joseph Smith, vare vore Forestillinger om Zion meget ind- skrænkede. Men eftersom vor For- stand begyndte at voxe og udvide sig, begyndte vi at betragte Zion som et stort Folk og dets Staver som talrige og Landarealet, der skulde beboes af Zions Folk, som dette store amerikanske Fastland, eller i det Mindste saadanne Dele deraf, som Herren maatte indvie til sit Folks Indsamling. Vi ophørte at sætte Grænsepæle for Zion og hendes Sta- ver. Vi begyndte ogsaa at ophøre at tænke paa et eneste Tempel paa et vist Sted. Naar vi saa de for- skjellige Staver, som Zion blev orga- niseret i, undfangede vi muligvis Ideen om ligesaa mange Templer. Da vi havde os et Sted udpeget i Jackson Co. for et Tempel, udvide- des vor Forstand, saa at vi i kort Tid vare i Færd med at bygge et an- det Tempel i en Stav af Zion i Kirt- land, Ohio. Kort derefter lagde vi Grunden til et Tempel i Far West, Missouri, og drevne derfra af vore Fjender, lagde vi dernæst Grunden og byggede et Tempel til Herren i Nauvoo. Da vi nedsatte os i Bjær- gene og lagde Grunden til et Tempel i Salt Lake City, hvem af os havde da en Tanke om, at før dette skulde blive fuldført, vilde vi administrere i et Tempel i St. George og et i Lo- gan og endnu et i Manti, og hvem kan for Øjeblikket undfange den Ide, at ved den Tid, da disse ere gjorde færdige og de Hellige for- valte i dem, ville vi blive spredte
over det amerikanske Fastland og bygge Templer paa Hundrede andre Steder? Alt dette er indenfor Mulig;- hedens Grænser, ja indenfor Sand- synlighedens, som næsten grænser til Vishedens. En af mine Brødre her bag ved mig, som forstaar disse Ting og som kan tale derom med Kundskab, siger, at vi kunne skrive det ned som sikkert, at Lidt efter Lidt vil der være Hundreder af disse Templer igjennem Landet. Vor For- stand begynder at fatte Templernes Hensigt og Brug. Vi forstaa, at de ere Steder, hvor Herren overgiver Livets og Frelsens Nøgler tilhørende det evige Præstedømme og aabner For- løsningens og Frelsens Dør for vore Døde. Vi begynde at fatte lidt af det Syn, der vistes P^zekiel, og som er optegnet i det 31te Kapitel af hans Bog. Medens Ezekiel var un- der Herrens Aands Indflydelse, blev han henført til en Dal, der var fuld af Ben ; han gjennemvandrede Dalen, saa', at der var en stor Mængde Ben, og se, de vare meget tørre. Herren befalede ham at profetere om dem, og han profeterede" si- gende: ,,I tørre Ben, høre Herrens Ord : Saa sagde den Herre, Herre til disse Ben : se, jeg vil lade Aand komme i Eder og i skal leve. Og jeg vil gjøre Sener paa Eder og lade Kjød opkomme over Eder og over- drage Eder med Hud og give Aand i Eder, og I skal leve ; saa skal I for- nemme, at jeg er Herren. .
Og Aanden kom i dem, og de ble ve levende, og stod paa deres Fødder, en saare meget stor Hær. Og han sagde til mig: du Menneske-Søn! disse Ben, de ere alt Israels Hus ; se de sige, vore Ben ere blevne tørre og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne." Nu, disse vare ikke Pro- feterne og de Hellige og retfærdige
36
Tale af Apostel Erastus Snow.
Døde, som havde deltaget i Evange- | liet og Præstedømmets Velsignelser medens de vare i Kjødet, men de vare disse, som vare gaaede bort i Mørkets Dage, som nu i deres tabte Tilstand sagde til hverandre i deres Hjærter: „Vore Ben ere blevne tørre og vor Forhaahning er borte, vi ere afhugne." Men se, Frelseplanen for de Døde er aabenbaret. Den Plan, som Faderen havde beredt for disses Forløsning, hvis Haab var tabt og som vare afhugne, er aaben- baret til deres Børn, til disse, som ere blevne indsamlede fra deres lange Adspredelse, og som have modtaget det hellige Præstedømmes Nøgler, hvilke bringer Liv og Frelse til de Døde saavel som til de Le- vende. Med disse Nøgler givne os, gaa vi til Værks og grundlægger Zion, danne hendes Staver, bygge hendes Templer ; at samle disse, som rense sig selv for Herren og dygtig- gjøre sig selv til at blive Frelsere paa Zions Bjærg, ved at indgaa i hel- lige Steder og forvalte for dem selv og deres Døde, og saaledes lægge Grundvolden til de Dødes Forløsning ved at blive døbt for dem, ordinerede for dem, velsignede og iklædte for dem, modtage Nøglerne og Løsen for dem, saa at paa den Dag, da Ældstene, som ere gangne bag Slø- ret skal prædike Evangeliet om glade Tidender for dem, se og sku, de ville modtage det og ville blive i Besid- delse af disse Nøgler, Endowments og Velsignelser, hvorved de kunne blive udfriede fra deres Fængsler og op- rejste fra de Døde og staa op paa deres Fødder, en saare stor Hær, og blive ophøjede til de Velsignelser, som Gud lovede Abraham, Isak og Jakob og deres Sæd.
Nu, dette er vort Arbejde, og jeg ønsker at spørge mine Brødre, Isra-
els Ældster, hvorlænge vil det tage at fuldføre dette Arbejde? Kan jeg sige det ? Nej ; det er ikke givet til mig at vide. Det er tilskrækkeligt for os at vide, at Tiden er kommen, da Arbejdet skall udføres ; at Herren har drejet Nøglen og aabnet Døren ; at det er en Dør som ikke Mennesker kan lukke — Livets og Frelsens Dør. Derfor er det vor Pligt at træde frem og ære vor Kaldelse, hvortil Gud har kaldt os. Udsend Israels unge Mænd ; udsend de middelaldrende ; udsend Saadanne, som ikke endnu have ren- set deres Klæder for denne Genera- tions Blod, til at raabe Omven- delse til Menneskenes Børn, og se, Hvormange der vil forene sig med os i dette store Frelsningsværk og blive Frelsere paa Zions Bjærg. Men det- te, at prædike Evangeliet til Verden udenfor, er kun en lille Del of Ar- bejdet. Det er kun A B C af Lek- tien, der skal læres, og Arbejdet, der skal udføres. Hvorlænge, spørger jeg, vil det tage os for at fuldføre dette? Det er ikke, som jeg har sagt, givet til mig at vide ; men jeg kan fortælle Eder det i almindelige Udtryk. Saalænge som der er en Sjæl (af alle Adams Sønner og Døtre, der have været født paa denne Jord), der endnu ikke har havt en Lejlighed til at annamme eller adlyde Evange- liet, saalænge som der er en eneste Sjæl, der er i en Stilling hvori han kan frelses og som ikke har naaet denne Frelsningsplan, saalænge vil de Sidste-Dages Hellige arbejde her- med. Men dette er hvad jeg ønsker at lægge Eder paa Sinde : skulle vi forvente, at den Herre Jesus Kri- stus vil udsætte hans Komme blandt dette Folk, indtil dette store Arbejde er fuldført? Ingenlunde. Jeg ved ikke, at han har nogensinde ladet sig forlyde med noget Saadant. Ej hel-
Tale af Apostel Erastus Snow.
37
ler behøve vi at vente i vor Tro og Forventninger, til alle disse store og herlige Ting skal have været udført paa Jorden. Han har kun forladtos for en liden Tid. Han har kun paa- taget sig en anden Mission forud for os. Han fuldførte den Mission, der var ham given paa Jorden. Herren var tilfreds med hans Arbejde her. Han levede længe nok til at iklæde sine Brødre fuld Myndighed til at fortsætte det Værk, han havde paa- begyndt. Herren tillod hans Fjen- der at ødelægge ham i Kjødet, at borttage hans Liv, og han blev gjort til et Offer for — hvad skal jeg sige? — et Offer for Synd, ikke i den For- stand, som Frelseren blev ofret ; men han blev en Martyr for Sandhed, og Hans Blod blev udgydt for at beseg- le det Vidnesbyrd som han bar paa Jorden. Han begav sig paa en an- den kort Mission. Hvortil? Til sine Brødre of Israels Hus, og saamange af Hedningerne, som vilde annamme hans Vidnesbyrd bag Sløret. Vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Mis- sion mellem hans Død og Opstan- delse var en lignende Mission, men meget kort. Den varede kun tre Dage. Medens hans Legeme laa i Graven, besøgte hans Aand Aan- derne i Fængsel, omdrejede Nøglen og aabnede Fængslets Dør og tilbød dem Frelsens Evangelium. Hvor mange af dem benyttede den Gang Lejligheden? Forholdsvis Faa. Men han aabnede Døren for dem, og til- bød dem Livets og Frelsens Bud- skab ; og da han havde gjort dette fortsatte hans Medarbejdere, de Halv- fjerds, Ældstene og Andre, hvem han havde ordineret til Forvaltnin- gen, saa snart som de havde fuldført deres Gjerning i Kjødet, deres Ar- bejde blandt Aanderne i Fængsel. Saaledes forvalter og betjener Profe-
ten Joseph Smith disse Aander,og saa- ledes alle hans Brødre, Apostlene, som have fulgt ham, saa at sige i hans Fod- spor. De ere blot gaaede bag Sløret. Hvem skulle vi nævne? Lad os gjen- kalde i vor Erindring nogle faa af de Brødre, der ere gaaede bort — Bro- der David Patten (den første af Apostlene, der blev dræbt), Parley P. Pratt, Heber C. Kimball, Orson Hyde, Brigham Young, Orson Pratt, Chas. C. Rich og andre af Apostlene ; ogsaa Patriarkens Fader Joseph Smith ; Ældstene Samuel H. Smith, Don Carlos Smith — alle Kirkens første Ældste og Præsidenterne for næsten alle Kvorumerne, og en stor Mængde af Medlemmerne i Kvo- rumerne. Alle disse , og mange Flere arbejde i Aandeverdenen, og bereder Aanderne der til at modtage de Fordele og Velsignelser, som nu tilbydes dem i Guds Templer. Med andre Ord, et ,, Fripas" er ved at blive udstedt dem, hvilket mener, at deres Venner paa Jorden have for- valtet for dem, have udført de Ordi- nancer, der vare bestemte til deres Forløsning, hvilket vil gjøre dem i Stand til at hæve sig til en højere Sfære, at vandre paa en højere Plan, at indgaa i de højere Klasser, hvor de kunne blive videre underviste og beredte for en herlig Opstandelse. Saa hurtigt, som dette Værk kan blive fuldført — og det er nær for Haanden, ja det er for vor Dør — vil der blive gjort endnu et Skridt videre ; der vil blive paabegyndt endnu en Mission. Denne Mission vil være, at komme og berede Vejen i Zion og hendes Staver og Guds Temp- ler, til at dreje Nøglen til de Dødes Opstandelse, opvække disse, der nu sove, og ophøje dem til Guder. Og hvem vil være den Første og For- nemste? Han, hvem Gud har ud-
88
Tale af Apostel Erastus Snow.
valgt og stillet først og fremmest, til at holde Nøglerne til den sidste Ud- deling. Naar vil dette ske? Det er ikke givet for mig at sige Maaneden, Dagen eller Timen, men det er givet til mig at sige, at den Tid er nær for Haanden. Tiden nærmer sig, hur- tigere end næppe nogen af os nu kan fatte, da Joseph og hans Broder Hyrum ville blive iklædte Udødelig- hed, da Martyrerne ville blive op- rejste fra de Døde, tilligemed deres trofaste Brødre, som have fuldført en god Mission i Aaudeverdenen — ogsaa disse ville blive overdragne at hjælpe til i det herlige Opstandelses- værk. Den Herre Jesus, som var Dødens første Frugt, og som holder Opstandelsens Nøgler, vil iværksætte Profeten Joseph Smith og hans Brø- dres Opstandelse, og han vil sætte dem til at arbejde ved deres Brødres Opstandelse, som han har sat dem til at arbejde i alle andre Grene fra Be- gyndelsen af. Og den Herre Jesus vil vise sig for sine Tjenere paa hel- lige Steder i hans Tempel, for at be- lære og undervise dem. Han vil vise sig i sin Faders Herlighed i sit opstandne Legeme, blandt de, som kunne taale hans Nærværelse og Her- lighed. Og alt dette forventer jeg at finde Sted længe før han vil øde- lægge de Onde fra Jordens Over- flade. Det er sandt at vi, eller mange af os, have i vor indskrænkede For- stand, maaske tænkt os, at denne herlige Opstandelse vil komme paa os og den hele Verden pludselig, som Solens Opgang. Men I maa erindre, at Solen rejser sig ikke paa samme Time og i samme Øjeblik overalt paa Jorden. Den bruger fireogtyve Timer til at staa op, og fireogtyve Timer til at gaa ned, og saaledes er det med Opstandelsen. Der er en Dag be- skikket for de Retfærdiges Opstan-
delse, og det er beseglet paa Manges Hoveder, at dersom de ere trofaste, skulle de komme frem paa „den før- ste Opstandelses Morgen", men Mor- genen varer fra Dagens første Time til Middag, og Dagen varer til Afte- nen : og de øvrige Døde, de, som ikke ere beredte eller agtede værdige til at have Del i den første Opstandelse, skulle ikke leve op igjen før de Tu- sinde Aar ere tilende. Med andre Ord, den første Opstandelse maa til- endebringes, og en anden Periode bestemmes for de Dødes Opstandelse. Men denne ,, første Opstandelsens Morgen'- er nær for Haanden, og sa- lige ere de, som ved deres Trofast- hed, skulle blive agtede værdige til at have Del i den ; thi de skulle blive kronede Konger og Præster for Gud og Lammet og regere med Kristus blandt hans Folk, og udføre Guds Helliges Forløsnings- og Opstandel- sesværk. Og medens Israels Ældste i nogle Dele af Verden prædiker Evangeliet til de hedenske Nationer, som endnu ikke ere modne til Øde- læggelse, men hvis Konger og mæg- tige Mænd ere forgaaede, og hvis Regeringer ere sønderbrudte og ad- spredte, og Guds Riges Regering er blevet udstrakt over dem ; medens dette gaar for sig i nogle Dele af Verden, ville Guds Børn paa andre Steder, ja i Zion og hendes Staver og i Jerusalem være beskjæftigede med at forløse deres Døde i Guds Temp- ler, og med at oprejse disse, der ere agtede værdige til saa stor Frelse. Derfor siger jeg, vi behøve ikke at opsætte Herrens Dag til saa fjærn en Tid. Lad os hellere berede os for den, thi se, han kommer snart, og salige ere de, som ere rede til at modtage ham ; thi de skulle indgaa til hans Hvile og blive kronede med Herlighed, og skulle arbejde med
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
89
ham og med Profeten Joseph og haus Brødre i at afstedkomme denne, vor Guds, store Frelsnings- og Forløs-
ningsplan. Maa Gud hjælpe os at forblive trofaste, i Jesu Navn. Amen.
ÆLDSTE JACOB J. M. BOHNS AUTOBIOGRAFI.
(Sluttet fra Side 32.)
Jeg forblev hos de Nydøbte nogle Dage, og den paafølgende Søndag vare alle Søskende forsamlede i Bro- der Niels Jensens Hus til Bøn og Faste samt for at nyde Nadveren. Jeg prædikede om Formiddagen og atter om Eftermiddagen, men da vi vare i Færd med at nedknæle og vel- signe Kalken indfandt Præsten og Degnen sig, tilligemed over et Hun- drede Personer, som fyldte Gang og Forstue. Præsten kom indenfor Dø- ren til Storstuen, brystende og strut- tende som en kalkunsk Hane. Han troede muligvis, at vi alle skulde blive forskrækkede og løbe vor Vej. Jeg lod mig imidlertid ikke forstyrre hverken af Præsten eller Degnen, hvilken S idste stod tæt bag op imod ham, men sagde: ,,Lad os nedbøje os og bede Herren at velsigne Kal- ken." Præst, Degn og deres hele Hjord, baade inden og udenfor Huset, stod ligesom naglede til Jorden, og alt var stille som Graven. Vi fuld- førte Nadverens Uddelelse, derefter talte jeg Noget om dennes Betydning og vore Pligter mod Andre som Guds Børn etc. Jeg havde talt og sun- get saa meget den Dag, og havde vandret saa mange Mile omkring paa Øerne med vaade Fødder i den dybe Sne, at mine Lunger vare angrebne, og jeg spyttede Blod. Desuden var jeg formedelst Overanstrængelse ble- ven noget] hæs. *9§ Men g'eg tbad til Herren i mit Hjærte, at han vilde give mig en ren og kraftig Stemme,
saa at jeg kunde vidne om Sand- heden for den store Hob ; Herren gav mig Aand og Røst, og omtrent i en Time prædikede jeg for dem, medens Aanden fængslede dem, saa at de alle stode saa stille som om de havde været saa mange Statuer. Aanden bød mig at stoppe, hvorefter Præsten høflig bad om Tilladelse til at tale. Han begyndte omtrent saa- ledes: „Mine kjære Sognefolk ! Jeg har fulgt den ærede Herres Bemærk- ninger med megen Interesse ; idet han ved Veltalenhed har forklaret Guds Handlemaade med Menneskene samt søgt at bevise, at Gud er Kjær- lighed og, at hans Børn ere satte paa Jorden til at berede dem til Lyk- saligheden herefter, hvilket Alt er Sandhed og kan ej modsiges, men, naar han derefter siger, at han og Mormonerne ere, som Apostlen sagde, Kristi Sendebud, og byder os Alle at omvende os fra vore Synder, saa maa jeg protestere og sige, at vi be- høve ej saadan Formaning, thi jeg ved, at vi ere Kristne, og min Menig- hed er god."
Omtrent 10 eller 12 halvberusede Karle, forsynede med store, sorte Brændevinsflasker samt Knipler i Hænderne, havde trængt sig frem, og idet de stødte med Stokkene paa Gulvet, svor de med en hæslig Ed, at Thoreby Meniglied var god. Jeg svarede Præsten, at her kunde han baade se og høre en Del af hans Me- niglieds Frugter. Dette bragte Præ-
40
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
sten i Forlegenhed, saa at ban sagde, at der fandtes skabede Faar i enhver Flok, hvilket Sidste ophidsede Druk- kenboltene imod Præsten, og under den paafølgende Diskussion med ham, i hvilken jeg stedse bandt ham med Skriftens Ord, svore de paa, at Mor- monpræsten havde Ret.
Det var nu mørkt og den rette Tid for Djævelen at rase. Præsten sagde omsider: „Jeg kan jo ikke overtale den ærede Herre, og han kan s'gu heller ikke omvende mig, saajegmaa sige Farvel." „Farvel, Hr. Pastor," svarede Pøbelen, medensNogle sagde : ,,Vi skulle nok døbe Mormonpræsten i hans eget Blod." Nu kom der store Sten ind gjennem Vindues- ruderne, og Banditterne med Flasker og Knipler omringede mig. Lyset slukkedes, men jeg fik det atter tændt; de unge Søstre bleve bange, og jeg sagde til dem, at de helst maatte fjærne sig. Derimod bad jeg et Par Brødre om at forblive der, og da navnlig en Broder af Manden i Huset. Broder Jensen, som i mange Aar har levet i Spring City, Sanpete County, var en stærk Mand, som de havde betydelig Respekt for, forblev ogsaa hos mig. En anden Mand, som var venligsindet mod os og stod i Nærheden af os, hviskedede til mig: „Prøv paa at komme bort, thi ellers ville de slaa Dem ihjæl." Jeg var ganske koldblodig og vidste, at Her- ren vilde bevare mig, thi jeg begreb, at jeg netop nu stod foran Træerne, som jeg i Drømmen saa' sammen- snørede, men Pøbelmassen var saa tæt, baade i Stuerne og Dørene, at det syntes umuligt for mig at trænge mig igjennem. Jeg ved ej, om usynlige Magter bortførte mig eller om jeg selv gik ud, men med Et befandt jeg mig i et lidet Side- værelse. Jeg vidste ikke, hvad jeg
skulde gjøre, men strax undersøgte jeg, om jeg kunde aabne Vinduerne, der imidlertid 'rare fastgjorte uden- fra, men tilsidst lykkedes det mig at aabne det ene, og jeg sprang ud deraf. Jeg turde dog ikke løbe, da Haven omkring Huset var omringet af Pøbelen, hvorfor jeg krøb hen til en lille Udbygning, aabnede Døren og lagde mig ned bag Hakkelsekisten samt trak nogle Bundter Rughalm over mig. Jeg havde ved Middags- stunden afdraget en Del af mine Underklæder, da jeg ellers under Præ- dikenen vilde blive for varm ; men nu frøs jeg, saa jeg kom til at ryste stærkt. Saa vidt jeg erindrer, var det den anden eller tredie Januar (1853). Medens jeg saaledes laa skjult hørte jpg hvorledes Djævelen, igjennem den gode, kristelige Thore- by Menighed, rasede med Alt i Huset, og jeg hørte, at den store Kakkelovn faldt ned. Gryder, Kruk- ker, Potter og Pander, samt Porcel- læns Kopper og Tallerkener dansede paa Gulvet, og selv Stueuhret rev de ned under deres frygtelige Røver- dans. Stene paa Kaalhoveders Stør- relse kastedes, ligesom Kanonskud, mod Døre, Vægge og Vinduerne, som alle itusloges og nedreves. Kun Tømmeret og Bindingsværket, som de ej kunde nedrive, blev staaende. De toge ogsaa alle Sengklæder, som de efter først at have tilsølet dem med Snavs fra Baghuset, kastede ned i Brønden og væltede Stenvolden om- kring samme oyenpaa dem. Da der ikke var mere ar, ødelægge, drog Pø- belen omsider bort. Jeg skal dog bemærke, at kun en stor Sten blev kastet imod Døren til Loen, hvor jeg laa, og at de Yægge, som omgave mig, vare de eneste af Husets eller Halvgaardens Vægge, som forble ve ubeskadigede. Endvidere maa jeg
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
41
tilføje, at saa snart jeg var undkom- men fra dem i Forsamlingen, raabte den Ene til den Anden: „Hvor er den bellige Præst;" men jeg hørte dem svare: ,,Vi ved det ikke." En kvindelig Stemme raabte dog: „Han kom ind i Sovekammeret." Men jeg var borte, da de kom og søgte efter mig der.
Da Alt var stille, krøb jeg ud og saa Ruinerne af Huset. Paa Toppen af en Grusdynge fandt jeg min Dag- bog liggende uskadt. Da jeg havde 60 Sange nedskreven i den, var jeg, som naturligt var, meget ængstelig for deres Skyld, medens Stormen ra- sede. Jeg kaldte nu paa Broder Jen- sen, som kom og sloge sine Hænder sammen sigende: ,,0 Herre Gud ! er De levende, Broder Bohn." Jeg svarede, at jeg var uskadt, og spurgte om han og Familie vare i Behold. Han svarede ja ; men i det samme kom hans Kone grædende og med blødende Tinding, ramt af en skarp Sten. Det var forunderligt, at hun ikke var bleven dræbt. En Søn, om- trent 14 Aar gammel var ogsaa ble- ven slemt tilredt af en Sten der havde ramt ham paa den ene Side. Der var ikke Tid til mange Ord, men jeg trøstede og velsignede dem i Herrens Navn, fik min Skindunder- trøje paa, min Stok i Haanden samt en gammel, smudsig Kasket, som var alt for liden, paa Hovedet. Min egen havde Pøbelen nemlig, lig Jo- sephs Kjortel, revet i mange Stykker, men jeg var glad, fordi mit Hoved ikke var deri, da de fandt den. Ef- ter saaledes at have fastet et Døgn samt prædiket, svedt og frosset, i de sidste 18 Timer, listede jeg mig for- sigtigt under Fuldmaanens blege Skin ud af Byen, medens jeg endnu hørte Djævelene rase dernede, hvor de ituskar et nyt Sæt Seletøj for
Gaardraand Jørgen Stoffer, en af de Nydøbte, og hvor de ligeledes ned- rev en to Etages Kakkelovn for Sø- ster Garder. Jeg var mat, hungrig og især tørstig, og det raadne Vand i Tørvemoserne, hvorigjennem Vejen gik til Hellinge Mølle, var tilfrossen, men jeg var glad i Aanden og knæ- lende takkede jeg Herren for min forunderlige Frelse. Jeg traskede saavidt jeg kan erindre flere dan- ske Mil og kom henimod Morgen- stunden til Venner som plejede mig, og Alt var vel, endskjøndt min Hals var meget opsvulmet dajegvaagnede hen paa Formiddagen.
Jeg vedblev at arbejde paa Øerne indtil jeg vendte tilbage til Kjøben- havn mod Aprilkonferencen 1853. Vor elskelige,nu hedengangne Broder, Willard Snow, som hørte mig hoste og saa' mig spytte Blod, sagde til mig: ,, Broder Bohn, De er for svag og bør ikke mere gaa paa Mission, Herren er tilfreds med Deres Gjer- ning ; men de skal være en Asaph for Kirken her og forfatte mange Zions Sange, som Guds Børn kunne synge. Jeg var glad ved at kunne hvile mig en Stund, og senere blev det mig overdraget ved Hjælp af Broder C. C. A. Christensen, at for- fatte en ny Salmebog. Broder Chri- stensen hjalp mig i Begyndelsen, men maatte snart gaa paa sin Mis- sion og overlade Arbejdet til mig. Vi havde imidlertid udvalgt og for- bedret de bedste Sange af den første lille Salmebog, og Broder C. C. A. Christensen havde givet mig sine ihænde. Jeg havde forud forfattet 60 Sange, som vare hykte, og jeg forfattede nu 6G andre Sange. Mine 126 Sange, tilligemed de ovennævnte bleve derpaa indgivne til Trykning og Broder P. O. Hansen kom ud til mig paa Kristianshavn, med hvert
42
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
Aftryk for Korrekturlæsning. Vi rettede enhver Trykfejl, men da Bo- gen udkom, havde Sætterne til vor store Bedrøvelse, ikke rettet en ene- ste Fejl.
Jeg havde arbejdet hele Sommeren og til sent ud paa Efteraaret med Bogen. Og tilsidst betalte jeg tre Mark for et Exemplar af min egen Salmebog.
En lille Smule Erkjendtlighed, Forekommenhed og Visdom er ofte ligesom Honningkage for smaa Børn og glæder Hjærtet, hvorimod Uer- kjendtlighed ofte er ligesom en Sten, givet til Barnet, naar den forventer Sukkerkage. Salmebogen, der, skjøndt den havde sine Ufuldkom- menheder, blev baade til min og C. C. A. Christensens Bedrøvelse saa- ledes ramponeret ved P. V. Poulsens Bearbejdelse af samme, at meget af Aandens Enfoldighed, samt opløf- tende Ideer og Tanker borttoges og i Stedet for indførtes paa flere Steder intetsigende og døde Rimsintentser. Mit Navn er anført for kun 43 Sange, hvorimod 72 af min oprindelige For- fattelse endnu ere levnede i Bogen ; men mange af mine allerbedste Sange ere udelukkede af Bogen, som for Exempel:
„Over Havet hist og grønnne Sletter", , , Op i brave Zions Herolder ! " og „Fremad, frem mod Zions Bjærg!"
Jeg maa bemærke, at ved at for- bedre eller forandre Poesi, maa man være meget forsigtig, og søge at ind- føre de originale Meninger, forsaa- vidt de ikke ere stridende mod Sand- heden, og ikke fordærve eller for- agte Forfatterens haardt udførte Ar- bejde simpelthen for Rimets Skyld. Imidlerrid vil jag indrømme, at paa flere Steder i Bogen ere Rettelserne nogetledes gode.
Jeg ønskede inderlig med Familie
at udvandre til Zion med den næste Emigration, men mine Smule Midler vare forlængst forbrugte paa Missio- nen og under Arbejdet paa Salme- bogen. Min Hustru arbejdede flit- tigt med at sy for Hofskræderen og Andre samt gjorde Alt muligt for at fremskynde mig til Udførelsen af Herrens Gjerning : men jeg havde taget den Bestemmelse at ville vente, indtil Herren vilde aabne Udvej eller indtil Nogen selv vilde tilbyde at tage os til Zion.
Vor gamle højtelskede, heden- gangne Broder Bent Nielsen havde hørt mig prædike i en Forsamling og sendte mig Bud om at komme og be- søge ham ; jeg havde aldrig før talt med ham. Efter en kjærlig Mod- tagelse og Opvartning i hans Hus, spurgte han mig, om jeg skulde rejse til Zion. Jeg svarede, at jeg ønskede det gjærne, men havde ingen Mid- ler. ,,Ikke Andet" sagde han, „jeg vil betale for Dig og Familie." Jeg blev saa inderlig glad at jeg omfav- nede ham, og jeg kunde næppe sige Tak, thi vi græd begge af Glæde. Derefter sagde jeg: ,,Kjære Bro- der! jeg ved ikke, hvorledes jeg kan takke Dem, men om Gud vil hjælpe mig, skal jeg ærlig tilbagebetale Dem;" hvortil han svarede : ,,Nej Broder Bohn ! Du skal aldrig betale mig, thi Du arbejder for Guds Rige." Jeg var paa den Tid endnu ikke fær- dig med Salmebogen, og jeg forfat- tede flere Sange i hans Hus.
Broder Nielsen skulde imidlertid sælge sin store Gaard, og han bad mig at følge med og være ham be- hjælpelig ved Salget, da han vidste at jeg havde været Kontorist og kjendte til saadanne Forretninger. Hans Hustru og Søn Jørgen sagde til mig, før vi kjørte til Kjøbenhavn : „Broder Bohn! se at tage lidt Haand
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
43
i Hanke med Fader ved Salget, thi siden Fader er bleven „Mormon" kan han lettere overtales end før." Jeg lovede at gjøre mit Bedste. D'Hrr. Pøhl's vare rige Bagere i Staden, Onkel og Brodersøn vare meget dannede, men overordentlig snu og tillige Frimurere, de vare ogsaa meget veltalende, saa at de havde megen Indflydelse over vor gamle Broder og søgte endog ved stærk Vin at gjøre os muntre og bøjelige. Da jeg indsaa, at Salget stod paa Punktet til Afslutning, til hvad jeg mente for lav Pris, kaldte jeg Broder Nielsen ud paa Trappen og sagde: ., Giv Salget over i mine Hænder, og da skal Du faa langt mere for Gaarden." Dertil var han villig, og da vi kom ind fortalte han dem, at han havke givet mig Salget ihænde, eftersom han ikke selv- kunde skrive osv. Prokuratoren og D'Hrr. Pøhl's saa' først til hinanden og dernæst paa mig, med tilsynela- dende ilde Følelser, og syntes ikke at ville indlade sig paa Salget med mig, men de maatte tilsidst gjøre det, efter at Broder Nielsen flere Gange havde forsikret dem, at han havde overdraget Akorden aldeles til mig. Jeg satte derpaa Prisen 2500 Rigsdaler højere end hvad de før vilde give og efterat Kjøbekon- trakten var underskrevet, fulgte jeg atter, efter Broder Nielsens Ønske, hjem med ham.
Jeg skal tilføje, maaske til Gavn for Andre, at Morgenen efter vor Broder havde tilbudt mig fri Rejse, spurgte han mig om hvad Rejseud- styr jeg havde. Jeg svarede at vi vare ikke nøgne, men naturligvis maatte anskaffe os en Del Klæder. „Vel, sagde han, „jag har givet 80
Rigsdaler til Broder L og
saameget til Broder J og
saameget til Broder C . . . . osv. (hvilket tilsammen beløber sig til flere hundrede Rigsdaler) for Rejse- udstyr, og Du kan blot sige hvorme- get du ønsker. Du kan faa et, to, tre eller fire Hundrede Rigsdaler, thi jeg har Pengene i mit Schatol." Jeg blev forunderlig tilmode ved at høre vor Broders enfoldige og uvise God- hed, og idet jeg inderlig takkede ham, tilføjede jeg: „Kjære Bro- der! JNlin Samvittighed kan ikke tillade mig at tage Penge paa den Maade." Og jeg benyttede Lejlig- heden til at raade ham til at holde lidt fastere paa sine Midler, thi sagde jeg, „der er maaske dem i Menig- heden, som gjerne vilde tage imod alle deres Penge og derpaa apostasere." Han svarede mig, at det var vel me- get sandt hvad jeg sagde, men at jeg kunde ligesaa godt have Penge af ham som de Andre. Jeg sagde igjen, at jeg vilde ingen have og jeg har be- standig glædet mig over, at jeg in- gen modtog. Men jeg tilføjede, at om han kjærligen vilde holde sit Løfte om at føre mig til Zion, da skulde Herren belønne ham og hans Slægt derfor. Jeg haabede imidler- tid ved Skræderprofessionen at kunne fortjene mit Udstyr, hvilket ogsaa skete, thi jeg begyndte min Forret- ning og fik meget Arbejde, især for Broder Nielsens Familie.
Vi rejste fra Kjøbenhavn d. 22de Deebr. 1853 over Kiel, Gliickstadt, Hull og Liverpool, og vare syv Uger og tre Dage paa Atlanterhavet om- bord i Sejlskibet „Jesse Muun," som var en daarlig Sejler. Vor Proviant var usel, og det Lidet, vi fik, kunde vi ikke faa kogt, thi nogle faa Irlæn- dere havde næsten fuld Raadighed over det lille Komfur, paa hvilket Maden skulde tillaves. En Del døde paa Rejsen over Atlanterhavet. Fra
u
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
New Orleans rejste vi opad Floderne til St. Louis, og der fra til Kansas, hvor Dødeligheden blandt os var stor. Omtrent Tredieparten af vort Selskab faldt som Ofre for Rejsens Besvær- ligheder.
Efter 93 lange, mødige Pilgrims- dage, mange af os vandrende med Stav i Haand, kom vi til Salt Lake City d. 5te Oktbr. 1854. Det var en meget stærk Blæst den Dag, og de ubehagelige Hvirvelvinde fyldte næsten vore Øjne med Støv, i hvilket ogsaa alt Andet var indhyllet. Der behøvedes ikke mange Skrivere til at tælle Taarnene i Zion paa den Tid; men da vi kom saa nær, at jeg imel- lem Støvskyerne kunde se de lave Huse i Staden, frydedes mit Hjærte, og med Taarer i Øjnene bad jeg i min Sjæls Inderste, at Herren vilde i Naade værdiggjøre mig til at blive en trofast Zions Borger, hvilken Bøn Herren hørte, og har velsignet og be- varet mig indtil denne Dag.
Efter som jeg var bekjendt med det tyske Sprog blev jeg udsøgt af Biskop Klingensmith fra Cedar City, Iron County, som talede Tysk. Han fortalte, at han af Præsident Young havde faaet Ordre til at tage et Kom- pagni Danske med sig til Iron Coun- ty, og spurgte mig, om jeg vilde drage derud og bruge min Indfly- delse over de danske Hellige for at faa et Kompagni af dem med os. Jeg fik ti Familier samlet sammen, næsten alle fra min Lolland og Fal- ster-Mission, ialt 35 Personer, som rejste med Biskoppen. Vi vare 11 Dage paa Rejsen, under hvilken jeg lærte saa meget Engelsk, at jeg blev opfordret til at bære mit Vidnesbyrd den første Søndag i Forsamlingen, efter Ankomsten til vort Bestemmel- sessted. Jeg talte vel ikke meget gramatikalsk,men de Tilstedeværende
forstod mig Allesammen, og jeg blev ansat som de Danskes Leder og Tolk, og samme Dag beskikket til at være Lærer i Byens fjerde Ward. Jeg fik andre Tillidsposter overdraget mig, og Authoriteterne beviste mig megen Forekommenhed, indtil jeg, efter to Aars Forløb, forlod Byen for at hjælpe til ved Bebyggelsen af Beaver Dalen. *)
Efter to Aars Ophold i Beaver rejste jeg Nord paa og nedsatte mig om Foraaret 18G1 i Sanpete, hvor jeg boede i ni Aar indtil jeg kjøbte min nuværende Plads i South Cottonwood, som nu er omgiven af Sølvsmelteværker, hvis giftige Røg har dræbt Heste og Køer for mig til en Værdi af 1200 Dollars. Jeg kan ej, saasom mange Andre skrive om at have gaaet tilbage til Skandinavien for atter at vidne om Ordet. Maa- ske mit svage Helbred har været Aar sag til at jeg ej har været kaldet ; men jeg tror, at jeg desuagtet vilde have været rede til at gaa, dersom jeg var bleven opfordret dertil. Jeg- har imidlertid her i Zion beredvilligt gjort Alt hvad der har været for- langt af mig, og undertiden lidt mere, og vundet mine Foresattes Velvillie. I flere Aar har jeg været Skole- forstander her, og er endnu Formand for det 25de Skoledistrikt TSaltLake County.
I Aaret 18G1, da flere Halvfjerd- sindstyves Kvor urner bleve organi- serede i Sanpete, blev jeg indlem- met i det 66de Kvorum og stod deri indtil jeg for sex Aar siden ind- traadte i Højpræsternes Kvorum.
*) Om Sommeren 1855 kom Præsident Young til Iron County, ved hvilken Lejlig- lighed alle vi Danske bleve beseglede til vore Hustruer. Broder G. A. Smith administre- rede, og jeg, ved hans Side, oversatte Ord for Ord fra det Engelske for mine Søskende.
Ældste J. J. M. Bohns Biografi.
45
Jeg skal sluttelig bære mit Vid- nesbyrd til alle, baade Hellige og Syndere, at gjennein 31 Aars Er- faring samt ved Skriftens Granskning og Fornuftens Slutning, men frem- for Alt ved den Hellige Aands Vid- nesbyrd, som gives de Oprigtige og Ydmyge, forstaar jeg og ved, at Guds Kirke, med Præstedømmets Nøgler og alle aandelige Gaver, er igjen oprettet paa Jorden og, at Joseph Smith var kaldet og ordineret af Gud og betjent af hellige Engle, og ved Aandens Kraft beredt til at opbygge det Rige, som Daniel saa' skulde opfylde al Jorden, og gives til Guds Hellige for at besidde det i al Evighed. Jeg formaner de Unge sigende : Renser Eder selv og bered Eder for Guds mægtige Værk paa Jorden. Og til mine gamle Venner og Søskende : Lader os være ivrige i Bønnen og vorde fulde af Guds Kjærlighed samt sætte et godt Ex- empel for de Unge ; og tilsidst lader os ikke blive trætte af at gjøre Godt, men holde ud endnu lidt længere, idet vi altid maa erindre, at kun ved at blive trofaste indtil Enden, skulle vi arve Livets Krone. Amen !
Hvi skulde vi Gamle, hvis Haar ere graa
Og tyndt paa vor' Hoveders Isse,
Os vende tilbage og stille nu staa,
Nej, nej, dette lønner sig ikke.
Thi langt har vi vandret ad Saligheds Fjed,
Og der er kun Lidet tilbage
Til Træerne skues ved Livsflodens Bred,
Og snart vi maa over den drage.
J. J. M. Bohn.
TILL Æ G.
Til Belærelse for unge, uerfarne Brødre meddeler jeg Følgende :
En Dag da jeg og Broder S. van- drede paa Falster, i en Egn, hvor For-
bitrelsen var stor mod Guds Tjenere, og hvor vi ofte gik i Grøfterne, langs med Hegnene, for nogenlunde at skjule os, førte vor Vej os uund- gaaeligt over en stor Herregaards Mark paa ca. 100 Tønder Land. Mange Folk, tæt ved, vare i Færd med at høste, og en stor Karl, med en Lé i Haanden, kom løbende os imøde, forbandende de hellige Præster, og svor, at han vilde dræbe os. Broder S. tiltalede ham i en stræng Tone, sigende: ,,Er De en Kristen, som tør komme og overfalde lovlige Rejsende, etc?" Karlen med Fraade i Munden udstammede : „Din rødskjægede D . . . jeg skal hugge Dig i tusinde Stykker", og svang derpaa Leen for at ramme ham der- med. Jeg vendte mig hurtigt til S. og sagde: ,,Du maa tiltale Folk mere venligt ! forstaar Du ikke, at Manden spøger?" Dernæst sagde jeg til Karlen: „Jeg véd, at De, min gode Mand, ej vil gjøre os For- træd, vi, som aldrig have fornærmet Dem." Han saa' vist paa mig, og medens hans Ansigts Udseende plud- selig forandredes svarede han mig : .,De er et forunderligt Menneske. Jeg kan ikke gjøre Dem Fortræd" ; men idet han vendte sig til S. sagde han : „Du rødskjægede Rad, Du gjør be- dre i at traske af nu, for var det ikke for den Andens Skyld vilde jeg have maset Dig ned." De øvrige Arbejdere kom nu løbende mod os, men Karlen gjorde Tegn til dem og raabte: ,,Gaa kun tilbage, for den ene Mand er for god til at dræbe, og saa lad kun Skidtet gaa." Jeg vil kun tilføje, at vi baade tog lange og hur- tige Skridt for det første Kvarters Tid.
4G
Ældste Mons Petersens Beretning.
ÆLDSTE MONS PETERSENS BERETNING.
Jeg er født den 9de Maj 1821 en Fjærdings Vej fra Frederiksstad, Srnaalenenes Amt, Norge. Jeg var den femte af syv Børn. Mine For- ældre vare i Begyndelsen velhavende, men det begyndte at gaa tilbage for dem, indtil der tilsidst Intet var til- bage af deres Ejendom, dog gik det ikke ganske saavidt førend efter min Moders Død. Vi havde imidlertid formuende Slægtninge hvortil kom, at mine to Søstre, der vare voxne og min Broder ogsaa, vare gamle nok til at kunne sørge for sig selv.
Omendskjøndt mine Forældre ikke vare meget religiøse havde de dog ikke saa sjelden Husanclagt, ved hvilken Lejlighed de gjerne sang, hvilket var den Del af deres Guds- dyrkelse, der gjorde mest Indtryk paa mig. Da jeg var omtrent syv Aar gammel kom jeg til en Tante, (min Faders Søster) der var barnløs, og som boede lige ved Frederiksstads Forstad, tæt ved Glommen. Der var Skibsværfter og ofte, især om Vin- teren, ligesom en Skov af Skibs- master, og naar jeg ikke var i Skole, var det min Yndlingsbeskæftigelse enten at gaa ombord i et Skib eller ogsaa faa en Baad, hvormed iea: o" nogle af mine Kammerater tumlede omkring paa Glommen, hvorved jeg allerede meget ung er- hvervede mig Færdighed i at haand- tere en Baad. Min Moder døde om Efteraaret 1833^ da jeg var tolv og et halvt Aar gammel. Jeg kom da til en anden af mine Tanter (min Moders Søster), der var gift med en formuende og agtet Mand. Jeg blev der sendt til .Skole og gjorde god Fremgang. Da jeg var femten Aar gammel, blev jeg konfirmeret, og
havde da den Ære at staa øverst paa Kirkegulvet, medens rige Mænds Sønner stod nedenfor. En Del af den følgende Vinter gik jeg ogsaa i Skole, men det var først det føl- gende Foraar min egentlig Læretid begyndte, og siden havde jeg Lej- lighed til at blive undervist af flere dygtige Lærere, der alle smigrede mig, og derfor bragte mig til at for- doble min Flid.
Jeg fik Ansættelse som Skolelærer i Begyndelsen af Aaret 1838, altsaa førend jeg var 17 Aar gammel, og fungerede i denne Stilling indtil jeg adlød Evangeliet.
Uagtet jeg i min Ungdom ikke var meget religiøs, nærede jeg dog al- tid Ærefrygt for et højere Væsen, for Resten, at det ene Religions- parti var ligesaa godt som det andet. Indtil jeg var over 28 Aar gammel havde jeg kun været i én gudelig Forsamling, men i Aaret 1849 var en Methodist kommen over fra Ame- rika, og jeg gik hen for at høre ham. Jeg syntes imidlertid ikke om hans Foredrag, men den følgende Vinter havde jeg en Samtale med ham, og fra den Tid hældede jeg til Method- ismen, omenskjøndt jeg ikke troede alle dens Læresætninger. Ved denne Tid fik ogsaa Haugianerne Indpas i Frederiksstad og Omegn. Den omtalte Methodist rejste tilbage til Amerika i Sommeren 1850, og nu dannede fire eller fem af hans Til- hængere en Slags Sekt for sig selv, der gjorde sig skyldige i de mest urimelige og utrolige Paastande og Udskejelser. I den første Part af af Sommeren 1852 fortalte en Mand mig, at der var kommen Prædikanter til Brevig og Risøer, hvilke forkyndte
Ældste Mons Petersens Beretning.
47
en ny Religion, og han ytrede sin Frygt for, at de ogsaa skulde komme til Østlandet, men jeg trøstede ham med, at vi snart skulde blive færdige med dem, hvis de kom. Kort efter kom de ogsaa virkelig, og jeg fik Lejlighed til at høre Jeppe A. Folk- man i en Forsamling, men troede ikke hans Vidnesbyrd. Den 25de Juli hørte jeg Ældste H. P. Jensen prædike, og han havde ikke talt længe, førend jeg troede ethvert Ord, han sagde. Den følgende Af- ten bleve Nogle døbte og det var ved denne Tid Fred.eriksslads Gren blev organiseret. En Pige som boede i Nærheden af mig, fortalte mig, at hun var bleven døbt, men hun ang- rede det og ønskede at komme ud af Menigheden igjen. Jeg, omend- skjøndt udenfor Kirken, opmuntrede hende saa godt jeg kunde, og hun forblev trofast.
Ifølge min Stilling havde jeg ikke Lov til at tro, langt mindre Ret til at prædike Evangeliet, men hvor og naar en passende Lejlighed tilbød sig, fortalte jeg, at jeg havde været henne at høre „Mormonerne", og jeg fortalte ogsaa, hvad de havde prædiket, og dette bestræbte jeg mig at gjøre paa en saadau Maade, at det kunde gjøre det bedst mulige Indtryk paa Tilhørerne, og jeg tror ikke, mine Bestræbelser vare ganske uden Virkning. En Mand fortalte mig siden, at han ikke havde kunnet sove i tre Nætter, fordi jeg havde fortalt ham, hvad „Mormonerne" prædikede.
Henimod Slutningen af September Maaned kom en Del danske Missio- nærer til Frederiksstad, blandt hvilke var O. Olsen og N. Hansen. De kom til Gaarden Kjævelsrud, og da jeg Søndag d. 26. kom til Kirken fik jeg høre, at disse Brødre havde holdt
Forsamling, og at de havde døbt ni eller ti Personer. Efter Gudstjene- sten begav jeg mig paa Vejen der- hen, og mødte undervejs en af de Døbte, Ole Ellingsen, som nu bor i Lehi, hvilken var sendt for at faa mig til at gaa derhen. Tidlig om Morgenen d. 27de September blev jeg døbt at Ældste Olsen. Da jeg kom hjem og fortalte min Kone, hvad jeg havde gjort, blev hun syg af Ærgrelse og Sorg og var senge- liggende nogle Dage. Andre Gjen- vordigheuer og Bekymringer strøm- mede ogsaa ind paa mig, og tilsidst fandt jeg et Stykke i Pagtens Bog, der var i saa stærk Modsætning til mine forrige Traditioner, at jeg slet ikke kunde tro „Mormonismen." Jeg ønskede at tro, men kunde ikke. Jeg holdt mig imidlertid nær til Her- ren i Bøn, og jeg tror ikke, at jeg nogensinde i mit Liv har været saa flittig til at paakalde ham som den Gang. De fremmede Missionærer vare da allerede blevne arresterede, saa der ikke var Nogen, jeg kunde tale med om min Tilstand. Der var rigtignok Grenens Forstander Bro- der Johansen, men jeg troede, at han havde Nok at bære alligevel, om jeg ikke besværede ham, Det staar ikke i min Magt at befkrive, hvad jeg led. Saavidt jeg erindrede va- rede dette i tre Dage, men det blev værre og værre, og tilsidst blev det uudholdelig at bære længere, men tilsidst kom den Tanke over mig, at jeg skulde gaa hen til nogen af mine Naboer og prædike Evangeliet for dem, hvilket jeg ogsaa gjorde, og strax kom Herrens Aand over mig, og jeg fik et Vidnesbyrd om Sand- heden, som ingensinde siden har for- ladt mig. Kort før denne Tid inden alle de fremmede Missionærer vare blevne arresterede, blev jeg d. 10de
48
Æidste Mons Petersens Beretning.
Oktober ordineret til Lærer. Den Ilte Maj, kort efter at Brødrene vare blevne løsladte af Arresten, blev jeg ordineret til Præst og fik en Del Hellige at vaage over, ligesom jeg ogsaa midlertidig blev sat til at være Grenens Skriver, hvilken Post jeg -indehavde til d. Ilte Oktober næstefter, da jeg i et Raad blev be- skikket som virkelig Skriver for Me- nigheden.
Det var i Begyndelsen af Maj 1853, at Stiftsoverretsdommen faldt angaa- ende de arresterede Brødres Sag, og denne Dom lød paa, at „Mormon- erne" maatte anses for et kristeligt Religionssamfund, og vi havde saa- ledes Ret til at nyde Beskyttelse under Dissenterloven, men Amtmand Birøhreichenwald indankede Sagen for Norges Højesteret. Denne ønskede at høre hvad Mening Lan- dets Biskopper, det theologiske Fa- kultet og Kirkedepartmentet havde om Sagen, inden den afsagde Dom i samme. Tre af Landets daværende 5 Biskopper (nu er der flere) og det theologiske Fakultet, erklærede at „Mormonerne" maatte ansees for et kristelig Religionsparti, de andre to Biskopper og Kirkedepartmentet vare imod. Der er forhen berettet i „Morgenstjernen", hvad Udfald Sa- gen fik. Højesterets Dom blev af- sagt i Begyndelsen af November Maaned 1853.
I Sommeren 1853 var der en stor religiøs Opvækkelse i Frederiksstad
og Omegn. Mange lyttede til og undersøgte Evangeliet, og ikke saa Faa tillagdes Kirken. Dette op- eggede vore Fjender, og en stærk Forfølgelsesaand lagdes for Dagen, og vore Forsamlinger bleve ikke alene til forskjellige Tider og paa forskjellige Steder forstyrrede, men Brødrene og de Hellige bleve lige- frem med Vold uddrevne fra de Huse, hvor de vare forsamlede, og om dette var ude paa Landet bleve Brødrene gjerne forfulgte, lige til Frederiksstad Færgested. Imid- lertid led Ingen nogen videre Over- last, saavidt jeg ved, uagtet det var tydeligt nok, at Pøblen flere Gange havde Ondt i Sinde.
Om Aftenen d. 14de Juni blev jeg i Nærheden af Kjølbergbro standset paa Landevejen af en Pøbelhob, der tvang mig til at følge sig. Jeg an- tager, at denne Pøbel udgjorde 40 Personer, som først skiltes ad henad Morgenen. Jeg led ikke nogen videre Overlast, men jeg var natur- ligvis Gjenstand for deres Haan og Spot, ligesom de ogsaa udstødte svære Trusler imod mig. Senere ophørte Forfølgelserne.
Kort derefter blev jeg sat under Tiltale for at have forrettet Daab. Jeg blev idømt en Mulkt af otte norske Specier, hvilket Beløb jeg naturligvis maatte betale tillige- med Sagens Omkostninger.
(Fortsættes)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografiske. Ski&zer, historiske Afhandlinger osv. , ud- gives af Jenson & Orlob, Salt Lake City, og udkommer den 1ste i hver Maaned som Følgeblad til Utah Posten, tilligemed hvilken den koster $2.25 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor. Seccnd W-vt Street Nr. 154 N.
Adresse : Jenson & Orlob, P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.
MORG
ET MAANEDS SKRIFT.
Uagtet han er dod, taler han dog.'''' — Parley P. Pratt.
Nb. 4.
APRIL 1885.
4de Aarg.
TALE AF PRÆSIDENT GEORGE Q. CANNON,
aflioldt i Tabernaklet i Ogden, Søndagen den 18de Januar 1885.
(Fra ,, Deseret News.")
Det glæder mig at bave Lejlighed til at møde med de Sidste-Dages Hel- lige ,her i Ogden i Dag , og lytte til Brødrenes Indberetninger fra Søn- dagsskolerne og de unge Mænds gjen- sidige Forbedringsforeninger. Disse Foreninger danne ligesom et Billede af Folkets Tilvæxt og Udvikling , og disses fremtidige Karakter og Egen- skaber, som nu ere eller i de kom- mende Aar ville blive Medlemmer af Kirken. Jeg tror, at man kunde danne sig en tilnærmelsesvis rigtig Forestilling om, hvad vort Folk vil blive, ved nøje at iagttage Søndags- skolernes og de unge Mænds og Kvin- ders Foreningers Udvikling og Til- stand ; thi disse Børn og disse unge Mænd og Kvinder, som nu ere Med- lemmer af disseSkoler og Foreninger, ville om meget faa Aar indtage deres Plads som virksomme Medlemmer af Samfundet, og Samfundets Karakter vil saaledes meget bero paa deres Ka- rakter og den Uddannelse, som de have erholdt under disse Foreningers Vejledning. Jeg selv betragter det som overordentlig vigtigt at vore
Skoler blive bestyrede paa tilbørlig Maade, og at vore Foreninger ernolde den Opmærksomhed fra Saadanne, der have Indflydelse og Kundskab, der vil efterlade et sandt Indtryk paa Elevernes Sind. I hvilken Egenskab jeg monne virke i Præstedømmet kunde jeg dog ikke, med den rette Følelse og Iver for Folkets Væxt og Udvikling, undlade at føle Interesse for alle disse Foreninger, og paase, at de alle vare rettelig bestyrede, saa vidt som min Indflydelse vilde gaa. Jeg føler denne Interesse, og har i mange Aar følt den. Det har været, kunde jeg sige, et af Glædespunk- terne i mit Liv at se vore Søndags- skolers Tilvæxt og Udvikling.
Medens jeg i mange Aar arbejdede udenlands i Vingaarden, saa' jeg hvor ringe Frugter vore Arbejder ydede os, og at vi undertiden arbejdede i Aar- vis og kun vare istand til at bringe nogle forholdsvis Faa ind i Kirken, og dertil kom yderligere, at af disse Faa var der en stor Del, som ikke forblev i Kirken, men faldt bort. Jeg følte mig overbevist om, at mere
50
Tale af Præsident George Q. Cannon.
tilfredsstillende Resultater og større Frugter kunde erholdes ved at hellige vor Opmærksomhed paa vore Børns Opdragelse, og i flere Aar havde jeg i mit Sind besluttet, at dersom jeg nogensinde skulde blive tilladt at blive hjemme længe nok, vilde jeg skjænke de Unges Uddannelse min Opmærksomhed. Jeg tror, at hvad der i denne Retning har været gjort, har rigelig belønnet hver Mand og Kvinde, som har skjænket denne Sag Interesse. Maaske I, eller nogle af Eder, kunne, bedre end jeg, sige, hvad Virkninger vore Søndagsskoler og deres Undervisning have havt paa Samfundet. I kjende Børnene. I kunne sammenligne Børnenes nuvæ- rende Standpunkt med deres Stilling nogle faa Aar siden, og derved tem- melig nær bedømme den sande Værdi af hvad der har været og bliver gjort. Saavidt mine egne Iagttagelser gaa, er jeg overbevist om, at en stor Mængde Godt har været udført. Jeg har været paa Mission naar Æld- sterne ankom fra Dalen — unge Mænd — , og jeg har skammet mig ved at se deres Uvidenhed i Kirkens Lærdomme, i Kirkens Historie og i den hellige Skrift. Jeg har følt, at det var næsten en Skam, at unge Mænd, opvoxne i Zion, skulde gaa ud som Missionærer og være saa uvidende om de allervæsentligste Punkter i vor Religion. Det glæder mig at tro, at dette for en stor Del er forsvundet, og at de, der nu gaa ud som Missionærer, have en grundi- gere Kundskab om Kirkens Historie og dens Lærdomme, samt en mere udstrakt Forstand paa Alt, hvad der vedkommer Kirken, end forhen var Tilfældet. Jeg har i Søndagssko- lerne lyttet til Børnene, naar de bleve hørte i Kirkehistorie og Andet, og deres Svar have bleven given med en
Akuratesse, som mange af Fortidens Ældster ikke kunde have gjort efter, for ikke at sige overtruffet. Hvcm- somhelst, der har besøgt Søndags- skolerne, maa være blevet overbevist herom. Derfor, naar vi som i Dag høre, at i nogle af Eders Settlemen- ter ere næsten alle Børnene ind- skrevne i Søndagsskolerne, taler dette Godt for Børnenes Fremtid. Der- som disse Skoler blive tilbørligt le- dede, maa Virkningerne være stor- artede i at opløfte dem fra Uviden- hed og give dem sand Kundskab om Kirkens Historie og Lærdomme og grundfæste dem i de Principer, som vi anse for saa vigtige for Mænd og Kvinder at forstaa. Saadanne Ra- porter ere derfor meget kjærkomne, og disse, som vi have hørt i Dag, ere gode Exempler paa dem, vi faa fra andre af Zions Stave.
Ifølge Statistiken have vi næsten 50,000 Børn i Søndagsskolerne. Disse 50,000 Børn ville om meget faa Aar blive Mænd og Kvinder og indtage deres Stilling i Samfundet, sandsyn- ligvis gifte, og deres Indflydelse vil paavirke de kommende Familier, og dersom disse ere tilbørligt underviste i Evangeliets Principer, forskansede mod Synd og lærte de slette Følger af at gjøre Alt, som er urigtigt, kunne vi tænke os, hvilken Paavirkning dette vil have paa hele Folket ! Det er derfor meget opmuntrende for Alle, som tage Interesse i Zions Vel- færd og Guds Værks Fremme, at vide, at vore Børn i Børneforenin- gerne, Søndagsskolerne og i de unge Mænds og unge Kvinders Forenin- ger modtage den Undervisning der, som er bedst skikket til at fremme deres fremtidige Velfærd og Lykke.
Der er nogle faa Punkter, som jeg altid har betragtet det af yderst Vig- tighed at vore Børn skulde læres,
Tale af Præsident George Q. Cannon.
51
saameget mere som at disse Lær- domme ville beskytte dem mod nogle af Tidens voxende Onder. Det har undertiden syntes til mig, at dersom Herren ikke havde oprettet sin Kirke paa den Tid, han gjorde, vilde vor Slægts Fremtid i nogle Henseender have været meget mørk og haabløs at tænke paa. Drukkenskabens Til- tagen, Vantroens Aand om Alt der vedrører Gud og Retfærdighed, For- dærvelsens forbausende Tiltagende, den Værdi, hvori Dyd staar, og den store Tiltagen af de Onder, der følge af Dydens Fordrivelse, ere saaledes, at dersom I betragte det udenfor denne Kirke, er Billedet yderst ned- slaaende. Gud har grundfæstet sin Kirke, og han har lige fra Begyndel- sen sagt os, at Hovedhjørnestenen af denne herlige Bygning er Dyd. Tidlig i Kirkens Historie erholdt Jo- seph Smith Aabenbaringer, der gik ud paa, at han, som ser paa en Kvinde for at begjære hende, skal fornægte Troen, og skal ikke have Aanden, og om han ikke omvender sig, skal han kastes ud. Hvilken Dybde og Ren- hed er ikke indesluttet i denne Aa- benbariug fra Herren til os ! En Mand skal ikke alene afholde sig fra at g j ør e det, som er Uret mod det andet Kjøn ; han skal ikke alene af- holde sig fra at gjøre sine utugtige Lyster til Virkelighed, men hans Hjærte maa være saa rent, at han ikke maa se paa en Kvinde med utug- tigt Øje eller utugtige Begjæringer. Den, som har gjort det, siger Herren, skal fornægte Troen. Jeg kan ikke tænke mig, hvorledes Her- ren kunde have forklaret sig tydeli- gere, end han har gjort i disse Aa- benbaringer — thi det gjentages mere end én Gang i de Aabenbarin- ger, vi have modtaget — ■ om Vigtig- eden af Dyd og Renhed, Renhed i
Tanker, saavelsom i Handling. De hyppige Frafald fra Kirken, de Mange, som have forladt Kirken, fornægtet Troen og tabt Guds Aand, kunne vi for de Flestes Vedkom- mende spore tilbage til denne Synd. Det er, som jeg har sagt, Tidens himmelraabende Synd. Udenfor denne Kirke fostres ikke Dyden som den burde. Naturligvis er der Und- tagelser. Jeg siger derved ikke, at alle Mennesker ere fordærvede ; saa radikal vil jeg ikke være, men i Sam- fundene som et Hele taget er der ikke tillagt Dyden en saadan Værd, som der burde være, og paa mange Steder bliver Dyden bespottet. En Mand, der gjør Fordring paa at være dydig, eller hvis Ønske det er at være det, finder sig selv saa at sige forladt blandt sine Kamerater. Derfor er det af yderste Vigtighed at vi, naar vi opdrage vore Børn, skulde plante Dydens Nødvendighed og Vigtighed dybt og urokkeligt i deres Forstand. De skulde læres, at hele deres Løbe- bane som Sidste-Dages Hellige beror paa dette Princips Opelskning og Bevarelse ; og at dersom de gjøre sig skyldige i denne Brøde, vil Herren, om de ikke vise dyb og inderlig Om- vendelse for ham, drage sin Hellig- aand fra dem og efterlade dem til dem selv som Bytte for disse onde Indflydelser, der bestandigt søge at tage Besiddelse af Guds Helliges. Hj ærter.
Dette kunne vi best gjøre i Barn- dommen og som de voxe op til Mænd og Kvinder, og saaledes forskanse dem for disse Onder. Det har til- syneladende været nødvendigt, at størreStrænghed skulde herske blandt vort Folk. Der har været en Tiltagen af Uret i mange Dele, der har været yderst smertelige for de, som have Guds Helliges Velfærd for Øje, og
52
Tale af Præsident George Q. Cannon.
hvis Ønske er Zions Lykke. Mange Tilfælde ere komne til det Første Præsidentskabs, de Tolvs og andre ledende Mænds Kundskab, hvori Vedkommende have været nødsagede til at gifte sig for at skjule deres Brøde, og saa endda ikke ganske har kunnet gjøre det. En saadan Tin- genes Tilstand, vilde, dersom den fik Lov til at trives uhindret blandt os, skabe de frygteligste Følger. Guds Aand vilde utvivlsomt føle sig saa krænket, at den ikke alene vilde for- lade do Sk3ddige, men ogsaa de, der vilde taaledem uhindret og ustandset at gaa i Svang blandt dem ; og fra Kirkens Præsidentskab nedefter, gjennem hele Præstedcmmets Ræk- ker, vilde der være et Tab af Guds Aand, en Bortdragen af hans Gaver og Velsignelser og Kraft, fordi de ikke tage de rette Forholdsregler for at standse og afsløre deres Ugude- lighed.
Mine Brødre og Søstre ! Jeg for- moder, at I maa være paa virkede lige- som jeg af denne Sandhed, at vor eneste Kilde til Styrke er. at vi skulle leve saaledes, at vor Religions Aand, Kraft og Gaver og Guds Velbehag kan skjænkes os. Der har aldrig været en mere kritisk Periode i mange Henseender i Jesu Kristi Kir- kes Historie end vi nu ere Vidne til. Hverken i min egen Erindring eller ved at læse Kirkens Historie kan jeg gjenkalde en Tid, da Guds Ri- ges Fjender vare tilsyneladende mere besluttede paa at ødelægge Guds Værk end for Øjeblikket. Allevegne gjøres der de mest haarnakkede An- strængelser for at standse Guds Ri- ges Tilvæxt, og ikke det alene, men at tilintetgjøre denne Religion, Jesu Kristi Religion, og at kaste Hindrin- ger i Vejen for dens Fremskridt, og ligefrem berøve denne Kirkes Med-
lemmer enhver Rettighed, som Men- nesker skatte, enhver politisk saavel som borgerlig Rettighed, at kaste os i Trældom og gjøre det forhadt i Menneskenes Øjne at være enSidste- Dages Hellig eller at have nogensom- helst Tro paa den Religion, som Gud har aabenbaret til os, og for hvilken vi ere saa stolte og som en Regel saa taknemmelige.
Det er sandt, at vi ikke have Rig- domme nok til at bekæmpe vore Fjen- ders Planer ; vi ere ejheller talrige nok, eller have tilstrækkelig Indfly- delse ; vi ere ikke i Besiddelse af nogen Styrke, som Menneskene vur- dere, og som de kunde efterstræbe i en Kamp som denne. Vi besidde in- gen Fordele, slet ingen, som Menne- skene sætte Værd paa. Men vi be- sidde Fordele, som vi som Sidste- Dages Hellige sætte høj Pris paa, og de ere de bedste Fordele, hvormeget de end maatte foragtes af Verden. Hvor liden Vigtighed man end vil tillægge disse Fordele, som vi besid- de, vide vi dog, at i en Kamp som den, vi nu er i, ere de af den største Betydning.
For det Første maa vi, som jeg har sagt, være et dydigt Folk. Vi maa elske Dyd højere end vore Liv. Vi maa være saa rene, ikke alene i Hand- linger, men ogsaa i Tanker, at Guds Velbehag kan tilsmile os, og hans Aand hvile over os, og vi maa leve et Levnet som sig bør Sidste-Dages Hellige og deri efterleve Principer, som Gud har aabenbaret. Dette er vor eneste Styrke. Berøv os denne, og vi ere svage, fordi, som jeg har sagt, vi besidde ingen andre Fordele. Dersom vi sejre, som vi utvivlsomt ville, maa det være ved Guds Hjælp ; det maa være fordi han er ved vor højre og ved vor venstre Side og hans Magt er rundt om os og nær
Tale af Præsident George Q. Cannon.
53
ved os. Fra et menneskeligt S3rns- punkt ser Alting mørkt ud for os. Menneskene gjøre for Øjeblikket Be- regninger for dette Folks Ødelæg- gelse. De tænke, at vi i det Mindste skulle være nødsagede til at afskaffe nogle Træk af vor Religion. Paa nogle Steder og bos nogle Folk er det Kirke og Stat, de klage over. Paa andre Steder er det Flerkoneri. Atter paa andre Steder er der andre Aarsager, bvorfor de ikke lide os, — ■ vi ere for forenede ; vi ere ikke split- tede i Partier ; bvorben vi gaa, klynge vi os sammen, og efterabe ikke de øvrige af vore Medborgere, men ere et Parti i os selv og derfor farlige. Mange ere de Beskyldninger, man gjøre mod os for at retfærdiggjøre den Behandling, de give os Menne- sker,hvis Levnet ere saa udsvævende, at de ikke ville kunne taale selv den ringeste Undersøgelse, for ikke at sige Blottelse, anklage os, fordi vi praktisere Flerkoneri, og at vi derfor bør behandles med den yderste Gru- somhed. Paa den anden Side blive vi af Mænd, der bestandig jage efter politisk Indflydelse og som ikke vige tilbage for at bruge denne Indfly- delse af yderste Evne paa den uret- færdigste Maade, og som ofte endog ere Præster, beskyldte for at vi for- ene Kirke med Stat. Saadanne vilde med Fornøjelse bruge den Indfly- delse, som vi have, dersom de havde den, paa en for personlig Frihed saa farlig Maade, at det iktce vilde kunne taale Sammenligning med denMaade, paa hvilken Indflydelse benyttes blandt de Sidste-Dages Hellige. Det vilde naturligvis være alt i Orden om de brugte den men helt forkert om vi bruge den. Og saaledes er det med alt Andet. Dersom de kunde forene et Folk som vi ere forenede, vilde dette være fuldkomment rig-
tigt, men fordi de Sidste-Dages Hel- lige forene sig tilsammen, er det rent forkert, især naar det sker som et re- ligiøst Samfund.
For mit Vedkommende ønsker jeg at gjøre, hvad Gud befaler. Dette er mit Hjærtes Ønske. Jeg vil ære Gud, naar jeg forstaar hvorledes jeg skal gjøre det, og jeg tror hele dette Folk er besjælet af den samme Fø- lelse. De ønske at gjøre Guds Vil- lie, dersom de vide hvad den er, og dersom han meddeler dem den, som jeg ved han gjør, er jeg overbevist om, at det store Flertal af Sidste-Da- ges Hellige vil adlyde den, uden Hensyn til Følgerne. Det er Forsø- get herpaa, der har bragt os i Van- rygte.
Naar Gud opbygger sit Rige, tager han ikke Exempel efter Menneskene. Han spørger ikke Menneskene til- raads angaaende hvorledes han skal opbygge sit Rige eller Maaden hvor- paa det skal grundfæstes. Han ag- ter at opbygge sit Rige paa sin Maade, og dersom ikke dette er efter Men- neskenes Hoved, saa antager jeg at de f aa være, som de før have været og er endnu undertiden, vrede paa dem, der stræbe at gjøre hvad han fordrer af dem. Saameget ved jeg, at mange Ting, som Menneskene vurdere, ere en Vederstyggelighed i Guds Aasyn, og mange Ting, som for dem ere en Vederstyggelighed, ere for Gud mest hellige. Derfor, naar Gud opbygger sin Kirke og Rige, følger han sin egen Plan, og jeg for En er villig til, saa vidt som jeg kan, at tillade ham at ndpege, hvorledes det skal gjøres, og overlade Følgerne til ham. Jeg ved, at han vil udføre de, der stole paa ham, til Sejr, og vil ikke spørge Jordens Riger om For- lov. Han glæder sig ved et Folk, som ere modige og tapre, og ikke
54
Tale af Præsident George Q. Cannon.
frygte. Næsten den største Velsig- nelse, som vi nogensinde har læst om at være givet til en Mand i Kjødet, blev givet til en Mand, der besad dette Mod. I viile erindre ham, naar jeg nævner hans Navn. Hans Navn var Nephi : han var Søn af Helaman, og havde en Broder, der hed Lehi. Han var Bedstefader til Nephi. som var Præsident over de Tolv, hvem Jesus valgte paa dette Kontinent. Læs denne Mands Levnetsløb, og læg Mærke til de Velsignelser, som Gud overøste ham med. Gud gav ham stor Magt paa Grund af hans Mod og Frygtesløshed i hans Sag, og saaledes er det med hver Profet og hver Guds Mand, om hvem vi have nogen Un- derretning, og ligeledes er det med hvert Folk og Slægt, som skjænke Herren deres Tillid og ere modige for hans Sag. Han vil skjænke dem store Velsignelser og Magt, og føre dem ud til Sejr. Saaledes har han gjort i Fortiden ; han gjør det nu og vil gjøre det i Fremtiden ; og naar- somhelst i finde en Mand eller Folk, som ere svagknæede og ledeløse og nervøse, deres Hænder ryste og deres Hjærter skjælve, ville I finde et Folk, som ikke have meget af Guds St3rrke og Kraft ved dem ; men naar de ere fulde af Mod, Nidkjærhed og Be- stemthed, er Gud med dem, han styr- ker dem og giver dem Sejr. Læs Beretningen om Elias, og se hvor modig han var og hvorledes Gud vel- signede ham, og jeg kunde gaa videre og opregne en stor Mængde flere Mænd, som ere blevne udødeliggjorte i Verdenshistorien paa Grund af deres Mod. Gud stod dem altid bi og vil staa os bi, om vi ere tapre. Betragt de Mænd, der have været mest villige i denne Kirke til at forsvare og prak- tisere de Principer, som Gud har aabenbaret, og det tilmed i Folkets
Paasyn, som have været besluttede paa, at vi ikke skulde adlyde disse Ting, og se hvorledes Gud har vel- signet og opholdt dem deri. Da dette derfor er vor Erfaring, bør det os at være modige og vise i vor Tro og vore Gjerninger, og ikke være Sidste -Dages Hellige med vore Læ- ber alene, men i al vor Levnet og Vandel og Ord. Lad os ikke ind- bilde os, at Gud har grundlagt sit Værk for at tage Mønster efter Jor- dens Nationers Fremgangsmaade ; saaledes har han ikke gjort.
Vi leve under den bedste Regje- ring, der nogensinde har været dan- net af Mennesker paa denne Jord, en Regjering, under hvilket hvert levende Væsen kan leve uden at faa deres Ret krænkede af Andre, under Ud- øvelsen af Guds aabenbarede Prin- ciper. Gud har forsætligt ordnet dette. Han oprejste visse Mænd til at lægge Grundvolden til denne Re- gjering, og han forsvarede dem mod Moderlandet, og dygtiggjorde dem til at vinde Sejr over den største Magt der var paa Jordens Overflade, nemlig Storbritannien. Han gav dem Magt til at danne en Grundlov, under hvilken hver Mand og Kvinde kan bo i fuldkommen Frihed — det vil sige, dersom de ville gjøre Ret. Dette Land er af Herren vor Gud blevet indviet til Frihed, og saa- længe som dette Land vil være et Frihedens Land, vil det være et vel- signet Land for dets Beboere ; men naar det ophører at være et Frihe- dens Land, da, saa sandt som Gud har talet, vil denne Regjering gaa ned, og saaledes vil hver Regjering, der vil føre Krig imod Frihedens Principer ; og de Mænd, der nu føre deres Angreb imod os for vor Reli- gions Skyld, ere Forrædere mod denne Regering, og de ere de aller-
Tale af Præsident George Q. Cannon.
55
dødeligste Fjender til de Forenede Staters Regering, som kan findes paa Jordens Overflade. De lægge Øxen for Træets Rod og gjøre Skridt til at styrte dens Regering, fordi, som jeg har sagt, den kun kan be- vares ved at hævde Frihedens Prin- ciper,som de ere indlemmede i Grund- loven, som Gud gav Landet eller som han inspirerede Mænd til at danne for Landet. Bien i vor Kamp for Frihed — thi vi ere i Dag Grund- lovens Forkæmpere, og vi ville have konstitutionelle Principer at opret- holde og forsvare for Nationens Dom- stole — vil Gud velsigne og bevare os og føre os sejrrig ud, cg Josephs Ord, inspirerede af den Almægtige, ville gaa bogstavelig i Opfyldelse, nemlig at denne Kirkes Ældster ville blive Mænd, der ville hævde og op- retholde de Forenede Staters Grund- lov, naar Andre skulle søge at træde den i Støvet og tilintetgjøre den. Vi ere et frit Folk ; lad kun Andre søge at bringe os i Trældom som de maa- ske ville ; vi ere et frit Folk med fuld- kommen Ret til at dyrke vor Gud og virkeliggjøre de Principer, han har aabenbaret. Og om hele Verden skulde sammenrotte sig imod os og hele Nationens forenede Kræfter sammensværge sig imod dette Folk, vil man bukke under i Kampen imod os, thi deres Stilling er falsk. Lige- meget om halvtredsindstyve Millio- ner Mennesker vilde sige det Mod- satte, forbliver dog Principet sandt, at under dette Lands Grundlov har en Mand fuldkommen Ret til at gjøre, hvad Gud fordrer af ham, saalænge han ikke gjør Indgreb i hans Næstes Rettigheder. Dersom én Mand stod alene med dette Princip, og Millio- ner af k Mennesker modsagde ham, vilde dog den eneste Mand have Ret. Samme Ret have vi. Gud
har givet os den under Landets Grundlov, i hvilket vi leve, og selv om Menneskene lave Love, og stable dem ovenpaa hverandre til de naa Skyerne, vilde det ikke forandre dette, Det er et evigt Princip og det vil bestaa ; det tilhører den Fri- hed, som Gud har skjænket hvert levende Væsen, den Rettighed, at gjøre, hvad han selv synes for Godt, at følge sin egen Samvittigheds By- dende, saa længe som han ikke der- ved forbryder sig mod sin Næstes Rettigheder. Dette holde vi frygtes- løse fast paa, for vor egen og vore Børns Skyld. Jeg selv vilde ikke forringe mine Følelser i denne Hen- seende en Tøddel eller et Haarsbred. Jeg vilde føle, at jeg havde været en Forræder mod mig selv og mit Al- kom, dersom jeg i mindste Maade skulde give efter i dette. Vi maa hævde vore Rettigheder, ikke paa en angribende eller stridslysten Maade men med rolig Fasthed, besindig Be- slutning om at ville opretholde vore Rettigheder og kæmpe for dem, og aldrig vige et Haandsbred i Kampen derfor. Dette er vor Pligt som In- divider og som et Folk, og saaledes besluttede binde vi os tættere sam- men. Man klager over, at vi holde os saa afsondrede. Det ligger i selve Sagens Natur, at skulde holde os af- sondrede ; vi vilde ellers væreDaarer. Vi blive drevne til Afsondrethed ved vore Fjenders Optræden og det Tryk, de udøve paa os. Naar Ulve eller Hunde angribe en Flok Faar, slutte disse sig tidt sammen og søge at be- skytte sig ved at sammenklynge sig. Saaledes med os. Det er kun Selv- beskyttelsens Lov. der byder os at klynge os sammen naar vi angribes som vi have været. Vi kunne ikke stole synderligt paa Andre, der ikke ere af os, skjøndt der blandt dem fin-
56
Tale af Præsident George Q. Cannon.
des Hundreder og Tusinder af hæ- derlige Mænd. Var dette ikke saa, vilde vi ikke sende Missionærer ud som vi gjøre. Vi tro, at de ere lige- saa kæderlige som vi ere, og ønske, ligesaavel som vi, at gjøre hvad er Ret. Jeg tror, at der ere Millioner af dem paa Jorden — Mænd og Kvin- der, hvis Attraa ere saa ædle som nogen Sidste Dages-Helligs ; men Mange ere uvidende og derved gjøre hvad der er Uret. Men, som jeg siger, Selvbeskyttelsen fordrer, at vi klynge os sammen, at vi ere fore- nede, at vi skulde tilsidelægge alle personlige Tvistigheder, og ikke have Nogenting, vi foretrække frem- for Guds Rige. Det er en vigtig Tid for os. Der tilkjendegives en fast Beslutning om at ville tilintet- gjøre hver eneste af vore Friheder, om muligt, og bringe os i Trældom. Saaledes er Planen, dersom den kan blive fuldført, men det vil den ikke. Den vil falde, den vil styrte til Jor- den, og Gud vil bevare os i vore Fri- heder, og dette i Særdeleshed dersom vi holde hans Befalinger og gjøre, hvad han fordrer af vore Hænder.
Mange Mennesker synes at tænke, og nogle blandt os handle efter samme Tanke, at fordi en Mand hol- der Præstedømmet og er en religiøs Mand, bør han ikke have nogen Stemme i Sager, der vedkomme den borgerlige Regjering. Man har hyp- pigt i Washington nedlagt den Be- skyldning, at alle Territoriet Utahs fremragende Embedsmænd vare Mormon - Ældster eller Biskopper. Jeg har ofte, som Gj en svar herpaa, sagt til Udvalget fra Senatet og Hu- set, at om vi ikke tage Mormon-Æld- ster, vilde vi ingen Embedsmænd kunne faa, thi som en Regel var hver Mand af godt Rygte i Utah Territorium, naar han naaede Mand-
domsalderen, en Ældste eller noget Andet af Præstedømmets forskjel- lige Embeder. Denne Forklaring kastede et meget forskjelligt Lys paa Sagen for Mænd, der ikke for- stode vor Organisation, og hvis Uvi- denhed blev taget Fordel af. I Ver- den er der kun faa Mænd i de for- skjellige Troesbekjendelser, der hol- de fremragende Stillinger, eller hvad vi vilde kalde Præstedømmet ; Resten ere blot Lægmænd. Saaledes er det ikke med os. Størsteparten af Mormonfolket indehaver Præstedøm- met, og hver hæderlig Mand i hvilken somhelst Alder, er en Embedsmand i Kirken. Man siger, at vor Legisla- tur bestaar af Mænd, der ere frem- ragende i Præstedømmet. Hvad An- det kunde det være? Dersom en Mand er energisk og have gode An- læg, holder han naturligvis en eller anden Stilling i Præstedømmet, og er meget udsat for at blive fremragende. Men forhindrer dette ham fra at virke i et borgerligt Embede, og fra at handle ret og vist for Folkets Gode? Nej, vi har tilfredsstillende bevist, at dette ikke er Tilfældet.
Naar vi i Dag betragte Utah Ter- ritorium og sammenligner det med andre Territorier, ville vi opdage, at Tilstanden er fuldkommen saa god her, om ikke meget bedre, end i no- get andet Territorium og i mange af Staterne. Er dette fordi der har været en Forening af Kirke og Stat? Nej, ikke derfor, thi Saadant har al- drig existeret her. Eller fordi en Mand har været den Regjerende i alle Ting ? Nej ; thi ingen enkelt Mand kunde gjøre det. Men det har været fordi de Mænd, der have virket i disse Embeder, have været visdoms- fulde Mænd og Folket have havt Tillid til dem. Hvorhen vi gaa, føre vi vor Religion med os. I kunne
Tale af Præsident George Q. Cannon.
57
ikke sønderlemme vor Religion fra vor Levnet. De ere Dele af vort Liv, og derfor, naturligvis, ere vi ud- satte for disse Beskyldninger man gjør mod os. Til samme Tid tror jeg ikke, at der kan findes et Folk udenfor denne Republiks Grænser, som strammer Linen stærkere mel- lem religiøse og borgerlige Anlig- gender og mellem Kirke og Stat, end de Sidste-Dages Hellige.
Vi leve i forunderlige Tider, og jeg tror, at dette Samfunds op- voxende Ungdom bør nøjere iagttage hvad der finder Sted. Det er en vig- tig Epoke. Begivenheder finde nu Sted, der ere værd at erindre, og vi ville komme i en Stilling, hvori vi ville blive gjennemgaaende prøvede. Kainpen synes at dreje sig om, enten vi skulle kunne^leve som et Folk og nyde vore Rettigheder som Medlem- mer af Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages Hellige eller ikke. Forhen vilde dette Spørgsmaal snart være løst. En Pøbelhob vilde have dan- net sig mod os, og ved deres større Antal og med den offentlige Mening paa Ryggen, vilde den være for stærk for os at kjæmpe mod, og Føl- gen vilde have blevet, at vi maatte forlade vore Hjem og flygte. Man vilde give os Valget mellem enten at flygte eller at opgive vor Religion. Valget lyder knapt saaledes nu. Spørgsmaalet er : Ville I give Af- kald paa Eders Religion? Ville 1 give Afkald paa de Principer, som Gud har anbetroet til Eder, og som han har erklæret ere væsentlige til Frelse og Ophøjelse i hans Rige — ville I give Af kald paa dem? Ville I frasige Eder Lydighed til Guds Søns Præstedømme ? Dersom I ville, antage vi, at kunne have nogen Slags Fred — en Fred, der vilde være Dø- dens Fred. Hvem vilde gaa ind her-
paa? Vil nogen sand Sidste-Dages Hellig? Nej ; ingen sand Sidste-Da- ges Hellig vil antage dette. Hvad næst? I kunne ikke beholde Eders Rettigheder som Borgere. I maa lægges under Kaution. Straffe maa fastsættes for at praktisere Eders Re- ligion eller for Eders Tro. Dersom I vedblive at være Sidste-Dages Hellige, maa vi foretage extraordi- nære Foranstaltninger. Her gives der os et andet Valg. Ville vi an- tage det? Ja. Jeg tror, jeg udtaler Eders Tanke, naarjeg siger, at I alle ville tage dette Valg og dets Følger. Hvad næst? Vil en Pøbelhob kom- me og uddrive os fra vore Hjem? Endnu ikke. I ville se Løjer naar Saadant sker. Det staar ikke paa Programmet, saavidt jeg ved. Hvad skulle vi da gjøre? Vi ville komme til at stride for Domstolene, komme til at gjøre det til en juridisk Kamp. Det er Pøbelregimente i lovmæssig Skikkelse, der nu anfalder os, og i denne Skikkelse kunne vi bedre møde den end i gamle Dage, da Pøbelen sammenrottede sig mod os og over- faldt os i saa stort et Antal, at vi ikke kunde modstaa. Maaske denne er lige saa ond. Den nuværende An- grebsmaade er maaske lige saa gru- som ; det endelige Øjemaal er maa- ske ligesaa slet i enhver Henseende og enhver Forstand ; men vi kunne møde den i en forskjellig Form og Maade. Vi maa nu forsvare vore Rettigheder for Landets Domstole ; vi maa se, om der vises Villighed fra deres Side, der have Myndighed som Dommere, at skjænke os vore Ret- tigheder, og paa denne Maade ville vi prøve Nationen, vor Regjering og opvise, om der fra Regjeringens Side vises Redebonhed til at tildele os de Rettigheder, der tilhøre os som amerikanske Borgere. Dersom de
58
Tale af Præsident George Q. Cannon.
ikke Tdlle, hvem vil da lide under det? Vi ville komme til at lide en Del, men vore Trængsler ville blive milde i Forhold til de, der ville falde paa de Mænd, der vise sig utro og forræderiske mod Frihedens og Sandhedens Principer.
Jeg selv ser hen til Fremtiden med stor Glæde. Hvert Skridt vi fore- tage af denne Slags, er en Forsikring om hvad der vil komme. Vi kunne ikke gjøre store Fremskridt eller blive det Folk, Gud agter os at blive og som han har forudsagt, vi skulle blive, uden at have netop saadanne Kampe som disse. De ere natur- lige Følger af den Stilling, vi indtage, og af dette Folks Tilvæxt og Udvik- ling. Men den samme Gud, der be- sluttede denne Kirke da den kun var en lille Haandfuld, nogle faa Personer, han hersker endnu, og hans Løfter kunne vi ligesaa meget forlade os paa som den Gang, da Pøblen drev de Sidste-Dages Hellige ud af Missouri ; saameget at forlade sig paa, som da Pøbelen i Mørkets Time dræbte vor Profet og vor Pa- triark og derefter tvang de Hellige at frygte fra deres Hjem, som da vi kom til disse Dale. De ere lige saa tilforladelige i Dag som den Gang. Det bør os saaledes at leve, at naar vi paakalde ham, vi da kunne gjøre det med den Forvisning at vi have gjort vor Pligt, da der fra vor Side Intet mangler, saavidt menneskelige og dødelige Væsner kunne gaa. Vi have vore Synder, vore Skrøblighe- der og Svagheder, men Gud ser ned medBarmbjærtighed paa dem, naar vi omvende os fra dem og vise At- traa til at ville aflægge dem. I denne Stilling kunne vi paakalde ham og overlade os til hans Naade, med den fulde Forsikring, at han al- tid bistaar hans trofaste Folk, Tje-
nere og Tjenerinder, og at han ikke vil svigte dem i Nødens og Ulykkens Time. Han vil staa dem bi og høre deres Bønner, og i netop det Øjeblik, da det synes mørkest, naar det ser ud, som om ingen Magt kan frelse, vil Gud udstrække sin Arm til vor Befrielse, og vi skulle udfries og sejre. Han vil saaledes beherske Omstændighederne og ordne Begi- venhederne, at i det selv samme Øje- blik, da Satan vil svælge sig i Sejrs- rusen, og hans Øjne lyne af Glæde over Udsigterne for ham, vil Gud være rede til at udrække sin befriende Arm og frelse os fra disse Magter, som stræbe efter vor Tilintetgjø- relse.
Dersom dette Værk, som jeg sagde i Beg3Tndelsen, beroede paa os alene, vilde vi snart gaa under ; men det hviler paa Gud ; ban er dets Hoved ; han staar bag ved det og paa alle Sider af det. Han grundlagde det ; har styret Omstændighederne hid- indtil paa den forunderligste Maade, og naar jeg betragter, hvad der har været gjort her i Landet, alle de Be- stræbelser, der have bleven gjorte af de Ugudelige, en efter en anden, den ene Uretfærdighed stablet oven- paa den anden, og saa se de mange Resultater, føler jeg Trang til at prise Gud af mit ganske Hjærte for hans Godhed og Naade mod os.
En af dette Territoriums Guver- nører brød sin Ed for at gjøre os en Uretfærdighed. Han gav Valgbrev til en Mand. der ikke var valgt, haa- bende derved at tildele „Mormo- nismen" eller Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige et dodeligt Slag. Hvad var Følgen? Hvem skadede det? Jeg kjender ikke Nogen, del- er skadet, undtagen Manden selv, der begik denne troløse Daad, og derved begik Mened. Jeg kjender
Tale af Præsident George Q. Cannon.
59
ingen Anden. Gaa tilbage og be- tragt Dommer McKeans Retskj en- delser og Bedrifter. Vi havde en juridisk Rædselsregjering i tredie Distriktsret i henved otte Maaneder, og intet Menneske vidste, hvad Øje- blik Bomben sprængtes over hans Hoved. Fremstaaende Mænd bleve satte nnder Anklage og paalagte Kaution, nogle for én Ting og nogle for en anden. Hvem er bleven ska- det derved? Vi ikke. Vi have spist og sovet og moret os og været saa lykkelige somMennesker kunne være. Jeg er vis paa, at Præsident Young, da han var levende, var en lykke- lig Mand. Det gjorde ikke Afbræk i hans Lykke og Fred ; og Andre, som bleve anklagede paa lignende Maade morede sig, og Ingen bleve gjorte Fortræd. Vi have havt en hel Del Erfaring i denne Retning.
Vi gjennemgaa nu en lignende Tilstand, og vi ville slippe ud af det ligesom vi have sluppet ud af andre Trængsler, Prøvelser og Lu- trelser. Vi ville vinde Erfaring, og det vil styrke vor Tro at se Guds Kraft tilkjendegivet og at se hvor vidunderligt han kan styre Menne- skenes Handlinger til sin egen For- herligelse og sine Hensigters Fuldfø- relse. Se paa den Staahej, der har været i Kongressen. Der har været et frygteligt Tryk paalagt denne Forsamling i Henseende til „Mormo- nerne". Deputation efter Deputa- tion er gaaet fra Utah lil Washing- ton og præsenteret sig for Udval- gene for at faa Lovforslag lavede til Love. Om nogle Aar vil de for- skjellige Lovforslag, der have været forelagte mod Utah, danne ganske in- teressant Læsestof. Alle Slags An- slag har man forsøgt. I kunne næppe tænke Eder en Gjenstand, der ikke har været indlemmet som
et Hovedtræk i disse Forslag. Og med hvad Resultat? Have vi sovet daarligere? Have vi været mindre lykkelige? Er vor timelige Lykke forringet? Har Solen skinnet min- dre paa os? Har Himlen bortdra- get sit Smil fra os? Have vore Marker været mindre frugtbare? Have vore Børn været mindre tal- rige? Er nogen Velsignelse bleven tilbageholdt fra os paa Grund her- af? Om saa er ved jeg det ikke. Jeg kan ikke komme i Tanker om noget Onde, der er kommen over os som et Folk. Betragter jeg For- tiden og de Ugudeliges Handle- maade, deres Sammensværgelser, som de have dannet, de mange Re- solutioner, man har vedtaget for at tilintetgjøre os, svække os, eller be- røve os vore Rettigheder, da maa jeg tilstaa for Eder i Dag , mine Brødre og Søstre, i vor Faders Nær- værelse, at jeg ikke kan tænke mig en eneste Ting, der har været gjort, som kunde kaldes skadelig for dette Folk, ikke en eneste- Med al den Magt, der har været sammenrottet mod os ; med alle de Trusler, der ere blevne gjorte mod os, have vi levet, trivedes og tiltaget, samt ere blevne velsignede af Herren. I vide, hvor velsignede I have været i Eders Fa- milier og Eders Hjem. I vide, hvor megen Fred der har hersket der, og hvormegen I have havt i Eders Hjær- ter og i Eders Forsamlinger og For- eninger. I vide hvor fri I have væ- ret for Frygt og Angest. I have ikke lidt i Eders Sind, thi Gud har skjænket Eder en Fred, som Verden ikke kan give ej heller berøve Eder. Verden har ikke skjænket Eder disse Velsignelser, ejheller kan den fratage Eder dem ; de ere vore, givne til os af Gud vor evige Fader. De ville bestandig gives os , thi Guds
60
Tale af Præsident George Q. Cannon.
Løfter ville opfyldes til sidste Bogstav.
Men læg Mærke til de [Mænd, der have kjæmpet mod dette Værk. Læg Mærke til de Mænd, der ere frafaldne dette Værk. Spørg Eder selv, hvad deres Skjæbne er bleven. Hvor ere de Mænd, der søgte at undertrykke Utahs Folk? Hvem er der blandt dem, der have havt Held i deres Un- dertrykkelsesværk? Løb over Li- sten af Guvernører, Dommere og andre Embedsmænd. Gjennemløb Listen paa de, der have havt Em- beder, og derigjennem søgt at un- dertrykke dette Folk og tilintetgjøre deres Friheder, fordi de ønskede at bekjæmpe Guds Værk. Gjennem- løb Listen paa dem og spørg, hvem blandt dem, der trivedes og havde Lykke med dem ; og til hvem kunne
vi sige: ,,0,
hvor heldig: den Mand
har været ; hvor det er lykkedes ham at bekjæmpe Mormonerne!" Er der nogen Saadan blandt dem? I kjende Navnene paa Apostaterne, der have forladt dette Værk af Frygt, slet Levnet eller anden Grund. Kunne I nævne et Navn paa den store Liste af Mænd, der have forsvoret sig mod Guds Værk, der have nydt Fremgang og Lykke. Er der nogen af dem, med hvem den beskedneste og fattigste af I Sidste- Dages Hellige vilde bytte i Dag? Ikke en. Jeg er vis paa, at jeg kan
svare for Eder alle, at der er ikke en Pæneste paa den lange Liste af Mænd, der en Gang vare Medlem- mer af denne Kirke, men nu ere imod dem, med hvem I vilde bytte Stilling.
Hvorfor skulle vi derfor frygte? Hvorfor skulle vi skjælve? Hvor- for skulle vi være bange for hvad der truer os? Jeg siger Eder i Her- rens Navn, at han vil staa os bi ; han vil staa dette Folk bi. Der er denne Ejendommelighed ved Gud. Han er ikke lig Djævelen. Naar Djævelen faar et Menneske ind i et snævert Hjørne, holder han ham der ; han indvikler ham i sine Net og derpaa overlader ham til sig selv. Det er Djævelens Maade. Han svigter de, der følge ham, naar de mest behøve hans Hjælp. Men i Nødens Time, naar Hjælpen er mest nødvendig, er Gud nærmest hans trofaste Tjenere og Børn, da er Ti- den, da han staar dem bi. Paa de dybeste Vande er han med dem; midt i Sorgens og Nødens tungeste Time er han ved deres højre og ved deres venstre Side ; han er rundt om dem for at opholde dem og føre dem sejrige ud.
Gud hjælpe os til at være trofaste til det Værk, han har grundlagt, at vi tilsidst maatte blive tilladte at bo hos ham og hans Søn i sit Rige, er min Bøn i Jesu Navn. Amen.
TALE AF BISKOP ORSON F. WHITNEY,
afholdt i Tabernaklet, Salt Lake City, cl. 19de April 1885.
(Oversat fra , .Deseret News. ' '
Mine Brødre, Søstre og Venner. Jeg er bleven anmodet om afbenytte en kort Tid i Eftermiddag med at tale til Eder, og jeg kan forsikre Eder, at idet jeg efterkommer Op-
fordringen har jeg intet andet Ønske i mit Hjærte, end at jeg maa blive ledt til at sige det, som kan være an- tageligt for Gud vor Fader og gavn- ligt for os.
Tale af Biskop Orson F. Whitney.
61
Det er altid bleven mig lært, at betragte vor Fader i Himmelen som al Kundskabs Kilde, og at al den In- telligence, som viser sig iblandt hans Skabninger paa Jorden, har sin før- ste Oprindelse hos ham, som er Li- vets og Lysets Kilde, og at dersom Menneskene ere duelige til at kunne udføre noget stort eller godt Arbejde, maa det nødvendigvis ske formedelst Guds Kraft, der hviler paa dem. De Sidste-Dages Hellige betragte Slægtskabsforholdet mellem Gud og Mennesket i et saadant Lys, og aner- kjende ham ikke blot som Fader til •en Del af Menneskeslægten eller en delvis Skaber, men som alle Tings Skaber, Jordens ogHimmelens Grund- lægger, og de tro, at alle Menneske- nes Børn have en og samme fælles Oprindelse, at Gud har Omsorg for dem alle den ganske Dag, at han be- standig har deres Velfærd for Øje, og at han Intet gjør, hvad hans Børn paa denne Jord angaar, uden Saa- dant, som tjener til deres Frelse og Gode baade nu og herefter.
De Sidste-Dages Hellige beskyldes for at afsondre sig fra Andre, samt at være egenkjærlige og indbildske, fordi de fastholde, at en vis Mission er bleven dem overdraget, at de have modtaget Aabenbaringer fra Gud, at Verdens Skaber har været saa naadig at tale i disse sidste Dage og oprejse Mænd og Kvinder, som han paa Forhaand vidste vilde gjøre hans Villie. Menneskene betragte os i det ufordelagtigste Lys, fordi de ikke forstaa vore Hensigter, eller have Til- tro til den Mission, som vi bestandig erklære for Verden, og man betrag- ter os som et Samfund af Lykkerid- dere, Enthusiaster og Fanatikere, som i vor Blindhed og Indskrænket- hed tro, at Gud kun har anerkjendt os, at vi ere hans Yndlinger, og at
han slet ikke bryder sig om det øvrige af Menneskeslægten. Dette er et fejlagtigt Begreb om vor Stilling, og det er fordi vi saaledes blive uiisfor- staaede — idet mindste er det én Aarsag — at vi ere forfulgte, mis- handlede, bespottede, undertrykte og nedtraadte, saaledes som Tilfæl- det er. Jeg tror imidlertid ikke, at vi paa nogen Maade kunde undgaa den almindelige & kjæbne, som i alle Tidsaldre er bleven dem tildel, som Gud udkaarede til Udførelsen af nogen særskilt Gjerning. Thi me- dens vi anerkjende, at Gud er Men- neskeslægtens Fader og interesserer sig for Alles Frelse, fastholde vi, at den Mission, der er os som en Del af Menneskeslægten overdraget, er be- synderlig, særskilt og forskjellig fra de Missioner, som ere anbetroede Andre. Gud er Ophav til mange Planer og Hensigter, men alle hans Planer og Bestemmelser dreje sig dog om et og samme Punkt, have et fælles Formaal, enten han saa som Redskaber bruger den kristne Ver- den, den hedenske Verden, eller endog denne lille Haandfuid Sidste- Dages Hellige. Det gjør intet til Sagen, hvem han bruger til at udføre sine Hensigter, der alle sammensmelte og føre til et fælles Resultat. De ere lig Floder eller Vandløb af for- skjellige Slags og Størrelser, som strømme mod et fælles Ocean, hvori de alle udtømme sig. Og uagtet Menneskene betragte sig selv som uafhængige ■ — og det er sandt, at de i en vis Forstand ere det — og mange af dem undlade at tage Gud i Be- tragtning, samt synes at tro, at de kunne omtrent gjøre som de behage og iværksætte saa deres Planer, som de finde for godt, beløber hele deres Uafhængighed og Frihed sig simpelt- hen til dette, at de have Frihed til at
Tale af Biskop Orson F. Whitney.
gjøre Eet eller Uret, men Følgerne af deres Handlemaade vil Gud styre efter sit eget Behag. „ Mennesket spaar, men Gud raa'r" og denne Verdens Historie, eller hvad der har tildraget sig i nogen anden Verden, som har gjennemgaaet en lignende Tilstand og været forløst og herlig- gjort formedelst Guds Magt og Ly- dighed til Retfærdighedens Princi- per, er ét stort Exempel paa denne store Sandhed. Medens Menneskene have Frihed til at foreslaa og vælge saadanne Pianer som de ønske, at bruge deres Frivillie og handle, saa- vidt det er dem tilladt, i Overens- stemmelse med deres Hjærtes Tan- ker og Ønsker, har Gud aldrig erklæ- ret, at han ikke vil styre Resulta- terne af deres Handlinger til hans egne Hensigters Fuldbyrdelse.
Vi ere satte her i Verden tildels i Mørke. Vi se ej længre vor Fader ^ Ansigt til Ansigt. Medens det er sandt, at vi en Gang gjorde dette, at vi en Gang stode i hans Nærværelse, saa' som vi blive sete og kjendte, ifølge vor Kundskab, som vi ere kjendte, saa er Tæppet nu nedladt; vi have skiftet Opholdssted, vi ere blevne iklædte Kjødets Forkrænke- lighed, Forglemmelsens Slør gjør Skilsmisse mellem dette Liv og hint, og vi ere efterladte til, ligesom Pau- lus siger, at ,,se ved et Spejl, i en mørk Tale", og til kun i en begrænd- set Grad at kjende Enden fra Be- gyndelsen. Vi forstaa ikke Noget til Fuldkommenhed. Men det Løfte er givet os, at hvis vi ville annamme og efterleve ethvert Ord, som ud- gaar af Guds Mund, og med Visdom bruge den Forstand, de Lejligheder, de Fordele og Egenskaber, som Gud bestandig forunder os, vil Tiden komme, i Begivenhedernes evige Omløb, da vor Forstand vil blive be-
friet fra enhver Taage, der nu ind- hyller den, da det Forbigangne vil komme til vor Erindring, Fremtiden vise sig for vort Blik som et aabent Syn, og vi blive i Stand til at beskue Alting som det er, saa at Fortiden- Nutiden og Fremtiden vil blive én evig Dag, saaledes som det er for Gud vor Fader, der kjender det For- bigangne, Nærværende og Tilkom, mende lige godt, fordi hans Gang er et evigt Omløb, han skaber, frelser, forløser og herliggjør sine Hænders Gjerninger, hvorved han ogsaa selv bliver herliggjort.
Den Jord, paa hvilken vi bo, er kun én iblandt Guds talrige Ska- belser. Stjernerne, som funkle paa Himmelen om Natten og give Jorden Lys, ere ogsaa hans Skabelser, mu- ligvis forløste Verdener, som nu gaa gjennem den Proces, hvorved de blive forløste, rensede, herliggjorte og ophøjede til Sandhedens Princi- per, de samme som vi nu kæmpe for at adlyde. Paa denne Maade fort- sættes vor Faders Gjerninger, og saa snait han bliver færdig med en Ver- den og dens Indbyggere, vil han rulle en anden i Tilværelsen. Han vil skabe en anden Jord. Han vil befolke den med sit Afkom, Guder- nes Efterkommere i Evigheden, der da ville gaa gjennem en Prøvestand lig den, vi nu gjennemgaa for at de kunne vise deres Standhaftighed ved deres Gjerninger, give den Almæg- tige Sikkerhed for, at de ere værdige til Ophøjelse formedelst Lydighed til disse Principer, denne uforanderlige Frelsniugsplan, som er bleven os aabenbaret.
En af Guddommens største Egen- skaber er denne, at den frelser Men- neskene i Overensstemmelse med retfærdige og evige Principer, at den ikke skjænker nogen Mand eller
Tale af Biskop O. F. Whitkey.
63
Kvinde det, scm de ikke have været villig til at arbejde for, som de ikke have fortjent, som de ikke have an- strængt sig for at komme i Besiddelse af ved en praktisk Adlydelse af de Principer, han aabe.ibarer, trods al Modstand, ringeagter) de Verdens Vre- de og Foragt — ■ den Verden, som ikke kan fremføre nogen retfærdig Grund, ikke et eneste fornuftigt Paa- skud for den Modstand, den stedse har udvist mod Himmelens Sandhe- der. Et af vor himmelske Faders Karaktertræk, eller et af hans gud- dommelige Principer er, at han for- drer enhver Sjæl, som attraar Op- højvise, skal aflægge passende Bevi- ser for sin Værdighed dertil. Der findes ingen Højder, som ikke kunne overstiges, men de maa naas paa den Maade, som Gud har bestemt, Nogle tænke maaske at de kunne op- naa Frelse ved at handle efter deres egne Hjærters Ønsker, men hvis de undlade at tage Gud deres Skaber i Betragtning og ikke efterkomme de Love, som han har forordnet for Op- naaelsen af Ophøjelse og evigt Liv, skyde de Stigen tilside, op ad hvil- ken de kunne hæve sig til denne her- lige Stilling.
De Sidste-Dages Hellige fastholde, at Herren har kun en Maade at frelse Menneskeslægten paa, at Benævnel- sen det „evige P^vangelium" ikke er meningsløst, men at det netop bety- der hvad det siger : at det virkelig er evigt, ligesom dets Ophavsmand eller Stifter er evig. Det kan lige- saa lidt forandres som han. Et Men- neske maa adlyde de samme Princi- per nu. som bleve adlydte for to Tu- sinde Aar siden, eller Millioner af Tidsaldre siden, for at kunne komme til at bo i Guds og Faderens Nærvæ- relse. Der er kun en Vej, en Frel- seplan, og flere behøves der heller
ikke ; thi Gud indstifter ikke Noget, som er overflødigt. Og ifølge Sagens egen Beskaffenhed kan der kun være en sand Plan eller Vej til Frelse, thi hvis der vare to, maatte de nødven- digvis være forskjellige, da der ikke findes to Gjenstande, der ere aldeles ens ; og hvis nu en af disse to Ting er fuldkommen, saa maa det, som er forskjellig derfra, være ufuldkom- ment. Gud er nødvendigvis Fuld- kommenhedens Ophavsmand. Hans Gjerninger have ingensomhelst Mang- ler, og det, som han forordner til Menneskenes Frelse, er det Eneste, hvorved de kunne blive frelste. Der- for er det, at de Sidste-Dages Hel- lige prædike det evige Evangelium, den uforandrede Vej til det evige Liv, og for at stadfæste deres Paa- stand henvise de til den hellige Skrift, hvis Profetier nu blive opfyldte. Iblandt Andet henvise de til det Syn, som Aabenbareren Johannes havde paa Øen Patmos, i hvilket han saa' ,,en anden Engel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som bo paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk, som sagde med høj Røst : Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen". Dette er hvad de Sidste-Dages Hellige fast- holde. Der er kun en Vej til det evige Liv, og medens der findes mange Systemer, som kaldes Frelse- planer, ere disse lige saa forskjel- lige fra hverandre som Stjernerne paa Himmelen, eller Sandkornene ved Havets Bred, eller Menneskenes An- sigtstræk. Ja mere end dette, thi de fleste af dem mangle de væsentlige Bestanddele, som behøves for at danne et fuldstændigt Hele. Der- som de Sidste-Dages Hellige ere i Besiddelse af det evige Evangelium,
64
Tale af Biskop O. F. Whitnly.
maa alle de Sekter, Troessamfnnd og Partier, som prædike et Evangelium, der er forskjelligt derfra, være for- kerte ; eller omvendt : dersom de Hel- lige prædike noget andet Evangelium end det, som blev prædiket i Apost- lenes Dage, hvilket blev cisse over- antvordet af Guds Søn, maa de ogsaa være forkerte.
Den Bestemthed, de Sidste-Dages Hellige lægge for Dagen, er af sam- me Beskaffenhed som den, der kunde udvises overfor en Mand, som var gaaet vildt, og af en anden Person blev anvist den rigtige Vej ; eller om den Rejsende skulde spørge om Vejen til et vist bestemt Sted, og Vejlederen gav ham den nødvendige Oplysning, men den Vildfarende egenraadigt og opsætsigt tog en mod-
sat Retning, hvor urimeligt vilde det ikke være for ham at dadle sin Vej- leder, fordi han ikke naaede sit Be- stemmelsessted,eller hvorledes kunde han beskylde den Anvisende for Egenkjærlighed oglndbildskhed, ef- ter at han selv havde bekjendt sin Uvidenhed og netop derfor henvendt sig til denne Mand, som i al Oprig- tighed erklærede, at han kjendte den rette Vej? Dog er dette lig- nende den Stilling som Verden ind- tager overfor de Sidste-Dages Hel- lige, der med dyb Alvor bevidne, at Himmelens Gud har aabenbaret dem den eneste Vej til Liv og Frel- se, en Paastand, som intet andet Samfund, Kirke ellerParti fremsætter for Nærværende.
(Fortsættes.)
(For Morgenstjernen.)
EN FANGES SØNDAGSBETRAGTNINGER
Med dybeste Medfølelse helliget Brudrene i Detroit Fængsel.
Ak ! Livet er kun en øde Ork
Bedækket med Torn og Stene.
Her i niin Celle, saa trist og mørk, Jeg sidder forladt og ene .
Ak! hvorfor blev jeg en Frimand født,
Hinsides Verdenshavet; Og nu i Frihedens Land forstødt
Og levende her begravet?
Skuer jeg bort mod mit elskte Hjem, Som grusomt jeg blev berøvet,
Trænger i Ojet en Taarefrem, Og Sindet bli'er mer bedrøvet.
Her er min Bibel , min Ven og Trøst I Medgangs og Modgangs Dage.
Du, som talte med himmelsk Røst, Dig har jeg endnu tilbage.
Saa tal da i Dag, Du kjære Bog!
Og bliv mig en Trøst i Nøden — Fanger ofte Guds Ord modtog,
Som styrkede dem til Døden.
Fyld mit Hjærte med saligt Haab Om Enden paa denne Kvide;
Om ej før — naar med Fryderaab Jeg faar mine Klæder hvide.
Naar jeg hører den skjønne Sang Af jublende Martyrskare,
Skal jeg samles endnu en Gang Med mine saa Dyrebare.
C. C. A. Christensen.
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografiske Sfeivzc r, osv., redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson Salt Lake City og udkommer omtrent den lste ihverMaaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.
Adresse: Yinberg& Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
morgbnstj mmn.
ET MAANEBS SKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nit. 5.
MAJ 1885.
4de Aarg.
TALE AF BISKOP ORSON F. WHITNEY,
afholdt i Tabernaklet, Salt Lake City, cl. 19de April 1885.
(Fortsat fra Side G4.
Disse nægte alle Aabenbaring ; de sige, at Himlene ere tillukkede, at Gud ej længer taler til Menneske- slægte o, at han har efterladt dem en Bibel, indeholdende en Beretning om de, som ere døde cg som omtale Befalinger, givne til etfordums Folk, der i Lighed med os vare Guds Børn. Dette er den kristue Verdens Paa- stand ; man tror, at denne Bog er Skrifternes Kanon, og at den er fuld, saa at vi ikke behøve mere Aaben- baring eller mere Lys end dens Blade indeholde. Dette er deres Stilling medens de samtidig sige, at vi ere udelukkende i vore Ideer, samt ind- bildske,snæverhjærtede og indskræn- kede, fordi vi bevidne, at Gud. taler og har givet nyere Aabenbaringer end de, Bibelen indeholder.
Det er sandt, at vor Vidnesbyrd derom ikke gjør det sandt. Ikke destomindre ere Menneskene ansvar- lige hvis de ikke grundigt overveje Vidnesbyrdet af Mænd, der gjøre Fordring paa at have mere Lys end de. Hvis jeg ikke allerede var over- bevist om, at jeg havde det Rette,
vilde jeg som en Sandhedssøger, være villig til at skjænke tilbørlig Opmærksomhed til mine Medskab- ningers oprigtige Meninger, i den Hensigt at prøve Alt og beholde det Gode. Og selv nu, medens jeg tror, at mine Fødder staa paa Sandhedens Klippe og at dette er den Herres Jesu Kristi eneste Evangelium, er jeg vil- lig til at lytte til Andres Ider. Der- som den kristne Verden skulde frem- bringe noget Bedre end ,. Mormo- nismen", hvis de havd^ det, eller nogensinde ville faa det, haaber jeg, at jeg ikke skulde være saa fordums- fuld, at jeg vilde vende et døvt Øre til deres oprigtige Vidnesbyrd, fordi jeg kunde indbilde mig, at jeg alle- rede havde Lys og behøvede ikke mere. Jeg vilde idet mindste under- søge deres Paastande, hvad de saa end vare, og prøve dem ved „Loven og Vidnesbyrdet", thi hvis Menne- sket ikke „søge efter dette Ord , er det fordi der er intet Lys i dem."
Bibelen er en Velsignelse ; vi un- dervurdere den ikke ; thi den sætter os i Stand til at møde den kristne
66
Tale af Biskop Orson F. Whitney.
Verden med dens egne Vaaben, idet vi bruge Bibelen som Sandhedens Prøvesten, i Henseende til deres Lær- domme, og de, vi udbrede, hvilke læres og stadfæstes af den selv sam- me Bog, paa hvilke de Kristne gjøre Fordring paa at tro. De Sidste-Da- ges Hellige lære intet Princip, for hvis guddommelige Oprindelse de ikke kunne finde Beviser i Bibelens Blade ; og naar deres Meninger ikke blive antagne og den kristne Verden bespotte og le af dem, er det sim- pelthen en Anerkjendelse af deres Forfølgere, at de ikke tro deres egen Bibel, at de ingen Tro have paa den Optegnelse, som de sige er tilstræk- kelig for Alt — Begyndelsen og En- den af al Aabenbaring. De gjøre Fordring paa at have stor Agtelse for denne gode Bog, men alligevel tro de ikke eller handle efter dens Forskrifter. Overalt i Verden er den Ide fremherskende iblandt dem, som have den hellige Skrift, at det kun er nødvendigt at tro paa Guds Søns Navn, og at dette er ensbety- dende med Frelse, støttende, som jeg antager, deres Theori paa det Skrift- sprog, som erklærer, at ,,saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn den Enbaarne, at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv." Jeg skal nu forklare vor Standpunkt. Vi fastholde, at Tro paa Gud og Menneskeslægtens Frelser er absolut nødvendigt for Frelse. Men vi standse ikke her. Vi forudsætte, at dersom Menneskene tro paa Jesus Kristus, ville de holde hans Befalin- ger, de ville adlyde hans Forskrifter ; de ville ikke forkaste nogen Lærdom, som han lærte ; de ville ikke sige, at Daab er unødvendig, at Apostle og Profeter ikke længere behøves ; de ville ikke prøve paa at fordreje Skrif-
tens Ord, de ville ikke sige, at den Helligaands Velsignelser have op- hørte, eller at Mænd, som besidde det hellige Præstedømme, ikke have Ret til at uddrive Djævle, tale med nye Tunger, lægge Hænder paa de Syge, og administrere alle disse aan- delige Velsignelser, for hvilket det hellige Præstedømme netop er dem givet. Den kristne Verden vilde ikke forkaste dette, dersom de troede deres egen Bibel, thi jeg læser intet- steds i dens hellige Blade, at den Tid nogensinde skulde komme (uden formedelst Overtrædelse og Frafald), da disse Ting skulde ophøre, og at det skulde siges, at de ikke længere vare nødvendige.
Det er sandt, at Apostlerne for- dum profeterede om, at der skulde komme en Tid, da Menneskene vilde afvige fra Sandheden og tage sig selv Lærere i Hobetal efter som det kildrede deres Øren, ønskende blot at høre det, som kunde behage deres egenkjærlige Natur ; at Dagen skulde komme, da de ikke vilde fordrage den sunde Lære, men leje Præster til at lære Menneskenes Bud for Guds Befalinger, da Landet skulde blive udtømt og øde og dens Indbyg- gere udryddede, fordi de havde over- traadt Love, forvendt Skikke og gjort den evige Pagt til Intet. Dette skulde være Verdens Tilstand paa den Tid man vilde sige, at disse Ga- ver og Velsignelser ikke længer vare nødvendige. Menneskene kunde ikke længer have Ret til dem fordi de vilde forfølge, undertrykke og dræbe den, som prædikede sandLær- iom ; og efter at have udryddet den timelige Kirke fra Jorden, maatte den aandelige Medpart nødvendig- vis forsvinde, lige saa naturligt som Menneskets Aand vil tage bort naar Legemet dør. Legemet er kun en
Tai.e af Biskop Okson F. Whitney.
67
Jordklump foruden Aandens opli- vende Tilstedeværelse. Naar Lege- met vender tilbage til Jorden, har Aandea sin Frihed og kan svæve bort. Da Kristi Legeme var dødt, vendte Aanden tilbage til Gud og gik ind i Aandeverdenen. Saaledes var det ogsaa med Kirken, som kal- des Kristi Legeme. Dræb den time- lige eller legemlige Kirke, og den aandelige Kirke vil forsvinde, den vil blive optaget til Himmelen.
Det er vor Tro, at den kristne Kirke, som oprettedes i Kristi og hans Apostles Dage, apostaserede og vendte sig fra Sandheden ; den blev hedensk idet den blandede sig med det hedenske Roms Religion og Tra- ditioner, og vi tro, at dette er Aar- sag til denne store Troes- og Me- ningsforskjel, som hersker — disse mange Skikkelser af Gudsfrygtig- hedsSkin,der fornægte dens Kraft — som, skjøndt det Hele siges at være Kristi Kirke, har kun liden eller slet ingen Lighed med den Kirke, som Kristus oprettede. Alle disse Sam- fund gjøre Fordring paa at være et, uagtet de ere delte næsten til Utal- lighed, at have det samme Evange- lium, skjøndt deres Lærdomme ikke taale Sammenligning med Evangeliet, som blev prædiket i fordums Dage, gjøre Fordring paa at have samme Magt, medens de ligefrem nægte og forkaste denne Magt og ville træde dem under Fødder, som fastholde, at den burde existere. Dette er netop den Stilling, som Modstanden indtager overfor „Mormonismen", der erklæres for at være det gamle Evangelium gjenbragt, den gamle Kirke, paanyoprettet, ingen ny Re- ligion, ingen ny Plan, men ligefrem det evige Evangelium paany aaben- baret.
Jeg kunde ben}at fremføre næsten utallige Beviser, for at forklare hvorledes den kristne Verden er bortveget fra denne hel- lige Bogs Lærdomme. Jeg kunde ogsaa henvende mig til den for at bekræfte de Sidste-Dages Helliges Grundsætninger. Det er en gammel Historie, fortalt saa ofte, og maaske det er bedst, at jeg ikke indlader mig derpaa vidtløftigt i Eftermid- dag. Lad det være nok at sige, at vi tro, at Gud har talet fra Himme- len, at han atter har aabnet Evighe- dens saa længe tillukkede Porte, og har oprejst et Folk til at gjøre For- beredelser for Tidernes Fyldes Hus- holdning, oprejst inspirerede Mænd til efter hans Befaling at prædike det evige Livs Principer til Verden, at oprette et System, der vil tjene som et Forbillede paa Millenniets Freds- og Retfærdighedsregjering. Vi tro, at vi leve i de sidste Dage, i hvilke Gud vil udføre et stort og forunder- ligt Værk, at han anden Gang vil lægge sin Haand paa at erhverve sig det Overblevne af sit Folk, at han vil samle dem fra Norden og Syden, Østen og Vesten ogføie dem til Zion, hvor han vil give dem Hyrder efter sit eget Hjærte til at lære dem Her- rens Love, og at Loven skal udgaa fra Zion til Jordens Indbyggere, og Herrens Ord fra Jerusalem.
Vi tro, at vi leve i Historiens Af- ten, at den store Uges Lørdag snart er til Ende, hvis Uges enkelte Dage er et Tusinde Aar, det forudbestemte Tidsrum, i hvilket denne Jord skulde opfylde det Maal, dens Skaber havde bestemt den. Vi tro, at da Gud talte til Adam og sagde ham, at han skulde dø paa den Dag, han aad af den forbudne Frugt, holdt han sit Ord, og at Adam virkelig døde in- den Dagen var udrunden. Men det 1 var ikke en Dag, bestaaende af 24
68
Tale af Biskop Orson F. Whitney.
Timer, en af vor lille Jords Omdrej- ninger ; Dagen, som han mente, var beregnet efter den Planet, paa hvil- ken Gud bor, og som, ifølge hvad os er bleven lært, drejer sig om sin Axe en Gang i et Tusinde Aar. For vor Jor J blev der bestemt en Tilværelse, som den skulde gjennemgaa; sex Arbejdsdage skulde den have førend si a Hviledag eller Sabbat. Vi tro, at den snart har naaet Enden af sin Tilværelses sjette Tusinde Aar, og at den syvende Dag eller det syvende Aartusinde, som snart vil begynde, vil blive Millenniet, Fredsregjerin- gens Tid, i hvilken Kristus, denne Verdens Regent og Hersker, som ar- bejdede, led og døde for at forløse dens Indbyggere fra Døden, vil bo paa Jorden og regjere i sin Herlig- hed som Konge over sit Folk og hele Menneskeslægten.
Disse simple Sandheder, hvoraf de fleste tydelig omtales i Guds hellige Ord, Bibelen, blive saaledes for- drejede af de Helliges Fjender, at man formedelst vor Tro derpaa, vil beskylde os for Forræderi mod Re- gjeringen, under hvilken vi leve. De sige, at vi ere Forrædere fordi vi tale om Guds Rige, at et Rige ikke kan existere i en Republik, og at der intet Rum findes i dette store Land for vor Guds Rige. De kunde lige saa godt sige, at der er ikke Plads i Kristenheden for Guds Kjærlighed. Denne Regjering blev jo grundlagt i den udtrykkelige Hensigt at skulle indføre dette Værk. Inspirerede Mænd som Washington og Jefferson bleve oprejste for at danne en Kon- stitution, der var saa liberal i sine Bestemmelser, at den sikrede alle Mennesker den størsteFrihed. Baade Kristen og Hedning, som ønskede at gjøre dette herlige Land til deres Hjem, skulde have ubegrænset Ret
til at dyrke Gud eller Guder efter deres Tro og Samvittigheds Bydende. Vi tro, at Gud oprejste George Washington saavel som Thomas Jef- ferson, Benjamin Franklin og de an- dre Patrioter, som med deres Sværd og Penne udskar denne store Regje- rings Grundprinciper — en Regje- ring, som de haabede vilde bestaa for altid, og stedse være et Tilflugt- sted for de Undertrykte fra alle Na- tioner, hvor Ingens Religion kunde blive angrebet, eller Nogen forhin- dres i at dyrke sin Mester paa sin egen Maade, saa længe som han ikke gjorde Indgreb i Andres Rettigheder. Vi tro, at disse Mænd bleve inspire- rede til at udføre detteArbejde, lige- som vi ogsaa tro, at Joseph Smith blev inspireret til at begynde dette Værk, i Lighed med Gallia, Colum- bus og andre mægtige Mænd fra gamle Tider, som jeg ikke har Tid til at nævne, men som bleve inspi- rerede til gradvis at berede Vejen for denne Husholdning. De kunne betragtes som Skildvagter, staaende til forskjellige Tider gjennem Aar- hundredernes Løb i deres Pladser, til at udføre det Gud inspirerede dem til at gjøre. Gradvis fjærnede de Vildfarelser fra Menneskets Sind og spredte Mørket, eftersom deres Skaber gav dem Evner, indtil det blev muligt for denne store Nation, de Forenede Staters Republik, at blive grundlagt paa dette Land, som et Asyl for de Undertrykte, et Hvile- sted for Pagtens Ark, hvor vor Guds Tempel kunde bygges, hvor Frelse- planen kunde blive indført og iværk- sat i Frihed, uden at saa meget som en Hund skulde vove at røre sin Tunge i Opposition til den Almæg- tiges Hensigter. Vi tro, at dette var Guds Hensigt med at lade de Fore- nede Staters Republik blive dannet,
Tale af Biskop Okson F. Whitney.
69
thi dette er det eneste Land, hvor hans Værk kunde blive paaBegyndt eller hans Folks Fødder finde Hvile. Intet andet Land havde saa fri-in- dede Institutioner eller havde 'anta- get en saa stor Platform, at Alle kunde staa paa den. Vi ære disse Patrioter for det ædle Arbejde, de udførte, men vi give dog den største Ære til Gud, vor Fader og deres Fa- der, sorn inspirerede dem dertil. Vi tage dem i Haanden som deres Brødre.
Vi tro, at de udførte deres Arbejde som Hædersmænd, ligesom vi og prøve paa at udføre vor Gjerning trofast og godt, saa at vi ikke skulle findes troløse i Guds Øjne ved at undlade at udføre den Mission, som han har beskikket os.
Dette er de Sidste-Dages Helliges Forræderi. De prædike om Kon- gernes Konges Komme, som alle Kristne burde tilbede, som alle Kristne burde byde velkommen. Og i Stedet for at vedtage Love for at forbyde eller om muligt hindre dette Værks Fremgang, som har til Hen- sigt at velsigne hele Menneskeslæg- ten, burde de forene deres Kræfter med de Sidste-Dages Hellige for at hjælpe det frem ; thi det er Guds Værn. lige saa vist som der er en Gud i Himmelen, oghanvilgjennem- føre sine Hensigter. At fremføre Mænd for Domstolene, at indespærre dem i skumle Fængsler, at drive dem fra Stad til Stad eller udgyde deres Blod, vil ligesaa lidt tilintet- gjøre dette Værk som det vil berøve Solen sin Herlighed. De, som tage Sværd i Haand for at kæmpe mod Zion vil omkomme ved Sværd. De, som undlade at tage Gud i Betragt- ning ved deres Behandling af ,,Mor- mon-FrobLmet", vil finde, førend de blive færdige, at det er Selvmord at
stride mod den Almægtige. Efter menneskelig T}'kke ere vi hjælpe- løse. Vi rose os heller ikke af vor egen Styrke, da vi kun ere en Haand- fuld i Betragtning af Jordens Mil- lioner, men Gud har givet os en Mis- sion at udføre. Vi kunne ligesaa lidt trække os tilbage fra at udføre den, som Revolutionens Fædre kunde vægre sig ved at gjennemføre deres Mission, at trække os tilbage vilde virkelig være Forræderi, Forræderi mod Gud og Menneskeslægten, og vi vilde da fortjene de mod os ud- spredte Beskyldninger, som nu ere aldeles falske. Muligvis vilde man lykønske os og klappe os paa Skul- drene, hvis vi vilde spille Forræde- rens eller den Troløses Rolle, men det vil ikke lønne sig for os at kjøbe Menneskenes gode Mening el- ler Anerkj endelse med et saa forfær- deligt Offer. Mænd, som døde for at grundlægge denne Nation, holdes i evig Erindring og Ære, medens Forræderen, som forraadte sit Land og svigtede det i Nødens Time, nævnes med Foragt. Han levede medens mange af Patrioterne døde, men hvilken Forræder lever i Dag i Ordets fulde Forstand? Patriotens Navn vil leve for altid, fordi han havde Mod til at dø for sin Overbe- visning, men Forræderens Navn vil gaa i Forglemmelse, fordi han, for at frelse sit Liv, svigtede sit Lands Sag i Farens Time, muligvis i den Tanke, at det ikke nyttede at mod- staa den store Magt, som løftede sin mægtige Arm for at underkue de amerikanske Kolonier. Vi tænke paa alt dette, men have ikke til Hen- sigt at slaas. Som et Folk er Fred vort Motto ; Indførelsen af en Freds- regjering er vor Opgave. Vi ere et Folk, der bygge Terapier, og maa Ikke besmitte vore Hænder med Ud-
70
Tale af Biskop Orson F. Whitney.
gydeisen af Blod. Men det er ikke formedelst Menneskefrygt at de Sid- ste-Dages Hellige indtage denne Stilling- De have udvist deres Tap- perhed ; de have fremlagt Beviser for deres Mod ved at komme ud fra Verden og forsage den, samt taalmo- digt at udholde dens Foragt og Mod- stand. Det fordrer undertiden større Tapperhed til at leve end til at dø.
Der gives Ofre. som vilde prøve nogle Menneskers Sjæle mere end bringes Ansigt til Ansigt med Døden i dens Tusinde Skikkelser. Men de Sidste-Dages Hellige have indtaget en fast Holdning, og kunne ikke trække sig tilbage med Ære. De ere beredte paa at møde Følgerne og overlade Resultatet i Guds Haand. Vi vente ikke nogen Befrielse fra Mennesker. Dersom der ikke er no- gen Gud i ,, Mormonismen", vil den falde, og vore Øjne blive aabnede for Bedrageriet ; men hvis Gud staar i Forbindelse dermed, da Ve over dem, som stride imod ham, som kæmpe mod deres Skaber og antage, at de kunne træde deres Medmenne- skersRettigheder under Fødder uden samtidig at udsætte deres egne Ret- tigheder og Friheder for Fare.
Den gamie Fabel, som Esop for- tæller om Skovhuggeren, der gik i Skoven for at faa sig et Øxeskaft, forklarer tydeligt den Tilstand, hvori vi befinde os for Nærværende. Skov- huggeren gik ud og talte med Træ- erne, bedende dem om at give sig et Skaft til sin Øxe. De store og stær- kere Træer, som paatoge sig Myn- dighed og ringeagtede de mindre Træers Ret, idet de troede, at de kunde gjøre med disse som de beha- gede, holdt Raad og besluttede at imødekomme Skovhuggerens Forlan- gende ved at give ham Asken. As- ken faldt, men aldrig saa snart havde
Huggeren passet Skaftet til sin Øxe førend han ogsaa begyndte at hugge løs paa de andre Træer. Han lod det nemlig ikke være nok med Asken, men nedhuggede Egen, Cederen og Skovens store og mægtige Monar- ker, som i deres Stolthed havde bort- givet den lille Asks Ret. En gam- mel Ege klagede saaledes til et i Nærheden staaende Cedertræ : „Der- som vi ikke havde bortgivet Askens Ret, kunde vi maaske have staaet her for altid, men fordi vi have over- givet dennes Ret til Ødelæggeren, lide vi nu selv under det samme Onde."
Vor Nation kan maaske tro, at den er stærk og mægtig nok til at be- handle Utah-Folket efter Behag. Deri har den Ret ; vi gjøre ikke For- dring paa at kunne maale fysiske Kræfter med dens talrige Indbyg- gere. Men dersom Troen paa evig Straf er sand ; dersom der er saadan Noget til som Gjengjældelse, da Ve over denne Skov af Stater, dersom de overgive Utah-Askens Ret i Ty- rannens Hænder. De kunne ikke gjøre det uden Fare for de alvorlig- ste Følger. Dersom de træde deres Medborgeres Rettigheder under Fød- der, maa der komme en Tid i Ret- færdighedens evige Omløb, da deres Halse ville blive underlagte Tyran- nens Hæl. De ville selv komme til at lide under de Love, som de have vedtaget imod det hadede, misfor- staaede og nedtraadte Utah-Folk. Som en amerikansk Patriot haaber jeg, for Guds Skyld, at Sligt aldrig skal blive nødvendigt. Jeg haaber, at denne Nations Øjne vil blive aab- net, saa at den kan se Faren, som truer den langt borte. Men hvis jeg var en Profet, vilde jeg profetere i Guds Navn, at dersom den berøver os vore Rettigheder og overgiver os
Taiæ af Biskop Okson F. Whitney.
71
som et Offer for at tilfredsstille den offentlige Mening, vil Dagen komme, da deres egne Halse ville føle det trykkende Aag. De Love, som de nu vedtage for at berøve os vore Rettigheder som amerikanske Bor- gere, ville i sin Tid ogsaa berøve dem deres Rettigheder, og de skulle med fuldt Maal tømme det Bæger, som de have iskjænket til os. Jeg haaber, at det aldrig skal blive nød- vendigt, men jeg tør forudsige det paa de nævnte Betingelser, og jeg gjør det i Ydmyghed, uden at have noget Forræderi eller Ondt i Hjærte mod mit Land, men med Sorg i mit Indre over, at nogle af vore Medbor- gere have Hjærte for at ville be- handle os paa en saa grusom Maade. Vi ere et Fredens Folk. Vi ønske kun at man i Fred skal lade os ud- føre vor Mission. Gud vilde lige- saa lidt tillade os at bygge Templer som David, hvis vi besmittede vore Hænder med Blod. David blev, som bekjendt, forbudt at bygge Guds Tempel i Jerusalem fordi han havde udgydt Blod. Det blev overladt til hans Søn Salomon, en Fredens Mand, at bygge Templet. Saaledes er det ogsaa med os. Vi ville ikke behøve at føre Krig ; vi agte ikke at benytte dødelige Vaaben, vi ønske ikke og ville ikke blive tvungne til at udgyde vore Medmenneskers Blod. Vort Blod maaske kan komme til at flyde i nogle Tilfælde, men Guds Værk vil ikke derved blive tilintetgjort. Vi ville lade Fjenderne være ene om dette Stykke Arbejde. De kunne udgyde vort Blod, men vi maa ikke udgyde deres. Vi skulle opbygge Templer til vor Guds Ære og admi- nistrere i dem for baade de Le- vendes og Dødes Frelse, og saaledes gaa fremad, udspredende Fred og udgydende Olie paa de oprørte Van
, de. Og medens der vil blive Krige, og Rygter om Krige, og medens Na- tion vil rejse sig mod Nation og ned- synke i Forbitrelsens Hvirvelpøl, ville de Sidste-Dages Hellige præ- dike om Fred paa Jorden og Frelse til Menneskene, samt være exempla- riske i al retfærdig Vandel, og søge at lade deres Lys skinne, saa at Guds Herlighed kan udgaa fra dem til Andre.
Dette er den Slags Forræderi, vi prædike. Vi ønske at gjøre vort Land, vore Medborgere og Medmen- nesker Godt. Vi tro, at denne Jord er Herrens, og at Kristus vil komme for at regjere paa den, thi det er hans Ret at regjere, og jeg for min Del skulde ønske, at den Tid snart vilde komme. Kristi Regjering vil ikke berøve noget Menneske sin Ret, ingen retfærdig Regjering be- høver at frygte den. Hverken de Forenede Stater eller Europas Natio- ner behøve at frygte for Kongernes Konges Ankomst, dersom deres Sam- vittighed er ren. Dersom de ere kristne Nationer, maa de erkjende, at de skylde ham Lydighed. De skulde føle stolte over at kunne lægge deres Kroner og Sceptere for hans Fødder, anerkjende ham som Herrernes Herre og krone ham Kongernes Konge.
Dette er et Overblik over de Sidste-Dages Helliges Mission. Dette er nogle af de Ideer, som vi hylde, og som vi ikke kunne forkaste. Vi vilde gjøre os uværdige vor Slægt som Abrahams Sønner og Døtre, og som Frihedens Arvinger, dersom vi forsagede det, vore Forfædre levede og døde for, og for hvilket de un- derkastedes al Slags Forfølgelse. Vi overlade Resultatet i Guds Haand. Lad Verden forfølge os, dersom den ønsker at paatage sig Ansvaret der-
72
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
for ; vi ville søge at gjengjælde Ondt med Godt. Naar de møde os med Sværdet, ville vi møde dem med Fredsbanneret. Vi ville sige Fred paa Jorden, naar de have Krig paa Jorden. Vi ville gjøre vor Pligt eftersom Gud giver os Styrke dertil, og overlade Følgerne til ham, som styrer alle Menneskers og alle Natio- ners Handlinger saaledes, at Slæg- tens endelige Forløsning bliver Følgen.
Maa Gud paaskynde Dagen. Maa han velsigne dem, som blive forfulgte, som blive drevne og fængslede for Retfærdighedens Skyld. Maa han
velsigne] de Oprigtige, Gode, Rene og Patriotiske iblandt det amerikan- ske Folk, samt de Ærlige og Oprig- tige iblandt alle Verdens Nationer, som ønske at nyde deres egne Ret- tigheder og Friheder samt ere villige til at fc Andre skulle nyde deres. Maa Gud velsigne alle rettænkende Mennesker, og maa han have Barm- hjærtighed med dem, som søge at træde deres Medskabningers Ret i Støvet og stride imod de store og herlige Planer, som Gud har forud bestemt til sine Børns Frelse. Dette er min Bøn i Jesu Christi Navn. Amen.
■-4 ■>*- »-
BIOGRAFISK SKIZZE
af PRÆSIDENT ANGUS M. CANNONS LIV
saaledes som meddelt af ham selv i et Foredrag, afholdt i Taber- naklet i Salt Lake City, den 3die Maj 1885. (Fra ,, Deseret News.")
Jeg frygter, mine Brødre og Søstre at med mindre den største Stilhed hersker, skal jeg ikke være istand til at gjøre mig forstaaelig. Jeg havde ingen Tanke om at skulle tale til Eder i Tabernaklet indtil jeg blev underrettet om, at Assembly Hall vilde blive for ubekvem, ellers skulde jeg have frasagt mig Arbejdet. Der- som I ville bede for mig, har jeg Tillid til at Herren vil gjøre mig istand til at udtiykke mit Hjærtes Tanker, der netop ved denne Lejlig- hed synes at paatrænge sig min Hu- kommelse. De Optrin, der have funden Sted i Løbet af den sidste Uge, have opvækket Minder i mit Sind om Begivenheder og Omstæn- digheder, der have fundet Sted un- der min korte Tilværelse.
Den Ilte Februar sidstleden var
det 45 Aar siden, at nuværende Præ- sident John Taylor indlemmede mine Forældre ved Daab i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige i Byen Liverpool i England. I Aaret 1842 løste vi Billet med Skibet ,, Sidney" til Trods for at vore Forældre ved Drømme fra den Almægtige vare blevne advarede mod de Farer, vi derved udsatte os for. En Moder, der var hengiven til den Herre Jesu Kristi Evangelium ved det Vidnes- byrd, som han havde skjænket hende, forstod vel, at hun vovede sit Liv ved at tiltræde en saa farefuld Rejse ; men af Frygt for, at hun skulde ende sine Dage i England, sagde hun, at hun agtede at tage sine Børn til et Friheds Land. O, hvor vel jeg erindrer hende løfte sin Haand og sige: ,,Jeg kan ikke samtykke i at
Biografisk Fouedrag af Præsident Angus M. Cannon.
73
lægge mine Ben i dette Land ; jeg vil tage mine Børn til et Fribedens Land, til vor Guds Zion !" Hendes Ægtefælle, min Fader, paabegyndte kun Rejsen med stor Modstræben, da ban ligeledes ved Drømme havde været advaret mod de Farer, der truede hendes Liv, paa Grund af den kritiske Tilstand, hendes Helbred be- fandt sig i for Øjeblikket, men naar han kom med sine Indvendinger sagde hun: ,,Jeg maa føre mine Børn til Kirkens Skjød, og da vil jeg være tilfreds med at nedlægge mit Liv.'' Vi havde været paa Søen i sex Uger, da det blev vor Skjæbne at miste denne Moder. To Uger derefter naaede vi New Orleans, hvorfra vi løste Billet for Øvre Mis- sissippi.
Da vi ankom til Nauvoo bleve vi velsignede med Aanden og skuede Guds Handlemaade, tilkjendegivet blandt hans Fo.k der. Skjondt Fat- tigdorn var de Helliges Lod, her- skede der dog Lykke og Tilfredshed. Broder Joseph som eu Guds Profet var Alt, de Helliges elskende Hjær- ter kuude forvente ; han var en Fa- der for Folket og fø'.te Deltagelse for Alle, der kom til et fremmed Land. Pøbelen truede de Hellige ved vore Koloniers Grænser, og Broder Jo- seph var bestandigt i Fare paa Grund af de Angreb, der bleve gjorte paa ham fra Tid til anden. Da han en- gang med sin Hustru sejlede over en Flod i Nærheden af Dixon, blev han arresteret og bortstjaalet af toMissou- rianere, og havde det ikke været for Venners Indskridelse vilde han have bleven ført i Smug til Missouri. O, hvor mit Hjærte bankede af Glæde, da jeg saa ham stige op paaBrør.dhu- set, som mange af Eder vil erindre, og idet han tog sin Hat i Haanden udbryde til Folket: ,,Jeg er tak-
nemlig til Israels Gud, at han har befriet mig ud af Missourianernes Hænder endnu engang!'1
Pøbelen vedblev at plage de Hel- lige indtil de fik Profetens Snigmord fuldført, hvilket blev gjort underSta- tens Løfte om Beskyttelse. Hvor godt erindrer jeg ikke den Afsked han tog med os! Omstændighe- derne havde været de allermest prø- vende. Vi vare opfordrede til at tilbagelevere de Vaaben, som tilhørte Staten, hvilket vi roligt paa hans Op- fordring gjorde. Han gik, for at bruge hans egne Ord, som et Lam til Slagterbænken, og, som han sagde, Tiden vilde komme, da det skulde siges om ham, at han var bleven m}rrdet med koldt Blod. Broder Willard Richards ledsagede Hyrum og Joseph, og Ældste John Taylor, vor nærværende Præsident, ledsa- gede dem som deres Venner. Den 27de Juni 1844 flokkede Pøblen sig omkring Carthage Fængsel. Carthage Kavalleri vare her posterede for at beskytte ham, men det var øjensyn- ligt, at disse havde sammensvoret sig med Pøbelen for at hjælpe til med Snigmordet. Broder Hyrum og Jo- seph bleve dræbte, og Broder John Taylor blev saaret med fire Kugler og laa hjælpeløse paaFængselsgulvet. Broder Willard Richards var den eneste, som overlevede uden saa me- get som et Hul i sine Klæder. I kunne forestille Eder, hvilken Sorg og Fortvivlelse der svulmede i Guds Folks Hjærter, da man vendte til- bage med disse Mænds Levninger, hvis Stemmer saa ofte havde frydet vore Hjærter, men nu vare tavse i Døden. De Tolv vare næsten alle fraværende for at prædike Evange- liet og udføre de Missioner, der vare paalagte dem.
Man erfarede, at Mænd, som havde
74
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
været Broder Josephs nærmeste For- trolige, havde været Hovedmændene for Sammensværgelsen, der fik ud- virket hans Fængsling og sluttelig Forræderi og Død. Hvem vare de? Deres Navne vare Law, af hvem én havde været Josephs Raadgiver, Higbee og Foster og andre Frafaldne. Dette er ikke til at forundre sig over. Hvem forraadte Josep og Hyrum til Liberty Fængsel? George M. Hinck- le, Josephs Hjærtensven. Hvem forraadte Herren, vor Forløssr? Ea Judas og en af Lammets Apostle. Hvem sammensværger sig i Dag mod Guds Folks Liv og Friheder? Mænd og Kvinder, som have været aner- kj endte som Herrens Salvede og in- dehaver Stillinger og Pladser blandt os i Dag.
De Tolv vendte tilbage og gjenor- ganiserecle Præstedømmet, der vir- kede i deres forskjellige Embeder, Stillinger og Kaldelser. Vor Guds Tempel var fuldført. I det kunde Begavelser gives og de Hellige fryde sig ved de Velsignelser, de modtoge under det tjenstgjørende Præstedømmes Hænder i Templet. I Templet, som de i Armod havde ar- bejdet for at bygge, modtoge de Be- gavelse. Før sin Bortgang vel- dowed Broder Joseph endel af Apost- lene og sagde til de Tolv, at han paa- lagde dem Ansvaret til at opholde Riget, idet han forudfølte, at den Tid han endnu havde tilbage var kort. Jeg kommer her i Tanker om hvad der fandt Sted i Forbindelse med Opbyggelsen af St. George Tempel. Præsident Young følte Pligten tungt hvilende paa sig at overføre de Nøgler, som han besad, paa hans Medarbejdere i Præstedøm- met ; og da det var indlysende, at dette (Salt Lake) Tempel ikke kunde blive gjort færdigt i Tide til at han
kunde paalægge dem sin M}rndig- heds Kaabe, begav han sig til St. George og fuldførte dette Tempel, og der iklædte sine Brødre med M}rn- dighed til at opholde Guds Værk.
Tidligt paa Foraaret 1846 forsam- ledes de Hellige i Nauvoo, der vare blevne drevne fra deres Hjem i Lan- det deromkring, deres Huse ned- brændte, deres Kornstakke fortæ- rede og deres Jorder ladte øde, om- kring Præsidenten og hans Medbrø- dre og forespurgte, hvad de skulde gjøre for at beskytte deres Liv. Da Pøbelen vedblev at forurolige vore Folk, indgik manen Slags Fredstrak- tat. Vi havde ansøgt de forskjellige Stater om et Tilflugtssted for denne grusomme, rødhaandske Undertryk- kelse. Kun én Stat, tror jeg, ud af dem alle ansaa det for passende at besvare Guds betrængte Folks An- søgning, og dette var, tror jeg, Gu- vernøren af Arkansas, og vi bleve anbefalede at gaa til Oregon, om jeg husker rigtigt, hvor vi maaske vilde finde et Land, som vi kunde bebygge og blive sikrede mod vore Fjender. Under Guds Inspiration foreslog vore Ledere os at forlade vor smukke By, vore Hjem, og begive os til de vestlige Vildnis, idet vi gjorde Over- enskomst om, at Pøblen skulde op- høre alle Fjendtligheder og tillade de Fattige, de Svagelige og nogle faa stærke Mænd at bli*re tilbage og lægge den sidste Haand paa Temp- lets Fuldførelse. Jeg erindrer me- get vel Luftens bidende Kulde da de paabegyndte deres Udvandring fra Nauvoo, og mange af dem gik over Floden paa Isen. De opholdt sig for en Tid ved Sugar Creek, oftende ven- dende tilbage før de kunde faa Sel- skabet samlet, skaffe Transportmid- ler osv., og paabegyndte slutteligt deres trætte Marsh gjennem Staten
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
75
Iowa, en Vejlængde af 300 Mil. Selskaber dannedes og sendtes ind i Missouri for at skaffe Levnetsmidler for Familierne ; Hestespandene bleve fordoblede for at trække Vognene gjennem Mudderet ; Broer bleve byg- gede, og man vadede over Strømme indtil de sluttelig naaede Missouri- floden. Undervejs havde de af sat to Kolonier, der kaldtes Pisgah og Gar- den Grove, der skulde være Hvile- steder eller Tilflugtssteder for de, der vare for trætte og ikke havde Midler til at fortsætte deres Rejse.
Da de ankom til Missourifloden mødte de Udsendinge, der meddelte vore Førere, at det var nødvendigt at vi afgav en Batallion paa 500 Mand for at bistaa de Forenede Sta- ter i deres Kamp mod Mexiko. Vi leverede, som meddelt igaar, 520 Mænd. Hvorledes skal jeg beskrive de Optrin, der fandt Sted i den skjønne By Nauvoo medens disse Mænd bleve mønstrede til Tjeneste? Uden et Gevær, større end en Riffel til at forsvare os med ; uden nogen Forskandsninger, bleve vi overfaldne af en talrig Pøbel og truet med Dø- den, hvis ikke vi forlod Byen øje- blikkeligt.
Der var en Del Mænd, ikke Sidste- Dages Hellige, som havde kjøbt Ejendom der i Byen, og de syntes, at dette var en yderst tyrannisk Fremfærd. Jeg erindrer meget vel den Gang Præsident Daniel II. Wells, som vi nu kunne kalde ham, og som nu præsiderer over den euro- pæiske Mission, han var en Mand udenfor vor Tro. Da han saa' Fol- kets Tilbøjelighed efter at frarøve os Alt. vi ejede, annammede han Troen og blev døbt i Mississippifloden og forenede sine Interesser med vore. Han lagde sin Ejendom i sin Hustrus Hænder, som havde født ham en
Søn, og paabegyndte vor By es For- svar ved Hjælp af nogle faa Borgere, nogle faa Brødre, der vare ladte til- bage for at fuldføre Guds Tempel. Dette var Begyndelsen af hans Hi- storie ved os, det vil sige ved Evan- geliet. Nede ved Mississipefloden laa der nogle gamle Dampskibsaxler. Dem toge vi og satte i Stilling i Lun- den Vest for Templet. De bleve skaarne i Stykker, tilstoppede i den ene Ende og lavede til Noget, der skulde ligne en Kanon, dernæst fast- gjort paa Hjul og lagte i Forsvars- stilling. Vi udholdt flere Ugers Be- lejring og tre Dages vedholdende Kamp. Ved denne Tids Forløb var Fjenden voxet i Antal, vi aftsget. Nogle af vore Mænd bleve forsagte dengang ligesom nu : under endel Paaskud og Undskyldninger forlode de Byen. Resultatet var at et For- lig blev indgaaet. Det blev os lovet, at dersom vi vilde gaa over Floden til de nøgne, golde Prærier (til hvad nu kaldes Øen ovenfor Montrose) ; at dersom vi vilde overlevere vore Vaaben som Pant paa at vi ikke vilde bruge dem til deres Skade — med Løfte om at faa dem tilbageleverede os — skulde Fjendtlighederne op- høre. Vi skulde imidlertid forlade vor Ejendom. Jeg var den Gang en Dreng paa 12 Aar. Vor Fader havde kjøbt Ejendomme for hvad faa Penge han havde tilbage, efter at have be- talt flere Familiers Emigration, der frafaldt Kirken, fordi de ikke bleve sørgede for da de kom her. — Jeg siger, min Fader havde kjøbt Land for sine faa Midler nærved Nauvoo, samt et lille Hus, i hvilket hans mo- derløse Børn kunde finde Ly. Bland de overleverede Vaaben fandtes en^ Riffel, det eneste Relikvi jeg havde efter min afdøde Fader. Den kriste- lige Civilisation, som vi have hørt saa
76
Biografisk Fokedrag af Præsident Angus M. Cannon.
megen Tale om i den sidste Uge — som den er bleven forherliget ved at blive sammenlignet med de Sidste- Dages Helliges Grundsætninger — kom ind og tog Besiddelse af vor By og vore Vaaben, ifølge Overens- komst, og lovede at tilbagelevere de sidstnævnte, saa at vi kunde have et Forsvarsmiddel og Noget, hvormed at skaffe os Vildt til Opholdet naar vi havde forladt vore Hjem og Alt, vi ejede. En af de kristne Bødler, der pralede af sin kristne Civilisation drog sin Sabel, og idet han svang den i Luften udbrød han: ,,Jeg kunde have Lyst til at skjære Halsen over paa hver en af I Gudsfordømte Mor- moner!" Broder Charles Lambert, som havde handlet som en Fader mod os, og vedblev at være os en sand Formynder, blev tagen med Vold og mishandlet, medens han for- søgte at redde nogle af vore tilbage- værende Husgjenstande. Han blev efter Raadslagning af foregivne Kristne greben af en svært bygget Mand, og under Efterabeise af Daa- bens hellige Ordinance dyppet ned i Floden tre Gange, „ifølge Ordre af Templets Kommandør". Jeg erin- drer meget vel det uindbydende Bil- lede, der mødte vort Øje paa den an- den Side af Floden. Der var en Prærie, det var sandt, men Regnen, der da øsede ned over os, med Intet til at dække os, satte os i en ynkelig Stilling. Her er Fader Haines som sidder foran mig. Jeg husker godt da han bar sin syge Hustru og lagde hende paa en Rulleseng, og over hen- des udtærede Legeme (thi hun havde været syg i en sexten Uger) maatte de lægge Tinfade for at fange Draa- berne, der trængte sig gjennem et vateret Tæppe, de havde udspændt paa spaltede Kjæppe over hende. Jeg erindrer godt dette Optrin. Jeg
erindrer ogsaa hendes sidste Øjeblik- ke. Det var en kristen Officer, der anførte Banden, og jeg erindrer, at Broder Haines gik til denne Officer, efter at hans Hustru havde udaandet og som hun laa paa sin gjennem- blødte Seng, og sagde til ham : „Her er et Mønster paa Eders Kristendom. Dette skal staa imod Dem paa Dom- mens Dag."
Jeg omtaler denne Begivenhed fordi den gamle Dame var som en Moder for mig i min moderløse Til- stand. Jeg omtaler det, fordi det gjorde et Indtryk paa mit unge Hjærte, som jeg aldrig kan forglem- me. Jeg var dengang som sagt tolv Aar gammel. Jeg var ti Aar gam- mel da min Fader døde, hvilket fandt Sted kort efter Joseph og Hyrum Smiths Mart}rrdød i Sommeren 1844. Jeg tilhørte ikke dengang dette Sam- fund ved Daab ; men jeg havde hørt min Moder sige, at hendes højeste Ønske var at faa hendes Børn til Guds Kirke, i Tillid til hans Vejled- ning og Omsorg. Det kom mig for at jeg burde døbes, og jeg gik ned til Floden en Søndag Eftermiddag og bad en Ældste der om at døbe mig, saa at jeg i det Mindste kunde op- fylde min afdøde Moders og Faders Haab.
Da Pøbelhoben var kommen in- denfor vor By blev det sagt os at der- som vi vilde fornægte vore Fædres Tro, skulde vi blive ladte i Fied. Hvad var vore Fædres Tro ? Deres Tro bestod i at tro, at Jesus var Kri- stus ; at det var nødvendigt, at Men- neskene omvendte sig fra deres Syn- der, og idet de hengave sig til Gud med hele deres Hjærte, bleve døbte til disses Forladelse ; Haandspaalæg- gelse af En, der havde det melkise- dekske Præstedømme, for den Hellig- aands Modtagelse ; at Gud havde
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
77
gjengivet den evige Pagt og grund- lagt sit Præstedømme blandt Menne- skene. Dette var deres Tro. Kjendte vi Noget til celestialt Ægteskab eller Polygami dengang? Nej. Mine Forældre vidste Intet om det, og jeg havde aldrig anet noget Sligt. Men vi bleve sagte at vi skulde gaa. Folket vare ikke skyldige i at have flere Hustruer eller at have overtraadt Staten Illinois Love. Dog vare de sagte at de maatte gaa. Nogle af Folket vare ikke saa ydmyge som nogle af os ere. Jeg maa tilstaa, at jeg vidste ikke dengang, at dette var Kristi Evangelium, jeg havde anam- met, Guds Kraft til Frelse ; men jeg vidste, at min Moder var en hengi- ven Hellig og at min Fader havde sagt, at hans Sønner vilde udføre et større Værk end han havde ; thi de vilde ikke være indpodede med fal- ske Lærdomme, som han havde ned- arvet fra hans Forfædre, og jeg skuede fremad for den Kundskab, som i sin Tid skulde neddale over min Forstand. At tilsidesætte min Faders og Moders Tro ; at krybe og tigge og trygle for Mennesker, det kunde jeg ikke. Derfor tog jeg Af- sked med min lille Broder og Søster og forenede mine Interesser med Guds Folk. Jeg fik aldrig det ene- ste Relikvi, jeg havde efter min af- døde Fader. De Slyngler stjal det, Kristne, som de kalde sig ; og saa- daune Mænd snakke om Kristendom, om Kristendommens Skjønhed og Dejlighed, i Sammenligning med ,, Mormonismens" Tro. Derfor kru- sede mine Læber sig, da jeg hørte dem snakke om kristelig Civilisation. Jeg husker meget godt, at vi vare ved at sulte ihjel, men Herren sendte Flokke af Vagteler, med hvilke vi stillede vor Hunger. Vi rejste til Iowa og arbejdede og sled for at for-
skaffe os Levnetsmidler til vor fore- staaende Vandring. Vi havde nogle faa Stykker Kvæg, som det lykkedes os at tage med os over Floden. Vi rejste gjennem Jowa, efter at have forskaffet Levnetsmidler i den kolde December Maaned. Det paafølgende Foraar overfaldt Indianerne os i Missouri og dræbte alt Levende, vi ejede, undtagen én lille Ko.
De Hellige rejste derfra samme Foraar (1847). Vor Broder George Q. Cannon og en Søster, to Aar æl- dre end mig, kom herigjennem med Præsident John Taylor til disse Dale. I Foraaret 1848 kom vi til Council Bluffs og forsøgte at gaa over Flo- den, men Isen brast og vor Vogn med alle vore Levnetsmidler gik til- bunds. Vi søgte Ly i et Hus, som vi havde bygget i Vinteren 1846 — 47 ; men senere paa Foraaret 1848 bleve vi af Indianer-Kommissionæren un- derrettet om, at vi maatte fraflytte denne Landstrækning, da det var paa Indianernes Enemærker. Som Følge heraf maatte vi trække os til- bage til Iowa og derfra til Missouri, og den sidste Ko, vi havde, blev dre- ven ud i Bayou Floden og dræbt af Ulve. Som en trettenaars Dreng gik jeg og huggede Brænde for 25 Cents Cord'en for at hjælpe til at skaffe Forsyning, og i Foraaret 1849 begyndte vi igjen vor Rejse til disse Bjærge. Vore Klæder vare tynde, men vi vare glade ved at have til- strækkeligt Kvæg til, ved dets Mælk. og lidt Brød at opholde vort Liv me- dens vi vardrede over disse vilde Sletter. Jeg var nu 15 Aar gammel, men saa spinkel bygget, at mine Forældre engang havde opgivet Haa- bet om, at jeg skulde opnaa Mand- domsalderen ; men efter at jeg var bleven hærdet ved Modgang, Træt- hed og Hunger, vandrede jeg over
78
Biografisk Fokedrag af Præsident Angus M. Cannon-
disse nøgne Sletter barfodet, van- drede hvert eneste Skridt, og bar over Skulderen et Gevær, hvormed jeg nedskjød Vildt til Opholdet.
Vi holdt vort Indtog i denne Dal i 1849, og erfarede da, at Broder George Q. Cannon var bleven sendt paa en Mission til Kalifornien, hvor han gjorde Foranstaltninger til at er- holde Midler til at forplante Missio- nen til Sandwichøerne. Han var af- rejst Dagen før vor Ankomst. I et Brev, som han efterlod, meddelte han os, at han havde lavet et til- strækkeligt Antal ubrændte Sten (Adobies) paa den Grund, hvor Den- ver & Rio Grande Jærnbanestation nu staar, til at bygge et Hus. Han havde avlet en Afgrøde Majs paa et Stykke Jord han ejede, og han med- delte os, at dette vilde brødføde os og at Stenene vilde bygge os et Hus, hvori vi kunde have Ly. Vi fik os bygget en Hytte ved Guds Bistand og en ældre Broders Godhed, der, i Forbigaaende sagt, kun var 15 Aar gammel ved hans Moders Død og 17 ved hans Faders Død og den ældste af sex Børn.
Jeg husker, at vi ikke havde Fedt nok til at smøre den Gryde, hvori vi lagde Dejgen. Vi maatte strø Mel deri for at forhindre den fra at hænge fast. Jeg husker den Følelse, der gjennemtrængte mig, da vi bestege disse cederbevoxede Klipper, hvor- ledes Blodet fra de dødstrætte Oxers Fødder betegnede vort Spor, da vi klattrede op ad disse Bjærgtoppe. Det rørte mit Hjærte, at se min lille tyndtklædte elleveaarige Broder, græde af Kulde, medens han spiste sin Majsskorpe i den kolde Norden, vind, og jeg følte Trang til at give det Løfte, at dersom Gud var Gnd vilde jeg aldrig ophøre at anraabc ham at hævne vore tilføjede Uretfær-
digheder og give os Oprejsning for vore Gjenvordigheder. At sige, at jeg vidste, at Evangeliet var Sand- hed, kunde jeg ikke. Man forlangte mig til at forny min Pagt. Jeg var alt Andet end beredt paa at forny en Pagt med Gud. Jeg var ikke gjennemtrængt af nogen Sagtmodig- heds- eller Ydmygheds- Aand. Jeg var opfyldt af Bitterhed og Had mod Alt, der kaldte sig selv kristelig Ci- vilisation. Medens vi boede ved Missourifloden husker jeg, at vi den ene Dag efter den anden gravede op af den frosne Jord Artiskokker og vilde Løg til at opholde Livet med, medens Mænd, der foregav sig at være kristeligsindede, boede i vore Hjem, fra hvilke vi vare blevne drevne.
Foraaret kom, og med dets friske Varme bleve ogsaa vore Hjærter mildere og venligere stemte og om Efteraaret 1850 blev jeg beskikket tilligemed Broder George A Smith til at hjælpe til at bygge en Koloni 250 Mile Sydpaa, paa et Sted, der nu kaldes Parowan, for at danne og organisere Iron County, hvorfra en Repræsentant blev sendt til den før- ste Legislaturforsamling.
Da jeg var vendt tilbage her til Byen begyndte jeg at søge til Gud for Kundskab. Jeg vidste, hvad min Faders Forudsigelser og min Moders Haab havde været. Jeg ønskede nu selv at vide, at Gud var Gud og at mine P'orældre havde været hans sande Disciple. Som Bevis paa min Oprigtighed, gjorde jeg, mine Ven- ner uvidende, i Faste og Bøn lønligt den Pagt med Gud, at dersom han vilde give mig Kundskab om, at dette var hans Værk, at Joseph virkelig var hans Profet, vilde jeg aldrig be- tænke mig paa at forkynde det i hvilketsom helst Land og under hvil-
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
79
kesomhelst Omstændigheder. Og Gud aabenbarede til mig, at mine Forældres Tro var sand, at Jesus var Kristus, og ved den Helligaand kunde jeg nu sige, at jeg vidste, at Gud var min Fader.
I 1854 rejste jeg østpaa tilligemed Præsident John Taylor, anbefalet af Territoriets Guvernør og Sekretair som Kadet fra Utah, med Ordre til, gjennem Dr. Bernhisel, at ansøge om Adsanor til Ka;..etakademiet i West Point, men at prædike Evangeliet til min Ansøgning blev bevilget. Efter at Præsident Taylor havde undersøgt Sagen og efter at jeg havde begyndt at virke som Missionær, skrev han mig til i Connecticut, at han troede, det vilde næsten vare et Aar, før jeg kunde faa Adgang, at Undervisnings- tiden vilde andrage fire Aar og at Staten derefter vilde forvente en Tjenestetid paa sex, otte Aar med ringe Lønning, som Vederlag for den Uddannelse, jeg nu saa meget øn- skede, til samme Tid som han med- delte mig, at dersom jeg indlod mig herpaa var der Sandsynlighed for, at min Stilling og Post vilde blive højst ubehagelig, da Aanden tilkjendegav for ham, at der vilde blive Urolighe- der, samt sluttede med at raade mig til at opgive min Plan. Naturligvis var dette et Slag for min Ærgjerrig- hed. Jeg satte mig ned og græd, men rejste mig op igjen og gik ud og prædikede Guds Evangelium. Det faldt i min Lod at være paa denne Mission, da Johnstons Armé blev udrustet for at bringe „Mor- monerne", som sagdes at være i Op- rør, til Underkastelse. Den 7de Marts 1858 forlod jeg mit Hjem i Philadelphia og rejste vestpaa, om- gik Armeen og ankom til denne Dal for at finde den forladt og opgivet. Mine Slægtninge havde rejst sydpaa
til Provo.. Jeg fandt vor Præsident og afgav Beretning om min Mis- sion.
Under mine Rejser frem og tilbage i fire Aar erfarede jeg, at Gud vir- kelig bistod mig at udføre, hvad han havde beskikket mig til.
I 1851 havde jeg Lejlighed til at blive underkastet en grundig Prø- velse af Principet om celestialt Æg- teskab eller hvad i Folkemunde kal- des Flerkoneri. Jeg husker, at jeg engang fortalte en Broder, der viste min to Aar ældre Søster en særlig Opmærksomhed, at dersom hun æg- tede ham, vilde jeg ikke vedkjende mig hende mere. „Hvorfor?" spurgte han. „Fordi det er et Prin- cip, jeg ikke ved Noget om, og min Søster har hverken Fader eller Mo- der at raadføre sig med," sagde jeg. „Du vil faa bedre Tanker om dette om nogen Tid, Angus," svarede han, og i 1852 blev Aabenbaringen om celestialt Ægteskab læst og jeg blev bekjendt med dets Sandheder. Jeg forsøgte at faa det bragt i Modstrid med den hellige Skrift, som jeg ved Jesu Kristi Vidnesbyrd vidste at være Sandhed. Det lykkedes mig ikke. Medens jeg udtrykte min Be- klagelse over, at Gud skulde aaben- bare et saadant Princip, hævdede jeg, at til samme Tid som jeg ikke ønskede at indskrænke noget andet Menneskes Frihed, agtede jeg aldrig at praktisere det selv.
Under mine Rejser i Østen saa jeg den skidne, snavsede Elendighed og Ugudelighed, der herskede i Samfun- det der. Jeg saa Lastens og Uter- lighedens Huler i New York, Phila- delphia og andre Byer, jeg besøgte. Jeg følte Trang til at hæve mine Øjne mod Gud og udbryde: „Giv, at jeg aldrig maa efterlade Afkom paa Jorden til at arve den Ugudelig-
80
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
hed og Ondskab, der hersker her, paa Grund af Uvidenhed om Gud og Mangel paa Aabenbaring. " Men jeg erkj endte at Gud var Gud. Jeg saa', at medens Mænd med deres kristne Civilisation havde Hustruer, hvem de pyntede med Luxus og Overdaadighed til de gjorde dem forfængelige, indtil mange af dem, af Frygt for, at deres Indtægter ikke skulde være tilstrækkelige til at føre deres overdaadige Levnet dersom de havde mange Børn, gav Fosterfor- drivere deres Søgning for at fore- b}rgge Afkom. Jeg vidste, at Gud havde sagt, at disse Laster skulde existere, at Kvinder skulde gjøre sig skyldige i de allerunaturligste For- brydelser og dræbe deres eget Af- kom. Som jeg overvejede denne Sag, og da jeg vidste, at Gud havde givet denne Aabenbaring til hans Folk, følte jeg i mit Hjærte, at jeg aldrig skulde ægte en Kvinde og gjøre hende forfængelig. Dersom jeg giftede mig skulde det være med en Kvinde, der vilde samtykke i at dele sin Hygge med hendes Søster, og at de skulde oprejse to Slægter istedet for én, og forsyne deres Børn med Livets almindelige Nødvendig- heder og bortlægge al Lyst til Over- daadighed, idet jeg erkj endte, at Gud agtede at oprejse en Slægt der skulde være ren og ophøjet i deres Tanker, hvis Maal skulde være at kalde Gud deres Fader og at gjøre hans Villie her paa Jorken, saaledes
som den sker i Himmelen. Efter min Tilbagekomst i 1858 friede jeg, med Præsident Youngs Bifald, til Sarah og Amanda Mousley, og fik Ja. Kort derefter bleve de givne mig til Hustruer, begge i en og sam- me Time, da Foreningen blev knyt- tet i gjensidig Kjærlighed. Vi ar- bejdede og sled, og aftryglede de raa Elementer hvad der var nødvendigt *or vort Ophold. Vi bleve velsignede med Sønner og Døtre, og disse Da- mer, hvis Navne i den senere Tid have bleven kastede Boldt med i Retssalen, ere idag Mødre til tretten levende Sønner og Døtre, foruden fem, der slumre i Muldet. Med én Undtagelse gjøre disse Børn os Ære. Naar jeg gjør den Undtagelse, hvilke Tanker bringes da uvilkaarligt til mit Sind? Civilisationens Indsni- gen, den kristne Civilisation, der har fulgt os, har vildledt min ældste Søn, og, skjøndt en af de bedste og godhjærtede Børn i vor Familie, lig- ger han for Øjeblikket indespærret i Byens Arrest, medens hans Hustru og tre smaa Børn maa søge til hans Fader for Føden og til disse gavmilde K vinder at frelse dem fra at omkom- me.
Jeg er kommen bort fra Broder Georges Historie. Da han havde naaet Kalifornien og samlet nogle Penge, sendte han os et Beløb til vor Understøttelse, og med Resten betalte han sin Billet til Sandwich- Øerne. (Fortsættes.)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografiske Skiizer, osv., redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste ihverMaaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.
Adresse: Winberg & Jenson., P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
mosgmt j mmn.
ET MAANEDSSKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog.'''' — Parley P. Pratt.
Nr. 6.
JUNI 1885.
4de Aarg.
BIOGRAFISK SKIZZE
af PRÆSIDENT ANGUS M. CANNONS LIV,
saaledes som meddelt af ham selv i et Foredrag, afholdt i Taber- naklet i Salt Lake City, den 3die Maj 1885. (Fortsat fra Side 80.)
Han plantede der den evige Sand- heds Evangelium og oversatte Mor- mons Bog i det hawaiiske Tunge- maal. Jeg traf sammen med ham i 1858, efter at vi havde været adskil- te i elleve Aar. Vort Vidnesbyrd var det samme. Gud havde opholdt ham. og jeg kunde vidne, at han i Sandhed havde været min Fader.
I Efteraaret 1861 truede Borger- krigen vort Land. Armeen, der var kommen for at undertvinge ^Mor- monerne", den Armee, der var sendt hertil ifølge falske Besk}rldninger, maatte brænde sine Levnetsmidler, og ødelægge sine Vaaben, og General A. S. Johnston gik bort og døde som Generalkommandør over en Del af Syd-Hæren. De samme Vaaben, som brugtes mod os, bleve tagne og brugte mod Regjeringen selv.
Vi avlede Bomuld i den sydlige
Mission, som nu kaldes "Washington
County, og denne blev udført paa
Vogne, der gik over Sletterne for at
møde vore fattige Emigranter og 6
solgtes i New York for 90 Cents Pundet, hvilket viste vor Leders Fremsynlighed, da han grundlagde denne Mission netop paa den Tid, og i hvilken jeg arbejdede sex Aar fra Efteraaret 1861.
I 1875 blev jeg bekjendt med en Dame ved Navn Clara C. Mason, en Enke med to Børn. Der opstod In- teresse hos mig for hende, der blev gjengjældt. Mine Hustruer kjendte vore fælles Tilbøjeligheder og sam- tykkede i at dele deres Lod med hende. Hun har født mig tre smuk- ke Børn, to Drenge, der hvile under Jorden, og den lille treaarige Alice, hvis Navn har været for Retten, der gjorde mig til en Forbryder for at have spist ved Bordet sammen med hende. Clara havde en Niece, Mrs. Lydia Valencia Hardy, en svagelig Dame, der kom hertil fra Kalifor- nien, fordi hendes Læge havde raa- det hende at besøge dette Klimat i den Overbevisning, at det vilde gavne hende. Hun var ikke af vor Tro,
82
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
da hun var bleven opdragen som Ka- tholik. Hun havde to faderløse Børn. Hun boede under vort Tag, spiste ved vort Bord og nød, hvad Godt vi kunde yde hende, og efter to Aars Forløb døde hun. Paa sin Dødsseng bad hun mig om, at jeg vilde for- sørge hendes smaa, faderløse Døtre ved hendes Tante Clara, som havde været hende en Moder før hun blev gift. Jeg er bleven beskyldt for at have begaaet den skrækkelige For- brydelse : at have spist sammen to Dage om Ugen med Claras Børn af første Ægteskab, en Søn og en Datter, samt med disse to smaa forældreløse Piger og vor lille Alice. Jeg er bleven erklæret for at have brudt mit Lands Love, fordi jeg har spist et lige Antal Gange om Ugen hos mine respektive Familier. Mine Omstændigheder ere noget tryk- kende ; mine Indtægter ere ikke saa rigelige, som kunde ønskes paa Grund af disse voxende Byrder. Da Ed- mundsloven gik i Kraft talte jeg til min Familie og fortalte dem, at for at vi kunde forskaffe os vort Ophold, maatte vi ikke udsætte os for uret- færdig Forfølgelse under denne Lov ; men jeg vilde vise Selvfornægtelse saaledes som de maatte vise Selvfor- nægtelse, og jeg vilde e terkom- me denne Lov saa langt som min Værdighed som en Guds Tjener vilde tillade det, idet jeg ikke paa- lagde dem noget Baand, jeg ikke selv vilde underkaste mig. Sarah havde sit Hjem fjærnet fra de An- dres, men deres Hus var det eneste, jeg ejede her i Byen. Min Forbry- delse er, at jeg ikke kaster en af disse Hustruer med hendes Børn paa Døren, ud paa Gaden ; min Forbry- delse er, at jeg giver dem Ly, at jeg har spist med dem og at jeg har sør- get for disse forældreløse Børn. som
jeg vilde for mine egne. Hans Vel- baarcnhed (hvem jeg pligtskyldig respekterer paa Grund af det Em- bede, han beklæder som en Repræ- sentant af den Regjering, under hvilken jeg lever og af hvilken jeg i Fortiden var stolt), han har sagt mig, at jeg maa komme indenfor Loven. Jeg gjør Fordring paa at være en pligttro Borger. Da jeg ægtede Sarah og Amanda var der ingen Lov derimod. Da jeg ægtede Clara havde den anti-polygamiske Lov været et dødt Bogstav paa vore Lovbøger i 15 Aar ; ingen Regje- ringsembedsmand havde forsøgt at sætte den i Kraft, fordi de betviv- lede dens Forfatningsmæssighed. Har der været en Gnist af Bevis for, at jeg har brudt denne Lov? Intet Andet, end at jeg har spist med mine smaa Børn, spist med disse Foræl- dreløse, der vare anbetroede min Omsorg, og at jeg har vaaget over dem med et aarvaagent Øje ; lagt Mærke til deres Leg og Løben ud og ind ; lært mine Børn at ære Gud og holde vore Love hellige, samt ogsaa henvist mine Hustruer og voxne Børn til den Tid, da disse undertryk- kende Love utvivlsomt vilde blive erklærede forfatningsstridige, og da Gud vilde udslette disse Love af Tilværelsen og i Sandhed gjøre hans Børn Arvinger til Friheden.
Men man siger, at jeg er skyldig i at piæsidere over en af de vigtigste af Zions Staver. Hvert Medlem af Juryen, som havde et lige Nummer, blev forkastet, fordi han sagde, at han respekterede mig som denne Stavs Præsident og at han ikke bil- ligede Retsforfølgelsen i dette gru- somme — hvad skal jeg kalde det, — Overfald paa os, og med mindre de billigede Retsforfølgelsen, vare de ikke skikkede til at være mine
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
83
Dommere. Juryen har funden mig skyldig. Jeg antager det. Jeg bøjer mit Hoved i ydmig Underda- nighed til denne Rets Afgjørelse. Hvad kan jeg gjøre? Hvacl staar der i min Magt at gjøre for at blive forsonet med mit Land, blive frita- get for at se mine Børn betragte mig med taarefyldte Øjne, som om de ventede at skulle adskilles fra mig? Hvad kan jeg gjøre? Jo, dersom jeg vilde jage Clara og hendes to smaa Børn ud paa Gaden og kjøre stolt forbi dem uden at vedkjende mig dem, da vilde jeg blive værdig til Frihed i Som det nu er, er jeg hjemfalden til Lænker — en Skab- ning, der maa indespærres. Jeg kan ikke undgaa at komme i Tanker om Hinduen, som jeg saa ofte har læstom, den Gang da det amerikanskeSelskab, der repræsenteredes af kristne Præ- ster i Jndien, endnu ikke tillod Hin- duer, der havde flere Hustruer, at optages i den kristne Kirke. Denne Hindu ansøgte om at blive optaget i Kirken for at blive delagtiggjort i kristen Civilisation. Præsten sagde ham, at da han havde to Koner kunde han ikke meget vel være Kristen. Hinduen gik. Nogen Tid efter kom han igjen og spurgte, om han nu kunde blive optaget, da der nu ikke var nogen Hindring for at han kunde blive et agtværdigt Med- lem af den kristne Kirke der paa Stedet. ,,Hvad har Du gjort ved din Kone?" spurgte Præsten „Jeg slog hende ihjel og saa aad vi hende. Nu vil jeg være Kristen." Manden havde omvendt sig, saa der kunde altsaa ikke være videre Indsigelse mod hans Optagelse. Men naar jeg har tænkt paa at dræbe min Hustru og æde hende for at jeg selv kunde undgaa Fængsel, og for at jeg kunde blive fri for den Skamplet, der
brændemærker min Tilværelse, siger jeg, at jeg vil ikke tilkjøbe mig Ad- gang til kristen Civilisation til nogen saadan Pris.
Mit Legem er kun svagt. Jeg har nu næsten levet 51 Aar, en højere Alder end jeg nogensinde forven- tede at leve. Jeg har oplevet megen Glæde, Lykke og Velstand. Jeg har nydt en Lykke og Fred i mit Hjem, som alle Mænd paa Jorden kunde misunde mig ; thi Intet for- styrrede vor Fred og Velstand til disse Lastens og Fordærvelsens Hu- ler ledte vor Ungdom vild. Nu tyn- ges mit Hjærte af Sorg, naar jeg ser en Søn svigte sit Ansvar som Fader, og ofre paa den saakaldte kristne Civilisations Alter. Mr. Dickson sagde forleden Dag: „Vi vide, at „Mormonerne" fordømme saadanne Handlinger, og vor „kristne" Civi- lisation foragter dem."
Ja, vi fordømme dem, Gud være lovet !
Jeg følte et Ønske i mit Hjærte om at gjøre disse Meddelelser til Eder, mine Brødre og Søstre, for at gjøre Eder bekjendte med mit Lev- netsløb.
Man har ladet mig vide, at vore Ledere burde komme frem og un- derkaste sig Forhør, hver en eneste, dersom de vare loyale Borgere. Man har ladet mig vide, at det var Tegn paa Skyldighed at unddrage sig For- hør, at unddrage sig nøje Undersø- gelse af Ens Opførsel. Naar jeg mindes Brødrene Joseph og Hyrum Smiths Skjæbne, da de af deres Ven- ner lode sig overtale til at overgive sig, me.lens de vare paa Vej for at søge et Tilflugtsted i disse Bjærge ; naar jeg mindes den Retfærdighed, der vederfaredes dem, da maa jeg skjule mit Ansigt af Skam og sige: Gud forbyde, at de skulde opgive
84
Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
sig selv og vederfares saadan Ret- færdighed, som de, med den Fjendt- lighed, der nu hersker i Menneske- nes Hjærter, kunne forvente.
Den Dag jeg blev arresteret for- talte Nogen mig om Morgenen, at en Arrestordre var udfærdiget mod mig. Jeg gik til mit Skrivebord, tog nogle Papirer der, og fortalte min Søn, at jeg gik ud i Byen og forventede at blive arresteret før jeg kom tilbage. Det viste sig at være rigtigt. Jeg fortalte Politibetjenten, som arresterede mig, at jeg var over- bevist om, at jeg vilde blive frikjendt under et upartisk P'orhør, og jeg udfordrede en nøje og grundig Un- dersøgelse af mit Levnet. Da jeg, efterat have foretaget ethvert Skridt, som jeg kjendte for at efterkomme denne Lov, uden at vanære mit For- hold til Gud og de Pagter, jeg var under overfor mine Hustruer og Børn, blev erklæret skyldig, bød jeg det velkommen derved, at det gav mig Forvisning om, at Gud vilde give mig Styrke til at fuldbyrde min Løbebane med Ære. Jeg har Til- lid til, at Gud vil give mig Naade til dette, og skulde min Død foraarsa- ges ved denne Indespærring i Fæng- sel ; dersom dette svage ILylster skulde give efter og frigjøre min Aand, da vil jeg indgaa til en Hvile, som de ikke mere kunne forst3Trre,og jeg vil efterlade et Minde, som min Familie kan se tilbage paa med Stolt- hed og Ære og bestræbe sig for at efterligne. Min Fortrøstning er, at Gud vil gjøre dem til Hjørnepiller i hans Sag og gjøre mit Navn Ære, medens jeg slumrer.
Jeg er mig ikke bevidst at have brudt nogen Lov. Det har ikke væ- ret min Agt at overtræde Loven. Har Du da opmuntret Andre til at efter- eve deres Religion? Ja, jeg har.
Jeg har tilskyndet Folk til at efter- leve deres Religion i Inderlighed for Gud. Jeg har imidlertid ogsaa for- agtet, at menneskelige Love skulde dannes for at undertrykke Guds Børn.
Jeg har sagt mine Brødre og Søstre, naar de have søgt mit Raad, at dersom de gjorde dette, maatte de forvente at blive holdte ansvarlige for den Lov og underkaste dem dens hævnende Forfølgelse. Jeg har i alle Tilfælde sagt dem det, og jeg udfordrer Hvemsomhelst til at kom- me frem og sige, at jeg ikke har ad- varet ham. Dersom vor Religion er Noget værd, er den værd Alt, vi til- lægge den. Naar vi tale om Fængsels- gittere og de undertrykkende Love, der faa os til at se ud som Forbry- dere for Loven og i den kristne Ci- vilisations Øje, kunne vi ikke gjøre for det. Lad mig være oprigtig mod min Gud, ren overfor min Fa- milie og ærlig i det Samfund, i hvil- ket jeg lever, og jeg skal da ikke bede mine Venner om nogen større Gunst, end den Dom, med hvilken de kunne dømme mig, naar de have hørt min Historie.
Det gjorde mig Ondt at se de Bi- falcl sy tringer, der vistes her i dette Guds Hus medens Broder Nicholson talte. Det gjorde mig meget Ondt. Dette er et Guds Hus, i hvilket vi dyrke ham paa Sabbaten. Vi vare netop ifærd med at deltage af det hellige Sindbillede, som Jesus uddelte til sine Disciple til Minde om hans Lidelser og Død, idet vi have det Løfte, at om vi ere rene, naar vi del- tage deri, skulle vi blive delagtige med ham i hans Komme og Her- lighed.
Der var en anden lille Tildragelse, der fandt Sted her i Gaar, hvilket jeg meget beklager. Man har fortalt
Mormons Bog.
85
mig, og jeg har læst i Bladene, at nogle af de højerestaaende Retsbe- tjente bleve hyssede ad, da de i Gaar Eftermiddags under Massemødet forlode dette Hus. Det gjør mig Ondt at erfare dette, thi det bestyr- ker den Tanke, at vi nære Tilbøje- lighed til Hævngjerrighed og pleje Fjendskab og Had, hvilket ikke stem- mer overens med de Forsikringer, vi gjøre.
Mine Brødre og Søstre ! Min Bøn er, at Gud i Himmelen vil velsigne Eder ; at han vil dygtiggjøre os Alle til vel at varetage og udfylde de Be- skikkelser, til hvilke vi ere blevne kaldte. Jeg beder, at han vil be- skytte vore Ledere for enhver Un- dertrykkelse, bevare deres Liv, saa at de kunne fylde deres Dages Maal og gaa med Ære i Graven. Præsi- dent John Taylor, en levende Mar- tyr, en Mand, der frivilligt blandede sit Blod med vor martyrede Profets og Patriarks, maa jages træt, maa anklages for ulovligt Samkvem og Usædelighed i hans sex oghalvfjerds- sindstyvende Aar. O ! var jeg en af Rettens Haandhævere, skulde jeg rette min Hævn mod Mænd, der vare mit Staal værdigt, og ikke mod en bedaget, affældig Mand, der gaar
paa Gravens Rand. Ret Eders Hævn mod Mænd paa min Alder og mod de Unge, men lad de Bedagede, voreVeteraner og gamle Mænd, være fri for Eders underkuende og tyran- niske Fremfærd. Jeg haaber, at om jeg ikke selv skal skue Frihedens Morgen gry, da hvert levende Væ- sen, der bor paa Jorden, skal blive beskyttet i dets borgerlige og religi- øse Rettigheder — lad da min Skjæbne blive som den kan — at mineBørn skulle se denne Velsignelse neddale over dem ; og jeg skal prise Gud i min Sjæl, at han har gjort mit Liv og min Død gavnlig indtil Enden.
Til Slutning vil jeg sige, at jeg elsker Friheden højere end Livet ; men jeg elsker de Hustruer og Børn, der ere blevne mig skjænkede ved en hellig Pagt i al Evighed, højere end baade Frihed og Liv tilsammen, o°r kan ikke kaste dem bort eller fra- sige mig dem under nogen tænkelig Omstændighed.
Maa Gud velsigne os Alle indtil Enden, at vi maa fylde vore Dages Maal med Ære, og tilsidst blive frelste i Guds himmelske Rige, er min Bøn i Jesu Kristi Navn. Amen.
MORMONS BOG.
Manti, den 27de Januar 18£5. ,, Morgenstjernens" Redaktør
Dersom De tænker, at en kortfat- tet Beretning fra min Pen om Mor- mons Bogs Oversættelse paa Dansk vil være af Interesse for „Morgen- stjernens" Læsere, da er det mig en Fornøjelse at overlade Dem dette Manuskript til Afbenyttelse.
Oversættelsen fra Engelsk til Dansk var det første, som blev fore-
taget efter Originalets Oversættelse ved Urim cg Tummim, og muligvis det første, som blev tænkt paa.
Nogen Tid førend jeg modtog min første Kundskab om Evangeliets Gjengivelse, læste jeg en ganske kort Beretning i en Avis, at en Bog var funden i Amerika, som kaldtes Mormons Bog.
Ovennævnte første Kundskab fik jeg gjennem tre Breve fra min Bro-
86
Mormons Bog.
der, som var i Østersøen med et ame- rikansk Skib. I det første Brev om- talte han Bogen, dog uden at navn- give den. Alligevel sagde jeg til min Stedmoder, at det vilde falde i min Lod at oversætte den. Dette skete sidst i Juni eller først i Juli 1843 i Kjøbenhavn.
Hvorfor skulde den først haves paa Dansk ? Fordi det danske Sprog bedst læses i de tre Riger, tænker jeg — .
Siust i August forlod jeg min Fa- ders Hus med Anbefaling fra en højtstaaende Søofficer til Overlodsen i Helsingør, hvorved jeg med Lethed fik Tilladelse af en amerikansk Skibs- fører til at rejse med til Boston i Massachusetts, imod at jeg gjorde Arbejde paa Skibet.
Paa Grund af Modvind tog det os ni Uger at gjøre Rejsen, og af denne Aarsag opfattede jeg det engelske Sprog saa vel, at da jeg landede i Amerika behøvede jeg ingen Tolk.
Jeg kjendte ikke Navnet paa den nye Kirke, og Vinteren gik hen for mig uden at jeg fik mere Oplysning om den vigtige Sag, for hvilken jeg var rejst over de store Vande. Men i Marts Maaned kom min Broder, som havde været i Nauvoo, og tog mig til Forsamling, samt gjorde mig bekjendt med det Folk, som jeg øn- skede at slutte ;mig til, og som jeg nu kom til at forstaa var de af Pro- feten Daniel omtalte ,, Hellige af de høje Himle". Saa snart jeg var bleven døbt kjøbte jeg en Mormons Bog og begyndte at oversætte om Aftenerne, efter mit Dags Arbejde. Men da Sommeren nærmede sig blev Tiden forknap, og jeg maatte holde op halvvejs i det tredie Kapitel. Denne Oversættelse var meget ufuld- kommen. Af Mangel paa Penge kom jeg ikke til at forlade Boston
førend den 9de Oktober 1844. Den 7de November landede jeg i Nauvoo. Nogle Dage derefter tog min Broder mig til Præsident Youngs Hus, og fortalte ham om mine Følelser an- gaaende den hellige Bog, hvorpaa Præsidenten paalagde mig det som en Pligt, at udføre Oversættelsen. Men saa skete det, at jeg og tre An dre besluttede at rejse ned til New Orleans for at arbejde der om Vin- teren. Min Broder spurgte Præsi- denten, om jeg skulde arbejde paa Bogen dernede, men han sagde nej, ikke i den ugudelige Stad. Tidligt i Maj 1845 kom jeg tilbage til Nauvoo, og Præsident Young begyndte strax at skynde paa mig, at jeg maatte tage fat paa det mig paalagte Ar- bejde, og henviste mig til Ældste Orson Pratt for at faa Undervisning om hvorledes jeg skulde gaa til Værks dermed. Men Broder Pratt blev sendt til England, og jeg arbej- dede alene i omtrent sex Maaneder, medens jeg modtog min Føde fra Tiendehuset. Noget af det sidste blev skrevet i Templet, idet jeg blev ansat som Dørvogter der. Derefter kom den Tid, da Kirken maatte for- lade Illinois. Jeg indsvøbte da Manuskriptet i et Stykke Bomulds- tøj og lagde det paa min Kistebund, færdig for den lange Rejse til Øvre- Kalifornien, som dette Land da kald- tes. Den 12te Februar 1846 forlod det Kompagni, som jeg hørte til, Nauvoo, og drog vest efter gjennem Iowa. Som allerede bekjendt laa vi i Vinterkvarter den næste Vinter ved Missourifloden, og fortsatte vor Rejse om Foraaret 1847 ; jeg naaede Salt- søstaden i September. Om For- aaret 1848 rejste jeg tilbage med Kj øretøj og mødte de kommende Emigranter ved Deer Creek, fulgte med til Sweet Water og forlod da
Mormons Bog.
87
Selskabet for at bringe baade Oxer og Vogne tilbage til de Brødre, der havde udlaant dem, og som nu var flyttet over til Iowa.
Om Foraaret 1849 drog jeg derfra, og efter at vi vare komne langt bort i Ørkenen blev det aabenbaret for mig ved den lille stille Bøst, at Tiden var kommen for mig at udføre min Mission til mit Fædreland. Denne besj'nderlige Bøst talte atter til mig efter at jeg kom ind til Saltsøsta- den, der imidlertid var bleven anlagt og beboet, og da jeg en Dag byppede Majs i Broder Kimballs Have fortalte jeg Broder Kimball, hvad der var sket. Han blev meget forundret og fortalte det strax efter til Præsident Young, som da sagde, at han havde forstaaet ved Aanden, at det var Tid at sende Evangeliet til de andre Nationer, samt at min Aabenbaring var rigtig. Han sagde tillige, at en af de Tolv vilde blive sendt med mig. I Konferencen skete det da, at Ældste Erastus Snow og jeg blev kaldt til at bære Evangeliets Budskab til Danmark. Da den eneste svenske Mand i Kirken hørte, at jeg blev kaldt, forlangte han at blive sendt til Sverige, og hans Ønske blev op- fyldt med den Forstaaelse, at han blev Ældste Snow underdanig.
Missionærerne afrejste den 22de Oktober med Kjøretøjer til Pottawat- tamie og siden paa samme Maade til St. Louis.
Paa Vejen i Ørkenen gjorde jeg Broder Snow bekjendt med det Fak- tum, at det danske Sprog kunde for- staaes i Norge ogsaa, og endog i Sverige.
Fra St. Louis rejste jeg og en italiensk Broder ned til New Orleans, hvorfra vi bleve otte Missionærer paa et Skib til Liverpool.
Til Kjøbenhavn ankom jeg den
Ilte Maj, og nogen Tid efter at Broder Snow kom over, tog vi Manu- skriptet frem og begyndte at rette paa det og gjøre det færdig til Tryk- ning. Vi vare daglig beskjæftigede dermed i syv Maaneder. Broder Snow var fuldkommen kjendt med det engelske Sprog, og Eders ringe Tje- ner havde al den Kjendskab om det Danske, som han behøvede, og efter som vi havde den Helligaands Bi- stand, veed jeg med Vished, at Over- sættelsen blev korekt. Broder Snow paalagde mig at være ansvarlig for at holde fast paa Bogens Simplicitet, hvilket jeg jo ogsaa mente var rig- tigt. Men nu begyndte de onde Magter at vaagne, og et Anslag blev lagt til at forstyrre os. En Dame fra Helsingør kom og gjorde Be- kjeudtskab med os og søgte at faa Broder Snov til at betvivle min Dyg- tighed som Oversætter. Dette var naturligvis en bitter Krænkelse for mig. Men saa snart jeg gjorde Bro- der Snow opmærksom paa, at Hen- sigten var at bøje Sproget efter Da- tidens Stil, saa' han øjeblikkelig det Onde deri, og paalagde mig paany den Pligt at drage Omsorg for, at den danske Oversættelse blev aldeles lig den Engelske, og vi fortsatte Arbejdet med glade Hjærter. Ikke desmindre, da vitilsidst blev færdige hermed, følte vi begge, at vi havde havt et haardt Stykke Arbejde. Jeg vil her bemærke, at Broder Snow maatte gjøre flere Rejser og anvende megen Tid for at faa de til Tryknin- gen nødvendige Penge.
Saa snart Bogen var trykt og nogle faa Exemplarer bundne, tog Broder Snow Afsked med os og begav sig paa Vejen hjemad. Men nu kom vor Værtinde, Søster Malling, ind paa Kontoret og viste mig en Trykfejl, hvorved der læstes, at Bogen skulde
88
Mons Petersens Beketning.
komme frem til dens „Ødelæggelse" i Stedet for ,, Udlæggelse". Læseren vil let kunne forestille sig, hvor for- bauset jeg blev ved denne uhygge- lige Overraskelse. Jeg betragtede det som et andet listigt Paafund af
Fjenden, og ilede til Trykkeriet og fik Fejlen rettet førend flere Tittel- blade bleve trjitte.
Deres Broder i Pagten.
P. O. Hansen.
MONS PETERSENS BERETNING.
(Fortsat fi
Den 6te Januar 1854 blev jeg or- dineret til Ældste. Den følgende Sommer blev jeg to Gange sat under Tiltale for at have uddelt Nadveren og prædiket. Andre Brødre vare tiltalte tillige med mig, hvilke over- droge til mig at skrive Indstilling i Sagen til Stiftsoverretten. De re- spektive Domme løde for mit Ved- kommende paa en Mulkt af tyve og fyrretyve norske Spd., hvilke jeg om Høsten samme Aar udsonede med Fængsel. Siden den Tid har jeg ikke været forulempet af Øvrig- heden, uagtet jeg mange Gange har forrettet Evangeliets forskjellige Or- dinancer, og prædiket langt mere end forhen. Jeg vedblev at arbejde i Frederiksstads Gren, dels som Læ- rer og Menighedens Skriver og dels som Forstander for Grenen, indtil jeg i Juli Maaned 1862 af Brødrene Dorius blev løst fra mit Arbejde i Frederiksstad og kaldt til Kristia- nia. I Konferencen den 18de Ok- tober næstefter blev jeg beskikket til Forstander for Kristiania Gren.. Kort efter oprettede jeg et Sangkor dersteds. I Begyndelsen var der kun 16 Medlemmer, men Antallet voxede inden kort Tid til 40. Til om Efteraaret 1863 havde dette Sang- kor gjort saa vidt Fremskridt, at vi efter Konferencen kunde give en Koncert i Anledning af Brødrene
a Side 48.)
Geo. G. Cannons og Jesse N. Smiths Nærværelse, hvilke begge omtalte Udførelsen med megen Ros.
Ved Broder J. P. R. Johansens Ankomst til Norge i Marts 1863 blev jeg beskikket til at overtage Regn- skabsvæsenet for Kristiania Konfe- rence. Det følgende Efteraar blev jeg af Præsident Jesse N. Smith kaldt til at arbejde paa „Skandina- viens Stjernes" Kontor, men efter Præsident Johansens Ønske og J. N. Smiths Tilladelse blev jeg ikke løst fra min Virkekreds i Norge, førend henimod Slutningen af Fe- bruar Maaned 1864. Jeg ankom til Kjøbenhavn den paafølgende 2den April, og arbejdede paa Kontoret i Kjøbenhavn til den 13de Juni 1868, det meste af Tiden under Wider- borgs Præsidium.
Fra den Tid jeg først adlød Evan- geliet og til min Emigration gjorde jeg mange Bekjendtskaber, og der dannedes Venskabsforhold, som sted- se er og vil være mig en kjær Erin- dring.
Da der allerede i „Morgenstjer- nen" er givet Beretning om den Emi- gration, som afgik fra Kjøbenhavn den 13de Juni 1868 Kl. 7 om Efter- middagen, vil jeg kun tilføje, at jeg med min lille Familie hørte til de Faa, som undtagelsesvis i Liverpool nød en honet Behandling. Skibet
Mons Petersens Beretning.
89
„Emerald Isle" med dets Kaptejn og Besætning vil heller ikke let gaa mig af Minde.
Ankommen til Provo den 27de September, blev jeg og min Hustru samt Charlotte Petterson efter Ind- bydelse af Biskop Johnson (Johan- sen), som vi havde truffet østenfor Echo Canyon, gjæstfrit modtagne af hans Familie, og hos hvilken vi op- holdt os nogle Dage. Min Kone, som havde været sygelig den sidste Del af Rejsen, døde kort Tid efter. Den følgende Vinter blev jeg gift med min nuværende Hustru Char- lotte Petterson. Samme Vinter havde jeg ogsaa det Privilegium at blive optagen i Profeternes Skole, af hvilke jeg var et Medlem til dens Ophør.
Om Foraaret 1869 flyttede jeg til Provo ,,Lake Bottorn" (det nuvæ- rende femte Ward af Provo og siden den Tid har jeg havt mit Hjem der-
steds. Den 5te Marts 1884 blev jeg optagen i det 45de Kvorum af de Halvfjerds.
I April Konferencen 1875 blev jeg kaldt paa Mission til Skandinavien, og blev ved min Ankomst til Kjø- benhavn den 5te Juni kaldt til at ar- bejde paa „Skandinaviens Stjernes" Kontor, men det følgende Foraar blev jeg kaldt hjem, paa Grund af Landaffærer, saa at min Mission ikke blev saa lang, som jeg havde ventet.
Jeg vil nu slutte min kortfattede Beretning med det Vidnesbyrd, at jeg véd, at „Mormonismen" er Sand- hed, at Gud er den samme nu som fordum, at han har talet fra Himme- len ligesom i gamle Dage, og at han atter har oprettet sin Kirke og sit Rige paa Jorden for aldrig mere at udryddes.
Mons Petersen.
TILKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.
(Fortsat fra Side 16.)
Broder Emil Andersen, fra Ame- rican Fork, Utah CoumYy, som kom hjem fra en Mission til Skandinavien i September Maaned forrige Aar, beretter Følgende :
Medens jeg virkede som Missionær i Kjøbenhavn om Vinteren 1883 — 84 besøgte jeg iblandt Andet en Søster Hansen, som boede i Adelgade. Hun havde en lille Dreng, omtrent otte Aar gammel, som var angrebet af en Slags ondartet Brystsyge, der truede med at gjøre Ende paa hans Liv. Den Læge, som havde ham under Behandling, havde saaledes allerede opgivet Haab om at kunne kurere ham. Imidlertid blev der sendt
Bud op paa Kontoret i Lorentzens- gade efter mig, og da jeg indfandt mig i Huset, laa Drengen tilsynela- dende og kæmpede med Døden. Mit Spørgsmaal til ham, om han øn- skede at jeg skulde salve ham, kunde han kun besvare i en lav, hviskende Tone, men saa snart vi havde bedet og jeg havde administreret til ham, følte han sig bedre, og kunde strax tale uden Besvær. Den følgende Dag. da Lægen kom for at se til Fa- milien, fandt han Drengen nede i Gaarden,hvor han legede med de an- dre Børn. Lægen havde ventet at finde ham som Lig.
Jeg prædikede ogsaa Evangeliet for en meget brystsvag Mand ved
00
Ejrik Olafssons Mission.
Navn Larsen, hvis Bopæl var i Dan- nebrogsgade. Han annammede mit Vidnesbyrd og omsider forlangte han Daab, men han var saa svag og afkræftet, at jeg næppe vovede at foretage den hellige Ordinance med ham, thi skulde han paadrage sig en stærk Forkjølelse derved, kunde det gjærne blive Fare for hans Liv. Men han havde Tro nok til at kunne taale det kolde Vand og paatog sig hele Ansvaret for de mulige Følger. To stærke Brødre, nemlig, Frederik Christensen fra Fairview og G. C. Jensen fra Ephraim, bar ham derpaa ned til Kallebodstrand med betyde- lig Besvær, og vi fik ham ogsaa en- delig ud i Vandet, hvor Broder Chri- stensen døbte ham. Han var aldrig saa snart kommet op af Vandet før- end han følte sig stærkere, og han havde strax Kræfter nok til med ubetydelig Assistance at kunne gaa hjem, uagtet han næppe havde kun- net gaa tværs over Gaden i hele to
Aar. Hans Kræfter vedblev at til- tage bestandigt, indtil han blev be- søgt af en Pastor Steen, der ved Overtalelser og Lokkemidler fik ham til at forlade Evangeliet, idet han forsikrede ham, at han var bleven helbredet formedels Djævelens Kraft, og ligeledes lokkede ham til at del- tage i Lutheranernes Alterens Sa- kramente. Strax derefter vendte ogsaa Sygdommen tilbage i en for- doblet Grad, og nogle Uger senere afgik han ved Døden. Da Enken bad den samme Pastor Steen om at komme og holde Ligtalen over den Afdøde, tog han som Betaling de allersidste to Kroner, som den fattige Kone ejede. Nogle Dage efter Be- gravelsen viste den Afdøde sig for den efterladte Enke og fortalte hende, at ,, Mormonismen" var Sandhed, hvilket havde til Følge, at hun nu er et trofast Medlem af Kirken i Kjø- benhavn.
(Fortsættes.)
UJRIK OLAFSSONS MISSION.
Jeg kom til Spanish Fork, Utah, d. 28de August 1881. Om Vinteren 1882 tilbød jeg mig selv til paa egen Bekostning at ville gaa paa Mission til Island. Mit Tilbud blev ogsaa antaget af Kirkens Authoriteter, og følgelig blev mit Navn oplæst som Missionær til Island i Foraarskonfe- rencen, der afholdtes i Salt Lake City. Jeg var meget villig til at efterkomme denne Kaldelse, solgte alt hvad jeg havde og paabegyndte min Rejse i Forening med Missio- nærerne Gisli Byarnason og Peter Valgarclsson d. 8de Maj 1882. Men da jeg kom til Salt Lake City fik
jeg intet Kaldsbrev og blev ikke vel- signet saasom de andre Missionærer ; ejheller blev jeg ordineret til Præ- stedømmet, hvorfor jeg følte meget bedrøvet og forundret, thi jeg vidste ikke andet, end jeg havde opfyldt alle de Pligter, som krævedes af mig som et Medlem af Kirken. Jeg vidste derfor ikke, hvad jeg skulde gjøre. Brødrene raadede mig til at gaa hjem : men jeg havde besluttet at rejse til Island og forklare Sand- hedens Evangelium for mine Lands- mænd, uagtet jeg vidste, at jeg vilde blive foragtet og bespottet af mange Mennesker, ligesom Herrens Tjenere
Ej kik O lafssons Mission.
91
paa andre Steder i Babylon. Jeg forlod Brødrene om Natten og gik ud af Huset meget bedrøvet, idet jeg tænkte paa min forestaaende Rejse. Men jeg bad til min himmelske Fa- der om at tilkjendegive for mig, hvad jeg skulde gjøre. Efter Bøn- nen hviskede Aanden til mig, at jeg skulde gaa til Island. Derved fik jeg Mod nok igjen til at sætte mit første Forsæt i Udførelse, og jeg be- stemte mig til at gaa, selv om jeg skulde tilsætte alle mine Midler. I Forening med de andre Brødre begav jeg mig paa Rejsen med stor Glæde, thi jeg vidste, at det var Herrens Vil- lie, at jeg skulde vidne om Sandhe- den i mit Fødeland.
Da jeg kom til Kjøbenhavn blev jeg der en Tid, for paa min egen Be- kostning at lade 1000 Exemplarer trykke af en Bog, som jeg havde skrevet den Vinter, jeg tilbragte i Spanish Fork. Trykningen af Bo- gen kostede mig 60 Dollars. Bogen vidner om Sandheden og forklarer Menneskenes Vildfarelser ved Hjælp af Beviser fra Skriften. Den anden Juli 1882 fortsatte jeg Rejsen fra Kjøbenhavn til Island med Dampski- bet „Arturus" og kom til Færøerne d. Ode samme Maaned. Jeg gik i Land dersteds og bar kraftig Vid- nesbyrd for Folket om Evangeliets Sandhed. ,, Mormonismen" har ikke tidligere været prædiket paa disse Øer, der beboes af omtrent 11,000 Mennesker. Landshøvdingen gjorde Forsøg paa at ville fængsle mig, men da jeg paaberaabte mig den skandi- naviske Religionsfrihed, vovede han ikke at gjøre det.
Fra Færøerne rejste jeg til Island, og begyndte at virke dersteds i den østlige Del af Landet, thi jeg vidste, at der havde ingen været før med den sande Lære. I 30 Dage opholdt
jeg mig blandt Folket i den Egn og bar Vidnesbyrd om Sandheden, ind- til flere af mine Landsmænd begyndte at tro den rene og sande Lære, som jeg forkyndte dem.
I den Del af Landet er Folket me- get religiøst og vel tænkende. Paa en vis Bondegaard vilde Manden, at jeg skulde døbe ham tilligemed alle Folkene paa hans Gaard ; der var 13 Mennesker ialt ; men tvert imod mine Følelser var jeg nødt til at nægte ham dette, da jeg ikke havde Myn- dighed til at forrette Daabshandlin- gen. Disse Folk ere endnu ikke døbte, thi der har ingen Missionær været der siden.
Derefter rejste jeg med et Damp- skib til Øens Nordende, hvor jeg- solgte mine Bøger til de Rige, medens jeg bortgav dem til de Fattige. Paa Vestkanten af Landet vilde en Bir- kedommer have kastet mig i Fæng- sel, men vovede det dog ikke, thi han vidste, at det var imod Landets Lov. Han befalede mig imidlertid, at jeg strax skulde forlade Pladsen, hvilket jeg dog ikke gjorde førend min Tid kom. Han berøvede mig ni Bøger, som jeg havde hos mig, og tog dem i sin Forvaring. Men da jeg siden kom til Reykjavik klagede jeg til Øvrigheden, hvilket havde til Følge, at han maatte lade mig have mine Bøger tilbage, samt betale 100 Kroner til de Fattige.
Da jeg kom til Hovedstaden Rey- kjavik holdt Landshøvdingen og By- fogden tillige med flere af de Store Raad om at tage mig og lade mig fængsle, samt konfiskere mine Bø- ger, saa at jeg ikke skulde have Lej- lighed til at sælge dem paa Landet. Men deres Beslutning kom for sildigt, thi jeg havde allerede udbredt dem vidt og bredt. Man havde hørt om mig før jeg forlod Kjøbenhavn, og
92
Ejrik Olafssons Mission.
de havde forventet, at jeg skulde have kommet lige til Reykjavik, men der slog deres Beregning Fejl, thi der kom jeg allersidst, og i dette Stykke handlede jeg i Overensstem- melse med Aandens Hvisken. Min gode Mester bevarede mig paa alle mine Missionsrejser, saa at mine Fjender ikke fik Overhaand over mig, uagtet de gjorde alt hvad de kunde for at jeg ikke skulde belære Nogen om Sandheden. De lagde mange Planer og gjorde flere Forsøg paa at forbyde Folket at huse mig, idet de sagde, at jeg var en farlig Person. Men da de vidste, at mine Bøger allerede vare udspredte over hele Landet, toge de ikke dem, jeg havde tilbage, ejheller mig selv, men strax efter at jeg var kommen i Land i Reykjavik forbød Byfogden mig at gaa omkring i Byen, idet han sagde, at „Mormoner" ikke burde taales paa Øen. Jeg sagde ham, at jeg ikke agtede at efterkomme hans Be- faling, thi han havde ingen Ret til at vise mig bort.
Jeg gik der imellem Øvrigheden Dag efter Dag, uden at agte hvad de sagde, men prædikede derimod Sand- heden for Folket, og bar Vidnesbyrd for Alle, som ønskede at høre. Nogle troede ogsaa mine Ord.
Efterat Biskoppen over Island og flere af de store Mænd i Byen havde læst min Bog, bleve de vrede paa mig for Sandhedens Skyld, som den indeholdt, og de skrev en Klage over mig til Landshøvdingen, samt be- gjærede af ham, at han skulde arre- stere og straffe mig. Men Lands- høvdingen, der var en forsigtig Mand, svarede, at det var mere for- nuftigt for dem at tale med Ejrik Olafsson i Manges Paahør, og bevise ud afSkriften, at hans Lærdom var falsk. Men dette ønskede de ikke
at gjøre. Folket blev ved at sige til mig paa Gaderne. ,,I Dag bliver Du tagen til Fange eller i Morgen" ; og dette var et almindeligt Taleæmne over hele Byen. Men jeg sagde, at de kunde gjøre hvad de vilde, jeg skulde ikke søge at undfly dem, thi jeg frygtede dem ikke. Saaledes hengik nogleDage,ogFolket begyndte at forundre sig over at man lod mig beholde Friheden. Landshøvdingen vovede nemlig ikke at opfylde deres Ønske, men sendte derimod deres Klage imod mig samt en af mine Bø- ger til det kongelige Højraad i Kjø- benhavn, tilligemed en Skrivelse fra sig selv, i hvilken han forespurgte sig om, hvad han skulde gjøre ved Ejrik Olafsson. Efter en lille Tids Forløb kom der Svar tilbage fra det kongelige Højraad, saalydende :
„Raadgiveren over Island har den 18de December sidste Aar sendt mig Deres Brev af 2den Oktober samme Aar, tillige med en Skrivelse fra Bi- skoppen over Island, hvori han siger, at Ejrik Olafsson er angiven for Lo- ven til at straffes i Overensstemmel- se med Straffelovens Par. 157, for at have gjort Nar af Statskirkens Lær- domme i en Bog, som han har udgi- vet i Kjøbenhavn. Et Exemplar af nævnte Bog ledsagede Klagen og , Deres Brev. De har bedet om at faa det kongelige Højraads Kjen- delse, om hvor vidt Øvrigheden bør tage denne Sag op medens Ejrik Olafsson er paa Island. Ligeledes om Mormon Prædikanter ved Hjælp af verdslig Magt skulle standses i deres Virksomhed.
Eftersom Mormonerne ikke lære Mænd, at de skulle tage flere Hu- struer paa Island, eller paa anden Maade bryde Landets Love, vil jeg forklare Dem, Hrr. Landshøvding, Eder til Underrettelse, og i den Hen-
Ejrik Olafsons Mission.
93
sigt, at De bør bekjendtgjøre det for Folket, at det kongelige Højraad ikke finder det nødvendigt for Øvrig- heden at tage nævnte Forfatter op for Loven for Bogens Indholds Skyld." Denne Skrivelse fra Højraadet i Kjøbenhavn var naturligvis den vær- ste Prygl, som Biskoppen over Is- land og hans Tilhængere kunde have faaet, thi det forhindrede dem fra at opnaa deres ondskabsfulde Hen- sigter med mig og Evangeliet. Tvært- imod deres Ønske blev deres Klage og Spørgsmaal til det kongelige Høj- raad Midlet til at stoppe dem i deres Planer, medens det gav mig og an- dre „Mormon" Missionærer mere Frihed end tidligere.
Efter at jeg havde læst Svaret fra det kongelige Højraad, besøgte jeg mange af de høje Embedsmænd i Reykjavik og bar Vidnesbyrd om Evangeliets sande Principer, samt raadte dem til at lade sig døbe til Syndsforladelse. I en af de island- ske Aviser forlangte jeg ogsaa, at Biskoppen over Island skulde møde mig i offentlig Diskussion for at for- svare sin Lærdom, og jeg vilde for- svare min i Overensstemmelse med Bibelen. Mange havde gjærne øn- sket at høre os tale, men han kom ikke, hvisaarsag jeg gik til ham for at indlede en Samtale om Religion, samt forlangte Betaling for min Bog. Han betalte mig Bogen, men ønskede
ingen religiøs Samtale med mig. Det var netop det Exemplar af Bogen, som han havde sendt til Kjøbenhavn. Jeg talte ialt med 34 Præster paa Island om Religionsprinciperne. De vare meget forskjellige i deres An- skuelser, og nogle af dem bleve me- get vrede paa mig, medens fire af dem erkjendte at „Mormonernes" Lære var rigtig, og de vilde lade sig døbe, sagde de, naar Biskoppen gjorde det.
Jeg rejste omkring 13 i Birkedom- meres Distrikter, og i fem af disse havde ingen af vore Missionærer tid- ligere været, og Folket havde ikke hørt Andet end Løgne og Avishi- storier om Herrens Folk. Jeg be- søgte Hundreder af Familier, og talte med flere Tusinde Mennesker angaaende Sandheden og Herrens Befalinger. Mange tilstode, at vor Lære var Sandhed, men troede til samme Tid, at deres falske Lærdom- me vare gode nok til at frelse dem selv.
Jeg havde blevet en Tid længere paa Island, hvis jeg havde havt flere Penge, men jeg vovede ikke at blive der saa længe, at jeg ikke skulde kunne betale for min Rejse tilbage til Zion, da jeg nemlig ikke havde noget Haab om Hjælp fra Andre. Tilbagerejsen kostede mig 83 Dollars fra Island her til Spanish Fork om Sommeren 1883.
ET BESØG- TIL DE GAMLE STEDER.
Rejsebeskrivelse af Apostel Franklin D. Richards.
(Fra ,, Deseret ^evs.l>)
For omtrent 40 Aar siden blev Bluffs. Han blev indrulleret som Joseph William Richards, den Gang Trommeslager ved Kompagni A. un- sytten Aar gammel, indskreven i der Kaptain Jefferson Hunt den 16de
„Mormonbataillonen" ved Council
Juli 1846. Efter nogle Maaneders
SU
Et Besø£ til pe gamle Steder
anstrængende Tjeneste, for anstræn- gende for hans endnu ikke udvik- lede Legemsbygning, blev han an- greben af en dødelig Sygdom og ladt tilbage tdligemed de øvrige Syge fra denne altopofrende Skare, ved de gamle Palisader ved Pueblo i Colo- rado. I den kolde November Maa- ned døde han, og blev, tilligemed flere af sine Kammerater, begravet et kort £ tykke Vej fra Fortet. Han drog sit sidste Aandedræt i Broder Caratat Rowes Arme. der havde pas- set ham med en Broders hele Omhu og Kjærlighed. Denne Veteran fra den mexikanske Krig, Caratat Rowe, bor nu i Monnt Pleasant, Sanpete County, og han var saa god at give mig et Kort over den enlige Kirke- gaard i Ørkenen, hvor min unge Bro- der og hans fædrelandstro Kamme- rater vare jordede.
Jeg har i flere Aar næret et stærkt Ønske om at besøge denneLandsdel, for, om muligt, at opsøge den Plet, der var helliggjort ved vore døde Heltes Støv. Efter at have raadført mig med Præsident Taylor og af ham bleven opmuntret til at iværk- sætte min Plan, besluttede jeg mig til Rejsen for at, dersom jeg kunde finde Spor af Gravene, da at gjøre dem kjendelige og pryde og beskytte Stedet paa tilbørlig Maade. Den !)de Maj 1885 tog derfor jeg og min Søn Charles Billet fra Salt Lake City over Denver & Rio Grande Jærnbane.
Ved den Almægtiges Styrelse har det falden i min Lod at gjennemrejse en stor Del af dette Land og enkelte Dele af Europa, der ere verdensbe- rømte for deres sjældne Naturskjøn- heder ; men jeg har længe været af den Formening, at vore egne Klippe- bjærge Regioner var uovertræffelige i Skjønhed og Afvexling. Denne
Forudfølelse af Beundring for det store Vestens Bjærge, Dale og Vand- fald blev bestyrket under min Rejse. Det prægtige Bjærgpas, hvorigjen- nem Floden Arkansas strømmer, , , Black Canyon' 'og , , Royal George" , ere uforlignelige i Pragt ogMajestæt. Den Følelse, hvoraf man gjennem- strømmes, naar man hurtigt gjennem- rejser disse Naturens mægtige Un- derværker, er behagelig og ærefrygt- indgydende. Med en Fart af fyrre- tyve Mil i Timen fare vi af sted, langs brusende Elve, under lodrette Klippevægge eller overhængende Klipper ; over svimlende Afgrunde, og klatrende langs tilsyneladende utilgjængelige Bjærge, enten arbej- dede vort Tog sig opad paa sin slan- geformede Bane eller den gled med rivende Hurtighed ned ad en Skraa- ning. Paa hele denne Bjærgskraa- ning syntes der ikke at være en ene- ste jævn Flade, og næppe en lige Li- nie, stor nok til at vort Tog kunde staa derpaa i sin fulde Længde.
Vi naaede Pueblo den 10de om Aftenen og var snart i Færd med at søge Oplysning om Øjemedet for vor Rejse fra Stedets ældste Nybyg- gere.
Vi nøde Forekommenhed af Dom- mer Smith, og af et Medlem af Le- gislaturen, samt af andre fremra- gende Mænd der i Byen, og sikrede os Mr. Lewis Conleys Bistand, en Mand, der havde boet der paa Egnen en fyrretyve Aar. Da jeg viste ham den Plan, som Ældste Rowe havde givet mig, forbausedes han over dens Nøjagtighed og Fuldkommenhed. Vejledt af dette og Mr. Conleys Hu- kommelse foretoge vi en flittig og om- hyggelig Søgen ; vi sparede Intet, der kunde hjælpe os til at finde vore Dødes Begravelsessted, men uden i Frugt. Ethvert Spor var udslettet.
Et Besøg til de gamle Steder.
Vore døde Venners jordiske Taber- nakler vare blevne nedlagte inden- for Lyden af den aldrig hvilende Arkansas. Tre Gange siden hin sørgelige Begivenhed havde denne urolige Flod oversvømmet den til- grændsende Landstrækning, og hver Gang fuldstændigt forandret sit Leje og bortrevet i sit Skjød Dø- dens saa vel som Livets Boliger. Ingen Palisadebygning mærker nu Stedet, hvor Bataillonsdrengene, der døde ved Pueblo, fandt deres sid- ste Hvilested.
I de senere Aar har Beboerne jordet deres Døde hvor Floden ikke kunde naa dem, nemlig paa et Højdedrag ovenfor det gamle Fort. Endnu senere, da den nuværende By begyndte at udvide sig, bleve Ligene opgravede og fjærnede fra denne ubekvemme Kirkegaard til en ny, der ikke vilde hindre Byens stadige Tilvæxt, men det lykkedes os ikke at faa at vide, om Ligene ved eller under Flodlejerne vare bleve opgravede. Men selv efter at vi havde erholdt fuldstændig For. visning om, at de Grave, vi søgte, vare blevne bortskyllede eller til- dækkede af Floden, vedbleve vi dog en flittig Søgen i den ny Kir- kegaard. Det Eneste, vi derved opnaaede, var kun at forvisse os om, at vi havde udført Alt, der paa nogen Maade kunde udføres. Vort endelige Resultat var altsaa, at skjøndt vi med tilnærmelsesvis Nøjagtighed kunde bestemme Ste- det, hvor vore Brødre vare lagte til Hvile, var de.me Nøjagtighed dog ikke stor nok til at vi kunde foretage noget Praktisk.
Efter saaledes at være bleven skuffede i vort Kjærlighedsværk, vare vi nødsagede til at forlade Byen, efterat have opsendt en Bøn
paa det Sted, der for os var hel- ligt. Vi besøgte Denver, Mani- tou-Springs , Vindenes Hule , Glen Eyre og Gudernes Have , og fandt meget paa vor Vej, der baade kunde glæde og belære os. Den 13de rejste vi med Toget fra Colorado Springs til Kansas City, Missouri, hvortil vi ankom om Af- tenen den paafølgende Dag. Idet vi gjennemrejste den hundredaarige gamle Stat bemærkede vi, at den saa mere nøgen ud end vi i Al- mindelighed se vore Dale hjemme, og Aarstiden syntes sen og kold. Kvæg fandt vi i stor Mængde, mea de saa meget magre ud. Kansas City har nu kun meget lille Tra- fik tilsøs, da næsten al Forbindelse sker ad Jærnbanerne, men dog er det en meget livlig og travl By, med umaadelig Kvæghandel. Der er tre uhyre Slagterhuse i Byen, hvoraf et er i Stand til at slagte og tilberede 5000 Kreaturer daglig. De talrige Kvægstalde langs Jærn- banelinierne rumme Tusinder Styk- ker Kvæg af alle Slags. Byen er en stor Oplagsplads for de umaa- delige Kvæghjorder, der sendes øst paa fra de vestlige Terri- torier.
Kort efter vor Ankomst til Kan- sas City gjorde vi Bekjendtskab med Hr William Epperson, der var saa venlig at give os en An- befalingsskrivelse til Hr. A. M. Rodgers, hvis Bopæl er nær ved Byen Independence i Jackson Coun- ty, Missouri. Denne By var vort næste Bestemmelsessted, og da vi den 16de naaede den, modtoges vi af Hr. Rodgers, der i sin Vogn førte os omkring for at bese Byen. Blandt Andet saa, vi Røveren Frank James, hvis Voldsgjernin- ger har gjort, at hans Navn kun
96
Et Besøg til de gamle Steder.
omtales med Rædsel gjennem Sta- terne Missouri og Kentucky, Kansas og Iowa.
Landsstrækn ingen omkring Jack- son County er frugtbar, og dens rige Grøde smiler mod Himmelen. Saa- vidt naturlige gunstige Forhold an- gaar, overgaar dette Sted alle andre, og er i Sandhed et udvalgt Sted. Her saa' vi den Plet, som den Al- mægtiges Finger havde udpeget, hvorpaa skulde bygges et Tempel til hans Navn. Det er en skjøn Ind- hegning, der bærer en rig Høst Græs, og er omgiven af nylig plan- tede Skyggetrær, men der er ingen som helst Bygning derpaa. Den herskende Tro er, at dersom nogen verdslig Bygning skulde blive byg- get der, vilde den Altseende straffe slig Vanhelligelse ved at ødelægge Bygningen. Josephiterne synes at nedsætte sig her i stor Mængde og have erholdt Skjøde paa Tempel- blokken, hvilket Skjøde blev dem bevilget gjennem Rettens Kjendelse, og udfærdiget i Værgers Navne. Den udødelige Profets bedragne Søns Tilhængere synes at staa i høj Gunst i denne Del af Missouri. Dette er meget naturligt, thi i Be- gyndelsen af denne Humbugfore- nings Tilblivelse erklærede den ny Leder, at han ikke vilde kundgjøre noget Princip som en Aabenbaring, der vilde være Folket imod. Natur- ligvis var Planen at danne en Sekt, der ikke vilde møde den Modstrid,
som Kristi Kirke maatte undergaa under den martyrede Profets Le- delse. Folkegunst søgte og søger man stedse for, og nogle af Med- lemmerne finde stort Behag og øjen- synlig Tilfredsstillelse i at fortælle om den Tilslutntng, som de og deres Lærdom møde.
Josephiterne i Independence kal- des Mormoner, og vidende, hvor tiltrækkende Salt Lake City har væ- ret for de Rejsende, haabe adskillige skarpsynede Spekulanter, ved Hjælp af dette Folk og deres Arbejder, at gjøre Independence til et tiltræk- ningspunkt for Turister, et Haab, som jeg vel næppe behøver at sige vil ikke blive virkeliggjort ved saa- danne Midler.
Herren har givet visse Løfter an- gaaende Independence, men intet Folk,ligemeget hvor besluttede de ere paa at besidde disse Ejendomme, vil nogensinde udføre det bestemte Ar- bejde, undtagen de ere det Folk, som han har udvalgt og anerkj ender som hans.
Fra denne, for os saa interessante By, rejste vi til Chicago, hvortil vi naaede om Eftermiddagen den 17de. Da det var Søndag, benyttede vi Tiden med at læse Nyhederne hjem- me fra og besvare Breve. Den følgende Dag besøgte vi mange Se- værdigheder. Vi besteg det to hun- drede Fod høje Taarn paa det umaa- delige Vandværk.
(Sluttes i næste Nummer.)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler afKir- kensledende Mænd, biografiske Skr-Zfr, osv., redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.
Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
MORGENSTJERNEN.
ET M A ANE DS SKRIFT.
Uagtet han er dod, taler lian dog.'''' — Parley P. Pratt.
Nk. 7.
JULI 1885.
4de Aarg.
ET BESØG- TIL DE GAMLE STEDER.
Rejsebeskrivelse af Apostel Franklin D. Richards.
(Fortsat fra Side9G.)
Vi besøgte den uhyre ,,Exposition Building", i hvilken Grant, Garfield, Arthur, Blaine og Cleveland bleve nominerede. Den benyttes nu som Kunstgalleri og for Koncerter og lig- nende Underholdninger. Vi interes- serede os særligt for de umaadelige Korn-Elevatorer i denne store Hve- debv. Vi bleve viste omkring i en, der kaldes Galena Elevator, og som har et Omfang af 700,000 Bushels. I ti Timer kan der fra denne Eleva- tor befordres 120,000 Bushels Hvede til Skibet. Sexten Mænd kunne ud- losse otte Jærnbanevogne, indehol- dende 4000 Bnshels, ^eje Kornet og besørge det i Magazinerne, alt i Lø- bet af femten Minutter. Dens Opfø- relse en halv Million Dollars. Chica go har sjatten saadanne Bygninger, af hvilke en kan rumme h Million Bushels. Vi besøgte City Hall og Raadhuset, der ligner en stor, graa Granitmasse, der dækker en hel Block og besidder betydelig ar- kitektonisk Skjønhed. Inden deres Mure overværede vi otte forskjellige Retter, alle i Virksomhed. Vi bleve
ogsaa viste gjennem Countyskrive- rens Kontorer. Her saa' vi et umaa- deligt Arkiv med 1680 Bind Proto- koller, der havde 90 Rigistre, af hvilke alle vare fyldte siden Ilden i 1870, da alle de tidligere Protokoller opbrændtes.
Tirsdag Middag den 19de afrejste vi til Jacksonville, 215 Mile fra Chi- cago, og næste Dags Morgen naaede vi Carthage i Hancock County. Det var til dette Sted vore Tanker lænse havde været knyttede, og i samme Øjeblik, vi naaede Byen, opsøgte vi det historiske Fængsel. Det benyt- tes nu til Beboelse af James M. Bowring, en agtværdig og forekom- mende Mand, som i sin Tid holdt Embede som County Kasserer. Dog synes det at være et Fredens Hjem. For den flygtige Iagttager vilde det næppe være af forbigaaende Op- mærksomhed, men for os, der kjend- te de storartede Begivenheder, der havde fundet Sted inden dets Mure, den tunge Syndens Sky, der havde hængtover det, og hin blodige Daad, der havde raabt højt til Himlen,
98
Et Besøg til de gamle Steder.
var der noget saa Indtryksfuldt ved selve dets Stene, at vore Hjærter fyldtes med Højtidelighed og vore Øjne med Taarer. Vi gik ind i det Værelse, der havde tjent som Fæng- sel for Guds Tjenere før Mordangre- bet. Vi stode paa det selvsamme Gulv, som Joseph, Hyrum, Jobn Taylor og Willard Richards havde traadt paa hin blodige Dag. Vi saa' det Hul i Døren, som Kuglen, der gav Hyrum sit Dødssaar, havde dannet. Vi bøjede os over den Plet, hvor han faldt udbrydende: „Jeg dør!" Med bevægede Følel- ser stode vi i Døren og afmaalede for vort indre Syn, hvorledes Præsi- dent John Taylor kastede sig mellem Profeten og dennes blodtørstige An- gribere, og hvorledes han havde be- stræbt sig for at slaa Mordernes Ge- værer tilside, medens det regnede med Ild og Bly. Vi lænede os ud af hint Vindu, fra hvilket Profeten sprang eller faldt og fra hvilket John Taylor vilde været falden, dersom ikke den himmelsendte Kugle havde ramt hans Uhr og kastet ham tilbage paa Gulvet. Vi tænkte paa denne underfulde Tilkjendegivelse af den Almægtiges Kraft, der frelste hans Liv for det store Øjemed, som Gud siden har udført gjennem ham, og som endnu er tilbage. Vi igjen be- traadte den Trappe, der engang hav- de myldret af Djævle i Menneske- skikkelse, og søgte den Brønd, hvor- ved Profeten Joseph Smith endte sin jordiske Løbebane ; men den er nu opfyldt. Imidlertid er Stedet endnu synligt ; der er derpaa anlagt et smukt Blomsterbed med en Rigdom af skjønne, duftende Blomster. Det gjorde os godt at se Stedet saaledes frelst — dette Sted, hvor da Joseph laa der, blegnende i Døden, en Nid- ding nærmede sig ham med en Kniv
for at skille Hovedet fra Kroppen, da en Lynstraale fra Himmelen standsede ham heri. Med alle disse Minder strømmende mod os, Min- derne om hin mørke Time, vore Trængsler og Uretfærdigheder, vi derefter maatte undergaa, og Kir- kens vidunderlige Tilstand i Dag, da tabtes vi i et Hav af Bevægelser. Der var megen Alvor ved dette Be- søg og de Minder, det fremkaldte ; men der var tilbage en ligesaa stor Følelse af Triumf ved at tænke paa Menneskenes totale Magtesløshed selv ved Hjælp af Mord og Vold, til, med Held at bekjæmpe den Sag, der i sig selv bærer Sæden til guddom- melig Fremskridt.
Onsdagen den 20de Maj om Efter- middagen kjørte vi de tyve Mi'e fra Carthage til Nauvoo. Paa denne korte Rejse ad Hovedlandevejen pas- serede vi den samme Vej som Joseph 02 Hyrum, da de gik den sidste Vandring her i Livet, og paa hvilken det højtidelige og sørgelige Ligtog passerede. De eneste Forandringer, Vejen har undergaaet, ere de, der ere foretagne for at Vejen kan løbe langs „Section" Linierne, men ellers er Retningen den samme som for fyrretyve Aar siden. Jeg gjen- kjendte mange Marker, der engang ejedes af de Hellige, med deres Gjærder paa Grøftevoldene og store Træer spredte hist og her. Vi kjørte forbi Profeten Joseph Smiths Farm. Alle disse Jorder ere nu vel opdyr- kede, rige paa Vingaarde, Frugtha- ver og Enge. Blandt andre Ting, som vor Kusk fortalte os var, at Tom Sharp, der tilhørte Pøbelhoben, nu er Redaktør af Carthage Gazette og Medlem af et Sagførerfirma, der gjør Fordring paa Agtelse .
Vi kjørte over Casper Creek og ind i Nauvoo ad Parley Street. Nær
Et Besøg til de gamle Steder.
99
det sydøstlige Hjørne af Tempelblok- ken saa' vi et Gjæstgiversted. der bar et Skilt, hvorpaa stod: „Tempel Hus, drives af Valentine Lauber- sheimer. " Paa dette Sted toge vi ind, men før vi kunde overlade os til at tænke paa Mad eller Hvile be- søgte vi Stedet hvorpaa engang det dejlige Tempel stod. Af denne stolte Bygning var nu ikke Sten paa Sten tilbage. Menneskelig Vanhelligelse har gjort sit Værk, og Tungsind og Forfald har nu sit Hjem blandt de spredte Levninger. Efter en lang Spadseretur vendte vi tilbage til Gjæstgiverstedet, og for første Gang i fyrretyve Aar spiste, drak og sov jeg i Byen Nauvoo. O, dette, de Helliges gamle Hjem, engang saa stort, elskværdigt og saa kjært, men nu henfaldet til Vanhelligelse og Forfald !
Næste Morgen tidlig fandt os paa Færde. Vort første Besøg var na- turligvis til Tempelblokken. Plad- sen optages nu af Butikker og Huse. Vi traf paa Mr. Keinbold, som er den nuværende Besidder af en Del af Blokken ogEljer af et Forretnings- hus der. Han samtykkede i at være vor Fører og kjøre os omkring i sin Vogn. Hans Forretning er belig- gende meget nærved det Sted, hvor Indgangen til Tempelejendommen i tidligere Dage var, og hans Gaard, bagved Varehuset, strækker saa lafigt tilbage paa den indviede Plads, at den indtager den Brønd, der for- synede Døbefonten med Vand. Kjælderetagen er bleven heltopfjddt med Grus i Højde med Jordsmonnet, og Brønden er bleven stensat med Sten fra Templet. Man vander Kre- aturet der. Vi drak af Vandet og fandt det velsmagende. Vi fyldte en Flaske af Brøndens krystalklare Væske, som vi bragte hjem med os
for at Andre kunde deltage deraf.' Hvad der endnu er tilbage, har be- holdt sin Klarhed og Sødme.
Jeg kunde erindre, at Profeten Jo- seph havde foranstaltet en muret Grav at blive bygget ved Sydsiden af Tempelblokken, hvori hans Fami- lies Legemer skulde nedlægges. Vi søgte Stedet og fandt Hvælvingen inden i en anden Bygning, hvor den nu brugtes til Vinkjælder. Vi be- søgte dernæst Stedet, hvor jeg i 1843 byggede et toetages grundmu- ret Hus. Vi drak af Brønden, som jeg havde gravet. Vi plukkede Lo- kustfrø fra de Træer, jeg for fyrre- tyve Aar siden havde plantet, Vi pillede Smaastykker af de mosbevox- ede, forkrøblede Stakitstolper, som jeg havde tilskaaret med mine egne Hænder, medens jeg endnu var i min blomstrende Manddom. Jeg erin- drer godt, at da jeg byggede Stakit- ter, var det meget besværligt at ham- re Sømmene ind i det haarde Træ, men nu kan et Barn pille de Ege- og Akornstolper i Stykker med Fingre- ne. Nogle af Træerne der paa Plad- sen vare omhuggede og paa Træstub- bene kunde jeg tælle Ringene, der talte to Snese Aar. Selve Huset var borte. En lille Hytte, omgiven af Lilaes, stod i dets Sted. Brønden var der endnu, men Vandet var for- dærvet og ildesmagende. En Mand ved Navn Haneska med Hustru og Barn bor nu paa Stedet.
Paa Hjørnet af White og Durfee Street fandt vi den Lod, der engang havde tilhørt min Onkel Willard Eichards. I den havde han begra- vet sin Hustru Jeanette. Ejendom- men kom i Mr. Reinbolds Faders Besiddelse. Denne brød Huset ned og byggede et andet, tildels paa den samme Grund. Ved at udvide Byg- ningen udover den gamle Grundvold
100
Et Besøg til de gamle Steder
komTante Jeanettas Ligkiste tilsyne. Kiste som Lig vare vel bevarede, og bleve nu flyttede til et andet Sted paa Lodden. Inden i Huset bemær- kede jeg, at Kjældervægen og de gammeldags Dørhaandtage vare de samme, som jeg erindrer dem fra tidligere Dage. Dette Sted var af særlig Interesse for os, thi det var i Onkel Willards gamle Hus, at jeg un- der hans Vejledning skrev mange Kapitler af Kirkens Historie, hvilke nu opbevares i vort historiske Arkiv. Vi fandt Præsident Brigham Youngs og Heber C. Kimballs tidligere Bo- pæle, begge i nogenlunde god Til- stand. Paa P'acaden af Broder He- bers Hus findes endnu den Sten, som han lod indmure og som bærer hans Navnetræk og Aarstal.
De Halfjerds Hal var engang en meget behagelig, toetages og grund- muret Bygning. Den er nu foran- dret til en et-etages og benj'ttes til Skole. Jeg talte nogle Øjeblikke med en Lærerinde, og erfarede da, at de gamle Sæder, med deres op- rindelige Numre paa dem, vare blevne udlaante til en anden Sekt, da de nu ikke behøvedes, fordi Skoleborde og Bænke af mere passende Konstruk- tion vare bleve anskaffede. Huset selv viser Spor af Ælde, skjøndt det kan staa endnu i mange Aar.
Vi gik derfra ned til Josephs grund- murede Bygning, det Sted, som han havde helliggjort ved sin Nærværel- se, sine Administrationer og ved nogle af de herligste Priucipers For- kyndelse, som Gud nogensinde har givet til at lede Forkrænkeligheden til eis højere Tilværelse. Paa første Sal var det velbekj endte store Væ- relse og Josephs Privatkontor be- staaende af to Værelser. Her sam- men '-atte vi det politiske Dokument, s i „Betragtninger
over Federal-Regjeringens Myndig, hed og Politik, af Joseph Smith" samt Breve til Henry Clay og John C. Calhoun. Her modtog han Aa- benbaringen om celestialt Ægteskab. Her blev et Raad organiseret, og da Aanden sagde ham, at hans Livs- gjerning nærmede sig sin Ende, og da han saa', at hans jordiske Dage maa- ske vilde udrinde før Templet blev fuldført, sammenkaldte Joseph nogle faa Udvalgte og overdrog dem den hellige }' Begavelses Ordinantser, paa det at hans Tankes guddomme- lige Skat ikke skulde gaa tabt for Verden ved hans Død. Selve Mu- rene ere helliggjorte ved saadanne Begivenheder, og min Tanke har ofte dvælet paa dette Sted med en Yø- lelse af hellig Ærefrygt. En Tilbyg- ning er føjet til Huset, som benyt- tes til Slagterhus. Forbygningen er opfyldt af Tønder med nedsaltet Flæsk. De Værelser, som en Gang havde tjent som Guds Tjeners Pri- vatkontor, beboes nu af en ung Mand, hvis Beskjæftigelse er at ind- pakke Skinker i Papir og Lærred. Denne Bygning har en Gang gjen- lydt af Mænds Fodtrin og Stemmer, hvis Gjerninger og Navne ere udø- delige. Mænd kom her til for at høre den Almægtiges Ord gjennem haus elskelige Profets Mund og førte med sig derfra det store Budskab til de ventende Tusinder. Men nu? Ak? Nu gjenlyder Murene af Slag- ternes hæse Stemmer ; paa Gulvet flyder Dyrenes Blod, og Stank som af et Lighus slaar En imøde.
Med mørke Tanker fjærnede vi os. Vi vare nu i den rette Stemning til at besøge Nauvoo Mansion, det Sted, C.er altid vil være knyttet til Erin- dringen om hine sørgelige Dødssce- ner, thi det var i dette Hus, at Jo- sephs og Hyrums Lig bleve bragte
Et Besøg til de gamle Steder.
101
efter Martyrdøden i Carthage, for at blive tagne i Øjesyn af Tusinder af grædende Hellige. Det var en fryg- telig Sorgens Time, da Dødens og Fortvivlelsens Sky for et Øjeblik syn- tes rede til at sprænges over den prisgivne By og bortrive alle dens retfærdige Indbyggere i sit kolde Favnetag. I de Dage var Huset smukt og rent i Stilen. Nu synes det at være prisgivet Snavs og For- fald. Sandsynligvis har ikke en Malerpensel berørt det siden de Hel- liges Uddrivelse. En Reparation vil snart være nødvendig, eller det maa opgives som menneskelig Bolig. Omkring det gror Lilacs og andet Ukrudt, hvis Skjønhed og Vellugt er det eneste Behagelige deromkring. Vi bankede paa Døren, men fik intet Svar. Idet vi gik omkring til Bag- siden mødte vi en Dame, der var i Færd med at koge Sæbe. Vi bad høfligt om at faa Lov til at £aa ind i Huset et Øjeblik, hvilket blev os be- stemt nægtet. Ingen Godtgjørelse, som vi kunde tilbyde hende, for- maaede at vinde hendes Velvillie, og vi vare nødsagede til at fjærne os uden at faa vort Ønske om at bese Bygningen indvendigt opfyldt.
Mr. Reinbold bragte os til en Her- res Hus for at bese en Samling af kunstnerisk tilhugne Sten, tagne fra Templet. Disse Sten ere udstillede og vises til Hundreder af Folk, der aarlig besøge Egnen. Den store Il- debrand har betydeligt beskadiget dem, men Tegningerne paa dem ere meget tydelige og let sporlige.
Vi besøgte det øvre Stenhus, hvor- ved Dampbaaden i tidligere Dage landede. Det bruges nu til Pakhus. Paa den gamle Grundvold bagved staar et Træstillads eller Ramme der, siden Profetens Død er flyttet fra sin oprindelige Plads paa Hjørnet over-
for Mansion House. Hver Planke i denne lille Bygning er hellig. I denne Maaned for enogfyrretj've Aar siden, da Joseph var ifærd med at gaa herfra til Carthage for at ofre sit Liv for sit Værk og besegle sit Vidnesbyrd, stod han paa dette Stil- lads, hvorfra han kunde overskue de sammenstimlede Tusinder, der kom for at høre hans Ord. Fra denne improviserede Talerstol gjorde han sin sidste offentlige Tale. Han følte, at Kalken var beredt for ham og at for at kunne fyldestgjøre det Offer, til hvilket han var bleven kaldet, maatte han tømme den til sidste Draabe. Hans Stemme svigtede ikke ; han stod oprejst og uforsagt. Fra hans Øjne udstraalede Trods mod Mørkets Magter og Hengiven- hed til den hellige Sag. Det var her, han udfordrede Torden og Lynild, Jordskjælv og Storm, Havets Bølger og Plager at komme frem af deres Skjul og bære Vidnesbyrd om Gud- dommeligheden af hans Sendelse til Menneskenes Børn og hævne den Skjæbne, han nu var kaldet til at gaa imøde.
Vi spadserede gjennem et almin- deligt Beboelseshus, der en Gang havde været Byens Frimurerloge. Alt, der kunde betegne Bygningens tidligere Bi ug, er fjærnet. Dette Ødelægge'.sesværk maa nylig have været foiegaaet ; thi jeg saa' Joakim og Boats liggende paa en Brænde- stabel tilligemed andre Emblemer og Sindbilleder, der vare afrevne Bygningen. Vi kjørte derfra til Nauvoo House. Af alle nuværende Bj'gninger tiltrak denne sig vor stør- ste Opmærksomhed. Den blev paa- begyndt ifolge Guds direkte Befa- ling ve ' .feten Joseph i den store Aabenbaring af 19de Januar 1841. Alle mine Brødre og Søstre, de
102
Et Besøg til de gamle Steder.
kjendte den smukke B- i sin Glans- periode, ville lettelig kunne mindes Begyndelsen til det Hvilested for den trætte Vandrer, der skulde kom- me langvejs fra for at bo deri, i Ro og Trj'ghed, medens han grundede paa Herrens Ord. Bygningen var bestemt at skulle have Form som et L. I den sydøstlige Hjørnesten ind- murede Joseph personligt det origi- nale oversatte Manuskript til Mor- mons Bog og en Gjenpart af den særlige Aabenbaring, der befalede Husets Opførelse. Det var i den fuldførte Del af Bygningen, den Firkant der danner Mødepunktet i de to Arme i Formen L, at Emma tog Bopæl efter hendes Ægtefælles Martyrdød, og det var her, at hun boede i hendes senere Aar. Kort før de Helliges Uddrivelse giftede Emma Major L. C. Bidamon, og siden hendes Død har han beboet Huset. Vi nedskrev vore Navne i en Bog, der i denne Hensigt boldtes for at bevare Navnene og Adresserne paa de talrige Besøgende. Vi satte os ned og spiste i det samme Hus og ' ved det samme Bord som Emma og hendes Børn samt Profeten havde spist utallige Gange ved.
Vor Vært lod sig let føre ind i en Samtale, og han erindrede med fuld- kommen Nøjagtighed mange af Be- givenhederne i de Helliges Historie i Nauvoo, saavel som at han var gan- ske godt bevandret i deres tidligere Historie som og siden de bleve uddrevne fra den grusomme Civili- sation ind i den ugjæstfri Ørken. Under Middagsmaaltidet gik Samta- len livligt. Vi erfarede, at da Han- cock Countys Historie skulde skri- ves, udbad man sig Bidrag hertil fra Tom Sharp. Naturligvis er den første Del deraf fuld af Svøbeslag mod de Hellige, og man kan let
fatte, hvilke Løgne en saadan For" fatter vilde gjøre sig skyldig i. Men Bogens Øjemed er ganske fejl- truffen. Den er saa fuld af grov- kornede Unøjagtigheder, som særligt ere de gamle Indbyggere iøjnefal- dende, at den der paa Egnen ikke bliver gunstigt omtalt eller brugt med Tillid.
Vi bieve viste hen til Familiegra- vene, der ere beliggende paa den Lod, hvorpaa Profeten Josephs Pri- vatbolig ligger. Her ligger begra- vet Emma og Moder Smith samt An- dre, der vare beslægtede med Jo- seph. Beliggenheden er smuk, med fredelige Omgivelser, og synes vel skikket til at være et Hvilested for Legemer, der i levende Live kun kjendte Sorg og Forfølgelse.
Vi vendte tilbage og tilbragte no- gen Tid i Nauvoo Huset. Det er forn}dig bleven solgt en Del af Ejendommen, umiddelbart tilstø- dende Huset og indbefattende det sydøstlige Hjørne af Grunden. Dette foranledigede, at en Del af den ufuldendte Bygning blev bort- taget og Grundstenens Indhold fun- det. Man fandt en Stenkasse med Laag af samme Slags. Denne Kasse eller Skrin blev aabnet og fandtes at indeholde det uvurderlige Manu skript, der var nedlagt her den 2. Oktober 1842. Søster Sarah M. Kimball blev tilladt at medtage en Del af Manuskriptet i 1882, af hvilket en Del nu er i Præsident Joseph F. Smiths Besiddelse. Vi bleve beredvilligt viste, hvad der var tilbage af disse Kostbarheder. De vare : Et Halvdollarsstykke, præget i 1840, og det Tiloversblevne af Manuskriptet til Mormons Bog. Dette sidste var i to Brudstykker, det første begyndte med Nephis før- ste Bogs femtende Kapitel, femte
Et Besøg til de gamle Steder.
103
"Vers, og endte med anden Nephi Bogs trettende Kapitel. Det andet begyndte med Almas andet Kapitel, nittende eller tyvende Vers og endte med samme Bogs sextende Kapitel, toogtyvende Vers. Pengestykket bar ikke Spor af Forandring siden •det kom fra Mynten, naar undtages, at det saa lidt dunkelt ud. Afskrif- ten af Aabenbaringen omfatter sex- ten Sider med to Sider til Omslag og holdes sammenhe'tet med et Stykke Baand. Alle disse hellige Haand- skrifter ere paa Propatria-Papir og tilsyneladende ulinieret. Papiret er gult af Ælde og Fugtighed, frem- bragt ved Temperaturforandrin- gerne. Det er skørt og mange af Bladene smuldre lig Aske og nogle af dem ere ganske bortfaldne. De maa haandteres med yderste Forsig- tighed. Skriften er bleget og ikke synlig flere Linier af Gangen, men enkelte Brudstykker og undertiden hele Vers ere skjelnelige. Alle disse Skrifter af det originale Manuskript til Mormons Bog antages at have været gjorte efter Joseph Smiths Diktat af Oliver Cowdery. Folk, som mener de ved Besked, paastaa, at dette er Tilfældet, og Mænd, som kjendeOliver Cowderys Haandskrift, ere ganske visse paa, at de i disse betydningsfulde Dokumenter gjen- kjende dennes ejendommelige Skrift- træk.
Da de bleve os foreviste, betrag- tede vi dem med Beundring og Ær- bødighed. Vore Hænder skjælvede da vi berørte Kanten paa disse skrø- belige Blade, over hvilke den elske- lige Oliver havde optegnet de gud- dommelige Ord, som da faldt fra Profetens Mund. Vi tænkte paa, hvorledes Joseph selv havde nedlagt disse Ting i deres Gjemme, utvivl- somt under Aandens Tilskyndelse.
Da Ingen uden guddommelig Forud- videnhed kunde have forudsagt hver- ken hans eller Optegnelsernes Skjæb- ne. Hvor hans ædle Hjærte maa have banket, da han overlod disse de gamle Optegnelser og den Almægti- ges Ord til deres Hvilested.
Da Ejeren bemærkede den dybe Interesse, hvormed vi betragtede disse Ting, omtalte han dem til os med stor Agtelse og Højmodighed. Vi havde en lang Samtale om Skrif- ternes Indhold, og ved hans Ædel- modighed bleve vi overladte hele Manuskriptet og Pengestykket, hvilke vi nu have i vor Besiddelse.
Vi kastede vort sidste, nølende Blik som af skuffet Kjærlighed paa Profeten Josephs skjønne By. En- gang ejede Nauvoo Skjønhed, Rig- dom, Magt og Retfærdighed. Fem- ten Tusind Mennesker boede i Byen og Omegn. Det saa' ud som om den vilde blive hele Jordens Paradis, en passende Bolig for Guds Udkaa- rede. Dens Befolkning er nu svun- den ind til en Sjettedel. Dens Navn findes ikke en Gang paa de alminde- lige Landkort. Jærnbanerne og Telegraflinierne sk}T den som et Men- neske et pestbefængt Sted. Folket, der efter de Helliges Uddrivelse derfra kom dertil, fandt dem selv, uden forholdsvis Anvendelse af Ar- bejde og Penge i Besiddelse af en By med store Rigdomskilder og om- given af Frugtbarhed. Det er ikke for meget at antage, at de havde drømt om Hovedstad og Regjerings- sæde. Men de ere blevne sørgeligt skuffede. Lykken uddøde i Nauvoo den Gang de Helliges Fjender dreve dem over Mississipifloden for sidste Gang, i det Haab at de landsforviste dem. De Nykomne kunde ikke en Gang bevare Templet ; det havde fuldført sin Mission ; det havde væ-
104
Tale af Apostel Erastus Snow
ret besøgt af Treenigheden og de Hellige, der betjente det udvalgte Israel. Nu er det forsvundet fra Jordens Overflade.
Da vi forlod Byen vare vore Besøg hermed omtrent tilendebragte. Vi havde endnu kun et Besøg at gjøre før vi begave os paa Hjemvejen. Dette Besøg gjaldt Riehmond, Mis- souri, David Whitmers Boli"- o«- Oliver Cowderys Grav. Mr. Whit- mer nød en udmærket Helbred os Humør, i Betragtning af hans Alder. Han vandrede forbi Menneskets sid- ste Milepæl for mere end et Tiaar siden. Med usvækket Varme bærer han endnu det Vidnesbyrd, der vil
gjøre hans Navn udødelig i vor Kir- kes Historie. For omtrent en Tre- diedel af et Aarhundrede siden, i Februar 1849, besøgte Oliver Cow- dery ham for at forsøge at bevæge ham til at vende tilbage til Flokken saaledes som han havde gjort, men uden Held. Oliver døde under dette Besøg den 3die Marts, og blev be- gravet i den gamle Riehmond Kirke- gaard, næsten en halv Mil nord for Raadhuset. Hans Grav er ikke mærket af saa meget som en Sten eller Brædt. Det er et forsømt Sted, overgroet af Ukrud og Krat.
Vi forlode Riehmond den 22. Maj og naaede vort Hjem i Zion den 25.
TALE AF APOSTEL ERASTUS SNOW,
afholdt i Provo, den 31. Maj 1885. (Fra ,, Deseret News.")
Taleren begyndte med at læse første Mosebogs første Kapitel, fra 25de Vers til Slutningen, hvorefter han talte som følger :
I Mose Optegnelser have vi en Beretning om Jordens og dens Be- boeres Tilblivelse, baade Mennesker og Dyr og alt Levende, saavel som Planteverdenen. I første Vers læse vi. ,,I Beg3mdelsen skabte Gud Himmelen og Jorden."
Naar vi forsøge paa at kaste Lys paa en Sag, og vi dertil benytte Ord og Sætninger, maa vi gjøre Brug af saadant Sprog, som Tilhørerne eller Læserne ere istand til at fatte, og dersom Sproget er mangelfuldt, maa Fremsættelsen af Tanken ogsaa blive mangelfuld og ufuldkommen, og dersom Kjendskaben til de Per- soner, for hvem Foredraget holdes, er begrænset, og deres Brug og
Forstaaelse af Sproget er begrænd- set, da vil den Lærdom og Under- visning, man søger at meddele dem, blive i samme Grad bcgrændset og ufuldkommen. Det er kun ved den Helligaands Inspiration, at vi ere i Stand til klart at se og forstaa, hvad der er i Gud ; men det Sprog, som Forfatteren af første Mosebog og Oversætterne har brugt, er maa- ske tiistræ tikeligt klart for vor Hen- sigt for Øjeblikket, endskjøndt Pro- feten Joseph Smiths inspirerede Oversættelse er noget klarere og mere indtryksfuld end Kong Jakobs Oversættelse. I denne staar der skrevet, at i Begyndelsen skabte Guderne Himlene og Jorden ; at Jor- den var tom og øde, og at Gud sagde- til haus Enbaarne : lad os — osv ; lad os adskille Lyset fra Mørket: lad os dele Vandene og faa det tørre
Tale af Apostel Ekastus Snow.
105
Land til at vise sig ; lad der blive Lys i Firmamentet til at oplyse Jor- den ; lad os skabe Dyr til at gaa paa Jorden, og alt Kubende, og Fugle at flyve i Luften og Fisk at svømme i Vandene og saa Fremde- les ; og lad os gjore Mennesket i vort eget Billede og efter vor Lignelse. Det var Faderen der tiltalte Sønnen, og de To raadsloges tilsammen. Denne Gjengivelse af første Mose- bogs første Kapitel bekræftes af Apostelen Paulus naar han siger : ,,Thi af ham, (den Enbaarne) og ved ham og for ham ere alle Ting.'' Yderligere er der omtalt i det Ny Testamente angaaencle Frelseren, at han er Guds Herligheds Afglans og hans Væsens udtrykte Billede. Saa at da Faderen i Beg3rndelsen sagde til Sønnen : Lad os gjøre Men- nesket i vort Billede og efter vor Lignelse, bibringer dette os den Tanke, at Mennesket blev skabt i samme Form og Udseende som baade Faderen og Sønnen. Dette gjælder da særligt om Manden, thi man vil bemærke Udtryksmaaden i Sætnin- gerne: ,,i Guds Lignelse skabte han ham," menende Adam, og ,, Mand og Kvinde skabte han dem". De vil bemærke en Forskjel i Udtryks- maaden, hvor der omtales Kvindens Skabelse.
Næppe saa klart som dette fortæl- ler Skrifterne os, at vi har en Moder i Himmelen saa vel som en Fader. Vi ere overladte at drage Slutninger desangaaende fra hvad vi se og vide om alt Levende paa Jorden. Prin- cipet om de to Kjøn er gjennem- gaaende, og begge ere nødvendige for at afstedkomme Hensigten med Skabningens Tilværelse, og dersom ikke dette var Tilfældet med vor Fader i Himmelen, efter hvis Billede vi ere skabte, da er dette en Ure-
gelmæssighed i Naturen. Naar vore Tanker dvæle ved Navnet Fader, kommer uvilkaarligt ogsaa Navnet Moder til vor Sind, som en af vore Digtere synger :
Har jeg ikkun hist en Fader?
Hør Fornuftens simple Svar, Hør, hvad evig Sandhed vidner:
Der jeg og en Moder har!
Naar der derfor siges, at Gud skabte vore første Forældre i sit Billede: ,,I Guds Billede, skabte han ham ; Mand og Kvinde skabte han dem", da siges der i et Sprog, der er tilstrækkeligt fatteligt for mig, at Begrebet om de to Kjøn var tilstede hos Gud, saa vel som hos Menne- sket. Der behøves kun almindeligt Kjendskab til Menneskets og alle levende Skabningers Organisme og dennes Virksomhed for at vise Ska- berens oprindelige Hensigt, nemlig Arternes Formerelse, ifølge Befalin- gen given til baade Mennesker og Dyr at formere og opfylde Jorden. Vi behøve kun at studere det menne- skelige Legeins Bygning og Virksom- hed og at forstaa dets Evne og Dyg- tighed for at forstaa Skabernes Hen- sigt, selv om Befalingen om at for- mere og opfylde Jorden aldrig havde været nedskrevet. De fordums Mennesker, der frygtede Gud og holdt hans Befalinger, viste, at de forstod dette Princip og vare villige til at adlyde det. Om de første fjorten Slægtled staar der skrevet, at hver Slægt levede saa mange Aar og fødte Sønner og Døtre, af hvilke nogle levede henimod et Tusind Aar. De formerede sig og tiltoge i Landet indtil Ugudelighed oversvøm- mede det, og det behagede Gud at standse SyndighedensTiltagen ved en Flod, der bortskyllede de Ugudelige fra Jorden. Men førend han saale- des ødelagde Jordens Beboere bragte
106
Tale af Apostel Erastus Snow
han de Retfærdige til at blive ud- samledc fra de Ugudeliges Midte ved at lade Evangeliet forkynde for dem. Enok, den syvende fra Adam, var et kraftigt Redskab i Guds Hænder til at besejre Tidernes Fordærvelse. Han underviste de Retfærdige, samlede Folket tilsam- men og gruudlagde Zion. Han ar- bejdede, fortælles der, i omkring en 3G5 Aar, i hvilken Tid han stod i Forbindelse med Gud osr lærte Fol- ket og helliggjorde sit Folk saaledes, at de bleve borttagne til Himmelen. En Del af de, der bleve tilbage paa Jorden fordi de, skjøndt de havde annammet Evangeliet, ikke vare til- strækkeligt helliggjorte og beredte til at blive optagne med Enok og hans Folk, bestræbte sig flittigt for at følge efter ; de lutrede saaledes sig selv, at Engle betjente dem, og de bleve optagne til Zion før Syndflo- den kom ; ja Alle, der forblev til- bage og i Troen, undtagen Noah og hans Sønner og deres Familier, der særligt vare kaldte og udvalgte til at bygge Arken og indgaa deri med et Udvalg af Jordens Dyr og Fuglene i Luften, for at bevare Sæden gjen- nem Sjnifloden. Herren samlede saaledes en Høst af Sjæle til sig, af de, der troede og adløde Evangeliet og fremmede Retfærdighed, medens de Onde omkom i Syndfloden. Be- falingen fra Gud om at formere og opfylde Jorden blev nu igjen for- kyndt for Noah og hans Slægt, og snart bleve de øde Steder bebyggede. Men i Løbet af nogle faa Generatio- ner beg}^ndte Blindhed, Mørke og Uvidenhed igjen at herske ; Ugude- ligheden begyndte igjen at rejse sit Hoved blandt Noahs Børn, og det blev nødvendigt, at Herren skulde udsøge fra Noahs Børn den bedre og ædlere Sæd, med hvilken han kunde
grundfæste sin Pagt og overføre Præstedømmets Nøgler, og af dem vilde ban oprejse Profeter, Seere og Aabenbarere til at belære Jordens Beboere som Guds Orakler. Disse udvalgte Mennesker vare Abraham og hans Sæd. Der staar skrevet om Abraham, at Gud kaldte ham fra hans Faders Hus, fordi hans Fader havde hengivet sig til de omkring- liggende Folkeslags Hedenskab og Afguderi. Han befalede ham at gaa til et andet Land, hvor han kunde afsondre sig fra hans Faders Traditioner og Undervisninger, og hvor han kunde gjøre ham til en stor Nation, og oprejse et helligt Folk af hans Sæd. Gud aabenbarede sig for ham i Kanaan, hvorhen han førte ham og svor ved sig selv — thi han kunde ikke sværge ved nogen Større — at han vilde storligen formere og velsigne ham, at hans Sæd skulde blive som Stjernerne paa Himmelen og som Sandet ved Havets Bred i Antal. Han fornyede sine Forjæt- telser til hans Søn Isak og hans Sønnesøn Jakob, der ogsaa blev kal- det Israel, og fra dem nedstammede Israels Hus, og ligesaa det arabiske Folk, Ismaels Sønner, og de fornem- ste Folkestammer i Mellemasien. Det var Abrahams Sæd, som boede i Ægypten, hvor de bleve bragte i Trældom og senere udfriede ved Mose Haand. Efter at de havde van- dret i 40 Aar i Ørkenen bleve de bo- satte i Kanaans Land.
Det var ud af dette Folk, at Gud gjennem Slægterne oprejste Profeter, til hvem han aabenbarede sin Villie og Hensigter. Det var dette Folk, der først blev befalet at bygge Ta- bernaklet, et Slags transportabelt Tempel, som de medførte! Ørkenen, dernæst et Tempel i det forjættede Land, da de nedsatte sig der
Tale af ArosTEL Erastus Snow.
107
Det var blandt dette Folk, at Frelse- sen fødtes, arbejdede og lærte Evan- geliet, blev korsfæstet og igjen op- stod fra de Døde. Det var fra dette Folk, at han, Frelseren, udvalgte sine Apostle til at forkynde Evange- liet for al Verden. Skriften viser os helt igjennem, at de, som troede paa Gud og bleve agtede som hans Folk, vare frugtbare og opfyldte Jorden og bleve talrige som Sandet paa Havets Bred, medens mange af de vantro Nationer og Folk sammen- lignelsesvis tæredes bort ; og naar Adams Slægts Historie en Gang vil blive aabenbaret og Menneskene forstaa den, vil det fremgaa, at Gud har betydeligt indskrænket de Ugu- delige, medens han har formeret og mangfoldiggjort de af Abrahams Sæd, som indgaa hans Pagt ; og skjøndt Mange af dem ere tilbage i mange Ting og have vandret i Mørke og Vantro, saa have de dog som et Hele taget opretholdt en vis Grad Kyskhed, som Iledningeverdenen ikke kjender, og derfor har Gud for- meret dem i Landet. De have store og direkte Løfter om, at Herren i de sidste Dage vil erindre dem.
Medens Gud saaledes befalede sit Folk at formere sig og opfylde Jor- den, gav han ogsaa strænge Love mod vilkaarligt Samkvem mellem Kjønnene„ Han forbød Hor, ukysk Lejemaal og Usædelighed under en- hver Skikkelse, og samme Lærdom prædikede Apostelen Paulus ogsaa, idet han siger: „Ægteskabet er hæderligt for Alle, og Ægtesengen ubesmittet, men Horkarle og Skjør- levnere vil Gud dømme." Denne Lov var gjældende i alle Tider blandt Guds Folk, den opmuntrede hæder- ligt Ægteskab men misbilligede Ukyskhed. og denne Lov har lige- saa mange fysiske som religiøse
Støttepunkter. Loven gjælder sær- ligt Menneskene, fordi de ere skabte i Guds Billede og efter hans Lignel- se. Jeg tænker her nærmest paa Aanden, thi vi forstaa, at Mennesket i en ædlere og sandere Forstand er det evige udødelige Væsen, der ud- sprang fra Gud, og at det jordiske Tabernakel kun er dette udødelige Væsens ydre Beklædning ; at det jordiske Tabernakel er i vort him- melske Faders Billede og efter hans Lignelse ; med andre Ord : Legemet er Sjælens eller Aandens Form og det er dannet til at Aanden kan bo deri, opfylde enhver Del og Enkelt- hed deraf, kontrollere dets Egenska- ber og Kræfter, udvikle dets Evner og lede dets Virksomhed. Som Følge heraf holdes det udødelige Menne- ske ansvarligt for Legemets Hand- linger, og det staar skrevet, at han skal dømme efter Gjerningerne gjorte i Kjødet, thi Legemet beher- sker ikke Aanden, men Aanden Le- gemet. Dog siger Apostelen Pau- lus, at der er en Kjødets Lov, der kriger mod Aanden, og, sigerPaulus: „Kjødets Sands er Døden, men Aan- dens Sands er Liv og Fred." Han siger endvidere, at denne Kjødets Lov, det er, vort Legeme og dets Lyster, der stride mod Aanden, bringe vort Legeme i Trældom, ja Syndens Trældom ; det er vor Aands Pligt at underkaste sig Kjødet og dets Lyster og Tilbøjeligheder, og bringe det til at lyde Aandens Lov. Dette er vort Livs Kamp ogMaal, og begynder ved Udviklingen af vor fy- siske Kraft og Kjødets Lyster og Begjæringer. Menneskets Aand er modtagelig for vor Faders Aand. den Helligaand, der er forbunden med Faderen og Sønnen, og er et Sendebud fra Gud til Mennesket ; den oplyser vort Sind og giver os
108
Tale ak Apostel Erastus Snow.
Forstand, thi „Menneskets Aand er vor Herres Lys", siger en af de Gamle. Dette lærer os, saa vidt vi ville laane Øre dertil, hvorledes vi skulle vandre i Lydigbed til Guds Love og modstaa og overvinde Ondt med Godt, og saa vidt som det skrevne Guds Ord er givet os, er dets Hensigt og Indflydelse med os at hæmme Kjødet og bringe det un- der Aandens Herredømme. Kjø- dets Lyster og Begjæringer ere ikke i sig selv utæmmelige Onder ; tvært- imod ere de nedlagte i os for at til- skynde os til ædle Handlinger snarere end lave og dyriske. Den Kjærlig- hed og Elskov og Tilbøjeligbeder, der ere nedlagte i os, ere de ædlere Egenskaber, der udspringe fra Gud. De tilskynde os at gjøre vore Plig- ter, formere og opfylde Jorden ; paa- tage os Familieansvar og opdrage Børnene i Herrens Frygt. De op- muntrer og tilskynder Kvinden til at bære sine Byrder og fuldføre Li- vets Pligter med Haabet om en her- lig Fremiid for Øjet, medens de til- skynde Manden og Faderen i samme Retning. Hver Drift i os er da i en vis Hensigt, naar den er retteligen styret og holdt i Tømme, og ved den Helligaands Ledelse holdt indenfor de rette Grænser. Men alle disse kjødelige Drifter og Tilbøjeligheder ere modtagelige for Fordrejelse, i hvilket Tilfælde Synd bliver Følgen. Naar som helst Evangeliet har været prædiket paa Jorden og Profeter og hellige Mænd have været sendte blandt Menneskene, have hines Livs Byrde altid været at opmuntre dem til en rigtig Udøvelse af deres Kræf- ter og Funktioner, samt at holde dem inden de rette Grænser, saale- des som det er optegnet i den skrevne Lov og i Loven for vor Tilværelse. Alle Slags Overdrivelser fører til
Sygdom, Elændighed og Død, le- gemlig saavel som aandelig ; medens Maadeholdenhed og en rigtig Brug af alle vore Funktioner forøger Guds Herlighed og hans Børns Velfærd. Menneskets Hovedstudium er at fatte disse Principer og anvende dem i deres Levnet.
Jeg sagde før, at der var en Tid efter Syndfloden da Noahs Sæd be- gyndte at fordærves og Gud udsøgte fra dem Abrahams Sæd, med hvem han grundlagde sin Pagt, at han"' kunde vedligeholde Præstedømmet, dets Ordinaneer og et Folk, der vilde annamme hans Lov, og blandt dem vilde han oprejse Profeter, og ud af dem vilde han sende sin Søn i Tidens Midte for at blive Verdens Frelser og Forløser. Abraham blev saaledes velsignet af Herren til at formere og opfylde Jorden storligen. Da Her- ren besluttede at velsigne og formere Abraham og hans Sæd, befalede han, at de skulde tage Hustruer af Evas Døtre og formere sig i Landet. Jeg siger ikke, at Flerkoneri var ikke i Brug forud for denne Tid, men jeg siger, at fra og efter Abraham blev dette paabudt Israel, Abrahams Sæd, i en vis og herlig Hensigt, den, nemlig, at formere dem og give dem Indflydelse blandt Jordens Nationer, som jeg en Gang hørte Profeten Jo- seph bemærke. Under en Samtale desangaaende opkom Spørgsmaalet om, hvorfor Gud havde paabudt Abraham og hans Sæd Flerkoneri, og hans Svar var, at det var fordi Guds Hensigt var at formere og mangfoldiggjøre dem i Landet og gjøre dem til et stort Folk og give dem Magt over andre Folk paa Jor- den, cg dette fordi, som han sagde til Abraham, han vidste, at han vilde tjene ham og føre sin Sæd i samme Spor.
Tale af Apostel Erastus Snow.
109
Vi vide vel, at der i den nye Kri- stenhed er Folk, der forbyde Ægte- skab. I et af Pauli Epistler (1 Tim 4. 3) siger han. at der i de sidste Dage vilde være Folk, der vilde forb3^de at gifte sig. Vi vide, at der ere nogle saakaldte Kristne, der betragte Kjønnenes Forening som et Onde, som en Synd, som en Følge af vor faldne Natur, og som et Middel, hvorved Kjødets Lyster kunne tilfredsstilles, hvilket er Gud mishageligt. Shakerne ere et Folk, der hylde denne Lære og derfor af- holde sig fra Ægteskab. Dersom xille vilde byd de denne Tro og leve derefter, vilde Menneskeslægten snart uddø, og Jehovahs store Hen- sigt med deres Skabelse tilsynela- dende mislykkes. Heldigvis ere de, der antage denne Tro og praktisere den kun P^aa. Saa er der igjen Mange, der ikke have Noget imod at tilfredsstille Kjødets Lyster men søge at unddrage sig dets Følger og Ansvar; men de, der i god Tro have antaget Guds Befalinger, at opfylde og formere Jorden og paadrage sig Huslivets Ansvarligbeder og rette deres Liv og Levnet efter Herrens Love, have altid været velsignede og begunstigede af Gud, og den store Forskjel mellem de Sidste-Dages Hellige for Øjeblikket og den nyere Kristenhed er denne mere udstrakte Forstaaelse af Guds første Lov til Mennesket.
Vi forstaa, at der er en Hensigt forbunden med alt dette ; at det højeste Væsen har et Maal for Øje, og dette Maal er værdigt den Gud, der skabte os ; at han maaske i det uendelige Verdensrum vil endnu skabe utallige Kloder, der skulle op- fyldes af intelligenteVæsner, der ere skikkede for Formerelse og Udvi- delse af Herlighed og Lykke ; thi
ved deres Formerelse og Tilvæxt forherliges hao, medens de til Gjen- gjæid blive forherligede i og ved ham ved at fuldføre deres Pligter og Arbejder og ved at formere og mang- foldiggjøre tieres Arter, forsaa vidt som at de gjøre det med Gud og hans Lov for Øje, saa at de kunne blive herliggjorte og iklædte med det evige Livs Kræfter.
Jeg ved, at Mange antage, at For- meringsdygtigheden er nddlagt i os og alt Levende, samt i alle Planter, men jeg ser det ikke i dette Lys. Jeg betragter den jordiske Organisme som kun et Redskab og ikke som selve Skaberen, det er kun Red- skabet hvorved noget Vist udføres ; — at Principet om Liv og ugudelig Formerelse ikke tilhører Kjødet ej- heller denne Jords grovere Elemen- ter, men det er den aandelige Magt, der udsprang fra en ædlere Sfære ; det udkom fra Gud eller der havde sin Tilværelse i en første Tilstand. Vor Frelser selv er et Exempel her- paa. Man fortæller os, at han fød- tes af Jomfru Marie i Tidens Midte. Dog erfare vi, at han var hos Fade- ren fra Begyndelsen af og var hos ham paa Skabelsens Morgen. Da han var her paa Jorden for 1800 Aar siden, sagde han til Jøderne : „Itale om Abraham som Eders Fader. 5- andelig siger jeg Eder, før Abra- ham var, var jeg. " Og atter i Jo- hannes Aabenbaring staar der, at han var et Lam, slagtet før Verdens Grundvold blev lagt. Han kaldes i billedlig Betydning Guds Lam, fordi et Lams Ofring paa Offeralte- ret var et Billede af Frelserens Kors- fæstelse, og Guds Befaling, given til Menneskene i Begyndelsen om at bygge et Alter og ofre et Lam som Sonoffer, var et Sindbillede paa Ver- dens Frelser. Herfra skriver sig
110
Tale af Apostel Erastus Snow.
Udtrykket, at han var Guds Lam, som Faderen sendte til Verden for at blive ofret for Synd. Ligeledes staar der skrevet i Skriften om Gud, at han er vore Aanders Fader, og, siger Paulus, det er nødvendigt at vi skulle være vore Aanders og Tilvæ- relses Fader underdanige.
I den nyere Kristenhed, især i de Forenede Stater, (og man siger, at Ny England endnu mere i Særdeles- hed) bliver denne Guds Befaling at formere og opfylde Jorden ringe- agtet. De Sidste- Dages Hellige be- tragte man med Misundelse, Skinsyge og Haan fordi disse ikke se Sagen saaledes som hine, og deres talrige Familier træde frem som frejdige Modsætninger til Ny Englands Fa- milier, hvor De vil finde, som De gjennemrejse Landet, ét, to eller i det højeste tre Børn i hver Familie og i mange Familier slet ingen. I somme Tilfælde kan denne tilsyne- ladende Ufrugtbarhed hidrøre fra alskens Misbrug, men i de fleste Tilfælde er clen en Følge af plan- mæssige Forsøg paa at modarbejde og forebygge Opfyldelsen af Guds Befaling at formere og opfylde Jor- den, og hyppigt ere Fosterfordrivel- se, Fostermord og Barnemord Føl- gerne af den almentherskende Lyst til at unddrage sig Familieansvaret. Det er blevet et himmelraabende Onde i Landet. Adskillige Forfat- tere beklage dette Onde og fremstille det i sit sande Lys ; medens mange andre Forfattere og Talere ere enten tause desangaaende eller give deres Stemme og Indflydelse til dets Gunst. Jeg erindrer, at jeg for nogle faa Aar siden læste et Fore- drag af Brooklyns store Taler Henry Ward Beecher, i hvilket han gik ud fra det Punkt, at en betydelig Til- væxt af Menneskeracen vilde være et
positivt Onde, Noget man forud maatte beklage. Han skildrede vidt og bredt de Onder, der vilde flyde deraf, og hele hans Foredrag gik ud paa at hæmme Menneskeslægtens videre Formerelse. Mange Andre have fulgt i samme Spor. De synes at have forglemt Befalingen, der gaves til vore første Forældre og al- drig at have opfattet Jehovahs Hen- sigter. Folk, der hylde disse An- skuelser bilde sig øjensynligt ind, at der er større Fornøjelse i at til- fredsstille de kjødelige Lyster, i at hige efter Ros og verdslig Glæde og Rigdomme, end at adlyde Guds Be- falinger. De have besluttet at und- gaa store Familier. Under den sid- ste Tur, jeg foretog til Ny-England, (mit Fødeland), omtrent for tolv Aar siden, blev jeg end ydermere slaaet af denne Tingenes Tilstand end forud. Da jeg var Dreng (i Vermont) kjendte jeg ikke Verdens Vis, og anede ikke hvad der gik for sig i de store Byer og andre af Landets fornemste Stæder. Jeg var født af hæderliga Forældre og for- stod ikke hvad der passerede om- kring mig, ejheller tror jeg, at dis^e Onder existerede der i den Grad, de nu gjøre. Men, som jeg bemærkede, fik jeg et dybere Indtryk deraf paa min sidste Tur gjennem Ny England, end nogensinde før. Jeg omtalte det til min gamle Tante paa Rhode Island. Jeg sagde til hende: „Tan- te, da Du og Moder vare unge og op- drog store Familier, da var det en Kilde til Glæde og Fornøjelse at op- føde Børn. Som jeg nu rejser gjen- nem Landet ser jeg, at Folkets Be- stræbelser gaa i den modsatte Ret- ning."
,, Javist", sagde hun ,,det er nu gaaet af Mode at have store Fami- lier ; det betragtes nu som simpelt,
Tale af Apostel Erastus Snow
111
og Folk søge nu at unddrage sig disse Ansvarligheder." Detteeren velbekjendt Kjendsgjerniug. Tidens nuværende Tilbøjelighed er Dyrisk- hed : at tilfredsstille de kjødelige Ly- ster og verdslig Higen.
De Sidste Dages- Hellige have i deres Liv erfaret noget Ædlere, og have lært at erkjende Jehovahs Vis- dom i den Tidgenes Orden, sorn han har indført ved vore første Foræl- dre. Dette er den fremherskende Forskjel mellem den vantro Verden og de Sidste Dages Helligs.
Jeg siger den vantro Verden, thi jeg betragter den Lære, som jeg har hentydet til, soin en Djævlelære og ikke som Kristi Lære ; at hans Ind- flydelse leder, som før bemærket, til Fosterfordrivelse, Fostermord og ; Barnemood og kun til at tilfreds- stille de kjødelige Lyster og verds- lige Begjæringer,uden at opfylde vor Faders store Hensigt og Øjemed, og Følgen vilde, dersom det blev almin- deligt drevet i Længden, blive, at Menneskeslægten vilde gradvis svin- de hen og uddø. Det er paa høje Tid, at Herren, der ønsker at op- rejse sig en hellig Sæd, befaler over sit Folk og fornyer de Forpligtelser over dem, som han paalagde vore første Forældre. Det er til de Sid- ste-Dages Hellige at denne Mission er bleven overdraget, og Følgen er den Vrimmel af Skolebørn, som vi finde overalt i dette Territorium. Fver halvtredsindstyve Tusind Søn- dagsskole-Børn, næsten en Tredie- del af den hele Befolkning, ifølge vor Konferencestatistik, ere Børn under otte Aar. Dette er en overraskende Sandhed for den Klasse i den kristne Verden, der sejler i den modsatte Retning. En af Søndagsskole-Su- . perintendenterne i New York ud- trykte sig for nylig meget skarpt og I
tydeligt om denne Sag, og hans Tale var særligt rettet mod den mere vel- havende Del Kirkegjængere i New York. Iblandt flere Tusinde kirke- gaaende Familier der i Byen, kunde man kun tælle en firsindstyve Skole- børn, og han tilskrev dette den her- skende Lyst til Fornøjelse og Penge, med den medfølgende Lyst til at unddrage sig Familielivets Omsorg og Ansvar, indtil Børneopdragelsen nu omtrent ganske er overladt de Fattige eller hvad almindeligvis kal- des Almueklassen.
Jeg behøver ikke at fortælle videre om Folkets Anskuelser og Vandel ved at opremse Enkelthederne, saa- ledes som man kan finde dem i Poli- tiets Indberetninger og Statistikerne fra forskjellige Kilder, der vise en ængstelig Tilvæxt af disse Onder. Tilstrækkeligt er det at sige, at Ho- vedangrebet mod de Sidste - Dages Hellige for Øjeblikket gaar ud paa at tvinge disse til at give efter for den nye Tingenes Tilstand eller ial- fald til deres Forestillinger om Sam- fundsonder og Samfundspligter. Præsident Cleveland udtrykte dette noget lakonisk i den Audients, vore Delegerede havde med ham, da de for nylig sendtes til Washington med vor Protestadresse. Præsidenten lyttede artigt til hvad vor Delegation havde at sige, om Folkets Stemnin- ger og Ønsker, hvorefter han ud- trykte sig saaledes, at han vilde be- stræbe sig for, saa vidt det laa i hans Magt, at give os hæderlige Mænd til at haandhæve Lovene, og, med et Smil om Læben sagde han: „Jeg vilde ønske, at I Godtfolk derude kunde være ligesom vi Andre." Dette er en ganske almindelig Sæt- ning, der under almindelige Om- stændigheder ikke vilde tiltrække sig synderlig Opmærksomhed, men
112
Tale af Apostel Erastus Snow
naar vi betænke Sagerne som de staa, Tidens og den kristne Verdens Tilbøjeligheder for Øjeblikket og Tingenes Tilstand iØsten, i Sammen- ligning med de hos os, da er Be- mærkningen meget betydningsfuld. Den kommer hjem til os, og vi spørge os selv: Kunne vi, med det Lys, vi have anammet og efter den Erfaring, vi have havt, og de Haab om en herlig Fremtid, som Evange- liet giver os, kunne vi falde tilbage i Sølen og blive som de? Jeg ønsker ikke at kaste Skygge paa Mr. Cle- velands personlige Karakter, da jeg tror, at han er en af Verdens hæderlige Mænd, dog beskyldte hans Fjender under Valgstriden ham for adskillige Uregelmæssighe- der, der gaa i Svang i Verden, og Rygtet vilde vide, at han kjendte Noget til Kjønsforholdene i praktisk Forstand, skjøndt han endnu ikke har paadraget sig Familielivets An- svar ; og i denne Henseende repræ- senterer han, skjøndt maaske blandt de hæderligste, en stor og respekta- bel Del af ugifte Mænd. Vi optage det ikke saaledes, at han, ved at ud- tr}Tkke sig saaledes til vore Delege- rede,vilde have, at vi akkurat skulde efterligne ham, men han mente, at vi skulde indskrænke os til i det mindste én Hustru. Dersom imid- lertid Parallelen skulde drages nøj- agtigere, skulde vi ikke alene ind- skrænke os til én Hustru, saavidt som at have dem i denne Egenskab vedkommer, men vi vilde ligesom
Andre, prøve paa at indskrænke Børneantallet ogsaa, og saaledes efterligne de andre af Tidens Laster. Vore Lovfortolkere blandt os, Di- striktsadvokaten, Dommerne, Mar- shallerne og andre af Regjeringens Repræsentanter, der ere sendte her- ud for at gjennemføre de specielle Love, som Kongressen har lavet mod de Sidste - Dages Hellige, synes at drage en Linie endnu tydeligere end nogensinde før. Under den Galskab, der rasede her i Landet for fire Aar siden, der havde Edmundslovens Vedtagelse til Følge, tilskynte de kristne Præster deres Menigheder til o.t sende Andragender til Kongressen om at vedtage denne Lov for at undertrykke , , Mormonernes" Umora- litet, Tøjlesløshed og Laster, og det var denne skinhellige Maske, de den Gang toge paa, der stak Blaar i Øjnene paa Folk, og bragte Landet ind i almindeligt Raseri og tvang Kongresmedlemmerne til at stemme for den ukonstitutionelle Lov, den slette og ondskabsfulde „Edmunds Lov". Det kan hænde, at jeg vil blive beskyldt for Højforræderi, fordi jeg kalder denne Lov slet og ondskabsfuld. Det kan hænde, at jeg gjør mig skyldig i Højforræderi, fordi jeg saa tør tænke ; men Høj- forræderi er endnu ikke af Landets Grundlov eller Domstole bleven for- klaret saaledes, af den bestaar i Tale- frihed, endnu mindre i Tænkefrihed. (Sluttes i næste Nr. )
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler afKir- kensledende Mænd, biografisk-. S .-.!',z(r, osv., redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste i hverMaaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Konto:- . Franklin Avenue Nr. 42.
Adresse: \inbekg& Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
MORGENST J EfiNEN.
ET MAANEDS SKRIFT.
Uagtet han er dod, taler han dog." — Parlby P. Pratt.
Nr. 8.
AUGUST 1885.
4de Aarg.
TALE AF APOSTEL ERASTUS SNOW,
aflwldt i Provo, den 31te Maj 1885.
(Fortsat fra Side 112.)
Højforræderi bestaar i at føre Krig mod Regjeringen eller bistaa dens Fjender i Krigstid.
Det store Opraab, som fandt Sted i den kristne Verden, eller i det mindste iblandt Amerikas kristne Samfund, for fire Aar siden, da man nødte Kongressen til at vedtage Ed- mundsloven, var baseret paa „Mor- monernes" Umoralitet og udsvæ- vende Levnet, hvilket man vilde af- skaffe. Men Federalembedsmæn- dene bave nu i deres Ivrighed for at sætte Loven i Kraft fundet det nød- vendigt at afkaste Masken, baade for deres eget, Landets, Præsternes og de Religiøses Vedkommende. Jeg tror, at I Godtfolk her i Provo har havt Noget at bestille med at forandre Programmet og gjøre det nødvendigt for dem at lægge deres Maske tilside. Om jeg husker ret blev Kommissionær Smoot anmodet om at undersøge en Sag mod en vis Fremmed, der havde forført sin Ko- nes Søster, hvilket havde et Barn til Følge; og han fandt sig, ifølge Lo- ven, tvungen til at drage Forbryde-
ren til Ansvar for Grand Juryen for ulovligt Samliv. Den assisterende Statsadvokat tillod uvilligt Sagen at gaa saa langt, at Manden blev fæng- slet, men han sagf^e, at dette, efter hans Mening, var et Forsøg paa at udstrække Edmundsloven lidt for vidt, ose at lade den indbefatte No- get, som ikke stod i Harmoni med dens oprindelige Hensigt. Dersom denne Sag skulde blive gjennemført og Manden dømmes til Fængsel og mulkteres for ulovligt Samliv, vilde Døren jo være aabnet paa vid Gab for mange Andre at blive straffede for den samme Forbrydelse. Derfor blev en saadan Opfattelse af Loven anset for farlig til dem selv, til Fe- deralregjeringens Repræsentanter samt deres Hjælpere og Venner her i Landet. Man paastoel, at en saa- dan ' Udlæggelse af Edmundsloven, som den offentlige Mening og Mas- sen af Folket havde givet den i Be- gyndelsen og som var den kristne Verdens foregivne Forstaaelse — thi de fremskyndte dens Vedtagelse for at undertrykke Umoralitet o- Kjøns-
114
Tale af Apostel Erastus Snow.
misbrug — : var upraktisk, at om en saadan Ikraftsættelse af Loven blev tilladt i Utah og omliggende Territo- rier samt Distriktet Columbia og paa andre Steder, hvor de Forenede Sta- ter havde Jurisdiktion, vilde den virke overordentlig haardt paa Man- ge, som ikke vilde være saa godt i Stand til at kunne bære Følgerne som de Sidste-Dages Hellige. Derfor syntes det meget ønskeligt, at deres Fødder skulde frigjøres for Fælden og vores sættes fast. Følgelig lagde de deres Hjærner i Blød for at redde dem ud af Forlegenheden, og under Præsident Angus M. Cannons For- hør for ulovligt Samliv blev en Plan undfanget og gjennemført, med alle Landets ledende Prokuratorer, og Overdommeren paa Højsædet, nær- værende til at diskutere Spørgsmaa- let og afsige deres Mening derom. I dette Tilfælde kom Regjeringens Repræsentant modigt frem, afkastede Masken og erklærede ved Forhørets Begyndelse, at han vidste, han ikke kunde bevise legemlig Omgang mel- lem de Anklagede i Retten, og at han ikke skulde gjøre Forsøg derpaa. Endvidere sagde han, at han ikke betragtede legemlig Omgang som nogen Forbrydelse, at den saakaldte Edmundslov kun var rettet mod „Mormonernes' ' Ægteskabssy stem , og at den nævnte Lovs tredie Para- graf, der omtaler ulovligt Samliv, havde ingensomhelst Hentydning til legemlig Omgang ; at Hensigten var ikke at undertrykke Horeri, Skjør- levnet, kjødelig Lyst eller nogen Slags Forseelse af den Slags mellem Kjønnene ; alt dette var overladt til den lokale Lovgivning ; at Kongres- lovgivningen i Edmundslovens tredie Paragraf, saavel som andre Lovud- kast af samme Slags, kun var rettet direkte mod ægteskabelig Forbin-
delse. Distriktsadvokaten tog der- for bestemt den samme Holdning som Guvernør Murray gjorde, da han først formulerede sin Ed til visse Notarier, og som siden blev adopteret af Utah-Kommissionen og indsat i disses Prøveed til Brug ved Registreringen af de Valgberettigede, hentydende til Samliv med mere end en Kvinde i ægteskabelig Forbin- delse. Hr. Dickson betragtede Sa- gen i et saadant Lys, at Murray og Utah-Kommissionen havde Ret, at dette nu var Landets Opfattelse af Sagen, at det var hvad Kongressen havde til Hensigt, at Edmundsloven var et Slag rettet mod Mormonsy- stemets Ægteskab alene, eller, for at bruge Dommer Zanes Udtryk, Æg- teskabets Vane og Rygte, eller „fremholde", for at bruge et andet Yndlingsudtryk, to eller flere Kvinder som en og samme Mands Hustru, at den hele og eneste Hensigt med Edmundslovens tredie Paragraf, hvor ulovligt Samliv om- tales, saa vel som andre af Kongres- sens antipolygamiske Love, var imod Ægteskabs-Institutionen. Da man imidlertid fandt det vanskeligt at bevise Giftermaal, eftersom Vidner- ne vare utilbøjelige til at sige, hvad de vidste, og det var vanskeligt at faa Adgang til Ægteskabsprotokol- lerne, blev det betragtet som en Nødvendighed at indtage en høj Holdning og drage Fordel af føl- gende Formodninger: „Mormoner- ne" ere bekjendte som et dydigt Folk, kjendes for at de i de stræn- geste Udtryk og ved enhver Indfly- delse i deres Magt fordømme Kjøns- overtrædelse, og atKjønnene ikke i nogen Udstrækning have Omgang med hinanden udenfor Ægteskabs- standen. Dette har været „Mor- monernes"velbekjendte og stadfæste-
Tale af Apostel Ekastus Snow.
115
de Karakter fra først af — Frug- terne af deres Lærdomme og Under- visninger. Derfor ere Børn, hvor somhelst de findes i „Mormon"- Familier, Frugten af Ægteskab. Dersom en Kvinde findes i velsig- nede Omstændigheder, maa hun be- tragtes som en Hustru, og Embeds mændene ere retfærdiggjorte i at gribe hende og føre hende for en Kommissionær, en Jury eller Dom- mer og tvinge hende til at give Nav- net paa hendes Barns Fader, og dette skal anses for tilstrækkelig Bevis for, at han er skyldig i Polygami, eller hvis to eller flere Kvinder leve i Nærheden af en Mand, og han ses at besøge dem, og i Særdeleshed om Børnene kalde ham Fader, er dette tilstrækkeligt Bevis for, at Juiyen kan erklære ham skyldig i Polygami eller ulovligt Samliv, alt efter Om- stændighederne. Som Følge heraf have de nedlagt denne dristige Paa- stand, at det ikke længere er nød- vendigt at bevise hverken det første eller andet Ægteskab, ejheller be- høves det at bevise kjønslig Sam- kvem for at bevise ulovligt Samliv, men det ydre Udseende og Navn af Ægteskab er Alt, der behøves. Saaledes ere de almindelige Regler for Bevisførelse tilsidesatte og Skin- hellighedens Maske, under hvilken Kristenheden fik Edmundsloven la- vet, kastet bort. Vore Forfølgere give for Verden et kjækt og betyd- ningsfuldt Vidnesbyrd om Mormon- folkets Moralitet og ægteskabelige Hæderlighed, i det de hidtil have været forud for alle andre Menne- sker. Vi vilde ønske, at Alt, der i denne Henseende sagdes om os, var den rene Sandhed, og at der ingen Udskejelser var blandt os. Vi kunne næppe sige dette, men vi kunne glæde os og takke Herren for det i
Almindeligbed gode og sanddru Skudsmaal, man har givet os. Præ- sident Smoot og Præsident Taylor, mig selv og mange andre bedagede Fædre, lykønskede os selv for ikke længe siden, fordi vi havde holdt os selv udenfor Paragraf 3 i Edmunds- loven ved at holde os til én Hustru. En Gang paa et Præstedømsmøde i St. George, da Brødrene vare meget tvivlraadige og ikke vidste, hvem Lynet eller Edmundsloven næst vilde ramme, sagde jeg til dem: 1 gamle, graahaarede Mænd, hvis Hu- struer ere blevne gamle ligesom I selv og over Børneaarene, dersom I nu komme overens blandt Eder selv, om at I ville leve ifølge Edmundslo- vens Paragraf 3 og tillade Eders Mand og Fader at indskrænke sig til én Hustru medens han til samme Tid tager Vare paa hele Familien og værner om Børnene, da kan jeg ikke se rettere, end at I kunne gjøre dette med Ære til Eder selv og uden at opofre nogen af Guds Lovs Princi- per, eller svigte Eders Pagter, forud- sat I kunne blive enige herom blandt Eder selv. Jeg, tilligemed Andre, lykønskede os selv, at vi kunde gjøre dette uden at opofre noget særligt Princip eller svigte vore Fa- milier, men det ser næsten ud til, at disse ædle, bedagede Fædre ikke saa let skulde slippe, thi jeg er en lille Smule tilbøjelig til at tro, at det var lidt uhæderligt og maaske ikke saa ganske i Gud. Tanken var, at de muligvis kunde undslippe, me- dens deres Sønner kunde tage sig Hustruer og frembringe Familier og indgaa i disse hellige Forbindelser, der for dem ere højere end selve Li- vet, og dernæst afvente Følgerne. Men det synes, at under Dommer Zanes Lovfortolkning er det ikke de, der frembringe Familier, der alene
116
Tale af Apostel Erastus Snow.
ere i Fare, thi de kunne faa Børn med deres Svigerinder, dersom de ikke kalde dem Hustruer, hvilket I ville se fra den Sag, jeg har omtalt. Ikke snarere havde Dommer Zane tiltraadt Statsadvokat Dicksons Syn paa Sagen, før denne Arnes blev ført for ham under en Udbens corpus Skrivelse og løsladt, og han, Dom- meren, erklærede tydeligt, at en Mand kunde have saa mange Børn med sin Svigerinde som han havde Lyst til ; at det var ligemeget, hvor- meget en Mand forførte sin Nabos Kone eller Datter, dersom han ikke stod i Ægteskabsforhold til dem, vare de ikke skyldige under Ed- mundsloven.Men med en,, Mormon", enten han faar Børn eller ikke, selv om han er saa uheldig slet ikke at have nogen Børn, eller dersom hans Hustruer ere over Børneaarene og han har ganske fraholdt sig dem saa vidt Samleje vedkommer, og man kan bevise en fuldstændig Af- holdenhed fra hans Side, saa er han dog, undtagen han svigter sine Hu- struer og Børn, skyldig under Lo- ven. Med andre Ord, dersom han vedbliver at „holde dem frem" som Hustruer, er han skyldig i Sam- kvem — ■ (cohabitation). Altsaa har Broder Smoot og mig selv og Andre lykønsket os selv lidt for snart. I ville finde, at de gamle og de unge Mænd ere alle hoblede sammen, deres Fødder ere endnu i Saxen, medens den er stor nok til at Hor- karlen, Kvindeskjænderen, Boleren og Libertineren kan slippe løs. De kunne stemme, holde Embeder, og de kunne skaffe Børn til Veje, blot de ikke gjøre det i det ægteskabelige Forhold, og de kunne holde deresLok- kemad for vore Næser: „Bliv som os?" ,,Jeg vilde ønske, at I Godt- folk derude vilde være som vi An-
dre." ,,Jeg vilde ønske, at I blot ikke vilde vedkjende Eder Eders Hustruer, saa for Resten kunne I gjøre som I lyster — det forstaar sig, I maa kun have én Kone. for dette er den almindelige Maade ; det er Tidens Skik. Dette er halvtred- sindstyve Millioner MenneskersStem- me, og dem maa I høre efter. Kon- gressen har sagt det.,, „Dersom I betænke Eder (have Nogle gaaet saa vidt som at sige) ville I blive kaldte til Ansvar for Højforræderi." Forræderi mod hvad? Forræderi mod Loven. Men saa er hver Tyv en Forræder. Enhver, der stjæler et Øxeskaft, skal straffes for Forræ- deri fordi han bryder Loven, der- som vi gaar ud fra det samme Syns- punkt. Atter, dersom I prøve at omgaa Loven og vi fange Jer, have I gjort en frygtelig ond Gjerning. Ja, dersom en Spion snuser omkring efter en eller anden uheldig F}Tr eller hans Kone, og de slippe ud gjen- nem en Bagdør eller skjule sig i en Høstak, saa maa de drages til Ansvar for Forræderi eller nogen anden For- brydelse. Jeg har imidlertid altid forstaaet, at Fangen kommer før Hængen ; at det er Politiets Pligt at arrestere naar en Klage er udfærdi- get ; samt at det er ligeligt forstaaet, at der er en Garanti i de Forenede Staters Grundlov, der gaar ud paa, at Ingen skal drages til Ansvar for en Forbrydelse, undtagen der kan vises, at Grand Juryen har fundet Klage mod ham. Ydermere, naar en Klage mod Nogen er funden, maa ingen Anden end Grand Jurj'en vide Navnet eller Navnene paa de Anklagede. Publikum maa ikke vide Noget om det, og den alminde- lige Regel er, at Enhver er uskyldig indtil han er bevist skyldig. Selv- følgeligt kunne vi ikke antages at
Tale af Apostel Erastus Snow.
117
vide, at naar en Person skynder sig mod en Høstak, han da løber for en Politibetjent, eller om hvilken som helst Landstryger, der kommer spadserende, er en Deputy Marshal, eller om han er, om han da har en Arestordre i Lommen for vedkom- mende Person, og dersom han har, bliver det hans Sag at fange ham og ikke vor Forbyder Loven Dig ikke at hjælpe en Forbryder til Flugt? Jo, dersom han er bleven erklæret for en Forbryder af en retmæssig Jury og er under Lovens Straf. Da er Du offentligt meddelt, at han er enForbryder,men ikke undtagen det- te. Jeg omtaler kun dette paaGrund af de taabelige Trusler, der undertiden gjøres for at forskrække uvidende Mennesker. Thi det er velbekjendt Verden over, hvor som helst man kjender Noget til os og til Kongres- sens Behandling af os, at det er en Strid mellem Kongressen og de Sid- ste-Dages Hellige, og at denne Strid er af en religiøs Natur og drejer sig om de Sidste-Dages Helliges sociale Forholde. De Anskuelser, vi hylde, ere grundede paa Guds Aabenbarin- ger. saavel ældre som nyere. Vi have bevist for Verden vor Oprigtig- hed heri, og dog synes Verden ikke at antage det. Jeg tror, at Mr. Dickson var ærlig nok til at udtryk- ke sin Overbevisning om vor Oprig tighed i dette, og at Mormonfolket som et Hele taget var et moralsk Folk, og at deres Lærdomme og Handlinger viste, at de ikke hengave sig til disse kjønslige Synder uden- for Ægteskabet i nogen sj-nderlig Grad ; medens den større Mas e, der kjender os, ikke ville give os dette Lov. De have i saa mange Aar op- løftet et Ramaskrig over Landet, at vi gjorde os skyldige i den groveste Usædelighed, at det næsten ser ud
som om Herren nu paa denne Maade agtede at give Verden øjensynligt og stærkt Bevis for dette Folks Oprig- tighed, om deres Handlingers Ret- skaffenhed, Dybden og Styrken af deres Tro og deres Hengivenhed til deres religiøse Overbevisninger og deres Hæderlighed i at praktisere dem. Det er en Kilde til Glæde og Taknemlighed, at kun Faa, sammen- lignelsesvis talt, blandt os have fun- det for godt at svigte sig selv og deres Troskab til Gud, deres Fami- lier og Venner, og øve Vold mod de- res Samvittighed ; kun Faa have gjort dette, for at undgaa Bøde og Fængsel. Hvor vidt det vil blive nødvendigt, at dette Vidnesbyrd skal gaa frem for Verden, og hvor mange skulle lide for at deres Vid- nesbyrd kan gaa ud i Verden og overbevise Menneskene og retfær- diggjøre Gud og hans Folk, kan jeg endnu ikke sige, thi jeg ved, at det vil blive som Herren vil ; at Hvad- som helst der er nødvendigt, maa vi underkaste os med størst muligt An- stand. Forstaa mig ikke saaledes, at Alle og Enhver, der maaske kunde underkastes Edmundslovens Par. 3, skal gaa og angive sig selv, eller at han, om han angives af en Spion, skal øjeblikkelig marschere op og tilstaa sin Skyldighed, eller at han, om han fores i Forhør under en An- klage fra Gran Juryen, da skal bekjende sig skyldig uden Forhør: dette siger jeg ikke. Hver Mand maa selv vælge den Kurs, han øn- sker at følge i denne Henseende ; thi at erklære sig skyldig eller uskyl- dig for Retten, er kun en teknisk Form og en Frihed, som hver Fange nyder. At plædere skyldig sparer naturligvis Sagens Omkostninger, medens uskyldig mener, at Retten maa bevise Klagens Rigtighed. Jeg
118
Tale af Apostel Erastus Snow.
siger derfor ikke, at i det vi, som vi bedst kunue, underkaste os Lovens Gang, at vi ikke skulle benytte os af de forfatningsmæsige Rettigheder, der tilhøre os. Vi have Ret til at blive forhørte for en Jury af vore Ligemænd, dersom vi kunne faa en saadan, men under denne Lov kunne vi ikke faa en. Loven blev lavet for at afskjære os denne Ret. Der- som en Mand i Storbritannien tilhørte Adelstanden, kunde han fordre at blive forhørt for en Jury af Lige- mænd. Dersom ban tilhørte Al- muen, og var en almindelig, daglig- dags Arbejder, var han berettiget til en Jury af samme Klasse Mænd, hans Kammerater eller Naboer, de, der kjendte ham bedst og bedst vare i Stand til at sympatisere med ham og forstaa hans Stilling og Omstæn- digheder, og Bevæggrundene, der ledte til hans Gjerninger, saa at en retfærdig Dom kan fældes over ham. Denne Garanti blev indlemmet i den amerikanske Konstitution. En Mands Ret til at blive forhørt for en Jury af hans Lige, indbefattede Alt, der var nødvendigt for at beskytte en Borger mod ondskabsfuld Retsfor- følgelse ; men i vor specielle Sag ere vi, under Virkningerne af specielle Love, stiftede mod os, nødsagede til at gaa i Forhør for en Jury af vore svorne Fjender ; ja ydermere, Ingen er kvalificeret til at sidde paa Jury- bænken i vore Retssager, undtagen de ere stemte imod os ; thi, som jeg før sagde, det er ikke kjønslige Syn- der, der ere for Retten, det er Mor- monfolkets religiøse Anskuelser, det er deres sociale Forholds Beskaffen- hed, grundet paa religiøs Overbevis- ning, der er for Retten. Herfra skriver det sig, at det er den erklæ- rede Uvillie mod vore Anskuelser, der kvalificerer en Mand til Jury-
mand i vore Sager. Profeten Joseph Smith har fortalt os, at de Forenede Staters Regjering og Folk vilde kom- me hertil ; at de vilde underminere det ene af Konstitutionens Principer efter det andet, indtil deres hele Væv vilde blive sønderrevet, og at det vilde blive de Sidste-Dages Hel- lige og deres Venners Pligt at frelse den fra Ruin, og at opretholde og understøtte Menneskefrihedens Prin- ciper, for hvilke vore Forfædre kæm- pede og blødte. Vi forvente, at disse Ting ville følge hurtigt paa hinanden. Da jeg først hørte om Dommer Zanes og Distriktsadvokat Dicksons — hvad skal jeg kalde det? — Kolbøtter, spurgte man: Hvor- ledes vil dette slaa an hos det ame- rikanske Folk nu, da Masken er fal- den? Ville Lejepræsterne ude om- kring bifalde saadan Handlemaade ; ville de samtykke i at lade Masken rive af sig nu, og vil de Forenede Staters Højesteret og Folk bifalde saadan Retspleje? Uden at betænke mig svarer jeg: Ja, de ville, og dersom det nogensinde skulde naa de Forenede Staters Højesteret, ville de stadfæste den ; de skinhellige Leje- præster ville stadfæste den ; Folket vil stadfæste den og sige: „Kors- fæst, korsfæst dem, de have ingen Venner."
Det bør os altsaa at blive bedre Hellige, gjør det ikke? Jo, det bør os at være mere forenede, end vi nogensinde før have været. Det bør os at tilsidelæggo vore Daarskaber ; at ophore med al t- yndighed, at ef- terkomme Visdomsordet, at vandre i Ydmyghed for Gud, at være trofa- ste og inderlige i vore Bønner og efterligne den gode, gamle Daniel. Brvd Eder ikke om Løvekuglen ej- heller Morderens Fængsel, men lad os leve saaledes, at vi kunne blive
Tale af H. W. Naisbitt.
119
agtede værdige for Gud, saa at hvad som helst han har bestemt at lade komme over os, vi maa erholde „Styrke efter vor Dag", i de kom- mende Slægter, og at Verden maa nedskrive om os, at vi vare en ret- skaffen og ædel Slægt, tro mod vor Gud og vor Overbevisning, og vær- dige til vor høje Kaldelse i Jesus Kristus, vor Herre. Vi bør ikke dadle hverandre, fordi vi ikke gaa i Tugthuset. Vi bør ikke finde Fejl ved Præsident Taylor eller Præ- sident Cannon eller Woodruff , fordi de ikke løbe i Tugthuset eller gaa i Retten og straxbekjende sig skyldige og gaa i Fængsel. Ejheller behøve vi, før Herren fordrer det. staa op og sige: Byg et nyt Tugthus, og lad os alle gaa derind tilsammen. Dette fordres ikke af os, men vi
kunne gjøre Fordring paa vore Ret- tigheder under Loven. Vi kunne lade Regjeringens Embedsmænd gjøre deres Pligt, og dersom de hæderligen og ærligen ville handle ifølge Reglerne for Vidnesb3rrd i deres foreskrevne Inkvisition, vil det tage dem megen Tid at faa os alle i Tugthuset, thi ifølge Loven kunne vi fordre at forhøres for en Jury. Dommer Howard siges at have sagt, at det tog meget lidt Lov og endnu mindre Vidnesbyrd til at domfælde en „Mormon" i Arizona. Ikke des- mindre er der visse Former, de maa undergaa, hvilket Alt tager Tid og Arbejde for Statsadvokaten, og der- som han faar 40 Dollars for hver Klage, der udfærdiges, saa giv ham Lov til at skrive Klage op og bevise Beskyldningerne deri. Amen.
■« -*- »•
TALE AF ÆLDSTE H. W. NAISBITT,
aflioldt i Salt Lake City, den 19de Juli 1885. (Fra „Dåseret New*".)
I de faa Øjeblikke, jeg skal tale til Eder, haaber jeg at skulle blive velsignet med en Del af Guds Aand, at vi maa blive belønnede for at have forladt Hjemmet for at samles til- sammen i Eftermiddag og deltage i Nydelsen af Sindbilledet paa vor Herres og Frelsers Jesu Kristi brudte Legeme og udgydte Blod, og derved forny vor Pagt, lovende at forblive trofaste mod de Principer, vi have annammet, mod de Institutioner, der tilhøre Evangeliet, og mod det store Værk at grundlægge et Retfærdig- hedens Rige paa Jorden.
Det Værk, hvormed I og jeg er forbunden, er af umaadeligtOmfang, og at se paa det med det naturlige
Øje, efter at have taget dets Hen- sigt i Betragtning og de Materialer, der ere blevne samlede i dette Øje- med,— -jeg siger, at ved at betragte det i naturlig Forstand, med det naturlige Øje, vilde vi omtrent betvivle Mulig- heden af at fuldføre vor Hensigt. Naar vi se hen til, hvorledes vi ere blevne opdragne, hvorledes vi have indsuget med Modermælken de The- orier og Lærdomme, der ere os af- hændede fra Oldtiden af, og paa- trykte os med al den Kraft og Ind- flydelse, der fostres af Hjemmet, Søndagsskolen og religiøse Samfund. Naar vi betragte alle disse Ting og da betænke, hvor radikal en Foran- dring, Herren agter at gjøre, da kunne
120
Tale af H. W. Naisbitt.
vi ikke undre os over den Langsom- hed, hvormed vi som Individer eller som et Samfund skrider frem. Det. maa kun lidet forundre os, at Mange, der begyndte tidligt og løbe godt for en Tid, vende sig tilside, falde fra, og at der kun forholdsvis erFaa, der hænge ved den nye Orden, omfatter den i dens fulde Størrelse og saale- des anvender den i Enkelthederne i deres daglige Liv, at den bliver en Legemliggjørelse og personlig Sted- fortræder af det, de bekjende, rede til at vides og læses af alle Menne- sker.
Blandt de rigtigste Indflydelser, der ere skabte for Guds Værk, er der ingen saa rigtig som Principet om Indsamling. Evangeliet fandt os adspredt blandt Nationerne ; det fandt os udpodede med Tradtioner, omgivne af Indflydelser, der ere ugunstige for Institutioner, der af- spejle vor himmelske Faders Villie. Havde de Sidste-Dages Hellige for- blevet, hvor Evangeliet fandt dem, vilde denne Indflydelse, der nu gjør sig gjældende til Gunst for Hjem- samling, været forholdsvis ubemær- ket ; eller, for at bruge en Lignelse, der er træffende og anvendelig her, vi vilde have været i samme Tilstand, som vore Børn vilde være, dersom vi lode dem undervise af en Lærer og forlangte, at han skulde holde Skole paa en af vore mest befærdede Ga- der, hvor der var øredøvende Tum- mel og Spektakel. Vi vide alle, at hans Bestræbelser vilde kun bære stakket Frugt ; at det næppe vilde lykkes ham at kontrollere sine Ele- vers Gemytter eller fastholde deres Opmærksomhed paa den Lektie, som han agtede at lære dem. Hver for- bikjørende Vogn vilde bortdrage de- res Opmærksomhed. Dersom et Musikkorps skulde trække op ad Ga- [
den, vilde de alle være paa sin Post« Ligesom det er i denne indskrænke- de Forstand, saaledes vilde det have været med os, dersom man havde forsøgt at give os den Uddannelse, som vi have faaet og stedse faa i disse Dale, i vor adspredte Tilstand blandt Jordens Folkeslag. Vor Op- mærksomhed vilde have været hen- draget til Alt, der foregik om os. Menneskenes Vildfarelser vilde have fængslet vore Tanker og Interresser. Vi vilde mere eller mindre have væ- ret Deltagere med dem, og den Ud- dannelse, der ønskedes og paatænk- tes, vilde have udfordret en meget lang Tid og endda aldrig tilsidst været tilfredsstillende. Men vi ere samlede fra Verdens befærdede Ga- der og Stræder. Vi ere tagne fra Menneskenes Byer og Stæder. Man- ge af os ere blevne udsamlede fra vort Fødeland og fra de Omgivelser, der vare Dele af vort eget Jeg. Vi ere tagne fra Sekternes Indflydelse, Kirkernes Magt, politiske Partier og samlede til disse afsides Dale, hvor saadan Disciplin kan udøves over vore sjælelige, saavel som intellek- tuelle Evner, som Læreren finder for Godt. Naar han forsøger at danne Disciple, samler han alle sine Elever i en fælles Skolestue, hvor han da i Enrum og under gunstige Omstændigheder vil naa sit Maal. Dog er der stor Forskjellighed i hver Skole, og hos os, i vor, er der Nogle, der skjæuke stor Opmærksomhed til de Lektier, de have faaet. De be- gynde til en vis Grad at fatte de Op- gaver, der ere dem forelagte ved en eller flere Læreres Hjælp. Allerede nu er der nogle Faa, der se Øje ti* Øje med dem. De begynde at for- staa Hensigten, Beskaffenheden, Aand'^n og det endelige Resultat af det store Værk, i hvilket de arbejde.
Tale af H. W. Naisbitt.
121
Dette Samfund er ikke paavirket saa meget af det, der foruroliger Mennesket andre Steder. De evige Højes Forskandsninger omslutte de Helliges Hjem. Den Fred, der her- sker her, er gunstig for Eftertanke og Betragtninger, og i Skoletimen gjøre de Fremskridt i den theologi- ske Videnskab. Som i alle andre Skoler, imidlertid, er der de, der ere dygtigere end Andre. Somme lærer hurtigere og bringer lettere i Anven- delse hvad de lære ; de forstaa Theo- ri og Princip tydeligere, og de vise i deres Omgang og Levnet, at de be- dre end Andre forstaa Fordelen og Værdien af det, der er dem forelagt til Undersøgelse. Det vilde ikke være rigtigt for mig personligt at finde Fejl ved denne Forskjellighed, thi jeg ser den allevegne omkring mig. I de allermest snævre og indskræn- kede Kredse se I en Forskjellighed i Organisation og i Dygtighed til at tænke og fatte det, der kommer paa Folks Vej. Nogle ere langt snarere end andre, og nogle meget langsom- me, men enten snare eller langsom- me er der selv i de Langsomstes Væ- sen et Udtryk af det Værks Natur, med hvilket de ere forbundne. Hvor der er sjælelig og intellektuel Do- venskab tilstede ; hvor der er Lige- g3rldighed med at tilegne sig Kund- skab og Forstand og Vidnesbyrd, synes Forsynet at omgive os med saadanne Omstændigheder, at Op- mærksomheden drages i den ønskede Retning. Det ser ud som om aan- delig Virksomhed aldrig har været større blandt de Sidste-Dages Hel- lige end for Øjeblikket. De, der have kastet sig ind i Hverdagslivets Interesser, som have været mest ivrige efter at skabe sig Fodfæste i disse Dale og sikre sig et Hjem med al dets Hygge og Bekvemme-
ligheder, samt saa stor en Formue, som de anse nødvendig — 'selv blandt denne Klasse er der en Opvækkelse til den nuværende Tids Spørgsmaal. Dette er ikke alene Tilfældet med den ældre Del af Samfundet, men Indflydelsen føles ogsaa blandt de Unge i Utah Territorium. Tusinder af unge Mænd, der aldrig have skjæn- ket Religion synderlig Opmærksom- hed, aldrig have paaskjønnet i nogen videre Grad Evangeliets Principets Værd, tilkjendegive nu betydelig aandelig Videbegjærlighed. De øn- ske at kjende den Magt, der synes at have saa umaadelig Interesse og Betydning for vor Nation og blandt Folk. De ønske at forstaa Sjælen i denne Organisation, der har bragt deres Fædre fra Jordens Folkeslag og underkastet dem Forhaanelse, Modstand, Forfølgelse, Fængsel og andre Onder, der tilsyneladende be- svære de Sidste-Dages Hellige. Rejs hvor De vil i dette Territorium, og De vil finde denne Undersøgelses- aand. Den er ikke indskrænket til de mest religiøse Familier, eller de, der holde de højeste Embeder i Kir- ken, eller de, der have tilbragt Stør- stedelen af deres Liv i Missionsmar- ken, men blandt den store Masse og blandt de Ligegyldige viser denne Undersøgelsesaand sig. Der er mere Tænken, mere Grunden, mere Agtel- se, mere Tro. Der er stor Ønske om at vide og forstaa Aarsagerne til Urolighederne og Modstanden og til Lovene fra Regjeringens Side hos den opvoxende Slægt i Utah Terri- torium, end maaske nogensinde før i vor Historie. Ej heller er dette ind- skrænket til den mandlige Del af Befolkningen. Ved Iagttagelse og Undersøgelse er jeg bleven ledt til at tro, at der selv hos Mange af det svagere Kjøn er Tilbøjelighed til
122
Tale af H. W. Naisbitt.
selv at vide, søge at forstaa de Be- sværligheder, hvoraf vi omgives, og give tilfredsstillende Grunde derfor. Jeg betragter dette som det haabe- f uldeste af alle de Tilkjendegivelser, der nu ere blandt Folket, ja som et af Tidernes Tegn. Vi forvente aan- delig og intellektuel Virksomhed fra den unge, mandlige Del af Befolk- ningen. Vi ganske naturligt for- vente dette, fordi disse ville komme til at bære „Byrden af Herrens Ord". Det er fra deres Rækker, at hvert Missionærkorps vil blive re- kruteret. Man forventer, at de i sin Tid ville modtage det hellige Præstedømmes Myndighed. Man forventer, at de ville en Gang for- valte i Evangeliets Ordinancer og Institutioner, og det bliver og har været dem fortalt, at fra deres Ræk- ker vil i de sidste Dage blive taget Mænd, der sluttelig ville styre Guds Rige i Havn. Vi have ikke lagt no- get saadant Ansvar paa vore Døtre. De blive ikke kaldede til at gaa ud blandt Jordens Folkeslag. De kal- des ikke til at tage nogen særlig virksom Del i Præstedømmets For- valtning. De gjøre ikke i Alminde- lighed Tjeneste fra vore Prædike- stole. Naturligvis have de deres egne, særlige Virksomhedskredse, deres egne Organisationer; men til vore Brødre, gamle og unge, er Evange- liets offentlige Forvaltning overdra- get. Naar vi altsaa se disse Til- kjendegivelser, er det uden Overra- skelse. Vi ventede dem, vi forudsaa dem. Profetiernes Opfyldelse kræve det. Beskaffenheden af den Organisa- tion,med hvilken vi ere forbundne, be- ror paa Israels Ungdoms Arbejder. Vi forvente af dem, at de skulle blive Forkæmpere for Sandheden, at de ville arbejde i Nationernes Midte; at de altid ville være rede til at gaa
i Høstmarken, hvor Arbejderne ere for faa. Men med Hensyn til vore Døtre, da forvente vi dem ikke at gaa ud og møde Fjenden og forkyn- de vor Herres og Frelsers Jesu Kri- sti Evangelium. De bevæge sig i en forskjellig Kreds ; Hjemmets hel- lige Kreds er deres. Deres Bestil- ling er at opdrage, at støbe og forme de intellektuelle og aandelige Egen- skaber hos den opvoxende Slægt. Medens disse Familiers Mænd og Fædre ere ude blandt Jordens Fol- keslag er den Virksomhed, som Hu- struerne og Mødrene skulle udøve i deres eget Naboskab, blandt deres egne Familier og Venner ; i den snævre og sammenlignelsesvis ind- skrænkede Kreds forventes de at virke. Medens vi forlade os paa de unge, middelaldrende og erfarne Mænd i Missionernes væsentligste Afdelinger, gjøre vi ogsaa Regning paa voreDøtres, Hustruers og Mødres Virksomhed. Vi forvente, at deres Indflydelse i det mindste skal blive en Magt i deres egen særlige Afde- ling, og naar jeg tænker mig rigtigt om, er jeg ikke vis paa, om ikke de- res er den vigtigste Mission. Naar vi se det i Er 'åringens Lys, hvem er der, der saa vel erindrer sin Fa- ders Raad, som sin Moders For- maninger? Tusinder af os erindre, da vi knælte ved vor Moders Knæ og fremsagde vor simple Bøn — da vi lyttede til hendes Raad og Forma- ninger, disse, der fulgte os paa Li- vets stormende Kampplads? Vi skylde hende Tusinde og En Ting, der har hjulpen til at gjøre det Bed- ste ud af hvad vi ere. Det var vore Mødres Indflydelse, Bønner, Tro, Hengivenhed og Kjærlighed, der for en stor Del gjorde os til hvad vi ere. Det var deres sindige Dadel, naar vi vilde have løbet paa forbudne Veje,
Tale af H. W. Naisbitt.
123
der holdt os tilbage og gav os mo- ralsk Sikkerhed og Styrke over mangen Fristelse. Tusinrier have erfaret dette. Jeg antager, at om- trent alle de Sidste-Dages Hellige, naar de se tilbage til deres tidligere Dage, kunne erkjende, at deres Mo- ders Formaninger har havt mere at gjøre med at holde dem paa Retskaf- fenhedens Vej end deres Faders. Iagttagelser i denne By og Territo- rium tjene alle til at bekræfte denne Kjendsgjerning. Se hen til vore Naboer. Læg Mærke til disse Fa- miliers Sønner og Døtre, hvor Mo- deren har været ligegjddig og skjø- desløs overfor Evangeliets Sandhe- der, og I ville sandsynligvis erfare, at ved Faderens Død, eller raaaske endnu medens han lever, spredes Børnene til alle Verdens Hjørner. De ere gaaede til højre og til ven- stre, til Nord og Syd, Øst og Vest. Men betragt de Familier, der ere forblevne trofaste mod Sandheden, og I ville lige saa sikkert erfare, at i Flertallet af Tilfældene skyldes det den selvopofrende og opmuntrende Moders Bønner og Kjærhghed — en gudfrygtig, hengiven, fornuftig Sid- ste-Dages Hellig, som saaledes har været Middel til at frelse sit eget er nødveudigvis saale- des. Det er Resultatet af de Til- stande, der omgive os. Vore Om- stændigheder ere langt forskjelllg fia Menneskenes i Almindelighed. De riigter, der paahvile mine Brø- dre ; de Arbejder, de maa udføre ; den Krav, der gjøres paa deres Tid, kaster Ansvaret ved at opdrage og pleje Børnene omtrent udelukkende over paa Hustruerne og Mødrene. Hvor mange Tusinde af os raaa ikke forlade Hjemmet for at tjene det daglige Brød medens Børnene endnu
ligge i Sengen? Hvor
mange
Tu-
sinde er der ikke, der først komme hjem fra Arbejde efter at deres Børn ere gaaede til Ro? Og naar en Mand saa ser fremad mod Søn- dag Morgen, til en Glædens Dag, da han forventer at faa Lejlighed til at se sine Børn sammen, bliver han kaldet hid og did ; maaske han maa gaa ud som Hjemmemissionær, eller som Lærer i sit Distrikt ; han har en Pligt og en anden, der for- drer hans Tid og Opmærksomhed, og hans Familie bliver næsten et andet Hensyn for ham. Sandt nok, han kan øve sin Tro ; han kan stræbe efter at sætte et godt Exempel, men til Hustruens kloge Indflydelse er Børnenes Kultur, Opdragelse og Ud- dannelse overladt. Og hvor en Mand kan gaa bort med den Følelse, at han har efterladt sig den Hellig- aands Kraft og Indftydelse, at han har en Hustru, der selv har et Vid- nesbyrd om Evangeliets Sandhed , en Hustru, der er bestemt paa at ville give sit Liv og al den Kraft, hun besidder, til sine Børns Opdra- gelse i Kjærlighed for dette Evange- lium, den Mand er forholdsvis fri for Ængstelse for Fremtiden. Han ved, at Alt vil blive Godt med de Smaa, som Gud har givet eller be- troet til hans faderlige Omsorg, og at al den .Indflydelse, der udvikles paa det Sted, der kaldes Hjemmet, vil udøves til Fremme for Retfær- dighed, P>angeliet, Lydighed til det hellige Præstedømmes Myndighed og Jesu Kristi Aabenbaringer. Det er behageligt at være omgivet af Hu- struer og Børn, men dersom Tilfæl- det vil, at han har nogle, der ere li- gegyldige, ikke nære Ønske om at fremme og uendeliggjøre Livets og Frelsens Principer, da bliver det en vanskelig Sag Han er opfyldt af Ængstelse hjemme og ude. Han
124
Tale af H. W. Naisbitt.
ved ikke hvad der vil blive af de Børn, hvem han har været Redskab til at bringe til Verden, og mangen en Mand i Israel er under disse Om- stændigheder gaaet ud som Sandhe- dens Budbærer, og til Trods for den Tro, han vil øve, dog ikke har følt sig ganske sikker paa, at Hjemmets Indflydelse vilde blive rettet til Gunst for det, hvorfor han oprindeligt for- lod sit Fødeland og nu har forladt Hjemmet og hvilket virkeligt er ham kjærere end Livet.
Her kan en Mængde vigtige Spørgs- maal fremføres ; ikke Spørgsmaal om vor Erfaring, maaske, thi Folk kan have underlige Ideer om den Vis- dom, de fra Tid til anden lægge for Dagen. Nej Spørgsmaal, der ved- røre vore Sønner og Døtre, der ere eftertænksomme og halvt forstaa de sociale Forholde. Saadanne Sønner ville tænke dem om, før de paatage sig ægteskabeligt og faderligt An- svar. Naar de skulle til at gjøre et Valg blandt Zions Døtre, ville de sørge omhyggeligt for, at saadant Valg bliver gjort viist, at det ikke gjøres som Følge af en øjeblikkelig Lyst, kun et Sideskud af hvad vi kalde Kjærlighed, men Kjærlighed, blandet med Dømmekraft, Intelli- gents og et klart Blik paa Fremtidens Fordringer ; og dersom dette er den Tanke, der besjæler vore Sønner og Døtre, ville vore Sønner ønske at ægte gode Sidste-Dages Hellige, Kvinder, der ikke skamme sig ved at bøje sit Knæ og bede Gud, vor evige Fader, at give dem Visdom i deres Valg af en Livsledsager ; Kvinder, der ikke ere bange for at bøje deres Knæ, naar de af deres præsiderende Søstre indb}Tdes dertil i deres For- samlinger ; Kvinder, der have an- nammet saadant Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed, at de kunne
staa frem i dens Styrke og ved Aan- dens Hjælp forkynde det for alle Mennesker ; Kvinder, der under dette Vidnesb^yrd og denne Aands Indflyde' se kunne opdrage og ud- danne de Børn, som Gud maatte skjænke dem. Denne Slags Kvin- der er det, at vore bedste, unge Mænd søge. De ere ikke tilfredse med blot et smukt Ansigt, ejheller med en moderne eller storslaaet Op- træden. De ere ikke tilfredse med de, der ere forfængelige og letfær- dige eller Modstandere af det hellige Evangeliums Pagter. Jeg erindrer meget vel, da jeg var kun en Dreng, at i den Gren, hvori vi boede, var det en meget almindelig Ting, at vore unge Søstre ved Forsamlingerne stode frem for at bære deres Vidnes- byrd om Sandheden, som de forstode den. Naar Lejlighed bød det vilde de føre an i Bøn ; de vilde føre an i Sangen, naar de indbødes til For- samlingerne paa Gadehjørnerne eller i de omliggende Landsbyer, hvorhen Brødrene sendtes for at prædike. De vare altid rede, og den Lærdom, de paa denne Maade erholdt, blev dem til Gode, og efterat være hjem- samlet til Zion føles Indflydelsen deraf endnu den Dag i Dag i deres Hjem og Nabolag; det er saadanne Kvinder, der have opfødt gode Fa- milier, thi deres Børn velsigne dem. Men sammenlign nu en stor Forsam- ling af unge Damer eller en lille i vore Forsamlingshuse, og hvor man- ge er der, der ville staa frem og bære dette Vidnesbyrd? Hvor man- ge af vore Døtre tænke nogensinde paa at komme hjem i Tide til Bøn- nen? Naar en af vore Sønner søger deres Kjærlighed og Haand, hvor mange af dem ville da søge Raad hos Gud om det Vise i at foretage dette Skridt? Naar de ere forelskede,
Tale af H. W. Naisbitt.
125
som det kaldes, hvormange af dem vil da bede Gud om, at dersom dette Skridt, dette paatænkte Ægteskab, ikke er efter Guds Hu og Villie og ikke vil bringe Lykke, han da vil lægge Forhindringer paa deres Vej ? Er dette almindeligt blandt Israels unge Folk? Gid jeg kunde haabe det. Gid jeg kunde tro, at i dette, det vigtigste Øjeblik i enhver ung Kvindes Liv — Gid jeg kunde haabe, gjentager jeg, at de alle vilde lytte til Raad fra deres Forældre og den Almægtige. Gid jeg kunde haabe, at de ville værdige dette Bønner. Det samme Haab vilde jeg ogsaa nære med vore Sønner. Jeg skulde ønske at tro, at alle vore Sønner, naar de se dem om efter en Hustru og agte at paatage sig det Ansvar, der følger med Ægteskabet her paa Jorden, at de vilde lægge Vind paa at finde én, der vil være dem en Hjælp og Medhjælp i dette sidste Dages store Værk ; virkelige Med- hjælpere, og sande Mødre for deres Børn, Mødre, der ville hjælpe og op- muntre i alle de Pligter og Ansvar- ligheder, som Gud uundgaaeligt fordrer.
Dersom nu vore Hjem vare saa- ledes indrettede, hvad vilde da Føl- gen blive overalt i dette Territorium ? Hvad vilde Følgen være, dersom hver ung Mand og Kvinde, der agte at gifte sig, bleve ægteviede paa det rette Sted, paa rette Tid, og beseg- lede ved det hellige Præstedømmes Bifald og Myndighed? Hvad vilde i Løbet af kort Tid blive Følgen i Is- rael? Følgen og Resultatet vilde blive større, langt større, end vi ved et Øjebliks Eftertanke kunne tænke os. Dog høre vi nu og da om Nogle, der ikke bryde sig om at blive viede paa denne Maade. De ere gaaede i den modsatte Retning : selvfølgeligt
er deres Ægteskab i en vis Forstand ugyldigt. Der er ingen rigtig Er- kjendelse af Ægteskabets Betydning tilstede, ingen sand Forstaaelse af de Ansvarligheder, der udflyder af dette Forhold ; der er ikke den Ærefrygt for Gud, den Følelse af Afhængig- hed og Trang for Velsignelse i et saadant Hjem, som der skulde være, dersom denne vigtige Sag havde været afsluttet paa rette Maade. Eftersom vore Sønners og Døtres Forstand og Fremgangsmaade over- for denne hellige Ordinanee er over- vejet omhyggeligt og med Eftertan- ke, saaledes vil det være slet eller godt for dette Territoriums Fremtid. Forestil Eder for et Øjeblik, om I kunne, Tilfældet af, at den uhyre Mængde Unge, der endnu ikke ere gifte, skulde svigte Evangeliet saa- vidt Ægteskabsordinancen vedkom- mer ; forestil Eder om de ikke søgte deres Forældres Raad ; forestil Eder om de ikke søgte at have de præsi- derende Authoriteters Velsignelse og Bifald ; at der i deres Hjem ingen Gud skulde være, ingen Bønner, ingen Religion, og sig mig saa hvad I tror vilde blive af Guds Rige? Hvad antage I vilde blive af Evan- geliets Indflydelse og dets Institutio- ners Kraft blandt Menneskene? Vi vilde være i en Tilstand som Samson, da Haaret var klippet af ham ; hans Styrke veg fra ham, og han blev saa kraftesløs som andre Mænd og et let Bytte for sine Fjender. Saaledes vilde det blive med os, dersom vi skulde afvige fra de Planer, som Himmelen gjennem Aabenbaring har nedlagt til vore nuværende og frem- tidige Hjems Indretning og Be- skyttelse.
Disse ere Lærdomme, der vedrøre Evangeliet. De kunde ikke være blevet forkyndte i Verden, eller om
126
Tale af H. W. Naisbitt.
forkyndt vilde blive værdiløse for os ; deres Indflydelse og Vigtighed kunde ikke have været følt som de føles i dette Territorium ved vor himmelske Faders Magt og Velsignelse. Vi have paaskjønnet Værdien af disse Ting, og dersom vore Hjem ere byggede paa den sikre Grundvold, vil de Sidste-Dages Hellige, Jesu Kristi Kirke af Sidste-Uages Hellige, vedblive at leve og trives og spredes over Jordens Overflade, indtil den skal fuldføre sin Bestemmelse os Mission, til hvilket den er bestemt.
Jeg tror, som jeg i Begyndelsen sagde, at der er en forøget Videbe- gjærlighed blandt vore Sønner og Døtre angaaende Guds Institutioner. De ønske at kjende Grundvolden, hvorpaa deres Fædre have bygget, og hvor denne Videbegjærlighed bliver rettelig ledet, vil der blive for- højet Styrke i Israel, og de næste 20 — 25 Aars Tilvæxt i Antal vil give forøget Tro, Styrke, Iver, Kraft, Liv og Indflydelse i dette Territo- rium og i Territorierne omkring os. Vi kunne ganske roligt le ad alle Fjendens Angreb og behandle dem med Ringeagt og Ligegyldighed, thi Zion vil blive bygget paa en Klippe. Hendes Sønner og Døtre ville blive saa talrige som Sandet paa Havets Bund ; de ville have været undfangne under Jesu Kristi Evangeliums Ind- flydelse og Institutioner, og alle den Ondes Bestræbelser og Krigslyst vil aldrig kunne lede dem bort fra deres Trofasthed, eller faa dem til at for- nægte det, de vide er Sandhed.
Disse Betragtninger ere som en
Følge af vore Forholde. De Til- stande, der omgive os, ere uforva- rendes blevne Aarsag til disse Spørgs- maal, der gjøres af vore Sønner og Døtre, af hvem mange hidtil have været ligegyldige overfor Evange- liets Principer. Jeg erindrer, at da Buchannas Armé kom ind i dette Territorium, en meget urolig Tid i vor Historie, vendte Mange tilbage hertil, der havde forladt Kirken og deres Familier. Da de saa', at der var Fare for et Sammenstød vendte de tilbage igjen for at dele Faren, som man troede var overhængende. De følte den Aands Indflydelse, der førte dem til at staa Side om Side med deres Brødre og Søstre i For- følgelsens Øjeblik. Og saaledes vil det blive. De, der have været lige- gyldige i Fredens Tid, ville, naar Skyerne trække op, naar Stormene begynde at tude, naar Forfølgelsen raser — de, siger jeg, der have væ- ret ligegyldige og forsømmelige, ville komme frem og iføre sig Har- nisket og træde dristigt frem til Sandhedens Forsvar.
Jeg beder Gud at inspirere Israel i disse Dale til Eftertanke, til Over- vejelse, og efter denne Eftertanke og Overvejelse, maatte der blive en forøget Beslutning om at ville for- svare det Rette, ligemeget enten dette bringer Fængsel, Forfølgelse, Liv eller Død, thi Sejr vil i alle Til- fælde ledsage deres Bestræbelser efter at grundfæste Sandheden.
Give Gud at dette maa ske, er min Bøn i Jesu Navn. Amen.
-*-*► »-
En Ven er mig dyrebar ; dog kan jeg ogsaa høste Gavn af min Fjende. Min Ven viser mig, hvad jeg kan; min Fjende lærer mig, hvad jeg skal.
TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.
127
TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.
(Fortsat fra Side 89.)
Ældste L. F. Monch, der for Nær- værende virker som Missionær i Tyskland, skriver iblandt Andet Føl- gende til Apostel F. D. Richards om et Besøg i Byen Degerlach, i Nær- heden af Stuttgart :
Da jeg traadte ind i Huset mødte jeg et Syn, som jeg aldrig kan glem- me, selv om jeg skulde leve et Tu- i sinde Aar. Paa en Seng med urent Linned og de uhyggeligste Omgivel- ser laa en gammel Mand, med bøl- gende Haarog langt hvidt Skjæg; at dømme efter hans hule, stirrende Øjne var han ikke ved Bevidstheden, og det saa' ud til, at et hvilket som helst Øjeblik kunde blive hans sidste.
Ved hans Side sad en fattig, elen- digt udseende Kvinde, klædt i Pjal- ter, og enhver Mine i hendes rynkede Ansigt udviste lange og svare Lidel- ser. De To vare de eneste Perso- ner i Værelset. Et lille Bord, der tildels hvilede paa Husets Mure, et Madskab og et Par trebenede Bænke i Stedet for Stole udgjorde hele Møb- lementet. Væggene vare urene og udviste tydeligt, at ingen Kalkbørst havde forstyrret Spindelvævet eller dækket Flueskarnet for flere Aar, hvilket naturligvis gav det Hele et modbydeligt og usselt Udseende, der end yderligere forværredes ved de paa Væggen ophængte pjaltede Klæder.
Saa snart jeg havde fortalt Konen, at jeg var sendt af Gud for at besøge de Syge og prædike Evangeliet for de Fattige brast hun i Graad, og for- talte mig en højst hjærteskjærende Historie om Sygdom og Fattigdom. Hun fortalte saaledes, at hendes
Mand i et og et halvt Aar havde været ude af Stand til at forlade sin Seng, og at han i de sidste sex Maa- neder havde været i den Tilstand, hvori jeg nu saa' ham — fuldstændig hjælpeløs som et Barn og havde ikke mere Kontrol over sine legemlige Kræfter end et saadant, sex Maane- der gammelt, og ligeledes laa han ubevidst om hvad der foregik om- kring ham. I Løbet af disse sex Maaneder havde Stedets Præst be- søgt ham hver Uge for at bede for hans Forløsning ved Døden, men in- gen Forandring var foregaaet hver- ken til det Værre eller Bedre. Selv havde hun bedet, at Frelseren vilde tage ham til sig, men det havde in- tet Godt gjort ; det syntes som om Døden nægtede at gjøre ham til sit Bytte. Hun havde ogsaa sendt Bud efter Lægen, men fordi de vare fat- tige havde han kun besøgt dem en eneste Gang for sex Maaneder siden, og da havde han sagt, at han ikke kunde gjøre Andet for ham end give ham Mediciner, som vilde paaskynde Døden. Han efterlod ogsaa saadan Medicin med Anvisning til dens Brug, og efter at clen Gamle havde taget af den et Par Gange gik han fra Bevidstheden og mistede Brugen af sine legemlige Kræfter. I denne Stilling havde han lagt hele Tiden siden, medens Doktoren bestemt næg- tede at besøge ham igjen. Al den Understøttelse, hun modtog, var omtrent 60 Cents om Dagen, nemlig 35 Cents fra hendes Søn og 25 Cents fra den offentlige Hjælpe- fond. Ud af dette maatte hun be- tale Husleje og opholde hendes syge Mand og hele Familie.
Som Følge af hans Søvnløshed og
128
TlLKJENDEGIVELSER AF GUDS KkAFT.
svare Lidelser orn Natten var hun nødsaget til at vaage over ham næ- sten hver Nat, og dog havde ikke en Eneste tilbudt hende Hjælp eller endog været i Huset i de forløbne sex Maaneder, med Undtagelse af Præsten under de ovenfor omtalte Omstændigheder. Ejheller havde hun modtaget saa meget som en Ta- lerken Suppe fra Nogen, langt min- dre Penge. Præsten havde dog ved en vis Lejlighed givet hende 25 Cents i Løbet af de sex Maaneder, hvilket var alt hvad hun havde modtaget paa denMaade.
Medens hun fortalte mig sin Hi- storie fældte hun, som naturligt var, de vemodigste Taarer. Da hun var færdig bemærkede jeg til hende, at hvis hun havde Tro, kunde Gud hjælpe hende, enten ved at tage hen- des Mand bort eller gjøre ham bedre.
Over dette udbrød hun atter i heftig Graad, sigende: „Jeg tror, jeg tror". Følgelig nedknælede vi ved Sengen, og jeg bad til Herren, hvorpaa jijeg lagde Hænder paa den Syge og velsignede ham. Jeg havde besluttet at bede Herren om at tage ham hinsides, fordi det efter alle menneskelige Udsigter, hans Alder ogsaa taget i Betragtning, syntes at være umuligt for ham at leve ; men hvor bestyrtet var jeg ikke, da jeg tog mine Hænder fra hans Hoved, at erfare, at jeg havde velsignet ham med Helbred og Styrke, i Stedet for
at bede Herren om at udelukke hans jordiske Livslys, saaledes som jeg havde tænkt mig. Med betj-delig Ængstelse forlod jeg Huset, thi jeg kunde ikke se, hvorledes min Bøn kunde blive opfyldt. Dog vidste jeg, at Herren var mere mægtig end jeg, og efter at jeg havde trøstet den stakkels Kone det bedste jeg kunde forlod jeg Stedet
Jeg var derpaa borte i en Uge, i hvilken Tid jeg stedse erindrede den Gamle i mine Bønner. Da jeg atter kom til Byen kan jeg ikke nægte, at jeg følte mig lidt angst ved Tanken om min Patients mulige Tilstand. Med spændt Interesse betragtede jeg Huset, som jeg nærmede mig det, ligesom om dets Ydre kunde fortælle mig, hvad der under min Fraværelse var foregaaet inden dets mørke Vægge ;men Alt var stille somGraven.
Tilsidst stod jeg foran Døren, og efter at have banket paa, aabnede jeg den, efter at have faaet Svar indefra, og hvor forundret blev jeg ikke over at se min gamle, døende Patient staaende midt paa Gulvet, med begge Hænder udstrakte for at byde mig velkommen/til sit Hus. Jeg stod ligesom fastnaglet til Ste- det, thi jeg kunde næppe tro mine i Sandser. Da jeg trykte hans ud- strakte Haand strømmede Taarerne ned ad hans furede Kinder, medens han fremstammede sin Tak til mig for at være bragt til Live igjen.
(Fortsættes i næste Nr. )
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler afKir- kensledende Mænd, biografiske Sfenzer, osv., redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City,og udkommer omtrent den 1ste i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor . Franklin Avenue Nr. 42.
Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 500, Salt Lake City, Utah.
HGENSTJBflNEN
ET MAANE DS SKRIFT.
Uagtet han er dod, taler han dog."— Pakley P. Pratt.
Nr. 9.
SEPTEMBER 1885.
4de Aarg.
ÆLDSTE C S. WINGES BIOGRAFI.
Jeg er født i Norge, i Nærheden af Drammen, af Forældrene Syvert Trousen og Kjersti Christoffersen, den Ilte Februar 1835. Mine For- ældre vare fattige men hæderlige, og min Moder søgte tidligt at lære mig det bedste, hun forstod, men Fader var syg i flere Aar, hvisaarsag Om- sorgen for mig og mine Søskende hvilede paa Moder. Ved haardt Ar- bejde lykkedes det hende at skaffe os Opholdet. Da jeg kun var 11 Aar gammel kom jeg til at arbejde paa etBomuldsspinderi, hvor jeg ar- bejdede fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 7 om Aftenen, for omtrent saa meget som 10 Cents om Dagen, men det var dog en Hjælp til min Moder, og jeg var meget glad over hver Lørdag Aften at kunne bringe hende mine faa Skillinger hjem, og i 13 Aars Alderen kom jeg ud blandt Fremmede, for at sørge for mig selv. Aaret efter blev jeg konfirmeret, efter den lutherske Kirkes Skik, med det Vidnesbyrd, at jeg havde udmær- kede Religionskundskaber.
Derefter rejste jeg til Drammen og gav mig i Skomagerlære. Hel- digvis kom jeg til en skikkelig Mand,
som behandlede mig godt, og hos ham var jeg i 5 Aar, indtil jeg var udlært. I Løbet af disse Aar kom jeg til at tænke over Verdens faldne Tilstand. Jeg trak mig tilbage fra alt Selskab ; Kirkerne brød jeg mig ikke om at besøge ; thi jeg troede ikke paa den Lære, som der forkyndtes. Naar jeg læste i Apostlernes Gjerninger om disse hellige Mænds Vandringer og Trofasthed tænkte jeg : Gid jeg havde levet paa den Tid, da vilde ogsaa jeg have været trofast i at forkynde Jesu Kristi Evangelium, og om jeg skulde have blevet stillet for Dom- mere og kastet i Fængsel, skulde jeg have stridt tappert. Saadanne Tanker fremkom ofte i mit Sind ; lidet anede jeg den Gang, at jeg skulde om en kort Tid prædike om Jesus af Nazareth og forkynde den Lære, som hans Apostle og Disciple forkyndte, samt blive stillet for Dom- mere, kastet i Fængsel og bespottet for hans Navns Skyld.
Omtrent paa den Tid ankom to unge „Mormon' - Missionærer til Drammen. Det var Brødrene C. C. A. Christensen og J. F. F. Dorius. Deres Besøg vakte stor Opmærksom-
130
C. S. Winges Biografi.
hed. og det Første, jeg hørte, var at de sagde, at Engle vare komne til Jorden, og at en Mand, der hedte Joseph Smith, havde modtaget nogle Guldplader af en Engel, som skulde udgives som en ny Bibel. Disse og mange forskjellige Bygter cirkule- rede iblandt Folket, men jeg kan ikke glemme, hvilken himmelsk Ind- flydelse der kom over mig, da jeg første Gang hørte om Mormons Bog. Det var ligesom om en Stemme hvi- skede til mig, at det var Noget, som jeg maatte høre og undersøge. En Aften tog min Mester mig til For- samling hos Hansen's i Æringaden, hvor en Del af B3^ens Borgere vare tilstede. Som en lille fattig Lære- dreng satte jeg mig i en Krog, og In- gen tog nogen Notits af mig, men ud af alle dem, som overværede denne Forsamling, var jeg, ifølge hvad jeg senere erfarede, den Eneste, der annammede Evangeliet. Disse to unge Mænd prædikede med stor Kraft og Frimodighed, og en gud- dommelig Indflydelse syntes at hvile over dem, medens de talte som Mænd, der havde Myndighed. Guds Tjenere i Norge vare i de Dage ud- satte for Fængsel og Forfølgelse overalt.
Imidlertid hengik en længere Tid uden at jeg gik og hørte Mere om ,, Mormonismen" ; Tiden var endnu ikke kommen for mig. Jeg rejste til Kristiania og tog Arbejde der en Tid, men da jegsaa' det udsvævende Liv, som der førtes af unge Menne- sker, følte jeg mig utilfreds i mit Sind, hvorfor jeg forlod Hovedstaden i den Hensigt at rejse over den nord- vestre Del af Landet eller over Trondhjem og prøve paa at faa Ud- vandringspas, og saaledes komme til Udlandet ad den Vej, men jeg kjendte ikke den Gang Herrens forunderlige
Styrelse med mig. Imidlertid kom jeg til Stavanger, en stor Stad. Her besluttede jeg at stoppe en Stund for at arbejde og tjene nogle Penge og derpaa fortsætte Bejsen. Jeg fik Beskjæftigelse paa et stort Værk- sted, hvor jeg kom til at arbejde sammen med Broder Iversen, som nu bor i Hyrum. Han var allerede „Mormon" og talte altsaa med mig om Evangeliet. Jeg gik til et Hus, som man kaldte Mormonslottet, hvor der boede alle Slags Mennesker. I dette Hus holdtes der Forsamlinger. Jeg skal aldrig glemme en vis Søn- dag først i August 1858, da jeg over- værede en af disse Forsamlinger, hvor nogle faa Hellige vare tilstede, tilligemed Ældste A. Frantzen, som nu bor i Salt Lake City. Han vir- kede der i Egnen som Missionær Det Første, jeg tænkte, da jeg saa' ham, var, at han var et pænt ungt Menneske, men at hans Klæder vare meget daarlige. Jeg tænkte ikke den Gang, at jeg ligesom han skulde prædike foruden Pung og Taske og vandre omkring med lasede Klæder, uden at vide, hvor jeg skulde her- bergere om Natten . Han prædikede imidlertid den Søndag med stor Kraft.
Nogle Dage senere kom jeg atter til Forsamling, ved hvilken Lejlighed en Søster sang :
En Dag jeg paa et ensomt Sted I Alpenland mig satte ned osv.
Denne Salme gjorde et stærkt Ind- tryk paa mig, og jeg begyndte at græde bitterligt. Efter Forsamlin- gen sagde jeg til Broder Frantzen, at jeg ønskede at blive døbt. Dette var den 17de August 1858. Undervejs til Søen hin stille Nat kom Fristeren med sine Hærskarer og hviskede til mig: ,,Du kan ikke holde, hvad Du er i Færd med at love". Jeg stod
C. S. Winges Biografi.
131
tankefuld en lang Stund ved Søens Bred, og Broder Frantzen sagde om- sider til mig: „Hvis Du ikke er be- redt til at holde den Pagt, Du nu gjør, selv om det skulde koste dit Liv, saa gaa hellere tilbage og slut den ikke, thi denne Pagt er afgjø- rende for Dig for hele Evigheden". Vi nedknælede paa strandbredden, og Broder Frantzen bad en 3-dmyg Bøn for mig til min himmelske Fa- der. Efter Daaben gav han mig strax Haandspaalæggelse. Han for- talte mig senere, at han aldrig havde lagt sine Hænder paa Nogen, som, ifølge hvad Aanden hviskede til ham, skulde gaaigjennem saa mange Trængsler som jeg. Jeg følte en salig Fred hvile over mig efter denne Handling, en saadan Glæde, som jeg ikke kan beskrive, og som kun kan forstaas af dem, som selv med et ydmygt Sind have gaaet i Daabens Vande. Jeg følte denne Gang lige- som i Dag, at Broder Frantzen var min Fader i Evangeliet, og maa Her- ren altid velsigne ham.
Faa Dage efter at jeg var bleven døbt kom Modstanderne og begyndte at stride mod mig, for at prøve min Tro. De sagde iblandt Andet til mig : „Kan Du tro, at Gud staar som Hoved for en Familie i Himmelen, saaledes som „Mormonerne" lærer". Jeg svarede: „Det er jo Noget, som I Hedninger selv udsprede om de Hellige". Jeg havde endnu kun meget lidt Kundskab om disse Ting, men jeg forstod, at Joseph Smith var en Profet, og at jeg maatte blive døbt for at kunne faa mine Synder tilgivne. En Dag fortalte jeg Bro- der Frantzen, hvad de havde fortalt mig. Han sagde, at han vilde laane mig en Bog, som han bad mig Jlæse med et ydmygt Sind og Bønnens Aand, saa skulde jeg lære mange
Ting, som jeg'ikke kjendte, men som jeg endnu skulde komme til at for- staa. Jeg fik „Det celestiale Ægte- skab" at læse, og for hvert et Blad som jeg læste begyndte jeg bedre og bedre at forstaa Skriftstedet: „Gud er vor Aanders Fader." Allerede da fik jeg Kundskab om, hvorfor Gud havde indstiftet Polygami til Ophøj- else for sine trofaste Børn, for at gjøre dem til Konger og Præster i de evige Verdener. En stor Læng- sel kom strax over mig til at forkynde Evangeliet, og jeg blev ogsaa snart ordineret til Præst og ansat som Skriver for den lille Gren i Stavan- ger. Derefter kom jeg med Broder Frantzen paa Mission. Den første Dag, jeg rejste sammen med ham i Stavanger, marscherede vi den hele Dag, og jeg blev meget hungrig. Om Aftenen kom vi til en af Sekter- nes Præster der i Egnen, hvis Navn var Daniel Bore. Vi fik Lov til at holde Forsamling for ham og hans Husfolk, men ingen Fremmede maatte indbydes. Førend Forsamlin- gen begyndte lavedes Aftensmaden færdig og sattes i en Krog, for at vi skulde spise den efter Prædikenen. Manden selv satte sig ned paa Gul- vet med et meget langt og andæg- tigt Ansigt, Broder Frantzen be- gyndte at prædike og holdt paa i næsten to Timer. Jeg var meget hungrig og tænkte: Gid Du bare vilde slutte, thi denne skinhellige Mand bliver sandelig aldrig „Mormon". Pifter at han endelig havde endt sin Prædiken, bad han mig om at bære mit Vidnesbyrd, hvilket jeg ogsaa gjorde i megen Korthed. Da vi vare blevne alene sagde jeg til Frant- zen : „Hvor kunde Du dog prædike saa længe for denne Mand". Han svarede mig, at han ønskede at give ham et godt Vidnesbyrd, samt be-
132
C. S. Winges Biografi.
mærkede, at jeg herefter vilde lære at blive hungrig mange Gange, og være glad om jeg kunde faa et Tag at hvile under. Det var min første Dags Erfaring i Missionslivet.
En Tid efter blev Broder Frant- zen meget syg. Vi boede paa et Tagkammer i det saafealdte „Mor- monslot", hvor vi ingen Kakkelovn havde, uagtet det var en meget kold Vinter. Jeg passede Frantzen det Bedste, jeg kunde, men hans Legeme var meget nedbrudt. Netop i de Dage bleve nogle af os indstævnede til at møde paa Politikammeret for at have døbt og prædiket „Mormonis- men". Et skarpt Forhør afholdtes, og man betydede os paa en efter- trykkelig Maade, at „Mormonerne" vare ikke anerkj endte som Kristne. De spurgte hver en af os om sinEm- bedsstilling iKirk-n,men vidste ikke hvad en Ældste var for Noget. Da Forhøret over mig begyndte og de fik at vide, at mit Embede var Præst, troede de, at jeg var størst, hvorfor de besluttede at behandle mig haar- dest. Dommen faldt, og den lød paa, at jeg skulde betale Sagens Om- kostninger og 10 Spd. i Mulkt. Des- foruden blev det mig paa det Stræn- geste forbudt at prædike mere. Denne Befaling brød jeg mig nok lidt om, thi derefter prædikede jeg tidligt og sildigt for Alle, som vilde høre. Da jeg ingen Penge havde til at kunne betale Mulkteu med. blev jeg idømt Vand og Brød.
I Stavanger fandtes der paa den Tid ni eller flere forskjellige Religi- onspartier, med hvilke jeg havde mange Kampe. Alle forenede sig mod de Hellige. Eftersom Ældste Frantzens Helbred vedblev at være daarlig,blev han løst fra sin Mission, og jeg blev ordineret til Ældste og beskikket til omrejsende Ældste i
Stavanger Distrikt, hvorefter jeg vedblev uafbrudt at prædike i B}ren og paa Landet, døbte en Del og vandt mange Venner. Jeg arbejdede og- saa af og til i min Profession og for- tjente mig nogle Skillinger. Mange Gange kom Pøbelhobe til vore For- samlinger for at gjøre Forst3>rrelse, men de kunde ingen Magt faa, thi Herren var med os. Imidlertid leje- de jeg Forsamlingslokale et andet Sted i Byen, hvilket jeg dog fandt meget vanskeligt, thi Ingen ønskede at aabne deres Huse for „Mormo- nerne".
„Mormonslottet" stod et slet Ry for sine mange Slags Beboeres Skyld. Man skrev i Byens Aviser, at Beboerne i Huset vare saa talrige, at der maatte skrives Streger over Gulvet med Kridt, for at hver Fami- lie kunde kjende sin Plads i Værel- serne.
Jeg vedblev at prædike og døbe, og Herrens Værk rullede fremad, medens Præsterne vare overordent- lig forbitrede. En Søndag Efter- middag, netop som jeg havde sluttet en stor Forsamling, kom Præsten Dideriksen fulgt af en stor Pøbel- sværm. Han stod og raabte . ,,Du er en Tyv! Du er en T}rv! „Jeg bad ham komme ind for at vi kunne tale nærmere sammen om Sagen. Dette vilde han dog ikke, men ved- blev som et galt Menneske at raabe om, at jeg stjal hans Faar. Derpaa fjærnede han sig, da jeg tilligemed en anden Broder kom ud bleve vi om- ringede af hele Pøbelsværmen, som fulgte mig til den anden Ende af Pyen. Undervejs begyndte de at slaa mig med Stokke. Dette Spekta- kel vakte en stor Opsigt i Byen, og man skrev i Aviserne, at Winge søgte at faa Pøbelen efter sig, for at Folk skulde blive bekjendt med
C. S. Winges Biografi.
133
„Mormonismen". En anden Bro- der blev underkastet en haard Be- handling samme Dag.
Om Efteraaret 1859 rejste jeg til Kristiania for at overvære Konferen- cemøde. Broder Widerborg var nærværende, tilligemed andre af Missionens ledende Mænd. Norge var den Gang inddelt i syv Distrik- ter, og der vare mange Missio- nærer.
Efter at have tilbragt nogle faa Dage sammen med de Hellige og bleven opmuntret, vendte jeg tilbage til Stavanger og fortsatte min Mi- sions virksomhed, men strax efter blev jeg atter indkaldt paa Politi- kammeret. Den Gang var der Klage indlagt mod mig til den Effekt, at jeg havde forført en Mands Kone. Sagen var den, at jeg havde døbt Konen, hvis Mand var en Frafalden. Da jeg kom til Forhør, spurgte Fuld- mægtigen ham, hvori Forførelsen be- stod. Han svarede, at han troede jeg havde døbt hans Kone. Fuldmæg- tigen spurgte: „Kalder Du det Forførelse", og han blev meget vred
t
paa ham. Desuagtet blev jeg na- turligvis dømt paany, fordi jeg havde forrettet Daab.
Samme Efteraar ankom JohnDahle til Stavanger som Styrmand med hans Broders Skib. Jeg ordinerede ham til Ældste og tog ham med mig paa Mission. Vi rejste ud for at aabne en ny Arbejdsmark i Sand- mør, beliggende imellem Bergen og Trondhjem. Paa en 0, kaldet Ager- øen, begyndte vi vor Virksomhed. Her fandt vi et godmodigt Folk, og vi afholdt flere store Forsamlinger i Løbet af en ganske kort Tid, og jeg døbte sex Personer. Der vare imid- lertid Flere, som ønssede, at jeg skulde besøge Præsten, og ifølge deres Begjæring gik jeg til ham,
medtagende to Mænd af Befolknin- gen, for at de kunde høre Diskus- sionen, men Præsten vilde ikke ind- lade sig i nogen Samtale med mig, hvorimod han forbød mig, under Trusel af Fængsel og Straf, at præ- dike mere i hans Pastorat. Efter at jeg havde gjort det Bedste jeg kunde
der paa Øen, beskikkede jeg Broder Dahle til at præsidere over de faa Hellige, vi havde døbt, og jeg tog Afsked med ham for at vende til- bage til Stavanger. Undervejs maatte jeg opholde mig i nogle Dage i Byen Molde for at vente paa Dampskibets Ankomst. Jeg ansaa det for Vis- dom, ikke for Nærværende at præ- dike der, da jeg vidste, at Politi og Fængsel ventede mig allevegne. Jeg følte mig noget nedtr3rkt i Aan- den, som om en eller anden Ubeha- gelighed forestod mig. Jeg gik udenfor Byen og bad til Herren om at befri mig fra mine Fjender, thi jeg var ængstelig for at komme til- bage til Menigheden i Stavanger, hvor min Nærværelse var nødven- dig.
En Dag medens jeg sad og ven- tede paa at komme til at rejse, indfandt Politiet sig og spurgte, om her stoppede en Mand ved Navn Christopher Winge. Jeg svarede, at det var mig. Betjenten sagde da, at han havde Ordre til at skulle arre- stere mig. Den største Forvirring paafulgte ; Husets Beboere troede, at de havde havt en Tyv i Logis. Jeg blev øjeblikkelig ført til Arre- sten, og tænk! hvor forbauset blev jeg ikke over der at finde Broder Dahle. Politiet havde nemlig taget ham paa den 0, jeg nylig havde forladt, og jeg fik en varm Vel- komsthilsen i vort smukke! Logis. Dahle følte sig ikke vel, og han talte skarpt til Arrestforvareren om,
134
C. S. Winges Biografi.
at han skulde bringe Mad, thi han var hungrig. Jeg sagde til ham i en sagte Tone: „Husk, Broder, vi ere nu under Laas og Lukke." Jeg blev visiteret og mineLommer undersøgte, men de fandt Intet uden min Dag- bog, thi de faa Penge, jeg ejede, havde jeg skjult imellem Foret af mine Støvleskafter. Jeg vidste nem- lig af Erfaring, at hvis jeg havde Penge, skulde de bruges til Sags- omkostninger. Min Dagbog fik jeg aldrig igjen. Naar jeg bad om den, sagde Fogden, at den skulde tilhøre Arkiverne. Det er Aarsagen, hvor- for jeg i Dag maa nedskrive denne Beretning efter Hukommelsen.
Hver Gang Fangevogteren aabnede den tunge Jærndør og raslede med Laasen, blev jeg paavirket af en ubehagelig Følelse. Jeg følte mig trykket af, at jeg var Fange, uag- tet jeg var min Uskyldighed bevidst, og jeg kunde kun tilfredsstille mig ved, at jeg var værdig til at lide for Jesu Navns Skyld. Til det før- ste Forhør kom to Lagrétsmænd og Sorenskriver Delphine i fuld Uni- form; det var første Gang, de havde „Mormonerne" under deres Be- handling. Broder Dahle kom først i Forhør, og derefter blev jeg ind- kaldt. Det Første, Sorenskriveren sagde til mig, var, at jeg gjorde bedst i at tale Sandhed. Jeg for- talte ham, at vi talte aldrig Løgn. De afholdt et skarpt Forhør, og jeg
bar mit Vidnesbyrd om, at Engle havde gjæstet Jorden og at Joseph Smith var en sand Guds Profet. En af Lagretsmændene, som var en meget slem Mand, vilde, at jeg skulde have talt mod Statens Love, og en skarp Strid udspandt sig imellem os ; men Sorenskriveren lagde sig imel- lem, saa at Striden ophørte. Et Par Dage efter bleve vi under Be-
vogtning transporterede to norske Mil og derpaa underkastet et nyt Forhør, men den Dag kom der in- gen Vidner ind fra Agerøen for- medelst Storm. Følgen blev et tredie Forhør, ved hvilket 16 Vid- ner afgav Møde, og iblandt dem vare de, som vi havde døbt. Kla- gen var indgivet fra Præsten Dik. Der blev nu holdt et andet strængt Forhør over os, og de søgte at be- vise, at jeg havde talt haanende om den lutherske Lære. Maaske jeg ogsaa nok havde talt ringeagtende om at overøse et lidet Barns Ho- ved med Vand og ved visse Til- fælde hentydet til, at de ligesaa godt kunde overøse det et andet Sted, samt at deres Præster vare Lejesvende, men det er nok at sige, at Vidnerne ikke bestemt kunde erindre, hvilke Ord jeg havde brugt. Det er imidlertid Omtale værd, at fem af dem, som jeg havde døbt, bleve forskrækkede og fornægtede Sandheden, da de saa' mig som Fan- ge, medens en gammel Kone frimo- digt sagde : ,,Jeg ved at hvad Win- ge har sagt, er Sandhed og vil være „Mormon". Hun stod tappert paa min Side. Fuldmægtigen spurgte mig, om hendes Vidnesbyrd var sandt. Som Svar raabte jeg højt ud i Salen, at Alle paa Dommens Dag skulde komme til at se, at „Mormo- nismen" var Sandhed. Vi bleve siddende i flere Uger i Stedets mørke Fængsel, ventende paa Dommen, der endelig kom og lød paa 11 Da- ges Vand og Brød for mig og 5 Da- ges ditto for Broder Dahle. Efter at have udsonet sin Straf rejste Dahle tilbage til Agerøen, medens jeg blev tilbage alene. Jeg fik tre smaa Stykker daarligt Brød og en Krukke Vand en Gang hver 24 Ti- mer, paa hvilken Kost jeg blev me-
C. S. Winges Biografi.
135
get hungrig. Jeg erindrer endnu meget vel, at jeg Juleaften, som just indtraf paa den Tid, var saa hung- rig, at jeg græd som et Barn. Men forgjæves ønskede jeg mig i Besid- delse af et lille Stykke Brød, uagtet der den Højtidsaften var Overflødig- hed i ethvert Hus. Jeg bøjede mig ned paa mine Knæ ved Jærngitteret og bad ydmygt til Herren om, at hvorledes det end skulde gaa mig i dette Liv, at jeg maatte blive trofast til Enden. Min Fængselscelle var fuld af Urenhed og Lus.
Femte Juledag kom jeg endelig ud, efter i otte Uger at have siddet indesluttet. Jeg blev atter kaldt op paa Fogdens Kontor, hvor det blev mig betydet, at jeg slet ikke maatte opholde mig der i Bj'en, og hvis jeg ikke rejste derfra strax, vilde han sende mig under Bevogtning fra Lehnsmandtil Lehnsmand, indtil jeg naaede mit Hjem. Dampskibsfarten var ophørt formedelst Vinteren, og ingen anden Vej kunde befærdes end den, der gaar over Guldbrandsdalen til Kristiania. Jeg valgte altsaa denne Vej, trods den strænge Kulde, og desforuden var der to Øer, jeg maatte rejse over, førend jeg naaede Romsdalen. Undervejs kom jeg de første Dage i Følge med to Mænd, som skulde 20 norske Mil ind i Lan- det, og naar de naaede Fastlandet havde de Hest og Slæde, som ven- tede dem der. De sagde, at jeg for en billig Betaling kunde rejse med dem. Dette var Herrens Styrelse for mig. Den første Aften stop- pede vi ved det sidste Færgested. Her fortalte man mig, at Folk kjendte mig efter Rygte, thi det havde staaet i Aviserne, at „Mormonernes" Yp- perstepræst Winge sad arresteret i Molde. Alligevel modtoge de mig venligt, og jeg prædikede hele Afte-
nen for dem. Den følgende Dag kom jeg til den lille By Weblungs- næset. Her spurgte Borgerne mit Rejsefølge, om jeg var Mormonpræ- sten Winge, thi i saa Tilfælde, var der kommet Brev fra Øvrigheden, at jeg ikke maatte opholde mig der mere end 12 Timer. Hvis jeg op- holdt mig der længere skulde de drive mig ud af Byen. Jeg havde en lang Rejse paa over 200 engelske Mil foran mig, og det var en saa for- færdelig Kulde, som kun Nordmæn- dene kjende til. Desforuden var jeg tyndt klædt, og det tog mig 13 Da- ges Marsch førend jeg naaede Kri- stiania.
De Hellige i Hovedstaden toge vel imod mig, og efter et kort Ophold der, rejste jeg med Dampskibet til Stavanger, men af Mangel paaPenge, maatte jeg tago tiitakke med Dæks-, plads, hvor det snede paa mig Dag og Nat. Jeg kom dog lykkelig og vel til Stavanger efter tre Maaneders Fraværelse, i hvilken Tid lidt For- virring havde indsneget sig i Menig- heden, men dette fik jeg snart rettet. Dernæst prøvede jeg paa at paabe- gynde en Missionsvirksomhed paa Søndmøre uden noget videre Held.
Jeg fortsatte mit Arbejde i Stavan- ger og; Omegn, og Værket skred frem, medens Modstand og Forføl- gelse rasede. Selv Skolebørnene forfulgte mig paa Gaderne, og baade jeg og de Hellige vare udsatte for Pøbelvold, men Herren styrkede os, og mange troede vore Vidnes- byrd.
Det varede imidlertid ikke længe førend der fremkom en ny Klage mod mig, og jeg blev hentet af Poli- tiet, samt fremført for Politimester Wetergren i Stavanger. Her blev holdt et skarpt Forhør, og mange Vidner bleve afhørte. Klagen lød
136
C. S. Winges Biografi.
som sædvanlig paa, at jeg havde prædiket „Mormonismen", forrettet ulovlig Daab og Haandspaalæggelse og uddelt Nadveren. Iblandt andre Ting, som de ved Vidners Hjælp søgte at bevise mod mig, var, at jeg havde Kjærester og holdt Kvinder baade i Byen og paa Landet. De prøvede deres Bedste for at faa Vid- nerne til at afgive Vidnesbyrd i Overensstemmelse med hvad de selv tænkte om mig, men Vidnerne sagde allesammen, at Winge havde ingen Kvinder, men var en moralsk ung Mand, som prædikede skarpt mod Usædeligbed af enhver Skikkelse.
Da jeg kom frem for den høje Ret, følte jeg mig frimodig, thi jeg var nu saa vel vant til at blive frem- stillet for Øvrigheden, og jeg gjen- drev alle deres Beskyldninger. De spurgte mig iblandt Andet ogsaa om, hvor mange jeg havde døbt siden jeg sidst var straffet. Jeg svarede ufor- beholdent: „Omtrent 20 Personer". „Bevares vel! hvilket Menneske", lød det fra flere Munde. Her kunde nu umulig blive Tale om at undgaa Fængsel. Altsaa fik strax en Poli- tibetjent Ordre til at skulle føre mig i Stavanger Arrest. Da jeg kom udenfor stod der en Flok gamle Ko- ner, hvis Døtre jeg havde døbt, og saa forbitrede vare de paa mig, at de spyttede efter mig, samt pegede Fingre ad mig. Ligeledes brugte de alle de Skjældsord, de kunde tæn- ke paa. Jeg kan godt erindre, at det gjorde mig ondt for deres egen Skyld, thi de forstode ikke, at jeg søgte at lede deres Børn paa D}^dens og Sandhedens Vej.
Jeg blev indsat i den samme Celle, som den berømte Gjæst Baarsen, Norges Mestertyv, havde siddet i. Inden for de tykkeMure var det mørkt og skummelt. Der fandtes kun et
lille Vindue højt oppe paa Væggen med tykke Jærnstænger for ; en stor Egetræs Dør, godt beslaaet med Jærn og en stor Hængelaas for gjorde mig Flugten umulig. I en Krog fandtes nogle gamle Tæpper, der skulde gjøre Tjeneste som Seng, og i en anden en gammel Tønde til fornødent Brug. Forøvrigt fandtes der hverken Bord eller Stole. Ma- den blev mig rakt gjennem et Hul i Døren, og jeg maar.te sidde ned paa Gulvet og spise det. Bøger bleve mig nægtede ; ikke en Gang kunde jeg faa en Bibel at læse i. Der kunde maaske spørges : Fandtes der ikke nogen Lov i Norge, som tillod en Fange at have Bibelen — Guds Ord? Jo, der fandtes Love nok, men naar man i den stolte Nation, Ame- rikas Forenede Stater, med deres Frihed, vedtager Love, som forbyde dens Borgere at tro og praktisere det, som de største Mænd paa Jor- den have udøvet, og man kaster dem i Fængsel derfor, samt gjør dem landflygtige, hvad kunde man saa vente af de norske Embedsmænd?
Efter en Tids Forløb kom Byfo- ged Christensen og en Prokurator og besøgte mig i Fængslet. Jeg fore- holdt dem det Uretfærdige i den Handlemaade, som jeg var under- kastet. Nogle Venner havde jeg ogsaa, efter hvad der senere blev mig fortalt, udenfor Fængslet, og paa Klubben blev der Spørgsmaal iblandt de store Herrer om, hvad Winge nu havde gjort, efterdi han skulde sidde i et saadant Hul. Sva- ret var, at jeg havde forført Kvinder, men de fortalte naturligvis ikke, at Forførelsen bestod i at bringe dem til at tjene Herren. En Kontorist Petersen kom omsider til Arrest- forvareren og sagde: „Du maa holde Fængslet rent, thi Winge er
S. Winges Biografi.
137
ingen Sjover ; han har omrendt alle de Drukkenbolte, som findes i Byen, og det er fordi I forsultne Politibe- tjente ingen have at arrestere at I fængsle ham."
Tilsidst fik jeg Lov til at laane en Bog af En, som sad i Gjældsarrest, efter hvilket Tiden gik nogenlunde for mig, og endelig, efter at have siddet der i 15 Dage, blev jeg udladt under Kaution, og fremkaldt paa Byfogdens Kontor. Denne Embeds- mand sagde til mig: „Fortæl mig lidt om Eders Politik" Jeg sva- rede: ,,Vi skal regjere hele Verden og****". „Farvel, Winge, jeg véd, hvad De vil sige", indvendte han ; thi Religion vilde han ikke høre Noget om.
Saa snart jeg kom ud, begyndte jeg at prædike igjen, og der kom da ogsaa snart Breve igjennem Politiet om, at jeg skulde blive Soldat i fem Aar. Dette vilde sikkert have den forønskede Virkning, tænkte de, thi nu mente de. at de sikkert ^lavde mig i deres Klør.
I Efteraarskonferencen i Kristia- nia 1860 blev jeg forflyttet til Dram- mens Distrikt, hvor jeg rejste meget omkring og døbte en Del. Her blev jeg fremført for Kaptainen for det Kompagni, i hvilket jeg skulde tjene som Soldat. Han sagde : „Dersom Du rejser noget Steds hen, lader jeg Dig arrestere." Han sagde ogsaa, at jeg vilde blive en smuk Soldat. Men tænkte jeg, det er ikke værd Du sælger Skindet, før- end Du har skudt Bjørnen.
Iblandt Andre, som jeg døbte i denne Mision, var en Enkemand ved Navn Ole Hansen Boie fra Sandsøer (Han bor nu Bear Lake Dalen) og hans Familie. Han ejede en stor Gaard og var en meget god Mand. Præsten og Folket bleve overordent-
lig vrede fordi en saadan Mand var bleven forført, og Præsten sagde, at Winge var en Røver, der tog hans bedste Faar. Man anlagde Klage mod Broder Ole Hansen og gjorde ham umyndig, idet de beskyldte ham for at være gaaet fra Forstanden, fordi han var bleven „Mormon". De toge hans Ejendom under For- mynderskab og delte samme ; til hans Datter, hans eneste levende Barn, tilkjendte de den større Part ;en kort Tid derefter døde hun, og Hansen fik Lægeattest paa, at han ikke var sindssvag, hvorpaa han fik sin Ejen- dom tilbage. Han gjorde meget godt, tog mange af de fattige Hel- lige med sig til Zion, og Fjendens Planer bleve saaledes tilintetgjorte.
Jeg prædikede for min Moder og øvrige Familie, men de vilde ikke høre mig. Moder græd over mig — stakkels gamle Kone , hun forstod ikke bedre. Fordi hun saa', at de Ugudelige forfulgte og haanede mig for min Tro, tænkte hun, at jeg var paa Afveje. Ingen af min Familie har annammet Evangeliet, og Arbej- det for mine Døde hviler altsaa paa mig.
I Februar 1861 fik jeg Tilladelse til at forlade Norge, for da var Mod- standen mod mig bleven meget stor. Den sidste Dom. der var bleven mig forkyndt, lød paa 80 Spd. i Mulkt, som jeg skulde udsone paa Vand og Brød, hvis jeg ikke kunde betale. Dertil var jeg ogsaa villig, men de sagde, at denne Dom skulde gaa til en højere Domstol. Men det har hele Tiden siden været min Tro, at de vilde have prøvet paa at faa mig i Tugthuset, for paa denne Maade at blive mig kvit. Om Foraaret 1861 blev jeg sendt til Danmark. Jeg marscherede tilfods igjennem hele Sverige, uden at være forsynet med
138
C. S. Winges Biografi.
noget Pas , og jeg udgav mig for en rejsende Haandværkssvend, men jeg kunde forstaa, at Folket ikke troede mig, og Mange tog mig for en Røm- ling,som jeg jo iGrunden ogsaa var. Politiet søgte efter mig i Norge og averterede endog i de svenske Avi- ser efter mig. Jeg husker godt, da jeg stod paa Grænsen mellem Sverige og Norge og beskuede de stolte Bjerge — maaske for sidste Gang i mit Liv, at jeg udbrød: „Far- vel, Fædreland ! Jeg er landflygtig ; jeg er miskjendt af Dig i Dag, men om jeg kan være trofast skal Du se, at jeg gjorde, hvad der var ret. Det er nu skjult for Dig!"
Jeg følte ligesom Fritjof , naar han siger :
Heimkringlas Pande,
Du høje Nord,
Jeg faar ej stande
Mer paa din Jord.
Fra Dig at stamme var dog et Held,
Du Heltestamme . Farvel ! Farvel !
Jeg bøjede mig ned og udøste mit Hjærte i Bøn og Tak til min Fader, som havde udfriet mig fra mine Fjenders Hænder. I Gøteborg op- holdt jeg mig i nogle Dage hos de derværende Hellige, som vare me- get gode mod mig ; jeg havde kun faa Skillinger til at hjælpe mig frem med.
Da jeg kom til Kjøbenhavn og overleverede et Brev fra Præsident Dorius i Norge til Præsident Van Cott, blev jeg beskikket til at ar- bejde i Aarhus Konference, hvor- til jeg rejste med Dampskib.
I Aarhus traf jeg atter sammen med Broder A. Frantzen ; Glæden ved dette vort Møde var visselig stor. Jeg erindrede stedse, at det var ham, som døbte mig og som tog mig med paa min første Misions- tur, samt lærte mig Evangeliets Prin-
ciper og formanede mig i min Ung- dom til at være stærk i Troen. Han rejste hjem samme Foraar.
Jeg blev beskikket til om- rejsende Ældste i Konferencen, min første Mision var til Molboerne, om hvem jeg havde læst saa mange taabelige Historier, men jeg bragte i Erfaring, at de, som havde skrevet om dem, vist vare mere dumme end Molboerne, som jeg fandt at være et godt og intelligent Folk, og jeg døbte nogle af dem. P. C. Geertsen, en meget trofast Mand, var Præsident for Konferencen. Han udførte et stort Arbejde i Aarhus Konference tilligemed andre unge Mænd, saa- som R. Mikkelsen og Søren Petersen. Herren var med os alle, endskjøndt vi vare allesammen unge Mænd, og vi døbte Mange.
Efter at have rejst om et Aarstid blev jeg igjen flyttet, idet Ordre kom fra Kjøbenhavn, at jeg skulde rejse til Skive, for at præsidere over Konferencen dersteds. I Forening med Brødrene stræbte jeg efter bed- ste Evne at fremme Evangeliet, som ogsaa der gjorde god Fremgang. Paa Thyland var der især Mange, som hørte paa os, og mange Hellige ere komne derfra. Broder A. W. Winberg var den Gang omrejsende Pastor i flere Konferencer og gav gode Lærdomme. Hans Optræden som en trofast Herrens Tjener var til stor Gavn.
Tidligt om Foraaret 1863 skrev jeg til Præsident Jesse N. Smith, om jeg kunde have det Privilegium at rejse til Zion. Jeg modtog det Svar, at jeg skulde møde ham i Aarhus til Konferencen. Efter en Samtale med Broder Winberg kom han hen og tog mig i Haanden, takkede mig for min trofaste Mission og velsignede mig i Jesu Navn. Han sagde, at nu
C. S. Winges Biografi.
139
skulde jeg gaa hjem. Jeg følte mig meget lykkelig over at de, som vare stillede over mig, vare tilfredse med mit ringe Arbejde i Herrens Vin- gaard. Mange emigrerede samme Aar fra Skive Konference. Jeg rej- ste til Kjøbenhavn og opgjorde Emi- grationsregnskaberne ; her traf jeg min Forlovede, Ane Marie Salvesen, fra Kristiansand i Norge, og vi be- gyndte Rejsen til Zion tilsammen. Ombord paa Sejlskibet ,,B. S. Kim- bal" i Liverpool paa en af de første Dage i Maj bleve vi tilligemed flere andre Par ægtevi- ede. H. P. Lund blev Kaptejn for Selskabet med P. Beckstrøm og jeg som Raadgivere. Da vi havde om- trent 700 Hellige at tage Vare paa, véd Enhver, som har havt Erfaring i at lede Emigrant- kompagnier, at der udfordres Arbejde !E8f; og Paapassenhed """" fra vor Side, men vi ankom lykkelig og vel til Salt Lake City i Begyndelsen af September 1863.
Jeg opholdt mig i Salt Lake City om Vinteren og arbejdede i min Pro- fession, men flyttede om Foraaret 1864 til Hyrum, hvor jeg siden har boet og hvor jeg har havt Anledning til at prædike betydeligt for mine skandinaviske Søskende, efter som jeg har præsideret over deres For- samling i omtrent 20 Aar, i hvilken Stilling Herren storligen har velsig- net mig.
Om Efteraaret 1874 blev jeg i For- ening med mange flere Ældster kal-
C. S. WINGE.
det paa en Mission til Skandinavien, og jeg blev beskikket til at gaa til Norge, hvor jeg arbejdede en Tid i Kristiania Konference og gik nogen- lunde fri for Politiet, naar undtages i Laurvig, hvor jeg blev fremkaldt for Politimesteren, men jeg fortalte ham at jeg var en amerikansk Bor- ger og vilde ikke lade mig trampe under Fødder. Han lod mig ogsaa gaa, og den følgende Sommer blev jeg beskikket til Præsident for Aal- borg Konference ; og da jeg led meget af Gigtfeber fik jeg Lov til at rejse hjem om Efteraa- ret. Ved min Til- bagekomst fandt jeg min Familie i gode Omstændig- heder.
I Aalborg Kon- ference virkede jeg sammen med An- drew Jenson, som udførte et meget godt Arbejde og var en trofast ung Mand. Jeg tænk- te den Gang alier mindst paa, at jeg siden skulde finde ham som „Mor- genstjernens" Redaktør. Unge Mænd i Zion have en stor Fremtid for sig.
I 1877 blev jeg atter kaldet paa Mission, denne Gang til Staterne. Jeg og Broder Larsen fra Logan bleve an- vist Arbejdsmark i Minnesota, hvor jeg rejste meget omkring iblandt Skandinaverne, men den store Mas- se af dem vare gjenstridige imod Evangeliet.
Under mine Rejser i Minnesota kom jeg en Lørdag Aften til en lille By ved Navn Clitherall i Otter Tail County. Her var jeg af Folket i
140
C. S. Winges Biografi.
Omegnen bleven fortalt, atder fand tes en hel By af „Mormoner". Før- end jeg kom der hørte jeg, at det var Josephiter, men dette var ikke Til- fældet ; det er Nogle, som en vis Cutler ledte paa Afveje efter Profe- ten Josephs Død. Denne Cutler havde været en af Bygmestrene ved Nauvoo Tempel, men var +alden fra, og hans Familie og Venner boede nu i Clitherall. De fortalte mig, at de næsten alle havde Slægtninge i Utah. De havde Biskop, Præsident og For- samlingshus, og de levede alle i en Slags „Forenet Orden", havde Pa- triark, og gave Begavelser i et dertil indrettet Værelse.
Jeg tog ud til deres Biskop og for- talte ham, at vi vare Guds Tjenere, sendte til dem, samt at vi vare trætte og hungrige og ønskede gjærne at overnatte hos ham. Jeg viste ham min Beskikkelse. Han spurgte om vore Heste og Kareter. Jeg svarede : ,,Naar fandt De, at Herrens Tjenere havde Hest og Vogn til deresTtaa- dighed. Mine Klæder ere simple og opslidte, men jeg har det, som er bedre, nemlig det evige Evangelium, at tilbyde Eder." Han sagde, at Josephiternes Apostle altid havde fine Klæder og kjørte i Fjedervogne, men han troede ikke paa dem, hvor- imod han troede, at Cutler, deres Leder, havde Myndigheden efter Joseph, og ikke Brigham Young. Jeg forklarede for ham, at da Jesus gik bort var Petrus Præsident for de Tolvs Kvorum,ogjMyndigheden hvi- lede paa ham. Saaledes var det og- saa med Brigham. Han sagde, at de havde ikke set en „Mormon Æld- ste" siden de forlode Vinterkvarte- rerne. Imidlertid flokkedes Folket omkring os, og Mange græd. Iblandt Andre, som jeg talte med, var en Datter af Patriark Morley ; hun og
-hendes Mand, hvis Navn var Whi- thing, græd, da de hørte, at vi vare fra Utah. De troede ikke paa unge Joseph ; thi han havde ingen Myn- dighed, sagde de, men man ønskede ikke, at vi skulde prædike Polygami. Jeg spurgte ham, om han ikke troede at Joseph Smith levede i Polygami. Han sagde, det var „Spiritual Wife- ism". Jeg svarede: „De véd, at Flere, som boede i Nauvoo, vare for- meligt beseglede til deres Hustruer, som de forsørgede og havde Børn med. Er det Saadanne, De kalder aandelige Hustruer". Han kunde ikke besvare mig, men der vare to Josephiter, som vare meget stygge og sagde, at en Trecliedel af Folket i Utah vare Josephiter. Jeg fortalte ham, at mange som tilhørte denne Sekt, vare udelukte „Mormoner". Nogle af dem vare udkastede for Ho- reri, Drukkenskab, Hestetyveri og alle Slags Laster. Dette lo de An- dre ad og de To bleve beskjæmmede. Jeg vil her bemærke, at en styggere og bitrere Aand, end den Josephi- terne ere i Besiddelse af, har jeg al- drig fundet. Lyset er udslukt hos dem.
Jeg holdt to Forsamlinger hos disse Folk, under hvilke Guds Aand stod mig rigelig bi, og Mange sagde, at de skulde ønske at de vare i Utah. Jeg forlod dem og kom der ikke mere.
Efter denne Mission har jeg levet i mit Hjem og føler mig taknemlig til Herren for al hans Barmhjærtig- hed mod mig og mine skandinaviske Søskende. Jeg bærer det samme Vidnesbyrd i Dag som forhen, at Jo- seph Smith var en sand Guds Pro- fet, og maa Herren velsigne Broder Erastus Snow for det Budskab, han bragte til det høje Norden. Jeg erindrer ogsaa mange af Nordmæn-
TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.
141
dene, saasom Knud Peterson, Brø- drene Dorius og C. C. A. Christen- sten og Andre for deres trofaste Ar- bejde i Norge. Brødre ! En Gang skulle I blive belønnede for hvad I gjorde, og hvad I udholdt i de nor- ske Fængsler. Til Slutning takker jeg de skandinaviske Hellige for de-
res Godhed imod mig personlig, da jeg kom til dem som en træt og for- fulgt Herrens Tjener. Maa Gud velsigne alle Herrens Tjenere. Giv Gud Æren, Brødre, for alle Ting, thi en Gaug ville vi alle erkjende, at af Naade blive vi frelste.
Christoffer Sigvarth Winge #
TILKJENDEGIYELSER AF GUDS KRAFT.
(Fortsat fra Side 89.)
Den gode, gamle Kone stod ved hans Side med foldede Hænder og fældte Glædens Taarer. Ved dette Syn kunde jeg ikke længere beherske mine Følelser, og i nogle Øjeblikke stode vi derfor alle Tre med bøjede Hoveder og ubevægelige Læber, me- dens vi gave vor Glæde og Taknem- melighed til Gud Luft i Taarer.
De to Gamle syntes at have ventet mit Komme og vare saaledes beredte paa at modtage mig ; enten de havde set mig, eller de forstode det ved en guddommelig Indskydelse, véd jeg ikke, men jeg kan visselig aldrig forglemme denne Scene.
Saasnart Konen kunde samle sine Tanker og tale, underrettede hun mig om, at samme Dags Eftermiddag, som jeg havde været der, erholdt Manden Kontrol over sine legemlige Kræfter og hvilede den følgende Nat roligt som et Barn. Dagen ef- ter var hun nødsaget til at gaa ud for at faa Noget til ham, og ved hendes Tilbagekomst var hun for- bauset over at finde ham siddende oprejst i Sengen. Et Par Dage se- nere ytrede han Øuske om at staa op, og siden den Tid havde han væ- ret oppe hver Dag.
Præsten kom som sædvanligt for at bede for hans Død, men blev be-
styretet ovral Grænseved at finde ham i Bedring. Da han ikke selv kunde tænke sig nogen Aarsag til denne mærkværdige Forandring, øn- skede han, at de skulde fortælle ham, paa hvilken vidunderlig Maade det Hele var gaaet til, thi han kjendte intet naturligt eller menneskeligt Middel, som kunde have bevirket det, sagde han. I Begyndelsen væg- rede Konen sig ved at fortælle ham derom , men da han omsider beskyldte hende for Hexeri var hun tvungen til at underrette ham om Tildragelsen, saaledes som den var foregaaet.
Han blev højlig forbauset og ud- trykte et inderligt Ønske om at faa mig i Tale, naar jeg kom tilbage, og han lovede at komme til deres Hus, hvis hun vilde sende Bud efter
ham.
Det er unødvendigt at sige, at saa- snart jeg kunde kontrollere mine Følelser bøjede vi os alle Tre for Herren og udtrykte vor Taknem- melighed til ham, fordi han saaledes havde besvaret og anerkjendt vore Bønner og gjengivet sin aldrende Tjener Helbreden.
Siden den Tid har han til alle sine tidligere Bekjendteres store Forbau- selse været ude paa Gaden, og Da- gen førend mit sidste Besøg hos Fa-
142
TlLKJENDEGIVELSER AF GuDS KRAFT.
milien, havde han tilbragt næsten hele Dagen i Haven.
Saaledes har Gud tilkjendegivet sin Kraft ved en af sine svage Tje- nere, hvem Verden foragte og se ned paa med Afsky, idet de kun anse dem skikkede for Fængselsceller, Mishandling og Død ; og saaledes har han vist Verden, hvor svage og kraftesløse de stolte og opblæste Præsters Bønner ere — de, som gaa omkring i lange Klæder og holde af at sidde paa de højeste Sæder i Sy- nagogerne og ved den øverste Ende af Bordene.
For omtrent tre Uger siden besøgte jeg Præsten. Han modtog mig me- get venligt, og udtrykte sin Glæde og hjærtelige Taknemmelighed over den store Velsignelse, som jeg for- medelst Guds Naade havde skjænket den lidende Familie. I Løbet af vor Samtale bad jeg ham om Tilla- delse til at holde Forsamling i Skole- huset. Han spurgte mig, hvilken Kirke jeg repræsenterede, hvorpaa jeg gav ham vort rigtige Navn, ude- ladende ,, Mormon", hvilket jeg an- saa' for unødvendigt at tilføje, efter- som jeg havde lovet kun at tale om Bøn og Sabbatens rigtige Overhol- delse. Min Tro var, at hvis nogen af de Udvalgte kom tilstede, vilde de anerkjende den sande Hyrdes Røst og siden undersøge Sandheden nær- mere. Han fortalte mig, at han ikke vidste nogen Grund, hvorfor jeg ikke skulde kunne faa Tilladelse, men bad mig komme igjen om et Par Dage, og imidlertid vilde han ordne det Hele for mig og give mig et afgjørende Svar med Hensyn til den bestemte Tid, jeg kunde faa Huset.
Da jeg to Dage derefter indfandt mig efter Aftale, var Modtagelsen helt anderledes, og jeg fattede natur-
ligvis strax Aarsagen. Aldrig saa- snart havde jeg taget Sæde førend han paa en noget opfarende Maade underrettede mig om, at han havde opdaget, jeg var „Mormon", hvilket gjorde det til en sand Umulighed for mig at faa Lov til at tale i Forsam- lingen eller Skolehuset. Samtidig bebrejdede han mig, fordi jeg ikke før havde fortalt ham, hvem, jeg var.
Jeg svarede ham, at ,, Mormoner" ikke var vort rette Navn, og efter- som jeg havde lovet at indskrænke min Tale til to Æmner, som danne Grundvolden til alle religiøse Sam- fund, ansaa jeg det ikke for nødven- digt at give vort Øgenavn. Han fortalte mig, at al Ræsonnement var til ingen Nytte ; den blotte Kjends- gjerning, at jeg var ,, Mormon" ude- lukkede mig fra det Privilegium at tale i nogen af deres Skolehuse.
Jeg sagde ham, at han var et per- sonligt Vidne til, at Gud var med mig, og hvis han forhindrede Folket fra at høre Herrens Ord, vilde jeg paalægge ham Ansvaret derfor og overlade Sagen til ham og Gud. Dette syntes at gjøre et vist Indtrj-k paa ham, thi han begyndte strax at undskylde sig, sigende, at han som en Person betragtet havde Intet at indvende, men skulde det blive be- kjendt, at han havde tilladt en ,, Mor- mon" at tale i nogen af deres Huse, vilde han miste sin Stilling, hvilket han ikke kunde udsætte sig for, da han havde Familie og behøvede Mid- lerne fra sit Kald til sit Ophold. (Saaledes opfyldtes ogsaa i dette Tilfælde Skriftstedet: ,,De spaa for Penge og prædike for Beta- ling.")
Dernæst begyndte han at angribe mig for Polygami, idet han foregav, at det var imod Bibelen og Guds
Tale af Præsident George Q. Cannon.
143
Ord. Jeg bad ham om at tage Bi- belen frem, saa at vi kunde bevise fra den, enten det var bibelsk eller ikke. Vi havde netop sat os ned, og jeg havde begyndt at citere fra 1ste Mosebogs 16de Kapitel, da han blev kaldt bort for at berette en døende Person, men ikke uden først at have anmodet mig om at besøge ham pri-
vat, uden at Nogen maatte vide det — lig Nikodemus ■ — for at han paa denne Maade kunde blive bekjendt med vore Lærdomme, uden at ud- sætte sig for Fare med Hensyn til sin Stilling, og saaledes endte vor Samtale.
(Fortsættes.)
■««•»»-■
TALE AF PRÆSIDENT GEO. Q. CANNON,
afholdt i Heber Citys Forsamlingshus, Søndag, den 26de August 1883.
(Fra , , Deseret News " . )
Vi bliver til et stort Folk, sammen- lignet med hvad vi have været, ihvor- vel vi ikke ere meget talrige overfor Verdens Befolkning ; men vi tiltage hurtigt i Antal. Den opvoxende Ungdom er meget talrig, og det kræ- ver stor Flid og Aarvaagenhed hos dem, som vaage over Folkets Inter- esser for at passende Instruxer og Raad kunne blive givne i Forhold til Folkets Formering. Dersom ikke dette var Tilfældet, vilde vi snart have en Slægt af unge Mænd og Kvinder, som vilde være uvidende om Livets og Frelsens Principer, samt om Beskaffenheden af det Værk, Gud har oprettet paa Jorden.
Det er meget nødvendigt, at vi som et Folk skulde være vejledte af Guds Aand og Aabenbaring, og ikke alene skulde vi selv være i Besid- delse deraf, men det er ligeledes nødvendigt, at vi blive underviste af dem, som Gud har kaldet til at præ- sidere over sin Kirke og styre sam- mes Affærer.
Vor Stilling er kritisk i mange Henseender. Vi ere omgivne af Fjender, som bestandig ere paa Vagt og som gjøre Alt, hvad der staar i deres Magt, for at hindre
Guds Værk i sin Fremgang og skade dets Indflydelse paa Jorden. Det er derfor højst nødvendigt, at vi bruge alle de Midler, som Gud har stillet til vor Raadighed, for vor egen Ud- dannelse og hans Værks Fremgang.
Profetierne angaaende Zion ere fulde af Forjættelser angaaende dette Folks fremtidige Væxt og den Herlighed, som skal hvile over Zion. Men disse Forudsigelser og Løfter ere alle givne paa Betingelser. De ville blive opfyldte, dersom vi gjøre os værdige dertil og indtage en saa- dan Stilling, at det kan ske. Der- som Zion ikke efterlever de Befalin- ger, som Gud har givet hende, vil Opfyldelsen af disse herlige Løfter uden Tvivl blive forhalet. Derfor er det vigtigt for de Sidste- Dages Hel- lige at vise Lydighed til de Forskrif- ter, som Gud har givet os.
Vi behøve Irettesættelse angaaende mange Ting. Vi have gjort os skyl- dige i meget, som ikke er i Overens- stemmelse med Guds Villie. Der er en vis Fremgangsrnaade, som maa bruges i Forbindelse rn'ed Zions Op- byggelse ■ — en Fremgangsrnaade, hvorom Gud har søgt at belære os fra Begyndelsen af til nu. Det er
144
Tale af Præsident George Q. Cannon.
for en stor Del den samme Orden, som han bestræbte sig for fordum at indføre iblandt Israels Børn, da han ledte dem ud af Ægypten. Da Her- ren inspirerede Moses til at udføre hvad han gjorde, for Israels Børns Udførelse af Ægypternes Trældom, havde han en vis Hensigt for Øje, og denne var : at gjøre dem til sin egen Nation — et Folk, der skulde aner- kjende ham som deres Gud, og han ønskede at gjøre dem til en særskilt Slægt. I fyrretyve Aar ledte han dem i Ørkenen, hvor han underviste, raadte og indøvede dem, for, saavidt som muligt, at befri dem fra de gam- le Traditioner, hvormed de vare be- byrdede. Dette var i det mindste Hovedøjemedet dermed. Han øn- skede at adskille dem fuldstændigt fra Jordens Nationer, af hvem de havde været omgivne, og gjøre dem til et særskilt Folk, der vilde aner- kjende ham som deres Lovgiver og være villigt til fra ham at modtage saadanne Instruxer og Befalinger, som behøvedes ; men formedelst de- res Opsætsighed og deres Uvillighed til at underkaste sig ham, lod han Alle, som vare tyve Aar gamle, da de forlode Ægypten, dø i Ørken, med Undtagelse af to. I erindre uden Tvivl de Omstændigheder, som bevirkede, at disse To bleve bevarede i Live. De Øvrige, som vare tyve Aar gamle, da Udvandringen fandt Sted, omkom i Ørkenen, eftersom de ikke havde tilstrækkelig Tro til at
kunne modtage de givne Forjættel- ser, eller opnaa det Maal, for hvil- ket de havde forladt deres Træl- domsland. En ny Generation op- voxede i Løbet af de fyrretyve Aars Rejser i Ørkenen — en Generation, som for Størstedelen havde forglemt Ægypternes Afguderi og sammes Onder ; og da dette var tilvejebragt førte Gud dem til det forjættede Land, hvor han gjorde dem til en Nation og et besynderligt Folk. De bleve hans Folk. Han kaldte dem med sit eget Navn, uagtet de som en Generation forfejlede Maalet med Hensyn til at komme op til den Fyl- de af Kraft, som han havde bestemt for dem. Med andre Ord, de naaede ikke at komme i Besiddelsen og Ud- øvelsen af det melkisedekske Præ- stedømme.
Gud har paa en lignende Maade besluttet i disse vore Dage at lægge Zions Grundvold, for at indføre en ny Orden paa Jorden, for at ind- samle os fra Jordens Nationer og gjøre os til et besynderligt Folk, for at gjøre os til et helligt og rent Folk, paa hvem han kan sætte sit Navn og ved hvem han kan udføre sine store Hensigter paa Jorden. Han vil gjøre os til et særskilt Folk, ulig alle an- dre Folk paa Jorden, og bruge os til at paabegynde og opretholde en ny Orden, som skal blive Begyndelsen til Indførelsen af vor Herres Jesu Kristi Retfærdighedsregjering paa Jorden. (Fortsættes i næste Nr.)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, osv. , redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City, og udkommer omtrent d. 1ste i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
.Kontor: Franklin Avenue Nr. 42.
g§g[ Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box ,345 Salt Lake City, Utah.
ET MAANEDS SKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nr. 10.
OKTOBER 1885.
4de Aarg.
TALE AF PRÆSIDENT GEO. Q. CANNON,
afholdt i Heler Citys Forsamlingshus, Søndag, den 26de August 1883.
(Fortsat fra Side 144.)
hvem forstaar Guds Villie i Forbin-
Det er derfor, at Himlene ere blevne aabnede. Det er derfor, at Gud Faderen og Sønnen Jesus ned- stege fra Himmelen. Det er derfor, at Engle ere nedstegne for at admi- nistrere til Mennesker. Det er der- for, at Evangeliet er bleven gjengi- vet, at Præstedømmet atter er bleven paalagt Mennesker i Kjødet, og Myn- digheden til at administrere Livets og Saliggjørelsens Ordinancer skjæn- kede fra Himmelen. Det er derfor, at Indsamlingsaanden er bleven ud- gydt over Jordens Indbyggere, som have annammet Evangeliet; den har paavirket os til at gjøre det, vi have gjort, til at indsamle os, saaledes som Tilfældet har været, til disse Dale, og det er derfor at Alt, hvad I se i Forbindelse med dette Værk, — iberegnet den Kraft, som er bleven tilkjendegivet, og de Bestræbelser, som ere blevne tilvejebragte — er bleven udført. Gud har udvalgt dette Folk og givet dem en Mission. Men jeg spørger mig selv: Hvem af os forstaar den ? Hvem af os be- griber tilfulde Vigtigheden deraf? og
delse med dette Værk i enhver Hen- seende? Vi have den ganske Dag været paamindede veclProfetersRøst, ved Inspiration og Guds Røst gjen- nem hans Tjenere. Det er med stor Tydelighed bleven os fortalt, hvad Guds Villie er med Hensyn til at samle os tilsammen og lade os ind- tage den Stilling, vi indtage i Dag. Men lig Israeliterne fordum have Ægypternes Kjødgryder været søde til os ; vi have havt Længsel efter Babylons Lyst og Goder. Vi have længtes efter det, som Gud har befa- let os at forsage, og vi have ikke overvundet vor Kjærlighed for Baby- lon. Den har stedse boet i vore Hjærter og havt Indflydelse paa vore Handlinger, og Kirkens Ledere have havt stort Besvær med at udrydde denne vor Tilbøjelighed. Gud har befalet os at forsage Babylon. Han har kaldt os ud derfra. . Men uagtet vi ere udkomne derfra, have vi bragt meget af Babylon med os, hvilket er Herren en Vederstyggelighed, og han har befalet os at forsage det.
146
Tale af Præsident George Q. Cannon.
Og dette er den store Hindring, som ligger i Vejen for Zions Opbyggelse. Medens jeg omtaler dette ønsker jeg ikke at tale nedslaaende til mine Brødre og Søstre om dette Æmne. Jeg véd, at der findes mange i denne Kirke, som med stor Tro, Flid og Hengivenhed for Zions Velfærd have gjort Alt, hvad de kunne gjøre, for dens Opbyggelse paa Jorden.
Jeg véd dette. Vi faa bestandig nye Beviser herpaa ved at betragte de Hellige og omgaaes med dem, samt ved at bevidne den Aand, de besidde. Men, mine Søskende, jeg synes undertiden, at det er med os ligesom det var med vore Fædre, som Gud udførte af Ægypten, thi vi ere Israeliternes Efterkommere. I Lighed med vore Fædre maa vi gjen- nemgaa den samme Erfaringsskole, for at de samme Hensigter kunne blive fuldbyrdede, og jeg tror ikke, at Gud vil tillade en Slægt, der ikke er fuldkommen villig til at gjøre det, han forlanger af dem, at opvoxe og beskue Opfjddelsen af alt det, som han har talet angaaende Zion. Jeg tror, at den gamle Slægt vil bortdø, og at Guds Helliges Legemer, lige- som deres Forfædres, ville blive ned- lagte undervejs paa forskjellige Ste- der, dersom de ikke øve sig i Tro for at kunne modtage de Velsignel- ser, Gud har til Hensigt at skjænke os som et Folk ; og jeg tror, at han vil oprejse en Slægt, ligesom han gjorde i Tilfældet med vore Fædre, der vil have tilstrækkelig Tro til at kunne gjennemføre Guds Sind og Villie angaaende Zion.
Betragt i Dag det Land, vi bebo. Undersøg de Sidste-Dages Helliges Tilstand fra det fjserne Nord til det store Syd ; undersøg de Onder, som omgive os og hvormed vi stadig maa kæmpe — Onder, som true Zions
Velfærd. Undersøg vor Stilling i sit sande Lys, i alle dens Skikkelser og Enkeltheder, og hvilket Resultat vil man komme til angaaende vore Omstændigheder? Det vil blive dette, at alle de Onder, som i Dag bebyrde Zion, som bestandig udfordre os til Kamp og true Guds Regjering i dette vort Land, kan spores til os selv og ere kun Frugterne af Fol- kets Sendrægtighed til at forstaa og adryde de Raad, som Gud gjenuem sine Tjenere har givet os siden vor Ankomst til disse Dale. Jeg over- lader det til Enhver af Eder at be- dømme ved Guds Aands Bistand, om denne min Erklæring ikke er fuldstændig sand. Det er en sørge- lig Erklæring at gjøre, men den er ikke destomindre sand. Vi have ingen farlige eller truende Onder at kæmpe med, undtagen dem, som have havt sin Oprindelse i de Sidste- Dages Helliges Ulydighed til Guds Raad og Vejledning.
Da Gud førte Israel ud af Ægyp- ten bestemte han, at hans Folk ikke skulde blande sig med de omboende Nationer ved Ægteskab, og mange af de Onder, som senere kom over Is- rael, var Følgen af Ulydighed tir dette Forbud. Jeg vil imidlertid sige, til Ros for Mændene i denne Kirke, at der kun ere indtrufne faa Tilfælde, hvor de have taget sig Hu- struer udenfor Kirken ; maaske for- di Fristelsen til at gjøre saa ikke har været meget stor. De have ikke ægtet fremmede Kvinder, saaledes som mange af Israelit er ne gjorde, iblandt hvilke var Salomon, den vise Konge, som Gud gav Israel. Han ægtede nemlig fremmede Kvinder, og formedelst deres Indflydelse lod han sig forlede til Afguderi i sine gamle Dage. hvorved Guds Vrede blev bragt over ham og hans Hus.
Tale af Præsident George Q. Cannon.
147
Mange af de Trængsler, som Israels Børn maatte gjennemgaa, var saale- des Folgen af deres Ægteskab med Kvinder, som ikke vare af deres Tro, og som ikke tilbad paa samme Maade som Israel gjorde. Denne Slags Ægteskaber ere stridende mod Guds Befalinger. Vi ere blevne be- falede, at vi ikke maa ægte dem, som ikke ere af vor Tro , og aldrig har nogen Kvinde eller Pige gjort det, uden at hun før eller senere har lidt Sorg derfor. Gud finder i£ke Behag i saadanne Ægteskaber, og det er ikke naturligt at forvente Guds Vel- signelser i Forbindelse med dem.
Tiden tillader mig ikke at dvæle ved de mange Punkter, hvori vi have fejlet. At opbygge Zion, at grund- fæste Guds Sag paa Joiden og blive et forenet Folk skulde være Enhvers vigtigste Tank Men vi have over- traadt dette Raad, indtil vi i Dag finde Stillingen saaledes, at det er et aabent Spørgsmaal, hvem der skal regjere Landet, enten de Hellige el- ler deres Modstandere. I vide Alle, at den Organisation, som Gud har givet os, ikke har til Hensigt at un- dertrykke de Fremmede. I atgjøre disse Bemærkninger ønsker jeg ikke, at Nogen skal tænke, at jeg vil op- hidse mine Brødre og Søstre mod dem, som ikke ere af os. Vi have aldrig næret saadanne Følelser. In- gen, som er i Besiddelse af Guds Aand og forstaar Beskaffenheden af Herrens Værk, vil hade Fremmede. Men husk paa, at der er stor For- skjel mellem Fjendtlighed mod dem, der ikke ere af vor Tro, og at opholde, understøtte og bære dem paa Hæn- derne, samt vise dem den Gunst, som kun skulde skjænkes Troens Husholdning. For Exempel, dersom der her i Byen fandtes to Handels- boer: en, der tilhørte en Fremmed,
og en anden, tilhørende en af vore Brødre — en Mand, hvis hele Inte- resse ere forbunden med Zions Vel- færd, hvis hele Studium er at op- bygge Zion og forfremme sammes Gjerning paa Jorden, vilde jeg da, maa jeg spørge, være en Fjende af den Udenforstaaende fordi jeg ikke skjænkede ham min Søgning, men derimod understøttede og handlede med den, som tilhørte vort Samfund ? Visselig ikke ; det vilde ikke være noget Bevis for Fjendskab mod ham fra min Side. Det vilde være ganske forsvarligt, om jeg havde Forkjærlig- hed for min Broder, som i sine Tros- anskuelser var forenet med mig og havde det samme Formaal for Øje som jeg ; og dette er netop de Følel- ser, vi skulde nære. Der findes mange Sidste-Dages Hellige, som ikke have været i Stand til at skjelne tydeligt nok mellem disse to Aan- der. De have indbildt sig, at fordi vi ikke ere fjendtlige maa vi absolut være meget kjærlighedsfulde, og de se ikke Grænselinien, som Gud har bestemt og ønsker, at vi skulle følge ; thi, lad mig sige, der er en Græn- selinie, og denne skulde vi stedse følge. Profeten Joseph sagde i Be- gyndelsen, at en af de Pligter, som tilhørte denne Kirkes Ældster, var denne, at de uafbrudt skulde virke for Zions Opbyggelse og ikke under- støtte Noget, som stride mod hendes Interesser. Disse faa Ord udpege nøjagtigt den Fremgangsmaade, vi skulde bruge. Det er ikke min Gjer- ning ; Gud fordrer ikke af mig, at jeg skal opbygge Noget, som er fjendtligt mod Zion ; men tværtimod forlanger han, at mine Tanker og Gjerninger skulle gaa ud paa at fremme Alt, som vil gavne og for- fremme Zions Sag, og det, som ikke vil være modstræbende hendes In-
148
Tale af Præsident George Q. Cannon.
teresser eller lægge Hindringer i Vejen for hendes Fremgang Vi have fejlet i denne Henseende i P'or- tiden. Der findes en Klasse af Folk iblandt os, som have tænkt mere paa deres Penge end paa Zion. De Lave stedse gaaet til saadanne Ste- der, hvor de tilsyneladende kunde gjøre det bedst for dem selv, uden at bekymre sig det mindste for hvad der kunde befordre Folkets almene Velfærd. De tage kun deres person- lige Fordele og Ønsker i Betragt- ning. Der findes mange Saadanne i vore forskjellige Settlementer, og i Særdeleshed i Salt Lake City. De have kjobt, solgt og handlet og gjort det, som syntes rigtigt i deres egne Øjne, og som kunde fremme deres egenkjærlige Øjemed, uden at over- veje, hvad Virkning det vilde have paa Folket. Dette er Synd i Guds Aasyn, i Betragtning af det Lys og ( den Kundskab, vi besidde. Den, der gjør dette, bedrøver Guds Aand, hvadenten han handler i det Smaa eller det Store. Jeg tror, at med- mindre en saadan Person omvender sig, vil han ikke høste de Velsignel- ser og Fordele, som Gud vil skjænke dem, der virke for Zions Opbyggel- se. Jeg tror, at en Saadan vil om- komme ligesom vore Fædre omkom i Ørkenen og vil ikke leve til at nyde de Velsignelser, som Gud har i Vente for de Trofaste. Mine Brødre og Søstre ! Jeg vilde hellere staa for Eder, klædt ligesom Indianerne, der strejfe omkring i vore Settlementer ; jeg vilde hellere være klædt i Dyre- og Gedeskind; jeg vilde hellere være blottet for det, som Menneskene vur- dere saa højt, naar jeg kun var for- visset om, at Guds Velsignelser var over mig og at jeg ved Udholdenhed og Trofasthed vilde kunde sikre mig Ophøjelse i Guds Rige, end at have
al den Rigdom, som denne Verden kan give. Jeg vilde foretrække at have Guds Fred i mit Hjærte. Jeg vilde hellere nyde Guds Velsignelser og have hans Helligaand hvilende over mig, end eje denne Verdens Rigdomme, hvor store de saa end ere. Dette er mine Følelser. Jeg véd nok, at det er behageligt at have Jordens gode Ting. Jeg véd. at det er behageligt at have gode Omgivel- ser. Jeg V('d, at det er meget ønske- ligt at kunne afhjælpe alle vore Fa- miliers Fornødenheder og give dem Alt, hvad de forlange, men der gives noget Højere, noget Ædlere og Be- dre end dette, nemlig Guds Naade. Vi skulde leve saaledes, at vi stedse eje deuneSkat ;og gjøre vi dette ville vi samtidig føle os forvissede om, at alt det Øvrige vil blive os tillagt. Han vil ikke lade os lide Nød; han vil ikke berøve os Jordens Velsig- nelser, men vil tværtimod give os dette ,, øvrige Fornødne", baade til os og vore Børn. Thi vi leve ikke for os selv alene, men vore Efter- kommere. Vi haabe at forblive tro faste, saa at vi stedse kunne have Guds Naade, saa at vore Efterkom- mere kunne blive erindrede i Prøvel- sernes, Trængslernes ogGjenvordig- hedernes Dage, naar disse skulle hjemsøge Jorden — et Ønske, som enhver trofast Mand i Kirken maa have, hvis han forstaar Guds Løfter og Velsignelser. Enhver Israels Ældstes Ønske bør være, at han, saa- længe Jorden staar og Tiden ved- varer, aldrig maa savne Mænd iblandt hans Efterkommere til at bære det hellige Præstedømme ; han vil stedse bede, at han maa have, Re- præsentanter i alle tilkommende Ge- nerationer fra nu af og for evigt. For at kunne erholde disse Løfter og Velsignelser maa en Mand være tro-
Tale af Apostel Moses Thatcher.
149:
fast ; han raaa arbejde og virke uaf- brudt ligesom vore Fædre gjorde, thi det er formedelst deres Trofasthed at vi have modtaget disse Løfter, og ligeledes annammet den Helligaand, som vi nu nyde ; og Gud give, at vi, i Lighed med dem, maa erholde Guds Naade saa fuldstændigt, at han paa os og vore Efterkommere vil bekræfte de Velsignelser, han be- kræftede paa Abraham, vor Fader, — deVelsignelser,som skulle vedvare gjennem alle tilkommende Genera- tioner, saa længe der er Tid tilbage. Dette er i det mindste vort Privile- gium som Sidste-Dages Hellige, og hvis vi leve for dem, vil Gud hjælpe os at erholde dem, saa sandt vi ere trofaste og gjøre hvad der er ret for hans Øjne.
Til Slutning, mine Søskende, vil jeg som en Guds Tjener formane Eder, i vor Herres og Frelsers Navn,, til at elske Zion af Eders ganske Hjærte og ikke tillade nogen anden Kjærlighed at fortrænge den. Elsk Eders Gud! Elsk ham over alle Ting, saa vil han aldrig svigte Eder. Hold hans Befalinger, hvad det end skal koste Eder. Hold ethvert Guds. Bud, og vandrer dydigt og retskaf- fent for Herren, saa at I ikke skulle blive fordømte. Dersom I ville gjøre dette, vil han lede Eder og os alle tilbage til hans ce'.estiale Nærvæ- relse og krone os med Herlighed, Udødelighed og evigt Liv. Maa, dette blive vor lykkelige Lod, er mint Bøn i Je-;u Kristi Navn. Amen.
TALE AF APOSTEL M03ES THATCHER,
afholdt ved HalvaarsJconferencen i Logan Tabernakel, den 8de Oktober 188a-
(Fra , , Deseret News " . )
Jeg har glædet mig overordentligt ved de Vidnesbyrd, der ere baarne i denne Konference, og de møde hjær- telig Gjenklang i mit Hjærte. Jeg synes ikke, vi leve i saa meget ugun- stige Tider, og selv om jeg erindrer de Prøvelser, Fristelser og Uretfær- digheder, af hvilke vi omgives, be- tragter jeg denne som en Tid, i hvil- gen Herren lader os gjennemgaa en meget gavnlig Skole. Mange af vore Venner have ofte fremhævet, at Aar- sagen til, at Enigheden blandt dette Folk saaledes opretholdtes, skyldtes den Indflydelse, som deres Ledere udøvede over deres Tankegang. Dersom denne Paastand er rigtig, og den udøvede Indflydelse er uret- færdig, burde Folkets Ledere forflyt- tes ; men dersom Indflydelsen, de be-
sidde over Folkets Sind, er for det Gode, burde de bibeholdes. Som ens Ældste i Israel betragter jeg derti Indflydelse, der sammenbinder Fol- ket,for at være Guds Aand,og at dem Almægtige, Himlens og Jordens Ska- ber, ikke er afhængig af et eller fleres- Mennesker, samt at Herren vil til— kjendegive for hele den kristne Ver- den, at den Religion, der kaldes. ,, Mormonismen", er den Religion,, der besjæler Størsteparten af dena Masse Menneskei s Hj ærter, der have antaget sig 'lens Sag, og dersom de Sidste-Dages Hellige, ved de sidste faa Maaneders Erfaring og ved det, der endnu ligger i Fremtiden, lære selv at tilegne sig Forbindelse frat Himmelen til at lede deres Fodr skjøndt det maaske' vil koste nogle:
150
Tale af Apostel Moses Thatcher.
af vore Lederes Landflygtighed eller Mænds Fængsling, der have virket som deres Tjenere, ville de have modtaget Noget, der er af stor Vær- di ; og koster det end meget, vil dets Værd dog være større end hvad det koster. Vi se nu, at de Faa, der hidtil have forladt sig udelukkende paa Andre, søgt deres Hovedlederes Raad og alene været overladte til dette, naar de nu ikke længere kunne faa Adgang til disse Ledere, vakle de og falde ud af Rækken. Det er min Tro, at hver Mand og Kvinde i denne Kirke skal bruge de Evner og Fakul- teter, som Gud har skjænket dem, saa at han, ved at de udøve deres fuldkomne Handlefrihed, kan hæve dem til evig Herlighed. Saalænge Folket forlade sig paa deres Ledere, udvise de ikke den Grad af Tro, de burde, og ere ikke saa vel skikkede til at tænke og overveje selv, som de burde være. Jeg har set Tilfælde, hvor Præsidentskabet har været fore- lagt slibrige Sager, der aldrig burde været gaaet udenfor Familiekredsen, eller i det mindste ikke udenfor Warclsorganisationen. Men Tiderne skifte. Vi kunne nu ikke saa let nærme os Kirkens Præsidentskab. Vi kunne ikke nu erholde deres Raad med saa stor Lethed som ■ør; o«- endskjøndt vi savne deres Nærvæ- relse, — thi dette Folk elske deres Ledere — er dog i deres Fraværetse Forbindelseskilden mellem Himmel og Jord aaben for dette Folk, som den aldrig kunde have været det under tidligere Omstændigheder. Menneskene erfare nu, at deres Bøn- ner høres, og at, dersom de ikke kunne erholde deres Brødres Raad, kunne de paa alle Steder og under alle Omstændigheder erholde Guds, deres himmelske Faders Raad. Men- nesker, Samfund, Guvernører, Mag-
ter, Riger og Nationer have aldrig kunnet bygge Mure saa stærke og Jærndøre saa t}rkke, at ikke den Retfærdiges Bøn har kunnet stige op til Gud. Derfor kan hver Mand og Kvinde, der holder Herrens Befalin- ger, have en Lampe for deres Fod, og de, der have Olie i deres Lamper, ville aldrig være i Uvished om, hvil- ken Vej de skulle tage. Herrens Aabenbaringer vil inspirere dem og vise dem Sandhedens og Lysets Vej. Naar vi kaste vore Tanker paa Re- gjeringers Væxt, paa hvad der kal- des Civilisation, menneskelige Ret- tigheder ogFriheder,som vi saa meget nyde, til hvilken Kilde se vi hen som den, fra hvilket det kommer? Den store Regjering, af hvilken vi udgjør en Del, den mest frisindede Regje- ring, mest omfattende og dybeste i Grundvold, som Gud nogensinde har smilet ned paa — undtagen naar han selv har forvaltet i Menneskenes An- liggender? Hvem skyldes denne store Regjering og dens Grundlæg- gelse og Befolkning? Mænd, der ville bøje sig for en Kongemagts Love og Stadfæstelser? Nej! Men Mænd, der vare inspirerede af Gud, deres himmelske Fader, til at stræbe fremefter mod en højere og ædlere Civilisation og Frihed. Havde PiL grimfædrene og Andre, der ikke vilde bøje sig for de europæiske Magters Forgodtbefindende, ikke flyet til Amerikas Land, vilde vi ikke have havt en Regjering som denne. Den blev grundlagt som en Regjering, under hvilke de Undertrykte fra alle Lande og Folkeslag kunde finde et Hvilested. Ikke helt og holdent re- publikansk eller demokratisk eller theokratisk eller aristokratisk, men en Forening af det Hele ; thi denne Regjering er ikke i snævreste For- stand aldeles republikansk, saa vidt
Taee af Apostel Moses Thatcher.
151
.jeg forstaar den. Lovene i en re- publikansk Regjering ere givne af en Centralregjering. Var de Fore- nede Stater en saadan Magt, vilde de Love, der regjere Folket i alle Staterne og Territorierne, alle blive stiftede af Kongressen i Stedet for af de forskjellige Legislaturer. I Ordets reneste Forstand bestaar De- mokratiet af en Regjeringsform, ef- ter hvilken Folket styres af Love, der ere stiftede med deres fælles Bi- fald og ved deres direkte Afstemning. Vi kunne ikke med Rette sige, at de Forenede Staters Regjering er tlieo- kratisk ; kun for saa vidt som Folket anerkjende Guds Overherredømme. Dersom vi tage et Tyvedollars Guld- stykke i Haanden, se vi indskreven paa den ene Side: ,,Paa Gud vi stole", og saa vidt som dette er sandt og udtrykker Folkets Stem- ning og Anskuelser, er denne Regje- ringsform theokratisk, men ellers ikke. En territorial Regjering kan siges at være monarkisk i vid For- stand, idet Guvernøren deraf har af Kongressen erholdt uindskrænket Vetomagt. og Legislaturerne, der vælges af Folket, kunne maaske ar- bejde i tredsindstyve Dage og med forenet Dygtighed og aandelige Kræf- ter danne Love. der ere efter Fol- kets Ønsker og af hvilke disse kunne styres, men med et eneste Penne- strøg kan Guvernøren af Utah Terri- torium forkaste det Hele. Er dette ikke monarkisk? Og er det ikke i høj Grad Enevælde? Det synes i det mindste at være aristokratisk. Og naar vi yderligere overveje, at et Territoriums Befolkning ikke har nogen Stemme, hverken i Valget af deres Guvernør eller de Dommere, der forretter Lovene, eller Embeds- mændene, der ikraftsætte Rettens Afgjørelser, eller i hvilken som helst
Andet, hvori Regjeringen tilegner sig Folkets Styrelse uden Folkets Samtykke, er dette da ikke en ari- stokratisk Regjering, en Regjering I af Faa over Mange? Dersom altsaa mine Slutninger ere rigtige, er de Forenede Staters Regjering theo- kratisk, for saa vidt som Folket sto- ler paa Gud og adlyder hans Love. I en anden Forstand er den tildels republikansk og i andre Henseender demokratisk ; og den er uimodsige- ligt, saa vidt Territorierne redkom- mer, monarkisk og aristokratisk. Saaledes have vi i vor store Union en Forening af forskjellige Slags Regjeringsform er. Men, som Bro- der F. D. Richards klart belyste i Formiddags, ved Folkets Tilbøjelig- hed til at bevæge Kongressen til at lave visse undertrykkende Love blive vi som et Folk berøvede mange af de Rettigheder, for hvilke vore Forfædre strede, for hvilke de pant- satte deres hellige Ære, og for hvilke mange af dem kæmpede hele deres Liv. Dog, i Betragtning af den Maade, hvorpaa den offentlige Me- ning dannes i dette vort store Land, har jeg personligt en Del Medynk og Sympathi, ikke alene for Kongres- sen, men for Præsidenten, hans Ka- binet og Nations øverste retslige Myndigheder. Det er ingen usæd- vanlig Ting at se Folk vise fysisk Mod. Vi kunne se dette i hele Natu- ren. Træd paa en Orm, og den vil vende sig og stikke Dig, om den kan. Af Kjærlighed til denne Ver- dens Gods ville Mænd ofte møde fysisk Fare i alle Skikkelser. De ville trænge ned i Jordens Indre, gjennembryde de fraadende Bølger og trænge sig saa at sige til Nordpo- len — de ville staa for Mundinger- ne af Kanoner, medens disse udspye Død og Ødelæggelse i de skrække-
152
Tale af Apostel Moses Thatcher.
ligste Skikkelser — de ville møde Død og Ødelæggelse i alle dens Rædsler, men naar Du opfordrer dem til at vise moralsk Mod ; naar Du opfordrer dem til at rejse sig og forsvare Ret, fordi det er Ret, hvis denne Ret er upopulær, da kan Du bede længe før Du faar Svar. Jeg har set Mænd, der vilde møde Faren i omtrent alle dens tænkelige Skik- kelser, vakle ved det første Aande- dræt af Haan eller Spot ; de kunne ikke bære det, og derfor se I dem give Løfter og gjøre Undskyld- ninger under Vægten af de Indfly- delser, som omgive dem. Nu, vor Regjeringer en populær eller folke- ng Regjering, og der vilde udfordres en overordentlig modig Præsident for at lade de Sidste-Dages Hellige vederfares Retfærdighed. Hvorfor? Fordi det store Flertal af Nationens Befolkning er fordomsfulde mod os. Ikke fordi de vide, at dette Folk har gjort nogenFortræd eller noget Slet, men paa Grund af de Løgne, der ere satte i Omløb mod de Sidste-Dages Hellige. Derfor siger jeg, at dersom Præsident Cleveland skulde lade alle Lovene i Utah sætte i Kraft upar- tiskt, vilde han derved vise en Grad af Uforfærdethed og moralsk Mod, der tilvisse ikke har udmærket nogen af de senere Præsidenter for de For- enede Stater. Vort Land har kun frembragt faa Mænd lig Charles Sumner, som stod op i de Forenede Staters Senat og bekæmpede Slave- riet. Ene og alene stod han der men han forsvarede en retfærdig Sag, og efterhaanden vandt han Til- hængere, flere og flere, indtil tilsidst hele Nationen blev omvendt, og de Forenede Staters Højesteret, der havde erklæret, at en sort Mand havde ingen Rettigheder, som en id Mand behøvede at respektere ^
blev kuldkastet for Spidseu af Bajo- netten og Sværdet. Saadanne Mænd som Washington, Jefferson og Adams ; Mænd som Cromwell og Knox, Lu- ther, Wycliffe, Huss og Jerome staa alene langs Tidens Bredder som Stjerner, der have oplyst Vejen til den højere Frihed, vi i Dag burde nyde i dette herlige Land. Naar jeg siger vi, mener jeg hele Nationen, og ikke de Sidste-Dages Hellige som et Samfund. Vi vilde være de lykke- ligste af alle Mennesker paa Jorden, dersom vi kunde nyde vore konsti- tutionelle Rettigheder, thi med alle vore Fejler og Skrøbeligheder smiler Gud ikke ned paa noget Folk paa Jorden saa rent som de Sidste-Da- ges Hellige, og Lykke bestaar i Ren- hed, i et helligt Levnet for Herren.
Nogle Bemærkninger, som Dom- meren over tredie Distriktsret for nogle faa Dage siden gjorde, tiltrak sig min Opmærksomhed i en ganske særlig Grad. Jeg tror ikke, han er en Kristen, og om han er, forstaar han ikke Skriften som jeg forstaar den. Efter nogle Bemærkninger, som en Person, der af Juryen var bleven erklæret skyldig, gjorde, be- mærkede Dommeren, at han ikke vilde laane Øre til mere skinhelligt Snak, og idet han ved en anden Lej- lighed hentydede til de Sidste-Dage3 Helliges Hustruer, omtalte han dem som Medhustruer, hvilket en Del af vore Brødre have optaget som en Fornærmelse. Naturligvis, man kan blive fornærmet alene ved den Maa- de, hvorpaa et Ord siges, men jeg betragter paa ingen Maade Betegnel- sen Konkubin eller Medhustru som foragtelig. I gamle Dage bleve alle Medhustruer betragtede som virkelige Hustruer, skjøndt alle Hustruer vare derfor ikke Medhustruer. En Med- hustru var i de Dage en Tjeneste
Tale ak Apostel Moses Thatcher.
153
kvinde, der var gift med en fri Mand ; og endskjøndt hendes Frue endnu havde en SlagsRaadighed over hendes Handlinger, saa gav den Kjends- gjerning, at hun var en Hustru, hen- de en hæderlig Stilling i Huset og gjorde hende til en retmæssig Hu- stru for Guds Aasyn. Med Hensyn til Fader Abraham bemærkede Dom- meren videre: „Abraham levede ikke alene med sine Hustruer, men ogsaa med sin Hustrus Tjenestepi- ger ; paa samme Maade, som om De levede med Deres Tjenestepiger." „Selv om nu ogsaa dette kunde gaa an for Abraham", vedblev Domme- ren, „saa gaar det ikke an nu i disse oplyste Tider". Med disse Bemærk- ninger agter jeg at vise, at Domme- ren over tredie Distriktsret ikke er en Kristen, og at dersom han har Haab om evigt Liv, forstaar han ikke den store Jehovas Planer eller Løf- ter ; thi Abraham var Guds Ven ; han talte med Gud Ansigt til Ansigt, og lad det end siges og menes, at han levede i Mørket, give Gud, at den kristne Verden vilde vandre i saa- dant Mørke i Dag. Altsaa, ligesaa vidt som Abrahams Gjerninger ikke vilde gaa an for Overdommeren over Utah Territorium, vilde den Stad, hvori Abraham bor, ikke gaa an for bemeldte Herre ; og naar han en Gang vandrer herfra ind i I^vighe- den og skuer de tolv Apostles Nav- ne paa den evige Stads tolv Grund- volde, vil han maaske beundre dens Skjønhed og Pragt, men naar hans Opmærksomhed henledes til de tolv perlesmykkede Porte, vil han finde indskrevet derpaa Navnene paa Patriarken Jakobs tolv Sønner ved hans fire Hustruer, og deres store Bedstefader Abraham vil være in- denfor denne Stads Porte. Udenfor dens Mure vil der være Troldmænd,
Løgnere og Horkarle, og de, der elske Løgn. Jesus bar Vidnesbyrd orn Abrahams Dyder. Han erklæ- rede sig selv at være en direkte Ef- terkommer af ham, idet han sporede sit Slægtskab tilbage til David, lige- ledes en Polygamist ; og da han (Jesus) talte om Lazarus, der op- samlede de Smuler, der faldt fra den Riges Bord, og som var fattig og elendig og havde hele sit Legeme besat med Saar, hvilke Hundene kom og slikkede til hans Lettelse — da Jesus talte om denne Lazarus, er- klærede han ham for at være i Fader Abrahams Skjød. Men den rige Mand, der maaske havde været La- zarus, Herre, slaaet og haanet ham og set paa ham medForagt, naar han opsamlede Brødsmulerne — omtrent som vi nu opsamle Smuler af Fri- heden, der falde fra det Bord, vore Fædre have opstillet — . Jeg siger, at da den rige Mand saa' Lazarus i sin Fornedrelse, var denne kun hans Træl, hans Slave, men da han saa' ham paa den anden Side af det store Svælg, der adskilte dem, saa' han ham i Abrahams Skjød, og han bad, at Lazarus maatte blive sendt over og dyppe det yderste af sin Finger i Vand, at hans Tørst kunde læskes og hans brændende Tunge kjølnes. Svaret var : „Du haver annammet det Gode i din Levetid, og Lazarus ligeledes det Onde ; men nu trøstes han, og Du pines." Men svarede den rige Mand, „Saa beder jeg Dig, Fader, at Du sender ham til min Faders Hus ; thi jeg haver fem Brødre, paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de komme i denne Pines Sted." Svaret var: „De have Moses og Profeterne ; høre de ikke dem, tro de ikke heller, om No- gen opstod fra de Døde."
Dersom Dommeren i Territoriet
154
Talk af Apostel Moses Thatcher.
Utahs Højesteret er en Kristen, hvor- ledes mon han vil føle sig; tilmode naar han kommer i Fader Abrahams Nær- værelse, hvem han har forsøgt at kaste Skygge paa? Vil ikke Skam- rødmen bedække hans Kinder? Og dersom der er en evig Gud, og denne evige Gud er Himlens og Jordens og alle vore Aanders Skaber og Abra- hams Ven, hvorledes kan da denne Dommer taale hans Nærværelse? Jeg vilde hellere være den fattigste Sidste-Dages Hellig paa Jorden og bære Baand og Læn ker, indtil Kjødet faldt fra mine Ben, end at være i den Mands Sted, der uden Guds Aand maa bære den Byrde af uretfærdige Domme, som han har fældet over Andre. Derfor siger jeg, mine Brø- dre og Søstre., at jeg føler den dybe- ste Sympathi for alle de, vi underti- den kalde vore Fjender, og jeg kan ikke forglemme dette Ene, at hvor- ledes end deres Stilling i dette Liv monne være, kæmpede de dog ikke paa Satans Side i de evige Verdner, da denne gjorde Oprør mod Gud, fordi den Almægtige ikke vilde sam- tykke i hans tvangsmæssige Plan til Menneskeslægtens Forløsning. Gud havde besluttet, at hver Mand, Kvin- de og Barn, der fødtes til denne Ver- den, skulde være fri. Jeg siger, at fordi Gud ikke vilde antage Satans tvangsmæssige Plan, gjorde denne Oprør mod Kristus, og en Trediedel af Himmelen fulgte ham, og han kæmpede med Mikael og Himmelens Hærskarer, og blev. med de Skarer, der fulgte ham, nedkastet til Jorden ; men I kunne ikke linde et eneste Menneske, der nogensinde har havt Livsaande, der kæmpede paa hans Side ; thi den Forbandelse, der faldt paa dem, var, at de skulde berøves Lejligheden til at kunne tage et Le- geme. Derfor, de, der synes at være
vore Fjender, ere det kun paa Grund af deres Blindhed, og fordi deres Øjne ere tillukkede for hvad der er i Gud ; og dersom Guds Dom vil komme over dem, saaledes som Pro- feterne have forudsagt, kunne vi vel have Grund til Medlidenhed og Del- tagelse for dem, og dette er ogsaa i Almindelighed Tilfældet. Jeg kan bede for mine Fjender ; bede, at Gud vil lede dem bort fra Mørket og røre deres Forstands Øjne, at de maa se, og i deres Hjærter omvende sig.
Det er forfærdeligt at tænke paa den frygtelige Forbandelse, der sik- kert vil komme over Mennesker, der bifalde Udgydelse af uskyldigt Blod ; men vi maa tilsidst komme til at el- ske vore Fjender og bede for de, der forsætligen mishandle os, ognaar vi af Hjærtet ere beredte til at gjøre dette, kunne vi sige til denne Ver- den : „Jeg er ikke bange for No- genting, I kunne gjøre." Aandens Kraft løfter Legemet udenfor den Rækkevidde, hvori det kan skades, Kristi Aand har vundet Sejren, og vi kunne, under denne Aands Ind- flydelse, sige : „Død, hvorer din Braad? Helvede, hvor er din Sejr?" Jeg kan bede for de Forenede Sta- ters Præsident, med et Ønske i mit Hjærte om, at Gud vil lede ham paa rette Vej, at hau maa have moralsk Mod nok til at handle retfærdigt ; thi medmindre denne Nations Re- genter ere opfostrede i Retfærdig- hedens Aand, kunne de ikke under- støtte den Almægtige. Og om end skjøndt vi finde Fordom til høire og til venstre, ville vi aldrig blive givne Sejren, med mindre vi lære at styre ifølge Prineiper. Naar de Sidste- Dages Hellige en Gang naa en saa høj Grad af Udmærkelse, at de, naar Guds Lov skal bringes til Anven-
Tale af Apostel Moses Thatcher.
155
delse, kunne dømme upartisk mel- lem en Hellig og en S}rnder — at de ville være lige saa villige til at give Satan sine Rettigheder, som en Hellig eller Broder, da vil Dom og Herredømme blive bragt indenfor deres Omraade, og jeg haaber,at det ej heller vil ske før den Tid.
Enten en Mand er Hedning eller Kristen, vil han blive indrømmet sine Friheder og Rettigheder, naar Guds Rige bliver opbygget. Der vil ingen Fordom eller Nag herske; Alt vil blive udført ifølge Retfærdighedens og Lighedens Love. Jeg kunde spørge: Have vi, som et Hele taget, altid udvist Tilbøjelighed til at handle med Princip som Grundlag? I kunne selv besvare Spørgsmaalet. Have I SidsteDagesTIellige altid været ligesaa rede til at lade de Fremmede veder- fares deres Ret i Eders By-, County- eller Territorial-Anliggender, som en Sidste-DagJeg ønsker at sige til de Sidste- Dages Hellige: Laderos være ved
godt Mod ' Jeg har aldrig set en bedre Dag end denne. Guds Rige vil vinde Sejren, og de, der have ha- det os, ville se den Dag, cla stor Ve og Jammer vil komme over dem.
Vi høre Tale om, at 55,000,000 Mennesker ere fjendtlige mod de Sidsle-Dages Hellige. Jeg aflægger for Eder mit Vidnesbyrd her i Efter- middag om, at dette ikke er sandt. Der er ikke 55,000,000 her i Landet, som ere imod de Sidste-Dages Hel- lige ; det er en stor Fejltagelse ; der lindes i Dag Tusinder i de Forenede Stater, der ængstelig forvente en Løsning af „Mormon-Spørgsmaalet" og bede for dette Folks Befrielse. Det er en stor Fejltagelse at formode, at hver Mand, Kvinde og Barn i denne Nation er fjendtligsindet mod dette Folk ; der er Mennesker i Sne- sevis (skjøndt de ikke have Mod nok til at komme frem og tale et Ord til deres Gunst), hvis Hjærte slaar varmt for dette Folks Sejr, og de ere ejheller blinde for deres Om- givelser.
Jeg siger Eder, I Sidste-Dages Hellige, her i rCftermiddag, at denne vor store Regjering er ikke stærk, og Aarsagen er, at man har oprevet Grundvolden til den Regjering, vore Fædre byggede. Man har oprykket det store Skibs Anker, tilladt Pøbe- len at regjere og vinde Magt i Lan- det, og hemmelige Selskaber samle sig som sorte Skyer. Lad P'olk smile ad mig, om de ville, naar jeg siger, at denne Nation er undermineret. Naar Arbejdsridderue (The Knights of Labor) og flere andre Sammen- sværgelser med roligMine kunne sige, at i mindre end o0 Minutter kunde de standse hvert Vognhjul, der løber paa Skinnerne mellem Omaha i Ne- braske og Butte i Montana, da siger jeg Eder, der er Kraft tilstede der.
156
Tale af Apostel Moses Thatchek.
For noget over fem Aar siden satte visse hemmelige Selskaber i Gang hvad der kaldtes Opstanden i Pitts- burg. Tropperne bleve udkomman- derede for at skulle underkue den, men kunde ikke. Man ansøgte Re- gjeringen om flere Tropper, og en Officer fortalte mig, at da han førte sine Soldater til Pittsburg, frygtede han for at udtale Kommandoordet til at skyde paa Oprørerne, „thi", sagde han, „jeg var bange for, at Soldaterne skulde vende sig om og skyde paa deres Officerer." Jeg har hørt Kjøbmænd i New York og Chicago erklære, at de havde Stable af Vaaben i deres Forretningsbyg- ninger, fordi de ikke kunde slaa deres Lid til at Byen, Countyet, Staten eller Regjeringen kunde for- svare dem. Vil Nogen fortælle mig, at en Nation er stærk, der er saale- des faren? Den er ikke tryg. Mo- nopolistens Jærnhæl har længe hvilet paa Arbejderens Hals, og det store Spørgsmaal, der i Dag ulmer i dette Land, drejer sig om Arbejde og Ka- pital. Give Gud, at vi havde Stats- mænd med Øjne klare nok til at se! Give Gud, de vilde borttage fra deres Øje den lille Splint, der kaldes „Mormonisme", og se Bjælken, der truer Nationen ! Tildragelser som de der nylig fandt Sted ved Rock Springs, samt Mishagsraabene, der lyde fra Atlanterhavet til Stillehavs- kysten, burde være Advarsel om, at Dagen ikke er meget fjærn — med mindre de republikanske og demo- kratiske Partier aabnc deres Øjne for Situationen — da denne Regje- ring vil hjemsøges af Krig og Elen- dighed. Naar jeg har havt Mænd i San Francisco, Chicago og IN ew York spørge mig: „Hr. Thatcher, hvor- for fjærn e I ikke dette anstødelige Punkt i Eders Religion? Nationen
er imod det og den civiliserede Ver- den vil ikke tillade det. Hvorfor fjærne I det ikke og leve i Fred?" har jeg svaret dem: „Jeg takker Dem for de venskabelige Følelser, de nære mod os." Og som Bevis paa, at jeg mener det, vil jeg sige, at naar denne Nation, der saar Storm og høster Hvirvelvind ; naar Broder drager Sværd mod Broder ; naar Fa- der kæmper mod Søn og Søn mod Fader ; naar den, der ikke vil drage Sværd mod sin Næste, skal fly til Zion for Sikkerhed — da vil jeg sige til mine Venner. Kom til Utah! Thi Guds Straffedomme, der begynder ved hans Hus, ville da have fjærnet sig, og det da fredelige Utah vil være det yndigste Sted i hele Unionen. Naar Krig, Elendig- hed, Blodsudgydelse og Samfundets Opløsning vil komme over Nationen, har jeg sagt til Saadanne : „Kom til Utah, og vi ville dele vor Brød- krumme med Eder, dele vore Klæder med Eder og give Eder Beskyttelse." Jeg siger Eder, mine Brødre og Sø- stre, den Dag vil komme, og er ikke fjærn, da den, der ikke vil gribe til Sværdet mod sin Næste, maa fly til Zion for Sikkerhed ; og af denne Profeti kunne vi drage den Slutning, at Zion vil være i Stand til at yde dem Sikkerhed. Vi ville ikke heller komme til at gjøre dette udenfor Re- gjeringen. men indenfor den. Der er ingen Magt i dette Land, der kan vende dette Folk mod de Forenede Staters Regjering. De ville opret- holde de. teLands Konstitution ukræn- ket, og selv om den bliver revet i Pjalter, ville de sy den sammen igjen, hævde hvert Princip deri og holde den frem for de Undertrykte af hver Nation, Stamme, Tungemaal og Folk; og dette vil endydermere ske under Stjernebannerets Skygge. De
Ældste A W. Winbbrgs Autobiografi.
157
ville staa med sikkert Fodlæste paa Ryggen af det amerikanske Fastland og hævde de Principer, der kostede deres Fædre saa meget, og disse Principer kunne ikke bortranes af Mænd, der br}*de deres Embedsecl og forraader Tilliden.
Lad mig sige Eder, at deropvoxer Drenge i disse Bjerge, der have Men- neskefrihedens Principer grundede dybt i deres Hjærter, og de ville forsvare dem, ej alene for sig selv men for Andre. Maatte Gud paa- skynde den Dag, da — dersom Na- tionen vedbliver sin Kurs nedefter og opriver de grund voldsmæssige Regjeringsprineiper, der have gjort den saa stærk — da Grundloven maa blive frelst og alle Mennesker blive fri igjen. Min Bon er, at Gro- ver Cleveland maa staa frem som Høvding for den ædleste Nation paa Guds Fodskammel og sige til deu offentlige Mening og offentlige Tryk, at denne Nation maa og skal stj^res efter Retfærdighedens og Retskaffen- liedens Principer. Om han vilde gjøre dette, vilde han skaffe sig selv et Navn, der vilde skinne for evigt paa Historiens Blade. Men om han ikke vil gjøi e dette ; om han fattes mo- ralsk Mod dertil, og om Kongressen ikke vil træde frem til hans Bistand heri, vdle vi sige: ,,0 Gud, til Dig slaa vi vor Lid, og hvorhen Du leder os, vdle vi følge!" og vi ville
sø ^e at hævde vore Rettigheder ind- til den Almægtige skjænker os dem.
Maatte Aanden af vor Herre Jesu Kristi Vidnesbyrd bo i vore Hjærter, thi den er det kosteligste af alle Ting, og naar I træde frem for Dommer- ne, tænk ikke paa hvad I skulle sige eller svare, men stol paa Gud, og om I træde frem for Dommerne tavse som vor Herre og Mester, og de skulde sømme Eder til Korset eller stille Eder paa Hjul og Stejle eller kaste Eder i Fængslet, da er dette intet Mere end, hvad der vederfare- des Eders Mester før Eder. Lad os stole paa Gud. Intet af nogen Be- tydning er nogensinde blevet udført i denne Verden uden stor Kamp mod Menneskenes Meninger og For- domme.
Give Gud, at vi snart kunde gjen- erholde og nyde vore Rettigheder; men maa den Tid udeblive saa længe vi have en Horkarl eller Kvinde- skjænder iblandt os, der siger sig at være en Sidste-Dages Hellig. Saa- længe Saadanne deltage i Nadveren sammen med dette Folk, lad Træl- dommen vedblive ; men lad os ud- kaste alt Saadant, leve helligt og rent for Gud, pleje Retfærdighedens Prin- ciper i vore Hjærter, og Frihedens Dag vil da snart komme, hvilket maa Gud give, er min Bøn. Amen.
ÆLDSTE A. W. WINBERGS AUTOBIOGRAFI.
Det tr ikke fordi jeg tragter efter mit Livs Bedrifter for at være gan-
Eercnmelse, eller fordi jeg tror, at j ske almindelige, og af langt mindre
mine Gjeruinger er"e af særdeles stor ' Værd, end mange andre skandina-
Betydning, at jeg nedskriver disse viske Brødres, der have virket trofast
Linier. Tvertimod betragter jeg og med megen Udholdenhed i mange
158
Ældste A. AV. Winbergs Autobiografi.
Aar i Missionens Tjeneste, saavelsom for Guds Riges Opbyggelse i disse Dale. Jeg er imidlertid bleven an- modet om at gjøre en kort Levnets- beskrivelse, hvorfor jeg vil aflægge mit Vidnesbyrd om Evangeliets Sand- hed, i Forening med mange andre af mine Brødre, som tidligere have be- skrevet deres Erfarenhed som Guds Sendebud med Saliggjørelsens Bud- skab i disse sidste Dage.
Jeg blev født den 13de April 1830 i Lund, Sverige, af velbeholdne, hæ- derlige Forældre og var den næst- ældste af ni Søskende, fire Drenge og fire >5iger, af hvilke to, en Dreng og en Pige, døde i deres unge Alder. Jeg gik til Skole i syv eller otte Aar, blev konfirmeret da jeg var 14 Aar gammel, og kom strax efter i Smede- lære hos Christian Risberg, der ejede et af de største Smedeværksteder i Lund. Jeg blev Svend den Ote Ok- tober 1849 og arbejdede i min Føde- by til April Maaned 1850, da jeg rejste til Kjøbenhavn for, efter min Mening, at uddanne mig videre i min Profession.
Den 13de Februar 1851 hørte jeg for første Gang Evangeliet prædi- ket. Jeg arbejdede den Gang i Oserød i Nærheden af Hirseholm paa Sjælland. Ældste John E. Forsgren fra Utah og en Broder fra Kjøben- havn ved Navn A. Aagren virkede som Missionærer der i Egnen ; de boede hos Pottemager Jensen i Hirse- holm, der allerede havde annammet Evangeliet, tilligemed sin Familie og to Læredrenge, nemlig Frederik Pe- tersen, som nu bor i 2det Ward, Salt Lake City, og Ferdinand F. Hansen, som nu bor i Brigham City. Da jeg blev underrettet om, at to fremmede Præster vare i Egnen, fik jeg strax Lyst til at høre dem præ- dike. Jeg overtalte derfor min Me-
ster til at lade dem holde Forsamling i hans nye Hus, hvori der fandtes to ufuldførte tomme Værelser.
Om Aftenen den 13de Februar 1851 hørte jeg disse to Guds Mænd prædike Saliggjørelsens Evangelium i dets Fylde. Min Forstand blev oplyst, og Aanden bar Vidnesbyrd om Sandheden, de forkyndte. Jeg kjøbte strax en ,,Sandhedsrøst", som jeg længere hen paa Aftenen læste højt for min Mesters Døtre. Under Brødrenes Prædiken, sagde de, at om Nogen endnu tvivlede, burde den bede til Gud, som giver yjærne, og bebrejder ikke, thi han vilde aaben- bare Sandheden for Enhver, der bad i Oprigtighed, og stadfæste Vid- nesbyrdet i deres Hjærter, ved Drømme, Syner eller Aandens Kraft.
Da jeg ikke turde stole paa min egen Dømmekraft alene, eftersom der jo kunde være Mulighed for, at det var Bedrageri, bad jeg til Gud, om at aabenbare for mig, om det, som jeg havde hørt, var fra ham. Her- ren hørte min Bøn og aabenbarede for mig i en Drøm om Natten til min fuldkomne Tilfredshed, at den nye Lærdom var af ham, og ikke af Men- nesker.
Tirsdagen den 18de Februar om Aftenen overværede jeg atter en Forsamling i Pottemager Jensens Hus i Hirscholm, hvorefter jeg blev døbt af Ældste Forsgren, og fik Haandspaalæggelse af ham samme Aften. Natten førend jeg blev døbt havde jeg en mærkelig Drøm, der hentydede til min Fremtid, og da Ældste Forsgren gav mig Haands- paalæggelse udtalte, han ved Profe- tiens Aand de sammft Forjættelser, som vare blevne aabenbarede for mig om Natten.
Fastelavns Søndag gjorde jeg en
Ældste A. W. Winbergs Actobiografi.
159
Rejse til Kjobenhdvn og havde der for første Gang Lejlighed til at tale med Apostel Erastus Snow. Han sagde: „Proder Winberg, vi kunne ikke nu tale meget sammen, men den Tid vil komme, da vi alle skulle tale ét Sprog." Broder Snow var den Gang kun lidet bekjendt med det danske Sprog, og jeg kjendte endnu mindre til det Engelske.
Efter at have aflagt et Besøg hos mine Forældre i Sverige og talt med dem om Evangeliet, rejste jeg til Jylland for at arbejde hos Broder H. P. Jensen i Nørre-Sundby. Den 13de Juli blev jeg ordineret til Præst og beskikket til Forstander for Nørre- Sundby Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige ; den bestod af 2 o a 30 Medlemmer. I Løbet af Sommeren gik jeg ofte tilligemed andre af Brødrene ud paa Landet og holdt Forsamling om Søndagene i de omliggende Landsbyer. Paa en af disse Missionsture rejste jeg i Fore- ning med Felbereder Thomsen med Dampskibet ,,Odin" til Løgstør. Passagererne, der fik at vide at vi vare „Mormoner", samlede sig om- kring os og viste sig meget fjendt- lige, men jeg prædikede for dem, hvilket stillede de oprørte Gemytter. Ved vor Ankomst til Løgstør rygte- des det snart, at to „Mormon" Præ- ster vare i Byen. Vi opholdtos ikke længe der, men gik ud paa Landet og talte med Folket om Evangeliet. Efter et Par Dages Forløb rejste vi tilbage til Aalborg tilfods. Paa den Tid herskede der stor Forfølgelse mod de Hellige i Aalborg.
To Brødre, som vare paa Mission i Vendsyssel, havde fundet Møllebyg- ger Mads Christian Jensen i Bast- holm, der tilligemed sin Hustru fik Tro paa Evangeliet og forlangteDaab, men da de nævnte Brødre kun vare
ordinerede til Lærere, kunde de ikke døbe dem, hvorfor de kom til Sundby for at faa en Præst eller Ældste til at gaa med dem for at ud- føre Daabshandlingen. Jeg blev derfor beskikket til at gaa med Brø- drene til Bastholm, der ligger fire danske Mil nord for Sunclb}', og døbe Jensen og hans Hustru, hvilket skete dnn 16de August om Aftenen. Da- gen efter, som var en Søndag, holdt vi en lille Forsamling ; kun fem Per- soner vare tilstede, nemlig vi tre Missionærer og de to Nydøbte To Ældster rejste siden til Bastholm og gav dem Haandspaalæggelse. Saa vidt jeg erindrer var den ene af disse Niels C. Schou og den anden Jens Thomsen, begge fra Aalborg. Denne Familie var de førstf , der anammede Evangeliet og bleve døbte i den Del af Vendsyssel, som for- holdsvis siden har afgivet flere Sjæle til Guds Rige end nogen anden Lands- del i Verden.
Den 2den November blev jeg be- skikket til at foretage en anden Mis- sionsrejse i Vensyssel, med Lærer Niels Petersen som min Medhjælper. Vi rejste fra Sundby den lode og holdt vor første Forsamling i Jetz- mark Sogn. Vi havde en Forudfø- lelse af, at Mange vilde anamme Evangeliet i dette Sogn, hvilket og- saa blev Tilfældet, thi en stor Gren blev strax efter oprettet dersteds. Vi gik derfra i nordøstlig Retning, solgte Skrifter og holdt Forsamlinger samt besøgte Præster og Skolelæ- rere, indtil vi kom til vore Søskende i Bastholm, hvor vi holdt Forsam- ling Søndagen den 23de og om Man- dagen den 24de. Vi fortsatte der- paa vor Rejse fra Sted til Sted, og af de Byer, vi besøgte, vil jeg nævne Frederikshavn, Sæby og Hals.
Den 3die December kom vi tilbage
160
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
til Nørre-Sundby og samme Dags Aften overværede jeg Raadsforsam- lingen i Aalborg, i hvilken jeg blev beskikket til at gaa til Randers og Omegn for at hjælpe Lærer S. Thom- sen fra Aalborg, som havde virket dersteds en kort Tid. Han havde fundet nogle gode Mennesker og be- høvede Hjælp. Jeg gik til Hobro og derfra til en lille By (Ishøj), hvor Broder Thomsen opholdt sig. Vi vare nidkjære i at tale til Folket om Evangeliet, og forsmaaede Ingen, hverken Høje eller Lave. En Dag havde jeg en interessant Samtale med en Skolelærer i Hjerting ; denne Mand tilstod, at Lutheranismen var falsk og at de Lærdomme, jeg for- kyndte ham, vare i Overensstemmel- se med Skriften ; han kjøbte en Mormons Bog.
Paa denne Missionstur blev jeg ogsaa bekjendt med Søren Kjær, som siden blev en af Danmarks d}Tg- tige Rigsdagsmænd, i hvilken Egen- skab han altid forsvarede „Mormo- nerne" og var dem en trofast Ven.
Da vi en Aften efter Forudbestem- melse var i Færd med at begynde en Forsamling i Hjerting og sad og talede med Folket, kom der en stor Skare af Byens Ungdom under An- førsel af to Sognefogder for at arre- stere os. Broder Thomsen, der var Borger i Aalborg og vel bekjendt i Landsbyen, som laa i hans Fødeegn, kunde de ikke arestere, men da jeg var en Udlænding (svensk), skulde
jeg transporteres til Viborg. Haand- værkssvende skulde nemlig i de Dage have Vandrebog. Men da jeg ikke rejste som Svend, havde jeg ikke en saadan med mig, hvorimod jeg frem- viste et Pas, som jeg havde faaet i Kjøbenhavn, cg var paategnet i Nør- re-Sundby, da jeg forlod denne By. Dette danske Pas med Kongens Segl, som nylig var paategnet i Sund- by, uden at noget Bestemmelsessted var opgivet, var en Knude, som de gode Sognefogder ikke kunde løse. De vovede ikke at sætte deres Be- stemmelse i Udførelse, men opbrød kun vor Forsamling- Broder A. Andersen, der virkede som Missio- nær i Viborg Egnen, var ogsaa til- stede ved denne Lejlighed ; han be- gav sig samme Aften paa Vejen til Skive, medens Broder Thomsen og jeg gik til Ishøj og logerede hos Søren Rask om Natten.
Vi besøgte en Dag Pastor Visby i Vester Velling, med h^em jeg havde en Samtale, som varede i fire Timer. Han havde sendt Bud til os med Søren Kjær om at komme til ham. Da vi fortalte ham, hvem vi vare, ønskede han helst, at vi skulde gaa igjen, men da vi kom i Samtale med ham om Religion, blev han mere in- teressant og bad os sidde ned, hvor- paa en livlig Samtale, der varede i fire .Timer, udspandt sig mel- lem os.
(Fortsættes i næste Nr.)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, osv. , redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City, og udkommer omtrent d. 1ste i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor : Franklin Avenue Nr. 42.
Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 345, Salt Lake City, Utah.
MOSGENST JETON.
ET MAANEDS SKRIFT.
"Uagtet han er dod, taler han dog. "— Parley P. Pratt.
Nk. 11.
NOVEMBER 1885.
4de Aarg.
ÆLDSTE A. W. WINBERGS AUTOBIOGRAFI.
(Fortsat fra Side 160.)
Han faldt ofte i Forundring over hvad vi fortalte ham og spurgte os, om det virkelig stod i Bibelen. Da vi læste Skriftstederne for ham, sagde han flere Gange: „Dette har jeg saamæn aldrig set før". Vi gik om Aftenen til en Mand, som jeg i min Dagbog kalder Mads Ishøj.
Da vi forJode denne Egn toge vi til Vium og Eærning Sogne, for at bringe nogle ,.Opvagte", som boede der, det glade Budskab. Derefter afholdt vi Forsamlinger i Elsborg, Faarum, Særsløv og paa andre Steder.
Da vi kom til Niels Snedkers Hus i Vinge, hvor der var bestemt For- samling, fortalte han os, at Præsten havde sendt en Liste omkring iblandt Folket for Paategning, paa hvilken Niels ogsaa havde sat sit Navn og derved lovet, hverken at huse „Mor- moner" eller lade dem holde For- samling i sit Hus. Vi maatte derfor fortsætte vor Vandring. Vi spiste Juleaftensnatter i Randers, og om Juledagen gik vi paa Isen over Had- sund til Kjeldgaardene, hvor *n bleve vel modtagne af Søskende, og holdt
Forsamling hos dem, og Guds Aand var rigelig udgydt over os.,
I en Konference, afholdt i Aalborg den 4de Januar 1852, under Chri. Chritiansens Præsidium, blev jeg or- dineret til Ældste og beskikket til at gaa tilbage til Raudersegnen for at fortsætte det der begyndte Arbejde. Præst A. Andersen blev beskikket til min Medhjælper Anden Dagen, efter at vi havde forladt Aalborg, holdt vi Forsamling i Haverslev hos en Hjulmand ved Navn Hans Han- sen. Her var mange Folk tilstede og vi havde en saa god Tid, at vi med Hansens Tilladeise bestemte en anden Forsamling den næste Af- ten. Dette rygtedes i Egnen og der kom Folk fra flere Byer, og med dem Skolelærere, Forpagtere, Skrivere og saadanne Personer, som tænke sig bedre end Andre. Vi begyndte vor Forsamling; jeg prædikede og lagde for Folket Evangeliets første Prineiper og bar mit Vidnesbyrd om Evangeliets Gjengivelse i disse sidste Dage. Der begyndte dog at blive Urolighed i Forsamlingen, og jeg satte mig ned, hvorimod Aned
162
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
sen stod frem for at bære sit Vidnes- , byrd, men det blev ham ikke tilladt, hvorfor vi sluttede Forsamlingen. Nu beg3'ndte Optøjerne for Alvor; der sloges i Bord og Bænke, og Ly- sene bleve slukkede ; men da de strax bleve tændte igjen blev der ligesom en Vej^ aaben gjennem Fol- kemassen, saa at vi kunde gaa ud, uden at Nogen gav Agt derpaa. Andersen gik ind i en Kostald, me- dens jeg gik ud og lagde mig i en Grøft ved et Pilegjærde. Natten var meget mørk. Saa snart Pøbelen savnede os i Huset, begyndte de at raabe: „Hvor er Præsten? lad os faa fat i Præsten ; væk med disse „Mormoner" ! vore Præster ere gode Mænd osv. " De søgte efter os, men fandt os ikke, endskjøndt der var Nogle, som havde set hvor vi havde skjultos. Efter et Par Timers For- løb var Pøbelen borte og Alt var stille, hvorfor vi gik tilbage til Hu- set, og Folket fortalte os, at de troede Evangeliet. Vi torlode Stedet næste Morgen. Dette Oprør havde jeg tydelig forudset i en Drøm, under mit Ophold i Kjeldgaardene.
Da vi kom til Vium, fandt vi In- gen, som vilde aabne deres Døre for os, og vi bestemte os derfor til at gaa til en Kro, som ligger ^ Mil fra Byen. Paa Vejen dertil kom en Mand til os og bad os om at gaa med ham hjem. Han sagde, at der vare Nogle, som gjærne vilde høre os og tale med os, og han vilde give os baade Spise og Nattelogis. Vi fulgte ham til hans Hus, hvor omtrent en Snes Personer samlede sig om Afte- nen, og vi samtalede med dem indtil Klokken var næsten 12. De Tilstede- værende vare fredelige Folk, men Lysten hos dem til at kjende Gud og gjøre hans Villie var ikke stor. Vi fortsatte vor Vandring mod Syå.
Denne Vesteregn var Co^ ikke frugt- bar, hverken for Guds Ords Sæd el- ler fer det naturlige Brøds Sæd. Husene, der næsten alle vare Kro- steder, laa omtrent f danske Mil fra hverandre.
Da vi ankom til Grejs, omtrent tre Mile fra Vejle, traf vi Broder Christian Larsen og de andre dervæ- rende Hellige glade i Evangeliet. Broder Larsen ønskede, at vi skulde blive der nogle Llage og hjælpe ham, thi han havde mere Arbejde end han kunde overkomme. Dette beslut- tede vi os til at gjøre. . Søndagen den 25de Januar besøgte vi tre Forsamlinger og bad Vidnes- byrd om Evangeliet, og siden i Ugens Løb besøgte vi i Forening med Broder Larsen, J.P. R. Johansen, (som nu er Biskop i Provo) i hans Hjem i Fredericia og nogle Søskende paa F}Ten. Paa Tilbagevejen til Grejs besøgte vi Vejle. Under vort Ophold i denne By døbte jeg Prop- skjærer Jens Peder Nielsen og mis- sionærede der omkring. I Grejs ad- ministrerede vi i Helbredelsens Or- dinance til Broder Johannes Larsens lille Datter og hans Søster Sesilia Christine, der strax stod op fra sin Seng sund og karsk, og prisede Herren.
Vi forlode Grejs den 2den Februar og gik igjennem Skanderborg, Aar- hus og Randers til Ishøj, hvor vi be- søgte vore Venner.
Mads Ishøj spurgte mig, om mine Papirer nu vare i tilbørlig Orden og bad mig gaa med sig til Sognefog- den, thi man vilde mulktere ham for- di han havde givet mig Logis, da jeg sidst besøgte Sognet. Endskjøndt mine Papirer ikke vare i den bedste Orden, var jeg dog villig til at gaa med ham. Sognefogden saa' paa mit Pas og mente, at Alt var i sin
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
163
rette Orden. Han lod mig altsaa gaa, hvorover Mads Ishøj glædede sig. Klokken var nu bleven 1U, og det var Vinter. Jeg maatte have Herberge og sagde derfor til Fogden, at eftersom jeg var bleven anholdt, blev det hans Pligt at skaffe mig Lo- gis. Han viste mig til Kroen, hvor- til vi strax begave os, men da det var saa sildigt paa Natten, kunde In- gen komme ind. Kromandens Søn indfandt sig efter en Stund og for- talte mig, at de ikke vilde herberge nogen saadan Person som mig. Nogle Venner betydede mig endog- saa, at det ikke vilde være raadeligt for mig at blive paa Kroen, thi om jeg gjorde det, vilde Byens Karle bryde ind i mit Kammer og piske mig. Jeg gik derfor tilbage til Sog- nefogden og fortalte ham, at jeg ikke kunde faa Logis paa Kroen, og derfor maatte han skaffe mig Herberge ; men han fortalte mig, at det var umuligt, thi han var bleven stræn- gelig forbudt, baade af Herredsfog- den i Viborg og Sognepræst Visby, at huse „Mormoner". Mads Ishøj, som ikke havde forladt mig, traadte nu frem og sagde til Fogden, at jeg skulde ikke ligge paa Gaden, og han bad mig følge sig hjem og tilbringe det øvrige af Natten hos ham.
Den næste Dag var det Søndag, og vi besøgte flere af vore gamle Venner, men alle Døre vare lukkede for os paa Grund af det strænge Forbud af Herredsfogden og Præ- sten. Vi fortsatte derfor vor Van- dring til Nørbæk, hvor vi hos Peter Christiansen havde en Samtale med en Del Folk, som samlede sig der til sent om Natten. Via Hobro kom vi til Hav3lev, hvor vi bleve om Natten hos den før omtalte Hjulmand Hans Hansen. Endskjøndt de vare gode Folk vare de blevne meget frygtagt-
tige, og efter deres Ønske forlode vi deres Hus førend Daggry næste Morgen. Vi toge nu hver sin Vej, Broder Andersen gik til Christian Christiansen i Skive, og jeg gik til Aalborg.
Den 14de Februar 1852 forlod jeg Aalborg i Forening med Broder H. P. Jensen for at overvære General- konferencen i Kjøbenhavn. Ingen Dampskibe gik paa Limfjorden paa denne Aarstid ; vi maatte derfor rejse ad Landevejen til Aarhus. Herfra rejste vi med Dampskib til Kalund- borg, hvorfra vi fortsatte Rejsen, dels tilfods og dels med lejede Befordringer, gjennem Holbæk og Roeskilde til Kjøbenhavn.
Konferencen begyndtes Fredagen den 20de Februar og sluttede Sønda- gen den 22de om Aftenen. Jeg be- tragtede disse som de bedste Dage jeg endnu havde oplevet. I Fore- ning med Niels Capson blev jeg be- skikket til at gaa til Sverige som Missionær, men Broder Forsgren, som den Gang præsiderede over den skandinaviake Mission, vilde at jeg skulde opholde mig i Kjøbenhavn indtil videre Ordre.
Præsident Forsgren sendte mig til Helsingør for at organisere de der- værende Hellige til en Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige. Søndagen den 14de Marts overværede jeg en Forsamling i Broder H. C. Hansens Hus i Helsingør, hvilken jeg ordinerede Broder Hansen til Ældste, organiserede Menigheden med 11 Medlemmer og over hvilken Hansen blev beskikket til Forstander. Vi havde en god Forsamling og Alt var stille, men om Aftenen samlede der sig en stor Skare Mennesker udenfor Huset. Nogle Mænd kom ind og sagde, at de ønskede at tale med ,, Mormon-Præsten", mendavid
164
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
kunde se, at der var Ondskab paa færde og at der pønsedes paa Oprør, ledsagede Broder Hansen mig ad en Bagvej ud paa Gaden, og jeg gik udenfor Byen. Det var højst ube hageligt at gaa alene i Mørket, og jeg fik derfor Lyst til at gaa tilbage til Byen. Jeg vidste, at der var In- gen, som kjendte mig, hvorfor jeg dristigt gik lige til Broder Hansens Hus, hvor hele Gaden udenfor var fuld af Mennesker, der raabte og støjede. Jeg gik hen til nogle Mænd, som stode i en Fort og spurgte, hvad der var paafærde. De fortalte mig. at der var en vis , Mormon-Præst", som de ønskede at have fat paa. Efter nogle Timers Forløb adspredte Pøbelen sig, men ikke førend 10 a 12 af Broder Hansens Vindusruder vare ituslagne. Jeg gik atter ind i Huset og laa der om Natten, men forlod den „luthersk-kristelige" B}7, Helsingør, førend Soler) stod op den næste Morgen.
Den 21de April rejste jeg fra Kjø- benhavn til min Fødeby Lund i Sverige, for at begynde min Mission der i Landet. Mine Forældre mod- toge mig med Glæde. Jeg arbejdede i Lund og Omegn for Evangeliets Udbredelse, efter bedste Evne, og havde den 7de Juni 1852 den Glæde at døbe min Svoger Peter Peterson og hans Kone, min Søster Johanna Christina, som boede i Dahlby. Dette, tror jeg, var den første Daabs- handling, som blev udført i det syd- lige Sverige i denne Uddeling. Min Svoger var Garver, og de bleve døbte i et ubrugt Barkekar, som til- dels blev fjddt med Vand i dette Øjemed.
Den 10de August havde jeg den Glæde at døbe Carl Capson og hans Svoger Frederik Lundblad i Kjelby Aa i Nærheden af Lund. Broder
Niels Capson havde vidnet for disse Mænd indtil Troens Frugt var tilstede ; vi gave dem Haandspaalæg- gelse samme Dag.
Jeg overværede Generalkonferen- cen, som beg}ndtes den 12te August 1852 i Kjøbenhavn. Jeg blev der beskikket til at gaa tilbage til Sve- rige tilligemed Ældste C. Capson og Præst Holmstedt, der beskikke- des til at arbejde under min Besty- relse. Jeg havde kun otte Skilling da jeg skulde rejse fra Kjøbenhavn, altsaa ikke Penge nok til at betale for Dampskibsturen til Malmø ; men naar Nøden er størst, kommer Hjæl- pen. Broder Peder Hansen (Sand- graver), gav mig uden at vide min Stilling, 10 danske Rigsdaler, og Blyantsfabrikant Petersen overlod mig 24 Rigsdaler, som skulde bruges for Trykningen af Sandhedsrøsten paa Svensk.
Vi fortsatte vort Arbejde til den lste September, og jeg døbte flere Personer paa den Tid. Flere An- dre, som troede Evangeliet, rejste til Kjøbenhavn og lod sig døbe der- steds, for ikke at overtræde Sveriges Love. Forfølgelsen tiltog imidlertid, og Politiet efterstræbte os alleveg- ne, hvorfor vi rejste tilbage til Kjø- benhavn. Her følte vi Friheden, og der var vort Hjem og vort Tilflugt- sted.
Broder H. P. Jensen, en af Præsi- dent W". Snows Raadgivere, ønskede, at jeg skulde gaa tilbage til Nørre- sundby og arbejde i hans Værksted, til hvilket Præsident W. Snow, paa Grund af Forholdene i Sverige, vil- ligt gav sit Samtykke. Jeg ankom til Aalborg den 3die Oktober 1852 og blev der til den 30te Marts 1853. I Løbet af denne Tid gjorde jeg, lige- som tidligere, Missionsture til de nærliggende Byer, hvor vi holdt
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
165
Forsamlinger om Søndagene og naar Lejlighed gaves.
Den 30te Marts rejste jeg i Fore- niDg med fem Brødre fra Aalborg for at overvære Konferencen i Kjø- benhavn, som holdtes den 6te April. Det var en lang og kostbar Rejse, thi ^vi maatte for den strænge Vin- ters Skyld rejse over Landet. Fra Snoghøj toge vi med Isbaaden til Middelfart paa Fyen, og atter fra Nyborg til Korsøer. I denne Kon- ference blev jeg beskikket til at gaa tilbage til Sverige og rejste fra Kjø- benhavn til Ystad den 21de April. Da vi kom til Ystad om Natten, var hverken Hotel eller Værtshus aabent, hvorfor jeg maatte gaa paa Gaden det øvrige af Natten. Jeg besøgte en Familie i Rævehus, et Fiskerleje i Nærheden af Ystad, hvor jeg blev underrettet om, at Politiet havde forbudt Folket at huse nogen „Mor- mon", men strax anmelde dem, der- som nogen saadan skulde komme. Jeg forlod derfor Ystad og gik til Sjønabæck, efter at jeg havde faaet mit Pas paategnet til Gøteborg. Sex Personer i Sjønabæck havde forlangt Daab, og da jeg var træt af min Van- dring fra Ystad anmodede jeg Bro- der N. Nilson om at døbe dem. Vi havde Forsamling om Natten og syv Nydøbte fik Haandspaalæggelse. Mange var tilstede og Alt var frede- ligt, endskjøndt Satan rasede i Eg- nen og viste sin Vrede over, at Ly- set begyndte at skinne i Mørket, og dertil paa Steder, hvor han i saa mange Generationer, baade under det katholske og det lutheiske Kir- kevælde, havde havt uantastet Her- redømme.
Den næste Morgen bleve vi under- rettede om, at Lensmanden skulde komme og; arestere os. Broder Aake Jønson og jeg gik derfor ud i Skoven
og opholdt os dertil Af ten, hvorpaa vi gik til Fader M. Capsons Hus. Bro- der P. Petersen, som kom til Cap- sons senere om Aftenen, underret- tede os om, at en Del Mænd vare satte til at vogte os, og at disse vare klædte som Jægere, samt forsynede med Bøsser og Tilbehør, for ikke at tildrage sig vor Opmærksomhed. Han mente derfor, at det var bedst, at vi opsatte den om Aftenen bestem- te Forsamling, men jeg følte ingen Frygt og sagde derfor: „Lad Sø- skende forsamle sig ; Kl. 9£ vil jeg være hos Eder." Det var en Raads- forsamling og derfor mest Brødre, som vare tilstede. To bleve døbte ; mange af Brødrene talte og fem bleve ordinerede til Præstedømmet, nemlig P. Peterson til Ældste, og Niels Bengtson og Johan Larson Dyrhus til Præster, samt Anders Jo- hansen og Molin til Lærere. Vi organiserede nu en Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige i Skurup Sogn, og kaldte den Sjøna- bæcks Gren ; den besto I af 36 Med- lemmer. P. Peterson blev beskik- ket td Forstander. Præst Is' ils Nilson blev ordineret til Ældste og indsat som Petersons Medhjælper, og de to Nydøbte fik Haandspaalæg- gelse. Den første Gren af Guds sande Kirke var saaledes organiseret i Sverige i denne sidste Uddeling, og Satan kunde ikke forhindre det, thi det blev gjort medens hans Haaiu.t- langere laa bundne i Søvnens Læn- ker. Vi vare forsamlede hele Nat- ten og adskiltes først efter Daggry, da Fuglene begyndte at synge i Skoven. Jeg tror, det var denne Morgen jeg første Gang hørte Nat- tergalens Sang.
Et nødvendigt Arbejde var nu ud- ført, og vi ansaa det for klogest at forlade Egnen. Da en stor Skare af
166
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
Sognets Beboere samme Dag søgte efter os, vare Fuglene fløjne.
Den 25de April om Aftenen holdt vi Raadsforsamling i Malmø, organi- serede en Gren af Kirken dersteds, ordinerede Hans Lundblad til Æld- ste og Lars Larson til Præst, samt beskikkede Lundblad til Forstander. I Lomma fandtes der sex Hellige, hvilke ogsaa bleve organiserede til en Gren. Præst A. Jønson ordine- redes til Ældste, og beskikkedes til sammes Forstander.
Den 30te April organiserede vi Menigheden i Lund, ordinerede Bro- der Carl Capson til Ældste og ind- satte ham til Forstander. Broder Nils Anderson blev ordineret til Lærer.
Jeg opholdt mig derefter i Lund til den 6te Maj, og bestræbte mig for at belære de Hellige, af hvilke Nogle vare blevne svage i Troen, formedelst Præsternes Indflydelse. Fire Grene af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige vare nu blevne organiserede i Sverige og en Grund- vold lagt, som ikke vil blive tilintet- gjort førend de Oprigtige af Hj ærtet ere udsamlede fra Landet.
Mørket fortsatte imidlertid sin Kamp mod det indtrængende Lys ; de Hellige fra Malmø bleve saaledes indkaldte til Konsistorium i Lund, for der at blive belærte om deres Vildfarelse ( ?)og advarede af ,,Baals" Præsteskab, indbefattet Biskoppen, Domprovsten og andre lærde Mænd, som tilhørte denne kirkelige Ret. Denne Advarsel var, ifølge Loven, nødvendig førend de Hellige kunde straffes for at have forladt deres Fædres ., Falskhed og Forfængelig- hed" og annammet Guds Søns Evan- gelium. I den Hensigt at tage For- del af vore Fjenders Forfølgelse be- sluttede vi at afholde Forsamling i
Lund under de Helliges Besøg, hvilket vi gjorde om Natten mellem den 14de og 15de Maj. Mange vare tilstede, Herrens Aand hvilede over os i et rigt Maal ; og de Hellige pri- sede Gud.
Den 28de Maj døbte jeg Anna Larson, Johanna Karolina og Selja Malmstrøm samt Jens Lundblad i Malmø.
En Del Hellige fra Flemminge bleve strax efter indkaldte til Kon- sistorium, og ved denne Lejlighed holdt vi ogsaa Forsamling i Broder Capsons Hus om Aftenen den 31te Maj ; der vare Hellige tilstede baade fra Malmø, Lomma, Lund og Flem- minge ; vi havde en glædelig Tid, uagtet vore Trængsler.
I en Raadsforsamling i Lund rap- porterede Broder Lundblad, at han havde døbt syv Personer i Helsing- borg. Den 12te Juni holdt vi For- samling i Malmø. Politiet indfandt sig for at ville have mig fat, men jeg gik ud ad en Bagvej, medens Brø- drene fortsatte Forsamlingen. Om Aftenen døbte jeg fire Personer.
Efter at jeg havde besøgt Sjøna- bæck, Malmø og Lomma gik jeg til Lund for at gjøre Forberedelser til at holde Konference i Broder Cap- sons Lade, som vi i denne Anledning pyntede med Grønt. Konferencen tog sin Begyndelse Lørdag Aften den 25de Juni 1853 og varede hele Nat- tnn til Kl. 71 om Morgenen. Om- trent 100 Personer vare tilstede. Vi havde ved denne Lejlighed ogsaa den Fornøjelse at have Brødrene P. O. Hansen og O. N. Liljenquist fra Kjøbenhavn hos os. En Del Brødre bleve ordinerede og beskikkede til forskjellige Missioner, og en Konfe- rence, som vi kaldte den sødra skaanske, blev organiseret, med Bro- der Lundblad som Præsident. I
Ældste A. W. "Winbergs 'Autobiografi.
16'
Egenskab af min Beskikkelse som Præsident over den svenske Mission præsiderede jeg i dette Konference- møde, som var det første, der blev holdt i Sverige i disse sidste Dage. Alt gik stille og ro'igt af, eftersom Mødet blev holdt hemmeligt for Politiet.
Jeg fortsatte mit Missionsarbejde i Stcaane, idet jeg rejste fra Sted til Sted og prædikede baade blandt Hellige og Fremmede, indtil den 13de September, da jeg om Natten blev arresteret i Helsingborg. Poli- tiet førte mig til Stad-fiskalen og der- fra til Fængslet, hvor jeg næste Dag blev besøgt af en Præst ; men da jeg ikke kunde gjøre ham til „Mormon" og han heller ikke kunde vinde mig tilbage til den gamle Lu- theranisme, blev jeg sendt til Lands- krona og indsat paa Fæstningen, i et Værelse, hvor der fandtes 14 Fan- ger, som havde gjort sig skyldige i næsten alle Slags Forbrydelser. Man afklædte mig aldeles og jeg maatte spadsere ind iblandt disse Mennesker med alle mine Klæder under Armen. Mine nye Kamme- rater spurgte mig, hvorfor jeg kom der; jeg fortalte dem, at det var for- di jeg havde prædiket Jesu Kristi Evangelium. Disse stakkels Fanger viste mig den største Agtelse. Den 18de blev jeg i Forening med syv Fanger ført til Malmø af Fangefører Pærson. Jeg prædikede for ham paa Vejen, og han glemte aldrig mit Vidnesbyrd. I Malmø blev jeg indsat i en mørk Celle i Fæstningen. Den 20de blev jeg bragt op for Landshøvding Braakenhjælm for at skulle afgive min Forklaring, og blev derefter atter indført i Cellen. Den 29de blev jeg bragt op for Malmø Raadstueret og dømt til at betale 30 Rigsdaler i Mulkt eller tage 16 Da-
ges Fængsel paa Vand og Brød. Man skjænkede mig dog foreløbig Friheden, og jeg fortsatte strax min Missionsvirksomhed. Jeg følte mig mere fri end tidligere og vovede nu at lade mig se allevegne hvor jeg færdedes. Til mit Hovedkvarter valgte jeg Lund og gav mit Pas til Stadsfiskalen dersteds.
Den ote Oktober rejste jeg til Kjøbenhavn for at overvære Konfe- rencen, der tog sin Begyndelse der- steds den 6te og sluttede samme Dag. Tolv Brødre bleve kaldede til at gaa til Sverige for at arbejde som Missionærer under min Best}rreise. Det var Ældste P. Bjørk, samt Præ- sterne P. Petterson, P. Øman, J. Jepjeson, O. Løvendahl, J.Bjørk, N. J. Øman, J. Rosengren, Grønbæck, N. Jønson og O. Nilson. Den ene Bro- ders Navn husker jeg ikke.
Nogle af Brødrene gik strax med mig til Malmø, hvor vi afholdt Kon- ference. Brødrene fra Kjøbenhavn 02 nogle Andre bleve beskikkede Missioner i forskjellige Dele af Lan- det. De Hellige gave mig Penge, og jeg betalte min Mulkt til Stadsfi- skalen i Malmø, for hvilken Kvitte- ringen endnu er i min Besiddelse. Vi havde et godt Konferencemøde. Herrens Aand var over os; mange Hellige og Fremmede vare tilstede, og Nogle bleve døbte. I Ugens Løb iik vi en Del Troesartikler paa Svensk fra Trykken, hvorefter Missionæ- rerne afrejste til deres forskjellige Arbejdsmarker.
Jeg modtog Brev fra Præsident Van Cott om at samle nogle Penge til Willard Snows, P. O. Hansens og H. P. Jensens Rejse til England. Jeg samlede 41 Rigsdaler, som jeg sendte til Kjøbenhavn.
Missionærerne lede meget Ondt, men skjøndt de bleve slaaede og
168
Ældste A. W, Winbergs Autobiografi.
fængslede gjorde Værket god Frem- gang. Selv opholdt jeg mig nu det meste af Tiden i^Malmø for at fore- staa Trykningen af en Salmebog, som blev udgivet i det svenske Sprog.
Jeg ønskede at rejse til Kjøben- havn for at være tilstede ved Emi- grationens Afgang, hvorfor jeg over- leverede Regnskabet og Bestyrelsen af Missionen foreløbigt til Broder N. Capson. Nogle Dage efter min An- komst til Kjøbenhavn kom Broder Capson ogsaa did. Han underret- tede os om, at Øvrigheden havde ud- vist ham af Landet og paalagt ham aldrig mere at komme tilbage igjen, og at den første Del af Salmebogen var udkommen. Han bragte ogsaa et Brev fra Brødrene Øman, hvilket meddelte os, at de vare ankomne til deres Bestemmelsessted Kalmar. Den 23de December kom Broder N. Jønsson fra Sverige og fortalte, at Forfølgelsen rasede stærkere end nogensinde før. Flere af de Hellige i Malmø havde saaledes været bragte for Retten og dømte til Fængsel paa Vand og Brød og Mulkt.
I Kjøbenhavn stiftede jeg Be- kjendtskab med en Mand ved Navn Jens Jespersen fra Fyen. Han var en velstaaende Mand. Uden nogen Anledning fra min Side, sagde Bro- der Jespersen, ved en vis Lejlighed, til mig, at om Præsident Van Cott vilde tillade mig at rejse til Zion, vilde han betale min Rejse. Jeg hen- vendte mig strax til Van Cott, der i Betragtning af den daværende Til- stand i Sverige gav sit Samtykke. Emigrationsselskabet,som jeg udvan- drede med, forlod Kjøbenhavn den 26de December 1853, Kl. 3 Efter- middag, med Dampskib. Vi rejste over Kiel, Gliickstadt og Hull til Li- verpool. I Gliickstadt laa vi inde- frosne en Uge, da Skibet ikke kunde
bryde Isen i Havnen. Den 22de Januar gik vi ombord paa Fregatten „Benjamin Adams". Selskabet blev organiseret i fem Distrikter ; A. An- dersen blev indsat som Præsident for det første, J.Jørgensen for det an- det, Carl Capson for det tredie, P. Beckstrøm for det fjerde og A. W. Winberg for det femte Distrikt.
Den ote Februar bleve følgende Brødre gifte : A. Andersen, August Nielsen, Niels Capson, Broder Kru- se, Niels Larsen og A. W. Win- berg.
Da denne Rejse allerede er beskre- vet i Stjernen, vil jeg kun tilføje, at vi vare paa Rejsen fra Liverpool til New Orleeus i sex Uger. Mange døde paa Søen, endskjøndt vi havde godt Vejr.
Paa Rejsen op ad Missisippi-Flo- den bleve vi angrebne af Kolera, som dette Aar graserede i Amerike. Et betydeligt Antal af vort Selskab faldt som Ofre for Pesten, iblandt hvilke var Broder Jens Jespersen, som laante mig Penge til min Rejse. Sygdommen vedblev at rase i Kom- pagniet, medens vi seilede op ad Missouri-Floden og medens vi laa i Lejr i Kansas og Westport. Jeg blev ogsaa selv angreben og var meget syg under Opholdet i Westports Skov.
Kompagniet blev organiseret med H. P. Olsen, som Leder. Vi forlode Westport den 23de Maj og tog en ny Vej, ad hvilken aldrig nogen Vogn tidligere havde passeret, hvisaarsag vi maatte bygge Broer og lave Over- kjørselssteder over mange større og mindre Bække, samt bane Vej gjen- nem Græsset, der paa sine Steder vare højere end vore Hoveder. Overlæderet paa vort Fodtøj blev derfor opslidt længe førend Saalerne. Ved Kansas River maatte vi spænde
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
1G9
Oxerne fra og hejse Vognene ned ad en bøj Skraaning ; vi prammede der- efter over Floden til Fort Liby. Den 22de Juli caaede vi den gamle Vej i Nærheden af Fort Kearney, hvilket var en stor Lettelse baade for Dyr og Mennesker.
Den 5te August mødte viE. Snow, Orson Pratt og Fsra T. Benson af de Tolvs Kvorurn samt Ældste Orson Spencer, som alle var paa Vejen til Staterne som Missionærer. De holdt Forsamling hos os den ote, og Broder Snow talede til os paa Dansk.
Den 17de August passerede vi en stor Indianerlejr ; de Røde vare no- get nærgaaende og dræbte med de- res „Tomahawks" en af Kompagni- ets Køer, som Broder Madsen, der nu bor i Mill Creck, trak med bag efter Toget. Ligeledes skjød de en Pil i en anden Ko, som tilhørte Broder Hans Maagensen. Dyret var dog i Stand til at kunne gaa til Lej- ren, hvor det blev slagtet om Afte- nen. En anden Ko blev skudt i Be- net, men tog ikke nogen videre Ska- de. Vi passerede Fort Laramie sam- me Dag. og Kaptain Olsen rapporte- rede det Skete til Garnisonen paa Fæstningen. Vi bleve siden under- rettede om, at man sendte 33 Solda- ter og nogle Kanoner til Indianer- lejren, for at straffe de Oprørske, men da deres Høvding ikke vilde ud- lerere de Skyldige, dræbte Solda- terne denne, hvilket opbragte hele Staromen i den Grad, at de strax omringede Soldaterne og dræbte dem alle. Ikke tilfredse dermed satte de Ild paa Handelshusene, som laa i Nærheden af Fæstningen. Fra vort Lejrsted kunde vi tydeligt se det røde Skjær paa Himlen, og vi antog, at det varLaramie.der brændte. Man- dag den 21de indhentedes vi af flere
Kompagnier, som vi tidligere havde mødt, men som nu vare blevne for- skrækkede og vendte om af Frygt for at møde Indianerne, der vare paa Krigsfod. De fortalte os endvidere, at de Rode vare paa Vejen for at indhente os, hvorfor vi i en Hast la- vede en Slags Fæstning af vore Vogne, som vi kjørte sammen i en Cirkel, saa tæt som mulig, og saale- des forberedte ventede vi paa de- res Anfald. Vor Lejr var paa Plat- te-Flodens Nordside. Langt hen paa Natten hørte vi en Del Ryttere nærme sig Lejren. Alle Mand med ladte Rifler løbe ned til Flodbredden, men Broder H. P. Olsen, vor Anfø- rer, gav Ordre til, at Ingen maatte skyde førend han gav Signal dertil. Imidlertid nærmede Troppen sig ; Plask ! Plask ! lød det i Floden, og med bankende Hjærter ventede vi paa Komandoordet ,,Fyr", beredte paa at give Indianerne en varm Mod- tagelse, men Ingen turde skyde før- end Olsen gav Ordre dertil. Efter faa Øjeblikkes Forløb aandede vi mere frit, da vi opdagede, at de an- kommende Ryttere vare et Selskab Hestehandlere, som havde opkjøbt et Antal Heste i Kalifornien for at drive dem til de østlige Stater, hvoi de skulde sælges. De vare blevne forskrækkede overindianernes Frem- færd, og havde derfor vendt om igjen for at søge Beskyttelse hos os.
Den næste Dag var der saaledes flere Rejsekompagnier samlede og vi rullede af sted i et langt Tog, tællende over et Hundrede Vogne, og vi holdt os tæt sammen for fælles Beskyt- telse.
Da vi den 29de August vare lejrede til Middag ved Platte-Floden, kom der fra den nordlige Side Tusinder og atter Tusinder af Bøfler ; nogle af dem løbe ind iblandt vore Kreaturer.
170
Ældste A. W. Wkbergs Autobiogkafi.
Riflerne kom i Brug og der blev skudt 22 Bøfler ; vi fik herved stort Forraad af ferskt Kjød, som Nogle tørrede en Del af, for derved at bevare det til videre Brug paa den lange og be- sværlige Rejse. Ved saa pludseligt at komme i Besiddelse af og nyde saa meget kraftigt Bøffelkjød bleve vi dog alle mere eller mindre crvge.
Vor Proviant slap omsider op og Nøden truede os; den 9de November mødte vi i Nærheden af ,,Devils- Gate" fire Vogne, der kom fra Salt Lake Dalen og vare læssede med Mel, men det var bestemt for Ben- sons Kompagni, som kom bag efter os. Den 12te mødte vi atter fire med Mel læssede Vogne, og vi fik fire Pund Mel uddelt til hver Person i Lejren. Den 17de mødte vi 16 Vogne og fik 30 Pund hver. Ved Weber-Floden mødte vi fem danske Brødre, som vare komne for at møde os ; de bragte os nogle Kartofler. Vi havde nu kun 36 Mil til vort Be- stemmelsessted, og den 5te Oktober sloge vi Lejr i Salt Lake City, efter en lang og møjsommelig Rejse, der varede i omtrent 9 Maaned.
I April 1855 fik jeg Arbejde paa Kirkens Smedeværksted. Om Som- meren blev Afgrøden over hele den bebyggede Del af Territoriet opædt af Græshopperne, men da Høsten de foregaaende Aar havde været god, begyndte Mangelen først at føles om Vinteren 1856.
Formedelst Mangel paa Fødemid- ler ophørte Arbejdet paa Kirkens Værksted den 9de Februar. Jeg fik dog strax efter Arbejde hos en Bøs- semager ved Navn David Såby. Han havde en lille Mølle, som han selv havde lavet af Jærn ; den blev dreven af et Vandhjul, som han ellers brugte til at drive sine Drejebænke og sin Blæsebælg med. Paa denne
Mølle malede han Majs og andre Kornsorter for Folket og tog Told deraf ligesom andre Møllere. Dette var særdeles heldigt for Ejeren, thi den lille Indretning, som nærmest lignede en Kaffemølle og var kun lidt større, forsynede baade ham selv og Arbejdere medLidt til Livets Ophold, men Lidt var meget paa den Tid, og smaa Portioner modtoges med Tak- nemmelighed.
Jeg havde paa den Tid ingen Ko, og altsaa heller ingen Mælk ; ejhel- ler var jeg i Besiddelse af noget an- det Spiseligt ; men for mit Arbejde erholdt jeg fra 9 til 20 Pund Mel om Ugen. Der vardog en Uge, i hvil- ken Fortjenesten gik ned til 21Pund Mel. Vi vare tre Personer, som skulde leve deraf. Om vi havde havt Kartofler, Kjød eller lidt Mælk til vort Brød, skulde vi have anset det for Luxus, men det Omtalte var alt det Spiselige, vi havde. Vi brændte lidt Majsmel, hvoraf vi kogte Kaffe. Saaledes spiste vi vort Brød og drak vor Kaffe; vi vurde- rede disse Goder højt, og nød dem med taknemmelige Hjærter, og an- saa os for bedre farne end mange af vore Naboer.
Den 1ste September begj-ndte jeg igjen at arbejde i Kirkens Smede- værksted ;' thi der var atter Spise i Herrens Forraadshus.
Den 24de Juli 1857 kom der Bud- skab om, at en Forenede Staters Ar- mee var paa Vejen til Utah, for at skulle ødelægge ,, Mormonerne". Den 17de August fik jeg Ordre til at gjøre mig rede til at gaa ud i Ørke- nen for at forsvare vore Emigranter, som vare paa Vejen hertil, mod Sol- daterne, men Ordren LIe .r tilbage- kaldt. Dette Efteraar gik jeg til „Roll Call" Morgen og Aften, men passede ellers mit Arbejde om Da-
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
171
gen. Jeg fik Ordre til at gaa med Mormon-Tropperne til Echo Canyon, for der at møde Soldaterne, men da der behøvedes meget Smedearbejde for de forskjellige Kompagniers Ud- rustning, blev jeg holdt tilbage.
Den 9de Marts 1858 fik jeg igjen Ordre til at gaa til Echo Canyon. Formanden paa Værkstedet vilde at- ter, at jeg skulde fritages, men jeg bad ham om at lade mig gaa, efter- som jeg ønskede det. Broder Mer- rill var Kaptain for vort Kompagni, der bestod af 50 Mand.
Den 12te kom vi til Echo Canyon og bleve indkvarterede i en Del Løv- latter, som Brødrene havde bygget om Elfteraaret. Det Meste, vi havde at bestille, var at staa paa Vagt, koge, spise og drikke, Den 31te bleve vi afløste af 25 Mand. Paa Tilbagerejsen til Salt Lake City mød- te vi 500 Mand, som vare blevne ud- kommanderede til at møde Guvernør Cummings. De Hellige havde be- gyndt at flytte fra alle de nordlige Countyer og gjort sig rede til at sætte Ild paa deres Ejendomme, hel- lere end at overlade dem i deres Fjenders Hænder.
Den 14de Juni sluttede alt Kirkens Arbejde i Salt Lake City. Jeg flyt- tede da min Familie til Lehi og siden derfra til Provo, hvor jeg igjen be- gyndte at arbejde for Kirken, i et der for midlertidigt Brug opført Værksted.
Den 2den September flyttede jeg tilbage til mit Hjem i Salt Lake Chy. I 1859 beg}-ndte jeg at arbejde for egen Regning i Forening med F. Griffen, som nu bor i Richmond. Om Foraaret 1860, da Cache Dalen blev bebygget, rejste min Kompag- non dertil og bosatte sig, hvorfor jeg fortsatte med Bestillingen alene.
I April-Konferencen 1862 blev jeg
kaldet til at gaa til Skandinavien paa Mission. Dette var aldeles uven- tet og havde en Virkning paa mig lig et elektrisk Stød, da jeg sad i For- samlingen. Jeg gjorde mig rejse- færdig og bestemte mig til at tage med Kirkens Vogne, som skulde gaa til Florence efter Emigranter. Jeg forlod Salt Lake City den 19de Maj 1862, med kun 50 Cents i Rejsepenge, men et godt Oplag af Proviant — nok til at leve af til vi kom til Florence.
Dette var et meget vaadt Foraar ; de mindre Bække vare forvandlede til store Floder, hvilket gav os me- get Arbejde med at b%fgge Broer og lave Veje. Jeg sluttede mig til Brø- drene fra 19de Ward, — tre Kuske og en Natvagt. Vi kogte og spiste til- sammen. Jeg var Kok det halve af Rejsen og havde altsaa nok at bestil- le, naar vi- vare i Lejr, og naar vi kjørte, drev jeg de løse Kreaturer, som tilhørte Kompagniet. Det før- ste Uheld, som mødte os, var, at den Vogn, hvori jeg havde mit Rejsetøj, væltede iEast Canyon Creek ved Fo- den af det store Bjærg. Vandet var meget mudret, og mit Tøj blev vaadt og nedsølet. Det Værste af Alt var, at min Kones og Børns Portræter bleve næsten ruinerede.
Vi færgede over Weber-Floden. I Echo Canyon maatte vi bygge en 36 Fod lang Bro og grave en Vej i Bjærgsiden, næsten 100 Fod lang, for at komme over den ellers ubety- delige Bæk. Vi byggede ogsaa en Bro over Yellow Creek. Hams Fork var en halv Mil bred ; her lavede vi en Baad af en Vognkasse ved at tæt- ne alle Aabninger og beklæde den udvendig med et Vogndække. Her bleve tre Kompagnier samlede — to „Mormon" Kompagnier og et, som til- hørte de Forenede Staters Regjering.
172
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
100 Mand arbejdede i 11 Dage med at bygge tre Broer og lave Vej over denne brusende Vandstrøm.
Vi bleve færgede over Green Ri- ver, for hvilket vi betalte tr.j Dollars pr. Vogn. Kreaturerne lode vi svømme over. Den almindelige Fær- geløn var fire Dollars for hver Vogn, 75 Cents for hver Kreatur og en Dol- lars for Hest og Rytter. Nogle Ca- lifornia-Emigranter, som vare paa Østsiden af Floden, betalte vor Kap- tain tre Dollars for hver af deres Vogne for at bringe dem ned til Fær- gestedet, omtrent en halv Milsvej, thi deres egne Dyr vare ikke i Stand til at kunne gjøre det paa Grund af Vand og Dynd.
Jeg var behjælpelig med at bringe Vognene af og paa Færgebaaden, og sejlede derfor frem og tilbage med denne. Da vi vare i Færd med at bringe den 16de Vogn Over og be- fandt os midt i Floden, brak det tykke Reb, som var strakt over Flo- den og Baaden flød med den stærke Strøm. Heldigvis var den i en saa «tærk Fart, at den skød ind imod Land, hvor vi — fem eller sex Mand — sprang i Vandet, der var omtrent tre Fod dybt, og trak Vognene af Baaden Det kostede meget Arbej- de at faa Vognene bragte til Kjøre- vejen, men det lykkedes tilsidst.
Vi forlode Green River den 24de Maj, og kjørte derefter mellem 20 a 30 Mil om Dagen. California Emi- grationen var meget stor dette Aar. I min Dagbog bemærkede jeg, at det var næsten som et uendeligt Tog, der mødte os fra Morgen til Aften. Vi anslog Vognenes Antal til omtrent tre Tusinde. I Ash Hollow mødte vi den 14de Juli det første Mormon- selskab, der bestod af 48 Vogne un- der Kaptain Brunsons Ledelse. Den 24de mødte vi Broder Van
Cott med det skandinaviske uafhæn- gige Kompagni, der var delt i to Af- delinger, det ene under O. N. Liljen- quists og det andet under C. A. Madsens Bestyrelse. Senere hen mødte vi flere Kompagnier af Kir- kens Vogne, som medbragte Hellige baade fra Skandinavien og andre Lande.
Torsdag den 29de Juli lejrede vi os paa en Høj omtrent tre Mil fra Florence, og vor Rejse over Sletterne var saaledes tilendebragt.
I Florence traf jeg sammen med de øvrige Missionærer, som skulde til Europa. Der vare ni, nemlig G. Holberg, Johan Svenson, J. Stokes, W. W. Wiiles, John Merritt, M. G. Attwood, Samuel Neslin,D.Gibson og mig selv.
Vi sejlede ned ad Missouri-Floden med Dampbaaden ,, Westwind" og kom til St. Joseph næste Dag. Her mødte vi Kaptajn W. H. Hooper, som var gaaet forbi os paa Sletterne ; han havde i Foiening med George Q. Cannon været i Washington som Senator fra Utah, der ogsaa dette Aar bankede paa Døren for at blive optagen som Stat i Unionen, men da som altid forgjæves.
Fra St. Joseph rejste vi med Jærn- bane til New York, hvortil vi ankom den 10de. Afstanden fra Florence til "New York, ad den Vej vi rejste, var 1427 Mile. Rejsen blev nemlig gjort gjennem Staterne Missouri, Illinois og Michigan, en Del af Kana- da og Staten New York.
I New York bleve vi underrettede om, at det ikke var tilladt nogen amerikansk Borger at forlade Lan- det, eftersom man behøvede flere Mænd til Krigens Fortsættelse ; den store amerikanske Borgerkrig rasede nemlig den Gang med fuld Kraft. Derfor skreve vi til Sekretær Seward
Ældste A. W. Winbelgs Autobiografi.
173
i Washington og anholdt om Tilla- delse til at fortsætte vor Rejse til vore Missionsmarker. Den 15de modtoge vi et tilfredsstillende Svar fra Krigsdepartementet i Washing- ton, hvorpaa vi uhindret kunde ud- skibe os, endskjøudt der vare Mænd i Hundredevis, som ønskede at gaa til Europa, men maatte blive til- bage
Den 16de gik vi ombord paa Sejl- skibet „Francis A. Palmer", og den 18de bleve vi trukne ud i den aabne Sø af to Dampbaade. Det var en smuk Dag og blikstille, og det var meget behageligt Vejr indtil den 27dc. Denne Nat drømte jeg at jeg var ombord paa et Skib, som lagde til en Brygge, og at alle Passagererne gik i Land. Omtrent Kl. 2 om Natten raabte en at* Søfolkene ned til os : „Skibet er læk!" Broder Atwood, som var vor Kaptajn, sagde: ,, Liger stille, ,,Boys". bliv ikke forskræk- kede, Alt er vel." Foruden os vare der en Del irske ogengelskePassage- rer ombord. Den Jammer, Hylen og Beden, som nu fandt Sted iblandt dem, var baade latterlig og sørgelig. Der havde aldrig før været holdt Bøn eller sunget iblandt dem, me- dens vi Missionærer havde holdt vore Bønner regelmæssig. Da vi en Af- ten ved Sørejsens Begyndelse holdt vor Andagt, og samtidig istemte en Sang, raabte Kaptajnen ned til os: „Ophør med dette Spektakel". Men da han siden blev underretet om hvad vi foretog os, bad han os om Til- givelse.
Jeg fortalte Brødrene min Drøm, der styrkede dem i Forvisningen om en heldig Rejse; vi laa stille i vore Køjer til Daggry, da vi stode op og begyndte at hjælpe Søfolkene med Pomparbejdet, og fortsatte dermed hver Dag, indtil vinaaede England.
Vandet gik dog tilsidst højt op i La sten, og vi pompede megen Hvede op, thi hermed var Skibet lastet. Hovedpompene midtskibs bleve tilsidst ubrugelige og kun Pompene forude kunde benyttes. Der var imidlertid god Brise hele Tiden, og vi skrede raskt mod vort Rejses Maal. Torsdagen den 9de September gik vi, efter 21 Dages Sørejse, iland i Liverpool.
Fra Hull rejste vi med et lille Dampskib „Odin", ført af Kaptajn Cook, til Kjøbenhavn, hvortil vi (Johan Svenson, C Holberg, H. C. Hansen og jeg) ankom Onsdagen clen 17de. Paa Kontoret i Lorentzens- gade Nr. 14, traf vi Præsident Geo. Q. Cannon og hans Hustru, Brødrene Joseph F. Smith, Jesse N. Smith, hvilken Sidste var Præsident over den skandinaviske Mission, Patriark John Smith, Ældsterne A. Christen- sen, II. P. Lund, K. H. Brown, P. Beckstrøm, J. P. R. Johansen, W. W. Cluff og mange andre af det ar- bejdende Præstedømme i Skandina- vien. De vare samlede til General- raad, som var blevet afholdt den 15de og 16de.
Jeg blev beskikket til at gaa til Jylland og virke som omrejsende Ældste i Aarhus, Fredericia og Skive Konferencer, til hvilken Arbejds- mark jeg begav mig, efter at have besøgt mine Forældre i Lund. En Konference blev afholdt i Aarhus den 21de og 22de Februar 1863. Præsident Jesse N. Smith var nær- værende,. Han anmodede mig om at komme til Kjøbenhavn, saa snart jeg blev rask ; thi min Helbred var paa den Tid ikke god.
Den 6te April rejste jeg i Fore- ning med Broder W. W. Cluff fra Aarhus til Kjøbenhavn, hvor en Konference blev af holdt den Ilte og
174
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
12te s. M. Om Morgenen den 20de rejste et Selskab Emigranter fra Kjø- benhavn med Dampskib, og samme Dags Aften tog Jesse INT. Smith og- saa afsted til Liverpool med Jærn- banen i Emigrationens Interesse. I sin Fraværelse overlod Præsident Jesse N. Smith Kontorets Bestyrelse til John Smith. Mig beskikkede han til omrejsende Ældste i hele Missionen, idet han samtidig anmo- dede mig om at blive paa Kontoret, indtil han kom tilbage, for at hjælpe John.
Aarets sidste Emigrantselskab, be- staaende af 135 Voxne og 59 Børn, forlod Kjøbenhavn den 30te April. For dette Selskabs Rejse til New York betalte vi til S. Levy, Agent for Morris & Co., 1316 Rigsdaler. Præ- sident Smith kom tilbage fra Liver- pool den 6te Juni ; jeg havde under hans Fraværelse aflagt et Besøg til Skaane Konference.
Den 9de Juni rejste jeg til Gøte- borg, og i ^Forening med Præsident Søderborg besøgte jeg forskjellige Dele af Konferencen samt holdt en Del Forsamlinger. Fortsatte deref- ter, som mit Kald fordrede, med at besøge de forskjellige Konferencer i Sverige og Danmark og havde stor Glæde under mit Arbejde.
Ved en Lejlighed besøgte jeg og- saa Øen Bornholm, der er sex danske Mile lang og fire Mile bred. Her holdt vi F'orsamling i en Skov (som ligger midt paa Øen) den 10de Juli, en Dag, som almindelig højtidelig- holdes af de Sidste-Dages Hellige paa Bornholm til Erindring om den første Daabshandling, som blev ud- ført der paa Øen i denne Uddeling. Vi deltoge med hverandre i et Kjær- li^Ledsmaaltid og havde en glædelig Sammenkomst. En af Søster An- drea Piil for Lejligheden forfattet
Sang blev afsunget. Der vil findes i et af „Bikubens" sidste Numre. ( 10de Aargang Nr. 8. )
Brødrene Brigham Young, jun. og Chance W. West besøgte Kjøben- havn, ogForsamlinger bleve afholdte i Hotel ,, Phønix", den 18de og 19de Juli. Jeg oversatte de engelske Brødres Taler i Forsamlingerne og ledsagede dem derefter paa et- Besøg til Lund og Malmø. Noget senere besøgte jeg Non køping for at bilæg- ge en Del Mis'orstaaelser, som vare opkomne dersteds iblandt de Hellige med Hensyn til nogle af Brødrene. Der afholdtes Generalraad i Kjøben- havn den 18de og 19de September og Konference den 20de. Jeg var ogsaa ved denne Lejlighed Tolk for Præsident Cannon. Det blev i denne Konference vedtaget, at hele Missio- nen skulde forene sig for at betale den gamle Boggjæld, der beløb sig til 7000 Rigsdaler. Over et Tusinde Mennesker bivaanede denne Konfe- rence der afholdtes paa Enigheds- værn.
Jeg fortsatte mine Rejser i Missio- nen, og befandt mig i Vejle, da Tele- grafen bragte den Nyhed, at Frede- rik den S}rvende var afgaaet ved Dø- den den 15de November 1863, om Eftermiddagen Kl. 3, i sit 55de Aars Alder og sit 15de Regjerings Aar. Den 16de blev Prins Kristian udvalgt til Konge i Danmark under Navn af Kristian den Niende.
Kong Frederiks Død syntes at give Anledning til Krigen, der længe havde truet med at udbryde mellem Danmark og Tyskland; 10,000 Mand bleve strax indkaldte til Tjenesten. Den 18de December blev den afdøde Konge begravet. Jeg stod paa Kongens Nytorv i Kjøbenhavn og saa' Ligprocessionen, der var omtrent en halv dansk Mil lang. Liget blev
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
175
ført til Roeskilde og der bisat i Kon- gernes Gravkammer i Domkirken.
I Februar Maaned 18G4 tos Kri- gen sin Begyndelse. Det første Slag stod ved Mysunde, hvor 3000 Danske dreve Tyskerne tilbage ; 150 Danske bleve dræbte, og nogle Dage senere maatte Danskerne vige for Overmagten.
Da jeg den 25de Marts kom til Kjøbenhavn fra Skaane, var Broder Thomas Taylor paa Kontoret. Hsn var sendt fra England for at skulle overtage Bestyrelsen af Missionen efter Jesse N. Smith, som nu havde Tilladelse til at rejse hjem. Et Kon- ferencemøde blev afholdt den 26de og 27de. Senere blev imidlertid Samuel L. Sprague beskikket til Præ- sident for den skandinaviskeMission, ifølge en Skrivelse fra Præsident Young i Salt Lake City.
Den 13de afrejste Jesse N. Smith, John Smith og Thomas Taylor med Emigrantselskabet, som bestod af 365 Personer.
Efter Præsident Spragues Ønske opholdt jeg mig derefter i Kjøben- havn det meste af Tiden.
Den Ilte Maj kom Broder Jesse N. Smith aldeles uventet tilbage til Kjøbenhavn ledsaget af Broder John W. Young. Jeg besøgte Malmø og Lund i Selskab med Broder Young, der tilligemed Ældste Smith atter forlod Kjøbenhavn den 23de og rejste tilbage til Liverpool.
I et Raad, som blev afholdt den lste August 1864, paa Kontoret i Kjøbenhavn, ved hvilket Brødrene S. L. Sprague, G. W. Gee, C. Wider- borg og A. W. Winberg vare tilste- de, overtog Widerborg, der var kom- men fraUtah nogle Dage i Forvejen, Præsidiet over den skandinaviske Mission.
Jeg begyndte derefter pacny at
rejse omkring i Missionen. Efter en Tur til Malmø blev jeg angre- ben af en haard S}Tgdom, og var ikke i Stand til at kunne fortsætte mit Arbejde i Missionen førend den 16de September. De tyske Tropper havde paa den Tid besat alle de jyske Byer, men da der var Vaabenhvile fik jeg et Pas af de tyske Myndigheder, og kunde saaledes rejse frit allevegne. Præsideht Widerborg kom ogsaa over til Jylland, og i Forening med ham overværede jeg Konferencemø- derne i Aalborg, Aarhus og Vejle.
Medens jeg var paa en Rundrejse i Vendsyssel i Forening med Ældste Jens Thomsen, der virkede som om- rejsende Ældste i Konferencen, blev det os fortalt, at Præsten Nergaard i Ugelt Sogn, ved en vis Lejlighed prædikede i sin' Kirke om Joseph Smith og sagde, at han . (Joseph Smith) nu befandt sig, hvor Løg- nens Fader er. Han sagde ogsaa, at omBarnedaaben ikke var overens- stemmende med Skrifterne, vilde han ønske, at hans Tunge maatte lammes og hans højre Arm visne. Gud hørte Præstens Bøn. En kort Tid derefter var hans Tunge saa lam, at han ikke kunde prædike, og hans højre Haand havde mistet sin Kraft, saa at han ej kunde skrive. Han blev siden lam i hele Legemet og døde som en elendig Stakkel nogle Aar derefter. Folket i Egnen betragtede dette som en Straf, der kom over Præsten, for hans Kamp mod „Mor- monismen".
Den 25de og 26de Januar 1865 overværede jeg Konferencemødet i Malmø. Øresund frøs til og Damp- skibsfarten ophørte mellem Malmø og Kjøbenhavn, hvorfor jeg for at komme tilbage til sidstnævnte Sted maatte tage til Helsingborg, for der at komme over Sundet. Jeg gjo de
17(5
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
Akkord med to Drenge om at færge mig over for fire svenske Rigsdaler. Det var meget taaget, og vi vare der- for ikke komne ret lang ud paa Søen førend Landet var us3'nligt paa beg- ge Sider. En stærk Strøm gik mod Nord, og Sundet var fyldt med Is- stykker af alle Størrelser. Efter at vi havde sejlet mellem disse i to Ti- mer, med Fare for hvert Øjeblik at faa vor Baad knust, løftedes Taagen, og vi saa' da,at Strømmen havde dre- vet os etgodtStykke ud iKattegattet. Taagen sænkede sig atter efter nogle Sekunders Forløb, men vi vidste nu, hvilken Retning vi skulde tage for at komme i Land, og vi kom saale- des lykkelig og vel til Helsingør, hvilket næppe havde blevet Tilfæl- det, hvis Taagen ikke havde lettet sig dette Øjeblik. Jeg tilskriver denne Tildragelse Forsynets Sty- relse.
Senere paa Vinteren gjorde jeg en Tur til Fyen og Jylland, og maatte tage over Betterne med Isbaade. Om Foraaret besøgte jeg Sverige for sidste Gang. Den 30te April døbte jeg min Søster Josephine og to an- dre unge Piger. Emigranterne be- gyndte at samles til Kjøbenhavn. Jeg var bleven afløst med Tilladelse til at rejse hjem, og den 4de Maj for- lod Emigrantselskabet Danmarks Hovedstad. Denne min Mission var derfor saa vidt tilende, og jeg var nu paa Rejsen mod mit Hjem. Min Moder og Søster Josephine befandt
sig i Selskabet. Da dette Selskabs Rejse allerede er temmelig udførligt omtalt i Morgenstjernen, er det ikke nødvendigt for mig at sige me- get herom. Af de syv Brødre, som bleve saarede i Ørkenen af India- nerne, der overfaldt os i den Hen- sigt at stjæle vore Kreaturer, blev Johan Svenson, skudt i den højre Arm med tre Pile, af hvilke den ene satte sig fast i hans Sideben ; og der- ved frelstes hans Liv. P. O. Holm- gren fik en Kugle gjennem Laaret. S. Nilson fra Landskrona blev skudt i Ryggen af en Pil, som gik næsten helt igjennem ham. Peter Christen- sen fra Hobroegnen fik en Pil i Nak- ken og en i Kinden ; begge sadde fast og maatte trækkes ud. F. C. Grundtvig blev truffen af enPil iHof- ten. Christen Pedersen fik fire Pile i den venstre Arm, og en Kugle strejfede Broder Eriksens1 Næse og Ansigt. Efter hvad vi kunde forstaa bleve fire Indianere saarede, thi vi kom alle under Vaaben i et Øjeblik og besvarede Ilden saa godt vi kunde. Jeg var et Øjenvidne til, at Søster Grundtvig blev tagen af to ridende Indianere, som mødte hende paa Vejen, maaske 40 Rods fra Lejren. Den ene af dem sprang af Hesten, tog hende i sine Arme og løftede hende op til den anden, hvorpaa begge forsvandt pau deri anden Side af Skoven. Ingen har nogensinde siden hørt fra hende.
(Sluttes i næste Nr.)
MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af Kir- kens ledende Mænd, biografiske Skizzer, osv., redigeres af Andrew Jenson, udgives af Winberg & Jenson, Salt Lake City, og udkommer omtrent d. 1ste i hver Maaned som Følgeblad til Bikuben, tilligemed hvilken den koster $2.00 om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.
Kontor : Franklin Avenue^Nr. 42.
Adresse: Winberg & Jenson, P. O. Box 345, Salt Lake City, Utah.
MOSGENSTMNEN.
ET MAANEDS SKRIFT.
'Uagtet han er dod, taler han dog."— Parley P. Pratt.
Nr. 12.
DECEMBER 1885.
4de Aarg.
TALE AF ÆLDSTE ANDREW JENSON,
afholdt i den skandinaviske Forsamling i 13de Wards Forsamlingslokale, Salt LaJte City, Onsdag Aften den Ilte November 1885.
Ved at lytte til Broder Christian- sens Bemærkninger kom jeg til at tænke paa den første Gang jeg mødte ham, for en tyve Aar siden. Det var i Aaret 1865 at det .første større Selskab Missionærer blev udsendt fra Zion til Skandinavien, og iblandt dem var Broder Christiansen. Han er den allerførste Mand, der blev ordineret til Ældste i Skandinavien ; ikke den allerførste til Præstedømmet, thi der var allerede nogle Faa, som bare det mindre Præstedømme førend hans Ordination til Ældsteembedet. Den Lejlighed, jeg hentyder til, var ved et Konfereneemøde, som blev afholdt i en Lade, tæt ved den lille Kjøbstad Hjørring i Vendsyssel. Broder Chri- stiansen var netop ankommen fra Zion og gav os en Beretning om de
I
Helliges Bjærghjem, om Afskeden fra Hustru, Børn og Venner, samt Vandringen gjennem Ørkenen. Alt dette var naturligvis noget Nyt for os, og det gjorde et saadant Indtryk paa alle Tilstedeværende, at der næp- pe var et tørt Øje i Forsamlingen.
I Aften ankom her til Salt Lake City det tre og halvfjerdsindstyvende
Selskab Emigranter fra Skandina- vien. Jeg har holdt nogenlunde Regn- skab med deforskjellige Kompagnier, saa og med hvad der i Almindelig- hed er foregaaet i Skandinavien siden vort Folk begyndte at udvandre der fra her til vort Bjærghjem. Jeg har glædet mig mange Gange ved Tan- ken om at være født i et Land, hror Forfatningen var fri nok til at tillade Evangeliet at blive prædiket, medens dette var forbudt i Nabolandene. Tænk om vi vare fødte i Østerrig, Tyskland, Frankrig eller Italien, hvor Evangeliets Prædiken paa Grund af strænge Love er forbudt, vi vilde da næppe nogensinde have kommet her til, men fordi vi bleve fødte i Skan- dinavien — Danmark, Sverige eller Norge — , hvor man i det mindste tildels taaler Evangeliets P'orkyn* delse, kjendte vi den gode Hyrdes Røst, da den lød for os i vore Fædrenehiem, og derfor ere vi her i Aften eller spredte i forskjellige Dele af Utah Territorium.
Jeg opdager, ved at tælle sammen, at siden 1850, da Erastus Snow og tre andre Ældster først satte dere^
178
Tale af Ældste Andrew Jenson.
Fod paa Skandinaviens Jordbund, have omtrent 450 Ældster fra Zion fulgt deres Spor. Jeg finder ogsaa, ved at undersøge de statistiske Rap- porter, at omtrent 39,000 Sjæle ere blevne døbte i Skandinavien siden Evangeliet blev indført der til. Af disse er omkring 22,000 Danske, 13,000 Svenske og 5000 Norske. Med de tre og halvfjerdsindstyve Selska- ber er der ankommet her til over 24,000 Sjæle,foruden adskillige Hun- dreder, som have emigreret paa egen Haand. Dette er betydeligt, og dog kan det paa den anden Side ogsaa siges at være Lidet, thi disse 450 Missionærer, der have været ud- sendte fra Zion til Skandinavien, have været underkastede store Besværlig- heder og Udgifter. Antage vi for Exempel, at hver Missionær i Gjen- nemsnit har arbejdet to Aar,saa have vi her 900 Aars Missionsvirksomhed af Utah- Ældster i de skandinaviske Lande, for ikke at tale om det store Antal af Landets egne Sønner, der have virket i Missionsmarken. Tage vi ligeledes i Betragtning de uhyie Pengesummer, der ere gaaede med til disse Missionærers Rejseudgifter og Underholdning, finde vi, at hver Sjæl, der er bleven indsamlet fra de skandinaviske Lande, har kostet be- tydeligt. Naturligvis er det i andre Lande ligesaa. Alene Udgifterne til at udbrede det skrevne Ord have været store. Af Bøger og Skrifter i det dansk-norske og svenske Sprog, hvoriblandt „Skandinaviens Stjer- ne", „Nordstjernan" og „Ungdom- mens Raadgiver" ere medregnede, har der været trykt omtrent tre Mil- lioner Exemplarer. Den gamle F. E. Bording tiykkede alene, medens han levede, henimod 2,225,000 Bøger og Skrifter for Missionen. Tage vi alt dette i Betragtning og meget
Mere, kunne vi i Sandhed bære Vid- nesbj^rd om, at det skandinaviske Folk er et selvopofrende Folk. Jeg tør saaledes sige, at Størsteparten af de, der ere komne op i Aar, ere emi- grerede ved Pengehjælp sendt her fra. I Førstningen var det ander- ledes ; da kunde man ikke skrive herop og bede om Hjælp, thi man havde ingen Landsmænd i de Hel- liges Hjem; men eftersom. Tiden randt og Skandinaverne samledes i disse Dale, voxede ogsaa med hvert Aar Hjælpen herfra. Og lad det blive sagt her i Aften, at vore Lands- mænd have udvist en Varmhjærtig- hed og Hjælpsomhed, der vil staa skrevet til deres Ros saalænge Tiden varer ; og naar Englene i Himmelen en Gang skulle oplade Bøgerne, hvori de have holdt nøjagtig Regnskab over hvad vi i vor Ufuldkommenhed have gjort i Kjødet, da tør jeg sige, at de skandinaviske Hellige ville se og høre Noget, hvorover de ville glæde sig og have Grund til at føle sig stolte.
For nogle Aar siden, da der ved Hjælp af det vedvarende Emigra- tionsfond udfriedes saa mange Hel- lige fra Europa, gjorde det skandi- naviske Folk rigeligt deres Del ; men da de indskudte Midler i Alminde- lighed sjælden naaede længere end til England, gik Skandinaverne til- værks og organiserede paa mange forskjellige Steder skandinaviske Emigrationsfund, hvorved deres Landsmænd i Snese- og Hundredevis bleve udfriede. For Nærværende udstrækkes Hjælpen til de fattige Hellige i Skandinavien hovedsagelig af private Individer, der sende Penge eller Billetter for deres Slægtninge og Venners Rejse. Meget Mere kunde siges til Ros for de skandina- viske Hellige, men det bør os ikke at
Tale af Ældste Andrew Jenson.
179
tage Æreu til os sely: den tilkommer Gud i Himmelen. Dog kunne vi være forvissede om, at vi ville er- holde Lønnen for hvad Godt vi have gjort, og det paa en Tid, da vi mest behøver den.
Det bedrøver mig at høre, at man i den senere Tid i Danmark har be- gyndt at uddrive Missionærerne. Hidtil har det været Norge og Sve- rige, der fra Tid til anden har for- fulgt vore Brødre. Nu synes Bladet at vende sig. Den danske Nation, til Trods for sin Grundlov, uddriver nu Missionærerne, medens Sverige forholdsvis lader dem i Fred. I Stockholm, hvor man i tidligere Dage næppe turde vise sig, findes nu den mest blomstrende Konference i den skandinaviske Mission. Forhen var det Skaane, der afgav den rigeste Høst, og her var det ogsaa.at „Mor- monismen" først slog Rødder i Svea Riget. Det vil nemlig erindres, at Ældste John E. Forsgrens Forsøg paa at aabne Evangeliets Dør i 1850 i Gefle og sammes Nabolag mislyk- kedes, thi efter at han havde døbt sin kjødelige Broder og Søster samt nogle Andre, blev han landsforvist, og kun i sidste Øjeblik, ved den ame- rikanske Ministers Mellemkomst i Kjøbenhavn, reddet fra at blive sendt tilbage til Amerika. Derefter hengik flere Aar inden Isen kunde blive brudt i Stockholm og Sveriges nordlige Pro. vindser ; men derimod rettede Æld- sterne deres Opmærksomhed paa den nær Danmark liggende svenske Pro- vins Skaane, hvor de første Grene af Kirken, trods Fængsling, Forføl- gelse og næsten enhver Slags Mod- stand, bleve organiserede i 1853, og hvor Skaane Konference endnu exi- sterer, skjøndt den langtfra er saa frugtbar som den plejede at være. Gradvis rykkede Missionærerne mod
Nord, indtil det i 1854 lykkedes dem at aabne Evangeliets Dør i Sveiiges Hovedstad, hvor der for Tiden findes en stor Gren af Kirken i en sund 02 trivelig Forfatning. Danmark har afgivet sin Del, og fra intet Sted i Verden er der kommen saa mange Sidste-Dages Hellige i Forhold til Størrelse og Folkemængde, som fra det lille Vendsyssel, i Nørre Jylland — samme Landsdel, hvor Katholic- ismen forgjæves forsøgte af vinde Indpas for Aarhundreder siden. Katholikerne kaldte derfor ogsaa Limfjorden „Retfærdighedens nord- ligste Grænse."
Norge har tilsyneladende ikke af- givet saa stort et Antal Hellige, men hvis man betænker, at Sverige har fem Millioner Indbyggere, medens Norge kun har halvanden, bliver For- holdet ikke saa ugunstigt endda ; og skulde Danmark helt fordrive vore Missionærer, haabe vi, at disse maa kunne finde Tilflugt hos Broderlan- dene indtil Dørene atter aabnes.
Der er en Ting, vi kunne glæde os over, nemlig, at af de fire og tyve eller fem og tyve Tusinde Hellige, som ere udvandrede fra Skandinavien, er den overvejende Del forbleven tro- faste. Evangeliets Annammelse kan passende sammenlignes med en Væddeløbsbane, paa hvilken Mange begynde Løbet, men kun faa holde ud til Maalet og vinder Belønningen. Muligvis kunne nogle af Eder erin- dre Mange, som tidligere tilhørte Kirken, men som i Dag ikke ere Medlemmer deraf, og iblandt Saa- danne Flere, som i sin Tid tilsyne- ladende vare meget nidkjære i at ud- brede Evangeliets Lys, samt vare i Besiddelse af Guds Aand i stor Fylde. Jeg selv kan fra min korte Erfaring i Livet erindre flere unge Mænd, der en Gang vare dygtige,
180
Tale af Ældste Andrew Jenson.
duelige og indflydelsesrige Arbejdere i Herrens Vingaard, og bleve be- tragtede som lysende Stjerner i Sam- fundet, men som pludselig bleve fuldstændig ubrugelige. Man un- drede sig derover og tænkte : Hvad kan der være i Vejen med dem? Efter nogle Uger eller Maaneders Forløb blev ofte Svaret dette : De faldt i Overtrædelse, hvorved de, ifølge Pagtens Bog, tabte Troen og begjmdte at frygte ; og eftersom de ikke omvendte sig, forvandledes det Lys, de tidligere vare i Besiddelse af, til Mørke, og hvor stort blev ikke dette Mørke ? Jo i mange Tilfælde stort nok til at gjøre Paagjældende til Apostater og bitre Fjender af den Sag, de tidligere virkede for at frem- me. Dette burde tjene os til Advar- sel; og vi burde stedse erindre, at ingen Overtræder kan vedvarende bestaa i dette Rige. Men skjøndt mange af vore Landsmænd, som have taget Kristi Kors op for at følge ham efter, ere faldne — nogle i de gamle Lande og Andre efter Ankomsten til disse Dale — er Procentantallet af Frafaldne dog meget mindre end i noget andet Land, hvor Evangeliet har været prædiket. Af de Titusin- der og Hundredtusinder, som ere blevne døbte i Amerika og Storbri- tannien siden Kirkens Oprettelse, ere saaledes kun en mindre Part forblevne trofaste.
Ved at overveje hvad den dan- ske Regjering eller visse ,,nidkjære kristne" Embedsmænd i Danmark have gjort mod vore Missionærer for nylig, har jeg ikke kunnet und- lade at anstille Betragtninger over det Forhold, der existerer mellem os og den saakaldte kristne Verden. Uagtet vi i disse mange Aar have bevist paa det Klareste og Bestem- teste, at vi prædike Bibelens rene og
sande Lære, at det Evangelium, vi forkynde, er i enhver Enkelthed det samme, som blev forkyndt af Jesus og hans Apostle fordum, at vor Kir- kes Organisation er efter det gamle apostoliske Mønster, at Tegn følge de Troende og Guds Kraft og Vel- signelser allevegne følge vore Æld- sters Bestræbelser, ere vi dog det eneste Troessamfund, som ikke kan taales i den ,, kristne" Verden. Er det ikke Besynderligt, at man i prote- stantiske Lande som Danmark, Sve- rige, Norge og Tyskland, hvor den almindelig herskende Religion kaldes den rene evangeliske Lære, netop vil tillade Enhver, som afviger fra den virkelige evangeliske Lære, fri Reli- gionsøvelse, og kun udelukker dem, som prædike det oprindelige Evan- gelium rent og uforfalsket, saaledes som Jesus og hans Apostle fordum og de Sidste-Dages Hellige nu gjøre. Lad os tage Staden Kjøbenhavn som et Exempel. Her findes Vor Frel- sers Kirke, Johannes-Kirken, St. Ja- kobs-Kirken og flere andre smukke Gudsdyrkelsestempler, opkaldte efter fordums Apostle og Hellige. Vi komme som Budbærere om de selv samme Lærdomme, som forkyndtes af de Mænd, til hvis Ære de have bygget og indviet deres Kirker, og bede om Tilladelse til at prædike i dem. Vil man tilstede os det? Paa ingen Maade. Af alle Troesbekjen- dere og af alle Sekter og Partier ere vi de sidste, man vilde tænke paa at unde et saadant Privilegium. Eller omvendt, man vil, i det mindste i mange Tilfælde, tillade alle undtagen os at prædike i deres GudsdjTkelses- huse. I den Grad have Menneskene overtraadt Lovene, forvendt Skik- kene og gjort den evige Pagt til Intet, at den „kristne" Verden vil taale enhver Slags Tro, kun ikke den rette ;
Tale af Ældste Andrew Jenson.
181
enhver Art paatagen Omvendelse, kun ikke den rigtige Omvendelse fra Synd samt falske Traditioner og Vildfarelser, enhver Slags Daab — Bestænkelse eller Overøseise for Gamle og Unge ; alt kan være godt og taales — kun ikke den rette Daab, som Apostlen Paulus hentyder til, naar han taler om ,,én Herre, én Tro, én Daab" osv.
Man vil endvidere taale og an-, erkjende enhver spirituel Indsky- delse, Aandebanken og Spaadom indbefattet, kun ikke den Hellig- aand, der, efter Kristi Kirkes Møn- ster, meddeles ved Haandspaalæg- gelse af Guds Tjenere. Biskopper. Provster, Præster, Kapellaner og an- dre Gejstlige æres og anerkjendes, kun ikke dem, der ere bemyndigede som virkelige Apostle, Profeter, Hyr- der og Lærere til at forvalte Guds Huses Ordinancer paa den rette Maade. Man har stor Tro paa Trol- dom, Hexeri og Djævelens Magt; men forkaster aldeles Tilkjende- givelsen af Guds Kraft, le ad Tanken om Syges Helbredelse, bespotte dem, der tro paa Profetiens Gave, som Paulus siger, at Menighedens Med- lemmer skulde tragte efter fremfor enhver anden Gave, gjøre Nar ad Tungemaalsgaven og betragte dem som Taabelige og Forrykte, som tro paa, at Syner, Aabenbarelse og Drømme komme fra Herren. Mon gamle Esaias nogensinde forudsaa, at hans Profeti (24de Kap.) skulde opfyldes saa bogstaveligt? og mon den store Apostel Paulus, naar han i sine Breve til Thessalonikerne taler om det store Frafald, nogensinde drømte om, hvor grundigt dette skulde finde Sted overfor ethvert en- kelt Princip af Evangeliet, som han prædikede? Men vi, som leve i det nittende Aarhundrede, kunne visse-
lig bære Vidnesbyrd om, at disse Guds Tjenere talte Sandhed.
Jeg har ofte tænkt pa'a hvad Gejst- ligheden i det ellers frihedselskende Norge gjorde i 1853, da man efter moden Overvejelse kom til den al- vorlige Slutning, at „Mormonerne" — de eneste sande og virkelige Kristne paa Jorden i denne vor Tid og Slægt — slet ikke vare at betragte som Kristne og altsaa ikke burde be- skyttes under Dissenterloven. Aar- sagen, hvorfor vi i Verdens Øjne ikke ere Kristne, er fordi vi prædike Kristi sande Lære, vandre i hans Fodspor, og ikke alene bekjende ham med Læberne, men bestræbe os for at holde hans Befalinger. Det er derfor at Verden — den kristne Ver- den — hader os i Dag ; det er der- for, at man udviser vore Ældster fra Danmark ; det er derfor, at saa mange af vore Brødre have sukket i Uger, Maaneder og Aar i de skumle norske Fængsler ; det er derfor, at de Før- ste, som annammede Evangeliet i Skaane, bleve piskede, mulkterede og fængslede af Regjeringens „kristne" Repræsentanter ; og — lad det høres til Jordens Ender — det er derfo#* vore Brødre i dette lovpriste Ameri- kas Land nu sukke i afskyelige Fængsler og efterjages som vilde Dyr, medens Mødrene hjemme ere badede i Taarer, og Børnene for- gjæves spørge efter Papa. som maa lide fordi han ikke vilde forskyde dem og jage dem hjælpeløse ud i den kolde og følesløse Verden.
Men der vil ske en Forandring. Der vil komme en Dag, da Herren vil belønne Zions Trætte og gaa irette med hende« Fjender. Om en kort Tid vil Kristus vi-e sig i Him- melens Skyer for at beundres i sine Hellige ; men bringe Hævn over de Ugudelige. Da skulle de, som ,,Dig
1«2
ItRINDRINGER FRA MieSL. NEN I SKANDINAVIEN.
(Zion] trængte, blive som Halm." Da og ikke før ville de Helliges Lidelser ophøre. Men indtil den Tid oprinder kunne vi ikke forvente Andet af Ver- den end Forfølgelse, Fængsel og Undertrykkelse ; indtil den Tid vil vor Lod blive Lidelser, Møje og Død ; men lad os erindre, hvad Jesus sagde, at den, som mister sit Liv for hans Skyld, skal arve evigt Liv ; og lad os, Brødre og Søstre, sætte vortHaab
til dette herlige Løfte, og stedse stole paa den almægtige Gud, forvissede om, at han vil holde sine Løfter, og at vor Løn er sikker, hvis vi forblive trofaste. Og naar Guds Rige har sejret og triumferet over sine Fjen- der, vil der blive Hvile for os — men ikke før.
Maa Gud hjælpe os til Trofasthed og Uholdenhed, er min Bøn i Jesu Navn. Amen.
Tillæg til ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(1884 —Fortsat.)
22de og 25de August. Det 68de Emigrantselskab fra Skandinavien afrejste fra Kjøbenhavn og Kri- stiania. (Se 3die Aarg., Side 303 og 371.) Ved dette Selskabs Af- rejse afløstes Emil Andersen af Jørgen Hansen som Præsident for Kjøbenhavns, S. Sørensen af F. F. Hintze som Præsident for Aal- borg, og C. A. Tietjen af H. D. Pettersson som Præsident for Skaa- ne Konference.
27de og 28de Sept. Konferencemøde afholdtes i Stockholm, Sverige, og
^ overværedes af Zionsældsterne A. H. Lund, C. A. Ek, A. Petersen,
• G. A. Rosengren, L. F. Svalberg, A. Rehnstrøm, Oley Olson, Charles Lindquist, L. M. Bod og August Svenson.
4de og 5te Oktbr. Konferencemøde afholdtes i Kristiania, Norge, og overværedes af Zionsældsterne A. H. Lund, M. Christoffersen, C. H. Steffensen, T. A. Thoresen, H. Poulsen, J. Monson og C. J. Chri- stensen.
8de Oktbr. Ældste A. S. Hedberg ankom til Aabo som Missionær til Finland.
Ilte og 12te Oktbr. Konference- møde afholdtes i Gøteborg, Sve- rige, og overværedes af Zionsæld- sterne A. H. Lund, B. M. Rav- sten, G. L. Rosengren, E. Erik- son, S. P. Nilson og A. C. An- derson.
25 og 26de Oktbr. Konferencemøde afholdtes i Aalborg, Danmark, og overværedes af A. H. Lund, F. F. Hintze, C. Nielsen, D. K. Brown, M. Jensen, C. Knudsen, L. P. Jensen og Jens Nielsen.
17de Oktbr. Aarets sidste eller det 69de P^migrantselskab fra Skandi- navien, bestaaende af 66 Sjæle og ptte hjemvendende Missionærer (foruden 18 Emigranter under C. H. Steffensens Ledelse, der sam- me Dag afrejste fra Kristiania) afsejlede fra Kjøbenhavn méd Dampskibet „Bravo". Efter An- komsten til Liverpool bleve de un- derrettede om, at Dampskibet „Nevada", som skulde have ført dem over Atlanterhavet, var ubrug- bart, hvorfor de den 23de afsejlede med Dampskibet „City of Ber- lin", (et af Inman Liniens Skibe), der ankom til New York den 2den Novbr. Emigranterne fortsatte Rejsen med Jærnbanen fra Jerse}' City den næste Dag og ankom til Salt Lake City d. 9de. Utahæld- sterne, som rejste hjem med dette Kompagni, vare C. A. Ek, Selska- bets Leder, C. H. Steffensen, Andrew Pederson, Bengt M. Rav- sten, Charles Jensen, Frederik Ju- lius Christiansen, August Svenson, P. E. B. Hammer og Hans Chri- stensen.
Oktober. Ved Aarets sidste Emi- grantselskabs Afrejse fra Skandi- navien afløstes C. A. Ek af Oley
Erindringer fra Missionen Skandinavien.
183
Olson som Præsident for Stock- holms, og B. M. Ravsten af G. L. Rosengren som Præsident for Gø- teborgs Konference.
lste Novbr. 14 Missionærer ankom til Kjøbenhavn fra Utah og bleve beskikkede som følger: Chri- stian Anderson ogNephi Petersen, beskikkedes til at arbejde i Kri- stiania Konference, Edward Han- son i Stockholms, S. A. Wannberg og Carl Gustav Anderson i Gøte- borgs, Matts S. Mattson og J. Jeppeson i Skaane, Mads P. Mad- sen og P. W. Petersen i Kjøben- havns, Chr. Christiansen, T. R. Schrøder og N. C. Christensen i Aarhus og C. Nielsen Lundsten og Niels Hansen i Aalborg Kon- ference.
8de Novbr. Ældste R. Borgquist ankom til Kjøbenhavn som Mis- sionær fra Utah og blev anvist Ar- bejdsmark i Skaane Konference.
2den Novbr. James H. Clinger fra Provo ankom til Kjøbenhavn og beskikkedes til at virke som Mis- sionær i Norge.
lste o°r 2den Novbr. Konference- møde afholdtes i Aarhus, Dan- mark, og overværedes af Zions- ældsterne A. H. Lund, O. Søren- sen, F. F. Hintze, J. Olson, F, Ludvigsen, O. Hansen, og N. C. Mortensen.
8de og 9de Novbr. Konferencemøde afholdtes i Malmø, Sverige.
15de og 16de Novbr. Konference- møde afholdtes i Kjøbenhavn, Danmark, og overværedes af Zi- onsældsterne A. H, Lund, J. Han- sen, N. W. Petersen, L. Larsen, A. Valentine, A. Andersen, C. F. Olsen, Andrew Christensen, R. Borgquist, H. D. Pettersson, M, P. Madsen, F. Christensen, C. F. Olsen, T, R. Schrøder og Andre,
18de Novbr. Ni Zionsældster an- kom til Kjøbenhavn og modtoge deres Beskikkelser som følger: Andrew Olsen, A. G. Sandberg og C. I. Strømberg beskikkedes til at arbejde i Stockholms, John J. Johnson og J. C, Mortensen i Aarhus, J. A. Elisen og August K. Anderson i Gøteborgs« Lars
Toolson og P. M. Anderson i Skaane Konference,
25de Decbr. R. P. Marquardson fra Elsinore, Utah, ankom til Kjø- benhavn og beskikkedes til at ar- bejde i Aarhus Konference.
Den statistiskeRapport f orAaret 1884 udviste, at der i Aarets Løb vare døbte 767 Personer i hele Missio- nen. 531 Medlemmer havde emi- greret, 257 blevne udelukkede, og 66 vare døde. Af de Døbte vare 368 i Sverige, 279 i Danmark og 120 i Norge. Som Præsidenter for Konferencer virkede J. Han- sen i Kjøbenhavns, O. Sørensen i Aarhus, F. F. Hintze i Aalborg, M. Christoffersen i Kristiania, O. Olson i Stockholms, G. L, Ro- sengren i Gøteborgs og H. D. Pettersson i Skaane Konference.
SLUTNING.
Der har ialt været organiseret 17 Konferencer i den skandinaviske Mis- sion, nemlig 11 (Fredericia, Aalborg, Kjøbenhavns, Bornholms, Vendsys- sels, Lollands, Fyens, Aarhus, Skive, Øernes og Odense) i Danmark, 1 (Brevigs eller Kristiania) i Norge, og 5 (Skaane, Stockholms, Gøte- borgs, Norrkøpings og Sundsvalls eller Norrlands) i Sverige. Af disse existere endnu (Junil8S5) 7, nemlig KjøbenhavnsKonference med 6 Grene og 706 Medlemmer, Aarhus Konfe- rence med 4 Grene og 564 Medlem- mer, Aalborg Konference med 4 Grene og 346 Medlemmer, Kristiania Konference med 8 Grene og 83 L Med- lemmer, Stockholms Konference med 8 Grene og 1266 Medlemmer, Gøte- borgs Konference med 7 Grene og. 523 Medlemmer og Skaane Konfe- rence med 6 Grene og 302 Medlem- mer. Desforuden er der en Gren paa Island med 22 Medlemmer.
Som Tillæg til den statistiske Over- sigt i Slutningen af Morgenstjer- nens 3die Aargang vil vi tilføje, at der i de 18 Maaneder, indbefattende Aaret 1884 og Halvaaret 1885, ere blevne døbte i Skandinavien 1084, emigrerede 596, udelukte 337, og 89 ere døde.
184
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Fredericia Konference blev oprettet i en Generalkonference i Kjøbenhavn d 15de Novbr. 1851 og indbefattede hele det sydlige Jyl- land, saa langt nord som Randers, samt Fyen, Langeland og andre min- dre Øer. I 1852 blev den slesvigske Gren tillagt. Da Aarhus Konference blev organiseret om Sommeren 1857, mistede Fredericia Konference sine nordlige Grene, og d. 13de April 1868 blev den helt opløst og tillagt Aarhus Konference.
Følgende Brødre præsiderede over Fredericia Konference i uafbrudt Følgerække : Christian Larsen fra d. 15de Novbr. 1851, Niels Mikkelsen fra Aug. 1852, A. Andersen fra Decbr. 1852, Jens Jørgensen fra Decbr. 1853, Christoffer O. Folk- mann fra Febr. 1857, Peter Nielsen fra Febr. 1858, J. P. R. Johansen fra Marts 1861, Jens Chr. Olsen fra Febr. 1863, Gustaf Pegau fra Decbr. 1864, W. F. O. Behrman fra Oktbr. 1866 (J. M. Christensen bestyrede Konferencen et Par Maaneder om Sommeren 1865, fordi Behrman maatte fjærne sig paa Grund af Mili- tærtjenesten1, F. C. Sørensen (den første Præsident fra Zion) fra Jan. 1866, Søren Iversen fra d. 20de Maj
1866 og A. Larsen fra d. 25de Maj
1867 til Konferencens Opløsning.
Aalborg Konfekence blev oprettet i Generalkonferencen i Kjøbenhavn d. 16de Novbr. 1851 og indbefattede den nordlige Halvdel af Nørre- Jylland, men ved Oprettel- sen af Vendsyssels Konference d 14de Aug. 1852, samt Aarhus og Skive Konferencer om Sommeren 1857, blev dens Grænser for en Tid betydelig indskrænkede. Ved Nyt- aarstid 1864 blev imidlertid Skive Konference ophævet og tildels tillagt Aalborg, medens hele Vendsyssel blev tillagt i 1868. For Nærværende indbefatter Aalborg Konference hele den Del af Nørre-Jylland, som ligger nord for Limfjorden tilligemed de i samme liggende Øer (hele Aalborg Stift) og det saakaldte Himmerland der strækker sig syd til Hobro og Mariager Fjord.
Ældste Chr. Christansen var den
første Præsident for Aalborg Konfe- rence. Efter ham præsiderede Jo- hannes Larsen fra d. 7de Novbr. 1852, C. D. Fjeldsted fra d. 5te Marts 1856, J. F. Klingbæk fra d. 10de Febr. 1858, Hans Jensen fra d. 23de Novbr. 1859, Rasmus Nielsen fra d. 24de Febr. 1860, Lauritz Lar- sen fra d. 3die Marts 1861, Niels C. Edlefsen fra d. 3die Marts 1862, Søren Jensen fra d. 15de Febr. 1863, Jens Thomsen fra d. 23de Marts 1865, H. Jensen Hals (den første Zionsældste, der præsiderede over Konferencen) fra d. 26de Novbr. 1865, C. D. Fjeldsted (anden Gang) fra d. 1ste Aug. 1867, Jens Johan- sen (der blev Præsident ved Tillæg- ningen af Vendsyssels Konference) fra d. 13de April 1868, Jens Jensen fra d. 1ste Juli 1869, Jacob H. Jen- sen fra d. 1ste Juni 1870, P. C. Chri- stensen fra d. 15de Juni 1872, C. S. Winge fra d. 17de Juni 1874, P. O. Hansen fra d. 26de Aug. 1874, Mads Christensen fra Septbr. 1875, K. H. Bruun fra Septbr. 1876, N. Morten- sen Petersen) fra Septbr. 1877, Jens Christensen fra Juni 1878, N. P. Rasmussen fra Juni 1879, Simon Christensen fra Juli 1880. L. P. Chri- stensen fra Juni 1882, Søren Søren- sen fra Juni 1883, F. F. Hintze fra August 1884, S. P. Neve fra Juni 1885, og S. <'. Nielsen, der nu præsi- derer som Konferencens 28de Præsi- dent, fra Oktbr. 1885.
Kjøbenhavns Konference blev oprettet i Generalkonferencen i Kjøbenhavn d. 16de Novbr. 1851 og indbefattede Sjælland, Lolland, Fal- ster, Møen, Bornholm og de mindre hosliggende Øer, men d. 14de August 1852 blev den beskaaret saaledes, at den kun indbefattede Sjælland og en Del mindre Øer, da en særskilt Kon- ference blev organiseret paa Born- holm og en ditto paa Lolland og Fal- ster. I Begyndelsen af 1864 blev Bornholm atter tillagt Kjøbenhavn, og da Øernes Konference ophævedes om Sommeren 1870 blev Kjøbenhavns Konference udvidet til sine oprinde- lige og nærværende Grænser.
Konferencens første Præsident var John E. Forsgren, der efterfulgtes i
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
185
August 1852 af P. O. Hansen, Au- gust 1853 af Christian Larsen, Okto- ber 1853 af O. N. Liljenquist, d. 1ste Jan. 1857 af L. Eriksen, Decbr. 1859 af N. Wilhelmsen, d. 1ste Marts 1861 af P. W. Poulsen, d. 20de Jan. 1863 af N. C. Edlefsen, d. 16de Marts
1864 af H. C. Høgsted, d. 2den April
1865 af F. R. E. Bertelsen, og d. 15de Jan. 1866 af Niels Nielsen, som var den første Zionsældste, der præ- siderede over Konferencen. Nielsen afløstes af F. C. Sørensen d. 20de Maj 1866; C. H. Halvorsen blev Præsident efter ham i April 1867, Carl Larsen d. 1ste Juli 1869, P. F. Madsen d. lode Juli 1870, P. C. Car- stensen d. 27de Juni 1873, Knud Pe- tersen d. 19de Juni 1874, S. P. Neve d. 22de Juni 1876, Wm. Christensen d. 17de Maj 1878, C. C. Asmussen d. 23de Juni 1879, Hans Funk d. 28de Aug. 1880, H. J. Christiansen d. 29de Aug. 1881, H. O. Magleby d. 28de Aug. 1882, Emil Andersen d. 15de Juni 1883, Jørgen Hansen d. 25de Aug. 1884 og C. F. Olson, der nu præsiderer som Konferencens 26de Præsident, d. 15de Juni 1885.
Brevigs Konference, der i Oktbr. 1862 forandrede sit Navn til Kristiania Konference, blev d. 14de August 1852 oprettet i en General- konference, som afholdtes i Kjøben- havn. Den indbefatter hele Norge, og dens Grænser have aldrig været forandrede.
De efternævnte Brødre have i re- gelmæssig Følgerække præsideret over Konferencen : Christian Larsen fra Konferencens Oprettelse, Erik G. M. Hogan fra Maj 1853, Knud Peter- son fra Nov. 1854, C. C. A. Christen- sen fra Oktbr. 1855, H. P. Lund fra d. Ilte April 1857, S. Gudmundsen fra d. 2den Febr. 1858, C. C. N. Dorius fra d. 10de Septbr. 1860, J. P.R.Johansen fra d.3die April 1863, Geo. M. Brown fra d. 19de Marts 1864, C. C. A. Christensen (2den Gang) fra d. 6te April 1866, S. Gud- mundsen (2den Gangi fra d. 15de Maj 1868, C. D. Fjeldsted fra d. 15de Juli 1869, Mons Anderson (fore- løbigt i fra Juli 1870, Peter Brown fra d. Ude August 1870, J. C. A.
Weibye fra d. 8de Oktbr. 1871, Lars S. Andersen fra d. 21de Aug. 1873, Søren Petersen fra Juni 1875, N. Mortensen (Petersen) fra Septbr.
1876, John F. F. Dorius fra Juni
1877, S. Rolfsen fra Juni 1878, Jo- nas Halvorsen fra Juni 1879, Chri- stian Hogensen fra Aug. 1880, H. A. Hansen fra Juni 1882, N. C. Schougaard fra Aug. 1883, M. Chri- stoffersen fra Juni 1884 og H. J. Christiansen, der nu præsiderer som den 24de Præsident for den norske Konference, fra den 22de Juni 1885.
Bornholms Konference blev organiseret d. 14de August 1852 i en Generalkonference, som afhold- tes i Kjøbenhavn. Den indbefattede Øen Bornholm, som tidligere hørte under Kjøbenhavns Konference, un- der hvilken den atter henlagdes, da den bornholmske Konference blev ophævet i Begyndelsen af 1864.
Den første Konferencepræsident paa Bornholm var Ole Svendsen. Han efterfulgtes a+" C. G. Larsen, (der nu præsiderer over Emery Stav of Zion) i Decbr. 1852. Derefter havde H. P. Olsen fra Zion Præsidiet et Par Maaneder, men da han rejste tilbage til Utah som Fører for et Emigrantselskab i December Maaned 1853, overtog C. G. Larsen atter Be- stj'relsen og præsiderede indtil Be- gyndelsen af 1857, da han afløstes af H. Jensen. Efter denne præsiderede Mads Andersen fra Foraaret 1858 til 1862, da han efterfulgtes af P. C. Nielsen, der virkede som Præsident til Konferencens Opløsning. Born- holm afgav i sin Tid et i Forhold til Øens Størrelse og Folkemængde stort Antal Hellige, men for Nærværende er der kun en lille ubetydelig Gren paa Øen, der forøvrigt bestaar af 10jf danske Kvadratmile og havde i 1870 31,846 Indbyggere.
Vendsyssels Konference, der ved dens Oprettelse i General- konferencen i Kjøbenhavn d. 14de Aug. 1852 indbefattede hele Vend- syssel eller Hjørring Amt, har hele Tiden siden været en frugtbar Ar- bejdsmark for Missionærerne. Før- end den store Emigration i 1862 fandt Sted var der saaledes over 700 Med-
186
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
lemmer i Konferencen, der forøvrigt den Gang var beskaaren i Omfang, saa at Kjærs Herred tilhørte Aalborg Konference. Ingen Landsdel, hver- ken i Amerika eller Europa, har i Forhold til Folkemængde og Stør- relse, afgivet saa mange ttidste-Dages Hellige som Vendsyssel, der bestaar af lidt over 51 danske Kvadratmile og havde i 1870 91,927 Indbyggere. Den 20de Maj 1868 blev Vendsyssels Konference sammenlagt med Aal- borgs, og dens Kontor flyttet fra Hjørring til Aalborg.
Præsidenterne over Vendsyssels Konference vare P^ølgende: Niels Chr. Schou præsiderede fra Konferencens Oprettelse til Decbr. 1852. Lauritz Larsen blev Præsident efter Schou i Decbr. 1852, P. A. Fjeldsted d. 16de Marts 1857, J. C. A. Weibye d. 20de Febr. 1859, H. C. Høgsted d. 2den April 1862, Lars Larsen d. 17de Marts 1864, Morten Lund i Jan. 1866, Hans Hansen i Maj 1866, Otto Anton Thomsen om Sommeren 1867 og Jens Johansen, som præsiderede til Konferencens Opløsning, i Decem- ber 1867.
Lollands Konference blev oprettet i Generalkonferencen i Kjøbenhavn d. 14de Aug. 1852 med Johan Svenson som Præsident. Den bestod af Lolland, Falster, Møen og flere hosliggende Øer. Ved Nytaars- tid 1864 blev den og Fyens Konfe- rence sammenlagte og kaldtes der- efter Øernes Konference indtil Som- meren 1870. da det, som tidligere udgjorde Lollands Konference, blev tillagt Kjøbenhavns Konference, hvorunder det fremdeles henhører under Navn af Lolland-FalstersGren. Efter Svenson præsiderede J. Jensen fra Decbr. 1855, Mads Jørgensen fra Begyndelsen af 1857, derefter H. M. Nissen, og Jens Hansen fra Decem- ber 1859 indtil Konferencens Sam- menlægning med Fyens.
Sk a ane Konference blev organiseret af Ældste A. W. Winberg i et Konferencemøde, som afholdtes i Carl Capsons Lade i Lund, om Natten mellem den 25de og 26de Juni 1853. Konferencens Grænser have til forskjellige Tider været for-
andrede, men siden 1869 har den, saavidt vi véd, bestaaet af Provin- serne Skaane og Blekinge samt den sydvestlige Del af Smaaland ( K rone- borgs Lån), der tidligere udgjorde en Del af Norrkopings Konference.
Den første Præsident i Skaane var Ældste — Lundblad, den anden N. Nilson. Efter denne præsiderede N. B. Adler fra Septbr. 1856, J. Fager- berg fra Begyndelsen af 1858, N. Rosengren fra Foraaret 1861, Sven Nilson fra Foraaret 1863, S. J. Jo- nasson fra Foraaret 1865, J. Fager- berg ■ anden Gang) fra Foraaret 1866, P. T. Nystrøm fra Maj 1367, John Holmberg fra d. 9de Juli 1869, Poul Dehlin fra Juni 1871, Nils Anderson fra Juni 1873, C. J. Gustafson fra Juni 1875, Sven Nilson (anden Gang) fra Juni 1876, Ola Olson fra Juni 1877, J. Anderson fra Juni 1878, John A. Halvorsen fra Juni 1879, N. B. Adler (anden Gang fra Juli 1881, M. Jacobson fra August 1881, James Yorgason fra Juni 1882, C. A. Tiet- jen fra Juni 1883, H. D. Petterson fra August 1884 og P. Mattson, der for Nærværende præsiderer som Kon- ferencens 21de Præsident, fra Okto- ber 1885.
Stockholms Konference, der blev organiseret i Slutnin- gen af Aaret 1854, indbefatter nu hele det nordlige Sverige, samt svensk Finland, men dens Grænser have til forskjellige Tider været forandre- de. Saaledes udgjorde Norrland i nogle Aar en Konference for sig selv. For Nærværende er Stockholms Konference med sine 1266 Medlem- mer den største og mest blomstrende Konference i den skandinaviske Mission.
Aake Jønsson var Konferencens første Præsident. Efter ham præsi- derede C. A. Madsen fra d. 20de Febr. 1856, L. Nilson fra d. 15de Maj 1856, Gustaf A. Olson fra d. 6te Sept. 1858, C. J. Sundbæch fra d. 30te Novbr, 1860, N. C. Flvgare fra d. 20de Sept. 1861, CL. Eriks- son fra d. 20de Marts 1864, Geo. W. Gee (en Amerikaner) fra d. 12te Septbr. 1864, P. O. Holmgren fra d. 15de Jan. 1865, M. Cederstrøm
UPB
Erindringer fra Missioen i SkandixVavine.
187
fra d. 1ste April 1865, L. P. Ed- holm fra d. 1ste April 1866. J. B. Hessefrad. 6te Oktbr. 1866, O. C. Olsen fra d. 15de Maj 1868, E. Pe- terson fra d. 1ste Aug. 1869, Ma- thias Nilson fra d. 1ste Juli 1872, John F! Oblad fra d. 1ste Juni 1874, J. Anderson fra d. 1ste Aug. 1874, N. C. Flygare (anden Gang) fra d. 28de Novbr. 1874, J. Anderson (an- den Gang) fra d 1ste Juni 1875, C. F. Branting fra d. 15de Juni 1876, Alfred Hanson fra d. 20de Juni 1877, John Larsson fra d. 1ste Sep- tember 1878, L. M. Olson fra d. 15de Aug. 1879, R. Berntson fra Aug. 1881, N. R. Lindahl fra d. 16de Aug. 1882, C A. Ek fra Marts 1883, Oley Olson fra Oktbr. 1884 og Ja- mes Yorgason, der nu præsiderer som Konferencens 26de Præsident, fra Oktbr. 1885.
Fyens Konference, der bestod af Fyen, Langeland og omtrent 30 mindre Øer, oprettedes i en i Kjøbenhavn afholdt General- konference d. 30te Decbr. 1855 med Peder Nielsen som Præsident. Han efterfulgtes af S. P. Guhl, der præ- siderede indtil Foraaret 1859, da han emigrerede. Efter ham præsiderede P. C. Rønnow indtil Foraaret 1862, og P. C. Carstensen indtil Konferencen ved Nytaarstid 1864 blev sammen- lagt med Lollands og blev kaldet Øernes Konference.
Aarhus Konference
blev organiseret i et Konferencemø-. de, som afholdtes i Vejle d. 5te Juli 1857, af Aalborg Konferences sydlige Del (Randers Distrikt med 30 Med- lemmer) og Fredericia Konferences nordlige Del (Aarhus og Silkeborg Distrikter med 105 Medlemmer). I 1868 blev hele Fredericia Konfe- rence tillagt og i 1870 en Del af Øernes Konference. Desforuden har den slesvigske Mission tilhørt Aarhus Konference, der med Hensyn til Udstrækning er den største Kon- ference i Danmark. I mange Aar gjorde Evangeliet glimrende Frem- skridt dersteds, og der døbes frem- deles flere end i nogen af de to an- dre danske Konferencer.
Følgende Brødre have i uafbrudt Følgerække præsideret over Aar- hus Konference . L. C. Geertsen ^ra Konferencens Oprettelse, P. C. Geertsen fra d. 16de Marts 1861, H. Jørgensen fra d. 27de Februar 1864, Andrew Nielsen fra d.lSdeFebr. 1866, H. Jensen Hals fra d. 20de Maj 1867, Lauritz Larsen fra d. 31te Juli 1867, John H Hougaard fra d. 16de Juli 1869, Peter Madsen fra d. 22de Juni 1870 (Under Broder Madsens Sygdom forestod P. O. Thomassen Konferencens Affærer en kort Tid), Christen Madsen fra d. 20de Maj 1871, C. F. Schade fra d. 22de Maj 1872, P. C. Geertsen (an- den Gang) fra d. 12te Juni 1874, Andrew R. Andersen fra d. 20de Juni 1875, Chr. Jensen fra Juni
1876, Søren Jensen fra d 22de April
1877, Jens Chr. Nielsen fra d. 21de Novbr. 1877, Rasmus Nielsen fra d. 21de Juni 1879, Lars Svendsen fra d. 28de Aug. 1879, Christen Jensen fra Marts 1880, Jens Iver Jensen fra August 1881, J. M. Christensen fra Juni 1872, J. B. Hesse fra Juni 1883, Ole Sørensen fra Juni 1884, C. Christiansen fra Juni 1885 og J. J. Johnson, cler nu præsiderer som Konferencens 25de Præsident, fra Oktober 1885.
Skive Konference
oprettedes om Sommeren 1857 af de vestlige Dele af Aalborg og Aarhus Konferencer. Dens vigtigste Ar- bejdsmarker vare Thy land og Sal- ling. Ved Nytaarstid 1864 blev den opløst o£ delt saaledes, at de,n Part af samme, som laa nord for Limfjor- den, de smaa Øer i Fjorden ibereg- nede, kom til at tilhøre Aalborg Konference, medens den Del, som laa syd for Fjorden, lagdes til Aar- hus Konference.
L. Jakobsen var Konferencens første Præsident. Efter ham præ- siderede IL Jensen fra Marts 1858, R. Nielsen fra Foraaret 1859, Aron G. Ømann fra Decbr. 1859, H. C. Hansen fra Foraaret 18,61, C. S. Winge fra 1862 og S. J. Jonasson fra Foraaret 1863 til Konferencens Opløsning.
188
Erindringer fra Missionen i Skandinaviev.
Gøteborgs Konference bestod af Sveriges mellemste Pro- vinser, men har flere Gange foran- dret sine Grænser. Den blev orga- niseret d. 5te Septbr. 1857 i et Generalraad, som afholdtes i Kjø- benhavn. Om Sommeren 1870 blev den sammenlagt med Norrkøpings Konference og blev i et Par Aar derefter kaldet Jønkøpings Konfe- rence, men da N. P. Lindeløf i 1872 overtog Bestj-relsen og flyttede Konferencekontoret fra Jønkøping til Gøteborg, blev den atter kaldet Gøteborgs Konference, hvilket Navn den har beholdt hele Tiden siden.
K^onferencepræsidenterne ere Føl- gende : Mathias Nilson var den første Præsident. Efter ham præsi- derede R. Berntson fra Foraaret 1859,. A. P. Søderborg fra Efteraaret 1861, J. C. Sandberg fra d.24deFebr. 1864, J. Larson fra d. Ilte Febr. 1865, Fred. C. Anderson fra Foraaret 1866, J. P. Wretberg fra August 1866, C. O. Folkmann fra Maj 1867, Samuel Peterson fra Maj 1868, John Ehrngren fra c- ommeren 1870, A. C. Grue fra Juni 1871, N. P. Lindeløf fra Sommeren 1872, Samuel Johnson fra August 1874, A. Thomassen fore- løbig) fra Oktbr. 1875, J. C. Sand- berg (anden Gang) fra d. 30te Novbr. 1875, I. C. Thoresen fra vveptbr.
1877, John A. Quist fra Septbr.
1878, Charles Anderson fra Juni
1879, O. N. Stohl fra Juli 1880, A.. G. Johnson fra August 1881, An- drew Eliason fra August 1882, B. M. Ravsten fra Juni 1883, G. L. Rosengren fra Oktober 1884, og A. K. Anderson som Konferencens 23de Præsident fra Oktbr. 1885.
Norrkøpings Konference
dannedes ved at tage Linkøpings, Calmars og Vexjø Lån samt Vester- gotland mellem Wenern og Wettern fra Stockholms Konference. Dette blev gjort d. 12te Maj 1858 i et Ge- neralraad, som afholdtes i Kjøben- havn. Om Sommeren 1870 blev Norrkøpings Konference sammen- lagt med Gøteborgs, under det fæl- les Navn af Jønkøpings Konference, men efter et Par Aars Forløb foran-
dredes Navnet til Gøteborgs Konfe- rence.
Ola Nilsson Stohl var Konferen- cens første Præsident ; han præside- rede i fire Aar og afløstes om For- aaret 1862 af L. Nilsson. Denne efterfulgtes om Foraaret 1864 af C. F. Rundquist, om Foraaret 1866 af Gustaf A. Olson, om Sommeren 1867 af A. W. Nilsson, i Maj 1868 af Geo. K. Riise og i Juli 1869 af Erik Johan Pehrson, der præsiderede ind- til Konferencens Sammenlægning med Gøteborgs i 1870.
Sundsvalls Konference
oprettedes af Stockholm sKonferences nordlige Del d. 12te eller I3de Juni 1859 ; den indbefattede Norrland helt op til den russiske Grænse. Fra April 1865 havde den fælles Præsident med Stockholms Konfe- rence, med hvilken den strax efter sammensmeltedes. Den var ogsaa kjendt under Navn af Norrlands Konference. Carl Erik Lindholm var dens første Præsident ; efter ham præsiderede A. Svedlund fra Foraaret 1861, og M. Cederstrøm fra Foraaret 1864.
Øernes Konference blev dannet ved Sammenlægningen af Fyens og Lollands Konferencer ved Nytaarstid 1864 » og existerede indtil Sommeren 1870, da den blev ophævet, idet Fy en, Langeland og en Del mindre Øer tillagdes Aarhus Konference, og Lolland, Falster og Møen tillagdes Kjøbenhavns Konfe- rencer. S. J. Jonasson var dens første Præsident. Efter ham præ- siderede P. Hansen og M. P. Mor- tensen.
Odense Konference blev organiseret omtrent d. 1ste Jan. 1871 af Distrikterne Fyen, Slesvig og Holstein, der forhen hørte under Aarhus Konference. Ældste N. C. Edlefsen beskikkedes til sammes Præsident; han efterfulgtes d. 15de Novbr. 1871 af N. P. Petersen, der præsiderede indtil om Sommeren 1872, da Konferencen, efter omtrent 1£ Aars Tilværelse, atter tillagdes Aarhus Konference.
TlLK.TE DEGIVEL-ER AF G l DS KRA.FT.
U9
A. W. WINBERGS AUTOBIOGRAFI.
(Fortsat fra Side 176.)
Den 6te November lejrede vi os i Parleys Canyon. Kaptajn Attwood og jeg rede til Salt Lake City og kom til Præsident Brigham Youngs Kontor Kl. 8 om Aftenen. Vi havde en Samtale med Præsidenten, som velsignede os og bad os gaa hjem til vore Familier.
I Februar 1867 blev jeg kaldet af Biskop Edward Hunter til at præsi- dere i. de skandinaviske Forsamlin- ger i Salt Lake City. I Begyndel- sen holdt vi vore Møder i en af Side- bygningerne til 14de Wards Skole- hus. Senere samledes vi i 13de Wards smukke Forsamlingslokale. Jeg har hele Tiden siden præsideret i disse Forsamlinger, som vi efter Omstændighederne har holdt i for- skjellige Sale i Byen, og bolder dem nu atter i 13de Wards Forsamlings- hus hver Onsdag Aften, samt hver Søndag Formiddag i Social Hall.
Jeg tilhørte det 22de Kvorum af Halvfjerds fra 1856 ind til Maj Maa- ned 1873, da jeg blev ordineret til Højpræst og Medlem af Højraadet i Salt Lake Stav i Zion, hvilket Em- bede jeg endnu beklæder. De før- ste Aar fordrede dette Kald me- gen Tid ; vi havde ofte Møder flere
Dage om Ugen og sad i Raad for at bilægge Tvistigheder mellem de Hel- lige fra Morgen til Atten. Sager fra alle Dele af Territoriet sendtes til Salt Lake City for Afgjørelse. Men efter at de forskjellige Staver af Zion i 1877 vare blevne organiserede have vi i Almindelighed kun holdt vore Møder om Aftenen — en og to Aftener om Ugen.
I 1875 og 1876 vare Skandinaverne i Utah plagede med et skandinavisk Blad kaldet ,,Utah Skandinav", et Oppositionsblad af den bitreste Slags. De Hellige havde ingen Lej- lighed til at forsvare sig mod dette Blads Angreb og falske Beskyldnin- ger, som fra Uge til Uge besudlede dets Spalter. Under disse Omstæn- digheder forekom det mig, at det var vor Pligt, som Skandinavere, at gjøre Noget, som kunde modvirke den Gift, „Utah Skandinav" ud- bredte, og paa samme Tid styrke vort Folk i Troen paa Evangeliet og det Værk, som har samlet Guds Hel- lige fra næsten alle Lande til Klip- pebjæigene. Følgen deraf blev Paabegyndelsen af „Bikuben", hvoraf det første Nummer udkom den 1ste August 1876.
TILKJENDEGIVELSER AF GUDS KKAFT.
(Fortsat fra Side 143.)
Da vi for omtrent et Aar siden paabegyndte en Række Meddelelser under ovenstaaende Overskrift, var det vor Hensigt at have skjænket denne Afhandling vor særlige Op- mærksomhed, eftersom vi vidste, at mange af vore Brødre og Søstre have havt stor Erfaring i denne Hen- seende, og kunne ved Beretninger om mirakuløse Helbredelser, Uddri- velse af Djævle, Meddelelser af ban- dens Gaver, Inspirationens Frugter, osv., give gode Grunde for dec Haab
og den Tro, for hvilket de kæmpe. Men af forskjellige Aarsager, af hvilke en har været Mangel paa Tid til at samle det nødvendige Stof og berede det for Pressen, er kun en lille Begyndelse bleven gjort til hvad der kunde have blevet det vigtigste Kapitel i den skandinaviske Missions Historie. Under vort fremtidige hi- storiske Arbejde skal vi imidlertid bestræbe os for at offentliggjøre i det Engelske, hvad der er bleven for- sømt i vort Modersinaal.
MORGENSTJERNEN udgives af Winberg & Jenson. Adresse: P. O. Box 345, Salt Lake City, Utah.
INDHOLD.
SIDE
Autobiografier :
Ældste Jacob J. M. Bohn 25, 39
do. A. W. Winberg 157, 161 189
Biografier :
N. R. Lindahl (med Billede) . .' 7
Ældste C. S. Winge (med Billede) .. 129
Biografisk Skizze af Præsident
A. M. Cannons Liv 72, 81
Ejrik Olafssons Mission 90
En Fanges Søndagsbetragtninger (Poesi) 64 Et Besøg til de gamle Steder 93, 97
Mormons Bog 85
Poesi 64
Tale af Præsident Geo. Q. Cannon 49, 143, 145
do. Apostel Erastus Snow.. 33, 104, 113
do. ,, Moses Thatcher 149
do. Biskop Orson F. Whitney 60, 65
do. Ældste O. N. Liljenquist 1
do. do. C. C. A Christensen 17
do. do. H. W. Naisbitt 119.
do. do. Andre ,v Jenson 177
Tilkendegivelser af Guds Kraft 13, 86, 127,
141, 189
SIDE
Tillæg til „Erindringer fra Missionen i
Skandinavien " 182
Slutning 183
Fredericia Konference 184
Aalborg do. 184
Kjøbenhavns do. 184
Brevigs do. 185
Bornholms do. 185
Vendsyssels do. 185
Lollands do 186
Skaane do 186
Stockholms do- 186
Fyens do 187
Aarhus do. 187
Skive do 187
Gøteborgs do. 188
Norrkøpings do. 188
Sundsvalls do. 188
Oernes do. 188
Odense do. 18S
Ældste Mons Petersens Bereining 46, 88
do. J. M. Bohns Autobiografi 25, 39
do. AW. Winbergs do. ..157,161
do. N. R. Lindahls Biografi 7
do. C.S.Winges do 129
/
LIBRARY OF
Brigham Young Universiiy
PROVO, UTAH
RULES.
Borrower's Card.— Kach person entitled to draw books from the library will be given a card whic-h must be presented whenever a book is taken, returned or renewed.
Number ol Volumes.— One volume may be drawn at a time 011 one card.
Fines.— A fine of ten cents a day shall be paid for each book kept over time. No bo ik siall be lent to any person to wliom an unpaid fijfie is eharged.
Injuries.— Persons drawing books from the library shall be responsible for those books. They shall pay for or replace any book daniaged or lost.
Tne borrower s library card snould be kept in tnis pocket
Demoocat Prinbxig Co., Madison, Wis.
9f
llR

Dette nettstedet er et privat initiativ. Du finner kirkens offisielle side på www.jesukristikirke.no.
Copyright kirkehistorie.kristus.no © 2026.